ERHVERVSMAGASINERNE
56. ÅRGANG · AUGUST 2012 NR. 8
Fokus på kvalitet: ’Fra Vand til Tand’ Den biologiske kvalitet Kvalitet i førstehånds-håndtering Kvalitet i andenhånds-håndtering
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
Skipperskole har fået sin egen skipperkone Første hold skippere fra den nye skipperskole i Skagen sprang ud i starten af juli. Det er klart at der kan være lidt turbulens – eller måske snarere kavitation – i starten når man flytter ind i en helt ny skolebygning af skipperskolens størrelse. Der vil altid være ting, der skal rettes til og noget, man skal finde ud af at håndtere. Forstander Anders Andersen kunne dog konstatere, at skolen er kommet godt på plads og at første hold elever kunne have en god eksamensafslutning i nybygningen på Kuttervej. De nye skippere havde flotte resultater, og forstanderen udtrykte i sin tale håb om, at de vil lade skolen i Skagen være en del af deres fremtidige netværk, og at de vil være med til at udbrede kendskabet som ambassadører for skolen. I øvrigt er de nyuddannede på vej ud i et erhverv, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft både herhjemme og internationalt. I skolens første halve år er der uddannet 26 fiskeskipper af 3. grad, 8 fiskeskipper af 1. grad, 20 kystskippere, 10 sætteskippere og 8, der har bestået maritim forberedelse. Skipperkonen
Skipperskolen har også fået sig en ’kone’. Skipperkonen er et kunstværk, som er skabt af Inger Hørup og det er ErhvervsMagasinerne, med blandt andre FiskerBladet, der har doneret
Skulpturen ’Skipperkone’ har fået en fornem placering ’forrest i skibet’. På billedet ses forstander Anders Andersen, René Wittendorff og, på hug, Kunstneren Inge Hørup. skulpturen til Skipperskolen. René Wittendorff, som står bag ErhvervsMagasinerne, afslørede ”Skipperkonen” sammen med sin egen ’skipperkone’ Inger Hørup, som han er gift med. Det er ikke uden grund, at der er gode bånd mellem FiskerBladet og Skagen Skipperskole. Renés far tog i 1956 initiativ til FiskerBladet – der dengang hed ’Fisker og Arbejder’, og det blev trykt på Sjøbecks bog-
trykkeri i Skagen. Bladet var ikke en succes ved starten, så det blev ændret til FiskerBladet, som du har i hånden nu –og altså lever i bedste velgående. FiskerBladet har siden fået følgeskab af flere andre magasiner med maritimt indhold. Sidste hånd på færdiggørelsen i sommer
Et farvel til første hold nye skippere betyder ikke rigtig sommerferie. De seneste
EVERY™ TIME Motorer til søens folk! Cummins dieselmotorer Gennemprøvet teknologi du kan stole på! Fra 76 til 3500 HK
simulatorer er nu installeret og de skal trimmes ind, så de er klar til brug for de elever, som begynder efter sommerferien. Skolen er så klar til at tilbyde special-kurser, hvor brug af simulator indgår. Firmaet, der har udviklet softwaren i simulatorerne, har netop gennemfotograferet Skagen Havn, så skolens kursister kan komme til at sejle til og fra Skagen Havn. Af Jesper Heldbo
Q 50 Tier 2
Tænk på miljøet - det gør vi! Cummins motorer overholder alle Tier 2 emissionskrav!
Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre • Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com
2
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
ERHVERVSMAGASINERNE
’Quality’ er hjemmehørende i Hanstholm.
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
56. ÅRGANG ¡ AUGUST 2012 NR. 8
Foto: Jesper Heldbo
FISKERBLADET 8.2012
INDHOLD 2 4 6 9 10 13 15
Fokus pü kvalitet: ’Fra Vand til Tand’ Den biologiske kvalitet Kvalitet i førstehünds-hündtering Kvalitet i andenhünds-hündtering
FiskerBladet
Skipperskole har füet sin egen skipperkone Den biologiske kvalitet Kvalitet i førstehünds-hündtering Ringe kvalitet af lakseyngel Kvalitet i andenhünds-hündtering Vandkvalitet og fiskens smag Dansk madkvalitet
Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks Ìldste og eneste landsdÌkkende uafhÌngige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv FÌrøerne og Grønland. Magasinet, med et oplag pü 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede büde over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere nür bladet frem til fiskeopdrÌttere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver müned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23
Kvalitet fra vand til tand
Annoncer RenÊ Wittendorff rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. RenÊ Wittendorff JÌgergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde
Det er almindeligt kendt, at fiskens kvalitet er afhÌngig af den kortest mulige ubrudte kølekÌde, men ogsü fiskens biologi, fangstmetode, ombordbehandling, samlecentralens arbejde, opbevaringsforhold pü auktion, transportforhold, grossisters lagersystem, forarbejdningsindustrien og detailleddets hündtering af fisken. Kvalitetsansvaret gennem forsyningskÌden er ikke altid tydeligt, og
det kan skabe problemer nür fiskebranchen ønsker at sikre en høj og ensartet kvalitet. Resultatet kan vÌre en vÌrdiforringelse af fisken, og dermed en ringere indtjening — ikke bare for det nÌste led i kÌden, men for hele fiskebranchen. Gennem en rÌkke artikler sÌtter FiskerBladet i dette og nÌste nummer fokus pü fiskens kvalitet.
³9HUGHQV EHGVWH DOWHUQDWLY´ ³9HUGHQV 9HUGHQV E EHGVWH EHGVWH D DOWHUQDWLY´ DOWH OWH WHUQDWLY )UHPGULYQLQJV PRWRUHU IUD WLO +S )UHPGULYQLQJV ) UHPGULYQLQJV UHPGULYQLQJV HPGULYQLQJV GULYQLQ L L JV PRWR PRWRUHU PRWRUH PRWRUHU IIUD UD WLO WLO ,02 0DUSRO 7LHU ,, PHG PHNDQLVN UHJXODWRU 0DULQH *HQHUDWRU DQO J IUD WLO .9$
6DOJ RJ VHUYLFH NRQWDNW 7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN 7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN
NĂŚste nummer udkommer 12. september 2013 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
Også for industriarter er det vigtigt med en hurtig nedkøling og opbevaring. I gamle dage blev det i Esbjerg sagt, at der lugter penge. I virkeligheden var det en lugt af tabte penge – nemlig fra fordærvet ’skidtfisk’. Hvis ikke industrifisken behandles optimalt falder udbyttet i form af fiskemel og fiskeolie – og kvaliteten af disse produkter er væsentligt lavere end hvis råstoffet er top-kvalitet.
DEN BIOLOGISKE
KVALITET
Er fisken først landet, med en ringe kvalitet, kan ingen af de øvrige aktører - på land - rette op på det. Derfor er det naturligt og væsentligt at fokusere på første led i kæden. depoter (fedt og protein). Mange fisk indtager desuden ikke føde under opbygning af kønsprodukter og under vandring. Resultatet er en forringelse af fiskens biologiske kondition. Mange arter genopbygger en god kondition, når de atter indtager føde, i tiden efter gydeperioden, mens andre, som f.eks. ål og stillehavslaks, ikke klarer de fysiologiske anstrengelser i forbindelse med gydning og dør kort efter denne. Fisk som kun deponerer fedt i leveren karakteriseres normalt som magre fisk. Typiske eksempler er bundfisk som torsk og kulmule. Fisk som både kan oplagre fedt i lever og i muskelvævet kaldes fede fisk. Typiske eksempler er pelagiske arter som sild og makrel. Fedtindholdet i fileter af magre fisk er lavt og forholdsvis konstant, mens fedtindholdet i fileter af fede arter udviser stor variation. Fedtindholdet har normalt minimum omkring gydesæsonen, men varierer også som følge af fødeindtaget. Proteinindholdet varierer også over året, dog i noget mindre målestok, og er lavest i gydesæsonen. Vandindholdet i fisken varierer i takt med fedt- og proteinindholdet. En fisk der i gydesæsonen har et lavere indhold af fedt og protein vil derfor have et højere vandindhold end i den resterende del af sæsonen, hvor fiskens kondition er god.
Det levende råstof
Gydning, med eller uden tilhørende vandring, kræver energi og det tømmer fiskens energi-
4
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
Disse biologisk-kemiske variationer er forhold, som har betydning for fiskerå-
Foto: Jesper Heldbo
Fiskens kemiske komposition, har betydning for dens kvalitet. Den kemiske sammensætning varierer fra art til art, men også indenfor den enkelte art, kan der være store forskelle på den kemiske sammensætning. Det er forhold som fiskens fødeindtag, vandringer og gydeperioder, men også dens køn, alder og farvand kan spille ind. Fangstsæson, fangstmetoder og fangsttider kan påvirke den kemiske sammensætning og derfor have betydning for kvalitet og holdbarhed. Herudover har håndteringer om bord, såsom bjærgning af fangsten, afblødning, rensning, skylning, pakning og køling, en direkte kvalitetsbevarende effekt. Sigtet med disse håndteringer er at reducere fordærvet mest muligt, blandt andet ved mindske uønskede kemiske forandringer, samt at undgå forurening med mikrober og uønskede stoffer, og at forhindre fysiske skader på de spiselige dele af den ferske fisk. Imidlertid kan effekten af håndteringerne først måles et stykke tid efter at skaderne er sket! Det er derfor afgørende for den ferske fisks kvalitet i kædens øvrige led, at mandskaberne ombord på fiskefartøjerne håndterer fisken korrekt i alle forhold – og således har den nødvendige viden om kvalitets-konsekvenserne af fangst og håndtering.
stoffets udgangskvalitet – ”kvalitetskapitalen” – og som bør kunne få indflydelse på beslutninger om fangsttidspunkter, fangstmetoder, den første behandling ombord såvel som den videre forarbejdning til produkter.
Paradoksalt nok er det ofte i gydesæsonen at vi har størst succes med fiskeriet. Dette skyldes naturligvis, at fisken samles for at sikre næste generation. Når mange fisk derfor er koncentreret i et mindre område, bliver den derfor
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
SCANIA & SISU
Marinemotorer & GeneratoranlÌg (86 HK - 550 HK) & (30 – 600 KVA) Foto: Jesper Heldbo
To lige lange torsk kan have store forskelle i kødmÌngde. Konditionsfaktoren er lav hos fisken til højre, som har brugt sine reserver til vandring, rognproduktion og gydning – der er ikke meget kød pü denne fisk, og kvaliteten er ringere end hos fisken til venstre der har genopbygget sin kondition efter gydesÌsonen. nemmere at finde og fange - fiskeriindsatsen bliver minimal. Det samme gør imidlertid kvaliteten. Udgangspunktet er en rüvare med dürlig fysiologisk kondition, med mindre muskelmÌngde, der oven i købet har et lavere protein og fedtindhold og et højere vandindhold. Disse forhold kan føre til en mindre holdbarhed og en ringere madteknisk- og spisekvalitet. Ved de fleste andre former for jagt fredes vildtet netop i yngletiden. Enkelte fiskearter er da ogsü fredet, eller det ene køn kan vÌre fredet i gydesÌsonen. Bortset fra laks, samt rødspÌtte, skrubbe og pighvar i de indre farvande, er der dog ikke tale om kommercielt vigtige arter. Ved at fange fisken netop i gydesÌsonen, forhindrer vi mennesker jo ogsü den
nÌste generation fisk i at blive til – og mindsker dermed potentialet for fremtidens fiskeri. DesvÌrre er det aldrig lykkes at fü disse kvalitets- og afsÌtningsmÌssige betydende forhold taget med i betragtning ved udformning af forvaltningsmodeller for fiskeriet. Det døende rüstof
Mens fisken endnu er levende og bevÌger sig, svømmer, skal musklerne tilføres energi. Energien kommer fra nedbrydning af glykogen1, som er et sukkerstof, hvorved der dannes ATP. Hos fisk findes det meste glykogen oplagret i leverceller og en mindre del i muskelcellerne, hvor det ligger klar som et let omsÌtteligt brÌndstof. For at frigive energi til muskelcellerne krÌves der ilt og affaldsstofferne er CO2 og vand. Surhedsgraden, pH, i musklerne hos en
Noter 1 Glykogen kaldes ofte for dyrenes modstykke til planternes stivelse. 2 Nür ATP-niveauet (energi-niveauet) kommer under 1 mmol/ gram muskel, indtrÌder rigor. 3 Fersk fisk; fisk som enten er i live indtil anvendelsen, eller død fisk, som kun er beskyttet med koldt vand og/eller is.
LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritimedanmark.dk
Fordelagtige priser Fast pris pü servicekontrakter God driftsøkonomi
Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400 www.nordhavn.dk
!!
" # $%% &$' !!! ( )*
+ ,,,-
F I S K E R B L A D E T / 8¡ 2 0 1 2
5
levende fisk ligger normalt på 7,0-7,2. Når fisken dør, er der ikke længere tilgang til ilt, men cellerne fortsætter et stykke tid med at nedbryde glykogen og danner nu mælkesyre. Mælkesyren får pH til at falde til omkring 6,0-6,5, afhængig af fiskeart. Musklen bliver altså mere sur. Når pH, falder, fører det til en delvis denaturering af proteinerne, hvorved de mister noget af deres vandbindingsevne. Samtidig hermed falder mængden af tilgængelig energi (ATP) og når koncentrationen kommer under et vist niveau2 vil musklen blive stiv
– det der normalt kaldes dødsstivhed (rigor mortis). Disse biologiske-kemiske sammenhænge er også af betydning for kvalitetskapitalen. Fiskens kondition og dens fysiske anstrengelser og stressforhold i forbindelse med fangsten vil nemlig have en kraftig indflydelse på mængden af glykogen og ATP i musklerne og dermed på pH efter døden – og derfor på, hvor hurtigt dødsstivheden indtræder, og hvor kraftig den bliver. Generelt vil en udhvilet fisk i god kondition indeholde mere glykogen end en udmattet fisk.
Det er kendt at fiskens adfærd i forbindelse med fangst er relateret til fangstredskab og – metode. En fisk fanget på krog vil oftest forholde sig passivt indtil den bjærges. Fisk fanget med aktive redskaber, som f.eks. trawl, har ofte svømmet i lang tid før de til sidst, efter at udmattelsen er indtrådt, ender i posen, hvor de ofte kæmper videre for at holde positionen blandt de andre fisk der er trængt sammen. For lange fangsttider (trawltid/standtid) ’gnaver’ af ’kvalitetskapita-
len’, mens skånsom fangst har en mindre ’rentefod’. En fisk der under fangsten har brugt sine energidepoter, f.eks. ved at svømme i lang tid i trawlen, bliver hurtigere og kraftigere dødsstiv. Hvilket kan føre til en lavere kvalitetsvurdering. En kraftig rigor mortis (dødsstivhed) kan nemlig føre til ’gaping’ – dvs. sprængninger i fileten der får kødet til at ’gabe’. Dette er en kraftigt kvalitetsforringende egenskab.
Kvalitet i førstehånds-håndtering Som allerede nævnt er der en række naturlige/iboende og fangst-relaterede forhold der har betydning for fiskens kvalitet, allerede inden den kommer ombord i fiskefartøjet. Med mindre fisken er død i fangstredskabet1 er den stadig i live når den bjærges – og i forbindelse med de første håndteringer, er der også her en række forhold, der har indflydelse på ’kvalitets-kapitalen’. Bjærgning
Når fisken bjærges, kommer den for første gang i hånden. Det er vigtigt at den første håndtering er skånsom for at mindske flere typer af kvalitetsforringende skader. Forhold som fører til at fisken klemmes i fangstredskabet, under bjærgningen, under frigørelsen fra fangstredskabet, bør undgås. At træde på fisken, kaste med den eller lade den falde fra større højder, vidner også om et ringe ’kvalitetsansvar’. Ideelt bør afkøling være den første handling, straks fisken er ombord. En isvand-fisk blanding, f.eks. i pounder eller container er samtidig en god løsning for mellemlagring af råstoffet inden de næstkommende håndteringer.
6
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
Ved en fysisk mishandling kan naturlige barrierer (membraner) nedbrydes og celler beskadiges/knuses. Resultatet er en øget kontakt mellem de naturlige enzymer, som er i væv og blod, og substrat (blod, vævs- og cellevæsker). Med denne ’vitaminindsprøjtning’ accelereres det naturlige fordærv. Hvis skindet beskadiges vil der dermed yderligere være skabt en farbar korridor for bakteriernes vej til fiskekødet. Bakterier der angriber fiskens kød, fordærvelsesbakterier, findes under normale omstændigheder nemlig på fiskens skind, gæller og i tarmen. De mest iøjnefaldende resultater af ovenstående er; Beskadigelse af skind. Fisken mister værdi ved et kommende salg. Kan ikke sælges som blank fisk. Blodunderløbne mærker i fileterne.
Fisken mister værdi ved et kommende salg. Kan ikke, med tilfredsstillende udbytte, anvendes til fileter De mere ’usynlige’ konsekvenser er; Beskadigelse af skind. Frigjorte enzymer begynder at nedbryde væv omkring skaden. Bakterier, fra omgivelserne, får adgang til at angribe fiskekødet. Forringelse af kvalitet og holdbarhed, øget fordærv og sundhedsrisiko. Blodunderløbne mærker i fileterne. Frigjorte enzymer begynder at nedbryde væv omkring skaden. Øget fordærv => Forringelse af kvalitet og holdbarhed. Mindre filetudbytte og ringere spisekvalitet.
Enzym-aktiviteten i fisken hænger også sammen med dens fødeindtag og stressforhold. Således er det almindeligt kendt at sild og makrel kan bugsprænge på grund af kraftig fødeindtagelse (fiskene frådser i åte /zooplankton). Det er enzymerne der efter fiskens død – ved autolyse - opløser tarmsystemet og bughinden. Hele fiskens stofskifte ’kører i et højere gear’. Også hos andre arter kender man til, at kraftig fødeindtagelse og et forhøjet stofskifte fører til forandringer i fiskens væv. Tobis- eller lodde-torsk, med ekstraordinære bløde (smattede) fileter og kort holdbarhed, er eksempler herpå. Aflivnings- eller drabsmetoden kan også have betydning for ’kvalitets-kapitalen’. I lakseindustrien fokuseres der, af samme årsag, meget på slagtemetodernes indflydelse på kvalitet. Det samme kan ikke siges at være gældende
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
En udmattet fisk har ’sure muskler’ (lav pH). Det fører til et større dryptab under lagring. Dette medfører et økonomisk tab for et eller flere led i kæden fra ’vand til tand’. Filet (fiskemuskel) med lavt pH har et større kogetab ved tilberedning. Et faktum som den almindelige forbruger måske ikke registrerer. Fileter med lavt pH kan give negativ ’mundopfattelse’ – de er hårde og tørre.Et faktum som den kvalitetsbevidste konsument registrerer.
Kvaliteten af fersk3 fisk påvirkes således i høj grad af i første omgang ”usynlige” biologiske og kemiske faktorer. Det døde råstof
Selvom pH falder efter at døden er indtrådt, bliver fiskekød aldrig ligeså ’surt’ som okse- og svinekød. Kød fra pattedyr og fugle har nemlig et højere glykogenindhold, og kan derfor danne mere mælkesyre efter døden – pH falder endnu mere – ned til ca. 5,1. At pH i fiskekød er højere, end i kød fra pattedyr, medfører, at fiskekød har en rin-
gere beskyttelse imod fordærvelsesbakterier end f.eks. oksekød, og derfor en væsentlig kortere holdbarhed, sammenlignet med pattedyrskød. Det er imidlertid ikke bakterier, der er skyld i den første fase af fiskens fordærv, men derimod enzymer der begynder en ’selv-fordøjelse’ (autolyse) af fisken. Enzymerne findes naturligt i fiskens væv (muskler), blod og i tarmsystemet.
danske farvande – har enzymsystemer, der er mere aktive ved de lave temperaturer end hos fisk der lever i varmere vande. Under alle omstændigheder har fisk enzymer der er mere aktive ved lavere temperaturer end enzymer hos varmblodede dyr. Af Jesper Heldbo
Fiskearter der lever ved lavere temperaturer – som i
i det traditionelle fiskerierhverv. Der er en god sammenhæng mellem fiskens stressniveau, surhedsgraden i musklerne og dødsstivhedens indtræden og styrke. Et hurtigt drab, helst med et slag i hovedet, således at fisken mister bevidsthed/lammes, giver den bedste kvalitet. Hvorvidt drabsmetode og tidspunkt og den tilknyttede stress under og efter fangst/ bjærgning påvirker enzymaktiviteten2 er dårligt belyst. Afblødning
Der er to årsager til at fisken afblødes. Indlysende er det af hensyn til kødets farve og forbrugerens opfattelse af denne. Men mindst lige så vigtigt er det af hensyn til at fjerne de enzymer som findes i blodet. Det er vigtigt at få fisken afblødt tidlig i håndteringsforløbet. Det er derimod af mindre betydning at fiskens hjerte stadig slår, da det ikke spiller nogen afgørende rolle for effekten af afblødningen. Det er derimod musklerne, og deres bevægelse mens fisken stadig er levende, og senere deres sammentrækning
Ikke uventet blev kvaliteten af denne fangst ikke optimal. Det tog 3 dage at bjærge de 115 tons stilehavslaks!
under dødsstivheden, der reelt ’vrider’ blodet ud af fiskens muskulatur/fileter. I Norge (og andre lande) har man en, næsten religiøs, opfattelse af, at afblødning og rensning bør foregå i to adskildte operationer. Undersøgelser viser da også, at man får en mere hvid filet, når man strubeskærer og renser i to adskilte operationer – men forskellen er ikke stor.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
A/S
Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. Fax.55 5577 77 82 82 44 44 •• E-mail: E-mail: ventilation@lf-group.dk ventilation@lf-group.dk
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
7
Foto: Tony Gulla, Andøy Norge
I Norge er det nÌsten en religion at afbløde og rense fisken i to operationer.
Blodunderløbne/blü mÌrker Hvis fisken allerede under fangsten og/eller bjÌrgningen er blevet hürdhÌndet behandlet, med blodunderløbne partier til følge – kan disse nÌppe fjernes fuldstÌndigt ved afblødning og efterfølgende vask. FordÌrv/nedbrydning af kødet. Stød- og klemskader, som sker efter at fisken er død og afblødt, afsÌtter sig ikke spor i form af ’blü mÌrker’, men skal alligevel undgüs, da den føromtalte effekt af enzymer ikke ophører med fiskens død. Tab af vÌgt (- og penge!) Hvis fisken efter døden er udsat for langvarige
klem/tryk vil det naturligvis ogsü føre til vÌgttab og dermed umiddelbar økonomisk konsekvens for fiskeren selv. Vigtigst er det at starte afkølingen hurtigst muligt – og ogsü i forbindelse med afblødning er det er fordel at fisken opholder sig i en is-vand-fisk blanding med løbende udskiftning af (blod-) vandet.
Beskadigelse af fiskens kød Tarmene indeholder, ikke mindst i perioder hvor fisken ’früdser i mad’, mange enzymer. Der er altid en risiko for at enzymer kan trÌnge ud fra indvoldene og ind i det vÌrdifulde kød, med deraf følgende nedbrydning, og kvalitetstab, af dette til følge. Tarmene indeholder bakterier, som, ved nedbrud af tarmvÌggene, kan slippe ud i bughulen og angribe kødet, som allerede kan vÌre delvist opløst efter enzymernes virke. Misfarvninger af kød ses i nogle tilfÌlde. Dette skyldes dels udtrÌngende stoffer fra indvolde, f.eks. galde, dels enzymers og bakteriers virke. Dürlig lugt Den enzymatiske og bakterielle nedbrydning af tarmindhold samt det eventuelle nedbrud af indvolds- og muskelvÌv vil ogsü resultere i dannelse af forskellige ildelugtende produkter. Samtidig med, at fisken renses, übnes der ogsü risiko for at snitflader og bughule udsÌttes for oxidation (harskning) og misfarvning pü grund af luftens (iltens) püvirkning.
Rensning
I Danmark udføres strubeskÌring og rensning som regel i en samtidig hündtering/operation og afblødning foregür herefter. Kvaliteten af de fleste, men ikke alle, fisk forringes, hvis de ikke renses for indvolde. Der er flere ürsager til dette, mulige, kvalitetstab.
Vask/Skylning & hygiejneforhold
en forudsÌtning for at kunne lande kvalitetsfisk. I forsøg med betydningen af hygiejne ombord, kunne man püvise en kraftigere vÌkst af bakterier hos fisk, der under den første hündtering havde vÌret udsat for kontakt med dürligt rengjorte materialer. Imidlertid skulle der gü nÌsten 2 uger før dette markerede sig i dürligere sensorisk kvalitetsbedømmelse i forhold til fisk, der var hündteret under normalt acceptable hygiejne-vilkür, idet holdbarheden blev reduceret med nogle dage. En ’hysterisk’ hygiejne ombord ser derfor ikke ud til at have stor indflydelse pü holdbarhed og kvalitet. De nyfangede, og rensede fisk, bør vaskes i rent havvand. Formület med at vaske er først og fremmest at fjerne synligt blod, indvoldsrester og eventuelt snavs. Vaskning og/eller skylning giver ikke en vÌsentlig reduktion i antallet af bakterier og har normalt ingen stor effekt pü holdbarheden. Betydningen af hygiejnen ombord, i forbindelse med de første hündteringsrutiner, er ringe sammenlignet med en hurtig og effektiv nedkøling – og som allerede nÌvnt er det en fordel at anvende kar med is-vand-fisk blanding.
Som udgangspunkt er en god hygiejne ombord naturligvis
Af Jesper Heldbo
Noter 1 Vanddød fisk mü ikke blandes med levende fisk i de videre behandlinger. 2 Ved frigivelse af stress-hormoner.
- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag!
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
8
F I S K E R B L A D E T / 8¡ 2 0 1 2
IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Ringe kvalitet af lakseyngel Teenage-laks er som menneskelige teenagere ofte forkælet og lidt lade i det. De har for ringe kvalitet når de sættes ud i havbrug - de er forvænte og for svage til det barske liv i havbrug. Men nu skal piben have en anden lyd – de unge laks skal trænes – og der er udsigt til en besparelse på mange milliarder. Når den unge laks er ca. 1 år er den vokset til mellem 60 og 200 gram og sættes ud i havbrug for at vokse til slagtestørrelsen på 4 – 8 kilo. Op imod 20 procent af de unge laks, som kaldes smolt, dør dog inden de når slagtestørrelsen og det skyldes primært at de for svage når de sættes ud i havbruget. Dette tab beløber sig til 1½-2 milliarder kroner årligt.
livet. Hertil kommer at en lille smolt ikke så godt tåler angreb af lakselus og endelig medfører en dårlig kondition større risiko for hjertedød ved de svømmeudfordringer der møder laksen i havbruget. Der er altså gode argumenter for at søge at forbedre laksens immunsystem og at vokse den større før den sættes ud i havbrug. Kondicykling for laks
Der er mange konkurrerende årsager til den ringe kvalitet og store dødelighed hos laksesmolten. En lille laksesmolt med ringe udviklet immunsystem bukker let under for de mange smittefarer der er i havet – og som ikke findes i de intensive anlæg hvor laksen har startet
Hos Nofima i Sunndalsøre i Norge har man svømmetrænet lakseyngel. Det er gjort ved at styre vandstrømmen i de kar som lakseynglen vokser op i – således at fisken er nødt til at svømme mod strømmen. Der er udført forsøg med helt små laks på 30 gram og de lidt
større søskende på 100 gram. Sideløbende med svømmetræningen har man holdt øje med vandets iltindhold og ædelysten. Efter omkring 3 måneders træning har de svømmetrænede laks fået flere muskelceller og ikke mindst hjertet er styrket. Immunforsvaret er også styrket og tilsammen giver det håb om en 5-15 % bedre overlevelse
når laksen skal ud i ’det virkelig liv’ i havbrugene. De bedste resultater opnås når laksen svømmetrænes de sidste 12 ugers tid før den skal ’flytte hjemmefra’. Vandhastigheden ved træningen skal være mellem 0,8 og 1,2 gange fiskens længde i sekundet. Af Jesper Heldbo
AMCO VEBA MARINEKRANER
ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND
www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
9
Vel håndteret, friskfanget fisk, med masser af is, eller som blank fisk, på Hirtshals Fiskeauktion.
Kvalitet i andenhånds-håndtering Når fisken således er fanget, bjærget, afblødt, renset og skyllet kvalitetsmæssigt forsvarligt, er det tid at sørge for, at disse anstrengelser ikke sættes over styr igen på fiskens videre vej i kæden ’fra båd til bord’. Køling
I virkeligheden burde denne aktivitet være det første, der sker efter at fisken er bjærget og processen fortsættes under de efterfølgende handlinger, hvilket er nævnt tidligere. Køling af fiskeråvaren er den altoverskyggende kvalitetsbevarende faktor og sikrer:
Længere tid i rigor mulighed for bedste kvalitetsklassificering og bedste pris. Generelt bedre kvalitet bedre pris Generelt længere holdbarhed længere anvendelsestid/salgstid/transporttid
Bedre fødevaresikkerhed større forbrugertillid Fisk er koldblodede dyr, der har samme temperatur som omgivelserne. Selv om fiskenes enzymer kan fungere ved lave temperaturer vil aktiviteten begrænses, hvis temperaturen sænkes til nær 0o C.
De enzymer som er ansvarlige for det første fordærv, kort efter fiskens død, har altså mindsket ’angrebskraft’. Dette kan medvirke til at forlænge perioden hvori fisken er dødsstiv. At fisk er koldblodede dyr, betyder også, at de bakterier,
Marel Søpakkesystem Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, info.dk@marel.com, www.marel.dk
10
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Foto: Jesper Heldbo
hurtig og effektiv nedkøling af fisken så snart som muligt efter fangst/ bjærgning (uanset årstid)
der findes på fisk, ofte er i stand til at tåle lave temperaturer, de er kuldetolerante1 og er aktive og kan formere sig ved lave temperaturer - også ved temperaturer som f.eks. 5o C.
For at optimere kvalitet og holdbarhed af fiskeråvaren bør nedkøling prioriteres højt – og det kan anbefales at overveje: At etablere mulighed for at ’mellemlagre’ fisk i en isvand-blanding straks efter bjærgning. En tilsvarende ’mellemlagring’ er anbefalelsesværdig efter rensning og inden pakning.
Dog er det sådan, at jo tættere temperaturen ligger på 0o C., jo langsommere vokser bakterierne. Ved en temperatur på 0o C. vil vækst af fordærvelsesbakterier og sygdomsfremkaldende mikroorganismer være reduceret betydeligt. Det er derfor, at det er meget vigtigt at sikre en
Servicering, reparation og forlængelse af fiskefartøjer PC Yacht Service har stor viden og erfaring inden for alle former for moderne bådbyggeri. Vi arbejder i træ, glasfiber og aluminium, og tager gerne hovedentreprisen på opgaver som også omfatter el- og maskinområdet. Vi har de nødvendige godkendelser til at løfte enhver opgave, herunder Søfartsstyrelsens godkendelse til glasfiberarbejde ved ombygning, reparation og forlængelse af fartøjer. PC Yacht Service råder over Danmarks største travellift med en løftekapacitet på op til 110 tons. Den fleksible og skånsomme håndtering af fartøjet kombineret med den brede kompetenceprofil kalder vi ”Kompelt maritim service”.
KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD. Holdbarheden af fisk ved forskellige temperaturer 2 Opbevaringstemperatur
Holdbarhed
God kvalitet
(°C)
(dage)
(dage)
0
12-14
ca. 5
2
8-9
ca. 3
5
ca. 6
ca. 1-2
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
P.C. Yacht Service
P.C. Yacht Service ApS v. Palle Christensen Rødspættevej 5. 9970 Strandby Tlf. 29 46 80 20 www.pcyacht.dk
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
11
Herved kombineres vask/skylning med afkøling og samtidig gives også de bedste vilkår for udblødning. Pakning & Lagring
Det må være fremgået, at det er essentielt at fisken så hurtigt som muligt køles ned og opbevares så koldt som muligt– i smeltende is, så temperaturen indeni fisken (kerne-temperaturen) ligger tæt på 0º C. Ved pakningen bør det sikres at varen er dækket af is og at isningen dermed er effektiv. Isningen skal vedligeholdes løbende. Dette gælder uanset hvordan fisken pakkes (hylder, pounder, containere, kasser). Fisk bør aldrig pakkes i lag over 30 cm, da de ellers udsættes for tryk, som altså medfører vægttab, da væske presses ud af fiskemusklen, og derved kan den enzymatiske nedbrydning forløbe hurtigere (enzymer i muskelvæsken).
Med denne viden in mente burde det være klart, at det ikke er formålstjenligt at pakke fisken i pounders og/eller containere, med mindre det sker i ’vægtløs tilstand’ i en is/vand/fisk blanding. Det ideelle er, at fisken pakkes blivende i kasser, allerede ombord – såkaldt søpakket fisk. Fisken forbliver uforstyrret indtil brug – det vil sige fisken skal ikke styrtes ud af kassen for sortering og kvalitetsklassificering på samlecentral, men kan, efter auktionen, gå direkte til forarbejdningsindustri, grossist, foodservice eller til vognmanden for transport/eksport. At søpakke fisk kræver dog faciliteter til at veje fisken enkeltvis (størrelsesklassificering iht. EU-regler) og vejning af fyldte kasser. Ofte vil dette kræve en vis størrelse på fartøjet, men udstyr er nu udviklet også til brug på mindre fartøjer (< 10 meter).
Noter 1 På grund af forskellig levevis har fisk, krebsdyr, muslinger og andre dyr vi høster af havet, forskellig mikrobiologi. Mikrofloraens størrelse og sammensætning er derfor meget varierende og afspejler fangstområdets mikro¬biologiske status, om dyrene lever ved bunden eller i de frie vandmasser og hvordan dyrene optager deres fødeemner. De mikroorganismer, der er typiske for vandmiljøer (Pseudomonas, Aeromonas/Vibrio, Neisseriaceae o.l.), vil næsten altid udgøre en væsentlig del af mikrofloraen. 2 Det skal bemærkes, at der er risiko for histamindannelse i visse fiskearter under opbevaring jo højere temperaturen er og jo længere opbevaringstiden er. Forekomst af histamin i høje niveauer kan give anledning til sygdom hos forbrugeren.
I forbindelse med installation af søpakningsudstyr vil det oftest være nødvendigt at ændre dækket og arbejdspladsens indretning. For mindre både vil en totalløsning ofte ligge i størrelsesordenen 150- 200.000 DKK. Herved får man ofte samtidig en mere ergonomisk indrettet arbejdsplads, hvor der også er et fornuftigt arbejdsflow, der muliggør en hurtig (mellem-) køling af fangsten efter bjærgning i is/vand blanding – evt. med automatisk løft af råstoffet til næste arbejdsproces. Strubeskæring, rensning og opdeling af indvoldene i fraktioner (lever, rogn, mælke og industridel3) kan foregå i fuld oprejst stilling med en fornuftig indretning af arbejdsbord, der muliggør en umiddelbar sortering af fraktioner og vejning af fisk med efterfølgende sortering i enten binger eller direkte i kasser.
Et sådant system giver også mulighed for at indarbejde oplysninger, om håndtering af fisken ombord, i f.eks. en label, som kan printes ud fra vejesystemet i søpakningsystemet. Kasserne skal være udformede, så smeltevandet kan løbe bort fra varerne. Der er særlige regler for fartøjer, hvor ferske fisk opbevares i mere end 24 timer. Disse fartøjer skal være udstyret med lastrum til opbevaring af fiskevarer ved 0-20o C (smeltende is). Disse lastrum skal være indrettet så smeltevandet ikke forbliver i kontakt med varerne4. Der er særlige regler for fartøjer, der koger krebsdyr og bløddyr ombord og til nedkølingen til 0-2o C (smeltende is). Af Jesper Heldbo
4 Fartøjer som er udstyret til nedkøling af fiskevarer i kølet rent havvand (tankkølefartøjer) skal være forsynet med installationer, som sikrer en blanding af fisk og kølet havvand (cirkulation) således at fisk/vand-blandingen nedkøles til højest 3o C indenfor 6 timer efter påfyldning af fisk, og temperaturen i fisk/vandblandingen skal være nået indenfor 16 timer efter påfyldning af fisk. Temperaturen skal registreres løbende. Temperaturfølere bør placeres i den del af tanken, hvor temperaturen forventes at være højest. Disse tanke bør være udstyret med vandcirkulationsudstyr i form af enten cirkulationspumper eller luftgennemboblingsaggregater, og det er vigtigt at der samtidigt foregår en løbende registrering af temperaturforholdene i tankene.
3 De dele af indvoldspakken der i dag ikke har en attraktiv pris (dvs. mave og tarmsæt) kan ilandbringes mhp. produktion af fiskemel og –olie, eller evt. bioteknologisk forædling.
• Ophalebedding til 300 og 900 500 tons 150, 450 • Aluminumsarbejde • Stålarbejde • Ombygning • Skibstømrerarbejde
• Reparation og installation af motorer • Smedearbejde • Kølhaling og malerarbejde
A/S GRENAA SKIBSVÆRFT
Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83 Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk
12
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Vandkvalitet og fiskens smag Fisk med muddersmag koster årligt de danske dambrugere millioner i tabte kroner. Det er stofferne geosmin og 2-methylisoborneol (MIB), der er naturligt forekommende i søer og vandløb, men i for høje koncentrationer kan give fisk en mudderagtig smag. Foto: Jesper Heldbo
DTU Fødevareinstituttet har nu udviklet sensoriske profiler, som kan forudsige smagsproblemer i opdrætsfisk, og som gør det muligt helt at undgå den her type smagsproblemer i opdrætsfisk. Smagsdommere på DTU Fødevareinstituttet har smagt sig gennem regnbueørreder med forskellige koncentrationer af geosmin og stoffet 2-methylisoborneol. Formålet var at udvikle sensoriske profiler af fiskenes lugt og smag for at kunne forudsige smagsproblemer i opdrætsfisk med særlig fokus på afsmag og bilugt. Uskadelige, men giver dårlig smag
Geosmin og 2-methylisoborneol er naturligt forekommende
TURBOER
Renovering Ombytning Nye
Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3. 3. grad grad Start: Start: primo Ultimojanuar januar2011 2013
Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker
Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Ultimojanuar januar2011 2013 Start: Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april oktober Start: 20112012
• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker
Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed
¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed
Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen
A
/S Esbjerg Cylinder Service
Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk
A
/S Midtjydsk Cylinder Service Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Kuttervej Bankvej131 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
13
Foto: Bjarne Hald Olsen, Billund Akvakultur
i søer og vandløb og er uskadelige for mennesker og dyr i de koncentrationer, der normalt forekommer. Der er dog det problem, at de to stoffer kan få fisk til at smage af henholdsvis mudder og mug. De fleste mennesker oplever, at stoffet giver en muddersmag i munden, mens nogle mennesker ikke kan smage geosmin. Forudsiger fiskens lugt og smag
Brug af drænvand (brøndvand) og avanceret rensning af det recirkulerede vand fjerner risiko for afsmag. Her ses en del af vandrensningssystemet på et danskbygget lakseanlæg i Chile (Billund Akvakultur).
fiskene går i opdrætsbassinerne, at gøre en indsats for at forhindre udviklingen af geosmin og stoffet MIB. Dette kan f.eks. ske ved at rense bassiner og/eller at sørge for skygge, da bl.a. MIB bliver dannet af blågrønalger. Der er således håb om forholdsvis simple ændringer i de daglige produktionsrutiner kan minimere problemet og forhåbentlig øge indtjeningen for dambrugerne.
BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS Perkins Perkins t Lombardini t Lombardini t Eveco t Eveco t Sabb t Sabb t Mariner t Selva t Selva t Honda t Honda
stål/alu
EL 12/24V Garnhaler WLO MROOH¿VNHUQH
Horisontalspil
Glædelig jul og god nytår
Forskernes resultater gælder ikke kun for regnbueørreder, men kan overføres til andre fisk, som også opdrættes i ferskvand. Samarbejdet og resultaterne i projektet med dambrugerne gør det muligt at få en produktion af opdrætsfisk, så man helt kan undgå den her type smagsproblemer i fisk. Kilde: DTU Fødevareinstituttet
Foto: Jesper Heldbo
For fiskeopdrættere og dambrugere er det helt essentielt, at fiskene smager og lugter godt som en forudsætning for, at forbrugeren vil lægge fisk på tallerkenen. Opdrættede fisk skal gå fodertomme i såkaldte leveringsdamme før slagtningen. Hvis de har for høje koncentrationer af for eksempel geosmin i kroppen, vil stoffet som regel blive udvandet i leveringsdammens rene vand. For høje koncentrationer af geosmin og 2-methylisoborneol kan imidlertid undgås. DTU Fødevareinstituttet har nemlig ved hjælp af sensoriske analyser vurderet fiskens bismag ved forskellige koncentrationer af stofferne og herefter udarbejdet sensoriske profiler af stoffernes betydning for lugt og smag. Sammen med Københavns Universitet kortlagde forskerne på DTU problemets omfang, således at det nu er muligt med vandanalyser at måle indholdet af stofferne og herved forudsige smagsproblemer i fisken. Herved er det muligt tidligt, allerede mens
Vandet i dambrug iltes og afgasses
COSMOS TRAWL AWL A/S • Denmarks største vodbinderi • Afdelinger i Hirtshals og Skagen • Mere end 100 års erfaring ed brug bruugg af br af den den seneste de seenneeste sstte teknologi teknol te knoolllog kn ooggi • Redskaber af højeste kvalitet med • Hurtigste reparationsværksted med meed 24 24 timers tim meerrs service serv se erv rviicce ce red edsk edsk skab skab aber ber er til til fartøjer far arttø øjer jer i alle je aallle lle le størrelser stø ørr rrel else else el ser er Totalleverandør af alle slags ¿skeredskaber ot • Fiskeopdræt Fiske isske keop oppdr dræt æ • Stores/reservedele æt Stoorees/ s/re rese esseerv rved e el ele Flydetrawl • Bundtrawl • Snurpenot es - vælg es væ ællg Cosmos Cossm Co moss Trawl! Tra rawl wl! Når ¿skeriet skal takles med succes
Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08 www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk
0¡G RV Sn 'DQ¿VK 0HVVHQ Sn stand nr. A146 Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08 www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk
Cos Cosmos C Cosm o oss T osm Trawl rawl raw awll A/S aw A//S A S • Notka N Notkajen otka otka k jen jen 2 • 9850 9850 985 5 Hirtshals Hirrtsh Hir Hirtsha tsha h lss • Danmark D ma Dan mark Tel +45 Tel Te Tel. 455 9894 9894 1977 989 19 19777 • Fax Faaaxx +45 +4455 9894 998994 94 3103 3 03 31 03 • info@cosmostrawl.dk innfo@co inf o@c @coossmos @cosmos smostraw trawl.dk tra l.dk Cosmos C Cosm osm mooss Trawl Trra rawl raw aw wll A/S A//S A/ S • Havnevagtvej Havne avneevagt vagttve vag va vej vej e 266 • 9990 9999 9990 Skagen S Skagen genn • Danmark gen Danma maarkk Tell.l +45 Te Tel. +45 9844 +4 98 4 1477 984 98 14477 77 • Fax Faxx +45 45 9844 45 9884 9984 8 4 6070 60 607700 • info@cosmostrawl.dk inf nfo@co o@c o@co @c smos @co smo mosstra trra ttraw r l.dk .dk d
14
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Dansk madkvalitet
På Food Festival 2012 på Tangkrogen i Aarhus 5-7. september sættes der fokus på dansk kvalitetsmad. Festivalen omfatter alle former for dansk producerede fødevarer. Et spændende udbud af aktiviteter for børn og voksne med bl.a. kokkekonkurrencer, smagsprøver og ’se hvordan det bliver til’. Havområdet
Nordens bedste fiskehandler
Da Danmark har mere end 7.300 kilometer kystlinje, er det naturligt at ’vandmad’ indtager en markant position på festivalen. De kølige temperaturer vi lever under betyder, at alger, fisk og skaldyr kun vokser langsomt. Til gengæld udvikler de smag og konsistens, som ikke findes på mere sydlige breddegrader. Mange af vores lækreste råvarer eksporteres, men på Food Festival åbnes døren til havets og de ferske vandes skattekammer. Her kan du hente inspiration til, hvordan du kan bruge mad fra hav og sø i dit eget køkken.
Fiskehandlere fra Danmark, Sverige, Norge og Island afvikler deres årlige konkurrence om at blive Nordens dygtigste fiskehandler. Der konkurreres i følgende discipliner: Kvalitetsvurdering, håndtering af fisk og skaldyr, klargøring til salg og tilberedning og præsentation af fiskedisk. Konkurrencen afholdes om søndagen fra ca. 10-14:30 og er helt sikkert et publikumsvenligt fænomen.
Mange aktiviteter
Deltag på fiskeauktion og køb ind på det store fiskemarked, hvor fokus er sæsonens bedste varer. Kom om bord på en trækutter fra Thorupstrand eller besøg Athene og se hvordan moderne fiskeskippere uddannes. Bliv Aarhusmester i at slå smut, mor dig med Martin Brygmann, smag verdens bedste sildemad eller book en rib-safari tur i Århus-bugten og høst din eget tang. Find ud af hvor vi er på vej hen med økologi og bæredygtighed indenfor opdræt af fisk. Du kan også besøge Læsø på Tangkrogen, hvor der selvfølgelig er jomfruhummere på menuen. I havområdet på Food Festival giver de dygtigste fiskekokke fra hele landet dig deres bud på, hvad 7.300 kilometer kystlinje og stolte traditioner indenfor fiskeri kan omsættes til på en tallerken nær dig.
Erik Bonde
Den Blå Farm
De fleste af os forbinder ordet “farm” med grønne marker og husdyr i stalde. Vi antager, at havet alene er et terræn, hvor de vilde dyr færdes. Men i Danmark har vi faktisk i rigtig mange år haft ’vandbønder’, der på bæredygtig vis producerer fisk i anlæg på land og ’farme’ til havs, hvor tang, skaldyr og fisk dyrkes, så vi denne vej kan supplere ’vandmad’ fra de vilde bestande. I den blå farm kan du få mere at vide om hvordan fisk produceres med omtanke, mød danske BioMar – verdens 3. største fiskefoderproducent, tag en snak med Billund Akvakulturservice – der leverer nøglefærdige opdrætsanlæg til hele verden, Danmarks største opdrætsfirma AquaPri, Dansk Skaldyrscenter, Blue Food og flere fra verdens kraftigst voksende fødevareproducerende sektor!
Special maling til skibe
Af Jesper Heldbo
Registreret Revisor FRR
Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Kontakt for yderligere info: Michael Nielsen 51 30 46 70 Peter Helleskov 21 78 94 64
jotun@palby.dk
F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 2
15
Jotun og Palby udvider samarbejdet om distribution af industri & marine produkter Jotun udvider samarbejdet med Palby Marine, som skal være lagerførende distributør af Jotuns Marine og Industri Coating produkter til det danske marked. Jotun har valgt Palby Marine pga. det gode, langvarige samarbejde på Jotuns Marine produkter til lystbådssegmentet. Her har Palby opbygget en know how og ekspertise indenfor tekniske coating-løsninger.
Jotun Coatings forretnings områder • Marine/Offshore • Energy • HPI (Hydrocarbon Processing Industry) • Infrastructure (Airports, Buildings, Bridges) • Storage Tanks
Palby Marine har lejet Jotuns lager lokaler og tekniske udstyr, på Jernet i Kolding, så kunderne kan ekspederes med dag til dag leverancer. Med en lang karriere indenfor malingsindustrien – heraf 10 år med Jotuns produkter – er Palby’s produkt specialist Michael Nielsen altid klar til at finde den bedste løsning til kunden. Chefen for afdelingen er Peter Helleskov der har 15 års erfaring med bådudstyr hvor af de sidste 5 år har han stået for introduktion af Jotun Marine til lystbåds markedet i Danmark, Peter har ligeledes et grundigt kendskab til Jotun’s professionelle produkter. Desuden kan vi trække på Jotuns globale netværk af specialister.
Palby Marine lagde i 2006 til kaj i Kolding og har i dag en besætning på 27 mand på det 5500 m2 store “skib”. Palby stammer oprindelig fra København, hvor firmaet blev grundlagt af Børge Palby som B.L. Handels og Ingeniør Selskab med adresse på Gl. Køge Landevej i Hvidovre. Firmaet beskæftigede sig primære salg af marinerings dele til motorer. I 1989 kom Palby til Vejle og Bjarne Carlsen påmønstrede som Kaptain i starten dog uden en egentlig besætning. Firmaet fik et lille hjørne på lagret hos A/S H. Sindby & Co. Med tiden blev lastrummet fyldt. Det samme gjaldt for mandskabs faciliteterne, så i 1998 flyttedes til Skibet vest for Vejle. Snart blev det også for småt, og da alle udvidelsesmuligheder var opbrugt, faldt valget på Kolding, med en god placering tæt på motorvejsafkørsel 62. I dag er Palby Marine Danmarks største grossist i marinebranchen, med alle typer af bådudstyr. Der er 15.000 marine artikler på lager, som sælges via forhandlere i Danmark, Grønland og på Færøerne. -Desuden har vi en egen produktion af udstødningssystemer, samt egne produkter som vi eksportere primært til Europa. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 27 dedikerede medarbejdere, mange med stor erfaring og lang anciennitet. Vi tilstræber at have det mest komplette lager af alle typer af bådudstyr, som vi gennem vore forhandlere kan betjene alle Danske, Grønlandske og Færøske kunder med. Vores lager sæt op gør, at vi i sæsonen kan sende alle indgående ordrer samme dag, så de er klar hos kunden dagen efter, enten til videre salg eller forbrug i en montering, reparation eller produktion. Hos Palby har vi nogle ganske få grundregler, telefonen skal tages hurtigt og ordren skal sendes samme dag, som den indgår. Der ud over skal vi naturligvis udvise godt købmandsskab og gå den ekstra meter for at yde kunden den bedst mulige service, fortæller Bjarne Carlsen.
Jotun AS koncernen er i dag Skandinaviens største leverandør af maling indenfor segmenterne: Dekorativ, Marine og Industri - en leverandør, der har fokus på langsigtede strategier og løsninger. Leverer kvalitet både hvad angår produkter og serviceydelser, og ønsker tætte og gode relationer til kunder og samarbejdspartnere. Hos Jotun mener de, at det er sådan, der skabes de bedste løsninger og resultater - for alle parter i samarbejdet. Koncernen omsætter i dag for mere end 13 milliarder. Nkr. og har ca. 8000 ansatte. Jotun industri og Marine Coatings Jotun Coatings har et globalt ansvar for produktudvikling, produktion, markedsføring og salg af malingsystemer og katodisk beskyttelse til skibsfart, industri og offshore. Jotun Coatings Produkter Bundstoffer og skibsmalinger samt Avanceret korrosionsbeskyttelse til industri og offshore og coatingprodukter.
Jotun Danmark A/S
•
Jernet 6
•
6000 Kolding
•
Tlf. nr.: 76303200
•
Fax nr.: 76303201
•
Mail: mail@jotun.dk