Havne & Skibsfart 09-2012

&

Maritime Danmark

Havne Maritim Skibsfart Industri 14. ÅRGANG · SEPTEMBER 2012 · NR. 9

Vagtskib til det kolde nord Rederier sejler op mod vinden Ny brancheorganisation godt modtaget

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

Danske rederier tæt på målet:

Fastholder stærk grøn satsning De danske rederier har klart demonstreret, at deres markante miljø- og klima engagement er kommet for at blive – uanset tidernes gunst eller ugunst. Som den eneste skibsfarts-interesseorganisation i verden offentliggør Danmarks Rederiforening sin miljø- og klimastatus.

Af den nye udgave af den årlige miljørapport ”Green transport of global trade” fremgår det, at bestræbelserne på at blive mere energieffektive – forholdet mellem danske skibes totale brændstofforbrug og størrelsen af flåde viser, at energieffektiviteten er blevet næsten 25 procent bedre siden 2008 og således tæt på netop de 25 procent, der var målet.

Det er en samlet flådestørrelse i 2011 på ca. 55 mia. DWT og en udledning af CO2 på ca. 37 mio. tons (mod 60 tons i 2008), som giver en relativ reduktion på de knap 25 procent.

De danske rederier er langt fremme på samtlige parametre på miljø- og klima-området og ønsker at fastholde indsatsen.

Derfor presser man internationalt på for at udvide de reguleringer, der eksisterer og som er på vej – så længe de er globale og således gælder for hele skibsfarten. ”Vi har en holistisk og fremtidsrettet tilgang, der hænger sam-

– De nye Triple-E skibe fra Maersk Line er bygget til slow steaming og giver CO2besparelser på 50 procent.

men med vores kvalitetsfokus og ansvarlighed”, fremhæver Danmarks Rederiforening, som støtter IMO’s CO2-arbejde – og er langt fremme på EEDI – energi-designindeks, hvor nye skibe kræves mere energieffektive end deres forgængere, så de kan sejle længere på literen.

Svovlproblemer er små

Rederierne er innovative på miljø- og klima, og har ikke problemer med at leve op til kravene. Blandt sværvægterne i den aktuelle miljø-udfordring er IMO’s skrappe svovlkrav i nærområderne og ballastvandskonventionen, hvor Danmarks Rederiforening har partnerskab med miljømyndighederne.

Selv om udfordringerne ikke er små for de enkelte der skal leve op til dem vurderer vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, at ud af de måske 100.000 skibe som skal gennem svovlregulerede farvande er det måske kun 10-20 danske skibe, som har problemet og skal have hjælp til

I 2011 brugte Maersk Line 9,4 millioner tons brændstof svarende til en regning på 5,9 mia. USD. Målet er at reducere tallet med 22 procent i 2014, og belønningen – ud over CO2besparelsen - er en årlig besparelse (i 2011-priser) på 1,3 mia.

USD. at finde det rette udstyr og overgangsløsninger. Men det er promiller.

- På ballastvand er vi helt enige i målet og har jo skiftet vandet, længe før der kom krav om det.

Blot vil vi gerne have sikret,

at der tages hensyn til, at problemet med fremmede arter i ballastvandet jo nok ikke er så stort, når man f.eks. sejler mellem Helsingør og Helsingborg, siger Jan Fritz Hansen.

Af Finn Bruun

&

MARITIME DANMARK

MARITIME DANMARK HAVNE & SKIBSFART / MARITIM INDUSTRI 9.2012

HAVNE Maritim SKIBSFART Industri 14. ÅRGANG · SEPTEMBER 2012 · NR. 9

INDHOLD

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

2 4 6

8 9

10

12

14 16 18 19

Vagtskib til det kolde nord Rederier sejler op mod vinden Ny brancheorganisation godt modtaget

Foto:ESVAGT

Havne & Skibsfart

– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

Danske rederier tæt på målet: Fastholder stærk grøn satsning Skræddersyet til det kolde nord Halvårsregskaber: Rederierne betaler for tidligere års optimisme Jacob Meldgaard i stormens øje København-Singapore i blåt samspil: Ole Sohns aftale platform for praktisk samarbejde Stærke løsninger fra Nordhavn: Kvalitet og driftssikkerhed gør forskellen Måske blødere krav til ballastvand?

Store forventninger til næste IMO-møde Ekspert i at måle under vand Olie Gas Danmark hilses velkommen Havnelov - fine ord eller nye muligheder Afskaffelse af Ligningslovens § 33A vil skade den maritime industri

ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Annoncer René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Abonnement og reklamationer: René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C. Layout: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Marstal Navigations-q 11/01/04 Næste nummer: 5. oktober 2012

23:16

Side 1

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Skræddersyet til det kolde nord Efter en kort afstikker omkring først Esbjerg Havn og siden kajen ved A.P. Møller-Mærsks hovedkontor på Esplanaden, hvor dåben fandt sted, er ESVAGTs nyeste og hidtil største skib - ESVAGT AURORA - nu på job i norsk sektor ud fra Hammerfest for det italienske olieselskab ENI, der skal i gang med olieudvinding på Goliat-feltet i Barentshavet.

ESVAGT AURORA er skib nummer 34 i ESVAGT-flåden og skræddersyet til at operere under barske, klimatiske forhold i de arktiske egne, som olie- og gasindustrien i de kommende år i stadig højere grad vil rette blikket imod.

Barentshavet mellem Norge, Novaya Zemlya og Svalbard er et af stederne, men mange andre venter lige om hjørnet, fordi olie- og gasefterforskingen i de kommende år intensiveres og når nye breddegrader.

Det betyder nye udfordringer til mennesker og materiel, for ikke mindst i de arktiske egne vil selskaberne møde nye og skærpede krav til både miljø og sikkerhed.

- Som et af verdens førende vagtskibsselskaber, ønsker ESVAGT at være i front med udviklingen og klar til nye aktiviteter – også

4

i de nordlige områder, forklarer Søren Nørgaard Thomsen, adm. direktør i ESVAGT A/S. Skabt til Barentshavet

Det bliver man med det nye skib, der er som skabt til forholdene, Det har bl.a. mere stål om boven samt f.eks. opvarmede dæk og master, så skibet kan imødegå både grødis og overisning.

Om bord er udstyret til brandbekæmpelse og kapaciteten til opsamling af oliespild det hidtil mest omfattende, og et dieselelektrisk motorsystem med to fremdrivningsenheder samt retractable azimuth giver bl.a. manøvremæssige fordele i farvande som det, skibet nu opererer i. Bl. a. kan det dreje 360 grader, og et topmoderne positioneringssystem kan sikre positioneringen ned til to cen-

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

timeters nøjagtighed. Infrarøde kameraer om bord kan lynhurtigt spotte en person i vandet eller et oliespild.

- I betragtning af de kolde omgivelser er ikke mindst det første vigtigt, for det øger selvsagt muligheden for hurtig indgriben og redning og dermed overlevelse, påpeger Søren Nørgaard Thomsen.

ESVAGT AURORA rummer også en mindre hospitalsafdeling, og i skibets agterstævn kan man søsætte et daugthercraft – et undsætningsfartøj, der kan tages i brug ud over de redningsfartøjer, skibet ellers er udstyret med.

- Specielt med henblik på jobbet i Barentshavet har skibet en ROV installeret, som kan bruges til inspektion omkring brønden under feltet, siger Thomsen.

Bygget i Bilbao

ESVAGT AURORA er bygget som et multifartøj af typen X-Bow på Zamakona Shipyard i Bilbao i det vestlige Spanien. Foreløbig har skibet fået en ti-årig kontrakt med det italienske olieselskab med option på yderligere fem år. Nybygningen udgør den hidtil største satsning for ESVAGT, og mens prisen er en forretningshemmelighed, så estimeres den til omkring 400 mio. kr. – alene ROV’en står i øvrigt for de 20 mio. kr.

Det er ikke det første skib i flåden, der har været højt mod nord. Det esbjergensiske rederi har netop haft to andre skibe chartret ud i job omkring Grønland, og det er allerede flere år siden, det første skib fik job i norsk sektor. ESVAGTs øvrige skibe er

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

FAKTA ESVAGT AURORA • Skibstype: Multi-Role Offshore Vessel med betegnelsen: Field ERRV (emergency, rescue, recovery vessel/ tankassist, olierecovery, ROV, firefighting, supplyvessel) • Design: Ulstein SX 123.

• Længde: 87 m • Bredde: 17 m • Dækareal: 330 m² • Dødvægt: 2100 ton • Topfart: 17 knob • Motorer: Dieselelektrisk powersystem med seks dieselgeneratorsæt (2 x CAT + 4 x MAN) • Sikkerhedsudstyr: Kapacitet til op til 320 overlevende.

Et stk. DC (Daughter Craft) 24 personer. To stk. ESVAGT FRB15C 15 personer • Dacon Scoop vinterudstyr: Opvarmning i dæk- og gangområder. Overdækning af dæk • Besætning: 12 • ROV: Et stk. observations-ROV • Oliespildsudstyr: 1546 m³ tankkapacitet, skimmer/flydespærring/dispergeringssystem, observationsudstyr (olieradar/infrarødt kamera)

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3.

3. grad grad Start: Start: primo Ultimojanuar januar2011 2013 Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Ultimojanuar januar2011 2013 Start: Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april oktober Start: 20112012

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen beskæftiget på langtidskontrakter i dansk, norsk og britisk sektor.

ESVAGT AURORA er syv meter længere end ESVAGT BERGEN, der som et af tre X-bov skibe blev leveret allerede i 2011 og chartret ud -

ligeledes til tjeneste i Norge.

Men det er ikke rederiets eneste barentssatsning. Flere specialdesignede skibe er på vej fra et værft i Singapore.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Kuttervej Bankvej131 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Af Karen Sloth

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

5

Halvårsregskaber

Rederierne betaler for tidligere års optimisme De store danske rederier - A.P. Møller-Mærsk, D/S Norden, Torm og J. Lauritzen - sejler alle op mod vinden. Det fremgik tydeligt af de halvårsregnskaber rederierne lagde frem i sidste måned. De har hver deres problemer at kæmpe med, men fælles for dem alle er, at regnskaberne bærer tydeligt præg af, at skibsfarten lider under tidligere års storindkøb af nye skibe.

Der er nedskrivninger af skibenes værdier over hele linjen i de regnskaber, som de store danske rederier har lagt på bordet i løbet af sommeren. Det afspejler, at der simpelt hen er for mange skibe i søen i forhold til det antal skibe, der er behov for. Samtidig falder fragtraterne, så helt overordnet set er der tilbagegang over hele linjen.

-Der er simpelt hen for mange skibe i søen, og de rederier, der har det svært, er nødt til at sælge deres skibe billigt, siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

-Det er tidligere tiders overmod, hvor man bestilte for mange skibe, der sætter sit præg nu. Der bliver leveret for mange skibe i forhold til det, der er brug for, og det vil

6

præge billedet langt ind i 2013, fortsætter Jacob Pedersen.

Når det gælder fragtraterne ser Jacob Pedersen en bedring i tankmarkedet, mens tørlast ser meget slemt ud. Inden for containermarkedet er der lidt bedring på vej, og Jacob Pedersen pointerer, at det ser ud til, at containerrederierne har forbedret deres forhandlingsstyrke over for kunderne.

Stigende efterspørgsel på containertransport giver opjustering hos Mærsk

A.P. Møller-Mærsk oplevede i årets første halvdel, at resultatet efter skat dalede 16 % til godt 1,2 mia. kroner på trods af en stigning i containermængderne. Øgede brændstofomkostninger slog igennem på årets resultat.

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

Maersk Line håndterede godt nok 15 % flere containere i første halvår sammenlignet med samme periode i 2011, men det var ikke nok til at opveje, at de gennemsnitlige fragtrater var 2 % lavere. Dertil kom, at brændstofprisen steg knap 20 % i første halvår sammenlignet med første halvår 2011. Så Maersk Line endte alt i alt halvåret med et tab på 372 mio. USD mod et overskud på 329 mio. USD i samme periode sidste år.

Når Jacob Pedersen alligevel har positive forventninger til indtjeningen i A.P. MøllerMærsk, skyldes det udsigten til, at både rateniveau og indtjening får et gevaldigt løft i andet halvår.

-Vi forventer nu et stærkere indtjeningsløft i andet halvår og fastholder vores estimat om

et nettoresultat på 3,5 mia. kroner i Maersk Line i år, er vurderingen fra Jacob Pedersen.

Maersk Line forventer selv et beskedent positivt resultat for hele 2012 baseret på en stigning på 4 % i den globale efterspørgsel på containertransport.

Det er også vurderingen, at fragtraterne vil stige. Hvis man ser isoleret på andet kvartal, steg fragtraterne med 4 % i forhold til andet kvartal 2011 og 14 % i forhold til første kvartal 2012.

Selvom brændstofprisen er steget, har containerrederiet formået at holde brændstofomkostningerne nede ved hjælp af slow steaming, så brændstofforbruget pr. FFE faldt i andet kvartal med 8 % sammenlignet med andet kvartal 2011.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Såret hos Torm bliver ved med at bløde

Kassen er tom, og værdierne fortsætter med at sive ud af Torm. Til gengæld har kunderne ikke skubbet Torm væk.

Halvårsregnskabet fra tankskibsrederiet Torm bærer tydeligt præg af, at værdierne fortsætter med at falde. I alt er Torm landet på et underskud på knap 211 mio. USD i første halvår, hvilket skal sammenlignes med et tab på knap 70 mio. USD i første halvår 2011.

Datterselskabet FR8 er blevet nedskrevet med 42 mio. USD og har nu en værdi på nul, og Torms flåde af skibe har vist sig at være 823 mio. USD mindre værd end bogført.

-Den markedsværdikorrigerede egenkapital er dermed -388 mio. USD, og aktionærernes værdi er definitivt væk, vurderer Jacob Pedersen.

-Rederiet har i halvåret også haft omkostninger på 18 mio. dollar til rådgivere i forbindelse med de finansielle problemer, så det er et regnskab, hvor man kan se, at det er dyrt at være fattig, siger Jacob Pedersen.

Men ikke alt ser sort ud.

Regnskabet indeholder også et lille, men vigtigt positivt signal. Fragtraterne i tank har nemlig udviklet sig fornuftigt i perioden. Inden regnskabsfremlæggelsen vurderede Jacob Pedersen, at der var en risiko for, at den bedre udvikling i tankmarkedet ville gå udenom Torm, der ville være nødt til at tilbyde kunderne rabatter for at tiltrække laster.

Men det kom ikke til at holde stik.

- Det viser, at kunderne ikke har skubbet Torm væk. Det er beroligende for dem, som skal eje Torm fremover, siger Jacob Pedersen.

Nye skibe i søen giver brutalt tørlastmarked

Kapacitetstilgang inden for tørlast, som er D/S Nordens hovedmarked, giver vanskelige markedsvilkår, og Norden

endte første halvår med et underskud på næsten 288 mio.

USD. Af de to forretningsområder, tørlast og tank, er tørlast klart det største for Norden. Her endte rederiet første halvår med et resultat af primær drift før nedskrivninger på knap 43 mio. USD, hvilket skal sammenlignes med knap 56 mio.

USD i samme periode i 2011.

Når det alligevel ender med et resultat af primær drift (EBIT) på -217 mio., skyldes det nedskrivninger på skibe og nybygninger på 250 mio. USD. Inden for tank fik rederiet i første halvår et resultat af primær drift før nedskrivninger på -644.000 USD, hvilket skal sammenlignes med et overskud på 2,7 mio. USD i første halvår 2011. Også her er der foretaget nedskrivninger på skibe og nybygninger, så resultatet af primær drift (EBIT) givet et minus på knap 41 mio. USD. -De realiserede fragtrater er faktisk lavere, end vi forventede – men lavere driftsomkostninger og afskrivninger trækker EBIT op, vurderer Jacob Pedersen og fortsætter:

-Vi forventer lavere fragtrater i tørlastmarkedet i år end i 2011.

Kapacitetstilgangen fortsætter i højt tempo, og skrotning og oplægninger kan langt fra kompensere for de mange nye skibe i søen.

-Vi betragter fortsat Norden som en af sektorens absolut stærkeste aktører, men med udsigt til fortsat meget svære vilkår langt ind i 2013 er indtjeningsudsigterne langt fra tillokkende, er konklusionen fra Sydbank.

Overkapacitet og opbremsning i økonomien sætter sit præg hos J. Lauritzen

2012 har fået en vanskelig start hos rederiet J. Lauritzen. Det skyldes både opbremsningen i den globale økonomi samt for mange skibe i rederiets vigtigste markeder.

Et tab på 67 mio. USD i årets første halvdel kan vel aldrig betragtes som tilfredsstillende, og hos adm. direktør Torben Janholt er der da heller ikke nogen begejstring at spore i hans kommentar til halvårsrapporten.

-JL blev ramt af en modparts misligholdelse af kontrakter,

hvilket indebar, at et capesize tørlastskib blev solgt. Det medførte et tab på 39 mio.

USD og havde en væsentlig negativ indvirkning på resultatet for første halvår 2012.

Resultatet før afskrivninger (EBITDA) endte på 65 mio.

USD. Grunden til, at årets resultat blev negativt skal findes i tab ved salg af aktiver på i alt 46 mio. samt af- og nedskrivninger på godt 53 mio.

USD. Generelt oplevede J. Lauritzen faldende skibsværdier i første halvår, hvilket altså er årsagen til halvårsregnskabets underskud. Rederiet forudser, at yderligere nedskrivninger kan blive nødvendige ved udgangen af 2012 alt afhængig af, hvordan det går i den globale økonomi. Der er fortsat stor usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi, og J. Lauritzen belaver sig derfor på en længerevarende periode med lave tørlastrater, hvilket kan medføre et behov for yderligere nedskrivninger af rederiets egne skibe.

Af Tina Altenburg

Resultat efter skat (mio. dollar) 2733

2140

300 200 100

79,15 4,65

0

-67,21

-100

-69,6

-200 -210,8 -300

-287,69 A.P. Møller-Mærsk 2011 2012

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

D/S Norden 2011 2012

J. Lauritzen 2011

2012

Torm 2011

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

2012

7

Jacob Meldgaard i stormens øje Det kom ikke bag på nogen, at Torm i sidste måned lagde endnu et blodrødt regnskab frem. Presset mod det danske tankskibsrederi er massivt - og sådan har situationen været længe. Der var da heller ikke specielt tryk på aktiviteterne op til offentliggørelsen af regnskabet. Alle arbejder benhårdt, men det

Fakta Jacob Meldgaard, født 1968, tiltrådte stillingen som CEO i Torm den 01. april 2010.

Han har tidligere arbejdet i A.P. Møller, J. Lauritzen A/S og Dampskibsselskabet Norden.

er i vid udstrækning ”business as usual”.

Torm’s topchef Jacob Meldgaard virker da også imødekommende og afslappet, selvom han har brugt det meste af dagen på at svare på spørgsmål fra journalister. Selv i krisetider skal virksomheden have en offentlig talsperson, og han forholder sig professionelt til den del af opgaven.

- Jeg forsøger at være åben og transparent og fortælle tingene, som de er. Det gælder om at skabe en tryg platform for virksomhedens videre arbejde. I den sammenhæng er Torm ikke anderledes end andre virksomheder.

Torm arbejder altså videre med fuld fokus på kunder, leverandører og den daglige drift, samtidig med at der forhandles

8

videre med banker og andre kreditorer om en langsigtet restruktureringsaftale.

- Når man oplever så store udfordringer, som vi står i lige nu, skal man huske, at shipping er en cyklisk branche, der per automatik bliver hårdt ramt under en verdensomspændende recession. Det er ikke en unik situation men et generelt vilkår, som er kendt af alle i branchen. Lige nu er indtjeningen på tørlast og tankere under stort pres, og så gælder det om at have styr på omkostningerne og gøre det bedst muligt i lyset af de eksisterende vilkår.

Jeg har været i branchen siden 1990, så jeg har efterhånden set en del cyklusser med gode tider og dårlige tider. Det er til at leve med.

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

Torm’s halvårsregnskab er ikke opmuntrende læsning. Fra en pæn men langtfra imponerende toplinje, fordamper pengene efterhånden som pegefingeren bevæger sig med gennem regnskabet, for til sidst at ende med et dundrende underskud på 1,2 milliarder kroner. Alligevel har adm. dir. Jacob Meldgaard ikke overmåde svært ved at få øje på lyspunkter.

- Jeg hæfter mig ved, at Torm som virksomhed - trods hårde markedsvilkår og en uklar finansiel situation - har klaret sig godt målt på de benchmarks, vi har opstillet. Vi har leveret flot på indtjening og omkostninger, og det er vigtigt.

For det andet hæfter jeg mig ved, at vi oplever 100 procent support fra tonnageudbydere og

banker til at komme helt i mål med en finansiel rekonstruktion af virksomheden, siger han.

Ifølge halvårsregnskabet tegner fremtiden så usikkert, at Torm ikke vil komme med et bud på den videre økonomiske udvikling, men det er ikke noget, der præger hverdagen i virksomheden.

- Alle medarbejdere og stakeholders ved, at det tager tid at indgå en aftale med 14 internationale banker og 20 skibsredere. Og selv om vi alle ønsker, at det skal gå rigtig hurtigt, er det mere væsentligt at nå frem til en holdbar, langsigtet løsning, end at det sker på tid, understreger Jacob Meldgaard.

Af Mette Vaabengaard

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

København-Singapore i blåt samspil:

Ole Sohns aftale platform for praktisk samarbejde Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har sammen med en erhvervsdelegation med maritim deltagelse været i Kina og Singapore for at fremme det strategiske samarbejde med nogle af verdens hastigst voksende vækstmarkeder. I Singapore var der særlig fokus på søfartsområdet mens besøget i Kina var bredere.

Rederierne glæder sig over initiativet.

Danske redere har i årevis haft et godt øje til Singapores succes som en af verdens søfartsmetropoler og talt om at gøre København til et tilsvarende maritimt centrum, fordi så mange af forudsætningerne er til stede. Og nu har søfartens minister, Ole Sohn, yderligere sat skub i en international dansk maritim strategi under et besøg i Singapore og Kina, hvor han har indgået samarbejdsaftaler.

Det er ikke en egentlig traktat, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har indgået under sit besøg sidst i august i Kina og Singapore, men værdifulde samarbejds-platforme, som hænger godt sammen med det vækst-team inden for søfart, som ministeren har sat i gang.

I Danmarks Rederiforening er man meget positiv over for ministerens aftaler med Kina og Singapore. Vicedirektør Jan Fritz Hansen siger: - Vi ser aftalen med Singapore som en gentlemanaftale, hvor man giver håndslag på at drøfte en række emner af fælles interesse, hvor man siger: Vi har et stort Blåt Danmark og I har et stort Blåt Singapore, og derfor er der en række sammenfaldende udfordringer, vi kan samarbejde om – også i internationale fora. Der er hele R&D opgaven, og vi kan etablere erfa-udveksling eller lave kompetenceopbygninger sammen og lære af hinanden. Vi får her et mødeforum og en slags

fælles håndslag på, at man vil udmønte et samarbejde som to store søfartsnationer.

- Vores rederier er jo til stede i Singapore. Dette er typisk ikke noget fravalg af Danmark men et praktisk tiltag, fordi man er i en anden tidszone og opererer på et andet marked, hvor det er naturligt at være til stede.

Omvendt kan man i Singapore sige, at det, hvis man sejler på Europa, vil være en fordel af komme op til København og hele det eksisterende maritime miljø, arbejde i denne tidszone og være tæt på det europæiske fællesskab. F.eks. hvis kommissionen kommer med nogle nye konkurrenceregler eller lignende, der har betydning, for dem, der har sejlads her i Europa. Derfor kan det være praktisk med en filial eller outpost i København, så man kan være tæt på papirvejene og dialogen frem for at sidde ude i Fjernøsten, siger han

hvis der kommer ny lovgivning, kan man hjælpe hinanden på det overordnede plan f.eks. hvis der lægges op til nye havneafgifter i Singapore, så har man et forum, hvor man kan diskutere om det er rimeligt og om det rammer rigtigt eller ej.

For os kommer det nok til at handle om helt ukontroversielle emner af fælles interesse som f.eks. miljøtiltag: ”hvad har I udviklet, er det noget vi kan lære af”? En sådan aftale er typisk en facilitering af dialogen. Et forum for samarbejdet, snarere end et sæt konkrete paragraffer om, hvor man må sejle og den slags, siger han, men selv om den måske mest har karakter af en hensigtser-

klæring er den fin, hvis man har et problem eller position, man har brug for at diskutere, så har man den aftale til at banke på døren med, fordi der ligger en forpligtelse til at have opmærksomheden rettet på samarbejdet. Så man kunne kalde det en stående invitation til dialog, siger Jan Fritz Hansen.

Blandt de ”maritime” deltagere i Ole Sohns delegationsrejse var adm. direktør Peter Bjerregaard, Danmarks Rederiforening, adm. direktør Jenny Braat, Danske Maritime og formanden for Danske Havne Uffe Steiner.

Af Finn Bruun

Etablering i København

- Vi har jo en masse forretning og poolsamarbejde, og vi har rederier derude, så København er lidt af et maritimt fokuspunkt for miljø og verdenshandlen.

Det går således begge veje, og derfor er det fint med en politisk gentleman aftale mellem vores lande, som lægger op til at gøre nogle ting sammen og skabe nogle fælles rammer og hjælpe hinanden. F.eks. hvis man fra Singapore vil etablere sig her - og omvendt. Også

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Jan Fritz Hansen: Aftalen med Singapore, skal udvide samarbejdet mellem to store søfartsnationer.

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

9

Adm. direktør René Berg og salgschef Jørk Rudolph (t.h.): Nordhavn A/S i Randers: - Vi sikrer kunderne stor driftssikkerhed og er parat døgnet rundt. Vi rykker ud med kort varsel, hvis der skulle opstå problemer.

Stærke løsninger fra Nordhavn:

Kvalitet og driftssikkerhed gør forskellen Ingen professionelle har råd til uregelmæssigheder i driften af skibsmotorerne. Det har man hverken i fiskeriet eller hos rederierne. Men de store rederier har tjek på hver detalje og regner ikke kun på, hvad motoren koster i indkøb. De ser på ydelserne i hele dens levetid og optimerer konstant. Den mulighed vil Nordhavn A/S i Randers gerne levere til alle kunderne.

- Vi vil gerne vise, at det betaler sig at se på hele motorens livscyklus. At det er vigtigt med at tage omkostningerne i betragtning, når man vælger motor.

Købsprisen er én ting, men ligeså vigtigt er det at holde øje med kvaliteter som motorens up time – altså driftssikkerheden og motorens levetid - og ikke mindst brændstofforbruget, siger Nordhavns adm. direktør René Berg, som dermed er klar til at række en hjælpende hånd til kunder i skibsfart, som ikke har de store rederiers omfattende regneprogrammer.

Nordhavn fremhæver et eksempel på en kunde i Bønnerup, som skiftede over til en Scania D12 motor og sparede ca.

10

14.000 liter brændstof på et år.

- Det liter-tal skal jo i dag ganges med dagsprisen, så det er mange penge, siger salgschef Jørk Rudolph og understreger: Vi henter rigtig meget på vores unikke brændstoføkonomi.

Med til driftssikkerheden hører også et effektivt reservedelsprogram.

Og Nordhavn har virkelig noget at have sine kvalitetsanbefalinger i. Med over 50 år på bagen som leverandør til den maritime verden og så stærke motorproducenter som Scania og SISU i ryggen er Nordhavn i stand til at tilbyde et solidt koncept, som man kan supplere med sin egen produktions- og designafdeling. Det

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

betyder både løsninger, der er tilpasset den enkelte kunde og hurtig reaktion.

Det sidste er et andet af Nordhavns satsnings-områder: Virksomheden er klar hele døgnet og tilbyder levering af reservedele inden for 24 timer i kraft af sin store lagerføring – som også omfatter komplette motorer. Og man er parat til at rykke ud med kort varsel, når det gælder om at afhjælpe dyre driftsstop – over hele verden.

På forkant

Nordhavn, som for to år siden flyttede fra Aarhus til nye faciliteter i Randers lægger vægt på, at være på forkant med udviklingen. Det gælder f.eks.

kravene til udledning, hvor man på det maritime område har glæde af at levere Scaniaprodukter, som baserer sig på de særligt skrappe krav, som Scania skal leve op til som lastbilproducent.

- På miljøsiden lever vi naturligvis op til alle de krav, der er.

Det er en selvfølge for os, siger han og nævner, at Nordhavn bl.a. har leveret generator udstyr til Svitzers nye ECOtuglinje, i første omgang Svitzer Gaia og senere Svitzer Geo. Nordhavn er IS0 9001 certificeret.

Med i erfaringsgrundlaget hører også levering gennem en årrække af mere end 160 motorer til Søværnet. Og selv kongeskibet

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Dannebrog har Nordhavn for nylig leveret generator-anlæg til. Ordren krævede en tilpasset løsning, hvor Nordhavns egen design- og produktionsafdeling viste hvad den er værd. Det samme gælder for færgeløsninger, hvor Nordhavn også er aktiv og på det seneste har ordret komplette fremdriftsog generatorpakker til Furfærgen, og færgerne på Agersø, Feggesund og Fåborg.

Fleksibilitet

Fleksible løsninger er nemlig et andet af Nordhavns adelsmærker. Det gælder for servicekontrakter, både til rederier og den enkelte fisker hvor fiskerne kan få præcis den pakke – stor eller lille - de har brug for, så de altid ved, hvad vedligeholdelsen koster.

Og det gælder på eksportmarkedet, hvor Nordhavn har omkring 60 procent af sine aktiviteter.

Det er udstyr – ikke mindst hovedstrøms- og nødstrømsanlæg – til fjernøstlige værfter

især i Kina og Sydkorea, men typisk til værfternes vestlige kunder, ikke mindst danske, tyske og græske redere. Her er kvaliteten også en afgørende faktor, selv om der godt kan findes billigere alternativer.

Og samtidig har Nordhavn sine egne ingeniører og maskinmestre at trække på i kommunikationen med værfternes teknikere. Lokalt derude opererer man med egne agenter.

René Berg lægger ikke skjul på, at krisens nedgang i byggeriet af bulkskibe og containerskibe i fjernøsten har haft sin virkning. Nordhavn har ikke kunnet undgå afskedigelser, men samtidig har situationen åbnet for en øget satsning på specialskibe af forskellig art, ligesom offshore både på vindsiden og oliesiden har budt på nye muligheder.

Det samme gælder gasmotorer, hvor Nordhavn er ret alene om allerede nu at kunne tilbyde maritime løsninger. Det er Scania generator anlæg.

- Der er stor interesse for gasmotorer – LNG – blandt rederierne, og vi har allerede de fornødne godkendelser og certifikater på plads, siger René Berg.

På offshore vind er Nordhavn klar til at levere generatoranlæg på platforme i vindmølleparkerne mens det på oliesiden handler om udstyr til supply skibe o.l.

Hertil kommer, at listen over nye aktiviteter og tiltag også rummer satsninger i land på industrisiden.

God fremtid

- Vi synes, at det går rimelig godt og ser med stor fortrøstning på fremtiden, siger adm. direktør René Berg.

NORDHAVN A/S Nikkelvej 17 8940 Randers SV Tel.: +45 70 21 34 00 Fax.: +45 70 21 34 11 Mail: nordhavn@nordhavn.dk

Hans ord understreges af, at han for nylig er gået ind og har udvidet sin 15 procents andel med de resterende 85 procent og derfor i dag er ejer af Nordhavn, hvor han for seks år siden startede som økonomidirektør.

- Det havde jeg naturligvis ikke gjort, hvis ikke jeg havde en velbegrundet tro på fremtiden, fastslår han.

Af Finn Bruun

Nordhavn A/S, Randers Leverer anlæg til fremdrift, generatoranlæg og nødstrømsanlæg til fartøjer lige fra fiskekuttere til supertankere og er partner med Scania, SISU og JCB. Aktiv både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet, primært på det maritime område men også på industrisiden.

Hotel from

545,At Town Hall Square

Move forward to the Town Hall Square Stay cool and trendy at the Town Hall Square. The Square is a magnificent hotel in a class apart, and it offers irresistible deals if you book now. Only 545 DKK pr. person pr. night in a double room.

Call +45 3338 1200 or book at www.thesquare.com

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

11

Måske blødere krav til ballastvand?

Store forventninger til næste IMO-møde En af de største enkelt-opgaver for skibsfarten er blevet særdeles nærværende. Ballastvandsystemer for milliarder af kroner verden over skal installeres på skibe i tusindvis. Dog har en række lande og organisationer nu bedt IMO om at få konventionens hårde krav sat på dagsordenen i oktober. Mødet (MEPC) kan blive afgørende for udviklingen.

I mellemtiden handler det ikke blot om hvilket system, rederierne skal vælge. Det er lige så aktuelt, at beslutte hvordan installationen skal ske. F.eks. er der fra nogle leverandørers side lagt op til at installationen kan ske til søs. En af de danske leverandører, Desmi Ocean Guard er nu reelt klar med godkendelsen af sin løsning og forbereder sig via samarbejde med Desmi Pumping Technologi på stor efterspørgsel i 2015 Foreløbig har kun ganske få danske skibe fået installeret udstyr til ballastvandsrensning. Alle venter på, at reglerne – f.eks. omkring typegodkendelse - skal blive mere præcise. Samtidig er der fra rederiside fortsat forhåbninger om, at tidsfristerne kan justeres.

Baggrunden for det hele er den forventede ikrafttræden af IMO’s Ballastvandskonvention, som i første om-

12

gang er rettet mod nybygninger, men som snart – uhyggeligt snart, hvis man spørger branchen – vil omfatte praktisk taget hele verdenshandelsflåden. I øjeblikket forventes konventionen at træde i kraft i 2014 efter ratificering.

Typegodkendelse

Kontorchef i Danmarks Rederiforening, Peter Olsen, peger på, at mødet i IMO’s ’miljøudvalg’, MECP 1.-5. oktober kan ventes reelt at behandle forslag fra lande og organisationer uden først at afvente den ratificeringsproces, som ellers har sat al diskussion om justeringer på standby.

- Det er jo hele diskussionen om retrofitting og tidslinje, som kan komme op og vende sammen med ønskerne om retningslinjerne for typegodkendelse af udstyr (G8 hedder emnet i IMO), siger Peter Olsen.

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

Det har således vist sig, at udstyr, som er kommet på markedet ikke har været testet godt nok.

- Det kan rederierne jo ikke leve med, siger Peter Olsen, som også peger på, at der er en afventende holdning, fordi der jo er tale om noget meget dyrt udstyr, der også er meget energikrævende.

Køberne håber jo, at næste generation af udstyr til rensning af ballastvand bliver billigere og bedre. Ny, uprøvet teknologi har ofte børnesygdomme.

Peter Olsen forventer, at udstyrs-typerne bliver en bred pallet af teknikker - alt efter skibs-type. For nybygninger bliver der tale om en integreret del af skibet, og der investerer man måske oftere i dyrere løsninger, end når det gælder ældre skibe.

- Men der kommer hele tiden nye leverandører på markedet.

Vi er nærmest lige begyndt, vurderer han.

Næste fase

Uanset hvad udfaldet af IMO’s drøftelser bliver, venter ingen, at konventionen på nogen måde forsvinder, og derfor er de danske rederier nu ved at bevæge sig ind i næste fase og forholde sig til installationen af udstyr. Her er et af emnerne i hvor høj grad det kan ske til søs uden at tage skibet ud af drift. Nogle leverandører mener, at det kan man sagtens på mange skibstyper, mens rederne på forhånd er lidt skeptiske. Den diskussion blev skudt i gang på et møde for nyligt i Partnerskab om Ballastvand (samarbejde mellem Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen og Danmarks Rederiforening).

Et andet punkt er muligheden for undtagelser fra konventionen – f.eks. i sejlads mellem nabolande. Her er rederierne især i Nordsøen og Østersøen meget opmærksomme på den tekniske mulighed for at blive

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

fritaget fra konventionen, især fordi der ikke er samme risiko for invasive arter mellem naboområder. Myndighederne har dog her en mere striks tilgang, mens rederier, der i forvejen er presset på svovlkravene nødig ser nye krav.

Desmi Ocean Guard klar

En af de danske leverandører af udstyr til ballastvand, Desmi Ocean Guard en nået så langt, at den endelige IMOgodkendelse af produktet nu er en formalitet samtidig med at typegodkendelsen er nært forestående.

Derfor har man indgået licensaftale, med Desmi Pumping Technology, som har kapacitet til at producere store mængder.

- I første omgang regner vi med en stille og rolig start i 2013 og 2014, mens vi forventer stor travlhed fra 2015, hvor der er deadline for retrofitting, siger direktør Rasmus Folsø, som også gør opmærksom på,

at det ikke kun handler om IMO’s regler, som endnu ikke er færdige. USA’s krav ligger allerede nu fast.

Han lægger ikke skjul på, at ballast-området i øjeblikket er købers marked fordi så mange udbydere gerne vil have ordrer.

- Men det vil vende i næste fase, hvor mange skal have installeret udstyr.

Desmi Ocean Guard forventer at deres udstyr i mange tilfælde kan monteres til søs uden større ombygninger f.eks. på containerskibe, hvor udstyret kan placeres i en container i lastrummet, så der blot skal monteres rør. I andre tilfælde er det mere kompliceret.

Endnu har Desmi Ocean ikke leveret udstyr bortset fra testudstyr, men Rasmus Folsø oplyser, at den første ordre nu er i hus og vil blive installeret i 2013.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Af Finn Bruun

I dag siger navneskiltet DANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS. Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

Uanset navnet, er det os eller maskin-fabrikanten du skal henvende dig til.

NYE OG BRUGTE ORIGINALRESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDER Distributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

13

Ekspert i at måle under vand Danske EIVA har specialiseret sig i udvikling, salg, montage og servicering af software og elektronisk udstyr til havopmåling. En opgave de løser så godt, at de i dag er blandt verdens førende på området.

Det skabte opmærksomhed i medierne, da Subsea 7 i sidste måned indgik kontrakt med EIVA om software til maritim opmåling og positionering for alle koncernens fartøjer. Og Subsea 7 er langt fra de eneste, der har fået øje på det lille, østjyske selskabs kvalitet og produkter.

EIVAs kundeliste tæller Nordens største olie og energiselskaber, og de leverer elektroniske løsninger til maritime anlægsarbejder, vindmølleparker, boreplatforme jackup-skibe, rørledninger, minerydning og miljøundersøgelser. Det er et omfattende marked præget af stor international vækst.

Havbund i 3D

Det, EIVAs produkter kan, er at se og måle under vand. Ved

14

hjælp af egenudviklet software kombineret med sonar og andet elektronisk udstyr kan man inspicere undersøiske kabler og rørledninger, beregne positioner til placering af havvindmøller eller gennemføre minerydning og havbundsundersøgelser.

EIVA tilbyder endda at stå for montage, installation og vedligehold.

- F.eks. overvåges fundamenterne omkring havvindmøller nøje, så man ikke bliver overrasket af erosion eller andre forandringer i havbunden. Dykkere installerer en sonar på fundamentet, der måler strømforhold og erosion og optager virtuelle 3D billeder af forholdene, så man kan følge udviklingen i døgndrift på forskellige årstider, forklarer Jeppe Nielsen, der er administrerende direktør hos EIVA.

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

Virksomheden har i øjeblikket 40 medarbejdere og er konstant på udkig efter nye kolleger med erfaring inden for området. Det kan være erfarne folk inden for embedded programmering og 3D visualisering, eller ingeniører med speciale i konstruktion eller elektronik til havs. Men især er der mangel på uddannede marine surveyors.

- Det virker paradoksalt at mangle arbejdskraft i disse tider, men når det gælder opmåling og elektroniske løsninger til havs, er der ikke mange om buddet, lyder det.

opmålingsudstyr for deres flåde af 150 ROV enheder og 42 survey, support og anlægsfartøjer og sammenholdt virksomhedens behov med de løsninger, der findes på markedet. På den baggrund valgte de EIVA.

En værktøjskasse med fleksibilitet og bredde

Aftalen med Subsea 7 kom i stand efter et grundigt forarbejde, hvor Subsea 7 havde opstillet kravspecifikationer til

Jesper Nielsen, adm. direktør hos EIVA.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

- Acergy har brugt vores løsninger i en årrække, så da de i 2010 fusionerede med Subsea 7, og man ønskede at samle indkøb af elektronisk måleudstyr og software hos én leverandør, var vi naturligvis med i opløbet, fortæller Jeppe Nielsen.

Begrundelsen for at give EIVA ordren var produkternes fleksibilitet og bredde.

- Vi tilbyder kunderne en værktøjskasse, som de selv kan udbygge og sætte sammen efter behov. De skal ikke købe en samlet pakke med en masse elementer, de ikke har brug for. En virksomhed med mange forskelligartede opmålings- og overvågningsopgaver kan dermed opnå større fleksibilitet samtidig med at kvaliteten af de enkelte målinger højnes. Det tror jeg var udslagsgivende for Subsea 7s valg af os som leverandør, siger Jeppe Nielsen, som glæder sig over, at EIVA dermed har cementeret sin position som en af verdens førende på området.

Flere nyheder på vej

At EIVA er en af de store spillere inden for elektronik og software til maritime målinger bekræftes af tallene.

Virksomheden i Hasselager uden for Aarhus eksporterer 85 % af sin årlige omsætning på 80 mio. kroner, og de regner med at øge eksporten yderligere de kommende år.

Brasilien i Sydamerika oplever en betydelig vækst inden for offshore industrien, og også fra Asien med Kina og Korea i spidsen er der sket en markant stigning i efterspørgslen. Selv Afrikanerne står i kø for at købe dansk software.

- Vi har lige afholdt en workshop i Nigeria med 135 deltagere. Det var en meget positiv oplevelse af møde så mange engagerede kunder, siger Jeppe Nielsen, der kom til EIVA fra en stilling som senior VP i softwarehuset Systematic sidste år.

EIVA arbejder inden for en spændende branche med et enormt potentiale på flere fel-

Fakta EIVA a/s blev grundlag i 1978 som nordisk agentur for elektronisk udstyr til den maritime branche. Senere begyndte virksomheden selv at udvikle software og hardware produkter.

Produktporteføljen omfatter software løsningerne NaviPac, NaviScan, NaviEdit, NaviModel og NaviPlot samt marineopmålings hardware som EIVA ScanFish og EIVA ATTU. Produkterne forhandles enkeltvis eller som nøglefærdige totalløsninger.

Virksomheden har de senere år gennemgået et generationsskifte, hvor grundlæggeren, Niels Jørgen Vase, er trådt tilbage og har afhændet sine poster. EIVA a/s er fortsat på private hænder. I dag består ejerkredsen af medarbejdere, ledelsen og de to private investorer Frans Boch og Denis Viet-Jacobsen.

ter. Udviklingen drives af nye miljøkrav, stigende oliepriser og stadig voksende investeringer i offshore anlæg. Det skaber et konstant behov for nye og bedre elektroniske løsninger, som vi gerne vil efterkomme, siger Jeppe Nielsen.

Han regner med, at EIVA er klar til at præsentere nye

spændende produkter inden for både software og hardware i løbet af de næste 12 måneder.

Hvad det mere præcist drejer sig om, vil han ikke ud med, men det skal nok være noget, der bliver lagt mærke til af maritime virksomheder verden over.

Af Mette Vaabengaard

ABB Turbocharging lokal support worldwide Nu også i Ålborg.

We’re there for you.

Vores kunder i hele verden kan være sikre på en hurtig og effektiv samt worldwide. originale reserveABB Turbocharging – localservice support, dele fra ABB Turbocharging servicenetværk. Vi har mere end 100 servicestationer world wide og nu også i Ålborg.

Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail: turbo@dk.abb.com eller på telefon: 4450 4056 operators around the world can unreservedly depend on Læs mere om hvad vi kan tilbyde Engine på www.abb.com/turbocharging fast, efficient OEM support and original spare parts from ABB Turbocharging’s service network – now with more than 100 service stations worldwide, so we’re closer than ever. For further information please contact your nearest ABB Turbocharging service station. www.abb.com / turbocharging

ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.: +45 4450 4450 E-mail: abb.dk@dk.abb.com

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

ABB ............

Street, Location phone: +00 0000 0000 aft hrs: +00 0000 0000 e-mail: turbo@xx.abb.com

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

15

Olie Gas Danmark hilses velkommen Den nye brancheorganisation kan blive et kraftfuldt, fælles talerør for olieselskaber, licenstagere og servicevirksomheder, lyder vurderingen i Danmarks offshorehovedstad Esbjerg.

Den nye, fælles brancheorganisation Olie Gas Danmark (Oil Gas Denmark) hilses velkommen på banen af virksomheder på Esbjerg Havn, der som centrum for offshore aktiviteterne i Danmark huser både branchens tunge medspillere, men også et utal af andre servicevirksomheder, for hvem offshorebranchen er livsgrundlaget eller i hvert fald en vigtig del af det.

Den nye brancheorganisation samler de hidtidige aktører under én paraply, der tæller både olieselskaber, licenstagere og servicevirksomheder, og de ser den som en mulighed for bedre at kunne melde branchens ønsker og behov ud over for beslutningstagerne – og samtidig gøre op med den tiltagende fordom om, at vi er ved at løbe tør for olie og gas fra Nordsøen. Det er vi ikke. Langtfra. Der er masser tilbage, men det kræver nye teknologier, nye uddannelser og frem for alt investeringslyst at få det op.

En rundspørge om den nye organisations betydning på

16

Esbjerg Havn viser da også, at aktørerne har de positive briller på.

Adm. direktør John Sørensen, Rambøll Olie & Gas A/S:

- Det bliver en stor fordel, at vi nu står sammen som et talerør, der kan sætte fokus på behovet for udvikling, uddannelse osv. Samtidig kan operatører og servicevirksomheder bedre agere sparringspartnere over for officielle instanser. Det er jo vigtigt, at vi som branche kan være med til at sikre en dialog, der resulterer i, at vi får mest muligt ud af de naturressourcer, Danmark rummer. Det gælder både økonomisk, beskæftigelsesmæssigt og uddannelsesmæssigt.

- Vi er i forvejen i front på udviklingssiden, og det skal vi fastholde og videreudvikle. Eksportmuligheder er der mange af. Vi har gennem en generation skabt vores egen viden, knowhow og produktion af uvurderlig betydning for Danmark, danske virksomheder, beskæftigelsen og betalingsbalancen. Jo mere vi sam-

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

les, jo stærkere står vi, og jo mere lyttes der til os. Derfor er det også en fordel, at vi nu har fået en samlet organisation med medarbejdere, der ikke skal bestille andet end at tale vores sag og vinde gehør hos beslutningstagerne, og vi håber, at den nye organisation kan samle endnu flere medlemmer, end vi allerede har.

Vice president Verner Andersen, Semco Maritime A/S:

- Idéen med, at én organisation skulle repræsentere hele branchen, opstod omkring årsskiftet, da Danish Offshore Industry fik en henvendelse fra Danish Operators, som repræsenterer olieselskaberne og licenshaverne til den danske del af Nordsøen. På den måde kunne vi også få del i hinandens aktiviteter, og her kan jeg i hvert fald nævne, at Danish Offshore Industry har haft rigtig mange og rigtig gode, faglige arrangementer i Musikhuset Esbjerg omkring f.eks. efterforskning på Grønland, sikkerhed og meget mere. Med den nye organisation dækker vi stort

set 100 % af de aktører, der er i branchen, og samtidig har vi fået faste medarbejdere på et kontor tæt ved Christiansborg, der ikke skal foretage sig andet end at tale vores sag, hvor aktiviteterne i de forskellige organisationer tidligere var baseret på ulønnet arbejde.

- Det giver naturligvis branchen større slagkraft overfor politikerne, og samtidig bedre mulighed for at få fokus på olien og gassen som i rigtig mange år endnu vil være en vigtig del af Danmarks energiforsyning, økonomi og ikke mindst beskæftigelse for tusindvis af medarbejdere. Vi skal promovere branchen og åbne unges øjne for, at den rummer rigtig mange gode job- og karrieremuligheder, samtidig med at sikkerheden i job på Nordsøen er meget høj i forhold til sikkerheden på mange arbejdspladser i land. Der er tale om rigtig spændende arbejdspladser med mange muligheder, for en rig eller en platform er jo et helt lille samfund for sig selv, der som i land rummer mange forskellige muligheder.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Vi skal udnytte den viden og knowhow olie- og gasindustrien har givet os, og som også danner grundlaget for vindmøllesuccesen. De fleste i den branche har på en eller anden vis jo afsæt i offshoreindustrien – netop fordi, det har været let at transformere viden fra olie- og gasbranchen over i vindbranchen.

- Der er olie og gas til masser af år – måske bliver vi ikke ved at være selvforsynende, men vi ser jo, hvordan ressourceprognoserne takket være nye indvindingsteknikker hele tiden revideres og skydes fremad. Faktisk anslår man, at kunne vi hente al olie og gas op, så ville den udgøre en værdi på 1360 mia. kr.! Så langt er vi ikke – vi har kun udvundet ca. 26 % - men der er mere i vente.

Adm. direktør Kurt Skov, Blue Water Shipping A/S:

- I vores dagligdag får Olie Gas Danmark nok ikke den store betydning, men vi støtter da bestemt initiativet, for det kan kun styrke branchen, og det bliver jo også os til gavn.

Hele branchen vil jo stå meget stærkere overfor omverdenen og ikke mindst overfor politikerne, så organisationen skal være velkommen.

Adm. direktør Kristian Svarrer, JUTLANDIA Terminal A/S:

- Det er rigtig godt, at branchen nu kan fremstå samlet med både olieselskaber og servicevirksomheder under samme paraply. Den samlede profil kan give politisk pondus, og ikke mindst for de mindre i branchen kan det blive en fordel, at de rigtig store aktører er med i samme selskab.

Senior manager Christian Christensen, Dong Energy E&P:

- Med Olie Gas Danmark kan branchen nu tegne et fælles ansigt udadtil. Vi kan bedre oplyse om branchens aktiviteter, og hvordan de bidrager til bruttovæksten. Der er jo masser af spændende, nye projekter på vej på Nordsøen. For vores eget vedkommende skal Hejre-feltet opbygges og være klar til produktion fra 2015. Vi trænger til mere fokus på branchen, hvis vi skal blive ved at skaffe arbejdskraft. I de senere år har der været meget fokus på vindkraften – fuldt fortjent, men der er altså stadig olie og gas til mange, mange år endnu, og vi bliver nødt til at vække de unges interesse, hvis vi fortsat skal kunne skaffe medarbejdere. Der bliver brug for mange ingeniører, videre-

FAKTA Olie Gas Danmark er ny brancheorganisation for den danske olie- og gassektor og arbejder for, at virksomhederne og samfundet får mest mulig værdi fra produktionen af olie og gas Olie Gas Danmark har fokus på udvikling, sikkerhed, miljø, forskning og uddannelse Bestyrelsen tegnes af vice president Franz Willum Sørensen, Maersk Oil (formand), vice president Verner Andersen, Semco Maritime, country manager Flemming Horn Nielsen, DONG E&P A/S, country manager Anders Nymann, HESS Danmark Aps og adm. direktør John Sørensen, Rambøll Olie & Gas. Direktør er Martin Peter Næsby.

gående tekniske uddannelser m.v., så vi skal have gang i uddannelserne, for der bliver rift om de unge. Man skal jo også regne med, at en medarbejder på Nordsøen skaffer arbejde til fire-fem mand i land. Og selv om vi får ny teknologi osv., så har vi stadig mange ældre installationer, der skal vedligeholdes og holdes funktionsdygtige, og det kræver dygtige håndværkere.

Direktør Kristian Ravn, ABB A/S, Esbjerg:

- Det er dejligt, at det endelig er lykkedes at samle organisationerne i et fælles forum, der kan være med til at synliggøre branchen og sætte fokus på det vigtige samfundsmæssige bidrag, den giver. Et samarbejde på tværs giver bedre

muligheder for at tale med én stemme over for politikerne til gavn for dansk økonomi, beskæftigelse, uddannelse m.v. Det er nødvendigt, hvis det førnævnte samfundsbidrag skal bevares og udvikles. Vi skal have fokus på forskning, udvikling, uddannelse, teknologi, redskaber osv., og vi skal bringe den viden, knowhow og teknologi, vi besidder, med ud i verden til gavn for os alle – både Danmark, virksomhederne og deres medarbejdere.

Der er mange, spændende, projekter på globalt plan, hvor Danmark kan være med og bidrage både med dygtige medarbejdere og tekniske løsninger.

Af Karen Sloth

Foto: Esbjerg Havn / Bent Medvind Sørensen

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

17

Havnelov - fine ord eller nye muligheder Danske Havne havde store forventninger til de muligheder den nye havnelov, der trådte i kraft for et halvt år siden, åbnede op for. Foreløbig er det dog så som så med de konkrete tiltag, viser denne rundspørge til en række havne.

Ideen med den nye havnelov er at skabe bedre rammebetingelser for et tæt, forpligtende samarbejde mellem havnene og private virksomheder. I en tid hvor mange private virksomheder har problemer med at lånefinansiere nye initiativer, der kan skabe lokal vækst og nye arbejdspladser, virker det naturligt at bruge havnene som en motor til at drive udviklingen. Både fordi de fleste havne er økonomisk velkonsoliderede, og fordi havnene nemmere kan binde an med meget langsigtede kontrakter.

Liberaliseringen af havneloven burde være en klar fordel for såvel havnen som kommunen og det lokale erhvervsliv.

- Vi har ikke rigtig behov for at starte nye projekter, så hvis den nye havnelov åbner nye muligheder, er det ikke noget vi vil benytte i øjeblikket, siger Peter CH Larsen fra Horsens Havn

Hver havn sin holdning

Han har dog svært ved at se, hvorfor havnen skulle lykkes med ydelser som private investorer ikke vil røre. Samtidig peger han på et reelt dilemma, idet det synes problematisk, at lade havnen løbe en risiko ved at sætte nye projekter i værk, hvis de bare skal privatiseres det øjeblik forretningen giver overskud.

Modstanden mod den nye havnelov er da også til at overse, men det er ikke ensbetydende med, at alle havne vil gøre brug af de nye muligheder.

I Korsør har havnens bestyrelse f.eks. holdt et seminar om mulighederne under de nye havnelov, og det vil Flemming Erichsen følge op på snarest.

- Vi kan sagtens se mulighederne i den nye havnelov, men vi har endnu ikke lagt os fast på, hvordan vi konkret vil bruge dem, siger han.

Omvendt har Horsens Havn ingen planer om at udnytte den nyvundne frihed.

18

Der skal være perspektiv i udviklingen

Lidt samme holdning har man længere nordpå i Aarhus: - Vi har endnu ikke taget skridt til at udnytte nogle af mulighederne, men det hænger måske sammen med, at vi har haft nogle privilegier under den gamle lov i form af en Grand Father’s Right til f.eks. at drive lodsvirksomhed, siger Bjarne Mathiesen fra Aarhus Havn.

Mikkel Seedorff Sørensen fra Frederikshavn Havn er inde på noget af det samme: - Det er klart, den nye havnelov åbner nye muligheder for selvstyre havne, men som aktieselskab har vi ikke fået bedre beføjelser. Vi kan f.eks. ikke optage de kommunale

H AV N E & S K I B S FA R T / 9 · 2 0 1 2

lånegarantier, der ville være en finansieringsmæssig fordel, siger han.

Nogle virksomheder vil dog gerne indgå i et partnerskab med havnen på grund af den økonomiske tryghed, men i Frederikshavn er der ikke konkrete initiativer på vej.

- Vi skal jo ikke være bank bare for at være bank. Der skal være noget langsigtet perspektiv i ethvert samarbejde, understreger Mikkel Seedorff Sørensen.

Udvidelser uden for havnegrænsen

I Esbjerg overvejer man i øjeblikket at erhverve noget jord uden for havnegrænsen. Det kan så udlejes til virksomheder, som ikke har behov for direkte kajadgang, men gerne vil være i nærheden af havnen for på den måde at optimere virksomhedens råvareforsyning eller logistik. Foreløbig er det dog kun ved overvejelserne.

- Esbjerg Havn vækstede fint under den gamle havnelov, og det forventer vi også at gøre under den nye havnelov. Vi ser altså ingen større forandring i rammebetingelserne, siger Ole Ingrish.

Den mest umiddelbart positive melding kommer fra Køge Havn, hvor Thomas Elm Kampmann bifalder den for-

sigtige liberalisering, som, han mener, kan få stor betydning.

- Vi er i gang med en større udbygning, men er klemt på arealer, så vi vil klart overveje mulighederne for opkøb uden for havnegrænsen. Det kan måske åbne nye dimensioner for udvidelsen og tage lidt af trykket.

Danske Havne ser optimistisk på udviklingen

De lidt blandede tilbagemeldinger fra havnechefer og -direktører kan dog ikke rokker sekretariatschef i Danske Havne Tom Elmer Christensen.

Han er sikker på, at den nye havnelov vil føre nye initiativer med sig efterhånden som flere bliver opmærksomme på mulighederne.

- Med den nye havnelov kan vi skabe større erhvervsaktivitet og flere arbejdsplader omkring havnene. Havnene har nemlig en vigtig position i den lokale og regionale udvikling, fordi de kan være med til at gøre den samlede lagkage større.

Danske Havne følger udviklingen løbende og registrerer brugen af den nye havnelov, så man kan lære af hinandens erfaringer og samle input til den kommende revision af loven, der skal gennemføres allerede i 2015.

Af Mette Vaabengaard

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Kommentar fra Danske Maritime

Afskaffelse af Ligningslovens § 33A vil skade den maritime industri Det er helt skævt, når § 33A i Ligningslovens fremstilles som noget, der resulterer i, at horder af danskere sidder på den anden side af kloden og lukrerer på den danske velfærdsmodel uden selv at bidrage til den. Rent faktisk er Ligningslovens § 33A, som i forliget om skattereformen nu foreslås ophævet, i høj grad med til at sikre vores velfærd herhjemme, da vi ikke har råd til vores velfærdsmodel, hvis de danske virksomheder ikke kan konkurrere globalt. Og det får de sværere ved, hvis Ligningslovens § 33A afskaffes.

Ligningslovens § 33A kaldes også ”ingeniørregelen”, selvom den i høj grad også omfatter andre end ingeniører, såsom montører og servicepersonale.

En gennemførelse af forslaget vil ramme den maritime produktionsindustri særligt hårdt og flytte f­­­lere arbejdspladser fra Danmark til udlandet, og der er derfor grund til at råbe vagt i gevær.

Maritime produktionsvirksomheder er i global konkurrence med udenlandske virksomheder, herunder i lande i Asien og i andre europæiske lande. Der er langt til kunderne, og det er nødvendigt for virksomhederne, at nogle af deres medarbejdere vil acceptere lange ophold i udlandet. Ligningslovens § 33A er et af de elementer, der har gjort det muligt at udsende danske medarbejdere.

Mange danske maritime produktionsvirksomheder fremstiller en del af deres produkter i Asien, hvor de fleste større skibe bygges, mens de har bevaret produktudvikling og kernekompetencer i Danmark.

En del af produktudviklingen er baseret på erfaringer, som rejsende montører kan tage med tilbage efter udlandsop-

hold, og der sker en sund vekselvirkning mellem udsendte medarbejdere, der befinder sig nær kunderne, og produktionsog udviklingsafdelingerne i Danmark. Danskudviklede produkter kan installeres på asiatiske værfter, men hvis der ikke er udsendte med fra Danmark, kan produktionen i Danmark ikke få gavn af de erfaringer, man opnår under installationen.

Danske maritime komponenter er ofte dyrere end udenlandske. Dette skyldes dels det høje danske omkostningsniveau, dels en højere kvalitet og en større grad af fornyelse og innovation. For at begå sig i et marked, der i høj grad konkurrer på pris, har danske maritime leverandører i vidt omfang fokuseret på at levere ikke blot produktet, men tillige andre tilhørende ydelser, såsom installation, vedligehold og andre vidensbaserede elementer. Hvis danske virksomheder skal bevare evnen til at konkurrere på andet end prisen, er det nødvendigt at kunne sende montører og andet personale til de steder, hvor skibene befinder sig.

Danske medarbejdere vil ikke ønske at arbejde i udlandet uden en lønkompensation.

Mange virksomheder vil af konkurrencemæssige årsager ikke kunne tilbyde dette, og hvis § 33A fjernes, kan de i stedet blive nødt til at anvende udenlandsk arbejdskraft. Aktiviteten og skatteindtægten placeres så i udlandet, og Danmark mister udover skatteindtægter også viden og arbejdspladser. Arbejdet vil blive udført, men ikke af danskere og måske slet ikke af danske virksomheder.

skatning. Ansatte i DIS-flåden aktivitet, må danske ansatte betaler ikke skat til Danmark, kunne udsendes på vilkår, der fordi alternativet er, at danske ikke pålægger virksomhederskibe sejler under udenlandsk ne yderligere omkostninger i flag. forhold til at lade viden og Ligningslovens § 33A bør ikke arbejdspladser flytte ud af ophæves. Produktion af skibe Danmark. er en global aktivitet, og hvis danske producenter fortsat skal Danske Maritime Svendborg motorv-q 01/11/05 9:12 Side 1 være aktive i denne globale August 2012

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet.

Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer.

Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø

Værftet hvor vi udfører neden stående opgaver: • Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.

• Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

www.skibsgulve.dk

$& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

Ligningslovens § 33A er for den maritime industri en nødvendig pendant til sømandsbe-

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 9 · 2 0 1 2

19

For more details visit: www.maritime-network.dk and www.fhhavn.dk

Port of Frederikshavn Service Towards New Horizons