Havne & Skibsfart -3-2009 by Danish Maritime Fair

HAVNE SKIBSFART

11. ÅRGANG · JUNI 2009 · NR. 3

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

FOKUS PÅ : KALUNDBORG NY FORMAND FOR DANMARKS REDERIFORENING

Har du viljen – kender vi vejen Har du viljen – kender vi vejen

Skagen Skipperskole

Har du – kender vi vejen Har duviljen viljen – kender vi vejen Har du viljen – kender vi vejen

Har du viljen – kender vi vejen Har du viljen – kender vi vejen ¾ kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: 28 juli 2009 ¾ Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: 27 juli 2009 ¾

Maritimt Forberedelseskursus Start: medio oktober 2009

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO Kurser af 3 dages varighed. Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

old i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til hyborøn Havns Fiskeriforening tlf.nr. 96kan 90 01 20ved henvendelse til * Hold i Thyborøn –på tilmelding ske Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Kvalitet og sikkerhed omkring din luft... Dykkere og brandmænd over hele verden stoler på BAUER kompressorer som en sikker kilde til ren luft. BAY Kompressor har mange års erfaring med BAUER inden for: • Salg • Service • Reservedele Kontakt os for en personlig snak om dit behov.

BAUER dykker kompressorer Fra 100 til 680 l/min.

Fuglebækvej 4C, 1 · DK-2770 Kastrup Tlf. 3251 1866 · Fax. 3251 1856 info@bauer.dk · www.bauer.dk

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit Sankt Annæ Plads 3 1250 København K Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66

Den direkte vej

www.portesbjerg.dk

HAVNE SKIBSFART

11. ÅRGANG · JUNI 2009 · NR. 3

HAVNE & SKIBSFART 3.2009 FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

INDHOLD 4 Vi har meget at være stolte af 7 IAME 2009 conference 8 Den globale direktør FOKUS PÅ : KALUNDBORG NY FORMAND FOR DANMARKS REDERIFORENING MARITIM INDUSTRI

10 Motorvejsønsket opfyldes 11 Samarbejde førte motorvej til Kalundborg

Havne & Skibsfart

12 Kalundborg Havn gav hele verden baghjul

– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

14 Danmarks nye krydstogtsby

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

17 Tankanlæg er blevet en succes

ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff (rw@erhvervsmagasinerne.dk) Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00 Fax 70 20 41 56 Eller annoncekonsulent: Kasper Kristensen Direkte tlf. 76 10 11 44 Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

16 Flot terminal til Samsøtrafikken 18 Positive nyheder i overtal 20 Vindmøller bliver udstillingsvindue 21 Europæisk Maritim Klynge møde 2009 22 Øvelse gør mester 24 EMUC kalender 24 PRESS4TRANSPORT - mere bæredygtig, grønnere og smartere transport løsninger 25 Maritim Iværksætter 26 Transportens Innovationsnetværk - Whats in it for ”Det Blå Danmark” Mere i E-magasinerne på havneogskibsfart.dk samt maritim-industri.dk ENMC meeting in Copenhagen on 20th of October 2009 Der er kamp om pladsen Ny aftale om isbrydning efterlyses!

Layout: Amazezig Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer august 2009 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Innovative window technology The C.C.JENSEN Window Division is among the world leaders in developing and producing ship windows, glass and frame constructions with more than 40 years’ experience in supplying customized window solutions. WINDOW TECHNOLOGY

MARINE SOLUTIONS

Premium supplier of: Glass & Frame Constructions Repair & Maintenance Clamp-on window systems Sliding door systems

Ferry & Cruise Liners Commercial Vessels Super Yachts & Yachts

Please Contact C.C.Jensen for: UÊÊÊ,i«ÀiÃi Ì>Ì ÛiÃ UÊÊÊ iÃ } ÊÊ UÊÊÊ } iiÀ }ÊÊ UÊÊÊ VÕ i Ì>Ì Ê UÊÊÊ > Õv>VÌÕÀ }Ê UÊÊÊ,i«> ÀÊEÊ > Ìi > ViÊ UÊÊÊ,iviÀi Vi ÃÌ

Clamp-On Windows UÊÊÊ/ iÊÃ>Û }Ê UÊÊÊ->viÌÞÊ UÊÊÊ }Ê viÊÌ iÊ UÊÊÊ ÜÊ > Ìi > ViÊV ÃÌÃÊÊÊÊÊÊÊ UÊÊÊ v ÀÌÊ >ÃÃ requirements

C.C.JENSEN A/S Window Division ©Û i Ê£ÎÊUÊ xÇääÊ-Ûi `L À}ÊUÊ i >À ÊUÊ³{xÊÈÎÓ£ÊÓä£{ÊUÊÜ ` ÜÃJV V°` ÊUÊV V Ü ` ÜÃ°`

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

FOTO: HENRIK MARK

Vi har meget at være stolte af Trods den globale ﬁnanskrise og hårde tider for skibsfarten er der meget at være glad for i Det blå Danmark.

Det mener den nyudnævnte formand for bestyrelsen i Danmarks Rederiforening, Lars Vang Christensen. ”Vi skal ikke glemme, at trods 2008 var et hårdt år også for skibsfarten, så kan vi konstatere, at den samlede valutaindsejling på ca. 190 mia. kr. var den største nogensinde og at en række rederier har haft rekordstore resultater,” siger han og uddyber, hvordan stærkt varierende resultater forekommer fordi skibsfart er en meget sammensat branche. De mange vidt forskellige skibstyper har ligeså forskellige vilkår, og det betyder store udsving i resultater i løbet af det samme år. I 2008 var containerfarten under pres gennem hele året, hvor andre markeder noterede rekordhøje niveauer frem til august/september 2008, hvorefter markedet nærmest kollapsede og sendte indtjeningen i frit fald i årets sidste kvartal. I dag er situationen forholdsvis stabil, og nogle af de hårdest ramte markeder er langsomt begyndt at bevæge sig lidt op igen. ”Jeg tror, at vi er ved at nå bunden. Hele verdensmarkedet sætter sig i disse år og stabiliserer sig, men det kommer til at gå frem igen, selvom det ikke bliver med samme fart, som det gik nedad tidligere,” siger Lars Vang Christensen. Det er dog de mange positive takter i den danske skibsfart, der betyder mest for Lars Vang Christensen. ”Da vi gik ind i 2009 havde vi den største handelsflåde nogensinde. Over 12 mio. tons dødvægt er under dansk flag, og det er meget tilfredsstillende. Vi har ydet en indsats og har fået gode vilkår til at blive en førende søfartsnation - og nu kan vi vise, at vi har leveret varen,” siger Lars Vang Christensen og fremhæver, at skibsfart nu er Danmarks største eksporterhverv. Det er ikke uden stolthed i stemmen, at han forklarer hvordan det lille land med under en promille af verdens befolkning håndterer 10 pct. af verdenshandlen.

”Det er en fantastisk flot historie, som mange misunder os. Dansk skibsfart står godt. Vi har attraktive rammevilkår og regeringens opbakning, og derfor kan vi begå os i den globale konkurrence,” siger den nyudnævnte formand. De seneste fire år har Lars Vang Christensen siddet i bestyrelsen i Danmarks Rederiforening, heraf det sidste halve år som næstformand, og kender de andre nyvalgte bestyrelsesmedlemmer særdeles godt. Både Carsten Mortensen, Norden og Søren Skou, A.P. Møller-Maersk er tidligere kolleger fra A.P. MøllerMaersk, hvor de alle fik støbt fundamentet til deres virke i shipping. Lars Vang Christensen med en afgørende forskel; han startede som styrmandsaspirant og tilbragte godt 12 år på havet, inden han gik i land med rang af Kaptajn. ”Jeg er formentlig en af de få i branchen med både en operationel og kommerciel baggrund. Om det er en afgørende fordel, er jeg ikke den rette til at bedømme, men måske kan det vise andre, at man faktisk kan starte som ung styrmandsaspirant og ende med at sidde på det største tillidshverv i branchen,” siger Lars Vang Christensen uden antydning af andet end tilfredshed og glæde over, at han er nået så langt. Der er heller ikke plads i hverdagen til meget andet en shipping og familien med en hustru og to børn. Lars Vang Christensen kan spille golf, har fået handicappet ned på 16, men tvivler samtidig stærkt på, at støvet bliver blæst af golfbagen foreløbig. Livet handler om shipping og har altid gjort det. Karrieren på land startede med et par år som trouble-shooter i A.P.Møller-Maersk, derefter som topleder i APM-gruppens rederi i Sydøstasien og senere samme post for Englands største privatejede rederi, The Maersk Company Limited. I 2004 tog han springet til det markant mindre herning shipping som CEO

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

og senere i 2007 efter et gennemført generationsskifte også som medejer. For første gang er Danmarks Rederiforenings bestyrelsesformand fra et af de mindre rederier, hvilket dog ikke umiddelbart medfører store revolutioner. ”Selvfølgelig er et skift af formandsposten en anledning til at tegne en streg i sandet, men jeg har endnu ikke nogen 100 dages plan i skuffen udover at køre linjen videre. Bestyrelsen, administrationen og arbejdsgrupperne har gjort et godt og stort stykke arbejde, og selvom skibsfarten står overfor nye udfordringer skal de ting, der i gang også afsluttes,” siger Lars Vang Christensen. Det helt store emne i år er klima og miljø. Lars Vang Christensen er meget optaget af debatten og har netop været til International Chamber of Shipping konference i London, hvor han er vice-

formand. Højest på agendaen var klima og målsætning om reduktion af udstødningsgasser. ”IMO vedtog sidste år en række regler, som vil betyde reduktion i svovludslip, fordi rederierne bliver tvunget til at bruge langt mindre svovlholdige olier end hidtil. Det skal nok lykkes, men det kræver mere end bare penge – mange af de nødvendige teknikker skal stadig udvikles. Men vi er sikre på, at vi finder en løsning,” siger Lars Vang Christensen. Inden 2020 vil den danske flåde reducere udslippet med 15 pct. i forhold til 2007 niveau og samtidig forbedre energieffektiviteten med 30-40 pct. Danmark har en af de yngste flåder og er aktive i udviklingsprocesserne, hvilket er årsagen til, at det er realistiske mål. ”Man er i IMO også ved at lægge sidste hånd på et såkaldt designindeks. Det skal opstille normer for, hvilke kriterier de forskellige skibstyper skal opfylde og man kan sige, at det er en

slags energimærkning. Vi kan jo ikke skifte helt over til elektricitet eller vindenergi og derfor vil vi altid forurene, selvom vi selvfølgelig skal have konstant fokus på at blive bedre,” siger Lars Vang Christensen. ”Jeg kunne nu godt tænke mig, at medierne gik lidt mere faktuelt til værks i debatten om emissioner fra skibe. Søfart står for at transportere over 90 pct. af verdenshandelen, og udledningen af gasser kan gøres bedre. Men det er stadig den mest miljøvenlige transport per flyttet ton last,” siger Lars Vang Christensen. Et andet stort emne er pirater, der desværre kan gøre sejlads i Adenbugten til en risikabel færd. 2008 var både for dansk og international skibsfart præget af problemer med pirater i området omkring Somalia. Den internationale opmærksomhed er blevet stadig større, og flere lande har sendt orlogsfartøjer til området. ”Vi værdsætter meget de ini-

tiativer den danske regering har taget og er kede af, at Absalon måtte vende hjem den 1. april. Men vi er sikre på, at Danmark igen vil sende et orlogsfartøj til området,” siger Lars Vang Christensen. De tunge emner til trods er det en positiv nyvalgt formand, der glæder sig til at stå i spidsen for dansk skibsfart. ”Vi står foran store udfordringer det kommende år, men jeg er samtidig overbevist om, at vi er godt rustet og vil komme godt gennem krisen og være klar til at erobre nye markedsandele, når det vender. Personligt vil jeg arbejde med emnerne klima, miljø og pirater, men også være optaget af at sikre, at dansk skibsfarts konkurrenceevne er intakt, holder os på forkant af udviklingen og bliver ved med at kunne tiltrække de rigtige mennesker til branchen. Dansk skibsfart har jo meget at være stolt at,” slutter Lars Vang Christensen.

skibsfiltre.dk

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

IAME2009 june 24th – 26th Attend the IAME 2009 conference in Copenhagen 24. & 26. juni 2009 with following 46 Logistic & port

• The economics behind terminal concession durations in Seaports • The impact of Government Policies on the Performance and

Efficiency of Dry ports: the Case of India

Economics presentation:

• Coordination and Cooperation in strategic Port Management: The

• Optimizing time windows for managing arrivals of Export contai-

• The Spatial distribution of Port Activity: Theoretical and methodo-

Case of Atlantic Canada’s Ports ners at Chinese Container terminals. • Optimal inspection policy for port state control • Hub and spoke Networks versus Direct Shipments • The role of ISO9000 Cert. on Ports’ financial performance: An

logical notes for modelling and research. • Simulating mergers between stevedores • The economics of Port development strategies in Asia • Port Supply Chain integration, orientation and performance: an

exploratory Preliminary Study from Europe. • Value creation and Value Capture in the Ports business

Ecosystem.

exploratory study´ • A Content of published Port Studies (1997-2008) • Drivers towards users’ satisfaction in container ports – an explo-

• Game Theory Contribution to Terrorism Analysis in merchant • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Shipping: An application to Port Security. Network Effect in Port Selection: a Quantitative Approach using Floating Stocks. Measuring the quality of Port Hinterland Accessibility: The Liguerian case. A study of Port Logistics Hub in east Asia: Empirical Facts and Future Prospects. Trigger Point Mechanism and Monopoly Power of Hong Kong Container Terminals Small River Barges: an Innovative Concept for the use of the Small Inland waterways Evaluation of Postponement Activities in Dry ports Shippers Voice: assessing the perceived benefits A Theory on the Co-evaluation of Seaports with application to container development in the Rhine-Scheldt Delta The Development of the Yangtze River ports System A Fresh look at simulation and its application in an Academic research Context The Awarding of Seaport terminals to private Operators: Current Practices and Viewpoints in European Ports Improving Capacity at Port Hinterland Connections by Road Nonlinear Forecasting of Container traffic as a managerial tool: A case Study of the Port of Piraeus An Organizational buying perspective for multimodal transport: A Delphi Study for Turkey Linking Port Performance and Intermodal Transport: The Development of a Conceptual Model. Local Effects of Global Trends: Internationalization in the Port industries and its effect on Port Clusters, the case of Rotterdam. Effect of Type of Concession Contract on Game Outcome among Container terminals. Assessing the attractiveness of ports: the perspective from service suppliers. Commodity variety and Seaport Performance The impact of Port security on Port Performance Factors influencing Port Efficiency: A case study of Dar Es Salaam

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

ratory study • A review of Port Authority functions: towards a renaissance • Ordered probit/logit models for estimating supply chain value • Modelling and vulnerability of the worldwide energy supply

chain Container terminals modelling : New approaches to investigation Hinterland transport by rail Organizational changes at seaports: Impact on effectiveness Measuring the relative efficiency of European ports: the role of regulation an dother non discretionary factors. A multi-step approach. • Coordination in Railway hinterland chains: an institutional analysis • Ownership and Supply Chain efficiency –the case of Australian bulk exports • A model for organizational effectiveness (OE) Assessment in Seaport organizations • • • •

Book your attendance at www.iame2009.org or contact the Conference coordinator Katrine Bjerregaard e-mail kb(at)maritimecenter.dk or tel. +45 20450191

Emil Aarestrupsgade 3-5 DK-4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12 www.bredgaard.nu E-mail: info@bredgaard.nu

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Den globale direktør Direktør for Danmarks Rederiforening Peter Bjerregaard glæder sig hver dag over et arbejde med international puls og tæt samarbejde med medlemmerne. 35 år i Danmarks Rederiforening og “still going strong”. Det er adm. direktør Peter Bjerregaard, som den 28. april kunne fejre sin 60-års fødselsdag. Holder helbredet er der ingen umiddelbar risiko for, at han forlader foreningen foreløbig. Dertil er han simpelthen for glad for sit arbejde. “Danmarks Rederiforening er et utroligt spændende sted. Man mærker konstant pulsen fra den store verden og det er stimulerende at arbejde med blandingen af hjemlig politik, globalt orienterede medlemmer og et internationalt perspektiv på alt,” siger Peter Bjerregaard. Danmarks Rederiforening varetager dansk rederierhvervs interesser i forhold til offentlige myndigheder og organisationer i nationale og internationale sammenhænge samt indgår overenskomster for søfarende forhyret i medlemsrederierne. Det betyder med andre ord en hverdag for direktøren med tæt kontakt til medlemsrederierne og mange forhandlinger med politikere og myndigheder i såvel Danmarks om i udlandet. Mange slag er blevet udkæmpet på de bonede gulve og i diplomatiske vendinger. Resultaterne har været med til at skabe et solidt fundament for dansk skibsfart, som også i år vil være landets største eksporterhverv. Og trods krisen har ”Det blå Danmark” igen i 2008 slået rekorden og samlet sejlet en valutaindtjening på 190 mia. kr. ind.

”Det som gør arbejdet så morsomt er, at Danmarks Rederiforening har - med mange gode menneskers hjælp - opnået nogle fantastiske resultater,” siger Peter Bjerregaard med et stort smil og fremhæver etableringen af DIS i 1988 og tonnageskatten fra 2001 som nogle af karrierens største sejre. Banebrydende nytænkning

”Både DIS og tonnageskatten var på det tidspunkt banebrydende nytænkning i dansk politik. Men det er endnu mere spændende, at det har virket og stadig er hjørnestenen for vores internationale konkurrenceduelighed. Plus at det er netop det, der har rustet os til at komme levende gennem finanskrisen,” siger Peter Bjerregaard, der er uddannet økonom og oprindeligt kom til Danmarks Rederiforening for at etablere noget EDB og hulkortsløsninger, som det hed dengang for 35 år siden. Men den unge Bjerregaard faldt hurtigt til, og siden har det handlet om skibsfart med alt fra konferencer, sejladsadgang og til værftsindustrien. Med det internationale samarbejde som den røde tråd gennem arbejdet. ”Vi er jo dybt internationale. Over 95 pct. af skibene sejler i internationale farvande og derfor ligger det os så meget på sinde at være med til at sikre ordentlig og fair markedsadgang overalt, økonomiske rammer så vi kan bibeholde vores konkurrenceevne og gode overenskomster,” siger Peter Bjerregaard med en karakteristisk rolig og venlig udstråling. ”For eksempel har vi været aktive på den politiske bane for at sikre lige adgang til last i Afrika, hvor visse lande havde ulovlige protektionistiske regler, som klart favoriserede deres egne skibe. Vi fik en klage gennem EU og i dag har alle lige markedsadgang

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

"Danmarks Rederiforening har - med mange gode menneskers hjælp - opnået nogle fantastiske resultater,” siger Peter Bjerregaard med et stort smil

også i de lande. Faktisk er der kun meget få ”sorte pletter” tilbage på landkortet,” siger direktøren og fremhæver igen, at de gode resultater kun er kommet til veje ved et sublimt samarbejde med alle involverede. Under samme tag

En anden stor tilfredshed er, at også de tre mindre rederiforeninger samt andre organisationer inden for den maritime sektor i dag er under samme tag i Amaliegade i hjertet af København. Fordi det også giver de små mulighed for at gøre brug af det store netværk og den enorme erfaring, der er samlet

i den 125 år gamle Danmarks Rederiforening. ”Det skaber en meget bedre dialog, ikke mindst fordi vi deler kantine og har en let adgang til hinanden. Og sammenlægningen giver os en størrelse og en ekspertise som gør, at vi kan matche embedsapparatet. Og så er det dejligt at hele familien nu er samlet,” siger Peter Bjerregaard med et stolt smil. Men krisen raser alle steder, flere markeder sejler i strid modvind og resten af 2009 tegner også til at blive en udfordring for skibsfarten. Oven i det er der i klimaåret 2009 stor fokus på

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

skibsfarten som den store CO2 synder. En anklage, der bør tilsættes lidt mere relevant fakta, siger Peter Bjerregaard. ”Selvfølgelig skal vi hele tiden have fokus på at gøre det bedre. Udvikle teknikker som kan være med til at reducere energiforbruget og andre tiltag, som kan rense luften. Klimadebatten er utroligt kompleks og handler om mere end CO2 udslip. Vi arbejder på de indre linjer for at blive så grønne som muligt og har flere forskningsprojekter, som blandt andet har resulteret i teknikker til genindvinding af varme, polering af skibssiden og optimering af fart,” forklarer direktøren, der absolut ikke er modstander af regler på miljøområdet. Bare de er internationale. Udover arbejdet med løbende at sikre, at dansk skibsfart har gode rammevilkår i Danmark og i EU, er Rederiforeningen til daglig synlige med rekrutteringskampagnen ”World Careers”. Fordi det er så afgørende at få

de rigtige mennesker ind og uddanne dem til at kunne videreføre dansk skibsfart. Med små årgange kræver det et langsigtet arbejde og en fokuseret indsats at sikre fundamentet også holder i fremtiden. ”Vi søsatte dual-uddannelsen til både navigatør og maskinmester. En kanonuddannelse, men vi må nok sande, at den ikke fik så meget medvind som ønsket. Den fortsætter, men det gør de opdelte uddannelser også,” siger Peter Bjerregaard. ”Vi har brug for dygtige folk, der kan gå i land og varetage alle de væsentlige opgaver i shipping. Der er stadig en vis form for mesterlære over shippingfaget, men det er nødvendigt også at have det mere formelt. Derfor er jeg meget begejstret over vores tætte samarbejde med handelsskolerne og ikke mindst implementeringen af den ”Blå MBA”, siger Peter Bjerregaard med en entusiasme, der afslører, at 35 år i Danmarks Rederiforening langt fra er nok.

Master i

transport og maritim management

ErhvervsMagasinerne

Havne & Skibsfart

Danish Maritime Magazine

Maritim Industri

Søg i over 700 artikler om erhvervet Tilmeld dig vores nyhedsbrev Læs tidligere udgivelser fra magasinerne FiskerBladet.dk Havneogskibsfart.dk Maritimindustri.dk Danishmaritimemagazine.dk

Investér i ny viden Er du på vej til en ledende stilling inden for shipping, havneadministration, logistik, service, rederi- eller transportvirksomhed? Så er masteruddannelsen i transport og maritim management oplagt for dig. Uddannelsen kombinerer: Q Innovation og forretningsudvikling Q Supply Chain Management Q International økonomi Q Human Ressource Management Uddannelsen varer to år på deltid, men er fleksibelt opbygget, så du kan strække den over seks år. Søg nu – et nyt hold starter til september. Kontakt mastersekretariatet på tlf. 65 50 15 90 eller e-mail: mtmm@sam.sdu.dk Læs mere på www.sdu.dk/mtmm

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

KALUNDBORG

- Kalundborg har virkelig behov for motorvejen til gavn for øst-vesttrafikken i Danmark og transporten ud i verden, mener transportminister Lars Barfoed.

Motorvejsønsket opfyldes Transportminister Lars Barfoed på besøg i Kalundborg og dannede sig et indtryk af behovet for en motorvej til den ekspanderende havn og

Her kunne han se problemerne med den tunge trafik med egne øjne og lytte til ønskerne om bedre trafikale til- og frakørselsforhold fra både byens myndigheder og det stærkt voksende erhvervsliv med tilknytning til Kalundborg Havn.

by.

Et trafikknudepunkt

Nu behøver Kalundborgs erhvervsliv, havnen og byen ikke længere at ønske sig en motorvej til havnen. Der står nemlig sort på hvidt i Infrastrukturkommisionens rapport, at hovedstadsområdet skal forbindes med Kalundborg, og at de nuværende veje – en landevej og en motortrafikvej fra Holbæk og vestpå – skal opgraderes til motorvej. - Hvornår det røde bånd kan klippes og strækningen officielt indvies, ved vi endnu ikke med sikkerhed – men det står fast, at projektet bliver til virkelighed, fastslår transportminister Lars Barfoed, der for kort tid siden selv var på besøg i Kalundborg.

Lars Barfoed er helt på linie med både byens politikere og erhvervslivet i ønsket om, at Holbæk-motorvejen fra København skal fortsætte til Kalundborg. Byen har sin styrke i at være Vestsjællands dybvandshavn og et vigtigt knudepunkt for skibs-, jernbane- og vejtransport i Danmark og til resten af verden. - Den samfundsmæssige gevinst vil være stor og betyde en langt bedre servicering af erhvervslivet, og samtidig arbejder vi jo på at flytte mere gods fra vejtransport over til skibstransport, da vejnettet i Europa i de næste mange år vil blive mere belastet af godstrafik, end tilfældet er i dag. På den led vil en motor-

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

vej også være en gevinst, mener Lars Barfoed. Han bakkes i øvrigt op af et bredt flertal i Folketinget i motorvejssagen. Sporer optimisme

- Og så er det jo altid en fordel at se tingene med egne øjne, så jeg som minister bedre kan danne mig et indtryk af den betydning en motorvej vil få for Kalundborg Havn og områdets udviklingsmuligheder. Det er vigtigt at være informeret om disse aspekter, når vi skal prioritere opgaverne, og jeg kunne jo spore den optimisme, der kendetegner Kalundborg, hvor flere, store virksomheder har etableret sig i de senere år – bl.a. den nye Pronova BioPharma, der er i gang med de sidste tests før igangsætning, og Novozymes store fabrik på havnen. De er bare et par eksempler på virksomheder, der etablerer sig og ekspanderer på havnen. Der kunne nævnes mange flere. Der er virkelig vækst i Kalundborgområdet, siger ministeren.

Begynder nu

Første etape af opgraderingen til motorvej går allerede i gang nu. Det er fra Holbæk og frem til Regstrup, som vejen skal tre km syd om. Den strækning er i dag en tosporet landevej. Derudover går man i gang med en VVMundersøgelse af den sidste strækning til Kalundborg. Hvor dyr strækningen bliver, og hvornår der er penge til den, ved man derimod ikke endnu. En del af den er i forvejen motortrafikvej, men Lars Barfoed regner med, at man når frem til omkring 2020, før man er klar til at spænde det røde silkebånd over vejen og køre saksen i stilling til den officielle åbning. - Men jeg regner da med at være med til at klippe snoren i min ministertid – jeg regner dog også med at være minister længe, sagde Lars Barfoed under besøget i Kalundborg. Af Karen Sloth

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

KALUNDBORG

Samarbejde førte motorvej til Kalundborg Bestræbelserne for at få en bedre infrastruktur gavner vejnettet i hele Danmark, da

korridor på Kattegat. Den aflaster også vejene på Fyn og i Trekantsområdet, siger Claus Steen Madsen, der er direktør for udvikling og kultur i Kalundborg Kommune.

Kattegattrafikken aflaster Storebælt, Fyn og Trekantsområdet. Sammenhold gør stærk. Det ved de nu i Kalundborg, hvor en Trafikstyregruppe bestående af Kalundborg Havn, Kalundborg Kommune, Kalundborg Erhvervsråd og en række store, tunge erhvervsvirksomheder i området har stået sammen i bestræbelserne på at få motorvejen fra København til Holbæk forlænget til Kalundborg. Nu bliver ønsket opfyldt. De første 12 km er allerede så småt i gang, og en VVM-undersøgelse for resten af strækningen venter. - Vi er da rigtig glade for, at vores samarbejde har gjort indtryk på Christiansborg, så vi kan få et reelt nationalt øst/vestalternativ til Storebæltsbroen, for vi vil gerne bevare den sejlende

Kalundborg vælges til

Han henviser også til, at store, internationalt orienterede virksomheder har valgt at slå sig ned i Kalundborg – netop fordi der er en dybvandshavn, der kan tage de store skibe, og fordi havnen ligger centralt for videre transport – ikke kun på tværs af Danmark, men også videre ud i verden. - Havde de ikke valgt os, havde alternativet måske været Kina eller Indien, påpeger han. Derfor skal virksomhederne også have nogle ordentlige til- og frakørselsmuligheder til Hovedstadsområdet og Øresundsregionen, og det har de ikke i øjeblikket, hvor Rute 23 – også kaldet Skovvejen – mellem Holbæk og Kalundborg dels er tosporet landevej dels motortrafikvej. Med en ny motorvej kan gods komme ligeså hurtigt

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Den tunge trafik dominerer i dag landevejen mellem Holbæk og Kalundborg, så alle ser frem til en opgradering til motorvej. Det vil gavne transporten på tværs af Danmark.

ud til kunderne fra Kalundborg Havn, som hvis skibene lossede i Københavns havn. Midler afsættes

Nu er de første midler til en opgradering til motorvej afsat, ligesom Trafikudvalget skal se på sagen den 19. august. Argumenterne for en opgradering har også været svære at komme udenom, og styregruppen har med held opridset en lang række fordele ved opgraderingen af vejen og fakta omkring tingenes tilstand og forventede udvikling. Gode argumenter

Blandt argumenterne er, at Kalundborg er Sjællands største erhvervsområde uden for København og et trafikknudepunkt for vej-, jernbane- og søtransport. Byen har Danmarks næststørste havnekompleks og venter en stigning i godsmængderne på 75 % frem til 2025. Over 15 % af godsmængden mellem Sjælland og Jylland/ Fyn passerer Kalundborg, og erhvervslivets investeringer

går heller ikke udenom byen. Tværtimod er der meldt ud om investeringer på et tocifret milliardbeløb frem til 2016, men det skal også ses i lyset af, at investeringerne er afhængige af den kommende infrastruktur, så hvis Kalundborg skal stå distancen i konkurrence med havnebyer i hele verden, skal strukturen være i orden. Endelig vil befolkningstallet for personer i den arbejdsdygtige alder i Kalundborg stige frem til 2020, mens det falder i resten af landet. - Så vi har alle muligheder for at stabilisere og øge væksten i Vestsjælland, og den kommende motorvej er en meget, meget vigtig brik i det spil, siger Claus Steen Madsen. Flere arbejdspladser i byen og på havnen vil desuden tiltrække arbejdskraft, og mange vil blive pendlere, der også får brug for bedre trafikale forbindelser til Kalundborg. Vil man vide mere om den kommende motorvej, kan man finde opdaterede informationer på www.rute23.dk Af Karen Sloth

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

KALUNDBORG

Fiskeolien sejles ind til Kalundborg Havn fra Sydamerika, og det første skib ankom allerede for et halvt år siden.

Kalundborg Havn gav hele verden baghjul Pronova BioPharma valgte Kalundborg som hjemsted for ny fabrik, der producerer hjertemedicin. Havnebyer i hele verden blev målt og vejet på deres kvalifikationer, da det norske medicinalfirma Pronova BioPharma A/S for få år siden gik i gang med at finde en gunstig placering til en ny fabrik, der skal producere lægeordineret hjertemedicin. Pronova Biopharma har hovedsæde i Oslo og en fabrik i Sandefjord, men fabrikken kunne ikke udvides mere, så

da efterspørgslen steg, var det nødvendigt at finde en velegnet placering til en helt ny fabrik til medicinproduktionen. - Og valget faldt på Kalundborg i konkurrence med en lang række byer i andre lande, for Kalundborg Havn og by har en række klare fordele, siger HR-chef Ole Rubach fra Pronova BioPharma. Olien sejles ind

Produktionen af hjertemedicinen er baseret på omega3-fedtsyrer udvundet af fiskeolie fra fisk, der er fanget i Sydamerika, og olien skal sejles ind. - Så havnen var en af fordelene,

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

og vi har fået en ideel placering af fabrikken på havnearealet, der også generelt har gode faciliteter, siger han. Når det er sagt, spillede det også ind, at Kalundborg er begunstiget af et godt erhvervsklima, veluddannet arbejdskraft, god infrastruktur, et godt kommunalt rensningsanlæg og ikke mindst nærheden til Norge. - Vi kan kommunikere på vores respektive modersmål, og det er altså en fordel i sammenligning med, hvis vi havde valgt en lokation som Lima i Peru. Det er også noget mere overskueligt at tage til et dagsmøde i Oslo frem for Sydamerika – selv om det er

der, fiskeolien udvindes, og derfor en mulighed vi har haft oppe at vende, påpeger Ole Rubach. I gang efter ferien

Så Kalundborg blev valgt, og i efteråret 2007 gik byggeriet på havnen i gang. Byggegrunden er på 47.000 m² og selve fabrikken på 8000 m². Den er nu færdigbygget, og man er i gang med diverse tests af produktionsanlægget, der forventes at være klar til brug efter sommerferien. Samlet løber byggeriet op i små to mia. kr., og samtidig kan Kalundborg by glæde sig over godt 110 nye arbejdspladser. - Desuden er fabrikken designet,

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

så den kan udvides til det dobbelte og skaffe job til omkring 50 % flere medarbejdere. Udvidelsesmuligheden har vi simpelthen sørget for at bygge ind i projektets oprindelige plan, så hvis efterspørgslen på medicinen stiger, så er vi også forberedt på det, siger han. Hjælp til hjertepatienter

Byggeriet er opført i betonelementer og beklædt med grå aluminiumsplader. Hjertemedicinen, der skal produceres i bygningen, gives til personer, der har haft et hjerteinfakt, eller som har for højt indhold af triglycerid i blodet – en fedtværdi, der øger risikoen for hjerte/karsygdomme. Af Karen Sloth

EVERY TIME. ™

Din søstærke partner, når det gælder dieselmotorer og generatoranlæg Cummins dieselmotorer Fra 76 til 2300 HK Vore motorer overholder naturligvis alle gældende emissionskrav

Døgnvagt: to r e ! e w l o P op e 22 40 40 89 P l e s e i Granly Diesel A/S the D

Hovedvejen 233 B - 4320 Lejre / Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

Jørgen Schultz Shipping A/S Skibsmæglere, befragtning af tank- og tørlastskibe, international transport og spedition, totale internationale transportløsninger, projekttransporter, off shore services m.m. DS/EN ISO 9002 certificeret.

Kalundborg Spedition & Stevedore Co. A/S Stevedoring, pakhusudlejning, lagerhotelløsninger, losning og lastning af skibe.

Kalundborg Bulk Terminal I/S Planlagre, korntørreri, oplagring og ekspedition af korn, foderstoffer, træpiller m.m.

Kalundborg Soya Terminal A/S Planlager, oplagring og ekspedition af sojaskrå.

Jørgen Schultz Shipping A/S Vestre Havneplads 2 · P.O.Box 44 DK-4400 Kalundborg Tlf. +45 59 51 19 01 Fax +45 59 51 17 52 E-mail: schultz@schultzshipping.dk Internet: www.schultzshipping.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

KALUNDBORG

Borgerne i Kalundborg har gjort et besøg på havnen til en oplevelse, når de store krydstogtsskibe lægger til.

Danmarks nye krydstogtsby Kalundborgs placering midt i Danmark gør byen ideel som anløbshavn for de store krydstogtsskibe. Krydstogter er blevet en populær ferieform og samtidig økonomisk tilgængelige for mange flere mennesker end tidligere, og det har også fået mange havnebyer til at drømme nye, søde drømme om endags-turister, der er indstil-

let på oplevelser og indkøb. Kalundborg Havn og by er blandt de danske byer, der på få år er kommet på rederiernes anløbsliste og er i fuld gang med at slå sit navn fast i branchen som en havn, der med placeringen midt i Danmark har et væld af oplevelsesmuligheder inden for overskuelig rækkevidde. - Vi gjorde os de første tanker om mulighederne i 2002. Tanken lå lige for at med rederiernes interesse for krydstogter til de

”nye” destinationer i Østersøen, Baltikum og Den Botniske Bugt, så ville det være naturligt med en afstikker ind til Kalundborg på vejen. Både for gæsternes skyld, men også som en naturlig anløbshavn, hvor der kunne skiftes besætning og tages nye passagerer om bord, siger Liselotte Rørup, som er cruise- og marketingchef for Cruise Kalundborg. Tæt samarbejde

Men en havn bliver ikke kryds-

togtshavn fra dag til anden. Rederiernes planlægning strækker sig flere år ud i fremtiden, og samtidig stilles der krav til byerne, som naturligvis skal have noget at byde på. Det er ikke gjort med at lægge til og lade passagererne gå fra borde – der skal oplevelser til i land. I 2005 lykkedes det imidlertid Kalundborg Havn at få fire anløb fra britiske rederier, og det gav blod på tanden. - Vi har arbejdet hårdt lige siden

Warehousing • Chartering • Stevedoring • Projects / heavylift • Agency

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

for at skabe et funktionelt netværk i et tæt samarbejde mellem Kalundborg Havn, Kalundborg Kommune, handelsstandsforeningen og turistforeningen, så vi med disse fire støttepiller kan markedsføre området som en helhed, der har meget at byde på. Samarbejdet resulterede i det, der i dag hedder Cruise Kalundborg. Byen skal jo være gearet til at modtage så mange gæster på så kort tid, som det ofte er tilfældet. De store krydstogtsskibe kan jo sagtens have omkring 2000 passagerer om bord, og det stiller store krav, siger hun. Mange muligheder

Kravene omfatter udflugter til områdets seværdigheder, indkøbsture og andre aktiviteter, og det hele skal fungere fra første færd med busser parat på kajen osv. til diverse udflugter. - Så det er et stort arbejde, der bag kulisserne er gjort for at skabe grundlag for, at et krydstogtsanløb bliver en succes, påpeger Liselotte Rørup.

Placeringen midt i Danmark giver nogle fordele for Kalundborg som anløbshavn. Det giver nemlig flere aktivitetsmuligheder, samtidig med at anløbene naturligvis er en god forretning for både by og havn. - Vi har selve byen som trækplaster og dertil en række seværdigheder inden for en afstand på kun 20-30 km. Vil man lidt længere væk, kan vi byde på Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet, og man kan også på en dag nå på shopping i København eller måske Odense, hvor man ved samme lejlighed kan se H.C. Andersens hus, siger hun.

FAKTA • Fem krydstogtsskibe anløber Kalundborg i år. MS Black Watch to anløb – plads til 807 passagerer. MS Thomson Spirit tre anløb – plads til 1424 passagerer. • Læs mere på www.cruisekalundborg.dk, hvor man også kan se Kalundborgs cruisevideo.

nabo mod syd. Amerikanske rederier har vi ikke hørt noget til endnu, men vi regner bestemt med, at det kun er et spørgsmål om tid, siger Liselotte Rørup. Et nyt tiltag er et samarbejde med syv havnebyer omkring Den Botniske Bugt. Cruise Kalundborg har bl.a. delt messestand med byerne ved et fremstød i marts, og det giver en synergieffekt for alle parter.

Det tyske marked

Indtil videre er interessen for Kalundborg mest kommet fra britiske rederier, men et par italienske skibe har også været forbi. - Næste år får vi så det første anløb fra et tysk rederi, og vi håber det er et tegn på, at vi har fået hul på det tyske marked og kan tiltrække turister fra vores

Nye destinationer

- Udviklingen går også i retning af, at flere mindre havne kommer i rederiernes søgelys, hvor det tidligere typisk kun var hovedstæder og de største byer. Det sker, fordi flere og flere krydstogtsgæster tager oftere på krydstogt. Så kender de efter-

hånden de store havnebyer og vil gerne præsenteres for noget nyt, og her har Kalundborg så været heldig at være blandt nyhederne. Havnens beliggenhed er helt i top, og for krydstogtsrederier er beliggenhed alfa og omega, siger Liselotte Rørup. - Det er rigtig spændende at være med til at markedsføre Kalundborg-området på denne måde, og det er fantastisk, at det er lykkedes så hurtigt, for det er svært at komme ind i varmen og få udviklet de rigtige tilbud. Når vi alligevel har kunnet gøre det på forholdsvis kort tid, ser jeg det som tegn på, at vi har ramt rigtigt, slutter hun. Af Karen Sloth

NIRAS er rådgiver for Kalundborg Havn - og vindmølleparken ved Sprogø

www.niras.dk NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning til velfungerende bygninger, bæredygtigt miljø og store anlægsprojekter. Send trygt bolden ind over. Vi skal nok tage i mod. Fang fx Lars Hededal på 76 60 26 02 – lah@niras.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

KALUNDBORG

Den nye, moderne terminal sikrer bedre forhold for passagerer og godstrafik og letter desuden de trafikale gener på store rejsedage.

Flot terminal til Samsøtrafikken Den nye terminal får

Flere sidegevinster

bedre plads og er lettere

- Den nye placering giver byen lidt mere offentligt rum på den gamle del af havnen, hvor Holger Danske-lejet fyldes op, og dertil kommer, at den nye terminal er lettere at besejle, idet man slipper for en vending på 90 grader, når færgen skal lægges til kaj. Det sparer i øvrigt også brændstof, siger havnedirektøren i Kalundborg, Bent Rasmussen. En anden sidegevinst er, at trafikafviklingen til og fra færgen forbedres betydeligt. Vestre Havnevej er i øjeblikket under pres på store rejsedage, og det problem letter med den nye terminal, der også har fået mere opmarchplads til både personbiler og godstransport til Kattegatøen. Lejet er desuden opført som et moderne ro/ro L-leje, så eventuelle kommende operatører uden vanskeligheder kan sætte deres

at besejle. Når den nye færge mellem Kalundborg og Samsø sættes ind ved årsskiftet, følger der en hel række fordele med i kølvandet for både byen og havnen i Kalundborg. Færgen flytter nemlig fra det gamle færgeleje og får i stedet anløb ved en splinterny terminal opført til formålet og allerede klar til at betjene ruten. Terminalen er opført sidste år ved Kaj 3 - også kaldet Honnørkajen - og venter nu kun på færgen, der er forventes leveret fra det græske skibsværft sidst på året og jf. nuværende aftaler indsættes den 1. januar 2010.

egen tonnage ind. - Men selv om færgen altså flytter til det nye færgeleje, så er den stadig stationsnær - det skal forstås på den måde, at den opfylder kravet om at være inden for gåafstand til banegården, tilføjer han. Sejler med tilskud

Trafikstyrelsen indgik en tiårig infrastrukturaftale med Kalundborg Havn, da det stod klart, at den nye færge skulle anløbe ved den nye terminal og ikke ved det nuværende færgeleje, som droppes ved årsskiftet. Ruten til Samsø er en såkaldt socialrute - det vil sige, at den sejler med statstilskud, ligesom ruterne til mange andre småøer i Danmark gør det, da den ikke kunne eksistere økonomisk alene på passagertal og godsfragt. Det medfører forskellige forplig-

telser, og derfor skulle besejlingen af ruten bl.a. sendes i EU-udbud, som den i øvrigt skal det hvert femte år. Det endte med, at Samsø-Linien, som hidtil har sejlet mellem Kalundborg og Kolby Kås på det sydlige Samsø, vandt retten til at sejle denne rute for de næste fem år, hvorimod den tabte licitationen om besejling fra Hou i Østjylland til Sælvig på Vestsamsø. Det endelige resultat blev efter diverse forhandlinger, at begge ruterne nu besejles af Samsøtrafikken, der er en del af Nordic Ferry Services. Foruden den nye færge, der indsættes til januar, har selskabet i følge rederiets oplysninger bestilt yderligere to færger til erstatning for de nuværende, hvoraf den ene af disse skal sejle på jyllandsruten fra sommeren 2009. Af Karen Sloth

Kalundborg Linesmen Aps Your mooring company at the port of Kalundborg. Please book through your local agent or directly to: Kalundborg Linesmen Aps DK-4400 Kalundborg Phone: +45 59 03 93 11 Telfax: +45 59 50 93 12 Mobile: +45 20 32 93 11 E-mail: kalundborglinesmen@mail.dk www.kalundborglinesmen.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

KALUNDBORG

Tankanlæggene er en stor succes. Ni er opført og i brug – nummer ti er på vej.

FAKTA Kalundborg Tank Terminal A/S (KTT) driver tankfarme til opbevaring af flydende bulk på Kalundborg Havn. Selskabet er et joint venture 50/50 % mellem et selskab i Jørgen Schultz Shipping Gruppen og Kalundborg Havn. Selskabet står for indkøb, opstilling og drift af tankene, ligesom det lejer kapaciteten ud til virksomheder i kortere eller længere tid.

Tankanlæg er blevet en succes Kalundborg Tank Terminal opfører endnu en tank på havnen. Som Danmarks største havn når det gælder korneksport, er Kalundborg Havn vant til at håndtere store bulklaster. Indtil for nylig var der dog fortrinsvis tale om tørbulklaster, men det er der ikke længere, og initiativet med opførelsen af tankanlæg til flydende bulklaster er blevet så stor en succes, at man er gået i gang med anden fase på havnearealet. Der blev brug for tankanlæg til flydende bulk, da norske Pronova BioPharma i 2007 besluttede sig for at vælge Kalundborg som hjemsted for en dansk produktion af lægeordineret hjertemedicin. Medicinen er baseret på

omega-3 fedtsyrer, der udvindes af fiskeolie fra fisk fanget i Sydamerika. Olien sejles hertil, og det første skib anløb ved Kaj 11 i december. Det skabte behov for opbevaringsplads i tankanlæg på havnen og dannede basis for etableringen af Kalundborg Tank Terminal A/S (KTT). Opført på lejet areal

Tankanlæggets første seks tanke stod klar til brug sidste år med en kapacitet på i alt 11.200 m³ - fire tanke på hver 2500 m³ og to på hver 600 m³. De blev opført på 3000 m², som KTT har lejet af havnen, og der er etableret en underjordisk pipeline på ca. 500 meter, så Pronova BioPharmas råvarer kan ledes direkte i tankene fra skibenes lastrum. Tankanlægget er forsynet med moderne overvågningssystemer,

ligesom de opfylder de strenge hygiejne- og rengøringskrav, der er forudsætningen for, at råvarerne kan anvendes til produktion af lægemidler. Siden er der opført endnu tre tanke, der rummer baseolie for Dansk Olie Genbrug, så tankanlægget på Kalundborg Østhavn nu omfatter ni tanke med en samlet kapacitet på 15.600 m³ og er blevet så stor en succes og et yderst interessant forretningsområde, at KTT nu har lejet yderligere et areal af havnen og er klar til anden fase. Ny tank på vej

Denne gang drejer det sig om opførelsen af en coated tank på 2000 m³. Den bliver 18 meter høj og får en diameter på 12 meter. Den skal bruges til indskibning af et produkt, der bruges til

afisning af landingsbaner i lufthavnene og distribueres videre fra Kalundborg Havn ved hjælp af tankbiler. Anlægget leveres nøglefærdigt af Esbjerg-firmaet Steeltank A/S og er forsynet med al moderne teknologi inden for automatik og fjernovervågning. Mere gods ad søvejen

Etableringen af tankanlægget er desuden et led i bestræbelserne for at få mere gods sejlet ind frem for kørt ind fra Jylland og Europa. Og de involverede kan konstatere, at forventningerne i hvert fald ikke har skuffet. Tværtimod ventes der et øget behov for flere tanke i de kommende år, for der er et stort marked - både for virksomheder på havnen og andre uden for, så placeringen er helt rigtig. Af Karen Sloth

Diesel engine and fuel injection parts

dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

KALUNDBORG

Kalundborg er Sjællands dybvandshavn, hvor selv de største skibe kan gå ind.

Positive nyheder i overtal På Kalundborg Havn fremkalder finanskrisen ikke de dybe panderynker - der er nemlig gang i hjulene og nye projekter på vej. Finanskrise eller ej - økonomien er fortsat solid og sund for Kalundborg Havn, der kom godt og velkonsolideret ud af 2008 og nu har udsigt til, at 2009 tegner til at holde niveauet. Det glæder naturligvis havnedirektør Bent Rasmussen, at de positive nyheder er i overtal. - Selvfølgelig kan vi mærke, at godsmængden over kajerne og med Mols-Liniens færger er faldet i takt med den stagnerende aktivitet i samfundet, men når det er sagt, så har vi i Kalundborg mange nye tiltag at glæde os over, når det gælder

forretninger, der involverer havnen, påpeger han. Her tænker han ikke mindst på norske Pronova BioPharmas nye fabrik på havnen, der om få måneder er klar til at begynde produktionen af medicin til hjerte/ karsygdomme baseret på indsejlet fiskeolie fra Sydamerika – et projekt, der har skaffet foreløbig over 100 nye arbejdspladser til Kalundborg, som vandt placeringen i konkurrence med omkring 30 andre byer verden over. Men også NKT Flexibles fabrik og flere andre virksomheder er med til at sætte Kalundborg på et globalt landkort, når det gælder produktion og søtransport. - Man skal jo også regne med, at nok vil den ny aktør på havnen give job til over 100 medarbejdere, men med til historien hører jo også de 400-500 arbejdspladser, som selve byggeriet har tilført

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

området i anlægsfasen, understreger Bent Rasmussen. Stort mølleprojekt

Vestas’ projekt med levering af syv store havvindmøller, der skal levere energi til Storebæltsforbindelsen, er et andet, nyt aktiv for Kalundborg Havn. Møllerne samles og udskibes fra havnen til positionen nord for Sprogø og skal være klar til produktion inden decembers klimatopmøde. Derfor har vindmølleproducenten lejet 19.000 m² af havnen, hvor møllerne skal samles. - Og så ser vi naturligvis frem til, at folketinget fører sine beslutninger om fremtidige investeringer i Danmarks infrastruktur ud i livet. For Kalundborg vil det betyde en udbygning af den livsvigtige rute 23 - sandsynligvis til en motorvej - inden for en årrække, og

det vil være af uvurderlig betydning for både havnen, byen og hele Kalundborg-området, siger Bent Rasmussen, der i øvrigt for få uger siden havde lejlighed til at informere transportminister Lars Barfoed yderligere om aktiviteterne på havnen, da denne besøgte Kalundborg. Mangler plads

Kalundborg Havn har 800.000 m² at operere på, og det har indtil videre været nok til at bringe havnen i kontakt med hele verden, men det bliver det ikke ved med at være. - Vi har stort set udsolgt af ledige arealer, så kommer der en ny virksomhed i morgen med ønske om at få domicil her og med et større kvardratmeterbehov, har vi altså ikke plads, så noget skal der ske, mener Bent Rasmussen. Det er kun to år siden, at havnen

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

vedtog en masterplan for udviklingen frem til 2025, men tingene går stærkt på den sjællandske vestkyst, så planen er derfor ved at blive revideret i takt med, at mange projekter allerede er gennemført. Den reviderede plan vil senere blive lagt frem for offentligheden, for der skal skaffes mere plads, så havnen stadig kan fremstå som et støt frembrusende erhvervslokomotiv, der skaffer vækst og arbejdspladser til hele området. Planpakke vedtaget

- Eksempelvis har vi kun ét sted, vi kan udvide til modtagelse af flere bulkvarer, som er et stort aktiv for havnen. Det er i bunden af Kalundborg Fjord vest for det tidligere Asnæs Værket - nu Dong Energy. Her har vi været i gang med en VVM-undersøgelse i et år, og planpakken blev godkendt i december - heldigvis af et stort politisk flertal. Så etableringen af Ny Vesthavn, som navnet bliver, sker med en række miljøtiltag, der sikrer en løsning,

alle parter kan leve med, siger havnedirektøren. Endnu venter man dog på tilladelse fra Naturklagenævnet, som godkendelsen er anket til, men man ser frem til, at de nye arealer kan give et løft til både godshavn, Kattegat-trafik, krydstogtsaktiviteter, opførelse af nye pakhuse, etablering af virksomheder og en lettelse af den tunge trafik i området. Optimismen bevares

- Hvis tingene går igennem, så får vi over en årrække 600.000 nye m², og her vil investeringerne ske i et tempo, der afpasses efter de økonomiske realiteter og mulighederne for nye forretninger og vækst. Så mens mange andre nedjusterer, så har vi i Kalundborg valgt at bevare optimismen og på den bedst tænkelige måde forberede os til en fremtid, hvor konjunkturerne igen peger opad, siger Bent Rasmussen. Af Karen Sloth

Pronova BioPharmas nybyggeri er kun et af mange eksempler på, at erhvervslivet har kig på Kalundborg på grund af den centrale placering.

FAKTA KALUNDBORG HAVN Kommunal selvstyrehavn i henhold til havneloven Sjællands dybvandshavn med op til 15 meters vanddybde og 4,5 km kaj Disponerer over 800.000 m² havneareal og 1,2 m² havnebassin Godsomsætningen er på ca. 3,75 mio. ton pr. år HOVEDAKTIVITETER Lokalhavn Regionalhavn Nationalt betydningsfuld havn Færgehavn med 13-15 % af den tunge øst/vest trafik i Danmark Danmarks største havn for korneksport Danmarks nye krydstogtshavn Mulighed for etablering af mere havnebrugende industri God infrastruktur og suprastrukturstiller

59 56 59 00 & 21 60 03 06 Transport af:

K ALUNDBORG FA GF OR EN IN G M ED HJ ER TE

• Krankørsel 25 ton kran/Grabbil 108 ton Kranbil m/hiijip

• Entreprenørkørsel • Containerkørsel • Levering af grus, sten og muldjord. • Blokvognstransport

OG FO RN UF T !

70 300 900

www.3f.dk/kalundborg

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

www.obel-transport.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

KALUNDBORG

Vindmøller bliver udstillingsvindue Vestas nord for Sprogø bliver et af mange blikfang for klimatopmødets deltagere i december. Verdens energiforbrug bør i stigende grad dækkes af vedvarende energi, og med den dagsorden samles eksperter og politikere fra hele verden i København til december. På den baggrund er det naturligt at benytte lejligheden til at fortælle og vise, at Danmark er blandt verdens førende, når det gælder vedvarende energi, og et nyt udstillingsvindue for vort lands formåen er så småt ved at tage form på Kalundborg Havn, på Sprogø og senere i farvandet nord for øen. Her opstiller Sund og Bælt Holding A/S syv store havvindmøller fra Vestas, som skal dække det energiforbrug, som selskabet har brug for til sine infrastrukturandele, der omfatter Storebæltsbroen, Øresundsbron, jernbaneanlæggene og andre landanlæg samt motorvejstunnellen ved Tårnby. Klar til december

- Møllerne skal testes og være klar til produktion inden 7. december i år. Sidste år foretog vi VVM undersøgelser, og etableringstilladelsen fik vi så den 29. december 2008, oplyser kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen fra Sund & Bælt Holding. Efter tilladelsen var i hus, blev der indgået fire kontrakter. V90-3,0-møllerne leveres af Vestas Offshore A/S, der også står for opsætningen, efter at møllerne er samlet på det areal, som vindmølleproducenten har lejet af Kalundborg Havn. De tre øvrige kontrakter omkring projektet er indgået med et joint venture Aarsleff/Bilfinger

Berger omkring fundamenter, mens NKT Cables A/S leverer søkablerne, som igen udlægges af Peter Madsen Rederi A/S og Svensk Sjöentreprenad AB.

FOTO: UDLÅNT AF VESTAS WIND SYSTEMS A/S

Syv havvindmøller fra

Kabler ned på Sprogø

På Sprogø har arbejdet med at nedgrave de første kabler til transporten af strøm ind på øen længe været i fuld gang og er snart afsluttet. Gravearbejdet foregår på Ny Sprogø, hvor en elektrisk kabelforbindelse skal etableres mellem det eksisterende kabelnet og en ny ”samlehytte” på øens nordside. Kablerne graves ca. 1,3 m ned og skal tilsluttes de højspændingssøkabler, som fører strømmen fra vindmøllerne ind til øen. Selve møllerne udmærker sig på flere områder. Ved udviklingen af den nyeste mølletype har Vestas prioriteret, at vægten skal holdes nede. Det giver besparelser i produktionen, transport, materialer og opstilling – og dermed besparelser pr. kilowatt-time. - Så vores ingeniører har sat fokus på hele møllen – fra fundament til vingespids, og til trods for både en større rotor og generator vejer den stort set det sammen som generationen før den. Vingeformen er også ændret og forbedrer energiproduktionen, og i tilgift er der ikke det samme behov for service og vedligehold. Opgaverne er blevet enklere og kan udføres med større interval, påpeger president Anders Søe-Jensen fra Vestas Offshore. Hensyn til miljø og dyr

Så der bliver noget at interessere sig for ved klimatopmødet – herunder de miljøfaktorer og hensyn til dyrebeskyttelse, som tages før opstillingen af møllerne i Danmark. Således var der en stram tidsperiode for gravearbejdet af hensyn til de grønbrogede tudsers yngleperiode, og der blev sat afspærringer op, så de ikke blev

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Danmark er førende på verdensplan, når det gælder vedvarende energi, så der bliver nok at vise frem på ved klimatopmødet i december. Bl.a. opstter Vestas Wind Systems nye møller nord for Sprogø. forstyrret. Marsvinenes yngletid i august tages der også hensyn til, og møllerne kan heller ikke opstilles på land på Sprogø, da øen er fuglebeskyttelsesområde og opstilling derfor ikke tilladt. Derfor begynder udskibningen fra Kalundborg Havn og opsætningen nord for Sprogø parallelt med Østbroens linjeføring først midt i august. Den første mølle ventes klar til test midt i november, og testperioden løber til 7. december, hvor møllerne skal være klar til drift. Så tidsmæssigt bliver det noget af en rekordopstilling.

mulig vedvarende energi. De har en samlet kapacitet på 21 MW, og med opstillingen og produktionen signalerer Sund & Bælt Holding ansvar for de miljø- og klimamæssige påvirkninger, som selskabets aktiviteter medfører, siger Lene Gebauer Thomsen. Med opførelsen af møllerne støtter Sund & Bælt Holding også regeringens energipolitik, hvor vedvarende energi skal udgøre 20 pct. af Danmarks samlede energiforbrug i 2011 med vindenergi som den væsentligste del. Af Karen Sloth

Dækker eget forbrug

- Vindmøllerne skal dække vores eget energiforbrug med mest

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Europæisk Maritim Klynge møde 2009 Den 7 -8 juli mødes det europæiske netværk af Nærskibsfarts Promotioncentre ( i Danmark Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) Med repræsentanter fra EU kommissionen og de enkelte landes Focal Point repræsentanter (i Danmark Søfartsstyrelsen og Transportministeriet). Emner på Agendaen vil være : Weathering the economic crisis, follow-up of the ports policy communication, Support actions under the Commission’s European economic recovery plan, Assessment of the present economic situation of the shipping industry and perspectives, Perspective from ECSA , Results of the annual ESPO Conference (Marseille), The situation of the shipbuilding industry, Feedback from the market: perspective

from an maritime operator, Feedback from the market: perspective from an intermodal operator, Feedback from the market: perspective from an terminal operator, Short Sea Shipping, European maritime space without barriers, Deployment of e-Maritime systems, Impact Study of the future requirements of Annex VI of the MARPOL Convention on Short Sea Shipping, Report on the SEALS study - Statistical coverage and Economic Analysis of the Logistics Sector in the EU, Promotion issues, Report on activities of the ESN , Activities accomplished by the PROPS project, Motorways of the Sea, Implementation of the Logistics Action Plan, Revision of TEN-T guidelines , TEN-T Motorways of the Sea implementation and outlook, Extension of Motorways of

the sea to the neighbouring countries, Marco Polo Programme, update on implementation and future developments , progress with implementation of Motorways of the sea East Med (GR),West Med (IT), Atlantic (FR/ES), North Sea (BE/NL),

Baltic (DK), Black Sea (BU/ RO) Yderligere informationer: kontakt EMUC/Steen Sabinsky, mobil 29662408 eller info@ maritimecenter.dk

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer. Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

'03413*/( (&//&. *//07"5*0/ t &/,&-5 t ,0/0.*4, t '-&,4*#&- t &''&,5*7

t 870 M SPECIAL t Ny Skylift II

Tjek vor e på www s nye hjemmesid .un-mask e inservice .com

t King Size Havne kabine t Bananbom 23 meter

www.un-maskinservice.com

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

FORSIKRING

Deltagerne ved øvelsen får styrket deres indblik i de andre aktørers situation, perspektiv og bevæggrunde ved en maritim ulykke.

Øvelse gør mester Samarbejdsøvelse - et maritimt ulykkesscenario Torsdag den 23. april 2009 var repræsentanter fra rederiet UniTankers A/S, VTS-Øresund, Farvandsvæsenet, Maritime Assistance Service (MAS), Søværnets Operative Kommando (SOK), Copenhagen Malmö Port, SVITZER, Broström, Germanischer Lloyd, Skuld, Besigtelses Kontoret A/S og Codan Marine samlet i auditoriet i Codanhus, København for afholdelse af en ”table-top” øvelse med fokus på samarbejde, koordination og informationsflow under et maritimt ulykkestilfælde. Øvelsen var planlagt i et samarbejde mellem rederiet UniTankers A/S, Besigtelses Kontoret A/S samt Codan Marine. Idéen til øvelsen opstod efter at Codan Marine allerede i 2008 arrangerede en lignende øvelse. Dengang planlagt af Magnus Gustafsson, Codan Marine og afholdt ud fra Codan Marines kontor i Göteborg, med deltagelse af tilsvarende svenske myndigheder og private virksomheder.

Som alle øvelser gav denne en mulighed for at træne og teste egne procedurer. Denne type af øvelse er dog unik, idet den giver en chance for at få et styrket indblik i de andre aktørers situation, perspektiv og bevæggrunde. Samtidig giver denne øvelsesform mulighed for at stille spørgsmål mellem aktørerne undervejs, at kunne diskutere relevante tænkte situationer og behandle forskellige faglige aspekter i tilknytning til øvelsen, siger Peter Ulriksen, Codan Marine og Peter Brorsen Knudsen, Besigtelses Kontoret A/S, der stod for selve planlægningen og afviklingen af den danske øvelse. Øvelsesscenariet var baseret på produkttankskibet SELANDIA SWAN (dødvægt på 18.000 t og GT 11.711), der, delvist lastet med jet fuel, destination Prøvestenen, den 23. april 2009 efter en kollision med modgående skib i Drogden Gravede Rende, grundstøder lige uden for renden kl. 23:00 lokal tid. Som konsekvens af først kollisionen og derefter grundstødningen kom et besætningsmedlem til skade med en brækket arm, ski-

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

bets ror og skrue var beskadiget, og skibet havde dels en lækage til en gasolietank og dels lækage direkte til maskinrummet. Denne situation gav deltagerne mulighed for at afprøve og træne egne rapporteringsprocedurer og opnå indblik i det samlede komplekse informationsflow og koordination imellem aktørerne, der opstår efter et sådan ulykkestilfælde, hvor der ikke alene er personskade, men tillige olieforurening og lækage på skib. Under øvelsen opstod der naturlige diskussioner imellem aktørerne omkring eksempelvis, hvorvidt skibet skulle lægtres ved den grundstødte position eller lægtres ved anden ankerplads alternativt, at skibet skulle bugseres til den egentlige destination ved Prøvestenen, hvilket atter åbnede op for spørgsmål i relation til, under hvilke vilkår havnen ville modtage havaristen, herunder forhold omkring garantistillelse. Også myndighedernes involvering i relation til tilbageholdelse, midlertidige sejladstilladelser, søredning og forureningsbekæmpelse blev behandlet.

Sideløbende med selve øvelsen blev der fra deltagerne orienteret om forskellige faglige og mere generelle aspekter som eksempelvis SVITZER der informerede om Lloyds Open Form bjærgningsaftale kontra det at slutte slæbebåde på kommercielle vilkår (hvad er fordele og eventuelle overvejelser såvel for bjærger som for havarist i sådanne situationer). Farvandsvæsenet orienterede eksempelvis om AIS-systemet, herunder erfaringerne med virtuel afmærkning. SKULD samt Codan Marine orienterede om konkrete ”fact finding”-muligheder i relation til den efterfølgende opklaring af en søulykke – specielt i sager, hvor der er et andet skib (modpart) involveret. Under øvelsen blev mediernes rolle desuden bredt diskuteret, efter at øvelsen havde budt på et medie-indspil. Evaluering

Efter afslutningen af øvelsen blev der afholdt en evaluering blandt deltagerne og observatørerne. Evalueringen viste, at øvelsens mål var blevet opfyldt. Alle øvelsesdeltagere gav udtryk

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

for, at øvelsen havde styrket dem i relation til: - kommunikation, samarbejde og koordination - udveksling af information og viden - indsigt og forståelse i andre aktørers situation og perspektiv samt - beslutningsprocesser imellem involverede aktører under et maritim ulykkestilfælde. Deltagerne og observatørerne tilkendegav desuden det positive i, at også Codan Marine som forsikringsselskab, involverer sig i og står for øvelsesafholdelse. Alle øvelsesdeltagere ville også i fremtiden bidrage og deltage i lignende øvelser. Efter øvelsen kunne skibsføreren fra SELANDIA SWAN, Lars Pihl Fly konstatere: ”at det, under ordnede forhold, at kunne gennemgå processer og samtidig udveksle og dele disse med øvrige involverede parter, giver mulighed for yderligere at styrke

risiko- og kriseberedskabet”. Monica Mark fra Maritime Assistance Service (MAS) noterede sig at øvelsen viste den store kompleksitet og det store antal af involverede aktører, der er i en sådan ulykkessituation. -Når man er placeret i et af knudepunkterne med sin telefon, skal koordinere, kontakte de rigtige personer, tage de rigtige beslutninger for at begrænse skaderne, og der samtidig stilles en række spørgsmål på andre områder af eksempelvis juridisk, økonomisk, kommercielt eller forsikringsmæssig karakter, så er det godt at vide, at vi alle arbejde mod det samme mål, fortsætter Monica. Slutteligt skal det berettes, at skibet under øvelsen, blev slæbt fri af grunden, tømt for ladning, midlertidigt repareret og bugseret til reparationsværft inden en ”planlagt ” storm ramte øvelsesområdet i Øresund 2½ døgn efter at hændelsen indtraf.

På ret kurs med en søforsikring fra TrygVesta. Ring 44 20 62 37 eller e-mail marine@tryg.dk

CODAN MARINE

HOW TO KEEP YOUR BUSINESS MOVING AT ALL TIMES I dag er Codan Marine en af de førende og mest innovative leverandører af marineforsikring i Norden. Den position vil vi fastholde og udvikle. Derfor har vi samlet nogle af de dygtigste og mest erfarne specialister inden for området. Hos Codan Marine får du adgang til førsteklasses rådgivning vedrørende forebyggende foranstaltninger, risikohåndtering og optimale forsikringsydelser, hvor du vil og når du vil. Al den viden og erfaring, som Codan Marine – og vores datterselskab Survey Association – har erhvervet i årenes løb, kan vi nu tilbyde dig.Vi kalder det for vores Toolbox of Knowledge. Og i den finder du alt fra offentliggjorte rapporter til seminarer – altså udelukkende materiale, der er relevant for dig. Du fortjener en partner, som virkelig forstår din virksomhed. En som lytter og kan levere den support og forsikringsløsning, du behøver. En, som forstår, at viden er uvurderlig for din virksomhed. Lad os bevise, at vi er den partner. Codan Marine – dedicated to keep your business moving at all times. www.codanmarine.com

Codan Marine, Denmark Phone +45 33 21 21 21

Codan Marine, Branch Finland Phone +358 (0) 9 8868 5000

Codan Marine, Branch Norway Phone +47 55 55 08 00

Codan Marine, Branch Sweden Phone +46 (0)75 243 24 90

denmarkuw@codanmarine.com

finland@codanmarine.com

norway@codanmarine.com

sweden@codanmarine.com

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

PRESS4TRANSPORT - mere bæredygtig, grønnere og smartere transport løsninger Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) er den nordiske deltager i et internationalt konsortium i et nyt 2 års projekt, støttet af EU’s 7th ramme program for Forskning (FP7). Projektet er godkendt af EU- kommissionen og igangsættes efter efteråret 2009. Dette partnerskab vil danne et

virtuel presse kontor som skal fremme bedre information om bæredygtige transport løsninger og skabe bedre medie bevågenhed og dækning på bæredygtig transport forskning. Partnerskabet vil samarbejde med allerede eksisterende projekter, netværk, foreninger, universiteter og virksomheder.

Konsortiet består udover EMUC af: Cybion/Italien (leder), Inovamais/Portugal, EJC/Holland, BME/Ungarn, UniRoma1/Italien og CLEPA/ Belgium. EMUC vil nedsætte en lille arbejdsgruppe blandt medlemmerne som gerne vil have ind-

flydelse på det virtuelle presse kontor og har nogle gode ideer. Skulle der være interesse i at deltage i projektet så kontakt Steen Sabinsky på e-mail: info@ maritimecenter.dk eller mobil 29662408

EMUC kalender Dato/måned 24. - 26. jun 26. - 28. jun Juli

Hvor København Helsingør Sverige

Emne IAME international konference Sjælland Rundt Sejlads EU Shortsea Netværk

Hvem Norge, Sverige, Danmark Helsingør Amatør Sejlklub EMUC/Shortsea Promotion DK

19. - 24. jul

Korsør, Kolby Kås, Middelfart, Assen, Fåborg, Svendborg

Fyn Rundt Sejlads

Maritimt Center Svendborg

24. - 25. aug 27/28 aug 08. sept 09. - 10. sept September 16. sept

Ålborg Nyborg Esbjerg Grenå Sjælland København

Traﬁkdage MSSM 2009 konference Miljø netværk Havnekonference 2009 Bestyrelsen Strategimøde Maritim Jura (EU)

Ålborg Universitet SAMR, Søfartsstyrelsen, EMUC Blue Water Shipping TØF/Danske Havne EMUC Lise Skovby

22. sept

Grenå

Nærskibsfart Netværk

Grenå Havn

21. - 22. sept 24. sept 30. sept 07. - 09. sept 01. okt 20. okt

Korsør Århus Åbenrå Ålborg København Egersund

Dansk Kystkonference Arbejdsmiljø Netværk HR/Crew netværk DanFish 2009 messe HR/Crew netværk Arbejdsmiljø Netværk

Kystdirektoratet/danske Havne Rederiet Peter Madsen Åbenrå havn Eksportforeningen Rederiet Eitzen Rederiet Corral Line

20. okt

København

EU Maritime Cluster Møde

EMUC/Danmarks Rederiforening/ Søfartsstyrelsen

21. okt

København

Maritime Dag

Danske Maritime/Danmarks Rederiforening

27. okt 28. okt 04. nov 26. nov 30. nov

København København Esbjerg København Ålborg

Miljø netværk Den Blå HR/Crew konference Nærskibsfart Arbejdsmiljø netværk HR/Crew netværk

Thrane & Thrane EMUC Esbjerg Havn Codan O.W. Bunkers/EMUC

2/3 dec

Svendborg

Den Blå Forskning & Innovation konference

SIMAC, SDU/MFI & EMUC

22. - 24. mar

Skagen

Det Maritime Partenariat

Skagen Havn, Frederikshavn kommune, Region Nordjylland, EMUC.

21. - 24. jul

Ålborg

Tall Ship Race

Ålborg Havn

Året 2010

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Transportens Innovationsnetværk - Whats in it for ”Det Blå Danmark” Det Blå Danmark sætter sammen med landtransporten gang i et nyt innovationsnetværk med matchmaking som et ”bossword”. Tværgående fokus vil være: • Klima- og miljøforhold • Energioptimering • Sikkerhed Match-making mellem virksomheder og videninstitutioner Samspil og synergi mellem sø og land samt nationalt/internationalt • Infrastruktur, intermodalitet og energi-forsyning • Kompetenceudvikling Aktiviteter vil være: • Elektrisk Transport • Intermodalitet (Sø/Land/

•

• • • • •

Bane), Nærskibsfart og Havnedesign Køretøjs- og Skibsteknologi inkl. Miljøvenlige Brændstoffer IKT i Transport og Logistik (herunder E-business) Morgendagens Citylogistik CSR Incl.Sikkerhed, Sikring og Miljø i Søtransport Mobilitet, Trængsel og Adfærdsregulerende Styring Integrerede Produkt/Service Systemer (PSS – maritim)

Med en transportsektor i voldsom vækst både til søs og i land og med stadig skrappere miljøog klimakrav har udfordringerne i forhold til udvikling af innovative løsninger til sektoren både til land og til søs aldrig været større. På denne baggrund har Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet bevilget 14 tiltrængte millioner over fire år til driften af et nyt innovationsnetværk: ”Transportens Innovationsnetværk”. Inden for transportområdet er innovationsnetværket det eneste af sin art i Danmark. Innovationsnetværkets konsortium, bestående af Teknologisk Institut, FORCE Technology, DTU Transport, Syddansk Universitet, Transport Økonomisk Forening (TØF) og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), har udpeget en bred bestyrelse med repræsentanter fra virksomheder, brancheforeninger, universiteter, GTS institutter, ministerier og myndigheder for både land- og søtransport. Adm. direktør Erik Østergaard fra Dansk Transport og Logistik

(DTL) er blevet udpeget som formand for Transportens Innovationsnetværk. Prorektor Bjarne Graabech Sørensen fra Syddansk Universitet er blevet udpeget som næstformand. Erik Østergaard ser meget positivt på, at samfundets store udfordringer omkring energieffektiv og bæredygtig transport nu også vil blive udmøntet i konkrete initiativer indenfor områder som klima, miljø, energi, trængsel, logistik og mobilitet. Netværket vil stimulere innovation og tættere samarbejde mellem videninstitutioner, virksomheder, myndigheder og infrastrukturejere. Samarbejdet imellem land og sø samt transport- og energisektoren styrkes også i netværket. Netværket satser på at der skal komme mange konkrete udviklingsprojekter ud af netværksaktiviteterne til gavn for det Det Blå Danmark, det danske samfund, transporterhvervene samt transportrelaterede virksomheder og institutioner. Transportens Innovationsnetværk igangsætter netværksaktiviteter indenfor 8 forskellige fokusområder allerede indenfor det første år, hvoraf alle medfinansieres via partnerskaber med f.eks. private virksomheder.

Netværket vil samarbejde med allerede eksisterede netværk og projekter, herunder DTMC, Green Ship of Future, Offshore Center Danmark med flere. Alle havne/rederier/virksomheder/producenter og serviceproviders som ønsker at deltage i Transportens Innovationsnetværk kan melde sig på banen ved at sende en e-mail på toef@toef.dk som indtil videre er sekretariatets E-mail adresse. Sekretariat Kontaktpersoner:

Steen Sabinsky, Leder af sekretariat E-mail: ssa@maritimecenter.dk Tlf.: 33 33 74 88 Lars Overgaard, koordinator for landbaseret transport E-mail: lars.overgaard@teknologisk.dk Tlf.: 72 20 12 95 John Koch Nielsen, koordinator for maritim transport E-mail: jnn@force.dk Tlf.: 72 15 77 13 Adresse:

Transportens Innovationsnetværk Amaliegade 33b 1256 København K

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Ny aftale om isbrydning efterlyses! Tiden og udviklingen er løbet fra den nuværende isbrydningsordning. Danske Havne ønsker derfor en ny ordning for isbrydningstjenesten medtaget i forårets forsvarsforhandlinger. De tre danske isbrydere har ikke været i aktion siden vinteren 1996. Det er der to årsager til. Den globale opvarmning har betydet mildere vintre. Havnene

anløbes i højere grad af store fragtskibe og færger med isforstærkning og større motorkraft. Isbrydning til alle mellemstore og store danske erhvervshavne er derfor blevet næsten overflødig. Som ordningen er nu, betaler havne og skibe hver halvdelen af udgifterne til drift og vedligeholdelse af de 3 isbrydere. Fordelingen sker efter størrelsen af godsomsætningen. Det er derfor de havne, der har mindst brug for beredskabet, som betaler mest. Havnenes og skibsfar-

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

tens udgifter til isbrydning løb i 2008 op i alt 22 mio. kr. Isbrydning bør i fremtiden være en statslig opgave i lighed med snerydning og saltning på landinfrastrukturen, allerede af den årsag, at det er staten, der er forpligtet til at holde de internationale sejlruter gennem bælterne isfrie. Som det er nu, bærer havnene og skibsfarten blot udgifterne. Staten bør tværtimod medvirke til at skabe de bedst mulige og billigste rammebetingelser for søtransport, der er den mest klimavenlige transportform. Det

vil også være på linje med de politiske mål, der er nævnt i det nylige transportforlig – ”En Grøn Transportpolitik”. Der skal naturligvis findes en løsning for de steder, hvor der kan være særlige behov. Her tænkes især på områderne i det Sydfynske Øhav, Limfjorden og Smålandsfarvandet. En fremtidig løsning kan f.eks. være at anvende flerformålsskibe også til isbrydning.

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Varslede prisstigninger pĂĽ lods De sidste ĂĽr har LodsvĂŚsnets aktiviteter i de indre farvande givet et betydeligt underskud. ForĂĽret har derfor vĂŚret prĂŚget af rygter om, at LodsvĂŚsnet forbereder dramatiske stigninger i lodstaksterne pĂĽ op til 300400 %. Prisstigningerne bunder i et Ă¸nske fra blandt andre Konkurrencestyrelsen om, at der ikke sker krydssubsidiering mellem lodsydelser. Hvis sĂĽ store prisstigninger pĂĽ

lods gennemfĂ¸res, betyder det, at den samlede pris pĂĽ nogle transporter til eller fra, isĂŚr de mindre danske havne, stiger sĂĽ meget, at det Ă¸konomiske grundlag for at sejle godset forsvinder. Konsekvenserne kan derfor blive, at vejtransport er eneste alternativ, eller nogle skibe vil undlade at tage lods til fare for sikkerheden og med risiko for forurening ved ulykker. Konsekvenser, der ikke er i trĂĽd med regeringens

klimavenlige linje. Forsvarsminister SĂ¸ren Gade har pĂĽ et samrĂĽd i Folketingets Forsvarsudvalg tilkendegivet, at der arbejdes ihĂŚrdigt pĂĽ en afbalanceret lĂ¸sning pĂĽ problemet. Han lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at en lĂ¸sning hĂ¸jst sandsynligt kommer til at indeholde takstforhĂ¸jelser. Samtidig giver ministeren udtryk for, at der ogsĂĽ er grĂŚnser for hvor hĂ¸je takststigninger, han vil godkende.

Danske Havne har advaret mod de konsekvenser som meget hĂ¸je prisstigninger kan betyde. SpĂ¸rgsmĂĽlet har vĂŚret drĂ¸ftet med en rĂŚkke politikere for at fĂĽ fokus pĂĽ, hvilke samfundsmĂŚssige Ă¸nsker, der er om sĂ¸transport overalt i landet og for sikkerhed til sĂ¸s. OgsĂĽ organiseringen af lodsvĂŚsnet og deres virke kan nemlig moderniseres, sĂĽ det fĂ¸lger med udviklingen.

ENMC meeting in Copenhagen on 20th of October 2009 The yearly meeting for the European Network of Maritime Clusters (ENMC) will take place in Copenhagen the 20th October 2009 as part of the Danish Maritime Week which also has a maritime conference 21st October 2009 in the Danish Parliament.

One of the subjects that are on the agenda for the meeting is: The ENMC members will have to decide what role their network should play in the stakeholders platform for a holistic maritime policy in EU.

The meeting takes place in the Danish Shipowners' Association house in Amaliegade 33, 1256 Copenhagen. The Danish Shipownersâ&#x20AC;&#x2122; Association will give a presentation of Danish Shipping of to day and the prospect for the future.

Further information Contact the Danish Maritime Cluster Steen Sabinsky mob 29662408 or info@maritimecenter.dk

ErhvervsMagasinerne HAVNE SKIBSFART 52. Ă&#x2026;RGANG Âˇ DECEMBER 2008 NR. 12

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI 10. Ă&#x2026;RGANG Âˇ DECEMBER/JANUAR 2008 Âˇ NR. 6

UDDANNELSE 2009

MARITIM UGE 7.-13. APRIL 2008

10. Ă&#x2026;RGANG Âˇ MARTS 2008 Âˇ NR. 3

M ARITIME DANISH

MAGAZINE

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLĂ&#x2026; DANMARK

Sporbarhed: Projekter i gang i Danmark og pĂĽ FĂŚrĂ¸erne Tun i nutid og fortid - Overfiskeri truer europĂŚisk tun

FiskerBladet

FOKUS PĂ&#x2026; : ESBJERG MARITIM INDUSTRI MA R I TI M I N D U STR I / 2 Âˇ 2 0 0 7

Havne & Skibsfart

Maritim Industri

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.havneogskibsfart.dk

Uddannelse uden blindgyder

Det BlĂĽ Danmarks Danish Maritime Uddannelsesmagasin Magazine

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 Âˇ 2 0 0 9

Der er kamp om pladsen Det er ikke nogen hemmelighed, at der er kamp om pladsen i havnene. Det er attraktive arealer tæt på vandet. Mange formål og ønsker kan opfyldes. Havne løser mange og stadig flere og større transportopgaver. Derfor er der brug for store landarealer med direkte adgang til vandet. Samtidig er der også havnearealer, der er blevet utidssvarende. De kan derfor anvendes til andre formål. Det er ofte de meget bynære bassiner og kajer, der ikke længere lever op til skibsfartens behov. Derfor afhændes de og finder anden anvendelse til f.eks. boliger og kontorer. Problemerne opstår, når der bliver kamp om pladsen. Enten fordi der er flere, der gerne vil være på havneområdet end der er plads til. Eller fordi der er konflikt mellem aktiviteterne som følge af støj, lys og støv. Det er typiske konflikter mellem havneaktiviteter og boliger. Havnene disponerer arealerne med det mål at minimere disse konflikter. At der skyder boliger op på mange traditionelle havneområ-

der fik for få år siden mange til at tale om, at havnene og særlig de mindre havne var ved at dø. Det passer ikke. Mange lever i bedste velgående og har endda stigende havneaktiviteter og øgede godsmængder. Skibene bliver større, og havnene bliver mere effektive. Danske Havne har for nylig undersøgt omsætningen pr. medarbejder i de større havne. Og den er steget med 6 % fra 2007 til 2008. Det skyldes selvfølgelig medarbejderne, men det skyldes også, at havnene foretager investeringer i nye arealer og nyt materiel. Danske Havne vil gerne slå fast, at det er havnene, der ejer og investerer i havneinfrastrukturen. Selvstyrehavne og aktieselskabshavne ejes af kommunerne, men det er virksomheder, der leverer havneydelser på et forretningsmæssigt grundlag. Når de større havne investerer for mere end 800 millioner kroner alene i 2009, sker det for egne midler og risiko. Når der er planer om at fortsætte det høje investeringsniveau i 2010, hvor de store havne forventer at inve-

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

stere for en milliard kroner, sker det også ud fra forudsætningerne om, at det er rentabelt, og at der vil være behov for en øget havneinfrastruktur. Havneinfrastrukturen tilpasses løbende behovet. Det betyder, at det er havnen, der disponerer arealerne, selvfølgelig under hensyntagen til kommune-, lokal- og regionplaner. Det er afgørende for havnen at kunne være fleksible. Havnens kunder skal have tilstrækkeligt areal stillet til rådighed. Men det skal være det rigtige areal. Det betyder også, at havne med fordel ind imellem kan vælge at frasælge utidssvarende arealer for at geninvestere midlerne i ny havneinfrastruktur. Her benytter mange havne helt enestående muligheder for at bygge ud i vandet og den vej udvide. Indimellem sker det, at lejere ikke får forlænget deres lejekontrakt ved udløb. Det sker også, at lejere opsiges i perioden. Det sker typisk, hvis der er behov for arealet for at bedre havneinfrastrukturen generelt. Selvom det ikke altid er lejernes ønske,

finder havn og lejere som regel en løsning med evt. flytning til andet lejemål og/eller der ydes en erstatning. Transportministeren har nedsat en ministeriel arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere på arealanvendelse i havne. Baggrunden er den kritik, der nogle steder har været rejst af, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der er de nødvendige arealer til rådighed for havnedrift og havnevirksomheder. I første omgang gennemføres nogle interviews for at klarlægge problemernes omfang og karakter. Når det er sket, vil der blive taget stilling til, om der er behov for at ændre noget. Kommunerne har en række planværktøjer, som anvendes i forhold til by- og arealplanlægning i kommunerne. Havne og alle andre virksomheder må naturligvis indrette sig under de planer. Men det er havnene, der ejer og disponerer på havnearealerne. Sådan skal det blive ved med at være. Af Nete Herskind, Danske Havne

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

ALT I BLÆSEMIDLER

T Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ KF NGT GT Ŗ KFNG T Ŗ D Ŗ D ¿U N¿U T Ŗ DN N¿UG G N N D G F T N Ŗ N K O T NG Ŗ D KF D G F G G O U G O K N ¿ U G G O K F G O K F N ¿ U G O O K F N G K F N G T U G O K F K F N G T F N G T Ŗ O K F N N G T Ŗ G T Ŗ N D G K U O F N DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿UG N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UG KF GT GT Ŗ NGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿ K F N G N G T Ŗ G T Ŗ D8K R¾VCIGT QU D¾FG NGXGTKPI CH F N G O K F N/CTMGFUHÓTGPFG R¾ UKNKMQUGHTK K O F KF NGT GT Ŗ O KFNG FNGT FNG GT Ŗ T O K N ¿ U G G O K F O K F N U GDN¿UGOKFNGTPG QI DQTVUMCHHGNUG K O G O UDN¿UGOKFNGT K &CPOCTM G N G K U F O K ¿ N ¿ OGNFICCTF OCTMGFUHÓTGT V[RGT GO UGO N¿U GO GOKF ¿UG OKFN KFNG Ŗ D D N ¿ U N ¿ U G Ŗ D N ¿ ¿CH CHHCNFGV IGPPGO XQTGU WPKMMG U T D Ŗ NG T Ŗ N¿ GT Ŗ D DN¿U N¿U Ŗ DN N¿UG UGO DN¿ D F N G T Ŗ D N TGVWTVCIPKPIUU[UVGO #HHCNFGV HTC Ŗ D G T G O K FDN¿UGOKFNGT VKN DTWI XGF KPFWUVTKGN T Ŗ G K KFN NGT Ŗ GT Ŗ D KFNGT T Ŗ D Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ D F N K F N G U G O K F N G T F N G TDN¿UPKPI UM¿TKPI IGPCPXGPFGU K U QXGTƀCFGDGJCPFNKPI O O ¿ UG UG OKF OKFN UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT GO DN¿ UGO GOK N¿ U OKNLÓTKIVKIV K CPFTG HQTOGT HQT ¿ ¿ T Ŗ D N ¿ N ¿ U Ŗ D KPFWUVTK QI FW H¾T FQMWOGPVCVKQP UG UG DN¿ UGO UGO N¿U GOK OKF D N Ŗ D NAluminiumsilikat UQO JQXGF¿ G N T N D D Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ D N¿U ¿UG Ŗ T UCIGNKI CPXGPFGU XGF HTKUVT¾NGK F N G T Ŗ G T Ŗ K F N G T Ŗ VKN DTWI K HQTDKPFGNUG OGF H GMU N N KFNG UGO G KF DN¿UPKPI R¾ X¿THVGT O X NGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNGT T G O K F N K FŒ)TÓPPG TGIPUMCDGTŒ KF O U ¿ O N G O G U F ¿ G U O N¿ Ŗ D D N ¿Garnet UQO JQXGFUCIGNKI CP GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKFNG ¿ U T Ŗ D N D N ¿ U G N ¿ U G Ŗ-QPVCMV QU XGPNKIUV JXKU FW ÓPUMGT D U N D XGPFGU K NWMMGFG CPN¿I QI UQO Ŗ ¿ Ŗ NG T Ŗ D F N G T JGPXGPFGNUG GNNGT DGUÓI CH XQTGU DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ D DN¿U DN¿U T Ŗ DN N¿UG ¿UG F Ŗ G T N G T CDTCUKX XGF XCPFUVT¾NGUM¿TKPI K Ŗ T G K T N KF U G O O K F N O K F N G U G O K F N GMQPUWNGPV UQO IGTPG HTGOMQONGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNG F G O D N ¿.GXGTKPI HQTGI¾T HTC XQTGU P[ K G O G U F ¿ G O N¿ Ŗ GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKF N ¿ U D N ¿ U T Ŗ D N N ¿ U G N ¿ U GOGT OGF NÓUPKPIUHQTUNCI UCOV D U N G T T Ŗ DQRHÓTVG UKNKMCV CPN¿I K #CDGPTCC Ŗ ¿ D GT Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ D DN¿U DN¿U T Ŗ DN N¿UG ¿ T Ŗ O K F N G N G T Ŗ T Ŗ D K F NWHQTDKPFGPFG VKNDWF R¾ NGXGTKPI QI G N G *GTHTC NGXGTGU DN¿UGOKFNGTPG N F T N Ŗ D O K G O K FD¾FG NÓUV K VCPMDKNGT UCOV RCMMGV K U G O K F O K F N G U G O TGVWTVCIPKPI FNG KFNGT UGOKF KFNGT FNGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ GT Ŗ D K ¿ N G U O ¿ G D ¿U N G K O F ¿ T Ŗ DKIDCIU GNNGT U¿MMG R¾ RCNNGT N ¿U T Ŗ DN DN¿UG N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UGO N D G N D Ŗ T Ŗ OKFNG NGT Ŗ T Ŗ D KFNGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D N¿UG O K F K F N G T5VQT NCIGTMCRCEKVGV UKMTGT CV XK CNVKF G N Ŗ D GT NGXGTKPIUF[IVKIG NG G KF F O KFNG FNGT OKF KFNGT FNGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ GT Ŗ G kan DE være K U G O U G O D N ¿ U U G O K U G O K F N ¿ U G...så O U KF O UG Ŗ ¿ GO D KFN UG N¿ OK Ŗ D K F N G T T Ŗ D N ¿ Ŗ D N ¿ N G T Ŗ Ŗ D N ¿ D N ¿ U T Ŗ D N N ¿ U G N ¿ U G Ŗ D N ¿ ¿ U G O U G O D N ¿ U N GpåT kvaliteten! Ŗ Ŗ D T Ŗ D FNGT Ŗ DN Ŗ DN¿ GT Ŗ DN¿ F G O K F N G K F N G T G O K F K F N G T N G Tsikker K U G ¿ UGO GO N¿U GO GO KFN KFNG GOK KFNGT NGT OKFN NGT Ŗ KF U O SILIKAT A/S U O G U ¿ G Ŗ D DN¿U N¿U T Ŗ DN N¿UG ¿UGO DN¿ UGO UGOKF N¿UG GOKF OKFN D N ¿ Ŗ D N ¿#UMGNWPF Ŗ #CDGPTCC T G KFN NGT Ŗ GT Ŗ D KFNG T Ŗ D Ŗ DN NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ D DN¿U N¿UG Ŗ DN N G T G O Ŗ YYY OGNFICCTF EQO KF U KFN UGO KFNG KFNGT GOKF KFNGT NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ T Ŗ D KFNGT T Ŗ O U ¿ NG DN¿ UGO GO G KF G O F O

meldgaard SILIKAT

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Kalundborg Havns stærke kort Beliggenhed, infrastruktur, service & faciliteter i topklasse! KALUNDBORG HAVN - BALTIC PLADS 2 - POSTBOKS 54 - DK-4400 KALUNDBORG TLF.: +45 59 53 40 00 - FAX: +45 59 53 40 03 E-MAIL: INFO@PORTOFKALUNDBORG.DK