FiskerBladet 09-2011

ERHVERVSMAGASINERNE

55. ÅRGANG · SEPTEMBER 2011 NR. 9

Europas fiskemotorvej begynder i Hirtshals Friske fisk på kryds og tværs Thyborøn Havne Nyt Strømegg blev til Havglans Flere størfangster

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Havnen, Fiskeriet og Fremtiden Et mini-interview med Hirtshals Havnedirektør, Jens Kirketerp Jensen.

Nu er det jo fiskefestival, men havnen er jo mere end fisk. Hvad betyder fiskeriet for havnen i dag?

- For havnens omsĂŚtning betyder fiskeriet 12 %, men det er jo blot kolde tal. For havnen som helhed og for lokalsamfundet isĂŚr, betyder fiskeriet utroligt meget, for det er arbejdspladser. SĂĽ Hirtshals Havn er stadig en fiskerihavn og det holder vi fast i og satser ogsĂĽ pĂĽ udvikling i den retning.

fiskehavn og ikke ser sĂĽ meget pĂĽ kilden til fisken, men mere fokuserer pĂĽ det at hĂĽndtere den og forarbejde den og fĂĽ den distribueret videre. SĂĽ det er sĂĽdan set lige meget om fisken stammer fra akvakultur, er landet af lokal bĂĽde, landes af bĂĽde fra andre nationer, ferske eller frosne, eller om fragtes hertil. Vi mener vi har en position som er et godt udgangspunkt for en sĂĽdan udvikling.

Nu skal havnen uddybes – og det er vel for at fü større skibe ind og müske nogle flere borerigge?

- Ja, det vil sige vi har allerede haft en borerig inde med den vanddybde vi har nu, sü det er ikke derfor. Men i forhold til det moderne fiskeri og de büde vi kan se kommer – de første er bygget – ja sü skal vi have større vanddybde – meget større, vi snakker 10,5 meter. Det vi umiddelbart ser, er pelagiske frysetrawlere der skal ind i Hirtshals og lande fangsten direkte til frysehusene her pü havnen - sü det er østbassin 2 der skal have den store tur.

Med hensyn til akvakultur sü har Hirtshals jo Nordsøen forskerpark, hvor der tidligere har vÌret planer om et større fiskeopdrÌtsanlÌg. Ved du hvordan det gür med de planer?

- Nordsøen har opstartet modelsaltvandsdambrug og jeg tror, at nür forskere og beslutningstagere har set effekten af det, sü vil Nordsøen vÌre klar til at gü i gang i stor skala. Det er de forventninger jeg Det er et faktum, at vi mangler fødevare og fisk er en utrolig god fødevare, sü det er oplagt at producere dem pü land, da det giver mulighed for et mere strømlinjet forløb i forhold til videre forÌdling. Selvom virksomheden har behov for etterrødspÌtter mandag morgen kan den müske ikke fü alle de kasser den har behov for, fordi det har vÌret kuling. Derfor er det i vores moderne verden et must, at vi bevÌger os den vej; sü vi büde kan tilbyde den vildtfangede fisk og den opdrÌttede.

HvornĂĽr starter uddybningsarbejdet?

- Vi ved det ikke helt endnu, men forhübentlig gür der ikke ret lÌnge. Vi har füet EU-midler som støtte til projektet.

- Vores perspektiver pĂĽ fiskeri betyder ogsĂĽ mere samarbejde med Norge. Vi kan vel sige at vi i fremtiden ser havnen som en

Produktion af fisk pü land – er det noget som havnen kunne tÌnke sig at gü ind i?

- Det mü vi ikke! Havneloven forbyder havnen at lave operatørvirksomhed, sü vi kan heller ikke gü ind i akvakulturproduktion. Vi mü gerne gü ind i kommercielle samarbejder, hvor havnen f.eks. lejer arealer og andre faciliteter ud – og det vil vi jo selvfølgelig.

FÌrgeruterne til og fra Hirtshals gür godt – og det forlyder at der skal laves nye anlÌg?

- Fjord Line er ved at bygge ny terminal til rederiet selv og Smyril Line, hvor Smyril Line bliver lejer. Med Color Line, Fjord Line og Smyril Line har vi tre rederier, der besejler havnen og til nÌste sommer kommer vi op pü at have omkring 50 fÌrgeanløb om ugen. Meget peger i retning af, at Hirtshals Havn er ved at fü en position som et stÌrkt omdrejningspunkt for gods i Skandinavien. Det skal naturligvis spille sammen med fiskerisektoren, fordi fisk fra FÌrøerne, Island og en stor del af Norge kommer ind over havnen og det giver nye muligheder for branchen.

- For nogle fü ür siden byggede vi tilkørselsforholdene til ColorLines terminal om. Vi fik skilt den lokale trafik til og fra havnen fra trafikken, der mülrettet skal til fÌrgelejet. Vi kan konstatere, at det er en succes. Nu ser vi at Fjord-Line har succes med trafikken til og fra Hirtshals og

Havnedirektør Jens Jensen takker borgmester Arne Boelt for übningen af Fiskefestivalen. konstaterer, at det kan give os trafikale problemer i spidsbelastningssituationer. Biler der skal med FjordLine kan danne kø hele vejen ud af byen til gene for den lokale trafik, for trafik der skal til ColorLines terminal og selvfølgelig ogsü for bilisterne der sidder i køen. FjordLine indsÌtter nÌste ür nye store fÌrger og udvider dermed kapaciteten og antallet af anløb i Hirtshals havn.

Det betyder at vi kan imødese, at de trafikale problemer vokser, men vi har fundet en mulig løsning, nemlig anlÌggelse af en ny vej direkte fra østhavnen til rundkørslen hvor motorvej E39 begynder. Vi mener at der er tale om en forlÌngelse af Europavej 39 – og at det derfor er en opgave for staten. Vi vil gü i en dialog med transportministeren om denne opgave og forhübentlig finder vi snart en brugbar løsning.

Af Jesper Heldbo

O.H. Fiskeeksport A/S har specialiseret sig i salg af hele, rensede laks samt ODNVHÂżOHWHU IUD HJHQ SURGXNWLRQ 9L WLOE\GHU RJVn YDNXXP SDNNHGH ODNVHÂżOHWHU RJ ODNVHÂżOHW SRUWLRQHU 2 + )LVNHHNVSRUW $ 6 LV VSHFLDOL]HG LQ VDOH RI ZKROH JXWWHG 6DOPRQ DQG 6DOPRQ )LOOHWV IURP RXU RZQ SURGXFWLRQ :H DOVR RIIHU YDFXXP SDFNHG 6DOPRQ )LOOHWV DQG 6DOPRQ )LOOHW 3RUWLRQV 2 + )LVNHHNVSRUW $ 6 KDW VLFK GDUDXI VSH]LDOLVLHUW JDQ]H DXVJHQRPPHQH /DFKVH XQG /DFKVÂżOHWV DXV HLJHQHU 3URGXNWLRQ ]X YHUNDXIHQ 9DNXXP YHUSDFNWH /DFKVÂż OHWV XQG /DFKVÂżOHW 3RUWLRQHQ ZHUGHQ DXFK DQJHERWHQ

O.H. FISKEEKSPORT A/S 1LHOV -XHOVYHM +LUWVKDOV 'DQPDUN 7OI )D[ ZZZ RK ÂżVNHHNVSRUW GN

2

F I S K E R B L A D E T / 9¡ 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

FISKERBLADET 9.2011 ERHVERVSMAGASINERNE

55. ÅRGANG ¡ SEPTEMBER 2011 NR. 9

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Europas fiskemotorvej begynder i Hirtshals Friske fisk pü kryds og tvÌrs Thyborøn Havne Nyt Strømegg blev til Havglans Flere størfangster

Fortid - nutid - fremtid.

FÌrre men større fiskeskibe - flere fÌrger og mere transport er dagens realitet i Hirtshals, her illustreret ved stÌvnen af notbüden ’Beinur’ og agterenden af Color Lines Superspeed fÌrge.

INDHOLD 2 4 7 8 9 10

Foto: Jesper Heldbo

Havnen, Fiskeriet og Fremtiden Fisketerminal Hirtshals - her begynder den europĂŚiske fiskemotorvej Friske fisk pĂĽ kryds og tvĂŚrs af Danmark Til lands, til vands og i Hirtshals Laks fra Hirtshals?

Mange jern i ilden og en kasket til hvert jern

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Thyborøn HavneNyt 11 Fremgang i 2011 for büde fiskeri og gods 12 ForstÌrkning af Sydhalen 13 Gode besejlingsforhold 14 Vi er stolte over Thyborøn Havn - og vi kÌmper for at holde land og vand fri for affald 16 Omrüdefornyelse 17 HovedistandsÌttelse af fiskebroer 18 Havneudvikling - en kontinuert proces i snart 100 ür - Fortsat fokus pü masterplan og udvidelser

Danmarks Ìldste og eneste landsdÌkkende uafhÌngige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv FÌrøerne og Grønland.

Magasinet, med et oplag pü 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede büde over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere nür bladet frem til fiskeopdrÌttere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver mĂĽned undtagen januar og juli ISSN 196-4194

19 20 22 23 24 26 27 28

Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Niels Bach (Teknik & Maritim historik) niels@erhvervsmagasinerne.dk Annoncer RenÊ Wittendorf rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55

Kongelig hofleverandør Betragtninger under teltdugen En overfladisk behandling Strømegg bliver til Havglans Fiskere fik stør i garnet Fiskere i Thorsminde tror pü fremtiden Marel pü DanFish International 2011 10-ürs jubilÌum hos Vestergaard Marine Service

Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. RenÊ Wittendorf JÌgergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

#! *% $!& & $1*&!& + $$!* )!&

Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

'XXVJDDUGV 0DOHUÂżUPD Skibsbyggerkaj 4 9850 Hirtshals Telefon (45) 98 94 58 11

• • • • • • •

FABRIKATION PROJEKTERING SKIBSBELYSNING EL-VARME BELYSNING EX-BELYSNING KONVERTERE

TELEFON 36 72 22 00 TELEFAX 36 41 07 41 www.elthermo.dk mail@elthermo.dk

NĂŚste nummer udkommer i oktober Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

• • • • • • •

$ *0 ) ) " *+),%*!& ) +&!& #,%!*'$ )!&

Telefax (45) 98 94 58 72 -ÂĄUJHQ 5RWWEÂĄOO PRELO

info@duusgaard.dk www.duusgaard.dk

PRODUCTION SEARCHLIGHT SHIP LIGHTING EL-HEATING LIGHTING EX-LIGHTING NG CONVERTE ERS

Searchlight a/s HĂ˜JNÆSVEJ 44 DK-2610 RĂ˜DOVRE

Foto: Jesper Heldbo

Auktionen er godt i gang. Fiskernes Fiskesortering har sorteret, iset og sat disse fisk på auktionen. Auktionsmester Karsten Brovn Pedersen ses længst til højre og Helle Hansen sørger for at få tastet priser, mængder og købernavne ind på den bærbare computer, så der kan være orden i regnskaberne.

Fisketerminal Hirtshals - her begynder den europæiske fiskemotorvej I starten af motorvej E39 ligger Fisketerminal Hirtshals, der er tænkt og udformet som et samlet totalkoncept, som indeholder alle de aktiviteter som har tilknytning til levering, håndtering og formidling af konsumfisk. Fisketerminal Hirtshals har fokus på at bevare den leverede fisks høje kvalitetsniveau. For at sikre dette, indeholder terminalen derfor en ubrudt kølekæde, en opdeling i hygiejne zoner, gode arbejdsmiljøforhold og logistik samt IT baseret auktion.

Sidstnævnte kølekæde mærker man med det samme, man kommer ind i auktionshallen; 3oC står der på et stort termometer på væggen. I hallerne står stabler af kasser i rækker ud fra væggene. Kasserne i den ene hal rummer fisk der er kommet til auktionen via Fiskernes Fiskesortering.

Fiskernes Fiskesortering er en samlecentral, der også rummes i Fisketerminal Hirtshals. Her sorteres fiskene fra mange både efter EU’s sorteringsregler – både med hensyn til størrelse og kvalitet. Fiskekasserne

4

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

mærkes og derefter stilles de klar til næste dags auktion – i de kolde lokaler og med is til at sikre at kvaliteten forbliver i top. I den anden hal findes kasser med fisk der er sorteret og pakket til søs og derfor kan stilles direkte ind til den kommende auktion straks de er landet. Nu er det ikke sådan at motorvejen går direkte gennem Fisketerminal Hirtshals, men terminalen har rigtig gode læsseforhold for de kølebiler, der skal transportere fiskene videre f.eks. til et krævende marked nede i Europa.

Certificerede fisk og troværdige købere

Både Fiskernes Fiskesortering og Hirtshals Fiskeauktion er certificerede i henhold til MSC (Marine Stewardship Council). Det betyder at fisk der stammer fra et certificeret fiskeri håndteres særskilt på såvel samlecentralen som på auktionen. Selv om der jo i princippet ikke er forskel på to fisk af samme art, men som stammer fra hvert sit fiskeri, er det alligevel yderst vigtigt at holde de to produktstrømme adskilt. Der er forbrugere der vil betale en merpris for fisk der stammer fra et god-

kendt bæredygtigt fiskeri – og det skal gerne afspejles helt tilbage til fiskerne – og altså også afspejles i den opnåede pris på auktionen.

Hvis der af den ene eller anden årsag kan opstå mistanke om at de to ’fisketyper’ – altså den med MSC og den uden – er blevet blandet, så kan hele tillidsforholdet til systemet svækkes. Derfor er der altså streng kontrol med adskillelsen og i alle kasser med fisk fra MSC-fiskerier ligger der en blå mærkeseddel. Auktionsmesteren gør også opmærksom på MSC, når der auktioneres.

Køberne på auktionen er dels

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

fiskegrossister, der eksporterer fiskene ud af landet, dels lokale forarbejdningsvirksomheder, der skal have råvarer til produktionen, og lokale fiskehandlere, der skal have fisk til dagens salg. Endelig er der ’luksus-opkøberne’, der køber fisk ind til restauranter – for en opkøber der skal sikre fisk til f.eks. Noma spiller prisen ikke nogen særlig rolle, blot han kan sikre den rigtige råvare til aftenmenuen. Til gengæld er det jo ikke de store mængder der går den vej. Det omvendte er tilfældet for indkøberne fra fabrikkerne – de skal sikre store mængder fisk til en rimelig pris. Der er flere af opkøberne der køber ind for flere forskellige kunder og er i løbende telefonisk kontakt med dem under auktionen.

Borgmester i erhvervspraktik

Fiskeauktionen i Hirtshals starter kl 7:00 – således også fredag den 5. august – den anden dag i Hirtshals Fiskefestival. Forskellen på auktionen denne dag og alle årets øvrige auktioner var, at publikum, primært turister, havde mulighed for en guidet tur og at borgmester Arne Boelt styrede en del af auktionen.

24, 30,halv, 31, 32, 33, halv, 34, femogtyve, halv, 34½, 34½, 34½ DUNK. Borgmesteren har netop opnået højeste bud for et parti rødspætter og slår træstokken, som her har erstattet auktionshammeren, mod øverste kasse.

Så lyder det – 1 kasse til ’Fisk er godt’. Det er fiskehandelen i Hjørring, der ikke skulle have alle kasserne og måske slet ikke til den pris. Auktionen starter igen og de resterende 32 kasser i partiet gik for 33 kr/kg til Hausgaard.

Gulvauktion og elektronik

En flittig medarbejder følger auktionen rundt i hallerne og noterer priser og køber på en bærbar computer. De øvrige data om fiskene, f.eks. båd, størrelse og kvalitet, er allerede lagt ind i systemet. Resultaterne af auktionen kan man løbende følge på væggene i hallerne, hvor projektorer viser de samlede infor-

mationer fra computersystemet.

Disse informationer går også ’on-line’ ud i den store verden, hvor interesserede således kan følge med i arter, størrelser, kvaliteter, mængder og priser opnået på Hirtshals Fiskeauktion. Auktionsmester Karsten Brovn Pedersen gør en dyd ud af at fortælle, at der er tale om ’live data’ – som gør det muligt for interesserede købere at følge ’slagets gang’ og måske via telefonen give besked til en indkøber på auktionen om at købe det næste parti. Data fra auktionen i Hirtshals samkøres med auktionerne i Hanstholm, Strandby og Grenå. Auktionen i Hirtshals er altså ikke en teleauktion, hvor køberne kan byde på fisken ved et tryk på en knap. I Hirtshals lægger man stadig vægt på at køberne selv skal møde frem på ’gulvauktionen’ og have mulighed for at vurderer den fine kvalitet af fisken, der er sat til salg. Kun på denne måde får vi en regulær og reel pris, tilføjer Karsten. Dette betyder ikke at man på nogen måde er tilbageholdende overfor ny teknologi.

Til efteråret vil man, sammen med de andre tre nævnte auktioner, tilbyde kunderne at lave en slags ’indkøbsliste’, idet man før auktionen kan gå ind og ’mærke’ partier, som man er særligt interesseret i. Når partiet kommer på auktionen vil køberen, på sin skærm, få en markering, som viser at det er et parti fisk som han har sat på sin ’indkøbsliste’ – så han kan reagere og få budt på partiet via sin ’egent’ på stedet.

I Fisketerminalen håndteres både de gamle ’Danmarkskasser’ og de nye ’indsatskasser’ – begge typer kan have indstøbt mikrochip. Når et parti er solgt efterregistrere en medarbejder, med en håndholdt scanner, kasserne. På denne måde kommer oplysningerne om hvem der har kasserne til ’Pack & Sea’, som lejer kasserne, der derefter kan sørge for at få kasserne retur og lejen opkrævet.

Den indstøbte mikrochip, en såkaldt RFid - radio frekvens identifikation – er blot en lille nummersender, der svarer med et nummer når den kommer ind

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

5

Nej, fotoet viser ikke ’de tre tenorer’. Det er dog tre betydningsfulde personer i Hirtshals, fra venstre mod højre: Fiskeauktionsmester, Karsten Brovn Pedersen;Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt; Havnedirektør Jens Kirketerp Jensen.

Foto: Jesper Heldbo

i et radiofelt. Kasserne med chip er en del af den nære fremtid i et avanceret sporbarhedssystem, hvor alle data – f.eks. kutternavn, fiskeplads, dato, fiskeart, størrelse, kvalitet – kan knyttes til kassens nummer. Oplysningerne ligger altså ikke i mikrochippen, men i en database og tilknyttes kassens elektroniske nummer.

Indsamling af oplysninger om fisken kan starte allerede ombord når kasserne tages i anvendelse, og i princippet kan en del af data hentes automatisk fra sorteringsudstyr og elektronisk logbog. Når alt dette fungerer, kan køberen – og i sidste ende fiskehandleren eller ’fru Madsen’, få alle oplysninger om fiskens vej fra ’Vand til Tand’ med i købet.

Kvaliteten i højsædet

Mængden af fisk i kasserne er over årene blevet mindre. I gamle dage fyldte man fisk i kasserne med en greb og strøg toppen af med en håndbevægelse. Der var ofte 40-60 kg i en ’Nordsøkasse’.

Sådan er det ikke i dag – 20-25 kg rund fisk og 30-35 kg flad fisk er normen – til gengæld er der så blevet plads til mere is.

Man kan roligt konkludere at fokus er skiftet fra kvantitet til kvalitet. Mange gange er fisken ’håndlagt’ i kasserne, noget man særligt ser ved ’blank’ fisk der er dagfanget - og det kan indbringe en ekstra god pris. Ofte ender denne fisk hos fiskehandlere eller restauranter og fisken bliver ikke rørt før den skal fremstilles til salg eller tilberedes. Dagfanget fisk eller fisk der landes efter 1-2 dage udgør 80 % af fiskene på Hirtshals Fiskeauktion – som derfor med rette kan kaldes en ferskfisk-auktion. Der er primært de 120 hjemmehørende både der lander denne kvalitet, men der kommer også fremmede landin-

ger på auktionen. - Vi har også fornøjelsen af at have både svenske og norske både der lander fast i Hirtshals, og der er etableret samarbejde med Karmøy i Norge, hvorfra der ugentlig truckes op til tre læs (600 kasser hver) til auktionen i Hirtshals.

Der er flere svenske og norske både der pilker med automatisk udstyr og lander fisk med en helt fantastisk kvalitet her i Hirtshals, tilføjer Karsten. Der er også en gryende interesse for denne form for fiskeri blandt danske fiskere.

Skulle læserne have fået lyst til en guidet tur rundt, en frisk morgenstund på Fisketerminalen i Hirtshals, kan det lade sig gøre via skoletjenesten på Nordsøen.

Alle har mulighed for at købe fisk på auktionen, men man skal dog registreres først – og i virkeligheden vil ’fru Madsen’ nok ikke være aftager til hele kasser fisk. Derimod er der gode muligheder for at købe sig fisk til et måltid eller to i jollehavnen i den

Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . Denmark Tlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

6

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

vestlige del af Hirtshals havn, hvor mindre både har tilladelse til at sælge fangsten på kajkanten.

Bådene kommer som regel ind lige over middag. FiskerBladet anbefaler at du tager kontanter og en pose med.

Gryende optimisme

Det er ingen hemmelighed, at man også i Hirtshals, gennem de senere år har registreret en faldende omsætning. Blandt væsentlige årsager er, at rødspætter har været presset prismæssigt, en del lokale har forladt fiskeriet og sammenlægninger af kvoter har ikke altid været i Hirtshals favør – forstået på den måde, at opkøbte kvoter nu udnyttes af fiskebåde, der lander i andre havne. - Set med auktionens øjne er der ikke umiddelbart fordele med færre og større både, men det kan jo ændre sig over tid, siger Karsten. Vi kan se at priserne i ’år til dato’ er bedre end sidste år for en række vigtige

arter; kuller er steget fra 9,40 kr til 11,10 kr, for rødspætter fra 9,89 kr til 10,46 kr og for mørksej fra 10,61kr til 12,93 kr (alle sorteringer og alle størrelser) - så der er da også grund til optimisme. Og mon ikke Karsten byger sin optimisme på de mange års erfaring han har samlet. Karsten begyndte som medarbejder på auktionen i 1984 og har været med hele vejen, fra dengang man skulle være statsautoriseret, til dagens situation, hvor en fiskeauktion er en privat virksomhed. Karsten købte anpartsselskabet af den tidligere auktionsmester, Knud Damgaard, og overtog, som eneejer, auktionen den 1. januar 2006.

Selve Fisketerminalen er opført af Hirtshals Havn og auktionen lejer administrationslokalerne af Havnen, mens brugen af selve auktionshallerne betales af en afgift der opkræves for de auktionerede fisk.

Af Jesper Heldbo

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

FiskeLogistik Gruppens karakteristiske lastvogne kører hver dag de danske veje tynde med friske fisk til danskerne.

Friske fisk på kryds og tværs af Danmark FiskeLogistik Gruppen A/S sørger for friske fisk til forbrugerne via et fintmasket distributionsnet, der kommer rundt i alle landets kroge.

Direktør Christian Jensen er rigtig glad for sin smilende, gule supersmiley. Det glade ansigt møder ham overalt i FiskeLogistik Gruppen A/S og er garantien for, at konceptet med friske fisk til Danmarks forbrugere dels er rigtigt og dels er i topklasse.

- Friske fisk, der landes i eksempelvis Hirtshals i dag, er fremme og klar til salg til forbrugernes frokost- og middagsborde i morgen tidligt, og det gælder for så vidt også alle, andre fisk fra de danske fiskerihavne – store som små, siger Christian Jensen.

Han har fejret 50 års jubilæum med sit livsværk, der blev grundlagt af den selvstændige vognmand i 1961 som CJ Transport A/S. For syv år siden gik han sammen med vognmand Peter Mortensen Transport & Spedition og dannede FiskeLogistik Gruppen, som desuden opkøbte Skagen, Hirtshals København Ruten af Jan Leth Sørensen.

Daglige transporter

Basen på Hirtshals Havn, der er en af landets største fiskerihavne, lægger hus til afdelingskontor og et mindre lager, mens selve logistikcentret og administrationen har base i Frederikshavn.

- Her om- og samlæsses fiskene, så de er klar til transport til de endelige destinationer, og

dem har vi daglig transport til – nogle steder indtil flere gange om dagen, forklarer han.

Så fiskene på de københavnske fiskemarkeder dufter stadig af hav, når de langes over disken.

Imens søger andre lastbiler sydpå og holder klar i Padborg, hvorfra fisk og skaldyr køres videre ud i Europa. Der er transporter til Padborg flere gange om dagen.

Daglige transporter er der også fra vestkysthavnene i Esbjerg, Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn, Lemvig, Hanstholm samt selvfølgelig Hirtshals, og dertil kommer Skagen, Frederikshavn og Strandby. Længere sydpå betjenes bl.a. Randers, Bønnerup, Grenaa og Aarhus dagligt i det jyske.

Et hop over Kattegat er heller ikke et problem, så friske, danske fisk og skaldyr via Gøteborg kan lande på svenske spiseborde.

Et puslespil

- Alle ruter – minus dem til Padborg, som allerede lå hos CJ Transport inden sammenlægningen – er integrerede, så det kan være et større puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed, men det lykkes nu ganske godt hver dag, mener Christian Jensen.

Sidse år købte FiskeLogistik Gruppen desuden en mindre distributionsforretning på Sjælland og indlemmede dens tre

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

lastbiler i vognparken, så den i dag tæller knapt 30 kølebiler.

Det betød, at distributionsnettet også fik bedre vilkår på selve Sjælland og på Lolland-Falster – hvad enten det er hovedstaden, Karrebæksminde, Gilleleje eller Næstved. Alle steder løser FiskeLogistik Gruppen opgaven, så kunderne er sikre på at få varen leveret på rette tid og sted.

Fintmasket net

- I det hele taget søger vi at skabe flest – og bedst – mulige forbindelser til alle indenrigshavne. Det har givet os et landsdækkende og meget fintmasket distributionsnet, der så ud over Danmark også omfatter afstikkerne til Gøteborg samt kørsel i Norge med knapt en halv snes biler, forklarer han.

Der køres både med fisk og skaldyr og både på køl og som frost. De fleste laster består dog af fersk, iset og frem for alt nyfanget fisk.

Transportmateriellet er naturligvis topmoderne og opfylder

alle de strenge krav, der fra myndighedernes side opstilles til hygiejne, isolering osv.

Bilerne kan desuden være indrettet, så der er mulighed for både køl og frost på samme last.

Firmaets strategi og dets formål er enkelt: Danmarks bedste

- Vi vil simpelthen være Danmarks bedste transportør af fersk fisk og betjene alle, danske havne af betydning, siger Christian Jensen.

Så der vogtes godt over virksomhedens supersmiley, den er den bedste reklame, der fås, og giver penge i kassen til virksomheden. Den beskæftiger dels bilernes chauffører, dels medarbejdere i kølehus, på lager og i administrationen – cirka 45 i alt eller cirka halvanden medarbejder pr. bil.

Af Karen Sloth

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

7

Til lands, til vands og i Hirtshals En aftale er en aftale siger Flemming Schaltz, indehaver af Hirtshals El-Motorservice. FiskerBladet har været en tur forbi firmaet der er kendt for – og lever af – at være et fleksibelt og leveringsdygtigt firma, der lægger ære i at overholde leverancer til den lovede tid.

8

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

gen tager sig af f.eks. navigationsudstyr, fiskefindingsudstyr som sonar og ekkolod, og anden elektronik, ja i princippet alt det elektronik du kan tænke dig monteret i et skib i styrehuset/broen i motorrum osv. Vi sælger og monterer også computere og den slags udstyr - mobiltelefoni og internet ombord forventes jo som en selvfølge i dag. Ofte er det det elektroniske udstyr der bestemmer hvad det elektromekaniske udstyr skal gøre – så vi arbejder naturligvis også med at få det hele til at spille sammen.

Her i Hirtshals samarbejder vi bl.a.med Wärtsila og i Skagen med Karstensens skibsværft, men har I også andre kunder i Skagen?

- Ja både fiskemelsfabrikken og andre fiskefabrikker tæller vi blandt vore kunder. Er det så fordi i er særlige dygtige, eller er der ikke mange konkurrenter i regionen?

- Begge dele, vi er dygtige, men vi har naturligvis konkurrenter – de nærmeste er i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Aalborg. Men vi er ikke kun konkurrenter, vi samarbejder også med vores kolleger på nogle områder, men flere af dem arbejder mere mod landbruget. Vores geografisk arbejdsområde er fra Skagen til Hanstholm og sydover til Brønderslev, men vi har flere rederier som kunder, og det betyder også at der er opgaver på Sjælland, i Sønderjylland og andre steder hvor der opstår behov.

Hvad adskiller så opgaverne hos bønderne fra opgaver hos fiskerne?

- Det grej der er i den maritime sektor er meget større end i landbruget – f.eks. er elmotorer oftest mere end dobbelt så store. Vi forhandler 5-6 forskellige pumpe-mærker, 4-5 forskel-

lige mærker af elmotorer – ja i det hele taget har vi en bred vifte af mærker indenfor vores arbejdsfelt. Desuden er der andre krav til udstyr der skal fungere ombord og vi arbejder under et regelsæt, hvor f.eks. Veritas klassificerer vores arbejde. Vi har

skader både på motoren selv og det den eventuelt trækker.

Hirtshals er jo også en færgeby – har i nogen opgaver for færgerederierne?

- Ja vi har både Color-line, Fjordline og Smyril-line som faste

En sammenbrændt elmotor fra Color-lines Superspeed I skal renoveres hurtigst muligt.

Foto: Jesper Heldbo

Firmaet, der blev stiftet i 1962, har oparbejdet en stor erfaring indenfor el- og elektromekanik og vores udsendte medarbejder spurgte indehaveren, Flemming Schaltz, hvad hovedarbejdsområderne er?

- Vi laver alt indenfor elektromekanik, navigation og elektronik. Det gør vi på det maritime område, og det gør vi på land hos mange forskellige virksomheder – hos værftsindustrierne, på fødevarefabrikker og mange andre typer af industri.

En del af vores opgaver løses ved, at kunden afmonterer den havarerede del – f.eks. en elektromotor, en generator, en pumpe eller en ventilator, og sender den til os eller vi henter den. Når den så er renoveret – f.eks. med nye viklinger eller nye lejer, sender vi den retur og oftest står vi selv for monteringen. Vi har fået flere og flere opgaver af denne type, og ofte fra handelsflåden, hvor vi sender vores montører ud i verden – det koster jo mange penge at have et skib liggende stille – de reparerer og monterer på stedet eller under sejlads.

Jeg skal jo være ærlig og sige, at vi kan godt mærke, at der er blevet færre fiskeskibe og selvom vi altid har haft kunder på land må vi nok erkende, at den andel af vores forretning er vokset. Vi har nu også en del norske kunder indenfor fiskeri og søfart.

Vores norske kunder afmonterer tit selv de dele der skal repareres og sender dem ned til os, men det sker da også at der kommer norske både hertil for reparation og nymonteringer.

Vi har delt virksomheden i to afdelinger: elektromekanik og elektronik. I den elektromekaniske afdeling arbejder vi med elmotorer, generatorer og dens slags tungere grej – og styringen af dem. Elektronikafdelin-

også selv certifikater som garant for vores arbejde, f.eks. har vi certifikat på, at vi må udstede Mega-attester efter at have målt alt elektrisk udstyr ombord på et skib og at målingerne er indenfor eller bedre end de grænser der er angivet. Vi har også certifikat på at vi kan renovere og gennemføre belastningsprøver på kraner – det siger sig selv, at det kan være livsfarligt hvis en kran ikke lever op til specifikationerne.

Vi dygtiggør og løbende og investerer i nyt udstyr – senest har vi fået laseropretningsudstyr – så vi kan montere f.eks. en motor, helt korrekt i alle tre dimensioner, altså lige i højde og sidemæssigt i forhold til det den er koblet op mod – en pumpe f.eks. Hvis en motor ikke sidder korrekt kan det hurtigt føre til unødigt slid og

kunder. Det er ikke for at tale ondt om nordmændene eller Norge, men de har altså ikke så god service som vi har i Danmark – og i Hirtshals især! Vi rykker hurtige ud og håndværksmæssigt er vi meget dygtigere og så er vi samtidig konkurrencedygtige på prisen! Vi har netop hentet en motor på Color-lines Superspeed I, den er brændt sammen og skal renoveres så hurtigt som muligt – og vi leverer den retur indenfor en uges tid.

Hvor mange folk er i?

- Vi er 10 ansatte med kontorpersonalet – 8 mand kan rykke ud i vores 5 biler, hvoraf de 3 er med værktøj og reservedele - de sidste to bruger vi til transport af elmotorer og lignende.

Af Jesper Heldbo

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Laks fra Hirtshals?

Opdræt af laks er endnu ikke kommet til Hirtshals, men forarbejdningen af laks er i høj grad.

FiskerBladet har været på besøg hos O.H.Fiskeeksport havbrug og laks fra norske. Det viste sig at være en farbar vej og mængden af ørred og laks, der blev forarbejdet hos O.H. voksede. Det nuværende domicil på Niels Juelsvej 15 blev opført i 2001. Der er altså tale om nye, moderne faciliteter, hvor produktionen lever op til alle krav og hvor kvalitet og hygiejne er i højsædet.

O.H. Fiskeeksport modtager dagligt laks fra både Norge, Færøerne og Skotland og i sæsonen desuden store ørreder fra danske havbrug. Ole køber gerne råstof fra de samme leverandører, men indgår ikke kontrakter med faste priser, hvilket han priser sig lykkelig over med de nuværende laksepriser, der næsten er halveret henover

sommeren. En del af råvaren videresælges som den er, men hovedparten bliver forarbejdet, bl.a. til ferske laksefileter og laksefilet-portioner. Firmaet bestræber sig på, at have en meget fleksibel produktion, da der er mange forskellige kundekrav, der skal tages hensyn til. For at passe kundekredsens ønsker om leverancer af gængse fiskearter, er forarbejdning af disse lagt ud i lønarbejde.

Der er således 30-35 fastansatte, men medarbejderstaben har været oppe på 60 personer.

90 % af salget er ferskvare både til hjemmemarked og til det meste af Europa, hvor Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Spanien er de største aftagere, men også kunder i

USA ønsker ferske produkter.

Daglige forsendelser sikrer, at varerne når hurtigst muligt ud til kunderne – for de amerikanske kunders vedkommende med fly.

O.H. Fiskeeksport er et aktieselskab, hvor Ole holder 95 % og en mangeårig medarbejder har de resterende 5%.

Af Jesper Heldbo Foto: Jesper Heldbo

Ole Hatlebakk, der oprindeligt kommer fra Molde-egnen i Norge, momsregistrerede den 14. oktober 1984 sit firma på privatadressen på Søren Toftsvej.

Snart derefter lejede han sig dog et kontorlokale i en barak på Læssevej og udvidede hurtigt med barak nummer to således, at der blev plads til lager og kølerum. Her blev staben af faste medarbejdere også fordoblet – så de nu var to, foruden 6-7 deltids- og sæsonansatte.

Da man voksede ud af disse lokaler, lejede Ole 1. etage på Ekmann Hørsels fabrik, på Niels Juelsvej 1, og indrettede den med filetfabrik, hvor alle arter af fisk blev håndskåret.

Efterhånden supplerede man med store ørreder fra danske

Direktør Ole Hatlebakk

Bestil inden den 1. januar 2012 og få en gratis redningsvest med i købet!

Når hvert liv tæller...

Hvis uheldet er ude, skal sikkerhedsudstyret kunne klare selv de mest ekstreme situationer, så du kan komme sikkert hjem. VIKING har mere end 50 års erfaring med fremstilling af redningsflåder og derfor ved vi, at kvalitet kan gøre en forskel mellem liv og død.

Q Redningsflåden er godkendt til brug på mindre skibe (max. 12 m og som sejler max. 24 sømil fra kysten, ISO 9650-1).

Q VIKING 4 VFI skal kun serviceres hvert 2. år. Fast pris pr. service kr. 3.000,ex. moms. Gælder de 4 første eftersyn.

Q Den er gennemtestet og lavet af bla. naturgummi, der er stærkere og mere fleksibelt end andre materialer.

Ring til VIKING på tlf. 76118172 for nærmeste forhandler eller kontakt LLT@VIKING-life.com

Mød os på Danfish stand A146

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V Tlf.: 76 11 81 00 . Fax: 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

9

Mange jern i ilden og en kasket til hvert jern Jeg skal lige have den rigtige kasket på, siger Per Christensen, hos Marine-El i Hirtshals, da FiskerBladet stikker hovedet indenfor på Læssevej14.

Foreningskasketten

Vi starter med denne her – for jeg sidder også som formand for Hirtshals Service Gruppe, som er en sammenslutning af 55 virksomheder indenfor forskellige servicefag på Hirtshals Havn. Foreningen står blandt andet for generisk markedsføring af medlemsvirksomhederne på messer og udstillinger, som en del af de servicetilbud som Hirtshals kan tilbyde. Når en kunde så ’sejler ind gennem havneløbet’ – så er konkurrencen fri. Fordelen er naturligvis at vi står stærkt når vi kommer i flok. En anden fordel er, at små firmaer der aldrig selv ville løfte opgaven at tage på messe – alligevel er repræsenteret gennem foreningens fælles stand. På DanFish i oktober deltager 24 virksomheder, men vi repræsenterer naturligvis alle foreningens medlemmer på de 100 m2 vi har til rådighed.

Den historiske kasket

Peter Skovgaard startede firmaet som skibs-elektriker – og det kræver ikke autorisation.

Men så var der nogen af kunderne, der spurgte om han ikke lige kunne lave et køkken eller lignende – og det kræver at man er autoriseret installatør. Jeg havde sejlet hos A.P. Møller og havde fået min autorisation, så jeg kørte ned til Peter og foreslog ham at ansætte mig – for jeg havde jo papirerne i orden. Så jeg startede her i september 1984.

I 1992 var der nogle skibe der ’stak af fra regningen’ og Peter Skovgaard satte penge til i den forbindelse og installationsfirmaet Kruse og Mørk fra Brønderslev overtog forretningen her. I 1994 købte min makker, Jan Poulsen, og jeg halvdelen af firmaet og har drevet det siden – og Kruse og Mørk ejer stadig den anden halvdel, selvom de i 2008 solgte deres installations-

10

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

forretning i Brønderslev. I dag har Marine-El 12 ansatte.

Den internationale kasket

Vi har arbejdet rigtigt meget i Estland og Letland. Vi arbejder en del for Polar Seafood – jeg tror vores styretavler findes rigtigt mange steder rundt om i Grønland, men vi arbejder jo mest med skibene. Ombord kan vi stå for alle former for elinstallationer, men elektronik overlader vi til andre. Det samme kan jeg sige om de lidt tungere ting som store motorer, generatorer og den slags – det overlader vi til Flemming og hans folk på Hirtshals Elmotorservice. De sætter dem op og vi laver styringen. Vi kan lave styring af alt fra hovedmotorer til generatorer, pumper og ventilatorer, transportbånd, ismaskiner og så videre – styring, det er vi gode til.

Den innovative kasket

Marine-El er med i et klyngesamarbejde med Vestværftet og Scan-Steering i Hvide Sande.

Gennem Vækstcenter Midtjylland var vi med i en ’chef til leje’ aftale. Her mødte vi firmaer der har arbejdet i Vietnam, Uganda, Tanzania, Kina, og på andre internationale markeder. Det har været utroligt inspirerende at høre om folks erfaringer og vi besluttede os så for at være med i en klynge. Ved den første opgave arbejdede vi egentlig sammen med en virksomhed udenfor klyngen, nemlig KM-service fra Dybvad. Vi var med til at stille en rejefabrik op i Bangladesh – og fik øjnene op for at der var et potentielt spændende marked derude. Vi blev klar over at det var en forudsætning at have en lokal samarbejdspartner, og vi kom i forbindelse med ambassaden, som hjalp os med at søge penge ved DANIDA til partnersøgningen. Nu har vi så fået en samarbejdspartner, som kan finde opgaver, som kan løses med os

Per Christensen fra Marine-El. danske firmaer i ryggen. Vi har fortalt ham, at der er sådan set ingen opgaver er, som vi ikke kan finde en løsning på. De ord måtte vi dog sluge igen, da han mente at vi skulle give tilbud på bygningen af et nyt krigsskib til flåden i Bangladesh. Mindre fiskefartøjer mener vi dog nok vi kan håndtere. Nu er vi så blevet godt engageret i Bangladesh og sammen med Køle-Madsen har vi sendt en container med køleanlæg og styretavler, som vi skal bruge i et frysehus på 10.000 m2, som vi er ved at bygge derude. Bygningen skal også rumme en forarbejdningsafdeling, og det er igen KM fra Dybvad der står for den del.

Forarbejdningen er baseret på friskfangede fisk. Cosmos trawl har lært dem at fange fisk og en gut fra Esbjerg har solgt dem brugt sonarudstyr, så nu kan de også se at finde fisken. Problemet er, at der ikke er nogen forarbejdningsmuligheder eller kølemuligheder ved landingen – og infrastrukturen giver ikke mulighed for at flytte fisken andetsteds.

Der er varmt og fugtigt – så fisken skal sælges og spises hurtigt. De større skibe blokfryser fisk ombord og sælger råstoffet til Thailand, men salget indbringer ikke så meget som hvis forædlingen var sket mens fisken var frisk og produkterne frosset ind i stedet. Det er den udvikling

Foto: Jesper Heldbo

vi nu er med til at virkeliggøre.

Vi har netop haft et par mand, fra vores partner i Bangladesh, på skolebænken her hos os og hos Køle-Madsen. Tanken er, at de skal kunne samle ’stumperne’ til fryse- og køleanlægget derude – under kyndig vejledning naturligvis. Det er helt afgørende for konkurrenceevnen, at vi bruger lokal arbejdskraft.

Den lokale kasket

Vi har en del svenske både som faste kunder og vi arbejder meget sammen med NordKøl i Hanstholm – så lokalt kommer vi på kysten fra Thyborøn og her op til. Vi samarbejder med mange smedeværksteder her på havnen, vi har en samarbejdsaftale med Wärtsila, hvor vi laver el-arbejdet på de skibe de arbejder på. Vi samarbejder også med Vestkajens maskinværksted og Nordrep., hvor vi aktuelt arbejder på Mærsk Lifter, der skal til Brasilien og arbejde som olieopsamlingsskib, hvilket betyder at alt skal være EX-mærket, altså eksplosionssikret. Så vi laver altså en del på ’landjorden’. H.F. transport er os også en god kunde, vi laver f.eks. styring til deres gylletrailere der automatiserer overførslen af gylle fra tankbilen til gyllesprederen uden at chaufføren behøver at sige ud.

Af Jesper Heldbo

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

FISKERBLADET SEPTEMBER 2011

Fremgang i 2011 for både fiskeri og gods - fremgangen for fiskeriet fortsætter i Thyborøn Den flotte fremgang i rekordåret 2010 – hvor der blev landet fisk for 685 mio. kr i Thyborøn Havn – fortsætter i 2011.

For industrifiskeriet har 2010 og 2011 budt på både et godt fiskeri og særdeles gode priser. Det har været rigtigt godt for erhvervet, som har været trængt af restriktive kvoter og utilfredsstillende priser gennem en længere periode siden 2002. Udviklingen for konsumfiskeriet har ikke været helt så turbulent, men også her er der igen i år en pæn fremgang.

Der har altid været store udsving indenfor fiskeriet – og lige nu hjælper ”konjunkturerne” med den fremgang, som vi oplever.

Men der er også gjort en stor indsats af alle aktører på Thyborøn Havn for at vende udvik-

lingen – og det har helt sikkert også sin del af æren for fremgangen. Thyborøn Fiskeauktion har arbejdet meget intenst med at sikre flere opkøbere til Internet auktionen og dermed sikre de rigtige priser, ligesom fiskerne også har tilpasset sig de stigende krav til kvalitet for at få de bedst mulige priser for deres landinger.

For godsomsætningen så vi et stort fald i 2010 – en lidt forsinket følge af finanskrisen og det deraf følgende markante faldt i aktiviteten i samfundsøkonomien og ikke mindst indenfor byggesektoren. Heldigvis ser vi nu fremgange på over 50 % på godsmængderne til Thyborøn Havn – så vi er på rette vej også der.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

11

Forstærkning af Sydhalen - Sikring af yderværker mod dønninger i Thyborøn Kanal Oprindeligt lå Sydhalen udenfor havnen og strakte sig fra arealet, hvor fiskemelsfabrikken TripleNine Fish Protein A.m.b.A. ligger. Deraf kommer navnet Sydhalevej. Med de gentagne havneudvidelser er Sydhalen blevet mere og mere inddraget i havneområdet, og

dens oprindelige funktion som dige ud mod Nissum Bredning er ændret til at være en del af havnens yderværker med stenkastninger på ydersiden over en lang strækning. På strækningen mellem Søndre Mole og Færgehavnen er der endog blevet anlagt areal og stenkast-

vestjyskbank.dk/thyboroen

12

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

ning udenfor Sydhalen. Syd for Færgelejet ses den oprindelige del af Sydhalen – i daglig tale også kaldet Holmen.

Skråningsbeskyttelsen på ydersiden er fornyet og forstærket flere gange. Netop nu er et forstærkningsprojekt i gang nord for Færgelejet, og en færdiggø-

relse af den allersydligste del på Holmen.

VG Entreprenør A/S er i gang med at forhøje kronen og forstærke stenkastningen med 1-3 tons brudsten fra Norge og gøre beskyttelsen af Holmen færdig med en stenkastning af 300-1000 tons brudsten.

vestjyskbank.dk/hvidesande

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Gode besejlingsforhold - Mens Thyborøn Havn håber på 10 meters vanddybde.

Mens vi afventer resultaterne af forundersøgelserne vedrørende etablering af 10 meters vanddybde, har vi heldigvis historisk gode besejlingsforhold.

Naturen har været os gunstig, men der er også oprenset præventivt i havneindsejlingen og langs fyrlinjen. Kystdirektoratet har kunnet bruge de oprensede materialer til kystfodring, og der er oprenset til en god dybde.

Der er i år oprenset ca. 200.000 kubikmeter sand. Der er oprenset både i indsejlingssektoren foran havneindsejlingen og i fyrlinjen.

Der er ikke oprenset direkte på ”Sandpuden” ved høfde 63. Det kræver i øvrigt også en særlig tilladelse, da den ligger uden for sejlrenden.

der vil være forbundet med uddybningen.

Thyborøn Havn og vore brugere ser med spænding frem til den afsluttende rapport, da besejling af Thyborøn Havn med 10 meter vil få afgørende betydning for Havnens status som en af de største fiskerihavne i Danmark, og det vil også få stor betydning for udvikling af godsområdet.

Der er i Havnepakke II bevilget 1 mio. kr. til forundersøgelser om etablering af 10 meters besejlingsdybde i Thyborøn Kanal.

Surveyskibet Maddog har foretaget havbundsundersøgelser både med ekkolod og sonar, derudover er der taget boreprøver for at undersøge bundens beskaffenhed. Undersøgelserne er nu afsluttet, og der bliver udarbejdet en rapport. Det forventes at rapporten vil foreslå forskellige muligheder for en uddybet sejlrende og hvilke omkostninger,

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Erik Bonde Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 . www.erikbonde.dk

Seaside Hotel 96 & Ferielejligheder ved havnenerik@erikbonde.dk og ikke Telefax 90 00 80ligger . E-mail: langt fra havet, som den pragtfulde udsigt fra værelser og lejligheder også vidner om.

HOTEL • THYBORØN

www.seasidehotel.dk • Tlf. 9783 1244

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radio eller fax 96 900 434

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

13

Vi er stolte over Thyborøn Havn - og vi kæmper for at holde land og vand fri for affald Det ærgrer os alle – både lokale og vore mange gæster – når der ikke er rent og pænt på den havn, som vi er så stolte af. Derfor er vi også glade, når vi får henvendelser om, vi kan gøre lidt ekstra det ene eller det andet sted.

Naturligvis er Thyborøn Havn også en arbejdsplads, det er netop det charmerende, og det må man gerne kunne se. Men når det flyder med papiraffald på pladserne eller i lystbådehavnen – som det ses på billedet - er det noget svineri.

Det samler sig ofte i en uskøn blanding af ålegræs, tomme flasker, plastikposer samt pap og papir. Desværre er det næsten umuligt at opfiske affaldet fra havnebassinet. Vi

14

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

gør vores bedste, når det samler sig i hjørner og kroge. Det er ofte i Nordre Inderhavn mellem lystbåde – som der naturligvis også skal tages hensyn til – og det kan kun tages med håndkraft.

brug de opstillede affaldscontainere både til stort og småt affald – og hjælp os med at holde Thyborøn Havn ren til glæde for os alle.

Derfor denne appel om at medvirke til at undgå mest muligt affald kommer på afveje –

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Dette billede er sendt til os af Alexander Witt efter et besøg i Thyborøn d. 28 juni.

Billedet viser tydelig de udfordringer Thyborøn Havn og Turistforeningen (som står for lystbådehavnen) har.

Vi opsamler dagligt affald fra havnen i Thyborøn og helst uden at genere/skade fartøjerne – men som det fremgår samler vind og strøm alligevel affald i hjørner af havnen.

Billedet viser også hvor mange forskellige forureningskilder, der er repræsenteret. Vi vil

gerne både begrænse forureningen ved kilden og afhjælpe de generende konsekvenser af forureningen.

Det er et langt sejt træk.

Vi opfordrer til, at man henvender sig til havnevagten, hvis man observerer flydende affald eller forurening, helst når det observeres, da det spredes hurtigt, når vinden vender.

Vi vil så fra sag til sag vurdere den mulige indsats.

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

15

Områdefornyelse - Ombygning og forskønnelse af pladsen ved Den røde Hal Det bemærkes, at der er gjort noget ud af at forskønne den nordlige del af Havnen. Som led i Lemvig Kommunes gennemførelse af Helhedsplan Thyborøn er parkeringspladsen ved Den Røde Hal forbedret. Der er lagt en flot ny belægning svarende til den anvendte i Bredgade.

Parkeringspladserne er vendt og ændret til en skråparkering langs Havnegade. På modsatte side af Havnegade er fortovet videreført med store fliser, så det svarer til den omlagte plads, og belysningen er fornyet med nye master og lamper.

Der er med disse forbedringer skabt en perfekt ramme om Den Røde Hal – og hallen fremstår nu flottere end nogensinde.

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

16

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Hovedistandsættelse af fiskebroer - Bevarelse af miljøet Fiskebroerne i den nordlige del af havnen hovedistandsættes med tilskud fra EU. Projektet omfatter træbroerne Midterpier (omtalt andet sted i bladet som et af de oprindelige anlæg i havnen) og Vinkelpier (bygget i 1953) samt 3 lossebroer af beton ved Den Hvide Hal. På Midterpier fornyes afviserbjælkerne på siderne og ham-

meren samt enkelte broplanker, og der etableres nye og tidssvarende eltavler på broen. Vinkelpier får samme fornyelse af træværket som Midterpier, men dens træ er mere medtaget, og der foretages også fornyelser og forstærkninger inde i selve konstruktionen. På betonbroerne repareres broplanker og broens sider.

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radio eller fax 96 900 434

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

17

Havneudvikling - en kontinuert proces i snart 100 år - Fortsat fokus på masterplan og udvidelser I Thyborøn Havns arkiver findes ”Havnens første masterplan” fra 1914/15. Planen ses på tegningen hvor de enkle havneanlæg, er fremhævet med rødt.

Anlæggene nord for indsejlingen findes stadig i havnen, dog i forstærkede og fornyede udgaver. Ydermolen nord for indsejlingen findes som en del af Kanalmolen, kajen mod nord (den første kaj i havnen) findes også på samme sted, og molen med jernbanen findes også i dag som Midterpier.

Den sydlige mole er fjernet i tidens løb i takt med havnens udvidelser (også dengang) mod syd.

Teksten til planen angiver bl.a.: Thyborøn Havn er en del af de paa lov af 29. maj 1914 opførte Arbejder ved Thyborøn Kanal, omfattende en Havn paa Sydsiden (400,000 Kr.), en Havmole paa Nordsiden (1,050,000 Kr.) og et Løb over Fjordgrundene til Skibe med 4 m Dybtgaaende (350,000 Kr.), i alt en Bevilling paa 1,800,000 kr.

Da havnen blev anlagt, blev den målt med størrelsen på Lemvig Havn.

Midterpier blev anlagt på den daværende høfde 64, og den deler havnen i to dele, den sydlige del på 3,3 ha (lidt større end Lemvig Vesthavn) og den nordlige del, 0,9 ha (lidt større end Lemvig Østhavn).

Ud over selve havnen blev der samtidigt investeret i havmoler (høfde 59 og 72) til sikring af besejlingen ind i den vestlige Limfjord.

Det er imponerende, hvordan en investering i infrastruktur i 1914 på ”kun” 0,4 mio. kr. har udviklet sig, og hvad den har ført til og betyder for egnen.

Thyborøn Havns bestyrelse mødes d. 1. – 2. september til bestyrelsesseminar i Skagen, og her vil der igen være nye udvidelser af Thyborøn Havn på agendaen.

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted • Forhandler af motorer fra Volvo Penta og Detroit Diesel Nordsøvej 34 • 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61 E-mail: info@skaarup-salskov.dk

18

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Kongelig hofleverandør Nordsøen Forskerpark og Oceanarium kan måske skrive ’Kongelig hofleverandør af oplevelser’ på dørskiltet fremover? Direktør Jens Hjorth ser frem til at modtage Kronprinseparret og ser i øvrigt frem til udvidet samarbejde med byen, industrien og forskerne.

Foto: Jesper Heldbo

Direktør Jens Hjorth.

Kongeligt besøg

Vi har det enorme privilegium at Kronprinseparret kommer på besøg her i byen den 25. august. Parret vil være her på centeret i over 2 timer – så vi får en helt unik chance for at få eksponeret hele fiskerisektoren i Nordjylland. Kronprinsen skal blandt andet besøge Sintefs prøvetank, Biomars forsøgsanlæg, Saltvands-modeldambruget, altså en rundvisning med fokus på produktion og udnyttelse af fisk. Kromprinsessen får en anden rundvisning, hvor der er fokus på miljø, natur, kultur og fisk naturligvis. Parret skal så mødes igen ved det store bassin i oceanariet – Kronprinsessen på den ’tørre’ side og Kronprinsen på den våde side af glasset, altså med dykkerudstyr. Parret skal også forestå åbningen af en fiskeudstilling, som Aalborg Universitet har etableret på kunst Biennalen i Venedig.

Temaet er at sætte fokus på fisk i nye og innovative sammenhænge med mad og kunst, food og design. Kronprinsen skal åbne udstillingen via et videolink fra Nordsøen Oceanarium.

Udviklingsmuligheder i akvakultur

I vores fiskerikommune samarbejde ser vi klart potentialet for at producere flere fisk i

opdræt. Vi er jo med i projektet med saltvands-modeldambrug med bl.a. DTU-Aqua, Biomar, Aquapri, Billund Akvakultur og RK-Plast som arbejder for ekspansion. Vi vil gerne medvirke til en udvikling, der gør det muligt at producere fem gange så meget fisk som i dag - uden at udlede mere end ved dagens produktion. Uanset om man kan lide akvakultur eller ej, så er det en kendsgerning at vi skal producere mere mad til en voksende verdensbefolkning – og kan vi på miljømæssig og bæredygtig vis producere mere af den fine fødevare som fisk er – så medvirker vi gerne. Her i Nordjylland har vi jo alle de faciliteter der skal til for at understøtte en sådan produktion - jeg tænker både videreforarbejdning, salg og markedsføring, distributionmen også de mange serviceerhverv der kan understøtte en sådan udvikling.

Nordsøen – et udstillingsvindue med stort potentiale

Fiske-satellitten af Madkulturen (MadX) kommer jo, som bekendt, til at ligge her på Nordsøen og Aalborg Universitet er ved at flytte en afdeling med ’Food & Design’ ind på centeret.

Den nuværende politiske bevilling rækker 4 år ud i fremtiden, men selve MadX er en selvejende organisation, så det er tanken at den skal fortsætte driften efter at de offentlige støttemidler ophører. Det er et superspændende projekt – med fokus på fiskeindustrien i vores kraftcenter, og i kombination med de 200.000 besøgende, der årligt kommer på Oceanariet, som vi kan involvere, friste, og bruge som testpersoner, har vi en unik mulighed for at få feedback på nye produkter. 17 % af gæsterne er tyskere - bare tænk på Berlin der rummer flere indbyggere end hele Danmark - vi har mulighed

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

for at udvikle nye produkterog dermed udvidde markedspotentialet, påvirke dem, når de kommer her på besøg. Nordsøen er et enormt udstillingsvindue for den danske fiskeindustri - og det man ikke ved, og som jeg nogen gange synes fiskeindustrien overser betydningen af, er, at vi aldrig ved hvem den gæst er, der mellem 200.000 besøgende, kan have en enorm betydning for vores erhverv. Ved at udbygge samarbejdet mener jeg vi kan lave noget det er meget værdifuldt for kommunen og fiskesektoren. Hvis bare 10 ud af de 200.000 sidder i en daglig position hvor de har indflydelse på indkøb, reklame eller lignende – ja så er det vigtigt, at de kommer herfra med gode og inspirerende oplevelser.

Lokal betydning

Nordsøen er et vigtigt bindeled mellem fiskerierhvervet og de institutioner, der er på centeret.

Der er også en positiv udvikling, hvor Nordsøen integreres mere i vigtige beslutningsprocesser på havnen og i byens liv i øvrigt.

Man skal huske, at hvis vi med en ny udstilling kan få 10.000 flere gæster ind ad døren – ja så er der også potentiale for at de 10.000 personer lægger lidt penge i Hirtshals by. Paris, London og andre byer kan markeds-

føres som byer alene på grund af de tilbud de rummer. Det er sværere at markedsføre Hirtshals by, som en fiskerby. Vi har et glimrende samarbejde med handelsstandsforeningen, som nok er enig med mig i, at det er mere effektivt at markedsføre Nordsøen, så kommer publikum også ned i Hirtshals by.

Udvikling

Vi befinder os ikke i UdkantsDanmark, Hirtshals ligger på kanten af Nordsøen og der er snarere tale om UdviklingsDanmark. Vi er også med i et kommende projekt hvor der skal ses på muligheden for at udnytte dels bifangsten – der fremover skal ilandbringes, rensespild (indvolde der smides overbord) samt mulighederne for at opgradere fiskeindustriens biprodukter. Trash2Cash er projektets sigende titel – og der er da spændende at tænke på at der stadig findes muligheder for at optimere udbyttet ved fiskeri – tænk om der kan tjenes ’nogle øre’ på de mange tons der hvert år kastes på søen. Med en, forhåbentlig, kommende liberalisering af fiskeriforvaltningen tror jeg fiskerne bliver meget mere effektive og håber rammerne bliver således, at erhvervet selv styrer deres fiskeri.

Af Jesper Heldbo

Vejer & Måler i Hirtshals ApS AKKREDITERET TIL INSPEKTION

Uvildig inspektion, kontrol, tally, prøvetagning, vejning & måling

INSP. Reg. Nr. 9012

Østhavnsvej 8 9850 Hirtshals www.vejer-hirtshals.dk

Tlf.: 98 94 13 12 Fax.: 98 94 47 09 info@vejer-hirtshals.dk

Den uvildige part mellem køber og sælger

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

19

Foto: Jesper Heldbo

Festivalen åbnede kl. 10 og var fra starten godt besøgt. Der var mulighed for at købe fisk og fiskeprodukter selv for den lille pung. Lokale kræfter, her er det Niller, fileterede den friske fisk og var samtidig lærere og pædagoger for børn og andre sjæle, der her fik lejlighed til at lære håndværket fra grunden.

Betragtninger under teltdugen Hvis FiskerBladet spørger efter Niels Kristian Nielsen, er der ikke så mange der ved hvem vi skal snakke med, men hvis vi spørger efter Niller – ja så ved hele Hirtshals, hvem han er - og ofte også hvor han er! FiskerBladet fandt Niller i festival-teltet og sammen fik vi en ’kaffe-slabberas’.

Fiskefestivalen er i år udvidet med en ekstra dag. Den begyndte nemlig torsdag på Nordsøen med en masse aktiviteter, blandt andet for børn der kunne skære i en haj.

Om aftenen var der så en velbesøgt gourmet-middag. Fredaglørdag er der så fisketorv med smagsprøver og salg af fisk af alle mulige slags til en rimelig penge. Lørdag er der boder gennem hele Nørregade hvor man også kan få smagsprøver. Det hele skulle jo gerne udmunde i, at folk spiser flere forskellige arter end de gør i dag, hvor det primært er rødspætter og torsk.

Så man kan sige at Fiskefestivalen er et ’brand’ for Hirtshals, men det skal også gerne være et ’brand’ for fisk i sin helhed. Det er tredje år at virksomhederne på havnen er med og vi synes allerede at vi kan mærke at turister og andre er begyndt at interesserer sig for andre arter – de spørger til hvordan fisk skal udskæres

20

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

og tilberedes. Og vores folk der står med fisken fortæller gerne om fiskene – der jo alle stammer fra Skagerrak her udenfor Hirtshals. Blandt turisterne er det nordmænd, svenskere og tyskere der dominerer. Turistkontoret er jo med i arrangementet og i alle sommerhuse ligger der brochure der fortæller om festivalen.

Teltet vi sidder i er helt nyt. Vi plejer at leje et telt, men i år er vi gået sammen med Hirtshals musikforening og har købt teltet i fællesskab. Vi har nogle gode sponsorer, bl.a. sparekassens fond. Her på pladsen, nedenfor trappen, har kommunen stået for en ny belægning, som er lavet med skjulte befæstigelsessteder til netop dette telt. Det betyder, at det både er hurtigt at sætte teltet op – og når det ikke er i brug, er der ingen huller i belægningen.

Vi håber, at teltet kan bruges af flere foreninger og på sigt kan stå her hele sommersæsonen.

Reduceret antal både

I dag er der 110-120 både hjemmehørende i Hirtshals. Det er lige fra små enmands-joller, mellemstore både og til de helt store fartøjer. Udviklingen har desværre betydet, at der er blevet færre både i mellemgruppen, så vi har en stor del små fartøjer og en stor del store skibe. Hertil kommer de helt store notfartøjer, som heldigvis også er hjemmehørende i Hirtshals. Så har vi en fast gruppe af norske både der lander her og i sommersæsonen kommer der en del svenske både der bruges Hirtshals som basishavn.

For 5-10 år siden havde vi det dobbelte antal både. I midten af 70’erne var der i de to fiskeriforeninger tilsammen cirka 800 medlemmer. I dag har vi også en opsplitning i en demersal afdeling, som jeg står for, og en pelagisk, hvor Gustav Øglend er formand. Den pelagiske afdeling har 60-70 og den demersale omkring

100 – så altså tilsammen 150-180 medlemmer her i Hirtshals.

Den moderne udvikling tilsiger jo færre og større enheder – det har vi også set når det gælder de store notbåde – og det kan vi nok ikke lave om på. På havnen har vores servicevirksomheder heldigvis været dygtige og fornyet sig så de har fået en del arbejde i land også, desuden kommer der fartøjer er til havnen for at få forskellige former for service. Vi er glade for den udvikling for det betyder at vi har beholdt vores servicevirksomheder og stadig har de tilbud som vi har brug for.

En del af dem fik også opgaver på boreriggen, der for nyligt var herinde i havnen ti, reparation.

Infrastruktur og konkurrence

Konkurrencen mellem Hirtshals og Hanstholm har altid været stor og man vil jo prøve så meget som muligt for at få mest mulig fisk til byen. I dag er Hanstholm

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

dominerende på mørksej, for det er der skærerierne ligger, og det er der de store opkøbere til mørksej kommer. Så i Hirtshals har vi mistet en del mørksej til Hanstholm og det er vi naturligvis kede af, men vi arbejder for at få et sej-skæreri her i byen.

Ellers har Hirtshals jo både motorvej næsten fra kajkanten og en stor ny godsterminal lige uden for byen. Det var fremsynet af vore politikere at sikre den fine infrastruktur og det er en stor fordel for os i Hirtshals – og det siger både fiskeopkøbere og dem der skal køre videre med fisken også – at fra Hirtshals kommer fisken hurtigt videre ud i Europa. Det er så vores fordel og det skulle vi gerne trække noget mere på og det er det vi markedsfører os på. Der er norske interesser og en meget stor færøsk virksomhed, der har forespurgt om det kunne være muligt at få forarbejdet mørksej her i Hirtshals og få hurtigt videre ud på det europæiske marked. Vi har jo færgerne fra Norge, men også færge og fragt fra både Færøerne og Island. Så det er meget nemt at komme til Hirtshals fra søsiden.

Generationsforskelle

Gennemsnitsalderen for fiskere i Hirtshals er over landsgennemsnittet og på den forkerte side af 55 år. Det er alt for højt, men vi har desværre for lille en tilgang af unge fiskere. Det er ikke køb af fartøj der hindrer de unge i at starte som fiskere – det er kvoterne. De unge skal ud at købe kvoter for overhovedet at komme i gang som fisker – og kvoterne er kolossalt dyre. En mulighed er at starte som partsfisker – f.eks. ved at købe en part når en fisker går på pension. På den måde kan

man få opbygget sine rettigheder til at få mere kvote. I dag er der tilbud om fast løn, men de unge fiskere synes at den faste løn er for dårlig og vil hellere over på procenter. Vi har altid gået aktivt ind i at hjælpe de unge fiskere ved at vi er med til at betale deres uddannelse. Vi vil så gerne at de får en ordentlig uddannelse, derfor anbefaler vi at de går på Skipperskolen i Skagen.

En fisker i dag skal have papirer på sin faglige kunnen, det er jo ikke sikkert at du selv får en båd, men med papirerne i orden kan man blive reserveskipper eller tredjemand, og gå ind og overtage fartøjet, hvis skipper f.eks. skal have fri. Vi er selvfølgelig også med på skolen i Thyborøn, hvor vi uddanner vores fiskere.

De mange forskellige uddannelsesmoduler klæder de unge godt på – du kan ikke starte som fisker i dag uden at have papirerne. En anden god ting ved uddannelsen er, at der er lagt meget mere vægt på beredskab, sikkerhed, arbejdsmiljø og forebyggelse af ulykker. Før i tiden var det at være fisker ensbetydende med at man arbejdede i et af Danmarks allerfarligste job – sådan er det jo slet ikke mere. Fiskeri er ikke farligere end at være lastbilchauffør eller landmand.

Prisdannelse

Forbrugerne kan ikke forstå, at fisk skal være så dyr en fødevare, men de priser vi sælger fisk til her på festivalen kan vi nok ikke tilbyde forbrugerne når de køber ind hos fiskehandleren. Hvis prisen på kuller i morges var på 14 kroner kiloet på auktionen, så skal vi lægge moms på, og når fisken er fileteret er der ca. det halve tilbage. Så skal der indregnes arbejdsløn, auktionsafgift,

penge til samlecentral, afskrivning på udstyr, transport, kasseleje for slet ikke at tale om fortjeneste. Og så er fileten endda flere led fra forbrugeren endnu - nu skal den pakkes, sættes på kølelager og transporteres til en grossist som sælges den videre til fiskehandlere og restauranter.

I mellemtiden er salgsprisen nok steget til i omegnen af 100 kr kiloet.

Fra sild til laks

Michael Engbjerg, som har arbejdet med forarbejdning af fisk mange steder på havnen, kommer forbi og bliver budt på en kaffetår.

- Jeg har også forsøgt mig som fiskeopkøber, men det lagde jeg nu på hylden igen – det blev for svært. Ellers har jeg arbejdet indenfor al slags fisk – fra hvidfisk til laks, som man jo nu ser mere til. Der er to store byer i Danmark, når det kommer til laks, det er Esbjerg og Hirtshals, hvor ’Skagerak Salmon’ vel er den største fabrik i dag.

I Esbjerg har man derimod en stor tradition for at videreforædle lakseprodukterne gennem røgning, marinering, slicing og så videre. I Hirtshals har vi et stort røgeri tilbage - ’Dansalmon’.

- I Esbjerg flytter Roald jo desværre VEGA syd for grænsen.

Jeg synes det er rigtigt beklageligt - det er jo en ung driftig mand, der ellers rigtig har gang i den. Jeg synes det er træls når det går den vej, at arbejdspladser forsvinder ud af landet, men konkurrencemæssigt er det måske nødvendigt. Ellers er vi jo i Danmark blandt de mest effektive til at forarbejde fisk – også indenfor hvidfisk, som kuller og mørksej.

Men det er svært at hamle op med forhold, hvor man køber en

råvare, fryser den ind og sender den til Kina for bearbejdning og får den tilbage i alle afskygninger af produktformer - og det kan betale sig – ja så bliver det svært.

- Her i byen har vi stadig en pelagisk forarbejdningsvirksomhed tilbage, som fileterer sild. Herudover arbejdes der med matjes og rognsild, når det er sæson for disse. Vi har også Skippersild, der laver færdigmarinerede produkter. ’Skagerak Group’ har jo overtaget ’Skagen Pelagic’ til en yderst favorabel pris, og nu ser det jo desværre ud til, at de fleste aktiviteter med sild kommer til at foregå i Skagen.

- Nordmændene har også udbygget deres fabrikker – med dansk teknologi og viden, det er jo lidt som at grave sin egen grav, men for de danske udstyrsproducenter er det jo eksport og det varmer naturligvis hos dem.

- De danske havne er blevet specialiserede – og der er nogle der skiller sig ud. Hanstholm og Hirtshals er store på konsumfisk året rundt, mindre havne som Strandby, Thyborøn og Hvide Sande har sæsonvariationer.

Før i tiden var konsumfiskene spredt på flere havne, men det er også opkøbere og eksportører der har været med til at fremme denne udvikling – de søger jo hen hvor der er stabil tilgang. En fabrik der er afhængig af råstof, som ikke landes i tilstrækkeligt omfang i hjemhavnen får ekstra udgifter. Fabrikkerne er også i stadig skrappere konkurrence med ferskfiskmarkedet, hvor man kan give en højere pris, blot fisken ryger af sted samme dag.

Så i tillæg til transportudgifter står du måske med en råvare som du har købt for dyrt i går i forhold til auktionsprisen i dag.

Af Jesper Heldbo

BRUGTE SØKRANER Tico 10 tm og Hiab 1165 12 tm med dobbelt drejning

Ring til SAWO A/S for en god pris!

Kontakt Per Nielsen, mobil 21 71 68 79

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

21

En overfladisk behandling Det er hvad der venter din båd hos Duusgaard Coating på Skibsbyggervej i Hirtshals. ste 25 % af virksomheden.

- Der er tale om et glidende generationsskifte, som vil strække sig over en god del år, siger Thomas, der, som uddannet erhvervsøkonom på Cand. Merc. studiet på Aalborg Universitet, i stigende omfang

Foto: Jesper Heldbo

Firmaet, der blev etableret af Jens Duusgaard i 1991, blev i 1995 overtaget af Jørgen Rottbøll. Nu er næste generation ved at skulle tage over, idet sønnen Thomas Rottbøll, sammen med førstemanden, Bjarne Hausager, har overtaget de før-

tager sig af de administrative opgaver, der er forbundet med at drive en større virksomhed.

Thomas er selvlært maler takket være mange sommerferier, hvor han har sandblæst og malet skibe.

Bygningerne, hvor firmaet har hjemme, er de samme som man overtog - bortset fra en renovering efter en brand. Vi byggede ny hal for 2 år siden, hvor vi primært har vores sand- og glasblæsningsudstyr. Her sandblæser vi også mindre emner og vi er både miljø- og økonomibevidste, så al sand bliver genbrugt efter at støv og malingsrester er blevet renset fra.

Duusgaard beskæftiget 16 mand, men når der er travlt er op imod 40 mand beskæftiget.

Med andre ord benytter man sig af løs arbejdskraft – en ressource som hentes gennem en polsk underleverandør. Vi har også et par polakker og en litauer der er fastansat og fastboende. Når vi har større opgaver går vi på ’jagt’ efter indkvarteringsmuligheder til løsarbejderne og lejer huse og lejligheder for kortere perioder.

Skibe er der vigtigste marked

Thomas Rottbøll er næste generation hos Duusgaard.

Vi havde en god del arbejde på boreriggen i forbindelse med montage og udskiftning af stål. Denne eneste forskel på at arbejde på riggen og på skibe

er mængden af papirarbejde.

Olieindustrien har jo nogle lidt skrappere krav og ofte skal det certificeres udført i henhold til standarder. Ellers er det vedligeholdelsesarbejde på skibe der er vores vigtigste felt. Vi laver f.eks. alt malerarbejde for Wärtsila som underleverandør og det foregår i den overdækkede dok (’Nordsøkatedralen’).

I gamle dage kunne hele omsætningen kommer fra hjemmehørende skibe, men dem er der jo blevet færre af.

Vi har gode faste kunder fra Shetlandsøerne, som er kommet her gennem rigtig mange år – ja siden firmaet startede.

De kommer tilbage med større og større skibe – så det er gode trofaste kunder. Ellers er det irske, skotske, færøske, norske og svenske både vi har som kunder – og vi markedsfører os på diverse messer overfor dette kundesegment. Vi tager os af sandblæsning og anden afrensning, hvis det er nødvendigt foretager vi metallisering og vi coater med mange typer af industri- og marinecoatings.

Endelig tager vi os også af glasfiberarbejde, hvor vi laver alt fra små og store reparationer på glasfiberskrog til opbygning af garnering i lastrum. En gang imellem kan der være fordel i at få serviceret flere ting på båden samtidig med at vi giver den kølhaling og maler. Så vi

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

22

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Skindet bedrager

siger man jo, men hvor tit skal en ansvarsfuld skipper have skibet malet?

- Efter at skibet er blevet nogle år, bør det gennemgås hvert år. Nu er det ikke alle skibe der sejler så meget som før i tiden, så sliddet er mindre. Der er dog grænser for hvor længe man kan holde rusten nede ved bare at skrabe og pletmale – så vi anbefaler årlig vedligehold og ca. hvert 5. år en tilbundsgående overhaling med sandblæsning og genetablering af hele coatningen.

Hvad så med anti-foulings behandling og tidens miljøkrav?

- Ja, det er vi jo inde over og følger naturligvis lovgivningen. Bundmaling indeholder ikke længere tin og bly og der er en lang række andre ting, som ikke længere må være i malingen. Jeg vil dog sige at det stadigvæk ikke er sunde sager.

Byder fremtiden på maling med nano-partikler mod begroning?

- Det ved jeg ikke, men der er kommet silikone-coating, hvor der ingenting er, der kan få fat, men det er mest velegnet til de helt store skibe. Silikone er dels ’malingens fjende’ – det vil sige silikone og maling er to uforenelige størrelser - man kan ikke male ovenpå silikone, ingenting kan hæfte på det.

Derudover er det meget svært at reparere silikonebelægningen, tit kræver det, at man renser et areal helt i bund med sandblæsning og laver afdækning mod de omkringliggende områder inden man kan gå i gang med genetablering af maling og silikone. Så i det hele taget er det noget besværligt at have med at gøre. Vi har ikke nogen erfaring med det overhovedet, men det er sikkert noget der kommer med tiden.

Ifølge Bjarne bruger Duusgaard mellem 30 – 50.000 liter maling om året. Malingen leveres af danske Hempel, norske Jotun eller hollandske Sigma.

Det er blevet mere og mere almindeligt, at disse firmaer henvender sig direkte til vore kunder og derfor ser vi også, at vore kunder tit har malingen med når de anløber her hos os – og vi skal ’bare smøre den på’.

Af Jesper Heldbo

Foto: Jesper Heldbo

sørger for at kontakte kolleger, der kan sørge for el-arbejde eller hvad der ellers er aktuelt.

Jeg vil dog sige at de allerfleste af vore kunder udelukkende kommer her for at få malet.

Vores erfaring med skibe har vi overført på andre områder så vi i dag også servicerer anden industri hvor overfladebehandling af stål er afgørende.

Einar Sæle har for en stund sluppet malerkosten for en sludder med FiskerBladet.

Strømegg bliver til Havglans Da Skagerak Group i starten af året solgte HG 267 Strømegg til Henning Kjeldsen i Thyborøn lå prisen på omkring 560 millioner kroner. I starten af august blev Strømegg igen handlet – denne gang uden kvoter og til en pris på 120 millioner kroner. Strømegg kom retur til Hirtshals torsdag den 4. august, hvor den nye ejer, der er norsk og hedder Einar Sæle overtog kommandoen. Fredag den 5. august fandt FiskerBladet Einar Sæle i Hirtshals havn, stående på en pram, i

færd med at male det nye navn på stævnen. Det nye navn er M/S Havglans og båden bliver hjemmehørende i Hellesøy lidt nord for Bergen, hvorfra den skal fiske NVG-sild, Nordsøsild, makrel og sperling. Einar Sæle tilføjer at de også har kvote på en lille ’slat’ havbrisling i Kanalen. M/S Havglans slap kajen i Hirtshals senere på dagen efter at ‘Strømegg’ officielt blev slettet af det danske skibsregister ved en lille ceremoni i Ålborg klokken 14.

Af Jesper Heldbo

Mød Marel på

DanFish International 12. - 14. oktober 2011 Find os på stand #A136

www.marel.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Marine-El A/S, Læssevej 14, 9850 Hirtshals Tlf. 98943591 - Fax 98945511

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

23

Thomas P. Jensens makker, Søren Bech, med den usædvanlige fangst, der slet ikke var tilfreds med opholdet på land.

Fiskere fik stør i garnet Det kan lyde som en lystfiskerhistorie, men heldigvis havde fisker Thomas P. Jensen kameraet med om bord, da den usædvanlige fangst blev trukket ind.

Det skulle have været en torsk.

De troede, det var en haj. Men det var en stør.

Forbløffelsen var stor hos torskefiskerne Thomas P. Jensen og makkeren Søren Bech, da de midt i august trak garnet ind under fiskeri med hundestedkutteren H334 ”Anette” i Øresund ud for Flakfortet.

Med i fangsten var nemlig en stør – en fisk, der ellers er udryddet i danske farvande, men som alligevel er gået i garnet hos flere fiskere hen over sommeren.

- På grund af den spidse hale, der stak op i luften, troede jeg først, det var en haj, men da vi fik den viklet ud, kunne jeg med det samme se, det var en stør – også selv om jeg aldrig har fanget en før, siger Thomas P. Jensen.

Han var dog glad for, at han havde sit kamera med, så han og Søren Bech kunne bevise fangsten. Så risikerede de

24

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

ikke, at den blev opfattet som en lystfiskerhistorie, for støren er totalfredet og blev derfor hurtigst muligt bragt tilbage i sit rette element.

Godt pansret fisk

Først blev den dog vejet og målt, selv om den bestemt ikke brød sig om det og slog sig slemt i tøjret for at komme fri.

- Den var særdeles levende og virkede meget voldsom, fordi den er så godt pansret, men vi fandt dog ud af, at den vejede ca. 14 kg og var 1,5 meter lang. Derimod havde den ikke noget mærke, så vi kunne finde ud af, hvor den stammede fra. Det må være faldet af, siger Thomas P. Jensen, der ligesom makkeren har fisket det meste af sit arbejdsliv.

De kontaktede flere for at finde ud af, hvad de skulle stille op med den usædvanlige fangst, der nu er endt med

at være registreret hos Statens Naturhistoriske Museum (SNM).

- De to fiskere gjorde det helt rigtige, siger Henrik Carl, Han er biolog hos SNM, hvor man i samarbejde med DTU Aqua og firmaet Krog Consult Aps er i gang med en registrering af alle saltvandsfisk i de danske farvande. Et projekt, der formentlig vil vare tre-fire år endnu.

- Det interessante er, at der indtil nu er fanget over en halv snes stører i danske farvande i år – mest i Østersøen og de indre, danske farvande, men også en enkelt helt oppe ved Sæby i Kattegat, siger han.

Udsatte fisk

Indtil slutningen af det 19. århundrede var støren almindelig i de danske farvande, og på fiskeauktionerne i Thyborøn og Hirtshals blev der registreret landinger af stører helt frem

til midten af 1970´erne - dog kun nogle få hundrede kilo om året. De stører, der i år er gået i garnet, er udsatte fisk af arterne vestatlantisk eller europæisk stør.

Førstnævnte er sat ud fra opdræt i Østersøen, mens de europæiske stører kommer fra bl.a. Elben eller det franske Gironde-system.

- Den vesteuropæiske var helt væk, og de udsatte fisk stammer fra Canada, hvor arten stadig lever, forklarer han. Den europæiske stør var på randen af udryddelse, men det lykkedes at redde nogle enkelte individer, som man nu har fået til at yngle.

Fiskerne spiller en vigtig rolle i registreringsarbejdet, for der er tale om stærkt truede arter.

Vigtig fotografering

- Fotograferer man dem, er det vigtigt, at man kan se de karakteristiske skjolde både på ryg-

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

gen og langs siderne. Desuden vil vi gerne have mĂĽl og vĂŚgt.

Fisken skal vikles nÌnsomt ud af garnet og eventuelt anbringes i en balje vand, mens man für styr pü fakta. Derefter skal den tilbage i havet. De fleste skal nok overleve opholdet om bord. Er støren død, skal den fryses ned og sendes til os. Sü bruges den til forskningsformül, püpeger Henrik Carl.

Mange af fiskene er desuden mĂŚrket. MĂŚrket registreres ogsĂĽ, sĂĽ man kan finde ud af, hvor fisken stammer fra.

- AflÌs mÌrket, sü vi kan give informationen videre til vores samarbejdspartnere, der udbetaler et symbolsk beløb (ca.

100 kr.) for ulejligheden. Nogle fisk er desuden forsynet med satellitmÌrkning. SatellitmÌrkerne skal pilles af og sendes ind, sü modtager man omkring 100 euro – andre mÌrker skal man bare aflÌse, før fisken genudsÌttes, oplyser han.

Strejfer meget

Støren er i øvrigt en fisk, der strejfer meget. Den er ogsü en udmÌrket spisefisk, men nok

mest kendt for sin rogn – den kostbare kaviar.

De stører, der er fanget i Danmark, skal vÌre omkring 15 ür, før de er kønsmodne og begynder at søge tilbage til floderne for at gyde. I fuld kampvÌgt kan de nü op pü 500-1000 kg.

De er helt ufarlige og lever af bl.a. bunddyr og fisk. I forhold til den berømte belugastør er de hjemlige stører dog i miniatureklassen. Den russiske fisk kan nü op pü hele 3200 kg og blive otte meter lang.

UdsÌtningerne er et forsøg pü at genetablere arterne i de europÌiske farvande, hvor rovfiskeri og ikke mindst forurening og spÌrringer i floderne stort set har udryddet størarterne. Mület med opdrÌttet er at etablere selvreproducerende bestande. Støren gyder i større vandløb, sü en forudsÌtning for succes er, at vandkvalitet og fysiske forhold i disse vandløb genoprettes, samt at dÌmninger og andre forhindringer for fiskens frie vandring fjernes.

Af Karen Sloth

With Great Knowledge Comes Great Power

Suppliers & Manufactures of generators worldwide Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva Med Mecc Alte opnüs ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger.

Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt pü Grønland, FÌrøerne og Island.

Transmotor ApS Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977

Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com info@transmotor.com

SĂ…DAN GĂ˜R DU Fanger du noget usĂŚdvanligt – ogsĂĽ andre arter end stør – sĂĽ kontakt Fiskeatlas Det kan du pĂĽ info@fiskeatlas.dk eller telefon 3532 1124, eller biolog Henrik Carl pĂĽ mobil 2875 1124 Art – kan undlades, hvis du medsender fisken eller et foto Sted – hvor blev fisken fanget eller observeret Dato – gerne sĂĽ prĂŚcist som muligt Metode – hvordan blev fisken fanget eller observeret Dokumentation – indsend gerne foto eller selve fisken. Dokumentation er ikke obligatorisk, men mange fiskearter er meget svĂŚre at artsbestemme selv for eksperter Kontaktoplysninger – navn, adresse, telefonnummer og mail, sĂĽ vi kan kontakte dig, hvis vi har spørgsmĂĽl til fangsten. Oplysningerne er fortrolige og videregives ikke

!

"

# $

- pumper til alle formĂĽl

%& '' () **

Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 9¡ 2 0 1 1

25

Fiskere i Thorsminde tror på fremtiden Kenneth Nielsen er blandt de mange fiskere i vestkysthavnen, der tør invester i nyt og større fartøj.

Den ligger allerede ved kajen og venter på en ombygning til garnfiskeri. ”Den” er fiskeskipper Kenneth Nielsens nye båd, som han regner med skal i brug fra januar.

Han er nemlig en blandt flere Thorsminde-fiskere, der tør trodse al snak om udkantsdanmark. At Thorsminde ligger i en af Danmarks udkanter, kan der ikke laves om på, men i den vestjyske fiskerihavn er der flere eksempler på investeringer i fiskeriet, der vidner om tro på både fremtiden og erhvervet.

Den nye båd har Kenneth Nielsen hentet i Hirtshals, og den er mere end dobbelt så stor som hans nuværende L353 ”Biscayen”, som han bruger til fiskeri efter pighvar, tunger, torsk og rødspætter.

- Vi får bedre arbejds- og indkvarteringsforhold om bord.

Det gælder både mig og besætningen. Vi er seks i alt, fortæller han.

Det nye skib overtager i øvrigt både nummer og navn fra det skib, Kenneth Nielsen fisker med nu, men som han regner med at sælge, så snart det nye er bygget om.

Friere forhold

Baggrunden for satsningen er også, at fiskeriet igen har fået friere forhold og ikke i samme grad som tidligere er underlagt snærende bånd og forordninger fra EU. - Erhvervet har fået friheden tilbage nu, hvor vi har fået egne kvoter og kan købe og leje os til større, hvis det er nødvendigt.

Forholdene er mere ordnede, og det betyder også, at jobbet bliver mindre stressende end tidligere, hvor der hele tiden blev dikteret ændringer. Selvfølgelig er der stadig ting, der kan forbedres, men det her er i hvert fald et stort skridt på vejen, mener Kenneth Nielsen.

Han er ikke alene om troen på fremtiden i fiskerbyen, hvor erhvervet rider på en bølge af investeringer. Fiskeskipper John Christensen fik tidligere på året leveret nybygningen ”Pia Glanz”, og garnfiskeren Johnny Poulsen har bygget nyt – nemlig kutteren ”Annette”.

Fiskeskipper Johnny Pedersen sejler med det topmoderne skib ”Palermo”, og kollegaen Per Andersen fik sidste år leveret en ny og større glasfiberbåd.

Havnen investerer

Plads til søpakning

Og ikke nok med at båden er større, den er også mere sødygtig og ruller ikke så meget som den nuværende.

- Bedre plads betyder også, at vi kan søpakke fisken, så den er klar til salg, når vi kommer i havn. Det vil alt andet lige også give bedre fangstpriser, vurderer han.

Den nye ”Biskayen” har sejlet som trawl- og snurrevodsbåd siden 2007. Den er oprindeligt bygget i Sverige, men har fisket fra Hirtshals siden 2003.

Nu venter Kenneth Nielsen på et ombygningstilbud. Han regner med, at det bliver Thorsminde Maskinværksted, der skal stå for arbejdet.

26

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 1

Med til historien hører, at også havnen investerer. Bl.a. i en uddybning til fem meter og en forstærkning af kajanlægget.

- Det giver mere vand i havnen og letter indsejlingen, så bådene ikke skal ligge og vente på vandet for at kunne lande. Det er vigtigt, for vi vil selvfølgelig helst lande i Thorsminde frem for andre havne. Det er jo med til at holde alle følgevirksomhederne i havnen og baglandet i gang til gavn for lokalsamfundet, siger Kenneth Nielsen.

Greb chancen

Den lokale formand for fiskeriforeningen, Kurt Madsen, er også tilfreds med tingenes tilstand.

”Annette” og ”Palermo” er bare to af de nye fiskefartøjer, der er gledet til kaj i Thorsminde.

- Fiskeriet har virkelig haft fremgang de seneste to-tre år. Det var ganske vist også nødvendigt, for vi var ved at være derhenne, hvor det var et spørgsmål om liv eller død, siger han.

Sådan er det ikke længere. Nye muligheder har givet erhvervet chancen for at skabe en god forretning, og chancen er blevet grebet, så pessimisme er vendt til optimisme og har skabt grobund for investeringerne i nye og bedre fartøjer.

Med til historien hører også opbakningen fra staten til en uddybning af indsejlingen, så de nye skibe, der stikker dybere, også kan komme i havn og lande fangsterne.

- Uddybningen betragter vi som trumfkortet, for da den kom på finansloven, gav det virkelig tro på fremtiden og lyst til investering, siger Kurt Madsen. Thorsminde Havn er stadig en statshavn, men bliver kommunal selvstyrehavn fra 2012.

røn Havn Fiskeriforening. Der er i alt 250 medlemmer – heraf omkring 60 fra Thorsminde, hvor foreningen også stadig har beholdt sine faciliteter.

Omkring 25 fartøjer er hjemmehørende i fiskerbyen.

Uddybningsarbejdet betyder, at havnen lige i øjeblikket er en våd byggeplads, hvor der rammes masser af spuns til forstærkning af kajanlægget.

Fiskeriauktionen har også allerede mærket fremgangen. I foråret fik man sikret en ubrudt kølekæde for ferske fisk, idet hallen har fået en sluseport, så kasserne kan køres direkte ud i bilerne uden temperaturstigninger.

I 2010 blev der landet 1.594 ton fisk, hvilket var en fremgang på 20 % i forhold til 2009. Indtil nu er fremgangen i år på 12 % - i juli alene dog på 23 %.

Af Karen Sloth

Lander flere fisk

Thorsminde Fiskeriforening er i dag lagt sammen med Thybo-

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Marel pü DanFish International 2011 Marel prÌsenterer udstyr til fiskeriet pü DanFish International fra 12. – 14. oktober i Aalborg. Pü messen demonstrerer Marel søpakkesystemet Innova Marine Pack, som bruges til pakning af fisk ombord.

Fleksibel vejning og overvĂĽgning

Konstant bevÌgelse og ekstreme forhold er ikke lÌngere noget problem efter Marel har udviklet sine løsninger til vejning og sortering til fiskeriet.

Dette kompakte og sofistikerede system giver skipperen mulighed for at lande fangster, der allerede er vejet, pakket, pĂĽsat labels og klar til salg.

Systemet, som er udviklet i samarbejde med det maritime

erhverv, søger for dataopsamling fra pakkevÌgten og fungerer ogsü som et rapporteringsredskab, der lever op til EU’s krav om kontrol og sporbarhed.

Søpakkesystemet registrerer al information om art, sortering, havn og andre relevante informationer til enten rapportering eller etiket.

Fordele ved Innova Marine Pack

• Vejning, sortering, pakning og püsÌtning af labels • Sortering efter størrelse • Dataopsamling til e-logbog • Hurtig, nøjagtig og fleksibel Derudover kan man ogsü se Marels marinevÌgte pü standen. MarinevÌgtene er designet til at kunne modstü det hürde miljø ombord pü fiske-

International fartøjer, og sikre en hurtig og nøjagtig vejning.

Marel kan findes pĂĽ stand A136 Sporbarhedslinje

Marel deltager ved DanFish ogsü i en sporbarhedslinje, som sÌtter fokus pü muligheden for at følge fisken fra �kutter til køkken�. Sporbarhedslinjen inkluderer büde Marels softwaresystem Innova, samt marinevÌgte til nøjagtig vejning af fiskene.

Nøglen til sporbarhedssystemet er en RFID-tag – en slags elektronisk �nummerplade� eller �stregkode� pü fiskekassen - som pü fangststedet kobler fangsten og fiskekassen sammen og gør det muligt at følge fisken over havn, auktion og forarbejdningssted til supermarked eller fiskehandler.

³9HUGHQV EHGVWH DOWHUQDWLY´ .RP RJ EHV¥J RV Sn 'DQ)LVK

.RPSOHWWH IUHPGULYQLQJVDQOÂ J

GHQ RJ RNWREHU

IUD WLO +N

Sn VWDQG ' 9L E\GHU Sn HQ OLOOH IRUIULVNQLQJ 0HGLXP RJ +LJK VSHHG PRWRUVHUYLFH JHDU VHUYLFH WXUER VHUYLFH DNVHO RJ SURSHO UHQRYHULQJ OHYHULQJ DI UHVHUYHGHOH

u bo Denor e o AS S Turbo

0DULWLPH 7HFKQRORJ\

7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 9¡ 2 0 1 1

27

Magasinpost MMP ID-nr. 42870

10-års jubilæum hos Vestergaard Marine Service Den 1. august 2001 etableredes det, der på 10 år er blevet en maritim succesvirksomhed. Med Morten Vestergaard selv og en enkelt tidligere kollega, der sammen tog fat i et lejet værksted på havnen i

Foto: Jesper Heldbo

I sommeren 2001, da Morten Vestergaard tog beslutningen om at blive selvstændig, havde han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han blot ni et halvt år senere ville få overrakt en af landets fornemste erhvervspriser af et medlem af det danske kongehus. Han havde heller ikke drømt om, at han ville være direktør for en virksomhed med flere end 100 ansatte og afdelinger med værkstedsfaciliteter i både Norge og Brasilien.

Konceptet var klart fra begyndelsen: Vestergaard Marine Service skulle reparere, servicere og vedligeholde dieselmotorer til skibsindustrien ud fra nøgleordene kvalitet og konkurrencedygtige priser. Den bærende idé var, at der måtte være en niche på et marked. Dengang var der i Nordjylland to af de store: MAN Turbo & Diesel samt Wärtsilä, hvor

Morten Vestergaard foran et af flere borde med jubilæumsgaver.

Morten Vestergaard, der oprindeligt er udlært traktormekaniker, selv kom fra.

Han kendte de bureaukratiske systemer og tunge arbejdsgange i de store internationale koncerner indefra, og vidste, at det måtte kunne gøres mere effektivt og mindst lige så godt af et lille firma med de rigtige kompetencer og den rette portion gå-på-mod. Og ideen var bæredygtig for inden et år var der 10 ansatte i Vestergaard Marine Service. Og netop de ansatte er, ifølge Morten Vestergaard, kernen i den fortsatte succes.

I dag er der 100 ansatte og Vestergaard Gruppen består, foruden Vestergaard Marine Service A/S, af Turbo Denor A/S, DT Interlink A/S og Maritime Technology AS. Tre søsterselskaber, der dækker så forskellige kompetencer som turboladere, skibsingeniørprojekter, projektledelse, rådgivning on-site samt alt indenfor reservedele. At gå fra to til flere end 100 mand på 10 år er en voldsom ekspansion, og det koster både tid og energi løbende at justere organisationen, så den bedst muligt imødekommer de krav, væksten stiller. Derfor er der måske også grænser for vækst, erkender Morten Vestergaard. Til gengæld mener han ikke, der er nogen grænser for udvikling. Det handler blandt andet om fortsat at afsøge mulighederne for at samarbejde med lige netop de virksomheder, der sikrer den rette synergieffekt, hvad enten de hører hjemme i det maritime netværk omkring havnen i Frederikshavn eller de befinder sig i udlandet.

Torsdag den 18. august blev de første 10 år fejret ved en reception, hvor mere end 300 gæster dukkede op. Dagen efter blev jubilæet festligholdt under mere private forhold for de ansatte med ’slæb’

ErhvervsMagasinerne ApS, Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C.

Frederikshavn.