Fiskerbladet 11.13

Maritime Danmark

57. årgang · November 2013 NR. 11

magasinet for fiskesektoren

Stort interview med fiskeriminister Karen Hækkerup Thyborøn Havn klar til offshore vindmøller Fleksibel og energioptimeret nybygning

indhold NY MINISTER Nej til museumsfiskeri

THyborøn havnenyt North Sea Offshore Service

THyborøn havnenyt Thyborøn-virksomheder på Fiskerimesse i Aalborg Side 4

THyborøn havnenyt Største uddybning i Thyborøn Havns historie Side 9

Side 20

TRAWLERBOOST Energioptimering af trawlere

Side 12

Side 7

THyborøn havnenyt Mange aktiviteter og store investeringer

Side 16

Side 10

THyborøn havnenyt Thyborøn Havn er klar til offshore vindmøller

NYBYGNING Fleksibel og energioptimeret

OMBYGNING Grønlandsfisker får ’nyt’ skib

Side 17

ESBJERG Fiskerikaj stadig fuld af liv

Side 14

Side 18

kolofon

MaritiMe DanMark

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet har et oplag på 4.500 som print (dec. 12) samt over 210.000 besøgende på E-magasinet. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forsk-

ningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.

Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen Ansvarshavende redaktør Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

Annoncer Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk Udgiver Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Layout Michael Storm, Designunivers Tryk: PE offset A/S, Varde

57. årgang · november 2013 nr. 11

magasinet for fiskesektoren

Stort interview med fiskeriminister Karen Hækkerup Thyborøn Havn klar til offshore vindmøller Fleksibel og energioptimeret nybygning

Næste nummer: 4. december 2013

Salling PlaSt Producerer trykrørSfittingS i Peh 

Idrætsvej 22 • DK-9681 Ranum • Tel. +45 9666 8300 • Fax. +45 9666 8311 • info@sallingplast.com • www.sallingplast.com -

Esbj Cylinderservice

04/02/05

14:29

Side 1

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

SCANIA & SISU

Marinemotorer & Generatoranlæg (86 HK - 1000 HK) & (30 – 700 KVA)

Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

/S Esbjerg Cylinder Service

A

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

Fordelagtige priser Fast pris på servicekontrakter Markedets bedste driftsøkonomi

/S Midtjydsk Cylinder Service

A

Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400 www.nordhavn.dk

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

Af Finn Bruun

Jeg vil utroligt gerne være fiskernes minister Fiskerierhvervet handler i høj grad om arbejdspladser, siger den nye fødevareminister Karen Hækkerup, som absolut ikke ønsker et museumserhverv men gerne vil kombinere bæredygtighed og kvalitet med vækst – og som en af sine første embedshandlinger melder discard-forbuddet udsat og i øvrigt venter at hente gode EU-kvoter hjem.

4

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Karen Hækkerup

Selv om fiskeripolitik er jomfrueligt område for Karen Hækkerup, behøver hun ikke begynde forfra. Hendes erfaring som social- og integrationsminister giver hende viden-ballast nok til at udmelde egne ambitioner og visioner fra start.

- Og når der så kommer én som mig, der er helt grøn på det tekniske og faglige område, får man den bedste oplæring, man kan få, når de dygtigste folk gennemgår tingene. Det er hurtig indskoling på højt niveau.

I et interview med Fiskerbladet slår hun fast, at hun først og fremmest gerne vil være fiskeriets minister. Både som fødevareminister med fisk højt på listen over kostråd og som forkæmper for danske kvoteandele og styrkelse af erhvervet.

- Naturligvis er det forskeligt, om man taler om børn, der har været udsat for overgreb, eller emnet er fisk. Men de processer, som en beslutning skal igennem i regeringen eller økonomiudvalget eller omkring Finansloven, er jo nogenlunde de samme.

Udgangspunktet for bæredygtigheden deler hun med hele kæden af aktive inden for alt, hvad der har med fisk at gøre: Ingen ønsker at opleve et tomt hav. Men hun ønsker en klar opdeling i to spor: Ét der hedder Natura 2000, havstrategi, og et andet, der hedder fiskeri, havne, virksomheder – vækst og arbejdspladser. EU-direktiver skal overholdes, men hun ser ingen grund til at over-implementere direktiverne.

Fisk på bordet Karen Hækkerup har netop præsenteret de ny kostråd, som også siger, at vi skal spise mere fisk.

- Det har været en utroligt stor fordel for mig at have ministerbaggrund. Det at jeg har prøvet det før, betyder, at jeg ved, hvad jeg gerne vil, og hvordan et ministerium arbejder, siger Karen Hækkerup.

- Allerede inden jeg startede, havde jeg ambitioner og visioner for, hvad jeg politisk gerne ville. Systemerne i ministerierne vil jo meget gerne høre, hvad ministeren går efter, så når der kommer en minister, som er tydelig i sine ønsker, bliver systemerne tilfredse, fordi det så er klart for dem, hvilken vej det bevæger sig. Så går de bare i gang.

- Det er sundt med fisk, og ærgerligt, at vi ikke er bedre til at lave forskellige fiskeretter – jeg er heller ikke god nok til det selv og kunne godt tænke mig at blive bedre til at lave fiskeretter.

Det skal jeg nu, hvor vi skal have fisk på tallerkenen flere dage om ugen, siger hun og lægger op til, at kostrådet om fisk ikke kun skal til pynt.

- Vi skal have kostrådet til at blive til noget. Jeg skal se, hvordan kan jeg sørge for at nogle af de danskere, som ikke spiser fisk, får lyst til det.

Hvordan vi kan gøre viden mere tilgængelig, få fat i børnene, gøre det sjovt, få det integreret, få det ind i undervisningen.

- Ser vi på de mange spændende produkter, som er blevet udviklet, så er det en branche, som faktisk har forstået at flytte sig. Mange spændende produkter fås nu, også på frost. Jeg skal sørge for at kampagnen kommer ud.

Nej til museumsfiskeri - Jeg vil gerne lægge en dagsorden, der handler om erhvervet. Jeg vil utroligt gerne være fiskernes minister. Det vil sige, at jeg ikke har nogen ambition om at gå rundt og være miljøminister. For mig er det vigtigt, at fiskeri ikke bliver reduceret til at være museumsfiskeri, men at det er et erhverv. Og at der er arbejdspladser i det, siger Karen Hækkerup og understreger, at ordet arbejdspladser for hende som socialdemokrat er en overskrift, der står med flammeskrift: - Det handler om at få skabt og udviklet arbejdspladser i Danmark, herunder også, hvad det konkret betyder for fiskeriet.

- Man kan gøre en række ting, både i retning af at få folk til at købe og spise mere fisk f.eks. ved at gøre det lettere for fiskehandlerne at komme ind og få lært ungerne, hvad det er at spise fisk.

To adskilte spor Fødevareministeren ser intet skisma mellem at fremme både bæredygtigheden og erhvervsudviklingen.

- Nej, når vi gerne vil have et bæredygtigt fiskeri, så er det en målsætning, jeg tror jeg deler med samtlige fiskere. Ingen fiskere har lyst til at se et tomt hav, så der ikke er fisk til deres børn og børnebørn.

Så spørgsmålet er, hvad vi skal bruge af regler for at beskytte vores fiskebestande og hvilke regler vi bruger for at beskytte naturen. Det er vigtigt at adskille de to ting, fremhæver hun.

“For mig er det vigtigt, at fiskeri ikke bliver reduceret til at være museumsfiskeri, men at det er et erhverv. Og at der er arbejdspladser i det”

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

5

- Vi har en fælles fiskeripolitik, og vi har Natura 2000 og havstrategidirektivet, som handler om, at beskytte naturen.

- Men når vi taler om fiskeri og kystfiskeri, så er min interesse ikke så meget at beskytte naturen, som det er at beskytte havne, beskytte arbejdspladser. Så vi må ordne tingene i forskellige spor. I min egen optik er det en opdeling, som giver god mening. Det betyder ikke, at der ikke kan tages særlig hensyn, hvis ekstraordinære beskyttelsesinitiativer er nødvendige. For vi skal fiske bæredygtigt. Men jeg ved også, at MSC-mærket og fiskebæredygtighed er vigtige for danske fiskere, siger Karen Hækkerup og pointerer: - Når man implementerer EU-direktiver, er det fint at gøre det, man skal, men vi behøver ikke overimplementere.

- Jeg synes, at alt dette spiller fint sammen med regeringens vækstdagsorden, for den er jo også knyttet op til kvalitet, og hvis der er noget vi kan i Danmark inden for fødevaresikkerhed, så er det at levere god kvalitet. Det er også noget vi kan eksportere. Der er stor økonomisk mening i, at vi har et landbrug og fiskeri, som vi tager hånd om, for det betyder, at vi får adgang til nogle mere spændende eksportmarkeder.

Lever ikke af hygge Karen Hækkerup ser f.eks. kystfiskerordningen som emne for Natura 2000.

- Men i det hele taget skal vi sørge for, at fiskerne kan leve af det, og at havnene får landet nok fisk til, at de kan drive det rundt, for dette skal være et erhverv, som får lov til at udvikle sig på de præmis-

ser, som virkeligheden nu engang sætter op, og ikke dikteres af et glansbillede, vi andre kan have, om hvor hyggeligt fiskeri var i gamle dage. Det kan folk ikke leve af, siger hun.

- Jeg kigger på hvordan vi kan lave en fiskeriordning, hvor vi giver flere kvoteandele til dem, der fisker – f.eks. med garn, som vi gerne vil fremme – men så økonomien alligevel kan hænge samme for den enkelte fisker.

Mange mennesker, som ernærer sig ved fiskeri, har brug for, at vi understøtter ”Vandkantsdanmark” og sørger for, at de kan blive i den produktion inden for det erhverv, de har.

Forbud mod udsmid udskydes Karen Hækkerup har også en anden udmelding til fiskerne: - Vi bliver nødt til at udskyde discard-forbuddet. Vi kan ikke nå det.

Det melder jeg ud allerede nu over for fiskerne, så de ikke skal rive sig i håret og tænke, hvorfor ved vi ikke noget.

- Man kan ikke nå at få lovgivningen på plads igennem Europaparlamentet, og derfor må man simpelthen sige, at det bliver ikke til noget nu. Hvornår så, kan man spørge. Det eneste sted jeg kan se, at det kan give mening, er ved at følge et årsskifte. Det må følge kvoterne, ellers bliver det helt uhåndterbart for den enkelte fisker. Så lige nu er mit første pejlemærke 2015. Det betyder, at det kommer til at løbe parallelt med discardforbuddet for pelagiske fisk. Og det kan jo være, at det gør det hele lidt lettere, men jeg synes at det er mest reelt at sige det allerede nu, så man kan forholde sig til den virkelighed.

Karen Hækkerup erklærer sig parat til at kæmpe for kvoteandelene i EU. - Vi forhandler kvoter her i oktober, og jeg har lige givet mandat til, at man kan prøve at lande en aftale, som jeg mener ser fornuftig ud fra danske fiskeres synspunkt. Papiret er ikke skrevet endnu, men jeg er optimistisk, siger Karen Hækkerup.

Forbrugerne Forbrugerne er også i fokus hos Karen Hækkerup: - Forbrugerne vil gerne betale for den gode historie, for at fisken er fisket bæredygtigt, at der er kvalitet bag, og det er sund mad, som de kan glæde sig over at sætte på bordet. Man skal ikke kun have fokus på at fiske billigt, men når jeg udefra kigger på, hvordan fiskeriet og branchen har udviklet sig, så er det gået den rigtige vej og det vil jeg gerne bakke op om: jeg tror, at det er den vej man skal gå, hvis man gerne vil tjene penge på fisk fremover.

6

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Af Bent Mikkelsen

Fleksibel og energioptimeret nybygning Karstensens Skibsværft A/S har afleveret nybygning nr. 421 til Tromsø i Nordnorge og har dermed fortsat sin andel af fornyelsen af den norske fiskerflåde. Nybygningen, der har fået navnet Asbjørn Selsbane, er måske det mest fleksible og mest energioptimerede fiskeskib, der endnu er bygget i Danmark.

Asbjørn Selsbane er bygget til at fiske med trawl, not og med snurrevod og kan dermed anvende til de tre mest brugte redskabstyper. Faktisk var skibet planlagt til at have endnu en type fangstredskaber, men dette blev fravalgt under bygningen. Rederiet i Lødingen har også en kvote til at jage hvaler i havet udfor Norge og derfor var det planlagt, at nybygningen også skulle have en udkigstønde i formasten og en harpunkanon på fordækket for at udnytte den fangstkvote.

Rederiet Andreas Hansen har gennem årene oparbejdet kvoter til forskelligt typer fiskeri, hvorfor skibet er indrettet til f.eks. at trawle efter pelagiske fisk på helt traditionel facon.

Da rederiet også har kvoter til sildefiskeri har det også været nødvendigt at nybygningen er udstyret med grej til notfiskeri, og endelig er der snurrevoddet.

De forskellige typer fangstredskaber har en udfordring på den måde, at hver sit redskab har krævet egne spil og derfor er der ekstra meget udstyr på dækket af nybygningen, men i samarbejde mellem værft og rederi er det lykkedes at få et arbejdsvenligt skib.

Asbjørn Selsbane skal sejles af to besætninger på hver syv personer og holdes i gang året rundt. Skibet ventes dog at sejle med et par mand yderligere som uddannelse. Faktisk er der 16 kamre i skibet, da det er tanken at tage forskere med til søs.

Fangsten Asbjørn Selsbane er på toppen af fleksibiliteten i fangtsmetoderne, også fleksibel i måden at transporterer fangsten til land på.

Der kan vælges med tre forskellige metoder: Fersk fisk, frosset fisk eller levende fisk.

Nybygningen har seks kombinerede tanke/

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

lastrum til fisk. Alle seks tanke kan bruges som RSW-tanke, hvor fangsten opbevares i saltvand ved minus 1 grad og derved holder sig frisk.

Alternativet er at rense fiskene. Er det f.eks. torsk eller sej kan disse sendes gennem en rensemaskine, som skærer hovedet af fisken, renser den og sender videre til indfrysning gennem en række pladefrysere. Derefter lægges fisken ned i fire af de seks kombinerede tanke/lastrum, der kan anvendes som fryselastrum. I mange tilfælde vil lasten af rensede og frosne torsk blive overført til frysecontainere og derefter sendt til Kina for at blive fileteret. Det har vist sig at være en økonomisk profitabel metode til at sende torskefileter på markedet i Skandinavien og Europa, idet opskæringen i Kina er langt billigere end i f.eks. den nordlige del af Norge. Når containerne ankommer til Kina bliver fisken optøet,

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

7

fileteret og derefter frosset ned igen og sendt retur til Europa. Transportudgifterne er p.t. lave med stor overkapacitet på ruterne mellem Østen og Europa, og det har været en medvirkende årsag til trafikken.

Det tredje alternativ for Asbjørn Selsbane er at sejle levende torsk til land og først slagte fiskene når skibet er langs kaj. De levende torsk kan opbevares i tre af de seks tanke, som er også er udstyret med et kraftigt cirkulationsanlæg, som kan få dem til at virke som en brøndbåd. Dermed har skibet fået betegnelsen brønd-båd, trawler og fabriksskib på samme tid. Skibets lastrum er lige under 500 kbm og dermed er skibet blev klassificeret som et kystfartøj i kvotemæssig forstand.

Det er allerede nu i gang med fiskeri i Barentshavet på 71° nord for at fange den første last. Rederiet Andreas Hansen har allerede fiskeskibet Julianne III i drift.

Det er bygget i 2005 i Flekkefjord og er på 850 bt. Det søges solgt, men foreløbig er det planen at beholde begge skibe i periode.

Maskineri Karstensens Skibsværfts nybygning nr.

421 er bygget på den sædvanlige måde for Skagen-værftet. Det vil sige at skroget er leveret fra værft i Klaipeda og i delvis malet stand slæbt til Skagen, hvor udrustningen er sket. Sådan har Karstensens Skibsværft gjort i en længere årrække i erkendelse af, at stålarbejdet trods alt er billigere i Litauen end i Danmark. En forsinkelse på værftet i Klaipeda var også årsagen til, at skibet var seks til syv måneder forsinket i forhold til den oprindelige planlagt dato.

Maskinanlægget i Asbjørn Selsbane er også blevet et hybridanlæg med talrige kombinationsmuligheder alt efter hvad og hvordan skibet skal arbejde. Der kan sejles uden brug af hjælpemaskineri, hvor skibet mange hjælpefunktioner bli-

8

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

ver forsynet via en akselgenerator. Videre kan der naturligvis sejles på traditionel facon med brug af hjælpemaskineri samtidig med at hovedmaskineriet kører på dieselolie, men selv denne almindelige metode har flere muligheder i nybygningen. Hovedmaskinen trækker via et gear og gearet kan omstilles til en høj eller en lav gearing alt efter hvad skibet udfører.

Trækkes der på trawl kan der skiftes til en høj ydelse, mens der kan skiftes til lav gearing, hvis der sejles i magsvejr med vinden ind agten fra. Når Asbjørn Selsbane arbejder som snurrevodsskib sker det ved at lægge et vod ud og sejle stille rundt til den bøje, hvor voddet anden side er, og når det sker, kan skibet sejles med diesel-elektrisk drift. Det er nemlig også indrettet sådan, at hovedmaskinen kan stoppes i sådanne situationer og der er muligt at drive skibet frem med hjælpemaskineriet, der leverer strøm til akselgeneratoren, der så virker som en elektromotor, der driver propellerakselen.

Så uanset hvordan eller hvorledes skibet arbejder kan der skrues op eller ned for energien og dermed kan forbruget optimeres. Videre er det også sådan, at alle udstødninger og maskiner er koblet til et varmeindvindingsanlæg. Det betyder, at overskudvarmen fra maskinerne bruges til opvarmning af aptering eller til de forskellige funktioner på dæk eller i fabriksområdet, om end der også er taget højde for at mindske varmetabet. Således er styrehuset udstyret med dobbelt isolerende glas for at mindske forbruget af varme som blot er et af de tiltag, der er gjort for at mindske generne ved at sejle i polarområderne fra Tromsø og nord på.

Et andet tiltag er f.eks. at MOB-båden er bygget ind i en garage på dækket. Det betyder, at den ikke bliver fyldt med sne ved vintertide, og det giver besætningen nogle vigtige minutter, når det skal sættes i søen for enten at bjærge en der er faldet overbord eller for at redde besætningen ved forlis.

Længde overalt 55,00 m Længde mellem PP 55,90 m Bredde moulded 12,80 m Dybde shelterdæk 7,80 m Dybde hoveddæk 5,30 m Scantling dybgang 7,00 m Servicefart 15,0 knob

Kapaciteter: Brændolie 355 m³ Ferskvand 31 m³ Forepeak 52 m³ Smøreolie (HVM)

4,6 m³ Smøreolie (gear) 2,2 m³ Smøreolie (HJM) 3,8 m³ Hydraulikolie (reserve) 6,2 m³ RSW-tanke 86 m³ Fryselast/RSW-tanke 413 m³ Tonnage 1150 GT Hovedmotor MAN-B&W/Alpha 9L27/38 Udtag 2999 kW Hjælpemaskineri Scania DI16 Udtag 3x445 kW + 1 x 215 kW Akselgenerator 1650 kW Klasse Det Norske Veritas

Underleverandører Hovedmotor MAN-B&W/Alpha Propelleranlæg MAN-B&W/Alpha Reduktionsgear MAN-B&W/Alpha Akselgenerator Van Kaick Hjælpemaskineri Scania/Nordhavn Sidepropellere KaMeWa Styremaskine Tenfjord Kompressorer Atlas-Copco Olieseparatorer Alfa Laval Pumper Itt Flygt Dæksspil og hydraulik Rapp Hydema Kraner Triplex Trawlblokke Brdr. Markussen, Blue Line Ankre og kæder Spek, leveret af Sotra RSW-system MMC-Kulde Vacuum-system MMC Tendos Ismaskiner Slurry Ice Ozon-anlæg Normex Fabriksdæk KM-Fish Machinery MOB-båd og Davit Noreq Redningsflåder RFD CO2-anlæg Semco maritime Brandmeldeanlæg Scana Servoteknik Styrehusstole Nor-Sap Ventilation Aeron Vinduer Van Wingerden Maling Sigma El-installation HanstholMElektronik Alarm/overvågning Marine Control System Projektører Seematz Hovedtavle Circiut PMS-system Deif Delomatic 4 Navigation og eletronik Marineelektronikk Sonar, rader, GPS mv.

Furuno SSB + VHF Sailor V-sat + Sat TV Ship Equip Autopilot Simrad Gyro Robertson

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Fiskerbladet November 2013

Mange aktiviteter og store investeringer - og fokus på kommende offshore aktiviteter Færdiggørelsen af Nordsøkaj følges nu op af det største uddybningsprojekt, der nogensinde er gennemført i Thyborøn Havn. Projektet er muliggjort af støtte gennem Havnepakke II midlerne, og der gennemføres uddybningsarbejder for samlet mere end 25 mio. kr.. De udvidelser vil

give Thyborøn Havn helt nye muligheder både for de store industrifiskere, for godskunder og ikke mindst grusoperatørerne i Sydhavnen.

Projektet er ikke så spektakulært som den flotte jollehavn, som nu nærmer sig færdiggørelsen, og som allerede er

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

blevet vores fælles stolthed og samlingspunkt. Et pragtfuldt eksempel på hvad der kan lykkes med godt samarbejde.

Godt samarbejde og målrettet indsats er også kendetegnende for de igangsatte aktiviteter omkring offshore vindmøller.

Thyborøn Havn, og de man-

ge virksomheder på Havnen, er opsatte på at forfølge de muligheder, som de kommende kystnære Offshore vindmøller helt sikkert vil give. Det tegner godt for de kommende års aktiviteter på det felt.

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

9

Thyborøn-virksomheder på den 23.

Internationale Fiskerimesse i Aalborg

Kynde & Toft

Thyborøn Skibs & Motor A/S

Vi har haft en rigtig god messe med et godt flow af besøgende over alle dagene. Det er som sædvanlig en blanding af gamle velkendte kunder, der kommer for at hilse på og slå en sludder af eller for at blive trakteret med et eller andet, men vi har bestemt også talt med nye potentielle kundeemner. En del af disse havde hørt om os i forvejen og får her på messen sat et eller to ansigter på virksomheden, og så må vi se om eller hvordan det kan udvikle sig. Vi laver sjælden direkte forretninger på sådan en messe, men det sker at et job aftalt i forvejen bliver endelige bekræftet et sted som her.

Jeg synes at der er gået over forventning for os her på messen. Vi har en del norske redere forbi, som havde hørt om vor virksomhed og som nu ville se ”giraffen” så at sige. Vi har faktisk også oplevet at have besøg af en reder, der har vore spil om bord og var/er vældig glad for disse. Han kom også for hilse på og se hvem vi egentlig er. Salget til det norske fiskeskib skete via et norsk værft, der købte spillene som en underleverance og vi havde ikke direkte kontakt med rederen/skipperen. En sådan tilfreds kunde er jo godt at have til at sprede budskabet rundt på den norske kyst.

Jens Kr. Eriksen her sammen med skipper Jørgen Eriksen, Grønland

10

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

Tage Hansen (midt) sammen med Michael Holm Rasmussen (tv) og Dorthe Werner Hansen

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Thyborøn Trawldoors

Nordsøtrawl

Jo, vi er såmænd også ganske godt tilfredse med antallet af gæster ved vor stand på messen. Det har været en blanding af interesserede og potentielle kunder, der har syntes at vore produkter kunne være interessante. Andre har været her for kikke på produkterne og stillet spørgsmål til vore trawlskovle i forhold til de skovle, som de selv sejler med på skibene hjemme. Der har vi så argumenteret frem og tilbage og hvorvidt det bliver til en forretning med salg af nye trawlskovle det må tiden vise. Her bliver Allan Rønn Pedersens talestrøm afbrudt af tre svenske fiskeskippere, der repræsenterede to fiskeskibe.

Vi er meget tilfredse med Fiskerimessen i år, fortæller direktør Flemming Ruby. Der har været en fin strøm af gamle kunder og en god del nye kontakter, som vi kan arbejde videre med. Messen har alligevel været lidt usædvanlig trods alt, idet vi rent faktisk har solgt et trawl på messen. Jeg tror nu, vi havde solgt det alligevel, men nu lykkedes det for os at komme hjem med en konkret ordre.

Det er ikke så ofte det sker på sådanne messer, hvor vi ofte bruger tiden til at se hinanden an og udvikle forretningerne hen ad vejen.

Allan Rønn Pedersen

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Flemming Ruby

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

11

Thyborøn Havn er klar til offshore vindmøller En lang tradition for vindenergi og et stærkt netværk af offshore-orienterede virksomheder gør Thyborøn Havn oplagt som base for en kommende, kystnær vindmøllepark THYBORØN HAVN har besluttet at satse på offshorevirksomhed og har faciliteter til etablering og servicering af både kystnære vindmøller og en havvindmøllepark. ”Derfor er det oplagt i første omgang at placere basen for en kystnær vindmøllepark her.

Vi er også klar til at servicere vindmølleoperatører, når andre

vil etablere havvindmølleparker i Nordsøen,” siger formand for havnens bestyrelse, Karl Kristian Bro. Lemvig Kommune er i front, når det gælder vindmøller på landjorden, og producerer allerede i dag mere el af vindenergi, end kommunens indbyggere bruger. Kommunen har lagt jord til landets første

testcenter for store vindmøller ved Høvsøre, og tilladelsen er givet til etablering af verdens største andelsejede vindmølleprojekt ved Nissum Bredning. ”Vi har på og omkring havnen en klynge af virksomheder, der er vant til at arbejde med maritim service, og vi er ved at etablere et netværk af beslægtede virksomheder

i hele området i North Sea Offshore Service. En vindmølleoperatør kan altså nøjes med én kontakt for at få den service, der er nødvendig til installation og vedligeholdelse af vindmøller,” siger borgmester i Lemvig Kommune og næstformand for havnens bestyrelse, Erik Flyvholm, der samtidig ser muligheden for at skabe flere arbejdspladser i kommunen.

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

12

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Borgmester i Lemvig Kommune og næst- formand for bestyrelsen for Thyborøn Havn, Erik Flyvholm (tv.), og formand for bestyrelsen, Karl Kristian Bro (th), har været med til at investere 200 mio. kroner i havnen, siden den blev overtaget af kommunen i 2001.

En driftsikker havn

Thyborøns Sydhavn er testsite for en nyudviklet mølle fra Envision Energy. ”Envision Energy har ingen fabrik, men samler møllerne der, hvor de skal stå. Vi har i Thyborøn den rigtige vind og den ekspertise, der skal til, og den kommunale tilladelse gik igennem på mindre end et halvt år,” siger Karl Kristian Bro. Thyborøn har en unik placering ved Limfjordens vestlige munding. Havnen er østvendt og udpeget som nødhavn, da hverken frost eller kraftig vind lukker den. Med en dybde på statsgaranterede otte meter er Thyborøn Havn den dybeste på den midtjyske Vestkyst. En

jackup-rig kan altså allerede i dag gå ind i havnen. ”Vi har et nyt havneområde på 150.000 kvadratmeter klar til i brug. Det giver mulighed for, at en vindmølleoperatør kan etablere sig, og vi er klar til at anlægge de nødvendige kajanlæg,” siger Erik Flyvholm.

Thyborøn Havn er begunstiget med en god infrastruktur, da der er gode jernbaneforbindelser til havnen, og motorvejstilslutningen ved Holstebro Nord samt den forventede omfartsvej ved Klinkby vil også få stor betydning for adgangen til og fra Thyborøn.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

13

Største uddybning i Thyborøn Havns historie - større vanddybde og bedre plads i bassinerne opfylder stort ønske Vi har længe ønsket større vanddybde, både ved Limfjordskaj og i havnebassinerne inde i Havnen. Det arbejde er nu godt i gang, og der er allerede opgravet betydelige Rev Erik Bonde-q 05/08/05 mængder havnesediment.

Erik Bonde

OMFANG

Opgravet havnesediment fra de øverste 60 cm i indre havn (dvs. område 1 og 2) skal deponeres i landdepot ved Rønland (ved siden af Che9:49 Side 1 minova).

Materialet vil blive

losset på Sydhavnskajen. Med gummiged vil det blive læsset på lastbiler og transporteret til Rønland.

Resterende materialer under havneslammet skal placeres på en lokalitet i Nordsøen ca. 10

km nord for Thyborøn Havn og ca. 2,5 km vest for Agger på en vanddybde på ca. 22 m.

I alt skal der uddybes ca.

340.000 m3 materiale, heraf er ca. 72.500 m3 havneslam.

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

14

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

AJAX R er en gammel kending i Thyborøn Havn, idet det var det fartøj som oprensede 110.000 m2 ved Limfjordskaj i 2007.

ENTREPRENØRER

TIDSPLAN

Som hovedentreprenør for uddybningsarbejdet er valgt Rohde Nielsen A/S.

Entreprisen er så småt startet op i slutningen af september 2013, - og vil være afsluttet ultimo juni 2014.

Opgravning af det øverste havneslam vil blive udført af Rederiet Høj A/S (som underentreprenør).

I løbet af oktober 2013 til medio januar 2014 vil havneslammet blive opgravet. I denne periode kan derfor forventes øget trafik med lastbiler fra Sydhavnskaj til Rønland.

Transport af havneslam til Rønland vil blive udført af VG Entreprenør A/S (som underentreprenør).

Opgravning af resterende materiale vil blive udført af Rohde Nielsen A/S.

Allerede fra medio januar til ca. marts 2014 vil det resterende materiale blive opgravet.

Det opgravede materiale bliver sejlet direkte med pram til Nordsøen.

MATERIEL OG UDSTYR

Rederiet Høj vil benytte to uddybningsfartøjer, hhv. M/S Sirius Høj og M/S Elisabeth Høj Rohde Nielsen forventer at benytte spandkædemaskinen AJAX R og de to selvsejlende pramme Hugin R og Munin R til opgravningsarbejdet af materiale.

Spandkædemaskinen er en avanceret gravemaskine med en række skovle (spande) påmonteret en kæde. Når kæden roterer fyldes spandene.

Det opgravede materiale losses i pramme under arbejdet.

Tilbagetrækning af Søndre Mole

En af de mest synlige aktiviteter som pågår netop nu er tilbagetrækningen af Søndre Mole, som giver et væsentligt større bassin foran Svanholmkaj og strækpladsen.

Her kan en stor del af udvidelsen ske fra land hvilket er noget billigere end at anvende uddybningsfartøjer. Som det ses på billedet på forsiden, sker udvidelsen både med uddybningsfartøj og gravemaskine fra land.

Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

vestjyskbank.dk/thyborøn

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

15

North Sea Offshore Service - ny stærk serviceklynge på vej i Thyborøn

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Lemvig Kommune og Thyborøn havn har taget initiativ til at etablere en serviceklynge med tilknytning til Thyborøn Havn.

Baggrunden for initiativet er det kommende udbud af 450 MW nærkyst møller. Energistyrelsen har udpeget 6 områder, som møllerne kan opstilles i med det særlige forhold, at de skal placeres med afstand af ca. 4 km. fra kysten. De to af de 6 områder er placeret ud for vestkysten.

Det ene område er placeret ud for Harboøre og det andet ud for Søndervig. Der kan placeres op til 200 MW i hvert område.

Forbilledet for klyngen er Djurs Windpower, der i opsætningsfasen af Anholt møllefeltet fik en samlet omsætning på 450 mio. kr.

nes, at der ville blive brug for, hvis Thyborøn Havn ville blive udskibningshavn for møllerne.

Der var stor opbakning blandt de deltagende virksomheder til det videre arbejde med

etableringen af serviceklyngen, som dog også skulle omfatte generel tiltrækning af flere opgaver til havnens servicevirksomheder. Der vil derfor i den nærmeste fremtid blive indkaldt til en stiftende generalforsamling.

Der venter os nogle spændende muligheder, og det er både glædeligt og vigtigt, at der er så flot en opbakning bag de fremlagte ideer.

TripleNine tlf. 7912 0999 Mandag-fredag kl. 09.00-15.00 Vægten tlf. 9690 0432 eller Kristian Lilleøre tlf. 2023 2483 Christian Bisgaard tlf. 2177 5999 Tilmelding via fax 9690 0434

Første møde blev afholdt den 10. september. Deltagerne i mødet var repræsentanter for virksomheder fra området, der enten har erfaring med offshore, eller som det skøn-

16

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Nyt værft bag energioptimering af trawlere Skær op til 30 procent af brændstofforbruget, og forlæng fartøjets levetid. Det er løftet fra det nyetablerede værft, North Sea Yard i Hanstholm, der står bag konceptet TrawlerBoost, som optimerer skibets drift og energiforbrug.

En gennemsnitlig trawler bunkrer 40.000 liter diesel, hver gang den skal på havet. Men erfaringer viser, at stort set alle trawlere kan spare minimum 10 procent af energiforbruget mange endda helt op til 30 procent - ved at arbejde målrettet med energioptimering. Det er baggrunden for TrawlerBoost.

- Behovet er enormt. Vi taler om mange penge, som fiskerflåden i øjeblikket smider direkte ud i havet, siger direktør Jesper Pedersen fra North Sea Yard.

360 graders tilgang Med TrawlerBoost får trawlerejerne det samlede overblik over alle de væsentligste optimeringsmuligheder i forhold til skibets drift og energiforbrug. I stedet for at justere lidt hist og her giver TrawlerBoost et samlet bud på, hvordan energiforbruget kan optimeres i en sammenhængende indsats.

- Vi kigger på alt lige fra besætningens adfærd til ændringer af motorernes dyser. Både små og store indgreb har effekt: Trim eller udskift skruen, monter en bulbstævn, anvend en trawltype med mindre modstand eller giv besætningen et kursus i energirigtig adfærd.

Det handler om energioptimering i alle former og på alle planer, og det er det tilbud, vi nu går i markedet med, siger Jesper Pedersen North Sea Yard tilbyder reparationer og ombygninger i dok, på bedding og ved kaj.

En del af TrawlerBoost-konceptet er også et

tilbud om at opkvalificere og tage hånd om besætningen, mens servicetjek og eventuelle retrofits udføres.

Nyt værft ser dagens lys North Sea Yard er navnet på det utraditionelle samarbejde, der står bag TrawlerBoost.

Bag det nye værft står en kreds af virksomheder med årelang erfaring og kompetencer i forhold til at servicere fiskerifartøjer.

-Den gode historie er, at vi ved, hvad vi taler om. Vi har hver især arbejdet med energioptimering og retrofit i mange år. Den gode nyhed er, at vi samler vores kompetencer og sætter dem i spil på en måde, der giver kunderne er helt ny og unik mulighed for at

Fakta om TrawlerBoost TrawlerBoost er et nyt koncept, som kortlægger energioptimeringspotentialerne for trawlere i et 360 graders perspektiv.

Det indledende TrawlerBoost servicetjek foretages i Hanstholm, hvor eventuelle retrofits ligeledes kan udføres.

Bag det banebrydende initiativ står det nyetablerede værft Nord Sea Yard.

Ejerkredsen bag det nye værft består af en række erfarne servicevirksomheder

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

få arbejdet udført i en koordineret og komprimeret proces, siger Jesper Pedersen.

Stort markedspotentiale North Sea Yards forventninger til TrawlerBoost er store.

- Offshore-industrien i Norge boomer, og det betyder, at de norske værfter har skruet prisen på service kraftigt i vejret. Derfor kigger norske fiskere ofte til Danmark, når de skal på værft.

Potentialet for at skabe en forretning gennem servicering af den norske fiskerflåde er derfor helt oplagt. Men vi vurderer, at TrawlerBoost er attraktivt for alle trawlere, der arbejder på Nordsøen, så vi forventer at kunne tiltrække fiskefartøjer fra både Norge, Sverige, Skotland og naturligvis Danmark, siger Jesper Pedersen.

med base i Hanstholm blandt andre: • Hanstholm Skibssmedie • Hanstholm Ny Flydedok • H anstholm Smede- og maskinværksted Sparekassen Thy Tilsammen råder North Sea Yard over et stort antal medarbejdere med en bred vifte af kompetencer. Derudover samarbejder værftet med en række underleverandører, som kan hyres ind afhængig af den konkrete opgave.

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

17

Af Bent Mikkelsen

Fiskerikaj stadig fuld af liv Esbjerg har på helt officielt plan længe fremført, at fiskeriet var slut og at kajerne nu bliver brugt til andre og nye varegrupper, men som skrevet i forrige udgave af FiskerBladet er der fortsat mange tons af fiskeprodukter, der kommer over kajerne. Faktisk er fiskeriet ikke slut, tværtom har der været en vis fremgang på en bestemt gruppe fisk.

Det er hesterejer, som i stor stil landes i den vestjyske havn, og dermed holder en smule af traditionerne i hævd. Grunden til at en klynge af hen ved et dusin rejefiskere fortsat bruger Esbjerg til landinger hænger sammen med det gode vejnet, som er blevet skabt med motorvej direkte til kajerne. Det har betydet, at eksporten af de friske rejer er blevet nemmere end fra andre traditionelle landingspladser.

Fangst bliver to gange om ugen hentet direkte fra rejekutterne langs kajen i Esbjergs 1. Bassin, lastet på kølelastbiler og kørt til Holland.

Der bliver rejerne sorteret og derefter går rejerne ud på en ny og endnu længere rejse. På kølelastbiler bliver de transporteret til Marokko, hvor de pilles og derefter returnerer til Nordeuropa, hvor især Belgien og Holland er stor aftagere af hesterejer, der i disse lande betragtes som en delikatesse. At rejerne sendes til Marokko skyldes især en

18

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

faktor: At arbejdskraften er betragteligt billigere i det nordafrikanske land og dermed er der rigelig dækning til transportomkostningerne uagtet at rejse frem og tilbage og forarbejdning i Marokko sker inden for nogle få dage.

Bureaukrati Fiskeriet er i forvejen omgivet af en del bureaukrati i form af fangstjournaler og anden dokumentation, men netop papirarbejdet får et par nøk opad, når fisken bliver eksporteret til et andet EU-land, og på toppen af dette rejser en tur ud af EU og tilbage ind i EU. Det kræver en del certifikater, som udstedes af fiskerikontrollen ved landingen i Danmark og som følger rejerne hele vejen tilbage til detailhandelsstedet. Certifikaterne følger ikke den enkelte reje, men følger et parti af varen på rejsen frem og tilbage.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Rejerne fiskes på omkring 15-20 meter vand og af små bom-trawlere på en længde op til 20 meter og selvom basehavnen er Esbjerg, er det ikke unormalt at skibene er fra andre havnebyer. Således er der i flåden i Esbjerg skibe fra Thorsminde, Thyborøn og fra Hvide Sande blandt de skibe, der fast lander rejer til eksport. Selvom skibene er forholdsvis små er de i virkeligheden små fabriksskibe, idet rejerne koges om bord og undervejs. Når fangsten er taget om bord fyldes rejerne op i et kogekar og koges inden de ises ned i særlige containere. Når denne proces er overstået og skibet er fyldt op – eller tiden er inde til at sejle til havn uanset om lasten er fuld – losses de fyldte containere direkte til kajen, hvor en hollandsk kølelastbil holder parat til få fangsten om bord.

Fiskeriet sker mest forår og efterår, og har hidtil været så stærkt reguleret, at der var lukket for landinger på andre dage end onsdag og fredag. Det er dog blevet lempet på det seneste, hvorfor der nu kan fiskes på andre dage også. Det typiske fiskeri efter reje er hidtil sket i perioden fra søndag aften til onsdag morgen og igen fra onsdag til fredag morgen, mens besætningerne har holdt fri i weekenderne.

Rejekutterne sejler under stramme regler for fiskeriet. Det specielle trawl skal have en særlig anordning, der giver f.eks. fladfisk mulighed for at smutte ovenud af trawlet under fiskeri. Samtidig er der absolut nul tolerance for bifangst på rejekuttere, ligesom at andre fangstredskaber, hvis de findes om bord, skal være indenbords og skal være frasjælket så der ikke er mulighed for at skifte til andre typer redskaber på kort tid. Fiskerikontrollen har for nogle år siden kørt en sag mod en fisker, der havde lukket for muligheden for fladfisk til at smutte ud, og dermed ulovligt at kunne fange fladfisk inden for seks sømils grænsen.

Kollaps Prisen på hesterejer er bestemt af markedet. Det tager omkring 700 tons om ugen (i Europa) og der har i perioder været stærke priser på fangst. Eksempelvis var afregningsprisen i 2012 oppe at ringe omkring 40 kr. pr. kg. Dermed var indtjeningen betydeligt bedre end f. eks i 2011, da prisen lå på et niveau omkring 11,50 kr. pr. kg. Samme år var der er regulært kollaps på markedet for hesterejer. Der var overvældende store mængder af rejer i havet og et betydeligt fiskeri specielt i Holland førte til stærkt faldende priser. En række fiskeskibe skiftede til hesterejer på grund af mængderne og fordi de samme skibe ikke havde andre kvoter at fiske på, men resultatet blev rent økonomisk meget magert. I Danmark førte de meget lave priser til, at de 28 fiskeskibe med licens til at fiske hesterejer reelt gik i havn og lagde op. Der var simpelthen ikke økonomisk grundlag for at sejle ud og brænde dieselolie af for at komme i havn med en last økonomisk næsten værLF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1 diløse hesterejer.

Fiskerne De fiskeskibe, der arbejder med fiskeri af rejer, arbejdet med et nicheprodukt, som også er reguleret som alt andet fiskeri. I alt er der udstedet reje-fiskeri-licenser til 28 skibe, der på årsbasis lander omkring 3.000 tons svarende til omkring 10 % af det samlede fiskeri efter hesterejer inden for EU’s fiskeriområde. Det er især Skotland, Danmark, Holland og Tyskland, der lander fangster af rejer.

De danske landinger fiskes primært i den sydlige del af Nordsøen og Vadehavet. Det er bl.a. fra Horns Rev og nordpå lands kysten mod Hvide Sande eller syd for Horns Rev. Derfor er der også en stor industri af rejefiskere på Rømø, hvor bl.a. en lang række tyske fiskeskibe har basehavn.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. Fax.55 5577 77 82 82 44 44 •• E-mail: E-mail: ventilation@lf-group.dk ventilation@lf-group.dk

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

19

Af Bent Mikkelsen

Grønlandsfisker får ’nyt’ skib Jeg glæder mig som et lille barn, der lige har fået sit allerbedste julegaveønske opfyldt af julemanden! Sådan lød ordene på havnen i Thyborøn, da skipper Jørgen Eriksen var klar til at sejle hjemover mod Grønland med sit næsten ’nye’ skib Claudia, der nu igen skal fiske rejer i området ved Diskobugten.

20

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

Skibet har over de seneste fire måneder været i Thyborøn for at blive ombygget, forlænget og få nye motorer i en proces, der kom til at tage lidt længere tid end først planlagt. En brand ødelagde det meste af apteringen, da skibet stod på beddingen i Thyborøn, efter at være skåret over i to stykker. Branden skyldtes en defekt i en fryser med madvarer og blev således årsagen til at al apteringen er fornyet.

- Det var selvfølgelig meget ærgerligt, at et uheld skulle støde til, når vi nu var i gang med at få skibet opgraderet med nye maskiner, men midt i al ulykken var det heldigt at ingen kom noget til, og lige nu glæder jeg mig over den nye aptering. Det er virkelig flot

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

arbejde, som de har lavet her i Thyborøn, og det kommer vi til at få glæde af i mange år fremover, siger skipper Jørgen Eriksen.

- Jeg er i det hele taget meget glad og tilfreds med alt det arbejde, som er blevet udført på mit skib under ombygningen. Det er også glædeligt, at det er lykkedes alle de forskellige involverede i Thyborøn at få skibet færdigt nogenlunde til tiden og sådan at jeg kan nå hjem til Grønland for at fiske resten af min kvote for indeværende år, siger Jørgen Eriksen.

Asiaat Claudia og Jørgen Eriksen fisker normalt i området omkring Diskobugten eller i selve Diskobugten uagtet, at han er bosat i Nuuk, som ligger omkring 500 km. syd på i forhold til Diskobugten. Det har ingen betydning i det daglige arbejde, fortæller Jørgen Eriksen.

- Jeg skifter normalt med min afløserskipper, som gør det rigtig udmærket med skibet, når jeg er hjemme. Over de seneste par år har

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

hjemmeperioderne nok været lidt længere, da jeg for to år siden blev far til en pige, og jeg har så valgt at være mere hjemme end tidligere, siger Jørgen Eriksen.

Claudia fisker rejerne og pakker dem i kartoner (hver på 70 liter), og dem kan der være omkring 2.500 af i det forlængede skib. Normalt afsættes alle de fangede rejer til fabrikken Polar Raajat i Asiaat. Der bliver de kogt og sorteret efter størrelse og efterfølgende distribueret til verdensmarkedet.

- Vi har et godt og stabilt fiskeri efter rejer i vort område. Der er selvfølgelig rejer andre steder i de grønlandske farvande, men vi er nu mest kendt med det område omkring Diskobugten, så der arbejder vi fortrinsvis. Som fisker har man jo altid et vist mål af bekymring for fremtiden, men foreløbig er der tilstrækkeligt med rejer til vore kvoter, siger Jørgen Eriksen.

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

21

- Vi har dog det store problem at vore værste konkurrenter ikke har nogen kvote og derfor kan spolere hele vort grundlag for fiskeriet.

Jeg mener, at så længe bestanden af hvaler og torsk holdes nede på et acceptabelt niveau, så bliver der også rejer til vore fangster. Men hvis de to andre arter fredes af biologerne, så får vi store problemer, fordi hvaler eller torsk ikke spiser rejelarver eller rejer under kvoter, så der kan vi blive meget presset, siger Jørgen Eriksen.

Jørgen Eriksen er 42 år og har været selvstændig rejefisker siden 2001, da han købte sit første skib. Det blev i 2005 solgt og i stedet købte han Claudia i Bådfjord, Sverige. Skibet blev oprindeligt bygget med isforstærket skrog til Grønland under navnet K’Ak’Aliak hos Johs.

Kristensens Skibs- og Bådebyggeri i Hvide Sande. Skibet havde flere forskellige ejere i Grønland, inden det i 1995 blev solgt til Sverige,

hvor det også skiftede navn flere gange inden det i november 2005 kom tilbage til Grønland.

Udover at være forlænget med tre meter har skibet fået en ABCdiesel som hovedmotor på 1.000 hk. Den erstatter den oprindelige Callesen-diesel.

- Callesen-motoren var såmænd ganske solid, men det begyndte at knibe med at skaffe reservedele til motoren, og derfor valgte vi at skifte, siger Jørgen Eriksen og fortsætter: - Det duer ikke at skulle ligge i flere dage i venten på at få en ganske lille stump frem og dermed gå glip af fiskeriet.

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

22

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Videre har skibet fået et nyt Hundested propeller-anlæg og et Hundested gear. Den nye propeller er 2,3 meter i diameter mod 1,6 meter på den gamle. Der er installeret to nye hjælpemaskiner fra Valmet, som hver udvikler 122 kW. Thyborøn-klynge Claudia er blevet forlænget på beddingen i Thyborøn og de øvrige arbejder er udført af en række forskellige virksomheder, der er part af den maritime klynge i Thyborøn.

Hovedkontrakten er skrevet med Kynde & Toft, der har været ansvarlig for den overordnede udførelse af ombygningen. Apteringsdelen er udført af Thyborøn Bådebyggeri, der ejes af Agger Værft. Agger Værft og ejeren Jan Møller er også ejer af malerfirmaet Dan Coat, der har stået for malingen af Claudia efter ombygningen.

- Det er en af de måder, vi kan klare os på i det daglige arbejde. Ved at stå sammen og arbejde under én paraply. Derved kan vi tage flere og større opgaver ind end hvis vi sad på hvert sit kontor og skulle skaffe opgaver til værfterne, siger Jan Møller. Ved at arbejde sammen på den gode måde, så kan vi gabe over nogle større opgaver og dermed holde de forskellige virksomheder i gang, siger Jan Møller.

Hos Kynde & Toft er det nogenlunde på samme måde. Jens Kr. Eriksen siger: - Der er ingen tvivl om, at vi her i Thyborøn formår betydeligt mere, når vi løfter i flok. Ekspertisen er til stede og den får vi mere effektivt udnyttet når vi samler vore kræfter.

ikke skyldes sjusk blandt vore medarbejdere – og det har givet Jørgen Eriksen er rigtig fint skib til det fremtidige fiskeri. Han har stort set fået et nyt skib bortset fra at noget af stålet er helt tilbage fra 1978, men det meste af maskineri, elektronik og fiskehåndteringsgrej er nyt, fortæller Jens Kr. Eriksen.

Dacapo opgaver Samarbejdet i Thyborøn fortsætter i de kommende måneder med ligeså krævende opgaver, som Claudia. I øjeblikket er den samme konstellation af virksomheder gået i gang med ombygningen af fiskeskibet Luna, der i slutningen af året bliver til konsumfiskeskibet Myggenes hos Rederiet Gitte Henning.

Skibet er købt fra Hirtshals og bliver forlænget og får en større opgradering på en kontrakt med Kynde & Toft. Skibet blev i begyndelsen af oktober skåret over på beddingen og forskibet efterfølgende trukket syv meter væk fra agterskibet. De syv meter bliver nu lavet til et nyt og større lastrum.

I midten af oktober kom entreprenørskibet Camilla Høj til Thyborøn, hvor det skal udrustes helt fra bunden. Det er er råt stålskrog, som blev slæbt op fra Polen. Camilla Høj er identisk med sandpumperen BG Stones I, der sidste år forliste nord for Fyn. Vraget blev efterfølgende solgt til Rederiet Høj i Horsens, der har valgt at bygge skibet radikalt om. Der er lavet et helt nyt dækshus, ligesom lastkasse og fordækket er forstærket til at bære en gravemaskine. Camilla Høj blev ryddet fuldstændig for alt, og derfor er det som at bygge et helt nyt skib. Camilla Høj ventes afleveret i marts 2014.

Den aktuelle ombygning af Claudia er forløbet nogenlunde som planlagt – bortset fra den uheldig brand i apteringen, som heldigvis

- pumper til alle formål

Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Annonce FiskerBladet.indd 1

Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25

4/19/2013 9:48:56 AM

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F i s k e r B l a d e t / 11· 2 0 1 3

23

Hotel fra

545,På Rådhuspladsen

Ryk frem til Rådhuspladsen Bo cool, trendy og midt på Rådhuspladsen. The Square er et hotel i særklasse, der tilbyder et super tilbud, hvis du booker nu. Nu kun 545 kr. pr. person pr. nat i dobbelværelse.

Ring 3338 1200 eller book på www.thesquare.dk