FiskerBladet 08-2011 by Danish Maritime Fair

ERHVERVSMAGASINERNE

55. ÅRGANG · AUGUST 2011 NR. 8

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Revision eller revolution af den fælles fiskeripolitik? Fødevareministeren har stafetten Verdens første lakseproduktion på land i Hvide Sande Makrelkrigen 2.0 – Island står fast

Foto: Jesper Heldbo

Disk med ferske fisk i et Carrefour supermarked. På skiltet i forgrunden står: Carrefour medvirker til at beskytte de marine ressourcer;Vi indgår årligt tæt ved 2000 kontrakter, hvori det tydeliggøres, at vi ikke ønsker at aftage ungfisk. Vi fremmer mere miljøvenlige fangstmetoder indenfor rammerne af Carrefours ”Kvaliteten forpligter”. Vi udvikler nye tilbud baseret på ikke truede arter.

Forbrugerne vil have bæredygtige fisk Et overvældende flertal af EU-borgerne ønsker at den fisk de køber, skal komme fra bæredygtige og ikke overfiskede bestande. Det fremgår af en uafhængig meningsmåling gennemført i 14 EU-lande og bestilt og betalt af WWF. Undersøgelsen viser, at et flertal af EU-borgerne mener, at de ikke får tilstrækkelige oplysninger om fisken de køber kommer fra velforvaltede og bæredygtige bestande. Ikke overraskende ønsker et stort flertal af undersøgelsens deltagere også, at den kommende reform af EU’s fælles fiskeripolitik vil føre til en større bæredygtighed af fiskeriet og dermed fiskeprodukter i fremtiden. 88 % af de adspurgte mener, at det er vigtigt, at fiskeprodukter, der udbydes til salg i EU, ikke kommer fra overfiskede bestande. Det er, mener WWF, et overbevisende ønske om en ambitiøs reform af den fælles fiskeripolitik og et klart budskab til EU-Kommissionen og det europæiske parlament. Resultaterne af meningsmålin-

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

gen blev overrakt lige før Kommissionen fremlagde sit forslag til reform af CFP’en til Parlamentet og medlemslandene til videre drøftelser og godkendelse. Den fælles fiskeripolitik har to gange tidligere (i 1992 og 2002) været igennem en revision, men det er ikke lykkedes at skabe et forvaltningssystem der har stoppet overfiskning. WWF’s ansvarlige medarbejder for fiskeri og marine anliggender i Europa, Louize Hill, siger: ”Den aktuelle reform giver netop denne mulighed for medlemmerne af Europa-Parlamentet og EU’s regeringer. Vi kan ikke tillade os at fortsætte spildet af vores dyrebare marine ressourcer i en tid med økonomisk krise. I star-

ten af 2013 skal den reviderede fælles fiskeripolitik være operationsklar og vi knytter håb til at den vil levere forandring”. Overraskende var det i de sydeuropæiske lande, at flest deltagere i meningsmålingen mente, at det er yderst vigtigt af fisk og fiskeprodukter ikke kommer fra overfiskede bestande. Det portugisiske medlem af Europa-parlamentet, Maria do Céu Patrão Neves, siger: Det er interessant at se, at i lande, hvor fiskeriet er en vigtig sektor som Portugal, Frankrig eller Spanien, er folk endnu mere overbevist om, at bæredygtigt fiskeri skal gives absolut prioritet i en politisk reform. Efter at EuropaParlamentets har fået mere indflydelse på politikkerne, har vi

her en mulighed, og ansvar, for at få tingene til at fungere i en reformeret CFP. Stephanie Mathey, der er chef for bæredygtig udvikling i den store supermarkedskæde, Carrefour, siger: Resultatet af meningsmålingen viser tydeligt, at forbrugerne er ivrige efter at vide, at deres forbrug af fisk ikke bidrager til overfiskeri. De skal have bedre information om bæredygtigheden af de produkter de køber. Dette kræver politiske ændringer, men også handling fra detailsektoren. Gennem vores indkøbspolitik forsøger Carrefour for at købe ansvarligt og bæredygtigt ind og holde forbrugerne informeret. Af Jesper Heldbo

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

ERHVERVSMAGASINERNE

55. ÅRGANG · AUGUST 2011 NR. 8

Forsiden: Maersk Guardian

FISKERBLADET 8.2011

Boreriggen har igennem de seneste 3 måneder gennemgået en levetidsforlængelse. Renoveringen er sket i Hirtshals havn.

INDHOLD

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

2 4 5 8 15 16 18 18 20 21 22 24

Foto: Jesoper Heldbo Revision eller revolution af den fælles fiskeripolitik? Fødevareministeren har stafetten Verdens første lakseproduktion på land i Hvide Sande Makrelkrigen 2.0 – Island står fast

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland. Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194

Forbrugerne vil have bæredygtige fisk CFP · Revision · Reform · Revolution? CFP · Kommissionens forslag CFP · En blandet modtagelse Stafetten: Lad de økonomiske kræfter arbejde for bæredygtighed Verdens første lakseproduktion på land Egtvedsygen udryddet i danske dambrug Makrel-krigen 2.0 Island står fast i makrelkrigen Innovation driver Marel Hvide Sande Supply & Service Group Snart slut med Hirtshals nye vartegn

Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Niels Bach (Teknik & Maritim historik) niels@erhvervsmagasinerne.dk Annoncer René Wittendorf rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorf Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

Bliv altid opdateret med de daglige nyheder og læs flere artikler på

FiskerBladet.net • • • • • • •

FABRIKATION PROJEKTERING SKIBSBELYSNING EL-VARME BELYSNING EX-BELYSNING KONVERTERE

TELEFON 36 72 22 00 TELEFAX 36 41 07 41 www.elthermo.dk mail@elthermo.dk

Næste nummer udkommer i september Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

• • • • • • •

PRODUCTION SEARCHLIGHT SHIP LIGHTING EL-HEATING LIGHTING EX-LIGHTING NG CONVERTE ERS

Searchlight a/s HØJNÆSVEJ 44 DK-2610 RØDOVRE

CFP · Revision · Reform · Revolution? Kommissionens netop fremlagte reformforslag vil af nogle blive opfattet som en revision, af andre snarere som en revolution? Den europæiske fiskeripolitik er oprindeligt fra 1983, hvor 5 års forhandlinger førte frem til en fælles politik. Senere er den tilpasset flere gange bl.a. ved udvidelserne af EU. I midten af 90’erne stod det klart, af de tidligere tilpasninger ikke havde ført frem til en politik, der grundlæggende gav en fornuftig og ansvarlig forvaltning af fiskeriet i EU. En bredere, og mere folkelig, interesse for den førte fiskeripolitik var vakt – ikke mindst via grønne organisationer og nye mærkningsordninger, der satte fokus på bæredygtigheden i den førte politik og forvaltning. De ikke fiskerirelaterede interessegrupperinger blev meget klarere i deres kritik og tilkendegav, at der var brug for en mere gennemgribende revision – ja en reform. Den seneste reviderede udgave trådte i kraft ved årsskiftet 2002/03. Allerede i 2008 udtalte daværende Fiskerikommissær, Joe Borg, at den førte politik ikke gav de forventede resultater og burde revideres tidligere end planlagt. En lang og tung proces med flere led

En revisions- /reformproces i det europæiske fællesskab er en tung omgang – nødvendigvis. Der er mange der skal inddrages og høres, der skal

være tid til at komme med forslag, tid til at analysere og tid til at formulere og tid til at argumentere. Apolitisk teknisk indsats

Første del af processen er i princippet et apolitisk teknisk arbejde, initieret og ledet af Kommissionen, hvor første skridt er at samle kritikpunkter og tydeliggøre mangler i den eksisterende politik i en såkaldt ’grønbog’. I april 2009 fremlagde EU-Kommissionen grønbogen, hvori man kunne læse, at Kommissionen mente at den førte politik besad/ besidder 5 markante strukturmangler: • et dybt forankret flådeoverkapacitetsproblem • upræcise politiske mål, der resulterer i utilstrækkelige retningslinjer for beslutninger og gennemførelsen af sådanne • et beslutningssystem, der tilgodeser kortsigtede løsninger • et regelsæt, der ikke lægger nok ansvar over på fiskerierhvervet • manglende politisk vilje til at sørge for, at regelsættet overholdes, og dårlig overholdelse af regelsættet fra fiskerierhvervets side. Når grønbogen foreligger skal den danne grundlag for kon-

struktive indspil til en revision/reform gennem at udløse og tilskynde til en offentlig debat og at få synspunkter frem om den fremtidige fælles fiskeripolitik. Grønbogen bør sammen med bidrag fra aktørorganisationer, forskerkredse, medlemsstaternes regeringer og civilsamfundet danne grundlag for en offentlig debat om den fælles fiskeripolitiks fremtid. Denne debat bør inddrage en bred vifte af politiske beslutningstagere og borgere, lige fra dem, der er direkte involveret i fiskerisektoren til andre politikområder og EUborgerne i bred forstand som forbrugere, borgere og skatteydere. Debatten/høringen løb næsten frem til udgangen af 2010, hvorefter Kommissionen foretog en konsekvensanalyse af de indkomne forslag og kommentarer. Siden har Kommissionen draget konklusioner om, i hvilken retning reformen af den fælles fiskeripolitik bør gå og efter yderligere (mange) samråd med aktørerne har Kommissionen udarbejde et forslag til en ny grundforordning, som altså blev offentliggjort onsdag den 13. juli 2011 ved forelæggelse for EuropaParlamentet og Rådet (fiskeri/ fødevareministrene). Sammen med forslaget følger en række andre dokumenter, bl.a. rets-

grundlagsforslag i forbindelse med den nye finansielle ramme efter 2013. Politikerne tager over

Hermed er den tekniske proces gennemført - nu kommer derfor den politiske behandling og efter ændringer i EU’s beslutningsstruktur er det ikke suverænt Ministerrådet der forhandler og træffer beslutning. EU-parlamentet fået mere magt og reformforslaget skal derfor også fremlægges og bearbejdes i dette forum før vi endelig har en ny/reformeret fælles fiskeripolitik. Der er sat ca 1½ år af til denne politiske proces – der altså skal være tilendebragt seneste med udgangen af 2012. Det bliver en stor opgave for Danmark der har formandskabet for EU i sidste halvdel af 2012, men allerede nu har man i fødevareministeriets departement klædt sig på og reserveret ressourcer til opgaven. Kontorchef Ole Poulsen har således allerede i det seneste halve år været fokuseret på opgaven. Af Jesper Heldbo

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Foto: Jesper Heldbo

CFP · Kommissionens forslag Kommissionens forslag til en moderne og enklere fælles fiskeripolitik har som overordnet mål at gøre fiskeriet bæredygtigt, både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Den nye politik skal bringe fiskebestandene tilbage til en bæredygtig størrelse ved, at overfiskning bringes til ophør, og fiskerimulighederne fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning. Den skal skaffe EU’s borgere stabile, sikre og sunde fødevareforsyninger på lang sigt og har som mål at skabe ny velstand i fiskerisektoren, få bugt med afhængighed af støtte og skabe nye beskæftigelses- og vækstmuligheder i kystområder. Hvorfor er der brug for en ny politik?

Behovet for en reform af Europas fiskeripolitik er særdeles påtrængende. Der fanges flere fisk, end der med sikkerhed kommer til ved yngel, og det betyder, at de enkelte fiskebestande bliver udtømt, og at havets økosystem bliver truet. I dag overfiskes tre ud af fire bestande, nemlig 82 % af bestandene i Middelhavet og 63 % af bestandene i Atlanterhavet. Med faldende fangster står fiskerisektoren over for en usikker fremtid. På den baggrund foreslår Kommissionen en ambitiøs reform af politikken. Reformen handler om at skabe de rette betingelser for en bedre fremtid for både fisk og fiskeri og for det havmiljø, der er deres grundlag. Reformen er i overensstemmelse med

Europa 2020-strategien, og politikken bliver udformet som en del af den marine økonomi i bredere forstand, hvorved der skabes større indbyrdes sammenhæng mellem politikkerne for EU’s have og kystområder. Der skal arbejdes hen mod en økonomisk velfungerende sektor, inklusiv vækst og større samhørighed i kystregionerne. Bæredygtighed er kernen i den foreslåede reform. Ved bæredygtigt fiskeri forstås fiskeri på et niveau, der ikke bringer bestandens reproduktion i fare og giver et højt udbytte på lang sigt. Det forudsætter, at den mængde fisk, der fjernes fra havet ved fiskning, bliver styret. Kommissionen foreslår, at udnyttelsen af bestandene i 2015 skal ligge på det bæredygtige niveau, hvilket defineres som den største fangstmængde, der

uden risiko kan tages år efter år, og hvor fiskepopulationen har den størrelse, der giver maksimal produktivitet. Dette udbytte betegnes også ”maksimalt bæredygtigt udbytte”. Dette mål er beskrevet i FN’s havretskonvention og blev på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 vedtaget som et mål, som hele verden skulle nå i 2015. Det skønnes, at hvis bestandene udnyttes på denne måde, vil de vokse i størrelse med ca. 70 %. De samlede fangster vil stige med ca. 17 %, fortjenesten blive tredoblet og investeringernes afkast seksdoblet, og bruttoværditilvæksten i fangstsektoren vil stige med næsten 90 %, svarende til 2,7 mia. EUR over de næste ti år. Et bæredygtigt fiskeri vil også frigøre fangstsektoren fra afhængigheden af offentlig støt-

te. Det vil således blive lettere at opnå stabile priser på gennemsigtige vilkår, hvilket klart er til fordel for forbrugerne. En stærk, effektiv og økonomisk rentabel sektor, der fungerer på markedsvilkår, skulle få en vigtigere og aktiv rolle i forvaltningen af bestandene. Hovedelementerne i det nye forslag:

Flerårig økosystembaseret forvaltning Hvis der skal genopbygges en livskraftig fiskeriøkonomi i Europa, må havmiljøet beskyttes mere effektivt. Fra nu af skal EU’s fiskerier forvaltes ved hjælp af flerårige planer og styres af en økosystemtilgang og forsigtighedsprincippet, så man er sikker på, at fiskeriets virkninger for det marine økosystem bliver begrænset.

BRUGTE SØKRANER Tico 10 tm og Hiab 1165 12 tm med dobbelt drejning

Ring til SAWO A/S for en god pris! Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Kontakt Per Nielsen, mobil 21 71 68 79

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

Fiskerisektoren vil få et bedre og mere stabilt grundlag for langsigtet planlægning og investering. På den måde bliver ressourcerne beskyttet og udbytterne maksimeret på lang sigt. De flerårige forvaltningsplaner bør ændres fra de nuværende enkeltbestandsplaner til fiskeribaserede planer, således at flere fiskebestande bliver omfattet af færre planer, med bæredygtighed i 2015 som mål. Bestande, der ikke er omfattet af nogen planer, skal forvaltes ved, at Rådet fastsætter fiskerimuligheder, og ved hjælp af andre bevarelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger blandt det udvalg af instrumenter, der bliver foreslået. Forbud mod udsmid Udsmid, dvs. at uønskede fisk smides over bord, skønnes at udgøre 23 % af de samlede fangster (men langt mere i nogle fiskerier!). Denne uacceptable praksis skal udfases efter en bestemt implementeringstidsplan og i kombination med ledsageforanstaltninger. Fiskerne får pligt til at lande alle de kommercielle arter, de fanger. Undermålsfisk må ikke sælges til konsum. Medlemsstaterne skal sørge for, at deres fiskerfartøjer har sådant udstyr, at der sikres fuld dokumentation for alt fiskeri og al forarbejdning, så det kan overvåges, om pligten til at lande alle fangster bliver overholdt. Denne tilgang vil give mere pålidelige data om fiskebestandene, understøtte en bedre forvaltning og effektivisere ressourceudnyttelsen. Den giver også fiskerne et incitament til at undgå uønskede fangster ved hjælp af tekniske løsninger, fx mere selektive fiskeredskaber. Fiskeri bliver rentabelt Der indføres fra 2014 et system med omsættelige kvoteandele for fartøjer med en længde på over 12 meter og for alle fartøjer med trukne redskaber. Med udgangspunkt i principper, der er vedtaget på EU-plan, bliver kvoteandelene fordelt til med-

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

lemsstaterne på gennemsigtig måde, og ejerne får dermed ret til en andel af de nationale fiskerimuligheder hvert år. Virksomhederne vil få mulighed for at leje eller handle med deres andele inden for den enkelte medlemsstat, men ikke mellem medlemsstaterne. Kvoteandelene skal være gyldige i mindst 15 år, men kan tilbagekaldes inden udløbet, hvis indehaveren gør sig skyldig i en alvorlig overtrædelse. Medlemsstaterne kan oprette en reserve og indføre en afgift for kvoteandele. Dette nye system vil tilføre fiskerierhvervet et langsigtet perspektiv, større fleksibilitet og større ansvarlighed og samtidig reducere overkapaciteten. Nogle virksomheder vil føle sig tilskyndet til at øge deres kvoteandele, mens andre måske beslutter at trække sig ud af erhvervet. Det ventes, at indkomsterne med det nye system vil stige med over 20 % og besætningernes hyre med mellem 50 % og over 100 % frem til 2022. Støtte til ikke-industrielt fiskeri I EU udgør den ikke-industrielle flåde 77 % af den samlede EUflåde regnet i antal fartøjer, men kun 8 % regnet i tonnage (størrelse) og 32 % regnet i maskinkraft. Ikke-industrielt kystfiskeri indtager ofte en vigtig plads i det sociale netværk og den kulturelle identitet i mange af Europas kystregioner. Det har derfor brug for særlig støtte. Den reformerede fælles fiskeripolitik forlænger medlemsstaternes ret til at begrænse fiskeri i et område ud til 12 sømil fra kystlinjen frem til 2022. Ikkeindustrielt fiskeri vil muligvis også blive undtaget fra ordningen med omsættelige kvoteandele. Der vil i det fremtidige finansielle instrument for fiskeriet også indgå foranstaltninger til fordel for ikke-industrielt fiskeri, således at de lokale økonomier får hjælp til at tilpasse sig til ændringerne. Udvikling af bæredygtig akvakultur Bedre rammer for akvakultur

vil føre til større produktion og udbud af fiskevarer i EU, mindske afhængigheden af importeret fisk og stimulere væksten i kystområder og landdistrikter. Inden 2014 skal medlemsstaterne have udarbejdet nationale strategiske planer for fjernelse af administrative hindringer og indførelse af miljømæssige, sociale og økonomiske standarder for akvakulturerhvervet. Der skal oprettes et nyt rådgivende udvalg for akvakultur, som skal rådgive i erhvervsrelaterede spørgsmål. Udbygningen af akvakultur har en tydelig EUdimension, idet strategiske valg, der træffes på nationalt plan, kan indvirke på udbygningen i nabomedlemsstaterne. Større videnskabelig viden Pålidelig og ajourført information om de marine ressourcers tilstand er særdeles vigtig som grundlag for fornuftige forvaltningsbeslutninger og effektiv implementering af den reformerede fælles fiskeripolitik. Forslaget indeholder nogle grundlæggende regler og forpligtelser, som medlemsstaterne skal iagttage ved dataindsamling, forvaltning af data, tilrådighedsstillelse af data og adgang for Kommissionen til data. Medlemsstaterne får pålagt at indsamle, vedligeholde og delagtiggøre andre i videnskabelige data om fiskebestande og fiskeriets virkninger på havområdeplan. Der skal opstilles nationale forskningsprogrammer til koordinering af denne aktivitet. Decentraliseret forvaltning Kommissionens forslag tydeliggør de enkelte aktørers roller og forpligtelser og vil lægge beslutningerne tættere ud på fiskebankerne. Det betyder afslutningen på mikroforvaltning fra Bruxelles, idet EU’s lovgivende magt kun skal fastlægge overordnede rammer, grundprincipper, overordnede mål, resultatindikatorer og tidsplan. Medlemsstaterne skal dernæst træffe de faktiske gennemførelsesforanstaltninger og samarbejde på regionalt niveau.

Der er i forslaget bestemmelser, der skal sikre, at de pågældende medlemsstater vedtager foranstaltninger, der er indbyrdes forenelige og virkningsfulde. Der er en mekanisme, som Kommissionen kan falde tilbage på, hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed, eller hvis målene ikke bliver nået. En ny markedspolitik – ansvarliggørelseforslag af sektoren og mere oplysning til forbrugerne I den foreslåede pakke indgår der et forslag til en ny markedspolitik, hvorved den fælles markedsordning for fiskevarer kommer til at bidrage til målene for den nye fælles fiskeripolitik. Den skal styrke konkurrenceevnen i EU-erhvervet, gøre markederne mere gennemsigtige og sikre lige vilkår for alle varer på markedet i EU. Der indgår også en modernisering af interventionsordningen, da den nuværende brug af offentlige midler til at destruere fisk ikke længere kan forsvares. Den bliver erstattet af en forenklet oplagringsmekanisme, som giver producentorganisationer mulighed for at opkøbe fiskevarer, når priserne er faldet til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Et sådant system vil give større stabilitet på markedet. P r o d u c e n t o rg a n i s a t i o n e rne kommer også til at spille en større rolle i den kollektive forvaltning, overvågning og kontrol. Bedre afsætning af EU-fiskevarer og akvakulturprodukter vil være med til at mindske spild og give feedback fra markedet til producenterne. Nye handelsnormer med mærkning, kvalitet og sporbarhed vil give forbrugerne tydeligere information og hjælpe dem med at støtte bæredygtigt fiskeri. Visse mærkningsinformationer bliver obligatoriske, fx differentiering mellem fiskevarer og akvakulturprodukter, mens andre angivelser bliver frivillige. Et moderne og velegnet finansielt instrument

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Der vil blive ydet finansiel bistand fra EU til at stĂ¸tte den nye fĂŚlles fiskeripolitiks bĂŚredygtighedsmĂĽl. Overholdelse af reglerne bliver en forudsĂŚtning for finansiel bistand, og det princip skal gĂŚlde bĂĽde for medlemsstaterne og virksomhederne. For medlemsstaterne kan manglende overholdelse medfĂ¸re, at den finansielle bistand fra EU bliver afbrudt, suspenderet eller korrigeret. For virksomhederne kan alvorlig overtrĂŚdelse medfĂ¸re, at de udelukkes fra adgang til finansiel bistand, eller at bistanden skĂŚres ned. Desuden pĂĽlĂŚgges det i forslaget medlemsstaterne at tage hensyn til virksomhedernes tidligere adfĂŚrd (isĂŚr at der ikke har forekommet alvorlige overtrĂŚdelser), nĂĽr de yder finansiel bistand til dem. Der vil senere i 2011 blive fremlagt et forslag til et nyt finansielt instrument, Den EuropĂŚiske Hav og Fiskerifond

(EMFF), som dĂŚkker perioden 2014-2020. I forbindelse med den flerĂĽrige finansielle ramme har Kommissionen foreslĂĽet et budget for EMFF pĂĽ 6,7 mia. EUR. Internationalt medansvar IfĂ¸lge FAO skulle nĂŚsten 85 % af de af verdens fiskebestande, man har oplysninger om, vĂŚre fuldt udnyttet eller overudnyttet. EU, der er verdens stĂ¸rste importĂ¸r af fiskevarer udtrykt i vĂŚrdi, mĂĽ derfor handle udadtil sĂĽvel som indadtil. Fiskeripolitikken udadtil mĂĽ vĂŚre en integrerende del af den fĂŚlles fiskeripolitik. I internationale og regionale organisationer vil EU derfor vĂŚre fortaler for princippet om bĂŚredygtighed og bevarelse af fiskebestandene og havets biodiversitet. EU vil indgĂĽ alliancer med vigtige partnere og ivĂŚrksĂŚtte foranstaltninger til at bekĂŚmpe ulovligt fiskeri og mindske overkapaciteten. I bilaterale fiskeriaftaler med

ikke-EU-lande vil EU fremme bĂŚredygtighed, god forvaltningsskik og principperne om demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Aftaler om bĂŚredygtigt fiskeri (Sustainable Fisheries Agreements, SFA) skal aflĂ¸se de nuvĂŚrende fiskeripartnerskabsaftaler. De skal sikre, at udnyttelsen af fiskeressourcerne bygger pĂĽ sund videnskabelig rĂĽdgivning, og at der kun tages af de overskydende ressourcer, som partnerlandet ikke selv kan eller Ă¸nsker at udnytte. SFAâ&#x20AC;&#x2122;erne indebĂŚrer, at partnerlandene fĂĽr kompensation for at give adgang til deres fiskeressourcer, og at de fĂĽr finansiel bistand til at fĂ¸re en bĂŚredygtig fiskeripolitik. Kommer der nye regler for kontrol og hĂĽndhĂŚvelse?

PĂĽ baggrund af, at der er indfĂ¸rt pligt til landing for at undgĂĽ udsmid, fremsĂŚtter Kommissionen forslag om overvĂĽgnings- og kontrolforpligtelser, isĂŚr af fuldt dokumenteret fiskeri, og pilotprojekter om nye fiskerikontrolteknologier, der kan bidrage til et bĂŚredygtigt fiskeri. HvornĂĽr trĂŚder reformen i kraft?

De nye regler trĂŚder i kraft, nĂĽr RĂĽdet og Europa-Parlamentet har haft afstemning om forslagene. Implementeringen skal ske gradvis, fordi sektoren har brug for at tilpasse sig og skabe resultater. Men der er klare frister i reformen. Der sigtes efter, at den nye lovgivning skal vĂŚre vedtaget og trĂĽdt i kraft den 1.1.2013.

Forslaget er afstemt efter EUâ&#x20AC;&#x2122;s nye kontrolordning fra 2010 og rummer grundelementerne i ordningen for kontrol og hĂĽndhĂŚvelse af overholdelse af reglerne i den fĂŚlles fiskeripolitik.

Âł9HUGHQV EHGVWH DOWHUQDWLYÂ´

9HVWHUJDDUG 0DULQH 6HUYLFH $ 6 I\OGHU nU , GHQ IRUELQGHOVH YLO YL JHUQH VH NXQGHU RJ IRUUHWQLQJVIRUELQGHOVHU WLO nEHQW KXV WRUVGDJ GHQ DXJXVW IUD NO WLO

u bo Denor e o AS S Turbo

0ÂĄG 9HVWHUJDDUG *URXS Sn 'DQ)LVK GHQ RJ RNWREHU

0DULWLPH 7HFKQRORJ\

7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 8Âˇ 2 0 1 1

CFP · En blandet modtagelse Fra lande og organisationer er det strømmet ind med kommentarer til EU-Kommissionens forslag til en reformeret fælles fiskeripolitik

Norge Den norske Fiskeri- og Kystminister, Lisbeth Berg-Hansen, ser Kommissionens forslag som et vigtigt og positivt forslag, der signalerer en helt ny retning for EU. ”Jeg støtter fuldt ud fiskerikommissær Maria Damanakis indsats for at sikre en bæredygtig fiskeriforvaltning. Jeg er specielt glad for forslaget om, at indføre forbud mod udsmid af fisk”. Udsmid af fisk er den mest akutte udfordring i vores forvaltning af fælles ressourcer. Jeg er overbevidst om, at det vil være til det bedste for både økosystemerne og for fiskerne i EU og Norge”.

Skotland Skotske ledere i fiskererhvervet, hævder at Europa-Kommissionens forslag til reform af den fælles fiskeripolitik, vil føre til store nedskæringer i fiskerflåden og store tab

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

af beskæftigelse i de berørte områder. EU ønsker at stoppe al overfiskeri og al dumpning af fisk på havet, samtidig skal alle skipperne forpligte sig til at lande alle fisk de fanger. SFF administrerende direktør Bertie Armstrong udtalte at mere end 1.000 arbejdspladser kunne gå tabt, og som en anden konsekvens blive tale om en reduktion på omkring 400 fartøjer i den skotske flåde. Den Skotske Fiskerisekretær Richard Lochhead advarer om den enorme trussel mod Skotland, som der ligger i disse forslag og, at det er alarmerende at Europa-Kommissionen er fortaler for en udvidelse af den internationale handel med fiskekvoter. Vores fiskerirettigheder ville ende hos oversøiske kvote baroner, i stedet for i hænderne på fremtidige generationer af skotske fiskere. (Kommissionens forslag rum-

mer dog ikke mulighed for transnationale overførsler af kvoter, red.).

Bornholm De små både er mere eller mindre forsvundet fra fiskeriet, efter det nye system med individuelle omsættelige kvoter, IOK, er indført. ”Det var jo præcis det, vi advarede om ville ske, da det blev muligt at handle med kvoterne”, fortæller formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen, til P4 Bornholm. ”Enkelte større både i Hirtshals har købt så mange kvoter, at værdien per fartøj nærmer sig en milliard kroner. Det duer jo ikke, hvis fire fartøjer kan eje hele den danske kvote. På den anden side har IOK-systemet sikret, at flåden er tilpasset kvoterne, og det er positivt”, påpeger fiskernes formand. ”Fiskeriet havde brug

for en nødvendig udvikling i stil med landbruget, hvor de små husmandssteder måtte lukke”, siger Thomas Thomsen.

Danmarks Fiskeriforening Danmarks Fiskeriforening roser reformudspillet fra EUKommissionen om en helt ny regulering af erhvervet. Men de danske fiskere har også forbehold. De danske fiskere er med på at gøre det forbudt at smide fisk under mindstemålet i havet igen, hvilket miljøorganisationer har efterlyst i årevis. ”Danmarks Fiskeriforening ser positivt på et forbud mod udsmidning af spisefisk. Men det forudsætter generelt større kvoter, fordi vi så skal bringe alt i land.” ”Desuden må det nuværende regelsæt forenkles væsentligt eller helt bortfalde,” siger foreningens formand Svend-Erik Andersen til TV2.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Fra Hanstholm til Allinge var der transporteret eksempler på det der ofte ryger overbord igen. Kokken Boris Buono fra Krogs fiskerestaurant i København assisteret af Rasmus og Nicolai fra restaurant Kadeau i Pedersker tryllede med troldkrabber, rokker, blæksprutter og andet godt fra havet. Foto: Jesper Heldbo

Mens miljøorganisationer og også EU-Kommissionen selv slår på, at fiskeriet skal skåne hele havmiljøet, så siger fiskeriforeningen, at politikerne skal ”undgå at lade sig drive af følelser”. ”Det er helt grundlæggende for forståelsen af fiskeriet, at det på lige fod med al anden fødevareproduktion forstyrrer miljøet. Hvis ikke man fra politisk hold vil acceptere det, kan vi ikke drive et rentabelt og effektivt fiskeri,” siger Svend-Erik Andersen. Efter fiskeriforeningens mening vil kommissionens udspil gøre fiskeriet mere effektivt og rentabelt til fordel for danske fiskere. ”Dansk fiskeri er økonomisk sundt og bliver drevet forsvarligt, og de fleste bestande er i klar bedring. Så det danske fiskeri er allerede gearet til de omstillinger, som EUKommissionen lægger op til,” siger Svend-Erik Andersen. ”Vi bryder os ikke om at smide fisk ud, vi vil helst bringe fiskene i land og sælge dem. Men vi forventer til gengæld, at kvoterne bliver tilskrevet det, der ellers blev smidt ud, så fiskerne kan fange mere, siger Svend-

Erik Andersen til Danmarks Radio. ”Et andet krav er, at alle mærkværdige, tekniske regler, for eksempel om fiskeredskaber og hvordan der skal fiskes, slettes. Det samme gælder reglerne om, hvor mange dage fiskerne må være på havet, siger han. Hvis de regler ændres kan fiskerne godt imødekomme de nye regler. Men der skal ikke være tale om en ekstra kontrol oven på et i forvejen meget omfattende kontrolsystem. De nye EU-regler vil, hvis de bliver vedtaget, også betyde, at mindsteprisordningen forsvinder til fordel for et markedssystem, som findes i Sydeuropa. ”Det betyder at vores velfungerende fiskeauktionssystem forsvinder, og det vil gå ud over mindre fiskere, der ikke kan få en leveringsaftale med større firmaer, siger Svend Erik Andersen.

Oceana “Europa-Kommissionen har i løbet af de sidste par måneder givet klart udtryk for deres vilje til at styrke havmiljøet og genoprette Europas forsvindende fiskebestand. Set i

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

det lys mangler forslaget de stærkt tiltrængte løsninger for havene,” lyder kritikken fra Xavier Pastor, direktør i Oceana, Europa i en pressemeddelelse. ”I Danmark indførte man for otte år siden de såkaldte omsættelige fiskekvoter, der gjorde det muligt for fiskerne at sælge kvoter imellem sig. En ordning, der har udraderet de danske småfiskere, hvis kvoter er blevet overtaget af såkaldte kvotebaroner, som sidder tungt på det danske fiskeri”. I Danmark har denne privatisering allerede resulteret i spekulation og opkøb af mindre fiskeskibe, som ofte er mere miljøvenlige

- en eksklusiv gruppe på otte fiskebåde har sat sig på en fjerdedel af hele den danske fiskelanding. Ud over at være en økologisk bekymring, så er der jo også en sociologisk bekymring, da en privatisering alt andet lige vil gøre livet svært for småfiskeriet, lyder vurderingen fra organisationen, der nu appellerer til parlamentet og til EU’s medlemsstater, som nu må sørge for, at reformen får Europa tilbage på sporet mod et bæredygtigt fiskeri.

Greenpeace Greenpeace ser overordnet positivt på målene i planen,

Mød Marel på

DanFish International 12. - 14. oktober 2011 Find os på stand #A136

www.marel.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

men er meget skeptiske overfor, hvordan de ambitiøse mål i Kommissionens plan skal nås. Planen er i sin nuværende form stort set blottet for konkrete tiltag til at få nedbragt antallet af fiskerifartøjer, så det stemmer overens med nedgangen i fiskebestanden. Kommissionens plan sigter mod at opnå bæredygtigt fiskeri i 2015, dvs. at de europæiske fiskere kun fanger så store mængder fisk, at de naturligt kan nå at blive udskiftet. Og for at gøre kål på overfiskeriet foreslår kommissionen en ordning, der tillader større fiskerbåde at handle med fiskekvoter. Men planen mangler at sætte loft over kvoterne (i tråd med de videnskabelige anbefalinger) og mål for at lette presset på fiskebestandene ved at reducere den kunstigt oppustede fiskeflåde. I 2008 anerkendte Kommissionen, at den europæiske fiskeflåde i dag er så stor, at den kan fiske to eller tre gange mere, end de svindende fiskebestande naturligt kan holde til, hvis de skal overleve. “At sikre sig, at fiskebestandene overlever, før de bliver udslettet af overfiskeri, giver rigtig god mening. Det må være klart for enhver, at flere fisk og et sundere hav betyder mere

og bedre business for fiskerne. Men som det ser ud lige nu, så er det svært at se, hvordan EU vil nå derhen. At handle med fiskekvoter bremser bestemt ikke overfiskeriet. Og da slet ikke, når der ikke er lavet en klar model for, hvordan antallet af skibe skal bringes ned, så det balancerer med antallet af fisk i havet”, siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace, der også forventer at store fiskeri-nationer som Spanien, der modtager halvdelen af EU´s milliardstore fiskestøtteordning, vil modsætte sig enhver plan, der vil begrænse fiskeri på kort sigt for at forbedre fangsterne og forholdene for fiskere i fremtiden. ”Beregninger fra Verdensbanken i 2009 viste, at overfiskeri på verdensplan koster 32 milliarder euro i tabte indtægter hvert år”.

Danmarks Fiskehandlere Danmarks Fiskehandlere ser mange gode takter i kommissionens udspil, og håber det kommende år vil trække tingene i en yderligere positiv retning. ”Som interesseorganisation for fagfolk i fiskebranchen er vi forpligtet til at bidrage med vores bud på, hvordan vi sikrer

en fremtidig bæredygtig fiskeripolitik og forvaltning, så vores generation kan efterlade havets ressourcer i bedre tilstand, end vi modtog dem i. Det må kommende fiskere også have stor interesse i. Vi skal værne om og beskytte vores maritime ressourcer, og vi skal høste af ressourcerne med respekt. Det ansvar påhviler ikke kun vores fødevareminister og fiskerne, men os alle sammen”, siger David Koch Mouritzen, sekretær i brancheforeningen, som fortsætter: ”Vi er glade for udspillet og vi er glade for at den danske regering og ministeren bakker op om forslaget. Vi er særligt glade for, at det fremover skal være forbudt at smide fangst tilbage i havet. Netop derfor skal alt som kommer på dæk med i land. Dermed opnår man jo automatisk fuld dokumentation, hvormed vi også er ude over udsmidsproblematikken for altid. De fisk, bløddyr og skaldyr som umiddelbart ikke kan omsættes til konsum vil kunne anvendes til dyrefoder f.eks. i fiskemels og fiskeoliefabrikkernes varetægt, således disse arter på denne måde vil finde vej ind i vores fødekæde og gøre nytte mange steder i verden”. Vi deltog for nylig på ’Fol-

kemødet i Allinge’, hvor vi fremlagde vores plan om ’Alt i Land.’ Vi mener nemlig ikke at det er nødvendigt og muligt, at sætte kameraovervågning på alle fiskeskibe. Er man tilhænger af et overvågningssamfund, og den mistillidserklæring der heri ligger, så kan kameraer på alle fiskefartøjer måske lade sig gøre i Danmark, men på europæisk plan virker det uoverkommeligt – og meget ressourcekrævende. Bringes alt med i land, kan anvendelse af kameraer begrænses til en referenceflåde. Det er vigtigt at få nævnt, at med ”Alt i Land” planen, så siger man samtidig definitivt farvel til havdage, kilowattdage og langt de fleste andre tekniske regler, som vi i dag oplever, skaber stor frustration for både fiskere og forvaltning. Fremtiden er nødt til at blive mere enkel. På vores hjemmeside finder du ’Alt i Land’ planen og vi vil meget gerne opfordre de af jer, der har fået lyst til at give jeres mening tilkende, til at gå ind på www. fiskehandlerne.dk og lader os vide hvad I tænker om fremtidens CFP og fiskehandlernes udspil. Af Jesper Heldbo

Foto: Jesper Heldbo

Politiske fødevareordførere, ministeren og organisationsfolk mødtes til debat om fiskeripolitik under ’Folkemødet i Allinge’.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

0±2)% ,-(637%2-8%6-% 0±2)% -2(9786-%0 ,=(637%2-8%6= 0-2) -2(9786-%0 0-2)

PÑRIE LMHVSWERMXEVME PÑRIE MRHYWXVMEP

ZÅPZYPEW

%VX :ÅPZYPE IWJIVE TEWS XSXEP TMI^EW TGW JYPP FSVI FEPP ZEPZI

%VX :ÅPZYPE HMEJVEKQE WERMXEVME I\XVIQSW 'PEQTW (METLVEKQ ZEPZI 'PEQT IRHW

%VX :EPZYPE IWJIVE TEWS VIHYGMHS 4GW VIHYGI FSVI ZEPZI HMWXVMGX LIEXMRK

%VX :ÅPZYPE IWJIVE TMI^EW I\XVIQSW 'PEQTW 1SRXENI HMVIGXS 4GW FEPP ZEPZI 'PEQTW IRHW

%VX % .YRXE HI I\TERWM×R )4(1 I\XVIQSW VSWGEHSW S FVMRHEHSW (-2 %27)\TERWMSR .SMRXW

%GGIWSVMSW WERMXEVMSW MRS\MHEFPIW 0 7XEMRPIWW WXIIP EGGIWSVMIW WERMXEV] PMRI 0

%VX :ÅPZYPE QEVMTSWE WERMXEVME I\XVIQSW 'PEQTW

%VX :ÅPZYPE IWJIVE TEWS VIHYGMHS TMI^E 1 , , , 6IHYGIH FSVI FEPP ZEPZI

*MXXMRK MRS\MHEFPI

%VX :ÅPZYPE FSHIKE MRS\ 6SWGE x KEW &EVVIP &EPP :EPZI

9RMSRIW (-2 (-2 9RMSRW

%VX :Ã&#x2026;PZYPE IWJIVE TEWS XSXEP TMI^EW GSR QSRXENI HMVIGXS TGW JYPP FSVI FEPP ZEPZI HMVIGX EWWIQFPMRK

%VX :Ã&#x2026;PZYPE HI QEVMTSWE XMTS ;EJIV GSR QSRXENI HMVIGXS

%VX :Ã&#x2026;PZYPE IWJIVE TEWS XSXEP TMI^EW GSR QSRXENI HMVIGXS TGW JYPP FSVI FEPP ZEPZI HMVIGX EWWIQFPMRK

%VX :EPZYPE HI GSQTYIVXE GMIVVI IPÃ&#x2026;WXMGS +EXI ZEPZI [MXL )4(1 WIEP

%VX % :Ã&#x2026;PZYPE IWJIVE GSR FVMHEW (-2 %27- QSRXENI HMVIGXS )\TERWMSR .SMRXW

%VX :Ã&#x2026;PZYPE IWJIVE TEWS XSXEP TMI^EW GSR WMWXIQE HI FPSUYIS TGW JYPP FSVI FEPP [MXL PSGOMRK W]WXIQ

%VX :Ã&#x2026;PZYPE ZÃ&#x2018;EW QSRXENI HMVIGXS )\XVIQSW VSWGEHSW S FVMHEHSW [E]W HMVIGX EWWIQFPMRK FEPP ZEPZI

%VX :Ã&#x2026;PZYPE HI VIXIRGMÃ&#x2014;R HSFPI HMWGS ;EJIV X]TI HSYFPI HMWO ZEPZI

%VX +24 :Ã&#x2026;PZYPE IWJIVE TEWS XSXEP TMI^EW FVMHETEVE QSRXENI HMVIGXS

%VX :Ã&#x2026;PZYPE QEVMTSWE 8MTS ;EJIV -RS\MHEFPI 7XEMRPIWW 7XIIP ;EJIV X]TI

JSV HMVIGX QSYRX

%VX 6IHYGXSV QERYEP HI IQIVKIRGME +IEV &S\ JSV IQIVKIRG] GSRXVSP

%VX

WSFVI VIHYGXSV QERYEP 1MGVSW[MXGLIW IRH WXST MRWXEPPIH SR KIEV STIVEXSV

GEVVIVE GENE EPYQMRMS 1MGVSW[MXGLIW MR EPYQMRYQ FS\

%VX 4SWMGMSREHSVIW 4SWMXMSRIVW

DANMARKS BEDSTE

SPADEVENTIL

Snedkervej 17 6710 Esbjerg V Tlf. 75 12 62 74

Fax. 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk

Bare det er ventiler - s책 er det os!

STAFETTEN Juli stafetten er et indlæg af Fødevareminister Henrik Høegh

Revisionen af den fælles fiskeripolitik:

Lad de økonomiske kræfter arbejde for bæredygtighed Bæredygtighed er et krav til EU’s fremtidige fiskeripolitik. Vi bør med den kommende reform sikre, at dette krav går hånd i hånd med vækst og en stærk økonomi i fiskerierhvervet. EU Kommissionen præsenterede 13. juli sit forslag til en ny fælles fiskeripolitik. Forslaget skal nu drøftes af EU parlamentet og ministerrådet indtil det forventeligt vedtages i slutningen af 2012. En væsentlig del af drøftelserne sker med dansk formand for ministerrådet i 1. halvår af 2012. Vi har fået en god start. Kommissionens forslag indeholder en række principper som Danmark støtter: En økosystembaseret tilgang, der tager hensyn til fiskeriets påvirkning af det omgivende miljø, langsigtede forvaltningsplaner baseret på MSY (Maximum Sustainable Yield) og princippet om, at alle fangne fisk tæller på kvoten, og i øvrigt skal landes. Balancen mellem medlemslandenes adgang til fiskerierne foreslås opretholdt (Relativ Stabilitet og adgang til kystzoner). Kommissionen har inspireret af den danske forvaltning med omsættelige kvoter foreslået, at andre lande skal indføre lignende nationale ordninger, og der foreslås en mere decentral forvaltning – noget Danmark også kan støtte, hvis det sker på en økonomisk og administrativt effektiv måde. ”Bæredygtighed” er overskriften på reformen, men kravet om bæredygtighed skal ikke kun ses som et reguleringshensyn; for mig er det er langt mere. Bæredygtighed skaber værdi. De store detailhandelskæder og

forbrugerne forlanger ”bæredygtige” produkter, og de er i stigende grad villige til at betale for dem. Kravet til bæredygtighed skal ikke ses som en begrænsning, men som et forretningsgrundlag i udvikling, og Danmark er klædt godt på til denne udvikling. Vi har formentlig den mest effektive nationale forvaltning i EU, vores flådestruktur er løbende tilpasset, havneinvesteringer, kølekædesystemer og sporbarhedsordningerne er kørt i stilling takket være fremsynede investeringer og en effektiv støtteadministration i Fødevareministeriet. Og så er Danmarks Fiskeriforening med sin indsats for at MSC certificere alt dansk fiskeri langt fremme, når det drejer sig om at udnytte det nye forretningsgrundlag. Den naturlige videreudvikling er en fiskeriforvaltning, der binder erhvervets økonomiske interesse og bæredygtighedshensynet sammen. Kommissionen har nu overtaget det danske forslag om, at forvaltningen skal bygge på fangstkvoter - med pligt til at lande alle fangster, og fuld dokumentation i stedet for landingskvoter og udsmid af fisk. Jeg synes, at fordelene er til at få øje på. Når alle fangster tæller på kvoten, vil det ikke længere være nødvendigt for EU at reducere medlemslandenes kvoter for at tage højde for udsmid. Det vil give et kvoteløft og et incitament til, at fartøjer med stort

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

udsmid, får det fjernet. Når fuld dokumentation med kamerasystemet og sporbarheden kommer på plads er der grundlag for en gennemgribende forenkling af de regelsæt og kontrolmekanismer, der er opbygget gennem årene - bl.a. for at reducere udsmid. EU kommissionen har desværre ikke indbygget denne mulighed i sit forslag. I de kommende forhandlinger bliver det en mærkesag for regeringen at forenkle reglerne. Der er tale om en radikal ændring af forvaltningstankegangen i EU. Jeg lægger vægt på, at ordningen med fangstkvoter og landingspåbud rulles gradvist ud, og at der tages hensyn til de individuelle forhold, der kan være i de enkelte fiskerier. Udrulningen bør synkroniseres med en forenkling af øvrige regler og således, at der tages højde for fiskeriets tilpasningsevne. Det betyder ikke, at der er god tid, men at der skal arbejdes hårdt de kommende år for at få forvaltningen på plads. Vi er godt rustet til at løse de udfordringer, som en grundlæggende forvaltningsreform kræver. Der er en bred politisk opbakning til forhandlingslinjen, vi har et unikt samarbejde mellem myndigheder og erhverv og et marint forskningsmiljø, der kombinerer høj videnskabelig standard med en løsningsorienteret tilgang til problemerne. Når politikken

efterhånden gennemføres har vi en erhvervsstruktur og en tilpasningsevne få andre fiskerinationer kan matche. For nogle er den største udfordring måske at give slip på modstanden mod at ændre et system man kender og begive sig ud i noget nyt. Hertil er blot at sige, at EU’s fiskeripolitik vil blive ændret. Regeringen har efter et betydeligt forarbejde medvirket til et EU forslag som kan indfri kravene til bæredygtighed og som samtidig kan placere dansk fiskeri i en gunstig konkurrenceposition, hvis vi udnytter mulighederne i de kommende 1½ års forhandlinger om fiskeripolitikken.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

Verdens første lakseproduktion på land Den 20. juli 2011blev de første lakseæg lagt i klækkebakker på Langsand Laks i Hvide Sande. En række private investorer er gået sammen om dette projekt, hvor målet er at vise, at man teknologisk er i stand til at producere laks i recirkulerede anlæg på land - og at denne produktionsform også er økonomisk konkurrencedygtig. Der er også opnået investeringsstøtte fra Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskeri Fond. anlægget, hvorfor brug af medicin og hjælpestoffer forventes at ligge på et absolut minimum. Islandske laks

FiskerBladet har været en smut forbi og fået en snak med Preben Kristensen, der oprindeligt producerede ål og ørred, her på Langsand. De æg der ankom den 20. juli kom med fly fra Island, hvorfor det?. Det er hovedsageligt fordi de har haft sygdomsproblemer i Chile og det mener de kom fra Norge, hvor sygdommen (ILA) også har floreret. Æg skal screenes for sygdommen, men for at være på den sikre side har vi valgt islandske æg – for i Island har de ikke haft sygdommen. Langsand Laks regner med at producere en million kilo laks om året. 100.000 lakseæg – er det nok til en årsproduktion på 1000 tons? Nej, vi skal have 60.000 æg i hver batch, men for at være på den sikre side valgte vi at tage 100.000 her ved den første sending. Det var måske en

god disposition for dagen inden æggene ankom til Hvide Sande havde en kølemaskine fået problemer og det var nødvendigt med en ’smuttur’ til København for at hente en ny printplade til styringen. Fiskene bliver transporteret ved 3-4o C og vi skulle gerne kunne holde en temperatur på 5o C her i klækkehuset. Vi skal kunne styre temperaturen temmelig nøjagtig, så vi kan have æg liggende i dvale til senere klækning og samtidig have andre i fuld udvikling ved højere temperatur. Vi skal have æg igen til oktober – det er for at forskyde produktionen så der er plads gennem produktionsanlægget. Hvem står bag projektet?

Det er Billund Akvakultur Service, AquaPri, Langsand ved Preben Kristensen, Polar Salmon og Atlantic Sapphire. Sidstnævnte norske firma, Atlantic Sapphire, satser på at landbaseret lakseproduktion vil vokse markant i USA, hvor egenproduktionen i dag er på

kun 20.000 tons, mens man importerer 200.000 tons. Der er desuden stor polemik om bæredygtigheden af det havbaserede opdræt de har, så der er knyttet forventninger til at anlæg som vores sandsynligvis vil være fremtidens anlæg i USA. Set i det lys er Langsand Laks også et demonstrationsanlæg for fremtidig salg. Selvom der er givet offentlig støtte til etableringen er det er svært at få finansieret sådan et anlæg – til trods for at sektoren i mange år er udråbt som en vækstsektor. Selvom vi har fået støttetilsagn fra Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskeri Fond har det været helt centralt, at samle en større skare investorer for at overbevise banken om i sidste ende at gå ind med restfinansiering - i vores tilfælde blev det Jyske Bank. Foruden de eksisterende bygninger. Der tidligere har været brugt til åleproduktion, råder Langsand også over en række damme, hvor der har været

Foto: Jesper Heldbo

Bæredygtigheden i recirkulerede anlæg er det ikke nødvendigt at eftervise - den er markant bedre end i traditionelle åbne anlæg, hvor der slet ikke foretages nogen form for rensning af vandet. Så om cirka 20 måneder, når laksen har opnået en vægt på 4,5 - 5,5 kg stykket, kan man slagte verdens mest miljørigtige laks hos Langsand Laks ved Hvide Sande. Det recirkulerede anlæg skal ikke bruge ret meget vand. Det gør det også nemmere at holde laksen ved den optimale temperatur, så den vokser hurtigere. I det hele taget vil alle vandkvalitetsparametre af betydning for fiskens velfærd og vækst blive overvåget og tilpasset. Et stort problem ved traditionelt lakseopdræt er lakselus, der bekæmpes på forskellig vis, men ofte med brug af medicin og hjælpestoffer. Da vandindtaget hos Langsand Laks er minimalt og ikke tages direkte fra havet, kommer parasitter og andre naturlige vandbårne sygdomme ikke ind på

Disse to lange ’kanaler’ rummede tidligere ørredproduktionen, men fyldes nu op for at give plads til byggeri af foreløbigt en ny hal til lakseproduktionen. De eksisterende bygninger, hvor der tidligere var åleproduktion, rummer klækkeri og smoltproduktion.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

ørredproduktion. Disse anlæg skal nu sløjfes for at skabe byggeareal til en stor hal, der skal indeholde ’grow-out’ faciliteter for laksen – altså en række bassiner hvor laksen vokser fra smolt til slagtestørrelse på mellem 4,5 og 5,5 kilo stykket. Hver hal bliver 30 x 140 meter eller circa 4000 kvadratmeter. Bassinerne i hallerne vil hver indeholde over 1000 m3 og være 17 meter i diameter. Til slut i produktionscyklus vil der i hvert kar være cirka 100.000 kg fisk.

nævnet – det er jo netop denne slags anlæg de selv – i akvakulturudvalget – har været med til at anbefale.

Anket til miljøklagenævnet

Hvad var årsagen til at du skiftede fra ål til laks? Det var egentlig Greenpeace og WWF der via deres kampagner fik de hollandske supermarkeder til at tage ål af hylderne. Og, da vi solgte 95 % af vores produktion til røgning i Holland, ja så faldt markedet sammen og vi besluttede at stoppe. Det viste sig imidlertid at Aldi ikke ville stoppe salg af ål og de hollandske kunder listede om i Aldi for at købe ål. Så set i bakspejlet skulle vi måske have holdt fast i åleproduktionen, men så var vi jo ikke kommet i gang med laksen.

Sportsfiskerforeningen har jo anket – hvordan gå det med den sag? Den har ikke opsættende virkning, men vi ved reelt ikke hvordan der går. Anken ligger jo ovre ved miljøklagenævnet og de har en gennemsnitlig behandlingstid på 586 dage, ifølge deres hjemmeside. For 3.000 kroner kan en anke i princippet stoppe et projekt, hvilket jo slet ikke står i forhold til de tab man kan imødese med den behandlingstid. I disse tider vil investorerne et andet sted hen, hvis de skal vente på afgørelse af en ankesag – det er under al kritik at det skal tage så lang tid, der burde være en deadline på 3 måneder eller noget i den retning. Vi synes også det er lidt mærkeligt, at vores projekt bliver indbragt for miljøanke-

Ål og ørreder skiftes ud med laks

Hvor får i vandet fra? Æg og yngel skal naturligvis have ferskvand indtil fiskene når smoltificering – her bruger vi ’kommunevand’. Derudover har vi lavet en boring med saltvand. Saltholdigheden er 20-25 promille og det er fint til lakseproduktionen.

til VHS-planen, så vi har ikke haft produktion de seneste år. Vi havde dog en halvgardering, idet vi havde bestilt sættefisk til en årsproduktion til udsætning den 16. maj – bare for at sikre os, hvis dette projekt ikke kunne realiseres. Da det tegnede til at vi kom i gang med lakseprojektet afbestilte vi sættefiskene – og da situationen er, at der er mangel på sættefisk var det ikke noget problem at afbestille. Og om 14 dage skal vi have fyldt ørredbassinerne op så vi kan komme i gang med at bygge de nye haller. Forskningsprojekt versus kommercielt projekt

I Langsand Laks kaster i jer lige ud i en kommerciel produktion. Samtidig er der er jo flere af dine kompagnoner, der også er involveret i projektet i Hirtshals, hvor man, på forsøgsplan, vil lave ørred og senere laks i en ’gylletank’. Er det ikke en slags dobbelt-konfekt? – skal i høste erfaringer fra dette projekt eller bliver det omvendt? Ja, det er da klart at vi skal udveksle erfaringer, men de siger allerede nu, at de gerne ville have haft tag over anlægget i Hirtshals – det giver jo

netop den fordel at det er nemmere at styre temperaturen – så selvom mange synes at sommeren er kølig, så er det absolut en fordel at kunne styre vandtemperaturen – og her er det altså en fordel med et indendørs anlæg. Rent teknologisk er der ikke den store udfordring, det er bygget masser af anlæg af denne type og i Chile har man flere gange succesfuldt lavet store laks i smoltanlæg. Man kan jo altid bekymre sig om prisen på fisken når den skal sælges – det er altid det, der kan ødelægge regnskabet. De medinvestorer der tidligere har været involveret i kommerciel lakseproduktion siger, at det ikke er en bekymring vi skal have – det bærer sig hjem set over en årrække – så selvom lakseprisen nu er faldet markant i forhold til rekordpriserne sidste år, er der stadig udsigt til en sund økonomi. Hvis du vil købe aktier i norske opdrætsfirmaer – ja så er en investering i sådan et anlæg her en bedre og billigere investering pr. kilo produceret fisk. Af Jesper Heldbo

Du havde jo også en ørredproduktion – hvorfor er du stoppet med den? Vi var underlagt kravene om braklægning i to år i henhold

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

Egtvedsygen udryddet i danske dambrug Alle danske ørreddambrug har gennem de sidste to år været fri for Egtvedsyge forårsaget af VHS-virusen, derfor erklærer Fødevarestyrelsen nu Danmark som VHS fri. Danmark er dermed det første land, som i praksis har udryddet virussygdommen, der kan føre til store økonomiske tab for dambrugene.

Uvidenhed er den skyldige

Viral hæmorrhagisk septikæmi (VHS) også kendt som ”Egtved-syge” er en virusbetinget sygdom der inficerer både

ferskvands- og marine fisk. I Danmark inficerer VHS-virus især opdrætsørreder. Som navnet angiver, var det på dambrug i omegnen af Egtved, at

man først registrerede sygdommen, som man i øvrigt troede, var betinget af mangler ved foderet, som dengang primært bestod af hakket industrifisk (bl.a. brisling og sild). Det var først senere, at man fandt ud af, at der var tale om en virus og at denne faktisk kom netop med vådfoderet, idet nyere undersøgelser har vist at mellem 2 og 5 % af brisling og sild i vore indre farvande kan være bærere sygdommen. Virus blev altså kunstigt bragt ind i ferskvand til en fiskeart der aldrig havde været i forbindelse med saltvand og de naturligt forekommende sygdomsagens, der findes der.

Kategori Status

Tilførsel af ﬁsk fra

Overføre ﬁsk til

I II III IV V

Kun kategori I Kun kategori I Kategori I, II og III Kun kategori I Alle

Alle Kategori III og V Kategori III og V Kategori V Kategori V

Sygdomsfri Overvågningsprogram Udefineret Bekæmpelsesprogram Smittet

Overvåget i 40 år

Man fodrede jo med industrifisk, dog opblandet med forskellige bindstoffer helt til slutningen af 1960’erne begyndelsen af 1970’erne, hvor miljømyndighederne satte en stopper for dette, men da først sygdommen var introduceret var det ikke nok at udelade rå industrifisk fra foderet. Der er sandsynligvis også sket mutation af virus efter overførslen til ferskvand, for ferskvandsformen er meget mere potent end saltvandsformen. Dødeligheden er størst i det tidlige forår, men aftager når vandtemperaturen når op omkring 13-15oC. Siden 1970 har man haft et program for overvågning og bekæmpelse af VHS. Man har tørlagt og desinficeret dambrug med udbrud eller risiko for sygdomsudbrud. Man har også ydet indsats for at få fanget og fjernet undslupne dambrugsfisk, som kunne være raske smittebærere. Man har indført et system med sundhedskategorier og lovlige handelsveje for akvatiske organismer i de forskellige sundhedskategorier.

Makrel-krigen 2.0 EU har, efter pres fra Norge og fiskeriorganisationer i blandt andet Skotland, indført importforbud for makrel og makrelprodukter fra islandske og færøske både eller fabrikker. Trods furore i Skotland og resten af Europa er spørgsmålet om en sådan boykot vil have nogen effekt? Næsten hele den islandske pelagiske flåde er i disse uger optaget af fiskeri efter makrel - og det holder de ikke hemmeligt! Der meldes om en god kvalitet af fisken, men fisken er ikke så stor og talrig. Selv om EU har forbudt makrel og makrel produkter fra Island og Færøerne, fin-

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

der islændinge og færinger helt sikkert markeder i andre dele af verden. Ifølge statistik fra Norge, tyder faldende salg på nogle traditionelt norske markeder på, at islændingene og/ eller færingerne allerede har været der og tilbudt makrel. Varmt vand og makrel i nord

Som det fremgik af artikel i aprilnummeret af FiskerBladet, er det højst sandsynligt

ændringer i havtemperaturen og havstrømmene der er baggrunden for at makrellen nu kan fiskes langt nordligere end tidligere. Forskere mener også, at de ændrede forhold I havet kan føre til at bestanden vokser. Under alle omstændigheder kommer makrellens ændrede opholdssteder også norske fiskere til gavn. Aldrig før er der fisket så meget makrel udfor Lofoten og Vesterå-

len i det nordlige Norge – og makrellen er af ypperste kvalitet. Fiskeriet er exceptionelt, og på norsk TV udtaler Johan Meløysund, skipper på ”Einar Erlend” fra Meløy; “Jeg har fisket makrel i 20 år og har aldrig set magen, i sommer er det eksploderet og det er stor fin fisk. Tidligere sejlede vi sydpå til Nordsøen, men nu er makrellen lige udenfor vores dør. Der er så meget fisk, at

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

De samlede indsats i programmet har gjort det muligt at udrydde sygdommen i hovedparten af de danske ferskvandsdambrug, - og siden 1992 har alle dambrug i Nordjylland vĂŚret kategoriseret som VHS-fri zone. Siden 2004 er antallet af VHS-udbrud faldet stĂ¸t og det seneste fandt sted i det tidlige forĂĽr 2009, kort fĂ¸r dette projekt blev igangsat. Den endelige udryddelse

I maj 2009 startede FĂ¸devarestyrelsen sammen med VeterinĂŚrinstituttet og Dansk Akvakultur projektet om den endelige udryddelse af Egtvedssyge. Projektet er stĂ¸ttet af FĂ¸devareministeriet og af EU gennem Den EuropĂŚiske Fiskeri Fond (EFF). Udryddelsesplanen lĂ¸ber i 5 ĂĽr (2009-2013) og indeholder fĂ¸lgende elementer: Inden d. 1. april 2009 fjernede erhvervet selv alle fisk fra VHSinficerede anlĂŚg. Herefter opgraderes VHS pĂĽ lige fod med Mund og Klovesyge o.lign. Dvs. at alle eventuelle nyudbrud bliver underlagt fĂ¸lgende: â&#x20AC;˘ Akvakulturbruget sĂŚttes under offentligt tilsyn â&#x20AC;˘ NĂĽr en positiv diagnose foreligger, overgĂĽr alle fisk til FĂ¸devarestyrelsen â&#x20AC;˘ FĂ¸devarestyrelsen fjerner alle fisk fra dambruget (slagt eller destruktion)

du ser den i havet, det er et lille eventyrâ&#x20AC;?. Det norske havforskningsinstitut har lejet den kombinerede trawler og notbĂĽd â&#x20AC;&#x2122;Libasâ&#x20AC;&#x2122; til et ekstraordinĂŚrt makrel-togt. Herfra rapporterer togt-leder Leif NĂ¸ttestad: â&#x20AC;?Makrellen fortsĂŚtter med at dominere i trawlfangsterne og pĂĽ de akustiske registreringer ved kysten og i ĂĽbne havomrĂĽder. Fangsten har generelt vĂŚret mindre vestover, med hĂ¸jere fangstrater Ă¸stover mod kontinentalskrĂĽningen, soklen og kysten. Makrellen som vi fĂĽr i trawlet er overraskende mindre jo lĂŚngere vest i Norskehavet vi kommer nĂĽ.

â&#x20AC;˘ Akvakulturbrugeren fĂĽr kompensation svarende til den vĂŚrdi fiskene havde dagen fĂ¸r udbruddet blev konstateret I projektets fĂ¸rste 2 ĂĽr: â&#x20AC;˘ 7 dambrug pĂĽ Holmsland Klit er tĂ¸rlagt i 2 ĂĽr. GodtgĂ¸relse udbetales. â&#x20AC;˘ Der er i 2009 + 2010 udpeget en rĂŚkke â&#x20AC;?risikoâ&#x20AC;? dambrug, som er tĂ¸rlagt i mindst 6 uger fra 1. april og fremefter. GodtgĂ¸relse udbetales. â&#x20AC;˘ Der el-fiskes i â&#x20AC;?risikoâ&#x20AC;?-ĂĽer i 2009 + 2010. 2 ĂĽrs indsats med hjĂŚlp fra skarven

Det er i omrĂĽdet omkring RingkĂ¸bing Fjord og i de store ĂĽsystemer i det centrale Jylland at indsatsen har vĂŚret koncentreret. Her to ĂĽr efter projektets start, viser resultater fra en intensiv overvĂĽgning, at der ikke er forekommet Egtvedsyge siden et enkelt udbrud kort fĂ¸r projektstart. Det fĂ¸rste ĂĽr blev 18 dambrug tĂ¸rlagt og i 2. projektĂĽr drejede det sig om 13 dambrug. Under de kolde vintre, vi har haft siden projektet startede, frĂ¸s RingkĂ¸bing fjord til og det betĂ¸d at skarverne fra omrĂĽdet flĂ¸j ind i land og fiskede i ĂĽsystemerne â&#x20AC;&#x201C; dermed var de med til at fjerne undslupne regnbueĂ¸rreder, som jo potentielt kunne vĂŚre smittebĂŚre. Ved efterfĂ¸l-

Udvidet boykot?

BĂĽde Norge og EU har reageret stĂŚrkt pĂĽ at FĂŚrĂ¸erne og Island har fastsat meget hĂ¸je kvoter for fangst i egne farvande. â&#x20AC;?Makrellen vandrer over store havomrĂĽde, og forvaltningen mĂĽ vĂŚre baseret pĂĽ reelt samarbejde. Dagens situation, med fangster langt over de videnskabelige rĂĽd, er uholdbar, og det er ĂĽbenbart at makrelbestanden bliver sat under stĂŚrkt pres. Jeg er indstillet pĂĽ at arbejde for en lĂ¸sning, men det forudsĂŚtter at alle parter handler ansvarligt og med realistiske forventninger

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

gende elektrofiskeri har man fundet meget fĂĽ â&#x20AC;&#x2122;vildeâ&#x20AC;&#x2122; regnbueĂ¸rreder â&#x20AC;&#x201C; og de har alle vĂŚret sygdoms- og smittefrie. Det er altsĂĽ pĂĽ baggrund af projektets meget positive 2 fĂ¸rste ĂĽr, at Danmark nu udrĂĽbes som VHS-frit. SĂĽfremt der kommer nye udbrud, er der stadig krav om obligatorisk destruktion af alle anlĂŚggets fisk og efterfĂ¸lgende tĂ¸rlĂŚgning. FĂ¸devarestyrelsen vurderer, at risikoen for, at sygdommen genindfĂ¸res er meget lille. Risikoen for at opgangsfisk som laks og havĂ¸rred bringer ny virus med ind i de ferske vande er dog minimal da disse fisk har naturlig immunitet mod virussen. Derimod mĂĽ opdrĂŚtsfisk fra saltvandsbrug (havbrug) ikke fĂ¸res ind i ferskvand igen. Der vil dog fortsat vĂŚre intensiveret overvĂĽgning ved projektomrĂĽdet omkring RingkĂ¸bing Fjord til og med 2013.

Ministeren er meget tilfreds

â&#x20AC;?Det er meget positivt, at vi med en mĂĽlrettet indsats har fĂĽet bugt med ĂŠn af de mest tabsgivende sygdomme for dambrugere i Danmark. Det vil fĂĽ en stor betydning for Danmarks internationale position som producent af sygdomsfri regnbueĂ¸rreder og fiskeĂŚg, samtidig med at fiskene fĂĽr det bedreâ&#x20AC;?, siger fĂ¸devareminister Henrik HĂ¸egh. Stor betydning for dansk akvakulturerhverv

Den oprindelige budgetramme var totalt 48,8 mio., hvoraf 22 mio. blev afsat til erstatning ved genudbrud Da der ikke har vĂŚret udbrud har der ikke vĂŚret brug for penge fra puljen til erstatning. Disse penge er derfor gĂĽet tilbage til Fiskerifonden, hvor pengene anvendes til andre aktiviteter.

Dansk Akvakultur regner med, at udryddelsen af Egtvedsyge pĂĽ sigt vil give en stor samfundsĂ¸konomisk gevinst. Danmark er det fĂ¸rste land, der ved systematisk bekĂŚmpelsesarbejde har udryddet Egtvedsyge, og chancerne for at holde Danmark smittefri i fremtiden er store. â&#x20AC;?Det er stort for os. I et lidt stĂ¸rre perspektiv understreger det, at dansk fĂ¸devareproduktion har et meget stĂŚrkt fĂ¸devareberedskab, der nu har vĂŚret med til at udrydde en af vores vĂŚrste sygdomme, som vi har kĂŚmpet med i mange ĂĽr,â&#x20AC;? siger Karl Iver Dahl-Madsen, der er formand for bestyrelsen i Dansk Akvakultur. Det enkelte dambrug kommer til at mĂŚrke effekten i form af en stĂ¸rre og mere stabil produktion af Ă¸rreder og i form af stĂ¸rre tillid til danske dambrugsprodukter. Af Jesper Heldbo

til en overenskomst. FĂŚrĂ¸ernes forhandlingstaktik baseret pĂĽ at fiske sĂĽ meget som muligt, herunder ogsĂĽ at inddrage udenlandske fartĂ¸jer og bekvemmelighedsflag, er bĂĽde uacceptabel og udenfor alle principper for moderne og

ansvarlig fiskeriforvaltningâ&#x20AC;?, sagde Lisbeth Berg-Hansen forud for et mĂ¸de med FiskerikommissĂŚr Maria Damanaki. PĂĽ grund af tragedien i Oslo, der ogsĂĽ lagde fiskeriministeriet i ruiner, mĂĽtte den norske minister Lisbeth Berg-Hansen

Mindre udgifter end frygtet

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! IMPORTĂ&#x2DC;R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

F I S K E R B L A D E T / 8Âˇ 2 0 1 1

deltage per telefon i mødet med Kommissæren og repræsentanter for den norske og skotske industri mandag den 26. juli. Resultatet fra mødet var en fælles udtalelse, som, trods et lidt skarp ordvalg, kun harmonerer med første punkt på industrien ’ønske’ liste, og opfordre Island og Færøerne til at sætte sig til forhandlings-

bordet og konstruktivt medvirke til en fælles kvotering for makrel for 2012. Det ønsker den norske industri:

• En fælles udtalelse fra Kommissæren og den norske minister, som giver udtryk for handlekraft og advarer Island og Færøerne om ’straks-tiltag’.

• Organisering af øjeblikkelige inspektioner på Island og Færøerne i regi av NEAFC. • Gennemføre eksisterende NEAFC- reguleringer, støttet af EU og Norge, vedrørende IUU-fiskeri • Hvis Island og Færøerne ikke umiddelbart retter sig efter advarslerne skal der straks gennemføres et

fuldstændigt importforbud omfattende al fisk og fiskeprodukter fra de to lande • EU må standse optagelsesforhandlingerne med Island

Island står fast i makrelkrigen Den islandske fiskeriminister, Jon Bjarnason, fastholder sagaøens kurs i Makrelkrigen, men mener også, at det er op til de involverede parter at finde en fælles løsning.

Den islandske fiskeriminister, Jon Bjarnason, står fast i Makrelkrigen. Talen er klar, når den islandske fiskeriminister, Jon Bjarnason, skal forsvare det islandske standpunkt i den makrelkrig, der raser mellem henholdsvis Island og Færøerne på den side, og Norge og EU på den anden side. - Det er afgørende for Island, at vi bestemmer over vore egne farvande, for fiskeriet har helt afgørende betydning for landet. Vi er en nation af fiskere, og erhvervet har stor social betydning. Fisk er vores største eksportvare og i forhold til andre lande, er den meget mere afgørende for os. Traditionelt har det været vores måde at føde folket på, og selvom vi ikke spiser fisk i samme omfang mere, så er det stadig vores største naturressource. Økonomien og samfundsstrukturen beror på fiskeriet, og det forstår mellemeuropæiske lande uden havadgang eksempelvis ikke fastslår Jon Bjarnason, der på trods af den markante udmelding, alligevel forudser enighed på slag-

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

marken, selvom det kan tage noget tid. - Vi har været igennem den samme proces med andre fiskearter, og vi er nødt til at komme til enighed. Det handler om, at parterne må anerkende hver nations rettigheder indenfor nationens økonomiske zone, og derefter finde frem til et bæredygtigt kompromis. Det er vort ønske, at vi finder en løsning, men det er ikke længe siden, at vi blev budt med ved bordet. Det er vel bare et halvt år siden, at det blev anerkendt, at makrellen var vandret ind i den islandske zone, lyder det fra fiskeriministeren, som naturligvis ikke ser de islandske krav som ublu.

cerne, forklarer Jon Bjarnason, som også fremhæver bæredygtigheden som et vigtigt element, når Island holder kvote-kortene tæt på kroppen. - Vi vil gøre det her på en ansvarlig måde, netop fordi erhvervet har så stor betydning for Island. Derfor vil vi heller ikke bare overgive ansvaret til EU, for det er bedre, at vi selv styrer det. Makrellen er en

dynamisk ressource, som også skaber ændringer i vores økosystem, og det skal vi tage højde for. Den er kommet her på grund af temperaturforandringer, og det som makrellen spiser, det kan eksempelvis torsken jo ikke spise. Derfor er det også vigtigt, at vi fastholder vores ret til selv at bestemme vores fangst. Af Lars Dyhr Hansen

120.000 tons sidste år

Der er med andre ord ikke lagt op til, at islændingene vil skrue ned for fangsten, selvom der fra vulkanøens side er fokus på at undgå overfiskeri. - Grundlæggende vil vi fremsætte de krav, som vi mener, vi har ret til – det gør de andre stater også - og sidste år fangede vi omkring 120.000 tons sidste år. Det tal vil sikkert vokse, men vi skal først forsøge at anslå, hvor bestanden er, og hvor stor den er i vores zone. På helt almindelig vis vil vi revurdere vores kvote hvert år, og alle nationer har derefter et ansvar for, at fiskeriet er bæredygtigt, og vi vil retfærdiggøre vores fangst ud fra dette. Vi har alle et ansvar for at bevare ressour-

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Innovation driver Marel Historien om den islandske leverandør af procesudstyr, Marel, er en fortælling om en virksomhed, der udspringer af et universitetsprojekt. Derfor er virksomhedskulturen gennemsyret af viden og jagten på tekniske landvindinger. Marel er en regulær gigant indenfor fødevareindustrien, hvor virksomheden i dag beskæftiger sig indenfor fire grene: Fjerkræ, kød, yderligere bearbejdning og ikke mindst fisk, som er virksomhedens oprindelige kerneområde. En tilfældig snak til en konfirmation udmøntede sig i et universitetsprojekt omhandlende specialiserede vægte til fiskeindustrien, og dermed var grundstenene lagt til en virksomhed, der i dag tæller mere end 3500 medarbejdere i 30 lande. Selvom Marel i dag er en international virksomhed, hvor fiskeindustrien ikke længere er den største kundegruppe, så er der visse ting, som ikke har ændret sig. - Vores forbindelse til universitetet her i Reykjavik skinner igennem i hele virksomheden, og vores største styrke er stadig vores evne til at være innovative. Vi bruger hvert år mellem 5 og 7 % af vores omsætning på udvikling, og derfor er vi markedsførende på mange områder. Inspektionssystemet Sensor X er et godt eksempel, for det er stadig den bedst tilgængelige maskine til at finde ben eller andre uønskede ting i en filet, og derfor er den også meget efterspurgt, fortæller PR-Manager hos Marel, Jon Ingi Herbertsson, der siden den islandske virksomheds opkøb af hollandske Stork Food Systems i 2008 har arbejdet for en af verdens største virksomheder indenfor fødevarebearbejdning. Fokus på fisk

Sammensmeltningen af de to store virksomheder fordoblede med et slag omsætningen, men selvom fjerkræindustrien nu står for mere end halvdelen

af omsætningen og fiskeindustrien står for 15-17 %, så prioriteres fiskeindustrien stadig meget højt. - Vi er stadig nummer et i verden, når det kommer til udstyr til bearbejdning af fisk, og det er et attraktivt marked, hvor vi investerer voldsomt i udvikling, fastslår Jon Ingi Herbertsson, der hurtigt får opbakning fra Operation Manager i Industry Center Fish, Rúnar Birgirsson. - Det handler jo dybest set om, at være så effektiv som mulig, og om, hvordan du får flest kilo ud af hver mandetime. Derfor fokuserer vi naturligvis på, hvordan vi skaber den bedste løsning, som kan hæve indtjeningen for kunden. Vi fokuserer i høj grad på råvarerne, for det er der, værdien er, og vi hjælper kunden med at opnå fuld kontrol med hele produktionen, konstaterer Rúnar Birgirsson, som har oplevet en række fordele ved den størrelse, Marel efterhånden har opnået. - Marel og Stork komplimenterer hinanden på fantastisk vis, og det er på mange måder som hånd i handske, for det giver os nogle helt andre muligheder indenfor produktudvikling. Vi har mulighed for at integrere hinandens systemer i produktionen, og nu er der samspil mellem de forskellige systemer, og det betyder meget. I udviklingen af maskiner til fiskeindustrien kan vi lære meget fra både udviklingen til kød og fjerkræ, og vi får generelt mange ideer fra de andre industrier, som vi kan bruge, når vi skal skabe en totalløsning til en producent, lyder det fra Rúnar Birgirsson, som kan se, at behovet løbende ændrer sig i takt med udefrakommende faktorer.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

På DanFish i Aalborg, 12-14. oktober, kan du møde Marel i hal A stand 136

Nye tanker

Opkøb i Danmark

Den innovative tilgang hos Marel har da også betydet, at virksomheden hurtigt har været i stand til at tilpasse sig den efterspørgsel, som følger eksempelvis en lovændring eller lignende. - Indførelsen af kvotesystemet her på Island bevirkede, at tankegangen blev ændret hos mange producenter. Nu var man nødt til at tage mere hensyn til råvarerne, og vores systemer til overvågning af produktionen, hvor du kan se, hvad hver enkelt medarbejder producerer, blev meget populære. Selvom nogle mener, at det kun er godt for chefen, så ved jeg, at mange medarbejdere også påskønner det, for det giver en høj løn, når du leverer en god indsats, siger Rúnar Birgirsson med et grin og giver et eksempel af nyere dato. - Supermarkederne i Europa efterspørger fisk, der er så frisk som muligt, og det er den mest værdifulde eksportvare for Island. Med vores system til at lynfryse fisken til én grad i kernen og to grader udenpå, er den nemmere at bearbejde, og vi kan tilbyde en vare af meget højere kvalitet, ligesom vi har mulighed for at fragte den med skib, hvilket er noget billigere, end hvis vi skulle flyve den ud. Det betyder meget for producenterne.

Det er ikke kun i produktionen, der løbende er sket ændringer hos Marel, der har hovedsæde i Gardabær, lidt udenfor den islandske hovedstad Reykjavik, for opkøbet af Stork var langtfra den første tilføjelse. Gennem tiden har Marel blandt andet opkøbt Scanvægt og Carnitech i Danmark, og det er med til at sikre den fornyelse, der er essentiel for virksomheden, og opkøbs-strategien supplerer på glimrende vis den ånd, der hersker i Marel. - Hvert år udsender vi dusinvis af nye produkter, for ikke at tale om de mange forbedringer, vi laver på eksisterende produkter. Vi har derfor også mere end 200 patenter, og selv under finanskrisen blev der ikke rørt ved budgettet til udvikling. Der blev skåret på mange andre områder, men hvis vi stadig skal være førende, så er det vigtigt, at vi stadig satser på udvikling. Den elektroniske vægt gjorde firmaet stort i første omgang, og selvom der efterfølgende har været en sneboldseffekt af den opfindelse, så er teknologien stadig en vigtig base for hele virksomheden, slutter Jon Ingi Herbertsson fra den innovative, islandske gigant Af Lars Dyhr Hansen

FAKTA – MARELS HISTORIE: 1977 To ingenører på Island Universitet i Reykjavik begynder arbejdet med at udvikle vægte til fiskeindustrien. 1983 Virksomheden - som den kendes i dag - dannes. 2006 Scanvægt og Carnitech opkøbes 2008 Stork opkøbes Marel har mere end 3500 ansatte fordelt på produktionssteder på 17 lokaliteter, og desuden er firmaet repræsenteret ved salgs- og servicekontorer, hvorfor Marel er til stede i 30 lande.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

Fra venstre er det Michael Vejlgaard, Anders Madsen og Kristen Krogh

Hvide Sande Supply & Service Group En ny virksomhed ’Hvide Sande Supply ApS’ vil, sammen med en nydannet forening ’Hvide Sande Service Group’ skabe kontakt mellem skibene som anløber havnen, og de lokale firmaer og virksomheder Virksomhederne Hvide Sande Skibssmedie A/S, Scan A/S og Hvide Sande Skibs og Baadebyggeri A/S, er gået sammen om at danne virksomheden. Det sker i lyset af, at der i øjeblikket er fuld fart på udviklingen og fremtidssikringen af Hvide Sande Havn. I foråret blev de store entreprenørmaskiner kørt i stilling, og de første store fragtskibe, med materialet til etablering af projekt Søvejen mod Vest anløb havnen. Arbejdet med at gøre Hvide Sande Havn til en attraktiv gods- og trafikhavn skrider således planmæssigt frem. I kølvandet på det store anlægsarbejde ser nu

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

også den første nye virksomhed med relation til Søvejs Projektet dagens lys. Servicefunktioner

Dannelsen af foreningen kommer i kølvandet på, at netop de samme virksomheder for kort tid siden startede virksomheden Hvide Sande Supply ApS. En agentvirksomhed, som skal tage sig af alle de funktioner, som ligger i at servicere de mange skibe, som forventes at vil anløbe Hvide Sande Havn i forlængelse af den forvandling havnen i øjeblikket undergår, fra at være en decideret fiskerihavn, til fremover også at være en

attraktiv gods- og trafikhavn. - Vi ved fra andre havne, at det er vigtigt, at de skibe som anløber havnen, har ét sted hvor de kan henvende sig, når de skal have hjælp til losning, lasting, klarering og fortoldning. Men også det at finde en smed eller en elektriker og sørge for, at besætningen kan finde hotelmuligheder, er noget vi kan tage os af i Hvide Sande Supply, forklarer Michael Vejlgaard fra Scan A/S, som sammen med Anders Madsen fra Hvide Sande Skibs og Baadebyggerie A/S er ansat som direktører i det nye firma, som foreløbig har til huse hos Scan A/S på Nordhavnen.

De første opgaver er løst

Folkene bag det nye selskab har da også allerede været i arbejdstøjet. - Vi fik et opkald fra havnen, at et fragtskib med granitsten fra Norge var anløbet havnen, og at de havde brug for hjælp til indkvartering af besætningen, og desuden manglede de at finde både en skibsmontør og et sted hvor de kunne købe proviant. Vi fik fundet frem til den hjælp, som de havde behov for, så nu har vi haft vores debut, og det gik helt efter konceptet med professionel og hurtig assistance. Det beviser egentlig bare, at Hvide Sande Supply har sin berettigelse, og

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

at der er et behov for en sådan allround mæglervirksomhed på havnen, siger Anders Madsen, som videre fortæller, at man vil udvide paletten af serviceydelser i takt med de efterspørgsler, der måtte komme fra de udefra kommende aktører. Ny arbejdspladser på vej

- Med de nye typer af fartøjer, som helt naturligt vil anløbe havnen, vil der opstå behov for at disse nye kunder kan komme i kontakt til alle de lokale virksomheder. Her skal vi fra Hvide Sande Supply i bogstaveligste forstand stå klar på kajen, og være klar til at hjælpe disse såvel danske som udenlandske aktører med at finde den hjælp, de har behov for. Det kan være specifikke løsninger, eller deciderede pakkeløsninger vi kan tilbyde. Det skal være nemt at anløbe og få den nødvendige assistance i Hvide Sande. Det vil gøre det attraktivt for skibene at benytte Hvide Sande som anløbshavn, fastslår Michael Vejlgaard, som ikke lægger skjul på at, med etableringen af Hvide Sande Supply håber man at kunne bibeholde arbejdet hos de lokale servicevirksomheder i byen, og gerne på sigt også sikre og medvirke til, at der kommer nye arbejdspladser på havnen. Foreningen skal samle alle de kompetencer, vi har i Hvide Sande til, at kunne klare den opgave der ligger i at servicere specialfartøjer og fragtskibe, som fremover vil anløbe havnen. Ved at stå sammen og samle kræfterne i en forening, kan vi sikre, at vi beholder arbejdet her i byen, og at vi derved kan bevare arbejdspladser og gerne på sigt øge antallet af ansatte i byens firmaer og virksomheder, siger Michael Vejlgaard

Erik Bonde

Fremtidssikring af Hvide Sande Allerede for tre år siden da de første spæde røster var fremme om Søvejsprojektet, så de tre virksomheder et stort potentiale i at gøre fiskerihaven mindre sårbar ved at tilføre nye aktiviteter i form af at øge mængden af gods, som kunne transporteres til og fra Hvide Sande. - Vi så ret hurtigt muligheder for at sikre Hvide Sande som havneby også i fremtiden, ved at gå ind i projektet. Vi gik ind og støttede arbejdet med Søvejen, som indebærer bedre besejlingsforhold og øget vanddybde og det bærer nu frugt. Med øgede aktiviteter på havnen, kan vi opretholde serviceniveauet over for alle de kunder, vi har i dag. Og på sigt vil der da også helt sikkert dukke nye virksomheder op på havnen, som vil få positiv indflydelse på hele byens udvikling, siger direktør Kristen Krogh fra Hvide Sande Skibssmedie, som er formand i det nystiftede selskab.

delse med etableringen af foreningen, vil blive kastet i luften. Stiftende generalforsamling

Gennem flere uger har man været i gang med at udarbejde et udkast til vedtægter i den nye forening. Den 20. september vil alt være klar til, at der kan indkaldes til stiftende generalforsamling i foreningen Hvide Sande Service Group. Alle som har lyst at høre om, og blive medlem af foreningen er velkomne til mødet. - Vi oplever allerede nu stor interesse for såvel Hvide Sande Supply som for Foreningen Hvide Sande Service Group. Det tager vi som udtryk for, at virksomhederne kan se perspektiver i, at udnytte de muligheder der ligger i Søvejen mod Vest, lyder det fra Anders Madsen og Michael Vejlgaard, som ikke lægger skjul på, at det hele drejer sig om at fremtidssikre Hvide Sande som en attraktiv gods- og trafikhavn.

Søvejen mod vest

Projekt Søvejen mod Vest betyder overordnet, at den eksisterende nordmole forlænges med 70 meter, at der bygges en ny sydmole på 700 meter og at vanddybden går fra i dag 4,5 meter til at blive på 7 meter, når projektet er fuldt udbygget. Der udbygges med kajanlæg, hvor fragtskibe kan lægge til, og Hvide Sande går dermed fra at være hovedsagelig fiskerihavn til også at være gods- og trafikhavn. I alt investeres der godt 200 mio. kroner i havnebyens fremtid. Forlængelse af molerne skal gøre Hvide Sande nemmere og mere sikker at anløbe, samt være med til at bibeholde den øgede vanddybde intakt. Med den øgede vanddybde vil større fragtskibe og fiskefartøjer kunne benytte havnen. Arbejdet med Søvejsprojektet som er startet op i foråret 2011, forventes afsluttet i slutningen af 2012.

Projektleder i spidsen for foreningen

Det vil være foreningen Hvide Sande Service Group, som skal tilse at QHSE reglerne om kvalitet samt sikkerhed og miljø overholdes af medlemsvirksomhederne. Det vil også være foreningen, som skal sørge for, at prisniveauet der tilbydes til skibene, er i overensstemmelse med markedsprisen, således at Hvide Sande virksomhederne fremstår som konkurrencedygtige på alle områder. Kontingentet som indbetales til foreningen skal dels anvendes til markedsføring, men også til kompetenceudvikling af de implicerede virksomheder ved blandt andet afholdelse af seminarer og kurser. Efter planen skal der ansættes en projektleder til at tage sig af de mange bolde der, i forbin-

With Great Knowledge Comes Great Power

Suppliers & Manufactures of generators worldwide Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger. Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island.

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Transmotor ApS Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977

Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com info@transmotor.com

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 1

Magasinpost MMP ID-nr. 42870

Snart slut med Hirtshals nye vartegn Hvis vejret tillader vil boreriggen Maersk Guardian forlader Hirtshals havn

Med en daglig omkostning, alene på grund af tabt indtjening, på 275.000 US$ er men fra Mærsks side, naturligt nok, stærkt optaget af at få bugseringen af boreriggen igangsat så snart vejret er til det. Maersk Guardian har en tonnage på 36.000 tons og ’benene’ stikker 150 meter i vejret – og sammenholdt med de lidt snævre forhold i Hirtshals østhavn – kræver det stille vejr. Fra rederiets side kan man godt forestille sig at det igen kan blive aktuelt at bruge Hirtshals havn til reparationsarbejder, men det kommer nu an på hvem der vinder et kommende udbud. I tilfældet med Mærsk Guardian var det Fayard (tidligere Fredericia Skibsværft), der vandt udbudsrunden og i tilbuddet havde valgt Hirtshals som stedet for renoveringen og mange af omegnens

underleverandører til at modernisere boreriggen, som blev bygget i 1986. Rederiet er dog yderst tilfreds med den behandling man har fået i Hirtshals og føler sig godt modtaget af både myndigheder, havnen og servicevirksomhederne. For Hirtshals har boreriggen naturligt betydet en øget omsætning – alene 4000 hotelovernatninger, diverse måltider til mandskab der har arbejdet i to-holds drift, for slet ikke at tale om de 260.000 mandetimer som virksomhederne der har renoveret boreriggen har brugt. Det forventes at den 300 millioner kroner dyre renovering har givet boreriggen en levetidsforlængelse på 10 år. Af Jesper Heldbo

ErhvervsMagasinerne ApS, Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C.

Foto: Jesper Heldbo

torsdag den 28. juli efter 3 måneders ophold.