C PROGRAM by Maria Rønbøg

C I PROGRAM Et navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV - en transformation af Christiansholm PROGRAM Afgangsprojekt FORFATTER Maria Rønbøg Westergaard Stud.aarch. 306991 Aarhus Arkitektskole - AAA Studio Transformation & Architectural Heritage Projektperiode September 2013 - Januar 2013

VEJLEDER Lars Nicolai Bock Lektor, Arkitekt m.a.a.

INTERN CENSOR Tine Nørgaard Lektor, Cand. Arch. EKSTERNE CENSORER Mette Stenslund Hansen Cand. Arch. & Grethe Silding Arkitekt m.a.a.

C I PROGRAM Et navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv

INDEX

INTRO

s. 6 - 11

3.0.0. Overgang fra teori til praksis 3.0.1. Introduktion af projektområdet

3.1.0. ATMOSFÆRE

s. 12 -63

3.1.1. Christiansholms historie & relation til konteksten 3.1.2. Enkeltbygningsregistering 3.1.3. Bevaringsværdier

3.2.0. SOCIAL

s. 64 - 69

3.2.1. Holmens brugere & beboere 3.2.2. Brugerinddragelse

3.3.0. HOLDBARHED

s. 70 - 73

3.3.1. Materialesætning

3.4.0. ØKONOMI 3.4.1. Projektets interessenter 3.4.2. Case: Granville Island

s. 74 - 83

3.5.0. FUNKTION

s. 84 - 99

3.5.1. Nyt flow i byen 3.5.2. Forbindelser 3.5.3. Adgang fra vandet 3.5.4. Rumlige potentialer 3.5.5. Badefaciliteter i nærmiljøet 3.5.6. Funktionsprogram 3.6.0. MILJØ

s. 100 - 105

3.6.1. Stedets natur 3.6.2. Miljøtiltag

Kildefortegnelse Illustrationsfortegnelse

s. 106 s. 108

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.0.0. OVERGANG FRA TEORI TIL PRAKSIS INDLEDNING Foranalyse & specifikation

Følgende program er det indledende dokument, der markerer overgangen fra teori til praksis. I programmet søger jeg at anvende det teoretiske Navigationsinstrument som udgangspunkt for projektets indledende undersøgelser såvel som programmets opbygning. Dokumentet er således opdelt i seks afsnit, opkaldt efter instrumentets seks piller. Under hvert afsnit undersøges og analyseres det specifikke site i forhold til pillen med henblik på at kunne udpege potentialer og indsatsområder i projektet. Hvert projekt er sit eget, og det kan derfor ikke lade sig gøre at opstille universelle løsninger, og det er netop derfor nødvendigt med disse analyser for at kunne afveje relevansen af navigationsinstrumentets underkategorier. På denne måde udgør navigationsinstrumentet et plastisk værktøj, der kan rettes mod den specifikke opgave. Programmeringen har udgjort en stor del af projektets kreative proces, der overordnet har foregået som en vekselvirkning mellem to spor; programmering og skitsering. Dette dokument har derfor undervejs i processen fungeret som et arbejdsdokument, der løbende er blevet rettet til.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3..0.1. INTRODUKTION AF PROJEKTOMRÅDET PROBLEMSTILLING & INTENSION At skabe en destination med tilgang til vandet Industrihavne har verden over undergået store forandringer ud fra visionen om at give de aflukkede og rå industrihavne tilbage til byernes borgere. Denne udvikling har ligeledes fundet sted i København, hvor havnen over de sidste to årtier har undergået store forandringer. Det er sket ud fra en hårdhændet håndtering af havnens oprindelige bebyggelse og i mange tilfælde ud fra vækstmæssige interesser, fuldstændig i streg med den globale diskurs, hvor havnearealer verden over udvikles efter en generisk opskrift på storbyudvikling. En stor del af havnens oprindelige bebyggelse har måttet lade livet til fordel for nye bolig- eller erhvervsbyggerier, der flere steder har fået havnen til at fremstå kold og poleret.01 Havnen er i stadig rivende forandring og samtidig er byen så småt ved at løbe tør for nye byggegrunde i Inder Havnen. Christiansholm, der i folkemunde kaldes Papirøen, bliver ved udgangen af december i år stort set funktionstømt, da Den Danske Presses Fællesindkøbsforening, der tidligere rådede over mere end 90% af arealerne på grunden, har opsagt sit lejemål op godt fire år tidligere end forventet. Øen på godt 23.000 m2 er én af de kunstigt skabte øer, der udgør Holmen, og ligger med udsigt direkte til Skuespilhuset og med Arsenalkomplekset, Operaen og NOMA som sine nærmeste naboer. Den selvsagt eftertragtede grund er ejet af det offentligt ejede By & Havn, der frem til 2017 lejer størstedelen af bygningerne ud til selskabet Christiansholms Ø Aps med Idémand og Ejendomsudvikler Klaus Kastbjerg i front. Formålet med denne midlertidige periode er at tydeliggøre øens potentiale for fremtidige investorer gennem et udvalg af midlertidige funktioner, der skaber liv på øen og åbner den op for offentligheden. Yderligere har Nettobådene og Canal Tours kontor på øen. Såvel deres som Klaus Kastbjergs lejekontrakt udløber i 2017, hvor By & Havn efter planen skulle have fastsat et fremtidigt plangrundlag for øen.02 Spørgsmålet om, hvad Christiansholm skal rumme i fremtiden, er hermed åbnet.

Christiansen, F. 2012.

Politiken. 2013.

HOLMEN

CHRISTIANSHOLM

Satelitbillede af KĂ¸benhavns Havn Googlemaps

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

På en sommerdag summer havnen af liv de fleste steder langs den 42 km lange havnestrækning. Et liv der i høj grad er koncentreret omkring destinationer som Nyhavn og havnebadet og byrummet på Islands Brygge, men som også opstår sporadiske steder, hvor der findes mulighed for ophold. Vi er som mennesker tiltrukket af vandets rekreative kræfter, og det er tydeligt, at borgerne har et stort ønske om at komme ud til vandet, hvilket viser sig ved, hvor lidt det kræver, at få folk til at slå sig ned. Specielt de unge er gode til at udsøge rum langs kajkanten, hvor for eksempel simple felter i belægningen af træ inviterede til ophold. Billederne på modstående side er fra min registrering af havnen i sommeren 2013. Desværre er flere byrum langs havnen udformet ud fra kriterier om ikke at invitere til ophold, fordi man ikke ønsker uvedkommende gæster.03 Dét skaber selvsagt også kolde og hårde byrum, der ikke giver meget tilbage til byen. I overgangen fra industrihavn til rekreativ havn bør adgangen til vandet være i centrum - havnen er en gave, der bør åbnes for alle borgere, og det er derfor interessant at undersøge, hvordan Christiansholm kan udvikles til endnu en generøs destination for byens borgere. Med afgangsprojektets forslag til det fremtidige Christiansholm søger jeg en strategi, der differentierer sig i forhold til den globale udvikling ved at bygge på stedsbundne værdier og potentialer, mens der lægges vægt på at designe et område, der skaber en mangfoldig og meningsfuld ramme for hverdagslivet. København er ikke en storby med højhuse og bilos, men en by, der bryster sig af at være miljøvenlig cykelby, af sin historiske karakter af tæt og lav bebyggelse, nærheden omkring kanalerne og kvarterenes forskelligartede karakterer. Projektets løsningsforslag skal være et forsøg på at skabe et Christiansholm, der bygger videre på historien og skaber adgang til vandet, er mindre formel og mere mangfoldig i både Holmen og Christianshavns ånd.

Carlberg, N. & Christensen, S.M. 2005. S. 126.

Islands Brygge overgang fra stenørken til havnepark. Eget fotografi

Stille fordybelse på medbragt stol. Eget fotografi

Træfladen udgør tydeligvis en mere attraktivt underlag end brostensfladen. Eget fotografi

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.1.0. ATMOSFÆRE ANALYSE Historiske brudstykker uden hieraki Atmosfærebegrebet er måske det mest flygtige af navigationsinstrumentets seks piller. For at kunne bearbejde projektet i forhold til denne pille, mener jeg, at en undersøgelse af stedet og dets stedbundne potentialer og fortællinger, stedets genius loci, altid bør ligge som udgangspunkt for et projekt, idet denne netop kan pege på vigtige spor og sammenhænge imellem projektområde og kontekst, der kan være afgørende for forståelsen af stedet. Til trods for at det ikke fremgår lige så tydeligt af bebyggelsen på Christiansholm, som det gør på resten af Holmen, har øen en ganske lang historie og er rig på fortællinger. Følgende afsnit indeholder en undersøgelse af Christiansholms relation til konteksten samt udviklingen af bebyggelsen på øen. I forlængelse heraf laves en registrering af øens nuværende bebyggelse og munder ud i en bevaringsvurdering.

Genius Loci Autenticitet Poesi Helhed & Detalje

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

TIO

FU ØKONOMI

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.1.1. CHRISTIANSHOLMS HISTORIE & RELATION TIL KONTEKSTEN ATMOSFÆRE Historisk udvikling Følgende gennemgang tager udgangspunkt i Erik Dahls grundige arbejde illustreret gennem bogen Holmen 1680-1980 og de dertil hørende kort, der er udarbejdet ved at sammenligne gamle kort både indbyrdes såvel som med nutidige opmålinger som grundlag. Fortællingen om Holmen begynder i 1680, hvor trusler udefra såvel som de upraktiske og trange forhold for flådens skibe og værfter, der siden midten af 1500-tallet havde været placeret i tæt sammenblanding med handelsskibe på Bremerholm (i dag Gammelholm) og langs Slotsholmen, foranlediger Admiralitetet til at søge efter en bedre placering.04 Valget falder på Hukken (Krogen), det smalleste sted i den dybe rende, der breder sig ud mod Øresundet mod nord og indsnævres i et smalt forløb mod syd, hvor byen har frit udsyn ud over Øresund. Hukken kom til at bestå af et trapezformet indelukke ca. 320 x 400 m orienteret nord-syd og blev forbundet med toldboden på fastlandet med Bommens Bro. På denne måde opnåede man kontrol over indsejlingen til byen. På kortet ses ligeledes videreførelsen af voldanlægget, Ny-Værk, der løber i en bue fra Christianshavn vold i en halvbue op til Hukken. Opfyldningen af anlægget blev påbegyndt i 1685.05 I 1690 godkendte Chr. V. Et projekt til opfyldning af arealet øst for Hukken et projekt, der skulle blive begyndelsen på Nyholm. Øen tager form i løbet af 1791 og i 1792 bliver det første orlogsskib Dannebrog bygget på Nyholm.06 Søestaten havde dog i mellemtiden stadig store problemer i forhold til udrustningen af flåden, idet arbejdet blev besværliggjort af den spredte placering af henholdsvis proviantgården og tøjhuset på Slotsholmen, anlæggene på Bremerholm og det nye Nyholm, der blev holdt adskilte af havneløbet, der stadig mudrede til. De følgende årtier blev der derfor fokuseret på opmudring af havnen samt en udvidelse af Nyholm, så alle anlæg med forbindelse til flådehavn og skibsværfter kunne samles her.07 I 1729 blev øen Elefanten tilføjet vinkelret på Nyholms nordligste hjørne. Denne beskyttede mod isgang, men var også anlagt for at muliggøre brodning (tjæring) af skibene i bunden. Øen blev opkaldt efter et forfaldent orlogsskib, der kom til at udgøre øens fundament.08

Dahl, E. 1994. S 7.

Dahl, E. 1994. S 9-11.

Dahl, E. 1994. S 12.

Dahl, E. 1994. S 13.

Kortskitse over KĂ¸benhavn ĂĽr 1680. tegnet af Erik Dahl.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

Maleri af Dokken med udsigt til Christiansholm & Hukken efter 1740. Københavns Bymuseum I 1695 modtager Kaptajn George Motzmann og hans bror kongelig bevilling til ved opfyldning af danne et værfts- og kølhalingsplads. Dermed opstår Motzmann Plads – eller Christiansholm som vi kalder den i dag. Allerede i 1714 bliver brødrene dog af økonomiske årsager nødt til at overdrage øen til krigshospital, og i 1723 bliver øen overtaget af Søetaten, der i 1730-32 opfører et rapperthus i 3 fløje på øen. Både kanonrapperterne fra Nyholm samt Søartilleriets kanoner, der var placeret sammen med hærens i det gamle tøjhus, blev flyttet til Christiansholm, der bliver begyndelsen på et større anlæg; et samlet arsenal for Søetaten. Og i 1739 godkendes opfyldningen af en ny plads øst for Motzmann Plads; begyndelsen på den senere Arsenalø. Disse to øer blev forbundet med en bro og blev sammen kaldt Christiansholmene.09 Frederik Dannekiold-Samsøe tiltrådte i 1737 stillingen som marineminister for Søetaten og udarbejde i 1740 en helhedsplan for anlægget, der skulle udgøre Holmen. Han foreslog tre nye øer anlagt parallelt med byens havnefront; nordligst den lille Stenkiste, så Ankerøen og Langøen. Disse skulle forbinde Arsenaløen og Nyholm. Hukken skulle forlænges, og skibene skulle lægges vinkelret på broerne. Desuden foreslog han yderligere to større opfyldninger, der skulle huse en matrosby, som aflastning af det overbefolkede og forfaldende Nyboder. Matrosbyen blev aldrig til noget, dog blev helhedsplanen afgørende for Holmens udvikling.10 Nyholmens befæstning mod nord blev i 1738-44 yderligere forbedret med nye langindvindinger, hvorpå en bastionen Christianus sixtus, efter Christian VI, blev bygget.11

Dahl, E. 1994. S 13-14

Dahl, E. 1994. S 15.

Kortskitse over Holmen 책r 1730. tegnet af Erik Dahl.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

Danneskjold-Samsøes forslag til helhedplan år 1740. tegnet af Erik Dahl.

Kortskitse over Holmen 책r 1766. tegnet af Erik Dahl.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

Kongeporten Holmen fra flåde til folk I 1743 blev Hukken forlænget ned til Christiansholm, hvorpå man opførte en vagtbygning, der gav overblik over hele flåden. Arsenaløen fik sine første bygninger i 1745, hvor de to første arsenalbygninger blev opført parallelt med kanalen. Anlægget var oprindeligt tænkt som et trefløjet kompleks, men grundet mangel på materialer og en utilstrækkelig økonomi, måtte man vente med den sidste længe. Komplekset, der var tegnet af den hollandske murersvend Philip de Lange, fremstod med en smuk rytme af store porte og vinduer hele vejen hen langs vestfacaden ud mod kanalen, mens østsiden var helt aflukket. Philip de Lange var senere hen også arkitekt på mange af Holmens øvrige bygninger, blandt andet magasinbygningerne på Langøen, hvorved han mere end nogen anden arkitekt kom til at præge byggeriet på Holmen.12 Holmen var på dette tidspunkt et løsrevet anlæg, og den eneste ankomst hertil har således været ad søvejen, hvor man kunne tage en færge til Christiansholm og derfra fortsætte videre gennem Kongeporten, der har udgjort en prægtig indgangsportal til resten af Holmen.13 Maleriet nederst på modstående side viser Christiansholm som en åben plads, der fungerede som oplagsplads for kanonbestandddele. I forgrunden ses mastekranen, der bliver opført i 1754 efter samme tegninger af Philip de Lange som mastekranen på Nyholm fra 1749.14 I baggrunden ses Philip de Langes smukke arsenalbygninger og den bro, der kobler to øer sammen og lander smukt mellem Arsenalets to længer ved den monumentalt udsmykkede port, Kongeporten, i overensstemmelse med kompleksets symmetri. Broen var på Christiansholmsiden flankeret af to columna rostrara-søjler, der var prydet med skibsstævne. Oprindeligt har disse været placeret i Storestræde (Holmens Kanal) i anledning af kronprins Frederik V. bryllup med prinsesse Louise i 1743.15 Holmen var på dette tidspunkt et løsrevet anlæg, og den eneste ankomst til Holmens anlæg har således været ad søvejen, hvor man kunne tage en færge til Christiansholm og derfra fortsætte videre gennem Kongeporten, der har udgjort en prægtig indgangsportal til resten af Holmen. Til højre på maleriet ses det chaloupskur (eller i hvert fald begyndelsen), der blev opført i 1760. Skuret kunne rumme 18 barkasser og havde derfor 18 arkader ud mod Trangraven.16

Dahl, E. 1994. S. 16-17.

www.forsvaret.dk. 2013.

Dahl, E. 1994. S. 20-23.

Dahl, E. 1994. S. 23.

Dahl, E. 1994. S. 20-23.

Tegning af de to columna rostrara-søjler ved broen fra Christiansholm til Arsenaløen [1700-tallet] Københavns Bymuseum

Maleri af Christiansholm [1804]. Københavns Bymuseum

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

Maleri af kanalen med Christiansholm & Hukken yderst til højre. omkring 1790. Holmen fra flåde til folk Med Arsenalkomplekset og de ligeledes nyopførte masteskure og magasinbygninger på Langøen kunne man nu hurtigt forsyne flådens skibe. Holmens anlæg udgjorde i slutningen af 1700-tallet ca. en fjerdedel af hele København indenfor voldene. På den anden side af kanalen skænkede Frederik V. Amalienborg Have til byggeplads for Københavns borgere, hvorved Frederiksstaden opstod og blev et kvarter for adelen med Amalienborg i midten.17 Frem til 1806 foretages nye landvindinger og stadig flere bygninger rejses løbende. Øst for Langøen er opfyldningen af Mudderøen påbegyndt, mens der vest for Langøen er blevet anlagt en stenkiste og en ny ø, Ankerøen, til erstatning for de tidligere, der i mellemtiden er blevet opslugt i udvidelsen af Nyholm.18 Yderligere opstår en nu opfyldning øst for Arsenaløen kaldet Pramlaugets ø, der på dette tidspunkt ikke havde nogen forbindelse til Holmens anlæg, men som senere skulle blive en del af Arsenaløen.19 På Arsenaløen opføres endelig de to tværfløje i 1771 og gårdrummet, Kuglegården, lukkes af med en mur mod øst. Tværlængerne blev på dette tidspunkt anvendt til rappertværksted.20 På samme tid opføres en Artilleriskole på Christiansholms nordvestlige hjørne. Bygningen blev opført efter en tidligere tegning af Philip de Lange, der døde i 1766.21

Dahl, E. 1994. S. 24.

Dahl, E. 1994. S. 29.

Dahl, E. 1994. S. 29-30.

Dahl, E. 1994. S. 29.

Kortskitse over Holmen 책r 1806. tegnet af Erik Dahl.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

Fotografi af kanalen med mastekranen på Christiansholm [Årstal ukendt]. Københavns Bymuseum På kortet fra 1860 ses igen yderligere landvinding og nye bygninger. Kortet viser ligeledes Gammel Holm, der stadig på dette tidspunkt husede værftsfunktioner. To år forinden kortets datering er det dog blevet besluttet ved lov at samle flådens værfter på Holmen , hvilket tilendebringes i 1866. Samlingen af flådens anlæg skyldtes ikke kun rationelle betragninger fra flådens side, men også pladsmangel i byen, der trængte til nye byggegrunde.22 Herefter foregik bygningen af flådens skibe på Nyholm, mens eftersyn og vedligeholdelse blev foretaget på Dokøen omkring den nye tørdok og forsyning af skibene skete fra Magasinbygningerne på Frederiksholm.23 1800-tallet byder på store forandringer indenfor skibsbygning, idet dampskibet i jern opfindes i den første halvdel af århundredet, mens den sidste halvdel af århundredet bød på de store våbentekniske opfindelser søminen og torpedoen, hvilket krævede helt nye type bygninger. Holmen undergik i løbet af 1800-tallet og 1900-tallet store forandringer, dog har man haft for evne at genindrette de ældre bygninger til nye funktioner, hvorfor Holmen i dag er et ganske særligt kulturmiljø.24 Med tiden rykkede store dele af den moderne skibsbygning ud på Refshaleøen, hvor B&Ws havde anlagt deres værftsbygninger. Frem til 1806 foretages nye landvindinger og stadig flere bygninger rejses løbende. Øst for Langøen er opfyldningen af Mudderøen påbegyndt, mens der vest for Langøen er blevet anlagt en stenkiste og en ny ø, Ankerøen, til erstatning for de tidligere, der i mellemtiden er blevet opslugt i udvidelsen af Nyholm.25

Dahl, E. 1994. S. 35-36.

Dahl, E. 1994. S. 36.

Dahl, E. 1994. S. 36-40.

Dahl, E. 1994. S. 38.

Kortskitse over Holmen 책r 1860. tegnet af Erik Dahl.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

Øst for Arsenaløen opstår en opfyldning kaldet Pramlaugets ø, der på dette tidspunkt ikke havde nogen forbindelse til Holmens anlæg, men som senere skulle blive en del af Arsenaløen.26 På Arsenaløen opføres endelig de to tværfløje i 1771 og gårdrummet, Kuglegården, lukkes af med en mur mod øst. Tværlængerne blev på dette tidspunkt anvendt til rappertværksted.27 På samme tid opføres en Artilleriskole på Christiansholms nordvestlige hjørne. Bygningen blev opført efter en tidligere tegning af Philip de Lange, der døde i 1766.28

28 Dahl,

Christiansholms fortælling som en del af Holmens anlæg slutter i 1866, hvor søestaten sælger øen. Kort herefter i 1875 nedrives mastekranen og tre år senere rykker Salt- og Kulkompagniet til øen med Christiansholms Fabrikker.29

29 Dahl,

Philip de Langes originaltegning af Arsenalkomplekset og Christiansholm [1763] Holmen fra flåde til folk

26 Dahl,

E. 1994. S. 29.

27 Dahl,

E. 1994. S. 29-30. E. 1994. S. 29.

E. 1994. S. 23.

Kortskitse over Holmen 책r 1900 tegnet af Erik Dahl.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

Fotografi af arbejderne på Saltlageret på Christiansholms ø [1898-99]. Københavns Bymuseum A/S CHRISTIANSHOLMS FABRIKER I 1866 blev den sydlige del af Christiansholms Ø tilskødet I.P.Suhr & Søn, mens den nordlige del blev tilskødet Jørgen Jensen. I.P.Suhr & Søn anlagde en stor koks- og cindersforretning på sin del af øen, mens Jørgen Jensen anlagde et jernværk på den anden. Sidstnævnte forretning var dog ikke rentabel, hvorfor den nordlige del af øen allerede i 1869 blev solgt videre til Erichsen, Wilhjelm & Co., der anlagde en fabrik til fabrikation af vandglas og kunstige sandsten.30 Allerede i 1877 ser Erichsen, Wilhjelm & Co. sig dog nødsagede til også at måtte sælge den nordlige del. Køberen var Christiansholms Fabriker, der opgav fremstillingen af sandsten og i stedet optog fabrikationen af salt, koks og cinders. I 1880 bliver Christiansholms Fabriker opkøbt af aktieselskabet A/S Christiansholms Fabriker, der udvider og driver fabrikationen af salt, koks og cinders videre.31

30 Lund,

S.A. 1930. S. 7.

31 Lund,

S.A. 1930. S. 8.

32 Lund,

S.A. 1930. S. 36.

Billetten med Christiansholm som motiv fra 1910 viser, at broen fra Arsenaløen til Christiansholm er blevet flyttet til øens sydøstlige hjørne. Ved ankomsten møder man nu en nyopført portnerbygning, mens chalupskuret stadig pryder øens front mod Trangraven. På billetten ses ligeledes de gamle lagerhaller og ovnbygninger, mens der på situationsplanen er markeret et nyt saltværk mellem det gamle og portnerbygningen. I 1919 besluttede Christiansholms Fabrikker, at sælge Christiansholms Ø til Københavns Havnevæsen, der senere videresolgte arealet til A/S Baltic Cotton Company, mens Christiansholms Fabrikker indrettede deres virksomhed i deres nye, moderne faciliteter i Sydhavnen.32

Bolig

Koksknuser Folkestuer

Bødkerværksted Gl. Smedje & Maskinhus

PortnerBolig

GL. SALTVÆRK

NYT SALTVÆRK

Stensaltlager

Ny Smedje Skur Nyt Kedel & Maskinhus

Stensaltlager

Kranspor

Kortskitse over Christiansholm under Christiansholms Fabrikkers ejerskab [1917]. Egen grafik på baggrund af situationsplan

Billet med motiv af Christiansholms Fabrikker [1910]. Københavns Bymuseum

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

Bomuldshallernes østvendte gavle mod Arsenaløen [1957] Teknisk tegningsmateirlae BALTIC COTTON COMPANY På planen over Christiansholm i år 1921 har bebyggelsen ændret sig en del siden A/S Christiansholms Fabriker husede på øen. Tilbage fra den periode ses stadig portnerbygningen, både den gamle og den nye smedje, stalden, kedel- og maskinhus, en gammel skorsten, boligen i det nordøstlige hjørne samt to lagerbygninger; henholdsvis én fra det gamle og én fra det dengang nye saltværk. Under Baltic Cotton Companys ejerskab har man altså revet en stor del af den gamle bebyggelse ned og har i stedet opført to lukkede pakhuse samt tre åbne transitskure, der blev kaldt Hjelmene. Yderligere havde man store planer om at udvide; på planen ses en stibling af det, der må antages at have været fabrikkens hensigt fra starten, nemlig at de to opførte pakhuse kun var nr. fem og seks ud af i alt ni, mens Hjelmene kun var tre ud af i alt otte åbne transitskure. At det har skyldtes mangel på finansiering, at dette projekt aldrig blev til noget, er kun et gisning. På planen er det ligeledes markeret, at smedjen samt den gamle lagerhal blev nedrevet i 1943.

Bomuldshallernes vestvendte gavle [1957] Teknisk tegningsmateirlae

Bolig

Gammel Smedje

Pakhus

Ældre pakhus

PortnerBolig

Smedje Skur Ældre Kedel& Maskinhus

Åbne transitskure

Kortskitse over Christiansholm under Baltic Cotton Companys ejerskab. [1921] Egen grafik på baggrund af situationsplan

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

DEN DANSKE PRESSES FÆLLESINDKØBSFORENING [1956 - 2013] I 1956 overtager Den Danske Presses Fællesindkøb Christiansholm og anvender den frem til i dag til opmagasinering af de enorme papirruller til forsyning af dagblade rundt omkring i Danmark. DDPF har under den periode, hvor foreningen har huset på øen opført en hel del store lagerhaller til opmagasineringen . Derudover lejer Nettobådenes administration sig ind i Maskin- &Kedelhuset, mens Canal Tours anvender Arsenalkanalen til deres både. STATUS QUO [2013-2017] Den Danske Presses Fællesforening har fire år før tid opsagt deres lejekontrakt og Christiansholm står nu overfor en midlertidig periode. Frem til 2017 er bygningerne nu lejet ud til selskabet Christiansholms Ø Aps med Idémand og Ejendomsudvikler Klaus Kastbjerg i front, hvis opgave det er at tydeliggøre øens potentiale for fremtidige investorer gennem et udvalg af midlertidige funktioner, der skaber liv på øen og åbner den op for offentligheden.33 På modstående side ses en illustration af overgangen af bygningernes funktioner under Papirlageret til de nye funktioner, der på nuværende tidspunkt enten allerede er rykket ind i lokalerne på øen eller vil komme til i løbet af det næste halve år. Funktionerne er vidt forskellige, men kan overordnet set samles under betegnelsen kreative virksomheder. Denne strategi er alt andet end ukendt i København, hvor man blandt andet har brugt samme strategi på Sydhavnen og ligeledes er i gang med samme på Refshaleøen. På denne måde omdannes opfattelsen af den farlige og uordentlige havn til et mere ordentligt og trygt sted at færdes, idet aktiviteter rykker ind og danner ramme om velkendte bylivsaktiviteter såsom at spadsere, grille, høre musik, feste, se teater, grine eller se udstillinger m.m. De kreative aktiviteter trives i havneområdernes lliminalitet og udforsker netop det ukendte og fremmedartede, hvorved netop midlertidigheden bliver et præmis, idet det indebærer en domesticering af havnen, hvor det fremmedartede bliver velkendt.34 Nettobådene og Canal Tours har endnu deres arealer på øen, men såvel deres som Klaus Kastbjergs lejekontrakt udløber i 2017, hvor By & Havn efter planen skulle have fastsat et fremtidigt plangrundlag for øen.35

Politiken.dk, 2013.

Carlberg, N. & Christensen, S.M. 2005. S. 58-59

Politiken.dk, 2013.

IV VI

III

VII

I Portnerboligen: Kontor Henrik Vibskovs VĂŚrksted II NettobĂĽdenes administration forbliver III Bomuldshallerne Showroom: Tommy Hilfiger/Calvin Clein IV Papirlager Parkering V Papirlager Restaurant & Eksperimentarium VI Palmehaven VII ??? Papirgalleriet + Tegnestuerne COBE og Carlberg Christensen m.fl. Politiken.dk

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.1.2. ENKELT BYGNINGSREGISTRERING ATMOSFÆRE Historiske brudstykker i nye rammer Bebyggelsen på Christiansholm bærer præg af, at den har været brugsmæssigt betinget, og består af et sammensurium af bygninger, der stammer fra øens fire hovedperioder; Søestaten, Christiansholms Fabriker, Baltic Cotton Company samt Den Danske Presses Fællesindkøb. Registreringen er lavet ud fra registreringer on site og sammenlignet med tegningsmateriale fundet hos Teknik- & Miljøforvaltningen.Bygningerne beskrives i følgende afsnit enkeltvis, dog vælges det at slå mindre skure og overdækninger sammen under én beskrivelse.

V III VII II

Oversigt over bebyggelsen på Christiansholm [2013]. Egen grafik på baggrund af skråfoto fra De Gule Sider

IV VI

III

VII

Oversigt over bebyggelsen p책 Christiansholm [2013]. Egen grafik p책 baggrund af skr책foto fra De Gule Sider

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

ANKOMSTEN Christiansholm har altid været lukket af for offentligheden, og dét bærer ankomsten til øen præg af. Det første man møder er en indhegning med skiltet Adgang og parkering strengt forbudt. Til trods for dette er området i dag åbnet op for offentligheden, og Christiansholm gennemgår i øjeblikket en overgangsperiode, hvor borgerne lige så stil e bliver opmærksomme på dette skift fra privat til offentlig. Inde på området ledes man forbi portnerboligen og kan herefter vælge at fortsætte langs øens østlige kajkant eller ind i området af en vej, der giver et kig helt ud til kanalen og skuespilhuset.

Ankomsten til Christiansholm Eget fotografi

Christiansholms facade mod Arsenalkomplekset mod Ă¸st. By & Havn

Christiansholms facade mod kanalen og Skuespilhuset mod vest. Eget fotografi

Christiansholms nordfacaderĂŚkke set fra den kommende Proviantbro mod nord Eget fotografi

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

PORTNERBOLIGEN [1910] Portnerboligen er stadig i dag den første bygning, man møder, når man bevæger sig ind på Christiansholm, og der ligger stadig en fin fortælling i, at man skal passere portnerens bolig for at komme videre ind på øen.

Boligen, der har undergået minimum to ombygninger i henholdsvis 1956 og 1976, fremstår i dag med en sort overfladebehandling over de grundmurede overflader, mens den murede gesims og soklen har fået en hvid bemaling. Saddeltaget er belagt med bølgeeternit, og den østvendte tagflade bliver brudt af en mindre kvist. Både vinduer og døre er af nyere dato, og ved sammenligning med ældre ilustrationer tyder det på, at vinduerne ind til boligens 1. sal i begge gavle først er kommet til senere – boligens 1. sal er muligvis først blevet indrettet til erhverv under ombygningen i 1956. Under vinduerne prydes bygningen af sålbænke af skiffer.

I.I

I.II

I.III

I.I

Portnerboligen set fra indgagen til Christiansholm By & Havn

I.II

Portnerboligens nordgavl og østfacade Eget fotografi

I.III

Murværks- & sålbænksdetalje Eget fotografi

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

KEDEL- & MASKINHUS [1885] Kedel- og Maskinhuset er det ældste byggeri på Christiansholm og stammer tilbage fra Christiansholms Fabrikers Salt-, Koks og Cindersværk på øen. Bygningerne ligger smukt placeret ud mod Trangraven.

Begge bygninger er bygget i 1885 og fremstår med dekorerede historistiske stilpræg; Bygningerne fremstår med ubehandlede, grundmurende overflader af rød tegl i krydsforbandt, både vinduer og døre er rundbuede og krones af fine buestik, mens gavlene står med tre karakteristiske takker dekoreret med betonafslutninger, mens murværket afsluttes med et rullskifte. Vinduerne er af støbejern, mens dørene er rødmalede fyldningsdøre, hvoraf nogle dog er udskiftet med rødmalede revleporte. I vestgavlen er to vindueshuller lavet om til døråbninger. Bygningerne hviler på en betonstøbt sokkel og krones mod nord af en høj pakhuskvist, der dog virker en anelse amputeret, idet hejseværk er fjernet. Tagfladen, der har et let udhæng, er belagt med skiffer og brydes flere steder af forskelligartede tagvinduer, mens de tre skorstene yderligere er fjernet fra maskinhusets tag.

II.I

II.II

II.III

II.I

Kedel- & Maskinhusets nordfacade. By & Havn

II.II

Kedel- & Maskinhuset set fra Trangraven. By & Havn

II.III

Kedel- & Maskinhusets vestvendte gavl. Eget fotografi

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

III

BOMULDSHALLERNE [CA. 1919-20] De to bomuldshaller stammer fra Baltic Cotton Companys periode på øen. Ud fra det tekniske tegningsmateriale, skønner jeg, at hallerne og må være opført omkring 1919-20. Hallerne er bygget systematisk op over 18 fag. Denne faginddeling markeres i såvel eksteriør som interiør af enkle pilastre. I eksteriørets nordfacade er kun 14 pilastre synlige, idet en del af facaden mod øst er bygget om. De 14 pilastre krones af en søjledel af træ, der synes at være boltet sammen med en til tilsvarende konstruktion i hallens interiør, der gemmer på en smuk tømmerkonstruktion – denne går til trods for, at det ikke ses i eksteriøret helt hen til gavlen. I interiøret understøtter træsøjlerne en rem, hvorpå de krumme gitterspær, der består af en vandret og en krum drager og afstives af søljer og stræbere på langs. Yderligere er der tilføjet to stræbere, der lægger sig på hver sin side af henholdsvis træsøjle og spær og sikrer leddets stabilitet i en trekantsbinding, mens kopbånd, der støder ud fra træsøjlen ligesom murværksdetaljerne, der er placeret midt i faget, skaber yderligere understøttelse til remmen. Over spærrerne langs hallernes længde løber 15 åse, hvorpå en bræddeforskalling hviler. Bræddeforskallingen er dobbeltkrum, idet spærrernes bueslag skaber to buer i bredden, mens topremmen skaber to på langs. Topremmen understøttes af to træsøjler, der løber på hver sin side af spærrerne og lander på den nederste rem. Se billede ?? Murværket er kalket både inde og ude, men bærer præg af hvad der meget vel kunne være resultatet af at have stået så mange år under påvirkning af salt. Hallernes gavle er ombygget i en sådan grad, at de oprindelige linjer end ikke er genkendelige. Gavlene er opført som en klar tilføjelse, der binder bomuldshallerne sammen med den bebyggelse, der ligger syd for den, byg.nr. VII. Vinduerne i den østvendte gavl er dog de oprindelige, hvorimod nye porte er indsat både her og i vestgavlen.

III.II

III.III

III.IV

III.V

III.I

Bomuldshallernes interiør, der i sandhed er en skjult perle på øen By & Havn

III.IV

Murværksdetalje Eget fotografi

III.II

Konstruktivt snitTeknisk tegningsmateriale

III.V

Den østvendte gavl By & Havn

III.III

Den vestvendte gavl By & Havn

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

III.I IV

DEN GAMLE PAPIRLAGERHAL [1956] Den gamle papirlagerhal blev opført i 1956, og er således det første byggeri, der er opført under Den Danske Presses Fællesindkøbs anvendelse af Christiansholm. Lagerhallen er bygget op af simple betonelementer, der danner tre gavlmotiver mod nord og syd samt ét enkelt mod øst og vest. Mellem betonelementerne skabes simple åbninger, der udfyldes af henholdsvis porte af røde stålplader med bølgeprofil nederst og øverst af en konstruktion med bølgeprofillerede stålplader. Hallen står på en sortmalet betonsokkel. Interiøret er bygget op over et stramt grid, der markeres af rå betonsøjler, der har en gul bemaling på den nederste del. Helt enkle armerede betondragere ligger af på betonsøjlerne og toppes af åse af armeret beton, hvorpå en tagkonstruktion af træbeton, et pudslag og tagpap er lagt. Lyset trækkes ind gennem fire symmetrisk placerede ovenlys.

IV.I

IV.I IV.II

View langs nordfacaden Eget fotografi

Opmagasinering i den gamle papirlagerhal Eget fotografi

IV.III

Ă&#x2DC;stfacaden By & Havn

IV.III IV.II

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

DE NYE PAPIRHALLER [ca. 1960] Papirlagerhallerne er bygget omkring 1960 ligeledes under den Danske Presses Fællesindkøbsforenings ejerskab. Den karakteristiske facade ud mod Københavns kanal er blevet det billede, der har indprentet sig i folk bevidsthed, når der tales om Papirøen. De nye lagerhaller er mastodonte og opleves, på trods af eksteriørets gavlmotiver mod vest og øst, med en nord-sydgående retning, parallelt med kanalen. Hvert gavlmotiv er bygget op af ti sammensatte betonelementer, bestående af et konstruktivt net af betonsøjler og en et gavlelement øverst, mens mellemrummene er fyldt ud af betonflader støbt med fritlagte sten som danner en stenlagt overflade mod hallernes eksteriør. Dette motiv gentages otte gange langs hallernes vest- og østfacader, mens både den nordlige fremstår som udbrudte flader af samme type betonelementer og den sydlige facade med kun en enkelt port. Hver hal har to tilhørende skydeporte, bestående af en klinkbygget bræddebeklædning på en gitterkonstruktion af stål, i de vestvendte ”gavle” orientereret ud mod kanalen, mens de kun kun har én større port i de østvendte gavle. De østvendte gavle i hallerne 7 og 8, der er to fag længere end hal 3-6, indgår i overdækningen Palmehaven, der vil blive beskrevet næst. Hallerne hænger indvendigt sammen to og to; henholdsvis 3 & 4, 5 & 6 og 7 & 8. Interiøret er bygget op over et stramt grid, der markeres af rå betonsøjler, der har en gul bemaling på den nederste del. Søjlerne virker rum opdelende og tydeliggør derved hver enkelt hal, mens der er indsat opdelende vægelementer, der deler hallerne op i de føromtalte sektioner. Helt enkle armerede betondragere ligger af på betonsøjlerne og toppes af åse af armeret beton, hvorpå en tagkonstruktion af ti cm. Træbeton, et pudslag og tagpap øverst er lagt. Tagfladen perforeres af et net af ovenlys, der ligger sig taktfast og symmetrisk ind imellem strukturen af spær.

V.II

V.III

V.V

V.IV

V.VI V.I

Papirhallernes facede ud mod kanalen og Skuespilhuset By & Havn

V.V

Papirhallernes eksteriør med kig ind til interiøret By & Havn

V.II

Facadedetalje - den taktfaste struktur af betonelementer Eget fotografi

V.VI

Portdetalje By & Havn

V.III

Facadedetalje - de stenbelagte overflader i betonelementerne Eget fotografi

V.IV

Hallernes interiør By & Havn

V.I

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

PALMEHAVEN [årstal ukendt] Palmehaven, som denne del af bebyggelsen har fået som tilnavn, er overordnet blot en overdækning af mellemrummet mellem den gamle og de nyere papirhaller. Overdækningen er tilføjet efter den nye Papirhal, og må således være opført et sted imellem 1960 og 2013. Overdækningens konstruktion består af ståldragere, der er boltet fast i de tilstødende facader på lagerhallerne. Herpå ligger åse og lægter ligeledes af stål og toppes af en tagkonstruktion af samme art som lagerhallernes. Lyset trækkes ind i rummet gennem seks ovenlysvinduer samt perforerede overflader af bukkede stållister i begge endevægge, hvor to store porte ligeledes er indsat, så der skabes mulighed for gennemgang på tværs af Palmehaven.

VI.I

VI.III

VI.II

I.I

Palmehavens facade mod nord By & Havn

I.I

Facadedetalje Eget fotografi

I.II

Palmehavens interiĂ¸r Eget fotografi

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

VII.I

VII

BYGNING VII [årstal ukendt] Det har ikke været muligt at finde frem til tegningsmaterialet på denne bygning og dermed kendes det præcise årstal for opførelsen heraf heller ikke. Ud fra sammenligninger af en plan for to tyske barakker, opført i 1948, og bygningen i dag, kunne noget tyde på, at den østligste del af bygningen stammer fra dette årstal, mens resten må være tilføjet senere. Bygning fremstår med et eksteriør i gul tegl og nogle steder arealer med klinker. På gavlsiderne griber bygningen ud omkring de to bomuldshaller, hvis gavle ligeledes fremstår i samme tegl som denne bygning. I sit interiør, der fremstår i rå beton, er bygningen labyrintisk og bærer præg af enten at være bygget op over flere forskellige perioder og/eller af flere ombygninger. Ligesom de to papirlagre er denne bygning også opført omkring en gridstruktur, der markeres af betonsøjler. Denne er dog ikke nær så fremtrædende her som i hallerne, idet bygningen er opdelt i forskellige rumligheder. Bygningen er i øjeblikket under ombygning for at kunne huse sine nye brugere; blandt andet udskiftes alle vinduer og døre. På bygningens sydside er en ekstern struktur tilføjet i form af en trappe og en altan af stål.

VII.II

VII.III

VII.I

Den vestvendte gavl By & Havn

VII.II

Den sydvendte facade By & Havn

VII.III

Cobe Arkitekter er rykket ind i bygningens 1. sal. By & Havn

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

DIVERSE SKURE & OVERDÆKNINGER Bebyggelsen på Christiansholm spænder lige fra store bastante lagerbygninger til halvtage, plankeværker og små skure, der klemmer sig ind, hvor der er plads. Allerede ved indgangen til området møder man som det første et skur med en træbeklædning og en tagbeklædning af hvid PVC med bølgeprofil. Nettobådenes område er indhegnet med et solidt beton ”plankeværk”, der også danner front ud mod Trangraven. Bag plankeværket findes et væld af forskelligartede skure og halvtage af bølgeprofilerede stålplader, og containere. Kontor- og værkstedsbygningen, der ligger på øens nordlige kant, optræder første gang i 1959 i tegningsmaterialet ved en ansøgning om byggetilladelse til den blå kran, der er placeret op af bygningen. Bygningen fremstår med pudsede overflader i en lys blå bemaling. Bygningen består af ét grundvolumen med mindre udskud. Tagfladen er beklædt med bølgeeternit og har ganske lille taghældning. Ved siden af kontor- og værkstedbygningen ligger et skur, konstrueret af et stålskelet beklædt med stålplader med bølgeprofil. I begge gavle udgør en plastpressending klimaskærmen.

3. 1.

Betonhegn og diverse skure By & Havn

Containere og lĂ¸se genstande Eget fotografi

Kontor- & VĂŚrkstedsbygningen samt det bagvedliggende skur Eget fotografi

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

2. RUMMET IMELLEM BYGNINGERNE Bebyggelsen på Christiansholm bærer præg af at være opstået gennem flere perioders forskellig brug, og det er tydeligt, at det er industriens praktiske forhold, der har været afgørende i forhold til bygningernes placering.

4. 3.

Zoomer man lidt ud viser det sig, at hallerne har en udpræget øst-vest retning som det ses med pakhusene langs kajkanten i Christianshavn. Denne retning er dog sløret af, at tagene kun har ganske svage hældninger, mens de er bygget sammen og dermed udvendigt opleves i en nord-syd gående retning. Samtidig afbrydes mere eller mindre alle kig af indskudte bygningsvolumener, så der opstår en mere labyrintisk karakter i mellemrummenes rumløbene. Området præges yderligere af sporadisk placerede skure af blik eller beton, containere og diverse løse genstande. Bebyggelsen er lav, og de labyrintiske forløb føles derfor ikke ubehagelige, men er snarere interessante at bevæge sig rundt i, fordi man får lyst til at udforske området med dets liminale og rå karakter.

4. 1.

Langt kig mellem bomuldshallerne og det gamle papirlager. By & Havn

Kigget ned langs kajkanten og ud over kanalen mod syd. By & Havn

Det lĂŚngste kig pĂĽ Ă¸en, hvor Asenalkomplekset anes i baggrunden. Eget fotografi

Brudt kig op langs den nordvendte kajkant. Eget fotografi

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.1.4. BEVARINGSVÆRDIER ATMOSFÆRE Historiske brudstykker uden hieraki Bebyggelsen på Christiansholm består af byggerier fra hovedsageligt fire perioder; Søestatens anvendelse af Christiansholm til blandt andet opmagasinering i sammenhæng med den senere tilkomne Arsenalø, Christiansholms Fabrikers anvendelse af Christiansholm til Salt-, Cinders og Koksproduktion, Baltic Cotton Companys anvendelse af øen til opmagasinering af bomuld og senest Den Danske Presses Fællesindkøb, hvoraf tilnavnet Papirøen er opstået. Det er kun naturligt, at den nyeste periodes fortælling står klarest, og det gør sig i høj grad gældende for Christiansholm, der i dag i folkemunde kaldes Papirøen, mens en benævnelse af øen som Christiansholm skaber mere forvirring. Den historiske undersøgelse af Christiansholms tilblivelse og udvikling og registreringen af bebyggelsen på øen har skabt grundlag for en begyndende forståelse af både øens og bebyggelsens sammenhæng med konteksten og forholdet mellem bygningerne indbyrdes; Christiansholm er et smukt billede på, hvordan havnen har udviklet sig – helt tilbage fra 1695, hvor øen blev indvundet, gennem forskellige industrielle perioder og frem til i dag, hvor havne verden over omdannes til rekreative urbane rum. Ingen periode kan siges at være vigtigere end andre, for det er netop denne kontinuerte fortælling, der gør Christiansholm helt speciel. Det ville derfor ikke give mening, at begynde at genopbygge fortællingen om en enkeltstående periode. Derimod anser jeg disse historiske brudstykker og de fortællinger, de bærer på, som et stort potentiale i videreudviklingen af Christiansholm. På modstående side findes en sammenlægning af fire kort over bebyggelsen i de fire hovedperioder i Christiansholms historie. De mange overlap af linjer og volumener bevidner, at Christiansholm absolut er rig på fortællinger. Bag kortene findes et citat af Bue Beck01. Jeg anser dette citat relevant i netop denne forbindelse, idet det meget fint beskriver, at man som arkitekt står overfor et valg, der vil have stor indflydelse på, hvordan stedet i fremtiden vil blive oplevet.

36 Beck,

B. 2007. S. 34, 3. Spalte l. 2-10.

Nutidigt kort over Christiansholm [2013]. Egen illustration p책 baggrund af kortmateriale og situationsplaner

Kort over Christiansholm under Baltic Cotton Companys ejerskab [1919 -1956]. Egen illustration p책 baggrund af kortmateriale og situationsplaner

Kort over Christiansholm under Christiansholms Fabrikers ejerskab [1880 -1919]. Egen illustration p책 baggrund af kortmateriale og situationsplaner

Kort over Christiansholm under SĂ¸estatens ejerskab [1723 -1866]. Egen illustration pĂĽ baggrund af kortmateriale og situationsplaner

“...EN RESTAURERING ER ARKITEKTENS HISTORIEFORTÆLLING PÅ GRUNDLAG AF DET OVERLEVEREDE. SELV DE MEST YDMYGE BYGNINGER HAR MANGE LAG OG MANGE HISTORIER AT FORTÆLLE. MEN SOM ARKITEKT ER MAN PRIVILEGERET, MEN OGSÅ TVUNGET TIL AT VÆLGE VINKLEN. DET ER ARKITEKTEN, DER ISCENESÆTTER OG DERVED FORTÆLLER KOMMENDE GENERATIONER DEN VALGTE HISTORIE OM HUSET.” Bue Beck36

BEVARINGSVÆRDIER FRA DE FIRE FORTÆLLINGER Fortællingen om Christiansholm som Papirøen er i høj grad dominerende. Dette gælder specielt, idet bebyggelsen fra denne periode i høj grad danner front mere eller mindre hele vejen rundt langs øens kajkant, mens øen har været privatiseret og lukket af for offentligheden. Den karakteristiske struktur i specielt de først byggede papirhallers [s. 48-49] facader er blevet et kendetegn for øen. Dog lever hallernes interiør ikke helt op til de forventninger, der bygges op af den oplevelsen af eksteriøret. Derfor ligger en stor del af denne fortælling netop i betonkonstruktionen snarere end i selve rummeligheden i hallerne. Fortællingen om Christiansholm i Baltic Cotton Companys anvendelse findes som en lille skjult perle, der ligger gemt bag de store papirhaller. Bomuldshallernes værdier består i høj grad i de langsgående og rytmefaste facader og den smukke trækonstruktion med gitterspær i interiøret. Gavlene er svært ombyggede, og tagkonstruktionen, der ligger skjult bag facaderne har mindre betydning for fortællingen. Periodens øvrige bebyggelse er ryddet. Fortællingen om Christiansholm som Salt-, Koks- & Cindersværk under Christiansholms Fabrikers ejerskab anes ganske svagt, idet Portnerboligen og Maskin- & Kedelhuset fra den periode er bevaret. Dog er det uklart, hvad det er for en fortælling, der gemmer sig i de to bygninger, idet de står tilbage som løsrevede og enlige elementer fra sin tid. Maskin- & Kedelhuset er erklæret bevaringsværdigt med en SAVE værdi på 3 og står i en meget original tilstand og som et meget typisk stykke industriarkitektur- og kulturhistorie fra sin periode, mens Portnerboligen derimod har undergået en større forandring med tilføjede vinduer og en ny kvist samt en tydeligt uoriginal bemaling af de grundmurede overflader. Specielt Maskin- & Kedelhuset har en stor indvirkning på den industrielle karakter på øen. Mens Portnerboligen har potentiale til at gøre det samme, hvis der foretages en tilbageførelse, hvor det er specielt vigtigt, at murværket blotlægges, således slægtsskabet med Maskin- & Kedelhuset står tydeligt frem. Fortællingen om Christiansholm som en del af Holmen er i dag meget svag, idet der ikke længere står nogle bygningsværker tilbage fra den periode. Derimod er øens grundform til dels den samme, som da øen opstod, dog bortset fra øens sydvestlige hjørne, der først er blevet tilføjet i slutningen af 1800-tallet. Sammenhængen med Arsenalkomplekset er dog stadig i dag synligt i form af spor fra den tidligere anlagte bro ud for Kongeporten. Men ellers er der ikke meget, der vidner om denne fortælling om øens alder og tidligste funktion.

DEN DANSKE PRESSES FÆLLESINDKØB Papirhaller

BALTIC COTTON COMPANY Lagerhaller

CHRISTIANSHOLMS FABRIKER Portnerbolig + Kedel-&Maskinhus

Sprængt perspektiv af bevaringsværdige elementer. Egen illustration

64 65

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.2.0. SOCIAL ANALYSE Den generøse by En ændring af identiteten i et kvarter handler ikke nødvendigvis om at forbedre et renommé, det kan også handle om simpelthen er ændre det fra ét til et andet eller blot om at skærpe det, der allerede er. Projektområdet i dette afgangsprojekt hører til et område med en stærk fortælling og identitet, nemlig Holmen, men i følgende afsnit vil jeg stille spørgsmålstegn ved den udvikling Holmen har gennemgået og til om denne udvikling er én Christiansholm også skal følge. Social arkitektur er en arkitektur, der er generøs og giver noget tilbage til brugerne ved at spille op til byrummene imellem bygningsvolumenerne. Byrummene på Christiansholm skal i fremtiden åbne sig op for en mangfoldig sammensætning af brugere; beboerne på Holmen, såvel som beboeren på Christianshavn og helt ud til brokvartererne og Nordvest, mens der ligeledes skal skabes rum til turisten. Men hvad skal der til for at skabe rum for borgerne? Idet programmeringen for Christiansholm ligger helt åben, bør det anses som en mulighed for Københavns Kommune at sikre sig, at borgernes behov også bliver hørt. Brugerinddragelse vil kunne skabe en følelse hos borgerne af at være blevet delagtiggjorte, hvorved de med større sandsynlighed vil føle affektion og tilhørsforhold til arkitekturen. I det følgende afsnit laves derfor ligeledes en undersøgelse af borgernes ønsker.

le f

ia Soc

& elle t r u lse lt te Ku erøsi drage n d Ge gerin u Br

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

TIO

FU ØKONOMI

lle

ke ors

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.2.1. HOLMENS BRUGERE & BEBOERE SOCIAL En undersøgelse af Holmens karakter Holmen, der i 1993 blev tømt for sin oprindelige funktion som flådestation og skibsværft, har i dag udviklet sig til at være en attraktiv bydel at bo i - for det bedre borgerskab vel og mærket, for mennesker med almindelige indtægter har ikke råd til at bo her; at leje sig ind i en lejlighed i Philip de Langes smukke magasinbygninger på Langøen/Frederiksholm, koster omkring 40.000 kr. om måneden, og sælges i gennemsnit til ni millioner kroner, hvis man kan nøjes med én uden kvist. Til den pris vil køber forlange, at en del af Holmen må tilhøre boligen.37 Området der tidligere bar præg af industriens råhed, er i dag et poleret og snorlige område, hvor nye boliger er skudt op med små bøgehække, der omkranser små private haver. Området er gået fra at være allemands-eje, hvor man havde mulighed for at bevæge sig og udforske alle dele af området, til at være privatiseret og aflukket.38 Holmen er derimod også et af de kvarterer i København, hvor man har valgt at bevare rigtig mange af de gamle bygninger, mens der ligeledes findes rigtig fine eksempler på transformationer af gamle bygninger i området, og dét giver kvarteret en helt speciel atmosfære. Holmens industrielle præg tiltrækker kreative erhverv, specielt indenfor reklame-, PR- og mediebranchen, og kvarteret præges ligeledes af den kreativitet og liv fra kunstskolerne; arkitektskolen, filmskolen, teaterskolen, rytmisk musikkonservatorium og skolen for moderne dans.39 Ejendomsmæglerne ynder at bruge dette kreative prædikat, men mener derimod at det faktum, at man må passere forbi Christiania for at komme til derud så absolut er Holmens største minus.40

37 Stensgaard,

38 Stensgaard,

P. 2002.

S. 191.

02 Stensgaard,

P. 2002.

S. 190. 40 Stensgaard,

187-188 ø.

Operaens placering på Dokøen gør ikke Holmen til et mindre trendy og eksklusivt område, men det betyder også at området har mistet en del af sin liminale havne- og industrikarakter. Området er simpelthen blevet for pænt. Den største svaghed er privatiseringen, hvilket peger på, at det at placere boliger et sted som dette kan være problematisk, fordi beboerne naturligt vil indtage byrummet som en del af deres privatsfære. Men det er også vigtigt at pointere at ethvert valg vil medføre en ekskludering, og det ville altså ligeledes ekskludere et segment, hvis man havde holdt området i en mere rå karakter. Jeg mener, at det må handle om at sikre og bygge videre på de stedsbundne værdier. Det er et faktum, at man skal forbi Christiania for at komme ud til Holmen, og det er derfor grundlæggende en del af stedets identitet. Derfor mener jeg, at man bør forsøge at henvende sig til et segment, der kan se værdierne og charmen ved netop dette fremfor at forsøge at gøre stedet til noget, det ikke er. Hvis der i fremtiden skal bygges boliger på Christiansholm vil det stille krav til de nye beboere og deres måde at bebo stedet på; krav der skal akkomoderes igennem designet af boligerne. Yderligere skal byrummene udgøre et incitament til at bruge byens rum i langt højere grad med det formål i sigte, at beboerne ikke må indtage rummet, men er villige til at dele det med udefrakommende.

P. 2002.

S. 186.

P. 2002. S.

Philip de Langes Magasinbygninger Holmen - fra fl책de til Folk

Gymnastik & Eksercerhuset Holmen - fra fl책de til Folk

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.2.2. BRUGERINDDRAGELSE SOCIAL En undersøgelse af borgernes ønsker Brugerinddragelse i dette projekt tager udgangspunkt i rapporten Udsigt til borgerindflydelse?, der er udarbejdet af en gruppe studerende fra Roskilde Universitet i samarbejde med Christianshavns Lokaludvalg og baseres på en digital spørgeskemaundersøgelse samt interviews indsamlet gennem etableringen af en midlertidig Debatvogn. Debatvognen blev etableret på Christianshavns Torv og i Havnegade med henblik på at undersøge, hvilke holdninger netop disse to grupper har til, hvad der i fremtiden skal ske med Christiansholm. Disse grupper er udvalgt, idet de begge har en relation til øen; Christianshavn som Holmen kan siges at være en del af og Indre By, som har direkte udsyn til Christiansholm. Christianshavnernes holdninger + Til spørgsmål omhandlende bevaring svarer 11 ud af 150, at de ønsker at bevare et eller flere elementer, der kendetegner Papirøen i dag, mens andre snarere ønsker at bevare historien eller ånden ved omgivelserne. De elementer der benævnes som bevaringsværdige tæller hovedsageligt Kedel& Maskinhuset, mens nogle også mener, at det karakteristiske papirlager med de røde porte har værdi. + Til spørgsmål omhandlende den nye bebyggelses udseende ønsker størstedelen, at den nye bebyggelses skal passe sig ind i omgivelsernes strukturer i form af pakhuse, tæt-lav bebyggelse og gerne flere husbåde, mens der generelt er modstand mod højhuse. Derimod udviser en stor andel også ønske om en markant anderledes stil, der både tæller ønsker om et moderne signaturbyggeri og ønsket om et rekreativt og grønt område. + Til spørgsmål om adgangsforhold til øen udviser de adspurgte generelt et ønske om, at øen lukkes af for biler, mens der skabes bådepladser til beboerne. + Til spørgsmål omhandlende forslag til brug af øen er der generel enighed om, at Christianshavn har brug for flere indkøbsmuligheder – dog understreges det, at det ikke skal være i form af store kæde, men snarere i form af en folkebasar (en folkelig udgave af Torvehallerne) samt små specialforretninger. Yderligere er ønsket om en svømmehal eller beslægtede aktiviteter såsom havnebad og friluftsbad i området også dominerende. Yderligere nævnes sportsfaciliteter og kreative miljøer. + Til spørgsmål omhandlende opførelsen af boliger er spænder holdningerne generelt imellem opførelsen af udelukkende fede ejerboliger eller en blanding af leje- og ejerboliger, idet der er mangel på lejeboliger, mens ejerboligerne vil kunne finansiere lejeboligerne.

”ØEN SKAL VÆRE EN GRØN GAVE TIL FOLKET I FORM AF EN PARK, OG DER SKAL VÆRE ADGANG TIL AT MAN KAN SPISE EN PØLSE, DRIKKE EN ØL OG TAGE EN PAUSE. ” - Christianshavner Københavnernes holdninger stemmer godt overens med Christianshavnernes. Dog er der én betydelig forskel: + Til spørgsmål omhandlende bevaring er den gerelle holdning, at bygningerne på øen bør blive revet ned, fordi de er grimme!

Andersen, K.L., 41 Jakobsen, M.R., Olsen, O.B. & Pedersen, N.W. 2013. S. 44-55

Det er således tydeligt, at Christiansholm opleves meget forskelligt alt efter, hvor man bor og hvilken relation, man har til stedet; Christianshavnerne har i langt højere grad en form for affektionsværdi til øen, der relaterer sig til stedets historie og barndomsminder, mens relationen mellem øen og borgerne i Indre by i langt højere grad er begrænset til det visuelle.41 Borgerne på begge sider af kanalen er enige om, at man ønsker sig en folkebasar og en svømmehal/helårshavnebad på Christiansholm. Dog bør man have det in mente, at idéen om en svømmehal flere gange har været på dagsordenen; først i Henning Larsens Volumenstudie af Inder Havnen fra 2001 og senere i projektet Folkebad på Papirøen udarbejdet i 2012 af en borgergruppe med Carsten West i front. Idéen synes at have indprentet sig i borgernes bevidsthed og kan således blokere for alternative forslag. Resultaterne fra brugerinddragelsen vigtige at få med, men det er ligeledes vigtigt at overveje alternativer.

70 71

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.3.0. HOLDBARHED ANALYSE Om at skabe pr ocesbaser et arkitektur At skabe arkitektur, der er holdbar, handler blandt andet om at tage aktivt stilling til materialers aldringsproces i materialesætningen. Materialer ændrer sig over tid, og det er derfor logisk at dette bør tænkes ind i arkitekturen fra begyndelsen for at sikre arkitekturens holdbarhed, ikke bare teknisk, men også æstetisk. Bygningers aldring forbindes ofte med en romantisk forståelse for forfald og en fascination for det ruinøse. Aldringsprocessen er derimod ganske videnskabelig, og det er kun ren og skær fornuftigt at forholde sig til det faktum, at bygningen ikke kan forblive i en tidsløs tilstand, som et stilbillede af bygningen, som den ser ud ved opførelsen. Levende materialer har en evne til at ældes med ynde, idet de gennem nedbrydelsen absorberer fortællinger om brug og kår. Peter Zumthor omtaler denne evne som materialers sensitivitet: ”ARCHITECTURE IS EXPOSED TO LIFE. IF ITS BODY IS SENSITIVE ENOUGH, IT CAN ASSUME THE QUALITY THAT BEARS WITNESS TO THE REALITY OF PAST LIFE.” Peter Zumthor42 Den kvalitet som Zumthor her omtaler kan kun opnås, hvis arkitekturen allerede på arkitektens tegnebord bearbejdes procesbaseret, forstået på den måde, at bygningen bearbejdes aktivt i forhold til materialernes patinering. Der opstår på denne måde et stort slægtskab imellem arkitekturens holdbarhed og den atmosfære, den kan være bærer af. Materialesætningen bygger således både på spørgsmål omkring aldringsproces, men ligeledes på spørgsmål omkring indpasning i kontekst og atmosfære. I dette afsnit søges det at udpege nogle materialer, der kan leve op til spørgsmål om såvel æstetisk holdbarhed i form af aldringsproces som bidraget til stedets atmosfære. Desuden bør der materialesætningen yderligere tages miljømæssigt hensyn ved at vælge sunde og lokale materialer. Sunde materialer er i mine øjne i nært slægtskab med aldringsprocessen, idet naturlige materialer både er sunde, mens de langsomt nedbrydes med ynde. Underkategorierne indenfor denne pille tæller ud over aldringsproces også spørgsmål om statik og omhyggelig detaljering. På dette tidspunkt i processen er disse underkategorier mindre relevante og de vil derfor blive udeladt i denne fase af projektet.

42 Zumthor,

P. 2005. S. 26, l. 6-8

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

TIO

FU ØKONOMI

Sta

ti Det k a Ald ljering ring spro ce

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.3.1. MATERIALESÆTNING HOLDBARHED Lagdelt fortælling gennem materialevalg Ved valg af materialesætning for dette projekt kræves udover omtanke for aldringsprocessen også stilingstagen til den kontekst, der bygges ind i og dermed spørgsmålet om, om den nye bebyggelse skal underlægge sig kontekstens materialesætning eller om den skal udgøre et klart nyt element. I afsnittet 3.1.4. Bevaringsvurdering blev de bevaringsværdige elementer på øen udpeget med fokus på lagenes fortælleværdi. Elementerne stammer fra fire perioder i øens historie og adskil es tydeligt gennem deres materialesætning. Tegl og træ er gennemgående materialer i såvel Holmens, Christiansholms Fabriker og Baltic Cotton Companys bebyggelse. Dog er materialerne forskelligt bearbejdede og har forskellig farvesætning, hvilket tydeligt adskil er lagene fra hinanden. Papirlageret skil er sig derimod væsentligt ud, idet det er opført i hvid beton. Øverst på modstående side ses fotografiske registreringer af materialerne. Forskelligheden i de fire lag betyder, at der på sin vis allerede er mange materialer i spil, og da det er netop materialesætningen, der markerer samhørigheden indenfor hvert lag, ønskes det at viderebringe dette princip i det femte lag, der skal lægge sig ned over øen som et tydeligt nyt lag. Dog er det en vigtig parameter, at det nye lag ikke må virke forstyrrende i fortællingen om de øvrige lag, hvorfor det ikke ønskes, at den nye bebyggelse skal virke opmærksomhedskrævende, men snarere skal fremstå som et roligt baggrundslærred, ikke bare for øens mange fortællinger, men også for det nye liv, der skal udfolde sig her. Nederst på modstående side ses inspirationsbil eder til materialesætningen for det nye lag. Denne tager udgangspunkt i den traditionelle materialesætning, der findes langs havnen samt i farvesætningen i de bevarede elementer på øen. Tegl er det dominerende materiale i havnekantens bebyggelse og er også anvendt i flere af øens historiske lag. Teglen er både lokalt produceret og modstandsdygtig overfor de vejrlige påvirkning i Danmark og kan med den rigtige bearbejdning danne smukke rolige flader. Som inspiration fremdrages en sort-brun Kolumba-sten med afdæmpede sorte fuger. Som et industrielt bidrag kunne teglstenen suppleres af varmvalset stål, der kan anvendes både i flader såvel som i vinduesrammer. Som en markering af lagets rekreative karakter, tænkes materialerne kombineret med træ, der både vil kunne anvendes i bygning og belægning. Azobé træ er med sin hårde kerne slidstærkt og særligt modstandsdygtigt overfor saltpåvirkninger, mens det ligeledes er vedligeholdelsesfrit og patinerer i smukke grå nuancer.43 Træsorten stammer fra Afrika og kan således ikke siges at være lokal, dog opvejer de ovennævnte argumenter dette. Som belægning har beton en rå, industriel karakter, men er samtidig et relativt anonymt materiale. Kobber kan inddrages som et helt særligt element i vigtige bygningsdele. Alle de udvalgte materialer har kvalitet, der ikke mindst matcher beliggenheden og anses som en investering, der i høj grad vil betale sig i det lange perspektiv, idet de ikke vil kræve en stor vedligeholdelsesfrekvens igennem deres lange levetid, hvor de vil ældes med ynde.

43 Naturstyrelsen.dk.

2014.

Teglstenen i Arsenalkomplekset. Eget fotografi

Teglstenen i Maskinhuset. Eget fotografi

Teglstenen i Bomuldshallerne. Eget fotografi

Hvid beton i Papirlageret. Eget fotografi

AzobĂŠtrĂŚ Emeri-Enterprise.com

Kolumba K54 Petersen-Kolumba.dk

Varmvalset stĂĽl Archdaily.com

Beton EleteCrete.com.au

Kobber 123rf.com

74 75

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.4.0. ØKONOMI ANALYSE Om at skabe rammer, der kan mer e end blot at skabe vækst Arkitektur er i de fleste tilfælde udfaldet af en forhandlingssituation mellem arkitekt og bygherre samt evt. dennes rådgivere; ingeniører, antropologer, sociologer, økonomer m.fl. Ikke sjældent repræsenterer disse parter forskellige synspunkter i projektudviklingen. Under dette afsnit lægges fokus på en undersøgelse af projektets interessenter og de ønsker og visioner, disse har for Christiansholm. Under følgende afsnittet inddrages yderligere en case, der anses som relevant i forhold til den problemstilling, der opstilles mellem interessenternes modsatrettede ønsker. Jeg har i projektet afgrænset mig fra det totaløkonomiske regnestykke, mens underkategorien Minimal Vedligeholdelse hænger uløseligt sammen med underkategorien Aldringsproces under pillen Holdbarhed, hvor den derfor istedet blev inddraget som parameter.

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

TIO

FU ØKONOMI Totaløkonomi Minimal vedligeholdelse Langsigtede løsninger

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.4.1. PROJEKTETS INTERESSENTER ØKONOMI Inter esser i spændet mellem økonomisk og social værdiskabelse Christiansholm er med sin placering selvsagt en eftertragtet grund, og der er derfor ligeledes mange interessenter på spil i udviklingen af øens fremtid. Illustrationen på modstående side illustrerer de forskellige interessenter og forholdet mellem samme. Borgernes er tidligere i programmet De tre største spillere i udviklingen er uden tvivl grundejeren By & Havn, planmyndigheden Københavns Kommune samt ejendomsudvikler Klaus Kastbjerg, der administrerer den midlertidige periode på øen. CHRISTIANSHOLMS Ø APS Frem til 2017 er godt 90% af øens areal lejet ud til selskabet Christiansholms Ø ApS med Idémand og Ejendomsudvikler Klaus Kastbjerg i front, hvis opgave det er at tydeliggøre øens potentiale for fremtidige investorer gennem et udvalg af midlertidige funktioner, der skaber liv på øen og åbner den op for offentligheden. Perioden betragtes som en periode, hvor det ligeledes vil være muligt at inddrage brugerne i øens udvikling. Ifølge et notat fra Transportministeriet fremgår det, at Klaus Kastbjerg yderligere også står med muligheden for at købe byggeretterne såfremt han ultimo 2017 kan stille med de fornødne garantier.44

44 By&Havn.dk.

BY & HAVN Grundejeren, By & Havn, er opstået som en fusion mellem byudviklingsdelen af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S. Ørestadsselskabet blev i den forbindelse opsplittet i to dele, den før omtalte byudviklingsdel samt metrodelen, der blev til Metroselskabet I/S med ansvar for drift af Københavns metro. By & Havn skulle udgøre et statsligt finansieringsbidrag til Cityringen og blev derfor stiftet med en betydelig gæld, idet selskabet fremfor løbende at skulle overføre midler til Metroselskabet skulle betale et kontantbeløb til dækning af selskabets finansielle forpligtelse. Dette betyder, at to selskaber i dag kan agere uafhængigt af hinanden, men at By & Havn ikke desto mindre drives med fokus afbetaling af metrogælden. By & Havn er offentligt ejet af Københavns Kommune (55%) og Staten, nærmere betegnet Transportministeriet, (45%), men drives på et forretningsmæssigt grundlag. Selskabet er hovedsageligt et byudviklingsselskab, hvis primære opgave er at arealudvikle selskabets grunde, der blandt andet tæller Nordhavnen, Sydhavnstippen og Christiansholm. Desuden har selskabet til opgave at drive Københavns Havn via datterselskabet Copenhagen Malmö Port.45

45 By&

2012. Bilag A: S. 2 n.

Havn.dk. 2013.

FREMTIDIG FUNKTION Svømmehal/badfunktion En folkelig udgave af Torvehallerne Bevar: ingenting!

KØBENHAVNERNE

ARBEJDSGRUPPEN PAPIRØEN

FREMTIDIG FUNKTION “En grøn gave til folket” Svømmehal/badfunktion En folkelig udgave af Torvehallerne “Et mekka af mangfoldige små butikker” CHRISTIANS- Sportsfaciliteter HAVNERNE Kreativt miljø Bevar: den historiske fortælling

MIDLERTIDIG PERIODE Arealudvikling med mulighed for brugerinddragelse = Synliggørelse af områdets potentiale for mulige investorer

CHRISTIANSHOLMS Ø APS CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANMYNDIGHED “Størst mulig værdiskabelse” = Økonomisk + Social værdiskabelse Brandingværdi

BY & HAVN

GRUNDEJERE “Størst mulig værdiskabelse” = Økonomisk overskud/Salgsbare kvadratmetre

Forholdet mellem projektets interessenter samt disses ønsker Egen grafik

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

I et økonomisk perspektiv er det således kort fortalt i By & Havns interesse, at Christiansholms værdifulde kvadratmetre indkasserer sin fulde værdi. Hvad dette indebærer kan lettest beskrives ud fra By & Havns egen vision for Christiansholm. Denne er illustreret på modstående side. I skitse-forslaget foreslås det, at bevare Maskin- & Kedelhuset samt bomuldshallerne. Sidstnævnte indgår i et offentligt strøg, der ligeledes inkluderer en større bebyggelse ud mod kanalen; i alt 10.000 m2. Derudover udgør boliger størstedelen af bebyggelsens programmering 22.700 m2, der hovedsageligt er placeret hævet, mens en programmering af 3.200 m2 erhverv/detail/café er placeret i stueetagerne. Yderligere gøres plads til 175-350 p-pladser, der også placeres i stueetagerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Kommune er den kommunale planmyndighed med ansvar for udarbejdelse og tilpasning af lokalplanen for området. Det er således i kommunens ”magt” ved hjælp af lokalplanen at fastsætte regler for den fremtidige brug af Christiansholm. Som medejer af By & Havn spiller kommunen en tvetydig rolle; det er på den ene side i kommunens interesse, at By & Havn genererer overskud, mens de på den anden side skal handle med fokus på borgernes såvel som erhvervslivets interesser. Københavns Kommune er således placeret imellem økonomisk værdiskabelse og social værdiskabelse - to værdier, der ikke automatisk går hånd i hånd. København står yderligere overfor en anslået befolkningstilvækst, der årligt kræver rundt regnet 3.500 nye boliger, og den nuværende lokalplan for området omkring Christiansholm, Lokalplan 331, fordrer da også, at mindst 50% af etagearealet skal anvendes til netop dette formål, mens den resterende del skal anvendes til serviceerhverv, såsom hoteller, restauranter og udstillingsvirksomhed samt andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området, samt til offentlige formål, såsom museer og anden kulturel virksomhed, maritime fritidsanlæg og andre sportsanlæg, institutioner og andre sociale formål samt miljømæssige servicefunktioner, der naturligt kan indpasses i området.46 Byggeprocenten på øen må ikke overstige 150%, dog hører øen ikke ind under den del af Indre By, Københavns Kommune har udpeget til at skulle friholdes for højhuse.47 Ny bebyggelse på øen skal indpasses i Holmens historiske miljø i såvel udformning som i materialevalg, således der skabes en god helheldsvirkning sammen med omgivelserne. Det foreslås at ny bebyggelse opføres i naturlige materialer, såsom tegl, natursten, træ, metal, beton og glas og opføres med hensyn til dimensionering, proportionering, facade- og tagudformning samt materialevalg tager udgangspunkt I de hovedtræk, der er særligt identitetsskabende for den eksisterende bebyggelse.48 Yderligere skal området planlægges så der oprettes en havnepromenade på 8 m. langs hele havnen.49 Det bør dog pointeres, at Københavns Kommune endnu ikke har opstillet en vision for Christiansholm og arbejder et nyt plangrundlag, der vil lægge klar til 2017. Den nuværende lokalplan anses derfor blot som et vejledende og ikke endegyldigt grundlag.

46 Københavns

Kommune 2000. §4 stk. 4, S. 36-37

47 Københavns

Kommune 2000. §6 stk. 4, S. 40

48 Københavns

Kommune 2000. §7 stk. 1, S. 40

49 Københavns

Kommune 2000. §11 stk. 3, S. 42

By & Havns vision for Christiansholm By & Havn

By & Havns vision for Christiansholm: Programmering By & Havn

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

Derimod har havnens rekreative potentialer de sidste mange år været i fokus og Københavns Kommune har i den forbindelse opstillet en vision for, hvilken rolle havnen skal spille i byen i 2025. I 2025 ER HAVNEN: • BYENS LIVGIVENDE CENTRUM – MED MASSER AF LIV OG AKTIVITET PÅ VANDET OG VED VANDET • ET STED MED ET MANGFOLDIGT SYSTEM AF GODE OG SAMMENHÆNGENDE GANG-, LØBE- OG CYKELRUTER • ET STED MED GRØNNE OG STILLE OPHOLDSSTEDER VED VANDET • PRÆGET AF GOD ADGANG TIL OG FRA VANDET FRA BLÅ STØTTEPUNKTER, TRAPPER, BRYGGER OG FLÅDER • EN REN OG INDBYDENDE HAVN MED GODE VILKÅR FOR BADNING OG SEJLADS • PRÆGET AF MANGE FARVER OG ET VARIERET VALG AF MATERIALER • DET VARIEREDE OG DET MANGFOLDIGE SES SOM EN STYRKE • EKSPERIMENTERENDE OG ET STED KØBENHAVNERNE ER STOLTE AF Det er tydeligt, at Københavns Kommune har en vision om, at havnearealerne skal forbedres. Og det må bestemt være i kommunens interesse at gøre havnearealerne til nogle endnu mere attraktive byrum at opholde sig i med henblik på ikke bare at kunne skabe et bedre bymiljø, men ligeledes også med henblik på branding. Forskellen mellem de tre store interessenters interesser og den almindelige borgers interesse i Christiansholm er synlige, idet der i den almindelige borgers interesser ikke nødvendigvis indgår økonomiske hensyn. Omvendt indgår sociale tiltag, hvor værdiskabelsen ikke er synlig i form af en økonomisk gevinst, ikke i nær så stort omfang i bygherres vision. Det er da også mellem borgerne og By & Havn at skellet er størst, mens kommunen spiller en mere tvetydig rolle. Øens fremtidige funktion må således kunne forene spændingerne mellem folkelighed og økonomisk vækst. Derudover ligger Christiansholm i slipstrømmen af de ca. 1 million turister50, der årligt valfarter rundt på Københavns Kanaler, og øen har dermed også et stort branding potentiale. Både de økonomiske præmisser, i form af By & Havns vision, brandingpotentialet, i form af Københavns Kommunes vision for havnen i år 2025, og resultaterne fra brugerinddragelsen vil blive inddraget i overvejelserne omkring funktionsprogrammet for området senere i programmet.

50 Københavns

2013. S. 10.

Kommune.

EN AKTIV OG ATTRAKTIV HAVN

E ADGANG TIL OG FRA VANDET

12 REKREATIVE TEMAER I HAVNEN

Islands Brygge

omme i direkte kontakt med kunne komme fra vandet og op r. Derfor er der brug for flere niveaudelt, så afstanden til

DSSTEDER

hvor der dgang helt ned til vandet ellem land og vand (trapper, Frederiksholms Kanal enader m.m.), som gør, at man kt med vandet Hammerby Sjöstad, Stockholm eder helt ned til vandet der tm, af materialer ved kajkanten gc.)på oaser, t gæstesejlere kan opholde sig

Havnebadet Islands Brygge

Gammel Strand

ng mellem byen og havnen.

avet et ”Kaj-Kant-Katalog”, som de udformninger af kajkanter. er etableres flere blå støtteanlæg, der giver direkte adgang pontoner, brygger mv.). Etableundejer- eller foreningsinitiativ. kud kan findes i de eksisterende enne indsats i kommende års ker

12 Malmø

REKREATIVE TEMAER I HAVNEN Nyhavn

det.

ge og åbne for nye blå støtbedre mulighederne for adgang en, e for kajakker bag om Holmen muen giver også direkte adgang til etter. ortet på sidste side). Sydhavnen

d vanpilteder

er og et, i

Kajakpolo Københavns Kommune: En havn af muligheder Malmø

Bedre adgang til og fra vandet Københavns Kommune: En havn af muligheder

Det længste kig på øen, hvor Asenalkomplekset anes i baggrunden. Eget fotografi

Brudt kig op langs den nordvendte kajkant. Eget fotografi

Havnebadet Islands Brygge

Nyhavn

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.4.2. GRANVILLE ISLAND ØKONOMI Casestudie Grandville Island er en kunstig ø, der blev anlagt midt i Vancouver i 1915 som byens industriområde. Den lige knap 150.000 m2 store ø blev frem mod 1970 funktionstømt, da store dele af industrien flyttede væk øen af forskellige årsager. I 1972 besluttede man at genanvende øen, der var blevet efterladt tom og nedslidt, til nye formål ud fra strategien: At give øen nyt liv ved samtidig at gøre så lidt som muligt med det formål i sigte at bevare stedets rå karakter og oprindelige industrielle præg. Strategien handlede ikke om nostalgisk bevaring, men om at genanvende de gamle bygninger, mens materialepaletten ligeledes blev genanvendt i den samtidsarkitektur, man tilføjede. Øen ejes af den canadiske stat og administreres af CHMC [Canada Mortgage and Housing Corporation], der tager sig af udlejning af lejemålene. Alle lejekontrakter er midlertidige og strækker sig over forskellige perioder alt efter funktion og skal ved periodens udløb genforhandles. Dét giver den canadiske stat et helt unik frihed til at kontrollere og ændre programmeringen. Modellen med leje- fremfor købsaftaler gør det muligt for iværksættere at starte en virksomhed op. Dertil har man skabt økonomiske fordele for små virksomheder, hvilket betyder at lejebetingelserne fordrer en lavere husleje for håndværkere, der selv producerer sine produkter, end for detailhandler, der får sine produkter produceret andetsteds. Denne model virker kun, fordi man samtidig har en fælles forståelse for at bevare en åbenhed imellem bygning og byrum, således det er muligt for besøgende på øen at få indblik i de daglige processer, der foregår her. På den måde gøres øen også mere attraktiv for besøgende. De nye funktioner på øen tæller blandt andet en offentlig markedshal, der udgør en vigtig brik i den økonomiske model, idet den virker som trækplaster og trækker mange forskellige brugere til øen. Derudover har man placeret en marina, flere museer, en kunstskole, et hotel, forskellige værksteder samt et beboerhus, hvor borgere fra resten af Vancouver kan deltage i forskellige arrangementer og for eksempel danseklasser. Det er ikke tilladt at bo på øen, lige på nær i husbådekvarteret ”Seavillage”. Dette skyldes ifølge Ken Tunnicliff, Administrator, CHMC [Canada Mortgage and Housing Corporation], at til trods for at boligområder vil kunne give øen et økonomisk løft, vil lejerne have en tendens til at tage ejerskab over stedet, og dét var aldrig intensionen. Derimod var intensionen, at øen skulle virke som et parkområde for de omkringliggende boligområder. Derfor korresponderer husbådene bedre med resten af programmeringen på øen. Yderligere har man tilladt den tilbageværende industri at forblive på øen.51

Visioner ved vand: Granville Island.

Visioner ved vand: 03 Granville Island. 09:25 - 09:40

”... I THINK ONE OF THE TRICKS ON THESE TYPES OF PROJECTS IS TO SEE HOW LITTLE YOU CAN DO, AS OPPOSED TO TRYING TO DOING TOO MUCH, JUST TO BE ABLE TO KEEP THE FLAVOUR, AND TO REALLY ALLOW WHAT’S ALREADY HERE TO SPEAK IT’S OWN SENSE AND ITS OWN PRESENCE.“ - Joost Bakker, Arkitekt, Planlægger

Granville Island med boligområderne i baggrunden Flikr: James Wheeler

84 85

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.5.0. FUNKTION ANALYSE Pr ogrammering En stor del af problemstillingen i denne opgave omhandler programmeringen af projektområdet, idet dette netop foreligger uden egentlige fremtidsplaner. Det er således en stor del af den kreative proces i projektet at forsøge at opstille en meningsfuld programmering for Christiansholm. Det giver sig også kende, idet denne pille vil komme til bygge på de undersøgelser, der er lavet indenfor de forudgående piller. Indenfor denne pille søger jeg at forene de designparametre/scenarier, der er blevet opstillet tidligere i programmet.

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

TIO

ing w gra Flo Pro d ghe i l e g t gæn omfor Til K er tisk gulativ n a Re vatio klim e d r In bse nologi o r e e g Bru ænom F er mm

ØKONOMI

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.5.1. NYT FLOW I BYEN FUNKTION Flow analyse I og med at havnefunktionen forsvinder fra Christiansholm vil der i fremtiden kun ankomme mennesker til øen via Trangravsvej, der er øens eneste link til fastlandet. Flowet omkring Christiansholm er ligesom havnen i forandring. En ny inderhavnsbro til fodgængere og cyklister er i øjeblikket ved at blive opført og forventes at stå færdig i 2014. Yderligere opføres der to mindre broer over henholdsvis Trangraven og Proviantmagasingraven. Disse er markeret på illustrationen på modstående side.52 Alle tre broer er en del af Christianshavnsruten, der skal binde Københavns bydele bedre sammen, mens det vil være et grønnere alternativ til cykelruterne over både Knippelsbro og Langebro, således det bliver mere attraktivt at gå og cykle. Ruten løber fra Kongens Nytorv og sætter af fra hjørnet af Havnegade over den nye inderhavnsbro, der lander på Grønlandske Handelsplads og derfra videre over Trangravsbroen, der skaber mulighed for enten at fortsætte over til Islands Plads eller Arsenaløen. Vælges stien over til Arsenaløen lander man ved indgangen til Christiansholm. Det vil således i fremtiden blive langt lettere at komme til Christiansholm selvom man befinder sig på den modsatte side af kanalen. Ligeledes muliggør Proviantbroen overgang fra Frederiksholm til Arsenaløen, hvorved det også bliver lettere at komme til Christiansholm herfra. Christianshavnsruten fortsætter fra indgangen til Christiansholm mod øst og løber ud forbi den nye multihal på Arsenaløen og vil med tiden blive udvidet ud til Kløvermarken på den anden side af voldene.53 Broforbindelserne vil ud over at gøre det lettere at komme til Christiansholm også sikre et større flow omkring området, hvilket kan komme til at betyde, at flere vil vælge at benytte sig af de fremtidige faciliteter på øen. Dog er det øens præmis, at den netop ikke fungerer som bindeled mellem områder, hvorved et uformelt flow igennem området ville opstå. Derfor er det vigtigt at tilføje en funktion til øen, der agere trækplaster.

Københavns Kommune. 2010

www.kk.dk. 2013.

Vandbus forbindelser Nye broforbindelser

Forbindelser over kanalerne Egen illustration

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.5.2. FORBINDELSER FUNKTION Flow til og på Christiansholm Gode forbindelser mellem fastland og Christiansholm skal sikre, at der opstår et naturligt flow af liv til og fra holmen, mens det yderligere skal sikres, at vej- og stisystemet faciliterer handicappede såvel som udrykningsfartøjer. Nedenfor opstil es de specifikke krav. FODGÆNGERE 8 m. havnepromenade langs hele kajkanten.

KØRESTOLSBRUGERE Et enkelt kørestolsspor har en bredde på 0,8 m. Sammenhængende sti- og fortovsforløb med en bredde på min. 1,5 m. Fri gangbredde på min. 1,8 m. tillader to kørestolsbrugere at passere hinanden. Trafikantgrupperne adskilles ved hjælp af kantsten eller taktil belægning. CYKLISTER Cykelstier bør have en bredde på min. 1, 7 m. Dobbeltrettede cykelstier bør have en bredde på 2,3 m. I tætte bydele anbefales 2,0 pladser pr. 100 m2 etageareal. PERSONBILER 1 parkeringsplads pr. 60 m2 kontorareal. 1 parkeringsplads pr. 30 m2 butiksareal. 0,7 parkeringsplads pr. etagebolig. UDRYKNINGSFARTØJER Tilkørselsveje skal have en bredde på min 2,8 m. Porte eller gennemkørsler skal have min. 2,8 m. fri bredde og min. 3,4 m. fri højde. Max. 40 m. afstand fra hver indgangsdør. Skal overholde drejeradius [Se figuren på modstående side]

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.5.3. ADGANG FRA VANDET FUNKTION Alternativ ankomst fra Københavns Kanal Det har aldrig været tiltænkt, at ankomsten til Christiansholm skulle foregå fra Arsenaløen. Det har derimod været Christiansholm, der fungerede som bindeled mellem Holmen og resten af København, der ankom til Christiansholm med en færge. Havde det ikke været for den allerede etablerede havnebus forbindelse fra Nyhavn til Dokøen, ville Christiansholm have udgjort en oplagt placering for et stoppested for havnebussen. Et sådant anses dog for overflødigt givet den korte afstand fra Dokøen til Christiansholm samt de nye broforbindelser. Derimod ses der et potentiale til at formidle fortællingen gennem etableringen af en mindre jollehavn med faciliteter for kajakker også. Nedenfor oplistes specifikke krav for de to brugergrupper.

KAJAKKER Max dimensioner: 5,2 x 0,64 m. Havneanlæg bør have en højde på 0,3 - 0,4 m. Vanddybde min. 0,9 m.

JOLLER En bådplads bør have dimensionerne 3.0 x 3 - 6.0 m. Det skal minimum være 3 x bådens længde ud for bådpladsen. Vanddybde min. 2,5 m.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.5.4. RUMLIGE POTENTIALER FUNKTION Vurdering af de bevar ede elementers tålegrænse De historiske brudstykker, der i afsnittet 3.1.4. Bevaringsværdier blev udpeget som bevaringsværdige, er udpeget på baggrund af de fortællinger, der er lagret heri. Når man arbejder med bevaringsværdige bygninger eller - elementer, kræver det, at man må vende processen om; fremfor at designe en bygning, så den akkommoderer en specifik funktion bedst muligt, må man overveje, hvilken funktion der overhovedet vil kunne passes ind i den bevaringsværdige bygning, således bygningens tålegrænse ikke overskrides. I følgende afsnit laves således en analyse af de bevarede elementers rumlige potentialer i forhold til elementernes tålegrænse. FORTÆLLINGEN OM CHRISTIANSHOLM SOM EN HOLM Der er ganske få spor tilbage fra den periode, hvor Christiansholm hørte ind under Holmens anlæg. Det spor, der bedst bevidner denne periode, er sporet fra den tidligere anlagte bro, der forbandt Christiansholm og Arsenaløen i smuk symmetri med Arsenalkomplekset. For at tydeliggøre denne fortælling er det vigtigt at arbejde med overgangen mellem de to øer. Yderligere har Christiansholm efter års industriel anvendelse overgået til en vag form, der ikke er klart defineret med fritlagte hjørner og knivskarpe kajkanter. Ligeledes kunne fortællingen om den anden mastekran også være med til at formidle forbindelsen mellem Christiansholm og Nyholm i denne periode. Ingen af delene stiller dog specifikke krav til funktionen. FORTÆLLINGEN OM CHRISTIANSHOLM SOM SALT- & KOKSVÆRK Portnerboligen og Kedel- & Maskinhuset står tilbage som enlige fragmentariske rester fra perioden, hvor Christiansholm blev drevet som et Salt- & Koksværk. De to bygninger er revet ud af deres kontekst og har således mistet en stor del af deres fortælleværdi, specielt i kraft af, at de begge har fungeret som supplerende bygninger til salt- og koksværket modsat ovn- og lagerbygningerne, hvor selve produktionen fandt sted. For såvel Kedel- & Maskinhuset som Portnerboligen gælder det, at bygningernes eksteriør anses som en vigtig formidler af fortællingen. Det er derfor vigtigt at Portnerboligens eksteriør føres tilbage, så bygningen fremstår med samme murede overflade som Kedel- & Maskinhuset, således der opstår en tydelig genkendelighed imellem disse. Bygningernes rumlige potentialer er åbne for anvendelsen af bygningerne til enten boliger eller erhverv. Dog mener jeg, at en offentlig udgave af sidstnævnte, idet det skaber mulighed for, at mange forskellige brugere vil kunne nyde godt af bygningernes kvaliteter.

HjĂ¸rnets betydning Egen illustration

Kedel - & Maskinhuset Eget fotografi

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

FORTÆLLINGEN OM CHRISTIANSHOLM SOM BOMULDSLAGER De tilbagestående elementer fra bomuldshallerne består af tre smukke og rytmefaste længdegående facader samt tagkonstruktionens rytme af gitterspær. Facaderne er sårbare i forhold til isolering, idet en sådan intervention vil skjule bevaringsværdierne enten indvendigt eller udvendigt. Tagkonstruktionen ville derimod kunne isoleres udvendigt uden at have indflydelse på hverken spærkonstruktionen eller facadernes værdier, mens det ligeledes er muligt at isolere nedefter. Dog vil jeg vurdere, at de som rumlighed mest optimalt vil kunne rumme en funktion, der fungerer i ikke- eller delvist opvarmede rum. Det vil yderligere være ødelæggende for hallernes rumlighed at bryde denne op af etageadskillelser. Det anses ligeledes heller ikke som muligt at tilføje etager opefter, idet det vil kræve store ændringer på konstruktionen. Lagerhallernes rumlighed minder meget om den, man finder i den traditionelle Saluhalle og er dermed oplagte til at rumme et overdækket marked eller en såkaldt folkebasar, der heller ikke stiller høje krav til isolering og opvarmning. FORTÆLLINGEN OM CHRISTIANSHOLM SOM PAPIRØEN Papirlageret er ligesom Bomuldshallerne en uopvarmet struktur, hvilket betyder, at hvis denne ønskes bevaret skal den isoleres både i gulv, tag og facader eller der skal indføres nye elementer efter hus-i-huset princippet. Sidstnævnte anses som den bedste løsning, idet bygningens fortællinger synes at være lagret i den rå belægning og de grove konstruktioner. Set i et bymæssigt perspektiv, har hallerne dog den ulempe, at de kommer til at virke som en afskærmende barriere, der ikke tillader gennemgang. Fra papirlageret vælges det som udgangspunkt derfor blot at bevare den rå belægning samt facadestrukturen i en strippet form, der gør den gennemsigtig. Ligeledes bevares søjler, spær samt åse fra hallernes interiør. Hallernes rumlighed opløses således i en fritstående struktur, der tydeliggør det grid bebyggelsen er bygget op over. Betonstrukturen anses ikke som sårbar i forhold til tilføjelser eller yderligere opbrydning, dog anses det som vigtigt at strukturen specielt ud mod kanalen vedholder sin genkendelighed. På denne måde behandles strukturen som et iscenesættende element, hvor imellem der kan bygges til og trækkes fra. Strukturens rumlige potentiale er således yderst fleksibel og leder ikke op til en specifik brug. Opsummerende er det kun de gamle bomuldshaller, der umiddelbart kan tildeles en specifik funktion, hvorimod Portnerboligen og Kedel- & Maskinhuset er mere fleksibelt og anses som et godt sted at placere serviceerhverv. Disse overvejelser vil sammen med resultaterne fra brugerinddragelsen og undersøgelsen af interessenternes visioner, der er blevet undersøgt tidligere i programmet, blive inddraget i overvejelserne omkring programmering af øen.

Rumligt perspektiv fra den ene bomuldshal By & Havn

Kollage af de bevarede elementer i Papirstrukturen Egen illustration

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.5.5. BADEFACILITETER I NÆRMILJØET FUNKTION Undersøgelse af udbud Både borgerne på Christianshavn og i Indre By ønsker sig en ny svømmehal på Christiansholm. Mapping af de eksisterende badefaciliteter i nærmiljøet viser, at Christianshavnerne i gennemsnit har 1,5 km til nærmeste svømmehal og i max. 1,5 km til nærmeste havnebad. Borgerne i Indre By er har derimod i gennemsnit dobbelt så langt til både en svømmehal såvel som et havnebad. Christiansholm udgør dog så vigtig en geografisk position i havnen, at øen bør rumme noget ganske specielt, og der ses et potentiale i at skabe et anlæg, der kombinerer de to funktioner i et udendørs havnebad og en indendørs svømmehal, hvor havnevandet ligeledes anvendes i svømmebassinerne.

VANDKULTURHUSET - DGI BYEN - Motionsbassin 100 m. - Børnebassin - Aktivitets- & Legebassin - Springbassin med klatrevæg - Varmtvandbassin - Jacuzzi

HAVNEBADET FISKETORVET - Motionsbassin 50 m. - Springbassin - Børnebassin

HAVNEBADET BRYGGEN - Motionsbassin 75 m. - Børnebassiner - Udspring - Vinterbad-faciliteter

500 m.

1000 m.

FRANKRIGSGADE SVØMMEHAL - Motionsbassin 25 m. - Opvarmet træningsbassin - Wellness område: sauna, bobbelzone & massagestråler - Caféområde

1500 m.

2000 m.

3000 m.

2500 2000m. m.

SØBADEANSTALTEN HELGOLAND - 3 bassiner

AMAGER STRANDPARK - Åbent strandområde

Afstande fra Christiansholm til eksisterende badefaciliteter Egen illustration

KATRUP SØBAD - Udspring

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

4.5.6. FUNKTIONSPROGRAM FUNKTION Rum for sanselige oplevelser Funktionsprogrammet er lavet med udgangspunkt i interessenternes ønsker og behov, undersøgelsen af de eksisterende tilbud langs havnen og i nærområdet samt overvejelser omkring de bevarede elementers rumlige potentiale. Funktionsprogrammet på modstående side er en abstrakt afbildning af funktionernes relation til hinanden samt af rumligheder, forløb og rummenes eksponering i form af henholdsvis gennemsigtighed eller lukkethed.

Ankomst til øen Indslusning

Parkering Cykler & biler

Café Mødested

Folkebasar Mødested Forum Multifunktionelt byrum under åben himmel

Papirgalleriet Mødested

Atelier & Værksteder Skaber liv og aktivitet i området

Erhverv Specialforretninger, mindre virksomheder & mellemstore virksomheder Helårshavnebad med faciliteter til vinterbadning Saltbadet Svømmehal med udsigt til havn og natur Minimalboliger Skaber et uformelt liv i området i modsatte tidsrum af erhvervet Miljøterminal Faciliterer alle funktioner på øen med relevante miljøtiltag

9. 10. 11. 12.

Akser & ForlĂ¸b Lukkede flader Delvist gennemsigtige flader Underjordisk

8/11.

8/11. 8/11. 7. 8. 8. 8. 7. 5.

7. 10.

6. 7. 8/11.

2. 8/11. 12.

8/11. 3.

1. 2.

Funktionsprogram Egen illustration

100

100 101

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.6.0. MILJØ ANALYSE Relevansvurdering Projektområdets omgivende præmisser har stor indflydelse på, hvilke miljøtiltag, der vil give støst udbytte i det specifikke projektet. Ud fra de givne potentialer i og omkring projektområdet, laves i følgende afsnit en undersøgelse af stedets naturlige elementer samt en vurdering af hvilke af underkategorierne under miljø-pillen, der er relevante i netop dette projekt.

Res s Sun ourcel de o ivscy k g lo kal lusan a em ater lyse ia R Øg et b en en ler e iod iver r gi s Sun itet Ren d luft En er gi t va Ge Klim optime nd nbr ug atilpa ring sn & Af fald Bev ing ar shå ndt ing erin g

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

TIO

FU ØKONOMI

102

103

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.6.1. STEDETS NATUR MILJØ Sol - vind - strøm VIND Christiansholm ligger placeret ud mod det åbne havneløb og er derfor eksponeret for den kraftige vindbelastning fra vest og sydvest. SOL Christiansholm ligger orienteret med hjørnerne roteret i forhold til verdensakserne. For bebyggelsen, der følger øens orientering, betyder det, at facaderne aldrig er orienteret stik nord. Dét betyder, at bebyggelsen, hvis den følger øens form, ikke vil have nordfacader, der sjældent får direkte sollys, og mens det vil kunne skabe et mere varieret lysindfald i bygningernes interiører i løbet af dagen. I byrummet dannes et stort og åbent rum ud mod havneløbet fra sydvest til nordvest, hvor der er rig mulighed for at nyde solen fra godt over middag og frem til solen går ned. STRØM I HAVNELØBET Strømmen gennem havneløbet er max. to knob i havneløbets retning. Dog kan der også undertiden forekomme nordgående strom, der sætter kraftigt over mod Stubben og sydgående strøm ind mod Trekroner.54 54

Byoghavn.dk II. 2013.

Procent: >=10.8 m/s 5.5 - 10.7 m/s 0.5 - 5.4 m/s

20% 21. JUNI 15%

kl. 20

kl. 04

10% kl. 05

kl. 19 5%

21. MARTS kl. 06

kl. 18

kl. 17

kl. 07

kl. 08

kl. 16 kl. 15 kl. 14

kl. 13

kl. 12

kl. 11

kl. 10

Kombineret soldiagram & vindrose Egen grafik

21. DECEMBER kl. 09

Procent: >=10.8 m/s 5.5 - 10.7 m/s 0.5 - 5.4 m/s

Ă&#x2DC;

104

105

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

3.6.2. MILJØTILTAG MILJØ Relevansvurdering

REN ENERGI Som udgangspunkt ses der under denne underkategori størst potentiale i anvende termoaktive konstruktioner, der udnytter det tilgængelige havvand til henholds opvarmning i vinterperioden og nedkøling i sommerperioden. Termoaktive konstruktioner er tunge bygningskonstruktioner, der kan optage og overføre overskudsvarme til indstøbte slanger, hvori havvandet løber. Med et sådant system er det muligt at nedsætte energiforbruget til opvarming og nedkøling anseeligt.55 ØGET BIODIVERSITET & REN LUFT Det ønskes, at Christiansholm i fremtiden skal fremstå med et grønnere islæt, idet det både vil medvirke til at skabe øget biodiversitet og renere luft i byen. Derudover er der mangel på grønne områder langs havnefronten, og grønne elementer vil tilføje en rekreativ karakter til stedet. ENERGIOPTIMERING Denne underkategori vil først være relevant senere i processen. RENT VAND & KLIMASIKRING Regnvandshåndtering bør indarbejdes såvel projektets byrum såvel som bygningsmasse. Der bør lægges en strategi for optimering af vandsystemerne i form af opsamling og genbrug af regnvand. I byrummet kan regnvandet anvendes som rekreative elementer frem for gener. Rent vand i havnen er desuden én af de ting København kan bryste sig af, og dét skal udnyttes ved at skabe langt større adgang til vandet, end det er tilfældet i dag.

Guldarger, K. & Lyngsgaard, S. 2013. S. 71.

GENBRUG & BEVARING I projektet bevares tre bygninger på øen samt facadestrukturen fra Papirlageret. Dette valg baseres hovedsageligt på elementernes bevaringsværdier og potentialet i den atmosfære, de tilfører stedet. Disse bygninger udgør godt 50% af den eksisterende bebyggelse, dog anvendes strukturen fra papirlageret som et element, der kan bygges ind i. Sammenlignet med det store areal af nybyggeri, der skal tilføjes, er besparelserne for nedrivning og opførelse ikke så store. Men det vurderes ikke desto mindre, at elementerne er vigtige for at bevare stedets historiske forankring. AFFALDSHÅNDTERING Der er store fordele at hente både miljømæssigt og økonomisk ved en ordentlig affaldshåndtering, hvor affaldet sorteres inden det sendes videre. Christiansholms nye programmering vil fordre store mængder affald fra specielt markedshallen, men ligeledes også fra erhvervs- og boligbebyggelsen, og der skal derfor ligeledes lægges en strategi for affaldshånteringen.

106

107

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

KILDEFORTEGNELSE LITTERATUR Kilderne er opdelt i kategorierne publikationer, Internet og Forelæsninger, og er opstillet efter alfabetisk orden.

HJEMMESIDER By & Havn. 2013. BY & HAVN UDVIKLER LEVENDE BYDELE. [Internet] Tilgængelig fra: www.byoghavn.dk/ombyoghavn/vision+og+mission/grundlag.aspx [Sidst besøgt d. 23. Juli 2013] Byoghavn.dk II. 2013. INFORMATION FOR LYSTSEJLERE [Internet] Tilgængelig fra: www.byoghavn.dk/cphport/guide/sejlinfo/info-lystsejlere.aspx [Sidst besøgt d. 02.02.2014] www.kk.dk. 2013. CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Tilgængelig fra: http://www. kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/byplanlaegning-oganlaeg/anlaegsprojekter/cykler/christianshavnsruten [Sidst besøgt d. 11. oktober 2013] Politiken.dk, 2013. KØBENHAVN ER PÅ VEJ MED PLAN FOR EN AF BYENS BEDST BELIGGENDE BYGGEGRUNDE. Tilgængelig fra: http://politiken.dk/ ibyen/nyheder/gadeplan/ECE1946459/koebenhavn-er-paa-vej-med-planfor-en-af-byens-bedst-beliggende-byggegrunde/ [Sidst besøgt d. 11. oktober 2013] PUBLIKATIONER Andersen, K.L., Jakobsen, M.R., Olsen, O.B. & Pedersen, N.W. 2013. UDSIGT TIL BORGERINDDRAGELSE? - Papirøens fremtid! Institut ENSPAC, Plan, By & Proces, Roskilde Universitet. Beck, B. 2007. ARKITEKTUR & TID. Arkitekten 08/07 109. årgang, s. 34-37. Bisgaard, H. 2010. KØBENHAVNS GENREJSNING 1990-2010. Bogværket, København. Carlberg, N. & Christensen, S.M. 2005. BYLIV & HAVNEFRONT. Museum Tusculanums Forlag, København S. Christensen, H. & Petersen, G. 1993. BYGNINGSHISTORISK OMRIDS, HISTORISKE HUSE PÅ CHRISTIANSHAVN samlet af Foreningen til gamle bygningers bevaring, København.

Dahl, E. 1994. HOLMEN 1680-1980. Københavns Tekniske Skole, Grafisk Afdeling, København. Københavns Kommune. 2000. TILLÆG NR. 2 TIL LOKALPLAN NR. 331-1 ”HOLMEN II”. Tilgængelig fra: http://www.christianshavnernet.dk/Lokalplaner/HolmenII.pdf [Sidst besøgt d. 23. Juli 2013] Københavns Kommune. 2010. STIBROER OVER INDERHAVNEN OG KANALER PÅ CHRISTIANSHAVN – forslag til lokalplan. Tilgængelig fra: www.kk.dk. [Sidst besøgt d. 11. oktober 2013] Københavns Kommune. 2013. EN HAVN AF MULIGHEDER. Vision for mere liv ved og i Københavns havn. [Internet] Tilgængelig fra: www.subsite.kk.dk/~/ media/264FA49CD37B4BA594CC3A8F580A10F6.ashx [Sidst besøgt d. 02.01.2014] Langberg, H. 1993. HISTORISKE HUSE PÅ CHRISTIANSHAVN. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, København. Lund, S.A. 1930. AKTIESELSKABET CHRISTIANSHOLMS FABRIKER 1880 – 25. JUNI – 1930. Egmont H. Petersen Kgl. Hof-bogtrykkeri, København. Miljø- & Energiministeriet, Skov- & Naturstyrelsen og Københavns Kommune 1996. INDRE BY/CHRISTIANSHAVN BYDELSATLAS. Skov- & Naturstyrelsen, København. Nørby, S. & Seerup, J. 2007. DEN DANSKE FLÅDE. 1. udgave, 1. oplag. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, København. Rasmussen, F.A. 2009. HOLMEN – FRA FLÅDE TIL FOLK.1. udgave, 1. oplag. Nordisk Forlag A/S, København. Stensgaard, P. 2002. KØBENHAVNS – FOLK OG KVARTERER. Nordisk Forlag, København. ISBN 87-00-75064-6 Zumthor, P. 2005. THINKING ARCHITECTURE, LEARNING ARCHITECTURE. Schweiz: Lars Müllers Publishers. DVD VISIONER VED VAND: GRANVILLE ISLAND.

108

109

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV program

KILDEFORTEGNELSE ILLUSTRATIONER Hovedparten af illustrationerne anvendt gennem hæftet er egen grafik. Igennem hæftet er det illustreret, hvorfra illustrationerne stammer. Nedenfor følger de præcise henvisninger til illustrationernes kilder. Disse er angivet efter sidetal, hvor illustrationerne skal læses fra venstre mod højre og nedefter på siden.

S. 15, 17, 18, 19, 25, 27 & 29 Kort over holmens udvikling Illustreret af Erik Dahl HOLMEN 1680-1980. S. 20 Kongeporten Rasmussen, F.A. 2009. HOLMEN FRA FLÅDE TIL FOLK s. 92. S. 22 Maleri af kanalen Rasmussen, F.A. 2009. HOLMEN FRA FLÅDE TIL FOLK s. 18. S. 24 Fotografi af Københavns Havn med Holmen i baggrunden Nørby, S. & Seerup, J. 2007. DEN DANSKE FLÅDE s. 49. S. 26 Originaltegning af Arsenalkomplekset & Christiansholm Rasmussen, F.A. 2009. HOLMEN FRA FLÅDE TIL FOLK s. 91. S. 34 - 55 Diverse billeder fra By & Havn [Online fotografier] Tilgængeligt fra: www.byoghavn.dk/presse/nyheder/2013/experimentarium+kunst+og+ design+til+christiansholm.aspx [Sidst besøgt: 20.12.2013]

S. 67 Magasinbygningerne Rasmussen, F.A. 2009. HOLMEN FRA FLÅDE TIL FOLK s. 135.

Gymnastik & Eksercerhuset Rasmussen, F.A. 2009. HOLMEN FRA FLÅDE TIL FOLK s. 135. S. 73 Azobétræ [Online fotografi] Tilgængeligt fra: www.e-emeri.com/4-decking.html [Sidst besøgt: 02.01.2014]

Kolumba K54 [Online fotografi] Tilgængeligt fra: www.petersen-kolumba.dk [Sidst besøgt: 02.01.2014]

Varmvalset stål [Online fotografi] Tilgængeligt fra: www.archivoltage.tumblr.com [Sidst besøgt: 02.01.2014]

Beton [Online fotografi] Tilgængeligt fra: www.buddhabeerbar.com/food-2/ [Sidst besøgt: 02.01.2014]

Kobber [Online fotografi] Tilgængeligt fra: www.es.123rf.com/photo_4182896_placa-de-cobre-verde-textura.html [Sidst besøgt: 02.01.2014]

S. 73 By & Havns vision 01 By & Havn. 2013. AKTINDSIGT-BILAG 03 - BY & HAVNS VISION FOR OMRÅDET, S. 2

By & Havns vision 02 By & Havn. 2013. AKTINDSIGT-BILAG 03 - BY & HAVNS VISION FOR OMRÅDET, S. 4

S. 81 Diverse illustrationer Københavns Kommune. 2013. EN HAVN AF MULIGHEDER

S. 83 Granville Island [Online fotografi] Tilgængeligt fra: www.flickr.com/photos/james_wheeler/8737517320/ [Sidst besøgt: 02.01.2014]