FiskerBladet 4-2008

52. ÅRGANG · APRIL 2008 NR. 4

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Hirtshals Vil! - Certifikat på hele Danmark - Fiskere er ikke rovdyr

Ægte bredbünd og IP telefoni om bord KVH TracPhone V7 Mini VSAT Füs med fast pris for forbruget

Polaris Electronics

Wärtsilä Ž is a registered trademark.

For nĂŚrmeste forhandler se polaris-as.dk

Polaris Electronics A/S KÌrholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SO Phone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk S.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISIC Kelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

THE ENGINE OF INDUSTRY WARTSILA.COM 8ĂŠSUTJMĂŠ JO %FONBSL t +FOT .VOLTWFK t %, )JSUTIBMT 5FM t 'BY t ELJOGP!XBSUTJMB DPN

FOTO: OLE IVERSEN

FISKERBLADET 4.2008

52. ÅRGANG · APRIL 2008 NR. 4

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Hirtshals Vil! - Certifikat på hele Danmark - Fiskere er ikke rovdyr

Hirtshals vil være Norges sydligste havn, den nordligste havn på Europas vestkyst og Baltikums vestligste havn.

Og samtidig stadig satse på at være en førende fiskerihavn. Foreløbig ændrer man på organisationen, flytter fartøjer rundt i havnen og bygger 100.000 kvadratmeter transportcenter.

FiskerBladet Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

INDHOLD 4 5 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 15 16 16 17 18 18 18 19 20 22

Et stykke historie forsvinder - desværre Det er tilladt at synes om direktoratet Ny direktør for Hanstholm Havn Foreslår gratis kvoter til unge Røde tal på færøsk bundlinje Mindre fisk skal i land Sejl på udstødningsvarme Det burde være så nemt Lad os få MSC-certifikat på hele Danmarks fiskeri!

10 nye kontrolbetjente Grønland slipper for ressourceafgift Forbud for snurrevod Småskrubber føder på skarvkoloni Bedre struktur i havnen Nyt skridt: Skal markedsføre havnen Minister tog spadestik til fremtiden Vi vil være den bedste Godt resultat for sorteringen Auktionen lidt ned Samler aktiviteterne Landbaseret saltvandsopdræt i Hirtshals Hirtshals Havn – mere end fiskeri

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.

ISSN 196-4194 Udkommer hver måned undtagen januar og juli Redaktion / redaktionelle medarbejdere René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155 Jacob C. Krogsgaard (Journalistisk redaktør) jacob@fiskerbladet.dk Jesper Helbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk

FIND FLERE ARTIKLER PÅ NETTET Vi er ikke rovdyr Væk med overflødige regler og paragraffer Fang søstjerner En ørred er ikke en ørred

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer den 1. maj Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

FiskerBladet.dk F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

3

KOMMENTAR

Et stykke historie forsvinder - desværre Fra 42 til 8. Og bare for nylig var der ni, men nu må sømandshjemmet i Thyborøn også bukke under. Med et underskud sidste år på knap 700.000.

Tiden er måske løbet fra sømandshjemmene. Engang var de samlingspunkt og ”den hjemlige hygge”, som såvel fiskere som søfolk savnede, når de var hjemmefra.

Der var varme, en god seng at sove i og ikke mindst troen som en samlende faktor. Og aviser.

Afholdsbevægelsen var også en god bidragyder til landets sømandshjem – for her kunne man være trygt fri for alkoholens svøbe.

Men efterhånden som vinen er blevet en del af danskernes – måske ikke hverdag, så i hvert fald fest-tilbehør – falder mange af de store selskaber fra. De finder andre steder at feste. Steder, hvor man kan feste ”i tidens tegn”.

Det betyder ikke at festen bliver dårligere, men det betyder, at sømandshjemmet mister indtægter.

Samtidig betyder udviklingen i livet til havs, at kundeunderlaget forsvinder. Skibene bliver større og der er færre ombord. I fiskeriet har man meget fokus på en ”lidtligesom-arbejde-i-land” livet. Så hvis man kan komme hjem til hjemhavnen rimeligt tit, så er det værdifuldt.

Det er det!

Men så er det ikke sømandshjemmet, der trækker.

Derfor overlever de sidste sømandshjem ikke på havets folk, men på turister i turistsæsonen.

Derfor hører man også, at netop den rene hoteldrift – der sagtens kan konkurrere med alle andre hoteller – er med til at understøtte det sociale arbejde, der i virkeligheden er grundideen.

I sin tid – lige efter stiftelsen holdt Kristeligt Folkeparti mange af sine møder netop på sømandshjem. Det var en slags selvforstærkende effekt. Partiet viste

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

4

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

sømandshjemmene og missionen sin respekt. Og omvendt.

Men ligesom i SF er ”finere madlavning” – med vin – ikke mere noget skældsord og grunden til evig fortabelse.

Men det er sørgeligt. Det er sørgeligt, at en institution er ved at forsvinde. Om end man måske kan kritisere den for ikke at være fulgt med tiden. Det er der så meget andet, der heller ikke er.

Og i vor tid har anakronistiske institutioner det alligevel med at blive moderne. Det er blot kun lykkedes nogle få sømandshjem – måske ikke at følge med tiden, men i hvert fald overleve og blive ved.

Der bliver ikke lavet noget højere fransk landkøkken, der serveres ikke i nogen natklub og der er ikke strip om fredagen. Men der er en hjertevarme og en næstekærlighed, som man ikke finder mere ret mange andre steder i det danske samfund. Der er en række medarbejdere, der har et kald – ikke et arbejde. De invi-

terer, med åbne arme, alle mennesker ind. Ganske vist på deres betingelser, men med en åbenhed og en hjælpsomhed, der netop er karakteristisk for sømandshjemmene.

Det danske samfund, vel alle samfund, har brug for den slags uegennyttige institutioner, hvor mennesker gør noget for mennesker. Og i virkeligheden bliver behovet for den slags desto større, i og med at samfundet udvikler sig mere og mere. Bliver mere og mere teknologisk og fokuseret på værdioptimering, effektivitet, management og vækststrategier.

Men det kunne sommetider være rart at få en øl, der ikke er lys, til den som regel i højeste grad veltillavede danske mad på et sømandshjem.

Af Jacob C. Krogsgaard

Det er tilladt at synes om direktoratet Selvom mange fiskere selv er fornøjede, tror de, at alle andre hader Fiskeridirektoratet

- Selv er jeg ganske godt tilfreds, men alle mine kolleger synes nok noget diametralt modsat!

Sådan kunne en typisk fisker have svaret i en tilfredshedsundersøgelse om Fiskeridirektoratet. For sådan er det. De fleste direkte adspurgte er egentlig ganske godt tilfredse, men de tror absolut ikke, at alle andre er.

Og det kan da også ske en gang imellem, at man ”kommer til” at låse ind til kølerummet, mens der er kontrol derinde. Men ligefrem at smide dem i havnen skal man temmelig mange år tilbage for at finde eksempler på.

Men undersøgelsen konkluderer

altså, at medarbejderne i Fiskeridirektoratet er både fagligt velfunderede og venlige at have med at gøre. Selve fiskerikontrollen mødes dog ofte med kritik, når de er på opgave – mens andre ønsker, at kontrollen gjorde en større indsats. Men nu har der – foruden erhvervsfiskere – også medvirket lyst- og fritidsfiskere, fiskeopkøbere og organisationsfolk i undersøgelsen.

- Det er meget sjældent, at nogen ligefrem værdsætter at blive kontrolleret og det er sjældent, at kontrollerende myndigheder får ros. Så der er virkelig tale om noget enestående, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Det er da også erhvervsfiskerne, der er kritiske, når det gælder fiskerikontrollen og ikke kan lide de ufleksible regler. Lyst- og fritidsfiskerne så gerne mere kontrol i fredningszonerne.

Erhvervsfiskerne, der her bakkes

op af deres organisation, vil gerne have en større forståelse i direktoratet for fiskernes situation, men de kan – til en vis grad – godt forstå, at man er nødt til at arbejde efter reglerne.

Fødevareministeren vil gerne se på, om man kan gøre noget ved ”forståelsen for fiskernes situation”.

Kontrollen skal kunne være både myndig og kunne gå i dialog med de, der nu engang skal kontrolleres. Derfor er forståelsen for fiskernes situation noget, der er værd at kikke nærmere på. Fiskerikontrollen er mange fiskeres primære kontakt med Fiskeridirektoratet og derfor er det i alles interesse, at fiskerikontrollørerne opfattes som professionelle, at de har forståelse for situationen og at de evner at gå i dialog, siger Eva Kjer Hansen.

Man må godt Det kunne se ud til, at der blandt

erhvervsfiskerne ligefrem er en kultur, hvor man ikke ligefrem må synes om Fiskeridirektoratet.

Sådan kan man i hvert fald tolke de svar, der siger, at nok er man selv egentlig tilfreds nok, men ikke tror på, at kollegerne mener det samme.

- Jeg så da meget gerne, at det bliver ”tilladt” at synes godt om Fiskeridirektoratet. Godt nok er vi en myndighed, men vi er også en samarbejdspartner, når det f.eks. gælder udvikling af fiskeriet. Det vil vi gerne fastholde og udbygge, siger direktør i direktoratet, Esben Egede Rasmussen. Som for øvrigt er ganske godt tilfreds med undersøgelsen. For konklusionen er stadig, at medarbejderne ses som venlige og at direktoratet ses som en serviceorganisation.

COLDWATER PRAWNS

MARESCO A/S Sydvestkajen 7G · DK-9850 Hirtshals Tel: +45 9894 6565 · Fax: +45 9894 6568 www.maresco.dk · info@maresco.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

5

Hanstholm Havn får ny direktør pr. 1. maj. Det er Birgitte Juhl, der afløser Hans Kjær – og hun skal straks i gang med at realisere den nye udviklingsplan for havnen, der blandt andet betyder nyt bassin til færgerne.

Ny direktør for Hanstholm Havn Birgitte Juhl afløser Hans Kjær Den 1. maj bliver første arbejdsdag for Birgitte Juhl i hendes nye stilling som direktør for Hanstholm Havn. Hun har senest været udviklingsdirektør i Vesthimmerlands Kommune og har dermed også været med i kommunens direktion. Før det har hun blandt andet – sjovt nok som kommende havnedirektør - drevet en landinspektør-virksomhed. Men de to ting giver hende både erfaringer fra det private erhvervsliv og det offentlige system. Og det var noget af det, rekrutteringsfirmaet Friis International i København lagde vægt på, da man pegede på hende.

Hendes vigtigste opgave den

6

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

kommende tid bliver at sørge for et godt samarbejde mellem alle havnens aktører og at en ny, stor udviklingsplan igennem. Og da hun netop tidligere har arbejdet med blandt andet projektledelse og finansiering – og med såvel statslige som EU-institutioner – har hun en god bagage med.

Uviklingsplanen skal gennemføres i løbet af de næste fem-ti år og betyder blandt andet, at færgetrafikken i havnen flyttes ud i et nyt havnebassin. Det giver dels færgefarten nye muligheder, dels betyder det, at man kan omdanne den nuværende kombinerede fiske- og færgepier til en ren fiskepier.

Birgitte Juhl overtager jobbet fra Hans Kjær, der har mere end 37 år bag sig på havnefronten, senest

altså som direktør for Hanstholm Havn fra 2001.

At han stopper lige præcis nu, er med velberåd hu. Han mener selv, der skal nye kræfter – og en anden profil – til at gennemføre de mange ting, der ligger i udviklingsplanen, som han dog selv har været med til at udarbejde. Men nu skal direktøren i arbejdstøjet og sammen med havnens brugere lave det praktiske grundlag for fremtiden. Derfor bør det være en ny direktør, der tager den opgave på sig.

På den anden side slipper han ikke helt Hanstholm Havn. Havnebestyrelsen har aftalt med ham, at man også fremover kan trække på hans erfaringer og viden. Det er med til at sikre kontinuiteten, mener man.

Hanstholm Havns bestyrelse har valgt at acceptere beslutningen, som man langt hen af vejen kan følge efter at havnens drift og udvikling i øvrigt er lagt i faste rammer, men for at sikre en kontinuitet er det aftalt, at havnen kan gøre brug af Hans Kjær’s store indsigt i havne fremover.

Foreslår gratis Røde tal på kvoter til unge færøsk bundlinje I Norge falder andelen af unge i fiskeriet drastisk.

Det skal der gøres noget ved Andelen af fiskere under 40 år er faldet til næsten en femtedel i de seneste ti år. Det vil kystfiskerudvalget gerne gøre noget for, og har derfor foreslået, at man tildeler nye, unge fiskere gratis kvoter. Foreløbig gælder forslaget dog kun de, der bor ved fjorde og kysten i Finmark.

- Det koster som regel lige så meget at købe kvote, som det koster at købe fartøj. Det er altså store summer, der skal investeres. Med gratis kvoter ville vi ofte kunne halvere investeringen, mener udvalget.

Samtidig oplever man, at især offshore-industrien er voldsomt ude efter unge mennesker, og konkurrencen er derfor hård, når der skal rekrutteres. Også derfor ønsker man at gøre det mere attraktivt at etablere sig som fisker.

Mange af de ældre fiskere støtter tanken. Man har forsøgt sig med en række tiltag for at tiltrække de unge, men forgæves. Derfor mener mange, at det eneste middel, der er tilbage, er gratis kvoter.

- Man har forsøgt sig med tilskud og den slags, men det hjælper ikke meget, når prisen på kvoter bare stiger og stiger, som en af dem siger.

Både fabrikkerne og fartøjerne hænger med bagdelen i vandskorpen Det ser skidt ud for færøsk fiskeri.

Fiskeindustrien kom ud af 2007 med et underskud på omkring 15 mio. kr., fartøjerne med endnu mere. Det vurderes, at en stor del af fartøjerne ikke fik fisket, som de skulle fordi de lå inde med reparationer. Ganske vist kom der nye skibe ind i flåden, men det skete så sent på året, at de ikke kunne bidrage nok til at vende tingenes gang.

Formanden for Råfiskindkøbsforeningen, Simin Jacobsen vur-

derer dog, at det vil se bedre ud i år, ikke mindst fordi der globalt set vil være færre fisk på markedet. Det betyder alt andet lige, at priserne stiger. Og de fleste af de færøske fartøjer er på havet igen.

Politikerne på Færøerne har de seneste år set sig grundigt om efter andre eksportartikler end lige netop fiskeri. Det ville gavne økonomien ikke at være så afhængig af et eneste erhverv. Men indsatsen har ikke båret frugt. I 2007 udgjorde fiskeeksporten 97 pct. af den samlede udlandshandel.

Og det er faktisk en stigende procentdel.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

7

Danmark vil harmonisere sine mindstemål med EU’s I dag har Danmark højere mindstemål end EU på en række arter.

Det stammer fra, at aftagerne gerne har villet have større fisk og har dermed givet en bedre økonomi for fiskerne. Men det har samtidig betydet, at små fisk ryger ud igen, selvom de i virkeligheden lever op til EU’s mindstemål.

Eller med andre ord: Fisk, der kunne fiskes efter EU’s regler er blevet smidt ud efter danske regler.

- - At smide fisk ud er et uacceptabelt ressourcespild og det skader også bestandene, så det må bekæmpes med alle midler, siger ministeren.

Arbejdet i forskningen har da også rettet sig imod bedre selektering, således at flere af de for små fisk kunne undslippe, men

ministeren ønsker, at de fisk, der fanges også bringes i land. Og afskrives på kvoterne. For det gavner bestandene. Derfor vil hun ikke have danske regler, der er med til at højne udsmiddet i forhold til EU-regler.

Allerede i december besluttede ministeriet at nedsætte mindstemålet for torsk. Men det var ikke nok. Nu følger sej, kuller, kulmule, rødspætte, skrubbe og jomfruhummer med.

Men det betyder ikke, at udviklingen på redskabssiden skal stoppe.

Tværtimod er der stadig behov for bedre selektering.

I meddelelsen om disse ændrede mindstemål føjer ministeriet så til: ” I det omfang mindre fisk kommer med om bord, er det bedre at de bringes i land og afskrives på kvoten, frem for at de smides ud og dør. På den måde får man også bedre information om bestandssituationen.”

FOTO: JACOB C. KROGSGAARD.

Mindre fisk skal i land

For at mindske udsmid bliver en række danske mindstemål på fisk sat ned til EU-niveau. Tidligere røg de mindre fisk ud over kanten – nu skal de altså med i land. De højere danske mål har været sat efter aftagernes ønsker om større fisk, så forhåbentlig opstår der et marked for mindre fisk, så de kan afsættes.

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

8

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

Ny Assens Skibsværft a/s N Y B YG N I N G , O M B YG N I N G , R E PA R AT I O N Dokfaciliteter: Dok 1: 80x15 Dok 2: 80x14 overdækket. www.asyard.dk

Sejl på udstødningsvarme Dieselmotorer udnytter langt fra brændstoffet optimalt Kun omkring 40 pct. af den energi, der er i brændstoffet, udnyttes til noget fornuftigt, når et fartøj sejler ud. En del af energien taber man til kølevand, en del til smøreolie og resten – og det er langt

størsteparten – forsvinder op i luften.

Men det kan der gøres noget ved.

På land har man allerede såkaldte ORC-systemer, der kan udnytte spildvarmen. De benytter sig af, at man, med spildvarmen, kan varme f.eks. vand. Den fordamper og sendes gennem en turbine, der laver strøm. Ved høje temperaturer kan man bruge vand, ved lavere temperatur virker det bedre

at bruge f.eks. kølevæske. Men disse anlæg er temmelig pladskrævende og duer ikke umiddelbart på et fartøj.

En ny teknik viser sig dog lovende. På flere punkter. I stedet for væsker kan man nemlig bruge CO2. Dels betyder det, at anlæggene kan laves meget mindre, dels fjerner man noget CO2 fra udstødningsgassen – og det er til gavn for miljøet. Faktisk er det til

dobbeltgavn. Dels udleder man mindre, dels er systemet med til at udnytte brændstoffet langt bedre.

Forskningsinstitutionen SINTEF har udført en række simuleringer for både småfartøjer og fabriksskibe og de konkluderer, at man kan bruge teknikken. Faktisk kan man spare op til 10 pct. brændstof ved at udnytte spildvarmen på denne måde.

FOTO: OLE IVERSEN.

Det bliver overhovedet ikke bedre…

Vores fremragende 901i er en 900mm et-vejs satellit-TV antenne, designet specielt til fiskeri. Kendetegnet ved den stabile funktion.

Nem at installere. Nem at bruge og nem at vedligeholde.

Måske, de 11 års forskning, udvikling og konkret erfaring med satellit-TV på Nordsøen har baggrund i de mange perfekte egenskaber i dette design.

SeaMaster herviser gerne til nærmeste forhandler.

Sammen med en række rejefiskere slår Danmarks Fiskehandlere nu endnu et slag for at få danskerne til at spise mere fisk og flere skaldyr. Danske Gourmetrejer skal feje benene væk under forbrugerne.

Rejerne fanges af danske fiskere i dansk farvand og konceptet er, at de inden for en halv time fra fangst skal være sorteret, kogt, nedkølet og pakket. Samtidig leveres rejerne direkte til fiskehandlerne, så der ingen mellemled er

Nu 3 år med s ga rant i

Vesterhavsgade 133 • 6700 Esbjerg Telefon: 75 120444 / 4033 4411 www.sea-master.dk

Havnegade 1 • Hirtshals Telefon: 96 56 03 23

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

9

Det burde være så nemt Der er rendt meget vand i åen, siden danske fiskere – og Danmark – bad EU om at løse en lille petitesse. At skabe spøgelsesskibe om til papirbåde, så man kan få plads i havnene og ejerne slippe for unødige udgifter. Intet er sket.

Men det er faktisk vanvittig besværligt at få fjernet spøgelsesskibene De ligger til ingen verdens nytte.

De fylder tværtimod op. De kommer formentlig aldrig nogensinde ud at sejle igen. Alligevel skal de holdes i sejldygtig stand.

Det er spøgelsesskibe – eller kvotefartøjer, som de også kaldes. De er blevet købt for at flytte kvoten over på et andet fartøj. Og så ligger ”donor-skibet” bare hen.

Det ville være den nemmeste sag

10

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

i verden at udskifte selve fartøjet med et stykke papir, hvorpå der står det, der nu måtte være nødvendigt for at Danmark kan beholde sine fisk og sin tonnage.

Og på Christiansborg er man da også lydhøre for problemet. Det er bare meget fjernt fra dér, hvor den slags kan besluttes.

Og i Bruxelles ser man helt anderledes på problemet. Fiskerikommissær Joe Borg tog allerede sidste forår problemet med hjem på skrivebordet i Kommissionen, men det er ikke kommet meget videre.

Imens ligger fartøjerne og optager

pladsen for de aktiviteter, havnen skulle bugne af. I Hanstholm er det så slemt, at et firma har måttet sige nej til et større stykke reparationsarbejde, fordi der ganske enkelt ikke var plads ved kajen.

Venstres Torsten Schack Pedersen har været inde i sagen, men erkender, at det ikke er så ligetil.

Ganske vist har regeringen bemærket sig problemerne og fødevareministeren har også set på det. Men igen: Det er i EU, det skal løses. Og det er her, man river sig i tøjret for at skabe de fysiske skibe om til papirbåde.

For Danmark er problemet, at

hvis man blot selv tog affære og fik fjernet skibene, ville EU – efter de nuværende regler – på et tidspunkt konstatere, at den danske flåde var skrumpet mærkbart ind. Og som konsekvens af dét nedsætte de danske kvoter.

Så mens der tilsyneladende stadig ikke sker noget i EU, blokerer skibene for aktiviteter i havnene, samtidig med at ejerne skal punge penge ud i luften på at holde fartøjerne i sejlklar stand og betale de mange andre udgifter, der er ved at have et skib i ”søen”.

STAFETTEN

Lad os få MSC-certifikat på hele Danmarks fiskeri!

Jeg takker Jens Tellefsen fra Dansk Fisk for at sende stafetten videre til undertegnede. Jens taler i sin egen stafet varmt for et bæredygtigt dansk fiskeri.

Også jeg har gjort mig til talsmand for et bæredygtigt dansk fiskeri. I min egenskab af salgsog marketingdirektør hos Rahbekfisk har jeg gennem længere tid kunnet følge udviklingen omkring dette emne hos vore nationale og internationale detailhandelskunder. Hvor der i begyndelsen fra mange kunders side var tale om stor tilbageholdenhed for ikke at sige decideret afvisning af at diskutere emnet, er der i den senere tid sket et dramatisk holdningsskift.

Baggrunden herfor er, at flere og flere forbrugere har taget budskabet om ansvarlighed til sig. Der er opstået en ny global forbrugertrend, den såkaldte LOHAS, som står for ”Lifestyle of Health and Sustainability”. En livsstil, hvor forbrugeren sætter sundhed og bæredygtighed i centrum. Denne trend har nu for alvor opnået kritisk masse og motiveret de mere fremsynede virksomheder til at tage affære.

Udviklingen er sket gradvist, men er i den senere tid blevet kraftigt forstærket. Dels har græsrodsorganisationer som Verdensnaturfonden og Greenpeace gennem årtier leveret et godt stykke forarbejde. Dels har mediernes fokus på klimadebatten og Al Gores film ”An Unconvenient Truth” gjort deres til at accelerere udviklingen.

På de kommercielle læreanstalter har denne udvikling i flere år været kendt under betegnelsen CSR – Corporate Social Responsibility. Oversat til dansk: virksomhedens sociale/etiske ansvar.

Det etiske ansvar betyder, at en virksomhed ikke længere kan henvise til, at den ønsker at maksimere sin bundlinie. Den skal nu også kunne dokumentere, at den udviser samfundsanvar og yder positivt bidrage til miljøet og sine omgivelser. Sker dette ikke, risikerer virksomheden at miste kunder og kvalificerede medarbejdere.

Etikken er derfor for alvor på vej ind i erhvervslivet.

Lad mig på denne plads også nævne nogle konkrete eksempler.

• Englands mest progressive butikskæde - Marks & Spencer (M&S) - har i 2007 lanceret den uhyre ambitiøse ”Plan A”.

Målet for ”Plan A” er indenfor fem år at implementere en 100 punkts plan, der har til hensigt at reducere virksomhedens CO2 udslip, reducere affald, sikre bæredygtighed af naturressourcerne, handle ud fra etiske spilleregler og sikre opbygningen af en sund nation. Læs mere herom på: www.marksandspencer.com • Selv den tyske discountkæde Lidl promoverer nu aktivt Fair Trade og bæredygtige produkter i sit sortiment. Som noget helt banebrydende var Lidl den første tyske detailkæde til at lancere bæredygtige fiskeprodukter i sit sortiment i 2007.

Også herhjemme er der utallige eksempler på denne nye trend: • Senest har Dansk Supermarked (DS) indgået en aftale med

Verdensnaturfonden (WWF) omkring en fælles kampagne med fokus på bæredygtige fiskearter.

• Min egen virksomhed – Rahbekfisk – optræder som sponsor for WWF’s fiskeguide for bæredygtige fiskearter.

For mig at se er der tale om markante og store ændringer, der er sket over en meget kort tidsperiode. Kritikere taler om et modelune eller en døgnflue, som hurtig vil stoppe, når verden rammes af en økonomisk nedtur.

Fakta er imidlertid, at mange virksomheder har indarbejdet det nye tankesæt i deres forretningsplaner. Dermed har de samtidig forpligtet sig ud over den korte horisont.

I Rahbekfisk oplever vi, at flere og flere kunder efterspørger fisk fra bæredygtigt fiskeri. Senest har en række detailhandelskæder meddelt os, at de ønsker dokumentation for, at vore rødspætter ikke stammer fra både, der anvender bomtrawl. Og flere kunder er på vej med samme krav. For bomtrawlsfiskerne er der tale om dårligt nyt. De står pludselig i den situation, at færre vil købe deres rødspætter. Dette vil uvægerligt påvirke prisen i nedadgående retning. Paradoksalt nok oplever vi, at kunderne er villige til at betale en merpris for rødspætter, der ikke er fanget med bomtrawl.

Da Danmark i udlandet er kendt for sin høje fødevarekvalitet, sin fokus på økologi og sundhed samt social ansvarlighed, vil det være oplagt også at profilere sig på et stærkt bæredygtigt fiskeri.

Dansk fiskeri skal derfor være foregangsland på dette område.

Og hvad ville være mere naturligt end at opstille en ambitiøs certificeringsplan for hele det danske fiskeri?

På nuværende tidspunkt repræsenterer MSC (Marine Stewardship Council) den eneste seriøse certificeringsordning og det ville være naturligt at starte med denne ordning. Det kræver imidlertid at alle fiskeriets parter involverer sig i denne proces.

Det gælder ikke kun fiskerne, men i lige så høj grad industrien, myndighederne og for den sags skyld også de grønne organisationer (eks. Verdensnaturfonden).

Lad os få udarbejdet en handlingsplan, der har som formål indenfor de næste tre år at få MSC-certificeret hele det danske fiskeri!

Lad os derfor komme i gang med en handlingsplan nu!

Jeg sender stafetten videre til adm.direktør Poul Petersen fra Thorfisk/Aker Seafoods.

Af Nicolai Hansen, salgs- og marketingdirektør, Rahbekfisk A/S

10 nye kontrolbetjente For første gang nogensinde var det fødevareministeren, der overrakte nyuddannede fiskerikontrollører deres eksamensbeviser.

Det skete ved et lille arrangement i afdelingen i Roskilde.

For første gang overrakte ministeren eksamensbeviserne Bådene var spulede og der var bobler i glasset, da 10 nye fiskerikontrolbetjente fik overrakt deres eksamensbeviser i Fiskeriinspektoratets afdeling i Roskilde. For første gang nogensinde var det fødevareministeren, der fik lov at overrække beviserne, og Eva Kjer Hansen benyttede da også lejligheden til at besigtige forholdene.

De 10 nye betjente, heraf tre kvinder, skal placeres i de respektive afdelinger, hvoraf der hører seks til Vest og tre til Øst.

De har gennemgået en bred uddannelse, både i de enkelte afdelinger og i Esbjerg og Aalborg, hvor man har købt sig ind på undervisningsmoduler på fiskeriteknolog-uddannelsen.

Men den store del af uddannelsen foregår sammen med de eksisterende kontrollører – og meget af uddannelsen foregår

12

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

”i marken”. Der er dog også en del læsearbejde, når man skal sætte sig ind i regelværket. Dertil kommer uddannelse i god opførsel og konfliktløsning, hvis det skulle blive nødvendigt.

Endelig har de også fået indblik i den kvalitetssikring i arbejdet, som Fiskeridirektoratet arbejder med. Det betyder blandt andet, at man ikke mere skulle kunne få forskellige svar på det samme spørgsmål fra afdeling til afdeling.

De nye betjente kommer ud til et mangesidet arbejde, der både byder på almindelig fiskerikontrol i havnene, kontrol på virksomhederne, kontrol på havet og dertil en pæn del kontorarbejde.

Arbejdet starter ofte der, hvor man via satellitovervågningen beslutter, hvilke fartøjer der skal kontrolleres. Efterfølgende skal der – muligvis – skrives rapporter.

Nogle steder er der mange fartøjer, andre steder få.

Som én bemærkede det: På Bornholm landes 80-90 pro-

cent af fisken af 20-25 fartøjer.

I begyndelsen af i år havde man på øen udstationeret flere kontrolbetjente end sædvanligt, og alle fartøjerne blev derfor kontrolleret mere end en gang i den periode.

Men kontrollen viste, at faktisk alle – undtagen en enkelt – overholder reglerne. Den ene, der faldt udenfor, havde lidt svært ved at overholde mængden, men trods alt kun i omkring hver femte landing.

Rolige forhold

Som man kan se andet steds i bladet, kommer de nye betjente ud til en brugergruppe, der egentlig er ganske godt tilfredse med fiskerikontrollens arbejde. Nogle mere end andre, naturligvis. Så de kan se frem til forholdsvis rolige forhold.

- Men måske er en af forklaringerne, at det endnu ikke er gået op for fartøjsejerne, hvor mange begrænsninger, der i virkeligheden er. Tingene kunne let være tippet efter indførslen af FKA,

siger kontrolchef Mik Jensen og føjer til, at de konflikter, der vitterligt stadig er mellem fiskere og kontrol, ikke ligefrem er dem, der træder tydeligt frem i en tilfredshedsundersøgelse.

Minister

Eva Kjer Hansen sagde i sin meget korte tillykketale, at hun var imponeret over omfanget af den uddannelse, de nye betjente har gennemgået. Og hun opfordrede til, at også de nye er med til at pleje det gode image, som fiskerikontrollen kan fremvise i brugerundersøgelsen.

Derefter overrakte hun beviserne til hver enkelt og fik så en rundvisning, der fik hende til at stille interesserede spørgsmål om både satellitovervågningsudstyret, de normale arbejdsgange, redningsdragterne og den mængde konfiskerede garn, der lå i en garage og ventede på videre transport til KommuneKemi. Blyindholdet i garnene er så højt, at de betragtes som farligt affald.

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

!

"

# $

Vi er ogsü leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • PülÌgning af metal pü sliddele • Overhaling af topstykker

%& '' () **

%+ %& ', **

A

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

/S Midtjydsk Cylinder Service

A

Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

Statoil Marine har en bedre løsning MarineDiesel: Ring 99 30 49 08 www.statoil.dk

F I S K E R B L A D E T / 4¡ 2 0 0 8

13

Grønland slipper for ressourceafgift

Forbud for snurrevod Ă˜resunds bestand af torsk skal beskyttes For at beskytte torsken i Ă˜resund, vil fødevareministeren forbyde fiskeri med snurrevod ved kysterne inden for tre sømil. I forvejen er der forbud mod trawlfiskeri i stort set hele omrĂĽdet, men det har altsĂĽ vĂŚret lovligt at bruge snurrevod.

Med tiden er redskaberne blevet mere effektive og ministeren mener derfor, at de i dag har samme virkning som trawlredskaber.

Biologerne mener, det vil have en gavnlig effekt pĂĽ torskebestanden, hvis man forbød snurrevod, og ministeren mener, at torskebestanden i Ă˜resund endda er helt unik og derfor skal have den bedste beskyttelse.

Cirka 10 fartøjer har drevet snurrevodsfiskeri i de omrüder, der skal lukkes. For at de kan vÌnne sig til tanken, vil man dog indtil udgangen af 2009 holde to fangstpladser übne. Derefter kan man kun fiske med snurrevod uden for 3 sømil.

De lokale fiskere er ikke nødvendigvis utilfredse. Flere af dem har talt om et südant forbud i mange ür. Ikke mindst fordi de ser jyske fartøjer komme i ynglesÌsonen og fiske torsk med snurrevod.

Sü de ser i stedet forbuddet som en vej til at fü flere torsk. Til gengÌld Ìrgrer de sig over, at de kun har fire havdage i april. Det er indført af hensyn til torsken, men det gür ud over fiskeriet efter stenbider.

Foreløbig har Grønlands Landsstyre ikke planer om at indføre en ressourceafgift. Men tanken er ikke helt lagt pü hylden.

Det er nemlig ikke sikkert, rederierne ville kunne betale Den grønlandske Fiskerikommission arbejder for tiden med en revision af fiskeriloven og i den forbindelse har det vÌret pü tale at indføre en afgift pü ressourcerne – i hvert fald for de rederier, der eksporterer fiskeprodukter og som ikke lander f.eks. rejer til grønlandske fabrikker.

Faktisk pülagde partiet Siumuts landsmøde partiet at arbejde for denne afgift.

Men Landsstyret har ikke tÌnkt sig at indføre afgiften.

- Skal man indføre en südan afgift, skal der vÌre dokumentation for, at de rederier, der udnytter ressourcerne, ogsü kan betale.

Og det er der ikke pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt, siger Finn Karlsen, der er Landsstyremedlem for fiskeri.

Men tanken er ikke helt lagt pĂĽ hylden. I forbindelse med Fiskerikommissionens arbejde med fiskeriloven, skal den analysere konsekvenserne af en ressourceafgift og af andre former for brugerbetaling.

- NĂĽr Kommissionen er fĂŚrdig med sit arbejde, vil Landsstyret tage stilling til, om der er grundlag for en ressourceafgift, siger Finn Karlsen.

Marine-El A/S, LĂŚssevej 14, 9850 Hirtshals Tlf. 98943591 - Fax 98945511

3 2"" , $ -.6,, '- , !, !* 3 )" ) -. ) , , / -. (( ,

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTĂ˜R I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

14

F I S K E R B L A D E T / 4¡ 2 0 0 8

3 ) , .)$)" *" / -.2,

3 ) ,$"" - .$' '' .2+ , !$-& ,$ & ) *"-7 ,/" - -*( , % - 7 3 .,*'$" -. $' &*)-.,/&.$*)

( ( -. , 6, ) $'' - ) $ $) ,"-"

)-.#*'( '!

1

Småskrubber føder på skarvkoloni Aalborg Bugt lægger føde til at opretholde skarvkoloni ved Tofte Sø Omkring 30 km. er der fra Tofte Sø til Aalborg Bugt. Men det generer ikke skarvkolonien ved søen. Det viser en undersøgelse lavet af DTU Aqua sammen med Danmarks Miljøundersøgelser. Undersøgelsen viser ganske enkelt, at der nu er færre småskrubber i bugten end før kolonien blev etableret.

Undersøgelsen viser et betydeligt fald i antallet af skrubbeyngel i områder mellem syv og 15 km. væk fra kolonien. Og efterhånden som kolonien er vokset, ser man den samme effekt i områder 2030 km. væk. Oveni det kommer, at skrubbeårgangene de senere år har været lille og derfor bliver

skarvens indhug så meget desto værre.

Kolonien blev etableret af skarver allerede i 1982, men kan nu være oppe på 4.300 reder. Allerhelst finder skarven mad tæt på – og tæt på er i denne forbindelse gerne 20-25 km. Men i store kolonier, hvor der virkelig er behov for føde, kan maden gerne hentes op mod 50 km. væk.

20 pct. til skarven

Beregninger har vist, at stort set hvert år i perioden 1995-2004 har skarven fjernet 20 pct. af de 1-årige skrubber inden for 20 km. fra kolonien. Tallet er ikke 100 pct. skudsikkert, fordi man både må skønne antallet af skarver og skrubber, men under alle omstændigheder er det markante tal.

Til gengæld viser undersøgelsen også, at skarven er specielt glad for skrubber. For hverken tunge-

eller rødspættebestandene ser ud til at have lidt skade.

- Vi havde heller ikke ventet, at den ville gå efter tunger, men vi havde dog ventet, at den også spiste rødspætter, siger Josianne Støttrup, DTU Aqua.

Hvad forklaringen er, ligger lidt hen i det uvisse. Siden midten af 80’erne har det været meget tyndt med rødspætteyngel i områderne både tæt på og langt fra kolonien.

Men forskerne vurderer altså, at denne mangel ikke skyldes skarven.

tillader bl.a. at man skræmmer skarver bort og at man olierer æg, så de ikke klækker.

Nu skal der en ny plan til og man forventer, at den kan træde i kraft i løbet af i år. Planen, der skal laves af Skov- og Naturstyrelsen skal både beskytte skarven men også sikre, at der ikke sker uacceptable indhug i fiskebestandene.

Ny plan

Siden 1980 har skarven været fredet, men der sker dog en vis forvaltning, så bestanden ikke eksploderer alt for voldsomt. Forvaltningsplanen er fra 2002 og

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

15

TEMA HIRTSHALS HAVN

Bedre struktur i havnen Lejer areal ud til Jolleforeningen Hirtshals Havn har naturligvis det udgangspunkt, at havnens brugere skal have sĂĽ gode forhold som muligt og ikke ligge i vejen for hinanden.

Havnen skal fungere med alle de aktiviteter, der nu engang er.

Derfor har man fra starten af 2008 lavet en aftale med Jolleforeningen – Foreningen Hirtshals Jollehavn – om, at de simpelthen lejer et areal i mellembassin 3 til foreningens medlemmer. Dermed splitter man erhvervsjoller fra fritidsjoller, der altsü respektivt für hver sin plads i havnen.

Det betyder dels, at erhvervsjollerne fĂĽr mere tilfredsstillende pladsfor-

hold, og dels at fritidsjollerne fĂĽr ordnede forhold.

Foreningen skal selv administrere det areal, de har lejet og dermed er omrüdet ikke en del af Hirtshals Havn som südan. Begge parter er yderst tilfredse med aftalen – som gÌlder de fritidsjoller, der ligger i havnen i dag.

- Vi har indgĂĽet en fornuftig lejeaftale, der dels giver de bedst mulige forhold for erhvervsfiskerne her i Hirtshals Havn, og samtidig har vi fĂĽet skabt nogle rammer for de fritidsjoller, der ligger i havnen i dag. Det er alt i alt tilfredsstillende for begge parter og ikke mindst giver det os et godt arbejdsgrundlag fremadrettet, siger maritim chef i Hirtshals Havn, Jan Bruun Pedersen.

Nyt skridt: SKAL MARKEDSFĂ˜RE HAVNEN Hirtshals Havn har ansat marketing-medarbejder – og ĂŚndret lidt pĂĽ strukturerne

Den 1. januar tiltrüdte Ditte G. Sørensen stillingen som markedsføringskoordinator for Hirtshals Havn. Det betyder egentlig bare, at hun skal gøre reklame for havnen.

Hun er cand.mag. i noget sĂĽ fint

'SBHUQSJTFS TLBHFO TUSBOECZ HSBUJT ‹WSJH KZMMBOE ‘SF QS LH 3FTUFO BG %BONBSL SJOH PH I‘S OŽSNFSF 7J IBS TPSUFSJOHTBOMŽH UJM LVMMFS PH GMBEGJTL 3FU UJM PWFSTLVE WFE NFEMFNTTLBC

'JTLFSOFT 'JTLFTPSUFSJOH " . # " /PSHFTLBKFO )JSUTIBMT %‘HOWBHU 5MG 1BMMF +FOTFO

16

F I S K E R B L A D E T / 4¡ 2 0 0 8

som �culture, communication & globalisation� fra Aalborg Universitet og skal vÌre med til at tilføre havnen nye arbejdsomrüder og ny ekspertise. Og det skal selvfølgelig gerne smitte af pü havnens position og markedsandele.

Det er et nyt skridt i havnens udvikling at satse sü markant pü markedsføring og med ansÌttelsen skiller man ogsü den rene markedsføring ud som en selvstÌndig disciplin.

Samtidig har man samlet alle aktiviteterne omkring selve driften under den maritime chef, Jan Bruun Pedersen. Dermed fĂĽr han det samlede ansvar for hele havnens drift. Det betyder, at man bedre kan opfylde de krav og behov, havnens brugere har og ogsĂĽ honorere de krav, som havnen selv stiller til sig selv.

Ved at flytte de dele af havnens drift, der har hørt under den tekniske chef, Peter Ydesen, für han mere plads og tid til at tage sig af de mange anlÌgsarbejder, som nÌsten hele tiden foregür. Og han kan endda i højere grad koncentrere sig om at sÌtte fokus pü vedligeholdelse og renovering.

- Der ligger et meget stort potentiale i Hirtshals Havn. Det skal ikke bare virkeliggøres, men ogsü gøres synligt, sü vi kan sikre en vÌkst i fremtiden. Det skal naturligvis ske i samarbejde med havnens brugere og de samarbejdspartnere, vi har. Men det betyder ogsü, at vi selv – inden døre – skal kunne leve op til de krav, som brugerne og vi selv stiller, siger adm.direktør Jens Kirketerp Jensen.

TEMA HIRTSHALS HAVN

Minister tog spadestik til fremtiden

Godt materiel Sikrer bedre fangst

Når du stævner ud, handler det om fangsten!

100.000 kvadratmeter skal bringe Hirtshals op blandt eliten Hvem der til sin tid skal indvie for 120 millioner kr. transportcenter, står stadig hen i det uvisse. Men det er et faktum, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen tog det første spadestik den 7. januar. Ikke fordi der er noget særligt sundheds- eller forebyggelsesmæssigt i et transportcenter – men han er tidligere transportminister.

Når det står færdigt, bliver Hirtshals Transport Center blandt nogle af de største centre af slagsen i Danmark. Og der er en vis logik i at bygge det her, for Hirtshals er et af nøglepunkterne for transporten mellem Skandinavien og Nordeuropa.

De 100.000 kvadratmeter opføres mellem Hirtshals Havn og motorvejen og danner dermed bindeled mellem sø- og landtransporten.

Bag projektet står Hirtshals Havn og seks lokale, der har skudt penge i.

Centret skal rumme en lang række aktiviteter. Toldbehandling, spedition, distribution, tankanlæg og vaskehaller for både last- og personbiler, en indhegnet og overvåget trailerplads, cafeteria – for man lever ikke af ånd alene – forretninger, kabiner til chaufførerne, kontorer og også konferencelokaler.

Ved højtideligheden med spaden tog ministeren munden helt fuld og sagde blandt andet: - Nordjylland er ikke et udkants-

område i den globale verden – tværtimod. Hirtshals er Skandinaviens centrum og EUs grænse til resten af den globale verden Men centret kan naturligvis i sig selv være med til at bringe Hirtshals endnu mere på landkortet.

Rutenettet til søs til Norge og motorvejen, der forbinder Hirtshals med resten af Europa betyder, at byen er blevet attraktiv. Og det medfører næsten naturligt et behov for de nødvendige faciliteter, hvis man skal bibeholde og udbygge positionen. Service er løsenet – og uden faciliteter er det svært at levere varen.

Centret ventes at stå klart i eftersommeren i år.

ZF Marinegear og Control Systems er stærke partnere i en sikker drivenhed.

ZF DANMARK Taatrupgaardsvej 8-10 2630 Taastrup Tlf. 7022 6243 Fax 7022 2643 E-mail: zfdk@zf.com www.zf-marine.com

Godsmængde fordoblet

Siden 2002 er godsmængden ind over Hirtshals havn mere end fordoblet og med udsigt til, at godsmængderne vil blive ved med at stige, er der en vis logik i at udbygge servicefaciliteterne på denne side.

Der er også en vis logik i at se temmelig nøje på denne transportside. Selvom Hirtshals er en vigtig fiskerihavn også, udgør fiskeriet ”kun” 20 pct. af havnens omsætning.

På den anden side betragter man netop fiskeriet som et af de vigtige ”ben”, man står på. Så området kan ikke helt forsvinde i skyggen af transporten af gods.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

17

TEMA HIRTSHALS HAVN

Vi vil være den bedste Det er 75 år siden, Hirtshals havn blev til, blandt andet med Jørgen Fibiger som en af hovedkræfterne. Men uden en indsats går den slags ikke. Landsiden skal være parat til at udvikle sig – på side med udviklingen til havs. Og det bryster Hirtshals sig af at have gjort. I alle de 75 år.

Og for øvrigt i de mange næste.

Havnen har en målsætning om at være - dynamisk i evnen til at tilpasse sig de behov, der måtte opstå og i samarbejdet med partnere og kunder

- fremtidsrettet - værdiskabende. Når man gør noget, skal det helst skabe værdi for brugerne Derfor har også taget sig selv i brystet og besluttet, at havnens administration skal være - kompetent og velovervejet - handlekraftig - en virksomhed, der tager hurtige beslutninger - ansvarlig - fleksibel Derfor har man også lavet nogle næsten slagordsagtige overskrif-

ter for, hvad man gerne vil være.

Først for transportsektoren: - Være den sydligste havn i Norge, den nordligste havn på den europæiske vestkyst og den vestligste havn for Baltikum Og for fiskeriet: - Hirtshals Havn skal være en ”full service” havn. Kunne det hele – med andre ord - Konsumfiskeriet skal være kvalitetsførende og der skal fokus på brugerens kvalitetskrav - Underbygge det pelagiske fiskeris udvikling. Det vil konkret sige skaffe de faciliteter, som det

pelagiske fiskeri kræver. F.eks. tilstrækkelig vanddybde og tidssvarende lossefaciliteter - Skabe Nord- og Vestjyllands største fiskerihavn, når man måler på værdien.

Faktisk mener man – eller håber man – at Hirtshals skal være så dominerende inden for fiskeriet, at årlige udsving i pris og mængde ikke har nogen som helst indflydelse på, om positionen som den bedste kan rykkes.

Godt resultat for sorteringen Resultatet op 300.000 kr. før skat Fiskernes Fiskesortering a.m.b.a. i Hirtshals kom ud af 2007 med et resultat før skat på 1,9 mio. kr. mod et overskud på 1,6 mio. kr. året før.

Og det betragter man naturligvis som tilfredsstillende.

Faktisk har tallet baggrund i, at man solgte 5000 tons fisk – mod året før godt 6000 tons. Til gengæld har man reduceret antallet af medarbejdere fra 21 i 2006 til 17 sidste år.

Bruttoresultatet blev 4,6 mio. kr. mod 4,5 mio. i 2006. Der er 313 andelshavere i Fiskernes Fiskesortering.

Auktionen lidt ned Fra 2006 til 2007 faldt omsætningen af både kilo og kroner på auktionen i Hirtshals. Landingerne faldt omkring 1200 tons til godt 9500 tons, mens omsætningen

faldt omkring 8 millioner kr.

I 2006 blev der landet for godt 191 mio. kr., mens der i 2007 blev landet for 183,4 mio. kr.

Daco Type toggegarn – hvad er det?

Spørg:

Erik Bonde Marius Jensensvej 11, 7800 Skive • Tlf: 97 52 06 33 • Fax: 97 51 06 00 E-mail: daconet@daconet.dk • www.daconet.dk

18

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

TEMA HIRTSHALS HAVN

Samler aktiviteterne Kørselskontor og fiskerikontrol ind i FiskeTerminalen Flere og flere aktiviteter samler sig i FiskeTerminal Hirtshals. Senest er Fiskeridirektoratet flyttet ind sammen med Fiskelogistikgruppen, der har stablet et kørselskontor pü benene. Det var ogsü intentionen med FiskeTerminalen at samle sü mange aktiviteter som muligt for at kunne bryste sig af at have et �nordjysk center for konsumfisk�.

?@IKJ?8CJ $ FJCF s ?@IKJ?8CJ $ BI@JK@8EJ8E; s ?@IKJ?8CJ $ C8IM@B

En af visionerne er, at jo flere, der i virkeligheden arbejder med det samme, jo bedre bliver kommunikationen og samarbejdet mellem de enkelte instanser.

Terminalen har omkring to ür pü bagen allerede og man er nu güet i gang med at gøre den sidste del af byggeriet fÌrdigt. Det er en administrationsbygning. Den skal stü fÌrdig her i forüret – og hele byggeriet er støttet af FIUFmidlerne.

Jlg\iJg\\[ jm`gkli

Jlg\iJg\\[ \i \e _\ck ep d‚[\ Xk i\aj\ g‚ $ df[\ie\# jdXik# \]]\bk`mk f^ bfd]fikXY\ck% Gi¾m j\cm $ kX^ d\[ g‚ \e jm`gkli k`c Bi`jk`XejXe[% EfidXcgi`j gi% g\ijfe k&i bi% (.,#$ @ekif[lbk`fejgi`j `e[k`c (% ale` bi%

(''#$

J\ d\i\ g‚ Zfcfic`e\%[b \cc\i i`e^ f^ _¾i e´id\i\ g‚ 00 ,- (0 ..

+/.&%2%.#%2

-Œ$%2 %6%.43 (AR DU NOGENSINDE SPIST MIDDAG FORAN MIO LITER VAND MED UDSIGT DIREKTE IND I .ORDS’ENS DYB %LLER SET EN SOLOPGANG FRA HAVETS BUND ) .ORDS’EN KAN DU OG DINE KONFERENCEDELTAGERE OPLEVE BEGGE DELE "ES’G VORES HJEMMESIDE ELLER RING FOR MERE INFORMATION

0OSTBOX q 7ILLEMOESVEJ q (IRTSHALS 4ELEFON q FAX INFO NORDSOEMAIL DK q WWW NORDSOE NET

F I S K E R B L A D E T / 4¡ 2 0 0 8

19

TEMA HIRTSHALS HAVN

Landbaseret saltvandsopdræt i Hirtshals For godt et års tid siden forlød det, at der fra færøsk side var interesse for at etablere et landbaseret saltvandsopdræt i Hirtshals. Der var, i første omgang, tale om opdræt af store ørreder.

Hvordan er situationen så i dag?

Fiskerbladet har spurgt Jens Otto Størup, der er direktør på Nordsøen Forskerpark (tidligere Nordsøcentret), om der er nogen fremgang i projekttankerne. Han siger; ”Der er mange ting der skal falde på plads når det gælder et sådant projekt. Foruden de rent anlægsmæssige overvejelser er der en lang række myndighedsforhold der skal ’klareres’. Nordsøen Forskerpark ejer det stykke land, der tænkes brugt til formålet. Der er tale om et ganske pænt jordstykke, på 45.000 kvm, der ligger umiddelbart bag det nuværende centerområde (bag avlsstationen for ørreder). Fordelen ved denne placering er, at der kan tappes havvand fra den eksisterende rørledning, som i dag forsyner Nordsøcenteret og Nordsømuseet med havvand. Der er i udgangspunktet tale om at etablere et helt eller delvist recirkuleret opdrætsanlæg – så der bliver ikke tale om de store vandmængder. Tilsvarende vil udledninger fra opdrætsanlægget være små .”

På spørgsmålet om hvorfor Nordsøen Forskerpark er gået ind i sagen svarer Jens Otto Størup; ”

20

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

Vi vil gerne bidrage til at styrke forskningen på området, og mener at et reelt produktionsanlæg vil være en god ’spore’ for forskerne på centeret”.

Fiskerbladet er naturligvis nysgerrigt og vil gerne vide hvornår vi kan forvente at spise nyslagtede ørreder fra det kommende anlæg? Jens Otto Størup; ”Som sagt er der en del myndighedsarbejde forbundet med et sådant projekt. Vi har valgt at gøre det lidt nemmere for en kommende investor ved at søge noget af dette arbejde udført. For eksempel skal området inddrages i lokalplanen.

Desuden har vi bekostet, at Cowi laver VVM for projektet (Vurdering af Virkninger på Miljøet) – altså en redegørelse for hvordan det påtænkte projekt vil kunne påvirke det omgivende miljø. Vi, er i denne sammenhæng, foruden Nordsøcenteret, Hjørring kommune og Erhvervsråd. Vi satser på et anlæg der kan producere ca. 3500 tons fisk årligt, om det bliver ørred eller laks er ikke fastlagt – med tiden kan der måske også blive tale om helt ’nye’ arter, men altså i første omgang - det velkendte. At vi lægger os fast på den nævnte mængde skyldes også

at VVM undersøgelsen viser, at en større produktionsmængde vil kunne medføre strengere krav til bl.a. udledning, som må føres længere til havs for at undgå at påvirke et beskyttet rev.”

Er der stadig tale om færøske interesse, vil Fiskerbladet gerne vide? ”Jeg kan ikke udtale mig mere specifikt om dette forhold, men alene de forarbejder vi nu gennemfører, gør det jo i princippet lettere for alle interesserede i at gå nærmere ind i overvejelser om at etablere saltvandsbaseret opdræt her i Hirtshals! Vi er endda gået et skridt videre! ”Nordsøen Forskerpark har nemlig bedt Jørgen Riis Vestergaard om at gå så langt som at lave en egentlig miljø- og medicinansøgning på et konkret anlæg på 3500 tons.

Denne ansøgning skal gennem det politiske system parallelt med VVM og Lokalplan, således at vi gør området så klart som overhovedet muligt for en eller flere kommende investorer. Nordsøen Forskerpark har ikke selv tænkt sig at investere i et anlæg, men en miljøgodkendelse på et konkret anlæg vil gøre det nemmere at komme igang for en investor, rent godkendelsesmæssigt”. Vi

forventer at alle undersøgelser og forarbejder er færdige og går op i en højere enhed engang i sommeren 2008” – slutter Jens Otto Størup interviewet af med.

Fiskerbladet har foretaget en ’skrivebordsundersøgelse og fundet en række – ikke ubetydelige - fordele ved at placere et opdrætsanlæg på en havn. Disse er listet i faktaboks.

Det ser umiddelbart ud til ”at ligge lige til højrebenet” for danske fiskerihavne og den forarbejdende fiskeindustri at gå nærmere ind i overvejelser som man har gjort sig i Hirtshals. Hertil kan vel lægges kommunernes interesse i at skabe – eller bevare – lokale arbejdspladser. Da de allerfleste fiskerihavne er placeret i ’yderkantsområder’ er der også særlig politisk bevågenhed for initiativer der kan komme områderne til gavn. Landdistriksmidlerne kan således også anvendes af fiskerikommunerne.

Alle disse forhold har sikkert også spillet ind i overvejelserne andre steder i landet – for Hirtshals er ikke alene om sådanne initiativer.

Af Jesper Heldbo

FAKTA Der kan være en række fordele ved at placere et opdrætsanlæg vpå eller i tilknytning til fiskerihavne, idet disse kan tilbyde en række ’services’ – f.eks.: Eksterne logistikforhold: • De fleste fiskerihavne har en udbygget service når det gælder fragt – i form af lastbilsterminaler, intern håndtering af containere og andet gods, ind/udskibning via landevej eller søværts – i tilfældet opdræt gælder det eksempelvis foder, hjælpestoffer etc. ind og fisk/produkter ud. Hertil kommer naturligvis hele papirhåndteringen vedrørende fragtforhold (fakturering, toldpapirer etc.)

Interne logistikforhold: • adgangsveje/befæstede arealer, befordrende for truckkørsel etc.

• lokale håndværkere, entreprenører etc. til ’hurtig udrykning’ • lagerfaciliteter (indenhus og udenhus) herunder køle og fryselagre • mange større fiskerihavne har i dag såkaldte ’seafoodcentre’, der tilbyder professionel håndtering af fisken (sortering, pakning, vejning, isning, dokumentation og sporbarhed, endog et eventuelt salg (’on the floor’ eller elektronisk)

Forarbejdningsfaciliteter: • I mange danske fiskerihavne er der i dag en overkapacitet af fiskeforarbejdende virksomheder. Disse kan tilbyde slagtning, rensning, filetering, marinering, røgning etc.

Indvinding og udledning af vand: • På mange havne findes egen vandindvinding – herunder også saltvandsindtag.

Under alle omstændigheder er havnene, bl.a. af hensyn til forarbejdningsindustrien, velforsynet med vand af drikkekvalitet.

• I flere havne er der tidligere opført rensningsanlæg, dimensioneret til at modtage kraftigt forurenet spildevand fra en forarbejdningsindustri der ikke længere eksisterer i et omfang svarende til dimensioneringen.

Areal og tilladelser: • Flere havne har arealer tilgængelige for nye aktiviteter.

• Flere havne er interesseret i, at der kommer ’nyt liv’ i eksisterende bygninger – recirkuleret opdræt er yderst velegnet til indendørs drift – her kan lagerbygninger, auktionshaller etc. genbruges/ombygges.

• Ved placering på en havn kan en opdrætsindustri måske undgå en del ’myndighedsarbejde’, idet det, som udgangspunkt, forventes at der foreligger lokalplaner, godkendelser for vandindvinding/ udledning, VVM og lignende godkendelser.

• Danmarks absolut bedste forhold til håndtering og salg af fisk – en helt ny fisketerminal.

• Danmarks bedste priser på frisk fisk Hirtshals Fiskeauktion ApS - Tlf. 98 94 12 33 Fax 98 94 42 65 www.hirfiskauk.dk hirfisk@hirfiskauk.dk Auktionsmester Karsten Brovn Pedersen tlf. 20 47 29 65

Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . Denmark Tlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Hvad enten du pilker, snurrer, trawler - kommer med store eller små partier, så land dine fisk hos:

Fiskernes Samlecentral A.m.b.a.

Norgeskajen 14 · 9850 Hirtshals · Tlf. 98 94 19 99 Fax 98 94 41 33 · KONTORTID 9-14

De røde trucks Telefon 98 94 19 99 Fax 98 94 41 33

Kontortid 9.00-14.00 Forr. fører: Hanne Eliasen ....98 94 39 73 Formand: Jørgen Gram .......30 90 49 99

TEMA HIRTSHALS HAVN

Hirtshals Havn – mere end fiskeri Hirtshals Havn er en aktiv havn. Først og fremmest forbinder man den jo nok med fiskeri – både højværdig konsumfiskearter og pelagiske arter. Landinger af fisk er grundlag for hele erhvervskæden fra samlecentral, auktion, forarbejdningsindustri og eksportører til havnens servicevirksomheder.

SuperSpeed 1’ var for første gang i sit nye færgeleje i Hirtshals den 6-7. marts.

Men Hirtshals havn er sandelig meget mere end fiskeri, som ‘kun’ udgør 20 % af havnens omsætning. Godstransport og passagertrafik har en stigende betydning for havnens økonomi, og i Hirtshals kan man håndtere alle former for godstransport.

Man har egen containerkran, selvom den overvejende del i

dag ind- og udskibes som ro/ro.

Betydelige investeringer i fremtiden

I en samtale med havnens direktør, Jens Kirketerp Jensen, tydeliggøres det overfor Fiskerbladet, at Hirtshals havn er en naturlig konkurrent til en række andre nordjyske havne – på fiskeriog godsområdet, men også kon-

kurrence fra andre godskorridorer (f.eks. landevejstransport af gods til/fra Norge gennem Sverige). Persontrafik har en betydelig plads i omsætningen på Hirtshals havn, hvorfor der også må holdes et vågent øje med udviklingen i personrejsemønstre. Såvel godstransport som persontrafik er årsag til at

Ismaskiner s fra • Skælis-maskiner • Sjapis-maskiner • Kølelast Fra professionelle ..

• Industrikøl • Kalkulation

s-

xelle - Bru på 0 08 2 n e E SP mm velko 4-5142 n a st d

• Installation • Service. Også ammoniak .. til professionelle

BUUS Køleteknik A/S • Elsøvej 219 • DK-7900 Nykøbing Mors Tlf. +45 97 74 40 33 • Fax. +45 97 74 40 37 • www.buus.dk

22

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

havnen, i perioden 2007 – 2009, foretager betydelige forbedringer og tilpasninger til nye udfordringer og fremtidige behov. I perioden investeres over 100 millioner kroner.

Pelagiske forbedringer

Pengene bliver bl.a. anvendt til forbedrede landingsforhold for den pelagiske flåde og infrastruktur på havnen. Ved etablering af ’Center for pelagisk fisk’, er den nødvendige dybde til de moderne pelagiske fartøjer, lossetårne og ’Matjeshallen’ kernen. Det er forhold som også har stor betydning for den tilknyttede industri.

Fisketerminal Hirtshals

Når det gælder konsumfisk, ja så er Hirtshals allerede ’med på noderne’, idet man i december 2005 tog ’Fisketerminal Hirtshals’ i brug. Man kan også kalde det for et ’Seafood Center’ for det er meds sine moderne hygiejniske og logistiske forhold med til at sikre den ubrudte kølekæde fra ’båd til bord’.

Trafikal modernisering

Havnebassinerne uddybes og færgelejerne ombygges. Rederiet ‘Color Line’ etablerer landanlæg. Hirtshals får helt nye tilkørselsforhold, hvor trafikken skilles i lokaltrafik og gennemgående trafik til og fra havnens trafikanlæg. Af samme årsag er der en del byggerod og omkørsler i Hirtshals for tiden.

Byggerod er det første indtryk man får når man besøger Hirtshals for tiden.

På havnen er der revet en del bygninger ned for at give plads til et større opmarchområde til norgestrafikken. Bygningerne erstattes med nye og tidssvarende bygninger andetsteds på havnen.

Norgesekspressen

Med ibrugtagning af de to nye hurtige færger, ’SuperSpeed’ 1 og 2, til henholdsvis Larvik og Kristiansand, bliver kapaciteten 3-doblet. Hver af de nye færger kan medtage 1900 passager og 800 personbiler eller 120 lastbiler. Færgerne er fleksibelt indrettet med tre vogndæk, som kan flyttes for at give mere plads til personbiler eller lastbiler alt efter behov. Hirtshals havn investerer i de nye færgelejer, opmarchområde, ‘Color Line’ investerer, foruden i de to nye færger, i ramperne - i alt 2,3 milliarder kroner! Forventninger til øget lastbiltrafik er store – så store, at der nu også anlægges et helt nyt transportcenter udenfor ’byporten’ – altså før den sidste rundkørsel på vej ind i byen. Hirtshals er også udvalgt til at deltage i forsøgsordningen med de nye modul-vogntog. Det er lastbiler på op til 25 meters længde. Sådanne ’landevejs-tog’ kan ikke klare at komme rundt om snævre sving og rundkørsler – og det er derfor nødvendigt at rette de fastlagte ruter i landet til. Hirtshals ligger imidlertid vældigt godt til – med næsten direkte udkørsel fra havnen til det danske motorvejsnet – ja så ligger alle de europæiske landeveje jo åben for transport. Hanstholm, som på konsumfiskeområdet er større end Hirtshals, har

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen

Jens Kirketerp Jensen, direktør for en fremgangsrig Hirtshals Havn.

¾

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: 21. juli 2008

¾

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: 21. juli 2008

¾ Maritimt Forberedelseskursus Start: 14. april 2008

ikke de samme fordele, men ønsker alligevel at være med i forsøgsordningen.

Omsætning og indtjening stiger

Netop mens Fiskerbladet var på besøg på havnens kontor lagde revisionen sidste hånd på regnskab og årsrapportering for 2007.

Desværre må vi vente med at se nærmere på om de sidste to års markante fremgang også gør sig gældende i 2007 – bestyrelsen skal jo først godkende tallene før den bredere offentlighed kan granske dem. Imidlertid kan man forvente at den positive udvikling i passager og godstrafik vil fortsætte med de store nye investeringer. I perioden 2004 – 2006 steg godsmængden fra ca.

1.280.000 tons til ca. 1.500.000 tons. I samme periode steg antallet af lastbiler fra ca. 88.000 til 135.000. Væksten i passagertrafikken har været pæn; i 2004 var der 350.000 personbiler og 1.600.000 passager ind og ud af Hirtshals havn. I 2006 var tallene vokset til 390.000 personbiler og 1.750.000 passagerer. Med de nye færger – hvor overfartstiden reduceres med mere end 5 kvarter - kan det forventes at såvel transportfirmaer som ’smutturs-turister’ vil finde ruterne til Hirtshals særdeles attraktive. Fra årsskiftet har ‘Color Line’ flyttet Oslo-ruten fra Frederikshavn til Hirtshals, hvilket forventeligt også vil bidrage til øget omsætning og indtjening for Hirtshals havn

¾

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

¾

SSO Kurser af 3 dages varighed.

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20 Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Kompakt sortering

økonomisk sorteringsløsning Nøjagtig sortering og simpel batching Adskillige muligheder for sorteringsprogrammer Brugervenlig – nem installation Robust stand-alone maskine www.marelfoodsystems.com

Marel Food Systems Industrimarken 2, Sørup DK-9530 Støvring Tel: +45 99 86 41 00 info@marel.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

23

Vi er ikke rovdyr Men fiskerne betragtes nu heller ikke ligefrem som havets ædle beskyttere, når man spørger forbrugerne.

En stor europæisk undersøgelse af, hvordan forbrugerne ser på fiskerisektoren viser, at man i Danmark er mest positive og i Frankrig mest negative. En af forklaringerne kan være, at mens man i Danmark bruger megen energi på at fortælle om fisk og fiskeri, bruger franske fiskere deres tid på at fiske – og strejke temmelig voldsomt.

De mest positive overfor fiskeriet generelt er mænd – og ældre.

Mere end 5000 europæere har deltaget i undersøgelsen, der er lavet i Danmark, Holland, Belgien, Frankrig og Italien. Der indgår 847 danske besvarelser i undersøgelsen.

Fra dansk side er det Fiskeri-

cirklen, der har stået for undersøgelsen, men altså i samarbejde med andre lande.

Noget af det tankevækkende ved undersøgelsen, der jo viser, at forbrugerne har et relativt godt øje til fiskerisektoren er, at man bl.a. i Danmark har brugt mange ressourcer på netop at rette op på et image, man troede var dårligt.

De danske forbrugere mener, at fiskeriet reguleres tilstrækkeligt – eller endda for meget – i forhold til andre lande. Et pænt flertal mener også, at danske fiskere overholder reglerne.

Men når man så spørger dem om, hvorvidt de kender til EU’s fiskeripolitik, så falder de igennem. Men det kan man nok ikke klandre dem. ”Kun” en fjerdedel siger, at de kender noget til fiskeripolitikken.

På den anden side siger næsten alle af disse 25 pct., at fiskeripolitikken foregår på EUniveau. Det er der langt færre hollændere, der ved. Danskerne kender også begreberne TAC

og kvote. Det har italienerne det svært med.

Danskerne tager også dommedagsprofetier om fiskebestandenes undergang med et gran salt. Kun 12 pct. mener at ”alle arter er truet i alle havene”.

Til gengæld mener man nok at kunne svare til, at ”visse arter er truet i visse områder”. Men forbrugerne mener samtidig, at det er forurening, der er den helt store synder. Fiskerne får dog også en del af skylden, ligesom den globale opvarmning også får en del af skylden.

havet eller beskyttere. Nærmest et sted midt imellem. Men de har, i forbrugernes øjne, en lidenskab for havet, de er teknisk dygtige og har en moderne og højteknologisk arbejdsplads.

Men et farligt arbejde.

Når forbrugerne skal vælge fisk – frem for andre fødevarer – er der ikke meget nyt at hente i denne undersøgelse. Der har da også været en række af dem i forvejen. Forbrugerne siger igen, at de mener, det er sundt at spise fisk og at prisen og udseendet kan afgøre meget, når de skal vælge.

Respekt

Forbrugerne har respekt for fiskerne og for fiskerisektoren.

Det gælder beskæftigelsesmæssigt og det gælder fremtidsudsigterne. På den anden side vil de ikke gå så langt som til at anbefale familiemedlemmer at gå ind i sektoren. Dér trækker de grænsen.

Når det kommer til forbrugernes syn på fiskeren, er disse hverken direkte rovdyr på

FOTO: JACOB C. KROGSGAARD

Forbrugerne har respekt for fiskerne. Og hele 25 pct. ved faktisk lidt om EU’s fiskeripolitik. Det er mange i forhold til i Holland og Italien.

24

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

En ørred er ikke en ørred Men kan vi gøre den til det?

Hvis en ørred ikke er en ørred, kan vi gøre den til det?

Det er sådan set det spørgsmål, seniorforsker Michael Engelbrecht Nielsen har stillet sig selv. Han arbejder ved DTU Aqua og kikker på ørreder.

Det viser sig nemlig, at man kan tage to tilsyneladende ens ørreder, men så pludselig opdage, at mens den ene egner sig til frysning, egner den anden sig til røgning. Og ikke omvendt!

Da man ikke kan skue ”hunden

på hårene” og da man i virkeligheden ikke rigtig ved, hvad forskellen er, har han sat sig for at – måske – finde nålen i høstakken.

- Kan vi kontrollere parametre i den levende fisk og f.eks. ændre på kosten og dermed påvirke kvaliteten af det endelige produkt? Er et af hans spørgsmål.

Målet er naturligvis at kunne producere et produkt, præcist, som man gerne vil have det.

Det kan være, den ene fisk skal være nem at filetere, den anden skal egne sig til frysning, mens den tredje skal være sygeegnet.

Men som udgangspunkt ved man, at foderet spiller en rolle.

Det gør vandkvaliteten og tætheden af fisk, der går sammen også. Transporten betyder noget og slagtemetoden har også en indflydelse.

Sygdomshistorie

vi undersøge, om der alligevel sker en påvirkning. F.eks. ved at der bliver dannet bindevæv i forbindelse med sårhelingen, hvilket igen kan påvirke kødets struktur. Hvis man ved det, kan man tage højde for det i produktionen, siger Michael E. Nielsen.

Projektet skal også afsløre, hvordan en enkelt fisks sygdomshistorie kan være med til at ”bestemme”, hvad den skal ende som. Det findes ikke endnu – på verdensplan.

- Til forskel fra mennesker, så får fisk ingen synlige ar, når de har haft et sår. Men ved at tage prøver at væv og muskler kan

Hvis man i detaljer får kortlagt det, kan man fuldstændigt styre, hvordan man laver en ørred, der egner sig til rygning, én anden, der er bedst til frysning og en tredje, der bare skal være let at filetere.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

25

Fang søstjerner til hønsefoder – og giver flere blåmuslinger.

Tidligere fiskede danske fiskere omkring 10.000 tons søstjerner i Limfjorden. De endte som dyrefoder. Men dette fiskeri blev udkonkurreret af det havgående industrifiskeri. Det betyder i dag, at en stor bestand af søstjerner æder de blåmuslinger, som fiskerne i Limfjorden nu koncentrerer sig om.

Samtidig viser udviklingen, at der er stort behov for foder til de mange nye opdrætsanlæg og

samtidig for foder til andre dyr, så derfor opfordrer marinbiolog Lars Erik Holtegaard, Dansk Skaldyrscenter til, at man genoptager fiskeriet efter søstjerner. Og det gør han efter at have ledet et forskningsprojekt, der netop har set på søstjernefiskeri.

Sjovt nok egner fiskemel, der er udvundet af søstjerner, sig bedst til hønsefoder. Søstjerner indeholder nemlig meget kalk.

Bruger man almindeligt fiskemel, skal der tilsættes kalk.

Holtegaard mener dog også, at dette specielle fiskemel kan bruges til at høje effekten af

ørredfoder, der er produceret af planter. Det er nemlig ikke gået særligt godt med at få ørrederne til at tage det til sig.

Forskningsprojektet viste også, at de redskaber, man skal bruge til at hente søstjernerne med, er meget skånsomme for bunden og heller ikke skader blåmuslingerne.

Nu skal interessen for søstjerne så kortlægges – men allerede i forvejen har biologerne fastslået, at muslingefiskerne kan få større fangster, hvis man fjerner en pæn del af den store bestand af søstjerner.

FOTO: OLE IVERSEN

De egner sig glimrende

Det kunne gavne blåmuslingerne temmelig meget, at man fjernede en god portion søstjerner. Og de ville samtidig kunne gå ind i den store efterspørgsel efter dyrefoder.

Ægte bredbånd og IP telefoni om bord KVH TracPhone V7 Mini VSAT Fås med fast pris for forbruget

Polaris Electronics For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

26

Polaris Electronics A/S Kærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SO Phone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk S.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISIC Kelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

Væk med overflødige regler og paragraffer Skriv din mening direkte til ministeren.

- Det er dobbelt kontrol når fiskerne skal melde både telefonisk om deres fangst inden landing for så derefter at skulle skrive et logbogsblad.

Sådan lyder det på en hjemmeside, hvor man kan beklage sin nød, hvis man mener, der er overflødige regler på fødevareområdet.

Adressen er : http://www.fvm.dk/Default.

aspx?ID=19631 Men mens man faktisk ofte hører, at det netop er i fiskeriet, der er mange overflødige regler og i hvert fald endnu flere uigennemskuelige, er det nævnte indlæg i skrivende stund det eneste, der omhandler fiskeriet.

Men man har stadig chancen.

For frem til 1. juni kan man ”melde en regel”. Derefter vil Fødevarestyrelsen gennemgå de formentlig mange indlæg og lave en opsamling på tingene.

Det lyder ambitiøst, men ministeren siger faktisk selv, at

”nogle steder er det måske gået lidt over gevind – måske er der nogle regler, vi godt kan undvære”.

- Jeg vil gerne undersøge det og opfordrer derfor erhvervsdrivende og andre, der måtte opleve reglerne i praksis, til

at komme med deres syn på reglerne. Og jeg vil meget gerne have helt konkrete bud på regler, vi kan afskaffe eller gøre enklere, siger Eva Kjer Hansen.

COLDWATER PRAWNS

MARESCO A/S Sydvestkajen 7G · DK-9850 Hirtshals Tel: +45 9894 6565 · Fax: +45 9894 6568 www.maresco.dk · info@maresco.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 0 8

27

NYHED FRA FISKERBLADET

Zoom ind på ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.* PÅ FISKERBLADET.DK KAN DU FORETAGE DIG FØLGENDE: Finde alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter.

Læse alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søge efter interessante artikler.

Gemme interessante artikler på din personlige boghylde.*

Finde nyheder om erhvervsfiskeri.

Finde relevant information om de danske havne og hvilke serviceudbydere, der findes.

Finde links til brugbare hjemmesider. og meget meget mere...

* Patent Pending teknologi

Side 1

Sådan bruger man

Sådan bladrer man i FiskerBladet Ved at klikke på de store ikoner i toppen , klikke i hjørnerne på siderne eller ved at trække i hjørnerne bladrer man i FiskerBladet.

Sådan forstørrer / zoomer man Tryk på ikonet for at forstørre siden eller tryk på midten af siden. Hvis man vil forstørre yderligere trykker man på ikonet igen.

Tryk på ikonet eller på midten af siden for at formindske igen.

Sådan printer man Tryk på ikonet for at printe den valgte side.

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

FiskerBladet.dk