Maritime Danmark
56. ÅRGANG · NOVEMBER 2012 NR. 11
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
Sidste mand lukker og slukker Stafetten: Dansk kystfiskeri under afvikling Mangedobling af sperlingekvoten for 2013 Veltrænede fisk vokser bedre
Konsolidering af de maritime medier Det har længe været en kendt sag i maritime kredse, at de maritime medier i Danmark er spredt på så mange hænder, at ingen er i stand til at matche den store succes som branchen har, såvel herhjemme som i udlandet. Det gør vi nu noget ved. Med virkning fra den 1. oktober er to af de stærkeste spillere på det danske marked - ErhvervsMagasinerne og Maritime Danmark - fusioneret. Tilsammen har vi en dominerende position indenfor såvel print som elektronisk formidling af maritime nyheder og baggrundsartikler. maritimedanmark.dk er på kun fem år blevet danskernes foretrukne kilde til daglige nyheder fra den maritime verden. Erhvervsmagasinerne er med
en bred vifte af maritime magasiner - FiskerBladet, Havne & Skibsfart, Maritim Industri og Danish Maritime Magazine og en lang maritim tradition, den stærkeste spiller på printmarkedet herhjemme. Ved at gå sammen får vi flere ressourcer til at øge kvaliteten, samtidig med at vi kan tilbyde vores annoncører én samlet indgang til hele Det Blå Danmark, med fleksible annonceaftaler på tværs af produkter.
Og vi har allerede taget fat. FiskerBladets hjemmeside er blevet en del af Maritime Danmarks hjemmeside - det giver langt flere læsere, og dermed øget eksponering af erhvervet overfor resten af samfundet, og dermed også de beslutningstagere der afstikker rammerne for erhvervets virke. Dertil kommer at alle, der er tilmeldt FiskerBladets nyhedsbrev, nu modtager et opgraderet
nyhedsbrev med seneste nyt fra branchen. Som noget nyt, modtager alle der ønsker det nu også Maritime Danmarks daglige nyhedsbrev, der gør det muligt at følge med i seneste nyt fra hele den maritime verden. Vi håber at I vil tage godt imod vores initiativ. Redaktionen
Internet og telefoni via satellit har aldrig været billigere. Flatrate fra 1895.00- pr måned. Op til 4Mbits download hastighed. Antenner i størrelser fra 60cm til 1.2m produceret af koreanske KNS. Vi tilbyder pakkeløsninger med router, telefoner, indbygnings rammer, kabler mm. fra 79.900dkr. Vi har mange danske og svenske kunder blandt andet Dong Energy, rederiet Astrid fiskeri med 5 anlæg, KEM offshore mfl.
Eksklusiv distributør
www.sea-master.dk
Vesterhavsgade 133 6700 esbjerg tlf 75120444 /40334411
vi henviser til nærmeste autoriserede forhandler 2
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
MARITIME DANMARK
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
56. ÅRGANG · NOVEMBER 2012 NR. 11
Fartøjet H4,Regina af Hornbæk er kystfisker Søren Jacobsens daglige arbejdsplads.
MARITIME DANMARK FISKERBLADET 11.2012
INDHOLD Sidste mand lukker og slukker Stafetten: Dansk kystfiskeri under afvikling Mangedobling af sperlingekvoten for 2013 Veltrænede fisk vokser bedre
FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland. Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Annoncer Heidi B Laurberg hbl@rosendahls.dk (+45) 76 10 11 64 Udgiver og administration Maritime Danmark ApS Esplanaden 30.4 1263 København K Rene Wittendorff rw@maritimedanmark.dk (+45) 70 20 41 55 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer udkommer 4. december 2012
2 Konsolidering af de maritime medier 4 En ny motor til mange anvendelsesområder 6 Gunstige effekter af motionering af ørreder 8 Stafetten: Dansk Kystfiskeri under afvikling 9 God dansk repræsentation på messe i Chile 9 Havbiologer spår mangedobling af sperlingekvoten for 2013 10 ’Flamingo-kasser’ skåner miljøet Thyborøn HavneNyt 11 Envision Energy testvindmølle rejst på Sydhavnen 12 Helt ny investering i nyt system og flere kameraer 13 TripleNine investerer i fremtiden 14 3. etape ang. udvidelse af konsumcenteret igangsat 16 Nordsøkaj 17 Sammenhæng mellem havn og strand 17 Skærver til strækningen Struer Langå 18 Thyborøn Havn udvikler sig på godssiden 19 Skrumper vores fisk? 20 Trompetfanfare i Skagen 20 Det skånsomme kystfiskeri skal udvikles til glæde for fiskebestandene og naturen i havet 21 Spejdermåger 21 Nye afgifter til søens folk 22 Sidste mand lukker og slukker 24 Perkins marine motorer med fokus på miljø og brændstofforbrug 25 Gaber hvaler kæben af led? 26 Besøg hos en mester - SeaMaster 28 Udvidelse af havnen og bedre trafikale vilkår – i Hirtshals
Husk FiskerBladets Julenummer næste gang:
Send en julehilsen til alle dine kunder Ring på 70 20 41 55
EVERY™ TIME Motorer til søens folk! Cummins dieselmotorer Gennemprøvet teknologi du kan stole på! Fra 76 til 3500 HK
Q 50 Tier 2
Tænk på miljøet - det gør vi! Cummins motorer overholder alle Tier 2 emissionskrav!
Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre • Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com
Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
En ny motor til mange anvendelsesområder – og med udvidelsesmuligheder
Granly Diesel tilbyder nu en helt ny motor fra Cummins. QSK95 en 95-lites motor med 16 cylindere og mere end 4000 HK. Der er tale om en helt ny – modulær - måde at bygge motorer på. Hvis man f.eks. finder, at behovet for kraft er øget, ja så kan QSK95-modellen udbygges med yderligere 4 cylindre.
Så råder man over en 20 cylindret, 120 liters, motor med over 5000 HK som kan levere mere end 4MW. Er behovet mindre fås også en 12 cylindret udgave. I det modulære design har
QSK95 fra Cummins er en ordentlig svend, men tager sig endnu mere kraftfuld ud med rød lakering!
4
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
Cummins også indtænkt levetidsbetragtninger og økonomi. Derfor er motoren nem at servicere! Miljørigtig teknologi
Også på anden vis er den nye motor ’global’. Den lever nemlig op til alle gældende emissionskrav og er klargjort til at opfylde IMO’s Tier 3 krav. Motoren har altså en meget ren forbrænding med en stærkt begrænset partikeludledning, hertil kommer muligheden for en katalytisk efterbehandling af røggassen, som reducerer udslippet af kvælstofoxider (NOx). Denne katalysator kan i øvrigt eftermonteres på alle større Cummins motorer uden ændring af motorinstallationen, det vil sige, at der f.eks. ikke kræves yderligere køling. Tilmed kan der opnås brændstofbesparelse på 5 % eller mere ved efter-
montering af katalysatoren! Vil man være endnu mere miljørigtig må man skifte til flydende naturgas-og Cummins regner med at kunne introducere QSK95 i en gasdrevet udgave i nær fremtid. Mange anvendelsesområder
Cummins introducerede denne revolutionerende motorserie for bare et lille år siden og den markedsføres nu af Granly Diesel her i landet. - Det bliver den største motor vi tilbyder og vi er glade for at kunne tilbyde den, siger Preben Vogt. Motoren vil passe til de største fartøjer i fiskeflåden samt til coastere, men også som generatoranlæg til de helt store fartøjer. Endvidere passer motorserien perfekt til offshore industrien, som drivkraft for generatoranlæg, til nødstrømsforsyning/back-up system i akvakultursektoren, på hospi-
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Foto: Jesper Heldbo
Preben foran Granlys domicil i Esbjerg en solskinsdag i oktober
Lidt fakta om den nye QSK95 motor: Motoren er udstyret med 4 turboladere – en for hver 4 cylindre og motoren forsynes med brændstof via common rail system med mange indsprøjtningsdyser, med tryk på op til 2200 bar. Dette system er med til at give den ringe udledning og samtidig sikre at man kan gå fra tomgang til en ydelse på 3800 kW på 6 - 10 sekunder. Motoren er udstyret med dobbelt filtrationssystem for olien – hvoraf det ene er det patenterede NanoNet filter. Det gør ekstern filtration af olien unødvendig – og der er mindst 500 timer mellem service på oliefiltrene. Motoren tilbydes marinesegmentet med en ydeevne på: 2386 – 2983 kW og som generatoranlæg (strømproduktion): 2237 – 3803 kW. Monteringsklar vejer QSK95 12.247 kg
taler, i andre industrier. - Ja alle steder, hvor man ikke kan acceptere strømudfald, tilføjer Preben. Motorserien anvendes allerede i store entreprenørmaskiner, ved minedrift, i jernbanelokomotiver og mange andre steder hvor man har brug for en stabil og kraftfuld ægte slider. Nøglefærdige nødstrømsanlæg
Granly har stor erfaring med nødstrømsanlæg, som leveres til bl.a. hopitaler, IT-hosting centre, lufthavne og akvakultursektoren. Granly har for nylig sendt en 1000 kW motor forsynet med generator til Færøerne, hvor den skal fungere som nødstrømsanlæg på et større lakseanlæg. Anlægget leveres indbygget i en lyddæmpet 20 fods container med indbygget brændstoftank. Der er altså tale om en nøglefærdig løsning – klar til at levere strøm. Det pågældende Færøske anlæg har fire nødstrømsanlæg i forvejen.
Når mindre kan gøre det
Er behovet for kraft ikke lige så stort – så tilbyder Granly også mindre meget stabile motorer fra japanske Kubota med 2, 3 eller 4 cylindre. Der er typisk ’redskabsbærere’ der har brug for motorer af denne størrelse, det vil sige mindre traktorer, fejemaskiner, minkmaskiner, fodermaskiner og lignende. Motorerne er ’konservative’ – det betyder at de ikke er ’peppet op’, men stabilt levere det de lover og ’kører dag efter dag’. Samtidig er motorerne så billige og nemme at skifte, at det ofte er dette valg der træffes når motoren er slidt op, altså i stedet for en renovering. Granly har et lager af disse mindre motorer – så bondemanden, viceværten eller de virksomheder der bygger og servicerer disse ’redskabsbærere’ hurtigt kan få en ny motor monteret. Af Jesper Heldbo
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Internet og Telefoni via satellit Komplet inclusive alt A6 fra
Intro pris 79.900 dkr
Nyt Satellit tv system K7 - 60cm antenne
intro pris 44.900 dkr
ea Master S Vesterhavsgade 133 tlf 75120444
6700 Esbjerg email info@sea-master.dk www,sea-master.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
5
Gunstige effekter af motionering af ørreder Laks og ørreder er fra naturens hånd tilpassede vandstrømme af varierende art. Disse forekommer både under fiskenes opvækst i vandløb eller floder og under deres voksne liv i havet. Det er formentlig af denne årsag, at tidligere undersøgelser blandt andet har påvist bedre tilvækst og foderudnyttelse hos laksefisk der opdrættes i vandstrøm i forhold til fisk opdrættet i mere eller mindre stillestående vand. Nutidens opdrættede laksefisk - det vil i Danmark især sige regnbueørreder - bliver i stigende omfang opdrættet i recirkulerede anlæg, hvor der naturligt er en større vandstrøm end i de traditionelle dambrug. Flere dambrugere med modeldambrug har udtalt at deres ørreder føles stærkere end tidligere hvor de blev opdræt-
tet i traditionelle jorddamme. Spørgsmålet er om brugen af øgede vandstrømme til motionering af nutidens regnbueørreder også vil kunne stimulere fiskenes tilvækst? Og hvad med fiskenes kvalitet? Disse spørgsmål er søgt afdækkede i et projekt som blev udført i perioden 2008-2011 i et samarbejde imellem DTU AQUA, DTU FOOD, Danforel A/S og Institut for Fødevarekvalitet ved Århus Universitet. Motion betyder hurtigere vækst – også for fisk
Projektet, hvori regnbueørreder i størrelsen 50-400 g blev
undersøgt, viste at vandhastigheder på cirka 1,2 kropslængde per sekund (kl/s) kunne øge væksthastigheden med op til 10-15 %. Blandt motionerede fisk sås også signifikant højere fasthed i fileterne. En anden markant effekt var en mindre størrelsesforskel blandt fiskene, hvilket indikerer en bedre foderfordeling og dermed mindre konkurrence om foderet. I et andet forsøg undersøgtes effekten af variable vandstrømme på vækst og kvalitet af regnbueørreder. De variable vandstrømme var henholdsvis 1,1 og 1,6 kl/s i seks timer efterfulgt af 18 timer i stil-
lestående vand. Her sås ingen forskelle i tilvækst men igen en tendens til øget filetfasthed i forhold til fisk der permanent gik i stillestående vand. Blandt de variabelt motionerede fisk blev der dog fundet større muskelfibre, hvilket harmonerer med udsagnet om stærkere fisk i modeldambrug. Endvidere fandtes øget aktivitet i nogle af de enzymer som har betydning for filetfastheden. En anden interessant observation var at de variabelt motionerede fisk også havde et lavere indhold af stresshormonet cortisol i blodet. I lighed med den tilsyneladende bedre foder-
“Verdens “Verdens bedste bedste alternativ” alternativ”
Fremdrivnings Fremdrivnings motorer motorer fra fra 175 175 til til 1200 1200 Hp Hp IMO IMO Marpol Marpol Tier Tier II II med med mekanisk mekanisk regulator regulator
Marine Marine Generator Generator anlæg anlæg fra fra 100 100 til til 1000 1000 KVA KVA
Salg Salg og og service service kontakt: kontakt: Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: vms@vms.dk - www.vms.dk Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: vms@vms.dk - www.vms.dk
6
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
FAKTA: Der er internationalt fokus på anvendelse af motionering i fiskeopdræt, og der er bl.a. udkommet en bog om emnet (Swimming Physiology of Fish - Towards Using Exercise to Farm a Fit Fish in Sustainable Aquaculture. (www.springerlink.com/content/978-3-642-31048-5/contents/?MUD=MP). I norsk lakseopdræt er der en væsentlig og omkostningstung dødelighed blandt laksesmolt der udsættes i havbrug. Her peger resultater på at man med fordel kan anvende motionering til afhjælpning af problemet. Årsagen ser ud til at være et styrket immunforsvar som opnås ved motionering mens laksene går i ferskvandsopdræt inden udsætning i havet (http://www. forskningsradet.no/prognett-havbruk/Nyheter/%20Svommetrening_lonner_seg/1253979529103/p1226994216922 ) Projektet ”Spise-, slagte- og sundhedskvalitet af regnbueørred ved motionering i vandstrøm” blev bevilget under Fødevareforskningsprogrammet 2007 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Projektrapporten som indeholder langt flere detaljer om de omtalte forsøg findes på: http://www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrapporter. aspx
fordeling i det første forsøg, indikerer dette mindre stress og dermed øget velfærd blandt de motionerede ørreder – et emne som jo er meget oppe i tiden. Opdrætsørreder er ikke så trænede, og dermed ikke i så god form som vilde ørreder, og dette kom til udtryk i en gruppe af regnbueørreder som blev opdrættet ved konstant 1,6 kl/s. Denne vandhastighed var krævende for fiskene som havde ringere foderudnyttelse og mindre længdetilvækst. Udover de nævnte parametre blev der også undersøgt for effekt af motionering på fiskenes kemiske sammensætning, herunder indholdet af omega-3 fedstyrer, men der kunne ikke konstateres nogen effekt. Fisk fra det sidste forsøg med variable vandstrømme blev slagtet hos Danforel A/S i Grindsted, men der blev i den forbindelse heller ikke fundet forskelle i slagteudbytte som følge af motionering. Potentiale for danske dambrug
I modeldambrug er vandhastigheden formentlig ikke over 0,5 kl/s i gennemsnit og dette er markant under de (måske)
optimale 1,2 kl/s. En forøgelse af vandhastigheden på modeldambrug vil kræve øget energiforbrug, og andre ulemper kan måske forekomme f.eks. i forbindelse med bundfældning og/ eller rensning i biofiltre. Disse ulemper skal opvejes imod en forventelig bedre vækst hos fiskene, mindre størrelsesforskelle, mindre stress og bedre filetfasthed. Disse gevinster har naturligvis særlig relevans: • Hvis den bedre vækst er knyttet til bedre foderudnyttelse • Hvis mindre størrelsesforskelle betyder færre sorteringer • Hvis mindre stress betyder bedre trivsel (færre sygdomme, bedre ædelyst mm.) • Hvis mere faste fileter kan øge afregningen på fiskene.
Special maling til skibe
På baggrund af resultaterne kunne det derfor være interessant at teste motionering under almindelige produktionsvilkår på dambrug, for der synes at være et potentiale for denne måde at opdrætte ørreder på. Af Richard Skøtt Rasmussen
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Kontakt for yderligere info: Michael Nielsen 51 30 46 70 Peter Helleskov 21 78 94 64
Annonce Fiskerbladet juni 2012.indd 1
jotun@palby.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2 25/05/12 7 11.40
STAFETTEN
Stafetten er et indlæg af Søren Jacobsen
Dansk Kystfiskeri under afvikling Dansk kystfiskeri er under afvikling. Dette var allerede konklusionen i 2009 da kystfiskerudvalget sidst evaluerede kystfiskerordningen. Denne udvikling er ikke vendt, og færre og færre fisk fanges i dag af kystfartøjer. Dermed er de mangfoldige, levende og aktive kystsamfund i Danmark, hvor et naturskånsomt og bæredygtigt kystfiskeri er i centrum fortsat under hurtig afvikling. Kystfiskerudvalget bestod oprindeligt af 7 medlemmer, men da udvalget den 1. oktober 2012 offentliggjorde sin rapport var der kun 4 af udvalgets medlemmer bag denne. Evalueringen bekræfter tilbagegangen af det kystnære fiskeri, men som det også fremgår af evalueringen, er det ikke hele Kystfiskerudvalget, der står bag rapportens anbefalinger. Undertegnede er sammen med Allan Monrad, Bønnerup og Reinhardt Schmidt, Thyborøn, ikke enige i de anbefalinger, som de øvrige 4 medlemmer giver udtryk for i afrapporteringen. Det er vores opfattelse, at et bæredygtigt kystfiskeri sagtens kan eksistere og udvikles sideløbende med det konventionelle fiskeri, forudsat at rammerne er rigtige. Dette er desværre ikke tilfældet under det nuværende system. Hvis der fortsat er et politisk ønske om en fremtid for kystfiskeriet i Danmark, er der efter vores opfattelse behov for en helt anderledes tilgang til dette segment, idet det nu synes tilstrækkeligt klart, at det mindre fiskeri ikke kan eksistere under den nuværende fiskeriforvaltning. En væsentlig del af en ny kystfiskerordning bør være, at definitionen af et kystfiskerfartøj tager udgangspunkt i EUs definition, som er at kystfiskeri udelukkende drives af fartøjer under 12 meter. Til et kommende kystfiskersegment må der stilles en nødvendig mængde fisk til rådighed,
8
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
som ikke er omfattet af omsættelighed. Disse fisk skal bidrage til at eksistensgrundlag for kystfiskere er til stede, ligeledes vil disse fisk være helt afgørende for, at der kan foregå et generationsskifte i segmentet. Dernæst bør ordningen være for de fiskere, der er aktive kystfiskere, idet det ikke bør være muligt at gå ind og ud af ordningen blot for at få ekstra fisk til rådighed. Kystfiskersegmentet kan ikke entydig forvaltes som det mere konventionelle fiskeri - der skal tages hensyn til de forhold, der nu engang gør sig gældende i udøvelse af kystnært fiskeri. Vi har altså den holdning, at fartøjer i kystfiskerordningen maksimalt kan være 12 meter, men er også åbne for enkelte særlige undtagelser. Tilslutning til kystfiskersegmentet og den tilhørende kystfiskerordning bør også gøres mere bindende. For at forhindre at kystfiskerfisk spredes i alle retninger eller koncentreres på få fartøjer, indføres en minimums og maksimums tildeling. Kun aktive fartøjer som fører logbog eller på anden vis kan dokumentere en aktivitet kan indgå i ordningen, herunder at mindst 80 % af fangstrejserne skal være under 24 timer og, at et fartøj i ordningen skal selv fange mindst 50 % af sin fisk, for at få tildelt kystfiskerfisk. Definitionen af et kystfiskersegment og en tilhørende ny kystfiskerordning kræver grundige overvejelser fra andre end
Søren Jacobsen tilhører den yngre generation af kystfiskere. Hans båd, H4 Regina, er hjemmehørende i Hornbæk på den sjællandske nordkyst, men på grund af hyppig tilsanding af havneindløbet i Hornbæk havn – bruger Søren nu Helsingør som fast havn. de traditionelle repræsentanter fra erhvervet og forvaltningen, men de ovenstående punkter mener vi vil udvikle det kystnære fiskeri i Danmark, og faktisk bidrage til at kystfiskerordnings målsætning om at ”støtte udviklingen af kystfiskeriet og give de mindre havne bedre udviklingsmuligheder og overlevelsesvilkår” indfries. Jeg vil gerne give stafetten videre til Fødevareminister Mette Gjerskov, således at
Ministeren får lejlighed til at beskrive hvordan Ministeren ser situationen for danske kystfiskere – og i håb om at hun på denne plads vil redegøre for regeringens konstruktive tiltag på området. Af Søren Jacobsen
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
God dansk repræsentation på messe i Chile AquaSur, der en af verdens største messer inden for akvakultur og fiskeri, blev tidligt i oktober afholdt i Puerto Montt, Chile. Fra Danmark deltog 19 virksomheder og de udgjorde, med en 400 m2 fællesstand, messens største udstillergruppe. AquaSur-udstillingen, 10 – 13. oktober, og kom særdeles godt fra start, da der allerede inden middag på udstillingens første dag kom den første millionordre
i hus på den danske pavillon. Det er Eksportforeningen der arrangerer den danske fællesstand og det er anden gang man prøver kræfter med AquaSur,
første gang var i 2010, hvor 15 danske virksomheder var med. På årets AquaSur-messe var der ca. 1.000 deltagende virksomheder på det 70.000 m2 mes-
seareal, der repræsenterer 40 forskellige lande. Man forventer, at cirka 18.000 besøgende har rundet messen i løbet af de fire dage, udstillingen varede.
Havbiologer spår mangedobling af sperlingekvoten for 2013 Efter to dårlige årsklasser glæder havbiologerne sig over at rekrutteringen igen er god. Havforskere hos ICES vurderer at rekrutteringen af sperling er så god at kvoten for 2013 kan sættes til 393.000 tons. En firdobling i forhold til kvoten for 2012 som var på 101.000 tons. Sperlingefiskeriet vurderes normalt ikke særligt attraktivt blandt fiskere – og det er vel ikke så mærkværdigt da kvoten har været lav, fiskene stået spredt og afregningen har været lav. I 2011 fangede danske fiskere således kun godt 4.000 tons og norske fiskere kun godt 3.000 tons. I Norge indbragte den beskedne landingsmængde kun en samlet værdi på 5 millioner norske kroner i 2011. I det omfang kvoten for 2012 tages justeres kvoten for 2013
– hvilket skal forstås på den måde, at fiskes der slet ikke noget af årets kvote på 101.000 tons – overføres denne til næste år, hvilket kan føre til en anbefalet kvote for 2013 på hele 458.000 tons. ICES vurderer sperlingebestanden to gange årligt. Normalt gælder rådgivningen i oktober for fiskeriet i første halvår i det kommende år, men den meget stærke rekruttering ligger til grund for Fødevareministersn positive udtalelse om mulighederne i sperlingefiskeriet allerede i sidste kvartal 2012. Ices kommer med næste rådgivning i juni 2013 Sperling er en lille kortlivet fisk (sjældent mere end 3 år
Stående gydebiomasse. Kilde: Havforskningsinstituttet i Bergen gammel). Fiskeri efter sperling sker med småmasket trawl på dybt vand langs Norske Rende og over mod Fladen. Fisken anvendes som råmateriale til
fremstilling af fiskemel. Danske fiskere fanger traditionelt 75 % af kvoten. Af Jesper Heldbo
FISKEOPSAMLER TIL HAVBRUG OG SORTERINGSRØR FRA SALLING PLAST
Idrætsvej 22 • DK-9681 Ranum • Tel. +45 9666 8300 • Fax. +45 9666 8311 • info@sallingplast.com • www.sallingplast.com
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
9
’Flamingo-kasser’ skåner miljøet Fiskekasser af ekspanderet polystyren(EPS) – ofte kaldt flamingo-kasser - er mindre belastende for miljøet, når man sammenligner med fiskeemballage fremstillet af alternative materialer. Det er konklusionerne i en ny livscyklusanalyse. Den europæiske brancheorganisation, for firmaer der fremstiller emballage i EPS (EUMEPS), har fået udført en livscyklus-vurdering af emballageløsninger til friske fisk. Price Waterhouse Coopers/ Ecobilan har gennemført vurderingen. Mindre affald, spildevand og luftemission
Resultaterne fra livscyklusanalysen viser, at EPS fiskekasser især udmærker sig positivt ved at generere markant mindre restaffald end eksempelvis fiskekasser fremstillet af PP plast og pap. Desuden bidrager produktion, forarbejdning og genanvendelse af EPS med de laveste mængder spildevand og luftemissioner, når man sammenligner med de to alternative emballagematerialer. Livscyklusvurderingen af fiskekasser er gennemført på sammenlignelige scenarier i Frankrig, Spanien og Skandinavien og omfatter fiskekassernes hele livscyklus fra ”vugge til grav” – dvs. fra fremstilling af råvarer over produktion og brug til bortskaffelse/ genanvendelse af restaffald. Den fastsætter energiforbruget og genereringen af fast affald, luftforurening og spildevand i forbindelse med produktion og
bortskaffelse af emballagerne. Udover EPS fiskekasser omfattede livscyklusanalysen også fiskekasser fremstillet af PP plast og pap. Mest luft
EPS består af 98 % luft. De resterende 2 % er polystyren. Denne sammensætning gør EPS til et letvægtsmateriale med helt enestående isolerings-og stødabsorberende egenskaber. EPS spiller en vigtig rolle i vores dagligdag, hvad enten det er som en beskyttende emballage til skrøbelige genstande under transport, som isole-
ringsmateriale i bygninger eller sågar til cykelhjelme. Baggrund
Formålet var at analysere og sammenligne miljøpåvirkningerne fra EPS fiskekasser og fiskekasser fremstillet af andre materialer. Analysemetode, data samt undersøgelsens konklusioner har efterfølgende været genstand for kritisk review af uafhængige LCA eksperter hos tyske TÜV i Rheinland. Resultaterne for EPS-emballage viser, at der forbruges mest energi i forbindelse med pro-
duktionen af råmateriale og forarbejdningen til emballage. De europæiske EPS-producenter arbejder derfor løbende med at forbedre procedurer og produkter inden for EPS-emballage. Man har således opnået positive indvirkninger på miljøresultaterne ved at optimere omdannelsesprocesserne og reducere vægten på EPS-materialer. Den danske EPS branche er medlem af EUMEPS via ’Plastindustrien, Brancheforeningen for danske plastvirksomheder’. Af Christian Rahbek, konsulent for Plastindustrien
- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag!
Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25
IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
10
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Fiskerbladet November 2012
Envision Energy testvindmølle rejst på Sydhavnen - stort og spændende projekt løst med perfektion Projektet har været under grundig forberedelse i mindste detalje, og det bør ikke være nogen overraskelse, at forløbet virkede særdeles godt og velgennemtænkt. Alligevel er det imponerende, at se de store elementer blive håndteret så professionelt, og godt at få demonstreret, hvor
forskelligartede aktiviteter Thyborøn Havn kan håndtere. Projektet har givet betydelig aktivitet i anlægsperioden, og de mange lastbiler og store kraner, som har haft deres del i projektet, har præget billedet på Sydhavnsarealerne. Testmøllen i Thyborøn er en gearløs, to-bladet 3,6 MW
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
offshore-mølle, som er blevet samlet hos MAN Diesel i Frederikshavn af Mammoet Wind, der også har forestået installationen i Thyborøn. Thyborøn Havn er stolte af, at Envision Energy har valgt Thyborøn Havn som sin samarbejdspartner, og vi er overbevi-
ste om, at der er store perspektiver i det fremtidige samarbejde. Vi glæder os også over den positive og smidige tilgang til projektet, som er udvist fra Lemvig Kommune – et godt samarbejde mellem alle parter er en helt grundlæggende forudsætning for succes med nyskabende aktiviteter.
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
11
Helt ny investering i nyt system og flere kameraer Thyborøn Havn ønsker fortsat at kunne modtage international af hensyn til brugere og skibsfart, derfor er det nødvensikkerhed dig at terrorsikre Havnen og Thyboron VVS og blik-q 28/10/0 kajerne i henhold til internationale regler. Det er Thyborøn Havns holdning, at vi skal tage sikringen af Havnen alvorlig. Det er derfor afgørende, at vi løser terrorsikringsopgaven så professionelt og konstruktivt som muligt. I arbejdet med at opfylde internationale krav har det været afgørende, at sikringsopgaverne ikke er til gene for Havnens brugere. Derfor har Thyborøn Havn valgt at løse sikringsopgaven med kameraer og minimere brugen af hegn så meget som mulig.
Overvågningen skærpes
12
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
Der er opsat 16 kameraer på med mobilt hegn. Det sker, Havnens 8 ”ISPS” - sikrede hvor Havnen vurderer, at det kajer. kan have en positiv sikkerThyborøn Havn afskærmer hedsmæssig effekt. ISPS-skibene med afmærkningskæder, således at Hav- Thyborøn Havn vil igen gerne nens brugere kan se hvilke henstille til, at alle brugere af områder, man skal undgå, Havnen respekterer skiltning hvis man ikke har et relevant og afmærkning, og at alle er ærinde inden for afmærknin- opmærksomme på eventuelle gen. mistænkelige forhold på HavDer er dog stadig områder af nen. Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1 Havnen, der bliver afskærmet
Erik Bonde
Registreret Revisor FRR
Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
TripleNine investerer i fremtiden - Udvider kapacitet og forbedrer sin losning TripleNine er netop nu i gang med en udvidelse og forbedring af losseanlægget, som vil lette og smidiggøre losningen af industrifisk. På lossebro 1 udskiftes en kran med 16 meter rækkevidde med en ny kran, der har en fast arm med en rækkevidde på 20 meter. Fornyelsen vil give et mere fleksibelt lossesystem. Lars Skøtt fra TripleNine oplyser, at det vil kunne betjene specielt de store og brede fartøjer mere effektivt. Samtidig forbedres transportsystemet med 2 nye pumper
til indpumpning af råvarerne til siloanlægget for enden af lossebroen. De nye pumper vil gøre transporten af råvarer mere skånsom og dermed give en kvalitetsforbedring. Lars Skøtt oplyser videre, at der også installeres en hakker og et mere effektivt returvandssystem, der kan rumme store mængder i systemet. Begge dele vil gøre det lettere at losse og modtage havgalt til fabrikken. Samtidig udskiftes et udtjent pumperum på lossebroen.
De igangværende arbejder ventes afsluttet i oktober måned, og fabrikken vil så være klar til at modtage nye store landinger af industrifisk.
Råvarelageret blev i 2011 udvidet og forbedret med 6 nye tanke, der kan rumme 2.400 m³ industrifisk.
Maritime Danmark ERHVERVSMAGASINERNE
&
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
56. ÅRGANG · APRIL 2012 NR. 4
ERHVERVSMAGASINERNE
HAVNE SKIBSFART 14. ÅRGANG · APRIL 2012 · NR. 3-4
MAGAZINE 1 - 2012
FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK
Carsten Mortensen, chairman of Danish Shipowner’s Association:
KONFERENCE OM BALLASTVAND
Crisis makes us stronger
M/S SELANDIA - ET 100-ÅRS MINDE
- We have all the prerequisites needed compared to other great shipping nations.
WÄRTSILÄ HAR KURS MOD FREMTIDEN
Det kører på pumperne i Skagen Overskud - men pengene bliver på bogen Karstensens Skibsværft - overblik og udsyn Nordisk Marin Tænketank
FiskerBladet
M ARITIME ERHVERVSMAGASINERNE
DANISH
UDDANNELSER 2012
Minister with blue ambitions
MARITIM INDUSTRI:
Danish Minister for Business and Growth Ole Sohn is ready to boost the effort to make Danish shipping even more competitive.
KONKURRENCEEVNEN SKAL STYRKES GENNEMBRUD PÅ JÆVNSTRØMSTEKNOLOGI TIL SKIBE
Maritime Danmark
Jenny Braat, managing director of Danish Maritime:
Make use of the advantages
Uddannelse 2012
Danish Maritime Magazine
www.maritimedanmark.dk Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 350 kr. pr. år i portotilskud : abo@maritimedanmark.dk Reg.nr. 7604 konto 1582073, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK0676040001582073 Maritime Danmark ApS - Esplanaden 30.4 - 1263 Copenhagen K, Denmark - Tel.: +45 7020 4155 - www.maritimedanmark.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
13
3. etape ang. udvidelse af konsumcenteret igangsat Etaperne 1 og 2 er afsluttet og brugerne har taget godt imod. Den øgede tilførsel af konsumfisk til Fiskeauktionen nødvendiggjorde tidligere på året en udvidelse af Konsumcenteret. Projektet blev, af hensyn til den fortsatte løbende drift af centeret, opdelt i 3 etaper, hvoraf de 2 første etaper er afsluttet og ibrugtaget. Etape 1 omhandlede hovedsageligt en række bygningsmæssige ændringer i den ældste del
14
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
af centeret, specielt målrettet mod en optimering af eksisterende arbejdsgange samt forbedring af logistikken i centeret. Alt sammen funktioner for at sikrer den ubrudte kølekæde fra lastrum i skib til auktion. Etape 2 omhandlede en nybygning på 210 m², beregnet for truckgarage / truck-værksted. Denne nybygning er også taget i brug, og ladeapparaterne snur-
rer lystigt, når samtlige truck er kørt i ladedok. Et funktionelt anlæg der opfylder tidens miljøkrav for truckparkering. Tilbygningen er placeret på den sydlige del af den tidligere parkeringsplads foran Konsumcenteret. Den sidste etape 3 har primo oktober mdr. taget sin opstart, og indeholder den egentlige udvidelse af konsumcenteret.
Tilbygning etableres med henblik på en intern omplacering af et eksisterende rødspættesorteringsanlæg. I forbindelse med tilbygningen benyttes lejligheden til at ændre på dele af den eksisterende bygningsmasse, enkelte vægge fjernes, og der udføres nye åbninger i eksisterende vægge, hvorved der etableres større frie gulvarealer med heraf optimering af logistikken.
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
For brugerne på kajen medfører tilbygningen, at den nuværende adgangsvej til Fiskeauktionen ud mod Konsumkajen nedlægges. Denne flyttes mod øst til en tidligere anvendt adgangsport med tilhørende sluse. Denne nye adgangsport kan anvendes for såvel tilførsel af usorteret fisk som til søpakket fisk. Den navnkundige ”Anton´s port” vil for fremtiden også hovedsageligt være at bruge for transport af søpakket fisk. De udvendige anlægsarbejder ved Konsumcenteret er afslut-
tet. Foran centerets hovedindgang er der etableret en ny handicap venlig adgangsrampe og P-pladsen foran centeret har fået nyt asfaltslidlag . Den skarpsindige bruger af p-pladsen vil bemærke at parkeringsbåsene er vendt, så alt i alt skulle det hele anlægget også være blevet mere brugervenlig. For de 2-hjulede bilister er der også godt nyt, idet der vil blive opstillet et nyt cykelskur på flisearealet nord for hovedindgangen.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
15
Nordsøkaj - Forbedring af 160 m kaj til 9 m vanddybde Arbejdet med den nye kaj har været begunstiget af gode vejrforhold og skrider planmæssigt frem. Lemvig Kommunes Vand- og Kloakforsyning er færdig med at omlægge forsyningsledningerne, og der er således ikke flere forhindringer for at gennemføre kajbyggeriet.
Spunsvæggen er rammet og står snorlige tæt foran den gamle kaj, og forankringen udføres i første del af oktober måned. Denne del af entreprisen er lidt af et nåleøje at komme igennem. Der skal i løbet af kort tid foretages ramning af ankerspunsvæg, nedbrydning af den gamle kaj, grund-
vandssænkning og opgravning til kote -1,7 m for lægning af ankre, samt opfyldning igen – efter planen udføres alt indenfor 1-1½ uge. Derefter lægges en ny regnvandsledning, og der fyldes op i kajen over kote 0 m med letfyld (leca), hammeren støbes, og kajen gøres færdig. Når arbejdet står færdigt - for-
ventet medio december 2012 – har vi gennemlevet en tid med gener og besvær, men vi har ved årsskiftet en ny og flot kaj til glæde og gavn for Havnen og dens brugere.
Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads. Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk
16
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Sammenhæng mellem havn og strand - områdefornyelsen opfylder et stort ønske i Thyborøn
Områdefornyelse i Thyborøn afsluttes snart. Nu er parkeringsarealet samt stien over godsbanearealet blevet anlagt, og parkeringspladsen og friarealet ved Svanegade fungerer. På havnen ved Den røde Hal har vi fået lagt nye belægninger til ophold og færdsel, og der er etableret nye gadelygter. Men vi synes stadig, der mangler en
ordentlig trappe fra det nyrenoverede område til stranden. Det ønske går nu i opfyldelse. Idet der nu gennemføres projektet ”Trappe mellem by og strand”, som er en fornyelse af trappen ved Høfde 63 og Havnekiosken og forbedring af adgangsforholdene mellem havnen og stranden. Land-
skabsarkitekt Hanne Egebjerg, vandt den udskrevne arkitektkonkurrence. Arbejdet, der har været sendt i udbud og skal udføres af SHS Byg, Gudum, skal være afsluttet inden årsskiftet.
Thyborøn, men tør dog allerede nu sige mange tak til Lemvig Kommune for et godt samarbejde og nogle flotte resultater. Det kan kun give andre lyst til at medvirke til yderligere forskønnelse af by og havn.
Vi glæder os til at se det færdige resultat og de mange aktiviteter, der er blevet gennemført i
Skærver til strækningen Struer Langå Togtrafikken sikret med 35.000 ton jernbaneskærver Thyborøn Havn har været transithavn for 35.000 ton jernbaneskærver til vedligeholdelse og reparation og af jernbanestrækningen mellem Struer og Langå. Den allerede travle Limfjordskaj, som hovedsageligt bruges til ind- og udskibning af søral, har i det sidste halvår haft ekstra anløb af skærveskibe med jernbaneskærver fra Norge.
Der har været ”bufferlager” på Sydhavnskaj med en lagerkapacitet på ca. 10.000 ton. Skærverne bliver lastet til lastbil og transporteret til bufferlageret, hvorfra de løbende bliver kørt til jernbanen mellem Struer og Langå. Stema-shipping, som også tager en del andre skærver fra Norge ind over havnen, har været operatør på opgaven med jernbaneskærverne.
vestjyskBANK Hvide Sande/Thyborøn · Tlf 97 31 13 22 / 96 63 24 00
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
17
Thyborøn Havn udvikler sig på godssiden - en udvikling som også stiller krav til fortsat udbygning Thyborøn Havn er kendt som en førende fiskerihavn med alle hertil hørende faciliteter, ligesom Havnens enestående besejlingsforhold gør, at den er en skattet nødhavn. Samtidig udvikler Thyborøn Havn sig med en stigende godsomsætning. Godsomsætningen hidrører helt overvejende fra de store mængder søral og skærver, som håndteres over Havnen, men hertil kommer et stigende antal andre opgaver, som løses i Thyborøn Havn. Det er et særdeles positivt supplement for Havnens økonomi, og giver
samtidig helt nye muligheder for ikke fiskeriafhængige aktiviteter. Der er 3 helt fundamentale forudsætninger for, at denne udvikling er lykkedes, og at denne succes vil kunne fortsætte. Den første er udviklingen af havnearealer og investeringer i kajer. Her har Thyborøn Havn udvidet sine arealer i Sydhavnen, så der er 360.000 m² eller 36 hektar havneareal til rådighed, ligesom der er etableret gode kajfaciliteter og fortsat investeres i denne udbygning. Den anden er, at de basale
havnevirksomheder, som udfører bunkering, stevedorevirksomhed, reparation og meget mere, er dygtige og fleksible – at virksomhederne gør deres yderste for at bevise, de kan løse enhver opgave både konkurrencedygtigt og til kundens fulde tilfredshed. Det er en stor del af grundlaget for fremgangen. Den tredje forudsætning er gode og tilstrækkelige besejlingsforhold. Her har Thyborøn Havn en enestående beliggenhed, som gør at Havnen kan besejles i alt slags vejr. Samtidig pågår i Kystdirektoratet en meget vigtig forundersøgelse
af mulighederne for at uddybe til 10 meters vanddybde. Et projekt som har meget stor bevågenhed i Thyborøn Havns bestyrelse, og som vi snart håber, der kan fremlægges en løsning på. Thyborøn Havn er i kraft af sin beliggenhed, ved Limfjordens udmunding i Thyborøn Kanal, begunstiget fra naturens side af helt enestående forhold. Det gør også Thyborøn Havn til en særdeles god samfundsmæssig investering – også grundet sine begrænsede omkostninger til oprensning og yderværker.
Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168
18
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Tropiske dyr er særlig sårbare overfor temperaturstigninger – fordi de allerede lever tæt på deres øvre kritiske temperatur (Tewksbury et.al. 2008) – og det gælder altså ikke kun havdyr, men også landdyr
Skrumper vores fisk? Klimaforandringer kan føre til lavere iltindhold i vand og det har betydning for fiskenes evne til vækst. En forskergruppe fra University of British Columbia, der har regnet på sammenhængen mellem stigende temperaturer i havene og fisks evne til at vokse, konkluderer, at jo varmere det bliver, desto mindre bliver fiskene. Det skyldes, at temperaturstigninger dels reducerer mængden af ilt i vandet, dels øger fiskenes stofskifte. De har altså brug for mere ilt, men har mindre til rådighed, hvilket betyder, at de ikke kan vokse så hurtigt. Forskerne har regnet på over 600 forskellige fiskearter, og globalt vil den gennemsnitlige fisk skrumpe mellem 14 og 24 procent fra år 2000 til 2050. Hårdest går det ud over tropiske vande, hvor fiskene gennemsnitlig vil blive 20 procent mindre. Forskerne forventer, at tropiske fisk vil svømme mod køligere vande. Procentregning er ikke alt
i dag lever i disse køligere farvande trækker måske også mod endnu køligere/tempererede egne og i de tempererede egne trækker fisken måske nord og sydover mod polarområder for at finde en mere behagelig temperatur. Er der ikke det vi ser ’lige udenfor vores dør’? Torsken er trukket til Barentshavet, makrellen trækker nord og vestover, silden gyder nu nord for Svalbard, industrifiskerne fanger trompetfisk, der landes fiskearter som vi ellers kun træffer når vi ferierer på Gran Canaria og Madeira. Nu har forskerne altså også fundet ud af at der er ’folkevandring’ i havet, men mon man skal tro på deres procentregning? De seneste resultater fra sommerens ’makreltogter’ i Nordatlanten viser rigtignok, at makrellen er blevet mindre – men er det temperaturens skyld, eller er det fordi vi fanger de største – altså en menneskeskabt selektion? Torsken i Barentshavet er ikke blevet mindre – tværtimod fanges der torsk af en størrelse som vi skal 50 år tilbage for at finde magen til.
Nu er det imidlertid ikke kun havtemperaturen der afgør hvor fisk kan trives – der skal også være en række andre forhold opfyldt – fødegrundlag f.eks. Om tropiske fisk får succes med at flytte til køligere områHundested Propeller 20:28 Side 1 der kan kun tiden vise. Fisk20/11/03 der Af Jesper Heldbo
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
SCANIA & SISU
Marinemotorer & Generatoranlæg (86 HK - 550 HK) & (30 – 600 KVA)
Fordelagtige priser Fast pris på servicekontrakter God driftsøkonomi
Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400 www.nordhavn.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
19
Trompetfanfare i Skagen En tobis-sæson som bør gå i glemmbogen, en jævn tilgang af brisling og et sperlinge- plaster med tvivlsom effekt – er det noget at blæse fanfare for? Fiskemelsfabrikken modtager ca. 1000 tons trompetfisk i døgnet og samtidig er der en jævn levering af Nordsø-brisling. Disse råvaremængder er grundlaget for en produktion på knap 200 tons mel i døgnet. Lovning på mere sperling til de danske industrifiskere skal stadig udmøntes i reelle fangster før disse ’papirfisk’ viser sin værdi. Fra flere sider mener man nemlig at de anskueliggjorte mængder kan være svære – og dyre – at finde. Af Jesper Heldbo
Foto: Jesper Heldbo
Ja, for nu losser Irske og Skotske fartøjer Trompetfisk i Skagen. Til trods for sejltider på 35-75 timer gør de turen til Skagen og forsyner FF med råmaterialer til fiskemelsproduktionen. En afregningspris på 2 kr. kiloet er nok medvirkende, og så kender, i det mindste, de irske fiskere Skagen godt, mange af deres fartøjer er nemlig bygget på Karstensens Skibsværft og ligeledes får mange lavet deres vedligehold af havnens mange servicevirksomheder.
Trompetfisk på vej til forarbejdning på FF i Skagen
Det skånsomme kystfiskeri skal udvikles til glæde for fiskebestandene og naturen i havet Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Fiskehandlere, Verdensnaturfonden, Greenpeace og Rema 1000 har udsendt følgende støtteerklæring til kystfiskerne Indførelsen af omsættelige kvoter i Danmark har medført en afvikling af det skånsomme, kystnære fiskeri. Til trods for, at den nuværende kystfiskerordnings målsætning er at støtte udviklingen af kystfiskeriet og give de små havne bedre udviklingsmuligheder og overlevelsesvilkår, går udviklingen støt den modsatte vej. Kystfiskeriet er skånsomt overfor naturen i havet, har et minimum af uønsket bifangst, fanger et minimum af yngel og har et lavt brændstofforbrug og samtidig giver det danskerne mulighed for at få dagfanget fisk af en høj kvalitet. Med kystfiskeriets fortsatte afvikling, forsvinder også en vigtig del af dansk kultur, der holder liv i kystsamfundene og skaber lokal beskæftigelse. Derfor skal udviklingen vendes og det skånsomme kystfiskeri styrkes, ikke afvikles.
20
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
Hvis kystfiskeriet i Danmark forsvinder, kommer det aldrig tilbage. I 2009 konkluderede Kystfiskerudvalget, at kystfiskeriet i Danmark er under afvikling. Denne konklusion førte dog ikke til ændringer i kystfiskerordningen. Nu er der igen mulighed for at ændre på vilkårene for kystfiskeriet i Danmark. Vi mener, at det er nødvendigt, at der ændres markant på de nuværende vilkår for kystfiskeriet, for at det skånsomme og kystnære fiskeri ikke skal forsvinde. Vi anbefaler derfor, at: • Kystfiskerordningen understøtter og udvikler det skånsomme fiskeri fra mindre kystfartøjer • Kystfiskerordningen gør det attraktivt at være og forblive kystfisker
• K ystfiskerordningen sikrer, at der også i fremtiden er et skånsomt kystnært fiskeri i Danmark Både dansk og Europæisk fiskeripolitik favoriserer storstilet, industrialiseret fiskeri, der oftest har en stor negativ påvirkning på fiskebestandene og naturen i havene. Dette sker på bekostning af det skånsomme kystnære fiskeri. Der er brug for udvikling af kystfiskeriet både lokalt, i Europa og globalt – ikke afvikling
De underskrivende organisationer, virksomheder og enkeltpersoner repræsenterer et bredt udsnit af holdninger og standpunkter. Underskrivere spænder fra brancheorganisationer, til aktive udøvere af kystfiskeri og til miljøorganisationer. Fælles for alle er et ønske om at bevare og udvikle kystfiskeriet
i Danmark, i EU og globalt. Opfordringerne er ikke nødvendigvis udtømmende for de enkelte underskriveres ønsker, men udtryk for en enighed om at afviklingen af skånsomt kystfiskeri skal standses. Underskrevet af:
Ella Maria Bishop Larsen, Præsident Danmarks Naturfredningsforening Martin Maric, formand Danmarks Fiskehandlere Mads Flarup Christensen, Generalsekretær, Greenpeace Nordic Gitte Seeberg, WWF Verdensnaturfonden Anders Jensen, Indkøbschef og marketingdirektør, Rema 1000
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Spejdermåger Tilbage i 1980’erne arbejdede undertegnede for lufthavnsvæsenet med problematikken om kollisioner mellem fugle og fly. Dengang oplevede man, at en tidligere sjælden fugl som Sildemågen var blevet talrig efter at samfundet havde etableret åbne lossepladser, hvor fuglene kunne finde føde. Problemet voksede sig så stort at det indebar en risiko for flytrafikken i Kastrup. Selv efter at man nedlagde Københavns store åbne losseplads på Amager Fælled var fuglerigdommen stor. De mange måger slog sig, i yngletiden, ned på den fredede ø, Saltholm. I takt med at Sildemågebestanden faldt voksede bestanden af Stormmåger og Hættemåger på Saltholm. Man iværksatte da et forsøg der skulle undersøge om Hættemåger fra Saltholm var de samme individer der gav problemer på lufthavnen i Kastrup. Hættemåger blev fanget i ruser på Saltholm, ringmærket og farvemærket med rød farve på undergumpen – således at de var nemme at kende når de fløj. Foruden at dette afstedkom mange skægge tilbagemeldinger fra folk der mente de ´havde set sjældne Rosenmåger og papegøjer rundt omkring i Storkøbenhavn – ja så viste det sig at Hættemågerne fløj langt omkring for at finde føde. Fra Saltholm til Præstø fjord – en strækning på 80 km - kunne tilbagelægges frem og tilbage flere gange om dagen. Og selvfølgelig kom
der Hættemåger fra Saltholm på lufthavnsarealet, hvis der vel og mærke var noget at æde der. Store afstande og store arealer
Hættemågernes føde er spredt over store områder, men forekommer lokalt i store mængder, som f. eks. en nypløjet mark, hvor regnorme og andre smådyr er guf for et mågenæb. Undersøgelserne for lufthavnsvæsenet viste også, at der måtte være en form for ’tilbagemelding’ idet fugle der havde haft succes i jagten på føde ofte fik følgeskab af flere artsfæller på den næste tur. Hvis der er andre artsfæller i nærheden når en måge finder føde signalerer den med skrig og basken med vingerne. Den hvide fjerdragt lyser op i landskabet, så mågerne nemt kan se hinanden på lang afstand. Med andre ord fungerede disse fugle lidt som spejdere. På lufthavnsarealet fik det også den konsekvens, at man blev mere omhyggelig med f.eks. jordarbejder, som i mågeøjne er et spændende fødesøgningsområde. Ved at dække opgravet jord over med presenninger kunne pro-
blemet med måger ved startog landingsbaner reduceres. Effektive spejdermåger kan i løbet af en dag afsøge op til 50 km2 – til gavn for hele flokken. Fugl er fugl til gavn
Fjende er fjende værst siger man, men i fugleverdenen er det sådan, at fugle gerne slår sig ned, hvor der i forvejen er fugle af samme art – jo flere des bedre. Det handler både om beskyttelse mod fjender,
men også om at mange artsfæller på samme sted plejer at betyde mad! Det er også denne adfærd, som den snedige jæger bruger ved at sætte lokkefugle ud i et vandhul for at lokke f.eks. ænder eller gæs til. Enhver fisker ved, at så snart en måge har fundet ud af, at der renses fisk ombord - ja så går det ikke mange minutter, før der kan være flere hundrede. Af Jesper Heldbo
Nye afgifter til søens folk Søfartsstyrelsen overvejer, i forbindelse med revision af søloven, at indføre betaling for at udstede sønærings- og kvalifikationsbeviser, ligesom man fra styrelsens side også ønsker, at der skal indføres en årlig afgift for at have fartøjer optaget i de danske skibsregistre.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
21
Sidste mand lukker og slukker Søren Jacobsen fisker med H4 Regina fra Hornbæk. Det vil sige han fisker faktisk fra Helsingør for havneindløbet i Hornbæk sander ofte til. I 2007 var der otte erhvervsfiskere i Helsingør. Her 5 år senere er de alle forsvundet. Da den sidste kollega gav op kom havnefogeden til mig og gav mig et tilbud på at slå mig ned permanent i Helsingør, så nu er jeg den eneste fuldtidsfiskeskipper tilbage i havnen. Snart kan det være helt slut for de mindre kystfiskere, mener Søren. - Kystfiskeri er et skånsomt og bæredygtigt fiskeri. Vi lander dagsfriske fisk af høj kvalitet. Kystfiskeri er samtidig også en kulturarv. Vil man bevare kystfiskeriet er det nu man skal stramme op på, hvem der må drive dette fiskeri – ellers betinger udviklingen i dansk fiskeri, at større og færre fartøjer helt overtager, siger Søren Jacobsen til FiskerBladet. Kystfiskerordningen udløber her i efteråret 2012 og egentlig skulle syv mand i et udvalg evaluere ordningen og komme med fremadrettede anbefalinger. Et snævert flertal på 4 af 7 i udvalget anbefaler, at ordningen fortsætter uændret. Søren og to andre medlemmer har dog trukket sig fra udvalget og fremstillet deres egen rapport med anbefalinger, som de gerne ser politikerne tager udgangspunkt i for at stramme mere op på reglerne. Tillid til formand og facilitator er væk
Vi mistede simpelthen tilliden til såvel formanden, Niels Bjerregaard, og ikke mindst facilitator Kurt Krogsgaard, som er aflønnet af NaturErhvervsStyrelsen for netop at assistere kystfiskerne. - Hvis anbefalingerne fra resterne af kystfiskerudvalget følges, vil resultatet være en endelig og permanent afslutning på det mindre kyst-
22
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
fiskeri i Danmark. Udvalgets anbefalinger favoriserer de store enheder på bekostning af de mindre fartøjer og det synes mine kolleger og jeg er stærkt beklageligt, siger Søren. De tre ’udbryder-medlemmer’, Søren Jacobsen, Allan Monrad (Bønnerup) og Reinhardt Schmidt (Thyborøn), mener, at det tyder på, at formanden for kystfiskerudvalget ligefrem ønsker en udvikling med færre af de kystnære og mindre fiskekuttere, for det fremgår af rapporten at jo færre der vælger ordningen, jo flere fisk vil der bliver til de få, større fartøjer. Her bliver den forskelligartede opfattelse – identifikation af særinteresser - blandt kystfiskerudvalgets medlemmer blotlagt. I dag giver kystfiskerordningen mulighed for fartøjer helt op til 17 meter med fangstrejser af op til tre døgns varighed. Det er en definition, der ikke harmonerer med EUs definition af et kystfiskerfartøj, som siger at størrelsen ikke må overskride 12 meter og at fangsten skal landes dagligt. Formanden for kystfiskerudvalget ønsker at bibeholde både længdekategori på 17 meter samt 3 døgns fangstrejser og anbefaler ydermere, at der overføres flere fisk til de allerstørste fartøjer i ordningen. - Man bør følge EU’s definition på hvad en kystfisker er. Nemlig et fartøj på
under 12 meter. Og så bør kun både, hvor 80 procent af fangstrejserne er under 24 timer, kunne være med, siger Søren Jacobsen. Nyde uden at yde
Søren Jacobsen mener den nuværende ordning favoriserer både, som egentlig ikke er kystfiskere, og at en ordning efter de nuværende regler vil betyde at egentligt kystfiskeri er forsvundet inden for ti år. - Som det er i dag kan en skipper med en hæktrawler på 17 meter tilmelde sig kystfisker-ordningen og få en ekstra kvote. Han behøver ikke fiske den selv, men kan sælge/leje kvoten videre. Så det har intet med kystfiskeri at gøre, siger Søren Jacobsen. - I dansk fiskeri forklarer de det ofte med, at vi kystfiskere er misundelige, men jeg vil godt lige forklare det med et eksempel på et kystfiskerfartøj i Danmark – så du kan få en forståelse af hvad det er vi er oppe imod!
Tryllekunst: Konsumfisk til industrifisk
Vi har taget et eksempel på en hæktrawler der har et mål på 17 meter, og som er i kystfiskerordningen. Ejeren har samtidig en ’kvote-jolle’, det er en jolle på ca. 5 meters længde, som ikke er aktiv i fiskeriet.. Denne kystfisker havde i 2011 rådighed over torsk i Vestlige og Østlige Østersø i en samlet mængde på 67.928 kg og samlet mængde industrifisk på 4,0 millioner kg. – altså både for hæktrawleren og jollen. Denne ’kystfisker’ har dog kun registreret en fangst på 1.045 kilo torsk i Østersøen. Men har registreret en fangst på 4,3 millioner kg industrifisk. Denne hæktrawler er i virkeligheden et industrifiskefartøj efter min opfattelse. Det er dansk kystfiskeri i dag! Ganske enkelt ubegribeligt at politikerne og embedsmændene forholder sig passive med en sådan viden om spekulativ aktivitet, der tjener alt andet
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
AMCO VEBA MARINEKRANER
ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND
www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
23
end den grundlæggende tanke om en kystfiskerordning med fornuftigt indhold. Det eneste lyspunkt i denne historie er, at han er tvunget til at bytte mindst halvdelen af konsumfiskerettighederne til an anden kystfisker, men reelt forsvinder der altså konsumfisk ud af kystfiskerordningen.-I EU-regi omhandles industrifiskeri slet ikke som en mulighed for kystfiskerflåden. Fra udvalg til arbejdsgruppe
FiskerBladet spørger Søren, hvorfor han og de to andre ’udbrydere’ ikke blev i udvalget for at overbevise de øvrige medlemmer? – Forud for det der blev kaldt et ’serviceeftersynet af kystfiskerordningen’, altså udvalgsarbejdet, retter udvalget henvendelse til Kurt Krogsgaard og gør ham opmærksom på, at det vil være en god ide at han sonderer holdninger og ønsker blandt udvalgets medlemmer forud for mødet og at udvalget forventer at han forbereder mødet med helt klare retningslinjer i form af en dagsorden med konkrete forslag og fremsender dette materiale til udvalget i god tid før mødet. Det er jo normal praksis at man får mulighed for
at sætte sig ind i tingene før et møde – alle er bedst tjent med at man er ordentligt ’påklædt’ så man kan træffe beslutninger på det rigtige grundlag. - Vi har tidligere erfaringer med Kurt, hvor han meget hurtigt har draget sine egne konklusioner, nedfældet dem og så var det det. - Da der var en uge til mødet havde vi endnu ikke modtaget noget materiale hvorfor Reinhardt og jeg meldte afbud, dagen efter meldte Allan afbud. Dagen efter kom så først en dagsorden, men det var for sent – en uge til forberedelse er det mindste man kan forvente. De 4 øvrige udvalgsmedlemmer gennemførte mødet og var så flinke, at sende os deres rapport, men vi havde kun få dage til at komme med vores kommentarer. Udvalget tilføjede derefter noget i rapporten og ville så sende den ud på en søndag med henblik på offentliggørelse om mandagen. Vi kunne imidlertid ikke efterfølgende finde rapporten – og vi fik den først at se da den senere blev tilgængelig på Fødevareudvalgets hjemmeside. Vi sendte vores anbefalinger direkte til Ministeren og til Fødevareudvalget og den ligger også på hjemmesiden.– Vi var næsten overbeviste om, at Kurt
havde en skjult dagsorden og vi spurgte derfor direkte på et møde med embedsmændene, i NaturErhvervsStyrelsen, om det var bestilt arbejde fra styrelsens side. Dette blev dog blankt afvist. Vi konkluderer derfor, at Kurt enten er en ’solorytter’- han agerer ikke som sekretær for udvalget, snarere som formand- eller også gør han nøjagtigt som de 4 resterende medlemmer ønsker i henhold til deres primære interesser. - Vi havde nok også forventet, da tre ud af 7 medlemmer havde meldt afbud, at man ville udsætte mødet – også således at alle havde haft den fornødne tid til at sætte sig ind i materialet, der altså var sendt for sent ud. I stedet vælger man at gennemføre mødet og vi 3,der havde meldt afbud, modtager to dage efter et notat, hvoraf det fremgår at de 4 udvalgsmedlemmer har nedsat sig selv i en arbejdsgruppe. Vi 3 blev heller aldrig spurgt om vi ønskede at deltage i en arbejdsgruppe. Projektkopiering
Fiskehandlernes forening havde sendt et projektoplæg om markedsføring af kystfiskerfisk til Niels Bjerregaard, for at få hans kommentarer og høre om udvalget kunne tilslutte sig ideen bag,
inden man sendte ansøgningen ind til NaturErhvervsStyrelsen. Udvalgsmedlemmerne hørte intet om dette projektoplæg, men jeg fik så ad anden vej oplysningerne direkte fra fiskehandlerforeningen om projektet. Cirka en uge senere blev kystfiskerudvalget indkaldt med en dags varsel til et haste-telefonmøde, hvor vi skulle godkende an ansøgning om markedsføring af kystfiskerfisk – altså en kopi og et konkurrerende projekt til det projekt som fiskehandlerne havde præsenteret for Bjerregaard. Projektinitiativet er nævnt i udvalgets ’officielle rapport’. - Søren fortæller videre, at fiskeriforeningsformanden i Bønnerup (hvor Allan Monrad kommer fra) var blevet ringet op af Kurt Krogsgaard, som spurgte om det var korrekt at Allan var næstformand. Da formanden fortalte at Allan ikke var næstformand, men kasserer – foreslog Kurt Krogsgaard om det ikke var bedre at ’kassere Allan’. Formanden kunne dog berette at Allan allerede havde forelagt ham ’den alternative anbefaling’ inden den blev offentliggjort – altså et godt eksempel på tillid og åbenhed. Af Jesper Heldbo
Perkins marine motorer med fokus på miljø og brændstofforbrug Som distributør for de store internationale motorproducenter har Fred. Rasmussen i Odense den ekspertise og de reservedele, der sikrer en pålidelig drift, og samtidig får kunderne et bredt udvalg at motorløsninger til bl.a. fiskekutter, lystsejlere, pilotbåde og andre lette marinefartøjer. Fremtidens emissionsløsninger
Det er et marked præget af store teknologiske fremskridt i bestræbelserne på at leve op til nye strenge emissionskrav og derfor er alle vore motorer emissionsgodkendt i hele effektområdet, og de nyeste generationer af Perkins reducerer NOX og partikel emission med op mod 90 %. Det er lidt af en bedrift, da de to parametre har det med at ophæve hinanden, men nu
24
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
er der udviklet en løsning, der formindsker begge former for udledning og spare samtidigt på brændstoffet i forhold til ældre motorer. Med de voldsomt stigende miljøkrav til de nye diesel-motorer i fremtiden, som er vedtaget i EU og USA, følger stigende krav til Fred Rasmussen som motorproducenternes forlængede arm og vi ser frem til fortsat udvikling og styrkelse af virksomhedens status og pro-
fil som en af landets førende motoreksperter, ud fra vores mangeårige erfaring og moto-
rekspertise, inden for marine-, generatoranlæg og entreprenørmateriel.
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Gaber hvaler kæben af led? Under studier af ædende pukkelhvaler har forskere fra Aarhus Universitet noteret sig at hvalerne fylder munden med op til 30 ton vand og føde og alligevel kan svømme uhindret videre. Mellem underkæbens knogler har hvalen en ’harmonika’ – det vil sige en foldet hud, som kan spiles meget kraftigt ud når hvalen tager føde til sig (se foto). Det er bardehvaler der æder på denne måde – og vandet sigtes senere fra, mens barderne (hårlignende strukturer i munden) tilbageholder fødeemnerne (f.eks. rejer og stimefisk). Med en sådan
’overvægt’– lige så meget som hvalen selv vejer – skulle man tro at underkæben kunne brække eller blive vredet af led når hvalen svømmer videre. Hvis hvalen stopper efter at have fyldt gabet med vand og mad skal den bruge meget energi på igen at komme op i fart. Hvalen har derfor ’udviklet’ en teknik hvor den syn-
kroniserer sine haleslag med gradvis åbning af munden. Forskerne fra Aarhus forsynede hvaler med ’dykkermålere’, der gør det muligt at bestemme hvalens orientering og acceleration i tre dimensioner, og en tryksensor, der giver oplysning om dybden. Der blev indsamlet informationer fra 164 dyk til mellem 81 og 267 meters dybde. I gennemsnit varer et
’fødesøgningsdyk’ 8 minutter og hvalerne spiser typisk 5 gange under sådan et dyk. Hastigheden når hvalerne dykker ned er 8,3 km/timen og når de stiger op er den 7,6 km/timen, men de bremses kraftigt op når de fylder munden – til en hastighed på 3,6 – 5,4 km/timen. Af Jesper Heldbo
Marel Søpakkesystem Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, info.dk@marel.com, www.marel.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
25
Besøg hos en mester - SeaMaster FiskerBladets udsendte mødte Søren Mogensen i Seamasters kantine – og blev budt med på en bid mad. Selvom man ikke må snakke med mad i munden fik vi os en lille uformel sludder om SeaMasters engagement i Bangladesh, hvor de allerede har samarbejdet i mere end 2 år med en lokal partner. Foto: Jesper Heldbo
- Det er en langsom udvikling, tingene sker ikke så hurtigt derude, som vi kunne ønske os. Når vi går ud i verden skal det være et sted med en hel del fiskeri, og der er meget fiskeri i Bangladesh og det er ydermere under modernisering, så der burde ligge et godt marked. Vi planlægger opgaver herfra , og assisterer vores lokale mand derude. Der er store kultur forskelle og samtidig er man ikke vant til at tænke i effektivitet .Selv når vi sammenholder lønniveauet – ja så vinder de danske medarbejdere altså på effektivitet – betydeligt endda. Smarte trawl sensorer
Søren viser FiskerBladets udsendte rundt i virksomheden og vi kommer til et ny renoveret værksted, hvor tingene er ved at genindfinde sig på deres plads. Her ligger også nogle Marport mængdesensorer til ’Cattleya’. Hun er nybygning nr. 420 fra Karstensens Skibsværft i Skagen, og leveres til reder Flemming Pedersen. Sensorerne måler hvor stor en mængde fisk, der er i trawlet ved at måle hvor meget netmaskerne i posen strækkes. Når sensoren aktiveres tændes en lampe i styrehuset. Normalt monteres flere sensorer forskellige steder på trawlposen og med forskellige ’stræk-værdier’. Efterhånden som posen fyldes mere og mere, tændes der så flere og flere lamper i styrehuset. Så kan skipper følge med i hvor meget der er i trawlposen og bestemme hvornår han vil hive trawlet. En anden type sensorer er et trådløst ekkolod, som ser både ned i trawlet og op til overfladen. Det anvendes i pelagisk fiskeri og hvis ekko-
26
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
Under ’hatten’, på denne satellitmodtager fra KNS, afsløres indholdet, der foruden selve parabolen er en række stepmotorer med tandremme der hele tiden sikrer at parabolen peger den rigtige vej. Signaler fra gyro og GPS indgår i beregning af retningen til den satellit man ønsker at modtage signal fra. Informationer fra accelerometer og den modtagne signalstyrke bruges til løbende at holde parabolen i den mest optimale position. Der er tale om verdens hurtigste parabolantenne – den flytter sig med 90o per sekund – det vil altså sige at den lynhurtigt er i stand til at kompensere for skibets bevægelser loddet fortæller at der er fisk over eller under trawlet– ja så kan man altså justere trawlets position i vandet og dermed fiske mere effektivt. I kombination med disse har vi en tunnel sensor – den placeres i tunnelen. På denne måde får man et mere klart billede af hvor meget der kommer ned i trawlet, da fisken er mere koncentreret når de når ned i tunnelen. Så er der afstandssensorer der måler afstanden mellem trawlskovlene, og de måler også hvordan skovlene står – de måler vinklen (pitch & roll)
samt dybde og temperatur. Når man fisker pelagisk bruger man ikke tunnelsonder så de flyttes over i en anden holder, som placeres på skovlene. På denne måde kan man få et ekkolodsbillede på skovlene, det kan blandt andet fortælle hvor højt skovlene går over bunden – de kan altså bruges i det nye skånsomme bundtrawlingssystem, hvor skovlene går lige over bunden. Konstant udvikling
Efter denne ’undervisningsstund’ viser Søren stolt en helt
nyudviklet modtager (receiver fra Marport) frem. Den kan modtage signaler fra 6 hydrofoner på en gang – man modtager parallelt på alle 6 kanaler – her skal altså ikke skiftes mellem kanalerne. Tidligere systemer har kun haft en receiver og man skulle derfor skifte mellem kanalerne fra modtagerne (hydrofonerne), hvilket kunne betyde at receiveren først begyndte at se på andre kanaler når den havde mistet signalet fra den aktuelle. Med den nye receiver er der 6 processorer
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
- Vi samler alt udstyr her på stedet og tester det igennem før det monteres på fartøjet. Efter montage konfigureres udstyret og når skibet kommer i drift er vi med på prøvetur.
SeaMaster laver opsætningen som skipper vil have at det præsenterer sig på skærmen i styrehuset. Der er ikke ét anlæg der er magen til et andet – så der er en del tilpasninger. Online-offshore
- I dag har rigtig mange skibe internet ombord – så vi kan faktisk sidder her i Esbjerg og ’være elektronisk med på en fangstrejse’, altså uden at være fysisk ombord. Vi kan på den måde også yde service, rette fejl og trimme systemet. Det smarte ved vores sensorer, tilføjer Søren, er, at de alle har ’BlueTooth’ indbygget. Det betyder, at hvis man har et problem med en sensor så kan man tage den med op på broen, gå på internettet og hente et program fra vores hjemmeside, så ringer skipper til os og får en kode og giver os accept til at ’komme indenfor’ - for vi kan naturligvis ikke bare gå ind på skibets computersystem. Herefter kan vi ’snakke’ med sensoren og ændre konfiguration, skifte frekvens eller hvad der nu er aktuelt i den givne situation – det kan jo være de ønsker at skifte til en anden form for fiskeri – og det kan vi så assistere med uden at de behøver at gå i havn. Ofte er en fejl svær at beskrive via telefon, men vi kan hente et skærmbillede af sensorens tilstand og på den måde bedre se hvad det reelle problem er og få rettet det op.
kan ikke, som på land, sætte to hoveder på parabolen. Systemerne bruger Astra-satellitterne og udover fiskefartøjer er der stigende interesse for at få internet ombord på arbejdsfartøjer (online rapportering af informationer fra skibets opgaver) og f.eks. færger der ikke kan hente signal fra land. Disse systemer er prismæssigt meget konkurrencedygtige tilføjer Søren. – Vi leverer en pakke der er lige til at køre med – med det samme. Vi står for montering, og der følger telefon og router med, så er det blot at slutte computeren til. Svenske fiskere med e-log sender data til myndighederne på land med dette system. Danske fiskere er derimod stadig henvist til at indberette via det gammeldags og langsomme Inmarsat C system, og det er en dyr løsning for fiskeren – for det er ham der skal betale, og her betaler man pr. bogstav der sendes. Renovering og service – en vigtig del af pakken
FiskerBladets udsendte har snart ikke flere spørgsmål, men et mere melder sig dog
da vi kommer forbi en stor ting, der er monteret over en ’brønd’. Det er en brugt sonar fortæller Søren. – Vi har en del salg af brugt renoveret udstyr. I takt med at flåderne moderniseres i f.eks. de Baltiske lande, Bangladesh, Tyrkiet og Afrika stiger efterspørgslen på brugt udstyr – og det er så godt som nyt når vi har været over det. Denne her kan du købe for 260.000 kr, som jo er noget billigere end en ny, der ligger på 1,2 – 1,4 millioner kroner. Der er seks ansatte hos SeaMaster. Foruden den ’elektroniske service’ har virksomheden servicevogne, men det meste arbejde foregår på virksomheden på Vesterhavsgade 133 i Esbjerg. SeaMaster er en af få der reparerer/renoverer Wesmar trawlsonar, så de bliver sendt fra det meste af verden til Esbjerg. SeaMaster tilbyder i nogle tilfælde også at udlåne udstyr mens reparation/renovering pågår. I øvrigt reparerer SeaMaster også udstyr de ikke selv forhandler – blandt andet sensorer fra Scanmar . Af Jesper Heldbo Foto: Jesper Heldbo
(computere) der styrer hver sin kanal, hvilket giver en meget større sikkerhed og overblik. Nu er det blevet tid for FiskerBladets udsendte at stille endnu et spørgsmål: Ser skipper de røde lamper der blinker og hvad skal han reagere på? Søren svarer, at skipperen slet ser ikke denne boks/receiver, for den sidder ude i forskibet og modtager de trådløse signaler sendt med ultralyd fra sensorerne dybt i havet. Afstanden fra hydrofonerne i forskibet til sensorerne på fangstredskabet i dybet kan være over 2000 meter! Denne teknologi er også på vej ind i offshore industrien. Her udvikles et modem der samler information fra flere sensorer og kan sende dem samlet til overfladen via ultralyd. Sådanne systemer vil blive anvendt på ROV (fjernstyrede undervands fartøjer) som ikke er wire-styret, men opererer frit i vandet. Marport har allerede bygget en prototype på et sådant anlæg sammen med en canadisk partner. Seamaster leverer naturligvis også ladere til de mange sensorer og af andre ting på ’udviklingsbordet’ nævner Søren en trådløs sonde med et eksternt batteri. Det giver for det første længere batterilevetid og for det andet gør det det muligt at foretage et hurtigt skift med et nyt og opladet batteri. Derudover har SeaMaster netop færdiggjort en oplader der kan lade 4 sensorer samtidigt. Strømstikket til sensoren er helt vandtæt og ’benene’ i ’hanstikket’ er lavet i rustfrit stål. Sensorens ’hunstik’ er på samme måde lavet i rustfrit stål, det gør laderen velegnet til at lade på sensorer der sidder i skovle eller på trawlet.
Informationssamfundet – også til søs
Et andet område hvor SeaMaster er førende, er internet og fjernsyn ombord. Gyroophængte parabolantenner med hurtige stepmotorer sikrer at signaler modtages uanset vejrlig og skibets gang i søen. Hvis man både vil have internet og TV ombord er man nødt til at have to systemer for signalerne sendes/modtages fra to forskellige satellitter og man
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
27
Udvidelse af havnen og bedre trafikale vilkår – i Hirtshals Hirtshals Havn har over de seneste år oplevet en konstant vækst i trafikken over havnen, ligesom positive tendenser i fiskeindustrien og serviceindustriens indtræden på et nyt marked – offshore markedet – har betydet stigende aktivitet i Hirtshals. Hirtshals har gennem de senere år vundet hævd som et skandinavisk trafikalt knudepunkt. Med færgehavn, motorvej, jernbane og transportcenter tilbyder Hirtshals en meget effektiv forbindelse mellem Centraleuropa og Skandinavien. Denne udvikling stiller naturligvis også krav til effektivitet i trafikafviklingen lokalt samt i håndtering af fisk og gods. Der er nemlig sammenhæng mellem den succes, som den geografiske placering giver og så den effektivitet infrastrukturen skal kunne præstere. FiskerBladet har tidligere omtalt de planer man har i Hirtshals med udvidelse af havnen og etablering af en ny omfartsvej primært for færgetrafikken. I de kommende år vil færgetrafikken vokse og det ser også ud til at godsmængden er for opadgående. Hirtshals Havn har med disse udsigter udarbejdet et samlet projekt, som skal skabe den infrastruktur, der kan håndtere trafikmængden og den stigende aktivitet på og omkring havnen. Det er tanken at første fase skal omfatte tre elementer: En landudvidelse øst for havnen på 240.000 kvadratmeter til yderligere havnerelaterede erhvervsaktiviteter, da der på nuværende tidspunkt kun findes få mindre og spredte ledige arealer på havnen. Væksten i aktiviteterne på havnen kræver
28
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 2
væsentligt større arealer med god beliggenhed i forhold til vejtransport. Etablering af en tresporet omfartsvej mellem E39 ved Hirtshals Transport Center og den østligste del af Østhavnen. Vejen skal sikre en effektiv trafikafvikling mellem havnen og motorvej E39, samt forbedre rammebetingelserne for industrien på havnen. Etablering af en LNG-terminal, med lager og bunkerstation for brændstof til skibe. Ud over infrastrukturprojektet, har havnen også gennem nogen tid arbejdet med realiseringen af planerne om etableringen af en godsbaneterminal ved havnen.
vil sammen med den stigende aktivitet på havneområdet skabe udgangspunktet for at Hirtshals Havn på længere sigt kan realisere de planer, der allerede ligger for en udvidelse af havnen på 790.000 kvadratmeter. Udvidelsen omfatter foruden landarealer også større bassiner og en ny indsejling.
Hirtshals havn har, over det seneste år, været vært for to store olie-rigge, der var inde for renovering. Mon ikke man med havneudvidelsen også håber på at kunne tiltrække tilsvarende opgaver fremover?
Miljøkonsekvenser undersøges
Før projekterne kan realiseres, skal der gennemføres en VVM-proces (vurdering af virkninger på miljøet), ligesom planerne skal indarbejdes i plangrundlaget for området omkring havnen. Hirtshals Havn har derfor indgået en kontrakt med rådgivningsvirksomheden Rambøll om udarbejdelse af VVM-godkendelse og gennemførelse af planprocessen omkring infrastrukturprojektet. Det samlede infrastrukturprojekt forventes at skulle gennemføres over de kommende 4 – 6 år. Den infrastruktur, der nu bliver skabt omkring Hirtshals Havn,
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk