Havne & Skibsfart 04-2011

Page 1

&

HAVNE SKIBSFART 13. ÅRGANG · APRIL 2011 · NR. 4

ERHVERVSMAGASINERNE

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

RETROFITTING OFFSHORE VINDENERGI NEDSKÆRINGER I DE MARITIME UDDANNELSER

Klaus KjĂŚrulff i spidsen for Advisory Board Erhvervsmagasinerne, der blandt andet udgiver Havne & Skibsfart, Maritim Industri, FiskerBladet og Danish Maritime Magazine, fĂĽr tilknyttet Advisory Board med medlemmer fra toppen af dansk maritimt erhvervsliv. Erhvervsmagasinerne udgiver udover de trykte magasiner ogsĂĽ e-magasiner, webbaserede nyhedsportaler og Maritime TV. Det maritime mediehus har netop etableret sig med et Advisory Board med topledere fra det danske maritime erhvervsliv.

Formand for den rüdgivende bestyrelse er Klaus KjÌrulf, bestyrelsesformand for SeaMall og derudover bestür boardet af vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen, adm. direktør Lars Thrane fra Thrane & Thrane, adm. direktør Kurt Skov, Blue Water Shipping, adm. direk-

tør Bjarne Mathiesen, Ă…rhus Havn, adm. direktør Steen Sabinsky Europas Maritime Udviklingscenter og redaktør RenĂŠ Wittendorff. Det nye Advisory Board skal vĂŚre med til at sĂŚtte Erhvervsmagasinerne op i femte gear. Det er sammensat af en bred

vifte af meget kompetente personer fra forskellige dele af den maritime klynge, hvilket gør at ideer bliver belyst fra alle relevante sider. Pü fotoet ses fra venstre Steen Sabinsky, Bjarne Mathiesen, Kurt Skov, Lars Thrane, RenÊ Wittendorff, Klaus KjÌrulf og Jan Fritz Hansen.

'03413*/( (&//&. *//07"5*0/ t &/,&-5 t Â?,0/0.*4, t '-&,4*#&- t &''&,5*7

www.un-maskinservice.com

UN Maskinservice A/S Crane Care 4ERNEVEJ s 3ORRING s 4LF -AIL INFO UN MASKINSERVICE DK

&

HAVNE SKIBSFART 13. ÅRGANG · APRIL 2011 · NR. 4

ERHVERVSMAGASINERNE

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

HAVNE & SKIBSFART / MARITIM INDUSTRI 4.2011

INDHOLD 2 Klaus Kjærulff i spidsen for Advisory Board 4 Nedskæringer på maritime uddannelser rammer et erhverv i vækst 6 Adgangsbegrænsninger i maskinmesteruddannelserne rammer hele Det Blå Danmark

RETROFITTING OFFSHORE VINDENERGI NEDSKÆRINGER I DE MARITIME UDDANNELSER

7 Offshore Wind Turbines konference: Vældige investeringer i offshore vindenergi

Foto: DFDS Seaways

8 Millioner til SIMAC og Svendborg Søfartsskole Havne & Skibsfart

10 DFDS åbner verden for ungdommen

– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

12 Lyngsø Marine leverer nyt automationsanlæg

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

14 Maersk Line sætter ind mod pirateriet

ISSN 1395-4466

Vogt dig for efterligninger

Ansvarshavende redaktør René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk

FiskerBladet er efter en kort ”udflugt” vendt tilbage til ErhvervsMagasinerne, og det betyder, at annoncørerne naturligvis skal have det sædvanlige kendte og velanskrevne ansigt udadtil og ikke pludselig se deres annoncer henvist til et ny-opdukket blad, der er helt ukendt i branchen. Baggrunden er kort fortalt, at FiskerBladet sidste år blev solgt til Edmund Jacobsen, som imidlertid ikke overholdt sine forpligtelser og derfor ikke længere ejer FiskerBladet. Alle annonceordrer, abonnenter og alt andet materiale skal således leveres tilbage. ErhvervsMagasinerne betragter det som vildledende – både overfor annoncører og abonnenter - at annoncer og markedsførings-aftaler indgået med FiskerBladet ender i et fremmed medie. Ansvarshavde redaktør og udgiver af FiskerBladet, Rene Wittendorff, ErhvervsMagasinerne, siger:

Annoncer Anders Midtgaard Petersen Direkte tlf. +45 7077 7441 anders@erhvervsmagasinerne.dk Abonnement og reklamationer: René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C. Layout: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer: 28. april 2011 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

16 Blue Water Shipping i samarbejde om hotelskibe 18 Fra papirlap til overblik

FiskerBladet hjemme igen

Karriere i handelsflåden? Tillægsuddannelse til Kyst- eller Sætteskippereksamen

Forudsætninger: Fiskeskipper 3 eller fiskeskipper 1 samt fornøden sejltid

Marstal Navigationsskole Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

- Den form for vildledning kan vi, som de retmæssige indehavere af FiskerBladet, naturligvis ikke forsvare over for vores mangeårige annoncører og samarbejdspartnere, der har tegnet annoncer i tiltro til det kendte medies oplagstal, gennemslagskraft og kvalitet. Jeg vil derfor – her 55 år efter at min far startede FiskerBladet - genoptage udgivelsen i den kendte form. Rene Wittendorff oplyser, at det næste nummer af FiskerBladet kommer allerede i begyndelsen af april og tilbyder samtidig, at annoncører, der føler sig vildledt af Edmund Jacobsen, kan komme med i enten FiskerBladet, Havne & Skibsfart, Maritim Industri eller Danish Maritime Magazine på særdeles favorable vilkår. Vildledte abonnenter, der har betalt porto til Edmund Jacobsen i den tro, at det var FiskerBladet, de betalte for, får FiskerBladet gratis resten af 2011.

MARITIM INDUSTRI

Nedskæringer på maritime uddannelser rammer et erhverv i vækst Med Finansloven for 2011 er taksametertilskuddet til de maritime uddannelser blevet reduceret, og samtidig er der indført adgangsbegrænsning. De maritime uddannelsesinstitutioner står sammen om at påpege, at det rammer et erhverv i vækst. De maritime uddannelser bliver som konsekvens af Finansloven for 2011 beskåret både med hensyn til taksametertilskud og adgangsbegrænsning. -Vi bliver beskåret med 1,5 procent pr. studerende for 2010 og 1 procent pr. studerende i 2011. De 1,5 procent bliver vi først pålagt nu, så det er

4

i alt en regning på 2,5 procent pr. studerende, som vi har fået nu i 2011, forklarer Erik Møller, direktør for MARTEC i Frederikshavn, der blandt andet uddanner maskinmestre og skibsassistenter. Han tilføjer, at adgangsbegrænsningen især rammer maskinmesteruddannelsen, som ellers har været inde i en meget positiv udvikling med stigende optag i de sidste par år. -Indtil nu har vi optaget 100 studerende om året på maskinmesteruddannelsen, det bliver reduceret til 80 i år og 70 fremover. Normalt justerer man adgangsbegrænsning i forhold til forventningerne om afsætning af de færdiguddannede på arbejdsmarkedet. Men det gør man ikke her. Der er så mange

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 1 1

undersøgelser, der peger på, at der bliver et stigende behov for maskinmestre, siger Erik Møller. Han giver som eksempel, at en stor nordjysk virksomhed som Aalborg Industries, der blandt andet fremstiller skibskedler, hele tiden gør opmærksom på, at de har brug for flere maskinmestre end de kan få fra MARTEC. Der blev i 2010 optaget 800 på maskinmesteruddannelsen over hele landet, men fremover vil kvoterne ligge på cirka 500 om året. Da der allerede er optaget nye maskinmesterstuderende i januar måned, er der i alt kun 20-30 pladser ledige til august, når nye maskinmesterstuderende skal starte. 50 procent arbejder inden for søfart Der er på landsplan cirka 10.000 uddannede maskinmestre, og langt de fleste af dem er i arbejde. Lige for øjeblikket mangler kun cirka 150 maskinmestre et job, og det er især nyuddannede, som søger

efter deres første job, fortæller Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening. -Vi har stort set fuld beskæftigelse, og intet tyder på, at vi får ledighed blandt maskinmestre, siger han. Af de 10.000 maskinmestre arbejder cirka halvdelen i den maritime sektor. Der er 2000, som sejler eller arbejder offshore med havvindmøller eller olie og gas, mens andre cirka 3000 arbejder i den maritime følgeindustri, som omfatter værfter og meget mere. Den anden halvdel arbejder inden for helt andre brancher, blandt andet procesindustri, fødevareindustri og elforsyning. Når maskinmestre også er populære inden for en lang række andre brancher, skyldes det, at maskinmestrene er multiteknisk uddannet i modsætning til ingeniører, som er uddannet specialister. -Vi er både uddannet inden for svagstrøm og stærkstrøm, og desuden har vi kompetencer inden for ledelse i internationale, multikulturelle virksomheder. Vi har også en lang række tekniske autorisationer inden for blandt andet stærkstrøm,

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

VVS osv. Så vi er eksperter i drift og vedligeholdelse af store tekniske anlæg, forklarer Per Jørgensen. -Der er stor søgning til maskinmesteruddannelsen, og vi skal bruge mange maskinmestre. Behovet vil være kraftigt stigende i de kommende år. Vi er jo slet ikke færdige med at bygge havvindmøller, og der er også mere olie og gas i Nordsøen. Maskinmestre er nøglepersoner i forhold til at få hentet de værdier op af Nordsøen, tilføjer Per Jørgensen. Erik Møller peger på, at der inden for Cleantech-området ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri om ganske få år vil være et behov for 3-4000 teknikere inden for Cleantech, og her er maskinmesteruddannelsen et rigtigt godt match. -Der er ved at blive oprettet nye uddannelser til at dække behovet inden for Cleantech, men de har jo ikke alle de tekniske autorisationer, som maskinmestre har. Det er paradoksalt, at man skærer ned på den bedste uddannelse og opretter nogle nye i stedet for, siger Erik Møller. Lang reaktionstid Hos SIMAC i Svendborg bliver man også ramt af besparelserne, men knapt så hårdt som andre maritime uddannelsesinstitutioner. -Vi er lidt på forkant, fordi vi i forvejen var i gang med at slanke organisationen, men vi bliver da også ramt af besparelserne. Men vi uddanner flere forskellige typer af skibsofficerer. Vi har blandt andet uddannelsen til dualofficer, hvor de studerende på forhånd har tegnet kontrakt med et rederi. Så vi har lidt større fleksibilitet end for eksempel de rene maskinmesterskoler, siger Jesper Bernhardt, direktør for SIMAC. Han understreger dog, at adgangsbegrænsningen vil

ramme hele det maritime uddannelsessystem, og de maritime uddannelser står sammen om at markere, at de synes, at det er forkert at indføre kvoter på uddannelserne. -Der har i de sidste par år været en kraftig stigning i søgningen, men vi har også en forventning om, at der er afsætning af de uddannede, siger Jesper Bernhardt. -I sidste ende er det erhvervet, som skal afgøre, om der bliver uddannet tilstrækkeligt eller, om der bliver behov for flere. Problemet er bare, at vi har en lang reaktionstid. Hvis erhvervet kommer i morgen og siger, at de har brug for at få flere uddannet, så vil der gå flere år, inden vi kan levere nogle til dem, siger han. Ændringsforslag i Folketinget I skrivende stund arbejder Maskinmestrenes Forening på at få stillet et ændringsforslag i Folketinget, som skal tilføre yderligere 10 millioner kroner til landets maskinmesterskoler. Derved vil de godt 200 studerende, der ellers vil blive afvist i forbindelse med optaget til august, kunne starte på maskinmesteruddannelsen. -Vi har skrevet til samtlige 179 medlemmer af Folketinget og har desuden forelagt sagen i Folketingets erhvervsudvalg og energiudvalg. Vi har oplevet meget, meget stor lydhørhed over for vores forslag, så vi er optimistisk med hensyn til at få det vedtaget, siger Per Jørgensen. Han tilføjer, at det ikke er en løsning at få tilført maskinmestre fra andre lande, for det er nemlig kun i Danmark, at man uddanner maskinmestre.

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3. 3. grad grad Start: 2011 Start: primo Ultimojanuar Juli 2011 Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Ultimojanuar Juli 2011 Start: 2011 Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april April2011 2011 Start:

¾ Alle former for maritime radiokurser GMDSS ¾ SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed ¾ ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Kvalitet og sikkerhed omkring din luft... Dykkere og brandmænd over hele verden stoler på BAUER kompressorer som en sikker kilde til ren luft. BAY Kompressor har mange års erfaring med BAUER inden for: • Salg • Service • Reservedele Kontakt os for en personlig snak om dit behov.

BAUER dykker kompressorer Fra 100 til 680 l/min.

Af Tina Altenburg

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

Fuglebækvej 4C, 1 · DK-2770 Kastrup Tlf. 3251 1866 · Fax. 3251 1856 info@bauer.dk · www.bauer.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 1 1

5

MARITIM INDUSTRI

Adgangsbegrænsninger i maskinmesteruddannelserne rammer hele Det Blå Danmark Maskinmestre har traditionelt haft en meget høj beskæftigelsesfrekvens, og selv igennem den økonomiske og finansielle krise har denne faggruppe stort set ikke kendt til arbejdsløshed. 80 pct. af de færdiguddannede maskinmestre bliver i dag ansat i landbaserede job, så det er langt fra kun til søs, der er behov for denne efterspurgte faggruppe. Det har længe været en udfordring for virksomhederne at tiltrække medarbejdere med de rette tekniske kvalifikationer, herunder maskinmestre, og det er derfor glædeligt, at det er lykkedes at øge optaget af studerende på maskinmesterskolerne gennem de seneste år, efter optaget i 2008 blev gjort frit. Danske Maritime er opmærksom på, at det øgede optag også har betydet øgede udgifter til uddannelsesinstitutionerne, og Foreningen anerkender den

6

indsats, der er gjort for at tildele øgede midler til området. Desværre er der nu truffet beslutning om at genindføre adgangsbegrænsning på maskinmesteruddannelserne, ligesom taxametertilskuddene reduceres med 1,5 % i 2011. Danske Maritime frygter, at adgangsbegrænsningen vil vanskeliggøre virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificeret teknisk arbejdskraft i fremtiden. I Danmark har vi behov for, at flere unge tager en videre-

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 1 1

gående teknisk uddannelse, da der er et særligt stort behov for flere af disse kandidater på arbejdsmarkedet. Der er ikke mindst brug for at uddanne flere maskinmestre som med deres polytekniske baggrund kan besidde funktioner, der skal være med til at sikre vækst i Det Blå Danmark. Flere prognoser viser, at der vil være mangel på højtuddannede medarbejdere med tekniske kompetencer i perioden frem til 2020, og beslutningen om at indføre adgangsbegrænsnin-

ger på maskinmesteruddannelsen er efter Danske Maritimes mening et skridt i den forkerte retning. Foreningen har derfor rettet henvendelse til økonomiog erhvervsminister Brian Mikkelsen i håb om, at der kan tilvejebringes flere midler til området for at skabe mulighed for et øget optag i forhold til det, der nu er planlagt. Cecilie Lykkegaard DANSKE MARITIME

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

MARITIM INDUSTRI

Offshore Wind Turbines konference:

Vældige investeringer i offshore vindenergi Selv om de alvorlige kernekraftproblemer i Japan efter jordskælvet og tsunamien og de stigende oliepriser efter omvæltningerne i den arabiske verden ikke øjeblikkeligt påvirker vindmølle-industrien, er der ingen tvivl om, at begivenhederne øger fokus på vindkraftens rolle. Og det er i forvejen imponerende tal, der er i spil, når offshore vindmølle-branchen ser på mulighederne i de kommende år. Der ventes massive milliard-investeringer i Europa, og de danske virksomheder på området tripper for komme rigtigt i gang. Potentialet er der, kompetencen er der, og det samme gælder viljen. De optimistiske toner overskyggede således klart, de vanskelige udfordringer, som også er en del af billedet, da omkring 100 repræsentanter for hele spektret af den danske offshore vindmølle verden den 14. marts mødtes til udveksling af viden i Ingeniørhuset på bryggen i København. Konferencen Offshore Wind Turbines – Danish Know How, var arrangeret af Skibsteknisk Selskab, Transportens Innovationsnetværk og IDA, og en af dem, der slog hovedet på sømmet var salgsdirektør i A2SEA Kaj Lindberg, der ikke alene fremhævede den vældige udvikling, der ligger i markederne men også den nye tilgang til opgaverne, der er lige om hjørnet. Hvor store bliver offshore vindmøllerne, hvor langt ude skal de placeres, hvilke skibstyper skal der satses på, når offshore møllerne skal installeres, og hvordan kommer fundamenterne til at se ud i fremtiden? Høj oliepris - Vi taler om 240 milliarder euro frem til 2030 i hele Europa, hvor planer i England, Tyskland og Danmark samlet er oppe på omkring 80 GW,

siger Kaj Lindberg Han hæfter sig samtidig ved, at kernekraften er kommet under pres efter problemerne i Japan: - Man vil nok igen sætte spørgsmål ved, hvor sikker atomkraft er som fremtidig energikilde. Og når det gælder høje oliepriser, har man tidligere sagt, at vind var konkurrence-dygtig ved en oliepris på omkring 70 dollars Det er klart, at ved den pris er onshore vind konkurrencedygtig. Offshore vind jo er noget dyrere, selv om den yder mere, men med den nuværende oliepris kan den også klart være med. Generalsekretær for Skibsteknisk Selskab, Anders Ørgaard Hansen, der samtidig er adm. direktør for OSKShipTech A/S er tilfreds med den positive stemning, der prægede konferencen. - Folk var åbne og dialogen var god, siger han og nævner, at et af konferencens formål var videndeling og at få operatørerne til se hinandens roller i en sammenhæng. - Der blev nævnt et eksempel på, at 53 skibe arbejdede på én gang i en vindmølle-park, så der er meget, som skal passe sammen. Det samme gælder, når man taler design, siger Anders Ørgaard Hansen, som ikke er i tvivl om, at offshore vindmølle industrien står overfor en spændende fremtid: - Kineserne har jo f.eks. meldt ud, at de vil investere 5.000 milliarder dollars i grøn energi.

Kaj Lindberg og Anders Ørgaard Hansen, generelsekretær Skibsteknisk Selskab.

mindst omkring sikkerheden, når man som operatør bevæger sig på tværs af jurisdiktioner i f.eks. Nordsøen. De sædvanlige regelsæt for søfarten er ikke udformet til de forskellige off shore opgaver, og derfor er DNV aktiv med at dække

området med et regel- og standard apparat, som er udformet specielt til skibene og deres opgaver i offshore vindmølle industrien. Af Finn Bruun

Emil Aarestrupsgade 3-5 DK-4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12 www.bredgaard.nu E-mail: info@bredgaard.nu

Konferencen viste også, at der er meget som skal gøres. Blandt andet hvor vigtigt det er at have fælles standarder og regler ikke

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 1 1

7

MARITIM INDUSTRI

Træning med MOB-båden er et vigtigt element i uddannelserne.

Millioner til SIMAC og Svendborg Søfartsskole Dampskibsselskabet NORDEN donerer knapt fire mio. kr. til sikkerhedsundervisning. Dampskibsselskabet Norden A/S har haft den store tegnebog fremme til gavn for hele branchen, og de glade modtagere er Svendborg Søfartsskole og Svendborg International Maritime Academy (SIMAC). De får godt 3,8 mio. kr., der skal bruges til at sætte fokus på sikkerhedsuddannelserne på de to undervisningsinstitutioner, og pengene investeres i nyt udstyr, der opstilles på et øvelsesområde på Svendborg Havn – nærmere bestemt ved

”Frihavnen” ved DLG’s siloer. - Vi har besluttet at samarbejde om at udvikle undervisningen i sikkerhed til søs til gavn for handelsflåden, siger de to skoleledere, forstander Kurt Løve Kølle fra søfartsskolen og studierektor fra SIMAC, Jan Askholm. Kostbart materiel Det materiel, der skal bruges i undervisningen, er meget kostbart, så skolerne går sammen om etableringen og indkøbet

af faldbåd, mand-over-bord båd (MOB) samt en tilhørende kran. - Dermed udnytter vi det dyre materiel bedre, og økonomisk set bliver projektet også mere realistisk, siger Kurt Løve Kølle. Der etableres fælles havnefaciliteter, hvor de studerende under kyndig vejledning af kvalificerede instruktører kan erhverve sig den nødvendige træning og kundskaber. Svendborg Søfartsskole er en erhvervsfaglig grundskole,

og her begynder eleverne lige efter folkeskolen. Men de skulle gerne fortsætte på SIMAC med en officersuddannelse, når grundskolen er overstået og den nødvendige sejltid opnået, og derfor er det vigtigt, at skolerne samarbejder så tidligt i forløbet som muligt. Træning er vigtigt Og sikkerhedstræning er et vigtigt punkt i undervisningen på begge uddannelsesinstitutioner. Søfartsstyrelsens ulykkesrap-

Innovative window technology The C.C.JENSEN Window Division is among the world leaders in developing and producing ship windows, glass and frame constructions with more than 40 years’ experience in supplying customized window solutions. WINDOW TECHNOLOGY

MARINE SOLUTIONS

Premium supplier of: Glass & Frame Constructions Repair & Maintenance Clamp-on window systems Sliding door systems

Ferry & Cruise Liners Commercial Vessels Super Yachts & Yachts

Please Contact C.C.Jensen for: UÊÊÊ,i«ÀiÃi Ì>Ì Ûià UÊÊÊ ià } ÊÊ UÊÊÊ } iiÀ }ÊÊ UÊÊÊ VÕ i Ì>Ì Ê UÊÊÊ > Õv>VÌÕÀ }Ê UÊÊÊ,i«> ÀÊEÊ > Ìi > ViÊ UÊÊÊ,iviÀi Vi ÃÌ

Clamp-On Windows UÊÊÊ/ iÊÃ>Û }Ê UÊÊÊ->viÌÞÊ UÊÊÊ }Ê viÊÌ iÊ UÊÊÊ ÜÊ > Ìi > ViÊV ÃÌÃÊÊÊÊÊÊÊ UÊÊÊ v ÀÌÊ >ÃÃ requirements

C.C.JENSEN A/S Window Division ©Û i Ê£ÎÊUÊ xÇääÊ-Ûi `L À}ÊUÊ i >À ÊUʳ{xÊÈÎÓ£ÊÓä£{ÊUÊÜ ` ÜÃJV V°` ÊUÊV V Ü ` Üð`

8

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

porter viser nemlig, at mange arbejdsulykker om bord på skibene sker under træning og ved øvelsesudsætning af redningsmidlerne. Ligeledes konstateres det, at mange af ulykkerne er forårsaget af manglende erfaring i kranbetjening ved udsætning af MOB-både samt håndtering af slæng. Fondsbevillingen er derfor givet med særligt fokus på netop sikkerheden ved MOBbåde samt udsætning af redningsbåde. - I praksis betyder det, at Svendborg Kommune har udlejet et havneområde til SIMAC og Svendborg Søfartsskole, og vi har i det hele taget haft et fantastisk samarbejde med Svendborg Kommune, direktør Peter Hansen fra DLG og havnekaptajn Hans Søby fra Svendborg Havn omkring flytning fra de nuværende havnearealer til det nye fælles havneareal. Samarbejdsviljen har været stor hos alle par-

ter, og planerne er udarbejdet med stor respekt for brugerne af Svendborg Havn, siger Jan Askholm. Bedre kvalitet I samarbejde med firmaet NOREQ ACTA opsættes en kran, som kan betjene både flåder og MOB-både. Firmaet Uni-safe opstiller desuden et stativ med en redningsbåd af faldbådstypen samt leverer den MOB, eleverne skal øve med. Derudover ønsker skolerne at opstille fortøjnings- og ankerspil. - Fondsbevillingen betyder, at vi nu kan give de unge mennesker en uddannelse af langt bedre kvalitet, påpeger Kurt Løve Kølle. Målet med hele projektet er at efterkomme efterspørgslen på bedre uddannelse og træning i sikkerhedsberedskab, sikkerhedsledelse og vedligehold af sikkerhedsudstyr.

Helsingør er den eneste by i Danmark, der kan tilbyde anker- og kajplads til de helt store krydstogtskibe, med udsigt til Kronborg Slot, et nybygget kulturcentrum, en historisk købstad og sundudsigt.

Udover øget sikkerhed forventes et bredt samarbejde med øvrige firmaer, som leverer sikkerhedsmateriel til den maritime industri og herigennem mulighed for demonstration af de seneste nyheder. Indvielse i august Stativet til fritfaldsbåden leveres i løbet af foråret, og selve kranen sættes op sidst i april. Da der er en vis leveringstid på

båden, forventes hele projektet klar til indvielse i august. - Alt i alt er dette et projekt, der er til gavn for såvel industri, rederier og de kommende søfolk, understreger skolelederne. Projektets finansiering er foranlediget af Dampskibsselskabet NORDEN ved støtte fra Orients Fond. Af Karen Sloth

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer. Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

Mange muligheder for sigthseeingture til Kronborg, Fredensborg og Frederiksborg slot, kunstmuseet Louisiana, Esrum Kloster og andre seværdigheder i Kongernes Nordsjælland.

HAVNEFAKTA · Ankerplads 5-10 min. fra Kongekajen · Dobbeltsidet anløbsponton for tenders · Nyrenoveret 150 m. lang krydstogtkaj · Attraktive havnetakster

www.helsingor-havne.helsingor.dk · Tel. (+45) 49 28 10 80 www.visitnordsjaelland.com · Tel. (+45) 49 21 13 33

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 1 1

9

MARITIM INDUSTRI

”Pearl Seaways” er bare et af de skibe i DFDS’ flåde, der skal serviceres.

DFDS åbner verden for ungdommen Med en shippinguddannelse i bagagen har man gode karrieremuligheder i ind- og udland. Der bliver taget hånd om de unge, der vælger en shippinguddannelse i DFDS A/S. De bliver klædt på til at klare opgaver af mange forskellige slags og mange forskellige steder, så hvad enten de vælger at blive i rederiet efter endt uddannelse, eller de søger nye græsgange, så er bagagen i orden. - De uddannes ikke kun i Danmark, men også på vores kontorer andre steder i Europa, oplyser Henrik Svane, der er

10

business manager i DFDS. Rederiet opererer fortrinsvis i landene omkring Nordsøen og Østersøen, så eleverne kan prøve kræfter med jobbet på kontorerne i Tyskland, Holland, Storbritannien, Irland, Norge, Sverige og Litauen. Som regel foregår det på den måde, at de får deres to-årige basisuddannelse på hovedsædet i København – eventuelt afbrudt af udstationeringer eller ophold på lokalkontorer i

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 1 1

Danmark i nogle måneder – og derefter følger så et tilbud om to års udstationering på et af de nordeuropæiske kontorer. Men opholdet på hovedkontoret er vigtigt, for det giver den bedste ballast. Får ansvar - Det fordrer naturligvis også en vis modenhed, så ud over, at de skal have et HTX-eksamensbevis, så ser vi helst, de ikke er helt unge ved

ansættelsen, men gerne først i 20-erne, siger han. Til gengæld får man som elev i DFDS hurtigt selvstændige ansvarsområder og egne kunder, der skal passes. Desuden har uddannelsen i rederiet den fordel, at den spænder bredt, da shippingopgaverne suppleres med opgaver inden for traditionel landtransport og logistik, der også er et stort forretningsområde.

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

Rundt i afdelingerne - Desuden kommer de rundt i flere afdelinger, så de får indblik i både salg, terminalopgaver, booking osv. Både her og på kontorerne i udlandet giver det en smagsprøve på de forskellige perspektiver og kulturer, man møder i jobbet, siger Henrik Svane. Det giver også eleverne en bred viden, de kan bygge videre på, hvis de vil specialisere sig siden hen. - Men vi kan jo ikke alle være specialister, og derfor er det godt at kunne agere på flere fronter og i alle situationer, mener han. Uddannelsen i det praktiske liv suppleres desuden med skoleophold i Esbjerg, hvor Esbjerg Handelsskole tilbyder branchens basisuddannelse på fem uger, som rederierne har etableret i fællesskab. Bliver i rederiet De fleste bliver i rederiet. Det gælder ca. 80 %, og de bli-

ver opfordret til at tage en HD-uddannelse på et eller andet område. Da mange af dem udstationeres, foregår det som oftest som fjernstudium. Uddannelsen er et tilbud, der styres af Syddansk Universitet. DFDS ansætter hvert år to-tre shippingelever og har i øjeblikket ca. en halv snes under uddannelse. - Vi har jo som et stort rederi også en forpligtelse til at tage elever, og samtidig har vi den fornødne basis til, at vi kan tilbyde dem en god uddannelse med spændende udfordringer som f.eks. udstationeringerne. Til gengæld har vi fornøjelsen af at møde nogle supermotiverede, unge mennesker, som hurtigt bliver en del af forretningen og er klar til at påtage sig et ansvar, siger Henrik Svane. Af Karen Sloth

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

S V E N D B O R G

I N T E R N A T I O N A L

M A R I T I M E

A C A D E M Y

- a mile ahead...

Gør drømmen til virkelighed

Skibsofficer Maskinmester Skibsfører Hos SIMAC får du en god ballast med en fremtidssikret, kvalitetsog værdibaseret, internationalt anerkendt lederuddannelse på højt niveau. Ef Efter endt uddannelse står du med mange muligheder for at udnytte dine kompetencer, både til vands og på land, hvor dine erfaringer med projektstyring, IT, ledelse, teknisk viden og problemle løsning er efterspurgt i alle erhverv løs over hele verden. ...og så foregår det i et inspirerende, maritimt miljø i studiebyen Svendborg.

A.P. Møllersvej 37 DK-5700 Svendborg Tel. +45 7221 5500 Læs mere på simac.dk - eller ring og hør nærmere

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 1 1

11

MARITIM INDUSTRI

Kaptajn Johnny Andreasen og maskinchef Jens Grauballe Eriksen ved én af de nye overvågningsskærme på broen.

Lyngsø Marine leverer nyt automationsanlæg Oslo-færgen ”Pearl Seaways” opdateret med alarmog kontrolsystem på Faayard Med 12 elektrikere og 5 medarbejdere fra Lyngsø Marine linet op i dokken på Faayard (Lindø) en kold morgen i januar kunne det omfattende arbejde med at retrofitte Oslo-færgen ”Pearl Seaways” – tidligere ”Pearl of Scandinavia” - gå i gang. Efter blot 10-12 dage var hele det gamle alarm- og kontrolsystem udskiftet, og det nye automati- onsanlæg i DFDS-færgen – seneste skud på NACOS Platinum-stammen fra Lyngsø Marine A/S - er i øjeblikket ved at blive tunet helt på plads. Eller ved at blive kundemodnet, som det så smukt hedder, når kunde og leverandør arbejder tæt sammen. Automationsanlægget er det første dansk-producerede og dansk-samlede installeret i

12

Danmark, og Lyngsø Marine har store forventninger til fremtiden, efter at firmaet sidste sommer kunne præsentere verdensnyheden NACOS Platinum – Navigation Automation Control System – en komplet og unik skibsbro med fuldt og reelt integreret navigation og automation med samme hardware og samme software i én og samme pakkeløsning, programmeret til fuldstændigt at tale det samme sprog og med mulighed for at dele samtlige oplysninger. Denne unikke modulære opbygning med brug af standardprodukter langt hen ad vejen betyder også, at kravet til antal af reservedele ombord til både navigation og automation kan reduceres fra tidli-

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 1 1

gere 20-30 stumper af forskellig slags til blot mellem 3 og 5. Reservedelspakker kan også købes ved levering fra værft, og hvis det skulle brænde på, er der levering day by day fra én af firmaets 17 globale servicestationer. Besætningen vil selv kunne klare en lang række serviceopgaver med meget få stykker hardware og kan i princippet nøjes med adgang til en netværks-switch, en strømforsyning og en DPU (processenhed). Både DPU og pc’ere vil besætningen selv kunne udskifte, og den indbyggede styring af konfigurering sikrer en automatisk vedligeholdelsesprocedure. Den første automation og navigationsplatform med den integrerede løsning til brostyring er under levering til et dansk tankskib, som bygges på et værft i

Fjernøsten. Samling af platforme foregår både i Hamborg og i Kina, men også fra adressen i Hørsholm til især kunder, som ønsker hurtig levering. Lyngsø Marine udskiftede det gamle Kongsberg automationsanlæg på >Crown of Scandinavia< sidste år – dog med den forudgående NACOS Platinum-model - og leverede senere på året integrerede NACOS systemer til polske og kroatiske nybygninger. Firmaet har også leveret en ny bro til Star Cruises, der blev installeret i januar i år i Singapore, og broen på ”Pearl Seaways” blev retrofittet sidste år som den første med NACOS Platinum. Med installering af det nye automationsanlæg er Oslofærgen nu 100 pct. teknologisk opgraderet.

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

2.000 alarmpunkter forbundet Inden dokningen pĂĽ Faayard var pen del af arbejdet blevet forberedt. F.eks. var manualer til det gamle alarm- og kontrolsystem blevet leveret til Lyngsø Marine pĂĽ forhĂĽnd, og ogsĂĽ kabeltrĂŚk var forberedt. Der skulle trĂŚkkes nye kabler til alle computere og paneler, og i alt blev omkring 2.000 alarmpunkter connected med ind og ud for at kunne kommunikere med automationsanlĂŚgget. Den omfattende installation, der bl.a. bestĂĽr af 6 faste computerinstallationer med 24â€? skĂŚrme, 2 bĂŚrbare computere baserer sig pĂĽ et lukket Windows 7-system, der kan opereres fra flere forskellige faste steder pĂĽ skibet - kontrolrum, bildĂŚk og broen og alarmsstemet kan ses pĂĽ skĂŚrme i alle pumperum, centrifugerum, kedelrum, kompressorrum og i vĂŚrkstedet. Alarmsystemet overvĂĽger ogsĂĽ

de kabiner, som omhandler vagtfri maskinrum. Den ene bĂŚrbare computer anvendes under bunkering, mens den anden kan følge med i alle automationsprocesser uden dog at operere dem, hvilket er maskinchef Jens Grauballe Eriksen og hans medarbejderstabs valg. En maskinmester og en assistent kan uden problemer overvĂĽge alle tekniske processer pĂĽ fĂŚrgen. â€?Vi har fĂĽet et meget driftssikkert system, som kan opereres af stort set alle – assistenter og mestre, og hvem der ellers er dernede, siger Jens Grauballe Eriksen.

FAKTA Lyngsø Marine i Hørsholm – som i dag beskĂŚftiger 65 medarbejdere - har siden 1992 vĂŚret ejet af tyske SAM Electronics, der i 2006 blev købt af den amerikanske gigant L3 og Lyngsø fulgte med over. Sammen med MAN B&W debuterede Lyngsø Marine som den første leverandør af en â€?rigtigâ€? brostyring, hvor et skib kunne manøvreres fra broen. Det skete for 45 ĂĽr siden, og den danske maritime pionĂŠr-ĂĽnd er stadig intakt.

Mester Jeppe NissenJørgensen og andre bevarer let det store overblik pĂĽ 24â€?skĂŚrmene til det nye alarmog kontrolsystem, som p.t. er under finjustering.

ALT I BLÆSEMIDLER

T Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– KF NGT GT Ĺ– KFNG T Ĺ– D Ĺ– D ÂżU NÂżU T Ĺ– DN NÂżUG G N N D G F T N Ĺ– N K O T NG Ĺ– D KF D G F G G O U G O K N Âż U G G O K F G O K F N Âż U G O O K F N G K F N G T U G O K F K F N G T F N G T Ĺ– O K F N N G T Ĺ– G T Ĺ– N D G K U O F N DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D DNÂżUG NÂżUG Ĺ– DNÂż ÂżUGO UGO DNÂżU UGOK GOKF NÂżUG KF GT GT Ĺ– NGT T Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D DNÂż K F N G N G T Ĺ– G T Ĺ– D8K RžVCIGT QU DžFG NGXGTKPI CH F N G O K F N/CTMGFUHĂ“TGPFG Rž UKNKMQUGHTK K O F N KF NGT GT Ĺ– O KFNG FNGT FNG GT Ĺ– T GDNÂżUGOKFNGTPG QI DQTVUMCHHGNUG OK NÂżUG GOKF OKF K O G O UDNÂżUGOKFNGT K &CPOCTM U G N G K U F O K O Âż N Âż OGNFICCTF OCTMGFUHĂ“TGT V[RGT G UGO NÂżU GO GOKF ÂżUG OKFN KFNG Ĺ– D D N Âż U N Âż U G Ĺ– D N Âż ÂżCH CHHCNFGV IGPPGO XQTGU WPKMMG U T D Ĺ– NG T Ĺ– NÂż GT Ĺ– D DNÂżU NÂżU Ĺ– DN NÂżUG UGO DNÂż D F N G T Ĺ– D N TGVWTVCIPKPIUU[UVGO #HHCNFGV HTC Ĺ– D G T G O K FDNÂżUGOKFNGT VKN DTWI XGF KPFWUVTKGN T Ĺ– G K KFN NGT Ĺ– GT Ĺ– D KFNGT T Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– D K F N K F N G U G O K F N G T K F N G TDNÂżUPKPI UMÂżTKPI IGPCPXGPFGU O Âż U U G OQXGTĆ€CFGDGJCPFNKPI UG OKF OKFN UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT GO DNÂż UGO GO NÂż U OKNLĂ“TKIVKIV K CPFTG HQTOGT HQT Âż N Âż T Ĺ– D N Âż N Âż U Ĺ– D KPFWUVTK QI FW HžT FQMWOGPVCVKQP UG UG DNÂż UGO UGO NÂżU GOK OKF D Ĺ– D NAluminiumsilikat UQO JQXGFÂż G N T N D Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– D NÂżU ÂżUG Ĺ– T N G T Ĺ– VKN DTWI K HQTDKPFGNUG OGF H GMU UCIGNKI CPXGPFGU XGF HTKUVTžNGKF NGT GT Ĺ– F K N N KFNG UGO G KF DNÂżUPKPI Rž XÂżTHVGT O X NGT GOKF KFNGT Ĺ– NGT Ĺ– OKFNG NGT Ĺ– D T Ĺ– D KFNGT T G O K F N K FĹ’)TĂ“PPG TGIPUMCDGTĹ’ KF O U Âż O N G O G U F Âż G U O NÂż Ĺ– D D N ÂżGarnet UQO JQXGFUCIGNKI CP GO UGOK NÂżUG GOKF GOKFN ÂżUGO OKFNG Âż U T Ĺ– D N D N Âż U G N Âż U G Ĺ–-QPVCMV QU XGPNKIUV JXKU FW Ă“PUMGT D U N D XGPFGU K NWMMGFG CPNÂżI QI UQO Ĺ– Âż Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– D DNÂżU DNÂżU T Ĺ– DN NÂżUG ÂżUG F N G G T Ĺ– T Ĺ– D K F N G T JGPXGPFGNUG GNNGT DGUĂ“I CH XQTGU G T N G T CDTCUKX XGF XCPFUVTžNGUMÂżTKPI K Ĺ– O T N KF U G O K F N O K F N G U G O K F N GMQPUWNGPV UQO IGTPG HTGOMQONGT GOKF KFNGT Ĺ– NGT Ĺ– OKFNG NGT Ĺ– D T Ĺ– D KFNG F G O D N Âż.GXGTKPI HQTGIžT HTC XQTGU P[ K G O G U F Âż G O NÂż Ĺ– GO UGOK NÂżUG GOKF GOKFN ÂżUGO OKF N Âż U D N Âż U T Ĺ– D N N Âż U G N Âż U GOGT OGF NĂ“UPKPIUHQTUNCI UCOV D U N G T T Ĺ– DQRHĂ“TVG UKNKMCV CPNÂżI K #CDGPTCC Ĺ– Âż D GT Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– D DNÂżU DNÂżU T Ĺ– DN NÂżUG Âż T Ĺ– O K F N G N G T Ĺ– T Ĺ– D K F NWHQTDKPFGPFG VKNDWF Rž NGXGTKPI QI G N G *GTHTC NGXGTGU DNÂżUGOKFNGTPG N F N G G O TGVWTVCIPKPI G NGT FNGT OKF NGT Ĺ– NGT Ĺ– KFNG T Ĺ– D T Ĺ– DN KF O K G O K FDžFG NĂ“UV K VCPMDKNGT UCOV RCMMGV K U F K F K O U Âż G DN ÂżUG UGO DNÂż UGO GOK NÂżUG GOKF OKF UGO OKFN OKFNG UGO Âż U T Ĺ– DKIDCIU GNNGT UÂżMMG Rž RCNNGT N U Âż Ĺ– Âż G D U N N Âż D G G N N Ĺ– T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż UG O K F K F N G T5VQT NCIGTMCRCEKVGV UKMTGT CV XK CNVKF FNG UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT Ĺ– NGT Ĺ– OKFNG GT Ĺ– D T Ĺ– D KFNGT Ĺ– DNÂż Ĺ– GT NGXGTKPIUF[IVKIG K O O U G U G D N Âż U G O U G O N Âż U ...sĂĽ KFN KFNG UGO KFNGT KFNGT O K kan U GvĂŚre O K FDE G O Âż Ĺ– Âż G D U N O N Âż G N U Ĺ– D KFNGT T Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż ÂżUGO UGO DNÂżU D sikker pĂĽ kvaliteten! GO KFNG KFNGT GOKF KFNGT NGT Ĺ– OKFNG NGT Ĺ– T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż U Âż UGO GO NÂżU GO OKF NÂżUG GOKF OKFNG UGO OKFNG KFNGT UGOKF KFNGT NG SILIKAT A/S U G D U Âż N U Âż Ĺ– D Ĺ– D N #UMGNWPF Ĺ– #CDGPTCC T Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż ÂżUG UGO DNÂż UGO GOKF N G N KF NGT GT Ĺ– FNG GT Ĺ– D T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D N G T G O Ĺ– YYY OGNFICCTF EQO K N F O N K U T NG GO KFNG G KF KF T Ĺ– GT Ĺ– KFNG T Ĺ– OKF OKF U ÂżU N DNÂż UGO GO KFNG GO FNG G O

meldgaard SILIKAT

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 4 ¡ 2 0 1 1

13

TEMA

Maersk Line sætter ind mod pirateriet Lovløsheden i de østafrikanske farvande koster dyrt for rederierne, miljøet og de afrikanske staters befolkninger.

Endnu er ingen egne skibe fra Maersk Line blevet kapret i de piratplagede farvande øst for Afrika, men eftersom rederiets motto er ”med rettidig omhu” vil man nu ansætte en piraterimanager, hvis eneste ansvarsområde bliver at sætte ind mod det flere end hundrede år gamle piraterierhverv. Ikke kun med hensyn til hvad der internt kan gøres mere af i rederiet, men også til at videreudvikle samarbejdet med andre rederier og lande om, hvad man internationalt kan gøre for at dæmme op for uvæsnet, der er eskaleret voldsomt i de seneste tre-fire år. For man kan gøre noget. Det er sket med succes andre steder i verden, hvor en målrettet indsats fra myndighederne om ikke har afskaffet pirateriet, så dog har begrænset det og i hvert fald gjort pirathåndværket til et surt og risikobetonet erhverv. - I Malaccastrædet har pirateri f.eks. været et stort problem

to årtier tilbage, men en effektiv indsats med samarbejde, en optimering af indsatsen og en effektiv kystvagtordning har haft en meget positiv indflydelse på omfanget, siger Erik Rabjerg Nielsen, der er head of centre vessel operations and deployment hos Maersk Line i København. Søfolk påvirkes Her tænker man primært på besætningernes ve og vel, for med undtagelse af den korte kapring af Maersk Alabama i april 2009, er Maersk Lines

flåde hidtil sluppet for kidnapninger, så det kan ikke undgås, at risikoen ved sejlads i de piratfyldte farvande i Adenbugten og ud for de østafrikanske kyster påvirker både søfolkene og deres familier derhjemme. - Endnu har vi ikke kendskab til, at nogle skulle have valgt jobbet fra på grund af belastningen, men det er jo urimeligt, at man skal arbejde under pres fra pirater. Besætningerne har krav på et sikkert arbejdsmiljø. Medarbejderne er en kerneværdi for rederiet, så noget

skal der gøres internationalt for at komme pirateri til livs, siger han. Dyrt at operere En anden facet er den finansielle side af sagen. Det koster simpelthen mere at operere i de farvande, hvor piraterne hærger. - For vores vedkommende har vi indsat større skibe. De har større fribord, så de er vanskeligere at borde. Vigtigst af alt sejler de hurtigere. Det betyder, at turbulensen i vandet langs skibsskroget bliver

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

14

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

voldsommere, så piratbådene får svært ved at komme tæt nok på til at kunne borde. De skubbes væk af trykket eller risikerer kæntring. Turbulensen generer imidlertid ikke det store skib, forklarer han. Der er ikke kendskab til, at skibe som sejler minimum 18 knob er blevet bordet. En anden metode er omlægning af ruterne, så man simpelthen undgår de mest risikobetonede farvande. - Vi sejler simpelthen længere for at undgå piraterne, og det har naturligvis økonomiske konsekvenser. Specielt for last til og fra Østafrika betyder det i værste fald, at en container, der tidligere var fem døgn om at nå fra A til B, nu er måske 15 døgn undervejs – en tredobling af sejltiden. Det koster tid, det koster brændstof. Det koster i øvrigt også brændstof at indsætte større skibe, der sejler hurtigere. Og uanset om det hedder større skibe eller længere ruter, så skal man også huske på, at lasten jo ikke ændres af den grund. Det er stadig den samme mængde der transporteres, så fragten er blevet dyrere, da rederier er blevet nødsaget til at indføre et risikotillæg. Så både miljøet og økonomien er tabere, påpeger Erik Rabjerg Nielsen.

Afrika betaler Det er den afrikanske befolkning i øvrigt også, for det er den, der betaler en stor del af regningen. - Vi sejler jo masser af fødevarer til Afrika. Dertil kommer byggematerialer og andre produkter, som befolkningen har brug for. Længere fragttid og dyrere fragtudgifter skader ikke kun befolkningerne i de østvendte kyststater som f.eks. Kenya og Tanzania. Følgevirkningerne når helt ind på kontinentet. Deres varer bliver dyrere, og det bliver dyrere for dem at eksportere de varer, de fremstiller, og som skal ud til kysterne for at kunne fragtes videre, siger han. Dropper farvandene Eskaleringen af pirateriet i Adenbugten og Det Indiske Ocean i de seneste år fremgår af tørre tal. I 2010 blev 53 skibe kapret af pirater og 1081 søfolk taget til fange i kortere eller længere tid. - Så det er et stort problem for hele shippingindustrien, og vi har da kendskab til rederier, der helt har valgt opgaver i området fra. Omkring ti procent af skibstrafikken skønnes at holde sig væk. Nogle af dem fordi de ikke som f.eks. os har mulighed for at indsætte større skibe

og dermed gøre kapring vanskeligere, siger Erik Rabjerg Nielsen. Så i Maersk Line som i andre rederier følges situationen tæt, for den triste rekordkurve fra 2010 skulle helst knækkes. - Vi fokuserer hele tiden på at træffe de bedst mulige forholdsregler imod symptomerne, som pirateri jo er, og så må det internationale samfund ellers samarbejde om tiltag, der kan løse den dybereliggende årsag til pirateri. På den korte bane mener vi, at tre ting kan være med til at skabe mere sikker sejlads, siger han. Tre indsatsområder Det er først og fremmest en fast håndtering af piraternes moderskibe. De skal kunne pacificeres, så de ikke kan jagte handelsskibene. Dernæst skal lovgivningen effektiviseres, så piraterne kan retsforfølges og dømmes lokalt for deres gerninger. Og endelig skal der opbygges en effektiv, lokal kystvagt. - Flådefartøjerne, der i dag er til stede i området, gør en imponerende indsats og en stor forskel. Alene i Adenbugten har de været med til at halvere piratangrebene fra 117 i 2009 til 53 i 2010. Så den militære indsats er effektiv og virker. Desværre flytter piraterne bare

andre steder hen, og det må naturligvis også være frustrerende for flåden, når de tilfangetagne pirater desværre må frigives. - Piraterne er øjensynligt meget omstillingsparate. Det er altså et internationalt problem, og derfor er det det internationale samfund, der skal på banen i bekæmpelsen af pirateriet. Der skal udarbejdes en strategi for at løse det bagvedliggende problem, der skaber pirateri, mener Erik Rabjerg Nielsen. Lytter til søfolkene Kommunikationen til de søfolk, der dagligt konfronteres med problemerne, er en vigtig del af arbejdet. - Vi lytter meget opmærksomt til dem. Det er jo dem, der oplever tingene i den virkelige verden. De kommer med værdifulde input og gode idéer. Ikke alt kan omsættes i praksis, men deres iagttagelser er en styrke i arbejdet. F.eks. har vi fået positive tilbagemeldinger fra kaptajner, der kan berette, at en nyetableret kystvagt ud for Mombasa i Kenya faktisk virker, så skibe på ankerpladserne kan være i fred for pirater, siger han. Af Karen Sloth

3VENDBORG 3 FARTSSKOLE

- LÃ>ÃÃ ÃÌi ÌÊÉÊ -©v>ÀÌÊ ÊÛi i ÊÌ ÊÃÌÞÀ > `Ê

ÊÊÊÊÊ6 ÊÌ LÞ`iÀ\

À> ` ÕÀÃiÀÊ-/ 7 ÊÊÊ ÀÕ ` ÕÀÃÕÃÊÀ©}`Þ iÀÊ ÊÓ{ÊÌ iÀ

ÊÊÊÊÊÊ- LÃ>ÃÃ ÃÌi ÌÕ``> i Ãi Ê ÊÊÊÊÊÊÊ -©v>ÀÌÃÕ``> i Ãi ÊÊÊÊÊÊÊ-©Ã iÀ i`Ã ÕÀÃiÀ

ÊÊÊ i «vÀ à }ÊÀ©}`Þ iÀÊ ÊnÊÌ iÀÌ ÊÊÊ À> ` i`iÀ ÕÀÃÕÃÊ Ê£ÈÊÌ iÀÌ

ÊÊÊ À> `Li C «i ÃiÊv ÀÊà Là vwViÀiÀÊ Ê{äÊÌ iÀ

Ê-Ûi `L À}Ê-©v>ÀÌÃà iÊ Ê"ÛiÀ}>`iÊÈÊ ÊxÇääÊ-Ûi `L À}Ê ÊÌ v°ÊÈÓÊÓ£Êä{Ên{Ê Ê v JÃÛià iv°` Ê ÊÜÜÜ°ÃÛià iv°`

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 1 1

15

TEMA

”M/V Ocean Pearl” er et af de store krydstogtsskibe, der fremover kan tilbydes som hotelskib. Skibet er fra 1970 med plads til 1258 personer i 539 kahytter, og beboerne kan glæde sig over særdeles elegante omgivelser.

Blue Water Shipping i samarbejde om hotelskibe Der kan spares megen tid ved opførelsen af nye havvindmølleparker m.v., hvis montørerne kan indkvarteres på et skib nær arbejdspladsen. Seatrade Cruise Shipping i Miami Beach midt i marts er verdens største og vigtigste mødested for krydstogtsindustrien og derfor også det perfekte sted for Blue Water Shipping A/S at præsentere det nye Comfort at Sea-samarbejde mellem det store danske shippingfirma og det amerikanske selskab International Shipping Partners Inc. (ISP). I snart 30 år har messen, der også omfatter en fire-dages konference, samlet tusindvis af gæster og

16

omkring 1000 deltagere fra shippingbranchen. - For Blue Water repræsenterer samarbejdet et helt nyt forretningsområde, selv om vi i forvejen er meget involveret i krydstogtsindustrien via vores kontor i Fort Lauderdale, siger skibsmægler Søren Stougaard, Blue Water Shipping. Krydstogter i vækst Det er kun få år siden, kontoret i den amerikanske østkystby blev etableret med en enkelt

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 1 1

medarbejder. I dag er bemandingen på omkring 15, der servicerer krydstogtsbranchen med logistikløsninger og produkter af alle slags til skibene – lige fra toiletpapir og fødevarer til porcelæn og andre fornødenheder, der er nødvendige for at holde skibene sejlende og gæsterne tilfredse. - Det er et område i vækst. I dag er krydstogter ikke forbeholdt samfundets top. Alle kan være med, og passagertallene vokser støt. Fort Lauderdale-

kontoret samarbejder naturligvis med vores kontorer i andre lande. Bl.a. arbejder vores kontor i København også meget med krydstogtsskibe, og kontoret i Amsterdams lufthavn, Shiphol, er Blue Waters HUB for aktiviteterne i Europa, forklarer han. Via Blue Waters IT-program, Compas, kan rederierne her online booke deres laster efter track & trade-systemet, så de kan følge ordren, lige til den leveres ved deres dør, så der

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

hele tiden er styr på, hvor langt den er i systemet. 23 skibe i alt Blue Water Shipping havde sin egen stand på messen, som var en perfekt base for markedsføringen af det nye samarbejde med ISP. - Aftalen indebærer, at Blue Water skal stå for markedsføringen af ISP’s flåde af skibe til offshoreindustrien, som hotelskibe under varemærket “Comfort at Sea”. Det omfatter hele ISPs flåde bestående af 23 færger, krydstogtskibe og hotelskibe, men i første omgang fokuseres markedsføringen på fem skibe, der alle har offshoreerfaring, siger Søren Stougaard. ISP har stor erfaring i drift af hotelskibe med bl.a. offshore-referenceliste fra eksempelvis oliekatastofen i Den Mexicanske Golf, New Orleans efter orkanen Katrina og i Haiti for FN-ansatte, der hjalp de lokale befolkningsgrupper efter jordskælvet i 2010. Her leverede ISP beboelsesfaciliteter. Skibene er af vidt forskellig størrelse, der svinger fra at kunne huse 60-70 til 1200 passagerer. Nyt, stort marked Katastofeassistance er dog ikke hovedårsagen til etableringen af det nye samarbejde. Derimod øjner man et stort marked, når der i de kommende år skyder nye vindmølleparker op i specielt tyske, britiske og irske farvande. Alene Nordsø-området ventes at få opført omkring 10.000 havvindmøller i det kommende årti, og ingen ved, om parkerne breder sig længere ned langs Europas vestkyst. - Her kan hotelskibene virkelig være en gevinst. Montørerne kan indkvarteres under gode forhold om bord på et krydstogtsskib, og der spares mange timer hver eneste dag i transporttid fra land til arbejdspladsen. Desuden kan sejladsen i en mindre båd frem og tilbage

måske også gøre nogle søsyge, og så er det jo ikke så sjovt af have en lang arbejdsdag foran sig – og endnu en sejltur hjem, siger Søren Stougaard. Så selv om et hotelskib kan være en dyrere løsning end daglig transport, så er der mange fordele at hente, og man ved i øvrigt, at de gode forhold om bord virker motiverende og resulterer i mere effektivt arbejde. Men mølleparkerne er ikke den eneste del af offshoreindustrien, der kan få gavn af hotelskibe. Olie- og gasindustrien kan formentlig også bruge skibene ved rigge og platforme. Skræddersyr løsninger Blue Water Shipping blev grundlagt i 1972 af skibsmægler Kurt Skov og har i snart 40 år serviceret offshoreindustrien. I dag er offshorevindmøller en af nøgleaktiviteterne gennem et tæt samarbejde med kunder over hele verden – herunder branchens største fabrikanter, operatører og redere. ISP blev grundlagt i 1988 af Niels-Erik Lund og opererer en flåde på 23 krydstogtskibe, færger og hotelskibe og har i over 20 år holdt en høj kvalitetsstandard i hele branchen og anerkendes som dedikeret passagerskibsoperatør med den højest opnåelige kvalitetscertificering. - Kombinationen af de to firmaer er derfor et stærkt varemærke, og det er vores intention at blive den førende aktør inden for denne niche, hvor vi kan levere skræddersyede løsninger, siger Søren Stougaard. ISP beholder management af skibene, mens Blue Water Shipping udelukkende fokuserer på marketing via eksisterende og nye kontakter. Hjemmesiden www.comfortatsea.com er oprettet og brochure- og præsentationsmateriale er tilgængeligt gennem Blue Water Shipping på diverse udstillinger og konferencer i Europa.

skibsfiltre.dk

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

Af Karen Sloth

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 1 1

17

TEMA

Fra papirlap til overblik Gule huskesedler og Excel-ark er på mange havne det, der holder styr på de vigtige vedligeholdsopgaver. Associated Danish Ports med havne i Fredericia, Middelfart og Nyborg gør op med papirformen og implementerer som de første havne i Danmark vedligeholdssystemet LOGIHOLD, der hjælper den moderne havn til det store overblik. Med 45 ansatte og store geografiske områder på havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg er der nok at holde styr på for Associated Danish Ports (ADP). Kajplads, kraner og grej skal fungere optimalt, når shippingselskaberne lejer sig ind og gerne hurtigst muligt vil have deres skibe videre igen. Derfor er al den viden, der ligger på Excel-ark, gule huskesedler og i den enkelte medarbejders hukommelse en vigtig nøgle til at skabe det store overblik, der er uundværligt for en moderne havn. ADP har derfor valgt vedligeholdssystemet LOGIHOLD

18

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 1 1

fra Logimatic i Aalborg til at samle alle vigtige data, historik og viden for de tre havne. Maskinmester hos ADP, Kenneth Nielsen fortæller: - Vores medarbejdere er her typisk i mange år, og de opbygger derfor en uundværlig viden. Den viden vil vi med det nye system i højere grad gerne kunne dele mellem de øvrige ansatte og nytilkomne kolleger. Samtidig er tiden løbet fra fotokopier og notesblokke, så LOGIHOLD er oplagt til at samle al vores viden digitalt ét sted, forklarer han.

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

With Great Knowledge Comes Great Power

Suppliers & Manufactures of generators worldwide Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger. Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island. Transmotor ApS Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977

Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com info@transmotor.com

Enkelt og brugervenligt Da maskinmester Kenneth Nielsen i november 2008 deltog på Dansk Vedligeholdsforenings seminar i Odense og blev præsenteret for LOGIHOLD, var det svaret på længere tids overvejelser i ADP om at få det store overblik. - Vi havde gjort os nogle tanker om, at sådan et system først og fremmest skulle være enkelt og brugervenligt. Det måtte ikke være komplekst, for så ville det være en alt for stor udfordring at rulle ud i virksomheden. LOGIHOLD er opbygget logisk med en træstruktur, som vi kender det fra pc’ens Stifinder, så det er meget brugervenligt og let at gå til, samtidig med at det har alle de nødvendige undergrene, som matcher vores behov, fortæller Kenneth Nielsen fra ADP.

I løbet af 2011 forventer ADP, at LOGIHOLD er rullet ud i organisationen, og at mange opgaver ligger i systemet. Det er ikke kun vedligeholdsopgaver, der gøres tanker om, men også overblik over anlægsdokumentation og ressourceplanlægning. - Vi vil gerne integrere LOGIHOLD bredt, fx så eksterne håndværkere også kan logge sig på. På den måde kan vi få alle vores jobs ind i systemet, og det vil give os et fordelagtigt overblik, så vi kan fokusere på at vedligeholde i stedet for at køre ”ambulancetjeneste” på pludselige nedbrud. Det kommer til at betyde, at både vi og vores kunder vil opleve havne med mere grej, der virker, som det skal, slutter maskinmester Kenneth Nielsen fra ADP.

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 1 1

19

Magasinpost UMM ID-nr. 42870

ErhvervsMagasinerne &

HAVNE SKIBSFART

ERHVERVSMAGASINERNE

UDDANNELSER 2011 FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

13. ÅRGANG · JANUAR 2011 · NR. 1-2

TEMA:

Maritime Svendborg MARITIM INDUSTRI

M ARITIME ERHVERVSMAGASINERNE

MAGAZINE

ERHVERVSMAGASINERNE

ÅRGANG· ·DECEMBER FEBRUAR 2011 · NR.· 1-2 11.13. ÅRGANG 2009 NR 6

53. ÅRGANG · DECEMBER 2009 NR. 12

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

1 - 2011

Theme

Piracy Real researchers knock rust

TEMA: Hanstholm: Optimisme hos auktionen Isværker blev en vigtig niche Krabbe-eventyr i Sydgrønland

Maritime Svendborg MARITIM INDUSTRI

Få GRATIS daglige nyheder: www.fiskerbladet.net www.havneogskibsfart.dk www.maritim-industri.dk www.danishmaritimemagazine.com Få GRATIS e-abonnement på magasinerne: www.fiskerbladet.net/subscribe2.aspx www.havneogskibsfart.dk/subscribe2.aspx www.maritim-industri.dk/subscribe2.aspx www.danishmaritimemagazine.com/subscribe2.aspx

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 375 kr. pr. år i portotilskud abo@erhvervsmagasinerne.dk Reg.nr. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083

ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

ErhvervsMagasinerne ApS, Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C.

DANISH

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.