Havne & Skibsfart 06-2011

ERHVERVSMAGASINERNE

&

HAVNE SKIBSFART 13. ÅRGANG · JUNI 2011 · NR. 6

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

HANSTHOLM HAVN SOM ERHVERVSMOTOR MÆRSK VIL VÆRE FØRENDE PÅ MILJØET SVOVLUDLEDNING – NÆRSKIBSFARTENS STØRSTE UDFORDRING

31

%(*'

5-2&

#$Ø Ø Ø#* Ø'

- 2 3 ' . + , Ø Ø 3 + % Ø Ø Ø Ø ,

(+ Ø @ R MNQCRGHOOHMF CJ

KLARERING • STEVEDORING • SHIPPING • SPEDITION

ALT I BLÆSEMIDLER

T Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ KF NGT GT Ŗ KFNG T Ŗ D Ŗ D ¿U N¿U T Ŗ DN N¿UG G N N D G F

T N

Ŗ N K O T

NG Ŗ D KF D G F G G O U G O K N ¿ U G G O K F G O K F N ¿ U G O O K F N G K F N G T U G O K F K F N G T F N G T Ŗ O K F N N G T Ŗ G T Ŗ N D G K U O F N DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿UG N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UG KF GT GT Ŗ NGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿ K F N G N G T Ŗ G T Ŗ D8K R¾VCIGT QU D¾FG NGXGTKPI CH F N G O K F N/CTMGFUHÓTGPFG R¾ UKNKMQUGHTK K O F N KF NGT GT Ŗ O KFNG FNGT FNG GT Ŗ T GDN¿UGOKFNGTPG QI DQTVUMCHHGNUG OK N¿UG GOKF OKF K O G O UDN¿UGOKFNGT K &CPOCTM U G N G K U F O K O ¿ N ¿ OGNFICCTF OCTMGFUHÓTGT V[RGT G UGO N¿U GO GOKF ¿UG OKFN KFNG Ŗ D D N ¿ U N ¿ U G Ŗ D N ¿ ¿CH CHHCNFGV IGPPGO XQTGU WPKMMG U

T D

Ŗ NG T Ŗ N¿ GT Ŗ D DN¿U N¿U Ŗ DN N¿UG UGO DN¿ D F N G T Ŗ D N TGVWTVCIPKPIUU[UVGO #HHCNFGV HTC Ŗ D

G T G O K FDN¿UGOKFNGT VKN DTWI XGF KPFWUVTKGN T Ŗ G K

KFN NGT Ŗ GT Ŗ D KFNGT T Ŗ D Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ D K F N K F N G U G O K F N G T K F N G TDN¿UPKPI UM¿TKPI IGPCPXGPFGU O ¿ U U G OQXGTƀCFGDGJCPFNKPI UG OKF OKFN UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT GO DN¿ UGO GO N¿ U OKNLÓTKIVKIV K CPFTG HQTOGT HQT ¿ N ¿ T Ŗ D N ¿ N ¿ U Ŗ D KPFWUVTK QI FW H¾T FQMWOGPVCVKQP UG UG DN¿ UGO UGO N¿U GOK OKF D Ŗ D NAluminiumsilikat UQO JQXGF¿ G N

T N D Ŗ

D Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ D N¿U ¿UG Ŗ T N G T Ŗ VKN DTWI K HQTDKPFGNUG OGF H GMU UCIGNKI CPXGPFGU XGF HTKUVT¾NGKF NGT GT Ŗ F K N

N KFNG UGO G KF DN¿UPKPI R¾ X¿THVGT O X NGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNGT T G O K F N K FŒ)TÓPPG TGIPUMCDGTŒ KF O U ¿ O N G O G U F ¿ G U O N¿ Ŗ D D N ¿Garnet UQO JQXGFUCIGNKI CP GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKFNG ¿ U T Ŗ D N D N ¿ U G N ¿ U G Ŗ-QPVCMV QU XGPNKIUV JXKU FW ÓPUMGT D U N

D XGPFGU K NWMMGFG CPN¿I QI UQO Ŗ ¿

Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ D DN¿U DN¿U T Ŗ DN N¿UG ¿UG F N G G T Ŗ T Ŗ D K F N G T JGPXGPFGNUG GNNGT DGUÓI CH XQTGU

G T N G T CDTCUKX XGF XCPFUVT¾NGUM¿TKPI K Ŗ

O T N

KF U G O K F N O K F N G U G O K F N GMQPUWNGPV UQO IGTPG HTGOMQONGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNG F G O D N ¿.GXGTKPI HQTGI¾T HTC XQTGU P[ K G O G U F ¿ G O N¿ Ŗ GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKF N ¿ U D N ¿ U T Ŗ D N N ¿ U G N ¿ U GOGT OGF NÓUPKPIUHQTUNCI UCOV D U

N G T T Ŗ DQRHÓTVG UKNKMCV CPN¿I K #CDGPTCC Ŗ ¿

D GT Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ D DN¿U DN¿U T Ŗ DN N¿UG ¿ T Ŗ O K F N G N G T Ŗ T Ŗ D K F NWHQTDKPFGPFG VKNDWF R¾ NGXGTKPI QI G N G *GTHTC NGXGTGU DN¿UGOKFNGTPG N F N G G O TGVWTVCIPKPI G NGT FNGT OKF NGT Ŗ NGT Ŗ KFNG T Ŗ D T Ŗ DN KF O K G O K FD¾FG NÓUV K VCPMDKNGT UCOV RCMMGV K U F K F K O U ¿ G DN ¿UG UGO DN¿ UGO GOK N¿UG GOKF OKF UGO OKFN OKFNG UGO ¿ U T Ŗ DKIDCIU GNNGT U¿MMG R¾ RCNNGT N U ¿ Ŗ ¿ G D U N N ¿

D

G G N N Ŗ T Ŗ D KFNGT T Ŗ D Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D N¿U N¿UG Ŗ DN¿ UG O K F K F N G T5VQT NCIGTMCRCEKVGV UKMTGT CV XK CNVKF FNG UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG GT Ŗ D T Ŗ D KFNGT Ŗ DN¿ Ŗ GT NGXGTKPIUF[IVKIG K O O U G U G D N ¿ U G O U G O N ¿ U ...så KFN KFNG UGO KFNGT KFNGT O K kan U Gvære O K FDE G O ¿ Ŗ ¿ G D U N O N ¿

G N U Ŗ D KFNGT T Ŗ D Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ D N¿U N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U D sikker på kvaliteten!

GO KFNG KFNGT GOKF KFNGT NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ T Ŗ D KFNGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ U ¿ UGO GO N¿U GO OKF N¿UG GOKF OKFNG UGO OKFNG KFNGT UGOKF KFNGT NG SILIKAT A/S U G D U ¿

N U ¿ Ŗ D Ŗ D N #UMGNWPF Ŗ #CDGPTCC T Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ D N¿U N¿UG Ŗ DN¿ ¿UG UGO DN¿ UGO GOKF N G N

KF NGT GT Ŗ FNG GT Ŗ D T Ŗ D KFNGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D N G T G O Ŗ YYY OGNFICCTF EQO K N F O N K U T NG GO KFNG G KF KF T Ŗ GT Ŗ KFNG T Ŗ OKF OKF U ¿U N DN¿ UGO GO KFNG GO FNG G O

meldgaard SILIKAT

&

13. ÅRGANG · MAJ 2011 · NR. 6

HAVNE & SKIBSFART 6.2011

ERHVERVSMAGASINERNE

HAVNE SKIBSFART

INDHOLD

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

4 Thy vil bruge Hanstholm Havn som erhvervsmotor 5 Hanstholm optimerer forholdene for industrifiskere 6 Hanstholm fiskemelsfabrik 8 Hanstholm Havns Praktiske Gris 10 Mærsk vil være førende på miljøet

HANSTHOLM HAVN SOM ERHVERVSMOTOR MÆRSK VIL VÆRE FØRENDE PÅ MILJØET SVOVLUDLEDNING

12 Svovludledningen er nærskibsfartens største udfordring

– NÆRSKIBSFARTENS STØRSTE UDFORDRING

Foto: Hanstholm Havn

13 PROTEUS er kommet godt fra start 14 Danske havne i verdensklasse

Havne & Skibsfart – den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

15 Danske nærskibsfart operatører satte hinanden stævne i München 16 e-Navigation: En revolution for bedre sejladssikkerhed Maritim Industri 18 ABB A/S og Grønbech & Sønner A/S etablerer samarbejde inden for pumpeservice

ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Annoncer Anders Midtgaard Petersen Direkte tlf. +45 7077 7441 anders@erhvervsmagasinerne.dk Abonnement og reklamationer: René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C.

Følg med i nyheder på

Layout: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer: 24. juni 2011

Havneogskibsfart.dk - nu også med maritimt TV

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

TEMA

Thy vil bruge Hanstholm Havn som erhvervsmotor Det er ikke nogen hemmelighed, at Thisted Kommune kæmper med voldsomme udfordringer. Arbejdspladser nedlægges, yngre mennesker flytter væk fra området, og stadig flere ældre præger demografien. For at vende udviklingen og trække nye jobs og skatteydere til regionen, arbejdes der på at udbygge havnen i Hanstholm.

- Udvidelsen af havnen i Hanstholm har stor betydning for den fremtidige udvikling i Thy og Mors. Dels fordi erhvervsklyngen omkring havnen er en af vores største og vigtigste arbejdspladser, og dels fordi den genererer mange arbejdspladser blandt underleverandører i baglandet. Derfor er vi nødt til at sikre havnens fortsatte beståen og fremtidig vækst, siger borgmester Lene Kjeldgaard Jensen (V).

Havnen skal opdyrke nye forretningsområder

Hanstholm Havn er i dag blandt Nordeuropas største fiskerihavne og en af de vigtigste havne på vestkysten. Det er en kraftig erhvervsmotor, som kan fremme væksten i hele regionen. Det skal ske ved at fokusere udviklingen på områder, hvor havnen har sin naturlige styrke og nogle unikke forudsætninger.

- Hanstholm Havn ligger perfekt i forhold til de store fiskepladser i Nordsøen, og vi har allerede landets største fiskeauktion. Det tiltrækker industrifiskere fra hele Europa. Nordmændene bruger Hanstholm Havn som brohoved til EU, og også franske, tyske og engelske kuttere besejler havnen. Det eksisterende havneanlæg fra 1967 er imidlertid bygget til træskibe, og det begrænser havnens forretningsmuligheder. Det skal havneudvidelsen råde bod på, lover Lene Kjeldgaard Jensen.

Ud over at bygge videre på havnens stærke position inden

4

for konsum- og industrifiskeri, skal udvidelsen af Hanstholm Havn styrke godshåndtering og godstransport regionalt og europæisk. Desuden vil havnen satse på forretningsområder inden for akvakultur, offshore sektoren og vedvarende energi i form af vind- og bølgeteknologi. Det sidste står i naturlig forlængelse af regeringens beslutning om at placere et nyt nationalt testcenter for land- og havvindmøller i Østerild Klitplantage ved Vigsø Bugten.

arbejdskraft i området, så forhåbentlig vil en investering i bedre havnefaciliteter bærer frugt allerede i slutningen af

næste år, lyder det fra Lene Kjeldgaard Jensen.

Af Mette Vaabengaard

Hurtig effekt på beskæftigelsen

Der er altså flere initiativer i gang, som skal styrke erhvervsstrukturen i Thy og sikre, at befolkningen også fremover har noget at leve af.

Udbygningen af Hanstholm Havn er i den forbindelse blandt de største og mest ambitiøse projekter, og borgmester Lene Kjeldgaard Jensen er ikke i tvivl om, at det meget hurtigt vil få en positiv indvirkning på beskæftigelsen i det nordvestlige Danmark.

- Udbud og anlægsarbejde vil også på kort sigt øge efterspørgslen på

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

TEMA

Hanstholm optimerer forholdene for industrifiskere Ved at tredoble det nuværende havneareal vil Hanstholm Havn fastholde og forbedre sin position som Nordeuropas største fiskerihavn.

Samtidig skal havneudvidelsen skabe mulighed for at opdyrke nye forretningsområder inden for offshore, godstransport og vedvarende energi.

Visionerne tager form

Planerne om at udvide havnen i Hastholm har været diskuteret siden 2008, og nu begynder visionerne at tage form. En VVM undersøgelse er i gang, og inden årets udgang forligger en revideret forretningsog investeringsplan. Det betyder, at første og anden etape af havneudvidelsen, der omfatter nye ydermoler og etablering af baglandsarealet, kan påbegyndes i starten af 2013.

- Vi har holdt en del workshops med alle havnens interessenter og aktører, hvor vi har diskuteret, hvordan havnen skal indrettes, så den bliver så funktionel som muligt.

Det betyder, at der er bred

ejerskab til de aktuelle udvidelsesplaner, beretter havnedirektør Birgitte K. Juhl.

hore industrien, der gerne vil benytte Hanstholm, hvis havnedybden tillader det.

Erhvervsområder adskilles, så der skabes bedre plads til alle

- Vi har jo en gunstig geografisk placering – både i forhold til fiskeriet og i forhold til de øvrige aktiviteter i Nordsøen. Med bedre besejlingsforhold bliver vi også konkurrencedygtige i forhold til offshore og godstransport, påpeger Birgitte Juhl.

Nogle af de vigtigste aktører i Hanstholm Havn er konsumfiskerne og fiskeindustrien som helhed. De kan se frem til helt unikke vilkår, når havneombygningen er en realitet.

- Efter planen skal den eksisterende havn udelukkende være forbeholdt fiskerne. Vi lukke den nuværende indsejling og bygger en ny, så kutterne får deres helt eget område. Det giver ro, plads og optimale arbejdsforhold for alle aktører, siger Birgitte Juhl.

Samtidig udvides havnen med nye ydermoler og større opmarchsareal, ligesom havnedybden øges fra 9-9,5 m til 12,5 m. Det gør det nemmere at tiltrække godstrafik og offs-

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Nye forretningsmuligheder

Signalerne fra både EU og den danske regering er klare – der skal flyttes betydelige mængder godstransport fra vej til sø for at forbedre miljøet og reducere klimapåvirkningen.

I forbindelse med trafikforliget i 2008 besluttede man at iværksætte en forundersøgelse af bedre vejforbindelser mellem Herning og Hanstholm. Det vil i den grad styrke Hastholms muligheder som trafikhavn til Færøerne, Norge, Skotland og det nordlige England.

Derudover er Hanstholm Havn et naturligt knudepunkt for vedvarende energi. Der er allerede et center bølgeenergi i byen, og snart etableres det nationale testcenter for havvindmøller i Østerild, 20 km fra Hanstholm.

- Vi er jo i et område, hvor det blæser meget. Det vendes til en fordel for vindmølleindustrien, idet undersøgelser har vist, at vindmøller opstillet her i området er ekstra produktive.

Derfor arbejder vi også på at opsætte vindmøller på de nye ydermoler, siger Birgitte Juhl.

Den fremtidige forretningsstrategi bygger altså på flere elementer og indtægtskilder, der tilsammen skal skabe ny aktivitet og vækst i Thy og på Mors.

Af Mette Vaabengaard

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

5

TEMA

Hanstholm fiskemelsfabrik Når man kører på vej ned ad bakken mod Hanstholm havn, har man en storslået udsigt mod havet og havnen. I højre øjenkrog tegner silhuetter af bygninger og skorstene sig for et kort øjeblik, opmærksomheden fanges - og måske når man at registrere en lille vej og et skilt der forkynder, at det er Hanstholm Fiskemelsfabrik man har fået øje på.

Havneudvidelse – grobund for vækst

Fiskemelsfabrikken ligger altså ikke på selve havnen – endnu!

Med de kommende udvidelser af havnen kommer Hanstholm Fiskemelsfabrik dog til at ligge centralt for losning af industrifisk. Dagens situation er, at industrifiskene køres fra selve havneområdet til fabriksanlægget. Det drejede sig sidste år om 170.000 tons råvare mens forventningerne til 2011 ligger i omegnen af 150.000 tons industrifisk, der alle skal tage turen til Nordre Strandvej 54, hvor Hanstholm Fiskemelsfabrik er placeret. Til trods for den anseelige råstofmængde der årligt anvendes, er Hanstholm Fiskemelsfabrik den mindste af de tre danske fiskemelsvirksomheder, der tilsammen modtager ca.

850.000 tons råvare hvert år.

Havneudvidelsen giver grobund for vækst – det giver fabrikken muligheder for mere

6

lagerplads og vi forventer vi at kunne tilbyde automatiseret losning, med pumpning af fisken direkte ind på anlægget, hvilket forhåbentlig også fører til modificerede omkostninger, siger administrerende direktør Peter Jensen til FiskerBladet.

Peter Jensen kommer fra et byggemøde, hvor bedre faciliteter for de 37 ansatte er på dagsordenen. Medarbejderstaben er stabil og loyal – så de fleste har været med hele vejen og samstemmer nok med beslutningen om etablering af mere tidssvarende kontorer og omklædningsfaciliteter, så meget mere da medarbejderne møder hver dag året rundt. Her er ikke tale om hjemsendelser – det skulle da lige være i juleperioden, men alligevel er der medarbejdere der arbejder med vedligehold også i denne periode.

På et senere tidspunkt bliver det aktuelt med byggemøder om et nyt kogeri til produk-

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

tionsanlægget. Fabrikken har siden etableringen i 1969 løbende været holdt up to date med forbedringer og fornyelser, og der er investeret millionbeløb for at kunne honorere de mange miljøkrav der er knyttet til produktionen.

Energibesparelser er naturligvis en anden årsag til løbende at se på muligheder for at trimme produktionen og maskineriet. Produktionen lever op til såvel myndighedskrav og kundekrav når det gælder fuld sporbarhed ligesom egenkontrolprogrammer sikre at kvaliteten altid er i orden.

Aktieselskab med ny storaktionær

Hanstholm Fiskemelsfabrik er ejet af 121 aktionærer. Der er dog to dominerende aktieejere – Scanmills og Havsbrún.

Sidstnævnte er den færøske fiskemelsfabrik i Fuglafjoður, som for nylig blev købt af det store lakseopdrætsfirma

Bakkafrost. Til FiskerBladet siger Peter Jensen, at han ikke forventer nogen ændring i bestyrelsen politik. Havsbrún har stabilt og konstruktivt arbejdet i bestyrelsen i de seneste 11 år, og vi forventer ikke, at deres ændrede ejerforhold vil få nogen betydning for driften af Hanstholm Fiskemelsfabrik. Den sidste tredjedel af virksomheden ejes af de resterende 119 aktionærer, som hovedsageligt er private personer.

Afsætningen

Produkterne, Hanstholm Prime fiskemel og Hanstholm Standard fiskeolie - er altid af en konstant høj og ensartet kvalitet. Vi har ikke produktion af specialmel eller olier, siger Peter Jensen. Produktion af fiskeolie til human konsumption vil kræve betydelige investeringer, da hele produktionsanlægget i givet fald skal godkendes til fødevareproduk-

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

tion og resten – det vil sige det der i dag er vores primære produktion – fiskemel og fiskeolie skal så betragtes som biprodukter af denne produktion. I dag er vores produktion godkendt efter EU’s ’Biproduktforordning’.

Betyder ejerfællesskabet med Havbrún noget for afsætningen, vil FiskerBladet gerne vide? Tidligere aftog vi en del af produktionen fra Havsbrún, men situationen er i dag omvendt. Vi sender fra tid til anden produkter til Fuglafjoður, hvor Havsbrún fremstiller foder til den kraftigt ekspanderende akvakultursektor på Færøerne. Den dominerende del af produkterne går i øvrigt til akvakulturfoderfirmaer. Firmaer der producerer foder til landbrugsdyr kommer ind på andenpladsen. For 10 år siden var situationen omvendt. En del af produktionen går til det danske marked. men langt den

største del ender på markeder udenfor landets grænser, og der afgår hver uge både fiskemel og fiskeolie til adskillige europæiske destinationer og til Fjern- og Mellemøstlige mål. Når det gælder skibstransport håndteres der skibslaster på op til 3.000 tons af gangen.

Er i kommet ind på det kinesiske marked? Nej, vi ved godt at det er verdens største marked, men vi har – indtil videre - ikke afsat ressourcer til at bearbejde markedet, svarer Peter Jensen.

Råvaresituationen

De primære fiskearter der indgår i produktionen er brisling og tobis. I de senere år har blåhvillingfiskeriet jo svigtet og sperling har der ikke været kvote på i flere år. Sidste år blev der fastsat en kvote på 81.000 tons. For 2011 så de første meldinger vældige positive ud for netop

sperling. Skuffelsen var derfor stor, da EU i efteråret 2010 fastsatte en foreløbig sperlingkvote til 0 – NUL. Reguleringsbekendtgørelsen giver dog mulighed for en revurdering, men såfremt EU – mod forventning – ikke, i forbindelse med denne revurdering af kvoten, fastsætter en eller anden kvote, kan det betyde en meget stille periode fra tobisfiskeriet ebber ud, og indtil flåden begynder at fiske efter brisling i Nordsøen, vurderer Peter Jensen.

Nu er der jo bevilget penge til et projekt der blandt andet skal se på mulighederne for at ilandbringe og udnytte ’rensespildet’, altså fiskeindvolde.

Det skønnes at der årligt dumpes 13.000 tons fiskeindvolde i Nordsøen. Er det en råvare i ser frem til at modtage her på Hanstholm Fiskemelsfabrik?

Vi ser naturligvis altid med positiv interesse på nye råvaremuligheder. Nu skal denne

’nye’ råvare først ilandbringes og så skal vi naturligvis også have set på egenskaberne i de produkter vi kan producere af råstoffet – så vi er positivt afventende, siger Peter Jensen.

FiskerBladet spørger til troen på fremtiden: Har vi et dansk industrifiskeri om 10 år? Vi er optimistiske og tror fuldt og fast på, at der stadig er industrifiskeri om 10 år. Vi tror at en bearbejdning af de mange data om fiskeriet vil vise, at de nuværende kvoter repræsenterer bunden. Forstået på den måde at den forsigtighed der har ligget til grund for kvoteudmeldingerne nu viser sig i form af styrkede bestande, der kan tåle en stabil og bæredygtig udnyttelse – også i årene fremover. Vi tror altså også på at der produceres fiskemel og fiskeolie her i Hanstholm om 10 år, siger Peter Jensen med fasthed i stemmen!

Af Jesper Heldbo

High-Speed servicekoordinator søges Havnepladsen 12, Bygn. 14 9900 Frederikshavn

JOBANNONCE Vestergaard Marine Service A/S er en komplet servicevirksomhed med speciale i Medium-Speed skibsmotorer, men også med store kompetencer indenfor HighSpeed, Slow-Speed, propeller, gear og smedeopgaver.

Vi er godt 100 ansatte, hvoraf ca. 70 er dygtige montører, der udfører service og reparationer i både ind- og udland.

Vi er heldige, at vi stadig får mere og mere at lave også indenfor High-Speed, med hovedaktiviteten på CAT motorer. Der er nu så meget at lave, at vi har brug for en servicekoordinator, der kan hjælpe montørerne og de øvrige projektledere med alle de mange ting, der skal klares i forbindelse med et job.

For vores nye servicekoor-

dinator er det et must, at man både besidder høj faglig viden og samtidig brænder helt vildt for High-Speed motorer.

Hvis du kan genkende dig selv i nedenstående punkter, er det måske dig, vi søger: Du er en rigtig ildsjæl, der simpelt hen synes, at der ikke findes noget bedre i verden end at få lavet et godt stykke arbejde på en High-Speed motor.

Du har indgående erfaring med et eller flere af de store High-Speed mærker.

Du har overblikket, så du i tide sørger for, at alle aftaler bliver overholdt, de nødvendige dele bliver bestilt, og at der er de rigtige folk til at løse opgaven.

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Du trives godt med ansvar, og du er ikke ked af at tage en beslutning.

Du er god til at kommunikere både med kollegaer og kunder.

Du lader dig ikke gå på, selv om det hele driller.

Du kan, selv om der er mange bolde i luften, både holde styr på dele, papirer og aftaler.

Du kan tage fat og er vant til, at både kunder og kollegaer skal have den bedst tænkelige service døgnet rundt.

Det er naturligvis en fordel, hvis du har kendskab til den maritime branche.

Din uddannelse er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at du har den rigtige indstilling til jobbet, er særdeles selvstændig, og at du allerede har erfaring med High-Speed

motorer og i det hele taget er villig til at lære en masse nyt.

Kendskab til engelsk er også et must, og ligeledes er et kendskab til edb på brugerniveau nødvendigt.

Er du vores nye servicekoordinator? Så send en ansøgning på mail til pn@vms. dk eller ring og få en snak med Teknisk Direktør Peter Nørgård på direkte nummer 9622 1105 på hverdage i tidsrummet 8-11.

Du er velkommen til at læse mere om os på vores hjemmeside www.vms.dk.

Ansøgningsfristen er den 2011-06-27, men vi hører meget gerne fra dig inden.

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

7

TEMA

Hanstholm Havns Praktiske Gris Nordshipping klarer både små og store fragtopgaver og ser frem til, at havneudvidelsen og -uddybningen vil give plads til større skibe.

Losning og lastning, proviant og brændstof, elektrikere eller smede til reparationsarbejder, klarering, transport, besætningsskift osv.

Uanset hvad opgaven går ud på, så er Nordshipping i Hanstholm altid klar på kajen, når et skib anløber havnen og har brug for assistance af en eller anden art.

- Som mæglere har vi altid satset på at kunne yde hjælp over en bred vifte, så ja, vi er nok en slags Praktiske Gris, siger Peter Olesen, der er indehaver og ene mand på skansen i Nordshipping. Han har været firmaets mand på Hanstholm Havn i ti år, også mens det i fire år var ejet af Smyril Blue Water.

Ejerforholdet ophørte imidlertid sidste år, da Smyril Blue Water valgte at flytte havnen for sin nordatlantiske rute fra Hanstholm til Hirtshals. Det betød, at Peter Olesen fik mulighed for at tage over, og det gjorde han pr. 1. november 2010.

Ingen forandring

- Men vores kunder har ikke mærket nogen forskel i ejerforholdet. Forretningen er fortsat med at varetage de opgaver, vi hele tiden har løst. Det er fortrinsvis mæglerjob for de fragtskibe, der anløber havnen, men vi er også mæglere for udenlandske fiskerskibe, der vælger at lande fangsterne i Hanstholm. Vi klarer det praktiske omkring tilmelding til fiskerikontrol, told og havn, klarering osv. Desuden sørger vi for transitlandinger med losning til kølebiler, der bringer fisken videre ud i Europa – f.eks. til Belgien, siger Peter Olesen.

Almindelige speditionsopgaver er nemlig også en del af Nordshippings arbejdsområde.

- Vi kan klare transportopgaver af enhver art og tilbyder derfor også transportløsninger til firmaer i land, hvilket bl.a. det lokale erhvervsliv benytter sig flittigt af. F.eks. transporterer vi en del store maskiner, klarer kurerkørsel med dokumenter, småpakker osv. – kort sagt, vi

påtager os alle de opgaver, vi kan få fat i, påpeger han.

Lagerservice

I dag holder Nordshipping til i Trafikhavnsgade 7, hvor firmaet deler kontorfaciliteter med Hanstholm Havneservice ApS. - Det har vi stor fornøjelse af, idet Hanstholm Havneservice også råder over 1800 m² isoleret lagerhal, hvor vi kan leje os ind, hvis vores kunder har brug

for lagerservice. Det er en stor fordel, mener Peter Olesen, der naturligvis også tilbyder døgnservice.

- Det er man nødt til i denne branche. Det er jo dyrt at ligge i havn, siger han.

I øjeblikket ser han frem til, at der i begyndelsen af 2013 kommer gang i den planlagte udvidelse af Hanstholm Havn.

- Den vil betyde, at flere skibe kan og vil anløbe havnen og

Rådgivning fra A-Z Vi hjælper de danske havne med rådgivning inden for alle projektfaser. Lige fra den indledende markedsanalyse over til planlægning og projektering til drift og vedligehold bruger vi løs af mere end 50 års erfaring, så danske havne er sikret en solid udvikling. Læs mere på grontmij.dk

8

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Nordshipping påtager sig mægler- og speditionsopgaver i enhver størrelsesorden - en stor del af kunderne er de fragtskibe, der anløber havnen, og som man håber, der kommer flere af, når havnen uddybes og kajarealerne øges.

With Great Knowledge Comes Great Power

Suppliers & Manufactures of generators worldwide Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger.

Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island.

Transmotor ApS Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977

Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com info@transmotor.com

dermed skabe øget aktivitet. Det får stor betydning på fragtområdet, at vi kan tage imod større skibe, som både de mange, nye meter kajplads og en vanddybde på op til 12 meter åbner mulighed for, siger Peter Olesen.

Mere eftertragtet

Selv om Hanstholm Havn ligger godt placeret for sejlruterne mellem syd og nord i Europa, er det nemlig ingen hemmelighed, at den til tider vælges fra som anløbshavn på grund af vanddybde og besejlingsforholdene, der kan være vanskelige – ikke mindst i blæsevejr, og det har man rigtig meget af på de kanter. Dage med ”fladt vand” er ikke hverdagskost.

- For fire år siden uddybede de havnen til ni meters vanddybde, og allerede dengang mærkede vi effekten med det samme i form af flere anløb og af større skibe. Så en vanddybde på 12 meter vil utvivlsomt

også give en positiv effekt og gøre havnen mere eftertragtet, mener han.

Offshoreindustrien

Havnens virksomheder håber desuden, at den nu kan blive interessant som basehavn for nogle af de olie-, gas- og vindselskaber, der opererer i nordsø-området.

- Vi kan f.eks. påtage os opgaver omkring besætningsskift, levering af udstyr, reservedele osv. Det vil være til gavn for både havnen og Hanstholm by, så der er virkelig perspektiver i udvidelsesplanerne, siger Peter Olesen.

Planerne omfatter også en ændring af indsejlingsforholdene. I dag sejles der ind fra vest, og når det blæser, kan det være noget af en opgave.

Fremover er det meningen, at indsejlingen bliver østvendt.

I dag siger navneskiltet DANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS. Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

Uanset navnet, er det os eller maskinfabrikanten du skal henvende dig til.

NYE OG BRUGTE ORIGINALRESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDER Distributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.

Af Karen Sloth

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

9

Mærsk vil være førende på miljøet I 2010 forbrændte A.P. Møller-Mærsk i nærheden af 11 millioner ton brændstof. Det er meget, men alle sejl bliver sat for at reducere det tal fremover, for Mærsk vil ikke bare overholde miljølovgivningen, men være førende på miljøområdet.

-Skibsfart er verdens mest miljøvenlige måde at transportere gods på, men det er ikke nogen undskyldning for ikke at gøre noget for miljøet, og det gør vi selvfølgelig, siger Bo Cerup-Simonsen, Vice President i Maersk Maritime Technology og formand for Teknisk Komité i Danmarks Rederiforening.

I Mærsk-gruppen bliver der brugt mange ressourcer på at reducere brændstofforbruget og dermed CO2-udledningen, og hele organisationen bliver involveret lige fra den øverste top til folkene ombord på skibene, for det handler i høj grad om at skabe opmærksomhed om det og få folk til at gå i samme takt, fortæller Bo Cerup-Simonsen på et pressemøde arrangeret af Danmarks Rederiforening.

-Vi taler om fire niveauer for miljøvenlighed i vores branche. Der er et niveau, vi kalder ”Eco-resistant”, hvor man som virksomhed bruger ressourcer på at modvirke en skærpelse af miljøreglerne. Et andet niveau kalder vi for ”Ecocompliance”, hvor man lever op til de regler, der gælder i dag og i morgen. Derover er der et niveau, der hedder ”Ecoefficiency”. Det er her, man bruger ressourcer på at gen-

10

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

nemanalysere alle sine skibe og hele sin drift med tanke på at gøre det bedst muligt med mindst mulig brug af brændstof og andre eksterne ressourcer. Over det har vi et niveau, der hedder ”Ecoadvantage”, hvor man forsøger at gå skridtet videre og udvikle grønne produkter og grønne tjenesteydelser, forklarer Bo Cerup-Simonsen om Mærskgruppens måde at opdele miljøvenlighed på.

-Vi havde diskussionen om, hvor vi skal være henne, og konklusionen blev, at vi mindst skal være på Ecoefficiency-niveauet. Dvs. alt skal gennemanalyseres, hver en sten skal vendes for at se, om vi kan spare brændstof, og de enheder i Gruppen, som ønsker at gå skridtet videre, kan gøre det.

-Maersk Line har for eksempel bestemt sig for, at de vil bevæge sig op i det, der hedder Ecoadvantage. De arbejder med leverandører og kunder for at kunne tilbyde grøn transport.

Tænk bredt og dybt

Når der skal spares på brændstoffet og dermed CO2udledningen hos Mærsk, skal der både tænkes bredt og dybt.

Bo Cerup-Simonsen bruger ordene ”effectiveness” og

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

”efficiency”, som er svært oversættelige til dansk.

-”Effectiveness” handler om at få fyldt skibene op og sejle i de rigtige netværk og sætte farten ned. ”Efficiency” handler om at få skibet til at sejle en kilometer med mindst mulig brug af brændstof.

-Vi arbejder på tre niveauer.

Vi ser på, hvad vi kan gøre nu og her for eksempel ved at sætte farten ned og indføre performance monitorering af alle skibe. På det mellemlange sigt ser vi på nogle retrofit- og nybygningsprogrammer, så vi om to til fem år får nogle skibe i vores flåde, som er markant mere energieffektive end i dag, og endelig arbejder vi på det

”

lange sigt, som er 10-15 år frem i tid, med helt nye skibskoncepter, helt nye motortyper og helt nye fuel-typer, siger Bo CerupSimonsen.

Han nævner som eksempel, at Mærsk har bestilt 22 styk 7500 TEU containerskibe hos et koreansk værft.

-Det var egentlig bare en standardhyldevare fra et koreansk værft, men vi satte ingeniører til at kigge på det. Deres opgave var at se, hvordan man kunne gøre skibene mere energieffektive. Ingeniørerne har lavet nogle forandringer på skibene, så de ganske vist er blevet noget dyrere, men til gengæld er den årlige brændstofbesparelse blevet på 23 %.

Skibsinnovation uden eget værft

Udfordringen for A.P. MøllerMærsk er, at Gruppen ikke længere har sit eget skibsværft, men fortsat ønsker at arbejde med skibsinnovation. Løsningen er blevet, at Mærsk går sammen med et værft om at udvikle det, som bare er en hyldevare hos værftet til at blive helt nye skibstyper. Det har for eksempel været tilfældet med de helt nye Triple E-containerskibe, hvor E står for ”Economy of scale”, ”Energy efficiency” og ”Environmental improvement”.

-Nu har Mærsk-gruppen jo ikke længere sit eget værft,

Både og...“

Hanstholm Elektronik a/s er totalleverandør af elektronik og elinstallationer til det maritime område. Mere end 35 år indenfor branchen har g jort os til de absolut bedste på vores felt.

Vores ”besætning” består af specialiserede og faguddannede medarbejdere, som vil sætte alle sejl til for at fi nde den rette løsning til dit behov.

Vi favner bredt - reparerer, servicerer og tager del i både om- og nybygninger af alle forskellige skibstyper, lige fra fiskeskibe til færger.

men vi er fortsat interesseret i at bruge teknologi til at få et forspring i forhold til miljøvenlighed og energieffektivitet. Der er gået rigtig mange ingeniørtimer med det her, men det vi har opnået, er et skib, som kommer til at udlede 20 % mindre end Emma Mærsk og 50 % mindre end det, der er gennemsnittet i branchen. For os handler det om at udvikle nye skibe, som hele tiden er bedre end det, der er state-of-the-art i dag, siger Bo Cerup-Simonsen.

Af Tina Altenburg

24-7-365 Vi står til rådighed 24-7-365, for når døgnservice er en nødvendighed, er det for os en selvfølgelighed...

El-vagt T: 20 73 18 88 Elektronik-vagt T: 20 74 18 88 Download evt. vores profilbrochure på: www.he-as.dk “ Både og... ”

Kai Lindbergs Gade 47 7730 Hanstholm T: 97 96 18 88

www.he-as.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

11

Svovludledningen er nærskibsfartens største udfordring Glem alt om pirater for en stund, for i nærskibsfarten er den største udfordring miljøet. Fra 2015 skal svovlindholdet i bunkerolien ned på 0,1 % i Østersøen, og rederierne frygter, at de vil miste kunder til lastbiltrafikken på grund af kravet.

Mens FN’s søfartsorganisation IMO på globalt plan har besluttet, at skibsfarten fra 2020 skal gå over til at bruge bunkerolie med et svovlindhold på 0,5 %, er man i Østersøregionen gået endnu videre. Her er kravet 0,1 % svovlindhold fra 2015. Det er en udfordring af dimensioner for de rederier, der sejler i Østersøen. Ordene kommer fra Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening, på et fokus- og pressemøde, som Rederiforeningen for nylig holdt på Scandlines-færgen ”Hamlet” mellem Helsingør og Helsingborg.

-For de rederier, som sejler i konkurrence med lastbiltransport, bliver det en kæmpe udfordring, for det vil fordoble eller tredoble deres omkostninger til bunkerolie, siger han.

Også Michael Wengel-Nielsen, sekretariatsleder i Bilfærgernes Rederiforening, er klar i mælet.

-For os i færgetrafikken vil det være en katastrofe, hvis det bli-

12

ver gennemført, som det foreligger på nuværende tidspunkt.

Vi har lavet et øjebliksbillede af, hvad der vil ske med billetpriserne, og det vil betyde cirka 50 % forøgelse af billetpriserne. Så vil man se, at bilerne vil flygte fra færgerne i Danmark, og trafikken vil komme op gennem Jylland fra Tyskland i stedet for med færgen.

Tiden den største hindring

Michael Wengel-Nielsen tilføjer, at tiden i virkeligheden er den største hindring i forhold til at nå målet om et svovlindhold på kun 0,1 %.

-2015 er for hurtigt til, at vi kan nå at følge med. Vi er ikke imod, at vi får en renere skibsfart, men vi er imod, at det foregår på en sådan måde, at der ikke er nogen logik i det.

-Vi har tilbudt at gå ned på 0,5 % på nuværende tidspunkt og så få forlænget kravet om 0,1 %, så vi skulle frem til 2020, før vi skulle ned på de 0,1 %.

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

Undersøgelser har vist, at det vil være fuldstændig miljøneutralt, og vi vil opfordre til, at man finder nogle fornuftige løsninger, så der ikke er færgerederier, der går fallit, før det her er faldet på plads, siger Michael Wengel-Nielsen.

ton tunge scrubber kan installeres i skorstenen. Der er også udfordringer, hvis skibet har flere motorer og flere skorstene, så teknologien er slet ikke på plads endnu, fortæller Gert Jakobsen, kommunikationschef i DFDS.

Teknologien udvikling

Forlæng tidsfristen

stadig

under

Et af problemerne for rederierne er, at den teknologi, der kan fjerne svovlindholdet i bunkerolien, stadig er under udvikling.

En af metoderne er at installere røggasrensere, såkaldte scrubbere, ombord på skibene. Det har DFDS gjort på et af sine skibe, og selvom forsøget viser gode resultater, er det stadig en teknologi, der først nu er ved at blive afprøvet.

-Scrubberne er stadig under udvikling, og de kan i øvrigt ikke bare sættes på alle skibe.

Det kræver rigtig meget plads ombord på skibet for, at den 30

Jan Fritz Hansen opfordrer ligesom Michael Wengel-Nielsen til, at tidsfristen bliver forlænget mod, at rederierne allerede nu går over til bunkerolie med et lavere svovlindhold.

-Der bør være mulighed for det, hvis vi fra dansk side kan blive enige med eksempelvis regeringen i Tyskland for de skibe, der sejler til Tyskland om at lave sådan nogle regler.

Vi har lavet nogle miljøundersøgelser, der viser, at de her nulsumsløsninger er fuldstændig miljøneutrale, siger Jan Fritz Hansen.

Af Tina Altenburg

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

PROTEUS er kommet godt fra start Innovationskonsortiet PRO-TEUS (PROduct/service-sys-tem Tools for Ensuring User-oriented Service), der bl.a. sigter mod at forbedre maritime virksomheders konkurrenceevne ved at sætte fokus på services, er kommet rigtig godt fra start. I PROTEUS er omkring 15 partnere fra erhvervslivet og den akademiske verden gået sammen for at udvikle nye måder at integrere service effektivt i virksomhedernes forretningsudvikling og organisation med det formål at gøre service til en vigtig indtægtskilde i modsætning til blot at tjene på produktsalg.

Tovholderen fra DTU har afsluttet rekrutteringen af tre ph.d.-studerende, en projektsekretær og en postdoc.-forsker. Sammen med Copenhagen Business School (CBS), den rådgivende konsulentvirksomhed IPU og 12 deltagende maritime virksomheder er de første delprojekter sat i søen. Af en lang række konkrete aktiviteter kan bl.a. nævnes: • Brancheanalyse: DTU har gennemført en stor interviewrunde i forbindelse med en overordnet brancheanalyse i forhold til bl.a. eksisterende produkt/service-løsninger.

• Service-matrix-kortlægning: DTU er i gang med at strukturere resultater fra en kortlægning, der karakteriserer PROTEUSpartnervirksomhederne i forhold til mere end 40 servicerelaterede egenskaber.

• Studenterprojekter: Forskellige eksamens- og bachelorprojekter er iværksat hos bl.a. Hempel A/S, Klinger DK A/S og Novenco Fire Fighting A/S • Stormøder: Konsortiet har gennemført to udbytterige stormøder, og det næste er planlagt til tirsdag d. 20. september 2011 på DTU. Under ledelse af DTU kører PROTEUS-projektet fra foråret 2010 til efteråret 2013 med partnere fra CBS, Danske Maritime, IPU Produktudvikling (campusbaseret rådgivning), 12 industrielle virksomheder og en arbejdsstyrke på ca. 30 personer samt et tilsvarende antal bachelor- og kandidatstuderende.

som – i forskelligt omfang – alle leverer maritime produkt- og serviceløsninger.

PROTEUS involverer alle interessenter i den maritime branche, herunder redere, værfter, traders, rådgivere og klassificeringsorganisationer for at sikre løsninger, der er gavnlige i hele levetiden af skibe og offshore-udstyr.

Man kan følge PROTEUS på hjemmesiden www.dtu.dk/ PROTEUS og få mere at vide om konsortiet ved at henvende sig til lektor Tim McAloone, DTU Management, eller til Danske Maritime på info@ danskemaritime.dk.

Af Cecilie Lykkegaard

Emil Aarestrupsgade 3-5 DK-4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12 www.bredgaard.nu E-mail: info@bredgaard.nu

Virksomhederne omfatter specialister fra alle områder af maritimt teknologiudstyr,

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

13

Danske havne i verdensklasse

Et enigt Havnelovudvalg overrakte fredags den 6. maj 2011 sin betænkning om havneloven. Betænkningen indeholder 12 konkrete anbefalinger til en forbedring af havneloven. Tre nøgleord er udvikling, vækst og samarbejde. Målsætningen er at sikre, at havneloven er tilpasset de udfordringer og muligheder, der kan sikre danske havne i verdensklasse.

Danske Havne er tilfredse med resultatet. Ikke mindst de anbefalinger, der gør det muligt at styrke konkurrenceevnen og øge samarbejdet mellem havne og private virksomheder. Håbet er nu, at transportministeren vil forberede et lovforslag på baggrund af Havnelovudvalgets anbefalinger.

80 % af den danske udenrigshandel går igennem danske havne og de danske havne er godt placeret i internationale sammenligninger.

Havnene er effektive og konkurrencedygtige. Men konkurrencen er skærpet ikke mindst fra vores nabolande. Derfor skal fokus

14

holdes, så international handel og nye forretningsmuligheder ikke går uden om Danmark. Effektive transportløsninger er afgørende for mer-handel og dermed stigende vækst. Derfor skal havnene kunne være med til at udnytte de muligheder, der kan opstå i en globaliseret verden.

Anbefalingerne lægger op til, at havnene skal kunne gå ind i nye forretningsområder. Det skal sikre, at nuværende og fremtidige forretningsmuligheder i havnene udnyttes optimalt. På de fleste havne kan der opstå mangler i den service rederier og virksomheder efterspørger.

Derfor lægges der op til, at havne kan udføre denne service, hvis det hænger sammen kommercielt. Det skal ske i aktieselskab - så fair og gennemsigtige vilkår sikres - og helst i samarbejde med private virksomheder.

Udvalget anbefaler, at de nye forretningsmuligheder i første omgang gives til aktieselskabshavnene, og at selvstyrehavnenes muligheder undersøges.

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

Danske Havne har understreget, at havnene ikke vil konkurrere med gode, velfungerende virksomheder. Derimod bør havnene dog have mulighed for at sikre, at den nødvendige service tilbydes og at fremtidige forretningsmuligheder udnyttes.

Betænkningen åbner op for øgede muligheder for samarbejde imellem havne og imellem havne og virksomheder. Det er et signal om, at branchen samlet kan hjælpen hinanden med at øge forretningen og sikre transportkæden. Havnenes mål er at styrke dansk erhvervsliv. Samtidig med at havnene selv udvikler deres sunde og fornuftige forretninger.

En anden vigtig anbefaling i betænkningen er, at havnene skal have mulighed for at investere i landarealer, der ikke ligger lige op af havnegrænsen. Det kan f.eks. være i et transportcenter lidt inde i landet og i udlandet.

Det giver god mening både for havnen, der er lukket inde mellem vand og by - men også for virksomhederne. De, der har

brug for den kajnære beliggenhed, kan få det. De, der bruger havnen, men kan ligge længere væk, kan få arealer lidt væk fra havnen. Land og søtransport bindes sammen og infrastruktur og ressourcer udnyttes bedst muligt.

Aktieselskabshavnene bør have mulighed for i begrænset omfang at investere i udlandet igennem samarbejder med udenlandske havne. Det kan understøtte de virksomheder, der har internationale interesser og dermed styrke havnenes position.

Udvikling kræver vilje. Det kræver også, at lovgivningen ikke står i vejen. Derfor er Danske Havnes håb, at arbejdet med en ny havnelov fokuserer på mulighederne. Så bliver det en vindersag for alle og så Danmark sikrer sig havne i verdensklasse.

Havnelovudvalgets betænkning kan findes på Transportministeriets hjemmeside Læs mere på Danske Havnes hjemmeside Af Line Nørremark, Danske Havne

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Danske nærskibsfart operatører satte hinanden stævne i München DFDS, Maersk, Unifeeder, Scandlines, Hirtshals Havn og Shortsea Promotion Danmark/EMUC gjorde en stor indsats for at fremme nærskibsfarten under en af verdens største transport & logistik messe i verden. ”Tranport Logistic 2011” De førende Shortsea Promotion Centre (SPCs) mødtes i München under Transport logistic 2011 messen, som er verdens største transportmesse.

SPC Danmark og Transportens Innovationsnetværk var til stede på en fælles stand som SPC Tyskland have arrangeret sammen med Kroatien, Belgien, Portugal, Holland, Frankrig og Danmark.

Det Europæiske Netværk af Nærskibsfart center udnyttede tiden til at udveksle erfaringer og know-how om praktisk ”business plan og effektiv markedsføring aktiviteter” af Nærskibsfarten. De havde nemlig arrangeret et get-to gether med udveksling af Best Practice, Know-how, ideer og inspiration omkring markedsføring, kommunikation og fremme af nærskibsfarten.

Derudover benyttede Transportens Innovationsnetværk (TINV) og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) muligheden for at networke og udveksle muligheder for samarbejder og projekter med

Udenrigsministeriet danske konsulat i München, som også har et innovationscenter.

En af de muligheder som EMUC også fik vendt om samarbejde og forretningsudvikling, var med det danske firma ”Gatehouse” som er førende indenfor visse software i maritim ”tracking” kommunikation og nu også landbaseret software på disponering af den landbaserede transportflåde.

Mange muligheder og ideer blev vendt og EMUCs direktør Steen Sabinsky har store forventninger til at medlemmerne i TINV og TØF samt EMUC kan få glæde af den danske know-how på optimering og bundlinje orienteret software.

Det Danske Firma ”Freja” er en af dem der har haft stor glæde af ”gatehouse’s kompetencer.

Vi ses i München næste år.

Billede viser fra venstre – SPC France, SPC Portugal og SPC Danmark med direktør Steen Sabinsky, på den fælles stand i München.

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet.

Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer.

Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø

Værftet hvor vi udfører nedenstående opgaver: • Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.

• Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

www.skibsgulve.dk

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

15

e-Navigation:

En revolution for bedre sejladssikkerhed Tænk, hvis navigatøren kan sende sin rute ind til land og få alle relevante prognoser for strøm, vind, bølger og vandstand retur? Eller hvad, hvis man kan nøjes med at klikke på et ikon på skærmen, når man vil bestille en lods? Og se oplysningerne fra en navigationsadvarsel på pc-skærmen på den position, advarslen hører til?

Det er blot nogle af de mange muligheder, Farvandsvæsenet i øjeblikket arbejder med inden for e-Navigation, som af de involverede parter betegnes som en revolution af det at navigere.

Målet er at gøre livet lettere for navigatøren på broen og dermed også gavne sejladssikkerheden.

sin pc-skærm med elektroniske søkort og prognoser for vind, bølger, strøm og vandstand, samtidig med han skal se på outputtet fra en modtager af navigationsadvarsler og meget mere.

Alle informationer på et sted

Medarbejdere fra Farvandsvæsenet har udviklet et testmiljø i form af et displaysystem, ee-INS (e-Navigation enhanced Integrated Navigation System), som på en pc-skærm kan vise navigatøren, hvordan de forskellige services virker.

En af de e-Navigation-services, Farvandsvæsenet tester, er

Et integreret navigationssystem betyder, at navigatøren på et skib under sejladsen kan få adgang til alle relevante oplysninger på et sted. Som det er nu, har han mange bolde i luften samtidig. Han skal stykke sine informationer sammen ved at kigge på sin radarskærm og

Relevante prognoser direkte til navigatøren

den såkaldte METOC-service.

METOC står for meteorologi og oceanografi. METOC kan ud fra skibets ruteplan levere vind-, bølge-, strøm- og vandstandsprognoser for et antal positioner på ruten. På sin skærm kan navigatøren straks se, hvilke vejrforhold, hans skib vil møde langs den planlagte rute. Og ikke nok med det. Med METOC-servicen kan navigatøren bede om at blive advaret, hvis en parameter overskrider en valgt grænse. For eksempel kan han vælge, at en vindprognose på mere en 15 meter per sekund i det område, hans skib vil passere, skal udløse en advarsel.

Advarsler på en smartere måde

En anden service, udviklet inden for e-Navigation-konceptet, er Maritime Safety Information (MSI). Med den transmitteres navigationsadvarsler ud til skibet og vises på pc-skærmen på den position, advarslen hører til. Når navigatøren fører musen hen over MSI-symbolet, vises indholdet af advarslen i form af en oplysende tekst, der vejleder ham.

Se min rute!

Navigationssystemet har to services mere i støbeskeen.

Intended route er en service, hvor et skib via AIS kan sende sin planlagte rute ud til andre skibe i nærheden og til land, for eksempel til VTS-centre.

Skibene kan med disse oplysninger lettere navigere forbi hinanden og undgå kollision.

Intended route svarer til, at biler blinker af, inden de drejer, en praksis, man ikke kan forestille sig trafikken uden, så hvorfor ikke også til søs?

Endelig er der servicen suggested route, hvor man går et skridt videre. Med den kan for eksempel VTS-centre sende ruteforslag ud via AIS. Godt på vej med praktiske resultater

Farvandsvæsenet arbejder på højtryk med at teste e-Navigationsudstyr og services og dermed samle værdifulde erfaringer til det videre arbejde.

Man har blandt andet udstyret inspektionsfartøjet POUL LØWENØRN med e-Navigation services og er i gang med at installere systemet på den testflåde på over tyve skibe, som sejler i Østersøen. For nylig var

16

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

En lys idé fødes e-Navigation konceptet er født i FN’s internationale maritime organisation IMO. Her definerer man bl.a. e-Navigation som en hensigtsmæssig indsamling og udvikling af alle tilgængelige maritime informationer til brug til søs og på land. E-Navigation er samtidig en del af det EU-finansierede projekt ”Efficient, Safe an Sustainable Traffic at Sea”, som omfatter 16 maritime myndigheder og universiteter fra seks lande omkring Østersøen. Projektet har i øvrigt status af flagskibsprojekt i EU’s Østersøstrategi. (billedtekst til screendump): Et screenshot af ee-INS-displayet med de tjenester, der blev demonstreret på konferencen ’e-Navigation Underway’. På billedet ses METOC (meteorologiske og oceanografiske data på ruten og MSI (Maritime Safety Information/Navigationsadvarsler). METOCservicen blev brugt til at vise vejret på turen mellem København og Oslo.

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3.

3. grad grad Start: 2011 Start: primo Ultimojanuar Juli 2011 Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Ultimojanuar Juli 2011 Start: 2011 Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april Oktober Start: 20112011

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS

Farvandsvæsenet vært for en stor international konference, ’e-Navigation Underway’, som fandt sted på DFDS Oslobåd M/S Crown of Scandinavia, hvor deltagerne også kunne se udstyret demonstreret i praksis. Den praktiske måde at udvikle, teste og evaluere e-Navigation er en del af arbejdet i et stort Østersøprojekt

kaldet EfficienSea, hvor Farvandsvæsenet er den førende partner, og netop den praktiske approach blev godt modtaget af konferencens 136 delegerede fra 21 lande. Nu følger videre udvikling sammen med mange partnere, både offentlige og private.

Af Kirsten Landbo

SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

skibsfiltre.dk

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 1 1

17

MARITIM INDUSTRI

ABB A/S og Grønbech & Sønner A/S etablerer samarbejde inden for pumpeservice Formålet med samarbejdet er at tilbyde en komplet serviceløsning, som omfatter alt fra pumpen over motoren og til frekvensomformeren. Fordelen for kunden ligger i at kunne henvende sig til én leverandør, og få service på hele installationen uden at skulle tage stilling til, hvor problemerne ligger.

Begge parter råder over en række værksteder, som tilsammen dækker hele Danmark, så der aldrig er langt til kvalificeret service. I samarbejde opnås større kompetence og adgang til flere ressourcer. Kompetencerne spænder vidt og rækker ud over egne produkter og fabrikater.

Det betyder, at kunden kun behøver at henvende sig ét sted.

Grønbech & Sønner A/S er specialister inden for servicering af pumper, en ekspertise som er opbygget gennem mere end

18

MA R I TI M I N D U STR I / 6 · 2 0 1 1

30 år. Med en række kendte pumpefabrikater i ryggen, som f. eks. KSB m. fl., udfører Grønbech alt arbejde fra forebyggende til akut service og vedligeholdelse. Der tilbydes fejlfinding, udskiftning af sliddele, renovering, opretning og opgradering. Der udføres desuden service på aktuatorer, doseringssystemer samt alle former for ventiler.

ABB har mange års erfaring i service og reparation af alle typer af motorer og frekvens-

omformere samt hele den elektriske installation og automationssystemer. Vi hjælper kunder med den løbende vedligeholdelse og assistance, når uheldet er ude. Ud over selve motoren kan det f.eks. være motorværn, kontaktorer og plc’er. ”Med dette samarbejde tilbydes en veluddannet stab af serviceteknikere, som løbende udvikler deres kompetencer, og som råder over moderne værktøjer.

Ved at forene viden fra de to virksomheder, kan der leveres

en hurtigere og mere effektiv service, som udmønter sig i den mest økonomiske løsning”, udtaler Axel Bang-Berthelsen, adm. direktør hos Grønbech & Sønner A/S. Samarbejdet henvender sig til alle segmenter, såsom industri, energi, vand-/spildevand og offshore, uanset behovet, og det er muligt at få løst akutte problemer 24 timer i døgnet alle årets dage. Det er også muligt at arrangere systematisk vedligehold, således at pludse-

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

GRØNBECH & SØNNER A/S Grønbech & Sønner A/S er totalleverandør af aktuatorer, ventiler, pumper, rørophæng, instrumentering, doseringsanlæg og filtre, samt stål og metal. Firmaet er kendt for sin landsdækkende service og store knowhow som anvendes i relation til både nøglefærdige løsninger og komponentsalg. Grønbech & Sønner A/S er grundlagt i 1828. Firmaet har i dag ca. 150 ansatte og er en del af mia. koncernen Grønbech Holding. Grønbech & Sønner A/S er ISO 9001:2008 certificeret af DNV. ABB A/S ABB (www.abb.com) er førende inden for kraft- og automationsteknologier, der forbedrer forsynings- og industrivirksomheders ydeevne med mindst mulig påvirkning af miljøet. ABB-koncernen opererer i omkring 100 lande og beskæftiger ca. 124.000 medarbejdere. I ABB i Danmark er vi ca. 600 medarbejdere.

lige driftsforstyrrelser kan undgås, idet det hele kan samles i en serviceaftale, der gør det enkelt for kunden.

Claus-Henrik Jørgensen, direktør hos ABB A/S, understreger fordelene ved samarbejdet: ”Kunden vil opleve ægte ”one

stop shopping”, idet han blot skal henvende sig til Grønbech & Sønner eller til ABB, som derefter løser problemet i fællesskab. Kunden modtager én faktura og al den relevante dokumentation”.

30 års erfaring med: FRB & MOB både fra Zodiac Redningsveste fra Secumar

Kvalitet og sikkerhed omkring din luft...

Redningsflåder fra Zodiac Nødblus, faldskærmsraketter og MOB signaler fra Comet

Dykkere og brandmænd over hele verden stoler på BAUER kompressorer som en sikker kilde til ren luft.

BAY Kompressor har mange års erfaring med BAUER inden for:

Egne certificerede servicecentre

• Salg • Service • Reservedele Kontakt os for en personlig snak om dit behov.

Redningsdragter fra Helly Hansen, Mullion og Aquata

BAUER dykker kompressorer Fra 100 til 680 l/min.

Fuglebækvej 4C, 1 · DK-2770 Kastrup Tlf. 3251 1866 · Fax. 3251 1856 info@bauer.dk · www.bauer.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

Kontakt os for at høre vores bud på en løsning til dig...

Uni-Safe A/S Telefon 3258 1615 info@unisafe.dk . www.unisafe.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 6 · 2 0 1 1

19

It’s all about trust

Internationalt Fokus – Kontinuerlig Vækst Maersk Broker er en af de førende internationale skibsmæglere. – Vi er samtidig en virksomhed i kraftig vækst med et omfattende internationalt netværk og en global organisation med p.t. 17 kontorer og omkring 350 skibsmæglere m.fl. i verdens vigtigste shipping centre – Skandinavien / Europa, Afrika, Mellemøsten, Indien, Asien, U.S.A. og medio året Sydamerika.

• Vi er aktive i alle shipping markeder indenfor befragtning, kontrahering af nybygninger og køb og salg af brugte skibe; endvidere er betydelige aktiviteter under opbygning i relation til special tonnage bl.a. til offshore industrien • Vi kender nødvendigheden af, at vor organisation hele tiden udvikles, således at vi som skibsmæglere ligger blandt de forreste i et globalt shipping marked præget af nærmest konstant forandring • Vi differentierer os ved pro-aktivt at tilbyde vore kunder innovative forretningsmuligheder, balanceret med nøje afdækning og afvejning af vore kunders kommercielle risici

• Vi arbejder med vore kunder ud fra ’it’s all about trust’ og udbygger vor forretning løbende for som skibsmæglere at tilbyde vore individuelle kunder – rederier, operatører, lastejere, skibsværfter, banker og skibsfinansieringsselskaber m.fl. – en så dækkende servicering som overhovedet muligt • Vi udbygger og optimerer kontinuerligt vore services med udgangspunkt i vore medarbejderes kompetencer og know-how • Vi fokuserer på stærke og solide relationer til kunder såvel som medarbejdere – relationer, der bygger på gensidig tillid og respekt • Vi tilbyder via Maersk Broker Agency – det største skibsagentur inkl. logistik services og et omfattende netværk i Skandinavien og Baltikum via 11 egne Maersk Broker Agency kontorer – en bred vifte af shipping og ship agency relaterede services i Danmark, Sverige, Norge og Baltikum

Kasper Holm-Hemmingsen

Caroline Hume

Kasper Stærk Olesen

Nicole Wang

Henning Schou

“Som skibsmægler har jeg allerede i min korte karriere oplevet mere end de fleste og været med i forretninger af en størrelse, der får een til at stoppe op og tænke et par gange, om beløbet virkeligt passer!”

”En trainee i Maersk Broker har kolleger over hele verden. Du tager selv initiativ til at opbygge og udvikle nye forretninger med kunderne og mærker branchens internationale karakter i alle arbejdsopgaver. Maersk Brokers trainee program er verdens bedste uddannelse som shipbroker!”

”Som medarbejder i Maersk Broker sætter du selv præg på din egen internationale karriere.

Du arbejder over hele verden og oplever, hvordan arbejdet kræver, at du kan tilpasse dig og lære nyt hele tiden”.

”Maersk Broker er en virksomhed med professionelle og konkurrencemindede mennesker. Vi arbejder sammen som et team efter fælles mål. Det bedste ved mit job er mit store, globale netværk, hvor jeg har kunder, kollegaer og venner over hele verden”.

“Hos Maersk Broker Agency kommer du til at arbejde i en international virksomhed, hvor ikke to dage er ens, og hvor du dagligt bliver udfordret.

Er du motiveret for det, som jeg er, er der gode muligheder for karriereforløb med lederudvikling”

Kasper Holm-Hemmingsen er shipbroker indenfor køb og salg af containerskibe i København.

Caroline Hume er engelsk shipbroker trainee i Athen.

Kasper Stærk Olesen er leder af Maersk Brokers kontor i Seoul og en del af Maersk Brokers globale management team.

Læs mere om os, vore karrieremuligheder og uddannelsesprogrammer på maerskbroker.com og maerskbrokeragency.com

Nicole Wang er graduate fra shipbroker trainee programmet og er i dag Personal Assistant for Maersk Brokers CEO.

Henning Schou, graduate fra ship agency trainee programmet, er leder af Maersk Broker Agency’s kontor i Stockholm.