FiskerBladet 5-2008

52. ÅRGANG · MAJ 2008 NR. 5

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Vi ser på elektronik - Dræbergopler under observation - ESSI solgt

Ægte bredbånd og IP telefoni om bord KVH TracPhone V7 Mini VSAT Fås med fast pris for forbruget

Polaris Electronics For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

Polaris Electronics A/S Kærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SO Phone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk S.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISIC Kelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

Vi har brug for dine proteinfisk HAR DINE INDUSTRIFISK HØJ KVALITET? FF Skagen fremstiller fiskemel og fiskeolie af fiskearter, der hurtigt gendanner bestanden.

fisken nøje – lige fra den fanges til den bliver leveret hos kunden. I produktionen anvender vi fiskearter, som det

Vi modtager fisk fra de danske farvande og

Internationale Havforskningsråd, ICES,

de nordligste fiskepladser i Atlanterhavet.

anser for bæredygtige. Hertil kommer, at en del af vores produktion finder

VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE ET BÆREDYGTIGT MILJØ?

sted på basis af afskær fra konsumfiskeindustrien.

FF Skagen er ISO 14001 certificeret for miljøet og DS 2403 certificeret for energi.

Vil du være med til at udnytte

Det stiller krav til os selv – og til vores

ressourcerne i havene på

leverandører af industrifisk.

bedste måde, og dermed sikre et bæredygtigt miljø,

Vi går meget op i sporbarhed og bæredygtighed. FF Skagen følger

så er FF Skagen det rette sted at lande din fangst.

Havnevagtvej 12 · Postboks 164 · DK-9990 Skagen · Tel. +45 98 44 11 00 · Fax +45 98 45 02 11 · ff@ffskagen.com · www.ffskagen.com

FOTO: OLE IVERSEN

FISKERBLADET 5.2008

52. ÅRGANG · APRIL 2008 NR. 5

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Vi ser på elektronik - Dræbergopler under observation - ESSI solgt

Idyllisk ser det ud i en solbeskinnet, bornholmsk havn. Men udenfor i Østersøen truer en dræbergoppel nu hele økosystemet. Den kommer oprindeligt fra bl.a. Sydamerika, men har fundet sig tilrette i Østersøen også. Endnu er udbredelsen ikke alarmerende. Men det kan den blive – for den er vanvittigt god til at formere sig. Og den lever af plankton, som torsk også gerne vil have. Og den lever af fiskeæg og –larver. Biologerne holder øje med bæstet.

FiskerBladet Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.

INDHOLD 4 5 6 8 9 10 11 12

Uanset hvad Mere certifikat Torske-genopretning går ikke hurtigt nok Videnskabens ovedrev - eller?

Fordobler bøderne - mindst ESSI solgt til Skagerak Fiskeeksport Pinedød nødvendigt med en god tobissæson VI BETALER PRISEN!

THN 13 Sne og sol over indvielse 15 Thyborøn Kanal 16 Thyborøn Fiskeauktions Center 21 Projekt ”Den Hvide Hal” 22 Sydhavn 24 Sikring af vanddybde 25 26 27 28 29 29 30

Skagen Havn beskæftiger 2300 En båndbredde, der vil noget Ny epirb og nye antenner Mindre begroning med lyse net-farver En af verdens største har udgangspunkt i Island Verdens største med skovle fra Thyborøn Flere konsumfisk over kaj - til lavere priser

ISSN 196-4194 Udkommer hver måned undtagen januar og juli Redaktion / redaktionelle medarbejdere René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155 Jacob C. Krogsgaard (Journalistisk redaktør) jacob@fiskerbladet.dk Jesper Helbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk

FIND FLERE ARTIKLER PÅ NETTET Dyneema Soft Sjækel Fiskesøgningsudstyr og den slags

Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer den 1. juni Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

FiskerBladet.dk F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

3

KOMMENTAR

Uanset hvad Et forsøg på Nordkapbanken har vist, at når man laver seismiske undersøgelser, falder blandt andet torskefiskeriet med 50-70 procent. Nogle steder kan fangsterne falde op til 80 pct. Og ikke bare i selve området, men op til 33 km. fra det.

Det samme forsøg viser dog også, at seismikken ikke skader udviklingen af bestanden.

Fisken flygter bare. Men forskere mener nu også, at man må se nærmere på, hvordan de seismiske skydninger ville påvirke et gydeområde eller en bestand, der er på vej til et gydeområde.

Tidligere analyser har vist, at seismisk skydning dræber yngel i stor stil.

For om ikke andet så ved man, at de seismiske skydninger foregår ved at udsende meget kraftige trykbølger ned i havbunden – og at disse forplanter sig gennem vandet. Og netop de frekvenser, man bruger, ligger inden for det område, hvor fisk har en rigtig god hørelse.

De seismiske skydninger har gavn – på et eller andet tidspunkt – for folk på land. Olie skal der til for at samfundene kan fungere.

Der skal også strøm til. Og med den nye miljørigtige trend, er havvindmøller en af vejene frem. For landbefolkningen er det så dejligt langt væk. På landjorden protesterer såvel naboer som en lang række interesseorganisationer, fordi møller på land ”skæmmer” naturen. Og for øvrigt larmer de også.

Derfor er der meget landbaseret

4

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

logik i at placere vindmøllerne til havs, hvor man hverken kan se eller høre dem.

For tiden arbejder man med at placere seks store havvindmøller ved Hirsholmene. Det er ikke uproblematisk.

For ligesom med seismisk skydning har det en effekt. Ved Hirsholmene på de fiskere, der trawler sild og brisling. Af en eller anden grund mener man, at havvindmøller skal placeres på en række med lige meget afstand mellem hver. Det ser pænest ud – selvom de netop placeres til havs for at man ikke skal kunne se dem.

Placeringen betyder, at fiskerne i deres traditionelle træk, skal ramme en passage på 300-400 meter. Rammer de ikke den, ødelægger de redskaberne. Så alternativet er reelt, at man stopper sit fiskeri inden man møder møllerne.

Igen betaler man prisen for landbaserede ønsker.

Bygherren, DONG Energy, har så – som et alternativ – medgivet, at man måske kan placere møllerne i grupper på tre. Det giver dog ikke den optimale udnyttelse af vinden, men det giver fiskerne mulighed for at fortsætte fiskeriet næsten uden hindringer.

Nu er der så lavet en såkaldt VVM-redegørelse, som skal vurderes af Energistyrelsen.

Begge forslag er med i redegørelsen, og den skal sendes ud til offentlig høring. Så er det op til folk i land – og de få til søs – at give deres besyv med. Om man skal have nogle kæmpemøller, der står pænt side om side – og hindrer fiskeriet – eller man skal gruppere dem og få mindre energi ud af dem.

Der er igennem tiderne blevet udbetalt massevis af kroner i kompensation til fiskere, der har

måttet lide under Øresundsbroen, Storebæltsbroen, fiskeri-frie zoner omkring kabler, vindmølleparker osv.

Det er naturligvis helt logisk.

Hvis man eksproprierer produktionsareal, må man betale. Der er altid tale om et kompromis.

Måske bliver resultatet rimeligt, måske ikke. I nogle tilfælde kan man ikke afvise, at fiskerne ligefrem har tjent på først en erstatning og bagefter et endnu bedre fiskeri. Men den påstand bliver naturligvis mellem mig og fiskerne.

Alfa og omega er, at ”landjorden” flytter sine behov til havs.

Retstilstanden er, at fiskerne ganske vist ikke ejer havet, men dog har en vis hævd på at bruge det til at høste på (og senest også har fået en privat ejendomsret til de svømmende fisk).

I det sydjyske har en kommune netop tvangsudskrevet en privatejet mark til udvidelse af en fabrik – for det ”gavner almenvældet”. Men imod landmandens vilje.

Den private ejendomsret er altså ikke længere ukrænkelig.

Og det vil altid gavne almenvældet, at man placerer energikilder til havs, hvor de ikke generer landbefolkningens udsyn eller hørelse. Som Hausgaard i sin tid beskrev det: Vi vil såmænd gerne have atomkraft, bare det ligger langt væk fra, hvor vi bor.

Man skal ikke forklejne, at vindmøller er vejen frem. Det er ren energi – og det kan vi godt bruge meget af. Men hvor meget energi skal vi bruge på at overveje omkostningerne?

De fleste mennesker har vænnet sig til det såkaldte ”kulturlandskab”. Et landskab, der er præget af udnyttelse af jordens ressourcer. Man passerer smukke

marker og frugtbare drivhuse.

I Danmark er jorden intensiv.

Sennepsmarker lyser gult og kornet svajer. Og det støjer ikke.

Og det er da Danmark.

Ved kysten er bølgen blå så langt øjet rækker. Vi er glade for vort land.

Men når det kommer til vore behov, stejler vi. Vi kan lide en kotelet i frysedisken – men ikke at se, hvor den er produceret. ”Har den engang sagt ”øf” ?

Vi elsker lys og varme og benzin på bilen – men det passer os rigtig godt, at vi henter olien og strømmen langt til havs, hvor vi ikke kan se det. Vi vil gerne besøge det fritgående, økologiske landbrug, hvor husbond klør såvel hunden som kalven under hagen, men ikke forholde os til realiteterne.

Men når vi køber, er vi ligeglade.

Vi køber børnearbejde fra Kina og Thailand, vi køber fabriksfremstillede kødprodukter fulde af kemiske tilsætningsstoffer og billige fisk fra fremmede lande.

Alligevel har vi en ”meningsmafia”, der kaster grus i maskineriet. Fiskerne føler sig næsten kriminelle, når de fisker ved hjælp af brændstof. Og trawl, der ”skader” den stakkels fisk.

Og samtidig med, at fiskerne forsøger at indordne sig under de mange forbudszoner, vindmølleparker, trawlforbud, kvoterestriktioner, tekniske begrænsninger – alt sammen noget, som myndighederne formentlig – og forhåbentlig - har indført under kærligt hensyn til bestandene og det fremherskende politiske flertal, oplever de alligevel, at arbejdsarealet til havs til stadighed indskrænkes.

Af hensyn til landbefolkningen.

Af Jacob C. Krogsgaard

Mere certifikat Fiskerformand slĂĽr ogsĂĽ til lyd for certificering af hele fiskeriet Lad os fĂĽ udarbejdet en handlingsplan, der har som formĂĽl indenfor de nĂŚste tre ĂĽr at fĂĽ MSC-certificeret hele det danske fiskeri!

Südan skrev Nicolai Hansen, salgs- og marketingdirektør,

Rahbekfisk A/S, i �Stafetten� i april müned.

Nu følger formanden for Esbjerg fiskeriforening, Jesper Juul Larsen trop.

- I det meste af Europa ser vi en øget opmÌrksomhed omkring bÌredygtigt og miljørigtigt fiskeri. I England har store detailhandelskÌder allerede indført et krav om MSC-certificering af fisk og fiskeprodukter

Flüder fra Kr. 5.596,- ex.moms World wide service inkl. Danmark Sverige Norge Første service om 4 ür

og i Holland bliver kravet indført fra 2011. Ogsü andre store kÌder som Carefour og Coop Italy er pü vej, siger han til Triple Nines Nyhedsbrev.

Han mener ikke, det vil vÌret det helt store problem at fü fiskeriet herhjemme certificeret. Heller ikke, nür det gÌlder industrifiskeriet. Han henviser til, at det for det første er gennemkontrolleret, for det andet er godkendt

af EU som bÌredygtigt. Han mener samtidig, at det bliver direkte nødvendigt at fü netop industrifiskeriet certificeret. For det er herfra, føden kommer til opdrÌtsfisk – og skal der certifikat pü, skal der vÌre det pü hele kÌden.

3 2"" , $ -.6,, '- , !, !* 3 )" ) -. ) , , / -. (( , 3 ) , .)$)" *" / -.2,

3 ) ,$"" - .$' '' .2+ , !$-& ,$ & ) *"-7 ,/" - -*( , % - 7 3 .,*'$" -. $' &*)-.,/&.$*)

( ( -. , 6, ) $'' - ) $ $) ,"-"

)-.#*'( '!

1

6-Personer container LxBxH (74 x 42 x 30)cm/ 32kg LIFTING SERVICE TEST

FLOATFREE EPIRB Kr. 4796,00 ex. moms eller personlig EPIRB inkl. indbygget GPS Kr. 3.196,00 ex. moms - inkl. kodning

DACON EUROPE A/S www.dacon.dk Tlf. 48184183

INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING

HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN: • Blokke - skiver - bolte • Karabinhager - P-led • Kovser - kroge - ringe • KÌde - samleled - sjÌkler • Wire - taifun - wirelüse og tilbehør • Rundsling - bündstropper • Surringer

• Floats - baskets • Tov og trüd • Net • Trawlskovle • Slidstül • Elektroder • Diverse jernvarer

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

F I S K E R B L A D E T / 5¡ 2 0 0 8

5

Torske-genopretning planen fra 2005.

ICES har konstateret, at det ikke går hurtigt og effektivt nok med at få genoprettet torskebestanden. Fiskeritrykket er stadig for stort til torskebestanden kan nå et niveau, hvor den komme på fode igen.

Kun bestanden af torsk i Nordsøen har vist tegn på, at det går den bedre.

Det vil EU gøre noget ved. Og det handler først og fremmest om at begrænse fangstmængden, at undgå udsmid og forsøge at animere fiskerne til at lade være med at fiske torsk.

På en konference for nylig sagde fiskerikommissær Joe Borg: - Der er enighed om, at torskegenopretningsplanen bør revideres. Kommissionen har været yderst lydhør over for

interesseparterne. Der er tydeligvis ingen trylleformular, der kan hjælpe os med at genoprette torskebestandene. Vi må fiske mindre og bedre. Kommissionen foreslår imidlertid en mere effektiv, fleksibel og pragmatisk tilgang, som giver medlemsstaterne og fiskeriet de nødvendige midler i hænde til at fremme genopretningen.

Nye mål

I den revision af genopretningsplanen fra 2005 sætter man nu nye mål. Hidtil havde man sat mål for biomasse-niveau – altså den mængde af fisk, der er til stede i havet. Nu vil man i stedet bruge mål for ”det optimale fiskeriniveau” som samtidig kan sikre det størst mulige – bæredygtige – udbytte.

I forhold til den gamle plan sætter man nu også havdage ind. De beregnes som kW-dage

for grupper eller kategorier af fartøjer. Lofterne over dagene skal forvaltes af de enkelte medlemslande.

I EU mener man, at de nye regler bliver enklere, mere fleksible og mere effektive. Hidtil har man ganske vist haft regler, men også en meget lang række undtagelser, som man indførte i sin tid for at tage specielle lokale hensyn.

At det bliver mere effektivt skyldes blandt andet, at man vil begrænse indsatsen for de fartøjer, der bidrager mest til torskedødeligheden – altså især de, der har et direkte torskefiskeri. Begrænsningerne skal så stå i forhold til den nedgang i fiskeridødeligheden, man ønsker. For andre fartøjer vil man fastfryse indsatsen på gennemsnitsniveauet for perioden 2005-2007.

Er man fleksibel nok, vil

man senere hen kunne justere begrænsningerne, når der sker en bedring i bestandsudviklingen. Systemet skal bygge på, at man begrænser fiskeridødeligheden med 25, 15 eller 10 procent pr. år alt efter, hvordan bestanden har det. Det skal føre frem til en fiskeridødelighed på 0,4. Man har beregnet, at den nuværende fiskeridødelighed for torsk er mellem 0,7 og 1.

Samtidig vil man sørge for, at den videnskabelige usikkerhed kommer torsken til gode. Det betyder, at hvis videnskaben ikke kan komme med data og anbefalinger, der er klare nok, begrænser man fiskeridødeligheden med 25 pct. I andre tilfælde begrænser man den med 15.

Udmid er yt

Kommissionen sætter nu også særligt fokus på udsmid. Det

FOTO: OLE IVERSEN

Derfor reviderer EU nu

går ikke hurtigt nok spiller en stor rolle i netop disse fiskerier, fordi mange af dem er blandede. Derfor er det heller ikke nogen nem opgave på den ene side at begrænse torskefiskeriet og på den anden side give fiskerne mulighed for at skaffe sig en levevej ved fangst af de andre arter, der indgår i fiskeriet. Derfor vil man så netop forsøge at animere fiskerne til at undgå torskefangsterne.

Den revision, man er i gang med, er blevet til ikke bare på et skrivebord. Man har også konsulteret en lang række interesse-partnere. Men naturligvis

også fået input fra ICES og fra STECF, der er EU’s egen videnskabelige, tekniske og økonomiske komite for fiskeri.

STECF var så faktisk dem, der anbefalede, at fiskeritrykket på torsk blev sænket meget hurtigere, end tilfældet var med den gamle plan. Og man har faktisk indstillet, at fangstniveauet skulle sænkes til 50 pct. eller derunder i forhold til de seneste år.

Første plan

Da man vedtog torskegenopretningsplanen, var det første gang

i EU’s historie, at man gjorde den slags. Den kom i halen på reformen af Den fælles Fiskeripolitik i 2002 og målet var at få sikret torskebestandene i løbet af en fem-tiårig periode. ”Sikret” i denne forbindelse betyder, at man indenfor tidsrammen skulle have torsken op på den bestandsstørrelse, som forskerne tilrådede efter forsigtighedsprincippet.

Planen omfattede torskebestandene i Nordsøen, Kattegat, Skagerrak, den østlige del af Den engelske Kanal, i Det irske Hav og i havet vest for Skotland.

FISKERIARTIKLER ALT I FISKENET ALT I TOVVÆRK ALT I TILBEHØR

Godt materiel Sikrer bedre fangst

Når du stævner ud, handler det om fangsten!

ZF Marinegear og Control Systems er stærke partnere i en sikker drivenhed.

ZF DANMARK Taatrupgaardsvej 8-10 2630 Taastrup Tlf. 7022 6243 Fax 7022 2643 www.frydendahl.com Mobilsalg 40 37 77 11 Numitvej 27 · 6960 Hv. Sande · Tlf 97 31 13 11

E-mail: zfdk@zf.com www.zf-marine.com

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

7

Videnskabens ovedrev - eller?

Kan man opdrage en sådan fisk til at vende tilbage, bare man fløjter efter den? Det mener amerikanske forskere, der gerne vil minimere opdrætternes udgifter til foder.

Træner fisk som hundehvalpe Nogen kælefisk er der ikke tale om, men et forsøg på at minimere omkostningerne ved at opdrætte fisk.

I USA forsker man i, om man kan slippe opdrætsfisk ud i havet og så kalde dem tilbage efter en tid. Dermed kan man spare foder.

Opdrætterne derovre er skeptiske. De mener, for mange fisk vil blive bytte for rovfisk, og at fisk i det hele taget er så uberegnelige, at det slet ikke går.

Mern alligevel beskriver ”Ingeniøren” et projekt, der i hvert fald til en vis grad virker.

Man træner fiskene i en beholder, hvor der er en fodringszo-

8

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

ne. Den kan man – efter nogen tid – kalde dem hen til med en bestemt lyd. Målet er, at man kan slippe dem fri på åbent hav og senere kalde dem tilbage til et bur.

Foreløbig har man fundet ud af, at nogle fisk kan ”huske” at reagere et par dage, andre har hukommelse i op til 10 dage.

Det skulle angiveligt hænge sammen med, hvor længe man har trænet dem.

Forskerne har også beregnet på tingene, og de mener, at hvis bare halvdelen af fiskene – efter endt ”selvfodring” vender tilbage, når man kalder på dem, så er det en god forretning i forhold til de nuværende metoder til opdræt.

• Skælis-maskiner • Sjapis-maskiner • Kølelast Fra professionelle ..

• Industrikøl • Kalkulation • Installation • Service - også ammoniak

.. til professionelle

BUUS Køleteknik A/S • Nykøbing Mors Tlf. 97 74 40 33 • www.buus.dk

Fordobler bøderne - mindst Og ingen skal kunne undslå sig for at tage en observatør med ombord.

Den såkaldt ”vejledende minimumsbøde” på 2.500 kr. fordobles nu til 5.000. Det er led i den opstramning, fødevareministeren er i gang med. Det skal ganske enkelt ikke kunne betale

sig at være på ulovlige veje.

I gentagelsestilfælde bliver der samtidig mulighed for at forhøje bøden endnu mere. Effekten skulle naturligvis gerne være, at antallet af fiskere, der ikke holder loven, skal falde.

Der kommer nogle tekniske ændringer i reglerne for puljefiskeri og en bedre mulighed for at følge op på ulovligt fiskeri, så man bedre kan identificere

flergangs-overtrædere.

Samtidig indfører man også EU’s såkaldte habitatsdirektiv i fuldt omfang på fiskeriområdet. Dertil kommer, at en fisker ikke kan afslå, hvis myndighederne ønsker en observatør med ombord. Disse observatører skal indsamle oplysninger om fiskeriforholdene, som så senere kan bruges af den videnskabelige rådgivning. Systemet er blevet

brugt i mange år, men det har været frivilligt for skipper, om han ville have en observatør med på fangstrejse.

Også for det rekreative fiskeri sker der ændringer. Prisen på fisketegn stiger 10 pct. og skal herefter pristalsreguleres. Det skal give flere penge til fiskeplejen.

Daco Type toggegarn – hvad er det?

Spørg: Marius Jensensvej 11, 7800 Skive • Tlf: 97 52 06 33 • Fax: 97 51 06 00 E-mail: daconet@daconet.dk • www.daconet.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

9

ESSI solgt til Skagerak Fiskeeksport Aktiviteterne overføres til Nordjylland i løbet af foråret Samtidig med, at man fra ESSI kan berette, at det både teknisk og økonomisk er gået bedre de tre første måneder i år, end i samme periode sidste år, kommer meddelelsen om, at ESSI er solgt til Skagerak Fiskeeksport A/S. Fremgangen skyldes, at fabrikken har fået flere råvarer ind, at man har haft gavn af nye maskiner og at man har solgt mere. Alene i februar kom der 4000 tons ind. Blandt andet har skotter og shetlændere landet både NVG- og Nordsøsild.

Lagrene på fabrikken er fyldte, men alt er solgt på forhånd til levering de kommende måneder.

Men den 21. april var det så slut under det hidtidige ejerskab.

Den dag overtog Skagerrak Fiskeeksport A/S virksomheden, der blev startet af fiskere fra Esbjerg i 1988. Det betyder, at produktionen af sild umiddelbart blev stoppet i Esbjerg, men videreforædlingen i løbet af nogle måneder vil blive overført til Nordjylland.

I en pressemeddelelse hedder det, at ”overtagelsen er en naturlig følge af den restrukturering, der først har fundet sted i fangstleddet, og som nu er nødvendig i den pelagiske landindustri for at opnå lønsomhed.” Og med de dramatiske nedskæringer af kvoten i Nordsøen – på henholdsvis 32 og 44 pct. – må der nødvendigvis noget til.

Fortsat ekspansion

Skagerak Fiskeeksport, der holder til i Hirtshals, fortsætter dermed sine opkøb. For et

10

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

par år siden opkøbte man Unifish i Skagen, men her valgte man at videreføre aktiviteterne.

For ESSI’s vedkommende forventer man at flytte produktionsapparatet til Hirtshals. Det betyder dér, at man kan øge den kapacitet, man havde i forvejen til filetering og forædling af pelagiske fisk. Fabrikken i Esbjerg har haft en produktion på mellem 25.000 og 40.000 tons sild om året.

Selvom ESSI blev startet af fiskere m.fl. i sin tid, måtte de kaste håndklædet i ringen for under to år siden. På det tidspunkt overtog Triple Nine hele aktiebeholdningen. Og selvom man gjorde en indsats for at rette op, var de økonomiske resultater ikke tilfredsstillende.

Tilbage i Esbjerg er nogle fabrikker, der især forarbejder laks – men da de kommer fra landevejen og ikke via havnen, er det så som så med noget som helst, der ligner en fiskerihavn mere i byen.

Triple Nine har flyttet sin fiskemelsproduktion til Thyborøn og nu flytter ESSI altså til Hirtshals.

Man siger, at der for enden af regnbuen ligger en guldskat.

Denne regnbue havner vist ikke i fiskerihavnen i Esbjerg, der nu hverken har produktion af fiskemel eller forædling på ESSI.

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

Pinedød nødvendigt med en god tobissæson Ikke bare håber man i fiskeindustrien på en god start på tobisfiskeriet. For de første ughers fiskeri skal afgøre, hvor stor den samlede kvote bliver.

Man krydser i dén grad også fingre for, at den kvote, EU ender med at vedtage, er renset for regnefejl og det evindelige bureaukrati. Og man håber, at kvoten kan accepteres, forstås og forklares. Det skriver direktør Nils Chr. Jensen, Triple Nine.

Men odds er ikke gode. Den faldende kurs på dollars betyder, at fabrikkernes indtjening på fiskemel og –olie falder.

Faktisk er indtjeningen faldet 30 pct. siden sidste tobissæson.

Både fordi dollaren er faldet og fordi der er et generelt prisfald på produkterne.

Samtidig slås fiskerne med stigende oliepriser – paradoksalt nok netop i en situation, hvor dollaren falder.

I 2006 var priserne høje. Det havde bare den ærgerlige effekt, at mange kunder har vendt sig mod andre produkter.

Og det er ikke altid nemt at

FOTO: OLE IVERSEN

De første ugers fiskeri afgør årets kvote

Trods en faldende dollar er brændstofprisen steget. Samtidig er prisen på fiskemel faldet – og kvoten for tobis er ikke fastsat endnu. De første ugers fiskeri skal finde niveauet. Alt sammen er det afgørende udfordringer for industrifiskeriet

vinde kunderne tilbage. Heller ikke, selvom prisen på fiskemel i mellemtiden er faldet og prisen på andre proteinkilder er steget.

Det vejer dog tingene lidt op, at prisen på fiskeolie er steget og at efterspørgslen er højere end udbuddet. Prisen er steget omkring 60 pct. siden seneste tobissæson.

Hvis kun det bedste er godt nok …

Forlang Nagaura garn – fremstillet i Japan af 100% japansk Toray tråd.

Hvert garn med Toray certifikat.

Stort udvalg: mono, mono-twine, multi-mono garn.

Spørg hos din forhandler.

FISCHERNET vf@fischernet - www.fischernet.dk

A/S

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44 Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

11

STAFETTEN

VI BETALER PRISEN! Tak til Nicolai Hansen, salgs- og marketingdirektør ved Rahbekfisk A/S, for at give mig muligheden for at give mit besyv med i debatten om det danske fiskeri.

For at være godt klædt på til denne opgave og for at kunne skrive et ligeså interessant indlæg som de tidligere skribenter – fødevareminister Eva Kjer Hansen, Per Nielsen fra Kingfisher, Jan Hansen fra Hanstholm Fiskeriforening, formanden for Dansk Fisk Jens Tellefsen og senest salgs- og marketingdirektør ved Rahbekfisk A/S Nicolai Hansen – har jeg været nødt til at sætte mig grundigt ind i de seneste udgaver af Fisker-Bladet.

Selv om Aker Seafoods (Thorfisk) dagligt får leverancer af råvarer fra Norge, så er den danske råvareressource det vigtigste for os.

De danske fiskeres fangster er vores grundbase, og den ser vi store muligheder for ved fiskernes hjælp at udvikle fremover. Er der ingen fisk, så er der ingen mulighed for indtjening for hverken fiskerne eller os. Vi har eksempelvis et produktionsapparat, som skal betales hver dag, uanset om der er fisk eller ej, så vi foretrækker selvfølgelig, at der er fisk til rådighed.

Den gensidige respekt og en rigtig god dialog med fiskerne er utrolig vigtig for Aker Seafoods, for i bund og grund lever vi af fiskerne. Der er naturligvis nogle problemstillinger i det daglige, da industrien kræver sporbarhed, rimelige priser, høj kvalitet og sikkerhed for landinger hver auktionsdag. Dette er for alle arter utroligt vigtigt, da den danske forbruger i dag forventer, at vi 365 dage om året tilbyder et bredt sammensat sortiment af førstekvalitets danske spisefisk.

Vi forudser store problemer, hvis en stor del af den danske flåde vælger at fiske hovedparten af deres kvoter i f.eks. 1. og 4. kvartal. Husk på, at det tager 10 gange så lang tid at komme ind på markedet, som det tager at komme ud – med andre ord kan man bearbejde et marked på bedste vis flere år i træk, men man kan være totalt ude af markedet i løbet af en formiddag!

Vi er klar over, at den måde, hvorpå de nye kvoter nu er opdelt med individuelt omsættelige kvoter, giver både muligheder og begrænsninger – bl.a. føler vi, at det har gjort, at fiskerne nu stort set kan fange fiskene, når de vil, og bådene tager således på længere og længere rejser. Samtidig lukkes visse områder i visse perioder for visse arter med kun 7-10 dages varsel. Dette forvirrer markedet med svingende priser til følge. Alt dette betyder imidlertid ikke nødvendigvis ringere kvalitet, men væsentlig færre landinger.

Som virksomhed anerkender vi vigtigheden af, at der i perioder hersker en generel fredning i bestemte områder af visse arter – specielt kunne vi ønske større fokus på en større fredning af fangsten af rognrødspætter, således rødspætterne ikke fanges til en ekstrem lav pris, hvor den fremtidige yngel ender i havet, men at de får lov at gyde, så vi om 2-3 år kan fange rigtig gode rødspætter til en god pris.

Hos Aker Seafoods er vi meget fokuserede på, at fiskerne til stadighed udvikler sig, således at man fra fangsttidspunktet gør sit yderste for ikke bare at fange, men også ise og pakke

12

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

fiskene med det allerbedste resultat til følge. Bæredygtighed og sporbarhed er nøgleord for industrien, og vi opfordrer fiskerne til at have den bedst mulige hygiejne om bord under isning og pakning. Vi opfordrer også til at sørge for, at der er køl på lasten, at der er rene kasser og ren is, da hele industrien og sågar nogle fiskerier i dag underlægges certificering. Eksportørerne og industrien kvitterer omgående derfor med bedre priser på auktionen! Dette gør sig bedst gældende, ved at fiskerne størrelsessorterer og afvejer på søen, så fisken kan omsættes på auktionen som søpakket fisk, så man undgår ekstra håndtering i land.

For kort at vende tilbage til certificering er vi naturligvis også tilhængere af, at man snarest muligt får indført MSC af mulige fiskerier, men vi er også tilhængere af, at der arbejdes målrettet med sporbarhed tilbage til den enkelte båd, da sporbarhed er ved at blive et af de vigtigste salgsparametre på linie med kvalitet og pris for industrien og eksportørerne.

Vi har igennem de senere år set en væsentlig stigning i prisniveauet på kvalitetsspisefisk. Dette skyldes frem for alt, at de europæiske forbrugere, og ikke mindst de danske forbrugere – er villige til at betale en forholdsvis høj pris for danske kvalitetsspisefisk. Der er ingen tvivl om, at de igangværende kampagner for at forøge forbruget af kvalitetsspisefisk sammenholdt med væsentlige prisstigninger på de proteinkategorier, som vores produkter ligger side om side med i køledisken – som f.eks. fjerkræ og svine, okse- og lammekød – med sikkerhed vil få positiv betydning for afsætningen af danske kvalitetsspisefisk i de kommende år.

For os at se står industrien og eksportørerne og fiskerne i et gensidigt afhængighedsforhold – industrien og eksportørerne er afhængige af fiskerne og den danske kvalitetsspisefisk – ligesom fiskerne er afhængige af industrien og eksportørerne til at aftage deres fangster. Med den gensidige afhængighed følger også gensidig respekt – vi er alle i samme båd, og man kan som bekendt ikke ro en båd med kun én åre.

Aker Seafoods vil som virksomhed opfordre til en yderligere udbygning af samarbejdet industri og eksportører og fiskere imellem.

Afslutningsvis sender jeg stafetten videre til min gamle skolekammerat Leif Hansen, formand for Grenaa Fiskeriforening. Grunden til, at jeg giver Leif stafetten, er, at Leif er forgangsmand for god kvalitet, og han tilhører den midaldrende generation af fiskere, som er godt i gang med at sikre generationsskiftet, og jeg finder det interessant at høre, hvordan Leif ser fremtiden for hans fiskeri.

Tak for at jeg måtte få ordet.

Af direktør Poul Petersen, Aker Seafoods Denmark A/S

FISKERBLADET APRIL 2008

Sne og sol over indvielse

- af Sydhavnen, Thyborøn Havns tredje store investering Det var ikke perfekt teltvejr til indvielsen af Thyborøn Havns hidtil største investering, men der var solskin, officielle taler, lidt godt til ganen og mange glade mennesker.

Mange tak for det!

Umiddelbart efter regionsrådsformand - og bestyrelsesmedlem i Thyborøn Havn - Bent

Hansen, havde klippet snoren ,anløb fartøjet ”Rio” kajen for at slutte sig til festlighederne.

Et flot indslag ved indvielsen af det største enkeltprojekt, som Thyborøn Havn har gennemført, siden havnen blev Kommunal Selvstyrehavn i 2001.

I alt 45 mio. kr. er der investeret i det ny kajanlæg og de nu etablerede arealer. Udvidelse af arealet er allerede langt fremme i sin forberedelse, idet der har vist sig et uventet stort behov for yderligere arealer for

at kunne tilfredsstille alle de virksomheder, som især gerne vil benytte sig af Thyborøn Havns gode beliggenhed for udvinding af søral.

Bestyrelsesformand Kaj Schmidt bød velkommen i det telt, der var opsat til lejligheden, og gjorde opmærksom på at dette er den tredje store investering, som er gennemført siden 2001.

Først var det i 2005 Thyborøn Fiskeauktion Center – Konsumcenteret. Derefter fulgte i 2006 den store uddybning

og fornyelse af Langholm Kaj af hensyn til industrifiskeriets udviklingsmuligheder. Sydhavnen, den tredje og hidtil største investering, er et helt nyt havneanlæg og en ny udvikling af Havnen.

Borgmester – og næstformand i havnebestyrelsen – Erik Flyvholm pointerede i sin tale, at denne 1. etape af en helt ny udvikling har skabt nye muligheder for virksomhederne, og glædede sig over at arealerne stort set alle er udlejet. Erik

Flyvholm udtrykte sin stolthed over den udvikling, der er sket på Thyborøn Havn, og gjorde opmærksom på, at det ikke var sikkert, at der var blevet investeret et trecifret millionbeløb i Thyborøn Havn, hvis Havnen stadig havde været på finansloven, men at det netop var udgangspunktet for Kommunens overtagelse af Thybo-

røn Havn..

Inden snoren blev klippet, roste regionsrådsformand Bent Hansen den bestyrelse, som han nu selv er blevet en del af, for sine initiativer. ” Når man hører profetierne om tilbagegang , kunne man bare vælge at opgive. Men man kan også tage udfordringen op, og det gjorde havnebestyrelsen, da

Solidt engagement Bredgade 2 · 7680 Thyborøn · Tlf 96 63 24 00

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DY NAMIK

man lavede Masterplanen for havnens udvikling.”

Det blev endvidere pointeret, at det er vigtigt for hele regionen, at man også i den vestlige del har en havn, som kan møde de udfordringer, fremtiden byder.

Herefter var det tid til smage fiskelagkagen og / eller de traditionelle røde pølser.

Hertil blev serveret underholdning fra en af Thyborøns kulturelle stoltheder - Søren Vrist som med ”Sange og skrøner fra det vestjyske” fyldte teltet med sang, musik og ikke mindst en rungende latter.

Tak til alle som var med til at gøre indvielsen til en uforglemmelig dag for Thyborøn Havn.

Thyborøn Kanal - DHI, undersøgelse af bølge- og sedimentationsforhold.

Dansk Hydraulisk Institut (DHI) er anmodet om en vurdering af forholdene i Thyborøn Kanal.

Havnens første Masterplan 2002-2022 er omtrent opfyldt, og havnebestyrelsen har vedtaget en ny Masterplan 20082030 med bl.a. en ændring af indsejlingen til havnen for større skibe, og i den forbindelse af samme grund en fremrykning af ydermolerne, samt 10 m vanddybde i besejlingen til Havnen.

Samtidig har Havnen i de sidste par år oplevet 3 stormfloder og kraftige overskyl af ydermolerne med store vandmasser fra bølger, som opbygges langs molerne.

Vanddybderne i indsejlingen gennem Thyborøn Kanal er hidtil stadigt vokset, siden havnen blev anlagt i 1914, og det har været muligt at sejle ind på 9,5 m vanddybde.

Efter stormfloden i januar 2007 er sedimentationsforholdene øjensynligt forandret. Dybderne i selve indsejlingen til havnen er reduceret, og har efter storme været mindre end de 8 m, som Staten garanter.

DHI har gennemført en forundersøgelse og fremlagt forslag til mere detaljerede undersøgelser som grundlag for en vurdering. Kystdirektoratet er

tæt inddraget i opgaven, og har givet et meget positivt tilsagn om at ville stille data og deres store viden til rådighed for undersøgelsen.

Lemvig Kommune har i kraft af sin drift af Thyborøn-Agger Færgen, også haft store omkostninger og gener af øget bølgeuro og sedimentation i færgelejet.

De deltager sammen med et panel af lokale repræsentanter med særlig viden om forholdene og udviklingen i området i projektets følgegruppe.

DHI’s undersøgelser vil komme til at omfatte analyser af udviklingen i Kanalen, opstilling af bl.a. numeriske modeller for strøm, bølgeuro, sedimenttransport, og detaljerede undersøgelser af løsningsmuligheder omkring havnen, påvirkninger af vandskifte i Limfjorden og erosions- og sedimentationsforhold i Thyborøn Kanal. Virkning af forlængelse og forstærkning af høfdeanlæg undersøges og kan komme på tale som en del af mulige løsninger.

NYHAVNS VOD OG TRAWLBINDERI APS 2 nye superhaller er åbnet i Esbjerg og Thyborøn, med henholdsvis 50 og 60 meter stræk bane.

Stort udvalg i brugte poser, trawle og trawlcontainer m.m. til alt slags fiskeri. Sælges billigt!

H E BLUHMESVEJ 83, 6700 ESBJERG & NORDSØKAJ 32. 7680 THYBORØN TLF: 7512 7821 / 2819 4077 / 24HOUR: 2819 4088 FAX: 75450386 WWW.NVT.DK / NVT@NVT.DK

Thyborøn Fiskeauktions Center Som et led i at udvikle Thyborøn Havn som Nordeuropas Center for konsumfisk og fastholde den efterhånden velkendte kvalitet af fisk landet i Thyborøn, er der i samarbejde med Fiskeriskolen i Thyborøn udarbejdet et kursusprogram for fiskere/skippere i konsumfiskeriet.

Kurset spænder bredt lige fra håndtering af fisken ombord, til mikrobiologi og hygiejne.

Deltagerne vil blive undervist ombord på et eller flere lokale fartøjer, og der er inkluderet besøg på et aktivt laboratorium, samt virksomhedsbesøg.

Man vil få mulighed og indsigt i hvad der påvirker fisken, lige fra håndteringen, til eksportøren sender den ud af sin forretning.

Mange emner vil blive berørt og følgende vil være hovedtemaet: Fysiske parametre, som bestemmer fiskens kvalitet.

Mikrobiologiske parametre, som bestemmer fiskens kvalitet.

Arbejdsmiljøets indflydelse på fiskens kvalitet.

Opkøbernes krav til fiskens kvalitet.

Erfaringsudveksling blandt fiskerne om ovenstående emner.

Et sådant kursus var et af ønskerne fra deltagerne ved sidste Konsum Center Forum møde.

Som man kunne læse i sidste Havne Nyt, har der været fremgang på auktionen, takket være udenlandske, men ikke mindst lokale opkøbere. Den sidste tid har der specielt i Sverige været en stigende efterspørgsel efter den gode Thyborøn kvalitet. Og ingen tvivl om at man ofte vil støde på fisk fra Thyborøn, hvis man besøger en fiskeforretning i Sverige.

Danske Fiskeauktioner leverede i år fisken til Danske Fiskehandleres stand på fødevaremessen i Herning. Fiskehandlerne havde kun ros til overs for kvaliteten på fisken. ”Det her er rigtig fisk”, som en sagde. Mange besøgende fik et indblik i, hvilke fisk Thyborøn kunne byde på, og hvad der kunne laves ud af dem.

MSC mærkning er efterhånden ved at være et at de ”hotte” emner i fiskebranchen. I øjeblikket afholdes der møder i flere steder i Danmark omkring certificering af fiskeskibe og industrien. MSC er (Marine Stewardship Counsil), er et miljø certificerings mærke tildelt fisk/ fiskeprodukter, der opfylder kra-

Tel. +45 96 900 900 Total leverandør i maritim el, elektronik & kommunkation Nordsøkaj 36 • DK-7680 Thyborøn • Fax: 97 83 24 54 www.tsr-as.dk • tsr@tsr-as.dk

vene til mærket. Ingen tvivl om vi her i Thyborøn også snart vil blive en del af certificerings debatten, som synes at være et stigende krav fra forbrugerne, supermarkedskæderne og detailhandlen. Hvad og hvornår der sker noget lokalt, vil den nærmeste fremtid vise.

Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

SIKKERHED TIL SØS

Naval 60 cm. satellit TV-antenne på fiskeskibet Silvervåg.

Firmaet Comtek i Strandby har stået for installation og opstart af systemet.

Skipper og besætning er yderst tilfredse og har meldt tilbage at de kan se TV, uden afbrydelser, selvom vejret er hårdt.

Amager Strandvej 124 - 2300 København S. tlf. 3286 0525 - fax 3258 1330 mail: info@unielec.dk - www.unielec.dk

BROVAGTALARM BW-700

Î

SALINOMETER SL6000 & SL6005

• • • • •

PLB RT-77 ”HELB” • • • • •

Î

Î

• Aktiv rundstråleantenne til digital og analog TV-AM/FM modtagelse • Antennen har en meget god rækkevidde uanset bådens retning i forhold til senderen • AIS og VHF filter i antennen • Antennen er velegnet til fritidsbåde og små skibe med max. 2 udtag

MOTOROLA RADIOER & ACT LADERE

Î

PHONTECH INTERCOM SYSTEM 3000

Î

• Anlæg med 5-20 linier • Vandtætte understationer • Understationer med headset for maskinrum • Fleksibelt og robust

• Aktiv rundstråleantenne til digital og analog TV-FM modtagelse • AIS og VHF filter i antennen • Indbygget individuel automatisk niveau kontrol – kaldet ALC • Antennen sørger for optimal modtagelse på alle 3 bånd • Antennen er vibrationstestet • Stærk antenne med lang levetid • Bruges når ”kun det bedste er godt nok”

NAVAL NARGENTUS DIGITAL TV-ANTENNE

Î

Høj sendeeffekt: 2W lang rækkevidde Frekvens: 121,5 Mhz Programmerbar ID Træningsfrekvens indbygget Vandkontakter

• Praktiske og robuste radioer • Findes i ATEX version (II 2 G E Ex ib IIC T4) • Laderen oplader batterierne helt op på 30 minutter • Forlænger batteriets levetid væsentligt • Kan oplade flere batterityper på 1 lader • God sikkerhed, da der altid er strøm på batterierne

Nem at installere Kræver ikke gyro forbindelse Søstærk Hurtig tracking af TV-satellit Konkurrencedygtige priser

NAVAL MARK 30ALC DIGITAL TV-ANTENNE

Î

Î

• Konstant kontrol af vandet der løber fra kondensatoren til ferskvandstanken • Audio- og visuel alarm når saliniteten overstiger en given værdi • Væg- eller panelmontering • Visning af saliniteten på diodebar (SL6000) eller display (SL6005) • Temperaturkompensation 20 - 90 C° • Typegodkendelse fra DNV • 4-20 mA output • Produceret i Danmark

NAVAL NAVSAT 60

RADIOPEJLER RP-300 • Nem at bruge pga. den automatiske pejling • Kan pejle på selv meget svage signaler pga. meget god følsomhed i modtageren • Alle 88 kanaler (156.00 .. 162.025 MHz) i det maritime VHF bånd forefindes • Nødfrekvensen: 121,500 MHz og 198 træningskanaler i flybåndet • Dual watch på 121,5 Mhz • Display og antenne er vandtæt (IP 67)

• Nem at installere og betjene • Kan tilsluttes 12 eller 24V • Ved alarm blinker lyset i reset-kontakten • BW-700 kan monteres på DIN skinne i el-skab eller planforsænkes • Produceret i Danmark

Î PHONTECH BATTERILØSE TELEFONER • • • •

Findes med 1, 12 og 24 linier Indbygget alarmrelæ i understation Mulighed for tilslutning af headset Eksplosionssikker version til offshore

Î

TRON 40S MKII/40GPS MKII

Î

• • • •

GMDSS 121,5/406 MHz EPIRB Automatisk eller manuel holder 5 års garanti og 5 års batterilevetid Forbedret synlighed når EPIRB’en er aktiveret • Nem testfunktion • Passer til eksisterende holdere/brackets

TRON SART20

Î

• 9 GHz radartransponder • SARTens nødsignal bliver opfanget af radarer på skibe, SAR-fly og helikoptere • Giver lydsignal, når den opdages af et andet skibs radarstråler • Tron SART opfylder alle GMDSS kravene

TRON UAIS TR-2500 • • • •

TRON TR20 GMDSS VHF • • • • • •

Î

Kompakt enhed med integreret sender 25W sendereffekt Nem og hurtig at installere Kombineret VHF/GPS antenne

Î

Dobbelt/trippel lyttevagt funktion 2W sendereffekt 19 kanaler og LCD display 5 års batterilevetid på nødbatteri Vejer kun 350 gram Vandtæt til IP67

TRON AQ-4/AQ-5 LYS PRODUKTER Î • Personligt markeringslys med kraftigt blink • 12 timers operationstid • Bruger standard alcaline batterier • Benyttes bl.a. af lodser, dykkere, redningsfolk m.fl.

Uni-Safe Electronics A/S har specialiceret sig i salg af personlige nødsendere og vi har solgt mere end 1.000 enheder i Danmark.

Nødsenderne bruges bla. af: Lodser, redningsmænd, helikopterpersonel og vedligeholdelsespersonel i vindmølleparker på havet.

Siden 2003 har Uni-Safe Electronics A/S haft stor succes med deres unikke Brovagtalarm kaldet BW-700. Der er nu solgt mere end 500 brovagtalarmer til alt fra små fiskeskibe til coastere og store fragtskibe.

Kunderne, der bl.a. tæller A.P. Møller og Dampskibsselskabet Torm, har været glade for designet, der skiller sig ud fra konkurrenternes systemer.

Året 2007 bød bl.a. på ”Jeppe seminar” ombord på det gode skib MS ”Jeppe”. 40 deltagere fra mange forskellige maritime virksomheder mødte op til et seminar, hvor de 4 forskellige leverandører (UniSafe Electronics A/S, Uni-Safe A/S, Transas og Rutter) præsenterede et stort udvalg af maritime produkter. Da seminaret har været meget populært, vælger man også i 2008 at afholde et lignende seminar.

I september 2007 deltog vi på DanFish med en 32 m2 stor stand. Messen var populær og der var bl.a. stor interesse for brovagtalarmen BW-700 og for Naval TVantenner. Når messen næste gang afholdes i 2009 har vi igen samme stand A101A.

2007 var også året hvor Uni-Safe Electronics leverede Jotron udstyr til skoleskibet Georg Stage. Her overrækker Torben F. Thorsen en Epirb til styrmand Martin Andersen.

Uni-Safe Electronics A/S har igennem mere end et årti været førende leverandør af et bredt udvalg af maritime produkter af høj kvalitet. Foruden Uni-Safe Electronics egne produkter Brovagtalarm BW-700 og Salinometerne har firmaet en række agenturer inden for den maritime verden. Her kan bl.a. nævnes Jotron nødudstyr, Naval TV-satellit antenner, Comrod antenner, Rhotheta pejlere, Motorola radioer samt ACT ladere m.m.

Amager Strandvej 124 - 2300 København S. tlf. 3286 0525 - fax 3258 1330 mail: info@unielec.dk - www.unielec.dk

Projekt ”Den Hvide Hal” - drømmen bliver til virkelighed.

Projektet til gavn for iværksættere og mindre virksomheder beskæftiget med omsætning af frisk fisk er ved at tage endelig form. Byggeriet er i fuld gang, og kontrakt er allerede indgået med den første lejer i bygningen.

Samtidig renoveres pladsen ved hallens gavl mod nord, hvor Havnetorvet anlægges samtidig med renoveringen af Bredgade, så hele området får en tydelig ansigtsløftning til gavn for aktiviteterne i hele byhavnsområdet. Havnetorvet lægges i fliser og forsynes med borde, bænke mv. forhåbentligt til glæde for rigtig mange både lokale og turister.

Ombygningen af Den Hvide Hal er budgetteret til 6 mio. kr. Udvendigt renoveres taget, og facaderne forsynes med vinduer, døre og porte. Gavlen mod Havnetorvet bliver markant med et flot indgangsparti.

Foran hallen, mod parkeringspladsen, opføres 4 små, røde huse, og arealet, gården, nærmest bygningen afskærmes med et plankeværk.

Indvendigt indrettes lokaler til 4 iværksættere og mindre virksomheder indenfor fiskeforarbejdning, Lokalerne vil med supplerende tilpasninger efter virksomhedernes individuelle behov være ideelle til fødevareproduktion. Virksomhederne skal således selv indrette sine produktionslokaler med maskiner, kølerum mm., hvorimod lokaler til kontor, frokostrum, omklædning, bad og toilet, samt forsyning med vand, el, kloak, varme og køl er med i lokalernes indretning.

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radio eller fax 96 900 434

Sydhavn - et center for sten, grus og skærver Aktiviteterne blomstrer og optimismen vokser blandt sten og grusoperatørerne. Den 26. marts blev Sydhavnsudvidelsen og Limfjordskaj officielt indviet, og aktiviteterne tager nu form.

På det kæmpestore område begynder et markant Center for sten, grus og skærver at vokse frem. Den ene bunke af grus og

THYBORØN

SØMANDSHJEM Havnegade 20 7680 Thyborøn Tlf 97 83 12 44 Fax 97 83 23 55

sten efter den anden frem hæver sig over terrænet. BG Stone sorterer på livet løs og Rohde Nielsen sørger for tilførslerne af sten og grus fra Jyske Rev. På den anden side af vejen skyder det store sortereanlæg i vejret hos Thyborøn NordsøRal, og mens grusbunkerne begynder at skyde i vejret som muldvarpeskud, antyder de blå kasser, som sættes på sortereanlæggene, at startskuddet for sorteringen nærmer sig hastigt.

På det yderste hjørne ved Lim-

fjordskaj forberedes et areal til import af skærver fra Norge, og også det sidste lille areal ved siden af er i kikkerten hos flere firmaer.

Endelig skal ikke glemmes, at Kystdirektoratet tæt ved vejen har sin plads for import af norske granitsten til kystsikring.

Der er ikke tilstrækkeligt med areal tilbage efter den første etape af Sydhavns udvidelsen, og VVM godkendelsen for 2. etape syd for det nuværende område er langt fremme. Den

ventes at foreligge sidst på året, og en udførelse af opfyldningen på det næste areal forventes at ske i løbet af 2009. Også det meste af dette areal på ca.

125.000 m² er reserveret til firmaer, heraf bl.a. yderligere areal til Rohde Nielsen, samt arealer til Kroghs, som også henter og sorterer grus fra Jyske Rev. Thyborøn NordsøRal forventer en omsætning på 500.000 tons årligt over sit anlæg.

Denne mængde svarer til rundt regnet 20.000 lastbiler, eller

nÌsten 100 lastbiler pr. dag – süfremt det alt sammen køres bort med biler.

Sammenlagt med de øvrige firmaer, vil det give meget høj aktivitet i omrüdet.

Der forventes ogsü at blive sejlet mange materialer ud af Thyborøn Havn, men lastbiltransporten vil blive betydelig, idet behovet for rüvarer i en meget stor del af Jylland bedst vil kunne forsynes pü denne müde.

Vi ser frem til at følge udviklingen i Sydhavnen som et Center for sten, grus og skÌrver, og ønsker virksomhederne held og lykke i deres fortsatte udvikling.

302 -5, 61

,-. / 0,, /1 2 $ 3.- -04

& NBJM KFTQFS!SPNHVNNJTFSWJDF EL )PNFQBHF XXX SPNHVNNJTFSWJDF EL

Harboøre Byggecenter Industrivej 8 ¡ 7673 Harboøre ¡ Tlf. 97 83 45 88 ¡ Fax 97 83 49 50

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 . 7680 Thyborøn Tlf.: 97831922 . Fax: 97832313 . www.trawldoor.dk

Thyborøn Fiskeauktion

Thyborøn Sejlmageri v/ Jens Kr. Mikkelsen Svanegade 14 ¡ 7680 Thyborøn ¡ Tlf. 97 83 11 25 Sejlmager@mail.tele.dk ¡ www.sejlmager.dk

• Wire • TovvÌrk • Büdmaling • Bomtelte • Pressenning • Sejl • Hynder • Sprayhood • Sejlertøj • Büdudstyr

40 ĂĽrs erfaring i sejlsyning ...

Havnegade 15, 2. - 7680 Thyborøn Kontor: +45 96 90 88 00 Tilmelding: +45 96 90 88 10

Hvide Sande Fiskeauktion RødspÌttevej 3 - 6960 Hvide Sande Kontor: +45 96 90 88 20 Tilmelding: +45 96 90 88 20

www.danskefiskeauktioner.dk

Sikring af vanddybde - Kystdirektoratet pü uventet arbejde Thyborøn Havn har en garanti for, at staten opretholder 8 meters vanddybde til Thyborøn Havn.

Ingen havde forventet at det skulle give anledning til omkostninger for Statskassen, idet der ikke hidtil har vĂŚret oprenset for at holde denne naturlige vanddybde.

Der har nu vist sig markante ĂŚndringer umiddelbart udenfor Havnens indsejling, hvilket har voldt Kystdirektoratet store problemer. Forhold som man ikke har vĂŚret forberedt pĂĽ, og hvor man i perioder ikke har opfyldt forpligtelsen til sikring af vanddybden pĂĽ 8 meter.

UtilstrÌkkelig vanddybde blev første gang konstateret d. 29. januar 2007 og en oprensning blev igangsat.

Igen den 12. februar 2008 meddelte Kystdirektoratet, at der var enkelte toppe i indsejlingen med vanddybde mindre end 8 meter, og at Rohde Nielsens fartøj SIFR ville foretage oprensning.

Det er oplyst, at der i denne oprensningskampagne blev fjernet ca. 40.000 mÂł.

Seneste og vĂŚrste tilsanding blev konstateret ved Kystdirek-

toratets pejling fra den 10. marts 2008 som viser, at der igen er flere toppe med vanddybder mindre end 8 m, og Kystdirektoratet oplyser til Efterretning for Søfarende: - �Forringet vanddybde i indsejlingssektoren til Thyborøn Havn, mindste dybde mült mandag den 10. marts 2008 = 7.20 dvr 90 mod officielt dybde pü - 8.00 dvr 90.�

KONTAKT TIL HAVNEVAGTEN: VHF kanal16 el. 97 83 11 88 Thyborøn Havn, Tankskibsvej 4, 7680 Thyborøn Havneadministration 96 90 03 10 Havnevagten 97 83 11 88 Se det nyeste om Thyborøn Havn pü www.thyboronport.dk

• Motor, maskin- og aluminiumsvÌrksted • Forhandler af motorer fra Volvo Penta og Detroit Diesel Nordsøvej 34 • 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61 E-mail: info@skaarup-salskov.dk

HavneBageriet v/ Niels Vistisen ApS V/ Henrik Kiilsholm Rønn Bredgade 5, 7680 Thyborøn Bredgade 5, 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 10 15 Fax 97 83 26 15 Tlf. 97 83 10 15 - fax 97 83 26 15

Det er en betydelig reduceret besejlingsmulighed af Thyborøn Havn, som hermed konstateres, og der mü naturligvis straks igangsÌttes oprensning for at kunne opretholde besejlingen af Havnen.

Den 08. april blev der igen pejlet 8 meters vanddybde i indsejlingssektoren, og KDI ophÌvede advarslen om forringet vanddybde i indsejlingssektoren til Thyborøn Havn.

!

" #$% &''$ !( )" #$% &''$ !(( * " ***+ + " , +

Kystdirektoratet har udvist effektivitet og handlekraft, da der blev konstateret utilstrÌkkelig vanddybde i indsejlingssektoren til Thyborøn Havn, men problemerne har vist at den hidtil tilstrÌbte overoprensningsdybde ikke er tilstrÌkkelig.

-ĂŒĂ€>˜`Ă›iÂ?iÂ˜ĂŠÂŁĂˆĂŽĂŠÂ°ĂŠ Â‡Ă‡ĂˆĂ‡ĂŽĂŠ >Ă€LÂœÂŠĂ€iÊ°Ê/Â?v°Ê™ÇÊnĂŽĂŠĂˆĂ¤ĂŠÂŁÂŁ ĂœĂœĂœÂ°ĂŒÂ…ĂžLÂœĂ€ÂœÂ˜Â‡Â˜ÂœĂ€`ĂƒÂœĂ€>Â?°`ÂŽ

FOTO: OLE IVERSEN

Skagen Havn beskæftiger 2300

Skagen Havn skaber direkte eller indirekte beskæftigelse for omkring 2.300 mennesker i det Nordjyske. Sidste år var havnen med til at skabe 1 milliard kroner i indkomstdannelse.

Havnen helt central, når det gælder indtjeningen i det allernordligste Skagen Havn skabte i 2007 en værdi- og indkomstdannelse på omkring 1 milliard kr. Det er omkring 25 pct. af det samlede indkomstgrundlag i den gamle Skagen Kommune. Samtidig viser en analyse, at i alt 2300 mennesker har direkte eller indirekte beskæftigelse som følge af havnen.

Analysen er lav et af GEMBA Seafood Consulting i samarbejde med Syddansk Universitet og blev præsenteret i begyndelsen af april på et offentligt møde i Skagen.

I det samlede tal for beskæftigelsen, der er en følge af havnen, indgår effekten af den omfattende turisme ikke.

Men tallene viser med al tydelighed, hvor stor en betydning havnen og dens virksomheder har for lokalsamfundet, ikke bare for Skagen by, men for Frederikshavn kommune og den nordlige del af Region Nordjylland.

Samtidig med analysen præsenterede man også havnens årsberetning for 2007, der viser et år med rekordomsætning og med et godt resultat af aktiviteterne.

Beretningen fortæller også, at der i 2007 blev brugt 96 mio. kr. på nye anlægsprojekter.

For tiden er man i fuld gang

med at revidere visioner og strategier for havnen, for allerede nu har udviklingen på flere punkter overhalet de visioner, man havde ved havneovertagelsen.

TEMA: ELEKTRONIK / REDSKABER

En båndbredde, der vil noget Med KVH TracPhone kan du både ringe og maile

KVH TracPhone V7 Mini VSAT giver brugeren mulighed ikke bare for at tage røret og ringe via IP-telefoni, men også at gå på internettet, tjekke mails og alt det andet, man bruger den slags til.

Og det med båndbredde – altså en hastighed – der vil noget.

Trawlere og handelsskibe omkring Nord- og Østersøen bruger allerede TracPhone V7 i stor stil. Og apparaturet virker også

i dårligt vejr, hvor skibene ruller kraftigt, fortæller Klavs Torp, Polaris Electronics A/S. Det har ellers tidligere og for andre systemer været et stort problem.

TracPhone har en mindre dome, end de fleste andre VSAT-systemer på markedet, men det til trods, har den stadig den samme kraftige kapacitet.

Stampe fra Hanstholm Elektronik – som har installeret TracPhone V7 i ”Kingfischer” og ”Westbank” fortæller samtidig, at systemet er utroligt nemt og hurtigt at installerede ombord.

Sådan ser TracPhone V7-systemet ud – og det er nemt at installere, siger man fra Hanstholm Elektronik.

50.000 timer med ordentligt lys Lopolight LED lanterner er med nye godkendelser klar til professionelt brug Fra starten var Lopolight LED lanterne mest et produkt til lystbåde. Men med nye godkendelser og nyt design er de nu også egnede til fiskefartøjer og andre professionelle skibe.

Der findes Lopolight med godkendelse til e hvilket som helst længde fartøjer, og der er udviklet tavler med lys- og lydalarmer efter Søfartsstyrelsens forskrifter.

Det betyder, at alle nu kan få lanterne, hvor man næsten ikke skal skifte pære. Der er 50.000

26

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

driftstimer i en Lopolight – det trods alt næsten seks års uafbrudt brug. Dag og nat.

Mange slæbebåde vælger nu også at skifte til Lopolight, fordi også et minimalt strømforbrug, som følge af LED-teknikken, gør batterikapaciteten til et mindre problem.

Gaslys har det med at blæse ud i dårligt vejr – eller gasflaskerne tømmes under længere slæb. Men Lopolight er der blus på lampen på hele rejsen.

Lopolight lanternerne er 100 pct. vandltætte, de er støbt i epoxy, og de bruges for øvrigt også af ubåde i flere lande, fortæller Keld Pedersen, Polaris Electronics.

Lopolight er støbt i epoxy, er 100 pct. vandtætte, godkendt til professionelt brug og har en driftstid på 50.000 timer.

Lemvig Bedding ApS Havnen 34 · 7620 Lemvig Tlf. 21 70 90 02/97 82 21 65 Alt inden for: • Malerarbejde • Tømmerarbejde • Glasfiber

• Nybygninger • Ophaling op til 115 tons • Sandblæsning

TEMA: ELEKTRONIK / REDSKABER

Ny epirb og nye antenner Jotron på gaden med et ”ikke-farligt-gods” batteri Nu lancerer Jotron en ny generation af EPIRB 40S med et såkaldt ikke-farligt-gods-batteri. Det betyder, at det bliver både lettere og billigere at sende nødsenderen rundt i verden.

EPIRB’en bliver udstyret med en ny type strømbesparende blink, der består af kraftigt lysende dioder. Tron 40S MKII EPIRB, som den hedder, kan leveres fra slutningen af april i år.

Den nye radar-transponder, TRON SART 20 bliver nu også produceret uden farligt-gods-batteri. Begge enhederne har en batteri-levetid på fem år – og også fem års garanti.

Ny NAVSAT 60

Efterhånden får flere og flere fartøjer satellit-TV ombord. De skal bruge antenne – og det kunne være Naval’s satellitantenner på 90 eller 120 cm.

Den nyeste på 60 cm – der ikke overraskende hedder NAVSAT 60 - er ret nem at installerede, idet den ikke kræver forbindelse til hverken GPS eller Gyro. Den har nemlig interne gyroskoper og accelerometre, der sørger for, at antennen hele tiden peger mod den valgte satellit – uafhængigt af vejrforholdene. Og man kan

skifte mellem satellitterne med et betjeningspanel.

Forsøg herhjemme i Danmark har vist, at Navsat 60 er en ganske ideel antenne til fiskefartøjer i danske farvande. Og forsøgene har også vist, at man ikke skal irriteres over at miste sit TV-billede i stormvejr, da antennen hele tiden følger skibets bevægelser og konstant holder forbindelsen til satellitten.

Endelig er Nargentus er en stærk omni-directional bredbåndsantenne (0.1-890 MHz) til analog og digital TV-AM-FM modtagelse af DVB-T og DAB til søs. Antennen er specielt designet til brug ombord på fartøjer med et eller to TV-apparater ombord f.eks. lystbåde, små fiskeskibe, slæbebåde, lodsbåde og redningsbåde.

FAKTA * Siden 2003 har Uni-Safe Electronics A/S har haft stor succes med deres brovagtalarm kaldet BW-700. Der er nu solgt mere end 500 af dem til alt fra små fiskeskibe over coastere til store fragtskibe. Kunderne, der bl.a. tæller A.P. Møller og Dampskibsselskabet Torm, har været glade for designet, der skiller sig ud fra konkurrenternes systemer. * Igennem flere år har Uni-Safe Electronics handlet med firmaet Aalborg Industries og nu har samarbejdet udløst en stor kontrakt med Aalborg Industries på salinometer til deres keddelsystemer. * Uni-Safe Electronics har netop deltaget på Asian Pacific Maritime (APM) i Singapore, som er en af Asiens største marineudstillinger. På standen var der stor interesse for både salinometer og de nye Jotron produkter. * Uni-Safe har inden for det sidste års tid haft personaleudskiftning i både bogholderi og lager. Efter mere end 25 års ansættelse i firmaet valgte vores bogholder Jette Reiter at gå på efterløn. Karina H. Plant er ansat i stedet for Jette. Også Finn Herbst på lager valgte at gå på efterløn sidste år. Eva B. Christensen har erstattet Finn Herbst.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

27

TEMA: ELEKTRONIK / REDSKABER

Mindre begroning med lyse net-farver Begroning er et af de store problemer i opdrÌtsanlÌg. Det har den norske forskningsinstitution Sintef nu gjort noget ved. Man har fundet ud af, at farver som sort, rød og grøn er langt vÌrre end f.eks. hvid.

Forskeren Leif Magne Sunde har brugt et ürs tid pü at studere sammenhÌngen mellem begroning og farve pü nettet. Og jo mørkere farven er, jo mere begroning kommer der.

Ved hjÌlp af forsøg har han dokumenteret, at mens begroningen pü et sort net kunne vÌre 1 kg., var den tilsvarende begroning pü et lyst net kun 200 gram.

Han henviser samtidig til det helt

paradoksale i, at igennem 30 ür har imprÌgneringsfarven vÌret mørk rød og at man netop brugte den mørke farve for at forhindre begroning. Men konstaterer ogsü, at der slet ikke har vÌret forsket i fÌnomenet før nu.

Samtidig har han ogsĂĽ set pĂĽ, hvilke effekter, det kan have at bruge en skĂŚrm over et opdrĂŚtsanlĂŚg.

Og det viste sig ogsĂĽ effektivt.

Men udfordringen er at fĂĽ lavet en afskĂŚrmning, der er praktisk nok i brug.

Forsøg med afskÌrmning viste den mindste begroning i syv meters dybde med skÌrm og mest begroning uden skÌrm i en halv meters dybde. Men han slür fast,

at der er et stort arbejde forude, før man kan begynde at bruge afskÌrmning ude i praksis. Hans forsøg med afskÌrmning gik faktisk kun pü at püpege, hvilke faktorer, der püvirker begroningen og hvad man kan gøre for at forhindre det. Men han afviser ikke, at man kan bruge afskÌrmning i visse dele af üret.

Hvor meget man kan spare i vask og garnskift ved at bruge enten lyse farver eller afskĂŚrmning, har forskeren ikke noget bud pĂĽ. Men det er mange penge, mener han.

Her er der ganske vist tale om trawl, men den grønne farve er yt, nür det gÌlder opdrÌtsanlÌg, mens den hvide til højre er langt bedre. I hvert fald hvis man vil undgü begroning. Det viser norsk forskning. (Foto: Jacob C. Krogsgaard)

Endelig et lodd som viser sann størrelse pü fisk! #MJOLTLVEE GSB ,BJKP ,4& Patentert split beam technology

Fantastisk størrelsesfordeling som kan settes ut der du vil.

Spesielt pĂĽ sei kan vi lett skille mellom sei, kolmule og andre smĂĽ fisker.

Gul søyle for fisk fra 25-30 cm. Sü er det sei.

Orange søyle for fisk pü 50 cm. og oppover stemmer bra med fangsten nür vi fisker torsk.

Hyse skilles godt ut fra bunnen, pĂĽ andre tilsvarende lodd vises kun litt opprivning av bunn.

Lettleselige og oversiktlige menyer gjør det enkelt ü betjene skjermen pü 2 meters avstand.

Viktigste egenskapen for oss er den unike skilleevnen.

Veldig tydelig forskjell pĂĽ tette, medium tette og tynne flekker.

Bra som pelagisk.

Størrelsesfordelingen er pülitelig ned til 400 meter.

Skiller godt størrelsen pü sild og kolmule.

Ser med en gang uønsket innblanding av sei.

www.moltech.no

28

F I S K E R B L A D E T / 5¡ 2 0 0 8

TEMA: ELEKTRONIK / REDSKABER

En af verdens største har udgangspunkt i Island Hampidjan Group flyttede for nogle år siden hele produktionen til Litauen Hampidjan Group – der ejes af Hampidjan – er en af verdens største leverandører til fiskeindustrien. Selskabet blev startet i 1934 og har siden, i tæt samarbejde med redere og skippere, udviklet reb og fangstredskaber. I dag producerer man blandt andet Gloria flydetrawl med patent på den selvspredende teknologi. Man producerer Dynes reb og tovværk, der har større brudstyrke end stålwire i samme dimensioner. Der produceres Poly-Ice trawlskovle og de revolutionerende OpeXskovle, der er fremstillet af superfibre kombineret med stål. Og desuden alle former for bundtrawl og andre net.

Hele vejen igennem har den overordnede strategi været at optimere

fangst-effektiviteten for kunderne. Det betyder, at man hele tiden bruger megen tid på at udvikle og optimere hele vejen igennem fra design til produktion. Det betyder blandt andet, at al design starter på havets bund, så at sige. Firmaet laver omfattende undervandsundersøgelser og en række skalaforsøg i prøvetanke er med til at forbedre resultaterne.

Syntetiske produkter

Med til udviklingen hører, at man for nogle år siden introducerede OpeX-trawlskovlene og forskellige typer af Dynes reb og tovværk. Begge dele giver en række fordele, når det handler om vægt, håndtering og brændstofbesparelse. Foruden at forske i og arbejde med nye materialer, analyserer man også nye designs af trawl og nye metoder, f.eks. den selvspredende teknologi.

Når et nyt produkt er færdigt,

er det først gennemanalyseret og afprøvet i skalamodel-forsøg.

Derefter bliver det gennemprøvet på fangstpladserne af erfarne skippere – og først derefter bliver modellen markedsført.

Langsomt vokseværk Virksomheden blev altså startet i 1934, men det var først i 1970’erne – og med en markedsandel hjemme i Island på 75 pct.

– at man begyndte at eksportere produkterne. I starten var det især til de nordatlantiske fiskerinationer. Først senere er der kommet markeder til som Sydamerika, Sydafrika, Australien og New Zealand. I dag ligger omkring 80 pct. af omsætningen udenfor Island.

Samtidig med at bygge eksportmarkederne op, har man også bygget samarbejde op med en række firmaer i brancher, der ligner. Både hjemme i Island og

udenfor. Så man har derfor købt aktier i blandt virksomheder i Irland, Skotland og på USA’s østkyst, ligesom man herhjemme har en ejerandel af Cosmos Trawl.

Dertil har man selv etableret serviceafdelinger i f.eks. USA, Namibia og New Zealand.

Indtil 2004 producerede man hjemme på Island, men så flyttede man hele produktionen af reb og net til Litauen i en 20.000 kvadratmeter stor fabrik.

Og i dag står man så med et udbud, hvoraf man kan nævne: Gloria flydetrawl, Swan Net flydetrawl, OpeX trawlskovle, PolyIce trawlskovle, Cosmos rejetrawl, Dynex til fiskeri, seismik m.m., Cosmos snurpenoter, PE, Magnet og Dynex net, alle typer af bundtrawl og specielle typer reb til fiskeri.

Verdens største med skovle fra Thyborøn Med 41 år på bagen er det måske naturligt nok, at det netop blev Thyborøn Skibssmedie A/S, der skulle levere flydeskovle til verdens største trawler, den hollandske ”Annelies Ilena” fra Parlevliet & van der Plas. Skovlene er 15 kvadratmeter type 15 skovle.

Thyborøn Skibssmedie A/S blev grundlagt i 1967 af smedemester Børge Stausholm Andreasen.

Siden da har firmaet specialiseret sig i at lave trawlskovle og med

udgangspunkt i V-trawlskovlen har smedien gennem årene gennemført en løbende udvikling.

Thyborøn Trawlskovle bruges af fiskere over hele verden og til alle mulige forskellige former for pelagisk-, semi-pelagisk- og bundfiskeri.

I samarbejde med fiskere og tekniske eksperter fra verdens førende prøvetanke, forsøger Thyborøn Skibssmedie løbende at forbedre og videreudvikle

trawlskovlene. Og i forvejen bliver skovlene fremstillet i førsteklasses materialer med materialecertifikater og af en erfaren og veluddannet medarbejderstab.

Medarbejderstabens erfaring kombineret med optimale tekniske hjælpemidler samt gennemførte arbejdsprocedurer medfører en ensartet produktion og dette resulterer naturligvis i produkter af høj kvalitet med et minimum af fejlmuligheder.

Fleksibiliteten i produktionen og blandt medarbejderne betyder også, at man har mulighed for at tilbyde skræddersyede produkter, som er tilpasset den enkle kundes ønske og behov.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

29

Fiskesøgningsudstyr og den slags...

Elektronik er uundgåeligt i moderne fiskeri. Ikke bare letter det hverdagen, det optimerer fiskeriet i en stadigt stigende spiral, efterhånden som teknikerne og udviklerne bliver dygtigere.

Der er en – mere eller mindre tilfældig – oversigt over udstyr, der efterhånden findes på de fleste fartøjer. Eller gør det inden for en overskuelig tid. Måske ikke lige præcis dette eller hint fabrikat, men de ydelser, teknologien kan give, vil være der.

Der er tre forskellige ”modes” for fremvisning – ekkolod, ekkolod med vertikal fremvisning og sideskannings visning. En måler til vandtemperatur er indbygget.

Furuno FCV-1200L

Der er tale om et black-box ekkolod, der valgfrit kan tilsluttes TFT/CRT/PC-display.

Det er en FFC-transreceiver til frit frekvensvalg mellem 10 og 200 kHz og man kan vælge mellem liggende og stående billede.

Udgangseffekten er på 1000, 2000 eller 3000 Watt afhængigt af den bunddel, man benytter sig af. Dertil kommer enkelt, dobbelt eller tredobbelt zoom.

Her er et nyt og avanceret farveekkolod med en 15” TFT-skærm med dobbeltfrekvens sendetrin og flydende frekvensvalg og valgfri sendestyrke mellem 1000 og 5000 Watt.

Koden 10.4” color lcd searchlight sonar

Her er der en letvægts, men kompakt, flad lcd-skærm som kan installeres næsten hvor man vil.

Den har den hurtigste echo-opdatering i sin klasse og en sektorscanning på op til 95 grader.

Billedet er i høj opløsning og otte farver, så man bedre kan udskille overflade- og bundfisk.

30

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

Simrad SP90 Tuna Sonar

SP90 er den længst-rækkende sonar, der findes til civilt brug og så kan den bruges med en fart på op til 24 knob. Det er en multifrekvens sonar fra 20-30 kHz med interferensfilter. Den kan vise et 60 graders vertikalt billede samtidig med at vise et 360 graders ekko, der kompensere for høj sø og søgang. Så også i hårdt vejr er ydelsen fortrinlig.

Scanmar ScanBas

Her er der en 21” helcirkel-sonar med et – ikke overraskende – 21” stort højopløseligt farvedisplay.

Ekko-præsentationen er i 32 farver og den har en sendefrekvens på 24 kHz. Man kan vælge mellem præsentationerne horisontal, horisontal-vertikal, ekkolod eller historik. Afstandsområdet er 6010.000 meter.

Med Scanmars ScanBas får man et komplet udstyr til trawlgeometri og trawløje-visning.

Den giver dermed fuld kontrol over trawlet og fangsteffektiviteten. ScanBas er et af de mest avancerede fangstkontrol-systemer, der findes på markedet.

Og det kan håndtere alle kendte sensorer, inklusiv det velkendte trawløje. Og det kan vise informationer fra 20 sensorer på én gang.

Simrad ES60

Scanmar trawl-øje

ES60 er Simrads nye generation af ekkolod til fiskesøgning. Den nye serie er udviklet med den nyeste form for teknologi, der er tilgængelig på markedet.

Apparatet leverer en høj ydelse på en hvilken som helst dybde.

Et monteret trawl-øje giver informationer om koncentrationen af fisk over og under trawlåbningen og viser samtidig, hvordan trawlet står i forhold til bunden – og fortæller også om højden på trawlåbningen.

Furuno FSV-24S Koden CVS-852

Den er let at betjene og den kan udstyres nøjagtigt som brugeren ønsker det.

Dermed kan man se fisk og rejer, som man ikke kan se på ekkoloddet.

Man får mulighed for at placere trawlet nøjagtigt, hvor man vil have det, man får den korrekte trawlgeometri, den korrekte afstand til bunden – og dermed jo også kontrol over, hvornår trawlet når bunden. Man får den rigtige åbning på trawlet – ikke mindst fordi der er individuelle indstillinger afhængigt af det aktuelle fiskeri.

Scanmar afstands-sensorer

Med afstandssensorer kan man få informationer om afstanden mellem trawlskovlene eller trawlarmene. Det betyder, at man kan arbejde med den optimale distance mellem trawlskovlene, at man kan kontrollere grejet i havet, man kan opdage ustabile trawlskovle, se, hvis skovlene vælter og have føling med trawlet og den fulde kontrol, når man sætter eller bjærger trawlet.

Dyneema Soft SjĂŚkel POLY-DK introducerede pĂĽ

Brudstyrke i kilo CA. 14.000 kg 17.000 kg 22.000 kg 26.000 kg 32.000 kg 38.000 kg 44.000 kg 52.000 kg 61.000 kg 68.000 kg 74.000 kg 81.000 kg 94.000 kg 100.000 kg

DanFish i efterĂĽret et helt nyt Dyneema-produkt.

Mange kendte i forvejen Dyneema, der blandt andet bruges til tovvĂŚrk, net mm. til fiskeriet.

Men sü kom �Dyneema Soft SjÌkel�.

Det er et flettet Dyneema-tov, der ved hjĂŚlp af en speciel splejsning og med en indviklet knude i den ene ende bliver til en syntetisk sjĂŚkel.

VĂŚgten ligger mange gange under tilsvarende sjĂŚkler i stĂĽl og det giver en rĂŚkke fordele i det daglige arbejde pĂĽ dĂŚkket. Der forekommer ikke rust, den er let at ĂĽbne og lukke og nem at hĂĽndtere pĂĽ grund af den ringe vĂŚgt.

Der er heller ingen gnistantĂŚndelse og produktet kan derfor ogsĂĽ bruges andre steder end i fiskeriet.

Soft SjĂŚklen er allerede ude at sejle, og Gert Olsen fra POLY-

TovvĂŚrks DIAMETER 14 mm 16 mm 18 mm 20 mm 22 mm 24 mm 26 mm 28 mm 30 mm 32 mm 34 mm 36 mm 38 mm 40 mm

Brugbare lĂŚngde Total CA. MM 700 mm 800 mm 900 mm 1.000 mm 1.100 mm 1.200 mm 1.300 mm 1.400 mm 1.500 mm 1.600 mm 1.700 mm 1.800 mm 1.900 mm 2.000 mm

DK forventer sig fortsat meget af dette nye produkt, bĂĽde i fiskeriet, i den generelle skibsfart og pĂĽ landjorden.

LIFTING SERVICE TEST

INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING

HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN: • Blokke - skiver - bolte • Karabinhager - P-led • Kovser - kroge - ringe • KÌde - samleled - sjÌkler • Wire - taifun - wirelüse og tilbehør • Rundsling - bündstropper • Surringer

• Floats - baskets • Tov og trüd • Net • Trawlskovle • Slidstül • Elektroder • Diverse jernvarer

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

3 2"" , $ -.6,, '- , !, !* 3 )" ) -. ) , , / -. (( , 3 ) , .)$)" *" / -.2,

3 ) ,$"" - .$' '' .2+ , !$-& ,$ & ) *"-7 ,/" - -*( , % - 7 3 .,*'$" -. $' &*)-.,/&.$*)

( ( -. , 6, ) $'' - ) $ $) ,"-"

)-.#*'( '!

1

F I S K E R B L A D E T / 5¡ 2 0 0 8

31

Flere konsumfisk over kaj - til lavere priser

I årets første to måneder blev der landet 6 pct. flere torsk fra Østersøen. Prisen steg også, så dermed blev der hentet brutto 89 mio. kr. i området. Det er en stigning på 12 pct. i forhold til sidste år.

Også for industrifiskeriet er året startet svagt I de to første måneder af i år, er der ganske vist landet 26 pct. flere konsumfisk, men prisen faldt og dermed faldt indtjeningen 3 mio. kr. til 326 millioner.

Også for industrifiskeriet har

32

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

der været en afmatning. Der blev landet industrifisk for 23 mio. kr., hvilket er 70 pct. under sidste års niveau. Der blev landet 65 pct. mindre og prisen faldt 15 pct. Brislingefiskeriet bidrog dog med 21 mio. af de 23 – og det er en forøgelse på 49 pct. Til gengæld forsvandt fiskeriet efter

blåhvilling næsten - med et fald i landinger på 97 pct. og blåhvilling bidrog derfor kun med 1,4 mio. kr.

Der blev landet 5 pct. flere torsk og indtjeningen steg dermed 11 pct. til 116 mio. kr.

Kiloprisen steg med 5 pct. til 18,35 i gennemsnit. Som sæd-

vanlig er udviklingen ikke ens for hele landet. Torskefiskeriet i Nordsøen oplevede en nedgang i mængde på 19 pct.

Dermed faldt indtjeningen 11 pct. til 14 mio. kr. Men gennemsnitsprisen her steg trods alt fra 28,66 til 31,37. Det er en stigning på 9 pct.

Fra Østersøen kom der 6 pct.

flere torsk over kaj, samtidig steg prisen 6 pct. til 16,38. Det gav en samlet indtjening på 89 mio. kr. eller en stigning på 12 pct.

I Kattegat/Skagerrak steg bruttoindtjeningen 35 pct. til 12 mio. kr. Der blev landet 26 pct. flere torsk, mens prisen steg 7 pct. til 30,37.

Der blev landet næsten en femtedel færre rødspætter og det betød – sammen med et prisfald på 7 pct. – at bruttoindtjeningen faldt 25 pct. til 17 mio. kr. Der blev også landet færre tunger og bruttoindtjeningen blev derfor 7 mio. kr., hvilket er et fald på 23 pct.

Sildefiskerne bidrog til den samlede bruttoindtjening med 94 mio. kr. Det er faktisk en stigning på 28 pct. og kom til verden, fordi der blev landet 46 pct. flere sild. Alene atlantoskandiske sild bidrog med 55 mio. kr. – det er en stigning på hele 520 pct.!

Gruppen af ”anden fisk” er blevet en smule mere interessant.

Ganske vist faldt den samlede bruttoindtjening her med 3 pct., men landingerne af hestema-

krel og brisling til konsum er nu med i denne gruppe. Og det betyder, at landingsmængden steg 37 pct. for hele gruppen.

Der blev landet 1.822 tons hestemakrel og 1.263 tons brisling til konsum. Og de to arter tilsammen udgjorde dermed faktisk 90 pct. af de samlede landinger for hele gruppen. For hestemakrel steg bruttoindtjeningen 26 pct. og udgjorde 4 mio. kr.

Fiskeriet efter jomfruhummer blev næsten halveret med et fald i indtjening på 48 pct.

Mængden faldt med 46. Det var Skagerrak og Nordsøen, der svigtede med fald i indtjening på henholdsvis 56 og 57 pct.

I Kattegat faldt bruttoindtjeningen 8 pct. Samlet blev der landet jomfruhummer for 20 mio. kr.

Heller ikke muslingefiskeriet levede op til sidste års første to måneder. I år blev der landet for 3 mio. kr. – det er et fald på 68 pct. Der blev der kun landet 1.300 tons, mens prisen steg 46 pct.

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

33

Gelé-dræberen Endnu ikke den helt store bestand af dræbergoplen, men man frygter dens fantastiske formeringsevne – og den kan helt selv

FOTO: OLE IVERSEN

En ny trussel mod torske- og sildebestanden er dukket op i

Østersøen. Første gang man så Mnemiopsis-ribbegoplen i området var i 2006, men nu er den nået til Bornholmerdybet, der er en af de vigtigste gydepladser for torsken - og det eneste sted, hvor den østlige bestand gyder med succes. Det er ikke nogen rar opdagelse.

I den østlige del af Østersøen

Bornholm er stadig kendt for sine røgede sild – hvad enten de stammer fra Østersøen eller andre steder. Nu holder forskerne øje med en dræbergople, der er på jagt efter sildens – og torskens – æg og larver. Og som har den utiltalende egenskab, at den kan formere sig selv og er rigtig, rigtig god til det.

34

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

gyder torsken kun i tre områder, nemlig Bornholmer-, Gdanskog Gotlandsdybet. I de senere år er det kun i Bornholmerdybet, at der har været de ilt- og saltforhold, som torskeæg og -larver har brug for for at overleve.

I starten af 80’erne blev goplen lagt for had, da den spredte sig i Sortehavet og faktisk var årsag til, at fiskeriet efter ansjoser og brisling kollapsede. Goplen lever nemlig af den plankton, som fiskene skulle have levet af – og så spiser den også fiskeæg og larver.

Den kom til vore breddegrader senere hen. Først ved Vestkysten og siden i Limfjorden, hvor den har kronede dage. I 2006 fandt man den så i Østersøen og på bare et halvt år var den nået til Bornholmerdybet.

Den opdagelse fik DTU Aqua til at indgå samarbejde med tyske biologer om at overvåge goplen løbende.

- Goplen er en ny art i Østersøen og vi ved endnu ikke, hvilke konsekvenser den vil kunne få for dette helt specielle brakvands-økosystem. Ribbegoplen er blevet registreret i meget store tætheder i Limfjorden, og den har vist sig i stand til at overvintre i den vestlige Østersø. Det betyder, at vi må være meget opmærksomme på udviklingen af bestanden, siger biolog Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua.

Problem i gydeperioden

Goplen er især et problem i selve gydeperioden for torsk og brisling om foråret og sommeren. Ligesom torskeæg bliver brislingens æg også gydt i

frit vand. Æggene flyder rundt og er derfor let tilgængelige for goplerne. Hos de arter, der gyder deres æg på bunden – hvor de bliver siddende – er goplen ikke noget problem.

Men foreløbig går udviklingen ikke så hurtigt. Ganske vist har man fundet goplen på 63 pct. af de 92 steder, man har undersøgt. Men antallet er stadig 10.000 gange mindre end i de tætteste områder i Limfjorden.

Forskellen er bare, at goplerne i Østersøen er større.

Umiddelbart giver antallet ikke grund til den helt store bekymring. Bekymringen går derimod på, at man kender dens evne til at formere sig utroligt hurtigt.

Dermed kan billedet ændre sig og blive et helt andet.

Derfor holder biologerne også et tæt øje med disse dræbergopler og der er planlagt to årlige togter med ”DANA”. Det første har fundet sted i marts måned.

Disse togter sker i tæt samarbejde med forskere fra Tyskland og Polen. Alle fisker med samme udstyr efter goplerne, så man er sikre på at kunne sammenligne resultaterne.

Togtet i marts skal både vise, hvor goplen er og hvor højt i vandet, den er. Dermed kan man se, om den er i netop de dybder, som torske- og brislingeæg også er.

Man undersøger også, hvor goplerne er i forhold til den plankton, der er vigtig for yngelopvæksten af torsk og brisling.

For det er vigtigt at vide, om goplen er en konkurrent til netop den dyreplankton, fiskene vil have. Eller den måske går efter noget andet.

Forskerne er også lidt spændte på, hvordan goplerne er kom-

I ØSTERSØEN met gennem vinteren. Kulde er de absolut ikke glade for – og den milde vinter kan derfor have øget goplernes overlevelseschancer.

Sådan er den

Ribbe-gopler er enten kugleeller æggeformede, de er helt gennemsigtige og lever af dyreplankton, af fiskeæg og fiskelarver. De har otte striber og de kan alle sammen lyse i mørke.

De er kun fjernt beslægtede med vandmænd og brandmænd og i stedet for at kunne stikke, har de klæbeceller.

De er hermafroditter og kan derfor befrugte sig selv. Og det er de endog rigtigt dygtige til.

Der er ingen naturlige fjender i de danske farvande – bortset lige fra de biologer, der fisker dem op – så det eneste, der kan begrænse dem er, at temperaturen falder til under 2 grader eller at føden forsvinder.

Problemet med lige præcis Bornholmerdybet er så bare, at temperaturen her aldrig kommer under 4 grader.

Goplen – hvis fulde, latinske for- og efternavn er Mnemiopsis leidyi – stammer fra den nord- og sydamerikanske østkyst. I 80’erne ”sprang” den så til Sortehavet via ballastvand i fragtskibe. Men den fandt sig godt tilpas og man så, hvordan fiskenes fødegrundlag langsomt blev ædt op af goplen.

Skidt nyt - og godt nyt

DANAs togt i marts viste, at der nu er flere gopler i Bornholmerdybet, end der var i efteråret. Stadig ikke, ifølge biologerne, noget frygtindgydende, men dog en stigning – fra 0,12 gopler pr. kubikmeter sidste år til 0,45 gopler i år. Forskerne skal ud og fiske gopler igen til efteråret.

Den gode nyhed er så, at DANA

også fandt, at der er strømmet ilt-rigt saltvand ind fra Nordsøen i større omgang, end man har set længe. Faktisk konstaterede man ilt-rigt vand på de store dybder og overalt og med et iltindhold, flere af forskerne ikke har set før.

Det ilt-rige vand betyder både, at torskeæggene får bedre mulighed for at overleve, og at den plankton, fiskelarverne skal leve af, får det bedre. Alt andet lige altså et rigtigt godt udgangspunkt for årets nye bestand af torsk.

De seneste år har man ikke fundet særligt meget ilt ved bunden, men nu viser målingerne, at der formentlig er kommet nogle kraftige pust af iltrigt vand ind. De seneste tyve år har der kun været to store indstrømninger af den slags.

Torskeæg kræver et iltindhold på mindst 2 milliliter for at æggene skal kunne overleve.

Med lidt mere ilt stiger chancen for overlevelse betragteligt. I marts måned fandt man mange steder iltindhold på mellem 3 og 5 milliliter. Samtidig fandt man, at den vandsøjle, hvor der er salt og ilt nok til overlevelse – og som normalt er under 15 meter – nu ser ud til at være oppe i nærheden af 3040 meter.

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

35

Esbjergensere godt modtaget i Thyborøn Det er noget andet at lande industrifisk i Thyborøn end i hjembyen Esbjerg. Men det er virkeligheden for de esbjergensiske andelshavere i Triple Nine efter at man ved årsskiftet flyttede produktionen til Thyborøn.

Mange skippere frygtede, at besætningen måske ville kvie sig ved at skulle af sted til Thyborøn for at møde på skibet – og senere hen skulle tilbage til Esbjerg for at påmønstre familien.

- Men det har alle accepteret og jeg tror, at vi alle kan se, det er den eneste mulighed, hvis vi fortsat skal drive vores fiskeri.

Faktisk har flere investeret i en ekstra bil, fortæller skipper Irwin Kristensen på Esbjergfartøjet ”Darwin” til Triple Nine’s nyhedsbrev.

Han mener, det var den rigtige beslutning at flytte produktionen og han synes også, de esbjergensiske fiskere har fået en rigtig god modtagelse i Thyborøn.

- Det er nemt at få fat på servicevirksomhederne og vi får en rigtig god service af både håndværkere og lossefolk, siger han.

På den anden side har han ikke helt opgivet Esbjerg. Han forventer at ville sejle hjem mellem fangstrejserne, hvis det er praktisk muligt. Ligesom han fortsat vil få lavet større reparationer og vedligehold i hjembyen. Man kan ikke bare svigte virksomheder, der igennem mange år har været trofaste og fleksible over for fiskerne, mener han.

36

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

FOTO: OLE IVERSEN

Og i Esbjerg har man accepteret køreturen

Industrifiskerne fra Esbjerg er blevet godt modtaget i Thyborøn – af såvel servicefolk som losserne.

Og besætningerne har accepteret, at der er blevet betydeligt længere på arbejde.

Danmark og Sverige vil arbejde sammen om torsken i Kattegat De danske og svenske myndigheder vil arbejde sammen om at beskytte torsken i Kattegat. Det har de to ministre på området aftalt. Konsekvensen bliver lukkede områder, brug af skånsomme redskaber og et samarbejde på kontrolområdet.

Samarbejdet betyder dels, at der bliver mere fokus på beskyttel-

FOTO: OLE IVERSEN

Gensidig indsats for torsk sen af torsken men også, at de to lande står stærkere, når det gælder forholdet til EU. Samarbejdet skal nu konkretiseres så man kan finde ud af, hvordan en lukning en gydeperioden kan se ud og hvilke redskaber, man vil kræve indført i torskefiskeriet. Foreløbig har Danmark indført brug af redskaber med sorteringspanel.

Danmark og Sverige går nu sammen om at beskytte torsken i Kattegat. Blandt andet med lukkede områder, redskabskrav og bedre kontrol.

NYHED: FIND ARTIKLER OG MAGASINER FRA FISKERBLADET

Ga ind pa FiskerBladet og find ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.*

Side 1

Find alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter.

Læs alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søg efter interessante artikler.

Gem interessante artikler på din personlige boghylde.* og meget meget mere * Patent Pending teknologi

Du kan bladre i FiskerBladet Du kan forstørre zoome ind i to niveauer Du kan printe FiskerBladet

OG DET ER 100% GRATIS

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

Se mere pa FiskerBladet.dk F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 0 8

37

Ny trawl sensor serie fra op til 5 måneder mellem hver opladning!!!

Spar mange penge på sensorer uden at gå på kompromis med kvaliteten Sensorerne er kompatible med ”Scanmar” sensorer

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.

Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Vesterhavsgade 133 • 6700 Esbjerg Telefon: 75 120444 / 4033 4411 Sydvestkajen 7 • 9850 Hirtshals Telefon 96 560323 www.sea-master.dk