FiskerBladet 05-2012 by Danish Maritime Fair

ERHVERVSMAGASINERNE

56. ÅRGANG · MAJ 2012 NR. 5

Tobis i skudlinjen Grenå værft udvider Åleelskere kan glæde sig Hvad skal du ha’ til frokost?

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Vega Salmon bygger i Flensborg Topmoderne fabrik skal levere delikat, koldrøget laks til hele verden. Menuen var givet på forhånd, da Esbjerg-fabrikken Vega Salmon A/S for få uger siden holdt rejsegilde på virksomhedens nye laksefabrik, der er placeret i Flensborg. Nemlig lækker, koldrøget laks, der blev modtaget godt af både danske og tyske ganer. Og der er udsigt til rigtig meget mere laks fra fabrikken, når den efter planen står klar til produktion i eftersommeren. Ved rejsegildet var laksemængderne begrænset til to paller i hjørnet af den store lagerhal, men allerede fra efteråret ventes hallen at være fyldt fra gulv til loft med laks til alverdens juleborde. - Vi får ikke Europas største fabrik, men det bliver den nyeste og mest effektive, fastslår adm. direktør Kent Jensen, der ejer Vega Salmon sammen med direktør Roald Vedelgart. Sammen har de lagt en vækststrategi for Vega Seagroup, hvor den nye fabrik i Flensborg er en vigtig brik. Kontor i Esbjerg

Målet er nemlig både at øge produktionen og holde omkostningerne nede, og så er det ikke nok at kunne disponere over et lille røgeri i en forstad til Esbjerg. - Vi beholder hovedkontoret på Esbjerg Havn, men ved at opføre fabrikken i Flensborg, opnår vi en fremtidssikring, der i første ombæring sætter os i stand til at opfylde de ordrer, vi allerede har, samt at kunne tage flere ind, pointerer han. Når valget for placeringen af det nye byggeri faldt på Flensborg, er der flere årsager. - For det første bliver Tyskland vores store hjemmemarked, og så er det nærliggende også at have produktionen i landet. I forhold til tyskernes store appetit på lakseprodukter har de ikke mange røgerier selv – og slet ikke nok til at dække efterspørgslen. For det

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

andet kan vi spare på lønomkostningerne, der er lavere i Tyskland end i Danmark, og for det tredje ligger Flensborg rigtig godt placeret i forhold til logistikken, når vi skal have fabrikkens produkter ud til aftagerne. Motorvejen ligger tæt ved, understreger Kent Jensen. Beliggenheden er således valgt med omhu og baseret på en saglig, økonomisk analyse af fordele og ulemper. Styrker regionen

Fabriksbyggeriet har været på vej i nogle år, og når det står færdigt i eftersommeren i år er 11.000 m² under tag, ligesom der vil blive beskæftigelse til op mod ca. 200 medarbejdere i højsæsonen. Investeringen er i omegnen af 200 mio. kr., men pengene er givet godt ud, mener Kent Jensen, der også, som projektet er skredet frem, har mødt en stigende interesse for det blandt aktørerne syd for grænsen, hvor fiskefabrikken repræsen-

terer et nyt aspekt i det lokale erhvervsliv og ses som en styrkelse af hele regionen. - Men som sagt beholder vi hovedkontoret i Esbjerg og også vores aktiviteter på røgeriet i Sverige, siger han. Blandt de lokale gæster ved rejsegildet var der da også udbredt tilfredshed med forbedringen i den lokale erhvervsstruktur, der i et tysk udkantsområde som Slesvig kan bruge alle de saltvandsindsprøjtninger, den kan få fat i. Så naboskabet med stærke Danmark fik mange lovord med på vejen, ligesom de forventede, øgede skatteindtægter vakte glæde. Som en af gæsterne udtrykte det: - Laks, ørreder og helleflynder smager dejligt, og dette får dem til at smage endnu bedre. Ud på verdensmarkedet

Med byggeriet har Kent Jensen og Roald Vedelgart taget endnu et syvmileskridt i bestræbelserne på at blive Europas førende producent af forædlede

lakseprodukter. Et andet stort skridt var, da de to direktører tidligere i år solgte en aktiepost på 45 % til kapitalfonden Maj Invest Equity – også et led i at skabe en bedre økonomisk platform, der sætter virksomheden i stand til at skabe mere vækst og job og på sigt også opkøbe andre, beslægtede virksomheder. Foreløbig er målet en fordobling af virksomhedens omsætning til en mia. kr. i løbet af de kommende fire-fem år. - Det har givet os en stærk og kompetent partner med solide kompetencer inden for ledelse, og som kan bidrage med erfaring, netværk og kapitalberedskab, der kan give os mulighed for øget afsætning af vores produkter på både nye og eksisterende markeder. Vi ser jo gerne, at Vega Seagroup bliver blandt Europas førende med eksport af højkvalitetsprodukter til hele verden, mener Kent Jensen. Af Karen Sloth

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

ERHVERVSMAGASINERNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

56. ÅRGANG · MAJ 2012 NR. 5

Foråret er kommet, der klarføres til fiskeri og solen skinner over Vesthavnen i Hirtshals.

FISKERBLADET 5.2012

INDHOLD 2 4 6 9 9 10

Tobis i skudlinjen Grenå værft udvider Åleelskere kan glæde sig Hvad skal du ha’ til frokost?

Vega Salmon bygger i Flensborg Grenaa Skibsværft udvider Hvad skal du ha’ til frokost? Hvor frisk er din fisk – tjek nu på iPhone Hvad skal du ha’ til aften? Stafetten: Bæredygtighed for såvel erhvervet som havet

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland. Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23

Thyborøn HavneNyt 11 Den fortsatte fremgang skal sikres 12 Nordsøkaj med 9 meter vanddybde 13 Liniefart til Norge 14 Thyborøn Havns regnskab 2011 15 Ny plads for trawlskovle på Værftsvej 16 122 meter lang pram på besøg 17 Uddybning med Havnepakke II midler 18 Stor succes nødvendiggør udvidelse af Konsumcenteret 19 20 22 24 26 27 28

Annoncer René Wittendorff rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Næste nummer udkommer 14. juni 2012 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Label for bæredygtigt opdræt lanceret Åleelskere kan glæde sig Godt nyt for Østersøens torsk Tobis i skudlinjen Fiskeopdrættere klapper i hænderne Der er rendt meget vand i åen på 50 år Fiskefis

Grenaa Skibsværft udvider Værftet ved Kattegat har susende travlt og mangler plads. Desuden er det lige blevet Volvo Penta forhandler. Der er godt fyldt op på de tre beddinger ved Grenaa Skibsværft, hvor finanskrise må siges at være noget, der plager andre. Her på havnen i byen ved Kattegat er situationen en anden, for man har indtil for kort tid siden lidt af pladsmangel til værftets mange opgaver. - Grenaa Skibsværft købte i sommeren 2011 Nordhavnsvej 11, der ligger lige overfor værftet. Det huser nu administration og lager samt maskin-, motorog hydraulikværksted, oplyser Kenny Mathiessen, der er adm. direktør på værftet. Det blev for to år siden overtaget af den lokale forretningsmand, direktør Esben Møller, der også er manden bag smedevirksomheden HSM Industri A/S med ca. 200 ansatte 500 meter fra værftet, GSM A/S med ca. 20 medarbejdere kun 300 meter væk, Grenaa Hydraulik A/S med ca. 20 medarbejdere og BB Electric A/S med ca. 30 ansatte. Da han overtog værftet, beskæftigede det ca. 15 medarbejdere, men det tal er siden forøget til ca. en snes.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Fyldte beddinger

De har travlt med vedligeholdelsesopgaver, reparationer og ombygninger, så der er god brug for de tre beddinger. Den største er 65 meter og kan klare 900 ton, derefter følger en på 50 meter og en kapacitet på 450 ton, mens den mindste er 30 meter og har en kapacitet på 150 ton. - Desuden har vi værftets reparationskaj på 85 meter, der er forsynet med alle nødvendige faciliteter såsom vand, el, luft osv., forklarer han. Det betyder, at man kan håndtere opgaver i mange vægtklasser – fra mindre fiskerfartøjer til store entreprenørbåde. - Det kan vi også, fordi medarbejderstaben spænder vidt rent fagligt. Vi beskæftiger smede, tømrere, snedkere, motorog hydraulikfolk samt malere. Det betyder, at vi kan tilbyde totalløsninger. Nogle af opgaverne er flyttet til de nyindkøbte bygninger, hvor det er tanken, at

halvdelen af pladsen skal bruges til motorog hydraulikarbejde, mens maskinarbejdet med drejebænke, fræsere osv. rykker ind i den anden halvdel. På selve værftet har vi så stadig smedeværkstedet, tømrere, snedkere med deres maskiner m.v. fortæller Kenny Mathiessen. Renoverer slæbebåd

Grenaa Skibsværft er i øjeblikket i gang med en spændende renoveringsopgave på en tidligere slæbebåd fra Aarhus. Det er slæbebåden ”Jakob”, som ejes af Fonden Jakob. Den ankom til værftet i januar, hvor den skal have repareret ror, skot og tanke samt have sandblæst og malet skrog. Arbejdet ventes færdigt omkring

maj, og målet med det er, at skibet skal være godkendt og klar til deltagelse i Tall Ships Races 2013. I forvejen kan det chartres til forskellige events. Med til skibets historie hører i øvrigt, at det angiveligt deltog i invasionen af Normandiet i juni 1944 og derefter sejlede materiel over Den Engelske Kanal til krigens slutning. Desuden er ”M/F Anholt” netop sejlet i dok i Grenaa til den årlige renovering. Der skal bl.a. ske klasning af hovedmotoren og støbes nyt gulv i hallen. Derudover skal hjælpemotorerne forsynes med lyddæmpning, så sejlturen mellem Kattegatøen og fastlandet, der tager knapt tre timer, fremover bliver en mere afdæmpet fornøjelse. I mellemtiden må øboerne klare sig med fly i nødsfald.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Central beliggenhed

- Derudover har vi to lodsbåde på land. Den ene skal forsynes med nye stævnrørsbøsninger og den anden have skiftet trykleje og males, siger Kenny Mathiessen. Den ene er en lokal lodsbåd, mens den anden er udenbys. Ikke usædvanligt, for Grenaa har en central beliggenhed, der gør værftet til en ideel valgmulighed, når skibe skal på bedding for at få foretaget doknings- og reparationsarbejde. Ud over lokale og både fra andre danske havne servicerer og reparerer Grenaa Skibsværft også for mange svenske kunder. - Det er mest de svenske fiskerfartøjer, der opsøger os, mens det danske marked er mere spredt og både omfatter fisker-

flåden, lodsbåde, redningsfartøjer, entreprenørbåde og pramme, oplyser han. Volvo Penta-forhandler

Så værftet har gennem det seneste par år siden opkøbet virkelig oplevet, at hjulene ruller hurtigere. Dertil kommer, at man lige er blevet Volvo Pentaforhandler og serviceringspartner for disse produkter. - Det er lidt af en fjer i hatten, for det betyder, at vi lever op til Volvo Pentas krav, og de er store. Vi kan formentlig takke vores nye og bedre værkstedsfaciliteter for at være sluppet gennem nåleøjet, mener Kenny Mathiessen.

FAKTA • Grenaa Skibsværft har i årtier været kendt for godt håndværk, teknisk ekspertise og masser af erfaring med dansk søfart og skibstraditioner. • Værftet blev etableret i 1934, hvor skibsbygger Jens Vester overtog en enkelt bedding og i løbet af få år skabte en driftig virksomhed baseret på tillid og kompetence. • Han var ud af fiskerslægt, og det var fiskekuttere, der lagde grunden til værftets gode omdømme. • Der blev bygget nye kuttere til havnene på den jyske vestkyst og flere engelske havne, men også både, der blev hjemmehørende i Grenaa. • I 1968 blev overgangen fra træskibsværft til topmoderne reparationsværft indledt. I dag arbejdes der ikke bare i træ, men også i stål og glasfiber.

Af Karen Sloth

ZĞĚƵĐĞƌ ĚŝŶĞ ĚƌŝŌƐƐƚŽƉ Ͳ ƐŬŝŌ ŝŶĚƐĂƚƐĞ ŝ Ěŝƚ : Ρ &ŝůƚĞƌ Ͳ ŵŝŶĚƐƚ ĠŶ ŐĂŶŐ Žŵ ĊƌĞƚ

9 Ğƚ ƌŝŐƟŐĞ ĮůƚĞƌ Įů 9 ĞŶ ƌŝŐƟŐĞ ůƆƐŶŝŶŐ 9 ĞŶ ƌŝŐƟŐĞ ĮůƚĞƌŝŶĚƐĂƚƐ

Cleann Oil - Bright Ideas CC.C.JENSEN C JENS Danmark|Tlf.: 7228 2222 www.cjc.dk|jbp@cjc.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Eurest’s udviklingschef, Pia Bøgeskov & køkkenchef Charlie Mauer

Hvad skal du ha’ til frokost? Eurest, som er en af landets førende cateringvirksomheder, har indgået en aftale med WWF Verdensnaturfonden, om kun at servere bæredygtige fisk inden udgangen af 2015 i de omkring 250 kantiner og personalerestauranter, virksomheden driver i Danmark. FiskerBladet er derfor taget en tur i kantinen hos Haldor Topsøe for at snakke med Eurest udviklingschef Pia Bøgeskov og køkkenchef Charlie Mauer. Faktisk har Charlie ansvaret for hele 3 kantiner i Topsøes afdeling i Lyngby, hvor i alt 1000 mennesker dagligt kan spise deres frokost. Spørgelystne ingeniører

FB: Hvor mange spiser fisk her i kantinen? - Mange, vi serverer fisk hver dag. Vi har to varme retter og en suppe hver dag, og er en af de varme retter fisk, så anvender vi mellem 120 og 200 kg råvarer. Mængden varierer for vi ved godt at der

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

bliver ’taget fra’ afhængig af hvilken fisk der indgår. Er det f.eks. laks spises der mere, men også rødspætte er en populær fisk, siger Charlie og fortsætter. - Her i virksomheden er der mange ingeniører og de sætter sig også ind i tingene når det gælder maden vi serverer. Jeg bliver ofte mødt af mange spørgsmål om fisk – og ikke kun hvordan maden er lavet – de vil gerne vide hvor fisken kommer fra, hvordan den er fanget, har den certifikat på bæredygtighed, er den vildfanget eller opdrættet? Ja, den slags spørgsmål er jeg vant til at svare på, og det startede allerede for snart mange år siden

med spørgsmål om bifangst i tunfiskeriet – så måtte jeg jo sætte mig ind i hvordan man fanger tun, så jeg kunne svare kvalificeret. Den vidensøgning har jeg fortsat – for dels er jeg selv optaget af bæredygtighedsspørgsmål, dels vil jeg gerne kunne svare kantinegæsterne fyldestgørende. Jeg får også spørgsmål på mails fra de ansatte – så det giver nogle gange lidt hjemmearbejde, men jeg vil være ordentligt klædt på når jeg møder dem næste dag i kantinen. Det er i øvrigt ikke kun mig der har denne interesse, det gælder hele vores organisation – så både indkøbs- og udviklingsafdeling søger hele

tiden oplysninger hos vores leverandører. På FiskerBladets spørgsmål om der nu skal sættes MSC-mærkater op i de mange kantiner som firmaet driver, svarer Pia Bøgeskov: - Vi vil udarbejde informationsmateriale som udleveres til alle vores brugere, så de kan læse om hvad vi gør, og hvilken betydning dette 3-årige samarbejde får for dem, hvad er det egentlig vi gerne vil rykke ved. Vi har høstet den erfaring fra vores eksisterende informationsmateriale, som indeholder gode ernæringsråd og opskrifter, at vore gæster tager de gode vaner og inspira-

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

tion med hjem til eget køkken. Så skulle det jo gerne smitte af – at de stiller de samme spørgsmål om fisken til fiskehandleren eller i supermarkedet. En udviklingsproces

FB: Nu er det vel ikke al fisk i anvender der i dag er tilgængelig i en MSC-certificeret udgave, hvad gør i så? – Det vi gør, er at vi inden udgangen af 2015 arbejder mod kun at indkøbe MSC eller ASC mærkede fisk, eller ’grønne’ fisk fra WWF’s liste. Lige nu ser vi, sammen med WWF, på, hvad det er for fisk vi har i vores indkøbssystem. Hvis der udbydes både bæredygtighedsmærkede fisk og ikke mærkede – ja, så fjerner vi de ikke mærkede fra vores indkøbsliste. Så er der selvfølgelig produkter, som f.eks. rejer, laks, pangasius, hvor vi skal have klarlagt hvor de bæredygtige egentlig kommer fra. Vi har også nogle delmål i løbet af de kommende 3 år – vi skal blandt andet

introducere den første MSCcertificerede tun i vores sortiment allerede i 2012. Vi vil dog aldrig gå på kompromis med kvaliteten, og vi skal også have de rigtige mængder – så alt det kigger vi på. Vi vil løbende informere vores gæster om udviklingen, men også løbende uddanne medarbejderne så de ved, hvad det her drejer sig om, siger Pia og tilføjer. – De er meget entusiastiske, når jeg træder ind i et køkken, som her i kantinen, bliver jeg straks mødt af en flok kokke der spørger ”hvad med det, og hvad med det – og har i tænkt på” osv. FB: Er det en linje i kører med de øvrige råvarer? – Vi har stor fokus på alle vores produkter; hvor kommer de fra og hvordan kan vi sikre at oprindelsen er den rigtige. Vi kan spore vores appelsiner ’tilbage til træet hvor de hang’ og vores indkøbsafdeling tager ud og kontrollerer vores leve-

randører og producenter, så det er noget vi gør hele vejen rundt. Når det gælder fisk er det imidlertid ofte meget svært at få den rigtige dokumentation så derfor går vi denne vej – og vi vil hellere være med til at ændre nogle ting som virkelig får en virkning. Charlie tilføjer: – Tag f.eks. kammuslinger, hvor de vilde er ’røde’ på WWF-listen mens de opdrættede er ’grønne’ – så bliver det dem vi anvender. Rødspætter er heller ikke bare rødspætter – der er forskel på fangstmetoderne og deres påvirkning af havmiljøet – hollænderne anvender en fangstmetode der skader havbunden og af den årsag køber vi aldrig hollandske rødspætter. Vi anvender også bare opdrættede muslinger. Køkkenchefen bestemmer

FB: Charlie, bestiller du selv dine fisk til de kantiner som du har ansvaret for? – Vores indkøbsafdeling har lavet aftaler med en lang række

leverandører, de har også set på egenkontrol, sporbarhedssystem, leveringsstabilitet etc. Så ja, jeg kan ringe direkte og bestille den slags fisk og i de mængder jeg har brug for. En af de leverandører som jeg bruger, har en havbiolog ansat og ham får jeg ofte en sludder med. Dette system bruger vi også til indkøb af kød, grøntsager osv. Pia tilføjer; - Vi har også produktpaneler, hvor vores køkkenchefer bl.a. blindsmager forskellige produkter i vores sortiment – og deres vurderinger er i høj grad bestemmende for hvilke produkter der så reelt anvendes. Fremover vil eksperter fra WWF også bistå os i vores valg af fisk. FB: Bliver det dyrere at købe fisk til 250 kantiner – nu hvor I primært søger certificerede produkter? – Det er jo den spændende rejse vi lige er begyndt på, og vi håber jo også på at vi kan være med til at påvirke hele industri-

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

en i Danmark. Det er nok klart, at der vil være en prisforskel, men vi vil altså være sikre på de produkter vi serverer. Så det bliver nok også et spørgsmål om hvordan vi sammensætter menuen for at imødekomme de krav vi selv har stillet – og vi kan allerede se at der er sket noget inden for det sidste halve år indenfor MSC-certificering. Og det kan alle jo også se når de går i supermarkederne – disse produkter har jo slet ikke den høje pris det havde for et halvt år siden, fortæller Pia. Mere fisk og mere variation – folk tør mere fisk!

FB: Hvor mange forskellige fiskeslags bruger i her i kantinen, Charlie? - I princippet kan vi bruge alle slags fisk. Vi har også en kantine, hvor virksomhedens gæster spiser, og her benytter vi ofte de lidt dyrere fiskearter. Vi har lige haft en debat om havtaske, som jo er en fantastisk dejlig fisk og som vi tidligere har anvendt en del i gæstekantinen, men den står nu på den ’mørkerøde liste’. Så det er helt klart at vi fremover kommer til at have udfordringer for at bevare variationen – vi kan jo ikke kun servere rødspætter og laks! Vi kan sikkert variere retter af kendte arter mere, bruge en art som mørksej og en række andre mindre benyttede arter og så vil vi se på fiskearter fra et velforvaltet område som Barentshavet. Husk på at det er fiskeri på bestemte bestande der kan være uacceptable, men ikke nødvendigvis for en hel art. Alligevel må jeg sige; jeg kan f.eks. ikke servere haj eller ål – så står der 30 mand og skælder ud og stiller spørgsmål – så du kan se

• Ophalebedding til 300 og 900 500 tons 150, 450 • Aluminumsarbejde • Stålarbejde • Ombygning • Skibstømrerarbejde

vore gæster er meget bevidste om fisk og fiskeri. Jeg regner jo også med at udbuddet af MSC og ASC certificerede fisk fortsat vil stige – så alt i alt er jeg fortrøstningsfuld. Pia gør opmærksom på at der er gode muligheder i produktudvikling på arter som sild og makrel – der begge høstes fra sunde bestande - og her vil man tage udfordringen op og udvikle nye opskrifter med inddragelse af Eurest’s stjernekokke, produktpanelet og alle innovative kræfter – og sørge for en vidensdeling, så man fremover kan udnytte disse dejlige fisk i højere grad. Charlie tilføjer; - Vi kan godt mærke vore gæster spørger ind til nye retter af sild og makrel, som de præsenteres for, og at de langsomt men sikkert tager dem til sig. Vi ser også mulighed for at bruge forel (ørred) i mere udstrakt grad end vi hidtil har gjort. Alle disse arter kræver dog at man er omhyggelig i forberedelsen – folk bryder sig stadigvæk ikke om ben, uanset hvor små de er, men det er også et spørgsmål om at bryde vaner. Vi er allerede kommet så langt at vi kan servere hele stegte rødspætter – altså med ben! Vi har også brugt filet af fjæsing. Selvfølgelig er der et stykke vej at gå, men vi tror på det kan lykkes. Fordelen ved at præsentere nye produkter i en kantine som denne er, at man ikke betaler for en ret, men har mulighed for at smage mange forskellige retter – på den måde er det også lettere at prøve nyt. En ændret livsstil, hvor motion og sund kost er kommet i højsædet, smitter også af på interessen for fisk. Folk

ved godt at fisk er sund og godt for helbredet, slutter Charlie af. - Det betyder dog ikke at man spiser fiskefileten uden remoulade! Det er jo en del af den danske madkultur, siger Pia, men så er det jo godt at vi står inde for at fisken både er sund og bæredygtigt høstet – og at remouladen er hjemmelavet med kendte og godkendte ingredienser! Informativt parløb

FB: Vil I lave interne kampagner på de mange kantiner, hvor i står for maden, og vil det ske i samarbejde med WWF? – Ja vi laver informationskampagner og det vil vi gøre i samarbejde med WWF. Man kan også på vores hjemmeside se at vi benytter deres logo. Det er helt offentligt, at vi bruger WWF som samarbejdspartner, det er en respekteret organisation, som virkelig har en ekspert-

viden som vi som en stor virksomhed kan have rigtigt meget gavn af. Det er også et vigtigt signal, at vi som virksomhed støtter op om øget bæredygtighed på en fornuftig måde. Det er jo ikke et spørgsmål om at lukke ned – men at udvikle og gøre tingene på den rigtige måde så vi ikke skader fremtidige muligheder for at høste mad fra havet. Vi leverer også maden i forbindelse med det danske EU formandskab, hvor vi har forpligtet os til at støtte op om formandsskabets mål om bæredygtighed. Blandt meget andet kommer det til at betyde, at politikere og embedsflok fra EU har mulighed for at opleve den gode smag af bæredygtige fisk til møder og konferencer i Danmark, som lever op til aftalen med WWF Verdensnaturfonden. Af Jesper Heldbo

FAKTA • Se hvilke fisk, der er på WWF Verdensnaturfondens grønne, gule og røde liste på www.hvaforenfisk.dk • MSC (Marine Stewardship Council) er en global certificeringsordning, der garanterer, at fisken kommer fra en sund forvaltet bestand, og at fiskeriet tager hensyn til havmiljøet. • ASC (Aqua Stewardship Council) kommer på markedet i 2012 og er en global certificeringsordning, der sikrer ansvarligt opdræt af fisk. • Fra 1950-2009 steg det globale forbrug af fisk fra 20 millioner ton til 145 millioner ton. • Eurest driver i Danmark 250 kantiner/personalerestauranter i virksomheder og offentlige institutioner, hvorfra der dagligt serveres 100.000 måltider. • Eurest er et brand under Compass Group Danmark, som med 5000 ansatte leverer catering, rengøring og facility management til offentlige og private virksomheder.

• Reparation og installation af motorer • Smedearbejde • Kølhaling og malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFT

Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83 Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Hvor frisk er din fisk – tjek nu på iPhone Nej, der er ikke tale om at du kan sætte en sensor på telefonen og måle kvaliteten af en fisk. Derimod er der tale om QIM (Quality Index Metoden), der nu kan fås som APP til iPhones. I rigtig mange år har der været drevet udvikling på kvalitetsindeksmetoden. Personligt var jeg blandt de første der beskrev mulighederne allerede sidst i 80’erne – og allerede dengang udviklede en håndholdt ’Telxon’ computer, der stillede brugere de rigtige spørgsmål for at fastlægge restholdbarheden af en given fisk/parti fisk. Men nogen gange må man erkende at ’ting tager tid’ – og udviklingen indenfor mobiltelefoni har betydet en rivende udvikling. Så det kan ikke undre, at man nu tilbyder en App der kan assistere ved kvalitetsvurdering af en lang række ’almindelige’ fiskearter. Mens den første udgave af App’en kunne anvendes til vurdering af laks, torsk og rødspætte, er artssortimentet nu udvidet med sej, kuller, sild, pighvar,

Professionelt værktøj

der til virksomhedernes dokumentations og kontrol system, ”siger projektleder, professor Joop Luten ved Nofima (Tidligere Fiskeriforskning). App’en er altså primært beregnet til professionelle brugere, som fiskeproducenter, distributører, opkøbere, grossister og detailhandel. Men kan naturligvis også bruges af almindelige forbrugere. Forudsætningerne er hel fersk fisk (ikke frosset, røget eller på anden måde konserveret).

- Med den nye version har vi gjort iPhone-app’en til et endnu bedre værktøj for professionelle brugere, som har behov for at vurdere holdbarhed på fisk. De 10 nye arter er alle vigtige på det europæiske fiskemarked. Og med den nye version kan du let overføre resultaterne og eventuelle kommentarer og bille-

App’en findes på 11 sprog og er hidtil blevet downloadet til over 50 forskellige lande siden den første version blev lanceret i maj 2011. App’en er gratis og kan anvendes af alle der har en iPhone, iPad eller iPod Touch. App’en er endnu ikke tilgængelig for androidtelefoner.

slethvar, tunge, rødfisk, grønlandsrejer og fjordrejer. Gennem nogle få trin vurderer man ferskheden af fisken blandt andet gennem lugt, tekstur, udseende på øjne gæller og skind. Man bliver guidet igennem med en række spørgsmål der skal besvares og resultatet er det antal dages holdbarhed der er tilbage i fisken ved optimal opbevaring.

Hent App’en her: http://itunes. apple.com/app/how-fresh-isyour-fish/id431891732 Af Jesper Heldbo

Hvad skal du ha’ til aften? Hvis det er spørgsmålet – så er svaret måske ikke det du ønskede, men: Skat tag lige mobiltelefonen. Det er nemlig ikke kun fiskens kvalitet og holdbarhed du kan fastlægge med din mobiltelefon. Nu er det også muligt at søge den nærmeste butik der sælger din bæredygtigt fangede fisk. Det er MSC der har fået udviklet en App til mobiltelefonen så forbrugerne nemt kan finde frem til en MSCmærket fisk i detailhandlen.

net få oplyst om systemet/ App’en er på vej til Danmark, men til trods for dette viser det jo med al tydelighed, at teknikken er der – og viljen til at bruge den ligeså. Hvis du derimod er i f.eks. England kan du få oplyst hundredvis af udsalgssteder, hvor du kan købe en MSC mærket fisk eller fiskeprodukt.

Systemet findes ikke endnu på dansk, men kan du begå dig på f.eks. engelsk eller svensk er det muligt at downloade App’en til din Android telefon. Desværre hjælper det heller ikke de danske forbrugere, for selv om informationerne opdateres flittigt, er de danske detailhandelssteder endnu ikke inddraget. Redaktionen af FiskerBladet har ikke kun-

Hvad kan man med sin mobiltelefon:

• Man kan se alle MSC mærkede produkter – og informationerne i databasen bliver løbende opdateret • Man kan søge efter bestemte mærker inklusive supermarkedernes egne mærker • Man kan søge efter bestemte arter – f.eks. laks, torsk, tun

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

• Man kan søge efter produkttype – f.eks. fersk kølet, frossent, hermetic (dåser) , fiskeolier, dyremad etc. • Man kan kombinere ovenstående • Man kan finde frem til det fiskeri som leverer ens foretrukne produkter/arter • Man kan hente de seneste nyheder/informationer fra MSC og følge med i nye produkter eller fiskerier der har opnået MSC status Hvis du er interesseret i denne App, findes den på engelsk, tysk fransk, hollandsk og svensk. Den er gratis og kan hentes her: https://play.google.com/store/ apps/details?id=org.msc.product.finder&hl=en

Af Jesper Heldbo

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

STAFETTEN Stafetten er et indlæg af Lene Espersen, Konservativ ﬁskeriordfører

Bæredygtighed for såvel erhvervet som havet I sidste udgave af FiskerBladet gav Fødevareminister Mette Gjerskov stafetten videre til mig. Og ministerens eget indlæg var jo præget af ministerens brændende interesse for økosystemer, grøn omstilling og bæredygtighed. Smukke ord – og politisk korrekte ord – og ministeren efterlader da også det indtryk at Dansk Fiskeri må gå forrest i at give EU en mere grøn profil. Jeg tager hatten af for politisk engagement – så tak for det til ministeren – men i virkelighedens verden bliver disse ord hurtigt tomme – hvis ikke de følges op af tiltag der sikrer såvel en grøn profil, men også en økonomisk bæredygtig løsning der bevarer et aktivt, dynamisk og konkurrencedygtigt erhverv. Derfor skal erhvervets rammevilkår prioriteres mindst ligeså højt som den grønne profil. Det konservative folkeparti har ligesom de fleste partier og Danmarks Fiskeriforening støttet en reform af den fælles fiskeripolitik. Der er behov for at give ansvaret tilbage til fiskerne – og efterleve den konservative læresætning om frihed under ansvar. Det vil sige ja til fuldt dokumenteret fiskeri – men kun hvis det betyder væk med Kilo Watt dage, nye bedre flerårige, fleksible forvaltningsplaner og styrkelse af dataindsamling, så den biologiske rådgivning bliver troværdig. Lav regionale løsninger frem for

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

en topstyret Bruxelles model der ikke passer nogen steder. Ministeren er optaget af at få gjort noget ved udsmid. Ja – men drop den hellige retorik. Det er jo ikke kun ”spisefisk” der smides ud – også vandmænd, blæksprutter og andet bliver hældt overbord fordi ingen vil købe det. Og en for religiøs tilgang til discard problematikken kan hurtigt ende med at skabe større fiskedødelighed – hvis fisk der ellers ville indgå i det biologiske kredsløb når de smides overbord i stedet blot konverteres til industrifisk. Det giver ikke forbrugerne mere spisefisk. Det konservative folkeparti vil holde ministeren op på det løfte der er givet om at ved indførelse af discardforbud vil der ske en opskrivning af kvoteniveauet med, hvad der svarer til den videnskabelige vurdering af det nuværende discard-niveau – også kaldet fangstkvoter. Den nye Skagerakaftale, der skal være et slags reklamefremstød for en ny type forvaltning, har med discardforbud, kontrolforpligtelser og større krav om selektivitet overfor Skagerrak-fiskerne ingen gevinst hvis ikke det ledsages af kompenserende foranstaltninger såsom regelforenkling, fangstkvoter, fleksibilitet og afskaffelse af Kilo Watt dage. Lad frihed under ansvar være målet. Så

vil dansk fiskeri forsat være aktivt, dynamisk og grønt. Jeg vil gerne give stafetten videre til Esben Lunde Larsen fra Venstre – der som nyvalgt MFér har kastet sig ind i fiskeripolitikken medstort engagement. Af Lene Espersen, Konservativ fiskeriordfører

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

FISKERBLADET MAJ 2012

Den fortsatte fremgang skal sikres - Thyborøn Havn igangsætter strategiarbejde Thyborøn Havn har valgt at igangsætte et strategiarbejde for havnen. Verden står ikke stille, og det skal vi heller ikke i Thyborøn, vi skal tilpasse os til fremtiden. Hvordan sikrer vi, at havnen vedbliver at være et godt sted at drive virksomhed, hvad skal vi leve

af på lang sigt, hvilke ideer og forslag har brugerne af havnen – det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil undersøge nærmere, og som indgår i strategiarbejdet. Strategiarbejdet kører fra nu og over sommeren og forven-

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

tes færdigt, så det kan præsenteres i slutningen af året. Vi samarbejder med Tomas Vedsmand, GEMBA Innovation, om arbejdet. Han vil i de kommende måneder interviewe nogle af havnens brugere om deres forventninger til fremtiden, om hvilke for-

ventninger og krav de ser til havnen fremover, ideer og forslag mm. Så vi håber, at I, der bliver kontaktet, kan afse tid til et interview med Tomas, da brugernes inputs er vigtige for strategiarbejdet.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Nordsøkaj med 9 meter vanddybde - Forstærkning og ombygning ”Nu er der lys forude”. Vi kan glæde de mange, som ønsker sig bedre pladsforhold i havnen, med at de sydligste 160 m af Nordsøkaj (brokajen, kaj 1022-1023) ombygges med en ny spunsvæg til 9 m vanddybde og en ny kajbelægning i løbet af 2012. Prisen for arbejdet budgetteres til knap 15 mio. kr. Kajen har i de sidste 4-5 år trængt til en renovering, fordi

betonpælene under kajen er i en dårlig stand, og i de sidste par år er der indført restriktioner for benyttelsen af kajområdet, som ikke må befærdes med tunge køretøjer såsom kraner og kølebiler eller anvendes til omladning af nogen form for gods. Kajarbejdet ventes at gå i gang straks efter sommerferien og strække sig hen til november. Hele kajområdet fra kajkanten

til lejeskel langs vejen bliver renoveret, og i arbejdsperioden graves arealet op for etablering af nye forankringer. Der skal i den periode lægges et større puslespil med at få regulering af trafikken, omkørsler og etablering af de bedst mulige adgangsforhold til virksomhederne bag kajen til at fungere. Kajen udføres med åbninger i forsiden ud mod vandet for at bevare en dæmpning af bøl-

geuro i bassinet, ligesom den eksisterende kaj gør ved den fri stenskråning under betonpladen. Derfor stoppes hvert andet spunsjern under vandlinien, og et hulrum i kajen bagved fyldes op med store sten, hvor vandet kan skvulpe ind og ud. Selve kajen fyldes op med letklinker (en slags leca), for at reducere vægten af kajen og derved reducere størrelsen af de dyre spunsjern og forankringer.

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Liniefart til Norge - Dk-Norline og IBF opretter liniefart Ikast Betonvarefabrik og DKNorline har startet et samarbejde om linjefart til Norge. Det er planlagt, at skibet m/s ”Hanseatic Sailor”, med en dødvægttonnage på 1492 t, skal anløbe værftskajen i Thyborøn Havn ca. en gang om ugen for at sejle belægningssten til Norge. Det giver en fordel for IBF, at de kan have belægningssten med lastbilerne til Thyborøn, når de skal hente søral til deres produktion.

Vi bruger for tiden Værftskajen som oplagringsplads, men på sigt skal IBF have deres egen oplagringsplads bag værftskajen.

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted • Forhandler af motorer fra Volvo Penta og Detroit Diesel

Rederiet ser sig nu om efter returlast fra Norge, da skibet sejler i ballast fra Norge til Thyborøn. Thyborøn Havn ser frem til et godt samarbejde med IBF og DK-Norline.

Nordsøvej 34 • 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61 E-mail: info@skaarup-salskov.dk

Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

ErhvervsMagasinerne ERHVERVSMAGASINERNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

56. ÅRGANG · APRIL 2012 NR. 4

ERHVERVSMAGASINERNE

HAVNE SKIBSFART

M ARITIME ERHVERVSMAGASINERNE

DANISH

UDDANNELSER 2012

'*$ vH=7D= <;8HK7H (&'( DH$ '#(

MAGAZINE 1 - 2012

14. ÅRGANG · APRIL 2012 · NR. 3-4

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

PROBLEMATISK FORSLAG TIL NY HAVNELOV ØGEDE OMKOSTNINGER HÆMMER VÆKSTEN 100 LEGATER TIL MBA UDDANNELSER

Carsten Mortensen, chairman of Danish Shipowner’s Association:

KONFERENCE OM BALLASTVAND

Crisis makes us stronger

M/S SELANDIA - ET 100-ÅRS MINDE

- We have all the prerequisites needed compared to other great shipping nations.

WÄRTSILÄ HAR KURS MOD FREMTIDEN

Det kører på pumperne i Skagen Overskud - men pengene bliver på bogen Karstensens Skibsværft - overblik og udsyn Nordisk Marin Tænketank

FiskerBladet

Minister with blue ambitions MARITIM INDUSTRI:

Danish Minister for Business and Growth Ole Sohn is ready to boost the effort to make Danish shipping even more competitive.

KONKURRENCEEVNEN SKAL STYRKES GENNEMBRUD PÅ JÆVNSTRØMSTEKNOLOGI TIL SKIBE

Jenny Braat, managing director of Danish Maritime:

Make use of the advantages

Havne & Skibsfart

Besøg FiskerBladet.net Havneogskibsfart.dk Maritimindustri.dk DanishMaritimeMagazine.dk

Maritim Industri

M ARITIME DANISH

MaritimeTV.dk DanishMaritimeTV.dk

Det Blå Danmarks Danish Maritime Uddannelsesmagasin Magazine

Søg i over 700 artikler om erhvervet Tilmeld dig vores nyhedsbrev Læs tidligere udgivelser fra magasinerne

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 475 kr. pr. år i portotilskud : abo@erhvervsmagasinerne.dk

Reg.nr. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083 ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Thyborøn Havns regnskab 2011 Ordinært resultat på 6.418 t. kr. et tilfredsstillende resultat!

Havnebestyrelsen har godkendt Thyborøn Havns regnskab for 2011 og indstiller det nu til kommunalbestyrelsens godkendelse. Omsætningen blev 30.283 t. kr. hvilket er et fald på 2 % i forhold til rekordåret 2010. Den faldende omsætning skyldes en mindre tilbagegang for fiskeriet, på godssiden blev det igen et år med fremgang. Resultatet blev et overskud på 6.418 t. kr. mod et overskud i 2010 på 5.884 t. kr. Hertil kommer ekstraordinære indtægter på 7.309 t. kr., så det samlede resultat udgør 13.726 t. kr..

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Det er Havnebestyrelsens opfattelse, at resultatet er tilfredsstillende, og man glæder sig over, at der nu gennem Havnepakke II er givet kompensation for de betydelige skader på Havnens yderværker, som har belastet Havnens økonomi i 2007 og 2008.

Årets større anlægsinvesteringer I 2011 blev Sydhavnens etape 2b færdiggjort, en investering til 14.418 t. kr.. Yderværkerne på Søndre Mole er forstærket, og der er gennemført en hoved-renovering af træbroerne i Inderhavnen.

Havnebestyrelsen foreslår årets resultat overført til næste år, idet den fortsatte konsolidering skal anvendes til igangværende og fremtidige investeringer for dermed, at sikre Havnens fremtidige udvikling.

Samtidig er igangsat et projekt til udvidelse af Konsumcenter og ombygning af en 150 meter lang strækning på Nordsøkaj til en vanddybde på 9 meter.

Thyborøn Havns egenkapital udgør med udgangen af 2011 66.910 t. kr..

Fremtiden Bestyrelsen ser med nogen bekymring på den aktuelle situation for industrifiskeriet og vurderer på den baggrund,

at Havnens omsætning også i 2012 vil være under pres. De aktuelle problemer rokker imidlertid ikke ved bestyrelsens klare opfattelse af mulighederne for den fremtidige udvikling – også for fiskeriet fra Thyborøn Havn, og bestyrelsen ser frem til at iværksætte flere nye initiativer. Thyborøn Havn forventer hermed at kunne fortsætte den udstukne kurs mod en fortsat styrket position, som både fiskeri og godshavn.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Ny plads for trawlskovle på Værftsvej - Thyborøn Havn etablerer 2600 m² stor flisebelagt areal for trawlskovle. En ny og større plads for trawlskovlene på Thyborøn Havn har set dagens lys. På Værftsvej syd for Cheminova´s ludlagertank har Thyborøn Havn medio marts 2012 igangsat arbejdet med etableringen af den nye trawlskovlplads. Entreprenøren har allerede færdiggjort de forberedende råjordsarbejder incl. bundopbygning for belægninger med tilhørende volde omkring den nye plads. Færdiggørelsen af projektet afventer nu blot selve flisebelægningsarbejdet, som starter op efter påske. Den nye plads bliver på ikke mindre end 2600 m². Den daglige drift af pladsen vil blive varetaget af medarbejdere fra havnekontoret.

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

122 meter lang pram på besøg Firmaet KOOLE b.v. fra Holland, der blandt andet har et stort bjærgningsfirma, besøgte Thyborøn Havn med en stor pram ved navn ”MAXI”, en slæbebåd ved navn ”SEA FOXTROT” og et supplyskib ved navn ”AMY”. De er i færd med at bjærge vraget af ”Helle Sej”, der sank sidst i november ud for Thorsminde. Vraget af ”Helle Sej” generer anduvningen af Thorsminde Havn. Prammen ”MAXI” er 122 meter lang og 30 meter bred,

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

så det var lidt af en opgave at få prammen ind af havneindsejlingen, men med lidt hjælp af redningsskibet Martha Lerche kom prammen sikkert i havn. Det var et fryd for øjet, at se slæbebåden håndtere den

store pram, skipperen udviste sømandsskab af høj klasse. Det gik desværre ikke så perfekt, da prammen og de to skibe skulle forlade havnen og genoptage bjærgningen ved Thorsminde. Slæbebåden måtte lade prammen lægge

an mod fenderne på havnehovedet. Det var en uproblematisk manøvre, men knap så elegant, som da skibet ankom til havnen.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Uddybning med Havnepakke II midler - Ønskerne om større vanddybde i havnen imødekommes ved at omdisponere midler, der var tiltænkt en tørdok. Det store projekt kræver opgravning af ca. 550.000 m3. Det ligger nu fast, at midlerne, som var tiltænkt en tørdok, omdisponeres til uddybning i Thyborøn Havn til gavn for alle skibe, som besejler havnen. Der er primært tre områder i havnen, hvor der planlægges for større vanddybde. Det første er færdiggørelse af dybden til 9 m i Yderhavn og ind til Langholmkaj, som blev bygget om for 5-6 år siden, samt ved den ombyggede strækning af Nordsøkaj, som er omtalt andet sted i bladet. Det andet område er ved Svanholmkaj, hvor der hentes eller lægges grej op på trawlstræk-

pladsen. Dybden her kan øges fra 6 m til 7,5 m, som kajen er beregnet for, og samtidigt øges bredden af det uddybede område. Det tredje område er ved Limfjordskaj, som nu besejles med skibe af en størrelse, som ikke kan manøvrere sikket i den 50 m smalle rende og vende i det 150 m brede bassin foran kajen. Det uddybede område udvides med 50 m i bredden og uddybningen øges fra 8 m til 9 m. Der er tale om et rigtigt stort projekt – der er estimeret opgravning af ca. 550.000 m³,

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

som skal bortskaffes til godkendte steder. En del – estimeret 30.000 m³ – må forventes forurenet i et omfang, så det skal lægges i depotet ved Cheminova. Den resterende del består af dels fint kornet sand

og silt og dels blødt ler. Hovedparten forventes klappet på en godkendt klapplads i Vesterhavet, og en mindre del anvendt til opfyldning, forudsat det er egnet til etablering af nyt havneområde.

vestjyskbank.dk/thyboroen

vestjyskbank.dk/hvidesande

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Stor succes nødvendiggør udvidelse af Konsumcenteret - Thyborøn Havn igangsætter om- og tilbygning af Konsumcenteret

Konsumcenteret i Thyborøn har haft så megen vind i sejlene, at der nu skal bygges yderligere til. Centeret blev opført i 2005 som et moderne center for landing og distribution af fisk. Konsumcenteret indeholder alle funktioner, som er nød-

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

vendige for at gennemføre landing, sortering og omsætning af frisk fersk fisk. Det nye om- og tilbygningsprojektet omhandler en række ændringer/ombygninger i den ældste del af centeret, for henholdsvis optimering samt rationalisering af arbejdsgangene. Endvidere

etableres der 2 tilbygninger til Konsumcenteret. En udvidelse mod Konsumkajen medfører inddragelse af den eksisterende truckgarage i centeret, hvilket nødvendiggør en nybygning af en ca. 200 m² stor truckgarage/værksted på den eksisterende p-plads foran centeret. Tilsvarende

udføres der en udvidelse af centeret ud mod konsumkajen. Arealet skal rumme et automatisk sorteranlæg for sortering af landet fisk. De nødvendige tilladelser for byggeprojektet er på vej, og byggeprojektet forventes opstartet medio april 2012.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Label for bĂŚredygtigt opdrĂŚt lanceret Den 17. april kunne verden for fĂ¸rste gang se hvordan fremtidige konsumprodukter indeholdende bĂŚredygtigt opdrĂŚttede fisk kan adskille sig fra andre produkter. Aquaculture Stewardship Council (ASC) er det organ der varetager standarder for opdrĂŚtsfisk pĂĽ samme mĂĽde som MSC gĂ¸r det for vildfangede fisk. Den nye mĂŚrkat sender et budskab til forbrugeren om, at fisken i produktet er opdrĂŚttet under hensyn til mindst mulig negativ pĂĽvirkning af miljĂ¸ og lokalsamfund. Med indfĂ¸relsen af ASC certificeringsprogram for opdrĂŚttede fisk og skaldyr, fĂĽr forbrugerne et trovĂŚrdigt bevis pĂĽ, at fisken kommer fra producenter, der har arbejdet pĂĽ at begrĂŚnse deres indvirkning pĂĽ miljĂ¸et. Og det er jo vigtigt i en tid, hvor mere and halvdelen af de fisk der spises af verdens befolkning kommer fra opdrĂŚt â&#x20AC;&#x201C; en tendens der Ă¸ges. For at opnĂĽ certificering efter ASC standard skal producenterne ogsĂĽ dokumentere, at de har udvist socialt ansvar over for deres ansatte. Tilapia â&#x20AC;&#x201C; Hvaforenfisk?

De fĂ¸rste fisk med ASC logo bliver sandsynligvis Tilapia â&#x20AC;&#x201C; en hvidkĂ¸det velsmagende vegetarfisk der i dag opdrĂŚttes over hele kloden â&#x20AC;&#x201C; en fisk med et kolossalt marked. FiskeopdrĂŚtsanlĂŚg i Indonesien og Honduras bliver blandt de fĂ¸rste der kan dokumentere, at de overholder standarden. Produkter fra disse opdrĂŚt sĂŚlges i dag i Holland, Canada, Tyskland, Frankrig, England, Sverige og Danmark. Men mĂĽske kan vi ogsĂĽ snart kĂ¸be ASC mĂŚrkede Tilapia produceret i Sverige, hvor der i dag produceres 60 tons, som primĂŚrt distribueres helt fersk

til restauranter, sushi-barer og kantiner i Ă&#x2DC;resundsregionen. Det varer heller ikke lĂŚnge fĂ¸r vores egne â&#x20AC;&#x2122;Forellerâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; opdrĂŚttede portionsĂ¸rreder â&#x20AC;&#x201C; kan bĂŚre ASC logo. I princippet lever alle danske opdrĂŚtsanlĂŚg op til de krav, der er stillet i den internationalt udarbejdede standard for ferskvandsĂ¸rreder. SĂĽ de danske dambrugere venter kun pĂĽ, at ASC fĂĽr uddannet og godkendt et hold auditĂ¸rerâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; uafhĂŚngige konsulenter der kan foretage inspektionen/auditeringen pĂĽ opdrĂŚtsanlĂŚggene. Dansk Akvakultur har allerede meddelt ASC, at man, sammen med en rĂŚkke dambrugere, stiller sig til rĂĽdighed for denne uddannelse. Genkendelighed

I udformningen af ASC logoet har man indarbejdet elementer der skal minde forbrugerne om det allerede kendte MSC logo. Det kendte â&#x20AC;&#x2122;godkendt-tegnâ&#x20AC;&#x2122; og den stiliserede fisk gĂĽr sĂĽledes igen i begge labels. Hvor MSC har en blĂĽ baggrund â&#x20AC;&#x201C; for at symbolisere havet, har ASC en grĂ¸n baggrund - for at symbolisere bĂĽde land og ferskvand. Det er et London-baseret designfirma der har udarbejdet

logo-mĂŚrket og Birds Eye Iglo (stor paneuropĂŚisk fiskeproducent) har haft mĂŚrket prĂ¸vet af overfor forbrugere af pĂĽ en

rĂŚkke produkter, med et godt resultat. Af Jesper Heldbo

Âł9HUGHQV EHGVWH DOWHUQDWLYÂ´ Âł9HUGHQV 9HUGHQV E EHGVWH EHGVWH D DOWHUQDWLYÂ´ DOWH OWH WHUQDWLY )UHPGULYQLQJV PRWRUHU IUD WLO +S )UHPGULYQLQJV ) UHPGULYQLQJV UHPGULYQLQJV HPGULYQLQJV GULYQLQ L L JV PRWR PRWRUHU PRWRUH PRWRUHU IIUD UD WLO WLO ,02 0DUSRO 7LHU ,, PHG PHNDQLVN UHJXODWRU 0DULQH *HQHUDWRU DQOÂ J IUD WLO .9$

6DOJ RJ VHUYLFH NRQWDNW 7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN 7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5Âˇ 2 0 1 2

Åleelskere kan glæde sig Royal Danish Fish i Hanstholm sætter igen i år omkring to mio. ål ud i danske søer og vandløb. De bidrager godt til bestandens overlevelse. Ål, røræg og danske frokostborde hører uløseligt sammen, men ålene er blevet sværere at få fat i. Senest har COOP-butikkerne stoppet salget fra sine kølediske og følger dermed i hælene på Dansk Supermarkeds butikskæder, der vinkede farvel til ålene for nogle år siden. Alt sammen begrundet i, at ålebestanden er reduceret med ca. 95 % gennem de seneste 30 år på grund af overfiskning, forurening og tab af levesteder. For adm. direktør Mogens Mathiasen fra Royal Danish Fish A/S i Hanstholm kommer brugsforeningsbevægelsens udmelding dog på et lidt besynderligt tidspunkt, for om kort tid sætter virksomheden igen et par millioner ål på fire-fem måne-

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

der ud i søer og vandløb over hele landet fra Bornholm til Vestjylland, for som den eneste danske leverandør af røget ål er man hos Royal Danish Fish fuldt bevidst om sit medansvar for, at der skal sås, før der kan høstes. Bedre overlevelse

- Vi vil gerne være en del af løsningen på, hvordan vi igen kan bringe ålebestanden tilbage på et bæredygtigt niveau, og det mener vi bestemt også, vi lever op til, når vi ser på tallene, siger han. Og tallene taler deres tydelige sprog. Normalt overlever kun 2 % af en årgang glasål i naturen, men får de lov at blive fedet op i nogle måneder i et beskyttet miljø som det på virksomheden

i Hanstholm, så slipper hele 70 % fra udsætningen med livet i behold. - Og det begynder at kunne mærkes. Vi hører bl.a. om vildål i Roskilde Fjord i et omfang, der ikke er set meget længe, så man kan begynde at sætte spørgsmålstegn ved, om bestanden stadig er så lille, som det påstås, mener Mogens Mathiasen. Glasålene til virksomheden ca. seks mio. pr. år - kommer fra især franske og britiske floder, som ålene søger op i. Tidligere opkøbte kineserne omkring 80 % af de europæiske glasål, men det fik EU sat en stopper for for tre år siden, hvor det blev forbudt at sælge ålene til steder, hvor den ikke fandtes naturligt.

- Det har resulteret i en klart mærkbar fremgang for glasålene, for floderne vrimler af dem i et omfang, der ikke er set før, siger han. Ved at knække koden

Det lover godt for både ålen og dem, der gerne ser den serveret - både i ind- og udland for omkring 70-80 % af produktionen fra Royal Danish Fish eksporteres. - Så selv om COOP’s beslutning da rammer hårdt, så klarer vi os nok endda. Der er jo også stadig mange mindre detailkæder og fiskehandlere, der har vores varer på hylderne, mener Mogens Mathiasen. Han hæfter sig også ved, at danske forskere er godt på vej til at knække ålens kode. Ålen

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Efter en tryg opvækst i Royal Danish Fishs anlæg blev to mio. ål på fire-fem måneder sidste år sat ud i naturen i søer og vandløb over hele landet – her er det bestanden i Vejle Å, der får tilført nyt blod.

FAKTA • Ålen er en populær spisefisk og derfor penge værd. Løser forskningen gåden om dens ynglebetingelser, er det derfor både en økonomisk gevinst og en gevinst for den vilde ål. • WWF Verdensnaturfonden har i flere år presset på for et stop for handlen med den truede ål og arbejder på en international fredning, indtil bestanden er kommet sig. • Ålen blev i 2009 optaget på CITES II liste over truede dyrearter, der betyder, at al international handel med ål overvåges. • Ålen er pga. af tilbagegangen kommet på rødlisten hos den internationale naturbeskyttelsesorganisation International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN). • Danmark og Sverige var tidligere alene om at udsætte ål i naturen, men med EU’s nye restocking-plan, deltager alle EU-medlemslande, så der årligt udsættes ca. 20 millioner ål i naturen i Danmark, Tyskland, Holland, Sverige, England, Polen og Frankrig.

har altid været en lidt mystisk fisk omgivet af myter om forplantning, vandringerne på op til 6000 km til Sargassohavet osv. - Men nu er det altså lykkedes for dygtige forskere fra DTU Aqua, der er blandt verdens førende, at få åleæg i fangenskab, klække dem og senest også at få ålelarverne til at overleve i op til 25 dage.

Udfordringen består nu i også at få dem til at spise noget. Når det lykkes, vil det for alvor være en gevinst - både for erhvervet og for forbrugerne der med god samvittighed kan spise 100 % bæredygtige produkter, og for de vilde ål, som så ikke vil være så efterstræbte, siger Mogens Mathiasen. Af Karen Sloth

FAKTA OM ÅL • Den europæiske ål er udbredt i størstedelen af det nordatlantiske område. • Man mener, den gyder i Sargassohavets centrale dele ud for Florida. • De pilbladformede larver driver mere eller mindre passivt med Golfstrømmen og den nordatlantiske vestenvindsdrift fra det vestlige Atlanterhav mod Europa. • Ved kontinentalsoklen forvandles den 12-15 måneder gamle larve til glasål, som i foråret søger mod kysten. • En del ål bliver i saltvand, mens resten vandrer op i ferskvand. • Efter indvandringen søger glasålene mod bunden og bliver gradvist mørke på ryggen og ofte gule på bugen – heraf navnet gulål. • Gulålene er rovfisk, som æder snegle, krebsdyr, insekter, orme og fisk. • Tilværelsen som gulål varer ca. 5-15 år, hvorefter den forvandles til blankål, som er en forberedelse til vandringen over oceanet tilbage til gydepladserne.

Brunello di Montalcino, Le Gore Italien

Før 199,75

Røget ål med røræg og et grønt drys purløg hører uløseligt sammen med en god, dansk frokost, og heldigvis ser det ud til, at der er hjælp på vej til ålebestanden.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

9975

SKIBSPROVIANTERING

Harald Christiansens Eftf. DANISH SHIP SUPPLY CORPORATION

VESTRE STRANDVEJ · DK-9990 SKAGEN · TELEFON 98 44 13 33 · TELEFAX 98 44 30 12

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Godt nyt for Ă&#x2DC;stersĂ¸ens torsk Iltindholdet i Ă&#x2DC;stersĂ¸en har det fint efter vinterstormene, sĂĽ bĂĽde ĂŚg og larver har gode betingelser. Der er ikke noget sĂĽ skidt, at det ikke er godt for noget. SĂĽdan lyder en gammel talemĂĽde, og den gĂŚlder i Ă¸jeblikket ogsĂĽ for Ă&#x2DC;stersĂ¸en, hvor torskene efter alt at dĂ¸mme slĂĽr smut med halefinnen af fryd over de gode forhold for dem selv og deres yngel. For mens bornholmerne og andet godtfolk i landene omkring Ă&#x2DC;stersĂ¸en slog kraverne op og Ă¸reklapperne ned som vĂŚrn mod vinterstormene, sĂĽ betĂ¸d skumtoppene pĂĽ havet, at der kom godt med ilt i vandet, og det kommer nu torskebestanden til gode. Det er i hvert fald det resultat, forskerne fra DTU Aqua om bord pĂĽ Havforskningsskibet â&#x20AC;?DANAâ&#x20AC;? er nĂĽet frem til efter togtet i marts, hvor der ikke mindst blev sat fokus pĂĽ vandets iltindhold. - Vores forelĂ¸bige resultater fra togtet viser, at iltforholdene i Ă&#x2DC;stersĂ¸en er blevet bedre. Det er godt nyt for torskebestanden, mener sektionsleder Marie StorrPaulsen, der deltog i sejladsen. Internationalt hold

De danske forskere er en del af et internationalt samarbejde â&#x20AC;&#x201C; Baltic International Trawl Survey (BITS) â&#x20AC;&#x201C; som omfatter alle landene omkring Ă&#x2DC;stersĂ¸en inkl. Rusland. Landene kĂ¸rer et standardiseret undersĂ¸gelsesforlĂ¸b, hvor man benytter ens redskaber, sejler med samme hastighed og foretager trĂŚk af en halv times varighed. PĂĽ den mĂĽde bliver resultaterne umiddelbart sammenlignelige.

En balje med nogle af smĂĽtorskene fanget pĂĽ ĂĽrets fĂ¸rste Ă&#x2DC;stersĂ¸togt med â&#x20AC;?DANAâ&#x20AC;?. De vurderes til at have det godt. Foto: Bastian Huwer.

- Men vi vĂŚlger ikke selv destinationerne. De udvĂŚlges via en international database, og eksempelvis fik Danmark til martstogtet udstukket 50 destinationer, vi skulle foretage mĂĽlinger pĂĽ, siger hun. Ikke alle lande fĂĽr lige mange destinationer, og det er Danmark, Sverige og Tyskland, der fĂĽr flest. Det er isĂŚr iltindholdet i vandet, der har forskernes bevĂĽgenhed. Det har vĂŚret dĂĽrligt i de senere ĂĽr, men meget tyder nu pĂĽ, at vinterstormene har gjort gavn for bĂĽde iltindholdet og saltkon-

centrationen i Ă&#x2DC;stersĂ¸en. Situationen var i hvert fald bedre i marts end ved det forrige togt i november sidste ĂĽr. MĂĽler ilt i vandsĂ¸jlen

- Alle de steder, vi fisker, mĂĽler vi iltindholdet i hele vandsĂ¸jlen fra bund til overflade med en CTD-sonde. Den fires langsomt ned gennem vandsĂ¸jlen. Iltindholdet er vigtigt for torskens ĂŚg, for dĂĽrlige iltforhold pĂĽ bunden af havet kan nĂĽ sĂĽ langt op i vandsĂ¸jlen, at det rammer ĂŚggene, og pĂĽ den mĂĽde kan det skade en stor

del af en generation. SĂĽ det er faktisk slet ikke de store torsk, der interesserer os mest. Dem overlader vi gerne til fiskerne, mens vi har fokus pĂĽ de kommende generationer, pĂĽpeger Marie Storr-Paulsen. Det er altsĂĽ de nul-et-ĂĽrige, der har biologernes interesse â&#x20AC;&#x201C; torskeĂŚggene og larverne. Rekrutterne kaldes de populĂŚrt, og resultaterne af biologernes mĂĽlinger og fangstdata sammenholdes med logbĂ¸gerne over fiskernes fangster og sammenlagt giver det et billede af, hvordan Ă&#x2DC;stersĂ¸en og torskene

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag!

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 5Âˇ 2 0 1 2

IMPORTĂ&#x2DC;R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

i den har det. Dataerne bruges til en bestandsvurdering, der i den sidste ende spiller ind på kvotetildelingen. Lys fremtid

Og skal man tro resultaterne fra marts, så ser den nærmeste fremtid godt ud for torsken. - Det er i hvert fald længe siden, at iltforholdene har været så gode i Østersøen. Selv på de dybeste områder med en vanddybde på over 90 meter har vi målt masser af ilt, og alle de steder, hvor vi indtil videre har fisket i den dybe del af Bornholmerdybet, har der været ilt nok til, at torskene og især torskeæggene kan overleve, og det er gode nyheder, siger hun. De østlige torsk er dog først lige begyndt at gyde, og størstedelen gyder først til sommer. Så nu kan kun tiden vise, om de gode iltforhold varer ved og kommer den nye 2012 årgang til gode. Fangsttallene tyder også på, at torskebestanden er i fremgang. - Dog virker de store torsk i den østlige del af Østersøen lidt magre. Noget tyder på, at området ikke rummer sild og brislinger nok til at brødføde de store fisk. De mindre har det derimod fint. De magre fisk har vi især set i Bornholmerdybet, hvor koncentrationen er størst. Så de store fisk skulle måske søge lidt mod nord, hvor der er føde nok. Hvorfor de ikke gør det, ved vi ikke, men måske hænger det sammen med, at iltindholdet i vandet længere mod nord ikke er højt nok, vurderer Marie Storr-Paulsen. Mange skrubber

Over 25.000 torsk blev målt på togtet, og fangsterne af

småtorsk tydede på, at en god årgang er på vej. De mindre torsk var især koncentreret nord for Bornholm, så om småtorskene er yngel fra den østlige bestand, eller om de er kommet med det indstrømmende vand fra den vestlige Østersø kan forskerne ikke sige noget om, før de har foretaget genetiske undersøgelser af fiskene. - Med til billedet hører i øvrigt også, at vi så usædvanligt store forekomster af skrubber, som sandsynligvis også nyder godt af de gode iltforhold, samt en del hvilling og såmænd også en lille kulmule, der dog nok var på afveje, mener hun. Alt i alt var resultaterne af forårstogtet altså positivt med alle tegn på gode rekrutteringsmuligheder for kommende sæsoner, og sammen med samarbejdspartnerne vil DTU Aqua nu nøje følge den videre udvikling i løbet af 2012. En sidegevinst

Selv om der var fokus på torskebestanden, bød togtet også på en sidegevinst. - Det ser ud til, at dræbergoplen har opgivet kampen i den østlige del af Østersøen - i hvert fald foreløbig. Ligesom i november 2011 var resultatet på samtlige positioner det samme – dræbergoplen er væk, konkluderer Marie Storr-Paulsen. Dræbergoplen er en invasiv art og ikke spor velkommen. Den var allerede i midten af 1980erne en medvirkende årsag til, at de pelagiske fiskebestande i Sortehavet kollapsede. Den er en hård konkurrent til fiskeynglen om føde, og da den har en glubende appetit, går den heller ikke af vejen for at sætte både fiskeæg og -larver til livs.

- Så vi har været noget bekymrede, fordi dræbergoplen i de senere år er blevet observeret i Bornholmerdybet, som er østersøtorskens vigtigste gydeområde. Vi kan selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, om den er helt væk, men i både november og marts har vi i hvert fald ikke set den, siger hun.

Til gengæld kan det ikke udelukkes, at den kan vende tilbage. Den er observeret i både Kattegat og Limfjorden, så sammen med kollegerne i Tyskland vil DTU Aqua fortsat overvåge goplens videre udvikling i Østersøen. Af Karen Sloth

FAKTA DTU Aqva og andre forskningsinstitutter verden over følger udviklingen i fiske- og skaldyrsbestande Oplysningerne bruges rådgivning af myndighederne for at sikre bæredygtigt fiskeri og mangfoldighed Informationerne kommer fra tre kilder: • Fiskeridirektoratets officielle landingsstatistikker om mængder, områder og arter • Besøg på havne og fiskefartøjer, hvor der indsamles oplysninger om vægt, længde, alder m.v. • Videnskabelige togter, hvor der fiskes efter et repræsentativt udsnit af bestandene, som giver oplysninger om køn, modenhed, genetiske forhold m.v. Der bruges også ekkolod som hjælp til at anslå bestandenes størrelse Der indsamles flest oplysninger fra områder med mest erhvervsfiskeri

Marel Søpakkesystem Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, info.dk@marel.com, www.marel.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

TOBIS I SKUDLINJEN Både fiskere og biologer krydser fingre for, at tobisen har det bedre end frygtet, så kvoten kan forhøjes.

Den leger gemmeleg – den lille slambert – eller også har den det hårdt med det intime familieliv i disse år… Det er tobisen, vi taler om. Industrifisken, der fiskes i Nordsøen og bruges til produktion af fiskemel og -olie. Tobisen er for alvor kommet i skudlinjen, for efter nogle gode år for industrifiskerne med masser af tobis i lasten, ser det ud til, at den lille fisk har problemer med at producere tilstrækkelig store nye årgange.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Hvert år i november/december foretager DTU Aqua undersøgelser af bestandene. Undersøgelsen er med til at danne grundlag for, hvor store kvoter der kan tildeles for det kommende år, og undersøgelserne i efteråret 2011 har indtil videre ramt de danske industrifiskere rigtig hårdt. Fra en kvote på knapt 400.000 ton i 2011 er man for 2012 nede på omkring en tiendedel – ca. 50.000 ton. En nedskæring, der giver lommesmerter og i værste

fald kan koste industrifiskerne jobbet. Gemmer sig i sandet

- Tobisen er jo karakteristisk ved, at den dukker op fra bunden omkring april, hvor fiskeriet begynder. Så kan det ske, den graver sig ned igen, men så kommer den som oftest også frem igen indtil sidst på sommeren/efteråret, hvor den atter graver sig ned i sandet for overvintring. Tobissæsonen slutter som oftest i juni, hvor de fle-

ste fartøjer har opbrugt deres kvote, forklarer Hans Jakob Olesen. Han er biolog ved DTU Aqua i Charlottenlund og med ved rælingen, når der indsamles data til søs, der skal danne grundlag for næste års tildeling af kvoter til industrifiskerne. Hans Jakob Olesen var derfor også med på togtet i november/ december, der desværre åbenbarede en ringe tilstedeværelse af nul-årige tobis. Dem, der skulle danne grundlaget for

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

med beslutningsgrundlaget for kvoteudmålingen. - Så vi har da stadig lov til at krydse fingre for, at fiskerne kan få en ekstra kvote hen ad vejen, for vi undersøger selvfølgelig også de fangster, de kommer ind med fra nu af, påpeger han. Lav rekruttering

Den modificerede muslingeskraber som her får svejset en manglende tand på. Foto: Hans Olesen

2012-fiskeriet, og dem hvis fravær nu er skyld i den dramatiske kvoteforringelse. Håber på lidt snyd

- Som biolog får man også sådan et lidt underligt ambivalent forhold til resultaterne af togtet i november/december 2011. På den ene side skal man jo udføre sit arbejde, og man håber selvfølgelig, at man gør det godt og kompetent. På den anden side er der også en lille stemme, der hvisker, at det

ville være godt for fiskerne, hvis man ikke har ramt helt plet med forudsigelserne, siger Hans Jakob Olesen. Desværre for fiskerne tror han, at forudsigelserne for 2012 har ramt rigtig godt. Selv om han sagtens kan følge – og også håber på – at den lille, men vigtige fisk, har haft held til at snyde lidt med mangfoldigheden, fordi nogle af undersøgelserne i efteråret blev foretaget i hårdt vejr, der kan have indflydelse på det endelige resultat og der-

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Problemet med den nuværende tobisbestand er, at undersøgelserne fra skrabetogtet i november 2011 viste, at der ikke var ret mange nul- og et-årige tobis i de prøver, der blev taget. Det betyder så, at der ikke er mange et- og to-årige at fiske efter lige nu., og det er med rene ord noget skidt. - Tallene fra vores egne undersøgelser underbygges og suppleres naturligvis også af resultater og sammenligninger af fiskernes fangster, men alt har peget på en lav rekruttering til industrifiskeriet 2012, siger Hans Jakob Olesen. Der er således hverken i 2010 eller 2011 fundet mange nulårige tobis, og så giver det sig selv, at der heller ikke er mange et-to-årige at fiske efter. Og treåringer er der i forvejen ikke mange af. Undersøgelserne af tobisforekomsterne foregår i tre områder, hvoraf område 1 med Doggerbanken er det vigtigste. De suppleres så med resultater fra prøver af fiskernes landinger og fiskerikontrollens undersøgelser, så man kan vurdere, om alt peger i samme retning. - Prøverne kommer ind løbende i tobissæsonen – enten til os her i Charlottenlund eller til vores afdeling i Hirtshals – og vi har da heldigvis en minister, der har meldt ud, at hvis tallene taler for en forøgelse at kvoterne, så er det en anmodning, der vil blive fremført i EU. Under alle omstændigheder får vi et overblik over, hvordan det ser ud, siger han. De kendte gemmesteder

I praksis er strygetogternes undersøgelser gennem de seneste seks-syv år foregået med

skibet R500 ”Pernille Kim” – et industrifartøj, der ligger i Thyborøn, men egentligt er hjemmehørende på Christiansø. Når undersøgelserne foregår i november-december, er det, fordi man vil ramme det tidspunkt, hvor tobisen overvintrer på sandbankerne. Derfor arbejder skrabetogterne også med faste positioner. - Vi kan jo ikke skrabe alle steder. En dårlig bund ville vise ingen tobis, og det ville være et ukorrekt billede og bestemt ikke til fiskernes fordel. Derfor holder vi os til de kendte gemmesteder, hvor vi er kommet år efter år, men udvider selvfølgelig områderne, hvis de ændrer sig, eller vi finder erstatningspositioner, påpeger Hans Jakob Olesen. Selve skrabningen foregår med en modificeret muslingeskraber med tænder, der kan grave i bunden og få tobisen med op. Der foretages tre skrab á ti minutter på hver position og med en hastighed på to knob. Sensorer dokumenterer bundkontakten – også i dårligt vejr. Ekstra skrab i 2011

- Alligevel foretog vi ekstra skrab sidste år – netop fordi de første var foretaget i dårligt vejr. Det gav bedre fangster, men der var alligevel stadig ikke mange nul-årige tobiser, så rekrutteringen var stadig dårlig, men vi håber da på, at der er to-årige, fiskerne kan fiske på, siger han. Starten på tobisfiskeriet blev i år skudt et par uger til den 15. april. Det forkorter sammen med kvotenedsættelsen tiden for fiskerne til at få fangsten og økonomien i hus. - Man forstår godt frustrationen, men vi skal jo kun kigge på biologien – ikke økonomien – så det er en balancegang. Prøverne fra fiskerne er i hvert fald meget vigtige – både for muligheden for en aktuel forøgelse af kvoterne og for den kommende bestandsvurdering i 2013, påpeger Hans Jakob Olesen. Af Karen Sloth

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Fiskeopdrættere klapper i hænderne En massiv indsats mod den frygtede og meget smitsomme fiskesygdom, egtvedsygen, har endelig båret frugt.

VHS-virusset medfører kraftige blødninger i muskulaturen, som reelt er det, fisken dør af. Der er ikke noget at sige til, hvis de danske fiskeopdrættere har svært ved at få armene ned. Med den formodede udryddelse af egtvedsygen i ørredbestandene slipper de nemlig for både store, økonomiske tab samt en masse besvær med tørlægning, rensning og desinficering af dammene, og samtidig kan de se frem til nye muligheder på de eksportmarkeder, der stiller høje krav til fødevareprodukter. - Beregninger viser, at udryddelsen af sygdommen udover bedre fiskevelfærd, højere veterinærstade, en mere sikker samhandel og forbedrede eksportmuligheder vil øge erhvervets indtjening med 12-20 mio. kr. pr år. Samfundsøkonomiske beregninger viser et nettoresultat på 48 mio. kr. over fem år med et årligt afkast på ca. ti mio. kr., så det er anseelige og mærkbare beløb, der er i spil for dambrugerne, oplyser Karl Iver Dahl-Madsen, der er formand for Dansk Akvakultur.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Et årelangt problem

Egtvedsygen har været et kæmpeproblem for erhvervet, siden der kom fokus på den i 1962, hvor det lykkedes forskere at finde og isolere det virus, der forårsager sygdommen. Det var i regnbueørreder fra Egtved Å i det sydlige Jylland – deraf navnet. Inden man opdagede, at sygdommen var smitsom, havde sygdommen spredt sig til det meste af Jylland. Kuren mod sygdommen har været kendt i 30 år. - Man tømte dambrug i samme vandsystem, rensede og desinficerede dem og lagde dem tørre i fire uger. Det virkede – men ikke nok, for både fugle og fritlevende ørreder udgjorde en risiko for at bringe smitten videre, siger han. Så hvert år døde mellem en mio. og fem mio. ørreder, og for nogle fiskeopdrættere betød sygdommen økonomisk ruin. Gennem årene blev tørlægningsperioden forlænget til seks uger, og der kom skær-

pede krav til indhegning af dambrugene mod fugle og metoder, hvorved man kunne undgå udslip af ørreder. Men heller ikke det var nok, og navnlig i midt- og det sydlige Jylland var risikoen for gensmitte høj på grund af mange inficerede anlæg og store vandsystemer. Skrappere metoder

Men omkring 2005 begyndte der at komme gang i sagerne. I samråd med myndighederne besluttede erhvervet, at der skulle skrappere metoder til for at få has på sygdommen. - Det hang måske også lidt sammen med, at det tidligere var lettere at tåle et tab på grund af tørlægning i forbindelse med sygdomsudbrud. Sådan er det ikke i dag, hvor den internationale konkurrence i fødevarebranchen er benhård, påpeger Karl Iver Dahl-Madsen. Men i 2008 lykkedes det at skaffe økonomiske midler til

en egentlig udryddelsesplan af den ekstremt smitsomme sygdom fra både Den Europæiske Fiskerifond og den danske stat efter krone til krone-princippet. Godt samarbejde

- Der blev afsat ca. 48,5 mio. kr. til et bekæmpelsesprogram, der skulle strække sig over fem år (2009-2013), og man kan kun betegne indsatsen som en succes. Både takket være fiskeopdrætternes eget engagement, men sandelig også fordi, vi i Danmark har nogle utroligt dygtige myndighedsdyrlæger og forskere inden for fiskesygdomme. Uden den forskning ville vi formentligt ikke have fået så gode resultater, og det er resultater, der vil få stor, økonomisk betydning for hav- og dambrugserhvervet, siger Karl Iver Dahl-Madsen. - Så vi kan glæde os over et forbilledligt samarbejde mellem erhvervet, fødevaremyndigheder, EU, forskere og politikere, tilføjer han.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

I verdensklasse

Han er heller ikke bleg for at fremhæve det danske veterinærberedskab som verdens bedste. Det er bygget på landbruget, men favner i dag også andre former for fødevareproduktion. - Det giver os et godt ry i omverdenen, og vi har undgået katastrofale, økonomiske konsekvenser, som man f.eks. har oplevet det på Færøerne og i Chile ved sygdomsudbrud i både dambrug og havbrug, understreger han. Det ser altså ud som om, egtvedsygen er historie, men helt sikker kan man først være i 2013, når det officielle udryddelsesprogram slutter. - Vi har siden 2009 taget det et år ad gangen og har ikke haft nogen økonomisk garanti for, at programmet kunne fortsætte alle årene, siger Niels Henrik Henriksen, der er dyrlæge ved Dansk Akvakultur i Silkeborg. I udryddelsesplanen var der for både 2009 og 2010 således afsat 16 mio. kr. Sidste år var

det 8,2 mio. kr., og i år og næste år var planen investeringer på fire mio. kr. - At investeringen i de to første år skulle være større, skyldtes simpelthen, at man betalte visse fiskeopdrættere for slet ikke at have fisk. Samtidig blev der brugt midler til elfiskeri, så man kunne få fat i undslupne regnbueørreder, forklarer han. Blåt stempel i 2013

Men der blev slet ikke brug for de mange, rare penge. I 2009 brugte man således kun otte mio. kr. og året efter 7,9 mio. kr. Sidste år gik der 100.000 kr. til rapportarbejde m.v., og det regner man også med for i år og næste år. - Så vi har reelt kun brugt ca. en tredjedel af det afsatte beløb. Men det er altså ikke sådan, at vi nu har penge på kistebunden. Pengene vil blive brugt til andre formål, understreger Niels Henrik Henriksen. Ifølge EU-lovgivningen skal der gå fire år fra den sidste tørlægning af et fiskeopdræt,

FAKTA • Egtvedsygens officielle navn er viral hæmorrhagisk septikæmi (VHS) • Egtvedsygen kan smitte året rundt, men bryder oftest ud i foråret. • Det sker som regel, når vandtemperaturen når op på omkring ti grader. • Fiskenes immunsystem er nedsat efter vinteren. • Symptomerne er, at de bliver sorte eller grå i kanten, de spiser ikke, og dødeligheden stiger. • Dødeligheden ligger på 5-90 %, alt efter hvornår på året sygdommen bryder ud. Er vandet oppe på 15-18 grader overlever virusset dårligt, og fiskenes immunsystem fungerer bedre, og fisken overlever dermed lettere. • Det er ikke mindst alvorligt, hvis den opstår i yngelanlæg, for så rammes ikke kun fiskeopdrætteren, men også aftagerne og følgeproduktionen. • Jo mindre fiskene er, jo større er dødeligheden. • Sygdommens udryddelse kan måske føre til, at flere fiskeopdrættere tør binde an med yngelproduktion i områder, hvor der hidtil har været stor risiko for sygdomsudbrud.

før man kan give det blå stempel og betragte anlægget som officielt sygdomsfrit. - Det vil sige, at vi i foråret 2013 kan søge om lov til at kalde alle vores opdrætsanlæg for EU- godkendte sygdomsfri for egtvedsygen. Naturlig-

vis under forudsætning af, at der ikke kommer nye udbrud, siger han. Af Karen Sloth

Der er rendt meget vand i åen på 50 år BioMar blev i 1962 ’båret over dåben’ af en flok initiativrige danske dambrugere, som ved dåbshandlingen i Brande dengang navngav barnet ’Dansk Ørredfoder’. Siden voksede barnet til, flyttede til storbyen og siden udenlands, men vendte hjem som fuldvoksen! Ånden fra ’62

Det var i samme ånd, at Administrerende direktør, Lars Rahbæk, besluttede at samarbejde med to klasser af 11-12-årige elever på den lokale folkeskole med det formål at præsentere ideer til, hvordan virksomheden kan fejre 50 års jubilæet. Udgangspunktet var, at jo tidligere vores børn lærer, at iværksættervirksomhed er højt værdsat af innovative brancher, jo mere effektivt kan de bidrage til udviklingen af vores verden, når de er færdige med skolen. En af ideerne, der blev foreslået af eleverne, pegede på fodersækkene som et ideelt medie til at udbrede en meddelelse til alle de fiskeopdræt, der anvender BioMar foder. Børnene

skabte et farverigt jubilæums design til fodersækkene, og i sommermånederne vil det være at se på alle 20 og 25 kg fodersække som sælges fra Danmark, Frankrig og Spanien til de ca. 60 lande, hvor BioMar sælger foder. Af Jesper Heldbo

Fodersække fra BioMar vil i de kommende måneder være forsynet med illustrationer fremstillet af børnene fra Dalgasskolen i Brande – byen hvor BioMars historie startede for 50 år siden.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Fiskefis Nu kan forskere med topmoderne udstyr registrere det samme som Jørgen M. Olsen gjorde i en 30-års periode fra 1929-59.

Tegningerne fra ’Naturens Børn’ er lidt naivistiske. De er udført ved at Jørgen har skåret ’stempler’ i linoleum og lavet tegningerne med disse.

Da forskerne fra University of South Florida hørte hvad den ubemandede undervandsbåd ’Tavros 2’ havde opfanget med undervandsmikrofonerne en nat i Tampa bugt, kunne de ikke blot høre grynt og støn fra Koralbarser. På dybder over 40 meter havde mikrofonerne opfanget lyde som fra fårekyllinger – men fårekyllinger spiller jo ikke under vand – det var lyden af sildeprutter. Den avancerede undervandsrobot drives af elmotorer, der forsynes fra batterier der lades op af solpaneler på ’ryggen’. Med kunstig intelligens kan disse ’fartøjer’ operere langt til søs og i lange perioder, fordi de selv søger til overfladen for genopladning, når batterierne er ved at blive flade. Kameraer, mikrofoner og andre sensorer bruges både til at dirigere fartøjet og altså til dokumentation af ’liv og rørelser’ i dybet. Forskerne kan følge fartøjet og hente data fra ’Twitter’, som fartøjet sender til, når det er i overfladen.

er med beundringsværdig stædighed, at han med konens og venners hjælp i mere end 30 år skrev dagbog over sildens hemmeligheder. Jørgen fik i en høj alder, udgivet en bog baseret på hans mangeårige optegnelser. I bogen, ’Naturens Børn’, skriver Jørgen om fugle, hvaler og fisk – men mest om ’Den store havsild’. Vidste du at silden ’står på hovedet’ når den sover? Vidste du at sildestimer jager krill (rød åte/plankton) på samme måder som hvaler jager sild? Vidste du at silden sluger luft for at justere sin opdrift? Og, at silden igen slipper luften ud (sildeprutter) hvis den vil ned på større dybder – endda i så store mængder at der kan dannes skum på overfladen når stimen dykker! Jørgen har endda beskrevet hvordan slidestimer pisker luftbobler ned i vandet nær overfladen for derefter at sluge boblerne.

Når silden sluger luft, eller ’æder’ bobler, sendes luften videre fra maven til svømmeblæren via en kanal der forbinder de to organer. Når silden har brug for mindre opdrift ledes luften ad samme vej tilbage til tarmsystemet – hvorfra den altså slipper ud som en fis/ prut/vind/fjært. Det er slet ikke sikkert at Jørgen kendte til denne lille ’luftkanal’, men han så altså med egne øjne silden tage luft ind og slippe den igen. Jørgen havde heller ikke nogen selvstyrende ubåd – hans ’forskningsfartøj’ var en robåd med årer, hans sensorer var øjne og øre og en vandkikkert, han kendte ikke til ’twitter’, men brugte en dagbog og blyant. Der er mange andre spændende iagttagelser fra ”den tid der var fredeligt om natten, og der var ingen forurening, så der var

gode muligheder for at iagttage naturen”. Jeg kan ikke stærkt nok anbefale alle med interesse for fiskeri, havmiljø, dyreadfærd, natur og kulturhistorie at læse ’Naturens Børn’. Det kan jo være at forskere engang i fremtiden kan verificere andre af Jørgens iagttagelser – ikke at de bliver mere sande af den grund – og der kan jo også være inspiration til nye forskningsprojekter gemt deri? Jeg ved ikke om bogen stadig kan købes, men måske kan den lånes på biblioteket. Bogen er udgivet i 1982 med støtte fra blandt andre Velux Fonden, Færøernes Fiskeriforening og en række banker/sparekasser. I sin tid var den i kommission hos Christian Ejlers Forlag med ISBN nr.: 87 7241 478 2 Af Jesper Heldbo

Dagbog over sildens hemmelige liv

Jørgen M. Olsen, der voksede op på Suderø på Færøerne blev i sit 17. år så interesseret i hvad Silden foretager sig, at han resten af sit liv brugte det meste af sin fritid på disse studier. Jørgen gav sig ikke ud for at være videnskabsmand, men det

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 2

Forskningsfartøjet Tavros 2 i overfladen. (Se fartøjet i operation: http://www.youtube.com/watch?v=S7iAieX1ptI )

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net