Maritime Danmark
57. årgang · AUGUST 2013 NR. 7-8
Danmark i klemme i makrelkrig Opgør om dansk kystfiskeri fortsætter Sælbestanden vokser uhæmmet
magasinet for fiskesektoren
indhold KYSTFISKERI Mange synspunkter brydes
MAKRELKRIGEN Den danske regering i klemme
MaritiMe DanMark
Side 14
Side 4
magasinet for fiskesektoren
57. årgang · aUgUst 2013 nr. 7-8
SÆLER Sælbestanden vokser uhæmmet
HIRTHALS FISKERIFORENING Sorte skyer trukket op
Side 16
Side 6
SKROTNING Nyt anlæg i Grenå
HIRTSHALS HAVN Fremad i roligt tempo Side 8
Side 18
HALLESØ DAMBRUG Omlagt til økologisk produktion
Danmark i klemme i makrelkrig Opgør om dansk kystfiskeri fortsætter Sælbestanden vokser uhæmmet
Side 10
kolofon FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland. Magasinet har et oplag på 4.500 som print (dec. 12) samt over 210.000 besøgende på E-magasinet. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende
virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli
Ansvarshavende redaktør Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk
ISSN 196-4194
Annoncer Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk
Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
Næste nummer: 3. september 2013
Udgiver Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Layout Michael Storm, Designunivers Tryk: PE offset A/S, Varde
Salling PlaSt Producerer trykrørSfittingS i Peh
Idrætsvej 22 • DK-9681 Ranum • Tel. +45 9666 8300 • Fax. +45 9666 8311 • info@sallingplast.com • www.sallingplast.com -
VMS Turbo
Napier KBB ABB etc.
Uafhængig Turbo service • Moderne turbo værksted i Frederikshavn • Højt uddannede turbo montører • Bænk for afbalancering af rotor • Reservedele til mange forskellige typer og fabrikater • Service eftersyn / renoveringer / reparationer • Kontakt Thomas Diget +45 22698443 / 96221100
Vestergaard Group Tlf: +45 96 22 11 00 - E-mail: vms@vms.dk - www.vms.dk
AMCO VEBA MARINEKRANER
ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND
www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk
Af Bent Mikkelsen
EU og Færøerne i åben
makrelkrig
Den danske regering er havnet i et alvorligt dilemma, i forbindelse med striden mellem EU og Færøerne omkring sild og makrel fra Nordatlanten. Danmark tvinges nu til at implementerer EU’s sanktioner mod Færøerne, på trods af at Færøerne er en del af det danske rigsfællesskab, hvor Danmark varetager udenrigspolitikken.
- Det er en meget ubehagelig og akavede situation for Danmark at stå i. Vi er meget lidt interesseret i at gennemføre sanktioner overfor en del af rigsfællesskabet, siger Fødevareminister Mette Gjerskov. De danske fiskere ser anderledes positivt på situationen. - Vi er meget tilfredse med, at der nu er lagt op til sanktioner mod Færøerne, siger Christian Olesen, formand i Danmarks Pelagiske Producentforening, til Ritzau. EU’s fiskeriministre besluttede på et møde den 31. juli at indføre et importforbud for færøske sild, og samtidig nægte færøske fiskerbåde adgang til havne i EU. Sanktionerne træder dog først i kraft efter en såkaldt
4
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
minister Jacob Vestergaard har tidligere på sommeren slået fast, at Færøerne fastholder retten til at fiske i egne farvande og underforstået gør det klart, at de andre ikke har forstået færingernes synspunkter, og derfor har de set sig nødsaget til at tage selv, indtil de andre igen vil forhandle. Den islandske statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson har gennem forløbet haft flere møder med EU’s kommissionsformand Jose Manuel Barroso, og begge har forsikret, at de var opsat på at finde en forhandlingsløsning. Senest har den irske fiskeriminister Simon Coveney ytret sig i striden. Han er rasende over, at forhandlingerne har stået på i flere sæsoner uden resultat, og at Færøerne og Island fanger op i mod 52 procent af kvoterne i Nordatlanten selvom de af lande i EU-kredsen kun er blevet tildelt seks procent af kvoterne på sild og makrel. - Det går imod alle mine instinkter at indføre handelssanktioner mod lande, der burde være vore partnere, men jeg kan ikke se, at vi har noget andet valg, siger Simon Coveney. Utilstedelig magtanvendelse Den færøske fiskeriminister Jacob Vestergaard betegner EU’s sanktioner mod Færøerne som en utilstedelig magtanvendelse. - Det er meget, meget usædvanligt, at man vælger at bruge magt til at prøve at tvinge sildekvoterne ned igen, siger fiskeriministeren til Ritzau. Hvis sanktionerne bliver en realitet, er Færøerne parat til at gå rettens vej. teknisk gennemgang, der formentlig vil vare måneden ud. Groft sagt handler konflikten om, at Færøerne - og Island - hver især har hævet deres egne kvoter for fiskeri af makrel i 2010. Island øgede sin fangstkvote fra 2.000 tons til 130.000 tons, mens Færøerne øgedes in fra 85.000 tons til 150.000 tons makrel. Disse øgede mængder mener de rådgivere (biologer), som EU’s fiskerikreds benytter sig af, er alt for voldsomme og har krævet at de bliver ført tilbage til de oprindelige mængder. Biologerne hævder at bestanden af sild og makrel er for nedadgående i modsætning til, hvad regeringerne i Island, Færøerne og Norge hævder.
En tilbageføring på basis af et EU krav er dog en svær manøvre fordi hverken Island eller Færøerne er medlem af EU. Det er Norge heller ikke. Norge er blevet blandet ind i konflikten fordi Norge også fanger på makrelbestanden og har tildelt norske fiskere en øget kvote på makrel og sild. Nogenlunde samtidig med dette er priserne dog faldet dramatisk og dermed har fiskerne ikke fået den ønskede gevinst ud af de øgede kvoter. På verdensmarkedet faldt priserne på makrel i 2012 med 40 procent. Norge står dog sammen med EU i sagen om makrel-kvoterne i denne sag mod Island og Færøerne. Færøsk og islandsk undren EU’s attitude overfor fiskeriet i Nordatlanten giver anledning til en del undren i de berørte ikke-medlemslande. Den færøske fiskeri-
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
- Vi vil selvfølgelige forsøge at rejse det her spørgsmål ved de internationale domstole, siger Jacob Vestergaard. Den færøske fiskeriminister undrer sig over, at EU vælger at skride til sanktioner kort før, at planlagt forhandlinger om næste års sildekvoter skulle gå i gang i næste måned. For at mindske effekten af mulige sanktioner, har Færøerne valgte at øge salget og eksporten til lande udenfor EU. Færøerne eksporterede i 2012 sild og makrel for 1,2 milliarder kroner og hvoraf fisk for 550 millioner kroner blev eksporteret til EU lande. I det tal indgår dog en ikke ubetydelige eksport til andre lande via transit fra EU-havne. Færøerne har en betydelig eksport af fisk til Kina, Japan, Nigeria og Rusland.
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
5
Tema: Hirtshals
Af Bent Mikkelsen
Sorte skyer truer fiskeriet i Hirtshals - Ja, der er da nogen dele af fiskeriet, der går godt i Hirtshals, men der er mange faktorer, der gør at tingene alligevel ikke ser så muntre ud. Lad mig bare nævne: Dårlige priser på fisk, den skyhøje oliepris og en meget høj rentebyrde for fiskeriet, siger Niels Kr. Nielsen, kaldet Niller, der er formand i Hirtshals Fiskeriforening. Foreningen er den ene af to fiskeriforeninger, som servicerer medlemmer i Hirtshals. - Selv medlemstallet er gået kraftigt tilbage over de seneste mange år. For hen ved 25 år siden – i midten af 1980’erne – toppede det i foreningen med et medlemstal på omkring 800. Nu er vi vel 80-90 medlemmer, mens der i den anden forening, der har navnet Pelagisk Fiskeriforening, er omkring 30-40 medlemmer til det totale tal på omkring 120 medlemmer i Hirtshals, siger Niels Kr. Nielsen. - Det er det, vi kalder udvikling. At stort set hele mellemgruppen af fartøjer er forsvundet. Det er trawlere og garnbåde i visse størrelser, sådan at fiskerflåden i Hirtshals nu fortrinsvis består af de meget store både (not-skibe/trawlere) samt mindre fartøjer og joller, hvor der typisk er en eller to personer om fiskeriet. Det er bedrøveligt at se på, men der er ikke ret meget at gøre ved det, siger fiskeriformanden. Undervisning Niels Kr. Nielsen har også gjort en stor indsats for at få unge i fiskerierhvervet, men det kniber med rekrutteringen. Faktisk er det sådan at der er en forholdsvis lav procentdel af de unge, som bliver optaget på Fiskeriskolen i Thyborøn der rent faktisk kommer ud i
6
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
det virkelig liv som fiskere. Derfor er der en stigende andel af udenlandske besætningsmedlemmer på fartøjerne. Det gælder især østeuropæere fra Litauen og Letland. Disse er gode og erfarne fiskere, men det piner alligevel fiskeriforeningsformanden at se denne stigning af udlændingen. - Vor østeuropæiske besætningsmedlemmer er dygtige og rigtig gode at have om bord, men det er da fortvivlende, at det ikke kan lade sig gøre at skaffe folk fra Hirtshals til at sejle med vore skibe. Desværre tror jeg det er resultatet af mange års opdragelse i en lønmodtager-kultur, hvor det at fiske på procenter af lasten skræmmer nutidens unge. Jeg plejer at bruge dette billede, når jeg underviser børn i 4. klasse i Hirtshals i fiskeri: En fisker behøver aldrig nogensinde at købe en lottokupon. Hele hans daglige arbejde er som en lottokupon. Når han står ud ved han ikke om der bliver gevinst, men håber selvfølgelig på det. Desværre kniber det de unge at se mulighederne, når det gælder fiskeriet, og de vil gerne have løn garanti, som ingen kan give dem og derfor bliver det udlændinge. Og hvis de fik en løn garanti ville de miste jagtinstinktet og gnisten til lige
at tage endnu et træk og give sig selv og skibet chancen for at få noget mere ned i hullet, siger Niels Kr. Nielsen Priser - Det er jo næsten så sikkert som amen i kirken at sige, at der dårlige priser på fisken, men sådan er det generelle billede. Lige nu har nogen af de store haft et godt fiskeri af matjes sild og har fået gode priser på silden, men de samme skibe har ikke haft noget godt forår med tobis fiskeriet, som ikke var særligt godt for de store skibe. Så det er meget uens, hvor goderne bliver fordelt, siger Niels Kr. Nielsen. De største skibe har generelt bedre økonomi end de mindre. Havnen Nedgangen i fiskeriet og de massive salg/ophugning af skibe gennem de senere årene har også haft en negativ effekt på hele baglandet i Hirtshals. Det har været særdeles vanskeligt for en række ser-
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
vicevirksomheder, som reelt mangler kunder i butikken, nu da skibene er solgt fra. Det har betydet at en lang række beskæftigede har måtte finde andet arbejde uden for den maritime sektor. - Der er mange som har måtte dreje nøglen rundt og finde på noget andet, men de som har fundet ud af at kombinere skibsservice med andre servicefunktioner synes at kunne overleve med det minimum af skibe, som er tilbage. Heldigvis har vi da endnu også en store flåde af udenlandske skibe, som anløber Hirtshals for losning, og de har da også behov for teknisk hjælp og reservedele, så der bliver noget til landfolkene”, siger Niels Kr. Nielsen. Hirtshals havn har været i stand til at opretholde en havn med et højt serviceniveau. Det skyldes bl.a. stigende indtægter fra andre segmenter end fiskeriet. Tilbagegangen i fiskeriet er langt opvejet af flere anløb af fragtskibe (containerskibe med ugentlige anløb), ligesom der er kommet flere færger til havnen. - Heldigvis har færgetrafikken taget sig gevaldigt op over de seneste år med flere nye og meget store færger, som anløber Hirtshals. Det betyder bl.a. at havnen kan holde en bedre indtjening end hvis de skulle holde anlægget og servicen gående på basis af det reducerede fiskerierhverv, siger Niels Kr. Nielsen. Color Line har sejlet på Hirtshals i siden 1939, da det hed Kristianssand Dampskibsselskab, men har siden 2008 fået selskab af Fjord Line, der netop har sat den nye færge Stavangerfjord i drift som første med LNG-drift på
Hirtshals. Fjord Line sejler med tre færger til Bergen og Kristianssand, mens Color Line sejler til Kristianssand og Larvik med to færger. Endelig sejler færøske Smyril Line også på Hirtshals havn på ruten til Færøerne og Island. Makrel-striden Den i gangværende konflikt mellem Island/ Færøerne og EU omkring fiskeriet af sild og makrel i Nordatlanten er også noget, der kan sende sorte skyer indover Hirtshals og omegn. Det hænger sammen med at en hel del færøske fartøjer sammen med svenske fartøjer lander makrel, fisket i det området, til fabrikker i Hirtshals. Faktisk har flere færøske fiskeskibe kontrakt på levering af mange tons makrel til Hirtshals, hvor der er ret stor produktion af makrelsalat.
fiskeskibe i den mindre kategori. Han er ejer af kutteren Niller, der er et skib, som kunne forsørge to familier. - At være formand er bestemt et fuldtidsjob, og selvom vi har to foreninger, så arbejder vi meget sammen. Faktisk har jeg netop i dag siddet i to timer sammen med formanden for Pelagisk Fiskeriforening for at udveksle synspunkter, siger Niels Kr. Nielsen.
- Der er to aspekter i den trussel om sanktioner fra EU. Det ene er at, når Færøerne og Island selv øger deres kvoter, så bliver der mindre til vore medlemmer, som får beskåret deres kvoter med den mængde som de andre lande selv tager. Det er medlemmerne jo ikke glade for og ser helst en mere mindelig løsning på problemet. Det andet aspekt er, at en blokering af færøske landinger og eventuelt andre landinger fra samme fiskeområde, vil give problemer for fabrikkerne i Hirtshals og dermed for beskæftigelsen lokal. Er der ingen fisk er der intet arbejde og ingen produktion. Og det er skidt, siger Niels Kr. Nielsen. Niels Kr. Nielsen har haft fem år på posten som formand for fiskeriforeningen efter et langt liv med
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
7
Tema: Hirtshals
Af Finn Bruun
Hirtshals Havn på vej frem:
Vi skal se muligheder så andre kan tjene penge Endnu engang kan Hirtshals Havn høste fordel af sin unikke geografiske beliggenhed. Med Fjord Lines åbning af ruten mellem Hirtshals og Langesund midt i juli er der skabt direkte forbindelse mellem det europæiske kontinent og Norges største industriområde, Grenland.
O
gså selv om færge-aktiviteterne langtfra er den eneste aktivitet på Hirtshals Havn, så er det endnu et signal om, at tingene bevæger sig i den rigtige retning. Om udviklingen generelt siger adm. direktør på Hirtshals Havn, Jens Kirketerp Jensen: - Det ser fornuftigt ud i øjeblikket. Naturligvis kan vi altid ønske os noget mere, men sådan ser verden jo ikke ud for tiden. Men det går langsomt fremad. Jens Kirketerp vurderer, at havnene generelt ikke har været ramt af krisen i helt samme grad, som så mange andre erhvervssektorer, og vi mærker klart, at der begynder at ske noget, siger han uden at forvente noget boom.
- Vi kommer næppe til at se, at det hele brager af sted de første mange år. Flere virksomheder er blevet forsigtige og foretrækker en mere sikker vej. Mange har lært af det store boom, som lå før 2008. I dag skal der være mere jordforbindelse. - Men det er klart, at vi hele tiden ser fremad. I øjeblikket arbejder vi med vores Vision 2020, hvor vi styrker fokuseringen på udviklingen af de forretningsområder, som havnen allerede rummer, siger han. Planen har endnu ikke fået det blå stempel, så Jens Kirketerp kan ikke direkte løfte sløret for detaljerne.
Vi har døgnVagt! Ring og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på www.hirtshals-marineservice.dk
8
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
- Men vi har en meget mere erhvervsrettet tilgang til opgaven end i den forudgående strategi. Denne gang er der tale om en mere vækstbetonet strategi, fastslår Jens Kirketerp. - Vi er jo en kommerciel virksomhed med både en skandinavisk og en lokal forpligtigelse til at skabe vækst. Heri ligger, at vi skal tjene penge,
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
så vi hele tiden har styrken til at udvikle grundlaget for at andre kan tjene penge. Offshore udkig Hirtshals Havn har over de seneste år været synlig markant på offshoremarkedet, hvor virksomhederne i Hirtshals har løst opgaver med renovering og levetidsforlængelse af Mærsk-riggene, ”Mærsk Giant” og ”Maersk Guardian”. - Det er et forretningsområde, som skal modnes og udvikles, og selvfølgelig håber vi på flere af den slags opgaver. Men det kræver hårdt arbejde at sikre dem. Det er bestemt ikke noget der kommer af sig selv, siger han og peger på, at konkurrencen hele tiden bliver stærkere og stærkere. - Man kan klart se, at der er blevet mere synlighed omkring serviceindustrien og den maritime service i det hele taget – både i Hirtshals og i Nordjylland. Offshore er én ting, og noget andet er aktiviteterne i forhold til Norge og netværket Repair4Norway, der er blevet skabt med udgangspunkt i fokuseringen på de norske markeder. Det er blandt andet en afsmitning fra den aktivitet, som er blevet synliggjort med kompetencer inden for offshore og maritim service i Nordjylland. - Naturligvis er det vigtigt at stå stærkt som havn og klynge i Hirtshals, men dér hvor det kan betale sig at samarbejde for at stå endnu stærkere, skal vi naturligvis gøre det. Konsum og transport - Selv om vi er Danmarks næststørste konsumhavn, så er vi omsætningsmæssigt endnu større på transportområdet og arbejder derfor
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
9
Hirtshals Havn Hirtshals Havn er en af Danmarks største færgehavne med ruter til Larvik, Kristiansand, Stavanger, Bergen og Langesund i Norge, samt Torshavn på Færøerne og Seydisfjordur på Island. Samtidig er det en af landets førende havne i den danske fiskerisektor – og er både en fiskerihavn med landing af fisk i traditionel forstand, og en fiskehavn, med det brede perspektiv på landing, omsætning, formidling og transport.
meget med at udnytte den gode geografiske position, som vi har i forhold til transportnetværk i Skandinavien. - Geografisk opnår man jo næppe noget, der er mere optimalt i forhold til skibstrafik, fiskepladser og oliefelter og olieinstallationer i Nordsøen. Vi er således meget begunstigede på alle områder, fremhæver Jens Kirketerp. Målsætningen for klyngesamarbejde fastlægges samlet, så Hirtshals Havn har ikke direkte sat tal på sine forventninger. - Og vi sætter heller ikke havnens dagsorden alene men altid i forening med vores samarbejdspartnere. Det er ganske enkelt en havns rolle, og der gør vi det til gengæld i stor grad på alle områder. - Vi arbejder jo altid med en stribe projekter, men hvornår det konkret fører til forretning, kan jeg ikke lige sætte dato på, siger han og vurderer, at der blandt samarbejdspartnerne ofte ligger samme forsigtige optimisme, som præger havnen. På nogle områder ser vi fremgang mens vi på andre områder ser, at der er mulighed for at udnytte potentialerne bedre end hidtil. - På alle områder sætter vi ressourcer ind for målrettet at styrke udviklingen og være med
10
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
til at skabe vækst både erhvervs- og samfundsmæssigt. - Det er klart, at hvis vi som havn ser nogle muligheder, så tager vi fat i dem, der også kunne have glæde af dem. På den måde får begge parter gavn af det, siger han. Omkring fiskeriet venter Jens Kirketerp, at de seneste års forandringer også fortsætter i de kommende år. Der bliver tale om færre men større enheder, men hele fiskeriet får en mere kommerciel drejning. - Men vi vil også se, at forbrugerne, får fordel af et stadig større fokus på parametre som kvalitet og tid, siger han og vurderer, at samspil mellem erhvervene i fiskerisektoren og mere komplekse klyngesamarbejder sammen med udnyttelsen af nye teknologiske muligheder vil skabe styrkepositioner i de kommende år. Støtter op - Men det er lige så meget holdninger, det handler om: Hvordan leverer hele sektoren den bedste vare og får dermed den højeste pris på fisken uden at øge selve arbejdsindsatsen? Det er ikke en mulighed at øge arbejdsindsatsen. Vi har over de seneste år set, at stadig flere både kommer ind med høj kvalitet, og den udvikling vil fortsætte i de
kommende år, efterhånden som flere erkender, at vi kan lave bedre økonomi med den samme indsats, blot ved at gøre det rigtige. - Og vi gør naturligvis, hvad vi kan for at understøtte mulighederne. Det er jo en af de indtægtskilder vi har, siger han og peger på, at bunkerpriserne i lang tid har ramt fiskeriet hårdt. Dette kræver, at vi er kreative og tænker i nye muligheder for at skabe store økonomi i fiskerisektoren. Vi må sammen blive bedre til at kunne kompensere ved at sikre bedre priser gennem større efterspørgsel, siger Jens Kirketerp. Også udviklingen på færgeområdet er i fremgang – senest med Fjord Lines åbning af ruten til Langesund. Og omkring havnen som helhed siger Jens Kirketerp: - Vi skal hele tiden være på banen for at skabe noget nyt sammen med både nye og eksisterende samarbejdsparter. Det er vores opgave ikke bare i dag og i morgen men hen over de næste seks-syv år frem mod 2020. - Det er jo lige meget om man ligger forrest i feltet eller længere nede: Der skal hele tiden kæmpes for at holde eller forbedre sin position. Men det er klart, at når geografien har givet os den gode placering, vi har, så skal det da udnyttes fuldt ud, siger Jens Kirketerp.
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Af Dansk Akvakultur
Hallesø Dambrug omlagt til økologisk produktion
H
allesø Dambrug blev anlagt på kanten af Hallesø i Midtjylland af nu afdøde Karl Trærup allerede i 1950’erne. Torsdag, den 4. juli ød startskuddet til et nyt kapitel i dette smukt beliggende dambrugs historie: Dambruget, der har et tilladt årligt foderforbrug på 46 tons, er nu godkendt af Fødevarestyrelsen til økologisk fiskeopdræt. Dambruget er dermed nr. 9 i rækken af danske økologiske ferskvandsdambrug. Med omlægningen af Hallesø Dambrug til økologi, er der taget endnu et stort skridt mod sikring af tilstrækkelige mængder af økologiske yngel og sættefisk til de danske økologiske ferskvandsdambrug. Samtidig sikrer omlægningen, at firmaet Troutex – som ejeren af Hallesø Dambrug, Ove AhlHundested Propeller
20/11/03
20:28
foto: Villy J. Larsen, Dansk Akvakultur
Hallesø Dambrug er blevet godkendt af Fødevarestyrelsen til produktion af økologiske øjenæg, yngel og sættefisk med henblik på salg til videreproduktion på økologiske produktionsdambrug i ind- og udland. Dambruget ved Nr. Snede er dermed Danmarks p.t. største økologiske avlsdambrug.
green, også er medejer af - vil være leveringsdygtig i økologiske øjnæg, yngel og sættefisk året rundt. I Troutex har man i de seneste år oplevet en støt stigende efterspørgsel på økologiske øjnæg og yngel fra både ind- og udland. ”På det seneste i en sådan grad at vi nu fandt tiden rigtig at gennemføre en egentlig omlægning af Hallesø dambrug til økologi”, siger Ove Ahlgreen. For fiskemester Magnus Michelsen giver omlægningen udfordringer i det den daglige drift, ”men det tager vi som en faglig udfordring”, lyder det fra fiskemesteren.
Det er mere end ti år siden, at akvakulturerhvervet sammen med Fødevarestyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og en række andre organisationer søsatte arbejdet med det første danske regelsæt for økologisk fiskeopdræt. 9 danske ferskvandsdambrug (samlet ca. 520 tons/år), et havbrug (op til 200 tons/år) og to linemuslingeproduktionsanlæg (op til 300 t/år) er i dag omlagt til produktion af økologiske foreller, ørreder, havørreder og blåmuslinger, som sælges fersk eller røget til danske og udenlandske forbrugere. Samlet kapacitet for økologisk akvakultur i Danmark er dermed i skrivende stund på over 1000 tons om året – og kapaciteten er støt stigende.
Side 1
- pumper til alle formål
Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk
Annonce FiskerBladet.indd 1
4/19/2013 9:48:56 AM
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
11
Af Finn Bruun
Kystfiskeri:
Initiativgruppe vil øge skånsomheden
Skånsomt kystfiskeri er vejen frem, mener en gruppe fiskere og miljøfolk. Museumsagtigt at droppe trawl, mener andre
I
ngen ansvarlig erhvervsdrivende eller organisation ønsker i dag at lade hånt om miljøet. Især ikke inden for fiskeriet, hvor man som fødevareleverandør er særligt i fokus. Derfor er det ofte et spørgsmål om grader eller teknikker. Er kystfiskeriet bæredygtigt nok? Nogen mener, at det går den rigtige vej, mens en række fiskere og grønne organisationer frygter, at det naturskånsomme fiskeri vil forsvinde, hvis ikke kystfiskeriet får bedre betingelser. Således mener de, at fødevareministerens rapport om fremtidens kystfiskeri som optakt til ny kystfiskeriordning har fat i det rigtige: Det naturskånsomme kystfiskeri skal fremmes og markedsføres som sådan hos fiskehandlerne og dermed over for forbrugerne. I et fælles udspil siger Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Levende Hav, OCEANA, Thorupstrand Kystfiskerlaug, Greenpeace samt tre medlemmer af Kystfiskerudvalget derfor: - Det naturskånsomme kystfiskeri er ved at forsvinde fra det blå danmarkskort, og det er skidt for både fiskeriet, beskæftigelsen og bæredygtigheden. Det naturskånsomme fiskeri bør fremover have bedre økonomiske og kvotemæssige betingelser og bør markedsføres på netop at være naturskånsomt. Det har fået Greenpeace til at gøre opmærksom på bundtrawlsfiskeri: - Det er ifølge Miljøministeriet en af hovedårsagerne til, at naturen i de danske farvande ikke har det for godt. En helt essentiel brik i den grønne omstilling af dansk fiskeri må derfor være, at politikerne giver
12
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
fordele til de fiskere, der fisker naturskånsomt og helt oplagt samler disse fiskere i en ny kystfiskerordning, siger hav- og fiskerimedarbejder Sune Scheller fra Greenpeace. Han suppleres af Knud Andersen, formand for Landsforeningen Levende Hav: - Det naturskånsomme kystfiskeri belaster kun i ringe grad klimaet, da brændstofforbruget er lavt i forhold til bundtrawlsfiskeriet, ligesom dette fiskeri har meget lille udsmid og skaber liv og beskæftigelse i vore fiskerihavne, siger han. Samtidig mener fiskehandlerne, at det er en god ide at markedsføre naturskønsomt fangede fisk som en særlig kvalitet. Det er således formanden for Danmarks Fiskehandlere, Martin Marics klare vurdering, at der på sigt vil være et interessant marked for netop naturskånsomt fangede fisk, hvis kvalitetsniveauet er sikret: - Derfor er det også interessant for Danmarks Fiskehandlere at støtte op om fiskerier, der sikrer at præcis denne slags fisk bibeholdes og udvikles, siger han. Useriøst Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen er kritisk over for udspillet i det hele taget og har været ude med en kommentar, der ikke mindst handler om trawlfiskeri: - Greenpeace og alliancen mener, at fangstmetoderne i fremtiden skal være garn, tejner eller med krog. I 2011 var omsætningen fra garn/
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Esbj Cylinderservice
04/02/05
14:29
krog fartøjer på 300 millioner kroner. Det svarer til 9 procent. Det er fakta – det er sådan dansk fiskeri er skruet sammen. Og det er altså det billede, som Greenpeace og andre seriøst mener, skal vendes på hovedet, så vi går væk fra det demersale trawlfiskeri til fordel for garn, tejner og krog. Og vel at mærke uden at det vil gå ud over forsyningssikkerheden til forbrugerne, som Greenpeace hævder, lyder det fra Svend-Erik Andersen, som betegner det som en useriøs tilgang til dansk erhvervsfiskeri. Et kystfiskeri med naturskånsomheden i centrum støttes af: tre medlemmer af kystfiskerudvalget, Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Levende Hav, OCEANA, Thorupstrand Kystfiskerlaug og Greenpeace. Alle har været med i den arbejdsgruppe, fødevareminister Mette Gjerskov nedsatte i januar i år. Bydende nødvendigt En af deltagerne i initiativet kystfisker Søren Jacobsen, mener, at det er nødvendigt at gå videre end man har gjort i ministerens arbejdsgruppe omkring kystfiskeriet: - Vi i mindretallet forventer en drastisk ændring i kystfiskerordningen. Det mener vi er bydende nødvendigt, hvis politikerne ønsker at have et kystnært fiskeri fremover. - Fødevareministeren ønskede jo et fælles udspil, men nogen sad blot med armene overkors. Vi vil hellere komme med ideer, derfor trist, at dialogen ikke er bedre. For visioner er ikke nok i sig selv. Vi har brug for nytænkning, og det er det traditionelt tænkende ikke med på, mener han og fremhæver, at der er opbakning fra fiskerne til at styrke kystfiskeriet. - Det er lidt frustrerende at få at vide at det et museumsfiskeri vi udøver, os som fisker skånsomt og bæredygtigt. Vi har haft ja-hatten på. Vores ideoplæg så anderledes ud til at starte med. Vi går efter EU-definitionen af et kystfiskefartøj. Det forlod vi under arbejdet i gruppen for at imødekomme de øvrige forslag, siger han. - Vi ønsker dialog, men Fiskeriforeningen kører den gamle strategi, siger Søren Jacobsen, som dog glæder sig over, at Danmarks Fiskeriforenings direktør Niels Wickmann giver ham ret i én ting: Hvis der ikke bliver gjort noget politisk, så bliver alle de små havne afviklet og dermed også det mindre kystfiskeri. Men hvis flertallet vil fortsætte kursen uændret, så vil vi jo netop opleve, at afviklingen fortsætter, siger Søren Jacobsen. Ligeværdige redskaber Niels Wichmann, direktør i Danmarks Fiskeriforening, har i et svar til Søren Jacobsen i Fiskeri Tidende understreget, at foreningen er for alle danske erhvervsfiskere. Det betyder bl.a., at alle lovlige fiskeredskaber er ligeværdige. Det er ikke op til foreningen at fremhæve den ene eller den anden fiskemetode, som mere eller mindre bæredygtig. Videre kommenterede han: - Kystfiskeri og garnfiskeri er ikke ”museumsfiskeri”. Det kan det imidlertid blive, hvis man ønsker at indsnævre kriterierne for at være med i kystfiskerordningen, lød det fra direktøren, som ikke tør tænke på, hvor mange, der bliver – eller kan blive – tilbage i en kystfiskerordning, hvis man laver den som en lukket ordning udelukkende for garnfiskeri, for fartøjer under 12 meter og for fartøjer, som har næsten 100 procent af deres landinger inden for 24 timer. Antallet af deltagere ville blive meget lavt, og det ville så gå hårdt ud over de små lokalsamfund, mener han.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Side 1
TURBOER
Renovering Ombytning Nye
Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker
/S Esbjerg Cylinder Service
A
Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk
• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker
/S Midtjydsk Cylinder Service
A
Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk
Alarm og kontrolanlæg - der er til at betale • Tankmåling • Fuelforbrug • Motorovervågning • Tryk- og temperatur måling • Vind og vejrmåling • Lanternekontrol • Kompas • GPS • Ekkolod • Start/stop af pumper mm. Ring 39 90 40 90 og bestil et konsulentbesøg Vi giver gerne en uforpligtende gennemgang af dine muligheder med Maratron NMEA 2000.
a Fuelmåling fr
kr. 7600 kr. g Fuel flow målin flow sensorer. FFM100 med 2 procent. ¼ d he tig Nøjag
Lyngaa Marine har specialiseret sig i styring og kontrol af skibe via NMEA2000 canbus og repræsenterer i Danmark alle større producenter af NMEA2000 systemer. NMEA2000 er fremtidens enkle plug-and-play maritime netværk med en uovertruffen driftsikkerhed.
Lyngaa-Marine Aps Oldenvej 17, 3490 Kvistgård +45 39 90 40 90 salg@lyngaa-marine.dk
www.lyngaa-marine.dk
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
13
Af Finn Bruun
Mange forslag fra kystfiskeri-gruppe:
Pejlemærker skal nu gøres til konkret politik Kystfiskeriet er på mange måder udfordret som erhverv. Indtjeningen er ofte lav, aldersgennemsnittet blandt udøverne er højt og kravene til fiskerne er store. Men der er også vinderscenarier, hvor miljø, arbejdspladser og kvalitet spiller sammen.
D
erfor nedsatte fødevareminister Mette Gjerskov i november 2012 en arbejdsgruppe med bred repræsentation fra erhvervet og interesseorganisationer. Udgangspunktet var, at kystfiskeriet fortsat skal spille en væsentlig rolle i dansk erhvervsfiskeri. Gruppen var ikke enige om alt, men ministeren hæfter sig ved, at den på trods af mange forskellige interesser nåede til enighed om en vision for det fremtidige kystfiskeri: - Kystfiskeriet skal både skabe omsætning og arbejdspladser, tage hensyn til miljøet og levere et stærkt bidrag til liv og vækst i yderområ-
14
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
derne, siger ministeren som vil se nærmere på Arbejdsgruppen leverer desuden 16 konkrete forslag til, hvordan dens vision kan føres ud i livet. Dem vil ministeren nu kigge nærmere på. Hendes udgangspunkt har fra start været at fastholde og skabe arbejdspladser for kystfiskere i de danske udkantsområder og bevare et alsidigt havnemiljø. Bæredygtigt fiskeri med landing af højkvalitetsfisk, der er fanget kystnært, skal fremmes. Og det er ikke visioner, der mangler i arbejdsgruppens forslag: Pejlemærket for 2020 er således for økonomien: - Kystfiskeriet er et erhverv i fremgang, når det gælder indtjeningsevnen i erhvervet, og når det
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Vi laver alt inden for:
gælder erhvervets betydning for Danmark og lokalt i de enkelte kommuner og regioner. Der er sket en grundlæggende fornyelse og modernisering af de danske kystfiskerfartøjer. Kystfiskeriet får lettere ved at tiltrække ung arbejdskraft, idéer og innovation. Forbrugernes kendskab til kystfiskeriets bæredygtige produkter er øget gennem flere afsætningskanaler.
Hydraulik reperation & systemdesign Fremstilling af spil & tromler Service på motor & fremdrivning Smede- & konstruktionsarbejde
Tre kystfiskerordninger I alt er der fremlagt 16 forskellige forslag til virkemidler: Blandt dem er forslag om en styrket markedsføring af kystfiskeriet, fx gennem en mærkningsordning. Der er forslag om styrket regionalt samarbejde om kystfiskeri, mindre administrationsbyrder, havnemiljøer og tre forskellige kystfiskerordninger: én for fiskeri med bæredygtige redskaber, én med styrket bæredygtighedsprofil og én for aktive fiskere. Direkte på miljøsiden er der forslag om analyser bl.a. af kystnær fiskebestand samt en videnskabelig model for miljømæssig bæredygtighed i fiskeriet. Desuden foreslår gruppen en styrket indsats mod sæler og skarver. På økonomisiden handler det om initiativer, der styrker kystfiskeriets værdikæde, bedre finansiering til kystfiskeriet, netværk til havneudvikling og skatte plus bedre skatteforhold. Samtidig er der forslag om støtte til rekruttering af yngre fiskere, styrket sikkerhed og arbejdsmiljø, ligesom der er forslag om en statslig kystkvotefond. Kommer ikke af sig selv Det socialt bæredygtige pejlemærke for 2020 lyder: Sammenlignet med det samlede fiskerierhverv er der tilgang til kystfiskeriet i form af en større andel beskæftigede og fartøjer med bedre arbejdsmiljø. Det har positiv effekt i de små og mindre havne i de områder, hvor væksten ikke kommer af sig selv. Havnenes, kommunernes, turisterhvervets og fiskernes evner til at skabe forretning og et rigt kulturliv lokalt i tilknytning til fiskerierhvervet er markant forbedret.
Hvide Sande Skibssmedie A/S sa
ma en s rbe eri jds øs pa rtn e
Nordhavnskaj 9-11 DK-6960 Hvide Sande WWW.HVSS.DK r
+45 97 31 18 22
Vag
t
vi ser
ce
SCANIA & SISU
Marinemotorer & Generatoranlæg (86 HK - 1000 HK) & (30 – 700 KVA)
Arbejdsgruppen har nu afleveret forslagene til ministeren, som skal vurdere materialet inden sagen går videre til Folketinget i løbet af de nærmeste måneder. Gruppen bestod af repræsentanter fra: Kystfiskerudvalget, kystfiskerfacilitatoren, Danmarks Fiskeriforening, Pelagisk PO, Skagen Fiskernes PO, 3F, Levende Hav, Oceana, Greenpeace, WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Danish Seafood Association, Madkulturen, Danmarks Fiskehandlere, COOP, Dansk Supermarked, Fiskebranchen, Danske Havne, Danske Regioner, VisitDenmark/Videncenter for Kystturisme, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, DTU Aqua, Københavns Universitet, NaturErhvervstyrelsen samt Fødevareministeriets departement.
Fordelagtige priser Fast pris på servicekontrakter Markedets bedste driftsøkonomi
Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400 www.nordhavn.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
15
Af Finn Bruun
Sælerne breder sig Selv om Københavns havnefogeder ved, at der lever sæler i selve havnen, så er det ikke noget man ser til dagligt. De ligger typisk ved slusen uden for inderhavnen, så de generer ikke havnens gæster og brugere. De er alene et problem for fiskerne, lyder det fra havneadministrationen.
D
et er dog et eksempel på, at sælbestanden er blevet mere synlig. I alt skønnes der, at være en bestand på op til 12.000 sæler i de danske farvande. I den vestlige del af Østersøen er bestanden gået fra få hundrede til over 1.300 på tyve år. I hele Limfjorden er der omkring 2700. Antallet er steget ualmindelig stærkt. Problemet med sæler er, at bestandene kan vokse, fordi de ikke har naturlige fjender i de danske farvande. Men de konkurrerer med fiskeriet om de tilgængelige fiskeressourcer og kan gøre skade på fiskegrejer. Store bestande er primært en udfordring for garnfiskeriet. Det er normalt ikke tilladt at tynde ud i bestanden på grund af fredning. Men spættet sæl kan efter vildforvaltningsloven reguleres som skadevoldende vildt ved fungerende fiskeredskabet efter tilladelser fra Naturstyrelsen.
16
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
Fiskerne har længe gjort opmærksom på, at sælerne er et stigende problem, og senest har de fået opbakning fra Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen, som mener, at man politisk er nødt til at gå ind og få reguleret bestanden på en bæredygtig måde. Han vurderer, at sælbestanden vokser helt uhæmmet og kæder problemet sammen med ønsket om at bevare det kystnære garnfiskeri. Han og repræsentanter fra fiskerierhvervet har peget på, at enten må man begynde at nedbringe sælbestanden ved at skyde nogle af dem, eller også må man overveje en erstatningsordning til fiskerne. Det har man f.eks. i Sverige og andre EU-lande. Socialdemokraten Bjarne Laustsen har foreslået, at erstatnings-mulighederne bør ses i en EUsammenhæng.
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Kontrolleret nedlæggelse I en arbejdsgruppe om kystfiskeri, som for nylig har afleveret sine forslag, har man også diskuteret sæl og skarv, og fremhæver, at regulering af især sælbestanden skal foregå kontrolleret for at undgå skamskydning under de jagtmæssigt vanskelige forhold til havs. Gruppen anbefaler, at der snarest sættes en udredning i gang af, hvilke praktiske og redskabsmæssige afværgeforanstaltninger, der er afprøvet og dokumenteret i Danmark og udlandet i forhold til sæler og skarver, og hvad der ellers skal afprøves. Meldingerne siger, at sælbestanden er et problem især ved Bornholm, Stevns, i Kattegat og ved Limfjorden. Der findes to sælarter, som permanent forekommer i danske farvande: Spættet sæl og gråsæl. Gråsælen blev totalfredet i Danmark i 1967, og den findes fortsat kun i et meget lille antal. Den spættede sæl blev fredet i 1977, og ifølge Miljøministeriet har antallet siden været stigende.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25
Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
17
Af Bent Mikkelsen
Nyt anlæg til ophugning af skibe i Grenå Der var sol over Grenå og folkefest på kajen, da Fornæs Shipbreaking åbnede sit anlæg på havnen i Grenå efter en grundig renovering, der har løbet over en periode på tre måneder. Det sker for at fremtidssikre produktionen med genanvendelse af gamle skibe både set med en miljømæssig vinkel, men også for at optimere produktionen
- Ja, vi kalder det vores produktion, at et skib kommer for at blive genanvendt og opdelt i materialer til deponi og materialer til genbrug, forklarer Peter Niemann, der er direktør i Fornæs Shipbreaking. Optimeringen af ophugning af skibe sker fremover på den måde, at et skib bliver slæbt op ad en ny sliske til ophugningspladsen med et meget kraftigt spil, som netop er blevet installeret i et særligt hus. Det er forbedring i forhold til tidligere, hvor Fornæs havde aftaler med Dansk Bjergning & Bugsering, der med flydekranen Samson løftede skibe på land for den endelige opskæring af stål. - Aftalen har sådan set fungeret ganske udmærket gennem mere end 10 år, men i takt med at flydekranen får flere og flere opgaver andre steder end i Grenå og i Kattegat, er det blevet sværere at tilpasse tingene til vores produktion, siger Peter Niemann. - Derfor har vi nu lavet dette anlæg og investeret omkring 25 millioner kroner i at kunne gøre det selv. Ikke at vi har været utilfreds, men det er bare ikke muligt at få begge ting til at fungere optimalt. Ved selv at kunne trække skibene på land får vi en mere kontinuerlig produktion og vi kommer også til at spare på en masse ekstra omkostninger. Hidtil har vi skåret så meget af som overhovedet muligt, mens skibene lå på vandet med skyldig hensyn til stabilitet og styrke i skroget, men det er vi helt fri for nu hvor vi reelt kan starte i den ene ende og skære skiver af til hele skibet er væk, siger Peter Niemann. Olieopsamling Den nye plads er forsynet med et solid bund af beton med drænsystem, der opsamler flydende spildprodukter fra processen med at
18
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
demonterer skibene. Dræn-systemet opsamler al væske og kan efterfølgende rense disse via en olieudskiller. Det er nyt på Fornæs’ anlæg og helt i tråd med moderne miljøbeskyttelse af havneområdet. Hidtil har Fornæs haft en mere gammeldags metode til opsamling af væsker i skibene. Det er blevet klaret med en slamsuger, der har taget stort set alting op inden skibet blev skåret i stykker og de minimale mængder, der til slut måtte have været i skroget er blevet opsamlet af et meter tykt lag sand, som der lå over hele pladsen. Sandfilteret er med mellemrum blevet udskiftet og det gamle deponeret på forsvarligt og anvist måde. Selvom sandfilter-systemet ikke helt lever op til moderne krav om dokumentation har det efterfølgende vist sig at virke upåklageligt. Der blev der ført bevis for, da der blev gravet mere end én meter af den LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1 oprindelige overflade på området. Én meter nede åbenbarede der sig
A/S
Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. Fax.55 5577 77 82 82 44 44 •• E-mail: E-mail: ventilation@lf-group.dk ventilation@lf-group.dk
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
det fineste hvide havsand oppumpe til opfyldning arealer for år tilbage og prøver af sandfyldet viste ingen forurening af olie eller andre stoffer fra ophugningen gennem 20 år. - Vi gør al hvad vi kan for at overholde alle miljøregler og derfor har vi valgt at investere rigtig mange penge i fremtiden her på pladsen. Ingen tvivl om at en virksomhed som vores i fremtiden vil blive holdt under skærpet opsigt og derfor har vi til opgave at være foran hele tiden og vise at det er muligt at holde den her type genbrugs forretning i gang i Danmark så det ikke er nødvendigt at eksportere genbrugsmaterialer til udlandet, men at udnytte dem her i Danmark, siger Peter Niemann. 20 år i Grenå Samtidig med at det nye anlæg blev taget i brug kunne Fornæs Shipbreaking fejret sin 20 års fødselsdag fra dengang, da fiskeskipper Peter Niemann, nu direktør i Fornæs, havde behov for at få ophugget sin fiskekutter med ophugningspræmie. Det var dyrt, at komme af med et skib og der fødtes tanken sammen med makkeren Kresten Hjelm om at gøre det selv. Derefter kom den næste til og den næste, og det har så stået på i 20 år. Der er ikke noget tal på hvor mange skibe, der ophugget i Grenå. Fornæs har ikke brugt tiden på at føre logbog over skibene, men i stedet hugget op, genbrugt og solgt brugte reservedele til stort set hele verden. - Vi har ikke helt tal på antallet af skibet, men vi er nået forbi 1.000 skibe, og tallet er vel snarere omkring de 1.200”, siger Peter Niemann. Over årene har forretningen ændret karakter på den måde, at mange af de som har været gode kunder gennem de første af de 20 års drift efterhånden selv har afleveret deres skibe til ophugning og genbrug. Det gælder fiskeskibe og mindre coastere, som stort set er væk fra det danske nærområde. I stedet har Fornæs så et udbredt salg af reservedele til andre lande i bl.a. Afrika og Sydamerika. Flere gange har Fornæs solgt skibe til videre sejlads og i flere tilfælde er de afsejlet til nye oversøiske arbejdsområdet i bl.a. Chile og er inden afsejlingen blev forsynet med rigelig med brugte reservedele fra lagrene i Grenå. Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
Investering i pladsen på havnen kommer kun kort efter, at Fornæs investerede i nye kontor og lagerfaciliteter i et industrikvarter lidt væk fra havnen. Indtil da havde Fornæs haft kontor og lagre flere steder rundt på Grenå havn. - Ja, det blev sådan lidt tilfældigt hvor der nu var et ledig pakhus, vi kunne leje og i længden blev det for upraktisk for alle parter, så vi så en tom fabrik, der indtil for nogle år siden husede aluminiumsproducenten Sapa Profiler’s kontor og produkt og købte det hele, siger Peter Niemann. Der har selskabet nu omkring 50.000 kvadratmeter udendørs lager, mens der er yderligere 7.800 kvadratmeter lager under tag i de gamle produktionslokaler. Dertil kommer betydelig kontorfaciliteter. - Det er gode lokaler og det sparer os for mange timer kørsel mellem lagre og administration idet det meste af motorer og andet udstyr er under samme tag som administrationen, siger Peter Niemann. Åbning af det nye anlæg på havnen blev lavet til en folkefest i Grenå. Aktiviteterne på den del af havnen (ikke et ISPS-område) har altid haft stor lokal bevågenhed hvad enten det er fordi det larmer eller fordi der har været brand i et skib under ophugning - hvilket er sket nogle gange. Derfor valgte Fornæs Shipbreaking at invitere Grenås befolkning via en annonce i et den lokale avis. Det fik hen ved 500 gæster til at møde op på de nye anlæg, hvor de blev trakteret med grillpølser og fadøl i sommervarmen, mens det første officielle skib, coasteren Isa, blev trukket på land med det store spil, der i øvrigt også er genbrug. Det stod oprindelige på et canadisk supplyskib, der i sommeren 2012 blev skåret på anlægget. - Der er altid folk på kajen for at kikke på arbejdet og vi ville gerne kvitterer for interessen og naboskabet med byen med en lille sommerfest, nu da det hele var pænt og rent, siger en tilfreds Peter Niemann.
Rev Erik Bonde-q
05/08/05
9:49
Side 1
Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk
- Det er blevet anderledes over de senere år. Der er ikke længere en lokal Bare det er ventiler - så er det os! fiskeskipper, der kommer for at købe et brugt styrehus af aluminium til at modernisere sin gamle trækutter med. Den slags findes ikke mere, så Registreret Revisor FRR der skal findes andre markedet. Det samme gælder f.eks. fiskeriet. Der ingen der vil investere i en gammel hovedmotor, der har kørt i 40 år hvis Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk man har et fiskeskib, der kun er 10 år gammel. Så bliver der købt nyt og det er ikke her hos os, siger Peter Niemann.
Erik Bonde
Snedkervej 17 Vibevej 18-26 6710 Esbjerg 6705 Esbjerg VØ Tlf. 75 Tlf. 75 12 12 62 62 74 74
Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk www.danskventil.dk
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
Bare det er ventiler - så er det os!
Bare det er ventiler - så er det os!
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 3
19
NNNNNVNNN NNNNNN NNNNNNN)NNNNN NNNNNNZjCz8DNZEEæ)Vdkr.8 NNNNNNN8 NNNNNNNN NNNNNNN monitorer8DN7EjjNN7N.
a e S Master NCzz wRjjN N56æRæCZj666
www8seaVmaster8dk
NNNNNVKaijo KCSzZZCNNNNNNN
KCSzZZCZ
NNNN)NN) NN)ZjVZæNNN8m8N NNVNNNNV NNz77æNNNEwjN8N NNNNN8 NNNVNNNN SonicVNNNNN NNN KCSzZZCNNNNN6RNmCamillamNNN NNNNZZ7Z Nz77æNNNNNmSunbeammNN NNEj8 NNzZZCNNNNmNms NNNNN8
NNN8 NNNNN8
a e S Master
I n t er n at i o n al
EVCCNNZjCz NNNC66
www8seaVmaster8dk
KCSz77æ
NCzz wRjjN N56æRæCZj666