52. ÅRGANG · JUNI 2008 NR. 6-7
MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI
Mindre indtjening i år – Færre torsk – Flere alger – Uddan dig!
Hanstholm
– ďŹ shermen know why!
Mød os pü Nor-Fishing i Trondheim, Norge - og hør om de fordele vi kan give DIG i Hanstholm..
ĂĽ
p Vi er
210 C d aug. stan
2. den 1
15.
Vi glĂŚder os til at se dig!
Hanstholm Havneforum • Kai Lindbergsgade 71 • 7730 Hanstholm • Tlf. 97 96 23 25 Mail: info@hanstholmhavneforum.dk • www.hanstholmhavneforum.dk
Find os pĂĽ messen:
Sponsorer for messen: Thorkil Grøn’s Samlecentral
WEST SHIP HANSTHOLM HAVNS OLIEFORSYNING Per Skovmose
Havremarken 11 7730 Hanstholm mobil: +45 2011 4906 fax: +45 9796 1265 hanstholm-havns-olieforsyning@mail.dk
Nordkøl ApS Kai Lindbergsgade 65 DK-7730 Hanstholm Tlf. +45 97 96 22 22 www.nordkoel.dk
APS
Villadsens Smedie Smedemester Søren Villadsen Kai Lindbergsgade 32 - 7730 Hanstholm Tlf. 40 44 41 95 - 97 96 04 95 - Fax 97 96 07 11
AUKTIONSMESTER JES HOLM SĂ˜RENSEN AUKTIONSGADE 11 7730 HANSTHOLM www.hanstholmfiskeauktion.dk Tlf. 97 96 11 66 E-mail: info@hanstholmfiskeauktion.dk Fax: 97 96 21 81
! "
FISKERBLADET 6-7.2008 FOTO: JACOB C. KROGSGAARD
52. ÅRGANG · JUNI 2008 NR. 6
MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI
Mindre indtjening i år – Færre torsk – Flere alger – Uddan dig!
Sommer faldt i år i pinsen – med varmegrader over de 25 og med sild på stranden. Men er der noget mere sommerligt, end ”sol over Gudhjem”? Heller ikke selvom årets pinsefisk blev den såkaldte ”gourmetreje”, der er større end de traditionelle og blot fiskes af fem fartøjer. Disse rejer er foreløbigt stort set ukendte for de fleste, men måske ”pinsefisk-værdigheden” kan gøre noget ved det.
FiskerBladet Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500. ISSN 196-4194 Udkommer hver måned undtagen januar og juli Redaktion / redaktionelle medarbejdere René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155 Jacob C. Krogsgaard (Journalistisk redaktør) jacob@fiskerbladet.dk Jesper Helbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk
INDHOLD 4 6 8 8 8 9 10 11 11 12 13
Det skal være lettere ”Kun” 115.000 tons fisk på fire måneder Værre end nogensinde Kræver åleyngel for millioner Vil modernisere kystnært fiskeri Fiskerne tjener mindre i 2008 Stafetten: Jeg er enig! Oliefolk på kollisionskurs med fiskerne Vi er en stor hvalfanger-nation Hirtshals fester til august Rotationsprojekt skal øge kursus aktiviteten inden for fiskeindustrien
Tema - Uddannelse: 14 En karriere i den danske maritime industri 15 Ingen ledige kvadratmillimeter tilbage 16 Fiskerihøjskole deles måske op 17 Fiskerne er flittige til at uddanne sig Tema - Thyborøn: 16 Fiskerne er flittige til at uddanne sig 19 Ventetid for at lande tobis 20 Tobisfiskeri som i gamle dage 21 Godt vejr giver godt fiskeri 22 Overfiskning giver algeopblomstring
FIND FLERE ARTIKLER PÅ NETTET Tingene hænger sammen Fiskeaffald kan måske blive supplement til brændstof Fiskerlandet Norge spiser udenlandsk fisk Holdingkonstruktionen giver virkelyst og dynamik
FiskerBladet.dk
Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i juli Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
www.polar-fish.net
POLAR FISH 2008 Sisimiuni septembarip 12-aniit 14-anut 2008-imi 12. - 14. september 2008 · Sisimiut, Grønland Annertunerusumik paasisaqarusukkuit uku arlaat attavigisinnaavat: Evan Dyran imaluunniit Else Herfort Oqarasuaat: +45 99 35 55 55 – E-mail: ehe@akkc.dk For yderligere oplysninger kontakt: Evan Dyran eller Else Herfort Tlf.: +45 99 35 55 55 - E-mail: ehe@akkc.dk Mediepartner: FiskerBladet
Det skal være lettere Kommunerne og akvakulturen får det nemmere, når der skal søges En såkaldt ”help desk” skal lette virksomheder indenfor akvakultur og kommunerne, når man skal have råd og vejledning om f.eks. placering og optimering af akvakulturanlæg. Den skal samtidig højne det faglige niveau og sikre, at ny viden kommer hurtigere ud i praksis. ”Help desken” blev præsenteret på en konference i Vejle i slutningen af april og er blandt andet en følge af, at akvakulturanlæg fremover skal godkendes af kommunerne. - Målet må være, at erhvervet får mere tid til at udvikle produkterne og bruger mindre tid på de nødvendige godkendel-
sesprocedurer. Derfor har jeg aftalt med miljøministeren, at kommunerne kan få hjælp fra en ”help desk”, der kan rådgive om godkendelsesarbejdet, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Stort potentiale
Danmark er verdens femte største eksportør af fiskeriprodukter og produktionen af akvakultur er ligefrem et udstillingsvindue for danske fødevarer og dansk fødevareteknologi. Men hvis potentialet inden for området skal udnyttes fuldt ud, kræver det, at man lokalt støtter udviklingen aktivt. - Regeringens handlingsplan ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur” har særligt fokus på de erhvervsøkonomiske muligheder, som fiskeri og akvakultur giver. Jeg forventer, at kommunerne udnytter de
muligheder, som vi har stillet til rådighed for at realisere det store potentiale for vækst på området, siger fødevareministeren. I konferencen i Vejle deltog omkring 100 politikere, embedsmænd og repræsentanter for forskningsinstitutionerne og akvakulturindustrien, så nu ved man i hvert fald, at man kan få hjælp og vejledning. Nødvendigt
Meget tyder på, at en hjælpende hånd også er nødvendig. For tiden står projekter for omkring 200 mio. kr. i stampe på grund af de mange og uklare regler på området. Der står 250 mio. kr. på støttekontoen – og venter på at blive udbetalt. Problemet er, ifølge dambrugerne selv, særdeles uklare regler for spildevandsudledningen. En udvidelse kræver en ny mil-
jøgodkendelse, bl.a. på grund af udledning af medicinrester. Og her er reglerne uklare og svære at leve op til. På den ene side siger dyrlægen, hvad og hvor meget, der skal bruges af medicin – på den anden side siger miljømyndighederne, hvor meget, der må være i spildevandet. Og de to ting hænger ikke sammen. De mange regler og krav og forbud og påbud betyder, at der inden for de seneste år har været en nedgang i produktionen af opdrætsfisk på 10 pct. om året. Og dét hænger slet ikke sammen med ønsket om at øge produktionen mærkbart, så Danmark også på opdrætssiden kan være en betydende faktor, ikke bare generelt på opdrætssiden, men også produktionsmæssigt og dermed være med til at skabe ”mere mad til verden”
Det bliver nemmere for kommuner og akvakulturen at få hjælp med en ny såkaldt ”help desk”, der kan give råd og vejledning. Og hjælpen er nødvendig. Produktionen falder pga. komplicerede regler
4
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
XX L E
FD
JFM VO X
4BMJOPNFUFS t ,PNNVOJLBUJPOTVETUZS /BWJHBUJPOTVETUZS t "OUFOOFS t &1*3# t 4"35 t 7)' #BUUFSJMBEFSF t *OUFSDPN t 3BEJPQFKMFSF t )FBETFUT 3BEBS 3FGMFLUPSFS t #SPWBHUBMBSNFS 'MZLPNNVOJLBUJPOTVETUZS "NBHFS 4USBOEWFK r ,“CFOIBWO 4 5MG r 'BY r & NBJM JOGP!VOJFMFD EL r XXX VOJFMFD EL
3 2"" , $ -.6,, '- , !, !* 3 )" ) -. ) , , / -. (( , 3 ) , .)$)" *" / -.2,
Holdingselskabet International Seafood and Packaging, INSEPA A/S, der stür bag Espersen pü Bornholm, kom ud af 2007 med et overskud pü 15 mio. kr. efter skat. Det er en forbedring pü 13 mio. kr. i forhold til 2006. Selve A. Espersen-delen omsatte for knap 1,6 milliarder kr., hvilket er en stigning pü 131 mio. kr. fra üret før. Og det var netop denne virksomhedsdel, der bragte det meste af overskuddet hjem, idet A. Espersen havde et overskud alene pü 14 mio. kr. Sidste ür hentede man ingenting her – og i 2005 var der et underskud pü 22 mio. kr.
3 ) ,$"" - .$' '' .2+ , !$-& ,$ & ) *"-7 ,/" - -*( , % - 7 3 .,*'$" -. $' &*)-.,/&.$*)
( ( -. , 6, ) $'' - ) $ $) ,"-"
)-.#*'( '! 1
LIFTING SERVICE TEST
INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING
HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN: • Blokke - skiver - bolte • Karabinhager - P-led • Kovser - kroge - ringe • KÌde - samleled - sjÌkler • Wire - taifun - wirelüse og tilbehør • Rundsling - bündstropper • Surringer
• Floats - baskets • Tov og trüd • Net • Trawlskovle • Slidstül • Elektroder • Diverse jernvarer
6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk
F I S K E R B L A D E T / 6-7¡ 2 0 0 8
5
”Kun” 115.000 tons fisk på fire måneder re fisk, men indtjeningen faldt kun 19 pct. De prisfald, som FødevareØkonomisk Institut – et andet sted i dette blad – fortæller om, er ikke slået igennem endnu. For selvom der de fire første måneder blev landet 23 pct. færre fisk, faldt indtjeningen kun 19 pct. – begge dele i forhold til sidste år, naturligvis. Men det er slået igennem, når man ser isoleret på konsumfiskeriet. For her blev der landet 9 pct. flere fisk, mens indtjeningen faldt 11 pct. Gennemsnitsprisen faldt med 18 pct. Industrifiskeriet har landet 45 pct. mindre end sidste år og her faldt prisen med 19 pct. Det var især brislingefangsterne, der faldt i værdi. De bidrog kun med 10 mio. kr., hvilket er 82 pct. mindre end i fjor. Torskelandingerne faldt 5 pct. og indbragte 167 mio. kr. Det er trods alt en enkelt procent mere end sidste år og her steg gennemsnitsprisen da også 6 pct. til 17,95. Og denne gang er Østersøen et mønstereksempel. Her landede man nemlig lige præcis de 5 pct. mindre, men fik en stigning på 1 procent i indtjening. Her steg prisen de
gennemsnitlige 6 pct. til 15,91 kr. kiloet. I Kattegat/Skagerrak steg bruttoindtjeningen 25 pct. til 18 mio. kr. Der blev landet 14 pct. mere og prisen steg 9 pct. til 30,85. Nordsøtorsk blev der landet 16 pct. færre af, mens prisen steg en lille smule til 30,51. Rødspætterne ville kun fanges for 75 pct. vedkommende i forhold til sidste år. Altså et fald på 25 pct. Og de går igen i bruttoindtjeningen. Heller ikke tungerne var villige. Der blev landet 35 pct. færre og
indtjeningen faldt 45 pct. Til gengæld blev der landet 25 pct. flere sild og alene de atlantoskandiske bidrog med en bruttoindtjening, der steg til 56 mio. kr. – en forøgelse på 400 pct. I alt blev der landet sild for 101 mio. kr. – en stigning på 11 pct. For gruppen af ”anden fisk” var det fiskeriet efter brisling og hestemakrel til konsum, der gjorde udslaget. Mængden i gruppen blev forøget med 21 pct., men indtjeningen faldt 15 pct. til 25 mio. kr. Konsumbrisling blev der landet næsten 2000 tons af, mens hestema-
krellen til samme formål tonsede med godt 1800. De to arter stod for 87 pct. af hele gruppens fangster. Jomfruhummer bidrog til den samlede bruttoindtjening med 31 mio. kr. Men det er en nedgang på 45 pct. Landingerne faldt 41 pct. Blåmuslingerne indtjente 12 mio. kr. – 41 pct. mindre end samme periode sidste år.
FOTO: JACOB C. KROGSGAARD
Der er landet 23 pct. fær-
Prisen på konsumfisk er i gennemsnit faldet, selvom nogle arter har oplevet stigninger. Torsk er f.eks. gået frem, mere eller mindre, afhængigt af farvand
- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk
6
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
FISKERIUDDANNELSERNE Ungdomsuddannelsen Ungdomsuddannelsen skal sikre lÌrlinge til fiskeriet. Strukturen er: 3 ugers kursus i søsikkerhed 6 müneder i praktik pü fiskeskib 22 uger pü Fiskeriskolen 2 x 6 müneder praktik
Vi kommer ud til dig med undervisningsskibet Athene
Voksenuddannelsen Sikrer at du løbende kan have dine papirer i orden:
LÌrlingen für løn under hele uddannelsen, som sluttes med det blü bevis.
3 ugers kursus i søsikkerhed Søsikkerhed for erfarne ROC og LRC Medicinkiste B og C basis og opfølgning Duelighedsbevis sejlads og motorpasning
Kontakt:
Kurserne er AMU kurser med deltagerbetaling og mulighed for kursusgodtgørelse
THYBORĂ˜N Telefon +45 9691 9230
Wärtsilä Ž is a registered trademark.
w ww . f i sk er i s ko l en . d k
THE ENGINE OF INDUSTRY WARTSILA.COM 8ĂŠSUTJMĂŠ JO %FONBSL t +FOT .VOLTWFK t %, )JSUTIBMT 5FM t 'BY t ELJOGP!XBSUTJMB DPN
F I S K E R B L A D E T / 6-7¡ 2 0 0 8
7
Værre end nogensinde Lyst- og fritidsfiskerne har gang i det ulovlige fiskeri Aldrig har han oplevet magen til, fiskerikontrollør Tim Rasmussen, Fiskeriinspektorat
Vest. Og han har trods alt været ansat siden 1995. I den seneste måned har kontrollen i hans område nuppet 112 ulovlige nedgarn – 70 af dem var ikke mærket med navn, som de ellers skal være det. Det svarer sådan nogenlunde til halvdelen af, hvad fiskeri-
kontrollen i området plejer at snuppe på et helt år. Det ulovlige består især i, at disse fiskere sætter deres garn for tæt på land, men mange har – som nævnt også svært ved at mærke garnene med navn, de glemmer at markere garnene og så kan de heller ikke få dem
lange nok. Men for lange garn er heller ikke lovligt. Fiskerikontrollen har også mistanke om, at fritids- og lystfiskerne videresælger deres fangster – og det er heller ikke lovligt.
Kræver åleyngel for millioner De svenske fiskere skal kompenseres for Øresundsbroen, mener Fiskeriverket
For en ål lugtede byggeriet af Øresundsforbindelsen rigtig grimt, mener det svenske Fiskeriverket. Så grimt, at konsortiet
bag forbindelsen nu skal kompensere fiskerne ved at sætte åleyngel ud for flere hundrede millioner. Det er Sveriges Miljø-overdomstol, der skal afgøre sagen – hvor Fiskeriverket på denne side mener, der var en kraftig nedgang i ålevandringen, mens konsortiet på den anden side ikke mener, der var nogen påviselig effekt. De erkender
måske nok, at der var færre ål i Øresund, mens man anlagde forbindelsen, men det ser man som en naturlig nedgang som følge af vejr og vind og havstrømme. Og så mener man for øvrigt ikke, at en svensk domstol kan behandle arbejdet på den danske side af Sundet. Fiskeriverket stiller med undersøgelser der viser, at byggeriet af forbindelsen gav en nedgang
i åleyngel-bestanden på 40 millioner og samtidig betød en mindre torskebestand i Østersøen. Miljødomstolen afsagde ganske vist en kendelse for et par år siden, hvor man frikendte brokonsortiet. Men den kendelse ville Fiskeriverket ikke nøjes med, så man ankede sagen.
Vil modernisere kystnært fiskeri Det skal også være mere fleksibelt I det grønlandske – og kystnære – fiskeri er fartøjerne for små og for nedslidte. Derfor kræver Royal Greenland og KNAPK i fællesskab, at der indføres
ophugningsstøtte, så man kan få ryddet op. Samtidig vil man have ophævet reglerne om fartøjsstørrelse, men man vil dog have en grænse på maksimalt 27 meter inden for basislinjen. Man vil også beholde den såkaldte kvoteflex-ordning,
hvor man kan overføre kvoter fra år til år og så vil man have åbnet for kombinationsfiskeri. Det er blandt andet en følge af, at man forventer en nedgang i rejefiskeriet i de kommende år, fordi bestanden svigter. Endelig mener man, at også det kystnære fiskeri skal leve op
miljøstandarder, så produkterne kan miljømærkes. Der er nu nedsat en ”KarlsenArbejdsgruppe” med KNAPK, Royal Greenland, Polar Seafood, Grønlands Arbejdsgiverforening og Departementet for Fiskeri og Fangst som medlemmer.
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
8
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
Fiskerne tjener
mindre i 2008 Det siger ny rapport fra
fartøjskvote-andelene – har samtidig reduceret den danske fiskeflåde betragteligt. Bare i 2007 faldt antallet af fartøjer med 247 – eller mere end 20 pct. Det betyder, at der er flere fisk til de resterende fartøjer og det har også kunnet mærkes på de gennemsnitlige landinger, der i år vil stige til 801 tons pr. fartøj, forventer man. Men fangstmængderne vil dog ikke betyde en bedre indtjening i år. Indtjeningen vil nemlig blive spist op af udgifterne
Fødevare Økonomisk Instiut Lavere priser på fisken og langt højere priser på brændstof vil i år stoppe flere års ellers god fremgang i økonomien i fiskeriet. Det viser rapporten ”Fiskeriets økonomi 2008”, der netop er udgivet. Ny Regulering – de individuelle omsættelige kvoter og
til brændstof samtidig med at priserne på fisk vil falde. Måske ikke voldsomt, men der vil være et fald. Beregningerne viser, at den samlede indtjening vil falde fra 1,43 milliarder i 2007 til 1,28 mia. i år. Altså et fald på 150 millioner kr. Det svarer så til en samlet indtjening pr. fartøj – og i gennemsnit – på 1,8 mio. kr. Det er en tilbagegang på 11 pct. fra sidste år. Fiskeindustriens samlede økonomi vil ikke ændre sig
markant, men man forudser en forskubning mellem brancherne. Således ser man en stigende fortjeneste i silde- og muslingeproduktionen, mens virksomheder, der forarbejder torsk, vil få en svagt faldende fortjeneste. Det sidste vil også være tilfældet for store virksomheder, der har et bredt sortiment.
Det bliver overhovedet ikke bedre… Vores fremragende 901i er en 900mm et-vejs satellit-TV antenne, designet specielt til fiskeri. Kendetegnet ved den stabile funktion. Nem at installere. Nem at bruge og nem at vedligeholde. Måske, de 11 års forskning, udvikling og konkret erfaring med satellit-TV på Nordsøen har baggrund i de mange perfekte egenskaber i dette design. SeaMaster herviser gerne til nærmeste forhandler.
Nu 3 år med s ga rant i
Vesterhavsgade 133 • 6700 Esbjerg Telefon: 75 120444 / 4033 4411 www.sea-master.dk
Havnegade 1 • Hirtshals Telefon: 96 56 03 23
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
9
STAFETTEN
Jeg er enig! Som Poul Petersen skriver i den forrige stafet, er jeg meget enig. Vi skal have et tæt samarbejde imellem ikke bare industrien og fiskerne, men også med de andre aktører der har med fisken at gøre.Jeg føler, at vi i Grenaa altid har haft tæt kontakt med hinanden. Et godt eksempel på dette var, da vi i sin tid samarbejdede om at starte ”Thorfisk frisk fisk” produktet. Dette blev en klar succes. Jeg er ikke i tvivl om, at den danske industri giver den pris, den er i stand til, for fiskeindustrien er jo godt klar over at i dag er fiskerne klar til at sælge fisken på månen, om det skulle være. Som den lokale auktionsmester mener jeg ikke, det skal være et mål for mig at få solgt den dansk fangede fisk til udlandet, men jeg mener, det er fair, at den danske industri er klar over at muligheden foreligger. Nøjagtig som det er fair nok, over for de lokale opkøbere, at hvis de ikke giver den rigtige pris, jamen så er der andre muligheder for salg. Og det er her, man skal være varsom. Fiskeretten er i dag uddelt til den enkelte fisker, og den er samlet på meget få mennesker. Den lokale opkøber skal være klar over, at hvis han ikke giver den rigtige pris hver dag, så er risikoen for at fiskeren finder et alternativ til stede. Og denne beslutning kan så aflæses direkte i omsætningen for både opkøber og auktion. Jeg tror, det samlede fiskerier-
10
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
hverv er klar over at forskellige former for sporbarhed er nødvendig. Forbrugerne er i dag meget bevidste om, hvad der puttes i indkøbskurven. Den tid er ovre, hvor en fisk skulle være billig, og så måtte den ikke smage af noget som helst. Tiderne har udviklet sig, og vi må som fiskere være 100% fokuseret på, at kvaliteten skal være i top, og vi kommer heller ikke uden om, at forbrugeren vil have et forhold til det produkt de køber.
seoverskridende. I land skal det tages op i folketinget, hvis man skal videoovervåge en bestemt gade. Ja, selv en dement på et plejehjem må ikke overvåges. I fiskeriet skal man bare acceptere en total kamera-overvågning. De 2½ havdag om dagen, som vi har set i år i Kattegat, giver store problemer for fiskerier, hvor der ikke indgår en eneste torsk. Det gør, at omsætningen i Kattegat-havnene stort set går i nul i de tre måneder ordningen varer.
Dog tror jeg nok, fiskerne gerne havde set et lille pusterum oven på indførelse af den nye regulering. Der er sket mange nye og omfattende ting.
Jeg synes, man skulle prøve at vise fiskerne lidt tillid, og jeg er da sikker på, at hvis fiskeren så bryder denne tillid, så forstår han nok at det koster.
Men ikke nok med det. Man begynder straks at foreslå lukkede områder, tvungen brug af paneler, 2½ havdag om dagen, udelukkelse af enkelte fiskerier og webbaseret overvågning.
Med hensyn til lukkede områder i op til 5 år uden evaluering, er det total mangel på indsigt i natur, fiskeri og ikke mindst økonomi. Selvfølgelig kan man lukke et område. Om det har en effekt er der vel ingen der ved noget om, men der er da store områder i Kattegat, hvor der ikke er blevet fisket i årevis, og jeg tror ikke, der kommer fisk igen. Jeg tror, fisken er der, hvor der er et vist ”slid” på bunden. Det er i hvert fald de samme steder, igen og igen, vi fanger fiskene. Man må heller ikke glemme, at hver gang man fortrænger nogle fiskere fra et område, enten fordi de bruger snurrevod eller man helt lukker området, så øger man fiskeripresset et andet sted, og der er ingen der siger, at det er formålstjenligt for hverken fisk eller fiskere. Men jeg vil se meget positivt på et real time closure projekt i torskens yngletid.
Jeg føler, at vores kjære minister har travlt med at profilere sig selv som en fantastisk minister, der kan redde verden. Hun udelukker et ellers skånsomt fiskeri fra de traditionelle pladser i Øresund Det er komplet uforståeligt, men okay - der var også nogle kollegaer, der ikke kunne lide snurrevodsfiskeriet i dette område. Men måske ministeren skulle se på problemet med spøgelsesgarn i området, samt se på de skader som lystfiskergrejet forvolder på torsken. Jeg har ikke i nogle farvande været med til at kassere så mange fisk pga. skader forvoldt af kroge, som i nordenden af Øresund. At vi skal overvåges med webcam, synes jeg er lidt græn-
Af Poul Petersen er jeg blevet spurgt om, hvordan jeg ser på fremtiden. Jeg er ret positiv, og jeg arbejder målrettet på, at min søn skal overtage forretningen en dag. Dog er jeg meget ked af, at vi som fiskere er blevet til sådan nogle, der kun udøver vold mod naturen for profittens skyld. Det er vi ikke. Vi er nogle ansvarlige, virksomhedsdrivende folk, der leverer nogle højkvalitets fødevareprodukter, ikke bare til det danske marked, men også til eksport. Vi leverer grundlaget til ganske mange arbejdspladser i land, og som den slags mennesker skal politikerne begynde at respektere os igen. Politikerne skal lige lægge mærke til, at det ikke er fiskerne, der siger, at det er noget skidt - det er alle mulige andre, der har en mening om os. Der er lavet mange tiltag for at bedre situationen for f.eks. torsk i Kattegat, men man har ikke tid til at se effekten af, hvad man allerede har gjort, før man vil mere. Og så giver det frustrationer. Lad os nu få arbejdsro, så kommer der unge mennesker til, og jeg vil kunne trække mig tilbage og nyde, at det livsværk jeg overtog fra min far og min bedstefar, kan fortsætte med min søn ved roret. Med denne bemærkning vil jeg give stafetten videre til formanden for auktionsmesterforeningen Karsten Brovn Pedersen. Lad os høre hvad Karsten mener om dansk fiskeri i dag. Af formand Leif Hansen, Grenaa Fiskeriforening
Oliefolk på kollisionskurs med fiskerne Vil lege med seismik i fire måneder. De kan allerhøjst få halvanden, siger fiskerne Det norske oliedirektorat vil foretage seismiske undersøger på felter ud for Lofoten og Vesterålen fra 15. maj til 14. september. Det kan der overhovedet ikke være tale om, siger Nord-Norges Rederiforening. Olieindustrien kan få juli måned, måske med en uge før og en uge efter. Og det er så det!
Sådan siger redernes bestyrelse, der er nærmest bestyrtede. De finder det direkte arrogant, at direktoratet går direkte imod et samlet erhvervs indstilling. Især fordi der på det seneste har været temmelig meget røre om netop seismisk skydning. Når rederne er så meget imod en udvidelse af perioden skyldes det, at der i netop de berørte områder er fyldt med fiskeæg og larver, og at netop æg og larver er utroligt sårbare over for trykbølgerne fra seismikken. Og absolut ikke mindst fordi der vil være masser af æg fra kysttorsken, der i forvejen
er voldsomt truet og som er underlagt en lang række restriktioner i forhold til fiskeri. I den nævnte periode foregår der også et udbredt fiskeri i området og derfor forudser redernes bestyrelse en række konflikter mellem de seismiske fartøjer og fiskerne. Bortset fra, at det alligevel vil være nytteløst at drive fiskeri i de områder, hvor den seismiske skydning foregår. Rederne forudser også, at den melding, Oliedirektoratet er kommet med, får idflydelse på det fremtidige samarbejde. - Det har jo ligesom ikke
noget formål at samarbejde med nogen, der bare tromler henover fiskerierhvervet, når det passr dem, siger man i en udtalelse. Bestytrelsen slår forøvrigt også fast, at man slet ikke kan acceptere hverken olieeftersøgning eller olieudvinding i de to områder, der er tale om.
Vi er en stor hvalfanger-nation Men der er et enormt mørketal bag bifangsten af marsvin – så måske er vi det ikke I mange, mange år har der ikke været noget præcist tal for, hvor mange marsvin, der lider druknedøden i fiskenet. Derfor kommer dagbladet Politiken ud med et tal på mellem 3000 og 10.000 om året. Ingen ved,
trods en omfattende europæisk tælling, hvad tallet er. Danmarks Miljøundersøgelser mener, at bestanden af marsvin i Nordsøen er faldet – over 11 år – fra 288.000 til 231.000. I de indre farvande skulle bestanden være faldet – og dermed halveret – til 15.000. I Østersøen skal bestanden være under 100. Men under alle omstændigheder er bifangsten for høj. Eller er den? En FN-aftale siger, at vi aller-
højst må bifange 1,7 pct. af en bestand. Det vil sige, at vi ”må” fange 4.183 marsvin – hvis bestandvurderingen er rigtig. Fanger vi ”kun” 3000, ligger vi under grænsen. Afdelingsleder Magnus Wahlberg, Fjord&Bælt Centret i Kerteminde mener, der bliver fanget mindst fire procent. Samtidig med at han erkender, at ”vi ikke rigtig har styr på, hvordan det går for populationen af marsvin”.
Der gøres meget for at undgå bifangst af marsvin. Der bruges pingere, og fiskeri med drivgarn i Østersøen er forbudt. Og der er også afsat 1,7 mio. kr. til projekter, der yderligere skal minimere den utilsigtede bifangst.
Fiskeri- og havbruksnæringens viktigste møteplass Trondheim
12-15 august Trondheim, Norge
18-21 august 2009
www.nor-fishing.no Stiftelsen Nor-Fishing, Klostergt. 90 NO-7030 Trondheim Tel +47 73 56 86 40 fax +47 73 56 86 41 mailbox@nor-fishing.no
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
11
Hirtshals fester til august FOTO: OLE IVERSEN
Fiskefestivalen varer denne gang tre dage – og sådan vil det blive fremover
Hirtshals sætter i dén grad fisk på dagsordenen, når man holder Fiskefestival. Denne gang starter festlighederne allerede torsdag den 31. juli og varer til lørdag midnat.
Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen ¾
¾
Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: 21. juli 2008 Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: 21. juli 2008
¾ Maritimt Forberedelseskursus Start: oktober 2008 ¾
Alle former for maritime radiokurser GMDSS
¾
SSO Kurser af 3 dages varighed. Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.
* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20 Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk
12
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
Torsdag den 31. juli starter fiske-festlighederne i Hirtshals og varer frem til midnat lørdag, hvor det hele sluttes af med et mægtigt festfyrværkeri. Det sker efter dage med smagsprøver af alskens fiskeretter, en lang række indslag, der har med fisk at gøre og en aftenfest med musik og fiskeretter i et stort festtelt. Det er 17. gang, Hirtshals holder fiskefestival, men hidtil har det blot været en en-dags begivenhed for byens borgere og besøgende. For at give både borgere og besøgende indblik i hele fiskerierhvervet og den forskning og udvikling, der foregår indenfor fiskeri i Hirtshals, ønsker Foreningen Fiskefestival Hirtshals og Hjørring kommune, som Hirtshals jo med kommunesammenlægningen er blevet en del af, at videreudvikle festivalen og lade den løbe over flere dage. Forskning og udvikling
Allerede i år bliver de første skridt i festivalens udvikling taget, idet man som nævnt udvider til tre dage. Temaet for torsdagen er forskning, udvikling og uddannelse indenfor fisk og fiskerierhvervet samt
brugen af fisk i den private husholdning, og tager sit udgangspunkt i Nordsøen Forskerpark og Oceanarium, - tidligere kendt som Nordsøcentret og Nordsømuseet. Fredagen er viet til aktiviteter på havnen i form af bl.a. besøg i den nye fisketerminal tidlig morgen under fiskeauktionen, havnerundvisning, virksomhedsbesøg, sejlture og fiskekonkurrencer. Alle tre festivaldage vil være ekstraordinært præget af mulighed for at indtage lækre måltider med fisk som hovedingrediens. For at fremme udviklingsarbejdet, har Hjørring kommune hyret Elisabeth Friis-Rødel som koordinator for projektet. Elisabeth Friis-Rødel har gennem mange år arbejdet på Nordsøcentret – nu ”Nordsøen”, og har således gode forudsætningen for i samarbejde med ”Nordsøen” og Foreningen Hirtshals Fiskefestival at gennemføre de mange nye aktiviteter. I de kommende to-tre år er det tanken, at udviklingen skal gå videre med indførsel af f.eks. faglige konferencer, kulinariske symposier, og nordisk kokkekonkurrence, - alt sammen selvfølgelig med udgangspunkt i fisk, samt ”Fra Hav til Bord” weekendophold på byens hoteller og ”Seng og Fisk” ophold hos byens borgere.
ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26
Rotationsprojekt skal øge kursus aktiviteten inden for fiskeindustrien Ledige trænes op til at afløse medarbejdere, der skal på efteruddannelse I stedet for en tom plads, når en medarbejder skal på efteruddannelse, vil Maritimt Vækstcenter i Nordjylland, EUC Nord og Fagligt Fælles Forbund nu tilbyde virksomhederne en afløser på pladsen. Det er det såkaldte ’Rotationsprojekt for fiskeindustrien’, der skal være med til at sikre, at medarbejdere i fiskeindustrien kan blive frigjort til den nødvendige efteruddannelse. Projektet styres af konsulent Poul Ole Nielsen fra Teknologisk Institut på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. - Det er et problem for mange fiskeindustrier at sende medarbejdere på kursus, fordi de ikke kan undvære arbejdskraften i kursusperioden. I det rotationsprojekt, vi nu udbyder, optrænes ledige til at afløse medarbejdere, der er på kursus, så produktionen ikke påvirkes. Dermed bliver det lettere for fiskeindustrierne at planlægge medarbejdernes kursusaktivitet samtidig med, at ledige opgraderes til ansættelse i branchen, siger konsulent Poul Ole Nielsen. Medarbejdernes efteruddannelse fastsættes efter aftale med
de enkelte fiskeindustrier og vil som udgangspunkt omfatte to hold, der hver gennemgår et kursusforløb på to uger. EUC Nord er ansvarlig for undervisningen af såvel medarbejdere som kursister. Undervisningen finder sted på EUC Nord eller i Nordsøen Forskerpark. Ni ugers forløb
For kursisterne er der tale om et forløb på ni uger. De første to uger omfatter en introduktion til branchen, undervisning i dansk og IT samt erhvervelse af hygiejnecertifikat til fiskeindustrien. Derefter følger en uge med sidemands-oplæring i den fiskeindustri, hvor kursisten skal være afløser. Kursisterne erhverver sig hygiejnecertifikatet i en IT-baseret klasseundervisning, hvor undervisningen afvikles delvis som traditionel klasseundervisning og delvis ved hjælp af PC’ere med behørig vejledning. - Herefter følger to ugers virksomhedspraktik, hvor kursisterne afløser medarbejdere fra virksomheden, der deltager i et kursusforløb omkring hygiejne og egenkontrol med udstedelse af hygiejnecertifikat. Virksomhedspraktikken efterfølges af en uges undervisning i fødevaresikkerhed med fokus på HACCP og egenkontrol og
Nok ikke lige et foto af den mest oplagte afløser, men Maritimt Vækstcenter Nordjylland tilbyder nu at erstatte medarbejdere, der skal på efteruddannelse. Så behøver de ikke mangle i produktionen, mens de er på skolebænken (Arkivfoto: Ole Iversen).
endnu en uge med sidemandsoplæring. Forløbet afsluttes med, at kursistens ansættes som afløser i virksomheden, mens et nyt hold af virksomhedens faste medarbejdere deltager i hygiejne og egenkontrolkurset, fortæller Poul Ole Nielsen. Forskellen på ’virksomhedspraktik’ og ’ansættelse som afløser’ er vigtig. Som prakti-
kant får kursisten VU-godtgørelse uden nogen omkostning for virksomheden, mens han som ’afløser’ får løn efter samme retningslinjer som virksomhedens medarbejdere. Første kursusforløb af ’Rotationsprojekt for fiskeindustrien’ kommer efter planen til at omfatte 24 medarbejdere ved fiskeindustrier i Hirtshals.
FAKTA Rotationsprojektets kursus for ledige omfatter:
Konsulent Poul Ole Nielsen, Teknologisk Institut på Nordsøen Forskerpark står for det nye ”rotations-projekt”.
- Generel introduktion til ledige i fiskeindustrien - Almen fødevarehygiejne-certifikatuddannelse - Produktkvalitet og egenkontrol i fødevarer ved anvendelse af HACCP - IT - IKV (individuel kompetenceudvikling)
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
13
TEMA: UDDANNELSE
En karriere i den danske maritime industri Ligesom i alle andre brancher mangler det sejlende Danmark også mandskab Danmark er inde i en periode, hvor manglen på arbejdskraft er særdeles udtalt inden for stort set alle brancher. Det Blå Danmark – og herunder den landbaserede maritime industri – er ingen undtagelse. Den maritime industri står stærkt og har medvind i sejlene, men manglen på kvalificeret arbejdskraft udgør en alvorlig trussel for udviklingshastigheden. Igennem en årrække har efterspørgslen på nye skibe været voldsomt stigende, og såvel værfter som producenter af maritimt udstyr og maritime rådgivere nyder godt af det gunstige marked for nye skibe. Når et nyt skib bygges, kan der kan være helt op mod 2.500 virksomheder, der leverer komponenter til det, og derfor er en lang række underleverandører naturligvis involveret. Faktisk kan gennemsnitligt to tredjedele af omsætningen ved byg-
ningen af et nyt skib henføres til leverandører til værfterne, så omfanget af nybygningsaktivitet kan også ses som en indikator for udviklingen på markedet for udstyr og andre leverancer til skibsbygning. Ifølge Lloyd’s Register – Fairplay blev der indgået kontrakt om bygning af mere end 4.800 (handelsskibe på 100 bt eller derover) – svarende til godt 85 mio. kbt i 2007. Således var ordremængden i 2007 næsten 40 % større – opgjort i kbt – end i 2006, hvor der blev indgået kontrakt om bygning af godt 3.800 skibe på sammenlagt knapt 62 mio. kbt. Travlt i virksomhederne
Nybygningsaktiviteten på værfterne har også været stigende igennem de seneste år, og henset til de mange ordrer på nye skibe ser travlheden på værfter og hos udstyrsleverandører ud til at fortsætte. Der er derfor særdeles gode karrieremuligheder i den maritime industri, som er et fremtidssikret erhverv, der rummer et meget bredt spektrum af spændende virksomheder. Det er særligt
Søfartsuddannelser • HF-Søfart
• Sætteskipper
• Kystskipper
• Skibsfører
• Styrmand
• Efteruddannelse
Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk
14
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
maskinmestre, ingeniører og andet teknisk personale, der er brug for. Fag, der hver især byder på næsten uanede muligheder – og hvor arbejdsløshed er et stort set ukendt begreb. Og karrieremulighederne ligger ikke blot inden for Danmarks grænser. Noget, der kendetegner de danske virksomheder i den maritime industri, er, at de alle opererer i en international industri, hvor konkurrencen er hård. Derfor er virksomhederne generelt meget konkurrencedygtige og innovative, og nogle af de førende virksomheder inden for den maritime sektor på det globale marked ligger i Danmark. Mange af de danske maritime virksomheder har afdelinger over hele verden, og der er rig mulighed for at veksle imellem at arbejde i Danmark og i udlandet. Du kan
læse mere om karrieremulighederne i den maritime industri på www.worldcareers.dk. Af Cecilie Lykkegaard, DANSKE MARITIME
TEMA: UDDANNELSE
Ingen ledige kvadratmillimeter tilbage Stor søgning og nye undervisningsmetoder har gjort Skagen Skipperskole alt, alt for lille
Der skal en ny skipperskole til i Skagen. Men de sidste formaliteter skal lige falde på plads, før man kan begynde at tage spadestik. Blandt andet skal Slots- & Ejendomsstyrelsen finde ud af, om der er brugbare, ledige lokaler til rådighed i nærheden. Det er der vist ikke. Derefter skal Finansudvalget beslutte sig til, om man kan bruge penge på den slags. Sådan fortæller inspektør Claus Broen, Skagen Skipperskole. Tidligere har forstander Jørgen Chr. Jensen – helt ubeskedent – sagt, at da han jo kan sælge sand i Sahara, så bliver finansieringen ikke noget problem. Han skal nok få stampet pengene op af jorden, om det skal være. Og det taler lidt om den ildsjæl, der ligger bag skolen – og som præger stedet. For lille
Den kendte Skagen Skipperskole er ganske enkelt blevet for lille og kan ikke mere leve op til sin egen succes. Der er alt for mange, der gerne vil ind og undervises – og samtidig har man moderniseret undervisningen. Det betyder, at man har brug for mere plads. Blandt andet står man med en voldsom mangel på grupperum. Moderne pædagogik fylder og tager plads. Som udgangspunkt overvejede man at udvide på den eksisterende adresse, men de fysiske omstændigheder er for det første alligevel trange. Og at overtage en naboforretning blev for dyr en løsning. Så den tanke blev hurtigt forladt.
Derfor var det en nærliggende tanker at bygge på de arealer, der er inddraget til Skagen Havn. Og ved at bygge nyt, kan man også designe skolen til det formål og de behov, der er i dag. Og ikke nøjes med at lade sig nøje. - Alle tal taler jo for, at vi skal have større og bedre faciliteter, siger Jørgen Jensen. For det går godt. Rigtigt godt. Der er et stor ”flow” af elever gennem de snart mange forskellige uddannelser, skolen tilbyder. - Og vi oplever jo, at flere og flere beslutter sig for en fremtid i fiskeriet. Elever, som kommer til os og med stolthed i stemmen siger ”jeg vil være fisker!”, siger Jørgen Jensen – der naturligvis føjer til, at skolen også uddanner til handelsflåden. Samtidig er han egentlig ikke særlig nervøs for det såkaldte ”rekrutterings-problem”, som mange taler om. - Vi skal jo bare have 100 ud af 70.000 unge mennesker. Vi skal selvfølgelig have de bedste, men det er jo ikke et voldsomt problem. Vi skal bare hele tiden sørge for, at vores image er godt, konstaterer han.
Her er afgangseleverne i juni 2007 – det varer ikke længe, før 2008-årgangen er færdig og sejlklar. Det er forstander Jørgen Chr. Jensen helt ude på højrefløjen.
ikke at sætte nogle skærme sammen, der kan give en total-oplevelse af virkelighed. Det er at få lige præcis den software i maskineriet, som man har behov for, og som eleverne kan have gavn af. - Og jeg garanterer næsten for, at det bliver godt. Firmaet har jo selv en meget stor interesse i at levere et produkt, der bliver en slags ”udstillingsvindue” for dem selv, siger Claus Broen.
- Vi har fået lovning på 1 mio. kr. fra Den danske maritime Fond til denne simulator. Der går ganske vist lidt tid, før vi får den, for den skal udvikles specielt til os. Til gengæld får vi noget enestående og fantastisk udstyr, som det bliver værd at rejse efter, siger Jørgen Jensen med stolthed.
Ny simulator
Når den nye skole står klar – og det gør den efter vurderingerne rundt omkring til sommeren 2009 – så er en del af inventaret den eksisterende simulator, der kan få selv garvede skippere til at stå på fast gulv og vippe med til dønninger og bølger. Men firmaet Nordkontrol er i fuld sving med at konstruere en helt ny simulator med bl.a. det nyeste fiskesøgningsudstyr. Med denne teknologi og den fantastiske installation, kommer Skagen Skipperskole igen op i topklasse, når det gælder undervisning. Det, der tager tid, er såmænd
S V E N D B O R G
I N T E R N A T I O N A L
M A R I T I M E
A C A D E M Y
- a mile ahead...
SIMAC tilbyder uddannelse af skibsofficerer, skibsførere og maskinmestre. Du får en god ballast med en moderne, værdibaseret, kvalitetssikret og internationalt anerkendt lederuddannelse på højt niveau. Efter endt uddannelse står du med mange muligheder for at udnytte dine kompetencer både til vands og på land, hvor dine erfaringer med projektstyring, IT, ledelse, teknisk viden og problemløsning er efterspurgt i alle erhverv over hele verden. ...og så foregår det i et inspirerende miljø i studiebyen Svendborg.
Graaesvej 27 A.P. Møllersvej 37 DK-5700 Svendborg Tel. +45 7221 5500
Læs
mere
på
simac.dk
-
eller
ring
og
hør
nærmere
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
15
TEMA: UDDANNELSE
Fiskerihøjskole deles måske op Forslag om fiskeriuddannelser på universitet Den norske Fiskerihøgskolen, der har en stor stjerne blandt de studerende, fordi den byder på et helt miljø med mange retninger samlet på ét sted, foreslås nu delt op i tre.
Det sker i forbindelse med sammenlægningen af Universitetet og højskolen i Tromsø, og man foreslår, at man tager Fiskerihøjskolen med og deler dens retninger op i tre fakulteter. Men det er hverken studerende eller personale begejstrede for. - Det, der er særpræget for fiskeriet og opdrætssektoren er,
at der nu er et stadigt større behov for mange af den slags uddannelser, netop vi giver. Det vil være dumt at nedbryde en institution, der kunne blive meget større, siger Bjørn Hersoug, der har været igennem 30 år. Opdelingen er ganske vist kun et af flere forslag om fremtiden
og et udvalg skal nu vurdere. Men som en af de studerende siger: - Jeg vil have min eksamen fra Norges Fiskerihøjskole – ikke fra et universitet!
Skagen Skipperskoles formand Kurt Poulsen er fra den 4. maj dette år ikke blandt os mere. En fisker med stort F har sat sit sidste træk. Midt i det aktive liv, der kendetegnede Kurt, rendte han ind i urent bund med alvorlig hold til følge. Skønt kendt med brug af bødenål og kniv, lykkedes det ikke at komme fri. Nu er fiskelysene slukket og dagsignalet pillet ned og en hustru, nogle børn og ikke mindst børnebørn er uden en kærlig, hengiven ægtemand, far og bedstefar.
at navigere skolen sikkert mellem rev og grunde. Nu, hvor vi står over for vores fælles drøm, en ny skipperskole, måtte Kurt gå til ankers. Kurts sidste hyre, museumsskibet Hansa, ligger ud for skolen, med flaget på halv, et syn der gør ord overflødig. Æret være Kurt Poulsens minde. Jørgen Chr. Jensen Forstander
Skolen har mistet sin formand gennem mange år. Sammen har vi formået
Næste skridt i din karriere? Bliv Fiskeriteknolog på 1-2 år
Job indenfor fødevare, miljø, kvalitet, dambrug…. Ring 9940 7668 eller se: www.
16
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
TEMA: UDDANNELSE /THYBORØN
Fiskerne er flittige til at uddanne sig 650 har været på kursus eller uddannelse det seneste år Generalforsamlingerne er ved at være gennemførte i alle fiskeriforeningerne. Og også på Fiskeriskolen i Thyborøn er der gjort status over det første hele år, hvor alle fiskeriets uddannelser har været samlet på én skole. Bestyrelsen har set på de resultater som er nået, og har også set på det arbejde, som ligger i de kommende år. Fiskerne – og de øvrige, der deltager i fiskeriets kurser – er faktisk flittige til at uddanne sig. Ca. 650 unge og voksne har deltaget i en eller flere af de uddannelser og kurser, som tilbydes af Fiskeriskolen i Thyborøn. Det må da siges at være en hel del. Fordelt på ungdomsuddannelsen og efteruddannelsen ser tallene således ud, at ca. 150 har deltaget i ungdomsuddannelsen og omkring 500 i efteruddannelse. - Hvis vi går ud fra, at alle kommer fra fiskerierhvervet, svarer det til, at omkring 15 % af de aktive fiskere har deltaget i en grund- eller efteruddannelse i løbet af et år. Det er flot, siger skolens forstander Jan Mortensen. - Der er næppe mange andre fag, der kan score så højt på uddannelsesfrekvensen, siger han med en vis stolthed. Garanti for praktik
Ungdomsuddannelsen lever nu op til praktikpladsgarantien. Det betyder at alle – som skolen kan stå inde for – får en læreplads inden de forlader
Ikke færre end 150 unge har deltaget i ungdomsuddannelsen på Fiskeriskolen sidste år.
skolen i forbindelse med sikkerhedskurset. - Det er vi meget glade for. Og vi tror til dels det hænger sammen med vores skærpede kurs, hvor vi holder en meget kort snor i eleverne under sikkerhedskurset - samtidig med at vi har forbedret fritidsfaciliteterne på mange områder. Det betyder, at eleverne nu kan få et sjovt og meningsfuldt ophold i Thyborøn samtidig med at de får et livsvigtigt kursus, som vi kan se afspejler sig i ulykkesstatistikkerne på en positiv
måde, siger Jan Mortensen. Planlægning giver ro
- Med den nye reguleringsform, kan fiskerne nu planlægge deres fiskeri, og det giver også ro til at planlægge den nødvendige efteruddannelse. ”Athene”, der jo er vores uddannelsesskib, har haft et travlt år. Der er sejlet mange sømil under kølen og der er holdt mange kurser rundt i fiskerihavnene. Især bedstemandsbeviser, sikkerhedskurser for erfarne, radiokurser og medicinkister
har været velbesøgte, og det viser os, at det er erfarne folk fra erhvervet, der vil have opgraderet deres kvalifikationer, siger Jan Mortensen. - Fremtiden er jo svær at spå om, bare spørg meteorologerne, men vi tror, at den modernisering af fiskeriflåden der foregår, og den opsamling på færre, men større enheder, der også er i gang vil smitte af på uddannelserne, siger Jan Mortensen, og tvivler derfor ikke på Fiskeriskolens eksistensberettigelse og fortsatte overlevelse.
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
17
TEMA: UDDANNELSE /THYBORØN
- Noget af det der rører sig og som der virkelig er interesse for, er optimering af værdien af de landede mængder. Her er der klart penge at hente, hvis afregningsprisen på auktionen kan hæves på den samme mængde landede fisk. Det er et af de grundlæggende temaer. Et andet er den stigende mængde af køle-fryseudstyr, der installeres på fiskeskibene. Det kræver større og større viden at betjene og vedligeholde dette grej for at det kan fungere optimalt, og endelig kan vi se, at elstyring i nogle tilfælde afløser hydraulik. Også dette nye udstyr kræver ny viden, siger Jan Mortensen. - Så der er nok at tage fat på. Både for at vedligeholde den viden, der er brug for lige nu, og også for at lære de nye ting, der er kommet ind i erhvervet, siger Jan Mortensen. Og garanterer, at de uddannelser, der specifikt er brug for, også vil blive udbudt.
Undervisningsfartøjet ”Athene” har lagt mange sømil bag sig i løbet af det seneste år, når det rejser fra havn til havn for at danne rammen om kurser for fiskerne. Undervisning lige til døren. Her er ”Athene” en tur i Grenaa.
Skibsteknik EL
HYDRAULIK
DIESELMOTORER
KursusCenter Vest har gennem mere en 25 år udviklet store kompetencer i efteruddannelse på skibsteknikområdet for både mindre og større fartøjer. Vi udbyder løbende en række AMU-kurser på forskellige niveauer inden for bl.a. følgende hovedområder:
MOTORTEKNIK - start, drift og vedligehold EL-INSTALLATION - større og mindre skibe HYDRAULIK - installation, reparation og service Se mere om kurserne på www.kursuscentervest.dk eller ring og få yderligere information hos en af vores skibskonsulenter. Har I behov for et kursus tilpasset jeres udstyr, står vi gerne til rådighed med råd og vejledning.
Spangsbjerg Møllevej 72 · 6700 Esbjerg · Tlf. 7-9-13 4444 info@kursuscentervest.dk · www.kursuscentervest.dk
18
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
TEMA: THYBORĂ˜N
Ventetid for at lande tobis Der var rift om at komme til at lande – ventetid pü op mod to dage
britiske del af Nordsøen. Fra udgangspunktet fik 87 danske fartøjer tilladelse til at deltage i forsøgsfiskeriet efter tobis. Nür der endnu ikke er sat kvote pü, er det jo et �forsøg�. I Norge übnede man fiskeriet den 1. april, men fiskeriet startede for alvor først i slutningen af müneden – og allerede den 2. maj blev der udstedt midlertidigt stop. Da havde man nemlig nüet loftet for indsatsen. I mellemtiden nüede de 27 norske tobisfiskere at lande
omkring 16.700 tons fordelt pü 37 landinger. FÌrøerne har ogsü vÌret med. Eller har i hvert fald muligheden. To fartøjer har haft tilladelse til at bruge 29.000 kW-dage, men der var ikke i begyndelsen af maj registreret en eneste fÌrøsk landing af tobis. Heller ikke hverken svenskerne eller tyskerne har landet noget, mens englÌnderne har haft et enkelt fartøj i fiskeriet. Det har landet 1900 tons.
Thyborøn Sejlmageri v/ Jens Kr. Mikkelsen Svanegade 14 ¡ 7680 Thyborøn ¡ Tlf. 97 83 11 25 Sejlmager@mail.tele.dk ¡ www.sejlmager.dk
• Wire • TovvÌrk • Büdmaling • Bomtelte • Pressenning • Sejl • Hynder • Sprayhood • Sejlertøj • Büdudstyr
40 ĂĽrs erfaring i sejlsyning ...
Danskerne fører
Frem til den 5. maj havde danske fiskere landet godt 39.000 tons tobis med de største landinger fra et fartøj pü omkring 1400 tons. Det er lidt mindre end sidste ür, men i 2007 var der ogsü registreret 450 landinger, mens der i ür er 200. I alt 55 fartøjer har deltaget i fiskeriet i ür og har hentet tobis isÌr i den
BMUJE FU HPEU UJMCVE !
100% TORAY NYLON
FOTO: OLE IVERSEN
Man kan i dÊn grad sige, at der var gang i tobisfiskeriet i slutningen af april og begyndelsen af maj. I Thyborøn mütte fartøjerne ligge og vente op til to dage pü at fü losseplads. For at fü det hele til at glide, aftalte flere af andelshaverne i TripleNine, at de landede til andre fabrikker. Det var büde antallet af skibe, der skiftede til tobisfiskeri, og selve fiskeriet, der bugnede. Fiskeriet var sü godt, at lasterne blev fulde pü under tre døgn til havs, og det er mere tobis, end fabrikken kan følge med til at hündtere. Fiskeriet var stadig under den midlertidige forsøgsordning. Først den 6. maj meldte ICES ud med en samlet kvote pü 400.000 tons. Det er vÌsentligt mere end i 2007, hvor ICES meldte en kvote ud pü 170.000 tons. Efter dette blads deadline kommer den endelige rüdgivning for tobisfiskeriet. Den fastsÌttes ud fra det moniteringsfiskeri, der stod pü fra 1. april til 6. maj. Og sü fastsÌtter EU-
Kommissionen den kvote, der mü fiskes pü. Den langt højere kvote betyder, at fiskeriet kunne fortsÌtte – der var plads nok. Og man undgik derfor et stop i den rigtig gode periode. Det betyder ogsü, at man dermed undgür problemer med uoverensstemmelser mellem de matematiske modeller og det reelle fiskeri. Herhjemme er det DTU Aqua, der har fulgt fiskeriet, og de har set en meget høj andel af 1ürige i fangsterne. Det betyder – sammen med en lille gennemsnitsvÌgt pü bare godt tre gram – at der er en god bestand. De har ogsü set pü fangstraten, der viser, at der dagligt i nogle af ugerne blev fisket mellem 7 og 8 millioner tobis. Dermed beregnede man, at der fandtes omkring 220 milliarder 1-ürige tobis i havet.
Stort udvalg af garn pü lager til omgüende levering 4UPSU VEWBMH BG HBSO PH MBHFS UJM PNHÇFOEF MFWFSJOH
Forestil dig 220 milliarder af denne her slags. Det er, hvad biologerne mener, der er af etürige tobis i havet for tiden. I de sidste uger af april blev der fisket mellem 7 og 8 millioner hver dag. Det betyder, at der i princippet var til 27.500 dages fiskeri pü etürige – hvis de overlevede lÌnge nok. For det svarer til omkring 75 ür.
Marius Jensensvej 11 ¡ 7800 Skive Tlf.: 97 52 06 33 ¡ E-mail: daconet@daconet.dk www.daconet.dk
F I S K E R B L A D E T / 6-7¡ 2 0 0 8
19
TEMA: THYBORØN
Tobisfiskeri som i gamle dage - Kvaliteten af fisken er i top, og forholdet mellem fiskeolie og tørstof er ideelt, konstaterer bestyrelsesformand Erik Bonde, TripleNine. Bekymringerne for årets tobisfiskeri er lagt på hylden, og ansigterne lagt i tilfredse folder, for der er ingen grund til andet. - Man kan godt sige, at tobisfiskeriet i år har været ligesom i de gode, gamle dage. Det ser fornuftigt ud, og det er vi naturligvis glade for efter nogle bekymrende år, siger Erik
Bonde, der er bestyrelsesformand i TripleNine Fish Protein a.m.b.a. i Thyborøn. Faktisk er fiskeriet gået så godt, at det har knebet med at komme til at lande fisken, og nogle kuttere er derfor gået ind til Hanstholm, Skagen eller norske havne. - Men ellers har vi den nødvendige kapacitet her i Thyborøn, siger han. Kvaliteten er i top
Tilfredsheden omfatter også kvaliteten af fisken, der har den optimale fordeling af tørstof og den eftertragtede fiskeolie til produktionen af både olien og fiskemel. - Vi har desuden oplevet, at
tobisen er her i mængder, der betyder, at kutterne hurtigt kan fyldes op og derefter komme i havn med fangsten. Det er af stor betydning, fordi fiskerierhvervet er blandt de erhverv, der er meget hårdt ramt af de høje brændstofpriser – ikke mindst de fartøjer, der fisker med trawl, forklarer han. Erik Bonde regner med, at der i tobissæsonen vil blive landet omkring 340.000-360.000 ton fisk, og det er danske fiskere, der står for langt den største del af fangsterne. I slutningen af maj var der landet godt 130.000 ton af den maksimale kvote på 400.000 ton. Den grænse ligger helt fast – uanset hvordan biologer eller andre vurderer
tobisbestanden. Hvor store kvoter, de enkelte kuttere allerede har fisket, er der derimod ikke noget bud på. I år har man i øvrigt heller ikke delt kvoter med Norge – i stedet har nordmændene og EU sat hver deres kvotegrænse. Tobissæsonen begyndte 1. april, og efter et par uger, hvor det gik lidt langsomt, kom der fra midten af måneden og i hele maj for alvor gang i fiskeriet. Ved udgangen af maj havde de fleste kuttere været i havn med laster fire-fem gange, og alt efter skibets størrelse ligger lasterne på 400-1400 ton. Af Karen Sloth
Klippet Regionsrådsformand I sidste udgave af Thyborøn HavneNyt havde nissen været på spil. Medlem af havnebestyrelsen og regionrådsformand Bent Hansen blev rent klippet fra, da han klippede snoren til Sydhavnens officielle indvielse. Men her kan man se, hvordan det hele gik til i virkeligheden!
THYBORØN SKIBS & MOTOR A/S Bedningsvej 5 - 7680 Thyborøn - Danmark Tlf.: +45 96 90 01 00 - Fax: +45 97 83 19 82 Vagttelefon: +45 20 19 85 08
20
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168
TEMA: THYBORØN
Godt vejr giver godt fiskeri Omsætningen på Thyborøn Fiskeauktion har et solidt forspring i forhold til 2007. Fiskeauktionen i Thyborøn er kommet godt fra start i 2008, hvor man efter de første cirka fire måneder kan konstatere, at omsætningen er steget med ti % i forhold til samme tidspunkt sidste år. - Det er både vi og fiskerne naturligvis glade for, siger Sten Steen, der har rollen som tilfreds auktionsmester. Han har flere bud på årsagen til de gode tider. - For det første blev der landet
en del fisk – bl.a. torsk – fra fangster i de indre, danske farvande i årets første kvartal, og siden april har vi jo haft rigtig godt vejr, og det gode fiskevejr har betydet, at rigtig mange småbåde har kunnet være næsten konstant på havet. Det er den type, der ellers ofte må blive i havn og lade de store kuttere om fiskeriet, hvis vejret viser sig fra sin dårlige side, konstaterer han. Vejr og vind
Det forhold kan naturligvis aflæses i omsætningstallene på auktionen, for vejr og vind spiller altid en stor rolle i fiskerierhvervet. - Så det er vejret, der har været
med os, for kunderne er de samme, og vi har ikke gjort noget specielt for at tiltrække flere, siger Sten Steen. Godt tungefiskeri
En medvirkende årsag til de fine tal skal også søges i et rigtig godt tungefiskeri i april – et sæsonfiskeri, der er specielt attraktivt for småbådene. - Alene i april omsatte auktionen for tre mio. kr. på tunger. Det er en forholdsvis dyr fisk, så det har også hjulpet til at løfte omsætningen, siger auktionsmesteren. Også rødspættefiskeriet viste sig fra sin gavmilde side, og der blev landet store mængder. - Dog desværre ikke til så høj
en pris, som vi kunne have ønsket, siger han. Glæden over stigningen i omsætningen skal også ses i lyset af de mange omvæltninger, fiskerierhvervet har været udsat for i de senere år – ikke mindst når det gælder kvotetildelingerne. - Så både vi og fiskerne er tilfredse med, at den gunstige begyndelse på 2008 giver os mere af kagen. Det er et rigtig flot resultat, mener Sten Steen. Af Karen Sloth
Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radio eller fax 96 900 434
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
21
Overfiskning giver algeopblomstring Færre torsk giver flere alger, har forskerne fundet ud af Forskere er nået frem til at faldet i torskebestandene i Østersøen over de seneste 10-år har ført til kraftig stigning i de mikroskopiske marine planter (alger). Stigningen er så kraftig at man i vækstsæsonen taler om opblomstring. Nogle typer opblomstring kan være giftige selv for større dyr og mennesker, andre typer er ’kun’ giftige for de marine dyr og andre typer kan f.eks. kvæle fiskene ved at ’invadere’ gællerne, som irriteres og slimer til. I de senere år ser det ud til at algeopblomstringen i Østersøen har taget mærkbart til og algekoncentretionen er generelt steget i sommerperioden, siger Michel Casini fra det svenske fiskeriforskningsinstitut i Lysekil, som har ledet studierne. Studierne er afrapporteret i “the Royal Society’s journal Proceedings B”. Forskerholdet, der
Erik Bonde
også involverede forskere fra Tyskland og Letland, har studeret data om Østersøens fødenet fra de seneste 30 år. Stjæler ilten
Hidtil har man ment, at hovedårsagen til algeblomstringen har været de stigende mængder af næringsstoffer, kvælstof (N) og fosfor (P), der tilføres Østersøen, primært fra landbrugsjorder i lande der afvandes til Østersøen. Næringsstofferne stimulerer væksten af mange typer planteplankton – alger – der altså i store mængder danner opblomstringer. Udover at visse typer af alger kan producer gift, ja så bruges der også ilt, når de rådner væk efter sæsonen. Herudover har man tillagt klimaændringerne (temperaturstigning i havvandet) betydning. Grundlæggende ‘græsser’ dyre-
Registreret Revisor FRR
Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk
plankton planteplankton og brislinger æder dyreplankton. I toppen af fødekæden æder torsk brisling. Gennem de seneste 30 år har torsk været toprovdyret i Østersøens fødenet, idet både jagt og miljøgifte reducerede sælbestandene. Data fra denne periode viser en tydelig sammenhæng – efter at torskebestandene begyndte af falde, i starten af 80’erne, voksede bestandene af brisling – og som følge af den voksende mængde brisling i Østersøen faldt mængderne af dyreplankton. Da mængden af planteædere således er kraftigt reduceret – ja så har planteplanktonet (algerne) ingen naturlige ’græssere’, hvorfor vi nu ser de meget store algemængder og opblomstringer. Klar sammenhæng i Østersøen Mange andre faktorer kunne også tænkes at være involveret: Torsk æder ikke kun brisling, og brisling bliver også fisket. Det ser imidlertid ikke ud til at disse forhold har nogen betydning – statistisk kan det f.eks. udelukkes at ændringer i sildebestandene (som også ædes af torsk) spiller nogen rolle. I stedet står det statistisk helt klart, at torskebestandene (som blev reduceret med 75 % på under 10 år) er den afgørende faktor. Om overfiskning mere generelt kan sammenko-
des med alge-opblomstring i andre farvande er en anden sag – Østersøens økosystem er forholdsvis simpelt sammenlignet med andre farvande. Så selv om man satte sig for at undersøge sammenhængen i andre farvande ville selve forsøget sandsynligvis være behæftet med meget stor usikkerhed. Den enes død – den andens brød Imidlertid er det alment accepteret viden, at ændringer i toppen af fødekæden, f.eks. ved at nedfiske top-rovdyr, fører til ændringer i hele kæden. I dette Østersø-studie er det imidlertid tydeliggjort, at effekten ved påvirkning i toppen af fødekæden (nedfiskning af torsken) ’siver’ hele vejen ned gennem hele fødekæden og meget synligt påvirker livsvilkårene for de øvrige led i kæden. Det er bevist, at selv det første led i fødekæden (algerne) påvirkes synligt og altså kan føre til potentielle problemer for hele økosystemet. Norske fiskeriforskere – og norske fiskere og fiskeindustri – jubler i øjeblikket, fordi man finder sildelarver i et hidtil uhørt højt antal. En sildelarve pr. liter havvand hedder det i jubeloverskrifter i norske fiskeriblade. Spørgsmålet man nu kan stille sig er; om der findes en sammenhæng mellem de svindende
Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter
HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk
22
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
torskemÌngder i Nordsøen, langs norskekysten og i andre farvande – og de store mÌngder sild? Silden i disse ’oceaniske’ farvande er et vigtigt fødeemne for torsken! NGV-silden Ìder dyreplankton i store mÌngder. Er sildebestanden i Nordatlanten nu sü stor, at den opÌder sü store mÌngder af dyreplankton, at vi mü imødese større algeopblomstringer i disse farvande? Af Jesper Heldbo
Det svenske meteorologiske institut har fĂĽet en satellit til at tage billeder i Ă˜stersøen. Her ser man tydeligt de blĂĽgrønne alger. Billedet er fra den 24. juli 2003.
Besøg Victorinox i sisimiut pü Dansk Exportforeningens stand nr. 43-51 ! ! !
"
! ! ! "
! ! ! Stand nr. 43-51
F I S K E R B L A D E T / 6-7¡ 2 0 0 8
23
Fiskerlandet Norge spiser udenlandsk fisk Importen øget med 50 procent og 40 pct. af fiskemaden er udenlandsk
Selvom Norge selv er en mægtig fiskerination og har en meget stort eksport af såvel fisk som fiskeprodukter, er importen af fisk og forarbejdet fisk steget med 50 procent igennem de seneste 12 år. I dag udgør den importerede fisk omkring 40 procent af den fisk, der spises i Norge. Sidste år, fortæller NRK i sin netavis, spiste nordmændene omkring 104.000 tons fisk. Heraf var de 38.000 tons importerede, forædlede produkter. Det morsomme er – selvom man ikke kan pege direkte på det – at en del af fisken er fanget i Norge, eksporteret, forarbejdet og så sendt tilbage til Norge igen. Det er naturligvis hvidfisk og laks, man især tænker på her. Men det kan lige så vel være, at den laks, nordmændene sætter til livs, er produceret i Chile, forarbejdet i Thailand og sendt ind i Norge. Prisen afgørende
En af grundene til fiskens lange vej, er prisen. Men også et større udbud af forskelligar-
24
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
tede produkter og leveringssikkerheden er afgørende for de indkøbere, der henter fisk i udlandet. Mange gange er de udenlandske producenter også bedre organiserede, end norske. De store indkøbere, f.eks. supermarkedskæder, ser også hellere en storleverandør, end en række mindre. Og dem finder de i højere grad i udlandet end i hjemlandet. Fiskeindustrien i Norge er ofte specialiseret og udbyder f.eks. alene hvidfisk eller laks, mens de udenlandske leverandører kan levere hele sortimentet. Forskerne, der har undersøgt sagen – de kommer fra det Norske sjømatsbedrifters Landsforbund og fra Fiskeri- og Havbruknæringens Forskningsfond – konkluderer også, at en af grundene til, at der ikke forarbejdes mere fisk i Norge – eller at man omvendt importerer forarbejdede produkter – skyldes de høje lønomkostninger i Norge. Derfor eksporterer man råstof og importerer de forædlede produkter. Og forskerne mener, at så længe lønniveauet holdes, vil dette være tilfældet.
Når Ola Nordmand køber fisk, er det i høj grad udenlandsk fisk, han indkøber. Hele 40 pct. af den fisk, der havner på tallerkenerne, er importeret
FISKERIUDDANNELSERNE Ungdomsuddannelsen Ungdomsuddannelsen skal sikre lÌrlinge til fiskeriet. Strukturen er: 3 ugers kursus i søsikkerhed 6 müneder i praktik pü fiskeskib 22 uger pü Fiskeriskolen 2 x 6 müneder praktik
Vi kommer ud til dig med undervisningsskibet Athene
Voksenuddannelsen Sikrer at du løbende kan have dine papirer i orden:
LÌrlingen für løn under hele uddannelsen, som sluttes med det blü bevis.
3 ugers kursus i søsikkerhed Søsikkerhed for erfarne ROC og LRC Medicinkiste B og C basis og opfølgning Duelighedsbevis sejlads og motorpasning
Kontakt:
Kurserne er AMU kurser med deltagerbetaling og mulighed for kursusgodtgørelse
THYBORĂ˜N Telefon +45 9691 9230
Wärtsilä Ž is a registered trademark.
w ww . f i sk er i s ko l en . d k
THE ENGINE OF INDUSTRY WARTSILA.COM 8ĂŠSUTJMĂŠ JO %FONBSL t +FOT .VOLTWFK t %, )JSUTIBMT 5FM t 'BY t ELJOGP!XBSUTJMB DPN
F I S K E R B L A D E T / 6-7¡ 2 0 0 8
25
Holdingkonstruktionen giver virkelyst og dynamik Holdingkonstruktionen er i løbet af de seneste år blevet meget populær hos de danske virksomheder – også blandt de mindre og mellemstore virksomheder. Det at lave selskabskonstruktioner er kommet ud i virkeligheden. Det er blevet folkeligt på en helt anden måde end for fem til ti år siden. Når jeg f.eks. sidder over for to tømrere, der har startet deres egen virksomhed, så skal jeg ikke forklare ret længe omkring selskaber og holdingkonstruktioner, før de er fuldt indstillede på, at sådan skal deres virksomhed bygges op. De har som regel allerede hørt noget om mulighederne på forhånd, for det er noget, der snakkes om.
uden at betale skat af midlerne. Man kan også føre penge fra holdingselskabet ud til sig selv til en langt lavere skattesats end ved almindelig indkomstskat. Hvis man er gift, betales udbytteskat med 28 % af de første 100.000 kr. og herefter 43 %/45 %. Når holdingselskabet har ejet anparterne eller aktierne i anparts- eller aktieselskabet i tre år, kan de sælges uden aktieavanceskat. Det vil sige, at hvis man har stiftet sit selskab for 125.000 kr., og efter tre år kan sælge det for 1,125 mio. kr., skal man ikke betale skat af avancen på 1 mio. kr. Let at komme videre
Holdingkonstruktionen er velkendt for sin indbyggede konkurssikring, men den forretningsmæssige gevinst rækker langt videre end det.
Hvorfor holding?
Holdingkonstruktionen har mange fordele. Når holdingselskabet ejer driftsselskabet, kan værdistigningerne fra driftsselskabet hvert år udloddes op i holdingselskabet. Hvis holdingselskabet ejer 15 % af aktie-/anpartskapitalen i driftsselskabet (fra 2009 er det kun 10 %), skal der ikke betales udbytteskat, når udbyttet føres fra driftsselskabet til holdingselskabet. Skulle driftsselskabet senere komme i økonomiske problemer – eventuelt på grund af manglende salg, en erstatningssag eller andet – kan man lukke driftsselskabet uden at tabe de opsparede midler i holdingselskabet. Holdingselskabet kan herefter vælge at etablere et nyt driftsselskab for den egenkapital, som holdingselskabet har –
26
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
Vi lever i en dynamisk verden, og det er højst sandsynligt, at Kims Tagdækning A/S på et tidspunkt går sammen med Poul i Xkøbing og køber en tagdækkervirksomhed i Ykøbing. Kim kan bruge de ubeskattede midler fra sit holdingselskab til at skyde ind i det nye selskab. På den måde gør holdingkonstruktionen det langt lettere at komme videre til skridt to og tre i udviklingen af sin virksomhed – og det giver virkelyst. Derfor er det vigtigt for virksomhederne også at være opmærksomme på det dynamiske og fleksible element ved holdingkonstruktionen, når de overvejer strukturen på virksomheden. Af advokat Mogens Jepsen, ADVODAN
Advokat Mogens Jepsen opfordrer til at danne holdingselskaber – også for små og mellemstore virksomheder.
www.polar-fish.net
Kalaallit Nunaanni aalisarneq pillugu saqqummersitsineq Fiskerimesse i Grønland
POLAR FISH 2008 Sisimiuni septembarip 12-aniit 14-anut 2008-imi 12. - 14. september 2008 · Sisimiut, Grønland
Annertunerusumik paasisaqarusukkuit uku arlaat attavigisinnaavat: Evan Dyran imaluunniit Else Herfort Oqarasuaat: +45 99 35 55 55 – E-mail: ehe@akkc.dk For yderligere oplysninger kontakt: Evan Dyran eller Else Herfort Tlf.: +45 99 35 55 55 - E-mail: ehe@akkc.dk
Mediepartner: FiskerBladet Sisimiut Kommunea Sisimiut Kommune
Sisimiuni Inuutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiiffik Sisimiut Erhvervsråd
Brug affaldet i tanken Fiskeaffald kan måske blive supplement til brændstof Innovations-husene i Maniitsoq og Sisimiut på Grønland arbejder på et banebrydende projekt. Projektet går ud på at udnytte de tusindvis af tons fiskeaffald, der i dag smides ud til ingen verdens nytte. Herhjemme bruger man ganske vist en del allerede til fremstilling af fiskeolie- og mel til foder, men på Grønland har man planer om at bruge fiskeolie som supplement til brændstof. For fiskeaffaldet laves også her om til olie. En anden pointe i arbejdet er, at man vil udvikle
så simpel en teknologi, at den både er billig og anskaffe og ikke behøver eksperters hjælp, hvis der skal repareres. Den presse, man arbejder med, skal adskille fiskeolie fra vand og tørstof. Dermed har man olien tilbage – og den kan bruges i dieselfyr. Faktisk bruger Royal Greenland allerede fiskeolie som brændsel på en fabrik i Ilulissat, hvor fiskeolien står for 30 procent af fabrikkens forbrug af brændstof. Det restprodukt, der bliver tilbage, altså den pressede fisk, kan så bruges som f.eks. hundefoder. Dermed er hele restproduktet fra fiskeforarbejdningen udnyttet.
På Grønland arbejder man med at omdanne fiskeaffald til fyringsolie. Tørstoffet, der bliver tilbage, kan man så bruge som hundefoder. Dermed kan man udnytte de mange tons affald, som fiskeindustrien producerer, og som i dag ikke udnyttes.
www.polar-fish.net
POLAR FISH 2008 Sisimiuni septembarip 12-aniit 14-anut 2008-imi 12. - 14. september 2008 · Sisimiut, Grønland
Annertunerusumik paasisaqarusukkuit uku arlaat attavigisinnaavat: Evan Dyran imaluunniit Else Herfort Oqarasuaat: +45 99 35 55 55 – E-mail: ehe@akkc.dk For yderligere oplysninger kontakt: Evan Dyran eller Else Herfort Tlf.: +45 99 35 55 55 - E-mail: ehe@akkc.dk
28
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
Mediepartner: FiskerBladet
Tingene hænger sammen Støtte til fiskeriet skal sikre, at kvoterne bliver i Skotland
Hvis det er for dyrt at gå til havs, fordi brændstofpriserne har taget endnu en himmelflugt, frygter skotske fiskere, at de mister kvote. Sådan kan de to ting komme til at hænge sammen. EU-Kommissionen har nemlig et forslag liggende på bordet, der vil betyde, at hvis et land
ikke opfisker sin kvote, kan den tildeles andre medlemslande. Skotterne frygter også, at situationen kan betyde, at udviklingen i flåden går i stå. Derfor mødtes fiskernes formand, Bertie Armstrong med parlamentsmedlemmet Richard Lockhead, og de lavede en handlingsplan sammen. Den siger, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal finde hjælpe-metoder for fiskeindustrien generelt. At der omgående skal gives hjælp for at afhjælpe effekten af de høje brændstofpriser. Der skal gives
400.000 pund – næsten 4 mio. kr. – til ”årlige vedligeholdelsesomkostninger af redningsflåder” og yderligere næsten 3 mio. kr. til hjælp til satellitovervågnings-udstyr. EU skal presses for at sikre en plan for tilskud. Industrien skal animeres til at udvikle brændstofbesparende udstyr og endelig vil man have et møde med den britiske regering for at diskutere problemerne. - Fiskeriet og fiskeindustrien er helt afgørende for mennesker og for fællesskaber i Skotland. Derfor har vi brug for at sikre,
at den optimisme, der faktisk er udviklet i fiskerisektoren, ikke nu bliver undergravet. Vi skal hjælpe vore fiskere i disse svære tider, siger Richard Lockhead.
NYHED: FIND ARTIKLER OG MAGASINER FRA FISKERBLADET
Ga ind pa FiskerBladet og find ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.*
Side 1
Find alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter. Læs alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søg efter interessante artikler. Gem interessante artikler på din personlige boghylde.* og meget meget mere * Patent Pending teknologi
Du kan bladre i FiskerBladet Du kan forstørre zoome ind i to niveauer Du kan printe FiskerBladet
OG DET ER 100% GRATIS
Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.
Se mere pa FiskerBladet.dk F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 0 8
29
Sisimiut Værtsby for Grønlands eneste fiskerimesse
Polar Fish 2008 12. – 14. september 2008
Velkommen til Polar Fish, Grønlands vigtigste fiskerimesse, som næste gang finder sted d. 12.-14. september 2008 i Sisimiut, Grønland. Messen arrangeres af DanFish International i samarbejde med Dansk Eksportforening, Sisimiut Kommune og Sisimiut Erhvervsråd. Polar Fish 2008 er et enestående mødested for alle fra Nordatlanten med interesse for erhvervsfiskeri. Det er femte gang, der afholdes fiskerimesse i Sisimiut, som er Grønlands næststørste by. Sisimiut er kendt som en dynamisk og uhyre erhvervsaktiv by, der udover en isfri havn, er hjemsted for én af landets største rejefabrikker. Sisimiut er den naturlige base for en række større, havgående trawlere, men også det vitale kystnære fiskeri er talstærkt repræsenteret.
Sisimiut Kommune Postboks 1014, 3911 Sisimiut, Tlf: (299) 86 40 77, Fax: (299) 86 53 23, sisimiut@sisimiut.gl,