FiskerBladet 3-2008

52. ÅRGANG · MARTS 2008 NR. 3

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Mængden faldt men priserne steg Privatiser havnene? • Bæredygtighed – et stærkt krav

Ny trawl sensor serie fra MARPORT

OP TIL 5 MĂ…NEDER MELLEM HVER OPLADNING !!!!

!

"

# $

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af büdkode /kanal via mobiltelefon.

Alle sensorer kan have flere funktioner.

Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.

Nyt og servicevenligt design giver bedre driftsøkonomi

%& '' () **

Vesterhavsgade 133 6700 Esbjerg Telefon: 75 120444 / 4033 4411 Sydvestkajen 7 9850 Hirtshals Telefon 96 560323 www.sea-master.dk

Wärtsilä leverer løsninger som understøtter kundernes virksomhed gennem hele produktets livscyklus. Wärtsilä skaber bedre teknologier, der gavner kunderne süvel som miljøet. Dette gøres med fokus pü marine- og kraftvÌrksløsninger samt dertil hørende produkter og serviceydelser. Ved at tilbyde innovative produkter og serviceydelser, vil Wärtsilä vÌre sine kunders højst vÌrdsatte samarbejdspartner.

Dette opnüs med over 15,000 professionelle medarbejdere i mere end 130 Wärtsilä-selskaber i mere end 70 lande rundt omkring i verden.

WARTSILA.COM

8ĂŠSUTJMĂŠ JO %FONBSL t +FOT .VOLTWFK t %, )JSUTIBMT 5FM t 'BY t ELJOGP!XBSUTJMB DPN

THE ENGINE OF INDUSTRY

Wärtsilä Ž is a registered trademark.

%+ %& ', **

FOTO: OLE IVERSEN

FISKERBLADET 3.2008

52. ÅRGANG · MARTS 2008 NR. 3

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Mængden faldt men priserne steg Privatiser havnene? • Bæredygtighed – et stærkt krav

FiskerBladet Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.

ISSN 196-4194 Udkommer hver måned undtagen januar og juli Redaktion / redaktionelle medarbejdere René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155 Jacob C. Krogsgaard (Journalistisk redaktør) jacob@fiskerbladet.dk Jesper Helbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer den 1. april Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

INDHOLD 4 6 7 7 8 9 10 12 14 15 16 17 17 18 19 20 21 22 23

Grøn olie stadig ikke på trapperne Norsk flåde skal i verdensklasse 6400 mand bag servicekoncept Perkins Sabre motor er fremtidssikret Krav om færre partikler THN - Flot fremgang for Thyborøn Fiskeauktion THN - Byhavnsskellet THN - Initiativpris THN - Forbedring af sejladssikkerheden THN - Sydhavn THN - Lossebroerne Oprydningssalg - og nye ejere Kvalitet giver bedre økonomi Wärtsilä har grebet i egen barm Hanstholm - den intelligente havn Hvis blot der er penge nok Stafetten - Fremtiden kommer af sig selv - Fremskridtet ikke Royal Greenland beholder sig selv Fiskerne i Grenaa

FIND FLERE ARTIKLER PÅ NETTET Langt færre fisk Lukker områder for torskefiskeri Rapport: Reducer til en tiendedel Ikke meget at lave Udsmiddet skal smides ud Færre både med højere kvote NAVnet 3D – en ny dimension Aker satser på opfodring Greenpeace i aktion MOD krabber Kampen om havet Fotos af flåden ude for 13. gang Alderen trykker også i Norge

FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

3

TEMA BRÆNDSTOF OG MOTOR

Grøn olie stadig ikke på trapperne lande, der bruger biobrændsel. Herhjemme har det lange udsigter

er, at det er for dyrt for statens økonomi at nedsætte afgifterne i forhold til den gavnlige effekt man kan få ved at mindske CO2forureningen.

FOTO: OLE IVERSEN

Danmark er omgivet af

Målrettet fiskeriet

Danmark producerer faktisk selv biobrændsel, men det sendes ud over grænserne. Det kan nemlig ikke sælges til danske forbrugere. Afgiften på den slags er nemlig højere end på almindelig og dermed også forurenende dieselolie. Og så skulle man da være et kvaj at købe det.

I Sverige, Norge og Tyskland derimod – altså vore tre nærmeste naboer – går det helt fint. Og disse tre lande lever fuldt ud op til EU’s målsætning på området – endda selvom Norge ikke er medlem.

EU har krævet, at medlemslandene allerede i 2006 skulle erstatte to procent af benzin- og dieselforbruget med bioprodukter. Senere hen skulle andelen stige.

Men Danmark – og Grækenland – har som de eneste lande ikke nedsat afgifterne på biobrændsel. Og derfor bliver det ikke til noget. Den danske forklaring

Firmaet Seafish er på vej med bio-brændstof til fiskeriet. For det første som en reaktion på de voldsomt stigende brændstofpriser, men skam også for at gavne miljøet. Fiskeridiesel har som udgangspunkt et temmelig højt svovlindhold, hvilket skaber syreregn. Med biobrændsel er CO2-udledningen lavere – og også mere miljøvenlig. Svovludledningen vil næsten forsvinde helt, hvis man skiftede til biobrændslet. Og et af firmaets pointer er, at marinemotorer er langt mere tolerante overfor andre slags brændselsstoffer end diesel.

I England forsker bilfabrikkerne i, hvordan man kan tilpasse motorerne til den slags – og de første biobrændsels-tanke åbner snart.

På marine-siden forsker Seafish i to ting. Et brændstof, der kan bruges direkte i de eksisterende motorer. Den anden er at se på,

24 TIMERS SERVICE Pon Power forhandler og servicerer Cat- og Mak-motorer og generatoranlæg i hele Skandinavien og Baltikum.

Pon Power Øresundsvej 9 · DK-6715 Esbjerg N Tlf. +45 76 14 64 00 · Fax +45 76 14 64 01 www.pon-cat.com

4

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

Flot ser det ud, når naturen forener sig med teknikken og isenkrammet.

Men det skurrer i ørene, når Danmark som et af kun to EU-lande ikke gør noget for at få introduceret brugen af biobrændsel. Man holder afgifterne højt. Højere end på almindelig benzin og diesel. Det kan nemlig ”ikke betale sig” at sætte dem ned, mener man.

hvilke småjusteringer, der skal til, for at en marinemotor kan fungere direkte på vegetabilsk olie – simpelthen fritureolie!

Det, analyserne går ud på, er blandt andet at finde ud af, hvor stor besparelsen vil være – i forhold til, hvad ombygningen vil koste.

Da projektet blev offentliggjort i 2006 forventede man at kunne have standarder på plads ved udgangen af 2007. Det har man ikke nået.

Fishing Vessel Propulsion Package

Most efficient conversion of fuel into handling of fishing gear With MAN Diesel propulsion systems you are ensured an economic and most reliable power source.

The additional benefits of modularised maintenance concepts and minimal daily service requirements are just part of the MAN Diesel propulsion solution. We have simplified the onboard routines. And for you this means 100% focus on the fishing actions.

Find out more at www.mandiesel.com

TEMA BRÆNDSTOF OG MOTOR FOTO: OLE IVERSEN

Den norske fiskeflåde skal være verdens mest miljøvenlige. Det mener Fiskebåtredernes Forbund. Og det vil de arbejde for.

Norsk flåde skal i verdensklasse Fiskebåtredernes Forbund har sat sig for, at flåden skal være verdens mest miljøvenlige Udledningen ag NOx og CO2 skal i bund. I takt med, at det falder, stiger den norske flåde opad og ender som verdens mest miljøvenlige.

Det er visionen hos Fiskebåtredernes Forbund, som derfor vil stå i spidsen for at nedbringe forureningen – for øvrigt i samarbejde med miljøorganisationerne og myndighederne.

Forbundet er helt tilfreds med den aftale, der er indgået om at indbetale til en fond.

- Alle indbetalingerne til NOxfonden vil blive brugt til reducere udslippene, det vil udløse renseforanstaltninger og samtidig er

6

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

fonden økonomisk set bedre for arbejdspladserne, end en afgift, siger man fra Forbundets side.

Til gengæld er man skuffet over, at de afgifter, som virksomhederne indbetalte i 2007 ikke automatisk overføres til fonden, hvor de kunne gøre gavn.

Man advarer dog også imod en miljøpolitik, der næsten ser ud til at være lagt sådan tilrette, at en række erhverv belastes af miljøtiltag, mens man så fra myndighedernes side mener, man dermed kan udvide olie- og gasvirksomheden – og tillade højere udslip dér.

- indenfor rammerne af strukturog reguleringssystemet – skal se nærmere på brændselsforbruget og udslippene i fiskeflåden.

Hovedformålet er, mere formelt formuleret, at ”sikre en forsvarlig ressourceforvaltning inden for et mere miljøvenligt struktur- og reguleringssystem”.

Men det hele sker ikke uden økonomi. Og forbundet understreger derfor også, at en lønsom og økonomisk levedygtig flåde, der har evnen til fornyelse og

investeringer er en grundlæggende forudsætning for at udviklingen går i den rigtige retning, når det gælder brugen af ny miljøteknologi. Og en fornyelse af flåden vil i sig selv give store miljøgevinster, siger man.

Arbejdsgruppe

Fiskebåtrederne påtager sig et ansvar for – sammen med myndighederne – at opfylde Norges forpligtelser til at nedsætte udslip af de skadelige gasser. Derfor har forbundet taget initiativ til at danne en arbejdsgruppe, der

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

6400 mand bag servicekoncept Styr på vedligeholdelse og service – døgnet rundt Skulle der opstå et eller andet motorproblem, står der 6400 mand klar til at løse det. Ikke sådan på én gang, men det er ikke desto mindre den styrke, MAN Diesel har, nåer det gælder de nye servicekoncepter.

Når man køber sig en motor, kan man tegne et abonnement på service. Det kan løbe i fem, ti eller femten år – og så er der styr på den side af sagen.

Jo mere komplicerede motorer-

ne er blevet, jo vanskeligere er det hele også blevet. Det gælder både den løbende vedligeholdelse og de store serviceeftersyn. Med en serviceaftale kan man trygt overlade den side til MAN’s folk.

Hver aftale bliver lavet ud fra det behov, den enkelte har. Derfor kan de også være ganske forskellige fra fartøj til fartøj.

Det simple for ejeren er, at han betaler et månedligt beløb – for det får han folk til at overtage vedligehold, diagnoser, originale reservedele og mandskab. Og der er døgnbetjening året rundt.

Perkins Sabre motor er fremtidssikret Perkins Sabre M92B sugemotor er udnævnt til den eneste marine fremdrivningsmotor i verden, der er certificeret i henhold til CCNR - Central Commission for Navigation on the Rhine Stage 2 kravene, som først for nylig er trådt i kraft. Det betyder, at den 4cylindrede motor med direkte indsprøjtning overholder alle de europæiske, marine miljøkrav, der gælder frem til 2011.

Det er Odense-firmaet Fred.

Rasmussen, der sælger motoren sammen med gear til stort set ethvert behov - samt RIB gummibåde. Endvidere leverer man dæmperplader, klemflanger, Python Drive (støj- og vibrationsdæmpende mellemled imellem motor og skrue), mariniseringsudstyr med mere.

Dimensionerne på den højt certificerede motor er meget tæt på den originale Perkins Sabre M92. Det betyder, at den fortsat har en række fordele, når

det gælder motorudskiftning til en bred vifte af både bl.a. til flodsejlads, motorbåde, sejlbåde, passagerbåde, fiskefartøjer og arbejdsbåde, hvad enten den skal erstatte en M92 eller dennes forgænger.

Den 4.4-liter store motor erstatter Perkins Sabre M92, og dens miljøgodkendelser er så meget desto mere imponerende, idet der er tale om en sugemotor.

Normalt anses sådanne egenskaber at være forbeholdt turboladede, elektroniske motorer.

M92B er baseret på den nye Perkins 1100 Serie motor, og yder dens maksimale effekt ved et lavt omdrejningstal på 2400 omdrejninger i minuttet, hvor motoren belastes minimalt.

M92B støjer 3dBA mindre end M92 og er seks procent mere brændstoføkonomisk. Der er et serviceinterval på 500-timer, og der ydes som standard to års reklamationsret på motor og tre år på hovedkomponenter.

EN VARM NYHED Verdens mindste professionelle oliefyr

Kr. 15.996,ex. moms

Ydelse: 10 - 12 kW L x B x H : Kun (68 x 26 x 36)cm Kedlen er fremstillet hos en af Europas førende fabrikker og specielt den vigtige brænderdel er sammensat af Simens automatiske oliebrænder, Danfoss oliepumpe og tændingstransformator, AEG brændermotor og Grundfoss cirkulationspumpe. Udstødning ø60mm gennem skrogside eller dæk.

Kan også leveres med indbygget varmeveksler mod en tillægspris af kun Kr. 4.800,- (ex. moms.) og med en ydelse på 3,5 liter 50 gr. varmt vand i minuttet..

DACON EUROPE A/S 48184183 - flere oplysninger www.dacon.dk

EVERY™ TIME. Din søstærke partner, når det gælder dieselmotorer og generatoranlæg

to Power el People! es the Di Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B - 4000 Roskilde / Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

7

TEMA BRÆNDSTOF OG MOTOR

Krav om færre partikler Men det varer mange år, før producenterne virkelig er med IMO står klar med krav til handelsflåden om at mindske partikelforureningen. Faktisk venter man, at organisationen i april indfører zoner med restriktioner mod udledning af svovldioxid.

I dag kan man sejle i langt de fleste områder med et svovldioxidindhold i brændstoffet på 4,5 procent. Men i de nye beskyttelseszoner må indholdet kun være 1,5 procent. Ellers skal man i stedet have afsvovlningsanlæg installeret.

Men der ligger flere ønsker om begrænsning på bordet. Dels ser man gerne flere beskyttelseszoner – især tæt på kysterne – hvor man opererer med grænser på 0,1 til 0,2 procent svovlindhold, Dels ser man gerne indholdet begrænset til tre procent globalt set.

Det er bare ikke så ligetil, som det ser ud på skrivebordet. For eksperter siger, at det vil tage i hvert fald 15 år at skifte ud til en dieselolie med så lavt et svovlindhold. Andre siger, det kan ske i morgen. Årevis

Hos MAN Diesel arbejder man, som hos så mange andre motorproducenter, hele tiden med at udvikle systemer, der kan fjerne de uønskede stoffer fra udledningerne. Men hos virksomheden skønner man, at de første effektive anlæg først er klar i 2016.

For tiden arbejder MAN sammen med finske Wärtsilä om et EU-projekt om netop at reducere forureningen.

Fra MAN lyder vurderingen, at IMO nok først vil indføre skrappe krav til udledningen af svovldioxid og NOx i 2011. Men først i 2016 vil kravene være så skrappe, at det først til den tid

8

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

Dansk fiskeri kan ikke på nogen måde leve op til Maersks samlede udledning af svovldioxid – der er på størrelse med hele Danmarks. Men lige som Maersk skal man forvente skrappere og skrappere krav til udledningerne.

bliver nødvendigt at indføre de renseanlæg, som MAN og Wärtsilä arbejder på i København for tiden.

Der findes allerede renseanlæg til formålet, men man vurderer, at de ganske enkelt er elendige.

Det koncept, man forsker i og arbejder på i København, er den såkaldte EGR-teknik, hvor man populært sagt recirkulerer udstødningsgassen. Teknikken er kendt fra biler, men de er ikke nemme at overføre til skibe. F.eks. viser det sig, at teknikken fører til et brændstofforbrug, der i sidste ende – og paradoksalt nok - gør skibets udledning større, end før man begyndte at rense.

Det er det ene problem. Det andet er, at som det ser ud nu, vil et rensesystem fylde lige så meget, som motoren. Men der er flere problemer endnu. For hvor gør man af den svovldioxid, man

har fjernet fra udstødningsgassen? Den forsvinder jo ikke. Og selvom det er lovligt i dag, skal man ikke forvente, man fremover bliver ved med at måtte smide svovlen i havet.

Så forskerne har fortsat fast arbejde.

Kom til Norge

I Norge gør man et eller andet ved det. Der er en NOx-fond, der hvert år henter 500 mio. kr., der bruges til reduktion af NOxudledning. Og den løsning kan erhvervslivet meget bedre lide, end den deciderede NOx-afgift, der ellers skulle animere til at nedsætte udledningerne. Afgiften skulle være på 15,39 norske kroner pr. kg. NOx i 2008 Det giver samlet set en udgift på 1,6 mia. N.kr.

Og endda mener man, at afgiften skulle have været endnu høje-

re for direkte at fremtvinge en effekt – f.eks. i fiskeriet.

Bag fonden står 14 erhvervsorganisationer, der har fået det blå stempel fra miljøværns-departementet. Nu står man så foran det konkrete arbejde, hvor medlemmerne af organisationerne skal tilslutte sig miljøaftalerne, komme i gang med reduktionerne – og hente støtte i fonden.

Foreløbig har fonden fået tre år til at udarbejde og indføre tiltag, der kan mindske udledningerne.

Og derefter et år til den konkrete gennemførsel. Derfor har man lavet en præmieordning for de virksomheder, der er hurtigt ude.

Og man har besluttet også at prioritere de initiativer, der giver den største effekt umiddelbart.

Men før det hele er oppe at køre, skal det hele godkendes i EFTA’s kontrolorgan, ESA. Men det sker i løbet af kort tid, forventer man.

FISKERBLADET

MARTS

2008

Flot fremgang

for Thyborøn Fiskeauktion

- gode priser og mange opkøbere Det går godt for netauktionen i Thyborøn. Auktionen kan i sin årsopgørelse vise en fremgang på 15 % - trods generel fald for landinger i Danmark på 5 %.

Det flotte resultat glæder naturligvis auktionsmester Sten Rønn Steen og direktør Michael Lodahl, som ellers har hænderne fulde med nye initiativer.

Der arbejdes med flere projekter i Thyborøn og samtidig forberedes - som en del af sammenlægningen med Hvide Sande fiskeauktion - overgan-

gen til Internetauktion i Hvide Sande. ”Det intensiverede samarbejde med danske og udenlandske opkøbere skal øges og styrkes for at sikre fortsat fremgang” udtaler Michael Lodahl, som glæder sig over den store interesse, der dagligt er for auktionen.

Der har i 2007 været en betydelig fremgang i antallet af købere direkte over Internettet, og det er helt nødvendigt, idet det har været vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med opkøbere til at varetage de løbende opgaver på auktionen i Thyborøn.

Det er naturligvis vigtigt for prisdannelsen, at der altid er

flest mulige opkøbere med på auktionen, og interessen er naturligvis blevet endnu større efter samarbejdet mellem Thyborøn og Hvide Sande.

Dette kom senest til udtryk på et stort møde i Vigo, Spanien med ca. 100 PEFA opkøbere.

Her var auktionen inviteret til at orientere om den positive udvikling for Thyborøn og planerne for indførelse af Internetauktion i Hvide Sande.

Mange faste opkøbere på auktionen.

Antallet af opkøbere som følger auktionen via Internettet opgøres løbende, og der er en god og stigende interesse for at følge auktionen, både for de

kunder, som køber direkte på nettet, og dem der har lokale opkøbere til at varetage denne opgave.

Det er nemlig 85 % af aftagerne, som ikke ønsker at køb selv, men overlader denne opgave til de opkøbere, som dagligt har deres gang på auktionen. En fortsat styrkelse af samarbejdet med disse købere er en central opgave for auktionen, og det skal styrkes yderligere gennem det Konsumfisk projekt som ledes af Kaino Steffensen.

Det er glædeligt at høre fra mange udenlandske kunder, hvor stor tilfredshed der er med samarbejdet med opkøberne i Thyborøn, ligesom de fremhæver den gode kvalitet.

Også samarbejdet med direkte opkøbere i Holland og Belgien udbygges løbende. Der er stor interesse for dansk fisk her, og alle påpeger, at der leveres fisk i en kvalitet, som det ikke er muligt at skaffe andre steder. Men der er også andre nationer og herunder ikke mindst en enkelt svensk aftager, som markerer sig med betydelige opkøb.

Det er naturligvis ikke noget mål at flytte opkøbet bort fra lokale virksomheder til udenlandske opkøbere, men målet

er gennem en tættere tilknytning af alle kunder, at skabe et effektivt marked - og derigennem sikre, at der altid betales de rigtige priser for de udbudte fisk.

Tillid til kvaliteten er basis for den positive spiral.

Det er ikke mindst de trofaste leverandører til Thyborøn Fiskeauktion, som har internetopkøbernes interesse – men tilliden til den kvalitet, der landes fra alle de lidt kortere rejser, er tydelig.

Det kommer også de fiskere til

gode, som ikke er så kendte blandt aftagerne. De gode priser, der opnås på auktionen, giver naturligvis en stigende mængde fisk til Thyborøn Fiskeauktion. De stigende tilførsler og et godt varieret udbud af fisk i god kvalitet tiltrækker igen flere opkøbere, som efterspørger flere landinger.

Vi føler, vi er inde i en positiv spiral, hvor flere opkøbere og stigende leverancer går hånd i hånd, lyder det fra auktionen.

Byhavnsskellet - i dag et begreb, i morgen en flot markering.

For mange står turisme og fritidsaktiviteter som en naturlig del af hverdagen på en havn.

Havnens opgave er imidlertid kun at sikre gode muligheder for erhvervsudviklingen, og det kan let kollidere med byudvikling og rekreative interesser.

Allerede med vedtagelsen af Masterplanen for havnens udvikling i 2002, blev der med udpegning af et Byhavnsområde forsøgt at skabe harmoni

mellem de forskellige interesser på Thyborøn Havn og sikre størst mulig adskillelse af erhvervs- og turistinteresser.

Forlængelsen af Bredgade er en markering af grænsen – eller skellet – mellem byhavnen mod nord og erhvervshavnen mod syd.

Byhavnsområdet bærer i dag tydeligt præg af, at udviklingen i løbet af de sidste 5-6 år er gået i retning af turisme.

Langs Havnegade spores også en ændret udvikling i retning af etablering af flere virksomhe-

der med liberale erhverv, og på begge sider af Bredgade fremstår rækken af de gule huse som et meget flot panorama mod havnen.

Udviklingen fik et mægtigt skub, da Fiskeriforeningens blå kassehal ved enden af Den Hvide Hal blev fjernet, og derved åbnede frit udsyn fra Bredgade til havnebassinerne og ydermolen.

Både virksomhederne, Lemvig Kommune og Havnen understøtter den igangsatte udvikling med gennemførelse af fornyel-

ser, ombygninger og hovedistandsættelser, og vi forventer, at Byhavnsområdet får et markant løft ved gennemførelse af de igangsatte initiativer.

Havnetorvet

Byhavnsskellet – forlængelsen af Bredgade – bliver i løbet af foråret markeret ved anlæg af en torveplads, ”Havnetorvet”. Kommunen og beboerne i Bredgade er gået sammen om gennemførelse af et projekt til ombygning og forskønnelse af hele Bredgade og forlængelsen

Harboøre Byggecenter Industrivej 8 · 7673 Harboøre · Tlf. 97 83 45 88 · Fax 97 83 49 50

helt frem til kajkanten, og Thyborøn Havn støtter projektet med sin andel på havnearealet.

Havnetorvet etableres med flisebelægning og opstilling af bænke, belysning mm., og markerer på denne måde – også for ”den fremmede i byen” – at her er noget at stoppe op ved, bl.a. Thyborøns hoved strøg og fiskerihavnen med garnbådene.

Den Hvide Hal

Den Røde Hal

Tæt op ad Havnetorvet ligger Den Hvide Hal i havnens

Thyborøn Havns ældste auktionshal fra 1928 fremstår, efter hovedistandsættelsen med en ny beklædning af sibirisk lærk, i en forskønnet udgave med et nyt udseende. Anders Olesen, Fiskehallen, har lejet hele hallen og gennemført en større ombygning. Der er sat flere døre og vinduer i til adgang for lys og luft. Fiskeudsalget er flyttet hen midt i hallen og derved skilt fra den kendte restaurant Fiskehallen. Der er indrettet Havneknejpe med festlokale, samt nyt turistkon-

tor og sejlerrum med bad og toilet.

I sommerperioden genlyder området af forskellige tungemål, når Turistforeningen, der hver sommer lejer havnebassinet ud for Den Røde Hal, stiller det til rådighed for lystbåde, som ønsker at lægge sig ind i Thyborøn for en periode.

erhvervsområde. Fjernelsen af den blå kassehal har åbnet op for overdækningen af kajen, og givet fri afgang under halvtaget mod havnebassinet.

Hallen har fået en udvendig overhaling i 2007, og i løbet af foråret 2008 bygges den om – som omtalt i sidste nummer af HavneNyt – med indretning af 4 lejemål på ca. 200 m² til mindre virksomheder, som omsætter frisk fersk fisk. Foran hallen afskærmes virksomhedernes

udenomsplads ved etablering af en lille gård og et lille rødt hus til hvert af de 4 lejemål.

Der er afholdt licitation, og ombygningerne er sat i gang med et samlet byggebudget på 6 mio. kr.

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radio eller fax 96 900 434

Initiativpris Thyborøn Havn’s initiativpris tildelt Knud Erik Abildtrup, Thyborøn NordsøRal a/s.

Ved et lille særdeles hyggeligt arrangement for medarbejdere og enkelte særligt inviterede gæster blev årets Initiativpris tildelt Knud Erik Abildtrup, for den udvikling han har skabt for sin virksomhed og den betydning han har haft som foregangsmand for udviklingen af grusaktiviteterne i Thyborøn.

Arrangementet fandt sted på Havnekontoret og der var sørget for lidt godt at spise - mens den gode stemning blev medbragt af prismodtageren og hans særligt inviterede gæster.

Hermed et uddrag af den officielle tale ved prisoverrækkelsen: Kære Knud Erik Abildtrup

godsomsætning, men også fordi du har vist andre, hvilke muligheder der er ved at benytte Thyborøn Havn.

For både din virksomhed og for Thyborøn Havn står vi netop nu i en skelsættende situation.

Du har fået Thyborøn NordsøRal til at vokse indenfor et nyt område, hvor der intet var fra starten til nu at være en betydende virksomhed for sortering og omsætning af søral.

Du har også gjort virksomheden klar til at tage endnu et skridt – et skridt som måske er blevet større og vanskeligere, end du selv havde troet – men som skulle tages nu, hvor mulighederne var til det.

På det seneste har opgaven med at sikre råvaretilførsel været altoverskyggende, og det gjorde en betydelig investering i en ralsuger til ”et must” – samtidigt med udvidelse og udflytning af virksomheden.

Dette førte naturligt til indledningen af et generationsskifte

og en udvidelse af ejerkredsen med en stor branchestærk international partner.

For Thyborøn Havn er det en udvikling fra at udnytte ”et lille hjørne og et vandhul med mudder” til at investere i et helt nyt havneafsnit.

Det har vi naturligvis kun gjort, fordi vi er blevet overbevist om, at du og dine kolleger havde behov for faciliteter til en fortsat udvikling.

Din indsats for at overbevise os om det rigtige og nødvendige i den udvikling har aldrig manglet energi eller ord. Ord har du jo i øvrigt aldrig manglet, og der kan siges meget mere om ”korn, perler, ærter, nødder, ral og paksten”, end de fleste aner.

Derimod er strandsand ikke helt så spændende – forklaringen herpå fremgår af prislisten.

helt sikkert deres del af æren for udviklingen – ligesom de øvrige af i alt 8 faste medarbejdere ikke skal glemmes.

De har sammen taget det daglige slid og er i fællesskab virksomhedens drivkraft. Hertil kommer så gode rådgivere og positive relationer til kunderne og omverdenen.

Den virksomhed, som du og dine medarbejdere har skabt på Thyborøn Havn, har I bestemt grund til at være stolte af.

Det bruger I forhåbentligt denne lejlighed til at tænke over. Husk at nyde resultaterne af det daglige arbejde – som jo ikke altid har været uden problemer.

Et stort tillykke med tildelingen af Thyborøn Havns Initiativpris 2007!

Thyborøn NordsøRal er en rigtig familievirksomhed. Både fru Caroline og svigersøn Roland arbejder i virksomheden og har

Det er mig en stor glæde her at kunne tildele dig Thyborøn Havns Initiativpris, for den fantastiske udvikling, du har skabt for Thyborøn NordsøRal a/s, og den betydning du som foregangsmand har haft for hele grus-områdets udvikling i Thyborøn.

Den betydning, som din indsats har haft, kan tydeligt aflæses i både din egen virksomheds udvikling og Thyborøn Havns udvikling som godshavn.

Det er jo tydeligt for enhver, at den position, som Thyborøn Havn har som en betydende godshavn i stor udstrækning, udspringer af dine aktiviteter.

Dels fordi du selv med din virksomhed bidrager med en stor

Knud Erik Abildtrup takkede for prisen, og benyttede lejligheden til at supplere med lidt historier fra virksomhedens spændende udvikling. Der var samtidigt en stor tak til medarbejderne for deres indsats - og nogle spændende betragtninger om virksomhedens fremtid.

Nyt fra Thyborøn Fiskeauktionscenter Med lidt forsinkelse blev det første møde i Thyborøn Konsumcenter Forum afholdt i december måned.

Med indlæg om blandt andet historien bag projektet, informationer vedr. fremtiden med sammenlægning af Hvide Sande og Thyborøn Fiskeauktioner og grundlæggende kvalitet spændte forummet bredt.

Disse indlæg affødte også en livlig debat og meningsudveksling blandt deltagerne i forummet.

Deltagerne var et bredt udsnit af fiskerne, havnen, auktionen, opkøbere, fiskeriskolen, fiskeriforeningen mv., og der blev udvekslet mange ideer og muligheder for et mere styrket samarbejde i fremtiden. Ingen tvivl om, at man i fremtiden kan drage fordel af forummet til en fælles løsning af problemer, men også til en udvikling af konsumfiskeriet.

I januar modtog projekt ”Nordeuropas center for landing og omsætning af konsumfisk” Vækst Thyborøn Havn, tilsagn om støtte fra Region Midt for 2008. Projektet, som er et 1-årig forprojekt skal understøtte strategien ”Vækst 2011”, kan nu gå i gang med det egentlige arbejde med videndeling, netværksdannelse, kvalitetsoptimering mv., i Region Midt.

Konsumcenterforummet som nyligt blev afholdt er en del af dette projekt.

Siden sidst har der været møde blandt de internationale opkøbere tilknyttet PEFA’s internetauktioner, heri blandt også med deltagelse fra Thyborøn. Mødet blev afholdt i Vigo, Spanien, hvor over 100 opkøbere samt et antal redere fra EU var til stede. Her fik vi fra Thyborøn mulighed for at fortælle deltagerne, via et indlæg, om visi-

onerne i Thyborøn Fiskeauktions Center og vores fremtidige strategier. Som deltager var det specielt positivt at høre, hvorledes man blandt opkøbere i EU roste Thyborøns konsumfisks gode kvalitet.

Ingen tvivl om at man i fiskebranchen i EU er velvidendende om, at fisk fra Thyborøn er kvalitetsfisk.

Sidst men ikke mindst har der nyligt været møde på Fiskeauktionen i Thyborøn, hvor opkøbere af fisk fra hele Danmark var indbudt.

Der blev her fortalt om vores fremtidige strategi i projektet. Auktionen kom med et spændende indlæg omkring historien, nutiden og fremtiden for fiskeauktionerne Hvide Sande og Thyborøn, også fra det nye år kaldet ”Danske Fiskeauktioner A/S”. Der var her, i en positiv stemning, en god debat omkring internetauktiones fordele og ulemper. Der var rig mulighed for at få svar på spørgsmål vedr. auktionens planer for fremtiden.

Mange sten blev vendt og mødet afsluttes med at der blev nedsat en gruppe bestående af auktionen og opkøbere fra hele Danmark, som skulle arbejde med fremtidens muligheder og problemstillinger.

Kaino foran Konsumcenteret

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 . 7680 Thyborøn Tlf.: 97831922 . Fax: 97832313 . www.trawldoor.dk

Forbedring af sejladssikkerheden Thyborøn Havn, Thyborøn Havns Fiskeriforening, Fiskemelsfabrikken TripleNine og Limfjordslodserne har haft et konstruktivt samarbejder med farvandsvæsenet om at få ændret den vestligste grønne bøje til en lystønde.

der i området stammer fra april 2006. Af opmålingen fremgår det, at den grønne stage er placeret på 8m-kurven. Imidlertid finder man 6m-kurven og en målt dybde på 5,2 m ca. 46 m fra den grønne stage, hvorfor det er væsentligt at anløbende skibe passerer bøjen korrekt.

To fyrlinier anviser den korrekte anduvning af Thyborøn Kanal fra søen. Disse fyrlinier dannes af fyrene på henholdsvis Agger Tange og Langholm. Selv i godt vejr vil man under anløb af Thyborøn Kanal ofte opleve en

Der er nu givet tilsagn fra farvandsvæsenet om, at den vestligste grønne bøje (Thyborøn Kanal stb2, afm.nr. 1103-6-260, på pos. 56°42’733’N/008°13,36 9’Ø) udskiftes med en grøn lystønde.( Ændringen vil fremgå af Efterretninger for søfarende) Med baggrund i nedenstående faktorer er Farvandsvæsenet enige i, at en grøn lystønde på ovennævnte position vil betyde en forbedring af sejladssikkerheden for fartøjer, der fra søen anduver Thyborøn Kanal.

Til grund for afgørelsen ligger følgende: Den nyeste opmåling af dyb-

Solidt engagement Bredgade 2 · 7680 Thyborøn · Tlf 96 63 24 00

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DY NAMIK

endog betragtelig dønning, der vanskeliggør sejladsen i fyrlinierne. I drejepunktet, hvor der skiftes fra Agger Tange fyrlinie til Langholm, er afstandene små, og marginerne derfor det samme. Her er det væsentligt, at den grønne stage kan erkendes, så den ikke passeres på den forkerte side. Vind, strøm samt eventuelle vanskeligheder ved at erkende fyrlinierne, vil yderligere underbygge behovet for, at kunne erkende den grønne afmærkning.

Under hensyntagen til det

allerede planlagte arbejde for Farvandsvæsenets inspektionsfartøjer, vil udskiftningen blive foranstaltet hurtigst muligt.

Sydhavn - industriområde under opbygning.

Når man fra syd nærmer sig Thyborøn i bil eller med VLTJ, ses det nye Sydhavnsområde, hvor silhuetten af kraner og nye sortereanlæg rager markant op over toppen af høje bunker af grus, sejlet ind fra Nordsøen, og nærmere på afsløres, at der næsten som i en myretue foregår mange, store og små aktiviteter i området. Gravemaskiner i gang med flytning af grusmaterialer eller opgravning for fundamenter til nye losse- og sorteringsanlæg. Gummigeder flytter grus til sortereanlæg og rundt om ses bunker af sorteret grus i store og små fraktioner.

Betonkanoner med beton til fundamenter, skurvogne, stykker af transportbånd m.m.m.

Sydhavns udvidelse etape 1 omfattende den nye kaj, Lim-

fjordskaj, og opfyldningen af arealerne blev afsluttet kort før jul, og sten- og grusfirmaerne, der siden efteråret har hentet råvarer fra Jyske Rev og etableret sortereanlæg, lægger sidste hånd på opbygningen af sine produktionsanlæg, samt sætter gang i sortering og afsætning af det første grus fra pladserne.

Rohde Nielsen A/S og Thyborøn Nordsøral A/S har indgået nye aftaler om leje af arealer på henholdsvis 31.000 m² og 63.000 m² med virkning fra 1. januar 2008, og der forventes snart en massiv aktivitet med indsejling af råvarer, sortering af grus på pladserne og en strøm af lastbiler til afhentning af de sorterede varer. Rohde Nielsen A/S indsejlede og etablerede et råvarelager inden jul, og er i skrivende stund i fuld gang med sorteringen. Det forlyder at gå strygende med afsætningen, og der vil snart være behov for

Tel. +45 96 900 900 Total leverandør i maritim el, elektronik & kommunkation Nordsøkaj 36 • DK-7680 Thyborøn • Fax: 97 83 24 54 www.tsr-as.dk • tsr@tsr-as.dk

tilførsel af nye råvarer. Thyborøn Nordsøral forventer at afslutte opbygningen af sit nye sortereanlæg primo februar, og afventer samtidig ankomst af et nyt fartøj, indkøbt i Belgien, til indsejling af råvarer fra Jyske Rev. Firmaet arbejder også i øjeblikket med planer for opførelse af et nyt hovedkontor i tilknytning til sin sortereplads på Sydhavn.

Limfjordskaj forventes at være prøvet grundigt af, når snoren klippes og den indvies ved en højtidelighed den 26. marts, og de etablerede firmaer ventes at have godt gang i hjulene, og andre i gang med at etablere sig

Erik Bonde

på de sidste ledige arealer.

Sydhavns udvidelse etape 2 er også tæt på. Planproceduren er i fuld gang, og en VVM godkendelse til opfyldning af yderligere 125.000 m² areal samt en reserve på 60.000 m² forventes at foreligge kort efter sommerferien, hvorefter arbejdet med etablering af arealet kan sættes i gang. Der er på forhånd disponeret for det nye areal, idet Thyborøn Nordsøral A/S, Rohde Nielsen A/S og Kroghs A/S allerede før planproceduren har reserveret sin andel af det nye areal.

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Lossebroerne - klar til forürets landinger af industrifisk TripleNine har füet nyrenoverede lossebroer til sin rüdighed for modtagelse af fartøjer med industrifisk. Mest iøjnefaldende er de glatte, sorte fenderlister af kunst-

stof, som er monteret pü broens pÌle og kanter af trÌ. Virkningen forventes at vÌre mindre friktion, og sammen med nye dÌkfendre mindre stødpüvirkning pü broerne ved skibsanløb.

HavneBageriet v/ Niels Vistisen ApS V/ Henrik Kiilsholm Rønn Bredgade 5, 7680 Thyborøn Bredgade 5, 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 10 15 Fax 97 83 26 15 Tlf. 97 83 10 15 - fax 97 83 26 15

THYBORĂ˜N

SĂ˜MANDSHJEM Havnegade 20 7680 Thyborøn Tlf 97 83 12 44 Fax 97 83 23 55

!

" #$% &''$ !( )" #$% &''$ !(( * " ***+ + " , +

KONTAKT TIL HAVNEVAGTEN: VHF kanal16 el. 97 83 11 88 Thyborøn Havn, Tankskibsvej 4, 7680 Thyborøn Havneadministration 96 90 03 10 Havnevagten 97 83 11 88

-ĂŒĂ€>˜`Ă›iÂ?iÂ˜ĂŠÂŁĂˆĂŽĂŠÂ°ĂŠ Â‡Ă‡ĂˆĂ‡ĂŽĂŠ >Ă€LÂœÂŠĂ€iÊ°Ê/Â?v°Ê™ÇÊnĂŽĂŠĂˆĂ¤ĂŠÂŁÂŁ ĂœĂœĂœÂ°ĂŒÂ…ĂžLÂœĂ€ÂœÂ˜Â‡Â˜ÂœĂ€`ĂƒÂœĂ€>Â?°`ÂŽ

Se det nyeste om Thyborøn Havn pü www.thyboronport.dk

• Motor, maskin- og aluminiumsvÌrksted • Forhandler af motorer fra Volvo Penta og Detroit Diesel Nordsøvej 34 • 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61 E-mail: info@skaarup-salskov.dk

TEMA BRÆNDSTOF OG MOTOR

Oprydningssalg - og nye ejere Godt nyt for ejere af ældre Scania-motorer På reservedels-lageret hos Nordhavn har man ryddet op. Det skal jo til engang imellem. Under oprydningen dukkede en hel del reservedele til ældre Scania-motorer op – og dem vil man gerne af med. Derfor har Nordhavn for tiden en række gode tilbud på reservedele.

På hjemmesiden www.nordhavn. dk kan man finde en umiddelbar liste over, hvad der er på hylderne af den slags, men der er mange flere.

Dertil kommer, at man også har sat en række lagermotorer til salg til omgående levering. Tre Scaniaer og fem SISU.

Nye ejere

Midt i november sidste år fik Nordhavn nye ejere – og dermed også en ny bestyrelse.

Adm. Direktør Claus Søgaard og økonomichef René Berg overtog aktierne i Nordhavn, mens den tidligere hovedaktionær, Jens Hultmann Pedersen fortsat er ansat som ansvarlig for projektsalg. Så ham kan man stadig få fat på.

Ejerskiftet kommer ikke til at betyde de helt store ændringer, men er snarere et udtryk for den positive udvikling, firmaet befinder sig i.

Der er fremgang på salgssiden på både den rene motorside og på de tilpassede motoranlæg. Dertil vil virksomheden nu tage nye produkter ind, arbejde med nye kundegrupper og markeder.

Scania D112 benytter sig af en kompliceret elektronisk styring til at nedbringe såvel brændstofforbrug som emmission. Og er faktisk en af de motorer, der er sat til lagersalg til omgående levering.

Kvalitet giver bedre økonomi Sommetider er der god økonomi i at bruge flere penge. Det gælder f.eks., når motorens indsprøjtningssystemer og turboladere skal fornys. Det kan nemlig ofte ses direkte på brændstoføkonomien, hvilke komponenter, man har investeret i.

Koldingfirmaet Diesel Partner Europe leverer blandt andet diesel-indsprøjtningskomponenter fra amerikanske InterstateMcBee. Firmaet er blandt andet leverandør til General Motors.

Importør for Danmark, Grønland og Færøerne

H.E. Bluhmesvej 6 DK-6700 Esbjerg Telefon 75 12 70 44 Fax 75 45 27 70 westdiesel@westdiesel.dk www.westdiesel.dk •

•

•

•

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

17

TEMA BRÆNDSTOF OG MOTOR

Wärtsilä har grebet i egen barm Helt nyt servicekoncept på vej – skal styrke hele organisationen - For nylig mødtes jeg med en mand fra et af verdens største tørlastrederier. Han fortalte, at hvis han passerede en mand, der stod og lappede cykel, var han parat til at ansætte ham som maskinmester.

Sådan siger salgschef hos Wärtsilä i Danmark, Bo Lindy Jensen, og beskriver dermed den situation, der ikke bare præger rederierne men også alle de producenter, der kræver specialiseret arbejdskraft.

Det er en ny situation, som man må forholde sig til. Ikke mindst fordi den gamle tradition hos rederier med at hente arbejdskraft på Filippinerne eller i Polen – senere i de baltiske lande – nu er et overstået kapitel. Landene er støvsuget for de gode folk. Så nu hedder det ”langt væk ovre i Rusland”.

- Men hvis man har været vant til at betale en maskinchef måske 5-6000 dollars om måneden – og så ser græske redere betale 22.000 dollars, så er man på Herrens mark alligevel, siger Bo Lindy Jensen.

Men det er kun den ene problemstilling for Wärtsilä – og for øvrigt for mange andre.

Virksomheden udfører naturligvis service på egne motorer, men har også taget DEUTZ og Volvo ind på servicesiden. Og specielt for DEUTZ går det godt. Folk henvender sig og køber de nødvendige reservedele.

Ude i verden har Wärtsilä også service på andre motorfabrikater, f.eks. MaK og B&W. Det kunne være i Caribien eller i Kina, hvor producenterne ikke selv er særligt godt repræsenteret.

Herhjemme går salget af nye motorer skidt. Det gælder både 2- og 4-takts motorer.

- Men vi arbejder hårdt på at vende kurven. Jeg tror såmænd ikke, vi har været for usynlige på markedet, men vi har nok været for firkantede. Vores servicecentre ligger for langt væk, og vores placering geografisk er måske forkert. I Østen producerer vi motorer til mindre fiskeskibe. Og vi sælger mange, men kunderne er utilfredse over en for langsommelig service, erkender Bo Lindy Jensen, der understreger, at virksomheden ikke har flere problemer end andre motorleverandører, men at man har været for tunge i aftrækket efterfølgende.

- Den tekniske organisation i Danmark er ganske enkelt ikke udviklet nok. Derfor arbejder vi hårdt på en helt ny organisation.

Det er dét, der er interessant. For der skal jo ikke være den helt store forskel på at købe den ene

eller den anden motor. I dag er vi i hvert fald på leveringssiden nogenlunde ens stillet. Ingen kan levere før 2010 eller 2011.

Strategiske kunder Det første, man har taget fat på, er svartider. Først sagde man, at ingen skulle vente mere end 24 timer på et svar. Målet er nået og et nyt er sat. Nu hedder det 12 timer.

Dertil kommer, at man har udnævnt nogle rederier til strategiske kunder. Det kan være rederier som Dannebrog, Torm og naturligvis A.P.Møller. Men samtidig skal serviceorganisationen for alle andre kunder også have et gevaldigt skub for boven.

- Men igen: Vi har de samme problemer, som alle andre i branchen. En stigende omsætning, der gør det nødvendigt at finde den fornødne – og tilstrækkeligt uddannede og specialiserede – arbejdskraft. Og det kan vi ikke.

Vi mangler folk – og er derfor mange gange måske nødt til at bruge det første år af en ansættelse til oplæring. Så det er en interessant tid. Det er spændende og sjovt. Men det er ikke gnidningsfrit, siger Bo Lindy Jensen.

Præcis de samme problemer gælder hos rederierne. Danske værfter – og dermed også motorleverandører – skal over de næste år levere 480 nybygninger. Men hvem skal sejle dem?

- Derfor rummer vores nye ser-

vicekoncept også, at vi lejer folk ud til skibene. Det kunne være en 2.maskinist og en elektriker, der i hvert fald i en periode er med til at oplære de folk, der nu engang er ombord.

Og dermed sætter han så netop udsigterne til fremtidens motorleverandører, der ikke længere bare leverer en motor, men i stedet får en organisation op, der både kan klare servicen, følger op hurtigt og leverer en palet af andre ydelser, der ganske enkelt er blevet nødvendige.

Ikke helt skidt Men selvom Bo Lindy Jensen kalder tiden mere spændende og interessant end direkte succesfuld, er det nu heller ikke helt skidt.

I december måned indgik Wärtisilä en kontrakt på 9,5 mio. euro – omkring godt 71 mio. danske kroner – om at renovere færgen ”Pride of Telemark”. Wärtsilä skal installere et komplet nyt elektrisk system, renovere fem hjælpemotorer og to hovedmotorer. Og dertil forny interiør i 31 kahytter.

- Den slags kontrakter viser, at vi faktisk magter at være leverandør af komplet service til vore maritime kunder. Fordi den slags arbejde jo involverer et bredt udsnit af de ting, vi kan levere. Service, test og reparation af motorer, reparation af skibe generelt og dertil også overordnet ledelse af projekter, siger Bo Lindy Jensen.

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

18

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Hanstholm - den intelligente havn En ny lærebog i forretningsmodeller, skrevet af forskere og internationale professorer, tager udgangspunkt i Hanstholm.

Havnen, Mastercat og passagerturist-projektet er brug som et skoleeksempel på, hvordan man kan skabe netværk og gå sammen og udvikle et koncept.

Bogen udkom i begyndelsen af februar i forbindelse med en international konference i Rebild, hvor Aalborg Universitet sammen med tre udenlandske professorer, Hanstholm Havneforum m.fl. står som indbydere.

- Vi håber, at vores samarbejde med ledende forskere fra bl.a.

Aalborg Universitet vil give endnu flere fordele til Hanstholm, siger Britta Vang Mikkelsen, Hanstholm Havneforum.

- Vi ønsker at bibringe området endnu mere udvikling, så vi kan

komme på det ”blå ocean” med vore projekter og serviceydelser til gavn for virksomhederne i Hanstholm.

- Konkurrerer man udelukkende på effektivitet og lave priser, så får man på et tidspunkt et problem i et land som Danmark, hvor lønningerne er høje. Derfor må vi se os om efter andre og supplerende kundefordele, vi kan markedsføre. Det kunne være kvalitet, design, IT informationssystemer og det kan ske direkte sammen med fiskerne.

- Men udviklingen stopper aldrig og vi har derfor formuleret en forretningsmodel eller et udviklingsprojekt, vi kalder ”den intelligente havn”. Budgettet er på 5-7 mio.kr. For at få ideen kørt rigtigt i stilling og få den nødvendige lokale opbakning, har vi sendt en for-analyse ud.

Dermed bliver dette projekt også et vigtigt punkt på Havneforums generalforsamling, fortæller Britta Vang Mikkelsen.

FOTO: JACOB C. KROGSGAARD.

PETERSEN & SØRENSEN MOTORVÆRKSTED A/S SKIBSMOTOR- & MASKINVÆRKSTED Volvo Penta’s hovedforhandler Petersen & Sørensen A/S tilbyder nøglefærdige løsninger for komplette fremdriftsmotorer, generatoranlæg, samt nødstrømsanlæg. Vores store erfaring betyder, at vi kan håndtere praktisk taget alt nødvendigt ved installationen, og vi leverer en pålidelig og driftsikker udrustning baseret på høj kvalitet.

Nordre Kaj · 5700 Svendborg Tlf. 6221 2109 · Fax 6222 4586 www.p-s.dk · p-s@p-s.dk

Marstal Værft A/S Dok 3750 tons bedding 600 tons Tlf. 6253 1728 · Fax 6253 1786

Med et nyt projekt fra Havneforum bliver Hanstholm simpelthen ”den intelligente havn”. Projektet skal være med til at sætte havnen og virksomhederne endnu mere på landkortet.

Annonce_90x110.indd 1

23/01/07 15:25:23

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

19

Hvis blot der er penge nok FOTO: JACOB C. KROGSGAARD.

... så behøver man ikke privatisere havnene Formanden for Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen, vil såmænd gerne diskutere ejerformer for danske havne. Men han mener ikke, at problemet er så stort – bare der er penge nok. Ejerformen er altså ikke vigtig – men det er evnen til at tiltrække kapital, så havnene kan drives mere effektivt.

Privatisering var ellers tidligere formand for folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsens løsen. Driv havnene som aktieselskaber – det vil tiltrække eksterne investorer og øge investeringerne, mente han.

I dag er 8 havne aktieselskabsejede, 49 er kommunale heraf 22 kommunale selvstyrehavne og 18 havne har andre ejerformer. De aktieselskabshavne er blandt andre Aalborg, København, Frederikshavn, Grenaa og både Nexø og Rønne.

Nexø havn er en af de otte danske havne, der er ejet af aktieselskaber. Flemming Damgaard Larsen, tidl. Formand for Trafikudvalget, mener, at alle danske havne skulle privatiseres for at skabe investeringer og dynamik.

Flemming Damgaard Larsen ser havnene som en af fremtidens helt store spillere på transportbanen, men alle transportformerne skal spille ordentligt sammen.

HANSTHOLM 33*44 • Bygger i størrelser fra 20 - 44 fod.

• Ingen standarder - du bestemmer.

• Indretning og udstyr

• Kan rigges til alle typer fiskeri, kan også bruges som arbejdsbåd.

• Utrolig stabil konstruktion.

Villadsens Smedie Smedemester Søren Villadsen Kai Lindbergsgade 32 - 7730 Hanstholm Tlf. 40 44 41 95 - 97 96 04 95 - Fax 97 96 07 11

20

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

Han ser samtidig et stort behov for at få tilført ekstra kapital, som dermed skal være med til at skabe den dynamik, man ser i andre private virksomheder. Og det er netop hans pointe, at der skal investeres milliarder og at havnene skal drives på markedsvilkår.

I 2007 blev der investeret i omegnen af 1,3 milliarder kr. i

danske havne. Det beløb skulle gerne mangedobles efter Damgaard Larsens mening.

Hans ide er, at kommunerne omdanner deres havne til aktieselskaber, sælger aktierne til eksterne eller til havnens brugere og derefter investerer pengene i forbedringer af havnen og i tilkørselsforhold mm.

STAFETTEN

Fremtiden kommer af sig selv - Fremskridtet ikke Tak til Jan Hansen for at sende stafetten videre til mig. Jeg har med stor interesse læst de foregående indlæg af Fødevareminister Eva Kjer Hansen, Per Nielsen fra Kingfisher og senest Jan Hansen, Hanstholm Fiskeriforening.

Det spændende ved disse indlæg er, at de beskriver hvordan vi nu bevæger os ind i 2. fase af Ny Regulering: Den biologiske bæredygtighed.

1. fase skabte en platform for kapacitetstilpasning og FKA’er, som har gjort det fremtidige danske fiskeri effektivt og økonomisk bæredygtigt. Økonomisk bæredygtighed giver luft til, at der kan investeres og udvikles, så man kan indfri de krav omverdenen stiller til erhvervet og til produkterne i fremtiden.

Forbrugerne får stadig større fokus på miljø og bæredygtighed i fødevareproduktionen. Et af de største krav omverdenen stiller til os er derfor dokumenteret biologisk bæredygtighed. Forbrugerne vil have fisk fra et dokumenteret skånsomt og bæredygtigt fiskeri. Eksempelvis et fiskeri uden udsmid. Vi har nu de rammer, der skal til for at kunne opfylde kravene i fase 2.

Hvor fase 1 var en rendyrket kapacitetstilpasning i fiskeriet, kræver fase 2 en fremadrettet vertikal tilpasning i erhvervet, hvor alle aktører – lige fra fisker til butik - må optimere samarbejdet for at fisk fra Danmark opnår den stærkeste og mest fremtrædende plads på markedet.

I Danmark har samarbejdet i hele værdikæden fra fangst til forbruger længe været kendetegnet ved effektivitet i det enkelt led.

Konkurrencen nationalt såvel som internationalt er imidlertid utrolig skarp. Derfor er det af afgørende betydning, at samarbejde og kommunikation mellem fiskere og fiskeeksportører udvikles såvel lokalt som nationalt. Vi skal i langt højere grad sammen drøfte de udfordringer, der i fremtiden venter erhvervet.

Og så skal vi tilpasse os kravene fra omverdenen.

Som Poul Henningsen udtrykte det: ”Fremtiden kommer af sig selv. Fremskridtet ikke”.

Markedsføring er ikke længere blot et spørgsmål om pris og kvalitet. Dokumenteret bæredygtighed er et nyt, men stærkt krav.

Samtidig er afsætningsmarkedet for fiskeprodukter i Europa i dag skiftet fra mange grossister til få supermarkeder. I fremtiden vil vi se nye alliancer, som er i stand til at markedsføre sig til en stærkere position på markedet.

Det marked kan vi i Danmark kun deltage i, hvis vi kan levere et produkt, der er efterspørgsel efter. Det vil sige, at vi skal kunne levere fisk, som er fanget og behandlet bæredygtigt, og som forbrugerne kan have tillid til.

Vi skal være fremme i skoene.

Som i så mange andre af livets forhold drejer det sig også her om at sidde på forsædet og bestemme hvilken vej vi skal køre. Sidder vi på bagsmækken og ser passivt til, ender vi på en blind vej. Vi vil miste markedsandele.

Nøgleordet til at sikre og helst udbygge markedspositionen er altså bæredygtighed og doku-

mentation herfor. Det kan ske på to måder, der fint supplerer hinanden: 1. Dokumentation ved en observatør ombord eller alternativt ved videodokumentation. Et fiskefartøj, der kan dokumentere udøvelsen af et bæredygtigt fiskeri på denne måde bør så belønnes med en større kvote.

2. Certificering. Positionering på et marked, hvor bæredygtighed efterspørges, handler om at kunne dokumentere – og skilte med - fakta. Det kræver et mærke, der overfor forbrugeren viser og dokumenterer, at produktet er bæredygtigt. Det kan MSC. En certificering for bæredygtighed bliver allerede i dag anvendt i markedsføringen. I Nordeuropa er der supermarkeder, som ikke giver hyldemeter til produkter, der ikke bærer MSC mærket. Vi er meget overbeviste om, at det tilsvarende vil ske i Sydeuropa.

Nogle fiskeindustrier er allerede certificeret til MSC produktion og andre er i fuld gang. Disse virksomheder mangler blot råvaren – den certificerede danske fisk. Danmark har i dag bestande som mørksej og rødspætter, der sandsynligvis allerede kan certificeres og dermed markedsføres med MSC-mærket. For andre bestande skal der lægges en plan for hvorledes man på sigt kan opnå MSC-certificering. Samtidig er det danske kodeks, der er under udvikling, et godt initiativ, som bør kombineres med MSCmærkningen. Derved kan vi styrke den dokumenterede bæredygtighed ved danske fiskeprodukter, og dermed positioneres de bedre på markedet.

Lad os fortsat tænke nyt sammen og med det mål, at opnå

en ledende position på markedet som bæredygtig forvalter af havets ressourcer. Der er store økonomiske værdier i en bæredygtig ressourceforvaltning. Den kan bruges til markedsføring og den kan betyde en højere værdi på det aktiv, man har investeret i. Lad os sikre at danske fiskeprodukter ikke fjernes, men tværtimod kommer til at fylde meget mere i de store europæiske detailkæder.

Der er virkelig store udfordringer for det samlede danske fiskerierhverv. ”Man dør kun 2 gange. Første gang er når man holder op med at forny sig. Anden gang er en formalitet” Det første kan vi samarbejde om at undgå. Det andet skal vi overlade til andre.

Jeg vil hermed gerne give stafetten videre til Salgs- og marketingdirektør Nicolai Hansen, Rahbekfisk A/S. Af Jens Tellefsen, formand for Dansk Fisk,

Royal Greenland beholder sig selv Planer om privatisering er skrinlagt Ganske vist har man brugt mange ressourcer på analyser osv. for at finde ud af, om man skulle privatisere dele – eller hele – Royal Greenland. Men på generalforsamlingen i sidste måned blev planerne skrinlagt. Det skete endda på en bemærkelsesværdig kort generalforsamling. Kun 40 minutter tog det hele – general-

forsamlingerne er ellers kendt for deres dramatik.

Formand for bestyrelsen, Peter Grønvold Samuelsen, sagde på generalforsamlingen, at bestyrelsen har besluttet ikke at beskæftige sig med privatisering. I stedet vil man styrke det økonomiske fundament og sikre overlevelsen.

Til gavn for Grønland. Og ejerne – Hjemmestyret – er helt enige.

Men planerne ligger på hylden.

Det er bare besluttet nu, at de skal ligger der meget længe.

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44 Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

Daco Type toggegarn – hvad er det?

Spørg: Marius Jensensvej 11, 7800 Skive • Tlf: 97 52 06 33 • Fax: 97 51 06 00 E-mail: daconet@daconet.dk • www.daconet.dk

22

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

- Men på et tidspunkt kan det da komme på tale igen. Hvis ellers Hjemmestyret mener, de kan hente de penge ind igen, som samfundet har investeret i virksomheden, sagde formanden.

Fra Hjemmestyret lagde Finn Karlsen vægt på, at virksomheden skal gøre mere ud af at uddanne grønlandske ledere. Ganske enkelt for at støtte ”grønlandiseringen”.

Og nye ledere skal for øvrigt kunne tale og forstå grønlandsk.

- Det sidste skal man kunne for at

kunne forstå samfundet og befolkningens indre liv, sagde Finn Karlsen.

Bestyrelsen består af otte mand foruden formanden og der var genvalg på alle poster. Honoraret for bestyrelsesarbejdet blev hverken sænket eller hævet. Formanden får 200.000 kr., mens medlemmerne får 100.000 kr. hver.

Altså alt i alt en udgift på 1 mio. kr. til bestyrelsen.

Fiskerne i Grenaa: Vi bliver!!!

Hvis man var omstillingsparat i forhold til Ny Regulering, og man fortsat er det, så bliver havnen ved at eksistere med et fiskeri.

Det er ifølge formand Leif Hansen, Grenaa Fiskeriforening, den ganske enkle forklaring.

Fiskerne i Grenaa tog godt imod Ny Regulering og den holdning, de lægger for dagen betyder, at havnen har fiskeri som en del af aktiviteterne mange år frem i tiden.

Udviklingen har også betydet, at der er langt mere optimisme i fiskeriet i dag, end der var tidligere. De, der bare har lyst til at være sure og ikke selv gøre

noget for at komme videre, er naturligvis utilfredse, men det er ikke det, der længere karakteriserer Grenaa Fiskeriforening.

De mange handler med fartøjer og FKA’er er ikke drevet forbi Grenaa, men selvom man her ikke har hverken opkøbsselskaber eller puljeselskaber, er det alligevel i høj grad lykkes dels at holde fisken ”hjemme”, dels at købe op fra andre havne.

Omsætningen på auktionen lå lidt under sidste års. Knap 400.000 kr. manglede den.

Auktionen er på vej til at blive omdannet til Aps. Samtidig er auktionen med i Fiskeauktion. dk, der dermed rummer seks danske fiskeauktioner.

Med fornyet optimisme og med gå-på-mod blandt fiskerne og uden at de mange strukturændringer og opkøb har haft nogen større – negativ – effekt i Grenaa, er formand Leif Hansen sikker på, at Grenaa i mange år frem fortsat er en fiskerihavn.

INTERNATIONALE SKIBSMÆGLERE – KØB, SALG OG NYBYGNINGER

M/S “Gitte Henning” (nybygning 2008) Rederiet, der får dette skib bygget hos Karstensens Skibsværft med levering ultimo 2008, har bedt os gøre opmærksom på, at dette skib ikke er til salg.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Tel.: +45 3332 3997 - Fax: +45 3313 0063 - info@atlanticship.dk - www.atlanticship.dk

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

23

Langt færre fisk der landet 25 pct. færre fisk sidste år – især sommermånederne dykkede Sidste år blev der landet fisk for 2,7 milliarder kr. Det er 14 pct. mindre end i 2006. Tallet dækker dog også over, at der blev landet 25 pct. færre fisk – eller 649.000 tons i alt. De gennemsnitlige priser var altså bedre end i 2006.

Det var især i perioden fra maj til september – helt nøjagtigt i uger 20-38, der blev landet markant færre fisk end i 2006.

Konsumfiskeriet landede 15 pct. mindre, men ”slap” med en indtjeningsnedgang på 11 pct. Der blev landet konsumfisk for 2,2 mia. kr.

Dermed er der landingsværdi tilbage til industrifiskeriet på 438 mio. kr. og til blåmuslingerne på 94 mio.

Industrifiskeriet gik dermed hele 32 pct. tilbage – og det er faktisk lige præcis, hvad landingerne også gjorde. Der var ganske vist en stigning i prisen på en enkelt procent, men det tæller ikke så meget. Tobisfiskeriet indbragte 24 pct. mindre, mens brislingefiskeriet havde en nedgang i indtjening på 18 pct.

Steder og fartøjer

Som det er helt normalt, svingede frem- og tilbagegang for de enkelte regioner også i 2007.

I Vestjylland var der en tilbagegang i bruttoindtjeningen på 23 pct., hvilket svarer til 301 mio. kr.. Det er især det vigende industrifiskeri, der var skyld i nedgangen.

I Nordjylland måtte man sluge en tilbagegang på 8 pct., hvilket er 101 mio. kr. I Østjylland og på øerne var tilbagegangen 9 pct. eller 43 mio. kr., mens bornholmerne gik 6 pct. ned – eller manglede 12 mio. kr. i at nå niveauet for 2006.

FOTO: OLE IVERSEN

Fra maj til september blev

Går man ned på farvands-niveau finder man kun fremgang to steder, nemlig i østlige Østersø, hvor der blev fanget for 5 pct. mere. Østlige Østersø bidrog til den samlede bruttoindtjening med 292 mio. kr. I de såkaldte ”andre farvande” blev der fisket for en enkelt procent mere – 135 mio. kr.

Nordsøen bidrog med fisk for 1,4 milliarder kr., men det er 24 pct. mindre end i 2006.

I Skagerrak var nedgangen en enkelt procent til 497 mia. kr., mens nedgangen i Kattegat var på 3 pct. til 201 mio. kr. I vestlige Østersø blev bruttoindtjeningen 160 mio. kr. Det er en nedgang på 7 pct.

Trawlernes bruttoindtjening gik 15 pct. ned til 1,9 mia. kr., mens not-fartøjerne gik 8 pct. ned til 300 mio. kr.

Snurrevodsfartøjerne fik en tilbagegang på 7 pct. til 172 mio. kr., mens garn- og krogfartøjerne måtte gå nedad med 21 pct. til 352 mio. kr.

Kun to kategorier opad

Der var stort set fald i indtjeningen på alle arter. Undtagen i to kategorier. For i fiskeriet efter ”anden fladfisk” steg den faktisk med 2 pct. til 165 mio. kr. Og i fiskeriet efter ”andre krebsog bløddyr” steg indtjeningen hele 27 pct. til 154 mio. kr. Det var især hesterejefiskeriet, der bidrog. Her var indtjeningen 91 mio. kr., hvilket er 25 pct. over 2006. Østersfiskeriet gik også godt fremad med landinger for 49 mio. kr. Det er 53 pct. mere end i 2006.

Der blev landet torsk for 425 mio. kr. Det er en nedgang på 7 pct. – men faktisk faldt mængden 17 pct., mens prisen steg 12 pct.

I Østersøen faldt torskemængden 14 pct. Alligevel blev der hentet 258 mio. kr., hvilket er en enkelt procent mindre end i

Notfartøjerne indtjente 300 mio. kr. brutto. Det er en nedgang på 8 pct. fra 2006.

2006. Den gennemsnitlige pris steg fra 13,57 til 15,58.

I Kattegat/Skagerrak blev bruttoindtjeningen på torsk en enkelt procent højere end året før. Der blev hentet 72 mio. kr. Mængden faldt med 14 pct., men gennemsnitsprisen rettede mere end op på denne nedgang. Den steg nemlig fra 26,74 til 31,45. Så lige præcis dette år og i dette område viste loven om udbud og efterspørgsel sin berettigelse.

Fra Nordsøen hentede man 33 pct. færre torsk. Det betød, at den samlede indtjening faldt med 24 pct. til 95 mio. kr. – fordi gennemsnitsprisen blev 32,25 i stedet for 28,75 som i 2006.

Der blev landet rødspætter for 232 mio. kr. og det er et fald på 21 pct. Mængden faldt med de samme 21 pct., så her skete der ikke meget på prisen.

Heller ikke tungerne kunne følge med. Der blev landet for 88 mio.

kr., som er 27 pct. under 2006.

Mængden faldt med 28 pct.

Jomfruhummer bidrog til den samlede bruttoindtjening med 317 millioner kr. Mængden faldt kun 2 pct., mens prisen her faldt med 3 pct.

Dybvandsrejer blev der landet 14 pct. mindre af – og indtjeningen faldt dermed 13 pct. til 105 mio. kr.

Bornholm – ok

Bruttoindtjeningen på Bornholm er gået seks procent tilbage, men det er måske alligevel ikke så skidt for den enkelte. Der er forsvundet mange fartøjer fra den bornholmske flåde, så reelt set tjener det enkelte fartøj mere, siger formand Birger Rasmussen i en kommentar.

Han peger blandt andet på, at flåden er blevet næsten halveret samtidig med at priserne er steget.

Lukker områder for torskefiskeri Danmark og Skotland

Danmark går nu i samarbejde med Skotland om at lukke områder for torskefiskeri i gydeområder og i områder med mange så torsk.

Det betyder, at fisker man mange småtorsk eller gydende torsk i et område, bliver det ganske enkelt lukket for fiskeri. Midlertidigt.

Helt automatisk åbner man så området igen efter tre uger. Skulle det vise sig, at der stadig er enten gydende torsk eller småtorsk, lukker man en gang til i tre uger.

Denne gensidige aftale mellem Danmark og Skotland hviler dog på det frivillighedsprincip,

FOTO: OLE IVERSEN

enige

at fiskerne selv skal afstå fra at fiske i de områder, der måtte blive udpeget.

- For at forbedre torskebestanden i farvandene er det vigtigt, at vi samarbejder med de omkringliggende lande. Derfor er det vigtigt, at vi nu sammen med Skotland lukker områder for fiskeri efter gydende torsk. Det vil gavne torskebestanden i hele Nordsøen, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen, der tilføjer, at hun er overbevist om, at danske fiskere vil respektere de lukkede områder.

De nye lukkeområder og periode er bare ét af en række initiativer fra fødevareministeriet, der skal ”indføre” skånsomt fiskeri i EU’s fiskeripolitik.

Disse torsk er allerede fuldt ud beskyttede. De lever i akvarium. Men nu er Danmark og Skotland enedes om at beskytte gydende og småtorsk ved at lukke områder for fiskeri.

Ikke meget at lave PO’erne udtog kun 186 tons fisk sidste år Det var ikke tit, man havde fingrene oppe af lommen i Danske Fiskeres PO sidste år. I hvert fald ikke for at udtage fisk, der ikke kunne opnå mindsteprisen. Og det kan man takke de gode afsætningsforhold for. Fisken blev solgt til mere end det, EU synes, den er værd. Det er i parentes bemærket nu heller ikke imponerende.

Alt i alt blev der taget 186 tons fisk ud – og det af alle de tre producentorganisationer. Og de to mindre PO’er hjalp ikke meget til. Den pelagiske PO tog ikke et eneste kilo ud, mens Skagen-fiskernes

PO udtog under et enkelt ton.

Danske Fiskeres PO måtte derfor selv stå med de ca. 185 tons i udtag.

Men det ærgrer alligevel den sindige formand Kurt Madsen.

- Det er jo 185 tons for meget, konstaterer han tørt.

Og det ærgrer ham især, at noget af forklaringen skal findes i december måned. Det var nemlig som sådan ikke selve markedet, der ikke ville have fisk. Det var julestop hos en række virksomheder der gjorde, at den landede fisk ikke kunne finde aftagere. Faktisk er omkring halvdelen af det samlede udtag sket i december.

PO’en har i Danmark udtaget fisk siden 1974. Systemet er en

EU-ordning, hvor mindsteprisen skal opnås på auktion. Bliver den ikke det, kan PO’en udtage fisken til mindsteprisen. Derefter bliver fisken ”destrueret”, i hvert fald til menneskeføde. I stedet bliver den

brugt til dyrefoder eller til fiskemel og –olie.

I en periode var der temmelig store udtag, blandt andet af sild, der ikke kunne afsættes til mindsteprisen, men de seneste år har udtagene

INTERNATIONALE SKIBSMÆGLERE – KØB, SALG OG NYBYGNINGER

M/S “Gitte Henning” (nybygning 2008) Rederiet, der får dette skib bygget hos Karstensens Skibsværft med levering ultimo 2008, har bedt os gøre opmærksom på, at dette skib ikke er til salg.

Tel.: +45 3332 3997 - Fax: +45 3313 0063 - info@atlanticship.dk - www.atlanticship.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

25

Rapport: Reducer til en tiendedel Konsulentrapport går hårdt til det grønlandske rejefiskeri Hver tiende rejetrawler i det kystnære, grønlandske rejefiskeri, kan få lov at blive. Resten skal væk.

Så hårdt går en ny rapport fra konsulentfirmaet KuMi Consult til værks efter at de fra KNAPK og Royal Greenland fik til opgave at analysere netop dette fiskeri.

Ganske vist blev antallet af trawlere reduceret for nogle år siden – netop for at gøre rejefiskeriet mere rentabelt. Det lykkedes ganske godt. Men siden er tiderne skiftet.

Fartøjerne er blevet forældede, der er igen for mange om bestanden.

Blandt andet fordi verdensmarkedsprisen på rejer er faldet. Så nu er man igen derhenne, hvor der skal reduceres, hvis rentabiliteten skal op.

Det er dog ikke lige den kop the, der falder bedst i smag hos landsstyremedlem for fiskeri og fangst, Finn Karlsen.

Han mener, det ligefrem er urealistisk.

- Dels må vi overveje, om det er fornuftigt at reducere flåden til få, men store fartøjer. Vi må også se på, hvilke konsekvenser det kan få for rejebestanden at reducere den eksisterende flåde, mener han.

Men han erkender, at situationen ikke er den bedste. Hvis man lader stå til, vil flåden alligevel blive reduceret. Så vil det blot ske ad den ”frivillighedens vej”, der hedder konkurser.

HANSTHOLM 33*44 • Bygger i størrelser fra 20 - 44 fod.

• Ingen standarder - du bestemmer.

• Indretning og udstyr

• Kan rigges til alle typer fiskeri, kan også bruges som arbejdsbåd.

• Utrolig stabil konstruktion.

Villadsens Smedie Smedemester Søren Villadsen Kai Lindbergsgade 32 - 7730 Hanstholm Tlf. 40 44 41 95 - 97 96 04 95 - Fax 97 96 07 11

26

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

FOTO: OLE IVERSEN

Udsmiddet

skal smides ud Kommission og parlament enige om indsats mod discard På normal bureaukratisk vis udtrykker EU-kommission sin glæde over, at EU-parlamentet har givet bred opbakning til Kommissionens planer om en gradvis ”udfasning” af udsmid.

Under alle omstændigheder har Kommissionen formuleret en politik, der skal nedsætte uønsket bifangst og fjerne udsmid i europæisk fiskeri. Parlamentet føjer til, at der hurtigst muligt skal handles ”for at undgå, at værdifulde marine ressourcer går tabt”. Udsmid er en stor trussel mod fiskebestandes bæredygtighed og dermed også mod fiskeriets fremtid, mener parlamentet.

Men man bakker også op om at gå

gradvist frem. Det vil sige, at man tager fiskeri for fiskeri og til sidst får elimineret udsmid.

Nu vil Kommissionen rådføre sig med eksperterne, så man kan finde de første fiskerier som kandidater til en gradvis fjernelse af udsmid.

Der skal også opstilles en køreplan og tidsplan for den gradvise udfasning af udsmid i alle større europæiske fiskerier.

Fiskerikommissær Joe Borg lægger vægt på, at man må finde nogle passende løsning fra fiskeri til fiskeri. Dermed skulle man sikre, at aktørerne inddrages i processen.

Og det er helt afgørende for, at det hele kan lykkes.

Skal skræddersys

at hvert enkelt fiskeri er forskelligt

En trawler på vej ud på fangstrejse. På et tidspunkt om ikke så længe uden at måtte smide uønsket fangst ud. EU er nemlig på vej med et stop for udsmid i europæisk fiskeri og en nedsættelse af uønsket fiskeri. Der skal gås gradvist frem. Foreløbig er man i gang med at prioritere seks fiskerier.

Kommissionen lægger i sin strategi op til, at man må skræddersy løsninger for de enkelte fiskerier.

Målene og tidsplanen skal stilles op af EU, men fiskerne skal selv afgøre, hvordan de når målene.

Parlamentet og kommissionen er enige om, at det skal ske fiskeri for fiskeri.

I strategien tager men hensyn til,

Importør for Danmark, Grønland og Færøerne

og at det kræver specielle løsninger, der ikke nødvendigvis er ens.

Kommissionen og parlamentet er også enige om, at hvis man begrænser den samlede fiskeriindsats, er det også et vigtigt skridt mod at begrænse udsmiddet. Det betyder, at den strategi, man nu har lagt for udsmid, ikke kun er en enkelt-strategi, men en del af en mere udstrakt plan for at forvalte EU’s fiskeri efter et princip om maksimalt bæredygtigt udbytte.

Siden kommissionen smed strategien på bordet for omkring et år siden, har man drøftet problemerne med en række medlemsstater og aktører og diskuteret, hvordan man kunne gennemføre den nye politik. Man har også konsulteret fem af de regionale rådgivende råd m.fl.

Nu har kommissionen sendt en liste over seks fiskerier til EU’s egen videnskabelige komité, STECF, der skal komme med sin rådgivning. Når den ligger klar, vil kommissionen beslutte, hvilke fiskerier, der skal være de første, der får et egentligt forbud mod udsmid. Samtidig vil kommissionen lave en køre- og tidsplan for, hvornår og hvordan strategien skal indføres for alle større, europæiske fiskerier.

H.E. Bluhmesvej 6 DK-6700 Esbjerg Telefon 75 12 70 44 Fax 75 45 27 70 westdiesel@westdiesel.dk www.westdiesel.dk •

•

•

•

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

27

Færre både med højere kvote FOTO: OLE IVERSEN

Udsigterne for industrifiskeriet ser – kvotemæssigt – ikke så skidt ud Selvom der stadig tilpasses struktur, ser det ikke så skidt ud for industrifiskeriet i 2008. Det vurderer adm.direktør Niels Chr. Jensen, TripleNine.

Brisling i Nordsøen er øget 20 pct.. Som udgangspunkt. Den skal evalueres og kan naturligvis gå både op og ned til den tid. Brislingfiskeriet er åbnet igen i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, men også her skal bestanden vurderes i løbet af året.

Hestemakrel har ganske vist fået en nedgang på 10 pct., men vest for de britiske øer er den sat op med 25 pct. Her skal man dog forvente, at en væsentlig del af fangsten skal bruges til konsum.

Blåhvilling er faldet 60 pct., men den væsentligste bestand er tobis.

Her bliver kvoten først fast efter en monitering i april måned.

EU og Norge er dog indtil videre enige om et loft på 400.000 tons.

Hvad der sker, ved man ikke, men meldingerne tyder på, at kvoten til Danmark bliver betydeligt højere end i 2007.

Men der er naturligvis – som der altid er – malurt i bægeret.

Brændstofpriserne har fortsat deres himmelflugt og intet tyder på, de pludselig skulle falde til et rimeligt niveau. Samtidig er dollarkursen under pres, men den skal så presses betydeligt mere for at få mærkbar afsmitning på brændstofprisen.

Omvendt påvirker dollarkursen netop markedet for fiskemel og –olie, for produkternes pris fastsættes i dollars.

Samtidig er prisen på proteiner

28

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

steget, mens prisen på fiskemel er faldet. Det sidste betyder, at prisforholdet mellem fiskemel og soja igen er normalt – og det betyder, at man måske kan vinde noget af markedet tilbage til landbrugssektoren.

Til gengæld er lakseproduktionen en af de vigtigste aftagere af fiskemel og –olie. Her er der sygdomsproblemer i både Norge og Chile og også salgsprisen på laksene har en betydning for foderomsætningen. Senest er laksepriserne steget, men de kan falde igen.

Der er en masse men’er eller hvis’er. Men man skal også se på, at udbuddet af fiskeolie er lavere end det, lakseproducenterne faktisk kan bruge. For tiden bruger de bare rapsolie i stedet for fiskeolie – men prisen på rapsolie er steget (den kan nemlig også bruges til biobrændsel). Og derfor bør pri-

sen på fiskeolie følge prisen på rapsolie.

Samtidig har Peru held med at sælge fiskeolie til menneskeligt brug på grund af det høje indhold af Omega3-fedtsyrer. Faktisk til rekordpriser. Den slags ser ud til at blive en vigtig spiller på banen, og det kan bringe priserne på fiskeolie op i et endnu højere leje.

- Det er fiskeolie-producenter i EU desværre afskåret fra at deltage i. Vi er underlagt EU’s biprodukt-forordning. EU betrag-

ter dermed traditionelt fremstillet fiskeolie som ”non-food”. Sjovt nok producerer Peru fiskeolie på samme måde, som man gør i EU, siger direktør Nils Chr. Jensen.

Det pudsige er, at EU har givet tredjelande dispensation til at sælge fiskeolie, der ikke lever op til EU’s hygiejnekrav. Så når den samme fiskeolie, som man laver i EU, kommer fra ikke-EU, så er den egnet som fødevare. Hvis den er lavet i EU, er den ikke.

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

NAVnet 3D – en ny dimension Alt i én med både 2- og 3-dimensionelle billeder og satellitfotos. Og meget mere Siden Furuno introducerede NAVnet i 2001 og NAVnet vx2 i 2005, er serien blevet utrolig populær i hele verden. Det skyldes en stor driftssikkerhed, ydeevnen og den lange række af muligheder, der er for at udvide.

Og systemet er endda blevet kåret som ”bedste integrerede navigationssystem af NMEA (National Marine Electronics Association). Nu er man så klar til - med NAVnet 3D – at gå ind i en ny epoke med ny teknologi og nye funktioner og egenskaber, der ikke er set før.

NAVnet 3D er et helt nyt koncept, der fuldender filosofien med at bruge den åbne netværksstandard Ethernet. Selve hjernen i systemet er placeret i NAVnet 3Ds multifunktions-enheder (MFD). Man kan vælge mellem en 8,4”, 12,1” eller Black Box MFD afhængigt af størrelsen på skibet og behovene.

Til enhederne kan der så tilføres et stort udvalg af komponenter, der fuldender løsningen. Det kunne være Ultra High Definition digital radarcensorer, Furuno Digital Filter fiskeekkolod, GPS/WAAS modtager, NAVpilot autopilot, AIS sender/modtager, IP kamera eller andet.

Plotterteknik afskaffer ventetider. Hvad med en søkortplotter helt uden opdateringstid, når

man zoomer eller flytter kortet rundt på skærmen? Eller at man frit kan vælge, om man vil bruge raster- eller vektorbaserede søkort? Samtidig med at søkortplotteren kører i ægte 3D med fuld adgang til samtlige funktioner.

Det er muligt med den NAVnet 3D som følge af systemets kraftfulde grafiske processor og en helt ny TimeZero teknik, der er udviklet af Furuno specielt til NAVnet 3D. TimeZero står for opdatering af skærmbilledet og det sker på en helt ny og banebrydende måde – og betyder, at ventetiden faktisk er afskaffet.

Man kan zoome flydende og kontinuerligt ind og ud på kortet til et hvilket som helst målestoksforhold – og der er ingen hak i zoom-billederne. Man kan også panorere og flytte rundt på kortet i flydende bevægelser, hvilket giver en helt ny frihed til at udforske kortet.

Bagefter kan man hurtigt vende tilbage til egen position ved et enkelt tryk på en knap. Holder man knappen inde, kan man vælge mellem den traditionelle 2D visning og den nye 3D visning.

Satellitfotos

Foruden den nye søkort-teknologi har systemety også en ny teknologi til visning af satellitfotos sammen med søkortene.

Teknikken hedder Satellite PhotoFusion, der har transparente satellitfotos, der bevarer søkortinformationerne, hvor man har

brug for dem. Over land er der ingen transparens, på lavt vand er der høj transparerns og på dybt vand ingen transparens.

Dermed er det muligt at kombinere den visuelle information fra søkortet med information fra satellitfotos, når der sejles på relativt lave dybder. Man kan sige, at havbunden smelter sammen med søkortet.

Nye radarer

Når man tilslutter en digital radar sensor til NAVnet 3D, har man en farveradar med fine specifikationer. I forhold til tidligere er der den store forskel, at radar-sensorerne nu er digitale Ultra High Definition, der leverer krystalklare billeder og har automatiske justerings-faciliteter.

Den måske mest vigtigste nyskabelse er den indbyggede dualradar funktion. Radarantennen sender to separate ekkosignaler, og det giver mulighed for at køre to samtidige radarbilleder på to forskellige afstands-skalaer.

Med en todelt skærm eller to uafhængige displays giver det mulighed for at have, hvad der reelt svarer til to uafhængige radarer, der kører på samme tid. Systemet er desuden udstyret med en automatisk Radar Plotting Aid, der er i stand til at spore 30 mål.

Og som en ekstra bonus har man indbygget en NMEA2000 port på hver radarantenne, så man kan tilslutte NMEA2000 sensorer på antennen.

nologi er også en del af NAVnet3D sammen med det nye digitale netværks-ekkolod DFF1.

Overfladestøj, der primært skyldes støj fra propeller, filtreres væk og systemet giver dermed en fremragende detektering på lave dybder. Det gør det meget lettere at få øje på fisk, der er tæt på overfladen. Og på samme måde gør FDF det også muligt at se bedre på havbunden, fordi systemet skarpt kan skelne.

Samlet løsning

Med NAVnet 3D samler man simpelthen samtlige funktioner, der skal til for at opfylde selv de skrappeste krav til en moderne navigationsløsning. Der mangler intet. Man kan betragte et 2D billede af søkortet på skærmen.

Med et tryk skifter man til 3D. Så lægger man et satellitfoto over søkortet og kan se, hvor der er sandbund. Og så slår man måske over radaroverlay til.

Vil man have endnu mere information, deler man skærmen op i to. På den anden del har man så måske overvågningen af motoren sammen med et kamerabillede fra motorrummet.

Vil man studere 3D systemet yderligere, kan man finde en række informationer på en speciel hjemmeside, der er tilegnet dette system. Man finder den via www.navnet.com

Ekkolod med pris

Furunos prisvindende FDF-tek-

24 TIMERS SERVICE Pon Power forhandler og servicerer Cat- og Mak-motorer og generatoranlæg i hele Skandinavien og Baltikum.

Pon Power Øresundsvej 9 · DK-6715 Esbjerg N Tlf. +45 76 14 64 00 · Fax +45 76 14 64 01 www.pon-cat.com

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

29

Greenpeace i aktion

MOD krabber Formentlig første gang, organisationen går ind for markant og mærkbar nedfiskning af en art.

Med tusindvis af døde krabber foran Stortinget i Norge, gjorde Greenpeace opmærksom på problemet med kongekrabber – og det problem, at myndighederne ikke vil gøre nok ved det.

Bestanden af kongekrabber var i 2006 4,3 millioner eksemplarer. I 2007 steg bestanden med 900.000. Og så er hverken eksemplarer under syv centimeter talt med og heller ikke krabber i hele udbredelsesområdet.

- Og der er absolut ingen grund til at tro, at spredningen til resten af Barentshavet og de norske kyster kan stoppes uden helt klare bestandsmål og reelle økonomiske incitamenter til en udryddelsesfangst af krabberne i vest og nord, siger Truls Gulowsen, der er leder for Greenpeace i Norge.

De forslag, regeringen arbejder med, mener Greenpeace slet ikke stemmer overens med virkeligheden og de meldinger, der kommer fra fiskerne. Derfor kræver organisationen, at krabben forvaltes som en indtrængende art og ikke som en almindelig ressource.

Det kreæver helt konkrete planer for nedfiskning til et acceptabelt niveau og det kræver offensive og

effektive virkemidler for at stoppe spredningen nord- og vestpå.

Greenpeace har opstillet tre krav, der som minimum skal opfyldes: 1. Der skal umiddelbart laves en dusørordning for opfiskning af ukommercielle krabber i de områder, som regeringen foreslår skal holdes krabbefrie. Historien har bevist, at det ikke er nok at ønske sig, at det går sådan.

2. Man må ikke forvalte uden bestandsmål. Derfor skal der sættes et konkret og lavt mål for bestanden i den økonomiske zone i Finmarken. Bestanden her skal fiskes ned til højst niveauet for år 2000.

3. Forvaltningen skal baseres på ICES-rådgivning i lighed med de

øvrige bestande i havet.

- Krabbeinvasionen kan true hele økosystemet i Barentshavet og langs den norske kyst. Og Norge har jo internationale forpligtelser til at stoppe spredningen af indtrængende arter gennem både ”Biodiversitets-konventionen” og ”Havrets-konventionen”. Vores viden om de langsigtede økologiske og økonomiske konsekvenser af kongekrabben er nærmest ikkeeksisterende og det er helt afgørende, at krabben bringes under kontrol. Det kræver en målrettet indsats og det haster, siger Truls Gulowsen.

- Derfor mener man også, at hvis Fiskeridepartementet ikke vil påtage sig ansvaret, må man flytte

Aker satser på opfodring Opkøber for at sikre råvaretilgang Aker Seafood har i længere tid været involveret i opfodring af torsk med en ejerandel af Tobø Fisk A/S. Dette firma ejer Mare AS. Nu vil Aker Seafood købe 30 pct. af Mare. Af den simple grund,

at Aker dels satser endnu mere på fersk fisk, dels vil sikre sig råvarer især i tredje og fjerde kvartal.

Det er første gang, Aker satser direkte på torskeopdræt.

I Mare har man opdrættet levende-fangede torsk siden 2002 og i 2007 blev det til omkring 400 tons slagtet torsk. Samtidig er Mare selv i gang med at udvide, blandt

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

30

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

andet via samarbejde med andre firmaer, og også ved at overtage koncessioner fra Aker Seafood, så man kan skaffe de levende torsk til videreopdræt.

I Mare satser man også på, at Aker kan være med til at udvide produktionen. En af ambitionerne er at opdrætte op mod 1000 tons i løbet af foråret i år – det giver en

slagtevægt på omkring 1500 tons hen på året.

Fiskerne, der leverer levende torsk til opdræt er også tilfredse. De opnår priser, der ligger 30-40 procent over auktionsprisen.

Lægger man de 30 pct. aktier til de ejerandele, Aker i forvejen havde i Tobø Fisk, opnår Aker over 50 pct. af ejerskabet af Mare.

(FOTO: JACOB C. KROGSGAARD).

Kampen om havet Op til en million for at flytte sig

Om ikke så længe starter Espersen – fra Bornholm – produktion i Vietnam. Man har indgået aftale med en virksomhed derovre og der skal produceres produkter af torsk og kuller. Man har allerede en produktion i Kina, men går nu videre til andre lande i regionen. Og for øvrigt er danske Espersen den første udenlandske fiskeindustri, der producerer i Vietnam. Produktionen sker i Ho Chi Minh City – der også stadig kaldes Saigon.

I forvejen har man rigtigt gode erfaringer med produktionen i Kina, hvor fisken udnyttes omkring 20 pct. bedre, end den gør i Europa. Samtidig er lønningerne næsten til at græde over – de ligger på mellem en ottende- og en tiendedel af danske lønninger.

Hjemme på øen har Espersen nu kun en eneste fabrik tilbage. Den producerer til MacDonalds McFish. Tidligere var der seks fabrikker. Men nu er altså næsten hele produktionen flyttet udenlands.

Kampen om havets ressourcer og om pladsen skærper til i norske farvande. På det seneste er flere fartøjer blevet tilbudt penge for at forføje sig fra fiskepladserne, fordi seismik-fartøjer skal til at skyde efter olie.

Tilfældene taler om op til en million norske kroner, men de typiske tilbud lyder på nogle hundredetusinde kroner. Og de advokater, der leverer tilbuddene holder sig ikke engang kun til fiskefartøjer. Også

fartøjer fra Kystvagten er blevet tilbudt penge for at flytte sig.

- Det viser bare, hvilken magt, de vil bruge og hvor langt, de er villige til at gå for at nå sine mål.

Det, at de overhovedet kommer med et tilbud, er hårrejsende, siger Nils Myklebust, Sogn og Fjordane Fiskarlag.

I Olie- og Energidepartementet vil man nu have fakta på bordet og der er indkaldt til møde med Norges Fiskarlag. I seismik-branchen afviser man påstandene og mener, det er misforståelser.

Det vil departementet nu have styr på.

EN VARM NYHED Verdens mindste professionelle oliefyr

EVERY™ TIME. Din søstærke partner, når det gælder dieselmotorer og generatoranlæg

Kr. 15.996,ex. moms

Ydelse: 10 - 12 kW L x B x H : Kun (68 x 26 x 36)cm Kedlen er fremstillet hos en af Europas førende fabrikker og specielt den vigtige brænderdel er sammensat af Simens automatiske oliebrænder, Danfoss oliepumpe og tændingstransformator, AEG brændermotor og Grundfoss cirkulationspumpe. Udstødning ø60mm gennem skrogside eller dæk.

Kan også leveres med indbygget varmeveksler mod en tillægspris af kun Kr. 4.800,- (ex. moms.) og med en ydelse på 3,5 liter 50 gr. varmt vand i minuttet..

to Power el People! es the Di Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B - 4000 Roskilde / Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

DACON EUROPE A/S 48184183 - flere oplysninger www.dacon.dk F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

31

Fotos af flåden ude for 13. gang Fiskeflåden Illustreret fortæller om og viser 1500 fartøjer Fiskerflåden Illustreret udkommer nu for trettende gang. Flåden er ganske vist blevet skåret kraftigt ned, siden bogen udkom første gang i 1987, men den er dog immervæk på 600 sider. Til gengæld rummer den så også mindre fartøjer end tidligere, og der er også kommet flere lande med.

Fra en start var det kun danske,

færøske og grønlandske fartøjer. I dag er Sverige og Tyskland med.

Og der er endda planer om at tage flere Nordsølande med.

Som det var fra starten, er det stadig Ole Iversen, der redigerer bogen. Ham kender FiskerBladets læsere ganske godt – eller i hvert fald hans arbejde. Han leverer nemlig fotos til dette blad.

I årets udgave har 1500 fartøjer fundet vej til siderne. De bliver vist med farvefotos og oplysninger, der er opdaterede. Det er ikke Ole Iversen selv, der har fotografe-

ret alle fartøjerne selv, til gengæld får han fotos fra en lang række fotografer, der leverer året igennem.

I Danmark er den nedre grænse for at komme med sat til 8 BT, mens den for Færøerne, Sverige og Tyskland er 20 tons og for Grønland 50 tons.

Der er en række ”indgange”, når man vil finde et bestemt fartøj.

Umiddelbart står de i alfabetisk orden, men man kan også finde et fartøj efter havnekendingsnummer eller kendingssignal. Har far-

tøjet fået nyt navn, skal man ikke fortvivle – for der følger en CD med bogen, hvor man kan finde frem til et fartøj.

Foruden foto af fartøjet, kan man læse om maskine, udstyr, lastrum, værfter, ejere, ombygninger og f.eks. mobiltelefonnumre.

Prisen er stadig 348 kr. plus moms – og den kan findes hos de fleste indkøbsforeninger og kan bestilles hos boghandlerne.

Alderen trykker også i Norge Halvdelen af skipperne på småfartøjer er over 50 Den norske regering ser gerne, at der kommer flere unge ind i fiskeriet. Nøjagtig lige som herhjemme.

En analyse siger, at over halvdelen af skipperne på fartøjer under 15 meter, er over 50 år gamle. Kun tre procent er under 30.

Fiskeri- og kystdepartementet er derfor nu i tænkeboks for at finde ud, hvordan man skal rekruttere.

En af ideerne er at lokke med en investeringsfond på en halv milliard norske kroner. Pengene skal være risikovillig kapital. Pengene skal målrettes nye og yngre kræfter i både fiskeriet og fiskeopdrættet.

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

32

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 0 8

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

Fishing Vessel Propulsion Package

Most efficient conversion of fuel into handling of fishing gear With MAN Diesel propulsion systems you are ensured an economic and most reliable power source.

The additional benefits of modularised maintenance concepts and minimal daily service requirements are just part of the MAN Diesel propulsion solution. We have simplified the onboard routines. And for you this means 100% focus on the fishing actions.

Find out more at www.mandiesel.com

NYHED FRA FISKERBLADET

Zoom ind på ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.* PÅ FISKERBLADET.DK KAN DU FORETAGE DIG FØLGENDE: Finde alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter.

Læse alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søge efter interessante artikler.

Gemme interessante artikler på din personlige boghylde.*

Finde nyheder om erhvervsfiskeri.

Finde relevant information om de danske havne og hvilke serviceudbydere, der findes.

Finde links til brugbare hjemmesider. og meget meget mere...

* Patent Pending teknologi

Side 1

Sådan bruger man

Sådan bladrer man i FiskerBladet Ved at klikke på de store ikoner i toppen , klikke i hjørnerne på siderne eller ved at trække i hjørnerne bladrer man i FiskerBladet.

Sådan forstørrer / zoomer man Tryk på ikonet for at forstørre siden eller tryk på midten af siden. Hvis man vil forstørre yderligere trykker man på ikonet igen.

Tryk på ikonet eller på midten af siden for at formindske igen.

Sådan printer man Tryk på ikonet for at printe den valgte side.

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

FiskerBladet.dk