HAVNE SKIBSFART
&
9. ÅRGANG · AUGUST/SEPTEMBER 2007 · NR. 4
FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I HAVNE- OG SKIBSFART ERHVERVENE
FOKUS PÅ : HIRTSHALS MARITIM INDUSTRI
WÄRTSILÄ® is a registered trademark.
NO BOARDROOM CONVERSATION WILL BREAK THIS ICE.
The world has enough talkers. We are doers. We are more than 14,000 men and women across the globe who are dedicated to achieving our clients’ goals – including keeping a fleet running. We are the engine of industry, see what we are doing today at wartsila.com
HAVNE SKIBSFART
&
9. ÅRGANG · JUNI/JULI 2007 · NR. 4
HAVNE- & SKIBSFART 4.2007
FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I HAVNE- OG SKIBSFART ERHVERVENE
FOKUS PÅ : HIRTSHALS MARITIM INDUSTRI
INDHOLD 4 Baglandsinfrastruktur skaber mere værdi til Danmark 6 Hirtshals havn satser på erhverv 10 Fordobling i godstransporten viser potentialet 12 Nordsøcentret samler nordjysk fiskeri
Havne-&Skibsfart
14 SeaMaster i nye omgivelser
– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart
16 Reparerer skibe over hele verden
Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linieagenturer, haveriagenturer, værfter, relevante lokale politiske udvalg samt folketinget.
18 Visioner gør ordrebogen tykkere
17 M/S ”Viscaria” shines op 20 Komposit forlænger levetiden og sparer energi 22 Krav om Maritime Crew Visa ved indrejse til Australien 24 Nyuddannede shippingelever klar til et erhverv i vækst
ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff (rw@erhvervsmagasinerne.dk) Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00 Fax 70 20 41 56 Eller annoncekonsulent: Kasper Kristensen Direkte tlf. 76 10 11 44
Maritim Industri
3 Koreanske sikkerhedsventiler 5 Rekrutteringskampagne for ’Det Blå Danmark’
Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Layout: CGADS Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer 19 oktober 2007 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
REN ENERGI
Monjasa har en politik om at benytte de bedste produktkilder med øje for pris, kvalitet, miljø og ydeevne. Monjasa leverer primært produkter, der opfylder ISO 8217 standarder. w w w.monjasa.com · Tel: +45 70 260 230 · Strevelinsvej 4, 70 0 0 Freder icia, Denmark
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
Baglandsinfrastruktur skaber mere værdi til Danmark Baglandsinfrastrukturen i de danske havne spiller en væsentlig rolle for, at Regeringens ”Danske havne til fremtidens transportløsninger - Havnestrategi 2025” skal blive til virkelighed. Baglandsinfrastruktur er vej og bane fra havne til nærmeste hovedinfrastruktur fx motorvej eller nærmeste bane, som betjener anden trafik end den til og fra havnen. Vejnettet kan blive aflastet, hvis mere gods går ad søvejen, men det kommer ikke af sig selv. Det kræver politisk vilje. Og hvorfor ikke? Baglandsinfrastruktur skaber mere værdi til Danmark.
Udbygning af baglandsinfrastruktur mellem havne og det primære transportnetværk vil koste i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. Det viser rapporten ”Havnes mulighed for at aflaste veje ved investeringer i infrastruktur til og fra havnene” udarbejdet af COWI Consult i april 2007. De 1,5 mia. kr. er kun 2-3 procent af værdien af investeringer i motorveje og broer. Det er derfor ikke en uoverkommelig opgave for næste års finanslov. Det handler mere om en reel prioritering. Det vil være finanslovsmidler, som er givet godt ud. Havne har det største potentiale på transportområdet for øjeblikket. Det er derfor nødvendigt, at der er forståelse for, at baglandsinfrastruktur ikke blot er en enkelt havns ønske om statsstøtte til erhvervsudvikling, men et led i en strategisk udbygning af baglandsinfrastrukturen i relevante havne i Danmark. Hirtshals Havn er et godt
eksempel på en havn, som nu har en gennembearbejdet plan for, hvordan havnen kan styrke samspillet mellem sø og bane og samtidig aflaste vejnettet markant. Hirtshals Havn ønsker at opføre en godsterminal, som vil aflaste og fordele trafikken mere jævnt. Havnen har fået udarbejdet beregninger, som viser, at 600 meter godstog med løstrailere alene vil kunne erstatte 80 lastbiler om dagen. Set med samfundsøkonomiske briller ligger det lige for at støtte anlæg, der bidrager til en mere smidig afvikling af transport. Udover de positive økonomiske konsekvenser for regionen, vil en sådan investering også lette trafikken på vejnettet, fjerne det tunge gods og reducere de negative omkostninger i form af forurening herunder CO2 udslip, støj, slid og vigtigst af alt: mobiliteten for varer og personer overalt i landet.. Det er en fejlslutning, hvis anlægsinvesteringer i bag-
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
landsinfrastruktur anses for statsstøtte til specifikke lokale projekter. Intermodalitet og alternative transportløsninger vil fremmes, hvis de økonomiske midler er nationale og del af en overordnet national strategi for dansk infrastruktur og godstransport.
havne betyder, at der kan transporteres mellem 2,7 og 4,9 mio. tons årligt med søtransport og tilsvarende mindre på vejnettet – overvejende international transport. Det er store godsmængder, der her er tale om. 4 mio. tons svarer til næsten 200.000 lastbiler.
Danske Havne er uenige med Transportministeren på dette område. Transportministeren mener, at udvikling af baglandsinfrastruktur må være et lokalt anliggende. Danske Havne er bange for, at hvis det overlades til det lokale at udvikle baglandsinfrastruktur, så vil det enten betyde, at de nødvendige investeringer bliver udskudt eller helt udebliver. Dermed ikke være sagt, at lokale offentlige investorer såvel som private investorer ikke kan indgå i disse investeringer. Men det er vigtigt, at staten bakker op. COWI Consult har regnet ud, at den nødvendige udbygning af baglandsinfrastrukturen til
Hvis det er et politisk ønske at aflaste vejene, er der ingen tvivl om, at der skal investeres i infrastruktur til og fra havnene. Danske Havne håber, at det med hjælp fra Regeringen nu bliver en realitet. Udredningen ”Havnes mulighed for at aflaste veje ved investeringer i infrastruktur til og fra havnene”, april 2007, kan rekvireres i Danske Havnes sekretariat, tlf. 33 70 31 37. Af Uffe Steiner Jensen, Formand, Danske Havne
The peace-of-mind specialists
Alfa Laval onboard? If so, you not only have the most reliable equipment and systems available, you also have the support of our parts and service organization. Performance Packages matched to your needs give you preferential treatment for service, spares and repairs at short notice at Alfa Laval facilities in major ports worldwide.
Let us help you raise equipment availability, gain full control over your operating costs, and achieve maximum savings. With Alfa Laval you get a partner who adds value to your business, giving you peace of mind – through-out the lifetime of your ship. Consult the peace-of-mind specialists
Alfa Laval Nordic A/S • Krondalvej 7 • 2610 Rødovre • Tlf 44 57 62 00 • Fax 44 57 62 44
www.alfalaval.com/nordic
300 VESSELS IN OVER 35 COUNTRIES WORLDWIDE Throughout its history of more than 170 years, SvitzerWijsmuller has been in the forefront of specialised marine activities. SvitzerWijsmuller provides interrelated services in the fields of harbour, coastal, terminal/LNG, offshore and ocean towage as well as salvage operations, crew boat and standby-rescue services.
Phone +45 3919 3919 info@svitzerwijsmuller.com www.svitzerwijsmuller.com
Experienced and well-trained crews cooperate closely with clients both at sea and ashore. With a diverse fleet of vessels built to the highest standards, SvitzerWijsmuller stands ready to serve you worldwide. We provide safety and support at sea.
Pakhus 48, Sundkaj 9 DK-2100 Copenhagen Ø Denmark
A.P. MOLLER - MAERSK GROUP
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
HIRTSHALS
Hirtshals havn satser på erhverv
Konkurrencen er knivskarp, så skal vi fremtidssikre havnen, er det nu, der skal investeres, siger havnens bestyrelsesformand, Knud Størup. Fiskeri, gods- og færgetrafik samt udlejning af arealer er de tre ben, Hirtshals Havn hviler på. Og det, der hviler på tre ben, rokker som bekendt ikke, og det gælder også den nordvestjyske havn. Til gengæld er man fra bestyrelsens side yderst bevidst om, at man hele tiden skal være i front for at bevare tingene på den måde, for konkurrencen mellem de danske havne er knivskarp, og den bliver ikke mindre i fremtiden.
- Det er vigtigt, at man ikke kun gør sig afhængig at et enkelt arbejdsområde, for så gør man sig sårbar, understreger Knud Størup, der har været bestyrelsesformand for Hirtshals Havn, siden staten solgte den til den daværende Hirtshals Kommune i 2001. Kortere kommandovej
I dag høre den under Hjørring Kommune, og man kan kun sige, at skiftet fra statslig til kommunal havn er blevet en succes. Havnen har selvstændig økonomi samt en bestyrelse på syv medlemmer, og det er blevet både nemmere og hurtigere at træffe beslutninger, fordi man ikke længere skal afvente finansloven. Kommandovejen er blevet kortere. Staten lagde i sin tid ud med en pris på godt 220 mio. kr. –
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
handlen endte med, at Hirtshals Kommune overtog havnen for 85 mio. kr. - Så det var et udmærket køb, konstaterer Knud Størup. Vil føre an
I de seneste seks år har man arbejdet målrettet mod, at Hirtshals Havn skal være Nordjyllands førende erhvervshavn. - Vi har med vilje valgt fra at blande boligbyggeri med havnens aktiviteter. Vi tror ikke, det er hensigtsmæssigt, og for turister er det sikkert også ligeså attraktivt at opleve en havn i arbejde som så meget andet, mener han. Der er investeret 60 mio. kr. i en ny fiskeriterminal, for nok er dansk fiskeri inde i en vigende periode, men erhvervet skal nok overleve, og så må
havnen være klar til at tilbyde de nødvendige faciliteter til de fiskere, der fortsætter, så de kan få bedst muligt udbytte af deres fangster. - Prisen er jo afhængig af håndteringen, når fangsterne kommer i land, og vi skal også sørge for, at leve op til myndighedernes krav om miljø, sundhed osv., siger Knud Størup. Større skibe
Havnen er desuden blevet uddybet, så den kan tage større skibe. Og større skibe er på vej. Færgetrafikken med Colorline som den absolut største aktør har fået et utroligt opsving, og Hirtshals er via vandvejen forbundet med Oslo, Larvik, Kristianssand, Bergen, Stavanger og Langesund og via ruten til Langesund også med
Ny pĂĽ Skagen Red: Stathav 22
Nu er Stathav 22 klar til at tage den store tørn pĂĽ Skagen Red. Med en kapacitet pĂĽ op til 280 m3 marinegasolie pr. bunkering gør Statoil “ventetidâ€? til et fremmedord – ikke mindst fordi Stathav 22 ogsĂĽ kan levere op til 20.000 liter ferskvand.
Ring 99 30 49 08 og fĂĽ en rigtig god pris pĂĽ gasolie og ferskvand!
+/.&%2%.#%2
-ÂŒ$%2 %6%.43 'IV DINE GÂ?STER NOGET AT TALE OM (OLD DINE KONFERENCER MÂ’DER OG EVENTS I SPÂ?NDENDE OMGIVELSER NÂ?R HAVN HAV OG PLANTAGE 6I HAR FACILITETER OP TIL MENNESKER OG VI HJÂ?LPER GERNE MED TIL AT GÂ’RE DIT ARRANGEMENT TIL EN UFORGLEMMELIG OPLEVELSE 2ING ELLER LÂ?S MERE PĂŒ VORES HJEMMESIDE
WWW NSCENTRE DK
.ORDSÂ’CENTRET LIGGER TÂ?T VED KYSTEN I ET NATURSKÂ’NT OMRĂŒDE TÂ?T PĂŒ STRAND OG KLITPLANTAGE
%T EVENT MED SPISNING PĂŒ .ORDSÂ’CENTRET ER EN OPLEVELSE UD OVER DET SÂ?DVANLIGE
.ORDSÂ’CENTRETS -ULTIHAL OG !UDI TORIUM HAR PLADS TIL GÂ?STER
-Â’DELOKALERNE HAR EN KAPACITET FRA PERSONER OG ER UDSTY REDE MED !6 UDSTYR
nordsøcentret 0OSTBOX q 7ILLEMOESVEJ q (IRTSHALS 4ELEFON q FAX INFO NSCENTRE DK q WWW NSCENTRE DK
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 ¡ 2 0 0 7
HIRTSHALS
Det bliver overhovedet ikke bedre… Vores fremragende 901i er en 900mm et-vejs satellit-TV antenne, designet specielt til fiskeri. Kendetegnet ved den stabile funktion. Nem at installere. Nem at bruge og nem at vedligeholde. Måske, de 11 års forskning, udvikling og konkret erfaring med satellit-TV på Nordsøen har baggrund i de mange perfekte egenskaber i dette design. SeaMaster herviser gerne til nærmeste forhandler.
Strømstad i Sverige, idet færgen sejler videre hertil. Desuden er der en rute til Færøerne. - Der er indsat en ny 211 m lang færge til Kristianssand, og et søsterskib indsættes i sommeren 2008 på ruten til Larvik, siger han. - Ruten til Færøerne er fortrinsvis en godsrute, men der følger dog lidt passagerbefordring med. Tingene hænger jo ofte sammen, understreger Knud Størup.
så det er vigtigt at sikre logistikken, siger han. Knud Størup forudser derfor investeringer i størrelsesordenen 100-150 mio. kr. over de kommende to-tre år. - Det skal simpelthen gå så hurtigt. Vores kunder kan ikke vente på, at vi kan tilbyde bedre forhold om ti år. Derfor skal vi satse og investere i hurtigt tempo. Ellers overhales vi af konkurrenterne, mener han. Lejer jorden ud
Mere gods
Nu 3 år med s ga rant i
Vesterhavsgade 133 • 6700 Esbjerg Telefon: 75 120444 / 4033 4411 www.sea-master.dk
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
Havnegade 1 • Hirtshals Telefon: 96 56 03 23
Og Hirtshals satser på godstrafikken. Det vidner byggeriet af en ny godsterminal om. Sidste år kørte 135.000 lastvogne via Hirtshals Havn. - Tallet er stigende, derfor skal vi have ledt al trailertrafikken via told- og servicecentret i den nye terminal. De nye færger kan jo også medbringe mere gods, og det er håbløst, hvis man fortsat blander person- og godstrafik. Det vil ende i kaos,
Færge- og godsområdet tegnede sig sidste år for 60-65 % af havnens indtægter. Fiskeriet stod for 20 %, mens resten kom fra andre aktiviteter. Al jord på havneområdet ejes af Hirtshals Havn, som har det overordnede ansvar. - Vi er overbevist om, at det er en bedre forretning af eje jorden og så leje ud på åremål frem for at sælge, siger Knud Størup.
Hirtshals Havn P O R T
O F
H I R T S H A L S
Duusgaards Malerfirma Sindalvej 30 - 9850 Hirtshals Tel.: (+45) 98 94 58 11 Fax: (+45) 98 94 58 72 info@duusgaardsmalerfirma.dk www.duusgaardsmalerfirma.dk
HIRTSHALS EL-MOTORSERVICE
Tlf. 98 94 15 95
Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK 9850 Hirtshals Fax 98 94 42 99 . E-mail: hems@mail.dk
AFDELINGER: Elektromekanisk værksted • Skibsinstallation • Auto afdeling
Norddanmarks førende Erhvervshavn
www.hirtshalshavn.dk
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
HIRTSHALS
Fordobling i godstransporten viser potentialet
Hirtshals Havn har for længst taget hul på fremtiden og lagt strategien helt frem til 2016.
Godstrafikken over Hirtshals Havn er mere end fordoblet siden 2002, så der i 2006 passerede 132.000 lastbiler over havnen i transit, og dermed er Hirtshals Havns potentiale som godsdrejeskive allerede tydelig i dag. - Mange parametre peger i retning af at Hirtshals Havns
styrke som godsdrejeskive vil blive udnyttet i fremtiden, vurderer Jens Kirketerp Jensen, og begrunder det med at væksten i godstransporten ind og ud af Danmark vil stige med næsten 100 % inden 2025, samtidig med at havnen har udbygget sine godsfaciliteter og at havnen fra 2008 er med i forsøgs-
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
ordningen med modulvogntog. Alt peger i retning af øget godstrafik på havnen. Havnens direktør forventer, at havnens styrkeposition vil blive yderligere udbygget inden for en overskuelig tidshorisont med etableringen af en ny godsjernbaneterminal til erstatning for de spor som
havnen her i sommeren 2006 har fjernet. - Havnens gamle sporanlæg var ikke tidssvarende, hverken kapacitetsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt. Tidligere kunne der håndteres togstammer på maksimalt 200 meter, som endda skulle rangeres over opmarchområdet, hvilket
ikke fungerer i 2007. I fremtiden skal vi kunne hündtere heltog med en lÌngde pü 600 meter, med en minimal turn around-tid ved at etablere et omløbsspor med tilhørende terminal, udtaler direktøren, og fortsÌtter: Med stigende trafik, og dertil en stigende andel af løstrailere, vil det vÌre oplagt at søge at flytte noget af vÌksten over pü jernbane, da det vil vÌre med til at afhjÌlpe de voksende problemstillinger med trÌngsel, CO2–udslip og chaufførmangel. De investeringer som Hirtshals Havn foretager skal vÌre grundlaget for en moderne, effektiv logistik, og dette skal ogsü gÌlde pü jernbaneomrüdet, pointerer Jens Kirketerp Jensen. Ud over godstrafikken blev der i 2006 transporteret 380.000 personbiler og 1,8 mio. passagerer til fem destinationer i Norge via Hirtshals Havn. Unik placering
Udviklingen af Hirtshals Havn – der kalder sig �Norddanmarks førende Erhvervshavn� – bygger pü den ideelle geografiske placering i omdrejningspunktet, hvor ruter med destinationer i Nordatlanten, Norge, Baltikum, Storbritannien og Europa skÌrer hinanden. - Denne placering giver havnen et stort udviklingspotentiale inden for ro/ro-godstrafikken med fokus pü short sea shipping, hvilket ogsü er udgangspunktet for de investeringer, der gennemføres i infrastrukturen pü havnen, hvor der i 2007 og 2008 gennemføres en trafikseparering, der skal optimere logistikken til havnen og internt pü havnen, fortÌller Jens Kirketerp Jensen. Samtidig har havnen sikret sig et areal pü 45.000 m² i udkanten af havnen, lige ved motorvej E39, hvor der etableres et transportcenter. Centeret kom-
mer til at indeholde told- og speditionsbehandling, samt den service som landevejstransporten i øvrigt har behov for; tankanlÌg, badefaciliteter, omkoblingsplads til modulvogntog, cafeteria og kiosk. Planerne omfatter ogsü traileryard, fragtcentral og vÌrksted. Strategi og investeringer fører havnen ind i fremtiden
Ikke sü snart havde Hirtshals Havn i 2001 füet status som kommunal selvstyrehavn, før bestyrelse og ledelse tog plads om bordet og tog fat pü at skitsere fremtidsvisionerne. Dialogen med brugerne har vÌret vigtig i hele processen, der tog fart i 2004 og süledes kunne havnen i 2006 prÌsentere sine visioner, sin strategi og �Masterplan 2030�. Sideløbende med udviklingen af masterplanen blev der taget hul pü de investeringer, der allerede tidligt i arbejdet viste sig at vÌre vigtige for udvikling af havnen som erhvervshavn. Hirtshals Havn er i dag en af landets mest betydende fiskerihavne, og samtidig bliver havnens betydning inden for godstransporten stadig tydeligere. - Investeringerne har vÌret betydelige i de seneste seks ür. Forhavnen og to kajstrÌkninger er uddybet til over 9 meters vanddybde, godsterminalen blev udbygget i 2002, to fÌrgelejer er blevet bygget om, og FiskeTerminal Hirtshals stod fÌrdig i 2005. Hertil kommer havnens investeringsprogram, der for 2007-2009 er pü omkring 100 mio. kr., hvor hovedvÌgten ligger pü infrastruktur, udtaler administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen.
dets største og mest betydende fiskerihavne. Havnens fokus ligger pü büde konsumfisk og pelagisk fisk. - Havnen har over de seneste ür foretaget betydelige investeringer i faciliteter, der tilbyder de rigtige og kontrollerede, lave temperaturer, samtidig med optimale hygiejniske og logistiske forhold for konsumfisken. Havnen vil ogsü i fremtiden have fokus pü at udvikle rammerne omkring fiskeri, sü Hirtshals’ styrke pü fisk af høj kvalitet fortsat udvikles, fastslür Jens Kirketerp Jensen. Havnen har netop her i sommeren 2006 afsluttet uddybningen til over 9 meter af havnebassiner i det der kaldes Center for Pelagisk fisk, sü havnen nu kan modtage de moderne pelagiske fartøjer, der har en dybgang omkring 8,5 meter.
Alt i alt er havnens fokusering pü udvikling af fiskeriet betydelig, og udviklingspotentialet omkring de flotteste fisk, der landes i Danmark vil blive udnyttet, fastslür den administrerende direktør. Dialog i planlÌgningen
Hirtshals Havn er i løbende dialog med sine brugere, sü der opnüs de bedst tÌnkelige løsninger pü de udfordringer som büde virksomhederne og havnen stür over for i den fremtidige udvikling af aktiviteterne. Vi stür ikke stille, sü der er hele tiden nye tiltag, som helt sikkert vil styrke Hirtshals, og det kan kun ske i en dialog med brugerne. Vi kan kun udvikle havnen i en tÌt dialog med brugerne af havnen, slutter Jens Kirketerp Jensen.
Fiskeriet i fokus
Fiskeriet udgør 20 % af havnens omsÌtning, og dermed er Hirtshals Havn en af lan-
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 ¡ 2 0 0 7
HIRTSHALS
Nordsøcentret samler nordjysk fiskeri
Centrets 125 medarbejdere forsker i og rådgiver fiskeriet for at skabe viden og vækst. Forskere og erhvervsliv skal hjælpe hinanden med at blive klogere samt skabe vækst og økonomisk fremgang i de samfund, hvor fiskeri og/eller akvakultur spiller en fremtrædende rolle eller forventes at komme til det. Nordsøcentret i Hirtshals spiller en helt unik rolle i den sammenhæng. I centret, der ligger
sammen med Nordsømuseet, sættes der fokus på både det regionale fiskeri, men også på fiskeriets muligheder og udvikling som erhverv – ikke kun i Danmark, men også i resten af verden. - En af vores primære opgaver er at fungere som videnog vækstcenter for fiskeriet i Nordjylland. Det sker bl.a. gennem Maritimt Vækstcenter, der forsøger at bygge bro mellem forskning og erhverv. Vi huser omkring 125 medarbejdere, som forsker i fiskeriet og rådgiver bredt om fiskeri og akvakultur, hvad enten det
gælder konsekvenserne af eller ønskerne til fiskeripolitikken, afprøvning af nye redskaber, akvakultur eller lignende, siger Jens Otto Størup, der er direktør for både Nordsøcentret og Nordsømuseet. Afprøvningen af nye fiskeredskaber foregår på den måde, at redskaberne fremstilles i mindre målestok, hvorefter de testes i centrets unikke prøvetank, der i øvrigt har 25 års jubilæum den 14. oktober i år. Fiskeopdræt i fokus
- Nordsøcentret har en række organisationer, institutioner og
virksomheder knyttet til centret, og de arbejder med alle spektre af fiskeri og akvakultur. Sidstnævnte kommer vi til at høre meget mere om de kommende år, siger Jens Otto Størup. Nordmændene har i mange år opdrættet fisk i fjordene, og alt tyder på, at opdræt også vil blive en vigtig del af dansk fiskeri. - Det skal ses som supplement til traditionelt fiskeri og har i øvrigt også regeringens bevågenhed, siger han. - Nordsøcentret har alle muligheder for at indtage en central rolle i den udvikling, for vi har simpelthen de bedste forskere på området. Det kan være med til at skabe en udvikling, der ikke kun vil være til gavn for Danmark, men for hele verden – ikke mindst 3. verdenslande. Danmark vil være i stand til at yde optimal rådgivning på området, vurderer Jens Otto Størup. Krav til fangstmetoder
Nordsøcentret fungerer også som videncenter for Hirtshals Havn. Èt af de varme emner for tiden er sporbarhed af fisk, hvordan er fisken transporteret, hvornår og hvor blev den fanget, m.v.. De store supermar-
S Y D V E S T K A J E N 4 · 9 8 5 0 H I R T S H A L S · T L F. 9 8 9 4 4 8 8 8 · FA X . 9 8 9 4 5 1 1 8 · W W W . V E S T K A J E N . D K
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
kedskæder i EU stiller stigende krav til den slags oplysninger. De ønsker at fortælle fiskens historie, inden den landede i køledisken, og så forventer de, at der drives et anstændigt fiskeri, hvor mængden af eksempelvis bifangst er minimal. Indirekte kommer kravene fra forbrugerne, og det ved de store fødevarekæder godt, så de lader kravet om dokumentation gå videre til fiskerierhvervet. - Det er hele værdikæden, der er under pres for dokumentation af, hvordan og hvornår tingene sker, siger Jens Otto Størup. Også her er centrets forskere og rådgivere inde i billedet via deres deltagelse i Maritimt Vækstcenter. Her deler de ud af deres viden til de produktog kvalitetsansvarlige via kurser og seminarer samt i verdensomspændende netværk, der findes med databaser osv. - Vi bygger bro mellem forsk-
ning og erhverv og samarbejder på tværs. Det sker via fælles aktiviteter, og en af de store udfordringer er dialogen med erhvervet. Her er Nordsøcentrets placering på Hirtshals Havn helt ideel, påpeger han. Nyt netværk
Nordsøcentret er også omdrejningspunkt for et helt nyt initiativ. Det er et kommunalpolitisk netværk mellem de seks, store fiskerikommuner i Nordjylland: Hjørring, Læsø, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted og Morsø. Samarbejdet har sekretariat på Nordsøcentret, og gennem en række fælles aktiviteter ønsker kommunerne at styrke fiskeriet og akvakulturen i Nordjylland. En tæt dialog med erhvervet i regionen bliver én af netværkets kerneaktiviteter.. - De seks kommuner rummer 50 % af Danmarks fiskeri, så et sådant netværk vil også give
FAKTA • Martimt Vækstcenter er et samarbejde mellem nordjyske institutioner med tilknytning til fiskeri og akvakultur, forskning og undervisning, der skal medvirke til at udvikle fiskeriet. • Maritimt Vækstecenter er delvist finansieret af Videnskabsministeriet, FIUF (Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram) via Direktoratet for FødevareErhverv samt Spar Nord Fonden. • Parterne bag projektet er Nordsøcentret, Martec, Aalborg Universitet, EUC Nord, Skagen Skipperskole, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Pelagisk Fiskeriforening og Teknologisk Institut. • Centret er med i Centret for Fødevareudvikling og – innovation.
en vis pondus, når vi skal i dialog med landspolitiske aktører, siger Jens Otto Størup.
På den måde binder vi også center og museum sammen, siger Jens Otto Størup.
Udsigt til fisk
Dejlig sommer
Han mener desuden, at Nordsøcentret skal bruges. Ikke kun af de gæster, der kommer på Nordsømuseet og de mennesker, der arbejder i bygningerne, men også af andre. Derfor tilbyder centret at lægge lokaler til møder, konferencer osv. - Vi har eksempelvis en mødesal med plads til 400 personer. Dem er der få af i Nordjylland, og dens teknologiske udstyr er naturligvis i top. Vi har også mulighed for indkvartering og bespisning. Arrangementer begynder eksempelvis i Oceanariet, hvor der er udsigt til fiskene i de 4,5 mio. liter havvand, og vi sender gerne en dykker ned, så der kommer lidt kolorit på oplevelsen. Bagefter kan man så gå videre med den faglige side af arrangementet.
Som en ud af få danskere synes han, sommeren 2007 har været fortræffelig. - Sidste år havde vi 218.000 gæster. I begyndelsen af juli havde der i år været 70.000, men sidst i august var vi allerede oppe på over 145.000, konstaterer han tilfreds. Sælariet og de to, nye klumpfisk er de store trækplastre. Klumpfiskene fik man i bytte for nogle havkatte, der til gengæld kom til Barcelona. Begge klumpfisk ser ud til at trives. - Vores mål er nu at udbygge de udendørs faciliteter – gerne i form af bedre lege- og læringsområder for børnene. Så kan vi give gæsterne en endnu bedre oplevelse og samtidig gøre museet knap så vejrfølsomt, siger Jens Otto Størup.
FAKTA Nordsøcentret huser • BioMar A/S • Centeradministrationen • Danmarks Fiskeriundersøgelser • Danmarks Pelagiske Producentorganisation • IFM – Institut for Fiskeriforvaltning og Kystsamfundsudvikling • Maritimt Vækstcenter • Nordsøcentrets Bibliotek • Nordsømuseet • Pelagisk Fiskeriforening • SINTEF Fiskeri og Havbruk A/S • Teknologisk Institut
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
HIRTSHALS
SeaMaster i nye omgivelser Seamaster aps. i Hirtshals har holdt flyttedag fra Havnegade 1 til Vestkajen 7 G på havnen i Hirtshals.
Det er sket som et led i tilpasningen til markedet for skibselektronik, som virksomhedens afdeling i Hirtshals først og fremmest leverer til fiskerflåden. På den nye adresse er det imidlertid stadig et velkendt ansigt,
der styrer leverancerne til kunderne, nemlig Ole Larsen, der er SeaMasters mand i Hirtshals, mens virksomhedens hovedkontor er placeret i Vesterhavsgade 133 i en anden fiskerby, Esbjerg. Her betjener otte medarbejdere skibsfarten, og ikke kun i de to vestkystbyer – SeaMasters produkter afsættes landsdækkende. - Vi har en masse agenturer og supplerer gerne op med nye, velrenommerede fabrikater, siger direktør Søren Mogensen fra SeaMaster.
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
Mange agenturer
SeaMasters speciale er pcbaserede systemer til skibene, og virksomheden producerer bl.a. sin egen trawlcomputer. Når det kommer til satellit-tv – f.eks. Ocean Media – kan udstyret leveres i forskellige størrelser, så det til enhver tid også matcher skibenes størrelse. - Af agenturer kan jeg desuden nævne, at vi netop har fået et for Marport. Det er et fangstkontrolsystem målrettet fiskerflåden, og det kan lidt mere end de fleste andre.
Når vi taler fiskerflåden, er vi desuden agentur for Wesmar trawlsonar samt Kaijo sonar, ekkolod og strømlog, der virkelig hører til i den bedste ende, når det gælder kvalitet, siger Søren Mogensen. Velegnet til fiskeriet
Kaijo har netop frigivet en ny sonar KCS3220, der udmærker sig ved en smal strålebredde. Den har en frekvens på 22 khz og er fuldt stabiliseret, hvilket gør den særdeles velegnet til Nordsøfiskeriet, hvor strålebredden ellers undertiden kan
En stærk samarbejdspartner indenfor Betonarbejde Jordarbejde Terrænarbejde Kloakarbejde Ole Larsen er rykket ind i nye omgivelser på Hirtshals Havn
give problemer på grund af den relativt lave vanddybde i Nordsøen. - Disse produkter sigter naturligvis mest til fiskeriet, men vi leverer også til andre aktører i dansk skibsfart. Eksempelvis har vi paraboler til satellit-tv fra 40 cm-1,2 meter. På radiosiden har vi GMDSS radiosystemer, men generelt har vi desuden et meget stort program inden for elektronikudstyr ud over de faste agenturer, vi har. Det gælder f.eks. plottere – TRAX og Quodfish - samt ekkolod fra JMC, siger han.
Svensk interesse
Det er heller ikke kun danske kunder, der melder sig. - I den seneste tid har vi haft en del kontakter til det svenske marked. Det kan jo blive spændende i en tid, hvor vi må erkende, at der er en vigende tendens inden for fiskeriet, mener Søren Mogensen. Ud over fiskerflåden tæller kundekredsen bl.a. Maris, Royal Arctic Line, Scandlines, Herning Shipping og DFDS.
FAKTA SeaMaster er specialist i salg og service af • Radarsystemer • Sonarsystemer • GMDSS – udførelse af GMDSS-radiosurvey Blandt produkterne er: • Ekkolod • Fangstkontrol • Satellitsystemer • Gyrosystemer • Speedlog • AIS-systemer • Autopiloter • Brandalarmer • Batterier • Alarmsystemer • Vejrkortmodtagere • Lanternetavler • Tavleanlæg • Satellit-tv • Trawlsensorer • Voyage-datarecordere • Radar
V/ Jan-Iver Christiansen Dalsagervej 21 · DK-9850 Hirtshals
Telefon: 9894 4544 E-mail: hmu@hmu.dk www.hmu.dk
KGH Spedition er en del af en norsk/svensk koncern. Vi oprettede kontor i Hirtshals den 01.10.1998. KGH koncernen er en transportuafhængig fortoldningsekspert, der beskæftiger 270 medarbejdere i 7 lande. Vi udfærdiger alle former for im- og exportdokumenter til transport ind til EU og ud af EU. Rådgivning af virksomheder mht tolddokumentation, er også en del af vores arbejdsområde. KGH findes i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og England. For mere info se www.kghspedition.com
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
HIRTSHALS
Reparerer skibe over hele verden På kun tre år har MarineShaft og MarineService opbygget to virksomheder med til sammen ca. 40 medarbejdere.
En forrygende start.
Anderledes kan det vist ikke siges, når det gælder to unge virksomheder på Hirtshals Havn. Det er kun tre år siden, at Knud Andersen besluttede at etablere egen skibsreparationsvirksomhed, MarineShaft Hirtshals A/S, på havnen. Den blev placeret på Pier 2, og så gik han ellers i gang med speciale i propellerudstyr og rorarrangementer. Flere opgaver
Kerneområdet trak hurtigt flere opgaver med sig – ikke mindst på serviceområdet, og efter kort tid besluttede man at etablere datterselskabet MarineService Hirtshals på samme beliggenhed. Firmaet udfører alt inden for stålarbejde, motorreparationer, rør- og hydraulikarbejde m.v. Det gik så godt, at det ved årsskiftet 2006/2007 blev besluttet at gøre MarineService Hirtshals A/S til et selvstændigt aktieselskab med Ole Toft som direktør, mens Knud Andersen fortsatte som direktør for MarineShaft Hirtshals A/S. - Til sammen dækker vores to virksomheder alle opgaver, og vi har 40 dygtige medarbejdere til disposition, siger Ole Toft. Stor erfaring
Både direktørerne og mange af medarbejderne har da også fælles rødder. Pier 2 husede frem til 1990 firmaet A/S Ove Christensen, der arbej-
Opretning af aksler kræver stor nøjagtighed
dede med samme specialer som MarineShaft Hirtshals. Virksomheden blev opkøbt, og mange af medarbejderne fulgte med til den nye ejer. Mange er så nu fulgt med tilbage til bygningerne på Pier 2 og har dermed sikret virksomheden en formidabel viden og erfaring lige fra begyndelsen – bl.a. om opretning af aksler. Bygningerne på Pier 2 er blevet renoveret og moderniseret og rummer i dag et topmoderne værksted med en stor og alsidig maskinpark. Bygger nyt
Der er løbende blevet bygget til for at klare fremgangen i ordrer og medarbejderstab, og de nyeste planer går ud på at flytte MarineShaft Hirtshals A/S ud i et nybyggeri på et nyindkøbt areal på 13.000 m² ved Dalsagervej i Hirtshals. Tegningerne er klar, men tidsplanen endnu ikke helt fastlagt. - Derimod lægger vi stor vægt på, at MarineService Hirtshals
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
beholder sin position på havnen. Mange opgaver foregår jo på skibe, der ligger ved kaj, så det er mest praktisk. MarineShaft Hirtshals får derimod de fleste opgaver fragtet hertil – bl.a. aksler, ror og propeller til reparation – og så er beliggenheden på havnen ikke så vigtig, påpeger Ole Toft. Udenlandske ordrer
udviklet og fremstillet. Det bruges bl.a. til maskinering af propeller boss. - Med hele verden som arbejdsplads er det god,t at vi desuden råder over en veluddannet stab af maskinarbejdere, propellerspecialister, skibsmontører og certifikatsvejsere, der er klar til at rykke ud, når det kræves, og som kan arbejde selvstændigt, siger Ole Toft.
Opgaverne kommer fra hele Danmark og hele verden. - I Danmark har vi opgaver for og på alle værfter. Vi er underleverandører til værfter i Skandinavien, men vi har efterhånden også fået meget arbejde for værfter i resten af verden. Vi har lige haft tre mand i Vancouver, Canada, og i øjeblikket har vi folk i Frankrig for at reparere fem søsterskibe bl.a. med vores mobile maskineringsudstyr, ligesom vi har medarbejdere i Shanghai for at reparere et ror, siger han. Det mobile maskineringsudstyr har virksomheden selv
Svejsere i gang med at reparere 5bladet fast propeller
HIRTSHALS
M/S ”Viscaria” shines op Norsk asfaltreder sendte i august skib til vedligeholdelse hos Vestkajens Maskinværksted for 17. år i træk.
Maskinmester Gordon Tharaldsen på M/S ”Viscaria” er en velvoksen og ganske slagfærdig gut på 70 år. Han er tillige skibsreder og ejer ud over M/S “Viscaria” også M/S ”Tarco Sea”. Skibe som jævnligt dukker op i Hirtshals Havn for at få deres årlige vedligeholdelsestjek. I august kom den 82,75 meter lange M/S ”Viscaria” til Hirtshals, hvor smede fra Vestkajens Maskinværksted A/ S samt elektrikere, damprensere, malere etc. gik om bord for at reparere og vedligeholde den blå asfalttanker, der i sine tanke maksimalt rummer 1650 ton tjære, asfalt eller beg. - Vi kan godt lide at komme her i Hirtshals og er vældig tilfredse med den service, vi får. Uanset tidspunktet, om det er hverdag eller weekend, er det aldrig et problem at få noget udført her, siger Gordon Tharaldsen.
en havn som vores skal alle servicevirksomheder være indstillet på, at skibene skal ligge her så kort tid som muligt, siger han. Kender skibene
Vestkajens Maskinværksted har foruden de årlige tjek også det ”daglige” tilsyn med tankerne fra Tharaldsens rederi. - Det betyder f.eks., at de kan ringe fra Coppers Raffinaderiet i Nyborg, hvis de har et problem. At vi så kan køre ned og ordne det i en ruf, skyldes bl.a., at vi efterhånden kender skibene så godt, at vi ikke behøver ret mange oplysninger for at vide, hvad vi skal tage med, siger Tonny Jensen. - Desuden er der altså en ganske fin kemi mellem Hirtshals-folkene og vores folk. I Hirtshals tager de sig ikke af, at de risikerer at blive beskidte om bord, tilføjer den norske reder, der åbenlyst befinder sig vel i den nordvestjyske havneby.
Altid klar
- Som maskinværksted i en fiskerihavn er det naturligt for os, at vi skal være klar til at servicere, straks når fiskekutterne kommer i havn. For fiskeren er det akkurat som for andre skibsredere vigtigt, at den tid, man ligger nytteløs hen i havnen, bliver så kort som muligt, forklarer direktør Tonny Jensen fra Vestkajens Maskinværksted. - Vi er vant til at servicere fiskerne, og derfor kan vi tilbyde f.eks. Gordon Tharaldsens asfaltskibe hurtig service. På
Vestkajens Maskinværksted i Hirtshals er god til det med faste kunder og breder sig efterhånden over et større areal på havnen.
at sejle for Coppers i Nyborg. ”Viscaria” henter råstoffer i Østersøhavne som Klaipeda, Stettin og Lipeya og bringer lasterne til Nyborg. Dog med en enkelt afstikker til Kristianssand, hvor beg anven-
des til aluminiumsproduktion, beretter skibsreder Gordon Tharaldsen, der allerede har bestilt tid til næste års vedligeholdelsestjek – det 18. i rækken
Marine-El A/S, Læssevej 14, 9850 Hirtshals Tlf. 98943591 - Fax 98945511 e-mail:info@marine-el.dk - www.marine-el.dk
Pyt med sorte klatter
Han sekunderes af Tonny Jensen: - At vores folk ser stort på sorte klatter på kedeldragten skyldes, at de oplever, at der er en god tone om bord, og på et skib, der sejler med tjære, asfalt og beg vil der jo naturligt være risiko for at grise sig til, mener han. ”Viscaria” er en ældre dame, der blev bygget i 1973 på JJ Sietas Værft i Hamborg. Skibet er 82,75 meter langt og 11,80 meter bred. - Rederiets skibe er hyret til
Langesund Hirtshals
Oplev Norge! Bilpakke til Norge Bil indtil 5 pers. t/r, fri længde, max højde 2m
590,1090,-
Internetpris fra
Autocamper Autocamper indtil 5 pers. t/r, fri højde, længde indtil 6 m
Internetpris fra
For yderligere information: tlf. 96 56 00 68
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
HIRTSHALS
Visioner gør ordrebogen tykkere Her på Cort Adelersvej 2-4 på havnen har Hirtshals El-Motorservice fået større rammer til den stigende mængde opgaver.
FAKTA Hirtshals El-Motorservice tilbyder bl.a. reparation, service eller installation af: • startere på lastbiler • el-system i større biler • el-installationer • navigationssystemer • tilpasning af komponenter, • salg af el-artikler • batterier • højtryksrensere … og meget mere – altid tilpasset kundens behov
Hos Hirtshals ElMotorservice har nye faciliteter sat ekstra skub i aktiviteterne. Samfundshjulene drejer hurtigt i disse år, men den positive udvikling kan gå endnu hurtigere, hvis man som virksomhed selv skubber på og sørger for at have faciliteter, maskiner og medarbejdere, der kan klare det voksende aktivitetsniveau. Hirtshals El-Motorservice ApS er en af de virksomheder, der sørger for at holde visionerne intakte. Siden virksomhedens nye hal stod færdig sidste sommer, er ordrebogen blevet tykkere og tykkere, for det nordjyske specialfirma kan påtage sig stort set alle opgaver inden for elog elektromekanik. Fundamentet for det 45-årige
firma har altid været fiskerflåden, men den er gradvist skrumpet, og det fik allerede for en del år siden virksomheden til at supplere opgaverne ved at søge nye græsgange. - Vi har hele tiden overvåget udviklingen i branchen og sørger naturligvis for, at vores 12 medarbejdere løbende får den nødvendige efteruddannelse, siger Flemming Schaltz, Hirtshals El-Motorservice. Nye servicemuligheder
Tilbygningen omfatter 210 m², og det har sammen med købet af 350 m² lagerbygning på nabogrunden givet plads til større lagerkapacitet, men også til en lukket rensekabine til rensning af motorer, et prøvebassin på 2m x 2m x 2m til afprøvning af dykpumper og tørtopstillede pumper, en drejebænk til drejning af aksler, tandhjul, remskiver m.m.,
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
et udstillingslokale, hvor kunderne kan orientere sig om produkter og servicemuligheder samt ikke mindst et nyt krananlæg. Miljøvenligt
I værkstedsudvidelsen er der desuden blevet plads til installation af en ny, stor udbrænderovn. - Den bruges til udbrænding af lak på viklinger i generatorer og motorer. Det betyder, at giftstoffer brændes væk, inden nye viklinger kommer på, og det er naturligvis meget mere miljøvenligt. Ovnen er fremstillet af Fornax A/S, og den giver os mulighed for at reparere selv meget store enheder. Det sparer både tid og penge for kunderne, understreger Flemming Schaltz. Hos Hirtshals El-Motorservice har pumper altid spillet en fremtrædende rolle. I 20 år har
virksomheden været eneforhandler af de norske kvalitetsjetpumper af mærket MAPEX. Det er centrifugalpumper i syrefast stål, og på specialværkstedet kan man både reparere brugte pumper og samle de nye. Har døgnvagt
Hirtshals El-motorservice holder aldrig lukket. Firmaet har døgnvagt, for det er ikke ualmindeligt, at kunderne har brug for hjælp her og nu. Det er heller ikke kun de lokale, nordjyske kunder, der kan forvente hurtig respons, når uheldet er ude. Servicen gælder kunder i hele landet. - Den service kan vi yde på baggrund af vores samarbejde med Leroy Somer Danmark A/S, som vi sammen med en enkelt anden virksomhed fungerer som servicecenter for i Danmark. Det betyder bl.a.,
at vores teknikere ikke kun er med i marken, men også på søen, for mange reparationer foregår, mens skibet er i drift. Ikke kun på dansk grund og i danske farvande, men også på og ved Færøerne og Grønland, siger Flemming Schaltz. Overskudsdeling Det stiller krav til selvstændigheden hos medarbejderne, men den belønnes sammen med engagement, initiativ og ansvarsbevidsthed, for Hirtshals El-motorservice har overskudsdeling. - Fuldt fortjent, for vi har nogle
rigtig dygtige medarbejdere, der sætter os i stand til at servicere kunderne bedst muligt. Vi overholder aftaler, leverer hurtigt og til den lovede tid, og så er vi fleksible og kan klare alle typer elektromekaniske opgaver, der vedrører motorer og generatorer. Både de mere rutinemæssige opgaver, men også specialopgaver som vikling, hvor vores erfaring viser, at det ofte er mere økonomisk at få omviklet brændte generatorer eller motorer frem for at investere i nyt, siger Flemming Schaltz.
Omvikling af generatorer og motorer er et af specialerne.
En sikker forbindelse, når det gælder elinstallation. Fra projektering og til fuldført arbejde. Kontakt Levorsen & Jørgensen A/S
Vælg en stærk samarbejdspartner... - når økonomien også skal sikkert i havn Thomas Houen Erhvervskundechef tlf. 96 56 56 65 th@sparv.dk
Levorsen & Jørgensen A/S - Olfert Fischersvej 6 - 9850 Hirtshals - Tlf.: 98 94 10 11
BEVA special svejs aps Maskinværksted
Ring til Thomas og aftal et møde allerede i dag!
Renovering af alle typer pumper, endedæksler, søfiltre og vekslere. Pulver-svejsning af støbegods. Behandling af metal og beton med keramisk komposit mod slid, korrosion og kemikalier.
w w w. b e v a . dk · T lf: 4 0 2 1 92 0 7
Hirtshals afdeling Jyllandsgade 10 9850 Hirtshals Tlf. 98 94 57 66
- fordi vi kan www.sparv.dk
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
HIRTSHALS
Komposit forlænger levetiden og sparer energi BEVA special svejs på Hirtshals Havn har fundet en nicheproduktion, der også vækker interesse i udlandet. Når pumperne kører på skibene, slipper der også sand ind i maskineriet. Det er uundgåeligt, og det slider på maskinernes indvendige dele. Men på Hirtshals Havn har BEVA special svejs aps en nicheproduktion, der både forlænger maskinernes levetid og sparer på energien, og teknikken, der egentlig var udviklet til rumindustrien, har fundet anvendelse i fiskeriet og skibsfarten og desuden vist sig
skibsfiltre.dk
BMJ
Maskinfabrik A/S …en sikker obligationsinvestering
Danmarks Skibskredit Sankt Annæ Plads 3 1250 København K Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J
Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk
anvendelig i helt andre industrielle sammenhænge. Hemmeligheden ligger i komposit – et epoxymateriale med to til tre komponenter, der hærder ved kemisk reaktion og er tilsat forskellige forstærkningsstoffer: kvarts til beton, rustfrit stål, alu, keramik i pulver og kugleform osv. - Der findes mange former for komposit. Vi anvender bl.a. den keramiske, der har vist sig meget modstandsdygtig over for slid, oplyser direktør Søren Toft Sørensen fra BEVA special svejs. Tjenes hurtigt ind
Udover at materialet er særdeles slidstærkt, har det den fordel, at det forsegler mod saltvand, så de dele, der er i berøring med vandet, ikke angribes af rust. - Det forlænger alt sammen levetiden, og selv om løsningen koster mere fra starten, så tjener den sig ind på længere sigt. Behandlingen nedsæt-
ter nemlig også friktionen, og derved spares energi. Forsøg med to ens pumper – en traditionel støbejernspumpe og en kompositbelagt – viste en energibesparelse på 9-11 %. På den måde kan en overfladebehandling med komposit tjenes hjem på få år, og dertil skal så lægges mindre slid på pumpernes indvendige dele, forklarer han. - Ved at belægge billigere støbejernspumper med komposit kan man desuden undgå investeringer i dyrere bronzepumper eller rustfrie pumper. Komposit kan i øvrigt også bruges til at udbedre skader på slidte dele – f.eks. opbygge/ lukke huller. Ja, vi kan faktisk støbe nye dele i komposit, siger han. Har maskiner og teknik Hos BEVA special svejs råder man over noget helt specielt maskineri, der kan udføre coatingen. Desuden er der udviklet teknikker, så spildet under belægningsprocessen begræn-
ses mest muligt, og pålægningen foregår hurtigst muligt. Det er vigtigt, når man er rundt i landet på kompositopgaver. Men også udlandet viser interesse for mulighederne, og BEVA special svejs har belagt valser med komposit for både østrigske og tyske virksomheder – ikke mindst inden for papirindustrien. - Herhjemme er vores største kunder virksomheder som Grundfos, Desmi, kraftværker, biogasanlæg, rensningsanlæg, fiskemelsfabrikker og papirfabrikker. For sidstnævntes vedkommende er vi de eneste i Danmark, der kan tilbyde belægning af de store papirvalser med komposit i stedet for gummi, som blev brugt før i tiden. Det er også de muligheder, udlandet har kig på, siger Søren Toft Sørensen. Traditionelle opgaver
Kompositbelægningen er en nicheproduktion, men derudover er BEVA special svejs et traditionelt maskinværksted
med adresse på Nordvestkajen 5 på Hirtshals Havn. - Så blandt vores opgaver er også almindeligt smedearbejde om bord på skibene, rørarbejde, maskinopbygning i rustfrit stål, pumpe renoveringer, akselrenoveringer med opsprøjtning/metalpålægning. Desuden har vi drejebænke, der kan tage emner op til 1200 x 6000 mm, så vi renoverer også skrueaksler. Pumperenovering omfatter alle typer, søvandspumper, vacuumpumper, monopumper, brandpumper, søvandsfiltre, endedæksler og varmevekslere, siger han. Kompositbehandlingen giver i øvrigt tit tillægsgevinster for BEVA special svejs, for det ender tit med en totalrenovering af pumperne med udskiftning af kuglelejer, slidringe og isætning af bedre akseltætninger end de originale.
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
Krav om Maritime Crew Visa ved indrejse til Australien Australien har pr. 1. juli 2007 indført krav om yderligere visa for søfarende: Maritime Crew Visa (MCV). MCV er obligatorisk fra 1. januar 2008. Fra den dato skal søfarende for at kunne indrejse til Australien fra søsiden vÌre i besiddelse af: • et gyldigt nationalitetspas, • et gyldigt MCV udstedt til dette pas, og • dokumentation for ansÌttelsen pü skibet, fx besÌtningsliste, kontrakt eller søfartsbog. For at opnü MCV skal den søfarende eller dennes reprÌsentant ansøge formelt via en ansøgningsformular enten online eller pr. brev.
Der kan søges online pü www. immi.gov.au/sea/mcv eller pr. brev til adressen: Brisbane Global Processing Centre, Department of Immigration and Citizenship, GPO Box 9984, Brisbane QLD 4001, Australien. Hovedelementerne i MCV er: • Udenlandske søfarende skal have et MCV for at kunne ankomme til og opholde sig i Australien. Dette gÌlder ogsü for overtallige besÌtningsmedlemmer og medsejlende ÌgtefÌller og mindreürige børn. • Der skal ansøges om MCV inden indrejse i Australien. • MCV er gratis. • MCV er gyldigt i 3 ür. • MCV er kun gyldigt for rejser til Australien fra søsiden for perso-ner, som indgür i en skibsbesÌtning. • MCV er gyldigt for flere indrejser til Australien fra
+Œ" OG 3!,' AF 3+)"%
søsiden i dets gyldighedsperiode. • MCV tillader ikke rejser til Australien med fly. BesÌtningsmed-lemmer skal have et andet gyldigt visum som transit visum eller Elctronical Travel Authority for at kunne ankomme lovligt med fly. • MCV tillader kun arbejde, som er en naturlig del af arbejdet som besÌtningsmedlem. • En tredjepart som fx en shipping agent kan ansøge om MCV pü den søfarendes vegne.
et nyt pas, skal oplysninger herom sendes til de australske myndigheder før en eventuel rejse til Australien, ellers kan indrejse nÌgtes. En søfarendes id-bevis er ikke tilstrÌkkeligt.
Yderligere information kan findes pĂĽ www.immi.gov.au/sea/mcv.
Søfarende, der ikke har MCV vil ikke kunne gü i land, og rederi/skibsfører eller agent vil kunne ifalde en bøde pü $ 5000 pr. søfarende uden MCV. MCV er elektronisk koblet med nationalitetspas, og der er süledes ikke noget visum i selve passet. MCV hÌnger sammen med det pasnummer, der er angivet ved ansøgningen om MCV, hvorfor søfarende skal anvende det samme pas ved rejse til Australien. Süfremt den søfarende für
Andrea Shipping ApS Ă˜stre Boulevard 17, st. tv. $+ .AKSKOV n $ENMARK Postbox 143 . 4900 Nakskov 4LF &AX Tlf.: +45 54 30 90 . Fax: +45 54 95 59 00 INFO95 ANDREA SHIPPING DK E-mail: info@andrea-shipping.dk WWW ANDREA SHIPPING DK www.andrea-shipping.dk ESVAGT A/S Adgangsvejen 1 DK-6700 Esbjerg Denmark
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 ¡ 2 0 0 7
Phone: +45 76 11 47 00 Fax: +45 76 11 47 05 opr@esvagt.dk www.esvagt.dk
SA FET Y & SUPPO RT AT SEA
Den direkte vej
www.portesbjerg.dk
OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø Værftet hvor vi udfører nedenstående opgaver:
Vejledning til bedre økonomi Autoriseret forhandler af: ISO 9001: 2000 With design
• Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv. • Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/
www.skibsgulve.dk
Reducer dine omkostninger til kvalitets motor reservedele, dele til diesel indsprøjtnings systemer og Turboladere.
Ole Roemers Vej 2 · DK-6000 Kolding · Denmark · Telefon +45 7631 0531 dpe@dieselpartner.com · www.dieselpartner.com
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
Nyuddannede shippingelever klar til et erhverv i vækst I dag fredag den 22. juni dimitterede 48 shippingelever fra Esbjerg Handelsskole. De har haft 2 år til at opbygge de særlige kompetencer, som shippingerhvervet har brug for. Nu skal de ud og gøre forretning ’på de syv verdenshave’ og prøve kræfter med Danmarks mest succesrige og globaliserede erhverv.
Fredag den 22. juni dimitterede 48 shippingtrainees fra Esbjerg Handelsskole. Propperne sprang, og venner, kærester og familier mødte op, da Det Blå Danmark uddelte dette års eksamensbeviser og fejrede, at Det Blå Danmark igen i år kan tage imod et nyt hold kompetente og engagerede shippingmedarbejdere. Der deltog i alt mere end 120 i dimissionsarrangementet. Fokus på verdenshandlen
Målet med shippinguddannelsen er at udvikle internationalt orienterede medarbejdere og ledere, som kan arbejde og begå sig professionelt såvel i Danmark som i udlandet. Og der er nok af udfordringer at tage fat på. Det Blå Danmark stormer frem med imponerende vækstrater og beskæftiger flere end 100.000 dygtige medarbejdere. Alt i alt står Danmark for hele 10 % af verdenshandlen til søs - Men ambitionen rækker længere endnu, og målet
er, at dimittenderne i fremtiden skal være med til at sikre en markedsandel på 15 % af verdenshandlen. Formanden for Danmarks Skibsmæglerforening og direktør i rederiet Unifeeder Tonny D. Paulsen udtalte i sin tale til dimittenderne at: ’’I Det Blå Danmark er vi glade for og stolte over, at vi fortsat kan tiltrække unge mennesker med den rigtige indstilling samt de rette kvalifikationer til shippingfaget’’. Formanden bemærkede endvidere med stor glæde at: ’’Shippingholdet fra 2005, der nu tilgår Det Blå Danmark hører til blandt de bedste, både på skolen og i jeres firmaer karakteriseres I som utroligt positive, engagerede samt dygtige shippingfolk’’. Formanden fortsatte sin tale med at redegøre for erhvervets stærke fremgang og sagde: ’’I Danmark er vi stolte over, at vi hører til blandt de mest førende søfartsnationer, og denne position skal I være med til at styrke og udbygge – målet er nu at blive én af verdenens største søfartsnationer med fokus på kvalitet og godt købmandskab’’.
danske rederier og shippingfirmaer har kontorer og samarbejdspartnere over det meste af verdenen. Danske skibe dækker hele verden og har omkring 50.000 havneanløb årligt.
Fakta om shippinguddannelsen • Toårig uddannelsesaftale med en shipping-virksomhed • I løbet af de to år har eleverne flere skoleophold af 1-2 ugers varighed • Skoleopholdene samler shippingelever fra hele landet på Esbjerg Handelsskole • I 2007 dimitterer 48 shippingelever fra Esbjerg Handelsskole • Mange af eleverne følger samtidigt et HD.1 forløb.
Reparation af tæringsskader om bord
Gode fremtidsmuligheder i ind- og udland
Det Blå Danmark er betegnelsen for hele det maritime erhverv i Danmark. De ny unge dimittender bliver typisk ansat i et rederi, mægler eller et shippingfirma. Branchen er i kraftig vækst, og der er mange unikke muligheder i både indog udland for de unge. De
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
Tanke Pumper
Dækskader Bov truster tunnel
Søvandsfiltre
Heating coils
Endedæksler
Ventiler
Ror konus
Ballast rør Stævnrør
Download vor Reparations Manual på www.wencon.com
WENCON ApS Tel.: +45 6481 1010
MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Eksamensafslutning juni 2007 Kystskipper Klaus Fogh Rune Grønkjær Henvig Kaj Hansen Melin Bent Rasmussen Kurt A. Rasmussen Jesper Nickolei Schwartz Jacob Melsted Thomsen
Styrmand Sune Blinkenberg Robin Meaton Kaare Balle Pedersen Thomas Pedersen Bardur Poulsen Sætteskipper Anna Nivikka Regine Brandt Tommy Vejrup Hansen Tonny Hansen Martin Holck-Clausen David Høck Ulrich Skovbo Johannesen
Thomas Madsen Søren Tyge Ravn Mads Johannes Sander Skibsfører Morten Dragsbæk Holm David Jørgensen Bjarne Peter Langtved Klavs Lockwood Randi Iben Madsen Anders Mortensen Christian Hey Mortensen Jakob Stig Møller Hans Peter Poulsen
Ulrik Fausing Riis Ole Sørensen Laust Lindskov Vestergaard Line Wulff-Jensen Elisabeth Zaak Søret og adm. til skf. Bjarke Emil Wahlquist Siden sidste afslutning har nedennævnte bestået Styrmand Marcelo Kristensen
Søfartsuddannelser • HF-Søfart
• Sætteskipper
• Kystskipper
• Skibsfører
• Styrmand
• Efteruddannelse
Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 7
Satellitovervügning Med virkning fra den 1. februar 2009 ophører satellitovervügningen af nødfrekvenserne 121,5 MHz og 243,0 MHz. I fremtiden vil satellitovervügning ske af 406 MHz.
logistikløsninger land/vand
L
★
D E
rüstofleverandør fra egne stenbrud i Norge
FMF
★
OJ
rederi
V X XX
A/S ★
Det er blevet besluttet af COSPAS-SARSAT i samrĂĽd med FN organerne, som varetager sikkerhed for skibe og fly, henholdsvis IMO og ICAO.
kontakt os og hør nÌrmere eller se ogsü www.stema-shipping.dk Nyhavn 28 ¡ DK-6200 Aabenraa Tlf. +45 74 62 79 72 Fax +45 74 63 03 65 E-mail: logistik@stema-shipping.dk
H AV N E - & S K I B S FA R T / 4 ¡ 2 0 0 7
4BMJOPNFUFS t ,PNNVOJLBUJPOTVETUZS /BWJHBUJPOTVETUZS t "OUFOOFS t &1*3# t 4"35 t 7)' #BUUFSJMBEFSF t *OUFSDPN t 3BEJPQFKMFSF t )FBETFUT 3BEBS 3FGMFLUPSFS t #SPWBHUBMBSNFS 'MZLPNNVOJLBUJPOTVETUZS "NBHFS 4USBOEWFK r ,“CFOIBWO 4 5MG r 'BY r & NBJM JOGP!VOJFMFD EL r XXX VOJFMFD EL
Maritim Industri
LĂŚs artiklerne og magasinet pĂĽ Maritim-Industri.dk
Afsender ErhvervsMagasinerne ApS JĂŚgergĂĽrdsgade 152, byg. 03 I 8000 Ă…rhus C
Returneres ved varig adresseĂŚndring
'3&%&3*,4)"7/ 04-0 \ )*354)"-4 ,3*45*"/4"/% \ )*354)"-4 -"37*, \ )*354)"-4 45"7"/(&3 #&3(&/
6DNYT DE GODE FORBINDELSER
Jlg\iJg\\[ $ \e _\ck ep d‚[\ Xk i\aj\ g‚ )((#* d cXe^ × ),#/ d Yi\[ × (( [´b (%0)/ gXjjX^\i\i × .-+ Y`c\i × :Xi^f1 )%'*- d
DXjj\i X] dlc`^_\[\i Ilk\i k`c Fjcf# Bi`jk`XejXe[# CXim`b# JkXmXe^\i f^ 9\i^\e% wi\k ile[k d\[ df[\ie\ ]´i^\i% Fd jfdd\i\e [\jl[\e _lik`^Y‚[ k`c Bi`jk`XejXe[% nnn%Zfcfic`e\%[b