Redegørelse for JuniorSenior by Marie Lyhne Damgård

W e

r he

and cook to t e ge e m t

JUNIORSENIOR food club

ju n

iors

e n io rf

o c . d oo

RedegĂ¸relse Aarhus Arkitektskole 2013 2

Marie Lyhne Damg책rd 3

//Disposition Redegørelse Bevæggrund Proces struktur Tidsoverblik Metode Problemstilling Fakta Ældrebyrde & nytteværdi Hvad hvis… Vision for projektet Afgrænsning

s. s. s. s. s. s. s. s. s. s.

6 8 10 11 12 13 14 15 16 18

Research Screening interview runde 1 Desk research//viden indsamling Vigtigheden af sociale relationer Research væg Time management En dagbogsblog Samarbejde med Umeå Kommune Mad som et samlende element Mode i mad

s. s. s. s. s. s. s. s. s.

21 30 32 34 36 38 40 41 42

Idegenerering //research 2 Interview med fokus pĂĽ mad//fokus gruppe Opsummering af key findings fra research del 1+2 Konceptbeskrivelse

s. 49 s. 56 s. 58

Workshops//testning Test 1-3 Evaluering

s. 61 s. 68

Business model Beskrivelse af et entrepreneur forlĂ¸b

s. 80

Konkretisering //detaljering En service Grafisk profil Udvikling af hjemmeside Opskriftsamling

s. s. s. s.

Konklusion

s. 84

Kildehenvisning

s. 86

79 82 82 82

REDEGØRELSE

//for projektet

//Bevæggrund De fleste mennesker i Norden vil møde alderdommen. Der er dem, som har personlig kendskab/erfaringer med f.eks. bedsteforældre og nogle er selv tæt på pensionsalderen. Jeg har været nysgerrig efter at se nærmere på hvilken rolle samfundet giver ældre, hvordan ældre ser sig selv, hvordan andre ser ældre, og samtidig vil jeg se nærmere på, hvorledes vi kan udfordre og forandre vores sociale relationer på tværs af generationerne. Jeg har i 5 mdr. arbejdet med at skabe et projekt som bl.a. gennem aktiviteter, skaber øget livsglæde blandt ældregenerationen, og min påstand er, at dette vil øge mulighederne for nye fællesskaber, oplevelser og sammenhold – også på tværs af aldersgrupper.

OVERBLIK

//process struktur # 1 RESEARCH Jeg har indsamlet viden om både kulturelle, sociale og kognitive faktorer, som har dannet grundlag for den endelige løsning. Det er blevet gjort ved at afdække målgruppens opførsel og behov gennem; Brugerinddragelser, faktuel information, brugerobservationer, kvalitative interviews, desk-research og mapping af keyfindings.

# 2 IDEGENERERING Workshops med medstuderende, fælles brainstorming, feedback fra entreprenør gruppe

# 3 KONCEPTUALISERING Udvikling af en række koncepter, udvikling i samarbejde med entreprenør gruppe, validering af koncepter med fokusgruppe

# 4 BUSINESS-CANVAS Udvikling af projektet således det kan finansieres, (viability). Iterationer, stakeholders, fremlæggelser og input fra en række forskellige eksperter

# 5 KONKRETISERING Yderlige udvikling af konceptet og sidste iterationer samt feedback, grafiske elementer, validering og interviews med samarbejdspartnerne; ABF og Umeå Kommune. Konkretisering af endelige design løsning,

# 6 VISUALISERING Grafisk profil, logo, hjemmeside, applikation, præsentation, digital formidling og opsamling af design-processen. 9

//Tidsoverblik //Ume책 Kommune

tekst Fase 1

Fase 4 Fase 5 Januar 2013

August 2012

Fase 2

Fase 3

// metode At arbejde med en kompleks problemstilling og løse den gennem design, har været en udfordring og har i høj grad været en iterativ proces. Det har handlet om at skabe en social platform, hvori mennesker kan mødes omkring en fælles interesse, på tværs af generationer. Det har været en proces som i sit udgangspunkt har været en brugercentreret design-proces - Human-centered-design-process. I mit projekt har det været brugerne, som er i centrum, og der er arbejdet ud fra deres behov. 1

//Problemstilling De nordiske lande er i konstant forandring og ligeledes befolkningssammensætningen. Velfærdssamfundet lever, og vi lever længere. Dette har fået befolkningspyramiden og landenes demografi til at ændre karakter - kort sagt - dette medfører nye udfordringer. I takt med, at antallet af ældre lever væsentlig længere, øges udgifterne til ældresektoren, hvilket medfører en økonomisk ubalance i forhold til bidragsyderne og brugerne. Dette er et samfundsmæssigt problem, som handler om ældres rolle i dagens samfund. Deres rolle i samfundet har næsten ubemærket ændret sig, og har medført store konsekvenser som bl.a. ensomhed og sekretion af samfundsklasser. Lande med en stor andel af ældre må nødvendigvis tænke i nye baner, og man må møde ældre med nye tilgange. Den følgende opgave har taget udgangspunkt i denne problemstilling og vil give et bud på, hvordan man kan skabe nye sociale relationer og øget livskvalitet gennem service design, hvor fokus ligger på brugerne og deres oplevelser.

//Fakta I dag er der 968.000 personer i Danmark, som er over 65 år. 65.000 af disse ældre er ufrivilligt ensomme. I 2044 vil der være 1.500.000 ældre, svarende til 25% af befolkningen. Mellem 1.500-2.000 dødsfald i gruppen af ældre på +65, kan relateres til svage sociale relationer. Det anslås, at de årlige meromkostninger relateret til svage sociale relationer blandt ældre på 65 år eller derover beløber sig til 120-232 mio. kr. 2

//Ældrebyrde & nytteværdi Ældre udgør omkring knap 1/5 af samfundet - en fordeling der om 30 år vil være ændret til 1/4 af befolkningen3. De samfundsrelaterede konsekvenser af den ændrede demografi er store og ældre er flere steder blevet påhæftet den u/-populære betegnelse ”ældrebyrden”. Det er et etisk problem, at mennesker defineres i kraft af deres nuværende ”nytteværdi”, hvilket har skabt en negativ holdning til ældre. I dette projekt handler det om at ændre vores syn på de forskellige persongrupper og se på andre værdier end nytteværdier. Håbet med dette projekt er at etablere respekt og samhørighed og give målgruppen nye sociale relationer.

//Hvad hvis... ...man kunne skabe et samarbejde mellem yngre,- og ældre generationen? ...styrke de ældres sociale kompetencer? man kunne skabe en service så ældre og unge kunne mødes og dele erfaringer, give råd og hjælpe hinanden? ...vi kunne leve i et samfund, hvor der herskede gensidig respekt i alle samfundslag? ...det var muligt at kombinere interesse, forretning, frivilligt arbejde, netværk, vidensdeling og kreativitet? ...man kunne få skabt nye aktiviteter for ældre som kunne skabe øget livskvalitet? ...vi kunne bidrage til at ældre fik ansvar og igen blev anset med respekt og som de vidende og de livserfarne?

//Vision for projektet Visionen for projektet er at medvirke til at skabe en service som skaber social interaktion mellem både den ældre og den yngre generation. Projektet handler om at kombinere traditioner samt kunnen med moderne strømninger, hvor sidstnævnte appellerer til den yngre målgruppe. Det handler om at man gennem aktivitet og nye netværk kan øge livskvaliteten hos ældre, og det handler om at skabe en ny respekt omkring ældre og deres egenskaber. I sidste ende er håbet at dette projekt kan være med til at spare samfundet for ikke uvæsentlige udgifter i kraft af blandt andet færre sygehusudgifter for ældre. Projektet skal bidrage til at man opsluges af noget som bidrager til nye måder at mødes på, hvilket kan være identitetsskabende, statusgivende og meningsfyldt. Ældre kan på denne måde forsat udvikle sig og finde inspiration i et fællesskab med andre, og dermed ændres den negative holdning omkring ældre og deres rolle i samfundet. 16

//Afgrænsning Projektet har taget udgangspunkt i et konkret tilfælde, hvor en gruppe ældre har haft et fælles projekt. Der er arbejdet med en fokusgruppe i Umeå, Sverige. Denne målgruppe er blevet inddraget i hele processen og har på denne måde været ”med-designere” heri. Projektets specifikke udformning har været et samarbejde med yngre, ældre og kommunen. I projektet har de involverede ældre været funktionsdygtige mentalt, men har været en gruppe, som har savnet et større netværk og søgt nye venskaber. Derudover er målgruppen løbende kommet med feedback og ønsker. Projektets hovedgreb har været at facilitere et socialt innovationsprojekt, som skaber en ny måde for ældre at ”netværke” og mødes på, og er derved blevet et socialt service-design- projekt.

RESEARCH

//screening

// Interviewrunde 1 Researchfasen påbegyndtes med en omfattende desk-research, hvorved jeg opnåede en dybere indsigt i målgruppen, Jeg fik en forståelse for, hvad ældre beskæftiger sig med i deres fritid, hvilke relationer de har til børnebørn, og hvilke relationer børnebørn har til deres bedsteforældre. Jeg startede med at lave en overordnet runde med “screenings”, hvorved jeg indledningsvis fik skabt overblik over projektet. Disse interviews blev gennemført med tanke på at kortlægge ældres relationer og måder at netværke på. Interviewstrukturen i første runde var ustrukturerede-interviews.

” Jeg kan godt lide at være i OK-klubben, for der har jeg fået mange venner, som også er frivillge, vi får sagår gratis kaffe

”

Ida Sandager, 85 år

Kendt i byen som Faster Ida, bor selv i lejlighed. Arbejder frivilligt i OK-klubben 4 gange om ugen, bager årligt flere kilo småkager, strikker sokker til familien hver jul og elsker besøg, selv om hun gerne så det skete lidt oftere, - men hun skal nu ikke klage, - som hun selv udtrykker det. 23

” De ældre er ofte ensomme og kontaktsøgende p.g.a af et dårligt socialt netværk

”

Natalie Sahlin, 29 år

Arbejder på et plejehjem, oplever ofte, at de ældre savner kontakt, vil gerne lave flere aktiviter med de ældre, men kan ikke nå det p.g.a sit skema. Det er ikke så ofte, de får besøg af børn og børnebørn, men når det sker, skaber det stor glæde, - selvom mange har glemt det dagen efter. 25

Vagn Pedersen, 87 år

Har 15 børnebørn, er gift med Ingeborg, de har en stor omgangskreds og deres hjem er ofte fyldt med oldebørn, børn eller venner. Vagn fortæller historier om krigen, om bønder på landet og har det godt selvom livet efter alle de år har givet ham nogle små skavanker

Jacob Cyric, 25 år

Har 4 bedsteforældre, som han sjældent besøger, han synes det er hyggeligt at lave en social aktivitet med dem, som at gå en tur i skoven, den ene bedstemor laver fantastisk indisk mad. Jacob gad godt hun havde lært ham nogle tricks.

” De ældre var ellevilde når vi havde bagedage med dem, men i dag har de fjernet køkkenet på mange plejehjem; duften af mad bringer minder frem hos de ældre.

”

Marie Lundin, 55 år

Arbejder på Umeå Kommune som leder af Kultur for Seniorer, hun har været med til at skabe aktiviteter som giver ældre i Umeå nye muligheder for at mødes. For hende er det vigtigt at arbejde i netværk og engagement blandt de ældre.

DESK RESEARCH

//videnindsamling

//Sociale relationer Som pensionist har man tiden til at kunne fordybe sig. Det er ønskværdigt at kunne dele tiden med venner og familie, men ikke alle har dette netværk og kan derfor ende som ufrivillige ensomme. I en undersøgelse lavet af Sundhedsstyrelsen4 peges der på, at en af grundene til at ældre bliver ekstra sårbare, i høj grad er ensomhed. Svagt netværk og begyndende kognitive aldringstegn, vil som oftest reducere ældres sociale kompetencer. Manglende netværk kan skyldes at tidligere venner, kollegaer og ægtefæller er gået bort. For ældre kan det være svært at etablere et nyt netværk, hvilket kan skyldes en række faktorer som; manglende kendskab til Internettet, gangbesvær eller andre fysiske skavanker, ukendthed i lokalsamfundet, ensomhed og flovhed. Undersøgelsen viser altså vigtigheden af at skabe nye relationer for at styrke ældres sundhed, og samtidig vil man kunne spare samfundet for unødvendige udgifter. Konklusionen er, at i det omfang man kan bidrage til styrkelsen af ældres sociale relationer, kan man opnå mange positive effekter som længere livstid, bedre velbefindende, bedre selvværd, større livskvalitet hos den enkelte og samtidig mindske udgifterne til sundhedssektoren.

” Det betyder noget at kunne få nye yngre venner og kunne lære at lege og skabe efter pensionsalderen og få nye venner er vigtigt for en rig alderdom Mime Y. Mehlen5

”

Mimi Yung Mehlen, Adjunkt, Cand. Psyck., Phd, Aarhus Univeristet understreger et der, hun gennem et forskningsprojekt har erfaret at man gennem gode varme sociale relationer og udadvendhed, har bedre mulighed for at få en lykkelig alderdom.

//Research væg Alle former for information samlede jeg på en stor væg. Alle tanker, interviews og skitser blev sat op på vægen, hvilket gav en levende process, som i løbet af researchen ændrede sig i takt med mit fokus, og mine key findings blev specificeret yderligere. Med andre ord fungerede denne væg som en ”iterativ designvæg”. Jeg havde ved siden af denne mit business kanvas som også udviklede sig meget i løbet af projektet, dette beskrives under afsnittet ”Business Canvas Model”

// Time management TIME MANAGEMENT october 2012- januay 2013 NOVEMBER week: 43 date: 22-28

week: 44 date: 29-4

conceptualization

ideation

DECEMBER week: 45 date: 5-11

week: 46 date: 12-18

conceptualization

week: 48 date: 26-2

week: 49 date: 3-9

w d

realizing//conducting

2.nd workshop

1.st workshop

summarizing research

week: 47 date: 19-25

blueprint?

3.nd workshop

launching

1. mellemkritik Møde med Marie Lundin d. 26 kl. 9.00

finansing?

2. mellemkr Entrepreneur workshop d. 30.

Entrepreneur workshop d. 13.

Entrepreneur workshop d. 28.

samarbejde med umeå kommune og kultur for senior motion graphics presentation 6. vernissage 9.

skitur til hemsedal 3.-9.

project kick off

e 10

tärnaby 14-16.

procesdokumentation//SKRIVE PÅ INDSLAG TIL MIN AFGANG 2012+DOKUMENTERE MED FOTO OG FILM. // FORSØGE AT FÅ MEDIEOPMÆRKSOMHED I SVERIGE//SYNLIG

frie post its parkingerspladser

I dette afgangsforløb har en klar tidsstruktur haft høj prioritering. Indledningsvis blev der udarbejdet en overordnet struktur for processen, jævnfør afsnittet om tidsoverblik. Dette blev gjort for at styre de forskellige faser. Den indledende struktur, var dog fleksibel og der var derfor mulighed for at modificere den, hvilket blev gjort efter idegenereringen, hvor der blev udarbejdet et detaljeret skema for afgangen. Den overordnede struktur, gav et klart overblik over afgangen.

JANUARY

week: 50 date: 10-16

week: 51 date: 17-23

week: 52 date: 24-30

week: 1 date: 31-6

week: 2 date: 7-13

week: 3 date: 14-20

finalyzing

4.th workshop

photoshoot of participants

week: 4 date: 21-27

communicating

Book to print

ritik

Presentation 25. jan

examination 0. seminar 11.

GHED ER VIGTIG

hafjell 18-5

redigering af filmproces startes.

film klar

//En dagbogs blog Under hele forløbet har jeg noteret tanker og key findings på en blog. Denne skabte jeg i begyndelsen af projektet, og den har givet et fint overblik over min proces. Jeg har brugt den som et sted at opbevare tanker og funderinger, og har til tider haft brug for at kigge tilbage på processen. Alle posterne på bloggen er i kronologisk rækkefølge, og giver derfor et ærligt indblik i min proces. Ydermere skabte jeg bloggen for at få feedback på nogle af mine posts. Eftersom jeg har arbejdet fra Sverige, var min oprindelige vision med bloggen at den skulle vise, hvor jeg var og også give mulighed for andre til at give mig sparring fra min vejleder samt medstuderende. Selvom jeg har studeret væk fra Danmark har alle haft mulighed for at følge mig. Fra designskolen i Sverige har jeg inddraget mine medstuderende samt fokusgruppen til idegenerering, feedback og sparring.6

//Umeå Kommune I forbindelse med projektet tog jeg kontakt med Umeå Kommune for at høre om deres erfaringer med ældre – deres netværk og aktiviteter. 1 møde var et interview, men efterfølgende var de interesserede i et samarbejde. Jeg har afholdt 5 møder med Marie Lundin, som arbejder med at forbedre ældres kulturelle muligheder og udbud, hvilket har givet mig et solidt kendskab hertil. I projektet har hun været min kontaktperson, som jeg har haft tæt samarbejde med. Gennem møder og interviews har jeg fået en viden og ekspertise indenfor feltet, fra eksperter. Gennem hele mit afgangsforløb har de udvist stor samarbejdsvilje og givet mig en unik mulighed for at komme tæt på nogle ældre fra byen. Dette har hjulpet mig ikke alene i min research, men hjulpet mig til at teste og forbedre projektet ved hjælp af en fokusgruppe. De har også fungeret som sparringspartnere og været interesseret i at udvikle projektet efterfølgende. Umeå Kommune har i forvejen mange projekter hvor de arbejder med kultur for seniorer. De har flere projekter, som har fællestræk fra min vision. Af disse kan nævnes et Rock’n’Roll kor med 300 ældre som synger Rock’n’Roll, ”Dans for Livet”, hvor ældre lærer at danse hiphop, og ”Sakta går vi genon stan” - langsomt går vi igennem byen, lokale byvandringer tilpasset de ældre.7 Visionen er, at mit projekt må kunne fungere både i Umeå Kommune, men også i andre kommuner. 40

// Mad som et samlende element Mad er et interessant område at beskæftige sig med, da alle har et tilhørsforhold til netop mad. Hvad enten man vil det eller ej, indtager man mad flere gange om dagen. Nogle ser det at tilberede mad som en fornøjelse, medens andre tilbereder mad for at overleve. Når middagen serveres i en klassisk familie, samles man for at spise og snakke. Dette projekt har fokuseret på processen og tilberedningen som det vigtigeste. Gennem mad kan man inkorporere mange elementer fra fælles ide-workshoppen, som beskrevet tidligere. Man kan fortælle minder om en særlig opskrift, man kan lytte til sin yndlingsmusik mens man laver maden, man kan være sammen med forskellige generationer, - børnebørn, tilflyttere, andre nationaliteter, eller mødes med folk som deler samme interesse. I dette projekt har mad været det samlende element, en måde hvorpå man har kunne arbejde med flere sanser som lugte, syns- og smagssansen.

// Mode i mad.. Det seneste år har der været stigende interesse for lokal produceret mad og nysgerrighed om, hvordan man kan bruge traditionelle opskrifter og ingredienser på nye måder. Det er blevet moderne at sylte, at lave mormor mad, eller finde gamle opskrifter fra en fjern slægtning, og derfor er dette et projekt, hvori man gennem en fællesinteresse, - mad, kan lære af hinanden, således at alle involverede deltagere får et udbytte af det at tilberede mad sammen. Denne service sigter imod at optimere værdiforøgelsen for deltagerne. Og derfor har jeg set på trends for unge. Gennem projektet har jeg set en stor interessere for både de ældre og de unge, men dagens unge er modebevidste og kritiske, og skal dette projekt være holdbart, skal udbyttet for de unge være klart. Derfor har jeg også set nærmere på trends indenfor madlavning. Som tidligere nævnt er det blevet populært med lokale retter, nordisk mad, mormormad og mad som tilberedes fra bunden. Blogs skyder op hver dag og på Instagram tager unge flittigt fotos af cafémad, mad de selv laver, eller mad hos vennerne.8 I dette projekt har jeg derfor forsøgt at skabe en metode hvorpå unge kan dele opskrifter med andre. Junior/ senior Food Clubs, arbejder med dette og giver samtidig mulighed for at lave egne fortolkninger, hvilket forhåbentlig vil bidrage til at både unge og ældre oplever en værdiforøgelse. På denne måde vil der gå mode i at tilbringe tid med ældre generationer, hvilket derfor kan medføre at skellet mellem unge og ældre udviskes 42

”Ny Nordisk madlavning, hvor vi går tilbage til mormors køkken og hylder de lokal forankrede egnsretter med lokale fødevarer9

”

IDEGENERING //research del2

” // Idé workshop Min første research viste, at der var en stor interesse for at skabe et projekt, hvor man arbejdede med en social platform som et samlende element. Både Umeå Kommune, flere af de interviewede personer og min desk-research viste vigtigheden af relationer og evnen til at møde nye mennesker. Hvordan kan man samle to generationer som er vidt forskellige? For at gøre dette så jeg nærmere på områder, hvori man kan finde et fælles fundament. Jeg valgte en brainstorming session med nogle medstuderende, hvor hovedformålet var at designområder/design opportunities, hvori man kan bruge to forskellige generationers kompetencer. Jeg faciliterede workshoppen med 4 forskellige øvelser: egne interesser, venners interesser, bedsteforældres interesser og muligheder for at skabe forbindelser med disse. Efterfølgende blev disse fællesinteresser diskuteret og vurderet. 10 De fælles interesser som blev vægtet højest var; gå-ture, musik, dans, mad, bagning, kreative interesser som strikning samt historiefortælling fra gamle dage og nutiden. Som afslutning på workshoppen diskuterede vi potentialet i hver aktivitet og brainstormede på hvorledes man kan finde en løsningsfærre, som tilgodeser begge generationer. Jeg arbejdede videre med at indsnævre mit fokusområde. Og fra min workshop kunne jeg erfare, at mad er noget alle på den ene eller den anden måde kommer i forbindelse med, og at man i forbindelse med tilberedning af maden, kan inkorporere mange delaktiviteter som kreativitet, musik, historiefortælling og samvær m.v. 47

INTERVIEWS //runde 2

//Interviewrunde 2 2. interviewrunde foregik efter første research fase. På dette tidspunkt vidste jeg at mit fokus kom til at handle om mad, og hvorledes disse relationer kunne skabe et socialt mødested, hvilket 1. Interviews runde var med til at bekræfte. 2. Interview-runde var således med fokus på ældres og unges forhold til mad - hvordan man kan mødes over arbejdet med mad. Hvilken type mad frembringes, og hvilken type mad ønsker man, der skal frembringes, og endelig hvorfor man er interesseret i et samarbejde mellem generationer. Interviewstrukturen var semi-strukturerede interviews. Jeg interviewede 5 personer, som efterfølgende takkede ja til at være med i mine pilotprojekter.

Johan, 25

Tilbringer meget tid i køkkenet, og hans store passion er bagværk, han kommer oprindeligt fra Stockholm, men er flyttet til Umeå på af studiet på designskolen, han ser frem imod at bringe tid i køkkenet med nogle ældre,- det er næsten som at få en ekstra bedste forælder...

Anders, 67

Laver mad hver dag, hans favoritter er forskellige varianter af langtidskogte gryder, han savner inspiration til mad, han anvender trykte kogebøger når han skal finde nye opskrifter, han glæder sig til at møde unge mennesker som han normalt ikke ville møde. 51

Margarethe, 70

Har mange børnebørn og børn, som er flyttet væk fra byen, hun har mange interesser bl.a. kan hun godt lide at lave mad og er interesseret i at få ny inspiration fra andre både ældre og yngre. Hun er spændt på at snakke og diskutere samfundet og ældres rolle med pilotgruppen. 52

Maria, 22

Har altid vĂŚret meget sammen med sin mormor, og det er af hende hun har fĂĽet en madinteresse, hun bruger nettet til at finde inspiration, men har en bog med tips og tricks fra sin mormor. Hun tror pĂĽ processen i madlavningen og ser dette som en vigtig del.

Ellen, 69

Tilbringer meget tid sammen med hendes mand, børnene kommer og besøger dem hver 2. måned, hun ønsker at udvide sit netværk og hun har mange tips om bagning i baglommen. Hun finder opskrifter på nettet.

//Mapping af keyfindings Gennem en inkluderende og åben research erfarede jeg, at der er et behov for, at skabe et øget samarbejde mellem generationer, hvilket både mine interviews og desk research bekræftede. Min research viste ligeledes at det kan være svært for ældre at skabe et nyt netværk, hvilket unge derimod er eksperter i, som følge af deres intuitive tilgang til nye medier og andre kommunikationsformer. Ligeledes viste min research, at unge er interesseret i, at lære fra en ældre generation. Hvis yngre skal omgås med ældre, viste mine interviews at en form for fællesaktivitet er vigtig, således at man imødekommer deres interesser. For at tiltrække yngre skal projektet være i tråd med tiden, og derfor have en vis grad af mode eller ”coolness”, således det skaber respekt blandt venner og omgangskreds. At arbejde med mad er iflg. min research en god mulighed for at finde en fælles aktivitet og gennem madlavning har unge og ældre mulighed for at samarbejde omkring en fælles interesse, hvori begge parter kan bidrage og udvikle sig. Mad stimulerer mange sanser og kan bidrage til at ældre husker og stimuleres. En anden vigtig observation var at mange af mine interviewede personer ikke var tæt på deres bedsteforældre eller børnebørn. Mine yngre interviewede gruppe, var flyttet væk pga. studier og omvendt havde min gruppe af ældre interviewede, børnebørn som var spredt over hele landet, eller sågar flyttet til andre lande.

KONCEPT

// udvikling

MAD ÆLDRE

FOKUSSFÆRE

UNGE

//Konceptualisering Tanken bag konceptet har været at skabe en madklub hvor man kan mødes over et madfællesskab. I samarbejde med Umeå Kommune fik jeg kontakt med 10 ældre i en alder fra 67-77 år og 10 unge i alderen 22-29 år, så vi kunne gennemføre en række workshops. I forbindelse med disse workshops kontaktede jeg ABF11, som er en organisation, der varetager studiecirkler af anderledes karakter. En studiecirkel består af en studiecikel-leder og deltagerne. I dette projekt, fik jeg rollen som leder af ”mad-cirklen” ABF og Umeå Kommune sponserede alle udgifter i forbindelse med workshopperne. Over en periode på en måned arrangerede jeg 3 workshops, som skulle fungere som pilotprojekter for en evt. reel implementering i fremtiden. Af testene var der fokus på at teste det optimale antal mennesker som skal mødes og lave mad sammen, hvilken type mad, hvilke lokaler, hvor ofte, hvilke tidspunkter og hvordan man bedst kan arrangerer møderne/ madklubben Deltagerne har derfor været medkreatører af en madklub i dette tilfælde, i nord Sverige, men på sigt er tanken at konceptet skal kunne udvides til hele Skandinavien og måske endda resten af verdenen. Testene af madklubben har været et vigtigt led i mit projekt, da jeg har haft en unik mulighed for at teste og forbedre klubben i samarbejde med mine deltagere. Generelt set har der været stor interesse for projektet, og jeg har fået positiv feedback fra alle deltagerne, samt Umeå Kommune og ABF. I det følgende vil jeg beskrive udfaldet af workshopperne og hvilke fremgangmåder jeg har anvendt til hver enkel test. 60

WORKSHOPS // testning

//3 tests Første møde med madklubben blev afholdt i midten af november 2012. Der var 3 ældre og tre yngre deltagere. Madklubben blev afholdt på Design Skolen i Umeå, som stillede et stort køkken til rådighed. Dette møde var første gang vi testede konceptet, hvilket testgruppen var medvidende om. Som facilitator af workshoppen var det der derfor vigtigt at deltagerne følte de fik mulighed for at være med til at komme med forslag om forbedringer. Strukturen på workshoppen var semistruktureret og varede fra kl. 13.0016.00. Vi startede med en præsentations runde, hvor efter jeg gennemgik hovedpunkterne i dagens program. Dagens mad tema var forhåndsbestemt ”det søde køkken”. Deltagerne blev sammensat i 2-personers hold; en ældre og en ung. Dernæst fik de til opgave at bage et minde og at nyfortolke en gammel opskrift. Alle deltagerne havde på forhånd fået at vide at de skulle medbringe deres favorit kogebøger samt at internettet stod til rådighed. Deltagerne var nysgerrige og syntes det var spændende at møde nye mennesker på tværs af generationer, og det tog ikke lang tid inden man kunne høre snak i alle hjørner og kroge.

Stemning fra fĂ¸rste mĂ¸de med juniorsenior madklubben.

Liv og glade dage i kĂ¸kkenet fra 2. test.

Jeg agerede så passivt som muligt for at teste, hvorledes konceptet havde brug for en leder, eller om det kunne fungere uden. Mine observationer var, at der skal være en vis form for styring, hvilket jeg testede den efterfølgende workshop. Jf. nedenstående beskrivelse af workshop 2. Jeg observerede, at der foregik fin aktivitet i alle hold samt at alle deltagerne var engagerede og lyttede til hinanden og, grundet den stillede opgave, var udfaldet også spændende fortolkninger af klassiske svenske småkager og desserter. Vi afsluttede med kaffe og vores hjemmebagte kager og en evaluering af dagen jf. Evaluering af workshops Næste møde var weekenden efter, hvor temaet var alskens slags brød. Denne gang testede jeg en lidt større gruppe og jeg havde derfor inviteret 4 ældre og 4 unge til at deltage. Alle deltagerne var nye. Jeg havde lavet nogle små justeringer, som følge af evalueringen og derudover agerede jeg mere aktivt som leder af workshoppen end forrige gang. Jeg havde lavet et mere detaljeret program, og gav dem ikke samme frie muligheder for at finde opskrifter. Igen var deltagerne inddelt i forhåndsbestemte hold. Holdene fik som udgangspunkt uddelt 3 opskrifter, som de kunne vælge i mellem, og dernæst var opgaven at lave deres egen variation i

# 1. samarbejde med hinanden. Workshoppen varede igen fra kl. 13.00-16.00, med 2 pauser indlagt, i løbet af workshoppen, hvor jeg havde arrangeret diverse øvelser omhandlende madlavning. Det var interessant, at se hvorledes denne struktur ændrede måden workshoppen forløb på. Eftersom jeg tog mere styring, blev deres opskrifter mindre frie. Endnu en gang afsluttede vi med ”fællesspisning”, hvor vi nød gruppens resultater. Alle var positive og sagde, at de så frem i mod madklubben skulle fungere rigtigt. Den og sidste og 3. workshop havde deltagerne og jeg bestemt menuen i forvejen på baggrund af deres forslag. Denne gang havde jeg inviteret deltagere, som allerede havde været med tidligere. Jeg opdelte dem i hold, og de skulle kreere en tre retters menu, hvor hvert hold stod for en ret.De var mærkbart at alle kendte hinanden fra de tidligere forløb, så workshoppen gik glat. Alle snakkede, gav hinanden tips og fortalte historier om mad og minder fra deres ungdom.

#3 Sidste mĂ¸de i madklubben, hvor der blev kreeret en 3 retters menu

//Evaluering Efter hver workshop fik jeg alle deltagere til at evaluere dagen og forløbet og samtidigt komme med forslag til ændringer. Alle skulle skrive 3 positive kommentarer om konceptet og ligeledes 3 forslag til forbedringer, hvilket vi sammen opsummerede og brugte til at se på potentielle fremtidsmuligheder. Af positive oplevelser sagde deltagerne blandt andet: ”Spændende at møde andre unge, som ikke er ens børnebørn” ” Fedt at lære at bage klassiske Lucia-boller fra en ekspert” ”God uformel stemning, alle føler sig velkomne” Deltagernes forslag: ”Måske kan man udbrede dette til hele verdenen, ikke bare Sverige”

//Om at dele opskrifter I forbindelse med evalueringen diskuterede vi også måden, hvorpå man finder opskrifter. Nogle brugte flittigt internettet, andre havde favoritkogebøger. Mange havde en bog med udklip og print fra deres yndlingsopskrifter. Ligeledes debatterede vi forskellen mellem at bruge internettet og en fysisk opskrift. Hvordan man kan se historien i eksempelvis en håndskreven opskrift, og taktiliteten med en fysisk kogebog, og vi snakkede om forholdet til internettet som værende mere upersonligt. Vi diskuterede muligheden for at kunne lave en kogebog over opskrifter fra vores møder i madklubben, hvilket der var en positiv holdning til. Bl.a. kom et forslag om at man kunne samle opskrifter i en mappe.

Deltagernes kommentarer 72

//Egen evaluering Alle var yderst positive overfor projektet, deltagerene, kommunen og ABF. Jeg har valgt at fortsætte mit samarbejde med Umeå Kommune, men har afsluttet samarbejde med ABF, da der var mange krav til indhold og formål, hvilket begrænser mulighederne for udviklingen af JuniorSenior Food club. JuniorSenior Food Club, vil derfor fremover være et koncept som er selvstændigt, men som samarbejder med lokale miljøer. Mine forventninger til workshoppen var at teste om konceptet omkring at mødes på tværs af generationer og lave mad, var holdbart. Dette blev ikke bare bekræftet men også forbedret ved hjælp af mine testgrupper. Jeg fik bekræftet hypotesen om, at mad kunne være med til at skabe nye relationer mellem generationer, og hvorledes det ikke kun handlede om mad, men også om alle samtalerne i køkkenet under tilberedningen. Det var rørende, at der opstod spontane og fine samtaler, som ikke bare omhandlede mad men som også handlede om gamle minder og historier og ikke mindst, hvordan to generationer kunne lære meget fra hinanden. Jeg har pga. mine workshops været i stand til at ændre og forbedre konceptet og derved tilpasse det til brugerne. Testene har givet mig en indsigt og bedre forståelse for hvordan man kan skabe en madklub på brugernes præmisser.

BUSINESS MODEL // Canvas

KONKRETISERING // detaljering

//Forretningsmodel Som en stor del af projektet har jeg været med i et entreprenørforløb. Dette forløb har været af 8 ugers varighed, hvor vi har haft 5 workshops af 4 timers varighed. Jeg tilmeldte mig dette forløb, for at kunne udvikle konceptet, således det kunne blive en forretning, eller i det mindste selvkørende. Under dette forløb havde vi flere eksterne vejledere bl.a. forretningsfolk, en marketingchef og en ekspert i mikro-virksomheder. I løbet af disse 5 workshops opbyggede vi en forretningsmodel ved brug af Alexanders Osterwalder’s visuelle forretningsmodel, ”The Business Model Canvas”12 Dette er en visuel template bestående af 9 inddelinger som arbejder med en enkel og overskuelig tilgang til forretningsmodel-tænkning. I forløbet arbejdede vi systematisk med at gennemgå alle 9 punkter i forretningsplanen. Da projektet begyndte havde jeg intet koncept, men kun min indledende vision om at skabe en social platform, hvori generationer kunne mødes. I løbet af dette forløb har jeg sideløbende med min designproces udviklet og forbedret forretningsplanen. Igen har dette været en iterativ proces og min forretningsplan er stadigvæk under udarbejdelse. Som afslutning på forløbet skulle vi ”pitche” vores ide for alle deltagerene og vores vejledere. Forløbet har været givende og har gjort mit koncept til et potentielt, økonomisk selvkørende projekt. 77

KONKRETISERING // detaljering

//Mødet omkring mad Som del af løsningen har jeg arbejdet med at udvikle en hjemmeside/ et mødested for medlemmerne af JuniorSenior Food Club. Her kan man vælge hvilket land og by og se hvilket tema der er for næste madklub. Derudover har man også mulighed for at uploade opskrifter og browse gennem alle opskrifterne og efter ønske kan man få tilsendt et ringbind samt løbende bestille favoritopskrifter, som tilsendes pr. post. Yderligere information kan findes på juniorseniorfood.com

VISUALISERING

// formidling

//Visualisering Næste fase i projekt var at konkretisere ideen og justere konceptet. Efter jeg havde opsamlet al feedback fra workshopperne vurderede jeg hvorledes konceptet kunne udvides til at gælde ikke bare en by i nord Sverige, også hele Norden. Derfor zoomede jeg ud og arbejdede i en større skala. Jeg besluttede mig for at skabe en service hvor man kan mødes over hele Norden og lave mad- JuniorSenior Food Club. Som et led i mit koncept arbejdede jeg videre med at udvikle en grafisk profil, et navn, en hjemmeside, og en måde hvorpå man kan dele og få opskrifter. I designet af den grafiske profil har jeg arbejdet ud fra visionen om at skabe et udtryk der appellerer til både ældre og unge. Jeg har arbejdet med et moderne retro-udtryk og brugte gamle håndskrevne logoer som inspiration. Jeg har testet en række farver og valgt et farveskema, som er enkelt og som har nogle få stærke farver som bruges som markøer. Derudover har jeg udviklet ikoner til hjemmesiden, som er enkelte og grafiske og som passer til resten af den grafiske profil.

//Konklusion Antallet af ældre, er økonomisk set, et stadigt voksende problem, som dette projekt tager stilling til, gennem inkludering, anerkendelse og samarbejde. Jeg har gennem bruger-centreret design arbejdet med en kompleks og relevant problemstilling omkring det stigende antal af ældre. Jeg har vist, at er det muligt, at fremme en holdningsændring, ved at skabegensidig respekt og inspiration mellem både juniorer og seniorer. At kunne skabe nye relationer og møde nye mennesker er, som min research viser, vigtigt for at forbedre livskvaliteten blandt ældre og dermed mindske udgifterne til sundhedsektoren. Resultatet er en service og en social platform, der gør det muligt for to generationer at samarbejde og skabe nye relationer gennem en fælles aktivitet,- madlavning. Generationerne lærer og inspireres af hinanden, hvilket er blevet bekræftet af fokusgruppen.

JuniorSenior Food favner til hele Norden og gør det muligt at skabe nye relationer på tværs af både generationer og landegrænser. De forskellige workshops har vist at konceptet ikke bare skaber et fysisk møde, men også skaber respekt og en social samhørighed mellem begge generationer. Det har været et berigende projekt, som har givet mig stor indsigt og viden og samtidigt vist, at design-disciplinens mange facetter og metoder, kan implementeres i nye sammenhænge, som i dette tilfælde social innovation. Dette gør os, som designere, i stand til at arbejde komplekse begreber og oversætte disse til udførlige designløsninger, der kan skabe nye værdier i vores samfund.

//Kildehenvisninger 1. Se kilde; Schuler & Namioka: Participatory Design, 2. http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1275251/vi-glemmer-de-en somme-aeldre/ 3. DANMARK I TAL 2012, se kilde. 4.

Ulighed i Sundhed â&#x20AC;&#x201C; ĂĽrsager og indsatser, se kilde

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_ Psykologi/Livstilfredshed_i_alderdommen.htm

Se: http://minafgang2012.wordpress.com

7. Se: http://www.umea.se/umeakommun/kulturochfritid.4.bbd1b101a5 85d7048000129116.html 8. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-54177608:der-er g%C3%A5et-mode-i-maden.html?rsshttp:

//Kildehenvisninger 9. Se:

www.stargate-trendbureau.com/mad_klasseskel.php

10. Workshoppen foregik p책 Ume책 Institute of Design. Deltagerene var Karey Helms, Lorena Leung, Dongchi Xia og Yui Komatsu. 11. Arbeternes Bild Forbund, se www.abf.se 12.

Business Model Generation, se Kilde,

VIDEOER

//Kildehenvisninger http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/ Livstilfredshed_i_alderdommen.htm http://www.ted.com/talks/laura_carstensen_older_people_are_happier. html?quote=1548 http://www.ted.com/conversations/7103/alone_and_lonely_fear_of_ in.html http://www.ted.com/talks/sherry_turkle_alone_together.html http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DR/2012/03/125920.htm TIDSKRIFTER OG BĂ&#x2DC;GER DANMARK I TAL 2012, Rosendahls-Schultz Scanpix og Image- select. Margrethe Pihl Bisgaard Marts 2012

//Kildehenvisninger Ulighed i Sundhed – årsager og indsatser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Beck, Anne Marie, Lise Bygholm, Heidi Madsen og Jens Kofod, ”Anbefalinger for udvikling af „Den attrak- tive måltidsservice til ældre“”, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning, 2006. Servicestyrelsen: ”Husker du? Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre”, 2009. Antoft, R.: ”Demenshåndtering – magt og forhandling i interprofessionelle relationer”, Ålborg Universitet/ FLOS, 2005. Europarådet, Committee of experts on nutrition, food and consumer health, nutrition in care homes: “Nutrition in care homes and home care, report and recommendations: From recommendations to action”, Strasbourg, 5. december 2008. Æbleskuddet 25. Årg. Juni - Juli - August 2011 89

//Kildehenvisninger The Advertising Concept Book Pete Barry Thames & Hudsen 2008 FOA: “Det siger FOAs medlemmer om frivilligt socialt arbejde”, 2011. Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem Februar 2012 Key principles for user-centred systems design Jan Gulliksen, Bengt Göransson, Inger Boivie, Stefan Blomkvist, Jenny Persson & Åsa Cajander May 2010 Business Model Generation Alexander Osterwalder & Yves Pigneur Wiley 2010

//Kildehenvisninger Greenbaum&Kyng (eds): Design At Work - Cooperative design of Computer Systems, Lawrence Erlbaum 1991 o hurtigere jeg går, jo mindre er jeg Af Kjersti Annesdatter Skomsvold (f. 1979) Schuler&Namioka: Participatory Design, Lawrence Erlbaum 1993 and chapter 11 in Helander’s Handbook of HCI, Elsevier 1997 Mat som det är någon mening med Isa Wallmyr Mow 2007 Ældre og ensomhed Ensomhed påvirker livskvaliteten Elene Fleischer, Ph.d 2009 Fleischer.E: De usynlige gamle. I Psykolog nyt. nr 4. 2009

//Kildehenvisninger Jacobsen, B: Livets dilemmaer. Hans Reitzel 2009 Yalom, I.D. Existential Psychotherapy. New York 1980

LINKS http://www.emagcloud.com/WOCO/CopenhagenCooking2012/index. html#/44/ http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1275251/vi-glemmer-de-ensommeaeldre/ http://eatlikeagirl.com/2009/02/28/pork-belly-cooked-simply/ http://alexosterwalder.com http://www.egv.dk/ http://politiken.dk/indland/ECE1814220/udvalgsformand-ensomme-aeldre-erkommunernes-ansvar/ http://www.servicestyrelsen.dk/aeldre/aktuelt/forebyggelse-af-ufrivillig-ensom92

//Kildehenvisninger hed-blandt-aeldre http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/491905:Danmark--Nyt-projekt-hjaelperensomme-aeldre-ud-af-busken http://www.aeldresagen.dk/temaer/Sider/debat-om-ensomhed. aspx?emne=Omsorg+og+pleje http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2011/10/25122152.htm http://www.kaffeslabberas.com/ http://youngfoundation.org/ http://youngfoundation.org/our-approach/research/ http://jyllands-posten.dk/blitz/kongelige/article1834625.ece http://www.logen.dk/madklubber.php http://voresborn.dk/barn-3-8/familieliv-og-parforhold/7412-spis-og-skrid-madklub-med-naboer

FØLG OS PÅ

juniorseniorfood.com

r the ge

eet and cook m e to W

JUNIO

R S ENI f

ood club

ors

enio

r fo o d . c o m 95