FiskerBladet 11-2008

52. ÅRGANG · NOVEMBER 2008 NR. 11

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Tema: Hvide sande - Finansiering Bæredygtigt torskefiskeri - hvad skal det til?

KVALITET OG SERVICE x x x x x

rejetrawl (ny udviklet) hummertrawl (ny udviklet) ďŹ skertrawl (ny udviklet) ydetrawl (ere typer) tobistrawl

!

"

# $

%& '' () **

Selstad Nordtrawl - Notkaj 9 - 9990 Skagen Danmark - Telefon: +45 9844 2444

%+ %& ', **

Nybygninger Ombygninger Reparationer

! !"! ! ! ! !

! ! ! !"! ! !

! ! !

2

F I S K E R B L A D E T / 11¡ 2 0 0 8

FISKERBLADET 11.2008 FOTO:HVIDE SANDE HAVN

52. ÅRGANG · NOVEMBER 2008 NR. 11

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Hvide Sande Havn mellem fjord og hav, som den tager sig ud fra luften. Her medfører ændringerne i fiskerflåden behov for at forbedre indsejlingsforholdene.

INDHOLD 4 Det haster med bedre indsejlingsforhold 5 Ny kutter og en stærk tro på fremtiden 6 Redningsstation Hvide Sande – en del af havnen gennem 75 år

Tema: Hvide sande - Finansiering Bæredygtigt torskefiskeri - hvad skal det til?

7 Andet og mere end skibselektronik 7 Et mekka for fiske-elskere 8 Godt gang i nybyggeriet FiskerBladet Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.

8 Opkøbere glade for internet-auktion 9 Fiskeriet styrkes i Hvide Sande 10 Et hjem med god atmosfære Thyborøn Havnenyt

ISSN 196-4194

11 Bemærkelsesværdige godsrekorder

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

12 Moler og skråninger

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

14 Velbesøgt fyraftensmøde

René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155

16 Stor mødeaktivitet

Karen Sloth Journalist Edmund Jacobsen Journalist Jesper Heldbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk

18 Besejlingsforhold til Thyborøn Havn 19 Et bredt fundament for værftet 20 Stafetten - Bæredygtigt torskefiskeri – hvad skal der til?

Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk

22 Danske fiskeriprojekter går fri af Glitnir-krise

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

25 Fiskeolien og det sunde hjerte

Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri

27 Technoflex introducerer Newcool i Danmark

Næste nummer: Udkommer i december Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

24 Fiskeriets bank - i medgang og modgang 26 Ny software fra Marport 26 Særlig indsats overfor piratfiskeri i gydeperioden

FiskerBladet.dk Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk

Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74

Bare det er ventiler - så er det os!

HVIDE SANDE

Det haster med bedre indsejlingsforhold Vanddybden ved indsejlingen til Hvide Sande kan blive en udfordring for udviklingen på havnen, hvis der ikke bliver foretaget investeringer i bedre forhold, lyder det fra havnechefen Fiskerflåden i Hvide Sande er under forvandling. Stadig flere større fiskefartøjer sejler ind og ud ad havnen, og samtidig bygger og leverer havnens værfter større fartøjer end tidligere.

En positiv udvikling, der dog har medført et problem: Indsejlingen til havnen er til tider ikke dyb nok til, at de store fartøjer på forsvarlig vis kan sejle ind og ud af havnen.

- Dybden i indsejlingen skal være 4,5 meter. Problemet er, at denne vanddybde ikke er stabil, og at den ikke er tilstrækkelig til de større fartøjer, forklarer han.

Vind og strømforhold er medvirkende til, at de sandbanker, som ligger umiddelbart udenfor indsejlingen, hele tiden er i bevægelse.

Undersøgelser i gang

Derfor er der nu en undersøgelse i gang for at klarlægge, om det er muligt at sørge for endnu større vanddybde

Indsejlingsforholdende til havnen i Hvide Sande må forbedres hurtigt, hvis fiskeriet og andre erhverv i og omkring havnen fortsat skal kunne udvikles, lyder det fra Erik Clausen, havnechef i Hvide Sande.

ved indsejlingen til havnen: - Hvis forholdende skal være tilfredsstillende for fiskefartøjerne, skal vi op på en vanddybde på mellem 5,5 og 6 meter.

De nuværende 4,5 meter giver ganske enkelt for mange problemer, lyder det fra Erik Clausen.

Havnechefen forklarer videre, at som det er nu, så kan der være tilfredsstillende vanddybde i mange måneder om året. Men

der kan også i mange måneder, især i tobissæsonen, være store problemer for en række fartøjer.

Samtidig bliver problemet bare større af det faktum, at de nye strukturforhold i fiskerflåden har medført mange nye, større fiskefartøjer, der i alt for lange perioder ikke kan anløbe Hvide Sande på en sikker og forsvarlig måde.

Moler en mulighed

Samme strukturændringer har også gjort, at havnens værfter leverer større stålkuttere end før. Den forholdsvis lave vanddybde er derfor en stor udfordring for værfterne, hvis de fortsat skal kunne være aktive spillere som leverandører af fartøjer til fiskeflåden.

- De undersøgelser, som bliver

4

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

foretaget nu, skal klarlægge, om vi med udbygning af molerne kan opnå en stabil vanddybde på mellem 5,5 og 6 meter. Til dette formål er der afsat 1,3 millioner kroner. Derefter er det op til havnens bestyrelse, blandt andet ved forhandling med Kystdirektoratet, at få tilvejebragt en finansiering af nye moler, som anslås at koste cirka 80 millioner kroner, siger Erik Clausen, som sætter sin lid til, at der er vilje hos alle parter til at gøre noget ved forholdene.

- Hvis havnen skal leve op til de krav, som de nye og større kuttere har medført, så har vi brug for en hurtig løsning, slutter Erik Clausen.

Af Edmund Jacobsen

HVIDE SANDE

Ny kutter og en stærk tro på fremtiden

Blåbjerg er på alle måder en moderne kutter, hvor der er tænkt over, at mandskabet skal have gode arbejdsog opholdsforhold.

Det kræver en stærk tro problemer med at få mandskab, fortæller Johnny Paabøl Christensen.

- Selvfølgelig er det en stor beslutning. Det var også noget jeg overvejede rigtig længe, inden jeg tog den endelige afgø-

på fremtiden at investere i ny kutter. Denne tro har 33-årige Johnny Paabøl Christensen, der som nybagt ejer af garnbåden

relse. Jeg kunne godt bruge lavere brændsstofpriser og højere fiskepriser. Men generelt synes jeg, at fremtiden for fiskeriet ser rimeligt lys ud, siger Johnny Paabøl Christensen.

Af Edmund Jacobsen

Blåbjerg ser med optimisme på fiskeriets fremtid.

Det blå skrog spejler sig i vandoverfladen, mens fartøjet bakker ud fra kajen, vender og sejler med lav hastighed ud i mod havneindsejlingen. På broen af den funklende nye kutter står 33-årige Johnny Paabøl Christensen.

Lige nu er han ved at afprøve de forskellige systemer ombord, og dagens tur bliver kort - bare lidt udenfor indsejlingen og så ind igen.

- Jeg har kun ét ønske. Og det er at blive ved med at fiske. Den gamle kutter havde efterhånden en del år på bagen, og nu hvor det nye kvotasystem har gjort det muligt at slå kvoter sammen, så mente jeg, at tidspunktet var inde til at investere, siger Johnny Paabøl Christensen, efter at kutteren igen ligger ved kajkanten udenfor Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri.

Der er livlig aktivitet ombord med at få de sidste dele af udstyret parat. Denne dag i september mangler der sådan set kun de sidste papirer, der giver den endelige tilladelse til, at Blåbjerg kan påbegynde fiskeri.

Fiskertraditioner

RI122 Blåbjerg er det nyeste fiskefartøj med hjemsted i Hvide Sande. Den godt 17 meter lange garnbåd er leveret af Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri, og

Chr. Knudsen✔ Reg. revisor REVISIONSFIRMAET

Det ser lysere ud for fiskeriet, efter at de nye kvotaordninger er kommet, mener Johnny Paabøl Christensen, som her ses på broen på sin nye kutter. står i cirka 10 millioner kroner.

Paabøl Christensen familien er bestemt ikke nybegyndere indenfor fiskeri. Det er tredje gang, at der er en kutter med navnet Blåbjerg i familien. Første gang var i 1981, hvor Johnnys bedstefar og far i fællesskab anskaffede sig en kutter med samme navn.

Johnny har selv fisket siden han var helt ung, og kunne ikke drømme om at lave noget andet.

Med det nye fartøj er der fem mand, når skipper regnes med.

Og det er blandt andet for mandskabets skyld, at Johnny Paabøl Christensen har valgt at investere.

Bedre forhold ombord

Kutteren er godt 17 meter lang og knapt seks meter bred. Tonnagen er godt 100 bruttotons, og den drives frem af en Volvo Penta på 400 hk.

- Der er rigtig mange fordele med en ny kutter. Dækket er godt indrettet med bedre plads end ombord på den gamle. Indkvartering og opholdsrum er også langt bedre. I dag er det ganske enkelt nødvendigt at sørge for ordentlige forhold - ellers er der

Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19

… servicerer dig!

Ring på tlf.: 97 31 16 33 – (DØGNVAGT)

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

5

HVIDE SANDE

Redningsstation Hvide Sande – en del af havnen gennem 75 år Nævner man i dag Hvide Sande Havn, kan man

Skagen Hirtshals

ikke undgå at tale om Farvandsvæsenets Redningsstation, der ligger som en del af havnen.

Torup Strand Hanstholm

Østerby Sæby

N. Vorupør Agger

Anholt

Thyborøn

Redningsstationen havde 1. oktober 2008, 75 års jubilæum, hvilket er meget sigende for Kystredningstjenesten i Danmark. Kystredningstjenesten i Danmark går mere end 150 år tilbage og har dermed haft en enorm betydning for dels de lokalsamfund de eksisterer i, og dels for sikkerheden og dermed den tryghed de skaber til havs.

Thorsminde

Grenaa

Hvide Sande

Christiansø Esbjerg Sønderho Rønne Rømø

Klintholm

Nexø

Gedser

En livsstil

Selv den dag i dag, betyder det noget at være redningsmand i lokalsamfundet. Er der en ulykke i Hvide Sande, og er der en redningsmand i nærheden bliver han næsten altid tilkaldt ifølge rredningsmand Søren Larsen.

Som redningsmand bliver man betragtet som en kompetent person, der kan bidrage ved ulykker og lignende: ”Folk kender én, og folk syntes det er flot”. At folk kender Søren Larsen skyldes nok flere ting. For det første har han lige haft 25 års jubilæum som deltidsansat i Kystredningstjenesten. For det andet har Søren Larsen også lavet sin egen hjemmeside, der handler om Kystredningstjenesten, www.sitecenter.dk/slar. Her kan man læse om Kystredningstjenestens forskellige aktiviteter, deres både, aktioner og lignende og alt sammen på Søren Larsens eget initiativ, for som han siger: ”Det at være frivillig redningsmand er en livsstil”.

I symbiose med havnen

Redningsstationen er en uund-

6

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

gåelig del havnen, da den ligger i kombination med Sluse- og Havnekontoret. Den deltidsansatte redningsmand Søren Larsen mener, at denne kombination har været med til at mindske udrykningstiden til eventuelle ulykker. ”Mange gange modtager havnekontoret også opkald.

I og med at vi (Kystredningstjenesten red.) ligger i samme bygning bliver tiden imellem nødopkaldet, og at vi rykker ud, mindre. Dermed har vi større mulighed for, at nå ud til de nødstedte i tide.”

I Hvide Sande er redningsstationen også med til at bidrage til industrien. Det handler især om de værfter, som ligger i området.

Her laver Kystredningstjenesten en del bugseringsopgaver til de nybyggede skibe. Fiskeriindustrien sætter også enorm stor pris på Kystredningstjenesten.

Fiskerne finder det betryggende,

at kommer de i nød, er hjælpen ikke langt væk. Men også fiskernes koner og kærester sætter stor pris på den tryghed, som Farvandsvæsenets Kystredningstjenestes tilstedeværelse i Hvide Sande giver. Hvide Sande ligger jo som bekendt ud til Vesterhavet og dermed Nordsøen, hvor bølgerne ikke hører til de mindste.

Emile Robin

Selve redningsstationen blev oprettet tilbage i 1933 og har altså sit femoghalvfjerdsenstyvende jubilæum i år. Men den danske kystredningstjenestes historie går længere tilbage, og til den historie hører også manden Emile Robin. En anden årsag til at denne mand, skal nævnes her er, at han lægger navn til Hvide Sandes Motor Rescue Boat. Første gang, man hører om Emile Robin, er tilbage i 1892 ved oprettelsen af

et legat til ”efterladte Døtre af Mænd, henhørende til de danske Redningsbaades besætninger”. Emile Robin er en fransk filantrop, som finder interesse i at belønne de redningstjenester, som findes rundt om i Europa, der har været udsat for størst fare.

Sidenhen opretter Emile Robin flere legater, der har forbindelse til kystredningstjenesten. Emile Robin gjorde som sådan aldrig noget for selv at blive hædret, da hans filantropisk ideal lød, at det mere var gaven end manden bag, der skulle huskes. I dag har Kystredningstjenesten valgt ikke kun at huske gaven, men også manden, ved at have navngivet Hvide Sandes Motor Rescue Boat, Emile Robin. Med andre ord, mærker man historiens vinge sus samt et vist ansvar for besætningen ombord på Emile Robin.

Af Christian Kragerup

HVIDE SANDE

Andet og mere end skibselektronik Orla Jensen a/s har godt

maritime kunder ikke spil-

så vi i dag henter omsætningen fra en række forskellige typer kunder. Men naturligvis spiller fiskeriet endnu en vigtig rolle for os, siger Johnny Jensen.

ler samme store rolle som

Generationsskifte

fat i det lokale og regionale erhvervsliv, hvor de

før i tiden Der står fortsat ”Skibselektro” i firmanavnet. Men det fortæller ikke hele historien om Orla Jensen a/s, som i dag er en virksomhed, der breder sig ud over langt flere aktiviteter end det rent maritime.

- Går vi 10-15 år tilbage i tiden, så var vi nok fire mand på havnen. I dag er vi en eller to. Aktiviterne i virksomheden blev nemlig lagt om på grund af generel nedgang i fiskeriet,

Han er en af de tre profiler i virksomheden, som var med til at overtage virksomheden, da den forhenværende ejer, Orla Jensen, døde i 2007. Den nye ejerskare består ud over Johnny Jensen også af Mads Rosendahl og Jesper Spørring.

De er alle tre erfarne i faget efter mange års ansættelse i virksomheden. Johnny Jensen har hele 30 år at se tilbage på, mens Mads Rosendahl og Jesper Spørring har været i virksomheden i henholdsvis 22 og 15 år.

Blandt de installationsarbejder, som Orla Jensen a/s arbejder med lige nu, er den nye hal, som Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri er ved at opføre.

- Så vi kan ikke betegnes som nybegyndere, tilføjer Johnny Jensen med et smil.

Den virksomhed, som de tre overtog, har en god position på det lokale og regionale marked for installationsarbejde. Aktiviteterne spænder fra private til industri og fiskekuttere. Blandt de større arbejder, som virksomheden lige nu er involveret i, er elinstallation i den nye, store hal, som Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri er ved at opføre.

Orla Jensen a/s begrænser sig heller ikke til kun at udføre arbejder i Hvide Sande, men dækker generelt området rund om Ringkøbing Fjord.

Udvikling fortsætter

De tre ejere, som overtog 1. januar i år, ejer hver især en tredjedel af virksomheden, og beslutter alle spørgsmål i fællesskab.

- Vi er meget tilfreds med virksomhedens nuværende udvikling, og har ikke tænkt os at foretage de store ændringer i den måde, virksomheden bliver drevet på. Vi vil fortsat tilbyde elinstallation til en bred vifte af kunder - både private og erhvervslivet, siger Johnny Jensen.

Tilsammen er 10 personer ansat hos Orla Jensen a/s.

Af Edmund Jacobsen

Et mekka for fiske-elskere Det er svært at styre udenom Hvide Sande Røgeri, når man er på besøg i byen. Stedet byder nemlig på en god fiskerestaurant samt en butik med et særdeles godt udvalg.

Storslået er nok det ord, der bedst dækker det indtryk man får af Hvide Sande Røgeris butik.

Udvalget er ganske enkelt imponerende - flot lagt frem til skue for kunderne i Danmarks største glasmontre hos en fiskehandler.

Den er imponerende 20 meter lang, og giver et godt indtryk af det store udvalg.

Denne dag i september er der

mange i butikken. Tyske turister er godt repræsenteret, og køber for sig af de mange friske fisk og specialiteter. Inde ved siden af - i fiskerestauranten - er der også en del gæster. Mange har valgt at sætte sig ud i den lune septembersol.

- Vi er altid gået meget op i kvalitet. Vi sørger for hver dag at have et bredt udvalg af friske fisk, som vi altid køber hele og derefter selv tilbereder. Vi køber naturligvis en del her i Hvide Sande, men vi har også en mand hver morgen på auktionen i Hanstholm, siger Anders Søegaard.

Godt udvalg

Siden 2007 har han været leder for Hvide Sande Røgeri, som

blev grundlagt af hans forældre - Arne og Mary Søegaard - tilbage i 1969. I begyndelsen var det kun røgeriet, men stedet har udviklet sig stille og roligt igennem årene, og kan i dag byde på eget røgeri, gode faciliteter til tilberedning af fisk, stort køkken, fiskerestaurant samt den store fiskebutik. Op imod 50 mennesker har deres daglige arbejde på stedet i højsæsonen - omkring 35 i lavsæsonen, når de fleste turister er rejst hjem.

- Faktisk kan vi konstatere, at der ikke rigtigt er noget, der hedder lavsæson. Turisterne er her nærmest hele året, og mange kommer også på weekendtur.

Weekenderne er som regel altid travle for os. Den forlængede turistsæson betyder, at aktivitets-

niveauet hos os er relativt højt - også i årets mørke måneder, forklarer Anders Søegaard.

Butikken nyder også godt af, at lysten til at spise fisk blandt danskerne har været stigende de senere år - godt hjulpet af lægevidenskabens råd og kampagner til fordel for det sunde spise.

Af Edmund Jacobsen

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

7

HVIDE SANDE

Godt gang i nybyggeriet Vestværftet i Hvide Sande er har specialiseret sig i nybygninger til fiskeriet, og er lige nu inde i en travl periode - primært på grund af de nye kvotaordninger, som har givet mod på nye investeringer i fiskeriet.

Man behøver ikke at være ekspert for at konstatere, at Vestværftet i Hvide Sande har travlt med nybygninger til fiskeriet. Et kig langs kajkanten siger det hele.

- Lige nu er vi ved at færdiggøre kutteren ”Christina Michelle” på cirka 100 tons til Nexø, og vi skal efter planen levere en tilsvarende til Kerteminde, forklarer

Ernst Kristensen fra Vestværftet.

De mange nye kuttere, som er blevet eller bliver bygget det seneste år, skyldes blandt andet den nye kvoteforedeling i fiskeriet.

- De små trækuttere bliver stille og roligt faset ud. I stedet for to-tre mindre trækuttere kommer der så én større stålkutter i deres sted. Generelt ser det ganske fornuftigt ud med nybyggeriet fremover, selv om brændstofpriserne bevirker, at flere projekter bliver sat i bero, siger Ernst Kristensen videre, og tilføjer, at værftet siden nytår har bygget fire kuttere. Og at der gerne skulle blive bygget yderligere et par stykker inden nytår.

Bare de bedste

Den nye kvotaordning har givet flere fiskere mod på at bygge nyt - blandt andet Michael Hansen

fra Nexø, som var i Hvide Sande for at inspicere byggeriet på, da FiskerBladet kiggede forbi: - Den nye kutter vil øge effektiviteten, og samtidig give mandskabet betydeligt bedre forhold.

Når vi har overtaget kutteren i december, er det planen at fiske i Østersøen, Skagerak og Nordsøen, siger Michael Hansen.

- Det var meget enkelt for os at vælge Vestværftet til opgaven - de er ganske enkelt de bedste til nybygninger af denne type, tilføjer Michael Hansen.

Denne dag i september ligger den irske trawler ”Ocean Pioner” også ved kajen ud for Vestværftet. Den blev i sin tid bygget af Vestværftet, og er tilbage i Hvide Sande for at få installeret fryselast og blive malet. På beddingen står kutteren ”Inger Katrine” som er ved

Ernst Kristensen (th) fra Vestværftet fotograferet ombord på kutteren ”Christina Michelle”, som leveres til Michael Hansen (tv) fra Nexø i december.

at blive bygget om til garnfiskeri For Vestværftet har det altid været nybygningerne, som har været den vigtigste aktivitet.

Værftet udvikler selv kutterne der typisk er mellem 15 og 30 meter - men har valgt underleverandører i bl.a. Letland til at levere skrog. Derpå bliver kutterne færdiggjort i Danmark.

Af Edmund Jacobsen

Opkøbere glade for internet-auktion De tider, hvor auktionsmesteren gik rundt med pinden, er hastigt på vej til at blive historie. Fremtiden tilhører internetauktionerne, hvor opkøberne sidder hjemme foran computeren.

blandt fiskekasserne. På en elektronisk auktion starter det elektroniske ur på computeren ved den pris, der kodes ind. Så kører uret baglæns og opkøberne trykker sig så ind, når uret passerer den pris, man kan give. Opkøberen, der først trykker sig ind – og dermed til den højeste pris – har købt fisken. Faktisk lige modsat en traditionel auktion. Ønsker flere opkøbere

Uret på computerskærmen går baglæns. Pludselig stopper det.

En opkøber har som den første trykket på ”køb” knappen hjemme foran computeren. Fisken er solgt!

Sådan har det været, siden Hvide Sande Fiskeauktion tidligere på året indførte muligheden for at købe fisk over internettet. På en traditionel fiskeauktion går auktionsmesteren fysisk rundt

Systemet er også i brug på Thyborøn Fiskeauktion, der ligsom Hvide Sande Fiskeauktion ejes af Danske Fiskeauktioner A/S. - Baggrunden er, at der er kun få opkøbere tilbage. Så for os fra Danske Fiskeauktioner vil vi forsøge at gøre det lettere at købe hjemme foran computeren, og dermed tiltrække flere opkøbere, siger Michael Lohdahl, direktør for Danske Fiskeauktioner,

En stigende andel af fisken fra Hvide Sande Fiskeauktion, bliver i dag solgt via internettet. Det skaber nye muligheder, og gør det lettere at være opkøber.

8

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

som tilføjer, at opkøberne indtil videre har været ganske tilfreds med systemet Systemet kommer oprindelig fra Holland, og har været i brug i Thyborøn siden 2001, hvor omkring 25 procent af fisken sælges på denne facon til danske og udenlandske opkøbere.

- Vi har lidt vej at gå endnu, inden vi er oppe på samme niveau som i Thyborøn. Teknologien har til tider drillet en smule, men systemet bliver forbedret hele tiden.

Vi forventer, at alle forhindringer er tacklet inden næste sommer, siger Michael Lohdahl.

Teknologi giver muligheder

Det elektroniske system kan

måske virke en smule uromantisk sammenlignet med det gamle, hvor auktionsmesteren gik rundt med pinden, og alle opkøbere var fysisk til stede i auktionshallen. Men sammen med teknologien dukker der hele tiden nye idéer og forbedringer op, forklarer Michael Lohdahl.

- Det, vi arbejder meget med lige nu, er kvalitetssikring. At køberne kan købe fisken på afstand, og være sikre på, at de får den ønskede kvalitet. Det ville være en stor forbedring af servicen. Og der er mange andre spændende tiltag på vej, siger Michael Lohdahl.

Af Edmund Jacobsen

HVIDE SANDE

Fiskeriet styrkes i Hvide Sande Hvide Sande Fiskernes Fremtid holder workshop, der skal lette generationsskiftet.

Generationsskifteselskabet A/S Hvide Sande Fiskernes Fremtid i Hvide Sande skal bl.a. styrke fiskeriet og medvirke til at forbedre dets situation og forhold i Hvide Sande.

Opgaven er særdeles bred og går bl.a. ud på at tiltrække relevante ressourcer og kompetencer til havnen, så fiskeriet og havnens fiskere får optimale arbejdsforhold.

- Derfor forbereder vi nu en workshop – en såkaldt zing-workshop, der skal sikre tilstrækkelig målretning og fokus i forhold til ønskerne på fiskeri-området, siger fiskeskipper Gunner Høj, der er tovholder på projektet.

Skal ramme plet

Workshoppen skal efter planerne finde sted en af de sidste dage i

november, og perioden frem til marts skal bruges til udvikling af de krav, der stilles til fremtidige opgaver.

- Tanken er så, at vi til foråret – hvis der antages at være behov for det – kan ansætte en form for konsulent/ressourceperson, der kan påtage sig at føre tingene ud i livet, siger han.

Formålet med workshoppen, de opstillede krav og arbejdet med eventuelt at finde den rette person er at sikre, at der rammes plet i forhold til de behov, som Hvide Sande Fiskernes Fremtid finder centrale.

- Til opgaven har vi allieret os med GEMBA Seafood Consulting A/S, der udfører de indledende opgaver startende med workshoppen og derefter sikrer fremdriften i forløbet. De forslag og initiativer, den når frem til, skal resultere i beskrivelse af helt konkrete projekter og aktiviteter, som led i de krav, der skal stilles i forhold til den person, vi måske til foråret vælger til opgaverne.

Kravene dækker et bredt spekter

inden for både teknik, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø og sociale forhold, fortæller Gunnar Høj Startskuddet

GEMBA´s opgave bliver også at stå for forberedelse, faciliteter, sekretærfunktion samt opsamling. I praksis fungerer GEMBA som sekretær for formanden for arbejdsgruppen og refererer til tovholderne.

Zing-workshoppen er både startskuddet og et centralt element i forløbet. Man regner med ca.

30 deltagere med repræsentanter fra organisationer, virksomheder og grupper med tilknytning til Hvide Sande Havn og fiskeriet.

På selve dagen skal man afdække de ønsker og opfattelser, der er med til at styrke fiskeriets situation samt sikre, at projekter forankres blandt relevante personer på havnen.

Den rette person

to-tre interviews blandt generationsskifteselskabets bestyrelsesmedlemmer, så man får ”gentestet” workshoppens konklusioner og sat dem i gang. Det bliver også GEMBA’s opgave at udarbejde en eventuel stillingsbeskrivelse, definition af funktioner, udkast til opslag m.v., siger Gunnar Høj.

Ud over at skaffe den rette person til et eventuelt job regner tovholderne også med, at workshoppen giver et billede af yderligere behov, der kan være for at sætte fokus på andre områder af havnens funktioner.

- Og så får vi forhåbentlig også skabt opmærksomhed omkring Hvide Sande og Hvide Sande Fiskernes Fremtid samt sendt nogle signaler om, at her på stedet tager vi fiskeriets og fiskernes forhold seriøst og sætter aktivt ind i tide, understreger Gunnar Høj.

Af Karin Sloth

- Det hele munder ud i en rapport fra GEMBA omkring krav og funktioner. Derpå gennemføres

Hvide Sande Røgeri Aps - Fiskehandel og Spisested Troldbjergvej 4 - 6960 Hvide Sande - TLF: 97311899

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

9

HVIDE SANDE

Et hjem med god atmosfære Sømandshjemmet i Hvide Sande skal fortsat være et sted, hvor hjemlig atmosfære og tryghed er i højsædet, lyder det fra Poul Nielsen, der overtog lederstillingen i juli.

Et sømandshjem skal fungere og virke som et rigtig hjem. Og et hjem har en hyggelig atmosfære, og har som regel lange åbningstider - også selv om det tynger driften økonomisk.

- Et hjem lukker ikke. Hvor andre ville dreje nøglen om på tidspunkter, hvor der kun var få brugere, så skal et sømandshjem holde åbent. Det er ligesom en del af idégrundlaget.

Og sådan vil det fortsat være med Sømandshjemmet i Hvide Sande.

Ordene ejer Poul Nielsen, der tiltrådte som ny leder af Hvide Sande Sømandshjem 1. juli i år.

Et job, som på mange måder er et kald for ham, og som han deler sammen med hustruen Ruth: - Jeg kan li’ at arbejde blandt søfolk og fiskere. Jeg synes det

Med sin centrale placering tæt på havnen i Hvide Sande, er Sømandshjemmet et naturligt centrum for mange slags aktiviteter. føles godt at være med til at skabe et hjem med trygge og gode omgivelser, også for dem, der måske har det lidt vanskeligt med tilværelsen, siger Poul Nielsen.

Et unikt sted

For ham er Hvide Sande Sømandshjem er helt unikt sted.

Blandt andet fordi hjemmet har tæt tilknytning til kirken, som ejer en del af stedet. Kirken benytter

Hvide Sande Vodbinderi ApS Nordhavnskaj 21 6960 Hvide Sande 97311042 W W W.VO D B I N D E R I . D K

således sømandshjemmets store sal som menighedshus, hvor der holdes en række arrangementer.

Den tætte tilknytning til kirken betyder også, at sømandshjemmet fungerer som kirkecenter, huser konfirmationslokaler, kirkekoret, juniorklub og missionshus.

- Det betyder, at Sømandshjemmet er et sted hvor der kommer rigtig mange mennesker i løbet af dagen. Og så har vi naturligvis restauranten med a la carte retter, hvor der især om sommeren summer af aktivitet, siger Poul Nielsen, som ikke kan dy sig for at gøre reklame for restauran-

tens specialitet: Rødspætte med persillesovs.

- Og den kommer folk gerne langvejs fra for at nyde, siger han med et smil.

Poul Nielsen er tidligere sømandsmissionær, hvis virke bestod i at aflægge besøg ombord på skibe, samt at holde forkyndende møder. Desuden har han været missionær i Nakskov og har gode erfaringer med sig fra en tidligere stilling på Sømandshjemmet i Hirtshals.

Sømandshjemmet i Hvide Sande driver han sammen med sin kone Ruth Nielsen.

Af Edmund Jacobsen

Fiskeskipper/lærling Se mere på vores hjemmeside www.fiskernes-fremtid.dk

Ring på tlf.: 97 31 16 33 – (DØGNVAGT)

FISKERNES PROFESSIONELLE SPARRINGSPARTNER www.advodan.dk - Mogens Jepsen: moje@advodan.dk

10

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

FISKERBLADET NOVEMBER 2008

Bemærkelsesværdige godsrekorder - til største enkeltlast nogensinde og en stabil slider.

Sten- og grusaktiviteterne i Thyborøn udvikler sig rigtig godt, og der er allerede sat flere omsætningsrekorder for den samlede godsomsætning. Den netop afsluttede måned gav således også en ny godsrekord for godsomsætning i årets tre første kvartaler.

Med den fortsatte udbygning af hele råstofområdet vil der helt sikker blive sat flere rekorder for den samlede godsomsætning.

En bemærkelsesværdig rekord, som netop er sat, gælder den største enkeltlast til Thyborøn Havn nogensinde Det var flåden ”Larvik Rock” fra Stema Shipping, som d. 26. september anløb Thyborøn Havn med den hidtil største enkeltlast.

Helt nøjagtigt 16.416 tons brudsten fra Norge blev der er losset i Thyborøn Havn. Prammen er 117,8 meter lang og 36,6 meter bred og stikker 7 meter og gik helt uden problemer ind til den ny Limfjordskaj i Sydhavnen..

Det var Aage Andersen & Co, der var mægler på opgaven for entreprenørvirksomheden VG Entreprenør i Lemvig.

En anden bemærkelsesværdig rekord sættes af ”slideren i Thyborøn” med det flotte navn ”Lady of Chichester” som ejes af Kroghs a/s. Lady’en indsejler den ene last søral efter den

anden, søral af allerbedste kvalitet fra Jyske Rev. ”Lady of Chichester” har i indeværende år ikke blot sejlet ind til

Kroghs a/s eget sorteringsanlæg, men har også forsynet Thyborøn NordsøRal med betydelige mængder søral. Hun er dermed

en slider, som har været stærkt medvirkende til de store godsmængder, som vi finder i statistikkerne.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

11

Moler og skråninger - sikring af havnens forsvarsværker.

I sommerens løb har vi efter bedste formåen rustet os ved at sikre og udbygge havnens yderværker til at modstå angreb fra bølger og dønninger. De to sidste vintre har givet flere hårde storme end normalt. Vi forventer naturligvis ”mere normale forhold”, altså bedre vejr, i denne vinter, men ved aldrig, hvad der venter os.

I 2007 og 2008 har vi helt excep-

tionelt inden for kun 1½ år haft 3 stormfloder – 3 begivenheder som enkeltvis almindeligvis kun forekommer med mange års mellemrum.

Havnen fik i alle 3 tilfælde svære skader på yderværkerne. Og som om det ikke var nok, så blev ydermolerne også på selv ret rolige dage overskyllet af meget store bølger med ufattelige vand-

masser, som tonstungt plaskede ned over molerne, hvilket forårsagede grimme skader – og også megen uro i vandet inde i selve havnen.

Disse begivenheder er årsag til, at Thyborøn Havn har været nødt til at bruge ca. 25 mio. kr. til forebyggende foranstaltninger i form af reparation og forstærkning af sine forsvarsværker.

Sydhalen, som et enkelt sted blev gennembrudt af havet og meget hårdt beskadiget efter stormfloderne, er i 2007 og 2008 istandsat for ca. 6.7 mio. kr. med opbygning af nye skråningsbeskyttelser i form af stenkastninger.

Søndre Mole, som – selv på rolige dage – gentagne gange har været udsat for meget store overskyl at tonstunge vandmasser, forstærkes for 15 mio. kr. Molen bliver beskyttet med norske brudsten, hvoraf de største vejer mellem 5 og 15 tons stykket – de største af dem er på størrelse med små biler.

Begge arbejder udføres af den i Lemvig hjemmehørende specialist på området, VG Entreprenør A/S. Vi har under udførelsen været begunstiget af rigtigt godt

Thyborøn Sejlmageri v/ Jens Kr. Mikkelsen Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · Tlf. 97 83 11 25 Sejlmager@mail.tele.dk · www.sejlmager.dk

• Wire • Tovværk • Bådmaling • Bomtelte • Pressenning • Sejl • Hynder • Sprayhood • Sejlertøj • Bådudstyr

40 års erfaring i sejlsyning ...

12

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

vejr, og arbejdet forventes afsluttet medio oktober.

Der er brugt i alt 8.500 tons sten til reparationerne efter stormfloderne og 46.800 tons sten til forstærkning af Søndre Mole. Årsagen til projekterne er de forandringer som Thyborøn Kanal er undergået, idet det dybe vand med sejlløbet er flyttet nærmere Agger siden, og der er sket aflejringer på Thyborøn siden.

De gennemførte anlægsarbejder løser ikke problemerne og fjerner ikke årsagerne, men sikrer kun Thyborøn Havn den nødvendige beskyttelse. Hermed undgår vi forhåbentlig yderligere ødelæggelser på Havnen.

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radio eller fax 96 900 434

Når der er tale om udsatte yderværker anvendes i Europa et begreb som kaldes ADI (Acces Defence Infrastructure), og det er almindelig praksis, at Staten bærer ansvaret for disse anlæg.

Hensigten hermed er at gøre havnenes eksistensgrundlag mere ens, således at havne på særligt udsatte steder sikres en mere beskyttet eksistens bag massive yderværker og vil kunne fungere på lige vilkår med andre havne.

ADI værker kendes i Danmark fra andre vestkysthavne bl.a.

Hanstholm og Hvide Sande.

Også den Lange Mole, Kanalmolen, i Thyborøn er udpeget som ADI værk, hvorimod Thyborøn Havns øvrige værker, Nordre og Søndre Mole samt dækværkerne nord og syd for færgelejet betragtes, som ikke særligt udsatte værker.

– På trods heraf har det været nødvendig med – ikke kun en reparation af opståede skader på anlæggene – men også en betydelig forstærkning.

Som forholdene er i Thyborøn Kanal nu, burde disse yderværker også defineres som ADI-værker, og staten bære omkostningerne.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

13

Velbesøgt fyraftensmøde - Om de aktuelle problemer i Thyborøn Kanal og Havn.

Thyborøn Havn er noget så enestående som en østvendt Vestkysthavn. Derfor er vi begunstiget med nogle særligt gode besejlingsforhold, som gennem alle år har været til stor fordel for Havnen. Netop nu er der dog nogen skår i glæden.

Vi oplever problemer med dønninger og skader på yderværker og det var baggrunden for fyraftensmødet torsdag d. 25. september.

Inden dagens indlæg fra Dansk Hydraulisk Institut indledte havnedirektør Jørgen Buhl med et

lille indlæg om havnens aktuelle fremgang, udviklingsplanerne og den alvorlige baggrund for mødet.

Det var der omkring 40 mennesker, som havde fundet så spændende, at de gerne ville bruge et par timer på at deltage i mødet.

Thyborøn Havn er en moderne, voksende havn i en rivende udvikling, og vi er stolte over det, vi har nået – men nu er vi helt uventet blevet ramt af nogle problemer i Thyborøn Kanal, som vi føler, vi ingen indflydelse har på.

FISKERIUDDANNELSERNE Ungdomsuddannelsen Ungdomsuddannelsen skal sikre lærlinge til fiskeriet.

Strukturen er: 3 ugers kursus i søsikkerhed 6 måneder i praktik på fiskeskib 22 uger på Fiskeriskolen 2 x 6 måneder praktik Lærlingen får løn under hele uddannelsen, som sluttes med det blå bevis.

Kontakt:

THYBORØN Telefon +45 9691 9230

Vi kommer ud til dig med undervisningsskibet Athene

Voksenuddannelsen Sikrer at du løbende kan have dine papirer i orden: 3 ugers kursus i søsikkerhed Søsikkerhed for erfarne ROC og LRC Medicinkiste B og C basis og opfølgning Duelighedsbevis sejlads og motorpasning Kurserne er AMU kurser med deltagerbetaling og mulighed for kursusgodtgørelse

w ww. f i sk er i s k o l en .d k 14

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

Vi kan ikke selv løse problemerne, men vi kan ikke blot vente uden at gøre noget, og vil derfor gøre vores yderste for at medvirke til at få fundet løsninger.

Kendsgerningerne er, at vi grundet en sandbanke nord for Thyborøn Havn, oplever: Mindre vanddybde og tilsanding udenfor havnen Perioder med store dønninger tæt på havneindsejlingen Perioder – kort efter storm – med uro i havnebassinerne Kostbare skader på yderværkerne i 2007 og 2008 Sikringsbehov på yderværker, som nu kræver forstærkninger for 15 mio. kr.

Det er alt sammen problemer, som stammer fra ændringer i

Thyborøn Kanal, som vi ikke har nogen indflydelse på, men skal have gjort noget ved.

Derfor har Thyborøn Havn - hos Dansk Hydraulisk Institut, og med velvillig hjælp fra Kystdirektoratet - igangsat en undersøgelse af, hvad der kan gøres for at genskabe de gamle kendte gode besejlingsforhold mv.

Konsulenterne fra Dansk Hydraulisk Institut fortalte først om hvordan der arbejdes med opgaven. De første resultater af de avancerede tekniske modeller, som simulerer forholdene, er lavet. De blev vist og illustrerer meget tydeligt det vi oplever i hverdagen. Dermed har vi også et godt grundlag for at kunne simulere virkningen af forskel-

lige løsningsmuligheder – hvilket er det næste skridt.

Medarbejderne fra Dansk Hydraulisk Institut var meget interesserede i de kommentarer og observationer om problemerne, som kom fra tilhørerne.

Disse kommentarer er vigtige for det fortsatte arbejde.

Kystdirektoratet var naturligvis inviteret til at deltage i mødet, men valgte desværre at melde

afbud. Deres store viden om udviklingen i området og lange arbejde og mange overvejelser om vedligeholdelse af høfderne udenfor og i Thyborøn Kanal ville naturligvis have været et godt bidrag til mødet.

Når resultaterne af det arbejde som er igangsat med Dansk Hydraulisk Institut fremkommer, vil vi naturligvis indkalde til et nyt møde.

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Thyborøn Fiskeauktion Havnegade 15, 2. - 7680 Thyborøn Kontor: +45 96 90 88 00 Tilmelding: +45 96 90 88 10

Hvide Sande Fiskeauktion Rødspættevej 3 - 6960 Hvide Sande Kontor: +45 96 90 88 20 Tilmelding: +45 96 90 88 20

www.danskefiskeauktioner.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

15

Stor mødeaktivitet - infrastruktur og havneudvikling er efterürets varme emne

Dette efterür byder pü mange spÌndende mødeaktiviteter – sikkert fordi der sker rigtig meget i havnesektoren og for Thyborøn Havn.

Thyborøn Havns strategiseminar

Som altid har vi i efterüret strategiseminar med Havnebestyrelsen for Thyborøn Havn. Det blev afholdt i starten af september og

var henlagt til Ă…rhus Havn.

Som supplement til en spÌndende havnerundvisning, var seminaret, som noget helt nyt, udvidet med inspirerende indspark fra de to garvede havnefolk i Århus, Havnedirektør Bjarne Mathiesen og tidligere direktør fra FAA Holding, T. Bonne Larsen.

Samlet gav det et meget inspirerende og godt møde, som kan

medvirke til den fortsatte udvikling af Thyborøn Havn.

Transportminister Lars Barfod.

Det var Nordvestjysk Erhvervsrüds arbejdsgruppe og Infrastrukturgruppen, som inviterede transportministeren til møde pü Nupark i Holstebro. Datoen var den 15. september, og det var dermed en helt nyudnÌvnt mini-

ster, som mødte frem for at høre argumenterne for en motorvej til Holstebro. Thyborøn Havn havde ogsü lejlighed til at komme med et lille indlÌg om behovet for en motorvej til Holstebro og den blü motorvej lige til døren.

Topmøde om regional vÌkst, mobilitet og havne

Danske Havne var d. 26. august vÌrt ved et regionalt topmøde

Tel. +45 96 900 900 Total leverandør i maritim el, elektronik & kommunkation Nordsøkaj 36 • DK-7680 Thyborøn • Fax: 97 83 24 54 www.tsr-as.dk • tsr@tsr-as.dk

302 -5, 61

,-. / 0,, /1 2 $ 3.- -04

& NBJM KFTQFS!SPNHVNNJTFSWJDF EL )PNFQBHF XXX SPNHVNNJTFSWJDF EL

16

F I S K E R B L A D E T / 11¡ 2 0 0 8

Solidt engagement Bredgade 2 ¡ 7680 Thyborøn ¡ Tlf 96 63 24 00

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DY NAMIK

på Århus Havn med deltagelse af havne, folketingspolitikere, eksperter, shippingfolk, presse m.m.

Bestyrelsesmedlem i Danske Havne, borgmester Erik Flyvholm, var specielt inviteret for at give et indlæg om godsudviklingen i Thyborøn. Fra Thyborøn Havn deltog desuden bestyrelsesformand Kaj Schmidt og havnedirektør Jørgen Buhl.

Thyborøn Havn vil naturligvis gerne medvirke til at håndtere de stigende godsmængder og den deraf følgende trængsel. Samtidigt vil Havnen også medvirke som vækstdynamo i den lokale og regionale vækstpolitik.

Vestkysthavnegruppemøde i Skagen

Vestkysthavnene Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og

Hvide Sande har gennem flere år udbygget deres samarbejde med henblik på at styrke sig som fiskerihavne. Oprindeligt deltog Esbjerg også i gruppen, men som konsekvens af den aftagende betydning af fiskeriet i Esbjerg har de valgt at forlade dette forum.

Dette er kun et udsnit af de mødeaktiviteter Thyborøn Havn har deltaget i. Sammen med de daglige møder med vore kendte kunder og samarbejdsparter skulle det gerne sikre det samarbejde med vores omgivelser og den opmærksomhed, som Thyborøn Havn har behov for.

Imidlertid er vi altid gerne til rådighed for en god snak om Thyborøn Havn, eller en rundvisning på den havn, som vi er så stolte af.

Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

KONTAKT TIL HAVNEVAGTEN: VHF kanal16 el. 97 83 11 88 Thyborøn Havn, Tankskibsvej 4, 7680 Thyborøn Administration 96 90 03 10 Havnevagten 97 83 11 88

ALT I DYKKERARBEJDE: - Alt i dykkerarbejde: - Påsvejsning af anoder - Rensning af boxkølere - Pumpning af fedt i skruer - Propel polering - Højtryksspuling af bund - Svejsning/Skæring DØGNSERVICE: 40975789 DYKKERSTAAL@LIVE.DK

Se det nyeste om Thyborøn Havn på www.thyboronport.dk

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted • Forhandler af motorer fra Volvo Penta og Detroit Diesel Nordsøvej 34 • 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61 E-mail: info@skaarup-salskov.dk

HavneBageriet v/ Niels Vistisen ApS V/ Henrik Kiilsholm Rønn Bredgade 5, 7680 Thyborøn Bredgade 5, 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 10 15 Fax 97 83 26 15 Tlf. 97 83 10 15 - fax 97 83 26 15

Harboøre Byggecenter Industrivej 8 · 7673 Harboøre · Tlf. 97 83 45 88 · Fax 97 83 49 50

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

17

Besejlingsforhold til Thyborøn Havn - Synderen er fundet, men løsningen lader vente på sig. Årsagen til de aktuelle - og helt uventede – problemer med forringede besejlingsforhold og dønninger i Thyborøn Havn er nu klarlagt, men hvem der skal løse problemet og hvordan, kan ingen svare på endnu.

Der er ingen tvivl om at årsagen til dønningerne, og alle de problemer det medfører, er en kraftigt voksende sandbanke i sydsiden af Thyborøn Kanal umiddelbart nord for Havnen ved høfderne 62 og 63.

Det rejser så spørgsmålet, hvem skal løse problemet og hvordan skal det løses.

Kystdirektoratet har været gode - og helt uundværlige - i processen om at dokumentere årsagen til de ændrede dønninger og de heraf afledte problemer. Men hvordan kommer vi frem til løsningen?

Kystdirektoratet har ansvaret for at Thyborøn Havn altid kan bejles med 8 meter vanddybde, men hermed ophører deres formelle ansvar. Det betyder også at Kysten ikke har det formelle ansvar for, hvordan forholdene ellers er, og dermed ikke umiddelbart foretager sig andet end at varetage den oprensning, som er blevet nødvendig på grund af de ændrede forhold.

Herudover har vi dog også hørt at Kystdirektoratet har igangsat sin egen undersøgelse af forholdene omkring Kanalen. Resultatet heraf er dog ikke kendt endnu.

Thyborøn Havn står med langt de største af de problemer som

18

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

”synderen i Kanalen” er årsag til. Det har allerede kostet Havnen ca. 25 mio. kr. i ødelagte yderværker og nødvendige forstærkninger.

Vi er dermed sat mindst 3 år tilbage i den fortsatte udvikling af Thyborøn Havn. Hertil kommer alle de gener, som vore kunder oplever, og den omsætning vi må frygte at miste som konsekvens heraf.

Det er altså et særdeles alvorligt problem for Havnen. Det haster derfor også med at få fundet løsningsmuligheder - og her må vi

håbe, at det lykkes vore konsulenter at finde anbefalinger, som også vil falde i Kystdirektoratets smag, idet løsningerne i Kanalen naturligvis ikke kan gennemføres af Thyborøn Havn.

Det kræver også politikernes medvirken, idet alle tænkelige løsninger vil koste penge til bedre vedligehold af høfder, moler, yderværker og/eller bortgravning af sandbanken - så i sidste

ende er vi helt afhængige af den politiske velvilje til at sikre Havnens besejlingsmuligheder i Thyborøn Kanal.

HVIDE SANDE

Et bredt fundament

for værftet

Den nye hal, som Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri er ved at opføre, skal primært bruges til aluminiumsarbejder.

Fiskeriet har fortsat stor betydning for Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri, hvor man dog forventer at se større vækst inden for andre af virksomhedens aktiviteter.

Selv om viften af aktiviteter har udviklet sig meget den senere år, så har fiskeri fortsat stor betydning for Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri. Man behøver blot at kigge på den funklende nye kutter ”Blåbjerg”, som i september blev klargjort på værftet til garnfiskeri.

- Omkring 50 procent af vores

omsætning kommer fra aktiviteter, der på den ene eller den anden måde har relationer til fiskeri. Og vi forventer, at aktiviteterne indenfor fiskeriet vil være rimeligt stabile. Vi har set flere nye fartøjer i løbet af det sidste år, men det er svært at sige, om det vil fortsætte, siger Carl Erik Kristensen, salgs- og marketingschef for Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri.

En bred strategi

Frem til 1990 beskæftigede virksomheden sig kun med aktiviteter, der på den ene eller anden måde havde forbindelse til fiskeriet. Men siden er strategien udvidet til andre områder, blandt andet igennem Seasight,

der af mange er kendt som producent af husbåde. Desuden er der Seasight Steel, der producerer containerdele, løfte- og transportudstyr.

For virksomheden er det en stor fordel med denne mangfoldighed af relaterede aktiviteter: - Det betyder, at vi kan udnytte arbejdskraften på omkring 130 personer meget bedre, end hvis vi udelukkende satsede på fiskeriet. Kombinationen af nybyggeri og reparationsarbejder udgør et solidt grundlag, og vi kan med meget kort varsel afsætte ressourcer til nye opgaver, siger Carl Erik Kristensen.

at det bliver inden for fiskeriet, at den store vækst bliver for virksomheden. Derimod tror han fortsat på, at et stabilt niveau af opgaver vil komme fra erhvervet.

- Fiskeriet lader til at have fundet et fast leje. Der er ro på kvoterne, og det vil give mere stabile arbejdsforhold for fiskeriet i tiden fremover, siger han.

Lige nu er virksomheden ved at færdiggøre en ny hal. Denne skal efter planen give plads til stigende aktiviteter indenfor aluminiumsbyggeri, blandt andet specialfartøjer til søværn, stilladser og platforme.

Af Edmund Jacobsen

Nye aktiviteter

Carl Erik Kristensen tvivler på,

NYHED: FIND ARTIKLER OG MAGASINER FRA FISKERBLADET

Ga ind pa FiskerBladet og find ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.*

Side 1

Find alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter.

Læs alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søg efter interessante artikler.

Gem interessante artikler på din personlige boghylde.* og meget meget mere * Patent Pending teknologi

Du kan bladre i FiskerBladet Du kan forstørre zoome ind i to niveauer Du kan printe FiskerBladet

OG DET ER 100% GRATIS

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

Se mere pa FiskerBladet.dk F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

19

STAFETTEN

Bæredygtigt torskefiskeri Alle er interesseret i et stabilt fiskeri baseret på en bæredygtig bestand.

Hvordan kan man ellers planlægge?

Hvis vi skal gøre noget nu skal der nogle sandheder på bordet. Og måske lidt strategisk tænkning! Nogle gange er det vigtigt at stoppe op og mærke hvor vi er og gå helt ind til benet og se de egentlige problemer i øjnene. Det handler om at have det rigtige værktøj, de rigtige data og den rigtige forvaltning. Og så er der den sorte hest – rekrutteringen!

Jeg er glad for at Fiskeriforeningsformand Morten Sørensen (Hirtshals) har givet stafetten videre til mig. Morten er Danmarks Fiskeriforenings (DF) koordinator i REX-Skagerrak projektet som startede

20

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

her i sommer. Så det er naturligt jeg giver stafetten videre til Fiskeriforeningsformand Kurt S. Madsen (Thyborøn & Thorsminde-Fjand), som har været med fra starten til at etablere fisker-forsker samarbejdet om torsk i Nordsøen.

Kurt er DFs koordinator for REX projektet i Nordsøen.

Men denne stafet er ikke et REX løb (se de løbende artikler i Fiskeri Tidende) men snarere et forsøg på at se det hele i et større perspektiv.

Finder vi nogensinde ud af hvor mange torsk der er i Nordsøen? Vi er nødt til det fordi bestanden skal være over en vis kritisk størrelse for at undgå rekrutteringsoverfiskning - altså at bestanden kollapser fordi der er for få store og kønsmodne fisk. I 2008 burde værktøjet være baseret på moderne teknologi såsom ultralyd og viden om hvordan og hvorfor torsken fordeler

sig som den gør. Det er det kun i meget lille omfang. Der er ingen lette løsninger for et stort hav men hele området trænger til en saltvandsindsprøjtning så vi har det helt rigtige værktøj i 2015!

Værktøjet i dag er baseret på en fiskeribiologisk model med fangstdata som input. Output er tal for bestandens størrelse og fiskeridødeligheden. Der er bare ikke kun ét muligt resultat men mange afhængig af modellens antagelser. Der foretages en såkaldt tuning med data fra det Internationale Bund Trawl Survey (IBTS). Det er hårdt arbejde for de biologer der deltager på de årlige ICES møder.

Den første pointe er at ICESbiologer skal passe på ikke at være for konservative. Der kan nemlig være mangler ved modellen og et IBTS, som kun foretages på glat bund, selvom det har været brugt internationalt i en menneskealder. Vi er nødt til hele tiden at være kritiske overfor metoderne og på forkant med de nye behov for rumlig explicit viden (REX) om torskens fordeling som en moderne fiskeriforvaltning kræver. Vi skal også blive dygtigere til at udnytte fiskernes viden.

Det er alt sammen elementer i REX med det vigtige succeskriterium at fiskere og forskere skal blive enige om bestandens størrelse. Det skal tages alvorligt at fiskerne ser flere store torsk end den biologiske rådgivning viser. Det kan delvist skyldes at fiskerne altid ved hvor de kan finde torsken men det kan også skyldes at torsk ikke bare er torsk! F.eks. at nogle meget store torsk fouragerer på hård

bund og vokser langsomt men netop er blevet så store fordi de har været i stand til at undgå fiskeriet. Så ville gydebestanden være større end den biologiske rådgivning viser i dag fordi både den fiskeribiologiske model og IBTS ville være misvisende. Vi finder ud af det i samarbejdet mellem fiskere og forskere indenfor de næste par år. Og det får fuld gennemslagskraft hvis der er politisk opbakning for en innovativ og international indsats frem til 2015!

Den anden pointe er at fiskerne er gået galt i byen ved for år tilbage ikke at have opgivet korrekte fangster. I dag bør alle vide at det kun resulterer i en dårligere bestandsvurdering. Så det handler om at tage ansvar og viser igen behovet for dialog. Den manglende viden om de faktiske fangster af torsk udgør en flaskehals for vurderingen af torskebestanden. Problemet er udsmid/discard herunder highgrading pga lave kvoter og mange torsk på fiskepladserne. Det nye kameraforsøg skærper opmærksomheden på udsmidsproblematikken og det er vigtigt. Men ligesom det i REX projektet ikke er simpelt at skalere resultaterne op fra et lille havområde til hele Nordsøen så er det heller ikke simpelt at udtale sig korrekt om hele flåden ud fra kameraovervågning af nogle få fiskerioperationer. Men det vigtigste i begge tilfælde er at komme i gang og lære at gå før vi kan løbe. Hvis det stod til mig skulle enhver form for udsmid forbydes! Alt hvad der fanges bør landes. Det vil fremme mulighederne for udvikling af et bæredygtigt fiskeri i tide; ligesom det må

– hvad skal der til? være demoraliserende for en fisker at skulle smide fangst ud igen fuldstændigt som en håndværker, der starter dagen med at rive det ned han byggede op i går. Det kræver at alle vil tage ansvar og selvfølgelig kan det lade sig gøre med forbedrede selektive fangstredskaber, større kvoter (som vil komme af sig selv med de virkelige fangster som data input) og f.eks. undermåls kvoter så fiskerne aktivt må udvælge fiskepladser med relativt få undermålsfisk. Det er klart at de første år vil være problematiske men sådan er det altid med noget nyt og det vil komme alle til gode efter nogle år. Det er også klart at det skal koste dyrt at blive fanget i at foretage udsmid f.eks. en klippekortsordning hvor tre klip betyder bøde, intet fiskeri i en periode og op til fornyet kørekort for økologisk og bæredygtigt fiskeri.

Det bedste vil være at undgå at straffe. Med positive tiltag bør man kunne forebygge udsmid. I et delprojekt under REX arbejder vi f.eks. lige nu på at kunne formidle hele bestandsvurderingen til fiskere og biologer. Det bliver sådan at enhver kan gå på nettet, trykke på en knap og se hvordan bestandsvurderingen ændrer sig i forhold til ICES’ vurderingen f.eks. med ændrede fangstdata og/eller

antagelser og metoder. Det burde kunne blive et nyttigt demonstrations værktøj bl.a. for fiskeriforeningsformændene så det via en kaskadeeffekt kan nå alle interesserede fiskere.

Et udsmids stop med undermålskvoter el.lign. vil også på flere måder forbedre data og videns grundlaget for rekrutteringen af små fisk.

Den gode fiskeribiologiske model fodret med de virkelige fangstdata vil så give en troværdig bestandsvurdering når den tunes med data fra repræsentative surveys, som måske skal udføres med kommercielle skibe. Det vil også sammen med anden forskning give biologerne og fiskerne et fælles billede af gydebestand og rekruttering og deres indbyrdes relation. Det er vigtigt så vi kan opnå en fælles forståelse for hvordan de kritiske målstørrelser skal fastsættes som kan sikre et bæredygtigt torskefiskeri. Vi er godt på vej. Nu gælder det om at holde kontinuitet i udviklingen så målet om det bæredygtige fiskeri kan nås i 2015.

Jeg giver stafetten videre til fiskeriforeningsformand Kurt Madsen, Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Af Jan E. Beyer, REX projektleder , Statsbiolog, civilingeniør, lic.techn.

DTU AQUA

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

21

FINANSIERING

Danske fiskeriprojekter går fri af Glitnir-krise De danske projekter, hvor islandske Glitnir har finansieret og rådgivet, bliver ikke påvirket af bankens krise, påpeger seafoodafdelingens leder. Der er dog stor usikkerhed om bankens fremtidige engagement inden for fiskeribranchen.

Der er ingen fare for projekter de danske fiskeriprojekter, hvor den kuldsejlede islandske bank, Glitnir, har deltaget med finansiering og rådgivning.

Det oplyser Kristján Hjaltason, direktør for bankens seafood afdeling.

- Vi har været involveret i tre danske projekter, hvor investorer har købt danske virksomheder. Her har vi ydet finansiering og rådgivning.

Glitnirs medvirken i alle tre projekter blev afsluttet længe

før den aktuelle krise opstod, og derfor er der ingen fare for komplikationer, siger Kristján Hjaltason.

Glitnir deltog blandt andet med rådgivning og finansiering, da en islandsk investor købte Rahbek Fisk i Fredericia.

Samme rolle havde banken, da en investor købte Norlax af Norway Seafood.

Kristján Hjaltason oplyser, at der faktisk kun er et tilfælde i Canada, hvor en fiskerivirksomhed skal ud at finde nye

finansieringsmuligheder, efter at Glitnir har været nødsaget til at trække sig.

Spillet en aktiv rolle

Glitnir har været særdeles aktiv de seneste 10 år med finansiering og rådgivning inden for fiskeriproduktion. Efter at være startet på Island, begyndte banken på sine aktiviteter i Canada. I dag har banken et globalt seafood-team - ledet af Kristján Hjaltason med base i London - med afdelinger i

ww

w.

Nærhed og personlig rådgivning Hos os får du:

Safety at Sea S

• Kvalitet • Fleksibilitet • Hurtige beslutninger

ikke som de andre

22

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

un

iel

ec

Brovagtalarmer · TV-satellitantenner EPIRB · SART · VHF · Batteriladere · Antenner Intercom · Radiopejlere · Headsets · Radar Reflektorer Salinometer · Flykommunikationsudstyr AmagerStrandvej Strandvej124 124· 2300 ·2 2300København KøbenhavnS S Amager 32860525 3258 1330 Tlf.:3286 0525· Fax · Fax3258 325 1330 Tlf.: · www.unielec.dk E-mail:info@unielec.dk info@unielec.dk· www.unielec.dk E-mail:

.dk

Berigtigelse:

Halifax, New York, Shanghai, London, Luxembourg samt de nordiske lande. Derudover begyndte Glitnir i løbet af sommeren så småt at starte aktiviteter op i Japan, Indien, Peru og Chile.

Fremtiden usikker

Situationen lige nu er, at ingen med sikkerhed ved tør spå om seafood afdelingens fremtid: - Alting sker meget hurtigt, og vi ved ganske enkelt ikke, hvad der kommer til at ske.

Glitnir er nu overtaget af den islandske stat, som har bebudet, at man vil koncentrere sig om aktiviteterne på Island.

Hvad det betyder for seafood-

aktiviteterne, det tør jeg ikke gisne om, siger Kristján Hjaltason.

Han forventer dog ikke, at de mange afdelinger rundt omkring i verden vil fortsætte, men tror dog på, at bankens seafood-aktiviteter på en eller anden vis kan fortsætte ud fra hovedkvarteret i Island: - Man må huske på, at der er tale om gode og stærke projekter, hvoraf langt størsteparten er gået efter planen.

Glitnir har derfor et utrolig godt ry indenfor fiskeribranchen - også på globalt niveau, siger Kristján Hjaltason.

Af Edmund Jacobsen

I sidste nummer af FiskerBladet fik vi byttet rundt på billedteksten på side 5. Det var ”Athena” den seneste nybygning fra Vestværftet vi fik vist, ”Rebecca Steen” der er specielt udstyret til fiskeri efter hesterejer, ser sådan ud:

Du plejer din kutter, men husker du også at pleje din gæld?

K O N TA K T O S

Det handler om mennesker - menneskers drømme og tryghed

Den bedste rådgivning De bedste løsninger Ringkjøbing Bank Bredgade 4 6960 Hvide Sande Tlf: 97 31 13 22 - mød os på www.riba.dk

Stor erfaring i Únansiering af den danske ÚskeÛåde

Daco Type toggegarn – hvad er det?

Spørg: p g Marius Jensensvej 11, 7800 Skive • Tlf: 97 52 06 33 • Fax: 97 51 06 00 E-mail: daconet@daconet.dk • www.daconet.dk

Ring og lad os få en snak om gældspleje

Har du fået lagt en strategi for, hvordan din gæld skal optimeres?

Udnyt mulighederne med Únansielle instrumenter: • swap • terminskontrakter • rentesikring Ringkjøbing Landbobank er kendt for utraditionelle løsninger - og det får du også gavn af!

Stormgade 10 / 6960 Hvide Sande / Tlf. 9731 1500 hvidesande@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

23

FINANSIERING

Fiskeriets bank i medgang og modgang Efter et år med stor investeringslyst, har voksende oliepriser, stagnerende fiskepriser og den globale finanskrise lagt en dæmper på lysten til at investere i nye fiskefartøjer. Men hos Ringkjøbing Bank ser man dog forholdsvis lyst på fremtiden Der er blevet investeret en del i nye fiskefartøjer, siden den nye fordeling af kvoter blev iværksat i 2006. Og det er noget som Ringkjøbing Bank har kunnet mærke.

- Der opstod i 2007 stor interesse omkring nybygning af fartøjer efter en længere periode, hvor der nærmest ikke blev investeret.

Interessen for at bygge nyt er opstået, fordi rigtig mange fartøjer trængte til at blive skiftet ud.

Samtidig har omstruktureringen i fiskeriet gjort, at det er lettere at sammenlægge kvoter, så der kan opnås grundlag for at bygge nye og større kuttere, siger Gurli Jensen fra Ringkjøbing Banks afdeling i Hvide Sande.

Fiskeriets bank

I snart mange år har Ringkjøbing Bank været kendt som fiskeriets bank i Hvide Sande.

Et meget naturligt ”øgenavn”, da banken rent bogstaveligt har fiskeriet lige uden for vinduet.

Denne placering har naturligvis afstedkommet en indgående viden om de dynamiske kræfter, der påvirker fiskeriet til både fremgang og stagnation. Samtidig har kendskabet til fiskeriet gjort, at ikke kun de lokale, men også fiskere fra andre dele af landet, har fået

24

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

Ringkjøbing Bank har i mange år været en aktiv medspiller, når det drejede sig om finansiering af nye kuttere. Specielt 2007 var et meget aktivt år for banken.

øjnene op for fordelene med at benytte sig af Ringkjøbing Banks viden og kompetencer.

2007 var et fornuftigt år for både banken og fiskeriet i Hvide Sande. I år er erhvervet imidlertid påvirket af højere oliepriser, der i kombination med de stagnerende fiskepriser har gjort, at interessen for nye projekter har været vigende.

- Vi kan konstatere en generel opbremsning lige nu. Der er i fiskeriet en mere afventende holdning. Folk vil gerne se i hvilken retning, udviklingen

går, inden de tager det store skridt, som det jo er at finansiere nybygninger, siger Gurli Jensen.

- Samtidig spiller den nuværende finanskrise naturligvis en rolle. Den er med til at lægge en ekstra dæmper på investeringslysten. I denne sammenhæng er det vigtigt at slå fast, at Ringkjøbing Banks politik er uændret.

Kommer nogen til os med et fornuftigt projekt, så finansierer vi gerne, siger Gurli Jensen.

en aktiv medspiller, når det gælder nybygninger. Banken har også været med til at finansiere opkøb af kvoter for på den måde at gøre det muligt for fiskere at skaffe det nødvendige grundlag for at investere i nye kuttere.

- Vi har i mange år levet med de krusninger, der er i fiskeriet. Og vi tror også på, at oliepriserne på sigt vil falde igen, og at lysten til at investere i nye kuttere vil genopstå, siger Gurli Jensen.

Af Edmund Jacobsen

Altid krusninger i fiskeriet

Ringkjøbing Bank er ikke kun

Nordhavnskaj 23 · 6960 Hvide Sande AUT. HUS- OG SKIBSINSTALLATIONSFORRETNING

Tlf. 97 31 18 60 · Fax 97 31 24 21

Fiskeolien og det sunde hjerte Resultatet af tre helt nye

To af undersøgelserne er danske, den tredje italiensk. De danske læger har gennemført dem som ph.d-studier ved Aalborg Sygehus i tilknytning til Århus Universitetshospital. Den anden, danske undersøgelse har læge Ole Echsen, Aalborg, ansvaret for med deltagelse af 60 raske forsøgspersoner og 138 med hjertesvigt. Den italienske undersøgelse med 7.000 hjertepatienter fastslår, at blot 1 gram fiskeolie om dagen får dårlige hjerter til at slå mere regelmæssigt og i det hele taget forlænger livet for hjertepatienter.

undersøgelser dokumenterer fiskeoliens kolossale betydning for både raske og hjertesyge. I Skagen er en virksomhed parat til at fremstille verdens reneste fiskeolie til human ernæring, men venter på den endelige, politiske EUtilladelse Fiskemels- og oliefabrikken FF Skagen hilser med tilfredshed, at tre nye og banebrydende undersøgelser konkluderer, at fiskeolie har en gavnlig virkning for hjertepatienter.

Men ikke nok med det

Den ene af undersøgelserne når frem til, at indtagelse af fiskeolie og fede fisk med omega-3-fedtsyrer desuden har en afgørende betydning for raske mennesker.

Deres risiko for at få en blodprop i hjertet nedsættes med op til 50 pct. Det er første gang, at raske i så stort antal - ikke færre end 57.000 mænd – er fulgt så tæt i otte år ved en metode, der anses for mere sikker og følsom end dem, der er anvendt tidligere. Det oplyser læge Albert Marni Joensen, Aalborg, der har stået for den opsigtsvækkende undersøgelse.

FF Skagen klar

FF Skagen har længe ønsket at gå i gang med afsætningen af verdens reneste fiskeolie til human ernæring for således at kunne bidrage til styrkelse af folkesundheden.

De nye undersøgelser bekræfter det påtrængende behov.

Hvert år får omkring 15.000 danskere en blodprop i hjertet. For fire år siden lykkedes det FF Skagen at finde frem til en proces, der netop er i stand til at fremstille denne rene fiskeolie målrettet til mennesker og uden smag af fisk.

Den daværende fødevareminister gav resultatet lovende ord med på vejen ved indvielsen af produktionsanlægget.

FF Skagen afventer for tiden tålmodigt den endelige, politiske til-

ladelse, før man kan gå i gang med afsætningen til konsumindustrien.

Et enigt EU-embedsmandsudvalg har for nylig givet sin anbefaling.

Derefter skal myndighederne herhjemme implementere den

forventede EU-godkendelse til de danske bestemmelser for fødevarer, før fiskeolien kan indgå i produkter til både raske og syge mennesker.

Af Claus Jacobsen

• Skælis-maskiner • Sjapis-maskiner • Kølelast Fra professionelle ..

• Industrikøl • Kalkulation • Installation • Service - også ammoniak

.. til professionelle

BUUS Køleteknik A/S • Nykøbing Mors Tlf. 97 74 40 33 • www.buus.dk

LIFTING SERVICE TEST

INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING

HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN: • Blokke - skiver - bolte • Karabinhager - P-led • Kovser - kroge - ringe • Kæde - samleled - sjækler • Wire - taifun - wirelåse og tilbehør • Rundsling - båndstropper • Surringer

• Floats - baskets • Tov og tråd • Net • Trawlskovle • Slidstål • Elektroder • Diverse jernvarer

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

25

Ny software fra Marport Marport har fået ny software til deres kendte trawlkontrol systemer – commandview version 3.

Udover funktionerne fra de tidligere versioner viser den nye, hvordan skovlene kører på bunden i 3D. Derfor kan man nu umiddelbart se hvilke virkninger ændringer på skovlindstillingerne har. Den nye command view3 vise også billedet fra den trådløse netsonde i 3D.

Søren Mortensen fra SeaMaster ApS, der markedsfører Marports produkter i Danmark, fortæller, at Marport snart leverer en ny netsonde, som er specielt velegnet til de danske farvande.

I øvrigt leverer Marport komplette trawlkontrol systemer med f. eks. mængde, symetri, afstand, pitch roll , netsonde og mange andre sensorer. Og sensorerne kan fjernkonfigureres af Seamaster via internettet.

En demo af den nye software kan ses på www.sea-master.dk.

Særlig indsats overfor piratfiskeri i gydeperioden Fiskeridirektoratet vil den kommende tid målrettet kontrollere i de områder, hvor piratfiskeri kan forhindre fiskene i at komme frem til gydepladserne.

Hen over sensommeren har Fiskeridirektoratet afsløret

flere tilfælde af det såkaldte piratfiskeri, der bryder reglerne for bl.a. redskaber og fredning og dermed gør skade på fiskebestanden. Efteråret er traditionelt set højsæson for piratfiskeri, hvor byttet især er ørreder, der trækker op i åerne for at gyde. Fødevareministeren varsler derfor målrettet indsats fra fiskerikontrollen de steder, fiskene skal passere på

vej til gydepladserne. ” Vi holder i den kommende tid særligt øje med de områder, hvor fiskene passerer for at gyde. Men kontrollørerne fra Fiskeridirektoratet rykker ud på alle tidspunkter og mange forskellige steder for at kontrollere fiskeriaktiviteterne, og kontrollørerne er mindst lige så kreative som de, der fisker ulovligt, til at finde måder at afsløre det ulovlige fiskeri på. Det har været fremme, at fiskeriet tæt ved kysterne og i søer og vandløb ikke bliver kontrolleret tilstrækkeligt. Det er ikke rigtigt,” siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Flere aktuelle afsløringer af piratfiskeri De seneste par uger har budt på flere afsløringer af piratfiskere og i nogle tilfælde har

der været tale om grove overtrædelser. Blandt andet for to weekender siden hvor tre mænd forsøgte at bjærge ulovlige garn i et fredningsbælte i Aabenraa Fjord tidligt om morgenen, men blev afsløret af fiskerikontrollen. De tre mænd kan nu se frem til en politianmeldelse og sandsynligvis en høj bødestraf. ”Ulovligt fiskeri er uansvarligt og til skade for naturen. Reglernes formål er at give fiskene de bedste muligheder for at overleve og formere sig, og det er ekstra skadeligt for bestandene, når der bliver fisket i et fredningsbælte netop på et tidspunkt, hvor fisken er på vej op i åerne for at gyde,” siger Eva Kjer Hansen.

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

26

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

Technoflex introducerer Newcool i Danmark Søren Mortensen fra Technoflex, fortæller at de nu markedsfører kølere fra en af verdens førende pro-

godkendelse på et partikelfilter – udviklet i samarbejde med Færdselsstyrelsen og Teknologisk Institut - som kan påmonteres lastbiler, marinemotorer m.m.

selv og samarbejder med mange kendte producenter. Desuden ydes der service på alle produkterne, og man ligger altid inde med et lager af koblinger og diverse komponen-

ter, hvilket sikrer stor fleksibilitet og kort leveringstid. Og så har Technoflex en direkte hotline, der står til rådighed 24 timer i døgnet. se mere på www.technoflex.dk

ducenter – Newcool.

Efter mere end 15 år i branchen, startede Søren Mortensen i 2006 eget selskab – Technoflex – i nært samarbejde med nogle af verdens førende producenter indenfor fleksible koblinger, sensorer, kølere samt kontrol og overvågnings udstyr til diesel- og gas motorer.

Velkendt team

Technoflex råder over et velkendt team i branchen,bestående af - foruden Søren Mortensen - Jens Lindholm Mortensen og Johnny Pedersen. De har hver sit speciale og arbejdsområde, og tilsammen udgør de et team med mange års produkt- og samarbejdsmæssig erfaring på deres felt. Og det er noget, kunderne sætter pris på, fortæller Søren Mortensen.

Transmission - og nicher

Technoflex beskæftiger sig med transmissionsløsninger og koblinger, der henvender sig til alle former for maskinbyggere. Virksomheden bevæger sig desuden indenfor en lang række niche-omåder, f.eks. med målinger indenfor moment-, kraft-, spænding og temperatur. Helt aktuelt gør Technoflex sig også bemærket med at have opnået princip-

”Nye” køler fra technoflex – med klasse godkendelser

Technoflex lancerer nu fire typer af nye kølere til det danske fiskeri samt industri hvor der satses på kvaliteten. Ifølge Søern Mortensen, Technoflex, er kølerne produceret i Tyskland af firmaet NewCool.Så vi står inde for den høje kvalitet, siger Søren Mortensen.

De fire typer af produkter er: Olie/vandkøler type BZN, varmeveksler type PK, oliekøler 3x400 V eller 12/24 V type HP/HPC og en olie/vand- varmeveksler type ESK.Olie- og vandkølerne kan fås til marine opgaver og har klassegodkendelser som for eksempel DNV. Oile/vandkøleren levers også med 3.1 certifikat. Denne køler kan levers som standard, men også efter kundeønske.

Det unikke ved BZN-køleren er, at den er meget kompakt og har en større køleevne, der skyldes det indre design på lamellerne, der gør, at disse har et lavt modtryk. Lamellerne kan fås i aluminium eller rustfrit stål. BZN-køleren fås desuden op til 500 KW samt med en volumenkapacitet på 850 L/min.

Egen produktion og hotline

Technoflex producerer både

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 0 8

27

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effekt Ny forbedret trüdløs net sonde fra

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af büdkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.

Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi. $% # &$ ) $ # "!

( & $% ! ) #%$ $ "!

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dk $% # &$ ) $ # "!

( & $% ! ) #%$ $ "!

www.sea-master.dk