Maritime Danmark 12 2019 by Danish Maritime Fair

DANMARK December 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 12 DKK 49,50

BATTERIER

TEMA

MHV

Strøm i containere

Sikkerhed & arbejdsmiljø

Nye hurtige fartøjer

BE A BUDDY - NOT A BULLY Det skal du gøre, hvis du oplever chikane og mobning

VIL DU VÆRE EN GOD KOLLEGA?

Du kan gøre en forskel, hvis du oplever chikane og mobning. Få vejledning online www.shw.dk/chikane-og-mobning

HELPLINE

Vi tilbyder søfarende og rederier fortrolig, uvildig rådgivning og vejledning om chikane og mobning til søs Ring eller send en SMS: +45 6015 5824 Send os en mail: helpline@shw.dk

Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra 20.000 m2. Find din egen grund på: www.stc-koege.dk

Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge.

Skandinavisk Transport Center

MARITIME DANMARK 12-2019

TOPHISTORIE

ADRIATIC GAS PÅ PLANLAGT VÆRFTSOPHOLD Den danskflagede LPG-tanker Adriatic Gas var i november på et planlagt værftsophold på Fayard i Munkebo. Her gennemgik surveyors fra skibets klassifikationsselskab Lloyd’s Register tankskibet minutiøst, som led i det obligatoriske SOLAS-eftersyn, som alle nye skibe skal gennemgå hvert femte år. Herudover blev der udført nødvendige reparationer og service, ligesom tankskibet fik installeret en scrubber. Alt sammen i løbet af kun 14 dage.

Stadig flere udstillere fra ind- og udland vælger at købe en stand på den danske internationale maritime messe - Danish Maritime Fair - der næste gang finder sted den 13. og 14. maj 2020 i Bella Center Copenhagen.

EN CONTAINERFULD GRØN OPTIMERING A.P. Møller - Maersk har begivet sig ud på en rejse, der kan vise sig at være den vanskeligste og mest udfordrende i rederiets historie. Maersk har sat sig et ambitiøst mål om at reducere CO2udledningen fra rederiets skibe til nul i 2050. Et lille skridt mod målet blev for nyligt præsenteret på den yderste mole i Aarhus Havn hos APM Terminals.

DE SØFARENDES GODE FE Der er absolut intet maritimt over den småkedelige kontorbygning i et industrikvarter i Rødovre, hvor en lille snes mennesker arbejder målrettet på at skabe den bedst mulige hverdag for de søfarende om bord på dansk flagede skibe. Ingen havudsigt, ingen mahognigulve eller designermøbler - pengene bliver brugt der hvor de gør størst forskel, ude på skibene.

STOR OPBAKNING TIL DANISH MARITIME FAIR

KAMPAGNE SKAL DÆMME OP FOR CHIKANE OG MOBNING Den 1. september lancerede Sea Health & Welfare en ny kampagne “Be a Buddy - not a Bully”, der sætter fokus på chikane og mobning til søs. Budskabet er, at vi skal passe på hinanden og at vi alle har et ansvar for at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø til søs. Målet er en handelsflåde, hvor der er plads til alle - uanset køn, etnicitet, hudfarve, seksuelle orientering, religiøse overbevisning m.m.

SCANDLINES FÆRGE FÅR ROTORSEJL For første gang, siden Scandlines færgen M/F Copenhagen gik i drift i december 2016, forlod den i sidste måned sine vante omgivelser på ruten mellem Gedser og Rostock for tage på værft i Polen. Her blev det forberedende arbejde til installation af rotorsejl på hybridfærgen afsluttet. Selve rotorsejlet installeres i andet kvartal 2020.

NYE HURTIGE FARTØJER TIL MARINEHJEMMEVÆRNET

Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

731.000 327.000 86.000 læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

21.000 daglige nyhedsbrevsmodtagere

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

DANMARK December 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 12 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Brogade 25A 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

BATTERIER

TEMA

MHV

Strøm i containere

Sikkerhed & arbejdsmiljø

Nye hurtige fartøjer

Næste udgave: 31. december 2019

AF LARS EMTEKÆR

EN CONTAINERFULD GRØN OPTIMERING

A.P. Møller - Maersk har begivet sig ud på en rejse, der kan vise sig at være den vanskeligste og mest udfordrende i rederiets historie. Maersk har sat sig et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen fra rederiets skibe til nul i 2050. Et lille skridt mod målet blev for nyligt præsenteret på den yderste mole i Aarhus Havn hos APM Terminals.

n batteripakke på et skib er ligesom ikke nogen nyhed. Men de to hvide containere på kajen ved APM Terminals i Aarhus på en vindblæst novemberdag - installeret med batteriracks og tilhørende udstyr - er det så alligevel. For Maersk er det første rederi, der tager batteriteknologien i brug på et containerskib.

/ SIDE 6

Kapaciteten i batteripakken svarer nogenlunde til kapaciteten i seks Tesla´er. Det lyder mildest talt beskedent, installeret på det 4.500 teu store Maersk Cape Town. Men det kommer vi tilbage til.

rederi tager for at udforske alle muligheder for at spare brændstof - og dermed CO2-udledning. Og samtidig gøre den selvvalgte målsætning til en konkurrencemæssig fordel.

For initiativet fra Maersk skal ses som et lille skridt på rejsen mod en CO2-fri fremtid. Et af rigtig mange tiltag, som verdens største container-

FORAN KONKURRENTERNE “Vi er allerede foran vores konkurrenter i forhold til energieffektivitet og har på nuværende

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

tidspunkt reduceret vores CO2-udledning med 10 pct. mere end industriens benchmark”, siger Ole Graa Jakobsen, Head of Fleet Tech i Maersk. Men en bedre effektivitet kan alene holde udledningerne på et stabilt niveau - ikke reducere eller helt eliminere dem. De er selvfølgelig vigtige alligevel og Maersk har over de sidste fire år investeret 6,5 mia. kr. i udvikling og implementering af energi effektive løsninger. De omfatter blandt meget andet udskiftning af propeller, optimering af motorer og optimering af rutenetværket med fokus på at drive skibene mest optimalt. “Men det løser ikke klima-udfordringen. Det kan alene ske ved at fjerne CO2-udledningen helt. Og det kan Maersk ikke gøre alene”, påpeger Ole Graa Jakobsen.

GETTING TO ZERO COALITION Derfor var Maersk også medinitiativtager til den Getting to Zero Coalition, som Maersks nu forhenværende driftsdirektør, Søren Toft, præsenterede fra talerstolen i FN´s hovedkvarter i New York på klimatopmødet i september. Koalitionen er et partnerskab mellem Global Maritime Forum, Friends of Ocean Action og World Economic Forum og er støttet af nogle af de helt store spillere inden for den maritime sektor, infrastruktur, energi og finans med Maersk, Shell, CitiGroup blandt medlemmerne. CO2 reduktion skal være en god forretning Det fælles mål for koalitionen er at få kommercielt bæredygtige, CO2-fri skibe indsat på de store handelsruter i 2030. “I 2030 skal vi have det første carbon-neutrale skib ude at sejle i, hvad vi kalder business liable operation. Det at blive carbon-neutral skal være en god forretning. For ellers skal vi

ikke gøre det. Så det er et af de mål, vi har sat os selv, og det tror jeg også, vores bestyrelse er rimelig glad for”, siger Ole Graa Jakobsen. TRE FELTER For at nå i mål skal Maersk arbejde på tre forskellige felter: “Først og fremmest skal vi arbejde på R&D og innovation, for vi er nødt til at finde nogle nye (brændstof, red.) løsninger sammen med industrien. Der findes løsninger, men de skal kunne skaleres og forhåbentlig kan vi også bringe omkostningerne ned i den proces. For det andet skal vi arbejde med at få sikret os, at regelsættet, der kommer til at styre shipping frem over, kommer til at styre udviklingen i den rigtige retning. Og for det tredje skal vi arbejde med customer engagement. Kunderne skal ønske det her! Carbon-neutral shipping vil højst sandsynligt

Batteripakken er tænkt til mindre containerskibe end det her viste

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /

blive dyrere end den pris vi kender i dag, så det er noget kunderne skal efterspørge”, siger Ole Graa Jakobsen og fastslår, at Maersk “er i gang på alle tre felter”. TRE BRÆNDSTOFFER Helt afgørende bliver det her at identificere det brændstof, der kan drive de ultrastore containerskibe mellem kontinenterne helt klima-neutralt. Maersk udpegede i oktober ethanol, biomethan og ammoniak som de tre brændstoffer, det i den forbindelse er værd at satse på. “Den største udfordring er ikke på havet, men på land”, udtalte Søren Toft i den forbindelse. “De teknologiske ændringer inde i skibene er små sammenlignet med de massive innovative løsninger og brændstoftransformationer, der må opfindes for at producere og distribuere bæredygtige energikilder i en global skala”, fastslog den tidligere Maersk-chef. LIGNIN ETHANOL OIL Og i forhold til brændstofudvikling er Maersk gået sammen Wallenius Wilhelmsen, BMW, Levi Strauss og H&M Group i en koalition, der skal undersøge mulighederne for at udvikle et skibsbrændstof på basis af stoffet lignin og / SIDE 8

ethanol. De kalder koalitionen for LEO - Lignin Ethanol Oil - og Københavns Universitet er i øjeblikket i gang med laboratorieforsøg med det potentielle skibsbrændstof. Projektet arbejder mod en test af brændstoffet på en rigtig skibsmotor i 2. kvartal 2020. De to hvide containere på APM Terminals i Aarhus havn er også en del af en test. Men hvad kan en kapacitet svarende til seks Tesla´er (600 MWh) bruges til i det 249 meter lange Maersk Cape Town? ANVENDELSE Hele tre ting faktisk, fortæller Shaun Blyde, project lead Electrical & Automation Design i Maersk, med ansvar for projektet. Batteripakken kan fungere som reservekapacitet, der mindsker behovet for at have ekstra hjælpemotorer kørende i tomgang, når f.eks. manøvrering med hjælp fra thrustere kræver øjeblikkelig ekstra energi. Det sparer brændstof og reducerer dermed CO2 udledningen, fordi hjælpemotorerne kan køre mere effektivt. Batteripakken kan også hjælpe med at optimere energieffektivteten, når skibet er på vej, ved at peak-shave. Det vil sige fungere som en buffer, der kan aflades eller lades i forhold

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

til energiforbruget på skibet til pumper, hjælpesystemer, lys og IT, så hjælpemotorerne kan køre på den mest energieffektive måde. Endelig kan batteripakken opsamle den energi, der måtte blive i overskud fra skibets waste heat recovery system, der omdanner udstødningsgassen til strøm. “Vi estimerer forsigtigt, at det kan reducere CO2 udledningen fra Maersk Cape Town med ca. 830 tons pr. år”, siger Shaun Blyde, der fortæller, at batteripakken i de to containere har kostet “omkring 1 mio. dollar”. Men det skal vise sig, når containerne med batteripakken installeres agter om bagbord på Maersk Cape Town og skal testes i 3-4 måneder næste år på skibets rute mellem Asien og Afrika. Resultaterne af testen deles med andre i Maersk og hvis de viser sig at leve op til forventningerne, kan batteripakken i princippet installeres på 21 søsterskibe til Maersk Cape Town. Økonomien skal hænge sammen Men det skal vel at mærke være en god forretning. Businesscasen skal holde og det gør den ikke i dag, må man forstå.

“Vi vil formentlig se en gradvis implementering af systemet på de 21 søsterskibe til Maersk Cape Town efterhånden som prisen på batterier falder”, siger Ole Graa Jakobsen. Dermed kan de to containere vise sig at blive et lille skridt mod det første store mål om et CO2-neutralt, oceangående - og kommercielt konkurrencedygtigt - skib i 2030. Men batteripakken er samtidig et godt eksempel på en kendt teknologi, der skal udvikles yderligere, kunne skaleres og samtidig falde i pris for at slå igennem for alvor. Dertil kommer de endnu ukendte løsninger, der først skal udvikles for at Maersk kan nå sit mål. “Frem til 2023 arbejder vi med meget åbne arme, kigger på mange muligheder og arbejder meget med partnerskaber i form af universiteter, kunder, industri og kolleger i shippingbranchen. Så har vi en ambition om, at når vi når 2023, skulle vi gerne have en bedre idé om, hvad der vil være vores første-generations løsning til et carbon-neutralt skib, som vi skal have sat i drift i 2030 og så er vi nødt til at fokusere noget mere”, fastslår chefen for teknologi i Maersk-flåden.

Ole Graa Jakobsen, Head of Fleet Tech i Maersk

SKIBSFØRER Start januar 2020 Ro og højt til loftet

Ring nu

+45 62 53 10 75

Se mere

www.marnav.dk

Lækkert ø-liv med nærvær

Bliv leder i Det Blå Danmark

KURSUSKATALOG 2020 KLAR

* Efteruddannelse * Specialkurser LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

TEMA: SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ

AF MARTIN UHLENFELDT

ea Health & Welfare står der på skiltet i indkørslen, hvilket understreger, at organisationen ikke kun er til for danske søfarende, men for alle søfarende - uanset nationalitet - om bord på skibe under dansk flag.

”Jeg skulle sammenlægge organisationerne, vel at mærke på en sådan måde, at alt kom med over. Der var ikke tale om at vi skulle reducere i antal ansatte eller opgaver. Og det var jo et dejligt udgangspunkt”, siger René Andersen.

Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, som Sea Health & Welfare hedder på dansk, er af ret ny dato. Skabt den 1. december 2018 ved en sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd.

”Jeg synes vi er kommet rigtig langt, og har fået en god fælles forståelse for hvordan de to organisationer kan samarbejde - og ikke mindst - hvilke synergieffekter kan vi få ud af det”.

Hvem tog initiativet til sammenlægningen? ”Det var bestyrelserne i de respektive organisationer det kunne se, at man kunne opnå nogle synergieffekter. Både indenfor det rent administrative, men også på det faglige område”, siger René Andersen, direktør i Sea Health & Welfare.

IKKE EN SPAREØVELSE Så det var ikke en spareøvelse du blev bedt om at gennemføre? ”Nej, det var det på ingen måde. Målet var at opnå en synergieffekt”. Inden sammenlægningen arbejdede de to organisationer, der tæller 18 medarbejdere,

også sammen. Men sammenlægningen har påvirket den måde, vi tænker opgaveløsning på, til gavn for såvel de søfarende som rederierne. Vi har arbejdet målrettet på at inddrive de fordele, som sammenlægningen medførte. Derfor arbejder alle med både velfærd og arbejdsmiljø og teambaseret, hvilket har givet os mulighed for at arbejde med alle aspekter af den søfarendes liv og problemstillinger. Hvor en medarbejder tidligere f.eks. kun tog sig af velfærd, kan den pågældende i dag ofte også løse arbejdsmiljøopgaver. Derfor kan man i dag måske klare sig med én medarbejder, hvor der før var brug for to og på den måde kan vi at besøge væsentlig flere skibe. Selvfølgelig er der altid spidskompetencer, men på den måde har vi opnået en større kapacitet med de samme ressourcer”, forklarer René Andersen.

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

En yderligere fordel er, at man i dag kun skal henvende sig ét sted, når der er brug for assistance. 18 MEDARBEJDERE Sea Health & Welfare råder i dag over en kombineret skare af velfærds- og arbejdsmiljøkonsulenter med indgående kendskab til områderne. ”Vi er repræsenteret i udlandet ved to velfærdsstationer i hhv. Rotterdam (Brielle) og Port Said, hvorfra vi også kan udføre arbejdsmiljøopgaver. Desuden har vi et tæt samarbejde med Danske Sømands- og Udlandskirker som er tilstede i mange større anløbshavne World Wide”, siger René Andersen. Finansiering af rådets virke tilvejebringes ved en afgift der betales for hver søfarende af hhv. reder og den søfarende selv, der er forhyret på dansk handelsskib.

RENÉ ANDERSEN Det er René Andersen der fik til opgave at lægge de tidligere adskilte organisationer sammen. Ikke en søens mand af uddannelse, men med indgående kendskab til den maritime verden, bl.a. fra bestyrelsesarbejde , og med en sikker hånd på roret i familiens store sejlbåd. I sit tidligere virke som officer i hæren, indhøstede han erfaringer fra sammenlægning af statslige organisationer, sideløbende suppleret med en cand. jur. fra Københavns Universitet. ”I Forsvaret har vi ofte lagt myndigheder sammen af forskellige årsager, og ikke mindst i forbindelse med oprettelse af nye værnsfælles myndigheder . Det fik vi også store synergieffekter ud af. Så jeg havde prøvet det før”. Kunne du bruge nogen af de erfaringer om sammenlægninger du havde med fra Forsvaret? ”Ja, det synes jeg. F.eks. hvordan man starter

processen op, hvordan man kører processen og hvordan kommer man igennem den på en fornuftig måde”. OPGAVER Sea Health & Welfare løser en lang række konkrete opgaver for de søfarende og rederierne – ja, for hele erhvervet. Udgangspunktet er holistisk: ”I Sea Health & Welfare arbejder vi omkring hele den søfarendes arbejdsliv. Vi har fokus på både den søfarendes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og den søfarendes fritidsliv. Vi mener nemlig, at begge dele hænger uløseligt sammen. Søfarende der oplever et godt sammenhold, som laver ting sammen i fritiden og som passer på hinanden, arbejder også bedre. Der er færre ulykker, højere grad af arbejdsglæde og det er nemmere at løse arbejdsopgaver sammen”, slår René Andersen fast.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

TEMA: SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ

DIREKTE KONTAKT ”I Sea Health & Welfare vægter vi den direkte kontakt med vores brugere, dvs. den søfarende, og rederierne. Derved får vi mulighed for konkret videnindsamling og videndeling, som igen indgår i vores publikationer, kampagner, kurser og services for de søfarende. I nogle tilfælde sammenkobles informationerne og kanaliseres bredt ud til alle interessenter, og i andre tilfælde foregår opgaveløsningen 1:1. Vi tilstræber at anvende den seneste viden i vores løsninger, og er opmærksomme på den teknologiske udvikling og at have de rette kompetencer. F.eks. arbejder vi hårdt på at øge antallet af digitale bøger, E-bøger, således at vi kan komme længere ud og meget hurtigere ud. Men det er også en udfordring, for der er jo ikke de samme internetforbindelser om / SIDE 12

bord på alle skibe.. Men det kommer”, siger René Andersen. Det er ikke så vanskeligt at besøge rederierne. De ligger i Danmark og mange af dem her i København. Men søfolkene er spredt over hele verden, hvordan kommer I i kontakt med dem? SKIBSBESØG ”En stor del af kommunikationen foregår selvfølgelig via mails og så videre. Men vi kommer så ofte ud på skibene som vi kan. Vi har løbende folk ude på skibene når de kommer i havn, og vi tilstræber også at komme med på medsejlads. De fleste af os arbejder ud fra København, men vi har også to udenlandske velfærdsstationer - Rotterdam og Port Said. Der kommer mange af vores skibe forbi, og de får så besøg af vores

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

lokale repræsentant - i Rotterdam har vi også en minibus der kan køre de søfarende ud til vores klub for søfarende. Den er godt besøgt. Dertil kommer, at vi har et meget tæt samarbejde med Danske Sømands- og Udlandskirker, som hjælper os de steder hvor vi ikke selv er til stede, men de er. Der tager de ud til skibene med aviser, bøger osv i samarbejde med os”, forklarer René Andersen. Sea Health & Welfare opererer på dansk hvor det er muligt. Resten af kommunikationen foregår på engelsk. SØFARENDES FERIEBOLIGER OG SØFARTENS BIBLIOTEK ”Sea Health & Welfare håndterer også Søfartens Ferieboliger og Søfartens Bibliotek. Søfarendes

Vi har i det kommende år et skarpt fokus på to meget vigtige emner i søfarten, nemlig det psykiske arbejdsmiljø og digitalisering. - René Andersen, direktør i Sea Health & Welfare

konsekvenser for den enkelte søfarende, for besætningen og i sidste ende også for rederiet. Stress og krænkende adfærd starter fx ofte ved fatigue. Mangel på søvn og hvile gør det enormt svært at finde overskuddet til at skabe trivsel. Og det påvirker hele vejen rundt. Den søfarende performer dårligere, der er flere ulykker, flere konflikter og langt mere social isolation. Det er omkostningsfuldt for alle parter”, siger René Andersen. MENTAL HEALTH TOOLBOX I første halvdel af det nye år lancerer Sea Health & Welfare en Mental Health Toolbox, som er den samlede pakke, som kampagnen Be a buddy – not a bully, er en del af. (læs separat artikel om Be a buddy kampagnen efter denne artikel) . Her vil skib og rederi få inspiration og hands-on tools til et sundt, psykisk arbejdsmiljø. Det er mapping-værktøjer til ledelsen med henblik på at se tidligere varsler hos de søfarende, der er redskaber til at højne den generelle trivsel og også til stress- og konflikthåndtering og i værste tilfælde håndtering af depressions- eller selvmordstruede søfarende.

NYE DIGITALE LØSNINGER Søfarende og rederier kan i de kommende år se frem til et tættere digitalt samarbejde med Sea Health & Welfare Evia den nye digitale platform, @SEA-@SHORE. Den digitale platform, der ligger på skibets server, gør det muligt for de søfarende at trække på vores viden, løsninger og services, både når skibet er online såvel som offline. ”Platformen indeholder redskaber til sikkerhedsforebyggelse, inspiration til sikkerhedsorganisationen, §-16-kurser, adgang til Lægebog for Søfarende og meget mere, men der er også en lang række tilbud til den søfarende, der er off-duty, fx sportskonkurrencer og træningsprogrammer, der er nyheder på adskillige sprog fra det meste af verden og på sigt kan søfarende låne bøger digitalt”. ”Det forventer vi os rigtig meget af”, siger René Andersen. Ved indgangen til 2019 sejlede der 725 skibe under dansk flag på verdenshavene, et tal der er i løbende vækst.

ferieboliger har tre ferieboliger som vi lejer ud til de søfarende til fordelagtige priser - to på Vestkysten og en på Bornholm. Søfartens Bibliotek giver skibe mulighed for direkte fra Søfartens Bibliotek, fra et vores bogdepoter eller gennem rederi, agent eller mægler at rekvirere bøger. Bogdepoterne er indrettet i vores stationer i Rotterdam og Port Said samt i sømandskirker og sømandshjem verden over”. FREMTIDEN ”Vi har i det kommende år et skarpt fokus på to meget vigtige emner i søfarten, nemlig det psykiske arbejdsmiljø og digitalisering. Det psykiske arbejdsmiljø er et meget vigtigt område i søfarten, der ikke må overses. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø har vidtrækkende LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

TEMA: SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

AF MARTIN UHLENFELDT

”Chikane og mobning er jo ikke nyt - men nu har vi udarbejdet en vejledning henvendt til både søfarende og rederier. I vejledningen findes eksempler på - og løsninger til - at stoppe krænkende adfærd”, fortæller René Andersen, direktør for Sea Health & Welfare, også kendt som Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd. I løbet af efteråret har rederier med skibe på dansk flag, modtaget en kampagnepakke med vejledning, plakater og andet materiale til at skabe opmærksomhed omkring krænkende adfærd til søs. Krænkende adfærd kan være mange ting: mobning, chikane og andre former for krænkelser - herunder også seksuelt krænkende handlinger. ALLE HAR ET ANSVAR Mobning og chikane på arbejdspladsen er aldrig bare en sag mellem den krænkede og krænkeren. Alle har et ansvar. ”Vi har derfor udarbejdet en vejledning der henvender sig til alle på og omkring skibet. Det vil sige både den enkelte søfarende, skibsledelsen om bord og rederiet. Der er gode råd til den krænkede, der oplever chikane eller mobning, der er gode råd til kollegaerne der er vidner til det, gode råd til krænkeren, gode råd til ledelsen om bord og gode råd til rederiet ift. hvilke tiltag og hvordan de bør forholde sig til krænkende adfærd til søs”, siger René Andersen.

kollega at gribe ind i konflikten i et tidligt stadie, når situationen måske aldrig at udvikle sig til mere. Hvorimod hvis en kollega kigger den anden vej eller ligefrem tager mobberens parti, vil situationen eskalere. HELPLINE FOR SØFARENDE Det kan være svært at finde ud af, hvad man skal gøre, hvis man er blevet udsat for, eller har været vidne til, krænkende adfærd om bord på skibet. for Sea Health & Welfare har derfor åbnet en helpline, hvor søfarende, der oplever krænkende adfærd kan søge fortrolig og uvildig støtte og vejledning i sager om chikane og mobning til søs. ” De medarbejdere der passer helplinen har tavshedspligt, så det vi har talt med de pågældende om, bliver ikke bragt videre til nogen, med mindre det specifikt er aftalt med personen, der henvender sig til os. F.eks. kan vi aftale, at den pågældende bliver kontaktet af en psykolog, hvis det er påkrævet”, siger René Andersen. Vil man i kontakt med helplinen, kan man ringe eller send en SMS til +45 6015 5824. Det er også muligt at skrive en mail til: helpline@shw.dk. DANSK OG ENGELSK Vejledningen findes både på dansk og engelsk, og det er muligt at bestille yderligere kampagnemateriale gennem for Sea Health & Welfare. For Sea Health & Welfare står også klar til at hjælpe rederier, skibe og skoler i gang med kampagnen.

Mobning kan f.eks. udspringe fra hvordan en organisation er strukturereret, dens normer og politikker, det er derfor vigtigt, at problemet bliver taget fat i ved roden, så det ikke breder sig. Dette kan blandt andet gøres ved hjælp af klare politikker og procedurer og en god og tydelig ledelse.

”Dette kan vi blandt andet gøre ved at komme rundt på skoler og rederier og holde oplæg og arrangere workshops. Vi hjælper også gerne rederier med forslag til rederipolitikken om krænkelser”, siger René Andersen.

Mange sager om mobning og chikane opstår på grund af en konflikt, der udvikler sig. Her er en vigtig pointe at vidners/kollegaers konstruktive eller destruktive handlinger ofte har en stor effekt på hvordan ”mobbesituationen” udvikler sig. Vælger et vidne eller en

”På et tidspunkt –efter et års tid - går vi ind og evaluerer på, hvordan kampagnen fungerer, om den har haft en effekt og hvordan helplinen fungerer. Er det nødvendigt, justerer vi eventuelt kampagnen ud fra det”.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

AF MARTIN UHLENFELDT

ADRIATIC GAS PÅ PLANLAGT VÆRFTSOPHOLD

Den danskflagede LPG-tanker Adriatic Gas var i november på et planlagt værftsophold på Fayard i Munkebo. Her gennemgik surveyors fra skibets klassifikationsselskab Lloyd’s Register tankskibet minutiøst, som led i det obligatoriske SOLAS-eftersyn, som alle nye skibe skal gennemgå hvert femte år. Herudover blev der udført nødvendige reparationer og service, ligesom tankskibet fik installeret en scrubber. Alt sammen i løbet af kun 14 dage.

et er dyrt at tage et skib ud af drift. Skibet tjener ingen penge når det er på værft, så det er meget magtpåliggende for skibets ejer at få det tilbage i drift så hurtigt som muligt. Ved valg af værft er afstanden fra skibets position til værftet af stor betydning, men det er endnu vigtigere, at arbejdet udføres korrekt og at de med værftet aftalte tidsfrister overfoldes. Fayard er ikke det billigste værft, men det er kendt for høj kvalitet og for at levere til tiden. Derfor valgte Ultragas, der driver skibet fra rederiets danske afdeling i Gentofte, at sende Adriatic Gas i tørdok på Fayard.

SJÆLDENT BESØG Fordi tidspresset er stort, og mange medarbejdere, værftsansatte og underleverandører arbejder på skibet mens det er på værft, får udefrakommende sjældent adgang til skibe, der befinder sig i dok, og slet ikke mens klassifikationsselskabets surveyors befinder sig om bord. Men i dette tilfælde blev der gjort en undtagelse. I samarbejde med Maritime Development Center / MDC havde skibets ejer, Ultragas som er en del af det privat ejede chilenske rederi Ultranav Group, inviteret en snes interesserede

MDC-medlemmer, studerende og journalister om bord på LPG-tankeren. Her fik de en indgående briefing om, hvad der sker når et skib er på værft, og hvilke procedurer rederiet har udarbejdet i den forbindelse. Michael Petersen, Head of Technical Section i Ultragas, orienterede om rederiets organisation og ejerforhold, hvorefter 2. maskinmester Arjay Espiritu gennemgik den praktiske del af værftsopholdet og de overvejelser, der ligger bag procedurerne.

LLOYD’S REGISTER Surveyor Rikke Bevilacqua, Lloyd’s Register i København, redegjorde for sin baggrund, og hvilke opgaver hun på vegne af Lloyd’s Register varetager i forbindelse med inspektioner om bord på skibe som Adriatic Gas. Da skibet befinder sig i tørdok, er det muligt at inspicere de dele af skibet der normalt befinder sig under vand. F.eks. de nederste dele af skroget, roret og propellerne.

I det konkrete tilfælde blev der tillige installeret en scrubber og indrettet en rygekabine. RUNDVISNING Besøget om bord på Adriatic Gas blev afsluttet med en omfattende rundvisning på skibet, hvor deltagerne fik et indblik i skibets konstruktion, og de mange opgaver der blev udført i forbindelse med værftsopholdet.

Adriatic Gas er bygget på STX Shipyard, Korea, i 2015, og råder over 4 semi-refrigerated tanke, der kan rumme produkter som propan, butan, propylen og ammoniak. Skibet, der sejler under dansk flag og er indregistreret i København, har en længde på 159,83 meter og en tonnage på 20.151 GT.

Herudover gennemgås bl.a. skibets tanke, maskinerne, skroggennemføringer og sikkerhedsudstyret.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /

STOR OPBAKNING TIL DANISH Stadig flere udstillere fra ind- og udland vælger at købe en stand på den danske internationale maritime messe - Danish Maritime Fair - der næste gang finder sted den 13. og 14. maj 2020 i Bella Center Copenhagen.

Seneste opbakning kommer fra den suverænt stærkeste spiller når det gælder markedsføring af den danske maritime sektor: Danish Export Association. Eksportforeningen tilbyder nu sine medlemmer at deltage på en fællesstand på Danish Maritime Fair 2020. Sammen med Standesign har Eksportforeningen indgået samarbejde med Bella Centeret og Danish Maritime Fair om et Danish Pavilion fællesområde, hvor Standesign står for opbygning, grafik og service før og under messen.

”Messen er et omdrejningspunkt for den danske marineindustri hvor aktørerne mødes på tværs af værdikæden med tema-seminarer, netværksarrangementer og Danish Shipping reception”, skriver Danish Export Association i en henvendelse til sine medlemmer. KINESISK VÆRFTSDELEGATION ”Vores kollegaer i Kina arrangerer i samme uge en kinesisk værftsdelegation til Danmark. Deltagelse på Danish Export fællesstanden på Danish Maritime Fair 2020 inkluderer deltagelse

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

i MatchMaking og netværksmøder med en værftsdelegation fra Kina.

Vores Shanghai kontor er i gang med at planlægge og arrangere en indgående delegation af kinesiske værfter til Danmark i ugen under Danish Maritime Fair. Deltagerne på fællesstanden har adgang til aktiviteterne og møderne i deres besøgsprogram i Danmark”, hedder det videre i henvendelsen. STOR GLÆDE ”Vi er meget glade for, at så stærke spillere som Eksportforeningen og Standesign har valgt at slutte op om Danish Maritime Fair 2020”, siger Rene Wittendorff, CEO for Danish Maritime Fair. ”At messen falder sammen med, at en delegation af kinesiske værfter er på besøg i Danmark, er jo intet mindre end fantastisk. Både for Danish Maritime Fair - og for hele den danske maritime branche”. KONFERENCER OG WORKSHOPS Traditionen tro vil der sideløbende med messen blive afholdt en række maritime konferencer.

MARITIME FAIR MDC - Maritime Development Center - afvikler en heldags konference på Danish Maritime Fairs førstedag, og derudover forhandles der med såvel danske som udenlandske arrangører om afholdelse af flere maritime konferencer og workshops.

Konferencen finder sted 4 måneder efter at de nye krav er trådt i kraft, og giver via indlæg fra rederier, myndigheder, bunkerselskaber og forskningsinstitutioner for første gang et overblik over, hvordan de nye krav fungerer i praksis.

Herudover står Maritime Danmark for yderligere tre konferencer:

INVEST IN SHIPPING Shipping er som bekendt en cyklisk branche med store op- og nedture. Det er vanskeligt at vurdere, hvordan branchen - og dermed de virksomheder der opererer i den - vil udvikle sig de kommende år. Læser man markedet rigtigt, kan der være mange penge at tjene. Tager man fejl, kan det koste dyrt.

IMO SULPHUR REGULATIONS Med virkning fra den 1. januar 2020 træder IMOs nye globale svovlkrav i kraft. Kravene indebærer, at skibe fremover kun må anvende brændstof med et svovlindhold på maksimalt 0,5 procent - med mindre der er installeret en scrubber om bord. Der er på forhånd stor usikkerhed omkring, hvordan markedsprisen på brændstof med lavt svovlindhold vil udvikle sig, om brændstoffet vil være til rådighed i de mængder der er brug for og de steder hvor det efterspørges. Et andet spørgsmål er, i hvilket omfang de nye svovlkrav overholdes, og hvor effektivt myndighederne håndhæver kravene.

Konferencen giver - ved hjælp af indlæg fra markedsanalytikere, private og institutionelle investorer og børsnoterede virksomheder - deltagerne indblik i, hvilke muligheder Shipping rummer ud fra en investor-synsvinkel. Konferencen henvender sig til almindelige private investorer, men også til pensionskasser og andre institutionelle investorer, der gerne vil

vide mere om mulighederne indenfor Shipping og underleverandører til branchen. THE ENERGY TRANSITION Der er bred enighed om, at de fossile brændstoffers epoke nærmer sig sin afslutning. Nye miljørigtige brændstoffer vil tage over, men det kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Vi vil opleve en glidende overgang, en udvikling der allerede er i gang - og som rummer mange ubekendte. Hvilke brændstoffer skal man satse på: el, brint, naturgas, ammoniak, atomkraft - mulighederne er mangfoldige, og mange nye kan komme til. Og hvor skal de anvendes: i kystnære farvande eller ude på verdenshavene. Konferencen giver deltagerne et overblik over, hvor i processen vi befinder os - hvilke alternative brændstoffer der allerede er på markedet, og hvad der venter lige rundt om hjørnet. Hvilke muligheder og begrænsninger de enkelte energiformer rummer samt hvor, hvornår og hvordan vi kan tage dem i anvendelse.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /

SCANDLINES FÆRGE FÅR ROTORSEJL

For første gang, siden Scandlines færgen M/F Copenhagen gik i drift i december 2016, forlod den i sidste måned sine vante omgivelser på ruten mellem Gedser og Rostock for tage på værft i Polen. Her blev det forberedende arbejde til installation af rotorsejl på hybridfærgen afsluttet. Selve rotorsejlet installeres i andet kvartal 2020.

ed beslutningen om at installere et rotorsejl på M/F Copenhagen bruger rederiet den 100 år gamle Flettner-rotorteknologi, og investerer dermed i miljøvenlig vindkraftteknologi.

række vedligeholdelsesarbejder på programmet. Blandt andet blev færgens undervandsskrog malet med algeafvisende maling, og færgens rørsystem til toiletter blev renset.

Norsepowers rotorsejlsløsning er den første maritime vindteknologi, der har vist sig at være konkurrencedygtig på kommercielle vilkår. Rotorsejlet er en 30 meter høj roterende cylinder, som ved hjælp af Magnus-effekten bidrager til at drive skibet fremad. Ved at installere et rotorsejl kan Scandlines reducere CO2-udledningen fra hybridfærgen M/F Copenhagen med fire til fem procent.

Færgen har fået monteret en ny stopfender agter i styrbordssiden, så den kan bruge et alternativt leje i Rostock, hvis Scandlines’ sædvanlige leje skulle være optaget. Desuden fik færgens closedloop-scrubber, der vasker mindst 90% af svovl og sodpartikler ud af færgens udstødning, en overhaling. Også færgens kølevandsbokskølere blev renset for muslinger.

KLASSEEFTERSYN Ud over det forberedende arbejde og det regelmæssige klasseeftersyn var der også en lang

/ SIDE 20

”Vi kom i mål med de mange opgaver, der skulle løses under værftsopholdet, så vi kan opretholde vores stabile og pålidelige drift, og færgen er klar til at få installeret rotorsejlet

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

i andet kvartal 2020”, siger Fini Alsted Hansen, Technical Superintendent. SCANDLINES Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens mellem Danmark og Tyskland.. Med over 43.000 afgange på 8 færger transporterede Scandlines i 2018 i alt 7,4 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder og 36.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Danish Shipping

NO. 5

13TH - 14TH MAY 2020, COPENHAGEN

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

in the world

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK

NYE HURTIGE FARTØJER TIL MARINEHJEMMEVÆRNET

Marinehjemmeværnets har taget tre nye hurtige fartøjer i brug. Fartøjernes højere fart kan gøre en forskel for, hvor hurtigt Marinehjemmeværnet kommer, når nogen er i havsnød, der skal sættes en eftersøgning i gang, eller der sker olieudslip.

e tre maritime indsatsfartøjer-medium (MIF-M), som også kaldes MHV 10, 11 og 12 skal operere fra Nyborg, Hundested og Vejle/ Horsens. De er næsten dobbelt så hurtige som Marinehjemmeværnets øvrige fartøjer og kræver en mindre besætning. De kan derfor være med til at gøre Marinehjemmeværnets støtte til samarbejdspartnere i Forsvaret og samfundet endnu mere relevant.

/ SIDE 22

”Marinehjemmeværnets støtte til Søværnet vil i fremtiden kun blive endnu større. Sammen løser vi helt centrale opgaver som eftersøgninger, søredninger, havmiljøopgaver og farvandsovervågning for at nævne nogle få. De nye fartøjer vil løfte det samlede maritime beredskab”, sagde chefen for Søværnskommandoen, kontreadmiral Torben Mikkelsen, da han navngav MHV 11, Strynø.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Han udtrykte samtidig stor respekt for den frivillige indsats, de frivillige flotiller leverer hele året rundt. SAT I SØEN Fartøjerne blev overleveret af direktøren for Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse, generalløjtnant, Flemming Lentfer, og skal testes som en del af forsvarsforliget. Testen

skal afklare, om man på sigt også skal satse på mindre, hurtige skibstyper i Marinehjemmeværnet.

hjemmeværnets 30 grå fartøjer allerede løser, og Søværnet skal kunne bruge dem i den operative opgaveløsning.

”Projektet kan komme til at vise os nye måder at operere på og nye muligheder for at støtte såvel Søværnet som øvrige myndigheder og andre aktører på havet, som Marinehjemmeværnet støtter. Det er min klare overbevisning, at de nye fartøjer kan gøre Marinehjemmeværnet endnu mere relevant og interessant for vores mange samarbejdspartnere”, sagde chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, da han navngav fartøjet MHV 12, Rønø.

Interessen for projektet har været stor blandt de frivillige i Marinehjemmeværnet. 16 ud af Marinehjemmeværnets 31 sejlende flotiller (underafdelinger) har budt ind på at teste MIF-M.

FRIVILLIGE KLAR TIL AT TESTE De nye fartøjer skal over de næste to år testes af frivillige besætninger i flotillerne ved Nyborg, Hundested og Vejle/Horsens. Fartøjerne vil først og fremmest blive testet for deres evne til at løse samme opgaver, som Marine-

Torben Lund Larsen, som er chef for flotille 242 Østfyn ved Nyborg, ser frem til at prøve kræfter med det nye fartøj MHV 11, Strynø. ”Vi er rigtig spændte på at få det nye fartøj i flotillen og afprøve, hvad det kan. Når vi skal lave farvandsovervågning, kan vi nu følge med de skibe, vi overvåger pga. den højere fart på vores nye fartøj. Vi glæder os også til at se, hvad det kan på politi- og toldsejladser. Det er nogle af de ting, vi skal hjem og teste i flotillen”, siger Torben Lund Larsen.

FAKTA Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse har købt de tre fartøjer af det statslige lodseri, Danpilot og har sørget for, at de er klar til brug i Marinehjemmeværnet. Formålet med at købe lodsfartøjerne er, at de kan bruges uden den store tilpasning. De har fået nyt navigations- og kommunikationsudstyr, der er monteret et nyt søgelænder og en affutage til montering af let maskingevær, og så er de blevet malet grå. Fartøjerne har en topfart på 21 knob og er udstyret med bl.a. radar, elektronisk søkort, ekkolod og to redningsflåder.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /

Bæredygtig udvikling for maskinmestre FN’s 17 verdensmål for en mere bæredygtig, global fremtid kommer til at påvirke mange af maskinmestrenes arbejdsopgaver og ansvarsområder. Derfor har Videncenter for Drift og Vedligehold udviklet et nyt valgfag: ”Energi og forsyning”, som skal gøre maskinmestrene bedre i stand til at bidrage til en bæredygtig fremtid. Her gennemgås blandt andet de overordnede politiske målsætninger og de teknologier som kan komme i spil som led i den bæredygtige omstilling, så du bedre kan orientere dig i en fremtid fuld af nye krav og muligheder.

ENERGI OG FORSYNING Valgfagets indhold • FN’s verdensmål inden for energi og miljø. • Krav til fremtiden uden fossile brændsler. • Overgangen til nye energi- og forsyningsformer. • Energiledelse. • 10 ECTS. • Forventet første hold: februar 2020.

nu et valgfag i vedligeholdsøkonomi, som opgraderer kompetencerne i budgetlægning, livstidsanalyser og udarbejdelse af business og investerings-cases.

VEDLIGEHOLDSØKONOMI

Valgfagets indhold • Vedligeholdsbudgetter. • Konsekvensberegninger af investeringer. • Livstidsbetragtninger inden for økonomi. • Den gode investeringsansøgning (business case). • 5 ECTS. • Forventet første hold: april 2020.

Vedligehold er i høj grad også økonomi. Hvordan laver man de relevante beregninger og analyser, når nye vedligeholdsprojekter skal besluttes? Til vedligeholdschefer og andre maskinmestre med ansvar for vedligehold tilbydes

De to nye moduler kan tages som valgfag under diplomuddannelsen i vedligehold eller som selvstændige uddannelsesforløb.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk

Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i vedligehold • Asset Management