FiskerBladet 05-2011

ERHVERVSMAGASINERNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

55. ÅRGANG · MAJ 2011 NR. 5

Mere samarbejde i Fiskebranchen Bekymring over fredninger til havs Discard er ikke noget fiskerne ønsker Hanstholm tangerede rekordomsætning

22. DANFISH MESSE

The Gateway to Europe

Vigtige facts om DanFish - Det internationale mødested for fiskeriet

DanFish lancerer nu DanAqua - Fremtidens internationale akvakulturmesse

- 350 udstillere i 2009 fra 21 lande - Inviterede toneangivende indkøbere fra hele verden - Flere end 12.000 internationale besøgende

Deltag i gratis seminarer, kom i dialog med specialister og besøg messen, som præsenterer de nyeste teknologier, knowhow og produkter

www.danfish.com w w

www.danaqua.net

12., 13. OG 14. OKTOBER 2011 · AALBORG · DANMARK Kontakt: Evan Dyran, salgschef, +45 9935 5542, ed@akkc.dk Else Herfort, projektkoordinator, +45 9935 5518, ehe@akkc.dk

ERHVERVSMAGASINERNE

Forsiden: Christina E.

FISKERBLADET 5.2011

Nybygning nr. 414 fra Karstensens skibsværft i Skagen

INDHOLD

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

55. ÅRGANG · MAJ 2011 NR. 5

Leveres til Ervik & Sævik I Ålesund

Mere samarbejde i Fiskebranchen Bekymring over fredninger til havs Discard er ikke noget fiskerne ønsker Hanstholm tangerede rekordomsætning

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Niels Bach (Teknik & Maritim historik) niels@erhvervsmagasinerne.dk Annoncer Anders Midtgaard Petersen anders@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 77 74 41 René Wittendorf rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorf Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

4 Nordsøens Konsumfiskehavn no. 1 - HANSTHOLM 6 Mere samarbejde i Fiskebranchen Thyborøn HavneNyt 9 Markedsorienteret Kraftcenter 10 Sydhavnsudvidelsen afsluttet 11 Sennepsgasbombe fundet på kajen 12 Oprydningskampagne på Thyborøn Havn 13 Gode vaner - for fangst og håndtering ombord…

14 Omsætningsrekord og pænt overskud 15 Thyborøn som vindmøllehavn 16 Yderligere arealud-videlse planlægges 17 Tobisfiskeriet fik en god start 18 Stafetten: Revisionen af den fælles fiskeripolitik: Discard – er jo ikke noget fiskerne ønsker 19 Lakseproducent køber fodervirksomhed 20 Bekymring over udsigt til fredninger til havs 21 Et drys karry – mere skal der ikke til 21 Erhvervspris til Billund Aquakultur 22 Læserindlæg: Billige flåder - er de sikre?

23 En god nyhed kommer sjældent alene!

24 DanAqua: Første danske akvakulturmesse

Bliv altid opdateret med de daglige nyheder og læs flere artikler på

FiskerBladet.net

Vibevej 18-26 17 Snedkervej 6710Esbjerg Esbjerg 6705 Ø V Tlf.75 751212 Tlf. 6262 74 74

Fax 12 12 42 74 Fax7575 42 74 E-mail: info@danskventil.dk E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk www.danskventil.dk

Bare det er ventiler - så er det os!

Næste nummer udkommer i juni Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Foto: Jesper Heldbo

Nordsøens Konsumfiskehavn no. 1 - HANSTHOLM

Jes (Hanst) Holm Sørensen er auktionsmester i Hanstholm. FiskerBladet har taget en snak med ham om året der gik og om forventninger til 2011.

Auktionsmester Jes Holm Sørensen, Hanstholm, ser med glæde tilbage på 2010 og håber den gode udvikling fortsætter i årene der kommer.

Spejlet smiler tilbage

Er du en tilfreds mand, der ser tilbage på 2010?

Jeg ser da med glæde tilbage på 2010. Det var ikke et omsætnings rekordår, men det var næsten lige ved. Vi går efter et ’magisk’ tal der hedder 500 millioner – eller ½ milliard i omsætning - og det nåede vi i 2008 med 501 million.

I 2010 var vi ganske tæt på med 499 millioner i omsætning. Og selvfølgelig var vi glade for det fine resultat, men alligevel ville vi jo gerne have slået den gamle rekord. På den anden side var vi i 2009 ’nede på’ 440 millioner i omsætning, så set i det lys er vi meget glade og stolte af resultatet sidste år. Alt flaskede sig – undtagen rødspættepriserne og dem var vi selvfølgelig lidt trætte af, men det er ligesom om der er tegn i sol og måne på, at det kan gå hen at bedre sig i år på grund af MSC-certificering.

MSC har løftet priserne for ’Negerne’ – nyt håb for ’Spætter’

MSC har i hvert fald i forhold til mørksejen gjort en fantastisk

4

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

gavn. Vi får næsten det vi kalder ’fantasi-priser’ på mørksej i øjeblikket. I dag (15. april) gik de for 19-20 kroner kiloet – det er jo ugen op til påske, og det betyder normalt højere priser, men mørksejen har stabiliseret sig på et meget højere niveau end vi har set for år tilbage.

Håber du så den samme effekt kommer for rødspættepriserne?

Ja, det tror vi på. Når man begynder at få den der ’MSCeffekt’ ind, der gør at man kan komme til at sælge nogle rødspætter nogle flere steder – så der gerne skulle blive lidt mangel, også på dem der ikke er MSC-mærkede, så der bliver et mersalg - så tror vi også priserne retter sig. Det er det der rumsterer i mit hoved, og jeg synes, at vi allerede nu kan ane en bedring i priserne i forhold til samme tid sidste år. Og når vi kommer hen først i maj, hvor rødspætterne har smidt al deres rogn, og der begynder at komme lidt sul på dem igen – så må vi se om ikke priserne retter sig endnu mere – til en

pris som også fiskerne kan leve af. Fiskerne har ikke kunnet leve med de priser vi betalte dem sidste år. Sidste år kunne vi også mærke konkurrencen fra de importerede Pangasius fileter fra Vietnam, men nu er det ligesom om at forbrugerne begynder at finde ud af hvad den indeholder – eller snarere hvad den ikke indeholder.

Unikke varer

Den fine fisk vi har herude i Nordsøen er jo en unik vare, der indeholder jo alle de gode stoffer, og hvis man så oven i købet kan fange dem bæredygtigt – så burde det være en god vare som kan indbringe en god pris. Hvis vi ser 20 år tilbage fik vi faktisk dobbelt så høje priser som i dag, så potentialet - for at få nogle priser som fiskerne kan leve af – er helt klart tilstede.

Hvor mange af de mange Mørksej der landes i Hanstholm – landes af danske både?

Det ligger på lige i underkanten af halvdelen. Norske, tyske, skotske, færøske, franske og

engelske både leverer resten.

De lokale både er grundlaget og via vores geografiske placering i forhold til fangstpladserne er Hanstholm stærkt i spil som landingshavn. Næsten hver gang der en båd, der har fanget Mørksej, vurderes det om de skal komme indenom Hanstholm for at lande eller ej. Det er altid en afvejning af de aktuelle auktionspriser og udgifterne ved at skulle sejle hertil. De ringer ind og spørger om priser og vurderes så deres situation. Nordsøen er jo stor og f.eks. ligger de franske både, der normalt lander her, i øjeblikket vest for Hebriderne – og med de brændstofpriser vi har nu, vil de sikkert vælge at lande i Skotland. Sejltiden betyder jo også noget for kvaliteten og for fisketiden – med 45 timers sejlads til Hanstholm og kun 8 timer til en skotsk havn er det ikke svært at forstå deres valg.

Såsnart de begynder at fiske på østsiden af Skotland – ja så vælge de at lande i Hanstholm.

De årlige landinger er for-

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

trudt, men vurderer naturligvis løbende mulighederne for elektronisk auktion i stil med f.eks.

Thyborøn. Med de mange henvendelser vi får fra hele Europa vurderer vi, at det stadig har en værdi at køberne er fysisk til-

løbet fra det. Fra vi søgte tilskuddet og frem til nu er det blevet tydeligere, at man i højere grad søpakker fisken på havet.

Det giver en bedre kvalitet – det siger sig selv; hvis man fanger en fisk og inden den er dødsstiv,

det anlæg. Så vi kommer til at klare os med det vi har nu og bruge kræfterne på søpakning, hvor vi har et kæmpeanlæg – som vi forventer lever op til EU-reglerne om sporbarhed, der træder i kraft 1. januar 2012.

får den renset og pakket i kasser med is – ja, så skal den blive der, indtil den skal fileteres, eller hvad der skal ske med den - det giver den absolut bedste kvalitet. Så vi arbejder på at overbevise så mange af vores fiskere som muligt til at søpakke fisken.

Er det de nye fiskekasser med indbygget identifikation (RFid– tags) der får jer til at gå denne vej? Næ, det er ikke det primære, men det er da klart at det er en hjælp i håndteringen af fisken. De ekstra håndteringer, som fisken skal igennem ved sortering på samlecentralen, bidrager ikke positiv til fiskens kvalitet. Det er klart at fiskerne skal yde en ekstra indsats ombord for at søpakke fisken, men de sparer altså også udgifter til håndtering. Ting flytter sig - det er en løbende udvikling, eller erkendelse. For en to-tre år siden tænkte vi, at der var mange fordele ved at anskaffe et avanceret sorterings- og håndteringsanlæg. Nu, hvor vi har fået tilsagn, kan vi konstatere, at behovet bliver mindre og mindre, og hvis vi tænker to-fire frem, så har vi ikke behov for

Logistik-tak

Foto: Jesper Heldbo

holdsvis konstante og ligger på 30-34.000 tons, hvoraf ca. halvdelen er Mørksej. Det er derfor klart, at et prisudsving på 2-5 kroner kiloet betyder rigtigt meget for årsomsætningen. En vurdering efter årets første kvartal tyder på at der er potentiale på at slå rekorden fra 2008, som priserne er nu.

Hanstholm prisdannende

Det er ikke kun placeringen, men også det faktum at Hanstholm er prisdannende for Mørksej i hele Europa, der tiltrækker landinger af fisken. Det er her der er et marked der fungerer for lige netop denne fisk.

Går det meste af Mørksejen ud af byen som rund fisk?

Nej, vi har mange store aftagere her i byen der videreforædler fisken. Det meste forarbejdes og videresælges som fileter – der er også årsagen til den gode prisdannelse – vi kan simpelthen bruge fisken. Der kan nemt forarbejdes 200 ton Mørksej i døgnet her i Hanstholm.

Er det så primært landinger fra større både der bærer omsætningen?

Nej vi spænder vidt – vi har mange kystfiskere der lander her og fisken fra Thorup Strand sættes også på auktionen i Hanstholm – så vi har både dagsfrisk kvalitetsfisk og ’mængdefisk’ – så hvis man er vkøber her i Hanstholm har man rigtigt mange muligheder.

Vi begynder at se et voksende interesse fra udenlandske firmaer der etablerer sig her for at kunne købe fisk. Svenske, hollandske, tyske og franske firmaer er allerede etablerede her og køber dagligt fisk på auktionen.

Internettet er ikke In

Hanstholm fiskeauktion er ikke en elektronisk datingscentral – her går man stadig ind for fysisk nærkontakt. Hvis man vil købe fisk på auktionen i Hanstholm må man være fysisk til stede, eller have en repræsentant på stedet når fisken handles. Det er et aktivt valg i Hanstholm – og indtil videre har man ikke for-

Kvaliteten er høj i kystfiskeriet

stede og med egne øjne kan se udbud og kvalitet. Vi tror også det har afgørende betydning for prisdannelsen.

Konsumfisk og industrifisk

Når de pelagiske både lander til Hanstholm Fiskemelsfabrik, har de ofte en ’slat’ konsumfisk, taget som bifangst, med i land.

Konsumfisken landes så først til auktionen, hvorefter industrifisken fragtes til fiskemelsfabrikken. I nogle typer fiskeri veksler man mellem at fiske industrifisk om dagen og mørksej om natten – så alene det faktum, at bådene ønsker at lande deres Mørksej her, betyder også at industrifisken landes her – så vi supplerer hinanden godt. De øvrige pelagiske konsumfangster, som makrel og sild, går til Hirtshals og Skagen.

Tilskud bliver ikke udnyttet

Nu har Hanstholm Havn jo fået tilsagn om tilskud til et nyt sorteringsanlæg til Mørksej, hvordan skrider det projekt frem?

Ja det er rigtigt, men vi siger alligevel pænt nej tak. Projektet bliver ikke realiseret – tiden er

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Det står sikkert klart for mange, at Hirtshals er begunstiget af gode trafikale forbindelser – hvordan tackler I det i Hanstholm?

Det er sådan med lastbiltransport, at netop fra Hanstholm kan man nå grænsen før man skal skifte chauffør af hensyn til køre-hviletids begrænsningerne, så her har vi en fordel i distributionen. Men i øvrigt indgår en forbedring af transporten af fisken fra Hanstholm i vores fremtidsplaner. Der er dog ikke tale om udbygning af vejnettet til/fra Hanstholm, med om en udvidelse af havnen, der også indbefatter en hurtigrute (shortsea), der kan fragte fisken udenom det tyske motorvejsnet og direkte ned til markederne i Europa. Dette vil uden tvivl også være attraktivt for norske, skotske og andre både, der på denne måde vil kunne få deres fisk hurtigt videre til f.eks. det franske marked. Et skib i en sådan fremtidig rute vil nemt kunne tage 100 trailere ombord og lande dem i Boulogne-SurMer næste dag.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

5

Foto: Jesper Heldbo

Fiskerivej i Aarhus en lørdag middag

Mere samarbejde i Fiskebranchen Formanden for Danmarks Fiskehandlere hedder Søren Clausen og han ønsker sig mere samarbejde mellem leddene i kæden fra vand til tand. FiskerBladet har taget en snak med Søren en travl lørdag middag på havnen i Aarhus.

Biler myldrer ud og ind mellem hinanden i forsøget på at finde et sted at parkere. Det er næsten umuligt, for der er biler overalt – og det er ikke fordi der er udsalg i et indkøbscenter, nej de kommer alle denne vej med det ene formål; at købe fisk og skaldyr - der er nemlig ikke andre muligheder for indkøb!

Nu er det ’ungerne’ der har overtaget butikken her, men jeg har beskæftiget mig med fisk hele livet og købte min første butik da jeg var 16 år, siger Søren, men bliver så afbrudt af en begejstret kunde, der har kørt hele vejen fra Aalborg for at vælge fisk blandt det store udbud hos S. Clausens Fiskehandel.

Fiskebranchen barsler jo snart med en ny kampagne, som en opfølgning til ’Fisk 2 gange om ugen’. Hvornår starter den, og hvad er forhåbningerne hos landets fiskehandlere, spørger FiskerBladet?

Kampagnen skydes i gang midt

6

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

i august og det primære mål er jo at løfte salget af de mange vidunderlige råvarer vi har i Danmark.

Pædagogisk indsats påkrævet

Fiskehandlerne er jo det sidste led inden forbrugerne – og vi har ikke været dygtige nok til at lære folk hvordan man køber fisk. I dag konstaterer kunderne blot ’gud hvor er det dyrt’! Mit svar på det er, at der er fordi de ikke forstår at købe rigtigt ind.

Der er næsten ingen der ved hvor meget fisk du skal købe ind til et måltid til 2 voksne og 2 børn! Men det ved du hvis du går ind til en bager, en slagter eller en grønthandler.

Så I skal altså uddanne kunderne?

Næh, svarer Søren; vi skal uddanne os selv – vi skal have et dygtigt veluddannet personale, der leverer et meget højt serviceniveau, der indbefatter at give kunderne forbrugeroplysninger. Hvis vi griber i egen

barm, så må vi nok sige at der desværre ikke er mange, der bevidst har valgt at blive fiskehandler og uddannet sig dertil. Får du endelig en veluddannet medarbejder – f.eks. en kok, så er det fordi han har fået en kæreste og nu må han ikke arbejde om aftenen og i weekenderne, men efter et par år kommer han måske og siger, at han savner sig fag – og så risikerer du at miste ham. Vi skal med andre ord have et velfungerende uddannelsessystem – jeg vil vove at påstå, at der er brug for dobbelt så mange fiskeforretninger som der er i dag men vi skal have fat i de unge mennesker, der gerne vil have en fremtid i faget. De uddannelsesmuligheder der eksisterer i dag er næsten usynlige og de unge får slet ikke øje på muligheden. De tekniske skoler, der i dag tilbyder levnedsmiddeluddannelser, f.eks. indenfor køkken, kantine, slagter etc., er ikke gode nok til at gøre de unge

opmærksomme på at man også kan blive fiskehandler. Uddannelsen og mulighederne derefter skal gøres mere attraktive – vi skal måske lære noget af kokkene, som har været gode til at sælge sig selv og faget – så alle unge mennesker, der kan lide at lave mad, vil ind og være kokke i dag. Det er en sådan trend vi skal forsøge at ramme.

Rekruttering & gratis fisk

Nu har de jo fået en meget fin ny fiskeriskole ovre i Thyborøn, og der mener jeg, vi skal ind og koble os på, så man også kan blive uddannet til fiskehandler der. Også en markedsføring i folkeskoler og ungdomsskoler er nødvendig for at gøre opmærksom på uddannelsesmulighederne.

Var der ikke et tiltag for nogen år siden med at tilbyde skolekøkkenerne billige fisk?

Jo, og vi kan i princippet forære dem fisken, men hvis lærerne i skolekøkkenet ikke gider

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

lave fisk, eller deres tilgang til et fiskemåltid er, at åbne en papkasse med frosne panerede pangasiusfileter fra Holland, ja så nytter det ikke noget. Det er desværre denne holdning der er fremherskende i kantiner og storkøkkener. Teknologier i køkkenet er udviklet markant gennem de sidste 10 år, men – eller måske snarere derfor – gider køkkenpersonalet ikke stå og panere en fiskefilet selv. Det er jo ikke spor besværligt – og det er heller ikke dyrere! En dygtig køkkenmedarbejder med råvarekundskab ved, at der er et dryptab ved optøning af frossen fisk. Så allerede inden man begynder at lave maden, kan 10 % være tabt. I dag er det er kun de allerfærreste der ved det.

Om man vil anvende frossen fisk, fersk fisk, opdrættet fisk – det er jo kundens valg, men det er fiskehandleren, der skal yde den service, der gør kunder i stand til at differentiere mellem produkterne.

Uddannelseselement i ny kampagne

Kommer der så uddannelse med i fiskebranchens nye indsats, spørger FiskerBladet.

Det havde jeg jo gerne set, men det kunne der ikke opnås enighed om blandt parterne. Kampagnen kommer til at handle om at få folk til at spise mere fisk til hverdag. 65 % af al den fisk, der bliver solgt herhjemme, er konserves, og det bruges primært til frokostmaden. Vi skal have danskerne til at spise mere fisk generelt og til at forstå, at det ikke er dyrere at spise fisk end anden mad. Et måltid til 2 voksne og to børn kræver kun 600 gram filet – og det koster ikke mere end anden mad!

Ambassadører for sektoren

Kommer der kunder ind hos fiskehandleren og spørger bekymret til fiskebestandenes ve og vel, overfiskeri eller havmiljøet?

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Søren Clausen foran sin fiske-servicevirksomhed, hvor efternølerne slipper til at købe et måltid fisk, selvom klokken er efter fyraften.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

7

Skæve ideer & samarbejde – nødvendigheder

I 12 år har jeg holdt ’Fiskens dag’ hernede – 10.000 mennesker på en lørdag. For 2 år siden

8

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

lancerede jeg søkogte danske rejer. Jeg havde en kutter fra Skagen, der kom med 750 kg friske søkogte rejer – to timer senere var de alle solgt. Flemming Ebay Christensen, der var formand for Fiskeriforeningen dengang, var målløs. I dag ligger Fiskens dag i regi af Fiskebranchen – jeg mener det er helt essentielt, at vi arbejder sammen – hele branchen!

Det er også nødvendigt med skæve ideer for at gøre opmærksom på sektoren. For nogle år siden foreslog jeg, at vi en lørdag i perioden kl. 11-13 skulle

der kommer for at hente den gratis fisk!

I 1997, hvor vi stadig havde fiskeauktion i Aarhus, var der nogle partier torsk der ikke kunne opnå mindsteprisen. Jeg foreslog mine fiskehandlerkolleger her i byen, at vi købte et parti og solgte det billigt, men der var der ikke stemning for.

Næste dag var der et parti på 6½ tons der kun opnåede 8,01 kr – jeg bød 9 kr/kiloet og fik det. Jeg satte en annonce i lokalavisen med en pris på 9 kr pundet (halvkiloet). Næste dag, en lørdag, kunne man høre

til minkfoder, jeg havde haft en masse glade og tilfredse kunder der havde fået en god vare – og så havde jeg fået gratis reklame for 1½ million!

Sidste år var vi 20 fiskehandlere og PO’en der gik sammen for at købe rødspætter, der ikke kunne opnå mindsteprisen. En kollega i ’Rødspættens hjemby’, Frederikshavn, solgte 1½ tons og kunne have solgt mere! Fiskerne fik noget ud af det, PO’en sparede penge, kunderne fik billig fisk, vi tjente lidt og vi fik gjort reklame for sektoren – og gjort opmærksom på problemerne

Foto: Jesper Heldbo

Det er jo trenden, at fokus skal være på bæredygtighed og miljøhensyn, men kunder hos fiskehandleren spørger faktisk meget mere til kvalitet, holdbarhed og tilberedning. Jeg mener at vi, overfor kunderne og med vores faglighed står som garanter for hele sektorens gode ’opførsel’, hvad enten det er miljøhensyn eller fiskernes bæredygtige fangst – så den side af sagen er på plads når kunderne kommer ind i butikken. Jeg siger også til mine kolleger, at det er helt nødvendigt at bevare fagets stolthed og høje faglighed – ellers dør vi.

Vi er nødt til at holde distancen til supermarkedernes udbud af billige importerede fisk, hvor eneste konkurrenceparameter er prisen! Og hvis vi ikke har succes med at lære folk, at det vi spiser – det er faktisk noget vi skal leve af, så får fiskehandlerne det svært.

Men hvad med certificering – i Hanstholm er de begejstrede over prisstigning på sejen efter at den er blevet MSC-certificeret, og de knytter håb til at det samme vil ske med rødspætterne?

Ja det kan jeg da godt forstå! En MSC-mærkning siger imidlertid ingenting om kvalitet eller holdbarhed – det kan endda være at de mindst ringe fisk kommer fra skibe der ikke fisker i et certificeret fiskeri. Jeg kan godt have mine tvivl om kunderne i virkeligheden ved hvad der ligger bag det lille blå mærke. Det er klart at det kan give adgang til nogle flere hyldemeter i supermarkederne, men hos fiskehandlerne kan vi ikke håndtere dobbelte produktstrømme, som er et krav hvis vi skal sælge MSC-mærkede fisk. Til gengæld har vi altså stadig kundernes tillid – tillid til at vi leverer kvalitet, fødevaresikkerhed og ’value-added’ service - en tillid som intet klistermærke kan hamle op med.

Hos fiskehandlerne bliver fisk aldrig blot en hyldevare!

Et stort udbud møder de mange kunder mens de venter på at blive ekspederet. forære 400 gram fisk til hver kunde, der kom ind i en dansk fiskebutik. Prøv at forestille dig hvor mange mennesker der ville komme i de danske fiskehandlere og de muligheder det ville give os, men der kunne der ikke opnås konsensus om i foreningen. Næsten alle butikker og kæder forærer noget væk i dag – for at få kunderne indenfor dørene – det er et billigt PRstunt i forhold til at sætte annoncekampagner op. Jeg vil vove at påstå, at vi kunne komme i både go’morgen og go’aften Danmark og i de landsdækkende aviser for at forklare, at vi giver fisk væk for at få folk til at spise mere af den. Og selvfølgelig skal vi da være købmænd og sælge andre ting til kunderne

Lars E. Christiansen, i Trafikradioen, sige, at man ikke skulle køre på Aarhus havn for der var trafikkaos på grund af billig fisk. Alle de 6500 kilo var solgt på to dage og der var ikke en avis i Danmark der ikke havde skrevet om dette tosseri, jeg var i radioavisen og i TV-avisen om aftenen. Mine kolleger var tosset på mig. En kollega havde solgt 50 kilo og tjent 2000 kr på den omsætning, jeg havde tjent 9 kr kiloet og solgt 6500 kilo – en fortjeneste på godt 58.000 kroner. Det var naturligvis en god mavefornemmelse at have tjent en slat penge, men jeg havde også gjort noget det var miljørigtigt, jeg havde købt god spisefisk der ellers skulle have været overhældt med farve og brugt

med rødspætter der ikke kunne opnå mindsteprisen.

Branchens største problem er for få reelle ildsjæle og vi er for dårlige til at samarbejde. Det er mit største ønske – at vi bliver bedre til at samarbejde. Der skal gøres noget hvis vi vil have folk til at spise mere fisk – vi skal have fat i de unge så branchen får nyt blod – det er ikke gjort med en annoncekampagne!

Mens vi har stået udenfor butikken og snakket har klokken passeret 13 og officielt er butikken lukket, men der kommer stadig kunder dryssende – de bliver naturligvis betjent mellem gulvvask og afrydning. Vi er en servicevirksomhed slutter Søren Clausen af.

Af Jesper Heldbo

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

FISKERBLADET MAJ 2011

Markedsorienteret Kraftcenter - udviklingen styrkes med investeringsplan på 137 mio. kr.

Thyborøn Havn er et kraftcenter for Nordvestjylland og havde i 2010 det højeste aktivitetsniveau nogensinde.

Virksomhederne i Thyborøn besidder en fantastisk evne og vilje til at supplere hinanden, og det giver en fortsat stigende bevågenhed. Det er også baggrunden for den ambitiøse investeringsplan, som Havnebestyrelsen har vedtaget med en kraftig udvidelse af Havnens investerings budget for de kommende 2 år.

De 60 mio. kr. til Thyborøn i Havnepakke II har sat turbo på projekteringen af nye anlæg i Thyborøn. Midlerne skal suppleres med betydelige investeringer fra Havnen selv, og det giver en investeringsplan for de kommende 2 år på i alt

137 mio. kr.. Hertil kommer så projekterne om større vanddybde i Thyborøn Kanal og en omfartsvej ved Klinkby.

Det mest omfattende projekt er etableringen af tørdokken og etablering af de omkringliggende arealer med tilstrækkelig besejlingsdybde, et nyt havnebassin og en 100 meter lang kaj.

Tilskuddet til denne del er dog sendt til notifikation i EU og afventer dermed denne godkendelse inden byggeriet igangsættes. Der er dog fortsat en meget stram tidsplan og stor travlhed med de nødvendige aktiviteter, som skal gennemføres, for at vi kan være klar til ibrugtagning af det samlede anlæg inden udgangen af 2012.

Gennem Thyborøn Havns første 10 år som Kommunal

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

selvstyrehavn er det lykkedes at skabe betydelige fremskridt og store vigtige udvidelser til glæde for aktiviteten på Thyborøn Havn.

10 års investeringer for godt 180 mio. kr har givet os fremgang, og den positive udvik-

ling skal yderligere forstærkes med de kommende udvidelser.

Det giver helt nye muligheder for fortsat vækst og grund til optimisme for Thyborøn Havn.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

9

Sydhavnsudvidelsen afsluttet - udflytningen fra værftshavn gennemføres i 2011

Udvidelsen af Thyborøn Sydhavn etape 2 er nået til vejs ende, og der er investeret ca.

75 mio. kr. i nye havne anlæg og arealer, siden de første planer blev lavet i 2004, og den første entreprise startede i 2006.

Sydhavnsområdet omfatter nu 365.000 m² landareal, 180 m kaj beregnet til 9 m vanddybde, 130 m kaj beregnet til 4,5 m vanddybde og ca. 1,5 km stenkastninger omkring landarealet.

Området er primært etableret som et center for sortering og omsætning af grus fra Jyske Rev, men der pågår dog også andre aktiviteter, og der er fortsat mulighed for flere nye kunder.

Der har helt fra starten været god interesse fra flere firmaers side for at etablere sig på stedet. Der er p.t. aftaler med fire firmaer om flytning til området. Indflytningen af de omtalte firmaer skal være tilendebragt senest med udgan-

gen af indeværende år, og gerne inden september måned.

Der vil dog fortsat være en arealreserve tilbage, som havnerelevante firmaer vil kunne lægge billet ind på.

Thyborøn NordsøRal A/S og Rohde Nielsen A/S har taget sine arealer i brug. Den næste i rækken er Kroghs A/S, som har planlagt indretningen af sin plads og forbereder sig på at gennemføre flytningen i løbet af sommeren. NCC er den fjerde og sidste, som skal starte sin flytning 1. juni.

Sydhavnsområdet er en væsentligste del af grundlaget for Havnens godsomsætning.

vestjyskbank.dk/thyboroen

10

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

Omsætningen af sten og grus fra området nåede sit hidtidige største niveau i 2008 og 2009 med 1 mio. tons. En kraftig nedgang i byggebranchen i 2010 sendte omsætningen i et dramatisk fald til en godsomsætning af sten og grus på 410.000 tons. Vi tror dog hermed at bunden er nået, og håber at vi igen vil se fremgang i forretningsområdet i de kommende år.

Mod sydvest er efterladt et mindre vandhul, som vil kunne modtage opgravet fyld i forbindelse med genetablering af Haarum Havn.

vestjyskbank.dk/hvidesande

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Sennepsgasbombe fundet på kajen

Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

- Alvorlig hændelse på Thyborøn Havn Under den daglige oprydning på havnekajerne fandt Thyborøn Havns personale en sennepsgasbombe, der lå sammen med noget opfisket affald.

Området blev afspærret, og minører, politi og beredskabet blev tilkaldt.

Fjernelse af bomben og rengøring af kajer og andre områder blev nu håndteret af beredskabet i samarbejde med minørerne, og de, der eventuelt have haft kontakt med sennepsgassen, blev nu observeret. Flere blev undersøgt på hospitalet for en sikkerheds skyld. En medarbejder fra Thyborøn Havn viste symptomer på sennepsgaspåvirkning og er stadig stærkt påvirket af kontakt med gassen.

omhyggelige med at følge reglerne for affaldshåndtering.

Det er ikke tilladt at smide affald på kajerne på Thyborøn Havn. Hvis man har større mængder opfisket affald, skal man rekvirere en affaldscontainer fra Havnen gennem Havnevagten.

Det er meget vigtigt at holde afstand og tilkalde Havnevagten, hvis man ser en mistænkelig genstand på kajen eller i affaldscontainere på Havnen.

Hvis man opfisker en mistænkelig genstand, skal man følge anvisningerne i fiskeriårbogen, og er man i tvivl kan man kontakte Søværnets Operative Kommando (SOK).

Hændelsen er meget alvorligt, og alle bør lære af det.

Thyborøn Havn har skærpet sine procedurer vedrørende håndtering af mistænkelige genstande. Samtidig appellerer vi til fiskerne om at være

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

11

Oprydningskampagne på Thyborøn Havn - vi opfordrer alle til en fælles indsats Thyborøn Havn starter i uge 17 en oprydningskampagne på havnen. Som det ses på kortet, har vi delt Havnen op i områder, hvor vi i hver enkelt uge sætter ekstra fokus.

Hvis man har problemer med oprydning eller ligger inde med driftsaffald fra skibe, kan man kontakte vore servicemedarbejdere i området eller havnevagten på telefon nr. 9783

12

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

1188, og Thyborøn Havn vil så, hvis det er muligt, yde fornødent assistance.

I forbindelse med oprydningskampagnen er det ekstra vigtigt, at alt oplagt grej på Havnens arealer er behørigt afmærket. Grej der ikke er afmærket vil blive fjernet og opbevaret ved Cheminovas ludtank i 3 måneder, hvorefter det vil blive destrueret, hvis vi ikke har fun-

det en ejer. Det gælder også alle trawl på trawlstræk, på ”Marken” og oplagt grej på alle Havnens arealer, også foran de forskellige redskabshuse.

Skovlpladsen trænger også til et ekstra eftersyn, så hvis der er skovle på skovlpladsen, der ikke er behørigt mærket op, vil de blive fjernet og opbevaret i 3 måneder lige som andet gods fundet på Havnens arealer.

Thyborøn Havn vil i samme oprydningskampagne henstille til areallejere på Havnen om at rydde op på deres arealer, så Havnen igen kan fremstå opryddet og indbydende for alle brugere.

Vi glæder os til oprydningskampagnen og opfordrer alle til at trække på vores hjælp, hvor det er muligt.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Gode vaner

- for fangst og håndtering ombord…

Konsumfisk har udarbejdet en kvalitetshåndbog, som vi kalder ”Gode vaner”. Formålet er at sætte fokus på, hvordan fiskeren med ganske få ændringer af arbejdsrutiner kan forbedre kvaliteten på den fisk, som fanges og landes af fiskere i Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande.

Håndbogen er lavet af fiskere til fiskere, og den er netop sendt ud til alle konsum fiskere i de tre havne. Vi håber således, at materialet kan medvirke til dialog og læring på kryds og tværs.

Kvalitetshåndbogen findes i to udgaver. En lille ”pixi” udgave, hvor vi ganske kort beskriver, hvordan fiskeren med få gode vaner, kan være med til at give kvaliteten af sine fisk et løft og samtidig øge indtjeningen. Derudover er der lavet en mere udførlig rapport, hvor vi kommer med eksempler og fakta på, hvordan der opnås en superkvalitet.

Det er yderst vigtig for såvel prisen på fisken som omdømmet ude på det store verdensmarked, at dansk fisk er af høj kvalitet. Kvalitetsfisk opnår man ved, at den behandles med omhu, lige fra den lander på dækket og til den sættes på bordet hos forbrugerne. Fiskeren har her en stor rolle at spille.

Det er nemlig vigtigt, at fisken får den rigtige behandling lige fra starten. Kvalitetshåndbogen fra Konsumfisk kommer således med eksempler og fakta på, hvordan man opnår en superkvalitet.

Materialet kan ses på www. konsumfisk.dk. Vi er interesseret i en dialog om materialet, så har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at henvende dig til fiskeriforeningerne i en af de tre havne eller Konsumfisk.

Tekst & foto: Konsumfisk

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

13

Omsætningsrekord og pænt overskud - omsætning på 30,9 mio. kr. gav overskud på 5,9 mio. kr.

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Thyborøn Havn har nu afsluttet sit regnskab for 2010, og omsætningen overstiger for første gang 30 mio. kr.. Det er en fremgang fra 2009 på 4,3 mio. kr eller 16,3 %.

Omkostningerne steg i samme periode kun med 3 %, og overskuddet viser dermed en fremgang fra 2,3 mio. kr. til 5,9 mio. kr..

Efter 10 år som Kommunal Selvstyrehavn er egenkapitalen på 53,2 mio. kr og balancen på 124,9 mio. kr..

14

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

Der er i 2010 investeret for 14 mio. kr. og i hele perioden, siden 2001, for mere end 180 mio. kr.. Thyborøn Havns bestyrelse har netop vedtaget en meget ambitiøs investeringsplan for de kommende 2 år med samlede investeringer på 137 mio. kr., samt besluttet at igangsætte en proces om yderligere udvidelse af Havnens arealer for at kunne imødekomme eventuelt nye arealkrævende kunder.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Thyborøn som vindmøllehavn - spændende samarbejde med Envision Energy Envision Energy har hovedkontor i Jiangyin nordøst for Shanghai i Kina, men har også et innovationscenter placeret i Silkeborg. Målet er herfra at udvikle de næste generationer af offshore vindmøller og til at opnå det mål, har virksomheden indgået en samarbejdsaftale med Thyborøn Havn.

Samarbejdsaftalen med Envision Energy omfatter etablering af et testcenter og mulighed for udvikling af Thyborøn Havn som ”Logistik-hub Nordsø”.

Det er Thyborøn Havns første indtræden i vindmøllesegmentet, og vi er meget opsatte på at forfølge mulighederne på dette spændende nye område.

Når valget er faldet på Thyborøn, er det for at sikre nærheden mellem udviklingsaktiviteterne i Silkeborg og de først producerede møller. ”Logistik-hub Nordsø” skal servicere prototyper og 0-serie aktiviteter samt fremtidige salgsprojekter i den danske og norske del af Nordsøen.

Samtidig er det afgørende at det lykkes at etablere en test site til virksomhedens første prototype. Det er der allerede igangsat en planprocedure for at sikre, og den forventes gennemført i indeværende år.

Thyborøns geografiske placering samt fordelagtige vindforhold har altså været afgørende for, at valget faldt ud til Thyborøn Havns fordel.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radio eller fax 96 900 434

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

15

Yderligere arealudvidelse planlægges - VVM forberedes på udvidelse af Sydhavnen • Motor, maskin- og aluminiumsværksted • Forhandler af motorer fra Volvo Penta og Detroit Diesel Nordsøvej 34 • 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61 E-mail: info@skaarup-salskov.dk

Seaside Hotel & Ferielejligheder ligger ved havnen og ikke langt fra havet, som den pragtfulde udsigt fra værelser og lejligheder også vidner om.

HOTEL • THYBORØN

www.seasidehotel.dk • Tlf. 9783 1244

16

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

Udvidelsen af Sydhavnen startede i 2006, og siden er arealet allerede udvidet en gang med en VVM, som blev godkendt i 2009.

De nuværende arealer er endnu ikke fuldt udnyttet, men med de foreliggende aftaler med grusoperatører og den nylige kontrakt med Envision Energi kan et yderligere arealbehov opstå indenfor en årrække.

Derfor er der igangsat udarbejdelse af plangrundlag til endnu en udvidelse af havneområdet

– helt ned til vindmølledæmningen.

Der vil gennem de kommende ca. 2 år blive gennemført en VVM. Den skal redegøre for konsekvenserne af en udvidelse, herunder betydning for byområdet i Thyborøn og hensynet til Natura 2000 områderne.

Store arealreserver er et af Havnens bedste salgsargumenter for at få nye kunder i butikken, og derfor må forberedelserne igangsættes i god tid.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Tobisfiskeriet fik en god start Både små og store skibe melder om gode fangster og pæne priser.

2010 blev et fantastisk godt år for industrifiskerne, og selv om man skal vare sig med at spå – især om fremtiden – så kan 2011 også resultere i både gode fangster og pæne priser.

Tobisfiskeriet er i hvert fald kommet godt fra start, siden det begyndte 1. april.

- Det er fine tobis, fiskerne lander i øjeblikket, selv om de endnu ikke indeholder så megen olie, som de vil gøre det senere på sæsonen, hvor de så også indbringer bedre priser, siger Jesper Juul Larsen, der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening og 2. næstformand i Danmarks Fiskeriforening.

Den gode begyndelse gælder både de store skibe og de mindre, der fiskere tættere på land, og priserne ligger i øjeblikket på omkring 1,45 kr.-1,80 pr. kg.

Stor betydning

Wärtsilä ® is a registered trademark.

Ny forvaltningsmodel

I 2010 blev der landet omkring 320.000 ton, og i år har man fået øget den samlede kvote med 5000 ton.

Samtidig har man dog også fået en ny forvaltningsmodel.

Den betyder, at hvor man tidligere kunne fiske sin kvote frit overalt i Nordsøen, så er Nordsøen nu delt op i syv områder med hver sin kvote, der ikke må overstiges.

- Helt tilfredse med den nye model er vi nu ikke i branchen, men sådan er det jo tit med nye regler. De skal lige slibes til, så de passer til vilkårene i den virkelige verden. Så nu ser vi foreløbig, hvad der sker, og så kan vi jo bringe eventuelle ændringsforslag på banen, når vi igen skal diskutere tingene, mener Jesper Juul Larsen.

Sparer brændstof

- Det er fine tobisfangster, industrifiskerne oplever for tiden, siger Jesper Juul Larsen.

Foreløbig betyder mængden af tobis og dermed de gode fangster, at lasterne hurtigt fyldes op – også på de store skibe, så der spares brændstof.

Tobisfiskeriet ventes at toppe omkring pinse. På det tids-

punkt indeholder fisken mest olie, efter at den har haft nogle måneder til at spise sig fed og smækker i. Senere på året graver den sig ned igen, for så at komme op i januar for at gyde.

wartsila.com

- Sidste år havde vi så mange tobis, at en industrifiskekutter kunne hente en stor del af årets omsætning hjem på fire måneders tobisfiskeri. Det betyder rigtig meget for erhvervet – naturligvis ikke mindst for dem, der er afhængige af et godt tobisfiskeri, påpeger han.

Fiskerne har indtil 31. juli til at fiske tobis i, og teoretisk set kan fangsterne godt opleve en nedgangsperiode.

- Men det tror jeg nu ikke, vi får, siger Jesper Juul Larsen.

Omkring 100 skibe er i øjeblikket på tobisfiskeri i Nordsøen og lander fangsterne i Thyborøn, Hanstholm eller Skagen.

Derpå graver de sig ned igen og venter på, at vandet bliver lunere igen omkring april, så de igen kan komme op og spise.

Af Karen Sloth

se hvad vi laver i dag på wartsila.com Wärtsilä i Danmark Jens Munksvej 1 DK - 9850 Hirtshals dkinfo@wartsila.com Tel. +45 99 56 99 56 Fax. +45 98 94 39 20

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

17

STAFETTEN Maj stafetten er et indlæg af fiskeriforeningsformand Jan N. Hansen, Hanstholm.

Jan Hansen

Revisionen af den fælles fiskeripolitik:

Discard – er jo ikke noget fiskerne ønsker Jan Hansen er medlem af Hovedbestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening, er medlem af bestyrelsen i Danske Fiskeres Producent Organisation, deltager i Erhvervsfiskeriudvalget i Fødevareministeriet og er en af fiskerisektorens repræsentanter ved de årlige forhandlinger mellem EU og Norge. Jan Hansen ejer fartøjet ”Karbak”.

Jeg er blevet bedt om at overtage stafetten, som i sidste måned blev skrevet af sekretariatschef David Koch Mouritzen, Danmarks Fiskehandlere.

David lukker op for de store tanker i forbindelse med den kommende revision af den fælles fiskeripolitik i EU. På den ene side beskæftiger han sig med hvad fiskehandlerne kan gøre, på den anden side med principperne for den fælles fiskeripolitik ud fra et ”Alt i land” begreb.

Jeg skal ikke komme en hel masse ind på, hvad fiskehandlerne kan eller ikke kan, men David skriver ”Det kræver, at et stort udsnit af landets fiskehandlere afsætter plads i fiskedisken til at synliggøre havets skatkammer. Hvis ikke vi får visualiseret vores holdninger kan det nemlig meget hurtigt forblive ved en masse snak, og det kommer der sjældent forandring ud af!” Hvis det er det, der skal til, så er det vel bare om at komme i gang, sammen med dine medlemmer, David.

Når det gælder den overordnede fiskeripolitik vil jeg godt gå lidt dybere i, hvad der sker – både i EU og i Danmark.

18

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

Lad os starte med EU. Her skal fiskeripolitikken revideres pr. 1. januar 2013. Forslagene til den fremtidige politik er så småt ved at dukke op: der skal en ny grundforordning til, der skal en ny markedsordning til og der skal en ny forordning om strukturmidler foruden mange andre papirer og non-papers, som det hedder på EU-sprog. Nogle af de centrale ord i debatten, ikke mindst anført af fiskerikommissæren er ”discard-forbud” og fangstkvoter (med eller uden kameraovervågning).

Det er nemt, som også David gør det, at sige at ”alt” skal ilandbringes, at vi skal have et discard-forbud. Hvad er ”alt” i denne sammenhæng? Søstjerner….?

I fiskerisektoren går vi fuldt og helt ind for at reducere og minimere discard mest muligt.

Vi har fra det Regionale Rådgivende Råd for Nordsøen fremsendt detaljerede forslag til Kommissionen om, hvorledes det kan lade sig gøre i de blandede fiskerier i Nordsøen.

Vi er meget bevidste om, at der ikke er megen værdi i politiske udmeldinger, der fører til mediedækning og til rodet lov-

givning, som vi før har set det i den fælles fiskeripolitik.

Der er allerede gennemført dramatiske reduktioner i discarden i mange forskellige fiskerier. Vi har reduceret (specielt i Danmark, men også i øvrige medlemsstater) fiskerflåden både gennem offentligt finansierede ophugningsrunder siden 1987 og gennem en omlægning af den danske forvaltning til ”individuelle rettigheder” (se nedenfor) Fangstkvoter, hvor man får tilskyndelse (gennem flere fisk) til at lande alt af nogle arter med eller uden kameraovervågning er en anden side af et discard-forbud. En tredje kunne være ren indsatsregulering uden kvoter. Der er mange muligheder og det bliver for langt at lave en detaljeret gennemgang her.

I 2003 lavede vi vores fiskeriforvaltning om for det pelagiske fiskeri og i 2007 for det demersale fiskeri. Vi har nu et system med individuelle fangstrettigheder.

betydet, at der er større rettigheder samlet på det enkelte fartøj, som dermed er langt bedre dækket ind kvotemæssigt til at undgå discard. Ydermere har dannelsen af puljerne, hvor vi ”real-time” kan skaffe os fisk fra puljen til inddækning af eventuelt overfiskeri reduceret behovet for discard, som jo ikke er noget fiskerne ønsker.

(Highgrading er jo forbudt, det husker vi!).

Vi/jer/befolkningen er nødt til at erkende, at fiskeri har en vis negativ på virkning på miljøet som alle andre erhverv. Det skal vi naturligvis begrænse i størst muligt omfang.

Danske fiskere arbejder intenst med sporbarhed, gennem fiskekasser med micro-chips installeret, gennem specifikke videnskabelige sporbarhedsprojekter og gennem vort arbejde med bæredygtighedscertificering.

Danske kvalitetsfisk bliver daglig sat til salg på offentlig auktion. Alle kan byde ind.

Velbekomme.

Dette har betydet en kolossal reduktion af flåden. Det har

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Foto: Jesper Heldbo

33 % af Hanstholm Fiskemelsfabrik ejes nu af Bakkafrost (Foto: Jesper Heldbo)

Lakseproducent køber fodervirksomhed ’Supply Chain Management’ – at have kontrol over alle led i kæden – får større og større betydning i moderne virksomhedsdrift. Færøernes største lakseproducent, Bakkafrost, køber fiskemels- og foderfabrikken Havsbrún. Dermed får Bakkafrost kontrol med hele produktionen fra fremstilling af foderet til markedsføringen af færdige lakseprodukter. årligt. Bakkafrost producerer selv 33.000 tons og forventer at produktionen i år vil runde 40.000 tons renset laks og med yderlige forøgelser i de kommende år.

Bakkafrost behersker i forvejen er række vigtige led i forsyningskæden, fra klækkerier og smoltfaciliteter til de nævnte mange grow-out lokationer og har slagterier i Klaksvík og Kollafjoður, samt et moderne videreforarbejdningsanlæg i Glývrar, hvor koncernens hovedsæde også ligger. Bakkafrost beskæftiger før overtagelsen 400 medarbejdere.

Med købet af Havbrún får Bakkafrost en moderne, internationalt anerkendt, producent af fiskemel, fiskeolie og fiskefoder. Anlægget ligger i Fuglafjoður og modtog sidste år knap 120.000 tons råstof til en produktion på 25.000 tons fiskemel og 9.900 tons fiskeolie. Produktionen af laksefoder var i 2010 godt 60.000 tons.

Næsten hele egenproduktionen af fiskemel og – olie går til produktion af fiskefoder, kun en lille del eksporteres.

Foto: Jesper Heldbo

Bakkafrost har underskrevet en hensigtserklæring om at købe hele aktieporteføljen i Havsbrún til 1,1 milliard. Af den store sum udgør 403 millioner en aktiepost i Bakkafrost mens resten vil blive udbetalt kontant. Bakkafrost vil trække på eksisterende økonomiske faciliteter samt optage nye lån for at kunne rejse det store beløb.

Når handelen er gennemført, forventeligt omkring den 1. juni, har Bakkafrost også overtaget en aktiepost på 33,3 % af Hanstholm Fiskemelsfabrik, idet Havsbrún i dag ejer denne aktiepost. Den første januar 2010 overtog Bakkafrost Vestlaks og med i det aktuelle køb overtager Bakkafrost 78 % af aktierne i de to lakseopdrætsvirksomheder Viking Seafood og Faroe Farming.

Bakkafrost har hidtil været den største kunde hos Havsbrún og aftaget 60 % af fiskefoderproduktionen til sine 14 produktionssteder fordelt på 13 lokaliteter. Med overtagelsen af de to andre lakseopdrætsfirmaer råder Bakkafrost over yderligere 5 lokationer, som hidtil har kastet en årsproduktion på 9.000 ton rund laks af sig, men har en potentielt produktionskapacitet på 15.000 tons laks

Laksesteaks i modificeret atmosfære er et af flere produkter som fremstilles på Bakkafrosts forædlingsvirksomhed i Glývrar.

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

Af Jesper Heldbo

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

19

Bekymring over udsigt til fredninger til havs En dejlig forürsdag pü havnen i Strandby faldt FiskerBladet i snak med besÌtningen pü FN 374, Dorthe Dalsø. De havde netop rigget om fra torsketrawl til hummertrawl og var ved at strÌkke disse før en ny fangstrejse. De første fangstrejser efter hummer havde vÌret lidt skuffende. Konklusionen var, at vandet endnu er for koldt, og fiskeriet i bedste fald foreløbig havde kastet en lille dagløn af sig. Ikke uventet hübede besÌtningen pü højere vandtemperaturer og bedre fiskelykke, men snakken faldt ogsü pü fredning af havomrüder.

MPA, Marine Protected Areas, Fredede havomrĂĽder

BesÌtningen pü Dorthe Dalsø var en smule oprørte over snakken i medierne om fredning af havomrüder. De var meget bevidste om omrüder, som Herthas flak, Boblerev, Det gule rev, Hirsholmene og tilsvarende steder, som alle er i søgelyset for fredninger.

Disse omrüder, som ogsü alle er velkendte blandt fiskerne som vigtige opvÌkstomrüder og gode produktionszoner for fiskeriet, er samtidig omrüder, hvor man aldrig fisker ind over – for det für konsekvenser i form af ødelagt eller tabt grej. Det gÌlder ogsü for granfiskerne. Sü der er som udgangspunkt ikke lagt op til konflikt mellem fiskeriinteresser og fredningsinteresser. Fiskerne ved godt, at der fra EU-side er lovgivning i form af habitatdirektiv, natura-2000, vandramme-direktiv og marin strategi (og sikkert flere) der fodrer, at

FN 374, Dorthe Dalsø, i Strandby (Foto: Jesper Heldbo) danske myndigheder gür seriøst ind i disse sager. Dog ser man fra fiskerside ikke behov og finder heller ikke forstüelse for, at man ønsker sü store omrüder fredet – omrüder udenom de egentlige fredningsvÌrdige omrüder, som der altsü er en fÌlles interesse i at beskytte.

Sladder og konspirationsteorier

Der hersker altsü en del usikkerhed og manglende konkret viden pü omrüdet. Manglende information kan fører til unødvendige spekulationer, rygtedannelse, sladder og müske endda konspirationsteorier. Ja, man kan nÌsten henføres til Don Quixote og hans kamp mod vindmøllerne.

Her er en lille (sand) anekdote om fredede omrüder til søs: En tidligere rejefisker fra Esbjerg tog, sammen med sin far, en aftentur til Horns Rev. Selv om det er forbudt, lykkedes det de to at slippe af sted med lidt trawling

mellem vindmøllerne. Fangsten var overordentlig god og, som det blev fremført; �Det er det jeg altid har sagt – det var et af de bedste rejefelter de absolut skulle have til vindmøllerne – vi fik alt for lidt i erstatning�. At det omvendte skulle vÌre tilfÌldet – altsü at blot nogle ür uden fiskeri skulle kunne vÌre sü gunstigt for retablering af rejebestanden i omrüdet – var slet ikke faldet ham ind.

Naturlige og kunstige rev

At de mange vindmøllefundamenter – der fungerer som kunstige rev - ogsü har en gunstig virkning pü produktionen i omrüdet er nok udenfor debat. En nylig svensk afhandling demonstrer tydeligt, at strukturer som brofag, vindmøllefundamenter og andre maritime bygningsvÌrker faktisk fungerer som rev og øger produktionen i omrüdet.

SĂĽ vil den kvikke lĂŚser nok kon-

kludere, at der er god grund til at etablere fremtidige vindmølleparker der hvor der alligevel er krÌfter, der vil have havomrüder fredet! Men det opnüs der nÌppe enighed om! Til gengÌld kan det jo vise sig at fredede omrüder kan fungerer som ’produktionszoner’, som David Mouritzen, fra Danmarks Fiskehandlere, skrev i ’Stafetten’ i sidste nummer af FiskerBladet. Om der findes ’skudsikre’ oplysninger er uvist, men sikkert er det af FiskerBladet vil kontakte sagkundskaben for at søge at fü belyst hvad man faktisk har af viden pü dette omrüde og hvad man gør/vil gøre for at dokumentere effekter af fredede havomrüder – büde hvad angür tab af fangstmuligheder, anskueliggjort i mÌngder og priser, og hvad angür en eventuel positiv produktion der kan komme fiskeriet til gode udenfor de fredede omrüder.

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

20

F I S K E R B L A D E T / 5¡ 2 0 1 1

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Et drys karry – mere skal der ikke til For første gang i rigtig mange år er der kommet et nyt muslingeprodukt på gaden. Linemuslinger kogt i Thailandsk grøn karry-sovs betragtes som så innovativt et nyt produkt, at det er med blandt tre finalister i kåringen af ‘Fiske færdigretter’ i ’The Grocer Own Label Food & Drink Awards 2011’ i Storbrittanien.

De kødfyldte linemuslinger stammer fra Shetlandsøerne og de kystnære områder vest af Skotland. Linemuslingerne opnåede sidste år ’Friends of the Sea’ certificering for bæredygtig produktion og er på vej til en MSC certificering. Ved tilberedningen bruges kun krydderier, der kan findes i ’ethvert køkkenskab’ – for-

uden grøn karrysovs anvendes bl.a. chili, citrongræs og kokosmælk. Muslingerne bevarer deres saftighed ved denne proces og får desuden et visuelt spændende udtryk med mange kontrasterende farver.

Stephen Cameron, administrerende direktør for Scottish Shellfish Marketing Group, som har udviklet produktet

for supermarkedskæden Morrisons, udtaler: Vi er glade for, at vores nye produkt er i finalen til en så prestigefyldt pris. Vi mener, at produktet med sin nye smag vil medvirke til at tiltrække yngre forbrugere til at spise mere fisk og skaldyr. Forbrugerne er også i stigende grad interesseret i oprindelsen af deres fødevarer

og er tiltrukket af det faktum, at vores line-dyrkede muslinger er bæredygtigt opdrættet med minimal miljøbelastning.

Vinderne af konkurrencen offentliggøres den 11. maj Af Jesper Heldbo

Erhvervspris til Billund Aquakultur Billund Aquakultur Service har modtaget Billund kommunes Erhvervs Fremme Pris ErhvervsFremmeprisen er stiftet i samarbejde mellem Den Jyske Sparekasse, JydskeVestkysten og Billund ErhvervsFremme.

Prisen går til en virksomhed eller person, der medvirker positivt til erhvervsudviklingen i Billund Kommune med ekstraordinære resultater eller initiativer. Det er niende gang prisen uddeles, og den tilfalder Billund Aquakultur, fordi virksomheden i meget høj grad forener de vinderkriterier, som dommerkomiteen har lagt til grund.

Billund Aquakultur Service blev startet midt i firserne af brødrene Christian og Oluf Sørensen. Med lidt held og større dygtighed end andre havde de som pionerer etableret en bæredygtig ålefarm på Stensgaard i Randbøl. Mange henvendelser om hjælp til etablering af fiskeopdræt medførte, at brødrene etablerede Billund Aquakultur Service, som har udviklet sig til en af verdens førende leverandører inden for fiskeopdræt på land.

Billund Aquakultur fremstiller i dag nøglefærdige recirkuleringsanlæg til opdræt af fisk på land, og firmaet omsætter for over 100 mill. kr. om året.

Hovedparten af anlæggene er målrettet opdræt af fiskeyngel, men firmaet har faktisk også leveret anlæg til produktion af fisk i færdig størrelse, bl.a. stør i Moldova. Det hidtil største anlæg der er på 28.000 kvadratmeter og der produceres blandt andet den eftertragtede Beluga-stør.

Intensive recirkulerede op-

drætsanlæg er et godt udgangspunkt på et marked, der vokser – og hvor miljøkrav og reguleringer også vokser. Senest er Billund Aquakultur Service trådt ind som medinvestor i et helt nyt projekt i Hvide Sande.

Her skal produceres laks i færdig størrelse på 4,5 kg. Det er et projekt til 45 mio.kr. Opførelsen starter til maj, og i 2012 regner man med at kunne levere de første laks i den ønskede størrelse.

Af Jesper Heldbo

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

21

Læserindlæg Vi har modtaget nedenstående indlæg fra Klaus Schlichter fra Dacon.

Billige flåder - er de sikre?

Som de fleste ved, har vi gennem mange år også beskæftiget os med salg af redningsflåder og ikke kun maritime oliefyr.

Vi har hidtil holdt os til de Europæiske producenter, fordi vi mener at fabrikskontrollen her er størst, og vi repræsenterer bl.a. det Italienske firma Eurovinil, som er en del af Survitec gruppen, - rent faktisk en af de største i verden inden for sikkerhed til søs.

I flere år har vi sammen med Søfartsstyrelsen og Fiskeriets arbejdsmiljøråd forsøgt at finde et alternativ til de hidtidige krav for fiskerbåde op til 12 meter, nemlig at skulle have en SOLAS godkendt redningsflåde ombord. Vi har sammen med Viking, Zodiac, Seasafety haft flere møder og demonstrationer af et alternativ, gående ud på at erstatte SOLAS kravene med en ISO9650-1 godkendt redningsflåde.

Dette er nu i en forsøgsperiode blevet accepteret af Søfartsstyrelsen og så langt så godt.

Desværre syntes jeg personligt at ”udviklingen” er ved at gå for stærkt i den forkerte retning og hvor jeg er bange for at det nu vil gå ud over sikkerheden og dermed kan koste fiskeres liv om man ikke diskuterer denne udvikling. Når en fisker er kommet dertil, at han skal hive i udløserlinen, har han som bekendt kun et enkelt forsøg. Modsat Frankrig, som mig bekendt helt har forbudt salget af eksempelvis

22

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

ovenstående mærke, tager myndighederne det måske lidt lettere her i Danmark og tillader importen af de specielt meget billige redningsflåder fra Kina og håber alt går vel - også hver gang der skal hives i linen.

Da jeg i sidste uge læste om en af mine konkurrenters redningsflåde blive omtalt i Fiskeritidende, syntes jeg at det er på tide åbent at diskuterer at vi som importører, Søfartsstyrelsen og fiskerne kritikløst acceptere enhver redningsflåde, blot flådens producent kan fremlægge et måske tvivlsomt certifikat at flåden, overholdende de krav der stilles for opfyldelse af ISO 9650-1 standarden. Det kan vel ikke være sådan, at en 4 personers flåde fra Kina er godkendt til fire små kinesere, modsat en 4 personers flåde fra Europa måske er designet til at rumme fire store fiskere fra Hirtshals.

Den fysiske størrelse på de to typer flåder er som enhver kan beskue, meget forskellig, til trods for at begge kan fremvise at ISO 9650-1 bestemmelserne er opfyldt - eller er det blot de Europæiske producenter der ødsler med materialerne?

Jeg ved godt at mit indlæg kan betragtes som et surt opstød over at en konkurrent har fået en pæn omtale i et seriøst fagskrift til glæde for deres salg, men vi har selv i lang tid haft muligheden for også at introducere kinesiske redningsflåder og har alligevel ikke gjort det

før nu, hvor det åbenbart skal være nødvendigt for at være til stede på markedet.

Vores største konkurrent Viking producerer også i dag sine mindre redningsflåder i fjernøsten, men modsat andre importører ejer de mig bekendt også selv fabrikken og har sandsynligvis god hånd om sikkerheden i produktionen.

Vi har i den sidste tid fået styrket vores opfattelse (nu også fra Fiskeri Tidende), at også hos danske fiskere betyder prisen for en redningsflåde rigtigt meget og vi har derfor valgt, fremover også at tilbyde vores kunder redningsflåder fra en kinesisk producent. Dette medfører en betydelig prisreduktion på redningsflåder i Danmark og som ikke før er set i rigtig mange år, specielt inden for salg af sikkerhedsudstyr.

Hvis vi finder at redningsflåder

fra Kina er vejen frem og at de således lever op til de lovede godkendelser, vil vi efterfølgende også tilbyde redningsflåder af SOLAS typen, som fabrikken allerede nu producerer.

Disse kinesiske SOLAS flåder vil sandsynligvis halverer dagens prisniveau på SOLAS flåder i Danmark.

Vi ser naturligvis frem til en meget spændende tid og med en mindre prisrevolution til følge med hensyn til køb af sikkerhedsudstyr i Danmark. Jeg er sikker på at andre snart vil følge efter, men det er også netop det, som kan blive et alvorligt problem for de mange positive tiltag, som gennem tiderne er taget for at højne sikkerheden til søs for de danske fiskere.

Med venlig hilsen Klaus Schlichter Lynetten

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

En god nyhed kommer sjældent alene!

Med den gode start på industrifiskeriet følger her endnu en god nyhed til notbådene, som nu kan sikre sig at hele stimen holdes i noten. En ny sonde gør det nemlig muligt at følge noten i vandet og rette tællerne op, så fiskene ikke så let undslipper. er den eneste producent der tilbyder denne mulighed.

Opretningssensor

Opdateret software

Figur 1 Netovervågning

Det er firmaet Leif Jensen Grenaa Aps., der i mange år har markedsført Notus trådløse netovervågningssystemer til både not og trawl, som nu introducerer denne nyskabelse til Seinemaster systemet. Seinemaster systemet har i mange år givet vigtige oplysninger om dybde, faldhastighed og temperatur til notfiskere. Der er blevet lavet større forbedringer i systemet som nu giver yderligere vigtige oplysninger til notfiskerne.

Forbedringerne er et resultat af et samarbejde med Seattle firmaet Marco Global. Marco er anerkendt som ekspert og et af verdens førende inden for not udstyr. Marco leverer nu Seinemaster systemer til fiskeflåden på USA’s vestkyst.

Notopretning

Den vigtigste nye feature er opretningen af overtælle og undertælle. Disse informationer, sammen med dybde og fald-

hastighed, giver skipperen den samlede geometri på noten.

Hvis undertællen er bagved overtællen (dvs. længere væk fra skibet end overtællen) kan fisk svømme nedad og flygte.

Hvis undertællen er foran overtællen, vil fiskene afbøje opad og blive i noten. Denne situation er vist i figur 1.

I den nye Seinemaster software findes der andre nye funktioner, som omfatter muligheden for at acceptere NMEA strenge til ekkolods dybde og omdrejninger fra motoren. Opretnings funktion vises grafisk, så skippere nemt kan registrere ændringer i noten.

Har du fået lyst til at sikre dig, at hele stimen kommer ombord?

Har du flere spørgsmål end her er svar? Så kontakt Leif på 86 32 53 92 eller send ham en mail på salg@notus.dk

På broen kan man på skærmen følge notens gang i vandet.

Vinklen af den gule opretnings bjælke angiver at undertællen er 4,1 favne tættere på skibet end overtællen. Derudover giver dette opretnings billede et bedre billede af, præcis hvordan noten ser ud under vandet. For eksempel kan skipperne nemt se, om strømninger tager overtællen væk fra skibet. Op til 3 sæt af opretnings- og dybde sensorer kan bruges samtidig. Skipperne der bruger distance sensorer har allerede bemærket, at denne funktion er lige så kritisk som dybden og faldhastighed. Notus

With Great Knowledge Comes Great Power

Suppliers & Manufactures of generators worldwide Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger.

Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island.

Transmotor ApS Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977

Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com info@transmotor.com

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 1

23

DanAqua:

Første danske akvakulturmesse DanAqua gennemføres samtidigt med fiskerimessen DanFish International, der finder sted 12 – 14. oktober, 2011 i Aalborg.

Det er Aalborg Kongres & Kultur Center sammen med Dansk Eksportforening, der står bag begge messer. Man inviterer indkøbere og leverandører af teknologi til akvakultursektoren indenfor til tre dage i akvakulturens tegn.

Danmarks kompetencer inden for akvakultur er betydelige med hensyn til teknologi og systemer - et område, der i forhold til investeringer og udvikling har vindmøllepotentiale.

Det fremgår i hovedrapporten fra regeringens akvakulturudvalg af 2009 med anbefalinger til en bæredygtig udvikling af dansk akvakultur. Fra regeringens side bakker man derfor op om industrien.

Der er rigtig gode fremtidsmuligheder for dansk eksport af udstyr og viden til akvakulturerhvervet, der er verdens hurtigst voksende fødevareerhverv. Fisk produceret i dambrug og havbrug omsætter alene i Danmark for cirka en mia. kr.

Herudover er eksportværdien af foder og andre hjælpestoffer på omtrent samme niveau. Hertil skal lægges eksportværdien af teknologi, knowhow og hele anlæg som bidrager med en god halv milliard. Disse tal kan mangedobles i fremtiden, for Danmark har god mulighed for at skabe et væksteventyr, da vi har den viden, der skal til, og kender kunderne. ”Ikke mange ved, at Danmark er verdens fjerdestørste eksportør af fiskeprodukter, eller at vi er førende inden for bl.a. recirkuleringsteknologi og foder.

Jeg er derfor glad for, at der nu er mulighed for, at denne industri får sin egen akva-messe på dansk grund”, siger Ulrik Dahl, direktør i Dansk Eksportforening. Han fortsætter: ”Fremover afholdes DanAqua hvert

På DanFish 2009 deltog brancheforeningen AquaCircle med en fællesstand for de ca. 50 medlemmer.

andet år sammen med DanFish International, og strategien er at få præsenteret knowhow i verdensklasse kombineret med salg og køb af alt opdrætsrelateret udstyr”.

Tidsmæssigt kunne synkronisering med andre tilsvarende messer være bedre – for DanAqua kommer nok til at føle konkurrencen fra den store internationale akvakulturmesse AquaNor, som finder sted i august i Trondheim – også i ulige år.

Omvendt kan DanAqua blive en attraktiv messe at besøge, fordi den kan byde på mere overskuelige og rolige forhold end tilfældet er ved de meget store messer i Norge, Chile og SØ-asien. Her kan danske udstillere kombinere potentielle kunders besøg på messen med felt-besøg, hvor kunderne kan se hvordan tingene fungerer i den daglige drift på danske anlæg.

Der er næppe megen tvivl om, at den danske succes med omstilling af traditionelle dambrug til ’modelbrug’, vil kunne fungere som et godt trækplaster for besøgende fra Europa. De 27 medlemslande har, i kraft af den Europæiske Fiskeri Fond, alle mulighed for at yde tilskud til modernisering af opdrætssektoren – mange lande endda med større støttesats, end den der anvendes i Danmark. Pumper, kompressorer, filterteknologier og filtermedier, iltgeneratorer, fodringsanlæg, sensorer, styring og overvågning er blot få eksempler på udstyr der indgår i et moderne opdræts-

anlæg. Danske firmaer der producerer og leverer udstyr og nøglefærdige systemer kan måske få konkurrence på hjemmemarkedet, hvis udenlandske leverandører får øjnene op for DanAqua.

Der er også kræfter i Danmark der arbejder på at få etableret en international tilbagevendende akvakulturkonference her i landet. Måske kan fremtiden byde på en samkøring mellem en sådan konference og en dansk akvakulturmesse som DanAqua? Foreløbig frister DanAqua med seminarer og workshops i oktober.