FiskerBladet 06-07-2011

ERHVERVSMAGASINERNE

55. ÅRGANG · JUNI 2011 NR. 6-7

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Miljømærke til opdrætsørreder snart på plads Øget sikkerhedskontrol af småbåde Fredninger, lukkede områder og fiskeforbud Stafetten: Hvad vil EU med akvakulturen

Standard for bÌredygtigt ørredopdrÌt nÌsten pü plads WWF frigav den 18. maj den seneste udgave af standarden for bÌredygtigt opdrÌt af ferskvandsørreder. Standarden er i offentlig høring den nÌste müned og efter den 18. juni samles alle indkomne kommentarer, hvorefter styregruppen indarbejder disse i den endelige udgave, som süledes forventes at ligge fÌrdig først pü efterüret 2011.

Standarden er blevet til i en üben konsensus proces; FTAD = Freshwater Trout Aquaculture Dialogue - og det første møde fandt sted i efterüret 2008 i Danmark. Senere har der vÌret konsultationer/dialoger i

flere andre lande. FiskeopdrÌttere, foderfabrikanter, forÌdlere, myndigheder, NGO›er og mange andre har deltaget i processen, som altsü nu nÌrmer sig sin afslutning.

Der foreligger allerede fÌrdige standarder for flere arter, herunder pangasius, abalone, tilapia, mens en standard for lakseopdrÌt ogsü aktuelt er sendt i den sidste høringsrunde.

Mellem ørred og laksestandarderne er der en vist samspil, idet man populÌrt kan sige, at laksens første livsstadier, inden den sÌttes ud i netanlÌg i havet, er tilsvarende fersk-

vandsørredens (i portionsstørrelse) - pü samme müde kan havbrug med produktion af store ørreder sandsynligvis anvende laksestandarden.

Ligesom det traditionelle fiskeri kan søge om certificering efter standarder under MSC (Marine Stewardship Council) vil akvakultursektoren kunne søge certificering under ASC (Aquaculture Stewardship Council). ASC er dog endnu ikke helt operationel og indtil videre vil producenter af opdrÌtsfisk og skaldyr kunne søge certificering under Global GAP, som altsü varetager selve auditeringen indtil ASC selv

har füet etableret et ‚korps› af auditører.

Hvis du vil se ‚ørredstandarden›, som er pü engelsk, kan du klikke her: �Draft standards for environmentally and socially responsible trout farming�

Hvis du har lyst til at kommentere og/eller give forslag til forbedring/forandrig af standarden sker dette elektronisk ved at udfylde et skema - det kan du gøre pü hjemmesiden for ’ørredstandarden’ her.

Af Jesper Heldbo

With Great Knowledge Comes Great Power

Suppliers & Manufactures of generators worldwide Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva Med Mecc Alte opnüs ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger.

Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt pü Grønland, FÌrøerne og Island.

!

"

# $

%& '' () **

Transmotor ApS Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977

Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com info@transmotor.com

2

F I S K E R B L A D E T / 6-7¡ 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

ERHVERVSMAGASINERNE

55. ÅRGANG · JUNI 2011 NR. 6-7

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Forsiden: Regnbueørreder

FISKERBLADET 6-7.2011

Ravning Dambrug er et kildevældsdambrug med klækkeri. Jørgen Jøker Trachsel, som er indehaver, viser her nogle avlsfisk, som skal sikre næste års produktion.

INDHOLD

Miljømærke til opdrætsørreder snart på plads Øget sikkerhedskontrol af småbåde Fredninger, lukkede områder og fiskeforbud Stafetten: Hvad vil EU med akvakulturen

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194

2 4 6 8 9 10 11 12 14 15 16 18 19 20

Standard for bæredygtigt ørredopdræt næsten på plads Fredninger, lukkede områder og fiskeforbud Nordpolen smelter Stafetten: Hvad vil EU med akvakulturen?

Nye regler gavner sikkerheden ESE Lærlingen overtager og ansætter stifteren Vis os din fangst Kjersti er ene høne i kurven Elektronik og sikkerhed til søs Rejefiskerne atter til havs efter mere end en måned i havn Hanstholm fiskemelsfabrik Hanstholm Havn Ny servicevenlig ventil

Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Niels Bach (Teknik & Maritim historik) niels@erhvervsmagasinerne.dk Annoncer Anders Midtgaard Petersen anders@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 77 74 41 René Wittendorf rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorf Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

Bliv altid opdateret med de daglige nyheder og læs flere artikler på

FiskerBladet.net

Vibevej 18-26 17 Snedkervej 6710Esbjerg Esbjerg 6705 Ø V Tlf.75 751212 Tlf. 6262 74 74

Fax 12 12 42 74 Fax7575 42 74 E-mail: info@danskventil.dk E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk www.danskventil.dk

Bare det er ventiler - så er det os!

Næste nummer udkommer i august Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Fredninger, lukkede områder og fiskeforbud I den senere tid har der både i dags -og fagpressen været megen debat om de forskellige tiltag, myndighederne ønsker at igangsætte for at beskytte den natur, der omgiver os.

På havområdet har der været nævnt en del forskellige begreber, så som Natura2000 områder, Habitatområder, fuglebeskyttelsesområder, MPA’er for slet ikke at tale om vandrammedirektiv og Ramsar områder.

For den almindelige borger kan dette virke noget uoverskueligt og for fiskere, hvis eksistensgrundlag jo er udnyttelsen af havets biologiske ressourcer, opstår en naturlig usikkerhed omkring fremtidige muligheder for udøvelsen af deres erhverv.

Bliver der indført fiskeforbud ?, spørges der meget naturligt, og hvor store vil disse eventuelle forbudszoner være. På nuværende tidspunkt kan der ikke gives fyldestgørende svar på sådanne spørgsmål. I det følgende skal der gives en forklaring på disse manglende svar.

Baggrund

Baggrunden for det hele er et naturligt ønske fra os alle sammen om at forsøge at bevare den natur, der omgiver os, samtidig med en erkendelse af, at de ressourcer, der findes på søterritoriet skal forvaltes på en kvalificeret og bæredygtig måde. Der indgår altså to begreber i dette: et ønske om en beskyttelse af naturværdier eller økosystemer, samt en kvalificeret forvaltning af de ressourcer, vi ønsker at udnytte.

Der kan være tale om at beskytte enkelte dyrearter eller særlige naturtyper samt udnyttelse af fugle, fisk og skaldyr og ikke biologiske ressourcer som sten, sand, ral, olie, gas etc.

Redskaber

For at kunne styre et sådant beskyttelsessystem har myndighederne udviklet en række redskaber eller regelsæt, der udstikker retningslinjer for hvilke tiltag, der skal iværksættes for at opnå den ønskede effekt. Dette er ikke noget nyt,

4

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

idet der i en årrække har været sådanne regler både nationalt og på EU plan. Det er også derfor, der i dag er de mange forskellige begreber, som er nævnt ovenfor. Det nye i sagen er måske, at man nu også ønsker at benytte nogle af begreberne i forbindelse med forvaltning af fiskeri.

Traditionelt har fiskeriforvaltning kørt mere selvstændigt ved siden af forvaltningen og beskyttelsen af økosystemerne.

I dag ønskes en mere bred, fælles forvaltning af det samlede økosystem. Det skal dog understreges, at der indenfor fiskeriforvaltningen også findes et system, hvor man af forvaltningsmæssige årsager ønsker at lukke visse områder udenfor Natur2000 områderne for fiskeri for at beskytte yngel, gydepladser etc. Disse kaldes ofte for MPA’er eller ”kasser” – se senere i teksten. Endelig kan der også være specielt små områder udenfor Natura2000 områderne med en særlig struktur f.eks. boblerev, som ønskes beskyttet med et fiskeforbud.

Natura2000

For at få sat lidt system i det hele introducerede man for nogle år siden et begreb, der betegnes Natura2000 områder.

Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur, og er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Hvert Natura2000 område består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Kaldes også “internationale naturbeskyttelsesområder”.

Indenfor sådanne Natura2000 områder gælder forskellige regler til beskyttelse af enkelt arter eller særlige naturtyper f.eks. stenrev. I Natura2000 områderne må der ikke foregå aktiviteter, der på afgørende vis

kan ændre områdets tilstand.

Dette er ensbetydende med, at såfremt man ønsker at gennemføre en eller anden aktivitet i området, skal man ud fra en ”konsekvensvurdering” kunne afgøre, om den pågældende aktivitet har nogen afgørende effekt på områdets tilstand.

ning af fiskeriet. De første konsekvensvurderinger blev mødt med modstand fra naturinteresser og sendt til EU for en bedømmelse. Denne sag er endnu ikke afsluttet. I de senere år er der opnået enighed om, at konsekvensvurderingerne på tilstrækkelig vis beskriver

Natura 2000 områder på dansk søterritorium

På kortet er der en oversigt over de udpegede Natura2000 områder i danske havområder.

Alle områder har et udpegningsgrundlag, udarbejdet ud fra den Basis analyse Miljøministeriet har lavet for området. Basisanalysen beskriver områdets status og de trusler, der kan hindre, at områdets arter og naturtyper udvikler sig som ønsket. Eksempler er lavvandede fjordområder, vader, stenrev osv.

Konsekvensvurdering Fiskeri af en eller anden art i et Natura2000 område vil have en effekt på områdets sammensætning og struktur eller sagt på en anden måde – dets bevaringsstatus. Spørgsmålet er dog om den effekt, fiskeriet udøver har afgørende betydning for de arter og naturtyper, der er med i udpegningsgrundlaget. Foreløbig er der lavet konsekvensvurderinger for fiskeriet efter muslinger i Natura2000 områderne i Limfjorden, Lillebælt og Vadehavet. Analyserne, der laves for de to første områder årligt, er specifikke i forhold til områderne og inddrager de nyeste undersøgelser og data.

Rapporterne, der er lavet af DTU Aqua, beskriver størrelsen af den effekt et planlagt muslingefiskeri fiskeri vil have i forhold til områdets udpegningsgrundlag.

Konsekvensvurderingerne bliver efterfølgende anvendt af Fiskeridirektoratet som beslutningsgrundlag for en forvalt-

fiskeriets påvirkning, og vurderingerne bruges af både fiskeriet og de grønne organisationer i en argumentation for eller imod en bevarelse af muslingefiskeriet.

Betragtes kortet med Natura2000 områder vil der være

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

fiskeriinteresser i mange af dem. Det gælder både i Nordsøen og Kattegat, samt i mindre områder i Lillebælt, området nord for Fyn samt Tragten i det nordlige Øresund. Det er Fiskeridirektoratet, der er ansvarlig for gennemførelsen af konsekvensvurderingerne, men der foreligger dog ikke på nuværende tidspunkt nogen samlet plan for gennemførelsen af dette arbejde. Der har dog for nylig været afholdt møde med Dansk Fiskeriforening og

Lukkede områder - MPA’er

I forbindelse med forvaltning af fiskeri kan myndighederne gennemføre forskellige tiltag med det formål at beskytte fiskebestandene. Et af disse er lukning af et større område for f.eks. trawlfiskeri med det formål dels at mindske fiskeritrykket og dels beskytte yngel eller gydepladser. Sådanne områder har allerede i lang tid været anvendt især i Nordsøen. Her kaldes de på dansk ”kasser” – således brislingekassen, torske-

den ønskede effekt, og konklusionerne i dag er nærmest den, at mange af dem ikke er placeret rigtigt, er for små eller har vist sig helt nyttesløse. Der arbejdes dog meget seriøst på at forbedre udpegningsgrundlaget for placering af de lukkede områder eller MPA’er, og der er håb om, at de vil kunne indgå som væsentlige elementer i fiskeriforvaltningen i fremtiden.

I 2009 blev et område i det sydlige Kattegat lukket for fiskeri for danske og svenske fiskere med det formål at beskytte den meget overfiskede torskebestand i Kattegat. Lukningen var baseret på et svensk forslag, som så Danmark mere eller mindre nødtvunget gik med til.

Hvorvidt lukningen har haft nogen effekt på torskebestandene er endnu uvist.

Fredede områder

Fiskeridirektoratet om netop udpegningen af Natura2000 områderne. På mødet udtalte fiskerne sig kritisk overfor en række beskrivelse af effekter af fiskeri, ligesom størrelsen af de enkelte områder blev diskuteret.

kassen, rødspættekassen, sperlingkassen, etc. I disse områder er bestemte former for fiskeri forbudt. Lignende kasser eller bokse findes mange andre steder i verden.

Der har været en del debat om, hvorvidt disse bokse har haft

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Både inde i og udenfor Natura2000 områderne findes en række lokaliteter i de danske farvevande, som er interessante set ud fra især et biologisk synspunkt. Det drejer sig om stenrev og de meget omtalte boblerev. Boblerevene findes især i det nordlige Kattegat rundt om Læsø og ind mod kysten nord for Frederikshavn.

Disse rev er dannet ved, at gas fra undergrunden er sivet op fra bunden. Gassen er gået forbindelser med bundmaterialet, og der er dannet revlignende strukturer, der nogle steder ligner skorstene med bobler kommende ud i toppen. Til revene knytter der sig en lang række interessante dyr og planter, som man fra myndighedernes side gerne vil bevare. Et trawl -og garnfiskeri på revene vil ødelægge disse unikke områder, hævdes det fra mange sider.

Der er derfor processer i gang for at få alle disse sten-og boblerev fredede.

områder omkring revene med forbud mod fiskeri. Fiskerne hævder, at der aldrig trawles på revene, idet redskaberne splittes ad. Man er godt klar over, at der er fisk knyttet til disse rev, men de undgås af ovennævnte årsager.

At påstanden er rigtig kan enhver forvisse sig om ved blot at se på de elektroniske kort, som alle trawl – og garnfiskere benytter. Der er afmærket tydelige trækstreger, og ind imellem stregerne er der enten røde prikker eller hele områder med rødt. Her skal der ikke fiskes, såfremt man ønsker at bevare sine redskaber intakt.

Tager man et sådant fiskekort fra det nordlige Kattegat og lægger ovenpå et kort, der angiver stenrev og boblerev falder de to kort sammen, således at de røde prikker og områder på fiskernes trawlkort viser, hvor revene er placeret. Det betyder, at fiskerne har kendt til disse områder i årevis og undgået dem. At revene eksisterer i dag er jo også netop en bekræftelse på, at de har været beskytte mod fiskeri i mange år.

Såfremt der gennemføres en fredning af disse rev i Kattegat er det vigtigt, at det grundigt overvejes, hvor store områderne rent arealmæssigt bør være.

Bliver de for store, vil det betyde alvorlige indskrænkninger i fiskernes muligheder for at opretholde et garn – og trawlfiskeri i området.

Yderligere bemærkninger

Ovenstående tekst er kun en beskrivelse af situationen frem til i dag. Der er mange aktiviteter i gang på området, og der er endnu et stort arbejde at gennemføre både fagligt og politisk. I EU regi arbejdes der blandt andet på at etablere et direktiv for en fælles Marin Strategi. I et senere nummer af bladet vil vi vende tilbage til disse forhold.

Boblerev

Helt naturligt er der fra fiskerside stor opmærksomhed omkring dette punkt. Det frygtes, at der udlægges alt for store

Af Erik Hoffmann, Seniorrådgiver, DTU Aqua

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

5

Efter Arktisk Råds møde i Nuuk den 12. maj er der startet en ny debat om konsekvenserne af klimaændringerne og den globale opvarmning. Nordpolen smelter og det går nu hurtigere end tidligere forudset. Det har stor indflydelse på livet i havet og på fiskerisamfundene i og omkring Nordatlanten, især også hvis Grønlands indlandsis smelter med samme hastighed.

Fiskeriet i Nordatlanten ændres Det Nordatlantiske fiskeri har siden 1950-erne skulle tilpasse sig mange skiftende muligheder, og det går nok også denne gang fordi fiskeflåden er meget fleksibel. Men infrastrukturen og logistikken skal tilpasse sig på en hel anden måde for at udnytte de nye muligheder på en i alle henseender bæredygtig vis. Vi skal jo nødigt takke for de nye fiskemuligheder med et øget olieforbrug og CO2 udslip pr. kg fanget fisk.

Konsekvenserne for Grønland

Den danske stat vil sikre den økonomiske zone EEZ nord om Grønland bl a. for at sikre nye olieudvindingsmuligheder, men forhåbentlig også for at sikre de bedst mulige fiskerimuligheder.

For Grønlands vedkommende vil der sikkert ske en ændring af sammensætningen af arter, som kan fiskes industrielt til forarbejdning ombord eller i land. Der bliver mere åbent vand at fiske i og der bliver større åbne kyststrækninger både i det nordlige Østgrønland men også i det nordlige Vestgrønland.

Hvis der kommer flere fisk i havet ved Vestgrønland i forbindelse med klimaforandringerne, vil der komme pres udefra (EU og andre) for at få del i de øgede fiskerimuligheder.

De øgede fiskerimuligheder vil give anledning til nye investeringer afhængig af hvordan

Grønland vil kapacitetsudvikle fiskerisektoren i Vestgrønland.

Man kan konstatere med sikkerhed at Nordpolen smelter, men hvordan havstrømmene ændre sig, og hvad den forøgede ferskvands mængde kommer til at betyde for havtemperaturene i farvandene omkring Nordpolen ved vi ikke endnu, men der er forventninger om at temperaturen stiger.

Når og hvis der kommer mere varmt vand til Grønlandshavet (Østgrønland) vil forskellige fiskearter migrere nord på, hvad der allerede er en tendens til, og følgelig vil centrum for det kommercielle fiskeri forsøge at følge med, måske ikke helt til Nordpolen, men godt der op ad. Konsekvensen af denne bevægelse mod nord vil, som strukturen er nu, koste større olieforbrug og større CO2 udslip. Her er altså behov for en ny struktur i fiskeriet, som selvfølgelig vil være afhængig

af de fiskeriaftaler, kystnationerne kan enes om, men det vil under alle omstændigheder koste investeringer at udnytte de arter som vandre nord på og sandsynligvis i et vist omfang også skifter nationalitet.

Investeringerne kunne eksempelvis blive nye landanlæg eller mere produktion ombord og omladninger til søs.

Færøerne

Færøerne får selvfølgelig et problem når Nordpolen smelter og havstrømmene ændrer retning. Der kan ske en ændring af sammensætning af arterne

Nordpolen ”Heading North”. Man kan sejle direkte fra England i Nordsøen langs nul-meridianen til Nordpolen med selvstyren sat på ret Nord uden at støde på land eller grund – og måske snart også uden is. Foto venligst udlånt af Ragnar Rasmussen.

6

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

omkring FÌrøerne og fiskerimulighederne i Nordatlanten for FÌrøske trawlere kan Ìndre sig. LÌngere til fiskefeltet og müske svÌrere kvoteforhandlinger.

Nabolandene

Nabolandene Island, Canada og Norge og müske Rusland skal selvfølgelig ogsü tilpasse deres infrastruktur til konsekvenserne af klimaÌndringerne.

Myndighedernes hündtering af den nordlige migration er selvfølgelig en vanskelig opgave at løse. Se bare pü hvilket postyr makrellen har skabt.

Konsekvenserne for Ă˜stersøregionen

Ă˜stersøen er mĂĽske den fiskeriregion i verden, der først kommer til at mĂŚrke konsekvenserne af klimaĂŚndringen med forøget havtemperatur, forhøjet vandstand og ĂŚndrede miljøforhold som følge af større

udvaskning af nĂŚringsstoffer fra landsbrugsjorden forsaget af øget nedbør i omrĂĽdet Det vil blive et problem, og mĂĽske mest for De baltiske lande, Polen og Kaliningrad. I disse lande har ikke mindst danske virksomheder vĂŚret med til at tilpasse fiskeindustrien til vestlig markedsøkonomi efter Murens fald og optagelse i EU. Det er oplagt at danske virksomheder ogsĂĽ kan assistere i tilpasningen til klimaĂŚndringens konsekvenser. NĂĽr rĂĽvaretilgangen til fiskeindustrien fra Ă˜stersøen i de nĂŚvnte lande sandsynligvis svigter, vil det vĂŚre naturligt at udbygge akvakulturproduktionen, som den mindst CO2 udledende mĂĽde at skaffe rĂĽvarer til industrien.

Andre fiskeriregioner

Der findes andre store fiskeriregioner i verden som ogsĂĽ bliver pĂĽvirket af klimaĂŚndringen i form af ĂŚndringerne i

havstrømmene, forøget nedbør, afsmeltning af gletsjere i bjergene og meget andet, hvor man ogsü bliver nød til at foretage store Ìndringer i infrastrukturen for fortsat at kunne fiske og for at fiskerisamfundene kan overleve.

Der kommer masser af nye opgaver inden for fiskerisektoren world wide pĂĽ grund af klimaĂŚndringen, som kan skabe beskĂŚftigelse ogsĂĽ i danske virksomheder.

Af: Søren Abrahamsen, EnviroBaltic.

Søren Abrahamsen har tidligere arbejdet for KGH og senere for Hjemmestyret med trawlerdriften i Grønland. Han har ogsü assisteret som rüdgiver ved flere internationale fiskeriforhandlinger omhandlende fiskeri i Nordatlanten. Senere har han arbejdet som konsulent for fiskerisektoren for COWI og Matcon og nu arbejder han som selvstÌndig konsulent i sit firma �EnviroBaltic�

smelter Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • FerskvandsanlÌg. Dok kapacitet: 1500 ton • lÌngde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

F I S K E R B L A D E T / 6-7¡ 2 0 1 1

7

STAFETTEN Juni stafetten er et indlæg af Karl Iver DahlMadsen, formand for de danske akvakulturister samlet i brancheforeningen Dansk Akvakultur

Hvad vil EU med akvakulturen?

Der skrives og tales meget om akvakulturen i Europa. Men det bliver ved snakken.

I min leder i Dansk Akvakulturs nyhedsbrev fra juni 2009 1 beskrev jeg, hvordan den europæiske akvakultur (minus Norge) stagnerer, mens verden omkring os kører rask af sted.

Den europæiske syge skyldes, at man ikke har fået ordentlig greb om natur- og miljøforvaltningen. Alt for mange har en forkert forestilling om, at hele Europa kan udlægges som naturområder eller som museumslandskaber for forældet fødevareproduktion uden, at det går ud over den materielle produktion. Det

Karl Iver Dahl-Madsen 1

er naturligvis umuligt, og derfor ser vi nu en reel udfasning af fødevareproduktionen til andre dele af verden. Indtil nu er vi gået glip af stigningen og har tabt markedsandele. Hvis EU ikke snart lægger stilen om, vil vi se en direkte tilbagegang i produktionen.

Problemet kan løses ved at acceptere, at det ikke kan lade gøre at foretage en dramatisk udvidelse af en fødevareproduktion som akvakulturen uden, at det medfører et forøget fodaftryk på naturen og miljøet. Hvis man vil undgå en samlet forøgelse af fodaftrykket må man omfordele fra de samfundssektorer, der giver et lavt udbytte pr. ”fodaftryksenhed” til de sektorer, herunder akvakulturen, som giver et højt udbytte.

I flere lande, bl.a. Danmark er akvakulturen detailreguleret med input i form af foderkvoter, hvilket er direkte skadeligt for både produktion og miljø.

I stedet skal der, som anbefalet af det danske akvakulturudvalg, gennemføres en regulering af

outputtet ved hjælp af udlederkrav og kvælstofkvoter, således at god indsats for miljøet belønnes.

EU forsøger at lappe på problemerne ved støtteordninger.

Erhvervsstøtteordninger er noget skidt. På fødevareområdet er støtteordninger dårlige både for forbrugeren, producenten, miljøet og udviklingslandene.

Inden for akvakulturen har vi i starten haft gavn af FIUFtilskudsordningen, som støtte til omlægning til større og mere miljøeffektive dambrug. På de seneste har ”det bedre været det godes fjende”, idet en stor del af støttemidlerne har været bundet i projekter, med ”begrænset jordforbindelse”, og som ikke har kunnet finansieres. Andre mere solide projekter med finansieringen på plads er derfor ikke gennemført. På det seneste har støtteordningen kostet Dansk Akvakultur en produktionsudvidelse på ca. 10 procent.

Hvis vi absolut skal have den slags støtteordninger er det oplagt forvridende, at der i nog-

le lande kan opnås op til 60 % støtte til anlæg og ligeledes støtte til opbygning af fiskebestand, medens vi i DK kun kan få 25-40 procent. Ideen med EU er frie og lige konkurrencevilkår. Det opfyldes ikke på dette område.

EU tillader endvidere Tyrkiet at eksportere ørreder til EU-området, selv om gives et direkte tilskud på produktionen på ca.

20 procent, hvilket jo er med til at holde ørredprisen nede på et alt for lavt niveau. EU skulle interessere sig mere for sit kerneansvar: det frie og lige marked, i stedet for at bekymre sig om den danske toldkontrol.

Der er heldigvis bevægelse på den danske akvakulturscene, og stor opbakning hos et bredt politisk flertal for at akvakulturen skal ud over stepperne.

Når denne gode udvikling kommer rigtigt i gang, kan vi fornøje os med at fortælle resten af EU, hvordan man skal gøre.

http://danskakvakultur.blogspot.com/search/label/EU

BRUGTE SØKRANER Tico 10 tm og Hiab 1165 12 tm med dobbelt drejning

Ring til SAWO A/S for en god pris!

Kontakt Per Nielsen, mobil 21 71 68 79

8

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Fremover skal også små fiskefartøjer sy-nes hvert femte år.

Nye regler gavner sikkerheden Mindre fiskefartøjer skal nu synes hvert femte år – baggrunden for de nye krav er flere alvorlige kæntringsulykker.

Fiskeri kan være en dejlig hobby og en god deltidsbeskæftigelse, men fritidserhvervet har været genstand for en række alvorlige kæntringsulykker med mindre fartøjer, der nu har fået Søfartsstyrelsen til at ændre reglerne for netop denne gruppe. Ulykker, der har medført meningsløse dødsfald til søs.

Det skete bl.a. to gange i 2007, hvor kutterne ”Ida” og ”Anette Brøgger” kæntrede og sank. I begge tilfælde kostede forliset fiskeskipperen livet.

Det fik Søfartsstyrelsen til at sætte fokus på, hvordan man kan styrke sikkerheden for den type fiskefartøjer – ikke mindst fordi styrelsens opklaringsenhed nåede frem til, at forlisene formentlig var sket på grund af ombygninger som for eksempel installation af nyt udstyr og grej. Dette har formentlig ændret vægtforholdene om bord og dermed forrykket og forringet skibets stabilitet, så det medvirkede til at få tragiske følger.

Der blev derfor taget forskellige initiativer, og det resulterede i de nye regler, som trådte i kraft pr. 1. marts i år.

Styrker kontrollen

- Reglerne styrker bl.a. kontrollen med ældre skibe, der bygges om eller får nyt grej om bord, idet værfter og maskinværksteder nu har pligt til at anmelde ændringerne, siger kontorchef Per Sønderstrup fra Søfartsstyrelsen.

- Desuden skal skibene synes

hvert femte år, og i den forbindelse vil der også blive spurgt, om der er foretaget ændringer om bord, tilføjer han.

Reglerne hjælper også de fiskere, der køber et brugt skib.

- De kan undgå at gøre et køb, der ikke lever op til forventningerne, idet vi har udarbejdet en købsguide, hvor man får en tjekliste, så det bliver nemmere at konstatere, om skibet kan indfri de krav og forventninger, der er til det, siger han.

Reglerne kommer ganske vist til at koste ejerne af de mindre fiskekuttere lidt penge, når de periodiske syn skal foretages hvert femte år, men de slipper dog for brugerbetaling, når det gælder nybygninger, indflagning og ombygninger. Noget, der formentlig vil gøre reglerne mere spiselige for erhvervets udøvere.

Ombygninger anmeldes

Når større ombygninger nu anmeldes til Søfartsstyrelsen, skal styrelsen vurdere, om skibet også skal synes af en skibsinspektør. Anmeldelsen skal ske, når ombygningen går i gang.

Foreløbig har omkring 1300 ejere af mindre fiskeskibe fået tilsendt informationsmateriale om de nye regler, der udover kravet om periodisk syn hvert femte år også omfatter krav om obligatorisk fribordsmærke samt anmeldepligten i forbindelse med ombygninger.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Fiskerne får automatisk og i god tid brev fra Søfartsstyrelsen, når skibet skal synes, så man har sikkerhed for, at det er et sikkert sted at opholde sig og arbejde, og Søfartsstyrelsen anbefaler bl.a., at man selv tjekker skibet inden synet. Det gøres nemmest ved at bruge et skema til forberedelse af synet, så man får tjekket, at skibet og udstyret om bord lever op til de krav, som findes.

- Ved synet kigger skibsinspektøren blandt andet på, om skibet er ombygget eller væsentlig forandret, siden det oprindeligt blev godkendt. Så kan vi forhåbentlig sikre, at stabiliteten ved ombygninger bliver undersøgt og undgå ulykker, siger Per Sønderstrup.

Mindre fartøjer

Den nye sikkerhedspakke omfatter kun de mindre fiskefartøjer. Det vil sige fartøjer med en længde på mindre end 15 meter og dimensionstal på mellem 20 og 100. Afgrænsningen skyldes, at der særligt for denne gruppe af skibe kan være problemer med sikkerheden om bord.

Siden 2007 har Søfartsstyrelsen gennemført 547 syn på sådanne fartøjer, og der blev fundet 4034 fejl i 395 af synene. Den hyppigste fejl var i redningsudstyret og den næsthyppigste i kategorien stabilitet, konstruktion og el. Det fejlniveau er alt for højt, og specielt stabiliteten i forbindelse med ombyg-

ninger viste sig at udgøre et særligt sikkerhedsproblem.

I modsætning til de store fiskeskibe er de små og deres udstyr hidtil ikke blevet synet regelmæssigt. Det bliver de så nu.

Husk fribordsmærket

Reglerne om fribordsmærke omfatter nye eller ombyggede fiskeskibe, når det første syn gennemføres efter 1. marts 2011. Fribordsmærket er nu obligatorisk, så bygger man skibet om eller bygger et helt nyt, skal man have et fribordsmærke, der viser, hvor meget skibet må nedlastes. Det krav gælder også, hvis man køber skib i udlandet og vil fiske med det i Danmark.

- Fribordsmærket på siden af fartøjet er vigtigt, når det gælder forebyggelse af ulykker. Hvis skibet lastes mere end til mærket, forringes reserveopdrift og stabilitet, hvilket betyder øget risiko for kæntring eller for at synke. Mærket gør det nemmere for fiskeren at se, om grænsen for lastning er ved at være nået, siger han.

De nye syn indføres løbende over en fem-års periode, hvor de mindste skibe synes først.

Lever skibet ikke op til reglerne, kan det være farligt at sejle med, og skibsinspektøren har derfor mulighed for at inddrage dets fartstilladelse.

Af Karen Sloth

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

9

ESE Hvad der startede som en politisk beslutning for mere end 10 år siden har udviklet sig til en af verdens vigtigste mødepladser – European Seafood Exhibition. ”Alle mand af huse”, synes mottoet at være blandt danske firmaer der handler med fisk og skaldyr – og de senere år er messen i Bruxelles også blevet et vigtigt udstillingsvindue for virksomheder der producerer og sælger alskens maskineri til sektoren. Sidstnævnte har deres egen hal og de danske virksomheder stod samlet i regi af ’Dansk Eksportforening’.

Ministerbesøg

Alle de danske udstillere vandt dog et håndtryk og en snak med fødevareminister Henrik Høegh, som havde sat en dag af til at besøge messen.

FOOD:Nordisk Mad i Bruxelles.

- blev en succes i Bruxelles. I FiskerBladets april udgave blev der inviteret til gastronomisk workshop med ’Michelin-kok-

ken’ Mads Refslund. Invitationen udgik til de danske udstillere, således de kunne inviterer kunder, medarbejdere og andre med til en gang ’Noma-Mad’.

Initiativgruppen bag projektet, Food, havde arrangeret sig i restaurant [Hmmmh!] og allerede den første aften sørgede 72 gæster for fuldt hus. Blandt de mange danske virksomheder der havde taget imod tilbuddet

var Vilsund Blue, Amanda Seafoods, SticksNsushi, Food from Denmark og AquaPri. Aftenen startede med Limfjordsøsters og sluttede med kærnemælksis med grønne og røde jordbær med rababer- og selleristrimler – og ind imellem blev der serveret retter med dansk fisk bl.a. sandart og pighvar.

Af Jesper Heldbo

Innovativ mad

Firmaet Agustson var blandt finalisterne til årets pris for innovative nye produkter. Agustson præsenterede en røget Pangasius filet. Det blev dog ikke dette produkt der fik 1. prisen, men der var stadig tale om en opdrættet fisk nemlig en Pacu (Colossoma macropomum)- også kaldet Tambaqui. Fisken er fra Amazonfloden og bliver i vild tilstand op til 40 kg. Det er det franske firma Halieutis der vandt prisen for deres marinerede ribbens-stykker fra fisken.

10

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Jubilæum. Om to år kan Nordkøl fejre 25 års jubilæum. Rudi Weje har valgt at vente med at markere generationsskiftet til den store dag i foråret 2013, ”så skal jeg ikke ulejlige med to receptioner”, siger Rudi Weje.

Lærlingen overtager og ansætter stifteren Generationsskifte hos Nordkøl i Hanstholm. Et af områdets kendte kølefirmaer, Nordkøl Aps i Hanstholm er i gang med et glidende og planlagt generationsskifte. Medindehaver og direktør Rudi Weje har overtaget virksomheden og er nu ene rorgænger efter sin kompagnon og virksomhedens stifter, John Plet, er

Mød Marel på

blevet ansat som Direktør.

DanFish International

Fra barnsben af

Rudi Weje er født og opvokset i Hanstholm. Efter endt skolegang, på Hanstholm Skole, blev han lærling hos Nordkøl i 94. Han udviste hurtigt et imponerende flair for opgaverne, der strækker sig lige fra fejlsøgning, fremstilling, til installering af køle- og fryseanlæg hos erhvervsvirksomheder og i fiskerbåde. Nordkøl er medlem af Hanstholm Havneforum og har i dag 8 ansatte og foruden Hanstholm afdelingen er der også en afdeling i Skagen med to ansatte. Firmaet har kunder på hele Vestkysten, ligesom man også har specialiseret sig i bygning af køleanlæg tilpasset kundernes ønsker og behov. Via

den niche har firmaet eksporteret anlæg til kunder, så langt væk som Ghana i Afrika samt Norge og Tyskland.

Kæmpebesparelse på elforbruget

De senere år har Nordkøl oplevet en stor tilgang af ordre fra den private sektor. Det er primært på firmaets varmepumper der trækker kunder fra Vest- og Nordjylland til Hanstholm. De er ideelle som varmekilder til fritidshuset og villaer, der er el-opvarmet.

Varmepumperne vinder indpas fordi de giver en besparelse på op til 60 % i forhold til traditionel el-opvarmning, fortæller Rudi Weje.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

12. - 14. oktober 2011

Find os på stand #A136

www.marel.dk

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

11

En ny art i Danmark er den sortmundede kutling, som oprindelig er fra det Kaspiske Hav. Foreløbig har den sagt tak for husly ved at spise alle rejerne i Guldborgsund. Til gengæld kan den måske blive en lækkerbisken for den trængte torskebestand samt på længere sigt interessant for erhvervsfiskeriet.

Vis os din fangst Statens Naturhistoriske Museum er i gang med en omfattende kortlægning af fiskearterne i danske farvande og hører gerne fra både professionelle fiskere og andre om deres observationer.

- Frys fisken ned, tag billeder, eller hvad I ellers kan finde på – og husk så endelig at fortælle og vise os, hvad det er, I har fået på krogen, i trawlet eller i rusen.

Vi vil meget gerne vide det.

Opfordringen kommer fra biolog Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum (SNM), der sammen med projektleder Peter Rask Møller, SNM, og i samarbejde med DTU Aqua, Charlottenlund, samt firmaet Krog Consult Aps er i gang med at registrere saltvandsfisk i danske farvande. Et projekt, der om tre-fire år skal munde ud i et atlas over arterne i Danmark.

Biologerne begyndte allerede i 2006 at kortlægge udbredelsen af ferskvandsfisk i Danmark.

Dengang i samarbejde med DTU Aqua i Silkeborg. Efter to et halvt år kunne man barsle med et digert værk – en rigtig murstensroman – på ikke færre

12

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

end 700 sider, hvor ferskvandsfiskenes udbredelse, biologi og artsrigdom for første gang er udførligt beskrevet.

Et samlet billede

Siden er turen så kommet til saltvandsfiskene. Registreringsarbejdet begyndte i 2009, og på www.fiskeatlas.dk kan man følge med i nogle af observationerne og se, hvilke gæster de danske farvande får besøg af ud over de arter, enhver ved er her i forvejen.

- Det er første gang, man prøver at få et samlet billede af arterne og deres udbredelse i de danske farvande, og det sker uden hensyn til de kommercielle interesser og det økonomiske udbytte, der er forbundet med en art. Vi vil simpelthen have alle registreret – gæster såvel som fastboende – og derfor vil vi også rigtig gerne have hen-

vendelser fra både erhvervs- og fritidsfiskere, siger Henrik Carl.

Mange fiskearter er der allerede temmelig godt styr på, mens andre måske ikke bruges kommercielt og derfor aldrig har været interessante for fiskeriet.

Tobis overrasker

Andre arter byder på overraskelser. - Tag blot tobisen – en industrifisk, der også af fiskerne opfattes som en enkelt art. Men der er faktisk flere arter, selv om de er meget svære at skelne fra hinanden. Foreløbig har vi ved hjælp af røntgen og dna-prøver registreret fire arter, men der kan godt være fem. Det kan måske også være forklaringen på, hvorfor fisken kan fanges både nær kysten og længere til havs. Det er bare et eksempel på, at også de almindeligt kendte arter kan give os udfordringer, understreger Henrik Carl.

Registreringsarbejdet omfatter også interviews med erhvervsfiskere og andre samt selvstændige undersøgelser fra SNM – eksempelvis på steder hvor der ellers ikke fiskes.

- Men vi kan jo ikke være alle steder. Det er derfor, vi gerne vil opfordre folk til selv at henvende sig med deres observationer, siger han.

Alt gemmes

Foreløbig har forskerne på SNM mindst en halv million fiskearter i sprit at studere, og det tiltrækker andre forskere fra hele verden. Alle oplysninger, billeder osv. om observationer gemmes og plottes ind på et danmarkskort på computeren til brug for den senere bogudgivelse, som nok bliver et værk på over 1000 sider. Foreløbig er flere hundredetusinder observationer plottet ind.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

- Mange synes i øvrigt, det er sjovt at bidrage, og gode billeder kan vi bruge til udgivelsen af bogen, siger Henrik Carl.

- Vi anslår, at der er omkring 200 fiskearter i de danske farvande, og de fleste danskere kender formentlig kun omkring en tiendedel af dem, siger han.

Grådig immigrant

Med til arbejdet hører også, at man kan holde øje med de såkaldt invasive arter, der finder vej til danske farvande, og som fiskerne ellers ikke interesserer sig for, men ofte bare hiver ud igen.

Det med interessen kan dog komme, for eksempelvis den sortmundede kutling har øjensynligt slået sig ned og befinder sig godt i dansk farvand. Indtil videre har den i hvert fald støvsuget farvandet ved Guldborgsund for rejer. Kutlingen kan nemlig æde selv de store rejer, som andre fisk går uden om.

- Vi er meget spændte på at følge udviklingen. Den første sortmundede kutling blev fanget for så kort tid siden som i 2008. Siden har vi oplevet en fangst på 100 på en enkelt nat i Guldborgsund. Til gengæld kan dens indtog måske blive godt for torskebestanden, der jo har det skidt i de indre farvande, for torsken kan godt gøre indhug i bestanden. Den kan også brede sig, så fanger man kutlinger, er vi meget interesserede i at vide, hvor det

sker, påpeger Henrik Carl.

Han tror, den sortmundede kutling, som foreløbig holder til i sydvestsjællandske farvande og ud for Lolland, formentlig om i løbet af få år når Langeland og andre steder i de indre, danske farvande.

- Til gengæld er det også en af de arter, der måske kan få betydning for erhvervsfiskeriet på længere sigt, mener han.

Tunfangster

Et andet eksempel er de store tunfangster, der sidst i 2010 pludselig dukkede op i det nordjyske. Her mener man, at en større flok er svømmet rundt om Skagen og ind i Kattegat. Siden er der fanget i hundredvis – en enkelt helt nede ved Langeland.

- Tunen er udbredt i store dele af Atlanterhavet, og den yngler i Middelhavet og ved Marokko, så den var lidt langt væk hjemmefra, siger Henrik Carl.

Via www.fiskeatlas.dk kan man få et billede af, om en art er i fremgang eller tilbagegang.

- Men vi er faktisk heller ikke kun interesserede i her og nuobservationer. Vi vil gerne høre om interessante fangster fra for både ti og 100 år siden. Det er med til at tegne et mere fuldstændigt billede af bestandene, understreger han.

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

A

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

/S Midtjydsk Cylinder Service

A

Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

Af Karen Sloth

Biolog Henrik Carl fra SNM opfordrer alle, der får en interessant fangst i land, eller har gjort andre observationer, til at henvende sig til www.fiskeatlas.dk Her kan han selv fremvise et flot eksemplar af en torsk.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

13

Kjersti er ene høne i kurven 8. marts 2011 markerede lidt af en milepæl i kystredningstjenestens historie. Da blev den første kvindelige redningsmand, Kjersti Andersen, nemlig en del af redningsreserven ved Redningsstation Nørre Vorupør.

Mandsdomineret verden skræmmer ikke

Kjersti træder ind i en verden domineret af mænd, men det skræmmer hende ikke. ”Jeg deltager på lige fod med mine mandlige kolleger. Jeg har dog endnu ikke været i aktion som redningsmand og har heller ikke fået min redningsdragt endnu. Men jeg ser frem til at deltage i øvelser og gøre en forskel, når der er behov for det,” siger Kjersti.

andet var det tidligere et mere fysisk krævende arbejde med roredningsbådene. ”Nu om stunder handler det ikke så meget om rå muskelkraft, da meget er digitaliseret, og man har flere hjælpemidler til rådighed end i gamle dage.

Samtidig rekrutterer man også redningsmedarbejdere fra mange andre fag end fiskere, og her kan kvinder godt være med.

Det har nok også bare været en vane at ansætte mænd,” forklarer Kjersti.

Tradition for at vælge mænd

At der skulle gå så relativt lang tid, inden en kvinde blev ansat i kystredningstjenesten, skyldes ifølge Kjersti flere forhold. For det første har der siden gammel tid været tradition for at ansætte fiskere, som jo boede i kystbyer med behov for redningsarbejdere. De færdedes i forvejen på havet og kendte det godt. Og var mænd. For det

14

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

Gælder om at samarbejde

Kjersti ser derfor ingen hindringer for, at kvinder kan blive gode redningsmænd. Omvendt mener hun ikke, at kvinder som sådan har særlige kvalifikationer i den forbindelse. ”Både kvinder og mænd kan have de rette kompetencer. Vi er ligeværdige, og kønnet gør ikke nogen afgørende forskel.

For at være en god redningsmand er det yderst vigtigt at respektere havet. Det gælder også om at kunne sin førstehjælp, og så skal du være god til at samarbejde og fungere i et team. Man skal kunne stole på hinanden, også i pressede situationer,” fremhæver Kjersti.

[IMAG0440.jpg] (Billedtekst): Kjersti Andersen er Farvandsvæsenets første kvindelige redningsmand, indtil videre ansat som vikar. Hendes ansættelse er så ny, at hun måtte låne en redningsdragt af en kollega, da hun skulle fotograferes.

Interesse går langt tilbage

Kjersti er født i Vorupør, men opvokset i Norge, tæt på Oslo.

Hun har altid været interesseret i redningsarbejde, og i Norge arbejdede hun som frivillig i Røde Kors. Siden hun i 1986 flyttede til Danmark, havde hun savnet denne type arbejde, men

så tog idéen om at blive redningsmand efterhånden form.

Hvorfor ikke en kvinde?

Kjersti havde fulgt sin mand, Knud Andersen, og hans arbejde som bådfører på Redningsstation Nørre Vorupør, og det inspirerede hende til at søge ind hos Farvandsvæsenet. Hvorfor bruger de ikke en kvinde, tænkte hun. ”I første omgang havde jeg blikket rettet mod redningsstationen i Hanstholm, hvor daværende stationsleder Villy Ringgaard opfordrede mig til at søge. Men da der viste sig en reservestilling i Nørre Vorupør, søgte jeg – og fik den”, slutter kystredningstjenestens første kvinde.

Af Kirsten Landbo

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Elektronik og sikkerhed til søs

Faktisk er der leveret hjelme til hele besætningen på

”Ud over de åbenlyse sikkerhedsmæssige fordele der er ved sådanne systemer, er mulighederne ved den daglige arbejdsgang ganske betragtelige. Skipper og besætning vil, selv under de værste støj og vejrforhold, kunne give klare beskeder til hinanden, uanset om de befinder sig i styrehuset, på dækket eller i maskinrummet”.

Systemet er bygget op omkring et Peltor Dect COM system. Ud over nogle fastmonterede basestationer bliver hvert besætningsmedlem udstyret med en personlig radio. Udstyret er bygget ind i hjelme og sikkerhedsudstyr som besætningen i forvejen er iført. Det er solidt konstrueret og beregnet til at kunne fungere selv under barske forhold på havet.

Systemet er fuldt Duplex, dvs. at besætningen kan tale med hinanden uden at skulle trykke på knapper og på den måde altid have begge hænder frie.

Karbak.

Mangeartede opgaver

Hjelmen her tilhører Jan Hansen, der er fiskeriforeningsformand i Hanstholm og ejer af HM 635 Karbak. Mon Jan er begyndt at spille ishockey?

Den fine hjelm er leveret af Hanstholm Elektronik.

Hjelmene leverer på en gang øget sikkerhed og bedre komfort. Sikkerheden øges ikke bare ved at besætningen nu bærer hjelm – næh, der er indbygget samtaleanlæg i hjelmene, så alle kan høre hinanden – hvilket også medfører bedre sikkerhed, komfort og arbejdsklima. Og det forlyder ikke at Jan bruger hjelmen i fritiden til ishockey!

For Hanstholm Elektronik, en af de ledende elektronikvirksomheder indenfor levering og installation af maritimt elektronik og elektrisk udstyr til den maritime sektor, er det den før-

ste installation af sin slags i den danske fiskeriflåde. Ifølge direktør Ole Østergaard bliver det næppe den sidste installation af denne slags.

Moderne kommunikationsudstyr på en moderne arbejdsplads

Torben Vase Sørensen, fra Furuno Danmark A/S, der distribuerer systemet I Danmark, siger: ”Denne form for teknologi bliver mere og mere efterspurgt. At en moderne kutter som Karbak har valgt at installerer systemet bekræfter blot tendensen fra erhvervet om stadigt stigende teknologiske krav”.

Selvom det var første anlæg af sin slags, som Hanstholm Elektronik monterede, er firmaet ikke ukendt med spændende og udfordrende opgaver og samarbejder f.eks. med Karstensens Skibsværft i Skagen og Vestværftet i Hvide Sande. Ole Østergaard nævner også at virksomheden medvirker ved nybygningen af de seks nye krigsskibe til det danske søværn og med Mathis Værft i Aalborg om nybygninger. Ombygninger og løbende service ydes blandt andet til rederiet Rohde Nielsen sandsugere og til Fjordlines færger.

Det er det høje serviceniveau der har gjort Hanstholm Elektronik

A/S til den foretrukne samarbejdspartner for en lang række værfter og rederier i Danmark og i udlandet. ”Vore kunder driver deres virksomhed på alle tider af døgnet. Derfor er det nødvendigt at de altid kan få fat på os, hvis der skulle opstå problemer. Og det kan de - vores servicetelefon er åben 24 timer i døgnet.”, siger Ole Østergaard.

Udgangspunktet for vort arbejde har helt fra begyndelsen været de fiskefartøjer, der enten er hjemmehørende i Hanstholm eller som anløber Danmarks største fiskerihavn. Og det er stadig her, at vi har størstedelen af vore kunder. Vore medarbejdere er dagligt på havnen, hvor danske og udenlandske fiskefartøjer har brug for vores ekspertise. Hanstholm Elektronik A/S er lagerførende og autoriseret forhandler af alle gængse fabrikater af elektronisk udstyr til søs. Det betyder, at vi altid er i stand til at finde den helt rigtige løsning til vore kunder.

Det kan være standardløsninger, men det kan også være løsninger, som vi skræddersyer til den enkelte kunde. Vores indsats på den seneste nybygning, HG 95 Calima Luanda, som Vestværftet leverede til en reder i Hirtshals omfattede både el oh elektronikken. Hos Karstensen arbejder vi pt. med de elektriske installationer på den nye ’Gollenes’, tilføjer Ole Østergaard og nævner at et meget aktuelt arbejdsfelt er installation af paraboler, således at besætningerne får adgang til internet og alt det, det fører med sig!

Af Jesper Heldbo

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

15

Rejebådene har ligget en måned ved kaj indtil priserne igen gjorde det interessant at fiske.

Rejefiskerne atter til havs efter mere end en måned i havn Priserne har været for lave til, at det kunne betale sig at lande hesterejerne, og de danske rejekuttere har haft selskab af tyske og hollandske kolleger.

Det vrimler med rejer i havet langs vestkysten og ned forbi de tyske, hollandske og belgiske kyster. Men selv om det er højsæson for rejefiskerne, så har de danske rejekuttere ligget ankret op i havnene. Rejeprisen

har været så lav, at det ikke kunne betale sig at fiske dem, selv om de sagtens kunne komme i havn med fyldte lastrum.

Og det er ikke kun i de danske havne, at fiskerne blev i land.

Også rejefiskerne i Holland og

• • • • • • •

FABRIKATION PROJEKTERING SKIBSBELYSNING EL-VARME BELYSNING EX-BELYSNING KONVERTERE

TELEFON 36 72 22 00 TELEFAX 36 41 07 41 www.elthermo.dk mail@elthermo.dk

16

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

Tyskland besluttede sig til at blive ved kaj siden slutningen af april – højsæson eller ej.

Tredje år i træk

- Det er tredje sæson i træk, den dårlige økonomi sætter

• • • • • • •

præg på rejefiskeriet, og det er rigtig hårdt for branchen – ikke mindst for de fiskere, der måske har stor gæld i deres skib, og for hvem det derfor kniber at tjene til både renter og afdrag, siger Jesper Juul

PRODUCTION SEARCHLIGHT SHIP LIGHTING EL-HEATING LIGHTING EX-LIGHTING NG CONVERTE ERS

Searchlight a/s HØJNÆSVEJ 44 DK-2610 RØDOVRE

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Larsen, der både er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening og 2. næstformand i Danmarks Fiskeriforening.

I hans egen forening ligger fem rejebåde ved kaj i Esbjerg og ni i Hvide Sande. Dertil kommer fem på Rømø og otte i Thyborøn. Der er i alt 27 rejebåde i Danmark, og de er oppe mod i alt 500 kollegaer i Tyskland og Holland tilsammen samt et mindre antal i Belgien, der mest fisker rejer vekslende med rødspætter.

– godt 22 kr. – før det igen kan betale sig at lande fangsterne og få penge ud af det.

- De 27 danske rejebåde syner jo ikke af meget, når vi sammenligner med naboerne mod syd, men det er fordi, vi i Danmark allerede for længe siden begyndte at reducere og tilpasse flåden. Det gjorde tyskerne og hollænderne ikke, og det mærkes så nu. Så vejen frem er, at disse to lande reducerer flåderne, siger han.

Møde om fremtiden

Fiskernes eget valg

- Rejer er der altså nok af, men hvis alle fiskede det, de kunne, ville rejemarkedet kollapse totalt og priserne falde til ingenting. Hver båd kunne jo sagtens fiske 10-15 ton om ugen. Men allerede i april kunne vi ikke få mindsteprisen, og så havde fiskerne reelt kun to valgmuligheder – at ligge stille eller fiske og kun få mindsteprisen via produktorganisationen, siger han.

- Men der er jo ingen, der fisker for at få mindsteprisen, og ordningen med, at produktorganisationen betaler mindsteprisen, er jo slet ikke skabt til den situation, vi er i nu. Den er skabt for at redde indtjeningen for en fisker, der er uheldig at lande sin fangst på en dårlig markedsdag. Den betales i øvrigt også af fiskerne selv. Dertil kommer udgifterne til hyre, brændstof, vedligehold af skibet osv. Desuden er der da også noget uetisk i at bringe fangster i land til destruktion. Så rejefiskerne valgte altså at ligge stille, tilføjer Jesper Juul Larsen.

Produktionsorganisationen er i øvrigt heller ikke meget for at gå ind i sagen. Man frygter at få en kartelsag på halsen, som det er sket ved tidligere lejligheder.

Beslutningen om at blive i havn er desuden heller ikke truffet af fiskeriets organisationer, men af fiskerne selv.

Jesper Juul Larsen, der selv ejer et af de berørte skibe, vendte midt i maj hjem fra et møde i tyske Oldenburg med kollegerne i fiskeriforeningerne fra de andre lande. Det var dog ikke den aktuelle situation, der var på programmet. Mødet var mere et formøde for en forhåbentlig senere samlet udmelding om ønskerne og mulighederne for rejefiskeriets fremtid. Desuden kunne man lige få lejlighed til at føle hinanden på tænderne.

- Så rent praktisk skete der ikke rigtig noget på mødet.

I mellemtiden har vi set hvordan rejelagrene er reduceret med 700 ton om ugen, og fiskerne har bare ventet til industrien på et tidspunkt, med udsigt til tomme lagre, igen er parat til at betale prisen.

Så fiskes der igen, konstaterer Jesper Juul Larsen. Hollandske Heiplog har erkendt denne situation og opkøber nu rejer direkte hos fiskerne. Prisen er ikke er helt oppe på tre €, men fiskerne er atter på havet og har indbyrdes aftalt en ugeration på 1500 kg. med mulighed for at slå to ugers ration sammen i en uges fiskeri. Jesper Juul Larsen siger i den forbindelse: - Ved direkte landing, kan skibene fiske en dag længere end hvis de skulle lande til den hollandske auktion, og det hjælper lidt på omsætningen.

Af Karen Sloth

Op på tre euro

Mindsteprisen for rejer skal helst op og runde de tre euro

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. Fax.55 5577 77 82 82 44 44 •• E-mail: E-mail: ventilation@lf-group.dk ventilation@lf-group.dk

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3.

3. grad grad Start: 2011 Start: primo Ultimojanuar Juli 2011 Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Ultimojanuar Juli 2011 Start: 2011 Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april Oktober Start: 20112011

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

17

Hanstholm fiskemelsfabrik Når man kører på vejen ned ad bakken mod Hanstholm havn, har man en storslået udsigt mod havet og havnen. I højre øjenkrog tegner silhuetter af bygninger og skorstene sig, opmærksomheden fanges - og måske når man at registrere en lille vej og et skilt der forkynder, at det er Hanstholm Fiskemelsfabrik man har fået øje på.

Havneudvidelse – grobund for vækst

Fiskemelsfabrikken ligger altså ikke på selve havnen – endnu!

Med de kommende udvidelser af havnen kommer Hanstholm Fiskemelsfabrik dog til at ligge centralt for losning af industrifisk. Dagens situation er, at industrifiskene køres fra selve havneområdet til fabriksanlægget. Det drejede sig sidste år om 170.000 tons råvare mens forventningerne til 2011 ligger i omegnen af 150.000 tons industrifisk, der alle skal tage turen til Nordre Strandvej 54, hvor Hanstholm Fiskemelsfabrik er placeret. Til trods for den anseelige råstofmængde der årligt anvendes, er Hanstholm Fiskemelsfabrik den mindste af de tre danske fiskemelsvirksomheder, der tilsammen modtager ca.

850.000 tons råvare hvert år.

Havneudvidelsen giver grobund for vækst – det giver fabrikken muligheder for mere

18

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

lagerplads og vi forventer vi at kunne tilbyde automatiseret losning, med pumpning af fisken direkte ind på anlægget, hvilket forhåbentlig også fører til modificerede omkostninger, siger administrerende direktør Peter Jensen til FiskerBladet.

Peter Jensen kommer fra et byggemøde, hvor bedre faciliteter for de 37 ansatte er på dagsordenen. Medarbejderstaben er stabil og loyal – så de fleste har været med hele vejen og samstemmer nok med beslutningen om etablering af mere tidssvarende kontorer og omklædningsfaciliteter, så meget mere da medarbejderne møder hver dag året rundt. Her er ikke tale om hjemsendelser – det skulle da lige være i juleperioden, men alligevel er der medarbejdere der arbejder med vedligehold også i denne periode.

På et senere tidspunkt bliver det aktuelt med byggemøder om et nyt kogeri til produk-

tionsanlægget. Fabrikken har siden etableringen i 1969 løbende været holdt up to date med forbedringer og fornyelser, og der er investeret millionbeløb for at kunne honorere de mange miljøkrav der er knyttet til produktionen.

Energibesparelser er naturligvis en anden årsag til løbende at se på muligheder for at trimme produktionen og maskineriet. Produktionen lever op til såvel myndighedskrav og kundekrav når det gælder fuld sporbarhed ligesom egenkontrolprogrammer sikre at kvaliteten altid er i orden.

Aktieselskab med ny storaktionær

Hanstholm Fiskemelsfabrik er ejet af 121 aktionærer. Der er dog to dominerende aktieejere – Scanmills og Havsbrún.

Sidstnævnte er den færøske fiskemelsfabrik i Fuglafjoður, som for nylig blev købt af det store lakseopdrætsfirma

Bakkafrost. Til FiskerBladet siger Peter Jensen, at han ikke forventer nogen ændring i bestyrelsen politik. Havsbrún har stabilt og konstruktivt arbejdet i bestyrelsen i de seneste 11 år, og vi forventer ikke, at deres ændrede ejerforhold vil få nogen betydning for driften af Hanstholm Fiskemelsfabrik. Den sidste tredjedel af virksomheden ejes af de resterende 119 aktionærer, som hovedsageligt er private personer.

Afsætningen

Produkterne, Hanstholm Prime fiskemel og Hanstholm Standard fiskeolie - er altid af en konstant høj og ensartet kvalitet. Vi har ikke produktion af specialmel eller olier, siger Peter Jensen. Produktion af fiskeolie til human konsumption vil kræve betydelige investeringer, da hele produktionsanlægget i givet fald skal godkendes til fødevareproduk-

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

tion og resten – det vil sige det der i dag er vores primære produktion – fiskemel og fiskeolie skal så betragtes som biprodukter af denne produktion. I dag er vores produktion godkendt efter EU’s ’Biproduktforordning’.

Betyder ejerfællesskabet med Havbrún noget for afsætningen, vil FiskerBladet gerne vide? Tidligere aftog vi en del af produktionen fra Havsbrún, men situationen er i dag omvendt. Vi sender fra tid til anden produkter til Fuglafjoður, hvor Havsbrún fremstiller foder til den kraftigt ekspanderende akvakultursektor på Færøerne. Den dominerende del af produkterne går i øvrigt til akvakulturfoderfirmaer. Firmaer der producerer foder til landbrugsdyr kommer ind på andenpladsen.

For 10 år siden var situationen omvendt. En del af produktionen går til det danske marked. men langt den største del ender på markeder udenfor landets grænser, og der afgår hver uge både fiskemel og fiskeolie til adskillige europæiske destinationer og til Fjernog Mellemøstlige mål. Når det gælder skibstransport håndteres der skibslaster på op til 3.000 tons af gangen.

Er i kommet ind på det kinesiske marked? Nej, vi ved godt at det er verdens største marked, men vi har – indtil videre - ikke afsat ressourcer til at bearbejde markedet, svarer Peter Jensen.

Råvaresituationen

De primære fiskearter der indgår i produktionen er brisling og tobis. I de senere år har blåhvillingfiskeriet jo svigtet og sperling har der ikke været kvote på i flere år. Sidste år blev der fastsat en kvote på 81.000 tons. For 2011 så de første meldinger vældige positive ud for netop sperling. Skuffelsen var derfor stor, da EU i efteråret

2010 fastsatte en foreløbig sperlingkvote til 0 – NUL. Reguleringsbekendtgørelsen giver dog mulighed for en revurdering, men såfremt EU – mod forventning – ikke, i forbindelse med denne revurdering af kvoten, fastsætter en eller anden kvote, kan det betyde en meget stille periode fra tobisfiskeriet ebber ud, og indtil flåden begynder at fiske efter brisling i Nordsøen, vurderer Peter Jensen.

Nu er der jo bevilget penge til et projekt der blandt andet skal se på mulighederne for at ilandbringe og udnytte ’rensespildet’, altså fiskeindvolde.

Det skønnes at der årligt dumpes 13.000 tons fiskeindvolde i Nordsøen. Er det en råvare i ser frem til at modtage her på Hanstholm Fiskemelsfabrik?

Vi ser naturligvis altid med positiv interesse på nye råvaremuligheder. Nu skal denne ’nye’ råvare først ilandbringes og så skal vi naturligvis også have set på egenskaberne i de produkter vi kan producere af råstoffet – så vi er positivt afventende, siger Peter Jensen.

FiskerBladet spørger til troen på fremtiden: Har vi et dansk industrifiskeri om 10 år? Vi er optimistiske og tror fuldt og fast på, at der stadig er industrifiskeri om 10 år. Vi tror at en bearbejdning af de mange data om fiskeriet vil vise, at de nuværende kvoter repræsenterer bunden. Forstået på den måde at den forsigtighed der har ligget til grund for kvoteudmeldingerne nu viser sig i form af styrkede bestande, der kan tåle en stabil og bæredygtig udnyttelse – også i årene fremover. Vi tror altså også på at der produceres fiskemel og fiskeolie her i Hanstholm om 10 år, siger Peter Jensen med fasthed i stemmen!

Af Jesper Heldbo

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Hanstholm Havn - Danmarks største konsumfiskeri havn i 2010 Værdien af landede konsumfisk blev på 500 millioner kroner og tælles alle landingerne med kommer værdien op på 729 millioner kroner – det største beløb i havnens historie.

Værdien af landingerne af mørksej tæller tungt med 190, mens torsk udgør ca. 135 millioner kroner. Selvom værdi af rødspætter var lav i hele 2010 , men steg dog med 65 % fra 20 til 33 millioner kroner. Kun i Thyborøn landes der flere

rødspætter end i Hanstholm.

Hanstholm er der trediestørste industrifiskehavn og sammen med konsumlandingerne bliver det til en andenplads efter Skagen når der regnes på landede mængder.

Vi gratulerer Lipton Fisk A.B. med Notus system nr. 2

Kigger du frustreret agterud og tænker: – Er spredningen på trawlåbningen optimal?

– Er mærkerne på wiren korrekte?

– Skal jeg øge eller slække for at få den rette afstand mellem skovlene?

Notus kan besvare disse spørgsmål og meget mere ..!

For mere information: Leif Jensen Grenaa ApS Åboulevarden 58 ∙ 8500 Grenaa, Danmark tlf. +45 8632 5392 ∙ salg@notus.dk ∙ www.notus.dk

Det er os med opretterlinien F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 1

19

Magasinpost MMP ID-nr. 42870

Ny servicevenlig ventil I fiskeflåden, i fiskeindustrien – ja i rigtig mange sammenhænge indgår ventiler som et centralt og håndfast redskab for afspærring og regulering af flow af

Når vi åbner for vandhanen, er det en ventil vi åbner og vi er vant til at tingene fungerer upåklageligt og tænker nok ikke på alle de ventiler, der indgår i vandforsyningen frem til vores eget tappested og dermed sikrer, at der altid er vand at tappe. Vi tænker måske heller ikke over at vandforsyningen løbende skal justeres til forbruget og at det er ventilerne der sørger for denne justering – en regulering der oftest sker automatisk ved hjælp af pneumatik, hydraulik eller elektrisk.

Selv dette simple eksempel viser jo, at det er afgørende at ventiler virker upåklageligt i de ofte barske miljøer de er monteret i. I vandforsyningen sættes der naturligvis høje krav til kvalitet af ventiler og andre komponenter der indgår, men der findes ventiler der skal fungerer i betydeligt mere barske miljøer med

f.eks. ætsende, brændbare og slibende væsker - og i tillæg arbejde under vekslende tryk.

Tænk f.eks. på industrifisk der skal pumpes – væsken her er både slibende og syreholdig – en barsk omgang for rør og ventiler.

Afbrud i vandforsyningen berører rigtig mange mennesker og stop i industrielle processer koster rigtigt mange penge. Det er derfor afgørende at ventiler i disse sammenhænge har en høj kvalitet og en lang levetid, men det er mindst lige så afgørende, at ventilerne er lette at vedligeholde med såvel rengøring som udskiftning af sliddele.

Erik Bonde

Det vil derfor sikkert glæde mange med konstruktionsproces- og driftsansvar, at Lauridsen Industri i Esbjerg (www.ventiler.net) nu lancerer en ny spadeventil, der er konstrueret så det ikke tager lang tid at servicere den. Ventilen (model 1300) har nemlig både aftagelige sider og bund, hvilket giver mulighed for hurtig, og dermed billig, service. Efter service er gennemført monteres en O-ring og frisk pak-snor, så er ventilen atter 100 % tæt og kan arbejde under tryk (PN10 og PN16).

Af Jesper Heldbo

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

ErhvervsMagasinerne ApS, Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C.

væsker.