Havne & Skibsfart -4-2008

HAVNE SKIBSFART

&

10. ÅRGANG · AUGUST/SEPTEMBER 2008 · NR. 4

FOKUS PÅ : ODENSE FREDERIKSHAVN TORM MARITIM INDUSTRI MARITIM INDUSTRI

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

WÄRTSILÄ® is a registered trademark.

NO BOARDROOM CONVERSATION WILL BREAK THIS ICE.

The world has enough talkers. We are doers. We are more than 14,000 men and women across the globe who are dedicated to achieving our clients’ goals – including keeping a fleet running. We are the engine of industry, see what we are doing today at wartsila.com

HAVNE SKIBSFART

&

10. ÅRGANG · AUGUST/SEPTEMBER 2008 · NR. 4

HAVNE & SKIBSFART 4.2008 FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

INDHOLD

FOKUS PÅ : ODENSE FREDERIKSHAVN TORM MARITIM INDUSTRI MARITIM INDUSTRI

4 Odense Havn – storhavn i hjertet af Danmark 6 G. Sunesen ApS. håndterer små og store transportopgaver 8 Sikkert ved kaj, men uden trosser Havne & Skibsfart

11 Skagen skipperskole

– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

12 Torm har fuld damp på maskinerne 14 Kulturer i smeltediglen

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

17 Til EMUC’s medlemmer 18 Det Blå Danmark Filmen 20 Food Miles? Nej tak, verden er mere kompleks

ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff (rw@erhvervsmagasinerne.dk) Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00 Fax 70 20 41 56 Eller annoncekonsulent: Kasper Kristensen Direkte tlf. 76 10 11 44

Maritim Industri

3 Fald i tilgang af nye ordrer globalt i første kvartal 2008 4 Der skal stadig være arbejdspladser og vækst på danske havne

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

6 Det er aldrig for sent at blive iværksætter indenfor det maritime erhverv

Layout: CGADS Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer oktober 2008 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Havneogskibsfart.dk

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

3

ODENSE

Odense Havn – storhavn i hjertet af Danmark

- Odense Havns fortsatte udvikling er et lokomotiv for hele regionen, siger havnedirektør Carsten Aa.

Havnen med på modulvognstognettet fra 1. november – en fordel for hele Fyns erhvervsliv.

Søtransport er vejen frem i et Europa, hvor landeveje og jernbanenet næsten ikke kan kapere mere trafik.

Det giver Odense Havn nogle unikke muligheder, som havnen i god tid har satset på at udvikle, så den i dag fremstår som en regional storhavn centralt placeret i hjertet af Danmark. Til november kommer havnen også med på kortet over danske havne, der kan modtage modulvogntog, og det vil sætte yderligere skub i udviklingen.

4

Det mener havnedirektør Carsten Aa, der nu i tre år har haft greb om udviklingen af havnen, der ligger ideelt med nem adgang til både Øst- og Vestdanmark, har god infrastruktur med nye ringveje og nem adgang til motorvejsnettet, og dertil kommer let adgang til hele Østersø-området og Europas indre vandveje.

Store investeringer

- I de seneste år har havnen fordoblet både kapaciteten og arealet. Der er investeret omkring 120 mio. kr. – bl.a. til udbygning af havneanlæggene, færdiggørelsen af Odense Havneterminal i Munkebo samt nyt materiel, så med hensyn til investeringer i fremti-

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

den kan vi sagtens være med i førerfeltet blandt de danske havne, siger Carsten Aa. Han kan se med tilfredshed på udviklingen, for omsætningen i både ton og kroner øges konstant, og regnskabet for 2007 viser et af de bedste resultater i havnens historie.

ressen for en central placering i Danmark er stor, og samtidig kan havnen tilbyde høj godskapaciteten samt en fleksibel og effektiv godsbehandling.

I takt med udviklingen af de nye havneområder har man imidlertid ikke glemt den gamle havn i Odense By.

Gammel kanalhavn

Satser bredt

Odense Havn er en helt speciel storhavn i Danmark. Historisk set er den en kanalhavn placeret helt inde i byen, men med de to nye terminalanlæg, der er placeret i selve Odense Fjord og taget i brug henholdsvis 1988 og 2006, er fremtidens udvikling flyttet uden for byen. Og udviklingen er allerede godt i gang, for inte-

- I nogle, danske havne satses der fortrinsvis på erhvervslivet, mens andre skaber nye boligområder langs de gamle kajer. I Odense har vi valgt ikke at sige enten-eller, men både-og, så udviklingen af nye havneområder går i takt med, at havnen og byen samarbejder om at forvandle de utidssvarende kajafsnit i den indre

havn til spÌndende muligheder for büde domicilbyggerier, kulturelle tiltag og boligformül, forklarer Carsten Aa. - Det giver büde virksomheder og borgere mulighed for en central placering, det skaber liv, miljø og vÌkst i bydelen, og sü kan vi i øvrigt konstatere, at disse planer übenbart opfylder et behov, for investorerne har vist stor interesse for byggemulighederne. Noget er allerede i brug, og samtidig bygges der, tilføjer han.

Grobund for optimisme

- Vi er i det hele taget blandt de danske havne, der kan prÌstere den største investeringslyst.

PĂĽ 2008-budgettet er der sĂĽledes budgetteret med yderligere investeringer pĂĽ 24 mio. kr. i anlĂŚgs- og driftsmidler. SĂĽ der er grund til optimisme, vurderer Carsten Aa.

Blandt planerne er ogsĂĽ et transportcenter med omkoblingsplads.

- Odense Havne forventer at købe et større areal i Tietgenbyen tÌt ved motorvejen, hvor der kan etableres et decideret transportcenter i tilknytning til Odense Havns faciliteter, sü transportkøbere sikres optimale logistikforhold mellem sø- og landevejstransport. Ikke mindst nür modulvogntogene nu fra november für lov at køre büde ind til havnen og til Tietgenbyen. At vi har füet den tilladelse spiller en stor rolle for udviklingen af regionen og dens erhvervsliv, püpeger Carsten Aa, der ogsü betragter Trekant-omrüdet som en del af den region, Odense Havn skal betjene.

FAKTA ODENSE HAVN – INDRE HAVN OG LINDĂ˜-TERMINALEN Havnearealet er pĂĽ over 4.000.000 m² OmsĂŚtningen for 2007 blev pĂĽ 53 mio. kr.

Kajarealet er øget med ca. 40.000 m² til 370.000 m2 KajlÌngden er ca. 3650 m Der hündteres ca. 2,3 mio. ton gods om üret – en stor del er kul, skrot, skÌrver og andre bulkvarer Havnen er en kommunal selvstyrehavn med egen bestyrelse og ca. 30 ansatte.

Modtag nyhedsbrevet elektronisk. Tilmeld dig pĂĽ

+Œ" OG 3!,' AF 3+)"%

Andrea Shipping ApS Ă˜stre Boulevard 17, st. tv. $+ .AKSKOV n $ENMARK Postbox 143 . 4900 Nakskov 4LF &AX Tlf.: +45 54 30 90 . Fax: +45 54 95 59 00 INFO95 ANDREA SHIPPING DK E-mail: info@andrea-shipping.dk WWW ANDREA SHIPPING DK www.andrea-shipping.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 ¡ 2 0 0 8

5

ODENSE

G. Sunesen ApS. håndterer små og store transportopgaver - Lindø-Terminalen er blevet et stort aktiv for Odense Havn, siger skibsmægler Bent Jørgensen.

G. Sunesen ApS. sørger for, at lastning og losning forløber effektivt og gnidningsløst.

Befragtning, klarering, skibsagentur og stevedoring ved lastning og losning. Alt sammen opgaver som Odense-firmaet G. Sunesen Klarering & Befragtning ApS. på Norgekaj på Odense havn har kompetencerne til at løse til kundernes tilfredsstillelse.

Det har skibsmæglerfirmaet gjort siden 1965, så der er erfaring nok at øse af for de fem medarbejdere.

- Befragtningsopgaverne har Middelhavet, Nordeuropa og Østersø-landene som de primære områder, forklarer skibs-

6

mægler Bent Jørgensen.

Dertil kommer skibsagenturet, hvor man tager sig af alle de praktiske ting, der skal fungere, når et skib anløber Odense Havn og skal laste eller losse varer, hvad enten det er i den indre havn eller ved LindøTerminalen. Terminalen er Odenses dybvandsterminal, hvor skibe med en dybgang på over syv meter lægger til.

Alle skibstyper

- Vi opererer alle typer af skibe – fra små coastere til handysize skibe. I den indre havn

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

anløber mange skibe på 30005000 ton dødvægt med bulklaster som gødning, frø samt korn- og foderstoffer, og ved Lindø-Terminalen anløber et stigende antal handysize skibe på 25.000-40.000 ton dødvægt for lastning af bl.a. stålskrot.

Lindø-Terminalen er desuden blevet et godt aktiv for entreprenør- og asfaltbranchen på grund af den centrale beliggenhed. Det er jo et faktum, at Odense/Lindø-Terminalen ligger midt i landet, siger Bent Jørgensen.

Med 11 meters vanddybde er

Lindø-Terminalen blevet en attraktiv anløbshavn for hele den fynske region, hvor den i høj grad også fungerer som transitterminal.

Skibene besejler fortrinsvis ruter til USA, Middelhavet og Østen – eller hvor der nu er attraktive markeder.

Hurtigt videre

- Vi mærker nu de positive følger af åbningen af Ring 3-forbindelsen til den fynske motorvej. Den betyder, at laster fra Odense Havn hurtigt kan komme videre mod enten

øst eller vest. Der er kun fem km til motorvejen, og den gode forbindelse har også åbnet for, at Odense er blandt de danske havne, der er blevet godkendt til at modtage modulvogntog, så det ser vi frem til, siger Bent Jørgensen.

- Toldbehandlingen tager vi os naturligvis også af. Vi har kompetencen til at tage os af alle

dokumenter i forbindelse med toldbehandling ved import og eksport samt ved salg og remburshandler, siger han.

Uafhængigt firma

Det er altså både små og større skibe, der betjenes af G. Sunesen ApS., som ganske vist er et mindre firma, der foruden Bent Jørgensen består

af to befragtere, en regnskabsansvarlig og en shippingelev, men firmaet har nogle gode nicheopgaver, der er udviklet i årenes løb.

- Og så har vi den fordel, at vi er uafhængige. Vi kan altid arbejde med kundens briller på, for vi har ikke andres interesser, vi også skal varetage. Det betyder også, at vi er fleksible,

og at beslutningsprocessen er kort. Vi går efter langsigtede løsninger, og det har skabt tillid og troværdighed mellem os og vores kunder, siger Bent Jørgensen.

Af Karen Sloth

Diesel engine and fuel injection parts

dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

7

ODENSE

Sikkert ved kaj, men uden trosser Cavotec Danmark A/S i Odense er klar til at introducere det trosseløse fortøjningssystem i Danmark, hvor den første ordre er i hus.

Det kunne lyde som en af Georg Gearløs’ geniale opfindelser.

Det er det ikke, men det bliver Moormasters trosseløse fortøjningssystem fra Cavotec Danmark A/S i Hjallese ved Odense ikke mindre genialt af.

Idéen bag MoorMaster er så simpel og ligetil, at man kan undre sig over, at ingen har fundet på den før, men fra dette efterår og et år frem vil man kunne se systemet blive installeret i seks danske færgehavne, hvor Nordic Ferry Services A/S, der ejes af Clipper Group A/S og Bornholmstrafikken A/S, får det opstillet til sine færgeruter.

Fortøjningen styres med et enkelt tryk på en knap på apparatet – enten på kajen eller fra broen.

at trossen springer, siger han.

Det oplevede new zealænderen Peter Montgomery, hvis ven blev dræbt af en løssluppen trosse, og det fik ham til at spekulere på, om der ikke fandtes en nemmere, hurtigere og mere ufarlig fortøjningsmulighed, f.eks. baseret på vakuum eller magnetisme. Dermed var idéen til MoorMaster født.

Et farligt job

Systemet produceres og leveres af Cavotec MoorMaster Ltd., og på den internationale koncerns lokalkontor i Odense forklarer Group Product Manager for Cavotec MoorMaster, Jakob Tolsgaard, princippet bag systemet.

- Skibe er hidtil blevet fortøjet til kajen med trosser. Det kræver mandskab på både skib og land til at håndtere trosserne. Det tager tid og er ikke ufarligt, for selv om det sker sjældent, så kan presset fra et stort skib, der presses ud fra kajen af vinden, blive så stort,

8

Et tryk på en knap

- Vakuum-systemet blev første gang brugt i 1990’erne. Det består af nogle kajmonterede enheder, der indeholder forskellige tekniske komponenter, og alt, hvad havnen skal levere, er strøm og et datakabel. Hver enhed har en-tre sugekopper.

Når skibet glider til kaj og rører fenderne, kan kaptajnen fra broen eller en medarbejder på kajen med et tryk på en knap aktivere sugekopperne, der ved hjælp af hydraulik skydes ud til skibet og suger sig fast til skibsskrogets flade

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

metalsider og fastholder det ved kajen. Hele operationen tager kun 10-12 sekunder, mens det let kan tage mellem fem minutter og en time at fortøje en færge, et bulkskib, ro-ro-fartøjer, containerskibe og andre store skibe på traditionel vis med trosser, fortæller Jakob Tolsgaard.

Og tidsbesparelser er virkelig noget, der tæller i en tid, hvor det er dyrt at ligge ved kaj, og losning og lastning derfor helst skal gå som smurt. Desuden bliver besætningerne mindre og mindre, og søfolkene har såmænd rigeligt at se til i forvejen, når et skib er i havn.

Kan skubbe skibet

- Moormaster-systemerne kan endvidere dæmpe skibsbevægelser i forhold til bølger, strøm og vind, og det er f.eks. også muligt at skubbe et skib fem cm ud fra fenderne, så det ikke ligger og skurrer imod dem. Hvis det er et skib, der

skal ligge ved en rampe, har man via systemets fjernkontrol også mulighed for at få skibet manøvreret på plads med stor præcision inden brug, idet vi kan trække det 400-600 mm uden brug af skibets motorer, siger Jakob Tolsgaard.

Systemet sikrer også mod skader ved bl.a. tidevandsskift, og hvis skibet efter losning eller lastning ligger højere eller lavere i vandet. Systemet kører nemlig på skinner eller udfører såkaldt stepping, så sugekopperne selv finder en anden og mere rigtig position.

Hver sugekop repræsenterer 200 kN holdekraft, hvilket svarer til 20 ton. Den sideværts holdekraft, når skibet eksempelvis vugger i søen, er på 100 kN svarende til 10 ton. Bevægelserne dæmpes hydraulisk.

Intelligent system

- Det er en vigtig funktion, hvis der er megen strøm på stedet,

SAFETY AND SUPPORT AT SEA

YOUR GLOBAL PARTNER AT SEA Throughout our history of more than 170 years, SVITZER has been at the forefront of specialised marine activities.

With 600 vessels in over 35 countries, SVITZER provides interrelated services in the fields of harbour, coastal, terminal/LNG, offshore and ocean towage as well as salvage operations and standby-rescue

Pakhus 48, Sundkaj 9 · DK-2100 Copenhagen Ø · Denmark Tel. +45 3919 3919 · info@svitzer.com · www.svitzer.com

services. Experienced and well-trained crews cooperate closely with clients both at sea and ashore. With a diverse fleet of vessels built to the highest standards, SVITZER stands ready to serve you worldwide.

SVITZER – we provide safety and support at sea.

A part of A.P. Moller - Maersk Group

Statoil Marine har en bedre løsning MarineDiesel: Ring 99 30 49 08 www.statoil.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

9

eller der kommer kraftige bølger ind. Her kan MoorMaster i modsÌtning til almindelige trosser dÌmpe bevÌgelserne, før de kommer rigtigt i gang, siger Jakob Tolsgaard.

Büde pü broen og i enheden pü kajen kan man hele tiden følge alle nødvendige informationer, og man behøver for sü vidt ikke engang at vÌre nÌr fortøjningsstedet for at blive informeret, da man via internettet kan holde sig orienteret.

MoorMaster har ogsĂĽ indbygget et alarmsystem, der advarer, hvis der er noget, der kommer for nĂŚr grĂŚnserne. Den fordel har de gamle trossesystemer ikke.

- NĂĽr skibet sĂĽ skal afsejle, krĂŚver det igen kun et tryk pĂĽ en knap enten pĂĽ broen eller kajen. SĂĽ slipper sugekopperne, og pĂĽ fĂĽ sekunder er skibet klar til afsejling, siger Jakob Tolsgaard.

om her og nu-besparelser pü büde mandskab og kajtid i en tid, hvor der er pres pü büde havne og krankapacitet. Det bliver nemmere at overholde sejltiderne, der kan sejles langsommere mellem havnene og derved spares brÌndstof, og der spares penge til büde slÌbebüde og lodsassistance, fordi fortøjningen gür hurtigere. Her tÌller ogsü halve timer. For havnene kan fordelen vÌre, at man har mulighed for at slippe for at forlÌnge kajanlÌg og terminaler, hvis de ikke er lange nok til de store skibe.

Med MoorMaster kan de ofte holdes pĂĽ plads ved den eksisterende kaj alligevel, pĂĽpeger Jakob Tolsgaard.

- MoorMaster er ny teknologi, men jeg er sikker pü, at branchen nok skal vÌnne sig til den, nür man først ser, hvor godt det virker, og hvad der kan spares, slutter han.

Sparer tid og penge

- For rederierne er der tale

Med MoorMaster kan skibet hurtigt fortøjes – ogsü selv om det er lÌngere end kajen.

FAKTA • Cavotec Group fusionerede efter tre ür som forhandler af MoorMaster systemerne i 2007 med den new zealandske virksomhed Mooring Systems Ltd. Man ejer i dag patentet pü MoorMaster og stür for produktion og salg. • Cavotec MSL Ltd. er en international koncern med selskaber over 30 lande. • MoorMaster bruges til fortøjning af ro-ro-skibe, containerskibe, fÌrger, bulkskibe i terminaler og slusesystemer. Det er bl.a. installeret i A.P. Møller-MÌrsks containerterminal i Salalah (Oman), i Melbourne og DavonPort (Australien), Picton (New Zealand) samt ved at blive etableret i Canadas Great Lake-slusesystemer. Her testes systemet med henblik pü installation i alle slusesystemerne, hvor de traditionelle trosser er besvÌrlige at arbejde med, og hvor der er meget bevÌgelse i vandet.

skibsfiltre.dk

en del af Granly gruppen

Esbjerg SHIPYARD A/S tilbyder landsĂŚtning i dok op til 4500 tons.

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

10

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 ¡ 2 0 0 8

Vi kalder det TOTALSERVICE - Ring og fĂĽ et fast tilbud pĂĽ pris og reparationstid

ESBJERG SHIPYARD A/S Molevej 28, DK 6700 Esbjerg Tel. +45 75 12 01 50 %+ $ ( ' Fax. +45 75 18 01 55 "

info@esy.dk www.esy.dk -

$ % ( ( ,,, ( as

,,, + ()# !

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

Ved at benytte specialiserede underleverandører kan vi tilbyde rederiet højkvalitets arbejde koordineret af Esbjerg SHIPYARD A/S.

Skagen skipperskole

Glade elever efter veloverstået eksamen på Skagen Skipperskole. Yderst til højre ses Forstander Jørgen Chr. Jensen, der netop – den 28. juli - har holdt 20 års jubilæum på skolen.

BESTÅET I PERIODEN 1. JANUAR TIL 19. JUNI 2008 (”OMS.” BETYDER OMSKOLET) Ved eksamensafslutningen den 20. juni på Skagen Skipperskole bestod følgende elever deres eksamen.

Fiskeskipper af 3. grad og kystskipper: Dan Hansen, Strandby Peter Høgh Frederiksen, København Rudi Josefsen, Hanstholm Asmus Philipp, Skærbæk Rune B. Sørensen, Hanstholm Jesper Stenhøj Jennet, Frederikshavn Ole Martin Nielsen, Strandby Erik Pedersen, Grønland Palle Thrue, Marstal Jan Rasmussen, Nexø

Kystskipper: Peter Michael Jensen, Karrebæksminde Henrik Bro Pedersen, Skive Fiskeskipper af 1. grad og Sætteskipper Hans Jakup Jensen, Frederikshavn Sætteskipper: Hans Gert Nielsen, Færøerne Thomas B. Rasmussen, Skagen Martin Lerchenfeld Bloch, Skagen

Maritim Forberedelse: Tina Bach Kristensen Brian Knudsen Thomas Kristensen Poul Nielsen Thomas Nielsen Hans Allesøe Nikolajsen Brian Røge

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

11

Torm har fuld damp Det hæderkronede, gamle rederi er på vej mod nye horisonter efter opkøb af rederi i USA. Da Klaus Kjærulff satte sig i direktørstolen hos Dampskibsselskabet Torm A/S i 2000 havde rederiet ti skibe og 20 medarbejdere på kontoret. I dag har det over 130 skibe, cirka 4000 medarbejdere på skibene samt fem kontorer over hele verden og har udviklet sig til verdens største transportør af raffineret olie.

Den eksplosive vækst ser heller ikke ud til at stoppe – specielt ikke efter at rederiet sidste år opkøbte det amerikansk-/britiskejede rederi OMI Corporation med base i USA. - På otte år er vi gået fra en børsværdi på 500 mio. kr. til en, der ligger på 13-14 mia. kr. i markedsværdi på Børsen i dag. Det kan man vist kun tage som udtryk for, at vi har gjort de rigtige ting, og at vi stadig har vinden i ryggen, mener Klaus Kjærulff, der har arbejdet i rederiet i 33 år – eller ca. en fjerdedel af dets levetid, da det blev grundlagt i en lejlighed på Østerbro i 1889 af kaptajnerne Ditlev Torm og Chr. Schmiegelow.

Billedet vendte

Torm-flaget kan i dag ses i havnebyer over hele verden.

12

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

Derfor kender han også Tormånden. Den ånd, der er med til at drive rederiet frem, og som bragte det frelst gennem skibsfartens nedgangstider i Danmark fra 1970-erne og helt op gennem 1990-erne.

Dengang lukkede danske rederier på stribe. Det var hårde tider for branchen, og vækst var nærmest umuligt.

Men så vendte billedet.

på maskinerne - Fra at være et nationalt rederi udviklede Torm sig til et internationalt, og med det seneste tiårs opblomstring af økonomierne i bl.a. Kina, Indien og Vietnam er vi blevet en globaliseret virksomhed, konstaterer Klaus Kjærulff.

- Men der skal kæmpes for positionen, for i forholdet til disse lande er vi nærmest som David mod Goliat, tilføjer han.

Står stærkt

Men dansk skibsfart står sikkert på verdensmarkedet, og oven på nedturene er rederierne kommet stærkt igen – også i takt med, at der næsten ikke kan køres mere gods ad landevejen i hvert fald ned gennem Europa. Udskilningsforløbet har betydet, at de rederier, der blev tilbage står stærkere end tidligere.

- Torm har et godt ry som et respektabelt rederi. Vi har de rigtige skibe, de rigtige og dygtige medarbejdere både til lands og til vands, og så har vi investeret rigtigt på det rette tidspunkt. Økonomien er sund, og visionen om at ride med på globaliseringsbølgen har vist sig rigtig, mener Klaus Kjærulff.

Torm hviler på to ben – tankskibe og tørlast, hvor tank udgør rederiets væsentligste forretningsområde.

Verdens største

- Strategien er nu, at vi selvfølgelig skal fortsætte med det vi er gode til. Det er først og fremmest tankskibene, hvor vi

transporterer benzin til biler, nafta til plastindustrien, gasolie til opvarmning og aircondition samt jetfuel til fly. På dette felt er vi uden sammenligning nu verdens største transportør og operatør, og opgaverne for de store olieselskaber udgør 80 % af omsætningen, siger han.

Men olieselskaberne er også krævende kunder, så der skal ydes ekstraordinær god service både til søs og i land.

Til gengæld falder Torms tankskibsflåde i kundernes smag.

Skibene er i gennemsnit kun fem år, og når man dertil lægger dygtige medarbejdere, kan der næsten ikke forlanges mere.

- Det sikrer, at vi kan levere fornuftige og gode resultater til gavn for både rederiet, medarbejderne og aktionærerne, påpeger Klaus Kjærulff.

Bulklasterne

- Man kan sige at tankskibene er storebror i firmaet, hvor tørlasterne med bulkvarer som jern, kul og korn er lillebror.

Men også her har den fantastiske vækst i Sydøstasien betydet en opblomstring, så opgaverne har udløst den største indtjening nogensinde, siger Klaus Kjærulff.

Men fremtiden skal også sikres, og det arbejdes der på.

Udfordringerne venter, og der skal træffes de rigtige beslutninger, når der investeres.

Et tankskib koster trods alt omkring en halv mia. kr. at bygge.

Alligevel var Torms mål allerede i 2005 at vokse sig dob-

Lyngsø Marine A/S www.lyngsoe.com Tel.: (+45) 45 16 62 00

belt så stor på tre år, hvad angår produkttankskibe. Det mål blev allerede indfriet sidste år med købet af OMI Corporation.

Flere, moderne skibe - Samtidig ser vi jo, hvordan branchen rundt om i verden konsoliderer sig, så de store rederier bliver større, og de mindre bliver mindre.

Olieselskabernes stigende krav til rederierne omfatter også, at de skal kunne levere både kvalitet og den fornødne tonnage til hver en tid og uden problemer samt uden forureningsrisici m.v. Det kræver specialtankere – flere og mere moderne skibe. De krav skal vi fortsat kunne honorere, men samtidig skal vi jo også sikre økonomien. En stærk økonomi er vigtig, og det har Torm i dag. Samtidig kan vi så håbe på, at verden ikke ændrer sig for meget. Vi tager hele tiden bestik af verdenssituationen, men med en stærk økonomi og høj soliditetsgrad, kan vi i givet fald også klare dårlige tider, siger han.

På bulksiden har Torm i øjeblikket ca. 20 gode skibe, som også er billige i drift. Her satses der også på fortsat vækst – om end ikke så voldsomt som på tanksiden.

God lovgivning

- Visionen om at ride med på globaliseringsbølgen har vist sig rigtig, siger Klaus Kjærulff. flag i disse år. Men man kan jo heller ikke sige andet, end at det er imponerende, at et lille land som Danmark står for ti % af al skibstransport i verden og at 17 % af danske rederiers indkomster kommer fra transporter fra Kina og 15 % fra USA, siger Klaus Kjærulff.

Væksten gør også Torm til en attraktiv arbejdsplads, der p.t. har 170 officersaspiranter og shippingelever under uddannelse.

- Det er jo altid sjovt at være med til at skabe vækst. Vi tilbyder spændende job i en velfungerende virksomhed med stolte traditioner, som lover godt for fremtiden. De unge oplever at blive en del af globaliseringen, mener Klaus Kjærulff.

Af Karen Sloth

- Her kan vi konstatere, at regeringens lovgivning omkring tonnageskatten for at øge danske rederiers konkurrenceevne har været positiv, og vi er ikke de eneste, der nu flager skibene ind under dansk

Automation Navigation Kommunikation

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

13

KOLDING

Når Torm-skibene sejler verdenshavene tynde, er det vigtigt, at de søfarende føler sig som en del af Torm-familien.

Kulturer i smeltediglen Efter opkøb af andet rederi har Torm travlt med at få søfolkene til at føle sig som én familie med ens værdier over hele kloden.

Sammensmeltning af virksomhedskulturer er altid en af de store udfordringer, når firmaer fusionerer eller opkøbes. Det kan de snakke med om i Dampskibsselskabet Torm A/S, hvor opkøbet af OMI Corporation i USA i april 2007 med et slag bragte 1700 indiske søfarende kollegaer på lønningslisten oven i de 1500 søfarende, man havde i forvejen.

- Med den kraftige vækst, vi i forvejen har været gennem

14

det seneste par år, er dette en fantastisk spændende, men samtidig også stor udfordring for personaleområdet, erkender Erik Toft, der er Group Vice President for Marine HR i det snart 120-årige, danske rederi.

- Når man gennemfører en overtagelse af en så stor virksomhed med sin egen kultur, egen organisationsstruktur, egne forretningsgange og procedurer samt egen måde at gøre tingene på, er det vigtigt, at man foretager en nøje overvejelse af, hvad der bør ensrettes og inden for hvilke områder, det er bedre at fastholde forskelligheder. Som en global virksomhed er det vigtigt at have en holdning til, hvordan medarbejdere behandles, uanset hvor i verden de er ansat, siger han.

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

Familien med til søs

Blandt de mange forskelle var regler for rekrutteringsproces, introduktionsprogram, udmønstringsperioder, opsparing af frihed, aflønning og uddannelsestilbud.

Et eksempel på en mindre forskel, der dog har stor betydning for den enkelte, er muligheden for at få sin familie med til søs. I OMI Corporation var det muligt, at op til tre søfarende ad gangen kunne få hustru og børn med ud på et skib, mens der på et skib fra det ”oprindelige” Torm var en regel om, at kun en hustru og børn kunne være på skibet ad gangen.

- Årsagen til den ”udvidede” mulighed i OMI Corporation var, at der blandt indiske søfarende hersker en kultur om, at hustru og børn altid har kunne sejle med manden. Historisk

set har en indisk søfarende sejlet i længere perioder end en dansk søfarende, og har farmand været væk fra hjemmet i ca. otte måneder om året, har det været vigtigt at kunne få familien med, forklarer Erik Toft.

Torm-ånden vigtig

Det er også vigtigt, at Torm-værdierne: Respekt, Professionalisme og Entreperneurship forankres blandt de nye medarbejdere, og her er de medarbejdere, der har fået Torm-ånden indprentet gennem mange år, en vigtig brik. Medarbejderne er nemlig de allerbedste værdiambassadører over for deres nye kollegaer.

- Som nævnt er vi vokset kraftigt de senere år. Det stopper dog ikke her, idet vi har en

Vidste du at…

Siemens Marine Service er din hurtigste adgang til reservedele, vedligeholdelse, reparation, service, retrofit/modernisering samt uddannelse inden for den samlede Siemens portefølje.

Kontakt os på e-mail: marineservice.dk@siemens.com Læs mere på www.siemens.dk/marineservice

Innovative løsninger til den maritime industri Med mere end 390 installationer over hele verden er Panzerbelt® den mest velafprøvede kabelbeskyttelse til krankabler på havne og terminaler. Kablet ligger fuldstændigt beskyttet i forhold til trafik og objekter, der kan falde ned og beskadige kablet. Derved undgås driftstop og utilsigtede hændelser. Panzerbelt’et, der er vedligeholdelsesfrit, kan problemløst retrofittes på de fleste eksisterende kajanlæg.

PANZERBELT®

Strengere miljømæssige krav på USA´s vestkyst tvinger i dag skibsejere og rederier til at overveje muligheder for elektrisk landtilslutning under ophold i havn. Cavotec leverer allerede i dag AMP løsninger (Alternative Maritme Power Supply), der gør det lettere at håndtere de store powerkabler, og forsyne skibe med landstrøm.

For yderligere information venligst besøg vores website www.cavotec.dk

Telefon: +45 63 13 13 00 – e-mail: info.dk@cavotec.com AMP - ALTERNATIVE MARITIME POWER SUPPLY

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

15

strategi om at være ca. dobbelt så store om kun tre år. Når det går så stærkt, er ens værdier et solidt fundament for at integrere mange nye kollegaer, siger han.

Men søfarende hænger ikke på træerne nu om dage. Alle rederier mangler folk, og i forhold til behovet hos Torm og andre rederier uddannes der ikke tilstrækkeligt med søfarende.

Konkurrencen om medarbejderne er derfor hård.

- Derfor er vi i gang med at markedsføre Torm på en helt ny måde. Det skal være sådan, at hvis man tænker job til søs, så tænker man Torm. Vi skal sætte fokus på vores gode virksomhedskultur og vise rederiet som et sted, hvor man bliver en del af familien, når man bliver ansat, siger Erik Toft.

Globale briller

Marine HR-afdelingen, som varetager alle HR-opgaver for de ca. 3200 søfarende kollegaer, består af 42 personer, der er opdelt på fire kontorer i Danmark, Indien, Filippinerne og Singapore. I forhold til fastholdelse, udvikling og rekruttering af søfarende kollegaer er der blandt alle Marine HRmedarbejdere udarbejdet en længere række af væsentlige initiativer som i de kommende tre år skal være med til at gøre Torm til en endnu mere attraktiv arbejdsplads.

- Noget af det første, vi skal afvikle, er en tilfredshedsundersøgelse, så vi kan få et mere præcist billede af, hvad der

primært driver medarbejdertilfredshed og -loyalitet blandt vores mange medarbejdere.

Loyalitet defineret som at man forventer at blive i virksomheden, og at man har lyst til at anbefale virksomheden til andre, siger Erik Toft.

- På denne måde får vi bedre kendskab til, hvilke HR-forhold vi skal holde fast i, og hvilke forhold der bør forbedres i forhold til at forbedre den samlede tilfredshed. Gennem en undersøgelse vil vi få klarlagt dels hvor tilfredse vores medarbejdere er med en lang række områder, men også hvilken påvirkning denne tilfredshed har på den samlede tilfredshed og loyalitet, siger han.

- Med andre ord hvis vi f.eks ser, at spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med virksomhedens lønniveau” giver en samlet score på 6,1 af 10 mulige (10 højest), giver det en idé om, at det kunne være relevant at hæve lønniveauet. Men hvis samme spørgsmål giver en score på kun 2,3 for, hvilken betydning samme spørgsmål har for den samlede tilfredshed og loyalitet, så viser det, at en forhøjelse af lønniveauet ikke vil få en markant forbedring af tilfredsheden og loyaliteten.

Det vil altså sikkert være mere hensigtmæssigt at fokusere på andre områder for at udvikle arbejdspladsen til en mere attraktiv arbejdsplads, forklarer Erik Toft.

Det er hensigten, at tilfredshedsundersøgelsen skal afvik-

les hvert år. På denne måde kan man følge udviklingen i virksomhedens samlede tilfredshed og loyalitet og få kontant afregning på, hvorvidt Torms mange initiativer og ønsker om at udvikle virksomheden til en mere attraktiv arbejdsplads bærer frugt.

og et nyt job med nyt ansvar give en ny udfordring. Det kan måske være et job på et af kontorerne af kortere eller længere varighed, som både giver ny viden og sætter livet som søfarende i et andet perspektiv, påpeger Erik Toft.

Vigtigt bindeled

Jobrotation

Jobrotation er også en mulighed.

- Når man er ung og vælger enten navigatør- eller maskinvejen, går den første halve snes år med at arbejde sig op gennem graderne, men når man så rammer topjobbet – ja, hvad så? Vi skal jo helst ikke opleve, at folk keder sig og vælger at forlade Torm, fordi karrieremulighederne pludselig står stille. Vi har mange dygtige søfarende kollegaer, som har det fint med at fortsætte som kaptajn eller maskinchef i mange år. Dette er vi naturligvis meget glade for og stolte af. Der er dog også nogen, som ønsker nye udfordringer, og for dem kan nye kollegaer

- Men uanset hvad fremtiden bringer for rederiet og medarbejderne, så er kommunikation utrolig vigtigt. Ikke mindst i en branche hvor hovedparten af medarbejderne sjældent kommer på kontorerne. Her er de respektive Marine HR-afdelinger et vigtigt bindeled mellem sø og land. De mange planer om HR-aktiviteter man arbejder med, skal kommunikeres ud, så den enkelte søfarende ved, hvad disse planer betyder for hans liv, job og fremtid, slutter han.

Af Karen Sloth

FAKTA • Torm kører i øjeblikket en ny og meget anderledes kampagne, der skal tiltrække flere elever til de maritime uddannelser.

• Målet er desuden at gøre nuværende og kommende søfolk stolte af deres job, som mange andre mennesker i grunden ikke ved ret meget om.

• Kampagnen viser både smukke billeder af livet til søs og de muligheder, der er for et spændende job i en global virksomhed.

• Torm ansætter hvert år 50 officersaspiranter i Danmark. Kun A.P. Møller-Mærsk ansætter flere.

LOKALISERING AF INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER Gør som Statoil A/S, NKT Flexibles A/S og Pronova BioPharma A/S – vælg Kalundborg Havn.

Kalundborg Havn er en aktiv partner, når en virksomhed ønsker at lokalisere sig.

KALUNDBORG HAVN BALTIC PLADS POSTBOKS 54 DK-4400 KALUNDBORG

16

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

INFO@PORTOFKALUNDBORG.DK WWW.PORTOFKALUNDBORG.DK

TLF.: FAX:

5953 4000 5953 4003

Til EMUC’s medlemmer Invitation til seminar om ”Master of Transport and Maritime Management” Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) har hermed sammen med Institut for Maritim Forskning og Innovation /SDU fornøjelsen at invitere til et lille seminar hvor du kan netværke og møde maritime kandidater samt høre om værdien af efteruddannelsen til ”Master of Transport and Maritime Management”.

Tirsdag den 02. september kl.

16.00 – 20.00 I Amaliegade København K.

33C,

1256

På dagens seminar vil Institut for Maritim Forskning og Innovation på SDU gøre status over uddannelsen og fremtiden. Vi får lejlighed til at hører nogle af de ”gamle” studerende

fortælle om hvad det har givet dem i deres nuværende job at have gennemført den maritime efteruddannelse med succes.

Samtidig vil der være mulighed for at møde nogle af de nye studerende og hører om deres baggrund og forventninger til den maritime kandidat uddannelsen.

Seminaret afsluttes med en lille forfriskning.

Meddelelse om deltagelse bedes givet til info@maritimecenter.dk eller tlf.: 33 33 74 88 senest den 25. august med angivelse af: navn, titel, firma og kontakt tlf.nr. Der opfordres til, at informere alle medarbejdere om dette seminar.

LIFTING SERVICE TEST

LIFTING SERVICE TEST

INDUSTRY MARINE INDUSTRY MARINEOFFSHORE OFFSHORE FISHING FISHING

KARAT® MAXI FORTØJNINGSTROSSER Levering fra lager: Houston, Singapore, Dubai og Rotterdam

KVALITETSWIRER MED LANG LEVETID Rotationsfri og rotationsvag specialkonstrueret wire til mange typer opgaver TEST - SERVICE - UDLEJNING Test af alle former for løftegrej i huset eller ude hos kunden.

Testbil til test ud af huset. Belastningstest af kran.

Testbænk op til 150 tons træk

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

På arrangørernes vegne Steen Sabinsky EMUC

Potable water coatings

HEMPADUR 35560 Approved for coating potable water storage tanks The new Hempadur 35560 coating is designed for application on the insides of tanks and pipelines used to store and transport potable water.

HEMPADUR 35560 coating helps you keep both water and tanks clean.

HEMPEL www.hempel.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

17

Det Blå Danmark Filmen Nu har det blå Danmark fået et professionelt kommunikationsmiddel

til

brug ved foredrag, messer, møder, konferencer seminarer, netværk og

værktøj tillader dig at sammensætte dine egne film, blande dem med PowerPoints – og vise resultatet i dvd-kvalitet. Vi har desuden vedlagt en opdateret PowerPoint præsentation med information om Det Blå Danmark, som frit kan bruges.

interne kurser.

Filmens mange elementer

Den Blå film er et kommunikations-værktøj, du kan bruge til at markedsføre din virksomhed – og Danmark som en førende søfartsnation.

Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC),Danmarks Rederiforening, Søfartsstyrelsen og Danske Maritime har med økonomisk støtte fra Den Danske Maritime Fond i fællesskab taget initiativet til filmen og har fulgt processen tæt – et godt billede på det stærke klyngesamarbejde i Det Blå Danmark. Kommunikationsvi rksomheden Citizen Dane har produceret filmen og EMUC har været projektansvarlig.

Dette unikke kommunikations-

(både i Dansk og Engelsk udgave) Den samlede film er ca. 18 minutter lang, men den består af en række ”kapitler”, der kan ses uafhængigt af hinanden – og i vilkårlig rækkefølge: • Intro: Grafisk introduktion (ca. 0.30) • Klyngen: Om det stærke klyngesamarbejde i Det Blå Danmark (ca. 4.00) • Shipping (ca. 3.00) • Maritim service (ca. 2.30) • Maritim industri (ca. 2.30) • Offshore (ca. 2.30) • Skib (ca. 3.00) • Outro: Grafisk afmelding (ca.

0.40) Desuden er det muligt at vælge

30-sekunders versioner af: Shipping, Maritim service, Maritim industri, Offshore og Skib.

Disse er identiske med begyndelsen af hver af filmene. Ønsker du et meget kort sammendrag af hele filmen, findes den både som en ”Kort” version på knap 3 minutter og som en ”Ultra kort” version på 30-sekunder.

7488 eller info@maritimecenter.dk.

Til bestilling skal vi have navn, titel, firma, e-mail og tlf.

Derved opnår du at ved senere opdatering af filmen eller PowerPoint præsentationen, så får du besked.

Det er vores håb, at alle i Det Blå Danmark vil bruge filmen flittigt – som jeres film og sprede budskabet om et utroligt spændende erhverv med globale muligheder for en maritim karriere Bestil dit eksemplar hos Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) – der har rettighederne til filmen – på tlf.: 3333

FAKTA Henvendelse vedr. udlevering af filmen: Europas Maritime Udviklings-center (EMUC) Amaliegade 33b, 1256 København K tlf 3333 7488, fax 3332 7938 e-mail info@maritimecenter.dk, spørg efter Helle Wolter, Lisbeth Pflug eller Steen Sabinsky, med angivelse af: navn, titel, firma, adresse, tlf og e-mail

A/S Emil Aarestrupsgade 3-5 DK-4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12 www.bredgaard.nu E-mail: info@bredgaard.nu

★

rederi

★

råstofleverandør fra egne stenbrud i Norge

★

logistikløsninger land/vand kontakt os og hør nærmere eller se også www.stema-shipping.dk

Nyhavn 28 · DK-6200 Aabenraa Tlf. +45 74 62 79 72 Fax +45 74 63 03 65 E-mail: logistik@stema-shipping.dk

18

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen ¾

¾ Kystskipper / Fiskeskipper 3. grad Kystskipper / Fiskeskipper af 3. af grad Start: 21. 2008 juli 2008 Start: 21. juli Januar 2009

¾

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. af grad ¾ Sætteskipper / Fiskeskipper 1. grad Januar 2009 Start: 21. juli Start: 21. 2008 juli 2008

¾ Maritimt Forberedelseskursus ¾ Maritimt Forberedelseskursus Start: oktober 20082008 Start: oktober ¾

AlleAlle former for maritime radiokurser GMDSS ¾ former for maritime radiokurser GMDS

¾

SSO Kurser af 3 dages varighed. ¾ SSO Kurser af 3 dages varighed.

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelse

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20 Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

NYHED: FIND ARTIKLER OG MAGASINER FRA HAVNE&SKIBSFART

Ga ind pa Havne&Skibsfart på ny viden om havne og skibsfart. Find gamle artikler og magasiner fra Havne&Skibsfart og gem dem på din personlige boghylde.*

Side 1

Find alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter.

Læs alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søg efter interessante artikler.

Gem interessante artikler på din personlige boghylde.* og meget meget mere * Patent Pending teknologi

Du kan bladre i Havne&Skibsfart Du kan forstørre zoome ind i to niveauer Du kan printe Havne&Skibsfart

OG DET ER 100% GRATIS

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser Havne&skibsfart på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

Se mere pa Havneogskibsfart.dk H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

19

Food Miles? Nej tak,

verden er mere kompleks CO2-belastning handler om langt mere end kilometerafstande. Derfor er det Danmarks Rederiforenings opfattelse, at det er langt mere relevant at tale om Carbon Footprint end at tale om Food Miles. Det skyldes, at Carbon Footprint er langt mere komplekst end blot at handle om kilometerafstande. Hele fødekæden skal tages i betragtning.

Food Miles er et begreb, der høres oftere og oftere, blandt andet diskuteres det om fødevarer skal mærkes med transporttid. Food Miles betyder kort og godt den strækning fødevarer transporteres fra

de produceres ude på marken til de ender på vores middagsbord. Begrebet blev allerede introduceret i 1991 af den engelske professor Tim Lang. Men det er først i den senere tid, at begrebet for alvor er slået igennem. Det skyldes primært, at klimaforandringer og CO2-udledning er blevet af almen interesse.

Men sandheden om Food Miles har flere ansigter. Den gængse opfattelse er, at jo længere væk, jo mere CO2–udledning. Umiddelbart vil det da også give det mest menig, at en vare produceres så lokalt som muligt. Derved sikres

Den direkte vej

20

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

www.portesbjerg.dk

friskhed og ingen CO2 udledning fra transport. Men flere undersøgelser har faktisk vist det modsatte. Beregningen af en vares CO2-belastning bør således være noget mere kompleks end blot en beregning af afstanden fra jord til bord. For eksempel viser en undersøgelse fra Lincoln Universitet, New Zealand, at der udledes mere CO2 ved at opdrætte og distribuere lam i England, end ved at importere lammekød der transporteres 11.000 miles med skib. Det skyldes, at man i New Zealand har mere klima og miljøvenlige produktionsmetoder, og derfor betyder den lange transport mindre.

En anden undersøgelse som stammer fra det engelske miljø og fødevareagentur, DEFRA viser, at det kan være mere energi-effektivt at importere tomater fra Spanien med lastbil end at dyrke dem i et opvarmet drivhus i England. Også for salat, som dyrkes uden for sæsonen i England gælder det at det vil give et bedre CO2 regnskab, hvis det importeres fra Spanien i stedet for.

Hvis man kigger nøjere efter i sin indkøbskurv, tager det ikke langt tid at finde ud af, at de varer man har lagt derned ofte kommer langvejs fra. Vin fra New Zealand, appelsiner

OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø

Værftet hvor vi udfører nedenstående opgaver:

fra Israel, hvidløg fra Kina og te fra Indien. Transporten foregår overvejende med skib, når en vare eller forbrugsgenstand skal fra den ene verdensdel til den anden. Derfor transporteres de rent faktisk på den mest energi-effektive måde. Skibsfart er den transportform, der udleder mindst CO2 pr transporteret ton, og der arbejdes konstant med at forbedre energieffektiviteten og mindske CO2-udledningen.

Derfor bør man ikke kategorisk afvise fødevarer, der kommer langvejs fra som dårligt for klimaet.

Endelig er der et helt andet element, der også bør tages i betragtning, når diskussionen

går på Food Miles. Eksport fra fattige tredjeverdenslande, f.eks. fairtrade undermineres fuldstændigt, såfremt man kun tager beslutninger om indkøb af fødevarer ud fra en betragtning om, hvor langt en vare er blevet transporteret.

Da transport i visse tilfælde kun udgør 20 % af det samlede energiforbrug ved fødevarefabrikation, mener Danmarks Rederiforening, at kritikken af en lang transporttid bør nuanceres.

• Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.

• Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

www.skibsgulve.dk

Af Vicedirektør Jan Fritz Hansen og konsulent Louise Feilberg Levy, Danmarks Rederiforening

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit ESVAGT A/S Adgangsvejen 1 DK-6700 Esbjerg Denmark

Phone: +45 76 11 47 00 Fax: +45 76 11 47 05 opr@esvagt.dk www.esvagt.dk

Sankt Annæ Plads 3 1250 København K Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66 SA F E T Y & S U PPO RT AT S E A

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 8

21