Maritime danmark 4 2018 by Danish Maritime Fair

DANMARK April 2018

NR. 4

20. ÅRGANG

DKK 49,50

maritimedanmark.dk

SEAGO LINE

TEMA

CAMEROUN

Første Baltic feeder

Digitalisering og cybersecurity

Dansk skibskirkegård

MARITIME DANMARK 4-2018

TOPHISTORIE

TRE DAGE MED MESSE OG EVENTS Søværnets Tambourkorps sørger for en festlig start, når Danish Maritime Fair 2018 - slår dørene op for de første besøgende, onsdag den 2. maj fra klokken 9.00. Flere hundrede udstillere vil stå klar i den store messehal, parate til at vise deres produkter frem og redegøre for de kompetencer der ligger bag.

FØRSTE BALTIC FEEDER TIL MAERSK LINE

For første gang i dette årtusinde har Maersk Line fået leveret et containerskib i den klasse, som normalt kaldes feederskib. Det er sket med Vistula Mærsk, der er den første i en serie på syv avancerede skibe, der skal sejle i isfyldte farvande og områder og derfor har høj isklasse. Ligeledes skal i hvert fald det første skib sejle i et miljømæssigt delikat område, hvor emissioner er særdeles restriktive. Derfor opfylder Vistula Mærsk en række krav, som skal opfyldes for at kunne sejle i Østersøen, der halvdelen af året også volder problemer med kraftig isdannelse.

KAN DIN BESÆTNING KLARE EN ORKAN INDEN FOR CYBERSIKKERHED? Ifølge en undersøgelse foretaget af IBM er menneskelige fejl den væsentligste årsag til brud på cybersikkerhed, og betroede, men uvidende, interne medarbejdere bærer skylden for størstedelen af de rapporterede angreb.

STENA LINE PÅ BATTERI TIL DANMARK Stena Line har indgået en aftale om brug af batterier om bord på færgen Stena Jutlandia, der sejler mellem Frederikshavn og Göteborg. Projektet forventes at være i drift allerede inden for få måneder.

MARITIM DIGITALISERING SIKRER HÆDER TIL DANMARK Det danske softwarehus Visma Consulting har modtaget prisen ’Maritime Services Provider of the Year’ ved Global Ports Forum Awards 2018 i Dubai. Hæderen er tildelt for digitale løsninger til skibstilsyn samt skibs- og søfarende certifikater, der er udviklet til Søfartsstyrelsen.

SAAS OG DAAS VIL STYRKE HELE DEN MARITIME INDUSTRI Som i de fleste andre industrier, er omkostningerne forbundet med softwareapplikationer og datalagring steget betydeligt i de sidste par år inden for søfartsindustrien. Kundernes stadigt større krav og de markant større mængder data som i dag er tilgængelige, har medført behov for mere kraftfuld software og hardware. Systemernes, såvel som dataenes, kompleksitet gør det til en besværlig, kostbar og til tider risikabel opgave at vedligeholde eller optimere disse softwareog datalagre.

VIKING VINDER MARKEDSANDELE I SVAGT MARKED For andet år i træk havde VIKING LifeSaving Equipment i 2017 stagnerende omsætning og indtjening. To af de største kundegrupper, fragtskibsmarkedet og offshore-industrien, har fortsat vanskelige markedsforhold, hvilket smitter af på både top- og bundlinje.

DANISH MARITIME DAYS: POLSK - DANSK SEMINAR I LOKOMOTIVVÆRKSTEDET Polens Ambassade i Danmark inviterer i samarbejde med Danske Maritime til et seminar om IT-teknologi og automatisering i Den Blå Økonomi. Seminaret finder sted i Lokomotivværkstedet i København den 2. maj, og arrangeres inden for rammerne af Danish Maritime Days 2018.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

ANTWERPEN OG ROTTERDAM BIDER HAMBORG I HASERNE

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Brian Kjær Tlf.: +45 60 21 30 14 bk@maritimedanmark.dk

GAMMEL DANSK I AFRIKA I hovedstaden i den afrikanske stat Cameroun har en række skibe med dansk tilknytning fundet deres sidste hvilested. Det er skibskirkegården i havnebyen Douala, hvor en række coastere ligger i mere eller mindre beskadiget tilstand i venten på skæbnen. Nogle skibe ligger blot som rustent vrag i vandskorpen, mens andre bliver plukket for reservedele. Fælles for de mere end to snese gamle skibe er, at de anvendes til beboelse, mens processen foregår.

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK April 2018

NR. 4

20. ÅRGANG

DKK 49,50

maritimedanmark.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

SEAGO LINE

TEMA

CAMEROUN

Første Baltic feeder

Digitalisering og cybersecurity

Dansk skibskirkegård

Næste udgave: 25. april 2018

AF BENT MIKKELSEN

FØRSTE BALTIC FEEDER TIL MAERSK LINE For første gang i dette årtusinde har Maersk Line fået leveret et containerskib i den klasse, som normalt kaldes feederskib. Det er sket med Vistula Mærsk, der er den første i en serie på syv avancerede skibe, der skal sejle i isfyldte farvande og områder og derfor har høj isklasse. Ligeledes skal i hvert fald det første skib sejle i et miljømæssigt delikat område, hvor emissioner er særdeles restriktive. Derfor opfylder Vistula Mærsk en række krav, som skal opfyldes for at kunne sejle i Østersøen, der halvdelen af året også volder problemer med kraftig isdannelse.

en første af Maersk Lines ”små” feederskibe til Østersøen og andre isfyldte områder har fået navnet Vistula Mærsk. Det er meget passende til skibet, der skal sejle i Østersøen og efter alle pejlemærker at dømme bl.a. bruge den store containerterminal i Gdansk – lige ved Vistula-flodens udmunding. Selvom Vistula Mærsk betegnes som et feederskib, er det større end de tidligere leverede feederskibe til flåden. Med en kapacitet på næsten 3.600 TEUs er skibet 3,5 gange større end Maersk Atlantic, der blev leveret i august 1999 som det seneste før Vistula Mærsk. Det betyder, at rutenettet i Østersøen ændres på den måde, at det nye skib, når det når frem til Østersøen fra Kina, hvor det er bygget, vil kunne erstatte 15 indchartrede enheder med isforstærkning. Det er de skibe, i størrelser omkring 1.400 til 1.700 TEUs, som i øjeblikket betjener havnene i Østersøen. Med de nye feederskibe vil Seago Line, der er Maersk Lines datterselskab og som står for feederservicen, få et helt andet regnestykke når det gælder effektivitet pr. TEU. Faktisk har Vistula Mærsk allerede taget titlen som verdens største isforstærkede containerskib og har en række features, der er med til at sikre sejlads under ekstreme forhold. Det er optimeret til at fungere i temperaturer ned til – 25°C. Der er lukkede brovinger, så navigationen kan foregå under ”normale” forhold. Der er overdækket bak således, at overisning ikke umiddelbart forstyrrer muligheden for sikker fortøjning under anløb af f.eks. St. Petersburg i Rusland, som er vendehavn for Baltic-feeder-services.

/ SIDE 4

De nye feederskibe vil også kunne bruges i andre områder, hvor isforstærkning kan være nødvendig. Maersk Line har allerede en service, CAE (Canada-Europe), der sejler Rotterdam/ Bremerhaven til Montreal og Halifax. På denne rute vil et af søsterskibene til Vistula Mærsk også kunne gøre gavn i vinterperioden, hvor isforstærkning er påkrævet. ENERGIOPTIMERING Udover at få en transport økonomi second-tonone med det nye feederskib, får Maersk Line også et forbedret forbrug, da Vistula Mærsk er udstyret med de nyeste features i energioptimering af maskineriet. Selve skroget, der er designet af Odense Maritime Technology, er tilpasset til sejladsen. Der er en lodret stævn, ligesom der er spaderor med propeller-bulb, som sammen med optimeringen af skroget vil give skibet et mindre brændstofforbrug end skibe i tilsvarende størrelse. Det reducerede brændstofforbrug har signifikant betydning for Vistula Mærsk, idet Maersk Line har valgt at bygge skibe til at sejle marine fuel med lavt svovlindhold. Maersk Line har tidligere tilkendegivet, at scrubbere ikke var interessante for rederiets skibe, og at rederiet i stedet har troet på andre veje for at reducere emissionerne. I tilfældet med Vistula Mærsk og dets fremtidige fartområde har rederiet således valgt det dyre, men svovlfattige brændstof til skibet for at overholde de krav, der er for at kunne sejle i ECA-området, som omfatter hele Østersøen,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Kattegat og Nordsøen. Vistula Mærsk er i øvrigt det første skib i Maersk Lines flåde, som er bygget til at opfylde alle krav for at kunne sejle i ECAområdet (Emission Control Area). Blandt de nye features om bord på Vistula Mærsk er også et optimeret brandmeldeog brandslukningssystem for containere, der er stakket på lugerne. Endvidere har skibet fået et ballast-rense system (UV-typen), der kan håndtere ballastvandet i henhold til de skærpede krav. ØSTERSØEN Vistula Mærsk vil som nævnt blive indsat på Maersk Lines helårsservice til bl.a. St. Petersburg, der normalt er lukket for almindelig tonnage i vintermånederne og således kun kan betjenes af isforstærket tonnage, som endda skal have isbryderhjælp fra tid til andet. Det bliver en kraftig oprustning af servicen, når hver anløb skifter fra et skib omkring 1.500 TEU til Vistula Mærsks 3.596 TEUs på hver rejse – uagtet at skibet næppe bliver fuldt lastet på hver afsejling. Men muligheden for at have større volumen om bord går godt i tråd med den udvikling,

der over de senere år har været til trafikken på Østersøen. Over de senere år er trafikken på DCT Terminalen i Gdansk blev større og større for Maersk Line. Således har terminalen og den polske havn allerede nu direkte anløb fra Fjernøsten og Kina. Det sker på servicen, der har navnet AE10 (Asia-Europe), som betjenes af Triple E-skibene. De sejler næsten direkte fra Østen til Gdansk og har kun tre havneanløb på den vestgående service efter Tanjung Pelepas i Malaysia. Ruten anløber kun Rotterdam og Bremerhaven inden Gdansk, mens der østgående er stop i Felixstowe og Bremerhaven. AE10-ruten har 13 havne og har en rotation på 48 døgn og anløber Dalian, Busan, Ulsan, Kwangyang, Ningbo, Shanghai, Xiamen og Yantian, der således har direkte forbindelse til Østersøområdet. Netop denne service genererer store mængder gods til Gdansk – hvor Triple E-skibet har tre døgns ophold for losning og lastning – og som efterfølgende skal flyttes videre enten over land i Polen og nærområdet med enten bil eller jernbane eller videre til havne i Østersøen med feederskibe som Vistula Mærsk. Dette arrangement har reduceret

/ SIDE 6

transittiden til Østersøhavnene betydelig i forhold til forne tider, da transitgods ofte blev omlastet i Hamburg eller Rotterdam. DANSK FLAG Vistula Mærsk sejler under dansk flag og har som det er almindeligt i Maersk Line af en international besætning med danske senior-officerer. Der er plads til 28 personer om bord på skibet. Alle er indkvarteret i ene-kamre med egne faciliteter i form af bad og toilet. Dertil kommer apteringsfaciliteter til seks personer i de såkaldte Suez-crew, som skal assistere under transitsejlads gennem Suez-Kanalen. Det bliver næppe aktuelt for Vistula Mærsks fremtidige sejlads i Østersøen. Vistula Mærsks jomfrurejse gik fra byggeværftet i Zhoushan, som ligger på den kinesiske kyst syd for Yangtseflodens munding. Derfra gik skibet i ballast til Yantian og Nansha i Kina for at laste containere. Derfra videre til Tanjung Pelepas og Singapore for at komplementere, inden turen gik syd om Afrika til Walvis Bay i Namibia og Cotonou i Benin, hvor den første rejse var til ende. Der er næppe brug for isforstærkning i de vestafrikanske havne. Sejlads over Det Indiske Ocean er sket med 18,5 knobs servicefart.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

FAKTA OM VISTULA MÆRSK Navn Vistula Mærsk Hjemhavn København Kaldesignal OWYC2 Imo-nummer 9775737 Byggeværft COSCO Zhoushan Shipyard Byggenummer 688 Ejer Maersk Line A/S, København Søsat 06-03-2017 Afleveret 01-02-2018 Længde o.a. 200,0 m Længde p.p. 195,9 m Bredde 35,2 m Dybgang 11,0 m Sidehøjde 18,1 m Højde over vandlinie 46,1 m Tonnage 34.882 BT 16.947 NT 46.000 DWT Containerkapacitet 3.596 TEU Reefer plugs 600 units Hovedmaskineri MAN-B&W type 6G60ME-C9 Udtag 16.080 kW Servicefart 22 knob Hjælpemaskineri 4 x Himsen Udtag 2 x 1.680 kW og 2 x 1.440 kW Design Odense Maritime Technology Klasse Lloyds + 100A1, Ice Class 1A FS

STENA LINE PÅ BATTERI TIL DANMARK

Stena Line har indgået en aftale om brug af batterier om bord på færgen Stena Jutlandia, der sejler mellem Frederikshavn og Göteborg. Projektet forventes at være i drift allerede inden for få måneder.

ontrakten om levering af de 1MWh store batterier er indgået med Callenberg Technology Group. Projektet er støttet af både Den Svenske Maritime Administration og EU.

Projektets første fase, der ventes implementeret allerede inden sommeren 2018, handler om at gøre det muligt at skifte til batteridrift, når færgen lægger til kaj.

- Idet både størrelsen og prisen på batterier er faldende, er batteridrift blevet et meget interessant alternativ til traditionelt brændstof i transportsektoren. Det kan betyde, at udledninger til luften kan elimineres fuldstændig, siger Niclas Mårtensson, CEO i Stena Line.

Anden fase skal forbinde batterierne til propellerne, således at færgen kan sejle op til 10 nautiske mil ad gangen på ren batterikraft.

- Bæredygtighed står meget højt på vores agenda, og vi ser løbende på nye måder til at reducere vores emissioner, siger Niclas Mårtensson. TRE FASER Batteriprojektet på Stena Jutlandia vil blive integreret skridt for skridt.

Tredje og sidste fase skal gøre det muligt for færgen at sejle op til 50 nautiske mil ad gangen på batterikraft, hvilket svarer til afstanden mellem Frederikshavn og Göteborg. METANOL Siden 2015 har metanol været en del af brændstoffet på Stena Germanica, som sejler mellem Göteborg og Kiel.

som et fremtidigt alternativ til fossile brændsler inden for transportsektoren. - Samlet set er vi beskæftiget med omkring 300 forskellige projekter om brændstofbesparelser, siger CEO Niclas Mårtensson. STENA LINE Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 38 fartøjer samt 21 færgeruter i Nordeuropa. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg, FrederikshavnOslo og Grenå-Varberg. Stena Line er et familieejet datterselskab i Stena A/S, der blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg. Stena Line er en del af Stena AB, som har omkring 15.000 ansatte og en årlig omsætning på over 30 milliarder danske kroner.

Metanol er fremstillet af træ og kaldes derfor også for træsprit. Som brændstof betragtes det

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /

AF LARS EMTEKÆR

NYE SVOVLREGLER: USIKKERHEDERNE STÅR I KØ De nye regler for svovludledningen fra verdens skibsflåde er blot godt halvandet år væk. Kravet om en mindre forurenende og mere klimavenlig skibsfart fører til en af de måske største og mest kostbare forandringer indenfor den globale skibsfart. Men alligevel tårner spørgsmålene sig op: Vil der være nok svovlfattigt brændstof til rådighed? Hvordan sikres det, at alle overholder de nye spilleregler? Er myndighederne klar med retningslinjerne?

g så er der lige prisen. Alle er enige om, at olien med et svovlindhold på 0,5 pct. bliver dyrere. Men hvor meget, tør bunkerselskabet Monjasa´s driftsdirektør Svend Stenberg Mølholt ikke gætte på.

- ud over prisen - er geografien, altså hvor er produktet tilgængeligt og hvordan man ser, at markedet vil blive effektivt globalt? Det har vi ikke set nogen entydige svar på, siger Svend Stenberg Mølholt.

- Det kan blive 20 pct. Det kan blive en fordobling. Det er umuligt at sige, fastslår direktøren, der i måneder har brugt mange af døgnets timer på at forsøge at få svar på de vigtigste spørgsmål for at være bedst muligt forberedt til den 1. januar 2020, hvor de nye regler om svovlindholdet i bunkerolien træder i kraft.

Han har også en interessant pointe omkring den ganske lille del - måske blot en enkelt procent af verdens skibsflåde - der bliver udstyret med scrubbere og derfor fortsat må benytte olie med 3,5 pct. svovlindhold. Det vender vi tilbage til.

‘

Et af de ofte diskuterede spørgsmål er, om der vil være tilstrækkelige mængder af brændstof med lavt svovlindhold til rådighed, når de nye regler træder i kraft? - Når vi taler med analyseselskabet Platts, når vi taler med vores hovedleverandører - de største olieselskaber i verden - så er vores konklusion: Ja, der vil være tilstrækkelige mængder brændstof med lavt svovlindhold til rådighed. Det vi endnu ikke kan få svar på

Hvad er for dig at se de største hurdler i forbindelse med de nye regler? - Som jeg ser det er den største hurdle nok at få hele praktikken omkring implementeringen af de nye tiltag på plads. Jeg ved godt, at man i forskellige IMO-sammenhænge lige nu arbejder på, hvordan man skal gøre det praktisk muligt - hvordan vi skal håndtere den transitionsperiode, der skal være op mod 2020. For hvis du nu ikke har en scrubber ombord og det er besluttet, at du så ikke må have olie med et højt svovlindhold ombord, hvornår må du

For mig er det fortsat noget uklart, hvordan den praktiske håndhævelse af de nye regler kommer til at foregå. - Svend Stenberg Mølholt, Driftsdirektør, Monjasa / SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

så tage din sidste last af den type olie i 2019? spørger Svend Stenberg Mølholt. Et andet vigtigt spørgsmål er, hvordan de forskellige flagstater kommer til at håndhæve de nye regler. - Vi har jo set, at der er givet en håndfuld bøder i Danmark til skibe, der ikke overholder reglen i vores egne farvande om maks. 0,1 pct. svovlindhold. Senest er det kommet frem i pressen, at redere har været utilfredse med afgørelserne, men alligevel ikke er gået i retten, fordi bøden var så lille - 30.000 kr. - at de simpelthen ikke ville hyre en advokat til at arbejde på sagen... Nu er det ikke kun for at bruge det danske eksempel, men generelt tror jeg, at noget

af problematikken i implementeringen også handler om, at der ikke rigtig er nogen, der kender prisen for ikke at overholde reglerne i fremtiden, siger han. - Og der er ingen der rigtigt ved på det praktiske niveau i de respektive lande, hvordan man ender med at håndhæve reglerne. Det gælder også den globale interaktion mellem myndigheder og flagstater, når reglerne ikke er overholdt, påpeger Svend Stenberg Mølholt. - Et maltesisk-flaget skib der kommer sejlende i danske farvande og ikke overholder svovlkravene, hvornår, hvordan og hvor i verden kommer Malta så efter dem, spørger Mølholt. Han peger på, at der er en hel masse lavpraktiske elementer ved implementeringen af de

nye regler, som er de største udfordringer, det maritime samfund står over for at få løst. Dertil kommer de afledte effekter, som også vil få indflydelse på hele industrien. Når prisen på olie går op kræver det mere finansiering. Det kræver også højere forsikringssummer. Og det vil sammen med den øgede kompleksitet fører til øget konsolidering i branchen, forudser han. - Det bliver sværere at operere i industrien og det betyder, at nogle selskaber bliver trykket ud af markedet, men det vil også være godt for kvaliteten, siger Mølholt. Hvordan er myndighederne forberedt på de nye regler?

- For mig er det fortsat noget uklart, hvordan den praktiske håndhævelse af de nye regler kommer til at foregå. Vi har sniffere på Storebæltsbroen, der kan afsløre skibe, der udleder for meget svovl. Men når du spørger Miljø- og Søfartsstyrelsen, så kan de ikke en-til-en sige, at de har givet en bøde, fordi de har lugtet for højt svovlindhold på Storebæltsbroen. Og når man i et farvand som det danske godt kan se komplikationer ved håndhævelsen, så siger det sig selv, at det kan blive endnu sværere at håndhæve i andre farvande - for slet ikke at tale om ude på Atlanten. Danske Rederier har sammen med bl.a. A.P. Møller - Maersk presset på for at få FN´s søfartsorganisation, IMO, til at indføre tiltag, der skal gøre det lettere af håndhæve de nye

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

Og bunkerselskabet kan ikke gøres ansvarlig for at have leveret olie med højt svovlindhold til et skib, hvis blot de har fået en notifikation om, at skibet har en scrubber ombord. Monjasa efterspørger i den forbindelse klassifikationssamfundets godkendelse af installationerne. - Der findes i dag simpelthen ingen certificeringer af, at der er en korrekt installeret scrubber ombord, der måler rigtig. Her tror jeg der er behov for at stramme op, siger Mølholt.

- Det er både i skibsrederens og vores interesse, at der ikke er nogen, der ikke lever op til kravene. For skiberederne kan snydere skabe ulige konkurrencevilkår og for os er det en interesse - ud over et forbedret miljø - at der bliver mere fokus på compliance og kvalitet i markedet. Og Monjasa er klar til at tage udfordringerne op. Selskabet accelererede i forlængelse af den retssag med anklager om overfakturering af en kunde, som selskabet og en af stifterne i november blev pure frikendt i, opbygningen af et avanceret IT-system, der integrerer data om skibe fra Lloyds register og ejer oplysninger fra Dow Jones. - Det betyder, at alle vores tradere med få klik kan få et fuldstændigt overblik over ejerens og skibets historik. Og det sikrer, at vi står godt rustet til også at kunne overholde de nye krav, siger Monjasa´s driftsdirektør.

- Jeg tror, at der er behov for at få strammet op hele vejen rundt, hvis så mange som muligt skal overholde de nye regler, fordi det bliver muligt at opdage og sanktionere eventuelt brodne kar. Og så tilbage til prisen på olie med højt svovlindhold efter 2020. - Når langt hovedparten af verdens skibsflåde pludselig vil efterspørge olie med lavt svovlindhold, kan der sagtens blive problemer med tilgængeligheden af den svovlholdige olie. Ikke sådan forstået, at den slet ikke vil være tilgængelig på markedet, men geografien kan spille en rolle og det kan gøre den svovlholdige olie dyr, siger Svend Stenberg Mølholt.

‘

regler og dermed sværere for de redere, der vil snyde og skaffe sig en konkurrencefordel ved at sejle med det svovlholdige og billigere brændstof. Bestræbelserne har båret frugt, og det vil - efter planen - fra 1. marts 2020 blive ulovligt at have brændstof ombord med et svovlindhold på 3,5 pct., hvis skibet ikke er udstyret med en scrubber. Så langt så godt.

Dermed kan scrubber-investeringer på skibe, der ikke sejler på faste ruter, vise sig at blive en rigtig dyr fornøjelse. Endnu en usikkerhedsfaktor forud for implementeringen af reglerne, der skal medvirke til at skaffe en renere skibsfart.

Jeg tror, at der er behov for at få strammet op hele vejen rundt, hvis så mange som muligt skal overholde de nye regler. - Svend Stenberg Mølholt, Driftsdirektør, Monjasa

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR 2. - 4. MAJ

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events

AF MARTIN UHLENFELDT

amtidig med at de første besøgende bliver lukket ind i messehallen, går også det første af de mange maritime events, der finder sted sideløbende med Danish Maritime Fair, i gang. Det er den polske ambassade i Danmark der er vært for en dansk-polsk maritim workshop - High Tech/IT bilateral cooperation in the marine sector - i den lille konferencesal, der ligger i umiddelbar forlængelse af indgangen til Lokomotivværkstedet.

OPENING OCEANS CONFERENCE Klokken 9.30 åbner den store internationale maritime konference, Opening Oceans Conference, i den store konferencesal i den modsatte ende af Lokomotivværkstedet. Konferencen, der strækker sig over to hele dage, er arrangeret af Nor-Shipping messen.

Hovedtalen bliver holdt af Marek Magierowski, vicestatssekretær i det polske udenrigsministerium. Ud over vicestatssekretæren forventes op til 10 virksomheder fra Polen og deres respektive danske partnere at deltage. Der vil også være mulighed for en kort (2-3 min.) virksomhedspræsentation, som kan leveres af både danske og polske firmaer der arbejder inden for den maritime sektor.

Konferencen ventes at tiltrække et stort antal topfolk fra den globale maritime branche, og talerækken tæller såvel topfolk fra danske som udenlandske rederier, internationale organisationer og topfolk fra den politiske verden.

/ SIDE 12

Det er første gang at Nor-Shipping har valgt at lægge et arrangement udenfor Norge.

Miljø og fødevareminister Esben Lunde Larsen er en af keynote speakerne på konferencen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Ministerens indlæg vil hadle om kampen mod plastikforureningen af verdenshavene. OFFICIEL ÅBNING Den officielle åbning af Danish Maritime Fair finder sted i den lille konferencesal kl. 11.30. Hovedtalere er Anne H. Steffensen, Adm. direktør, Danske Rederier, og Jenny N. Braat, Adm. direktør, Danske Maritime. UDSTILLERE Hovedparten af udstillerne på Danish Maritime Fair kommer fra Danmark, men der er også et stigende antal udstillere fra udlandet - f.eks. har tre tyrkiske værfter valgt at deltage på messen i år. ”Vi vil gerne ind på det danske marked for bygning af større skibe”, siger Engin Aybar, direktør i det tyrkiske Hat-San Shipyard, der et de tre tyrkiske værfter.

”Vi ser frem til at møde de danske redere, og til at forhandle om nybygning af tank- og fragtskibe”, siger Engin Aybar. En af danske udstillere der har været med helt fra starten er PJ Diesel, som ud over en stor stand også har valgt at være Guldsponsor for hele Danish Maritime Fair. ”Vi er Guldsponsor igen i år, og det er meget bevidst, fordi vi gerne vil bakke op omkring det gode initiativ så godt som vi overhovedet kan. Danmark er verdens sjettestørste maritime nation, og det er oplagt at vi skal have en maritim messe, når vi har så stor en maritim tilstedeværelse”, siger Rasmus Elsborg-Jensen, General Manager i PJ Diesel.

DANISH MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE Klokken 13 åbner hovedkonferencen, Danish Maritime Technology Conference, arrangeret af Dansk Maritime i tæt samarbejde med organisationens medlemmer. Omdrejningspunktet for konferencens første dag er autonome systemer og digitalisering, i et tæt samarbejde med bl.a. ABB, Wärtsilä, VIKING Life-Saving Equipment og OECD Konferencen løber over to dage og finder sted i den lille konferencesal. Deltagelse er gratis men kræver tilmelding.

security at DTU. Workshoppen er gratis men kræver ligeledes tilmelding.

Gratis er også en workshop som DTU afholder i et af mødelokalerne på 1. sal, bagerst i messehallen. Mødet, der finder sted fra klokken 13 - 17 bærer titlen: Maritime logistics and cyber

Samtidig med messen åbner også den første workshop: Driving human performance seen from an organisational perspective, i et af mødelokalerne på 1. sal bagerst i messehallen.

Klokken 17 lukker dørene til Lokomotivværkstedet bag de sidste besøgende. TORSDAG Torsdag morgen går det løs igen, denne gang dog uden deltagelse af Søværnets Tambourkorps. Klokken 9 åbnes dørene for de besøgende til den anden messedag, der ofte er den mest travle dag på standene.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

PROGRAM FOR DANISH MARITIME FAIR 2018 Onsdag, den 2. maj 08.00 - 10.00

Morgenmad, Cafe’en

09.00 Udstillingen åbner / adgang for besøgende 09.00 - 11.00 High Tech/IT bilateral cooperation in the marine sector, Lille konferencesal 09.30 - 16.20 Opening Oceans Conference, Store konferencesal 11.30 - 11.45 Officiel åbning af Danish Maritime Fair, Lille konferencesal 12.00 - 14.00

Frokost Cafe’en

13.00 - 17.00 Danish Maritime Technology Conference, Lille konferencesal 13.00 - 17.00 Maritime logistics and cyber security at DTU, Mødelokale 1. Sal 17.00

Udstillingen lukker

Torsdag, den 3. maj 08.00 - 10.00

Morgenmad, Cafe’en

09.00 Udstillingen åbner / adgang for besøgende 09.00 - 13.00 Driving human performance seen from an organisational perspective Mødelokale 1. sal 09.30 - 16.00 Opening Oceans Conference, Store konferencesal 10.00 - 12.30 Danish Maritime Technology Conference, Lille konferencesal 12.00 - 14.00

Frokost Cafe’en

12.30 - Reception, Shipping Lounge 17.00

Udstillingen lukker

19.00 - 01.00 Networking Dinner for udstillere og inviterede gæster Fredag, den 4. maj 08.00 - 10.00

Morgenmad, Cafe’en

09.00 Udstillingen åbner / adgang for besøgende 10.00 - 10.30 Danish Ship of the Year, Lille konferencesal 12.00 - 14.00

Frokost Cafe’en

15.00

Udstillingen lukker

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Green-Jakobsen er arrangør af workshoppen der er gratis men kræver tilmelding. Tilmelding til alle arrangementer, såvel de der kræver betaling som de der er gratis, sker vi messens hjemmeside www.danishmaritimefair.dk. En halv time efter, klokken 9.30, går den store internationale konference Opening Oceans Conference i gang med programmet for konferencens anden dag. Deltagelse i konferencen, der løber frem til kl. 16 torsdag, kræver betaling. Adgang kan købes samlet for begge konferencedage, eller for dagene enkeltvis. Køb og tilmelding via www.danishmaritimefair.dk. Klokken 10.00 går også hovedkonferencen - Danish Maritime Technology Conference - i gang med sit program for 2-dagen. Her vil der bl.a. være fokus på, hvordan vi teknologisk kan styre mod en grønnere og mere energieffektiv fremtid for skibsfarten. Dagen byder bl.a. på indlæg fra MAN Diesel & Turbo, C-leanship og Erhvervsminister Brian Mikkelsen. Konferencen løber frem til klokken 12.30. RECEPTION Efter afslutningen af Danish Maritime Technology Conference får alle udstillere og besøgende på messen mulighed for at hilse på Erhvervsministeren, når han deltager i en reception i Danske Rederiers Shipping Lounge på Danish Maritime Fair. NETWORKING DINNER Klokken 17 forlader de sidste besøgende messehallen, hvorefter udstillerne og de af udstillerne inviterede gæster gør sig klar til

en velfortjent middag i godt selskab ved messens store Networking Dinner. Arrangementet, der denne gang finder sted på den øverste etage i DGI Byen med udsigt over byens tage, starter klokken 19 og løber frem til klokken 01. Køb af billetter kan ske gennem partnercare@danishmaritimefair.dk FREDAG Tredje og sidste messedag går som de foregående dage i gang kl 9.00, når dørene åbnes for de besøgende. Efter to dage med talrige konferencer og møder, bliver der mere roligt omkring messen fredag - hvilket sikkert vil glæde de udstillere og andre der networkede hårdt torsdag aften.

Chefkaptajn søges til Samsø Rederi søger en dedikeret og dygtig Chefkaptajn. Vores meget dygtige og engagerede chefkaptajn har valgt at gå på pension efter mange års tjeneste i den danske indenrigs færgefart. Vi søger derfor hans afløser, der sammen med resten af rederiets meget dygtige medarbejdere, skal fortsætte den yderst positive udvikling rederiet har haft siden starten den 1. oktober 2014.

DANISH SHIP OF THE YEAR Et enkelt arrangement er dog planlagt til fredag formiddag, hvor Danish Ship of the Year kåres for fjerde gang. Hæderen blev indstiftet af selskabet bag Danish Maritime Fair - Medie Gruppen Maritime Danmark - i 2014. Bag kåringen står en uafhængig ekspertkomité, og det eneste krav til de indstillede skibe er, at de skal være dansk designede, dansk byggede eller dansk drevne.

Vi forventer at vores nye chefkaptajn har en baggrund som skibsfører med erfaring fra den skandinaviske færgebranche, og med dokumenteret ledererfaring. Ligeledes at du trives i et lille rederi, hvor opgaverne er mange og forskellige og ikke mindst at du kan kommunikere og samarbejde med de mange forskellige grupper af kolleger, kunder, leverandører og de myndigheder der er en naturlig del af vores hverdag.

Vinderne de tre første år var: •D anish Ship of the Year 2014: Bergensfjord, LNG-færge, Fjord Line •D anish Ship of the Year 2015: Princess Isabella, LNG færge, Samsø Rederi • Danish Ship of the Year 2016: OV Bøkfjord, multifunktionsskib, Hvide Sande Shipyard

Rederiets chefkaptajn er meget synlig, og det er derfor af afgørende betydning, at du føler dig hjemme i et sådant miljø, som en Ø færge nu engang er.

Du kan indstille et skib til Danish Ship of the Year ved at sende en mail til office@danishmaritimefair.dk

Læs mere om jobbet, dets opgaver og søg online på ofir.dk. Vedhæft din ansøgning, nødvendige papirer og certifikater. Sidste frist for ansøgningen er den 15. april 2018. Samtaler vil blive afholdt løbende og tiltrædelse er senest d. 1. august 2018.

Programmet for såvel den tredje messedag, som de øvrige, kan vokse yderligere. Nye aktiviteter vil løbende blive annonceret.

Der kan rettes henvendelse til færgedirektør Carsten Kruse, Samsø Rederi, på telefon 7022 5900.

Danish Maritime Fair 2018 afsluttes og lukker fredag kl. 15.00.

Læs mere om Samsø Rederi på tilsamsø.dk LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

TEMA: DIGITALISERING OG CYBERSECURITY

NIGEL QUINN, IT SECURITY AND ENTERPRISE MANAGER, NSSLGLOBAL

KAN DIN BESÆTNING KLARE EN ORKAN Ifølge en undersøgelse foretaget af IBM er menneskelige fejl den væsentligste årsag til brud på cybersikkerhed, og betroede, men uvidende, interne medarbejdere bærer skylden for størstedelen af de rapporterede angreb. Det forårsager bekymring hos de mange brancher, der er afhængige af it og kommunikation. Søfartsbranchen er ingen undtagelse.

å trods af at mange af de mest omtalte globale cyberangreb er landbaseret ransomware angreb rettet mod virksomheder (fx de berygtede hacks WannaCry og Petya), så kan man ikke gå ud fra, at man er beskyttet, fordi man befinder sig til søs. Søfartsmarkedet bør være lige så opmærksomme på menneskelige fejl som alle andre brancher. En undersøgelse foretaget af NSSLGlobal blandt nogle hundrede besætningsmedlemmer i 2017 har vist, at 64 procent af besætningsmedlemmer har påtaget sig ansvar for sikkerheden i it-systemerne om bord, men foruroligende nok, så har 84 procent af dem kun gennemført en begrænset eller slet ingen uddannelse i cybersikkerhed. Redere og operatører bør ge-

/ SIDE 16

nerelt have et større beredskab til håndtering af cybersikkerhed, da det er et problem, der vil vokse i fremtiden. Vi beskriver her fem tip til beskyttelse af fartøjer, som ledende besætningsmedlemmer og redere kan følge for at sikre best practice inden for cybersikkerhed. Disse tip er en sammenfatning af den seneste video om cybersikkerhed til søs fra Fidra Films, der har NSSLGlobal som hovedsponsor: Håndter oplysninger til personale og gæster på samme måde som du ville håndtere kontanter Vi lever i en digital tidsalder, hvor vi i stor stil uploader vores nyeste selfies eller Boomerangvideoer på Facebook, Instagram eller Snapchat.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Det gælder også besætningsmedlemmer. BYODpolitikker og reglerne i MLC-2006 betyder, at rederne er forpligtet til at sørge for, at besætningen har tilstrækkelige opkoblingsmuligheder og underholdningsfaciliteter. Disse faciliteter kan dog udgøre en fare for fartøjets sikkerhed, hvis de ikke håndteres korrekt. Adgangen til GPS-oplysninger via geotagging eller aktivering af placeringstjenester gør det muligt for kriminelle at finde deres ofre, og ved at manipulere GPS-signalet kan de også ændre et fartøjs sejlretning. For at kunne bekæmpe denne trussel skal alle om bord informeres om fornuftig brug af sociale medier. Besætningsmedlemmerne

INDEN FOR CYBERSIKKERHED? bør ikke angive, hvem der er om bord eller fartøjets destination, da det kan udgøre en fare for fartøjets og besætningsmedlemmernes sikkerhed. Kobl ikke personlige enheder på netværket ... det kan kompromittere fartøjets sikkerhedssystem Besætningsmedlemmerne vil helt sikkert streame film og tv via deres smartphones, tablets og bærbare computere som under-

holdning, når de har fri. Mediestreaming kan være meget belastende for batteriet, men det er vigtigt, at man er forsigtig med at koble enhederne på fartøjets netværk i forbindelse med opladning. Når flytbare enheder anvendes på flere computere, øges risikoen for spredning af virus, malware og skadelig software. Det gør det muligt for hackere at fjerninfiltrere enhederne og få adgang til og angribe netværk, som normalt er utilgængelige.

For at undgå dette, bør besætningsmedlemmerne undgå at tilslutte eksterne harddiske eller USBenheder til netværket uden kaptajnens tilladelse. Brug USB-kabler, der kun er beregnet til opladning, for at forhindre data- og GPSsynkronisering. TÆNK DIG OM, FØR DU KLIKKER Internetbrug uden omtanke eller uden den seneste sikkerhedssoftware installeret øger risikoen for, at fartøjet og besætningen udsættes for angreb. Cyberkriminelle udnytter

— Hos os er du i sikre hænder Turbo- og Marineservice Tlf. 4450 4050

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /

TEMA: DIGITALISERING OG CYBERSECURITY

forældet software på enheder og forsøger sågar at lokke besætningen til at downloade malware.

til at se på e-mailen, eller få den bekræftet hos afsenderen via telefon eller sms.

Når malware er downloadet, har den skadende part adgang til mandskabets enheder og kan få kontrol over personens penge, identitet samt eventuelle følsomme oplysninger, hvilket kan have skadelige konsekvenser.

FORTÆL IKKE ANDRE DIN ADGANGSKODE Det lyder indlysende, ikke? Men mange mennesker bruger alligevel den samme adgangskode i årevis til netbank, Facebook, LinkedIn og selvangivelse.

Det bedste forsvar, når det gælder sikker internetbrug, er altid at tænke sig om, før man klikker. Sørg for, at sikkerhedssoftwaren og anden software er opdateret, og besøg kun velrenommerede websteder. GÅ ALDRIG UD FRA, AT EN E-MAIL ER ÆGTE I dag bruger alle e-mail. Mange er dog ikke i stand til at genkende tegnene på et enkelt phishingforsøg. Den ukendte afsender, det dårlige sprog, de forkerte oplysninger, at mailen ikke er relevant. Ved at sende en falsk e-mail med en enkel, men sandsynlig, anmodning, kan disse cyberkriminelle stjæle identiteter og penge og tage besætning og reder som gidsler. Ifølge en undersøgelse foretaget af Verizon åbnes hele 30 procent af phishing-e-mails af modtagerne. Bare fordi en e-mail påstår, at den kommer fra din bank eller din mobiludbyder, er det ikke sikkert, at den gør det. Hvorfor skulle en virksomhed bede om personlige oplysninger eller adgangskoder, de allerede har? Hvis du er i tvivl, så få en anden

/ SIDE 18

Hvis hackere får fat i adgangskoden, kan de give sig ud for at være ofret. De kan bruge deres penge, optage lån eller det, der er værre. Når ofret bliver opmærksom på problemet, kan de cyberkriminelle allerede have brugt en formue. Hvis du bruger den samme svage adgangskode til alt, er du meget lidt beskyttet mod disse hackere, der nemt kan få adgang til dine følsomme oplysninger. Stærke adgangskoder baseret på specialtegn, mellemrum og tilfældigt valgte tal yder bedre beskyttelse og gør det meget vanskeligere at infiltrere dine personlige og økonomiske konti. ANGREB RETTES MOD PERSONER Til sidst vil vi se på den statistik, der fortæller, at 99 % af cyberangreb er rettet mod personer, ikke itinfrastruktur. Det tal gør manglen på uddannelse i cybersikkerhed i søfartssektoren desto mere bekymrende. Da trusselsvektorerne og typen af sikkerhedstrusler konstant udvikler sig, er det nødvendigt, at søfartsbranchen er lige så godt forberedt som alle andre brancher på at imødegå problemet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Uddannelse af søfolk bør være det første afgørende forsvarstræk. NSSLGlobal har lavet en film om cybersikkerhed, der er frit tilgængelig på YouTube, og vores kunder kan desuden se filmen via tjenesten VSAT IP@SEA. CYBER ESSENTIALS NSSLGlobal er desuden certificeret til det offentligt støttede britiske program ‘Cyber Essentials’, som giver kunder og forsikringsudbydere sikkerhed for, at de er beskyttet af den branchegodkendte best practice og overvågning af sikkerhed. Sandheden er, at selv med de bedste tekniske løsninger og værktøjer, så vil skibssystemerne være udsatte, hvis besætningen ikke er uddannet i tilstrækkelig grad og ikke forstår, hvad truslen går ud på. Det er på tide at få det på plads!

Nigel Quinn, IT Security and Enterprise Manager, NSSLGlobal

MARITIM DIGITALISERING SIKRER HÆDER TIL DANMARK

Det danske softwarehus Visma Consulting har modtaget prisen ’Maritime Services Provider of the Year’ ved Global Ports Forum Awards 2018 i Dubai. Hæderen er tildelt for digitale løsninger til skibstilsyn samt skibs- og søfarende certifikater, der er udviklet til Søfartsstyrelsen.

- Digitaliseringen af den maritime sektor har potentiale til at frigøre betydelige ressourcer for alle interessenter. Vi har da også allerede stor interesse fra flere udenlandske søfartsmyndigheder for vores digitale løsninger, som oprindeligt er udviklet til Søfartsstyrelsen herhjemme, siger Torben Ryttersgaard, adm. direktør hos Visma Consulting A/S. Han håber, at flere myndigheder såvel som kommercielle aktører vil deltage i udvekslingen af informationer og ideer, der kan accelerere den digitale transformation i sektoren. Ryttersgaard modtog i sidste måned stolt prisen som Maritime Services Provider of the Year, der blev uddeles af Global Ports Forum fra scenen på Grand Hyatt i Dubai. Ifølge direktøren reducerer digitale løsninger de administrative omkostninger ved rapportering af fartstid og skaber blandt andet større trans-

parens i forhold til skibenes certificerings- og påkravsniveau og giver øget agilitet ved bestilling og gennemførelse af syn. Ligeledes mindskes risikoen for tilbageholdelse af skibe på grund af ugyldige certifikater, hvorfor den internationale maritime organisation IMO, der hører under FN, anbefaler alle dets medlemslande at indføre såkaldte e-certificater, efter Søfartsstyrelsen herhjemme -som de første i verden - gjorde det i 2016. - Vi er langt i dialogen med de engelske søfartsmyndigheder, og senere på måneden afleverer vi vores proof of concept, der forhåbenligt kan danne grundlag for det videre samarbejde”, siger Torben Ryttersgaard og tilføjer: - Prisen viser med al tydelighed, at Survey og eCert-løsningerne har internationalt potentiale, hvorfor hele vores team med rette kan være stolte.

Visma Consulting, der har til huse i Lyngby, har udviklet Survey og eCert, som er digitale løsninger til skibstilsyn samt skibs- og søfarende certifikater, der mindsker administration og således forbedrer vilkårene for rederierne, søfolk og søfartsmyndigheder. Det danske selskab er del af Visma-koncernen, der er blandt Nordens største software-virksomheder. I Danmark yder Visma Consulting rådgivning og udvikler software for en lang række offentlige og private kunder. Foruden Survey og eCert har man til den maritime sektor udviklet fiskerikontrolløsningerne vTrack og vCatch, der benyttes i 18 lande. Global Ports Forum er en sammenslutning af havne fra hele verden, der har til formål at udvælge og nominere de mest værdifulde bidrag og tiltag, der er gjort i den maritime sektor.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /

TEMA: DIGITALISERING OG CYBERSECURITY

Billedet viser interfacet til en maritim løsning der bl.a. kan vise ’heatmaps’ over maritime trafik i et givent område.

AF JOEL BOX, GATEHOUSE MARITIME

/ SIDE 20

aaS (software leveret som en service via internettet) og DaaS (data leveret som en service via internettet) leveres direkte til brugeren online og organisatoriske eller geografiske hindringer er derfor ikke eksisterende. Brugen af SaaS og DaaS kan effektivt nedbringe en organisations softwareog datahåndteringsomkostninger, samtidig med at databehandling og analysekompetencerne styrkes. En umiddelbar fordel ved at anvende service-baserede software og dataløsninger er at man herved undgår store indkøbs og opstarts udgifter. Ud over fordelene ved at undgå store indkøbs omkostninger på hardware og software, så er er SaaS-løsninger attraktive af følgende grunde:

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

• I ngen softwareinstallation eller vedligeholdelse • Ingen hardware opgradering nødvendig ved udvidelse af løsning eller datalagringskapacitet • Ansvaret for tilgængelighed, ydeevne og sikkerhed for software ligger hos tjenesteudbyderen SAAS SaaS løsninger leveres typisk via en webbrowser. Brugeren modtager en web-adresse samt brugernavn/ adgangskode og har derefter direkte adgang til applikationen og tilhørende data, fra hvor som helst, blot der er adgang til internet. Bekymringer om datasikkerhed har i mange år været en væsentlig

FAKTA SaaS og DaaS er begge begreber der dækker over ydelser der leveres via en webbrowser. En kunde kan derved opnå ydelsen uden installation af særlig hardware eller software, og tilgå ydelsen fra ethvert sted med online adgang. SaaS: ‘Software as a Service’ er software i form af f.eks. online økonomisystemer, CRM-systemer, ERP-systemer eller lignende. DaaS: ‘Data as a Service’ er data som leveres eller gives adgang til i mere eller mindre bearbejdet form. I nogle tilfælde kan det leverede blot være adgangen til rå data og i andre tilfælde kan det være specifikke analyser af data.

ExxonMobil Nordic in Denmark is a subsidiary of ExxonMobil Corporation and assist ExxonMobil Marine Ltd with the sales and technical support for the Nordic International marine market. We are looking for a strong Sales and a strong Technical resource, in Denmark, to give high quality support to our Nordic customers. We are hiring Marine Lubricants:

Sales Engineer | Field Engineer Work location: Denmark (Allerød) Please send in your application together with an updated CV at www.exxonmobil.no/karriere i Norge by April 8, 2018.

Skilled people advance amongst skilled people Foto: Minna Suojoki

årsag til, at virksomheder tidligere har foretrukket selv at administrere deres software, datalagring og netværksinfrastruktur. Denne opfattelse står overfor en reevaluering, da sikkerhed og adgangsprotokoller i dag har nået et niveau, hvor man langt oftere oplever at menneskelige fejl, fremfor manglende teknisk sikkerhed, er årsag til nedbrud. DAAS DaaS er en oplagt løsning til maritime organisationer, der allerede har et eksisterende software system [f.eks. Enterprise Resource Planning (ERP) systemer], men ønsker at outsource risikoen og omkostningerne ved datahåndtering. DaaS udbydere giver deres kunder fleksibilitet ved at formidle adgang til kundernes forretningskritiske data online og derigennem tage ansvar for datakvalitet og sikkerhed. En DaaS-udbyder kan også tilbyde at udføre analyser eller udtræk af særligt interessante data og levere disse som en del af servicen. Eksempelvis kan en havn have interesse i at sammenligne en forventet ankomsttid (ETA) for

et skib mod ETA’en der er leveret af skibets agent. Havnen behøver ikke adgang til alle de understøttende data, der bruges til at generere den forudsagte ETA, kun den dag og det tidspunkt, hvor det specificerede skib forudsiges at ankomme til havnen. På den måde undgår havneoperatøren at skulle håndtere unødvendige mængder data, men kun de data og oplysninger, de har brug for. REDUCERER OMKOSTNINGER Når der diskuteres store datalagre og analyser, er det ofte noget man forbinder med større virksomheder. Faktisk kan SaaS og DaaS have lige så store eller større fordele, for mindre virksomheder der ønsker at opnå en konkurrencemæssig fordel uden en stor investering. Uanset virksomhedens størrelse har organisationer i søfartsindustrien meget at vinde ved at udnytte SaaS og DaaS til at reducere it-relaterede omkostninger, samt sikre at deres teknologi og kapacitet forbliver opdateret og tidssvarende.

Skræddersyede forsikringsløsninger til marinekunder Fra det mindste og mest enkle til det største og mest komplekse

Fordele

• Vi tilbyder en bred vifte af marine forsikringer. • Vi leverer skræddersyede marine forsikringsløsninger. • Claims services døgnet rundt. • Vi kan assistere med Risk Management.

For yderligere information kontakt os på +45 33 55 31 87 eller besøg vores hjemmeside

codanmarine.com

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /

DANISH MARITIME DAYS:

POLSK - DANSK SEMINAR I LOKOMOTIVVÆRKSTEDET

Polens Ambassade i Danmark inviterer i samarbejde med Danske Maritime til et seminar om IT-teknologi og automatisering i Den Blå Økonomi. Seminaret finder sted i Lokomotivværkstedet i København den 2. maj, og arrangeres inden for rammerne af Danish Maritime Days 2018.

ormålet med seminaret er at diskutere mulighederne for øget samarbejde mellem Polen og Danmark vedrørende it-teknologier til anvendelse i søfartssektoren. Mens Blå Økonomi generelt er genstand for stor opmærksomhed fra EU’s side, fordi havene er med til at holde den europæiske økonomi i gang og har et stort potentiale for innovation og vækst, ønsker seminaret at fokusere specifikt på potentialet for samarbejde rundt om Østersøen som et innovationslaboratorium.

/ SIDE 22

FÆLLES VÆRDIKÆDE Både Polen og Danmark har meget veludviklede maritime sektorer og en lang tradition for arbejde på havet. På mange områder kan udviklingen i de to lande supplere hinanden, og virksomheder fra begge lande indgår i fælles værdikæder, især inden for servicesektoren. VICESTATSSEKRETÆR Hovedtalen på seminaret vil blive holdt af Marek Magierowski, vicestatssekretær i det polske udenrigsministerium.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Ud over vicestatssekretæren forventes op til 10 virksomheder fra Polen og deres respektive danske partnere at deltage. Der vil også være mulighed for en kort (2-3 min.) virksomhedspræsentation, som kan leveres af både danske og polske firmaer der arbejder inden for den maritime sektor. TILMELDING For registrering og yderligere information om seminaret bedes man kontakte Monika Dziadura på Polens Ambassade i København (monika. dziadura@msz.gov.pl).

VIKING VINDER MARKEDSANDELE I SVAGT MARKED For andet år i træk havde VIKING Life-Saving Equipment i 2017 stagnerende omsætning og indtjening. To af de største kundegrupper, fragtskibsmarkedet og offshore-industrien, har fortsat vanskelige markedsforhold, hvilket smitter af på både top- og bundlinje.

- Vi befinder os i et marked med en særdeles kompleks efterspørgsel, der varierer meget mellem segmenterne, og er drevet af mange forskellige faktorer herunder teknologi, vækst i verdensøkonomien, samhandelspolitik, geopolitisk stabilitet og flere andre omstændigheder, siger administrerende direktør Henrik Uhd Christensen.

med vigende salg til nybygningsmarkedet og offshore, hvorimod aftalemarkedet – flerårige serviceaftaler med skibsredere og ejere af offshore-installationer – fortsætter med at indfri de høje forventninger og i 2017 for første gang rundede en omsætning på en milliard kroner. Derudover udvikler det ligeledes vigtige marked for passagerskibe sig fremdeles gunstigt.

- Sammenfattende er det dog min vurdering, at vi i den kommende periode vil kunne drage nytte af væksten i verdensøkonomien, og at efterslæbet fra udskudte investeringer inden for flere områder vil komme VIKING til gode i de næste år, siger Henrik Uhd Christensen.

- Følgerne af finanskrisen for snart 10 år siden er blevet mere langstrakte, end vi forventede. Men det maritime marked er som helhed i bedring, og den kundegruppe, der skal trække markedet i de kommende år, skibsrederne, har udsigt til bedre tider. Det vil på kort sigt slå igen-

VIKING opnåede i 2017 en omsætning på 1,834 mia. kr. mod 1,858 mia. kr. året før. Resultatet før skat var 174,3 mio. kr. i forhold til 183,5 mio. kr. i 2016. SERVICEOMSÆTNING PASSERER MILEPÆL Den underliggende udvikling rummer en forskydning mellem de enkelte forretningsområder

nem på driften i form af en reaktivering af den eksisterende skibsflåde og dernæst ved øget nybygningsaktivitet. Men ligesom inden for offshore vil udviklingen inden for nybygninger foregå fra et lavt udgangspunkt, og den sejlende population af skibe vil være vores hovedfokus, siger Henrik Uhd Christensen. TYRA DRIVER NORDSØEN FREM Han ser lyspunkter i olie- og gasindustrien i Nordsøen drevet af blandt andet det store Tyra-projekt i dansk sektor og færdiggørelsen af et af de største oliefelter nogensinde i norsk sektor, Johan Sverdrup. De store projekter vil smitte af på hele forsyningskæden, herunder supply-både. I de senere år har VIKING investeret betydeligt i markedsudvikling og tilstedeværelse på nye markeder i især Asien. Det globale netværk består af 36 udenlandske datterselskaber fordelt på 72 lokationer samt 261 autoriserede servicestationer, og det betragtes som en vækstmotor.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /

FOTO: HAMBURG-HAFEN MARKETING

AF JENS NØRGAARD

ANTWERPEN OG ROTTERDAM BIDER HAMBORG I HASERNE

Med sine hurtige jernbaneforbindelser ind i Mellemeuropa samt feederoperationer med flodskibe og omlægning af terminaler til håndtering af megacontainerskibene fra Zeebrügge til Antwerpen, (Europas næststørste havn, red.), ”bider” den belgiske storhavn sammen med Rotterdam hansestaden Hamborg i haserne. For andet år i træk måtte Hamborg Havn i 2017 se sig overgået af sine værste konkurrenter på det europæiske marked i antallet af håndterede container over kaj.

orbundsrepublikken Tysklands forvaltningdomstol i Leipzig får skylden desangående. Det hænger sammen med at der ikke er fældet en endelig afgørelse/dom vedrørende uddybning af floden Elben. Der er tale om en strækning på 130 kilometer fra Hamborg til udløbet i Tyske Bugt. Forsinkelserne koster hansestaden på den samlede økonomi. Værdien af omsætningen i havnen udgør hele 21,8 mia. Euro. Det er

/ SIDE 24

tvingende nødvendigt ifølge stevedore og shippingfolk, at sandpumperne kommer i gang på Elben. Havnens betydning for Tysklands im- og eksport er indiskutabel. Den politisk ansvarlige for Hamborg Havn, erhvervssenator Frank Horch, tager situationen med ophøjet ro. Senatoren har tidligere i et interview med Maritime Danmark udtalt, at han forventer en løsning i løbet af foråret. Samlet set kan den nordtyske havn notere

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

status quo på totalomsætningen i 2017 inden for styk- og massegods på i alt 136,5 mio. tons. HOLLÆNDERNE ER PÅ SPORET Anderledes ser det ud på containersiden. Der blev håndteret 8,8 mio. TEU, (20 fods standardcontainer, red.). Det er en mindre tilbagegang på minus 1 procent i forhold til 2016. Den udvikling får Antwerpen og Rotterdam til at bryste sig. Begge havne kan procentuel notere større fremgang i 2017.

Blandt de travleste områder for containerhåndtering i Hamborg Havn er Burchardkai

Rotterdam f.eks. havde en fremgang på hele 12,3 pct. i mængden af container. Dermed er den hollandske storhavn tilbage på sporet. Hollænderne håndterer nu hver tredje container, der går over kaj i Nordeuropa. Den udvikling hænger ifølge eksperterne sammen med den nye multiterminal Maasvlakte 2 i Europort. I Antwerpen nåede man i 2016 op på at håndtere ca. 10 mio. tons. Kølecontainer fik noteret en rekordstigning på 7,5 procent i forhold til 2016. Fremgangen på TEU generelt voksede med 8,5 procent til i alt 765,105 TEU i 2017. Tallene viser at Antwerpen med sin innovative udvikling over de seneste år er blevet et foretrukket hub i international skibsfart. ÆNDREDE TRANSPORTMØNSTRE Udviklingen i Holland og Belgien sætter ikke ”grå hår” i hovedet på ledelsen i Hamborg Havn. Marketingsdirektør Axel Mattern ser fortrøstningsfuld på fremtiden. Det gør direktøren uanset at transportmønstret på container har ændret sig radikalt. Fra at blive transporteres rundt i Europa på ”gummihjul”, bliver flere container i dag håndteret pr. godsbane. Her indtager Hamborg en ledende plads til Øst- og Sydeuropa. Har Hamborg succes på banetrans-

porterne, har Antwerpen og Rotterdam ”vind i sejlene” via pramsystemerne. Flodskibene har fået deres renæssance på de indenlandske europæiske vandveje. Axel Mattern giver den manglende uddybningen af Elben skylden for sin havns problemer. Grundet de differentierede dybder i Elben og deraf indførte restriktioner for de helt store skibes dybgang, som følge af tidevands forskellen, er det umuligt for megaskibene at løfte alle former for container - fyldte som tomme - ud og ind i havnen i millionbyen. LASTET CONTAINER FORETRÆKKES Af økonomiske årsager foretrækker rederne fyldte container, når deres skibe forlader Hamborg. De tomme bliver stående på kajerne. I 2017 udgjorde de tomme bokse ikke færre end 88.000 TEU. Resultatet på den samlede containeromsætning var i 2017 uforandret i forhold til 2016 på 7,6 millioner TEU. Til gengæld tårner tomme container sig op. I øjeblikket står der 1,2 millioner TEU og venter på at blive løftet over kaj til skib. Det problem søger hamborgerne at løse ved at lade feederskibene i short sea trafikken tage de

tomme container med til andre havne i Europa, hvor de så kan omlastes til linieskibene og de oversøiske destinationer. Et andet problem for Hamborg Havn er den markante nedgang i transporterne til/fra Rusland grundet vestens sanktioner som følge af russernes intervention på Krimhalvøen. Går det ned ad bakke på enkelte områder i Hamborg havn, så omfatter det ikke megaskibene. Tværtimod er væksten over anløb bemærkelsesværdig. Ikke færre end 102 af de store skibe med plads til 18.000 – 20.000 TEU anløb havnen i 2017. Blandt de største i 2017 og indtil videre i 2018 var bl.a. MSCs Oscar, Mærsk Lines anden generations Triple E klasse som Madrid Mærsk, Munich Mærsk, Milan Mærsk og Manchester Mærsk. Disse fartøjer kan laste 20.568 TEU, hvilket er ca. 2.300 flere end første generations skibe i Eklassen som Mærsk Mc-Kinney Møller, der blev taget i brug i 2013. Den 15. marts lagde det til dato største skib - franske CMZ CGM Antonie de Saint Exupery med plads til 20.776 TEU til i hansestaden ved Elben.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /

AF BENT MIKKELSEN

GAMMEL DANSK I AFRIKA I hovedstaden i den afrikanske stat Cameroun har en række skibe med dansk tilknytning fundet deres sidste hvilested. Det er skibskirkegården i havnebyen Douala, hvor en række coastere ligger i mere eller mindre beskadiget tilstand i venten på skæbnen. Skæbnen i den afrikanske port kan være mange forskellige ting. Nogle skibe ligger blot som rustent vrag i vandskorpen, mens andre bliver plukket for reservedele, der enten kan sælges eller bruges til at holde andre gamle skibe i gang med. Fælles for de mere end to snese gamle skibe er, at de anvendes til beboelse, mens processen foregår.

arolineren Hanne Hansen, der engang var et markant skib i den danske nærtrafik med især skrotjern til Frederiksværk og nye plader fra stålværket til stort set alle danske havne, fik ikke lang tid i fart omkring det afrikanske land Cameroun. Efter et par sejladser måtte skibet, der fik det flotte navn Queen Polina, se sig degraderet til at være opholdssted for en række lokale, der var mønstret om bord på skibet. Det kunne ikke sejle af årsager, der er ukendte for skriveren af disse linjer. Men meget tyder på, at et eller andet var gået galt i maskinrummet og dermed var skibet blevet ude af stand til at flytte sig. Så den afrikanske løsning på det problem blev at lægge Queen Polina hen i hjørnet, hvor alle de andre skibe ligger i venten på enten en reservedel eller plyndring for reservedele til andre skibe.

/ SIDE 26

Det ser dog ud til at Queen Polina har fået en bedre skæbne end så mange af de andre coastere og fiskeskibe i Douala, thi efter seks år i ”dyngen” af oplagte skibe er Queen Polina kommet til søs igen. Måske med en hentydning til tempoet i reparationen af skibet har det fået navnet Patience. Tålmodighed er skibets nye navn i fart med især grøntsager til markedet i Douala. Typisk for en afrikansk reparation af en coaster, så det er nu blevet forsynet med en power-pack på agterdækket og med kabler ned til hovedtavlen i maskinrummet. Det indikerer, at hjælpemaskineriet var brudt ned, og at det var derfor det ellers så velholdte skib (ved salget fra Danmark) blev lagt til side i havnen i Douala. Hanne Hansen var en i serien, der blev kaldt Carolinere, nye moderne fragtskibe af stål, bygget i årene efter 1951 med økonomisk bistand fra Marshall-hjælpen fra USA i genrejsning af

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Europa efter 2. Verdenskrig. Hanne Hansen blev leveret fra H. C. Christensens Stålskibsværft i Marstal i 1958. Det blev forlænget i 1966 til 295 DWT. MARSTALLER UNDER VAND Langt værre gik det for den gamle Marstaller Arrebo, der lå (og fortsat ligger) under vand midt i coaster-havnen i Douala. Det blev skibets skæbne efter april 1999, da det under navnet Rhodos III kæntrede og sank i Wouri deltaet lige udenfor Douala. Det lykkedes dog at få skibet slæbt ind til havnen, hvor det blev ”parkeret” sådan lige midt i det hele. Og der ligger det stadig som et rustent vrag og bruges til at fortøje andre coastere langs, mens der ventes på reservedele. Vraget er formentlig renset for brugbare dele ligesom lasten sikkert også er bjærget og druk-

ket. Da Rhodos III kæntrede bestod lasten af 384.000 flasker øl samt stykgods (måske var det oplukkere til øllene). Efterfølgende har ingen gjort sig ulejlighed med at fjerne det sunkne skib eller skåret det op på stedet. Rhodos III blev bygget af Nordsøværftet i Ringkøbing i 1965 som nybygning nr. 21 til et partrederi med Andreas Boye Kromann i spidsen og sat i søen som Arrebo. Skibet blev solgt efter kollision med en jernbanebro i Goole i England, i 1987. Køberen var det lokale skibsværft Thomsen & Thomsen i Marstal, der lod det reparere og solgte siden skibet til endnu et partrederi i Marstal, hvor det blev til Lill og senere Lis Weber inden salget til Cameroun. Rhodos III sejlede fra Marstal 19. august 1996 til Douala. KØLESKIB Arrebo er bestemt ikke det eneste gamle danske skib, der har lidt en krank skæbne i Doualaområdet. I en lille flodarm i nærheden af den afrikanske havneby ligger vraget af køleskibet Narvik. Det har sådan set samme historie. Tekniske problemer gjorde, at skibet blev lagt til side i venten på en løsning, og da det trak ud, ja så blev det plyndret. Stump for stump blev skibet plukket for reservedele inklusive dele af skrogets stålplader. Delene kunne sagtens bruges til andre formål eller andre skibe. Resultatet blev, at Narvik ligger tilbage som et fuldstændigt afpillet vrag, der end ikke kan flyttes fra stedet på grund af store åbne områder i skroget. Narvik blev bygget af Ørskov Staalskibsværft i Frederikshavn og afleveret i oktober 1969 under navnet Icecap til et partrederi hos Albrecht & Boserup med adresse i København. Erling Albrecht og Bjørn Boserup skabte i 1960’erne en forretning med sejlads med frossen fisk fra Norge, Færøerne og Grønland til Danmark, Europa og USA. Al transporten skete i små køleskibe som Icecap, der havde et lastevolumen på 41.000 kubikfod. Icecap var et af fem søsterskibe, der blev bygget af Ørskov i Frederikshavn, H. C. Christensens Stålskibsværft i Marstal og Skala-værftet på

Færøerne. Skibene sejlede for det danske rederi indtil begyndelsen af 1980’erne, hvor de blev afløst af en stribe nybygninger med større lastevolumen. De fem søstre blev derefter solgt til USA for sejlads i Karibien eller til norske operatører for sejlads ved Vestafrika, hvor Icecap sammen med søsterskibet Eskimo blev sat i fart. ANDRE KENDTE De nævnte vrag er såmænd ikke de eneste coastere med dansk tilknytning, som sejler eller ligger stille i Douala-området. En anden kendt i området er Lucrecia Angue III, der i 1970’erne og 1980’erne var kendt i danske farvande som Tonsund. Skibet var da ejet af en svensk skipper bosat på Venø i Limfjorden. Skibet og dens ejer var i konstant karambolage med Port State Control-systemet og skiftede jævnt mellem San Lorenzo (Honduras), Kingstown (St. Vincent & Grenadines) og Puerto Limon (Costa Rica) som hjemhavn. Det hele sluttede i december 1998, da Tonsund blev solgt til Cameroun. Den seneste rapport om sejlads med Lucrecia Angue III stammer tilbage fra december 2005.

Et af de andre skibe i området er Theresa III, der har ligget stille siden juni 2004 i Douala. Den har også en slags fortid i Danmark. Skibet var finskejet under navnet Heidi i årene op til 2001, da det blev solgt til Cameroun og havde indtil da dansk tilknytning på den måde, at skibet blev befragtet hos Albert E. Boye & Co med adresse i Marstal. I kraft af den tilknytning havde skibet også mange rejser til og fra danske havne. Tatiana Estrella er det eksotiske navn for den tidligere Danena-coaster Dania, der sejlede under dansk flag fra 1971, da den blev leveret fra Danena/ Ejnar Nygaards eget værft, LimfjordsVærftet i Aalborg. Skibets ejerskab i Danmark sluttede i foråret 2009, da det blev lagt i Rudkøbing i erkendelse af, at det ikke længere var muligt at drive en 900-tonner som rederiskib i Danmark. Kort efter blev skibet solgt til Gabon, men ikke hentet fra oplægning (var da flyttet til Marstal). Det skete først i april 2012, da det sejlede sydpå under navnet Rosalina II, som i 2014 blev til Tatiana Estrella.

Bridge Resource management Opfylder STCW (inkl. Manila Amendments 2010). Tilpasses kundernes ønsker mht. skibstype og sejladsområde.

7. til 9. maj 2018

- your choice of course

Tilmeld dig via tlf. +45 6253 1968 E-mail kursus@marnav.dk MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /

Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra 20.000 m2. Find din egen grund på: www.stc-koege.dk

Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge.

Skandinavisk Transport Center