FiskerBladet 3-13

MARITIME DANMARK

57. ÅRGANG · MARTS 2013 NR. 3

Kurs mod en usikker fremtid Ny elektronik i nyt fiskeskib Energi optimering i maskinrummet Nyt skib med Søral til Thyborøn NordsøRal

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

INDHOLD THYBORØN HAVNENYT Lørdag d. 17/11 var der dåb på havnen i Thyborøn

JONNY OLSENS “LIV” Kurs mod en usikker fremtid

SIDE 12

SIDE 4

THYBORØN HAVNENYT Flot projekt til ny jollehavn for fritidsfiskere

ELEKTROMARINE A/S Energi optimering i maskinrummet

THYBORØN HAVNENYT Lykken står den kække bi

DANSKE HAVNE Havnene vil accelerere erhvervsudvikling SIDE 22

NAVNESKIFT Bornholms Lakseklækkeri er blevet til AquaBaltic

SIDE 18

ROXY LADY Sidste Svendborgtrawler til skrot

SIDE 24

NORDJYSKE IVÆRKSÆTTERE Kuvøse til de gode idéer

SIDE 16

SIDE 11

SIDE 20

SIDE 17

THYBORØN HAVNENYT Positiv forundersøgelse om vanddybde i Thyborøn Kanal

THYBORØN HAVNENYT Pænt årsresultat for Thyborøn Havn

THYBORØN HAVNENYT Nyt skib med Søral til Thyborøn NordsøRal

THYBORØN HAVNENYT Konsumcenter udvidelsen klar til brug

SIDE 14

SIDE 8

RØMØ HAVN Katastrofen lurede - nu går Rømø offshore

SIDE 16

SIDE 13

SIDE 6

NYBYGNING Nyt elektronik i nyt fiskeskib

THYBORØN HAVNENYT Vigtigt projekt afventer de sidste godkendelser

SIDE 19

KOLOFON

SIDE 27

MARITIME DANMARK

57. ÅRGANG · MARTS 2013 NR. 3

FISKERBLADET Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet har et oplag på 4.500 som print (dec.

12) samt over 210.000 besøgende på E-magasinet. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

BERIGTIGELSE: VEST-EL

ANNONCER Heidi B Laurberg Telefon +45 76 10 11 64 hbl@rosendahls.dk UDGIVER Maritime Danmark ApS Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

I sidste nummer af FiskerBladet fik vi skrevet at Vest-El var en fusion mellem Orla Jensen A/S og Hvide Sande Skibselektro A/S.

Kurs mod en usikker fremtid Energi optimering i maskinrummet Ny elektronik i nyt fiskeskib Nyt skib med Søral til Thyborøn NordsøRal

Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Det er Orla Jensen A/S og NJW A/S der fusionerede.

Næste nummer: 8. maj 2013 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Vi beklager fejlen.

LAYOUT Michael Storm, Designunivers Tryk: Rosendahls A/S, Esbjerg

Snedkervej 17 Vibevej 18-26 6710 Esbjerg 6705 Esbjerg VØ Tlf. 75 Tlf. 75 12 12 62 62 74 74

Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk

Bare det er ventiler - så er det os!

!!

ING OVERVĂ…GN FARVANDS TION AK GS IN DN RE NING EFTERSĂ˜G HAVMILJĂ˜

Bliv frivillig navigatør i MarinehjemmevÌrnet SE MERE PÅ WWW.HJV.DK/MHV

marine hjemmevĂŚrnet

MarinehjemmevÌrnet, Overgaden oven Vandet 62B, 1415 København K.

" # $%% &$' !!! ( )*

+ ,,,-

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRĂ˜NLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

AF JENS ANDERSEN

KURS MOD EN USIKKER FREMTID Alt virkede lyst og lovende, da fisker Jonny Olsen tilbage i 2007 besluttede sig for at blive skipper på egen båd, men siden en god start i 2008 er troen på en fremtid som kystfisker blegnet kraftigt.

E

fter fem år med kutteren HM 93 ”Liv” løber det akkurat rundt for den 30-årige kutterejer og hans bror, som er med på båden, men der er langt fra tale om den blomstrende forretning, der oprindelig var udsigt til. ”Liv” er bygget i 1983 til fiskeri fra landingspladsen i Thorup Strand i Jammerbugten.

Det er også herfra, Jonny Olsen driver sit fiskeri. I vinterperioden garnfiskeri efter den økonomisk vigtige torsk, i sommerhalvåret driver båden snurrevodsfiskeri med rødspætter som hovedfangst. Uanset årstiden ligger ”Liv”s vigtigste fiskepladser enten tæt under land eller bare få timers sejlads ud fra kysten.

Nu skal de fremtidige vilkår for kystfiskeriet endevendes. I løbet af 2013 skal der laves en ny kystfiskerordning med virkning fra 2014. Det er overladt til en arbejdsgruppe at komme med anbefalinger til den nye kystfiskerordning. Efter Jonny Olsens mening tæller gruppen alt for mange repræsentanter for organisationer og interessegrupper udenfor fiskeriet end repræsentanter for fiskeriet – og i særdeleshed for det kystfiskererhverv, hvis fremtid er i spil.

4

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

- For mig at se er vi de ”rigtige” kystfiskere.

Vi fisker fra åben strand, men vi er også en uddøende race. I dag er vi vel 13-14 aktive både i Thorup Strand, hvor vi før har været oppe på 20. En årsag er, at det er svært at få unge ind i fiskeriet, og for en landingsplads i Thorup Strand er det afgørende vigtigt med tilgang, hvis vi på sigt skal være tilstrækkelig mange til at dele de fælles udgifter til driften af landingspladsen – udgifter, vi slipper for, hvis vi fisker fra en havn, siger Jonny Olsen.

Han har ingen indvendinger mod, at andre mindre fartøjer også defineres som kystfiskere, men har helt generelt svært ved at genkende ikke mindst sin egen situation blandt de emner, arbejdsgruppen skal arbejde med, når den skal formulere sit forslag til forbedringer for kystfiskeriet. Det er emner som aktivitetskrav, brug af skånsomme redskaber og fangstmetoder, længdekrav, havnefaciliteter og mulighederne for at forbedre afsætningen af den fisk, der landes.

- De krav er opfyldt. Min båd er 12 meter, jeg fisker med garn om vinteren og snurrevod om sommeren – mere skånsomt kan det ikke blive. Når det går bedst, har vi vel 160-180

havdage årligt, de fleste er på under et døgn, så den fisk, vi lander, kan ikke være mere friskfanget. Og så bruger vi meget lidt brændstof.

500 liter på fem havdage, det kan ikke holde en stor trawler i gang i ret mange timer.

DET HANDLER OM FISK Derimod savner Jonny Olsen fokus på et for ham helt centralt spørgsmål: Hvordan sikres kystfiskerne adgang til fisk i så stor mængde, at forretningen kan holdes i gang.

- Har vi ikke mulighed for at fange en tilstrækkelig mængde fisk, som kan sælges til priser, vi kan leve af, så er der vel ikke så meget at diskutere. Fisk er ligesom forudsætningen for alt det andet, siger han og tilføjer, at det er svært at se kystfiskeriets problemer genspejlet i den aktuelle fiskeridebat, som fokuserer på forholdene for de store fartøjer.

- Det er lige før man kan mistænke den danske stat for at ønske sig en situation, hvor dansk fiskeri er ganske få, men store fartøjer og ingen små, fordi det hele så bliver meget lettere at styre.

Selv om fremtiden for det traditionelle kystfiskeri ikke er lys, set gennem Jonny Olsens

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

optik, har han stadig en tro på, at der er en fremtid for netop det fiskeri. Men den står og falder med de vilkår, der er for nye i erhvervet.

Folk som ham selv.

- Vil du starte som fisker på en økonomisk overkommelig måde, er kystfiskeri et godt udgangspunkt. Men du bliver ikke gammel i erhvervet, hvis du ikke har adgang til fisk, enten nogle, du lejer eller nogle du køber.

Jeg tror, vi ser stadig færre nyetablerede, der har rettigheder med hjemmefra, så flere og flere må i en periode være indstillet på at leje fisk i de forskellige puljer og håbe, de på den måde kan tjene til at købe egne kvoteandele.

Men når prisen torsk og rødspætter, som er vores vigtige arter, er så lav, at der dårligt kan tjenes til lejen af dem, så siger det sig selv, at det er tæt på håbløst at lave et overskud der både kan dække vedligeholdelse af båden, nyanskaffelser, løn – og sikre mulighed for at spare op.

NYETABLERING Derfor mener Jonny Olsen at arbejdsgruppen som sin første opgave bør se på mulighederne for nyetablering i kystfiskeriet.

- Jeg startede på bar bund i 2008, men blev hjulpet på vej af min startkvote. Staten stillede nogle torsk og rødspætter til rådighed for mig på en periode på otte år. Oprindelig fem tons torsk og 11 tons rødspætter, men den mængde reduceres nu år for år. Mit ønske kunne være, at staten stillede startkvoten til rådighed så længe, jeg var aktiv i fiskeriet.

Kald det lånefisk eller kald det et sikkerhedsnet under et lille, men miljøskånsomt fiskeri, der leverer kvalitetsfisk.

I øjeblikket må Jonny Olsen betale mere for at leje fisk, end han kan forvente at få for dem.

- Når kiloprisen på rødspætter er seks kroner, er måske kun en krone tilbage til mig selv.

Det er en helt anden situation, end da vi startede. Priserne var gode, vi tjente penge - også nok til at det virkede realistisk at tro på muligheden af at købe rettigheder. For det er helt nødvendigt. Jeg kan ikke basere fremtiden på at leje fisk, når lejeprisen for et kilo går lige op med afregningsprisen.

Jonny Olsen fortæller, at han langt hen ad vejen lever på sin kassekredit.

- Men senest næste år skal jeg skifte vodtovene. Det er en udgift på 100.000 kroner, som det ikke har været muligt at spare op til, hvis der også skal være penge til løn. Men når der ikke kan tjenes penge til de nødvendige investeringer, kan man se en ende på, hvor længe det løber rundt. Lige nu føler jeg, at vi kæmper en kamp, der er svær at vinde for en nyetableret.

SALLING PLAST PRODUCERER TRYKRØRSFITTINGS I PEH

Idrætsvej 22 • DK-9681 Ranum • Tel. +45 9666 8300 • Fax. +45 9666 8311 • info@sallingplast.com • www.sallingplast.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

5

AF BENT MIKKELSEN

ENERGI OPTIMERING I MASKINRUMMET ”Der er store muligheder for at optimere energiforbruget og dermed spare op mod 40 til 50 % på kølevandspumper og maskinventilation i det produkt, som vi har udviklet i samarbejde med Grundfos”.

Ordene kommer fra direktør Thomas Lund, der står i spidsen for den Skagen- baserede elektronikvirksomhed Elektromarine A/S.

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. Fax.55 5577 77 82 82 44 44 •• E-mail: E-mail: ventilation@lf-group.dk ventilation@lf-group.dk

6

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

F

ysisk test af anlægget omkring kølevandspumper har vist, at der på en bulkcarrier fra Lauritzen Bulkers i København er op mod 80 % mindre energiforbrug med det styringsanlæg, som er udviklet i Skagen. Det høje rater har givet Lauritzen Bulkers og resten af Lauritzen-gruppens rederivirksomhed blod på tanden, og rederiet er i gang med at omsætte test resultaterne til dagligdag i flåden af ejede skibe (mest tankskibe og bulkcarriers).

Systemet fungere ved at regulere effekten på kølevandspumperne på hovedmaskineriet og samtidig afpasse samme effekt i forhold til vandtemperaturen omkring skibet.

- I princippet er det sådan at kølevandspumper normalt er indstillet til at arbejde med i en vandtemperatur. Det kan f.eks. være 32°C, som en slags allround indstilling til de fleste skibe, men det betyder så også at pumper arbejder unødigt meget, hvis vandtemperaturen reelt kun er 8°C. Det vi så har gjort er, at måle vandtemperaturen og regulere pumperne så de passer præcist til denne temperatur og køle maksimalt med mindst mulig effekt, siger Thomas Lund.

Samtidig har systemet også indbygget en styringsenhed, der tager hensyn til belastningen af hovedmotoren. Dermed mindsker effekten på kølevandspumperne hvis eller når hovedmaskineriet f.eks kun kører med 50 % udtag.

- Alt i alt har det vist sig, at der kunne spares betydelig energi på disse styringer, siger Thomas Lund.

- Selvom systemet er udviklet til pumper fra Grundfos, som også stor for salget, er der ingen tvivl om, at det kan bruges som retrofit

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

/S Esbjerg Cylinder Service

A

Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

/S Midtjydsk Cylinder Service

A

Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

til andre pumper og andre skibe end netop bulkcarriers og tankskibe.

Jeg ser da store mulighed for fiskeskibe, hvor energiforbruget er stort, men også meget vekslende. Mit umiddelbare gæt er, at der ligger en tilsvarende besparelse i en størrelsesorden på 40-50%. Det giver en lidt længere tilbagebetalingstid end de omkring seks måneder, som der er på en bulkcarrier, fortæller Thomas Lund.

Elektromarine A/S har også udviklet tilsvarende styringssystem til ventilationen i maskinrummet. Den er oftest også bygget med en standard indstilling og dermed arbejdere mere end nødvendigt. Ved at måle, føle og regulere kan energiforbruget til ventilationen også nedsættes betydelig.

- Faktisk er det sådan, at et par af de installationer, vi har udført, har givet en pæn reduktion i støjniveauet om bord, som en art sideeffekt af energioptimering, siger Thomas Lund.

Rent teknisk består anlægget af en frekvensomformer, der sender signaler til en pumpe unit, som så styrer pumpernes arbejde og effekt.

Systemet har udover bulkcarriers og tankskibe også været testet på et containerskibe med plads til 4.700 containere og med nogenlunde samme succes.

STOR MULIGHED FOR FISKESKIBE - Det er min vurdering, at der er betydelig potentiale i fiskeflåden, som over en årrække har være fokuseret på optimering af fangstmetoderne for at skabe større indtjening på hver enkelt rejse, men der kunne også været pænt store besparelser i et optimere det aktuelle forbrug om bord undervejs og under arbejdet med at fiske, siger Thomas Lund, Elektromarine A/S.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

7

NY ELEKTRONIK I NYT FISKESKIB AF BENT MIKKELSEN

Det elektroniske udstyr er en meget vigtig part af udstyret i et nyt fiskeskib. Det er der vi får hjælp til at fange fisken og til at finde frem og tilbage til havn. Ordene kommer fra fiskeskipper Marvin Nergård, der netop har fået et nyt fiskeskib fra Vestværftet i Hvide Sande.

N

ybygningen, der er nr. 297, er en gedigen eksportordre, idet Marvin Nergård og hans far Odd, der er medejer kommer fra den norske havneby Rørvik, som ligger omkring 350 km. nord for Trondheim.

Bestillingen til Vestværftet i Hvide Sande kom i stand efter en noget speciel ”udstilling”.

Efter nogle indledende forhandlinger kom en anden nybygning fra Vestværftet til en norsk kunde på besøg i Rørvik på vej til Nordnorge for fiskeri. Nergård-familien var på besøg om bord i skibet, og det gjorde udslaget til at kontrakten blev en realitet.

Nybygningen hedder Brattskjær og er det syvende fiskeskib i familien Nergårds eje med

8

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

samme navn. FiskerBladet har været om bord på det nye skib og talt med skipper Marvin Nergård om hans nye arbejdsplads. ”Vi regner med at skulle have dette skib i hen ved 10 år og derfor har vi søgt at indrette det så godt som overhovedet muligt. Det gælder også udstyret i f.eks. styrehuset. Der er ret meget elektronik til hjælp i dagligdagen om bord”, fortæller Marvin Nergård.

På centerpulten er der seks skærme, hvor der er hjælpemidler til sejlads og stedbestemmelse. Skibet er udstyret med elektroniske søkort og har kun elektroniske søkort. Det er tre uafhængige ECDIS-installationer, som har gjort det muligt at sejle uden de gammeldags papirkort.

”Det er vældigt fint at vi har fået lov at sejle uden papir-kort”, siger Marvin Nergård.

Fra arbejdspladserne på centerpulten har skipperen adgang til skærmbilleder med ekkolod – og endda flere af slagsen. I en permanent installation kan tastaturet til de to ekkolod betjenes fra skipperstolen. At der er to ekkolod – et lavfrekvent og et højfrekvent – hænger sammen med at de hver især kan vise forskellige typer fisk i havet. ”Sådan groft sagt, fortæller Marvin Nergård, kan vi ikke se makreller på det lavfrekvente ekkolod og må derfor have et højfrekvent for at se dem. Faktisk er det sådan at fisk med svømmeblære ikke kan ses på det lavfrekvente ekkolod”

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

På den anden side af centerpulten og let tilgængelig for skipperen i arbejdsstolen i skibets styrbordsside, hvorfra han kan arbejde med ophaling af garn via en nethaler, er et andet stykke elektronisk udstyr, som Marvin Nergård for første gang har fået om bord på et skib. Det er et infrarød/varmesøgende kamera, der er bevægeligt og kan søge hele horisonten rundt. ”Det er et rigtig fint instrument og det glæder jeg mig meget til at bruge i daglig dagen.

Med det kan vi let finde en person, hvis vi taber et besætningsmedlem overbord fra vores farlige arbejdsplads til søs, fortæller Marvin Nergård. Det bliver nok ikke der, vi kommer til at bruge det mest. Det er sådan, at alting har forskellige farver på skærmbilledet, og det ventes at blive til gavn i forbindelse med andre opgaver. Tidligere har vi f.eks. godt kunne ligge flere timer for at lede efter en af de bøjer, der markerer vores net i havet.

Det er f.eks. hvis det er mørkt og dårligt vejr med søer. Under sådanne forhold kan en lille bøje være svær at se i bølgerne, men med det infrarøde kamera og med forskellige farve på hav, bøje og andre genstande bliver det muligt at finde vores bøje meget hurtigere end tidligere. Det venter jeg mig meget af”, siger Marvin Nergård. ”Vi har endnu ikke tabt et besætningsmedlem i havet, men udstyret,

som vi har fået om bord, er kommet godt ned i pris i forhold til tidligere, da mest var noget, der var installeret i redningshelikoptere og tilsvarende enheder”, siger Marvin Nergård.

Brattskjær har i øvrigt fået installeret den nyeste overvågning af maskineriet, som kan betjenes fra styrehuset, hvorfra de forskellige generatorer og hjælpemaskiner kan kolbes

ind i takt med at behovet for mere kraft melder sig. Det samme gælder ballast og lænse systemer.

Det elektroniske udstyr har også sin helt relevante plads i velfærden for besætningen, der normalt er på seks personer (skipper inklusive), men som ofte er på otte til ti personer. ”Det er vort hjem og der skal vi have det rart,

Vi takker for tilliten med leveranse av all elektronikk til Nybygg Brattskjær Fra kvalitetsleverandøren Sonic Kaijo Denki har vi montert: Kaijo Kaijo Kaijo Kaijo

Denki KSE300 ekkolodd med fiskestørrelse Denki KCS3220Z lavfrekvens sonar Denki KCH3180 høyfrekvens sonar Denki KDG 300 strømmåler

Contact: office@moltech.no • Phone +47 70102880

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

9

når vi er til søs, fortæller Marvin Nergård. Derfor har vi installeret en 80 tommer fladskærm, som en central del af vor rekreationsområde i forbindelse med messen. Det er jo der folk slapper af efter arbejdet og film skal ses i stor størrelse og derfor sidder vore folk i lædermøbler”, siger skipperen. Der er også installeret satellit-tv forbindelse så der kan tunes ind på stort set de samme tv-stationer, som når besætningen er hjemme. En anden del det elektroniske udstyr i velfærdsområdet er en elektrisk pejs med brændeknuder, som skal hygge i messeområdet.

Når størrelsen på besætningen varierer som den rent faktisk gør, hænger det sammen med at familien Nergård gennem årene har brugt deres skibe som uddannelsesskibe for kommende fiskeskippere/styrmænd. ”Vi har normalt to elever fra den lokale fiskeriskole med om bord, men har ofte yderligere to personer med. De sidste to er elever, der har gået på skolen i en periode og har behov et praktik ophold og den mulighed giver vi også til de unge. Det er næsten som at pleje en fiskebestand til havs. Man skal hele tiden sørge for at der gror nye gode folk op til at tage over om nogle år”, siger Marvin Nergård.

Brattskjær kommer til at fiske på stort set hele den norske kyst fra Stavanger i syd til Nord-

10

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

kap i nord. Skibet vil udelukkede komme til at fiske med snurrevod, net eller med not, som er de to fiskeformer rederiet har kvote til.

Det er normalt årstidsbestemt hvilken type fangstredskaber, der arbejdes med. Der fiskes f.eks. torsk med net, men sild fiskes med not.

Hvor der fiskes på kysten er afhængig af hvor fisken befinder sig. ”Det er klart vi vil helst fiske i havet lige udfor Rørvik fordi så er brændstof udgifterne på et minimum, men hvis fisken er længere væk, ja så må vi jo følge med”, siger Marvin Nergård.

Brattskjær er designet af Vestværftet, der som med de fleste nybygninger har købt det færdig og delvist malede stålskrog i Polen (der er også købt skrog i Letland) og slæbt til Hvide Sande, hvor udrustningen er sket. Sådan har det været med de omkring 90 nybygninger, der er leveret siden værftet blev etableret i november 1995. Det blev startet af skibsbygmester Ernst Kristensen og Leo Nielsen i samarbejde med Ernst Kristensens sønner Ove (skibsingeniør) og Bent (fiskeskipper).

De tre førstenævnte havde arbejdet sammen på Johs. Kristensens Skibs- & Bådebyggeri, der måtte lukke efter 50 år i Hvide Sande.

Egentlig var det planen, at de to førstnævnte stiftere skulle have et lille bitte værksted, hvor de ville udføre små reparationer på Hvide Sandes flåde af fiskeskibe, men der viste sig

at være behov for at bygge nyt. Siden er det gået slag i slag med nye skibe. Ansvaret for Vestværftet er over en årrække taget over af Ernst Kristensens søn Ove Kristensen og Brian Sangill, som har købt en andel i selskabet, og de to står nu for design og salg af skibe.

Vestværftet blev i 2004 hædret med Nordea Banks Initiativpris.

FAKTA • Brattskjær • Nybygning nr. 297 • Hjemsted: Rørvik • Havnenummer: NT-346-V • IMO No.: 9647112 • Kaldesignal: LDAA • Længde o.a: 34,85 m • Længde p.p.: 27,62 m • Bredde: 9,60 m • Dybgang: 6,24 m • Hovedmaskineri: Mitsubishi type S8UC2, 1.343 kW • Hjælpemaskineri: Mitsubishi type S6R, 635 kW • Klasse: Sjøfartsdirektoratet, Norge

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FISKERBLADET MARTS 2013

Nyt skib med Søral til Thyborøn NordsøRal - og samtidig en klasse større end tidligere kendt.

Thyborøn Havn har aldrig tidligere modtaget så store skibslaster, som der nu løbende indsejles efter en aftalt leveringsplan til Thyborøn NordsøRal. Hver enkelt last er på ca. 8.500 tons søral , hvilket svarer til 280 lastbiler med 30 tons gods. Det er et flot skib og imponerende at se, hvor effektivt der arbejdes med de store godsmængder.

Reimerswaal ankom til Thyborøn Havn den 06/02 kl.

11.30 og sejlede til Holland igen den 08/02 kl. 13.00. Gennem de 2 døgn har skibet sejlet fire laster ind, imponerende 33.000 tons gods.

Skibet har meldt sin tilbagekomst senere på måneden for at fortsætte indsejlingen af søral fra Jyske Rev.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Reimerswaal er Hollandsk ejet og også indregistreret i Holland.

Den blev sat i drift i oktober 2012 og er på mange måder et imponerende skib. Der er ikke sparet på det tekniske udstyr ombord. Skibet tørlosser 2500 kubik meter i timen og kan, med sin 48 meter lange arm med transportbånd, placere ladning på den anden side af kajen, helt inde på Thyborøn NordsøRal´s

område. Der kæmper de ansatte ved Thyborøn NordsøRal så med at få det flyttet så hurtigt som muligt, før skibet kommer med en ny ladning.

Skibets data:

Længde: 130,25 meter, bredde: 22 meter, ankomstdybgang 7,60 meter, lastrumskapacitet: 6.000 kubikmeter, dødvægt: 12.525 ton.

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

11

Lørdag d. 17/11 var der dåb på havnen i Thyborøn Flot nybygning til Christian Wichman Rasmussen.

Fiskeskibet blev døbt ”Helgoland” og har havnekendingsnummer NC 302 og er dermed indregistreret i Cuxhafen i Tyskland. Skibet fisker på tysk kvota, men vil for det meste lande i danske havne.

Alle der kender Christian Wichman Rasmussen ved at kun det bedste er godt nok – og det flotte nye fartøj er bestemt ingen undtagelse herfra.

Skibet er bygget på det hollandske værft i Stellendam i

12

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

det sydvestlige Holland, hvorefter det blev slæbt til Thyborøn, hvor skibet lå oplagt i en længere periode, før ombygningen og aptering af det flotte skib blev en realitet. Skibet blev ombygget af smedefirmaet Kynde & Toft og apteret af lokale håndværkere, og er blevet rigget ud som en kombineret flyshooter og hæktrawler.

Tillykke fra Thyborøn Havn til Christian Wichman Rasmussen med det flotteste skib.

Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

vestjyskbank.dk/thyborøn

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Flot projekt til ny jollehavn for fritidsfiskere - stor indsats giver håb om helt ny og spændende jollehavn.

Beddingshavnens Bådelaug arbejder intenst på at hovedrenovere deres havneområde, så der skabes en helt ny og attraktiv jollehavn for fritidsfiskerne i Thyborøn. Det er en betydelig investering, og Beddingshavnens Bådelaug har rettet henvendelse til flere instanser om tilskud til projektet - og har fået en særdeles positiv modtagelse af deres henvendelser.

Projektet afgrænses mod naboarealet, hvor der drives beddingsanlæg, af et plankeværk.

På en del af arealet foran kajpromenaden etableres 12 stk. redskabshuse samt overdækning for fiske- & netrens samt grillplads. Der udføres ny betonstensbelægning på arealet mellem redskabshusene og kajpromenaden. Bag redskabs-

husene forbliver arealet som eksisterende flisebelægning.

Området er forudsat anvendt til bl.a. adgangsvej, bilparkering samt parkeringsplads for bådtrailere.

Der er lagt vægt på en handicap venlig indretning af arealet, bl.a. ved niveaufri adgang fra det eksisterende asfalterede areal ved redningsstationen til betonpromenaden langs kajen.

Det nuværende klubhus planlægges trukket tilbage fra kajpromenaden, hvorved arealet på den overdækkede udsigts terrasse øges til en større og bedre udsigtsplatform med borde og bænke. Den nye tilbygning skal indeholde toiletfaciliteter samt the-køkken.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

13

Lykken står den kække bi - Thyborøn Havn’s initiativpris tildelt John-Anker Hametner Larsen.

Forårets manglende kvoter for tobis var en katastrofe for erhvervet – og for hele Thyborøn, som mistede landingsværdier for 200 mio. kr..

Det har gjort rigtig ondt hos byens smede, trawlbindere, skibselektrikere, købmænd og ikke mindst de direkte berørte skippere, besætningsmedlemmer og deres familier.

Men midt i den modgang er der flere, som også har vist ukuelig styrke til at ”ville” fremtiden og ”ville” fiskerierhvervet.

Det er beundringsværdigt – og årets modtager af initiativprisen er en af dem, som er gået markant mod strømmen.

John-Anker havde i 2010 et enkelt fartøj, men 2 år senere er ”rederiet” udvidet til de 4 fartøjer L 227 Grethe Hviid, L 229 Lykke Hametner, L 228 Susanita og S 229 Maria Hametner

FAKTA - INITIATIVPRISENS FORMÅL OG TIDLIGERE TILDELING Prisen er indstiftet af Thyborøn Havn for at påskønne særlige initiativer, som understøtter den erhvervsmæssige udvikling til gavn for Thyborøn Havn og hele området.

Til udvælgelse af prismodtagere er nedsat et prisudvalg bestående af erhvervsrepræsentant Michael Madsen, en repræsentant med særlig indsigt i fiskeriets forhold Bent Bro, havnekaptajn Freddy Andersen og havnedirektør Jørgen Buhl.

Vi glæder os over at kunne føje John-Anker Hametner Larsen, ”Rederiet” til listen.

14

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

John-Anker er en rigtig gæv repræsentant for det initiativ og den virkelyst, som kendetegner Thyborøn. Han er først og fremmest en dygtig og flittig fisker.

John-Anker er også vellidt, glad og initiativrig. Det gør sikkert også, at han har let ved at finde gode samarbejdspartnere.

Her nævner John-Anker selv fiskeriforeningen, fiskeripuljen, fiskerikonsulenten, MCRevision, Vestjysk Bank, Triple Nine og håndværkerne på Havnen. Ligesom opbakningen fra familie og venner er uvurderlig.

Alt det er nødvendigt for at få tingene til at fungere, ligesom de gode samarbejdspartnere er med til at gøre John-Anker til en god direktør for ”rederiet”.

Men John-Anker er meget mere end en god direktør.

John-Anker er også er en god HR chef

TIDLIGERE PRISMODTAGERE: • 2002 Thyborøn Fiskeauktion - Internetauktionen • 2003 Michael Bork L 66 “MARIA BORK” • 2004 Michael Lodahl • 2005 Wellfish v. Anders Olesen • 2006 Fiskeripuljen Thyborøns Kvoteselskab a/s • 2007 Knud Erik Abildtrup, Thyborøn NordsøRal a/s • 2008 Fiskeriskolen i Thyborøn • 2009 Thyborøn Skibssmedie • 2010 Thyborøn Invest a/s.

• 2011 Kenneth Smed, Smed Marine Service

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

– men det ved han bare ikke selv.

Han forstår at værdsætte de ældre og erfarne skippere, som han ikke er bleg for at lære noget af.

De er gode til at passe på både skib og besætning og behandler ofte skibene som deres egne.

Men han er også god til de unge – og vi vil jo gerne have nogle flere unge fiskere ind i erhvervet.

Fiskeriskolen fremhæver JohnAnker som en god samarbejdspartner, hvor han ufortrødent har taget de elever, skolen har henvist til ham. Skolen fremhæver, at hans gode, følsomme og pædagogiske facon at behandle elever på har smittet af på alle besætningsmedlemmer, som gør deres yderste for at få de unge mennesker til at føle sig hjemme og godt tilpas.

John Anker er den type skipper, der giver alle en chance for at bevise sit værd.

Samtidig er det således, at unge på hans både meget nødig vil derfra igen, for de føler sig som en ærlig del af besætningen.

Det er fine personlige egenskaber – og helt sikkert noget af det, John-Anker er kendt og værdsat for.

I sin flotte og festlige takketale delte John-Anker ubeskedent ud af æren ud til medarbejdere, bankforbindelse og andre samarbejdspartnere, ligesom det kontante beløb på 5.000 kr., som fulgte med prisen, straks blev videregivet til Thyborøn Hallen.

Således endte et katastrofeår for industrifiskeriet i Thyborøn alligevel – godt hjulpet af en fin frokost og mange glade deltagere i prisoverrækkelsen – alligevel i en god og optimistisk stemning.

Der er en fast overbevisning om, at der nok skal blive en god fremtid for industrifiskeriet i Thyborøn – og som bekendt står lykken den kække bi.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

15

Pænt årsresultat for Thyborøn Havn - mange investeringer og godsomsætningen i flot fremgang.

Thyborøn Havn har haft et år med et meget højt investeringsniveau og med forberedelse af en stor uddybningsaktivitet til gennemførelse i 2013. Samtidig er året afsluttet med et tilfredsstillende positivt driftsresultat og en glædelig frem-

gang for godsomsætningen, som endte med en stigning på 26 % til en godsmængde på 1.062 t. tons.

Landingsværdierne for konsumfisk har givet en fremgang på 8 %, mens der er tilbagegang for industrifiskeriet

grundet den katastrofale tobissæson.

Udvidelse af kapaciteten i Konsumcenteret, ombygning af 150 meter kaj til 9 meters vanddybde, et større arbejde på Sydhalen og en flot hovedre-

novering af Værftskaj er blandt de største og mest markante investeringer og samlet det største investeringsniveau gennem flere år.

Vigtigt projekt afventer de sidste godkendelser - uddybning for ca. 25 mio. kr. i 2013.

Vanddybderne i havnen øges betydeligt i 2013, når flere områder uddybes til 9 m vanddybde. Det gælder primært dels Yderhavn fra havneindsejlingen til Langholmkaj og en del af Industrifiskerihavn,

hvor der netop nu foregår en forstærkning af Nordsøkaj, og dels havneområdet ved Limfjordskaj.

Der foreligger nu afgørelse fra Kystdirektoratet, at uddyb-

ningsarbejderne ikke er VVM pligtige.

Projektet med udbud og indhentning af tilbud på uddybningsarbejderne er startet op, og udførelsen kan påbegyndes, når der foreligger tilladelse fra

Lemvig Kommune til deponering af forurenet havnesediment og tilladelse fra Naturstyrelsen til klapning af uddybningsmateriale i Nordsøen.

Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

16

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Konsumcenter udvidelsen klar til brug Indretningen af den nye tilbygning i fuld sving.

Et flot og toptrimmet center står nu klar til at modtage op til 160 t konsumfisk daglig.

Den 01. februar 2013 var en milepæl i projekt Om- og tilbygning af Thyborøn Konsumcenter. Til- og ombygningsprojektet var færdigt, håndværkerne havde forladt byggepladsen, og bygningens lejer kunne gå i gang med overflytning af div. installationer samt ikke mindst det store sorteranlæg til de nye flotte lyse lokaler.

Specielt denne sidste 3. etape har betydet store gener i dagligdagen for brugerne af Konsumcenteret. Men et særdeles godt samarbejde de implicerede parter imellem, samt ikke mindst en yderst positiv tilgangsvinkel til byggeprojektet fra brugerne af konsumcenteret, har gjort opgaven relativt let for såvel håndværkere som projektledelse.

Med afslutningen af dette byggeprojekt har Konsumcenteret gennemgået en optimeringsproces, som betyder en meget

høj udnyttelsesgrad af gulvarealerne samt ikke mindst en toptrimning af logistikken i salgs- og sorterlokalerne.

Angående de udvendige anlægsarbejder ved Konsumcenteret kan det til glæde for de 2–hjulede trafikanter oplyses, at der marts mdr. opstilles en ny brugervenlig cykeloverdækning. Overdækningen, der har en spændende arkitektur, opstilles til venstre for hovedindgangen og en op mod syd enden af frysehuset.

Tilsvarende øges antallet af p-pladser ved centeret. På modsatte side af p-pladsen foran Konsumcenteret omkranses del af den grusbelagte plads med store granitsten, og der etableres indkørsel fra Rødspættevej.

De langtidsparkerede biler henstilles parkeret på nordsiden af Rødspættevej. Der vil efterfølgende blive skiltet hermed.

Ny udvendig kajbelysning på hhv. Konsumpieren og Konsumkajen er pt. under planlægning og forventes færdig etableret indenfor kort tid.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

17

Positiv forundersøgelse om 10 meter vanddybde i Thyborøn Kanal - fortsat stigende trafik og skibsstørrelser øger behovet.

Som et element i ”aftalen om bedre mobilitet fra 26. november 2010” – populært kaldet Havnepakke II – har Kystdirektoratet nu afsluttet en forundersøgelse om mulighederne for at etablere 10 meters vanddybde i Thyborøn Kanal.

Resultatet ser positivt ud, og Kystdirektoratet har fremsendt materialet til Transportministeriet som en del af rapporten ”Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord”.

Det fremgår af rapporten, at det er muligt at gennemføre den ønskede uddybning i Thyborøn Kanal til permanent 10 meter vanddybde (der uddybes til 12,5 meter) for 43 mio. kr..

Det fremgår også at merudgiften, såfremt oprensningsmateriale anvendes til kystfodring, udgør et årligt beløb på ca. 1,4 mio. kr..

43 mio. kr. er mange penge, men set i en samfundsøkono-

misk vurdering og sammenholdt med alternative muligheder anser vi alligevel muligheden som værende meget, og vi håber naturligvis, det vil vise sig muligt at skaffe de nødvendige midler.

Der er vedvarende et stort pres fra vore kunder – især fra den for os meget vigtige fiskeindustri – om at skabe de nødvendige forudsætninger for at kunne besejle Havnen med

større fartøjer. Det er deres og vores vurdering, at etableringen af 10 meter vanddybde er helt nødvendig for at sikre den fortsat positive udvikling.

På baggrund af de positive forundersøgelser er vi meget opsatte på, at vi gerne vil sikre disse nødvendige rammebetingelser for Havnen og håber naturligvis, der vil vise sig politisk imødekommenhed herfor.

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

18

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

SIDSTE SVENDBORGTRAWLER TIL SKROT

Skagen trawleren Roxy Lady ses her under ophugning hos Orla’s Produktforretning, der under navnet Jatop ApS forvandler gamle skibe til genbrugsmaterialer pü havnen i Frederikshavn.

FOTO: PREBEN ANDERSEN

R

oxy Lady er den sidste i en serie trawlere, der blev bygget af Svendborg SkibsvÌrft i ürene 1959/60, da vÌrftet søgte at fü andel i det marked, som ellers var domineret af hollandske vÌrfter.

Svendborg SkibsvÌrft leverede i alt otte søsterskibe, der blev betegnet som gode stÌrke sø-skibe.

Roxy Lady blev leveret i oktober 1959 som Silver Star og siden haft en rÌkke navne. Den blev kondemneret i oktober 2012 efter en stranding ved for Grenen og efterfølgende bjÌrgning med Jens Alfastsens slÌbebüd Luna A. Det sidste skib i serien fra Svendborg var det kombinerede rednings- og kontrolskib Jens VÌver, der under havnenummeret K 1 var stationeret i Rønne frem til 1995, da det blev lagt op. Året efter blev det solgt til Holland og sejler nu som privat ekspeditionsskib.

Alarm og kontrolanlĂŚg - der er til at betale t 5BOLNĂŒMJOH t 'VFMGPSCSVH t .PUPSPWFSWĂŒHOJOH t 5SZL PH temperatur mĂĽling t 7JOE PH WFKSNĂŒMJOH t -BOUFSOFLPOUSPM t ,PNQBT t (14 t &LLPMPE t 4UBSU TUPQ BG pumper mm.

Ring 39 90 40 90 og bestil et konsulentbesøg Vi giver gerne en uforpligtende gennemgang af dine muligheder med Maratron NMEA 2000.

a FuelmĂĽling fr

kr. 7600 kr. g Fuel ow mülin ow sensorer.

FFM100 med 2 procent.

Nøjagtighed Ÿ

Lyngaa Marine har specialiseret sig i styring og kontrol af skibe via NMEA2000 canbus og reprÌsenterer i Danmark alle større producenter af NMEA2000 systemer. NMEA2000 er fremtidens enkle plug-and-play maritime netvÌrk med en uovertruen driftsikkerhed.

Lyngaa-Marine Aps Oldenvej 17, 3490 KvistgĂĽrd +45 39 90 40 90 salg@lyngaa-marine.dk

www.lyngaa-marine.dk

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3¡ 2 0 1 3

19

AF JENS NØRGAARD

KATASTROFEN LUREDE - NU GÅR RØMØ OFFSHORE

Spot er gjort grundigt til skamme. Ingen troede på ideen at Havneby på Rømø overhovedet havde nogen fremtid og slet ikke vindmølleindustrien. Nu – mange år efter, er det en kendsgerning: -Rømø går offshore! Den bindende aftale blev underskrevet torsdag den 31. januar mellem Rømø Havn og det tyske projektudviklingsselskab WPD Offshore i Bremen.

M

ed aftalen bliver Rømø Havn center for den tyske virksomheds datterselskab OWP - Butendiek Offshore Windpark GmbH, der skal stå for oprettelsen af en ny vindmøllepark 30 sømil vest for Rømø i tysk sektor.

Der er tale om en investering på 10 mia. kr.. I alt skal der etableres 80 møller med en kapacitet på 3,6 mega watt, (MW), pr. mølle.

Det er Tysklands store industri konglomerat Siemens der bygger møllerne, der skal sejles ud til parken dels fra Esbjerg og dels fra Rømø Havn. Møllerne skal stå klar fra 2015.

Kontrakten med Rømø Havn gælder 30 år fra februar/marts 2014. Frem til da skal havnen

20

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

på vadehavsøen terrorsikres, der skal bygges heliport, wellnesscenter og P-plads til mellem 80 og 100 biler.

om 50 arbejdspladser fortrinsvis inden for servicefagene og mindre håndværksvirksomheder som smede og elektriker.

BJERGE AF HAVSAND Installationsfasen af den nye vindmøllepark vest for Rømø vil tage 1 ½ år. Det betyder, at mellem 60-70 medarbejdere til daglig i kortere eller længere perioder vil have deres gang på havnen. En undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet viser, at projekterne i Nordsøen desværre ikke får den store afsmittende effekt på danske arbejdspladser foreløbig. Lokalt og regionalt vil der højst være tale

Allerede på afstand, når man nærmere sig Havneby på Rømøs sydlige del, viser bjerge af havsand, at noget er anderledes end det plejer at være på den normalt stille havn. Her hvor man gennem årene ellers kun har hørt motorstøjen fra hollandske, tyske og danske rejekuttere der gjorde deres entre samt Förde Reederei færgen til/fra øen Sild.

Det var klarsyn om udvikling af havnen i begyndelsen af ”nullerne”, der ligger til grund

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

for det der nu skal ske de næste mange år i den selvejende institution Rømø Havn. En ny 410 meter lang mole, (svarende til 2 ha), uddybning af sejlrenden, renovering af bygninger samt bedding og landbaserede installationer, håndværksvirksomheder og frem for alt et service minded personale ligger til grund for den nye fremtid. Investeringerne har kostet 40 mio. kr. – penge som havnen selv har skaffet med Tønder Kommune som garant.

INDUSTRIFISK NY SATSNING Rømø havn vil ikke kun være servicecenter for vindmølleparkerne i nærområdet og deraf beskæftigelse til lokalbefolkningen inden for, catering- og hotel- samt håndværksvirksomheder. Nye aktører i fiskeindustrien, som tillæg til de allerede eksisterende rejefabrikker, skal på banen som f.eks. Skagen virksomheden FF Skagen, der har opstillet en pumpe på havnen til losning af industrifisk Brisling og Tobis fra trawlerne på Nordsøen.

- Det går den rigtige vej fastslår havnechef, ph.d. Kristen Nedergaard med et stort smil.

Det er hårdt netværksarbejde kombineret med deltagelse ved konferencer i bl.a. Holland, der har båret frugt for havnechefen.

Interessen for Rømø er faktisk vokset i og med at det tyske selskab nu rykker ind på havneområdet. Det omfatter bl.a. det hol-

landske entreprenørselskab Ballast-Nedam N.V. der har sat Rømø i spil som mulig installationshavn. Her konkurrerer Rømø med rivalen Esbjerg, tyske Brunsbüttel og Cuxhaven. Kristen Nedergaard håber der snart kommer en afgørelse uanset at den nye mole i øjeblikket mere ligner et månelandskab end en flad fodboldbane hvor møllefundament på møllefundament gøres klar til at blive transporteret på havet vest for Rømø. Årsagen til månelandskabet er på vej gennem havnehullet. Det er NCC’s sandpumper ”Baltic” der endnu engang anløber havnen efter at have pumpet ved Horns Rev. I alt 55.000 tons havsand skal skibet losse ind over kajen - et projekt der skal slutte til april.

Det er rederiet Peter Madsen A/S i Højbjerg ved Aarhus, der står for opgaven for det UK-baserede energiselskabet E.on. Rederiet er specialist i konstruktionsarbejder til søs.

SÆKKENE SÆNKES I HAVET Midt på kajen har rederiet Peter Madsen etableret et produktionsanlæg der fylder havsandet i specialfremstillede sække. Hver sæk rummer en kubikmeter sand og stakkes efterhånden som de fyldes. Til foråret kommer en kæmpepram og henter sækkene i 3

omgange for at sejle dem til bestemmelsesstedet Amrum Bank Vest. Her er Siemens i gang med at opsætte 80 møller, (3,6 MW), for energiselskabet E.on.. Sækkene skal sænkes i havet og virke som støtte til fundamenterne på vindmøllerne.

I Rederiet Peter Madsen i Højbjerg håber man på lignende projekter nu hvor Rømø Havn er kommet på landkortet.

Havnechef Kirsten Nedergaard gør sig allerede tanker om udvidelser i baglandet til havnen. Det omfatter et 8 ha stort område nord for havnen, hvor der skal forberedes til diverse byggerier som værksteder, kontor, lager og oplagsplads. Problemet for havnechefen er dog finansieringen. Et Opp-projekt som sønderjyderne kender det fra motorvejen mellem E. 45 ved Kliplev til Sønderborg kan ikke udelukkes.

Med friske underskrifter på kontrakterne med det tyske projektudviklingsselskab gælder det for Rømø Havn om at optimere driften og skabe en effektiv base. Den goodwill der tilgår Rømø Havn skal udnyttes maximalt, slutter havnechef, ph.d. Kristen Nedergaard, der ikke lægger skjul på at økonomien i havnen sidste år hang i laser og fremtiden så alt andet end lys ud.

TIL DE MEST KRÆVENDE OPGAVER

David Brown Hydraulics Danmark A/S Fuglebækvej 3D DK-2770 Kastrup Tlf. (+45) 3251 4015 info@davidbrownhydraulics.dk www.davidbrownhydraulics.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

DAVID BROWN H Y D R A U L I CS

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

21

HAVNENE VIL ACCELERERE ERHVERVSUDVIKLING AF FINN BRUUN

Havnene i Danmark har forventninger til et øget samarbejde mellem havnene og private virksomheder efter, at den nye havnelov, som blev vedtaget sidste år, har åbnet for et nemmere OPP projektsamarbejde. – Ofte er det nemmere for havnene at gå ind med ansvarlig kapital til finansiering end for virksomhederne, fremhæver Danske Havne.

D

e danske havne har trods den økonomiske krise holdt gang i en betydelig investerings-aktivitet, som skal være med til at placere havnene i en god udgangsposition, når væksten atter tager fart.

Som noget nyt ventes en mere forenklet model for offentligt/privat partnerskab, OPP, at komme til at spille en større rolle.

Sekretariatschef i organisationen Danske Havne, Tom Elmer, erkender, at OPP-ideen generelt ikke har givet helt det løft i aktiviteterne, som de fleste forventede, da ideen blev lanceret for år tilbage.

- Det har mest været på vejsiden og omkring vedligehold og den slags, at projekterne har været brugt. Med den nye havnelov har havnene fået mulighed for at investere, og vi vil gerne bruge den mulighed til at sætte gang i nogle mere langsigtede erhvervsprojekter, siger han.

Et offentligt privat partnerskab vil i havnesammenhæng sige, at kommunen eller havnen, alt efter juridisk struktur, udbyder opførelsen af et anlæg eller en bygning. Finansiering, design, etablering samt drift og vedligehold bliver koblet i ét samlet udbud.

- Naturligvis tænker havnene som kommunalt ejede jo på erhvervsudvikling i det hele taget. Men OPP kan for os ligger både inden for transport og inden for havne. Vi kan naturligvis ikke kaste os over

22

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

hvad som helst. Det skal give mening i forhold til havnens opgaver, siger Tom Elmer.

VÆKSTMOTOR - Der er ingen tvivl om, at havnene i kraft af deres organisering vil have lettere ved at gå ind med ansvarlig kapital end mange private virksomheder i disse år. Det betyder, at vi sammen kan gå ind og starte projekter op, som eller ikke ville være sat i gang.

- Tanken er så, at på det tidspunkt, hvor projekter er så langt fremme, at det kører selv, så trækker havnen sig ud, forklarer han.

Pensionsselskaber investerer ligesom havne langsigtet. Det er ikke unormalt, at havnes udviklingsprojekter har 30 års løbetid. Et eksempel på OPP projekter i havne kunne være anlæg til krydstogtskibe, krydstogtterminaler eller bunker terminaler til flydende naturgas i centrale havne. Efter investeringens løbetid kan havnen eller kommunen købe anlægget eller det udvidede havneareal til en aftalt pris.

Der arbejdes med en række nye projekter, men endnu er der ikke kommet konkrete resultater: - Vi er begyndt, men det hele er så nyt, at det lige skal have tid til at bundfælde sig, siger han.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

IVÆRKSÆTTERE MED GODE IDEER SØGES FREMGANG I HAVNENE Havnene hæfter sig ved en rapport, som udnævner 2013 som det helt store gennembrudsår for OPP projekter. Pensionsselskaber ligger inde med formuer på 3.300 milliarder kr., og for dem kan OPP i en række tilfælde være den rette model at anvende for at skabe erhvervsudvikling i danske havne.

Aktuelt kan havnene dog glæde sig over en vækst i 3. kvartal 2012, der har været synlig over en bred kam både i ADP, CMP og i Aarhus Havn, der har en markedsandel på ca. 50 procent af de containerne, der omsættes i samtlige danske havne.

Går du med planer om at etablere egen virksomhed indenfor fiskesektoren, måske med fokus på udnyttelse af restprodukter fra fiskeri og fiskeindustri?

Hvis ja, så har vi gennem projektet Trash2Cash mulighed for at støtte dig som iværksætter i Nordjylland.

Vi kan hjælpe med gratis rådgivningsydelser som: s s s s

)$³5$6)+,).'

-!2+%$3& 2).' $)342)"54)/.

2%6)3/2 /' !$6/+!4

Danske Havne ser derfor lys forude og mener at have et vist belæg for at konstatere, at tendensen er ved at vende, så der kan komme vækst i dansk import og eksport via danske erhvervshavne.

samt i begrænset omfang tilskud til brug af materialer.

Er du interesseret, så kontakt projektleder Kersti Haugan, Teknologisk Institut, tlf. 7220 2131, keha@teknologisk.dk

Samtidig lægger havnene – der typisk er kommunalt ejet – op til at bringe erhvervshavnenes muligheder ind som en faktor op til kommunalvalget til november.

Nordsøen Forskerpark gennemfører i disse år i samarbejde med Teknologisk Institut projektet Trash2Cash, som har til formål at øge værditilvæksten i den nordjyske fiskesektor. Projektet støttes økonomisk af Fornyelsesfonden og Region Nordjylland.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

23

AF MARTIN UHLENFELDT

BORNHOLMS LAKSEKLÆKKERI ER BLEVET TIL AQUABALTIC Nye tider på Bornholms Lakseklækkeri i Nexø. Det gamle navn er lagt i skuffen og erstattet af et nyt - AquaBaltic. Navneskiftet signalerer, at man i dag ønsker at blive opfattet som et internationalt center i Østersøregionen, med aktiviteter relateret til akvakultur og med muligheder og ekspertiser ud over klækning af laks.

K

lækkeriet blev opført i 1994 med henblik på udsætning af lakseyngel i Østersøen og at mindske fiskeriet på den vilde laks. Men siden udsætningerne blev stoppet i 2000, er der ud over laks blevet produceret en række andre fiskearter til forskellige formål.

Torsk er blevet produceret, som led i forskningsprojekt under DTU Aqua til at ophjælpe torskebestanden i Østersøen. I samarbejde med DTU Aqua har AquaBaltic desuden udviklet metoder til produktion af aborre og tunge som alternative danske opdrætsarter.

De seneste år er der blevet produceret regnbueørred til videnskabelige forsøg indenfor udvikling af foder og vacciner, så sygdoms-

dødeligheden og brugen af antibiotika i opdræt kan nedbringes.

De forskellige fiskearters biologi, kræver forskellige tilpasninger af produktionsmetoder og de faste teknikere, John Håkansson og Claus Jespersen, har stor viden og bred erfaring med forskellige typer af opdræt.

AquaBaltic har siden 2010 været ramme om projektet ”Baltisk Center for Bæredygtig Akvakulturuddannelse” støttet af Bornholms vækstforum og NaturErhvervstyrelsen.

En af de seneste aktiviteter i projektet var et efteruddannelseskursus for personer i akvakulturbranchen fra Polen i slutningen

af januar 2013. Kurset havde fokus på fisks ernæring og sundhed samt behandling og forebyggelse af sygdomme gennem teorilektioner og praktiske øvelser. Endvidere blev recirkuleringsteknik, produktionseksempler og styresystemer gennemgået. Kurset blev varetaget af medarbejderne på AquaBaltic i samarbejde med professor Kurt Buchmann fra Københavns Universitet samt Henrik Dam Pedersen fra det bornholmske firma COWEX, der producerer styringssystemer til akvakulturanlæg.

Faciliteterne på AquaBaltic med undervisningslokale og laboratorier, er meget velegnede til sådanne kurser, kombinerende teori og praktik. På grund af AquaBaltics placering

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

24

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

MERE INFORMATION PĂ… WWW.AQUABALTIC.DK

midt i Ă˜stersøen, med let tilgang til havet, vandløb og smuk natur er der rig mulighed for feltstudie. AquaBaltic arbejder pĂĽ at skabe flere specifikke kurser indenfor akvakultur, tangproduktion og brugen af tang i fødevarer.

I fremtiden ønsker AquaBaltic at satse pĂĽ en produktion af Ă˜stersølaks til videreopdrĂŚt i havbrug ved Bornholm. Foderet til opdrĂŚttet kan vĂŚre bĂĽde økologisk og fri for dioxin for herigennem at kunne levere den eftertragtede lokale Bornholmerlaks uden at skulle pĂĽvirke den naturlige laks i omrĂĽdet og vĂŚre underlagt restriktionerne pĂĽ denne. Havet omkring Bornholm er sĂŚrdeles veloplagt til havbrug da et stort vandskifte, en lav salthol-

dighed og fravĂŚr af overisnings-problemer giver optimale forhold til produktion af laksefisk.

AquaBaltic ønsker endvidere at starte en produktion af spiselig tang, da man tror pü fremtidens behov for nye fødekilder og pü tangens gode egenskaber og sunde indholdsstoffer.

AquaBaltic vil arbejde videre pĂĽ at udvikle og investere i produktion af fisk og tang pĂĽ land og til havs, og er meget interesseret i fremtidigt samarbejde med virksomheder og interessenter, der ogsĂĽ ser de gode muligheder for mere og kvalitetsbevist akvakulturproduktion pĂĽ Bornholm.

Hvis man vil vide mere om AquaBaltic , kan man søge informationer pü www.aquabaltic.dk, hvor dybdegüende information om AquaBaltics faciliteter og aktiviteter prÌsenteres. En engelsksproget version af siden er undervejs.

Bornholms Maritime Udviklingscenter / EMUC støtter op om AquaBaltic og vil facilitere udvikling af nye projekter der skal udvikle AquaBaltics kompetencer yderligere.

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritimedanmark.dk

Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25

F I S K E R B L A D E T / 3¡ 2 0 1 3

25

Hotel fra

545,På Rådhuspladsen

Ryk frem til Rådhuspladsen Bo cool, trendy og midt på Rådhuspladsen. The Square er et hotel i særklasse, der tilbyder et super tilbud, hvis du booker nu. Nu kun 545 kr. pr. person pr. nat i dobbelværelse.

Ring 3338 1200 eller book på www.thesquare.dk

KUVØSE TIL DE GODE IDÉER ”De gode idéer skal have gode rammer til at modnes og blive afprøvet i, og det er det, vi nu tilbyder udvalgte nordjyske iværksættere”.

S

åledes udtaler Karl Henrik Laursen fra Nordsøen Forskerpark, der er projektholder på projektet Trash2Cash (T2C). ”Det er vigtigt, at vi får fat i flere af de små nystartede nordjyske virksomheder, så de kan komme endnu bedre fra start. - Vi ved jo at idéerne er der – nu stiller vi professionel rådgivning og faciliteter til rådighed, så nu er det bare om at melde ind. Vi vil gerne i dialog med virksomheder, der er på forskellige stadier i deres forretningsudvikling.

Både iværksætteren, der har den gode idé, men mangler hjælp til at forretningsgøre idéen, men også virksomheder, der er godt i gang med deres iværksætterplaner, og hvor behovet er et andet, som eksempelvis hjælp til udarbejdelse af markedsføringsmateriale”.

T2C tilbyder gratis rådgivning indenfor emner som forretningsplaner, idéudvikling, salg og markedsføring, bogføring og meget mere. Først skal virksomheden dog igennem en samtale med en udvælgelseskomité bestående af repræsentanter fra styregruppen bag projektet. ”For at sikre, at de deltagende virksomheder får mest muligt ud af indsatsen, vil det være nødvendigt med en prioritering”, udtaler Karl Henrik Laursen, ”vi vil desværre ikke have plads til alle, men vil naturligvis forsøge at guide de, vi ikke finder plads til, videre i det øvrige erhvervsfremmesystem”.

SCANIA & SISU

Marinemotorer & Generatoranlæg (86 HK - 1000 HK) & (30 – 700 KVA)

Tilbuddet gælder alle virksomheder i Nordjylland, der; • Beskæftiger sig - eller vil gerne beskæftige sig med - fiskesektoren og/eller følgeindustri.

• Er mindre end 6 år gammel • Er defineret som en lille virksomhed ( < 50 ansatte) T2C’s hovedfokus er udnyttelse af restprodukter i fiskeindustrien, men der er således også fundet plads til hjælp til nordjyder med iværksætter-drømme.

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til projektleder Kersti Haugan, T: 7220 1931.

FAKTA • Nordsøen Forskerpark gennemfører i disse år i samarbejde med Teknologisk Institut projektet Trash2Cash, som har til formål at øge værditilvæksten i den nordjyske fiskesektor.

• Projektet støttes økonomisk af Fornyelsesfonden og Region Nordjylland.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Fordelagtige priser Fast pris på servicekontrakter Markedets bedste driftsøkonomi

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400 www.nordhavn.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 3

27

Jotun og Palby udvider samarbejdet om distribution af industri & marine produkter Jotun udvider samarbejdet med Palby Marine, som skal være lagerførende distributør af Jotuns Marine og Industri Coating produkter til det danske marked. Jotun har valgt Palby Marine pga. det gode, langvarige samarbejde på Jotuns Marine produkter til lystbådssegmentet. Her har Palby opbygget en know how og ekspertise indenfor tekniske coating-løsninger.

Jotun Coatings forretnings områder • Marine/Offshore • Energy • HPI (Hydrocarbon Processing Industry) • Infrastructure (Airports, Buildings, Bridges) • Storage Tanks

Palby Marine har lejet Jotuns lager lokaler og tekniske udstyr, på Jernet i Kolding, så kunderne kan ekspederes med dag til dag leverancer. Med en lang karriere indenfor malingsindustrien – heraf 10 år med Jotuns produkter – er Palby’s produkt specialist Michael Nielsen altid klar til at finde den bedste løsning til kunden. Chefen for afdelingen er Peter Helleskov der har 15 års erfaring med bådudstyr hvor af de sidste 5 år har han stået for introduktion af Jotun Marine til lystbåds markedet i Danmark, Peter har ligeledes et grundigt kendskab til Jotun’s professionelle produkter. Desuden kan vi trække på Jotuns globale netværk af specialister.

Palby Marine lagde i 2006 til kaj i Kolding og har i dag en besætning på 27 mand på det 5500 m2 store “skib”. Palby stammer oprindelig fra København, hvor firmaet blev grundlagt af Børge Palby som B.L. Handels og Ingeniør Selskab med adresse på Gl. Køge Landevej i Hvidovre. Firmaet beskæftigede sig primære salg af marinerings dele til motorer. I 1989 kom Palby til Vejle og Bjarne Carlsen påmønstrede som Kaptain i starten dog uden en egentlig besætning. Firmaet fik et lille hjørne på lagret hos A/S H. Sindby & Co. Med tiden blev lastrummet fyldt. Det samme gjaldt for mandskabs faciliteterne, så i 1998 flyttedes til Skibet vest for Vejle.

Snart blev det også for småt, og da alle udvidelsesmuligheder var opbrugt, faldt valget på Kolding, med en god placering tæt på motorvejsafkørsel 62.

I dag er Palby Marine Danmarks største grossist i marinebranchen, med alle typer af bådudstyr. Der er 15.000 marine artikler på lager, som sælges via forhandlere i Danmark, Grønland og på Færøerne.

-Desuden har vi en egen produktion af udstødningssystemer, samt egne produkter som vi eksportere primært til Europa. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 27 dedikerede medarbejdere, mange med stor erfaring og lang anciennitet. Vi tilstræber at have det mest komplette lager af alle typer af bådudstyr, som vi gennem vore forhandlere kan betjene alle Danske, Grønlandske og Færøske kunder med. Vores lager sæt op gør, at vi i sæsonen kan sende alle indgående ordrer samme dag, så de er klar hos kunden dagen efter, enten til videre salg eller forbrug i en montering, reparation eller produktion. Hos Palby har vi nogle ganske få grundregler, telefonen skal tages hurtigt og ordren skal sendes samme dag, som den indgår. Der ud over skal vi naturligvis udvise godt købmandsskab og gå den ekstra meter for at yde kunden den bedst mulige service, fortæller Bjarne Carlsen.

Jotun AS koncernen er i dag Skandinaviens største leverandør af maling indenfor segmenterne: Dekorativ, Marine og Industri - en leverandør, der har fokus på langsigtede strategier og løsninger.

Leverer kvalitet både hvad angår produkter og serviceydelser, og ønsker tætte og gode relationer til kunder og samarbejdspartnere. Hos Jotun mener de, at det er sådan, der skabes de bedste løsninger og resultater - for alle parter i samarbejdet. Koncernen omsætter i dag for mere end 13 milliarder. Nkr. og har ca. 8000 ansatte.

Jotun industri og Marine Coatings Jotun Coatings har et globalt ansvar for produktudvikling, produktion, markedsføring og salg af malingsystemer og katodisk beskyttelse til skibsfart, industri og offshore.

Jotun Coatings Produkter Bundstoffer og skibsmalinger samt Avanceret korrosionsbeskyttelse til industri og offshore og coatingprodukter.

Palby Marine Korsvej 3 6000 Kolding

Tlf. 75 88 13 11 jotun@palby.dk www.palby.dk

Kontakt for yderligere info: Michael Nielsen 51 30 46 70 Peter Helleskov 21 78 94 64