FiskerBladet 10-2009

52. ÅRGANG · OKTOBER 2008 NR. 10

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Tema: Nybygninger, ombygninger & reparation EU’s fiskeripolitik skal vendes på hovedet - Kameraforsøg på fiskekuttere

Vi har brug for dine proteinfisk HAR DINE INDUSTRIFISK HØJ KVALITET?

fisken nøje – lige fra den fanges til den bliver leveret hos kunden. I produktionen

FF Skagen fremstiller fiskemel og fiskeolie af

anvender vi fiskearter, som det

fiskearter, der hurtigt gendanner bestanden.

Vi modtager fisk fra de danske farvande og

Internationale Havforskningsråd, ICES,

de nordligste fiskepladser i Atlanterhavet.

anser for bæredygtige. Hertil kommer, at en del af vores produktion finder sted på basis af afskær fra

VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE ET BÆREDYGTIGT MILJØ?

konsumfiskeindustrien.

FF Skagen er ISO 14001 certificeret for Vil du være med til at udnytte

miljøet og DS 2403 certificeret for energi.

Det stiller krav til os selv – og til vores

ressourcerne i havene på

leverandører af industrifisk.

bedste måde, og dermed sikre et bæredygtigt miljø, så er FF Skagen det rette

Vi går meget op i sporbarhed

sted at lande din fangst.

og bæredygtighed. FF Skagen følger

Havnevagtvej 12 · Postboks 164 · DK-9990 Skagen · Tel. +45 98 44 11 00 · Fax +45 98 45 02 11 · ff@ffskagen.com · www.ffskagen.com

Open Port

Hvorfor kravle op i masten om vinteren, når Lopolight er godkendt til alle erhvervsskibe?

Global dækning • Data op til 128 kbps • 3 x Telefonlinier • Ingen bevægelige dele •

Polaris Electronics For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

2

Klar til salg ultimo 2008

Polaris Electronics A/S Kærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SO Phone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk S.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISIC Kelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

FISKERBLADET 10.2008 FOTO: MAN ALPHA DIESEL

INDHOLD 52. ÅRGANG · OKTOBER 2008 NR. 10

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

4 Nybygninger fra Vestværftet i Hvide Sande 5 Bygger ny kutter til kystfiskeri 6 Første nybygning hos Kynde & Toft 7 Nu får de luksus til søs 8 Erfaren kæmpe vender atter sydpå Nybygninger, ombygninger & reparation EU’s fiskeripolitik skal vendes på hovedet - Kameraforsøg på fiskekuttere

Efter at motoren havde kørt 140.000 timer kom den 118 meter fabrikstrawleren Centurion Del Atlantico fra Argentina til hovedreparation i Frederikshavn

11 Bygger seks skibe til Grønland 12 Granly lever af knowhow 13 Kvannøy fik nyt anlæg til sjapis 14 Timco Electronic ApS præsenterer nu 4. generation autopilot, AP120 15 LSM-Pumper i Vrå bygger ny fabrik 16 Der er penge i skidtet 17 Stafetten - Den ny fiskeri-regulering 18 Nyt om nybygninger og nye tiltag i ’vandbruget’ 20 Giv fiskerne ejerskab

FiskerBladet Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.

22 EU’s fiskeripolitik skal vendes på hovedet 22 Fødevareministeren sætter gang i kameraforsøg på fiskekuttere 23 Kommissær Borg: Vagt i gevær!

23 Børn spiser for lidt fisk

ISSN 196-4194 Udkommer hver måned undtagen januar og juli Redaktion / redaktionelle medarbejdere René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155 Karen Sloth Journalist Edmund Jacobsen Journalist Jesper Heldbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i november Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

FIND FLERE ARTIKLER PÅ NETTET Gravide fravælger fisk

FiskerBladet.dk F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

3

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Nybygninger fra Vestværftet i Hvide Sande Har indtil videre leveret

Bygget til hesterejer

tre nybygninger og en del

Vestværftets første nybygning i år stod til søs i februar.

Det var nybygningen ”Kirsten Marie” – Hvide Sande RI 323, der ejes af Carsten Jensen og Hans Bollerup Andersen.

Den anden nybygning var ”Rebecca Steen” – Thyborøn L 433 bygget til fiskeskipper Jens Erhardt Steen og afleveret i juni.

- Begge skibe er bygget til bomtrawlfiskeri efter hesterejer, der traditionelt fanges i den sydlige del af Nordsøen og i området fra Thyborøn til Rømø. De har topmoderne, automatiske kogesektioner, så rejerne kan koges direkte efter fangsten. Rejerne landes i dansk havn og sendes så

skrog i år.

I begyndelsen af juli afleverede Vestværftet i Hvide Sande ”Athena” R-16-K af Kopervik, og nu er man i gang med at bygge søsterskibet ”Nesejenta” VA-82-LS – dog ikke til de samme ejere.

- ”Athena” har vi bygget til partrederiet Einar & Sønner DA ved Brødrene Arne og Jarle Bårdsen, Vedavågen, Karmøy i Norge.

Det er et kombifartøj udrigget til tre fiskemetoder: garn, trawl og flyshooting, oplyser Ernst Kristensen fra Vestværftet.

Skibet er ikke kun bygget, men også tegnet af værftet, og skroget kommer fra Riga Shipyard i Letland.

til en hollandsk opkøber. Besætningen består i øvrigt af to mand, forklarer Ernst Kristensen. ”Kirsten Marie” er udstyret med en moderne volvo-motor, mens ”Rebecca Steen” er udstyret med seks cylindre John Deere 12,5 liters fuldelektronisk dieselmotor, som er koblet på et ZF gear og en Hundested propel leveret af West Diesel A/S i Esbjerg. Den udmærker sig bl.a. ved et lavt brændstofforbrug og et omdrejningstal, hvis største moment ligger ved 1500 omdrejninger. West Diesel har desuden leveret en seks cylindre John Deere motor på 6,8 liter til hydraulik og strøm til skibet.

Jens Erhard Steen har i øvrigt

tidligere fisket med kutteren ”Marie Steen”, som tages ud af fiskeriet.

Flere skibe på vej

Udover nybygningerne har Vestværftet også leveret skrog til Thorsminde, Thyborøn, Glyngøre samt til et hollandsk værft.

Man har også fået et skib søsat i Letland. Det skal leveres til Bornholm, ligesom flere andre skibe er på vej. Derudover har værftet travlt med de øvrige opgaver såsom kølhalinger, reparationer, vedligehold osv.

Af Karen Sloth

Er i gang

”Athena” er for længst i gang med fiskeriet af dybhavsrejer vest for Karmøy. De landes dels rå dels som kogte rejer fra de to rejekogere om bord. To af skibets tre trawlspil er i øvrigt konstrueret som tovspil, så de også kan bruges til flyshooting.

- Det er meningen, at skibet i vintertiden skal på garnfiskeri i det nordlige Norge nær Lofoten. Her er fangsten torsk og sej, oplyser Ernst Kristensen.

Trawlfiskeriet kræver i øvrigt en besætning på tre-fire mand, mens bemandingen er på seks mand ved garnfiskeriet.

Søsterskibet ”Nesejenta” skal leveres til Lindenæs – Norges sydligste punkt. Det skal udelukkende udrustes til garnfiskeri. ”Athena”, der er afsat til garn- og trawlfiskeri i Norge, er den seneste nybygning fra Vestværftet.

4

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Bygger ny kutter til kystfiskeri Nybygninger sætter præg på Thorsminde Havn.

Fiskeskipper John Christensens er en af dem.

Skroget er stadig under opførelse på værftet i Stettin i Polen, men den nye konsumtrawler holder midt i november sit indtog i Thorsminde Havn, hvor den skal færdiggøres, så skibet kan blive sejl- og fangstklart til midten af marts 2009.

Den nye trawler er på 50 BRT, 15,10 meter i længden og fem meter bred. Når den kommer frem til færdiggørelsen i Danmark i midten af november, står ejeren, fiskeskipper John Christensen, selv for klargøringen.

Designet til formålet

- Skibet er dermed designet til præcist det formål, vi havde i tankerne – kystfiskeri – så det ikke er nødvendigt at være væk hjemme fra familien i så lange perioder af gangen, siger han.

Han har i forvejen kutteren ”Pia Glanz”, som han har ejet siden marts 2003. Den er ok, men

ønsket om mere familieliv tæller også. Og da ”Pia Glanz” som regel må lægge til kaj i Thyborøn på grund af størrelsen, så meldte sig ønsket sig om en lidt mindre kutter, der kunne gå ind til Thorsminde og stadig kunne opfylde kravet om en næringsvej inden for kystfiskeriet.

- Så ”Pia” er lidt for stor. Skal man holde sig til fiskeriet langs vestkysten, skal fartøjet være lidt mindre, så hun er solgt til Hanstholm, forklarer John Christensen. ”Rebecca Steen” er specielt udstyret til fiskeri efter hesterejer.

Garn & trawl

- Det er Vestværftet ApS. i Hvide Sande, der står bag tegningerne og opbygningerne af skroget.

Skibet opbygges som en hæktrawler med styrehus i forenden og med den nyeste teknologi om bord – både inden for ismaskiner, køleanlæg m.v. og selvfølgelig indfrielse af miljøkrav. Det indbefatter bl.a. installation af en marinekran, der kan tage sig af de tungeste løft.

Vi bliver jo alle ældre, siger John Christensen med et smil over nyanskaffelsen.

Af Karen Sloth

Dansk forhandler af: - Palfinger marinekraner - Petrel marinekraner - Petrel fiskepumper - Petrel dæksudstyr A/S Oilpower Hydraulics t Boven 2 t 6700 Esbjerg t Denmark Tlf. 75 12 55 55 t Fax. 75 12 57 09 t oilpower@oilpower.dk

www.palfingersystems.com

www.oilpower.com

www.petrel.co.za

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

5

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Første nybygning hos Kynde & Toft Thyborøn-virksomheden står for hele montagearbejdet på ny bomtrawler til rejefiskeri.

Hos Kynde & Toft Maskinværksted på Sydhalevej 4-6 i Thyborøn har de prøvet det hele før, men det er første gang, at virksomheden står som totalleverandør på udrustningen af en nybygning.

Det er tilfældet på rejetrawleren ”E-line”, der siden 15. august her ligget i havnen i Thyborøn, og hvor der arbejdes på fuld kraft på at gøre den færdig til aflevering i november.

- Skroget er bygget på et værft i Polen og kom hertil via Vestværftet ApS. i Hvide Sande. Det var omkring en måned forsinket fra Polen, så derfor har vi ekstra travlt, og vi regner da også med at kunne indhente en del af tiden, siger Jens Kristian Eriksen, der er indehaver af Kynde & Toft Maskinværksted.

Takkede ja til opgaven

fra den lokale fiskeskipper Henning Schmidt i Harboøre om at stå for montagearbejdet på den nye bomtrawler, der skal udrustes til at fiske sandrejer – bl.a. ved Rømø.

Trawleren er 17,19 meter lang, 5,80 meter bred og på 55 BRT. - Det er en spændende opgave, og bortset fra forsinkelsen går det hele planmæssigt. Vi har jo prøvet alle opgaverne før, men det er første gang, det er os, der skal sørge for at få tingene til at klappe og entrere med tømrer, maler, el-folk osv. Men det er også en opgave, der har givet os mod på flere af samme slags i fremtiden, understreger han.

Rejekogeanlæg om bord

Kynde & Toft Maskinværksted har stor erfaring med reparationer, motorer, hydraulik, spil m.v., og skal da også producere og montere alle spillene på den nye trawler. Der skal desuden monteres et rejekogeanlæg, der kommer i færdig stand fra en hollandsk leverandør. Det er i øvrigt også første gang, firmaet skal montere et sådant anlæg.

Så Kynde & Toft slog omgående til, da henvendelsen kom

Af Karen Sloth

Der arbejdes på fuld kraft på havnen i Thyborøn, hvor folk fra Kynde & Toft Maskinværksted står for udrustningen af en ny bomtrawler til rejefiskeri.

Lemvig Bedding ApS Havnen 34 · 7620 Lemvig Tlf. 21 70 90 02/97 82 21 65

• Bedst i glasfiber • Bedste kvalitet • Bredt sortiment

Alt inden for: • Malerarbejde • Tømmerarbejde • Glasfiber

• Nybygninger • Ophaling op til 115 tons • Sandblæsning

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

Emil Aarestrupsgade 3-5 - DK-4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 - Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaard.nu - E-mail: info@bredgaard.nu

6

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Nu får de luksus til søs Fiskeskipper Johnny Pedersens nybygning i gang med at blive klargjort i Thorsminde Havn.

indkvarteringsforhold for folkene. Desuden bliver skibet langt mere støjsvagt end min hidtidige trækutter, fortæller Johnny Pedersen.

Strengere krav

For 14 måneder siden blev skroget bestilt på et lettisk værft i Riga via Vestværftet ApS. i Hvide Sande.

Nu ligger nybygning tL 347 ved kaj i Thorsminde Havn, hvor Johnny Pedersen i samarbejde med Thorsminde Maskinværksted og lokale håndværkere fra byerne langs vestkysten er i gang med at klargøre det, så det kan komme ud at sejle midt i oktober.

Selve klargøringen har så varet to-tre måneder, men så har både skipper og besætning også noget at glæde sig til.

- Vi får mere tonnage og bedre

Den gamle trækutter er fra 1977, og dengang var kravene ikke så strenge som i dag på bl.a. miljøområdet.

Heller ikke besætningen stillede krav på nutidens niveau – f.eks. har der aldrig været toilet om bord. På den nye kutter bliver der imidlertid både bad og toilet, så det bliver ren luksus.

- I 2008 kan man altså heller ikke byde folk at fiske i tre uger på Nordsøen uden ordentlige toiletforhold, mener Johnny Pedersen.

Den nye fiskekutter er på 104 BRT., er 17,5 meter lang og 6,80

meter i bredden, hvor hans hidtidige kutter kun var på 44,7 BRT. Den er bygget til rent garnfiskeri, for her skal Johnny Pedersen kun bruge omkring 20 % af den dieselolie af, hvad en trawler sluger.

Det er noget, der kan mærkes i en tid med høje oliepriser.

Johnny Pedersen har da også altid drevet garnfiskeri, og i dag, hvor fiskerne har deres egne kvoter og ikke tildeles månedskvoter, er det den måde, hvor han kan fange fiskene billigst muligt, og samtidig i en så god kvalitet, at de kan afsættes så dyrt som muligt.

gen over i den nye kutter, mens vi kan handle med kilowattene, påpeger han.

Af samme grund har han tidligere opkøbt to andre skibe for at flytte fisk og tonnage over.

Sammen med syv andre er han desuden med i et ApS. i Thorsminde, der gennem længere tid har købt skibe op – knapt en halv snes stykker – hvorefter de deler i forhold til hver enkelts indskud.

Af Karen Sloth

Skal sælges

Den gamle trækutter vil han forsøge at sælge – måske til udlandet, men han erkender, at det er svært i øjeblikket.

- Men fisken følger jo tonna-

FISH PUMP

LSM-PUMPER – DENMARK WATCH THE MOVIE WWW.LSM.DK

Hydrauliske installationer Kraftoverførselsteknik

Kontrol og overvågnings udstyr til diesel/gas motor

Sensorteknologi

TECHNOFLEX - INDUSTRIVEJ 21 8653 THEM (SILKEBORG) TEL. +45 87244545 - FAX. +45 87244549 WWW.TECHNOFLEX.DK

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

7

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Erfaren kæmpe vender

Centurion Del Atlantico er tilbage i fiskeriet på den sydlige halvkugle efter en omfattende PrimeServ renovering MAN Diesel PrimeServ Frederikshavn har med succes afsluttet en stor hovedmotorreparation samt eftersyn ombord på den

8

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

argentinske fabrikstrawler Centurion Del Atlantico. Det 21 år gamle skib ankom til Ørskov Yard, Danmark for en komplet, hovedmotorrenovering og en omfattende modernisering og fornyelse af apteringen såvel som dens fiske-forarbejdningsanlæg Fra Japan til Argentina

På grund af det meget specialiserede arbejde som skulle udfø-

res ombord, besluttede skibets norske ejer, Aker BioMarin, at bringe skibet hele vejen til den nordlige halvkugle .

Centurion Del Atlantico blev oprindeligt bygget i Japan i 1986 og blev navngivet Akebono Maru. På dette tidspunkt var det verdens største fiskefartøj. Det er en 118 m fabrikstrawler med en besætning på 100, når den er

fuldt operationel. I dag opererer skibet i trekanten mellem Argentina, Falklandsøerne og Antarktis, hvor det typisk fanger og forarbejder fangster som blåhvilling og hoki fortrinsvis til fremstilling af surimi (fiskepuré).

Skibet er udstyret med en MAN Diesel hovedmotor type 6L58/64.

Firetakt, medium-speed motoren bygget af MHI (Mitsubishi

atter sydpå Heavy Industries) havde sejlet omkring 140.000 timer før ankomsten til Danmark.

Derfor var det meste af motordokumentationen om bord selvfølgelig kun på japansk.”

store hovedmotorkomponenter som motorstativ og krumtapaksel.

fungeret pålideligt uden problemer siden den omfattende renovering.

Japansk documentation

Teamwork

Splash oil system

Dan Larsen, Group Manager for PrimeServ Frederikshavn, sagde: ”Det har været en krævende og udfordrende proces - ikke bare endnu et rutinemæssigt reparationsjob. Jörg Oppermann, fra PrimeServ Hamburg, har været en stor og uundværlig hjælp i udførelsen af dette projekt. Andreas Schmager fra PrimeServ Hamburg håndterede logistikken af komponenterne, som var en temmelig vanskelig opgave, da styklistenumrene var gældende for en gammel, japansk licensmotor oprindeligt bygget til en japansk kunde.

Det omfattende hovedmotorprojekt blev udført af MAN Diesel PrimeServ i Frederikshavn under opsyn af supervisor Jörg Oppermann, MAN Diesel’s L58/64-ekspert fra PrimeServ Hamburg.

Superintendent / Technical Manager, Aage Linningsvoll, og ledende konsulent, John Mortensen, koordinerede skibets maskinbesætning, ejeren’s repræsentant samt teamet fra henholdsvis MAN Diesel og Orskov værft. Især var teamet fra Orskov værft involveret i den effektive kranhåndtering af

Skibets eksisterende olie-tåge detektor skulle udskiftes og derfor blev motoren forsynet med et nyt Splash Oil System.

Dette blev bestilt fra PrimeServ Hamburg og monteret på bare to dage. Opstart, kajprøver og den efterfølgende prøvetur blev bestået med kun mindre ting at rapportere - en af disse var en brændstofpumpe, som skulle udskiftes.

Beskrivelse af reparationer og renovering:

Tilbage på jobbet

Centurion Del Atlantico er nu atter tilbage i fiskeriet i de barske, argentinske farvande og har

- Et komplet sæt nye topstykke stagboltmøtrikker blev monteret, da to af dem var ødelagt ved ankomsten.

- Syv cylinderforinger blev finpudset i PrimeServ Frederikshavn’s værksted, inklusive den reserve-foring som opbevares om bord.

- Alle stempler blev fremsendt til PrimeServ Hamburg for eftersyn.

- Plejlstænger blev kontrolmålt om bord og de øvre dele blev sendt til Hamburg for eftersyn.

- På grund af lokal korrosion

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

9

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

blev kølekappen’s ”backing rings” fremsendt til PrimeServ Hamburg til metallisering og bearbejdning.

- Vibrationsdæmperne på krumtapakslen og på knastakslen blev revideret på stedet.

- To indsprøjtningspumpekamme blev udskiftet på grund af slid.

Alle knastaksellejer blev udskiftet.

- Under poleringen af krumtapakslen blev der observeret nogle slagmærker. Disse skyldes at krumtapakslen havde været oprettet ombord otte år tidligere efter et lejehavari. En yderligere undersøgelse viste store områder på krumtapakslen med for stor overflade hårdhed og små revner.

- Under en “true running ‘test, blev et stor udbøjning afsløret.

For at spare tid var ejeren parat til at installere en ny krumtapaksel. På grund af leveringstiden, blev det dog besluttet i stedet at sende den eksisterende krumtapaksel til PrimeServ Hamburg for demontering og bearbejdning af alle lejesøler. Krumtapakslen

blev efterfølgende samlet og monteret i motorstativet med overmålslejer.

- Alle brændstofindsprøjtningspumper blev videresendt til Hamburg for komplet eftersyn.

Alle rullestyr blev renoveret på PrimeServ Frederikshavn.

- Alle cylinderhoved beskyttelseskapper med vippearme blev demonteret og kontrolmålt hos PrimeServ Frederikshavn.

Regulatoren blev sendt til Woodward i Holland til en komplet renovering.

Under motoropstart og kajprøver blev der observeret for meget afstand ved lejeforingerne ved regulatorakslen for brændstofindsprøjtningspumperne. Nye foringer blev monteret.

Den MHI-fremstillede turbolader blev demonteret og renoveret af en ekstern Mitsubishi turbolader specialist. En ny filterindsats blev fremstillet i Frederikshavn.

Opretning og montering af motoren på skibets fundament blev foretaget af PrimeServ Frederikshavn.

HOVEDDATA Skibsnavn Tidligere navn(e) Klasse DNV ID Havn Byggeår Loa Lbp Bredde Dybde GT (ITC 69) DWT Besætning Værft

: : : : : : : : : : : : : :

Centurion Del Atlantico Akebono Maru (1986 - 1992) DNV Class - 1A1 Stern Trawler 17945. IMO No: 8610021 Ushuaia, Argentina 1986 118.5 m 107 m 18 m 7.546 m 5,943 4,797 100 personer Mitsubishi Heavy Ind. Ltd.

LIFTING SERVICE TEST

• Skælis-maskiner INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING

• Sjapis-maskiner

HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN: • Blokke - skiver - bolte • Karabinhager - P-led • Kovser - kroge - ringe • Kæde - samleled - sjækler • Wire - taifun - wirelåse og tilbehør • Rundsling - båndstropper • Surringer

• Floats - baskets • Tov og tråd • Net • Trawlskovle • Slidstål • Elektroder • Diverse jernvarer

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

24 TIMERS SERVICE Pon Power forhandler og servicerer Cat- og Mak-motorer og generatoranlæg i hele Skandinavien og Baltikum.

Pon Power Øresundsvej 9 · DK-6715 Esbjerg N Tlf. +45 76 14 64 00 · Fax +45 76 14 64 01 www.pon-cat.com

10

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

• Kølelast Fra professionelle ..

• Industrikøl • Kalkulation • Installation • Service - også ammoniak

.. til professionelle

BUUS Køleteknik A/S • Nykøbing Mors Tlf. 97 74 40 33 • www.buus.dk

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Bygger seks skibe til Grønland Grønlandske fiskere für nye skibe fra Petersen & Sørensen MotorvÌrksted i Svendborg.

De tre igangvÌrende nybygninger fylder godt i de store vÌrftshaller hos Petersen og Sørensen i Svendborg.

Af Karen Sloth

Wärtsilä Ž is a registered trademark.

De to første skibe sejler allerede rundt i grønlandske farvande, tre er under bygning i vÌrftshallen i Svendborg, og det sjette og sidste kommer til senere.

Südan er status for de seks fiskefartøjer, som Petersen & Sørensen MotorvÌrksted A/S pü Nordre Kaj pü Nordre Havnevej i Svendborg i øjeblikket bygger til lokale fiskeskippere i Grønland.

- Skibene er 48 fod og 19,9 GT, som skal bruges til linefiskeri af helleflynder og torsk, oplyser Visti Abramsson, der er driftsleder hos Petersen & Sørensen.

Foreløbig er der er skrevet kontrakt pü de seks skibe, der alle udstyres med en Volvo Penta hovedmotor pü 250 hk – et af Petersen & Sørensens stÌrke specialer – og dertil kommer en lille generator. Skibene har aptering til fire personer samt et lastrum pü 41 m³.

- Stület til skrogene samt aluminium kommer fÌrdigsküret og svejses derpü sammen i Svendborg. Byggetiden ligger pü trefire müneder, og de bygges naturligvis i henhold til kravene fra Søfartsstyrelsen, siger han.

Thomas Valling fra Valling Ship Survey ApS. stür for det praktiske Søfartsstyrelsen arbejde omkring certifikater og endelig syn.

THE ENGINE OF INDUSTRY WARTSILA.COM 8ĂŠSUTJMĂŠ JO %FONBSL t +FOT .VOLTWFK t %, )JSUTIBMT 5FM t 'BY t ELJOGP!XBSUTJMB DPN

F I S K E R B L A D E T / 10¡ 2 0 0 8

11

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Granly lever af knowhow Virksomheden kan klare alle reparationsopgaver og har desuden leveret to nybygninger til vindmøl-

reparationsopgaverne, Granly Marine, hvor skibssmedene er i sving, og senest også Esbjerg Shipyard, der blev købt i februar, siger direktør Keld Vogt.

leindustrien.

Stolte af håndværket

Det kan godt være, at en stor del af fiskeriet har forladt Esbjerg, men det forhindrer ikke, at Granly Gruppen har fuld damp på maskinerne i Danmarks femtestørste by.

25 års knowhow er ikke til at kimse af, når skibsmotorer skal repareres, skibene have en overhaling, og hvad der ellers byder sig af service og vedligeholdelsesopgaver inden for fiskeriet og den maritime industri. Og det ved søens folk godt.

- Populært sagt kan man sige, at vi i Granly Gruppen satser på vand. Vi har tre ben at stå på: Granly Diesel, der har alle

Granly Diesel er bl.a. importør af Cummins dieselmotorer fra USA, som man også servicerer og i øvrigt sælger i hele landet.

Desuden har skibsmontørerne travlt med alle mulige former for forskelligt reparations- og servicearbejde lige fra reparation og montering af propeller, ventiler, rør, pumper samt bundsyn m.v.

- Kort sagt kan vi reparere alt, og vi er stolte af vores gode håndværk. Og selv om en del af kutterflåden er væk fra byen, så anløber der stadig mange skibe til havnen. Vi har jo ikke kun fiskere i kundekredsen. Vi løser også opgaver for handelsflåden og ikke mindst vindmølleindustrien, der jo i den grad har vind

i sejlene i dette område, påpeger Keld Vogt.

To nybygninger – servicefartøjer til netop vindmølleindustrien – har den alsidige virksomhed også produceret og leveret. De bruges til taxasejlads ud til havmølleparkerne.

Et stærkt kort

- I alt har vi ca. et halvt hundrede medarbejdere, der arbejder med den maritime industri. Købet af Esbjerg Shipyard har vist sig at være et stærkt kort, vi har fået på hånden. Med flydedokken som partner kan vi selv tage skibene op, montere, reparere og servicere, så vi stort set dækker alle de behov, der kan vise sig for fiskeriets skibe, siger han.

Men også de seneste års opkøb af Iras Marine, Alkap og Vagtborg Vvs og Smede har vist sig som en værdifuld investering.

- Det har virkeligt givet os en knowhow og ekspertise, der

spænder bredt, og det er baggrunden for, at vi i dag kan løfte alle opgaver – også hovedentrepriser – der involverer både motor- og malearbejde, smøring, smedearbejde osv. og gøre det hurtigt og effektivt. Det er vigtigt i en stresset tid, hvor en fiskeskipper vil til søs igen så hurtigt som muligt. Det er jo der, han skal tjene sine penge, mener Keld Vogt.

Fleksible medarbejdere

- Ombygninger klarer virksomheden også – senest en ombygning af ”Jens Sørensen”, som er statens bøjeskib.

Men det kan selvfølgelig også kun lade sig gøre, fordi vi har nogle dygtige og ikke mindst fleksible medarbejdere, der også stiller sig til rådighed i de mørke timer, hvis en presserende opgave skal løses, understreger han.

Af Karen Sloth

Det bliver overhovedet ikke bedre…

Vores fremragende 901i er en 900mm et-vejs satellit-TV antenne, designet specielt til fiskeri. Kendetegnet ved den stabile funktion.

Nem at installere. Nem at bruge og nem at vedligeholde.

PETERSEN & SØRENSEN

Måske, de 11 års forskning, udvikling og konkret erfaring med satellit-TV på Nordsøen har baggrund i de mange perfekte egenskaber i dette design.

A

MOTORVÆRKSTED /S SKIBSMOTOR- & MASKINVÆRKSTED

SeaMaster herviser gerne til nærmeste forhandler.

Volvo Penta’s hovedforhandler Petersen & Sørensen A/S tilbyder nøglefærdige løsninger for komplette fremdriftsmotorer, generatoranlæg, samt nødstrømsanlæg. Vores store erfaring betyder, at vi kan håndtere praktisk taget alt nødvendigt ved installationen, og vi leverer en pålidelig og driftsikker udrustning baseret på høj kvalitet.

Nordre Kaj · 5700 Svendborg Tlf. 6221 2109 · Fax 6222 4586 www.p-s.dk · p-s@p-s.dk

Nu 3 år med s ga rant i

Marstal Værft A/S Dok 3750 tons bedding 600 tons Tlf. 6253 1728 · Fax 6253 1786

Vesterhavsgade 133 • 6700 Esbjerg Telefon: 75 120444 / 4033 4411 www.sea-master.dk Annonce_90x110.indd 1

12

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

23/01/07 15:25:23

Havnegade 1 • Hirtshals Telefon: 96 56 03 23

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Kvannøy fik nyt anlæg til sjapis Anlægget blev hentet til BUUS-virksomhederne i Frøslev på Mors fra værft i Polen, hvor skibet var under ombygning.

Tiden skal udnyttes bedst muligt, når skibe ligger i havn, og det var præcis, hvad den blev, da N-B400 Kvannøy var på værft i Polen for at få lagt nogle meter til sin længde.

Mens skibet lå på værftet, blev ismaskinen om bord fjernet og bragt til Frøslev ved Nykøbing Mors, hvor BUUS Køleteknik A/S & BUUS Ice A/S gik i gang med en større ombygning af maskinen i samarbejde med Johnson Controls Denmark ApS.

- Ismaskinen bruger CO2 som kølemiddel og havde to tromler om bord til produktion af ferskvandsskælis. Kun den ene tromle blev brugt, og det er selvsagt spild af både pladsen om bord samt af produktionsmuligheder og kapacitet, siger maskintekniker Peter Mortensen fra BUUS. I Frøslev blev maskinen derfor afmonteret og bygget om. Der blev foretaget ændringer på stativet, som desuden blev sendt til varmegalvanisering. Imens blev der fremstillet en mixer og et styringssystem til sjapis-anlægget. Efterfølgende blev disse ting testet, inden anlægget igen blev monteret.

Blander is og saltvand

I dag fremstiller maskinen saltvandsis – sjapis – på den ene tromle. Isen blandes med salt-

vand ved hjælp af mixeren. Derefter pumpes den ud i stævnen, hvor den anvendes til makreller i butterfly-udskæring.

- Sjapisen er meget bedre til dette formål netop på grund af saltvandsindholdet. Det køler fantastisk, fordi det giver en større kontaktflade, når det rammer fisken. Man får dermed et meget bedre produkt i den sidste ende, forklarer Peter Mortensen.

Man kan fremstille sjapis på mange måder, men Peter Mortensen mener, at man i dette tilfælde har valgt den optimale løsning.

40-50 års erfaring med. Det borger for en god robusthed, mener han.

Da ismaskinen var samlet og monteret igen, blev den sendt tilbage til værftet i Polen, hvor Johnson Controls Denmark tog sig af installationen.

Af Karen Sloth

Robust maskineri

- Der findes mange specialiserede modeller til fremstilling af isen, men i dette tilfælde har vi baseret produktionen på et simpelt maskineri, som man har

ALT GODT TIL HAVET Daconet er nu klar med et nyt 2008-2009 katalog med “Alt godt til Havet”!

I kataloget finder du et bredt udvalg indenfor kvalitetsprodukter til primært garn- og rusefiskere.

Ring og få tilsendt et gratis katalog.

Marius Jensensvej 11, 7800 Skive Tlf: 97 52 06 33 Fax: 97 51 06 00 daconet@daconet.dk www.daconet.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

13

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

Timco Electronic ApS præsenterer nu 4. generation autopilot, AP120 Autopiloten, AP120 er udviklet og produceret

til at indikere styring til Styrbord og Bagbord, har den nyeste et 5,7” fuldgrafisk display.

hos Timco Electronic ApS i Holm, udenfor Nordborg.

Her har man mere end 40 års erfaring med Autopiloter.

Der er sket en stor udvikling fra den første Autopilot, til den nyeste. Fra kun at have 2 lysdioder

14

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

Displayet viser rorudslag, ønsket kurs, aktuel kurs, auto/manuel mode, trim mode, regulerings settings, filter settings og diagnostisering. Betjeningen foregår via et vandtæt folie, og er meget ligetil. AP120 kommer med en standard indstilling som passer til de fleste skibe, og ofte vil det ikke være nødvendig at lave om på disse indstillinger. Har man

ønsket om at trimme sejladsen, kan man forsøge sig med dette.

Via betjeningen kan man komme tilbage til standard indstillingen.

man at opgradere fra de to ældste Autopiloter AP102 eller AP105 kan man også her genbruge nogle komponenter.

Nye funktioner / features kan indlægges af brugeren, blot ved at fremsende en USB memory stik, og følge den vedlagte installations procedure. Opdateringen sker på blot 5 min.

- Selv om den nye Autopilot er steget lidt i pris, er både Autopilot og et komplet sæt stadig meget konkurrencedygtig i forhold til andre mærker, udtaler Michael Andersen.

AP120 er designet således at den er 100% kompatibel med forgængeren AP110, og ønsker

NYBYGNING, OMBYGNING OG REP.

LSM-Pumper i Vrå bygger ny fabrik Fabrikken udvider

LSM–Pumper, mærker en øget efterspørgsel efter sine produkter, og er derfor i gang med at opføre en ny produktions og administrationsbygning på Sigenvej i Vrå.

Samtidig med at firmaet får et nyt ansigt udadtil, får medarbejderne også forbedret deres arbejdsmiljø, de kommer til at arbejde under helt andre forhold end de er vant til, da der er tænkt på mange detaljer til at forbedre deres velfærd, bare det at produktionsarealet fordobles, og at der etableres en selvstændig montage afdeling vil skabe et helt andet klima.

Bygningen opføres som en miljøvenlig lavenergibygning.

Belysningen styres af sensorer og opvarmningen kommer fra et jordvarmeanlæg og så er der gulvvarme i hele byggeriet.

Efter planen skal den nye bygning stå færdig i slutningen af oktober.

Verdens største

LSM-Pumper har gennem de seneste år udviklet de to største modeller indenfor slangepumper i verden. De store slangepumper

kan bruges mange steder, men de anvendes mest til at losse fisk på kuttere og trawlere, hvor de virker som en slags støvsugere.

LSM-Pumper er således også de eneste der med succes anvender slangepumper til losning af fisk.

Plastpumpen

LSM-Pumper er også indehaver af en slangepumpe med et pumpehus i plast.

Plasthuset giver en række fordele i forhold til kemiske påvirkninger.

Pumper fra 10 mm til 200 mm

LSM har et produktsortiment der strækker sig fra 10 - 200 mm, (30 l /tim – 300.000 l / tim) hvilket gør at LSM kan løse opgaver, fra dosering af små mængder, som eksempelvis tomat i makreldåser, lim til limtræsproduktion eller kemikalier på et rensningsanlæg, til større transportopgaver indenfor industri- og fiskeribranchen.

Efterspørgslen stiger ikke bare i Danmark, men også i udlandet.

LSM-Pumper eksporterer nu over halvdelen af sin produktion til store dele af verden.

LSM PUMPER Årsagen til at slangepumper er meget populære er, at pumperne bl.a. har følgende egenskaber: Pumperne er selvansugende de tåler tørløb skånsom pumpning der kan passerer større partikler service- og rengøringsvenlige mulighed for nøjagtig dosering lavt energiforbrug

Hvad enten det drejer sig om fuldsyntetiske, semisyntetiske eller rent mineralske smøremidler, vil du fange fordelene af Texaco’s store teknologiske viden.

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

02373

Erik Bonde

Når du vælger Texaco’s smøremidler til fiskeriet, kan du altid være sikker på at få det absolut bedste på markedet.

Ring og hør nærmere hos vores Marine afdeling 70 11 12 34

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

15

Der er penge i skidtet Færøske Atlantic Biotechnology vil forvandle restprodukter fra fiskeindustrien til højt forædlede tilsætningsprodukter til blandt andet landbruget Hos den færøske virksomhed Atlantic Biotechnology har man en drøm: At udnytte de dele af fisken, der i dag bliver smidt væk.

Siden 2007 har virksomheden sammen med en række nordiske partnere gennemført en undersøgelse, der blandt andet har til formål at undersøge og prøveproducere fiskeproteiner - også kaldet peptoner eller peptider - som specialingrediens i foder til blandt andet grise og laks.

Direktøren for Atlantic Biotechnology, Gestur Hovgaard, er overbevist om, at der ligger et stort potentiale i restråvaren fra fiskeindustrien, som i dag går til spilde: - Vi kan få værdifulde produkter ud af fiskeproteinerne. Vi har i øjeblikket fokus på tilsætning til foder, men der er store potentialer i produktudvikling til både fødevarer og medicin.

Dette kræver dog meget forsk-

ning og udviklingsarbejde, siger Gestur Hovgaard.

- Den situation, at vi på Færøerne smider næsten alle indvoldene i havet, burde være unødvendig. I virkeligheden er der tale om værdifulde ressourcer, hvor vi i vores forretningskoncept har fokus på de vandopløselige proteiner.

Jeg tror, at det er mulighed få meget mere ud af råvaren, end det er tilfældet i dag, siger han videre.

Produktion i 2009

Udviklingsarbejdet hos Atlantic Biotechnology er foregået i samarbejde med et bredt netværk af eksperter fra primært de nordiske lande. Og forarbejdet er nu så lagt fremme, at man kan skimte starten på en egentlig produktion.

- Jeg tror, at vi kan indlede produktionen i 2009, siger Gestur Hovgaard, som dog tager visse forbehold, idet der er tale om helt nye produkter og ganske uprøvede markeder.

Men det er dog et faktum, at peptonerne har gode egenskaber i dyrefoder, blandt andet til svineproduktion, hvor dyrene bliver mere modstandsdygtige mod stress og forskellige sygdomme.

Selv om der allerede findes en

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

16

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

række forskellige proteinprodukter til at blande i foder, så har fiskeprotein unikke egenskaber: - Naturligvis vil vi få konkurrence fra de produkter, der allerede er på markedet. Men vi tror på, at vi vil få et godt produkt, som vil blive efterspurgt på markedet. Og så skal vi ikke negligere den positive sidegevinst, som er, at vi på Færøerne får et meget stærkt incitament til et endnu mere bæredygtigt fiskeri på Færøerne, hvor størstedelen af fisken bliver udnyttet. Råvare kommer vi i hvert fald ikke til at mangle, fastslår Gestur Hovgaard.

Brug for samarbejde

Gestur Hovgaard glæder sig også over, at interessen for et nordisk samarbejde på dette område er stor - både inden for industrien og i forskningsverdenen.

- Jeg mener ikke at vi skal isolere kompetencerne og ny viden på området på Færøerne, selv om selve produktionen kommer til at ligge her. Vores erfaringer med et bredt nordisk samarbejde mer meget positive. Jeg er ovebevist om, at denne nye og potentielt indbringende industri skal bygges

op omkring et stærkt nordisk samarbejde, siger Gestur Hovgaard.

NORA, der er en organisation under Nordisk Råd, har for nylig bevilget 200.000 kroner til videreførelsen af aktiviteterne.

Af Edmuind Jacobsen

STAFETTEN

Den ny fiskeri-regulering Først en tak til Karsten Brovn for overdragelse af stafetten.

Med den ny fiskeriregulering med fartøjskvoteandele (FKA) har vi fået et værktøj, som sætter os i stand til at tilrettelægge vores fiskeri i en grad, vi aldrig før har haft mulighed for, hvis vi bruger mulighederne rigtigt. Men det stiller samtidig nogle helt andre krav til planlægning, som vi skal tage højde for.

Som Leif Hansen i Grenaa var jeg også meget forbeholden over for FKA, men noget måtte der ske, og FKA’en er et skridt på vejen mod et dansk fiskeri, der også kan klare sig i fremtiden. Offentliggørelsen af alle fiskefartøjers FKA på Fiskeridirektoratets hjemmeside viser dog med al tydelighed, at nogen stadig har for små mængder af nogle arter til at drive et rentabelt fiskeri.

Og det er et klart tegn på, at vi i Danmark endnu ikke er færdige med at lægge fartøjer sammen.

Det er en forudsætning for et økonomisk bæredygtigt fiskeri, at fartøjerne har nogle kvoter at fiske på, men de seneste år har den totale fangstmængde (TAC) været sat stadigt lavere for de fleste arter. Jeg mener godt, TAC’en kan sættes højere end i dag, også for en problematisk art som torsk. Det er min vurdering, at bestandene godt kan tåle det, især med den reduktion, vi har set i fiskerflåden i Danmark. Den tilbageværende danske flåde kan ikke udgøre nogen trussel for fiskebestandene, uanset hvad biologerne rådgiver om. Deres rådgivning er i de fleste tilfælde uden hold i virkeligheden og i bedste fald forældet.

Vi kan ikke i lokalsamfundet tåle en yderligere reduktion i antallet af fiskefartøjer, hvis vi

skal holde det serviceniveau, vi har i dag. I fiskeriet netop nu gør de høje brændstofpriser (de er pt. heldigvis på vej ned), ondt på alle, især den mere brændstofkrævende del af fiskeriet. Der er det umuligt at få sammenhæng i tingene, og et direkte økonomisk brændstoftilskud til fiskeriet kunne være nødvendigt i en periode.

Højere priser for vores produkter en anden mulighed, men desværre har vi i år set det modsatte. Og som fiskere har vi ikke mulighed for at lægge de øgede omkostninger på prisen, inden fisken sælges på auktion. En overgang til mindre brændstofkrævende fiskeri vil tage lang tid, men det vil for mig at se være nødvendigt, hvis vi skal regne med en fortsat høj brændstofpris.

Dansk fiskeri bygger på lange traditioner, og jeg har desværre ikke løsningen på, hvordan en ændring til andre fiskemetoder kan foregå, men jeg har nogle enkelte ideer. Måske skal vi til at udvikle helt nye fiskemetoder, eller måske skal vi kigge tilbage på gamle metoder for at se, om vi kan bruge noget derfra. Jeg ved, at hvor der er en vilje, er der også en vej, og vi fiskere har viljen.

Den vilje har også vist sig i diskussionerne om MSCmærkning af fiskeprodukter.

Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse har besluttet sig for at gå ind i arbejdet og finde frem til den bedst mulige mærkeløsning for dansk fiskeri.

Jeg synes, vi skal høre, hvad den biologiske sagkundskab har at sige i den anledning, så jeg giver stafetten videre til statsbiolog Jan Beyer, DTU Aqua.

Morten Sørensen Hirtshals Fiskeriforening

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

A

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

A

/S Midtjydsk Cylinder Service Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

17

Nyt om nybygninger og nye tiltag i ’vandbruget’ Danmark har, i forhold til andre producent nationer, gennem de seneste 15-20 ür haft en stram miljøpolitik pü opdrÌtsomrüdet.

omstilles til en mere miljøeffektiv produktion ved brug af recirkuleringsteknologi. Det er blandt andet disse resultater, der nu skal føres ud i livet og bidrage til den kommende produktionsvÌkst i sektoren.

Allerede godt i gang

Den danske sektor har tilpasset sig den førte politik, og har, efter branchens mening, gennemgüet en udvikling, som har medvirket til, at den danske opdrÌtssektor i dag er en miljøeffektiv fødevareproducent, ikke mindst i sammenligning med opdrÌts konkurrenter.

Nu er sektoren sü smüt pü vej ind i en ekspansiv fase. Dette stür godt mül med regeringens handlingsplan, hvori der stür, at man vil støtte en ekspansion fra den nuvÌrende produktion pü ca.

40.000 tons ürligt til en produktion pü 115.000 tons, vel at mÌrke med en samtidig yderligere miljøeffektivisering af sektoren - nemlig en 40 procents reduktion af miljøbelastningen pr. kg. produceret fisk. Det betyder, at den samlede kvÌlstofudledning fra den danske opdrÌtssektors produktion af 115.000 tons fisk højst mü nü op pü 2.400 tons.

En af konsekvenserne ved en südan ambition er ibrugtagning af nye teknologier og produktionsformer. Under det gamle FIUF-program støttede man ’Modeldambrugsprojektet’, som püviste, at den danske opdrÌtssektor forholdsvis nemt kan

med omstillingen. En opgørelse fra august viser, at dambrug, der omstilles til ’modeldambrugsdrift’, nu har füet godkendt en foderkvote pü 9.500 tons. Nür man samtidig ved at, de danske foderproducenter laver et førsteklasses foder, og at de danske dambrugere er omhyggelige med driften – ja, sü svarer det mindst til en produktion pü 9.500 tons fisk.

Blandt de dambrug, der stiller om til den sükaldte ’model 3’, hvor der ikke anvendes ü-vand, blev det ansøgte imødekommet 100 %, mens succesraten for ’model 1’ (bruger recirkuleret ü-vand) var pü 75 %. Der ligger stadig ansøgninger inde hos miljøstyrelsen svarende til en produktion pü yderligere 3.500 tons – og der kommer hele tiden nye til.

Selvom modeldambrugskonceptet süledes har givet dambrugerne øgede frihedsgrader til at investere i øget produktion og samtidig opnü miljøforbedringer, er der behov for udvikling og investering i fuldt recirkulerede anlÌg for at realisere mülsÌtningen om en øget produktion og miljøeffektivitet. Der er da ogsü initiativer pü denne front – det gÌlder blandt andet etablering af et

!

" #$% &''$ !( )" #$% &''$ !(( * " ***+ + " , +

18

F I S K E R B L A D E T / 10¡ 2 0 0 8

anlĂŚg ved KĂŚrhede med en ĂĽrlig produktion pĂĽ 3.000 tons. Videre er det vel kendt fra dagspressen, at der arbejdes med etablering af et recirkuleret anlĂŚg pĂĽ LĂŚsø. Ă˜get grøn omsĂŚtning

Ombygning og nyetablering har mulighed for at søge investeringsstøtte fra den EuropÌiske Fiskerifond. En aktuel opgørelse viser, at omkring halvdelen af den danske produktion - med en ürlig produktionsvÌrdi af mere end 250 millioner krone - er under omlÌgning til at indtage vÌsentligt mindre vand og udlede vÌsentligt fÌrre kg organisk stof og kvÌlstof. OmlÌgningen er opnüet for en investering fra fiskerifonden pü i runde tal 100 millioner, hvoraf det halve kommer fra EU. Det vil sige, at det danske samfund for hver krone har füet for 50 kroner i øget og grønnere omsÌtning. Det bliver svÌrt at finde andre tiltag, der har skabt sü gode samfundsøkonomiske resultater pü en sü overbevisende billig og hurtig müde.

Ifølge formanden for brancheforeningen ’Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl-Madsen’ er man en kende skuffede over, at �finansdrengene� nu er ude efter fiskerifonden, og vil spare omkring 40 % om üret pü fonden. Karl Iver siger: �Vi arbejder sammen med vore kolleger i fiskeriet for at overbevise politikerne om, at det vil koste produktion og miljø at spare pü fiskerifonden. Det vil jo vÌre en nÌsten absurd situation,

hvis der er et ønske i erhvervet om en hurtig omlÌgning, og at man sü pü grund af pengemangel mü sige nej til at støtte kvalificerede projekter. Bestyrelsen mødtes med vores fødevareminister, Eva Kjer Hansen, den 8. september og drøftede med hende, i første omgang at fastholde fiskerifondens midler, men i givet fald at kunne fremskynde samfundets investeringer i sektoren. Vi er jo ikke interesseret i at vÌre pü støtten i evig tid, men vil gerne lave en hurtig og effektiv omlÌgning, nür muligheden er der. Vores politikere siger, at vi i Danmark skal leve af at producere grønt og udvikle og bruge viden. Sü mü de ogsü belønne det erhverv, der følger opfordringen�.

Der mü kunne findes andre steder at spare pü finansloven! Hver gang der spares en dansk krone til fiskerifonden taber vi i princippet to kroner. EU-kassen sparer naturligvis penge pü denne müde, men det er nÌppe troligt at det danske ’kontingent’ bliver sat ned!

Af Jesper Heldbo

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTĂ˜R I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

Den chilenske laks starter ofte sit liv i et dansk produceret anlæg – og det ER STORE FORHOLD – her et kar til lakseyngel - så stort at det må laves på stedet

Moderniseret dansk 'modeldambrug'

MODERNE DAMBRUG ER EN MEGET MILJØEFFEKTIV MÅDE AT PRODUCERE MAD PÅ.

Ved en samlet dansk produktion (dambrug og havbrug) på 115.000 tons må der højst udledes 2.400 tons kvælstof. For den samme mængde kan der kun produceres knap 70.000 tons svinekød.

Recirkuleret opdræt betyder blandt andet, at anlæggene kan bruge brøndvand i stedet for vand fra de danske åer. Vandet renses mekanisk og biologisk og genbruges/recirkuleres mange gange i de lukkede systemer. I de lukkede systemer kan man holde temperaturen mere konstant og producere fisken på kortere tid samtidig med, at det stabile miljø medvirker til at reducere behov for medicin og andre hjælpestoffer. Fisk undslipper ikke til naturen – da der er tale om lukkede anlæg – og samtidig kan angreb af sygdom og parasitter mindskes.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

19

Giv fiskerne ejerskab Nøglen til at holde fiskebestandene sunde er at give fiskerne ejerskab til dem, konkluderer forskere.

En stor global undersøgelse har netop konstateret at fiskerier der forvaltes med individuelle omsÌttelige kvoter (ITQ) kun har halv sü stor sandsynlighed for at kollapse end fiskerier forvaltet efter andre systemer.

Det viser sig, ikke uventet, at nür fiskerne für en form for ejerskab – f.eks. en flerürig fiskerettighed – sü bliver deres interesse i at ’pleje’ bestanden meget større.

Undersøgelsen offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ’Science’

Man kan vel nÌppe forestille sig en bedre ’timing’ for offentliggørelse af resultaterne – som fandt sted i ’Science’ – dagen efter at FiskerikommissÌr Joe Borg gik i pressen med besked om at EU's fÌlles fiskeripolitik har fejlet og trÌnger til en ’ordentlig overhaling’!

Lederen af forskningsprojektet, Christopher Costello fra University of California i Santa Barbara (UCSB), siger at et fiskeri der

er übent for alle altid resulterer i kapløb, hvor alle deltagere forsøger at fü sü meget som muligt pü eget dÌk. Ultimativt fører et südant fiskeri til et kollaps. Derimod vil en deling af kvoterne til individer/fartøjer fører til et større incitament for at bevare bestanden. Princippet for individuelle omsÌttelige kvoter er ligetil. Der fastlÌgges et biologisk sikkert niveau for den maksimale fangstmÌngde (MSY) for en given bestand eller bestands-gruppe (flerartsfiskeri) i et omrüde, og fangstmÌngden fordeles derefter mellem büde og eller flüder der indgür i fiskeriet. Den samlede tilladte fangstmÌngde kan stige eller falde fra ür til ür alt efter, hvad forskerne anser for at vÌre bÌredygtig.

Men de enkelte andele, som fartøjerne/fiskerne har, er garanteret for et bestemt antal ür. De kan handles eller overdrages, men ingen nye andele er tilladt.

Tilbage fra afgrunden

Professor Costello's hold analyserede data fra en database med informationer fra mere end 11.135 globale fiskerier. Kun 121 af disse fiskerier forvaltes efter ITC-princippet eller en afart af det. Analysesn hovedkonklusion er, at ved hjĂŚlp af individuelle

omsÌttelige kvoter reduceres risikoen for bestandenes sammenbrud til det halve. Muligvis er effekten endnu bedre ved ITQ – mange af de indgüede data stammer nemlig fra fiskerier der allerede var kollapset eller pü vej til kollaps før man indførte ITQ. Ligeledes fandt analysen frem til fiskerier, hvor bestandene var kommet i bedre stand efter indførsel af ITQ-forvaltning.

I omrüder med fiskeri, der ikke er underlagt ITQ, er der en klar tendens til at fiskerne søger at püvirke beslutningstagerne til at forhøje kvoterne. Det omvendte ses faktisk nür der forvaltes efter ITQ – her ved fiskerne at en eventuel nedgang et ür vil kunne føre til et forbedret fiskeri i de kommende ür, hvor de altsü stadig har fiskerirettighederne.

ITQ er ingen tryllestav

�Blandt akademikere som studerer fiskeri har ITQ nÌrmest füet stjernestatus i de senere ür.

Imidlertid skal man se pü ITQ som en elegant omgüelse af et altoverskyggende problem: Overkapacitet!� Det siger en førende ekspert i fiskeriøkonomi - Daniel Pauly fra University of British Columbia. Han fortsÌtter: �Der er en indbygget uretfÌrdighed

i ITQ-systemet. Du er nødt af fordele fangsten – sü pü den müde vil større büde fü en større andel, mens mindre büde müske helt udelukkes fra det fremtidige fiskeri�.

"Sü jeg tror, det er et af de vÌrktøjer, som kan indføres i specifikke fiskerier, men du bør ikke se pü ITQ som det absolutte og ideelle forvaltningsvÌrktøj. Denne holdning – ja grÌnsende til fanatisme – har vÌret fremherskende i debatten i nogle lande. Husk pü, at selv ITQ-forvaltede fiskerier kan bryde sammen, hvis den samlede kvote sÌttes for højt i forhold til bestandenes reelle bÌredygtighed.

En anden kritik af ITQ-princippet er, at det ikke er relevant for udviklingslandene, hvor fiskeriet normalt omfatter en masse smü enheder og der ofte er en grad af samfund ejerskab. Christopher Costello fremhÌver, at der er müder at komme rundt om dette spørgsmül pü. "Mange udviklingslande bruger territoriale brugerrettigheder (TURFs), hvor kystsamfund har füet tildelt andele af kystlinjen, som igen skaber et incitament til at forvalte bestandene pü en bÌredygtig müde. Det er gjort i Chile og i dele af Afrika. Eller en metode

L

D E

FMF

OJ

V X XX

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ă˜ 250-3150 Centrifugal Ă˜ 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 4700 NĂŚstved • Tlf. 55 77 22 44 Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

20

F I S K E R B L A D E T / 10¡ 2 0 0 8

4BMJOPNFUFS t ,PNNVOJLBUJPOTVETUZS /BWJHBUJPOTVETUZS t "OUFOOFS t &1*3# t 4"35 t 7)' #BUUFSJMBEFSF t *OUFSDPN t 3BEJPQFKMFSF t )FBETFUT 3BEBS 3FGMFLUPSFS t #SPWBHUBMBSNFS 'MZLPNNVOJLBUJPOTVETUZS "NBHFS 4USBOEWFK r ,“CFOIBWO 4 5MG r 'BY r & NBJM JOGP!VOJFMFD EL r XXX VOJFMFD EL

hvor kystsamfund får ret til at høsten i en periode – eksempelvis i 20 år, som det praktiseres i Mexico."

Eksempel til efterfølgelse

”Et ganske godt eksempel på effekten af ITQ kan findes i helleflynder-fiskeriet ved Alaska. I 1995 var bestanden i så dårlig forfatning, at fiskesæsonen var sat til 3 dage”, siger Steve Gaines, som også er fra University of California. ”Nu, efter vedtagelse af omsættelige kvoter, er fiskesæsonen på 8 måneder. Der fanges langt færre fisk (individer), men det skyldes primært at fiskerne bestræber sig på kun at lande store fisk. Altså fisk, der har været med til at sikre artens fortsættelse. Fiskerne sikre en god fangstbehandling og opnår så fine priser for disse fisk at det kan betegnes som ’ekstrem rentabelt’!

ITQ: EU's fremtidige forvaltningsværktøj?

Der er ingen tvivl om, at mange fiskerier hårdt brug for en ændring af forvaltningen. Data fra FAO viser, at næsten en tredjedel er udnyttet til det punkt, hvor udbyttet er mindre end 10% af bestandenes oprindelige niveau.

New Zealand, Australien og

Island var blandt de første lande der brugte ITQ i forsøg på at standse bestandenes skred mod afgrunden. USA er midt i processen.

Spørgsmålet er nu, hvor der er givet melding om en ny revision af den fælles fiskeripolitik, om EU også vil gå denne vej?

Under den nuværende politik er det medlemsstaterne der bestemmer hvordan de vil fordele de nationale kvoter. Holland og Danmark er de to eneste medlemslande, der allerede anvender individuelle omsættelige kvoter - i en form. De øvrige lande gør ikke.

"Mange medlemsstater drøfter spørgsmålet," udtaler Alberto Spagnolli, leder af den Økonomiske analyseenhed i DG-Mare (Direktorat for Maritime Anliggender og Fiskeri). "I 2007 ’bragte vi bolden i spil’ og startede en debat i medlemsstaterne. Debat er bredere end blot et spørgsmål om ITQ, områder som adgang til rettigheder, havdage, kollektive kvoter og lignende forvaltningstiltag er også bragt i spil. Når dette er sagt, er det da ikke umuligt at ITQ vil blive en del af den fremtidige fiskeripolitik i EU”.

Af Jesper Heldbo

Godt materiel Sikrer bedre fangst

Når du stævner ud, handler det om fangsten!

ZF Marinegear og Control Systems er stærke partnere i en sikker drivenhed.

ZF DANMARK Taatrupgaardsvej 8-10 2630 Taastrup Tlf. 7022 6243 Fax 7022 2643 E-mail: zfdk@zf.com www.zf-marine.com

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

21

EU’s fiskeripolitik skal vendes på hovedet Fødevareminister Eva Kjer Hansen agter at gå i offensiven for at stoppe det omfattende udsmid af fisk. Færre regler og mere ansvar til fiskerne er blot et par af instrumenterne.

Der er noget råddent med EU’s nuværende fiskeripolitik. Ja, den lugter fælt af de hundredetusindvis tons døde fisk, som fiskefartøjer fra EU landene hvert eneste år smider tilbage i havet. Alene i Nordsøen smides omkring en halv million tons tilbage i bølgen blå.

Det skader bestandene, miljøet generelt og - ikke mindst - fiskernes økonomi.

Ny fiskeripolitik i EU

Fødevareminister Eva Kjer Hansen er fast besluttet på, at dette ressourcespild nu skal stoppes. I september deltog hun i de første drøftelser om

den revision af EU’s fiskeripolitik, som efter planen skal gennemføres i 2012. Mindre kontrol, bedre overvågning og langt mere ansvar til fiskerne er i korte træk det, som skal bane vejen for en langt bedre udnyttelse af fiskebestandene, er konklusionen fra den danske fødevareminiester. Men hun erkender samtidig, at det bliver et langt og sejt træk at få EU til at gøre op med den stadig mere omfattende regulering af fiskeriet, som hidtil har glimret med manglende resultater.

- Det er ganske enkelt et paradigmeskift, EU skal igennem, hvis vi skal have styr på fiskeripolitikken, lyder det bastant fra Eva Kjer Hansen til FiskerBladet.

- I årevis har man troet, at øget kontrol og stadig flere regler var det, der skulle sørge for, at færre fisk blev smidt overbord. Men det vi kan se nu er, at det nytter ikke noget. Derfor vil vi fra dansk side presse på for at vende hele syste-

met på hovedet. Vi skal ikke have flere, men færre regler.

Fiskerne skal kunne tage det med til land, som de fanger, og ikke tvinges til at smide gode fisk overbord, siger Eva Kjer Hansen.

Alt med til land

For hende skulle fremtiden gerne se nogenlunde sådan ud: EU skal fastlægge, hvor meget den enkelte fisker må fange, ikke hvor meget han må bringe i land. Bliver fiskeren bedømt på sine samlede fangster, vil han sørge for at fiske på de steder og tidspunkter, hvor han ved, at fangsten består af store og salgbare fisk, og han vil bringe fisken med i land. Samfundet vil få en bedre udnyttelse af ressourcerne og biologerne, som skal regne på, hvor mange fisk, der kan fanges hvert år, vil få de rigtige tal på bordet.

Et af redskaberne, som nu afprøves i Danmark, er kameraovervågning af fiskerne. Dette for at klarlægge omfanget af

udsmidet. Forsøget, som bliver omtalt andetsteds i bladet, kan blive et af værktøjerne, som EU tager i brug for at komme det omfattende udsmid til livs.

Samtidig skal udviklingen af mere selektive fiskeredskaber stimuleres i betydeligt større omfang end i dag.

- Man skal huske på, at kameraovervågning endnu er i forsøgsstadiet. Resultaterne foreligger først næste efterår.

Derefter må vi se om metoden kan bruges i hele EU, siger Eva Kjer Hansen, som er optimistisk med hensyn til muligheden for at få gennemført en markant ændring af EU’s fiskeripolitik: - Jeg tror på det. Nu har vi muligheden for at lave en politik, som er bedre for alle parter - heriblandt også fiskerne, som vil få færre regler under større ansvar. Fra dansk side vil vi køre en meget offensiv linje for at ændre reglerne, siger Eva Kjer Hansen.

Af Edmund Jacobsen

Fødevareministeren sætter gang i kameraforsøg på fiskekuttere Seks danske fiskefartøjer er netop gået i gang med

være med, kan tage ekstra fisk med i land uden, at det afskrives på kvoten.

et forsøg med billeddokumentation af fangster ved hjælp af et kamera på båden.

Fartøjerne har de seneste dage fået monteret kameraer, og de første fangster er nu landet og fotograferet. Fødevareminister Eva Kjer Hansen, der står bag forsøget, var i dag i Gilleleje for at besøge fartøjet Tiki, der er et af de seks fartøjer, der er med i forsøget. Forsøget er frivilligt og de fiskere, der vil

22

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

”Billeddokumentationen giver os mulighed for at se, hvad fiskerne trækker op af havet og med fuld dokumentation af fangsterne, får vi mulighed for at sætte målrettet ind mod udsmid”, siger Eva Kjer Hansen.

Forsøget har vakt international interesse fra fagfolk og journalister fra flere verdensdele og er en del af ministerens kommende bud på en reform af den fælles europæiske fiskeripolitik.

”Det er åbenlyst, at fiskeripolitikken i EU ikke har fungeret optimalt. Det her er en del af det danske bud på en ny model, der kan gavne både fiskere og fisk”, siger Eva Kjer

Hansen, der vil præsentere sine ministerkollegaer for hendes bud på en ny fiskeripolitik ved rådsmødet den 29.-30. september.

Af Edmund Jacobsen

FØLGENDE SEKS FARTØJER DELTAGER I FORSØGET.: H79 Tiki fra Gilleleje HM 423 Fru Middelboe fra Hanstholm ND 399 Meonia fra Klinholm S 84 Frk. Nielsen fra Skagen S530 Yokotani fra Skagen HM 555 Kingfisher fra Hanstholm

Kommissær Borg: Vagt i gevær!

EUs fiskeripolitik dur ikke.

EU's fiskerikommissær råber 'vagt i gevær' og foreslår (endnu) en total revision af den fælles fiskeripolitik Joe Borg siger at fiskeripraksis snarest muligt skal undergå drastiske ændringer, hvis de hastigt skrumpende fiskebestande skal reddes og kunne udgøre grundlag for fiskeri også i fremtiden.

Medlemsstaternes årlige kamp om at opnå den størst mulige kvote og fiskerirettigheder er udtryk for en "snæversynet og kortsigtet beslutningsproces, som kun øger forædlingsindustriens og de grønne organisationers frustrationer", siger Borg.

Som modvægt, til den kortsigtede politik, foreslog Borg d. 17. september, en gennemgribende vurdering af hvordan et bæredygtigt fiskeri i de europæiske farvande reelt kan gennemføres.

Borgs forslag kan ikke stå alene, men skal have opbakning af medlemslandenes regeringer.

EU har brug for at agere hurtigt - hvis man skulle have lyst til at få f.eks. torsk på middagsbordet, ja så er mulighederne skrumpet med 75% over de seneste 30 år. Mængden af Blåfinnet tun, engang Middelhavets stolte kendetegn, er reduceret med 80% i samme tidsrum.

Og hvert år gentager historien sig: Fiskeriministrene vælger at overhøre alle de alvorlige advarsler og anbefalinger om kraftig reduktion af fiskeritrykket for at

sikre fremtidens fiskeri. I stedet tillader de endnu dybere indhug i vitale fiskebestande. Oveni dette har EU spillet fallit med hensyn til at stille spilleregler op der kan forhindre illegalt fiskeri - en faktor der forværrer situationen yderligere.

"I sin nuværende form tilskynder den fælles fiskeripolitik ikke til en ansvarlig opførsel - hverken hos fiskerne eller deres politikere", siger Borg i sin redegørelse. "De styringsredskaber vi anvender tilskynder snæversynede kortsigtede beslutninger".

yield). Det har ført til at adskillige værdifulde fiskebestande er tæt på at være kommercielt uinteressante for fortsat fiskeri. Dette er baggrund for mit forslag om en gennemgribende vurdering af EU's fiskeripolitik", tilføjer Borg.

Joe Borgs forslag forelægges nu medlemsstaternes fiskeriministre til godkendelse - men der går nok op til et år før en endelig beslutning om revisionen foreligger.

Af Jesper Heldbo

"Årtiers tuskhandel mellem fiskerinationer som Spanien, England og Frankrig har sikret at den nuværende 'tilpassede fiskerflåde' stadig er i stand til at fange tre gange mere end det bæredygtige niveau (maximum sustainable

Børn spiser for lidt fisk Mens forbruget af fisk er steget med 10% i den voksne befolkning fra 2002 til 2006 er børn i alderen 4 –14 år mindre tilbøjelige til at spise fisk.

De spiser kun omkring 77 gram fisk om ugen mod 84 gram i 2002, og det er langt under Fødevarestyrelsens anbefalinger.

De voksnes forbrug er steget tilsvarende fra 133 gram om ugen i 2002 til 147 gram i 2006 viser ny opgørelse fra Fødevareinstituttet. Forbruget ligger stadig et godt stykke

under anbefalingerne på 200 til 300 gram om ugen.

- Tendensen mod et øget forbrug af fisk i den voksne befolkning er aftegnet i opgørelsen fra Fødevareinstituttet, siger projektkoordinator Lone Marie Eriksen fra Fiskebranchens Oplysningsudvalg – Budskabet om at spise fisk 2 gange om ugen blev først igangsat i 2006, og her i 2008 kan vi se, at flere og flere butikker har taget fisk med i sortimentet, og branchens egne tal viser også, at salget især af fersk fisk er steget både i supermarkederne og hos fiskehandlerne, siger Lone Marie Eriksen og tilføjer, at nu skal vi også have børnene med i den udvikling.

En god medspiller

LYD · VARME · KULDE TEKNISK ISOLERING · APTERING INGENIØRRÅDGIVNING · PROJEKTERING

Tlf. 96 32 48 10 · www.stenca.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

23

Gravide fravælger fisk - Og går dermed glip af vitaminer, mineraler og

ernæringsmæssige betydning for fosteret praktisk talt er ikke-eksisterende.

fedtsyrer, som er vigtige for fosterets udvikling.

En ny undersøgelse, som to studerende fra Suhrs Seminarium har gennemført for Fiskebranchens Oplysningsudvalg, viser, at gravide og ammende i høj grad fravælger fisk og fiskeprodukter, og at de ikke lever op til Fødevarestyrelsens anbefaling om at spise 200-300 gram fisk om ugen.

Under-søgelsen er foretaget blandt gravide på Rigshospitalets Jordemodercenter og APA, Afspændings-pædagogernes aftenskole.

Den hyppigste årsag til, at kvinderne fravælger fisk og skaldyr, er angsten for, at fisken kan være forurenet med tungmetaller.

Men det er langt fra alle fisk, der er i den kategori, og fordelene ved at spise flere og forskellige slags fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening.

Kvinder, der er gravide, ammende eller planlægger graviditet, kan uden problemer spise de fleste almindelige spisefisk som fx laks, rødspætte, torsk, sild og rejer mm. Det er især rovfisk, som fx sværdfisk, sildehaj, gedde, helleflynder og tun, som kan indeholde kviksølv og andre tungmetaller, og her anbefaler Fødevarestyrelsen, at gravide og ammende højest bør spise op til 100 gram om ugen.

Fiskens ernæringsmæssige betydning for fosteret

Undersøgelsen viser også, at gravides kendskab til fiskens

24

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

Både national og international forskning peger på fisk som lidt af et mirakelmiddel, når det gælder sundhed og forebyggelse af sygdom. Fiskens vitaminer og mineraler er med til at styrke barnets immunforsvar, og de essentielle fedtsyrer - omega-3 fedtsyrer - som findes i største mængder i fede fisk, er essentielle for udvikling af barnets hjerne og nervesystem.

Bedre social adfærd

Amerikanske og engelske studier viser, at kvinder, som spiser de anbefalede mængder fisk og skaldyr, føder børn med højere IQ, bedre sociale færdigheder og en mere veludviklet finmotorik. En undersøgelse fra Linköping Universitetssygehus viser desuden, at risikoen for, at barnet udvikler astma og allergier i de første leveår, er mindre, hvis moderen spiser fisk i graviditeten og i den tid, hun ammer. Tidligere studier med fiskeolie til gravide har ydermere påvist positive effekter på barnets risiko for senere at udvikle type 2-diabetes, fedme, forhøjet blodtryk og forstyrret fedtog sukkerstofskifte.

- Vi er meget opmærksomme på, at der er et stort informationsbehov over for gravide og ammende om betydningen af at spise fisk 2 gange om ugen. Som resultat af samarbejdet med de to studerende fra Suhrs Seminarium starter vi nu med øget information til gravide og ammende blandt andet på fiskebranchens portal www.2gangeomugen.dk, siger Projektkoordinator Lone Marie Eriksen, Fiskebranchens Oplysningsudvalg, og tilføjer,

at stort fokus på forurening er forvirrende for de gravide med det resultat, at de fravælger fisken og dermed ikke lever op til anbefalingerne om at spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.

Vi har brug for dine proteinfisk HAR DINE INDUSTRIFISK HØJ KVALITET?

fisken nøje – lige fra den fanges til den bliver leveret hos kunden. I produktionen

FF Skagen fremstiller fiskemel og fiskeolie af

anvender vi fiskearter, som det

fiskearter, der hurtigt gendanner bestanden.

Vi modtager fisk fra de danske farvande og

Internationale Havforskningsråd, ICES,

de nordligste fiskepladser i Atlanterhavet.

anser for bæredygtige. Hertil kommer, at en del af vores produktion finder sted på basis af afskær fra

VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE ET BÆREDYGTIGT MILJØ?

konsumfiskeindustrien.

FF Skagen er ISO 14001 certificeret for Vil du være med til at udnytte

miljøet og DS 2403 certificeret for energi.

Det stiller krav til os selv – og til vores

ressourcerne i havene på

leverandører af industrifisk.

bedste måde, og dermed sikre et bæredygtigt miljø, så er FF Skagen det rette

Vi går meget op i sporbarhed

sted at lande din fangst.

og bæredygtighed. FF Skagen følger

Havnevagtvej 12 · Postboks 164 · DK-9990 Skagen · Tel. +45 98 44 11 00 · Fax +45 98 45 02 11 · ff@ffskagen.com · www.ffskagen.com

Open Port

Hvorfor kravle op i masten om vinteren, når Lopolight er godkendt til alle erhvervsskibe?

Global dækning • Data op til 128 kbps • 3 x Telefonlinier • Ingen bevægelige dele •

Polaris Electronics For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

Klar til salg ultimo 2008

Polaris Electronics A/S Kærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SO Phone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk S.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISIC Kelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 0 8

25

Zoom ind på ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.* PÅ FISKERBLADET.DK KAN DU FORETAGE DIG FØLGENDE: Finde alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter.

Læse alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søge efter interessante artikler.

Gemme interessante artikler på din personlige boghylde.*

Finde nyheder om erhvervsfiskeri.

Finde relevant information om de danske havne og hvilke serviceudbydere, der findes.

Finde links til brugbare hjemmesider. og meget meget mere...

* Patent Pending teknologi

Side 1

Sådan bruger man

Sådan bladrer man i FiskerBladet Ved at klikke på de store ikoner i toppen , klikke i hjørnerne på siderne eller ved at trække i hjørnerne bladrer man i FiskerBladet.

Sådan forstørrer / zoomer man Tryk på ikonet for at forstørre siden eller tryk på midten af siden. Hvis man vil forstørre yderligere trykker man på ikonet igen.

Tryk på ikonet eller på midten af siden for at formindske igen.

Sådan printer man Tryk på ikonet for at printe den valgte side.

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

FiskerBladet.dk