UDDANNELSER 2016 DANMARK
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Indholdsfortegnelse 3 Mange maritime muligheder!
UDDANNELSER 2016 DANMARK
4 Det Blå Danmarks 4 segmenter 5 Med Georg Stage til Island T/R 8 Praktikanter i offshore industrien 10 I praktik hos Maersk Drilling 12 God vekselvirkning mellem teori og praksis 14 Elev på Marstal Navigationsskole Klar ved radaren i piratfarvand 16 På togt med Skoleskibet Danmark 18 Grundkursus i Nyborg - Jeg har haft et supergodt halvt år 20 HF- Søfart Svendborg - Fra trælast til styrmand 22 Merkantil Diplomuddannelse i Shipping 23 CBS Shippingbachelor – nu også i Texas 24 International uddannelse: Højt niveau styrker troværdigheden hos kunderne 26 Oliebranchen – et hav af muligheder 28 Vigtigt at arbejdet betyder noget
Det Blå Danmark uddannelse 2016 ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør Martin Uhlenfeldt mu@maritimedanmark.dk Annoncer Tlf.: (+45) 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00 Fax (+45) 70 20 41 56 Udgiver Maritime Danmark ApS Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: (+45) 70 20 41 55 Fax: (+45) 7020 4156 DTP: Designunivers Tryk: PE Offset A/S Næste nummer: Januar 2017 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
30 ”Her kan jeg både gøre karriere og have meget fritid” 32 ”Der er eventyr i olie” 33 ”Der er altid en ny udfordring” 34 Dual uddannelse som skibsofficer: På toppen både på broen og i maskinen 36 Vil du bygge fremtidens skibe eller opfinde maritime løsninger? 37 Spændende maritime WEB adresser 38 Maritim iværksætter 39 Mulige job i havn 40 Ung kvinde i spidsen for havneudvikling 42 MARITIM ERHVERVSPRAKTIK 44 Praktikanter er et plus for en virksomhed 46 ...Hvad kan jeg blive? Skoler 49 Aarhus Maskinmesterskole 49 Erhvervsakademiet Sydvest 50 Fiskeriskolen 50 GEORG STAGE 51 Maskinmesterskolen København 52 Marstal Navigationsskole 52 MARTEC 53 Nyborg Søfartsskole 53 SIMAC 54 Skagen Skipperskole 54 Svendborg Søfartsskole 55 Rybners Erhvervsuddannelser
2
Mange maritime muligheder! Det Blå Danmark er en af Danmarks erhvervssucceser. Vi er gode til effektivt at drive og sejle skibe. Vi er gode købmænd, og vi er gode til at udvikle højteknologisk udstyr. Det Blå Danmark har brug for medarbejdere både til søs og på land, og mulighederne er mange. Vil du arbejde på land, kan du overveje en shippinguddannelse, som findes på flere niveauer. Er du mere til teknik, kan du overveje en teknisk erhvervsuddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller du kan overveje at læse til skibsingeniør. Vil du starte din karriere til søs, kan du begynde med en skibsassistentuddannelse på et halvt år, som du kan bygge andre martime uddannelser oven på. Den kan du for eksempel tage på et skoleskib, hvor du kommer på togt til andre lande. Vil du i stedet have en mere boglig uddannelse, tilbyder den treårige HF-Søfart en maritim og en gymnasial uddannelse på én gang. Du læser for eksempel teori om formiddagen og vender redningsflåder på havet om eftermiddagen. Du kan også bygge en maritim uddannelse oven på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, for eksempel med en maritim professionsbacheloruddannelse som skibsfører eller maskinmester. På en maritim uddannelse lærer du ikke bare at sejle et skib. Du vil få ansvar for opgaver, hvor både din og andres sikkerhed afhænger af, at du træffer hurtige og rigtige beslutninger.
Esben Lunde Larsen Uddannelses- og forskningsminister
Mange maritime uddannelser handler også om ledelse. Det kan være projektledelse og samarbejde med folk fra forskellige lande og kulturer. Den viden, som uddannelsen giver dig, er værdifuld i mange forskellige sammenhænge i din karriere og dit liv. En maritim uddannelse kan også give uforglemmelige oplevelser helt ud over det sædvanlige. For eksempel vandt studerende fra SIMAC i Svendborg i 2015 DM og EM i entreprenørskab - for andet år i træk. De fire, der vandt i 2014, har stiftet deres egen virksomhed, og i 2015 vandt de en amerikansk iværksætterpris for deres idé. Det viser, at uddannelserne udvikler talenter, der kan skabe mere vækst i Det Blå Danmark. Uddannelse til hele landet De maritime uddannelser er fordelt over hele landet. Fra Skagen i nord til Marstal i syd og fra København i øst til Esbjerg i vest. De fleste maritime uddannelsesinstitutioner ligger uden for de store byer og arbejder tæt sammen med virksomheder i nærheden, så de kan udvikle sig i takt med erhvervslivets behov. Det Blå Danmark har i mange år været i vækst, og der er god beskæftigelse for nyuddannede. Langt de fleste arbejdspladser findes i private virksomheder, og mange af dem ligger i nærheden af havnene og af andre maritime virksomheder. Nogle steder er der ligefrem mangel på kvalificeret arbejdskraft.
”
Jeg håber, du bliver inspireret af at læse om uddannelserne og om de mange forskellige oplevelser og muligheder, andre med en maritim uddannelse har fået. Du har selvfølgelig også mulighed for at bruge din uddannelse i andre erhverv. Især maskinmestre er efterspurgte i store dele af industrien og energisektoren.
tekniske uddannelser og uddannelser målrettet de private virksomheder. En maritim uddannelse er en mulighed for at vælge begge dele.
Vil du på et tidspunkt prøve noget nyt, findes der relevant efter- og videreuddannelse på alle niveauer.
Jeg håber, du bliver inspireret af at læse om uddannelserne og om de mange forskellige oplevelser og muligheder, andre med en maritim uddannelse har fået.
Danmark har brug for flere arbejdspladser, som kan skabe vækst. Derfor er der brug for, at flere vælger
Har du lysten og talentet, kan du nå langt.
Se mere på www.soefart-frem.dk
3
4
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Det Blå Danmarks segmenter SKIB: Gå om bord i en stolt vinderkultur!
Livet om bord på et skib kan være krævende, for du kan ikke bare vende ryggen til, hvis der opstår problemer. Til gengæld lærer du at samarbejde i et stærkt team. I det Blå Danmark skaber vi mænd og kvinder af den rette internationale støbning og har du modet, ambitionerne og evnerne, kan du selv bestemme antallet af karrierestationer. Danske skibsofficerer er i høj kurs både til vands, til lands og i hele verden.
OFFSHORE: Skaf ny energi til Danmark!
At være off-shore medarbejder kræver en høj grad af specialisering, men så får man også en spændende hverdag til gengæld. Man tager helikopteren på arbejde og er ude 14 dage ad gangen – enten i Nordsøen eller måske den Mexicanske Golf. Ude på platformene er alt gearet til, at du kan give den maksimal gas, mens du skaffer energien til de danske husstande.
4
SHIPPING: Vær med til at håndtere 10 procent af verdenshandlen! Inden for shipping kommer du verden rundt hver dag. Via telefon, e-mail og rejser er shippingmedarbejderen i løbende kontakt med danske og udenlandske handelsfolk. Shippingmedarbejderne arbejder, når udfordringerne kræver det, for opgaverne findes overalt på kloden i alle tidszoner. Har du servicemind og et social væsen, så er det måske lige noget for dig.
MARITIM TEKNOLOGI: Gå til stålet på den konstruktive måde!
Der er konstant bud efter nye skibe, og her spiller dansk industri en afgørende rolle. Både når det handler om skibene i sig selv og om deres motorer. Hvis du vil have afgørende indflydelse på miljøet, skal du blive skibsingeniør eller maskinmester. Så kan du være med til at bestemme, hvor miljørigtigt verdenshandlen skal foregå.
Med Georg Stage til Island T/R Jonathan Engel Rousseau, 21 år. Er opvokset i København men født i Frankrig. Efter studentereksamen tog han et sabbatår og påmønstrede derefter Georg Stage. Hvorfor valgte du et at tage på togt med Georg Stage? - I gymnasiet begyndte jeg at overveje en karriere til søs, og så tænkte jeg at et togt med Georg Stage kunne være en god måde at finde ud af, om livet til søs nu også er noget for mig, fortæller Jonathan. Har du familie der har sejlet, eller er du den første der har fået den ide? - Min morfar og farfar var begge skibsførere. De har sikkert fortalt mig noget, men de døde begge da jeg var ret lille, så jeg kan ikke huske noget. Men havet har altid fascineret mig. Opholdet på Georg Stage varer fra april til september, og det startede for Jonathan da holdet mønstrede i København, hvor skibet lå ved Holmen. Her brugte holdet de første tre-fire uger på at rigge skibet til, så det var klar til sejladsen, og lære at sejle skibet. Hvor gik togtet hen? - Vi sejlede til Island og tilbage igen. Men altså ikke den lige vej. Vi var lidt rundt omkring. Vi startede med at sejle til Hundested hvor vi
fik vores sejltræning – dvs. lære at udføre de forskellige manøvrer. Derfra sejlede vi til Svendborg hvor Handelsflådens Velfærdsråd havde arrangeret en masse konkurrencer, vi spillede bl.a. fodboldkamp mod SIMAC, Marstal Navigationsskole og alle de andre. Det var rigtig sjovt. - Efter Svendborg sejlede vi gennem Kielerkanalen til Portsmouth i Sydengland, og videre til Cobh i Irland, hvor Titanic lagde til inden den drog ud på sin sidste sejlads. Herfra op gennem Det Irske Hav til Belfast i Nordirland. På den tur var der rigtig meget vind, så vi fik en ordentlig vippetur. Var du bange? - Jeg syntes det var sjovt, men for andre var det knap så sjovt. Men vi kom da alle frem i god behold. Belfast var sidste stop inden sejladsen over åbent hav til Island - en tur der tog 13 dage. Ombord på Georg Stage bor man tæt sammen. Man sover i det man kalder banjer, som er nogle hængekøjer. Her sover man 42 mand sammen, så der er ikke ret meget privatliv.
”
I gymnasiet begyndte jeg at overveje en karriere til søs, og så tænkte jeg at et togt med Georg Stage kunne være en god måde at finde ud af, om livet til søs nu også er noget for mig.
- Man kunne godt mærke at det var en lang tur. Der var nogle der begyndte at blive lidt rastløse, fik brug for at komme lidt væk fra de andre. Når man bor så tæt
Se mere på www.soefart-frem.dk
5
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
sammen som vi gjorde, så opstår der gnidninger - konflikterne begynder lige så stille at komme. Der lærte vi, at man er nødt til at skrue lidt ned for sit eget ego hvis man skal ha det til at fungere for alle. Det var faktisk en rigtig god ting at lære. - Efter ankomsten til Island lå vi tre dage i en fjord, fordi vi var lidt forud for tidsplanen. Der tog vi så vores midtvejsprøver. I løbet af opholdet ombord på Georg Stage, får man set og oplevet en masse, men man lærer også en masse. Ud over den indledende værkstedsundervisning i København fortsættes undervisningen ombord på skibet, mens man sejler. - Midtvejsprøverne gir folk en fornemmelse af hvor de ligger. Hvor man er godt med, og hvor man skal gøre en ekstra indsats. Det var godt at få at vide. - Bagefter gik turen så til Reykjavik hvor vi var i land og rundt og se noget af øen. Det var rigtig spændende. - Herfra gik det videre til nogle fjorde på vestkysten, for at vi kunne se en anden del af landet og prøve fjordsejlads. Jeg havde håbet at vi også fik set nogle pukkelhvaler, dem skulle der være rigtig mange af der, men det gjorde vi desværre ikke. - Næste stop var Færøerne, men inden da stak vi lige indenfor i Reykjavik igen for at bunkre og proviantere. Samtidig fik vi ny kaptajn, førstestyrmand og maskinchef. Dem vi havde skulle hjem på ferie. Og det var faktisk meget fint, for så lærte vi en anden måde at gøre tingene på sammen med de nye folk, fortæller Jonathan.
6
- Nå, men vi sejlede som sagt til Færøerne. Vi havde vinden lige imod, så det var svært. Vi prøvede så godt vi kunne, men til sidst var vi nødt til at starte motoren. Første stop var Vestmanna på Streymoy, og derfra videre til Torshavn, hvor vi lå et par dage. - Videre til Orkneyøerne hvor vores gamle kaptajn, styrmand og maskinmester kom om bord igen og derfra til Kristiansand hvor vi sluttede os til Tall Ships Race. Det var fedt at møde de andre og se andre skibe. Så finder man jo også ud af at selv om skibene måske ligner hinanden, så er de langtfra ens, og de bliver også sejlet på forskellig måde. Det var virkelig inte-
”
Det var fedt at se andre skibe. Så finder man jo også ud af at selv om skibene måske ligner hinanden, så er de langtfra ens, og de bliver også sejlet på forskellig måde. Det var virkelig interessant at lære - at der var andre måder at gøre tingene på. ressant at lære - at der var andre måder at gøre tingene på end vores. Og så var det jo selvfølgelig sjovt at lære andre unge at kende der var ligesom os selv. - På et tidspunkt gik starten så på løbet til Aalborg, men vi var ikke kommet langt før vinden pludselig døde totalt. Så lå vi der og drev alle sammen - nordpå
- i jeg ved ikke hvor længe, indtil man blev enige om at det her kom der ikke noget ud af, startede motorerne og så ellers for motor ind gennem Limfjorden til Aalborg. - Det var vores første møde med Danmark igen. Så der kom rigtig meget familie op til Aalborg for at hilse på. Det var dejligt at se
Hvad synes du var det vigtigste du lærte under opholdet på Georg Stage? - Der er nogle ting man ikke rigtig tænker på før man bliver presset socialt. Jeg har altid set mig selv som et givende menneske, men jeg kunne helt sikkert også mærke presset. Man lærer at begrænse sig selv. Det kan måske lyde negativt, men det er det ikke. For handler om at få helheden til at fungere. Gør den det, så har alle det bedre, og det er afgørende for at det hele kan fungere.
”
Efter eksamenerne gik turen tilbage til København hvor vi fik lov til at tage hjem inden vi mødte ind igen for at rigge skibet ned. Til sidst fik vi vores karakterer at vide, havde afslutning, strøg flaget og så var det togt forbi
Lige nu er Jonathan ansat på Georg Stage som ubefaren skibsassistent og går til hånde mens skibet er på værft i Assens. Han er en af de heldige der har fået en aspirant-kontrakt med Torm. Kontrakten betyder at han kan få sin sejltid i rederiet og et job bagefter. - Det er bare alle tiders, siger en glad Jonathan. Søfartsskole opholdet bliver formentlig i Lyngby, hvor hvor Marstal regner med at åbne en afdeling næste år. dem igen. Vi følte virkelig at vi havde været væk i lang tid, selv om vi i virkeligheden ikke havde været så længe væk. Men der var simpelthen sket så meget. - Fra Aalborg gik det videre til Christiansø, det var udfordrende at få skibet bakset ind der, der er ikke meget plads. Men svi lå der tog vi så vores eksamener - og det gik rigtig godt for langt de fleste. - Efter eksamenerne gik turen tilbage til København hvor vi fik lov til at tage hjem inden vi mødte ind igen for at rigge skibet ned. Til sidst fik vi vores karakterer at vide, havde afslutning, strøg flaget - og så var det togt forbi.
Hvis du kan vælge frit på alle hylder, hvad er så dit ønskejob – der hvor du gerne vil at din karriere fører dig hen? - Tja, der er så mange muligheder. Lige nu vil jeg jo gerne sejle tank, men det kan da godt være at jeg skal prøve noget andet senere. Måske et supply fartøj. Der er mange muligheder og jeg er ung. Så jeg tager det med ro. Men sejle - det skal jeg i hvert tilfælde, siger Jonathan. Til slut – kan du anbefale andre at tage på et togt med Georg Stage? - Ja, det kan jeg helt sikkert. Helt bestemt. Det har været alle tiders oplevelse, slutter Jonathan Engel Rousseau.
FAKTA Et togt med ”Georg Stage” giver minder og venner for livet, og hvis man har lyst også en god start på en karriere til søs. • ”Georg Stage” er Verdens ældste, civile, sejlende søfartsskole fra 1882, der tilbyder en moderne, maritim grunduddannelse i klassiske rammer • Skolen er anerkendt af den internationale Søfartsorganisation IMO (International Maritime Organisation) • Uddannelsen om bord kontrolleres af Søfartsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet • Stiftelsen ”Georg Stages Minde” driver skoleskibet og søfartsskolen om bord
Se mere på www.soefart-frem.dk
7
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Praktikanter i offshore industrien En praktikplads i offshore industrien har længe været én af de store ønsker blandt maskinmester-studerende, og der har derfor været stor konkurrence om pladserne. Håbet om offshore-praktik har for mange studerende længe været for nedadgående. Bedre er det ikke blevet af rygtet om, at de sikkerheds- og omkostningsmæssige hindringer er alt for store. Men selvom det måske nok ikke er let, er det heller ikke umuligt. Nedenstående rejsebrev fra tre AAMS’ere leverer budskabet om, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre, og at et platformsbesøg heller ikke er udelukket.
8
De tre 9. semester studerende Patrick Iversen, Kasper Mølgaard Hansen og Søren Skriver har i efteråret 2015 været i bachelorpraktik hos DONG Energy E&P Esbjerg, og i det nedenstående fortæller de lidt om vejen dertil, hverdagen og udfordringerne:
det vanskeligt at producere fra feltet, men ikke desto mindre muligt. Hejre rummer en stor mængde gas og har derfor et højt indhold af lette kulbrinter, som skal håndteres, inden gassen med korrekte specifikationer, sendes gennem eksportrøret mod land (Nybro).
Hvad har praktikken bestået af? Patrick: - Min praktikplads omhandler et platformsprojekt kaldet Hejre, som forventer at producere sin første olie i slutningen af 2017. Hejre-projektet er stadig under udvikling og der er mange ting, som derfor ønskes undersøgt nærmere. I mit tilfælde er det mit ansvar at undersøge hvilke betydelige faktorer, der kan påvirke driften af Hejres kommende gaskompressionsanlæg. Hejre opererer under et tryk på over 1000 bar og med en temperatur på 160° C, hvilket klassificerer feltet som et HPHT felt (High pressure, High temperature). Dette er meget usædvanligt og er faktisk det første HPHT felt på dansk sokkel. De usædvanlige driftsparametre gør
Kasper og Søren: - Vi har været i praktik i vedligeholdelsesafdelingen til produktionsplatformen Siri ved DONG Energy E&P i Esbjerg. Vores praktikplads foregik primært i onshore, men praktikken har også tilladt besøg offshore på SIRI-platformen. SIRI er en produktionsplatform for olie og gas i den danske del af Nordsøen, bestående af en hovedplatform og 3 satellitplatforme. Olie og gas strømmer op til alle platformene gennem brønde boret i undergrunden og behandles på hovedplatformen SIRI. Den producerede olie skibes derefter ud fra SIRI i tankskibe. Organisationen offshore består af afdelinger for produktion, vedligehold og konstruktion med støttefunktioner som sikkerhed, catering og logistik.
”
Min praktikplads omhandler et platformsprojekt kaldet Hejre, som forventer at producere sin første olie i slutningen af 2017.
Hvordan fik I praktikpladsen? Patrick: - Måden, jeg fik praktikpladsen på, var konkurrencepræget og en særlig proces at gå igennem. Dong Energy E&P - Hejre Operation havde slået et opslag op på nettet, hvor de søgte mellem 1-4 Master Thesis Students til undersøgelse af komplekse offshore processer. Dette ramte mit mål med maskinmesteruddannelsen og jeg søgte med det samme. Det samme gjorde 300 andre, og en hård udskillelsesproces begyndte, bl.a. via den såkaldte PLI-test (Professional Learning Indicator Test) og telefoninterviews, som til
sidst udmundede i en jobsamtale. Der er, som beskrevet, rigtig stor konkurrence om pladserne inden for olie & gas industrien, men jeg vil stadig pointere, at det er muligt - selvom det kan virke som at finde nålen i høstakken.
Hvordan har jeres forløb været? Kasper og Søren: - Arbejdet onshore gik ud på at vi bl.a. skulle bestille materialer til de arbejdsopgaver, som skulle udføres offshore. Arbejdet indebar at vi skulle tage kontakt til leverandører, og nogle gange krævede det en større undersøgelse at finde frem til materialet og evt. en erstatning. Desuden foregik en del af arbejdet i systemet SAP, hvilket var ret udfordrende at bruge, men helt sikkert en god erfaring at få med videre, da det anvendes i mange større virksomheder. Af og til var vi også på besøg hos leverandører i forbindelse med indkøb. Offshore-besøgene har været i forbindelse med nogle af de opgaver, vi har haft onshore, samt for at få en bedre forståelse for hvad vi arbejder med. På SIRI hjalp vi bl.a. med at udskifte ventiler på en gaskompressor. Kompressoren har været anvendt siden 1999, hvor SIRI blev sat i produktion, og har indtil for 1-1,5 år siden fungeret uden de store problemer. Problemet er i dag, at ventilerne havarerer inden den planlagte service, og derfor udskiftes udstyr meget oftere end tidligere. Gaskompressoren fungerer som en del af gas-reinjection systemet og den hæver trykket fra ca. 0,6 barg til 10 barg. Gassen til kompressoren kommer hhv. fra en 2. stage separator, som er en del af oliebehandlingssystemet, og en flare drum, som er ”affaldsgas” - det kan bl.a. være seal gas. Når kompressoren ikke er i drift, må førnævnte gas sendes til flaren for afbrænding. Arbejdet med og fortællinger om problemer med ventilerne, har siden dannet grundlag for vores bachelorprojekt.
”
Gennem besøget på SIRI var jeg igennem de fleste processer; herunder hvorledes gaskompressionen foregår SIRI og hvilke praktiske problemer de slås med i hverdagen.
Patrick: - Min periode har indtil videre været primært at arbejde med projektet omkring gaskompressionsanlægget på Hejre, hvor starten udelukkende fokuserede på procesforståelse for at få et indblik i hvordan hele processen fungerer og hvorfor. Dette gav mig mulighed for at komme på et proceskursus kaldet ’Advanced System Course - SIRI Platform’, som havde særlig fokus på at komme i dybden med hver enkel proces, lige fra opdagelsen af et reservoir, til eksport af olie og gas. Kurset blev afsluttet en fredag, og allerede tidligt søndag morgen var jeg ude på platformen SIRI. Gennem besøget på SIRI var jeg igennem de fleste processer; herunder hvorledes gaskompressionen foregår SIRI og hvilke praktiske problemer de slås med i hverdagen. Efter platformsbesøget og
proceskurset er jeg blevet mere kompetent i forståelsen af processerne, og jeg fik indblik i hvad der yderligere kan undersøges i forhold til problemstillingen på Hejre. Jeg har efterhånden afholdt mange møder med Hejre specialister inden for gas-komprimering, og jeg er ved at være nået i dybden med projektet.” Kasper og Søren: ”Praktikpladsen krævede at vi havde de nødvendige kurser for at komme offshore (BOSC), hvilket AAMS betalte og arrangerede, at vi kunne tage i Frederikshavn. Praktikforløbet har været spændende og interessant - vi var især tilfredse med at få lov til at komme offshore. Så det kort af det lange er, at det godt kan lade sig gøre at komme i praktik i offshore industrien, og at det bestemt er besværet værd. Det kan kun anbefales!
Se mere på www.soefart-frem.dk
9
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
I praktik hos Maersk Drilling Mike Staunstrup fra Maskinmesterskolen København krøb gennem nåleøjet og endte i bachelor-praktik hos Mærsk Drilling i Lyngby. En intens arbejdsplads, der åbner døre – og stiller kolossale krav. Mærsk Drilling rummer på sin vis kernen i maskinmesterfaget. Der er på den ene side et væld af faglige muligheder - og på den anden side enorme krav og forventninger til den enkelte. En kombination, som kommende maskinmester Mike Staunstrup synes
10
ualmindeligt godt om. Han måtte igennem både personlighedstests og IQ-ditto, før praktikpladsen var i hus: - Mine forgængere på praktikpladserne i Mærsk Drilling har høstet topkarakterer, så der hviler et
håndgribeligt pres på mig. Mærsk Drilling regner med, at jeg er dygtig nok til at løse mine opgaver til perfektion – og dygtig nok til at arbejde for dem i fremtiden. Jeg kan sagtens klare forventningspresset og nyder at være et sted, hvor der bliver holdt øje med
resultatet af mit arbejde, siger Mike Staunstrup. Mike Staunstrups bacheloropgave blev forud for forløbet direkte formuleret af Mærsk Drilling. Den handler om at finde mulige forbedringer til overvågning og dokumentation af en essen-
andet på muligheden for en teknisk løsning i form af et selvstyrende overvågningssystem, som kan advare, hvis væsken ikke skulle leve op til de store krav til kvaliteten, forklarer Mike Staunstrup. En dannelsesrejse I forbindelse med løsningen af opgaven blev Mike Staunstrup af Mærsk Drilling sendt på studieophold cirka 8000 kilometer borte – på en borerig midt i Den Mexicanske Golf.
- Mærsk Drilling opererer i en branche, der kræver professionalisme. Det er vand på min mølle. Her arbejder vi hårdt, men vi løfter i flok. Det er summen af medarbejdernes ressourcer og kompetencer, der skaber resultaterne, siger Mike Staunstrup.
ikke i kortene, da jeg var færdig med min sproglige studentereksamen og havde kurs mod universitetet. Jeg stødte så på maskinmesteruddannelsen og var solgt på stedet. Det valg har jeg ikke fortrudt et sekund, siger Mike Staunstrup – og runder af:
På den rette hylde Mike Staunstrup blev fra første færd taget godt imod i Mærsk Drilling. Han holder af kombinationen af teoretisk viden og ’olie på
- Jeg vil anbefale det til alle med en smule teknisk interesse og selvdisciplin. Der er synergi mellem teori og praksis, jobgaranti, god løn, mulighed for ledelses-
fingrene’. Praktikopholdet har betydet, at han nu for alvor ved, at han har fundet sin rette hylde.
ansvar – og mulighed for at få opgaver ude i verden. Hvad mere kan man ønske sig?
- Ja, Mærsk Drilling kunne snildt være min fremtidige arbejdsplads, men hvad der er endnu vigtigere: Maskinmesterfaget passer mig storartet. Det stod ellers
Af Ole Jeppesen
- Det var helt klart en fantastisk oplevelse. Livet på riggen er utrolig fokuseret på opgaven, selvom der selvfølgelig også er plads til sociale aktiviteter. Et dybt professionelt miljø. Jeg måtte igennem to kurser for at få tilladelse til at opholde mig derude. Mærsk Drilling skal have ros for at investere så meget i sine praktikanter, for hverken rejse eller kurser er gratis, lyder det fra praktikanten. tiel hydraulisk væske, som bliver brugt på offshore borerigge. - Væsken bliver anvendt til at styre en vigtig sikkerhedsventil, kaldet en BOP [Blow Out Preventer], der typisk er placeret flere kilometer under vandet. I den forbindelse ser jeg blandt
Mike Staunstrup opdagede på boreriggen, at den koncentrerede arbejdsform passer perfekt til ham. Sammen med klimaet på kontoret i Lyngby er dette et forhold, der har givet ham endnu mere blod på tanden i forhold til fremtidens karrieremuligheder i Mærsk Drilling.
”
Ja, Mærsk Drilling kunne snildt være min fremtidige arbejdsplads, men hvad der er endnu vigtigere: Maskinmesterfaget passer mig storartet.
Se mere på www.soefart-frem.dk
11
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
God vekselvirkning mellem teori og praksis 25-årige Mads Monrad Møller er opvokset i København, men har siden 2008 boet i Svendborg. Her har han først læst HF-Søfart, og efter studentereksamen i 2011 startede han på SIMAC - med en rederikontrakt med AP Møller Mærsk i baglommen - Jeg dimitterede som junior-officer for et år siden, og er nu i gang med 2. semester af 4 på senior-officer uddannelsen. Så jeg læser den duale skibsofficer, fortæller Mads.
Hvorfor har valgt at gå efter en karriere til søs? - Da jeg i sin tid gik på efterskole tog jeg et duelighedsbevis. Det var nok der min interesse for søen blev vakt. Senere var jeg så heldig at komme i erhvervspraktik i Søværnet, hvor jeg var ude at sejle i 14 dage med en af de gamle korvetter. Det syntes jeg var rigtig spændende.
- Sammenlagt betød det, at jeg meldte mig ind på HFSøfart - dels fordi jeg ville have en gymnasial uddannelse, men også fordi HFSøfart har den der afveksling mellem 3 dage om ugen på gymnasiet og 2 dage på søfartsskole. Det var godt for mig. Jeg havde, som man siger, ret meget krudt i røven dengang, så det var nok ikke gået hvis jeg skulle sidde på en skolebænk hele ugen.
Har du nogen i familien eller omgangskredsen der har været til søs? - Nej, slet ikke. Det er helt min egen ide. Begge mine
forældre arbejder på en skole inde i København, og vi har aldrig sejlet eller sådan noget. Så jeg havde aldrig prøvet at sejle før jeg kom på efterskole.
Kan du fortælle noget om hvordan forløbet har været siden du startede på SIMAC? - Ja, jeg fik jo en anderledes start på SIMAC, end de fleste, fordi jeg havde taget en HF-Søfart. Den betød at jeg fik merit for første semester og startede derfor direkte i første søpraktik, som er 3 måneder til søs. Det er en af de ting jeg synes er rigtig fedt ved
”
uddannelsen, at vi har de her praktikperioder hvor vi kommer ud at sejle, får afprøvet nogle af de færdigheder vi lærer på skolen af i praksis. Det er virkelig guld værd. - I mit tilfælde betød det helt konkret, at jeg sejlede det meste af jorden rundt om bord på et stort containerskib. Og allerede der blev jeg helt sikker på, at det var det her jeg skulle fortsætte med, fortæller Mads. - Derefter gik jeg i skole i to år hvor jeg lærte en hel masse teori, efterfulgt af
Da jeg i sin tid gik på efterskole tog jeg et duelighedsbevis. Det var nok der min interesse for søen blev vakt. Senere var jeg så heldig at komme i erhvervspraktik i Søværnet, hvor jeg var ude at sejle i 14 dage med en af de gamle korvetter.
12
den sidste praktikperiode på 9 måneder til søs. Efter den vendte jeg tilbage til skolen hvor jeg skrev min bachelor færdig for et års tid siden. - Nu er jeg så i gang med den duale uddannelse, hvor jeg læser på anden ud af fire semestre. Aftalen med Mærsk betyder at Mads Monrad Møller, ud over at være sikret sine praktikophold, også er sikker på at få mindst et års sejltid efter endt uddannelse. - Det et det jeg siger til de mennesker der spørger, at det er dejligt at tage en uddannelse hvor jeg ikke skal ud og søge efter et job bagefter. Det er utrolig vigtigt at få erhvervserfaring når er færdig med sin uddannelse. Det er jo altid det man bliver spurgt til når man søger job - om man har erhvervserfaring.
Hvordan har skolen fungeret for dig socialt? - Jamen, skolen er mit et og alt - var jeg ved at sige. Det er der jeg har hele mit sociale netværk, og de jeg ses med, når jeg ikke er på skolen, er kammerater jeg har fået igennem skolen. Det fungerer rigtig godt. Her nede i Svendborg er vi jo en lille kapsel af to store videregående uddannelser og en mindre videregående uddannelse. Vi har SIMAC som trækker mange unge - og så har vi sygeplejerskeskolen, pædagogstudiet og den frie lærerskole der ligger lidt uden for byen. Og især de to første skoler går jo fint i hak – med rigtig mange drenge det ene sted, og rigtig mange piger det andet, siger Mads med en fornøjet stemme der ikke er til at tage fejl af.
Det var det sociale. Hvad med det faglige – er det lige så godt? - Fagligt set syns jeg også at SIMAC er rigtig, rigtig velfungerende. Stort set alle vores undervisere er folk der selv har været til søs på et tidspunkt, så de ved hvordan tingene fungerer i praksis. Og jeg synes de er rigtig gode til at kæde den teoretiske del sammen med praktisk erfaring – både deres egen erfaring, men også den erfaring som vi selv har.
Hvad synes du er det vigtigste du har lært på skolen indtil nu? - Det vigtigste er vel at få det hele til at spille på en gang. Den rent tekniske del med at få skibet til at fungere, men også det ledelsesmæssige og samarbejdet – det hele skal fungere på samme tid hvis der skal komme noget fornuftigt ud af det. Det kræver sit at få 25 mand til at arbejde tæt sammen midt ude i ingenting.
Synes du at du har fået værktøjer der gør, at du vil kunne løse den opgave? - Jeg tror at jeg har fået fundamentet for det. Der er helt klart nogle ting - og det vil der altid være - der skal bygges ovenpå når man kommer ud som færdiguddannet. Men jeg tror godt at jeg kan finde ud af.
Hvis du tager den store kikkert frem, og ser langt ud i fremtiden – hvad er din ønskestilling så. Hvilket job ser du gerne at din karriere fører dig frem til? - Min drøm lige nu er at sejle en årrække som maskinmester, og måske ende i land engang med noget skibsinspektion. Det kunne jeg godt tænke mig. Eller måske at arbejde med nybygninger, være ude på værfterne for at sikre at
”
Fagligt set syns jeg også at SIMAC er rigtig, rigtig velfungerende. Stort set alle vores undervisere er folk der selv har været til søs på et tidspunkt, så de ved hvordan tingene fungerer i praksis.
skibene lever op til specifikationerne. Gerne i udlandet. Det ville være rigtig godt. Jeg kunne godt tænke mig at bo i udlandet og arbejde samme med andre folk og møde nye kulturer. Det synes jeg er rigtig spændende.
Der er også nogle afsavn forbundet med at være til søs, eller bo langt fra landet ude i verden. Hvad tænker du om det? - På nuværende tidspunkt har jeg det fint med det. Vi er jo så heldigt stillede i dag, at vi har en hel masse elektronik der gør det meget lettere at kommunikere og følge med i hvad der sker hjemme selv om vi er ude. Så det afskrækker mig på ingen måde. Det kan selvfølgelig være at min holdning ændrer sig med alderen. Men det er sådan jeg har det lige nu.
Kan du anbefale SIMAC til andre unge? - Ja, det kan jeg helt klart. Det kan jeg virkelig. Vi lærer en masse superrelevante ting, og så forsyner de os med et mindset om, at vi har rigtig mange gode værktøjer i rygsækken – værktøjer der kan bruges mange steder. Ikke kun på havet.
Er der til slut noget som jeg ikke har fået spurgt dig til, som du gerne vil sige ? - Nahh .. det skulle lige være, at jeg ærgrer mig lidt over at jeg ikke kommer til at opleve den nye skole (der opføres ved havnefronten i Svendborg / Red.) Jeg er sikkert på at det bliver helt fantastisk! Den kan de kommende elever godt begynde at glæde sig til, siger Mads Monrad Møller.
Se mere på www.soefart-frem.dk
13
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Mike Leonhart Pedersen, 27 år: - Hvis man ikke er bleg for en anderledes hverdag, er søfart et godt valg for unge.
Elev på Marstal Navigationsskole
Klar ved radaren i piratfarvand Når Mike Leonhart Pedersen til sommer er færdig med navigatøruddannelsen håber han på at komme ud med tankskibsrederi. Han ser også navigatøruddannelsen som en lederuddannelse, der kan ruste ham til en dag som kaptajn at håndtere udfordringerne med både skib og mandskab fra forskellige nationer.
14
Det var ikke umiddelbart søfart, der blev diskuteret under Mike Leonhart Pedersens opvækst i Vestjylland. Hans far er landmand med minkavl og resten af familien er enten håndværkere eller landmænd. Alligevel er Mike endt på Navigationsskolen i Marstal, hvor han inden for de sidste syv et halvt år har taget sætteskipper, HK-søfart, været ude at sejle og til sommer afslutter uddan-
nelsen til navigatør og er klar til en fremtid på havet. Landmand kan man jo altid blive, mente han. - Jeg tror, at det var min efterskole nær Vejle Fjord, som satte mig i gang på dette felt, for der er ikke søfolk i min familie. Det var en frilufts- og sejlads efterskole, hvor jeg fik duelighedstegn. En dag kom så Jan Gudmundsson og fortalte om HF-søfart og Marstal Navigationsskole,
så det endte med, at jeg sagde til mine forældre: Det her lyder spændende. De var enige, selv om min mor spurgte, om ikke jeg da kunne finde noget lidt nærmere end Marstal. Men da var skolen på Fanø jo lukket. - Efter 10. klasse i Bramming havde vi 4 ugers brobygning, hvor jeg var i praktik en uge på Marstal Navigationsskole, en uge på Maskinmesterskolen i
Fredericia og en uge ude at sejle med Esvagt Alfa, for at se om det nu var det, jeg ville. Og det var det så, fortæller han.
Hænder og hoved - Skolen har både de håndværksmæssige fag – file, svejse, dækting osv. sammen med havnetjenestefag og sikkerhed. Vi sejlede rundt i skolens joller og på øvelsesskibet Pia for også at prøve at manøvrere med større både og havde desuden også HF-fag som matematik og dansk. - Jeg kunne godt lide kombinationen af det boglige og det praktiske, også fordi jeg er mest vant til at bruge mine hænder. Men på Marstals måde, havde man totre timers dansk eller matematik og så et par timer med håndværk eller havnetjeneste. Mike er på 4. semester ud af fem på navigatøruddannelse, og godt tilfreds med fagene: - De er relevante De tre første semestre hedder det sætterskipper, hvor man lærer alt det forskellige, og lige fra skibsassistentuddannelsen har man navigation, skibsteknik, el-lære og lidt kortlære, hvorefter man lærer de grundlæggende begreber og værktøjet til når man skal navigere eller laste et skib. Også et fag som meteorologi er godt, så man kan kigge på vejrkort. Så når TV2 kommer med vejrudsigten, kan man altid sige: jah, jeg er ikke helt enig.
En lederuddannelse - Skibsføreruddannelsen, som jeg er i gang med, forbereder jo én på at komme ud og være leder, så vi har driftsledelse, sikkerhedsledelse og crew ressource management/kulturgeografi og den slags. Det kaldes
også de bløde fag, men de er vigtige forberedelser på, at man om 10 år måske står som kaptajn på et skib med bl.a. forskellige nationaliteter som besætning og skal forsøge at få tingene til at hænge sammen og samarbejde. Det er ikke bare at lægge en rute fra A til B, siger Mike Leonhart Pedersen, som også er opmærksom på de mange administrative opgaver. - Jeg kan forstå på de kaptajner, jeg har haft, at det administrative i hvert fald ikke er blevet mindre. Snarere tvært imod, men vi har haft besøg af Søfartsstyrelsen, som fortalte, at de i FN’s søfartsorganisation, IMO arbejder på at begrænse papirarbejdet. Endnu er fremtiden ikke lagt fast: - Men jeg har en slags mundtlig aftale. Min aspiranttid var hos Herning Shipping, der da blev lagt sammen med Nordic Tankers. Det er et af de få rederier, der betaler for skolebøgerne, hvilket jeg er taknemmelig for. Så jeg vil da gerne starte med at sejle hos dem,
geligt med mange forskellige havne i trampfarten. Man vidste aldrig helt, hvor man var om en uge eller en måned. Det var mest Nordeuropa: Rotterdam, Le Havre Nordsøen, Østersøen og lidt i Biscayen og Portugal. Men jeg var derefter seks måneder på et godt skib to gange til Afrika fra Dakar ned langs Vestafrika og en gang i Lagos og i område med pirater og følge med militærbåde. - Vi oplevede ingen overfald på skibet, men man kunne godt mærke stemningen i farvandet, selv om alt gik fint. Vi havde en sikkerhedsbevidst færøsk skipper, som placerede os et par hundrede sømil fra kysten og oversvømmede dækket og lod ballastpumperne køre, så vi, hvis der kom nogen op på siden, kunne svinge, så piraternes både blev fyldt med vand. I mens sad jeg så med en matros og holdt vagt ved radarskærmen, fortæller han.
Fri halvdelen af tiden
Han vurderer, at søfarten kan være en rigtig god ide for mange unge: - Hvis de ikke er bleg for en anderledes hverdag og være hjemmefra i perioder. Og man skal jo tænke på, at når man er færdiguddannet, har man ligeså meget fri, som man er på arbejde, altså en-til-en, som de fleste rederier kører. Jeg kan lide den form for frihed, der ligger i, at når man har været ude i seks uger, så kan man se frem til seks ugers ”ferie” hjemme. I dag er der internet på alle skibene og også ip telefoni, så man kan ringe hjem, så hvis man vil opleve verden og ikke er bange for at stå på egne ben, så er søfart et godt valg. Om ikke andet kan man tage offshore, hvor de mangler folk helt vildt. Der er man i kystnært farvand og ikke så langt hjemmefra, siger han og nævner, at man ikke behøver sejle for evigt. Der er mange gode job i land for folk med maritime uddannelser, fremhæver Mike Leonhart Pedersen.
Hans håb er også at komme til Canada, USA, Sydame-
”
Skibsføreruddannelsen, som jeg er i gang med, forbereder jo én på at komme ud og være leder, så vi har driftsledelse, sikkerhedsledelse og crew ressource management/ kulturgeografi og den slags.
hvis de har plads til mig. Det lyder umiddelbart sådan, siger han og tænker derfor skibstypemæssigt på tankskibsområdet.
rika, Australien og Fjernøsten, og han er ret frit stillet i sit karrierevalg, fordi der ikke pt. er nogen kæreste at tage hensyn til.
Piratfarvand
- Men man ved jo ikke, hvad der sker om et halvt år, siger han.
- Jeg var på tankskibe i min læretid i, og det var hyg-
Se mere på www.soefart-frem.dk
15
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
6. april 2015
16
15. April 2015
28. April 2015
sømands-søndag
praktisk sømandsskab
Krydser Atlanten
Klokken nærmer sig 19.00 og på dækket kan man høre 3. skifte synge sømandsshantys, mens de skrubber dækket i bare tæer. Vi andre er krøbet under dæk og gør klar til at hænge vores hængekøjer op, så vi kan få et par times søvn, inden de første skal op på nattevagt klokken 22.00. Solen har stået højt på himlen i dag og mange går til køjs med lidt for røde og brændende kinder.
I dagtimerne har vi hver fjerde dag undervisning i praktisk sømandsskab. Her lærer vi at binde en masse knob og vi øver os i at splejse i forskelligt tovværk. Mange nattetimer hvor der ikke er så meget aktivitet som nattevagt, bliver tiden brugt på ivrigt at splejse sig vej til at blive dygtigere. Vi får først lov at kalde os gode, når vi har lavet 1000 splejsninger – jeg tror jeg mangler 985, så vi klør på.
Havet er smukt, og det er fantastisk at få lov at krydse Atlanten, på en måde som kun få mennesker i vores tid har gjort. Når man sejler som vi gør, bliver selv de små oplevelser et privilegie. At få lov at arbejde ombord og vedligeholde det gamle skib, og se hver en solnedgang gå ned i havet.
I dag har vi holdt sømands-søndag for anden gang. Det meste af dagen er tilbragt med en bog foran næsen i solskin på fordækket. Temperaturen har været oppe på 22 grader og alle er trukket i shorts. Line
I søndags landende den første flyvefisk på dækket, i følge traditionen blev den serveret for kaptajnen samme dag.
Selv de langtrukne timer med at banke rust, bliver lettere når man tænker på, at det hjælper skibet helskindet igennem endnu en sæson. Vi får lov at gå i land på øer der ikke normalt ser så mange turister, fordi de simpelthen er for svære at komme ud til.
Line
Theis
2. juni 2015
Sætter ny rekord Det var fedt at kigge ud over skibssiden og se de enorme vandmasser tårne sig op og med jævne mellemrum skylle ind over dækket med stor kraft. Endnu en gang blev vi mindet om hvor utrolig mange kræfter der er på spil og der blev talt meget om, hvor ufatteligt det er, at skyde gennem havet i så stor fart, kun båret af vinden. I dag har vinden lagt sig betydeligt og vi er desuden nået til Den Engelske Kanal. Men vi er stadig i høj fart. Til dagens aftenmønstring bekendtgjorde kaptajnen, at vi har sat rekord. Alle spidsede ører og da han fortalte, at vi på blot 24 timer har flyttet os 243 sømil brød en spontan klapsalve løs. Det var en fed oplevelse og vi føler os privilegerede over, at det ikke blot var mindeværdigt for os, men sågar var så ekstraordinært, at de garvede sømænd kunne klappe med.
HF Søfart Frederikshavn Du kan søge ind på HF Søfart Frederikshavn og komme på togt med Skoleskibet, som led i din uddannelse. Se film og læs mere på www.hfsøfart.dk eller på facebook siden ”HF Søfart Frederikshavn”. Tag med på togt i 2017 Få en oplevelse for livet! Uddannelsen om bord på Skoleskibet DANMARK starter i januar 2016. Du kan læse alt om optagelse på www.skoleskibetdanmark.dk, hvor du også finder sejlplanen. Du bliver uddannet ubefaren Skibsassistent og klar til at læse videre til fx maskinmester eller skibsofficer. Følg skibet på facebook.com/ skoleskibetdanmark
Line Se mere på www.soefart-frem.dk
17
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Grundkursus i Nyborg
Jeg har haft et supergodt halvt år Magnus Fagraklett, 23 år, er netop blevet færdig på Nyborg Søfartsskole med søfartsuddannelsens grundkursus og er hooked på at se verden fra et stort containerskib, jo længere ud, jo bedre. - Jeg er efter et halvt års uddannelse klar som ubefaren skibsassistent, der er en grunduddannelse og startstedet for at komme ud at sejle, fortæller Magnus Fagraklett, som er født på Færøerne, men har boet i Danmark, siden han var tre år. - Der er mange i min familie, der har sejlet. Det gør min far også, så da jeg lige havde lidt svært ved at vælge, hvad jeg skulle give mig til efter at have gået på handelsskole, så fik jeg lyst til at prøve søfart. - Det var egentlig styrmandsuddannelsen, som sagde mig mest. Men det var lidt svært at få en uddannelsesaftale som styrmand, så jeg valgte at starte fra bunden her på skolen i Nyborg, siger Magnus, som er godt tilfreds med forløbet:
- Det har været et supergodt halvt år, og man kommer omkring det hele, alt fra praksis til navigation, værksted osv. Jeg har været til jobsamtale hos Esvagt, så jeg satser på at få min sejltid der. Og så vil jeg i gang som styrmand. Den fremtidige karriere er således allerede planlagt: - Selvfølgelig skal jeg lige have min sejltid og så skal jeg videre på skole, måske i Skagen, måske her omkring Fyn, det ved jeg ikke rigtig endnu, siger Magnus, som primært er vokset op i Herning.
Forskellig baggrund Om starten på uddannelsen siger han, at det jo var meget nyt for alle. - Vi skulle lige lære hinanden at kende, men så blev det utroligt godt med nye
venner, og fedt fordi der er forskellige aldre helt ned til den yngste på 16-17 og op til den ældste på 38. Vi har jo også forskellig baggrund, nogen kommer direkte fra folkeskolen og andre har flere forskellige uddannelser. Men fælles er, at vi alle gerne vil ud at sejle. - I første omgang har jeg ikke faste planer, men på sigt der er det klart, at det hedder jo længere væk, jo bedre for at se hele verden. Og det må gerne være på et stort containerskib. Det er klart det, som trækker på den helt lange bane, fortæller Magnus og nævner, at det er navigatør-stillingen, som er den attraktive, ikke så meget maskinen. Magnus oplever, at mange unge ikke rigtig har blik for de mange muligheder til søs.
”
Jeg er efter et halvt års uddannelse klar som ubefaren skibsassistent, der er en grunduddannelse og startstedet for at komme ud at sejle. 18
- Der er måske lidt fordomme omkring jobbet eller manglende viden om, hvad arbejdet indebærer. Hvis man er ude som arbejdsmand, er det jo ligesom alle andre håndværkere, bare til søs i stedet. - Så jeg vil helt klar sige til andre unge, at hvis de ikke rigtig ved, hvad de skal gå i gang med, så giver denne uddannelse altså meget, i og med, at man bor på skolen. - Hver har jo sine forskellige områder, bl.a. er man på skift vagthavende elev, der ligesom til søs skal ringe med klokken om morgenen og vække resten. Vi mødes
Magnus Fagraklett: - For mig er navigatørstillingen mest attraktiv.
”
Så jeg vil helt klar sige til andre unge, at hvis de ikke rigtig ved, hvad de skal gå i gang med, så giver denne uddannelse altså meget. lige kl. 7 og får eventuelle beskeder inden morgenmad. Derefter har alle et rengøringsområde på skolen, som de skal holde. Jeg har f.eks. gang, toiletter og badeværelse. Nogen sørger for morgenmad og ordner det, som på andre skoler ville være blevet klaret af personalet. Så er der undervisning til frokost, derefter timer fra halv to til fire. Fri indtil aftensmad og så igen under-
visning fra 19.30 til 21. Det er dog ikke hård indlæring om aftenen: - Vi hører måske et oplæg om noget relevant, f.eks. omkring vejr og meteorologi. Hvordan aflæses skyerne. Andre gange er det måske en film. Der er to fag, engelsk og teknisk tegning, som også ligger om aftenen. Det holder jo én lidt i gang, for der er jo ikke så meget andet at give sig til lige herude, væk fra byen.
Ligner forholdene ombord Magnus Fagraklett fortæller, at han er meget glad for sit uddannelsesvalg. Nyborg Søfartsskole har sin egen modulopbygning. Hvor man andre steder – Svendborg f.eks. - kører fagene hele vejen i gennem, hvor 10 fag kører i løbet af et halvt år – har vi i Nyborg et fag i 10 dage, og så slutter det, og så kommer næste fag i 10 dage. Vi starter et fag om
mandagen og kører på i ti dage med det samme fag, og så har vi hjemrejse hver anden torsdag til mandag. Netop fordi mange bor langt væk og næsten bruger en hel dag på at komme frem og tilbage, så har man forlænget weekend i stedet for fri hver weekend, fremhæver han.
Se mere på www.soefart-frem.dk
19
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
HF- Søfart Svendborg
Fra trælast til styrmand
Men jeg må sige, at uddannelsen i den grad lever op til mine forventninger. Jeg er utrolig glad for den.
Lukas Tholstrup, 21, forlod trælastbranchen til fordel for Svendborg Søfartsskole, for at gå søfartsvejen, selv om hans venner i fiskeriet mest ser ham som en kontormus. De bliver klogere.
- Min vej ind i faget gik gennem mine fritidsinteresser, fortæller Lukas Tholstrup, som i sommer begyndte på HF-Søfart på Svendborg Søfartsskole. - Jeg er vokset op på Langeland og har brugt meget tid sammen med mine kammerater, som alle sammen er fiskere og har gennem dem fået kendskab til vand og skibe og sejlads. Samtidig har jeg fået lyst til at tage en gymnasial uddannelse med et praktisk indhold, fortæller han. Det er dog ingen drengedrøm, han realiserer.
20
Tanken om søfart er ret ny for Lukas Tholstrup, som ellers efter to års læretid som trælastsælger blev færdig i foråret 2014. - Jeg søgte arbejde forskellige steder i branchen uden held. Og så blev jeg nok smittet lidt af mine kammerater og deres passion for havet og den vej. I hvert fald fik jeg virkelig lyst til at prøve kræfter med søfarten, selv om det er lidt af et spring. Det spiller bare - Men jeg må sige, at uddannelsen i den grad lever op til mine forventninger. Jeg er utrolig glad for
den. Jeg har jo før prøvet en erhvervsuddannelse, og her var det ikke så meget det boglige, der trak, så jeg frygtede lidt for, at jeg nu skulle tilbage til skolebænken. - Men den måde det hele er blevet grebet an på her og den planlægning, der ligger bag, det spiller bare. Vi veksler jo mellem forskellige fag her på Søfartsskolen og så på VUC, Svendborg. To af dagene er delt op, så vi er på VUC om morgenen og så på Søfartsskolen om eftermiddagen. Derefter har vi to dage kun på VUC og så en hel dag kun på Søfartssko-
- Jeg har gået på efterskole i to år, og nu bor jeg her på skolen det første år, og sammenligner den måde vi bor på kamrene på med højskole og efterskole
len, hvor vi så har maskinlære, brandbekæmpelse, el-lære. Vi har skiftevis værksted og praktisk sømandsskab, hvor vi splejser tovværk og lærer alt det praktiske, man skal kunne som sømand. Det er for mig en rigtig god kombination. Navigatør eller maskinmester - Her det første år skifter vi jo mellem skolerne. Næste år handler det mere om at vælge sig ind på, om vi gerne vil være maskinmester eller navigatør, hvor vi så målretter vores skolegang mod den fremtid, vi går efter at læse videre til. - Jeg ved med mig selv, at sådan som det går med skolen lige nu, så er det mest navigatør jeg styrer hen imod, siger han og understreger, at det at komme ud i verden absolut ikke er noget, der skræmmer: - Jeg nyder at rejse, og det at få lov at komme ud se og opleve samtidig med, at man arbejder, det er noget jeg ser frem til. Beslutningen om at gå søvejen har givet forskellige reaktioner: - Altså mine fiskerkammerater mener jo, at jeg er
”
lidt af en kontormus, og at jeg hurtigt bliver træt af det. Men mine forældres holdning er, at hvis dette er hvad jeg er glad for, så skal jeg gøre det – men ikke nødvendigvis i hele livet. Der kommer jo et tidspunkt, hvor man gerne vil stifte familie, og så er det måske ikke det bedste erhverv, fordi man er væk i lang tid, siger Lukas Tholstrup som endnu ikke har lovet sig væk til nogen eller noget. - I øjeblikket handler det primært om skolen, og så skal vi efterfølgende ud og have sejltid og beslutte næste trin i uddannelsen. Når vi er ude, er det en normal arbejdsdag. Vi arbejder jo ikke mere end alle andre, og har fri, selv om vi selvfølgelig er bundet til skibet, siger han. Foreløbig har han ikke tænkt så meget på skibstyper: - Vi er på den del af vores forløb, hvor vi får en masse certifikater og uddannelse i f.eks. tanker safety til brug ombord på tankskibe og får papirer, som vi kan sejle med der. Vi har jo i høj grad mulighed for at komme ud på det, som vi har mest lyst til, hvis der er plads, siger Lukas, som gerne vil anbefale uddannelsen.
Lukas Tholstrup elev på HF-Søfart på Svendborg Søfartsskole: Vi får i høj grad mulighed for at komme ud at sejle, som det vi har mest lyst til.
Kanon fællesskab - Jeg har gået på efterskole i to år, og nu bor jeg her på skolen det første år, og sammenligner den måde vi bor på kamrene på med højskole og efterskole. Fællesskabet på skolen er helt kanon mellem de forskellige – der er jo også skibsassistenter her på Svendborg-skolen og selv om vi har hver vores uddannelse, snakker alle sammen og det hele fungerer.
- Og hvis ikke man er særlig god til det boglige men kan lidt mere med hænderne, ja så sætter man her lidt mere fokus på det og prøver sig frem på det andet. Og omvendt, siger han og fremhæver, at der er rig mulighed for at få hjælp både til fagene på VUC og på søfartsskolen.
Se mere på www.soefart-frem.dk
21
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Merkantil Diplomuddannelse i Shipping Vil du stå stærkere i shippingbranchen? Med stor international konkurrence er det i dag vigtigere end nogensinde at være fagligt opdateret for at kunne begå sig blandt de bedste. Med en international diplomuddannelse i shipping vil du både stå stærkt og forbedre dine egne karrieremuligheder.
Diplomuddannelsen i Shipping sætter dine erfaringer fra shippingbranchen ind i en faglig kontekst. Uddannelsen klæder dig desuden på med helt ny viden, som du kan overføre direkte til dit daglige arbejde. Herudover kvalificerer uddannelsen dig til efterfølgende at læse en MBA i shipping. Internationale kompetencer Indholdet på uddannelsen giver dig en større forståelse for shippingbranchen – herunder strategiske overvejelser, så du effektivt kan planlægge og lede shippingoperationer. Du forbedrer din kultur- og værdiforståelse på tværs af landegrænser, og du får en klar forståelse for, hvordan den nationale og internationale økonomiske udvikling påvirker shippingbranchens. Uddannelsen har længe været efterspurgt af branchen og blev derfor udviklet i samarbejde med Den Danske Maritime Fond, Danish Shipbrokers’ Association samt shipping branchen. Stor fleksibilitet med fysisk og online undervisning Til hvert fagmodul bliver du tilbudt et opstartsseminar, hvor der er fysisk undervis22
ning. Resten af undervisningen i det enkelte modul foregår over internettet, hvilket gør uddannelsen optimal i en travl hverdag. Den online undervisning giver dig mulighed for at kommunikere og diskutere med andre studerende. Adgangskrav Diplomuddannelsen i Shipping svarer til en uddannelse på bachelorniveau. Adgangskravet er en bestået uddannelse, der svarer til en akademi- eller erhvervsuddannelse. Hvis du ikke kan opfylde dette krav kan du optages på uddannelsen, hvis det vurderes, at din praktiske erhvervserfaring samt andre kvalifikationer er på et niveau svarende til det formelle adgangskrav. Program Fag: Organization, Theory of Science and Methods Opstart – Internat i Esbjerg: 25. og 26. marts 2015 Eksamen: Uge 24, 2015 Priser: 5 ECTS fag 10 ECTS fag Afsluttende projekt
Kr. 5.200 Kr. 10.400 Kr. 15.600
Ekskl. Bøger, materialer, logi og forplejning Der udbydes fag med i alt 10 ECTS point hvert halvår.
Uddannelsens opbygning Uddannelsen er opbygget som en deltidsuddannelse, der typisk tages over tre år, men som kan tilrettelægges individuelt. Fagene kan også tages enkeltvis. Obligatorisk for alle merkantile diplomuddannelser (15 ECTS): • Organization, Theory of Science and Methods (10 ECTS) • Ecnomic Analysis (5 ECTS) Obligatoriske shippingfaglige fag (25 ECTS): • Cultural Communication and Awareness (5 ECTS) • Shipping Operation and Management (5 ECTS) • Shipping Business and Development (5 ECTS) • Maritime Economics (5 ECTS) • Shipping Law (5 ECTS) Valgfag (vælg ét fra listen) (5 ECTS): • Tørlast befragtning (5 ECTS) • Linjefart (5 ECTS) • Offshore Support (5 ECTS) • Tank befragtning (5 ECTS) Asluttende opgave – individuel (15 ECTS)
CBS Shippingbachelor CBS’ shippingbachelor, der gik i gang i 2014, blev sidste år udvidet med et samarbejde med Texas A&M University at Galveston i Texas, der ligger ud til Den Mexicanske Golf. Den meget søgte uddannelse samarbejder nu med anerkendte universiteter i to vigtige, maritime verdenscentre – Singapore og Houston.
De udenlandske aftaler styrker den populære shippingsbachelor, som nu uddanner studerende i rotation mellem København, Singapore og Houston, tre tunge maritime epicentre i verden. - Vi er meget stolte over aftalerne med såvel Singapore Management University (SMU) som Texas A&M University at Galveston, siger rektor Per Holten-Andersen. Texas A&M University at Galveston er et af Nordamerikas vigtigste maritime forsknings- og uddannelsescentre placeret ved den travle havneby Houston.
TAMUG er en del af et af USA’s største universiteter Texas A&M University. Universitetet har mere end 60.000 studerende og samarbejder blandt andet med amerikanske institutioner som National Aeronautics and Space Administration (NASA), National Institutes of Health, the National Science Foundation, og Office of Naval Research. TAMUG er den maritime gren af universitetet placeret i Galveston i udkanten af Houston og ud til den Mexicanske Golf. Universitetet huser blandt andet Texas A&M Maritime Academy, som er et af seks
uddannelsessteder i USA for kommende officerer i den amerikanske handelsflåde. - De studerende kan se frem til en uddannelse i et internationalt miljø af høj kvalitet og med gode muligheder for at opbygge stærke, internationale netværk. Vi tilbyder den maritime sektor dygtige studerende med international universitetserfaring og en global tankegang, siger Per Holten-Andersen. Uddannelsen er et supplement til den allerede eksisterende shippinguddannelse ”The Commer-
”
Vi er meget stolte over aftalerne med såvel Singapore Management University (SMU) som Texas A&M University at Galveston
cial Shipping Programme”, som Danmarks Rederiforening har udbudt siden 2012, hvor man sideløbende med en trainee-ansættelse i et rederi følger undervisning på Danish Shipping Academy.
Læs mere om uddannelsen her: www.cbs.dk/uddannelse/bacheloruddannelser/bsc-in-international-shipping-and-trade
Se mere på www.soefart-frem.dk
23
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
International uddannelse:
Højt niveau styrker troværdigheden hos kunderne Man behøver ikke at have sigtet præcist efter shippingbranchen i sin uddannelse for at få en professionel karriere i Det Blå Danmark. Således har Helene Kyhl med sin cand.ling.merc uddannelse fra CBS fået sat al sin kunnen i omdrejninger hos motorspecialist-virksomheden IOP-Marine/Chris-Marine i Brøndby og Malmø. Helene Kyhl fortæller, at hun valgte sin cand.ling. merc. fra CBS med engelsk som hovedsprog og amerikanske studier som bifag for at have en bred tilgang til erhvervsvalg: - Jeg var tiltrukket af, at uddannelsen havde lidt af hvert både omkring historie, kultur og økonomi. Og når man flagrer rundt som 20-årig ikke 100 procent selv ved, hvad man vil, er det en uddannelse, som kan ramme ind mange steder. Det blev jeg grebet af. Og jeg vidste, at jeg gerne ville bruge både det talte og det skriftlige engelsk som en daglig del af mit arbejde, fortæller Helene Kyhl, der som marketingchef i den internationalt orienterede virksomhed får rig anvendelse for sine kompetencer. Forinden havde hun i fire år arbejdet med kommu-
nikation for restauranter i Københavns centrum. En helt anden verden, som dog i længden ikke rummede udfordringer nok. - Derfor søgte jeg ind hos OIP-Marine i Brøndby, som er en del af det svenske Cris-Marine, og jeg er nu ansvarlig for marketing i begge dele af firmaet på internationalt plan. Koncernsproget udadtil og på nettet er engelsk og internt kommunikerer vi på dansk/ svensk, fortæller hun. - Vi har mange kunder, og dem er vi glade for, men når det gælder nye kunder, skal vi primært tiltrække dem internationalt. Og en stor del af vore større kunder er jo meget internationale. Så det kræver international tankegang, siger Helene Kyhl, som også er ansvarlig for de messer, virksomheden deltager i,
Jeg var tiltrukket af, at uddannelsen havde lidt af hvert både omkring historie, kultur og økonomi.
24
”
senest SMM i Hamborg og Wärtsilä seminar i Sydafrika. Ikke opflasket med motorer - Det er jo et teknisk betonet job, hvor man nok skal have en god portion sund fornuft med sig. Jeg må indrømme, at jeg ikke har den store tekniske baggrund – jeg har aldrig leget med motorer, da jeg var lille eller haft en far der har gjort det. Så i starten, da jeg blev introduceret for 2og 4-taktere og deres sammenhæng, var jeg en anelse blank. - Men vi har været ret gode til at have hands on, så jeg har fået en ret god introduktion til det, og jo mere man er med i det hele og jo mere, man hører folk snakke om det jo mere får man det ind på rygraden. Og jeg skal jo ikke stå og holde foredrag om, hvordan en motor hænger sammen men have styr på de maskiner og produkter, vi har og hvor de bruges og hvad deres fordele er, siger Helene Kyhl. Hun har erfaret, at den maritime verden i høj grad er en mandeverden: - Der er da flere kvinder på vej ind, men i Brøndby er vi f.eks. kun fire kvinder ud af 18 medarbejdere. Også når man er ude til messer, middage og den slags ser man, at det er en mandeverden. Man møder ikke mange kvinder og slet ikke i de lidt højere stillinger. - Men jeg kan ikke se, at man som kvinde overhovedet skal være nervøs for at gå ind i faget, selv om det da også afhæn-
ger lidt af, hvordan man selv er. Der er fordele og ulemper ved alt, og man bliver nødt til at kunne kende sig selv og sin personlighed. - Omvendt tror jeg ikke, at jeg ville trives i en 100 procent kvindeverden med makeup og neglelak. Her på jobbet har vi en anden omgangstone, og er man frisk og kan man grine lidt med drengene, er det supersjovt. Så jeg befinder mig sig rigtig godt inden for marinebranchen, selv om man jo altid gerne skal have evnen til at sige fra, hvis det er nødvendigt for at bevare respekten om sin person, påpeger hun. På topniveau I en international branche er det nødvendigt at beherske engelsk på topniveau. - Men kommer ikke langt uden engelsk, og har taler jeg ikke om lidt til husbehov. Du bliver nødt til at kunne formulere dig præcist og ordentligt på skriftligt og mundtligt på engelsk, også for at sikre et troværdigt udtryk eksternt over for kunderne. - Nogle af de tunge emner i uddannelsen som grammatik og fonetik kunne blive så højttravende, at jeg tvivlede på, hvad de kunne bruges til. Men der hvor jeg sidder i dag, kan jeg godt sige: ”nåh, det var derfor”. Så det er jeg glad for, at jeg fik det hele med, siger Helen Kyhl, som ser mange muligheder i den maritime branche. - Jeg er glad for at man får brug for så meget af
”
Jeg er glad for at man får brug for så meget af det, man har lært under uddannelsen. Det er en spændende branche, og jo mere man lærer den at kende, jo flere døre åbner sig.
det, man har lært under uddannelsen. Det er en spændende branche, og jo mere man lærer den at kende, jo flere døre åbner sig. Det kræver sit at finde ud af alle finurlighederne, men jeg får brugt både den ene og den anden gren af det, jeg læste og de værktøjer de tankegange, vi lærte som led i amerikanske studier. Forskellige kulturer - Det handlede meget international handel inklusiv de tanker, der ligger omkring forskellige kulturer, og det er aktuelt, når jeg sidder og skal lave annoncekampagner rettet til Østen, USA eller Europa. Budskabet
bliver jo modtaget på forskellige måder og økonomien hænger sammen forskelligt i USA, Kina og Tyskland, siger hun og glæder sig over, at CBS i dag har så meget mere fokus på det maritime i forhold til da hun startede, og over at uddannelsen – som i dag kaldes international kommunikation – har en mere målrettet kobling til erhvervet. Det er da også en CBS’er, som netop er ansat i IOP-Marine som studentermedhjælper til assistance for Helene Kyhl. Det er en Sprøk’er (sprog og økonomi) - og i øvrigt en mand.
Se mere på www.soefart-frem.dk
25
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
OFFSHORE
Oliebranchen
– et hav af muligheder Jobsikkerhed er ikke noget, der tilbydes ret mange steder i dag, men der er et sted, hvor der er mange job, og det er i olie- og gasindustrien, der i dag beskæftiger over 15.000 mennesker. Her er der masser af karrieremuligheder og spændende udfordringer at hente.
- Vi ekspanderer jo stadig i Nordsøen, og demografien er med de unge mennesker. Vi kan se, vi får brug for flere unge fremover, så vi byder mere end hjerteligt velkommen til nye på markedet, lyder det fra Anita Schellhorn, lead HR business partner i DONG Energy. HR-chef i Maersk Oils danske forretningsenhed, Jaafar El-Ahmar, supplerer:
- Vi har et højt aktivitetsniveau i den danske Nordsø, hvor der stadig er store mængder olie og gas. Det giver spændende tekniske udfordringer for medarbejderne, både for dem, som har erfaring, og for de nyuddannede. Samtidig tilbyder vi attraktive karriereforløb for både tekniske og ikke-tekniske profiler, siger HR-chefen.
Forstå branchens behov Også i leverandørindustrien genkender man situationen. - Det er især erfarne projektledere, som er i høj kurs lige nu, men når vi ser fremad, kommer branchen til at mangle medarbejdere inden for alle tekniske discipliner. Der giver kolossale udviklingsmuligheder for den enkelte, uanset om det
er ledelse, projektledelse eller specialistvejen, der trækker. Branchen er international, så vil en medarbejder ud at have luft under vingerne, kan det sagtens lade sig gøre, siger HR- direktør Jens Holm-Nielsen fra Semco Maritime, som leverer tekniske løsninger til offshorebranchen. Aktørerne i branchen er aktive i forhold til rekrut-
OFFSHORE FAKTA - Dansk offshore-industri producerer langt over 100 % af det danske energi forbrug 26
OFFSHORE FAKTA 48 mia. D.kr. eller 9 procent af Danmark eksport bidrager Olie og gas sektoren med årligt.
”
Det er i mange tilfælde medarbejdere med en teknisk baggrund, vi har brug for. Det kan for eksempel være ingeniører, men vi søger også løbende medarbejdere til vores supportfunktioner.
OFFSHORE FAKTA 15.000 personer er beskæftiget i den danske olie- og gassektoren, herunder ansatte i servicesektoren og leverandør.
tering på deres hjemmesider, sociale medier og uddannelsesmesser, og de arbejder tæt sammen med uddannelsesinstitutionerne for at formidle deres behov. Jaafar El-Ahmar opfordrer unge mennesker, der er interesserede i at arbejde i branchen, til at sætte sig ind i dens behov og sørge for at få en relevant baggrund. - Det er i mange tilfælde medarbejdere med en teknisk baggrund, vi har brug for. Det kan for eksempel være ingeniører, men vi søger også løbende medarbejdere til vores supportfunktioner. Vi har
mulighederne, også hvis man kommer fra andre industrier. Ofte handler det om at have den rigtige baggrund og profil til jobbet, så kan vi hjælpe folk til at få opbygget en forståelse og indsigt i branchen, siger han. Generelt har de store virksomheder ikke problemer med at få besat deres stillingsopslag, men historisk set er der ikke blevet uddannet nok folk til olieog gasindustrien. Derfor kan det være svært at finde de ældre mere garvede specialister. - Den slags folk er ekstremt dyre, og vi er tit nødt til at kigge uden for
Danmarks grænser, men der må vi altså sande, at Danmark ikke altid er det mest attraktive land at tage til for udlændinge, og vi har stadig udfordringen med, at vi ikke opfattes som en metropol i olieverdenen på linje med for eksempel Stavanger, Aberdeen eller Houston, siger Anita Schellhorn.
de studerende får meget viden om olie- og gasbranchen. Det er rigtigt dejligt. Det støtter vi op omkring og samarbejder aktivt med dem. Desværre går der mange år, inden vi virkelig høster frugterne af det, så indtil da uddanner vi også selv internt, siger Anita Schellhorn.
Hun roser dog uddannelsesinstitutionerne for, at de har taget kampen op for at uddanne flere til branchen.
På www.danishoffshoreacademy.dk kan du læse om offshore jobprofiler og om, hvilke uddannelser der kan føre til et job i offshoresektoren.
- Både på ingeniørstudierne og maskinmesterskolerne har man lavet fag, der uddanner inden for energi på havet, hvor
Kilde: Olie Gas Danmark
Se mere på www.soefart-frem.dk
27
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Vigtigt at arbejdet betyder noget Janus Day sidder i øjeblikket i Sydkorea og er med til at overvåge konstruktionen af DONG Energys nye produktionsplatform, der skal forlænge Danmarks tid som selvforsynende energination Ingeniør er ikke en uvant titel i Janus Days familie, så han mener selv, at der i hvert fald i nogen grad er tale om social arv, når det gælder hans karrierevalg som civilingeniør fra DTU. Men specialet i energi og planlægning er helt hans eget. - Jeg har altid haft interesse for energisektoren. Det er en sektor, der giver mulighed for at være med i nogle store projekter, der har en betydning for omverdenen.’’ Og det er alfa og omega for Janus. - Selvom man er en lille brik i det store spil, så er det vigtigt for mig, at det, jeg laver, betyder noget. Og det må man sige, det gør i oliebranchen. Som verden ser ud i dag, er det jo en central del af energikæden at få noget olie og gas op af undergrunden, for at noget som helst kan fungere. Det er sjovt at være med til, og det er med til at drive mig. Derfor er han også meget glad for at arbejde hos
DONG Energy, hvor han i øjeblikket er en del af Hejre-projektet. Det er den produktionsplatform, DONG Energy som operatør er ved at bygge til Hejrefeltet, der ligger i Nordsøen nær den dansk norske grænse. Platformen skal efter planen tages i drift i 2016 og er det største projekt i den danske del af Nordsøen i nyere tid. Hejrefeltet forventes at forlænge Danmarks tid som selvforsynende olie/gas-nation mange år endnu. Fra Paris til Korea Janus startede på projektet for to år siden med en udstationering i Paris, hvor et fransk ingeniørfirma har designet platformen. Men siden november sidste år har han boet med sin kone og tre børn i Okpo i Sydkorea, hvor et sydkoreansk skibsbygningsfirma nu for alvor er gået i gang med at bygge den over ti tusind ton tunge topside til platformen. - Vi sidder godt tyve mand fra DONG Energy herude som repræsentanter for forskellige ingeniørdiscipliner. Min rolle er ko-
Janus Day Alder: 33 år Uddannelse: Civilingeniør med seciale i energi og planlægning Stilling: Seniorprojektingeniør Ansat hos: DONG ENERGY, p.t. i Sydkorea 28
”
Jeg har altid haft interesse for energisektoren. Det er en sektor, der giver mulighed for at være med i nogle store projekter, der har en betydning for omverdenen.
ordinerende i forhold til designholdet i Paris og fabrikationen her i Korea. Der er hele tiden en del i forbindelse med byggeprocessen, der skal afklares med designerne, så jeg følger op på alle uklarheder. Inden sin ansættelse i DONG Energy var Janus ansat både på universitetet og i Kommunernes Landsforening, hvor han arbejdede med politisk interessevaretagelse.
Men det er oliebranchen, det gælder nu og fremover. ”Det er en branche med uendeligt mange gode muligheder for at få udviklet sine kompetencer – særligt hvis man er villig til at flytte sig og tage ud at rejse. Og det vil jeg gerne.” Kilde: Olie Gas Danmark
Media Group
BLUE NEWS BLUE MEDIA BLUE EVENTS BLUE JOBS
www.maritimedanmark.dk
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
”Her kan jeg både
gøre
karriere og have meget fritid” Maskinmester Simon Larsen elsker kombinationen af at arbejde intensivt, når han er offshore og derefter holde helt fri. For første gang i sit liv er han samme sted på syvende år.
Simon Larsen var egentlig langt i en ingeniøruddannelse på DTU, da han hørte om offshoreindustriens muligheder. Det fik ham til at skifte til Københavns Maskinmesterskole. - Jo længere jeg kom frem i ingeniørstudiet, jo mere kunne jeg se, at det lagde op til et skrivebordsarbejde, og da jeg fik øjnene op for offshoreindustrien, lagde maskinmesteruddannelsen op til et mere varieret arbejde, som passer bedre til mig, fortæller Simon. Han havde derfor direkte sigte på oliebranchen, da han skiftede uddannelse.
30
- Maskinmesteruddannelsen er heldigvis meget bred, men det var helt klart offshoreindustrien, jeg havde i tankerne. Den kunne opfylde min drøm om at dyrke en karriere og samtidig have et godt og rigt fritidsliv ved siden af. Drømmen blev opfyldt, da Simon direkte efter sin uddannelse begyndte i et toårigt traineeforløb hos Maersk Oil. Her godt syv år efter er han nu production supervisor på platformen Halfdan i den danske del af Nordsøen. - Vi producerer olie for en frygtelig masse penge, og
det er mit ansvar, at produktionsapparatet hele tiden kører. Jeg skal sørge for de nødvendige folk, det nødvendige udstyr og skaffe den hjælp, der er behov for. To uger ude, tre hjemme Simon arbejder to uger ad
gangen på Halfdan og er så hjemme i tre. - Jeg har to små piger, og det er selvfølgelig ikke lyserødt at være væk fra dem. Men med Facetime og Skype så går det. Og når jeg så er hjemme, kan jeg være virkelig meget sammen med dem.
Simon Larsen Alder: 36 år Uddannelse: Maskinmester Stilling: Production supervisor Ansat hos: Maersk Oil, p.t. på platformen halfdan
Samtidig er der mulighed for at engagere sig 100 pct. i arbejdet, når han er af sted og væk fra hverdagens udfordringer. - Derude kan jeg tillade mig at glemme tid og sted og bare arbejde løs. Det er det eneste, jeg skal koncentrere mig om. Derfor kan jeg levere en meget høj arbejdsindsats. Simon illustrerer sin begejstring for jobbet med det faktum, at han nu kører på syvende år som ansat i Maersk Oil. - Jeg er ikke en tryghedsnarkoman, der har behov
”
Vi producerer olie for en frygtelig masse penge, og det er mit ansvar, at produktionsapparatet hele tiden kører. Jeg skal sørge for de nødvendige folk, det nødvendige udstyr og skaffe den hjælp, der er behov for.
for at være samme sted i længere tid. Jeg har rejst rigtigt meget og boet mange steder tidligere, så at jeg nu snart har været syv år i virksomheden, vidner om, at den har været god til at udfordre mig. Ellers var jeg gået for længst. Allerede nu har jeg været på fire forskellige installationer hos Maersk Oil,
og der er masser af muligheder endnu, så jeg kan godt forestille mig, at jeg er her mange år endnu. Kilde: Olie Gas Danmark
Se mere på www.soefart-frem.dk
31
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
”Der er eventyr i olie” Syv forskellige job på tre forskellige kontorer er det blevet til for Louise Buch Koldig gennem tolv år hos Maersk Oil
Da Louise Buch Koldig valgte at læse til ingeniør, var det ikke olie, men kemi, der trak. - Jeg havde kemi alle år på gymnasiet, og det ville jeg gerne fortsætte med, enten på universitetet eller som kemiingeniør. Ingeniøruddannelsen på DTU vandt, fordi det for mig var mere anvendelsesorienteret, fortæller hun.
Efter et semester på det tekniske universitet i Wien, fik hun øjnene op for olieindustrien via en forelæser, der arbejdede for et olieselskab. - Det var meget inspirerende. Så jeg tog kontakt til afdelingen, der beskæftigede sig med olie og gas på DTU, da jeg kom hjem. Jeg endte med at lave et større projekt og siden også mit eksamensprojekt inden for emner relaterede til olie- og gasindustrien. På instituttet hang der opslag om Maersk Oils traineeuddannelse - det program, der i dag hedder MITAS: Maersk International Technology and Science Programme. Og et halvt år før Louise var færdig, skrev hun kontrakt på at kunne begynde som trainee efter sin eksamen.
”
Jeg sidder på kontor med folk fra Malaysia, Holland, Nigeria, Spanien, England og Indonesien, og vores børn går i den internationale skole i Esbjerg.
Louise Buch Koldig Alder: 38 år Uddannelse: Civilingeniør i kemi Stilling: Senior reservoir engineer Ansat hos: Maersk oil i esbjerg 32
Det blev som well siteingeniør på en borerig, som Maersk Oil havde lejet. Her var hun medansvarlig for, at tingene blev udført, som Maersk Oil havde planlagt. Unikt produkt Efter endt traineeforløb blev Louise ansat på Maersk Oils kontor i Esbjerg, og efter endnu nogle år gik turen videre til Qatar sammen med hendes mand, der også arbejder for Maersk Oil. - Der arbejdede jeg i fire et halvt år i forskellige jobfunktioner – blandt andet med at analysere reservoirerne, som er der, hvor olien befinder
sig. Da vi rejste tilbage til Danmark, blev jeg tilbudt en nyoprettet stilling i Esbjerg. Her leder jeg nu en gruppe ingeniører, som arbejder med at optimere brøndene og produktionen på Danmarks største gasfelt, Tyra-feltet. Louise har haft syv forskellige jobfunktioner og arbejdet på tre forskellige kontorer hos Maersk Oil. - Jeg har ikke nået at kede mig i de tolv år. Det er til dels produktet, der gør branchen unik. Der er eventyr i olie. Det er svært at sætte to streger under en løsning og så regne med, at virkeligheden er sådan. Det er altid spændende, om vi får den olie og gas op, som vi håber på, siger Louise og nævner samtidig det internationale islæt, der er i branchen. - Jeg sidder på kontor med folk fra Malaysia, Holland, Nigeria, Spanien, England og Indonesien, og vores børn går i den internationale skole i Esbjerg. Louise regner med, at familien, der snart bliver udvidet til fem, rejser ud igen på et tidspunkt. -Maersk Oil har kontorer blandt andet i Aberdeen, Stavanger og Houston. Det åbner for nye muligheder for min familie og mig. Kilde: Olie Gas Danmark
”Der er altid en ny udfordring” Rikke Thaarup Frejo er fascineret af store bygningsværker og er i bogstaveligste forstand medansvarlig for fundamentet i olieindustrien Der er den slags sommerferiejob, som bare giver penge på kontoen, mens hjernen slås fra. Og så er der den type, som bliver afgørende for ens fremtid. Den sidste er sådan et, Rikke Thaarup Frejo havde, mens hun læste på grunduddannelsen på ingeniørstudiet. Hendes venindes far arbejdede som afdelingsleder i Rambøll Olie & Gas i Esbjerg, og han opfordrede Rikke til at søge et job som student i sin afdeling i en sommerferie. Hun søgte og fik jobbet. - Det var gennem et par somre der, at jeg fandt ud af, hvad Rambøll lavede.
Og jeg blev fascineret af alle de avancerede analyser, de udførte, fortæller Rikke, der var havnet i strukturafdelingen, en af de største af sin slags i Europa. Her sidder ingeniørerne og designer det, der i fagsproget hedder jackets – altså de store gitterkonstruktioner, som bærer og udgør fundamentet på en olieplatform. - Jeg syntes, det var virkelig stort, at man kan sidde og regne på alle de bølgebelastninger, sådan en konstruktion udsættes for, lave en computermodel af det og så efterfølgende dimensionere noget, der er så gigantisk.
Rikke Thaarup Frejo Alder: 32 år Uddannelse: Civilingeniør med speciale i konstruktioner Stilling: Strukturingeniør Ansat hos: Rambøll Olie & Gas i Esbjerg
Men Rikke har også altid været fascineret af, hvordan man kan bygge store ting og få dem til at holde. Og da hun også er glad for naturvidenskabelige fag, lå det derfor lige for at læse til civilingeniør på Aalborg Universitet. - Hos Rambøll blev jeg så sporet ind på at vælge speciale i konstruktioner. Og allerede et halvt år før hendes eksamen var i hus, havde Rikke da også fået job på sin gamle sommerferiearbejdsplads. Fundamentet skal kunne bære Nu er det så hende, der sidder med ansvaret for at designe jackets - både nye, men også redesign af allerede eksisterende. - Nogle gange laves der jo modifikationer på platformen, så der kommer mere vægt på, og det skal jacket’en gerne kunne bære. Der kan også ske det, at platformen synker lidt og kommer længere ned i bølgezonen, og så
skal den måske også forstærkes. Lige nu sidder Rikke og regner på, om jacket’en på en af Mærsks platforme kan holde til, at den forøges med 130 ton. Hun trives med at sidde på rådgiverog leverandørsiden i oliebranchen. - Her får jeg lov til at sidde helt nede i det tekniske og analyserne og får virkelig brugt min tekniske kunnen. Jeg har en fin blanding af en projektlederrolle og en teknisk rolle, og det giver en meget varieret hverdag, siger Rikke. Hun har været otte år hos Rambøll Olie & Gas nu, men er absolut ikke på vej væk. - I de her otte år har jeg ikke haft to projekter, der har været ens, og hvor det bare har været lige ude ad landevejen. Der altid en ny udfordring, man skal kigge på. Kilde: Olie Gas Danmark
Se mere på www.soefart-frem.dk
33
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Dual uddannelse som skibsofficer:
På toppen både på
broen og i maskinen
For en ung skibsofficer giver den duale uddannelse en usædvanlig stor fleksibilitet, både når det gælder valgmuligheder og personlig udvikling. – Dualuddannelsen er nok Danmarks bredeste uddannelse, siger Jacob Mygin Pedersen, 36, der sejler med DFDS som maskinmester – og styrmand. Han forklarer: Uddannelsen har en utrolig variation af både teori og praksis sammen med at man bevæger sig ind over en masse forskellige fagområder - navigation, ledelse, økonomi, hydraulik, el, luftstyring, dampteknik, fysik og meteorologi. Der er virkelig meget indhold i uddannelsen. - Det gør, at uddannelsen i sig selv er spændende. Mange af emnerne berører man mest på operatørplan - det er jo ikke en ingeniøruddannelse. Men det handler i høj grad om at få en bred forståelse for alle de mange ting, der gør, at det sejlende samfund, som et skib jo er, kan komme sikkert rundt og fungere hensigtsmæssigt rent driftsmæssigt, siger han og sammenligner et skib med en fabrik eller måske en by: En frygtelig masse funktioner som hver for sig er specielle, men som tilsam-
”
men får hele systemet til at fungere. - Og her er man uddannet til at have overblikket og samtidig kunne reparere, siger han og understreger, at netop problemløsning er et nøgleord, når man befinder sig i så lille et samfund som et skib er med sine begrænsede ressourcer. - Det er kvaliteter som gør, at man som dualt uddannet kan bruges til så mange ting – også i land, hvis man får lyst til det på et tidspunkt, siger han.
Dual og singlekultur
Jacob Mygin Pedersen blev færdig i 2009, men mangler endnu seniorpapirerne og skal derfor have et år mere på skolen. - I dag kan jeg sejle som 2. maskinmester og op til 1. styrmand – og jeg har gjort begge dele, fortæller Jacob Mygin Pedersen.
I dag kan jeg sejle som 2. maskinmester og op til 1. styrmand – og jeg har gjort begge dele. 34
- Jeg startede hos A.P. Møller-Mærsk på den første del af min uddannelse og så skiftede jeg til DFDS, ikke fordi der var noget i vejen med Mærsk, tværtimod: Men min kæreste havde det lidt kompliceret med, at jeg skulle være afsted så længe. Og det havde DFDS en løsning på: Kortere udmønstring. Og havde jeg i forvejen kendskab til DFDS, fordi jeg har familie, der arbejder der og er rigtig glade for det. Så jeg vidste, at det var et godt og vel-brandet rederi. Endnu drives danske skibe jo ikke ud fra et dualt koncept. Men det har dog været brugt på mit skib, i og med, at jeg på samme skib har været både styrmand og 2. maskinmester. Jeg har flere gange været oppe og afløse som styrmand efter, at jeg er blevet maskinmester. Jeg holder lige meget af begge dele. Hver ende af skibet har sine spændende opgaver. En lidt speciel ting ved at komme ud som dual i en single kultur er, at afdelingerne på skibene er afdelingerne pr. tradition meget adskilte. I vores uddannelse tænker vi derimod ikke, at
man er enten styrmand eller maskinmester. Man er skibsofficer. Det gør, at man, når man er i maskinen, stadig har et nært forhold til, hvad der foregår oppe på dækket og broen, og omvendt når man er på broen. Det overraskede mig lidt i starten – efter at have været i begge afdelinger - hvor lidt hver afdeling egentlig som udgangspunkt i den gamle singlekultur ved om hinanden. Men jeg er overbevist om, at de mange dualer som efterhånden er kommet ud, giver en langt bredere forståelse for, hvad der foregår på tværs af afdelingerne– også selv om man ikke har fået implementeret konceptet. Det har en positiv indflydelse på samarbejdet på skibet. Og i de tilfælde hvor man har folk ombord der har kompetencer både på broen og i maskiner, og også har fået træning i det, der opstår den fleksibilitet, som vi f.eks. bruger på mit skib, hvor man ved akut behov for en afløsning det ene eller andet sted, pludselig får nogle flere muligheder. Startede som tjener
- Jeg har en lidt anden tilgang til faget end de fleste,
”
Den duale uddannelse betyder stor fleksibilitet – både for skibsofficeren personligt og for mulighederne ombord. På DFDS Primula Seaways har Jacob Mygin Pedersen både arbejdet på broen og i maskinen.
- Jeg vil uden tøven anbefale unge at gå den vej – man kommer ud at sejle, og der er et akut behov for folk i erhvervet.
men med sin kone og barn, og de har også et lille firma: – Det er jo den slags, der kan lade sig gøre som sømand, hvis man forstår at time det. Jeg er jo hjemme i relativ lange perioder ad gangen, siger han.
idet jeg har været i restaurationsbranchen i mange år som tjener. Jeg var tjener eller purser på Mols-Linien i en årrække. Min far er sømand og der er flere søfolk i familien, så selv om jeg i mine yngre år ikke havde nogen intention overhovedet om at komme til søs, så er jeg jo nok blevet påvirket undervejs.
- Tidligere sagde jeg, når jeg blev spurgt, at jeg var skibsofficer, i dag vil jeg nok kalde mig maskinmester, nu jeg er i den afdeling. Men jeg er som nævnt fleksibel. Og har således for nyligt været oppe og tage dage som styrmand. Det gør jeg gerne.
Men det var dog først da jeg hørte om den duale uddannelse at min interesse blev vakt. Som udgangspunkt havde jeg da nok følt, at styrmand var et spændende
arbejde: Det at komme op og sejle et skib. Men der mangler måske lidt handson og lidt mekanik i forhold til mine interesseområder. Så selv om jeg ikke havde noget romantisk forhold til maskinen, så blev jeg tiltrukket af kombinationen af de to ting og den store fleksibilitet det giver sammen med muligheden for brede kompetencer og kunne udvikle sig selv personligt, siger han. Jacob er 36 år og kommer oprindelig fra Syddjurs. I dag bor han i Odense sam-
Anbefaling til unge
- Jeg vil uden tøven anbefale unge at gå den vej – man kommer ud at sejle, og der er et akut behov for folk i erhvervet. Og så er ikke altid sådan, at ens start-præference, som ender med
at være ens foretrukne, når man kommer ud i den virkelig verden. Det er der mange eksempler på. Hvor folk har fået nogle ahaoplevelser, og det er jo et bevis på personlig udvikling samtidig med at det brede spekter af kompetencer man har og ens erfaring med komplicerede ting og projekter gør en attraktiv til rigtig mange jobs - Så fremtidsmulighederne er gode, og alle de ca. 25 i min omgangskreds, som jeg er blevet uddannet sammen med og stadig har et nært forhold til, er set alle stadig tilknyttet de maritime erhverv på den ene eller anden måde – alle er i job, gode jobs med gode lønninger og udviklingsmuligheder – både i land og til søs, siger Jacob Mygin Pedersen.
Se mere på www.soefart-frem.dk
35
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
MARITIM INDUSTRI
Vil du bygge fremtidens skibe eller opfinde maritime løsninger? Danske maritime virksomheder har brug for flere dygtige medarbejdere, der er kreative og opfindsomme, både i det abstrakte og det praktiske. De danske udstyrsleverandører og værfter er de bedste i verden, og branchen vokser.
90 procent af verdenshandlen bliver transporteret til søs, og om bord på stort set alle verdens skibe finder du dansk design og teknologi. Det er danske ingeniører, maskinmestre eller maritime håndværkere, der er med til at skabe verdens skibe, både i udviklingen, produktionen og vedligeholdelsen af dem. Det Blå Danmark beskæftiger over 100.000 personer. Den maritime udstyrs- og serviceindustri beskæftiger flest; nemlig 25.000 personer direkte og yderligere omkring 20.000 i afledt beskæftigelse. Det er især, men ikke kun, ingeniører, maskinmestre og faglærte, der er efterspurgt i den maritime
36
industri. Og behovet for nye dygtige medarbejdere ser ikke ud til at falde fremover – tværtimod, for skibsfarten vokser. Beregninger viser, at den globale skibsfart i 2030 vil transportere dobbelt så meget gods som i dag. Samtidig forventes der en fordobling i skibenes kapacitet. Oven i det er der et stigende behov for klima- og miljøvenlige teknologier og løsninger. Der er grobund for mange års beskæftigelse, som starter med en moderne og relevant uddannelse. Vælger du en karriere i den danske maritime industri, giver du dig selv masser af muligheder for et spændende arbejde i en
branche, der er både lokal og global. Om du interesserer dig for stålkonstruktioner, motorer, bølgeteknologi, miljøteknologi, elektronik eller noget helt andet, kan du få en alsidig karriere i den maritime industri. Mange danske maritime industrivirksomheder har datterselskaber eller afdelinger i andre lande, og de står for betydelige leverancer til de skibe, der bygges i Asien, Europa og resten af verden. Mange af
dem beskæftiger sig også med opgaver offshore. I Danmark har vi også en række værfter, der bygger nogle af de bedste skibe på deres felt, og de har brug for de bedste medarbejdere, de kan få. Hvis du ønsker at veksle mellem at arbejde til søs globalt og til lands lokalt, er der gode muligheder for at starte karrieren til havs og fortsætte den på land – evt. med fortsatte perioder til søs.
MARITIM INDUSTRI FAKTA - Mere end hver 3. container i verden er malet med dansk maling
Spændende WEB adresser indenfor Det Blå Danmark
www.osk-shiptech.com www.knudehansen.com www.odensemaritime.com www.mandieselturbo.com www.shgroup.dk www.forcetechnology.com
ANDRE GODE SIDER
MARITIME MEDIER
Maritime Danmark www.maritimedanmark.dk Søfart www.soefart.dk Shippingwatch www.shippingwatch.dk Lloyds List www.lloydslist.com Tradewind www.tradewindsnews.com
ORGANISATIONER, FORENINGER, MYNDIGHEDER, KAMPAGNER
SKOLER / UNIVERSITETER / SKOLESKIBE
SIMAC www.simac.dk Marstal Navigationsskole www.marnav.dk HF-Søfart Marstal: www.marnav.dk/ hf-soefart/ CBS Maritime www.cbs.dk Skoleskibet Georg Stage www.georgstage.dk Skoleskibet Danmark www.skoleskibet-Danmark. dk & martec.nu/da/ skoleskibet.aspx Københavns Maskinmesterskole www.msk.dk Erhvervsakademi SydVest www.easv.dk/shipping Århus Maskinmesterskole www.aams.dk MARTEC www.martec.nu Fredericia Maskinmesterskole www.fms.dk SDU www.sdu.dk/uddannelse/ kandidat/ maritimetechnology DTU www.mek.dtu.dk Nyborg Søfartsskole www.seaman.dk Svendborg Søfartsskole www.svesoef.dk Skagen Skipperskole www.skipperskolen.dk
OFFSHORE
MARITIME TECHNOLOGI
OSK SHIPTECH Knud E Hansen Odense Maritime Technology MAN Diesel & Turbo SH Group AS FORCE Technology
SHIPPING
SKIB
Maersk www.blivskibsofficer.dk DFDS www.dfds.com ESVAGT www.esvagt.com Fjord Line Danmark www.fjordline.dk Færgen www.faergen.dk Rederiet Lauritzen www.j-l.com Mols-linien www.mols-linien.dk Nordic Tankers www.nordictankers.com Dampskibsselskabet Norden A/S www.ds-norden.com Royal Greenland www.royalgreenland.com Clipper www.clipper-group.com
Unifeeder Shipping.dk Blue Water Shipping Dan-Bunkering Aarhus Havn Schultz Shipping A/S
www.unifeeder.dk www.shipping.dk www.bws.dk www.dan-bunkering.dk www.aarhushavn.dk www.schultzshipping.dk
A2SEA www.a2sea.com ESVAGT www.esvagt.com MAERSK Oil www.maerskoil.dk Maersk Drilling www.maerskdrilling.com JD Contractor www.jydskdyk.dk Hess Danmark www.hess.com CT Offshore www.ctoffshore.dk DONG Energy Wind Power A/S www.dongenergy.com
Foreningen til Søfartens Fremme Skibsteknisk Selskab Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) Danmarks Rederiforening Danske Maritime Olie Gas Danmark Sammenslutning af mindre erhverv fartøjer Skibsmæglerforeningen Søfartsstyrelsen Danske Havne Træskibsforeningen Sejlskibskontoret Skibsbevaringsfonden Maskinmestrenes Forening Søfartens Ledere Fagforbund 3F/ Sømændenes Forbund Handelsflådens Velfærdsråd Søfartens Arbejdsmiljøråd
www.soefart-frem.dk www.skibstekniskselskab.dk www.emuc.dk www.shipowners.dk www.danskemaritime.dk www.oilgasdenmark.dk www.smedanmark.dk www.shipbrokers.dk www.dma.dk www.danskehavne.dk www.ts-skib.dk www.sejlskibskontoret.dk www.skibsbevaringsfonden.dk www.mmf.dk www.soefartensledere.dk www.3f.dk/seaman www.hfv.dk www.seahealth.dk
Uddannelsesguiden www.ug.dk MS Museum www.mfs.dk Fiskeri og Søfartsmuseum www.fimus.dk Marstal Søfartsmuseum www.marstal-maritimemuseum.dk
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
MARITIM IVÆRKSÆTTER
Det Blå Danmark Kunne du tænke dig at blive ung maritim iværksætter?
Hvis du har modet til at starte dit eget rederi/operatørvirksomhed/shippingvirksomhed/skibsmægler forretning / havnevirksomhed, så er her et eksempel på et ungt menneske, som har taget muligheden og startet sin egen virksomhed sammen med partnere: Navnet er Philip Overby og hans nye virksomhed er: Danova Shipping ApS Strandvejen 153, 1th 2900 Hellerup, Copenhagen Denmark Telephone: +45 8880 8180 Telefax: +45 8880 8189 E-mail: chartering@danovashipping.com CVR: 32087515 www.danovashipping.com Vi har stillet 5 skarpe spørgsmål til Philip og fået hans svar:
Shippinguddannelsen:
1) Hvorfor tog du uddannelsen? Allerede ingen jeg startede i shipping, havde jeg et ind38
gående indblik i branchen og viste derfor godt, at jeg ville beskæftige mig med noget inden for shipping. Jeg valgte at tage Shipping-elev-uddannelsen, da jeg mente, at det var den bedste måde at komme ind i branchen på. Derudover giver uddannelsen en god basis, så man bedre kan vælge hvilken gren indenfor shipping, man gerne vil interessere sig for i fremtiden. 2) Hvad har uddannelsen bibragt dig? Uddannelsen har givet en rigtig god kombination mellem det praktiske og teoretiske shipping, samt en fremragende bred basis viden. Det bevirker at mulighederne efter din uddannelse er mange. Derudover har der været et rigtigt sjovt sammenhold mellem, både de andre elever i vores virksomhed samt dem fra andre virksomheder.
3) Bibragte uddannelsen dig et godt netværk? Det er der absolut ingen tvivl om, at den har gjort. Min årgang var stor, så vi var en masse på skole samtidigt, hvilket betød at man kom meget tæt på hinanden efter de første uger i det vestjyske. Derudover er der et godt sammenhold i dagligdagen, hvilket gør at man har en utrolig stor berøringsflade med mange shippingfolk fra andre virksomheder. 4) Var uddannelsen med til at skabe dig en karriere? Uddannelsen har i den grad været med til at skabe min karriere. En ting er den brede basisviden man har fået, men vigtigere er det
menneskelige netværk man har fået opbygget gennem uddannelsen. I den del af shipping, som jeg har valgt at beskæftige mig med, er det en fordel med et stort netværk, dette bruges til blandt andet vidensdeling. 5) Har du et godt råd til andre unge som vil tage en lignende uddannelse? Mit råd til nye shipping elever ville bestemt være at investere nogle timer i uddannelsen, både på arbejdet, men bestemt også med andre elever eller andre sociale arrangementer som branchen organiserer. Held og lykke. Philip Overby Danova Shipping ApS
”
Derudover er der et godt sammenhold i dagligdagen, hvilket gør, at man har en utrolig stor berøringsflade med mange shippingfolk fra andre virksomheder.
Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) har rådgivning og et mentor-netværk for maritime iværksættere, Kontakt Steen Sabinsky på info@maritimecenter.dk eller tlf: 3333 7488, hvis du ønsker sparring og lidt fødselshjælp til din nye virksomhed inden for Det Blå Danmark.
Mulige job i havn Jobfunktion
Uddannelse
Havnechef, havnedirektør
Maritim og akademisk uddannelse, ingeniører erfaring fra andre jobs
Havnekaptajn, maritim medarbejder, trafikkontrol
Maritim uddannelse. Sejler også indimellem.
Havneassistent
Typisk sejladserfaring, skal have erhvervsduelighedsbevis, typisk også krav om kørekort. Viden på IT-siden bliver mere og mere aktuelt. En del havneassistenter går en del vagttjeneste.
Administrationsmedarbejdere, HR medarbejdere
Handelshøjskole, akademiske uddannelser
Marketingmedarbejder
Erhvervsuddannelse eller erfaring fra jobs. Markedsføringsuddannelse kræver gymnasial uddannelse.
Bogholder/regnskabsmedarbejder
Handelsskole, Erhvervsuddannelse
Sekretær/kontorassistent/receptionist
Erhvervsuddannelse. Gerne med flair for sprog. Kendskab til IT. Speciale med spedition og shipping kan bygges på erhvervsuddannelsen.
IT-supporter
Erhvervsuddannelse. Data og Kommunikationsuddannelse.
Ingeniør
Både anlæg (kajer, belægning, etc.) og drift, der sørger for kraner, maskiner, vedligeholdelse, el etc.
Teknisk designer
Erhvervsuddannelse. Bindeled mellem planlægger og entreprenør.
Kranfører
Erhvervsuddannelse. AMU-kursus og oplæring
Servicemedarbejder
Specialarbejder, kontorudlært
Mekaniker/smed, metalarbejdere, tømrer – altså hånd- Erhvervsuddannelser værkere Elektriker
Erhvervsuddannelse, står for kraner, gadelys, lys i bygninger, køl-/frys stik til containere
Pladsmand
Specialarbejder
Se mere på www.danskehavne.dk
Se mere på www.soefart-frem.dk
39
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Ung kvinde i spidsen 31-årige Jeanet Callesen er strategisk forretningsudvikler på Aabenraa Havn. Hun er uddannet cand.merc. i Strategi og Organisation fra SDU i 2013, og startede allerede få måneder efter hos Aabenraa Havn. Hvad laver du på Aabenraa Havn - hvad er dit ansvarsområde? - Jeg sidder i en stilling som strategisk forretningsudvikler, hvor min primære arbejdsopgave er at lave strategiske analyser, der danner grundlag for og viden til støtte for bestyrelsens beslutninger ift. havnens udvikling, fortæller Jeanet Callesen. - Herudover er jeg ansvarlig for andre nye projekter på havnen såsom sociale medier, nyhedsbreve, samt ad hoc opgaver.
Hvad gør dit job allerbedst? - På grund af jobbets alsidighed samt at jeg er forholdsvis ny i branchen og dermed stadig har meget at lære omkring havnedriften, så er hverdagen fyldt med nye udfordringer og ny viden. Som dimittend havde jeg ikke drømt om, at min karriere skulle starte på en havn i det sønderjyske, men det er jeg virkelig glad for den dag i dag, siger Jeanet Callesen. - Jeg suger til mig, lærer nye ting hver dag, har
spændende og meget varierede arbejdsopgaver, møder mange typer mennesker og så er jeg så privilegeret at have en chef, der inspirerer mig til at gøre mit arbejde endnu bedre. Når jeg kører på arbejde ved jeg aldrig 100 %, hvad der venter mig, idet arbejdsdagen på havnen er uforudsigelig og ikke to dage er ens. Det synes jeg gør arbejdet ekstra spændende. Hvor bidrager du til at udvikle havnen? - Det synes jeg, at jeg gør på mange forskellige punkter. Jeg stiller rigtig mange spørgsmål til ALT og sætter især spørgsmålstegn til de daglige arbejdsrutiner, da jeg mener, at det er essentielt, når man kigger på udvikling af en organisation - ”Hvorfor gør vi egentlig tingene på netop denne måde? Kan man evt. optimere og effektivisere ved at gøre tingene anderledes? ”.
” 40
- Herudover har jeg, qua min baggrund samt ansvarsområde, ressourcerne til at sidde fordybet med projekter, der bidrager på den lange bane. Mine kollegaer derimod, sidder primært med arbejdsopgaver, der vedrører den daglige drift og uden dem, så ville havnen ikke fungere.
Jeg suger til mig, lærer nye ting hver dag, har spændende og meget varierede arbejdsopgaver, møder mange typer mennesker og så er jeg så privilegeret at have en chef, der inspirerer mig til at gøre mit arbejde endnu bedre.
for havneudvikling
Vores fælles opgave er, at gøre mine analyser brugbare i vores dagligdag.
gende mange meter oppe i luften, fortæller Jeanet Callesen.
Hvornår skete der sidst noget virkelig uventet? - Der sker altid mange uventede ting, når man har arbejdsplads på en havn. Mine kollegaer synes det er meget skægt at prøve mig af uden for skrivebordet – især når de høje hæle bliver skiftet ud med sikkerhedssko og jeg skal bære sikkerhedsjakke og sikkerhedshjelm. Dette indebærer alt fra at sejle ud med lodsen, hjælpe med at styre kranen, køre i de små traktorer til at komme op og tage billede i mandskabskurven – svin-
Hvad er den sidste store succes, I har haft på havnen? - Det må helt klart være opkøbet af Ensted havn, et køb der ligger i direkte forlængelse af vores udviklingsplan, siger Jeanet Callesen.
Fakta om Aabenraa Havn Størrelse: 488.380 m2 Omsætning (2014): 27.080.269 kr. Godsomsætning (2014): 1.627.653 tons Virksomheder på havnen: 52 Anløb (2014): 418 Havnens betydning for job (maj 2013): Direkte: 1.255 Afledte: 589
- Men vi har faktisk haft mange succeser - vores nye hjemmeside, udviklingsplanen, jeg kunne nævne rigtig mange ting. Vi vil gerne tiltrække nye potentielle kunder til Aabenraa havn, og der er den nye havn en vigtig brik.
Se mere på www.soefart-frem.dk
41
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
MARITIM ERHVERVSPRAKTIK Det var bare om at komme i gang hurtigst muligt, det fortæller Anders Snitgård (t.h.): - Der er mange ting, der skal undersøges, så vi vidste, at vi ville blive presset. Vores projekt går ud på at undersøge, hvad der skal til for at installere et dieselelektriske frem-
drivningssystem, som vi mener at der er en række fordele ved. Bl.a. er det mere skånsomt overfor materiellet, og så er der nogle fordele i forhold til manøvreringen. Der ud over ser vi på at installere et power-management system, som skal være med til at styre, at maskinerne kører mest optimalt i for-
hold til driftstimer og olieforbrug. - Vi synes det er et spændende projekt, fordi det er aktuelt at kigge på de her ting. Vi fået bud ind fra firmaer, som arbejder med de her ting, så vi har de rigtige spillere inde over. Så vi får lejlighed til at sparre med nogle rigtig
”
Vores projekt går ud på at undersøge, hvad der skal til for at installere et dieselelektriske fremdrivningssystem, som vi mener at der er en række fordele ved. 42
dygtige mennesker i branchen, og det vi bl.a. ser på er: 1) Kan det lade sig gøre? 2) er der plads til det? og 3) kan investeringerne tilbagetales indenfor kort tid? - I dag sejler Kanhave med konventionel dieseldrift med fire dieselmotorer, der hver leverer effekt ud på en aksel og ned i et gear og videre ned på en propel. Hvis en motor går ned, så mangler der effekt ude på en propel, så vores forslag er et dieselelektrisk fremdrivningssystem. Det består af nogle generatorsæt, der leverer effekt til en tavle, som
”
Hvis en motor går ned, så mangler der effekt ude på en propel, så vores forslag er et dieselelektrisk fremdrivningssystem.
Jonny og Anders:
Vi foreslår en dieselelektrisk løsning Sommerferien i år blev droppet, og umiddelbart efter afslutning på skoleåret i juni måned hoppede Jonny Tørnæs og Anders Snitgård, der begge går på Fredericia Maskinmesterskole, om bord på Kanhave for at gå i gang med deres bachelorprojekt.
distribuerer effekt videre ud til fire elmotorer. Det er et redundanssystem, så hvis en dieselgenerator går ned, så har man stadig effekt. Så det er noget mere stabilt, forklarer Anders.
man i de lave omdrejninger kan manøvrere hurtigt, og når du så kommer op, hvor der skal flere kræfter til, kan det tage længere tid, så man ikke vrider tingene fra hinanden.
Men der er også andre fordele. Det forklarer Jonny Tørnæs:
- I forhold til manøvrering kører man i dag minimum 150 omdrejninger på propellerne, dvs. når man manøvrerer til kaj og skal dreje propellerne 180 grader, er der med gearingsfaktoren 100-og-nogenogtredve omdrejninger på propellen, dvs. selvom man vil sideværts, så kommer man til at sejle den ene eller anden retning også, når propellen drejer
- Dieselmotorer er jo også lidt ubarmhjertige ved materiellet, fordi de giver fulde kræfter med det samme, og når man kobler ind og ud, er det lidt hårdt ved udstyret. Med en elektrisk løsning kan du lave nogle rampetider i din frekvensomformer, der gør at
rundt. Med en frekvensomformer kan man styre propellerne helt ned til 0 omdrejninger. Så du kan slå den ned i 0, køre propellerne om hvor du vil - og så lige så stille give omdrejninger igen og derfra styre hvor du vil. - Endelig så arbejder vi også med nogle forskellige scenarier i forhold til sommer- og vinterdrift. I dag sejler man med alle fire motorer på en gang, og det betyder at man får driftstid på alle fire motorer. Al vedligehold er beregnet efter driftstid, og der kan man måske gå ind og sige, hvis det i vintersejladsen
er nok at sejle på to motorer, så får man færre driftstimer og vil derfor kunne nedsætte udgifterne til vedligehold. Så det er noget af det, vi byder ind med i vores projekt, altså at se på, om vi kan finde det antal motorer, der kan spille sammen, så man kører med et minimum antal, og hvor de er belastet mest økonomisk. Jonny og Anders afleverede deres projekt i december sidste år, og de skal forsvare det i begyndelsen af januar. De dementerer i slutningen af januar. Herefter skal de begge to ud at sejle på langfart.
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Praktikanter er et plus for Hvis man ønsker at bevare den høje standard i maskinmesteruddannelsen i Danmark, således at man i danske rederier også i fremtiden kan ansætte dygtige maskinmestre, så må rederierne tage deres del af ansvaret og selv være med til at uddanne de nye generationer. Det mener seniormaskinchef på Kanhave, Thomas Mogensen, der brænder for den gode maskinmesteruddannelse. - De danske rederier har brug for dygtige maskinmestre med en høj standard, og derfor er det vigtigt, at man i danske rederier tager et ansvar og er med til at uddanne dem selv. Vi vil gerne være med til at uddanne fremtidens unge mennesker, det synes jeg er ekstremt
44
vigtigt. Jeg har altid, efter jeg selv blev færdig, set det som en af mine vigtige opgaver at være med til at sørge for, at vi får nogle gode og velkvalificerede maskinmestre. Men det er også helt konkrete fordele for rederierne ved at have praktikanter: - Det giver noget ekstra, når vi har praktikanter om bord. Tidligere gik vi jo rundt alene, men på den her måde er der jo nogen at sparre med.
I øjeblikket har vi i alt fire praktikanter om bord på Kanhave. De er bachelorstuderende fra maskinmesterskolen i Fredericia og Frederikshavn, og de kommer i hold på to og to, en uge af gangen, og de arbejder på næsten samme projekt. Det ene hold arbejder med en diesel-elektrisk løsningsmodel, og det andet hold arbejder med en diesel-elektrisk hybrid-model, altså med batterier. Ved at have batterier kan man lagre
energi, til når man har brug for ekstra kraft, og man kan spare motorkapacitet. Det er meget oppe i tiden med de her løsninger, så vi rider med på den bølge og undersøger mulighederne. - Det er klart, at når der kommer sådan nogle friske unge mennesker ind, som næsten er færdige på maskinmesterskolen, så får man et godt modspil og medspil, og man bliver udfordret af dem. De stiller
”
Hvis en motor går ned, så mangler der effekt ude på en propel, så vores forslag er et dieselelektrisk fremdrivningssystem.
en virksomhed mange spørgsmål, og det gør at vi selv kommer et ekstra gear op og må spidse blyanten lidt. Man får nogle nye vinkler på arbejdet, og jeg bliver i hvert fald grebet af den stemning der er omkring, når nogen laver et spændende projekt, som man bliver involveret i. - Det starter jo med en ide, og efterhånden som der bliver koblet flere ord på og projektet bliver afgrænset, så spreder det sig som ringe i vandet. Det giver noget ekstra i dagligdagen. Her på Kanhave ser vi meget intenst på vores brændstofforbrug og den effekt der skal til for at drive skibet frem, så de her projekter har givet nogle
interessante opdagelser under vejs. - Vores nuværende praktikanter skal aflevere deres projekt i december og forsvare det i januar. Og allerede i januar 2015 går vi i gang med et nyt projekt, jeg har lige lavet en aftale med to studerende. Og yderligere har jeg haft en til samtale, som skal uddanne sig til skibsmekaniker, han starter sandsynligvis her i starten af januar. Det var Samsø kommune, som henvendte sig og spurgte, om vi var interesseret i at være med til at uddanne en skibsmekaniker, så kommunen finansierer hans uddannelse, og vi lægger skib til. Og det synes jeg er en rigtig god ide,
det er spændende at prøve at være med til at uddanne skibsmekanikere også. Den sidste type af praktikanter - som man på Kanhave har haft tre af - det er basispraktikanter, altså nogen som skal til at starte på maskinmesteruddannelsen. - Det er en helt anden udfordring, det giver, forklarer Thomas. - Der er selvfølgelig en faglig udfordring, og så er der en stor personlig udfordring i det. Det har været nogle helt unge mennesker, der skulle finde ud af, hvordan der er at være på et skib, og hvordan man indretter sig på en arbejdsplads som vores.
I BornholmerFærgen har rederiet uddannet maskinmesteraspiranter siden 80’erne. Med den nye uddannelse har vi, udover maskinmesteraspiranter, nu også bachelorstuderende om bord, som over en periode på 3 måneder gør tjeneste i skibet, mens de skriver deres bacheloropgave. Bacheloropgaven relaterer sig til driften og meget gerne udviklingen af skibets tekniske installationer. Herudover beskæftiger vi juniormaskinmestre, som har erhvervet sig maskinmesteruddannelsen, men ikke har sejltid nok til at opnå sønæringsbrev som 2. maskinmester. Det oplyser rederiinspektør Bent B. Hansen.
Se mere på www.soefart-frem.dk
45
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
...Hvad kan jeg Skibsmaskinist MARTEC
Shipping Bachelor CBS, København
Fiskeskipperuddannelsen Skagen Skipperskole
Sætteskipper Skagen Skipperskole, Marstal Navigationsskole
Master i maritim teknologi DTU, Lyngby Bådebygger Industriens Uddannelse
Akademimerkonom i International transport og logistik Erhvervsakademi Vest Esbjerg
HF Søfart Skagen Skipperskole, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Svendborg Søfartsskole
Offshore uddannelser Rybners Tekniske Skole Erhvervsfisker Fiskeriskolen, Thyborøn EUCnordvest
Skibskok MARTEC 46
Chartered Shipbroker Danmarks Skibsmæglerforening
BLIVE ? Faglært Skibsassistent MARTEC Skibsmekaniker
EUC Nord, Frederikshavn
Teknisk Manager Offshore Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg
Skibsofficer SIMAC Skibsingeniør DTU, Lyngby
Maskinmester SIMAC, MARTEC, Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg, Fredericia Maskinmesterskole, Maskinmesterskolen København & Århus maskinmesterskole
Shippinguddannelsen Rybners Handelsskole
Fiskehandler Fiskeriskolen
Merkantil Diplomuddannelse i Shipping Erhvervsakademi SydVest
Styrmand Skagen Skipperskole, Marstal Navigationsskole
Skibsassistent Skoleskibene DANMARK & George Stage, Nyborg Søfartsskole, Svendborg Søfartsskole
Skibsfører Marstal Navigationsskole, SIMAC, Skagen Skipperskole
Kystskipper Marstal Navigationsskole Skagen Skipperskole,
Se mere på www.soefart-frem.dk
47
DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Skagen Skipperskole Side 54
MARTEC Skoleskibet DANMARK Side 52
Fiskeriskolen Side 50
Fredericia Maskinmesterskole
Århus Maskinmesterskole side 49
Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg Maskinmesterskolen København Side 51
Rybners Erhvervsuddannelser Side 55
Copenhagen Business School
Erhvevsakademi Sydvest Side 49
Skoleskibet Georg Stage Side 50
Nyborg Søfartsskole Side 53
SIMAC Side 53 Svendborg Søfartsskole Side 54
Marstal Navigationsskole Side 52
48
Aarhus Maskinmesterskole
understøttes fint af de sociale aktiviteter, som de studerende sætter i værk, hvad enten det er aktiviteter i fredagsbaren eller sjove events, fester eller studieture mv.
Aarhus Maskinmesterskole er Danmarks største maskinmesterskole. Vi uddanner maskinmestre til både landbaserede jobs, offshore og til søs. Aarhus Maskinmesterskole har eksisteret siden 1896 og har igennem hele sin
mere end 100-årige historie formået at tilbyde en tidssvarende og attraktiv maskinmester-uddannelse. Selvom vi er landets største maskinmesterskole, har vi bibeholdt den nære kontakt mellem klasser, studerende og undervisere. Vi dyrker det faglige miljø, og det
Aarhus Maskinmesterskole Inge Lehmanns Gade 10 8000 Aarhus C Tlf. 8612 6222 aams@aams.dk
Der er pt. ca. 950 studerende på skolen, og i 2014 flyttede vi i nyt domicil midt på Aarhus Havn. Gennem De Studerendes Forening (DSF) er de studerende repræsenteret i skolens bestyrelse og samarbejdsorganer.
Læs mere om os på www.aams.dk
Via et hele tiden voksende netværk af partnerinstitutioner i udlandet, gør vi det muligt for vores studerende at tage dele af uddannelsen i en række europæiske lande samt USA, Sydkorea, Singapore, Australien mv.
Merkantil Diplomuddanelse i SHIPPING Stå stærkere i shippingbranchen!
Uddannelsen:
Med stor international konkurrence er det i dag vigtigere end nogensinde at være fagligt opdateret for at kunne begå sig blandt de bedste.
Obligatoriske fag for alle merkantile diplomuddannelser (15 ECTS):
Med en international diplomuddannelse i shipping vil du både stå stærkt og forbedre dine egne karrieremuligheder.
Obligatoriske shipping fag (25 ECTS):
Uddannelsen klæder dig på med helt ny viden, som du kan overføre direkte til dit daglige arbejde. Herudover kvalificerer uddannelsen dig til efterfølgende at læse en MBA i shipping. Uddannelsen er opbygget som en deltidsuddannelse, der typisk tages over tre år, men som kan tilrettelægges individuelt Fagene kan også tages enkeltvis.
• Organization, Theory of Science and Methods (10 ECTS) • Economic Analysis (5 ECTS)
• • • • •
Cultural Communication and Awareness (5 ECTS) Shipping Operation and Management (5 ECTS) Shipping Business and Development (5 ECTS) Maritime Economics (5 ECTS) Shipping Law (5 ECTS)
Valgfag (Vælg ét fag fra listen): • Dry Cargo Chartering (5 ECTS) • Liner Trade (5 ECTS) • Offshore Support (5 ECTS) • Tanker Chartering (5 ECTS)
Afsluttende projekt (15 ECTS)
Udviklet i samarbejde med Danmarks Skibsmæglerforening
læs mere på easv.dk/shipping
Se mere på www.soefart-frem.dk
49
Fiskeriskolen DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Erhvervsfisker På erhvervsfiskeruddannelsen bliver du klædt på til at klare de udfordringer, du møder i det moderne fiskeri. Du får indgående kendskab til sikkerhed til søs, du bliver fortrolig med det redningsudstyr, der er om bord på fiskefartøjer og du bliver oplært i de arbejdsfunktioner, som hører til erhvervsfiskeruddannelsen. Vælger du en fremtid som erhvervsfisker, får du alle muligheder for at prøve dine kræfter i det fri. Her er ingen faste arbejdstider, og din løn bliver udbetalt som en andel af fangstudbyttet,
når de fast udgifter er trukket fra. Er du med til at fange mange fisk og har taget din del af tjansen, tjener du en god løn og modsat, tjener du mindre, hvis fangsten er dårlig. Som elev får du dog altid en fast elevløn hver måned – også selvom fangsten har været ringe. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Hver gang en kunde kommer ind hos en fiskehandler, forventer han, at fiskehandleren kan rådgive og svare på spørgsmål samt at han får friske råvarer.
Som fiskehandler bliver det derfor din opgave at formidle din viden og sikre, at fisken er frisk, så kunden får den bedste betjening – og kommer igen.
ter som eksempelvis sushi og forskellige slags skaldyrssalater. Dem skal du som fiskehandler også vide noget om.
Fiskehandleren er ofte på auktion tidligt om morgenen for at købe frisk fisk til butikken. Hjemme i butikken skal fisken flås, renses, skæres ud og fileteres før den anrettes i køledisken. Hygiejnen skal være i orden og fisken skal se flot ud, når den er lagt på is/køl. Ofte har butikken også andre varer og specialite-
Fiskeriskolen Ærøvej 9 7680 Thyborøn Tlf.: 96 91 92 30 fiskeri@eucnordvest.dk www.fiskeriskolen.dk
Fuldriggeren GEORG STAGE tilbyder en maritim grunduddannelse. Det er en godkendt uddannelse, der tager fem måneder.Du har mulighed for at få SU. Du skal have 9. klasse afgangsbevis og være mellem 17,5 og 22 år. Efter uddannelsen kan du videreuddanne dig til befaren skibsassistent, maskinmester eller navigatør. Uddannelsen omfatter fag som søsikkerhed, arbejdssikkerhed, brandbekæmpelse, motorlære, ellære, navigation,søvejsregler, vagttjeneste, praktisk sømandsskab, skibsteknik, førstehjælp , engelsk samt meget mere. Forskellen på søfartsskolen ombord på GEORG STAGE
50
og andre søfartsskoler er, at uddannelsen foregår om bord. Det vil sige at du udover at lære de forskellige fag og færdigheder også bruger dem i praksis, og får kendskab til tilværelsen i et skib til søs. Du lærer, hvordan man begår sig ombord på et skib. På GEORG STAGE har alle en vigtig funktion for at bringe skibet sikkert frem.
En uddannelse der sigter mod havet, enten i nærområdet eller på de store oceaner, giver dig en verden af muligheder. Du kan søge job på danske eller udenlandske skibe, og en maritim uddannelse giver gode muligheder for job i rederier, på borerigge og i en lang række andre virksomheder.
Vil du vide mere www.georgstage.dk
Få luft under vingerne på fuldriggeren GEORG STAGE
Tlf.: 3295-8019
Maskinmesterskolen Skagen skipperskole København
Om Maskinmesterskolen København
MSK tilbyder dig en international anerkendt uddannelse som Professionsbachelor i Maskinteknisk Ledelse og Drift (maskinmester). Ingen anden dansk uddannelse kombinerer på tilsvarende vis teoretisk viden og praktisk håndelag. Uddannelsen forbereder de studerende til erhvervslivets stigende krav, ikke mindst på det miljøtekniske område, og vil dermed være lige så relevant fremover, som den har været igennem de sidste 100 år. Maskinmestrene er eftertragtede på grund af deres brede tekniske uddannelse og evne til at omsætte teoretisk viden til praksis og løse komplekse problemstillinger. Uddannelsen veksler mellem fag, der udvikler de studerendes teknisk
faglige, ledelsesmæssige og sociale kompetencer. Skolen er førende indenfor det el-tekniske område og kan tilbyde ekspertviden omfattende de seneste teknologier indenfor solceller, vindenergi og brændselsceller. Ligesom Maskinmesterskolen København er med helt fremme når det gælder styring og regulering samt robotteknologi. Maskinmesterskolen København er førende indenfor området og har uden sammenligning landets bedste køletekniske faciliteter, laboratorium og eksperter. Maskinmesterskolens beliggenhed på DTU Campus er ideel for det faglige miljø, da vi har en række af vores samarbejdspartnere i ”baghaven”. Dette
sikrer en relevant forskningsmæssig tilknytning til uddannelsens vigtigste fagområder. Desuden har Maskinmesterskolens studerende også stor glæde af studiemiljøet omkring DTU campus. Maskinmesterskolen København er Danmarks ældste maskinmesterskole og har uddannet maskinmestre siden 1906. Der er mere end 700 studerende og 50 ansatte. Nye hold starter to gange om året – i januar og august. Vi afholder ”Åbent hus/Erhvervsaften” to gange årligt, altid den første torsdag i hhv. marts og november. Kontakt studievejleder Anette Orup for at høre mere om dine muligheder:
Direkte tlf.: 4525 7622 / 2134 1613 Mail: mmvejleder@msk.dk - eller læs mere om uddannelsen på: www.msk.dk
Maskinmesterskolen København Akademivej 56 Bygning 358 2800 Kgs.Lyngby Tlf. 4525 7600 mmvejleder@msk.dk www.msk.dk
Se mere på www.soefart-frem.dk
51
Marstal Navigationsskole DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Marstal Navigationsskole har 4 hovedaktiviteter 1. Uddannelse af Navigatører til handelsflåden. Marstal Navigationsskole uddanner kystskippere (6 måneder), Styrmænd (12 måneder), Sætteskippere (18 måneder) og Skibsførere (2½ år). Hvis man har den fornødne sejltid og andre forudsætninger (se skolens hjemmeside www.marnav.dk) kan man starte på uddannelserne. Alle uddannelserne er tilrettelagt, så der ikke er blindgyder undervejs – dvs at man for eksempel kan starte på kystskipperuddannelsen – fortsætte til sætteskipperuddannelsen - og derefter tage skibsføreruddannelsen uden at der bliver spildtid. Uddannelsen til styrmand er den eneste af uddannelserne som giver ret til
MARTEC Maritimt og Polyteknisk Uddannelsescenter Vi uddanner maskinmestre (professionsbachelor) med specialisering indenfor henholdsvis søfart, automatisering, energi og maritime offshore kompetencer. Derudover uddanner vi skibsmaskinister, skibskokke og skibsassistenter.
SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte). De andre uddannelser giver ret til SU efter gældende regler. 2. HF-søfart. HF-søfart er en ungdomsuddannelse som kombinerer en fuld HF-udannelse med en grundlæggende søfartsuddannelse. Søfartsdelen svarer til en søfartsskoleuddannelse. Hele uddannelsen varer tre år hvor uddannelseselementerne blandes så man noget af dagen går på HF-uddannelse og resten af tiden følger søfartsfag. Uddannelsen gennemføres i samarbejde med det lokale VUC.
alle kurser for tankskibe og farligt gods, simulatorkurser som f.eks. Bridge Team Management og ECDIS. Afdelingen holder kurser over hele verden alt efter kundernes ønsker.
3. Efteruddannelse Marstal Navigationsskoles kursusafdeling afholder kurser inden for stort set alt, som har et maritimt islæt. Bl. a. kan nævnes
4. e-learning Marstal Navigationsskole har udviklet en række kurser som kan afvikles via Internet eller fra DVD. Disse kurser er direkte målrettede mod meget specifikke emner og ved nogle af kurserne er der en afsluttende eksamen via webcam. Yderligere laver afdelingen en del kurser på ”distancelearning”, hvor instruktøren står foran et kamera på skolen og kursisterne befinder sig et helt andet sted i verden – også med lyd og kamera. Dette virtuelle klasseværelse vil med stor sandsynlighed være et område som vokser.
Martec driver en stor offshore kursusafdeling hvor vi udbyder stort set alle former for certifikat givende kurser til offshore industrien og det maritime område, suppleret med et bredt udvalg af energitekniske kurser.
Sammen med Frederikshavn Gymnasium og Skagen Skipperskole udbydes HFSøfartuddannelsen – en 3-årig ungdomsuddannelse, hvor eleverne bl.a. sejler på togt med Skoleskibet DANMARK.
Marstal Navigationsskole Ellenet 10 5960 Marstal Tlf: 62531075 marnav@marnav.dk www.marnav.dk Rektor Jens Naldal
MARTEC Maritime and Polytechnic College Adresse: Hånbækvej 54 9900 Frederikshavn Tlf: 96 20 88 88
I samarbejde med Aalborg Universitet tilbydes adgangskursus til maskinmester-uddannelsen.
Mail: martec@martec.nu Web: www.martec.nu www.hf-søfart.dk
Alle uddannelser bibringer de studerende tekniske og maritime kompetencer på højt niveau. Grunduddannelsen som skibsassistent begynderom bord på Skoleskibet DANMARK, der hvert år sejler på togt til spændende destinationer.
52
Navigatøruddannelser HF-Søfart Efteruddannelse E-Learning
Uddannelser: Maskinmester, Skibsmaskinist, Adgangskursus (AAU), Befaren og ubefaren skibsassistent, HF-Søfart, Skoleskibet DANMARK
MARTEC
Job til søs Nyborg Søfartsskole En spændende grunduddannelse til et spændende erhverv. Nyborg Søfartsskole tilbyder Søfartsuddannelsen Grundmodul for skibsassistenter. Kurset er en godkendt uddannelse, som tager 5 måneder. Herefter kan du udmønstre som ubefaren skibsassistent. Du skal være 17½ år ved optagelsen og have gennemført 9 års skolegang. Desuden skal du have en godkendt sundhedsbog. Vi har opstart til nyt kursus i februar og august.
Uddannelsen er spændende og er i høj grad med til at åbne øjnene for et erhverv med store muligheder. Kurset indeholder fag som søsikkerhed, motorlære, skibsteknik, brandbekæmpelse med røgdykkerkursus, praktisk sømandsskab, værkstedspraktik og vedligeholdelse, arbejdssikkerhed og meget mere. Fagene på søfartsskolen er opbygget i moduler på 2 uger. Hvert modul afsluttes med en prøve i faget. Det giver et godt overblik i hverdagen, idet man kun har 1 fag at koncentrere sig om ad gangen.
Efter Grundmodulet kan du mønstre som ubefaren skibsassistent og optjene den nødvendige sejltid, før du evt. tager afslutningskursus som befaren skibsassistent eller går videre for at uddanne dig til styrmand/skibsfører.
Vi lægger vægt på, at teori og praksis går hånd i hånd. Skolen har et øvelsesskib – Dynekilen, som bliver brugt til kortere sejlture og som indgår som et flydende klasseværelse i mange af fagene. Desuden gode værksteder med plads til svejsning og
både maskinmesterskole og navigationsskole. Alle uddannelser er professionsbacheloruddannelser. Maskinmester Maskinmesteruddannelsen er den bredeste tekniske uddannelse i Danmark. Du får en uddannelse, der både udfordrer dig praktisk og teoretisk. På grund af den brede tekniske viden finder de fleste ansættelse som mellemledere eller chefer.
Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) er Danmarks største maritime uddannelsescenter. På SIMAC kan du uddanne dig i tre retninger; maskinmester, skibsofficer eller skibsfører, og vi er derfor
Skibsfører En skibsfører er først og fremmest chef om bord på et skib og er den øverst ansvarlige for navigation, sejlads og sikkerhed på havet. Skibsofficer Skibsofficeren har kompetence til at arbejde både
værkstedsarbejder samt elevprojekter. Skolen har også et Forberedelseskursus. Her kan man optages fra 16 år. Der er løbende optag året rundt. Kurset er tilrettelagt, så de unge forbereder sig både fagligt og personligt til at gennemføre grunduddannelsen. Uddannelsen er meget praktisk og foregår i små klasser. Der er desuden mulighed for at tage Folkeskolens Afgangsprøver. Skolen er kendetegnet ved et godt kostskolemiljø.
på broen og i maskinen – dvs. at du kan arbejde både som maskinmester og skibsfører og får derfor den bredest mulige maritime uddannelse med mange forskellige jobmuligheder. Alle vores uddannelser giver adgang til en bred vifte af både sø- og landbaserede job i ind- og udland. Der er stor efterspørgsel og mangel på både maskinmestre, skibsofficerer og skibsførere, hvilket gør, at der næsten ingen arbejdsløshed er. Vi er beliggende i Svendborg på Sydfyn, hvor der er mulighed for rigtig mange forskellige aktiviteter. Vi afholder desuden flere arrangementer med de andre uddannelser i
Velkommen til en verden af muligheder på SIMAC
Nyborg Søfartsskole Sanatorievej 16 5600 Faaborg Kontakt os på tlf. 65316631 og besøg vores hjemmeside www.seaman.dk
Der er en struktureret hverdag med program fra morgen til aften. Det betyder meget tid til læring, op i tempo, og mange gode stunder med holdkammerater og lærere. Et søfartsskoleophold bliver derfor også en god oplevelse for livet.
byen – f.eks. sygeplejerskeuddannelsen, ligesom vi har vores egen fredagsbar.
Kontakt vores studievejleder direkte på tlf. 7221 5533 eller på studievejleder@simac.dk Læs mere på www.simac.dk Graaesvej 27 DK-5700 Svendborg Tel. +45 7221 5500 www.simac.dk
Se mere på www.soefart-frem.dk
53
Skagen Skipperskole på ”Toppen af Danmark” er landets eneste skipperskole. DET BLÅ DANMARK UDDANNELSER 2016
Skolen uddanner skibsførere, sætteskippere, kystskippere samt fiskeskippere, og tilbyder alle former for maritime radiokurser samt ECDIS, ARPA, BRM, § 16 og SSO/CSO kurser med flere. Skagen Skipperskoles motto: ”HAR DU VILJEN, KENDER VI VEJEN” karakteriserer med få ord skolen Vi har de studerende i centrum. Skolen er beliggende i en af Danmarks store aktive havne - ca. 50 meter fra kajkanten. Skagen har meget at byde på: tæt på naturen samt masser af kultur og oplevelser; alt sammen noget som skaber mulighed for, at studietiden bliver en god oplevelse. Det er let at finde bolig i Skagen. Byen har kollegieboliger beliggende under 500 meter fra
Trækker havet i dig? Vil du gerne have en uddannelse til søs, vil du være den der bestemmer, så skal du starte på en spændende maritim uddannelse på Svendborg Søfartsskole. Der er mange veje/muligheder for at nå målet. Du kan enten blive kyst- eller sætteskipper, som giver mulighed for at sejle som 1. eller 2. styrmand om bord på mindre handelsskibe, eller du kan fortsætte indtil du får en officers uddannelse, hvor du kan blive fører af de største container- og tankskibe i verden. Alle de maritime uddannelser kan kombineres, så du selv kan bestemme hvilket uddannelses niveau, du selv ønsker at erhverve. Som skibsassistent står du for det praktiske arbejde
54
den ypperste badestrand og masser af private boliger alle tæt på centrum. Vore studerende er almindeligvis voksne mennesker i alderen fra ca. 20 til op over 60 år, så uanset hvornår man beslutter sig for at gå på skole, finder man ligesindede. Skoleopholdet er gratis, og som studerende på skolen er man som udgangspunkt berettiget til SU (Statens Uddannelsesstøtte). Dog findes der også andre støttemuligheder, såsom SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) til styrmandsuddannelsen. Undersøg dine muligheder eller kontakt gerne skolen for hjælp. Du kan via skolens web-baseret læringsplatform ”It´s
om bord, du har både dæks- og maskintjeneste. Du skal deltage i brovagt, rengøring, vedligeholdelse af skibets maskiner og teknik. Uddannelsen veksler mellem skole og praktiktid til søs. Når du er på skolebænken får du SU – og i praktiktiden får du løn som ubefaren skibsassistent. Med en eksamen som skibsassistent kan du videreuddanne dig til skibsofficer. Du kan også vælge den 3 årige HF-Søfartsuddannelse, hvor du både får en HF uddannelse samt 1. modul af skibsofficersuddannelsen. Uddannelsen foregår i samarbejde med VUC-Fyn Svendborg og Svendborg Søfartsskole. Denne uddannelse fører frem til en bachelorgrad. Livet til søs er spændende. På havet føler man natur-
Learning” holde dig ajour med undervisningen, hvis du ikke kan være på skolen hele tiden. Skagen Skipperskole bruger det ypperste inden for skibssimulatorer i undervisningen. Vore uddannelser er kvalitetssikrede af Uddannelsesog Forskningsministeriet, og er adgangsgivende til de øvrige maritime uddannelser. Der er ingen ”blindgyder” i de maritime uddannelser.
kræfterne, de kan både være smukke og skræmmende. Derfor er den uddannelse vi tilbyder, også tilrettelagt så du bliver i stand til både fagligt og menneskeligt at klare hverdagen til søs. Dansk søfart er blandt verdens førende, og når du kommer rundt i verden vil du opdage, at vi som nation er højt værdsat på grund af den kvalitet og præcision, som altid har været dansk skibsfarts kendetegn.
Svendborg Søfartsskole Sæt kursen mod en fremtid til søs.
Skibsfører, Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Fiskeskipper af 3. eller 1. grad, Maritime radiokurser, STCW kurser, BRM, ARPA og ECDIS kurser Skagen Skipperskole Kuttervej 13 9990 Skagen Tlf. +45 98 44 33 44 Mobil. +45 51 59 85 70 www.skipperskolen.dk acta@skipperskolen.dk post@skipperskolen.dk
For at blive optaget på en maritim uddannelse skal du bestå en helbredsundersøgelse samt en syns og høreprøve for søfarende. Du må ikke være farveblind. Svendborg Søfartsskole Overgade 6 5700 Svendborg Tlf. 62 21 04 84 Hjemmeside adr. www.svesoef.dk E-mail: info@svesoef.dk
Rybners Erhvervsuddannelser
Shippinguddannelsen i Esbjerg er for dig, som ønsker en fremtid inden for bl.a. skibsmægler, linjeagentur, oversøog projektspedition, rederi, havneagent og bunkeringvirksomhed. Uddannelsen er en 2-årig kontoruddannelse med speciale i spedition og shipping.
Svendsgade 19-21 6700 Esbjerg www.rybners.dk
Sp. Kirkevej 107 6700 Esbjerg www.easv.dk
Shippinguddannelsen i Esbjerg Som shippingelev løser du nationale og internationale opgaver inden for formidling, service og sagsbehandling og ydelser inden for transport. Du vurderer og vejleder dine kunders ønsker og forventninger under hensyntagen til geografiske og kulturelle forhold. Uddannelsen indeholder internationalt shippingrelaterede fag og en bred inddragelse af det multimodale område. Som shippingelev, skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed. Du skal have gennemført EUX eller anden gymnasial uddannelse suppleret med EUS. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis og i løbet af de to år, skal du i skole i 7 uger i Esbjerg. Parallelt med uddannelsen kan du søge optagelse på Akademiuddannelsen i International Transport og Logistik.
Vil du have hele verden som arbejdsplads? Så bliv maskinmester … Maskinmestre er tekniske ledere, der administrerer komplekse tekniske anlæg og varetager ledelsesopgaver indenfor offshore, industrien, skibsfarten, undervisning, service, rådgivning og byggeri samt forsyningen med el, vand og varme med videre. Som ledere har de ansvar for drift, vedligehold, optimering, sikkerhed, miljø og udvikling af ny teknologi til fremtidens vækst.
Læs mere på www.maskinmester.dk
Se mere på www.soefart-frem.dk
55
PHOTOS: CARSTEN LUNDAGER
Contact us on booking@danishmaritimefair.dk if you are interested in receiving information about DMF2016
25th - 27th October 2016