FiskerBladet 9-2008

52. ÅRGANG · SEPTEMBER 2008 NR. 9

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Skagen - Mængden op – prisen ned Bornholms flåde halveret - EU på intensiv kontrol

Alle har nogen at komme hjem til I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien samt servicebranchen. Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer sine kunder med tilpassede løsninger på tværs af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Mini V-SAT

Open Port

Ægte bredbånd og IP telefoni om bord KVH TracPhone V7 Mini VSAT Fås med fast pris for forbruget (kun på data)

Global dækning • Data op til 128 kbps • 3 x Telefonlinier • Ingen bevægelige dele •

Polaris Electronics For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

2

Klar til salg ultimo 2008

Polaris Electronics A/S Kærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SO Phone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk S.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISIC Kelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

www.vestmedia.dk

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

FISKERBLADET 9.2008 FOTO: SKAGEN HAVN

INDHOLD 52. ÅRGANG · SEPTEMBER 2008 NR. 9

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

4 Sild og hummere over kajen i Skagen 5 Skagen Skipperskole giver erhvervene søstøvler på 6 Skagen Havn satte rekord 7 Ny sværvægter i dansk sildeindustri 8 Borgmester påstår: Læsøfiskerne betaler overpris for diesel 10 135 millioner kr. ned Skagen - Mængden op – prisen ned Bornholms flåde halveret - EU på intensiv kontrol

For at fiskerne kan sejle, skal der diesel til. For at selskaberne kan levere diesel, skal der undersøgelser til. De seismiske undersøgelser skræmmer fiskene væk, så fiskerne må sejle længere for at finde dem. Sådan hænger tingene så smukt sammen.

Samtidig bringer vi en historie om, at fiskerne på Læsø må betale mere for dieselen, fordi den skal transporteres over til øen. Det slipper bornholmerne for, sjovt nok.

Men i hvert fald et af olieselskaberne tager ikke overpris, blot fordi man bor på en ø.

10 Den sved!

12 Produktionsvand igen i kikkerten 12 Lang vej mod målet Thyborøn Havnenyt 13 To motorveje til Thyborøn 14 ”Den Hvide Hal” 15 Succes for industrifiskeriet i Thyborøn 16 Råstofcenter Thyborøn

FiskerBladet

18 Forandringer i Thyborøn Kanal

Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

19 Støvproblemer i en tør sommer

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.

20 Havnetorvet

ISSN 196-4194 Udkommer hver måned undtagen januar og juli Redaktion / redaktionelle medarbejdere René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155 Jacob C. Krogsgaard (Journalistisk redaktør) jacob@fiskerbladet.dk Jesper Helbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk

21 Norske bønder jubler over sammenbruddet i forhandlingene i Verdens Handelsorganisasjon 22 ”Tucana” i pilotprojekt 23 Hirtshals Havn på Norfishing 24 Havnefest er sommerfest 25 Sætter Østersøen på international dagsorden 26 Færre og færre fartøjer på Bornholm 29 Benyttelse og beskyttelse 30 Rav i torsk på Grønland 31 Seismik skræmmer sej væk

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i september Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

FiskerBladet.dk

SKAGEN

Sild og hummere over kajen i Skagen Nye strategier og visioner for havnens fremtid er på vej. De udvikles i tæt dialog med brugerne.

De positive takter på fiskeriområdet fortsætter på Skagen Havn. Med udgangen af august 2008 kunne havnen konstatere, at mængden af sild lå på niveau med samme periode i 2007.

- Dertil kommer den seneste fusion inden for sildeindustrien, Skagerak Pelagic, der giver os en forventning om, at vi som havn står styrket i forhold til, hvor de fremtidige sild skal landes, mener havnechef Willy B. Hansen.

God start

Men de positive toner høres ikke kun på det pelagiske område.

På konsumsiden har etableringen af Fisketerminalen fået en god start.

- Fisketerminalen har nu været færdig og arbejdet i nogle måneder, og alle aktører i området

melder tilbage, at de er meget tilfredse med de nye og nyrenoverede faciliteter. At der i samme projekt er indrettet en miljøvenlig vaskeplads til lastbilerne, der transporterer fisken, i umiddelbar nærhed af terminalen, er kun yderligere et aktiv for brugerne.

Også på selve auktionen er der travlhed i disse dage, hvor der er mange hummerlandinger, siger havnechefen.

I henhold til statistikkerne fra FD er Skagen Havn p.t. den største landingshavn for jomfruhummere i Danmark. For Skagen Havn og aktørerne er det derfor vigtigt at videreudvikle området, da det er en konsumart med højværdi, der som forretningsområde passer godt til havnen i forhold til fangstpladser m.v.

Fokus på fremtidige landinger af jomfruhummere er af samme grund en væsentlig del af den nye strategi, som Skagen Havn arbejder på.

Visioner frem til 2015

- I de seneste år har vi haft succes

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

4

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

med havnens strategier i en sådan grad, at der nu arbejdes med en ny visions- og strategiplan, nemlig Vision 2015. Strategiarbejdet foretages i dialog med mange af havnens brugere og ventes at ligge klart til bestyrelsens godkendelse primo december 2008. Den eksisterende vision for Skagen Havn er på flere områder, især indenfor fiskeriet, blevet overhalet af den virkelige verden. Men det er jo en luksussituation at stå i, mener Willy B. Hansen.

- Derfor har havnens ledelse og bestyrelsen haft fokus på at skabe nye rammer for havnens udvikling frem mod 2015 – en udvikling, der naturligvis bredes ud over flere forretningsområder end selve fiskeriet, tilføjer han.

Ny kaj og rampe

- Det at vi har skabt et stort nyt erhvervsareal til udlejning til både eksisterende og nye virksomheder, samt at vi nu bygger 170 meter kaj med ni meters vanddybde og roro-rampe skal være med til at skabe og udvik-

le nye forretningsområder i de kommende år. Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med flere, større forretningsområder, og det er vores klare forventning, at vi vil se en væsentlig udvikling på det nye erhvervsareal i de næste år, siger Willy B. Hansen.

Der skal dog ikke af disse grunde herske tvivl om, at Skagen Havn er en fiskerihavn, hvor kerneområdet ligger inden for det pelagiske fiskeri. Det vil også være havnens fokus fremadrettet.

- Men vi skal samtidig ikke være blinde for nye tiltag både inden for og uden for fiskeriet, som kan være med til at sætte præg på udviklingen i fremtiden, slutter Willy B. Hansen.

Af Karen Sloth

SKAGEN

Skagen Skipperskole giver erhvervene søstøvler på Om halvandet år er en ny skipperskole klar til at honorere fremtidens krav fra både fiskerflåden og handelsflåden.

50 mio. kr.

Det er lige i øjeblikket budgettet for Skagens nye skipperskole, der ganske vist vil flytte skolen lidt længere væk fra de nuværende 50 meter fra kajkanten til omkring 200 meter fra havudsigten, men til gengæld også åbne nye udsigter.

Den nye skole skal bygges, fordi den nuværende simpelthen er for lille. Man mangler bl.a. moderne grupperum til uddannelsen, hvor de studerende kan trække sig tilbage og få den fornødne arbejdsro, og samtidig stiger elevtallet støt med i dag op til 100 elever i perioder alt efter kursusforløb og med et fast årsindtag på ca. 70.

Stor søgning

- Omskolingsopgaver for både fiskerflåden og handelsflåden fylder meget, og så har vi jo vores HFSØ-studerende, ligesom vi i kraft af radiokursister har et stort og nært samarbejde med Sverige, der bidrager med op til 20 studerende ad gangen, der tager et General Operator Certificate (COC) her hos os, siger forstander Jørgen Chr. Jensen, Skagen Skipperskole.

Den store søgning til skolen har man hidtil klaret ved i kortere og længere perioder at inddrage det lokale sømandshjems festsal til undervisningsformål, men det er ikke holdbart i længden.

Det fik skolens bestyrelse til at gå i gang med at søge diverse fonde til støtte for byggeriet af

en helt ny skole, og det syntes Søfartsstyrelsen heldigvis også var en rigtig god idé.

- Det er vi selvfølgelig rigtig glade for – ikke mindst fordi idéen er modtaget uden forbehold – og det fundamenterer, at det, vi udfører på skolen, skaber respekt og signalerer, at det er noget, der skal bevares, mener Jørgen Chr. Jensen. Århundredets simulator

Den nye skole får til huse på Skagens nye havneareal, hvor der er reserveret 3800 m² – heraf bliver ca. 2000 m² bebygget.

- Desuden kan vi garantere, at indholdet i skolen siger spar-to til alt, hvad man kender. Vi får simpelthen århundredets simulator. Vi får ikke bare en bro med de situationer, der nu traditionelt kan arbejdes med der, men også en bro med de fiskesøgningsinstrumenter, der kræves inden for netop dette erhverv, siger Jørgen Chr. Jensen.

Det betyder bl.a. også, at der på skolen sættes fokus på nozudstødning – det er jo i søfarten som så mange andre erhverv vigtigt i disse år at minimere såvel brændstofforbruget som udslippet af skadelige stoffer til naturen.

Miljø i fokus

- Vi ser det jo hele tiden. Skibe pålægges begrænsninger, men heldigvis kan vi da sige, at i forhold til de mængder, der transporteres ad gangen, er skibsfarten stadig den mindst forurenende. Men selvfølgelig skal vi hele tiden have fokus på de løsninger, der forurener mindst, fastslår han.

Miljøet er således i fokus i undervisningen, og det er meget vigtigt, for en stor del af ele-

På denne fordelagtige position mod syd og nær havet er det tanken, at Skagens nye skipperskole indvies om halvandet år.

verne har en drøm om, at de via deres indgang i erhvervet ender som skibsredere og dermed som arbejdsgivere med ansvar for både miljø, økonomi og personale – og for den sags skyld for meget mere.

Flere under samme tag

Ikke alle får opfyldt den drøm, de kommer med, men Skagen Skipperskole giver dem i hvert fald søstøvlerne på og bestræber sig på, at de skal være i forreste række, når de slippes løs.

I første række bestræber Skagen Skipperskole sig på, at eleverne skal dele uddannelse med andre. Derfor regner man også med, at det nye hus skal have plads nok til, at man kan invitere beslægtede erhverv inden for, der kan bidrage positivt til et læringsmiljø – hvad enten det så er shippingvirksomheder, fiskeriforeninger eller andre. Helst et

mix af handels- og fiskeriflåden, så alle kan få søstøvlerne på til gavn for erhvervene og for et Danmark, der skriger på maritime medarbejdere.

Af Karen Sloth

FAKTA • Skagens nye skipperskole skal bl.a. finansieres af fondsmidler • Målet er en indvielse i 1. kvartal af 2010 • Samlet opførelsessum inkl. inventar er 50 mio. kr.

• Bygherren forpligtes til som en del af handlen at byde på de i dag eksisterende bygninger – og køen er allerede lang • Bygningerne forlades med en vis vemod, men eleverne bor stadig tæt på centrum, og det er med til at give skolen vind i sejlene.

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

5

Skagen Havn er med store fremtidsplaner klar til at tage fat på de næste 100 år.

Skagen Havn satte rekord Havnen er centrum for erhvervslivet på toppen af Danmark.

Mere end tilfredsstillende.

Sådan vurderede havnechef Willy Hansen, Skagen Havn, med ægte jysk beskedenhed havnens resultat for 2007, da årsberetningen tidligere på året blev sendt ud.

Igen kunne havnen udråbe sig til Danmarks største fiskerihavn, og det bekræfter nødvendigheden af de summer, der bruges til investeringer – ikke mindst på dem, der er fokuseret på faciliteter for det pelagiske fiskeri. I år opprioriteres desuden ferske landinger til konsum i 2008 med den nye fisketerminal, ligesom man ser frem til at tage havneudvidelsen i brug og skabe nye udviklingsmuligheder for kommende og eksisterende virksomheder.

De gode resultater blev opnået i et år med et tilsvarende rekordhøjt antal anlægsprojekter, hvor der er investeret 96 millioner kroner i Skagen Havn.

6

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

Positive tal

En analyse har desuden sat fokus på havnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet samt den beskæftigelsesmæssige effekt af Erhvervsklynge Skagen Havn. Analysen indeholder flere positivt overraskende tal omkring den værditilvækst og beskæftigelse, der skabes gennem havnen og de tilknyttede virksomheder og underbygger således den eksisterende opfattelse af, at Skagen Havn er et center for vækst og erhvervsudvikling og dermed repræsenterer et stort erhvervspotentiale for hele landsdelen.

Skagen Havn har endvidere udarbejdet en analyse og rapport omkring betydningen for lokalsamfundets erhvervsøkonomi. Den blev præsenteret på et offentligt møde i foråret og afslørede, at havnen danner ramme om en direkte og indirekte beskæftigelse på flere end 1900 personer i privat regi. Medregner man den afledte effekt, drejer det sig om en samlet beskæftigelse på flere end 2300 personer. I disse tal indgår i øvrigt

ikke effekten af den betydelige turismeaktivitet, der udspringer omkring Skagen Havn.

Et samlingspunkt

Skagen Havn er dermed samlingspunkt for en erhvervsklynge med afgørende betydning for værdi- og indkomstskabelse i den nordlige del af Danmark.

Havnens samlede indkomstdannelse nærmede sig således en mia. kr. sidste år. Det er lig med ca. 25 procent af den tidligere Skagen Kommunes indkomstskattegrundlag.

Analysen blev udført af GEMBA Seafood Consulting og Syddansk Universitet (SDU).

Den understreger og belyser også den store tyngde og centrale rolle, Skagen Havn har for erhvervsaktiviteten og værdiskabelsen i Skagen By, Frederikshavn Kommune og den nordlige del af Region Nordjylland.

Oplandsanalysen afdækker yderligere den beskæftigelsesmæssige betydning af Erhvervsklynge Skagen Havn.

Styr på fremtiden

- Fremtiden er der også styr på.

Den fremadrettede vision og strategi er under omformulering og redigering. Havnen er i den situation, at udviklingen gennem få år på flere punkter har overhalet den vision, der blev skabt i forbindelse med havneovertagelsen. Det er positivt, at der er skabt såvel et økonomisk som organisatorisk grundlag på havnen som helhed, der kan være med til at løfte udviklingen. Men på den baggrund er der også behov for et strategisk arbejde med de fremadrettede planer, siger Willy Hansen.

Så 100 års jubilæet i det forgangne år vidnede med investeringer på tæt ved 100 mio. kr. om en særdeles livskraftig 100-årig med mod på nye eventyr og udfordringer.

Af Karen Sloth

Ny sværvægter i dansk sildeindustri Fire virksomheder er gået sammen for at sikre fremtiden.

Konsolideringen inden for sildeindustrien fortsætter.

Senest har tre sildefileteringsvirksomheder for kort tid siden indgået en betinget aftale om fusion med Erik Taabbel Fiskeeksport A/S. De tre parter er UniFish, Essi og Skagerak Fiskeeksport A/S (pelagisk) og ejes af Skagerrak Holding A/S. - Fusionen med Erik Taabbel Fiskeeksport A/S sker for at styrke positionen på et turbulent, globalt marked med store udfordringer både inden for råvaretilførsel og afsætning. Derfor samler vi aktiviteterne, så vi råder over både større kapacitet og knowhow, siger direktør Peter

Kongerslev fra Skagerrak Pelagic A/S, der bliver det nye selskabs navn.

- Konsolideringen er nødvendig, for fiskeriet er helt anderledes i dag med færre, men større skibe.

Det betyder, at vi skal kunne håndtere store laster ad gangen, og da der desuden er tale om let fordærvelige varer, skal vi også kunne gøre det hurtigt, understreger han.

Skagerrak Pelagic vil efter en omfattende omstrukturering og modernisering af de fire sildeindustriers anlæg koncentrere produktionen af syrnede og forædlede sildeprodukter – bl.a. marinerede sild – i Skagen, mens produktionen af ferske og frosne sildeprodukter koncentreres i Hirtshals, hvor også produktionen af makrel og rogn skal finde sted.

Omsætningen i Skagerrak Pela-

gic vil nærme sig 500 mio. kr., og den nyfusionerede virksomhed vil beskæftige ca. 200 medarbejdere.

Direktionen sammensættes af adm. direktør Iver Espersen, direktør Peter Kongerslev og økonomidirektør Kim Bennedsen.

Direktør V.G. Mikkelsen, Erik Taabbel Fiskeeksport A/S, har derimod i en alder af 69 år besluttet ikke at fortsætte sit mangeårige virke i dansk fiskeindustri og er derfor gået på pension.

- Skagerrak Pelagic vil håndtere ca. 60 % af den danske produktion af sildeprodukter. Hvoraf langt den største del afsættes på eksportmarkederne. Men herudover er gruppen leverandør til væsentlige danske producenter af sildehalvkonserves.

Sammenlægningen omfatter ikke Skagerrak Gruppens Rederi,

Lakseindustri, Nyfrost samt Transportafdeling.

Af Karen Sloth

I 2009 står 170 meter ny kaj med 9 meters vanddybde og RO-RO rampe med internationale standarder klar

110.000 m² erhvervsgrunde med en unik beliggenhed klar til udlejning.

www.skagen-havn.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

7

SKAGEN

Borgmester påstår: Læsøfiskerne betaler overpris for diesel Læsøs borgmester Olav Juul har været i pressen og brokke sig over, at fiskerne på Læsø skal betale overpris for at få fyldt diesel på fartøjerne. Han har endda bedt Konkurrencestyrelsen se på sagen – men det vil den ikke. Det har gjort ham harm.

- Det fremmer jo afviklingen af øen. En ting er jo, at vi skal betale, hvad en vare koster. Men når man føler sig kaldet til at tage en ekstra høj pris på Læsø, så er det at udbytte nogle, der ikke kan

gøre noget ved det, siger han.

Konkurrencestyrelsen mente allerede tidligt på året, at sagen ganske enkelt var for ubetydelig at bruge ressourcer på, oplyser borgmesteren. Desuden lagde man vægt på olieselskabernes udsagn om, at når dieselen var 50 øre dyrere pr. liter på øen, var det fordi transporten var dyrere end til andre steder i landet.

Men borgmesteren har ikke ret.

Konkurrencestyrelsen har faktisk kontaktet olieselskaberne og fået svar tilbage.

Umiddelbart kan man også undre sig over, at dieselen så ikke er dyrere på Bornholm.

6 øre til transport

Læsø kommune tog sig tid til at beregne og fandt ud af, at transporten kun belastede prisen med seks øre pr. liter. Altså var der angiveligvis tale om en speciel ”Læsø-afgift” til selskaberne på 44 øre pr. liter diesel.

Borgmester Olav Juul er dermed, i hvert fald af Konkurrencestyrelsen, henvist til blot at håbe på, at fiskerne forbliver på øen. Vi er jo afhængige af den fastboende del af befolkningen, som han siger.

Men han behøver ikke være så bekymret alligevel.

Han skal blot henvise fiskerne

til f.eks. Q8, der har ens listepriser over hele landet. Der er ingen forskel på, om man tanker i Strandby, i Nexø, i Gilleleje eller på Læsø.

- Vi ved godt, at nogle selskaber opererer anderledes og vi ved også, at Konkurrencestyrelsen faktisk har undersøgt sagerne for nogen tid siden. Men vi har altså de samme listepriser over hele landet, siger kommunikationschef Jytte Bolff-Sneedorff, Q8.

På kanten til at kunne svare sig

Statoil er et af de selskaber, der tager mere for dieselen på Læsø.

Nogen ”avisand” er det måske ikke, men selvom borgmester Olav Juul, Læsø, siger, at olieselskaber lægger 50 øres ”Læsø-afgift” på hver liter diesel, så tager i hvert fald Q8 nøjagtigt samme pris over hele landet. Også på Læsø.

FOTO: JACOB C. KROGSGAARD

Og det passer meget godt med de ca. 50 øre pr. liter, som Olav Juul henviser til.

Selskabet fortæller dog, at man har svaret netop Konkurrencestyrelsen på en skrivelse med klagen fra Læsø.

- Vi har ganske vist ingen ”Læsø-afgift”, men det er rigtigt, at vi operer med forskellige priser afhængigt af stedet, siger Peter Rasmussen, forsyningsafdelingen hos Statoil.

Han forklarer dog, at Læsøs borgmester sammenligner æbler med pærer.

- Når han sammenligner med Frederikshavn, er der tale om to

forskellige produkter. I Frederikshavn er det 1000 ppm, mens det på Læsø er 50 ppm. Det hentyder til indholdet af svovl i dieselen og produktet i Frederikshavn er altså er ”ringere” produkt, siger Peter Rasmussen, men tilføjer dog, at der intet er i vejen med Frederikshavn-dieselen.

Forklaringen er, at man på Læsø har langt mindre lagerkapacitet og derfor også bruger lageret til fyringsolie. Og denne olie skal være renere, end fiskeridieselen.

- På Læsø har vi et begrænset salg og derfor et lille lager.

Samtidig er produktet i Frederikshavn en ”selvhenter”, mens vi på Læsø kører dieselen ud i tankbil. Chaufføren skal have løn og bilen skal også have sit. Så derfor er omkostningerne højere. Dertil kommer, at hvis borgmesteren kan transportere vores diesel til øen for 6 øre, er vi yderst interesserede. Vi giver 8,6 øre pr liter for færgen alene, siger Peter Rasmussen.

Han oplyser samtidig, forskellen på de to produkters indhold af svovl giver en merpris på 15 øre på Læsø-dieselen.

- De samlede omkostninger for at levere dieselen på Læsø er

i virkeligheden over 75 øre pr liter. At vi ikke har valgt at tage denne ekstra-pris, men nøjes med de 50 øre, er nærmest af godgørenhed, siger Peter Rasmussen, som generelt siger om Læsø, at markedet er så lille, at det er på kanten til at kunne svare sig.

ALT GODT TIL HAVET Daconet er nu klar med et nyt 2008-2009 katalog med “Alt godt til Havet”!

I kataloget finder du et bredt udvalg indenfor kvalitetsprodukter til primært garn- og rusefiskere.

Ring og få tilsendt et gratis katalog.

Marius Jensensvej 11, 7800 Skive Tlf: 97 52 06 33 Fax: 97 51 06 00 daconet@daconet.dk www.daconet.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

9

135 millioner Der er landet mere fisk end i samme periode sidste år, men priserne er faldet

FOTO: OLE IVERSEN

Efter første halvår mangler danske fiskere at lande fisk for 135 mio. kr., hvis man da vil være på højde med sidste år. Nedgangen er et fald på 10 pct. i værdi, men der er samtidig tale om en landingsmængde, der er steget 10 pct. Samtidig har brændstofpriserne ligget pænt over sidste års niveau.

Konsumfiskeriet landede for 73 mio. kr. mindre – 916 mio. kr.

- hvilket er en nedgang på 7 pct.

Mængden steg 4 pct., men gennemsnitsprisen faldt 11 pct.

I industrifiskeriet blev der landet fisk for 287 mio. kr. og her landede man faktisk 17 pct. mere, men prisen faldt i gennemsnit 26 pct. Det betyder samlet set en værdimæssig tilbagegang på 13 pct.

De 226 mio. kr. blev hentet på tobis og det er en forøgelse på 11

pct. i forhold til sidste år. Mængdemæssigt blev der landet 49 pct. flere tobis.

Til gengæld var værdien af tobisfiskeriet 42 mio. kr. – 22 pct. mindre – og af blåhvillingfiskeriet 19 mio. kr., hvilket er 71 pct. mindre end i 2007.

Torskene – og de andre

Torskefiskeriet følger den generelle tendens, når det gælder mængden. Der blev nemlig landet 4 pct. færre torsk, men bruttoindtjeningen blev alligevel på 246 mio. kr., fordi den gennemsnitlige kilopris steg 4 pct.

Dermed er niveauet samlet set på højde med sidste år. Prisen blev i gennemsnit 17,60.

Fra Kattegat/Skagerrak steg de landede mængder med 12 pct. og bragte dermed indtjeningen 17 pct. højere op end sidste år. For ikke bare steg mængden, prisen steg også fra 28,20 til 29,62.

I Nordsøen lå torskefiskeriet på linje med sidste år, både hvad mængde og indtjening angik.

Derfra kom der torsk for 43 mio. kr. Til gengæld faldt mængden

Not- og kombinationsfartøjerne fik en nedgang i bruttoindtjening på 5 mio. kr. under sidste års niveau. Det er en nedgang på 5 pct.

Den sved!

Fransk fartøj idømt bøde og konfiskation på 1,2 mio. kr.

Det gik ellers så godt, da det franske fartøj ”Bruix” drog på fiskeri ved Færøerne. Problemet blev dog, at man ikke havde tilladelse til at fiske i området og at man efterfølgende ikke syntes, man ville kontrolleres og derfor forsøgte at flygte ind på engelsk område – forfulgt af ”Hvidbjørnen”.

10

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

Hele sagen endte med den hidtil største bøde, der er uddelt i færøsk farvand.

Det hele skete i februar sidste år, men først i år er politiet blevet færdig med sagsbehandlingen.

Bøden for dels at fiske ulovligt, dels at stikke af er på 233.000 kr. Og den er ikke hidtil overgået i dette område. Dertil kommer så konfiskation af fangsten og øvrige udgifter på omkring 960.000. Og oveni kommer også konfiskation af redskaberne.

Føreren af fartøjet har ”vedtaget” afgørelsen og skal derfor ikke i

retten. Der skal blot lige indbetales de lige knap 1,2 mio. kr.

På havet var det lidt smådramatisk, idet ”Hvidbjørnen” beordrewde ”Bruix” til at følge med til Thorshavn. Det accepterede skipperen, men hans redersyntes ikke om ideen. Og det måtte han så adlyde.

Derfor stak skipper af ind i britisk farvand, hvor det engelske inspektionsfartøj ”Vigilant” så overtog overvågningen. Ikke desto mindre lykkedes det det franske fartøj at komme til Skotland og lande havkat-fangsten.

Og det lykkedes også at få tre kølecontainere væk. Først da disse var på vej over ”grænsen” mellem Skotland og England, fik man fat på dem. Og det endda via Interpol.

Endelig sluttede sagen, da rederiet accepterede at stille en bankgaranti på 1,2 mio. kr., forlod havnen i Skotland og fik fangsten transporteret til en auktion i Spanien.

kr. ned af torsk fra Østersøen med 6 pct.

Dermed faldt bruttoindtjeningen 4 pct. til 168 mio. kr.

Der blev landet rødspætter for 106 mio. kr., hvilket er 13 pct. mindre. Mængden faldt 6 pct.

Også tungefiskeriet gik ned – 8 pct. – til en indtjening på 47 mio. kr. brutto. Men her blev mængden forøget med 15 pct.

– gennemsnitsprisen faldt mærkbare 20 pct. fra 108,15 til 86,92 kr. kiloet.

Der blev landet sild for 114 mio. kr. Det er en stigning på 4 pct. og skyldes blandt andet, at der blev landet 6.000 tons mere – en stigning på 14 pct. Dermed er det ikke overraskende, at gennemsnitsprisen faldt – fra 2,58 til 2,36. Et fald på 9 pct.

Aftagerne måtte nøjes med 11 pct. færre jomfruhummer. Og da priserne samtidig faldt 14 pct. fra

78,49 til 67,74, gav det en bruttoindtjening på 110 mio. kr. 23 pct. mindre.

Blåmuslinger blev der landet 40 pct. færre af, mens bruttoindtjeningen faldt 46 pct. til 23 mio. kr.

Fordelt på regioner

Ser man på bruttoindtjeningen efter, hvor fartøjerne er registreret, var der i første halvår et fald i Vestjylland på 58 mio. kr. Fartøjerne her landede for 463 mio. kr., hvilket er 11 pct. mindre.

I Nordjylland faldt bruttoindtjeningen med 38 mio. kr. til 459 mio. Det er et fald på 8 pct.

I Østjylland og på Øerne blev bruttoindtjeningen 211 mio. kr.

Det er 11 pct. og 27 mio. kr. mindre.

Og på Bornholm faldt indtjeningen 12 mio. – 12 pct. – til 93 mio. kr.

Farvande

Fartøjerne

Nordsøen bidrog til bruttoindtjeningen med 649 mio. kr. Det er faktisk 3 pct. mere, end sidste år.

Skagerrak bidrog med 47 mio. kr. mindre end sidste år. Det er et fald på 18 pct. til 212 mio. kr.

I Kattegat kunne man hente fisk for 68 mio. – 17 mio. eller 20 pct. mindre end i samme periode sidste år.

I Vestlige Østersø blev bruttoindtjeningen 78 mio. kr. Det er 33 pct. mindre, mens den østlige Østersø bidrog med 176 mio. kr. mod 182 i 2007. Det er et fald på 3 pct.

Fra andre farvande kom der – som følge af blåhvillinge- og rejefiskeriet – bruttoindtjening for 43 mio. kr. Det er et fald på 59 mio. og svarer til et fald på 58 pct.

Når man så fordeler indtjeningen på grupperne af fartøjer viser det sig, at trawlerne fik en nedgang på 111 mio. kr. eller 11 pct. De hentede samlet set fisk for 891 mio. kr.

For not- og kombinationsfartøjerne var der tale om en nedgang på 5 mio. kr. til 89 mio. Det er et fald på 5 pct.

Snurrevodsfartøjerne hentede fisk for 74 mio. kr. – 8 mio. kr. mindre.

Og for krog- og garnfartøjerne var der en nedgang på 11 mio. kr. til 172 mio. Det er en reduktion på 6 pct.

NYHED: FIND ARTIKLER OG MAGASINER FRA FISKERBLADET

Ga ind pa FiskerBladet og find ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.*

Side 1

Find alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter.

Læs alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søg efter interessante artikler.

Gem interessante artikler på din personlige boghylde.* og meget meget mere * Patent Pending teknologi

Du kan bladre i FiskerBladet Du kan forstørre zoome ind i to niveauer Du kan printe FiskerBladet

OG DET ER 100% GRATIS

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

Se mere pa FiskerBladet.dk F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

11

Produktionsvand igen i kikkerten

Lang vej mod målet

Greenpeace dokumenterer

Fiskerikontrollen har brugt

udslip fra platforme Som bekendt udleder boreplatforme såkaldt produktionsvand.

Der er 400 af dem i Nordsøen, så det bliver til en del. Greenpeace har foretaget en inspektion fra luften af 75 af dem og mange steder observerede man oliepletter på havoverfladen. De største fandt man på både danske, engelske og norske platforme, nemlig Tyra East og Gorm, Dunlin og Thistle og Statfjord B og Brage.

Biolog Christian Bussau, Greenpeace, mener, at den langsigtede effekt af forureningen er lige så stor som hvis et tankskib havarerede og lækkede al olien.

Produktionsvandet er en blanding af olie, vand og gas. På platformen skiller man så skæg fra snot og hælder vandet tilbage i havet. Men det indeholder stadig olierester.

- Produktionsvandet, der havner i havet igen, må ikke indeholde mere end 40 gram olie pr. kubikmeter. Men kan man være sikker på, at det holder, spørger Christian Bussau retorisk.

Ifølge Oslo/Paris-kommissionen blev der i 1984 smidt 1.700 tons olie i havet igen. Ti år senere var tallet 6.000 tons og 11 år senere – i 2005 – 13.000 tons.

Greenpeace gør opmærksom på, at olien optages af muslinger og krebsdyr – for derefter at havne i fisk – og til sidst i mennesker.

sommer til at granske bilag Fiskeriinspektør Finn Vind har, sammen med sine medarbejdere, ikke bare brugt sommeren på at holde ferie. De har gransket en stor samling bilag, som de beslaglagde på fire jyske samlecentraler i juni. Og de har endda haft hjælp af SKAT. Baggrunden var en mistanke om, at der kom fisk ind, der ikke finder vej til Fiskeridirektora-

tets statistikker og opgørelser.

Og som derfor går uden om de danske kvoter.

- Vi er ikke færdige endnu, men der har vist sig steder, hvor opgørelserne over, hvad der er solgt og hvad der er købt ikke stemmer overens. Andre steder ser det ikke så slemt ud, siger Finn Vind.

Han vil endnu ikke ud med, hvilke samlecentraler, der skal ind og forklare sig nærmere – for man arbejder stadig på at få et samlet overblik.

www.polar-fish.net Kalaallit Nunaanni aalisarneq pillugu saqqummersitsineq Fiskerimesse i Grønland

POLAR FISH 2008 Sisimiuni septembarip 12-aniit 14-anut 2008-imi 12. - 14. september 2008 · Sisimiut, Grønland Annertunerusumik paasisaqarusukkuit uku arlaat attavigisinnaavat: Evan Dyran imaluunniit Else Herfort Oqarasuaat: +45 99 35 55 55 – E-mail: ehe@akkc.dk For yderligere oplysninger kontakt: Evan Dyran eller Else Herfort Tlf.: +45 99 35 55 55 - E-mail: ehe@akkc.dk

Mediepartner: FiskerBladet Sisimiut Kommunea Sisimiut Kommune

12

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

Sisimiuni Inuutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiiffik Sisimiut Erhvervsråd

FISKERBLADET SEPTEMBER 2008

To motorveje til Thyborøn - en ”sort motorvej” til Holstebro Nord og en ”blå motorvej” lige til døren.

Thyborøn Havn er og vil også i fremtiden være en erhvervsdynamo.

Havnenes betydning som katalysator for erhvervsudviklingen er veldokumenteret. De 1.000 arbejdspladser på Thyborøn Havn genererer privat beskæftigelse for omkring 1.700 personer. Hertil kommer den turistmæssige og offentlige beskæftigelse.

Havnens store investeringer

følges nu op af meget betydelige investeringer fra de private virksomheder, som arbejder i Thyborøn. Netop nu er det især investeringer i skibe og anlæg til råstofindvinding og sortering.

Godsomsætningen er for første halvår vokset med 50 %. Der er forberedt udvidelser, som også vil give yderligere fremgang, men på lidt længere sigt, er det en forudsætning for fort-

sat udvikling, at infrastrukturen ”til og fra” Thyborøn Havn forbedres.

Derfor arbejder vi for en motorvej til Holstebro og forbedrede besejlingsforhold i Thyborøn Kanal – og tror på forståelse for behovet.

Moderne fiskerihavn med Internetsalg af ”frisk fersk fisk”

Thyborøn Havn er kendt som en af de største fiskerihavne i

Danmark – og i fiskerikredse som en moderne havn med Internetsalg af ”frisk fersk fisk” og fokus på høj kvalitet.

TripleNine er en førende virksomhed indenfor industrifiskeriet, med store satsninger på kvalitetsudvikling af fiskemel og olie.

Konsumcenteret er formentlig Europas mest moderne, og der handles direkte over Internettet med professionelle opkøbere

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

13

i hele Danmark og resten af Europa.

En af Vestkystens store godshavne.

Thyborøn Havn er blevet en betydende godshavn med ca.

15 % af Vestkysthavnenes samlede godsmængde.

Havnen og Havnens virksomheder oplever en voldsom ekspanderende godsomsætning.

Siden Thyborøn Havn for 7 år siden blev kommunal selvstyrehavn pr. 1. januar 2001, er godsomsætningen til Thyborøn 3 doblet – og forventningerne er at godsmængden de kommende 7 år 4 dobles.

Havn og virksomheder investerer.

Siden etableringen af den kommunale selvstyrehavn er der investeret for ca. 150 mio. kr. i Thyborøn Havn – godt hjulpet på vej af FIUF-midler fra EU. Samtidigt er der investeret endnu mere af virksomhederne på havnen. På det allerseneste er det især investeringer i skibe og anlæg til råstof-indvinding og -sortering.

Den sorte motorvej

Forventningerne er en motorvej til Holstebro Nord – så afstanden til et effektivt vejnet bliver minimeret.

Det vil være af stor betydning for virksomhedernes godstransporter, og Thyborøn Havn håber og tror på, at det bliver gennemført.

Den blå motorvej

Her har Thyborøn Havn igangsat undersøgelser af mulighederne for etablering og sikring af 10 meters vanddybde. Vi forventer at kunne fremlægge resultatet af disse undersøgelser i starten af næste år og må så forsøge at skaffe muligheder for at gennemføre en fremtidssikring af Thyborøn Havn.

Fremtiden for Thyborøn Havn

Thyborøn Havn bør i kraft af sin geografiske placering også i fremtiden have en naturlig plads som en betydelig fiskerihavn, som råstofcenter (især baseret på indvinding af søral fra Nordsøen), som Regional erhvervshavn og formentlig også som en spændende, levende og autentisk turist attraktion.

Hertil kommer mulighederne for at støtte den regionale udvikling i et udkantsområde – det må vi have landspolitisk forståelse for - så ”det store samfund” også medvirker positivt til den udvikling.

”Den Hvide Hal” - ny muligheder for omsætning af ”frisk fersk fisk”.

Nu står Den Hvide Hal efter ombygningen færdig til at modtage nye beboere, som er mindre virksomheder, der forarbejder og omsætter ”frisk fersk fisk”.

Da planlægningen af ombygningen startede for 3½ år siden, i starten af 2005, var der ingen, som forudså, at det ville blive et så langt og sejt træk. Bl.a. travlhed blandt håndværkere og høje priser i 2007 var en væsentlig årsag til, at projektet blev udskudt.

Indvendigt i hallen er indrettet lokaler til 4 iværksættere og mindre virksomheder indenfor fiskeforarbejdning, og lokaler-

14

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

ne vil med supplerende tilpasninger efter virksomhedernes individuelle behov være ideelle til fødevareproduktion.

Der er i forbindelse med ombygningen etableret lokaler til kontor, frokostrum, omklædning, bad og toilet, samt forsyning med vand, el, kloak, varme og køl, hvilket er med i den leje, der skal betales for lokalerne.

Virksomhederne skal selv indrette sine produktionslokaler med maskiner, kølerum mm.

Den Hvide Hal er oprindeligt opført i 1971, og fremstår som en markant bygning i bybilledet. De hvide facader er frisket op, og foran hallen er opført 4 små, røde redskabshuse med tilhørende gårdareal, som afskærmes med et ligeledes rødmalet plankeværk.

Som den første lejer er Chri-

sten Mollerup Jensen den 1. juli flyttet ind i det nordvestlige hjørne af hallen. Christen Mollerup er endnu ikke helt

færdig med at indrette sig i de ny lokaler, men udtrykker stor tilfredshed med forholdene.

Succes for industrifiskeriet i Thyborøn - trods lavere landingsværdi i første halvår 2008.

Der er sket kolossalt store ændringer indenfor industrifiskeriet i det seneste år. Flåden er blevet mindre, TripleNine har indstillet landinger i Esbjerg, priserne er faldet på fiskemel, mens de fortsat er rigtig gode på den fiskeolie, som er næsten uundværlig for det fortsat stigende fiske opdræt.

De samlede norske landinger af industrifisk i Danmark er faldet med ca. 80 % - til kun

at udgøre landinger for samlet 39 mio. kr. i alle danske havne i første halvår 2008. Alene i Thyborøn var der for samme periode i 2007 landinger for over 100 mio. kr.

Endelig er brændstofpriserne steget meget markant.

Samlet set er det dog klart en succes for industrifiskeriet i Thyborøn. Landingerne for hvert enkelt danske fartøj har været gode, og der er tjent penge. Der har været et rigtig godt fiskeri, og bestanden har været så stor, at der ikke har været kvotemæssige barrierer for fiskeriet.

Thyborøn Havn har haft en

samlet tilbagegang i landingsværdien (på ca. 32 mio. kr.), men øger alligevel markedsandelen fra 24,5 % til nu 29,9 %.

Samtidigt er en del andelshaverne i højsæsonen blevet omdirigeret for at lande i andre havne – og der er dermed behov

for at se på, hvordan kapaciteten på fabrikken i Thyborøn kan forøges for at sikre den kommende sæsons landinger.

Der er velfortjente og tiltrængte lyspunkter for et erhverv under pres og store forandringer.

FISKERIUDDANNELSERNE Ungdomsuddannelsen Ungdomsuddannelsen skal sikre lærlinge til fiskeriet.

Strukturen er: 3 ugers kursus i søsikkerhed 6 måneder i praktik på fiskeskib 22 uger på Fiskeriskolen 2 x 6 måneder praktik Lærlingen får løn under hele uddannelsen, som sluttes med det blå bevis.

Kontakt:

THYBORØN Telefon +45 9691 9230

Vi kommer ud til dig med undervisningsskibet Athene

Voksenuddannelsen Sikrer at du løbende kan have dine papirer i orden: 3 ugers kursus i søsikkerhed Søsikkerhed for erfarne ROC og LRC Medicinkiste B og C basis og opfølgning Duelighedsbevis sejlads og motorpasning Kurserne er AMU kurser med deltagerbetaling og mulighed for kursusgodtgørelse

w ww . f i s k e r i s ko l en . d k F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

15

Råstofcenter Thyborøn - et område i vækst og fortsat udvikling.

Med en fremgang på godt 60 % i årets første halvår er det tydeligt, at der er en markant udvikling for aktiviteten indenfor godstyperne grus, sten og skærver. Thyborøn Havns største godsområde er kvalitets søral fra Nordsøen. Samtidigt suppleres aktiviteten med eksempelvis granitprodukter fra Norge.

Råstof virksomhedernes kunder er især betonindustrien, og der leveres dagligt med lastbiler til det meste af Jylland.

Etableringen af Sydhavnen har givet grundlag for den store fremgang, og som det er de fleste bekendt, er rammerne allerede sprængt, og etableringen af en arealudvidelse forventes at kunne gennemføres i det kommende år. Samtidigt investerer alle fire virksomheder betydelige midler i større og mere effektive anlæg.

Det forventes yderligere at forstærke Thyborøn Havns position som en betydelig godshavn på Vestkysten.

Der forventes i fremtiden udskibet større mængder sten og grus materialer fra Havnen i Thyborøn, og det kan formentlig reducere den forventede

Thyborøn Sejlmageri v/ Jens Kr. Mikkelsen Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · Tlf. 97 83 11 25 Sejlmager@mail.tele.dk · www.sejlmager.dk

• Wire • Tovværk • Bådmaling • Bomtelte • Pressenning • Sejl • Hynder • Sprayhood • Sejlertøj • Bådudstyr

40 års erfaring i sejlsyning ...

16

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

stigning i vejtransporten lidt.

Godsområdet har - som det var forventet - også fået en stigende betydning som forretningsgrundlag for Thyborøn Havn, og denne udvikling forventer vi vil fortsætte, så der etableres et solidt supplement til fiskeriaktiviteterne i Havnen.

For det danske samfund betyder det også, at betydelige godsmængder over de kommende år vil blive håndteret over Thyborøn Havn, og skal denne opgave også i fremtiden kunne løses godt og effektivt, kræver det politisk opmærksomhed på det vejnet, som godset fortsætter på. Her er en motorvej til Holstebro Nord af afgørende betydning – men også investeringer i den videre vejforbindelse til Thyborøn trænger sig på.

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radio eller fax 96 900 434

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

17

Forandringer i Thyborøn Kanal - belysningen af ændringerne i bølge- og sedimentationsforhold godt i gang.

DHI har nu indledt de undersøgelser, som skal forklare hvad der sker i Thyborøn Kanal, og hvordan besejlingsforhold og besejlingsdybde i Kanalen kan forbedres.

De første resultater af DHI’s arbejde er en foreløbig bølgemodel, som er baseret på tilgængelige data om dybdeforhold, vind og bølgeforhold.

Modellen kan allerede i sin første opsætning, med de forelø-

bige parametre, klart eftervise de forandringer, som vi oplever i det daglige og det tyder godt for mulighederne for at finde årsager og løsninger på problemerne.

Modellen kan meget tydeligt reproducere fænomenet med voldsomme bølger ved havnen med dybdeforholdene, som de er i dag. Modellen kan ligeledes vise at forholdene var anderledes for 3-4 år siden.

Dermed vurderes at modellen kan anvendes som værktøj til vurdering af afhjælpende foranstaltninger til at forbedre bølgeforholdene samt vurdering af effekten af evt. ændringer i dybdeforholdene.

Nedenstående figurer viser bølgeretningen i Kanalområdet, som de var i 2004/05.

Det ses her tydeligt at bølgerne tidligere passerede forbi havnen i god afstand, mens de nu rammer ind på Havnens yderværker, ligesom de gennem havneindsejlingen forplanter sig til havnebassinerne.

DHI’s undersøgelser vil komme til at omfatte analy-

ser af udviklingen i Kanalen, opstilling af bl.a. numeriske modeller for strøm, bølgeuro, sedimenttransport, og detaljerede undersøgelser af løsningsmuligheder omkring havnen, påvirkninger af vandskifte i Limfjorden og erosions- og sedimentationsforhold i Thyborøn Kanal. Virkning af forlængelse og forstærkning af høfdeanlæg undersøges og kan komme på tale som en del af mulige løsninger.

Hermed skulle det gerne lykkes at dokumentere, hvordan der kan skabes mindre bølgeuro i besejlingsområdet til

Thyborøn Havn og i selve havnebassinerne.

Samtidigt skal det være grundlag for at vurdere mulighederne for den ny Masterplan 20082030 med bl.a. en ændring af indsejlingen til Havnen for større skibe, og i den forbindelse af samme grund en fremrykning af ydermolerne, samt mindst 10 m vanddybde i besejlingen til Havnen.

Thyborøn Havn vil undervejs tage initiativ til et møde for alle Havnens brugere for at orientere nærmere om resultaterne.

Thyborøn Fiskeauktion Havnegade 15, 2. - 7680 Thyborøn Kontor: +45 96 90 88 00 Tilmelding: +45 96 90 88 10

Hvide Sande Fiskeauktion Rødspættevej 3 - 6960 Hvide Sande Kontor: +45 96 90 88 20 Tilmelding: +45 96 90 88 20

www.danskefiskeauktioner.dk

18

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

Støvproblemer i en tør sommer Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 . 7680 Thyborøn Tlf.: 97831922 . Fax: 97832313 . www.trawldoor.dk

Solidt engagement Bredgade 2 ¡ 7680 Thyborøn ¡ Tlf 96 63 24 00

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DY NAMIK

302 -5, 61

Der bliver af alle grus-virksomhederne dagligt vandet med �ged� for at reducere støvgenerne – büde af hensyn til virksomhedernes egne medarbejdere og naboer.

,-. / 0,, /1 2 $ 3.- -04 -

- IsÌr støv fra skÌrver, sten og grusoperatører Det fantastisk gode vejr i denne sommer, med en usÌdvanligt lang tørkeperiode, har givet perioder med støvproblemer og det i et omfang, som vi ikke har set tilsvarende siden 2002.

Støvet er isÌr kommet fra bunker og omladning af skÌrver, sten og grus – hvor de finere materialer blev hvirvlet op af vinden. Kørsel pü grusveje har naturligvis ligeledes støvet meget.

Mange virksomheder pü Thyborøn Havn har lidt under det – ligesom det har vÌret til gene for nÌrtliggende beboere.

Büde virksomheder og borgere har henvendt sig til Havnen, og vi har forsøgt at forklare, hvad

der bliver gjort og naturligvis finde løsninger til at reducere generne.

Thyborøn Havn vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for alle henvendelser. Henvendelserne har vÌret konstruktive, og vi hüber, vi har modtaget dem ligesü positivt som de har vÌret rettet til os.

Alle henvendelser er naturligvis fulgt op – dels med mindre initiativer fra Thyborøn Havn – og dels med drøftelser med de areallejere og godsoperatører, som har vÌret ürsag til og har ansvaret for støvgenerne.

Vi vil samtidigt gerne sige tak til virksomhederne for altid at tage godt mod vores henvendelser, og den ekstra indsats der af alle er ydet for at reducere generne.

& NBJM KFTQFS!SPNHVNNJTFSWJDF EL )PNFQBHF XXX SPNHVNNJTFSWJDF EL

VG ENTREPRENĂ˜R A/S, LEMVIG - BILLIGST I 2 LICITATIONER Reparation af Sydhalen Tilbuddet lyder pĂĽ 1.951.530 kr. ex. moms, og det samlede overslag er pĂĽ 2.2 mio. kr. VG er i gang med arbejdet, som bestĂĽr af genopbygning af skrĂĽningen med sand og beskyttelse med sten pĂĽ ydersiden.

Arbejdet ventes afsluttet inden 1. oktober.

ForstÌrkning af Søndre Mole Tilbuddet lyder pü 13.915.564 kr. ex. moms. Projektet omfatter udlÌgning af en 180 m lang stenkastning pü ydersiden af molen.

Det skal dels forhindre det voldsomme overskyl, som har fundet sted i de seneste 2-3 ĂĽr og dels forstĂŚrke og stabilisere selve molen, som er bygget i 1962.

Den samlede investering er pĂĽ 15. Mio. kr..

F I S K E R B L A D E T / 9¡ 2 0 0 8

19

Havnetorvet

Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

– forlængelsen af Bredgade.

Havnetorvet, pladsen ved Den Hvide Hals gavl mod nord anlægges i fortsættelse af den igangværende renovering af Bredgade, og det forventes udført i september-oktober.

Bredgades renovering nærmer sig sin afslutning. Første etape, mellem Havnegade og Svanegade, er næsten færdig, og udførelsen af anden etape, mellem Svanegade og Fjordgade, er i fuld gang. Derefter

etableres Havnetorvet, mellem Havnegade og havnekajen som tredje etape.

Området får således en tydelig ansigtsløftning til gavn for aktiviteterne i hele byhavnsområdet. Havnetorvet lægges i fliser og forsynes med ny belysning, borde, bænke mv. forhåbentligt til glæde for rigtig mange både lokale og turister.

Der er netop taget hul på at lave Havnetorvet, idet Alexander Newskis anker er skubbet lidt til side, for at frigøre sokkelstenene, som skal flyttes lidt.

KONTAKT TIL HAVNEVAGTEN: VHF kanal16 el. 97 83 11 88 Thyborøn Havn, Tankskibsvej 4, 7680 Thyborøn Havneadministration 96 90 03 10 Havnevagten 97 83 11 88 Se det nyeste om Thyborøn Havn på www.thyboronport.dk

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted • Forhandler af motorer fra Volvo Penta og Detroit Diesel Nordsøvej 34 • 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61 E-mail: info@skaarup-salskov.dk

HavneBageriet v/ Niels Vistisen ApS V/ Henrik Kiilsholm Rønn Bredgade 5, 7680 Thyborøn Bredgade 5, 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 10 15 Fax 97 83 26 15 Tlf. 97 83 10 15 - fax 97 83 26 15

Tel. +45 96 900 900 Total leverandør i maritim el, elektronik & kommunkation Nordsøkaj 36 • DK-7680 Thyborøn • Fax: 97 83 24 54 www.tsr-as.dk • tsr@tsr-as.dk

20

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

Norske bønder jubler over sammenbruddet i forhandlingerne i Verdens Handelsorganisation Leder i Nordland Bondelag, Wenche Kristiansen mener bruddet trygger fremtiden for bønderne i nord.

Jubel

- Med de forslagene til avtale som lå på bordet i Geneve i går kveld, er det greit at det ikke ble noen WTO-avtale. Med en slik avtale hadde vi ikke kunne hatt landbruk i Nord-Norge, sier Wenche Kristiansen.

Fiskerne beklager

Sammenbruddet i Genève kan ramme norsk fiskerinæring og annen eksport hardt, sier leder i Norges Fiskarlag, Reidar Nilsen.

Han mener den landbruksordningen som var foreslått, åpnet for nasjonale tiltak som var gode nok for landbruket.

– Faren nå er at de store landene skal inngå tosidige avtaler som rammer eksporten av norsk fisk og annen eksport, sier Nilsen.

Han sier fiskerinæringen er den største norske eksportnæringen etter olje. I dag er tollbelastningen på rundt 1,3 milliarder kroner.

Norge eksporterer 95 prosent av sin produksjon til de landene som var representert i Genève.

– Ikke rart vi frykter fremtiden.

Dette kan koste oss dyrt, sier Nilsen.

- Mer sult og fattigdom En som gir uttrykk for størst entusiasme over bruddet, er seniorrådgiver Aksel Nærstad i miljø og utviklingsorganisasjonen, Utviklingsfondet.

Han sier sammenbruddet var det beste som kunne skje fordi forslagene som lå på bordet ville ført til økt sult og fattigdom i verden.

Nærstad mener EU og USA pres-

set på for å øke sine egne markedsmuligheter i u-land samtidig som de ikke var villige til å gi ulandene muligheter for å beskytte eget næringsliv.

Dessverre spilte Norge på lag med EU og USA under disse forhandlingene, sier Nærstad.

STAFETTEN

På grund af tidspres udgår Stafetten i denne udgave.

Næste gang kommer den – og skribenten er formand Morten Sørensen, Hirtshals Fiskeriforening.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

21

”Tucana” i pilotprojekt Første kommercielle ensilerings-anlæg til indvolde Ikke tidligere har man på kommerciel basis forsøgt sig med ensilering til søs af fiskeindvolde. Men nu er man i gang. HG 280 ”Tucana” har fået installeret et anlæg som et pilotprojekt.

Anlægget vil blandt andet gøre håndteringen meget nemmere og bedre, end den var i forvejen, vurderer skipper Morten Sørensen.

Umiddelbart vil ensilagen kunne bruges til mink- og fiskefoder, men forskerne bag projektet vil på længere sigt undersøge, hvad man ellers kan bruge produktet

til og blandt andet også forsøge at gøre det mere værdifuldt ved at udvinde ekstrakt-stoffer fra ensilagen.

Ensilageanlægget består af en tank med indbygget hakker og blander, som automatisk doserer og blander syre i. Anlægget har en kapacitet på 700 liter ensilage og måler 1 meter i diameter og 1,2 meter i højden. Forsøgsanlægget er bygget, så det passer til alle fartøjer, men det kan bygges større eller mindre alt efter det konkrete fartøjs størrelse og fangstkapacitet.

- Målet er at konstruere et ’smart’ anlæg, der kan installeres på fartøjerne og som er køreklart efter fastgørelse og tilslutning af el.

Det bliver overhovedet ikke bedre…

Vores fremragende 901i er en 900mm et-vejs satellit-TV antenne, designet specielt til fiskeri. Kendetegnet ved den stabile funktion.

Nem at installere. Nem at bruge og nem at vedligeholde.

Måske, de 11 års forskning, udvikling og konkret erfaring med satellit-TV på Nordsøen har baggrund i de mange perfekte egenskaber i dette design.

SeaMaster herviser gerne til nærmeste forhandler.

Nu 3 år med s ga rant i

Vesterhavsgade 133 • 6700 Esbjerg Telefon: 75 120444 / 4033 4411 www.sea-master.dk

22

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

Havnegade 1 • Hirtshals Telefon: 96 56 03 23

Det eneste, mandskabet herefter skal koncentrere sig om, er at smide indvoldene til venstre i stedet for til højre, siger fiskeriteknolog, Poul Ole Nielsen, der er ansvarlig for projektet.

Ensileringsprojektet er først og fremmest tænkt som en supplerende indtægt for fiskerne. Kvotenedsættelse har betydet reduceret indtjening for flere fiskere, men dette projekt giver mulighed for ekstra indtjening. Det bliver dog ikke en decideret guldgrube, idet ensilagen sandsynligvis vil få en kilopris på 1-2 kr.

14.000 tons

En opgørelse fra 2006 viser, at den samlede mængde fiskeind-

volde fra fangsten af torsk, anden torskefisk, rødspætter og anden fladfisk var knap 14.000 tons.

Med ensileringsprojektet vil disse indvolde nu blive brugt til noget nyttegivende i stedet for at blive smidt tilbage i havet, og det er en gevinst for miljøet.

Projektet har et budget på 580.000 kr. Heraf kommer de 473.875 kr. fra FIUF, mens resten er egenfinansiering. Deltagerne i projektet er, udover HG 280 ”Tucana”, Teknologisk Institut på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals, og virksomhederne Landie A/S og HF Transport.

Hirtshals Havn på Norfishing Sammen med otte firmaer er havnen med i Trondheim – ligesom andre danske firmaer og havne Den 12. til 15. august var der international messe i Trondheim.

Norfishing. Fra Danmark deltog blandt andre otte firmaer fra Hirtshals sammen med Hirtshals Havn. Planen var selvfølgelig at vise, hvad man kan og hvilken service, man kan levere fra hav-

nen og fra firmaernes side.

Havnen – som sådan – ser en deltagelse på messe som et vigtigt redskab til at vedligeholde de gode forbindelser, man allerede har til eksisterende kunder – og som et middel til at finde nye.

De otte virksomheder fra hirtshals er CT Service, Cosmos Trawl, Duusgaards Malerfirma, Hirtshals Fiskeauktion, Jens Berg Shipping, Sea Mech og Vestkajens Maskinværksted.

Siden 1990’erne har Hirtshalsfirmaer været med på Nor-

fishing, mens havnen selv har været repræsenteret på messen siden 2004.

Norfishing er en af de førende fiskerimesser i verden og giver derfor god mulighed for at se, hvad der rører sig på dette område.

Messen i år var den 22. i rækken og havde omkring 400 udstillere fra 21 lande. Foruden hovedudstillingen i Trondheim Spektrum

brugte man som vanligt også havneområdet til udstilling af moderne fiskefartøjer, ligesom kystvagten og havforskningsskibet ”G.O.Sars” var der.

At Color Line har indsat to superspeed-færger mellem Norge og Hirtshals gør ikke udstillingen mindre interessant. Tværtimod.

For byen er dermed kommet tættere på broderlandet.

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen ¾

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: 5. januar 2009

¾

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: 5. januar 2009

¾ Maritimt Forberedelseskursus

Start: 13. oktober 2008

¾

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

¾

SSO Kurser af 3 dages varighed.

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20 Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

23

Havnefest er sommerfest FOTO: JACOB C. KROGSGAARD

Sildefesten i Hasle trækker hvert år mange til, både lokale og turister. Især når vejret er godt og øllet koldt, summer havneområdet af liv.

En række havne holder sommeren over fester – mere eller mindre i fiskens tegn. Således f.eks. på Hasle Havn, hvor man holder Sildefest med øl og musik.

Festens højdepunkt er søndag formiddag, hvor der ”krakkes” sild. Hemmeligheden er ikke så stor, for i virkeligheden bliver sildefileterne bare grillet. Men

LIFTING SERVICE TEST

INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING

HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN: • Blokke - skiver - bolte • Karabinhager - P-led • Kovser - kroge - ringe • Kæde - samleled - sjækler • Wire - taifun - wirelåse og tilbehør • Rundsling - båndstropper • Surringer

• Floats - baskets • Tov og tråd • Net • Trawlskovle • Slidstål • Elektroder • Diverse jernvarer

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

24

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

efterspørgslen er stor. Så stor, at folk står i kø i halve timer for at få en portion.

Det var i år 49. gang, sildefesten løb af stablen, men selvom den hedder sildefest og foregår på havnen i Hasle, er det byens idrætsforening, der står bag.

Festen rummer i løbet af de tre dage en række indslag som

kåring af Miss Sild, Musik Grand Prix for børn, dans til skiftende bands – og mere øl. Optog gennem byen, fodboldkamp mellem byens hold og eksil-bornholmere og ”skattejagt” i brandvæsnets skum.

Sætter Østersøen på international dagsorden FOTO: JACOB C. KROGSGAARD

Klimatopmødet i København næste år skal bl.a. høre om Østersøen Østersøen er på dagsordenen til det store klima-topmøde i København næste år. Det sker på to workshops, der handler om tilpasning af fiskeriet i de kystnære samfund omkring Østersøen.

Konsulentfirmaet EnviroBaltic står bag og mener, at netop Østersøen er et godt eksempel på, hvordan man kan tackle klimaændringerne – samtidig med at området vil blive et af de første, hvor man får konsekvenserne at mærke, postuleres det.

Søren Abrahamsen, EnviroBaltic, skrev således i JyllandsPosten: - NORDPOLEN smelter, og havstrømmene ændrer sig, så allerede nu ved vi med sikkerhed, at fiskeriet i Nordatlanten vil opleve store forandringer som følge af klimaændringerne. Tilpasning i den nordatlantiske fiskeindustri vil hurtigt blive aktuel.

Op gennem 1990’erne har der været brugt store ressourcer på at omstille Østersølandenes fiskeindustrier til de nye tider efter Murens fald og markedsøkonomiens indtog. Det er lykkedes, og i dag spiller fiskerisektoren en vigtig rolle for Estland, Letland, Litauen og den tyske delstat Mecklenburg-Vor- pommeren, men også for Polen og Kaliningrad.

Ikke mindst Danmark har bidraget til denne udvikling med planlægningsopgaver, renere teknologi samt tilpasning og udvikling af forarbejdningsanlæg. Derfor er Danmark i besiddelse af den ekspertise, der skal til, når fiskeindustrien skal omstilles til nye vilkår.

Og nye vilkår bliver der tale om for fiskerisektoren i Østersølandene i takt med klimaændringerne. Biologer mener, at Østersøen

Østersøen sættes på dagsordenen til klimatopmødet næste år i København. Dette havområde kan bruges globalt som model for, hvordan man kan angribe og løse problemerne.

vil blive en af de første fiskeriregioner, der får konsekvenserne af klimaændringerne at mærke, jfr. bl.a. ”Climate Change in the Baltic Sea area, Helcom Thematic Assessment in 2006.”

Forureningsramt

Østersøen er tynget af store forureningsproblemer.

Det har mange rapporter fastslået, senest en rapport fra Verdensnaturfonden ( www.wwf.se).

Når dertil lægges konsekvenserne af klimaændringerne med forøget havtemperatur, forhøjet vandstand og større udskylning af forurening fra landbrugsjorden forårsaget af øget nedbør i området, er det klart, at der bliver tale om store forandringer.

Mængden af fisk til menneskeføde fisket i Østersøen vil sandsynligvis blive reduceret mærkbart, og derfor vil Østersøens fiskerflå-

de blive reduceret, fiskeindustrier lukke og havne blive overflødige.

Fiskeindustrien er ikke udelukkende baseret på råvarer fanget i Østersøen, men også på importerede råvarer. Spørgsmålet er derfor allerede nu, hvordan vi får erstattet de forsvundne ressourcer med andre. Og vel at mærke uden at forøge CO -2 -udslippet ved f.eks. at fragte fisk fra fjerne verdensdele hertil.

De nødvendige tilpasninger til den nye situation vil være yderligere import af råvarer fra det nordatlantiske fiskeri, der formentlig vil vokse betydeligt under de nye klimatiske forhold. Og et andet vigtigt supplement kan blive en udbygning af produktion af fisk i miljørigtige, recirkulerede dambrug på land i de berørte lande og muligvis havbrug.

Det er altså disse tilpasninger af fiskerisektoren til klimaudfordringen, Danmark har potentialet til at spille en væsentlig rolle i.

Derfor er det vigtigt, at spørgsmålet om klimatilpasning også kommer på dagsordenen, så omverdenen kan blive opmærksom på Danmarks ekspertise i at omstille fiskerisamfund til nye vilkår.

Der er allerede udarbejdet et forslag til to workshopper i 2009 med fokus på tilpasning af fiskerisektoren i de kystnære kommuner omkring Østersøen. Østersøen som case er interessant, fordi Østersøen kan bruges som et godt eksempel på, hvordan udfordringen om klimatilpasning kan angribes og løses - også i andre af verdens store fiskeriregioner.

Danmark i væsentlig rolle

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

25

Færre og færre fartøjer på Bornholm re og større og andelen af torskefiskeriet til bornholmske fiskere stiger Med Ny Regulering slog arbejdet i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening en kolbøtte og såvel administrationens som formandens arbejde blev et andet.

Det var en af grundene til, at Birger Rasmussen havde annonceret sin retræte fra formandsposten.

- Med den store omlægning af arbejdet var det vel på sin plads, at man også skiftede formand til en mere nymodens af slagsen, siger Birger Rasmussen.

Men han blev på posten. Først til næste generalforsamling er det uigenkaldeligt slut. Han erkender dog, at han allerede er på ”nedtrapning”.

Ny Regulering fjernede en hel del politisk arbejde, blandt andet med de månedlige reguleringer, der tog oceaner af tid og møder.

Nu er det rene, politiske arbejde mere overordnet. Til gengæld er arbejdet med puljen, overførsel af fisk og arbejdet med at få handler gjort færdige så blevet tilsvarende meget mere omfattende.

- Vi vidste det godt, så det kom ikke bag på os. Vi er jo vant til, herovre, at administrere årsmængder. Men naturligvis er arbejdet anderledes, siger Birger Rasmussen.

Han ser dog ingen grund til helt at nedlægge den politiske del af foreningens arbejde. Der er stadig ting, der skal ordnes politisk og som ikke kommer puljeordningen ved.

- Det er ikke nok kun at have en pulje. Selvom personkredsen langt hen ad vejen er sammenfaldende, er der stadig politiske problemer og udfordringer at tage op.

26

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

Det gælder f.eks. arbejdet i Østersøens Rådgivende Råd, RAC’en, der er blevet voldsomt opprioriteret, og som for øvrigt fungerer fremragende., Også foreningens medlemmerne, der i sidste ende skal finansiere den politiske del, ser dette behov og forstår nødvendigheden af det, siger Birger Rasmussen.

Han sidder i dag på et noget mindre kontor end tidligere. Fiskeriforeningen ejer bygningen på Øernes Kaj, men mens man i gamle dage havde lokaler til Skipperskole og et meget stort mødelokale på førstesalen, hvor man kunne holde generalforsamling, er en pæn af del af bygningen i dag udlejet til andre formål. Men foreningen ejer den stadig. En ren økonomisk – og meget fornuftig – disposition, mener formanden.

Generalforsamlingerne må man så holde andetsteds.

FOTO: JACOB C. KROGSGAARD

Men fartøjerne bliver stør-

Flåden halveret

Effekten af Ny Regulering kan også med al tydelighed ses på flåden på Bornholm. Den blev halveret i løbet af et år og der er i dag 110 fartøjer tilbage. Samtidig er antallet af aktive fiskere også halveret.

- Mange af de fiskere, der solgte fartøjer og rettigheder havde en alder, hvor det alligevel måske var på tide at stoppe. Gennemsnitsalderen var høj. Fartøjerne og dermed fisken, der i denne sammenhæng er det vigtigste, blev overtaget af yngre kræfter, der – med de nye muligheder – er indstillede på at investere. Endda investere voldsomt. Så selvom flåden blev halveret, øgede vi faktisk vores andel af torskefiskeriet, siger Birger Rasmussen.

Han ser også tilbage på et investeringsklima, der var gunstigt. Nu ser det anderledes ud. Brændstofprisernes himmelflugt, en rente,

Med Ny Regulering er flåden og antallet af aktive fiskere på Bornholm halveret over et års tid. Fartøjerne lander i stor stil deres torsk i Polen og mens Nexø er udpeget som fiskerihavnen på øen, overtages fiskeriet af rekreative aktiviteter i de andre havne.

FOTO: JACOB C. KROGSGAARD

Det går os på, at den ene dødsdom efter den anden over Østersøen kan ende med at blive brugt mod os. Vi er de første til at bifalde det, hvis der skal ske noget drastisk, men vi ser en helt anden virkelighed med et stigende fiskeri af både torsk og rødspætte, siger Birger Rasmussen.

der går opad og afregningspriser, der falder. På et tidspunkt var de bornholmske fiskere nede på bare seks kroner pr. kg. torsk. Nu er den oppe på 11-12 kr.

- Men under alle omstændigheder tænker fiskeren i dag anderledes end tidligere. Der skal skaffes fisk og der skal byttes på de rigtige tidspunkter. Men udfordringen lige nu er jo, at prisen skal op og olieforbruget skal tilpasses. Der giver det nye reguleringssystem den fordel, at der ikke findes kortvarige rationer, som man absolut skal ud at fiske i bestemte periode – og dermed sprede et dyrt brændstofforbrug ud over mange perioder, men man kan koncentrere fiskeriet og dermed forbruget. På den anden side giver det et næsten olympisk fiskeri – som

er set tidligere. Og det påvirker prisen negativt, påpeger Birger Rasmussen.

Samtidig giver disse omstændigheder stof til eftertanke, eller i hvert fald til overvejelse. Hvordan planlægger jeg mit fiskeri bedst muligt? Ikke mindst når et af alternativerne er hummerfiskeri, hvor priserne også har været for nedadgående.

- Det betyder, at planlægningen af fiskeriet bliver mere forsigtig, konkluderer den bornholmske formand.

Torsken har det godt

Trods alle de såkaldte eksperters nødskrig om det modsatte, må Birger Rasmussen konstatere, at torsken omkring Bornholm har det godt.

- Der er en positiv bestandsudvikling. Iltforholdene er i orden og der er tegn på, at 2008-årgangen bliver på højde med 2003årgangen, som vi stadig fisker på. Den vestlige bestand ser anderledes ud. Der er en anden sammensætning og vi har ikke set småtorsk. Naturligvis kan de være der alligevel. Men under alle omstændigheder er vi helt overbeviste om, at den østlige kvote får en stigning, siger Birger Rasmussen.

Bornholmerdybet, der i torskesammenhæng er yderst vigtig, viser iltforhold, der overordnet set er gunstige. Desuden er både torske- og rødspættefiskeriet forøget.

- Derfor kan vi overhovedet ikke genkende de dødsdomme, der

igen og igen, og senest af WWF, med meget store bogstaver udstedes. For det påvirker altså ikke fiskeriet. Vi kan ikke afvise de fotos, der er taget, men blot konstatere, at det altså ikke påvirker fisken eller fiskeriet.

- Men det går os på, at den slags ting kan bruges mod os. Det bekymrer os. På den anden side er vi også de første, der ønsker, der skal ske noget drastisk, hvis der er problemer. Det er jo vores udkomme, vi taler om. Så det er lidt ambivalent. Desværre kan vi ikke skabe overskrifter. Det kan dødsdomme og dommedag derimod.

Hovedet på blokken

Et andet problem i Østersøen er urapporterede landinger. Polen

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

27

Nexø havn bliver fiskerihavnen pü Bornholm. Man tvinger ikke fartøjerne til at skifte til Nexø, men koncentrationen vil ske af sig selv. Det vil vÌre her, servicefagene samles og her, faciliteterne vil vÌre. Derfor vil fartøjerne helt naturligt samle sig her.

har selv erkendt et voldsomt overfiskeri, men ogsü danske fiskere er blevet straffet for det. En kollektiv straf til et erhverv – pü tvÌrs af grÌnserne.

- Som vi ser det, er problemet minimeret meget. Og jeg vil nĂŚsten lĂŚgge hovedet pĂĽ blokken pĂĽ, at den slags ikke foregĂĽr pĂĽ Bornholm. Det er ganske enkelt umuligt, siger Birger Rasmussen.

Og i virkeligheden er landinger i det hele taget pĂĽ Bornholm mere eller mindre uinteressante. Torskefiletering pĂĽ Bornholm er en saga blott. Den foregĂĽr nu i Polen.

Dermed har fiskeren valget mellem at sejle fire timer den ene vej eller fire timer den anden. Forskellen pĂĽ afregningsprisen er to kr. kiloet. Valget er ikke svĂŚrt.

Godt samarbejde

Mens Bornholms og Grenaas samarbejde – uden for Danmarks

Fiskeriforening – i starten blev ugleset og fik en mere eller mindre kold skulder fra Danmarks Fiskeriforening, er tonen i dag en helt anden.

- Vores eget samarbejde, der jo ogsĂĽ omfatter Hundested, fungerer upĂĽklageligt. Vi deler opgaverne mellem os, som det vel er naturligt og vi pĂĽtager os de opgaver, der er relevante for os.

Samtidig har vi en rÌkke kontakter til andre fiskeriforeninger, men vi er ikke opsøgende for at hverve nye medlemmer. Vi har ogsü et godt samarbejde med Danmarks Fiskeriforening. Og ogsü med de puljer, vi nu engang naturligt skal arbejde sammen med. Det kunne vÌre BÌlternes pulje eller Hanstholm for den sags skyld, fortÌller formanden.

Heller ikke i de ministerielle udvalg, hvor foreningen er reprÌsenteret, føler Birger Rasmussen

nogen forskelsbehandling.

- Der er naturligvis brudflader med Danmarks Fiskeriforening.

OmrĂĽder, hvor vi ikke er enige.

Men dem kender vi jo pĂĽ begge sider af bordet. SĂĽ sĂĽdan er det sĂĽ bare.

FKA-systemet har betydet et behov for at skaffe sig rettigheder flere steder for at mindske sĂĽrbarheden. Hvis man satsede pĂĽ ĂŠt omrĂĽde og ĂŠn art, ville man vĂŚre underlagt naturens luner og mĂĽske veksle mellem rigdom og konkurs. Derfor er samarbejdet vigtigt.

- Men vi kan da glĂŚde os over, at bestandsudviklingen i Ă˜stersøen ser godt ud, og at der ikke lĂŚngere er 1200 fartøjer i Ă˜stersøen om vinteren. Dertil kommer jo ogsĂĽ de overordnede forhold, vi mĂĽ leve under. Et halvt ĂĽrs lukning af fiskeriet, havdagesystemet osv.

Større og endnu fÌrre

D E

FMF

OJ

V X XX L

4BMJOPNFUFS t ,PNNVOJLBUJPOTVETUZS /BWJHBUJPOTVETUZS t "OUFOOFS t &1*3# t 4"35 t 7)' #BUUFSJMBEFSF t *OUFSDPN t 3BEJPQFKMFSF t )FBETFUT 3BEBS 3FGMFLUPSFS t #SPWBHUBMBSNFS 'MZLPNNVOJLBUJPOTVETUZS "NBHFS 4USBOEWFK r ,“CFOIBWO 4 5MG r 'BY r & NBJM JOGP!VOJFMFD EL r XXX VOJFMFD EL

28

F I S K E R B L A D E T / 9¡ 2 0 0 8

Ganske vist er der sket en voldsom omstrukturering i det bornholmske fiskeri og livet i havnene ser helt anderledes ud end for

nogle ĂĽr siden. Men der vil stadig ske udvikling.

- Om 10 ür er der endnu fÌrre og endnu større fartøjer. Det er jo tendensen. De mindre bliver opkøbt af de større. Flüden flytter sig. Vi ser allerede de mange landinger i Polen, fordi der er penge at hente, siger Birger Rasmussen.

Samtidig ser han en voldsom udfordring til havnene med denne udvikling. De faciliteter, der er nødvendige for at opretholde en fiskerihavn, er ikke nemme at forsvare opretholdt med müske et eller to fartøjer i havnen.

- Den overordnede plan pü øen er da ogsü, at Nexø allerede er udpeget som fiskerihavnen. Det betyder ikke, at man vil tvinge fartøjerne vÌk fra andre havne, men de andre havne vil i højere grad blive brugt til rekreative formül, siger Birger Rasmussen.

Den udvikling betyder naturligvis, at tingene nÌrmest af sig selv centraliseres. Servicefagene flytter derhen, hvor fartøjerne er – og fartøjerne flytter derhen, hvor servicen og faciliteterne er.

FOTO: JACOB C. KROGSGAARD

Vestjylland har allerede sin egen charme, men nu skal støttekroner dels tiltrække flere turister og give dem flere oplevelser, dels fastholde – og gerne øge – befolkningen i fiskeriområderne.

Benyttelse og beskyttelse Forening har 2,7 mio. kr. til projekter i Vestjylland Turisterne skal strømme til Vestjylland hele året – og de unge skal fastholdes i området. Derfor opererer en ny forening med begrebet ”oplevelsesøkonomi”. Turisterne skal have et stort og varieret tilbud af både natur og attraktioner. Derfor ser foreningen – der hedder LAG Vestjylland – gerne ansøgninger, der kan fremme den slags.

Man lægger vægt på samtidig at styrke havneområderne – og ser derfor gerne, at man får projekter, der udnytter den gamle del af flåden til attraktioner for turisterne.

Dertil kommer, at man også gerne støtter akvakultur-projekter som f.eks. opdræt af skaldyr eller fisk.

Men de rare penge skal også bruges til at skabe nogle rammer, så man fastholder de unge i området.

Som det mindste. Man ser nemlig hellere end gerne, at befolkningstallet endog stiger.

- Det drejer sig om, at projekt-

magerne tilskyndes til at udvikle rammerne for bosætning i fiskeriområderne, som befordrer attraktive og dynamiske lokalsamfund.

I denne sammenhæng er det blandt andet nødvendigt med en vifte af kultur- og fritidsaktiviteter, der kan være med til at fremme sammenhæng og fællesskab på lokalt plan, siger Søren Holm, Erhvervscentret Ringkøbing Fjord, der er sekretær for LAG. Penge fra EU

Organisationen – eller foreningen – LAG Vestjylland har sat sig for at fordele tilskud til projekter, der kan skabe en mere bæredygtig udvikling i fiskeriområderne frem til år 2013. Dermed indgår man i det overordnede projekt, der er EU-finansieret og som opfordrer til, at man lokalt danner grupper eller foreninger, der kan kanalisere støttekronerne ud. Ligesom man fra helt overordnet side opfordrer til, at såvel enkeltpersoner som foreninger eller virksomheder kan søge pengene.

Men det er alfa og omega, at de projekter, der bliver godkendt og får tildelt midler, er bæredygtige – især i forhold til natur og miljø.

- Der skal altså foretages en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Brugen af Vestjyllands natur og miljø skal foregå på et bæredygtigt grundlag, der tilgodeser både økonomiske og økologiske interesser, siger Søren Holm.

Bestyrelsen i LAG lægger op til, at der fremover skal være fire ansøgningsrunder hvert år. Den allerførste var den 22. august i år.

Og så lover man, at man behandler ansøgningerne hurtigt, så der kan komme gang i projekterne.

De, der måtte være interesserede kan henvende sig til Erhvervscentret og få råd og vejledning om, hvordan man gør. Og så kan man for øvrigt bliver medlem af LAG Vestjylland ganske gratis blot ved at ringe til Søren Holm.

11 kommuner, nemlig Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, IkastBrande, Ringkøbing-Skjern, Billund, Varde, Vejen, Esbjerg og Fanø.

Visionen er, at ”Fiskeriområderne i Vestjylland i de kommende år skal være erhvervsmæssigt attraktive og udfordrende for driftige mennesker. Samtidig skal turisterne strømme til fiskeriområderne hele året og nyde de attraktioner, vi kan tilbyde dem. For alle, der færdes i de vestjyske fiskeriområder, vil naturen og miljøet fremstå som vores største aktiv, hvor vi satser på en bæredygtig udvikling”.

Bestyrelsen består af Thorleif Jensen, Hvide Sande (formand) , Freddy Pedersen, Ringkøbing , Bent Bro, Thyborøn , Gurli Jensen, Hvide Sande , Leif Jensen, Thorsminde , Jørgen Nørby, Region Midtjylland og Ole Jacobsen, Region Syddanmark.

11 kommuner

LAG Vestjylland blev stiftet 28. august sidste år og dækker

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

29

Rav i torsk på Grønland

På Grønland er den politiske debat som regel betragteligt mere ophedet, end den danske. Således også i en sag, hvor Landsstyret har tildelt et rederi uden fartøjer en torskekvote på 1000 tons.

Fiskeri- og fangerorganisationen KNAPK er fortørnet. En debattør er rødglødende.

Landsstyret har givet kvote til selskab uden fartøj Et nyt rederi uden fartøjer sidder nu med 1000 tons torsk, der skal fiskes. Det er sket, fordi Landsstyreformand Hans Enoksen har godkendt en ansøgning om dispensation og som betyder, at rederiet senere kan leje en trawler til fiskeriet.

Umiddelbart står der ganske vist i den grønlandske fiskerilov, at man kun kan få kvote, hvis man har mulighed for at fiske den – altså er et selskab med fartøj.

Men loven giver dog muligheder for at give dispensation, under særlige omstændigheder.

Den slags falder ikke i god jord hos KNAPK. - Vi stod nemlig klar med fiskere og fartøjer, men vi har fået afslag på ansøgningen om torskekvoter, siger formand Peter Olsen.

– Der er rederier, der har så få rejekvoter, at de er nødt til at købe kvoter for at holde deres fiskeri i gang. Vi ved også at flere af vores medlemmer, der er i den situation, der har søgt om torskekvoter. Vi kan derfor ikke forstå, at et selskab, der ikke ejer fartøjer kan få tildelt torskekvote, siger Peter Olsen til Sermitsiaq.gl.

Organisationen har hele tiden krævet, at grønlandske fiskere skulle have den højeste prioritet,

30

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

når der skulle tildeles kvoter og også krævet, at kvoterne skulle uddeles til rederier, der har fartøjer og er klar til at gå på fiskeri.

Samtidig er man indstillet på, at flere mindre rederier kan slå sig sammen og købe f.eks. et fartøj på over 40 meter og tage på torskefiskeri.

I Landsstyret har sagen også afstedkommet uenigheder. En af de politiske grupper har meddelt, at man ikke længere har tillid til landsstyremedlemmet for fiskeri, Finn Karlsen og mener, at Landsstyret har overtrådt fiskeriloven.

Kommentaren Henrik Lund-Andersen, der er en flittig debattør, når det gælder grønlandske fiskeriforhold, har kommenteret sagen på www.sermitsiaq.gl således: - Der er mindst to grunde til at to ledende politikere - som i parentes bemærket inden for sagsområdet ikke leverer de mindste politiske visioner for at opnå landets allerhøjeste embeder - er i stand til at fordele torskekvoter til en værdi af millioner af kroner efter forgodtbefindende.

For det første har Landstinget selv efter 30 år med Hjemmestyre ikke formået at formulere en egentlig fiskeripolitik, der bare tilnærmelsesmæssigt udstikker rammerne eller visioner for landets største eksporterhverv - både hvad angår

indtjening fra produktiv virksomhed og hvad angår antal af beskæftigede medborgere.

Den fungerende såkaldte fiskerilov er åbenbart så løst strikket sammen, at enhvert geschæftigt Landsstyremedlem og/eller formand efter forgodtbefindende kan begunstige hvem de måtte ønske med fiskerilicenser - og dermed offentlig ejede samfundsværdier.

Dette uagtet at områdets fungerende sagsbehandlere i direktoratet havde indstillet kvotetildelingen til nogle fungerende fiskere, der rent faktisk opfyldte lovens udtrykkelige krav for kvotetildeling.

Denne tilsidesættelse af lovens bogstav under henvisning til en dispensationsbestemmelse, begrunder gavegiverene med forblommede og højtravende argumenter. Argumenter som på ingen måde udelukkes af lovens krav om indehavelse af aktivt fiskeskib.

Man må derfor forstå, at d´herrer Landsstyremedlemmer betragter de fastsatte fiskekvoter som deres personlige politiske repræsentationskonto, som de - på vegne af Hjemmestyret - frit kan uddele økonomiske begunstigelser til deres venner og bekendte udenom de demokratiske mekanismer, som dette land ellers bryster sig af at styres efter.

For det andet har den politiske

kultur her i landet bygget videre på den i øvrigt udmærkede gamle tradition, at man først og fremmest hjælper sine nærmeste.

Hvad enten det så er sin familie, sine bopladsfæller, sine landsmænd eller sin klan.

Dette er givetvis en udmærket tradition når man befinder sig i et geografisk isoleret område, i en begrænset befolkningsmæssig population og når man befinder sig i en individuel økonomisk sammenhæng.

Derimod er det ikke en udmærket tradition, når man sidder i en position som administrator af samfundets fælles værdier og som ydermere uddeles af personer, som kan genvælges af disse begunstigede kvotemodtagere. I andre lande med en stærkere demokratisk habitus end vores kaldes et sådant forhold stemmekøb - og i sidste instans korruption.

Definitionen på korruption er ganske enkelt moralsk forfaldstilstand.

Man må nok konstatere, at det siddende Landsstyre i den grad er sunket ned i det dybeste moralske fordærv med denne sag - såvel som i tidligere lignende sager.

Dette uanset om de ved akrobatisk kreative politiske konstellationer kan mobilisere et stemmeflertal bag sig.

Hvis der skal olie på tanken – for at kunne fange fisk - skal der også undersøgelser til. Skal der undersøgelser til, skal man skyde seismisk. Skyder man seismisk, risikerer man at skræmme fiskene væk. Det er en gordisk knude

Seismik skræmmer sej væk 90 pct. af bestanden ud for Andenes i Norge er væk - Nu ser vi helt tydeligt, hvordan fiskeriet og olieindustrien lever med hinanden i praksis. Der er også langt mindre aktivitet på land, siger Kjell Ivar Vestå fra Kystpartiet til FiskeribladetFiskaren.

Indtil videre i år er der landet 83 tons sej, mens tallene for både sidste år og forrige år lå på omkring 800 tons. Den samme tendens ser man i andre fiskerier i området og værdien af fiskeriet er faldet fra 9,8 mio. N.kr. til bare 3,8 mio.

Vestå har derfor bedt både regeringen og fiskeriministeren om at tage affære og hjælpe de fiskere, der bor i et af verdens bedste fiskeområder – mener han.

Samtidig konstaterer han, at ikke bare ødelægger olieindustrien fiskeriet direkte, men de gør også et indhug indirekte, fordi de hyrer fiskere, der har en god teknisk og maritim baggrund.

Det er trods alt måske ikke så skift for lokalsamfundet, men det underminerer fiskeriet.

- Lokalsamfundene mister ekspertise og kompetence og mister folk til at skabe den lokale værdi.

Blandt andet betyder det, at det bliver sværere og sværere for fiskeflåden af få lavet reparationer og vedligehold. Samtidig breder der sig en fortvivlelse og et mismod blandt fiskerne, siger Kjell Ivar Vestå.

Foto: Kaapi Lange, m/tr ”Sisimiut”

Aktør i de arktiske farvande

Royal Greenland A/S

www.royalgreenland.com

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 0 8

31

AT POLAR FISH 2008

THE ENGINE OF INDUSTRY Wärtsilä enhances the business of its customers by providing them with complete lifecycle power solutions. When creating better and environmentally compatible technologies, Wärtsilä focuses on the marine and energy markets with products and solutions as well as services. Through innovative products and services, Wärtsilä sets out to be the most valued business partner of all its customers. This is achieved by the dedication of more than 17,000 professionals manning 160 Wärtsilä locations in 70 countries around the world. Wärtsilä is listed on The Nordic Exchange in Helsinki, Finland.

WARTSILA.COM

8ĂŠSUTJMĂŠ JO %FONBSL t +FOT .VOLTWFK t %, )JSUTIBMT 5FM t 'BY t ELJOGP!XBSUTJMB DPN

Wärtsilä Ž is a registered trademark.

see you