FiskerBladet 09-2012

Maritime Danmark

56. ÅRGANG · SEPTEMBER 2012 NR. 9

Hold fangsten kold Levende fiskerihistorie Rejeskaller til mange formål

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Velkommen til jomfrusild fra Skagen Vil åbne danskernes øjne for en helt ny sildespecialitet, der i mange år har været et stort hit i Holland.

Et godt stykke jysk rugbrød, en jomfrusild, lidt hakket løg og en skefuld cremefraiche med krydderurter som prikken over i’et.

Det lyder som en rigtig sommermad, og det har det da også været under Skagens sol i denne sommer, hvor en projektgruppe har prøvet at lancere jomfrusilden på mange nye måder i håb om at få den til at falde i danskernes smag.

Bag Projekt Skagen Jomfrusild står Skagen Havn, fiskeindustrierne Werner Larsson Fiskeeksport A/S, Skagerrak Pelagic A/S og Skagen Fiskerestaurant. Desuden er DTU på Nordsøcentret med som rådgiver.

Eksport til Holland

Jomfrusilden kaldes også matjessild – i hvert fald når den eksporteres til Holland, og det gør hele fangsten på godt 8000 ton om året stort set i øjeblikket. I Holland modtages silden til gengæld med samme begejstring, som når danskere får de første nye kartofler eller nyplukkede jordbær. En af årets første spande med matjessild blev således solgt for 95.000 euro.

Men matjessild fænger slet ikke på samme måde i danske øren og lyder mere af svenske kryddersild, som er noget helt andet.

- Derfor har vi valgt ordet jomfrusild, som klinger bedre i danske øren, siger fiskeeksportør Mads Larsson fra firmaet Werner Larsson Fiskeeksport A/S. Sammen med de øvrige i gruppen lagde han hovedet i blød og inviterede bl.a. otte kokke fra hele landet og flere typer restauranter til workshop i Skagen for at give et bud på, hvordan man kan få jomfrusilden tilpasset og præsenteret for danske forbrugere – og helst gøre mødet med den så delikat, at silden

2

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

ikke kun bliver efterspurgt på restauranter, men også i detailhandlen.

- Det har givet nogle rigtig gode outputs, og vi er da heller ikke færdige med udviklingen og arbejder videre med forskellige muligheder. Under alle omstændigheder kan vi konstatere, at varianterne på menukortene er blevet positivt modtaget, påpeger han.

Alle landes i Skagen

Jomfrusilden er en Skagenspecialitet. Alle fangster landes således i Skagen, men kan man vække danskernes interesse, vil silden via detailhandlen nå ud i hele landet.

- Og det er jo det, vi håber på, siger Mads Larsson.

Fangstsæsonen er kort – fra medio maj og ca. seks uger frem. På den tid har jomfrusilden den ideelle fedtprocent og maven fuld af rejeyngel, og det er det, der gør den så speciel. Der er tale om en fed fisk, og den har endnu ikke været med rogn.

- Den lægges til modning i saltlage, og fra rejeynglen frigøres nogle enzymer, der går i fiskens kød og gør det mørt og lækkert. Det er bl.a. derved, at jomfrusilden adskiller sig fra den velkendte, danske marinerede sild eller karrysild, der har ligget i eddike-/ sukkerlage, og derfor har en helt anden struktur i kødet. Så smagsoplevelsen af jomfrusilden er helt anderledes, end vi er vant til, konstaterer han.

Jomfrusilden er dyrere end almindelige sild – til gengæld har den vist sig som et taknemmeligt produkt at arbejde med, og trods prisen på det lidt eksklusive produkt er der faktisk blevet solgt en del hen over sommeren.

- Derfor er vi glade for, at restauranterne har villet være med til at udbrede kendskabet til specialiteten, siger Mads Larsson.

Den blanke jomfrusild blev bl.a. præsenteret ved augusts fødevaremesse i Skagen

Kan øge omsætning

Nu skal der arbejdes videre med sommerens erfaringer, og man skal finde ud af, hvordan jomfrusilden bedst kan introduceres for de danske forbrugere.

- Det er jo en lækker mundfuld. Ren filet og fri for ben og skind, påpeger han.

Jomfrusilden var også med på den fødevaremesse, der blev holdt i Skagen sidst i august, hvor projektgruppen fra en stor stand uddelte smagsprøver til de mange besøgende.

Projekt Skagen Jomfrusild har bl.a. fået økonomisk støtte fra

Skagen 365, der støtter lokale udviklingsprojekter af forskellig art, mens alle råvarer er selvfinansierede.

- Der er jo en god fremtid i projektet, hvis vi kan få silden ud i detailhandlen. Som det er i dag, køres jomfrusildene efter forarbejdning frosne til Holland. Og selv om det giver en stor omsætning for Skagen, vil den kunne øges væsentligt ved, at der også sker en videre forarbejdning i Skagen, siger Mads Larsson.

Af Karen Sloth

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

MARITIME DANMARK

Grossisternes fisketorv i København

MARITIME DANMARK FISKERBLADET 9.2012

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

56. ÅRGANG · SEPTEMBER 2012 NR. 9

INDHOLD

Foto: Jesper Heldbo

2 Velkommen til jomfrusild fra Skagen 4 Kvalitet i de følgende led i kæden fra vand til tand 8 Hørt på kajen

Hold fangsten kold Levende fiskerihistorie Rejeskaller til mange formål

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23

Thyborøn HavneNyt 9 Flot fremgang for konsumfisk og gods 10 Renovering samt udvidelse af Værftskajen 11 Ny trawlskovlplads på Værftsvej 12 Sydhalen 13 Forbedring af Nordsøkaj 14 KDI´s oprensning i indsejlingen og på sandpuden 15 Udvidelse af Konsumcenteret i afsluttende fase 16 God service fra virksomheder og Havn i Thyborøn 17 18 20 21 22 24

Kvalitet i fiskeriforvaltning Kvalitet i formidling: De gør dansk fiskeris historie levende Brislinger har indtaget Rømø Havn Rejeskaller og krig Rejeskaller og atomkraft Ny fiskekasse holder fangsten kold

Annoncer Heidi B Laurberg hbl@rosendahls.dk (+45) 7610 1164 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

“Verdens “Verdens bedste bedste alternativ” alternativ”

Fremdrivnings Fremdrivnings motorer motorer fra fra 175 175 til til 1200 1200 Hp Hp IMO Marpol Tier II med mekanisk regulator IMO Marpol Tier II med mekanisk regulator

Marine Marine Generator Generator anlæg anlæg fra fra 100 100 til til 1000 1000 KVA KVA

Salg Salg og og service service kontakt: kontakt: Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: vms@vms.dk - www.vms.dk Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: vms@vms.dk - www.vms.dk

Næste nummer udkommer 5. oktober 2012 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Foto: Jesper Heldbo

Temperatur, tid - og naturligvis hygiejne – er vigtige parameter for holdbarhed og kvalitet. Opdrætslaks forarbejdes i Chile.

Kvalitet i de følgende led i kæden fra vand til tand Fiskeri, losning, samlecentral, auktion, pakkeri, transport, for­ar­bejd­ning, grossist, foodservice, catering, detailhandel. Kæden fra ’vand til tand’ har mange aktører – sælgere, købere og kommissionærer. Alle burde de have fælles interesse i at sikre fiskens kvalitet, indtil den spises eller forarbejdes til et mindre letfordærveligt produkt.

Kæden fra ’vand til tand’ har mange aktører – sælgere, købere og kommissionærer. Alle burde de have fælles interesse i at sikre fiskens kvalitet, indtil den spises eller forarbejdes til et mindre letfordærveligt produkt.

I de foregående artikler har der været fokuseret på det første led i kæden og de håndteringer fiskeråvaren gennemgår der.

Det er også allerede nævnt, at det ikke er muligt, for efterfølgende led i kæden, at rette op på kvalitetsforringende behandlingsmåder i første led.

4

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

I de (mange) kæde-led, der følger efter fangstledet, kan de kvalitetsforringende faktorer indskrænkes til Fysiske skader.

Forureninger.

Kemiske.

Biologiske.

Fysiske.

Temperatur - og naturligvis tid.

I handlen med fisk, er forlængelse af holdbarhed et nødvendigt økonomisk aspekt. Det burde allerede fremgå, af tidligere afsnit, at temperaturen er den

vigtigste parameter for kvalitetsbevarelse og dermed holdbarheden.

Fiskere, og aktører i de efterfølgende led i ’kæden fra vand til tand’, der udviser manglende kvalitetsansvar og undlader at behandle det ferske fiskeråstof på korrekt måde, ignorerer grundlaget for deres forretning!

Fersk fisk og fiskevarer er ikke blot handelsvarer, men fødevarer.

Manglende ansvar (viden?) til at respektere dette, giver anledning til tvister og misforståelser.

Desuden besværliggøres for-

bedringer i fiskebehandlingsteknikker - og hindrer dermed forebyggelse af tab efter fangst!

Bortset fra at minimere fysiske skader og forureninger er de kvalitetsbevarende foranstaltninger i de følgende led koncentreret om at give fiskeråstoffet mindst mulig temperaturbelastning og dermed få forarbejdet fisken til produkter og/eller få råstof/produkt frem til kunden hurtigst muligt og med det bedst mulige udbytte.

Opholdstider og -tempetarurer under transport, lager- og kvalitetstyring er derfor vigtige ele-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Foto: Jesper Heldbo

menter i den fortsatte ’kamp’ for at bevare kvaliteten længst og bedst muligt.

Dette ændrer ikke ved, at kvalitetstab i de foranliggende led ikke kan genoprettes – derfor er fokus naturligt rettet mod det/ de første led i ”kæden fra vand til tand”.

Kvalitet og ansvarlighed kan testes

Til at vurdere effekten af korrekte eller mangelfulde fangst-, håndterings-, og opbevaringsrutiner på kvaliteten er sensoriske metoder (fiskens lugt, udseende, konsistens og smag) velegnede.

Her er kæden hoppet af kvalitetshjulet

edennævnte parametre er N karakteristika for helt frisk fisk: Øjnene skal være hvælvede, hornhinden klar med sort og glinsende pupil.

Skindet skal have glans og farve med intakte og fastsiddende skæl og vandklar slim.

Skind

L ugten af skind, gæller og bug skal være frisk af hav eller frisk tang.

Gællerne skal være blodrøde og uden slim.

Kødet skal være gennem skinneligt, glat, glinsende, uden forandring af den oprindelige farve.

Kødet skal være fast og elastisk.

I ngen misfarvning langs rygbenet, og rygbenet brækker i stedet for at løsne sig.

B ughinden fast vedhængende.

Smagen vil, udover den for arten karakteristiske smag, ofte være tangagtig, sødlig og delikat.

De analytiske test skal udføres af trænede dommere under nøje kontrollerede omstændigheder og er derfor lige så objektive som de instrumentelle metoder.

Den beskrivende bedømmelse kan bruges til kvalitetsbestemmelse, idet der anvendes en struktureret skala f.eks. fra 0 – 10 point. Der udvælges et

E

A

B

Kassabel (C)

Meget blank; Glinsende;

Voksagtig; Noget blank;

Mat; Bleg

Mat;

Opaliserende;

Glansløs pigmentering

Uden glans

Ingen afblegning Slim

Gennemskinneligt og

Øjne

Vandklart Konvekse; Sort pupil; Klar hornhinde

Uklart slim

Mælket og klumpet

Gul-brunt; Grumset;

Plane; Sort mat pupil;

Svagt konkav; Uigennem-

Tykt Indsunkne; Grå pupil;

sigtig pupil;

Mælket hornhinde

Changerende hornhinde Brun/grå eller afbleget;

Brune eller afblegede;

Let changeren­de hornhinde

Bughinde

Uden slim Glinsende; Fast og

Blegnet;

Uklart klumpet slim Grynet;

Mælket klumpet slim Grynet;

Lugt

vedhængende Frisk tang­agtig;

Vedhængende Neutral; Svagt muggen;

Kan løsnes Muggen; Museagtig;

Lader sig let løsne Eddike- og smørsyre;

Skalfisk

Museagtig; Mælket;

Mælket; Stald; Hvidløg;

Frugtagtig; Kålagtig;

Stald; Hvidløg eller peber

Peber; Brødagtig; Maltet;

Svovl; Rådden

Olieagtig; Tang;

Øl; Mælkesyre; Sur Olieagtig; Muggen;

Rødspætte

Frisk olie; Metal; Græs; Jord; Peber

Blegere farve; Slim let uigen­nemsigtigt

Aromatisk; Svag muggen; Museagtig; Citronsyre

Museagtig; Citronsyre; Brød; Malt; Øl; Svagt harsk; Maling

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

EU-skema til kvalitetsbedømmelse af hel fersk fisk

Mørk eller klar rød;

Alle (ej rødspæt­te)

Gæller

Mudret; Hø; Frugtagtig; Eddikesyre; Smørsyre; Harsk; Amin; Svovl; Rådden

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

5

antal parametre til bedømmelsen, ofte på grundlag af en ekspertbedømmelse.

I dag er den mest anvendte strukturerede skaleringsmetode i Europa EU-skemaet. Skemaet indeholder: E(ekstra), A og B, hvor E er den højeste kvalitet, mens fisk der bliver graderet lavere end B er kassable (se skemaet).

Der findes skema for hvidfisk, fede fisk, haj/rokke, blæksprutte og krebsdyr. En stor ulempe ved skemaet er at der ikke er taget højde for artsforskellene.

For fisk kan udviklingen i den sensoriske kvalitet inddeles i fire faser (1-4 i figuren øverst her på siden), svarende til EUskemaets E, A, B og kassabel.

Fase 1: Fisken er helt frisk og har en lugt og smag, der er karakteristisk for arten.

Den kan ofte være lidt sødlig og som frisk hav.

Fase 2: Der sker tab af den karakteristiske lugt og smag. Kødet bliver neutralt, men uden bismag.

Teksturen er stadig som i fase 1.

Fase 3: Der er begyndende tegn på fordærv og der fremkommer en række flygtige komponenter afhængig af fiskearten og hvilken type fordærv (± ilt). I begyndelsen kan afsmagen være lidt sur, frugtagtig, lidt klipfiskeagtig, senere kålagtig, ammoniak- og svolbrinteagtig. Teksturen bliver enten blød og vandig eller sej og tør.

Fase 4: Fisken kan karakteriseres som fordærvet og rådden.

Det foreslås at anvende kvalitetsindeks metoden (QIM), der har en enkel, men nøjagtig beskrivelse af de enkelte kvalitetskriterier på en objektiv og uafhængig måde med mulighed for at forudsige restholdbarhed.

Kvalitetsindeksmetoden

QIM er en sensorisk analytisk test, hvor der bedømmes et passende antal parametre, som tilsammen er et udtryk for den sensoriske kvalitet.

Ved bedømmelsen tildeles hver parameter negative point da det har vist sig, at mennesker er bedre til at finde og påpege fejl end det modsatte. Den ringeste kvalitet får altså højeste point og summen af pointene udgør selve kvalitetsindekset.

Der udvælges mange parametre, således at ikke én parameter alene eller en fejlvurdering i én parameter får uforholdsmæssig stor betydning i det samlede kvalitetsindeks.

QIM-Parametre til sensorisk bedømmelse af hel fisk

Det er vigtigt for et effektivt kvalitetsvurderingssystem, at det reflekterer de forskellige kvalitets niveauer på en simpel og vel dokumenteret måde. Dette gøres ved, at der udarbejdes en manual til de enkelte QIM skemaer.

Manualen til QIM indeholder de sensoriske bedømmelsesskemaer med tilhørende fotografier.

Det maksimale antal dage fisken kan lagres på is er defineret ved den dag fisken kasseres, den ideale fejl-kurve kan herefter lægges ind og bruges til evaluering af QIM. QIM – naturligvis

Figuren øverst på siden viser både smagsbedømmelserne af

Kombination af sensorik kurver for kogt filet (••••••) og QIM for hel iset torsk (―). 1 til 4 angiver de fire faser.

kogt torsk (de 4 faser) og kvalitetsindekset (QIM) af den rå fisk. Den venstre lodrette akse angiver kvalitetstallet for den kogte prøve og den højre lodrette akse QIM-pointene. S-kurven (den stiplede linie) svarer til resultater af bedømmelse af den kogte prøve og den fuldtoptrukne linie udgør resultatet for QIM bedømmelsen.

QIM-metoden er altså baseret på et naturligt fordærvelsesforløb for fisk, der opbevares optimalt i smeltende is ved 0o C. Derfor er metoden god til at fastlægge betydningen af afvigelser fra det optimale forløb.

Kvalitetsindekset følger en teoretisk lige linie og antallet af QIM-points udtrykker altså den belastning, som fisken har været udsat for siden fangst.

vis antallet af QIMH points er højere end det forventede har fisken været sub-optimalt håndteret og/eller opbevaret.

En fisk, eller et parti

fisk, som ikke har været optimalt opbevaret – eller som har været udsat for sub-optimale håndteringsrutiner - vil have en belastning, der er større end antallet af dage efter fangst.

Eksempelvis vil fisk, som, selv i kortere perioder, har været udsat for høje temperaturer, kunne have opnået en belastning svarende til et par ekstra dage ved opbevaring i is.

Restholdbarhed

QIM-metoden giver også mulighed for, at forudsige restholdbarheden i dage ved I de tidligere artikler er der angi- opbevaring i smeltende is ved vet en række forhold, der har 0o C. direkte indflydelse på kvalitet H vis et parti fisk har

og dermed holdbarhed af fersk opnået et kvalitetsindeks Hundested Propeller 20/11/03 på 20:28 Sideman, 1 fisk.

10, går ud for Belastning af ’kvalitetskapitalen’

Grenaa Skibsværft o o o o

P: +45 86 32 18 44 . M: mail@grenaa-skibsvaerft.dk . www.grenaa-skibsvaerft.dk Nordhavnsvej 12 . DK- 8500 Grenaa

6

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Kvalitetsansvaret

En suboptimal håndtering og/ eller kvalitetsforringende fejl, bliver ofte først synlige for det utrænede øje når de kommer reelt til udtryk i et senere led i ‘kæden fra vand til tand’.

Kvalitetsindeksmetoden er derfor et velegnet redskab til at kontrollere om ’det forudliggende led’ har levet op til sit kvalitetsansvar.

Den resulterende ekstra belastning fisken har været udsat for vil ikke nødvendigvis altid være særlig tydelig ved en overfladisk/ skønsmæssig første inspektion - f.eks. i forbindelse med sortering på en samlecentral forud for førstegangsomsætning.

QIM-metoden kan derfor med fordel implemente-

res i alle led i ’kæden fra vand til tand’ - til kvalitetskontrol og kvalitetssikring - af offentlige myndigheder og aktørerne i kæden.

Foto: Marius Fiskum, Nofima, Norge

denne værdi, parallelt med den vandrette akse (markeret med en rød linie på figuren på forrige side), ind og finder skæringspunktet med QIMlinien. Når skæringspunkt er fundet går man lodret ned på den vandrette akse og aflæser belastningen – i dage. Belastningen i dette tilfælde svarer altså til at fisken har været opbevaret i 7 dage under optimale vilkår (i smeltende is ved 0o C.). Da den totale holdbarhed for denne art er fastlagt til 14 dage, er der en restholdbarhed på 7 dage (14 - 7 = 7).

Undervisning og referenceramme

En af fordelene ved kvalitetsindeksmetoden er, at dommerne er lette at træne, på grund af den allerede nævnte manual med tilhørende billedmateriale. Manualen er nemlig meget velegnet til træning og undervisning i fiskesektoren. Og nu kan man altså få manualen på Iphonen.

Og undervisning er vig tigt, idet kendskabet til kvalitetsvurdering og kvalitetstab er grundlaget for forståelse af kvalitetsforbedrende indsatser og handlinger.

Q IM-metoden skal ikke nødvendigvis anvendes konsekvent ved overdragelse af fiskeråstoffet mellem ledene i ‘kæden fra vand til tand’, men være et undervisningsværktøj der kan danne forståelses- og referenceramme for mennesker, der arbejder med kvalitetsproduktet, fersk fisk, som fødevareråstof!

Alle led – fra fisker til fiskehandler burde have undervisning i QIMmetoden – eller snarere - den indflydelse de, med deres arbejdsindsats, har på kvalitetska-

Få kvalitetsvejledning lige i hånden - hent gratis aqp til din IPhone/Ipad: www.qim-eurofish.com/default.asp?ZNT=S0T1O13

pitalen – deres kvalitetsansvar.

S om dokumentation for kvalitet og kvalitetsansvar kan QIM-metoden anvendes.

Q IM-metoden kan anvendes til jævnlig træning for at holde

kvalitetsforståelsesniveauet og kvalitetsansvaret intakt.

I tvister kan QIM-metoden anvendes.

Af Jesper Heldbo

VI SES TIL POLAR FISH STAND 44

- TIL EN SNAK OM CATERPILLAR MOTORER, SERVICE OG RESERVEDELE. WWW.PON-CAT.COM

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

7

Hørt på kajen En drøm om dansk opdræt af blåfinnet tun Engang blev der jævnligt fanget tun i danske farvande.

Engang var Agersøs navn forbundet med fiskeopdræt på havet. Måske er det disse forhold der har fået en dansk forretningsmand, Ulrik Seiersen, til at drømme om opdræt af blåfinnet tun på Agersø. Seirsen regner med at der bliver 30 nye arbejdspladser når anlægget er etableret. Seiersen meddeler, at en årsproduktion på 4.000 tons er det der sigtes efter – og at de 3.000 tons allerede har en køber.

Der ikke ret meget i denne verden, der er nemmere end at sælge kød af blåfinnet tun.

Sushi spises snart af alle – og tænk blot på den voksende skare af købedygtige kinesere der også vil have deres del af luxsus-spisen.

på verdensmarkedet, og hvis man selv vil producere ynglen skal man have avlsfisk. Disse skal fanges levende i naturen og tilvænnes et liv i store bassiner. Herefter skal man få disse store voksne fisk til at gyde i fangenskab. Hvis det lykkes at få befrugtede tun-æg til at klække, skal man være klar med store mængder levende foder til de små ’grovædere’.

Til dette formål må man etablere et eget opdræt af copepoder (vandlopper) der i sig selv skal fodres med alger. Altså skal man beherske flere typer opdræt for at kunne forvente at kunne producere små tun. Der har indtil for nylig været en meget høj dødelighed blandt de små tun, som svømmer meget stærkt og kan ramme siderne af bassinet og derved skade sig selv og dø.

Til gengæld er det nok en anderledes svær opgave at producere blåfinnet tun i opdræt under den danske himmel.

Yngel af tun sælges endnu ikke

Når de små tun vokser sig større, sættes de ud normalt ud i netbure i et havbrug og slagtes når de når en vægt på 60 – 80 kg. Temperaturen i

8

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

de indre danske farvande er dog ikke høj nok tunen og den høje væksthastighed der er kendetegnet for denne art.

Den høje vækstrate har også sine omkostninger. Når vi producerer ørred i danske havbrug bruger vi 1,1 kg foder for at producere 1 kg ørred. Tun, som i øvrigt producerer kropsvarme, skal derimod have 3-4 kg foder for at tage 1 kg på i vægt.

Med de miljørestriktioner de danske havbrug er underlagt – og som forhindrer dem i at udvide produktionen - er der

næppe megen grund til at tro på at miljømyndighederne vil se positivt på en ansøgning til tun-opdræt i de danske farvande.

Hvis drømmen om et tunopdræt på Agersø derfor skal realiseres må hele opvæksten ske i et lukket anlæg på land – og man har i dag ikke nok kendskab til vurdere økonomien i landbaseret opdræt af tun – hvorfor projektet vil være økonomisk risikabelt.

Køl og frys MarineShaft Gruppen med base i Hirtshals udvider sine forretningsområder og kan nu også tilbyde kunderne alt indenfor køle/fryseanlæg. Den 23. august tiltrådte Kim og og Ronni Lønsmann – og med deres mangeårige baggrund i køle/fryse branchen ser man frem til et nyt og spændende forretningsområde. I foråret

udvidede virksomheden også services indenfor ventilation – begge områder som supplerer MarineShaft eksisterende tilbud til fiskeri- og handelsflåden.

På foto fra venstre: Kim Lønsmann, Ronni Lønsmann , Lars Weber (direktør) og Lasse Urban (ansvarlig for ventilationsrens)

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Fiskerbladet September 2012

Flot fremgang for konsumfisk og gods - men katastrofalt første halvår for industrifiskeriet Industrifiskeriet er særdeles vigtigt for Thyborøn Havn, og de ekstreme kvotereduktioner sætter sine tydelige spor i Havnens omsætning for første halvår 2012.

Landingsværdien for industrifisk faldt fra 235 mio. kr. til 56 mio. kr.. En tilbagegang i landingsværdi på 178 mio. kr.

eller 76 % når der sammenlignes med sidste år.

Det er en katastrofe for de mange familier og virksomheder, som lever af industrifiskeriet, og det rammer hårdt i hele Thyborøn.

Udviklingen for konsumfiskeriet har været pæn, med en

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

fremgang på 9,8 %, og der er i første halvår 2012 landet konsumfisk for 125 mio. kr. i Thyborøn Havn.

For godsomsætningen så vi et fald i 2010 – en lidt forsinket følge af finanskrisen og det deraf markante faldt i aktiviteten i samfundsøkonomien,

ikke mindst indenfor byggesektoren. Heldigvis har vi lige siden set fortsat fremgang for godsomsætningen over Thyborøn Havn.

Fremgangen for første halvår er på 31,7 %, og den samlede godsomsætning for første halvår 2012 blev på 562 t. tons.

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

9

Renovering samt udvidelse af Værftskajen - den tidligere gruskaj vil snart fremstå som en flot ny kaj Thyborøn Havn har i forbindelse med råstofvirksomhedernes udflytning til sydhavnsområdet iværksat en tiltrængt renovering af Værftskajen.

Anlægsarbejderne startede op primo juni mdr. og omhandler hhv. en udskiftning af div. afløbs- samt forsyningsledninger, kajbredden udvides fra 15 Rev Erik Bonde-q

05/08/05

Erik Bonde

m til 25 m samt renovering af kajbelysningen. Samtidig benyttes lejligheden til at renovere/forhøje betonhammeren på kajen der, som den øvrige del af kajen, også bærer præg af tidens tand. Renoveringsarbejderne på kajen afsluttes med ny asfaltbelægning ca. oktober mdr.

9:49

Side 1

Der er i forbindelse med renoveringsarbejdet af Værftskajen, på det bagvedliggende areal som tidligere husede råstofvirksomheden Krogh’s, nyetableret en flisebelagt plads for IBF (Ikast Betonvare Fabrik). IBF har i foråret via Værftskajen opstartet udskibning af betonvarer og belægningssten til det

norske marked. En aktivitet som Havnen hilser velkommen. Adgangsmulighederne til Værftskajen bliver ligeledes udvidet. Der er som tidligere adgang via Værftsvej og nu også mulighed for tilkørsel via Færgehavnsvejen.

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

10

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Ny trawlskovlplads på Værftsvej - den nye trawlskovlplads godt modtaget Trawlskovlpladsen på Værftsvej nyder allerede stor interesse blandt havnens brugere.

Den 2.600 m² store flisebelagte plads, med tilhørende grus befæstet areal, er allerede pænt belagt. Det grusbelagte areal

mod vest er tænkt som oplagringsplads for ”ældre” ikke aktive trawlskovle.

Thyborøn Havn forventer med etableringen af den nye plads, at have etableret et fælles samlingssted for trawlskovle, som

tidligere har været opmagasineret forskellige steder på havnens arealer, hvor der har været et par ledige m². Thyborøn Havn håber, at pladsen vil blive til stor glæde for havnenes brugere, samt

at rigtig mange vil gøre brug af pladsen. Til information er benyttelse af pladsen gratis.

Den daglige drift af pladsen varetages, som tidligere oplyst, af medarbejdere fra havnekontoret.

Maritime Danmark ERHVERVSMAGASINERNE

&

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

56. ÅRGANG · APRIL 2012 NR. 4

ERHVERVSMAGASINERNE

HAVNE SKIBSFART

ERHVERVSMAGASINERNE

M ARITIME ERHVERVSMAGASINERNE

DANISH

UDDANNELSER 2012

'*$ vH=7D= <;8HK7H (&'( DH$ '#(

MAGAZINE 1 - 2012

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

14. ÅRGANG · APRIL 2012 · NR. 3-4

PROBLEMATISK FORSLAG TIL NY HAVNELOV ØGEDE OMKOSTNINGER HÆMMER VÆKSTEN 100 LEGATER TIL MBA UDDANNELSER

Carsten Mortensen, chairman of Danish Shipowner’s Association:

KONFERENCE OM BALLASTVAND

Crisis makes us stronger

M/S SELANDIA - ET 100-ÅRS MINDE

- We have all the prerequisites needed compared to other great shipping nations.

WÄRTSILÄ HAR KURS MOD FREMTIDEN

Det kører på pumperne i Skagen Overskud - men pengene bliver på bogen Karstensens Skibsværft - overblik og udsyn Nordisk Marin Tænketank

FiskerBladet

Besøg FiskerBladet.net Havneogskibsfart.dk Maritimindustri.dk

Minister with blue ambitions

MARITIM INDUSTRI:

Danish Minister for Business and Growth Ole Sohn is ready to boost the effort to make Danish shipping even more competitive.

KONKURRENCEEVNEN SKAL STYRKES GENNEMBRUD PÅ JÆVNSTRØMSTEKNOLOGI TIL SKIBE

Havne & Skibsfart

Jenny Braat, managing director of Danish Maritime:

Make use of the advantages

Maritim Industri

DanishMaritimeMagazine.dk MaritimeDanmark.dk

Det Blå Danmarks Danish Maritime Uddannelsesmagasin Magazine

Søg i over 700 artikler om erhvervet Tilmeld dig vores nyhedsbrev Læs tidligere udgivelser fra magasinerne

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 475 kr. pr. år i portotilskud : abo@erhvervsmagasinerne.dk

Reg.nr. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083 ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

11

Sydhalen - Yderværkerne repareres og forstærkes efter kraftige skader Decembers voldsomme stor- og dumpere, der for tiden me og lange periode med kører frem og tilbage på Sydhøjvande har igen beskadi- halen med sand og sten, giver get Sydhalen, ligesom også derfor Sydhalen en grundig stormfloderne i 2005, 2008 overhaling. CG Jensen er og 2009 rettede voldsomme entreprenør på den gennemangreb på Sydhalen og kræ- gribende reparation og renovede reparationer. vering af hele Sydhalen, fra Det må der sættes en stopper færgelejet til sydspidsen, i alt Thyboron VVS og blik-q 28/10/0 for! De store gravemaskiner 660 m.

Hver en sten bliver bogstaveligt talt vendt, og der suppleres med flere norske brudsten i størrelsen 300 – 3000 kg, i alt ca. 35.000 ton. Den nye stenkastning føres højere op (til kote 4,6 m) end den gamle (i kote 3,4 m), og der anlægges en asfalteret vej på dæmningens krone. Projek-

Det er tankevækkende, at for kun 20 år siden lå Sydha­len fredeligt hen med bade­strand og marehalm på stran­den

12

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

tet, som er budgetteret til 14,7 mio. kr., udføres i perioden 1. juli – 30. november 2012.

Det er tankevækkende, at for kun 20 år siden lå Sydhalen fredeligt hen med badestrand og marehalm på stranden – kun den nordlige del var siden 1970 beskyttet med asfalt på diget med en digekrone i kote 3,0 m. Der er sket markante forandringer i Thyborøn Kanal siden.

Med renoveringen og forstærkningen i 2012 regner vi med, at Sydhalen/Holmen kan modstå kommende højvande og storme. Kystdirektoratet forventes næste år at istandsætte høfderne, hvilket også vil medvirke til en sikring af strækningen, og derfor håber vi at slippe for flere skader og reparationer.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Forbedring af Nordsøkaj - 160 m ombygges til 9 m vanddybde Nordsøkaj – som den er i dag – er beregnet til 5 m vanddybde.

Den sydlige del, som blev bygget i 1975 med en betonplade på pæle og med en skråning sikret med sten under betonpladen, trænger til en renovering, og samtidig er der behov for en større vanddybde.

Entreprenøren, CG Jensen, er i fuld gang med at føre kajens standard ”up to date”. Kajen udføres med spunsvæg som forside, og hammeren – kanten på kajen – støbes i beton med overside i sikker højde (kote 2,15 m) over de højeste kendte højvande og afsluttes med asfaltbelægning. Kajen forsynes med fendere udført af store dumperdæk ophængt på forsiden. Arbejdet, der er budgetteret til 15 mio. kr., skal være afsluttet inden årets udgang.

Forsyningsledningerne med el,

vand og kloak i kajen omlægges inden opgravningen, således at der ikke kommer stop i forsyningen til virksomhederne på havnen.

I entrepriseperioden lukkes den berørte kajstrækning og Drejøvej helt for trafik til havnen fra 1. september og i resten af 2012. I den periode skal trafikken til Nordsøkaj benytte en omkørsel mod syd via færgelejet og mod nord via Havnegade. Virksomhederne ud for den berørte strækning, som får nogle gener, fordi den direkte adgang til værkstederne lukkes, har fået åbnet midlertidige bagindgange.

Det bliver uundgåeligt en periode med rod og besvær for mange af havnens brugere – men vi kan glæde os til, at en flot ny kaj står færdig ved årets udgang.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

13

KDI´s oprensning i indsejlingen og på sandpuden - Oprensningskampagne i Kanalen Det er med stor tilfredshed, at man fra Thyborøn Havn kan se, flere sandpumpere fra rederiet Rohde Nielsen arbejde i Thyborøn Kanal.

Den nuværende oprensning i Thyborøn Kanal sker for

at indvinde sand til brug for kystfodringen ved Agger.

Rohde Nielsen A/S er KDI´s entreprenør på hele vestkystfodringen i år, og lige nu er det Rohde Nielsens fartøjer Trud R og Magni R, som arbejder på projektet. Tidli-

gere i år har også Kronborg R og Modi R arbejdet på opgaven.

Indvindingen af sandet foregår primært på ”sandpuden”, men også i selve indsejlingssektoren foran havneindsejlingen og i fyrlinien.

Arbejdet med indvinding i kanalen begyndte allerede i april, da Kronborg R ankom til Vestkysten. Indtil nu er der indvundet i alt ca. 365.000 m³ af de planlagte ca. 420.000 m³ i Kanalen.

Det forventes at Trud R og Magni R vil afslutte kystfodringen ved Agger i sidste

14

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

halvdel af august, og dermed vil indvindingen af sand i kanalen også være afsluttet for denne gang.

Samtidig er der kystfodring i gang ved Fjaltring med Njord R, som er et af Rhode Nielsens nye store enheder.

Njord R er 111,3 meter lang og 19,4 meter bred. Et stort skib der fylder godt ved Langholmkaj, som det ses på billedet. Skibet er udstyret med 2 skruer, og det havde da heller ingen problemer med at komme langs kaj på Langholmkaj. Selv om det var for reparation af skibets bovpropel.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Udvidelse af Konsumcenteret i afsluttende fase - Tæt samarbejde har ført til godt resultat Etape 1, den indvendige ombygning/ændringer af Konsumcenteret, er nu tæt på sin afslutning. I forbindelse med ombygningsprojektet benyttes lejligheden til udførelse af indvendig brandsektionering af Konsumcenteret, med heraf

følgende etablering af brandvægge samt udskiftning af døre og porte til brandsikre elementer.

Etape 2, udvidelse truckværksted/truckgarage pågår i skrivende stund med beklædning af udvendige facader samt

udførelse asfaltarbejder på de omkring liggende arealer incl. p-pladsen. De indvendige arbejder afventer udflytning/ montage af el-lade stationer for el-trucks, hvorefter denne etape også endelig kan afsluttes.

Etape 3, omhandlende den

egentlige udvidelse af sorterområdet ud mod Konsumkajen, forventes som planlagt opstartet d. 20. august 2012 med afslutning 18. november 2012.

Firmaet Rosenberg Madsen A/S, Lemvig er hovedentreprenør på denne etape.

Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

vestjyskBANK Hvide Sande/Thyborøn · Tlf 97 31 13 22 / 96 63 24 00

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

15

God service fra virksomheder og Havn i Thyborøn - positiv brugerundersøgelse på Thyborøn Havn Havnen har i forbindelse med det igangværende strategiarbejde gennemført en mindre brugerundersøgelse blandt fiskerne, der lander i havnen. 25 hjemmehørende og udenbys fiskere har besvaret spørgeskemaet i juni måned.

Resultaterne viser generelt en stor tilfredshed med den

service, der udøves af havnen, auktionen m.fl. , og som er vigtigt for fiskerne, så de kan komme hurtigt på havet igen. Nedenfor er vist nogle af resultaterne: Der blev også spurgt ind til servicevirksomhederne på havnen i forhold til, hvordan fiskerne vurderer kvaliteten

sammenlignet med andre havne. Resultaterne ses nedenfor: Undersøgelsens resultater indgår i strategiarbejdet og vil blive præsenteret senere på året.

Der blev blandt besvarelserne trukket lod om 2x3 flasker vin. Vinderne blev:

• Henning Lilleøre, Bigtana • M ichael Vandierendonck, Zilvermeeuw Vi håber naturligvis, de heldige har nydt de gode flasker vin, men vi vil også gerne sige tak til alle for deltagelsen i undersøgelsen.

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168

16

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Kvalitet i fiskeriforvaltning Tyve år efter at Canada stoppede alt fiskeri efter torsk på Great Bank, mener et stigende antal videnskabsfolk, fiskere og miljøforkæmpere, at der nu er tegn på at fiskebestanden endelig er ved at komme sig.

På center for ‘Fisheries Ecosystems Research’ hos Memorial University i St. John’s, viser nye undersøgelser at torsken nu lever længere og bliver større – måske primært fordi havtemperaturen er steget.

I det seneste års tid har vi set positive forandringer hos torskebestanden – der ellers primært har leveret negative tegn igennem de sidste snart 20 år, udtaler George Rose, der er direktør for centeret, til Canadian Press. Biologisk og økologisk ser vi et markant skifte tilbage mod et økosystem der er domineret eller styret af loddebestanden – og lodden er jo en vigtig fødefisk for torsken.

Jeg tror og håber på, at det vi ser, er begyndelsen til en fuld genopbygning af torskebestanden, siger Rose.

Mandag den 2. Juli markerede 20-års dagen for det totale fiskeristop som Canadas regering satte i værk og som satte en stopper for et traditionsrigt og mindst 400 år gammelt fiskeri.

Baggrunden for moratoriet var et fuldstændigt kollaps af torskebestandene nord og øst for Newfoundland – som følge af dårlig fiskeriforvaltning - sandsynligvis i kombination med miljøændringer i havet.

Som følge af fiskeristoppet lukkede forarbejdningsindustrien hurtigt ned og mange småsamfund i ‘udkants-New-

foundland mistede deres livsgrundlag. Indenfor det første år efter moratoriet var en sektor med en omsætning på 700 millioner dollars – og en livsstil – fuldstændigt forsvundet. Mere end 30.000 mennesker mistede deres arbejde!

Oprindeligt havde man forestillet sig at fiskeristoppet skulle vare 2 år – og forventningerne var altså at torskebestanden skulle kunne rette sig i denne korte periode. Nu – 20 år senere ser det langt om længe ud til ar fiskeristoppet viser sig at have effekt!

Tidligere har man set at torsken har mistet den ’kollektive hukommelse’ og har ’opført’ sig forkert – bl.a. gydt i områder hvor yngelen ikke har chancer for at overleve. Nu ser man at torsken lever længere end 5-6 år og at fisken ‘opfører sig’ fornuftigt og gyder de rigtige steder.

Redaktøren kan i øvrigt anbefale læserne bogen. Torsk – fisken der ændrede verden, af Mark Kurlansky, som heri beskriver hvilken storpolitisk ’magt’ torsken og torskefiskeriet i Nordatlanten har udgjort i århundreder – ja faktisk mener Kurlansky at Baskiske fiskere fangede torsk ved New Foundland længe før Columbus fandt Amerika!

Af Jesper Heldbo

Georg Rose står her foran skibet Celtic Explorer, som var hyret ind fra Irland til se seneste havundersøgelser – der altså viser at torskebestanden sandsynligvis er ved at rette sig.

Special maling til skibe

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Kontakt for yderligere info: Michael Nielsen 51 30 46 70 Peter Helleskov 21 78 94 64

Annonce Fiskerbladet juni 2012.indd 1

jotun@palby.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2 25/05/12 17 11.40

Der skal bl.a. rulles tønder på kajen, og spillet giver et godt indblik i et erhverv, der for blot få år siden var anderledes fysisk krævende end i dag.

Kvalitet i formidling

De gør dansk fiskeris historie levende Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har udviklet et spil, der skal fange skoleelevers interesse for erhvervet og historien bag – og testeleverne er vilde med det. ”Nu skal du høre, min dreng.

Dengang farfar var dreng, var der fiskere til. Første hyre som 14-årig, søsyge, lange vagter og togter, hårdt arbejde under barske forhold… osv. osv.”

Enhver kan forestille sig øjnene, der opgivende ruller rundt i hovedet på enhver normalt begavet 15-årig dreng eller pige, der bliver tvangsindlagt til at høre om forholdene og hverdagen i et erhverv, der efter deres mening ligeså godt kunne have fundet sted på Gorm den Gamles tid som i forrige århundrede.

Så det kan være noget af en udfordring at få aldersgruppen til at høre efter – for slet ikke at tale om at tage aktivt del i undervisningen, men den udfordring har Fiskeri- og Søfarts-

18

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

museet i Esbjerg taget op med et nyt spil, der fører skoleelever gennem fiskeriets historie fra ca. 1880 til i dag – og de to testklasser, der har prøvekørt spillet, er vilde med det og går op i opgaverne med liv og sjæl.

I forløbet bliver de meget klogere på fiskeriet før og nu, danmarkshistorie, samfundsfag, samarbejdsevner og meget mere – og så er der et element af sport i det, som taler til konkurrencegenet i enhver. Man vil jo gerne vinde – også selv om man kan være oppe mod hårde odds undervejs.

og idéen blev undfanget for omkring halvandet år siden.

- Målet var bl.a. at få lokket flere unge ind på museet og få formidlet det, vi kan fortælle om fiskeriets historie i Danmark og dets betydning for Danmark, forklarer Asbjørn Holm, der er museumsformidler på Fiskeriog Søfartsmuseet.

Og hvordan gør man så det i dag?

- Man kombinerer historie med samtid og aktivitet, og vi er så heldige her på museet at disponere over et utal af genstande, redskaber, miljøer osv. både inden døre og på vores frilandsarealer, der kan bruges til at skabe autentiske aktiviteter. Det er ikke kopier – tingene er virkelige. De er blevet brugt i erhvervet. Hvis man dertil lægger de digitale muligheder,

Formidler historien

Spillet er holdt over dåben under navnet ”Skipperen, Skuden, Splejsen og Skroget – en tidsrejse i fiskeriets historie”,

Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25

Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

vi har i dag, så får vi en mulighed for at præsentere et meget mere levende museum. De unge mennesker fanges jo ikke af stilstand. Der skal ske noget – både fysisk og i hovedet – og helst også på en elektronisk tablet, forklarer han.

Og det gør der bestemt også.

Foreløbig er spillet testet på to forsøgsklasser på 8. klassetrin fra Vestervangsskolen og Bakkeskolen i Esbjerg, og de har med museumsformidlerens ord været supergode – ikke kun fordi de syntes, spillet var sjovt og lærerigt, men også fordi, de formåede at give feedback til forbedringer.

En anden verden

- Vi vil jo gerne levendegøre historien for dem. Børn i dag kender ikke fiskeriet og dets betydning for eksempelvis Esbjerg, som deres forældre gjorde det. De er for unge, forklarer Asbjørn Holm.

Og ja, de er alt for unge. For spillet tager udgangspunkt i verden, Danmark og den jyske vestkystby i 1880. Via tabletten bliver eleverne i spillet medlemmer af en ganske almindelig lokal familie og de venner, en sådan familie nu har.

Familien kender måske nogen, der er gode til at binde vod, ese kroge, tjene penge osv. Det brin-

FAKTA Spillet er målrettet folkeskolens 8.-10. klassetrin og klar til introduktion pr. 1. september 2012, når det største turistpres letter på museet Det er udviklet på basis af midler fra Claus Sørensens Fond, LB Fonden, Kulturarvstyrelsen samt Fiskeri- og Søfartsmuseet selv Den praktiske del er udviklet i samarbejde med UC Syd/Center for Undervisningsmidler samt virksomheden Triple Design

ger eleverne rundt i alle kroge af museet, og undervejs skal de tage stilling til mange problematikker, hvor rigtige svar og beslutninger giver points på tabletten.

Der er også praktiske opgaver, som skal løses. Der skal f.eks. sættes agn på krogene i esehyt-

terne, så her må man glemme alt om fine fornemmelser. Man skal have fingrene ned i den rigtige vare, om det så er fiskemadding eller tjære. Der skal kalfateres en skibsside, rulles tønder på havnen, undersøges bundtyper, måles fisk i forhold til mindste-

Marel Søpakkesystem Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, info.dk@marel.com, www.marel.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

19

mål osv. Eleverne kommer også omkring skibsprovianteringen, hvor de skal finde de nødvendige ting i skufferne osv. – i alt 12 aktiviteter undervejs.

Spillet varer ca. en time og 20 minutter.

Sorte heste undervejs

- Men ikke alle når lige langt eller høster samme antal point, for der er mange, uventede ting, der spiller ind undervejs.

F.eks. historiske begivenheder. 2. Verdenskrig er et godt eksempel. Pludselig kunne man ikke fiske, hvor man plejede.

Hvad var så konsekvensen af det, og hvad gjorde man så?

Det er blandt de ting, eleverne skal tage stilling til, og valgene har betydning for det samlede pointtal, siger Asbjørn Holm.

Historien spiller også ind på et senere kapitel i spillet, der af samme grund er inddelt i fire perioder. Nemlig ved Danmarks indtræden i EF i januar 1973. Pludselig skal der tages hensyn til kvoter, ophugningsstøttemuligheder, stop for fiskeri af diverse arter i diverse områder osv.

- Så der en før og efter 1973hensyntagen i spillet, og den sidste er nok den sværeste. Der er så mange muligheder, som der jo var for fiskerne dengang og i dag, forklarer han.

Gode oplevelser

Men hele vejen igennem er spillet forbundet med de konsekvenser, beslutningerne har ikke kun for jobbet og erhvervet, men også for familien i land.

Men moderne teknologi gøres historien levende – og testeleverne har været vilde med spillet.

- Så vi kommer virkelig hele vejen rundt og håber, de unge mennesker virkelig får et indblik i livet og erhvervet dengang – både i land og til søs.

Og selvfølgelig også at de fin-

der ud af, at museumsbesøg er lig med gode oplevelser, understreger Asbjørn Holm.

Af Karen Sloth

Brislinger har indtaget Rømø Havn Landing af industrifisk skaffer havnen nye indtægter og skaber liv til gavn for turismen.

Det plejer at være rejefiskerne, der præger billedet på Rømø Havn, men i denne sommer har de fået uventet selskab af industrifiskere, der har valgt at lande deres brislingelaster i havnen på den vestjyske vadehavsø i stedet for at bruge tid og brændstof på at sejle til Nordjylland og lande fangsten der, som det ellers har været kutyme.

Den nyvundne status som industrifiskehavn falder i særdeles god jord hos havnechef Kristen Nedergaard, der både glæder sig over nye indtægter til havnen, og at industrifiskerne hen over sommeren har skabt nyt liv på havnen til gavn for turismen.

Men ind på banen kom så FF Skagen – en af verdens førende producenter af fiskemel og fiskeolie.

- Og nu kører det bare – sammen med HF Transport og Fiskehandel fra Hirtshals, der på havnen i Rømø suger fisken op fra skibenes lastrum og kører den til forarbejdning på fabrikken i Skagen. Det har bl.a. betydet, at vi har fået endnu en pumpe på havnen til losning af skibenes brislingefangster, og vi håber da, det på sigt vil betyde, at endnu flere industrifiskere kan se en fordel ved at lande fisken her. Også andre typer end kun lige brisling, siger Kristen Nedergaard.

Fra Rømø til Skagen

- Det begyndte egentlig med, at det hollandske rejefirma Heiploeg lukkede for omkring halvandet år siden og solgte bygningerne til et fiskefirma, der ville fremstille et produkt baseret på industrifisk. Desværre gik firmaet konkurs lige efter starten – ærgerligt for dem og for Rømø Havn, der mistede en aktivitet, siger han.

20

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

Nærheden vigtig

Industrifiskerne, der har landet i havnen i sommer, har haft fordel af dens nærhed, for de har fisket lige i nærområådet og sparet tid og brændstof ved hurtigt at kunne komme ud på fiskepladserne igen.

Alene i juli gik der 350.000 kg brisling over kajen, og landingerne fortsatte ind i august.

- Så vi håber, pumperne fremover vil blive brugt mest muligt, for den nye aktivitet er en gevinst for havnen og bidrog med omkring 16.000 kr. til pengekassen alene i juli. Det lyder måske ikke af så meget, men mange bække små gør som bekendt en stor å og er med til at gavne havnens økonomi, siger han.

Og der følges naturligvis op på sommerens succes.

- Vi skal have kigget på markedspriserne – om vi har de rigtige. Vi skal også snakke med fiskerne om deres ønnsker og behov samt undersøge, om flere kunne have interesse i at lande her, påpeger Kristen Nedergaard.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Rejeskaller og krig Når danske soldater drager i krig, har de rejeskaller med hjemmefra. Hæren anskaffede i 2008 nye bandager til de udsendte tropper, og disse bandager er behandlet med protein udvundet af rejeskaller. Når denne type protein kommer i forbindelse med blod, størkner det.

Moderne udrustning beskytter soldaternes overkrop og hoved rimelig godt, men de skader, soldaterne pådrager sig på den resterende del af kroppen, er blevet voldsommere. Halvdelen af de amerikanske tab i Irak kunne henføres til et stort blodtab, mens soldaterne ventede på at blive evakueret fra kampzonen. Det har ændret sig med de nye bandager.

Med de nye bandager har forsvarets samaritter og læger fået et godt redskab til at stoppe endog voldsomme blødninger hurtigt, hvilket er forudsætningen for, at man kan redde de tilskadekomne.

Effektivt plaster

Bandagerne kan hurtigt fjernes igen på hospitalet med saltvand eller sterilt vand, men blødningen forbliver standset. Produktet er udviklet af et firma på den amerikanske vestkyst, men Danmark er det første land, som generelt har indført den nyeste version, der kan bruges uanset, hvilken side man vender opad, hvilket har vist sig at være vitalt. - Problemet er, at vi alle får en grov motorik, når vi bliver pressede, som soldaterne gør i felten.

- Første generation af produktet var kun behandlet på den ene side, mens den nye version er behandlet på begge sider, siger direktør Allan Pedersen, AP Services, Holstebro, som forhandler bandagerne i Norden og Baltikum. Han har i mange år været reserveofficer og fungeret som instruktør i hæren samt hos Falck, men valgte at gå helhjertet ind i markedet for forbindinger.

- Vi tror på de her produkter, som også har mange civile anvendelsesmuligheder, specielt ved behandling af patienter, som er i behandling med blodfortyndende midler, en behandling, som normalt skal indstilles i tre døgn, før en simpel tandudtrækning kan gennemføres, siger Allan Pedersen.

Eksperter i sårede

Sammen med en stab af læger og andre instruktører arrangerer firmaet blandt andet kurser i såkaldt Tactical Combat Casualty Care (TCCC), for instruktører i hæren og andre med behov for det. - Vi har et tæt samarbejde med forhandleren i Tyskland og ikke mindst i Canada. Sidstnævnte har mange dyrt købte erfaringer at trække på, som vi forsøger at give videre til vore kursister, siger Allan Pedersen. Bandagerne er først frysetørrede og derefter vakuumpakkede, så selv om de indeholder proteiner, har de en holdbarhed på tre år under alle klimatiske forhold. Ved at udstyre ambulancefolk i missionsområderne med tre ruller bandage på 7,5X70 centimeter, har de fået endnu et værktøj med i tasken, hvis behovet skulle opstå.

På FiskerBladets redaktion ved vi ikke om denne type bandage er at finde i førstehjælpskasserne ombord danske fiskefartøjer – men ellers er det da en god ide, da skader og ulykker med blødninger desværre stadig er noget der opstår i dansk fiskeri.

Artiklen er omarbejdet med tilladelse fra Bjarne Pangler, som oprindelig skrev den for hjemmeværnet.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Internet og Telefoni via satellit Komplet inclusive alt A6 fra

Intro pris 79.900 dkr

Nyt Satellit tv system K7 - 60cm antenne

intro pris 44.900 dkr

ea Master S Vesterhavsgade 133 tlf 75120444

6700 Esbjerg email info@sea-master.dk www,sea-master.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

21

Rejeskaller og atomkraft Affald fra fiskeindustrien er Hightech: -Rejeskaller er måske grundlaget for fremtidens energiforsyning På de hjemlige fronter arbejdes der for at få bragt fiskeindvolde i land og udnytte dem økonomisk bedst muligt, ligesom man også i dag anvender afskær fra forarbejdningsindustrien. Målet er at det kun er fiskens sidste slag med halen der ikke udnyttes – som i svineindustrien, hvor det kun er hylet der ikke bruges.

Dyrefoder af affald

Traditionelt går en stor del af fiskeaffaldet til fiskemelsfabrikkerne og til produktion af katte- og hundemad., men måske er der fremover større

værdier at hente fra en del af affaldet?

Rejeskaller, der også bruges til ’kattemad’ og som ’rejemel’ og blandes i fiskefoder så laksen kan få sin fine lyserøde farve, har nogle helt specielle egenskaber som altså hverken kommer katten eller laksen til gode – som de anvendes i dag.

For snart 20 år siden blev der i de nordiske lande arbejdet netop med rejeskaller på nye områder. Rejeskaller indeholder nemlig, foruden farvestoffet astaxanthin, kitin. Kitin, der indgår i det ydre skelet hos krebsdyr og insekter, er

Er det et rejekogeri eller et atomkraftværk?

“ CJC™ Oliefiltrering sikrer længere levetid på både olie og komponenter ”

Per Svenningsen, Technical Manager, Ocean Prawns A/S

Når der skal fiskes, så skal der fiskes - og ikke laves dyre reparationer!

Næsten 80% af alle nedbrud i hydraulik, gear og smøreolie samt brændstofindsprøjtning skyldes snavset olie. Dette kan undgås ved effektiv filtrering!

Reparationsomkostninger er høje, men tabet af tid på havet kan være katastrofalt!

PolarFish ‘12, SE hvad vi kan gøre for din olie!

Clean Oil - Bright Ideas C.C.JENSEN A/S | Tlf.: +45 7228 2222 www.cjc.dk | ccjensen.dk@cjc.dk

22

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

i princippet et sukkerstof der er opbygget som plader. Kitin kan trækkes ud fra rejeskaller og forædles til industriel brug.

Dyre stoffer fra affald

Det er måske de færreste der tænker på rejeskaller når de vasker hår eller smører creme på huden. Men faktisk indgår kitin – eller stoffer der er videreforædlet fra kitinen, i både hårshampoo og mange andre personlige plejemidler.

Er du blevet opereret og syet sammen igen? – så er sandsynligheden for at du har brugt rejeskaller stor. Den kirurgiske tråd som bruges inde i kroppen – den der langsomt går i opløsning og ikke skal fjernes – er lavet af kitin. Bruger du linser i øjnene? – ja du har gættet rigtigt, der kan kitin også indgå. I maling og en lang række flydende næringsmidler kan kitin – eller

afledede produkter – indgå for at forbedre konsistensen.

Guld og røde rejeskaller

Kitin har en lang række andre interessante egenskaber – f.eks. er kitin en fortræffelig ion-bytter, som er særlig god til af fange tungmetaller. Det forsøgte man i 90’erne at udnytte til rensning af forurenet jord, f.eks. bly fra jord forurenet fra tankstationer, men man valgte at deponere jorden i stedet.

Ideen med at bruge kitin til at trække metaller ud af havvand blev også luftet i 90’erne.

Her var tanken at ’ionbyttere’ kunne monteres på bunden af skibe og mens de sejler trækkes guld og andre metaller ud af havvandet. Når skibene anløb havn kunne man montere nye ’kitin-filtre’ og koncentrere det opfangede metal, i de ’kitin-filtre’ der havde været på havet, i en industriel proces.

Tanken var -naturligvis – at

samle guld på denne måde.

Nu har en række amerikanske forskere, samlet til årsmøde i ’American Chemical Society’ foreslået at bruge rejeskaller til at trække uran ud af havvand.

Uran og skaller

En stor del af verdens energi kommer fra atomkraftværker – og selv om beriget uran kan afgive energi i lange perioder, så skal der ind imellem nyt uran til. Uran udvindes ved minedrift og der er begrænsede mængder uranmalm tilgængelig. Uran er et metal og ligesom andre metaller findes der store mængder opløst i verdenshavene – og det er her at rejeskallerne kommer ind i billedet.

Urankoncentrationen i havvand er kun 3 milliard-dele (3 x 10-9) og det gør opgaven med ekstraktion dyr. Det betyder imidlertid ikke at man ikke udvinder uran af havvand – for det gør man allerede i

dag. Man anvender en japansk teknologi, hvor en plastmåtte er imprægneret med molekyler som kan absorbere uran. Man har indtil videre kun fremstillet 1 kg uran på denne måde, men arbejder for at forbedre både plast-måtte og de ’klæbende’ molekyler der ’fanger’ uranet i havvandet. Og her viser det sig at kitin, udvundet af rejeskaller, kan spindes til fibre – og altså udgøre både måtte og ’klæber’. Forsøg med dette har indtil videre vist, at det er muligt at fordoble udbyttet.

Så når det engang bliver for dyrt at udvinde uran fra minedrift – eller at det af miljø- og helbredsårsager bliver forbudt – så er teknologien der fortsat kan forsyne atomkraftværker med uran på plads. Spørgsmålet er så nu om vi skal gemme rejeskallerne i en bank- eller køleboks indtil prisen går op?

Af Jesper Heldbo

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 2

23

Ny fiskekasse holder fangsten kold Salling Plast står bag et nyt produkt, der kan lette arbejdet om bord på de små kuttere.

Mens moderne fiskekuttere er store, sejlende fiskefabrikker, er der stadig kuttere, der arbejder under betydeligt trangere pladsforhold. Nogle af dem er fiskerbådene, der ligger side om side i sandet på Thorupstrand i Nordjylland. De er ikke bare turistattraktioner, men arbejdspladser, og der er ikke megen plads at rutte med i lastrummene.

Det har salgschef Kenneth Gjørup fra Salling Plast A/S i Ranum oplevet på egen krop, da en af fiskerne inviterede ham med om bord for at vurdere, om man ikke kunne finde på et bedre system til opbevaring af fisk under nedkølede forhold end de standardfiskekasser, man faktisk havde besvær med både at finde plads til og stable.

- Og så gik vi jo i tænkeboks, og sammen med Jesper Olsen og Michael Viborg fra Thorupstrand har vi udviklet et nyt system, som er klar til produktion. Ikke kun som standardproduktion, men også skræddersyet til det enkelte fartøj og de pladsmuligheder, det nu engang har, oplyser Kenneth Gjørup.

Direkte i lasten

Med det nye system ryger de fangede fisk direkte fra dækket gennem dækslugen ned i en isoleret kasse med is, der populært fortalt har et hul i låget til en tragt, fiskene kan glide igennem. Når kassen er fyldt, er tiden inde til at sætte kursen mod land. Kassen er forsynet med en lem i siden, der kan åbnes, hvorefter fiskene glider ud i de velkendte standardfiskekasser.

- På den måde sparer man tid og arbejde, fordi fiskekasserne ikke skal stables om bord. Det betyder, at tiden på vandet kan udnyttes mere effektivt, fordi fiskene først kommer i de velkendte kasser, når båden er i land. Fisken holder sig også kold i længere tid på grund af isoleringen, ligesom der skal bruges mindre is for at holde fisken nedkølet. Derved kan man også forlænge tiden på havet og få en større fangst med hjem. Det er godt for økonomien. Ikke kun fordi fangsten er større, men fordi man også udnytter brændstoffet bedre, forklarer Kenneth Gjørup Mandskabet om bord får også en gevinst. Fiskeriet er trods mange moderne hjælpemidler stadig hårdt, fysisk

arbejde – ikke mindst på de små kuttere. Men i og med at fisken kun skal håndteres en gang, lettes arbejdet.

Samme teknologi

Foreløbig har Salling Plast fremstillet en prototype beregnet til kystfiskernes mindre både. Den måler 1,40 meter x 1,50 meter og ender efter alt at dømme i lastrummet på en af kutterne på Thorup Strand.

- Men vi kan sagtens fremstille dem i mål, der passer til lidt større fartøjer, hvis nogle viser sig at være interesserede. Teknologien bag er den samme, og den behersker vi, så vi kan for så vidt gå i gang i morgen.

Som sagt kan vi også fremstille kasserne i lige præcis de mål, der er behov for. Derfor vil vi også være glade for en tegning af lastrummet, så vi kan finde de rigtige vinkler og nå frem til den optimale løsning og undgå spildplads. Pladsen skal udnyttes effektivt, så man kan få den størst mulige fangst med i land, påpeger Kenneth Gjørup.

Mange produkter

Den knowhow, der ligger bag udviklingen af de nye, isolerede fangstkasser, stammer sjovt nok fra en helt anden boldgade end fiskeriet.

Salling Plast har sin rod i produkter til fjernvarmeindu-

strien med isolerede rør. I dag producerer virksomheden også isolerede industrirør til bl.a. mejerier og bryggerier, rørfittings til vandafløb, isolerede brønde m.v.

- Kasserne er faktisk lidt i familie med brøndprodukterne – bare firkantede i stedet for runde. Begge er fremstillet af sorte PEH-rør eller -plader.

Og om vi skal svejse rør eller firkantede kasser sammen, er jo lige meget. Teknikken og teknologien er den samme, siger Kenneth Gjørup.

Kontakten til fiskeriet har Ranum-virksomheden bl.a. fået via Karstensens Skibsværft i Skagen, idet den også leverer trykrørsystemer til de store kuttere.

- For os er det vigtigt at være fleksible og favne bredt, så vi ikke satser ensidigt, siger han.

Af Karen Sloth

Salling Plast A/S Idrætsvej 22 DK-9681 RANUM Tlf. +45 9666 8300 www.sallingplast.com

På foto ses et trykrørssystem, som anvendes på de store fartøjer der fører fangsten i tanke.