FiskerBladet 1-2-2008

52. ÅRGANG · FEBRUAR NR. 1-2

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Det koster kvoterne • Ålens gåde skal løses • Dobbeltforening i nordvest

Nytårsudsalg: Ved bestilling senest 31. marts medfølger der kr. 500,00 i fri taletid.

Medbring blot denne annonce hos én af vores forhandlere.

Eneste satellitsystem hvor du er dækket overalt i verden.

Ring for mindre end 4,- kr. i minuttet.

Gratis data/mail software (Skyfile) Ring og få en uforpligtende samtale med Keld el. Helle.

Polaris Electronics For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

Polaris Electronics A/S Lyngvej 3 • P.O. Box 746 • DK-9100 Aalborg Phone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk S.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel Kelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

WÄRTSILÄ® is a registered trademark.

Wärtsilä enhances the business of its customers by providing them with complete lifecycle power solutions. When creating better and environmentally compatible technologies, Wärtsilä focuses on the marine and energy markets with products and solutions as well as services.

Through innovative products and services, Wärtsilä sets out to be the most valued business partner of all its customers. This is achieved by the dedication of more than 14,000 professionals manning 130 Wärtsilä locations in close to 70 countries around the world.

Wärtsilä in Denmark: Jens Munksvej 1, DK-9850 Hirtshals z Tel. +45 99 56 99 56 z Fax +45 98 94 39 20 z e-mail: dkinfo@wartsila.com

FOTO: OLE IVERSEN

FISKERBLADET 1-2.2008

52. ÅRGANG · JANUAR NR. 1

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Det koster kvoterne • Ålens gåde skal løses • Dobbeltforening i nordvest

I år kommer industrifiskerne til at hente fisk for 160 mio. kr. mere end i 2007. Det viser i hvert fald beregninger fra Danmarks Fiskeriforening. Og det er glædeligt.

Desværre mister konsumfiskerne for 187 mio. kr. fisk.

INDHOLD 4 7 8 8 9 10 11 15 16 17 18 19 20 21 22 22 23

Et EU-forlig til 27 mio kr.

1,7 mio. kr. skal reducere bifangst Ny minister foran stort læs Industri eller kommune må investere i kystflåden Tager fat på ålen igen Færre forlis de seneste fem år Havgassens afløser Stafetten - Kursen er sat!

Akvakultur skal løse fiskemangel Rejefiskerne klemmes hårdt på pungen Spor fisken med mobilen Nye navne i Hirtshals Thyborøn fik Thorsmindes formand TripleNine ser lyst fremad To nybygninger til Læsø Helge Lyng Pedersen går fra borde Fiskelasagne er bare sagen

FiskerBladet Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.

ISSN 196-4194 Udkommer hver måned undtagen januar og juli Redaktion / redaktionelle medarbejdere René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155 Jacob C. Krogsgaard (Journalistisk redaktør) jacob@fiskerbladet.dk Jesper Helbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk

FIND FLERE ARTIKLER PÅ NETTET Godt arbejdsmiljø hos Vietnam-partnere sikrer kvalitetsfisk fra Kerteminde Industrialiseringsfonden for Udviklingslande finansierer SMV’eres internationalisering Danske virksomheder fører an i sikkerhed Kompetent bistand sætter turbo på indtjeningen Ny hårdhudet mobiltelefon Videofilm mod ministerium Strategi om havet blev et kompromis Spøgelsesskibe spøger videre Det er da godt, at noget stadig kan gå i fisk

Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk

Stor ros til DFU

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Landingerne faldt – priserne steg

Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer den 4. marts Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Prisen på frisk fisk i top

FiskerBladet.dk F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 8

3

Et EU-forlig til 27 m FOTO: OLE IVERSEN

Men der sker en stor forskydning mellem industriog konsumfiskeri

Hvis alt går vel, kan industrifiskerne være heldige at hente 160 mio. kr. ekstra på havet i år, viser beregninger fra Danmarks Fiskeriforening.

4

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

Mens industrifiskeriet i år kan komme til at hente fisk for omkring 160 mio. kr. mere på havet, må konsumfiskerne se i øjnene, at de får et tab på 187 mio. kr. Det har Danmarks Fiskeriforening regnet sig frem til efter at EU’s ministre i december blev enige om dette års kvoter.

Industrifiskeriets tal forudsætter ganske vist et godt tobisfiskeri Forhandlingerne om kvoterne fik dag til at blive aften, og aften til nat og nat til morgen, før de 21 timer lange forhandlinger var afsluttede. Den sidste del af forhandlingerne handlede om torskekvoterne i Kattegat og mundede ud i, at der ikke blev skåret de 25 pct., der ellers var lagt op til.

Beskæringen blev på otte procent. Samtidig skal fiskerne betale den ”manglende” nedskæring med ekstra havdage.

Således kommer en enkelt havdag i februar, marts og april til at koste 2,5 havdage.

Der blev altså under forhandlingerne både klippet en tå og hugget en hæl. På den konto fik danskerne ind, at ”forsøgsfisk” kan landes. EU-kommissionen så ellers skævt til det. Skulle der forsøgsfiskes, skulle fisken smides ud igen. Uanset om udsmid i enhver form nærmest er et skældsord i de kredse.

- Hvis vi overhovedet skal have erhvervsfiskere til at deltage i forsøg, er det vigtigt, at fiskene kan landes. EU må gerne kontrollere fangsterne for det er også vigtigt, at ingen kan

io kr. bruge begrebet �forskning� til bare at øge kvoterne, siger formand Flemming Kristensen, Danmarks Fiskeriforening.

Den slags er nemlig set før. Büde i EU-lande og nür det gÌlder f.eks. norsk hvalfangst.

Fødevareministeren er ogsü glad for den beslutning. Og mener endda, det kan føre til en helt ny fiskeripolitik. Hun siger: - Det nye system vil motivere fiskerne til at deltage i forsøg, der kan give ny viden om, hvo0rdan vi beskytter fiskene.

Samtidig vil det blive muligt at lave et Kattegat-forsøg, hvor alt bringes i land med fuld dokumentation. Det kan give nyttig viden om udsmid, og müske føre til en ny fiskeripolitik.

Netop Kattegatforsøget er noget, fiskerne har plÌderet for i ürevis. Indtil de blev trÌtte af at rende politikere og Kommission pü dørene, fordi de tilsyneladende snakkede for døve øren.

Princippet er en fuldstÌndig ren indsatsregulering, hvor man alene regulerer fiskeriet pü antal havdage. Alt landes og dermed er udsmid en sagablott. Ifølge fiskerne giver den slags fiskeri ogsü et langt bedre billede af bestandenes tilstand. Med et, i hvert fald i visse lande og visse fiskerier, temmelig stort – urapporteret – udsmid, har ingen en kinamands chance for at vurdere noget som helst.

En af de gode indikatorer for en bestands tilstand er nemlig netop indsats i forhold til fangst. Altsü fangst pr. trawltime. Men det betyder ikke, at det, der bringes i land ogsü er et barometer5 pü bestandens tilstand. Det er et barometer for, hvad der økonomisk set bedst kan betale sig at lande.

�QGUHGH ILVNHULPXOLJKHGHU L GDQVN ILVNHUL L - alene som følge af Ìndrede kvoter

Konsum Industri Dansk fiskeri i alt

Danmarks kvote 2007 329.119 561.166 890.285

Danmarks Gennemsnits kvote 2008 Ændring pct. Ændring tons pris pr. kg.

284.780 -13 -44.339 709.632 26 148.466 994.412 12 104.127 -

Ændring 1.000 kr.

-187.989 159.062 -28.927

Torsk Kuller Mørksej Hvilling Kulmule RødspÌtte Tunge Dybvandsrejer Jomfruhummer Laks - stk.

Makrel Sild Andre arter Glashvar Havtaske Pighvar og slethvar Skader, rokker Ising og skrubbe Pighaj Rødtunge og skÌrising Dybhavsarter Konsum i alt

Danmarks kvote 2007 27.248 6.133 5.111 4.159 2.533 21.035 1.323 11.193 6.398 88.836 24.999 118.559 4.569 4 884 677 14 1.752 77 921 2.694 329.119

Danmarks Gennemsnits kvote 2008 Ændring pct. Ændring tons pris pr. kg.

24.103 -12 -3.145 19,53 4.000 -35 -2.133 13,13 5.636 10 525 8,00 4.043 -3 -116 5,62 2.595 2 62 20,70 21.233 1 198 14,57 1.272 -4 -51 97,81 10.793 -4 -400 13,48 6.351 -1 -47 77,08 75.511 -15 -13.325 60,00 25.000 0 1 7,64 93.492 -21 -25.067 2,69 3.412 -25 -1.157 ‌ 4 0 0 5,02 884 0 0 39,39 825 22 148 63,98 11 -21 -3 12,78 1.927 10 175 8,57 57 -26 -20 16,36 1.013 10 92 28,45 2.618 -3 -76 ‌ 284.780 -13 -44.339 -

Ændring 1.000 kr.

-47.784 -28.140 4.200 -751 1.243 2.781 -5.294 -11.476 -4.124 -800 20 -66.067 -45.109 0 0 9.468 -38 1.500 -318 2.617 85 -187.989

Tobis Sperling Hestemakrel BlĂĽhvilling Brisling Bifangster sild Industri i alt

Danmarks kvote 2007 189.000 4.750 40.098 68.575 215.069 43.674 561.166

Danmarks Gennemsnits kvote 2008 Ændring pct. Ændring tons pris pr. kg.

319.000 69 130.000 1,22 41.216 768 36.466 1,00 40.444 1 346 1,22 39.774 -42 -28.801 1,37 241.389 12 26.320 1,16 27.809 -36 -15.865 1,50 709.632 26 148.466 -

Ændring 1.000 kr.

156.000 36.466 337 -37.054 27.110 -23.798 159.062

Kilde: Fiskeridirektoratet Noter: Gennemsnitspriser: Pris pr. kilo for landinger af den pügÌldende art i det enkelte farvand. Kørsel Fiskeridirektoratet pr. 17.12.2007 Gennemsnitspriser for laks: gns. pris pr. stk.

Danmarks kvote 2007: kvote inden byttehandler Danmarks kvote 2008: kvote inden byttehandler Tobis: Viser fiskeri i 2007 og forventet kvote i 2008. Kvoten fastsĂŚttes i maj 2008.

Torsk Ă˜stersøen vest Torsk Ă˜stersøen øst Sild Ă˜stersøen (vest) Sild Ă˜stersøen (25-29 ex. Riga + 32) Brisling Ă˜stersøen (EU-farvand), IIIbcd Laks Ă˜stersøen (EU-farvand), IIIbcd RødspĂŚtte Ă˜stersøen, IIIbcd

Danmarks kvote 2007 11.653 9.374 6.939 2.920 44.833 88.836 2.698 167.253

Danmarks Gennemsnits kvote 2008 Ændring pct. Ændring tons pris pr. kg.

8.390 -28 -3.263 18,55 8.905 -5 -469 13,81 6.245 -10 -694 1,90 3.358 15 438 2,05 44.833 0 0 1,33 75.511 -15 -13.325 60,00 2.293 -15 -405 15,20 149.535 -11 -17.718

Ændring 1.000 kr.

-60.529 -6.477 -1.319 898 0 -800 -6.156 -74.382

Südan har Danmarks Fiskeriforening beregnet, at de økonomiske konsekvenser bliver af kvoterne for 2008.

Bruger man disse tal, vil man i en stram kvotesituation vurdere kvotebestanden til at vĂŚre ringere, end den i virkeligheden er.

For her optimerer man fangsten økonomisk for at fü mest muligt ud af de kilo eller tons, man nu engang har til rüdighed.

Godt resultat

Set med fødevareminister Eva Kjer Hansens blü øjne er resultatet godt. Ikke mindst fordi Danmark fik igennem, at skün-

somt fiskeri skal belønnes med havdage. Hvis altsü man bruger selektive redskaber, bliver man ikke besküret i havdage. Samtidig glÌder ministeren sig over, at kvoterne er steget pü de arter, der kan holde til det, mens andre er blevet reduceret.

Selvom det vel blot er et udtryk for, at den biologiske rĂĽdgivning for en gangs skyld spiller sammen med den endelige kvotepolitik.

- Kommissionen blev enig

med Danmark om, at man godt kunne forhøje med fire procent for tunge i Kattegat/Skagerrak, i stedet for at reducere med 15 procent. Torskekvoten i Nordsøen og Skagerrak stiger med 11 pct. og for rødspÌtter i Kattegat/Skagerrak er der et plus pü 10 pct. Sej forhøjes med 10 pct., men samlet set mü fiskeriet sü af med büde sild og kuller, siger ministeren.

Og sĂĽ er det altsĂĽ, at fiskerne mĂĽ betale 2,5 dage for hver ĂŠn dag

F I S K E R B L A D E T / 1-2¡ 2 0 0 8

5

Og sådan ser de reelle kvoter ud, som fiskeriet skal arbejde under i 2008.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.4.

Den 19. december 2007

Vedtagne TAC-kvoter for 2008

ENDELIG VERSION

TAC'er, EU-rådighedsmængder og Danmarks kvoter for 2008 er initialmængder. Kvoter (levende vægt i tons - laks dog i stk.)

Kvoter for dybhavsarter og Østersøen er vedtaget i medfør af rådsforordning 2015/2006 hhv. 1404/2007.

Kvoter (levende vægt i tons)

Fiskeart/farvand Østersøen Torsk Østersøen, vest (22-24) Østersøen, øst (25-32) (EU-farvand)

2007 EU's Danmarks rådighedskvote mængde

TAC

TAC

2008 EU's Danmarks rådighedskvote mængde

TAC

Ændring 2007-2008 EU's Danmarks rådighedskvote mængde

26.696

26.696 40.805

11.653 9.374

19.221 38.765

8.390 -100,0% 8.905

-28,0% -5,0%

-28,0% -5,0%

49.500

49.500 132.718

6.939 2.920

44.550 152.630

6.245 -100,0% 3.358

-10,0% 15,0%

-10,0% 15,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd

454.492

44.833

454.492

44.833

0,0%

0,0%

Laks - stk Østersøen (EU-farvand), IIIbcd (-32)

428.697

88.836

364.392

75.511

-15,0%

-15,0%

3.766

2.698

3.201

2.293

-15,0%

-15,0%

Sild Østersøen, vest (22-24) Østersø, (25-29, 28.2, 29+32)

Rødspætte Østersøen, IIIbcd (EU-farvand) TAC/kvoteforordning Torsk Svalbard, IIb [*1] Nordsøen, IIa, IV Skagerrak, IIIa Kattegat, IIIa Kuller Nordsøen [*2] IIa, IV Skagerrak/Kattegat [*3], IIIabcd Mørksej Nordsøen/Skagerrak/Kattegat Hvilling Nordsøen [*4], IIa, IV Skagerrak/Kattegat [*5], IIIa

410.000 19.957 2.851 731

15.457 16.564 2.759 731

100 430.000 3.388 22.152 2.282 3.165 451 673

15.533 18.386 3.063 673

100 3.761 2.532 415

4,9% 11,0% 11,0% -7,9%

0,5% 11,0% 11,0% -7,9%

0,0% 11,0% 11,0% -8,0%

54.640 3.360

46.983 3.219

3.425 2.708

46.444 2.856

37.626 2.472

1.920 2.080

-15,0% -15,0%

-19,9% -23,2%

-43,9% -23,2%

123.250

59.160

5.111 135.900

65.232

5.636

10,3%

10,3%

10,3%

23.800 1.500

21.420 1.473

2.833 1.326

17.850 1.050

15.012 258

1.985 232

-25,0% -30,0%

-29,9% -82,5%

-29,9% -82,5%

1.850

1.850

1.070

1.896

1.896

1.096

2,5%

2,5%

2,4%

1.588

1.588

1.463

1.627

1.627

1.499

2,5%

2,5%

2,5%

50.261 8.500 2.125

49.143 8.330 2.125

9.829 6.617 1.891

49.000 9.350 2.338

47.875 9.163 2.338

9.575 7.280 2.081

-2,5% 10,0% 10,0%

-2,6% 10,0% 10,0%

-2,6% 10,0% 10,0%

15.020

14.920

568

12.800

12.710

484

-14,8%

-14,8%

-14,8%

900

900

755

940

940

788

4,4%

4,4%

4,4%

Kulmule Nordsøen (EU-farvand), IIa, IV Skagerrak/Kattegat, IIIabcd (EUfarvand) Rødspætte Nordsøen, IIa, IV Skagerrak, IIIa Kattegat, IIIa Tunge Nordsøen, II, IV (EU-farvand) Skagerrak/Kattegat, IIIabcd (EUfarvand)

de vil fiske torsk i Kattegat. Det skulle beskytte torsken – og det gør det jo også med faktor 1,5.

Kvoten reduceres med 8 pct. og dertil kommer, at man oveni, hvis man er trawler, skal have et 120 mm. sorteringsvindue.

Industrifisk – med usikkerhed Efter nogle temmelig sløje år, der har ført til svære økonomiske problemer i industrifiskeriet, er der måske lidt lys på vej.

Sperlingfiskeriet blev stoppet i 2007, men nu er der fastsat en kvote på godt 36.000 tons for

6

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

første halvår. I maj kommer den nye biologiske rådgivning og derefter fastsætter man kvoten for andet halvår. Dertil kommer 4.000 tons sperling i norsk farvand.

Men det er alligevel med modifikationer den slags modtages i fiskeriet. De er for erfarne i faget.

- Der er stadig stor usikkerhed.

Det gør det svært at forudse nogen rentabel virksomhed, siger formand i Esbjerg, Jesper Juul Larsen.

- Vi ved ikke, om kvoten bliver

0 eller den bliver som i første halvår, når andet halvår skal fastsættes. Det betyder, at man ikke økonomisk kan disponere, siger han. I stedet for regulering på halvårsplan så han meget hellere en helårs-regulering – og gerne mere end det.

Godt – og skidt

Det positive er, at torskekvoten i Nordsøen og Skagerrak er forøget for første gang i ti år. Det er på den anden side også de indikationer, fiskerne ser. Så selvom det er positivt med fremgang,

kommer det måske mere som en konstatering for fiskerne.

Af tabellerne fremgår det dels, hvordan den samlede kvotesituation ser ud, dels hvad Danmarks Fiskeriforening har regnet sig frem til, at den nye situation vil koste.

1,7 mio. kr. skal reducere bifangst Nu sættes der igen skub i bestræbelserne på at hindre bifangst af marsvin Danmarks Fiskeriforening og Fjord & Bælt i Kerteminde får i alt 1,7 mio. kr. til nye projekter, der skal minimere bifangsten af marsvin og andre småhvaler i garnfiskeriet.

Pengene skal bruges til projekter, der dels skal lære os at forstå marsvinenes adfærd bedre og dels skal se på de nuværende skræmmemetoder – og måske videreudvikle dem.

Man anslår, at der – utilsigtet – fanges omkring 3000 marsvin og andre småhvaler i danske farvande hvert år. Tallet er omdiskuteret, men fødevareminister

Eva Kjer Hansen har lagt sig fast på det.

600.000 kr. havner i Kerteminde, hvor centret skal gennemføre fire projekter. De skal kortlægge marsvinenes hørelse, deres reaktioner på forskellige signaler og afsløre, hvorfor de skræmmes af støj. Desuden skal deres adfærd omkring fiskegarn studeres nærmere.

Med al den viden, der dermed bliver tilgængelig, skulle man endnu mere effektivt kunne holde martsvinene væk fra garnene.

Danmarks Fiskeriforening får lidt under 1 mio. kr. til at videreudvikle og afprøve forskelligt isenkram, der skal skræmme småhvalerne væk fra garnene.

Der skal blandt andet afprøves

nye fabrikater og også bedre udgaver af de eksisterende typer ”pingere” Også garn med såkaldt ”reflektive” bånd skal afprøves.

Endelig skal foreningen se på, om vanddybden betyder noget for bifangsten af småhvaler.

Hvor den resterende sum bliver af, står hen i det uvisse.

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

Alle har nogen at komme hjem til I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien samt servicebranchen. Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer sine kunder med tilpassede løsninger på tværs af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

www.vestmedia.dk

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 8

7

Ny minister foran stort læs Den danske regering vil reformere EU’s fiskeripolitik Det er ikke småting, den nye regering har sat sig for på fiskeriområdet. I regeringsgrundlaget fra november skriver man ligeud, at man vil reformere fiskeriområdet i EU. ”Siden indførelsen af den fælles fiskeripolitik er regelsættet blevet mere og mere kompliceret.

Det er nødvendigt at gå en ny vej. Lande, der fisker skånsomt og bæredygtigt, skal i højerew grad belønnes, end tilfældet er i dag.” ”EU’s fiskeripolitik er blevet stadig mere kompliceret og uigennemskuelig for fiskere og borgere. Regeringen vil udarbejde et forslag til en ny europæisk fiskeripolitik. En ny forvaltningsmodel skal sikre en mere enkel regulering og belønne

lande, som fisker skånsomt.

Regeringen ønsker endvidere at støtte op om omstillingsprocessen i den danske fiskerisektor og akvakultur blandt andet ved anvendelse af midler fra EU’s Fiskeriudviklingsfond.”

Det sidste er måske ikke så overraskende. For der står bare, at man vil bruge af de penge, der er sat af til netop fiskerisektoren akvakulturen.

Det første er i virkeligheden heller ikke overraskende. Ikke for fiskere i hvert fald. Reglerne er gennem tiden blevet mere og mere snørklede og sværere og sværere at have med at gøre. Og i fiskerkredse har man i årevis råbt på forenkling.

Det overraskende er, at regeringen nu vil gøre noget ved det og endda formulere en helt ny fiskeripolitik.

I spidsen kommer til at stå den genudnævnte fødevareminister

Eva Kjer Hansen, der overtog posten fra Hans Chr. Schmidt i september. Og som blev genudnævnt efter valget i november.

Hvad en ny, fælles fiskeripolitik skal indeholde mere konkret, fortæller historien ikke noget om. Det eneste er regel-forenkling og at belønne lande, der fisker skånsomt.

I Danmarks Fiskeriforening er man foreløbigt tilfredse.

- Men det er meget svært at ændre den fælles fiskeripolitik. Den gælder fra Middelhavet til langt op i Nordsøen, blandt andet til zoner, der deles med Norge. Da fiskeripolitikken senest blev ændret i 2002 var det en meget lang og svær proces. Men vi anerkender regeringens høje ambitionsniveau og hjælper gerne til. For der er et stort behov for ændringer, siger Flemming Kristensen, fiskernes formand.

Den genudnævnte fødevareminister Eva Kjer Hansen vil gerne stå i spidsen for en reform af EU’s fælles fiskeripolitik.

Industri eller kommune må investere i kystflåden I Norge ser man på nye finansierings- og investe-

til at eje fartøjer. Det mener Fiskeri- og havbruksnæringens landsforening, FHL.

ringsformer Kystflåden er vigtig for fiskeindustrien. Derfor er det på tide, at virksomhederne får ret til at investere i fartøer på lige fod med rederne. Alternativet er, at kommunerne får mulighed for at investere og dermed komme

Loven om ejerskab til flåden er over en tid blevet liberaliseret, så det ikke længere alene er aktive fiskere, der kan eje over 50 pct. af et fartøj. På den måde har fiskeriselskaber haft mulighed for at investere, mens fiskeindustrien har været afskåret.

- Kystflådens naturlige tilknyt-

ning til lokalsamfundene har hidtil været vigtig for at sikre leverancerne til fiskeindustrien.

Men strukturen i flåden kan føre til, at fiskerettigheder flyttes fra enkeltsamfund med den konsekvens, at fiskeindustrien mister råvarer. Det faktum må tage højde for, når de nye ejerskabsregler skal laves, siger Geir Ove Ystmark, direktør i FHL til ”kyst.no”.

Et alternativ til at åbne for fiske-

industriens investeringer i flåde, er at lade kommunerne lave ressourceselskaber, der kan eje majoriteter sammen med andre minoritetsejere. På den måde kan kommunerne sammen med fiskeindustrien sikre et lokalt ejerskab til kystflåden.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

8

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

Tager fat på ålen igen

Galathea-ekspeditionen har fået endnu en udløber. Danske forskere skal sammen med forskere fra syv andre lande forsøge at løse ålens gåde.

Danmarks Fiskeriundersøgelser i samarbejde med udlandet.

20 millioner kr. Så meget er der denne gang sat af til endnu et forsøg på at løse ålens gåde.

Forskningsprojektet er en udløber af Galathea-ekspeditionen, der også så på ål.

DFU udvider et forsøg med en ny mærkningsteknologi og den skal være med til at løse gåden om ålens gydevandring. Men det sker i samarbejde med forskere fra syv andre lande og det er EU, der finansierer.

På Galathea-ekspeditionen mærkede DFU – som de første i verden – europæiske ål med de såkaldte pop-up-mærker. De har den egenskab, at de efter nogen tid opløses og stiger op til havoverfladen. Samtidig rummer mærket en lillebitte satellitsender. Mere traditionelle akustiske mærker duer ikke til ål, fordi rækkevidden er alt for kort.

I det nye projekt vil man i efterårene 2008 og 2009 mærke 400 gydemodne glasål ved udvalgte

europæiske kyster fra Norge over Baltikum til England, Irland, Frankrig og Portugal.

Når ålene senere sætter kurs mod Sargassohavet, følger man med og registrerer lys, dybde og temperatur.

Disse informationer bliver sendt fra ål til forskere via satellit, når mærket på et bestemt og planlagt tidspunkt løsner sig og flyder op til havoverfladen. På den måde kan man så følge ålens rejse.

- Et af de meget interessante spørgsmål er, om ålene følger en bestemt rute gennem Atlanterhavet eller om de styrer direkte mod det punkt i Sargassohavet, hvor de gyder. Det kan vi finde ud af ved at mærke ål forskellige steder og se, om de svømmer efter havstrømmene eller tager den direkte vej mod målet, fortæller seniorforsker Kim Aarestrup, Danmarks Tekniske Universitet ved DTU.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 8

9

Færre forlis de seneste fem år Men samtidig også færre fartøjer i flåden. Mange af forlisene bærer præg af menneskelige fejl En temaundersøgelse fra Søfartsstyrelsesn Opklaringsenhed gennemgår de forlis, der har været i perioden 2003 – 2007. 35 fiskefartøjer forliste af den ene eller anden grund.

13 ved lækage eller vandfylding, 9 ved kæntring, 7 ved kollision eller påsejling og 6 ved brand eller eksplosion.

Ved de 35 forlis omkom 12 fiskere – 9 ved kæntring, 2 ved brand/eksplosion og en ved kollision.

Langt de fleste forlis skete under rimelige vindforhold og kun ét af dem skete med en vindhastighed over 15 sekundmeter.

Forlisene fordeler sig på alle skibsstørrelser, men ved lækage / vandfyldning, var de mindre fartøjer overrepræsenteret.

Med byggeår indtil 1990 fordelte forlisene sig med nogenlunde lige mange for hvert tiår.

Kun tre af de forliste fartøjer var bygget efter 1990.

Brandene

Seks fartøjer forliste efter brand. I fem tilfælde opstod branden i maskinrummet og brandårsagen i skibe er da også ofte, at brændselsolie eller anden olie fra en lækage rammer varme dele af motoren.

Men årsagen kan også være fejl i de elektriske installationer.

Det karakteristiske ved brandene er en meget hurtig udvikling af røg, der gør en effektiv slukning meget vanskelig.

Ingen af forsøgene på at slukke brandene med håndslukkere lykkedes.

Døre, luger og spjæld blev ikke lukket og maskinen blev ikke stoppet.

10

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

I to af skibene med faste brandslukningsanlæg, blev branden af forskellige grunde heller ikke slukket. Kun i et eneste tilfælde er oplysninger om, at brandmeldeanlægget virkede, som det skulle.

Fem af de brændte skibe var træskibe, mens et var glasfiber.

Alle fem træskibe var bygget i 1960’erne og de sank i de fleste tilfælde først efter at branden havde stået på i længere tid.

En enkelt af brandene/eksplosionerne opstod som følge af en lækage i et flaskegas-anlæg.

Kollisionerne

Syv fiskefartøjer forliste efter en kollision eller påsejling.

Hovedårsagen var menneskelige fejl – altså manglende udkig. I fem af tilfældene var der ganske enkelt ikke vagt i styrehuset, mens kun skipper var ombord i tre af tilfældene.

I de sidste tre tilfælde var der nedsat sigtbarhed.

Det kendetegnende ved disse forlis var, at fartøjer sank meget hurtigt. Besætningsmedlemmerne nåede ofte hverken at iføre sig redningsveste eller –dragter.

Kæntringerne

Lækage / vandfyldning

Ni fartøjer forliste ved kæntring.

De fire mindste af fartøjerne kæntrede i 10-14 sekundmeter med fangst og eller redskaber på dækket og intet under dæk.

Stabiliteten var altså væsentligt forringet og overløbende søer har haft svært ved at løbe væk.

Dermed er stabiliteten blevet yderligere forringet.

De fire mellemstore fartøjer kæntrede alle i forbindelse med indtakling. I tre af tilfældene var stabilitets-beregningerne ikke længere gældende som følge af ombygninger eller ændrede fiskeriformer.

Generelt set havde skipperne et meget begrænset kendskab til stabilitets-beregningerne. Ved otte ud af de ni forlis, var der ikke placeret fangst i lastrummet, da ulykken skete, og for de skibe, der havde stabilitets-beregninger, var der ikke udregninger på en situation, hvor fangsten er på dækket, mens lastrummet er tomt.

Der var ikke dårligt vejr ved nogen af disse kæntringer – men alle skete de pludseligt.

Ni fiskere omkom i forbindelse med kæntringerne.

13 fartøjer forliste efter lækage / vandfyldning. Ni af dem var under 12 BT. I mindst seks af tilfældene var der vandfyldning i maskinrummet. I to tilfælde konstaterede man bagefter, at et isdæksel var åbent og ved flere af forlisene var der tegn på, at den inddeling, der skulle være vandtæt, ikke var det.

Der var også eksempler på, at lænsepumper blev direkte sat ud af kraft på grund af stigende vand i maskinrummet – og at en transportabel nødlænsepumpe ikke kunne starte.

I bare to tilfælde blev vandstands-alarmen hørt, men de ombordværende reagerede først flere minutter efter – og tabte dermed vigtig tid. I flere tilfælde blev denne alarm ganske enkelt ikke hørt.

Ingen fiskere omkom som følge af disse forlis.

Man kan finde hele temaundersøgelsen på Søfartsstyrelsens hjemmeside, www.sofartsstyrelsen.dk

Antal fiskeskibsforlis 1998 – 2007 25

20

15 10

5

0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Som det med al tydelighed fremgår, har der været færre forlis i perioden 2003-2007, end i femårs-perioden før. Man skal dog huske på, at antallet af fartøjer faldt fra 4.372 i 1998 til 3.138 i 2006.

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

Havgassens afløser Med ”randområde” forbinder man i almindelighed noget halvtrist – smålandbrug og virksomheder nedlægges, tabere slår sig ned for at begrave deres nederlag i det stille, huse går i slum, kragerne vender, medens sidste mand slukker og lukker. Desværre efterhånden også talrige gabende tomme fiskerihavne.

Hanstholm ligger yderst på hjørnet af Thys nordvestligste udkant – men samfundet derude passer på ingen måde til ovenstående undergangs-sceneri. Havnen er lige fyldt 40 og stadigvæk – om ikke just i lømmelalderen, så da

i hvert fald fuld af ungdommelig kraft. Den ligger, hvor Nordsøen og Skagerrak mødes ud for landets mest vilde og storslåede natur for foden af en vældig banke, der rummer ret så skumle levninger fra en fortid, der endnu er i mands minde: en enorm overvejende underjordisk fæstning (nuomstunder et yderst seværdigt museum, når det ellers har åbent) med i ordets mest bogstavelige forstand drabelige kanoner, der rakte ud over midten af farvandet mellem Norge og Jylland; sammen med tilsvarende ”pjecer” på Norskekysten beherskede de indsejlingen til Kattegat og Østersøen i sidste del af Anden Verdenskrig. Befæstningen medførte midlertidig fordrivelse af den stedlige befolkning, ligesom det ufærdige havnebyggeri gik i forfald. Men måske har Værnemagtens interesse for Hanstholm og dens gebommerlige anlægsaktivitet på egnen alligevel ydet en impuls til virkeliggørelsen

af de havneplaner, der gennem mange år havde ført en omtumlet tilværelse som kastebold for alskens politiske intriger - med langvarige ophold i syltekrukken som følge. Hanstholm Havn indviedes i 1967. Den har trods dystre profetier om det modsatte bestået sin prøve i dysten med det aggressive farvands luner.

farvande. Sprællende frisk fisk fanget samme dag foretrækkes endnu af folk, der ikke vil lade sig nøje med supermarkedernes færdigpanerede og på anden måde vanrøgtede fastfood-fileter, hvor man skal smage ret grundigt efter for at blive klar over, om den besynderlige ret overhovedet har noget som helst med fisk at gøre.

Nye tider

Det hører til historiens gåder, ja næsten mirakler, at et dansk nærfiskeri direkte fra den åbne Vestkyst stadig eksisterer. På Torup Strand ikke langt fra Hanstholm er der 22 fartøjer aktive; og det er ikke de sidste krampetrækninger, for et par nybygninger er undervejs. Og som fiskeskipper Karsten Nielsen betoner: Vi har godt med unge mennesker, der fisker herfra ! Hvis blot myndighederne vil lade være med at lægge os alt for mange hindringer i vejen, så skal vi sagtens få det til at løbe rundt !

– Ham vender vi tilbage til.

Hanstholm mærker de gennemgribende udviklinger, som gennem de sidste årtier og ligeledes fremover ændrer teknikken og hele erhvervsmønsteret i fiskeriet til noget nær ukendelighed.

Nedgangen i det traditionelle kutterfiskeri og den tilsvarende koncentration på få, store og meget effektive enheder gør sig også gældende her. Men kystfiskeriets dage er trods denne hovedtendens langtfra forbi. Der er stadigvæk talrige små garnfartøjer med en til to mands besætning i vore

Søren smøger ærmerne op

For 11 år siden startede en ung mand, Søren Villadsen, maritim smedevirksomhed på Hanstholm Havn, hvor han er opvokset.

Faderen var den lokale skibshandler; sønnens hu stod til håndværk og søværts teknik, så han blev udlært som søsmed. Derefter sejlede han en tid som motormand på slæbebåde, var med til at bygge Storebæltsbroen og arbejdede så en tid i Magdeburg og Berlin.

Søren er imidlertid typen, som allerhelst følger egne impulser, så han startede egen virksomhed i 1996 - startgrundlaget var en værksteds-container på en lastbil.

Et år senere blev det til en garage – og en arbejdsmand ansattes.

Efter endnu et år en svend. Tingene tog fart.

I 1999 byggedes den hal ved beddingen, som udgør virksomhedens kernecelle. Året efter overtog Søren den store bedding, hvor 15 halvstore fartøjer har plads for kølhaling og reparation. Der kan

ophales fartøjer på op til ca. 275 t, 33 m i længden og med en max dybgang på 4,10 m. Flere folk ansattes. Men så gik de omfattende ophugningsrunder i gang; med de langt over 1000 kuttere, der tilintetgjordes, forsvandt også en mærkbar del af virksomhedens arbejdsgrundlag. For de gamle, der faldt .. Søren så i ånden, at der måtte andre fartøjer til – og han så rigtigt.

Søren bliver bådebygger

I 2003 overtog han støbeform og ophavsrettigheder til en 27 fods jolle fra Dueholm Værft. Tegningen – således ikke mindst krydserhækken - viser klart tilbage til velprøvede træbåde såsom det hæderkronede ”penalhus”, der gennem cirka 100 år var limfjordsfiskernes foretrukne fartøj.

– En fristende udfordring var konstruktionen af en ny fartøjstype i glasfiber til kystfiskeriet i Torup.

Gennem de over hundrede år, der er gået, siden motorerne slog

igennem i fiskeriet, havde de nordvestjyske kystfiskerlejers små motorkuttere udviklet sig til en meget veldefineret type: en klinkbygget dæksbåd med lukaf og styrehus, stor bredde, udhængende hæk, fyldigt forskib med kolossal reserveopdrift og meget kraftigt spring. Med henblik på at tage bunden senest muligt under den ofte ublide landing samt evnen til at ligge stabilt i sandet under og efter ophalingen var fartøjet meget grundflydende, nærmest fladbundet. Denne særprægede fartøjstype, der ofte høres omtalt som havgassen, har gjort særdeles god fyldest gennem de mange årtier, men den er ikke længere tidssvarende – dyr at bygge og ret arbejdskrævende at vedligeholde.

Trods al nostalgi må man (for forfatterens vedkommende ikke uden tænders gnidsel !) konstatere, at trækutternes tid rinder ud, i hvert fald på vore breddegrader.

Træets afløser som byggemateria-

le hedder til de større fartøjer stål til skrog og dæk og anvendelse i vid udstrækning af søfast aluminium til dækshuse og overbygninger; for de mindre fartøjers vedkommende overvejende glasfiber hele vejen rundt. Før starten af fartøjsbyggeriet har Søren og hans folk naturligvis grundigt afvejet de forskellige materialers indbyrdes fordele og ulemper. At svejse de mindre fartøjsskrog op i stål eller aluminium er langt mere arbejdsintensivt end glasfiber-støbningen i de store, færdige forme. For øjeblikket har en tysk ingeniør taget mål i virksomheden til levering af nyt udstyr til skrogstøbningen, som vil indebære store fordele, ja der kan betegnes som revolutionerende for fremstillingsteknikken.

Ny teknik: Vakuum-støbning

Til et nykonstrueret 40 fods skrog medgår der omkring 2500 m2 glasvævsmåtte, som lægges i op til 28 lag. Ved den almindelige

håndoplægning påføres polyesteren hvert måtte-lag, der jævnes, luftblærer rulles ud. Intet behageligt job, det kræver omfattende beskyttelsesudstyr til håndværkeren, hvis helbred uden disse forholdsregler hurtigt ville ruineres – styréndampe er ikke til at spøge med. Ved den ny teknik lægges alle måtterne på én gang i formen, der forinden har fået påført et passende lag gel-coat. På fiberglasset lægges en kraftig, fleksibel folie, som skal være aldeles tæt. Så sættes der sug på, og den flydende polyester tilføres gennem dyser i velberegnet indbyrdes afstand.

Hvis Deres udsendte ellers har fattet sagen nogenlunde rigtigt, suges og kryber polyesteren nu ind og rundt og op til kanterne og fylder måtternes porøsitet perfekt ud. Efter hærdningen fjernes folien – og skrogets indre overflade står nu helt glat, hvilket ikke er tilfældet ved håndoplægning, hvor måttens struktur giver en nopret overflade. Håndværkernes kontakt med aggressive stoffer reduceres afgørende. Udslippet af dampe kommer under langt strammere kontrol. Håndoplægningen kommer kun ind i billedet ved montering af spanter, knæ og overbygningens komponenter.

der giver mere plads om bord og større lasteevne. Fartøjets længde er blevet en magisk størrelse i det kystnære fiskeri. 15 m ! Det kunne give sig udslag i groteske linietegninger, hvis ellers Søren mener en bemærkning alvorligt, som han serverer med et skævt smil: Vi kan da godt, hvis det skulle være, lave en båd på under de 15 m, men 8 m bred ! Faktisk havde nogle af de gamle sildebåde og pæreskuder fra Isefjorden et l.-br.-forhold 2,5 til 1.. så hvorfor ikke ?

Sørens fartøjer

Fremtiden

Søren kan levere fartøjer til kystfiskeriet og alt andet forefaldende i størrelser fra 20 til 50 fod. 14 er det blevet til siden starten. Sidste år leverede han en 35 fods kystbåd til førnævnte Karsten Nielsen, Torup Strand. Karsten er blevet så begejstret for sin nye kystkutter, at han har sat den til salg med henblik på at bestille en ny og lidt større af slagsen hos Søren. Den udvikles på basis af den gamle 35-fods-form, hvor man ved at lægge på de strategiske flader har frembragt en ny form, hvor en dag Karstens nye fartøj – og andre derefter – vil blive til.

Mester ser lyst på fremtiden. Virksomheden har fundet en passende størrelse med otte medarbejdere.

Den har været oppe på det dobbelte, men det gik ud over Sørens arbejdsglæde. Al min tid gik med papirkram og administration, så jeg fik ikke bestilt noget! – siger han. At arbejde er efter hans begreber noget med kedeldragt og arbejdshandsker på.

Ud over den første Dueholm-type har Søren og hans folk selv konstrueret de nye, anderledes fartøjer. Den mest karakteristiske forskel på dem og forgængeren er krydserhækkens afløsning, fartøjerne slutter nu med et bredt spejl,

Søren går i det hele taget ikke af vejen for det utraditionelle. Han har leveret et fartøj til Norge, hvis skrog er hængslet sammen i diametralplanet! Det kan foldes sammen og transporteres hvor som helst hen i en 40-fods container. Skuden er besynderlig på mere end én måde. Den har to motorer á 250 hk, men kan ikke sejle ved egen kraft. Motorerne trækker stærke vandpumper, der leverer tryk til udstyr for nedspuling af kabler på havbunden.

Medens processen står på, drives fartøjet imidlertid frem – da spuleprocessen på jetmotormanér bevirker et fremtræk i arbejdsretningen – båden følger med.

Form til et fiskefartøj, som vil vende op og ned på tilvante begreber. Det er bestilt af fisker Johnny Krogh på Langø og afspejler en kraftig blanding af hans og Sørens visioner. Kølen er hul og har indvendig bredde på 75 cm og egen dybde (under den egentlige fartøjsbund) på 1½ m. Den rummer noget ballast samt det meste af hovedmotoren på 240 hk ! Som nok skal få skuden i stor fart (i ballast). Fartøjet planer med 500 heste.

Indicerede lasteevne: 40 tons. Forlænges fartøjet til 15 meter, forøges den idicerede lastevne til 60 tons. Hvo intet vover

Hanstholm 20, hurtiggående fartøj, 6,2 x 2,73

Karsten, der i skrivende stund er på fiskeri med sit Villadsen-fartøj, skal have det sidste ord: Jeg har aldrig været på havet med et fartøj, der ligger så behageligt i søen som den, jeg har nu! Det kan næppe siges tydeligere.

Af Niels Bach

Anne Hanstholm, leveret til Lars Taabel

Norsk dykkerfartøj til nedspuling af kabler, spulevogn også fremstillet på vort værksted

Landsætning af lokalt fiskerfartøj

Nybygning Hanstholm 27, leveret til Lars Taabel

Landsætning af tysk fiskerfartøj

Skibsbedding op til 250 tons kapacitet og plads til 14 skibe.

Fremstilling og renovering af fartøjer og grejer til disse - Alt i aluminium, stål og rustfrit stål - Certifikat svejsere i alle varianter: • Plade-, maler-, sandblæser- og hydraulikarbejde • Totalentrepriser.

• Alt arbejde til skibs- og fiskefartøjer.

Danmarks billigste kvalitetsbåde med fantastiske søegenskaber

Villadsens Smedie Smedemester Søren Villadsen Kai Lindbergsgade 32 - 7730 Hanstholm Tlf. 40 44 41 95 - 97 96 04 95 - Fax 97 96 07 11

STAFETTEN

Kursen er sat!

- Men skal den holdes må kravet være et fleksibelt FKA system.

Af Jan Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening Det er dejligt som formand at få en positiv stafet videregivet fra tre af sine medlemmer. Deres indlæg til stafetten indeholder mange spændende elementer for fremtidens fiskeri.

En del af elementerne er forhold, som tidligere har været fremført i forbindelse med indførsel af FKA regulering.

Men som det ofte er med kursændringer, tager det tid at vende en skude, men når den så er vendt, ændres perspektivet og derfor finder jeg det ganske berettiget igen at kigge på mulighederne i FKA og kvotebytte.

Efter med interesse at have læst både vores ny fødevareminister Eva Kjer Hansen, og formand for Grenå Fiskeriforening Leif Hansens indlæg til stafetten, vil jeg gerne starte med at kommentere disse.

Fødevareministeren skriver bl.a som overskrift at ”Dansk Fiskeri er parat til at skifte både kurs og holdning.”

Jeg mener ikke, dansk fiskeri er parat til at skifte kurs og holdning, Dansk fiskeri har skiftet kurs og holdning. Det skete, da Danmarks Fiskeriforening gik konstruktiv ind i arbejdet omkring en ny regulering.

Men kurs og holdningsskift har som regel nogle uforudsete konsekvenser, og sådanne ses også i FKA systemet.

Disse vil jeg, sammen med Leif Hansen og andre der nu ser lyst på fremtiden, være med til at justere. En justering, som er med til skabe et ressourcevenligt fiskeri, og dermed er med til at tilfredsstille moderne forbrugeres interesser, hvilket klart vil være i den enkelte fiskers interesse.

Nu er vi kommet over det første år med den nye regulering. Der har været og er naturligvis en del indkøringsvanskeligheder, ligesom perspektivet i reguleringen nu fremstår mere klart efter et års anvendelse.

FKA har efter hensigten reduceret fiskeflåden, mange fartøjer er lagt til kaj. Måske for mange fartøjer?, idet vi ikke har formået at opfiske store dele af de kvoter, som har været til vores rådighed i 2007.

Til dette faktum vil jeg bede om fødevareministerens og politikernes opbakning til, at vi kan bevare retten til de kvoter vi har i dag. Samtidig skal vi øjensynligt have nogle fartøjer gjort aktive igen, hvilket leder mig hen til den nye ordning for førstegangsetablerede fiskere, (Fka-Fe ) som jeg synes er en rigtig god ordning for unge mennesker under 40 år. Dette kunne være med til at sætte nogle fartøjer i gang igen og ligeledes være med til at sikre, at vi får gennemført generationsskifte inden for fiskeriet, hvilket er en nødvendighed, hvis ikke erhvervet skal uddø.

Men den fleksibilitet der ligger i FKA – FE skulle måske gælde mere bredt, da det i det aktuelle perspektiv ser ud som om, at FKA med tilkøb af hele pakken af fisk fra et fartøj, medfører at kvoter ikke opbruges.

Det er klart ikke i vores interesse. Så jeg vil anbefale en fleksibilitet på linje med FKA – FE for alle, eller muligvis skulle vi endda gå skridtet videre og lave IOK? Endvidere mener jeg, at vi er nødsaget til at tage stilling til rationsfiskeriet. Er det noget, der skal forsætte eller skal det hele deles ud på FKA? Når jeg mener, at vi er nødsaget til at kigge kritisk på rationsfiskeriet, skyldes det en af de utilsigtede konsekvenser, som FKA har medført. Nemlig det forhold, at man som fisker har mulighed for at sælge sin FKA, for dernæst at

Formand for Hanstholm Fiskeriforening, Jan Hansen.

erhverve sig et nyt fka-fartøj med mindre fka på, og derefter deltage i rationsfiskeri. Man har således en interesse i at få en større andel udlagt til rationsfiskeri. På den måde mener jeg, at vi kan få forskellige interessegrupper i fiskeriet, som næppe er til gavn for nogen, samtidig med at det kræver en hel del bureaukratisk arbejde.

Vi har jo i FKA både mulighed for 25% udlej og være i puljer, hvor man så kan bytte/ udleje.

Puljer ser ud til at være et godt redskab, vi har fået i den nye regulering, også her kan man kigge på flere muligheder. Her tænker jeg på, om tiden er inde til, at den enkelte fiskepulje kan fortage bytte med andre lande via departementet fra år til år.

Altså at de fisk, der står i fiskefonden til bytte skal ud til den enkelte fisker.

Der er jo åbnet for muligheden i sild, makrel og industrifiskeriet inden for 25% , at bytte med andre lande og der kan byttes medlem øst og vest i Østersøen.

FKA systemet giver en positiv mulighed for planlægning af fiskeriet, en mulighed det enkelte fartøj må tage til sig for at fastholde og tiltrække mandskab.

For bl.a. at kunne opfylde dette, er det vigtigt at rådgivere også tager ansvar og laver en længere planlægningshorisont, så vi ikke står med et pludseligt fiskestop. Endvidere skal der arbejdes med indførsel af kvote-fleks fra år til år på alle kvoter. Derudover mener jeg, at vi skal tilpasse vores fartøjer så vi kan blive konkurrencedygtige overfor andre erhverv til søs. I den sammenhæng tænker jeg også, at vi er nødsaget til at kigge på vores lønsystem - lønsystemet skal tilpasses udviklingen indenfor FKA systemet.

Jeg føler mig tvunget til at komme ind på donorfartøjerne som ligger i stort antal i vores havne. Men der er naturligvis en løsning! De skal væk.

Dels er de en økonomisk byrde for vores fiskere, de skal vedligeholdes og det koster både kontanter og miljø. Endvidere kan jeg være bekymret for vores renomme. At skue ud over en havn med en flok forladte fiskefartøjer kan ikke tænkes gavnligt, som det billede den enkelte forbruger fremkalder, når de tænker på dansk fisk.

Så jeg er selvfølgelig glad, når jeg kan læse i Jyllands Posten, at fødevareministeren i 2008 vil arbejde for at finde en løsning på problemet. Klart nok må rettighederne kunne bevares på et stykke papir. Det tror jeg, at ministeren får opbakning til fra det øvrige politiske system.

Hele kursændringen har sat tanker og kreativitet i gang for, at den enkelte fisker kan opretholde den fornødne indtjening samtidig med at der fiskes bæredygtigt.

Det betyder, at vi fremadrettet vil se en videre udvikling af vores produkter ombord på vores fartøjer, hvordan skal det gøres?

Hvordan det kan gøres i samarbejde med vores eksportører, vil jeg gerne høre formanden for Dansk Fisk Jens Tellefsen´s mening om. Hermed giver jeg stafetten videre til Jens Tellefsen.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 8

15

Akvakultur skal løse fiskemangel Næsten halvdelen af alle fisk på tallerkenerne er opdrættede Med den nuværende udvikling vil der i 2030 mangle næsten 40 millioner tons fisk for at imødekomme behovet. Fiskeriet har nået smertegrænsen, så løsningen på problemet er opdræt i fiskefarme. Opdrættet skal dog ske på en kontrolleret og ansvarlig måde, lød beskeden fra FN’s landbrugsorganisation FAO ved et topmøde i Rom om bæredygtig akvakultur. Danmark er allerede

langt fremme med bæredygtigt og miljøeffektivt opdræt.

I dag er næsten halvdelen (45 %) af alle de fisk, der havner på vores tallerken, opdrættet på en fiskefarm. Når der i 2030 er to milliarder flere mennesker på Jorden, skal akvakulturen producere næsten det dobbelte af i dag – dvs. hele 85 millioner tons om året – bare for at opretholde det nuværende forbrug pr. person.

Derfor er udviklingen af akvakultursektoren en vigtig prioritet på den globale udviklingsdagsorden, mener FAO. Akvakulturen kan skabe arbejdspladser og højere indkomster og reducere sult og

fejlernæring, da fisk indeholder masser af vigtige proteiner, vitaminer og mineraler.

En bæredygtig udvikling FAO understreger, at der skal træffes vigtige beslutninger vedrørende miljøet og naturressourcerne for at understøtte akvakulturens fortsatte vækst.

Den danske brancheforening Dansk Akvakultur er helt enig, og påpeger, at Danmark kan blive førende indenfor miljøteknologi- og knowhow.

- I Danmark har vi alle forudsætninger for at skabe et erhvervseventyr inden for akvakultur. Både hvad angår sunde kvalitetsfødevarer til en verden, der efterspørger

disse, men også hvad angår teknologi, anlæg og udstyr.

Her er vi langt fremme. Vi har allerede de skrappeste miljøkrav at leve op til, og samtidig har vi taget offensivt fat med bl.a. udviklingen af nye højteknologiske, miljøvenlige dambrug og økologisk produktion, siger direktør i Dansk Akvakultur, Brian Thomsen.

I de seneste 25 år har fiskeopdræt været den hurtigst voksende fødevareproduktionsform i verden med en årlig vækstrate på hele 8,8 % siden 1970. Til sammenligning er husdyrproduktion i landbruget steget med 2,8 % i samme periode.

NYHED: FIND ARTIKLER OG MAGASINER FRA FISKERBLADET

Ga ind pa FiskerBladet og find ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.*

Side 1

Find alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter.

Læs alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søg efter interessante artikler.

Gem interessante artikler på din personlige boghylde.* og meget meget mere * Patent Pending teknologi

Du kan bladre i FiskerBladet Du kan forstørre zoome ind i to niveauer Du kan printe FiskerBladet

OG DET ER 100% GRATIS

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

Se mere pa FiskerBladet.dk 16

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

Rejefiskerne klemmes hårdt på pungen Hidtil er den danske kvote i norsk zone næsten ikke blevet udnyttet Den danske kvote på dybhavsrejer er skåret med 2000 tons.

Næsten en halvering i norsk farvand og en nedgang på 15 pct. i Nordsøen.

Og nedgangen rammer. Hårdt.

Flere har investeret i tillid til, at det netop var i dette fiskeri, indtjeningen skulle hentes i år. Mange har købt rettigheder i fiskeriet.

Og den værdi er så med ét slag blevet udhulet betragteligt.

På ”Perina” – partsrederiet HG 244 - har man investeret omkring 15 mio. kr. i modernisering og man har opkøbt rettigheder for 1,2 mio. kr. De sidste er så nogenlunde penge ud ad vinduet.

Og rederiet er endda dobbelt ramrt. For sidste år nåede man kun at fiske 17 tons af en tildelt kvote på 180. Hvorfor? Fordi de

måtte vente nogle måneder på, at Fiskeridirektoratet fik flyttet fiskerirettighederne fra ét fartøj til et andet.

Med de nye kvoter har fartøjet mistet 72 tons rejer – eller omkring 3,6 mio. kr.

Baggrunden for reduktionen af kvoten er, at den ikke – i norsk zone - har været udnyttet igennem en række år. I 2007 blev der kun fisket 10 pct. af den danske kvote. Fiskerne forklarer det med, at man i 2007 har været igennem en voldsom omstrukturering og derfor ikke har fisket på kvoten. Men at man havde sat næsen op efter at gøre det i 2008.

I forhandlingerne om kvoterne for 2008 mente EU’s forhandlere – med den ikke-udnyttede kvote – at det var vigtigere at sikre andre kvoter, der bliver udnyttet, end slås særligt meget for en, der ikke er blevet brugt.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 8

17

Spor fisken med mobilen FOTO: DAVID KOCH MOU-

Hvor er fisken hos din lokale fiskehandler eller supermarked fanget – eller er den opdrættet?

Hvornår er den fanget – eller hvad har den fået at spise hos opdrætteren, hvornår er den pakket? Er det spørgsmål du stiller ind imellem? Nu kan du snart selv finde disse oplysninger ved hjælp af din mobiltelefon.

Detailhandelen mærker tydeligt at forbrugerne vil vide mere om maden de spiser og derfor ønsker sådanne oplysninger.

En række nye spørgsmål bliver også stillet; er fisken lovligt fanget og er den fra en bestand der er godt forvaltet? Hvis det er en opdrættet fisk – har den da fået medicin?

I værdikæden fra båd til forbruger er fisken igennem mange hænder, før den ligger i fiskehandlerens køledisk. Informationer findes i de mange led, men 95 % går tabt – eller bringes ikke videre. Fiskehandleren kan måske fortælle at fisken er fra Nordøstatlanten, men forbrugeren havde måske forestillet sig lidt mere detaljeret oplysninger – Kattegat, Lillebælt….kystnært fiskeri eller havgående….trawl eller garn, line, ruse…eller måske størrelsen på fisken hvorfra det aktuelle produkt stammer?

Skik følge eller land fly

Det kan gerne være at den danske forbruger ikke vejer så tungt i statistikken for den danske fiskesektor – da hovedparten af den danske fangst, og produktion i øvrigt, jo går til eksport. Men netop på vigtige

18

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

eksportmarkeder – Frankrig, Tyskland, England – er forbrugerne længere frem i skoene når det gælder informationer, som en del af beslutningsprocessen ved køb. Det er også på disse markeder, at forbrugerne interesserer sig for ’carbonfootprints’ og ’food-mileage’ – altså om det givne produkts samlede miljøbelastning/ressourceforbrug/CO2-produktion ved fangst, forarbejdning, transport og lignende forhold.

Forbrugerne er endvidere, ifølge markedsanalyser, villige til at betale for sådanne oplysninger – ja måske fravælger de et produkt, hvor sådanne informationer ikke er tilgængelige.

Selvom de fleste firmaer har intern sporbarhed, hvilket i mange tilfælde er lovpligtigt af hensyn til at kunne trække defekte varepartier tilbage, så har vi endnu til gode at se fuld sporbarhed i kæden fra fjord til bord.

Både i Danmark, i nordisk samarbejde og i europæisk samarbejde har der været fokuseret på sporbarhedssystemer til fisk gennem de seneste 5-10 år. I Danmark var der for nogle

år siden et projekt, hvor man også anvendte mobiltelefon for at videregive oplysninger.

Siden disse projekter har vi i mellemtiden fået nye moderne fisketerminaler med samlecentraler og fiskeauktioner, hvor alle de ønskede informationer i princippet er tilgængelige.

Herudover er der introduceret fiskekasser med ’radio-tags’, som gør det muligt at lade informationerne følge fisken.

Så spørgsmålet er stadig aktuelt - hvornår mon forbrugerne kan få de informationer som de efterspørger?

Kom til Norge min far

I Norge, hvor hovedparten af landets fiskeproduktion jo også eksporteres, er man klar over ønsket om mere information og skrider nu til konkret handling. Det er brugsforeningerne, COOP, der i samarbejde med Fiskeriforskning, Sintef og ikke mindst firmaet TraceTracker, der har sat handling bag. Projektet er et af 3 projekter under titlen ”E-sporing”, som omhandler sporing af kød, frugt, fisk og grøntsager. Det er Fiskeri- og Havbruksnæringens Forskningsfond og ”Innovation

Norge” der er hovedsponsorer bag projektet, der foreløbig har fået godt 3 mill. norske kroner til projektaktiviteterne der forventes at strække sig til udgangen af 2008.

Informationer, som art, størrelse, fangststed, redskab, fartøj, dato, forarbejdningssted, temperaturforløb fra fangst til forbrug, fyldes løbende på systemet der er internet-baseret. Det er firmaet TraceTracker, der gennem deres GTNet (Global Traceabilty Network), håndterer data og sikrer at de følger fisken/produktet. GTNet er helt uafhængig af deltagernes egne dataløsninger, og er derfor blevet en standard, som alle aktørerne kan bruge.

Slutresultatet som forbrugeren ser, er en stregkode på varen. Informationer er direkte tilgængelige for kunder med en mobiltelefon med kamera, som ved hjælp af et lille ekstra program læser stregkoden og omsætter informationer i denne til klart sprog. I mange supermarkedskæder har man jo i øvrigt allerede monteret stregkodelæsere, til kundernes brug, ude i butikken.

Sektoren har selv brug for data

Sporbarhed i opdrætssektoren

Foruden at kunderne kan få informationer – om f.eks. fangststed, sidste anvendelsesdag eller andet – så vil et sådant system skabe større værdi i hele kæden fra fjord til bord. Mange af leddene i kæden, fra fjord til bord, efterspørger nemlig også f.eks. fangstdato, temperaturforhold og lignende. Forhold af afgørende betydning for den videre forarbejdning, kvalitet af produktet – og dermed pris!

Den pelagiske sektor var tidligt ude Det er ikke kun madvareproducenter der anvender TraceTracker sporbarhedssystemet, det er blandt andet blevet brugt til at spore smittekilder i kampen mod fugleinfluenza og anvendes i dag af firmaer over hele verden. Systemet gør det muligt for producenter at få alle nødvendige data fra underleverandører og underleverandørerne kan også anvende systemet til at se aftagernes specifikationer. Ved hjælp af ’Google-Earth’ kan man endda visualisere ingrediensernes vej fra forskellige dele af kloden!

Norges Silde Salgslag, NSS, har siden maj 2007 anvendt TraceTracker og GTNet ved alle førstehåndsomsætninger.

Ifølge Øivind-Harald Bolstad, fra NSS, er anvendelsen et vigtigt skridt i etablering af en fuld elektronisk infrastruktur, som med tiden vil dække hele forsyningskæden og være en god hjælp i kampen mod illegalt fiskeri og styrkelsen af ansvarligt fiskeri. Systemet anvender en ny EU-standard, TraceCore, til at udveksle informationerne og man ser frem til at sende informationerne videre ’opstrøms i systemet’, til forarbejdningsvirksomhederne og videre frem.

Pelagiske fisk anvendes jo ikke udelukkende som menneskemad – en stor del går til fiskemel og –olieindustrien. Disse produkter anvendes senere til f.eks. fiskefoder til opdrætsfisk. Et sporbarhedssystem i det pelagiske fiskeri gør det derfor muligt for opdrætssektoren at gøre brug af ’nedstrøms’ informationer i denne sektors sporbarhedssystemer.

Foderfirmaet Skretting ser frem til at kunne gøre brug af informationerne fra det pelagiske fiskeri og videre informationer fra fiskemelsindustrien. Skretting har allerede et veletableret ’opstrøms’ sporbarhedssystem, som gør det muligt at spore enhver ordre tilbage til råmaterialerne og den anden vej fra råmaterialer over produktionsbatch til aftagerne. Skrettings kunder har on-line adgang til kvalitets-dokumentation for det foder de har fået leveret – informationer som fiskeproducenterne igen kan bruge som en del af deres dokumentation overfor aftagere af de opdrættede fisk - hvilket jo har sin egen værdi f.eks. som dokumentation for opdræt af økologiske fisk.. Det er klart, at når informationsstrømmen kan ’forlænges nedstrøms’ – så opdrætterne kan få information hentet helt ude på havet – vil dette give en transparens, som strækker sig fra bæredygtigheden af industrifiskeriet over kvalitet af råmaterialerne på deres videre vej gennem fiskemelsproduktion, foderfremstilling, vilkårene som fisken er opdrættet under, slagteproces og videre forædling – helt frem til køledisken.

Af Jesper Heldbo

FAKTA Firmaet Kaywa Reader leverer et program, som gør det muligt for de fleste mobiltelefoner med kamera at aflæse stregkoder – og gøre de ’skjulte’ informationer synlige. http://reader.kaywa.com/faq/27

Nye navne i Hirtshals Nu hedder det Nordsøen Oceanarium og Nordsøen Forskerpark – og dertil kommer endda to nye navne Nordsømuseet lugtede måske lidt for støvet. I hvert fald skifter institutionen nu navne.

Det ene er Oceanarium og det andet Forkserpark. Dertil kommer ”Nordsøen Skoletjeneste” og ”Nordsøen Konference”.

Disse nye navne skal signalere, at man har flere strenge at spille på og er egentlig bare en forlængelse af de organisatoriske ændringer, man gennemførte i 2006. Siden da har direktør Jens Otto Størup nemlig stået i spidsen for det hele og ledelsen blev samlet. Dermed fik man et bedre samarbejde op at stå på tværs af gangene.

Foran står så både tilbygninger og ombygninger.

Så nu består institutionen af fire grene.

Nordsøen Oceanarium bliver dér, hvor de besøgende får et levende indtryk af havet og en forståelse for, hvad der egentlig foregår. Men det er naturligvis stadig også her, man kan se fiskene boltre sig bag glas.

Nordsøen Forskerpark udlejer faciliteter til forskning om Nordsøen, om fiskeriet, havet, opdræt og fiskeindustri. Det gælder kontorer, laboratorier og den helt særlige prøvetank, der er verdensberømt.

Nordsøen Konference udlejer lokaler til møder, seminarer osv. Stor mødesal og mindre lokaler kan man stille med – men også de helt særlige omgivelser kan skabe rammen om noget specielt.

Nordsøen Skoletjeneste står hvert år for over 350 forløb med skolebørn, der undervises i alt, hvad der sker i og omkring Nordsøen. Disse undervisningsforløb foregår både i institutionen, på havnen, ombord på fartøjer mm.

Ny Assens Skibsværft a/s N Y B YG N I N G , O M B YG N I N G , R E PA R AT I O N Dokfaciliteter: Dok 1: 80x15 Dok 2: 80x14 overdækket. www.asyard.dk

Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 8

19

Thyborøn fik Thorsmindes formand dermed nærmest nedlægges politisk, fortsætter aktiviteterne lokalt

- Men man kan vel sige, at foreningen fortsætter som en havneforening, der tager af de lokale aktiviteter. Og det gør man bedst lokalt, mener Kurt Madsen, der dog erkender, at politisk set er der ikke meget forening tilbage.

Til gengæld skal fiskeriforeningens kontor i Thyborøn fremover også servicere fiskerne i Thorsminde, og de er derfor blevet opfordret til at melde sig ind i Thyborøn Havns Fiskeriforening.

PO-formand

Samtidig med sit dobbelte formandskab er Kurt Madsen også formand for PO’en.

- Men det går nu nok. Arbejdet dér er trappet meget ned og det fylder langt mindre end halv tid. Det har hele tiden været planen, at formandsopgaverne dér skulle trappes ned. Og det bliver de yderligere i 2008, siger Kurt Madsen.

Allerede i forsommeren spåede Kurt Madsen – og opfordrede til – et tættere samarbejde mel-

Kurt Madsen, tidligere kun formand for Thorsminde fiskeriforening og PO’en, blev valgt som ny formand i Thyborøn også. Dermed repræsenterer han omkring 300 fiskere, mod tidligere omkring 60.

lem foreningerne, Selv blev han altså centralt placeret.

Men om det tætte samarbejde mellem Thorsminde og Thyborøn vil inspirere andre foreninger, tør han ikke spå om.

- Det er jo den slags, der skal modnes hen over tiden. Man skal ikke gå for hurtigt frem.

Først og fremmest skal medlemmerne jo være med og ønske det, dernæst skal man huske, at den slags tager tid, siger Kurt Madsen.

Thyborøn stiller med over 250 mand – 268 pr. 1. januar 2007 – mens Thorsminde bidrager med omkring 60 medlemmer.

FOTO: OLE IVERSEN

Kurt Madsen, hedder den nye formand. Ikke bare for Thyborøn Havns Fiskeriforening, men også for ThorsmindeFjand Fiskeriforening. Fremover vil han bare være at træffe på fiskeriforeningens kontor i Thyborøn, og den almindelige kontortid i Thorsminde nedlægges.

- Men jeg vil da være at træffe i Thorsminde også. Man kan bare lave en aftale, siger den nybagte dobbeltformand.

Han erkender gerne, at han nu skal til at ”gå i skole”.

Han har været formand for Thorsminde-fiskerne i fem år, blev valgte i december 2002, men får nu hele paletten af fiskerier at slås for, ikke bare det karakteristiske Thorsminde-fiskeri.

- Der er da nok en hel del, jeg skal have sat mig ind i, men selvom der nu kommer andre fiskerier ind, er skemaet jo ikke helt forskelligt. Men en vis tilvænning skal der da nok til, siger Kurt Madsen, der dog via sin hovedbestyrelsespost naturligvis også har været med til at behandle sager om alle typer fiskeri.

Kurt Madsen blev valgt uden modkandidater – og med bifald - efter at den tidligere formand, Ole Toft, forud for generalforsamlingen i Thyborøn havde meddelt, at han trak sig tilbage til efterlønnen.

FOTO: JACOB C. KROGSGAARD

Men selvom Thorsminde

Ingen fusion

Nogen fusion mellem de to foreninger bliver der ikke tale om.

De vil fortsat eksistere hver for sig. Ikke mindst fordi man i Thorsminde har en del aktiviteter såsom auktion, udlejning af trucks, klaringsmaskiner og kasser.

20

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

Kurt Madsen flytter ind som formand i fiskeriforeningens kontor på havnen i Thyborøn.

TripleNine ser lyst fremad Med koncentration af produktionen og forventning om råvarer, er fremtiden sikret TripleNine har koncentreret produktionen på anlægget i Thyborøn og samtidig bliver fabrikken en af de få omkring Nordsøen, der har en god sammenhæng mellem råvaregrundlaget og produktionen. Dermed begynder man også for alvor at kunne høste et udkomme af de voldsomme investeringer i blandt andet rensning for dioxin og i produktion af såkaldt fosfolipider.

- Vi kan som de eneste i verden opkoncentrere fosfolipider i marine olier, sagde formand Erik Bonde Pedersen på gene-

ralforsamlingen.

Han mener samtidig, at strategiplanen for industrifiskeriet bør give mere stabile kvoter på industrifisk – med den store fordel, at man måske kan undgå hovsa-løsninger og stop i fiskeriet. Andelshaverne på fabrikken råder over omkring 70 procent af de samlede danske industrifiskekvoter. Derfor kan man – alt andet lige – sikre fabrikken de råvaremængder, man budgetterer med.

at den nuværende andelshaver til den tid vil få andel i værditilvæksten via sine aktier og dermed også vil være måske mere villig til at investere.

At der kan blive behov for investeringer er der næppe tvivl om. Det kan være til planerne om at gøre Esbjerg til importhavn for fiskemel og –olie, til udviklingen af fosfolipider til medicinindustrien eller andre ting, der kan kræve større pengebeløb.

Aktier en fordel

På generalforsamlingen blev bestyrelsen reduceret fra 15 til 11 mand. Den konstituerede sig med Erik Bonde Pedersen som formand og Preben Schmidt som næstformand.

Formanden havde også kun lovord for den omdannelse til aktieselskab, man har planlagt til om fem år. Han pegede på, at som aktieselskab er det nemmere at skaffe fremmed kapital, hvis det skulle være nødvendigt. Men også på det faktum,

TOTAL-LØSNING I HANSTHOLM • Alle former for ombygning • Hydraulikanlæg • Overfladebehandling • Motorreparationer/Udskiftning • Propelleranlæg, ror og dyse • Elinstallationer og elektronik

Hanstholm Ny Flydedok A/S

Professor Lundgrensgade 22 · 7730 Hanstholm

Døgnvagt på tlf. 97 96 27 47 · Fax 97 96 28 48 · E-mail: post@hanstholm-dock.dk · www.hanstholm-dock.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 8

21

To nybygninger til Læsø Jens og Erik Vinter Poulsen, Østerby på Læsø har

Bredde moulded: 7,30 m Dybde shelterdæk: 5,55 m Tonnage 170 GT

begge to bestilt sig hver en 19,95 m trawler hos Karstensens Skibsværft Fartøjerne vil få følgende hoveddimensioner: Længde overalt: 19,95 m

Fartøjerne vil blive udrustet med en MTU/Detroit-hovedmotor som skal leveres af Holm Technoscan. Hovedmotoren skal drive et propeller-/gear-anlæg fra Hundested Propeller, som for øvrigt også skal levere bovpropellere til

fartøjerne. Hjælpemaskineri, der er en John Deere, leveres af West-Diesel.

Spilanlæggene skal leveres og installeres af Thyborøn Skibs og Motor, og NE-Marine i Skagen skal levere wire-føringsbjælker.

El- og elektronik udstyr leveres og installeres af Hanstholm Elektronik.

Skrogene bygges hos Nava-

Shipyard, Gdansk, Polen, og forventes til Skagen i august 2008. Endelig aflevering af de færdige fartøjer skal finde sted i januar næste år.

Fartøjerne vil blive af hæktrawler-typen, og vil blive tilnærmede søsterskibe til værftets seneste aflevering, ”Opportunus IV” som blev leveret i juli til en skotsk reder.

Helge Lyng Pedersen går fra borde Efter 22 år i bestyrelsen har Helge Lyng Pedersen besluttet at stoppe som arbejdende næstformand i TripleNine’s bestyrelse.

Helge Lyng Pedersen kom ud at fiske fra Thyborøn allerede som 14-årig. Og i 1971 blev han selvstændig fiskeskipper.

Fire år senere erhvervede han sit første helt nye skib.

nu er ved at trappe ned. Der er næsten ikke den bestyrelse med betydning for byen og fiskeriet i Thyborøn, som Helge Lyng Pedersen ikke har siddet i.

I flæng kan nævnes Fiskeriets Forsikringsselskab, isværket, beddingen, banken og havnen.

Så der har været rift om at kunne trække på Helge Lyng Pedersens viden og erfaring som repræsentant for byens

største produktionsvirksomhed og som en mand med fingeren på pulsen med hensyn til forholdene i industrifiskeriet.

Selv om man ikke skulle tro det, så fylder Helge Lyng Pedersen 65 med udgangen af 2007.

- Så nu må det være på tide, at nye kræfter kan overtage mit arbejde, så jeg kan koncentrere mig lidt mere om min familie og specielt mine syv

børnebørn, siger Helge Lyng Pedersen.

- Og så er det vel også på tide, at jeg får lidt ud af mit kontingent til golfklubben, som jeg troligt har betalt de seneste ti år - uden at få ret meget valuta for pengene, tilføjer han.

Af Leif Søeborg, Total-Kommunikation

I 1985 blev han valgt ind i bestyrelsen for daværende Thyborøn Andels Fiskeindustri, og fem år senere kunne han sætte sig for bordenden som formand for bestyrelsen. Ved fusionen med Esbjerg Fiskeindustri i 2001 blev Helge Lyng Pedersen arbejdende næstformand i den nye bestyrelse og har bl.a. gjort en stor indsats for at få fremmede landinger til Thyborøn for at supplere råvaretilførslen til fabrikken.

Stort lokalt engagement

Det er en mand med et meget stort lokalt engagement, der

22

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

Helge Lyng Pedersen har bl.a. arbejdet hårdt på at få fremmede landinger til Thyborøn for at supplere råvaretilførslen til fabrikken. Her er det norske ”Libas” i baggrunden.

Fiskelasagne er bare sagen Hesselholt Fisk Eksport A/S i samarbejde med chefkok De er grovere i konsistensen, smager af mere og så er de håndstegte. Ganske vist på en stor pande.

Det handler om fiskefrikadeller, som man indtil nu kan skaffe sig i delikatesserne i Dansk Supermarkeds butikker. Nu kommer de også i frostafdelingen hos Coop (Kvickly og Superbrugsen) og hos Super Best.

Dertil kan man få fiskelasagne, gourmetlaks og fiskesuppe. Alt sammen kommer det fra Hesselholt Fisk Eksport A/S i Skagen. Virksomheden er gået i samarbejde med chefkok Jesper C. Winter, Skagen Fiskerestaurant, der har udviklet opskrifterne.

Projektet er helt nyt og blev sat i værk i november sidste år.

Med støtte på knap 300.000 kr. fra Fødevareministeriet og EU, er der investeret i alt cirka 1,5 mio. kr.

- Og der er tale om produkter af høj kvalitet, der ikke er masseproducerede. Chefkokkens navn borger for kvaliteten, mens vi naturligvis også løfter vores del af kvalitetsarbejdet, siger adm.direktør Claus Raabye, Hesselholt.

I dag producerer Hesselholt ellers laks på fabrikken i Skagen og hvidfisk på fabrikken i

Hanstholm. Mange af produkterne sælges til andre forarbejdningsvirksomheder, der producerer videre på råvaren.

- Det er jo især i videreforarbejdningen, at værditilvæksten ligger. Og den vil vi gerne have en del af også, siger Claus Raabye, der ikke er i tvivl om, at det er vejen frem. Og der ligger da også en række ideer i støbeskeen.

Foreløbig er der investeret omkring 1,5 mio. kr. i isenkram og maskiner for at kunne lave produkterne.

- At vi har fået støtte til projektet er naturligvis et incitament, men vi havde investeret alligevel. Måske er vi bare gået en tand længere, har taget to skridt i stedet for ét, fordi vi har fået støtte, siger Claus Raabye.

projekter indgår også Skagen Fiskerestaurant med et støttebeløb på knap 300.000 kr.

Tilskuddene følger alle sammen den handlingsplan, som regeringen og Dansk Folkeparti ”vedtrog” med titlen ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur”. Planen skal være med til at sikre, at Danmark beholder sin position som en af de førende

fiskerinationer – og – når det gælder akvakulturen, også er førende miljømæssigt.

Alle de projekter, der er givet tilskud til, skal være færdige i 2008 og de finansieres dels af fødevareministeriet, dels af EU’s fiskeriudviklingsprogram.

Af Jacob C. Krogsgaard

Projekter for 157 mio. kr.

Ikke færre end 25 virksomheder inden for fiskeindustri og akvakultur har denne gang fået del i 31,4 mio. støttekr. i forbindelse med projekter. De skal selv finansiere de 80 pct., men får altså 20 pct. i tilskud. Det betyder, at der samlet set skal investeres omkring 157 mio. kr.

Langt størsteparten af beløbet investeres i fiskeindustri og – forarbejdningsindustrien, mens den samlede investering i akvakulturen bliver på omkring 18 mio. kr. til fire projekter.

Foruden de mere traditionelle

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

A

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

/S Midtjydsk Cylinder Service

A

Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 8

23

NYHED FRA FISKERBLADET

Zoom ind på ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.* PÅ FISKERBLADET.DK KAN DU FORETAGE DIG FØLGENDE: Finde alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter.

Læse alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søge efter interessante artikler.

Gemme interessante artikler på din personlige boghylde.*

Finde nyheder om erhvervsfiskeri.

Finde relevant information om de danske havne og hvilke serviceudbydere, der findes.

Finde links til brugbare hjemmesider. og meget meget mere...

* Patent Pending teknologi

Side 1

Sådan bruger man

Sådan bladrer man i FiskerBladet Ved at klikke på de store ikoner i toppen , klikke i hjørnerne på siderne eller ved at trække i hjørnerne bladrer man i FiskerBladet.

Sådan forstørrer / zoomer man Tryk på ikonet for at forstørre siden eller tryk på midten af siden. Hvis man vil forstørre yderligere trykker man på ikonet igen.

Tryk på ikonet eller på midten af siden for at formindske igen.

Sådan printer man Tryk på ikonet for at printe den valgte side.

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

FiskerBladet.dk

FISKERBLADET 1-2.2008

INDHOLD

LÆS FLERE ARTIKLER HER Godt arbejdsmiljø hos Vietnam-partnere sikrer kvalitetsfisk fra Kerteminde Industrialiseringsfonden for Udviklingslande finansierer SMV’eres internationalisering Danske virksomheder fører an i sikkerhed Kompetent bistand sætter turbo på indtjeningen Ny hårdhudet mobiltelefon Videofilm mod ministerium Strategi om havet blev et kompromis Spøgelsesskibe spøger videre Det er da godt, at noget stadig kan gå i fisk Stor ros til DFU Prisen på frisk fisk i top Landingerne faldt – priserne steg

FiskerBladet.dk

Godt arbejdsmiljø hos Vietnam-partnere sikrer kvalitetsfisk fra Kerteminde Ordentligt miljø, god personalepleje og krav om ordentlige arbejdsforhold for vietnamesiske arbejdere, har skabt en stor dansk eksport af kvalitetsfisk og skaldyr fra Vietnam til supermarkeder i EU. Det er Kerteminde-virksomheden Butler’s Choice, der står bag kravene til ni vietnamesiske leverandører, og kravene bliver fulgt op med konstant kontrol fra virksomhedens inspektører, så kunderne og dermed forbrugerne ude i den store verden ved, at der står kvalitet og ordentlige miljøforhold bag de leverancer af fisk, som de spiser. >Vi er meget krævende omkring kvalitet af produkterne, arbejdsmiljø og social ansvarlighed på arbejdsplad-

sen. Vores kunder, som er større supermarkedskæder, kræver ordnede forhold. Vi gør vores bedste for at leve op til det hos leverandører i Vietnam.

Og med de krav følger også en mere tilfreds vietnamesisk medarbejderstab<, siger Jacob Stokkebye Gertsen, direktør for Butler’s Choice med hovedsæde i Kerteminde. Virksomheden gik ind på det vietnamesiske marked allerede i 1998, hvor stigende efterspørgsel på lynfrossen kvalitetsfisk slog igennem.

I 2001 etablerede virksomheden eget kontor i Ho Chi Minh City i Vietnam, hvorfra der udføres kontrol hos de godkende leverandører. Er fabrikken og dens underleverandører ikke indstillet på at gøre en forskel i form af bedre kvalitet og tage et CSR ansvar, så siger Butler’s Choice ”nej tak ” til samarbejde.

Jacob Stokkebye Gertsen: >Vores kvalitetskontrol følger ikke alene EU standarder, vi

har også udarbejdet en Butler’s Choice manual i samarbejde med to danske konsulentfirmaer. Med den i hånden sikrer vi, at ingen produktion må starte på fabrikken, før vores inspektører er ankommet. Vi vil være helt sikre på, at tingene fungerer optimalt og fabrikken følger vores aftalte retningslinjer.

Dermed kan vi gribe fejltagelserne fra starten, og sikre at vi ikke senere får klager over produktet. Det koster lidt mere, men det gør alle tilfredse.< Forbrugerne er heldigvis kritiske i dag, og er villige til at betale lidt mere for en vare som er produceret under ordentlige forhold.

Butler’s Choice har deltaget i en stor konference om Corporate Social Responsibility.

Konferencen blev arrangeret af Den Danske Ambassade i Vietnam Ikke færre end 500 vietnamesiske firmaer deltog.

Vietnam er et udviklingsland, men i rivende udvikling. Vietnameserne suger al den viden

til sig, i forbindelse med op bygningen af landet.

Butler’s Choice var en af hovedtalerne i konferencen. Jacob Stokkebye Gertsen har i sin egen virksomhed, og dermed indirekte de vietnamesiske leverandører, fået virksomheden certificeret efter SA 8000 normen, der bl.a. sikrer mod tvang, børnearbejde, slavearbejde og på den anden side sikre ordentlige lønninger og arbejdsvilkår. Dertil kommer foruden en ISO 14001 certifikation, der sikrer at produktionen foregår med respekt for miljøet. >Alt dette har gjort den store forskel for os. Vi gør vores bedste for at sikre, at fisken har haft de bedste betingelser under væksten, og at medarbejderne arbejder under ordnede forhold. Dertil kommer at vi har meldt os ind i FN’s Global Compact, der ligeledes er en god retningslinje for produktion med respekt for CSR normerne.

Butler’s Choice oprettede en fond i 2004, der alene i An Giang provincen i Vietnam har udbetalt 125.000 kr. til renovation af skole, herunder indstalleret drikkevand og toiletter samt sikre sove/opholdsrum for 40 fabriksmedarbejdere.

26

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

Industrialiseringsfonden for Udviklingslande finansierer SMV’eres internationalisering Med over 20 års investeringserfaring i Kina, regionalkontor i Beijing og et net af lokale rådgivere at trække på er Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, IFU, blevet den mest specialiserede spiller på finansieringsmarkedet, når små og mellemstore danske erhvervsvirksomheder etablerer sig i Kina. >Det er vores hovedformål at hjælpe dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår med at skaffe kapital til etablering i ulandene<, siger Catherine Cax, investeringsrådgiver hos IFU, placeret i afdelingen for nye projekter, IFU’s Project

Development Department.

Som et spritnyt, konkret eksempel herpå nævner Catherine Cax ventilatorfabrikken Barker Jørgensen A/S i Ballerup, der gennem IFU har lånt 25 % af investeringssummen: >Sagsbehandlingen fra IFU’s side har ca. taget 2-3 måneder.

Vi kom ind med et lån, som lige er blevet registreret hos myndighederne, så det kan udbetales og man kan komme videre<, forklarer Catherine Cax. Udover at kunne fremskaffe kapital til virksomhedsprojekter i udviklingslandene har IFU også en omfattende viden, virksomhederne kan trække på, fremgår det af Cathrine Cax’ forklaring. >Navnlig i starten er der en del formaliteter omkring registrering af selskabet og af lån, men også sidenhen kan der opstå en masse ”hurdles”, som man ikke lige forudser, men der er vi en hjælpende hånd igennem hele processen, fordi vi har kendskab til, hvorle-

des kontakten med de kinesiske myndigheder foregår.< Rådgivningen af virksomhederne finder normalt sted gennem bestyrelsen. >Når vi yder et lån, så betinger vi os en observatørpost i bestyrelsen. Det vil sige, vi har ikke nogen stemmeret, men til gengæld får virksomheden fuld tilgang til hele vores vifte af ydelser – hvilket netop er tilfældet med Barker Jørgensen A/S<, siger Cathrine Cax. Observatørpost i bestyrelsen bliver ikke brugt at blande sig i virksomhedens produktion. Og det er heller ikke tilfældet, hvor IFU går ind i et projekt som aktionær og derfor får egentligt sæde i bestyrelsen, typisk med en tidshorisont på 6-8 år, påpeger Catherine Cax og fortsætter: >En anden ting der er væsentlig ved at have IFU med, det er at vi er en selvejende institution under staten, så vi har kongekronen i ryggen, og når man opererer i et land som Kina, så kan du trække det

Catrine Cax, investeringsrådgiver hos IFU

kort op af lommen og sige, at fx korruption er en af de ting, vi tager stærkt afstand fra.< Men prisen for at være statsejet operatør i det private erhvervsliv er myterne om bureaukrati. Men det rygte vil Catherine Cax gerne ramme en pæl igennem. Hun slutter: >IFU er ikke en offentlig institution der kræver bunker af papirarbejde for at få en sag behandlet. Det er helt normalt, som i tilfældet med Barker Jørgensen A/S, at det tager 23 måneder at få en bevilling igennem.<

Danske virksomheder fører an i sikkerhed Hidtil har sikkerhed på vietnamesiske virksomheder ikke været i højsædet, men med den massive danske udviklingsbistand som gives til Vietnam og som er i mange tilfælde er kædet sammen med danske virksomheders etablering, er der nu ved at komme skred i sikkerhedskravene på arbejdspladserne.

Det viste en CSR konference om Corporate Social Responsibility, som den danske ambassade i Vietnam samt Danida gennemførte i Hanoi. Konferencen tiltrak ikke mindre end 500 deltagere, hvoraf langt de fleste var vietnamesiske virksomheder. >Danmark kræver i forbindelse med sin bistand, at der skal være CSR på projekterne.

Med konference har vi forsøgt at få fortælle om bedre miljø og arbejdsvilkår samt sikkerhed på arbejdspladserne. Den vietnamesiske regering deltog i konferencen og det er et godt signal til industrien i Vietnam, at der skal gøre noget omkring arbejdsmiljø,< siger Peter Lys-

holt Hansen, dansk ambassadør i Vietnam. Han fortsætter: >Jeg er ret optimistisk efter konferencen. Sikkerhed har ikke været i højsædet på vietnamesiske byggepladser og mange andre steder. Med konferencen har vi opnået en del, men der er langt vej endnu. Vi havde også deltagelse af den store statsejede skibsværftsgruppe Vinashin, der fortalte om deres CSR tiltag. De gør meget for deres 60.000 medarbejderes sikkerhed. Deres deltagelse i konferencen viser at regeringen er i gang med tiltag på området.< >Men det vigtige er at danske virksomheder, der etablerer sig i Vietnam, viser at de

Peter Lysholt Hansen, dansk ambassadør i Vietnam: >Jeg er optimist<

følger dansk miljølovgivning – også selvom de etablerer sig i udlandet og et godt land som Vietnam<

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 0 8

27

Kompetent bistand sætter turbo på indtjeningen Fra fabrikken i Nørresundby har DESMI leveret pumper til brug i skibe, industri og offshore verden over. Det gør den fortsat som den har gjort i en menneskealder, men nu tillige suppleret af produktionen fra virksomhedens nye fabrik i Suzhou, ca. 150 km fra Shanghai i Kina. >Vi befinder os i en situation med hård priskonkurrence på marinesegmentet, som nødvendiggør konstant fokus på billig produktion. Samtidig har vi en salgsmæssig motivation for at være tilstede med egen produktion i Kina, som i øjeblikket er den skibsbygningsnation, der realiserer størst vækst. Begge situationer har vi taget højde for med fabrikken i Kina<, udtaler Jan Thaarup, økonomidirektør i DESMI. Beslutningen om at etablere sig i Suzhou blev truffet i slutningen af 2004, og som sparringspartner i dette projekt valgte DESMI at henvende sig til Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, IFU. >Den primære årsag til at involvere IFU var, at vi ville trække på deres kompetencer

28

F I S K E R B L A D E T / 1- 2 · 2 0 0 8

indenfor etablering af virksomhed i ulande. Desuden anså vi det for fordel, at vi med IFU så at sige havde en repræsentant for den danske stat med, som kunne styrke vores position og derved bidrage til lettere at få løst konflikter<, fortsætter Jan Thaarup.

Konflikter bød etableringen dog ikke på, men til gengæld viste IFU sig som en meget kompetent sparringspartner i etableringsfasen, nævner Jan Thaarup. >IFU stillede med en struktur i deres set-up til det forretningsmæssige grundlag inklusive aktionæroverenskomst, som bygger på deres lange erfaring fra etablering i ulande, og deres oplæg har hjulpet os langt på vej<, siger Jan Thaarup, som også fremhæver IFU’s krav til, at både arbejdsmiljøet og det eksterne miljø er i orden. >Det har vi kun syntes positivt, for DESMI er interesseret i, at produktionen finder sted så tæt på danske standarder som muligt.< En stor del af 2005 blev brugt på selve etableringen, at finde lokaler, få klaret den forretningsmæssige plan, få indhentet licenser og andre offentlige tilladelser samt ikke mindst at finde leverandører.

Også nye støbemodeller skulle fremskaffes i Kina, da de eksisterende bliver anvendt hjemme i Nørresundby. Men heref-

ter kunne de første pumper forlade fabrikken selvsamme år. >Udover rådgivning stillede IFU også med finansiering af 40% af den samlede investering i form af aktiekapital og lån<, udtaler Jan Thaarup og fortsætter: > I bestyrelsesarbejdet har IFU’s repræsentant bidraget med stor viden og indsigt om finansiering, også finansiering internt i Kina, og om personalespørgsmål, hvor de har indsigt i lokale forhold og den kinesiske erhvervskultur. De muligheder IFU har peget på i den forbindelse, har gjort det lettere for os.< Samarbejdet med IFU har bidraget til, at fabrikken hurtigt kom i god drift og at DESMI blev veletableret i Kina. >Dermed syntes vi, at IFU’s rolle var udspillet, og at det var rigtigst at lade vore veje skille.

Så i juli i år købte vi IFU ud<, slutter Jan Thaarup.

Ny hårdhudet mobiltelefon Samsung tager højde for regn, damp, støv og hårdhændet behandling

Den nye Samsung M110 er en rigtig arbejdstelefon. Med sit ekstra robuste kabinet er den ligeglad med vandstænk, damp og snavs og den tager heller ikke skade af en hårdhændet behandling. Kabinettet er gummibeklædt og fås i olivengrøn eller sort.

Batteriet kan låses fast, så det ikke falder ud, hvis man skulle tabe telefonen på hårdt underlag og selve skærmen har en ekstra hård overflade, der mindsker risikoen for ridser eller en revnet skærm.

Så man behøver altså ikke hele tiden tænke på, at telefonen i virkeligheden består af en masse skrøbeligt teknik og avanceret teknologi, der skal plejes som en baby.

I international klasse

Samsungs nye telefon er certificeret efter en international beskyttelses-klassificering – IP54. Det betyder, at mobilos er beskyttet mod damp og vandstænk. Og den ligger i den næsthøjeste kategori, når det gælder beskyttelse mod små partikler med fem ud af seks mulige points.

I modstandskraft mod vand bedømmes M110 til fire på en skala fra et til syv. Det betyder, at den er beskyttet mod vandstænk – hvis altså ingen eksterne ledninger er tilsluttet, og hvis alle åbninger er lukket.

Knapperne på tastaturet er en anelse højere end normalt og yder en mærkbar trykmodstand.

På den måde er det nemmere at betjene mobilen fx med handsker på – selv i kraftigt snefald i ti minusgrader. Og uventet mørke er heller ingen hindring – med den indbyggede lommelygte er det altid muligt at finde vej. Med Bluetooth, hurtig og let omstilling til højtalertelefon og med FM-radio er M110 også på højde med alle andre telefoner.

M110 er en GPRS-mobil og har VGA-kamera. Den måler 109 x 48 x 17.9 og vejer 95g.

Wap, alarm, stopur og diktafon. uTrack hjælper dig med at spore mobilen, hvis du skulle tabe den. Karabinhage, stereohøretelefoner og ledninger følger med.

Taletiden er på op til otte timer, og standby-tiden er på op til 400 timer. Vejledende maximumpris er 1.199 kroner uden abonnement. Men man må vente helt til marts måned, før man kan investere i vidunderet.

Samsungs nye M110 klarer vandstænk, støv, damp og en særdeles hårdhændet behandling. Telefonen

Videofilm mod ministerium Grønlandske fangere vil modbevise biologer Fangerne i Nunavik i Grønland har taget moderne udstyr i brug for at modbevise biologers og fiskeriministeriets oplysninger om antallet af hvidhvaler.

Der er nemlig mange flere, ned det lyder officielt, mener fangerne.

Derfor har de investeret i seks videokameraer, der skal filme hvidhvalerne, når de trækker om foråret og efteråret. Filmene skal så være fangerne dokumentation.

Sidste år, 2007, overskred fangerne kvoten med 45 hvidhvaler. Og de skal så trækkes fra kvoten i år. Og kvoten er for lav, mener fangerne. De siger, at de officielle optællinger er sket på et helt forkert tidspunkt, nemlig i august, hvor der ikke er trækkende hvaler

i området. Dermed skal tallet blive lavt.

Om videofilmene så får nogen effekt, vil kun tiden vise.

Fra biologisk side lyder det i hvert fald, at bestanden af hvidhvaler er truet allerede med det nuværende fangstniveau.

Strategi om havet blev et kompromis Lidt flere muligheder for restriktioner i nyt direktiv.

EU’s ministerråd var ikke særligt klare i mælet, da man vedtog det såkaldte havstrategidirektiv i december. Direktivet handler blandt andet om forurening og overfiskeri, men det indeholder ikke særligt præcise krav til, hvad medlemsstaterne skal gøre for at beskytte havmiljøet.

EU-parlamentet var mere klar i mælet, da det udtalte sig.

Direktivet kræver blandt andet, at medlemsstaterne tager nødvendige skridt til at nå en ”god miljøtilstand”.

Men direktivet siger intet om, hvordan staterne skal gøre det.

Det vil sige, at der ikke er opsat f.eks. mål for begrænsning af udledninger og der er ingen specifikke restriktioner for hverken landbrug, olieindustri eller fiskeri.

Men parlamentet fik dog et

kompromis igennem, der betyder, at EU nu anerkender, at det er vigtigt at beskytte visse områder til havs. Også hvis det betyder friholdelse for fiskeri.

Greenpeace kritiserer naturligvis, at direktivet ikke er vidtgående nok, men anerkender dog, at man med direktivet i hånden vil kunne udpege langt flere beskyttede områder, end man kan i dag.

Og det kan få indflydelse på både gas- og olieindustrien og

på fiskeriet.

- For at nå en ”god miljøtilstand” i de europæiske have, bliver man nødt til at identificere, hvilke sektorer, der yder et pres på havmiljøert. Det kunne have været ønskeligt, at der i direktivet var opstillet nogle klare retningslinjer for udledning af for eksempel giftstoffer og direkte restriktioner for olieindustrien, landbruget og fiskerisektoren. Det er desværre ikke tilfældet, siger Hanne Lyng Winther,

Spøgelsesskibe spøger videre Problemet ligger i Bruxelles

kvens, at ejeren eller ejerne har pligt til at vedligeholde det ubrugelige fartøj og det skal også være forsikret. Det kritiserer fiskerne – for det er bare penge ud af lommen, som man altså ikke får andet end havdage for.

Problemet med spøgelsesfartøjerne er naturligvis størst i de havne, hvor man virkelig har gjort brug af sammenlægningerne. Det gælder Hanst-

holm i stor stil. Her ligger omkring 40 fartøjer, der ikke bliver brugt. I Hirtshals er der omkring 15.

At det ikke bliver meget bedre – i hvert fald ikke i Strandby – tyder alting på. For i år koster en torskehavdag ikke én, men 2,5 dage. Dermed bliver der endnu mere behov for at samle havdage sammen. Og det gør man kun ved at købe op og lægge til kaj.

FOTO: OLE IVERSEN

I de danske havne ligger fartøj ved fartøj uvirksomme hen. Allerede ved Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling talte fiskerikommissær Joe Borg om problemet som noget, der måtte løses.

Men intet er sket. De ligger der stadig.

I denne måneds ”Stafetten” nævner formand Jan Hansen, Hanstholm, problemet igen, og han har tidligere været ude med riven.

- Men det ser ikke ud til, at der er den store vilje i fødevareudvalget til at få løst problemet.

Derfor må vi lægge endnu mere pres på, for de fartøjer skal væk, siger han.

Flere politikere peger på, at problemet ikke ligger hos danske politikere, men derimod i EU. Også i Strandby hober fartøjerne sig op. Her ligger seks uvirksomme fartøjer hen, fire af dem ejes kollektivt af fiskere i byen.

Baggrunden er den simple, at man opkøber fartøjer for at få adgang til de havdage, der er knyttet til fartøjet. De kan

overføres til et andet fartøj, mens man lader opkøbet ligge hen.

EU-reglerne siger bare, at man ikke uden videre kan fjerne den overflødige tonnage. Man kan såmænd sagtens overføre kvoteandelen og derefter hugge fartøjet op, men altså ikke havdagene. De kan kun bruges, så længe det oprindelige fartøj kan sejle.

Det har samtidig den konse-

Spøgelsesskibe er i mange havne blevet et irriterende problem. Fartøjer købes op, lægges til kaj, og havdagene overføres til et aktivt fartøj. Det tøjrede fartøj må ikke hugges op – siger EU.

Det er da godt, at noget stadig kan gå i fisk Generalforsamlingen i Thyborøn Fiskeriforening ”gik i fisk” skriver Lemvig Folkeblad den 18/12, som en kommentar til et kaotisk bestyrelsesvalg.

Dertil er det kun at sige: Det er da godt at noget i dansk fiskeri går i fisk, for selve fiskeriet i 2007 er gået i alt andet end fisk.

2007 blev det første hele år med den nye FKA regulering, hvor ejerne af fartøjerne fik den private ejendomsret over fisken i havet. En regulering som Danmarks Fiskeriforening, regeringen og Dansk Folkeparti med Hans Chr. Schmidt i spidsen og fiskerne udenfor på sidelinen, udråbte til at være det bedste, der er sket for dansk fiskeri siden

dansk fiskeri blev opfundet.

Med FKA og ejerskabet over kvoterne blev antallet af fartøjer skåret med op mod 50 % og resten af fiskerne fik så selv lov til at bestemme, hvornår de ville fange deres kvoter. Dermed ville fiskeriet med Hans Chr. Schmidts ord blive mere ”økonomisk bæredygtigt”.

Fakta her ved udgangen af 2007 er at dansk fiskeri går ud af 2007 med et underskud i forhold til 2006 på op mod en halv mia. I sin beretning siger den afgåede Thyborøn formand at det blev ”et katastrofeår for industrifiskeriet” og opremser derefter de faktorer som han mener, forklarer denne katastrofe. Et tobis stop og at der ikke blev åbnet for fiskeriet efter sperling. Men ikke et ord om brisling, et ellers vigtigt industrifiskeri, som går ud af 2007 med 100.000 tons ikke opfiskede brisling. Med de priser som fiskerne har fået for industrifisken i 2007 er det et tab på

over 100 mio. Hvorfor forbigår formanden dette fiskeri?

Svaret blæser i vinden. Det samme gør fakta fra rødspættefiskeriet hvor de går med flere tusinde tons uopfiskede, hvorfor? Det samme i Østersøen hvor fiskerne lader mere end et par tusinde tons torsk blive i havet.

Jeg skal ikke være den der beklager at fisken bliver i havet, det er ikke mit ærinde.

Men jeg synes situationen i fiskeriet fortjener det synspunkt, at FKA modellen nu har vist sig ikke at være noget værd. Der er sikkert enkelte der tjent godt på denne omfattende handel med fartøjer og kvoter i 2007, men det redder ikke ret meget i resterne af dansk fiskeri, som nu med FKA modellen i lasten, er mere gældsat end nogen sinde.

Jeg ville også gerne kunne ønske Kurt Madsen fra Thorsminde tillykke med ”valget” som ny formand for som ham selv siger ”Danmarks største

fiskeriforening”. Men jeg kan ikke se at der er noget at glæde sig over ved denne Uriaspost.

For Kurt Madsen er skipperen Urias, som ikke bliver valgt, men udpeget af rederen til denne umulige stilling. Og den stilling vil Kurt Madsen så med egne ord forsvare uden revolutioner.

Men og det skal slås fast, er der noget de sørgelige rester af dansk fiskeri har brug for her ved indgangen til 2008, så er det revolutioner. Et oprør fra midten i dansk fiskeri, mod det diktatoriske regime som regeringen og Dansk Folkeparti, med støtte fra toppen i dansk fiskeri, har styret dansk fiskeri ud i med denne FKA model, som beviseligt intet godt har ført med sig.

Af Kurt Bertelsen, Lemvig

Stor ros til DFU Sammen med 79 andre

lande deltager Danmark i et af verdens seks vigtigste projekter Via en omvej har danske biologer i DFU fået en særlig hæder og ros. Det er det amerikanske tidsskrift Discover Magazine, der har udpeget Census of Marine Life – et forskningsprojekt – som et af de seks vigtigste projekter i

hele verden. Og DFU er en del af dette projekt.

Ikke færre end 80 lande er med til, populært sagt, at tælle livet i havet. Målet er, at man i 2010 kan udgive en samlet oversigt over alt liv i saltvand.

Det giver en statusrapport.

Men ikke bare det.

For forskerne har også været i arkiverne og set på, hvordan det hele så ud, før erhvervsfiskeriet startede. Endelig giver også deres bud på fremtiden.

Danmark er ganske godt

repræsenteret i projektet. Vi har to institutioner i styregruppen – og gruppens formand er rektor Poul Holm, RUC. Undervejs har danskerne også skabt overskrifter. Som da Brian MacKenzie, DFU, fremlagde data om det danske tunfiskeri i første halvdel af sidste århundrede og kædede det med den blåfinnede tuns forsvinden fra danske farvande. Senere er der kommet artikler om torsken historisk set og om sildebestandens kol-

laps i Limfjorden i 1830’erne.

At det videnskabelige projekt skulle være så vigtigt begrundes med, at en kortlægning og status gør det nemmere at sætte ind, hvis man vil beskytte havets ressourcer. Dertil kommer, at det samlede projekt også hele tiden opdager nye arter – foreløbig ikke færre end 5300. Den slags kan vise sig at blive at enorm værdi, hvis man udnytter deres egenskaber rigtigt i f.eks. lægemidler eller i industrien.

Prisen på frisk fisk i top

Landingerne faldt – priserne steg Der blev landet 27 pct. mindre fisk frem til december, men indtjeningen faldt kun 14 pct.

Hirtshals Fiskeauktion tiltrækker fremmede fartøjer En nedgang i omsætningen på seks mio. kr. til 185 mio. kr. er i virkeligheden ikke så ringe endda. Heller ikke selvom der er en nedgang på 10 pct. i landet mængde. Fiskerne har fået i gennemsnit 2,50 kr. mere pr. kilo fisk, de landede, og hvis ikke det havde været for en pæn portion landinger fra ”fremmede” fartøjer, var auktionen i Hirtshals kommet ud af året med en langt, langt større nedgang i omsætning.

Lokalt set er nedgangen i antallet af fartøjer og en mindre kvote skyld i, at leverancerne af råvarer har været betragteligt lavere end året før. Men det er så i hvert fald i nogen grad blevet kompenseret af fremmede landinger til auktionen. Og hvorfor det?

Fordi serviceniveauet er højt, priserne er gode og fiskepladserne tæt på er attraktive.

Dermed er Karsten B. Pedersen også en tilfreds auktionsmester. Samtidig registrerer han, at når opkøberne er parate til at betale en god pris for friskfanget fisk, der landes af det enkelte fartøj flere gange om ugen, smitter det også af på fiskernes adfærd. Faktisk er der generelt mellem 20 og 40 pct. højere pris at hente på de helt friske fisk, og nogle gange op til 100 pct. mere.

Også norske fartøjer har fået øje mere på Hirtshals. I 2007 landede de for 13 mio. kr. fisk, hvor de året før landede for bare 4 mio. kr. Karsten B. Pedersen tror på, at landingsværdien fra nordmændene i år stiger til 20-30 mio. kr.

En afledt effekt af de norske landingerne – og de ”fremmede” danske - er naturligvis, at det også giver øget omsætning hos havnens service-virksomheder, der får et større kundeunderlag, når der skal repareres eller serviceres.

brutto Gode priser på fisk var med til at holde indtjeningen oppe sidste år. For der blev landet 27 pct. færre fisk, men den samlede bruttoindtjening blev alligevel på godt 2,5 milliarder kr. Fiskeridirektoratet kommenterer, at FKA-reguleringen kan have været med til at ændre fiskerimønstret og dermed også indtjeningen.

Konsumfiskerne landede for 287 mio. kr. mindre end i samme periode 2006. Det er 12 pct. mindre. Der blev landet 18 pct. færre fisk, mens gennemsnitsprisen steg med 7 pct.

I industrifiskeriet blev der hentet fisk for 413 mio. kr. – en fjerdedel mindre. Landingerne var 35 pct. mindre, men prisen blev i gennemsnit forøget med 15 pct.

Mængden af torsk var 17 % mindre end i fjor. Dermed blev bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet 386 mio. kr., hvilket svarer til en nedgang på 8 % i forhold til sidste år.

Kiloprisen steg med 11 % til 19,04 kr./kg. I Østersøen blev der landet 19 % færre, og bruttoindtjeningen blev på 236 mio. kr. 2 % mindre end sidste år.

Gennemsnitsprisen blev på 15,20 kr./kg. mod 13,29 kr./kg. sidste år, hvilket svarede til en forøgelse på 14 %.

I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 6 % lavere end sidste år, og udgjorde 64 mio. kr. De ilandbragte mængder faldt med 19 %. Gennemsnitsprisen blev på 30,90 kr./kg., hvilket var 16 % højere end i fjor. I Nordsøen blev de iland-

bragte mængder reduceret med 31 %, og bruttoindtjeningen blev reduceret med 23 % til 75 mio. kr. Gennemsnitsprisen blev på 32,06 kr./kg., hvilket var 12 % højere end i fjor.

Rødspætterne bidrog til det samlede regnskab med 223 mio. kr. svarende til en reduktion på 22 % i forhold til i fjor. Der var en reduktion i de landede mængder på 22 %. Så på prisen skete der ikke meget her.

I forhold til i fjor var der en reduktion i bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet på 28 % Den samlede bruttoindtjening udgjorde 82 mio. kr., og landingerne faldt med 30 %.

Sildefiskerne landede for 279 mio. kr., en nedgang på 23 %.

De ilandbragte mængder blev reduceret med 28 %.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer udgjorde 302 mio. kr., svarende til en reduktion på 6 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 3 %.

Og så skete der forskydninger i indtjeningen og landingerne af hummer. I Skagerrak var bruttoindtjeningen på 111 mio. kr., hvilket var 2 % højere end i fjor.

I Nordsøen var bruttoindtjeningen på 105 mio. kr., hvilket var 29 % mindre end i fjor, mens Kattegat bidrog med 85 mio. kr., hvilket var 34 % højere end i fjor.

I fiskeriet efter østers blev bruttoindtjeningen 43 mio. kr., hvilket var 57 % højere end i fjor.

Blåmuslingefiskeriet blev der landet for 83 mio. kr. af, hvilket var 34 % højere sammenlignet med i fjor. Fangstniveauet udgjorde 53.000 tons, og gennemsnitsprisen blev forøget med 26 %.

Side 1

Sådan bruger man

Sådan bladrer man i FiskerBladet Ved at klikke på de store ikoner i toppen , klikke i hjørnerne på siderne eller ved at trække i hjørnerne bladrer man i FiskerBladet.

Sådan forstørrer / zoomer man Tryk på ikonet for at forstørre siden eller tryk på midten af siden. Hvis man vil forstørre yderligere trykker man på ikonet igen.

Tryk på ikonet eller på midten af siden for at formindske igen.

Sådan printer man Tryk på ikonet for at printe den valgte side.

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

SE MERE OM HVORDAN DU LÆSER ARTIKLER OG MAGASINER PÅ AMAZEZIG.DK

Ny trawl sensor serie fra op til 5 måneder mellem hver opladning!!!

Spar mange penge på sensorer uden at gå på kompromis med kvaliteten Sensorerne er kompatible med ”Scanmar” sensorer

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.

Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Vesterhavsgade 133 • 6700 Esbjerg Telefon: 75 120444 / 4033 4411 Sydvestkajen 7 • 9850 Hirtshals Telefon 96 560323 www.sea-master.dk