B TEORI by Maria Rønbøg

B I TEORI

Et navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV - en transformation af Christiansholm TEORI Afgangsprojekt FORFATTER Maria Rønbøg Westergaard Stud.aarch. 306991 Aarhus Arkitektskole - AAA Studio Transformation & Architectural Heritage Projektperiode September 2013 - Januar 2013

VEJLEDER Lars Nicolai Bock Lektor, Arkitekt m.a.a.

INTERN CENSOR Tine Nørgaard Lektor, Cand. Arch. EKSTERNE CENSORER Mette Stenslund Hansen Cand. Arch. & Grethe Silding Arkitekt m.a.a.

B I TEORI

Et navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv

”ET HUS AF ARNE JACOBSEN SOM ER LAVET UDEN ØKOLOGISK OMTANKE ER EFTERSPURGT I DAG EFTER 4050 ÅR EFTER DET ER BYGGET, OG DET VIL DET OGSÅ VÆRE OM 40-50 ÅR, FORDI DET HAR NOGLE GRUNDLÆGGENDE ARKITEKTONISKE OG BRUGSMÆSSIGE KVALITETER, OG SÅ ER DET SOM REGEL OGSÅ BYGGET TEKNISK FORNUFTIGT.” - Boje Lundgaard 01

INDEX

INTRO

s. 6 - 7

2.0.0. Når bæredygtighed bliver et (misvisende) brand

2.1.0. BÆREDYTIGHED

s. 8 - 21

2.1.1. Hvor stammer begrebet bæredygtigehed fra? 2.1.2. Modeller for bæredygtigt byggeri 2.1.3. Kan måleredskaber skabe god arkitektur? 2.1.4. To koncepter for bæredygtig arkitektur

2.2.0. ARKITEKTONISK KVALITET

s. 22 - 25

2.2.1. Arkitektonisk Kvalitet 2.2.2. Arkitektonisk Kvalitet Anno 2013

2.3.0. NAVIGATIONSINSTRUMENTET

s. 26 - 33

2.3.1. Forklaring & Udvikling af Navigationsinstrumentet 2.3.2. Begrebsafklaring af instrumentets piller 2.3.3. Bygningsbevaring & Bæredygtighed 2.3.4. Outro: Overgang fra teori til praksis

Kildefortegnelse Illustrationsfortegnelse

s. 32 s. 34

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.0.0. NÅR BÆREDYGTIGHED BLIVER ET (MISVISENDE) BRAND INDLEDNING Grøn er det nye sort Bæredygtighed er blevet et buzzword, der efterhånden er en uomgængelig del af enhver salgstale. Begrebet er imidlertid svært at navigere indenfor grundet sin kompleksitet, hvorfor det ofte ikke er let at gennemskue, hvad der er bæredygtigt, og hvad der i princippet bare brandes som bæredygtigt eller grønt - deraf termet Greenwashing. Annoncen på modstående side er et eksempel på en ydelse, der er i annoncen fremstår mere miljøvenlig, end den i virkeligheden er. Virksomheden tilbyder, at rive det gamle hus ned og bygge et nyt og grønnere hus; Det må teoretisk set betyde, at den energi, den nye bygning sparer ved at være grøn, som minimum skal svare til den energi, der udledes under nedrivning af den gamle bygning og opførelsen af den nye. Man må medgive, at annoncen ikke direkte skriver, at deres metoder er bæredygtige. Men udtrykket ”byg grønt” leder unægteligt tankerne hen på bæredygtigt byggeri. Problemet er bare, at det er alt andet end bæredygtigt. Og her har vi vel og mærket udelukkende set sagen i et miljømæssigt perspektiv. Udover at den arkitektoniske kulturarv er en ressource; en fysisk eksisterende bygningsmasse – materialer/naturlige ressourcer, der allerede er indvundet og omdannet, besidder den en masse værdier og fortællinger, der har betydning for den måde vi oplever verden på. Genbrug heraf må da være den fornemmeste form for bæredygtighed. Jeg er engang faldet over et citat af Boje Lundgaard [se s. 3.]01, hvor han pointerer, at et hus tegnet af Arne Jacobsen vil blive brugt langt ud i fremtiden af den simple grund, at hans huse har en grundlæggende arkitektonisk kvalitet. Arne Jacobsens huse er dermed et eksempel på arkitektur, der er langtidsholdbar – ikke tidsløs, for arkitekturen er et udtryk for sin egen tid, men den er langtidsholdbar, fordi den berører noget universelt i os – noget der taler til fundamentale følelser i os. Det skyldes altså udover den fornuftige tekniske løsning, arkitekturens bløde værdier. I følgende hæfte vil jeg forsøge at dekomponere begrebet bæredygtighed med henblik på at forstå begrebet bedre og måske også finde en plads til arkitekturens bløde værdier deri.

Beim, A., Larsen, L. & Mossin, N. 2002. S. 33, l. 11-16.

Avisannonce BoligtillĂŚg til Jyllandsposten

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.11 . . HVOR STAMMER BEGREBET BÆREDYGTIGHED FRA? BRUNDTLANDMODELLEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Undersøgelse Bæredygtighed er et begreb, der efterhånden længe har været på såvel den politiske som den arkitektoniske dagsorden. For fagfolk betragtes bæredygtighed i dag som en symbiose mellem miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Modellen er vidt diskuteret, men dog efterhånden alment accepteret. Den dukkede første gang op i forlængelse af Brundtland Rapporten, der satte begrebet bæredygtig udvikling på dagsordenen. Begrebet bæredygtig udvikling blev i rapporten defineret som følgende: ”EN BÆREDYGTIG UDVIKLING ER EN UDVIKLING, SOM OPFYLDER DE NUVÆRENDE BEHOV, UDEN AT BRINGE FREMTIDIGE GENERATIONERS 02 MULIGHEDER FOR AT OPFYLDE DERES BEHOV I FARE.”

www.bu.dk. 2013.

Det betyder, at for at kunne opfylde begrebets krav, skal vores produktionsmåder, forbrug og livsstil tage hensyn til behovene hos os selv, fremtidige generationer, andre grupper af mennesker på kloden samt naturen. På denne måde efterstræbes en mere bæredygtig udvikling både på globalt, nationalt og lokalt plan. De tre hovedpiller i modellen for bæredygtig udvikling udgøres af økonomisk vækst, miljø beskyttelse og social ligestilling. ØKONOMI – indenfor denne pille fokuseres der på at finde mulige veje til at generere vækst uden at skade miljøet samtidig med at der skabes økonomisk vækst i de lande, der har mest brug for det. MILJØ – denne pille er måske den mest udbyggede af de tre piller. Her fokuseres der på forskning indenfor forskellige former for teknologier, der kan afhjælpe belastningen på miljøet. Ligeledes fokuseres der på problematikken omkring det faktum, at 80% af det årlige forbrug af naturressourcer bliver forbrugt af blot 20% af verdensbefolkningen. SOCIAL – indenfor den sociale pille fokuseres der kort beskrevet på menneskers velfærd [well-being] med specielt fokus på udviklingen af u-landene. Pillerne er sammenkoblet på kryds og danner nye begreber imellem sig; når der opnås ligevægt mellem hensynet til henholdsvis økonomisk vækst og beskyttelse af miljøet opstår der en levedygtig udvikling, ligevægt mellem hensynet til henholdsvis beskyttelse af miljøet og social ligestilling opstår en tålelig udvikling, og sidst opnås der ligevægt mellem social ligestilling og økonomisk vækst opstår retfærdighed.03

MILJØ

UDHOLDELIG [BEARABLE]

BÆREDYGTIG UDVIKLING SOCIAL

LEVEDYGTIG [VIABLE]

ØKONOMI RETFÆRDIG [EQUITABLE]

Brundtlandmodellen for bæredygtig udvikling På baggrund af Brundtland modellen

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.1.2. MODELLER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI OM BÆREDYGTIGHED Undersøgelse Brundtlandmodellens triade for bæredygtig udvikling er et tankesæt, der i aller højeste grad har meldt sit indpas. En googlesøgning på bæredygtighed eller sustainability giver garanti for en diversitet af modeller, der viser, at brundtlandsmodellen er blevet alment accepteret. Også når det handler om arkitektur er Brundtlandmodellen fremherskende og er blevet oversat mere eller mindre direkte til et utal af modeller for bæredygtigt byggeri i alle skalaer; lige fra byplanlægning til bygningsniveau. I et materiale som dette er det af tidsmæssige årsager ikke muligt at nærstudere alle modellerne. Derfor har jeg valgt nogle ud med udgangspunkt i modellernes forskellighed. Således vil dette afsnit indeholde en undersøgelse af certificeringssystemet DGNB, det certificeringssytem man har valgt at bruge i Danmark, ARUPs måleredskab SPeAR samt Cradle2Cradle princippet. DGNB SYSTEMET Det tyske certificeringssystem DGNB [German Sustainable Building Certificate] blev udvalgt, som det certificeringssystem Det Danske Bygge Konsulent frem til maj 2012 arbejdede med at tilpasse til danske forhold, og de første certificeringer er allerede blevet skudt afsted, mens systemet er undervejs med en model for planlægning af lokalområder.04 Systemet er udformet som en blomst med fem kronblade med tilhørende vægtningsprocent og et enkelt særskilt blad uden vægtning; Miljømæssig Kvalitet, Økonomisk Kvalitet, Social & Funktionel Kvalitet og Teknisk Kvalitet, der henholdsvis alle tildeles en vægtning på 22,5%, derudover tilføjes yderligere kategorierne Proces Kvalitet, der tildeles en vægtning på 10% samt Byggegrundens Kvalitet, der ikke tæller direkte med i certificeringen.05 De seks kategorier er underopdelt i 49 kriterier, der hovedsageligt tildeles tjekliste-point efter hvilken grad kriteriet opfyldes. Alle 49 kriterier dækker over max. 10 point, men differentieres gennem en vægtning af kriteriet fra 1-3. Der findes således ikke et ensartet antal opnåelige point under hver kategori, men de vægtes lige højt og samles til slut i en samlet karakter, der vurderes i efter hvor mange point, der er opnået i forhold til det samlet set mulige antal. En bygning kan tildeles bronzekategorien, hvis 50% af pointene er opfyldt. Yderligere har DGNB systemet indarbejdet et minimumskrav

www.dk-dgnb.dk. 2013.

DGNB modellen The Green Building Council Denmark

Byggeriets Evaluerings 06 Center. 2010.

på kategoriniveau, hvilket betyder at for at opnå en sølv kvalificering, skal projektet udover at opnå 65% point, som minimum også opnå bronze i alle kategorier, mens en guldcertificering kræver minimum 80% point og minimum også en sølvkvalificering i alle kategorier.06 Bladet Miljømæssig Kvalitet fokuserer på livscyklusvurdering af byggematerialer og energiforbrug, vurdering af materialevalget ud fra materialernes påvirkning af nærmiljø og toksiske effekter, energiforbrug, vandforbrug og genanvendelse. Under Økonomisk Kvalitet fokuseres der på totaløkonomiske beregninger, som tager højde for byggeomkostninger, driftsomkostninger og vedligehold af bygningen samt vurdering af fleksibilitet for 3. parts bruger og påvirkning af bygningens værdi. Den Sociale & Funktionelle Kvalitet fokuserer på luftkvalitet, akustik, visuel komfort, brugerindflydelse, bygningsstruktur og udearealer, adgangsforhold

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

samt arkitektur og kunst. Teknisk Kvalitet fokuserer på brandsikkerhed, indvendig akustik og lyddæmpning, klimaskærmens kvalitet, rengøringshåndtering samt nedbrydning. Proces Kvalitet fokuserer på integreret planlægning med konkurrenceudbud, projektets forberedelse, byggepladsen, byggeprocessen og en systematisk idriftsættelse.07& 08

www.dk-dgb.dk. 2013.

Byggeriets Evaluerings Center. 2010.

www.arup.com. 2013.

SPeAR MODELLEN Ingeniørvirksomheden ARUP har udarbejdet et måleredskab, der tager direkte udgangspunkt i Brundtlandmodellens tre piller. Måleredskabet kaldes SPeAR [Sustainable Project Appraissal Routine - Bæredygtig Projekt Evaluerings Rutine] og anvendes til at lave målinger undervejs i processen. Modellen er en oversættelse af Brundtlandmodellen, idet modellens tre hovedsegmenter er de samme som Brundtlandmodellens; Miljø, Økonomi og Social. Segmenterne er af forskellig størrelse, idet de dækker over et varierende antal undersegmenter kaldet indikatorer. Antallet og overskrifterne på indikatorerne kan varieres simpelt og flexibelt gennem addition og subtraktion, så modellen passer til projektet. Modellen fungerer som en indikator for i hvor høj grad de forskellige undersegmenter er opnået; er undersegmentet fuldt ud opnået markeres dette med en mørkegrøn udfyldning af modellens inderste inddeling, mens en rød udfyldning af den yderste del af cirklen markerer, at undersegmentet ikke er opfyldt. I spændet mellem opfyldt og ikke opfyldt findes 4 gradueringer fra lys grøn over gul til orange. Illustrationen på modstående side viser, hvilke undersegmenter modellen for eksempel kunne indeholde. Første skridt i anvendelsen af SPeAR er udvælgelse af, hvilke undersegmenter, der er relevante for projektet. Undervejs i processen laves vurderinger af projektet gennem udfyldning af modellens indikatorer. På denne måde illustrerer modellen spændet mellem de forskellige bestanddele af bæredygtighed, hvorved modellen tydeliggør områder, der kræver forbedringer. Modellen er således at værktøj, der anvendes til at evaluere og følge et projekt undervejs i processen med henblik på at opnå en integreret designproces. Evalueringen foretages af en af Arups eksperter i samarbejde med klienten og eventuelt øvrige interessenter.09

SPeAR modellen www.Arup.com

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

CRADLE TO CRADLE - PRINCIPPET Cradle to Cradle er en designstrategi, der blev udviklet af kemikeren Michael Braungart og arkitekten William McDonough i 90’erne. Strategien tager udgangspunkt i naturens integrerede kredsløb og bygger på tre grundlæggende principper: Al affald skal anskues som en potentiel ressource for enten det biologiske * eller det tekniske kredsløb. Alle materialer skal således bionedbrydes eller recirkuleres i nye produkter.

skal produceres af vedvarende energikilder såsom sol- og vind * Vækst energi. og biodiversitet skal værdsættes, både hvad angår * Mangfoldighed naturens arter og menneskeskabte kulturer og løsninger. 10

Strategien er en direkte oversættelse af Brundtlandmodellen, idet C2C modellen anvender Brundtlandmodellens tre piller som hovedsegmenter; Miljø, Økonomi og Social, mens ligeledes de begreber, der opstår i overlappene mellem pillerne er videreført. På modstående side ses modellen, der illustrerer princippets fundamentale intention; Fremfor at søge efter grønne tal på bundlinjen søger Cradle to Cradle princippet efter at bryde toplinjen ved at stille spørgsmål under hvert af segmenterne, hvorved modellen stimulerer innovation. Modellen arbejder mod en mere værdibaseret diskussion om kvalitet i byggeriet, hvor det der bedømmes er de innovative og værdiforøgende elementer i byggeriet. Modellen fungerer som et visualiseringsværktøj, der kan anvendes af projektgrupper til at stille relevante spørgsmål undervejs i processen.11

Guldarger, K. & Lyngsgaard, S. 2013. S. 10-11.

Guldarger, K. & Lyngsgaard, S. 2013. S. 17.

MILJØ [Ecology]

7. 6.

5. 4.

9. 3.

SAMFUND [Equity]

ØKONOMI [Economy]

MILJØ/SAMFUND Er produktet sikkert for lokale og globale samfund og økosystemer?

ØKONOMI/ØKONOMI Er produktet økonomisk rentabelt?

ØKONOMI/SAMFUND Bidrager produktet til en bredere økonomisk velstand i samfundet?

MILJØ/MILJØ Bidrager produktet til øget biodiversitet?

SAMFUND/ØKONOMI Produceres produktet under fair sociale forhold for alle involverede parter?

MILJØ/ØKONOMI Udnyttes ressourcer effektivt?

SAMFUND/SAMFUND Forbedrer produktet livskvaliteten for alle parter?

ØKONOMI/MILJØ Bruges der minimale ressourcer?

SAMFUND/SAMFUND Forøger produktet sikkerhed og sundhed for alle interesser?

Cradle to Cradle modellen Cradle to Cradle i det byggede miljø

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.1.3. KAN MÅLEREDSKABER SKABE GOD ARKITEKTUR? OM BÆREDYGTIGHED Subjektive perspektiver på arkitektur Certificeringssystemet er nyt for Danmark, men har været implementeret i flere andre lande over en årrække; blandt andet USA, England og Tyskland, hvorfra de tre største systemer kommer. Som udgangspunkt synes jeg, at intentionen med certificeringer, der skulle gøre det lettere at gennemskue hvad, der er bæredygtigt og næsten vigtigere, hvad der ikke er det, er god. Problemet er bare, at certificeringerne ikke er den garanti, de fremstår som. God arkitektur fås ikke på formel. Men når dét så er sagt, så mener jeg dog, at systemerne indeholder nogle vigtige elementer. Det er derfor interessant at dekonstruere modellerne fra forgående afsnit med henblik på at bestemme fordele og ulemper ved modellernes opbygning. DGNB systemet forekommer mig først og fremmest en anelse rodet og ulogisk i sin opbygning. Jeg forstår udgangspunktet i Brundtlandmodellens tre piller. Men jeg bliver forvirret over omdøbelsen af den sociale pille til kategorien Social & Funktionel Kvalitet. Jeg medgiver, at der er et ganske nært slægtskab mellem de to, men jeg mener ikke desto mindre, at de også er noget i sig selv. De kriterier kategorien dækker over er yderligere hovedsageligt af funktionel karakter, i en sådan grad, at jeg vil mene, at den sociale bæredygtighed i det her tilfælde er direkte misforstået. Under kategorien findes også kriterierne Integrationen af Kunst i det offentlige rum samt Design- og Planlægningskvalitet gennem konkurrence. Disse kriterier er de eneste i hele systemet, der tilnærmelsesvis omhandler bygningens æstetik. Yderligere forvirres jeg af de nye tilføjelser Teknisk-, Byggegrundens- og Proces Kvalitet. Den Tekniske Kvalitet synes jeg som udgangspunkt er en mærkelig kategori, der virker mere eller mindre som en skraldespand, hvor alt det, der ikke lige passede ind i de andre kategorier, kunne blive puttet i. Kategorien trækker på elementer, man som arkitekt oftest vil anse som funktionelle krav. Byggegrundens Kvalitet er endnu en mærkelig kategori, specielt med det en mente, at kategorien ikke tildeles en vægtning og derfor ikke har direkte indflydelse på certificeringen. Kategorien dækker blandt over transport til og mellem faciliteterne, sociale forhold og områdets renomé samt sitets generelle konditioner og risikoer. Her undrer jeg mig specielt over, at områdets rennomé er placeret under Byggegrundens Kvalitet fremfor Social Kvalitet.

Overgaard, F. 2012. 12 S. 12

www.dk-gbc.dk. 2013. 13 Arkitektforeningen.dk. 14 II. 2013

Byggeriets Evaluerings 15 Center. 2010.

Jeg anser det som et klart plus, at man har tilføjet Proces Kvaliteten. Men det, den dækker over, er jeg ikke helt sikker på, at jeg kan tilslutte mig fuldt ud. Forberedelser og planlægning kan man ikke tale imod og heller ikke nødvendigvis anvendelsen af en konkurrencemodel med indbygget prækvalifikation. Dog foretages den slags ofte på den måde, at der udarbejdes et ganske grundigt konkurrenceprogram, der når det afleveres til arkitekten ikke altid tillader synderlig stort arbejdsrum for arkitektoniske eksperimenter, fordi man i programmet allerede er for sikker på, hvad det er man gerne vil have. En proces hvor arkitekter og borgere trækkes ind langt tidligere anser jeg med udgangspunkt i Flemming Overgaards Ph.D. som en klart bedre model.12 Overordnet set er det ikke fordi, de kriterier, der hører ind under de tre tilføjede kategorier, ikke er relevante – for det er de – det er snarere et spørgsmål om, at det simpelthen kunne have været formidlet skarpere, mens modellen yderligere mangler aspekter, der omhandler arkitekturens bløde værdier. Certificeringssystemerne har den fordel og samtidig også den ulempe, at energimærkning kan få flere investorer til at investere i grønt byggeri, fordi det har nogle økonomiske fordele i form af højere leje og en tilsvarende højere salgsværdi.13 Det betyder ifølge arkitekt og professor Ali M. Malkawi, at vi samtidig risikerer et scenarie, hvor den bæredygtige arkitektur bliver dyrere end nødvendigt.14 Certificeringen foretages hovedsageligt efter, at projektet er afsluttet, men det er ligeledes muligt at bede om et præ-certifikat efter endt designfase. Samtidig kræves der en assessor [ekspert] for at udføre certificeringen.15 Certificeringssystemet er på denne måde mere et måleværktøj end et designredskab. Modsat DGNB systemet har SPeAR modellen den fordel, at den anvendes flere gange undervejs i processen til at styre projektet i den rigtige retning. Modellen er derved mere et designredskab end certificeringssystem, dog besværliggøres brugen af det ved, at der ligesom med DGNB systemet kræves en assessor for at lave målingen. Systemet er fleksibelt i den forstand, at man i opstartsfasen fastlægger, hvilke værdier byggeriet skal have, så modellen tilpasse nøjagtigt det specifikke projekt. Denne fleksibilitet anses som et aktiv for modellen

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

Både DGNB systemet og SPeAR modellen er højst komplekse at gennemskue, og er svære at bruge som retningslinie undervejs i processen - faktisk umuligt med mindre med har en assessor tilknyttet. Jeg undrer mig over, om bæredygtighed virkelig behøver at være så kompliceret? C2C [Cradle to Cralde] princippet skiller sig ud fra de to øvrige systemer, idet det fungerer som en åben platform og stiler efter innovative designløsninger. Gennem anvendelse af C2C stilles der undervejs spørgsmål ved hvorvidt projektet er bæredygtigt miljømæssigt, økonomisk og socialt, for derved at undersøge, hvor forbedringer er nødvendige. C2C princippet arbejder fremadrettet mod cirkulære processer; et ideal jeg som udgangspunkt mener absolut vil være det optimale. Dog er udsigterne til cirkulære processer i byggebranchen endnu langt fra mulige På modstående side illustreres erfaringerne fra følgende afsnit i en diagramatisk opsamling. Modellerne vurderes ud fra fire parametre, der gennem afsnittet har vist sig vigtige; Muligheden for at anvende modellen undervejs i projektudviklingsprocessen, Overskueligheden og Flexibilitet, samt modellernes hensyn til arkitekturens bløde værdier. Mest bemærkelsesværdigt er det, at ingen af modellerne tager hensyn til arkitekturens bløde værdier - i det hele taget er arkitekturen svær at genkende og det synes næsten som om arkituren er gået tabt i debatten om bæredygtig arkitektur. Konklusionen på undersøgelsen må være, at hvis måleredskabet fungerede som definitiv kvalitetssikring for arkitekturen, var arkitekten overflødig. En certificering er et skridt på vejen mod at skabe bæredygtig arkitektur, men det er absolut ikke en garanti for at opnå det!

MULIG AT ANVENDE UNDERVEJS I PROCESSEN OVERSKUELIG FLEXIBEL TAGER HENSYN TIL ARKITEKTURENS BLØDE VÆRDIER

MULIG AT ANVENDE UNDERVEJS I PROCESSEN OVERSKUELIG FLEXIBEL TAGER HENSYN TIL ARKITEKTURENS BLØDE VÆRDIER STILLER SPØRGSMÅL FREMFOR AT DIKTERE LØSNINGER

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.1.4. MIDLERTIDIG - & LANGSTIDSHOLDBAR ARKITEKTUR OM BÆREDYGTIGHED, SUND FORNUFT & POESI Subjektive perspektiver på arkitektur Ifølge Walter Unterrainer findes der to koncepter for bæredygtig arkitektur; Ét der bygger på midlertidig arkitektur, og ét der bygger på langtidsholdbar arkitektur.16 Cradle to Cradle princippet er et eksempel på førstnævnte, idet det udsøger cirkulære processer, hvor arkitekturen nedbryder sig selv som et kredsløb. Den japanske bygningskultur er et fint eksempel på en rig bygningskultur, hvor form og byggemetode betragtes som bærer af autenticitet og derfor tillægges langt større værdi end selve materialet. Som begrebet bygningskultur også indikerer er den et fint eksempel på, at kultur ikke nødvendigvis knytter sig til original substansen. Danmark er ét ud af mange lande, hvor man i bygningskulturen opfatter det originale [læs: oprindelige] materiale som bærer af autenticiteten, idet patineringen betragtes som et udtryk for bygningens lange historie og mange fortællinger. Derfor tillægges original substansen i Danmark en stor værdi.17

Unterrainer, W. 2013.

Nara Charter. 1994. § 13.

Beim, A., Larsen, L. & Mossin, N. 2002. S. 9 splt. 2.

Beim, A., Larsen, L. & Mossin, N. 2002. S. 12 -13.

Jeg er overordnet enig med Walter Unterrainer i hans todeling af bæredygtigheden og kan se store potentialer i begge koncepter. Når det kommer til Danmark, er udsigterne til cirkulære processer i byggebranchen lange, og min teori læner sig derfor op af konceptet for langtidsholdbar arkitektur, der har en lang tradition her i landet. Arkitekturens bæredygtighed vil således handle om at skabe arkitektur, der vil blive brugt langt ud i fremtiden over flere generationer. Citatet på modstående side indikerer, at der er noget mere på spil udover omtanke for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, når det kommer til langtidsholdbar arkitektur. Udover førnævnte hensyn spiller den arkitektoniske kvalitet også ind på en bygnings langtidsholdbarhed. Den arkitektur, vi opfører i dag er fremtidens arkitektoniske kulturarv, og vi skal derfor videregive en bygningsmasse til fremtidens generationer, der er både betydningsfuld og værdsat, fordi værdsættelse skaber gode miljøer og omgivelser at leve i samt lyst og interesse for vedligeholdelse af bygningerne gennem flere generationer. Sådan forstærker den arkitektoniske kvalitet det bæredygtige aspekt i byggeriet.18 Det er sund fornuft tilsat lidt poesi.

BYGGERI ER EN MENNESKELIG KULTIVERING AF NATUREN, DER ALTID I STØRRE ELLER MINDRE OMFANG VIL INDEBÆRE EN UDSKRIVNING AF NATURENS KNAPPE RESSOURCER. MED DENNE VIDEN EN MENTE KAN DET KUN VÆRE EN BYGNINGS SAMLEDE KVALITET, DER KAN RETFÆRDIGGØRE DENNE RESSOURCEUDSKRIVNING; EN BYGNING OPFØRT GEDIGENT OG OMHYGGELIGT VIL I REGLEN ALTID VÆRE LANGTIDSHOLDBAR OG BÆREDYGTIG, HVORIMOD ET DÅRLIGT UDFØRT, MISLYKKET OG/ELLER GRIMT BYGGERI ALTID VIL VÆRE SPILD AF RESSOURCER. - Egen opsummering af afsnittet “At bygge” i bogen “Økologi & Arkitektonisk kvalitet” 19

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.2.1. ARKITEKTONISK KVALITET OM ARKITEKTONISK KVALITET Undersøgelse For arkitekter forbindes begrebet arkitektonisk kvalitet stadig den dag i dag med Vitruvius’ arkitekturforståelse, på trods af at ordene første gang blev skrevet i den første af hans ti bøger De Architectura for over 2000 år siden. Som arkitektstuderende er jeg et af mange hovedvidner på, at Vitruvius’ arkitekturforståelse stadig er en basal og vigtig del af vores arkitektoniske opdragelse. Vitruvius mente, at det byggede skal tage hensyn til styrke, funktion og skønhed for at være arkitektur. De kan vægtes forskelligt, men tager man én ud, er det ikke længere arkitektur men derimod henholdsvis en kulisse, kunst eller blot og bart byggeri.20 Arkitekturbegrebet var altså en form for kvalitetssikring for Vitruvius. Han definerede de tre piller som følgende: STYRKE opnås når bygningen har et solidt fundament, mens arkitekten i materialevalget har taget hensyn til bygningens formål. FUNKTION opnås når rumdispositionen forholder sig til rummets specifikke funktion og tilgængeligheden hertil. SKØNHED opnås ved at mime naturens kosmiske orden, der ifølge Vitruvius var baseret på universelle love.21

www.statensnet.dk. 2013.

.Bech-Danielsen, C. 2013. S 1-2.

.Bech-Danielsen, C. 2013. S 1.

Man siger, at Vitruvius ikke skulle have været den store forfatter, og dét kan måske være årsagen til, at der findes en forskellighed i oversættelsen af netop de tre piller. Til eksempel oversætter Thomas Gordon Smith dem til strength [styrke], function [funktion] og beauty [skønhed], mens Morris H. Morgan oversætter pillerne til durability [holdbarhed], convenience [komfort] og beauty [skønhed]. Andre steder er jeg stødt på termerne firmness [hårdhed], commodity [komfort] og delight [fornøjelse]. Den store forskel er der ikke at finde hverken imellem beauty og delight eller function, convenience og commodity. Til gengæld er forskellen mærkbar, når styrke og holdbarhed sættes overfor hinanden, og det er interessant at have dét en mente, når det undersøges på hvilken måde modernisterne netop tog modellen til sig og førte den med ind i det 20. århundrede. Vitruvius’ teori i de ti bøger er over flere omgange blevet genopdaget; først i Renæssancens interesse for det antikke og senere i modernisternes søgen efter idealerne om den tidsløse og universelle skønhed i arkitekturen.22

FIR MITAS

styrke/holdbarhed

ARKITEKTONISK KVALITET UTILITAS funktion

V ENUSTAS skønhed

Arkitektonisk Kvalitet Vitruvius’ Arkitekturforståelse

Bech-Danielsen, C. 23 2013. S. 2-9

Bech-Danielsen, C. 2013. S. 8-9

Modernisterne udfoldede definitionen på Vitruvius’ Arkitektoniske Kvalitet, så den blev tidssvarende, og de tre piller blev ganske kort beskrevet defineret som følgende: STYRKE udforskes entusiastisk i anvendelsen af nye materialer, bygge- og produktionsmetoder. Logik og rationalitet vinder indpas i et nært forhold mellem konstruktion og form. NYTTE bindes i et nært forhold til formen, idet Form Follows Function bliver en fremherskende doktrin. Analyser af workflow og pladsbehov introduceres, og arkitekturen designes ud fra målene på den menneskelige fysiognomi. Velfærdssamfundets idealer om social ligestilling kommer til udtryk i en antiforskelsbehandling i form af en forkastelse af dekoration og ornamentering. SKØNHED blev forbundet med idealet om en universel arkitektur, der gjorde op med den historiske forståelser for skønhed; man søgte et arkitektonisk reset. Man forkastede den betydning geometrien tidligere havde haft og tilskrev den nye betydninger.23 Det er en klar kvalitet i modernismen at de tre piller er så svære at isolere, idet kvaliteten netop udgøres ved at tage hensyn alle tre piller.24

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.2.2. ARKITEKTONISK KVALITET ANNO 2013 OM ARKITEKTONISK KVALITET Subjektive perspektiver på arkitektur Det er tankevækkende, at den ellers historieafvisende modernisme valgte at viderebringe Vitruvius’ måde at tænke arkitektur på. Dog fandt de det nødvendigt at udfolde den godt 2000 år gamle model, så den blev tilpasset datidens behov og holdninger. Modellen gør sig stadig i dag gældende i rigtig mange arkitekters tankegang, og for mit eget vedkommende har modellen udgjort en basal ramme omkring specielt de første tre år af min uddannelse, hvor jeg tog min bachelor på Arkitektur & Design ved Aalborg Universitet. Jeg har igennem min uddannelse mere eller mindre adopteret modellen i den tilstand som modernisterne efterlod den; dog måske nok ubevidst tilsat nogle tilføjelser undervejs. Men tiderne har ændret sig meget siden modernismen, så at tage Vitruvius’ model op som udgangspunkt for arkitektonisk kvalitetssikring i 2013 vil ligesom modernisterne gjorde det, kræve en evaluering og tilpasning af modellen i forhold til nutidige krav. Modernisterne bearbejdede modellen, så de tre piller blev mere interrelaterede, hvilket som Claus Bech Danielsen er inde på, absolut må betragtes som fordelagtigt idet den arkitektoniske kvalitet opstår i opfyldelsen af alle tre piller.25 I mine øjne er den største svaghed ved modernismens arkitekturforståelse forsøget på at gøre arkitekturen tidsløs og dermed ikke tage hensyn til arkitekturens holdbarhed og udvikling over tid. Det har gjort periodens arkitektur sårbar overfor tidens uomgængelige påvirkninger. Som nævnt i forgående afsnit findes der mange oversættelser af Vistruvius’ model. Modernismen synes at have tolket Vitruvius’ første pille som styrke snarere end holdbarhed. Set i et nutidigt perspektiv, mener jeg dog, at der er langt flere argumenter for, at pillen burde defineres som holdbarhed, idet holdbarhedsbegrebet ligesom styrke rummer statikken, men derudover også rummer et tidsperspektiv i form af teknisk såvel som æstetisk holdbarhed, der relaterer sig til bygningens aldringsproces. Jeg mener, at vi stadig i dag holder lidt fast i modernismens stræben efter en tidsløs arkitektur, idet den ofte udvikles målrettet mod den tidsløse rendering, der kan sælge projektet. Steen Eiler Rasmussen sammenligner i bogen Om at opleve arkitektur arkitekturen med en have; som en iscenesættelse for noget levende, hvorfor der skal skabes plads til udvikling og improvisationer.26 Både materialer og de mennesker materialerne danner ramme om er levende, og arkitektur skal designes procesorienteret, så tidens brugsmæssige og vejrlige tæring omvendes til en kvalitet. Vedligeholdelse er uomgængelig, men der er ikke meget fornuft eller bæredygtig tankegang over æstetisk vedligeholdelse i form af hyppig udskiftning af facadematerialer eller dårligt udførte detaljer.

.Bech-Danielsen, C. 2013. S. 8 - 9.

Rasmussen, S. E. 1966. S. 12, l. 8-28.

FIR MITAS

styrke/holdbarhed

ARKITEKTONISK KVALITET UTILITAS funktion

V ENUSTAS skønhed

Atmosfære

Arkitektonisk Kvalitet anno 2013 Revideret udgave af Vitruvius’ Arkitekturforståelse Arkitektur skal først og fremmest fungere som meningsfuld ramme omkring det liv, der skal udspille sig heri – dermed adskiller den sig fra mange andre kunstarter, idet den er en brugskunst. Hensynet til den specifikke funktion er derfor nødvendigt for at skabe de bedst tænkelige forudsætninger for at arkitekturen fungerer optimalt i forhold til den specifikke funktion. Yderligere er der et nært slægtskab mellem funktionalitet og den fænomenologiske oplevelse af rummet. Pillen vil jeg ikke ændre på, idet jeg mener, at den som sådan har udviklet sig naturligt med tiden.

Fremmedordbogen. 27 1993.

Den sidste pille i triaden vil jeg vælge at omdøbe til atmosfære fremfor både Vitruvius’ Skønhed og modernisternes Delight, idet skønhedsbegrebet på mange måder er subjektivt og ofte indskrænkes til en ren visuel betydning. Ifølge fremmedordbogen stammer ordet æstetik fra det græske ord Aistheto’kos, der betyder sansende.27 Arkitekturens æstetik handler om at opleve og mærke arkitekturen gennem alle kroppens sanser og ikke kun gennem visuel stimulans. På denne måde nærmer vi os et begreb, der i langt højere grad er knyttet til arkitekturens atmosfære fremfor skønhed. Efter disse iterationer vil Vitruvius’ model for arkitektonisk kvalitet se ud som modellen ovenfor.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.3.1. FORKLARING & UDVIKLING AF NAVIGATIONSINSTRUMENTET TANKEEKSPERIMENT Subjektive perspektiver på arkitektur Projektets tankeeksperiment går ud på at sammensætte Brundtlandmodellen for Bæredygtig udvikling og den reviderede udgave af Vitruvius’ model for Arkitektonisk Kvalitet i ét retningsgivende Navigationsinstrument. Modellen har under udarbejdelsen haft mange forskellige titler og former, og udskiftningen af benævnelsen for modellens kategorier og underkategorier har været stor. På modstående side ses Navigationsinstrumentet, som det er endt ud, mens bladet kan åbnes for at se udviklingsprocessen gennem et udvalg af skitser. MODELFORKLARING Navigationsinstrumentet er hverken tænkt som et måleinstrument eller en direkte opskrift, da jeg ikke anser nogen af delene som mulige. Modellen er snarere tænkt som et retningsvisende instrument, der kan navigere projektet gennem dets forskellige faser med henblik på at sikre, at der i projektet stilles spørgsmål til, om projektet løser hensynene til instrumentets seks piller. Det er et forsøg på at formidle det holistiske tankesæt, der ligger bag bæredygtig arkitektur ud fra et koncept om langtidsholdbarhed. De stiplede linjer, der forbinder pillerne med hinanden på kryds og tværs er et udtryk for de overlap, der opstår mellem pillernes hensyn. Et eksempel kunne være Minimal Vedligehold, der er placeret under den Økonomiske pille [se næste afsnit], men i aller højeste grad overlapper med Aldringsproces, der er placeret under Holdbarheds pillen og på sin vis også Autenticiteten, der er placeret under Atmosfære pillen. Disse overlap anses umiddelbart som et plus, idet det må betyde, at hensynene kan løses i symbiose med hinanden.

UDVIKLING AF INSTRUMENTET FORUD FOR AFGANGSPROCESSEN: 01. Udgangspunktet for modellen var en idé om, at de bløde værdier, til trods for at de er svære at værdisætte valutarisk, også burde have en plads i forståelse af arkitekturens bæredygtighed. 02. Her opstår idéen om, at de bløde værdier i arkitekturen måske ikke kun handler om atmosfæren, men snarere kan betragtes som afkastet af den arkitektoniske kvalitet, og denne lægges som et eksperiment sammen Brundtland modellen og danner tilsammen en sekskant.

UDVIKLING AF INSTRUMENTET UNDER AFGANGSPROCESSEN: 03. Modellen bearbejdes med henblik på at kunne fungere mere som et måleinstrument, forstået på den måde, at modellens piller skulle kunne skubbes ind og ud, alt efter hvor optimalt hensynene var opfyldte. Yderligere indgik Proces som en pille for sig, inspireret af DGNB systemet. Det blev dog synligt undervejs i denne proces, at modellen i sig selv udgjorde et instrument til netop at styre designprocessen, hvorfor pillen Proces egentlig blev udgjort af de andre piller til sammen. 04. Her ender modellen tilbage ved den form, den allerede havde fået tilbage under 02. fase, idet måleinstrumentet synes for subjektiv en vurdering, hvorimod der ses et stort potentiale i en mere åben og enkel form, hvor der stilles spørgsmål undervejs til, hvordan projektet vil løse pillernes seks hensyn.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.3.2. BEGREBSAFKLARING AF INSTRUMENTES PILLER TANKEEKSPERIMENT Subjektive perspektiver på arkitektur Nedenfor har jeg under hver af instrumentets piller indføjet nogle korte beskrivelser for at udspecificere, hvad hensynene i mine øjne bør omfatte. På modstående side ses modellen, hvor disse hensyn er tilknyttet pillerne i stikordsform.

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

TIO

FU ØKONOMI

Navigationsinstrumentet Egen illustration

ATMOSFÆRE erstatter som sagt Vitruvius’ Skønhed. Atmosfærebegrebet er imidlertid et uhyre flygtigt begreb, hvorfor det også er svært at skabe en egentlig skabelon. Dog er der nogle begreber, der forekommer mig vigtige; Genius Loci [at bygge stedsspecifikt og at bygge videre på stedsbundne værdier og potentialer], Autenticitet [Oplevelsen af at de informationer som brugeren modtager fra arkitekturen opfattes som værende troværdige og uforfalskede], Poesi [Poesi kan opstå på mange forskellige måder – det kan være den mindste detalje, som et vindue der åbner et kig mod en helt speciel udsigt eller tillader et helt specielt lysindfald eller det kan være en helt særlig samling mellem materialer. Poesien har mange sprog, og det er netop det uforudsigelige, der skaber magien] samt Helhed & Detalje [Oplevelsen af at arkitekturen kan opleves i flere niveauer, giver den en dybde]. SOCIAL bæredygtighed er baseret på den demokratiske dialog, der opstår mellem arkitektur og bruger. Arkitektur er ikke kun for arkitekter. Derfor handler den sociale pille i høj grad om, hvad arkitekturen kan give tilbage – at den er generøs. Gennem arkitekturens generøsitet opstår der en værdiskabelse, der øger livskvaliteten hos sine brugere. Det handler om at skabe mangfoldighed og fællesskaber på tværs af kulturelle og sociale forskelle, mens det ligeledes kan handle om at udvikle et områdes renommé til det bedre, til noget andet eller simpelthen blot at forstærke det eksisterende. Denne proces handler blandt andet om Brugerinddragelse, der skal sikre, at brugerne føler sig delagtiggjorte og med større sandsynlighed vil føle affektion og tilhørsforhold til arkitekturen, hvilket må være den bedste måde at sikre, at der bliver passet godt på den i fremtiden. Brugerinddragelsen kan dog ikke stå alene, men bør gå hånd i hånd med de redskaber, der findes under specielt pillerne Funktion.

HOLDBARHED handler først og fremmest om at bygge for fremtiden - om at skabe noget for at det kan blive brugt i mange år fremover. Statik er en selvfølge, og det burde fornuftig detaljering også være. Mere interessant er begrebet aldringsproces, idet arkitektur bliver bygget for at blive brugt og som en barriere mod vind og vejr, der uomgængeligt vil ændre bygningens udtryk over tid – arkitektur bør være designet procesorienteret, hvor vejrlige og brugsmæssige påvirkninger omvendes til en kvalitet, fremfor målrettet mod den tidsløse rendering. ØKONOMI er oftest den afgørende parameter i arkitekturudviklingen, og et byggeprojekt må nødvendigvis være økonomisk rentabelt for at være økonomisk bæredygtigt. Om et projekt er rentabelt eller ej, hænger uløseligt sammen med arkitekturens program, den økonomiske ramme for projektet samt muligheden for at finde investorer. Som udgangspunkt bør den økonomiske del af projektet fokusere på totaløkonomiske beregninger, der gør det muligt at vurdere de direkte økonomiske konsekvenser af forskellige arkitektoniske løsninger og kan dermed synliggøre nye muligheder i processen. Desuden har løsninger baseret på totaløkonomiske beregninger generelt den fordel, at de betragter byggeriet i et mere langsigtede perspektiver, der kan være til gavn for både miljøet og arkitekturens holdbarhed. Arkitekturen bør desuden bearbejdes med henblik på Minimal vedligehold, således der i driften af arkitekturen kan gøres en besparelse på dette punkt. FUNKTION skal sikre den funktionelle brug af arkitekturen. Herunder hører mange af arkitektens gængse værktøjer ind; Programmering, Flow og Indeklimatisk komfort gennem bearbejdning af dagslysoptimering, termisk komfort, akustisk komfort m.m. Under funktion hører også bygningsreglementets regulativer, der blandt andet inkluderer Brandsikkerhed og Tilgængelighed [herunder også parkeringsfaciliteter]. Yderligere er der et nært slægtskab mellem oplevelse, adfærd og anvendelse af rummet, hvorfor observation og analyse af brugeradfærd bør kombineres med indsigt i fænomenologisk rumoplevelse samt resultaterne fra brugerinddragelsen under den sociale pille.

MILJØ er i dag den pille, der er mest udbygget. Under denne pille vil jeg lægge mig i forlængelse af det efterhånden meget veludbyggede materiale, der findes på området. Jeg vælger her at viderebringe de opstillede hensyn fra Cradle to Cradle modellens miljø kategori; Sunde materialer, Ren energi, Øget biodiversitet, Sund luft og Rent vand. Yderligere tilføjes hensyn for Klimaforandringer, Genbrug & Bevaring samt Affaldshåndtering. Pillens fokus bør dog i lige så høj grad lægges på livscyklusanalysen og det gode Co2 regnskab, hvor Co2 belastningen fra materialer (fremkomst + transport), opførelsesfasen samt drift alle er inkluderet – altså et totalt regnskab for bygningens Co2 aftryk.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

2.3.3. VERIFICERING AF KVALITETENS LANGTIDSHOLDBARE ASPEKT TANKEEKSPERIMENT Subjektive perspektiver på arkitektur Genius Loci Autenticitet Poesi Helhed & Detalje

Re Sun ssourc de elivs og l cyk oka lus le m ana ate lyse Øg R et b en e rialer iod ner iv g Sun ersite i t En d lu e Re Ge Kli r giopt nt van ft nbr ma ime d Af ug & tilpasn ring fald Be shå vari ing ndt ng erin g

iale

Soc

& e elle et r u gels it lt Ku nerøs nddra Ge ugeri Br

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

SO ED

TIO

ing mer low m F d gra Pro ghe geli fort n æ m g Til sk Ko tiver ti egula tion a im R r va gi ekl bse olo Ind gero nomen u r B Fæ

ØKONOMI

le kel s r fo

Sta De tik Ald taljerin ring g spr oces

Totaløkonomi & Langsigtede løsninger Minimal vedligeholdelse

Navigationsinstrument med uddybende underkategorier Egen illustration

Kløften mellem begreberne bygningsbevaring og bæredygtighed synes kun at blive større på trods af de potentialer, der ligger i en integrering af de to begreber. Dette kan til dels skyldes, at begreberne misforstås; Bevaring bliver ofte forvekslet med konservering og stilstand, mens det for de fleste gør sig gældende, at begrebet bæredygtig arkitektur udelukkende får tankerne ledt hen på begrebets miljømæssige betydning. Det er interessant at overveje, hvad det er for nogle værdier, der får os til at ønske at bevare bygninger for fremtiden. Hvis Navigationsinstrumentet kobles sammen med de metoder, der anvendes til at udarbejde bevaringsregistreringer, viser det, at de værdier, der får os til at betragte en bygning som umistelig, hovedsageligt placerer sig ind under atmosfærepillen, der repræsenterer arkitekturens bløde værdier. Dette er illustreret gennem modellen på modstående side, hvor Sonja Marie Overgaards Forskydningsmodel er lagt ned over navigationsinstrumentet med henblik på netop at kunne synliggøre, hvilke dele af arkitekturen, dekomponeret ved hjælp af navigationsinstrumentet, der har indflydelse på arkitekturens bevaringsværdi. Jeg har valgt Sonja Marie Overgaards metode fremfor SAVE-metoden, fordi hun i sin model har suppleret værdisætningen med en ny værdi, den potentielle Nytteværdi, der er et praktisk og funktionsbetinget parameter og også rummer en økonomisk betragtning.28 Jeg vil yderligere påstå, at den potentielle nytteværdi også kan rumme sociale og miljømæssige aspekter, idet den arkitektoniske kulturarv kan udgøre vigtige brikker i et områdes karakter og identitet, der for eksempel kan virke samlende for dets beboere, mens bevaring kan betragtes som en form for genbrug af allerede omdannede naturressourcer, hvorved bevaring må betragtes som et plus i miljøregnskabet. På den måde rummer den potentielle nytteværdi projektets potentiale til værdiskabelse gennem funktionel genanvendelse. For god ordens skyld har jeg også svagt markeret de øvrige værdier fra SAVE-metoden under navigationsinstrumentets piller; Jeg har her valgt at placere Originalitet ligesom Arkitektonisk -, Kulturhistorisk- og Miljømæssig værdi under Atmosfære pillen, mens jeg har valgt at placere bygningens Tekniske Tilstand under arkitekturens Holdbarhed. På denne måde bliver det tydeligt, at en bygnings bevaringsværdi i allerhøjeste grad afhænger af arkitekturens arkitektoniske kvalitet.

Overgaard, S.M. 2013. S. 61.

Originalitet Miljømæssig værdi Kulturhistorisk værdi Arkitektonisk værdi

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

SO ED

Ar kite k Tek tonisk nisk vær d Til stan i d

TIO

FU ØKONOMI

Nytteværdi Forskydningsmodellens fire arkitektoniske kulturarvsværdier lagt over navigationsinstrumentet Egen illustration

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

KILDEFORTEGNELSE LITTERATUR Kilderne er opdelt i kategorierne publikationer, Internet og Forelæsninger, og er opstillet efter alfabetisk orden.

PUBLIKATIONER: Bech-Danielsen, C. 2013. VITRUVIAN PERSPECTIVES ON ACHITECTURAL QUALITY. Statens Byggeforskninginstitut, Aalborg Universitet. Beim, A., Larsen, L. & Mossin, N. 2002. ØKOLOGI & ARKITEKTONISK KVALITET. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, København. Byggeriets Evaluerings Center. 2010. BÆREDYGTIGT BYGGERI – Afprøvning af Certificeringsordninger til Måling af Bæredygtigt Byggeri. Byggeriets Evaluerings Center, København. Fremmedordbogen. 1993. ÆSTETIK. 11. Udgave, 6. Oplag. Nordisk Forlag A/S, København. Gordon Smith, T. 2003. VITRUVIUS ON ARCHITECTURE.1. bog, kap. III. Monacelli Press, New York. Guldager, K. & Lyngsgaard. 2013. CRADLE TO CRADLE I DET BEBYGGEDE MILJØ. 1. Udgave, 1. Oplag. Vugge til Vugge Danmark & GXN, København. Overgaard, F. 2012. PARADOKSER I BYGGERIETS TIDLIGE FASER. Det Kongelige Danske Kunstakademies Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, København. Overgaard, S.M. 2013. VÆRDIFORSKYDNINGER I ARKITEKTONISK KULTURARV. Ph.d. Afhandling. Aarhus Arkitektskole og Dansk Herregårdsforskning, Gammel Estrup. Rasmussen, S. E. 1966. OM AT OPLEVE ARKITEKTUR. Udgave 2, Oplag 1. Fonden til Udgivelse af Arkitekturværker, Arkitektskolen i Aarhus. UNESCO, ICCROM & ICOMOS. 1994. NARA CHARTER. Nara, Japan.

INTERNET: Skovmand, C. 2013. DENMARK CAN TO BETTER WITHOUT CERTIFICATIONS. Tilgængelig fra: http://arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/denmark-can-do-better-without-certifications [Sidst besøgt d. 20.12.2013.] www.arup.com. 2013. SPeAR®. Tilgængelig fra: http://www.arup.com/Projects/SPeAR.aspx [Sidst besøgt d. 20.12.2013.] www.bu.dk. 2013. HVAD ER BÆREDYGTIG UDVIKLING? Tilgængelig fra: http://www.bu.dk/pages/23.asp [Sidst besøgt d. 20.12.2013.] www.dk-dgb.dk. 2013. DGNB SYSTEMET I DANMARK. Tilgængelig fra: http://www.dk-gbc.dk/certificering/dgnb-systemet-i-danmark.aspx [Sidst besøgt d. 20.12.2013.] www.statensnet.dk. 2013. ARKITEKTONISK KVALITET Tilgængelig fra: http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=12582& reprid=0&filid=20&iarkiv=1 [Sidst besøgt d. 20.12.2013.] FORELÆSNINGER: Unterrainer, W. 2013. SUSTAINABILITY + THE VERNACULAR. Afholdt på Aarhus Arkitektskole d. 23.10.2013.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori

KILDEFORTEGNELSE ILLUSTRATIONER Hovedparten af illustrationerne anvendt gennem hæftet er egen grafik. Igennem hæftet er det illustreret, hvorfra illustrationerne stammer. Nedenfor følger de præcise henvisninger til illustrationernes kilder. Disse er angivet efter sidetal, hvor illustrationerne skal læses fra venstre mod højre og nedefter på siden.

S. 7 RIV NED OG BYG GRØNT Scan fra boligtillæg til Jyllandsposten S. 13 DGNB - modellen [Online foto] Tilgængeligt fra: www.dk-gbc.dk/certificering/dgnb-systemet-i-danmark.aspx [Sidst besøgt: 20.12.2013]

S. 15 SPeAR - modellen [Online foto] Tilgængeligt fra: http://www.arup.com/Projects/SPeAR.aspx [Sidst besøgt: 20.12.2013]

S. 17 Cradle to Cradle - modellen Guldager, K. & Lyngsgaard, S. 2013. CRADLE TO CRADLE I DET BYGGEDE MILJØ s. 17.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

teori