FiskerBladet 01-03-2012

ERHVERVSMAGASINERNE

56. ÅRGANG · FEBRUAR-MARTS 2012 NR. 1-3

Greenpeace har stafetten 999 - med nye udfordringer Tema: Reparation & vedligehold Flydende naturgas - fremtidens drivmiddel

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Mærsk kaster anker i Hirtshals

Teknisk chef for Maersk Drilling, Frederik Smidth, siger om valget af Hirtshals: - Vi valgte Hirtshals til dette projekt fordi de gav os det bedste tilbud, men også fordi vi havde stor succes med den tilsvarende opgradering af søsterriggen ’Mærsk Guardian’, da den fandt sted i Hirtshals i sommeren 2011. Vores oplevelse var dengang at hele byen udviste stor imødekommenhed, samtidig med at Hirtshals kunne opfylde vores krav til faciliteter, infrastruktur og knowhow.

Vi har samtidig adgang til den nødvendige ekspertise hos leverandører i Nordjylland til at løse

Foto: Jesper Heldbo

Senere på foråret bliver Hirtshals Havn endnu engang vært for renovering af en borerig. I 2011 blev boreriggen ’Mærsk Guardian’ renoveret i Hirtshals Havn. Nu er det søsterriggen ’Mærsk Giant’, som kommer til Hirtshals, hvor man forventer at der vil gå 80 dage med omfattende opgradering og modernisering – arbejder der vil forlænge livet med mindst 10 år for den allerede 25 år gamle rig.

Hovedentreprisen har Fayard i Fredericia og det forventes at en lang række lokale fimaer vil blive involveret i opgaver på riggen i stil med opgaven på ’Mærsk Guardian’, hvor i alt 600 personer var involveret i arbejdet i løbet af den 3 måneders perioden den lå i havnen.

Mærsk Guardian der i 2011 blev ’levetidsforlænget’ i Hirtshals. de teknisk udfordrende opgaver, vi står overfor.

Skibsbygger og ejer af Fayard, Thomas Andersen: - Vi er specielt glade for denne ordre, fordi den understreger, at det ikke var et ”one time projekt”, da vi fik levetidsforlængelsen af ’Mærsk Guardian’ i 2011. Vi er nu ved at manifestere os som en af de faste aktører på jack-up markedet.

På Hirtshals Havn bliver der også givet udtryk for tilfredshed med, at endnu en offshore rig anløber havnen. Bestyrelsesfor-

mand Anker Laden-Andersen udtaler således: - Hirtshals har endnu en gang vist, at vi besidder kompetencerne til at kunne varetage offshore opgaver. Derudover er det igen slået fast, at havnens geografiske placering og fysiske rammer er aldeles fordelagtig i forhold til olieaktiviteterne i Nordsøen. Vi tager Maersk Drilling’s valg af Hirtshals, som udtryk for, at Hirtshals Havn er blevet etableret på offshore markedet, og at Hirtshals kan levere den kvalitet, de kompetencer og den seriøsitet, der efterspørges. Valget af Hirtshals

Havn er på det logistikmæssige område vigtig i forhold til den fremtidige udvikling og vækst, hvilket naturligvis er tilfredsstillende for ikke kun havnen, men også for Hjørring Kommune og Nordjylland.

Prisen for opgraderingen forventes at blive omkring 400 mio. kr. Under ombygningen vil der blive etableret en midlertidig landsby på havnen, som kan bespise omkring 100 personer ad gangen og har badefaciliteter til 200 personer.

Slanger, kompensatorer, gummiplade- og måtter Trelleborg Industri AB ISP Danmark Tlf: 49 76 27 00 - Fax: 49 76 27 01 isp.danmark@trelleborg.com www.trelleborg.com

2

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

ERHVERVSMAGASINERNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

56. ÅRGANG · FEBRUAR-MARTS 2012 NR. 1-3

Bugseringen fra Århus er snart slut - her er flydedokken på vej gennem Svendborgsund. Se artiklen side 6-7.

(Foto: Katrine Becher Damkjær, Fyens Amts Avis)

Greenpeace har stafetten 999 - med nye udfordringer Tema: Reparation & vedligehold Flydende naturgas - fremtidens drivmiddel

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Annoncer René Wittendorff rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

FISKERBLADET 1-3.2012

INDHOLD 2 4 5 6 8 9 10 12 12 13 14 14

Thyborøn HavneNyt 15 16 17 18 19 20 21 22

Stor godsfremgang i et godt år Tørdok skal bygges uden tilskud Jørn Kjølhede i fuld sving som Havneingeniør Stigende pres på yderværker Thyborøn Havn’s initiativpris uddelt for 10. gang Terrorsikring af Thyborøn Havn Saltvandsindsprøjtning til Konsumfisk Rute til Island

23 24 25 25 26 27 28 30 31 32 33 34 35 36

Sidste skipperhold fra Bankvej i Skagen Stafetten: Visioner men ikke alle fakta er på plads Dansk foder til Egyptens opdrætsfisk Greenpeace frifindelse ankes Flydende naturgas - Fremtidens drivmiddel Akvakultur først med LNG-teknologi 999 – med nye udfordringer Ministerbesøg i Skagen og Frederikshavn Tilskud til fiskerihavne og landingssteder EU-politikere fik fokus på fiskeriets fremtid A. Espersen køber norsk torskeproduktion Ny mindre Stromboli til Hirtshals Livet i havet løber hurtigt Ventiler til hele verden

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Næste nummer udkommer 30. marts 2012 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Mærsk kaster anker i Hirtshals Energioptimering er vejen frem Generatorstøj fremmer begroning Svendborg Havns nye vartegn Tænk støjdæmpning ind ved reparation og vedligehold HG 236 Milton på wellness-ophold En ordentlig overhaling efter 115 år TechnoFlex lancerer uopslidelige koblinger Reparation af din uddannelse Nordmænd på kajen Ønske: Større vanddybde i Thyborøn Kanal Ny forstander på Fiskeriskolen

Energioptimering er vejen frem Skibsfarten efterspørger rentable, grønne løsninger. Vestergaard Marine Service arbejder på at opfylde dem allerede inden, de bliver til lovkrav.

Energioptimering, retrofitting, rekonditionering - kært barn har mange navne. Ikke alene handler det om skærpede miljøkrav, som hele den maritime branche før eller siden skal forberede sig på at opfylde. Der er også store besparelser at hente på de grønne miljøgevinster, der i en global krisetid efterspørges som aldrig før.

fremdrivningssystemet på kutteren Karen Mørk, der er hjemmehørende i Frederikshavn. En betydelig brændstofbesparelse, forøget trækkraft og højere tophastighed, var, hvad fiskeskipper Peter Mørk fik ud af energioptimeringen, der gav ham, hvad der mest af alt mindede om et helt nyt skib. Samtidig blev han tidligere problemer med kavitation kvit.

Her betaler grøn investering sig

- Vi mærker en tydelig efterspørgsel på disse løsninger, uanset om det er fra større rederier eller den enkelte fiskeskipper.

Selv om der er lovkrav på vej på flere af disse områder, skal det også være rentabelt for vore kunder, og det er her, vi virkelig kan mærke en forskel. Mange løsninger, der gavner miljøet, betaler investeringen tilbage i løbet af kort tid i form af brændstofbesparelser, siger Per Lyngholm Andersen, salgschef hos Vestergaard Marine Service A/S. Som eksempel nævner han et projekt med optimering af

- Topfarten øgedes fra 7,5 til 10,3 knob, og trækkraften blev forøget med 75 procent. Der er ikke længere problemer med kavitation, og brændstofforbruget er blevet halveret ved syv knob. For vores kunde betyder det en årlig besparelse på 135.000 kr. alene i brændstof, fortæller Per Lyngholm Andersen.

Nordjysk base - verden som marked

Optimeringen af kutterens rordyse og propel stod Vestergaard Marine Service for.

Virksomheden, der hører hjem-

me i Frederikshavn, har montører over hele verden, som har specialiseret sig i service, reparation og vedligehold af skibsmotorer, gear og propeller. Men nye tider kræver nye tanker, nye teknikker og ikke mindst nye løsninger. Her er den nordjyske virksomhed med i front.

Siden starten i juni 2011 har Vestergaard Marine Service deltaget i et dansk retrofittingprojekt, som er søsat af Danske Maritime. Projektets formål er at styrke danske maritime virksomheders muligheder for at tilbyde bedre og mere klimaog miljøvenlige produkter og løsninger samt efterfølgende service.

- Når miljøkravene kommer, er det vores målsætning at stå klar med de relevante løsninger, siger Per Lyngholm Andersen.

Altid en ’stump’ på lager

Vestergaard Marine Service har via søsterselskabet DT Interlink et stort lager af nye og

rekonditionerede reservedele til forskellige motortyper. Medarbejderne har bred erfaring med alle motorer, og senest har virksomheden indgået en aftale med den sønderjyske motorproducent Bukh om servicering af Callesen motorer. Igennem et stykke tid har virksomheden haft succes med en kampagne om eftersyn af gear til specialpris. Den store efterspørgsel på de services og produkter, som Vestergaard Marine Service leverer, spås ikke at blive mindre i fremtiden. Tværtimod.

- Kravene til grønne løsninger indenfor skibsfart og fiskeri vokser, og med flere end 100.000 skibe, der sejler rundt på verdenshavene, vil der være et massivt behov for at opgradere dem til mere miljøvenlige og energirigtige løsninger. Men vore kunder kigger ikke kun på miljøet, de kigger i høj grad også på økonomien i projekterne. Og de to ting kan sagtens følges ad, siger Per Lyngholm Andersen.

Propellen på kutteren Karen Mørk blev skiftet ud med en specialdesignet trebladet propel, der blev tilpasset den nye dyse med mindst mulig tolerance. Udformningen af bladene blev vifteformede for optimal trækkraft. Alt i alt betød optimeringen af kutterens fremdrivningssystem en forøget topfart samt trækkraft og en betydelig brændstofbesparelse.

Foto: VMS

4

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Et udvalg af organismer på et skibsskrog.

Foto: University og California

Generatorstøj fremmer begroning

I en artikel i ’The Journal of Bioadhesion and Biofilm Research’ beskriver 3 New Zealandske forskere hvordan vibrationer fra skibets generator stimulerer organismer til at sætte sig fast på skibets skrog

Når skibe ligger i havn er det almindeligt at lade skibets generator køre og stå for strømforsyningen ombord. Det er måske en rigtig dårlig ide – og fremover kan det vise sig formålstjenligt at sikre sig ’landstrøm’ mens man er i havn.

Penge ud af lommen

Mange havlevende organismer har pelagiske (fritsvømmende) stadier før de synker til bunds og sætter sig fast. Det kan f.eks. være muslinger, rurer (hestetænder), svampe mosdyr og algearter. Når sådanne organismer sætter sig fast på et skibsskrog betyder det store udgifter. For det første giver det skibet øget modstand ved fremdrift i vandet og deraf øgede brændstofudgifter. For det andet skal skroget renses for disse begroninger, hvilket ofte betyder beddings-

• Ophalebedding til 300 og 900 500 tons 150, 450 • Aluminumsarbejde • Stålarbejde • Ombygning • Skibstømrerarbejde

ophold og udgifter forbundet med rensning og genetablering af skrogets overflade, coating og maling.

Problemet med begroning er størst når skibet ligger stille – så organismerne får bedre lejlighed til at sætte sig fast. Nu har forskerne så opdaget en stærk sammenhæng mellem begroningen af skibsskrog og undersøisk lyd, der udsendes fra fartøjet. Det er skibenes generatorer der er synderne. – for de fortsætte oftest med at køre, mens skibene er i havn.

Forsøg med undervands højttalere og registrering af begroning på en række skibstyper viser at muslinger sætter sig 40 % hurtige fast på skibe der har generatoren kørende end på skibe der ikke benytter generatoren.

Selena Wilkins, som er forsker i

biosikkerhed på NIWA universitet i New Zealand udtaler: - Når muslingelarver har nået en bestemt størrelse vil de bundfælde/sætte sig fast i løbet af nogle få timer, hvilket er indenfor den tidsramme mange skibe ligger i havn – og derfor kan tiltrække dyrene, når de har generatoren kørende.

Denne opdagelse kan få stor betydning for økonomi og effektiviteten af skibe, men også for begrænsning af spredning af fremmede arter der transporteres rundt fastsiddende på skibenes skog.

Lyden lokker

Man ved i forvejen, at lyden af bølgeslag (tæt på en kyst) får mange organismer til at bundfælde sig. Nogle fiske- og krabbelarver er kendt for at bundfælde, når de kan høre undersøiske

lyde fra andre revboende dyr der er i gang med at æde.

Forskerne vil arbejde videre med at analysere lyde og forhåbentlig komme med metoder der kan reducere støjen der tiltrækker organismerne.

FiskerBladets har i dette nummer beskæftiget sig med reparation og vedligehold – og et godt råd kunne fremover være at anvende landstrøm og slukke for generatoren ombord!

Kilde: Biofouling: The Journal of Bioadhesion and Biofilm Research, Volume 28, Issue 1, 2012, pp. 65-72: Induction of settlement in mussel (Perna canaliculus) larvae by vessel noise. S.L. Wilkens, J.A. Stanley & A.G. Jeffs.

Af Jesper Heldbo

• Reparation og installation af motorer • Smedearbejde • Kølhaling og malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFT

Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83 Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

5

Den nye flydedok sætter sit præg på Svendborg Havn, hvor den er med til at skaffe nye arbejdspladser.

Svendborg Havns nye vartegn Petersen & Sørensen Motorværksted A/S har købt en stor flydedok fra det konkursramte Aarhus Værft - og det skaber glæde og nye arbejdspladser i Sydfyns erhvervsliv.

Man kan kun tale om en flyvende start for den flydende dok, som Petersen & Sørensen Motorværksted A/S pr. 2. december 2011 tog i brug i Svendborg Havn. Der var nemlig bud efter ydelserne med det samme - første kunde var en havariramt færge, og siden er projekterne strømmet til. Hos Petersen & Sørensen regner man med, at det vil udmunde i, at man på årsbasis kan tage 15-25 fartøjer ind til reparation og service.

I øjeblikket arbejdes der på skib nr. tre, men selv om det er gået stærkt fra starten i november, er der også flere længerevarende projekter på tegnebrættet.

Det er en situation, der også har glædet Dansk Metal i området, for det skaber nye arbejdspladser.

- Ud over dem vi allerede har, regner vi med at skabe job til foreløbig 30 flere – med tiden nok 50 medarbejdere, så de ”blå kedeldragter” er på vej tilbage til Svendborg, ti år efter at Svendborg Værft lukkede,

6

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

siger firmaets driftsleder Visti Abramsson.

Valgte Svendborg

Egentlig var det meningen, at flydedokken skulle til Marstal, hvor den nuværende flydedok kun har en længde på 108 meter mod den nyes 136 meter.

- Det viste sig imidlertid, at det ville blive alt for dyrt at etablere dokken der – bl.a. fordi der skulle en kostbar uddybning af havnen til. Så det blev opgivet til fordel for Svendborg, hvor vi kan tage skibe med en større dybgang og uden nye investeringer, siger han.

I Svendborg er dokken blevet placeret på Frederiksø, der også rummer resterne af det tidligere Svendborgs Værfts faciliteter, som Petersen & Sørensen har lejet sig ind i. Foreløbig har man fået en miljøgodkendelse til den nye flydedok på fem år. Så må tiden vise, hvad der siden skal ske med området.

- Planer har der såmænd været nok af, men tiden og finanskrisen inspirerer jo ikke til de

store investeringer, mener Visti Abramsson.

Så foreløbig klør Petersen & Sørensen på med deres egne projekter, og de er som sagt kommet godt fra start og har åbnet nye muligheder både for firmaet og for Svendborg.

Godt håndværk

Kvalitet og godt håndværk har altid været firmaets mærkevarer. Sidste år sendte man f.eks. seks linenåde til Grønland, men ellers er det mest reparationsog servicearbejde, der sætter præg på hverdagen.

Inden for skibsbyggeri har Petersen & Sørensen nemlig de nødvendige, fagligt dygtige skibsbyggere, som mestrer selv avancerede skibskonstruktioner, så virksomheden kan stå for alle opgaver fra design og svejsning af skibskonstruktionen over smede- og svejsearbejde, montering af maskineri og teknisk udstyr og til aptering og maling – uanset om der arbejdes i stål, rustfrit stål eller aluminium.

Firmaet har desuden en ideel placering – lige ved Nordre Kaj i Svendborg – hvorfra man klarer alt i motorreparationer og -udskiftninger på et moderne og alsidigt motorværksted, hvor der udføres reparationer, installationer og ombygninger inden for marine- og industribranchen.

Men ikke alt foregår i Danmark. Firmaet sender montører ud i hele verden.

Marinemotorer fra Volvo Penta

- Derudover er vi så begunstigede, at vi for få år siden blev hovedforhandler af Volvo Penta erhvervsmotorer til kunder i Danmark. Volvo Penta Europé valgte at samle salget hos nogle få hovedforhandlere, ikke mindst fordi erhvervsmotorer i dag er meget avancerede og kræver stort kendskab, uddannelse og ressourcer, forklarer Visti Abramsson.

- Den vare kan vi som professionelt servicecenter levere i kraft af snart 70 års erfaring på området og et godt samarbejde

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS Perkins Perkins t Lombardini t Lombardini t Eveco t Eveco t Sabb t Sabb t Mariner t Selva t Selva t Honda t Honda

stål/alu

Horisontalspil

Glædelig jul og god nytår Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08

www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk Nyhed: elektrisk garnophaler og garnopklarer 0¡G RV Sn 'DQ¿VK 0HVVHQ Sn stand nr. A146 Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08 www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk

Vi er et meget alsidigt og Àeksibelt værksted, der fortrinsvis servicerer ¿skeÀåden. Sammen med Hirtshals Bedding, påtager vi os opgaver inden for skibsreparation, installation og reparation af fremdrivnings- og generatoranlæg.

Værkstedet er servicecenter for MAN B&W ALPHA Diesel, og vi forhandler og servicerer Caterpilar og Cummins motorer.

Sydvestkajen 4 9850 Hirtshals www.vestkajen.dk

med verdens førende motorproducenter. Det betyder samlet, at vi kan levere alt, hvad der er brug for i forbindelse med installationerne, og vores erfaring og kendskab til skibsbranchen sikrer, at vi kan give kunderne den bedste rådgivning og i samarbejde med dem finde den optimale løsning. Vi har jo en bred vifte af kompetence i form af professionelle service-

montører, maskinarbejdere og skibsbyggere, som er garanter for, at alle opgaver udføres, som de skal, samtidig med at de som medarbejdere får store, faglige og personlige udviklingsmuligheder, påpeger han.

Af Karen Sloth

FAKTA Den nye flydedok kan tage skibe, der måler 136 meter i længden og 18,6 meter i bredden Løftekapaciteten er på 8000 ton Petersen & Sørensen Motor A/S har siden begyndelsen i 1942 udviklet sig fra en mindre virksomhed med fokus på reparation af tekniske installationer på skibe til en handlekraftig industrikoncern og en solid partner.

Servicering, kølhaling, reparation og forlængelse af fiskefartøjer PC Yacht Service har stor viden og erfaring inden for alle former for moderne bådbyggeri. Vi arbejder i træ, glasfiber, jern og aluminium, og tager gerne hovedentreprisen på opgaver som også omfatter el- og maskinområdet.

Vi er faglærte skibstømrere og har de nødvendige godkendelser til at løfte enhver opgave, herunder Søfartsstyrelsens godkendelse til glasfiberarbejde ved ombygning og forlængelse af fartøjer.

PC Yacht Service råder over Danmarks største travellift med en løftekapacitet på op til 110 tons. Den fleksible og skånsomme håndtering af fartøjet kombineret med den brede kompetenceprofil kalder vi ”Komplet maritim service”.

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD.

P&S koncernen består af tre firmaer med fokus på den maritime branche. Moderfirmaet Petersen & Sørensen Motorværksted A/S blev grundlagt i Svendborg, og dertil kommer datterselskabet Marstal Værft A/S og søsterselskabet Thurøbund Yachtværft A/S. Den nuværende direktør Cai Larsen overtog virksomheden i 1976.

Han begyndte sin karriere i samme firma.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Tlf: 98 94 48 88 Fax: 98 94 51 18 vestkajen@mail.dk

P.C. Yacht Service

P.C. Yacht Service ApS v. Palle Christensen Rødspættevej 5. 9970 Strandby Tlf. 29 46 80 20 / 30 55 06 48 www.pcyacht.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

7

Tænk støjdæmpning ind ved reparation og vedligehold Undgå ekstra udgifter ved ombygning, motorudskiftning m.m.

Hos Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har man set en stigning i antallet af henvendelser fra fartøjsejere, der har fået stillet krav fra Søfartsstyrelsen om støjmåling, efter der er foretaget ombygninger eller motorudskiftning. For nogens vedkommende foreligger der ikke en støjmåling af fartøjet, inden arbejdet blev påbegyndt, hvilket er et formelt krav ved ombygning eller motorskifte.

Ifølge gældende regler skal støjniveauet, efter at arbejdet er afsluttet, være på minimum samme niveau som før eller bedre og hvis der ikke ligger en før-måling, risikerer ejeren af fartøjet i værste tilfælde, at målingerne efter ombygningen eller motorudskiftningen bliver holdt op imod de grænseværdier, der er for nybygninger.

Dette kan imidlertid ofte være svært for eksisterede fartøjer, især for de mindre og ældre fartøjer kan dette være meget svært.

Gratis hjælp at hente

Hvis du henvender dig til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd vil de kunne gennemføre en støjmåling før reparation/vedligehold – vel og mærke uden at det koster dig noget, indsatsen er nemlig allerede betalt gennem det bidrag du betaler til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Det samme gratis tilbud gælder hvis du skal have båden synet hos Søfartsstyrelsen – så kan du få foretaget et ’forsyn’ af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Erfaringerne er at det offentlige syn gennemføres på kortere tid – og tid er jo penge (timebetaling ved syn hos Søfartsstyrelsen).

Støj = vibrationer = unødigt slid

Det er også en god ide at få lavet en støjmåling, selvom der ikke er aktuelle planer for ombygning eller udskiftning at motor, gear, skruetøj mm. En sådan måling vil kunne give et fingerpeg om unødigt slid som f.eks. kan føre til et pludseligt nedbrud på f. eks. motoren. Og har du fået lavet en sådan støj-måling kan den altså anvendes på et senere tidspunkt som en ’før-måling’, når Søfartsstyrelsen skal godkende støjniveauet efter en ombygning/reparation/vedligehold/ motorskifte – dermed risikerer du ikke at støjniveauet holdes op mod gældende maksimalværdier for nybygninger.

Arbejdsmiljørådet tilbyder i forbindelse med en før-måling af støjen, at gennemgå fartøjet samt vejlede og rådgive om hvilke muligheder, der er for at indarbejde støjdæmpningstiltag i forbindelse med en evt. forestående ombygning eller motorudskiftning. Det er Rådets erfaring, at det ofte vil være muligt at holde udgifter til støjdæmpningen på det allerede budgetterede, da det ofte handler om at få tænkt støjdæmpningen ind fra starten. En sådan rådgivning og støjmåling før og efter samt udarbejdelse af en støjrapport til Søfartsstyrelsen

er ikke forbundet med nogen ekstra udgift for fartøjsejeren, man skal blot henvende sig til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

En støjmåling foregår under sejlads og tager 1-2 timer alt efter, hvor stort fartøjet er og ofte er det muligt at gennemgå flere både samme dag – så tag en snak med kollegaen.

– med det formål at gøre det nemmere for dig!

Vedligehold af medicinkisten

Mange har vænnet sig til at færdes i et støjfyldt miljø, ofte er det først når støjen dæmpes at man oplever hvor behageligt det er med mindre støj i ombord.

Støj påvirker også andet end hørelsen, den kan give stresspåvirkninger, der igen kan forårsage ændret åndedrætsrytme og forhøjet blodtryk. Støj betyder også lavere produktivitet, nedsat koncentration og er af den grund mistænkt for at føre til flere arbejdsulykker.

At oplysningerne nu ligger på en database betyder f.eks. at du ikke længere behøver at sende medicinkisten ind til syn og fornyelse af indhold. Ved et fast årligt eftersyn af medicinkisten bliver alt medicin med en udløbsdato under ét år skiftet. Sådan er det ikke mere. Alt indholdet i medicinkisten registreres og indberettes til apoteket. Herefter vil databasen fortælle apotekeren hvornår et givet produkt i netop din medicinkiste er ved at nå udløbsdato, hvorefter apoteket sender dig en ny ampul (eller hvad der nu er aktuelt) til udskiftning af den der er ved at blive for gammel. Så her sparer ny teknologi både penge, tid og ressourcer, når blot forarbejdet er gjort ordentligt.

APV med indbygget automatik

Syns- og certifikat automatik

Når du nu alligevel har fat i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd med henblik på en støjmåling så skulle du måske overveje at få lavet en APV – altså en arbejdsplads vurdering ved samme lejlighed. Det lyder som obligatorisk kedeligt papirarbejde der kun har til formål at holde andre ansatte beskæftiget – tror du måske? Det er også obligatorisk, men der hører fordommene op. I dag har man heldigvis forstået at udnytte moderne teknologi og lægger oplysningerne på en database

På samme måde vil en registrering af eftersynsdata i databasen føre til at du får en ’påmindelses-mail’ når tiden nærmer sig for syn af f.eks. redningsmidler, pyroteknik eller syn på fartøjet.

Besætningens certifikater kan på samme måde registreres i databasen og dermed får man påmindelser om fornyelser, nødvendige vedligeholdelseskurser og tilsvarende.

Støj og vibrationer = dårligt arbejdsmiljø

Af Jesper Heldbo

8

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

Foto: Jesper Heldbo

Bedding i Skagen, april 2011

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Kun få meter adskiller MarineService og kajpladsen. Det bliver ikke lettere at sejle sit fartøj på værksted. På billedet er MarineService folk i gang med at fragte koblingen ombord på HG 236 Milton.

HG 236 Milton på wellness-ophold Jan Wollers godt 30 år gamle båd er vel vedligeholdt og har tjent ham godt i alle årene. Selv om Jan er blevet en slags pioner indenfor pilke-fiskeri, så er trawlfiskeriet stadig det vigtigste fiskeri – og under alle omstændigheder kræver fiskeri ’muskler’ i form af en stabil og driftsikker motor. Jan Woller har derfor lagt Milton ved kaj hos MarineService i Hirtshals, som han har betroet opgaven med at hovedrenovere motoren.

Sail-in

Team-work

Hvis du sætter din bil på værkstedet er det ikke almindeligt at du indgår i dialog med mekanikerne. Sådan er det ikke hos MarineService – her foregår renoveringen tværtimod i et tæt samarbejde mellem MarineService medarbejdere og Jan Woller. Miltons hovedmotor, af typen Man 23/30, får nu et 90.000 timers eftersyn – det betyder at alle motordele bliver

renoveret. Herudover udføres der vedligehold på koblingen og geares hovedaksel. MarineService udfører alle typer skibsreparationer, og råder over en veluddannet stab af skibsmontører, maskinarbejdere, propellerspecialister og certifikatsvejsere, som er klar til at rykke ud, hvor som helst og når som helst.

Nordisk knudepunkt

behov for service, men ligeså ofte fordi det er en økonomisk fordel at få skibsmontørerne til at arbejde ’in situ’. Så spares både tid og penge på reduceret sejl- og liggetid. MarineService er i besiddelse af en lang række specialudstyr. Ofte fremstilles mobilt fræseudstyr specielt til den enkelte opgave f.eks. har firmaet udviklet og fremstillet mobilt udborings- og

maskineringsudstyr til udboring af stævnerør og bossrør samt on-site maskinering af aksler. Herudover udføres også planering/fræsning af fundamenter og plane flader m.v.

MarineService har netop sendt 2 skibsmontører til Frankrig for at udføre on-site udboring af en styremaskine.

Af Jesper Heldbo

Rent geografisk ligger Hirtshals jo midt i Norden – og det er ikke mindst rigtigt når man kommer af søvejen. Det ved man godt hos MarineService, hvor det ikke kun er lokale fiskefartøjer der serviceres, men alle typer fartøjer fra hele Danmark og de nordiske nabolande serviceres ved kajen i Hirtshals. Bl.a. har det norske fartøj ”Vestviking” flere gange benyttet sig af MarineService.

Foto: MarineService

Det kan ikke blive meget nemmere – MarineService har kajen lige uden for værkstedsdøren, så det er næsten som hos Mc Donalds™, at sejle sit fartøj til ’Mc Sail – værkstedet’. MarineService har dog også adgang til både bedding- og dokfaciliteter og har mange års erfaring med renovering/maskinering af motordele, bl.a. reparation af topstykker, stempelstænger, cylinderforinger, pumper og ventiler. Er der behov for overhaling af kraner og spil samt ombygning af alle typer spil, så som trawl-, anker-, frelser-, og splitspil, så klarer MarineService også dette.

Medarbejderne er globetrotter

Lige så ofte som reparationerne foregår på værkstedet i Hirtshals sender MarineService også sine medarbejdere ud af huset på opgaver. Ofte ønsker kunderne service på stedet – det kan være fordi der er opstået et akut

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Alt foregår i nøje dialog med kunden. ”Det er vigtigt, at kunden har fuld tillid til os, og vi prioriterer samarbejdet omkring opgaverne, på alle niveauer, højt. Vores medarbejdere er vores absolutte styrke. De arbejder professionelt og gerne døgnet rundt” siger Jan Sørensen som er projektleder på renoveringen af Milton. På billedet ses skibsmontør Flemming Kirkedal og reder Jan Milton Woller på værkstedet.

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

9

En ordentlig overhaling efter 115 år En gammel frederikshavner er reddet for eftertiden – snurrevodskutteren Alvilde har fået nye planker, ny rig – og nyt liv med god hjælp fra fonde og lokale entusiaster.

Snurrevodskutteren Alvilde binder Frederikshavns fortid og nutid sammen.

– Den fartøjstype, Alvilde repræsenterer, er en så væsentlig del af Frederikshavns historie, både når det gælder fiskeriet og træskibsbygningen, at vi ikke bare kunne stå og se den forsvinde. Sådan lyder begrundelsen, når Peter Giltoft, formand i Bådelauget Alvilde, skal forklare hvorfor han og resten af bådelauget har kastet sig ud i en større restaurering af den tidligere snurrevodskutter.

Som han påpeger, er der kun en lille håndfuld tilbage nu, og Alvilde er den eneste af denne fartøjstype, der optræder i sit oprindelige miljø: – Uden finansiel støtte fra forskellige fonde, Friluftsrådet, lokale banker og kommunen og nu til sidst EU-midler gennem Fiskeri-LAG, havde vi aldrig kunnet gennemføre restaureringen. Skibsbevaringsfonden har været med os hele vejen med midler og faglig rådgivning og har indtil nu givet os rente- og afdragsfri lån på 1,1 millioner

10

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

kroner til skibet, siger Giltoft.

Dette gør fonden til bevaringsprojektets største bidragsyder.

på-mod, fremstå som 100 pct. gennemrestaureret og den mest autentiske af de fem.

Alvilde – 115 år

Fra sejl til motor

Men Alvilde er en ældre dame, faktisk har kutteren 115 år på bagen, så vi skal helt tilbage til 1897 for at få hele historien.

Her var det skibsbygmester Nicolaj Olsen i Frederikshavn, der i 1897 havde bygget kutteren Alvilde til fiskehandler N. Larsen i Sæby. Og på det tidspunkt lå det ikke i kortene, at kutteren skulle komme til at overleve både ham og skipperen. Faktisk overlevede Alvilde også store dele af det snurrevodsfiskeri, kutteren var bygget til og som en gang var rygraden i det havfiskeri, der blev drevet ud fra Frederikshavn.

I dag er Alvilde en af kun fem tilbageværende af den fartøjstype, der blev udviklet i byen og som, sammen med den hækbyggede hajkutter, udgjorde den nordjyske havfiskeflåde.

Om få år vil kutteren, takket være fondsmidler samt en god portion nordjysk vilje og gå-

FN. 26 Alvilde var en af værftet Nicolaj Olsens populære 30-tons rundgattede damkuttere og kostede som ny godt og vel 13.000 kroner. Med fiskehandler N. Larsen i Sæby som korresponderende reder skulle kutteren, som de første fem – seks år var et rent sejlskib – drive fiskeri med snurrevod, hovedsageligt efter rødspætter, i Nordsøen og Skagerrak.

Men fiskeriet er et omskifteligt erhverv, og allerede i 1903 blev kutteren solgt til Grenaa, hvor fiskeskipper Christian Jensen fik den registreret som A. 26 Alvilde. Her blev lagt en lille motor i skibet, og fisker Jensen, som var fra Venø, sejlede med kutteren frem til 1913, da han solgte den til fiskeskipper S. A. Jensen i Esbjerg. I de næste mange år var Alvilde hjemskrevet i Esbjerg under forskellige navne, men altid med havnekendingsbogstaverne E.

48. Fiskeskipper Andreas Jensen var stærkt religiøs og aktiv i Indre Mission, og derfor fiskede Alvilde aldrig om søndagen.

Reddet på stregen

Kutteren fik et langt liv i Esbjerg, faktisk fiskede den helt frem til 1964, da den som E. 48 ”Paw” blev solgt til udlandet. Dermed skulle man tro, at kutterens danske historie havde nået sin slutning, men i 1970 vendte ”Paw” tilbage til Danmark, indført fra Tyskland.

Fra og med dette år optrådte kutteren i Skibsregistret som lystfartøj og under forskellige navne, før den i 1972 fik sit oprindelige navn tilbage.

Alvilde kom herefter til Aarhus, hvor kutteren blev udsat for en omfattende ombygning og genopstod som sejlskib med stort ruf og ditto rigning. Det gik kutteren godt i mange år, men omkring årtusindskiftet stod det klart, at Alvilde havde behov for en gennemgribende istandsættelse. Det var svært at engagere foreningens medlemmer til dåd. Skibet blev lig-

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

gende under sin presenning, og årene gik. Men i 2006 skete det, der vel må siges at være fartøjets redning. Et lille, men entusiastisk hold i Frederikshavn kunne ikke udstå den tanke, at en af de efterhånden sjældne ”frederikshavnere” bare skulle ligge dernede i Aarhus og gå til.

Et ejerskifte blev aftalt, formedelst kr. 1, og i løbet af de fem år, der siden er gået, har Alvilde fået ny forstævn, mange nye spanter og ny klædning. Der er nye dæksbjælker og dæk, nye lønningsstøtter og nye ruf efter de oprindelige dimensioner. Palstøtten og mesanmasten er flyttet til sine oprindelige positioner. Det historisk ukorrekte rat er smidt i land, og når kutteren kommer under sejl igen, sidder rorsmanden på en tofte og styrer med en robust rorpind.

Alvilde vil til den tid, sammen med ”søstrene” Bona Gratia, opr. ”Gratia” (1903), Bente Irene, opr. ”Dagmar” (1902), Danish Betty, opr. ”Betty” (1902) og den hollandsk-registrerede Rexona, opr. ”Nevada” (1899) repræsentere den rundgattede snurrevodskutter, som Nicolaj Olsens værft i Frederikshavn blev så anerkendt for.

Alvilde vil være den, som ligger tættest på sit oprindelige udseende, og når kutteren skal have sin rigning fornyet, vil den igen fremstå som en galease, eller ”halvandenmaster”, som kuttere med en beskeden mesanrigning blev kaldt.

Fondsmidler

En af Skibsbevaringsfondens konsulenter har fulgt skibet, siden det lå i træskibshavnen i Aarhus, senere på beddingen i Frederikshavn og nu på værftet i Aalbæk. Fra Fondens side er man glad for både laugets og værftets indsats.

– Fonden arbejder med meget stramme økonomiske rammer.

De statslige midler til skibsbevaringen er ret beskedne, sammenlignet med bevillinger til andre kulturområder, men med de resultater, der er opnået med Alvilde, synes jeg pengene er

godt givet ud, siger Skibsbevaringsfondens formand, Ole Vistrup. Folkene i lauget har desuden været dygtige og ihærdige til at indsamle midler til restaureringen. Der skal særdeles gode argumenter til for at overbevise fonde og institutioner om, at det giver mening at støtte skibsprojekter.

Fint arbejde Skibsbevaringsfonden har også tidligere samarbejdet med Kurt Sørensens Skibs- og Bådebyggeri med gode resultater, lyder det fra Ole Vistrup: – Bådebyggeriet holder en meget høj faglig standard.

Dette ses tydeligt på Alvilde – arbejdet følger den restaureringsplan, fonden har udarbejdet og som gerne skulle lede til, at Alvilde bliver historisk korrekt helt ned i detaljen. Selv om selve de håndværksmæssige opgaver ligner sig selv, er der forskel på en restaurering og en almindelig istandsættelse af et gammelt træskib. Alvilde har status som bevaringsværdigt skib, og dette bestemmer rammerne for arbejdet.

Laugets formand Peter Giltoft håber, at Alvilde skal være færdigrestaureret i 2013. – Men naturligvis mangler vi fortsat midler. Lige nu er bådebyggeriet ved at afslutte de arbejder, der er midler til, og vi er til enhver tid i gang med at søge fonde om bidrag. Vi håber naturligvis også, at Skibsbevaringsfonden fortsat ser med velvillighed på projektet. Når skibet igen er sejlklar, er det planen, at bådelauget skal benytte kutteren til sejlads med laugets medlemmer som en aktiv formidler af Frederikshavns historie indenfor fiskeri og træskibsbygning.

Af Tom Rasmussen, Skibsbevaringsfondens faglige konsulent Foto: Tom Rasmussen

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

ZĞĚƵĐĞƌ ĚŝŶĞ ĚƌŝŌƐƐƚŽƉ Ͳ ƐŬŝŌ ŝŶĚƐĂƚƐĞ ŝ Ěŝƚ : Ρ &ŝůƚĞƌ Ͳ ŵŝŶĚƐƚ ĠŶ ŐĂŶŐ Žŵ ĊƌĞƚ

9 Ğƚ ƌŝŐƟŐĞ ĮůƚĞƌ Įů 9 ĞŶ ƌŝŐƟŐĞ ůƆƐŶŝŶŐ 9 ĞŶ ƌŝŐƟŐĞ ĮůƚĞƌŝŶĚƐĂƚƐ

Cleann Oil - Bright Ideas CC.C.JENSEN C JENS Danmark|Tlf.: 7228 2222 www.cjc.dk|jbp@cjc.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

11

TechnoFlex lancerer uopslidelige koblinger De nye magnetkoblinger fra Them-virksomheden kan designes efter ønske og behov.

Sidste år var nyheden SCR til NoX-reduktion i den maritime branche, men danske TechnoFlex i Them har det ikke med at hvile på laurbærrene, og kun et par måneder inde i 2012 er virksomheden klar med flere nyheder.

Den ene er lanceringen af TechnoFlex’ nye type magnetkobling, der har været under udvikling i et par år.

- Det er et produkt, vi venter os rigtig meget af. Koblingerne udvikles i et tæt samarbejde med vores kunder. De er skræddersyede til deres formål, og i modsætning til traditionelle koblinger udmærker de sig ved ikke at indeholde nogen sliddele, så de kan såmænd holde i 80 år, hvis det skal være. Dertil kommer, at de ikke skal vedligeholdes og kan designes efter ønske. Der er altså ikke tale om standardprodukter, og ønsker kunderne patent på koblinger-

ne, hjælper vi dem også med det, oplyser Jens Mortensen.

Han startede sammen med broderen Søren Mortensen TechnoFlex for fem år siden. Til sammen har brødrene omkring 40 års erfaring i branchen, og det sætter dem i stand til både at producere og udvikle diverse produkter, der ikke mindst er efterspurgt i den maritime branche – f.eks. koblingerne, der anvendes i forbindelse med alle former for fremdrift.

I samme magnet

Det specielle ved den nye magnetkobling er, at magnetfeltet ligger i én og samme magnet.

Syd- og nordpol er lagt ved siden af hinanden i magneten.

Det åbner en masse muligheder til både dimensionering og udformning og gør det også muligt at give magneterne forskellig styrke.

- Man kan faktisk sige, at det er muligt at ”tune” koblingerne til en bestemt opgave. Alt efter ”tuning” – er der i en ønsket afstand ikke noget kraftfelt.

Hverken tiltrækkende eller frastødende. Det kaldes Interlock og minder lidt om en pude imellem de to koblingsdele, forklarer Jens Mortensen.

Magnetkoblingen består af special formed magneter, hvorpå man alt efter ønske kan montere nav eller aksel. Den fås naturligvis i forskellige størrelser, alt efter hvor meget moment den skal overføre.

- Der er som sagt ingen sliddele og ingen gnidning, der udvikles ingen varme, og der er intet tab.

Så man får overført næsten 100 % af effekten, og magnetkoblingerne kan klare helt op til 25.000 Nm eller mere.

Fordi koblingen giver så høj en effekt, er det også muligt at overføre effekten igennem en

tyndvægget mur bestående af f.eks. stålplader. Det betyder bl.a., at man ikke skal bruge specialfremstillede lejepakninger, påpeger han.

Uendelige muligheder

Magnetkoblingerne isolerer 100 % mod de vibrationer, der kan forekomme, når koblingens kraft overføres via magneter.

- De mange egenskaber og den forventede levetid på mere end 80 år gør anvendelsesmulighederne for den nye koblingstype uendelige. Den kan bl.a. bruges i gearkasser til vindmøller, i fødevareindustrien og sågar under vand i skibsindustrien.

Ja, man kan faktisk bruge koblingen til gear uden rigtige gearhjul eller som støddæmpere, siger han.

Technoflex har allerede fået mange henvendelser og har gang i en masse spændende projekter, ligesom de første

Reparation af din uddannelse Ny uddannelsesstruktur er en god mulighed.

Siden 2010 har det været muligt at blive omskolet fra erhvervsfisker til befaren skibsassistent ved at følge Søfartsstyrelsens udannelsesplan ”Omskoling af fiskere til skibsassistenter”.

På MARTEC i Frederikshavn er der nu gennemført 2 succesfulde uddannelsesforløb af denne slags, og tilbagemeldingerne har været positive.

Med den rette kombination af praktik og teori undgås at folk kører træt i lovgivningsmaterialet som er en del af uddannelsen.

12

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

Uddannelsen består af følgende elementer:

• • • • • •

Brovagt Personlig sikkerhed Søsikkerhed Førstehjælp Røgdykning Samt Basic Training Tankers

Efter endt uddannelse bliver man udstyret med et certifikat som ubefaren skibsassistent, og efter 6 måneders sejltid som ubefaren skibsassistent, kan man på lige fod med andre ubefarne skibsassistenter søge

om optagelse på uddannelsen til befaren skibsassistent, som er et 20 ugers skoleforløb.

Der er få krav til at blive optaget på udannelsen, men der gives ikke dispensation for disse. Man skal; • være kvalificeret som fisker og have mindst 3 års dokumenteret effektiv sejltid på fiskeskibe med en længde på 15m eller derover.

• have gyldigt sundhedsbevis, jf. lægeundersøgelse for søfarende, og være skikket til udkig.

Der har på nuværende tidspunkt været 17 personer igennem uddannelsesforløbet.

Det næste hold starter undervisningen den 5. marts og den løber 3 uger frem og vil blive sat i gang efter planen.

Eventuelt interesserede kan kontakte MARTEC via email aol@martec.nu for yderligere information.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

prototyper til den første række kunder er leveret.

Ny samarbejdspartner

Den anden nyhed er, at TechnoFlex’ nye samarbejdspartner og ISO-certificerede, det tyske Reich Kupplungen, kan fejre 65 års jubilæum i år.

- Det nye samarbejde gør det muligt for TechnoFlex’s kunder at købe bl.a. Arcusaflex, TOK, Multi Mont Octa-, Sella-, Astra- såvel som Multi Cross-Forte koblinger direkte fra os, som servicerer såvel små maskinbyggere som store globale koncerner med deres produktprogram, Reich’s styrke er, at de ikke alene selv udvikler og producerer deres elastomer elementer, men dertil kommer, at alle dele af koblingerne fremstilles på topmoderne produktionsudstyr, hvorefter de gennemgås på virksomhedens egne teststationer og på inspektionsfaciliteter af højeste kaliber.

- Men vi samarbejder selvfølgelig også stadig med Hügli Tech omkring hydrauliske startsy-

stemer og kontrolenheder til diesel- og gasmotorer og ikke mindst de topmoderne termoventiler til marine og industri, understreger han.

- TechnoFlex slipper i det hele taget ikke hverken projekt eller kunde, før opgaven er løst, og udover alle former for servicearbejde, dynamisk og statisk afbalancering tilbyder vi også egen teststation til nyudviklede koblingsprodukter, ligesom vi naturligvis kan kontaktes 24-7, understreger Jens Mortensen.

Laseropretning

De nye magnetkoblinger fra TechnoFlex udmærker sig ved lang levetid, intet vedligehold og design efter kundens ønske og behov.

TecnnoFlex har endnu en niche.

Det er laseropretning med EXATEX godkendt Exigo laser.

Den kan klare opretning af koblinger op til Ø500 x 1000 mm med hensyntagen til kold og varm tilstand. Der medfølger desuden printudskrift af måleresultat før og efter opretningen og rapport over det udførte arbejde.

- Laseropretning af koblinger foretages som regel på elmotorer, der trækker pumper, gear og kompressorer. Opretningen

har meget stor betydning, når man snakker energitab, nedbrud af anlægget og særligt forebyggende vedligehold. Der kan spares mange penge på tætninger, lejereparationer og koblinger, og man undgår unødvendige stop, pointerer Søren Mortensen.

Technoflex leverer endvidere alarm og kontrolpaneler til dieselmotorer og generatoran-

læg til brug inden for marinesektoren, industrisektoren og for mobile heavy duty-applikationer m.m. Størstedelen af enhederne er beregnet både til traditionelle og til elektronisk styrede dieselmotorer.

Af Karen Sloth

Nordmænd på kajen Norske fiskere fra det sydlige Norge strømmer til Hirtshals for at få vedligehold og repareret skibene.

Hele tre fjerdedele af det arbejde, der udføres af Vestkajens Maskinværksted AS, er på norske fartøjer. Firmaet har specialiseret sig i udskiftning, reparation og renovering af motorer og har omkring 130 fartøjer på bedding hvert år. Hertil kommer de fartøjer som vi kan arbejde på mens de ligger ved kaj, alt i alt ca. 300 opgaver årligt, fortæller direktør Tonny Jensen. -Vores styrke er, at vi kan tage de mel-

lemstore fiskerfartøjer op til 600 tons og i Norge er der kun få tilsvarende tilbud på kysten syd for Karmøy. – Hertil kommer at afstanden mellem den norske sydkyst og Hirtshals er kort. Derfor har vi mange norske fiskefartøjer, og andre mindre fartøjer, der kommer til os for at udføre nødvendig vedligeholdelse eller reparationer, slutter Tonny Jensen.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. Fax.55 5577 77 82 82 44 44 •• E-mail: E-mail: ventilation@lf-group.dk ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

13

Ønske:

Større vanddybde i Thyborøn Kanal Det er et stort ønske både hos TripleNine og hos Thyborøn Havn at få uddybet Thyborøn Kanal fra de nuværende 8 meter til 10 meter vand.

Havnepakke 3

- I Havnepakke 2 var der afsat en millioner kroner til forunder-

Foto: Jesper Heldbo

- Vore andelshavere og andre leverandører får større og større fartøjer, der stikker dybere. Det er derfor, det er utroligt vigtigt for både dem og os at være sikker på, at de kan komme ind til kaj ved vores fabrik i Thyborøn uden problemer med mangel på vand, siger TripleNine adm. direktør Christian Bisgaard i en pressemeddelelse..

Jørgen Buhl, direktør for Thyborøn Havn, ønsker også en øget vanddybde i kanalen.

- Indrømmet, på dette tidspunkt har vi mere end de garanterede 8 meter vand i kanalen, men når en af de største kunder Thyborøn Havn, som både havn og by er afhængige af, finde det nødvendigt med en øget vanddybde, ja så styrker det jo blot hvad vi tidligere har meldt ud i forbindelse med ’Havnepakke 2’, siger Jørgen Buhl

Direktør for Thyborøn Havn, Jørgen Buhl. søgelser, og det samlede projekt er nu indeholdt i vores ønsker til Havnepakke 3. Projektet løber op i 50 millioner kroner, fortæller Jørgen Buhl og understreger sin optimisme med hensyn til at projektet bliver realiseret.

- Som udgangspunkt skal kanalen uddybes helt ned til 12,5 meter – det betyder at vi kommer ned i lerlag under sandet, men det er afgørende for at vi kan opretholde en vanddybde på 10 meter. Vi har en god dia-

log med Kystdirektoratet, men det er svært at sige, hvor lang tid det vil tage at gennemføre uddybningen fra det tidspunkt vi får lov at gå i gang.

Ny forstander på Fiskeriskolen EUC Nordvest har med virkning fra januar 2012 udnævnt Søren Hyllen Nielsen som ny forstander på Fiskeriskolen i Thyborøn.

Fiskeriskolen, som er en del af den selvejende institution EUC Nordvest, gennemfører årligt uddannelsesaktivitet for unge, der ønsker uddannelse til fisker, og efteruddannelseskurser samt øvrige aktiviteter for fiskererhvervet.

Skolen forventer i 2012 at gennemføre grunduddannelse til fisker for godt 100 elever og kurser for ca. 600 kursister. Skolen beskæftiger p.t.

24 medarbejdere i Thyborøn.

Med ansættelsen af Søren Hyllen Nielsen er skolens ledelse og medarbejdere klar til løse kendte og nye uddannelsesmæssige opgaver for fiskerierhvervet i Danmark. Fiskeriskolens fortsatte udvikling vil ske med udgangspunkt i skolens strategier, så Fiskeriskolen udvikler sig til at blive et nationalt kompetencecenter for fiskerierhvervet.

Søren Hyllen Nielsen er 51 år og uddannet elektronikme-

kaniker og instruktør i Flyvevåbnet og faglærer i fagene matematik, IT, samfundsfag og elektronik. Søren har endvidere haft ansættelse som uddannelsesleder på Uddannelsescenter Holstebro og på Fiskeriskolen.

Søren Hyllen Nielsen afløser konstitueret forstander Per Bjørndal, som i perioden frem til sommeren 2012 fortsat vil være tilknyttet Fiskeriskolen som ledelseskonsulent.

Søren Hyllen Nielsen – ny forstander på Fiskeriskolen i Thyborøn

14

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

FISKERBLADET MARTS 2012

Stor godsfremgang i et godt år - fremgang på 59 % til 843 t. tons gods Thyborøn Havn nåede i 2011 en godsomsætning på 843 t. tons. Hertil kommer 235 t. tons landinger af fisk – så samlet bliver det til 1.1 mio. tons.

Det er en flot fremgang, men dog stadig ikke så stor en godsmængde som rekordåret 2008 – i de glade dage før finanskrisen.

Der kommer stadig flere nye kunder til Havnen, og vi får nu en fast rutefart til Island og forventer en betydelig stigning i godsmængden til Norge.

For industrifiskeriet har 2010 og 2011 budt på både et godt fiskeri og særdeles gode priser. Det har været rigtigt godt for erhvervet, som har været

trængt af restriktive kvoter og utilfredsstillende priser gennem en længere periode siden 2002.

Udviklingen for konsumfiskeriet har ikke været helt så turbulent, men her er der i år en pæn fremgang på 9 %.

Stort tillykke til alle aktørerne, som har gjort en stor indsats

for at opnå den positive udvikling. Her tænkes ikke mindst på Thyborøn Fiskeauktion, som har arbejdet meget intenst med at sikre flere opkøbere til Internet auktionen og dermed sikre de rigtige priser, ligesom fiskerne også har tilpasset sig de stigende krav til kvalitet for at få de bedst mulige priser for deres landinger.

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

15

Der arbejdes netop nu med flere store reparationer i Thyborøn, og beddingen er også fuld besat – men for de store skibe er det uden dokningsmuligheder.

Tørdok skal bygges uden tilskud - midlerne anvendes til uddybninger mv.

Thyborøn Havn er i en løbende god dialog med Kystdirektoratet om anvendelsen af de 35 mio. kr., som i Havnepakke II oprindeligt var tiltænkt etableringen af en tørdok i Thyborøn.

Midlerne skal anvendes til almen infrastruktur, som

uddybning og sikring af gode besejlingsforhold til Thyborøn Havn.

Idet pengene hermed anvendes som støtte til traditionel offentlig (almen) infrastruktur, sætter det en stopper for den verse-

rende diskussion om mulige konkurrenceretslige problemer.

Samtidig har mange tilkendegivelser understreget behovet for, at der bliver etableret en tidssvarende dokningsmulighed på Vestkysten.

Erik Bonde

Vi håber naturligvis stadig at Thyborøn kan blive hjemsted for en sådan investering, men det bliver uden støtte fra Havnepakke II midler.

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted • Forhandler af motorer fra Volvo Penta og Detroit Diesel Nordsøvej 34 • 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61 E-mail: info@skaarup-salskov.dk

Seaside Hotel & Ferielejligheder ligger ved havnen og ikke langt fra havet, som den pragtfulde udsigt fra værelser og lejligheder også vidner om.

HOTEL • THYBORØN

www.seasidehotel.dk • Tlf. 9783 1244

16

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Jørn Kjølhede i fuld sving som Havneingeniør - en udvidelse af staben som vi har store forventninger til Jørn Kjølhede er 56 år, bygningsingeniør med planlægning og anlægsteknik som speciale. Han har en solid erfaring fra bygge- og anlægsbranchen både som rådgivende ingeniør, selvstændig entreprenør, afdelingsleder i NCC Danmark A/S, ledende overingeniør i Entreprenørfirmaet Ole Mortensen A/S, Horsens, projektkoordinator/projektchef i Greenfarmenergy A/S, Randers og som afdelingschef i entreprenørselskabet Hee Entreprise A/S , Ringkøbing.

Jørn har erfaring inden for bygge- og anlægsprojekter,

kalkulation, økonomi- og kvalitetsstyring, forhandling med bygherre, rådgivere og underentreprenører samt ledelse af bygge- og anlægsprojekter i såvel fag-, hoved- som totalentreprise.

Af international erfaring kan nævnes 6 års erfaring fra turnkey bygge- og anlægsprojekter i Tyskland.

Jørns faglige kompetencer og gode personlige egenskaber har gjort starten let, og han er allerede langt fremme med ombygningsplanerne for Konsumcenteret.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Erik Bonde

Jørn Kjølhede (længst til højre)har fundet sig godt tilrette på ThyRegistreret Revisor borøn Havn i et tæt samarbejde med Knud Aage LavsenFRR (midten), Klavs Fredsøe (længst til venstre) og de øvrige kolleger.

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

17

Stigende pres på yderværker – Sydhalen gennembrudt Gennem de seneste 5-10 år er presset på Havnens yderværker steget markant grundet ændringer i Thyborøn Kanal.

Det betyder at Havnen får skader, som det koster dyrt at reparere. Efter stormfloderne i 2007 og 2008 måtte skader på yderværkerne repareres for 25 mio. kr. – nu har vi igen skader og må reparere og forstærke Sydhalen for et betydeligt beløb.

Staten vedkendte sig ansvaret for skaderne på yderværkerne i 2007 og 2008 og har betalt 25 mio. kr. til udbedring, mens der ikke for nuværende er truffet aftale om betalingen for udbedringen af de seneste skader på yderværkerne.

Der sker hele tiden ændringer af bundforholdene i Thyborøn Kanal. Vanddybden i Thyborøn Kanal øges løbende, til stor gavn for Thyborøn Havn.

Samtidig forskydes løbet – i øjeblikket mod nordøst – og der kan opstå ny sandbanker

18

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

eller sandpuder, som kan være til gene. Kystdirektoratet har opmærksomhed på forholdene og sikrer besejlingsforholdene ved oprensninger i Kanalen og i havneindsejlingen.

Under stormene og højvandet i december 2011 blev de nyanlagte moler i kote +4,2 m nord for færgelejet overskyllet, og strækninger af vejen bagved blev beskadiget – men molerne holdt.

Syd for færgelejet gik det galt, og bølgerne beskadigede store dele af Sydhalen, selvom denne strækning anses for at ligge forholdsvist i læ. Langs hele Sydhalen blev vanddybden øget betydeligt. Flere steder blev skråningsbeskyttelsen svært beskadiget, og en 100 m strækning blev helt gennembrudt. Bølgerne skyllede ind over stenkastningens krone i kote +3½ m til +4 m, flyttede rundt på selv de største sten på

2-5 tons, og mindre sten blev flyttet til helt andre steder på skråningen.

Thyborøn Havn står nu med en reparation af stenkastningen, og Kystdirektoratet har givet løfte om istandsættelse af høfderne ved Sydhalen.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Thyborøn Havn’s initiativpris uddelt for 10. gang - prisen tilfalder i 2011 Kenneth Smed, Smed Marine Service.

Prisen tildeles Kenneth Smed for hans udvidelse af Smed Marine Service med smedeværkstedet Skaarup & Salskov i Thyborøn.

Vi er overbeviste om, at udvidelsen vil kunne give gode muligheder for udvikling af virksomheden og dermed også yderligere vækst til Thyborøn Havn.

Kenneth Smed har siden 2005 drevet virksomheden Smed Marine Service, men får med overtagelsen af Skaarup & Salskov en meget større og bredere funderet virksomhed.

Smed Marine Service har med sine dygtige rejsemontører opnået et godt renomme og er efterspurgt til reparations- og vedligeholdelsesopgaver for Maersk over hele verden. Med overtagelsen af Skaarup & Salskov får virksomheden yderligere 6 medarbejdere og et fast udgangspunkt i værkstedet i Thyborøn. Med i overtagelsen følger naturligvis også et antal kunder især i Danmark og på Grønland - og en virksomhed, som også har stor erfaring i skibs- og motorreparationer.

Vi vil også gerne fremhæve, at Kenneth Smed fra start har været meget engageret i at etablere en tørdok i Thyborøn og er meget sikker på, at der med en dok vil kunne skabes yderligere opgaver til virksomheden. Faktisk angiver Kenneth det som en af sine gode grunde til overtagelsen af Skaarup & Salskov.

Lidt om Kenneth Smed og virksomheden Kenneth er en ”rigtig Thyborøn dreng” – det vil sige, han er tilflytter med sin familie fra Grenå – men opvokset i Thyborøn. Han startede efter sin konfirmation som fejedreng ved N. O. Andersen i 1981 og blev udlært smed i 1987. Som søn af en fisker skulle han naturligvis også prøve det, og fiskede i 10 år inden han ”gik i land”.

Efter et enkelt år hos Thyborøn Skibs og Motor a/s (JJJ) startede Kenneth som selvstændig – først med en makker i firmaet KK marineservice og fra 2005 i Smed Marine Service.

Smeds Marine Service er en virksomhed, som kræver stor selvstændighed af sine medarbejdere – når de er på arbejde i Brasilien, Canada, Aberdeen eller på Lindø. Derfor er alle medarbejdere nøje udvalgte, og Kenneth ser store muligheder i deres fremtidige samarbejde med de erfarne medarbejdere fra Skaarup & Salskov.

Thyborøn Havn er godt kendt for sine dygtige smedevirksomheder og ingen tvivl om, at Kenneth med sammenlægningen af Marine Service og Skaarup & Salskov vil styrke dette image yderligere.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Det synlige bevis på årets initiativpris er et diplom, blomster og et beløb på 5.000 kr..

FAKTA Prisen er indstiftet af Thyborøn Havn for at påskønne særlige initiativer, som understøtter den erhvervsmæssige udvikling.

Det er en bred formulering, som er valgt for at få fokus på den indsats, der ydes til gavn for Thyborøn Havn og hele området.

Tidligere prismodtagere: - 2002 Thyborøn Fiskeauktion - Internetauktionen - 2003 Michael Bork L 66 “MARIA BORK” - 2004 Michael Lodahl - 2005 Wellfish v. Anders Olesen - 2006 Fiskeripuljen Thyborøns Kvoteselskab a/s - 2007 Knud Erik Abildtrup, Thyborøn NordsøRal a/s - 2008 Fiskeriskolen i Thyborøn - 2009 Thyborøn Skibssmedie - 2010 Thyborøn Invest a/s.

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

19

Terrorsikring af Thyborøn Havn - De ny sikringsplaner er nu godkendt.

En stramning af reglerne betyder større krav til brugerne af Havnens sikrede faciliteter og en skærpelse af overvågning på faciliteterne.

Det betyder en større inddragelse af Havnens brugere i sikringsopgaverne. De brugere, der skal bistå i sikringsopgaver, vil få et internt kursus i forståelse af ISPS (International Ships and Port Security) og en gennemgang af Havnens sikringsplaner.

Der vil blive opsat kameraer på de sikrede faciliteter, og der skal oprettes et ”Udvalg for havnesikring” på Thyborøn Havn.

Vi mener, det er lykkedes at få en sikringsplan, som kun vil give meget få gener. Men vi vil gerne henstille til alle brugere af Havnen at respektere de ny regler, og at alle er opmærksomme på eventuelle mistænkelige forhold på Havnen.

ErhvervsMagasinerne ERHVERVSMAGASINERNE

&

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

55. ÅRGANG · NOVEMBER 2011 NR. 11

M ARITIME DANISH

ERHVERVSMAGASINERNE

ERHVERVSMAGASINERNE

HAVNE SKIBSFART

UDDANNELSER 2012

')$ vH=7D= DEL;C8;H (&'' DH$ ''#'(

ERHVERVSMAGASINERNE

MAGAZINE 6 - 2011

14. ÅRGANG · FEBRUAR 2012 · NR. 1-2

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

PROBLEMATISK FORSLAG TIL NY HAVNELOV ØGEDE OMKOSTNINGER HÆMMER VÆKSTEN 100 LEGATER TIL MBA UDDANNELSER

Niels Smedegaard’s turn around:

Success for DFDS where others are depressed DIN GUIDE TIL OFFSHOREBRANCHEN Verdens bedste skipperskole DanFish, DanAqua og DanDerpå Fjordrejer til Rusland Udflagning til Bangladesh

FiskerBladet

Havne & Skibsfart

Besøg FiskerBladet.net Havneogskibsfart.dk Maritimindustri.dk DanishMaritimeMagazine.dk

It works:

NETVÆRK ER VEJEN TIL EKSPORTSUCCES

Continued strong Danish focus on combating piracy

FØLSOM OLIE-EFTERFORSKNING I

Shipowners fear wasted investments

EKSTREM KULDE

Making ballast water treatment cheaper

Maritim Industri

M ARITIME DANISH

TV

MaritimeTV.dk DanishMaritimeTV.dk

Det Blå Danmarks Danish Maritime Uddannelsesmagasin Magazine

Søg i over 700 artikler om erhvervet Tilmeld dig vores nyhedsbrev Læs tidligere udgivelser fra magasinerne

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 475 kr. pr. år i portotilskud : abo@erhvervsmagasinerne.dk

Reg.nr. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083 ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

20

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Saltvandsindsprøjtning til Konsumfisk Regionen støtter samarbejde omkring Konsumfisk med en bevilling på halvanden million over de næste to år til at fortsætte samarbejdet omkring vestkystens Fiskeriklynge Konsumfisk.

Pengene skal bruges til at understøtte og udvikle de initiativer, der allerede er sat i gang. Med bevillingen fra Regionsrådet bliver det muligt at sætte nye udviklingsprojekter i gang – alt afhængig af, hvor mange penge partnerne i

udviklingsarbejdet selv bidrager med. Udviklingsarbejdet skal således foregå i tæt samarbejde med de lokale aktører, som selv skal betale halvdelen af, hvad klyngesamarbejdet koster. Sidst men ikke mindst skal der bruges kræfter på at

invitere flere med ind i samarbejdet for at styrke fiskeriet.

Et af de projekter som Konsumfisk arbejder på lige nu er at få de danske forbrugeres øjne – og munde – op for de små hesterejer. Projektet skal

se på nye måder at anvende hesterejen på, ligesom der skal ses på nye afsætningskanaler for den lille reje, som er forholdsvis ukendt i Danmark.

Tekst & Foto – Konsumfisk.

(2. feb. 2012)

vestjyskbank.dk/thyboroen

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

vestjyskbank.dk/hvidesande

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

21

Rute til Island - Eimskip opretter rute Eimskip har anmeldt til Thyborøn Havn, at de opretter rutesejlads pü Island.

Ruten vil blive besejlet med Reefer pallets carrier �Crystal Ice� med en dødvÌgtstonnage pü 1133 t.

Det forventes at � Crystal Ice� i 2012 anløber Thyborøn Havn ca.

22 gange.

FISKERISKOLEN I THYBORĂ˜N -til gavn for hele landet.

Laste/lossehavne Island: Akureryri, Isafjordur, Sandgerdi samt havne en route.

Godstyper: Frossen fisk, frossen fiskeaffald samt andre former for produkter der afskibes til/fra omrĂĽdet.

Thyborøn Havn ser frem til samarbejdet med Eimskip.

22

F I S K E R B L A D E T / 1-3¡ 2 0 1 2

ŠS“WFK t 5IZCPS“O t 5MG t 'BY mTLFSJ!FVDOPSEWFTU EL t XXX mTLFSJTLPMFO EL

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Sidste skipperhold fra Bankvej i Skagen Den 22. december 2011 stod solen på sin laveste deklination, S 23° 26,2 S vi kalder det vintersolhverv, årets korteste dag, men også et vendepunkt, hvor vi går mod lysere tider. For Skagen Skipperskole er det også et ven-

Foto: Jesper Heldbo

depunkt. Vi afslutter 21 år på Bankvej og skal i 2012 i gang på Århundredes Skipperskole.

Sidste ’skipperhold på trappen’ på Bankvej i Skagen.

Ordene var forstander Anders Andersen i hans velkomsttale til det sidste hold ’nybagte’ skippere der blev ’sluset ud’ fra Skagen Skipperskoles lokaler på Bankvej i Skagen. Anders sagde blandt andet videre: Ved opstarten sagde jeg, at et er den teori, der følger enhver undervisning og dygtiggørelse, men mindst lige så vigtig, er det netværk og de mennesker man møder og er sammen med.

Jeg er overbevist om, at i kommer ud med en meget større teoretisk basis, som grundlag for jeres viden. Jeg håber inderligt, at i også er blevet klogere på jer selv og jeres medmennesker.

Det er en lederuddannelse i har taget. I skal ud og lede andre, have ansvaret for andre og der er karakterer ikke nok. Der skal der bruges menneskelighed og indsigt i egen formåen.

Nordjysk uddannelsessamarbejde

Rune Vendelbo: Fiskeskipper af 1. Grad

Efter 1½ års fuld tids skolegang kunne Rune Vendelbo endelig takke for sit eksamensbevis.

FiskerBladet fik en sludder med Rune over en sodavand og en portion ’svensk pølseret’: - Jeg har fisket før jeg kom på skolen – fra Hanstholm med en industritrawler, Kristine Vendelbo. Den er nu blevet solgt til Thyborøn, kvoten taget af og båden videresolgt til en anden fisker der havde kvote i forvejen. Når jeg kommer hjem skal jeg ud at fiske igen – denne gang bliver det med en konsumtrawler, men navnet er det samme, Kristine Ven-

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

at få fragten fisken fra Køge til Hanstholm i køletrailer. Båden bliver 28 meter lang og det giver plads til rensemaskiner, transportbånd og alt hvad der hører til søpakning, så det skulle gerne kaste lidt bedre priser af sig.

- Vi kan også tage vare på indvoldene – forrest i båden er der to tanke, som i princippet kan bruges til opbevaring af indvoldene. Tankene er udstyret med cirkulation så de også kan fungere som RSW-tanke - så hvis vi fanger sild er det bare at komme vand og is i tankene, så opfylder vi kravene til opbevaring af konsumsild.

– I øvrigt er indretningen af båden jo attraktiv, hvis vi får de nye regler om forbud mod udsmid så skal der jo beregnes plads til at tage det med i land – her kan vi også bruge tankene.

Rune tror på at fiskerne begynder at være seriøst interesseret i at tage indvolde med i land.

– ’Tobis’ fra Hirtshals har et automatisk ensilageanlæg – og det kommer vi nok til at se mere af – vi kan jo ligeså godt få lidt penge ud af det vi tager – fiskemelsprisen er jo attraktiv i øjeblikket og hvis vi kan få indvoldene betalt på det niveau er det attraktivt, og selv med priser lidt under tror jeg godt det kan betale sig, slutter Rune af.

Af Jesper Heldbo

Foto: Vestværftet

2012 bliver også starten på et spændende år der står i samarbejdes navn. Martec, Nordjyllands Brand og redningsskole i Hvims, Fiskeriskolen i Thyborøn er det netværk, der skal sætte Nordjylland på verdenskortet. Et

samarbejde, der er godt i gang sidst med MSO kurset, kurser for vagter i skibe i pirat fyldte farvande. Et samarbejde hvor nøgleordet er Maritim Fleksibilitet. En faktor der værdsættes i den maritime sektor, som vi vil være med til at servicere og forbedre. Vi er dermed med til at gøre den sektor til en endnu større succes for vores landsdel, idet vi er på forkant med udviklingen og vandkants Danmark er en fordel.

delbo. Det bliver en helt ny båd for den er ved at blive bygget nu. Skroget er bygget i Polen og Vestværftet i Hvide Sande står for projektet og færdiggør nybygningen.

Rune fortæller, at han ikke tidligere har arbejdet på konsum fartøjer og at han ikke har været på Fiskeriskolen i Thyborøn.

– Jeg startede med at tage det obligatoriske sikkerhedskursus på 3 uger og derefter har jeg sejlet i lige knap 4 år. På den måde fik jeg skrabet 2 års effektiv sejltid sammen, som er kravet for at komme ind på Skipperskolen. Det passede også fint med salget af båden, da havde jeg lige netop sejltid nok og så har jeg altså brugt 1½ år heroppe på Skipperskolen, hvor jeg sammen med 2 medstuderende har haft lejet hus i Skagen by, mens familien blev boende i Hanstholm.

- Den nye ’Kristine Vendelbo’ kan både anvendes som konsumfartøj – vi skal fange torsk i Østersøen, og som industritrawler, hvor vi f.eks. kan fange tobis og brisling med flydetrawl. Vi regner med at lande en del torsk til Espersens anlæg i Polen og en del i Køge, hvorfra det bliver kørt med lastbil til auktionen i Hanstholm – det kommer an på, om vi fisker i den østlige- eller vestlige del af Østersøen. Priserne i Polen ligger lidt lavere, men på den anden side koster det jo også

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

23

STAFETTEN Stafetten er et indlæg af Hanne Lyng Winter

Visioner men ikke alle fakta er på plads Den 25. januar var fødevareminister Mette Gjerskov i Europa Parlamentet for at diskutere det danske formandskabs prioriteter i forbindelse med reformen af EU’s fælles fiskeripolitik. Rent visionsmæssigt har fødevareministeren fat i den lange ende, og hun redegjorde med stor empati for, at vi skylder fremtidige generationer at forvalte denne ressource - denne gave som fisk er - på en bæredygtig måde.

Men der var altså også lidt slinger i valsen. Den helt overvejende grund til, at fiskeripolitikken har fejlet både økologisk og økonomisk, er ifølge EUKommissionen, at der er alt for mange skibe, og at de er alt for effektive til at støvsuge havet for fisk. Der er simpelthen stor overkapacitet, og det vurderes, at EU’s flåde kan fange to til tre gange så mange fisk, som det er bæredygtigt forsvarligt.

Til parlamentet sagde fødevareministeren, at vi i Danmark har et system med omsættelige kvoter, der har resulteret i en balanceret flåde uden overkapacitet, hvor der er ligevægt imellem kystfartøjer og den mere industrielle flåde. Men det er simpelthen ikke rigtigt det med at vi har en velafbalanceret flåde.

Allerede i 2009 konkluderede Kystfiskerudvalget, at kystfiskeriet i Danmark er under afvikling som følge af den danske regulering for at rette op på dette, så er denne udvikling – eller afvikling – ikke standset.

Det er trist, at historien om den ”gode” danske model til nedbringelse af overkapacitet fortælles igen og igen i EU, nu altså senest i januar, og også ser ud til at have fået fodfæste ved Kommissionen.

Desværre helt uden at fortælle bagsiden af medaljen, som er, at kystfiskeriet afvikles.

Med naturens briller på er det dybt problematisk at afvikle kystflåden. Det er nemlig den-

24

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

ne flåde, der er mest skånsom og bæredygtig. F. eks. har trawlere 10 gange så meget udsmid som garnfiskerier, brændstofforbruget er betydeligt lavere pr. fanget fisk, og ved garn, tejne eller krogefiskeri bliver havbunden bliver ikke pløjet op, som den gør ved bundtrawling.

Derfor er det forkert at det ikke er trawlerne, der er blevet afviklet men i stedet er dem, der har vundet mere frem i den danske måde at forvalte fiskeriet på.

Men, jeg skal ikke dvæle ved fortiden, men se fremad, og der var mange gode ting i fødevareministeren fremlæggelse. Ministeren nævnte, at EU bliver nødt til at finde en løsning på den enorme overkapacitet, der har undermineret et bæredygtigt fiskeri i årtier.

Og hun nævner helt rigtigt, at der må tages flere værktøjer i brug. Et værktøj, hun dog ikke nævnte, men som jeg mener, er helt essentielt, er, at EU definerer bindende nationale mål for en fiskerikapacitet og flådestørrelse, der stemmer overens med fiskerimulighederne.

Præcis som EU har udarbejdet et sæt af offentlige politikker, der gælder f. eks. reduktioner af drivhusgasser, bør EU altså også have helt klare mål for tilpasningen af fiskeriflåden.

De fartøjer, der skal væk, bør f.eks. være dem, der fisker på truede bestande, fartøjer, der anvende destruktive redskaber, som f.eks. bundtraw-

Stafetten er denne gang skrevet af Hanne Lyng Winter fra Greenpeace. Hanne er uddannet marinbiolog og har arbejdet for organisationens havkampagner siden 2005. lere eller flåder, der kæmper mod bæredygtigheden som f.eks. EU›s dybhavsflåde.

EU bør samtidig give retten til at fiske til de fiskere, der fanger fisken på den bedst mulige måde både i forhold til bestanden, i forhold til bifangst og i forhold til påvirkning af naturen på havbunden.

Der er brug for stærke visioner, hvis denne reformproces ikke

skal ende i hat og briller, dårlige kompromisser og en gentagelse af de upræcise politikmål, der har kørt bæredygtigheden af EU’s fiskeresurser i sænk. Tak til fødevareministeren for at tænke så stort og så langsigtet.

Jeg ser frem til at se det danske arbejde folde sig ud.

Hanne giver derfor stafetten videre til Fødevareminister Mette Gjerskov.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Aller Aquas moderne produktionsfaciliteter i Emsland i nærheden af Berlin.

Dansk foder til Egyptens opdrætsfisk Aller Aqua i Christiansfeld har taget et stort skridt til en udvidelse af virksomheden.

Aller Aqua, der foruden sin danske produktion, i forvejen har etableret sig med produktionsfaciliteter i Polen og Tyskland underskrev før jul en købsaftale, hvor man sammen med IFU (Industrialiseringsfonden for udviklingslandende) overtager 60 % af aktierne af den familieejede fiskefoderproducent ”Zoocontrol” lidt uden for Cairo i Egypten. De resterende 40 % i det nye selskab,

der får navnet ’Aller Aqua Egypt’ beholdes af familien bag Zoocontrol .

Underskrift på plads efter to år

Det er 2 års tætte forhandlinger, markedsundersøgelser og vurderinger, der nu har ført til enighed om overtagelsen og dermed etableringen af det nye selskab. Det nye selskab vil få en egyptisk direktør og Aller Aqua vil have formands-

posten i bestyrelsen. Selskabet beskæftiger fra starten ca.

42 medarbejdere og vil få en betydende produktion af miljøvenligt fiskefoder. Dermed kommer Aller Aqua til at beskæftige omkring 200 medarbejdere i samtlige tilknyttede selskaber man er involveret i.

Ekspansionen stopper ikke her

Egypten er verdens næststørste producent af fiskearten

Tilapia, kun overgået af Kina.

Men både i Egypten og i hele Mellemøsten er fiskeopdræt på stærk fremmach. Aller Aqua har derfor også sikret sig udvidelsesmuligheder ved køb af yderligere 6000 m2 industrigrund ved siden af den eksisterende fabrik og er allerede gået i gang med opførslen af en ny fabrikshal, som skal give plads til yderligere ekspansion for ’Aller Aqua Egypt’ i fremtiden

Greenpeace frifindelse ankes Retten i Helsingør frifandt sidst i januar Greenpeace for ulovligt at have anbragt GPS-udstyr på et antal fiskefartøjer i Gilleleje.

Sebastian Ostenfeldt Jensen, som udførte monteringen, slap for straf, selv om han gik om bord på skibene uden at få lov.

Selve organisationen, Greenpeace Nordic, blev ligeledes frikendt.

Byretten i Helsingør lagde i frifindelsen vægt på, at der var stor risiko for, at det ulovlige fiskeri kunne fortsætte, hvis ikke myndighederne var blevet hjulpet til bevisbyrderne på ved hjælp af

Greenpeace GPS-aktion. GPSoplysningerne om fiskefartøjernes færdsel i Kattegat førte til en stribe sager og den første af de Gilleleje-fiskere, som Greenpeace afslørede, blev idømt en bøde på 70.000 kroner for ulovligt fiskeri.

Anket til Østre Landsret

Nu har statsadvokaten for Nordsjælland imidlertid anket byrettens afgørelse til Østre Landsret.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Statsadvokaten fremfører som grundlag for anken, at der har været tale om overtrædelse af straffeloven, fordi Sebastian O. Jensen har bevæget sig ind på ikke frit tilgængelige steder. Miljøorganisationen Greenpeace skal hermed en tur i Østre Landsret og denne gang er kravene fængsel til Greenpeace aktivisten og 30 dagbøder på 3000,- kr. til organisationen.

I Greenpeace er generalsekretær

Mads Flarup Christensen overrasket over, at sagen fortsætter i retssystemet. - Som byretten sagde, er proportionerne i det, vi gjorde, sammenlignet med fiskernes forbrydelser, så små, at vi skulle være straffri, siger han.

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

25

Et anlĂŚg til flydende naturgas (LNG) i Egypten

Flydende naturgas - Fremtidens drivmiddel Herhjemme mødes industrien af den nye regerings mangedoblede afgifter pü udledning af NOX. Fra 2015 vil skibsfarten tilsvarende blive mødt med nye skrappere krav om langt mindre forurening. Naturgas -og for skibsfarten flydende naturgas, ofte blot LNG, bliver derfor mere og mere interessant som brÌndstof.

Med denne baggrund deltog 55 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Italien, den 16. og 17. januar pĂĽ LNG-konferencen i Hirtshals.

Konferencen er del af et projekt igangsat af Søfartsstyrelsen med det formĂĽl at fĂĽ undersøgt mulighederne for et netvĂŚrk af LNG-terminaler omkring Nordsøen og Ă˜stersøen. Brugen af LNG og LNG-terminaler er udbredt i Norge, og Hirtshals Havn arbejder tĂŚt sammen med det norske Gasnor om at fĂĽ etableret Danmarks første LNG-terminal i Hirtshals.

Hirtshals parat til udfordringen

Hirtshals Havns administrerende direktør, Jens K. Jensen,

siger om havnens fokus pü LNG: - Det handler büde om en strategisk beslutning og en beslutning, der hÌnger sammen med, at en af havnens store samarbejdspartnere planlÌgger at sejle pü LNG i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at Hirtshals Havns centrale geografiske placering i forhold til skibstrafikken omkring Nordjylland gør det interessant for rederierne at bunkre i Hirtshals. Derfor skal vi med i fremtidens net af LNG-terminaler i Nordeuropa.

Fra 2015 vil der vĂŚre skrappere krav til skibsfarten om langt mindre forurening samt svovl- og CO2-udledninger,

og dette har sat gang i bygning af skibe, der sejler pĂĽ LNG, eller ombygning af eksisterende skibe. Ligeledes er der sat skub i planlĂŚgningen af flere LNG-terminaler i Nordeuropa.

Konferencen i Hirtshals gav mulighed for at fü klarlagt de tekniske, sikkerhedsmÌssige og økonomiske aspekter omkring udviklingen af LNG, som brÌndstof for skibsfarten.

Sikkerhed og teknik

- Jeg mener, at arbejdet omkring et fremtidigt net af LNG-terminaler og opstilling af retningslinjer for sikkerhed og tekniske løsninger er kommet et godt stykke vej lÌngere her i Hirtshals, udta-

ler Jens Kirketerp Jensen og fortsÌtter: Det har vÌret et positivt forløb, og vi har kun modtaget positive tilbagemeldinger fra deltagerne med hensyn til süvel udbyttet af workshoppen, og de rammer vi havde omkring workshoppen pü Nordsøen i Hirtshals.

Konferencen i Hirtshals er en ud af tre konference i alt, og den sidste vil blive afholdt i Swinoujscie i Polen. Søfartsstyrelsen forventer, at have de endelige anbefalinger for udvikling af LNG til skibe og LNG-terminaler i Nordeuropa klar i starten af marts.

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

26

F I S K E R B L A D E T / 1-3¡ 2 0 1 2

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Akvakultur først med LNG-teknologi OpdrÌtssektoren sÌtter kurs mod lavere udslip og BioMar tager verdens første gasdrevne fragtskib i brug til transport af fiskefoder.

Udslip af kvÌlstofoxider (NOX) fra forbrÌnding af fossilt brÌndsel er en vigtig kilde til dannelse af ozon, som kan medvirke til sur nedbør og give luftvejssygdomme. Transport stür for en stor del af udslip af klimagasserne NOX og CO2 og omstilling til brug af naturgas som drivmiddel kan vÌre et vigtigt bidrag for at opfylde klimakonventionerne. Flydende naturgas (LNG) har hidtil primÌrt vÌret brugt som brÌndstof i store gastankere, offshore-supply-büde og fÌrger, men aldrig tidligere i tørlastskibe. Det nye skib reducerer udslip af NOX med over 90 % og CO2 med ca. 25 %, sammenlignet med traditionelle dieselmotorer.

Høydal

Skibet, som er navngivet Høydal, er designet af NSK Design AS og bliver bygget pü det tyrkiske vÌrft Tersanas Shipyard i Istanbul. MS Høydal bliver den største ’foderbüd’ i Norge med en lasteevne pü 2.200 tons fiskefoder. Skibet forventes at blive taget i brug senere pü forüret og tage første last ombord i maj.

Et gasdrevet fragtskib pü denne størrelse koster 20 %, eller smü 30 millioner kroner, mere at

bygge i forhold til et dieseldrevet fartøj. Reducerede afgifter pü brÌndstof og mindre vedligeholdelsesudgifter trÌkker dog den anden vej. Aktuelt er der til bygningen ydet investeringsstøtte fra den norske NOX-fond, som er et resultat af en aftale mellem norske virksomheder og det norske miljøministerium med formület at reducere NOX emissionerne. Samarbejdet mellem BioMar, NSK, Tersanas og NOX -fonden er et godt eksempel pü hvordan regeringer og private virksomheder i fÌlleskab kan tage skridt til at forbedre bÌredygtigheden af en sektor.

drift af opdrÌt. Godkendelse efter denne miljøstandardstandard stiller krav til bÌredygtighed gennem hele vÌrdikÌden fra rüstof, udvikling af fiskefoder, forÌdling og transport.

Med det nye LNG-skib bliver BioMar süledes de første der tager ny teknologi i brug for at reducere udslip fra transportledet i kÌden.

I norske farvande

Per Kristian Nordøy fra BioMar fortÌller, at Høydal skal fragte foder fra BioMars fabrikker pü Karmøy og Myre til anlÌg langs hele Norges kyst. - Foderet pumpes fra tanke om bord

og direkte op i siloer pü havbrugenes foder-pramme, uden at büden kommer i fysisk kontakt med opdrÌtsanlÌgget, hvilket reducerer risikoen for at overføre sygdomme mellem anlÌg.

- FiskeopdrÌtssektoren producerer sund mad pü en sund og miljøforsvarlig müde og vi viser gerne vej og gür forrest i miljøarbejdet, siger Nordøy.

I 2011 producerede den norske opdrÌtssektor ca. 1 million tons fisk – med hovedvÌgten pü laks og ørred. Den danske foderproducent, Biomar, har en markedsandel pü 25 % i Norge.

Af Jesper Heldbo

Miljøcertificering forpligter

BioMar var den første foderproducent der blev certificeret efter den nye standard ’ProSustain’, som er udarbejdet af Det Norske Veritas (DVN) for bÌredygtig

³9HUGHQV EHGVWH DOWHUQDWLY´ ³9HUGHQV 9H 9 9HUGHQV HUGHQV QV E EHG EHGVWH EH EHGVWH HGVWWH H D D DOWHUQDWLY´ OWHUQDWLY

Q L P $9

G Q D W

9HVWHUJDDUG 0DULQH 6HUYLFH G L 6 L WLOE\GHU L HQ EHJUÂ QVHW SHULRGH DW H DW H D DW XGIÂĄUH LQVSHNWLRQ DI MHUHV JHDU WLO HQ WLLOO HQ O HQ HQ XKÂĄUW ODY SULV .U HNVO PRPV

7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN 7OI

( LO

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 1-3¡ 2 0 1 2

27

999 – med nye udfordringer Den 1. november i år, omdannes andelsselskabet TripleNine Fish Protein til et aktieselskab. Det betyder at hver af de nuværende andelshavere får del i virksomhedens værdi, hvilket forventeligt vil skærpe deres opmærksomhed omkring virksomhedens udvikling.

TripleNines direktør Christian Bisgaard Antallet af andelshavere er steget fra 26 i 2010 til 38 i 2011. Men i samme periode er andelshavernes andel af den landede råvaremængde faldet fra 89 til 81 %. Det positive i dette er iflg. formanden, at ledelsen så får mulighed for at øve sig på den situation, der opstår allerede fra 2013, hvor TripleNine bliver et aktieselskab, der ikke kan være sikker på en fast leverance fra virksomhedens nuværende andelshavere. Så vil alle råvarer skulle hentes på det frie marked.

Nu egenkapital på over 212 mio.kr.

TripleNine Fish Protein a.m.b.a. er med afdelinger i Esbjerg, Hvide Sande og Thyborøn samt et datterselskab i Sydafrika en af verdens betydeligste producenter af højkvalitets fiskemels- og fiskeolieprodukter, herunder TripleNine Pharma A/S i Esbjerg der producerer marine phospholipider. Virksomhedens eksportandel udgør over 80 % af produktionen, og der beskæftiges ca. 127 personer på årsbasis. I det forløbne regnskabsår præsterede koncernen et resultat efter skat på 46 mio.kr, og på generalforsamlingen i december beslut-

28

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

tedes det, at efterbetale andelshaverne 8 øre pr. kg landet fisk og 6 øre pr. liter brændstof købt gennem andelsforeningen - i alt ca. 19 mio.kr. Herefter overstiger egenkapitalen 212 mio.kr.

De nuværende rammer må sprænges

- Ud over afregningsprisen for den landede råvare er det naturligvis en betydelig formue, der på denne måde tilfalder den enkelte andelshaver i form af aktier, konstaterede adm. direktør Christian Bisgaard på TripleNines generalforsamling. Det betyder jo også, at de kommende aktionærer ikke kun vil være interesseret i størrelsen af den aktuelle afregningspris på de landede råvarer, men i høj grad også i aktiernes værdi og i den værditilvækst, der skabes i virksomheden.

- Derfor må virksomheden fortsat udvikles, og det vil blive nødvendigt at sprænge de nuværende rammer, fastslår Christian Bisgaard Samarbejde og konsolidering

Christian Bisgaard peger først og fremmest på et øget samarbejde og en konsolidering i branchen, så den enkelte virk-

somhed kan opnå en styrke, der i fremtiden gør det muligt at fastholde en solid position i området omkring Nordsøen, Østersøen og Atlanten.

Herved åbnes også mulighed for produktion uden for Skandinavien, for eksempel i Sydamerika, Sydafrika og Kina.

- Nøgleordet i den forbindelse er ”råvarer”, fastslår Christian Bisgaard. - Hermed mener jeg, at en fiskemelsfabrik udelukkende kan drives i de områder, hvor der er tilgængelighed af ressourcer.

- Dette kan så kombineres med en tæt placering på et betydende marked for fiskemel, hvilket er tilfældet med Kina, som vi i år er kommet rigtig godt i gang med, hvad angår eksport af fiskemel, tilføjer han.

Produktudvikling

Et andet indsatsområde er udvikling af nye produkter.

Her ser Christian Bisgaard specielt store muligheder i produktion af marine phospholipider, der kan benyttes i kapsler som et helsekostprodukt. Desuden har TripleNine fokus på udvikling af nye produkter til pet food industrien.

- Vi er også nødt til at gøre noget for at matche de lavere produktionsomkostninger,

som vi oplever specielt i de norske fabrikker, fortsætter Christian Bisgaard. Ellers vil vi ikke være konkurrencedygtige på det frie marked for råvarer, som vi vil befinde os på, når TripleNine bliver et aktieselskab uden de leveringsaftaler, som virksomheden hidtil har haft med sine andelshavere.

- Det bliver en udfordring for os i disse tider, hvor afgiftsskruen i Danmark strammes mere og mere. Men vi arbejder løbende med at nedbringe omkostningerne, så vi kan fastholde et råvaregrundlag for fabrikken i Thyborøn på mere end 300.000 tons om året, siger Christian Bisgaard.

Fort NOx

Industrien mødes også af andre og nye udfordringer, således skriver Nils Chr. Jensen, som er direktør for TripleNine Pharma, der blandt andet fremstiller phospholipider, i en ’klumme’ på hjemmesiden: - Så fik den ny regering sparket væksten i gang - med en ny afgift, der ikke gør det lettere at drive en energitung fiskerivirksomhed i udkantsDanmark. Den nye afgift betyder - oven i de i forvejen urimelige energiafgifter - mere

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

end en 5-dobling af betalingen for udledning af NOx. - Thors hammer rammer hele branchen, men skatteminister Thor Möger Pedersen kan ikke se problemet - ”selv hvis NOxafgiften koster arbejdspladser, så skaber regeringens samlede finanslov flere job”! Så må vi jo bare håbe på, at disse job også kommer i udkants-Danmark.

Det er jo ikke lige afgifter, vi mangler for at holde hjulene i gang. Men vi taler for døve øren. På et eller andet tidspunkt er nok - nok, og den samlede regning betyder, at det, de danske fabrikker kan betale for fisken, ikke er konkurrencedygtigt for fiskerne i forhold til f.eks. at lande fisken i Norge.

Og så forsvinder grundlaget for fiskemelsfabrikkerne i Danmark stille og roligt.

Sikring af råvaretilførsler - egen råvarepool

I sin formandsberetning understregede bestyrelsesformand Anker Mejnertz, at det også er bestyrelsens klare holdning, at en forudsætning for, at TripleNine har en berettigelse fremover, er, at der er adgang til råvarer i tilstrækkelige mængder, dvs. minimum 300.000 tons pr. år. Falder råvaremængden under det niveau, vil det blive meget vanskeligt at sænke omkostninger tilsvarende.

Når TripleNine overgår til aktieselskabsform, ophører andelshavernes femårige bindingsperiode. Bestyrelsen har

derfor diskuteret, hvordan 999 kan sikre sig råvarer fremover.

Forskellige muligheder er blevet drøftet: • Indgåelse af kontrakter på 1-2 års længde med udgangspunkt i priser på olie og mel • Ydelse af lån til leverandører med pant i fiskekvoter • Køb eller leje af fiskekvoter • Sikre bedst mulige forhold i Thyborøn for både der lander der • Garantere kapacitet i højsæson - Disse muligheder skal der arbejdes videre med, således at TripleNine kan skabe en egen råvarepool, sagde Anker Mejnertz.

Strukturel udvikling og nye markeder

Anker Mejnertz kom også ind på behovet for løbende strukturel og markedsmæssig udvikling.

- TripleNine etablerede for få år siden et joint venture i Sydafrika omkring afsætning af sydafrikansk fiskemel. Siden har vi også etableret os i fiskeriet sammen med en lokal partner. Samlet set er det en god forretning, som gerne skulle udvikle sig i de kommende år, sagde Anker Mejnertz.

- TripleNine har i 2011 solgt fiskemel til Kina som et alternativ til Norge. Det giver nogle muligheder, at Kina er verdens langt største importør af fiskemel. Vi ser i øjeblikket meget på mulighederne for at etablere

produktion i Kina, men det er en stor mundfuld for TripleNine alene.

Kina har selv et betydeligt fiskeri efter arter, der kan anvendes industrielt, men skibene er små, og udstyret i Kina er meget dårligt, hvilket også resulterer i færdigvarer af dårlig kvalitet.

Kina er et interessant marked, selv om de teknologisk er ca.

30 år bagefter, og vi bør have betydelig fokus på det kinesiske marked, samtidig med at vi forbliver realistiske med hensyn til vore muligheder.

- Blandt andet derfor kunne det være relevant at undersøge mulighederne for et samarbejde eller en fusion med en eller flere danske eller udenlandske fabrikker, og der er da også drøftelser i gang på dette område. Men der er endnu ikke nogen konkrete resultater, oplyste Anker Mejnertz på TripleNine’s generalforsamling.

- Også i vores egen verdensdel skal TripleNine tage del i den udvikling, der uundgåeligt må komme. Strukturen inden for branchen i høj grad præg af, at produktionskapaciteten er opdelt i mange mindre enheder.

Og modsat i Sydamerika er der i de seneste år ikke sket meget med strukturen på vore breddegrader. Der er med andre ord for mange aktører, og stort set ingen af disse er selvstændigt i stand til at gennemføre en udvikling på niveau med, hvad der foregår i Peru og Chile. I Peru indførte man i 2008 et system med individuelle kvoter,

EVERY TIME Motorer til søens folk!

hvilket har medført en konsolidering af branchen med større enheder til følge. Hovedparten af fiskeriet og fiskemelsproduktionen kontrolleres i dag af fem større firmaer. Tilsvarende udvikling er i gang i Chile, foranlediget af at kvotesystemet skal genforhandles i løbet af 2012. Fra 2010 til 2011 er ti af de større virksomheder ved fusioner og samarbejde blevet til seks.

Det er bestyrelsens opfattelse, at TripleNine skal være på forkant med og tage aktivt del i den strukturudvikling, der nødvendigvis må komme blandt aktørerne omkring Nordsøen.

Udviklingen i fiskemelsbranchen Den globale udvikling i fiskemelssektoren er blandt andet karakteriseret ved • Kvoter, der svinger meget, og er under konstant forandring - ligesom en række øvrige vilkår for fiskeriet • Fiskerne fusionerer, og råvarer og kvoter samles på få enheder og rederier • Koncentration i produktionsleddet, især i Sydamerika, men det må også forventes at ske omkring Nordsøen • Få foderproducenter med stor indkøbsmagt • Svingende priser på laks påvirker især den nordeuropæiske afsætning • Øget fokus fra ”græsrødder” og politikere på human anvendelse af fisk og fiskeråvarer.

™

Cummins dieselmotorer Gennemprøvet teknologi du kan stole på!

Fra 76 til 3500 HK

Q 50 Tier 2

Tænk på miljøet - det gør vi!

Cummins motorer overholder alle Tier 2 emissionskrav!

Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre • Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

29

Ministerbesøg i Skagen og Frederikshavn Det forlød, at ministeren var nødt til at aflyse besøget i Nordjylland på grund af flyforsinkelser, men transportminister Henrik Dam Kristensen kom dog frem torsdag d. 26. januar og lagde vejen forbi Skagen og Frederikshavn Havn, hvor han fik indblik i de to havnes mange aktiviteter og fik præsenteret de ambitiøse udvidelsesplaner, som begge havne har.

Foto: Tom Jensen

Mødedeltagerne havde en storslået udsigt over Frederikshavn fra toppen af Kattegat Siloen.

Transportministeren hørte bl.a. om de mange aktiviteter relateret til fiskeriet på Skagen Havn. Skagen Havns største lejer Karstensens Skibsværft har netop landet ordrer på tre nye fiskeskibe til en samlet værd af ½ mia. kr. Det pelagiske fiskeri efter industrifisk og sild, der er Skagen Havns kerneområde, er ligeledes i en positiv udvikling.

Skagen

Skagens havnedirektør, Willy B. Hansen, fortalte ministeren hvordan den planlagte udvidelse af Skagen Havn vil betyde nye og større forretningsmuligheder for havnen samt for lokale og nationale maritime virksomheder, og at den nye infrastruktur er afgørende for virksomhedernes udviklingsmuligheder i Skagen.

- Havneudvidelsen vil skabe 300 nye arbejdspladser på kort sigt og 600 arbejdspladser på længere sigt, og dermed gene-

30

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

re en vækst og erhvervsudvikling, der vil være til gavn for lokalsamfundet og hele regionen. Maritime virksomheder har udtrykt behov for større faciliteter, og udvikling af ny infrastruktur er en fremtidssikring for virksomheder og Skagen Havn”, fortalte Willy Hansen.

Frederikshavn

I Frederikshavn blev ministeren ligeledes præsenteret for fremtidsplanerne for havnen, som både omfatter planer om fremtidens færgehavn og en udvidelse af indsejlingsforhold og vanddybde. Det sidste efterspørges bl.a. af de mange maritime servicevirksomheder på Frederikshavn Havn, som oplever stor fremgang i ordrebøgerne, bl.a. investerer MAN Diesel & Turbo 20 mio. kr. i nye faciliteter på havnen og 50 mio. i et testcenter på Niels Juels Vej. Frederikshavn Havn mener, at de med den

nye udvidelse kan være med til at generere 1000 direkte og indirekte jobs.

- Vi glæder os over, at transportministeren i en travl hverdag tager sig tid til at høre om planerne for udvidelse af Frederikshavn Havn. Det er vigtigt for os, at ministeren kender baggrunden for vores planer og de positive virkninger en havneudvidelse vil få for det maritime erhverv i form af mange nye arbejdspladser, og naturligvis også for havnen, som vil cementere sin position som et vigtigt trafikknudepunkt for im- og eksporten til og fra Skandinavien og hele det europæiske kontinent, udtalte direktør for Frederikshavn Havn, Preben Reinholt.

Borgmester for Frederikshavn kommune, Lars Møller fortalte ministeren, at over 40 % af skattegrundlaget i Frederikshavn Kommune bliver skabt af aktiviteter på Frederikshavn Havn, Skagen Havn

og Flådestation Frederikshavn.

- Det er derfor altafgørende for, hvad vi skal leve af i fremtiden - at havnene fortsætter med at udvikle sig og skaber grundlag for yderligere vækst og arbejdspladser i kommunen, sluttede Lars Møller af.

Ministeren

Henrik Dam Kristensen var imponeret over de fremadrettede planer for de to havne og udtrykte det også: - Jeg er imponeret af den store virkelyst og den grad af seriøsitet, som kendetegner de projekter på Skagen Havn og Frederikshavn Havn, som jeg i dag er blevet præsenteret for.

Begge projekter sigter mod at skabe erhvervsudvikling og arbejdspladser, og jeg vil som transportminister gerne være behjælpelig i forhold til at afsøge finansieringsmuligheder, der kan være med til at realisere projekterne.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Tilskud til fiskerihavne og landingssteder I februar åbner en ny runde på ordningen fiskerihavne og landingssteder, og det bliver igen muligt at søge om tilskud.

Den nye runde åbner for indsendelse af ansøgninger 1. februar 2012 og ansøgningerne skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. april 2012.

Ordningen skal bidrage til at fremme investeringer, der har en positiv effekt i den samlede værdikæde i danske fiskerihavne og landingssteder. Investeringerne skal blandt andet medvirke til at fremme værditilvæksten i fiskerierhvervet, og dermed gøre det mere konkurrencedygtigt.

Revideret vejledning

NaturErhvervstyrelsen gør opmærksom på, at de væsentligste ændringer betyder, at projekter i private fiskerihavne og på godkendte landings-

steder nu kan medfinansieres med midler fra Fødevareministeriets finanslovsbevilling.

Fiskerihavne og landingssteder

Formålet er at fremme investeringer, der har en positiv effekt for den samlede værdikæde fra fangst til forbrug. Investeringer skal være af kollektiv interesse for de erhvervsfiskere, som bruger havnen/landingsstedet.

Der gives tilskud til investeringer i eksisterende fiskerihavne og landingssteder, der i de tre kalenderår umiddelbart forud for ansøgningen havde landinger af fisk svarende til en værdi på mindst 785.373 kr. i gennemsnit, eller vedrører kompetenceudvikling i tilknytning til investeringer i ovennævnte investeringer.

Tilskudsordningen indgår i det danske EFF-program for perioden 2007-2013. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF).

Med ordningen er det muligt at give tilskud til projekter, som medfører fx.: • En forøgelse af de landede fisks værdi eller kvalitet.

• En forbedring af produktivitet, arbejdsmiljø og sikkerhed.

• En service- og forsyningsforbedring for de fiskere og fartøjer, der benytter havnen.

landingsfaciliteter, eller fx. tilskud til investeringer i lagerog auktionshaller og kølekæder. Bemærk, at alle projekter skal understøtte den udviklingsplan, som er udarbejdet for den fiskerihavn eller det landingssted, som investeringen vedrører.

Konkret kan der under ordningen søges om fx. tilskud til udvidelse af kajanlæg og

SKIPSREPARATIONER - WORLD WIDE www.marineservice.dk

ã ã ã ã ã ã

Motor Styremaskiner Mobil maskinering Laseropmåling Rustfri stål Rør

ã ã ã ã ã ã

Svejsning Hydraulik og pumper Kraner og spil Propellerudstyr Off-shore Total entreprise

We consider the mission fully completed, the second our client is ready to ...... .....move on!

MarineService Hirtshals A/S Pier 2 DK-9850 Hirtshals Tel. +45 96 56 03 03

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

31

EU-politikere fik fokus på fiskeriets fremtid Bendt Bendtsen og Ole Christensen mødte erhvervet i Hanstholm og Nykøbing Mors, hvor de lyttede opmærksomt til problemerne.

Fremtiden for dansk fiskeri afgøres i EU-parlamentet, der skal barsle med en reform omkring fiskeriet.

For at være klædt på til de kommende og afsluttende forhandlinger kan det være godt med et besøg hos græsrødderne og selv føle de friskfangede fisk mellem hænderne, mens man lytter opmærksomt til de mennesker, hvis fremtid og levevej afhænger af de beslutninger, der træffes i parlamentet.

Det var lige, hvad de to EUparlamentarikere Ole Christensen (S) og Bendt Bendtsen (K) gjorde under et besøg i Hanstholm i begyndelsen af januar, hvor førstnævnte havde inviteret sig selv og EU-kollegerne Bendt Bendtsen og Anne E. Jensen (V) på besøg. Sidstnævnte måtte dog melde fra.

En af dem, der viste rundt og fortalte om erhvervets vilkår generelt og med fokus på det nordvestjyske, var formanden for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen.

- Vi havde jo troet, reformen skulle vedtages nu, hvor Danmark har formandskabet. Det er der dog ikke noget, der tyder på, at den bliver. Om det så bliver, mens Cypern sidder i formandsstolen i sidste halvår af 2012, eller måske når Irland overtager i 2013, ved vi heller ikke. Kort sagt – fremtiden tegner sig lidt svævende i øjeblikket, mener Jan Hansen.

Den flinke elev

Og det er noget skidt, fik de to politikere at vide. Danmark har nemlig altid været den flinke elev i klassen og beskåret og tilpasset sin flåde af fiskefartøjer helt efter de udstukne EU-regler i årenes løb. I år reduceres den således med 18 %, næste år med 22 %, og bliver det ved, kan man selv regne ud, hvornår bunden er nået.

- I 2017 vil vi være i minus, hvis der ikke sker noget. Det vil være

32

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

dræbende for erhvervet, påpeger Jan Hansen.

Det minus vil ikke blot ramme fiskerne, men også de landbaserede følgevirksomheder såsom fiskeindustriens virksomheder, håndværkere, værksteder m.fl.

Det hele hænger sammen.

Rammer udkantsdanmark

- Det rammer hårdt i det, der kaldes udkantsdanmark, og som i forvejen er hårdt ramt.

Skal branchen overleve, kan fiskeriet simpelthen ikke tåle flere nedskæringer, konstaterer Jan Hansen.

De to EU-politikere fik også ridset op, hvad Norgesaftalen mellem EU og Norge betyder for fiskeriet i Skagerrak – bl.a. et totalt discardforbud fra 2013, fangstkvoter og dokumentation for alt fiskeri i området. Aftalen er sagt op, og en ny skal forhandles på plads, og den kan meget vel ende med at betyde endog større omvæltninger for fiskeriet i området, end den kommende EU-reform vil gøre.

- Så vi har brug for al den opbakning i parlamentet, vi kan få, siger han.

Taler på tværs

Det håber han så, politikerbesøget i Hanstholm kan hjælpe til med. Bendt Bendtsen vedgik således åbent, at hans spidskompetence i EU-sammenhæng ikke lige var fiskeriets vilkår, men at han i de spørgsmål i vid udstrækning støtter sig til Ole Christensen, der er godt inde i branchens problemer og ønsker omkring bl.a. mindstepriser, kvoter og kilowattdage. Ifølge dem er fordelen ved EU dog, at dernede har politikerne mere travlt med at tale med hinanden – også på tværs af partiskel – end med at beskylde hinanden for dette og hint. Således mødes de tre politikere jævnligt og diskuterer diverse sager.

- Og hvis vi ellers er enige og har baglandet herhjemme med os, står vi faktisk stærkt, pointerede han.

sluttede med en visit på fiskefartøjet HM 635 Karbak, som er et af de fartøjer i den danske fiskerflåde, der har indført kameraovervågning om bord.

Besøg på fartøj

Efter besøget i det nordvestjyske har politikerne i hvert fald stof nok at diskutere på deres næste møde i Strasbourg. Dagen begyndte således med et besøg på fiskeauktionen i Hanstholm, hvor der mellem dagens fangster og en efterfølgende kop kaffe blev sat fokus på konsumfiskeriet – herunder kilowatt-dage og det tunge system i den forbindelse, samt EU-reformen for de kommende ti år, EU-markedets reform, puljefiskeri m.m. Desuden var emner som udbygningen af Hanstholm Havn og bølgeenergi også oppe at vende. Hanstholm-besøget

Muslingefiskeriet

Derefter gik turen via det nye Videncenter Thy-Mors videre til Nykøbing Mors og Dansk Skaldyrcenter, hvor der blev fremvist en muslingeskraber og taget hul på diskussionen omkring muslingefiskeriet i Limfjorden samt klagesagen fra Dansk Naturfredningsforening – ikke mindst de tal, den er baseret på, samt hvordan fiskeriet eventuelt har mulighed for at påvirke EU-kommissionens afgørelse i sagen og få hørt sine synspunkter.

Af Karen Sloth

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3.

3. grad grad Start: Start: primo Primo januar august2011 2012 Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Primo januar august2011 2012 Start: Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april april 2011 2012 Start:

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Kuttervej Bankvej131 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

A. Espersen køber norsk torskeproduktion Det tidligere så store norske firma, Domstein A/S, har solgt sin torskeproduktion til A. Espersen A/S. Dermed stopper produktionen i Måløy og 86 arbejdspladser nedlægges, produktionen flyttes nemlig til Espersens fabrikker i Litauen og Polen, fremgår det af en meddelelse fra Oslo børs den 20. januar. Domsteins fabrik i Måløy blev for 19 år siden, da den stod færdigbygget, betegnet som verdens mest moderne fiskeforarbejdningsvirksomhed.

Miljøcertificerede virsksomheder

Domstein har specialiseret sig på produktion af linefanget fisk med høj kvalitet og miljøstandard, og var den første virksomhed der fik certifikat fra KRAV og MSC. Espersens produktion

og virksomhed bygger på de samme principper om kvalitet, miljø og bæredygtighed, hvilket er en medvirkende årsag til at store kunder som bl.a. Tesco og Mc Donalds har et nært og mangeårigt samarbejde med Espersen. Samarbejdet med Mc Donalds blev etableret samtidig med at Mc Donalds åbnede sin første europæiske restaurant, og i dag leverer Espersen fortsat fisken til samtlige Mc Donalds restauranter i Europa Bæredygtig indsats præmieret

I november 2011 præmierede Mc Donalds A. Espersen A/S med The Sustainable Award Price for firmaets store indsats

for MSC-certificeringen af torskefisket i den østlige Østersø. ”Det er den fornemste pris overhovedet, der er givet virksomheden for vores arbejde og indsats for bæredygtighed generelt og for Østersøen i særdeles. Det er en uventet, men meget velkommen udmærkelse, der er tilgået virksomheden, og vi glæder os over, at vores mangeårige indsats ikke alene har båret frugt, men også påskønnes af vores samarbejdspartnere. Der er ydet en stor indsats i koncernen, og alle medarbejdere har en stor andel i denne udmærkelse,” skrev koncernchef Klaus B. Nielsen dengang i en pressemeddelelse.

Espersen A/S blev etableret i

1937 og er i dag fondsejet, hvilket bl.a. betyder, at en del af overskudet går til forskellige humanitære projekter, primært i de lande hvor Espersen har virksomhed, men også i områder hvor der er stort behov (Afrika, Nepal m.fl.)

Udover at styrke Espersens forsyning af førsteklasses råvarer, og dermed sikre leverancer til nye og ikke mindst eksisterende kunder, vil man sammen med Domstein videreudvikle varemærket ”Domstein Miljøgaranti”.

Af Jesper Heldbo

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

33

Ny mindre Stromboli til Hirtshals

Af Jesper Heldbo

Foto: Bredgaard Bådeværft

Allerede i FiskerBladets julenummer løftede vi sløret for Frode K. Larsens nybygning fra Bredgaards bådeværft i Saxkøbing. Det var i forbindelse med artiklen om Milton, der havde stor succes med nye pilkemaskiner – hvori det også blev nævnt at den nye HG 263 Stromboli skulle have elektriske pilkemaskiner fra SeaMech monteret ’fra fødslen’.

Det er Frode Larsen 4. båd med navnet Stromboli – og mens de tidligere ’søsterskibe’ har været meget store fartøjer, ja så en den ny Stromboli af mere beskedne dimensioner på 33 x 15 fod.

Dimensioner som måske passer bedre til navnet, som på gammel græsk betyder rund – måske mest kendt fra den lille vulkanske ø udfor Italien – navngivet af de gamle grækere – fordi øen netop er rund.

Båden er designet til det kystnære fiskeri og har mulighed for mange slags fiskeri – trawl, garnfiskeri og som nævnt pilkefiskeri med automatiske elektriske ’sneller’. Der er også god plads til Frodes kommende fangst med et lastrum på 20 kubik.

Valget af det nye glasfiberfartøj fra Bredgaard Bådeværft sammenholdt med indretningen og komforten i båden, har givet Frode et fartøj til mange års fiskeri fremover.

Her ses ’den runde dame’ på tørt land.

Hoveddimensioner

Kapaciteter

Længde overalt 9,99 meter (33 fod)

Dieseltank 3.000 L

Bredde 4,50 meter (15 fod)

Ferskvand 1.000 L

Tonnage 11 GT

Trimtank 1.000 L

Dybgang 1,80 meter

Lastrum 20 m³

Sidehøjde 2,10 meter Motor

Gear og propeller

Hovedmotor Iveco Marinediesel: 6 cylindre, 4 takts rækkemotor med direkte indsprøjtning, 6,7 liter cylindervolumen, baseret på NORDSABB-I type NEF 280, 230 hk/169 kW @ 2800 omdr.

Finnøy reduktionsgear type G18K, reduktion 4,5:1 med hydraulisk kobling og servo for cp propeller, desuden med 50 Nm kraftudtag.

Korsør cp propelleranlæg, propeller type CP 10-R. med 4 blade (Ø 980 mm), 622 omdrejninger, monteret i dyse. Beregnet teoretisk pæletræk 3,6 t

Elektronik Simrad ES70 38Khz Splitbeam ekkolod med fiskestørrelse

Simrad PI50 fangst kontrol system med skovl sensorer

Simrad AP35 Autopilot

Furuno 1834C-BB Arpa Radar

Furuno CH300 dual frekvens Sonar

Furuno FA-150 Klasse A AIS

Furuno GP32 GPS

Furuno SC-50 Satellit kompas

Sailor RT6215 DSC VHF

Sodena søkort plotter

Seamech Seacontroller elektronisk omstyrings anlæg for HVM

Marel Søpakkesystem Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, info.dk@marel.com, www.marel.dk

34

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Livet i havet løber hurtigt Temperaturændringer gør, at planter og dyr i havet flytter udbredelsesområder med stor fart. En DTU-forsker er blandt forfatterne til det nye studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Science.

- Det er velkendt, at planter og dyr kan håndtere global opvarmning ved at flytte til andre områder eller ændre, hvornår de for eksempel kommer ud af dvale eller formerer sig. Men indtil nu er der ikke nogen, der har set på, hvor hurtigt ændringerne sker, fortæller seniorforsker Keith Brander fra DTU Aqua, som er blandt forfatterne til et studie, der netop er publiceret i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

I studiet har ikke mindre end 17 eksperter fra hele verden samlet informationer fra globale optegnelser over temperaturen de sidste 50 år og fra over 300 videnskabelige artikler om, hvordan de stigende temperaturer påvirker planter og dyr både til lands og til vands.

Resultaterne var overraskende: - Selvom temperaturerne til lands er steget hurtigere end i havene, så var hastigheden, hvormed arterne havde flyttet deres udbredelsesområder eller ændret timingen af for eksempel deres formering eller dvale, lige så høj i havene, som den var til lands, fortæller Keith Brander, som fik idéen til at undersøge, hvor hurtigt arter i havene kunne forventes at ændre sig som reaktion på den globale opvarmning.

Marine arter flytter langt

Dyr og planter er optimalt tilpasset deres omgivelser. Når temperaturerne ændrer sig på grund af global opvarmning, skal de derfor finde en måde at håndtere det på. Én måde er at flytte til områder, hvor temperaturerne er lig dem, som arterne er vant til. Keith Brander og hans kollegers resultater viser, at for at kunne følge med de sidste 50 års temperaturændringer skal verdens planter og dyr i gennemsnit have bevæget

sig omkring 2,5 km hvert år.

Men forskelle mellem områder betyder, at marine arter i mange dele af verden har flyttet sig meget hurtigere end arterne på landjorden.

- På grund af den hurtigere stigning i landtemperaturerne kunne man forvente, at arter til lands ville flytte sig hurtigere end dem i havene. Vores resultater viser, at det ikke er tilfældet, siger Keith Brander og forklarer: - Arter til lands skal ikke bevæge sig så langt for at finde andre temperaturer, som arter i havene er nødt til.

For eksempel kan de flytte op i højderne i bjergene. I havene er temperaturerne mere ensartede, og arterne skal bevæge sig længere for at finde den rigtige temperatur.

sig de højere temperaturer.

- Antallet af fladfisken tunge er steget i de danske farvande.

Tungen er udbredt hele vejen til Afrika og trives derfor nu i de varmere danske farvande.

En anden fladfisk, rødspætten, derimod, er tilpasset et liv ved lavere temperaturer, og vi har faktisk set, at antallet af rødspætter i de danske farvande er gået ned sammenlignet med antallet af tunger. Men tag nu for eksempel torsken, som er en koldtvandsart. Den kan blive i de danske vande, fordi den har ændret tidspunktet for, hvornår den gyder, fortæller Keith Brander og fortsætter: - I dag er de danske marine arter ikke truede af den globale opvarmning.

Men det kan ændre sig. Om

Keith Brander fra DTU har også i mange år bidraget til arbejdet i det internationale havforskningsråd, ICES.

hundrede år kan nogle danske marine arter måske være i vanskeligheder.

Af Kristine Bohmann, DTU’s pressetjeneste

Nordsøen bugner af fisk

Den gennemsnitlige temperatur i de danske farvande er steget med 1,5 oC i løbet af de sidste 30 år, og for at holde trit med temperaturændringerne har de marine arter været nødt til at flytte.

- For at håndtere de ændrede vandtemperaturer har nogle arter i de danske farvande flyttet deres udbredelsesområder omkring 10 km hvert år i løbet af de sidste 50 år, siger Keith Brander. Han fortsætter med at forklare, hvordan arternes mobilitet har ændret sammensætningen af plante- og dyrelivet i Nordsøen: - Med hensyn til antallet af dyre- og plantearter er biodiversiteten i Nordsøen steget de sidste 30 år, siger Keith Brander og forklarer, at arter, der er tilpasset til at leve i varmere vande, nu finder de danske vandtemperaturer passende, mens nogle af de arter, der er tilpasset til at leve i koldere vande, tilsyneladende er i stand til at tilpasse

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

A

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

/S Midtjydsk Cylinder Service

A

Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-3· 2 0 1 2

35

Ventiler til hele verden - Ofte kan service være en langt bedre forretning end udskiftning, siger Per Lauridsen fra Dansk Ventilservice i Esbjerg.

Et argentinsk raffinaderi, et østrigsk kraftvarmeværk, et spildevandsanlæg i Kolding, Avedøreværket og en stor industrivirksomhed i norske Stavanger. Vidt forskellige virksomheder, men alligevel med en fællesnævner: De bruger ventiler fra Dansk Ventilservice på Snedkervej 17 i Esbjerg – et nyt datterselskab af Lauridsen Industri på samme adresse.

Det er cirka to år siden, indehaveren Per Lauridsen bød ind og overtog ventildelen af det konkursramte Kähler & Breum i Nr. Aaby på Fyn, mens kedeldelen blev overtaget af Nordtec Maritime Services ApS.

Siden har man haft gode erfaringer, og dem vil Dansk Ventilservice nu dele med endnu flere kunder.

Håndlavet og skræddersyet

- Det er virkelig et kvalitetsprodukt, der omfatter både skyde-, sikkerheds-, klap- og spadeventiler. Der er tale om robuste og håndlavede produkter, som skræddersys til formålet og holder i årevis – tilmed til en fornuftig pris, oplyser Per Lauridsen.

For firmaets servicemedarbejdere er det således ikke ualmindeligt at foretage serviceeftersyn på ventiler, der har fungeret

upåklageligt i både 20 og 25 år og stadig er så gode som ny.

Der findes desuden ventiler til ethvert formål og af alle slags på det store lager i Esbjerg. Det er også nødvendigt, for det er vigtigt at finde den rigtige ventil til f.eks. et spildevandsanlæg lige fra starten, så anlægget kan fungere optimalt.

Rådgivning og vedligehold

- Så ud over reparations- og serviceopgaver er rådgivning også en vigtig del af vores kontakt til kunderne, og fordi der er tale om produkter af høj kvalitet, kan omhyggelige reparationer og tilbagevendende

servicering ofte være en ligeså god løsning som investering i nye produkter, påpeger han.

En af de måder, man vil gøre livet lettere for kunderne på, er en opdatering af Dansk Ventilservice’ hjemmesider i løbet af de kommende måneder. Her vil man til den tid bl.a. kunne finde alle, tekniske data omkring ventilerne på enten www.ventiler.net eller www.danskventil. dk.

Dansk Ventilservice blev etableret af Per Lauridsen i 2000 og beskæftiger i dag fire medarbejdere.

Af Karen Sloth