Maritime danmark 12 2017 by Danish Maritime Fair

DANMARK December 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 12 DKK 49,50

KRYSTALKUGLEN

HAVNEBLADET

BJÆRGELAUG

Sådan tegner 2018

Havne skaber arbejdspladser

Den glade jul anno 1989

MARITIME DANMARK 12-2017

TOPHISTORIE

HavneBladet 13

HAVNE SKABER ARBEJDSPLADSER Mange virksomheder har havnen som forudsætning, og endnu flere nyder godt af de mange aktiviteter i havnene.

DET HVIDE GULD FRA LOLLAND Sukkerproduktion i Danmark er tæt knyttet til Lolland-Falster. Nordic Sugar fylder på alle måder i Nakskov, ligesom virksomheden er en stor kunde på Nakskov Havn.

STORSTRØMSBROEN IKKE TIL NAKSKOV Udpegningen af Nakskov Havn som produktionshavn i 2014 ender efter 3 ½ år som en tom æresbevisning.

Oprensning og uddybning sikrer bedre besejlingsforhold for primært lange og brede fartøjer.

FORSIGTIG OPTIMISME I SHIPPING En lille forbedring i verdensøkonomien giver grobund for forsigtig optimisme på dele af shippingmarkedet. Opsvinget i tørlastmarkedet er skrøbeligt og kræver at verdens skibsredere og operatører passer godt på det, hvis det skal bide sig fast. Det vurderer BIMCOs chefanalytiker Peter Sand.

DANSKE VÆRFTER KAN ENDE MED AT BLIVE DISRUPTET Danmark risikerer at blive agterudsejlet, fordi manglende omtanke hos de bevilgende myndigheder resulterer i udenlandske hyldevarer, når staten sender nybygningsordrer på skibe til udlandet fremfor at tænke smart og bidrage til innovation og arbejdspladser herhjemme. I oktober valgte Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelsen FMI at sende en ordre på 18 små miljøfartøjer til et finsk værft. For tiden verserer ovenikøbet et udbud på tre større miljøskibe, hvor specifikationerne lægger mere vægt på tidligere erfaringer end nytænkning.

MINDRE UDDYBNING MED STOR EFFEKT

2018 NY FREMTID I NORDSØBASSINET Fremtiden tegner lysere for offshore aktiviteterne i hele Nordsøbassinet! En storsmilende direktør i klyngeorganisationen Offshoreenergy.dk i Esbjerg, CEO Glenda Napier, slår de optimistiske toner an: -Vi gør klar til store forandringer fra det kommende år! Olie- og Gasefterforskningen og produktion stabiliseres og vind offshore er i fortsat vækst. Franske Total er ny operatør og overtager Maersk Oil, og med nye spillere på banen skabes igen aktivitet, som bestemt også kan være til gavn for danske underleverandører.

STENALDERFOLK VÆRDSATTE NAKSKOV FJORD

RØDBYHAVNS VIRKSOMHEDER ER KLAR Rødbyhavn Motor & Maskinværksted er klar til flere reparationsopgaver i forbindelse med byggeriet af Femernforbindelsen.

RØDBYHAVN VÆRFT ”GENOPSTÅR”

OSK-SHIPTECH MED I ECOPRODIGI Det rådgivende skibsingeniørfirma OSKShipTech har modtaget EU-støtte til deltagelse i et ambitiøst projekt - COPRODIGI - med fokus på at øge miljøeffektiviteten i den baltiske regions maritime industri via nye digitale løsninger. OSK-ShipTech skal stå i spidsen for analyser og tekniske pilotforsøg i projektsamarbejdet.

Som optakt til sidste måneds internationale konference i København om ubemandede fartøjer, lancerede Tuco Marine Danmarks første kommercielt tilgængelige autonome og fjernstyrede arbejdsbåde. Autonome skibe har gennem en periode set et øget fokus, også på politisk plan som støtte for vækst i Det blå Danmark.

RN MED DANMARKS STØRSTE GRAB-DREDGER Rohde-Nielsen A/S, der gennem mange årtier har udført uddybningsopgaver, har udvidet flåden med Danmarks største grab-dredger. Den er ”tryllet” frem via RNs tekniske afdeling, der gennem årene har udført mange spektakulære ombygninger. Denne gang er det er et supplyskib, der var et af de mange, der lå/ligger oplagt i Norge, der nu er blevet til et dansk-ejet specialskib i uddybningsbranchen.

MHV FLÅDEPLAN 2032 - EN PÅKRÆVET FORNYELSE

BOOM AF KRYDSTOGTSKIBE I KIEL Antallet af krydstogtskibe der anløber havnen i den Slesvig-holstenske regeringsby Kiel i 2018, vil for første gang overstige 150 fartøjer. Derudover vil Kiel igen være den samlede basishavn for de rederier der typisk opererer på det tyske marked. De hyppigste skibe der anløber havnen kommer fra rederier som AIDA, TUI Cruises og MSC. Det oplyser havnens CEO Dr. Dirk Claus til Maritime Danmark.

Fornyelse af Marinehjemmeværnets aldrende fartøjer til en opgavetilpasset moderne flåde er en nødvendighed for fremadrettet at kunne løse opgaverne og fastholde kunderne, såvel Forsvaret som bl.a. Politiet og Skat, men vil også kunne skabe beskæftigelse på danske værfter, hvis de vinder de forventede udbud.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

TUCO MARINE LANCERER AUTONOME ARBEJDSBÅDE

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Brian Kjær Tlf.: +45 60 21 30 14 bk@maritimedanmark.dk

DEN GLADE JUL ANNO 1989 Julemåneden 1989 vil sent blive glemt på Omø og hos bjærgningsselskabet Em. Z. Svitzer samt flere andre aktører, der dengang udførte en af de mest spektakulære bjærgninger i dansk farvand i nyere tid. Det udmøntede sig i et bjærget skib, en god del af lasten af frugt reddet og sendt til destinationen, og efterfølgende blev der udbetalt en anseelig bjærgeløn til Em. Z. Svitzer.

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK December 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 12 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

KRYSTALKUGLEN

HAVNEBLADET

BJÆRGELAUG

Sådan tegner 2018

Havne skaber arbejdspladser

Den glade jul anno 1989

Næste udgave: 29. december 2017

TEMA: KRYSTALKUGLEN

AF MARTIN UHLENFELDT

- Det vi helt overordnet ser, er en forbedret verdensøkonomi. I 2017 så vi for første gang i mange år, at det gik en lille smule bedre end året før. Her læner vi os op af IMF, der normalt kommer med et rigtig godt bud. Det ser ud som om vi ramte noget der minder om bunden i 2016. I 2017 bevægede det sig lidt frem, og det vil det også i 2018, siger Peter Sand, chefanalytiker i den internationale shippingorganisation BIMCO, der har hovedsæde i Danmark.

misk vækst rundt om i verden ikke nødvendigvis betyder en efterspørgselsstigning for shipping.

fast, men det kræver at verdens skibsredere og operatører passer godt på det.

TØRLAST - Hvis vi ser på tørlast, så forventer vi at 2018 bliver bedre end 2017. Men om hele året bliver profitabelt for industrien, det ligger sådan set i industriens egne hænder. Man skal stadig skrotte lidt og man skal slowsteame, siger Peter Sand.

- Hvis vi ser frem til 2019, så begynder vi at se, at nogle af de skibe der er blevet bestilt i år, på baggrund af den fornyede optimisme, bliver leveret. Så vil vi opleve et mere balanceret marked.

- Det er den bagvedliggende optimisme. Men man skal lige være opmærksom på, at økono-

- Det recovery der bliver talt så meget om lige nu, er meget skrøbeligt. Det kan godt bide sig

/ SIDE 4

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

CONTAINERSKIBE - I 2017 har vi set en efterspørgselsvækst på 5 procent, den største vi har oplevet i flere år. Så højt kommer vi nok ikke op i

2018, vores forventninger ligger noget lavere. Forhåbentlig vil vi se profitable markeder, men igen er det rederne og deres evne til at få kapaciteten tilpasset markedet, der bestemmer om det bliver et positivt eller et negativt år. Men alt andet lige ligner 2018 er positivt år på bundlinjen for containerne, siger Peter Sand.

lagre, så forsvinder det ben stort set. Det er derfor vi ser en lavere vækst i år, og formentlig også i det meste af 2018. Jeg tror at vi skal frem til begyndelse af vinteren 2018, inden vi rigtig kan begynde at se mere lys for produkttank. Så 2018 bliver et udfordrende år for produktank rederne, konkluderer Peter Sand.

alle andre - i hvert tilfælde når det gælder de store spillere. Dansk skibsfart har selvfølgelig også nogle mere lokale spillere, der opererer i kystnær transport og Short Sea Shipping i Europa, og de kan godt blive begunstiget af den optimisme der er i europæisk økonomi i øjeblikket, vurderer Peter Sand.

PRODUKTTANKT - Produkttank har mulighed for at levere et hæderligt 2018, men det er ikke noget der er givet på forhånd, siger Peter Sand. Vi kigger på et overordnet oliemarked som til stadighed kæmper med at store lagre alle steder i verden, af raffinerede produkter men også råolieprodukter. Hvis vi kigger på de raffinerede olieprodukter, det marked som produkttankerne befinder sig i, så drives det frem af to elementer. Den helt grundliggende olieefterspørgsel - det faktum at vi til stadighed bruger lidt mere olie, og så et stærkt element af handel - hvor de ubalancer der findes rundt omkring i verden bidrager til, at der bliver sejlet en masse produkter rundt. Og når vi har en situation med masser af fyldte

RÅOLIE - Vi forventer et råoliemarked der formentlig vil være noget mere presset end produkttank. Forklaringen er næsten den samme. Der ligger masser af råolie på lagre. Der skal stadig finde en stor tilpasning sted, og det kan sagtens foregå hen over det næste år, og det vil trykke råolien ned. Kapaciteten er for stor i forhold til efterspørgslen, så vi kigger nok på et tabsgivende 2018 for råolietankerne, uanset hvordan vi vender og drejer det.

SKIBSBYGNING - På tørlastområdet har vi i 2017 set kontraheringer på linje med forventningerne, mens vi på containerområdet har oplevet et lynnedslag på 400.000 TEU der blev bestilt i form af 20 skibe med en kapacitet på hver 20 - 22.000 TEU. Uanset hvem der bestiller, så er det bestemt ikke noget industrien har glæde af, når vi i forvejen har overkapacitet. Det er selvfølgelig noget de enkelte rederier har tænkt over, og mener passer til deres optimering af forretningen, men ser vi overordnet på det - så er det ikke lige det der er brug for, siger chefanalytiker Peter Sand.

‘

DANSK SKIBSFART - Dansk skibsfart er lige så global og international som resten af skibsfarten, og derfor er den underlagt de sammen tendenser som

Ser vi på tørlast, så forventer vi at 2018 bliver bedre end 2017. - Chefanalytiker Peter Sand BIMCO

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /

TEMA: KRYSTALKUGLEN

AF JENS NØRGAARD

dministrerende direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, er langt fra imponeret af den formalistiske og tunge procedure, som tilfældet er i det offentlige, her hvor hun forsøger at tegne et billede af den maritime industri i Det Blå Danmark på tærsklen til år 2018. - Vi synes, at en offentlig ejet virksomhed, (Staten, red.) med rimelighed burde anlægge et større samfundsperspektiv end pris og minimalistisk funktionalitet. Det er urimeligt,

/ SIDE 6

at det offentlige begrænser sig selv til ikke at omfatte nyudvikling med fokus på miljø og sikkerhed og til gavn for vores samfund i al almindelighed. Danske værfter og leverandører i den maritime industri er højt respekteret i udlandet. Virksomhederne lever absolut op til at være internationalt konkurrencedygtige, ikke mindst i forhold til kvalitet, miljø og sikkerhed. Og den danske maritime industri har en solid

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

position på verdensmarkedet grundet sine højteknologiske og specialiserede produkter og løsninger. Desværre var det ikke nok til, at Erhvervsministeriet stoppede DanPilots ordre fra i sommer på byggeri af 11 nye lodsbåde på udenlandsk værft. Ordren kunne betyde, at der kunne fastholdes eller skabes ca. 70 direkte arbejdspladser herhjemme. For miljøskibenes vedkommende er der tale om ca. 500 årsværk samt beskæftigelse

FOTO: JENS NØRGAARD

Skibe fra hele verden finder vej til de danske værfter for reparation eller ombygning m.m. En hyppig gæst på Orskov Yard i Frederikshavn – det britiske forskning- og forsyningsskib fra Falklandsøerne Ernest Shackleton.

AKTIEEMISSION

Det er nu eller aldrig! Hvis vi skal have en færge mellem Marstal og Rudkøbing igen, så er det nu, kapitalen skal findes. Vi har skaffet grundfinansiering på 40 mio. Vi skal tegne aktier og ansvarlig lånekapital for ca 10 mio. Aktieemission indtil 2/1 2018 Tegn aktier i ÆrøXpressen Download de nødvendige papirer fra www.aeroexpressen.dk

til en række underleverandører. Oveni kunne staten få ca. 40 procent af omkostningerne retur i form af skatteindtægter. STØRRE SYNLIGHED I BRANCHEN Ca. 100.000 personer er direkte eller indirekte beskæftiget i Det blå Danmark. Med ca. 40.000 ansatte er den maritime industri det erhverv med den største andel. For branchen gælder, at den er yderst vidensintensiv, og der er hårdt brug for dygtige medarbejdere. Langsomt erkender man ifølge Jenny Braat problemet i det politiske landskab. Viden og industri hænger uvilkårligt sammen. Tilgangen er utilstrækkelig – der er brug for dygtige medarbejdere fra faglært til ph.d. til de mere specifikke tekniske erhverv. - På uddannelsessiden skal vi være mere synlige og vise de mange muligheder for at tage en uddannelse med et blåt dna, som kan bruges til en lang, spændende og varieret karriere i Det Blå Danmark. Vi skal tale med de unge, og vi skal samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at sikre, at de kompetencer, der er behov for i den maritime industri, tænkes ind i uddannelserne. Og den maritime industri er ikke til at komme udenom, når man kigger på uddannelses- og kompetencebehovet i Det Blå Danmark; f.eks. er en overvejende del af de maritimt beskæftigede maskinmestre ansat i landbaserede stillinger. Også ingeniører er eftertragtede i den maritime industri, og sammen med DTU arbejder vi bl.a. på en maritim ingeniøruddannelse. Et skib skal operere i et hårdt miljø, og det at bygge et skib er noget ganske særligt, som kræver særlig ekspertise og erfaring.

TEMA: KRYSTALKUGLEN

- Derfor slår jeg til lyd for, at vi får statslige nybygningsordrer. Vi er innovative, fortsætter Jenny Braat. Ved at fremvise vore ”statslige” produkter står vi stærkere internationalt. Vi kan bygge skibe, som kan eksporteres, men igen mangler de bevilgende myndigheder ambitioner. Når staten placerer skibsbygningsordrer i udlandet, får det en negativ effekt. Det har man for længst erkendt i vort naboland Tyskland, der bygger sine statslige skibe ved tyske værfter. MONTØRORDNING SKAL PÅ PLADS Et af de centrale emner for Danske Maritime i 2018 vil være den såkaldte montørordning – en ordning, der allerede har været 4-5 år undervejs, men langt fra er udmøntet i noget faktuelt grundet politiske betænkeligheder. Fra dansk side frygter nogle, at ordningens strider imod EUs statsstøtteregler. I Danske Maritime står man ganske uforstående over for denne frygt. Ordningen - hvor virksomheder betaler nettoløn til medarbejdere, der er sendt ud på skibene for at udføre vedligehold og opgraderinger

- er kun rimelig for såvel virksomhederne som medarbejderne. Frem for at miste et stort antal arbejdspladser til udlandet, kan vi med ordningen sikre, at virksomhederne kan fastholde keres knowhow og hjemtage viden til fortsat innovation. Det indebærer en styrket konkurrenceevne for maritime virksomheder, når de byder på opgaver. Det handler jo ikke om at konkurrere på bruttolønnen, men på nettolønnen. Som adm. direktør i Danske Maritime kan Jenny Braat ikke får øje på, at der skulle være et problem. Montørordningen kan ikke sammenlignes med andre. Vi forventer derfor, at ordningen kommer på plads i det nye år. KVINDER IND I BRANCHEN I de maritime erhverv ligger produktivitetsøgningen i indeværende år på 7,2 procent, hvilket er langt over gennemsnittet i Danmark. Ingen tvivl om at vi skal blive ved med at udvikle os selv og tiltrække ny arbejdskraft, herunder også flere kvinder, ind i branchen. Her har ikke mindst Søby værft gjort en ihærdig indsats. Det vigtigste i det nye år vil dog være øget vækst i de maritime områder.

Overordnet set er de væsentligste punkter i 2018 fra min stol: • Større fokus på at få flere unge ind på tekniske uddannelser målrettet den maritime industri • At arbejdsmiljøreglerne håndhæves og gennemføres i hele EU • Em mere effektiv gennemførelse og håndhævelse af ballastvand, svovl- og NOx-reglerne. • Større fokus på maritim forskning, udvikling og innovation • Montørordningen godkendes - Generelt kan man sige, slutter adm. direktør Jenny N. Braat, at Danmark og Europa generelt har travlt. Skal vi undgå at blive disruptet inden for vores gren i Det Blå Danmark, kræver det et stærkere europæisk sammenhold om udvikling på standarder – ellers bliver Europa overhalet indenom af den maritime industri i Fjernøsten, hvor kineserne allerede har taget de første tiltag til at rykke.

Aktivitet på Fayard ved Odense Fjord.

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHED! NYHED! FÅ GRATIS SPECIALISERINGSKURSUSPAKKE Få gratis specialiseringskursuspakke NYHED! Når du starter på skibsføreruddannelsen per 01.01.18, får du nu tilbud om Fåduengratis specialiseringskursuspakke NYHED! Når starter på skibsføreruddannelsen per 01.01.18, får du nu tilbud om en gratis kursuspakke. Vælg mellem disse fire: Fådukursuspakke. gratis specialiseringskursuspakke gratis Vælg mellem disse fire: Når starter på skibsføreruddannelsen per 01.01.18, får du nu tilbud om en NYHED! Fådukursuspakke. gratis specialiseringskursuspakke Tankskibskurser, Olie-, Gas– og Kemikalie (tredu kurser) Tankskibskurser, Olie-, Gas– og Kemikalie (tretilbud kurser) gratis Vælg mellem disse fire: Når starter på skibsføreruddannelsen per 01.01.18, får nu om en Farligt gods/færgekurser, Ship (tre Tankskibskurser, Olie-, Gas– ogHandling Kemikalie (trekurser) kurser) gratis Vælg mellem disse fire: Farligt gods/færgekurser, Ship Handling (tre Når dukursuspakke. starter på skibsføreruddannelsen per 01.01.18, får du nukurser) tilbud om en Iskursus og mellem Ship ogog BRM (tre kurser) Farligt gods/færgekurser, Ship Handling (tre Tankskibskurser, Olie-, Gas– Kemikalie (trekurser) kurser) gratis kursuspakke. Vælg disse fire: Iskursus og ShipHandling Handling og BRM kurser)

gratis specialiseringskursuspakke N HeavyLift Lift og Ship Handling, farligt godskurser) (tre kurser) Iskursus ogog Ship Handling ogog BRM (tre Farligt gods/færgekurser, Ship Handling (tre Tankskibskurser, Olie-, Gas– Kemikalie (trekurser) kurser) Heavy Ship Handling, farligt gods (tre kurser)

YHED

Heavy gods/færgekurser, Lift Ship Handling, godskurser) (tre kurser) kurser) Iskursus ogog Ship Handling og farligt BRM (tre Farligt Ship Handling (tre

NYE BEKENDTGØRELSER MEDFØRER ÆNDRINGER FOR u starter på skibsføreruddannelsen perNAVIGATØRUDDANNELSERNE 01.01.18, får du nu tilbud om en Heavy Lift Ship Handling, godskurser) (tre kurser) Iskursus ogog Ship Handling og farligt BRM (tre Som aspirant har man mulighed for at springe kystskippersemesteret over. NYE BEKENDTGØRELSER MEDFØRER ÆNDRINGER FOR NAVIGATØRUDDANNELSERNE kursuspakke. Vælg mellem disse fire: I stedet kan aspiranten op og bestå en optagelsesprøve inden opstart på Heavy læse Lift ogunder Shipsejltiden Handling, farligt gods (tre kurser) aspirant har man mulighed for at springe over. skibsføreruddannelsen – ALTSÅ SKIBSFØRER PÅkystskippersemesteret KUN TO ÅR! NYESom BEKENDTGØRELSER MEDFØRER ÆNDRINGER FOR NAVIGATØRUDDANNELSERNE

NYEkan BEKENDTGØRELSER MEDFØRER ÆNDRINGER I stedet aspiranten læse op under sejltiden og bestå en optagelsesprøve inden opstart på Som aspirant har man mulighed for at springe kystskippersemesteret over. – ALTSÅ SKIBSFØRER PÅ KUN TO ÅR! NYEskibsføreruddannelsen BEKENDTGØRELSER MEDFØRER ÆNDRINGER FOR NAVIGATØRUDDANNELSERNE FOR NAVIGATØRUDDANNELSERNE I stedet kan aspiranten læse op under sejltiden og bestå en optagelsesprøve inden opstart på Som aspirant har manhar mulighed for at springe kystskippersemesteret over. Som aspirant manSKIBSFØRER mulighed atTOspringe kystskippersemesteret over. skibsføreruddannelsen – ALTSÅ PÅfor KUN ÅR! I stedet kan aspiranten læse op under sejltiden og bestå en optagelsesprøve inden opstart på I stedet kan aspiranten læse op under sejltiden og bestå en optagelsesprøve skibsføreruddannelsen – ALTSÅ SKIBSFØRER PÅ KUN TO ÅR!

Tankskibskurser, Olie-, Gas– og Kemikalie (tre kurser)

Farligt gods/færgekurser, Ship Handling (tre kurser)

inden opstart på

skibsføreruddannelsen ALTSÅ SKIBSFØRER PÅ KUN TOkurser) ÅR! Iskursus og Ship– Handling og BRM (tre

Heavy Lift og Ship Handling, farligt gods (tre kurser)

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Skibsfører Skibsfører Skibsfører Skibsfører - MERE END 150 ÅRS ERFARING ! 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KENDTGØRELSER MEDFØRER ÆNDRINGER - MERE END 150 ÅRS ERFARING!FOR NAVIGATØRUDDANNELSERNE MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED SÆTTESKIPPER KYSTSKIPPER SKIBSFØRER MERE END 150 ÅRS ERFARING ! aspirant har man mulighed for at springe kystskippersemesteret over. MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED Kystskipper semester

ES R det kan aspiranten under sejltiden ogERFARING bestå en! optagelsesprøve inden RING OG HØR MERE opstart på - MERE END 150 ÅRS OR ELSE E AF . læse op V FRA DRØM TIL VIRKELIGHED PÅ NN U IKK FTET TLF. +45 62 53 10 75 MARSTAL DRAES S DER SLAOF – ALTSÅ SKIBSFØRER PÅ KUN TO ÅR! føreruddannelsen MANDAG-TORSDAG 9-14 NAVIGATIONSSKOLE D RING OG HØR MERE E S O E UV MEL LSKE T. FREDAG 9-13 E Å FRA DRØM TIL VIRKELIGHED N K E M I P A N NNU TLF. +45 62 53 10 END 75 T - MERE 150 ÅRS ERFARING! RDAES A D OF R LF R UVDOUDMDEESLSE LSESE A . PÅ AMNN NNUE IKK FTET RDRAES A D R LOF UVDOUDMDEESLSE LSEKSE A T. PÅ AMNN NNUE IK FTE RDA A D LO UD UDMDES LSES E M RA ANN D UD

MANDAG-TORSDAG 9-14 Læs på MERE RINGmere OG HØR FREDAG 9-13

Fra drøm til virkelighed...

TLF. +45 62 53 10 75 www.marnav.dk MANDAG-TORSDAG 9-14 Læs mere på MERE RING OG HØR FREDAG 9-13 TLF. +45 62 53 10 75 www.marnav.dk MANDAG-TORSDAG 9-14 Læs mere på FREDAG 9-13

www.marnav.dk Læs mere på

www.marnav.dk

RES PÅ VO SER NNEL AF UDDA IKKE U D ES LSES END RAMM N-NE MERE A UDD ET LOFT

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE FRA DRØM

RING OG HØR MERE Tlf. +45 62 53 10 75 MANDAG - TORSDAG 9-14 TIL VIRKELIGHED FREDAG 9 - 13 Læs mere på www.marnav.dk

150 ÅRS ERFARING!

TEMA: KRYSTALKUGLEN

AF JENS NØRGAARD

å trods af formaningerne i forhold til Nordsøens tidligere globale attraktivitet, nu hvor amerikanske Hess i 2018 også forlader dansk sokkel, som tilfældet er det med DONG Energy og Maersk Oil, går der ikke skår i optimismen for fremtiden hos Glenda Napier. Totals overtagelse af Maersk Oils aktiviteter betyder jo bl.a., at Tyrafeltet, der er et gas- og / SIDE 10

oliefelt, skal udbygges og istandsættes. Feltet blev fundet i 1968 og sat i drift i 1984. Investeringerne til dato løber op i 33,9 mia. kr.. Salgsprocessen for amerikanske Hess er sat i gang, og forventes effektueret i løbet af det kommende år. Amerikanerne regner med at kunne sælge deres interesser i Danmark. Hess har en andel på 61,5 procent i Syd Arne-feltet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Sammen med sine medarbejdere faciliterer Offshoreenergy.dk strategiske samarbejder om innovation: - Vi er dansk offshore industris neutrale platform for et tillidsfuldt samarbejde på tværs af industrien. Formålet er at styrke netværket mellem klyngens 240 medlemmer, og opbygge regionale hubs og bygge bro til internationale markeder, siger Glenda Napier.

Et mellemstykke til en af de store kraner på en rig løftes på plads for montage. Billedet illustrere ganske godt hvordan de store elementer skal håndteres på åbent hav.

DANMARK ET PIONERLAND Når det gælder vind er Danmark et pionerland. Den danske offshore-klynges stærke kompetencer ligger på eksempelvis installation, kommissionering og logistik som umiddelbart er anvendelige på tysk område. Netop indenfor logistik foregår der allerede i dag et tæt samarbejde med den danske transportgigant Blue Water i Esbjerg og rederiet BREB GmbH i Bremen. Rederiet har stor ekspertise i transport af dele til offshore vindindustrien fra sine hotspots i Cuxhaven og Sassnitz. De to parter - Blue Water BREB GmbH - indgik i foråret i år en longterm aftale som udover

SAMARBEJDE MED PERSPEKTIV Netop det sidste blev der taget hul på i slutningen af oktober, da Offshoreenergy.dk indgik en vigtig samarbejdsaftale med tyske ”SchleswigHolstein Renewable Energy Network Agency, EE. SH.”, i Tysklands nordligste delstat SlesvigHolsten. Ifølge Glenda Napier indebærer den aftale store perspektiver for dansk offshore. - Tysk offshoreindustri er et absolut nærområde med et stort potentiale. Vi ved, fortsætter Glenda Napier, at der alene i Helgoland-klyngen, der mest af alt opererer i Tyske Bugt og op langs vadehavskysten, skal føjes endnu 1000 MW til inden år 2025. Derudover er der fortsat udbygning andre steder. Flere end 1000 virksomheder i Slesvig-Holsten arbejder med vindenergi, og med havvindmølleparker som f.eks. på DanTysk og Butendiek vest- sydvest for Esbjerg. Den nordtyske delstat leverer tæt på halvdelen af den tyske vind-

stilling var angsten for en katastrofe i lighed med Tsunamien, der den 11. marts samme år ramte det japanske atomkraftværk Fukushima. Til april i 2018 er det to år siden Glenda Napier tiltrådte stillingen som leder af Offshoreenergy. dk. Hun har i dag en bred vifte af erfaring med sig omkring arbejde i klyngenetværk – både fra sin nuværende stilling og som tidligere områdechef i Klyngenetværket CLEAN samt klyngeudvikling i Region Syddanmark og fra sin tid i Erhvervsstyrelsen.

‘

produktion. Netop knowhow, økonomi og politiske slagsmål, har været et af kerneproblemerne i tysk vindenergi, hvilket den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel for et par år siden fastslog overfor Maritime Danmark. På daværende tidspunkt var han økonomiminister og indviede havvindmølleparken DanTysk, der drives af den svenske energikoncern Vattenfall.

OMKOSTNINGERNE SKAL NED Som facilitator har Offshoreenergy.dk’s CEO allerede gjort sig bemærket blandt de store i branchen. Nu samarbejder de i vindindustrien om fælles standarder, der skal bidrage til at prisen på vind halveres til glæde i sidste ende for forbrugerne. Det kom frem på årsmødet i det sene efterår i Odense. Offshoreenergy.dk agere neutral platform og mødested for dette samarbejde.

De to store producenter af vindenergi står bag 75 procent af verdens havvindmøller. Samarbejdet mellem de store spillere har derfor stor betydning på tværs af hele værdikæden. - CEO, Glenda Napier. Offshoreenergy.dk

søtransport af mølletårne for MHI Vestas Offshore Wind også omfatter møllevinger, turbiner og gearsystemer. Det tyske rederi har været i offshore vindindustrien siden 2008. På det tidspunkt begyndte tyskerne for alvor at interessere sig for grøn energi. Det store skridt til en total energiomstilling kom først nogle år senere i 2011, da tyskerne besluttede at sætte en stopper for samtlige atomkraftværker på tysk område. Årsagen til den pludselige om-

- Nu gør vi noget ved det, vi har talt om! Samarbejde er afgørende lød det på årsmødet både fra topledelsen i Siemens Gamesa Renewable Energy og MHI Vestas. De to store producenter af vindenergi står bag 75 procent af verdens havvindmøller. Samarbejdet mellem de store spillere har derfor stor betydning på tværs af hele værdikæden. Vindpartnerskabet er et stærkt signal om vi skal arbejde sammen for at få omkostningerne ned, fortsætter Glenda Napier.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

TEMA: KRYSTALKUGLEN

CEO Glenda Napier, Offshoreenergy.dk

- Det vi oplevede på årsmødet mellem giganterne i offshore vindindustrien er historisk. Det er et eksempel på innovation som vi kommer til at opleve meget mere i fremtiden, forsætter Glenda Napier: - Som Jesper Møller, Head of Offshore Concepts & Solutions i Siemens Gamesa Renewable Energy udtrykte på Fyn, så vil samarbejde i et vindpartnerskab være afgørende. Vi kører ingen innovationsprojekter alene, vi har ingen chance for at gøre det selv. INGEN STATSLIGE SUBSIDIER På nuværende tidspunkt er 26 virksomheder gået med til at finde nye fælles løsninger til gavn for hele værdikæden. Blandt dem er Ørsted, Statoil, A2Sea, Vattenfall, Dancoat og Gardit. Samarbejdet skal bl.a. omfatte fællesstandarder og specifikationer bl.a. på tårne, løfteudstyr, overflader og adgang til møllerne ude i parkerne på havet.

DOGGERBANKE NYT KRAFTCENTER Hos Siemens Gamesa Renewable Energy vil det være et krav allerede fra næste år i 2018. Tidligere var holdningen: - Vi kan alting selv! Nu begynder det at dæmre, siger Glenda Napier videre. Det er ved at gå op for producenterne i offshore vind, at samarbejde og netværk er et must. I IT-branchen har det længe været kendt. Ved at være en del af netværket i Silicon Valley i USA kan forskning og produktion gå op i en højere enhed og styrke ens position som markedsleder. Det er ikke tilfældigt at de højeste lønninger i US tilfalder ”IT-eksperterne”, der Worldwide søger til Silicon Valley. - Det giver os i Offshoreenergy.dk og vore medlemmer samt samarbejdspartnerne i Tyskland,

Helikopter på hoisting indsats på DanTysk

Fremtiden er som sagt svær at spå om alligevel gør Glenda Napier forsøget. Om fem til ti år kan vi sælge havvindmølleparker, der er betydelig billigere end de priser der foreligger i dag. Det vil samtidig ske uden statslige subsidier i ”fri bud”, noget som ikke mindst tyskerne har efterlyst. DONG Tyskland har allerede taget teten. For at komme videre kræver det en indsats fra alle parter. Samarbejde er og bliver nøgleordet. Glenda Napier illustrerer det ved at henvise til Airbus Industries. Store virksomheder vil arbejde sammen. I stedet for at sælge komponenter sælger de systemer. Det samme skal være tilfældet i vindindustrien hvor underleverandører skal gå sammen. / SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Holland og UK et incitament til noget lignende på offshore området i Nordsøbassinet. Teori er ét noget andet er den virkelige verden, hvor vi stille og roligt arbejder med planer om at etablere en ø på selveste Doggerbanke med lufthavn og storskibshavn, produktionsfaciliteter og centre til overvågning af bl.a. vindmølleparkerne. Går det som beskrevet vil indvielsen kunne finde sted i 2035. - Uanset der ændres på ejerforholdene på dansk sokkel, så er der grund til at bevare optimismen. På vind offshore vil vækstscenarierne fortsætte. UK, Tyskland og EU skal opgradere deres offshore aktiviteter, så de lever op til EUs klimamål fra 2025, slutter CEO Glenda Napier, Offshoreenergy.dk.

HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

December 2017

Havne skaber arbejdspladser Mange virksomheder har havnen som forudsætning, og endnu flere nyder godt af de mange aktiviteter i havnene. Erhvervshavnene i Nakskov og Rødbyhavn er et stort aktiv for Lolland Kommune. Historisk har de to havne helt forskellig baggrund, og hver især har de haft op- og nedture, men fælles for dem er, at de har en stor betydning for hele Lolland i forhold til både erhvervsliv og identitet. Netop nu er udviklingen særdeles god i Nakskov Havn med etablering af mange nye arbejdspladser og stigende trafik af stadigt større skibe, mens Rødbyhavn afventer de endelige beslutninger om igangsætning af Femern Tunnel byggeriet. Det ved vi, der har vores

daglige gang på havnene, men vi vil gerne have det dokumenteret og konkretiseret. Derfor står en ny såkaldt oplandsanalyse for døren både for Nakskov og Rødbyhavn. Oplandsanalysen skal dokumentere havnenes betydning for økonomien og beskæftigelsen. Under-

søgelsen sker i samarbejde med DanskeHavne og foretages af Center for Regional Turismeforskning (CRT) og Syddansk Universitet (SDU). Sammen har de udviklet en ny metode til netop at aflæse de danske havnes indflydelse på beskæftigelsen, værdiskabelsen og skattegrundlaget i de tilstødende byer og regioner. Vi glæder os til at få gennemført analyserne og er sikre på, de vil bekræfte, at Lolland Kommunes prioritering af erhvervshavnene er særdeles betydningsfuld for den fremtidige udvikling af hele Lolland.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

HavneBladet

Det hvide guld fra Lolland

Sukkerproduktion i Danmark er tæt knyttet til Lolland-Falster. Nordic Sugar fylder på alle måder i Nakskov, ligesom virksomheden er en stor kunde på Nakskov Havn. Umiddelbart tænker man ikke på, at det er Nordic Sugar og de lollandske roemarker, som er årsagen til, at der igen ligger skib ved kaj 8, kaj 4 eller kaj 5. Men muligvis ved vi godt, at melasse og roepiller er værdifulde biprodukter i sukkerproduktionen, og de udskibes naturligvis fra Nakskov Havn.

Der findes to sukkerfabrikker i Danmark. De ligger placeret i Nykøbing F. og i Nakskov. Nordic Sugars fabrikker er begge store moderne industrivirksomheder, som indgår i Nordzucker-koncernen. Roeleveringen til årets kampagne startede i år den 11. september, hvor de første

Der indskibes også en del råvarer til fabrikken som kul og kalksten. Udskibning af sukker sker kun i særdeles begrænset omfang, men lidt har der dog været i 2017. Opgjort i tons gods over Nakskov Havn udgør Nordic Sugar 20 – 25 % af havnens samlede godsomsætning. Der er altså et meget betydeligt og godt samarbejde med virksomheden, som er en af Nakskovs stærke landbrugsbaserede industrier.

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

sukkerroer blev indvejet til Nakskov. I kampagnen, kører sukkerfabrikken i døgndrift syv dage om ugen, og Nordic Sugar Nakskov modtager i denne periode mere end 1 mio. tons sukkerroer, der forarbejdes til sukker til industrielt brug og som biprodukt foder af høj kvalitet.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Storstrømsbroen ikke til Nakskov

Udpegningen af Nakskov Havn som produktionshavn i 2014 ender efter 3 ½ år som en tom æresbevisning. Vejdirektoratet har siden marts 2014 haft reserveret et produktionsareal på 100.000 m2 på Nakskov Havn til brug for anlæg vedrørende den nye Storstrømsbro. Men udskydelsen af byggeriet betyder nu, at andre alternativer viser sig bedre. Vi må derfor konstatere, at vores indsats og reservation for Vejdirektoratet har været formålsløs.

Resultatet af udpegningen har altså ikke været omkostningsfri, og tabet på reserveringen af arealet skal nu opgøres. Vi får sikkert en kompensation, men naturligvis er vi og vores lokale virksomheder skuffede over, at den ordrede opgave fra marts 2014 blot var en tom æresbevisning.

Valget af Nakskov Havn skete efter en udvælgelse blandt en større gruppe af interesserede havne. Havnene blev vurderet på forhold som teknisk egnethed, miljøhensyn, risici og økonomi. Her havde Nakskov Havn et forspring ved bl.a. at kunne levere et komplet havneanlæg uden behov for store investeringer. Valget faldt derfor på Nakskov Havn ud fra en samlet vurdering af havnen som det bedst egnede sted. 100.000 m2 har vi holdt klar til opgaven, og der er både før og efter udpegningen af Nakskov Havn i marts 2014 afholdt mange møder og besvaret mange forespørgsler for at forberede præfabrikation af segmenter til broens overbygning på Nakskov Havn.

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

HavneBladet

Mindre uddybning med stor effekt

Oprensning og uddybning sikrer bedre besejlingsforhold for primært lange og brede fartøjer. Rohde Nielsen A/S vandt licitationen på oprensning og uddybning af sejlrenden til Nakskov Havn og har været i gang med gravearbejdet siden den 31. juli. Virksomheden er en kendt og velrenommeret dansk familiedrevet virksomhed, som netop har specialiseret sig i sandsugning, opfyldning og uddybning. Projektet er forløbet godt. Der har naturligvis været dage med megen blæst, men dette har ikke givet nævneværdige forsinkelser. Projektet afsluttes derfor som planlagt i november.

Status midt i oktober er, at der er opgravet lidt over 250.000 m3 opgjort i lastemål. Det svarer til 200.000 m3 i fast mål ud af de i alt ca. 245.000 m3, som mængderne er vurderet til. Når uddybning og oprensning er udført, vil der blive udført en kontrol af hele sejlløbet for dermed at sikre, at der er opnået fuld dybde i sejlrenden og dybde ved udvidelsen i svingene sydvest for Enehøje samt det inderste sving ved Rosnæs. Sejladsen til Nakskov Havn har ikke været generet af, at der har været gravet i sejlrenden. Kommunikationen og forståelsen mellem uddybningsentreprenøren og skibstrafikken har været forbilledlig, og der har ikke været forsinkelser eller forhindringer i skibstrafikken. Stor

Gravearbejdets fremskridt i mængder fra begyndelsen til medio oktober.

tak til alle parter for god forståelse for en smidig afvikling af projektet. Næsten 250.000 m3 materialer til en samlet udgift på ca. 10 mio. kr. er naturligvis meget. I sammenhæng med hele sejlrendens udstrækning er det dog kun en lille mængde, men med en meget stor effekt, fordi udvidelsen sker netop i de områder, hvor de større skibe har oplevet vanskelig besejling.

Spandkædemaskinen Ajax sammen med ankerhåndteringsbåden Vidar ud for Hestehovedet. Albuen og Langeland kan ses i baggrunden. / SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Stenalderfolk værdsatte Nakskov Fjord

Heldigvis for uddybningsarbejdet kan projektet dog færdiggøres uden egentlige arkæologiske undersøgelser. I forbindelse med gravearbejdet var det et vilkår for tilladelsen, at Vikingeskibsmuseet skulle følge arbejdet i svinget sydøst for Enehøje. Skulle der vise sig væsentlige spor af fortiden i området, skulle sporene sikres for eftertiden. Heldigvis for uddybningen var fundene ikke af større betydning, og projektet kunne færdiggøres uden konflikter med stenalderfolkets fortid. Men morsomt, at Nakskov Fjord allerede dengang var et attraktivt sted at være. Frederik Hyttel fra Vikingeskibsmuseet udtaler om opgaven: Det har længe været kendt, at Nakskov Fjord gemmer på talrige spor fra stenaldermennesker. Ved sejlrendens udvidelse i slutningen af 1970erne blev der eksempelvis bortgravet masser af træ-

stammer, der sandsynligvis stammer fra et gammelt skovstykke. Skoven blev overskyllet for tusindvis af år siden, da verdenshavene steg voldsomt, og dannede det kystlandskab, som vi kender i dag. Ved sejlrendens uddybning, der sluttede i 2008, blev der omkring Barneholm også fundet flere egentlige oldsager, blandt andet pilespidser fra Ertebøllekulturen for omkring 6.400 år siden.

Der blev da også fundet enkelte genstande – mest afslag, altså spåner fra fremstilling af flintredskaber – men ikke noget, der betyder, at området skulle undersøges nærmere. Der er dog ingen tvivl om, at fjorden fortsat gemmer på masser af forhistoriske skatte, så måske er der gevinst næste gang, sejlrenden skal udvides!

Mens uddybningsfartøjet arbejdede sig igennem det mest arkæologisk interessante område, var der to marinarkæologer, der fulgte med fra sidelinjen og løbende tog stikprøver af det opgravede materiale – det kunne jo være, at det var netop hér, lige syd for Enehøje, at stenaldermenneskene havde slået sig ned.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /

HavneBladet

Rødbyhavns virksomheder er klar

Rødbyhavn Motor & Maskinværksted er klar til flere reparationsopgaver i forbindelse med byggeriet af Femernforbindelsen. Værkstedet har repareret bådemotorer etc. i mange år. Virksomheden startede i Havnegade i 1964 og flyttede på havnen i 1982. I 1996 overtog nuværende ejer Danny Groth Olsen virksomheden efter sin far. Virksomheden reklamerer med at kunne reparere alt lige fra symaskiner til flyvemaskiner. Havnens ordensreglement tillader dog endnu ikke vandflyvere. Virksomheden beskæftiger pt. fire personer: ejeren, bogholderen, en svend og en lærling. Der repareres alt inden for det maritime samt entreprenørmaskiner, svejsning og maskinbe-

/ SIDE 18

arbejdning. Rødbyhavn Motor & Maskinværksted har desuden et stort sortiment i hydraulik slanger og koblinger, som kan klare selv de største slanger. Under byggeriet af vindmølleparken ”Rødsand 2” var værkstedet ofte besøgt af flere rederier. Bl.a. Peter Madsens Rederi, der havde flere skibe tilknyttet projektet. Havnen får jævnligt besøg af fiskekuttere, der skal serviceres, og derudover serviceres vindmølleparkens arbejdsfartøjer. Virksomheden har en servicevogn, der kører både på Lolland/Falster og på Sydsjælland for at servicere kunder.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Om vinteren bliver en del sejl- og motorbåde opbevaret i hallen, ligesom disse serviceres henover sæsonen. Virksomheden sælger motorbåde, motorer og udstyr til lystsejlere. Værkstedet er autoriseret Volvo Penta og Yamaha forhandler/serviceværksted.

Rødbyhavn Motor- & Maskinværksted Vestre Kaj 28 • 4970 Rødby E-mail: rmm@pc.dk • www.dannygroth.dk

54 60 51 52

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Rødbyhavn Værft ”genopstår” Bredgaard Bådeværft bygger nyt på arealerne, der tidligere tilhørte Rødbyhavn Værft. Rødbyhavn havde i 1920-erne et værft, hvor der blev bygget ret store skibe, men det måtte desværre lukke i 1924. Man kan stadigvæk finde spor i byen efter værftet, f.eks. i Torvegade, hvor husene var funktionærboliger til værftet. Bredgaard Bådeværft Aps. har købt arealer og bygninger, som tidligere

husede værftet. Bygningerne skal bruges til værksteder, administration og personale-faciliteter. Samtidig skal der bygges en stor hal til støbning af større glasfiberfartøjer. Foreløbigt har de bl.a. bygget ”Vejrø Færgen” og et skib til ”gutterne på kutteren”. Man har ligeledes et fiskerfartøj i støbeskeen, der skal leveres på Island.

Virksomheden, der også har aktiviteter i Sakskøbing, forventes at kunne beskæftige op til 30 medarbejdere.

OSK-SHIPTECH MED I ECOPRODIGI Det rådgivende skibsingeniørfirma OSK-ShipTech har modtaget EU-støtte til deltagelse i et ambitiøst projekt - COPRODIGI - med fokus på at øge miljøeffektiviteten i den baltiske regions maritime industri via nye digitale løsninger. OSK-ShipTech skal stå i spidsen for analyser og tekniske pilotforsøg i projektsamarbejdet.

- OSK-ShipTech er meget stolte over at være en del af dette ambitiøse projekt og det stærke konsortium bestående af en bred vifte af markedsførende deltagere fra hele den baltiske region, siger Jacob Høgh Thygesen, CEO i OSKShipTech.

Derudover har ECOPRODIGI-projektet til formål at bidrage til at den baltiske region positioneres som frontløber, når det kommer til digitalisering i den maritime industri og bæredygtig shipping.

bag offentlige arrangementer, som skal styrke netværket i den maritime sektor.

- Vi støtter helt og holdent bestræbelserne på at optimere skibsbygningsindustriens miljøeffektivitet for dermed at fremtidssikre den maritime industri, siger Jacob Høgh Thygesen.

DIGITALE LØSNINGER ECOPRODIGI har til formål at skabe og teste digitale løsninger til overvågning af skibes ydeevne, lasteoptimering samt optimering af byggeprocesserne på skibsværfterne.

DYBTGÅENDE ANALYSER OSK-ShipTechs rolle i ECOPRODIGI-projektet er at lede de dybtgående analyser og stå i spidsen for pilotforsøg med 3D-scanningsteknologi på SC Western Shipyard i Litauen. Formålet med denne del af projektet er at optimere skibsværfternes processer, således at man undgår ’miljøbelastende flaskehalse’.

Projektet kickstarter et unikt, tværindustrielt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og industriens slutbrugere, og det har til formål at teste og skabe nye digitale løsninger, som kan forbedre et skibs miljøeffektivitet igennem hele dets livscyklus.

Foruden de digitale løsninger vil ECOPRODIGI også munde ud i en køreplan for digitalisering af den maritime sektor samt politiske anbefalinger til myndighederne. Ydermere har projektet til formål at designe og teste uddannelsessystemer til skibsværfterne, lige som projektet vil stå

ECOPRODIGI-projektet har modtaget mere end 3 mio. EUR fra Interreg Baltic Sea Region Programme. Når man lægger projektpartnernes egne bidrag oveni, har projektet et samlet budget på 4,2 mio. EUR. Projektet styres af Turku Universitet i Finland og varer i tre år.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /

AF BENT MIKKELSEN

RN MED DANMARKS STØRSTE Rohde-Nielsen A/S, der gennem mange årtier har udført uddybningsopgaver, har udvidet flåden med Danmarks største grab-dredger. Den er ”tryllet” frem via RNs tekniske afdeling, der gennem årene har udført mange spektakulære ombygninger. Denne gang er det er et supplyskib, der var et af de mange, der lå/ligger oplagt i Norge, der nu er blevet til et dansk-ejet specialskib i uddybningsbranchen.

anmarks største grab-dredger og Danmarks første uddybningsskib med dynamisk positionering er skabt hos Rohde-Nielsens eget værft - RN Værft - i Grenå på basis af det 20 år gamle, men særdeles velholdte platformsupplyskib Edda Frigg. Det var ligesom mere end 120 andre supplyskibe sendt i oplægningsbøjerne hjemme i Norge (Haugesund) som en følge af den aktuelle krise i offshore/ olieudviningssegmentet. Det betød efter alt at dømme, at skibet har været udbudt til en pris, der gjorde det attraktivt at købe for RohdeNielsens skibsselskab RN Shipping (der ejer skibene og udlejer dem til entreprenørdelen i rederiet). Et platformsupplyskib er en slags lastbil til søs med bl.a. et meget stort agterdæk, hvor godset kan fragtes over havet. Det levnede samtidig mulighed for at bruge dækket til installation af forskellige typer grabber samt en meget stor kran helt ude agter.

/ SIDE 22

Det blev en operation, der tog fem måneder hos RN Værft i Grenå, og dermed var nyskabelsen en realitet i RN-flåden, der tæller 33 enheder. Skibet var allerede udstyret med dynamisk positionering og dermed kan skibet foretage uddybning uden at skulle lægge varpankre ud eller have installeret støtteben, som ellers er det gængse for uddybningsskibe. Edda Frigg, som officielt blev navngivet Heimdal R af Nikolaj Rohde, der er barnebarn af stifteren Jens Rohde Nielsen, blev kort efter sat i drift med en uddybningsopgave i Nordnorge. MANGE MULIGHEDER Udover at være den største grab-dredger i Danmark og med mulighed for uddybning eller anden undervandsaktivitet ned til 60 meters dybde, kan Heimdal R også bruges til en række af andre funktioner på havet, som

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

lægger sig til de entreprenørarbejder, som Rohde-Nielsen-gruppen udfører. De oprindelige skibe i flåden, der blev startet i 1969 med sandpumperen Amanda, havde bom og lossegrej til f.eks. udlægning af sten til moler eller andre installationer, men over de senere årtier har flåden mest bestået af sandpumpere, hvor al håndtering af lasten er sket

GRAB-DREDGER med pumper. Det blev dog ændret i 2014, da RN Shipping A/S købte Esbjerg Havns sandpumper/grab-dredger Toste, der blev til Toste R. Afgravning af havbunden i havneområder o. lign udføres ellers også af RN Shippings spandkæde-maskiner, der graver sig frem på havbunden. Kuriøst nok var Heimdal R’s første uddybningsopgave i Danmark netop i Esbjerg. Der blev udført opgaver i flere bassiner, hvor der blev oprenset i det lette materiale for at sikre den korrekte vanddybde. Det skete med en særlig grab til miljøvenlig uddybning, hvor bundmaterialet lukkes inde på vej op gennem vandsøjlen. Grabben er en gedigen sag, der har en vægt på 15 tons og som i hver mundfuld tager 11,5 kubikmeter og i åben tilstand har et aftryk på havbunden på 29 kvadratmeter. Derudover kan Heimdal R’s kran udstyres med forskellige typer med en 21 tons polypgrab som den, der skal bruges, når der arbejdes særlig med hård undergrund. Arbejdet på dybder ned til 60 meter vand er mest aktuel, hvis der udføres opgaver med bundsikring eller installation af komponenter

på havbunden. Og faktisk kan den grænse på 60 meter udvides, hvis der er behov til en specifik opgave. Heimdal R holdes på plads af DP-systemet, der koordinerer to agterpropeller samt to bovthrustere og to hækthrustere. Der er aptering til 18 personer fordelt i 12 enekamre samt et kammer til to personer og eet til fire personer. PRAMME Det er ikke meningen, at Heimdal R skal have det opgravede materiale om bord, som det er tilfældet på Toste R. I stedet skal det opgravede materiale leveres direkte fra grabben til en pram, som ligger på siden af Heimdal R. Det skete f.eks. under opgaven i Esbjerg til prammen Bjarke R, der er en af to nyere pramme, som blev indkøbt i 2012 til en uddybningsopgave i Australien og efterfølgende transporteret til Danmark på et heavyweight transportskib. Prammen med kapacitet til 1.239 kbm. blev, når den var fyldt, hentet af

en slæbebåd (som Rohde-Nielsen også har en håndfuld af ) og slæbt til dumpingpladsen i Nordsøen. Der er også andre muligheder, idet Rohde Nielsen-gruppen ejer fire selvsejlende pramme, som også kan bruges sammen med Heimdal R. Dermed kan Heimdal R forblive på positionen og fortsætte uddybningen, mens pramme ankommer i kølvandsorden for at blive lastet. KRANSKIB Rohde-Nielsen-gruppen markedsfører også Heimdal R som et kranskib, der kan udføre en række opgaver, hvor kranens løfteevne og rækkevidde sammen med skibets DP-system er centrale features. Den ny-installerede kran af typen Liebherr HS895 har forskellige muligheder i længden på kranbommen og i løfteevne alt efter, hvordan wiren er skåret og hvilken kontravægt, der hænges på. Under normale forhold med uddybning er kranen udstyret med en bom på 28 meter, men den kan ved at sætte en eller flere sektioner i bommen udvides til 46,4 m. Det kan ske direkte om bord uden brug af værft eller landbaserede faciliteter. Kranen kan dog udvides endnu mere og kan blive helt op til 84,2 meter. Det samme kan

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /

FAKTA OM HEIMDAL R Ejer R.N.Shipping A/S, København Hjemhavn Dordrecht Kaldesignal PCUO IMO 9127320 Byggeværft (skrog) Vard, Tulcea Udrustning Brattvåg Skipsinnretning #224 Leveret 30-04-1997 Ombygget RN-Værft, Grenå Længde o.a. 84,0 m Længde p.p. 76,0 m Bredde 18,7 m Dybgang 6,2 m Airdraft 26,0 m + kranarm Tonnage 2.898 BT 965 NT 3.974 DWT Maskineri 2 x Wärtsilä type 8R32 Udtag 7.040 kW Servicefart 12 knob Dynamisk positionering DP2 Bovthrustere 2x 1.200 hk Hækthrustere 2 x 1.000 hk Dækskran Liebherr type HS895 Bom 46,4 m. (kan øges til 84,2 m) Løftekapacitet max 200 tons Gravedybde max 60 m Grabbe Flere op til 11,5 kbm Klasse Bureau Veritas med notation: Special Sevice, Multi Purpose ship

/ SIDE 24

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

løfteevnen ved at udskifte kontravægten fra de nuværende 55,1 tons til 75,1 tons. Under disse forhold kan der maksimalt løftes op til 200 tons (med en radius på fem meter), mens der løftes 1,4 tons ved en radius/udlæg på 75 meter. Opgaverne for Heimdal R som kranskib kan være nedramning af pæle i havbunden, bjærgning af vrag på havbunden eller udlægning af sten på en mole. Det kan også være udlægning af sten omkring en fast installation, som f.eks. den opgave, der for første gang bragte Jens Rohde Nielsen og sandpumperen/entreprenørskibet Amanda frem i rampelyset. Det var udlægning af sten omkring det bundfaste fyr ved Beachy Head i Den engelske Kanal i 1972. Det vakte international opsigt, at det lille skib (36 meter langt) præsterede at arbejde i syv/otte meter tidevand og meget strøm. Men opgaven blev løst og gav flere nye opgaver i England bl.a. anlægget af Brighton Marina. DET GÅR GODT Heimdal R ejes som nævnt af RN Shipping A/S, der er det selskab, som ejer skibene i flåden, og som udlejer disse til andre selskaber i gruppen. Og det går godt i Rohde-Nielsengruppen. I 2016 kom RN Shipping A/S ud af regnskabsåret med et overskud 22,2 mio. kr. efter en bruttoomsætning på 105,4 mio. kr. Rohde-Nielsen A/S, der er det selskab, der udfører entreprenøropgaverne, kom ud af 2016 med et overskud på 29,7 mio. kr. efter skat efter en nettoomsætning på 879 mio. kr. Det overordnede ejerselskab RN Holding A/S kom ud af 2016 med et overskud på 86,4 mio. kr. efter betaling af 29,9 mio. kr. i skat og en nettoomsætning på lige godt én milliard kroner (1,008 mia. kr.).

Hvem siger at man ikke kan få sit helt eget magasin? Hos Maritime Danmark har din virksomhed muligheden for at bliver eksponeret ud over det sædvanlige. Vi har læserne og morgendagens kunder samt ekspertisen. Skriv eller ring til René Wittendorff eller Brian Kjær og hør hvad vi kan tilbyde netop jeres virksomhed. Tlf.: 7020 4155 sales@maritimedanmark.dk www.maritimedanmark.dk

Maritime Danmarks trykte medier - er en effektiv vej, hvis du ønsker at profilere din virksomhed over for et bredt udsnit af Det Blå Danmark. Ingen andre maritime publikationer når så lang ud i erhvervet som vore magasiner. DKK 49,50

ARITIME DANISH MMAGAZINE NOVEMBER 2017

No. 3

DKK 49,50

DANMARK November 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 11

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

61. ÅRGANG · NOVEMBER 2017 NR. 11

DKK 49,50

MAERSK SUPPLY

MAERSK LINE

DAMPSLÆBEBÅD

Hidtil største nybygning

Øger kapaciteten

På Danmarks tur

Udgivelser: 12 per år Print: 3.787 E-magasiner: 3.575 Total: 7.362

Østersøfiskere raser over fiskestop Franske trillinger til Northsea Yard Thyborøn får ny godsrute

Udgivelser: Print: E-magasiner: Total:

11 per år 2.843 1.694 4.537

A.P. MOLLER HOLDING Acquires Maersk Tankers

RESCUE OPERATION The captain’s account

DANISH MARITIME FAIR 2018 Brochure

Udgivelser: 3 per år Print: 4.188 E-magasiner: 2.243 Total: 6.431

AF STEEN RIEWE HENRIKSEN

MHV FLÅDEPLAN 2032

- EN PÅKRÆVET FORNYELSE Fornyelse af Marinehjemmeværnets aldrende fartøjer til en opgavetilpasset moderne flåde er en nødvendighed for fremadrettet at kunne løse opgaverne og fastholde kunderne, såvel Forsvaret som bl.a. Politiet og Skat, men vil også kunne skabe beskæftigelse på danske værfter, hvis de vinder de forventede udbud.

HV råder i dag over 30 større fartøjer i 800 og 900 klasserne, heraf 13 med flydespærringer, bygget i perioden 1992-2011, hvorfor de ældste nærmer sig de 30 år og tidspunktet for, at driften bliver for omkostningstung og udskiftning er nødvendig også af arbejdsmiljø- og skibssikkerhedsmæssige grunde. Fartøjerne medbringer gummibåde, som søsættes med kran. PROJEKT MED MINDRE INDSATSFARTØJER For at nedbringe tiden fra alarm til afgang til 30 minutter har der været et pilotprojekt med mindre maritime indsatsfartøjer (MIF), og for at tilgodese ønsker fra Politi og Skat og om hurtigere fartøjer. Besætningen skulle kun være på to mand med en langt kortere uddannelse end en fartøjsfører, der er indsatslederuddannet som såkaldt OSC, for de større fartøjer med minimum en 8 mands besætning.

ikke ruster, ligesom levetiden øges fra 30 for stålfartøjer til 40 år. Både franske patruljeskibe og svenske korvetter er bygget i CFRP. Fransk producerede patruljefartøjer Ocean Eagle 43 med trimaranskrog giver høj fart kontra fartøjer med kutterskrog, der sejler langsomt op og ned ad bølgerne, hvor typen OE 43 skærer sig gennem høje bølger. Motorer til fremdrivning ønskes med POD, der funktionelt kan sammenlignes med water-jet, og har i stedet skruer, og de p.t. mest kendte er Volvo Penta D8-IPS700 med fremadvendte dobbeltskruer på en aksel. RIGID-HULLED INFLATABLE BOAT (RHIB) BÅD RHIB størrelse på ca. 5,5 m i CFRP (kulfiber) med to motorer bør kunne sættes og bjærges uden brug af kran grundet kompleksitet og kan erstatte de nuværende orange gummibåde, som bruges meget til sejlads for Politiet og Skat, fra de større fartøjer.

OPGAVERNE Opgaverne er de kendte med farvandsovervågning og patruljetjeneste, havnebevogtning og adgangskontrol, søredning (SAR) og forureningsbekæmpelse m.v. for Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) samt indsatsstøtte til Politiet og Skat, samt nærsikring af Kongeskibet, støtte til uddannelse af redningshelikopterbesætninger, opgaver for Søfartsstyrelsen, Kystdirektoratet og Dansk Center for Havforskning.

MARITIME FORCE PROTECTION (MFP) FARTØj MFP-fartøj i CFRP i mørk farve til bevogtningsopgaver samt 2 x 150 HK for tillige at kunne anvendes til politisejladser og for at kunne matche speedbåde. Tuco Marines 7,5 FRB fra Faaborg med 6 sæder opfylder som eksempel de fleste af ønskerne. De nuværende er orange MFP-gummibåde. Behovet skønnes pt. at være 8 MFP-fartøjer leveret i perioden 2018-2020.

KONCEPTUELLE OVERVEJELSER Skrogmateriale til skibe er stål, aluminium, glasfiber og epoxybaseret kulfiber-komposit CFRP, og det sidstnævnte konkluderes som mest hensigtsmæssig, da det giver lettere fartøjer og dermed mindre brændstofforbrug, men selv om anskaffelsesprisen er lidt større, så er totaløkonomien bedre, også fordi materialet

LILLE INDSATSFARTØJ (MIF-L) MIF-L er en reaktionsenhed, der kunne være bygget i CFRP og som en type som f.eks. en Cobra 35, , som Mathis Værft i Aalborg har bygget for mere en 10 år siden i en serie på 5 stk. til den svenske kystvagt med to store Volvo Penta og er med mulighed for at sejle 60 knob velegnet til politisejladser. Endelig

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

skal båden kunne trække flydespærringer og små miljøpramme. Behov skønnes pt. at være 10 MIF-L leveret i perioden 2018-2023. MELLEMSTORT INDSATSFARTØJ (MIF-M) MIF-M er en reaktionsenhed til indsættelse overalt i danske farvande. Skrogmateriale i CFRP og fart på 40+ knob for hurtig assistance ved søredning og politi/arrestanter/patienter mellem fastlandet og øerne. 5 godt affjedrede siddepladser på broen, hvoraf de to er til funktionsbesætningen samt et større opholdsrum mhp. at transportere en traumatiserede patient på en standard ambulancebåre. MIF-M skal også kunne anvendes til større bugseringsopgaver op til 100 tons, f.eks. miljøpramme. US Coast Guard Response Boat Medium er en MIF-M, der også anvendes af politiet i New York, i et vellykket og gennemprøvet design. MIF-M er 13,6 meter, vejer 17,1 tons og har 2 water-jet

med 1650 HK I alt. Dog ønskes to indenbords diesel evt. med POD-system. Behov skønnes pt. at være 17 MIF-M og med levering i perioden 2019-2025. STØRRE FARTØJER MHV TRIMARAN MHV trimaran (TRIM) i CFRP som en mindre udgave af f.eks. en Ocean Eagle 43, der kan blive et forbillede, da en sådan MHV-udgave endnu ikke er udviklet. Anvendelse til SAR og kystvagt- og overvågningsopgaver. Fartøjet bør også kunne kontrollere en mindre drone, der skal kunne lande eller bjærges. En lille RHIB, der sættes og bjærges i sliske, til personeltransport. Brandslukningsudstyr skal medbringes. Havmiljøudstyr med en ny type flydespærringer, f.eks. Ultra-Oil Filter Boom, så olie både kan inddæmmes og opsamles. Fartøjets ventes at kunne skyde mere end 20 knob og kun stikke 1 meter samt have besætning på 10 m/k. Be-

hovet skønnes pt. at være 21 fartøjer med levering i perioden 2026-2041. Færdiggørelse af designskitse, udarbejdelse af business case, brugerspecifikation, teknisk kravspecifikation, udbudsproces, udvikling, bygning og test af prototype, ændringer til kontrakt, byggeperiode og installation af militært udstyr forventes samlet at tage 7½ år. ANSKAFFELSE, DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE Anskaffelsesprisen for CFRP fartøjer er lidt større, men udgifterne til drift med mindre til drivmidler og vedligeholdelse samt længere holdbarhed på ca. 40 år taler for en sådan anskaffelse, da totaløkonomien bliver bedre. Den skitserede nye flåde er lidt billigere end genanskaffelse af erstatningsfartøjer af samme type, som de nuværende til samlet omkring en milliard, så samlet set vil MHV få en betydeligt mere fleksibel flåde, der er bedre egnet til at løse opgaverne.

HAVMILJØKAPACITET Grønsund blev i 2001 alvorligt olieforurenet, og MHV fik i 2003 de første store fartøjer af 900 klassen med flydespærringer, men MHV har ingen omsamlingskapacitet i form af pramme med entreprenørmateriel, som kan pumpe og grabbe olien op. Dette materiel skulle betjenes af Beredskabsstyrelsen (BRS) værnepligtige. Opsamlingsopgaven i lægtvandszonen skulle deles med HJV og BRS. Lægtvandsfartøjer med skimmerudstyr kunne være f.eks. SWORC kan leveres af Tuco Værft. SWORC nærmest land, så MIF-L og MIF-M slæbende pramme og længst ude MHV TRIM med flydespærringer. Planen omfatter udvikling og anskaffelse af 2-5 små miljøpramme til MHV synkroniseret med MIF-L konceptet. Artiklen er forkortet af Redaktionen

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /

AF JENS NØRGAARD

BOOM AF KRYDSTOGTSKIBE I KIEL I 2018 Antallet af krydstogtskibe der anløber havnen i den Slesvig-holstenske regeringsby Kiel i 2018, vil for første gang overstige 150 fartøjer. Derudover vil Kiel igen være den samlede basishavn for de rederier der typisk opererer på det tyske marked. De hyppigste skibe der anløber havnen kommer fra rederier som AIDA, TUI Cruises og MSC. Det oplyser havnens CEO Dr. Dirk Claus til Maritime Danmark.

om afslutning på sin jomfrurejse venter der de besøgende og søfarts- interesserede på havneområdet i Kiel et af de helt store highlights i 2018 - ankomsten af TUI Cruises seneste nybygning ”Mein Schiff 1”, der er under bygning på det familieejede skibsværft Meyer Werft i Turku i Finland. Skibet ventes til Kiel den 19. maj. Skibet afløser sin forgænger med samme navn som i stedet overgår til den anden partner i TUI Gruppen Thomson Cruises.

Den nye ”Mein Schiff 1” er med sine 315,7 meter 20 meter længere end sin forgænger. BYGGER NY KRYDSTOGTSTERMINAL For at kunne leve op til den positive udvikling i krydstogtbranchen og for at kunne leve op til kravene fra de forskellige rederier, har Kiel Havn besluttet at bygge endnu en terminal til afvikling af pax på ankomne og afgående skibe. Det vil ske fra efteråret 2018. Byggeriet

skal stå færdigt i 2019 og terminalen opføres på den nordlige side af havnen i forlængelse af Stena Lines kajområde. I 2017 blev der håndteret 514.000 passagerer, hvilket var en fremgang på 5,8 procent i forhold til 2016. I 2018 begynder krydstogtsæsonen i den nordtyske havneby den 8. april med anløb af ”AIDAcara”.

Her på Nordsiden af Kiel havn bygges den nye krydstogtterminal. Forrest ligger ”MEIN Schiff 1” som afløses af nybygning fra Meyer Werft i Finland og agten for ses MSCs ”MSC Musica”. (Foto: Peter Lühr)

/ SIDE 28

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Erhvervsminister Brian Mikkelsen fjernstyrer Tuco Marine arbejdsbåd i Københavns Havn

TUCO MARINE LANCERER AUTONOME ARBEJDSBÅDE

- Vi har naturligvis fuldt udviklingen og markedernes interesse for de ubemandede fartøjer, siger direktør Jonas Pedersen, Tuco Marine. - Øget digitalisering og Automatisering gør sin entre i alle markeder i dag, og da vi har et fokus på at være helt fremme i udviklingen, har vi søgt at arbejde sammen med partnere der kunne sikre os en sådan position. Derfor er det naturligvis en fornøjelse at vi sammen med teknologileverandøren Sea Machines nu introducere fjernstyret såvel som autonom drift, som en mulighed i alle vores ProZero fartøjer”

KLAR TIL KONFERENCE Et møde med Søfartsstyrelsen i sommeren 2017 satte ekstra skub på udviklingen da Søfartsstyrelsens medarbejdere på mødet henkastet nævnte for Tuco Marine og Sea Machines at, såfremt man kunne være klar til det, ville det jo være fantastisk at have et sådant fartøj sejlende i København i forbindelse med Søfartsstyrelsens internationale konference om ubemandede skibe.

Demonstrationsfartøjet af ProZero typen ProZero er Tuco Marines serie af hurtige arbejdsbåde til professionelle brugere. ProZero sælges i dag inden for tre sektorer nemlig Offshore, Workboats og Defence. ProZero-bådene er i øvrigt tilgængelige i mange varianter, og nu altså også med mulighed for autonom drift, og de er alle omhyggelig tilpasset kundens unikke specifikationer.

- Den udfordring kunne vi naturligvis ikke lade ligger” siger Jonas Pedersen, Tuco Marine. LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /

AF BENT MIKKELSEN

DEN GLADE JUL ANNO 1989

Julemåneden 1989 vil sent blive glemt på Omø og hos bjærgningsselskabet Em. Z. Svitzer samt flere andre aktører, der dengang udførte en af de mest spektakulære bjærgninger i dansk farvand i nyere tid. Det udmøntede sig i et bjærget skib, en god del af lasten af frugt reddet og sendt til destinationen, og efterfølgende blev der udbetalt en anseelig bjærgeløn til Em. Z. Svitzer.

december 1989 var det hollandske køleskib Spring Bob på en rejse fra Cuba fuld lastet med citrusfrugter bestemt for Ventspils i Letland. Rejsen var gået godt, lige indtil skibet kom til Hatterbarn i Samsø Bælt. Pludselig opdagede den vagthavende styrmand, at en bøje ikke lå på den rigtige position, og han forsøgte at få skibet tilbage på den rigtige kurs med 18 knobs fart. Det gik ikke godt, og det 150 meter lange køleskib blev stoppet af stenene på grunden. Der var højvande, da grundstødningen skete, og i de første mange timer troede den hollandske kaptajn, at han kunne bakke skibet af. Han blev dog klar over, at der var sket store skader på

/ SIDE 30

skibets bund og efter godt et døgn underskrev han en Lloyds Open Form kontrakt med Em. Z. Svitzer. Det er en kontrakt, hvor bjærgelønnen afhænger af indsatsen, tilstanden af det bjærgede skib med ladning og afgøres ofte ved en uafhængig voldgift, længe efter at det hele var overstået. Em. Z. Svitzer satte gang i det hele store menageri, da det blev klart at det var nødvendigt at losse en del af skibets last af citrusfrugter i kasser. Intet var på paller eller lignende, så det var ”håndlosning”. Så der gik signal til Omø Bjærgelaug, der gennem mere end 100 år havde

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

været indkaldt, når der var brug for håndkraft til bjærgningsopgaver. I forne tider var det ofte håndkraft til at lempe f.eks korn ud af strandede skibe, og derfor er det kun sjældent i nyere tid, at der var behov for den slags hjælp. Men det var det på Spring Bob, da omkring 3.000 tons frugt skulle flyttes blot for at få skibet af grunden. Efterfølgende skulle de resterende 7.000 tons frugt også flyttes over i et andet skib. Det krævede godt 30 mand fra Omøs bjærgelaug. HOTELSKIB Aktionen blev sat i gang med meget mere end blot et bjærgelaug. En coaster, Mars af Marstal,

blev hyret til at sejle paller ud til havaristen på Hatterbarn, mens lejrskoleskibet Hjalm fra Holbæk blev hyret til at være hotelskib for bjærgelauget, der jo skulle underbringes med mad og drikke. Da operationen var på sit højeste var der omkring 60 personer ekstra om bord på Spring Bob. De første 3.000 tons blev losset til køleskibet Greenland Saga fra A. C. Ørssleff, som netop var hjemme i Danmark i farten på Grønland. Greenland Saga sejlede frugten nogle få sømil væk fra havaristen og for at lastet den om bord i køleskibet Betty B, der var i pool hos Lauritzen Reefers og som blev hyret til at sejle hele lasten til Letland, da det forholdsvis hurtigt blev klart at Spring Bob ikke kunne sejle videre efter bjærgning. Operationen tog en uges tid, hvor der blev arbejdet på højtryk og i døgndrift. Spring Bob kom af med hjælp fra Svitzers store ankerhåndteringsskib Svitzer Garm med godt 109 tons pæletræk samt er par bugserbåde af B-typen, der sammen og forsigtigt lirkede skibet af grunden. En efterfølgende dykkerundersøgelse viste, at skibet var skadet i bunden i to tredjedele af skibets længde (maskinrummet var intakt og

kunne levere kraft til kompressor o. lign), men at resten af skibet flød på tanktoppen. Skibet blev taget ind på Kalundborg fjord, hvor Betty B kom på siden af Spring Bob og der blev den resterende del af lasten overført til Lauritzenkøleskibet. Det forløb uden problemer, men med masser af håndkraft fra bjærgelauget. Efterfølgende forlod Betty B sceneriet og bragte frisk frugt frem til de lettiske juleborde med godt én uges forsinkelse. TIL HAMBORG At lasten blev afskibet til Ventspils betød bestemt ikke at arbejdet med Spring Bob på Kalundborg fjord var afsluttet. Tværtom. Der blev lavet en undersøgelse af, om det var muligt at slæbe skibet til værft, mens rederiet og dets forsikringsselskab var på jagt efter et passende værft til reparationen med fornyelse af mere end 250 tons stål i bunden. Valget faldt på det tyske værft Blohm & Voss i Hamburg. Derfor blev skibet med stor forsigtighed slæbt fra Kalundborg fjord via Kielerkanalen til Hamburg. Den operation blev også klaret af Em. Z. Svitzer med behørig eskorte af et miljøskib til farvandet nord for Kiel, hvor et tyske miljøskib

tog over for turen gennem kanalen og videre op ad Elben til Hamburg. Først da skibet blev doksat og vandtrykket mod skibet forsvandt, løb der olie ud i dokken. Det skete kort før jul 1989, og dermed kunne Em. Z. Svitzer og de mange underleverandører holde jul med ordene: Job well done! Helt som vanligt tog det flere år inden den endelige opgørelse blev færdig ved voldgiften i London, og som gav bjærgningsselskabet en af de bedre bjærgningsforretninger i nyere tid om end den endelige fortjeneste fortsat holdes hemmelig. LANGT VIRKE Spring Bob, der var bygget i 1984 i Mihara i Japan, kom i fart efter fire måneder og fortsatte på verdenshavene frem til juli 2012, da det endte sine dage som genbrugsmaterialer hos ophuggerne i Chittagong i Bangladesh. Oprindelig blev skibet leveret til den svenske Salen-gruppe, der gik konkurs i december 1984 og havde da navnet Spring Blossom. Efter konkursen kom skibet til hollandske ejere og fik navnet Spring Bob, som holdt lige til det sidste. Det havde 400.000 kubikfod lastevolumen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /

København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR 2. - 4. MAJ

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events