Havne & Skibsfart 03-04-2012

ERHVERVSMAGASINERNE

&

HAVNE SKIBSFART 14. ÅRGANG · APRIL 2012 · NR. 3-4

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

KONFERENCE OM BALLASTVAND M/S SELANDIA - ET 100-ÅRS MINDE WÄRTSILÄ HAR KURS MOD FREMTIDEN MARITIM INDUSTRI:

KONKURRENCEEVNEN SKAL STYRKES GENNEMBRUD PÅ JÆVNSTRØMSTEKNOLOGI TIL SKIBE

Wärtsilä har kurs mod fremtiden Efter et par økonomisk sløje år har Wärtsilä Denmark lagt kursen om, så virksomheden står bedre rustet til fremtiden. Værftsaktiviteterne neddrosles til fordel for større fokus på kerneområdet, som er diesel og gasmotorer til kraftværker, skibe og off shore industrien.

Vækst gennem opkøb

- Vi tror på fremtiden i Danmark, og efter de senere måneders omstrukturering og opkøb har vi de løsninger, der kan hjælpe vores samarbejdspartnere til besparelser på driften og lavere emissioner, siger Claus Vogel, der overtog jobbet som adm. direktør i virksomheden i 2012.

Målet er, at tilbyde automatiserede helhedsløsninger ud fra en samlet livscyklus betragtning.

Med 18.000 medarbejdere fordelt på 170 repræsentationer i 70 lande og en omsætning på 4,2 mia. euro i 2011, har Wärtsilä den størrelse og det netværk, der skal til for at følge kunderne rundt i verden.

Produkterne omfatter komplette motorløsninger inklusive propeller, gear, aksler, trustere og automation til alle off shore og skibstyper.

2

For at føre den nye strategi ud i livet har Wärtsilä Denmark netop opkøbt MMI Boiler Management i Singapore og pumpevirksomheden Hamworthy Svanehøj i Svenstrup ved Aalborg. Det er de seneste investeringer i en række akkvisitioner, som begyndte med Wärtsiläs overtagelse af Havnens Maskinfabrik i Hirtshals. Siden blev boilervirksomheden I.C.E. og JMC Marine, der er specialist i laser opretning af propeller, integreret i Wärtsilä Denmark, der stadig har hovedsæde i Hirtshals.

Det er dog kun et spørgsmål om tid, før administrationen flytter til Aalborg.

- Vi kigger efter et passende domicil i Aalborg området og regner med at flytte i løbet af 2012. Vi vil gerne samle aktiviteterne under ét tag, da det giver en større synergi. Vores mål er at finde et egnet domicil, der bedst muligt tilgodeser vores nuværende og fremtidige medarbejdere samt placerer os i nærheden af lufthavnen, som vi benytter flittigt for at nå

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

rundt til vores kunder og forretningsforbindelser, påpeger Claus Vogel.

Det internationale islæt understreges med opkøbet af MMI, som især skal understøtte boiler aktiviteterne i Danmark.

- Service og produktionsfaciliteterne i Singapore skaber større fleksibilitet og driftsikkerhed for vores kunder, uanset hvor de befinder sig, lyder det.

Inspiration fra kraftværker

Ud over at servicere den maritime industri, er Wärtsilä leverandør af motorsystemer til kraftværker. Det har givet dem et konkurrencemæssigt forspring i form af 20 års erfaring med gasdrevne motorer.

- Med de nye restriktive emissionskrav er efterspørgslen på miljøvenlige gasmotorer til skibe stødt stigende. Vi har i øjeblikket 200 af den type motorer ude at sejle, og det gør os til verdens førende på området, siger Claus Vogel.

Også samarbejdsrelationerne er inspireret af erfaringer fra

landjorden. Wärtsilä tilbyder skræddersyede service- og driftsaftaler, som dækker hele motorsystemets livscyklus.

- De nye serviceaftaler giver rederierne en kendt omkostning over tid. Vi monitorerer motordata online, så skibene kan få hurtig hjælp til at løse eventuelle problemer. Og vi sørger for løbende vedligehold og reservedele, så den uproduktive tid minimeres. Med intelligent elektronisk overvågning bliver serviceeftersyn med faste intervaller overflødige. Vi er hele tiden med på sidelinjen og griber rettidigt ind, så mindre problemer ikke vokser sig større. Men vi skiller ikke en motor ad for at se, hvorfor den fungerer, som den skal. Det er spild af tid og i sig selv en fejlkilde, som bør undgås, slutter Claus Vogel, som glæder sig til et endnu tættere samarbejde med værfter, rederier og off shore virksomheder i fremtiden.

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

ERHVERVSMAGASINERNE

&

HAVNE SKIBSFART 14. ÅRGANG · APRIL 2012 · NR. 3-4

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

KONFERENCE OM BALLASTVAND M/S SELANDIA - ET 100-ÅRS MINDE WÄRTSILÄ HAR KURS MOD FREMTIDEN MARITIM INDUSTRI:

KONKURRENCEEVNEN SKAL STYRKES GENNEMBRUD PÅ JÆVNSTRØMSTEKNOLOGI TIL SKIBE

Foto: Wärtsilä DF50

Havne & Skibsfart – den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Annoncer René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Abonnement og reklamationer: René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk

HAVNE & SKIBSFART 3-4.2012

INDHOLD 2 Wärtsilä har kurs mod fremtiden 4 Da Danmark blev verdensmester i skibsbygning: M/S SELANDIA - et 100-års minde 8 Samarbejdets kunst: Ny motorblok uden at fartplanen rammes 9 Fra rugbrødsmotor over diesel til fremtidens emissionsløsninger 10 Årets fest i Asiens shipping centrum Singapore - Asia Pacific Maritime 2012 messen med Danmark i fokus 11 MARCOD - et maritimt udviklingscenter med nordjysk udgangspunkt 12 Piratangreb: Det psykiske beredskab afgør sagen 15 Tak til sponsorerne fra Skagen Skipperskole 16 Stor konference om ballastvand: Invasive arter udgør stigende risiko 17 MARCOD bliver nordjysk regionalcenter for Europas Maritime Udviklingscenter 18 Ballastvand konventionen: Kæmpe udfordring, men vi er alle i samme båd 19 Miljøministeren om Ballastvandkonventionen: Vi er der næsten Maritim Industri 20 Konkurrenceevnen i den maritime industri skal styrkes 21 Det blå Danmark er undervurderet 22 Gennembrud på jævnstrømsteknologi til skibe

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C. Layout: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer: 1. maj 2012 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

EVERY™ TIME Motorer til søens folk!

Cummins dieselmotorer Gennemprøvet teknologi du kan stole på!

Fra 76 til 3500 HK

Q 50 Tier 2

Tænk på miljøet - det gør vi!

Cummins motorer overholder alle Tier 2 emissionskrav!

Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre • Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

Da Danmark blev verdensmester i skibsbygning:

m/s selandia - et 100-Års minde I februar 1912 afstedkom sambejdet mellem Burmeister &Wain og ØK en maritim verdenssensation. Efter et par prøvesejladser på Øresund gled et stort, meget smukt, maskindrevet skib under dansk flag ud på verdenshavene. Det var ofte sket før, men det sensationelle, ja næsten skandaløse ved SELANDIA således var skuden døbt ved stabelafløbningen – var, at skorstenen manglede !

Hvad var der sket forinden ?

For fuld damp

Oplysningstidens tekniske erobringer kulminerede – omtrent samtidigt med den Franske Revolution - med dampmaskinens debut i det praktiske liv.

De slumrende kæmpekræfter i de fossile levninger af fortidigt liv – kul, siden hen også olie blev sat i arbejde, og dermed var den vigtigste forudsætning for industriens tidsalder skabt.

Men ikke nok med det: dampen blev snart efter også sat på transportarbejde med skibes og vognes fremdrift. Overgangen fra hest til lokomotiv og fra sejl og årer til skibsdampmaskinen, som indledtes for 200 år siden, blev den største revolution i trafikkens og skibsfartens historie.

100 år efter hjulskibet CLERMONT (1807) havde dampen erobret skibsfarten i alle slags farvande fra indsøer og floder til oceanerne, ligesom den leverede drivkraften til fabrikker, elværker og jernbanerne.

Dampmaskinen fik snart en

nær slægtning, forbrændingsmotoren, der havde nogenlunde den samme mekaniske opbygning, men hvor man var fri for fyr og kedel, da luft-gasblandinger bragtes til forbrænding i arbejdscylinderen og ved trykstigningen bevægede stemplet, som via plejlstang og krumtap holdt akslen i sving, der trak maskiner, pumper eller hesteløse vogne.

Med indførelsen af tænding ved glødehoved fik denne primitive, robuste motor søstøvler på. Dens stejle karriere i fiskeriet og småskibsfarten skyldtes danske havnesmedier og små maskinfabrikker, hvis marinemotorer ikke blot dominerede det hjemlige marked, men var globalt førende indtil tiden omkring Første Verdenskrig.

Glødehovedmotorens svage punkt var et stort forbrug af brænd- og smøreolie. Dens virkefelt begrænsedes derfor til motorstørrelser op til et par hundrede hk. Økonomien var heller ikke dampmaskinens stærke side.

Der skulle skovles enorme mængder kul i fyrene for at sende en stor passagerdamper i høj fart over Atlanten.

På de største af slagsen var maskinbesætningen på op til 400 mand! Altovervejende fyrbødere og kullempere.

Den ”rationelle varmemotor” – fra teori til praksis

Dampmaskinens dårlige økonomi irriterede tilsyneladende ikke den tid redere. Kul var billige og lønslaver ligeså. Men i Mellemeuropa (München – med mellemlandinger i Svejts, Paris og Berlin) sad en lærd akademiker, specialist i termodynamik, og fik panderynker over de 85 % spildt energi, som undslipper en god dampmaskine.

Det måtte kunne gøres bedre!

Rudolf Diesels teoretiske overvejelser udmundede i en afhandling: "Theorie und Konstruktion eines rationellen Wärmemotors" – og udtagning af et patent på dette sindrige maskineri. Det nye ved Diesels motor var, at brændstoffet ved arbejdstaktens begyndelse an-tændtes alene af den varme, som den foregående

takts sammentrykning af indsuget luft havde frembragt – der behøves altså ingen ekstra tændingshjælp i form af tændflamme, gnist eller glødehoved og hvad man ellers havde fundet på. Under stemplets vandring fra forbrændingsrummet fortsættes indføringen af brændstof med trykluft (trykforstøvning beherskede man først på et kvart århundrede senere), så at en del af arbejdsslaget forløber under ensartet tryk.

Keine Hexerei – nur Behändigkeit! Men sidstnævnte skulle der bruges ganske meget af.

Diesels motor arbejdede ved langt højere tryk end alle hidtil kendte kraftmaskiner. Og hvad værre var, brændstoffet skulle indblæses under selve arbejdsslaget, altså rent ud sagt ind i et flammehav under ekstremt højtryk. Diesel fik fremragende teknisk opbakning især fra Maschinenfabrik Augsburg – som senere fik tilføjet "Nürnberg" og som i dag under navnet MAN er Verdens førende dieselsmedie. Efter fire år med adskillige mislykkede prototyper lykkedes det

I dagene før afleveringen foretoges nogle prøvesejladser, hvor SELANDIA også fik lejlighed til at prøve kræfter med Øresunds is.

4

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

i 1897 at få den geniale, men vanskelige og dyre motor til at fungere.

Manden bag SELANDIA – Ivar Knudsen

I København fulgte den unge ingeniør Ivar Knudsen denne udvikling med største interesse. Jyde, maskinarbejder, derefter kandidat fra den Polytekniske Læreanstalt – og fra 1891-95 i ledende stilling ved "Kiöbenhavns Elektriske Station", hvor han kom på forkant med datidens kraftmaskiner. Derefter gjorde han stejl karriere hos A/S Burmeister & Wain; i 1908 landede ham i chefstolen for maskinfabrikken og skibsværftet. Straks efter sin indtræden hos B&W gennemførte han en radikal modernisering af maskinfabrikken, som han udvidede med et stålstøberi og en storsmedie. Allerede i 1897 lykkedes det ham at overtale ledelsen til at indgå en licensaftale med Rudolf Diesel endnu inden motoren havde haft sin første heldige igangsætning. Dels ved eget udviklingsarbejde, dels ved samarbejde med andre af Diesels licenshavere i udlandet kunne man i 1903 starte produktionen af dieselmotorer til stationært brug – på elværker, møller, forter og andetsteds.

Adskillige andre danske motorfabrikker forsøgte sig tidligt med dieselmotorer – men bestræbelserne kronedes kun i få tilfælde (og først langt

Den ene af SELA NDIAs to hovedm otorer på B & W (1250 ihk) ved 14 s “pinebænk”.

0 o/min. En mod Den ydede 1000 erne motor med bhk samme ydelse fy dende lidt ved si lder næsten fors den af dette maj vi nestætiske maskine ri.

senere) med held. Man kunne lave en lavt belastet glødehovedmotor af kakkelovnsstøbegods – men ikke en dieselmotor. Her krævedes udsøgte materialer og stor præcision ved fremstillingen.

Forudsætningen for B&Ws succes med denne motor var givet med den forudgående modernisering af værkstederne.

Ildsjælen Ivar ville videre – han ville have den nye motor ud at sejle. Rudolf Diesels begejstring for dette projekt var yderst moderat. Han var en centraleuropæisk landkrabbe – og fandt ikke anvendelsen af sin fornemme, sarte motor

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

standsmæssig i noget så suspekt som skibe bemandet med tatoverede og romduftende elementer og slingrende rundt blandt sørøvere og isbjerge; det kunne aldrig gå godt.

Også i B&Ws ledelse voksede modstanden mod det dyre og uvisse motorskibs-projekt.

Men I. K. fik vendt stemningen – og fik overtalt ØKs majestætiske chef H. N. Andersen til at bestille ikke blot ét, men sågar to motorskibe! I betragtning af, at eksperimentets udfald var tvivlsomt, aftvinger det stor beundring for begge parter, at denne utroligt fremtidstunge aftale kom i stand.

Århundredets mest fuldkomne mesterværk!

SELANDIA og søsteren FIONIA var ikke de første dieseldrevne skibe. Men forgængerne var få og langt mindre – og plaget af vakkelvorn teknik. De danske søstre med de latiniserede landsdelsnavne (siden kom FALSTRIA og JUTLANDIA til) var mellemstore, oceangående handelsskibe.

SELANDIA havde et deplacement på 7000 t og var målt til 5000 brt; længden over pp var 113 m. Den havde to hovedmotorer: 8-cylindrede, direkte

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

5

sejladser i massevis og tilstedeværelse af hele den gamle Verdens maritime high society.

Kransekagefiguren var selveste hans kejserlige majestæt Wilhelm II, som udmærkede sig ved sin lidenskabelige interesse for søfart og sejlsport.

Kyndigt og standsmæssigt serviceret af H. N. Andersen og Ivar Knudsen tog kejseren, hans flådeminister Tirpitz og den tyske handelsflådes førstemand, Hamburg-Amerikaliniens reder Ballin, FIONIA og ikke mindst dens maskinrum i øjesyn.

sen på d styreplad e v ) 0 2 9 -1 n (1861 ANDIA Ivar Knudse ! - M/S SEL ls ve agtens

omstyrbare firetaktere, der hver ydede 1000 bhk (1250 ihk) ved 140 o/min.; de virkede på hver sin skrue og gav skibet en servicefart på 11 knob – for fuld rulle løb det 12,2. Det var klart i overkanten af datidens tilsvarende handelsskibes tempo. Maskinbesætningen var på kun 8 mand! Som kulfyret dampskib havde 25 mand været påkrævet på fyrplads og i maskinrum. At motorerne arbejdede særdeles økonomisk, vidste man. Men de viste sig også at være driftsikre, sejlivede og nemme at vedligeholde.

At den plads, som kedlerne og kulbunkers optog i et dampskib, kom lasteevnen til gode, bidrog til den gode økonomi.

SELANDIAs første rejses destination efter afleveringen var London. Der var lidt at losse, men deri lå nok mere et påskud for at anløbe det, som dengang var verdenssøfartens højborg – endnu var England havenes herre. Den fine portion inden for det maritime England viste M/S SELANDIA endog meget stor bevågenhed. Hver dag modtoges flere hundrede udsøgte gæster om bord. H. N.

6

Andersen og Ivar Knudsen opvartede prominenser som First Sealord Ludwig Prinz von Battenberg (morfar til prins Philip; ændrede i 1917 sit efternavn til det mere engelskklingende Mountbatten) og den unge marineminister Winston Churchill. Ikke uden virkning: Churchill ytrede sig til H. N. Andersen således: "Denne nye skibstype er århundredets mest fuldkomne mesterværk!"

– og i Underhuset sagde han: "Danmark, der længe har vist vejen på agerdyrkningsområdet, har nu også afsløret sig som førende på havet!" Store ord – som manden jo var mester i at svinge, men som han aldeles ikke ruttede med uden anledning.

Det fik også kraftige virkninger: Ballin, som forgæves havde tryglet tyske værfter om at bygge et motorskib til sit rederi, hvilket de havde afvist som teknisk galmandsværk, købte på stedet FIONIA! Som en cadeau til skibets oprindelse blev FIONIA omdøbt til CHRISTIAN X. Kejseren anskaffede sig aktier i ØK. Da den uindskrænkede u-bådskrig erklæredes i 1917, havde disse havuhyrers kommandører strenge ordrer på, at ØK-skibe ikke måtte sænkes - uanset, hvad de sejlede med eller for hvem. Søkrigen på liv og død måtte ikke kollidere med Den Øverste Krigsherres private porteføljer!

Tro tjeneste – og totalhavari

Som ØK-skib (indtil 1936) gjorde SELANDIA 55 fjernøstentogter på hvert i gennemsnit 22.000 sømil – med de originale motorer, som ikke krævede andet and rutinemæssigt vedligehold. En flot præstation af en maritim forsøgskanin.

SELANDIA kom fra ØK i norsk, siden finsk regi, derefter i japansk charter; i 1942 løb den på grund i Stillehavet og sank.

Ved dette 100-års-tilbageblik er det svært at undertrykke et par hjertesuk.: I 1912 havde lille Danmark førertrøjen på m. h. t. avanceret skibs- og motorteknik - jfr. Churchill.

Takket være folk som Ivar Knudsen og H. N. Andersen var Danmark i næsten 100 år kvantitativ og kvalitativ verdensmester i maritimt fremdrivningsmaskineri. Intet andet firma end B &W har leveret så mange motorer og så mange vilde heste til skibes fremdrift. Og hvor er det altsammen henne i dag ? B&W herskede på oceanerne; men derudover havde Danmark en frodig underskov af små og mellemstore fremstillere af marinemotorer, langt over hundrede! For blot at nævne et par stykker: Frichs – Møller & Jochumsen – TUXHAM –

Majestætisk bevågenhed

Det er en udbredt misforståelse, at også kejser Wilhelm II var gæst på SELANDIA. Omend det er forkert, er det dog næsten rigtigt! For et par måneder efter SELANDIAs jomfrusejlads stak søster FIONIA i søen. Hendes første rejse gik til Kiel – et velvalgt mål. Her var nemlig Kieler Woche med kæmpemæssig flådeparade, kap-

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

Den unge, engelske ma rineminister Winston Churchill var blandt SELANDIAs før ste gæster under anløb et I London.

Her ses han flankere t af Ivar Knudsen (bo wlerhat) og rederen, H. N. Andersen (høj hat). I baggrund en: Ukendt, vel én af skibets officerer

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Hundested – Callesen – Hein.

Kun én er tilbage: BUKH, som efter et mellemspil hos Callesen i Aabenraa har forlagt residensen til Krusaa.

Well – B&Ws knowhow, goodwill og tradition kører videre hos MAN, som sjovt nok er det foretagende, hvor den unge Ivar Knudsen blev grebet af begejstring for Diesels projekt. Den danske dieselmotorhistorie er vendt tilbage til sit udgangspunkt. Men endnu opretholder MAN en del arbejdspladser i Danmark, hvor man beskæftiger sig med fremstilling af reservedele og skruetøj, endvidere med skibsmotorudvikling og salg.

smukke og spændende fartøj et otium som museumsskib. I lighed med 10.000 tonneren FRIEDEN, det første fragtmotorskib bygget i DDR, som nu er fast oplagt ved Warnows bred mellem Warnemünde og Rostock, kunne lastrummene have været indrettet til søfartshistorisk museumsudstilling, og SELANDIAS pragtfulde saloner kunne danne rammer om .. tja, kun fantasien sætter grænsen. Men det må blive ved fantasien. Og ved minderne om en svunden tidsalder, hvor dansk skibs- og maskinbygning placerede landet i den globale elite.

Af Niels Bach

Museumsskibet, som vi ikke fik

Endnu et hjertesuk – tænk, hvis man i sin tid havde gjort sig klart, hvilket nationalt maritimt klenodie SELANDIA var! Og med rettidig omhu havde givet dette enestående

Fotos: MAN Turbo Diesel

I dag siger navneskiltet DANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS. Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

Uanset navnet, er det os eller maskin-fabrikanten du skal henvende dig til.

NYE OG BRUGTE ORIGINALRESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDER Distributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

På den første rejse : skippers kone (p ardon, kaptajnens frue) står til rors.

Kommandobroen var dengang endn under åben himmel. u Siden da er det gå et tilbage med hårdførheden! 100 år senere er selv sm å garnjoller forsynet med lukket sty rehus

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

7

Samarbejdets kunst:

Ny motorblok uden at fartplanen rammes Hvad gør man når en hjælpemotor på et stort passagerskib sætter ud midt i højsæsonen. Hvis man hedder DFDS er det i hvert fald ikke en mulighed blot at forholde sig afventende. Og hvis man er en motorleverandør ved navn Wärtsilä er det heller ikke en løsning blot at notere en ordre på en ny hjælpemotor: Man står på hovedet for at finde en løsning.

Viljen til at finde en løsning, et gnidningsløst samarbejde og – indrømmer account manager Asger Reinholdt, Wärtsilä - en smule held, gjorde, at Oslobåden Crown of Scandinavia faktisk fik ny hjælpemotor installeret uden afbrydelser i fartplanen. Det holdt hårdt, men det lykkedes.

gøre godt med, siger han.

- Kravet var, at skibet til stadighed skulle kunne sejle. Det var heldigvis ikke hovedemotorerne, det var gået ud over, så driften var intet problem. Men naturligvis skulle alle motorer jo relativt hurtigt være oppe at køre igen.

Rekord-tid

Asger Reinholdt fortæller forhistorien: - Den 14. juli sidste år omkring midnat taber en af hjælpemotorerne ombord på Crown kontravægten, så der sker et eksplosionsagtigt havari, hvor plejlstangen med stor kraft ryger ud gennem motorblokken, fortæller han samtidig med at han glæder sig over, at der ikke skete noget med de personer, som arbejdede i området.

- Der var heller ingen brand, som man eller kan risikere i den slags tilfælde, siger Asger Reinholdt.

Men hjælpemotoren blev totalskadet.

- Enkelte komponenter kan genbruges i den slags situationer, men motorblokken var smadret. Det var en 6-cylindret Wärtsilä 32 hjælpemotor, som der er fire af ombord på skibet.

Dette var motor nr. 2.

- Motorblokke er imidlertid ikke noget man har på lager nogen steder. Men heldigvis lykkedes det for vores finske selskab, som producerer motoren, at finde en hurtig slottid, så blokken kunne presses ind i den normale produktion.

Så vi kunne med det samme udarbejde en plan for, hvordan motorblokken kunne udskiftes.

Den gamle skulle ud og den nye monteres, selv om der mildest talt ikke var meget plads at

8

- Problemet var at skibet kun ligger 7 timer i København, og bugsering og håndtering af den gamle motor vil normalt tage 11 timer, når det hele skal klares – rør, kabler, wirer m.v. skulle flyttes eller cuttes.

- Men vi havde allieret os med kranfirmaet Kruse, som vi kender godt, og de gjorde et fantastisk job. Så i kraft af nøje planlægning og et unikt samarbejde med både kranfirma og DFDS og deres crew på Crown lykkedes det. Faktisk på under 7 timer, siger Asger Reinholdt.

- Det var i uge 37 og allerede ugen efter skulle vi i gang med den nye motorblok.

Vi sørgede for, at alt hvad der bedst kunne monteres på forhånd var på plads, og det hele forløb gnidningsløst, selv om der kun var ganske få centimeter at bevæge sig indenfor.

Efter at motorblokken kom på plads har vi været ombord og lavet alle monteringer og alignments, så motoren står fuldstændig plant. Der blev arbejdet på det indtil jul for at få det hele køreklart og klassegodkendt. Og rederen var godt tilfreds, siger Asger Reinholdt, og fremhæver at begge parter har interesse i at få tingene klaret inden for normeret tid. Det er jo et projekt med en pris på, og planen skal selvfølgelig holde, siger han.

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

- Men det værst tænkelige havde været, hvis man måtte til at skære hul i siden på skibet for at få motorblokken ind den vej, men sagen viser hvor vigtigt det er at have et godt netværk og gode partnere, siger Asger Reinholdt, og fremhæver det gode samarbejde med DFDS’ superintendant for Crown og Pearl, Steen Haurum.

- Rederierne fokuserer i dag meget på sikkerheden og derfor er det vigtigt for dem at sikre sig mod den slags havarier, siger han og oplyser, at det var det interne shutdown-system som standsede motorerne.

Forud var gået en rystelse, med da er det allerede for sent at lukke ned.

Asger Reinholdt fortæller, at Värtsilä tilbyder forskellige former for monitorering, bl.a. decentral monitorering via satellit, hvor motorens performance overvåges i real time af et center i Finland som også holder øje med motorens maintenance tilstand – med fokus på unøjagtigheder i performance.

- Det kan betyde, at man måske kan vente med en planlagt overhaling, hvis alt kører perfekt. Omvendt skal man måske i andre tilfælde i gang før planlagt, siger Asger Reinholdt.

Af Finn Bruun

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Fra rugbrødsmotor over diesel til fremtidens emissionsløsninger Historien om Fred. Rasmussen i Odense begyndte som producent af Skjold cykler i 1896. Siden har aktiviteterne fået motorkraft, så virksomheden i dag står som distributør og serviceværksted for nogle af verdens største og bedste motorer til industri og mindre marine fartøjer.

Fra lokaliteter i det sydøstlige Odense sælges marinemotorer som Perkins Sabre, Lombardini, FPT/Iveco, PRM, ZF gear, og Selva påhængsmotorer til mindre bådtyper i Danmark, Grønland og på Færøerne, og det er også her kunderne kan få udført service, reparationer og motorrenoveringer.

- Vi har lige gennemført en total overhaling på en af det Grønlandske Hjemmestyres jagtbetjentbåde, der havde brændt et hovedleje, og dermed sparer de udgifter til en ny motor. Reparationer og service kan forlænge levetiden på en motor betydeligt, men det kræver naturligvis en økonomisk afvejning. Udgifterne til reservedele skal jo ikke overstige prisen på en ny motor, siger teknisk chef Brian Brøste.

Fremtidens emissionsløsninger

Som distributør for de store internationale motorproducenter har Fred. Rasmussen den ekspertise og de reservedele, der sikrer en pålidelig drift, og samtidig får kunderne et

bredt udvalg at motorløsninger til bl.a. fiskekutter, lystsejlere, pilotbåde og andre lette marinefartøjer. Det er et marked præget af store teknologiske fremskridt i bestræbelserne på at leve op til nye strenge emissionskrav.

- Alle vores motorer er emissionsgodkendt i hele effektområdet, og de nyste generationer af f.eks. Perkins reducerer NOX og partikel emission med op mod 90%. Det er lidt af en bedrift, da de to parametre har det med at ophæve hinanden, men nu er der udviklet en løsning, der formindsker begge former for udledning, fortæller Brian Brøste.

Erfaringer fra industri og entreprenørmateriel

Med de voldsomt stigende miljøkrav til nye diesel-motorer i fremtiden, som er vedtaget i EU og USA, følger stigende krav til Fred. Rasmussen som motorproducenternes forlængede arm. De ser frem til fortsat at udvikle og styrke virksomhedens status og profil som en af landets førende motoreks-

Nyhed Perkins 1106 serie skabt til professionel drift 190-300 hk, med et drejningsmoment på 1050 Nm ved 1400 omdrejninger/min Perkins er i stadig udvikling med udvidelse af deres velkendte motorprogram som opfylder alle behov til kunder som ønsker en driftsikker motor til professionel drift, hvor Perkins er kendt for høj kvalitet, lavt brændstofforbrug og lave driftomkostninger.

perter, ud fra mangeårige erfaring og motorekspertise inden for marine-, generatoranlæg og entreprenørmateriel.

- Vores kunder vælger selvfølgelig den bedst tilladte løsning til prisen og kvaliteten. Og de maritime kunder vil nyde godt af vores erfaringer med den nye type motorer, når emissionsreglerne strammes i 2016. Vi leverer jo allerede fremtidens emissionsløsninger til entre-

prenørmaskiner, gaffeltrucks, generatoranlæg og landbrugsmaskiner, slutter Brian Brøste, der glæder sig til at præsentere Fred. Rasmussens komplette motorprogram på Entreprenør & Håndværksmessen i Herning til maj.

Det er efterhånden mange år siden, virksomhedens kunder skulle klare sig med pedalkraft for at få hjulene til at dreje rundt.

www.fred-rasmussen.dk Tlf.: 65 560 560 Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

9

ÅRETS FEST I ASIENS SHIPPING CENTRUM SINGAPORE

ASIA PACIFIC MARITIME 2012 MESSEN MED DANMARK I FOKUS Det grønne Danmark

Danmark bliver nævnt som en naturlig aktør i Singapores aviser i disse dage, hvor det maritime Singapore fejre sig selv med deres største internationale marinemesse Asia Pacific Maritime (APM) denne uge. Op til messen, som åbnede i dag, har aviserne fokuseret på den grønne del af skibsbygnings og –drifts branchen. Ligeledes blev der i åbningstalerne henvist til samarbejdet med Danish Marine Group og danske virksomheders som en naturlig dialogpartner indenfor branchen, når der tales energieffektivitet og grønne løsninger. Både i aviser og åbningstaler huskes ”Green Ship of the Future” konferencen på APM’s 2010 messe som en begivenhed, der satte gang i den grønne debat i det maritime Singapore. Der følges op med en Grøn skibsbygning konference i morgen med åbning af den danske ambassadør Ole Lisborg og indlæg fra Maersk Line Asia Pacifics Sustainability Manager Justin Gadbois. Øget dansk fokus på Singapore på tide

Det er kun anden gang Danmark udstiller med en fællesstand på APM messen i Singapore. De

10

Danish Maritime Magazine var også med på messen i Singapore. danske rederier og seriøse globale leverandører til industrien har længe haft deres gang eller kontor i Singapore og forstået, at Asien er mere end Kina indenfor det maritime. Måske bliver skibene bygget i Kina og Sydkorea, men der træffes beslutninger i Singapore, som kan have indflydelse på de nybygningsprojekter. Men det er ikke kun de asiatiske skibsværfter der diskuteres og handles med i Singapore.

Også den norske og brasilianske offshore industri er naturligt

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

forbundne med det maritime Singapore. Over kaffekopperne og visitkortene på den danske fællesstand høres tal som 80%, når der tales om Singapores andel i offshore industrien, og Sydkoreas indtræden i kampen om større andele af netop det marked er en del af den relevante diskussion.

For de folk, der kender til Singapore bliver der slået på tromme for vigtigheden af tilstedeværelse i Singapore i sin vækststrategi. Flere af de udstillende virksomheder på den danske fællesstand deltager som led i deres ny-etablering i Singapore. Iver C. Weilbach & Co. A/S og Marstal Navigationsskole er to eksempler på danske virksomheder, som netop er startet op i Singapore. ”Vi har etableret os i Singapore for at være globale” siger Area Sales Manager Henrik Bisbo fra Marstal Navigationsskole, eller Marnav Singapore, som de hedder dér. ”Singapore er et stort og vigtigt marked i sig selv, men for os er det en del af vores globale stra-

tegi og ikke kun Singapore og de ellers fremstormende potentielt lukrative nabomarkeder.

Herfra er der adgang til hele den maritime verden. Vi har eksempelvis opnået gode kontakter til Inden allerede på førstedagen”.

16 danske virksomheder og maritime aktører deltager på APM som udstillere og nogle som samarbejdspartnere i den grønne konference i morgen torsdag. Den danske delegation består af: • • • • • • • • • • • • • • • •

Alfa Laval Aalborg A/S C.C.JENSEN A/S Danish Maritime Magazine Den-Jet Nordic A/S DESMI A/S ELLEHAMMER A/S GreenSteam GRUNDFOS A/S Hoyer Motors Iver C. Weilbach & Co. A/S Johnson Controls Denmark ApS Marstal Navigationsskole Pres-Vac Engineering ApS Seasolutions State of Green ZONITH A/S

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

MARCOD – et maritimt udviklingscenter med nordjysk udgangspunkt I 2011 så MARCOD (Maritimt Center for Optimering og Drift) dagens lys. Det nye nationale videnscenter støtter den danske maritime service- og udstyrsindustri med at fremme innovationskraften og omsætte nye ideer til konkurrencedygtige produkter, ydelser og forretningskoncepter indenfor miljømæssig optimering og drift eller andre markedssegmenter med potentiale for danske maritime virksomheder.

MARCOD skal derudover søge synergi og samarbejde med relevante aktører i Det Blå Danmark, herunder uddannelsesinstitutioner og andre aktører, der producerer viden, som har relevans for den maritime udstyrsleverandør- og serviceindustri.

MARCODs mål er skabe bæredygtig vækst og udvikling i den maritime branche, herunder økonomisk vækst, vækst i kompetenceniveauet samt vækst i arbejdspladser.

Hensigten er at skabe 100 arbejdspladser inden udgangen af 2014 og 400 arbejdspladser over en 5-årig periode.

Resultaterne skabes via aktiviteter såsom opsøgende virksomhedsbesøg inkl behovsafklaring og løsningsudvikling i samarbejde med virksomheden, projektledelse, fundraising, netværks-facilitering, vidensindsamling og –formidling (herunder PhD studerende), afholdelse af maritime konferencer mm.

Planlagte konferencer i 2012 er: 12/4-12: Konference om maritime miljøregler til skibsfarten og forretningsmuligheder.

Formålet med konferencen er at give maritime virksomheder, netværk og uddannelsesinstitutioner mulighed for at blive opdateret på det maritime

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

regelsæt til skibsfarten (som jo for alvor træder i kraft de kommende år) og høre mere om forretningsmulighederne, så der er mulighed for at blive frontløber for den grønne maritime bølge – se konferenceprogram på bagsiden.

15/5-12: Konference om hvordan danske maritime virksomheder kan positionere sig som underleverandører i forhold til det norske olie & gas offshore marked.

Begge konferencer afholdes i Frederikshavn. Læs mere på www.marcod.dk MARCOD er juridisk organiseret som en fond og er finansieret af Fornyelsesfonden,

Vækstforum Region Nordjylland samt medlemmer.

MARCOD samarbejder med alle relevante interessenter, der kan bidrage til MARCODs mål, bl.a. Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), Danske Maritime, MARKIS (Maritime Competence & Innovation Cooperation in the Skagerrak & Kattegat) mfl.

Foto Fra venstre: Adm direktør Niels Christensen, IT & adm. Beata Pampiszl, erhvervskonsulent Christine Lunde, erhvervskonsulent Søren Thue samt PhD studerende Roberto Rivas.

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

11

Piratangreb:

Det psykiske beredskab afgør sagen Selv om det efterhånden er et stykke tid siden, at danske skibe og deres besætninger har været ude for pirat-angreb er beredskabet forud for gennemsejling af de udsatte områder som Adenbugten Det Indiske Ocean og måske nu også vestafrikanske farvande, så er beredskabet højt.

Bevæbnede vagter ombord på danske skibe er ved at udvikle sig til en standard, men det er ikke nok i sig selv. Også skibets ledelse og besætning skal have et beredskab, som både omfatter, hvad der konkret skal gøres, hvis angrebet kommer – og hvordan man efterfølgende håndterer det psykologiske efterspil.

På EMUC’s HR & Crew Management Konference i København i februar var et af emnerne, hvordan man kan træne til uforudsete, kritiske hændelser. Hvis f.eks. skibet bliver angrebet af pirater. Chefpsykolog i Falck Healthcare, Rikke Høgsted har erfaring for, at det er meget vigtigt, hvordan man håndterer kritiske situationer.

Og hvor stor forskel der er på at være forberedt og uforberedt.

Før Scandinavian Star tragedien havde man ikke systematiske beredskabsplaner på det psykologiske område i de daværende amter, men ulykken var et wake up call på det felt for politikerne.

- Også for Falck Healthcare startede krisepsykologien med denne tragedie, som man var involveret i som en del af redningsarbejdet, som gjorde et stort psykologisk indtryk på deltagerne, siger chefpsykolog Rikke Høgsted, som også er samarbejdspartner med Seahealth Denmark.

Hun har bistået Torm i forbindelse med de piratangreb, som rederiet har været udsat for.

- Men Falck Healthcare har haft maritime kunder i de tyve år divisionen har eksisteret og jeg har arbejdet som militærpsykologi i forsvaret. Og når vi taler bevæbnede vagter og piratangreb kan jeg trække

12

paralleller fra min erfaring fra Irak og Afghanistan, hvor jeg har prøvet at assistere de danske styrker.

- Så jeg har en bred erfaring med hvordan mennesker reagerer når de i forbindelse med deres professionelle arbejde kommer i en situation hvor de udsættes for kritiske – voldsomme, pludselige - hændelser. En erfaring som også fortæller, hvordan man genvinder kontrollen hurtigst muligt, så man kan handle i forlængelse af sine beredskabsplaner, siger Rikke Høgsted.

Klarer voldsomme hændelser

Desværre kan man ikke sætte noget system op for, hvordan samtlige kritiske hændelser skal behandles.

- En besætning kan opleve en voldsom hændelse, men mestre den på en måde, så der hurtig er skabt ro på fartøjet og ledelsen er i kontrol og har styr på og der er ikke store eftervirkninger.

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

- Andre gange kan relativt små hændelser udløse en stor psykologisk reaktion eller en krisetilstand. Som fagpersoner ser vi på sårbarhedsfaktorer. Det er jo i hjertet af psykologien og vidner om, at mennesker jo er forskellige.

Vi har ingen facitlister, men undersøger man selve hændelsen systematisk, viser det sig, at karakteren af hændelse har stor betydning, forklarer Rikke Høgsted.

Det spiller en rolle om begivenheden er naturskabt eller om den er menneskeskabt.

Vi kan bedre rumme det, når noget er naturskabt. Det er sværere med det menneskeskabte. F.eks. når en gerningsmand på Utøya dræber en stor gruppe unge mennesker. Det er svært at håndtere det meningsløse i forhold til f.eks. et jordskælv i Japan, som måske forventes på grund af geologien.

Også hændelsens indhold har betydning for hvor hårdt

den rammer psykologisk.

Sanseindtrykkene spiller ind.

Lydbilledet. Og hvad så man rent faktisk, siger hun og nævner en erfaring om, at soldater som har oplevet at gå tilbage til en ramt mandskabsvogn efter en vejsidebombe kan påvirkes stærkt at lugten af noget stegt fra en kammerat som er blevet stærkt forbrændt.

- Den lugt kan blive siddende i næsen. Også det visuelle har betydning. Meget blod er værre, end hvis der kun er indre kvæstelser og også varigheden spiller ind. Pågår den kritiske hændelse i en time eller fem timer. Det har betydning for hvor stor traumatisk effekt oplevelsen kan have på besætningen.

Et sekunds varsel

- Hertil kommer hændelsens varighed i tid og om den indtraf uvarslet. Sker den i highrisk område er vi alert og har i forvejen sat i gang vores psykiske beredskab. Det har vi

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

ikke i low-risk sammenhæng, siger Rikke Høgsted og nævner en mere kendt situation som trafikulykker.

- Jeg har været med til at analysere frontalsammenstød mellem biler og interviewet de overlevende ved dødsulykker, og det viser sig, at der er forskel på hvordan det udvikler sig. Der er en fase 1, hvor man bare kører almindeligt. Men de, der oplevede en fase 2, hvor de observerede, at noget måske var ved at ske klarede sig bedre, end de der intet så, før fase 3 selve kollisionen.

Forstod man, at noget usædvanligt var under opsejling, havde det psykologisk betydning. Ens forsvar var bedre end hvis alle parader var nede.

Det sidste giver større skader.

Så er der trusselbilledet.

Trusler mod os selv er en voldsom stresser. Vi kommer i psykologisk undtagelsestilstand, men også truslen mod andre – artsfæller - er en stor belastning. Og ofte tror vi, at den, som har været tættest på faren eller branden eller var helt henne hos en kollega som er kommet alvorligt til skade, er den, der har det værst. Forskning siger, at det er det ikke.

Det er også værre, når man selv er i en låst situation, hvor man ikke har mulighed for at gøre noget for at påvirke situationen positivt.

Hvis besætningen har været udsat for en hændelse, bør man se på i hvilken grad de havde handlemuligheder. Handling er psykisk balsam. Det at sidde i et safe room uden handlemulighed kan værre psykologisk mere belastende end at stå på broen og måske navigere under et angreb.

Er man tilfreds med sin egen andre indsats står man bedre, hvis man har et team som har været udsæt for kritisk hændelse, Grupper som er meget selvkritiske eller har skyld over ikke at have gjort det godt nok har øget risiko for at få psykiske traumer eller efterreaktioner.

Hvis der i forvejen er stress ombord skal den kritiske hændelse lægges ovenpå.

Samtidig har den enkeltes bagland betydning for det professionelles overskud til at håndtere oplevelsen, siger Rikke Høgsted, som egentlig betragter evnen til at håndtere en situation og genvinde evnen til at performe som common sense – omsat til operative planer Kritiske hændelser kan styrke

Hun finder det vigtigt, at rederiet har en politik, som sætter lederne i stand til at handle.

- Har ledelsen et godt psykologisk beredskab, som de er trænet i at sætte i værk, så vil det faktisk styrke ledelsen, hvis der indtræffer noget kritisk. Professionelle ledelser får ikke altid lejlighed til at demonstrere, at de har evnen til at træde i karakter i den slags situationer, siger hun og påpeger, at der er erfaring for, at det ligefrem øger produktiviteten blandt besætningsmedlemmerne, hvis de prøver nogle ting, som viser at de kan have tillid til at ledelsen kan sine ting.

På samme måde kan en gruppe, som har håndteret en kritisk hændelse være mere sammentømret end noget teambuilding kursus nogen side kan levere.

I krisehåndtering er det også vigtigt som ledelse eller hovedkvarter at kunne håndtere individuel krisehåndtering og kan støtte baglandet, siger Rikke Høgsberg og understreger, at gode beredskabsplaner også husker de pårørende. Det er vigtigt. Forsvaret sandede for nogle år siden, hvor stor en betydning baglandet har, da man oplevede, at officerer begyndte at fratræde fordi deres pårørende ikke var trygge ved det arbejde, officererne gjorde.

- På samme måde står baglande bag ethvert besætningsmedlem. Man er afhængig af opbakningen for at yde det maksimale.

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3.

3. grad grad Start: 2011 Start: primo Ultimojanuar juli 2012 Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Ultimojanuar juli 2012 Start: 2011 Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april april 2011 2012 Start:

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Kuttervej Bankvej131 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

skibsfiltre.dk

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

13

Op på ølkassen

- Det er vigtigt med regelmæssige øvelser i praksis og bruge tid på at reducere risikoen for hændelser og øve sin krisekommunikation med omverdenen, fremhæver hun og anbefaler at lære ledelserne at lave krisehåndteringsbriefinger – også kaldet ølkassemøder – så cheferne er rustet til at stille sig op og få sat ord på det man har været igennem. Også samtaler – ikke egentlig debriefing – er gode efterfølgende for at få en forståelse for, hvad folk har brug for.

Psykisk førstehjælp kan også trænes. De søfarende har værktøjerne til at hjælpe hinanden men kan være bange for at sige eller gøre noget forkert. Det gælder i mange forhold, men vi ser også ombord, at nogen trækker sig.

Gruppen skal have lov til at virke med al den slagskraft den har. Det er ikke antallet af hændelser, som afgør om der udløses posttraumatisk stress.

Har man været medlem af en velfungerende gruppe, kompenserer det for en stribe af kritiske hændelser.

På det individuelle niveau siger hele vores fysiognomi: stik af eller kæmp. Men det duer ikke, for så følger vi ikke beredskabsplanen.

Krisepsykologer arbejder på at lære folk at stress-håndtere situationer, hvor man mister kontrollen, så man hurtigt kan genvinde kontrollen og analysere situationen sammen med gruppen for derefter at gå i handleberedskab, siger Rikke Høgsberg.

Af Finn Bruun

Rikke Høgsberg: Man skal lære at genvinde kontrollen over sig selv for at kunne handle efter beredskabsplanen. Flugt eller kampinstinktet duer ikke her.

ABB Turbocharging lokal support worldwide Nu også i Ålborg.

Vores kunder i hele verden kan være sikre på en hurtig og effektiv service samt originale reservedele fra ABB Turbocharging servicenetværk. Vi har mere end 100 servicestationer world wide og nu også i Ålborg.

Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail: turbo@dk.abb.com eller på telefon: 4450 4056 Læs mere om hvad vi kan tilbyde på www.abb.com/turbocharging

ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.: +45 4450 4450 E-mail: abb.dk@dk.abb.com

14

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Tak til sponsorerne fra Skagen Skipperskole SĂĽ er Skagen Skipperskoles nye bygning taget i brug.

Byggeriet er fÌrdigt, nür vi ser bort fra de mangler og justeringer, der altid er ved en nybygning. Vi har taget skolen i brug og takket vÌre den utrolig flotte sponsorstøtte, har vi ikke bare en flot bygning, men ogsü en flot og moderne indretning, til glÌde og gavn ikke mindst for de studerende og vore kursister.

Uden den økonomiske hündsrÌkning vi har füet, ville det ikke have vÌret muligt, at kunne tilbyde en ensartet og funktionsdygtig skole.

Vi kan i dag tilbyde de studerende en skole, der lever op til kravene i 2012, med klasserum, bibliotek og fĂŚllesrum, samt en dejlig kantine.

Vi har en unik placering og en flot bygning, men indhol-

det kan vi blandt andet takke de mange sponsorer for.

Hvis vejen falder forbi Skagen, er alle velkomne til at kigge forbi og se Danmarks eneste tilbagevĂŚrende Skipperskole.

NÌste store begivenhed er vores simulatorer, som desvÌrre ikke nüede, at vÌre klar fra starten. Vi har skrevet kontrakt med TRANSAS og hüber, at have udstyret pü plads sidst i maj. Det er 2 Fullmission simulatorer, en DP simulator, udstyr der sÌtter os i stand til at uddanne vore SÌtteskippere og Fiskeskipper 1.gr i huset, de har til nu müttet til Force Institut i Lyngby, for at fÌrdiggøre deres uddannelse.

Men ikke mindre vigtigt, bliver vi i stand til at tilbyde en del nye kurser. Det er kurser

som vil blive til gavn for erhvervene og vÌre med til at sikre kompetencer for de som er ude i erhvervet. Ikke mindst i forbindelse med de mange nye Offshore tiltag, er det vigtigt og nødvendigt, at kunne blive klÌdt rigtigt pü, den opgave vil vi gerne løse.

Af Forstander Anders C.T. Andersen

Senere pü üret flytter en skulptur af den kendte kunstner Inge Hørup ind pü Skagen Skipperskole – doneret af Havne & Skibsfart, Danish Maritime Magazine, FiskerBladet og RenÊ Wittendorff

Sea Master

V-SAT V -SA -SAT SA SAT AT i høj AT øjj kv kva kvalitet va itet valite teet tet et til ti lav a pr av p pris riis ris

Koreansk produceret VV-SAT AT med ekstremt hurt hurtigt rtigt t tra tracking acking system. FĂĽ kv kvalitets internet og IP telefoni om bord.

KNS A9, Astra a 2 connect connect, t, med 60 - 85 - 100 og 120 cm disk, Ring for et godt tilbud.

billigere hardvare, billigere flatrat flatrate, te, højere hastighed, bedre kv kvalitet. valitet.

Vi tilbyder markedets billigste totalløsning, 3 forskellige FLATRATE FLAT ATRAT ATE pakker fra. fra a. Kr. r. 1.895 pr. r. Müned (512/64 (512/64kbps) 4kbps) Vii har h naturlig natturlig li vis i ogsüü sattelit satttttelit lit tv tv løsninger l i fra f a 37cm 37 op til 3.0 3 0 meter, meter t r, alle ll i samme kendte k dt kvalitet, kv k lit t med d høj h j trackinghastighed tra ackinghastighed mm. naturligvis nat turligv g is med HD- 3D - Viasatt - Canal digita digital al sat sattv, ttv, v, distribution aff ttvv signaller mm.

6ESTERHAVSGADE s %SBJERG 4ELEFON www.sea-master.dk

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.havneogskibsfart.dk

Opkald til fastnet, frit forbrug kr. 50,- pr. mdr.

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 ¡ 2 0 1 2

15

Stor konference om ballastvand:

Invasive arter udgør stigende risiko Rensning af ballastvand er en af de helt store udfordringer for søfartserhvervet. Ikke alene er der tale om milliard-investeringer, der mangler samtidig facit for hvilke af de mange tilgængelige systemer rederierne skal vælge. I dag er der en 10-13 forskellige bud på løsninger.

Udgangspunktet er først og fremmest, at man skal bremse indførslen via ballastvand af skadelige organismer i vores vandmiljø. For som det blev slået fast på konferencen ”Copenhagen International Ballast Water Management Conference den 8. marts”, så vil en én gang indført ny art ikke forsvinde igen. Den er kommet for at blive – og kan øve stor skade på det lokale vand miljø – og på fiskeriet.

Skadevirkningerne opgøres i milliarder af kroner.

I alt taler man internationalt om ca. 1.800 forskellige invasive arter i det marine miljø, som er kommet til det nye levested gennem menneskelig indblanding, f.eks. via ballastvand.

Samtidig fremgik det tydeligt af konferencen, at ballast-vand ikke er den eneste synder i søgelyset. Også begroninger på

skibsskrog kan f.eks. være vært for uønskede arter.

International opmærksomhed

Konferencen havde betydelig international opmærksomhed og tiltrak omkring 160 deltagere. Den var arrangeret af Partnerskab om Ballastvand som er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening.

Det er IMO’s ballastvandkonvention fra 2004, som fastlægger reglerne for rensning af ballastvand og den træder i kraft et år efter, at den er ratificeret af 30 lande, der tilsammen har registreret 35 procent af verdens tonnage. I øjeblikket mangler der ca. 8 procent og vurderingen er, at det mål kan nås i år. Danmark er eksempelvis så langt fremme med processen, at ratifikatio-

nen formentlig kan ske inden for et år – og bringe målet 2 procent nærmere.

Konferencen viste, at der fortsat er lang vej at gå både, når det gælder de teknologiske og investeringsmæssige udfordringer. F.eks. spurgte en deltager: Hvordan låner man penge til at retrofitte et syv år gammelt skib. Andre pegede på, hvor svært det er at få tilrettelagt godkendelsesprocedurerne så resultater er dækkende på verdensplan.

Samtidig blev det understreget, at ballastvand kun er en blandt flere årsager til menneskeskabt spredning af invasive arter, men at de arter, der spredes på denne måde, udgør en større risiko.

Selve IMO konventionen er en opgave for sig. Den nærmer sig tilstrækkelig ratifikation blandt IMO-medlemslandene,

men at der er store udfordringer bl.a. i relation til konventionens tidsfrister og dens håndhævelse.

Den regionale implementering er sat i gang i de mellemstatslige organer for henholdsvis Nordsøen (OSPAR) og Østersøen (HELCOM), og konklusionen var bl.a., at godkendt udstyr er tilgængeligt på markedet, men at vi fortsat befinder os på et tidligt stadie rent teknologisk.

Af Finn Bruun

Foto: Den International konference om ballastvand i København: - Vi er stadig på et tidligt stade rent teknologisk.

16

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

MARCOD bliver nordjysk regionalcenter for Europas Maritime Udviklingscenter MARCOD – maritimt center for optimering og drift – har netop indgået en samarbejdsaftale med Europas Maritime Udviklingscenter – også kendt som EMUC.

Aftalen omfatter: Samarbejde om maritime konferencer og arrangementer med henblik på at sikre vidensdeling, idégenerering og vækstmuligheder.

Samarbejde om støtte og udvikling af maritime virksomheder, inkl iværksættere, med henblik på at sikre vækst i form af nye produkter, markeder, processer,

kompetencer og jobs for Det Blå Danmark Identifikation af mulige samarbejdspartnere til udvikling af projekter, netværk og innovation Samarbejde i diverse nationale og internationale maritime projekter, herunder fundraising.

form af fx projekt- og konferencesamarbejder indenfor maritim miljøteknologi og kompetenceudvikling. Vores samarbejde vil støtte op om Det Blå Danmarks handlingsplan ”Danmark som Europas Førende Søfartsnation”.

Steen Sabinsky, direktør i Europæisk Maritimt Udviklingscenter (EMUC) udtaler: ”EMUC har støttet og fulgt etableringen af MARCOD fra start og ser et stort potentiale i samarbejdet. Derfor har vi valgt at formalisere samarbejdet og ser frem til mange fælles maritime initiativer i

Adm. direktør i MARCOD Niels Christensen glæder sig til samarbejdet med EMUC i MARCODs indsats og bidrag til at videreudvikle den maritime branche i Danmark: ”MARCODs primære opgave er at støtte vores små og mellemstore maritime virksomheder i at komme ind på nye

markeder samt udvikle nye produkter og ydelser – primært indenfor miljømæssig optimering af skibe med udgangspunkt i de skærpede miljøkrav til skibsfarten. Heri ligger bl.a. en stor kompetenceudviklingsopgave, som vi via vores samarbejde med EMUC og deres 3-årige maritime kompetenceudviklingsprojekt ”Danmarks Maritime Klynge”, kan hjælpe med”.

Ternevej 4 - DK-8641 Sorring T +45 8695 7599 - F +45 8695 7098 info@unmobilkraner.com - www.unmobilkraner.com

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

17

Ballastvand konventionen:

Kæmpe udfordring, men vi er alle i samme båd Et af de rederier, som er gået ind i ballastvand problematikken for fuld kraft er A.P. Møller – Mærsk, som er langt inde i forberedelserne til den kommende ballastvand-konvention. Både Maersk Line, Maersk Tanker og Maersk Supply Service er i gang, og flere supply både er allerede forsynet med rense-systemer.

Bo Cerup Simonsen: Vi må kunne stole på, at reguleringen er effektiv – og gælder alle.

Underdirektør i A.P. Møller – Mærsk, Bo Cerup Simonsen, der også er formand for Danmarks Rederiforenings tekniske komite fortalte på konferencen om ballastvand i København, at A.P. Møller – Mærsk arbejder hårdt på at gøre sig klar til kravene i konventionen.

Han så ballastvand udfordringen som led i koncernens generelle miljøstrategi, hvor man tilgår miljøet ud fra fire søjler: eco-resistance, ecocomplience, eco-efficiency og eco-advantage. Her satser man

ikke mindst på de to sidste og mest proaktive tilgange for at sikre, at Maersk-flåden lever op til IMO D2 reglerne for behandling af ballastvand på den mest konkurrencedygtige og effektive måde.

Bo Cerup Simonsen lagde ikke skjul på, at udfordringen er en af de store både for A.P. Møller - Mærsk og for de danske rederier i det hele taget.

- Konventionen kommer til at koste os millioner af dollars, fastslog han og understregede: Hvis vi virkelig skal gå efter at løse opgaven, så kræver det, at reguleringen er super effektiv.

Vi skul kunne have fuld tillid til reguleringernes kvalitet for at foretage de store investeringer i forvisning om, at der er lige vilkår for alle.

- Eller er der nogen, som kan omgå reglerne og det vil være meget uheldigt i vores verden med intens konkurrence, knaphed på kapital og fragtrater, der kan ligge under omkostningsniveauerne, advarede han.

Praktiske udfordringer

I det hele taget skorter det ikke på udfordringer, når det gælder ballastvand. Ikke alene er der

forskellige løsninger at tage i øjesyn. De forskellige skibstyper kræver også hver deres særlige løsning – både når det gælder retrofit og nybygninger.

I øjeblikket afprøver Maersk forskellige systemer ombord på skibene. Men generelt er der endnu meget få erfaringer med teknologierne og applikationerne. Der er store vægtforskelle, og det er i sig selv en opgave at få finde plads til udstyret, ligesom det er først efter et stykke tid viser sig hvordan f.eks. filtersystemer opfører sig i praktisk brug ombord.

Bo Cerup Simonsen undlod heller ikke at pege på den enorme udfordring der ligger i at leve op til konventionens tidsfrister. Først skal leverandørernes udstyr godkendes. Og selv om 20 til 40 leverandører opnå endelig typegodkendelse betyder det stadig, at 400 til 800 systemer skal leveres om året fra hver leverandør.

Antallet af eksisterende skibe, der skal udstyres er på verdensplan over 70.000. Det betyder et gigantisk peek formentlig omkring 2017-18-19.

De danske rederier støtter miljøreguleringen i IMO ikke

mindst som et alternativ til en regional eller lokal regulering.

Men som Bo Ceup Simonsen vurderede det, så er der i praksis betydelige usikkerheder omkring såvel teknik, ydeevne som regler. Og løsningerne er forbundet med store omkostninger Alle ønsker effektivitet

Samtidig er det problematisk, at ballastvand konventionen indeholder faste datoer, da der kun vil være kort tid fra det øjeblik ratifikationen sker til implementering skal ske.

Redere kan generelt ikke investere i BWTS, før der er vished om tidslinjen for implementering og håndhævelse. Vigtig er også typegodkendelse.

Til gengæld glædede Bo Cerup Simonsen sig over, at alle parter – redere, myndigheder, udstyrsproducenter og flere andre spillere er i samme båd: Alle ønsker en effektiv gennemførelse, og alle har brug for sikkerhed i tidslinjen og for håndhævelse af reglerne.

Af Finn Bruun

Aalborg Maskinfabrik Fremstilling og reparation af cylindere, marine og industrihydraulik, transmissioner, pumper og oliemotorer

www.aalborgmaskinfabrik.dk

Døgnservice 98 38 18 44 18

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Miljøministeren om Ballastvandkonventionen:

Vi er der næsten Miljøminister Ida Auken opfordrer søfartserhvervet til at støtte op om de nye systemer til rensning af ballastvand. Danmark sætter netop nu gang i hørings-processen forud for ratificeringen af IMO’s ballastvandkonvention Det oplyste ministeren på den internationale konference i København om Ballastvand i begyndelse af marts, og det betyder, at den danske underskrift formentlig kan være klar inden for et år.

Ida Auken hæftede sig i sit indlæg ved de miljømæssige udfordringer med fremmede arter i det danske havmiljø, og nævnte at der også herhjemme såvel som på EU-plan er fokus på bæredygtighed i forhold til disse invasive arter, som bl.a. kommer til danske farvande og kystområder med skibenes ballastvand.

Det kom dog ikke bag på hende, at ballastvand konventionen stiller krav til udvikling af både teknologi og ledelse, før den kan fungere i den virkelige verden. Det oplevede hun som en af hovedårsagerne til at konventionen endnu ikke er trådt i kraft.

- Alligevel har mere end 30 lande ratificeret allerede. Og så snart de ratificerende lande tilsammen repræsenterer 35 procent af verdensflåden, kan konventionen træde i kraft.

I øjeblikket er mindre end 9 procent nødvendig, før dette

mål er nået og jeg er derfor glad for at kunne meddele, at Danmark snart vil være i stand til at bidrage, sagde hun.

Alvorlig sag

Ida Auken betragter de invasive arter som en alvorlig udfordring.

- Der er ingen tvivl i mit sind, at ballastvand konventionen er af stor betydning: Vi står over for et meget reelt og stigende problem med invasive arter, sagde hun og noterede sig, at vi i vores del af verden - indtil videre - kun har set relativt milde skader som følge af invasive arter.

- Men vores forskere fortæller mig, at vi har kystnære områder i Danmark - og i Europa - hvor fremmede arter er blevet dominerende, og at antallet af nye fremmede arter er stigende, sagde ministeren, og advarede om, at arter som normalt findes i f.eks. Sortehavet nu fanges regelmæssigt i kystnære farvande i Danmark, ligesom ”dræbergoblen” nu findes i både Østersøen og Nordsøen og er kendt nok til at have fået sit barske kælenavn.

- Vi er nødt til at lære at leve med dem, fordi vi ved, at det i de fleste tilfælde er næsten umuligt at fjerne en invasiv art, når den har

etableret sig i et nyt vandområde.

Men fra nu af håber jeg, at vi ikke får at gøre med flere af disse ødelæggende og irriterende arter i vore farvande.

- Skibsfarten er ikke den eneste kilde til invasive arter, men det er en af de største. På denne baggrund finder jeg det meget lovende, at rederne vil forsøge at forebygge yderligere problemer med fremmede arter, sagde Ida Auken og tilføjede at hun var klar over, at mange i branchen finder konventionen både kompliceret og dyr. Men hendes forventning var, at de resterende tekniske udfordringer kan overvindes samtidig med at omkostningerne til kravene fortsat vil blive reduceret: - Hidtil har vi set en positiv udvikling med en relativ hurtig udvikling af nye teknologier. De sidste par år har set indførelse af mere enkle, mere effektive og grønnere løsninger, hvilket igen gør dem billigere at erhverve og drive end tidligere generationer af ballastvand teknologi.

af invasive arter er allerede stor i dag, fra både en miljømæssig og et økonomisk perspektiv, fastslog Ida Auken og opfordrede branchen til at støtte konventionen og hjælpe med at finde løsninger for de resterende problemer gennem relevante IMO organer, i de enkelte lande, og i virksomhederne.

- Jeg ved, at industrien i mange lande har øget tempoet i udviklingen af nye løsninger for at nå markedet i god tid. Jeg ved, at myndighederne er nødt til at udarbejde ny lovgivning og finde nye veje for international koordinering. Og jeg ved også, at skibsrederne er nødt til at investere i - og installere - flere tusinde nye ballastvandsystemer.

- Og jeg anerkender fuldt ud alle disse udfordringer. Men for mig er disse skridt nødvendige at tage for at mindske påvirkningen fra skibsfarten på vandmiljøet.

Og jeg støtter stærkt samarbejde mellem industri, skibsredere og myndigheder - på nationalt, regionalt og globalt plan, sagde Ida Auken.

Støt konventionen

Jeg tror ikke, at alternativet - at gøre ingenting - kan betragtes som et reelt alternativ. Virkningen

Af Finn Bruun

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2

19

MARITIM INDUSTRI

Konkurrenceevnen i den maritime industri skal styrkes Optimisme præger maritime udstyrsleverandører og værfter i Danmark. Med et stigende overskud i 2011 hos Orskov Yard og med meldingen fra Fayard om en snarlig overtagelse af Lindøs kæmpestore dok 3 er det tydeligt, at reparationsmarkedet har succes herhjemme. Også på nybygningssiden er der travlhed; Karstensens Skibsværft og Danish Yachts har således opnået betydelige ordrer i årets første måneder, og de har nu så travlt, at de er på udkig efter flere kompetente medarbejdere. På udstyrssiden har også de maritime leverandører travlt. Alfa Laval Aalborg har netop solgt sin hidtil største scrubber, mens Viking Life-Saving Equipment har meldt om stigende overskud de seneste otte år.

Den maritime industri i Danmark er en branche i vækst. Men det kræver konkurrencedygtige rammevilkår at fortsætte og udvikle successen. Den maritime industri har en eksportandel på 65 % og konkurrerer globalt, og konkurrenterne er både mange og væsentlige. Det er derfor vigtigt at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, så de kan klare skærene i den skarpe globale konkurrence.

En sund konkurrenceevne afhænger i høj grad af virksomhedernes enhedsomkostninger, og i Danmark må vi erkende, at enhedsomkostningerne i rigtig mange tilfælde er meget høje. Derfor er det nødvendigt at kigge på de

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet.

Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer.

Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

20

MA R I TI M I N D U STR I / 3 - 4 · 2 0 1 2

faktorer, som er med til at bestemme enhedsomkostningerne – det vil sige faktorer som lønomkostninger, skatter og afgifter samt effektiviteten i virksomhedernes produktionsapparat.

I forhold til den førstnævnte faktor, lønomkostningerne, er vi glade for, at de overenskomster, der netop er forhandlet på plads mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i industrien, indeholder meget moderate lønstigninger de næste to år.

Det er positivt for Danmarks konkurrenceevne, og det øger jobsikkerheden i industrien – men det er ikke nok!

På området for skatter og afgifter ønsker vi en mere erhvervsvenlig politik fra regeringen. Vi håber derfor, at de kommende trepartsforhandlinger vil resultere i lavere personskatter/længere arbejdstider til gavn for konkurrenceevnen. Desværre har vi alt for ofte set, at virksomhederne modtager ekstraregninger i form af øgede afgifter i stedet for den opbakning, de burde få. Det har en særdeles negativ effekt på virksomhedernes konkurrenceevne, så det bør der dæmmes op for fra politisk hold.

I forhold til at sikre et effektivt produktionsapparat hos virksomhederne ville det være gavnligt, hvis regeringen gjorde alvor af de løfter, som S og SF meldte ud allerede i foråret 2011. Dengang sagde S og SF, at danske virksomheder skulle have en håndsrækning til at investere i moderne maskiner igennem forbedrede muligheder for straksafskrivninger. Danske Maritime håber, at dette løfte vil blive indfriet inden længe til gavn for de danske virksomheders konkurrenceevne.

Vi er glade for, at der fra regeringens side er fokus på Det Blå Danmark, hvilket blandt andet udmønter sig i etableringen af et maritimt vækstteam.

Det maritime vækstteam nedsættes i erkendelse af, at Det Blå Danmark, herunder ikke mindst den maritime industri, er et betydeligt vækstområde, som det giver mening at satse på fremadrettet. Danske Maritime håber, at et øget politisk fokus på den maritime industri vil medvirke til, at der vil blive gennemført tiltag til at forbedre erhvervets globale konkurrenceevne.

Cecilie Lykkegaard Danske Maritime

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

MARITIM INDUSTRI

Det blü Danmark er undervurderet Den maritime sektor spiller en langt større rolle i dansk økonomi end mange er klar over. For nylig deltog jeg i en konference, hvor flere topembedsmÌnd og en rÌkke fremtrÌdende direktører fra andre brancher var til stede. De troede knapt deres egne ører, da de hørte at det blü Danmark beskÌftiger ca. 80.000 mennesker og stür for knap en fjerdedel af Danmarks samlede eksport. Tallene stammer fra en rapport Danske Maritime, Danmarks Rederiforening og Dansk Metal fik udarbejdet til konferencen �Ny vÌkst i det blü Danmark�, der blev afholdt pü Christiansborg i slutningen af 2011 og som bl.a. satte fokus pü det mari-

time omrüdes rolle i dansk økonomi.

Inden for mange andre omrüder er beskÌftigelsen dykket kraftigt, men siden 2004 er beskÌftigelsens til nogens overraskelse steget i den maritime sektor. Danmarks styrke er veluddannet faglÌrt arbejdskraft, der arbejder sammen med akademikere skaber nye løsninger, tÌnker i at øge produktiviteten og knuse problemer pü smarte müder.

Jeg besøgte Esbjerg Havn i februar og her har man omstillet sig til mere krÌvende forretningsomrüder. For 20 ür siden var det bacon og fisk, der blev losset og lÌsset.

I dag er det store virksomhe-

der som Vestas, Vattenfall, Nordex og Siemens, der er havnens kunder. Hvor fokus plejede at vĂŚre pĂĽ fiskeriet, er det nu sĂŚrtransporter af stort eller avanceret gods samt off shore-industrien, Esbjerg Havn tjener penge pĂĽ.

Uddannelse er et centralt fokusomrüde, hvis Danmark skal bevare styrkepositionen. Solide erhvervsrettede uddannelser og gode muligheder for kurser og efteruddannelse er helt afgørende.

Derfor er det ogsü positivt, at den nye regering har fjernet flere af de stopklodser, der har stüet i vejen og fastholdt mange i arbejdsløshed. Fx ved at afskaffe prisloftet pü

3.500 kroner, der betød, at en arbejdsløs smed ikke kunne tage et nødvendigt svejsecertifikat og dermed mistede oplagte jobmuligheder.

Mange danskere – og politikere – er nÌppe klar over det blü Danmarks vigtige rolle.

Budskabet om det maritime omrüdes betydning for büde jobsituationen og økonomien mü derfor bredes ud, sü vi ogsü i fremtiden kan skabe gode rammer for en af Danmarks vigtigste sektorer.

Claus Jensen, nĂŚstformand Dansk Metal og formand for CO-industris Maritime Udvalg.

ALT I BLÆSEMIDLER

T Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– KF NGT GT Ĺ– KFNG T Ĺ– D Ĺ– D ÂżU NÂżU T Ĺ– DN NÂżUG G N N D G F

T N

Ĺ– N K O T

NG Ŗ D KF D G F G G O U G O K N ¿ U G G O K F G O K F N ¿ U G O O K F N G K F N G T U G O K F K F N G T F N G T Ŗ O K F N N G T Ŗ G T Ŗ N D G K U O F N DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿UG N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UG KF GT GT Ŗ NGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿ K F N G N G T Ŗ G T Ŗ D8K RžVCIGT QU DžFG NGXGTKPI CH F N G O K F N/CTMGFUHÓTGPFG Rž UKNKMQUGHTK K O F N KF NGT GT Ŗ O KFNG FNGT FNG GT Ŗ T GDN¿UGOKFNGTPG QI DQTVUMCHHGNUG OK N¿UG GOKF OKF K O G O UDN¿UGOKFNGT K &CPOCTM U G N G K U F O K O ¿ N ¿ OGNFICCTF OCTMGFUHÓTGT V[RGT G UGO N¿U GO GOKF ¿UG OKFN KFNG Ŗ D D N ¿ U N ¿ U G Ŗ D N ¿ ¿CH CHHCNFGV IGPPGO XQTGU WPKMMG U

T D

Ĺ– NG T Ĺ– NÂż GT Ĺ– D DNÂżU NÂżU Ĺ– DN NÂżUG UGO DNÂż D F N G T Ĺ– D N TGVWTVCIPKPIUU[UVGO #HHCNFGV HTC Ĺ– D

G T G O K FDNÂżUGOKFNGT VKN DTWI XGF KPFWUVTKGN T Ĺ– G K

KFN NGT Ŗ GT Ŗ D KFNGT T Ŗ D Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ D K F N K F N G U G O K F N G T K F N G TDN¿UPKPI UM¿TKPI IGPCPXGPFGU O ¿ U U G OQXGTƀCFGDGJCPFNKPI UG OKF OKFN UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT GO DN¿ UGO GO N¿ U OKNLÓTKIVKIV K CPFTG HQTOGT HQT ¿ N ¿ T Ŗ D N ¿ N ¿ U Ŗ D KPFWUVTK QI FW HžT FQMWOGPVCVKQP UG UG DN¿ UGO UGO N¿U GOK OKF D Ŗ D NAluminiumsilikat UQO JQXGF¿ G N

T N D Ĺ–

D Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ D N¿U ¿UG Ŗ T N G T Ŗ VKN DTWI K HQTDKPFGNUG OGF H GMU UCIGNKI CPXGPFGU XGF HTKUVTžNGKF NGT GT Ŗ F K N

N KFNG UGO G KF DN¿UPKPI Rž X¿THVGT O X NGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNGT T G O K F N K FŒ)TÓPPG TGIPUMCDGTŒ KF O U ¿ O N G O G U F ¿ G U O N¿ Ŗ D D N ¿Garnet UQO JQXGFUCIGNKI CP GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKFNG ¿ U T Ŗ D N D N ¿ U G N ¿ U G Ŗ-QPVCMV QU XGPNKIUV JXKU FW ÓPUMGT D U N

D XGPFGU K NWMMGFG CPNÂżI QI UQO Ĺ– Âż

Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– D DNÂżU DNÂżU T Ĺ– DN NÂżUG ÂżUG F N G G T Ĺ– T Ĺ– D K F N G T JGPXGPFGNUG GNNGT DGUĂ“I CH XQTGU

G T N G T CDTCUKX XGF XCPFUVTžNGUM¿TKPI K Ŗ

O T N

KF U G O K F N O K F N G U G O K F N GMQPUWNGPV UQO IGTPG HTGOMQONGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNG F G O D N ¿.GXGTKPI HQTGIžT HTC XQTGU P[ K G O G U F ¿ G O N¿ Ŗ GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKF N ¿ U D N ¿ U T Ŗ D N N ¿ U G N ¿ U GOGT OGF NÓUPKPIUHQTUNCI UCOV D U

N G T T Ĺ– DQRHĂ“TVG UKNKMCV CPNÂżI K #CDGPTCC Ĺ– Âż

D GT Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ D DN¿U DN¿U T Ŗ DN N¿UG ¿ T Ŗ O K F N G N G T Ŗ T Ŗ D K F NWHQTDKPFGPFG VKNDWF Rž NGXGTKPI QI G N G *GTHTC NGXGTGU DN¿UGOKFNGTPG N F N G G O TGVWTVCIPKPI G NGT FNGT OKF NGT Ŗ NGT Ŗ KFNG T Ŗ D T Ŗ DN KF O K G O K FDžFG NÓUV K VCPMDKNGT UCOV RCMMGV K U F K F K O U ¿ G DN ¿UG UGO DN¿ UGO GOK N¿UG GOKF OKF UGO OKFN OKFNG UGO ¿ U T Ŗ DKIDCIU GNNGT U¿MMG Rž RCNNGT N U ¿ Ŗ ¿ G D U N N ¿

D

G G N N Ĺ– T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż UG O K F K F N G T5VQT NCIGTMCRCEKVGV UKMTGT CV XK CNVKF FNG UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT Ĺ– NGT Ĺ– OKFNG GT Ĺ– D T Ĺ– D KFNGT Ĺ– DNÂż Ĺ– GT NGXGTKPIUF[IVKIG K O O U G U G D N Âż U G O U G O N Âż U ...sĂĽ KFN KFNG UGO KFNGT KFNGT O K kan U GvĂŚre O K FDE G O Âż Ĺ– Âż G D U N O N Âż

G N U Ĺ– D KFNGT T Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż ÂżUGO UGO DNÂżU D sikker pĂĽ kvaliteten!

GO KFNG KFNGT GOKF KFNGT NGT Ĺ– OKFNG NGT Ĺ– T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż U Âż UGO GO NÂżU GO OKF NÂżUG GOKF OKFNG UGO OKFNG KFNGT UGOKF KFNGT NG SILIKAT A/S U G D U Âż

N U Âż Ĺ– D Ĺ– D N #UMGNWPF Ĺ– #CDGPTCC T Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż ÂżUG UGO DNÂż UGO GOKF N G N

KF NGT GT Ĺ– FNG GT Ĺ– D T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D N G T G O Ĺ– YYY OGNFICCTF EQO K N F O N K U T NG GO KFNG G KF KF T Ĺ– GT Ĺ– KFNG T Ĺ– OKF OKF U ÂżU N DNÂż UGO GO KFNG GO FNG G O

meldgaard SILIKAT

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 3 - 4 ¡ 2 0 1 2

21

MARITIM INDUSTRI

Gennembrud på jævnstrømsteknologi til skibe ABB vinder ordre på installering af verdens første jævnstrømselsystem (DC grid) ombord på et skib. Med jævnstrømselforsyning kan skibe spare op til 20 % brændstof og emissionsudledning via en reduktion af systemkomponenter og energiforbrug ombord.

ABB har fået en ordre fra skibsreder Myklebusthaug Management på levering af verdens første jævnstrømssystem ombord på et skib.

Udstyret vil gøre det muligt for et nyt offshore supportskib, som er under konstruktion i Norge, at opnå et meget højt energieffektivitetsniveau og reducerer dermed skibets emission af skadelige stoffer.

På traditionelt elektrisk drevne skibe går 80% af elforbruget til at drive thrusters og fredrivningssystemer via omformning fra vekselstrøm til jævnstrøm. ABB’s DC grid er et markant skridt fremad, når det gælder optimering af fremdriften ved at fordele strømmen gennem et enkelt jævnstrømskredsløb for derved at opnå væsentlige strømbesparelser via en væsentlig reduktion af komponenter.

ABB’s jævnstrømsløsning ombord på skibe blev lanceret i maj 2011, og er et led i en relancering af brugen af jævnstrøm, der kan levere en meget effektiv strømforsyning og elektrisk fremdrift til en lang række skibe. DC grid er designet til skibe med lavspændingskredsløb ombord, såsom offshore supportskibe, slæbebåde, færger og yachter, og kan give brændstofbesparelser på op til 20 %.

- Med denne type løsning vil skibe ydermere kunne optimere mulighederne for energibesparelser fra ekstra jævnstrømsenergikilder såsom solpaneler, brændstofceller eller batterier direkte tilsluttet skibets jævnstrømselnet – til gavn for miljøet, sagde

22

Veli-Matti Reinikkala, global chef for divisionen Process Automation.

I Danmark ser ABB også positive perspektiver for skibsbranchen med det nye DC-grid-system.

- Dette er et afgørende skridt fremad i at sikre skibsredere væsentlige besparelser i brændstofforbruget ,og skibsværfter og skibskonsulenter får oplagte gode kort på hånden i skibets designfase” udtaler Michael Dyrbye Christensen, Executive Key Account Manager i ABB i Danmark.”

Den store fordel ved DC grid jævnstrømsløsningen er, at det giver mulighed for hastighedsregulering af skibets motorer, da man ved optimering af omdrejningstallet opnår brændstofbesparelser.

Ved at fjerne transformere og switchboards får man pladsog vægtbesparelser på op til 30 %, som efterlader mere plads til last, passagerer og det giver større råderum til placering af systemkomponenter.

ABB skal levere hele jævnstrømssystemet, herunder alle el-, fremdrivnings, og automationssystemer til det 93 meter lange, 5.000 tons tunge mulitfunktions offshore-forsyningsskib. Skibet skal efter planen være færdigbygget i første kvartal af 2013.

MA R I TI M I N D U STR I / 3 - 4 · 2 0 1 2

OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø

Værftet hvor vi udfører nedenstående opgaver: • Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.

• Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

www.skibsgulve.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

Maritim konference om forretningsmuligheder i kølvandet af nye maritime miljøregler for skibsfarten Torsdag den 12 april 2012 09.30

13.00

5HJLVWUHULQJ RJ NDĆŞH

10.00

+YRUGDQ IRUEHUHGHU 6WHQD /LQH VLJ SÀ GH Q\H miljøregler? v/Carsten Kruse, adm. direktør 6WHQD /LQH 'HQPDUN $ 6

Velkomst v/Niels Christensen, adm direktør MARCOD

13.30

...

...

10.15 Maritime miljøkrav – regel- eller markedsdrevet innovation? En introduktion til de maritime miljøregler for CO2, SOx, NOx RJ EDOODVWYDQG fra IMO og EU v/konsulent Maria B. Skipper Danmarks Rederiforening

...

En udstyrsleverandørs erfaringer - herunder VFUXEEHU 62x RJ ZDVWH KHDW UHFRYHU\ v/Kim Sørensen, Business Development 0DQDJHU $OID /DYDO $DOERUJ $ 6

...

14.15

11.00

Komposit - fremtidens maritime E\JJHPDWHULDOH Y 0RUWHQ /RUHQ]HQ %XVLQHVV Development Manager, Danish Yachts A/S

Udviklingstendenser og forretningsmuligheder som følge af maritime miljøregler v/Director )UDQN 6WXHU /DXULGVHQ /,7(+$8= $S6

14.45 - Pause ...

...

...

...

15.00

11.30

Green maritime products and opportunities IRU PDULWLPH EXVLQHVVHV LQ 1RUWKHUQ -XWODQG Y 3K' VWXGHUHQGH 5REHUWR 5LYDV

5HWURĆŹWWLQJ s PXOLJKHGHU RJ XGIRUGULQJHU herunder status pĂĽ Danske Maritimes UHWURĆŹWWLQJ SURMHNW Y SURMHNWOHGHU 0LFKDHO Vihlman Jensen, Danske Maritime

...

12.00 - Frokost & Networking ...

...

15.30 3UDNWLVN HQHUJLRSWLPHULQJ DI VNLEH s HQ FDVH VWRU\ IUD ')'6 Y HUKYHUYVNRQVXOHQW 6Ă“UHQ 7KXH MARCOD

...

15.45 Ordstyrer / Tilmelding: &KULVWLQH /XQGH Erhvervskonsulent, MARCOD

Opsummering og Q&A

Ă˜nsker du at udstille egne roll-ups, EURFKXUHU R D SUĂ VHQWDWLRQVPDWHULDOH sĂĽ venligst nĂŚvn dette ved tilmelding.

16.00 - Tak for i dag

MARCOD er et nationalt videnscenter, som støtter den danske maritime service- og udstyrsindustri med at fremme innovationskraften i virksomhederne og omsÌtte nye ideer til konkurrencedygtige produkter, services og forretningskoncepter indenfor miljømÌssig optimering og drift eller andre markedssegmenter med potentiale for danske maritime virksomheder. MARCOD støtter endvidere maritime YLUNVRPKHGHU L DW ƏQGH RSODJWH VDPDUEHMGVSDUWQHUH PHG relevante aktører i Det Blü Danmark samt i Skandinavien.

0$5&2' HU HWDEOHUHW XOWLPR RUJDQLVHUHW VRP HQ IRQG RJ KDU EDVH L )UHGHULNVKDYQ /Ă V PHUH SĂ€ ZZZ PDUFRG GN

...

MARKIS (Maritime Competence and Innovation Cooperation in the Skagerrak & Kattegat) er et 3-ürigt EU-projekt støttet af EU Interreg IVA Ôresund-Kattegat-Skagerrak programmet. , SHULRGHQ VDPDUEHMGHU YLUNVRPKHGHU IRUVNQLQJV RJ XGGDQQHOVHVLQVWLWXWLRQHU VDPW RƪHQWOLJH P\QGLJKHGHU RP DW JÓUH 6NDJHUUDN .DWWHJDW UHJLRQHQ WLO HQ JOREDO IURQWOÓEHU L NRQYHUWHULQJHQ WLO JUÓQ VNLEVIDUW 3URMHNWHW RPIDWWHU partnere fra regioner, kommuner, universiteter og maritime uddannelsescentre og maritime netvÌrk i hhv. Sverige, Norge og 'DQPDUN 9LVLRQHQ HU DW VNDEH HQ PDULWLPH UHJLRQ PHG VNDGHOLJH XGVOLS L OXIW RJ YDQG IUD VNLEVIDUW RJ HQ JOREDOW NRQNXUUHQFHG\JWLJ PDULWLPH NO\QJH /à V PHUH SÀ ZZZ PDUNLV HX

Til maritime virksomheder, netvĂŚrk uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer

MARCOD og MARKIS inviterer til

Maritim konference om forretningsmuligheder i kølvandet af nye maritime miljøregler for skibsfarten Tid & VWHG 12. april kl. 10-16 I Kattegat Siloen Silovej 8 Frederikshavn

Hvad?

Bliv opdateret pü det maritime regelsÌt til skibsfarten og de mange spÌndende forretningsmuligheder, sü du kan blive frontløber pü den grønne maritime bølge.

Hvorfor?

Den politiske opmÌrksomhed omkring den maritime transports püvirkning pü miljøet og klimaet er stigende. Resultatet er skÌrpede internationale regler med henblik pü at regulere skibsfartens püvirkning pü miljøet, herunder udledning af CO2, SOx og NOx, hündtering af ballastvand m.m.

De omfattende miljøkrav, der trÌder i kraft om kort tid betyder store investeringer for rederierne – og dermed store forretningsmuligheder for maritime virksomheder.

Deltagergebyr: DKK 500.- ekskl moms.

Prisen dĂŚkker deltagelse i konferencen, deltagermateriale samt konferenceforplejning.

Tilmelding pr mail til Christine Lunde pĂĽ jclc@frederikshavn.dk eller telefon +45-23 32 03 32 med angivelse af QDYQ WLWHO ĆŹUPD RJ H PDLO

Hvem?

Denne konference henvender sig til virksomheder, der gerne vil vÌre en del af det maritime �clean tech� marked.

Konferencen giver et overskueligt indblik i den nuvÌrende og kommende maritime miljølovgivning samt en introduktion til nye vÌkstmuligheder for vÌrftsindustrien, udstyrs- og serviceleverandører samt maritime uddannelsesinstitutioner.

Se program pĂĽ forrige side

2ƪVKRUH NRQIHUHQFH NÌste MARCOD konference henvender sig til maritime udstyrsleverandører og servicevirksomheder, VRP ÓQVNHU DW YLGH PHUH RP RƪVKRUH PDUNHGHW ROLH JDV KHUXQGHU PXOLJKHGHU FHUWLƏFHULQJ RJ positionering som underleverandør. .RQIHUHQFHQ ƏQGHU VWHG PDM L )UHGHULNVKDYQ