Havne & Skibsfart -1-2008 by Danish Maritime Fair

HAVNE SKIBSFART

10. ÅRGANG · FEBRUAR/MARTS 2008 · NR. 1

FOKUS PÅ : SKAGEN MARITIM INDUSTRI

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

WÄRTSILÄ® is a registered trademark.

NO BOARDROOM CONVERSATION WILL BREAK THIS ICE.

The world has enough talkers. We are doers. We are more than 14,000 men and women across the globe who are dedicated to achieving our clients’ goals – including keeping a fleet running. We are the engine of industry, see what we are doing today at wartsila.com

HAVNE SKIBSFART

10. ÅRGANG · FEBRUAR/MARTS 2008 · NR. 1

HAVNE & SKIBSFART 1.2008 FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

FOKUS PÅ : SKAGEN MARITIM INDUSTRI

INDHOLD 4 Infrastruktur-kommissionens betænkning – Havne i dansk infrastruktur 6 Skagen - Skagen Havn har succes med strategierne 8 Skagen - Skipperskolen på Jyllands nordspids 10 Skagen - Topcoat satser bredt

Havne & Skibsfart

12 Skagen - Cosmos Trawl har succes med selvspredende flydetrawl

– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

13 Universiteterne tager skibsfarten til sig

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget. ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff (rw@erhvervsmagasinerne.dk) Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00 Fax 70 20 41 56 Eller annoncekonsulent: Kasper Kristensen Direkte tlf. 76 10 11 44 Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Layout: CGADS Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

14 Sven Klausen - skibsportrættets mester 17 Kystkultur Foreningen etableres nu i foråret 2008 18 De danske havnes udfordring blotlagt på Godskonferencen om infrastrukturkommissionens rapport Maritim Industri

2 Renere luft og søtransport 4 Skagen - Det store værft på Jyllands nordspids

FIND FLERE ARTIKLER PÅ NETTET Skagen - Skagen har styr på strategierne Skjult dæmning World Maritime Technology Conference Er du Maritim Økonom? Hold på dine maritime medarbejdere

Havneogskibsfart.dk

REN ENERGI

Monjasa har en politik om at benytte de bedste produktkilder med øje for pris, kvalitet, miljø og ydeevne. Monjasa leverer primært produkter, der opfylder ISO 8217 standarder. w w w.monjasa.com · Tel: +45 70 260 230 · Strevelinsvej 4, 70 0 0 Freder icia, Denmark

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

Infrastrukturkommissionens betænkning – Havne i dansk infrastruktur Med infrastrukturkommissionens betænkning den 10. januar 2008 ser vi nu en ny måde at tænke overordnet trafikplanlægning og infrastruktur på. Fokus er skiftet fra at se på enkelte strækninger til at se på helheden og at tænke i netværk. I 50 år har vi i Danmark haft et fokus på strækninger – og med god grund. Det drejede sig om at opbygge motorveje og jernbaner i ”Det Store H”. Nu har vi H’et, og det er allerede ved at være overbelastet. Derfor skal vi nu satse på at udbygge infrastrukturen som et net, hvor forskellige korridorer og transportformer kan supplere og aflaste hinanden. Havne og søfart kan spille en helt central rolle i et sådant netværk. En af kommissionens seks bærende visioner er da også at forbedre adgangen til Danmarks Porte – dvs. havne, lufthavne og andre knudepunkter. Det er ifølge kommissionen helt afgørende for at Danmark kan høste

fordelene af den globale udvikling og af et effektivt samspil mellem transportformerne. Derudover forventes det, at de transporterede godsmængder fordobles inden 2030 – i vægt alene! Ser vi på antallet af trailere og containere gennem havnene, så forventes antallet endnu større – muligvis en treeller firedobling. Det siger sig selv, at infrastrukturen i havnenes bagland bør forbedres for at kunne følge med en sådan vækst. Derfor er det glædeligt, at havne er placeret helt i front i Infrastru kturkommissionens anbefalinger. Danmark er velsignet med meget hav og mange havne. Det skal vi satse mere på, for havne og søfart kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som Danmark står over for. Vi kan medvirke til at

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

effektivisere godstransporten, og derigennem aflaste vejnettet og reducere CO2-udslippet. Der er et udtalt behov for, at transportsektoren også bidrager til forbedringen af det globale miljø og klima – og her er havne og søfart et helt naturligt svar. Søtransport udleder i gennemsnit 9 gange mindre CO2 pr. ton gods transporteret én kilometer end lastbiler. I dansk politik ser vi et nybrud. Transportformerne samtænkes nu i stedet for at se dem hver for sig. Et bedre samspil mellem transportformerne skabes bl.a. ved at satse på havnene. Derfor skal forsøgsordningen med modulvogntog i Danmark udvides til så mange havne som muligt. Havnene udgør et netværk af transportcentre langs den blå motorvej. Men landets og havets motorveje

skal bindes bedre sammen, hvis vi skal kunne udnytte netværket optimalt. Derfor er der behov for investeringer i infrastruktur i havnenes bagland. Infrastrukturkommissionen har anbefalet at satse på et netværk - herunder på havnene. Nu er det op til Folketinget og regeringen at gøre noget ved det. Der skal udarbejdes både en statslig investeringsplan for infrastruktur og en plan for transportens miljø- og klimapåvirkninger. Danske Havne ser med stor interesse frem til begge planer. Af Uffe Steiner Jensen Formand for Danske Havne

Alle har nogen at komme hjem til I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien samt servicebranchen. Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer sine kunder med tilpassede løsninger på tværs af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

www.vestmedia.dk

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Statoil Marine har en bedre løsning MarineDiesel: Ring 99 30 49 08 www.statoil.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

SKAGEN

Skagen Havn har succes med strategierne Stor arealudvidelse klar til brug, og ny kaj skal åbne muligheder for nye virksomhedstyper. Planer er til for at blive fulgt – og det bliver de til punkt og prikke på Skagen Havn, der på trods af sit 100 års jubilæum sidste sommer ser på fremtiden med unge øjne. I de seneste to år har den danske havneby i nord investeret 125 mio. kr. i havnens fremtid, og nu, hvor alle planerne stort set er blevet til virkelighed, er man allerede begyndt at kigge i kalenderen efter en mødedato i marts, hvor man kan tage fat på skitseringen af planerne for udviklingen i de kommende fem år. - De 125 mio. kr. er blandt andet brugt til en kærkommen uddybning af havnebassinet, så vi kan få større fiskefartøjer til kaj – både inden for industri- og konsumfiskeri – og 75 mio. kr. af det samlede beløb er gået til en udvidelse af havnearealerne på 110.000 m², som er lige ved at være tilendebragt og klar til brug, Også en ny fisketerminal, der sikrer, at fisken landes og sendes videre i en ubrudt kølekæde, ventes klar omkring slutningen af april/begyndelsen af maj, oplyser Hans Rex Christensen, der er formand for Skagen Havns bestyrelse. Bygger ny kaj

I forbindelse med den store arealudvidelse besluttede man desuden at bygge en helt ny kaj. Projekteringen er i gang, og kajen ventes klar til brug i slutningen af i år eller begyndelsen af næste år. Den bliver 175 meter lang og med en

vanddybde på ni meter, der sikrer, at man kan tage andre typer skibe ind end hidtil. Det skulle gerne vise sig attraktivt for både de eksisterende virksomheder og nye virksomheder, der søger en etablering, hvorfra man let kan få sine produkter afskibet ud i verden, samt for andre maritime virksomheder. - I det hele taget har vi brugt mange penge på en forbedring af logistikken til glæde for både eksisterende og nye virksomheder, siger han. Det nye areal ejes af Skagen Havn, og 40.000 m² ventes lejet ud allerede i løbet af 2008, så det ser fornuftigt ud. - Men udvidelsen var også stærkt tiltrængt. Vi havde ikke så meget som en enkelt kvadratmeter tilbage at gøre godt med, og det var jo ikke så godt. Det bremser jo både for nye etableringer og forhindrer udvikling og udvidelser i de virksomheder, der allerede bor på havnen, siger Hans Rex Christensen. Holder arealprisen

Strategiplanen, der banede vejen for havnens udvikling, blev til i et godt samarbejde mellem havn og brugerne inden for både fiskeriet og andre erhverv. - De skal jo synes, vores planer er fornuftige, og vi skal kende deres behov, men kommunikationen har været god hele vejen igennem, siger han. Et punkt har været magtpåliggende for Skagen Havn at fastholde, og det er kvadratmeterprisen på 19,85 kr., og det er lykkedes. - Den har vi fastholdt siden 1998, siger Hans Rex Christensen tilfreds. - Det er jo vigtigt at have for

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

Skagen Havn har fået mere råderum, efter at arealet er blevet udvidet med 110.000 m², der kan give plads til nye virksomheder og mulighed for udvidelser for de eksisterende.

øje, at der skal være økonomi i investeringerne. Udviklingen skal være økonomisk afbalanceret. Vi har selv finansieret de 80 mio. kr. af de 125 mio. kr. med 40 mio. kr. af egne midler og 40 mio. kr. via lån. Desuden har vi fået tilskud fra EU-Mål 2-midler og FIUF Fonden, der også er EU-baseret, oplyser han. Tiltro til havnen

- Så omfattende en investering griber man naturligvis ikke til uden at have tiltro til projektet, og det har vi til Skagen Havn. Havnen har en robust økonomi, og vi kan notere et overskud på seks mio. kr. for 2007 efter afskrivning af ca. 5,5 mio. kr. I det hele taget har overskuddet ligget stabilt på tre-seks mio.

kr. i de seneste år, understreger Hans Rex Christensen. Stabiliteten skaber mulighed for investeringer på ca. ti mio. kr. om året. - Men det er også nødvendigt med en sund økonomi, hvis vi fortsat skal kunne bevare positionen som Danmarks største fiskerihavn, og min vurdering er, at det kan vi fortsat gennemføre. Ikke mindst når vi nu tager fat på en ny strategiplan for fremtiden på Skagen Havn, slutter han.

Karstensens Skibsværft råder over moderne faciliteter for at udføre alle former for nybygninger og reparationer på skibe op til 135 meter

Vor nybygning 403 STRØMEGG leveret november 2007

Luftbillede af Karstensens Skibsværft

VESTRE STRANDVEJ DK-9990 SKAGEN PHONE +45 98 44 13 11 FAX +45 98 44 34 11 WWW.KARSTENSENS.DK •

•

I 2009 står 170 meter ny kaj med 9 meters vandybde klar.

110.000 m² erhvervsgrunde med en unik beliggenhed klar til udlejning.

www.skagen-havn.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

SKAGEN

Skipperskolen på Jyllands nordspids Stormen redet af Vore læreanstalter for søfartsuddannelserne har i en årrække, været ude i hård søgang – og adskillige af dem har ikke klaret pynten. Ej heller Skagen Skipperskole slap for et par svære brodsøer – men skolen har redet stormen af. Der var i slutningen af firserne optræk til, at skolen skulle nedlægges – eller rettere fusioneres med maskinmesterskolen i Frederikshavn, hvilket reelt havde været en nedlæggelse, i hvert fald af Skagen Skipperskole. Det lykkedes dog Forstander Jørgen Jensen at få overbevist ministeren om, at skolen skulle forblive i Skagen – en skipperskole, hvis stampublikum er fiskere, skal da ligge i en fiskerihavn ! Og det kan man med sin bedste vilje ikke længere kalde Frederikshavn. Trange forhold

Over for auktionshallen ligger en smuk, villa-lignende bygning fra 1974, som indtil 1990 husede et vodbinderi. I 1990 blev huset efter ombygning og nyindretning domicil for Skagen Skipperskole. Den har lyse, tiltalende interiører, gedigent inventar; der er ingen tegn på nedslidning, alt er perfekt renholdt og ordentligt. Men det venlige, positive førstehåndsindtryk formår ikke at tilsløre, at skolen har et problem: den lider af alvorlig pladsmangel. Skagen Skipperskole er beregnet for 70 elever; elevtallet svinger imidlertid mellem

80 og 90 og kunne, hvis de ydre rammer tillod det, være endnu større. Der savnes plads til internetrum og pædagogiske værksteder; trange rum med tavle, kateder og skolepulte er nu om stunder langt fra nok som ramme om en tidssvarende undervisning. Rejsegilde – hvornår ?

Man har overvejet at bygge om og til; men mulighederne på stedet er stærkt begrænsede, og resultatet ville næppe blive tilfredsstillende set i forhold til udgiften. Derfor lægger ledelsen og bestyrelsen sig i selen for opførelsen af en ny skipperskole; men man ønsker ikke at udbrede sig om de konkrete detaljer, før beslutningsgrundlaget foreligger, dvs. før myndighederne har givet tilsagn og finansieringen er på plads. Udbasunering af projekter, hvis gennemførelse ikke er sikret, afstedkommer på de kanter tab af troværdighed. Men nordjysk stædighed og planens indlysende rigtighed sandsynliggør, at rejsegildet ikke fortoner sig i en fjern, uvis fremtid. Omstillingsparathed !

Skolens uddannelsestilbud fordeler sig ligeligt på fiskeriets og handelsflådens behov for officerer og andet kvalificeret mandskab. Har fiskeriet fremgang, skal der uddannes fiskeskippere. I nedgangstider for fiskeriet vil mange fiskere søge over i andre søværts erhverv, hvor der er brug for dem; de skal omskoles og videreuddannes. Jørgen Jensen

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

Ud over indskriften røber de kraftige antenner på husets tag, hvad der foregår inden døre

lægger derfor stor vægt på, at omstillingsparathed skal være skolens særkende – den skal hele tiden være på højde med de ofte bratte udviklinger og omsving, der er karakteristiske for søens verden. Han fremhæver den specielle mentalitet og arbejdsstil, som hersker i fiskeriet. Fiskere har ofte vist, at de er særdeles velegnede til at klare de udfordringer, som mandskabet på alskens hjælpefartøjer ved f. eks. brobyggeri og offshore-virksomhed konfronteres med. De er vant til, at problemer skal løses her og nu og ofte utraditionelt uden for megen skelen til uret og faste reglementer. Når de skal håndtere vanskeligheder, hvis løsning kræver et vist vovemod, viser de større beslutsomhed end en navigatør fra

handelsflåden, som er afrettet til rettidig omhu og korrekte procedurer. Mennesket i centrum

Skolen har ingen specifik religiøs eller ideologisk profil. Det saglige og faglige er naturligvis i højsædet. Men forstander Jørgen Jensen er med – eller trods – sin omfattende professionelle baggrund som fisker og skibsofficer alt andet end en tør teknokrat. Han stammer fra Vrist – hans far, farfar og svigerfar var alle fiskere. Han fiskede selv en tid, blev så styrmandsaspirant i Mærsk, tog skibsførereksamen, kom til søværnet som styrmand og skipper – og først derefter indledte han sin løbebane som navigationslærer; i 1988 blev han forstander for Skagen

Skipperskole. JĂ¸rgen Jensen bliver ikke trĂŚt af at betone, at den menneskelige side af sagen er fundamentet for skolen og dens virke. Han og det Ă¸vrige lĂŚrerkorps er til disposition for eleverne, som kan sĂ¸ge rĂĽd og vejledning hos dem; ogsĂĽ i anliggender og problemer, der ikke vedrĂ¸rer faget og uddannelsen. I undervisningen indtager emner som ledelsesstil og arbejdsklima â&#x20AC;&#x201C; omgang med mennesker â&#x20AC;&#x201C; en fremskudt plads. Elevernes skole

Det mĂŚrker man hele tiden, nĂĽr man som besĂ¸gende fĂŚrdes pĂĽ skolen. Omgangsformen er uformel, venlig, ustresset. Eleverne mĂ¸des med tillid â&#x20AC;&#x201C; sĂĽledes har de nĂ¸gle til skolen og kan ogsĂĽ i fritiden uden nogen form for opsyn bruge lokalerne og undervisningsmidlerne. Der er aldrig forekommet beskadigelser eller anden uorden, for eleverne betragter skolen som deres.

Et smukt symbol pĂĽ det nĂŚre forhold mellem elev og institution â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ efter afsluttet uddannelse â&#x20AC;&#x201C; er en skulptur, der er ophĂŚngt pĂĽ gangen foran klassevĂŚrelserne. Den er et minde om en elev, der kort efter eksamen satte livet til ved en sĂ¸ulykke. Han er ikke glemt. Og skulpturen er en daglig pĂĽmindelse om et grundvilkĂĽr for livet til sĂ¸s. Fiskeri og sĂ¸fart er vigtige bestanddele af fremtidens Danmark. Den moderne teknologi og de komplicerede regelsĂŚt for maritim aktivitet krĂŚver hĂ¸je kvalifikationer af de sĂ¸vĂŚrts erhvervs udĂ¸vere. En lĂŚreanstalt af Skagen Skipperskoles fornemme faglige og menneskelige niveau er en garant for, at det maritime Danmark ogsĂĽ fremtidigt kan hverve og forme folk af den rette stĂ¸bning til tjenesten pĂĽ det sejlende materiel.

Er dit skib mat i lakken sĂĽ lad os male fra hĂŚk til bakken

Alt indenfor overďŹ&#x201A;adebehandling udfĂ¸res Vi kommer over alt - ring til os og fĂĽ et uforbindende tilbud

Topcoat ApS - Pramvej 1 - 9990 Skagen Tlf.: +45 98 45 05 11 - Fax: +45 98 45 05 31 Mobil: Tonny Olesen 20 42 52 28 - Mobil: Frank Pedersen 29 93 52 06 www.topcoat-skagen.dk - E-mail: topcoat@c.dk

Skolen pĂĽ toppen

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: 7. januar 2008

SĂŚtteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: 7. januar 2008

Maritimt Forberedelseskursus Start: 15. oktober 2007

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

â&#x20AC;Śen sikker obligationsinvestering

SSO Kurser af 3 dages varighed. - Kurset er godkendt af SĂ¸fartsstyrelsen

Har du viljen - kender vi vejen

Danmarks Skibskredit Sankt AnnĂŚ Plads 3 1250 KĂ¸benhavn K Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66

" ) " "! %

+ ! $#&' & $$ %& # " *** & $$ %& # "

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 Âˇ 2 0 0 8

SKAGEN

Topcoat satser bredt - Lystbåde og vindmølleindustrien byder på mange, nye opgaver, vurderer Tony Olsen. Friværdierne har fået vand under kølen, og klimaforandringerne sætter gang i vindmølleindustrien, og de to ting har noget tilfælles. - Både møller og lystbåde skal overfladebehandles, og det er netop vores speciale, siger Tony Olesen, der sammen med Frank Pedersen er indehaver af virksomheden Topcoat ApS. på Pramvej 1 i Skagen. Virksomheden beskæftiger sig med alle former for overfladebehandling, sandblæsning samt opmaling, og kunderne findes både i fiskeriet, søfarten og industrien.

- Vi har valgt at satse bredt, så vi ikke er afhængige af en enkelt branche, så selv om f.eks. fiskeriet er vigende, så bliver der til gengæld flere og flere opgaver for vindmølleindustrien samt lyst- og motorbådsmarkedet, konstaterer han. Mølledele behandles

Opgaverne kommer fra bl.a. Vestas samt Danish Yacht i Skagen, hvor Topcoat tager sig af alle forefaldende opgaver inden for overfladebehandling. Desuden har firmaet lige afleveret den sjette opgave for Søværnet – overfladebehandling af ”MK 1”, der er værnets nye patruljebåde. - I øjeblikket skal vi i gang med den gamle Esbjergkutter ”Kemila”, der er blevet solgt til en fisker i Skagen. Den er allerede sejlet hertil, og vi skal COSMOS TRAWL A/S - specialvirksomhed for trawl, not og udstyr til fiskefarme. Totalleverandør af fangstredskaber til fartøjer i alle størrelser - op til de største fabriks- og supertrawlere. En intensiv produktudvikling og anvendelse af moderne teknologi kombineret med 1. klasses håndværk og service gør COSMOS TRAWL A/S til verdens førende og en af de største producenter på markedet.

Notkajen 2, DK-9850 Hirtshals Tlf. 98 94 19 77 · Fax 98 94 31 01

Havnevagtvej 26, DK-9990 Skagen Tlf. 98 44 14 77 · Fax 98 44 60 70

E-mail: info@cosmostrawl.dk · Homepage: www.cosmostrawl.dk

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

stå for overfladebehandlingen, siger Tony Olesen. Opgaverne for Vestas er bl.a. sandblæsning, metallisering og maling af alle vindmølledele, så de kan modstå rustangreb. - Det er et stykke kvalitetsarbejde, for der skal gives 15 års garanti på arbejdet. Metallisering bruges i øvrigt også til behandling af fiskekuttere over vandlinien. Så ruster de ikke, selv om malingen skulle blive slået af, oplyser han.

- Vi kan hjælpe med sandblæsning af RSW-tankene, der derefter males med en specialmaling godkendt til kontakt med fødevarer, siger Tony Olesen. Et andet nicheområde er elskabe, der males for den lokale elvirksomhed Elektromarine. Alle former for dæksbelægning på både stål- og trædæk er et andet arbejdsområde. - Dækket påføres en gummibelægning, der gør det både skridsikkert og støjisoleret, forklarer han.

Finere glasblæsning

Sandblæser huse

Udover sandblæsning tilbyder Topcoat også glasblæsning, der er velegnet til afrensning af f.eks. aluminium, messing og rustfrit stål. Altså lidt finere overflader. - Glasblæsning virker nærmest som en polering, og man får en ensartet glat overflade i modsætning til sandblæsningen, der efterlader en mere grov overflade, forklarer han. Et andet stort arbejdsområde er opstået i kølvandet af større krav fra fiskeindustrien til kvaliteten af fiskernes fangster af spisefisk.

Selv om de maritime opgaver er i front, kan Topcoat dog også påtage sig andre job. - I begyndelsen var det kun fiskeriet, der udgjorde kundekredsen, så kom industrien og værftsopgaverne ind i billedet, men Topcoat løser også opgaver for private med f.eks. sandblæsning af huse og vask og maling af hustage. - Så vi har en særdeles bred kundekreds, siger Tony Olesen om virksomheden, der på godt fire år er vokset fra to til otte medarbejdere.

LIFTING SERVICE TEST

INDUSTRY MARINE INDUSTRY MARINEOFFSHORE OFFSHORE FISHING FISHING

KARAT® MAXI FORTØJNINGSTROSSER Levering fra lager: Houston, Singapore, Dubai og Rotterdam

KVALITETSWIRER MED LANG LEVETID Rotationsfri og rotationsvag specialkonstrueret wire til mange typer opgaver TEST - SERVICE - UDLEJNING Test af alle former for løftegrej i huset eller ude hos kunden. Testbil til test ud af huset. Belastningstest af kran. Testbænk op til 150 tons træk

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

skibsfiltre.dk

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

SKAGEN

Cosmos Trawl har succes med selvspredende flydetrawl Svenske og danske fiskeres interesse for nyt trawl styrker optimismen i Skagen-virksomhed. Trawlet er nemmere at arbejde og manøvrere med, og så er fangsten altid af topkvalitet. De positive egenskaber er baggrunden for, at specielt svenske fiskere har taget de nye, selvspredende flydetrawl fra Cosmos Trawl i Skagen til sig, når de fisker sild og makrel i Nordsøen og brisling i Østersøen. - Den gode kvalitet af fangsterne og dermed bedre økonomi i fiskeriet har sammen med de enslydende, positive referencer hurtigt spredt sig i branchen, og resultatet er, at langt størstedelen af de svenske fartøjer i dag bruger selvspredende flydetrawl, når de er på fiskeri efter ovennævnte fiskearter, oplyser salgsdirektør Leif Lykke fra Cosmos Trawl i Skagen. I forreste række

Men også danske fiskere har fået kig på trawlets fordele. - Blandt de danske fartøjer har resultater fra ”Strømfjord” og de efterfølgende leverancer til

”Cattleya” og ”Strømegg” gjort, at der nu er stor fokus og bevågenhed mellem de øvrige danske fiskere – store samt små, hvilket giver os grund til stor optimisme, påpeger han. De gode resultater er også et bevis på, at Cosmos Trawl som Danmarks både ældste og største vodbinderi med rødder tilbage i 1879 stadig er med i forreste række, når det gælder moderne redskabsteknologi. Opkøbte patent

- Den selvspredende teknologi er verdenspatenteret og blev oprindelig udviklet af amerikanske hydrografer sammen med forskere i fisks adfærd. Efter en årrække, hvor Cosmos Trawl og vores kollegaer i Hampidjan Gruppen via en produktionslicens havde afprøvet teknologien med positivt resultat, købte vi patentet i 2003 og dermed også eneretten til at producere denne ny type flydetrawl. Det har været en positiv oplevelse, der også har givet øget aktivitet i virksomheden, påpeger Leif Lykke. Fiskerne var ikke længe om at høste positive erfaringer med trawlet. - De fandt hurtigt ud af, at det

Cosmos Trawl har produktionsfaciliteter i Hirtshals og som her i Skagen.

er lettere at slæbe og arbejde med, manøvreringer er også meget nemmere under slæbning og sidst, men ikke mindst, er fangsten altid i top. Så ganske vist er selvspredertrawl en dyrere løsning end almindeligt trawl, men de tilbagemeldinger, vi har fået fra fiskerne, lyder til gengæld på, at de ofte fanger næsten dobbelt så mange fisk som med almindeligt trawl, og at kvaliteten som sagt er i top, fortæller han.

flydetrawl producerer Cosmos Trawl også mere traditionelle typer flyde-, bund og rejetrawl samt snurpe-noter og opdrætskasser. Ligeledes er virksomheden eneforhandler af de islandske Poly-Ice trawlskovle samt Hampidjans egne tov- og netprodukter - herunder velkendte brands såsom Dynex, Magnet og Utzon nylonnet.

Alsidigt sortiment

Foruden succesen med produktionen af de selvspredende

Diesel engine and fuel injection parts

dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

Universiteterne tager skibsfarten til sig At søfartsskoler den dag i dag stadig spiller en rolle i en gammel søfartsnation som Danmark er så naturligt som at bølgerne ruller over havet. Men at søfarten også er rykket indenfor i universiteternes forelæsningssale, det kan nok komme bag på mere end et par gamle søulke. Men sandt er det, nu kan man også læse sig til en MBA indenfor shipping og logistik, eller forske i skibsfart og den maritime industris udvikling. En bid af den verden åbnede Den Blå Konference 2007 dørene for på Handelshøjskolen i København, forrige måned. Her blev søfarten sat ind i et overordnet perspektiv, der strækker sig fra miljøproblemer over sejladssikkerhed til design af transportnetværk i containerfarten og digitale konnossementer. Indenfor alle disse områder bliver der i dag forsket og skrevet lærebøger, og det koster penge. Om den side af sagen talte vi med Den Danske Maritime Fonds administrator, civilingeniør Erik Bastiansen. Fonden er sat i verden for at støtte dansk skibsfart og værfts-

industri, der også indbefatter underleverandører til værfter og rederier, forskning, konsulenter, servicevirksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt offentlige myndigheder, kort sagt, alt hvad der indgår i Det blå Danmark, forklarer Erik Bastiansen. Finansieringen af fondens aktiviteter kommer fra Danmarks Skibskreditfond, der i januar 2005 blev omdannet til et aktieselskab, og i denne forbindelse blev Den Danske Maritime Fond oprettet. Den Danske Maritime Fond fik tildelt 10 % af Skibskreditfondens aktiekapital, og ifølge vedtægterne får vi et årligt udbytte på 15 % af nettooverskuddet. I 2006 fik vi for første gang tildelt udbytte, der var på ca. 44 mio. kroner og i 2007 har vi fået ca. 66 mio. kroner, oplyser Erik Bastiansen. Med de midler har Den Danske Maritime Fond bidraget til at finansiere en række forskningsprojekter, blandt andet fra Danmarks Tekniske Universitet. Det drejer sig eksempelvis om nye energisystemer, performance optimering, samt udgivelse af nye lærebøger. Dertil kommer finansiel støtte til en række kommercielle innovationsprojekter. Herom siger Erik Bastiansen:

Vi stiller kapital til rådighed for virksomheder, der har et projekt, vi ønsker at støtte. Lykkes projektet, og virksomheden får penge på det, får vi vores tilskud tilbage. Mislykkes det, så taber vi vores penge. Den Danske Maritime Fonds virke skal ses som et udslag af et meget bredere fokus på den maritime forskning: Reelt har der altid fundet maritim forskning sted, siger Erik Bastiansen og fortsætter: Danmark har haft store styrkepositioner på værftsområdet og i udstyrsindustrien, blandt andet qua det gamle B&W og dieselmotoren, det har vi haft i næsten hundrede år, og det har vi stadig. Det nye er imidlertid, at hele rederisiden er vokset kolossalt frem indenfor de sidste 30-40 år, mens værftssiden fylder meget mindre. Det er et resultat af den internationale konkurrence nationerne imellem, hvor det er blevet mindre lønsomt at bygge skibe herhjemme, pointerer Erik Bastiansen og slutter: Til gengæld har vi været dygtige til, hjulpet af globaliseringen, at få vores rederivirksomhed til at ekspandere kraftigt. Af Claës Hagström

FAKTA Den Danske Maritime Fond har i sit første regnskabsår, 2005/06 ydet støtte til 26 projekter med godt 40 mio. kroner. Der kan løbende indsendes ansøgninger om støtte. Fondsbestyrelsen træder sammen 4 gange årligt. Bestyrelsen er sammensat således: Direktør Knud Pontoppidan, Formand (udpeget af Danmarks Rederiforening) Direktør Thorkil Christensen, næstformand (udpeget af Danske Maritime) Skibsreder Bjørn Clausen, (udpeget af Danmarks Rederiforening) Direktør Jørgen Hammer Hansen, (udpeget af Økonomi- og Erhvervsministeren) Civilingeniør Kjell M. Harr, (udpeget af Danske Maritime) Skibsreder Finn Poulsen, (udpeget af Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe samt Rederiforeningen af 1895)

Ny Assens Skibsværft A/S - Søndre Havnevej 2A - DK - 5610 Assens Tlf: +45 64 71 11 34 - Fax: 64 71 11 04 - asv@asyard.dk - www.asyard.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

Sven Klausen skibsportrĂŚttets mester Til alle tider har fartĂ¸jer hĂ¸rt til billedkunstnernes mest foretrukne motiver. FartĂ¸jer optrĂŚder pĂĽ helleristninger, og der hersker ingen mangel pĂĽ dem i Antikkens billedverden. De er fint reprĂŚsenterede i vikingernes kunst. I religiĂ¸se og kirkelige sammenhĂŚnge dukker skibet ligeledes hyppigt op. Og i den ĂŚldre malerkunst spiller dette motiv en fremragende rolle. Skibet er simpelthen et magtfuldt symbol pĂĽ menneskets ukuelige trang til at virke og bygge, til at overskride grĂŚnser, underlĂŚgge sig et fjendtligt element og rejse til fjerne egne. Et symbol pĂĽ hele samfundet â&#x20AC;&#x201C; vi er alle i samme bĂĽd ! OgsĂĽ sproget er spĂŚkket med utallige billeder og vendinger hentet fra sĂ¸ens og skibets verden. Med de moderne maleres fravalg af realistiske motiver og deres forkĂŚrlighed for alskens abstraktioner er skibet gennem de sidste 100 ĂĽr i vid udstrĂŚkning forsvundet fra billed-

kunsten. Om end ikke totalt. SkibsportrĂŚttet er nemlig en sejlivet genre, som stadigvĂŚk har trofaste udĂ¸vere. Blandt dem mĂĽ pĂĽ fremtrĂŚdende plads nĂŚvnes Sven Klausen, som gennem den sidste menneskealder har anvendt sin tid og sin kunstneriske energi pĂĽ udfĂŚrdigelse af skibsportrĂŚtter - hvortil en meget lang rĂŚkke nyere, mest danske, skibe har stĂĽet model. Mange skibsmalere har haft en fortid til sĂ¸s. I gamle dage hĂ¸rte tegning og maling til sĂ¸mandens foretrukne fritidssysler ved siden af fortĂŚlling, musiceren og alskens finurligt fancy-work. Tegning var et fag pĂĽ navigationsskolerne, for billedlige fremstillinger af landkendinger var et vigtigt navigationsmid-

del, nĂĽr man nĂŚrmede sig en kyst og skulle danne sig et begreb om, hvor man befandt sig. En kĂ¸benhavnerdreng bliver skibsportrĂŚttĂ¸r og lĂŚrer at stjĂŚle I modsĂŚtning til ĂŚldre slĂŚgtninge, der var sĂ¸mĂŚnd pĂĽ langfart, har Sven Klausen stort set kun sejlet som passager pĂĽ fĂŚrger â&#x20AC;&#x201C; fortrinsvis mellem KĂ¸benhavn og Bornholm. Han er fĂ¸dt i 1925 i hovedstaden og opvokset der, men har pĂĽ mĂ¸drene side bornholmske aner. Da han for 25 ĂĽr siden arvede et hus i Sandvig, slog han sig fast ned pĂĽ KlippeĂ¸en, og her har han siden boet og arbejdet. Som dreng var han som andre rigtige drenge fascineret af livet pĂĽ havnen â&#x20AC;&#x201C; og derudover elskede han at tegne, en tilbĂ¸je-

lighed, som han har givet efter for gennem hele sit liv. Han er uddannet boghandler, men gik tidligt over i fotobranchen; nĂŚppe helt tilfĂŚldigt, for der drejer det sig jo i hĂ¸j grad om billeder. Han fortsatte med at tegne skibe, arbejdede mest med tuschpen og vandfarver, for hans trange kĂ¸benhavnske boligforhold var ikke til oliefarver og den dertil hĂ¸rende gennemtrĂŚngende terpentin-lugt. Men da han blev bornholmer og fik mere plads og frisk luft omkring sig, tog maleriet over. Det er hidtil blevet til godt og vel 500 flotte og nĂŚnsomme skibsportrĂŚtter. En del er blevet til pĂĽ bestilling, men stĂ¸rsteparten af dem har han malet af kĂŚrlighed til fartĂ¸jerne â&#x20AC;&#x201C; og ikke mindst deres omgivelser. Sven Klausens skibe bevĂŚger

Reparation af tĂŚringsskader om bord Tanke Pumper

DĂŚkskader Bov truster tunnel

SĂ¸vandsfiltre

Heating coils

EndedĂŚksler

Ventiler Ballast rĂ¸r StĂŚvnrĂ¸r

Download vor Reparations Manual pĂĽ www.wencon.com

WENCON ApS Tel.: +45 6481 1010

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 Âˇ 2 0 0 8

+Â&#x152;" OG 3!,' AF 3+)"%

Ror konus

Andrea Shipping ApS Ă&#x2DC;stre Boulevard 17, st. tv. $+ .AKSKOV n $ENMARK Postbox 143 . 4900 Nakskov 4LF &AX Tlf.: +45 54 30 90 . Fax: +45 54 95 59 00 INFO95 ANDREA SHIPPING DK E-mail: info@andrea-shipping.dk WWW ANDREA SHIPPING DK www.andrea-shipping.dk

• Bedst i glasﬁber • Bedste kvalitet • Bredt sortiment

Emil Aarestrupsgade 3-5 DK-4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12

www.bredgaard.nu E-mail: info@bredgaard.nu

KALUNDBORG HAVN ER FULDT UDRUSTET Heavylift klarer Kalundborg Havns nye Fantuzzi Regiane MHC 130, som har en løftekapacitet på 100 tons ved 18 meter. Vores 2 vippekraner løfter henholdsvis 25 tons ved 13 meter og 25 tons ved 18 meter. Kranerne samt lossemaskiner udlejes på tonsbasis og betjenes af havnens egne kranførere.

KALUNDBORG HAVN BALTIC PLADS POSTBOKS 54 DK-4400 KALUNDBORG

INFO@PORTOFKALUNDBORG.DK WWW.PORTOFKALUNDBORG.DK

TLF.: FAX:

5953 4000 5953 4003

300 VESSELS IN OVER 35 COUNTRIES WORLDWIDE Throughout its history of more than 170 years, SvitzerWijsmuller has been in the forefront of specialised marine activities. SvitzerWijsmuller provides interrelated services in the ﬁelds of harbour, coastal, terminal/LNG, offshore and ocean towage as well as salvage operations, crew boat and standby-rescue services.

Phone +45 3919 3919 info@svitzerwijsmuller.com www.svitzerwijsmuller.com

Experienced and well-trained crews cooperate closely with clients both at sea and ashore. With a diverse ﬂeet of vessels built to the highest standards, SvitzerWijsmuller stands ready to serve you worldwide. We provide safety and support at sea.

Pakhus 48, Sundkaj 9 DK-2100 Copenhagen Ø Denmark

A.P. MOLLER - MAERSK GROUP

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

sig ikke i en anonym, maritim standard-kulisse, men i veldefinerede farvande og havne såsom Øresund, farvandet nord og øst for Bornholm samt i Københavns og bornholmske havne. Det skiftende lys, søen, himmel og skyer, vind og vejr spiller en meget vigtig rolle i hans billeder – Sven betragter den søværts natur som sit primære motiv, hvor der så et stykke hen i forløbet placeres et passende fartøj. Efter hans eget udsagn handler det ikke om skibe på havet, men om hav med skibe ! - Som kunstner står han i en ældgammel og fornem tradition, og han vedkender sig gerne, at han har forbilleder. Og han viger ikke tilbage for en provokation: ”Man må gerne stjæle !” - Med et mildere udtryk: lade sig inspirere. Kopiering er ikke Svens sag. Han har heller aldrig kopieret sig selv og nægter pure at male det samme billede to gange.

Skibsportrættets fundament: Troværdigheden Listen over de portrætterede skibe er lang, store dele af den danske handelsflåde gennem de sidste ca. 150 år er repræsenteret. Det drejer sig først og fremmest om maskindrevne fartøjer, for Sven tøvede længe med at give sig i lag med sejlskibe. At portrættere et sådant kræver en indgående viden om takkelage og sejlføring – han ville ikke risikere kritik fra sejlkyndiges side; hans billeders tekniske troværdighed er et grundprincip for denne kunstner. Og mange af hans kunder kender motiverne ganske præcist – de ville aldrig acceptere nogen slendrian i de små, vigtige detaljer. Der skal ikke være noget at komme efter ! - Til sidst lykkedes det dog en celeber samler af Svend Klausen-billeder, en ret temperamentsfuld bornholmsk skibsmaskinmester, med stok og gulerod at bevæge kunstne-

ren til at portrættere den hedengangne Rønne-skonnert ANNA for fulde sejl. Lokale folk med professionel indsigt i sejlføringens finesser gav et nap med, så at det færdige resultat holdt stand selv for den mest kritiske prøvelse. Der er andre kyndige, som har vurderet Sven Klausens meriter som skibsportrættør. Fhv. inspektør ved Handels- & Søfartsmuseet, Hanne Poulsen, har tilkendegivet, at Sven er den bedste nulevende marinemaler i Nordeuropa. Hun har beskæftiget sig indgående med genrens historie, så hendes vurdering har vægt.

Dengang skibene lignede rigtige skibe Der er ikke længere megen inspiration for Sven Klausen at hente i Bornholms talrige hel- og halvtomme havne. Når han går tur på Allinge Havn, og lodsbåden er ude, peger han på den lille, sort-

tjærede malerflåde, der henligger i havnens inderste krog, slår ud med armen og siger: ”Hele flåden er hjemme !” og Bornholmstrafikkens monster af en hurtig-katamaran på Ystad-ruten har næppe mange chancer for at vinde indpas på hans lærred. Hans yndlingsmotiver ligger gemt i erindringen om dansk indenrigssøfarts storhedstid i hans unge år. Da skibene lignede rigtige skibe ! Med fint svungne, dobbeltkrumme skrogformer og velafstemte proportioner mellem fartøjernes hovedbestanddele. Moderne skibsarkitekturs dels kantede, dels barokt oppustede og forvredne linier nyder ikke hans bevågenhed. Hans livsværk er en hyldest til en søfartskultur, som ikke eksisterer mere; den er et vægtigt bidrag til overleveringen af den skønhed, som endnu for få år siden prægede vort maritime sceneri. HAVNE & SKIBSFART ønsker Sven Klausen god arbejdslyst ved staffeliet ! Af Niels Bach

A/S ★

rederi

★

råstofleverandør fra egne stenbrud i Norge

★

logistikløsninger land/vand kontakt os og hør nærmere eller se også www.stema-shipping.dk

Nyhavn 28 · DK-6200 Aabenraa Tlf. +45 74 62 79 72 Fax +45 74 63 03 65 E-mail: logistik@stema-shipping.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

Kystkultur Foreningen etableres nu i foråret 2008 Efter en veloverstået Kystkultur konferencen, som løb af staben den 24. januar 2008 med stor succes er styregruppen nu i gang med de forberedende administrative detaljer for at etablere en ny Kystkulturforening. Der var 88 deltagere til konferencen, her i blandt mange foreninger og organisationer. Formanden for Folketingets kulturudvalg Karin Nødgaard (DF) åbnede årets kystkulturkonference. Hun lagde bla. vægt på at Kystkultur var et spændende område og kulturen er vigtig. At vores efterkommere også i fremtiden får mulighed for at opleve den diversitet som Kystdanmark tidligere kunne byde på. Men en forudsætning er, at danskerne genopdager deres identitet som Søfartsnation og Kystfolk. Hele Karin Nødgaard’s tale kan læses på www.mardan.dk Med afslutningen af konferencen blev det besluttet at en ny ”Kystkulturforeningen” skal stiftes og her vil EMUC tage en aktiv rolle sammen med den nedsatte styregruppe. Det forventes at kystkulturforeningens Foreningens formål vil blive at være en landsdækkende kystkulturforening i Danmark, som en paraplyorganisation, der kan samle medlemmer fra alle egne af landet til fælles gavn for bevarelsen af den danske kystkultur i bredeste forstand. Med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen om kystkulturen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for bevarelse af egen lokal kystkultur og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet omkring kyster-

Den direkte vej

www.portesbjerg.dk

ne, havnene og det Blå Hav” herunder: • I samarbejde med andre kulturbevaringsinteresser - at styrke vor identitet som Søfartsnation og Kystfolk. • At fremme bevaring og almen brug af traditionelle fartøjer, bygninger, industrianlæg og kystmiljø i øvrigt. • At drive oplysningsvirksomhed for at øge forståelsen for værdien af menneskelige og kulturelle traditioner i kystkulturen. • Vedligeholde og videreudvikle eksisterende kulturelle traditioner i søfarten samt i kystrelateret industri og håndværk. • Højne og fremme af det faglige niveau i vedligehold og sikkerhed ved brugen af fartøjer og anlæg. • Fremme aktiviteter, der understøtter de kulturelle mønstre, der allerede eksisterer i kystsamfundene, men som er under pres grundet væsentlige samfundsændringer. • Medvirke til rekruttering af unge til det Blå Danmark ved videns og informationsdeling om kystkultur. • Sætte standarder for maritime oplevelsescentre og andre aktiviteter. Samarbejde med andre fritidsorganisationer og foreninger som har kysten, havet og havnen som interesseområde. Er du interesseret i kystkultur så kontakt EMUC på email: info@maritimecenter.dk . Yderligere information om kystkultur kan også findes på hjemmesiden www.kystkulturellelinks.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

FOTO: MADS FLUMMER

De danske havnes udfordring blotlagt på Godskonferencen om infrastrukturkommissionens rapport Transportminister Carina Christensen følger nu op på Infrastrukturkommissionens arbejde. Inden årets udgang vil ministeren fremlægge en ny og ambitiøs investeringsplan for landets infrastruktur, ligesom hun vil udarbejde en samlet strategi for reduktion af transportsektorens udledning af CO2. Det var det operative budskab, vi fik at høre på Transportøkonomisk Forenings Godskonference 2008, der fandt sted som januar måned var ved at rinde ud I lighed med den omtale af Infrastrukturkommissionens anbefalinger, der har været at læse i medierne, var fokus i flertallet af indlæggene også her på konferencen rettet mod landevejene, mens jernbanerne nærmest fik hug, når deres evne til at transportere gods blev nævnt. Og så var der havnene. Jo da, de blev skam også nævnt, og deres potentiale fremhævet, hvormed blev mere end antydet, at havnenes ejere og interessenter skal lægge sig i selen for at gøre sig gældende i det fremtidige transportmønster. At vore havne kan og bør indgå dels som en vigtig del af de porte til udlandet, som Infrastrukturkommissionen opererer med i sine anbefalinger, dels som bidrag til at aflaste den nuværende kapacitet, så de stigende trængselsproblemer på veje og jernbaner

ESVAGT A/S Adgangsvejen 1 DK-6700 Esbjerg Denmark

kan undgås, er der ingen tvivl om. Heller ikke for transportministerens vedkommende, da Deres udsendte spurgte hende. Godskonferencen understregede netop, at der er brug for alle transportformer, hvis vi skal håndtere fremtidens trafikvækst. Alle de forskellige transportformer skal udvikles - hver for sig og i et samspil - hvis vi skal klare udfordringerne med de stigende godsmængder. Det handler helt grundlæggende om vores velstand og velfærd. Og det er klart, at havnene skal spille en væsentlig rolle. Det er faktisk en af de helt centrale pointer i vores havnestrategi fra 2006. Til spørgsmålet om, hvordan danske havne kan spille en større rolle i godstransporten, svarede ministeren: Jeg er naturligvis meget optaget af transporterhvervets

Phone: +45 76 11 47 00 Fax: +45 76 11 47 05 opr@esvagt.dk www.esvagt.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 1 · 2 0 0 8

SA F E T Y & S U PPO RT AT S E A

rammevilkår og ikke mindst infrastrukturen. Men som jeg også lagde vægt på under konferencen, er det helt afgørende, at erhvervet selv løfter en meget stor del af opgaven med at få dansk logistik op i den internationale top. Det handler bl.a. om et vedvarende og strategisk fokus på udvikling af kompetencer og innovation. Blandt andet i den forbindelse nævnte ministeren, at hun vil iværksætte et dialogforløb med regionale myndigheder og organisationer. Og her vil havnene ikke blive glemt: Danske Havne har været tæt inddraget i Infrastrukt urkommissionens arbejde. Direktøren for havnenes forening har været medlem af kommissionen, og jeg vil da ikke undlade at nævne, at kommissionens formand er rederidirektør. Heldigvis er havne også med i Godstransportens Tænketank, hvor vi på næste møde bl.a. vil drøfte opfølgningen på Infrastrukturko mmissionens betænkning. Fra såvel politisk side som påpeget af trafikplanlæggere med mange flere – og her

på konferencen også understreget af ministeren – skal de tekniske og økonomiske barrierer, der stiller sig hindrende for omlastning af gods overvindes. Og det vil naturligvis koste penge. På spørgsmålet om, i hvilket omfang danske havne vil blive tilgodeset i forbindelse med den kommende investeringsplan, svarede transportminister Carina Christensen afslutningsvis: De samlede investeringer prioriteres i forbindelse med den kommende investeringsplan. Jeg vil ikke allerede nu lægge rammer for, hvordan de enkelte transportformer bør vægtes. Det handler om at investere der, hvor der er det største behov, og hvor vi samlet set får det mest effektive og smidige transportsystem. Fototekst: Transportminister Carina Christensen vil her fra sit ministerium følge op Infr astrukturkommissionens anbefalinger med såvel en investeringsplan som en miljøstrategi for godstransporten. Af Claës Hagström

SKJULT DÆMNING Læserbrev:

I november måned sidste år, havde vi i Korsør en oversvømmelse. Vandet i havnen steg ca. 20 cm. op over havnekajen og oversvømmede hele den gamle bydel . Korsør Rådhus, Storebæltshallen, Danske bank, samt en del butikker og private huse blev stærkt beskadiget. Storebæltshallen alene er blevet sat i stand for 12 – 15 millioner kr. I et læserbrev i den lokale avis foreslog jeg, at man skulle lavede en forhøjning langs havnekajen for at hindre gentagelser. Havnefogeden tilbageviste mit forslag omgående, idet han fremførte, at man ikke kan have noget, der er til gene for trafikken på et havneområde. Som tidligere fysiklærer er jeg i bund og grund en eksperimenterende sjæl. Derfor gav jeg mig straks til at spekulere over, hvordan problemet kunne løses. Dette er baggrunden for min opfindelse ”skjulte dæmning”. Det er meningen, at dæmningen skal nedgraves langs havnekajen, så den er i niveau med det eksisterende terræn,

og først når varslet lyder, trykker man på en knap og dæmningen kommer op af jorden i en højde af ca. 1 meter. Som det ses på den meget forenklede tegning, består dæmningen af en fast del og en bevægelig del. Den faste del tænkes udført af præfabrikerede betonelementer, der nedgraves og forbindes med vandtætte sammenføjninger. Den bevægelige del består af metalplader, der hæves og sænkes ved hjælp af hydraulik. Stabiliteten opnås ved at sålen på den bevægelige del med stor kraft presses mod en ”fenderliste”, som er fastgjort til betonelementernes øverste kant. Da hele dæmningen ikke kan hæves på en gang, må de enkelte sektioner forbindes med vandtætte glideskinner. De områder på havnen, hvor en permanent forhøjning ikke er til gene, kan den mobile dæmning suppleres med en sådan forhøjning, og ligeledes forbindes til denne ved hjælp af en glideskinne. En forudsætning for at vandet ikke trænger ind bag dæmnin-

gen er, at alle afløb og udløb i havnen forsynes med en kontraventil.

Åge Andersen Grønningen 25 4220 Korsør

Først når de kraftpåvirkninger, som dæmningen bliver udsat for, er beregnet, kan man vælge de materialer, der er bedst egnede, og hvilke dimensioner der kræves.

Telefon: 58372547 Mail: aage.wilfy@post.tele.dk

Der blev indgivet patentansøgning på projektet i maj måned, og det er således beskyttet et år fra dette tidspunkt. Derfor søger jeg nu et firma, der vil gå ind for ideen og være med til at videreudvikle den. Det er muligt at der kan søges nogle penge til udviklingsarbejdet. Der er ingen tvivl om, at samfundet i fremtiden må sætte langt større resurser af for at sikre os mod den stigende vandstand. Al Gore har givet udtryk for, at det haster – om 10 til 15 år kan isen på Nordpolen være smeltet. Det er nu, der skal planlægges – kunne min ide være et af de mange tiltag, der skal gøres, for at vi kan modstå denne udfordring fra naturen.

Havneudvidelse smitter af Hos Nordtek Skagen regner indehaverne med en positiv effekt på beskæftigelsen. Der hersker en positiv stemning blandt virksomhederne på Skagen Havn. Beskæftigelsen er god, der er nok til alle, og der er udsigt til mere. Det er Carsten Nielsens vurdering, og som medindehaver af Nordtek Skagen A/S sammen med Jacob Møller har han fingeren på havnens puls. - En servicevirksomhed som vores, der er i gang 24 timer i døgnet 365 dage om året, mærker jo hurtigt, om det går

godt. Og det gør det i øjeblikket – både for fiskeriet og virksomhederne i land – og vi håber da, at havneudvidelsen vil forstærke effekten, nu hvor Skagen Havn får plads til at trække flere virksomheder og virksomhedstyper til og udvide de eksisterende, påpeger han.

vis skibsmontører – og dem uddanner virksomheden også selv. - Der har altid været tradition for, at vi løbende har tre-fire læredrenge i gang. Vi må jo selv være med til at supplere tilgangen til faget, mener Carsten Nielsen.

Uddanner selv

Nybygninger

Hos Nordtek Skagen bygges der bl.a. nybygninger, udskiftes motorer, repareres gamle skibe og opbevares lystbåde i vinterhalvåret. - Vi beskæftiger os med alt – fra mastetop til køl, som indehaverne selv udtrykker det. Der er 12 medarbejdere ansat til smedearbejdet – fortrins-

For et par år siden stod virksomheden for byggeriet af to nybygninger – to 50 ton fiskekuttere – og i øjeblikket er en ny er på vej til sommer. Den er i hvert fald på tegnebrættet, og skroget ventes til Skagen 1. juni i år. - Skroget kommer fra Polen. De priser kan vi ikke konkurrere

FAKTA • Nordtek Skagen blev etableret i 1971 af Niels Ebbe Hviid i samarbejde med Nordfisk Rederiet. • Carsten Nielsen og Jacob Møller trådte ind i ejerkredsen for fire år siden og overtog helt for halvandet år siden.

Nordtek Skagen binder også an med nybygninger. Her er det fiskeskipper og hustruen Monica, der overtager kutteren ”Ejca”. Næste nybygning skal bygges til sommer.

med, men skibet færdigmonteres her, og vi er allerede i gang med produktion af spilpakken. Det tager ca. tre-fire måneders arbejde at færdigmontere kutteren, siger Carsten Nielsen. På motorsiden er Nordtek Skagen desuden serviceværksted for MAN B&W Diesel A/S samt Volvo Penta, ligesom man også klarer montering og reparation af andre motortyper. Det er heller ikke usædvanligt, at skibsmontøren sejler med og reparerer undervejs. Har døgnvagt

- De er jo også en af baggrundene for, at vi har døgnvagt. Skibene skal jo ud at sejle. De tjener jo ikke penge, når de ligger ved kaj. Derfor må vi også være klar til at hjælpe, hvad enten det så er nat eller weekend, påpeger Carsten Nielsen om virksomheden, der ud over fiskefartøjerne også servicerer andre skibstyper – bl.a. har man udført en del opgaver for Rederiet Lauritzen.

Spil til fiskefartøjerne er også blandt produkterne fra Nordtek Skagen.

Lystbåde i hallen

I virksomhedens hal på 800 m² ligger i øjeblikket otte lystbåde i vinterhi. De repræsenterer en nicheopgave, firmaet har haft i mange år. - De ligger der typisk fra november til april. Fordelen for ejerne er, at dels ligger bådene frostfrit, og dels kan vi servicere og renovere dem i vinterperioden, når det passer sammen med vores øvrige opgaver. Vi råder desuden over det nødvendige løfte- og transportgrej til opgaverne – bl.a. en mobilkran til løft op til 20 ton og en speciel bådvogn fremstillet af Nordtek Skagen selv, oplyser han.

Vinteropbevaring af lystbåde i den store hal er en af virksomhedens mange specialer. Her ligger de frostfrit i vintermånederne og kan samtidig blive serviceret og gjort både vinter- og forårsklare.

Hold på dine maritime medarbejdere! Nu og da kører der i TV en rekrutteringskampagne (worldcareers) for at tiltrække flere medarbejdere og unge mennesker til Det Blå Danmark. Tiltrækning er kun det ene element i at bevare arbejdsstyrken i branchen – et andet element er fastholdelse af de medarbejdere, der allerede er i branchen.

Hvordan kan man holde på sine medarbejdere?

Fastholdelse handler ikke kun om løn. Fastholdelse handler om mange andre emner, der er relateret til trivsel og sundhed i virksomheden. Fastholdelse handler blandt andet om karriereudvikling, psykisk arbejdsmiljø, seniorordninger, sundhed og trivsel og andre, emner, er spændende og relevante i forhold til fastholdelse af medarbejderne. De færreste virksomheder har de nødvendige metoder og værktøjer til at sikre opmærksomhed, men har på den anden side heller ikke ressourcer og mulighed for at udvikle disse metoder og værktøjer.

Netværk og udvikling

Søslangen er HR-netværket for alle dele af Det blå Danmark. Netværket er rettet mod underleverandører,

værfter, rederier, shipping, skibsdesignere og alle andre virksomheder i branchen. I Søslangen er der mulighed for at udveksle erfaringer med andre HR-folk, mens man samtidigt får mulighed for at input fra førende forskere og konsulenter – både fra Det blå Danmark og fra andre brancher. Som noget nyt igangsætter Søslangen et projekt, der er rettet mod at udvikle metoder og værkstøjer til fastholdelse af medarbejderne. Projektet vil give deltagerne i Søslangen mulighed for at få input til at udvikle egne værktøjer. Samtidigt kan deltagerne dele deres viden om, hvilke metoder og værktøjer, der virker og hvilke, der ikke gør det.

Maritime UdviklingsCenter (EMUC) På det næste møde i netværket i slutningen af Februar måned vil der være flere oplæg om ledelse som et element i fastholdelsen af medarbejdere.

HR-problemstillinger og som arbejder i virksomheder, der er medlem af EMUC. Man kan tilmelde sig netværket hos Helle Wolther hos EMUC på wolter@maritimecenter.dk eller telefon: 3333 7488

Søslangen

Netværket Søslangen er et af netværkene i Europas

Søslangen er åben for medarbejdere, der er interesseret i

interne seminarer i januar og februar måned for folketingets trafikudvalg for at ”klæde dem på” om transportens grundbegreber og perspektiver for transport og infrastruktur. Derefter følger Godskonferencen med trafikministeren og uddeling af Hedorf Fondens transportforskningspris, Seminaret

”Alternative energikilder for transporten” 1 april, Marco Polo & Motorways of the Sea Seminar den 11 april, MetroRail konferencen i slutningen af april måned, Havnekonferencen den 6-7 maj , Logistik og Transport konference i primo september, Kollektiv Trafik konferencen 9-10 oktober og Transportens

TØF Transportøkonomisk

Forening som har indgået fælles sekretariat med de 3 andre foreninger i Det Maritime Danmark. Samtidig er der sat fuld skrue på deres aktivitetsprogram. I 2008 bliver der afholdt 2

Klimakonference i oktober måned. Ønsker du at følge med i aktiviteterne kan dette ske på www.toef.dk eller kontakte sekretariatet på toef@ toef.dk

Viljen til at investere Viljen til at investere i havnens infrastruktur er altafgørende for dens fremtid Infrastrukturkommissionen har sat fokus på landets havne og deres fremtidige betydning. De skal udnytte deres potentiale og blive fremtidens effektive distributionscentre, så Danmark ikke kun af navn, men også af gavn, forbliver en søfartsnation, som fragter sit gods over havet. Men det forudsætter, at havnene iværksætter massive investeringer i havnefaciliteter, og at der i baglandet investeres i veje og jernbaner, så godset hurtigt kan komme ud af havnen. Og hvad betyder det så for landets fiskere? Det giver direktør for Skagen Havn, Willy Bent Hansen sit bud på: Investeringerne får en meget stor betydning for fiskerierhvervet i positiv retning. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Skagen Havn har iværksat en meget intensiv, fokuseret og langsigtet udvikling, hvor det primære fokusområde er på vores kerneforretningsområde, nemlig fiskeriet og herunder i særdeleshed det pelagiske fiskeri. Skagen Havn har med en flerårig investeringsplan iværksat anlægsprojekter, der med en havneudvidelse skal fastholde havnens aktiviteter. Anlægsarbejdet omfatter havnebassiner såvel som landområder på i alt 110.000 m2. Vi har i år færdiggjort uddybningen af Østbassin-1, således at der kan landes direkte til, Danmarks – i hvert fald

efter sigende – største sildeindustri, nemlig Pelagic Skagen A/S udtaler Willy Bent Hansen og fortsætter Vi har ydermere igangsat arbejdet med at renovere hele bygningskomplekset omkring fiskeauktionen og samlecentralen til en fisketerminal, der nu både indvendigt og udvendigt er topmoderne og hvor vi også sætter plads og faciliteter af til lastvognsoperatørerne, således at de får nogle bedre og mere optimale forhold, end de har haft tidligere. Af særlig interesse for fiskerne er naturligvis havnens faciliteter. Her peger Willy Bent Hansen på havnens godt og vel 6 km kaj, hvoraf store dele er med 8 og især 9 meters vanddybde. Endnu en facilitet er etableringen af kajer og arealer i tilknytning til Tørdokken. Også dette arbejde er – i samarbejde med Karstensens Skibsværft – færdiggjort i år. Herom siger Willy Bent Hansen: Tørdokken er jo også et forretningsområde, der spiller ind i den fremtidige servicering af lige præcis de store både, og især notbådene, både danske og udenlandske, som vi er kendt for at have som kunder i Skagen Havn. Også faciliteterne til fiskeindustrien i havnen er til stede, påpeger Willy Bent Hansen og fortsætter: Dermed ser jeg de tiltag, vi laver nu, med store investeringer, parallelt løbende med de store investeringer virksomhederne laver, som en hel klar fremtidssikring af Skagen Havn som en af Danmarks førende fiskerihavne. Status er dermed, at infrastrukturen i Skagen Havn som sådan er ved at være rigtig god, som

Willy Bent Hansen påpeger. Og det er hans vurdering, at netop viljen til at investere i havnens udvikling direkte er med til at fastholde aktiviteten og dermed dens position i fremtiden. Skagen Havn er ubestridt Danmarks største fiskerihavn, når vi ser på statistikkerne fra Fiskeridirektoratet, både på mængderne og på værdien, og der er i mine øjne ikke nogen tvivl om, at det er en position vi ikke alene er i stand til, men også har et ønske om at ville fastholde og udvide. Eneste reelle hurdle er vejen ud af Skagen, når man anlægger Infrastrukturkommissione ns syn på havne som fremtidens højeffektive distributionscentraler. Den side af sagen

er ifølge Willy Bent Hansen problematisk, selvom der nu er mulighed for at komme over til motorvejen til Hirtshals. Havnen yder i hvert fald sit bidrag til at være en sådan højeffektiv distributionscentral. For, som Willy Bent Hansen slutter: Det er min klare opfattelse, at det for virksomhederne betyder alt, at man har en havn, der er villig til at iværksætte og løfte de finansielle byrder, der er i forbindelse med infrastrukturudvikling, og dermed også sikre at de både har mulighed for at få optimale forhold for deres kunder og for råvareleverandørerne i tiden fremover.

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit Sankt Annæ Plads 3 1250 København K Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66

World Maritime Technology Conference (WMTC-2009) Skibsteknisk Selskab er partner i den verdens omspændende Maritime teknologiske konference som løber af stablen i Indien den 21 til den 24. januar 2009 i Mumbai.

Direktør Steen Sabinsky deltager i planlægningskomiteen og har lige været i Indien den 1. februar i nr. 2 plankomite møder. Ønsker I at bringe et indlæg (”paper”) på konferencen hjælper selskabet gerne og Generalsekretær Hans Otto Kristensen. Selskabet ønsker også at Danmark får en fælles udstillingstand på Konferencen og indbyder derfor danske virksomheder, producenter, uddannelses og forsknings institutioner til at meddele om man ønsker at deltage i dette fælles fremstød. Områderne på konferencen som I kan indstille ”papers” er er som følger beskrevet på engelsk: A small write up on the Technical Papers to be included in each stream is given below, 1. Oceanography and Underwater Technology

Marine Biology & Echosytem Dynamics; Ocean Currents, Waves and Geo-Physical Fluid Dynamics; Ocean Geology; Meteorology. Underwater Repairs; Underwater Positioning; Underwater Cameras &

Imaging; Underwater Vehicles; Seabed Survey; Underwater Navigation & Dynamic positioning; Hydro-Acoustics; Underwater Pipeline Laying and Handling; Hyperbaric Chamber Designs.

2. Maritime Safety, Environment and Security

Internal Maritime Organization and SOLAS on Maritime Safety; Maritime Safety Regulations, Equipment & SOP for Ships, Terminals & Ports; Firefighting; Lifesaving; Navigation; Communication; VTMS; Cargo Handling; ISM; Enhancement of Maritime Safety. International Maritime Organization and MARPOL; Other Environmental Conventions/Regulations of IMO, USCG, EU etc. on Pollution of Sea Water and Air by Ships at Sea and in Port; Pollution Liabilities & Compensation; Pollution Prevention and Mitigation Equipments. International Maritime Organization and ISPS on Maritime Security on Ships & Port Facilities; Security Equipments; Piracy at Sea.

3. Shipbuilding, Machinery, Operations, Repairs & Recycling

Ship Designs for various types of ships; advancement in Shipbuilding Technology; Hull Forms; Hull Efficiency; Vibration/Noise Reduction; Cargo Holds, Tanks & Containments; Painting, Coatings & Cathodic Protection. Propulsion Systems and Equipments; Thrusters and Stabilizers; Main Engines (including Boilers) of various Types & Designs; Auxiliary Machinery and Systems; Cargo Handling; Mooring & Anchoring Equipments; Fuels & Lubrication for Ships. New Trends in Ship Repairs; Ship Repair Facilities & Equipments; Repairs to ship coatings including new technologies for surface preparations; Ship Conversions. Forthcoming Ship Recycling Convention of IMO; Relevance of Basel & ILO Conventions to Ship Recycling; Future of Ship Recycling.

4. Naval Ships and Operations

Naval Ship Types and their Design Requirements and Equipments; vis a vis Heat Management,waste handling,removal of system depe ndencies,boilers,evaporators,RO plants etc. Maintaining operational capability keeping in view the operational constraints facing the navies in future. Innovative platform designs etc..

5. Oil & Gas Industry and Offshore Operations

Opportunities and Challenges in Hydrocarbon Exploration and Productions and New Technologies to counter them; Oil & Gas Industry Exploration and Production rigs & Equipments; Deep-water Drilling; Oil & Gas Industry Economics; Oil & Gas Transportation & Distribution; Future goals for the Industry; Environmental & Safety Considerations in Oil & Gas Industry. Offshore Vessels for Supplies, Anchor Handling, Dive-Support, Dynamic Positioning, Towing and Seismic Studies; Offshore Drilling, Production and Storage vessels; Offshore Logistics.

6. Ports, Dredging and Multimodal Logistics

Latest technologies and developments related to ports, dredging and multimodal logistics to cover: • port planning, construction and management of modern ports and harbours; • development and application of high performance equipment; • IT technology for ports and harbours; • logistics and intermodal through transport; • environmental protection of ports and harbours and creation of green ports and harbours; • harbour engineering, port and harbor construction, and technology and equipment for dredging

• Environmental Concerns related to dredging; • Rivers and Inland Dredging; • Beneficial Uses of Dredged Material; • Geotechnical Aspects; • Dredging Systems & Techniques; • Dredging & Navigation

7. Maritime Policies, Trade, Law, Insurance and salvage

International, regional and national maritime policies and their impact to international trade. The legal developments and issues that concern the shipping industry and how they would affect the shipping business.

8. Alternative and Renewable Sources of Energy

9. Human Element and Training

Alternative and renewable energy sources including solar, wind, geothermal, biofuels such as ethanol and biodiesel, biomass, wave and tidal power and hydroelectric are going to replace traditional oil, natural gas, and coal, and this forum would discuss their application and current status of research with respect to their application in ship operation.

Shortage of competent seafarers is the most crucial issue in ship management today. This forum would address all facets of seafarers; induction, training, competence management , fatigue, attitude, retention and their criminalization.

New hydrogen fuel cell technology and hybrid ships will also provide exciting new areas of growth, energy efficient green ships.

10. Information Technology in Shipping Industry

Se mere på www.wmtc2009.com og www.skibstekniskselskab.dk eller kontakt selskabet på tlf 3333 7488 eller info@skibstekniskselskab.dk

Latest developments related to P & I, H & M underwriting and salvage.

Er du Maritim Økonom eller interesseret i det globale Shipping Marked? Så kan du glæde dig til at det er lykkes Danmark at tiltrække den årlige verdenskonference for foreningen ”IAME” (International Association of Marine Economist” i 2009. Konferencen er kommet i stand ved at Direktør Kristen D. Nedergaard, Department of Maritime Research and Innovation(MFI) og Director Irene Rosberg fra CBS (Blue MBA) i 2007 under året konference i Grækenland for-

svarede den fælles Nordiske ansøgning om at få konference i 2009. Det lykkes ud over alt forventning og for at sikre et godt udgangspunkt var arrangørerne enige om at konferencen skal være et fælles Nordisk projekt. Der forventes ca. 220 udenlandske deltagere og over 100 stykker fra Danmark og konferencen vil blive afholdt på Radisson SAS Scandinavia Hotel over 3 dage i juni måned 2009. Temaet på 2009 konferencen vil være “Understanding Shipping Markets” med 6 undertitler: 1) International Economics

and Macro Economics 2) Shipping Market Analysis 3) Logistics and Port Economics 4) Shipping and the Environment 5) Offshore 6) Maritime Human Resources Arrangørgruppens Personer er Kristen D. Nedergaard (SDU), Irene Rosberg(CBS) og Steen Sabinsky (EMUC) og de tager ud til årets konference i 2008 som foregår i Kina i Dalian for at fortælle hvilken by/hotel/konference som deltagerne kommer til i 2009. Udover Call for Papers vil der være mulighed for at udstille

danske produkter og services på konferencen. Ønsker du at hører nærmere om denne konference og mulighederne for sponsorater og andre oplysninger så kan konferencens sekretariat EMUC kontaktes på info@ maritimecenter.dk eller telefon: 3333 7488

Dansk marineindustri jobtræner vietnamesere til en voksende værftsindustri Den danske marineindustri skal nu skabe jobtræning for unge vietnamesere, der er udset til at blive kommende topfolk indenfor den vietnamesiske skibsværftsindustri. Aftalen, der finansieres af de danske virksomheder, Vinashin værftsgruppen og Danida, er kommet på plads takket være den danske ambassade i Vietnam. På længere sigt betyder aftalen, at de danske virksomheder, der deltager i ordningen, får skabt en langvarig strategisk konkurrencefordel på det vietnamesiske marked. Dertil kommer, at vietnameserne ved ansættelse i en dansk marinevirksomhed, kan levere en god arbejdsindsats og få mere kendskab til danske marinevirksomheder. >Det er for den danske marineindustri en fortræffelig ordning. Vi har en stigende ordretilgang fra Vinashin og samarbejdet styrkes dag for dag. Nu får marineindustrien

mulighed for at få unge vietnamesere i jobtræning. Det er et godt udgangspunkt for øget samarbejde, fordi disse unge mennesker fortsætter deres karriere i Vinashin. Vores samarbejde i ”Dan-Viet Marine Club” er under udvikling og dette er godt for udviklingen af nye produkter<, siger Ivan Larsen, formand for Danish Marine Group og direktør for Callenberg A/S, Odense. Danish Marine Group under Dansk Eksportforening, Vinashin og ikke mindst den danske ambassade i Vietnam dannede sidste år ”Dan-Viet

Marine Club” for at skabe et mere tæt samarbejde mellem danske marinevirksomheder og den vietnamesiske skibsværfts- og rederiindustri. Målet er at de danske virksomheder får en bedre afsætningsplatform i Vietnam samtidig med at de skibe, der bygges i vietnamesisk værftsindustri får bedre produkter i skibene. Endelig er det klubbens mål at skabe bedre viden og produktudvikling til gavn for begge parter. Den vietnamesiske værftsindustri satser på at blive verdens fjerde største indenfor ganske få år.

Samarbejdet er nu mundet ud i en aftale, hvor unge vietnamesere kan få et praktikophold på en dansk marinevirksomhed. De vietnamesere, der kan komme i betragtning, skal have en uddannelse på bachelorniveau og tale engelsk på forretningsniveau. Af Claes Hagström

WÄRTSILÄ® is a registered trademark.

NO BOARDROOM CONVERSATION WILL BREAK THIS ICE.

NYHED FRA HAVNE & SKIBSFART

Zoom ind på ny viden om erhvervsﬁskeri PÅ HAVNEOGSKIBSFART.DK KAN DU FORETAGE DIG FØLGENDE: Finde alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter. Læse alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søge efter interessante artikler. Gemme interessante artikler på din personlige bogreol.*

Finde nyheder om erhvervsﬁskeri. Finde relevant information om de danske havne og hvilke serviceudbydere, der ﬁndes. Finde links til brugbare hjemmesider. og meget meget mere...

* Patent Pending teknologi

Side 1

Sådan bruger man

Sådan bladrer man i Havne&Skibsfart Ved at klikke på de store ikoner i toppen , klikke i hjørnerne på siderne eller ved at trække i hjørnerne bladrer man i Havne&Skibsfart. Sådan forstørrer / zoomer man Tryk på ikonet for at forstørre siden eller tryk på midten af siden. Hvis man vil forstørre yderligere trykker man på ikonet igen. Tryk på ikonet eller på midten af siden for at formindske igen. Sådan printer man Tryk på ikonet for at printe den valgte side.

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser Havne&Skibsfart på en nem og enkel måde direkte på internettet.

Havneogskibsfart.dk HAVNEOGSKIBSFART.DK LANCERES I STARTEN AF DECEMBER 2007