Havne & Skibsfart -5-2008

HAVNE SKIBSFART

&

10. ÅRGANG · OKTOBER/NOVEMBER 2008 · NR. 5

FOKUS PÅ : RANDERS MARITIM INDUSTRI

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

WÄRTSILÄ® is a registered trademark.

NO BOARDROOM CONVERSATION WILL BREAK THIS ICE.

The world has enough talkers. We are doers. We are more than 14,000 men and women across the globe who are dedicated to achieving our clients’ goals – including keeping a fleet running. We are the engine of industry, see what we are doing today at wartsila.com

HAVNE SKIBSFART

&

HAVNE & SKIBSFART 5.2008 FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

10. ÅRGANG · OKTOBER/NOVEMBER 2008 · NR. 5

INDHOLD

FOKUS PÅ : RANDERS FREDERIKSHAVN MARITIM INDUSTRI

Havne & Skibsfart – den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

ISSN 1395-4466 Ansvarshavende redaktør René Wittendorff (rw@erhvervsmagasinerne.dk) Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00 Fax 70 20 41 56 Eller annoncekonsulent: Kasper Kristensen Direkte tlf. 76 10 11 44

Maritim Industri

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Layout: CGADS Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer december 2008 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Følg med i nyheder på

Havneogskibsfart.dk

Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk

Bare det er ventiler - så er det os!

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

3

Pirateri

et internationalt problem Næsten dagligt bliver der anmeldt et piratoverfald eller et forsøg her på til FN’s søfartsorganisation IMO. Helt præcist blev der i 2007 anmeldt 282 overfald, hvilket svarer til en stigning på 17 procent i forhold til året før.

Kapringer – og frygten for kapringer er dermed atter blevet aktuel og hører ikke længere til fortidens historier.

Det er stærkt foruroligende, at international skibsfart i stigende grad er blevet et mål for pirateri, og det internationale

samfund forsøger da også, at gøre det sværere og sværere at være pirat.

Dansk søfart har heldigvis været relativt forskånet for overfald i de senere år på trods af, at vi har en af verdens største handelsflåder. Men i visse farvande er det desværre blevet vanskeligt at sejle uden eskorte, f.eks. i farvandene nord for Somalia ved Afrikas Horn, som er hovedruten for handelen mellem Europa og Asien.

Heldigvis har en målrettet international indsats betydet, at det er lykkedes at dæmpe pirataktiviteten de fleste steder i verden.

Blandt andet er det i Malacca Strædet, indgangen til det sydkinesiske hav som samtidig også er et af de mest besejlede

Lyngsø Marine A/S www.lyngsoe.com Tel.: (+45) 45 16 62 00

4

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

områder i verden, rent faktisk lykkedes at halvere antallet af overfald. Tusindvis af skibe passerer her forbi og ofte med en dyrebar last. Og det er afgørende, at den civile skibsfart uhindret kan udføre sit arbejde.

En international indsats med pres på de lokale myndigheder for at rydde op i piraternes baser er et af midlerne.

I Somalia er situationen anderledes, fordi her findes der ikke officielle myndigheder, der kan håndhæve sikkerheden.

En FN-resolution har gjort det muligt for visse flådestyrker at virke inden for Somalias sømilegrænse, forfølge pirater, arrestere dem og tage kontrollen over kaprede fartøjer.

Danmarks Rederiforening er positive over for den interna-

Automation Navigation Kommunikation

tionale indsats mod pirateri.

Blandt andet ser vi med stor tilfredshed på, at Danmark fra september 2008 og frem til januar 2009 varetager lederskabet af den internationale maritime koalitionsstyrke, Task Force 150. Det er den indsats flådefartøjet Absalon har fået mandat til. Task Force 150 opererer bl.a. i farvandet nord for Afrikas Horn og har til opgave at øge den maritime sikkerhed herunder bekæmpelse af pirateri. Allerede i sine allerførste dage ved Afrikas Horn, har Absalon da også været med til at hindre adskillige piratoverfald. Så den internationale indsats betaler sig.

Af vicedirektør Jan Fritz Hansen og konsulent Louise Feilberg Levy, Danmarks Rederiforening

SAFETY AND SUPPORT AT SEA

YOUR GLOBAL PARTNER AT SEA Throughout our history of more than 170 years, SVITZER has been at the forefront of specialised marine activities.

With 600 vessels in over 35 countries, SVITZER provides interrelated services in the fields of harbour, coastal, terminal/LNG, offshore and ocean towage as well as salvage operations and standby-rescue

Pakhus 48, Sundkaj 9 · DK-2100 Copenhagen Ø · Denmark Tel. +45 3919 3919 · info@svitzer.com · www.svitzer.com

services. Experienced and well-trained crews cooperate closely with clients both at sea and ashore. With a diverse fleet of vessels built to the highest standards, SVITZER stands ready to serve you worldwide.

SVITZER – we provide safety and support at sea.

A part of A.P. Moller - Maersk Group

Statoil Marine har en bedre løsning MarineDiesel: Ring 99 30 49 08 www.statoil.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

5

RANDERS

Tre flyttemuligheder for Randers Havn COWI sĂŚtter fokus pĂĽ

plantelivet, infrastrukturen og økonomien, før beslutningen trÌffes. Forundersøgelsen vil desuden danne grundlag for den mere detaljerede VVMundersøgelse, som er et krav, før man eventuelt gür i gang med at anlÌgge en helt ny havn.

konsekvenserne for infrastruktur, miljø og økonomi, hvis Randers Kommune vÌlger at flytte havnen.

Det giver havnen lidt af et positivt problem, for hvis omsÌtningen bliver ved at stige i de nuvÌrende takter, sü ender det med, at havnens kapacitet ikke er stor nok, og skal man have en ny havn, sü er det nu, der skal ske noget, for det vil tage flere ürtier, før den kan stü klar.

Risikoen for at løbe tør for kapacitet har derfor nu füet Randers Kommune til at overveje at flytte havnen helt ud af byen, og foreløbig har man tre mulige placeringer i kikkerten.

De tre placeringer har man bedt rüdgivningsvirksomheden COWI A/S om at undersøge.

Forundersøgelsen skal give kommunens politikere et billede af følgerne for eksempelvis miljøet, landskabet, dyre- og

Mod øst i fjorden

Tanken om en flytning har tidligere vÌret oppe at vende i kommunen. Allerede i 2006 analyserede konsulentfirmaet Rambøll Management fem muligheder for at udnytte den nuvÌrende havn til andre formül – f.eks. boliger, erhverv og grønne omrüder.

- Tre af disse fem muligheder har Randers Kommune siden valgt at arbejde videre med, nür det gÌlder placeringen af en ny havn, oplyser COWI’s projektleder, Thomas Gierlevsen.

Han peger pü de tre muligheder, hvoraf den ene er i en forlÌngelse af de nuvÌrende sydlige havnearealer mod øst, den anden er lÌngere østpü i Randers Fjord mellem byerne Romalt og Assentoft eller som tredje mulighed en placering

COWI undersøger konsekvenserne for miljø og infrastruktur, hvis Randers Havn skal flyttes ud af byen og lÌngere østpü af Randers Fjord.

endnu lÌngere mod øst ved byen Uggelhuse.

- Vi skal klarlÌgge, dels hvad det vil koste at anlÌgge en ny havn pü hver af de tre udvalgte lokaliteter og dels undersøge konsekvenserne med hensyn til miljø, trafik og infrastruktur.

Strøm gennem jorden

Jordbunden langs Randers Fjord er karakteriseret ved bløde aflejringer helt ned til cirka 20-25 meters dybde, sü funderingsforholdene er en stor udfordring i forbindelse med anlÌg af en ny havn.

- En af vores opgaver er derfor at gennemføre en rÌkke geotekniske boringer for at fü klarhed over de faktiske jordbundsforhold, siger Thomas Gierlevsen om projektet, der begyndte i juni i ür og efter planen skal afsluttes i februar 2009.

I første omgang bliver jordbundsforholdene pü de tre

udvalgte omrüder kortlagt ved hjÌlp af geoelektrisk, hvor man sender strøm gennem jorden for at müle jordens elektriske modstand.

- Jordtypernes elektriske modstand er forskellig, og man kan derfor vurdere dybden og udstrÌkningen af de bløde aflejringer. Denne information bruger vi i den mere detaljerede planlÌgning af hvor der skal foretages egentlige geotekniske boringer. Samtidig fortÌller det, hvor man placerer den nye havn mest gunstigt i forhold til jordbundsforholdene, siger han.

COWI’s undersøgelser sluttes med en forundersøgelsesrapport, der skal indgü i det politiske beslutningsgrundlag. En eventuel ny havn i Randers er dog sü langsigtet et projekt, at den formentlig først kan stü klar om 25-30 ür.

YOUR SHIPPING PARTNER YOUR SHIPPING PARTNER IN DENMARK

IN RANDERS

ADOLPH ANDERSENS SUCCR & ! $' ) !$% !( ) #$ * !

) (

) ! ! " #$ www.adolph-andersen.dk

6

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 ¡ 2 0 0 8

RANDERS

Hvad sker der på fjorden, og hvilke skibe er på vej til Randers Havn?

I Randers Havn kan man faktisk svare præcist på, hvilke større skibe, der har planlagt at anløbe havnen som næste destination og følge hvor disse skibe befinder sig her og nu. Man kan også se præcist, hvor skibene, der sejler på fjorden, befinder sig. AIS (Automatic Identification System) hedder den teknologi, som har gjort det muligt. Farvandsvæsenet har ansvaret for driften af systemet.

Randers Fjord er et relativt smalt sejlløb, og hvis et stort skib sejler på grund i fjorden, kan det være til stor fare for skibstrafikken på fjorden. Med AIS-systemet er havnen ikke længere afhængige af, at det grundstødte skib selv kontakter dem. Nu kan de også se på AIS, at et skib ligger stille. Det giver havnepersonalet mulighed for gennem AIS at informere andre skibe om grundstødningen, og at der i det område skal sejles forsigtigt. Havneassistent Per Møller fra Randers Havn har flere gange brugt systemet til at opdage hændelser ude på fjorden, som kunne have udviklet sig til en farlig situation. ” Vi så engang et skib zigzagge ind gennem fjorden og trække mod bagbord. Vi kontaktede skibet og fandt ud af, at de havde problemer med roret. For at undgå farlige situationer holdt vi afgående skibe tilbage, indtil det zigzaggende skib var sikkert i havn” fortæller Havneassistent Per Møller.

Han ser også AIS som et nyttigt sikkerhedsværktøj, hvis vi skulle ramme en isvinter. ”Da kan vi have overblik over, hvis nogen sidder fast, og vi har i det hele taget meget bedre mulighed for at sikre trafikken ind gennem fjorden”.

Forudsige dagen i morgen og spare tid og penge

Randers Havn kan på AIS se alle større skibe , som har Randers Havn som destination.

Systemet giver derfor mulighed for at styre og planlægge ind- og udsejlinger gennem fjorden meget præcist. I god

tid før et større skib nærmer sig indsejlingen til Randers Havn, kan havnepersonalet se, om der faktisk er plads på kajen, når skibet vil anløbe havnen. Hvis der ikke er, kan de meddele det til skibet, så skibet kan afpasse hastigheden til, hvornår der er plads. Dette er brændstofsbesparende, og betyder samtidig at skibene ikke skal lægge til ventekaj. De kan derved undgå spild- og ventetid på last- og losning og ikke mindst spare de penge, det koster.

Det er godt et år siden, at Randers Havn fik adgang til AIS. For havnedirektøren, John Morgen og Havneassistent, Per Møller har det givet dem helt nye muligheder i driften af havnen. ”Før AIS havde vi ikke mulighed for den slags planlægning. Dagen før et skib ville anløbe vores havn, fik vi en melding, men rigtig meget kan nå at ændre sig på et døgn. Så dengang arbejdede vi med et unøjagtighedsspænd på timer, så vi havde jo slet ikke samme mulighed for planlægning og service” siger Per Møller.

på et to cifret millionbeløb, er de i Randers Havn opmærksomme på skibe, der påsejler kanten af sejlrenden eller går på grund. Dette kan nemlig betyde, at de skubber sediment ud i sejlrenden. Hvis skaden skibet har lavet er tilpas stor, ser John Morgen og Per Møller AIS-data, som en mulig bevi-

skilde i et erstatningskrav. ”Vi bruger i dag AIS til meget mere end at se, hvem der er hvor, og i fremtiden vil vi nok komme til at bruge det til endnu flere ting eksempelvis evaluering af vores afmærkning i fjorden, erstatningssager og sikkert også andet.”

AIS-systemet viser på et kort, det aktuelle billede af trafikken i udmundingen af Randers Fjord. Kortet er dynamisk og præsenterer realtids-data.

Kontrolværktøj, beviskilde og meget mere

FAKTABOKS OM AIS:

Randers Havn bruger også AIS som et kontrolværktøj, når de hver 4.-5. år får oprenset sejlrenden gennem fjorden. I AIS kan man følge oprensningsfartøjer og sikre, at de graver alle de steder på fjorden, hvor vanddybden ønskes forøget, og at klapningen sker over et tilpas stort område.

Automatic Identification System (AIS) er at automatisk identifikationssystem, der gør det muligt at udveksle oplysninger mellem skibe indbyrdes og mellem skibe og landstationer. AIS er obligatorisk for alle skibe over 300 bruttotons. Oplysningerne omfatter identifikation, navigation, (f.eks. position, kurs og fart) og rejserelaterede data (f.eks. destination og dybgang). at arbejde med, og hvor der er meget bevægelse i vandet.

AIS er lovpligtigt for alle skibe over 300 bruttotons. Nogle skibe under denne vægtgrænse har også AIS, men langt fra alle. Kun få fritidssejlere har AIS.

Da dette tilbagevendende oprensningsarbejde beløber sig H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

7

RANDERS

Lokalt firma med fingeren på pulsen Adolph Andersens Eftf. står for hurtig og kompetent servicering af skibene i Randers Havn.

Hurtigt i havn og hurtigt ud igen.

Det er det, det gælder om, når der skal tjenes penge på skibsfarten.

Det ønske får rederierne opfyldt, når de henvender sig til en af de ældste virksomheder på Randers Havn, der har over 150 års erfaring at trække på, når det gælder servicering af de skibe, der anløber havnen.

Med en ideel placering lige ved havnefronten og en stab af kom-

petente, erfarne medarbejdere at trække på, sørger firmaet Adolph Andersens Eftf. for, at skibene ikke spilder mere tid end højst nødvendigt i havn. Det er jo på søen, rederierne skal tjene pengene.

- Her har vi alle fordele ved at være en lokal agent. Vi har den rigtige og den fornødne knowhow, og så har vi et uvurderligt netværk, der sikrer, at skibene hurtigt får lastet eller losset, så de kan komme videre, siger Henrik Knudsen, der er indehaver af Adolph Andersens Eftf.

- Det er en væsentlig faktor, der bestemt har medvirket til den fremgang, både havnen og vores virksomhed har oplevet i de seneste år, siger han.

Medvirkende til virksomhedens fremgang er også, at man sørger for en stram koordinering af skibenes anløb og et højt niveau på det informationsflow, der skal være til kunderne såvel til lands som til vands.

- Vi sætter simpelthen en ære i at kunne servicere vores kunder 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og 365 dage om året, understreger Henrik Knudsen.

en høj forretningsmoral og etik over for vores kunder, der både er lokale, nationale og udenlandske. De skal opleve vores serviceydelser som reelle, ærlige og så naturligvis til en konkurrencedygtig pris, påpeger han.

- Vi skal jo arbejde langsigtet – og ikke efter en hurtig gevinst.

Vi skal kunne se vores kunder i øjnene – også efter en forretning.

De skal jo helst komme igen, siger Henrik Knudsen.

157 gode år

Ud over disse aktiviteter beskæftiger Adolph Andersen sig også

Fleksibilitet

Han har også roser til Randers Havn, der er både fleksibel og effektiv.

Randers Stevedore ApS - Tronholmen 28B 8900 Randers - tlf. 8642 3638 www.randersstevedore.dk

YIT - dit ser vicecenter for teknik i industri, erhver v og byggeri

Bulktransporter

Adolph Andersens befragtningsafdeling har bulktransporter til søs som speciale. Geografisk arbejder man fra det nordlige Baltikum til Middelhavet, men med størst fokus på Baltikum og Nordeuropa. Tonnagestørrelsen varierer og ligger på afskibninger mellem 1000 ton og 50.000 ton.

- Også her lægger vi vægt på Henrik Knudsen blev eneejer af Adolph Andersens Eftf. i 2005.

Inden for el, ventilation, køl og VVS udfører vi: • Bygningsinstallationer • Industriinstallationer • Bygningsautomation • Industriel automation • Sikring og overvågning • Kommunikation og IP-integration.

Vi kombinerer vores fagkompetencer i behovsorienterede tekniske koncepter: • Energi Management • Teknisk Outsourcing • Facilities Management.

YIT A/S Tlf. 7623 2323 yit.dk yit@yit.dk

8

YIT A/S Tlf. 8642 5500 8900 Randers

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

I fuld gang med losning af transformater fra m/v “ELEKTRON”.

med stevedoring, der omfatter lastning og losning af alle typer skibsgods – enten i eget regi eller i et samarbejde med havnens øvrige aktører, der disponerer over kraner, gummigeder, gaffeltrucks, og hvad der ellers er nødvendigt for at løse opgaverne.

- Desuden beskæftiger vi os med dør-til-dør – de såkaldte all in transporter – indfortoldning samt andre speditionsopgaver.

De første 157 år er gået godt, så vi ser da frem til de næste 157 år på Randers Havn i godt samarbejde med havnens myndigheder, kunder og andre aktører, understreger Henrik Knudsen.

Af Karen Sloth

FAKTA Adolph Andersens Eftf. hed oprindeligt Chr. Hennings og blev stiftet allerede i 1802. I 1851 tog Adolph A udsen blev eneejer i 2005.

I 1997 etablerede partnerne også firmaet Riverport Shipping, og samme år overtog de Carl Hassager & Co. i Randers.

I 2007 overtog man J.L. Schultz & CO., Randers.

Vi arbejder med havne i hele verden – også i Danmark

Vidste du, at COWI er en af verdens førende rådgivere indenfor projektering af havne og marine konstruktioner?

På verdensplan er vi lige nu over 250 medarbejdere beskæftiget indenfor vandbygningsområdet. Dette giver os en unik ekspertise og faglighed, der kommer os selv og vores danske kunder til gode.

Vi er lokalt repræsenteret indenfor vandbygning i det meste af Danmark og kan løse alle former for opgaver.

Se mere om vores ydelser på www.cowi.dk/vandbygning.

I øjeblikket arbejder vi for Randers Kommune med en større tværfaglig forundersøgelse af muligheder for udflytning af Randers Havn. Endvidere har vi netop afsluttet en større forundersøgelse vedr. havneudvidelse og etablering af ny forhavn i Frederikshavn Havn.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed.

Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden.

COWI er førende på sit felt, fordi vores 4,500 medarbejdere hver især er det på deres.

Vil du vide mere, så kontakt os: Kgs. Lyngby Thomas Dahlgren thda@cowi.dk, tlf. 4597 2669

Århus Thomas Gierlevsen thgi@cowi.dk, tlf. 8739 6838

Aalborg Claus Quist Nielsen cqn@cowi.dk, tlf. 9936 7752

Vejle Sophus Hjort soh@cowi.dk, tlf. 7642 6437

Odense Poul-Ivan Ikkala pii@cowi.dk, tlf. 6311 4990

www.cowi.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

9

Den store Havnepakke Danske Havne har offentliggjort sit bud pü behov for investeringer i infrastruktur. Der er brug for 2,7 mia. kr. til 15 vej- og 5 baneprojekter, der kan koble 16 større havne bedre med deres bagland. Det er hübet, at projekterne kommer med i den statslige investeringsplan for infrastruktur - gerne som en �havnepakke�.

Hvis der landspolitisk satses pĂĽ havne og pĂĽ vej- og baneforbindelser fra havne til det overordnede transportnet, sĂĽ giver det arbejdspladser, vĂŚkst og forbedrede trafikale forhold lokalt, og mindre CO2-udslip globalt. Det vil Danske Havne gerne i dialog med folketingspolitikerne om.

Derfor afholder Danske Havne i denne tid en rÌkke regionale topmøder med deltagelse af havne,

folketingspolitikere, eksperter, shippingfolk, presse m.m.

Der synes at vĂŚre stor opbakning blandt politikerne til en havnepakke i den kommende investeringsplan. ForhĂĽbentlig kan interessen for havnenes betydning for erhvervsliv, vĂŚkst og arbejdspladser lokalt omsĂŚttes i konkrete midler. Det er der behov for.

Havnene selv investerer pü livet løs. Bare frem til 2015 forventer 22 af de største havne at investere for nÌsten 9 mia. kr. Det vil give en udvidelse pü 5 mio. m2 havneareal – svarende til en udvidelse af kapaciteten med ca. 25 %. Det er en historisk høj udvidelse af havneareal.

Det gĂĽr godt ude pĂĽ havnene.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at de større havne holder det høje aktivitetsniveau, trods nedgangen i økonomien generelt. Første halvür af 2008 sü isÌr en fremgang for olie, landbrugsvarer, skrot, og byggematerialer. Det er muligt, at afmatningen vil slü igennem efterhünden, men lige nu mÌrkes det ikke meget.

Den øgede kapacitet vil imidlertid sÌtte infrastrukturen i havne-

skibsfiltre.dk

en del af Granly gruppen

Esbjerg SHIPYARD A/S tilbyder landsĂŚtning i dok op til 4500 tons.

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

10

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 ¡ 2 0 0 8

Vi kalder det TOTALSERVICE - Ring og fĂĽ et fast tilbud pĂĽ pris og reparationstid

ESBJERG SHIPYARD A/S Molevej 28, DK 6700 Esbjerg Tel. +45 75 12 01 50 %+ $ ( ' Fax. +45 75 18 01 55 "

info@esy.dk www.esy.dk -

$ % ( ( ,,, ( as

,,, + ()# !

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

Ved at benytte specialiserede underleverandører kan vi tilbyde rederiet højkvalitets arbejde koordineret af Esbjerg SHIPYARD A/S.

nes bagland endnu mere under pres. Der er derfor et stigende behov for investeringer veje og baner, der kobler havnene bedre sammen med det overordnede net. Ellers kan vi ikke udnytte havnenes stigende betydning som et netværk af transportcentre langs den blå motorvej.

Af Uffe Steiner Jensen, formand i Danske Havne

HAVN

VEJ - INFRASTRUKTURLØSNING

Århus

Havnetunnel under Marselis Boulevard

PRISOVERSLAG 1.600.000.000

København (CMP) Tilslutning til den ny Nordhavnsvej og motorvej

150.000.000

Esbjerg

Udbygning af sidste 4 km. af E20

105.000.000

Randers

Forbedret/ny adgangsvej til Sydhavnen

80.000.000

Kalundborg #

Forbindelsesvej til ny rute 23 fra Vesthavn

50.000.000

Fredericia (ADP)

Kapacitetsfremmende og støjnedsættende initiativer på indfaldsveje

50.000.000

Aalborg *

Længere ramper, ny adgangsvej til Østhavn

42.000.000

Grenå

Omfartsvej nord om Grenå til havnen

41.000.000

Horsens

Ny indfaldsvej til havnen

40.000.000

Køge

Udbygning af bro, udvidelse af Værftsvej

33.000.000

Aabenraa

Forbedret adgangsvej til havnen fra E 45 (rute 24)

28.000.000

Kolding

Udvidelse af bro, ny højresvingbane

11.000.000

Odense

Ny forbindelsesvej til ny ringvejsbro

10.000.000

Thyborøn

Bedre tilkørselsforhold/udretning af sving

8.000.000

Nyborg (ADP)

Forlængelse af frakørselsramper

8.000.000

HAVN

BANE - INFRASTRUKTURLØSNING

Fredericia (ADP)

Baneopgradering mellem havn og kombiterminal i Taulov

200.000.000

Esbjerg

Ny godsterminal og spor syd om byen

170.000.000

Aalborg *

Renovering af spor og ny sydlig kobling - ca. 300 meter

Hirtshals

Nyt Rangérområde og spor - ca. 700 m.

25.000.000

Nyborg (ADP)

Anlæg af banespor og tilslutning - ca. 800 m.

25.000.000

PRISOVERSLAG

31.000.000

LIFTING SERVICE TEST

LIFTING SERVICE TEST

INDUSTRY MARINE INDUSTRY MARINEOFFSHORE OFFSHORE FISHING FISHING

KARAT® MAXI FORTØJNINGSTROSSER Levering fra lager: Houston, Singapore, Dubai og Rotterdam

KVALITETSWIRER MED LANG LEVETID Rotationsfri og rotationsvag specialkonstrueret wire til mange typer opgaver TEST - SERVICE - UDLEJNING Test af alle former for løftegrej i huset eller ude hos kunden.

Testbil til test ud af huset. Belastningstest af kran.

Testbænk op til 150 tons træk

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

11

Rekruttering og fastholdelse i det Blå Danmark Årets Blå HR/Crew konference i København på Hotel Admiralen den 5. nov. 08 I en tid, hvor dansk skibsfart samt den maritime klynge befinder sig i verdensklassen og oplever fremgang og vækst, er det naturligt at rette objektivet mod den menneskelige ressource. Når vi samtidig ved, at det er væsentlig mindre ungdomsårgange, der træder ind på arbejdsmarkedet i disse år samtidig med at en betydelig del af den ældre del af arbejdsstyrken går på efterløn eller pension, så bliver der et endog særdeles akut behov for at fokusere på netop rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Hvordan sikrer vi til stadighed at kunne rekruttere og fastholde velkvalificerede og dygtige medarbejdere til virksomheder i det maritime miljø på land såvel

som til søs? I en tid med knaphed på arbejdskraft, hvordan sikrer vi da tillige fastholdelse af de ældre medarbejdere, det grå guld?

Kan vi ved hjælp af et samspil/ samarbejde med uddannelsesinstitutionerne indgå i forskningsprojekter til fælles benefice og hvordan opkvalificerer vi til stadighed vore medarbejdere?

Dette samt meget, meget mere danner baggrund for dette års Blå HR Konference arrangeret af Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) i samarbejde med medlemmerne og HR netværkets formand, Bente Boa. Afslutningsvis skal vi i samarbejde fastlægge temaet for næste års konference.

Emner som du kan hører mere om på

Hvordan skaber man korpsånd og sammenhold tillige med formidling af information, værdier og kultur via virksomhedens månedsblad?

Hvilke parametre skal der til og

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk 12

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

Hvordan tiltrække og fastholde til job med lav prestige/status?

Kompetenceudvikling. Kan virksomhed og fagforening finde fælles ”fodslaw”?

Hvordan bliver vi de unges foretrukne valg, når de skal vælge uddannelse og virksomhed?

HR og bemandingschefens rolle i forhold til branding.

Kulturel diversitet på arbejdspladsen. Forskellige kulturer blandt de ansatte. Kan de arbejde sammen?

Håndtering af fordomme samt relevante HR værktøjer og HR’s rolle.

Kan man aflæse HR politikken på virksomhedens bundlinje?

Hvordan skaber vi konstruktiv dialog og udvikling, når medarbejderne over- eller underperformer?

Medvirker en formuleret seniorpolitik til at fastholde ”Det grå Guld” længere på arbejdsmarkedet?

Hvordan sikrer virksomheden sig, at tilbudte HR værktøjer

og ydelser har en videnskabelig dokumenteret effekt?

Grundlæggende synergier og dilemmaer mellem forskningens og erhvervslivets tilgang til HR? Hvilke HR incitamentsprogrammer virker med hensyn til fastholdelse af medarbejdere samt tiltrækning af nye medarbejdere?

Der vil være mulighed for netværking, socialt samvær og middag sammen med ligestillede HR & Crew personale fra rederier, organisationer, havne og maritime virksomheder.

Deltagerpris: Medlemmer af EMUC - kr. 2.000,00 kr. (inkl. moms) pr. person. Ikke medlemmer - kr. 2.500,00 (inkl. moms) pr. person. Begge priser dækker deltagelse i konferencen, deltagermateriale, fortæring samt festmiddag.

Tilmelding via: www.emuc.dk

Maritim uddannelse på engelsk Den Danske Maritime Fond baner økonomisk vej for Esbjerg Handelsskoles tilbud om spedition og shipping på engelsk.

Esbjerg Handelsskole har fået en appelsin i turbanen fra Den Danske Maritime Fond, der sætter skolen i stand til fra dette efterår også at tilbyde uddannelsen inden for spedition og shipping på engelsk.

Uddannelsen har i forvejen oplevet et boom i antallet af elever, siden den overtog kontoruddannelsen (den udvidede shippinguddannelse). Det skete i 2004, og elevtallet er vokset fra dengang 30 til 111 sidste år.

- Med uddelingen fra Den Danske Maritime Fond venter vi, at interessen øges yderligere, for pengene vil blive brugt på at skabe en engelsksproget version af undervisningen, siger kursusleder Jørgen Clement Esbjerg Handelsskole, der tager bidraget som et udtryk for, at skolen leverer høj kvalitet på området.

Et tæt samarbejde

- Det er et længe næret ønske fra både shippingvirksomhederne og deres organisationer, der hermed kan opfyldes. Virksomhederne internationaliseres i stigende grad, og der er mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft, tilføjer han om uddannelsen, der udbydes i et meget tæt samarbejde

mellem Esbjerg Handelsskole, Danmarks Rederiforening samt Danmarks Skibsmæglerforening og er den første af sin art i Danmark.

- Pengene skal bl.a. bruges til at oversætte og udarbejde undervisningsmateriale. Planen er at starte et hold med 25 deltagere i uge 45 i år, og vi venter mindst to hold med start næste efterår.

Samlet set regner vi med, at den danske og den engelske uddannelse når op på 140-150 elever i år, siger Jørgen Clement.

Den nye uddannelse kan være med til at give dansk, maritim industri et kompetenceløft og samtidig sikre, at virksomhederne kan tiltrække og fastholde kvalificeret dansk og udenlandsk arbejdskraft.

Krav til kommunikation

Administrator Erik Bastiansen fra Den Danske Maritime Fond, der har været med til at bedømme og indstille ansøgningerne til fondens bestyrelse, ser handelsskolens projekt som både fremadrettet og nyskabende.

- I en stadig mere globaliseret verden stilles der stadig større krav til kommunikationen i branchen, der bliver mere og mere multietnisk. Uddannelsen vil understøtte rekrutteringsmulighederne, så branchen fortsat kan få den nødvendige bemanding både til lands og til vands, påpeger han.

- Projektet er både nyskabende og fremadrettet, mener Erik Bastiansen fra Den Danske Maritime Fond.

udlændige til Danmark, så deres ansatte i organisationen på oversøiske destinationer får et førstehåndsindtryk af dansk kultur og ikke mindst dansk virksomhedskultur.

- Det er særdeles nyttigt, når man skal arbejde, kommunikere og

fungere i et multikulturelt team, så de kan få megen glæde af den nye uddannelse, siger Erik Bastiansen.

Af Karen Sloth

FAKTA Den Danske Maritime Fond blev stiftet den 13. juli 2005.

Fondens grundkapital udgøres af 10 % af aktiekapitalen i Danmarks Skibskredit A/S, og afkastet heraf udgør Fondens primære indtægter.

Fonden er stiftet for at udvikle og fremme dansk skibsfart og værftsindustri. Det sker gennem økonomisk støtte til forskning, teknologi- og produktudvikling, uddannelse, virksomhedsetablering og -udvikling samt til andre initiativer med maritimt fokus.

Emil Aarestrupsgade 3-5 DK-4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12 www.bredgaard.nu E-mail: info@bredgaard.nu

Dansk kultur

Et andet faktum er, at danske rederier i stigende grad henter

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

13

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

ABB sætter turbo på service Ny servicestation i Fredericia for turboladere fra ABB Turboteknik skal være med til at holde det velkendte høje serviceniveau, og imødekomme virksomhedens øgede markedsandele.

Når kredsen af kunder vokser, så skal serviceniveauet også følge med.

Sådan lyder konklusionen fra ABB Danmark Turboteknik, som kvitterer for en voksende markedsandel i Danmark ved at åbne en ny servicestation i Fredericia den 30. september.

Den nye station skal stå for service og vedligehold af de populære turboladere fra ABB, samt supplere den eksisterende servicestation i Skovlunde, som åbnede i 2006.

- Vi kan konstatere fremgang i antallet af solgte turboladere.

Vi er overbeviste om, at dette skyldes vores store indsats for at være markedsledende. Og vi ønsker naturligvis, at servicefaciliteterne holder trit med fremgangen på markedet, siger Tage Jacobsen, General Manager for ABB Danmark Turboteknik.

- Vi har valgt Fredericia, fordi det er et meget naturligt knudepunkt, der hurtigt kan nå Vestkysten samt et godt stykke op i Jylland. Desuden kommer der en del skibe - også udenlandske - til Fredericia, siger Tage Jacobsen.

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

Forskellige kunder

ABB's kunder i dette segment er meget varieret. Ud over skibsværfter, rederier, motorbyggere og fiskeflåden, udgøres kundekredsen også af blandt andet kraftstationer.

ABB Turboteknik benytter sig af specialuddannede serviceteknikere, som tager ud til kunderne, og ofte udfører alt nødvendigt vedligehold på stedet. Med sig har de en specialdesignet laptop, hvor de over internettet kan koble sig på ABB hovedkvarteret i Schweiz, og derfra hente blandt andet manualer, tekniske informationer og oversigter over reservedele.

Virksomheden leverer turboladere i alle størrelser over 400 kilowatt. Det største kundesegment findes for turboladere over 2000 kilowatt, og som regel er der tale om turboladere, der er designet specifikt efter kundens behov.

Typisk skal der foretages service og skift af lejer, når udstyret har kørt i 6.000 til 12.000 timer. De nye TPL turboladere kan dog køre i helt op til 36.000 timer, før større indgreb er nødvendige.

- Større serviceindgreb som udskiftning af turbineskovle, afbalancering og rengøring, foregår på servicestationen, hvor vi har specialfremstillet værktøj til formålet, forklarer Tage Jacobsen, og tilføjer, at der ikke er forskel på serviceniveauet fra ABB Turboteknik, ligemeget om der er tale om nyere eller ældre turboladere: - Det er ikke ualmindeligt at støde på turboladere, som har været i drift i mere end 25 år.

Hos ABB har vi generelt ingen

tidsfrist på reservedele, og disse kan som oftest tilvejebringes hurtigt. Kun hvis der er tale om specialfremstillede enheder, må kunden påregne en smule leveringstid. Men i 98 procent af tilfældene kan dele skaffes med det samme, siger Tage Jacobsen.

Højtuddannet personale

Med ambitionen om et højt serviceniveau kommer også nødvendigheden for højtuddannet personale. Og uddannelse er noget, som ABB gør et stort nummer ud af: - Det er ikke hvem som helst, der får lov til at servicere vores turboladere. Vores serviceteknikere

gennemgår løbende uddannelse på højt niveau, som ofte foregår i Schweiz, siger Tage Jacobsen To servicetekniker vil blive knyttet til den nye servicestation i Fredericia stå for service og vedligehold af de populære turboladere fra ABB, og skal supplere den eksisterende servicestation i Skovlunde, som åbnede i 2006.

I forbindelse med åbningen af den nye servicestation holdes der åbent hus med lidt mad og drikke i lokalerne på Håndværkervej 23, Fredericia, i tidsrummet fra kl. 13 til 15 d. 30 oktober.

Det Blå Universitets tredje konference 2008 Hvad kan danskerne lære af nordmændene?

Deltag i årets Blå forsknings konference - en årligt tilbagevendende begivenhed, som sætter alle stævne. Den beskæftiger sig med forskning, analyser og udvikling af Det Blå Danmark og så kan du få information om hvad vi danskere kan lærer af Nordmændene når det gælder forskning og innovation Yderligere få noget at vide om trends og viden på tværs samt hvilke udfordringer, vi står over for med globaliseringen og den fortsatte vækst i det maritime erhverv.

Det Blå Universitets tredje konference sætter fokus på de globale udviklingstendenser på de maritime markeder og de udfordringer, de stiller til forskning og udvikling.

Den Blå konference - en årligt tilbagevendende begivenhed, som sætter alle stævne. Den beskæftiger sig med forskning, analyser og udvikling af Det Blå Danmark. Konferencen er samtidigt en invitation til alle Det Blå Danmarks interessenter, herunder transportbrugere, transportudbydere, rederier, leverandører, financierer, infrastruktur ejere og leverandører, konsulenter, organisationsfolk, værfter, producenter, underleverandører, embedsmænd og politikere om at gå i

clinch med de vidensproducenter og vidensformidlere, som er samlet på konferencen.

Under konferencen gives tid til diskussioner mellem deltagere og oplægsholdere samt til at pleje og udbygge netværk.

Den årlige konference er stedet, hvor man kan blive ajour med udviklingen inden for Det blå Danmarks brede univers med forskning og innovation.

Konferencen er en aktivitet under Det Blå Universitet. Universitetet er en tværvidenskabelig, kreativ platform og netværk for nytænkning og samarbejde på tværs af traditionelle forskningsområder og discipliner. Derudover udgiver netværket også et maritimt forskningstidsskrift: Mercator,

S V E N D B O R G

I N T E R N A T I O N A L

hvor sidste udgave vil være til stede på konferencen.

Praktiske oplysninger:

Den Blå Konference afholdes den 3. og 4. december på Frederikshavn havn Yderligere information kan fås hos:

Direktør Kristen D. Nedergaard Institut for Maritim Forskning og Innovation / SDU tlf. 6550 1530 Direktør Steen Sabinsky EMUC – tlf EMUC 3333 7488 Tilmelding og yderligere informationer på www.emuc.dk eller info@maritimecenter.dk

M A R I T I M E

A C A D E M Y

- a mile ahead...

SIMAC tilbyder uddannelse af skibsofficerer, skibsførere og maskinmestre.

Du får en god ballast med en moderne, værdibaseret, kvalitetssikret og internationalt anerkendt lederuddannelse på højt niveau.

Efter endt uddannelse står du med mange muligheder for at udnytte dine kompetencer både til vands og på land, hvor dine erfaringer med projektstyring, IT, ledelse, teknisk viden og problemløsning er efterspurgt i alle erhverv over hele verden. ...og så foregår det i et inspirerende miljø i studiebyen Svendborg.

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit Graaesvej 27 A.P. Møllersvej 37 DK-5700 Svendborg

Sankt Annæ Plads 3 1250 København K Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66

Tel. +45 7221 5500 simac.dk Læs

mere

på

simac.dk

-

eller

ring

og

hør

nærmere

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

15

A. Henriksen Shipping har forbedret effektiviteten med en Sennebogen 870 Maskinen har en løftekapacitet over 8 ton i strakt arm og er forsynet med et førerhus, der kan køres helt ned til jorden.

Sennebogen leveres af UN Maskinservice A/S i Sorring Ydeevnen er steget 30 procent, mens brĂŚndstofforbruget er reduceret med en fjerdedel.

Det er et par af de resultater, A. Henriksen Shipping A/S i Hundested foreløbigt kan glÌde sig over, efter at virksomheden for godt en müneds tid siden supplerede maskinparken med en ny Sennebogen 870M Special lÌsse- og lossekran.

- Maskinen har vist sig at vÌre meget effektiv, og det er afgørende for os. Skibene bliver hele tiden større, og de medbringer større og større last, men vi skal stadig nü at losse pü samme tid som tidligere. Det stiller store krav til maskinerne, fortÌller Henrik Birch Christiansen fra det nordsjÌllandske shippingfirma.

Fra venstre salgschef Jørgen Andersen, UN Maskinservice A/S, maskinfører Jeff Bisbjerg, A. Henriksen Shipping A/S og salgschef Christian Schlump, Sennebogen Maskinfabrik, Tyskland.

Henrik Birch Christiansen og maskinfører Jeff Bisbjerg sü nÌrmere pü en rÌkke lignende produkter, inden de besluttede sig for at investere i maskinen fra den tyske producent Sennebogen.

Udsigten til markante effektiviseringer var afgørende for valget, men god komfort og en meget simpel opbygning havde ogsü stor betydning.

+Œ" OG 3!,' AF 3+)"%

Andrea Shipping ApS Ă˜stre Boulevard 17, st. tv. $+ .AKSKOV n $ENMARK Postbox 143 . 4900 Nakskov 4LF &AX Tlf.: +45 54 30 90 . Fax: +45 54 95 59 00 INFO95 ANDREA SHIPPING DK E-mail: info@andrea-shipping.dk WWW ANDREA SHIPPING DK www.andrea-shipping.dk

16

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 ¡ 2 0 0 8

Sennebogen 870M Special blev for kort tid siden vist frem og demonstreret i forbindelse med et ĂĽbent hus arrangement pĂĽ havnen i Hundested. Maskinen er en kraftkarl pĂĽ cirka 100 ton.

Kranen rÌkker 24 meter og kan sÌnkes ned til 9 meter under terrÌn. Løftekapaciteten er over 8 ton i yderste position inklusiv krog, grab eller andet, og motoren yder 300 kW. Der er monteret kamera yderst pü kranens lange arm, som sammen med et omfattende kontrolpanel ved førersÌdet sikrer maskinføreren et komplet overblik i nÌsten alle tÌnkelige situationer. Der er varmeapparat, aircondition, musikanlÌg og som noget helt nyt er Sennebogen 870M Special forsynet med et meget rummeligt førerhus, der kan køres helt ned til jorden.

Det er UN Maskinservice A/S i Sorring, der har leveret maskinen til A. Henriksen Shipping.

UN Maskinservice kommer

overalt i verden og har derfor meget stor erfaring med bĂĽde salg, service og reparation af alle typer kraner. Virksomheden har blandt andet importeret og forhandlet Sennebogens produktsortiment siden 1995.

- Sennebogens produkter har gennem en lang ürrÌkke vist sig yderst driftsikre, og en af de helt store forcer ved maskinerne er deres meget simple opbygning. Der er ikke meget højteknologi, og det betyder, at stort set alle kan betjene dem.

Samtidig er de nemme at servicere, og mange af reservedelene kan købes lokalt. Man skal ikke først vente pü, at stumperne kommer hjem fra producenten.

Der er for at sige det pü en anden müde ikke tale om en ombygget gravemaskine, der er tale om en maskine, som er specialbygget til opgaven, fortÌller salgschef hos UN Maskinservice, Jørgen Andersen.

Til de maritime skoler

Skagen Skipperskole

Opfordring til indstilling

Har du viljen – kender vi vejen

af kandidater til Weilbach Prisen

for den mest betydende vidensproduktion.

Prisen:

Hermed indkaldes der forslag til kandidater til Weilbach Prisen.

Weilbach Prisen er stiftet af Iver C. Weilbach & Co. A/S og har som formål at medvirke til at fremme dansk maritim forskning og produktion af ny viden.

Weilbach prisen er udtryk for den højeste anerkendelse, der kan opnås for produktion og formidling af ny viden inden for den maritime sektor.

Prisen tildeles forfatteren personligt og prisen er på: 25.000,kr.

Bedømmelseskomite:

Bedømmelsesudvalget består af Bladet Mecartors styregruppe + Erik Møller/Martec. Disse personer repræsentere en stor erfaring inden for maritim forskning og vil indstille det vindende projekt til Weilbach.

Uddeling:

Indstillinger skal indeholde:

- Afgangsprojektet der indstilles til præmiering - Dokumentation for tildelt karakter - Eventuelt vejleders anbefaling / bemærkninger.

I forbindelse med ”Den Blå Forskningskonference” i Frederikshavn den 3. - 4. december 2008 vil prisen blive overrakt og det vindende projekt præsenteret i en seance på konferencen.

Tildelingskriterier:

Modtagelse af Projekter:

- Projektet skal have opnået karakteren 10 eller derover (efter 13-skalaen).

- Projektet skal have tilvejebragt ny viden, relevant for den maritime sektor.

- Forfatteren skal videreformidle afhandlingens resultater i en artikel i tidsskriftet Mercator.

Indstillinger skal være modtaget senest den 15. november 2008. Forslag til kandidater til Weilbachprisen 2007 bedes sammen med en motivation for indstillingen af kandidaten og bevis for afgangsprojektet, indsendt til Den Blå Konference/Sekretariatet ved EMUC, Amaliegade 33B, 1256 København K. på e-mail : info@ maritimecenter.dk

Weilbach Prisen tildeles det bedste afgangsprojekt på en maritim uddannelse eller bedste afgangsprojekt med maritimt indhold.

Prisen kan suppleres med en pris for bedste publicering og en pris

ESVAGT A/S Adgangsvejen 1 DK-6700 Esbjerg Denmark

Phone: +45 76 11 47 00 Fax: +45 76 11 47 05 opr@esvagt.dk www.esvagt.dk

¾

¾ Kystskipper / Fiskeskipper 3. grad Kystskipper / Fiskeskipper af 3. af grad Start: 21. 2008 juli 2008 Start: 21. juli Januar 2009

¾

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. af grad ¾ Sætteskipper / Fiskeskipper 1. grad Start: 21. juli Januar 2009 Start: 21. 2008 juli 2008

¾ Maritimt Forberedelseskursus ¾ Maritimt Forberedelseskursus Start: oktober 20082008 Start: oktober ¾

AlleAlle former for maritime radiokurser GMDSS ¾ former for maritime radiokurser GMDS

¾

SSO Kurser af 3 dages varighed. ¾ SSO Kurser af 3 dages varighed.

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelse

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20 Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Er der spørgsmål vedr. prisen, kan sekretariat kontaktes ved tlf. nr. 33 33 74 88.

SA F E T Y & S U PPO RT AT S E A

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

17

Samarbejde, vilje og virkelyst -har de 2 kvindelige ledere for Hanstholm Havn og Havneforum som fælles egenskaber – og på den baggrund er der grund til at de 2 bestyrelser nu med tilfredshed kan se – at platformen for en fælles udvikling af såvel Havn som virksomhederne i Hanstholm– hviler på et stabilt og sammentømret fundament – derfor er det også med stor glæde, at de 2 bestyrelser hermed kan meddele, at der nu er udarbejdet en ny længerevarende samarbejdsaftale imellem Hanstholm Havn og Havneforum omkring markedsføring og udviklingsopgaver – kort sagt samarbejde på alle de væsentligste områder imellem de 2 organisationer.

Havnedirektør Birgitte Juhl og leder af Hanstholm Havneforum Britta Vang Mikkelsen ser – og trækker i samme retning

”Aftalen er med til at cementere at optimismen i Hanstholm er i behold, og at man trækker i samme retning i Hanstholm, nemlig fremad ”– siger Havnedirektør Birgitte Juhl og fortsætter. ”Jeg ser samarbejdet med Havneforum som altafgørende for at udviklingsplanerne for Hanstholm Havn kan realiseres og at der kan opnås den lokale opbakning for planerne,

som er helt essentielt for den succes, vi ønsker at Hanstholm Havn skal være”.

Britta Vang Mikkelsen, den daglige leder af Havneforum fortsætter. ” Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til helt officielt at byde Birgitte velkommen til Hanstholm. Det har været en hård og turbulent tid, men jeg synes hun på de første godt 100 dage mere end rigeligt har bevist sit værd for området og bevist at hun vil samarbejdet – for hele områdets skyld- det glæder mig – og jeg er sikker på at det også glæder de mange medlemmer af Hanstholm Havneforum.

Nu er samarbejdsaftalen på plads og de to ledere kan koncentrere sig 100% om det daglige arbejde – herunder at få fordelt rollerne på bedste vis – og der er nok at tage fat på – den 22/10 vil der blive indbudt til stormøde omkring havneudviklingsplaner, der er udviklingsprojektet kaldet forundersøgelsen – et vækstforum projekt, messer, gæster og gudskelov større fiske-leverancer til Hanstholm end nogensinde før..

KALUNDBORG HAVN – Sjællands største transitcenter for flydende og fast bulk 5 kilometer løbende kajer og en vanddybde på op til 15 meter, topmoderne udstyr og forsyningsfaciliteter i topklasse gør Kalundborg til en særdeles effektiv og konkurrencedygtig samarbejdspartner.

KALUNDBORG HAVN · BALTIC PLADS · POSTBOKS 54 · DK-4400 KALUNDBORG INFO@PORTOFKALUNDBORG.DK · WWW.PORTOFKALUNDBORG.DK TLF.: 59 53 40 00 · FAX: 59 53 40 03

18

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

Sønderjyllandskajen på Aabenraa Havn fylder 25 år Havneudvidelser og investeringeri nye anlæg skal foretages i god tid. Det er Sønderjyllandskajen på Aabenraa Havn et godt eksempel på. Det var et forudseende byråd, der for over 25 år siden besluttede at føre planerne om en ny dybvandskaj ud i livet.

I dag er Sønderjyllandskajen en succeshistorie, der skaber arbejdspladser.

Hele Sønderjyllands havn

Bygningen af Sønderjyllandskajen i begyndelsen af 1980erne var med til at sætte skub i en positiv udvikling for Aabenraa Havn. I dag er Aabenraa Havn en af Danmarks større havne og Sønderjyllands største.

Sønderjyllandskajen var fra begyndelsen beregnet til at betjene store skibe. Anlægget har en vanddybde på hele 11 meter, og kajen kan tage imod skibe på op til 250 meters længde.

Sønderjyllandskajen er i dag centrum for håndtering af gods i meget store mængder. Det er især store skibe med byggematerialer og bulkvarer, der benytter sig af de gode faciliteter.

Sønderjyllandskajen bliver også flittigt benyttet som udgangspunkt for fragttransporter over Østersøen. Ro-Ro terminalen på Sønderjyllandskajen blev taget i brug i 1996, og det har betydet øget trafik på havnen. Scandlines har således i en årrække drevet fragtrute fra Aabenraa til Klaipeda i Litauen med Ro-Ro skibe. Der er to ugentlige afgange fra Aabenraa, og ruten er kendetegnet af et højt aktivitetsniveau.

Skaber arbejdspladser

Godsmængden på Aabenraa Havn rundede 2 millioner tons i 2007. Havnen har fordoblet sin omsætning på kun 8 år, og det høje aktivitetsniveau skaber arbejdspladser i land. Den samfundsøkonomiske gevinst er opgjort til 1.300 arbejdspladser, og Aabenraa Havn klarer sig i øjeblikket bedre end gennemsnittet af danske havne.

Behov for nye arealer Trafikken på Sønderjyllandskajen har skabt behov for plads i baglandet, og Aabenraa Havn bliver nødt til at udvide, hvis man skal

Godsmængden på Aabenraa Havn rundede 2 millioner tons i 2007.

imødekomme den forventede stigning i godsmængden i fremtiden. "Sønderjyllandskajen er et eksempel på en fornuftig investeringi tide", forklarer havnechef Niels K. Kristiansen. "Der er igen behov for investering i

udvidelser. Det er nu, vi skal i gang, hvis vi skal være klædt på til fremtiden", mener han.

Potable water coatings

A/S ★

rederi

★

råstofleverandør fra egne stenbrud i Norge

★

logistikløsninger land/vand kontakt os og hør nærmere eller se også www.stema-shipping.dk

Nyhavn 28 · DK-6200 Aabenraa Tlf. +45 74 62 79 72 Fax +45 74 63 03 65 E-mail: logistik@stema-shipping.dk

HEMPADUR 35560 Approved for coating potable water storage tanks The new Hempadur 35560 coating is designed for application on the insides of tanks and pipelines used to store and transport potable water.

HEMPADUR 35560 coating helps you keep both water and tanks clean.

HEMPEL www.hempel.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

19

SMM

Dansk havneeffektivitet eksporteres til hele verden

Sagen er den, at vi opkøbte et hæderkronet firma inde i Sønderborg, hvor vi fik lavet nogle rigtig gode lossegrabber, fortæller Niels Jørgen Truelsen, salgschef i Fr. Petersens maskinfabrik. Lossegrabberne findes da også i stort set hver eneste havn herhjemme, og dermed fremkommer den teglværksindustrielle forbindelse til det maritime.

Sønderborg virksomheden blev købt op i 2006, så salgsapparatet til hjemmemarkedet er for længst på plads. Nu begynder vi så at lave afstikkere til Tyskland, og det er så her vi er, siger Niels Jørgen Truelsen og fortsætter: SMM dukker stille og roligt op, og det er belejligt for os at udstille her, for vi møder ret stor konkurrence i Tyskland.

Trods den voldsomme konkurrence på det tyske marked, eller

FOTO: JUTLAND PRESS

Fr. Petersens maskinfabrik i Broager har i en menneskealder lavet teglværksmaskiner og i branchen har virksomheden et godt navn. Trods det lidet maritime islæt er virksomheden repræsenteret på den største europæiske søfartsmesse, SMM i Hamborg, hvor virksomheden udstiller i den danske fællesstand, som Dansk Eksportforening har arrangeret.

måske rettere på grund af den, er det Niels Jørgen Truelsens forventning at komme i kontakt med et antal tyske kunder, som ligger på niveau antallet af danske kunder, nemlig en halv snes.

For, som han siger: Selv om det ikke er raketteknologi, så også lavtlønslande kan være med, er der alligevel lidt knowhow i det, og det er det, som kunderne skæver til. De store krav til effektivitet, som danske havne opererer med, har med andre ord bidraget til firmaets konkurrencekraft, ved at virksomheden har udviklet en bedre teknik til at losse og laste skibene med. Vi har udviklet en hydraulisk grabbe, som lægger sig lidt langt fra de andre, udtaler Niels Jørgen Truelsen.

Skulle det ikke være nok til at gøre indtryk på et omkostningsbevidst tysk marked, har Niels Jørgen Truelsen en trumf i ærmet.

Han slutter: Vores nyudviklede, hydraulisk centralsmører til lossemaskiner vedligeholder losseudstyret mens det arbejder. Det nedbringer serviceomkostningerne og giver længere levetid, samtidig med at man er sikker på, at hovedlejerne ikke brænder, selv om medarbejderne skulle glemme at smøre.

Indius Pedersen, Jutland Press, Hamborg

Effektiv skibsfart handler lige så meget om hurtig betjening i havnene, udtaler Niels Jørgen Truelsen.

Diesel engine and fuel injection parts

dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding

20

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

Den Maritime Klynge Den maritime klynge, ”Det Blå Danmark”, er kendetegnet ved, at selv om aktørerne kan have forskellige interesser, så kan der arbejdes sammen.

Det gælder forskellige projekter, arrangementer og initiativer, som samler klyngen og som giver værdi til erhvervet.

Et af projekterne, som i august og september måned har samlet aktørerne, er den indsendte ansøgning på ”Det Blå Innovationsnetværk” til Forsknings & Innovations-styrelsen (FI) under Videnskabsministeriet. Force Technology og EMUC tog teten og iværksatte en projektbeskrivelse, som de fleste af EMUCs medlemmer har bakket op om. Der er

kommet mange gode forslag til hvilke innovative projekter dette netværk skal tage sig af.

Det hårde arbejde med projektansøgningen, samarbejdsaftaler og interesse tilkendegivelser er overstået og nu kan vi bare afvente om projektet får støtte til en 4-årig periode hvor vi skal støtte op om den maritime forskning og innovation med bred videns- og informationsdeling.

I de kommende udgaver af Havne & Skibsfart vil EMUC synliggøre projekter som samler Det blå Danmark. Som man siger i Jylland: ”Det er ikke så skidt endda. Keep up the good work.”

Den direkte vej

www.portesbjerg.dk

Ønsker du at hører nærmere om Innovationsnetværket, EMUC eller Det blå Danmark, så kontakt EMUC på www.emuc.dk God arbejdslyst Steen Sabinsky/EMUC

OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø

Værftet hvor vi udfører nedenstående opgaver:

PETERSEN & SØRENSEN MOTORVÆRKSTED A/S SKIBSMOTOR- & MASKINVÆRKSTED Volvo Penta’s hovedforhandler Petersen & Sørensen A/S tilbyder nøglefærdige løsninger for komplette fremdriftsmotorer, generatoranlæg, samt nødstrømsanlæg. Vores store erfaring betyder, at vi kan håndtere praktisk taget alt nødvendigt ved installationen, og vi leverer en pålidelig og driftsikker udrustning baseret på høj kvalitet.

Nordre Kaj · 5700 Svendborg Tlf. 6221 2109 · Fax 6222 4586 www.p-s.dk · p-s@p-s.dk

Annonce_90x110.indd 1

Marstal Værft A/S Dok 3750 tons bedding 600 tons Tlf. 6253 1728 · Fax 6253 1786

• Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.

• Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

www.skibsgulve.dk

23/01/07 15:25:23

H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 8

21

HAVNEN i CENTRUM DANMARKS CENTRALE ERHVERVSHAVN Odense Havn er Danmarks mest centralt placerede storhavn og en væsentlig del af den regionale infrastruktur og godstransport Havnen har gennem de seneste år investeret kraftigt i nye havneanlæg, kraner og uddybet sejlløb og kan tilbyde de mest moderne forhold for havnens brugere og transportører.

Nye havneanlæg på både Odense Erhvervshavn og Odense Havneterminal ved Munkebo har fordoblet kapaciteten

SØFARTENS NATURLIGE TRANSPORTCENTER

NORGE SVERIGE

og en mere direkte adgang via Ring 3 til motorvejsnettet er etableret - også for modulvogntog.

Odense Havn har en unik placering for godstrafik til Norden, Baltikum, hele Østersø området samt for skibstrafik til og fra Europas indre vandveje.

BALTIKUM

STOR GODSKAPACITET OG EFFEKTIV GODSBEHANDLING Odense Erhvervshavn · 2.000 m kaj · 3,5 ha asfalteret kajplads · 4 ha bagplads Odense Havneterminal · 630 m kaj · 7 ha asfalteret kajplads · 280 ha bagplads

POLEN TYSKLAND

· 1.100 m2 pakhus · 1.000 m2 plansilo

DIREKTE ADGANG MED MODULVOGNTOG

Odense Havneterminal

165

Tyskland

160

Århus

RING 3

Odense Erhvervshavn E20

København

Afkørsel 49 9

Svendborg

Londongade 1 · 5000 Odense C · Tel: 72 28 20 00 · Fax: 72 28 20 30 · info@odensehavn.dk

www.odensehavn.dk

Kerteminde

Sverige