Havne & Skibsfart 11-12-2011

&

HAVNE SKIBSFART 13. ÅRGANG · NOVEMBER 2011 · NR. 11-12

FØLSOM OLIEEFTERFORSKNING I EKSTREMT KULDEMILJØ ENERGI I FOKUS PÅ HAVNEKONFERENCE KOLDING HAVN HAR KURS MOD 2030 NETVÆRK ER VEJEN TIL EKSPORTSUCCES

ERHVERVSMAGASINERNE

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

&

HAVNE SKIBSFART 13. ÅRGANG · NOVEMBER 2011 · NR. 11-12

HAVNE & SKIBSFART 11-12.2011

ERHVERVSMAGASINERNE

INDHOLD

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

4 6 8 10 12 14 16 18

FØLSOM OLIEEFTERFORSKNING I EKSTREMT KULDEMILJØ ENERGI I FOKUS PÅ HAVNEKONFERENCE KOLDING HAVN HAR KURS MOD 2030 NETVÆRK ER VEJEN TIL EKSPORTSUCCES

Havne & Skibsfart – den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk

Miljø og energi i fokus på havnekonference Kolding Havn har kurs mod 2030 Satser grønt og miljørigtigt Skrotbranchen er et marked i vækst Danske og tyske havne danner fælles front Djævlen i detaljen Rømø Havn vil have en bid af vindmøllekagen Udvikling af Intermodality i turbulente tider på et Liberty Skib i Piræus/Grækenland 20 2012 bliver et travlt og udbytterigt år for Det Blå Danmark

Maritim Industri 22 Netværk er vejen til eksportsucces 26 Din guide til offshorebranchen 28 Stigende arktisk aktivitet: Følsom olie-efterforskning i ekstrem kulde 30 Produktnyt: AP120 - 4. generation autopilot fra Timco Electronic

Annoncer René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Abonnement og reklamationer: René Wittendorff Telefon: +45 7020 4155 rene@erhvervsmagasinerne.dk Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C. Layout: Michael Storm, Designunivers Billedbehandling: Nini Wittendorff Tryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer: 6. februar 2012 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Verdens største scrubber er installeret ombord på DFDS’s skib Tor Ficaria.

Miljø og energi i fokus på havnekonference På flere måder var miljø og energi i fokus på den nyligt afholdte havnekonference arrangeret af transportøkonomisk Forening og Danske Havne.

Bjarne Mathiesen, havnedirektør for Aarhus Havn, havde fornøjelsen af at indlede efterårets havnekonference med et indlæg om en strategi for energieffektiv godstransport.

Han startede med at opfinde et nyt ord til lejligheden, nemlig ”DEN-T” – Danish-European Network – i stedet for det europæiske TEN-T. Pointen er, at CO2-udledningen ved transport af containere kan reduceres ganske meget ved at etablere nogle knudepunkter, blandt andet Aarhus, Esbjerg og København, og sørge for ordentlige infrastrukturforbindelser til dem.

-Mange containere bliver sendt til Hamburg, og her bliver de omlastet til lastbil. I stedet vil vi gerne have, at mange flere af

4

dem kommer pr. skib til Aarhus, sagde Bjarne Mathiesen.

Fra Aarhus kan de så transporteres videre enten pr. lastbil eller med jernbane.

At det ikke kun er for at trække flere indtægter til Aarhus Havn, tydeliggjorde han under oplægget. Blandt andet gjorde han opmærksom på, at søtransport gennemsnitligt er syv gange mere energieffektivt end landbaseret transport.

-Men hvis det skal være økonomisk bæredygtigt, er vi nødt til at være omkostningseffektive.

Hamburg har for eksempel mistet betydelige godsmængder til Rotterdam. I vores havn har vi en situation, hvor vi taber penge på visse aktiviteter, men markedet vil ikke betale mere, så vi prøver at geare os

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

selv til det nye normale, sagde Bjarne Mathiesen.

For at få flere containere sejlet direkte til Aarhus handler det ikke så meget om selve Aarhus Havn, men nok så meget om trafikforbindelserne til og fra havnen. Bjarne Mathiesen foreslog blandt andet at elektrificere jernbanen og lade togene køre på energi produceret ud fra alternative energikilder. Det vil give en betydelig miljøgevinst, men også en større brug af jernbanetransport i Danmark, lød vurderingen.

Bæredygtighed er kodeordet

Peder Gellert Pedersen, Executive Vice President i DFDS, fortsatte i miljøsporet ved på havnekonferencen at tale om, hvad DFDS gør i for-

bindelse med de nye SOXregler, der gælder fra 2015.

Fra 2015 må indholdet af SOX i bunkerolien højst være 0,1 procent i Østersøen, Nordsøen samt de indre danske farvande.

Ifølge Peder Gellert Pedersen er bæredygtighed i det hele taget kodeordet, der styrer selskabets aktiviteter.

-Vi er nødt til at indse, at det er en så vigtig del af det at lave forretninger i dag, at det kontrollerer vores aktiviteter. Det handler ikke kun om CO2 og andre emissioner, men også om støj, spildevand, affaldshåndtering og skibsophugning, sagde Peder Gellert Pedersen.

-I 2007 opstillede vi et mål om at reducere CO2-udledningen med 10 procent i løbet af fem år. Det har vi nået. Det har

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Havnefolk fra hele Danmark var kommet til Middelfart for at diskutere havnenes fremtidige udfordringer.

Uffe Steiner Jensen, formand for Danske Havne, indledte traditionen tro med at byde velkommen til havnekonference.

handlet om at bruge mere tid til søs og mindre tid i havn.

Effektivitet i havnene er en af nøglerne til at forbedre effektiviteten.

-PĂĽ vores Norges-fĂŚrger har vi installeret et nyt propelsystem.

FĂŚrgerne er bygget til at sejle 21 knob, men vi sejler aldrig 21 knob, derfor har vi skiftet propelsystemet, sĂĽ det er optimeret til langsommere sejlads, sagde Peder Gellert Pedersen.

NĂŚste store udfordring for DFDS er de nye skrappere

som vi har. Scrubberne bliver mindre, ligesom det er sket med computerne, men de optager stadig et stort omrüde pü skibet. Verdens største scrubber ombord pü et skib, det er faktisk den pü Tor Ficaria, sagde Peder Gellert Pedersen.

Selvom DFDS hele tiden bliver klogere pĂĽ scrubberteknologien, er den dog ikke helt pĂĽ plads endnu. En anden teknologi, der heller ikke er helt pĂĽ plads, er brugen af LNG som brĂŚndstof til skibe.

regler for SOx-udledning, der trĂŚder i kraft i 2015. Som Peder Gellert Pedersen gjorde opmĂŚrksom pĂĽ, sĂĽ gĂŚlder de nye SOX-regler lige prĂŚcis i det omrĂĽde, hvor DFDS har sine fĂŚrgeruter, dvs. Ă˜stersøen og Nordsøen.

-Vi har installeret en scrubber pĂĽ Tor Ficaria. Den har vĂŚret i drift siden maj 2010, og der er ingen udover DFDS og vores partnere (Aalborg Industries og MAN), som har testet scrubberteknologien i det omfang,

-LNG bliver sandsynligvis en mulighed en dag, men er det ikke i dag, sagde Peder Gellert Pedersen, som heller ikke mente, at LNG vil nĂĽ at vĂŚre pĂĽ plads i 2015.

-Vi ser en stor udfordring foran os i 2015, sagde han, hvis bedste bud pü en løsning er, at man udskyder indførelsen af de nye SOx-regler.

Af Tina Altenburg

'03413*/( (&//&. *//07"5*0/ t &/,&-5 t Â?,0/0.*4, t '-&,4*#&- t &''&,5*7

www.un-maskinservice.com

UN Maskinservice A/S Crane Care 4ERNEVEJ s 3ORRING s 4LF -AIL INFO UN MASKINSERVICE DK

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 ¡ 2 0 1 1

5

Kolding Havn har kurs mod

2030 Større havnearealer og større vanddybde i havnen skal bringe den frem mod 2030.

Skibsfarten står til at få en større og større bid af transportkagen i de kommende årtier. Det skyldes både økonomiske og miljømæssige årsager, og samtidig begrænser den sig ikke kun til besejling af verdenshavene med gods – tværtimod skal der satses både nationalt, regionalt og globalt.

Forudsætningen for, at skibsfarten kan blive en tungere medspiller på transportmarkedet, er dog, at havnene er gearet til at skrue både aktiviteterne og faciliteterne i vejret, og det er man godt i gang med i Kolding, hvor masterplanen for perioden 2008 til 2030 er ved at blive effektueret.

Planen opererer med fire indsatsområder, der skal skaffe større vanddybde, flere arealer og nye laster.

- Et af de første tiltag, som vi allerede er godt i gang med, er optimering af de eksisterende havnearealer. Havnen er vokset op i sin nuværende skikkelse siden 1843, og det betyder, at ikke alle virksomheder fortsat er havnerelaterede og slet ikke har brug for det nære naboskab til kajarealerne mere. Til gengæld kan havnen sagtens bruge mere plads til virksomheder, der gerne vil og har behov for en nær tilknytning, påpeger havnens direktør Kim Sandahl.

Havnen overtager

Udskiftningsprocessen foregår løbende, så arealer, der forlades af ikke havnerelaterede virksomheder, ved fraflytning overtages af Kolding Havn.

6

- Vi har allerede optimeret med 50 % på dette område, og der kommer ikke nye virksomheder ind, der ikke har behov for de transportmuligheder, havnen tilbyder, med skibsfart, jernbane eller lastbiler – i den rækkefølge.

Vi har heller ikke problemer med at leje ud – men det er da muligt, man havde det for 50 år siden, og at det var derfor, man dengang åbnede for tilstedeværelsen af ikke-havnerelaterede aktiviteter, vurderer Kim Sandahl.

I øjeblikket er havnearealerne udnyttet 90 %, men selv om det ligner fuldt hus, så er det altid arealer til rådighed til nye lejere, og havnen har ikke svært ved at skaffe dem.

Derudover har man som punkt to et skarpt øje for indkøb af andre tæt på-arealer, der med fordel kan bruges af havnen. Bl.a. har havnen opkøbt 14.000 m² af DSB, der ejede et stort baneareal lige ved havnen, og man har kig på et mere af samme slags.

Lystsejlere flyttes

Der ligger desuden et stort potentiale og venter omkring de vand- og landarealer, der i øjeblikket er hjemsted for det, der kaldes Marina Nord.

Marina Nord er en af Koldings to lystbådehavne, og den flyttes ultimo 2017 sammen med Marina Syd. Der er alligevel kun ca. en km mellem de to marinaer.

- Det giver os rådighed over ca. 70.000 m² areal, der vil blive anvendt til erhvervshavneformål. Til gengæld kan

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

lystsejlerne så glæde sig over, at de får hjemme i en stor, moderne marina, selv om det nu ikke er en opgave, havnen skal tage sig af, siger han.

Det er Koldings by- og udviklingsforvaltning, der tager sig af den side af sagen, som indbefatter en masterplan for lystbådehavnens flytning efterfulgt af en lokalplan for området. I øjeblikket har de to marinaer 500 lystsejlere liggende i hver havn.

- Det areal, vi derpå kan overtage, skal bruges til nye bulkpakhuse og ny stykgodsterminal. Desuden bliver der store, åbne kajarealer til oplagring af gods, påpeger han.

Større vanddybde

Sidste punkt, der kan skaffe mere plads på havnen, er det store indspulingsbassin, der i dag fungerer som oplagring for de sedimenter, der renses op af havnen og sejlrenden for at

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

holde vanddybden intakt. Det vil der være brug for i mindst fem-ti år endnu, så inddragelsen af disse arealer bliver noget af det sidste, der gennemføres i masterplanen frem mod 2030.

- Men også her vil vi til den tid kunne råde over yderligere 70.000 m² til havneformål, siger Kim Sandahl.

Med i planerne er også en uddybning af havnen inden for kortere tid fra ca. syv meters vanddybde til mellem en halv

og en hel meter mere i erkendelse af, at skibene bliver større og større og derfor stikker dybere.

- Uddybningen er projekteret til at finde sted i et-tre år fra nu, for den haster, siger han.

Alene fra 2007-2010 er den gennemsnitlige skibsstørrelse vokset med 60 %, så der i dag anløber ca. 500 skibe årligt til havnen mod 1000 for fire år siden, oplyser han.

- Vi oplever oftere og oftere,

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

at dybgangen udnyttes til det yderste, og vi har også haft nogle enkelte tilfælde, hvor et skib ikke kunne gå ind på grund af for dybgangen, så vi skal tilpasse os tiderne – og det gør vi så, siger Kim Sandahl.

Lokal opbakning

Ud over de fire hovedpunkter følger der masser af andre tiltag med i kølvandet på havnens udvikling. Den skal naturligvis koordineres med udviklingen

af Kolding by, der kan komme organisationsændringer osv., men det overordnede fokus er stadig at sikre de nødvendige erhvervsarealer for den kommunale selvstyrehavn, og det har heldigvis nydt stor opbakning fra medlemmerne af Kolding Byråd.

Af Karen Sloth

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

7

Satser grønt og miljørigtigt Kolding Havn vil være center for genindvinding og har faciliteter, så vi kan skille os af med genbrugsjern m.m. på en forsvarlig måde.

Vi ved det godt. Vi lever i et brug og smid væk-samfund, og der er næppe udsigt til, at det bliver anderledes.

Men derfor kan vi jo godt behandle vores udtjente forbrugsgoder miljømæssigt forsvarligt, så vi kommer af med dem på en måde, vi kan være bekendt.

En tilskynding kan være, hvis man kan se, der er penge at tjene.

Det er der.

- Alt kan jo blive til energi eller genbruges. Ting kan skilles ad og blive til nye produkter eller råvarer, og det er her Kolding Havn kommer ind i billedet, siger Karina Poulsen, der er nyansat business developer ved Kolding Havn.

8

Miljørigtig cyklus

Blandt det hun skal være med til at udvikle som en fremtidig indtægtskilde for havnen er netop genindvinding. Noget der falder godt i tråd med havnens miljøprofil.

- Selv om vi smider væk, kan genbrugsjern, pap, papir, plastik m.m. blive en del af en miljørigtig cyklus og dermed en gevinst, så vi skal altså blive bedre til genindvinding, påpeger hun.

Og skibstransport er den optimale måde at flytte genbrugsmaterialer på. Der kan fragtes store mængder, og transporten er også ideel set med miljømæssige øjne.

- Vi ved f.eks., at man ved at minimere mængden af godstrafik på landevejene og flytte det over på de mere miljøvenlige

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

alternativer, skib og tog, er vi med til at løse både et miljømæssigt og samfundsmæssigt problem. Vi får mindre trafikbelastning på vejene, mindre ventetid og færre trafikkøer samt en markant lavere CO2-udledning, siger Karina Poulsen.

Ny miljøkaj

Det kræver imidlertid omstilling på havnene, hvor materialerne skal håndteres, og her er Kolding med fremme i første række.

- Vi har etableret to miljøkajer og arbejder med at blive et center for transport af genbrugsmaterialer. Vi har opnået omfattende miljøgodkendelser, så vi er klar til at kunne af- og indskibe produkterne, ligesom der er faciliteter til opbevaring

før og efter transport både under tag og udendørs, siger hun.

Med det tiltag er Kolding Havn trukket i førertrøjen på området, og nu håber man, at branchen vil tage godt imod mulighederne.

Det har de såmænd i et vist omfang allerede gjort, og havnen er klar til at følge op på succesen med et udvidet areal, så der bliver plads til mange flere genbrugsmaterialer, hvad enten det drejer sig om papir, jern og metal, brændbart affald m.v.

- Den grønne profil er jo også vigtig for vores nye regering, og de større byer satser allerede på CO2-neutral energi – det være sig fra træflis, organiske materialer, biobrændsel m.m. til forbrænding på kraftvarmeværker, private varmeværker osv., siger Karina Poulsen.

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

National søfragt

Kolding Havn samarbejder allerede med markedets store aktører inden for genindvinding, der kan hjælpe med at nå regeringens mål om en reduktion i CO2 udslippet med 40 % inden 2020.

- Det indebærer bl.a. fokus på miljøvenlig transport, så skibstransporten vil få større betydning, ligesom den havde det for mange år siden. Ud over transport til nærmarkeder og oversøiske markeder, vil der måske også blive behov for national søfragt i stigende omfang, så nogle af lastbilerne kan komme væk fra vejene, mener hun.

Planerne om nye afgifter på lastbiltransporter kan også være med til at rykke fokus til skibstransport.

One stop shop

- For Kolding Havn drejer det sig både om at finde nye markeder og udvikling af dem, vi har. Vi skal være bredt kendt for

- Tidligere var det en selvfølge at have en havn. Det er det ikke i dag. Det er en forretning, og det er vigtigt, at havnen selv går i front og skaber synlighed og resultater. Vi skal kontakte erhvervsliv og borgere og sammen skabe en endnu mere værdifuld havn, mener Karina Poulsen.

vores evne til at finde de optimale løsninger – også de mest miljøvenlige. Med andre ord være en slags one stop shop, der kan løse opgaven i fuldt omfang og skabe de rette kontakter for kunden til folk og firmaer.

Ikke mindst for nye kunder, der ikke kender havnen. Vi har jo det nødvendige netværk og vil gerne selv bidrage til havnens vækst. Målet er, at kunden skal kunne bestille en skibstransport med samme nemhed som en lastbiltransport, siger Karina Poulsen.

Af Karen Sloth

FAKTA Kolding Havn blev i 2009 tildelt Danske Havnes Initiativpris 2009 bl.a. for at kunne tilbyde kunderne en beregning af den mest klimavenlige transportform.

Sammen med Syddansk Universitet har havnen udviklet en klimaberegner for transport af gods til og fra havnen med skib, bane og bil.

Klimaberegneren kan udpege den mest klimavenlige transportform for hver enkelt transport, og der kan efterfølgende udleveres en dokumentation over den samlede CO2-udledning til brug i virksomhedens klimaregnskab.

Kolding Havn har seks gange modtaget Green Networks miljødiplom.

BLÅ BOG Karina Poulsen, 35 år, blev ansat som business developer på Kolding Havn pr. 1. august.

Som ballast har hun en uddannelse som eksportingeniør samt otte års erfaring med salg, marketing og forretningsudvikling.

SKROT KØBES! Vi foretager også: ▪ Nedbrydning ▪ Nedskæring ▪ Demontering Bestil afhentning på: 61616181 eller logistik@terkelsen-as.dk www.terkelsen-as.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

9

Skrotbranchen er et marked i vækst Terkelsen A/S har en ideel placering på Kolding Havn, hvorfra dansk skrot sendes til stålværker i Europa.

Der findes ikke affald – kun råvarer.

Med den indgangsvinkel har det snart 50-årige, familieejede firma Terkelsen A/S skabt en god forretning på grundlag af det, andre kasserer.

Og det er ikke så lidt.

Med afdelinger centralt placeret i Korsør, hovedkontoret i Vejen samt den på Kolding Havn har virksomheden siden 2008 oplevet en kraftig vækst.

Over 90 % af produkterne går til eksport, og langt det meste skrot håndteres som bulklaster, der afskibes fra Kolding Havn og afsættes til europæiske stålværker – fortrinsvis i Spanien

og Portugal samt til nordtyske værker.

- Placeringen på Kolding Havn er ideel set fra et infrastrukturmæssigt synspunkt. Havnen er fleksibel og har de nødvendige faciliteter til håndtering af skrottet i form af kraner og lignende, siger direktør og indehaver Michael Terkelsen.

Skrottet sorteres

Det er jern- og stålskrot, der i store mængder går ud over kajerne på havnen i laster på typisk 3000-4000 ton, mens andre metaller køres væk.

Skrottet stammer dels fra danske industrivirksomheder, som bidrager med 60 %, mens de resterende 40 % fordeler sig på skrot fra landbruget, kommunerne og autobranchen – sidstnævnte repræsenteret af både værksteder, ophuggere og private.

- Vores opgave er at viderebehandle det. Det vil sige, at vi modtager det, sorterer og neddeler, så det populært fortalt er ovnklart til omsmeltning til ny produkter, forklarer han.

Egne vejebiler

Terkelsen råder desuden over egne vejebiler. Der er tale om en topmoderne vognpark på 16 lastbiler. De henter efter aftale eller med regelmæssige intervaller skrottet fra containere, som virksomheden har opstillet i forskellig udformning hos industrivirksomheder, landbruget eller værksteder.

- Skrottet vejes på stedet.

Indvejningen sker via bilernes elektronik, oplysningerne sendes videre, og senere samme dag tikker pengene ind på leverandørens konto, siger Michael Terkelsen.

At beherske den logistik kræver et højt niveau af ikke bare teknologi og redskaber til transport og kommunikation, men også af viden om materialer, markeder og metoder.

For metalskrot er jo ikke bare metalskrot. Det omfatter både jern, rustfrit stål, messing, zink, bly, kobber, aluminium osv. Og priserne er forskellige, så der kræves et større sorteringsarbejde.

Til gengæld er priserne gode.

Så gode, at også private har fået øjnene op for, hvordan der kan tjenes en ekstra skilling på det, man ellers tidligere ville have smidt væk.

Private sælger

- Derfor har vi også en afdeling i Caspar Müllers Gade i Kolding, som også er åben om lørdagen fra kl. 7-12, og hvor folk kommer for at sælge gamle tagrender, udtjente stålvaske og blandingsbatterier og ikke mindst sækfulde af tomme ølog sodavandsdåser hentet syd for grænsen, oplyser Michael Terkelsen.

- Og dåserne er faktisk rigtig gode til genbrug. Det er rent aluminium kun filmen med trykket brændes væk, når de smeltes om, tilføjer han.

Skrotbranchen er en branche i udvikling i takt med, at vi skal skaffe os af med mere og mere.

Et skrotbjerg ligner ikke noget af værdi, men man skal ikke tage fejl - der er penge i det gamle jern, og branchen er i riende udvikling.

10

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Ikke kun jern og metal, men også plastfiber, it-skrot, plastik, glas samt pap og papir genbruges.

- Og med de priser, vi kan opnå i dag, kan man sige, at det, der før var en minus-ting, nu er vendt til en plus-ting, for priserne er nærmest eksploderet. Samtidig får flere og flere øjnene op for, at vi skal genbruge materialer i produktionen og tænker sig bedre om, mener Michael Terkelsen.

Pres på råvarer

Der er pres på råvarerne, og det bliver ikke mindre i de kommende år. Hvor det tidligere var Europa og Nordamerika, der forbrugte mest og smed mest væk, er det nu hele verden og ikke mindst de fremstormende asiatiske økonomier, der forbruger i stor stil. Og den tendens stopper ikke - tværtimod.

- Så vi er indstillet på at servicere et marked i vækst og forandring. Vi kan f.eks. mærke, at de tunge produktionsvirksomheder er på vej væk fra Danmark, og i fremtiden vil også virksomheder som f.eks. vindmølleproducenter placere en del af produktionen nærmere ved kunderne, fordi møllerne bliver større og derfor vanskeligere at transportere. Det mindsker tonnagen af det tunge skrot. Til gengæld vokser mængderne af it-skrot, så vi må bare omstille i takt med udviklingen, siger han.

Nye markeder er en anden mulighed, og Michael Terkelsen ser derfor frem til en uddybning af Kolding Havn, så den kan modtage større skibe.

- Med mulighed for større laster og dermed større rentabilitet kan f.eks. Tyrkiet blive et spændende marked. I øjeblikket sender vi også skrot ud i containere til fjernere markeder, men det sker fra Fredericia Havn, siger han.

Af Karen Sloth

skibsfiltre.dk

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

11

DANSKE OG TYSKE HAVNE

DANNER FÆLLES FRONT Grænseoverskridende samarbejde skal bl.a. styrke og synliggøre regionernes potentialer på logistik- og energiområderne.

- Vi skal udvikle og styrke regionens styrker og positioner på tværs af grænsen, og to af i alt seks styrker er energi og logistik. En mulighed er at styrke samarbejdet mellem havnene og sammenflette logistikmulighederne med de industrier, der holder til på arealerne, siger projektleder Stephan Kleinschmidt.

12

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

I de kommende tre år sættes der fokus på de potentialer, hele den syddanske og den nordtyske region rummer – navnlig når det gælder de regionale styrkepositioner herunder energi- og logistikområderne.

Projektet er født af Vækstcentret i Bov ved Padborg, der så dagens lys i oktober sidste år og er et samarbejde mellem Region Syddanmark og erhvervsfremmeaktører i det nordlige Slesvig-Holsten.

Målet er at udvikle hele området fra en grænseregion til en vækstregion under overskriften Vækstcentret – Succes for den dansk/tyske Region.

- Vi skal udvikle og styrke regionens styrker og positioner på tværs af grænsen, og to af i alt seks styrker er energi og logistik. En mulighed er at styrke samarbejdet mellem havnene og samtidig sammenflette logistikmulighederne med de industrier, der holder til på arealerne – f.eks. værfter og offshoreindustrien, siger Stephan Kleinschmidt, der er projektleder og en af centrets fire, faste medarbejdere. Han

repræsenterer også Region Syddanmark i samarbejdet, der syd for grænsen omfatter det nordlige Slesvig-Holsten med alle de muligheder, det indebærer.

gennemføre en såkaldt netschmaking af logistikaktørerne i området og supplere med en logistisk ydelsesprofil for regionen, påpeger Stephan Kleinschmidt.

Tysk inspiration

God dialog

- Vi kan allerede nu lade os inspirere af det samarbejde, de nordtyske vestkysthavne og industrierne omkring Kielerkanalen har etableret, og som de bl.a. bruger til at kunne afstemme indsatsområder og forventninger. Vi har desuden fået udarbejdet en styrkepositionsanalyse, som definerer den dansk-tyske grænseregions fælles potentialer og udviklingsmuligheder i diverse brancher og klynger – herunder energi og logistik, siger han.

Et af de næste tiltag er en konference den 1. september med deltagelse af Danmarks Rederiforening, som Vækstcentret håber kan blive startskuddet til ønsket om en styrkelse af samarbejdet.

- Noget af det vigtigste for et godt resultat er gode netværksforbindelser, så vi vil

Han er via centret allerede i en god dialog med erhvervsaktører syd for grænsen, hvor en af nøglepersonerne er Dr. Gerald Gehrtz, der som direktør for erhvervsfremmeorganisationen i Rendsburg/ Förde samt direktør for Neuhafen – den nye havn ved Kielerkanalen – har fingeren på pulsen i den tyske region. Han er desuden næstformand i Arbeidesgemeinschaft Holsteinischer Häfen og var med den bagage også en af hovedtalerne på mødet den 1. september.

og være repræsenteret på bl.a. offshoremessen i Amsterdam.

Fagkonferencer med deltagelse af både danske og tyske aktører er også en ambition, forklarer han.

- I det hele taget vil vi arbejde meget på en langsigtet succes for samarbejdet mellem grænseregionerne og gennem forskellige aktiviteter gøre opmærksom på de styrker, de rummer – ikke mindst inden for logistik og energi, siger Stephan Kleinschmidt.

Der er fire medarbejdere i grænseregionen, der er beskæftiget med at understøtte projektets mål. De arbejder til dels på det fælles kontor i Bov, men kan også kontaktes på deres regionale kontorer i Flensborg, Kiel og Vejle.

Af Karen Sloth

Fælles ambitioner

- Vores fælles ambitioner om vækst inden for bl.a. logistik og energi betyder desuden, at vi i år planlægger at gennemføre en studietur for de tyske aktører til Danmark, ligesom vi håber, de vil gribe chancen

Anyone can hire a vessel.

Having the right people and knowhow is what makes it a success.

www.A2SEA.com

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

13

Salgschef Port Equipment / Kraner

Jobbet: Personen: • Ledelse af Åkerbergs salgsafdelingen • Udadvendt og kontakt skabende lederprofil, • Personligt salg og kundepleje i Skandinavien med evne til at positionere Åkerbergs • Budgetansvarlig og økonomisk opfølgning • Salgs- og ledelseserfaring fra job i teknisk • Markedsføring og forretningsudvikling salgsorganisation, meget gerne med • Leverandør relationer; daglig projektstyring projektsalg til såvel offentlige som private og langsigtet udvikling af samarbejdet med virksomheder nuværende og potentielle leverandører • Relevant teknisk baggrund eller erfaring • Med reference til koncernledelsen indgå i opnået via teknisk løsningssalg.

JMM Groups ledergruppe efter indføring i • Gode sprogkundskaber i engelsk og evt. tysk jobbet

Se hele opslaget på www.akerbergs.dk og www.jmm-group.com

14

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Djævlen i detaljen Det siges, at djævlen ligger i detaljen. Derfor stiger efterspørgslen på mærkning og prægning p af industrielle komponenter. Ved hjælp af indgraverede serienumre og prroduktkoder kan man spore produkter og emner lang tid efter, at de har forlad dt producenten.

Hele paletten inden for skiltning og mærkning

- En helt almindelig, gennemsnitlig bil har omkring 6.000 mærkninger, og andre kvalitetsprodukter følger godt med.

Det illustrerer udviklingen, siger Henrik Rud, der er direktør for Amatek i Vejle.

Amatek er en af få virksomheder i Danmark, der udelukkende beskæftiger sig med mærkning og prægning, herunder fremstilling af maskin- og typeskilte. I foråret blev virksomheden lagt sammen med A.S. Skilte fra Hornsyld, og det giver kunderne øget fleksibilitet og en større palette af produkter at vælge imellem.

A.S. Skilte har specialiseret sig i visuelt flotte skilte til skibsværfter, off-shore, elindustrien og den offentlige sektor. Det er logoer samt informations- og advarselsskilte i flere farver som de kendte advarselstavler med sort skrift på gul baggrund. Amatek udfører mærkning af industrielle komponenter i udlicitering, samtidig med at de forhandler maskiner til mærkning. De to virksomheder supplerer således hinanden, både hvad aktiviteter og maskinpark angår.

Teknikken afhænger af materialet og de krav, kunden har til mærkningen af emnet. Amatek råder over CO2 lasere, fiberlasere og greenlasere, ligesom der er nåleprægere, nåleskrabere og graveringsmaskiner. Der er ikke den opgave, der ikke kan løses.

Hver opgave har sin løsning

- For nogle kunder er det vigtigt, at mærkningen har en lang levetid, og kan aflæses efter 5, 7 eller 10 år, selvom emnet udsættes for

vejr og vind eller ligger begravet i jorden som pumpesvøb eller kabler. Det hårde miljø kræver en dybdegravering, hvor man ved hjælp af laser, håndslagsstempel eller nåleprægning ændrer metallets overflade. Derudover stilles der forskellige krav til finish alt efter om det er et logo eller et serienummer, der skal indgraveres, forklarer Henrik Rud, der har arbejdet for Amatek siden 1997 og derfor har en stor specialviden inden for området.

I dag ejer han virksomheden sammen med Flemming Buch, og de har succes med både at udføre mærkningsopgaver og forhandle maskiner til mærkning. På den måde kan kunderne udskyde investeringen i maskiner, indtil behovet har en passende volumen, samtidig med at de sikrer kontinuitet i mærkningen.

Maskinerne importeres fra leverandører i Italien, USA og Korea, inden de tilpasses særlige behov og forhandles videre.

Amatek har mærkningsudstyr, der kan præge på vanger, og det anvender trailerproducenter

i hele Skandinavien. Det er også Amateks prægetang, der anvendes af gasindustrien i store dele af Mellemøsten, når flasker med husholdningsgas skal have ny datostempling.

Industrielle stregkoder

Herhjemme sker væksten specielt inden for 2D matrix, der er en industriel stregkode, som kan rumme et væld af informationer i en lille firkant. Det er vigtigt både i forhold til sporbarhed og logistik.

Den industrielle stregkode har eksisteret i mange år, og populariteten er stigende. Måske fordi der er kommet nye nåleprægere på markedet, som enkelt og effektivt løser opgaven, siger Henrik Rud, der glæder sig over samarbejdet med A.S. Skilte og den viden, det har tilført virksomheden. Kunderne kan se frem til endnu bedre rådgivning om tryk på metal, glas, keramik, plast, træ, aluminium eller andre udfordrende materialer i fremtiden.

Af Mette Vaabengaard

Aalborg Maskinfabrik Fremstilling og reparation af cylindere, marine og industrihydraulik, transmissioner, pumper og oliemotorer

www.aalborgmaskinfabrik.dk

Døgnservice 98 38 18 44 Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

15

Rømø Havn vil have en bid af vindmøllekagen Rejefiskeri og færgefart på tilbagefart, men udviklingsplan åbner nye døre for vadehavshavnen.

En tysk satsning på mere energi fra vindmøller i bl.a. Tyske Bugt er sød musik i ørerne for Rømø Havn på sydspidsen af den danske vadehavsø.

Allerede før den tyske forbundsregering i kølvandet på tsunamikatastrofen i Japan tidligere i år vedtog at udfase de tyske a-kraftværker frem mod 2022, var man på Rømø klar over, at der skulle tænkes nye tanker for havnens fremtid.

Den tyske beslutning har imidlertid gjort fremtidsperspektivet endnu mere attraktivt.

Havnens levevej har pr. tradition støttet sig til to ben – rejefiskeriet og færgefart. Begge aktiviteter har dog i de seneste år været i tilbagegang, og så sent som i år blev rejefiskerne i havn i ugevis, fordi rejepriserne simpelthen var så ringe, at det ikke kunne betale sig at fange rejerne.

- Det rammer naturligvis havnens økonomi, og hvis tenden-

sen fortsætter, ville det betyde, at vi måtte følge med. Alternativet var at finde nye veje og forretningsområder, og det er det, vi er i gang med, siger Kristen Nedergaard Dreiøe, der tiltrådte jobbet som havnechef i november sidste år.

God beliggenhed

Da blikket blev vendt fra rejer og færger, faldt det på kommende mølleparker i den tyske del af Nordsøen.

- Og ja, vi vidste selvfølgelig godt, at Esbjerg Havn allerede var en etableret spiller på området, men vi mener alligevel, at vi har en beliggenhed i forhold til det tyske marked, der kan gøre en forskel for mølleentreprenører og -operatører, siger han.

Derfor besluttede bestyrelsen for Rømø Havn allerede sidste forår sig for at gå i gang med en udvidelse af kajanlægget i Havneby. Det er så småt ved

at være færdigt, men man må samtidig se i øjnene, at det bliver dyrere end ventet – 34 mio. kr. mod de 26 mio. kr. der var kalkuleret med i budgettet.

- Årsagen til overskridelsen er, at der dukkede uforudsete forhindringer op undervejs.

Både tekniske ting og ting, der kunne bidrage til at fremtidssikre havnen. I begge

tilfælde ting, det ville være dumt at udsætte, mener Kristen Nedergaard Dreiøe.

Havnen får nu i alt 410 meter kaj. Hvor der tidligere var en

Kristen Nedergaard Dreiøe har som ny havnechef fået nok at se til med planerne for en udbygning af Rømø Havn, der gerne vil have en flig af vindmølleeventyret.

16

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

mole, er der nu etableret et nyt kajanlæg. Samtidig uddybes havnen fra de nuværende fem meter til syv meter ved normal vandstand.

God vanddybde

Det giver en fordel frem for de øvrige, tyske vadehavshavne lige syd for grænsen, idet større skibe så kan anløbe havnen.

- Ganske vist ikke så store skibe, som kan gå ind til Esbjerg Havn, og vi har da også diskuteret om syv meter er nok, men nu har vi i hvert fald sikret, at vanddybden er godt syv meter i både indsejlingen og havnen, påpeger han.

Forberedelserne til havneudvidelsen har stået på, længe før tyskerne besluttede sig til at sløjfe atomkraftværkerne.

Så sent som i foråret 2011 har en markedsanalyse bekræftet, at Rømø Havn kan få en væsentlig rolle at spille i forhold til opstilling og servicering af vindmølleparkerne i Nordsøen. En workshop i maj i år med deltagere fra 30 virksomheder inden for offshore vind branchen satte fokus på, hvad man tror, havnen kan bruges til i fremtiden.

- Deltagerne var vel at mærke nogle af offshorevindindustriens tunge drenge, så vi skal bare spille vores kort rigtigt.

Der er stadig store ubekendte i opgaven, og satsningen vil først kunne spores om nogle år. Men har vi is i maven og holder skuden flydende, så skal det nok komme. I hvert fald er vi nu klar til start, og tyskernes beslutning på a-kraft-området kan betyde, at udviklingen går hurtigere end beregnet. Omvendt kan uro på finansmarkederne skubbe

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

rundt med andre ting. Men vi har fingeren på pulsen og er godt rustet. Under alle omstændigheder er fremtidsperspektiverne en spændende udfordring for Rømø Havn, understreger Kristen Nedergaard Dreiøe.

Aflastningshavn

Man er godt klar over, at Esbjerg Havn som udgangspunkt fortsat vil være den foretrukne udskibningshavn for vindmøllekomponenter, men også den havn kan få kapacitetsproblemer og brug for aflastning, og her kan Rømø Havn komme ind i billedet.

- Nu sørger vi i hvert fald for at sikre, at havnen kan tilbyde mulighederne. Dermed viser vi også kunderne, at vi er villige til at tage chancer for deres skyld, og det er der jo også en vigtig signalværdi i, mener han.

Havnechefen mener også, at der kan være fordele ved at være et ubeskrevet blad inden for opbevaring og udskibning af mølledele.

- Hos os eksisterer ”plejer” ikke. Vi er ny spiller i disse aktiviteter og kan derfor designe efter behov. Det giver os mulighed for at være fleksible og mere kundeorienterede, siger Kristen Nedergaard Dreiøe.

Plads til oplagring

Men det er ikke gjort med at uddybe havnen. Infrastrukturen og baglandet skal også være klar til de nye tider. Det betyder etablering af 100.000 m² inddæmmet areal til oplagring af møllekomponenter inden udskibning. Tilkørselsforholdene skal også være i orden og bygget til at kunne tage de store køretøjer, og så skal havnen disponere over professionelt grej til håndtering af de tunge laster.

Med udbygningen bliver havnen i stand til at tage imod skibe af den størrelse, der i dag fragter møllerne. Hvad fremtiden bringer af større skibe, ved man ikke.

- Men jeg er i hvert fald optimist, og vi kan selv gøre mange ting for at opfylde kundernes behov. Vi forhandler naturligvis også med de operationelle kunder om deres ønsker. Det er jo ikke gjort med at få mølleparkerne etableret. Der skal også være basehavne at trække på, når parkerne skal serviceres. Det kan give job i land for værksteder, helikoptertjeneste osv., siger havnechefen.

Af Karen Sloth

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

17

Udvikling af Intermodality i turbulente tider på et Liberty Skib i Piræus/Grækenland SPC Danmark og Transportens Innovationsnetværk (TINV) var indlægsholder på en Europæisk Shortsea Shipping konference i Piræus/Grækenland den 5. oktober. Samtidig gav EU’s DG MOVE-D1 (Maritime Transport & Logistic) indlæg om EU Kommissionens strategi på SSS.

18

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Der var deltagere fra EU landene såsom Finland, Norge, Spanien, Frankrig, Polen, Rumænien, Bulgarien, Irland, Tyskland, England, Holland, Grækenland og Danmark.

SPC Danmark /TINV gav et indlæg om at inspirere og udfordre deltagerne i fremtidens Shortsea Shipping • At EU udvikler et “EU TINV” i sammenhæng med ESN med udgangspunkt i en case ”TINV DK”.

• Med ”BSRinnoship” som en case på videns og innovationsbaseret konkurrencedygtigt SSS projekt i Østersøen som vil genere vigtig viden til erhvervet.

• PROPS som en case på videns, erfaring og markedsføringsplatform for SSS i EU til erhvervet.

• Press4transport som en case med formidling af forsk-

nings & innovations viden til erhvervet.

• E-Freight muligheder for Shortsea Shipping

Key difficulties:

Steen Sabinsky fra SPC Danmark/TINV tydeliggjorde at arbejdet i ESN Netværket og SSS i EU skal være “business orienteret” og være med til forsat at udvikle og fremtidsorientere EUs SSS konkurrencedygtig på international plan.

• Beslutnings støtte systemer for kunder og SSS operatører.

• Door to door issues

• Marco Polo calculator ”European Ecobonus”

• Ports effciency / & improved hinterland accessibility

• 45” Euro containeren med “33 pallets”.

• Country specific obstacles

Der var en livlig debat under konferencen, som fandt sted på et af de sidste Liberty skibe der findes. Nogle af emnerne der blev diskuteret var: • Reducering af de administrative byrder for Shortsea Shipping • Konkurrencedygtige og effektive transportløsninger baseret på Shortsea Shipping • Branding og markedsføringsløsninger for Shortsea Shipping netværket.

• The EU single transport document.

• Image of SSS

• Adm procedures

• Need to thing in terms of “systems” with ports being core parts • Trans_European Transport Networks (TNT)

• SSS traffic growth • Ageing fleet • Inverse modal shift (from sea to road) due to a decrease in bureaucracy and adm procedures to shore.

16/17 nov. focal point/SSS meeting in Brussel.

Transpiring knowledge, facilitating.

Continue the R&D projects.

Blue Belt.

ErhvervsMagasinerne ERHVERVSMAGASINERNE

55. ÅRGANG · SEPTEMBER 2011 NR. 9

&

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

M ARITIME ERHVERVSMAGASINERNE

DANISH

ERHVERVSMAGASINERNE

ERHVERVSMAGASINERNE

HAVNE SKIBSFART

UDDANNELSER 2011

')$ vH=7D= 7K=KIJ (&'' DH$ -#.

MAGAZINE 5 - 2011

13. ÅRGANG · OKTOBER 2011 · NR. 9-10

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

SCANDLINES TROR PÅ DEN ØSTLIGE TRAFIKKORRIDOR STYRKET DANSK-TYSK REDER-SAMARBEJDE ARVEN FRA VÆRFTERNE VIDEREFØRES OPTIMISME I KØGE HAVN

Stronger European commitment to combat piracy Shipping – Denmark’s biggest export business Security rules ought to be revisited

Somali pirates Europas fiskemotorvej begynder i Hirtshals Friske fisk på kryds og tværs Thyborøn Havne Nyt Strømegg blev til Havglans Flere størfangster

FiskerBladet

are taking the world

LUFTEN BLIVER RENERE TRODS ØGET TRANSPORT

are taking the world

ER SKIBSOPHUGNING I DANMARK EN OVERSET FORRETNINGSMULIGHED?

Havne & Skibsfart

Besøg FiskerBladet.dk Havneogskibsfart.dk Maritimindustri.dk DanishMaritimeMagazine.dk

Somali pirates

FORSLAG OM MILJØMÆRKNING

hostage

Maritim Industri

M ARITIME DANISH

TV

MaritimeTV.dk DanishMaritimeTV.dk

hostage

Det Blå Danmarks Danish Maritime Uddannelsesmagasin Magazine

Søg i over 700 artikler om erhvervet Tilmeld dig vores nyhedsbrev Læs tidligere udgivelser fra magasinerne

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 475 kr. pr. år i portotilskud : abo@erhvervsmagasinerne.dk

Reg.nr. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083 ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

19

2012

BLIVER ET TRAVLT OG UDBYTTERIGT ÅR FOR DET BLÅ DANMARK

Hele foråret 2012 vil EMUC have formandskabet i ESN, European Shortsea Netværk i lighed med at Danmark overtager formandsskabet i EU. EMUC vil tage en del initiativer sammen med medlemskredsen i EMUC omkring ”fremme af nærskibsfarten”.

Her vil bl.a. være workshops, nyhedsbreve, konference og netværksmøder.

Den internationale Shortsea Shipping konferencen bliver

20

den 19-20 april 2012, i København og kommer primært til at handle om ”Shortsea Shipping” med emner såsom intermodalitet, klima og miljø samt kompetenceudvikling. Der forventes mange udenlandske deltagere fra samtlige maritime EU lande og Østersøregionen.

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Et vigtigt redskab omkring udvikling indenfor ”Maritim Forretning” er erfarings og vidensudveklings netværk indenfor Den Maritime Klynge Organisation EMUC. Her er det gratis for medlemmernes ansatte at deltage i netværk med emner såsom: 1) Miljø

2) Arbejdsmiljø, 3) HR & Crewmanagement, 4) Shortsea Shipping 5) Kommunikation, med mere.

ET af de nye ERFA netværk som EMUC vil søsætte i 2012 på opfordring fra medlemmer er ”Maritim Offshore Service”.

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

I dag siger navneskiltet DANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS. Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

Uanset navnet, er det os eller maskinfabrikanten du skal henvende dig til.

NYE OG BRUGTE ORIGINALRESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDER Distributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

Den kommende formand for ESN netværket ”Steen Sabinsky” og vidensdeler om Nærskibsfartens fordele.

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3.

3. grad grad Start: Start: primo Mediojanuar Januar2011 2012 Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Mediojanuar Januar2011 2012 Start:

En konference som ”Blue Maritime Business” vil være en af de nye konferencer emner som EMUC tager hul på i medio marts 2012.

EMUC konference kalender ser ud som følger:

HR&Crew Management primo februar 2012 Blue Maritime Business medio marts 2012 Shortsea Shipping 19-20 april 2012

Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø (MSSM) 29-31 august 2012

Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april april 2011 2012 Start:

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS

Den Blå konference (maritim Research & Innovation) 29/30 november 2012 2012 bliver også året hvor EMUC sammen med en del af medlemmerne tager hul på et stort projekt omkring kompetence udvikling, innovation og iværksætteri indenfor Den Danske Maritime Klynge.

Mere om dette i næste nummer.

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

21

MARITIM INDUSTRI

Netværk er vejen til ekspo rtsucces Samarbejde gennem Eksportforeningen giver virksomhederne det netværk, der er nødvendigt for at slå igennem på eksportmarkederne.

Der er lang vej til beslutningstagerne i store udenlandske virksomheder, hvis man som potentiel leverandør begynder med at banke på fordøren og arbejde sig videre gennem receptionen. Det tager tid, og chancen for at få kontakt med de rigtige personer er lille i forhold til risikoen for at træde ved siden af eller fare vild undervejs. Mange mindre danske virksomheder opgiver derfor på forhånd at begive sig ud på de lidt vanskelige eksportmarkeder, til trods for at offshore- og marineindustrien i lande som Norge og Brasilien har stor efterspørgsel på de løsninger, danske virksomheder kan levere.

22

En hjælpende hånd

Eksportforeningen har gennem godt 45 år taget mindre danske virksomheder i hånden og hjulpet dem med at skabe kontakter i udlandet. Foreningen har 11 sektioner, der følger den internationale udvikling inden for marine, offshore energi og vindenergi mm. tæt og støtter deres medlemmer i forbindelse med udstillinger, eksportfremstød, delegationsrejser og netværksfora.

- Det handler om at opbygge netværk, hvor virksomhederne kan udveksle erfaringer og viden. Netværk og erfaringsudveksling er af stor betydning – specielt for mindre virksom-

MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

heder, der ikke har ressourcer til at have deres eget personale på alle områder. Gennem netværk får selv små virksomheder mulighed for at komme ud på eksportmarkederne. Det er rigtigt godt, siger Jørn Hansen, der er leder af Danish Offshore Energy Group (DOEG) under Eksportforeningen.

Medlemmerne opnår desuden større synlighed på messer og lignende, fordi flere danske virksomheder optræder sammen.

Tæt på og travlt

Netværk og synlighed er da også grunden til, at ni danske virksomheder i juni valgte at

deltage i Eksportforeningens delegationsrejse til Stavanger i Norge. Det gælder f.eks.

Serman & Tipsmark, der med hovedkvarter i Brønderslev fremstiller hydrauliske systemer til industri, marine og offshore.

- Den økonomiske krise har skærpet vores fokus på eksport, og så er det naturligt at koncentrere indsatsen om Norge.

Norge ligger geografisk godt placeret i forhold til vores hovedkontor i Brønderslev, og der er stor efterspørgsel på den type løsninger, vi tilbyder. Det norske marked ligger suverænt godt for os, forklarer Eksport Salgschef Steen Frydkjær fra Serman & Tipsmark.

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet.

Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer.

Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Også Eltronic, der udvikler, producerer og installerer automationssystemer til industrielle virksomheder, ønsker at øge aktiviteterne i Norge til at omfatte olie, gas og offshore.

Eltronic er derfor nu etableret i Oslo, og derfor deltog Anders Therkelsen, i rejsen til Norge.

ne i Norge som for gæsterne fra Danmark. Det gælder om at komme ind på det rigtige niveau i organisationerne og få afklaret forventningerne på forhånd. På den måde får man et mere effektivt forløb.

Placering i leverandørkæden

Møderne arrangeres efter deltagernes ønsker og placering i leverandørkæden samt aktuelle projekter. Ofte er det vigtigere at møde mellemledere, teknikere og operationelle medarbejdere i stedet for topledelsen, påpeger Jørn Hansen.

Udgangspunktet for Eksportforeningens delegationsrejser er at skabe nye kontakter og at arrangere møder, som er relevante for såvel værter-

Der blev arrangeret fællesmøder og individuelle møder, hvilket betyder, at alle besøg ikke er lige relevante for alle

- Norge har den fordel, at det er dejligt tæt på, og de har dejligt travlt, lyder det gennem telefonen til Eltronic i Hedensted.

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

www.pon-cat.com MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

23

MARITIM INDUSTRI

deltagere, men det lykkes som regel at finde en god balance.

- Turen var tilrettelagt, så den afspejlede deltagerne, der repræsenterer flere forskellige brancher. Til gengæld møder man virksomheder, man ikke selv havde set som potentielle kunder. Og man kan nemmere komme inden for hos de store virksomheder, når man er en del af en delegation, siger Anders Therkelsen.

Over fem dage i Norge besøgte deltagerne fra de ni danske virksomheder blandt andre Scan Tech, Scomi Oiltools, GMC Gruppen, Apply Oil & Gas, Halliburton, Aker Kvaerner, Talismann Energy og Kværner Stoed skibsværft.

Der blev udvekslet visitkort og oplysninger om igangværende projekter og leverandører. Derefter er det op til deltagerne selv at følge op på de kontakter og leads, de har fået.

Steen Frydkjær uddyber: - En del af de virksomheder, vi besøgte, er så store, at vi har svært ved at henvende os direkte. Nu kom vi på besøg, og vi fik kendskab til virksomhederne og deres øvrige underleverandørnet, som kunne blive potentielle kunder for vores produkt. Det gav en masse interessant viden og gode leads, som vi nu arbejder videre med.

Der blev også tid til at besøge oliemuseet i Stavanger, der bl.a. sætter fokus på den hidtil største ulykke på Nordsøen den 6. juli 1988, der kostede 167 mennesker livet og årsagen var bl.a. en dårlig svejsning. På museet fik deltagerne et godt indblik i, hvorfor kvalitet og sikkerhed er så højt prioriteret indenfor offshoresektoren.

OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø

Værftet hvor vi udfører nedenstående opgaver: • Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.

• Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe

- De fire virksomheder i clusteret dækker forskellige kompetencer, som kan bruges sammen. Det gør os i stand til at tilbyde en større pakkeløsning, uden at kunden behøver forholde sig til forskellige leverandører. Nu arbejdes der på at udføre de første projekter og afprøve samarbejdet i praksis.

Blandt andet er vi to repræsentanter for Danish Offshore Cluster, der i november tager tilbage til Stavanger for at følge op på kontakterne, siger Steen Frydkjær.

De norske virksomheder giver udtryk for stor optimisme. De planlægger kraftige investeringer i forlængelse af opdagelsen af nye olieforekomster. Det øger mulighederne for udenlandske leverandører, siger Karsten Ingemann Pedersen fra System Teknik A/S, der havde en medarbejder med på turen. Karsten Ingemann

Den vigtige opfølgning

Delegationsbesøget åbnede dørene, så det er nemmere at komme i kontakt med virksomhederne fremover. I den forbindelse er opfølgningen rigtigt vigtig. Den norske offshore- og energi-industri har travlt, og der er et stort pres på for at komme videre. Hvis man ikke følger op, bliver man hurtigt glemt igen.

Anders Therkelsen fra Eltronic tilbringer i øjeblikket hver anden uge i Norge for at skabe netværk og følge op på allerede etablerede kontakter.

- Norge er et interessant marked, og det er mit indtryk, at vi som leverandører skal tage større leverancer end forventet. Derfor dannede vi et cluster bestående af fire virksomheder, der samme kan byde ind på større projekter, beretter Anders Therkelsen.

SPECIFIKATION, DESIGN OG UDVIKLING AF: Hydrauliske systemer til bilramper og passagerlandgange på havne •

Smøre- og bloksystemer til det maritime erhverv •

Specialudviklede hydrauliske løsninger

Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

www.skibsgulve.dk

Vi arbejder med NORSOK, ATEX standarder og marine klassifikationer

70 10 09 11 ˙ www.serman-tipsmark.dk

24

MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

Pedersen har netop været på messen Offshore Technology Days (OTD) i Stavanger for at følge op på kontakterne fra delegationsbesøgene i juni Der er med andre ord stor tilfredshed med turen, og alle deltagerne er i fuld gang med at følge op og arbejde videre med konkrete forespørgsler. Et par af virksomhederne forventer at underskrive kontrakter indenfor den nærmeste fremtid. Der er mange tilbud ude, så det er formodentlig kun et spørgsmål om tid, før der kommer flere konkrete kontrakter ud af turen med Danish Offshore Energy Group.

Parat til nye eventyr

Imens har Danish Offshore Energy Group arrangeret endnu en delegationsrejse for danske virksomheder med speciale inden for offshore og marine.

Den 14. november tog en grup-

pe medlemmer på ti dages rejse til Rio de Janeiro og Macaé, hvor de skal de skal møde potentielle samarbejdspartnere inden for offshore og marine, skibsværfter, rådgivende ingeniører, konsulenter, skibsredere, boreselskaber samt danske virksomheder, der allerede er etableret i Brasilien.

- Der er fundet meget olie ud for Brasiliens kyst, så et selskab som Petrobras planlægger investeringer for USD 224 milliarder over de næste 5-6 år. Blandt andet skal de bygge 28 borerigge og 300 supplyskibe. Norge og Kina er allerede i gang og investerer kraftigt i Brasilien, og vi fra Danish Offshore Energy Group gør selvfølgelig en ihærdig indsat for at også at få danske virksomheder med på vognen, siger Jørn Hansen.

Eksport er vejen frem for at skabe vækst i Danmark og

komme ud af krisen. Det er blandt de små og mellem-store virksomheder der er de største vækstmuligheder, så med den

rigtige støtte, et godt netværk og fleksibilitet kan de skabe væksten i dansk økonomi.

Fakta Eksportforeningen arbejder for at fremme handel mellem danske selskaber og virksomheder i udlandet. Foreningen har 500 medlemmer inden for forskellige industrisegmenter og er den største af sin art i Danmark.

SystemTeknik er en af Danmarks førende udbydere af tavle-løsninger. Virksomheden har speciale i el-tekniske løsninger til styring, regulering og effektfordeling af industrielle processer specielt inden for upstream energi.

Serman & Tipsmark designer, fremstiller og servicerer hydrauliske systemer til industri, marine og offshore-industrien. Virksomheden råder over et bredt komponentprogram, som indgår i specialdesignede løsninger på et højt teknisk niveau.

Eltronic er et ungt, dynamisk koncepthus, der designer, udvikler, konstruerer og installerer specialløsninger i overenesstemmelse med den enkelte kundes specifikke krav og behov. Til olie- & gasindustrien har Eltronic bl.a. været leverandør af løsninger inden for automation og kontrolsystemer.

ABB Turbocharging lokal support worldwide Nu også i Ålborg.

Vores kunder i hele verden kan være sikre på en hurtig og effektiv service samt originale reservedele fra ABB Turbocharging servicenetværk. Vi har mere end 100 servicestationer world wide og nu også i Ålborg.

Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail: turbo@dk.abb.com eller på telefon: 4450 4056 Læs mere om hvad vi kan tilbyde på www.abb.com/turbocharging

ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.: +45 4450 4450 E-mail: abb.dk@dk.abb.com

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

25

MARITIM INDUSTRI

Din guide til offshorebranchen Offshore Center Danmark formidler bl.a. kontakt mellem producenter og kunder, udvikler projekter og skaffer økonomiske midler til branchen.

Ingen andre lande ved så meget om vindenergi som Danmark, og også på olie- og gasområdet og forhåbentligt også i fremtiden omkring bølgeenergi er vi godt med.

Der er derfor ikke noget at sige til, at udlandet ofte vender blikket mod vores lille land for at drage nytte af knowhow, produkter og muligheden for at afsætte egne produkter til energiindustrien.

I Danmark står Offshore Center Danmark klar til at tage imod og skabe de rette kontakter.

Det har organisationen og dens efterhånden ca. 225 medlemmer gjort, siden centret blev etableret i 2003 i erkendelse af, at man burde have et sted, hvor ekspertisen var samlet og kunne udnyttes bedst muligt i branchen både nationalt og internationalt.

- Baggrunden var, at man ønskede at styrke branchens virksomheder, så de kan begå sig på markedet og fremstå som fuldt konkurrencedygtige over for udlandet, forklarer Morten Holmager, der er manager renewables hos Offshore Center Danmark.

Offshore Center Danmark støtter konkrete udviklingsprojekter. Det er ofte af teknisk karakter som f.eks. udvikling af nye materialer, elektroniske komponenter og anden ny teknologi. Men det kan også være ikke-tekniske projekter inden for bl.a. uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

- Vi optræder som koordinator og hjælper med både håndgribelig projektering og funding for at finde de nødvendige midler til gennemførelse af projekterne. Det kan eksempelvis være midler fra Danmarks egne ministerier, EU-midler, fonde osv. Og vi tager virksomheden i hånden hele vejen fra start til slut, understreger Morten Holmager.

Man vil typisk nedsætte projektgrupper bestående af femti virksomheder, der kan have interesse og viden, der kan bruges til fremme af det pågældende projekt.

- Som regel har vi gang i ca. ti projekter ad gangen hver af en varighed på typisk to-fem år, siger han.

forskellige arrangementer for medlemmerne, der får lejlighed til at møde kollegerne fra branchen på kryds og tværs og derigennem skabe nyttige kontakter og et godt netværk. Der er også faste netværksgrupper, der kan mødes og udveksle erfaringer.

Et godt eksempel på arrangementer er Offshore Wind International Business2Business (OWIB), der løb af stabelen i november i Esbjerg, hvor Offshore Center Danmark sammen med Invest in Denmark havde særligt fokus på at få stor, tysk deltagelse. Invest in Denmark er en del af underudenrigsministeriets globale team, der arbejder på at tiltrække udenlandske virksomheder og videnstunge investeringer til Danmark, og det tyske marked for vindmøller har fået ny, aktuel interesse efter at forbundsregeringen for få måneder siden besluttede sig til at udfase landets 17 atomkraftværker ultimo 2022 og i stedet satse på andre og bæredygtige energiformer.

Populær messe

OWIB har tiltrukket sig stor opmærksomhed og fik i år besøg fra mindst ti lande, og omkring 300 personer deltog i netværksmødet, der også tiltrak sig opmærksomhed fra både Financial Times, kinesisk tv og andre nationale og internationale medier.

- OWIB er blevet internationalt kendt, og det tiltrækker nye markeder. Udlandet er opmærksomt på den store viden, de produkter og den knowhow, danske virksomheder kan tilbyde på offshore vind området, så de ved, de kan hente hjælp til deres egne projekter, vurderer han.

- Men vi har også smallere og kortere møder, og de kan være super effektive. Medlemmerne kan få lister over deltagere i arrangementerne, så de kan se, hvilke virksomheder der er repræsenteret, og om de

Skaber netværk Udviklingsprojekter

- Populært sagt har centret tre ben, der danner grundpillerne i aktiviteterne, siger han.

26

En anden vigtig funktion for Offshore Center Danmark er networking, hvor der holdes

MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

tilhører den del af branchen, man selv kan have brug for kontakt med, siger Morten Holmager.

Viden skal deles. Det gør Off-shore Center Danmark bl.a. via sine nyhedsmagasiner, hjemmesiden på nettet og en leverandørdatabase, hvor virksomhederne profileres over for udlandet. Den består af 100 grupper, der er delt op efter speciale, så det er let at finde den rette leverandør af et specielt produkt eller den rette tjenesteydelse.

Hjælper lokalt

- Hos Offshore Center Danmark gør vi desuden et stort arbejde for at profilere os og gøre opmærksom på, at vi er genvejen til det danske energimarked. Vi deltager i konferencer og på messer for at vise, hvad vi kan, og vi er meget opmærksomme på at opfylde ønsker fra vores medlemmer. De vejer tungt, siger han.

Som eksempel nævner han, at Offshore Center Danmark har rakt virksomheder i Ringkøbing-området en hjælpende hånd, så de kan få foden inden for på offshoremarkedet.

- Vi har planlagt fire workshops, så de får lært de krav til produkter, certificering osv. at kende, der er nødvendige for at kunne begå sig i branchen. Og kravene inden for offshore er strikse – og måske også uvante for en almindelig smedevirksomhed, der er vant til helt andre opgaver, siger Morten Holmager.

Indsatsen i Ringkøbing var i øvrigt inspireret af lignende arrangementer på Djursland sidste år, hvor lokale virksomheder blev klædt på til at få bedre chancer for at få deres bid af opgaverne i forbindelse med opførelsen af den nye vindmøllepark ved Anholt.

Vi brandsikrer offshoreindustrien!

Af Karen Sloth

Specialister i offshore sikkerhed

Her afgår en af de første mølletransporter fra Nyborg til Lillgrund Offshore Wind Farm i Øresund. Man regner med, at der i løbet af en halv snes år sættes omkring 10.000 havvindmøller op i Nordsø-området.

Loteks dedikerede Marine- og offshore afdeling er specialiserede i installation og servicering af anlæg til brandsikkerhed på både offshore vindmøller, boreplatforme og skibe.

Lotek installerer og servicerer bl.a.: s brandmateriel og brandslukningssystemer s BRANDMELDEUDSTYR TIL BÍDE MASKINRUM OG OPHOLDSRUM s BRANDMANDSUDRUSTNING OG R GDYKKERUDSTYR s kemikalieindsatsdragter og flugtvejsapparater s F RSTEHJ LPS OG REDNINGSUDSTYR s KOMPRESSORER BRANDSLANGER STRÍLER R OG ANDET TILBEH R

Lotek har afdelinger i både Silkeborg, Sønderborg og Vemmelev og tilbyder service 24 timer i døgnet.

Kontakt Lotek A/S for mere information på +45 70 13 52 00 eller besøg www.lotek.dk.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00 Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, mabe@lotek.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

27

MARITIM INDUSTRI

De ekstreme arktiske forhold kan overvindes. Forberedelse er helt afgørende.

Stigende arktisk aktivitet:

Følsom olie-efterforskning i ekstrem kulde Forventningerne om et olieeventyr i de arktiske områder er store. Også i de grønlandske farvande, men udfordringerne til mennesker, materiel og teknologi i de dybfrosne områder er enorme. Det samme er kravene til beskyttelse af det følsomme miljø. Men det har ikke fjernet interessen.

28

MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

Verdens energibehov er med en befolkning pü nu over 7 milliarder mennesker stÌrkt stigende samtidig med, at det er til at se en ende pü mÌngderne af olie og gas. Der har øget interessen for at lede efter fossile ressourcer pü stadig mere marginale og utilgÌngelige omrüder. Og det har for alvor bragt de arktiske egne i spil.

Billedet af den kridhvide is kontra den sorte olie fortÌller tydeligere end mange videnskabelige undersøgelser, hvor følsom efterforskning og udvinding er netop her.

Men det holder ikke aktørerne tilbage. De mange risici for büde miljø og medarbejdere skal imidlertid hündteres langt mere grundlÌggende end nÌsten andre steder.

Pü en konference i København den 31. oktober med titlen Resource Exploration Under Extreme Arctic Conditions arrangeret af Skibsteknisk Selskab stod det klart, at selv om forventningerne til, hvad der kan hentes op af olie og gas, er store, sü er opgaven mildest talt enorm.

Alting er vanskeligere, mere tidskrÌvende, mere risikabelt og ikke mindst dyrere, nür man opererer i arktisk kulde. Vilkürene er ekstreme samtidig med, at kravene er høje.

StÌrk grønlandsk interesse

En af de vigtigste spillere er – set med danske øjne – Grønland, hvor det hjemmestyre-ejede selskab Nunaoil A/S er praktiker.

Forskellige former for undersøgelser og efterforskning har vĂŚret i gang siden starten af 70-erne. Det har skabt en sĂŚrdeles stor data-masse, og aktiviteterne er pĂĽ det seneste blevet yderligere intensiveret og omfatter nu 20 licenser i Vest- og Ă˜stgrønland.

Der er dog stadig ikke gjort kommercielle fund, men det

har ikke mindsket interessen, hverken fra grønlandsk side eller olieselskaberne.

I øjeblikket er 12 selskaber aktive ud for Vestgrønland ud over Nunaoil. Det er Cairn Energy, Chevron, ConocoPhillips, DONG E&P, Esso, GDF SUEZ, Husky Energy, Maersk Oil, P. A. Resources, Petronas, Shell og Statoil.

Desuden er der for 2012 ud over Nunaoil foreløbig seks deltagere i Nordøstgrønland (Kanumas gruppen): Shell, Chevron, Statoil, Esso, BP og JOGMEC. - Det er bred enighed i Grønland om at olie-sektoren og mine-sektoren skal udvikles til bÌredygtige industrier, fremhÌvede Hans Kristian Olsen, Nunaoil A/S, der er med i alle projekterne.

- Sektorerne skal büde bidrage til Grønlands økonomiske udvikling og skabe nye job og eksportindtÌgter ud over fiskeri-eksporten, sagde han

og fremhÌvede Norge som et eksempel pü, hvordan et land kan bevÌge sig fra at vÌre en fiskerination til storeksportør af olie og gas.

Hans Kristian Olsen lagde ikke skjul pü, at selv om det grønlandske ønske om, at gü ind i oliesektoren er stÌrk, sü er der lang vej at gü før Grønland kan blive olie-eksportør. For det første har man endnu ikke gjort afgørende fund. Dertil kommer den begrÌnsede infrastruktur i land – der er ingen veje mellem byerne og kun fü offshore-egnede havne, ligesom arbejdsstyrken er lille og mangler uddannelse.

Følsomt miljø

De fysiske udfordringer er et følsomt havmiljø og økosystem i et hürdt arktisk klima med lange, kolde vintre med polarmørke, korte somre og et hav med is og isbjerge ud over stÌrke vinde og havstrømme.

Det stiller helt nye krav til

ALT I BLÆSEMIDLER

T Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– KF NGT GT Ĺ– KFNG T Ĺ– D Ĺ– D ÂżU NÂżU T Ĺ– DN NÂżUG G N N D G F

T N

Ĺ– N K O T

NG Ŗ D KF D G F G G O U G O K N ¿ U G G O K F G O K F N ¿ U G O O K F N G K F N G T U G O K F K F N G T F N G T Ŗ O K F N N G T Ŗ G T Ŗ N D G K U O F N DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿UG N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UG KF GT GT Ŗ NGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿ K F N G N G T Ŗ G T Ŗ D8K RžVCIGT QU DžFG NGXGTKPI CH F N G O K F N/CTMGFUHÓTGPFG Rž UKNKMQUGHTK K O F N KF NGT GT Ŗ O KFNG FNGT FNG GT Ŗ T GDN¿UGOKFNGTPG QI DQTVUMCHHGNUG OK N¿UG GOKF OKF K O G O UDN¿UGOKFNGT K &CPOCTM U G N G K U F O K O ¿ N ¿ OGNFICCTF OCTMGFUHÓTGT V[RGT G UGO N¿U GO GOKF ¿UG OKFN KFNG Ŗ D D N ¿ U N ¿ U G Ŗ D N ¿ ¿CH CHHCNFGV IGPPGO XQTGU WPKMMG U

T D

Ĺ– NG T Ĺ– NÂż GT Ĺ– D DNÂżU NÂżU Ĺ– DN NÂżUG UGO DNÂż D F N G T Ĺ– D N TGVWTVCIPKPIUU[UVGO #HHCNFGV HTC Ĺ– D

G T G O K FDNÂżUGOKFNGT VKN DTWI XGF KPFWUVTKGN T Ĺ– G K

KFN NGT Ŗ GT Ŗ D KFNGT T Ŗ D Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ D K F N K F N G U G O K F N G T K F N G TDN¿UPKPI UM¿TKPI IGPCPXGPFGU O ¿ U U G OQXGTƀCFGDGJCPFNKPI UG OKF OKFN UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT GO DN¿ UGO GO N¿ U OKNLÓTKIVKIV K CPFTG HQTOGT HQT ¿ N ¿ T Ŗ D N ¿ N ¿ U Ŗ D KPFWUVTK QI FW HžT FQMWOGPVCVKQP UG UG DN¿ UGO UGO N¿U GOK OKF D Ŗ D NAluminiumsilikat UQO JQXGF¿ G N

T N D Ĺ–

D Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ D N¿U ¿UG Ŗ T N G T Ŗ VKN DTWI K HQTDKPFGNUG OGF H GMU UCIGNKI CPXGPFGU XGF HTKUVTžNGKF NGT GT Ŗ F K N

N KFNG UGO G KF DN¿UPKPI Rž X¿THVGT O X NGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNGT T G O K F N K FŒ)TÓPPG TGIPUMCDGTŒ KF O U ¿ O N G O G U F ¿ G U O N¿ Ŗ D D N ¿Garnet UQO JQXGFUCIGNKI CP GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKFNG ¿ U T Ŗ D N D N ¿ U G N ¿ U G Ŗ-QPVCMV QU XGPNKIUV JXKU FW ÓPUMGT D U N

D XGPFGU K NWMMGFG CPNÂżI QI UQO Ĺ– Âż

Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– D DNÂżU DNÂżU T Ĺ– DN NÂżUG ÂżUG F N G G T Ĺ– T Ĺ– D K F N G T JGPXGPFGNUG GNNGT DGUĂ“I CH XQTGU

G T N G T CDTCUKX XGF XCPFUVTžNGUM¿TKPI K Ŗ

O T N

KF U G O K F N O K F N G U G O K F N GMQPUWNGPV UQO IGTPG HTGOMQONGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNG F G O D N ¿.GXGTKPI HQTGIžT HTC XQTGU P[ K G O G U F ¿ G O N¿ Ŗ GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKF N ¿ U D N ¿ U T Ŗ D N N ¿ U G N ¿ U GOGT OGF NÓUPKPIUHQTUNCI UCOV D U

N G T T Ĺ– DQRHĂ“TVG UKNKMCV CPNÂżI K #CDGPTCC Ĺ– Âż

D GT Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ D DN¿U DN¿U T Ŗ DN N¿UG ¿ T Ŗ O K F N G N G T Ŗ T Ŗ D K F NWHQTDKPFGPFG VKNDWF Rž NGXGTKPI QI G N G *GTHTC NGXGTGU DN¿UGOKFNGTPG N F N G G O TGVWTVCIPKPI G NGT FNGT OKF NGT Ŗ NGT Ŗ KFNG T Ŗ D T Ŗ DN KF O K G O K FDžFG NÓUV K VCPMDKNGT UCOV RCMMGV K U F K F K O U ¿ G DN ¿UG UGO DN¿ UGO GOK N¿UG GOKF OKF UGO OKFN OKFNG UGO ¿ U T Ŗ DKIDCIU GNNGT U¿MMG Rž RCNNGT N U ¿ Ŗ ¿ G D U N N ¿

D

G G N N Ĺ– T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż UG O K F K F N G T5VQT NCIGTMCRCEKVGV UKMTGT CV XK CNVKF FNG UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT Ĺ– NGT Ĺ– OKFNG GT Ĺ– D T Ĺ– D KFNGT Ĺ– DNÂż Ĺ– GT NGXGTKPIUF[IVKIG K O O U G U G D N Âż U G O U G O N Âż U ...sĂĽ KFN KFNG UGO KFNGT KFNGT O K kan U GvĂŚre O K FDE G O Âż Ĺ– Âż G D U N O N Âż

G N U Ĺ– D KFNGT T Ĺ– D Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż ÂżUGO UGO DNÂżU D sikker pĂĽ kvaliteten!

GO KFNG KFNGT GOKF KFNGT NGT Ĺ– OKFNG NGT Ĺ– T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– Ĺ– DNÂż U Âż UGO GO NÂżU GO OKF NÂżUG GOKF OKFNG UGO OKFNG KFNGT UGOKF KFNGT NG SILIKAT A/S U G D U Âż

N U Âż Ĺ– D Ĺ– D N #UMGNWPF Ĺ– #CDGPTCC T Ĺ– DNÂż DNÂż T Ĺ– D NÂżU NÂżUG Ĺ– DNÂż ÂżUG UGO DNÂż UGO GOKF N G N

KF NGT GT Ĺ– FNG GT Ĺ– D T Ĺ– D KFNGT T Ĺ– DN Ĺ– DNÂż NGT Ĺ– DNÂż DNÂżU T Ĺ– D N G T G O Ĺ– YYY OGNFICCTF EQO K N F O N K U T NG GO KFNG G KF KF T Ĺ– GT Ĺ– KFNG T Ĺ– OKF OKF U N DNÂż UGO GO NÂżU KFNG GO FNG G O

meldgaard SILIKAT

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 ¡ 2 0 1 1

29

teknologi og ekspertise og kræver betydelige investeringer, ligesom der skal etableres faciliteter både under vand og i land.

Og som et kapitel for sig kommer behovet for effektiv og sikker is-management og oliespilds-beredskab til arktisk indsats.

Så Hans Kristian Olsen slog fast, at der både er tale om et stærkere fokus på Grønland i

de kommende udbudsrunder selv om Grønland fortsat må anses for at være et pionerområde når det gælder olie og gas efterforskning.

Masser af værdier

Morten Mejlænder-Larsen fra Det Norske Veritas slog på konferencen fast, at der er masser af mulighed for værdiskabelse i de arktiske områder. Det gælder både minera-

ler, turisme, fiskeri, transport samt olie og gas.

Men ulemperne er massive: Tåge, mørke, kulde, sne og blæst - og is, som ikke bare er is: Her spiller tykkelsen, koncentrationen, størrelsen af flager og opskruninger og andre fysiske og mekaniske egenskaber ind.

Han understregede, at alt dette stiller krav om virkelig

at have de rigtige skibe og udstyr til opgaven, men så sandelig også at have de rette folk til opgaven. Den menneskelige faktor er særlig vigtig under de ekstreme arktiske forhold med mørke, sen, frost og is-støj og -vibrationer.

Langtidsholdbar

I det hele taget kræver arktisk aktivitet hvad enten det er offshore eller på transport, et

Produktnyt

AP120 - 4. generation autopilot fra Timco Electronic Autopiloten, AP120 er udviklet og produceret hos Timco Electronic ApS i Holm, udenfor Nordborg. Her har man mere end 40 års erfaring med Autopiloter.

Der er sket en stor udvikling fra den første Autopilot, til den nyeste. Fra kun at have 2 lysdioder til at indikere styring til Styrbord og Bagbord, har den nyeste et 5,7” fuldgrafisk display.

Displayet viser rorudslag, ønsket kurs, aktuel kurs, auto/ manuel mode, trim mode, regulerings settings, filter settings og diagnostisering.

Betjeningen foregår via et vandtæt folie, og er meget ligetil. AP120 kommer med en standard indstilling som passer til de fleste skibe, og ofte vil det ikke være nødvendig at lave om på disse indstillinger.

Har man ønsket om at trimme sejladsen, kan man forsøge sig

Solutions for demanding customers; • Power Systems • Control Systems • Surveillance Systems www.systemteknik.dk

30

MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 · 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

langsigtet engagement, fastslog han.

Det er ikke bare noget man gør med enkelt business-mulighed for øje. Det handler om is-klasser (Baltic eller Polar) og vinter-parathed büde nür det gÌlder operation og sikkerhed, sü man er i stand til at løse opgaverne. En is-økse syner ikke af meget overfor en halv meters ispanser pü et skib. Det stiller helt ekstra-

ordinÌre krav til materiel og behov for tekniske løsninger.

Automatisk af-isning af dĂŚk er et eksempel.

Der er mange ekstra risici ved at operere i de arktiske farvande og samtidig er konsekvenserne større end andre steder pü grund af de lave temperaturer, isen, mørket, operations-forholdene, afsidesheden og miljøet.

Ikke mindst evakuering og

redning er en udfordring. som først og fremmest krÌver fokus pü, at mindske risikoen for uheld.

Men ifølge Morten MejlÌnder-Larsen er de tekniske udfordringer ikke sü store, at de pü nogen müde stopper aktiviteterne og mulighederne.

Men det handler om at evaluere rute og operations-omrüde og udføre risiko-analyse pü

hver enkelt operation, ligesom det er afgørende at vÌlge den rigtig standard, isklasse og vinterparathed.

Samtidig krĂŚver det en velforberedt ejer eller reder og en veluddannet og fokuseret besĂŚtning.

5

5(

'‘

$1

(5 (9 ( / %(6 3$5 (/6 (5

6.

9(5

6< 1

/,*

+(

'

(.7,9

1

<+

('

(5

5 81'( 1<( .

())

Nye funktioner / features kan sÌlges til brugeren, blot ved at fremsende en USB memory stik, og følge den vedlagte installations procedure.

Opdateringen sker pĂĽ blot 5 min.

forgÌngeren AP110, og ønsker man at opgradere fra de to Ìldste Autopiloter AP102 eller AP105 kan man ogsü her genbruge nogle komponenter.

BĂĽde Autopilot og et komplet sĂŚt stadig meget konkurrence dygtig i forhold til andre mĂŚrker.

(

7/,*

6(1

9Â? '(7 7,/ 8'

6( ',1 2 (.63257 23'$ 2 $7( 7(5,1* 3 * 3c c 9 9,'( '(1 %/20675(

med dette. Via betjeningen kan man komme tilbage til standard indstillingen.

1 (7 9Â?

5.

< 1

,1 1663 3,5 ,5$7, 7,2 21 21

'$1,6+ 2))6+25( (1(5*< *5283

(1 00 9 , 6.$%(5 9Â?.67 6$ '$1,6+ 2))6+25( (1(5*< *5283 VHNWLRQ XQGHU (NVSRUWIRUHQLQJHQ *ODUPHVWHUYHM $ 6LONHERUJ 7HOHIRQ H[SRUW#GN H[SRUW GN ZZZ GN RIIVKRUHHQHUJ\ GN

AP120 er designet sĂĽledes at den er 100% kompatibel med

PON POWER siger tak for besøget til Ajour11

www.pon-cat.com

Pon Power er forhandler af Cat- og MaK motorer og generatorer i Skandinavien. Vi tilbyder worldwide service 24/7/365.

Husk at vores Turbo Workshop er Napier-autoriseret og altid udstyret med den seneste teknologi - til konkurrencedygtige priser.

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 1 1 - 1 2 ¡ 2 0 1 1

31

6$00(1 6.$%(5 9,

/ 61,1*(5 +RV %OXH :DWHU 6KLSSLQJ ILQGHU GX HUIDUQH RJ NRPSHWHQWH VSHFLDOLVWHU 9L VLNUHU GLJ LQWHJUHUHGH WUDQVSRUW RJ ORJLVWLNO¡VQLQJHU GHU HU WLOSDVVHW GLQH YDUHU GLW PDUNHG RJ GLQH EHKRY ZZZ EZV GN

%OXH :DWHU 6KLSSLQJ WLOE\GHU WUDQVSRUWO¡VQLQJHU PHG ELO EDQH V¡ HOOHU OXIW JHQQHP YRUHV NRQWRUHU L KHOH YHUGHQ VDPW HW VROLGW QHWY UN DI DJHQWHU RJ VDPDUEHMGVSDUWQHUH

9L WLOE\GHU HQ ODQJ U NNH HNVWUD\GHOVHU WLO DW IXOGHQGH GLQ IRUV\QLQJVN GH KHUXQGHU VNU G GHUV\HGH LQWHJUHUHGH ,7 O¡VQLQJHU