FiskerBladet 06-07-2012

ERHVERVSMAGASINERNE

56. ÅRGANG · JUNI 2012 NR. 6-7

Nor-Fishing 2012 En svunden fiskerflåde Verdens reneste fiskeolie Makrel: En havkat i hyttefadet Nordisk Fiskeriingeniøruddannelse

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FF Skagens formand Jens Borup overrækker den første spray med fodertilskud til hunde og katte, der er fremstillet på verdens første anlæg til produktion af fiskeolie til human ernæring.

Verdens reneste fiskeolie - til hunde og katte.

FF Skagen introducerer et nyt produkt, der er internationalt certificeret og eksporteres til flere lande Fiskemelsfabrikken i Skagen, FF Skagen, har i al stilhed søsat et nyt produkt, der tilbydes dyrlæger, dyreklinikker og dyrehospitaler i store dele af verden. Der er tale om et kosttilskud med verdens reneste fiskeolie med Omega 3 til hunde og katte.

Det fremstilles på det anlæg til verdens reneste fiskeolie til human ernæring, som den tidligere fødevareminister, Hans Chr. Schmidt, indviede i 2005, efter flere års forskning i samarbejde med Aalborg Universitet.

- I laver nogle af verdens fineste og reneste råvarer med afgørende betydning for både landbrug og fiskeopdræt, sagde han ved indvielsen.

Nu kommer denne produktion kæledyr, især hunde og katte, til gode. Alene petfood, som proteinrigt fodertilskud til hunde og katte udgør i dag omkring 20 pct. af FF Skagens samlede produktion.

2

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

Dokumenteret bæredygtigt

Skaga Omega 3 er et dokumenteret bæredygtigt produkt fra fangst til forbruger og er et led i den udvikling, som virksomheden har haft fokus på i flere årtier: Eksport af proteinrige produkter med fiskemel og fiskeolie i mange varianter til flere end 60 lande – deriblandt det voksende marked til hunde og katte.

Denne fiskeolie til hunde og katte fremstilles udelukkende af fisk, der er fanget i danske farvande og op til de nordligste fiskepladser i Atlanterhavet. Ved produktionen på anlægget hos FF Skagen, der kun findes to af i verden, er dette kosttilskud dokumenteret renset for eventuelle urenheder.

- Vi er glade for at kunne præsentere denne nyhed på dét bæredygtige grundlag, der er tale om, og til glæde og gavn ikke alene for dyrene, men samtidig for de mennesker, der har hund og kat, siger administrerende direktør for FF Skagen. Morten Broberg.

Hos FF Skagen er det Marketing Manager, Thomas Hansen, der står bag udviklingen og præsentationen af det nye initiativ, som nu også præsenteres på det årlige kundebesøg i Asien og USA. Den nuværende fødevareminister Mette Gjerskov fik overrakt den første flaske med denne fiskeolie med Omega 3, da hun besøgte FF Skagen i foråret under den intense debat om den vigtige industrifisk tobis og den biologiske rådgivning fra DTU Aqua.

Et dramatisk år

2012 er nemlig det måske mest dramatiske år for industrifiskerne og fiskemelsfabrikkerne, der blev pålagt en reduktion på omkring 90 pct. af den vigtigste fisk, tobis, der reelt kun kan fanges til omkring Sct. Hans.

Det svarer som udgangspunkt til en nedgang fra 334.000 tons tobis til 23.000 tons, der senere blev forhøjet minimalt. ”Biologerne spiller hasard med de danske kystsamfund” var overskriften på et større

debatindlæg, som andelsselskabet FF Skagens formand, Jens Borup, skrev i Morgenavisen Jyllands-Posten med henvisning til grundlaget for rådgivningen.

Der er ikke tradition for, at FF Skagen således går offensivt ind i debatten og gør det, ikke alene på egne vegne, men på branchens, som en af de førende fiskemelsfabrikker i verden. Situationen var – og er – atypisk og dramatisk. Der er behov for en anden model for rådgivning, mener både FF Skagen, Fiskemelsforeningen og Danmarks Fiskeriforening.

Det drejer sig ikke alene om fiskemelsfabrikkerne med tilsammen omkring 300 medarbejdere, hvoraf nogle er blevet afskediget som følge af den stærkt reducerede mængde af tobis, men også om andre erhverv og blandt dem værfterne, havnene, smede og elektrikere m.fl.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

ERHVERVSMAGASINERNE

56. ÅRGANG · JUNI 2012 NR. 6-7

Nor-Fishing 2012 En svunden fiskerflåde Verdens reneste fiskeolie Makrel: En havkat i hyttefadet Nordisk Fiskeriingeniøruddannelse

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Jupiter, der i april var en tur på værft hos Karstensen i Skagen, losser blåhvilling i Kollafjord. Der er kvote til endnu 2-3 ture, derefter fiskes der makrel.

Foto: Jesper Heldbo

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Annoncer René Wittendorff rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

FISKERBLADET 6-7.2012

INDHOLD 2 4 5 6 7 8 10 11 12 14 15

Verdens reneste fiskeolie Cosmos Trawl har nyheder med på messe BioMar fejrer 50 års jubilæum Sammen står man stærkt Nye ISO-standarder for sporbarhed Et hav af informationer om en svunden fiskerflåde Stafetten: Giv fiskerne ansvaret tilbage Hanstholm Havneforum nedlægges Nye fiskeingeniører skal bygge broer Færøernes statsminister svarer igen på offensive angreb om makrel Makrel: En havkat i hyttefadet

Nor-Fishing 2012 I 50 år har Nor-Fishing messen i Trondheim været en vigtig messe, både for Norge, for det Nordatlantiske område og er i dag en af de vigtigste fiskerimesser internationalt.

De seneste messer i Trondheim har haft omkring 500 udstillere og trukket 15 - 20.000 besøgende, så det er klart, at også danske producenter flytter teltpælene til Trondheim i perioden 14. til 17. august.

Udstillingen giver en udmærket oversigt over de seneste udviklinger i hele spektret der har interesse for fiskerisektoren. Her finder man skibsværfter, leverandører af fangstredskaber, motorer og dæksmaskineri, maritim elektronik, fiskesøgningsudstyr, navigation og kommunikationsteknologier, udstyr til

forarbejdning såvel ombord som på land, køle- og fryseteknisk udstyr, emballage og transportgrej, rednings og sikkerhedsudstyr og hertil kommer at mange fiskerihavne er tilstede og viser deres servicetilbud.

Messen har traditionen tro også et konferencetilbud, hvor seneste nyt fra forskning og udvikling beskrives.

I bladet du har i hånden kan du orientere dig om nogle af de danske virksomheder der har besluttet at tage til Trondheim i august og vise hvad de duer til!

THE WORLD´S LEADING FISHING and AQUACULTURE EXHIBITIONS www.nor-fishing.no

Nor-Fishing 14-17 August 2012 Trondheim

Næste nummer udkommer 17. august 2012 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

AQUA NOR 13-16 August 2013 Trondheim

Cosmos Trawl har nyheder med på messe Nye rejetrawl, riste og en ny loddenot er blot nogle af de nye produkter, virksomheden vil præsentere på Nor-Fishing 2012.

Det er altid rart at have nyheder med på en messe, og Cosmos Trawl A/S i Hirtshals har en rigtig god en af slagsen i år, hvor virksomheden kan præsentere en ny rist til rejefiskeri, som man i øjeblikket er ved at udvikle og gennemteste – foreløbig med lovende resultater fra en prøvetank i Frankrig, hvor man kunne konstatere, at gennemstrømningen virkede efter hensigten. En vigtig detalje, da risten ellers hurtigt stopper til.

Det er meningen, at risten skal være en afløser for de riste, der gennem den seneste halve snes år er solgt til især det norske, canadiske og grønlandske marked.

- Nu skal vi have lagt sidste hånd på produktet og håber at blive klar til at præsentere det på den fællesstand, Hirtshals har på Nor-Fishing 2012 i Trondheim i august, siger produktionschef Thorleif Grønkjær fra Cosmos Trawl.

Risten er kun en enkelt nyhed blandt flere, som virksomheden kan præsentere for de omkring 15.000 besøgende fra rundt regnet 50 nationer, der plejer at besøge messen.

De kan også stifte bekendtskab med den type trawl, virksomhe-

den har udviklet, solgt og afleveret foreløbig ni af til norske rejefiskere i år. Tre af dem er fremstillet af et nyt materiale – magnet compact. Det er udviklet af Cosmos Trawls moderselskab – den islandskejede, internationale Hampidjan Group, der servicerer fiskeriet i bl.a.

Norge, Færøerne og Island.

- To af trawlene er leveret som en fuld pakke – det vil sige med både poser og ristsektion, forklarer han.

En anden nyhed fra Hirtshalsfirmaet på Notkajen 2 er en loddenot, som senere i juni leveres til en af de store, lokale både – HG 333 ”Isafold” – og er beregnet til loddefiskeri ved Grønland.

Noten måler 337 favne i længden og 107,50 i dybden.

Om der bliver noget loddefiskeri i år, er dog endnu usikkert. Sidste år var første gang i syv år, de danske loddefiskere igen fik lov at være med ved fadet, og om det sker igen i år, er endnu ikke afgjort. Det vil kvotetildelingerne vise. De er indrettet således, at først får islandske fiskere deres del, og er der mere, kan de øvrige EUlandes fiskere komme i betragtning.

- Men uanset om der bliver kvoter til danskerne eller ej, er det vigtigt for os at markere, at vi stadig er leveringsdygtige med det nyeste nye til det marked, siger Thorleif Grønkjær.

Med på messen er også Gloria Helix-trawlene, der har vist sig velegnet til specielt silde-, makrel- og blåhvillingefiskeri. Det er monteret på mange, store, danske trawlere og også med succes eksporteret til forskellige lande.

- Vi oplever, at fiskerne er rigtig glade for dem og vil derfor gerne præsentere dem i en større kreds, og her er Nor-Fishing et helt naturligt valg, mener han.

Glorie Helix-trawlet er selvspredende og bruges af fiskerne i både Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten. Der bruges en

speciel teknik ved fremstillingen af garnet, der derefter arrangeres i et specielt mønster i trawlet, som så spredes automatisk.

- Fordelen ved Gloria Helix Trawlet er, at det ligger roligt.

Det øger fangsteffektiviteten – ikke mindst hvis fiskene går spredt. Dertil kommer, at det er nemt at trække. Det sparer brændstof. Med til fordelene hører desuden, at det er fremstillet af et materiale, der kræver et minimum af vedligeholdelse, men alligevel har en lang levetid. Og vi kan naturligvis levere det med både stjerter og bagposer – alt efter hvad der skal fiskes efter, pointerer Thorleif Grønkjær.

Af Karen Sloth

FAKTA Cosmos Trawl A/S har rødder tilbage til 1879, hvor det første trawlbinderi blev etableret i Skagen og er i dag både branchens største og ældste Produkterne sælges først og fremmest til de skandinaviske lande og landene i og omkring Nordatlanten, men man har dog også kunder i Sydamerika, Asien, Nordafrika samt det østlige Rusland.

Nor-Fishing arrangeres hvert andet år i Trondheim og er et vigtig nationalt og internationalt mødested for fiskerierhvervet Messen samler cirka 15.000 besøgende fra over 50 nationer

Det er rejetrawl af denne type fra Cosmos Trawl, der er blevet efterspurgt på det norske marked.

4

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

BioMar fejrer 50 års jubilæum Og forærer sig selv en stor fest i Brande og åbning af ny fabrik i Costa Rica.

Et kig i krystalkuglen

Der var flere talere, heriblandt Lars Rahbæk, direktør for BioMars fabrik i Brande og Torben Svejgård, koncernchef for hele BioMar gruppen. Torben sagde blandt andet: ”Vi har i dag aktiviteter i 50 lande og 11 fabrikker i 8 lande: Norge, Skotland, Danmark, Frankrig, Spanien, Grækenland, Chile og Costa Rica. Sidste skud på stammen er tilapia-foder i Costa Rica, hvor vi kørte den første produktion igennem medio maj.

• Ophalebedding til 300 og 900 500 tons 150, 450 • Aluminumsarbejde • Stålarbejde • Ombygning • Skibstømrerarbejde

Det stopper ikke her, idet vi har ambitioner om at udvide til flere nye markeder i de kommende år, om det så bliver Asien, Latin Amerika eller andre steder.

Størrelse ikke et mål i sig selv for os, men størrelse og dermed kritisk masse er en vigtig og nødvendig forudsætning for at have det økonomiske grundlag til at foretage de stadig flere investeringer i f.eks. forskning og udvikling. Et eksempel på dette er, at vi for nogle måneder siden besluttede at øge vort forsknings- og udviklingsbudget med mere end 20 %.

Størrelsen giver også mulighed for at få viden og erfaringer fra andre markeder og trække på ekspertise fra andre BioMar enheder, hvilket vil være til gavn for kunderne i de enkelte lokale markeder, herunder Danmark. Så når vi går ind i tilapia-foder, tror vi selvfølgelig, at vi kan bibringe dette område noget med den viden og værktøjskasse vi har, men jeg føler mig også overbevist om, at vi vil lære noget, som kan bringes tilbage til vore eksisterende markeder, f.eks. måske råvarer, som vi ikke tænker på i dag?

Når jeg ser i krystalkuglen, ser jeg således en fortsat udvikling og vækst for BioMar til glæde for alle interessenter.

Midt i alt dette skal og vil vi ikke glemme, at selvom BioMar er et stort, internationalt og i fremtiden globalt firma, er vor forretning på en række områder lokal, og vi vil derfor fortsat yde og forbedre vor betjening af vore lokale kunder.

Foto: BioMar

Fredag den 25. maj havde 225 mennesker fundet vej til ’Remissen’ i Brande, hvor BioMar havde inviteret på mad og drikke i anledning af 50 års dagen.

Som beskrevet i FiskerBladet nr. 5 i maj havde skolebørn fra Dalgas skolen i Brande fået lov til at lade inspiration og innovation blomstre, hvilket blandt andet havde ført til at BioMars fodersække i sommer er dekoreret med tegninger af fisk og alle slags havdyr. De samme skolebørn spillede også en fremtrædende rolle på jubilæumsdagen – de var klædt i T-shirts i BioMars farver og tog imod gæsterne, vartede op ved bordene og havde dekoreret ’Remissen’ flot.

Om det også var dem der havde pustet adskellige hundre balloner op med helium vides ikke – men efter at alle havde fået noget at spise og drikke og var forsamlet i gården udenfor blev bagsmækken på en lastbil åbnet og ballonerne, i BioMars farver, steg til himmels.

Med andre ord: med en fortsat vækst vil vi fortsætte med at øge investeringer i de områder, der i sin natur går på tværs af landegrænser, f.eks. forskning og udvikling og sourcing uden at miste fokus på de lokale kunder, vi betjener”.

Ny fabrik i Costa Rica

Torsdag den 17. maj fandt den første forsøgsproduktion af foder til tilapia sted på den nye BioMar fabrik i Costa Rica.

Felipe Ureta, Direktør for BioMars Americas region utrykte i den forbindelse stor tilfredshed med, at forberedelserne til den officielle lancering af fabrikken forløber planmæssigt. Den officielle indvielse af fabrikken vil finde sted i juli måned, og fiskeopdrætterne i hele Mellemamerika vil i de følgende måneder blive tilbudt et helt nyt fodersortiment til tilapia, som er baseret på den mest avancerede ernæringsmæssige viden.

- Vi starter op med en begrænset produktion, og vi vil derefter gradvist øge produktionen efterhånden som vores produktionsteam opnår erfaring med den nye fabrik, sagde Felipe Ureta. Den nye foderfabrik er den mest moderne i Mellemamerika, og den er udstyret med den nyeste produktionsteknologi. Dette kræver naturligvis, at alle ansatte har modtaget en grundig træning, og at alle de rette procedurer er på plads. - Vi er meget fokuseret på at implementere nøjagtig de samme høje standarder for produktionen, som vores kunder kender fra de andre BioMar fabrikker, og vi forbereder fabrikken, så den imødekommer alle de vigtigste certificeringer, der kræves af vores kunder, konkluderede Felipe Ureta.

Af Jesper Heldbo

• Reparation og installation af motorer • Smedearbejde • Kølhaling og malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFT

Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83 Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

5

Sammen stür man stÌrkt NetvÌrket Hirtshals Servicegruppe benytter igen Nor-Fishing til at gøre norsk fiskeri opmÌrksomt pü mulighederne for serviceydelser og reparationer i den nordjyske havn.

12 medlemmer af netvĂŚrket Hirtshals Servicegruppe er i gang med forberedelserne til deltagelsen pĂĽ Nor-Fishing messen i Trondheim, Norge, fra den 14.-17. august.

Det er der for sü vidt ikke meget nyt i, for Hirtshals er nÌrmest stamgÌst pü messen, og virksomhederne optrÌder i samlet flok pü en stand pü 30 m², og det gør dem langt mere synlige, end hvis de var reprÌsenteret enkeltvis.

- Det markedsfører os pü langt bedre vis, og vi har rigtig meget at tilbyde det norske fiskerierhverv. I Norge har mange havnebaserede servicevirksomheder, hündvÌrkere osv. rettet fokus mod olie- og gasindustrien, fordi der er sü mange penge i branchen. Det betyder, at der kan mangle virksomheder og hündvÌrkere til at tage hünd om de mindre opgaver, og her har Hirtshals virkelig noget at tilbyde fiskerierhvervet. Og det bliver jo heller ikke ringere af, at den norske kronekurs i øjeblikket stort set matcher den danske.

Det er en stor fordel i forhold til for fĂĽ ĂĽr siden, hvor der nemt kunne vĂŚre 10-15 kroners afvigelse i forhold til den danske krone, pĂĽpeger Per Christensen, der pĂĽ 15. ĂĽr er formand for Hirtshals Servicegruppe.

Bredt spektrum

12 medlemmer af servicegruppens 54 medlemmer bemander standen i Trondheim og deres baggrund spÌnder vidt: Smed, trawlbinderi, vÌrft, havn, vognmand m.v. og sü selvfølgelig auktionen, der gerne vil gøre opmÌrksom pü fordelene ved at lande fisk i Hirtshals, sü de allerede ved landingen er et skridt videre mod det europÌiske marked.

- Det er et udtryk for, at servicegruppen dĂŚkker et bredt

6

F I S K E R B L A D E T / 6-7¡ 2 0 1 2

- Der skabes gode kontakter og plejes kunder, nür Hirtshhals Servicegruppe stiller op pü messer som her i Trondheim i 2010. spektrum af medlemmer – fra banker til hündvÌrksvirksomheder. Dog er bankerne ikke med pü standen i Norge, men det er de f.eks. pü DanFish i Aalborg, sü vi kan signalere, at vi i Hirtshals kan klare hele paletten, forklarer Per Christensen.

- Og Norge er som sagt et spÌndende marked for os, ligesom fordelen ved netvÌrket i servicegruppen er, at vi altid kan finde en virksomhed, der kan løse en bestemt opgave.

Det markerer vi sü med fÌllesstanden, der absolut er en fordel, tilføjer Per Christensen.

Pleje kontakterne

FĂŚlles om udgifter

Ud over udstillerne er Hirtshals Servicegruppe ogsü reprÌsenteret pü anden vis pü messen, idet fire medlemmer rejser derop som en del af de ca. 15.000 gÌster, der plejer at aflÌgge besøg.

- De reprÌsenterer büde gruppen og deres egne virksomheder og bidrager til at pleje netvÌrket – büde ved at mødes med kendte samarbejdspartnere og ved at skabe nye kontakter, siger Per Christensen.

Han er selv besøgsgÌst pü messen i hüb om nye kontakter til Hirtshals virksomheder og sin egen virksomhed, Marine El A/S i Hirtshals.

- Det gÌlder jo i første rÌkke om at danne fÌlles front og gøre opmÌrksom pü Hirtshals Havn og dens muligheder.

Det trÌkker kunder til, og sü kan vi jo begynde at slüs om dem, nür de først ligger ved kaj, püpeger han med et smil.

FÌllesstanden er meget synlig pü messen i modsÌtning til, hvis virksomhederne skulle markedsføre sig enkeltvis. Sü ville hver müske fü seks m² og risikere at drukne i mÌngden og vÌre spredt for alle vinde i messehallen.

- SĂĽ fĂŚllesstanden er en god idĂŠ, og vi kan jo ogsĂĽ se, at andre tager den op. Eksempel-

#! *% $!& & $1*&!& + $$!* )!& 'XXVJDDUGV 0DOHUÂżUPD Skibsbyggerkaj 4 9850 Hirtshals Telefon (45) 98 94 58 11

vis Skagen og Hanstholm. Der er jo ogsü et økonomisk aspekt i det. Det er dyrt at opbygge en stand med materiel osv. De udgifter er vi sü fÌlles om, i stedet for at en enkelt hÌnger pü det hele. Desuden kører vi vores eget koncept, sü vi er let genkendelige – fra gang til gang og fra messe til messe.

Det er et godt blikfang, mener han.

Fordelen er sü ogsü, at servicegruppens medlemmer kan lüne standen til andre mülrettede messer, som hvis f.eks. f.eks. fiskeeksportørerne vil reprÌsenteres pü en messe i Berlin.

Sü skal de ikke først selv ud og investere i en stand.

Af Karen Sloth

$ *0 ) ) " *+),%*!& ) +&!& #,%!*'$ )!&

Telefax (45) 98 94 58 72 -ÂĄUJHQ 5RWWEÂĄOO PRELO

info@duusgaard.dk www.duusgaard.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Nye ISO-standarder for sporbarhed To nye ISO-standarder for sporbarhed af fiskeprodukter er vedtaget. Standarderne kan give forbrugerne verden over adgang til flere oplysninger om fisken de spiser.

Fakta om ISO-standarder

En standard er en teknisk specifikation som beskriver hvordan forskellige objekter defineres på en entydig måde. ISO-standarderne som er udviklet beskriver hvilken information som kan og bør registreres for produkter fra vildfisk og opdrætsfisk.

ISO (International Organization for Standardization) er verdens ledende standardiseringsorganisation. ISOstandarder er frivillige industristandarder, og ikke lovpålagte krav. Nationer kan imidlertid vedtage dem som lovpålagte krav.

De nye ISO-standarder fortæller hvilke oplysninger som skal registreres for hvert led i produktionskæden som fiskeprodukterne gennemgår.

Det vil sige hvilke oplysninger som skal registreres på fiskebåden eller opdrætsanlægget, forarbejdningsvirksomheden, transportøren, grossisten og butikken som sælger fisken til forbrugerne. Den ene ISO-standard omhandler vildfanget fisk den anden opdrætsfisk.

- I dag fragtes fisk og skaldyr over store afstande på hele kloden før den bliver spist af konsumenterne. Hvis alle led i kæden følger ISOstandarderne, kan man spore produkterne gennem hele kæden tilbage til fangststed/ opdrætsanlæg. Dermed kan forbrugerne blandt andet få information om hvor fisken kommer fra, dens egenskaber, ressourceforbrug og miljøprofil.

Fordele

De nye ISO-standarder bygger på TraceFish-standarderne, som blev udviklet i et EUprojekt for en del år siden. I nogen asiatiske land er det allerede lovpligtigt at anvende TraceFish-standardene.

Der er ikke mange europæiske producenter der bruger alle dele af de standarder der findes i dag, men med de nye ISOstandarder kan dette ændre sig.

Virksomheder der gør brug af standarderne kan opnå fordele hos kunder der markedsfører sig med en høj miljøprofil, og har mulighed for mere forudsigelige og langsigtede kontrakter og dermed opnå bedre pris.

ISO-standarderne vil også føre til bedre udveksling af information og forhindre dobbeltarbejde.

Potentielle brugere af de nye ISO-standarder er blandt andet fiskere, opdrætsanlæg, forædlingsvirksomheder, fiskeauktioner, transportører, forhandlere, grossister og detailister.

Den ene ISO-standarden omhandler vildfanget fisk; ISO 12875:2011, den anden; ISO 12877:2011 omhandler opdrætsfisk.

Dette er de første ISO-standarder med dette detailniveau for sporbarhed af mad. Standarderne kan gå hen og danne skole for tilsvarende ISO standarder for andre madvarer.

Af Jesper Heldbo

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

7

Et hav af informationer om en svunden fiskerflåde På Fiskeri- og Søfartsmuseets hjemmeside kan man nu finde en omfattende liste over Esbjergs fiskekuttere og deres historie.

Poul Erik Pedersen har udført et kæmpe arbejde med registrering af Esbjergs kutterflåde gennem mere end 100 år.

Havde din oldefar en E-kutter?

Eller har du hørt historier i familien om fiskerbåde, der gik ned med mand og mus? Og har du aldrig rigtigt fundet ud af, hvordan den virkelige historie er?

Så har du nu chancen for at finde ud af, hvad der i grunden skete.

8

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

På Fiskeri- og Søfartsmuseets hjemmeside kan du finde et hav af informationer om tidligere og enkelte nuværende fiskefartøjer med hjemhavn i Esbjerg.

At det er muligt, skyldes først og fremmest indsatsen fra Poul Erik Pedersen, tidligere skibshandler og petroleumsmand, som det hed dengang. Som så mange andre Esbjerg-drenge oplevede han havnen som et spændende sted og et omdrejningspunkt for byens liv, og interessen har holdt sig siden drengeårene.

Han har gravet dybt i Fiskeriog Søfartsmuseets omfattende arkiver og fået opbakning af museets medarbejdere. Det har nu resulteret i en liste med flere tusinde fiskefartøjer, der har været hjemmehørende i Esbjerg. Årelangt arbejde

Listen daterer sig helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor ikke mindst kystfiskere fra de

små fiskersamfund bag klitterne langs den jyske vestkyst fik øjnene op for mulighederne ved at fiske ud fra den nyanlagte havneby mod syd.

Tilstrømningen til fiskeriet forsatte gennem årtierne i den 20. århundrede og skaffede Esbjerg sin status som Danmarks største fiskerihavn med en kutterflåde, der talte over 600 aktive fartøjer i slutningen af 1960-erne. Derefter svandt flåden ind. I første omgang dog fordi de små både blev afløst af større, indtil tonnagen toppede i slutningen af 1970’erne.

- Det er et mangeårigt arbejde fra Poul Erik Pedersens hånd, vi nu kan høste frugten af. Han har på helt privat initiativ gravet i vores og andres arkiver, i årbøger, på biblioteker og i skibslister. Desuden har han snakket med tidligere fiskere, der har lagt op og fået kig i gamle regnskaber, købskontrakter osv.

Det er et kæmpe arbejde, der

ligger bag listen. Og det er hans fortjeneste, at vi nu har et samlet overblik, siger museumsinspektør Søren Byskov om listen.

Nummeret er vigtigt

Han er glad for, at de mange informationer nu bliver offentligt tilgængelige og ikke bare samler støv i en skuffe. Hvor mange fartøjer, der figurerer på listen, tør han dog ikke spå om.

Men det er mange og i hvert fald på den øvre side af 2000 fartøjer. Måske adskilligt flere.

- Det kan være svært at dømme om, for der har jo været mange E-kuttere i årenes løb. Ofte er det samme navn blevet brugt til flere kuttere gennem årene – navnene har jo ofte en personlig og/eller familiær oprindelse.

Men havnekendingsnummeret må kun tilhøre en enkelt kutter af gangen, forklarer han.

F. eks fortæller listen, at Fiskeriog Søfartsmuseets egen museumskutter E 1 ”Claus Søren-

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

FAKTA Listen over kuttere er kun begyndelsen. Fiskeri- og Søfartsmuseets arkiver rummer også et væld af fotos af Esbjerg-kuttere. De indscannede fotos skal også på et tidspunkt lægges ud på hjemmesiden.

Har man fotos eller andre oplysninger, hører museet gerne om det, ligesom man er interesseret i at låne/modtage fotos m.v.

Museet kan kontaktes på tlf. 76 12 20 00 eller fimus@fimus.dk Poul Erik Pedersens liste kan ses på museets hjemmeside – www. fimus.dk – under overskriften ”Esbjergkuttere”.

Museet kan kontaktes på tlf. 76 12 20 00 eller fimus@fimus.dk.

sen” er nummer ni i rækken af kuttere, der bærer nummeret E 1. Kutteren sejler i dag med turister m.v.

- Så derfor skal man kende nummer og år, hvis man skal finde frem til den rette båd. Navnet er ikke nok. Der kan have været utallige kuttere, der f.eks. har båret navnet ”Susanne”, påpeger Søren Byskov.

Ligesom slægtsgårde

Han håber, listen bliver til glæde for mange, der ønsker at grave lidt i familiehistorien.

- Det er lidt ligesom slægtsgårde. Mange synes, det er sjovt at vide noget mere om dem – f.eks. hvorfor de netop har det specielle navn. Der kan også være mange følelser i det. Nogle har måske hørt om forlis eller andre dramaer til søs, og det kan man i mange tilfælde på be- eller afkræftet fra listens oplysninger, der bl.a. bygger på oplysninger fra Dansk Søulykkesstatistik – en bog, der udgives hvert år.

Her kan man finde oplysninger om søulykker, beskrivelser af forløbet, årsagen, om der var omkomne, hvem de eventuelt var osv., siger han.

- Mange af oplysningerne her stammer fra de søforklaringer, der efterfølgende blev holdt i land, og som bogen indeholder et resumé af, siger Søren Byskov.

Et billede fra en svunden tid – de lyseblå E-kuttere lå side om side om side i Esbjerg Havn – Danmarks største fiskerihavn.

Vil gerne vide mere

Men det er naturligvis langtfra alle fiskerbåde, der blev involveret i dramatiske situationer, selv om arbejdspladsen var barsk, og det tit er den slags, der huskes af efterfølgende generationer. De fleste kuttere var blot en arbejdsplads, der skaffede en familie et udkomme, og i Esbjerg var det rigtig mange familier.

- Men selv om listen er utroligt omfattende, så er den jo ikke komplet. Vores håb er, at den kan udvides, efterhånden som kendskabet til den øges.

Esbjergs kutterflåde har jo været vidt omkring, og der ligger sikkert masser af oplysninger og venter i andre havne og måske andre lande. Så hvis nogle mener, de har informationer m.m., som vi kan få gavn af, så kan de bare henvende sig, siger Søren Byskov.

Af Karen Sloth

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Special maling til skibe

Kontakt for yderligere info: Michael Nielsen 51 30 46 70 Peter Helleskov 21 78 94 64

jotun@palby.dk

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

9

STAFETTEN Stafetten er et indlæg af Esben Lunde Larsen (V)

Giv fiskerne ansvaret tilbage Jeg har fået fornøjelsen af at overtage stafetten fra Lene Espersen, der i sidste udgave af Fiskerbladet skrev om behovet for at prioritere fiskerierhvervets rammevilkår højt.

Jeg kan kun give Lene Espersen ret. Vi må ikke lade os blænde af udokumenterede, grønne ambitioner, så vi unødigt svækker fiskerierhvervet.

Fiskerne skal sættes i centrum. Politikerne skal vise fiskerne tillid og give dem ansvaret tilbage.

Når EU’s nye fiskerireform skal forhandles på plads i den kommende fremtid, så er det helt afgørende, at den bliver udformet og implementeret i samarbejde med fiskeriet. Jeg er klar over, at mange fiskere er skeptiske over for idéen om discardforbud og fangstkvoter – og især kravet om fuld dokumentation, der hører

med. Kamera og GPS kan føles urimeligt indgribende.

Men det giver også fiskerne en række fordele.

Modellen åbner op for regelforenkling og en resultatbaseret forvaltning. Der skal gøres op med overflødige regler og stram detailstyring, der i dag er til stor frustration blandt fiskere. Generel kontrol til søs skal minimeres, mens indsatsregulering skal fjernes. Samtidig skal kameraovervågningen begrænses, så der alene er tale om egenkontrol. I sidste ende vil det forbedre fiskernes muligheder og retsstilling.

Det afgørende er, at fiskerne får frihed og ansvar tilbage.

Af Esben Lunde Larsen (V) medlem af Folketingets Fødevareudvalg, ordfører for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser.

BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS Perkins Perkins t Lombardini t Lombardini t Eveco t Eveco t Sabb t Sabb t Mariner t Selva t Selva t Honda t Honda

stål/alu

EL 12/24V Garnhaler WLO MROOH¿VNHUQH

Horisontalspil

Glædelig jul og god nytår

COSMOS TRAWL AWL A/S • Denmarks største vodbinderi • Afdelinger i Hirtshals og Skagen • Mere end 100 års erfaring ed brug bruugg af br af den den seneste de seenneeste sstte teknologi teknol te knoolllog kn ooggi • Redskaber af højeste kvalitet med • Hurtigste reparationsværksted med meed 24 24 timers tim meerrs service serv se erv rviicce ce red edsk edsk skab skab aber ber er til til fartøjer far arttø øjer jer i alle je aallle lle le størrelser stø ørr rrel else else el ser er Totalleverandør af alle slags ¿skeredskaber ot • Fiskeopdræt Fiske isske keop oppdr dræt æ • Stores/reservedele æt Stoorees/ s/re rese esseerv rved e el ele Flydetrawl • Bundtrawl • Snurpenot es - vælg es væ ællg Cosmos Cossm Co moss Trawl!

Tra rawl wl!

Når ¿skeriet skal takles med succes

Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08 www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk

0¡G RV Sn 'DQ¿VK 0HVVHQ Sn stand nr. A146 Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08 www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk

Cos Cosmos C Cosm o oss T osm Trawl rawl raw awll A/S aw A//S A S • Notka N Notkajen otka otka k jen jen 2 • 9850 9850 985 5 Hirtshals Hirrtsh Hir Hirtsha tsha h lss • Danmark D ma Dan mark Tel +45 Tel Te Tel. 455 9894 9894 1977 989 19 19777 • Fax Faaaxx +45 +4455 9894 998994 94 3103 3 03 31 03 • info@cosmostrawl.dk innfo@co inf o@c @coossmos @cosmos smostraw trawl.dk tra l.dk Cosmos C Cosm osm mooss Trawl Trra rawl raw aw wll A/S A//S A/ S • Havnevagtvej Havne avneevagt vagttve vag va vej vej e 266 • 9990 9999 9990 Skagen S Skagen genn • Danmark gen Danma maarkk Tell.l +45 Te Tel. +45 9844 +4 98 4 1477 984 98 14477 77 • Fax Faxx +45 45 9844 45 9884 9984 8 4 6070 60 607700 • info@cosmostrawl.dk inf nfo@co o@c o@co @c smos @co smo mosstra trra ttraw r l.dk .dk d

10

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Hanstholm Havneforum nedlægges Havneforum klar til en ny fremtid.

Som varslet på generalforsamlingen i marts arbejder bestyrelsen for Hanstholm Havneforum frem mod en sammenlægning mellem Hanstholm Havneforum og Thy Erhvervsråd. Målet er at skabe et helt nyt samarbejdsorgan for erhvervslivet i Thy. ”Vores overvejelser og drøftelser med Thy Erhvervsråd viser, at den mest direkte vej til målet er at nedlægge de to gamle foreninger og danne en ny. Den fremgangsmåde har også hele tiden været ønsket af bestyrelsen for Hanstholm Havneforum, siger bestyrelsens formand, Jens H. Petersen.

Bestyrelsen for Hanstholm Havneforum har på den bag-

grund valgt at opsige medarbejderne på kontoret. Direktør Britta Vang Mikkelsen, der har været sygemeldt de seneste uger, er netop blevet fritstillet med virkning fra den 31. maj 2012.

kan arbejde for et samlet erhvervsliv i Thy. Det nye organ skal blandt andet kombinere Havneforums kompetencer inden for markedsføring med de politiske opgaver, Thy Erhvervsråd i dag varetager.”

Ny styrket forening

”Dermed har vi rent formelt skabt muligheden for at kunne nedlægge Hanstholm Havneforum via en beslutning på en ekstraordinær generalforsamling,” siger Jens H. Petersen. ”Men allerede inden det kan ske vil arbejdet med at forme den fremtidige forening være langt fremme. Visionerne – som bakkes op af både Thisted Kommune og Hanstholm Havn – går mod at skabe et styrket, fælles forum, der

Jens H. Petersen understreger, at sigtet med den nye forening er at skabe et organ, der med samlede ressourcer bag sig kan arbejde for erhvervslivet i hele Thisted Kommune. ”Og dermed altså også for erhvervslivet i Hanstholm, som jo ikke må miste den dynamik, der kendetegner området. Hanstholm og Hanstholm Havn er så vigtig for den fremtidige erhvervsudvikling i Thy, at Hanstholm

ganske naturligt vil få stor opmærksomhed i de forhandlinger, vi fører om den nye forening.

Mere detaljerede planer for det nye erhvervsforum vil blive fremlagt før den kommende ekstraordinære generalforsamling i Hanstholm Havneforum. ”Fra bestyrelsens side skal der lyde en tak til direktør Britta Vang Mikkelsen, som gennem 7 år har gjort et stort og ihærdigt stykke arbejde for Hanstholm Havneforum,” slutter Jens H. Petersen.

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3.

3. grad grad Start: 2011 Start: primo Ultimojanuar juli 2012

Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Ultimojanuar juli 2012 Start: 2011 Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april oktober Start: 20112012

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

A

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

A

/S Midtjydsk Cylinder Service Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Kuttervej Bankvej131 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

11

Der indsamles allerede i dag data, der kan sikre viden om opvækst, og hvordan de kan relateres til kvaliteten af det færdige produkt.

Nye fiskeingeniører skal bygge broer Biologer og producenter skal samarbejde om at skabe de optimale, færdige fiskeprodukter.

Samarbejde og vidensdeling er nøgleordene for den nye uddannelse, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) åbner dørene for i begyndelsen af september.

Der er tale om en tværnordisk uddannelse til fiskeingeniør – en toårig kandidatuddannelse som overbygning på enten en diplomingeniøruddannelse eller en bachelor, hvad enten man har en baggrund som biolog, bioteknolog, kemiingeniør eller noget helt fjerde med tilknytning til branchen.

12

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

Og der bliver god brug for de nye ingeniører. De skal nemlig bygge bro mellem produktion og forarbejdning i fiskerierhvervets mange afkroge, og det fordrer, at man har en viden om begge lejre.

- På den ene side har vi biologerne, der har en viden om fangster, akvakultur, foder og selvfølgelig arterne, mængderne osv. På den anden side har vi ingeniørerne, bromatologerne (levnedsmiddelkandidater) og andre, der har indsigt i foræd-

lingsprocedurer, forarbejdning m.v., forklarer lektor Michael Engelbrecht Nielsen fra forskningsgruppen Biologisk Kvalitet ved DTU Fødevareinstituttet.

I dag er det sådan, at de to verdener ikke taler ret meget sammen, men det vil være en rigtig god idé, hvis de kom til det – en idé, der utvivlsomt også vil kunne afspejle sig på bundlinjerne i erhvervet

Forskel på fisk

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad man bruger fisken til. I bund og grund skal den spises, men hvilken tilstand, den skal spises i, kan spille en meget stor rolle.

- Eksempelvis er der foretaget undersøgelser med fisk, der har været syge, men er blevet kureret. Altså fisk, der er nøjagtig ligeså friske og sunde som alle mulige andre fisk og bestemt ikke til fare for helbredet. Det viste sig, at hvis man dampede

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

dem før servering, var der en kvalitetsforskel i det endelige resultat, men hvis de derimod blev røget, kunne man ikke konstatere nogen forskel. Så ligger løsningen jo lige for – nemlig at de fisk skal sælges til rygning og ikke serveres som fersk fisk, for på den måde at sikre forbrugeren den bedst mulige kvalitet, siger han.

Så fiskenes opvækst spiller en rolle – måske større end man hidtil har antaget.

- Det er lidt ligesom med kvæg.

Det er alt sammen køer, men der er forskel på malkekvæg og kødkvæg, og hvordan deres liv har været, konstaterer Michael Engelbrecht Nielsen.

Hele idéen er altså at højne værdien af det færdige produkt, og det gør man bl.a. ved at følge det – ikke i en kæde fra fangst/slagtning til produktion, men ved at skabe en cirkel, så man hele tiden vender tilbage til udgangspunktet med ny viden i bagagen for at kunne skabe det bedste produkt og den bedste kvalitet.

Nordisk Ministerråd

Det er Nordisk Ministerråd, der har været med til at finansiere den nye uddannelse, men kun til etableringen – ikke til driften. Den skal universiteterne selv stå for.

De involverede universiteter er ud over DTU Norges teknisknaturvitenskapelige universitet (NTNU) i Trondheim, Universitetet for miljø- og Biovitenskap (UMB) i Ås, Norge, Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) samt Islands Universitet, Háskóli Íslands (UoI).

- Universiteterne har hver deres forcer. F.eks. er de i Sverige meget skarpe på vilde ressourcer, mens vi i Danmark ved rigtig meget om forarbejdning

Erik Bonde

af fisk. Nordmændene ved på deres side rigtig meget om fiskeopdræt, men en stor del af fiskene fileteres, ryges og fryses i Danmark efter slagtningen i hjemlandet, påpeger han.

International uddannelse

I praksis vil den toårige kandidatuddannelse fungere på den måde, at de studerende det første halve år har de samme fag og kurser – siden kan de specialisere sig inden for henholdsvis produktion og forarbejdning samt vælge, hvilket universitet de vil fuldføre studiet på. Man indskriver sig i på universiteterne i Norge eller i Danmark, og den eneste forskel i uddannelsen er den geografiske placering. Resten er ens. En del af den efterfølgende undervisning er baseret på fjernundervisning med bl.a. video og lyd.

Uddannelsen er dog ikke kun nordisk, men åben og international. Det vil sige, at der kan optages studerende fra alle lande. Den er gratis for skandinaver og studerende fra EU-lande, mens studerende fra tredjelande betaler for undervisningen, alt efter hvilket land de kommer fra og hvilket universitet, de vil indskrives på.

- Men vi ser helt klart den skandinaviske universitetsmodel og undervisning som et trækplaster. Den er et kvalitetsstempel, og så har den nye uddannelse den fordel, at kurserne kan bruges af alle, der har interesse i dem og i fagområdet. Altså ikke kun dem, der er indskrevet på uddannelsen. Det er med til at sikre, at de studerende også får et studiemiljø med kontakt til andre studerende og uddannelser, oplyser Michael Engelbrecht Nielsen.

Af Karen Sloth

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Portionsørred med kendte opvækstbetingelser og en historie, der føres videre til forbrugeren, kan blive en af fiskeingeniørernes opgaver. Billedet stammer fra Bisserup Havbrug, der er og har været involveret i nogle af DTU’s feltforsøg.

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. Fax.55 5577 77 82 82 44 44 •• E-mail: E-mail: ventilation@lf-group.dk ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

13

Foto: Jesper Heldbo

Det hollandske firma Parlevliet & Van der Plas B.V. har modtage- og forædlingsfaciliteter for pelagiske fisk i Kollafjord på Færøerne. Her tager man imod blåhvilling, sild og makrel. Fabrikskomplekset anes bag containerskibet og trawleren ’Jupiter’ - der netop har losset blåhvilling.

Færøernes statsminister svarer igen på offensive angreb om makrel Lagmanden (Færøernes Statsminister) tilbageviser offensive angreb på sit land på grund af makreldisputten.

Ved en diplomatisk reception på den færøske repræsentation i Bruxelles medio maj sagde lagmanden, Kaj Leo Holm Johannesen,; ”Jeg er blevet rådet til ikke at nævne ’M-ordet’, men når jeg nu er i Bruxelles kan jeg nu ikke lade være med at nævne makrel-sagen. Jeg ønsker at gøre det ganske klart, at den færøske regering er sig sit internationale ansvar for den fælles forvaltning af fælles fiskebestande bevidst – og at vi tager det meget alvorligt.

På trods af den offensive og nedladende måde Færøerne er blevet omtalt i nogle EU-sammenhænge har det ikke påvirket min tro på, at vi kan finde fælles løsninger for en langsigtet forvaltning af makrel – en løsning der respekterer interesse fra alle involverede og en løsning som anerkender makrelfiskeriets nye realiteter.

Vi har tidligere nået til enighed om andre fiskeriinteresser – på trods af problemer. Vi er naboer med tætte relationer og med

årelange samarbejdserfaringer – det er altid lykkedes os at nå til enighed og makrel-sagen skal ikke være en undtagelse.

Lagmanden benyttede også lejligheden til at kommentere; “ Jeg ved at EU tillægger langsigtet planlægning- og politik for de Nordatlantiske og arktiske områder stor vægt – og jeg tror der er grundlag for et tættere samarbejde mellem Færøerne og EU i en lang række spørgsmål i relation til

økonomisk udvikling i vores del af Nordatlanten og Arktis. Færøerne har valgt ikke at være en del af det danske EU-medlemskab, men vi har tre samarbejdsområder med EU – fri handel, fiskeri og forskning- og udviklingsprogrammer.

Af Jesper Heldbo

Marel Søpakkesystem Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, info.dk@marel.com, www.marel.dk

14

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . Denmark Tlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Makrel: En havkat i hyttefadet Under et besøg i FÌrøerne var FiskerBladet sü heldig at fü et interview med den fÌrøske fiskeriminister, Jacob Vestergaard den 10. maj 2012 – og naturligvis ville vi gerne have en statusmelding om ’makrel-disputten’.

Norge og EU har historisk tradition for at tage 90 % af kvoten

Jo, som situationen er nu, mĂĽ man nok sige at den er fastlĂĽst.

For en to-tre ür siden kunne vi vise, at der er store mÌngder makrel i de fÌrøske farvande, og ogsü det faktum, at man i Islandske farvande fangede store mÌngder makrel – over 100.000 tons – gjorde at vi mütte konkluderede, at vores andel i den kvote, som kyststaterne havde fastlagt, var for lille. Siden vi fremsatte vores ønske har det ikke vÌret muligt at nü frem til en aftale mellem de medvirkende kyststater – som nu er fire efter at Island er blevet en anerkendt part af samrüdet.

Det som nok er et vĂŚsentligt problem i denne sag er, at informationsgrundlaget er forholdsvis spinkelt. Bestands-

Jacob Vestergaard – FÌrøernes Fiskeriminister

Foto: Jesper Heldbo

Parterne – de fire kyststater – er enige om at der kan høstes ca. 645.000 tons pü den nuvÌrende bestand. Igennem ürene har Norge og EU høstet over 90 % af kvoten. I den aktuelle situation vil Norge og EU medgü at FÌrøerne ’für lov’ at tage 8 %, nemlig 51.600 tons.

FÌrøerne har derimod meldt en fangstkvote pü 148.375 tons makrel i 2012. Det svarer til omkring 23 % eller der tredobbelte af hvad Norge og EU ’tilbyder’. Er makreldrøftelserne nu i en fastlüst situation – eller er det hovedsageligt medierne der püstür den er fastlüst?

vurderinger, undersøgelser af vandringsmønstre, ernÌringstilstand, tilvÌkst, gydesucces og andre vigtige informationer om makrellen er begrÌnset.

Denne type data er tilgÌngelige for de fleste bestande der fiskes, men for makrellen er data begrÌnset til undersøgelser over mÌngden af pelagiske Ìg – og den gennemføres kun hvert tredje ür. Ydermere har disse undersøgelser indtil nyligt kun vÌret gennemført i EEA-landenes havomrüder og slet ikke sü langt nord som de fÌrøske farvande. Da man i 2010 begyndte med denne type undersøgelser heromkring fandt man, at makrellen ogsü gyder i fÌrøsk farvand og i store mÌngder.

Det fÌrøske makrelfiskeri for i ür er begyndt – først i maj blev der foretager monite-

ringsfiskeri og nu er enkelte bĂĽde taget pĂĽ regulĂŚrt fiskeri og lander nu stor og fin makrel med et fedtindhold pĂĽ lidt over 10 %.

Men forhandlingssituationen er som sagt nĂŚrmest fastlĂĽst.

Det er vores opfattelse, at Norge og EU optrĂŚder som om de alene ejer makrellen og tildeler sig selv mere end 90 % af kvoten hvert ĂĽr.

Ingen enighed i 2012

Men Norge og EU er vel enige i, at makrellen har flyttet sig – Ìndret udbredelsesomrüde – og nu i højere grad er i FÌrøsk og Islandske farvande, müske endda i Grønlandsk farvand?

NĂĽr forhandlingerne resultat i ĂĽr?

Ja det er man sig bevidst - at fisken har flyttet sig, men det

er ikke ensbetydende med at man anerkender vor ret til en større andel af kvoten. Og nej, jeg tror ikke pü, at der kan opnüs forhandlingsresultater i indevÌrende ür.

Hvordan skal kagen skĂŚres

Sü parterne er enige om, at man ifølge kyststatsaftalen forvalter den fÌlles bestand, man er enige om hvor stor bestanden er, südan cirka, og man er enige om hvor meget man kan fiske bÌredygtigt pü denne bestand, sü det er vel egentlig et spørgsmül om hvor store ’kagestykkerne’ skal vÌre?

Ja, det er det der drøftes – hvordan kagen skal deles – og her stür parterne for langt fra hinanden til at der kan indgüs en aftale.

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

F I S K E R B L A D E T / 6-7¡ 2 0 1 2

15

Har der været indrømmelser fra EU og Norge om at de vil acceptere lidt mindre ’kagestykker’?

Ja, der har været en lille åbning - de sidste ’tilbud’ gik på at Færøerne kunne få 8 % af kvoten, hvilket svarer til ca. 51.000 tons. Dette er imidlertid kun en tredjedel af det vi har sat som vores mål. Island fik samme tilbud, men har også ambitioner om en større andel.

Samarbejder Færøerne med Island i dette spørgsmål?

Ja, det er det jo nok – også Sverige har en lille makrelkvote, men det er ’EU-apparatet’ i Bruxelles – med Fiskerikommissær Damanaki, som vi forhandler med. Island Færøerne og Norge foretager også i år undersøgelser på makrelbestanden – hvor man, landene imellem, har fastlagt standardiserede informationsindsamlinger, hvilket bl.a. betyder at man bruger samme fiskerimetoder, samme redskaber etc. ’EUapparatet’ siger dog fortsat nej til at deltage i dette moniteringsfiskeri.

kvoter. Så vi hylder princippet om ’først at feje for egen dør’ og ’ikke kaste med sten når man bor i et glashus’!

Vi er jo et lille land – hvis du tager en færing og sammenligner det med EU – ja så skal du tage 10.000 EU-borgere. Vi er helt afhængige af vort fiskeri og vi vil værge vor ret til at fiske i egne farvande – det er hele vort livsgrundlag – og derfor står vi fast. Som ansvarlig kyststat er vi selvfølgelig indstillet på at nå til enighed via forhandlinger. Som sagt er der tale om firepartsforhandlinger

Foto: Jesper Heldbo

Skal Færøerne og Island fortsat nøjes med smulerne som disse to Mallemukker (stormfugle) der finder lidt føde i udløbet fra en pelagisk forarbejdningsvirksomhed?

Nej vi har ikke noget formaliseret politisk samarbejde, vi drøfter ikke strategier eller lignende, men forskningsmæssigt samarbejde har vi. Begge lande foretager moniteringer af fiskeriet og vi udveksler disse informationer og samarbejder om tolkning af dem. Når det gælder makrelbestanden havde vi tidligere bare udveksling af data fra æg-undersøgelserne, men nu udveksler vi også data fra moniteringsfiskeriet efter makrel. Island og Færøerne har inviteret Norge og EU til at gøre det samme – Norge var noget nølende, men er nu med i disse fiskeriundersøgelser, mens EU stadig nægter.

Når du siger EU er det så primært de Skotske og Danske og måske Hollandske pelagiske fiskere der presser på?

16

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

Boykot – en norsk ide?

Den norske fiskeriminister har jo været flink til at rejse til Bruxelles - og i pressen fremstilles Island og Færøerne som skurkene – tror du det norske pres har medvirket til dette?

Det er også det billede vi ser i den internationale presse, men der er tale om fire ligestillede parter, der skal forhandle sig til en løsning. Som udgangspunkt kan man derfor ikke pege en part ud mod en anden! Der er dog ’kastet runer’ efter Færøerne og vi trækker lidt på smilebåndet af EU, der så vidt vi kan se ikke har haft stor succes med bæredygtigheden i sit eget fiskeri, som blandt andet drives med discard. Fra ICES side har man også påpeget at EUflåden har highgraded makrel og overskredet de anbefalede

og det gør derfor ondt, at registrere ensidig dårlig behandling af færøske skibe, der nægtes anløb i norske havne. Vi synes ikke denne fremgangsmåde er eksempler på godt naboskab.

Det ’nordiske broderskab’ har vi haft glæde af i rigtig mange år – på fiskeriområdet har vi haft et meget tæt samarbejde med Norge. Vi har også tidligere i kyststatssamarbejdet forhandlet om sild og blåhvilling og vi har altså kunnet arbejde sammen og opnå gode resultater, selvom der også i disse spørgsmål initialt har været særinteresser.

Derfor finder vi den norske holdning noget overraskende i den nuværende situation. Færøske skibe et ikke nægtet anløb i EU-havne, men der har været eksempel på at man har nægtet at losse makrel fra et færøsk skib, der anløb en skotsk havn.

Vi har også bemærket os passivitet fra myndighedernes side ved denne blokade!

Grovæder i hyttefadet

Makrellen kommer altså i færøske farvande og æder – når den så er blevet stor og fed kan den svømme til norske områder og blive fanget der. Jeg har i de sidste dage snakket med en del færøske fiskere der samstemmigt siger at makrellen har ædt ’alt hvad der var at æde i havet’ – der er ikke mange andre fiskearter at fiske på i øjeblikket.

Havfuglene lider også under det ’sorte hav’ og sulter. Er alt dette bare ’snak på kajen’?

Der er nok noget om snakken – der kommer så mange hundrede tusinder tons makrel ind i færøsk farvand, hvor de æder sig fra en fedtprocent på 2-3 og helt op til 30 %.

Det er klart at denne massive fødeindtagelse ’tolder’ på havets ressourcer. Makrellen kommer så at sige ind i vores spisekammer og æder sig fed. Det er nu også helt klart at makrellen gyder i vore farvande og altså vokser op her. Vi kan fiske makrel fra sidst i april og til ud i oktober – og dermed er der vel ført bevis for at makrellen er her i det mindste halvdelen af året. Dette er jo også et argument vi bruger i forhandlingerne mellem kyststaterne.

I havet er der konkurrence om føden og med store mængder makrel, der ernærer sig her i mindst halvdelen af året synes det oplagt, at der kan blive mindre føde til andre fiskearter. Havundersøgelsesinstituttet har påbegyndt studier for at se hvilke konsekvenser/ ændringer i havets fødenet der foregår, men det tager jo tid før man kan konkludere.

Dynamik i havet – dynamit i forvaltningen

ICES samler jo data fra de treårige æg-undersøgelser og afgiver bestandsvurdering og kvoteanbefalinger på dette

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

grundlag. Men er treårige undersøgelser nok? Er havets dynamik ikke så stor at der kan ske store ændringer mellem disse treårige undersøgelser?

Der siges og skrives jo meget om ændringer i havstrømme og havets temperatur – grundet klimaændringer. Så mellem de treårige undersøgelser kan makrellen vel nå at flytte sig og/eller ændre adfærd som følge af disse ’klimaændringer’ – senest har norske undersøgelser bekræftet at silden nu gyder så langt nord, som i havet ved Svalbard. Så det kunne se ud som om man her har et forvaltningssystem, der ikke kan håndtere den hurtige omskiftning. Så er det ikke forvaltningen der skal ændres – vi kan jo ikke ændre på naturens gang?

Som det er nu forhandler man en ’kagefordeling’ og baseret på anbefalinger om en bæredygtig høstningspolitik når man så frem til hvor mange tons fisk hver af kyststaterne kan tage år for år. Man drøfter muligheden for at etablere en pelagisk flerartsforvaltning dækkende sild, blåhvilling og makrel. Dette kræver naturligvis en intensiv overvågning af bestandene således at man ved hvor de gyder, hvor de æder, hvilke vandringsruter de følger og lignende. Hvis dette kan lade sig gøre vil forvaltningen kyststaterne imellem også kunne afspejle dynamikken således at det samlet set høstes bæredygtigt på de tre bestande – men på en sådan måde, at ’kagestykkerne’ ikke er rigide art for art.

Hvis ændringer i ’havklimaet’ betinger at der er mindre makrel og flere blåhvillinger i farvandene tilhørende en kyststat kan denne nation således høste mindre makrel og mere blåhvilling i den periode disse forhold er fremherskende. Vi har imidlertid endnu ikke den nødvendige viden og som du kan forstå er det komplekse regnestykker der skal lægges til grund.

I den aktuelle makreldrøftelse fremfører EU, at makrellen gyder i EEA-farvand og at det derfor er nationer fra dette område der har retten til at høste makrellen. Imidlertid er makrellen nu at finde længere mod nord – og den æder sig så fed i færøske farvande – det er vores argument for at høste mere på denne bestand.

Nordmændenes argument er at fisken er mest værd (størst markedsværdi) når den trækker ind i deres farvande – og at det derfor er der den skal høstes.

Så de forskellige parter trækker hver deres argument frem i forhandlingerne. Vi kan da godt forstå at man skal fiske fisken når den har størst værdi – men på den anden side kan vi jo ikke bare se til at makrellen æder sig fed i vores spisekammer – på bekostning af andre fiskearter – og så ønske den lykke på rejsen ind i norsk zone. Så løsningen er jo snarere at færøske skibe også skal have lejlighed til at høste makrellen når den er mest værd – uanset hvor den måtte være – altså en accept af makrellen kun er fed og har en høj markedsværdi fordi den netop har været i færøsk farvand – at acceptere ’fiskens natur’ og lade det indgå i forvaltningen.

Den færøske notflåde fisker makrel i både Nordsøen og i norske farvande. Med den kvote vi har sat os har vi imidlertid været nødt til at se på mulighederne for at fiske makrellen med trawl – og det viser sig, med lidt tekniske ændringer – at være en god og farbar løsning.

Over sommeren vil vi foretage forsøgsfiskeri, hvor vi målrettet går efter at fange den fede makrel. Vi har de seneste to år kunnet konstatere at makrellen vi fanger bliver større og større (færre makrel pr. kilo).

Hvis vi målrettet kan indrette fiskeriet efter den fede makrel vil vi både kunne opnå bedre markedspriser og kunne anvende argumentet om den fede færøske makrel i de videre forhandlinger.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

ZĞĚƵĐĞƌ ĚŝŶĞ ĚƌŝŌƐƐƚŽƉ Ͳ ƐŬŝŌ ŝŶĚƐĂƚƐĞ ŝ Ěŝƚ : Ρ &ŝůƚĞƌ Ͳ ŵŝŶĚƐƚ ĠŶ ŐĂŶŐ Žŵ ĊƌĞƚ

9 Ğƚ ƌŝŐƟŐĞ ĮůƚĞƌ Įů 9 ĞŶ ƌŝŐƟŐĞ ůƆƐŶŝŶŐ 9 ĞŶ ƌŝŐƟŐĞ ĮůƚĞƌŝŶĚƐĂƚƐ

Cleann Oil - Bright Ideas CC.C.JENSEN C JENS Danmark|Tlf.: 7228 2222 www.cjc.dk|jbp@cjc.dk

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

17

Der bygges også nu forædlingskapacitet for at kunne tage vare på makrellen. Et helt nyt anlæg opføres i Tværoy på Suderø. I første omgang vil virksomheden kunne håndtere makrel til rund indfrysning, men ambitionerne er, at man næste år vil kunne filettere og videreforædle en del af landingerne.

Marked og MSC

Betyder det noget at MSC midlertidigt har indstillet godkendelsen af makrelfiskeriet i Nordatlanten?

Nej, det betyder ikke noget for os. Færøerne har aldrig haft MSC certificeret makrelfiskeri, men det har Norge og EUlandene haft. Det har imidlertid ikke haft nogen betydning for vores salg. Det meste af makrellen afsættes ’østover’.

Betyder ’østover’ også Rusland? – og giver russerne en god pris?

Nej russerne betaler ikke den bedste pris – den får du i Japan – men japanerne skifter ikke bare leverandør fra år til år og traditionelt har japanerne købt deres makrel hos nordmændene. Det kinesiske marked er derimod på vej.

Lad os tænke at der kommer en boykot af færøsk og islandsk makrel i EU – hvad kommer det til at betyde?

Det er ikke noget problem, vores makrel har hidtil været solgt til markeder udenfor EU. Kina er som sagt et voksende marked og Brasilien ligeså. Vi knytter også håb til at sælge den fede sommer-makrel til japanerne, men selv det russiske marked byder på rimelige priser.

Som almindelig avislæser er det mit indtryk at talen om boykot er bragt på bane af Norge og ikke af EU – hvad er din opfattelse?

Ja, det var Norge der første gang bragte emnet op, måske blot for at få EU til at agere, idet Norge ikke selv – på grund af det nordiske samarbejde – kan tage skridt til at boykotte færøsk fisk. Vi anser heller ikke en EU-initieret boykot som en ansvarlig handling. Som nævnt er FN’s kyststatsaftale grundet på at staterne er fælles ansvarlige for at nå et positivt forhandlingsresultat – parterne er ligestillede - derfor skal en eller flere af parterne ikke udsætte en eller flere af de andre kyststater for sådanne handlinger.

Den danske pelagiske forening fik en henvendelse fra Grønland om at sende danske notbåde på forsøgsfiskeri efter makrel ved Østgrønland.

Det afviste foreningen med det argument, at man ikke ønskede ’ at save grenen over man sid-

Pelagisk: Frit i vandet. I modsætning til f.eks. demersal, der betyder bundlevende. Mange fiskeæg er pelagiske – det vil sige de flyder frit rundt i den øvre del af vandsøjlen indtil de klækker.

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2

Vi har allerede fået henvendelsen – og vi har sagt nej til at færøske både kan deltage i dette forsøgsfiskeri – her har vi jo nok samme interesse som de danske fiskere. Det er naturligvis forståeligt at Grønland ønsker at få undersøgt om makrellen er i deres farvande, og de finder vel ud af at få sendt skibe afsted på opgaven. Hvis det skulle vise sig at makrellen er der, vil der gå nogle år før Grønland kan blive optaget som den 5. kyststat – tilsvarende gik der også nogle år fra Island meldte at de havde makrellen til de blev anerkendt som ’makrel-kyststat’. Det hjalp jo noget på Islands situation, at de kunne henvise til at de årligt fangede over 100.000 tons makrel!

Russerne dokumenterer

Østgrønlandsk forsøgsfiskeri

FAKTA Kyststat-aftalen: I henhold til De Forenede Nationers havretskonvention (af 10. december 1982) og FN-aftalen om fiskebestande (Aftale om gennemførelse for bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter af 4. august 1995) skal kyststater og stater, hvis flåder fisker efter sådanne bestande i tilstødende farvande, samarbejde om en ansvarlig forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter med henblik på at sikre den langsigtede bæredygtighed, enten gennem direkte gensidig høring eller via de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO).

18

der på’ – altså at man ikke ønsker at medvirke til at finde beviser for at der er makrel i Østgrønlandske farvande og dermed at Grønland kan blive den 5. kyststat i ’makrelgruppen’. Hvis der kommer en tilsvarende henvendelse til Færøerne – hvad er svaret så?

Forskellen mellem Færøerne og Island er at vi kan dokumentere at makrellen altid har været i de færøske farvande.

I Færøerne har vi imidlertid ikke tidligere haft tradition for at fiske makrel – udover en del til agn. Når vi således lavede aftaler med russerne – og

tidligere Sovjetunionen - om færøsk fiskeri i Barentshavet mod russisk fiskeri efter bl.a. blåhvilling i færøsk farvand, så indgik der krav om en detaljeret afrapportering hvoraf det fremgår, at der i alle årene har været fanget makrel. Makrellen i islandske farvande er derimod nok af nyere dato og en følge af ’dynamikken’ i havet. Hvis vi nogensinde kommer tilbage til ’normalen’, hvis der er noget der hedder det i denne sammenhæng, er det ikke sikkert at makrellen vil være at finde ved Island. Da makrellen først blev fisket af islandske både, skete fangsten tæt på grænsen til færøsk farvand – senere har makrellen bredt sig længe østover og er nu måske helt ved Østgrønland. Men under alle omstændigheder må Grønland så dokumentere tilstedeværelsen over en årrække – herunder også i hvilke mængder der findes.

En helt anden ting er den teknologiske udviklings betydning.

Tidligere havde vi svært ved at se makrellen i havet – at finde den. Makrellen har ingen svømmeblære og giver derfor et ringe ekko, men med ny teknologi kan vi nu se at havet bugner af makrel.

Af Jesper Heldbo

EEA: European Economic Area. Dækket EU (unionen) og EFTA landene Island, Norge og Liechtenstein, men ikke EFTA-landet Schweiz. Færøerne er ikke med i EEA. ICES: Det internationale havforskningsråd Highgrade: Udsmid af småfalden fisk når/hvis man senere på fangstrejsen får en fangst af større/bedre betalte fisk.

Makrel (Scomber scombrus) Han- og hunmakrellen vokser nogenlunde lige hurtigt, og kan blive ca. 20 år gamle, de kan nå en størrelse på omkring 50 cm, og de kan forplante sig når de er ca.

3 år gamle. Makrel har et meget højt indhold af B-vitaminer og Omega-3-fedtsyrer, og indeholder næsten det dobbelte sammenlignet med f.eks. laks.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Eksperter søges Søfartsstyrelsen har udviklet en app, der skal gøre det nemmere og mere sikkert at være fisker.

FiskSikkert hedder den, og den har en række funktioner, som du kan afprøve. Men der er plads til forbedringer, og derfor beder vi om din hjælp. For du er eksperten, når det gælder fiskeri.

Hvad synes du om det, vi allerede tilbyder, og hvilke andre behov skal FiskSikkert opfylde, så den bliver relevant for dig?

Det vil vi meget gerne have svar

på. Derfor søger vi nu 10-15 testpersoner. Det kan blive dig, hvis du er fisker, dit skib er under 12 meter, og du har en smartphone.

Send en e-mail til Rikke Hartmann Pedersen fra Søfartsstyrelsen: rhp@dma.dk. Vi beder dig oplyse dit navn, telefonnummer, alder og det område, du fisker i. Vi glæder os til at høre fra dig.

FAKTA Det kan du allerede nu bruge FiskSikkert App til: • Melde dine fangster til NaturErhvervstyrelsen • Melde dine afsejlinger og ankomster til NaturErhvervstyrelsen • Få hjælp til at klare et hurtigt syn • Tjekke sikkerheden om bord • Få nyheder og gode råd om fiskeri.

Hent den i App Store eller Android Market.

FiskSikkert er udarbejdet i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen

PAVILION OF DENMARK

Meet us at Nor-Fishing Hall D - Booth # 357 Pavilion of Denmark organised by: Danish Fishing Equipment Group K E Y

The Pavilion of Denmark represents suppliers with experience and knowledge within:

Atlantic Shipping A/S

)LVKLQJ (TXLSPHQW $TXDFXOWXUH 3URFHVVLQJ (TXLSPHQW

WORTH VISITING The Da The Dani nish sh F Fis ishi hing ng E Equ quip ipme ment nt G Gro roup up (DFE (D FEG) G) w was as ffou ound nded ed iin n 19 1976 76 a and nd ccon ononsist si stss of a n net etwo work rk o off su supp ppli lier erss sp spec ecia iaialisi li sing ng iin n ma mach chin iner ery, y, e equ quip ipme ment nt a and nd SURG SU RGXF XFWV WV IIRU WV RU WWKH RU KH LLQW KH QWHU QW HUQD QDWL WLRQ RQDO DO À DO ÀVK VKLQ VK LQJ LQJ J J indu in dust stry ry..

The ne The netw twor ork k ai aims ms tto o su supp ppor ortt an and d en en-cour co urag age e ex expo port rt ssal ales es ffor or iits ts m mem embe bers rs b byy orga or gani nisi sing ng a and nd e exe xecu cuti ting ng e exp xpor ortt ac acti tivi vivities ti es,, su such ch a ass ex exhi hibi biti tion ons, s, p pro romo moti tion onal al camp ca mpai aign gnss an and d ma mark rket et iint ntro rodu duct ctio ions ns and an d by a arr rran angi ging ng m mee eeti ting ngss wh wher ere e Da Da-nish ni sh e exp xpor orte ters rs a and nd ffor orei eign gn b buy uyer erss ca can n meet me et..

S U P P L I E R S Hirtshals Havn:

Brdr. Markussens Metalvarefabrik A/S Blue Water Shipping A/S Carnitech A/S

Cosmos Trawl A/S

DESMI A/S

Duusgaard Coating ApS

DK Transportbånd ApS

Fiskernes Fiskesortering

Dybvad Stålindustri A/S

Hirtshals Fiskeauktion

FiskerForum.dk

Hirtshals Service Group

IRAS A/S

Hjørring Erhvervscenter

MAN Diesel & Turbo

Hjørring Kommune

Polar Fish 2012

MarineService

Randers Reb International A/S

MarineShaft

6FDQÀ $SV

Vendelbo Spedition

Thyborøn Skibssmedie

Skagen Havn:

Unit-Pump A/S

Karstensens Skibsværft A/S

Østbornholms Kutterservice ApS

Service Team Skagen Havn Skagerak Pelagic

WWW.DK-EXPORT.DK/NOR-FISHING2012

DFEG iiss pa DFEG part rt o off th the e Da Dani nish sh E Exp xpor ortt As As-VRFL VR FLDW DWLR LRQ Q D D QRQ QRQ S SUR URÀW ÀW RUJ RUJDQ DQL] L]DW DWLR LRQ Q ²² with wi th a app ppro rox. x. 5 500 00 m mem embe bers rs d div ivid ided ed iint nto o 13 iind ndus ustr tria iall ne netw twor orks ks..

Danish Fishing Equipment Group Cell +45 2634 0610

Business Sector Manager Michael Hansen Michael.Hansen@dk-export.dk

WWW.DK-FISHING-EQUIPMENT.COM