Havne & Skibsfart 06-07-2012

ERHVERVSMAGASINERNE

&

HAVNE Maritim SKIBSFART Industri 14. ÅRGANG · JUNI 2012 · NR. 6-7

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Den maritime klynge skal være endnu stærkere Kæmpe pres på priserne med de nye svovlkrav Svovlkrav kan flytte gods fra sø til landevej Strategisk samarbejde på Lindø

ERHVERVSMAGASINERNE

&

HAVNE Maritim SKIBSFART Industri 14. ÅRGANG · JUNI 2012 · NR. 6-7

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Den maritime klynge skal være endnu stærkere

HAVNE & SKIBSFART 6-7.2012

INDHOLD

Kæmpe pres på priserne med de nye svovlkrav Svovlkrav kan flytte gods fra sø til landevej Strategisk samarbejde på Lindø

Foto: Mærsk

Havne & Skibsfart – den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Annoncer René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Abonnement og reklamationer: René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C. Layout: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer: 17. august 2012

4 Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn: Den maritime klynge skal være endnu stærkere 6 Dansk skibsfart vækster fortsat: Der er ingen grund til ikke at drive søfart fra Danmark 7 Investeringerne må op: Eksporten i gang med bjergetaperne 8 Skift til anden diesel: Kæmpe pres på priserne med de nye svovlkrav 10 Sensorteknologi til kontrol af gas og partikeludledning fører skibsfarten ind i miljøets superliga 11 EUs svovldirektiv nu på plads: Svovlkrav kan flytte gods fra sø til landevej 12 Wärtsilä og FAYARD indleder strategisk samarbejde 14 Hanstholm Elektronik udvider med afdeling i Lindø Industripark 14 Maritim erhvervsfotograf med fingeren på pulsen 16 Transport og infrastruktur: Vækst gennem mobilitet – en folkesag 17 Der tales meget om kompetencer Maritim Industri 18 Messe i en brydningstid: Både store forventninger og lidt forsigtighed 19 SMM 2012: Den maritime verden klar til at sætte tryk på 20 EU’s maritime 2nd dag, var forbeholdt ”Maritime Stakeholders” 21 160 til MARCODs konference 22 Man PrimeServ Academy i Frederikshavn indviet med brask og bram

Eksporten som slæbebåd:

Alle ønsker vækst – her kommer den Et af de flittigst brugte ord i dansk i øjeblikket er ordet vækst og blandt dem, der virkelig kan gøre noget ved sagen, er de danske eksportører, herunder ikke mindst Det Blå Danmark. Krisen har kostet mange arbejdspladser, og efterslæbet i eksport er fortsat på mange milliarder.

Det er bjergbestigning på højt plan at komme op igen. Men viljen er der.

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

De maritime muligheder for dansk eksport var i centrum på Eksportforeningens erhvervskonference sidst i maj, der fandt sted i A.P. Møller-Mærsks hovedsæde på Esplanaden i København under overværelse af kronpris Frederik og udsigterne var ikke så ringe endda: Rederierne erklærede sig i god gænge og i en stærk udgangsposi-

tion, så snart krisen er overstået. Vækst- og erhvervsminister Ole Sohn lovede opbakning til den fortsatte udvikling af søfarten og Det Blå Danmark og talte om et enormt potentiale, som skal boostes. Og økonomiske analytikere viser vej til øget vækst gennem mere eksport til flere lande og en højere produktivitet og investerings-lyst.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn: Dansk søfart er førende på det internationale marked. Hele Det Blå Danmark skal styrkes.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Den maritime klynge skal være endnu stærkere Søfartens minister, Ole Sohn, vil sætte fuld tryk under turbinerne i Det Blå Danmark for at udnytte erhvervets enorme potentiale som eksportmotor. Og så skal produktionsarbejdspladserne sikres for at give stærkere grundlag for forskning og udvikling.

- Dansk økonomi står overfor enormt store udfordringer fordi væksten har været svagere end tidligere, Vi har haft høje lønstigninger og svag vækst i produktivitet, og det har kostet arbejdspladser. Jeg er derfor glad for at det går i den rigtige retning for eksporten og især på vækstmarkederne. Men vi skal forbedre os mere, sagde Ole Sohn og understregede, at det ikke længere er nok at arbejde smart.

– Det er et Kinderæg: ”Work more, harder and smarter”, sagde han og fremhævede arbejdet med regeringens ny offensive erhvervspolitik, som skal fremme eksport.

- Rammevilkårene skal være gode, men det handler også om at producere, hvor vi har stigende global efterspørgsel, og hvor danske virksomheder har noget at byde ind med.

Eksport og markedsføring er således med i regeringens politik. Hovedrammevilkår og

4

fokus på styrkepositioner går hånd i hånd bl.a. i form af de nye vækstteams og vækstpakkestrategien, fremhævede han og nævnte bl.a. de dialogmøder med brancherne, som er sat i gang for at give vækstvilkårene et servicetjek – i tæt dialog med erhvervslivet.

Et af de fire vækstteams som er sat i søen er inden for Det Blå Danmark. Senere kommer flere bl.a. på energi/klima, turisme og fødevarer. Det skal føre til konkrete handlingsplaner, hvor de første ventes klar inden årets udgang.

Ole Sohn var glad for, at erhvervslivet har taget så godt i mod vækstinitiativerne, men nævnte også, at det er afgørende at kunderne har råd til at købe vores varer sådan som det f.eks. blev muliggjort i forbindelse med en cementfabrik i Jordan i kraft af eksportlåneordningen, som ministeren udvider med 15 mia. kr.

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

- Vi skal fremme eksport til vækstmarkederne og ikke kun BRIK-landene. Det kan f.eks. være Mexico, Tyrkiet, Vietnam og Korea, sagde han og lovede nemmere adgang til rådgivning og markedsføring på danske vækstmarkeder, bl.a. i form af markedsførings-konsortier i offentligt/privat regi.

Det Blå Danmark

- Vi har nogle store potentialer i Det Blå Danmark bl.a. udtrykt gennem de nye gigantiske, miljøvenlige Triple E skibe fra Maersk. Det er danske løsninger på et globalt problem, som fortæller mig, at dansk søfart nok skal stå krisen igennem uanset hvor høj søgang, der er og har været, sagde han og slog fast, at Det Blå Danmark er førende på globale markeder.

- Den maritime klynge står for 24 procent af den samlede danske eksport, og min ambition er at der skal sættes yderligere

tryk på turbinerne under de maritime erhverv, fordi potentialerne er så store, fastslog Ole Sohn, og nævnte, at det blå vækstteam skal se på, hvordan der kan skabes produktionsarbejdspladser i følgeindustrien i Danmark.

- Det er vigtigt med produktionsarbejdspladser for at gøre op med tendensen til at acceptere, at produktionsarbejdspladser flytter til Asien mod at vi så styrker vores forsknings- og udviklingsaktiviteter her. For al erfaring viser, at forskning og udvikling i stigende grad finder sted, hvor produktionen er. Så hvis vi flytter produktionen, flytter vi også udviklingen og forskningen. Vi skal have flyttet fokus over på, at Danmark skal være aktivt til stede – også med at producere, for jo mere produktion vi har, jo flere investeringer vil virksomheder lægge i forskning og udvikling og det skaber en

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

anden positiv spiral. Derfor er produktionsarbejdspladserne så vigtige, sagde ministeren.

Tiltrækker nye rederier

Han lagde også vægt på at fastholde de eksisterende rederier herhjemme, og samtidig tiltrække nye rederier udefra.

- Det er ikke kun os selv, der synes, at vi er foregangsland på kvalitetsskibsfart. Det er der

heldigvis også andre der har fået øje på, og den position skal vi selvfølge fremme. Vi skal udvikle produktionen og den maritime serviceindustri med dens løsninger i international klasse, som er med til at skabe rammen for at vi kan være med i den globale konkurrence. A.P. Møller-Mærsks skibsbyggeri i Korea er et eksempel på, at der kan laves partnerskaber, for

nok kan vi ikke bygge skibene her i landet, men vi kan levere kvalitetsudstyr til dem, og det partnerskab er et godt eksempel på, at danske leverandører kan matche de kvalitetskrav, der efterspørges, fremhævede Ole Sohn, der også så gode grønne markedsmuligheder i kølvandet på IMO’s højere krav inden for miljø og klima.

Det gjaldt f.eks. skibsmaling,

som nedsætter vandmodstanden, rensning af røggas og ballastvandsrensning.

- En endnu stærkere maritim klynge vil føre til mere dansk eksport, fastslog erhvervs- og vækstministeren.

Af Finn Bruun

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

5

Vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening: Kina er i dag vores største marked, men vi kommer overalt, selv i de arktiske farvande.

Dansk skibsfart vækster fortsat:

Der er ingen grund til ikke at drive søfart fra Danmark

Det går ganske godt i erhvervet, trods udfordringer. Vi vækster fortsat og der er fremgang at spore. Og vi er i dag Danmarks største eksporterhverv, fastslog vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, og understregede, at erhvervet står stærkt den dag udviklingen vender til det bedre.

- I dag er Kina vores største marked, og vi løfter 20-25 pct. af Kinas udenrigshandel. Desuden kommer vi meget i USA, og tog vi de containere, vi leverer til USA på et år og satte dem i forlængelse af hinanden ville de krydse det amerikanske kontinent 3-4 gange, sagde han.

- Derimod er vi ikke så meget i Europa. 75-80 procent af omsætningen ligger uden for Europa bl.a. i BRIK-landene, hvortil 40-45 procent af vores eksport går i dag. Det svarer til 70-80 mia. kr.

- Vi er også aktive andre steder. F.eks. i Korea, hvor vi bygger mange skibe og har mange aktiviteter og netop har fået en god samarbejdsaftale. Det skal vi gøre med flere lande. Og selv om vi ikke bygger så mange skibe som før, så har vi dog 120 skibe i ordre til omkring 60 mia. kr. Og tallet kommer nok op igen, vurderede Jan Fritz Hansen.

- Der er en række politiske forudsætninger for vækst, men vi oplever, at rammerne er stabile

6

og konkurrence-dygtige. Der er ingen grund til ikke at drive søfart fra Danmark. Singapore kan ikke bare gøre det bedre. Vi har da lidt at slås med, men der er ingen grund til at sige, at vi ikke kan klare udfordringerne, fremhævede han.

Høje krav, tak

- Vi har en fri verdenshandel stort set, krisen har ikke skabt protektionisme. Samtidig går vi ind for høje miljøstandarder. fordi Danmark har den mest moderne handelsflåde. Vi har effektive rederier og rigtig dygtige underleverandører, som leverer os top of the art miljøudstyr – så hvis vi kan få løftet barren og få tingene godt kontrolleret og implementeret af alle, så er det en fordel for danske rederier – alle sammen; ikke kun de største.

Grundlæggende er internationale høje standarder et gode.

Vi har skabt fremgang

Rederierne er tilfredse med, at erhvervet er med i et af regeringens vækstteams.

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

- Når man har leveret varen, og man kan se, at det går godt, hvorfor skulle man så ikke nurse det en smule. Det gør man jo også i alle virksomheder, hvis en afdeling eller medarbejder gør det særlig godt. Og det er jo det vækst- og erhvervsministeren gør her – sammen med andre brancher. Filmbranchen f.eks.

- Man kan sige, at vi har leveret.

Vi har skabt fremgang. Nu er vi klar til næste runde og meget tilfredse med det initiativ, regeringen har taget, sagde han og tilføjede: - I BRIK-landene skal vi gøre noget for at få gode rammer og en platform både for os og vores underleverandører.

Han opfordrede til, at udenrigsministeriet prioriterer de fjerne markeder ambassademæssigt i forhold til europæiske lande.

Pirat-plagen

nødt til at gøre noget ved problemet. Derfor har vi krigsskibe dernede, og når nogen spørger hvorfor Danmark egentlig skal have det, så må vi sige: Danmark er altså storebror her. Vi er i Top 5 i søfart og har 10 procent af verdenshandelen. Så hvis vi i Danmark smutter ud her, så vil de andre lande også gøre det. Og så er vi virkelig på den.

- Vores drenge derude gør en fantastisk indsats samtidig med, at udenrigsministeriet er begyndt på en kraftig kompetenceopbygning i land og opbygning af en coastguard, sagde Jan Fritz Hansen, og advarede: Hvis piraterne vinder, er det 60 procent af varerne i vores butikker, der ikke er der mere. Og tænk hvis vi en dag ikke længere kan tage olien ud af Golfen. Det ville blive særdeles mærkbart, fastslog han.

Af Finn Bruun

Pirat-angreb især ud for Afrikas Horn er fortsat en plage for rederierne.

- Vi vil jo hellere kalde dem for kriminelle end pirater. Vi er

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Investeringerne må op:

Eksporten i gang med bjergetaperne Vi er endnu ikke så langt fremme, at man kan sige, at Danmark har eksporteret sig ud af krisen. Vi er på vej, men der skal gøres mere for at styrke eksporten, mener Martin Hvidt Thelle, partner i Copenhagen Economics.

Han mener, at vi efter krisen har et eksportefterslæb på 200 mia. kr., og at det er et problem, at 75.000 mennesker i dag laver kaffe eller kører taxi i stedet for som før at arbejde i produktionen.

- Vi må gøre noget for hurtigt at indhente det efterslæb, ellers får vi dem ikke tilbage i det rigtige arbejde, eller også bliver til en lavere løn, advarede han og påpegede, at selv om fokus fornuftigvis bliver rettet mere mod eksport til BRIK-landene, vil det ikke i sig selv være nok til at indhente den manglende eksport.

- Vi må også arbejde uden for BRIK-markederne, mente han og opgjorde antallet af lande, som Danmark eksporter for mere end en milliard kroner til.

I 1988 var det 27 lande. Nu er vi oppe på 50 lande, sagde han og tegnede et mentalt billede af et bjerglandskab, hvor ”bjerget” af ekstra lande, som vi skal op på er en af tre udfordringer.

Dernæst er der ”eksportbjerget”.

- I øjeblikket har 10 procent af de største eksportører en andel på 90 procent af eksporten. De kaldes ”the happy few”. Men langt flere virksomheder i laget under dem, må omvendes til at blive eksportører, mente han.

Endelig er der ”produktivitetsbjerget”, hvor vi er udfordret af tre ting, som efter Martin Hvidt Thelle ikke går så godt: Vi er kommet til at give hinanden nogle rigtigt høje lønninger, men verden omkring os udvikler sig, og konkurrenceevnen er derfor svækket samtidig med,

at produktiviteten længe har stået i stampe.

Investerings-tørke

- Hertil kommer, at Danmark er et af de lande, hvor investeringerne har de allerringeste vilkår. Der er stort behov for at få det vendt om, fordi vi kan se, at udenlandske investorer ikke investerer i Danmark i samme grad som i landene omkring os.

- Og geninvesteringerne er netto også for nedadgående, og det betyder efter Martin Hvidt Thelles vurdering, at der sker en nedslidning herhjemme. På et tidspunkt begynder det at gøre ondt. Det er en følge af krisen, men andre lande i tilsvarende situation har ikke oplevet samme fald. Det er et problem, for man skal op på et vist produktivitets-

niveau for at kunne eksportere, påpegede han og nævnte, at det ikke er alle som har lige stor glæde af eksportstøtte og eksportfremme, fordi det kræver kompetencer, som mange virksomheder måske ikke har.

- Min bekymring kan være, at der måske ikke er så mange i kø for at komme med i ordningerne, selv om jeg håber, at det ikke er tilfældet.

Virksomhederne skal have et vist startniveau for at komme op på ”base camp 1”.

- Der er dog mulighed for at gøre bjergbestigningen lettere.

Undersøgelser tyder på, at udvikling af offentlig støtte og private netværk har en positiv effekt, som forstærkes hvis man gør flere ting samtidigt, vurderede han.

Af Finn Bruun

ABB Turbocharging lokal support worldwide Nu også i Ålborg.

Vores kunder i hele verden kan være sikre på en hurtig og effektiv service samt originale reservedele fra ABB Turbocharging servicenetværk. Vi har mere end 100 servicestationer world wide og nu også i Ålborg.

Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail: turbo@dk.abb.com eller på telefon: 4450 4056 Læs mere om hvad vi kan tilbyde på www.abb.com/turbocharging

ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.: +45 4450 4450 E-mail: abb.dk@dk.abb.com

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

7

TEMA: BALLASTVAND

Skift til anden diesel:

Kæmpe pres på priserne med de nye svovlkrav Kravene til skibsfartens emissioner er stigende og ikke mindst det strenge svovl-krav i de særligt beskyttede SECA-områder som Nordsøen og Østersøen lægger voldsomt pres på især nærskibsfarten. Samtidig stiger verdens efterspørgsel på diesel-produkter, og her er skibsfarten underkastet skrappere krav end resten af transporten.

Det vil rederierne gerne have lavet om på. Dels har mange endnu et håb om, at kravet om svovl-indholdet i dieselen, der fra 2015 skal nedsættes fra 0,5 procent til 0,1 procent i SECA-områderne (resten af havene følger med max. 0,5 pct. i 2020), vil kunne lempes på en eller anden måde eller udskydes, og dels ønsker de, at kravene til flammepunktet i dieselen til skibsfarten ændres så de er ens for brug til søs og i land.

En ny undersøgelse har nemlig vist, at der ikke er sikkerhedsmæssige begrundelser for, at skibsfartens brug af diesel skal være underkastet skrappere krav end andre steder.

Således er sikkerhedskravene til flammepunkt i marine-diesel i kraft af SOLAS konventionen på mindst 60 grader C, mens auto-diesel i EU kun skal være under 55 grader, i USA mindst 52 grader, i Japan under 50 grader og i Canada under 40 grader.

Flammepunktet for brændstof er den temperatur, der skal til før det under særlige forsøgsbetingelser kan antændes af åben ild.

Rederierne vurderer, at der ikke ligger særlige sikkerhedsmæssige begrundelser for valget af netop 60 grader Celsius som grænse ud over, at det er et pænt rundt tal nøjagtig som de 140 grader på Fahrenheitskalaen, der er valgt for engelsktalende lande.

Flammepunktet er ikke et punkt, hvor diesel kan selvantænde men det laveste punkt, hvor en åben flamme antænder de tilførte dampe.

Ikke et sikkerhedsspørgsmål

Den ny undersøgelse af flammepunkter, som Danmarks Rederiforening med støtte fra Den Maritime Fond har bedt Lloyd’s Register FOBAS om at lave viser, at forskellen på flammepunktet for dieselolie, der anvendes til søs og til

lands, ikke kan begrundes med øget sikkerhed.

- Den indsigt åbner mulighed for, at skibe kan få adgang til et langt større udbud af dieselolie, som samtidig opfylder de kommende krav til indholdet af svovl. Disse krav forventes i løbet af en årrække at få skibsfartens efterspørgsel til at stige dramatisk, fordi det traditionelle skibsbrændstof som regel indeholder for meget svovl, påpeger rederiforeningen.

Undersøgelsen fremhæver, at de nye regler betyder, at hovedparten af skibene om få år vil sejle på distillate brændstof frem for residual fuel olie, som primært bruges i dag, og undersøgelsen understreger, at denne overgang over en meget kort tidsperiode, vil betyde en hidtil uset stigning i efterspørgslen på produktion af brændstof, som lever op til kravene. Der er allerede en betydelig prisforskel

mellem destillater og residualer, og denne forskel forventes at stige som markedets reaktion på større efterspørgsel efter destillater.

Den del af den globale skibsfart, som af praktiske grunde ikke konkurrerer med andre transportformer kan være i stand til at absorbere ekstra omkostninger og til en vis grad give det videre til forbrugerne, men for short sea skibsfart, som konkurrerer med landbaseret transport vil de ekstra omkostninger potentialt betyde en byrde, som de ikke kan løfte, fremgår det af undersøgelsen.

En svovl-værktøjskasse

På en konference i april i Costum House i København om reduktion af emissioner fra skibe og havne gennem vidensog innovationsbaseret konkurrenceevne i Østersøs området blev det diskuteret, hvordan skibsfarten kan leve op til de mange miljøkrav.

DFDS har haft succes med test af en scrubber på Ficaria, men ikke alle skibe er egnede til en scrubber-løsning.

8

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Vicedirektør Lars Robert Pedersen, Bimco slog fast, at rederier og operatører kan leve op til kravene af den enkle grund, at de skal. Det er ikke valgfrit at følge reglerne men selve betingelsen for at kunne begå sig i erhvervet.

Og chefkonsulent Maria Bruun Skipper fra Danmarks Rederiforening, understregede, at man fra rederside hele tiden har støttet en stram regulering på miljøområdet, herunder svovl-reglerne.

- Men der er nogle udfordringer ikke mindst for de af vore medlemmer, som til stadighed opererer inden for SECA-områderne. Derfor gik vi i 2008, da IMO gik ind i Marpol Annex 6, i partnerskabssamarbejde med Miljøstyrelsen netop for at have forskellige tilgange til at opfylde kravene. Vi kalder disse muligheder for vores værktøjskasse: Vi har scrubber-teknologi (som dog ikke er en mulighed for alle relevante skibe – højst 40 procent, siger et af de store rederier), vi har LNG-muligheden med alle de udfordringer den løsning indebærer, og vi har lav-svovl fuel. Samtidig ser vi på mulighederne i distilate marine fuel oil. Vi har jo både 2015-kravene og 2020-kravene, som træder i kraft globalt,

som virkelig presser efterspørgslen hårdt, vurderede hun.

- I bredt perspektiv ønsker vi at udvide spektret for skibsfartens adgang til brændstoffer. Flammepunktbestemmelserne spiller ind her, hvor der ikke blot er forskelle i kravene mellem biler og skibe, men også forskellige krav i flagstaterne, selv om der ikke er sikkerhedsmæssige begrundelser for specielt høje flammepunktskrav til skibsfarten.

- Vi opfordrer derfor flagstaterne til at stille forslag til IMO om at få ændret de høje flammekrav, sagde Maria Bruun Skipper.

Hvor skibsfarten for få år siden havde en tommelfingerregel, der sagde, at fuel omkostningerne udgjorde halvdelen af driftsomkostningerne for et skib, er man i dag snarere oppe på 70 procent og det er en stigende udgift, som ikke bliver mindre af øget efterspørgsel men samtidig er en stærk driver for innovation både for skibsfarten og for olieselskaberne.

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3.

3. grad grad Start: 2011 Start: primo Ultimojanuar juli 2012 Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Ultimojanuar juli 2012 Start: 2011 Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april oktober Start: 20112012

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Kuttervej Bankvej131 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Af Finn Bruun

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

9

PROFIL

Sensorteknologi til kontrol af gas og partikeludledning fører skibsfarten ind i miljøets superliga Luftforurening fra boreplatforme, container- og krydstogtskibe er underlagt stadig strengere miljøkrav fra internationale skibsfartsmyndigheder. Nyeste online emissionsmåling gør det muligt for industrien at leve op til krav om dokumentation af ens udledning. Emsys ® er verdens mest avanceret laserbaseret monitoreringssystem med GPS til måling af gas- og partikeludledning fra dieselmotorer, og systemet fås nu i Skandinavien gennem PJ Diesel Engineering.

Skrappere miljøkrav er sat i søen

FNs International Maritime Organisation (IMO) har siden 2005 skærpet kravene til reduktion af luftforurening fra skibsfart og off shore industri. Den sidste fase i konventionen om mindre udledning træder i kraft i 2015, herunder for Nordeuropa. IMO kræver også, at skibe og boreplatforme dokumenterer, at deres udledning lever op til de strengere miljøkrav. Det betyder for skibsfarten, at det enkelte container eller krydstogtsskib ved de obligatoriske myndighedskontroller skal kunne påvise den forurening, de har udledt, hvor i verden de har udledt det, og om de overholder de tilladte mængder. ”Nordeuropa er et af de tættest besejlede områder i verden, hvor eksempelvis lavt svovlindhold i skibenes forbrændingsolie er et skærpet krav. I det hele taget kræver IMO inden for få år, at du registrerer din udledning og lige så vigtigt, at du kan bevise, at dit skib nedbringer CO2 udledningen og overholder de skærpede grænseværdier for kvælstof, forbrændingspartikler og anden forurening”, siger Rasmus Elsborg Jensen, General Manager hos PJ Diesel, som er skandinavisk distributør af Emsys. ”Alle skibe uanset alder skal registrere og dokumentere deres udledninger efter 1.1.2015, så behovet for et effektivt, enkelt og rentabelt monitoreringssystem er helt afgørende. Emsys

10

er det mest avanceret system, og det eneste system i verden, der er godkendt af både EU, IMO og EPA, USA’s miljømyndigheder. Emsys er i øvrigt det eneste system, som USA indtil videre har godkendt til brug i den Mexicanske Golf ”, forklarer Rasmus Elsborg Jensen.

Emissionsteknologi dæmmer op for fejl i miljøregnskabet

”Emsys er en onlineløsning, som automatisk og løbende sender udledningsdata fra skorstenene direkte op til broen og skibets server. Samtidig sikrer systemets indbyggede GPS, at målingerne fortæller, hvor og hvornår de er foretaget.

Systemet forhindrer ganske enkelt fejl med indberetningerne og hjælper derfor skibsejere til at efterleve alle miljøhensyn, og det er de naturligvis interesseret i”, fortsætter AnneMette Elsborg, grundlægger og administrerende direktør i PJ Diesel. ”Vi har i mere end 30 år haft det mål at tilbyde markedets bedste, sikreste og grønneste maritime teknologier og udstyr.

Vi er meget glade for, at producenten WR Systems i USA har tildelt os agenturet på Emsys i Danmark, Norge og Sverige, så den maritime industri her i Skandinavien har let adgang til miljørigtigt og supermoderne målingsudstyr, som er førende på området, billig i drift og nemt at bruge”, slutter AnneMette Elsborg.

PJ Diesel Engineering (1978) distribuerer grøn emissionsteknologi og fremstiller og repare-

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

rer turboladere og maskindele til olie- og gasmotorer i skibe, boreplatforme og kraftværker over hele verden.

Om Emsys®

Emsys er en laserbaseret senorteknologi udviklet til emissionsmålinger i den maritime industri af WR Systems, USA. Emsys-teknologien gør det muligt for skibsfarten og off shore industrien at leve op til IMOs miljøregulativer 2005-2015(MARPOL VI).

Sensoren kan nemt monteres direkte på en til ti skorstene samtidig. Systemet kobles til skibets eksisterende

IT-netværk, opsamler emissionsdata automatisk og sender informationerne online til server. Emsyssystemet viser både realtimemålinger og opretter database til kontrol af udledningshistorik. Emsys kræver ingen vedligeholdelse udover regelmæssig udskiftning af filter og er CO2 neutralt i brug. Systemet lever op til nuværende og kommende IMO krav, herunder GPS sporing og daglig registrering af NOx, SOx, Co2 og partikeludledning. Emsys kan anvendes i alle slags dieselmotorer, fyr og forbrændingsanlæg på boreplatforme, container- og krydstogtsskibe.

FAKTA • Grundlagt 1977 i Københavns Havn af Anne-Mette Elsborg & Peter Jensen • Har mere end 45 højt specialiseret ansatte i dag fordelt over København, Rødby & Chesterfield UK. • Er ved at åbne salgskontor ved New York området • PJ Diesel er autoriseret agenter for bla.: Woodward, Hyundai Himsen, STX, Mitsubishi, lOrange, Napier, KBB, LEMAG og Regulateurs Europa.

• PJ Diesel er specialiseret indenfor reparation og recondisionering af: brændstofudstyr, turboladere, regulatorer samt alt indenfor overhaling 4 takts motorer.

• Vi tilbyder også mobile emissionsmålinger samt motoroptimering samt rådgivning indenfor general brændstofbesparelse.

• Vi har et udvidet ombytningslager samt lager hotel for mange af de største rederier.

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Maria Bruun Skipper, chefkonsulent Danmarks Rederiforening: - Vi har en værktøjskasse af forskellige løsninger på svovl-området: Scrubbere, LNG og brændstof med lavt svovl indhold.

EUs svovldirektiv nu på plads:

Svovlkrav kan flytte gods fra sø til landevej En af de længe ventede beslutninger på svovlområdet har nu opnået enighed i EU: Svovldirektivet fastholder de skrappe IMO-krav om højst 0,1 procent svovl i brændstoffet til skibe som sejler i SECAområderne, som her vil sige Nordsøen og Østersøen.

Samtidig strammer EU-direktivet svovlkravene i resten af EU-farvandene til maksimal 0,5 procent svovlindhold fra 2020.

Danmarks Rederiforening advarer om, at olie med lavt svovlindhold let kan koste det dobbelte i forhold til prisen i dag.

- Vi har en ambitiøs miljøpolitik og støtter derfor strenge, internationale miljøkrav.

Derfor har vi siden 2008, hvor kravet om max 0,1 pct. svovl blev vedtaget i IMO, arbejdet på at finde løsninger for de nærskibsrederier, som fra 2015 bliver hårdt ramt af kravene. 2015-kravet betyder nemlig voldsomme stigninger i udgifter enten til den dyre lav-

svovlolie eller alternativt rensningsudstyr (scrubbere), siger vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening.

Ruter truet af lukning

- Olien med lavt svovlindhold kan meget vel komme til at koste det dobbelte i forhold til prisen i dag, mens en scrubberinstallation koster cirka 4 mio. euro pr. skib. Derfor frygter Rederiforeningen, at gods og passagerer bliver flyttet fra transport på havet til land- og flytransport. Dette vil betyde, at visse danske ruter i Nordog Østersøen bliver truet af lukning.

OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø

Værftet hvor vi udfører nedenstående opgaver: • Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.

• Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

www.skibsgulve.dk

Af Finn Bruun

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

11

LINDØ

Wärtsilä og FAYARD indleder strategisk samarbejde Wärtsilä Danmark A/S, der er globalt førende inden for powerløsninger til marineindustrien, etablerer sig nu på FAYARD (det tidligere Odense Stålskibsværft), der i dag er Danmarks største reparationsværft. Parterne ser etableringen som et stort strategisk skridt, der giver bedre adgang til at servicere nuværende og potentielle kunder.

Aktivitetsniveauet på det tidligere Odense Stålskibsværft er stigende, og nu etablerer Wärtsilä et øget samarbejde med FAYARD om en bred vifte af services inden for blandt andet motorservice, gearservice, propeller-/thrusterservice, akselopretning, seals and bearings, kedelservice, pumpeservice samt levering af diverse reservedele.

Wärtsiläs egne produktmærker er bl.a. Wärtsilä, Sulzer, Stork, Wichman, Nohab, Deutz, Lips, Cederval, Deep sea seals, JMT marine seals, Senitec og Hamworthy. Alt i alt skal det nye samarbejde gerne føre til endnu flere aktiviteter i det traditionsrige fynske værft uden for Odense, pointerer direktør Claus Vogel fra Wärtsilä Danmark: - Vi ser meget frem til et tættere samarbejde med FAYARD. Målet er at stå stærkere sammen og at yde bedre og mere sammenhængende services overfor kunderne. Derudover håber vi naturligvis også på mulighed for at byde på flere opgaver, siger han.

Også FAYARD er begejstret for indgåelsen af aftalen og ikke mindst de perspektiver, den indebærer: - Wärtsilä er det perfekte match for os, da de ligesom

12

os satser på vækst. Derudover opererer vi inden for samme segmenter og har samme grundlæggende værdier, konstaterer direktør hos FAYARD Thomas Andersen og fortsætter: - Vi kan derfor se et stort potentiale i et tæt samarbejde med Wärtsilä, der er en meget stærk spiller på markedet. Det vil give os bedre muligheder for at tilbyde vores kunder den optimale service, idet vi nu kan levere alt på samme sted.

Wärtsilä afholder reception senere på året, hvor kunder og samarbejdspartnere bydes officielt velkommen.

Wärtsilä Corporation i korte træk

Wärtsilä er globalt førende inden for komplette livscyklus power løsninger til marine- og energimarkederne. Ved at lægge vægt på teknologisk innovation og driftseffektivitet maksimerer Wärtsilä kundernes miljømæssige og økonomi-

”

ske resultater. I 2011 udgjorde Wärtsiläs nettosalg EUR 4.200 millioner med cirka 18.000 medarbejdere, heraf 200 i Danmark. Virksomheden servicerer sine kunder direkte fra 170 lokationer i 70 lande over hele verden. Wärtsilä er noteret på NASDAQ OMX Helsinki, Finland.

Maritimt el

Både og...“

Hanstholm Elektronik a/s er totalleverandør af elektronik og el-installationer til det maritime område.

Mere end 35 år indenfor branchen har g jort os til de absolut bedste på vores felt.

Vores ”besætning” består af specialiserede og faguddannede medarbejdere, som vil sætte alle sejl til for at finde den rette løsning til dit behov.

FAYARD i korte træk

Fra januar 2011 har Fredericia Skibsværft A/S været omdannet til FAYARD A/S beliggende i Munkebo nær Odense.

Det er i dag et moderne og effektivt skibsværft med fire tørdokke med kapacitet til skibe på op til 500.000 DWT. FAYARD A/S er en privatejet virksomhed, der blev grundlagt af familien Andersen i 1916. Under ledelse og ejerskab af familien gennem 3 generationer har værftet udvidet fra at være et lille bådebyggerværft til et stort, moderne og effektivt reparationsværft, der kan opfylde alle krav fra skibe, platforme og borerigge.

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

24-7-365 Vi står til rådighed døgnet rundt, året rundt! “ Både og... ”

Download evt. vores profilbrochure på: w w w.he-as.dk

Hanstholm Elektronik a/s HOVEDAFD.: Kai Lindbergs Gade 47 7730 Hanstholm

FYN | LINDØ INDUSTRIPARK Ingeniørgangen 3 L 5330 Munkebo

T: 97 96 18 88 | www.he-as.dk

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

LINDØ

Hanstholm Elektronik udvider med afdeling i Lindø Industripark Etableringen på Fyn bringer virksomheden tættere på eksisterende kunder i Storebæltsregionen.

Med etablering af en afdeling i Lindø Industripark får Hanstholm Elektronik nu et slagkraftigt brohoved i Storebæltsregionen.

Afdelingen tilbyder det fulde sortiment af serviceydelser inden for maritim el og elektronik. ”En etablering i Storebæltsregionen er et helt naturligt skridt i udviklingen af Hanstholm Elektronik,” siger administrerende direktør Ole Østergaard. ”Vi har mange faste kunder i området, og dem

kan vi i fremtiden udvide samarbejdet med ved at være tættere på. Samtidig er en afdeling i et maritimt orienteret miljø som Lindø Industripark den helt rigtige løsning for os. Vi samarbejder i forvejen med en del af de andre virksomheder i industriparken, og dem kan vi betjene endnu bedre ved at være til stede. ”Vi har allerede flere opgaver i gang blandt vore naboer i Lindø Industripark, hvor vi har fået en flot velkomst og en god start, og vi er naturligvis også orienteret mod at få flere nye

kunder i regionen,” siger Ole Østergaard.

Hanstholm Elektronik er i dag en af landets førende virksomheder inden for maritim el og elektronik. Rollen som totalleverandør på dette felt bygger på 35 års erfaring, et højt fagligt niveau samt en unik fleksibilitet med døgnvagt alle årets 365 dage og udstationering af medarbejdere, når opgaven kræver det. Den store og meget afvekslende opgavemængde giver virksomhedens medarbejdere bred erfaring.

Blandt de faste kunder er flere

værfter i Danmark og i Norge , og medarbejdernes kompetencer holdes skarpe i kraft af, at de altid er i berøring med det nyeste udstyr og den seneste udvikling inden for el og elektronik til den maritime verden.

Med 75 medarbejdere har Hanstholm Elektronik nået en størrelse, der tillader stor fleksibilitet og giver mulighed for altid at kunne sende et specialiseret hold ud for at løse opgaven. Det kan være en hastende reparation, en nybygning eller en montageopgave et hvilket som helst sted på kloden.

Maritim erhvervsfotograf med fingeren på pulsen Midt i den maritime klynge i den nordjyske havneby Frederikshavn finder du fotograf Preben Nielsen. www.eframe.dk.

Som fotograf har jeg specialiseret mig i maritim- og industrifotografering hos både små og store virksomheder.

Med en baggrund som udlært elektriker og med erfaring som rejsemontør indenfor nybygning og reparation af krydstogtskibe samt som tekniker hos MAN Diesel i Frederikshavn har jeg en naturlig interesse for alt det, der rører sig i den maritime verden.

Billeder taler til os uden ord.

En serie billeder fra eframe. dk giver din virksomhed et

14

sikkert, professionelt og stemningsskabende udtryk, hvad enten du har brug for illustrationer til hjemmeside, brochurer og salgsmateriale, visitkort, messeudstyr eller andet.

Vi kan alle lide at præsentere os bedst muligt. Brug en toptunet, professionel fotograf, hvis du vil sende de rigtige signaler om kvalitet i din virksomhed.

På den måde får du vist omverdenen det bedste billede af din virksomhed, dens historie og dens værdier.

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Hanstholm Elektronik har 5 ansatte i den nye afdeling pü Lindø: Fra venstre ses: Kenneth Sterregürd, Aut. Elinstallatør Claus Rasmussen,Lars Erik Henriksen og Afd. Leder Henrik Bjørn Petersen. Søren Junker Larsen er ikke med pü billedet.

spc marine

MARINE & OFFSHORE SUPPLIES

GLOBAL MARINE & OFFSHORE LIGHTING SOLUTIONS

Skibsarmaturer - LED Interiør belysning - LED Nødbelysning - LED Lanterner - LED Signallys Kontrolpaneler

DÌksprojektører Downlights EX-Belysning Søgelysprojektører El-radiatorer Kabelstiger

TĂĽgehorn Signal og -alarmsystemer HNA-Materiel Containerstik Forskruninger Transformatorer

41$ .BSJOF "Q4 t 0EFOTF 47 t 5FM t KN!TQDNBSJOF EL t XXX TQDNBSJOF EL

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.havneogskibsfart.dk

H AV H AV N EN & E & S KSI B K SI BFA S FA R TR/T 6/ - 5 7¡2012

15

Transport og infrastruktur:

Vækst gennem mobilitet – en folkesag - Folkemødet i Allinge er et Mekka for os, som har et vigtigt budskab om, at vækst og mobilitet hænger sammen, siger TØF-formand og direktør for DI-transport, Michael Svane. Sammen med de danske havne, rederier og hele det blå Danmark vil han vise de mange forsamlede beslutningstagere, hvor vigtig transporten er for Danmark både internationalt, og når det gælder vækst i udkants-Danmark.

Blandt fortalerne et øget fokus på transporterhvervenes rolle som vækst-faktor er også vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, som er godt tilfreds med, at søfarten er kommet med som et selvstændigt område i regeringens vækst-satsning, nemlig i vækstteamet for Det Blå Danmark.

- Det er vigtigt for os at vise, at selv om rederierne ofte betegnes som en motor i Det Blå Danmark, så er den øvrige indsats i den danske maritime klynge ikke mindre vigtig.

Det Blå Danmark – rederier, underleverandører og havne beskæftiger 115.000 danskere direkte. Det udgør faktisk 10 procent af produktionsværdien i Danmark, siger Jan Fritz Hansen og fremhæver, at over 50 procent af de ansatte er faglærte eller ufaglærte og har en løn, der ligger 25 procent over gennemsnittet – til gavn for omsætningen i butikkerne og skatteindtægterne.

Vi leverer virkelig noget til samfundet. Vores eksportandel er på 70 pct. af vore ydelser inklusive havnene, og det svarer til 25 procent af den danske

16

eksport og handler om 300-400 mia. kr. om året, siger han.

Jan Fritz Hansen understreger samtidig, at det globale perspektiv ikke er det eneste: - Eksporten og diskussionen om BRIK-landene er vigtig for Danmark, og det glæder vi os til at diskutere med politikerne og andre beslutningstagere på Folkemødet, men samtidig lægger vi vægt på at påvise hvor afgørende det er, at vi herhjemme har nogle gode og effektive færgeforbindelser, så vi hele tiden optimerer transporten og derved styrker forbindelserne også til de områder, som ligger lidt væk fra de mest trafikerede områder, siger han.

Nægter at give op

Det perspektiv deles af Danske Havne, hvor sekretariatschef Tom Elmer, peger på den lille Søby havn på Ærø, som et eksempel på en lokal havn, der satser på at fastholde sin betydning.

- Her er et værft og nogle aktive folk, som ikke vil opgive at skabe beskæftigelse lokalt, selv om landbruget er klemt, og det ikke er til at skaffe midler til service-erhverv.

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

Her kan havnen give beskæftigelse og kombinere produktion og turisme, siger Tom Elmer, som henviser til en ny undersøgelse, som – foreløbig i Nordjylland - viser at der i årene 2008-2011 blev skabt over 1.000 arbejdspladser omkring de nordjyske havne – samtidig med at der blev nedlagt job i slagterier og andre erhverv.

- Tendensen er, at mange virksomheder gerne vil ligge ved vandet – og det vil sige tæt på havnene, siger han og vurderer, at den maritime ekspertise, som er skilt ud fra værftsindustrien, kombineret med havnevirksomhedernes kompetence og lokalt håndværk og service, viser der er basis for nye aktiviteter.

- På folkemødet vil vi gerne vise, at vi har noget at have optimismen i, siger Tom Elmer, som også har fokus på de bornholmske havne.

En kæmpe succes

Michael Svane er overbevist om, at Folkemødet, selv om det kun er nummer to af sin slags, vil blive en kæmpe succes.

- For os er mødet det helt rigtige sted, at præsentere vores

synspunkter. Det er næppe den folketingspolitiker eller minister, som ikke bruger tid her, siger han og tilføjer: Vi lægger kræfter i at præsentere de problemstillinger og udfordringer vi står overfor, nemlig behovet for investeringer i transport og infrastruktur og nødvendigheden af, at skabe vækst og udvikling i det, som nogen kalder for Udkantsdanmark.

- Vi ved jo, at der er en direkte sammenhæng mellem vækst og mobilitet. Så investeringer i infrastruktursystemet herunder færge- og luftfartforbindelser er uhyre vigtige for samfundet, siger Michael Svane, som påpeger, at der i forbindelse med Folkemødet i Allinge er helt usædvanlige muligheder for transport-debat og dialog med både politikere, beslutningstagere, organisationer og interesserede.

- Det forventes, at vi for hver kvadratmeter møde-areal vil møde to eller tre mennesker, vi kender eller burde kende, siger han.

Af Finn Bruun

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Der tales meget om kompetencer Læserbrev fra Bo Nørregaard Jensen – Lektor ved SIMAC Der tales meget om kompetencer i den maritime sektor og om, hvordan vi sikrer, at disse kan flyde i en lind strøm til den landbaserede del af den danske maritime klynge.

Svendborg International Maritime Academys (SIMAC) rolle som landets største maritime uddannelsesinstitution er bestemt ikke uden betydning, hvorfor vi kontinuerligt arbejder med at forbedre vores uddannelser og studiemiljø til glæde og gavn for vores studerende og dermed også deres kommende arbejdsgivere.

For at kvalificere dialogen omkring, hvordan vi bruger kompetencer i den danske maritime klynge, vil SIMAC over en treårig periode undersøge, om der er et ikke udnyttet kompetencepotentiale, som kan aktiveres via relevante efteruddannelsesforløb, etablering af netværk, eller etablering af nye eller reviderede jobfunktioner til søs eller i de maritime landerhverv. På den måde ønskes mulighederne afklaret og sidenhen ligeledes også rammerne for den praktiske effektuering heraf.

SIMAC kan se tilbage på 2011 med visheden om, at det var året, hvor det lykkedes at blive den eneste maritime uddannelsesinstitution i Danmark, der er akkrediteret af Danmarks Evalueringsinstitut uden anmærkninger, hvilket alle om bord er meget stolte af. Efter at der således er kommet styr på de interne processer, er SIMAC klar til aktivt at se på den maritime omverden for derigennem at forbedre vores indsats med de studerende i centrum. For nuværende er SIMAC bl.a. involveret i Projekt Danmarks Maritime Klynge med flere projekter, hvoraf der i denne artikel fokuseres på det delprojekt, der omhandler det maritime kompetencepotentiale hos duale skibsofficerer.

Fundamentet for sidstnævnte problematik er i øjeblikket ved at blive støbt i samarbejde med Syddansk Universitet som et ”spin off” på et afsluttende integreret strategiprojekt, udført af denne artikels forfatter, under et netop afsluttet MBA studie. I forbindelse med udarbejdelsen af dette strategiprojekt har bl.a.

Danske Havne samt Dansk Transport og Logistik sammen med mange andre bidraget med input. På den baggrund har SIMAC en klar forventning om, at vi med vores engagement i Projekt Danmarks Maritime Klynge kan bistå Det Blå Danmark med sikringen af, at nødvendige kompetencer vil være til rådighed for den fortsatte vækst, samt bidrage til etablering af et europæisk ”Center of Excellence” for maritim viden, uddannelse og forskning i Danmark.

Der er gennem tiden sagt og skrevet meget omkring den duale uddannelse til skibschef, heraf også en del som diplomatisk formuleret må betegnes som værende ”farvet”. Den duale uddannelse benchmarkes ofte op imod skibsfører- og maskinmesteruddannelsen, hvilket kan medføre den risiko, at man sammenligner pærer og bananer.

Den duale uddannelse kan sige, lige som Mark Twain ofte er citeret for at have gjort: ”Rygterne om min død er stærkt overdrevne” - SIMAC vil fremadrettet undersøge præcis, hvordan dette statement bør tolkes, for sidenhen at følge op med en artikel i dette blad.

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

skibsfiltre.dk

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 - 7 · 2 0 1 2

17

MARITIM INDUSTRI

Messe i en brydningstid:

Både store forventninger og lidt forsigtighed Messen finder sted fem år efter, at kreditkrisen startede i august 2007 og fulgtes af et voldsomt dyk på tørlastområdet, hvor fragtraterne for en capesize bulk carrier på et par måneder faldt fra 300.000 USD om dagen til et lavpunkt på 2.000 USD. Og selv i 2012 er bulk indtjeningen meget lav. Det går lidt bedre for tankere, mens interessen har været større for offshore, gas mindre tankere og containerskibe.

Dr. Martin Stopford, direktør for Clarkson Reseach fortalte på for-præsentationen af SMM 2012, at verdens BNP faldt i 2009, men kom stærkt tilbage i 2010 (5.3 pct.) og 2011 (3,9 pct.) med en forventet solid vækst i de kommende 18 måneder.

Efter et fald til 7.8 mia. tons i 2009 i varehandlen til søs er prognosen for i år en vækst på 4 procent, vurderede Martin Stopford, som dog ikke ville

erklære krisen for overstået – ikke mindst på grund af de fortsatte problemer i Eurozonen.

Handelen ad søvejen har fulgt samme mønster som verdensøkonomien. Godsvolumen faldt til 7,8 milliarder tons i 2009, men steg derefter til 8,6 milliarder tons i 2010 og 8,9 milliarder tons i 2011. I øjeblikket er prognosen en vækst på 4 pct. i 2012.

- Så ud fra dette perspektiv ser udviklingen af handel og efterspørgslen efter skibe bedre ud end syntes muligt for to år siden, vurderede Martin Stopford.

- Men krisen er ikke overstået endnu. Fortsatte problemer i

Martin Stopford, direktør Clarkson Research: - Vi forventer, at skibsværfternes output falder med 5 pct. i 2012.

18

MA R I TI M I N D U STR I / 6 - 7 · 2 0 1 2

euroområdet og Japan, kombineret med bekymringer over den kinesiske økonomi kaster en skygge over det kommende år, som kunne føre til et downside scenarie med langsommere vækst i BNP, svag handel og manglende nybygningsfinansiering, mente han.

Skibsbygning og udstyr

For skibsbygning og maritimt udstyr gav de enorme ordrebøger og faldet i fragtraterne en forventning om, at udskydelser og annulleringer ville give et skarpt fald i skibsbygningens output. Men det skete bare ikke. Produktionen steg faktisk med 30 pct. i de sidste tre år til over 100 millioner BT i 2011, påpegede Martin Stopford.

- Kontrahering af nye skibe er også fortsat, men et godt stykke under niveauet for leverancerne. I 2009 faldt ordrerne til 32,7 millioner BT, fulgt af 88.800 tusind BT i 2010 og 55,2 millioner BT i 2011. Det betyder, at værfterne ikke vil være i stand til at opretholde det nuværende output niveau efter 2012. Vi forudser i øjeblikket et fald til 94 millioner BT i 2012 og 70 millioner BT i 2013, fremhævede han.

Skibstyperne har også ændret sig i løbet af de sidste to år og bevæget sig væk fra bulkskibe og tankskibe i retning af specialskibe og offshore skibe. I 2011 tegnede specialfartøjer sig for to tredjedele af de bestilte skibe, herunder 4.200 tusind CGT af LNG-tankskibe, 4.100 tusind CGT af offshorefartøjer og 9.100 tusind CGT af containerskibe. Derimod var ordrer for tankskibe kun på 2.600 tusind CGT og bulkers 8300 tusind CGT.

Priserne på skibsbygning er faldet med 30-40 pct. fra det højeste niveau i 2008, hvor Clarkson skibsbygning prisindekset nåede 190. Siden da er indekset faldet med 29 pct. til 135.

Således kostede en ny VLCC på toppen 160 millioner dollars og en ny Capesize 99 millioner dollars. I dag er prisen på en VLCC faldet til 97 millioner dollars og en Capesize til 47 millioner dollars. Størstedelen af dette fald fandt sted i 2009, men priserne i dag er under pres, især fra kinesiske værfter.

Toppen er nået

Den anslåede ordrebog for skibsudstyr er faldet en smule til omkring 196 milliarder dollar i 2011, fortalte han og betonede, at værdien af kontrakter placeret af rederier i 2011 var 99 milliarder dollars og dermed 8 pct. lavere end i 2010, og 45 pct. lavere end i 2008.

Den største investor var USA, efterfulgt af Grækenland og Norge. Kina var på fjerdepladsen med ordrer på $ 5,6 milliarder. Disse tal omfatter de betydelige ordrer på offshore konstruktioner (særligt mobile boreenheder) og LNG-tankskibe.

- Som nævnt fortsatte verdens skibsværfter med at udvide produktionen, på trods af den vanskelige situation i verdens skibsbygningsindustri, med en ny rekord sat i 2011 af 162.500 tusind dødvægt (100,9 millioner BT).

- Men det ligner toppen af en lang cyklus, og vi forventer at output falder med omkring 5 pct. i 2012, sagde Martin Stopford.

Af Finn Bruun

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

MARITIM INDUSTRI

SMM 2012:

Den maritime verden klar til at sætte tryk på Selv om en messe som SMM på mange måder er et spejl af de givne økonomiske forhold, så er der ingen slinger i valsen: Som sædvanlig er alt udsolgt på trods af, at messen i år – den 25. jubilæumsmesse – er udvidet med yderligere en hal på 2.300 m2 til Maritime Security and Defence.

Og direktør for Hamburg Messe und Congress, Bernd Aufderheide, forventede da også på en for-præsentation af SMM 2012, som fandt sted sidst i maj, at messen vil inspirere til nye muligheder og give opbakning til forstærket aktivitet i de maritime virksomheder, selv om man også i Tyskland mærker de vanskeligheder, der har tårnet sig op for skibsfarten under den økonomiske krise.

Det har dog ikke fået fokus væk fra den grønne tankegang for skibsfarten, som med Green Shipping temaet sætter fokus på såvel miljøkravene som brændstofprisernes himmelflugt, der gør energieffektivitet til et must for skibsindustrien.

Messen vil vise de seneste tiltag, og ”the global maritime environment congress” (gmec, samme sted) vil gå i dybden med de forskellige aspekter af grøn skibsfart.

Innovaton

På listen over SMM’s tilbud i år er både innovationer, produkter, services og trends, som præsenteres af mere end 2.000 udstillere fra over 60 lande på mere end 90.000 m2 udstillingsareal. Der ventes 50.000 besøgende fra hele verden.

Ud over green shipping og security/defence er der selvstændigt fokus på offshore, som handler om såvel olie og gas som offshore vind-

kraft. Det sker under ”SMM Offshore Dialogue”, som bl.a. beskæftiger sig med produktion på dybt vand og samspillet mellem den maritime industri og olie- og gasproduktion.

Endelig spiller behovet for nye former for finansiering af skibsbygningen ind i diskussionerne i ”SMM Ship Finance Forum”, som holdes for fjerde gang.

Direktør for Hamburg Messe und Congress, Bernd Aufderheide: Green shipping bliver et stort tema på SMM 2012.

Hele den maritime verden

Arrangørerne fremhæver, at hele den maritime industri har blikket rettet mod SMM, hvor alle større skibsbygningsnationer vil være til stede.

Størst målt på stand-areal er de europæiske lande, Tyskland efterfulgt af Holland, Norge og Storbritannien. De mange asiatiske udstillere viser dynamikken i deres region. Således har Kina, der i dag er verdens største skibsbygningsnation, fortrængt Danmark fra 5. pladsen og henvist os til 6. pladsen.

Også Sydkorea, og Japan er med fremme og det samme er Tyrkiet ligesom også Indien nu melder sig blandt de større udstillere.

SMM står for shipbuilding, machinery & marine technology og finder sted i Hamburg Messe und Congress center 4.-7. september 2012.

Af Finn Bruun

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

I dag siger navneskiltet DANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS. Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

Uanset navnet, er det os eller maskin-fabrikanten du skal henvende dig til.

NYE OG BRUGTE ORIGINALRESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDER Distributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

MA R I TI M I N D U STR I / 6 - 7 · 2 0 1 2

19

MARITIM INDUSTRI

Alle paneldeltagerene diskutere samarbejdsprojekterne og ”best practice”.

EU’s maritime 2nd dag, var forbeholdt ”Maritime Stakeholders” Dagens første spændende workshop omhandlede ”New opportunities for blue growth and innovation and the value of the regional and national clusters in the EU” Her gik diskussionen og indlæggene på hvordan EUs maritime SMVer bliver involveret i initiativerne for grøn vækst.

Samtidig havde partnerne i workshoppen, Region Västra Götaland, Marine South East og EMUC lagt op til at der sammen med salen, skulle komme mindst 3 projektforslag ud af workshoppen. Med over 100 deltagere i workshoppen nåede vi op på over 6 forslag til mulige samarbejdsprojekter for grøn vækst i Det Blå EU. Steen Sabinsky som var vært for workshoppen sluttede af med at takke alle og summerede op på nogle af de stillede forslag til samarbejdsprojekter.

• Best practice for an excellence maritime cluster regional/ national – knowledge sharing – how do You support innovation, development, growth and sustainable use of the ocean.

• Cluster influence for being the driver for SMVs involvement in Green Growth.

• Disseminate and dialog about data for national maritime clusters –research based.

• Promotion of the Sea importance and value via

20

Maritime Clusters – see our future.

• Culture barrier – business –“Whats in it for me” – model for a clusters members • Future Business –we have not yet seen – Taskforce for young people – still open minded and “think out of the box”. Cluster facilitate. Do it in another way.

• EU Super Maritime Cluster – development, facilitation, influence, growth.

Partnerne vil indkalde til arbejdsmøde, sandsynligvis i København eller Gøteborg , lige efter sommerferien.

Den næste workshop, med EMUC som indlægsholder og paneldeltager, havde overskriften ”Training for Maritime professions – competence and education tailored to business needs of European maritime clusters”. Der var en interessant diskussion om maritim uddannelse på workshoppen som omhandlede flere ting.

Der blev talt om en såkaldt ’akademikere skræk’ i branchen og om industriens ansvar for at være med til at betale for uddannelse i kraft af praktik-

MA R I TI M I N D U STR I / 6 - 7 · 2 0 1 2

pladser. En holdning var at der er for mange maritime uddannelser uden kvalitet, og hvem er det der skal afgøre hvad er kvalitet, eller hvilke uddannelser der har en ’standard of excellence’? En anden synes at man skulle snarere være fokuseret på hvorvidt uddannelser har en ’standard of relevance’, da der er mange der udbyder uddannelse af for ringe kvalitet, og problemet opstår når flere i industrien er interesseret i at købe den billigste uddannelse uden at forholde sig til indholdet.

I Norge har den maritime industri taget ansvaret for uddannelse og forskning på sig og

givet penge til at man kunne ansætte 20 maritime forskere, og projektet MARKOM2020 arbejder med at lave et uddannelsesforløb som de kalder ’fra sømand til ph.d.’ med midler fra den norske regering. To af workshoppens paneldeltagere, en forsker fra Madrid og EMUCs egen Senior forsker Lisa L. Froholdt argumenterede for at det var vigtigt at industrien deltog i et uddannelsesansvar ud fra et frivillighedsprincip og at forskere generelt kan gøre meget for at kom ud til industrien og give de gode eksempler videre om hvad industrien kan bruge forskning og uddannelse til.

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet.

Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer.

Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

MARITIM INDUSTRI

160 til MARCODs konference 160 deltagere fra hele landet, FÌrøerne, Sverige og UK deltog i MARCODs konference om forretningsmuligheder indenfor offshore olie & gas i Norge tirsdag den 15/5-12 i Frederikshavn.

Her fik de historien om det norske olieeventyr, en introduktion til branchen og dens strukturer, indblik i historien om og udviklingen af et succesfuldt teknologi netvÌrk i Sørlandet pü Norges sydkyst, miljø- og sikkerhedskrav til offshore underleverandører, leverandørkvalificering, kurser og nødvendige certifikater til offshore medarbejdere samt en spÌndende beretning om livet om bord pü en platform og de produkter og serviceydelser der er brug for om bord pü en platform. �Optimismen og de store investeringer i den norske offshore olie & gas sektor giver store muligheder for danske underleverandører at komme ind pü dette marked, hvis de

investerer noget tid og forbereder sig grundigt. Vi har arrangeret konferencen fordi vi via vores en-til-en-virksomhedskontakt har mÌrket et stort behov blandt virksomhederne for at komme i gang med dette arbejde� siger Christine Lunde, erhvervskonsulent i MARCOD – Maritimt Center for Optimering og Drift, som var vÌrt for konferencen.

•

•

•

Der var indlÌg fra følgende:

• Eksportrüdet, Udenrigsministeret • Konkraft, Oslo (Konkraft er en samarbejdsarena for den Norske Olieindustris Landsforening OLF, Norsk Industri, Norges Rederiforbund og LO) • NCE Node, Kristianssand (olie & gas teknologi netvÌrk

•

• •

pü Norges sydkyst med ca. 60 medlemsvirksomheder) Globe Group ApS, Egersund (holding- og innovationsselskab som driver projektudvikling med innovation af nye produkter og ydelser) Prokulde as, Egersund (norsk virksomheder der leverer køle- og fryseanlÌg til onog offshore industrien) Achilles, DK (servicevirksomhed der kvalificerer og overvüger leverandører for store virksomheder verden over) Maritime & Energy, Kristianssand (kontaktbørs og markedsføringsplatform) MARTEC, Maskinmesterskolen i Frederikshavn North Atlantic Drilling, Stavanger (offshore drilling company)

�Jeg syntes, det er svÌrt interessent og spennende, at danske bedrifter nü ønsker ü bidra i det historiske Norsk olje og gassindustri nü opplever i den globale konkurransen� siger Kjell O. Johannessen, daglig leder af NCE Node / Sørlandet Kunnskapspark i Kristianssand. �MARCOD konferansen var en velorganisert og spennende kikk inn i en norsk milliard forretning – offshore!�, siger Einar Rune Vinningland, direktør for Globe Group ApS og manden bag Skagen Offshore Park.

ALT I BLÆSEMIDLER

T Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– KF NGT GT Ĺ– KFNG T Ĺ– D Ĺ– D ÂżU NÂżU T Ĺ– DN NÂżUG G N N D G F

T N

Ĺ– N K O T

NG Ŗ D KF D G F G G O U G O K N ¿ U G G O K F G O K F N ¿ U G O O K F N G K F N G T U G O K F K F N G T F N G T Ŗ O K F N N G T Ŗ G T Ŗ N D G K U O F N DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿UG N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UG KF GT GT Ŗ NGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿ K F N G N G T Ŗ G T Ŗ D8K RžVCIGT QU DžFG NGXGTKPI CH F N G O K F N/CTMGFUHÓTGPFG Rž UKNKMQUGHTK K O F N KF NGT GT Ŗ O KFNG FNGT FNG GT Ŗ T GDN¿UGOKFNGTPG QI DQTVUMCHHGNUG OK N¿UG GOKF OKF K O G O UDN¿UGOKFNGT K &CPOCTM U G N G K U F O K O ¿ N ¿ OGNFICCTF OCTMGFUHÓTGT V[RGT G UGO N¿U GO GOKF ¿UG OKFN KFNG Ŗ D D N ¿ U N ¿ U G Ŗ D N ¿ ¿CH CHHCNFGV IGPPGO XQTGU WPKMMG U

T D

Ĺ– NG T Ĺ– NÂż GT Ĺ– D DNÂżU NÂżU Ĺ– DN NÂżUG UGO DNÂż D F N G T Ĺ– D N TGVWTVCIPKPIUU[UVGO #HHCNFGV HTC Ĺ– D

G T G O K FDNÂżUGOKFNGT VKN DTWI XGF KPFWUVTKGN T Ĺ– G K

KFN NGT Ŗ GT Ŗ D KFNGT T Ŗ D Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ D K F N K F N G U G O K F N G T K F N G TDN¿UPKPI UM¿TKPI IGPCPXGPFGU O ¿ U U G OQXGTƀCFGDGJCPFNKPI UG OKF OKFN UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT GO DN¿ UGO GO N¿ U OKNLÓTKIVKIV K CPFTG HQTOGT HQT ¿ N ¿ T Ŗ D N ¿ N ¿ U Ŗ D KPFWUVTK QI FW HžT FQMWOGPVCVKQP UG UG DN¿ UGO UGO N¿U GOK OKF D Ŗ D NAluminiumsilikat UQO JQXGF¿ G N

T N D Ĺ–

D Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ D N¿U ¿UG Ŗ T N G T Ŗ VKN DTWI K HQTDKPFGNUG OGF H GMU UCIGNKI CPXGPFGU XGF HTKUVTžNGKF NGT GT Ŗ F K N

N KFNG UGO G KF DN¿UPKPI Rž X¿THVGT O X NGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNGT T G O K F N K FŒ)TÓPPG TGIPUMCDGTŒ KF O U ¿ O N G O G U F ¿ G U O N¿ Ŗ D D N ¿Garnet UQO JQXGFUCIGNKI CP GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKFNG ¿ U T Ŗ D N D N ¿ U G N ¿ U G Ŗ-QPVCMV QU XGPNKIUV JXKU FW ÓPUMGT D U N

D XGPFGU K NWMMGFG CPNÂżI QI UQO Ĺ– Âż

Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– D DNÂżU DNÂżU T Ĺ– DN NÂżUG ÂżUG F N G G T Ĺ– T Ĺ– D K F N G T JGPXGPFGNUG GNNGT DGUĂ“I CH XQTGU

G T N G T CDTCUKX XGF XCPFUVTžNGUM¿TKPI K Ŗ

O T N

KF U G O K F N O K F N G U G O K F N GMQPUWNGPV UQO IGTPG HTGOMQONGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNG F G O D N ¿.GXGTKPI HQTGIžT HTC XQTGU P[ K G O G U F ¿ G O N¿ Ŗ GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKF N ¿ U D N ¿ U T Ŗ D N N ¿ U G N ¿ U GOGT OGF NÓUPKPIUHQTUNCI UCOV D U

N G T T Ĺ– DQRHĂ“TVG UKNKMCV CPNÂżI K #CDGPTCC Ĺ– Âż

D GT Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ D DN¿U DN¿U T Ŗ DN N¿UG ¿ T Ŗ O K F N G N G T Ŗ T Ŗ D K F NWHQTDKPFGPFG VKNDWF Rž NGXGTKPI QI G N G *GTHTC NGXGTGU DN¿UGOKFNGTPG N F N G G O TGVWTVCIPKPI G NGT FNGT OKF NGT Ŗ NGT Ŗ KFNG T Ŗ D T Ŗ DN KF O K G O K FDžFG NÓUV K VCPMDKNGT UCOV RCMMGV K U F K F K O U ¿ G DN ¿UG UGO DN¿ UGO GOK N¿UG GOKF OKF UGO OKFN OKFNG UGO ¿ U T Ŗ DKIDCIU GNNGT U¿MMG Rž RCNNGT N U ¿ Ŗ ¿ G D U N N ¿

D

G G N N Ĺ– T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż UG O K F K F N G T5VQT NCIGTMCRCEKVGV UKMTGT CV XK CNVKF FNG UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT Ĺ– NGT Ĺ– OKFNG GT Ĺ– D T Ĺ– D KFNGT Ĺ– DNÂż Ĺ– GT NGXGTKPIUF[IVKIG K O O U G U G D N Âż U G O U G O N Âż U ...sĂĽ KFN KFNG UGO KFNGT KFNGT O K kan U GvĂŚre O K FDE G O Âż Ĺ– Âż G D U N O N Âż

G N U Ĺ– D KFNGT T Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż ÂżUGO UGO DNÂżU D sikker pĂĽ kvaliteten!

GO KFNG KFNGT GOKF KFNGT NGT Ĺ– OKFNG NGT Ĺ– T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż U Âż UGO GO NÂżU GO OKF NÂżUG GOKF OKFNG UGO OKFNG KFNGT UGOKF KFNGT NG SILIKAT A/S U G D U Âż

N U Âż Ĺ– D Ĺ– D N #UMGNWPF Ĺ– #CDGPTCC T Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż ÂżUG UGO DNÂż UGO GOKF N G N

KF NGT GT Ĺ– FNG GT Ĺ– D T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D N G T G O Ĺ– YYY OGNFICCTF EQO K N F O N K U T NG GO KFNG G KF KF T Ĺ– GT Ĺ– KFNG T Ĺ– OKF OKF U ÂżU N DNÂż UGO GO KFNG GO FNG G O

meldgaard SILIKAT

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 6 - 7 ¡ 2 0 1 2

21

MARITIM INDUSTRI

Man PrimeServ Academy i Frederikshavn indviet med brask og bram Der var fest og farver, da MAN’s nye uddannelsescenter på i Frederikshavn blev indviet den 21. maj. Udsat for fjendtlig beskydning af svensken kunne de fremmødte nyde sceneriet fra den smukke balkon.

Heldigvis blev centeret forsvaret bravt af Tordenskjolds soldater. Centret kan huse op til 100 kursister.

22

MA R I TI M I N D U STR I / 6 - 7 · 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

Europas Maritime Udviklingscenter, Seahealth og Søfartsstyrelsen inviterer til MSSM 2012

MSSM 2012 - Maritim konference Samarbejde om Vækst - Vi sætter pejlemærker for sikkerhed, sundhed og miljø MSSM er en årlig konference, hvor det maritime erhverv og offshore vind mødes for at få ny viden, netværke og skabe nye kontakter.

Det Blå Danmark kan opleve foredrag, workshops og præsentationer og konferencen tør rejse emner, der er til debat og som har relevans for de søfarende og ledelsen i deres dagligdag, i dag og i fremtiden. Du kan få masser af inspiration, også på konferencens brancheudstilling. Her viser det Blå Danmark nogle af de resultater, der er med til at sikre, at branchen kan fastholde sin høje sikkerhed og et godt arbejdsmiljø, også i fremtiden.

29. - 31. august Offshore vind er det nye maritime område i vækst. Hvad sker der og hvad er der af udfordringer blandt andet inden for uddannelse? På konferencen kan du desuden høre om administrative byrder, multikulturel ledelse og MLC certificering.

på Hotel Nyborg Strand

Sikkerhed er lig med sikkerhedsadfærd, ledelse, organisation og udstyr. Vejen til det høje niveau kræver en dedikeret indsats på mange niveauer. På konferencen kan du høre om nogle udvalgte faktorer, der har stor betydning for at højne bevidstheden om den gode sikkerhedskultur.

Sundhed kommer i år på plakaten med projekt NEPTUNE, støttet af Den Danske Maritime Fond. Her har man forsøgt i en 360° kortlægning, godt hjulpet af 200 rederiansatte og søfarende, at afklare, hvad der er myter og fakta.

Miljø er på dagsordenen på sessioner om miljørigtigt brændstof LNG samt vi ser på ballastvand-situationen, der spidser til.

Workshop om CSR tager afsæt i nogle af de CSR udfordringer det maritime erhverv står overfor og giver konkrete eksempler på målrettede indsatser i forhold til at styrke sikkerhedskulturen, øge sundheden og forbedre virksomhedens miljøperformance. Desuden vil der være en workshop om sikkerhed og KPI. Get2Gether giver god mulighed for at få dyrket netværket, få rørt lattermusklerne i en maritim konkurrence samt at høre et spændende foredrag om Katastrofer og worst case.

Brancheudstilling viser det sidst nye inden for sikkerhed og sundhed, uddannelser og simulatorer, elektroniske søkort. Årets udstillere er: Maersk Training, Rheinmetall Defense, Lloyds Register EMEA, Iver C. Weilbach & Co. A/S, Nexus Kommunikation A/S, C. Nørgaard A/S, Bureau Veritas Marine Division, SCANscreen, AS Solution, Insatech A/S, ICM-ArSiMa, Søfart, Furuno Electric Co. Ltd., Falck Nutec og Seahealth.

Tilmelding på www.mssm.dk eller uk.mssm.dk. Her kan du også se priser.

Blandt emnerne på årets sessioner finder du overskrifter som • CSR – hvordan kommer man i gang? I forhold til Sikkerhed, Sundhed dog Miljø • Offshore og Uddannelse • Multikulturel ledelse • MLC Certificering – sådan gør du!

• Sikkerhed og KPI • Ballastvand og miljørigtigt brændstof • Administrative byrder • Offshore og vind – det nye maritime vækstområde • ... og mange flere emner om sundhed, sikkerhed, trivsel og miljø.

Program følger på næste side...

KEYNOTES Andreas Nordseth, Direktør, Søfartsstyrelsen En præsentation af den nye Søfartsstyrelse samt hvordan det går med den nye kvalitetsskibsfart og områderne sikkerhed, sundhed og miljø

Carien Droppers, Paris MoU on Port State Control PSC challenges towards the enforcement of ILO MLC 2006 requirements

Carsten Mortensen, Formand for Danmarks Rederiforening, CEO DS-Norden, Formand for Regeringens Vækstteam Udfordringer og potentialer for vækst i Det Blå Danmark

Poul Knudsgaard, Vice President, MAN Diesel & Turbo, Bestyrelsesformand i MARCOD Man Diesel & Turbo har øget væksten gennem internationalt samarbejde og fokus på Viden og Service.

Per Jørgensen, Formand for Maskinmestrenes Forening, Præsident SICT Fremtidens pejlemærker for kompetenceudvikling, uddannelse og efteruddannelse indenfor Det Blå Danmark

Dennis Nørmark, Living Institute Kulturforståelse på bundlinjen - den kulturelle intelligens

PROGRAM ONSDAG DEN 29. AUGUST 2012

Offshore-vind - et nyt maritimt vækstområde - hvad sker der?

Ballastvand - hvordan kan vi nå det?

Kl. 19:00 Get2Gether med Frank Huess Hedlund og katastrofer

Kl. 19:00 Festmiddag med underholdning

TORSDAG DEN 30. AUGUST 2012

FREDAG DEN 31. AUGUST 2012

Kl. 08:00 Ankomst og udstillinger

Kl. 08:00 - 09:00 Udstillinger / Kaffe-the

Kl. 10:00 - 12:00 Konferenceåbning og velkomst Indlæg af de tre første keynote speakere Andreas Nordseth, Carsten Mortensen og Per Jørgensen.

Kl. 09:00 - 10:30 Plenum Keynote speakere Poul Knudsgaard og Carien Droppers

Kl. 12:00 - 13:00 Frokost/udstillinger Kl. 13:00 - 15:00 Parallelle sessioner Sikkerhed og KPI – Workshop Offshore og uddannelse - vind og supply Multikulturel ledelse - Hvorfor er kommunikationen så svær?

CSR - hvordan kommer man i gang og hvad kan man opnå?

- I samarbejde med Transportens Innovationsnetværk Kl. 15:00 - 16:00 Pause/udstillinger

Kl. 10:30 - 12:30 Parallelle sessioner MLC-certificering - sådan gør du!

Vær forberedt på det værste! Få øje for risikoerne Miljørigtigt brændstof - hvad er det nye?

Hvordan reducerer vi de administrative byrder i fremtiden?

Kl. 12:30 - 13:30 Frokost i restauranten/udstillinger Kl. 13:30 - 14:45 Oplæg og afslutning - plenum Dennis Nørmark, Living Institute - Kulturforståelse på bundlinjen - den kulturelle intelligens

Kl. 16:00 - 18:00 Parallelle sessioner Sikkerhedskultur - bliv klogere på betydningen Kosten om bord - har du talt med din kok i dag?

Sådan kommer du i gang!

SE MERE OM KONFERENCEN PÅ WWW.MSSM.DK

BESØG UDSTILLINGEN

SPONSORER

På konferencen kan du møde det sidst nye inden for sikkerhed og sundhed, uddannelser og simulatorer, elektroniske søkort og det maritime hjerte ellers begærer.

Sponsorer på konferencen 2012 er SKULD Copenhagen, PONTE, Insatech, Danish Maritime Magazine, Havne & Skibsfart, Søfart, Fiskeribladet, Maritim Industri og UFDS.

Årets udstillere er: Maersk Training, Rheinmetall Defense, Lloyds Register EMEA, Iver C. Weilbach & Co. A/S, Nexus Kommunikation A/S, C. Nørgaard A/S, Bureau Veritas Marine Division, SCANscreen, AS Solution, Insatech A/S, ICM - ArSiMa, Søfart, Furuno Electric Co. Ltd., Falck Nutec og Seahealth.

&

HAVNE SKIBSFART

Maritim Industri