DKK 49,50
64. ÅRGANG · MARTS 2020 NR. 3
BREXIT Får fiskeriet høj prioritet? Farvel til britisk farvand koster dyrt No-deal kan ramme bæredygtigheden
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
FISKERBLADET 3-2020
TOPHISTORIE
HAVNENYT
13
2019 BLEV ENDNU ET GODT ÅR - FAKTISK DET 2. BEDSTE PÅ FISKERIET! Selvom fiskeriet fra Thyborøn Havn ikke nåede nye rekorder i 2019, så blev det trods store udfordringer med kvoter og fangstmængder et rigtigt godt år for havnen. Faktisk endte værdien af landinger ind over kaj i Thyborøn på en andenplads kun overgået af rekordåret 2018.
6
FISKERNE TROR PÅ ET GODT RESULTAT AF FORHANDLINGER Der er nogle meget vigtige forhandlinger for Danmark, når forhandlerne fra EU og Storbritannien ser hinanden i øjnene i næste måned. For Danmark har det afgørende betydning, at fiskeriet får en central rolle i forhandlingerne, så adgangen til britisk farvand bevares.
10
8
GOODBYE TIL BRITISK FARVAND BLIVER DYRT Der er rigtig meget på spil for de danske fiskere og de omkring 16.000 arbejdspladser med tilknytning til fiskerierhvervet, når repræsentanter fra EU og Storbritannien i den kommende tid sætter sig til forhandlingsbordet, for at forhandle om det fremtidige forhold – herunder en aftale om det fiskerisamarbejdet
VÆKSTEN I SÆLBESTANDEN STÆKKER NU DANSK FISKERI At være fisker i dagens Danmark kræver efterhånden nerver af stål. Nye love, en EU-Fiskerikommission med autodidakte medlemmer, bureaukrati og ikke mindst gråsælen og den spættede sæl gør livet surt i et erhverv, som en gang var enhver ung mands drøm. Det var friheden til at træffe sine egne beslutninger og selvstændigheden som lokkede og muligheden for én dag at kunne sætte foden på eget skibsdæk.
14
ØGET FOKUS PÅ KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Ny miljøingeniør ansat på Thyborøn Havn pr. 1. december 2019 sætter Thyborøn Havn på en endnu mere miljørigtig og bæredygtig kurs.
15
NYT KENDT ANSIGT I HAVNEVAGTEN Fartøjerne, som sejler ind i Thyborøn Havn, vil i fremtiden blive mødt at dette nye og dog måske ret så kendte ansigt.
16
THYBORØN HAVNS INITIATIVPRIS 2019 Thyborøn Havn uddelte mandag den 16. december årets initiativpris. Årets prismodtager var Royal Norden Seafood. Prisen blev tildelt for: ”Etablering af ny fiskeforarbejdningsvirksomhed i Thyborøn”.
25
NU KAN FISKERNE STREAME TV LANGT UDE PÅ HAVET Et godt og stabilt internet vil kun de færreste af os undvære i længere tid. Det gælder også fiskerne, når de er på havet. Når de fisker længere ud fra de danske kyster og mister signalet fra det landbaserede internet, så er der stadig håb. Virksomheden Seasat A/S i Køge er Danmarks førende, når det gælder om at etablere satellit internet, der fungerer langt ude på havet.
18
BELLACENTER COPENHAGEN GØR KLAR TIL DMF 2020 Den 13. maj slår BellaCenter Copenhagen dørene op til Danish Maritime Fair 2020. I to dage vil den store messehal H fungere som udstillingsvindue for Det Blå Danmark - et sted hvor man kan blive opdateret på, hvilke nye produkter og kompetencer der er kommet til, og mulighed for at samle ny viden på de mange konferencer og seminarer der afvikles sideløbende med messen.
21
LEJEDE KUTTER PÅ VESTKYSTEN - GJORDE FISKERI TIL EN LIVSSTIL Lige siden barndommen og senere i det voksne liv som 40-årige ”mandfolk”, har to barndomskammerater fulgtes ad i tykt og tyndt i blandt andet gymnasieårene på Øregård Gymnasium i Hellerup nord for København. Venskabet fortsatte i den musikalske underholdnings- og restaurantbranche i København, hvor der blev gjort en dyd af interesserne for bl.a. musik og natur, dog først efter at den ene part besluttede sig for lidt åndeligt ”føde” ved at læse filosofi og litteratur på henholdsvis Københavns og Roskilde Universitet.
KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194
24
26
Det pelagiske fiskerfartøj S144 Themis havde inviteret to forskere fra DTU Aqua med på et fiskertogt i Østersøen. Målet med turen var at skabe grobund for en god og givtig dialog mellem fisker og forsker, så fiskernes viden om fiskeriet kan gå hånd i hånd med forskernes biologiske viden om fiskebestande.
DANSK VÆRFT BYGGER ET NYT KONTROLSKIB Så meget stor fast for nuværende – det bliver et dansk værft der får nybygningsorden på et fiskerikontrolskib til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, T: +45 22 70 04 20, jens@fiskerbladet.dk Lars Gammelgaard, lars@fiskerbladet.dk
FORSKERE FIK SET, HVORDAN FISKERIET FOREGÅR
28
DPPO HAR UDVIKLET NYT KODEKS FOR BÆREDYGTIGT OG ANSVARLIGT PELAGISK FISKERI
30
NORGE HAR FÅET EN NY FISKERIMINISTER
UDGIVER ErhvervsMagasinerne ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Brogade 25 A st. 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55
ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk
LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg
ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk
Profiler er betalte journalistiske produkter.
DKK 49,50
64. ÅRGANG · MARTS 2020 NR. 3
BREXIT Får fiskeriet høj prioritet? Farvel til britisk farvand koster dyrt No-deal kan ramme bæredygtigheden
Næste udgave: 1. april 2020
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
Danmarks Pelagiske Producentorganisation Axeltorv 3, 6. - 1609 København V Tlf: +45 98 94 42 39 - Mail: info@pelagisk.dk
www.dppo.dk
DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION Hovedorganisation for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter som sild, makrel og hestemakrel til konsummarkedet samt tobis, brisling, blåhvilling, sperling og havgalt til produktion af mel og olie. Med et langsigtet fokus på bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, fødevarekvalitet og rentabilitet arbejder Danmarks Pelagiske Producentorganisation for et moderne og bæredygtigt fiskeri, der skaber værdi for fiskere og samfund.
TEMA: BREXIT
AF LARS GAMMELGAARD
FISKERNE TROR PÅ ET GODT RESULTAT AF FORHANDLINGER
Der er nogle meget vigtige forhandlinger for Danmark, når forhandlerne fra EU og Storbritannien ser hinanden i øjnene i næste måned. For Danmark har det afgørende betydning, at fiskeriet får en central rolle i forhandlingerne, så adgangen til britisk farvand bevares. Selvom Storbritannien har forladt EU, er det endnu uvist, hvordan forholdet mellem briterne og EU-landende skal være fremover. Forhandlingerne begynder i marts, og der er det vigtigt for Danmark, at fiskeri kommer højt på dagsordenen. - Vi er optimistiske i forhold til at fiskeriet for en vigtig rolle i forhandlingerne og falder ud, som vi ønsker det. Vores udgangspunkt
6
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
op til forhandlingerne er, at vi efter den 1. januar 2021 kan fiske i britisk farvand med den samme kvotefordeling, som vi kan i dag, fortæller Esben Sverdrup-Jensen, der er direktør i Danmarks Pelagiske PO. De pelagiske fartøjer har særlig stor interesse i at adgangen til britisk farvand bevares, da de henter op mod 75 procent af deres fangster der. Samtidig står de for en meget stor andel af den landingsværdi på 1 mia. kro-
ner, som de danske fiskere hvert år henter i britisk farvand. Der er heldigvis også noget at have optimismen i for den pelagiske direktør. FISKERIAFTALE SKAL PÅ PLADS EU’s chefforhandler Michel Barnier har tidligere lovet fiskerne, at en fiskeriaftale bliver vigtig i forhandlingerne. Da fiskeriet økonomisk betyder meget mere for Danmark, end det gør for
EU’s og Storbritanniens økonomi, kunne fiskerne med rette være bange for, at fiskeriet ville blive glemt i forhandlingerne. Men her kan fiskerne trække vejret lidt lettere, for det ser ud til at EU’s chefforhandler vil holde sit løfte. På et pressemøde omkring EU’s tilgang til forhandlingerne tidligere på måneden slog Michel Barnier fast, at en fiskeriaftale skal være en del af den kommende frihandelsaftale.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
- Barnier har bevist, at han ikke har glemt sit løfte til fiskeriet, og vi holder løbende møder med ham omkring vores positioner op til forhandlingerne, siger Esben Sverdrup-Jensen. Han har også noteret sig, at danske EU parlamentarikere arbejder for, at dansk fiskeris interesser i forhandlingerne bliver tilgodeset. Samtidigt kan han glæde sig over, at der er dannet fælles front med de øvrige fiskerikollegaer i EU. Vi fastholder det meget tætte samarbejde med kollegaer i resten af EU og vores fokus på at fastholde nuværende adgang til britisk zone og den nuværende kvotefordeling og så afventer vi UKs udspil til forhandlingerne, siger Esben Sverdrup-Jensen, der bemærker, at vi endnu ikke kender de præcise britiske krav
til forhandlingerne, og hvad briterne helt nøjagtigt mener, når de siger ”take back control” over britisk farvand. SMÅ BRITISKE FISKERE BLIVER TABERE Det har været en af den engelske premierminister Boris Johnsons og øvrige Brexiteers retoriske favoritter at slå fast, at briterne nu skal tage kontrollen over farvand og fisk tilbage fra EU. Det har i den forbindelse ofte været de små britiske fiskeres vilkår, som har været brugt som våben, når modstanden mod EU skulle promoveres. Det er dog ikke de små fiskere, der indtil nu har været mest synlige i debatten. Det er mere de allerstørste britiske fartøjer, der er få i antal men store i indtjening, som har ytret sig, og som ser en fordel i, at der ikke bliver adgang for EU fiskere i britisk farvand. På det seneste er der dog flere
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
små fiskere, der har blandet sig i debatten, for de kan ende med at blive de store tabere, hvis der ikke landes en aftale med EU. Cirka en fjerdedel af værdien af den britiske eksport af fisk og skaldyr, kommer fra eksport af skaldyr. Et fiskeri, som er vitalt for mange små fiskere og samfund i Skotland og på vestkysten. Tæppet vil blive trukket væk under dem, hvis de ikke længere har fri adgang til det europæiske marked. Briterne eksporterer i dag omkring 80 procent af de fisk de fanger. Skulle de
britiske fiskere selv fange de fisk, som EU’s fiskere i dag fanger, vil det kræver helt ændrede britiske spisevaner og store ændringer i fiskeindustrien og i eksporten. Derfor er der også på den baggrund gode grunde til at tro på, at der kan landes en fiskeriaftale med briterne. Men uret tikker, og forhandlerne har travlt. - Vi skulle meget gerne have en aftale på plads inden udgangen af juli, lyder håbet fra Esben Sverdrup-Jensen.
www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
7
TEMA: BREXIT
AF LARS GAMMELGAARD
GOODBYE TIL BRITISK FARVAND BLIVER DYRT
Der er rigtig meget på spil for de danske fiskere og de omkring 16.000 arbejdspladser med tilknytning til fiskerierhvervet, når repræsentanter fra EU og Storbritannien i den kommende tid sætter sig til forhandlingsbordet, for at forhandle om det fremtidige forhold – herunder en aftale om det fiskerisamarbejdet Den 23. juni 2016 gik briterne i stemmeboksene for at afgøre om Storbritannien skulle tage deres gode tøj og forlade EU. Som bekendt valgte briterne at de vil ud af EU. I øvrigt i modsætning til de fleste eksperters og meningsmålingers forudsigelser. Tre år er altså gået siden briterne traf beslutningen og i den periode har de danske fiskere med tilbageholdt åndedræt ventet på, hvad Brexit vil betyde for deres muligheder for i fremtiden at hente deres fisk i britisk farvand. Danmark har lange traditioner for at fiske i hele Nordsøen, hvor Storbritannien har en meget stor del af farvandet. Briternes farvel til EU betyder, at der skal laves en ny aftale på fiskeriområdet. Hvordan den aftale kommer til at se ud, kan få meget stor økonomisk betydning for dansk fiskeri og forarbejdningsindustrien.
- I det pelagiske fiskeri er det cirka 75 procent af fangsterne, der hentes i britisk farvand. Vi er naturligvis bekymrede for hvor Brexit lander, for det vil være en alvorlig situation, hvis vi mister vores adgang til britisk farvand. Vores fokus er på at fastholde nuværende adgang til britisk zone og den nuværende kvotefordeling, siger Esben SverdrupJensen, der er direktør i Danmarks Pelagiske PO. Hans medlemmer i den pelagiske flåde fanger primært nordsøsild, makrel, tobis og sperling i britisk farvand. Langt den største del af fiskene landes i havnene i Skagen, Thyborøn, Hirtshals og Hanstholm. Disse lokalsamfunds arbejdspladser er stærkt afhængige af at der landes fisk i havnene. Det gælder ikke mindst de fisk, som fanges i britisk farvand og landes i de fire havne.
EN MILLIARD KRONER De danske fiskere lander årligt fisk til en værdi på omkring én mia. kroner. Det er tæt på en tredjedel af hele den samlede landingsværdi i dansk fiskeri. Opgjort i vægt drejer det sig endda om 40 procent af de samlede danske fangster. Der kommer derfor til at hænge nogle meget sorte skyer over den danske fiskeindustri og de lokalsamfund i udkantsdanmark som huser dem, hvis forhandlingerne ikke ender med en aftale, hvor de danske fiskere stadig kan fiske i britisk farvand, som de har gjort hidtil gennem generationer. En af de tunge dele af fiskeriet, der har ekstra meget på spil, er det pelagiske fiskeri.
TAB AF ARBEJDSPLADSER En rapport fra Aalborg Universitet, der beskriver de socio-økonomiske konsekvenser for de fire lokalsamfund, hvis der ikke længere kommer fisk til deres havne fra britisk farvand, viser, at det vil have alvorlige konsekvenser for de fire havnebyer. På den korte bane vil det betyde fyresedler til mellem 800 og 900 ansatte med direkte tilknytning til fiskeriet. Der er således kun tale om de arbejdspladser, der har direkte tilknytning til fiskeriet. Det vil også have en effekt på beskæftigelsen ud i de næste led. Hvis man bruger den tommelfingerregel, at der for hver fisker genereres tre arbejdspladser i land, så vil
8
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
det betyde et øjeblikkeligt tab af mere end 1.500 arbejdspladser. På den lange bane kan det måske også føre til mindre indtjening, hvis flere fartøjer i fremtiden skal fiske på mindre plads. Det vil
øge fiskepresset og gøre fiskeriet meget mindre effektivt. - Det er blevet vurderet, at der er omkring 16.000 arbejdspladser i Danmark, der har berøring med
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
fiskeriet. Derfor vil en mistet adgang til britisk farvand også få konsekvenser for beskæftigelsen på andre områder. Det er for eksempel transport og de lokale håndværkere, der servicerer fiskeriet på forskellige områder, siger Esben Sverdrup-Jensen. NORGE ER USIKKER FAKTOR Et goodbye til britisk farvand kan måske endda koste flere arbejdspladser end anslået i første omgang. EU’s fiskeriaftale med Norge er hængt op på, at norske fiskere har adgang til den nuværende EU-zone, hvor britisk farvand er inkluderet. Uden den britiske zone kan det få effekt på aftalen med Norge. Danmark henter en landingsværdi på ca. 500 mio. kroner i norsk zone, og
den kan muligvis være i fare, hvis der ikke landes en fiskeriaftale med briterne. KULTURELLE KONSEKVENSER I de lokale fiskerisamfund er der også en bekymring for, at en recession inden for fiskerisektoren kan have en stor indflydelse på de fire kommuners økonomiske tilstand. Det vil også betyde kulturelle konsekvenser, da de vil kunne forvente, at den økonomiske støtte til lokale aktiviteter som de får i dag fra fiskerisektoren, kommer til at mangle i fremtiden. Dette kan yderligere svække forbindelsen til den historiske baggrund som fiskerisamfund i de fire byer.
FAKTA • Værdien af de danske fangster i britisk farvand udgør omkring 1 mia. kroner om året svarende til cirka 30 procent af den samlede landingsværdi i dansk fiskeri. Kilde: Fiskeristyrelsen og egne beregninger
• I vægt udgør fangsterne i britisk farvand 40 procent af de danske fiskeres samlede fangster. Kilde: Fiskeristyrelsen og egne beregninger
• De fire havne Skagen, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals vil på den korte bane miste mellem 800 og 900 arbejdspladser med direkte tilknytning til fiskeriet. Kilde: SOCIO-ECONOMIC CONSEQUENCES OF BREXIT FOR FOUR LARGER FISHING PORTS AND THEIR COMMUNITIES –Aalborg Universitet 2018
• EU’s fiskeriaftale med Norge er hængt op på, at norske fiskere har adgang til den nuværende EU-zone, hvor britisk farvand er inkluderet. Uden den britiske zone kan det få effekt på aftalen med Norge. Danmark henter en landingsværdi på ca. 500 mio. kroner i norsk zone, og den kan muligvis være i fare, hvis der ikke landes en fiskeriaftale med briterne.
NO-DEAL KAN RAMME BÆREDYGTIGHEDEN Skulle det ikke lykkes at blive enige om en ny fiskeriaftale mellem EU og Storbritannien, kan det gå udover bæredygtigheden i fiskeriet. En af grundende til at danske fiskere fisker så stor en del af deres fisk i britisk farvand, er, at det er der fiskerne hurtigst kan fylde lasten med fisk af høj kvalitet, og for en række bestande er det mest rentabelt at fange fisken i britisk farvand. Fiskerne søger derhen, hvor LF ventilation_Q 11/01/05 fisken kan fanges med brug af
færrest muligt ressourcer. Det er det mest bæredygtige i alle sammenhænge. Hvis fiskerne ikke længere kan komme i britisk farvand, vil fiskeriet blive flyttet til andre farvande. Her vil der så være et øget pres, og fiskerne skal bruge mere tid på at søge efter fisken og være nød til at fange fisken mens den er mindre og yngre. Det betyder, at der vil fanges langt flere individer for at de samme antal tons i lasten. 8:53
Side 1
A/S
Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.55557777 Smedevænget 3 ••4700 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
9
FOTO: FINN REINCKE
Åleruser gjort klar til at blive sat ved Saltholm fra dækket på K72 ”Tina Louise”.
AF JENS NØRGAARD
VÆKSTEN I SÆLBESTANDEN STÆKKER NU DANSK FISKERI
At være fisker i dagens Danmark kræver efterhånden nerver af stål. Nye love, en EU-Fiskerikommission med autodidakte medlemmer, bureaukrati og ikke mindst gråsælen og den spættede sæl gør livet surt i et erhverv, som en gang var enhver ung mands drøm. Det var friheden til at træffe sine egne beslutninger og selvstændigheden som lokkede og muligheden for én dag at kunne sætte foden på eget skibsdæk. Netop gråsælen og den spættede sæl har i de senere år sat ”grå” hår i hovedet på fiskerne. Sælen ødelægger ikke kun garn og ruser. Den mæsker sig i torsk og ål og kan overhovedet ikke se forskel på hvorvidt torsken er en undermåler eller ej.
10
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
Vi har et utal af eksempler på små torsk, som sælen har sat sine tænder i og bidt halvvejs over. Det går ud over fødekæden om et år eller to, hvor torsken ville være udvokset og klar til at blive fisket til konsum brug. Det fortæller den 71-årige fisker og skipper Finn Reincke,
som med sin 32 fods garnbåd K72 ”Tina Louise” nu fisker i den sydlige del af Øresund. Det sker fra Kastrup Havn, hvor der er tre aktive erhvervsfiskere tilbage. I 1974 var vi 12 fiskere som fiskede fra Kastrup, fortsætter Finn
Reincke, der er tidligere formand i fiskernes forsikring ”Forsikringsselskabet Sydlige Farvande”. I dag er han formand for Dragør Fiskeriforening. Foreningen tæller fem aktive fiskere – to i Kastrup og tre i Dragør. I hele sundet er der otte ålefiskere tilbage! Det siger noget
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
om udviklingen i vort erhverv, hvor vi må se i ”vejviseren” efter unge, der kunne være interesseret i en dag at tage over. FORFULGT AF SÆL Finn Reincke er oprindelig fra Præstø ud af en børneflok på fem søskende. Det var på Præstø Fjord han lærte at fiske, men hjemmefra fik han at vide, at fisker kunne man altid blive. Lær først et håndværk! Så oprindelig er han uddannet bådebygger fra Hellers Yacht i Kastrup. I 1974 købte Finn Reincke en 26 fods træbåd og senere et par garnbåde som han sejlede med i 23 år. I 2003 fulgte så K72 ”Tina Louise”. Så tog jeg på fiskeri fra Odden Havn. I 32 år har jeg fisket efter tunger og søer bl.a. fra bl.a. Sjællands Rev. Forrige år i 2018 mistede jeg interessen for fiskeriet ude på de nordsjællandske fiskepladser grundet den spættede sæls hærgen. Jeg fik ødelagt store mængder fangst af søer. Økonomien hang ikke længere sammen. På
et enkelt røgt var der 35 søer til en værdi af 125 kr. stykket, der var gnavet over. Man må håbe at søernes rogn har smagt sælen. Den gjorde området til en ren ”tumleplads”. Det stod jeg bare ikke model til længere. Samlet set fik jeg gnavet op til 300 søer i stykker. Selv sorthummer gnaskede sælerne i sig.
Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE
A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar
Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab
FARVER
Roret og dermed kursen blev lagt om til Øresund - til området mellem Nordre Flint og Saltholm nærmere betegnet ved Svaneklapperne. Her er vi i skarp konkurrence med skarven. De er 3.000 styk og går dagligt efter undermålstorsk. Når solen ringes op om morgenen, står fuglene også op og går på fiskeri fra Svaneklapperne op til Rungsted og retur. De æder deres egen vægt to gange undervejs svarende til 3 kg fisk. ET PARADIS FOR SILD I 80’erne var området ud for Kastrup Havn sildenes paradis i de lange vintermåneder. Om sommeren fangede vi ål. Det gør
PANTONE CMYK RGB HEX
541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897
PANTONE CMYK RGB HEX
429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c
24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside
www.ff-gs.dk
Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.
Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.
AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser FOTO: JENS NØRGAARD
Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.
Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv
Fisker Finn Reincke bøder ruser ødelagt af den spættede sæl.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
11
Vi møder Finn Reincke i sin hytte blandt andre farverige ”skure” i Kastrup Havn, hvor han er i gang med at bøde ruser. Uanset det er garn eller ruser, så bider sælen i redskaberne og så må vi jo reparere ud fra den oplæring, som vi har fået i tidernes morgen. Det samme er erhvervsfiskeren i nabohytten i gang med. Begge steder står dampene sort kaffe på kanden. Når de ikke er på vandet ved FBs besøg skyldes det strømforholdene. Det er ikke muligt at sætte garn, når strømmen løber 3 mil mellem Kastrup og Dragør – det smalleste sted i Øresund. Så er det jo fint at vi kan holde varmen her i hytten og gå ruserne igennem. Den lille havn er fyldt op af mindre joller tilhørende fritidsfiskere. Med eget isværk, køl- og frysehus på kajen, tørrepladser og bad og toilet forhold er stedet ideelt. ÅLEFISKERIET SUPER Sidste års ålefiskeri, (2019) var godt. Jeg fangede det dobbelte af hvad jeg plejer. Glædeligt var at notere de mange små ål, (undermålere). På et enkelt røgt med 300 ruser var der 60 kilo undermålere i de tre dage ruserne stod. Undermåls ålene var optalt ca. 840 styk som blev genudsat. Jeg er spændt
på at se om udviklingen i forhold til sidste år holder. Til april sættes ruserne igen.
FOTO: FINN REINCKE
vi fortsat, men dengang havde jeg 1200 ruser. Det er det samme som 600 sæt. I dag er vi nede på 300 ruser svarende til 150 sæt. Medvirkende til beskæring i antal ruser har dels været den generelle og voldsomme vækst i strandkrabber og så naturligvis myndighedskrav. Interessant i den forbindelse er, at vi stort set med færre ruser fanger samme mængde ål som tidligere.
Ser vi på torskefiskeriet har det som helhed været godt i de senere år. Desværre er der mange sælbidte. I de sidste garn jeg satte var der 22 sælbidte torsk og fem der kunne bruges til menneskeføde. Det er en frustrerende situation oveni kommer så nedskæringerne på 60 procent og en lukkeperiode i februar og marts. Tidligere kunne jeg holde en årsindtægt alene på torsken. Det er desværre helt slut. Politikerne har helt misforstået situationen i forhold til ordet regulering. Det vi oplever har intet med virkeligheden at gøre. Hverken den nuværende miljøminister eller fiskeriminister kender noget til hverdagen hos os fiskere. De to tidligere fiskeriministre Karen Ellemann og Eva Kjer var klar over sælproblematikken. De anslog mængden af sæler til ca. 50.000. De skulle bestemt reguleres. Det bakkes i princippet op af den nye miljøminister Lea Wermelin. Der er givet tilladelse til et par jægere, der må skyde to sæler pr. måned. Det har jo intet med regulering at gøre understreger Finn Reincke. Før jægerne går på jagt, skal de sende en ansøgning om tilladelse til at skyde pr. gang. Skuddene må kun falde, når sælen dukker op ude på havet for at pejle horisonten. Heldigvis kan jeg fortsat sætte mine ruser og garn. Det foregår på lavt vand ca. 4 meter ved Saltholm. Ruserne sætter vi lidt længere inde, men det har sælerne opdaget. De holder i forvejen til i området i store flokke. Det er
Her ses et typisk eksempel på skambidte torsk, som den spættede sæl har efterladt i garnene ved Peberholm.
især på østsiden den er gal. Her er sælen en ren plage – dyret om man vil - går efter lever og rogn alt andet lader den ligge. MULTE I SPANDEVIS Har vi problemer med sælen ved Saltholm og Peberholm har vi til gengæld andre oplevelser i havnen. Den 17. december sidste år var hele inderhavnen fyldt med multe på 12-15 cm. Vi fangede 40 til 50 med en kejs i det inderste hjørne af havnen hvor vi har et slæbested. Der var flere tusinde – nervøse var de - da der lå ca. 20 skarver som tog for sig af retterne. I et forsøg på at optimere vores indtjening var vi to erhvervsfiskere, der gik med i et prøvefiskeri efter strandkrabber. Disse krabber er blevet en gevaldig plage i vore farvande. Spørgsmålet var om vi kunne bruge dem til noget fornuftigt, som agn f.eks. hos de Hundested Propeller
fiskere der dyrker aktiv fiskeri med tejner efter sorthummer, Kamtjatka krabber og konksnegle. Det fiskeri har briterne haft held med. Samarbejdet blev indgået med fisker og formand for Bæltfiskernes Fiskeriforening, Allan Buch, i Skrillinge ved Middelfart. Vi var en hel række af fiskere der besluttede os for at gå med i forsøget. Det foregik over to halvår fra maj til november. Hver gang fangede vi ca. 42 tons krabber. De blev indefrosset i en større fryse- og kølecontainer til senere brug for de fiskere som dyrkede det specielle fiskeri efter f.eks. konksnegle Desværre måtte vi trække os. Udgifterne til strøm og leje af frysecontainer ”væltede” den gode idé, sluttede samtalen med Finn Reincke, da naboen havde overstået sin bødning af dagens ruser for at få en frisk kop ”mokka”.
20/11/03
20:28
Side 1
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
12
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
2019 blev endnu et godt år - faktisk det 2. bedste på fiskeriet! Selvom fiskeriet fra Thyborøn Havn ikke nåede nye rekorder i 2019, så blev det trods store udfordringer med kvoter og fangstmængder et rigtigt godt år for havnen. Faktisk endte værdien af landinger ind over kaj i Thyborøn på en andenplads kun overgået af rekordåret 2018. Det danske fiskeri blev i 2019 ramt af flere udfordringer, og det betød, at mængden af fisk landet til auktionen og til Triple Nine A/S i Thyborøn ikke kunne leve op til sidste års højder. Til gengæld var priserne på både konsumfisk og industrifisk høje gennem hele 2019, og det pyntede godt på det økonomiske resultat. Herudover blev 2019 et år med rekord mange hollandske og belgiske fartøjer, der gennem hele året fiskede med udgangspunkt i Thyborøn. Det bidrog væsentligt til, at 2019 faktisk endte med at blive et af de rigtigt gode år på fiskeriet. I 2019 blev der landet 249.000 ton fisk til en værdi af 917 mio. kr. Det er det andet bedste år, målt på værdi, af fisk landet i Thyborøn i hele havnens historie. ”Det er en rigtig god fornemmelse som havn at komme ud af et turbulent år som 2019 og opleve, at landingsværdien i Thyborøn faktisk kun er overgået af værdien i 2018, som var vores absolutte rekordår,” siger havnens direktør Jesper Holt Jensen og fortsætter: ”Det cementerer Thyborøn Havn som en af landets
THYBORONPORT.DK
største og vigtigste fiskerihavne og viser, at vores satsning på fiskeriet og investering i gode faciliteter hertil er rigtig.” ”Alle tre områder indenfor fiskeriet bidrog til det gode resultat for havnen i 2019,” udtaler Jesper Holt Jensen: ”De landede mængder til TripleNine A/S og fiskeauktionen var mindre i 2019 end året før, men de betydeligt flere udenlandske fartøjer, der landede deres fangster i transit, kompenserede for nedgangen i de andre fiskerier.”
Der er tre vigtige områder indenfor fiskeriet i Thyborøn. Først og fremmest er der spisefisken, der landes til Danske Fiskeauktioner og derfra distribueres ud til forbrugere i hele EU, og industrifisken, der landes til TripleNine A/S, hvor der produceres fiskemel og -olie til dyrefoder. Og så er der et ikke uvæsentligt transitfiskeri af hollandske og belgiske fiskere, som lander deres fisk i Thyborøn, hvorefter de bliver kørt hjem til deres egne fiskeauktioner i Holland og Belgien. Thyborøn Havn har gennem de seneste 3 år anlagt nye faciliteter med gode arbejdsforhold til alle tre arbejdsområder.
Seneste investeringer til fiskeriet • Fiskeauktionens faciliteter blev fordoblet i 2017 • Ny kassevaskerhal blev sat i drift i 2017 • Nye lossekajfaciliteter er under konstruktion til industrifiskerne. Byggeriet blev igangsat i sommeren 2018 og forventes at stå helt færdigt i 2020 • 430 meter kaj er fornyet til maritim service i 2019, og havnebassinet er uddybet fra 4 til 6 meter.
Øget fokus på klima og bæredygtighed Ny miljøingeniør ansat på Thyborøn Havn pr. 1. december 2019 sætter Thyborøn Havn på en endnu mere miljørigtig og bæredygtig kurs. Klima og bæredygtig udvikling er i dag på toppen af dagsordenen i enhver erhvervsvirksomhed. Og det er den selvfølgelig også på en erhvervshavn som Thyborøn Havn. ”Miljø har gennem de seneste år været en vigtig del af arbejdet på Thyborøn Havn både mht. energifor-
THYBORONPORT.DK
brug, affaldshåndtering og renhed i havnebassiner. Nu øger havnen sit fokus på området og udvider antallet af medarbejdere med ansættelsen af en miljøingeniør, der skal være med til at drive den fortsatte udvikling” udtaler Jesper Holt Jensen, direktør Thyborøn Havn.
En mere grøn dagsorden ”Thyborøn Havn har et strategisk fokus på at bidrage til den grønne dagsorden, derfor har vi været på udkik efter en dedikeret miljøingeniør, som dels skulle sætte yderligere fokus men også mere struktur på miljøområdet på
Thyborøn Havn, så vi ved øget opsamling og yderligere analyse af fakta har et bedre datagrundlag for de fremtidige forbedringer”, fortæller Jesper Holt Jensen. Daniela Lemos Bech, der oprindelig kommer fra Colombia, blev ansat den 1. december 2019 og er allerede trukket i arbejdstøjet på miljøområdet. Fokus ligger her i starten på energioptimering og affaldshåndtering med henblik på øget genbrug. Samarbejde i klimaets og miljøets tegn Som alt andet på Thyborøn Havn, så er også klima- og miljøområdet noget, som kun kan udvikles i samarbejde med vores kunder, hvis det virkelig skal batte noget. Det har Daniela også den helt rigtige indstilling til. Om det siger Daniela selv: ”Jeg er meget interesseret i at tilskynde alle stakeholders til at forbedre affaldssortering. Jeg ved, at det ikke er nemt, men jeg tror på at samarbejde og tålmodighed skal være nøglen til succes. F.eks. genbruger vi i dag mere papir og pap, end vi gjorde for bare 2 måneder siden. Og det er det første skridt.” Daniela har også allerede været den bærende kraft bag registreringen af Thyborøn Havn på den europæiske havneorganisation ESPO’s grønne platform EcoPort og har i den forbindelse formuleret Thyborøn Havns politik på området.
Nyt kendt ansigt i havnevagten Fartøjerne, som sejler ind i Thyborøn Havn, vil i fremtiden blive mødt at dette nye og dog måske ret så kendte ansigt. René Hovgaard Schmidt er ansat som ny havneassistent pr. 1. december 2019. Han er uddannet skibsmontør og har skipperpapirer af første grad fra Skagens Skipperskole. René kommer med en solid baggrund fra fiskeriet. Han har været skipper på industrifiskefartøjer igennem 22 år og har haft sin daglige gang på Thyborøn Havn, siden han var 12 år. Han kender havnen ud og ind. Nu er han definitivt gået i land og er hoppet over på den anden side af ”bordet”, som man siger. Fra at kende havnen som en kunde og bruger af havnen, så er han nu hoppet over på den anden side og er nu en af dem, der tager imod kunderne og byder dem velkommen, når de sejler ind i havnen i Thyborøn.
Det er en vigtig kvalitet at kunne sætte sig i kundens sted. Når man selv har været kunde på havnen, så er baggrunden solid til at mestre denne kunst. Med den erfaring som René kommer med, så ved han præcis, hvad der skal til for at gøre hverdagen lettere for de forskellige fartøjer, der sejler ind i havnen. Og det er en kvalitet, som vi værdsætter meget på Thyborøn Havn. På Thyborøn Havn er vi glade for at have fået en ny kompetent kollega i havnevagten, som har den helt rigtige baggrund til dagligt at yde en rigtig god service og hvis personlighed udstråler seriøsitet.
”Thyborøn Havns miljøpolitik forpligter os til at bidrage til en langsigtet bæredygtig udvikling, ved at minimere udledninger til luft, jord og vand. Det betyder, at vi vil fokusere på at måle ressourceforbrug i organisationen, træne medarbejdere i miljøudfordringer og tilskynde dem til at tænke på miljøet i deres daglige arbejde,” fortæller Daniela Lemos Bech. På Thyborøn Havn er vi glade for at have fået en ny kollega, der med sine kompetencer kan hjælpe os alle med at bidrage til hele klima og miljødagsordenen, og vi er overbeviste om, at dette arbejdsomme menneske med latinsk baggrund vil kunne gå ind og gøre en forskel til fordel for miljøet på Thyborøn Havn i fremtiden.
Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk
THYBORONPORT.DK
vestjyskbank.dk/thyborøn
Thyborøn Havns initiativpris 2019 Thyborøn Havn uddelte mandag den 16. december årets initiativpris. Årets prismodtager var Royal Norden Seafood. Prisen blev tildelt for: ”Etablering af ny fiskeforarbejdningsvirksomhed i Thyborøn”. Thyborøn Havn er en af de tre største fiskerihavne i Danmark, med mere end 100 års erfaring indenfor fiskeri. Forarbejdning af fisk lokalt har gennem alle årene været en prioritet for Thyborøn Havn. Derfor er det et væsentligt skridt mod at gøre havnen endnu mere attraktiv for konsumfiskeriet, at der er etableret endnu en forarbejdningsvirksomhed i Thyborøn, som kan bidrage til lokal merværdi på den fisk, der landes i Thyborøn. Royal Norden Seafood blev etableret i eksisterende lokaler i 2017 i et samarbejde mellem tre hollandske virksomheder fra Urk og Thyborøn Invest. I 2019 er der kommet rigtig godt gang i virksomheden, som desuden har fået endnu en medejer i Carsten Mose Jeppesen, der også er daglig leder af fabrikken i Thyborøn. Royal Norden Seafood har specialiseret sig i filetering af rødspætter, der traditionelt landes mange af i Thyborøn. De er den første filet-
fabrik i Danmark, der har installeret maskiner til filetering af rødspætter. Teknologien hertil er hentet fra Holland, hvor bl.a. Neerlandia Urk, der er en del af ejerkredsen i Royal Norden Seafood, gennem mange år har arbejdet med maskinfiletering af fladfisk. Udover fileteringsanlæg til rødspætter har virksomheden også etableret forarbejdningslinjer til filetering af andre fiskearter såsom torsk og andre runde fisketyper. I 2019 har Royal Norden Seafood især fået succes med egen eksport af ferske fisk fra Thyborøn Fiskeauktion. Fabrikken udvikler løbende sit forretningsområde i takt med kundernes forespørgsler. I forbindelse med prisuddelingen fortæller Thyborøn Havns direktør Jesper Holt Jensen: ”Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at få endnu en fiskeforarbejdningsvirksomhed til Thyborøn. For at undgå unødig transport har det stor betydning, at forarbejdningen finder sted lokalt,
tæt ved fiskeauktionen. Den friskforarbejdede fisk kommer således hurtigt frem til forbrugeren og også miljømæssigt er der store fordele i at reducere transport til forarbejdning. Derudover er det godt nyt for vores fiskeauktion, der har glæde af, at der er endnu en lokal opkøber på markedet. Og så tæller det selvfølgelig også i det store regnskab, at en virksomhed som Royal Norden Seafood skaber lokale arbejdspladser i Thyborøn”. Daglig leder af Royal Norden Seafood, Carsten Mose Jeppesen er stolt over at modtage havnens initiativpris og siger i den forbindelse: ”Det er med stor glæde, at vi modtager havnens initiativpris 2019. Vi har lagt et stort arbejde i af få Royal Norden Seafood godt fra start og glæder os over, at vi på forholdsvis kort tid har fået gang i afsætningen af produkter fra Thyborøn til resten af Europa:”
Fakta om Royal Norden Seafood Royal Norden Seafood blev stiftet i 2017 af Thyborøn Invest og Romkes Seafood B.V., A.Z. Dekens Holding B.V. og Neerlandia Urk B.V. fra Holland. I dag består ejerkredsen af Thyborøn Invest og GICA HOLDING ApS, der er lokale virksomheder i Lemvig Kommune samt Dekens Holding B.V. og Neerlandia Urk B.V. fra Holland alle med 25% ejerandel.
Fakta Thyborøn Havns Initiativpris Til udvælgelse af prismodtagere er nedsat et prisudvalg bestående af erhvervsrepræsentant Michael Madsen, en repræsentant med særlig indsigt i fiskeriets forhold Bent Bro, havnekaptajn Theis Christensen og havnedirektør Jesper Holt Jensen. Det er 18. gang Thyborøn havn uddeler initiativprisen.
THYBORONPORT.DK
13.-14. MAY 2020, COPENHAGEN
Meet the Danes no. 5 in the world of shipping Visit Danish Maritime Fair, Bella Center, Copenhagen Conferences, IMO Sulphur regulations, The Energy transition, Invest in Shipping, Matchmaking, Networking, Workshops, Seminars ...and more will come! WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK
BELLACENTER COPENHAGEN GØR KLAR TIL DMF 2020
Den 13. maj slår BellaCenter Copenhagen dørene op til Danish Maritime Fair 2020. I to dage vil den store messehal H fungere som udstillingsvindue for Det Blå Danmark - et sted hvor man kan blive opdateret på, hvilke nye produkter og kompetencer der er kommet til, og mulighed for at samle ny viden på de mange konferencer og seminarer der afvikles sideløbende med messen. Det er ikke kun danske udstillere man møder på DMF 2020. Også mange udenlandske virksomheder har fundet vej til messen, trukket hertil af den enestående vækst der kendetegner Det Blå Danmark, og de mange innovative og miljøvenlige produkter der bliver skabt i den danske maritime industri. Sidst men ikke mindst er messen en enestående mulighed for at møde gode kolleger, konkurrenter og bekendte fra hele den maritime branche. Salget af messestande er fortsat i gang, og udstillingsarealet tilpasses løbende. Men det står allerede nu klart, at udstillingsarealet overgår de fire foregående messer. LET ADGANG Der er gjort en stor indsats for at gøre det endnu mere attraktivt at besøge messen. Det koster f.eks. ikke længere penge at komme ind - alle har fri adgang når blot man har registreret sig på forhånd. Dertil kommer, at BellaCenter Copenhagens unikke placering gør det let at besøge messen, uanset om man vælger at køre i egen bil og rulle de få hundrede meter fra motorvejsafkørslen til de store parkeringsarealer rundt om messecentret, benytte sig
18
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
af kollektiv trafik med busser og metro lige til døren - eller ankommer med fly til Københavns Lufthavn, der kun ligger få minutter taxa- eller togkørsel fra Ørestaden. OVERSKUELIGHED BellaCenter Copenhagen store ekspertise med at opbygge og afvikle store internationale messer betyder, at det er let at orien-
tere sig på messen. Udstillingerne er bygget logisk og overskueligt op, og en kombination af brede hovedstrøg og mere tætte passager gør, at besøgende og udstillere har let ved at finde hinanden MANGE MØDEAKTIVITETER Ud over selve messen byder Danish Maritime Fair 2020 på hele fem konferencer, hvortil kommer en række fagligt orienterede seminarer/spor. Maritime Development Center / MDC arrangerer en heldagskonference på åbningsdagen, også Danske Maritime er vært ved et seminar. Maritime Danmark står for tre konferencer på messen, to på åbningsdagen og den sidste den efterfølgende dag – torsdag. THE IMO SULPHUR REGULATIONS: THE FIRST INSIGHTS Der lægges markant ud fra morgenstunden på messens åbningsdag den 13. maj. Her afvikles den højaktuelle konference - The IMO Sulphur Regulations: The first Insights. Der har været mange spekulationer om, hvordan markedet vil reagere på de nye skrappe IMOmiljøkrav, der blev indført fra årsskiftet. På konferencen gøres der for første gang status over, hvordan det rent faktisk er gået.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
En af de store danske bunkerleverandører gennemgår udviklingen i udbud, efterspørgsel og priser de første fire måneder efter de nye reglers ikrafttræden. Ikke kun for de nye svovllette produkter, men også for den velkendte HSFO. Der bliver givet et overblik over, hvordan de ændrede handelsmønstre har påvirket tankskibsmarkedet, og de tekniske erfaringer med at anvende den nye olie med lavt svovlindhold. Endelig vil der blive gjort status over, i hvilket omfang de nye miljøkrav overholdes, hvordan kontrollen foregår, og hvad konsekvensen er, hvis ikke man overholder reglerne. INVEST IN SHIPPING Onsdagens anden konference i Maritime Danmark regi, er en nyskabelse. På konferencen - Invest in Shipping, stilles der skrapt på de investeringsmuligheder der er for private og institutionelle investorer i den maritime verden. Mulighederne er mange og udsigten til en pæn gevinst er til stede, hvis man sætter sig godt ind i markedet. På konferencen fremlægges der nye tal for udviklingen i skibsfarten, og en af de skarpeste investorer i branchen giver et eksklusivt indblik i de overvejelser, der ligger bag kapitalfondens investeringer i shipping.
En analytiker giver sit bud på, hvilke sektorer private investorer med fordel kan investere i, og endelig fortæller en børsnoteret virksomhed hvorfor de mener, at pengene er godt anbragt i netop deres aktier. THE FUEL TRANSITION Skibsfarten står overfor gigantiske udfordringer de kommende år. Klimaet er under pres, og branchen skal bidrage til at reducere den globale udledning af CO2. Det kræver enorme investeringer i ny teknologi og nye brændstoffer, Torsdagens konference - The Fuel Transition - tegner et overordnet billede af de udfordringer vi står overfor, og hvordan vi vil forsøge at løse dem. Både på kort, mellemlang og lang sigt. Flere af de nye brændstoffer der er på vej vil blive gennemgået og vurderet. Der stilles skarpt på biobrændsel, der er et af de brændstoffer der allerede er til rådighed i dag, og i et indlæg stilles der skarpt på, om eldrift er vejen frem. Også en af outsiderne - atomkraft - vil blive gennemgået på konferencen. Du kan læse mere om konferencerne på Danish Maritime Fair 2020 på messens hjemmeside: www.danishmaritimefair.dk/ conference/
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
19
Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +
www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk www.FiskerBladet.dk
731.000 327.000 86.000 læste artikler per måned
besøg pr. måned
unikke brugere pr. måned
21.000 daglige nyhedsbrevsmodtagere
VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK WWW.FISKERBLADET.DK
NYHEDER
JOBS
BLUE MEDIA
DMF 2020
Kystfiskeskibet NF76 Duddi Krog på vej til landingspladsen på Langø efter dagens garnfiskeri i Langelandsbælt. FOTO: KYSTFISKER KOMPAGNIET
AF JENS NØRGAARD
LEJEDE KUTTER PÅ VESTKYSTEN - GJORDE FISKERI TIL EN LIVSSTIL
Lige siden barndommen og senere i det voksne liv som 40-årige ”mandfolk”, har to barndomskammerater fulgtes ad i tykt og tyndt i blandt andet gymnasieårene på Øregård Gymnasium i Hellerup nord for København. Venskabet fortsatte i den musikalske underholdningsog restaurantbranche i København, hvor der blev gjort en dyd af interesserne for bl.a. musik og natur, dog først efter at den ene part besluttede sig for lidt åndeligt ”føde” ved at læse filosofi og litteratur på henholdsvis Københavns og Roskilde Universitet. I dag er det historie for kammeraterne David Lange og Adam Grew, der nærmest betragter hinanden som brødre. Det var deres fælles naturinteresser og passion for lystfiskeri, der mere eller mindre fik dem til at gøre op med den daværende tilværelse i 2012-2013. Vi ville prøve noget nyt – kunne fiskeri være fremtiden? Det skulle prøves! I januar 2013 tog David og Adam springet ud i det ”virkelige” liv for at lære alt om fiskeri. I Thorsminde mellem Hvide Sande og Thyborøn lejede de en kutter for at virkeliggøre drømmen. Skibets ejer ind-
vilgede i at lære ”drengene” det elementære i at føre et fiskeskib og øve sig i garnfiskeri. Målet var at få lasten på kutteren fyldt op med fisk og sejle hjemover ned gennem Øresund til Christianshavn. Før de nåede så langt måtte de ind i flere havne på Vest- og østkysten og møde andre fiskere, som kunne lære fra sig. Heldet var med David og Adam. I mellemtiden var Danmarks Radio TV med på tanken og projektet. Det blev til den første nyere Tv-serie som i stil med fjernsynets berømte klassikere lagde gader og stræder øde, når ”drenge-
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
ne rullede” hen over skærmen. I alt 8 afsnit blev det til, som på ægte vis fortalte om tilværelsen som autodidakt fisker, der fik en drøm til at gå i opfyldelse. Det var ægte fjernsyn som sjældent set siden!
FANGET AF FISKERIET ”Drengene” nåede frem til Christianshavn med fisk efter at have passeret Kronborg om styrbord. De ”affolkede” nærmest stenbroen ved ankomsten til Dronnin-
Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
21
FOTO: JENS NØRGAARD
gere Skælskør Fiskeeksport med egen isproduktion, køle- og frostrum. TÆTTERE PÅ KUNDERNE Skulle vi overleve måtte der ske noget radikalt. Langø lå for langt fra alfar vej – det var frustrerende - især når vi fangede store og flotte torsk, som grundet infrastrukturen var op til 4-5 dage gamle før fisken nåede frem til slutbrugerne. Det gik ud over kvalitet og pris. Vi måtte tættere på kunderne, fortæller David Lange til FiskerBladet. Derfor faldt valget på Korsør, hvor de rigtige forhold var til stede.
gens By. Her blev fisken delt ud og solgt blandt ”godt folk”. Adam Grew gik tilbage til restaurationsbranchen. David blev fanget af fiskeriet. På Langø på sydsiden af Nakskov Fjord på kanten til Langelandsbælt lærte han to fiskere at kende – far og søn – Johnny Krog og Carsten Krog, NF 76 Duddi Krog, fra Langø. De to fiskere faldt for David Langes ildhu. Københavnerdrengen fik lært garn- og ålefiskeri på fjorden og ikke mindst garnfiskeriet efter torsk og fladfisk syd for Lolland og ned til Femern samt kysten til Langeland. Rensning, isning og pakning af fisken så konsum-
udbuddet tog sig godt ud på auktionerne. Det hørte med til opgaverne. Omvendt kunne David Lange lære de to fiskere fra ”Sydhavet” om afsætning og marketing. Dermed var fundamentet skabt for et tæt samarbejde og kompagniskab. I 2017 grundlagde de tre Kystfisker Kompagniet som ligeværdige partnere – en fiskeforarbejdnings- og engrosvirksomhed med fokus på bæredygtighed i Korsør Fiskerihavn. Her overtog det nye kompagni bygningerne og produktionsrum til det tidli-
I produktionen står den mangeårige Skælskørfisker, Carsten Ibsen, med sit håndelag for filetering og rensning, samt David Langes barndomsven Adam Grew, der træder til i spidsbelastning ligesom der er hjælp fra freelance arbejdskraft. Derudover deltager medejer og fisker Carsten Krog, når tid er og han ikke er ude på den store Tissø for at rygte garn
DIFFERENTIERET FISKERI Søfiskeri som min kompagnon Carsten Krog udfører på Tissø, forsøger vi at gøre interessant for de kystfiskere der ikke kan få dagligdagen økonomisk til at hænge sammen. De skal gøres interesseret i differentieret fiskeri så de mellem torsk og tunge fiskeri tager på f.eks. krebsefiskeri i søerne. Derudover slår vi et slag for fangst af strandkrabber, hvor vi mener der et marked. Kystfisker Kompagniet opkøber fisk fra hele Danmark. Fokus er især målrettet dagsfangede fisk af højeste kvalitet fra de mindre lokale landingssteder. Vi opkøber og forarbejder udelukkende fisk der er fanget med skånsomme redskaber som garn, snurrevod, tejner, kroge og bundgarn. Det er fiskere fra Kalundborg, Røsnæs, Korsør, Spodsbjerg og Langø som afsætter deres fangster hos os, fortsætter David Lange. Det handler om at sikre fiskerne de bedst mulige afregningspriser og minimere omkostningerne. Kun derved får vi forudsætning for et fremtidigt kystfiskeri, levende havne og tilfredse fiskere. Det er en passion som stemmer overens med fiskeriminister Mogens Jensen, (S), kongstanke om at gøre de mindre havne lukrative igen efter en længere
FOTO: JENS NØRGAARD
Fisker og produktionsmedarbejder Carsten Ibsen i gang med at filetere en Sandart fra Tissø.
Udfordringen har været at vi hverken har auktioner på Sjælland eller Fyn. Den nærmeste er Danske Fiskeauktioner i Hvide Sande på vestkysten. Foruden at gå til hånde i produktionen med bl.a. filetering, står David Lange i dag som CEO med ansvar for afsætningen til bl.a. engrosvirksomheder i hovedstaden Fiskehallen Tvillingen A/S, Fiskerikajen ApS i Rødovre, Kongsbakfisk samt københavnske restauranter som NOMA og Amass Restaurant med flere.
og fangst af den vildt levende og ret så dyre Sandart. Fisken er en eksklusiv spise der leveres til restauranter på det europæiske kontinent.
Direktør i Kystfisker Kompagniet, David Lange, viser her en kæmpe af en sandarter fra i Tissø nord for Slagelse. Fisken havnede formentlig i hænderne på chefkokken på en af de københavnske restauranter.
22
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
FOTO: JENS NØRGAARD
FRA HAV TIL TALLERKEN Kystfisker Kompagniet arbejder tæt sammen med Foreningen af Skånsomt Kystfiskeri FSK og den internationale forening af kystfiskere LIFE Low Impact Fishers Europe. Sidstnævnte har til formål at forbedre vilkårene for fiskerne over hele kloden. Kystfisker Kompagniet er derudover en del af projektet ”Naturskånsom fisk – fra hav til tallerken” et samarbejde med WWF Verdens naturfonden og FSK som er støttet af Villum- og Veluxfondene.
Et blik ud over den lille fiskerihavn i Korsør, hvor de fleste af fartøjerne ligger ude i bæltet på fiskeri. I Baggrunden ses miljøskibet ”Gunnar Seidenfaden”. På broen er Kystfisker Kompagniets CEO ved at orienterer sig i forhold til fangsterne på Storebælt.
nedtur, hvor de mindre kystfiskere måtte give op – fortrængt af bureaukrati og kvotereguleringer. HÅRDT BRUG FOR UNGE At være garnfisker er arbejdsintensivt til gengæld ligger kystfiskerne lige op med trawlerne på auktionerne. Fangsterne fra den lille garnfisker ligger prismæssigt i flere tilfælde over det som de store både kan opnå. Det skyldes, siger David Lange, de redskaber kystfiskerne anvender. De påvirker i mindre grad bundforholdene og skåner fiskene. I Kystfisker Kompagniet er vi tilfredse med den fokus der er
kommet på de mindre fiskere. Det kan måske bidrage til, at vi igen kan vækste interessen for at blive fisker. Der er hårdt brug for unge der vil interessere sig for skånsomt fiskeri. Målet er en større selektiv indstilling i forhold til garn- og bundgarnsfiskeri.
Det bruger vi også som påvirkning over for forbrugerne. Fisk fra de indre danske farvande er bare bedre, fortsætter David Lange. Når kystfiskeren går i havn, kan han ranke ryggen fordi han har behandlet og sorteret fisken ordentlig.
Kystfiskerne opholder sig i nærområdet – det er ud og ind samme dag. Det betyder mindre forbrug af brændstof, friskfanget fisk, topkvalitet og bedre afregningspriser som følge af skånsomt fiskeri. Det bruger vi positivt i vores markedsføring her i kompagniet.
IVÆRKSÆTTERPRISEN -Med de forskellige initiativer der er taget i forhold til dansk fiskeri, betyder det så at fiskeriet i såvel de indre danske farvande, Østersøen og Nordsøen er blevet bedre? -Bestemt ikke kommer det prompte fra David Lange, men priserne og kvaliteten på de fangede fisk har fået et løft. Nedskæ-
ringerne i kvotestørrelserne har gjort deres til at fiskeriet ikke er nogen ”guldrandet” forretning. Kystfisker Kompagniet blev i begyndelsen af november 2018 hædret for sin indsats som innovativ virksomhed i Slagelse Kommune. Den mindre fiskeforarbejdnings- og engrosvirksomhed på havnen i Korsør modtog ”Iværksætterprisen 2019” af Slagelse Erhvervscenter for bl.a. at gøre en forskel for kystfiskerne ved at skabe mest mulig værdi af landede fisk og bidrage til en sikring af et levende kystmiljø.
SE DET HELE JMR-5400 RADAR
- En brugervenlig og intuitiv radar. - Nem og hurtig installation. - En driftsikker radar til alle formål. - Brugertilpasning af trails.
- Indbyget Chart radar. (C-MAP Max) - X-band Scanner, 10 og 25 kw, 6”, 7” og 9” - S-band Solid State scanner, 250 w, 8” og 12”
Kontakt os for mere information og for henvisning til nærmeste forhandler.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
www.navteam.com • Tel. +45 6321 8080
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
23
AF JENS NØRGAARD
DANSK VÆRFT BYGGER ET NYT KONTROLSKIB
Så meget stor fast for nuværende – det bliver et dansk værft der får nybygningsorden på et fiskerikontrolskib til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Skibet forventes sat i drift i 2022, og skal afløse ”Vestkysten” der er bygget i 1987 i Marstal. To værfter er prækvalificeret til byggeopgaven – Karstensens Skibsværft A/S fra Skagen og Hvide Sande Shipyard A/S. Prisen for det nye kontrolskib anslås til 160 mio. kr. De penge dækkes delvist ind af EU-midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond. Det nye kontrolskib er designet af OSK Shiptech A/S. Det skal opfylde de strengeste krav til udledning af miljøskadelige stoffer. Derudover vil de to værfter blive bedømt positivt, såfremt de kan foreslå ekstra miljø- og klimarigtige løsninger i forhold til brændstofsforbrug, isolering og materialevalg.
FOTO: FISKERISTYRELSEN
I en udtalelse siger fiskeriminister Mogens Jensen, (S), at Fiskeristyrelsen med det nye skib vil få et
24
”værktøj” i topklasse til løsning af de mangesidede kontrolopgaver herunder brugen og håndtering af droner i forbindelse med indsats. Med de voksende kontrolkrav som følge af bl.a. Brexit og flere fremtidige miljøforpligtelser er det helt afgørende, at der kan leveres en effektiv kontrol til søs i årene der kommer, fortsætter ministeren. - Et nyt kontrolskib skal fungere i mange år ud i fremtiden. Vi læg-
ger derfor vægt på, at vores nye skib bliver så fremtidssikret som muligt ved at bygge et skib efter meget høje miljøstandarder og med mulighed for løbende tilpasninger, f.eks. i forhold til el drift. Med ordren til ét af to danske værfter i det nord- og vestjyske er vi med til at skabe en bedre balance i Danmark, når det gælder arbejdspladser, hedder det videre fra ministerkontoret. Både Karstensens Skibsværft og Hvi-
de Sande Shipyard skal aflevere deres bud på skibsbygningsopgaven ved månedsskiftet februar/ marts. Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri forventes det, at den endelige kontrakt kan underskrives med det vindende værft i juni i år.
Fiskeristyrelsens kontrolskib ”Vestkysten” ventes afløst af nybygningen i 2022.
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
AF LARS GAMMELGAARD
NU KAN FISKERNE STREAME TV LANGT UDE PÅ HAVET Et godt og stabilt internet vil kun de færreste af os undvære i længere tid. Det gælder også fiskerne, når de er på havet. Når de fisker længere ud fra de danske kyster og mister signalet fra det landbaserede internet, så er der stadig håb. Virksomheden Seasat A/S i Køge er Danmarks førende, når det gælder om at etablere satellit internet, der fungerer langt ude på havet. I dag er det ikke noget problem, at få en stabil internetforbindelse selv langt ude på havet. Det er blevet et krav i moderne fiskefartøjer, at der er et hurtigt og stabilt internet, uanset hvor de fisker. Det gælder ikke bare i forbindelse med arbejdet på fiskefartøjet men også af hensyn til velfærden for besætningen om bord, som er hjemmefra i flere dage. Vil fiskerfartøjerne have de bedste medarbejdere, så må de sikre, at deres ansatte kan få kontakt med omverdenen via de sociale medier eller har mulighed for at sige godnat til kone og børnene via skype. Her er det satellit internet der kan hjælpe. Det kræver den rigtige antenne til det rigtige internet abonnement. Virksomheden Seasat A/S er med mange års erfaring på bagen den førende leverandør i Danmark af samlede satellitbaserede internetløsninger til den maritime sektor. - Vi kan levere et stabilt internet til fiskerne med hastigheder over 100 megabit, også selvom de er langt ude på havet. Det er noget nyt i vores verden, fortæller Kim Martinsen fra Seasat. HURTIGT KA BÅND Satellitinternet er en anden teknologi end den vi kender fra
land, hvor vi modtager signalet fra en antenne på land. På havet modtager fartøjet internetsignalet fra en satellit, og det betyder, at fartøjet skal have en satellitmodtager, der retter sig ind mod signalet fra satellitten.
Seasat leverer antenner helt nede fra 60 cm i højden
- Nu er det gamle KU bånd erstattet af det nye KA bånd, som har en meget større båndbredde. Det giver nogle helt andre muligheder, hvor det nu som eksempel er muligt for fiskerne at følge med i, hvad der foregår ude i verden ved at streame tv om bord på fiskefartøjet, siger Kim Martinsen, der også peger på at internetløsningerne fra Seasat også giver mulighed for billig telefoni. Der vil selvfølgelig være forskel på, hvilket behov der er for en internetforbindelse på et fiskefartøj. Derfor tilbyder Seasat også flere størrelser antenner og forskellige internethastigheder, så det er altid muligt for fiskerne at få et stabilt internet til fornuftige penge med på havet. - Og skulle uheldet være ude og forbindelsen ryger, så har vi altid en teknikker siddende klar til at hjælpe. Det er en af vores absolutte kerneværdier, at servicen skal være i top, understreger kim Martinsen.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Vi installerer, servicerer og sælger alle former for skibsinstallationer – herunder bl.a.: • Eltavler • Navigationsanlæg og GPS • AIS • Autopilot
• Ekkolod • Radar • Og alt inden for kommunikation – dvs. telefoni, internet og radio.
Tlf. 98941595 • E-mail: flemming@elmotorservice.dk www.elmotorservice.dk • Cort Adelersvej 2-4, 9850 Hirtshals
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
25
AF LARS GAMMELGAARD
FORSKERE FIK SET, HVORDAN FISKERIET FOREGÅR Det pelagiske fiskerfartøj S144 Themis havde inviteret to forskere fra DTU Aqua med på et fiskertogt i Østersøen. Målet med turen var at skabe grobund for en god og givtig dialog mellem fisker og forsker, så fiskernes viden om fiskeriet kan gå hånd i hånd med forskernes biologiske viden om fiskebestande. Det er ikke altid, at fiskere og forskere er enige om, hvad der gemmer sig under havoverfladen: Men hvem er klogest? Den der har læst bog om det eller en, der har prøvet det selv? Svaret ligger nok i noget af begge dele. Det er derfor givtigt for både fisker og forsker, at de to parter kan have en god dialog og et godt
26
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
samarbejde med hinanden. En god dialog giver mulighed for, at fiskernes viden om fisketeknikker og fangstpladser i forening med forskernes biologiske viden om fiskebestande og fiskeriteknologi, kan give de mest præcise bestandsvurderinger, som danner grundlag for fiskernes kvoter. For at skabe den gode dialog kan
det være en god ide at sætte hinanden stævne, der hvor tingene sker. På havet. BRISLINGEFISKERI Rederiet Themis med base i Skagen har netop haft to forskere fra DTU Aqua med om bord på det pelagiske fiskefartøj S144 Themis. De to forskere skulle opleve, hvor-
dan fiskeriet efter brisling foregår i den østlige Østersø. - I forbindelse med et dialogmøde mellem forskere og fiskere efterlyste DTU Aqua blandt andet flere prøver fra fiskerne. Vi besluttede derfor, at invitere forskerne med på et fisketogt, så de kan se, hvordan vi gør tingene, fortæller Bjørn
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
Vi vil meget gerne vise forskerne, hvordan fiskeriet foregår, når vi er på havet. - Bjørn Ryberg, skipper på S144 Themis
hjem fra turen omkring de vigtige prøvetagninger af fangsten. - På et stort og automatiseret fartøj fik vi indblik i, hvor i processen det giver mest mening at tage prøverne af fangsten, fortæller Marie Storr-Paulsen, der håber, at forskernes deltagelse i et fisketogt på S144 Themis kan være med til at dialogen mellem fiskere og forskere udvides, så det i fremtiden kan føre til mere og bedre data, der kan bruges i bestandsvurderingerne. Skipper Bjørn Ryberg ser også positivt på samarbejdet med forskerne. Ryberg, der er skipper på S144 Themis. Han synes, det er vigtigt at forskerne får indsigt i, hvordan fiskeriet udføres i det virkelige liv på havet. - Vi vil meget gerne vise forskerne, hvordan fiskeriet foregår, når vi er på havet. Samtidig synes vi, at det er vigtigt, at vi har en god dialog med forskerne, siger Bjørn Ryberg. GLAD FORSKER Rederiet Themis er et godt valg, hvis forskerne vil se hvordan fiskeriet foregår i praksis, da familien Ryberg, der står bag rederiet, har en fiskeribaggrund, der går flere hundrede år tilbage i historien. Det er da også en glad forsker, der kan gøre status over turen om bord på S144 Themis. - Det var spændende at være med ude på havet og opleve, hvordan fiskeriet foregår på et af de store
- Det var meget interessant at have dem med, og de er velkomne om bord. Vi synes, det er positivt, at vi har et godt samarbejde med forskerne, og at de får indblik i det, vi laver, siger Bjørn Ryberg, der med et glimt i øjet tilføjer, at fiskeriet blev bedre, da forskerne tog afsked gik sat i land på Gotland. - Ja, fiskeriet var lidt sløjt, mens de var om bord. Der fik vi kun små 500 tons, mens vi efterfølgende fik omkring 1200 tons, griner Bjørn Ryberg, idet han skynder sig at tilføje, at det nok ikke havde en sammenhæng.
moderne fiskefartøjer, siger sektionsleder hos DTU Aqua Marie Storr-Paulsen, der sammen med sin kollega hos DTU Aqua specialkonsulent Kirsten Birch Håkansson var med på fiskeri i fem dage. INGEN TØVEN Marie Storr-Paulsen tøvede ikke, da hun fik invitationen fra Themis. Hun mener som Bjørn Ryberg, at det er værdifuldt, at hun som forsker har en god dialog og et godt samarbejde med fiskerne. - En god dialog med fiskerne er vigtig, da de skal have tillid til, at de data, som de giver os, bliver brugt hensigtsmæssigt. Dataindsamlingen er ikke en kontrol fra vores side. Det er i alles interesse, at bestandsvurderingerne er så præcise som muligt, og her er fiskernes prøver fra fangsten et vigtigt element, siger Marie Storr-Paulsen. Hun fik også nyttig viden med
De to forskere hos DTU Aqua Marie Storr-Paulsen og Kirsten Birch Håkansson oplevede brislingefiskeriet på nært hold om bord på S144 Themis
DPPO HAR UDVIKLET NYT KODEKS FOR BÆREDYGTIGT OG ANSVARLIGT PELAGISK FISKERI
I gamle dage navigerede vi efter et kompas, vores samfundsstrukturer var mere simple, og fiskeriet foregik langs den danske kyst i primitive fartøjer. I dag foregår det meste fiskeri langt fra kysten og kompleksiteten i fiskeriet er fulgt med udviklingen i resten af samfundet. Med fiskeriet og med det at høste på naturens overskud følger et betydeligt ansvar. Det gælder på det åbne hav, ved kajen og når det gælder aktiviteterne på land. De danske pelagiske fiskere var de første i Europa til at arbejde konkret med, hvorledes man håndterer det ansvar som følger med fiskeriet. I 2006 igangsatte DPPO i samarbejde med Aalborg Universitet arbejdet med at udvikle et kodeks for bæredygtigt og ansvarligt fiskeri. Kodekset har siden fungeret som en daglig rettesnor for både skipper og mandskab ombord på danske pelagiske fiskefartøjer. Siden 2007 har fiskeret, samfundet og verden omkring os udviklet sig yderligere. Derfor har DPPO i samarbejde med Deloitte netop færdiggjort arbejdet med et nyt og tidssvarende kodeks. Kodekset har til formål at opridse god praksis for bæredygtig og ansvarlig adfærd i det danske pelagiske fiskeri og udbrede kendskabet til fiskerierhvervet som moderne fødevareproducent. ”Det pelagiske fiskeri er med til at skabe stor værdi for det danske samfund, ikke mindst i kystsamfundene i Nordjylland. Vi har vi har længe haft stort fokus på ansvarlig-
28
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
hed for miljøet såvel som samfundet. Dette er ny blevet yderligere tydeliggjort igennem vores nye kodeks som er udviklet i samarbejde med Deloitte.,’’ siger direktør for DPPO Esben Sverdrup-Jensen. Indholdet er struktureret efter fire overordnede hovedemner og fire grundsætninger: • Miljø: Vi bidrager aktivt til et bæredygtigt pelagisk fiskeri, hvor der tages hensyn til natur, miljø, og klima. • Mennesker: Vi forpligter os til at skabe en sikker og moderne arbejdsplads inden for det pelagiske fiskeri.
• Samfund: Vi bidrager til en positiv udvikling i fiskerisektoren såvel som hele samfundet med sunde, klimavenlige fødevarer og en ansvarlig udnyttelse af en fælles ressource. • Forretning: Vi udøver etisk forretningsførelse inden for det pelagiske fiskeri og overholder gældende lovgivning, hvor end de opererer. Med et opdateringen af kodeks, ruster DPPO sig til fremtiden og favner bredere in sine interne forpligtigelser end i det første kodeks fra 2007.
”Det at drive moderne og bæredygtigt fiskeri er meget mere end at høste fra havets overskud, det er også at tage ansvar for uddannelse an næste generation af fiskere, skabe trygge og sikre arbejdspladser, bidrage til vækst i kystsamfundene og skubbe til den grønne omstilling i dansk og europæisk erhvervsliv. De elementer har vi arbejdet med i mange år, men med det nye kodeks får vi sat ord på de indsatser og for formaliseret de krav og forventninger vi har til hinanden internt i den pelagiske sektor.” forklarer Esben Sverdrup-Jensen.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
23 SEPT 2020 25 TO
Smárinn Kópavogur Iceland
The largest commercial fishing exhibition in the North The Icelandic Fisheries Exhibition covers every aspect of the commercial fishing industry from locating, catching, processing and packaging, right through to the marketing and distribution of the end product.
For more information about exhibiting. visiting or sponsoring, contact the events team visit: icefish.is • contact: +44 1329 825335 or email: info@icefish.is
#Icefish2020
Organised by: Media Partner:
WORLDFISHING & AQUACULTURE INFORMING THE GLOBAL FISHING INDUSTRY SINCE 1952
Official Logistics Company:
Official Icelandic Publication:
AF JENS NØRGAARD
NORGE HAR FÅET EN NY FISKERIMINISTER Norges statsminister Erna Solberg, (H), trækker den konservative partikollega Geir Inge Sivertsen ind på posten som fiskeriminister. Han afløser Fremskridtspartiets Harald Tom Nesvik. Omrokeringen i den norske regering finder sted som følge af at Fremskridtspartiet med partileder Siv Jensen i spidsen har brudt med Erna Solberg efter uenighed om opholdstilladelse til en kvinde og hendes to børn. Det ene barn skal under lægelig behandling. Der er tale om en 29-årig norsk-pakistansk kvinde. Hun er sigtet for at have tilknytning til to militante grupper i Syrien - herunder Islamisk Stat (IS). Geir Inge Sivertsen har kun været statssekretær for fødevareminister Thorbjørn Røe Isaksen i en korte periode. Han blev udnævnt kort før jul, men har en lang karriere bag sig i det konservative Høyre. Den norske regering består nu af Høyre, Venstre og Kristelig Folkeparti. Set med danske øjne blive det spændende at følge den nye norske minister der ifølge forlydende skulle være anbefalet statsmini-
ster Erna Solberg som den helt rigtige mand på posten. Det bliver spændende at følge, nu hvor fiskeriforhandlingerne mellem Norge og Danmark er gået igang. I folkemunde er Norge mest kendt som søfartsnation, olie- og gasproducent og fiskeri. Sidstnævnte har alle dage spillet en betydelig rolle i norsk økonomi. Særligt har de store fiskerier omkring Lofoten altid fået opmærksomhed. Det var først senere at Norge ved
siden af kystfiskeriet begyndte et egentligt havfiskeri på bankerne ude i Norskehavet og den nordlige del af Nordsøen. Særligt fiskearterne torsk og sild har fokus. Det er faktisk lige nu det sker fra januar til april hvor de store fiskestimer søger ind mod Norges kyster mellem Stavanger og Tromsø for at gyde. Lidt senere på året gælder det Lodde langs med Finmarkens kyster. Lodden er en yndet spise for torsken.
Det ved danske fiskere godt - også når det gælder andre arter som den pelagiske stimefisk Makrel. Et eksempel herpå var trawleren L349 ”Gitte”, da skipper Karl Arne Nielsen efter fiskeri i slutningen af januar igen kunne sætte kursen mod den norske skærgård denne gang til Ellingsøya nordøst af Ålesund med 1400 tons makrel. Lige nu er L349 ”Gitte” på sildefiskeri.
Storfisker Henning Kjeldsens trawler L349 ”Gitte” der jævnligt frekventere Norge efter endt fiskeri i bl.a. Nordsøen med lasten fyldt. I slutningen af januar var det 1400 tons makrel. FOTO: JENS NØRGAARD
30
F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
- nu med egen hjemmeside
www.fiskerbladet.dk
MARPORT FANGSTKONTROL Med et Marport Trawl Kontrolsystem har man altid de seneste informationer om sit trawl. • • • • •
Trawlets position i forhold til skibet? Hvor dybt ligger trawlet? Hvad er skovlenes vinkler? Hvor stor er net åbningen? Samt mange andre informationer.
Vi har altid reservedele og sensorer på lager til
HURTIG LEVERING
Marport Trawl Kontrolsystem sender informationerne direkte fra sensorerne til receiveren. Systemet kan interfaces til ScanTrawl for at optimere trawlåbningen, og receiveren er kompatibel med flere forskellige plotter systemer. Vi kan desuden altid give et specialtilbud på udskiftning af eksisterende systemer.
HUSK!
Marports Trådløse Netsonde betegnes af mange, som den
Vi tilbyder altid
GRATIS
BEDSTE PÅ MARKEDET
TeamViewer support
TRÅDLØS NET SONDE
TRAWL SPEED / SYMMETRY SENSOR
SKOVL SENSOR
ELLER
MAC MINI M. SCALA SOFTWARE
MÆNGDE SENSOR
FANGST SONDE MED OPTION TEMP. & DYBDE SENSOR
SeaMaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg - Telefon +45 7512 0444 - info@sea-master.dk - www.seamaster.dk
