Maritime danmark 6-7 2017

DANMARK Juli 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 6-7 DKK 49,50

MÅNEDENS SKIB

TEMA

FREDERIKSHAVN

Madrid Mærsk

Maritime uddannelser

Netværk runder 10 år

MARITIME DANMARK 6-7-2017

TOPHISTORIE

15

10 ÅRS JUBILÆUM FOR MARITIME NETWORK FREDERIKSHAVN

18

SAMMEN ER VI STÆRKERE Sådan er holdningen i Maritime Network Frederikshavn (MNF), der i år kan fejre 10 års jubilæum for et af landets stærkeste maritime netværk, som rummer 50+ lokale virksomheder med maritime kompetencer.

6

DEN MARITIME LÆRLINGEORDNING SIKRER FLERE OG BEDRE LÆRLINGE

21

80 MARITIME PROJEKTLEDERE UDDANNET

21

MARITIM KARRIEREDAG: BRANDING AF DET BLÅ DANMARK MOD FREMTIDENS ARBEJDSKRAFT

22

RETROFIT-UNDERNETVÆRK GIVER NY VIDEN OG STÆRKE TOTALLØSNINGER Maritime Network Frederikshavn (MNF) har etableret et retrofit-undernetværk, som i dag tæller otte virksomheder. Her udveksler virksomhederne erfaringer, får viden om de nyeste teknologier og metoder på markedet og udbyder komplette opgaveløsninger inden for retrofit.

BREXIT: BRITISKE HAVNE HÅBER PÅ BLØD LANDING Det er business as usual i de britiske havne, her et år efter at de britiske vælgere sendte Storbritannien ud af EU, med et snævert flertal ved folkeafstemningen den 23 juni 2016. Får de britiske havnedirektører det som de ønsker, ender Brexit-processen i en blød landing.

14

8

20

MADRID MÆRSK SÆTTER NY REKORD Maersk Line har gjort det igen. Endnu engang har den danske operatør af containertrafik præsenteret andre i industrien for verdens største containerskib. Det er sket kun fire år efter leveringen af det første skib i den såkaldte Triple E-serie, der selv satte rekord i 2013. Siden er yderligere containere blevet føjet til kapaciteten og endda på samme skrog.

DANISH MARITIME DAYS VENDER TILBAGE I 2018

23

MNF-LEGAT STØTTER MARITIME UNGE

24

HAVNEUDVIDELSE GIVER BEDRE FACILITETER OG NYE MULIGHEDER

Selv om den oprindelige forening bag Danish Maritime Days blev nedlagt sidste år, efter udløbet af den treårige statsstøttede etableringsfase, fortsætter de tre organisationer bag eventet - Danske Rederier, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen - deres samarbejde om at afholde arrangementet.

Næste gang Danish Maritime Days finder sted bliver i starten af maj 2018.

27

DANSK TILFREDSHED MED NOR-SHIPPING MESSEN Selv om meget tyder på, at Nor-Shipping messen Lillestrøm måtte notere en mindre nedgang i såvel antallet af besøgende som udstillere, så var de danske deltager ganske godt tilfreds med messen.

33

DET BLÅ DANMARK FÅR NY STÆRK NORDJYSK PLATFORM Med uddannelsesminister Søren Pinds godkendelse har Nordjylland med virkning fra den 1. juli fået en platform inden for de maritime uddannelser som det bliver svært at komme uden om. Det er sket ved at fusionere det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC i Frederikshavn med Skagen Skipperskole.

36

28

Manglen på en ensartet standard for forsyningsstik i land, på trailere og ombord på skibe er årsag til rundt regnet en million ødelagte stik årligt. Ud over omkostningerne er der også en sikkerhedsrisiko.

Nu har Hans Følsgaard A/S og Mærsk sammen udviklet et 3H/6H-stik, der løser problemerne.

DANISH MARITIME FAIR 2018 VED AT TAGE FORM Om godt 10 måneder, den 2. maj 2018, slår Lokomotivværkstedet dørene op til den fjerde udgave af den internationale maritime messe i København - Danish Maritime Fair. Salget af stande er kommet godt fra start, og alle sejl er sat for at sikre endnu en succesfuld messe – og en række markante maritime konferencer.

30

29

NÆSTE UDGAVE AF EUROPORT NÆRMER SIG Uret tikker ned til den næste udgave af Europort messen, som finder sted i Rotterdam fra den 7 - 10 november.

Med et udstillingsareal på mere end 40.000 m2, og godt 30.000 besøgende, er Europort en af de førende maritime messer i verden. Medie Gruppen Maritime Danmark er eneagent for messen i Danmark.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien.

Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget.

ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

SIKKER FORSYNING AF REEFERE – I EN HÅNDEVENDING

FULDBLODS ENTREPRENØR I SPIDSEN FOR MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE De maritime uddannelser har det svært herhjemme grundet økonomiske nedskæringer. En af de hårdest ramte er Marstal Navigationsskole, hvor man allerede på flere områder har taget konsekvensen af statens sparekrav på budgetterne på 2 procent over de næste fire år. Navigationsskolen har således måttet tage afsked med to lærerkræfter og oplægge øvelsesskibet ”MS PIA”. Skibet er for dyrt i drift, idet der mindst skal bruges to lærerkræfter, når fartøjet er i søen på øvelse/undervisning.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Brian Kjær Tlf.: +45 70 20 41 55 bk@maritimedanmark.dk

38

KRYDSTOGTSKIBE TIL OPHUGNING Så gik den ikke længere for den berømte Scandinavia fra DFDS’ noget uheldige USAeventyr i begyndelsen af 1980’erne. Efter nogle måneders usikkerhed om skibets fremtid er det nu blevet klart, at skibet er solgt til ophugning på den store genbrugsplads i Alang i Indien. Der får den selskab af et andet krydstogtskib, der blev særdeles kendt i Danmark i midten af 1980’erne.

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK Juli 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 6-7 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

MÅNEDENS SKIB

TEMA

FREDERIKSHAVN

Madrid Mærsk

Maritime uddannelser

Netværk runder 10 år

Næste udgave: 4. august 2017

www.europort.nl Sales representative Denmark, Norway, Sweden Maritime Danmark Mr. RenĂŠ Wittendorff T: +45 7020 4155 E: rw@maritimedanmark.dk

General sales Rotterdam Ahoy Project team Europort T: +31 10 2933 345 E: info@europort.nl

København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR ER TILBAGE I

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events

BREXIT: BRITISKE HAVNE HÅBER PÅ BLØD LANDING AF MARTIN UHLENFELDT

Det er business as usual i de britiske havne, her et år efter at de britiske vælgere sendte Storbritannien ud af EU, med et snævert flertal ved folkeafstemningen den 23 juni 2016.

Får de britiske havnedirektører det som de ønsker, ender Brexit-processen i en blød landing.

- Indtil nu har vi ikke mærket den store forskel, og derfor fastholder vi også vores langsigtede planer

‘

- Vi havde klart foretrukket at Storbritannien var forblevet en del af EU. Men sådan er virkeligheden ikke, og det forholder vi os så professionelt til, siger Sean Potter, Managing Director, DFDS Port of Immingham. Udtalelsen falder overfor en gruppe danske journalister, der sammen med repræsentanter for Danske Rederier har været på besøg i Storbritannien.

uændret. Briterne har brug for lige så mange importerede biler, brædder og sko udenfor EU som de havde indenfor – så helt overordnet vi forventer ikke de store ændringer på volumen, siger Sean Potter.

”Vores eneste bekymring handler om told. Vores forretning er gearet til, at godset frit kan passere gennem havnen. Lykkes det ikke at finde en smidig Brexit-aftale, kan processen her på havnen blive både langsommere og mere besværlig.

FRIHAVNE PÅ TEGNEBRÆTTET I Associated British Ports, som driver 21 britiske havne, tager man også udviklingen med ro. Her overvejer man bl.a. muligheden for at oprette frihavne, der kan være mellemstation for varer der skal videre ud i verden.

- Vi har haft de første drøftelser med politikere og embedsmænd om oprettelse af frihavne, siger Jens Skibsted Nielsen, Commercial Director, Associated British Ports.

Indtil nu har vi ikke mærket den store forskel, og derfor fastholder vi også vores langsigtede planer uændret.

- Sean Potter, Managing Director, DFDS Port of Immingham.

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Om det bliver til noget ved vi ikke endnu, men bortset fra det er situationen uforandret, siger Jens Skibsted Nielsen.

- Vi har noteret en minimal afmatning i stigningen af det antal passagerer vi fragter over Det Irske Hav, siger Alastair Eagles, CEO, Seatruck - der er ejet af Clipper, men det er endnu for tidligt at sige om der er tale om en trend.

VIGTIGT MARKED Storbritannien er et vigtigt marked for de danske rederier. I 2016 var Storbritannien danske rederiers tredjestørste marked, og tegnede sig for 5,3 procent af rederiers udenlandske aktiviteter. Omregnet til kroner svarede det til 8,8 milliarder kroner.

marked, uden omfattende toldkontrol - helt overordnet en fortsat fri og lige adgang.

A2SEA HOLDER FAST Storbritannien er hjemsted for verdens største offshore-vind-sektor, en sektor hvor danske rederier fortsat spiller en ikke uvæsentlig rolle i. A2SEA har f.eks. opstillet hovedparten af havvindmølleparkerne på britisk sokkel, og rederiet er lige nu i gang med at færdiggøre vindmølleparker ud for Hull.

- Der er politiske røster fremme om, at Storbritannien efter Brexit bør indføre Jones Act lignende regler, der skal holde udenlandske aktører ude af det britiske marked”, siger Jens Frederik Hansen, CEO i A2SEA.

EU og Storbritannien er i gang med at forberede en tilknytningsaftale, der bliver afgørende for Storbritanniens efterfølgende tilknytning til EU. Forhandlingerne er komplicerede og det forventes derfor, at det bliver nødvendigt at forhandle en overgangsordning, da forhandlingerne om en tilknytningsaftale kan trække ud.

LOCAL CONTENT - Det tror jeg nu ikke vil ske. Briterne kunne måske godt selv klare opgaven, men det vil blive klart dyrere. Jeg tror mere på, at man vil opstille en række skrappe krav til, hvor stor en andel ’local content’ skal udgøre, siger Jens Frederik Hansen.

På linje med de britiske havne ønsker Danske Rederier fortsat smidig adgang til det britiske

- Sidste gang vi bød på en stor ordre her i UK, var vi oppe mod en britisk konkurrent. Da ordren

gik til os, var der straks kritiske røster om, at pengene gik til udlandet. Men da tallene blev regnet igennem viste det sig, at vi i vores bud faktisk havde mere ’local content’ end vores britiske konkurrent.

TÆT SAMARBEJDE EU’s retningslinjer for maritim statsstøtte regulerer medlemslandenes skattemæssige rammevilkår, som f.eks. DIS- og tonnageskatteordningerne. Storbritannien vil efter udtræden af EU ikke længere være underlagt disse regler, der sikrer ens rammevilkår for søfarten i Europa.

Danmark og Storbritannien har traditionelt haft et tæt samarbejde i EU-sammenhænge. Med Storbritannien ude af unionen skal Danmark nu ud og finde nye allierede. Frankrig har ikke stået Danmark nært i EU-sammenhænge, men med den nye præsident Emmanuel Macron i spidsen er der lagt op til en ny fransk linje, der måske vil muliggøre et tættere dansk-fransk samarbejde.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /

MADRID MÆRSK SÆTTER NY REKORD AF BENT MIKKELSEN

Maersk Line har gjort det igen. Endnu engang har den danske operatør af containertrafik præsenteret andre i industrien for verdens største containerskib. Det er sket kun fire år efter leveringen af det første skib i den såkaldte Triple E-serie, der selv satte rekord i 2013. Siden er yderligere containere blevet føjet til kapaciteten og endda på samme skrog. Dermed øges rentabiliteten pr. sejlet container primært i farten mellem Asien og Europa i en hel anden economy of scale. I mellemtiden har en enkelt af de øvrige operatører i markedet haft rekord, idet Mitsui Orient Line (MOL) har fået leveret et skib, som sneg sig over 20.000 TEUs i kapacitet.

D

et er bestemt ikke første gang, at Maersk Line præsenterer verden for en rekord i indtag af containere på et nyt skib. Faktisk er der en lang tradition for, at det danske rederi har øget kapaciteten gennem mere end 30 år ved at udnytte små ændringer i konstruktionen eller ved blot at bygge skibene større.

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Laura Mærsk, der sejlede ud fra Odense Staalskibsværft i 1980, lagde ud med en længde på 212 meter og en bredde på 32,2 meter, startede rækken af rekorder i containerfarterne. Madrid Mærsk, som er leveret fra Daewoo Heavy Industri i Korea, måler 399 meter i længden og 56 meter i bredden. Laura Mærsk havde

kapacitet til 2.100 TEUs – tyve fods containere – mens Madrid Mærsk har kapacitet til 20.568 TEUs. Altså der skulle 10 skibe af Laura Mærsks størrelse til for at nå op på den kapacitet, som findes på Madrid Mærsk. Tonnagemæssigt er der også himmelvid forskel på de to rekordskibe. Laura Mærsk var på 31.600 DWT, mens Madrid Mærsk runder 210.600 DWT. Maersk Lines første containerskibe A-skibene fra 1975 var datidens kæmper med plads til 1.200 TEUs på 18.400 DWT. Størrelsen af Madrid Mærsk kan også måles på en anden måde: I den første del af året har Maersk Line sendt en række Panmax-containerskibe til ophugning i Indien og i Kina. Det var skibe med kapacitet på 4.400 TEUs og sådan omregnet med bælgvanter, så går der fem af de gamle Panmax-skibe på hvert af de nye Triple E-skibe (mark 2).

De ophuggede Panmax-skibe er alle fra midten af 1990’erne og er bl.a. en række skibe, der i 1999 blev overtaget i forbindelse med købet af det amerikanske rederi Sea-Land. Det var søsterskibene: Sealand Comet, Sealand Racer, Sealand Mercury, Sealand Lightning, Sealand Eagle og Sealand Charger. Desuden blev Maersk

Wyoming og Maersk Georgia sendt til ophugning, mens søsterskibet Safmarine Meru blev ophugget efter et havari.

Maersk Line har i 2017 solgt en række skibe til leasingselskaber i Hong Kong og taget skibene tilbage på bareboatcharter i en periode. I alt 15 skibe i C/S-klassen har således fået nye ejere uden at det er direkte synlig på skibene. Det er Sovereign Mærsk, Susan Mærsk, Sally Mærsk, Sine Mærsk, Svendborg Mærks, Sofie Mærsk, Sorø Mærsk, Skagen Mærsk, Aotea Mærsk, Chastine Mærsk, Carsten Mærsk, Caroline Mærsk, Cornelius Mærsk, Clifford Mærsk og A. P. Møller, som er de ældste enheder i serien og leveret i perioden fra 1997 til 2001 og således nærmer sig 20 år i drift.

Laura Mærsk fra 1980 eksisterer faktisk endnu, da skibet sammen med to søsterskibe fra den første serie ”hjemmebyggede” containerskibe blev i 1993 solgt til USA for ombygning til transportskibe til US Rapid Deployment Force.

Der ligger skibet fortsat i en stand-by rolle i Violet, Louisiana, under navnet USNS Shughart.

rede nybygningen Marchen Mærsk, der med en længde på 920 fod - 294,32 meter - var det største containerskib, der kunne passere Panamakanalen. M-typen fra Odense Staalskibsværft fik siden kapaciteten øget med nogle hundrede containere, da der blev tryllet med indretningen om bord. Teknikerne på Lindøværftet og i Maersk Ship Design udviklede nogle særlige slim-guides i lastrummene, der det gjorde muligt at klemme en række containere mere ned i skibet.

TONNAGE Det kunne lige umiddelbart ligne en gigantisk fejltagelse, at Maersk Line midt i en af de værste nedture i transporten af containere over verdenshavene skrev kontrakt med Daewooværftet om yderligere 11 skibe endda med option på endnu seks enheder. Kontrakten blev underskrevet i juni 2015 endnu, inden det sidste af den oprindelige serie var leveret.

Midt i dette strategiske tiltag

Maersk Lines næste rekord var, da selskabet i 1988 præsente-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

De mange ledige containerskibe har givet travlhed på de forskellige ophugningspladser rundt om i Asien, hvor containerskibe i en lind strøm er sejlet op på strandene og blev omdannet til genbrugsmaterialer. Faktisk er der blevet sat den ene rekord efter den anden i form af, at yngre og yngre containerskibe har måttet lade livet så at sige som den mest fornuftige løsning på problemet med for mange skibe på havet. Foreløbig er rekord, at et containerskib bygget i 2008 er blevet ophugget og således kun kom til at sejle i lidt under 10 år. Det var som mange andre containerskibe ejet af tyske investorer, der op gennem 1990’erne og de første af den nuværende århundrede

byggede containerskibe i rå mængder for at tilfredsstille det hungrende marked. Lige indtil 2008, da det økonomiske sammenbrud, der startede i USA satte en stopper for væksten i containerfarterne - og alt andet i verden.

Leveringen af Triple E-skibene i 2013 satte også en anden trend i gang blandt de øvrige operatører. Designet med maskineri agterude og et dækshus og aptering i den forreste del af skibene blev anvendt af en række skibsværfter i Kina og Korea og meget tyder på, at designet fandt behag hos en række andre operatører. I hvert fald er der blevet leveret en massiv mængde skibe i tilsvarende design og med kapaciteter i størrelsen mellem 15.000 TEUs og 20.000 TEUs. Alle operatører har stort set anskaffet sig denne type tonnage og har dermed øget kapaciteten på ruterne. Det har så igen presset ældre tonnage ud af markedet og lige i armene på ophuggerne, da det stort set var/er umuligt at skaffe ny beskæftigelse til skibene i lyset af den nye ekstra kapacitet som er tilføjet markedet.

‘

sejlede alle de andre operatører med solide underskud på driften, og mange var i virkeligheden på kanten af en konkurs. Koreanske Hanjin måtte bukke under, mens andre har haft meget travlt med at returnere chartrede containerskibe, som ikke umiddelbart kunne finde ny charter, for blot at holde økonomien nogenlunde på plads.

Som det er i dag udnytter vi i Maersk Line, vores kapacitet 93% målt på årsbasis.

- Søren Toft, Chief Operating Officer, Maersk Line.

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

TILBAGELEVERING Tilbagelevering af chartrede skibe vil også være en disciplin, som vil være udbredt i Maersk Line i de kommende år.

- Når vi ser på vor ordrebog sammenholdt med vor kapacitet, så betyder tilgang af vore nye skibe, at vi får mulighed for at returnere chartrede skibe til deres respektive ejere. Vi har omkring 20% af flåden som er indchartrede skibe, hvoraf en relativ høj andel af skibene er på meget korte certepartier, som kan tilbageleveres med kort varsel, fortæller Søren Toft, der Chief Operating Officer i Maersk Line.

Maersk Line har 27 containerskibe i ordrebogen.

Det er ni Triple E-skibe (mark2). Så er det 15 skibe i H-klassen, som er en mindre version af Triple E med en kapacitet på 15.226 TEUs. Skibene, hvis leveringen er blevet udsat i et antal måneder på grund af markedssituationen, er en slags fornyelse af Emma Mærsk-typen. De har samme kapacitet men er 46 meter kortere end Emma Mærsk - som nu har mere end10 år

på kølen. Layoutet bliver nogenlunde identisk med Triple E-skibene – altså med maskineri agterude og dækshus i den forreste fjerdedel af skibets længde. Dertil kommer syv skibe, der betegnes som feederskibe. Det er isforstærkede containerskibe med kapacitet til 3.596 TEUs, som skal bruges i isfyldte områder bl.a. Østersøen. Fordi de er bygget til disse farter bliver skibene udstyret med bl.a. overdækket og opvarmet bakdæk, ligesom maskineriet bliver til miljøvenlig diesel for at kunne sejle i Østersøen, der er et Emission Control Area (ECA).

- Som det er i dag udnytter vi i Maersk Line, vores kapacitet 93% målt på årsbasis. Det giver i virkeligheden meget lidt ekstra rum for at ekspandere, og derfor har vi behov for mere tonnage. Faktisk er det sådan at de 27 skibe, som vi for tiden har i ordre, udgør omkring 11 % af vor totale kapacitet. Så selvom der er overkapacitet på verdensplan, så er billedet lidt anderledes for os i Maersk Line, siger Søren Toft.

- Billedet ser altså pænt ud i Maersk Line, men der er stadig behov for at sende ældre og mindre effektiv tonnage til ophugning og dermed justere markedet, og det er bl.a. derfor at vi har valgt at udskyde leveringen af H-skibene.

Vi regner med en stigning i mængden af containere og

FAKTA OM MADRID MÆRSK Byggeværft Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering Co, Okpo Byggenummer #4302 IMO-nummer 9778791 Kaldesignal OWMD2 Hjemhavn København Ejerselskab Maersk Line A/S, København Kontrakt 02-06-2015 Køllagt 20-11-2015 Søsat 10-12-2016 Afleveret 07-04-2017 Længde o.a.

399 m Længde p.p.

378,5 m Bredde 58,6 m Dybgang 16,5 m Sidehøjde 33,2 m Tonnage 214.286 BT 78.834 NT 210.019 DWT Letvægt 55.000 tons Containere 20.568 TEUs Hovedmaskineri 2x Doosan/MAN-B&W type 7G80ME.C9.5.TII. Udtag 2 x 31.000 kW Servicefart 16 knob Max. fart 23 knob Forbrug 80 kbm/døgn Pris 163 mio USD (1,150 mia DKK) Klasse ABS ✠A1, Container Carrier, ✠AMS, ✠ACCU, FL 25, SH, CPS, SHCM POT, RRDA, BWE, FOC, UWILD, TCM, CRC, SH-DLA , NBLES , SLAM-B, MAN-A, RW, GP, SFA 25, SLAM-S

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

gods på omkring tre procent og med vore nye skibe er vi i stand til at absorbere stigninger uden større armbevægelser, siger Søren Toft.

I de glade dage før krisen i 2008 steg volumen i containerfarterne med 10% årligt, men efter en brat opbremsning er det nu småt med stigninger i den volumen, som skal sejles.

De sidste enheder i den aktuelle ordrebog ventes at blive leveret i løbet af 2018.

Maersk Line har for tiden en flåde på 285 ejede containerskibe.

NYBYGNING Nybygningen Madrid Mærsk, der sejler under dansk flag med København som hjemhavn, lagde ud med anløb af Tianjin i Kina, som første laste havn for at laste containere til Europa. Det skete på servicen, der har navnet AE2 (AsienEuropa 2), der udgår fra Xingang i det nordlige Kina og anløber Qingdao, Busan, Shanghai, Ningbo, Yantian, Tanjung Pelepas, Algeciras, Felixstowe, Antwerpen, Rotterdam og derfra retur til Algeciras og samme havne i Østen. Der er en transit tid fra Xingang til Rotterdam på 41 døgn. Nybygningen er den første til Maersk Line siden den sidste Triple E-enhed blev afleveret

/ SIDE 12

i juni 2015. Det var Marit Mærsk, der var 20. enhed i den første serie.

Madrid Mærsk er reelt bygget på nøjagtig samme skrog, som den første serie på 20 Triple E-skibe, der startede med Mærsk Mc-Kinney Møller i 2013.

Der er dog blevet tryllet med kapaciteterne om bord, hvor Maersk Lines tekniske stab har brugt alle de erfaringer og ideer, som er kommet til efter de første skibe er blevet sat i drift. Det er blandet andet at mindske apteringshuset og maskincasingen i længderetningen og dermed er der blevet plads til flere containere. Det samme gælder stakkene i højden på dækket, således at kapaciteten er øget med 2.000 TEUs i forhold til de forrige Triple E-skibe. Derfor har Madrid Mærsk også fået et par etager ekstra i apteringhuset og det samme i maskincasingen.

Maersk Line har gennem årene haft held med at lave ombygninger og forbedringer på skibene hen ad vejen og dermed skaffe sig ”billig” kapacitet. Seneste eksempel er den ombygningen som en god del af skibene i K og S/C-klassen har været på værft i Qainwan i Kina. Skibene har fået løftet apteringshuset nogle meter, og dermed er det blevet muligt at sejle med 1.418

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

containere mere pr. rejse. Altså en alt-andet-lige billig måde at få øget kapaciteten på ruterne.

14 af skibene i K og C-serien har været gennem en ombygning, ligesom flere i L-serien også har været en tur rundt om Qianwan.

Madrid Mærsk har desuden gennemgået en optimering overalt - stadig baseret på de erfaringer, der er blevet indhøstet på de 20 Triple E-skibe –-og det er bl.a. et waste-recovery anlæg i maskinrummet. Det indvinder den overskudsvarme, der bl.a. findes i udstødning fra de to hovedmaskinerier og hjælpemaskineri og anvender det til opvarmning af bl.a. brændolien.

Der er blevet lavet større ror-flader på Madrid Mærsk. Så alt i alt udregner Maersk Line A/S, at Madrid Mærsk er blevet 7% mere effektiv målt pr. container i forhold til søsterskibene i den forrige serie. Samtidig udregner selskabet, at nybygningen er 35% mere effektiv end et gennemsnitlig containerskib, der sejler i ruterne fra Østen til Europa.

EFFEKTIV OG FLEKSIBEL De energimæssige forbedringer sammen med den øgede kapacitet får Maersk Line til at kalde skibene effektive og fleksible i den daglige

drift. Disse tillægsord føjer til det oprindelige navn til skibstypen.

Triple E – tre gange E - kommer fra beskrivelsen: Economy of Scale, Energy Efficient and Environmental Improved. I forhold til tidligere kan Madrid Mærsk slæbe ligeså mange containere, som fem skibe af G-klassen (Grasmere Mærsk etc), der har en kapacitet på 4.200 TEUs. Det kræver fem besætninger af samme størrelse eller en smule større end den størrelse besætningen, som kan sejle Madrid Mærsk og som formentlig endda bruger en smule mindre brændstof for at flytte de 20.000 containere over nogenlunde den samme distance og således udviser en langt bedre økonomi pr. container/sømil over verdens havene.

‘

MASKINERI Maskineriet er stort set identisk med det dobbelt-anlæg, der er installeret i de første Triple E-skibe. Der er kommet nogle forbrugsmæssige forbedringer, der har ændret motorernes type betegnelse fra version 9.2 til version 9.5, der trækker nogle gram fra forbruget af brændolie.

Maskinanlægget udvikler 62 MW – 62.000 kW eller 31.000 kW på hver hovedmaskine. De driver hver sin propeller –en fire-bladet propeller med en diameter på 9.8 meter – bag to ror med forstørret flade. Skibet får en maksimal fart på 25 knob, men i disse slow-steaming tider er en servicefart på 16 knob langt mere normal, hvorfor der stadig er kraftoverskud, hvis en forsinkelse skal indhentes.

Den samlede ordre på Triple E-skibe i Mark 2 version har en værdi af 1,8 billioner dollar. Det giver en stykpris 163 millioner dollar pr. skib (1,1 milliarder danske kroner).

De 27 skibe, som vi for tiden har i ordre, udgør omkring 11 % af vor totale kapacitet.

- Søren Toft, Chief Operating Officer, Maersk Line.

REDERIET M. H. SIMONSEN APS SØGER:

SKIBSINSPEKTØR

Kvalifikationer:

• Maskinmester • Planlægning og udførsel af skibsinspektioner, reparationer og dokninger • Budgetplanlægning og opfølgning • God økonomisk sans • Administrativt flair og gerne erfaring fra lignende stilling For yderligere information: kontakt Jari Petersen tlf. +45 29 29 79 33.

Ansøgning sendes til: jpp@mhsimonsen.com Rederiet M. H. Simonsen ApS Christiansmindevej 76 5700 Svendborg

Rederiet M.H. Simonsen grundlagt i 1931, er et traditionsrigt rederi beliggende i Svendborg. Rederiet disponerer 14 tankskibe hovedsagligt beskæftiget med vegetabilske olier. Rederiet er ISM samt ISO 14001 certificeret, og beskæftiger 19 ansatte i land og 150 søfarende. www.mhsimonsen.com

Motorrenovering - det er vores speciale Vi renoverer alle typer motorer til marine, industri, entreprenør, lastbiler samt salg af reservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service Tlf.: 86 62 22 44 www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

DANISH MARITIME DAYS VENDER TILBAGE I 2018 Selv om den oprindelige forening bag Danish Maritime Days blev nedlagt sidste år, efter udløbet af den treårige statsstøttede etableringsfase, fortsætter de tre organisationer bag eventet - Danske Rederier, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen - deres samarbejde om at afholde arrangementet. Næste gang Danish Maritime Days finder sted bliver i starten af maj 2018.

- Danish Maritime Forum er ikke længere en del af Danish Maritime Days, og det vil selvfølgelig betyde, at de kommende udgaver af Danish Martime Days bliver lidt anderledes, siger Cecilie Lykkegaard, sekretariatschef i Danske Maritime og leder af den gruppe der på vegne af de tre organisationer koordinerer Danish Maritime Days i 2018.

- Præcist hvilke og hvor mange arrangementer Danish Maritime Days kommer til at bestå af i 2018, er det endnu for tildigt at sige. Men vi ved at nogle af de arrangementer vi kender fra tidligere fortsætter, og at der arbejdes med en del projekter, der sigter på at blive en del af Danish Martime Days.

- Vi er selvfølgelig også rigtig glade for, at Danish Maritime Fair stadigvæk vil være en del af Danish Martime Days, siger Cecilie Lykkegaard.

Den næste udgave af Danish Maritime Fair finder sted den 2 - 4. maj næste år, og påny / SIDE 14

bliver det Lokomotivværkstedet i Sydhavnen der danner ramme om messen og de tilknyttede konferencer.

- For Danske Maritime’s vedkommende er det helt klart, at vi går videre med vores Danish Maritime Technology Conference, og vi arbejder på, at det vi synes er blevet en succes bliver en endnu større succes fremover.

De tre organisationer bag Danish Maritime Days drøfter lige nu, om de udelukkende vil holde arrangementer hver for sig, eller om der også bliver tale om fællesarrangementer.

- Vi er stadig tidligt i processen. Hvad vi bliver fælles om, og hvad vi arrangerer hver for sig, er det endnu ikke muligt at sige noget konkret om, siger Cecilie Lykkegaard.

Bliver der på linje med tidligere år et møde for de, der gerne vil afholde arrangementer under Danish Maritime Days paraplyen ?

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Ja, det gør der. Vi vil invitere til et fælles interessentmøde, og det vil ske indenfor overskuelig tid.

Vi vil selvfølgelig gerne i kontakt med alle, der på den ene eller den anden måde kunne have en interesse i at deltage i Danish Maritime Days.

Hvordan ser økonomien ud, vil det være muligt at få støtte til at afholde arrangementer ?

- Det er der som udgangspunkt ikke. Danish Maritime Days er i den videre form et frivilligt samarbejde - der følger ikke en pose penge med.

Organisationerne bag DMD investerer først og fremmest tid i eventet, der er ikke øremærket penge til det.

Så, hvis man vil afholde et arrangement skal man selv finansiere det ?

- Det vil i udgangspunktet være op til den enkelte arrangør at tilvejebringe de midler, der skal til for at afvikle et arrangement.

FOTO: EFRAME

10 ÅRS JUBILÆUM FOR

MARITIME NETWORK FREDERIKSHAVN Maritime Network Frederikshavn kan i år fejre 10 års jubilæum som et af landets stærkeste maritime netværk med 50+ medlemmer. Netværket er særligt stærkt inden for service, reparation og ombygning af skibe og offshoreinstallationer,

hvor et tæt samarbejde sikrer kunderne totalløsninger til tiden og af høj kvalitet. Samarbejdet er stærkere end nogensinde, og netværket har ambitioner for fremtiden.

Maritime Ship Supply

We have access to more than 1.000.000 product numbers.

Who are we: • We are a new serious partner • We are here to help you • We are here to make your life easier This is important for us: • Co-operation • Service • Flexibility • Reliability of supply

You need it we’ve got it!

What can we supply: • High quality Foods and Beverages • Sportswear • Work wear • Skin Care Products • Office Supplies • Tableware and Utensils • Welfare equipment • Oil & Technical Supplies

Havnepladsen 12, byg. 21, 2 sal. | DK-9900 Frederikshavn | Tel.: +45 88 44 04 14 | E-mail: pj@mssupply.dk | www.mssupply.dk

MAN PrimeServ Your local service center

The Frederikshavn-based service center offers turnkey solutions in fields of extensive ship service, re-engining expertise, major repair tasks and exchange service on all propulsion and auxiliary machinery.

We are part of a global network with more than 100 service hubs worldwide, providing tailor-made solutions and cutting edge technological steps on reducing fuel consumptions and emissions.

In short we say: Service with passion. Put us to the test!

Visit us at: www.primeserv.man.eu MAN Diesel & Turbo, PrimeServ Frederikshavn, Langerak 74, 9900 Frederikshavn, Denmark, servicecenter-frh@mandieselturbo.com

Din lokale logistikekspert Hos Blue Water Shipping finder du erfarne og kompetente specialister. De sikrer dig integrerede transport- og logistikløsninger tilpasset dine varer, dit marked og dine behov.

Blue Water Shipping er lokalt tilstede på havnen i Frederikshavn, hvor vi løser opgaver indenfor både spedition, skibsmægleri og andre havnerelaterede services.

Logistik handler om mere end at fragte gods fra A til B. Det handler om viden, service og erfaring. Hos Blue Water Shipping får du det hele. Vi er specialister i at levere transport- og logistikløsninger til hele verden med kundernes behov i fokus.

Contact: frederikshavn@bws.dk +45 7913 4758

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk

SAMMEN ER VI STÆRKERE Sådan er holdningen i Maritime Network Frederikshavn (MNF), der i år kan fejre 10 års jubilæum for et af landets stærkeste maritime netværk, som rummer 50+ lokale virksomheder med maritime kompetencer.

- Man skal turde være åben, lytte og lære.

Og man skal ikke være bange for at give noget. For når man giver noget, så får man også noget igen. Sådan siger Tom Samson, COO hos Hytek A/S og tidligere mangeårig formand for MNF. Og det er netop opskriften på succes for det stærke netværk, som i år kan fejre deres 10 års jubilæum, mener Tom Samson. Der er tillid mellem medlemmerne og en holdning til, at sammen er vi stærkere og arbejder for fælles vækst og udvikling.

DEN FULDE PALETTE AF YDELSER Tilbage i 2007 gik omkring 20 maritime virksomheder med i det nystartede maritime netværk i Frederikshavn med ambitionen om at samarbejde om at udføre jobs og dermed vækste sammen. Ambitionen er den samme i dag, hvor netværket er vokset til omkring 50+ virksomheder med maritime aktiviteter på og omkring Frederikshavn Havn. Også visionen for netværket er den samme:

Vi vil skabe Nordeuropas stærkeste maritime erhvervsklynge inden for maritim service og reparation og underleverancer til offshore olie- & gasindustrien.

kvalitet til tiden. Vi har et formidabelt godt og åbent samarbejde medlemmerne imellem, og det kommer vores kunder til gode, forklarer Tom Samson.

Netværket er et af landet stærkeste inden for netop service, reparation og ombygning af skibe, hvor hovedvægten er lagt på en bred række af fartøjer som større fiskeskibe, færger, tank- og bulkskibe, Ro-Ro og stykgodsskibe, coastere, offshore skibe, Forsvarets skibe og specialskibe. Sammen repræsenterer virksomhederne i netværket alle kompetencer inden for det maritime felt og kan tilbyde et one-stop full-service koncept til kunder og brugere af Frederikshavn Havn samt opgaveløsning world wide.

FÆLLES FORRETNINGSSTRATEGI Tilbage i 2008 blev der udarbejdet en analyse og fælles forretningsstrategi for MNF med hjælp fra blandt andet MARCOD, der fungerer som klyngesekretariat og udviklingsressource for netværket. I år er strategien blev opdateret og udviklet med fokus på relevante forretningsområder fx i forbindelse med den aktuelle havneudvidelse af Frederikshavn Havn.

- Vores tætte samarbejde betyder, at der for kunderne er one point of contact, uanset hvem i netværket der har opgaven. Vi inddrager hinanden på kryds og tværs, som betyder, at kunden via én henvendelse kan få en totalløsning med leveringssikkerhed og

- Noget at det, som kendetegner MNF, er, at vi er et aktivt netværk, der arbejder for nogle fælles identificerede forretningsområder.

Den fælles strategi har en høj prioritet hos virksomhederne, der ser det som en del af deres egen forretningsstrategi og udvikling, siger Lars Henrik Hejlesen, senior manager – Head of Propulsion MAN Diesel & Turbo og ny formand for MNF.

FOTO: EFRAME

MNFs 10 års jubilæumsfest den 8. juni, hvor omkring 100 mennesker deltog

STORT FOKUS PÅ KOMPETENCER Et andet kendetegn for MNF er traditionen for at oprette undernetværk rettet mod specifikke indsatser, som arbejder handlingsorienteret og smalt med fælles interesser og koncepter som fx retrofit, strategi og kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling og rekruttering af fremtidens arbejdskraft er et centralt fokusområde for MNF der, i samarbejde med MARCOD og andre aktører, har søsat flere initiativer og events for at brande det maritime erhverv og kunne rekruttere fremtidens arbejdskraft.

- Det er helt essentielt for vores udviklingsmuligheder og konkurrencekraft, at vi har dygtige medarbejdere også i fremtiden. Når vi står sammen om kompetenceudvikling

er vi et stærkt talerør, som der bliver lyttet til, siger Tom Samson.

FREMTIDENS MNF Til den seneste generalforsamling i MNF var der over 50 deltagere, og til det årlige maritime get-2-gether med fejring af jubilæet i juni måned var der omkring 100 deltagere.

Om der fortsat eksisterer et stærkt MNF om 10 år er Lars Henrik Hejlesen ikke i tvivl om.

- Det gør der helt sikkert. Og vi skulle gerne være endnu større og stærkere. Der bliver hele tiden knyttet nye virksomheder til Frederikshavn, som har brug for et stærkt underleverandørnetværk til at styrke deres forretninger. Og der kommer hele tiden nye virksomheder, som ønsker at blive del af et stærkt, lokalt maritimt netværk, siger han.

FAKTA VIRKSOMHEDSKATEGORIER I MARITIME NETWORK FREDERIKSHAVN • Rederi • Shipping & logistik • Havn • Værft • Maritimt udstyr med service • Maritim service ude og hjemme • Rådgivning – maritim teknologi • Rådgivning – adm. og økonomi • Rådgivning - uddannelse Se alle medlemmerne og læs mere på www.maritimenetwork.dk

Lærlingekoordinator Søren Thomsen og Anette H. Sørensen med lærling på VMS Group AS. FOTO: EFRAME

DEN MARITIME LÆRLINGEORDNING SIKRER FLERE OG BEDRE LÆRLINGE I 2014 var Maritime Network Frederikshavn med til at etablere den maritime lærlingeordning for at sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Siden opstarten er antallet af lærlinge steget fra 38 til 54 hos de aktive virksomheder i ordningen.

Filosofien er, at den bedste arbejdskraft er den, som vi selv uddanner. På den baggrund blev Anette H. Sørensen ansat som fælles maritim lærlingekoordinator. Hendes opgave er at følge lærlingene tæt, højne kvaliteten af uddannelserne i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, etablere og administrere elevaftaler samt koordinere turnusordninger for lærlingene i mellem de involverede virksomheder.

- Vi er virksomhedens forlængende arm i forhold til deres lærlingeindsats, og det giver dem frihed til at fokusere på virksomhedens daglige drift, samtidig med at de optimerer deres lærlingeind-

sats og dermed uddannelsen af deres fremtidige medarbejdere, siger Anette H. Sørensen.

siger Kim Brohus, work shop manager hos VMS Group A/S.

VMS Group A/S er én af de seks aktive virksomheder, der har været med i ordningen siden begyndelsen: - Det handler for os om at have de bedste skibsmontører i verden, og det starter allerede ved lærlingeindsatsen. Vi har ikke så meget rørarbejde, det har de til gengæld hos Orskov, som vi bytter lærlinge med i forløbet, så de får et fuldt forløb.

Ordningen giver os mulighed for at tage flere lærlinge ind, og så bruger vi meget Anette som talerør overfor uddannelsesinstitutionerne,

De andre aktive partnere i ordningen er: MAN Diesel & Turbo, Orskov Yard A/S, Hirtshals Yard A/S, Mariendal Electrics A/S og Soft og Teknik A/S. Den store succes for ordningen førte i februar 2017 til, at endnu en maritim lærlingekoordinator Søren Thomsen blev ansat med støtte fra Den Danske Maritime Fond. Her gør KS Maskinteknik A/S og Royal Greenland A/S foreløbigt aktivt brug af ordningen.

80 MARITIME

PROJEKTLEDERE UDDANNET

For to et halvt år siden blev en maritim projektlederuddannelse oprettet i et samarbejde mellem Maritime Network Frederikshavn (MNF), EUC Nord, MARTEC og MARCOD. Uddannelsen er en stor succes.

Det er en kompleks opgave at være projektleder i en global, maritim virksomhed, hvor tidshorisonten ofte er kort og mange elementer skal koordineres under hensyn til sikkerhed, personale og økonomi. Den erkendelse havde virksomhederne i MNF. Det førte til udviklingen af den maritime projektlederuddannelse, hvor det første hold startede op i december 2014. Hold seks har afsluttet deres uddannelse i december måned og deltagerantallet har rundet de 80.

- Vi har haft tre af vores projektledere på uddannelsen, som klæder dem rigtig godt på til

opgaven og et kommende lederjob. De kommer tilbage med et større overblik og forståelse for elementerne i god projektledelse, siger Tom Samson, COO i Hytek A/S. VÆRKTØJER TIL GOD PROJEKTLEDELSE Uddannelsen til maritim projektleder foregår over et seks måneders forløb, som er skræddersyet til behovet i den maritime branche.

Deltagerne får på uddannelsen viden om ledelse af projekter, planlægning, kommunikation, projektøkonomi og mersalg, sikkerhed, kvalitet og jura.

Emil Skytte, project manager hos Vestergaard Marine Service A/S, har taget uddannelsen til Maritim Projektleder: - Jeg er uddannet maskinmester, så jeg havde ikke de økonomiske færdigheder på det niveau, som er nødvendige i mit job i dag. Jeg manglede nogle håndgribelige værktøjer, som jeg kunne bruge i min dagligdag, og det har jeg virkelig fået, siger han.

Næste hold starter op den 7. september 2017.

MARITIM KARRIEREDAG:

BRANDING AF DET BLÅ DANMARK MOD FREMTIDENS ARBEJDSKRAFT

På dagen summede pier 3 af aktivitet, da mange unge og deres forældre var mødt op for at få et nærmere indblik i karrieremulighederne i de maritime virksomheder. På dagen kunne man besøge en lang række maritime uddannelsesinstitutioner og virksomheder og andre unge under uddannelse. Skoleskibet Danmark og et af Forsvarets skibe var lagt til havn, og for de modige var det muligt at prøve kræfter i en opstillet røgdykkerbane eller afprøve fritfaldsbåden samt blive smidt i vandet i overlevelsesdragter.

En af de mange medlemsvirksomheder, der holdt åbent hus

på dagen, var MAN Diesel og Turbo: - MAN Diesel & Turbo engagerer sig i events som Maritim Karrieredag, fordi vi har et stort behov for, at nutidens unge mennesker får set, hvor mange spændende muligheder for jobs der er i Det Blå Danmark. Vi har et særligt fokus på de faglærte timelønsansatte. Her vil nogle af de store årgange af vores medarbejdere nemlig gå på pension i løbet af de næste 5-10 år, og hvis der ikke er nok unge faglærte til at overtage deres jobs – vil vores omsætning og vækst blive bremset, siger Poul Knudsgaard, direktør MAN Diesel & Turbo Frederikshavn.

FOTO: EFRAME

Maritime Network Frederikshavn har et stort fokus på at brande de maritime job- og karrieremuligheder overfor de unge gennem flere aktiviteter. Senest har MNF holdt Maritim Karrieredag for anden gang på Frederikshavn Havn den 23. maj.

Maritim Karrieredag er blot ét af flere initiativer og events, som MNF i samarbejde med andre aktører har søsat for at brande det maritime erhverv og kunne rekruttere fremtidens arbejdskraft.

Maritim Karieredag på Frederikshavn Havn 23. maj.

RETROFIT-UNDERNETVÆRK GIVER NY VIDEN OG STÆRKE TOTALLØSNINGER Maritime Network Frederikshavn (MNF) har etableret et retrofit-undernetværk, som i dag tæller otte virksomheder. Her udveksler virksomhederne erfaringer, får viden om de nyeste teknologier og metoder på markedet og udbyder komplette opgaveløsninger inden for retrofit.

MNF har flere undernetværk, der beskæftiger sig med specifikke indsatser, som netværket finder interessante. Retrofit-undernetværket består pt. af otte virksomheder: Hytek A/S, MAN Diesel & Turbo, ME Production A/S, Norisol A/S, Orskov Yard A/S, Scanel International A/S, Soft & Teknik A/S og Victor-DST A/S. - Vi er gået ind i det her samarbejde for at styrke vores netværk, erfaringsudveksle og vidensdele. Det er vigtigt, at vi kan stå sammen om at løse en opgave for en kunde, så de ikke skal have fat i fem forskellige underleverandører, men har one point of contact,

fortæller Claus Søgaard Poulsen, CEO i Scanel International A/S. Ambitionen i netværket er at opdyrke opgraderinger og retrofit af skibe sammen og involvere netværkets kompetencer i totalløsninger for kunderne, når de henvender sig hos et af medlemmerne. Til sammen repræsenterer de otte virksomheder en bred vifte af løsninger inden for retrofit og opgradering.

DIALOG OG INSPIRATION Foruden det løbende samarbejde mødes virksomhederne i undernetværket hver anden til

tredje måned, hvor de har en dialog om, hvad der rør sig i branchen. De deler oplysninger om markedsmuligheder, teknologier og regeldannelse, ligesom de henter ny viden og inspiration.

På møderne har netværket besøgt hinandens virksomheder og derved fået en bred indsigt i hinandens forretning.

- Bare det at komme rundt og se, hvad vi hver især laver, er med til at styrke netværket. Vi kommer tættere på de andre medlemmer og deres forretning, som kan give en andel vinkel på tingene.

Vi tror på, at vi kan spille hinanden stærkere. I

MNF-LEGAT STØTTER MARITIME UNGE Maritime Network Frederikshavn stiftede i 2015 et legat til at støtte maritime aktiviteter for unge under uddannelse af maritim karakter i Frederikshavn kommune. Foreløbig er 15 legater og knapt 75.000 kroner delt ud.

Unge kan søge MNF om støtte på op til 5.000 kroner til aktiviteter, som gør en forskel for deres maritime uddannelsesforløb. Det gælder fx bidrag til studieture eller unge studerende, der rejser ud i verden.

FOTO: EFRAME FOTO: EFRAME

Fire maskinmesterstuderende fra MARTEC har i foråret været på ophold i Brasilien, som de har fået støtte til fra MNFs legat. En af dem er 26-årige Nikolaj Nielsen: - Den første måned af opholdet gik med et intensivt kursus i portugisisk på universitetet.

Derefter startede 3 måneders praktikophold hos Alfa Laval Aalborg, Petrópolis. Det har været utroligt spændende, og ikke mindst lærerigt at opleve den kulturelle forskel, der er mellem Danmark og Brasilien. Personlige

relationer er vægtet meget højt, hvilket var tydeligt at mærke på både universitet og praktikstedet, siger han.

MNF behandler løbende ansøgningerne på deres fire årlige bestyrelsesmøder, og de tilstræber at uddele omkring 40.000 kroner årligt.

- Vi vil meget gerne understøtte uddannelsen af unge mennesker til vores maritime industri og gøre det endnu mere attraktivt at tage en maritim uddannelse i Frederikshavn kommune, hvor vi har et stærkt maritimt uddannelsesmiljø, siger Lars Henrik Hejlesen, formand for MNF.

stedet for kun at markedsføre vores egne løsninger overfor kunderne, kan vi nu bedre tilbyde hele pakken. Og det er jo en stor fordel for vores kunder, siger Anders G. Sørensen, projektleder hos Norisol A/S. Netværket har netop været på inspirationstur til Alfa Lavals testcenter. Efter sommerferien skal netværket på ekskursion til Energiteknisk Institut på Aalborg Universitet med fokus på blandt andet el- og hybridfærger, batterier, effektelektronik og energiteknologier. Netværket arbejder pt. også på en kundedag for rederiernes skibstypeingeniører.

RETROFIT ER I VÆKST Der har altid været behov for retrofitløsninger og opgraderinger af skibe, men markedet er i fortsat vækst og har fået øget fokus, mener Erik Møller, erhvervskonsulent hos MARCOD, som er med til at drive undernetværket.

- I de senere år har retrofit omkring tilpasning af skibe til at opfylde de stadig stigende miljøkrav vist sig som et stort marked i vækst. Hele energispørgsmålet om besparelser og energioptimering giver også anledning til retrofit, ligesom ombygning af skibe til andre formål fx fra offshore olie&gas til offshorevind giver muligheder i markedet. Scrubbermarkedet er ikke boomet så meget som ventet, men det er i sin vorden og kan blive stort, lyder vurderingen fra Erik Møller.

Fra venstre mod højre: Kristian Vestergaard, Kasper Grønvald Nielsen, Jakob Mejlvang Christensen, Nikolaj Nielsen. I midten står Linda Cristina Sousa, international studiekoordinator hos PUC Rio.

RETROFIT-NETVÆRKETS KOMPETENCER: • • • •

Skibsinteriør Isolering Automatisering Retrofit og opgradering af propeller og after ship • Elektriske løsninger • Køle- og rørsystemer • Hydraulik

• S ervice og opgradering af rensningssystemer • Opgradering og vedligehold af gearbokse og motorer • Optimale dokfaciliteter Se en nærmere beskrivelse af virksomhederne og deres kompetencer på www.maritimenetwork.dk

Luftfoto af havneudvidelsen i Frederikshavn Havn

FOTO: EFRAME

HAVNEUDVIDELSE GIVER BEDRE FACILITETER OG NYE MULIGHEDER Frederikshavn Havn er i fuld gang med en storstilet havneudvidelse til 570 millioner kroner og er allerede ved at forberede beslutningsgrundlaget for etape 2 af udvidelsen. De optimerede faciliteter giver nye forretningsmuligheder for MNFs medlemsvirksomheder og deres kunder.

Flere bassiner, flere kajer, større vanddybde, bredere indsejling og betydelige baglandsarealer.

Sådan vil fremtiden se ud i Frederikshavn Havn, når havneudvidelsen etape 1 står færdig i foråret 2018. På grund af søgningen til de nye arealer er Frederikshavn Havn allerede i gang med at forberede beslutningsgrundlaget for etape 2, som vil betyde yderligere 400 meter kaj samt en uddybning til 14 meter i havnebassinet. Det giver nye muligheder for at styrke forretningsområder som fx maritim service og reparation, offshore, havvindmøller og miljørigtig ophugning af skibe og borerigge.

- Vi ligger ud til verdens 3. mest befærdede stræde og havneudvidelsen betyder, at vi fremover bliver i stand til at tage 80 procent af de forbisejlende skibe ind i havnen mod 40 procent i dag. Det giver et stort markedspotentiale for

havnens virksomheder på eksisterende forretningsområder som fx service og reparation og nye forretningsområder, hvor vi oplever en stor interesse for de nye havnearealer, som vil give forretningssynergier mellem de nye og etablerede virksomheder, siger Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør Frederikshavn Havn.

Virksomhederne i MNF ser frem til færdiggørelsen af havneudvidelsen.

- Udvidelsen vil generelt skabe større aktivitet på havnen og give mulighed for servicering af større skibe og nye skibstyper. Kan vi i fællesskab med havnen tiltrække flere skibe, så giver det flere opgaver til os og de andre servicevirksomheder på havnen, som vi samarbejder med. Havneudvidelsen giver os en mulighed for at udvikle vores forretning, og vi kigger blandt andet pt. på

den mest optimale løsning omkring yderligere dokkapacitet, siger Lars Fischer, salgs- og teknisk direktør hos Orskov Yard A/S.

FAKTA HAVNEUDVIDELSE ETAPE 1 • • • •

330.000 M2 baglandsareal 30.000 M2 kajareal 600 meter kaj 11 m dybgang forberedt til 14 meter

Find flere fakta om havneudvidelsen på www.fhhavn.dk

Hvem siger at man ikke kan få sit helt eget magasin?

744.5 0

læste

artikl

er pe

r mån

0

ed

Hos Maritime Danmark har din virksomhed muligheden for at bliver eksponeret ud over det sædvanlige. Vi har læserne og morgendagens kunder samt ekspertisen.

Skriv eller ring til René Wittendorff eller Brian Kjær og hør hvad vi kan tilbyde netop jeres virksomhed.

Tlf.: 7020 4155 sales@maritimedanmark.dk www.maritimedanmark.dk

VMS GROUP TILBYDER

MARITIM SERVICE I VERDENSKLASSE • Overhaling og reparation af dieselmotorer, turboladere, gear og propeller mm.

• Stort udvalg af reservedele - nye og brugte • Totalleverandør af komplette fremdriftssystemer • Ekspertise indenfor design, ingeniørarbejde og projektledelse i forbindelse med nybygninger, ombygninger og opgraderinger

Havnepladsen 12  9900 Frederikshavn Tlf.: 9622 1100  www.vms.dk

Maritime uddannelser Elektrikere, smede, skibsmontører, industriteknikere, skibsmekanikere osv.

Alle erhvervsuddannelser som kan bruges af MNF’s virksomheder. På EUC Nord uddanner vi mange af dem, og vi er stolte over at være en del af den mari­ time succes MNF har stået i spidsen for.

Næste skud på uddannelsestræet er et par moduler på elektrikeruddannelsen, som udelukkende handler om maritime opgaver – udviklet i samarbejde med medlemsvirksomheder i MNF. Stort tillykke med de første 10 år. Vi glæder os til de næste 10!

Besøg eucnord.dk eller kontakt os på telefon 7224 6000 og få mere information.

AF MARTIN UHLENFELDT

DANSK TILFREDSHED MED NOR-SHIPPING MESSEN

Selv om meget tyder på, at Nor-Shipping messen Lillestrøm måtte notere en mindre nedgang i såvel antallet af besøgende som udstillere, så var de danske deltager ganske godt tilfreds med messen. Det skal dog ses på baggrund af, at der på forhånd var skruet lidt ned for forventningerne.

- Overordnet set har vi fået positive tilbagemeldinger på årets Nor-Shipping messe fra de danske deltager, siger Mark Lerche, Head of Danish Marine Group / Eksportforeningen.

- Når det er sagt, så skal det ses på baggrund af, at vi selv - og må jeg formode også udstillerne - på forhånd havde skruet forventningerne lidt ned. Vi har alle sammen læst om store fyringsrunder i Norge på grund af krisen i olieindustri, og derfor var det urealistisk at rejse til Norge uden at forvente en hvis nedgang i antallet af mennesker.

Så der var færre besøgende ?

- Vi har ikke fået de officielle tal endnu, men bedømt ud fra det man kunne se, så var der lidt færre i gangene, og flere tomme pladser rundt omkring i hallerne, siger Mark Lerche.

Der var flere nye tiltag på Nor-Shipping i år, men begejstringen er behersket.

- Det er udmærket at der blev taget nogle nye initiativer - men, vi synes ikke det lykkedes stort … for nu at sige det sådan. Vi anerkender at man gjorde forsøget, men - man skal huske sit basisprodukt. Når man udvikler på konferencedelen med Afrika og Disruption, så må det ikke ske på bekostning af grundkonceptet - messen. Vi skal have besøgende på messen, projekter og købere vi kan komme i dialog med. Det er det som det handler om, det er derfor man tager derop, siger Lerche.

- Danmark er jo uden sammenligning den største ikke-norske udstiller på Nor-Shipping, og derfor har vi altid nydt godt af stor bevågenhed. Det er selvfølgelig dejligt at se, at det norske kongehus anerkender det nære samarbejde.

Hvordan med den danske pavillon, fungerede den godt ?

- Ja, det syns jeg. Vi har fået supergode evalueringer på den danske pavillon. Udstillerne har været rigtig godt tilfredse med setup-et.

- Ud over det der skete på selve messen var vi også i Oslo, hvor vi bl.a. havde møder med nogle af de værfter der står for retrofitting af krydstogtskibe, fortæller Mark Lerche, der ud over Danish Marine Group også står i spidsen for Danish Cruise & Ferry Group.

Jeg så at den norske kronprins, H.K.H. Kronprins Haakon, aflagde den danske pavillon et pænt langt besøg på førstedagen. Hvordan kom det i stand ?

- Kronprinsen havde en lang samtale med vores formand, Christian Ludwig fra MAN Diesel & Turbo. Kronprnsen spurgte meget interesseret ind til hvad Danish Marine Group kan, og hvad de danske virksomheder der var med laver.

- Vi havde også et rigtig godt møde med Kongsberg, så på den måde sker der mere i Norge end det der foregår i Lillestrøm.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /

DANISH MARITIME FAIR 2018 VED AT TAGE FORM AF MARTIN UHLENFELDT

Om godt 10 måneder, den 2. maj 2018, slår Lokomotivværkstedet dørene op til den fjerde udgave af den internationale maritime messe i København - Danish Maritime Fair. Salget af stande er kommet godt fra start, og alle sejl er sat for at sikre endnu en succesfuld messe – og en række markante maritime konferencer.

- Der er en rigtig god stemning omkring messen, siger Rene Wittendorff, CEO i Medie Gruppen Maritime Danmark og den øverst ansvarlige for messen.

- Næsten alle vi har talt med indtil nu, vil gerne være med næste år. Så det går rigtig godt, siger Rene Wittendorff.

Maritime Danmark deltog på Nor-Shipping messen i Lillestrøm med egen stand, og her var interessen for at deltage i Danish Maritime Fair også pænt stor. Både fra eksisterende kunder og fra helt nye virksomheder der gerne vil være med for første gang. / SIDE 28

- Vi har udvidet udstillingsarealet så vi også kan tilbyde nye kunder attraktive placeringer, samtidig med at vores eksisterende kunder naturligvis har forrang til at gentegne de stande de havde sidste gang, siger Rene Wittendorff.

- Indtil videre ser det ud til at gå meget godt op, men man skal selvfølgelig ikke vente for længe hvis man vil sikre sig en af de mest attraktive placeringen.

- Priserne stiger lidt i forhold sidste gang, men man hvis man er hurtig kan man endnu nå at sikre sig en stand til ’gammel’ pris. Det kræver at man slår til og tegner en stand inden den 15. august.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Danske Maritime er også tilbage i Lokomotivværkstedet med deres store internationale konference - Danish Maritime Technology Konference. Danske Maritime har med deres store medlemskontakt fingeren på pulsen, og på linje med tidligere år vil deltagerne på konferencen blive præsenteret for en lang række indlæg fra danske og udenlandske eksperter.

Konferencens overordnede tema er endnu ikke offentliggjort, men vi håber at kunne løfte en del af sløret her i magasinet inden længe.

NÆSTE UDGAVE AF EUROPORT NÆRMER SIG AF MARTIN UHLENFELDT

Uret tikker ned til den næste udgave af Europort messen, som finder sted i Rotterdam fra den 7 - 10 november. Med et udstillingsareal på mere end 40.000 m2, og godt 30.000 besøgende, er Europort en af de førende maritime messer i verden. Medie Gruppen Maritime Danmark er eneagent for messen i Danmark.

- Vi har lige haft nogle rigtig gode møder med ledelsen i Ahoy, der står bag Europort messen, siger Rene Wittendorff, CEO i Medie Gruppen Maritime Danmark.

- Vi har reserveret et godt placeret areal til etablering af en dansk pavillon på messen, og vi er nu klar med skarpe priser og turnkey løsninger til de der ønsker det, siger Rene Wittendorff.

- Det er bare at slå på tråden eller sende en mail til sales@maritimedanmark.dk, så klarer vi resten.

Rotterdam er Europas største havn og et af verdens største maritime centre. Talrige værfter, rederier, service- og udstyrsleverandører samt maritime uddannelses- og forskningscentre ligger indenfor en radius af få kilometer fra

messecenteret. 30.000 oceangående skibe og 110.000 mindre skibe anløber Rotterdam havn hvert år.

Det nære slægtsskab med havnen sætter sit præg på messen, hvor specialfartøjer i alle udformninger og til alle formål er et af fokusområderne.

Men også producenter af, og leverandører til, andre skibetyper - oceangående, offshorefartøjer, dredging, fiskerfartøjer, arbejdsbåde og mega yachter - er at finde blandt udstillerne på messen. Sammenlagt besøgte 29.174 personer fra 40 lande Europort i 2015, heraf 5.690 internationale besøgende.

Ud over at sælge stande til Europort messen i Rotterdam, er Maritime Danmark også eneagent for Ahoy’s øvrige messer, der bl.a. tæller den

meget interessante IRANIMEX messe i Iran. Messen, der finder stede fra den 12 - 14. december, er den eneste internatonale maritime messe i Iran, der efter mange år i isolation nu igen er åben for udenlandske selskaber - efter at de internatonale sanktioner mod landet er ophævet.

Det olierige land har lige nu et stort behov for at forny sin aldrende og nedslidte flåde, ikke mindst på offshore området. Så mulighederne er store, ikke mindst for nordiske virksomhede hvoraf mange ligger inde med stor viden på netop offshore området.

Hvis du er interesseret i at høre mere om deltagelse på IRANIMEX, er du meget velkommen til at kontakte Maritime Danmark på +45 7020 4155 eller send en mail til sales@maritimedanmark.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /

TEMA: MARITIME UDDANNELSER

AF JENS NØRGAARD

FULDBLODS ENTREPRENØR I SPIDSEN FOR MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE

De maritime uddannelser har det svært herhjemme grundet økonomiske nedskæringer.

En af de hårdest ramte er Marstal Navigationsskole, hvor man allerede på flere områder har taget konsekvensen af statens sparekrav på budgetterne på 2 procent over de næste fire år.

Navigationsskolen har således måttet tage afsked med to lærerkræfter og oplægge øvelsesskibet ”MS PIA”. Skibet er for dyrt i drift, idet der mindst skal bruges to lærerkræfter, når fartøjet er i søen på øvelse/undervisning.

D

et fortæller Marstal Navigationsskoles nye rektor, Jeppe Carstensen, i en samtale med Maritime Danmark under et besøg på skolen, hvor stilheden den pågældende dag havde sænket sig over de studerende, så man kunne høre en knappenål falde grundet øvelse med teoretiske navigationsopgaver.

/ SIDE 30

Den forholdsvis nybyggede skole knejser sig højt oppe over tagene til den ældre del af Marstal med en enestående udsigt over det sydfynske øhav med Bagenkop på Langeland i det fjerne.

Rektor Jeppe Carstensen har stået i spidsen for navigationsskolen siden årsskiftet. Han har

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

en lang karriere bag sig i det maritime miljø.

Rektoren har bl.a. tidligere været 8 år på SIMAC i Svendborg, hvor han var leder af specialiserings- og kursusafdelingen. Fra Svendborg gik turen til Imarsiornermik Ilinniarfik/Grønlands Maritime Center, hvor han tilbragte næsten fire år som forstander.

OPGAVEN KLART DEFINERET Som tidligere folkeskolelærer og Chief Officer i DFDS Transport lykkedes det Jeppe Carstensen at gennemføre en omfattende omstrukturering af Grønlands Maritime Center og strømline centret, så der i dag står respekt om centeret i Grønlands maritime kredse. Det er ingen hemmelighed, at man i Grønland var kede af at den populære forstander på Grønlands Maritime Center sagde ja til nye udfordringer i Danmark, hvor det i lighed med den proces han havde været igennem i Nordatlanten handler om at få medarbejderne ombord i ”skibet”, hvor alle er enige om kursen og trækker på den samme vidensbank.

STÅR I EN SVÆR SITUATION Marstal Navigationsskole tager sig ikke kun af kommende styrmænd og skibsfører. Her er det også muligt at tage ungdomsuddannelsen HF-søfart, der kombinerer den grundlæggende søfartsskole med en fuld HF-uddannelse.

Opgaven i Marstal er klart defineret. Skolens økonomi skal i balance og fagkræfterne tilpasses opgaverne, der går ud på at uddanne skibsofficerer, kystskippere, sætteskippere og skibsfører. Det er sådan set gældende for alle landets navigationsskoler foruden Marstal, Svendborg og Skagen. På sidstnævnte skipperskole, hvor man også uddanner i navigation til den danske fiskerflåde, kan man nu officielt tage en skibsføreruddannelse.

- Jeg har beskæftiget mig med redning af skoler i gennem mere end 10 år. Først SIMAC i Svendborg, så de grønlandske maritime uddannelser og nu Marstal Navigationsskole, fortæller Jeppe Carstensen og fortsætter: - Jeg havde aldrig accepteret jobbet, havde jeg ikke stolet på mine egne fornemmelser om at det nok skal lykkes at få navigationsskolen på fode igen.

Det ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at skolen i det sydligste hjørne af Ærø står i en svær situation. For øen som helhed vil det nærmeste være en katastrofe skulle det komme så vidt, at man blev nød til at lukke. Derfor er rektor Jeppe Carstensen også nærmest på en uriaspost.

TÆNK UD AF BOKSEN - De mange års underskud på skolen skal være en saga blot. Sammen med mine 31 medarbejdere heraf 20 undervisere er vi i gang med organisationstilpasninger samt optimeringer.

En vigtig ting i den forbindelse er, at vi ikke må være dyrere end andre skoler. Vi skal se på interne processer. Plejer er død, hvordan tænker vi ud af boksen, hvor er det lige vi konkurrerer med kollegaerne ud over landet.

- En anden ting er hele branding processen i forhold til at rekruttere fremtidens unge til en uddannelse i de maritime erhverv. Vi er så heldige at der er ansøgere til navigatør uddannelserne fra såvel Grønland, Færøerne og Sverige. Det er bare ikke godt nok på sigt. Udviklingen står jo ikke stille og det skal vi forholde os til. Nu trænger de førerløse skibe sig på.

Marstal Navigationsskole deltager aktivt og var fra start med i udviklingen af eldrift i skibe.

Skolen kordinerede således i årene 2013-14 et forstudie til nybygning af den såkaldte E-færge til Ærøfærgerne, der ventes i drift til næste år.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /

TEMA: MARITIME UDDANNELSER

søger de i land. Derfor må vi forberede os på, at undervisningen skal være målrettet både en vand/land karriere.

Rektor Jeppe Carstensen, Marstal Navigationsskole

- Vi skal i langt højere grad ud og samarbejde med andre maritime uddannelsesinstitutioner, som har gjort deres erfaringer med uddannelse af maritime ledere. Vi rekrutterer og uddanner forskelligt, men i grundsubstansen bliver vi nød til at spore os ind på de unges tankegang og målrette undervisningen derefter.

Det er i øvrigt i overensstemmelse med vækstteamet i Det Blå Danmark, hvor der er politisk enighed om, at de maritime uddannelser trænger til et løft. Hvordan det skal udmøntes kom ikke frem på et møde mellem vækstteamet og de maritime uddannelsesinstitutioner i det sydfynske i maj.

Et af de emner der blev drøftet var udviklingen af førerløse skibe. Her udtrykte rektor Jeppe Carstensen, at han finder det væsentligt for Fyns Maritime Klynge at arbejde for et testområde i lighed med vækstplanens anbefalinger, og at det kommer til at ligge i det sydfynske øhav.

SPECIALUDDANNER SØFOLK På området for efteruddannelse ser rektor Jeppe Carstensen ligeledes store perspektiver for Marstal Navigationsskole.

Færgen udstyres med verdens største batteripakke - projektet støttes af EU. Navigationsskolen har i den forbindelse lavet specielle uddannelsesprogrammer og kurser for besætninger i kommende batteridrevne skibe.

Når den nye E-færge sættes i drift skal den sejle mellem Søby og Fynshav, hvor den afløser den nuværende færge ”Skjoldnæs”. Efter levetidsforlængelse og med kommunalbestyrelsens opbakning i Ærø Kommune, flyttes færgen i stedet ind i en fast turn around mellem Søby og Faaborg.

UDVIKLINGEN KAN IKKE STOPPES At E-skibe og ubemandede fartøjer vil vinde frem er ingen længere i tvivl om. Udviklingen kan ikke stoppes. Den norske gødningsgigant Yara har allerede bestilt verdens første ubemandede, batteridrevne og emmissionsneutrale containerskib. Fartøjet skal efter planerne begynde sejladserne i anden halvdel af 2018. ”Yara Birkeland”, som det ubemandede fartøj navngives, skal sejle de godt 10 km mellem Yaras fabrik i Porsgrunn og Brevik og de 45 km til Larvik i det sydlige Norge. De ubemandede fartøjer er dog ikke ensbetydende med, at navigatører fra

/ SIDE 32

Marstal Navigationsskole ender arbejdsløse, de vil fortsat være at finde ombord på skibe og i land i fremtiden.

- Erhvervsminister Brian Mikkelsen har sagt, at han ikke ser udviklingen som en trussel mod standen af navigatører. Der er tale om et dogmeskifte i forhold til det vi arbejder på, forsætter Jeppe Carstensen. Vi så det da GPS-systemerne overtog den astronomiske navigation. Udviklingen også i forhold til de førerløse skibe er kommet for at blive.

- Her på skolen skal vi finde ud af hvordan vi skal navigere i fremtiden. Hvad er det for kompetencer vi skal oparbejde? Det sker ikke i morgen men må gerne ske i et samarbejde med andre læreranstalter, hvor vi udvikler et fælles koncept for fremtidens lærdom i Det Blå Danmark. Det går på at tilegne de unge en brugbar viden om søfart og navigation samt muligheder for kompetencer ved jobsøgning i land.

DE UNGE SØGER I LAND - Begrundelsen er bl.a., at den nye generation ikke bliver på skibene. Efter blot to til tre år

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Vi har nogle af landet dygtigste specialister og undervisere inden for transport af farligt gods herunder i gas- og kemikalietankskibe. I mange skibstyper bruger navigatøren kun en brøkdel af arbejdstiden på at navigere et skib.

Her på skolen specialuddanner vi besætninger til tankskibsflåden hvor det handler om kompetencer omkring lastbehandling. Efterspørgslen efter kvalificerede officerer er støt stigende.

- Vore undervisere er globalt så efterspurgte, at rederierne uopfordret sender deres medarbejdere på kursus i Marstal, eller anmoder vore lærere rejser ud i verden for at gennemføre kurser.

På nogle af kurserne går den lyseblå farve igen som f.eks. søsikkerhed, hvor nuværende og tidligere medarbejdere fra de mange oplagte Mærsk supplyskibe henter ny viden til et forhåbentligt fremtidigt arbejde på globale olie- og gasfelter.

I de 150 år Marstal Navigationsskole har uddannet søfolk, har et af skolens helt store successer været efteruddannelsesafdelingen. Nye kompetencer og videreuddannelse til fremtidens teknolog er en vigtig forudsætning for at sikre beskæftigelse for næste generations skibsofficerer i Det Blå Danmark. Det skriver lektor ved navigationsskolen, Henrik Hagbarth Mikkelsen, i en artikel om emnet ”De førerløse skibe”!

TEMA: UDDANNELSE

AF JENS NØRGAARD

DET BLÅ DANMARK FÅR NY STÆRK NORDJYSK PLATFORM Med uddannelsesminister Søren Pinds godkendelse har Nordjylland med virkning fra den 1. juli fået en platform inden for de maritime uddannelser som det bliver svært at komme uden om. Det er sket ved at fusionere det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC i Frederikshavn med Skagen Skipperskole. De to uddannelsesinstitutioner er nu samlet under brandet MARTEC – Maritime and Polytechnic University College. Det betyder i praksis, at institutionen er den eneste i Danmark med uddannelser til at alle typer skibe og maritime erhverv. Samtidig giver beslutningen skolerne mulighed for et stærkere internationalt arbejde.

F

or MARTEC er godkendelsen af fusionen en styrkelse af uddannelserne, større viden grundlag, optimeringsmulighed og fleksibilitet.

Det fastslog direktør Pia Ankerstjerne over for Maritime Danmark, da hun sammen med forstander Anders C.T. Andersen, Skagen Skipperskole, præsenterede uddannelsescentrets nye muligheder, som falder i tråd med vækstteamet for Det Blå Danmarks anbefalinger, der forhåbentlig fører til flere ansøgninger fra unge til Det Blå Danmark.

Det, at man foruden maskinmesteruddannelsen nu også officielt kan gå hele vejen i Skagen

på ”skipperskolen” og tage en skibsføreruddannelse er ifølge MARTEC’s uddannelseschef, Kenneth Ørum Kirkegaard, et kæmpe plus ikke mindst i Nordjylland hvor de maritime erhverv, herunder ikke mindst fiskeriet, spiller en afgørende rolle.

VIL SE POLITISK HANDLING Netop Det Blå Danmarks rammevilkår var til debat, da det såkaldte Vækstteam mødtes i Svendborg i begyndelsen af maj. Her var både Socialdemokratiet, Venstre og konservative enige om, at de maritime uddannelser behøver et løft. Nu mangler man bare at se politiske

handling, hed det sig efterfølgende blandt de hårdt trængte maritime uddannelsesinstitutioner på Fyn og Ærø.

Vækstteamet for Det Blå Danmark var nedsat af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Det havde bestyrelsesformand i Esvagt, Jesper Lok, som formand. Formålet med teamet var at fremtidssikre Det Blå Danmarks konkurrenceevne frem til 2025.

Med de muligheder som MARTEC har fået med fusionen ser direktør Pia Ankerstjerne ikke de store problemer i horisonten. Det gælder også

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 33 /

TEMA: MARITIME UDDANNELSER

ser ud til at flere af rederiets rescue, standby og safety skibe kommer i arbejde efter oplægning dels i Esbjerg og Peterhead i Skotland.

Sammenlagt skulle de 12 oplagte fartøjer bemandes med 300 besætningsmedlemmer.

BEVIS HVAD DU HAR LÆRT For at blive befaren skibsassistent skal man som ubefaren på et 20 ugers afslutningskursus der indeholder kranhåndtering, svejsning, arbejdsmiljø herunder sikkerhedslæring, motorlære etc.. De forskellige men omfattende indlæringsprocesser skal sidde på rygraden, og de sidste 14 dage sluttes af med et projektforløb, hvor der spørges ind til: -Bevis det du nu har lært! Ved bestået forløb får den enkelte så et bevis på at han/hun er befaren skibsassistent.

- I gamle dage hed det sig, at kan man ikke blive andet, så stå til søs som skibsassistent.

Sådan er det ikke i dag. Vi har netop for første gang haft den fornøjelse at fire nybagte skibsassistenter efter endt prøver er gået direkte videre til maskinmesteruddannelsen. For os har det været ”ground breaking”, at de fire fortsætter i den maritime uddannelsesbåd.

Uddannelseschef Kenneth Ørum Kirkegaard mener at andre rederier kunne lære af Esbjergrederiet Esvagt, der håndplukker talenterne blandt de ubefarne til videre uddannelse som henholdsvis navigatører, maskinmestre med mere.

- Flere af vore studerende går efter endt uddannelse tilbage til de rederier hvor de kom fra. Det gælder f.eks. til Esvagt, DFDS, Fjordline og rederiet Rhode Nielsen der arbejder med søentrepriser.

Direktør Pia Ankerstjerne og forstander Anders Andersen

den sejlende gymnasieuddannelse HF Søfart, der modsat den traditionelle HF-uddannelse på 2 år varer 3 år, fordi man tilegner sig erfaring og modtager undervisning i praktiske søfarts- og håndværksfag.

RIFT OM UBEFARNE SKIBSASSISTENTER MARTEC’s uddannelseschef Kenneth Ørum Kirkegaard: - Vi er i øvrigt de eneste der udbyder afslutningskurser for skibsassistenter som dels kommer som ubefaren skibsassistent fra statens skoleskib Danmark, der drives af MARTEC, Georg Stage, Svendborg Søfartsskole og Nyborg Søfartsskole.

- Søgningen til grunduddannelsen som elev og ubefaren skibsassistent på skoleskibet Danmark er ovenud god. I gennemsnit får / SIDE 34

vi 200 ansøgninger. Vi skal bruge 80 elever til skibet. Så det er ikke enhver beskåret at komme ud at sejle på skoleskibet. Der er to slags grundmoduler. Et for dem der skal med skoleskibet og det andet er en landbaseret uddannelse som vi i dag har tilladelse til at udbyde. Grundmodulerne varer 20 uger og for begge moduler gælder det samme uddannelsesmønster herunder værkstedsskole bortset fra sejltiden, der typisk varer mellem 13 og 14 uger. Efter afsluttede prøve er man ubefaren skibsassistent.

Dem har der været rift om i foråret i år hos MARTEC. Det er især Esbjerg rederiet Esvagt der har haft hårdt brug for færdiguddannede ubefarne skibsassistenter. De skulle her og nu bruge ikke mindre end 50 - nu hvor det igen

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

MASKINMESTERSKOLEN FUNDAMENTET MARTEC’s fundament bygger oprindelig på Frederikshavn Maskinmesterskole. Den blev grundlagt helt tilbage til 1929. Søfartsskolen kom først til i 1949 og hed frem til 1974 Statens Sømandsskole. Det var kvindernes indtog på skibene, der i 1980’erne betød, at man ændrede navnet til Frederikshavn Søfartsskole.

MARTEC er i dag en selvejende institution under ministeriet for uddannelse og forskning med 92 ansatte, hvoraf 50 procent underviser.

I ledelsen er man fuldt ud klar over at fusionen med Skagen Skipperskole vil kræve flere kræfter til markedsføringsarbejdet bl.a. i forbindelse med tiltrækning af studerende til de blå uddannelser, efteruddannelse og kursister til de såkaldte sikkerhedscertificeringer indenfor f.eks. olie/gas, vind eller maskine og bro. For sidstnævntes vedkommende har MARTEC udstyret i orden i form af maskinsimulator såvel som full vision bridge simulatorer.

BOOM I EFTERUDDANNELSER - Efteruddannelse inden for vindmøllesektoren eller olie og gasindustrien offshore har god søgning. Sikkerhed er et must på havet, hvor vi i Frederikshavn inviterer på kurser der følger de internationale standarder udarbejdet af britiske OPITO Offshore Petroleum Industri Training Organization, fortæller direktør Pia Ankerstjerne. Det er globalt gældende standarder for medarbejdere i offshore industrien.

Netop nu er man hos MARTEC i gang med at forberede tekniske vindmøllekurser. Det sker i et tæt samarbejde med Siemens Wind Power A/S og Vestas Wind Systems A/S. Derudover har man med baggrund i en stor interesse i 2013 etableret kursus i højderedning på offshore installationer. Kursus er udelukkende målrettet offshore vindmølle industrien, hvor der kæves nogle helt særlige GWO sikkerhedscertifikater.

MARTEC er foreløbig det eneste sted i Danmark, hvor man udbyder disse kurser.

AMBITIØST MÅL Frederikshavn og Skagens store uddannelsescenter MARTEC har sat sig et ambitiøst mål om at blive et internationalt anerkendt maritimt og polyteknisk center. Et resultat af visionen er et udvekslingsprogram med den brasilianske maritime uddannelsessektor, som bl.a. omfatter gensidige praktikophold. Det betyder at studerende udover Brasilien også kan komme

Øvelses i redning via en redningsstrømpe er blandt de emner der trænes i.

på ophold i Australien og USA, hvor MARTEC så er behjælpelig med studiepladser.

derfor finder man det vigtigt at de studerende får en forståelse for forskellige kulturer og nationaliteter.

Baggrunden er den enkle, at såvel danske tekniske og maritime virksomheder arbejder globalt,

Safe and smart power plug for both truck and vessel When transferring the reefers between truck and vessel simply use a screwdriver to turn the plug between 3H and 6H – safe, easy and fast.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 35 /

SIKKER FORSYNING AF REEFERE

– I EN HÅNDEVENDING

Manglen på en ensartet standard for forsyningsstik i land, på trailere og ombord på skibe er årsag til rundt regnet en million ødelagte stik årligt og globalt. Ud over omkostningerne er der også en sikkerhedsrisiko, da stik med en brækket sikkerhedsnot kan forårsage forbrændinger og elektriske stød. Nu har Hans Følsgaard A/S og Mærsk sammen udviklet et 3H/6H-stik, der løser problemerne – hvis blot brugerne kan lære, at den ønskede standard bogstaveligt talt kan realiseres i en håndevending.

S

tandarder giver mening, så længe de netop er præcis dét: Standarder. Hvis der opstår tvivl om en given standards brug eller specifikationer, så vil en ”standard” have nogle betydelige huller. Og det er sådan set den problematik, der omgiver den type stik, der forsyner kølecontainere (reefers) med strøm ombord på skibene, i dokkerne eller på de trailere, der flytter reeferne til og fra deres slutdestinationer.

Ingen vil vel påstå andet end, at det gængse CEE-stik er en rigtig god idé. Det er en vidt udbredt standard, der forsyner stort set alt fra byggepladser til campingvogne samt – selvfølgelig - reefers i enhver slags landbaseret applikation. Men situationen ændrer sig, når reeferen kommer ombord på et containerskib til oversøisk transport. I det tilfælde – og af grunde, der er gået tabt i historien – har det udtag, der forsyner kølecontaineren en anden placering af noten end det landbaserede CEE-stik. Placeringen af jord-pin’en på stikket kaldes i det tilfælde 3H eller 6H (som i klokken tre eller klokken seks på en urskive), og på den måde har de ellers ens stik to forskellige standarder afhængigt af reeferens placering.

Det minimerer i høj grad kvaliteten af et begreb som ”standard”.

Reefers er grundlæggende fremstillet til søtransport, og derfor følger deres stik den maritime position af faser, nul og jord i forsyningen. Stikkene har noter, så man ikke kan tilslutte reeferen til et skibs strømforsyning på en forkert måde.

Men når en chauffør på en containerbil skal slutte containerne til lastbilens strømforsyning, så vil et stik til en maritim tilslutning forhindre, at reeferen kan tilsluttes lastbilens forsyning, da reeferens stik ikke matcher lastbilens bøsning.

/ SIDE 36

Og hvad gør en chauffør så? Jo, for at få bil og container afsted, vil chaufføren ofte brække noten på containerens stik af med en tang – hvilket desværre i Mærsks tilfælde sker rundt regnet 250.000 gange årligt. Så er problemet løst… kortvarigt. Men når reeferen skal tilbage på skibet er noten væk, og det er et problem, da noten også bruges til at aktivere lås og forsyning på systemets bøsning.

SIKKERHED I EN HÅNDEVENDING - Liv og helbred for de crews og havnefolk, der arbejder med Mærsks cargo har afgørende betydning for koncernen. Det er en basal menneskeret at kunne gå sund og rask hjem fra arbejdet hver dag, og selv de små skridt, Mærsk kan tage for at opnå det mål, vil have stor betydning for virksomheden. Det betyder så ikke, at vi er blinde over for at skulle udskifte omtrent 250.000 ødelagte stik årligt verden over på Mærsk-reefere, siger Paul Clarke, der er Global Reefer Technical Manager hos Maersk.

Han vurderer, at omkring en million reefere fra forskellige virksomheder har problemer med afbrækkede noter, hvilket på årsplan koster mange millioner i unødvendige reparationer og vedligehold af reefere overalt på kloden. Det beløb tager så ikke engang hensyn til, at der også kan gå fragt tabt, hvis reefere ikke er koblet til inden for en given tidsramme, når et stik fejler og skal udskiftes. Dertil kommer selvfølgelig en irriterende tidsfaktor, der så til gengæld er lidt svær at sætte et egentligt beløb på.

- Mange års frustrationer har ført til udviklingen af et stik, der i bund og grund fungerer som en “dobbeltstandard” konnektor, så reefere kan tilsluttes både landbaserede og maritime strømforsyninger. Vi diskuterede problemet

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

med Hans Følsgaard A/S, og ideen udviklede sig over en række tegninger på en serviet. Vi konkluderede, at det ville være genialt at sætte det såkaldte 3H/6H-stik i produktion, for derved at spare penge, tidskrævende reparationer, spild af materialer og måske endda også at kunne spare liv, forklarer Paul Clarke.

Det var nu ikke let at få designet gjort rigtigt og robust nok til at tåle håndtering på skibe, i havne og på lastbiler, så udviklingen af prototyping af 3H/6H-stikket tog over to år at få perfektioneret. Paul Clarke er i den forbindelse imponeret over det mod, som Hans Følsgaard A/S har lagt for dagen, da det hverken er billigt eller uden risici at fremstille og markedsføre et helt nyt stik.

Hjertebarnet for Mærsks ekspert og Hans Følsgaard A/S er et IP67-tæt CEE-stik. Det snilde ved designet er, at man kan skifte placeringen af jord- og den ene fase-pin med et vrid fra en skruetrækker, hvad der gør stikket til en ideel dobbeltstandard-løsning, som let – og med fuld sikkerhed – kan forsyne reefere fra såvel skibsbaserede og landbaserede strømforsyninger.

IDIOTSIKKER OG BRUGERVENLIG Det er svært at ændre vaner, og ifølge Paul Clarke er den største udfordring ikke så meget den løbende udskiftning af stik til de nye dualstandard 3H/6H-typer så meget som det handler om at informere om teknologien til operatører, skibs-crews og lastbilschauffører verden over: - Det handler i høj grad om, at shipping-agenterne i alle verdens regioner viser lastbilchaufførerne og skibenes crews, hvordan de skal bruge det nye stik. De folk, som håndterer reeferne læ-

ser måske ikke information om ny teknologi så hyppigt, og derfor tager det tid at implementere nye ideer til verdens fjerne hjørner. Men jo mere ordet spredes, desto mere tid og flere penge kan spares. Og vigtigere endnu: Liv og helbred vil ikke blive sat på spil for de folk, der arbejder med reeferne, fastslår Paul Clarke.

De nye 3H/6H-stik er mærket med en instruktion, der viser chauffører og crews, hvordan man indsætter en skruetrækker og trykker en latch ned, så man kan rotere to af de fire pins i stikket 180 grader med eller mod uret, så man ændrer pin-out for stikket. En latch giver et veldefineret klik, der indikerer, at ”håndevendingen” er udført i en fuld halvcirkel.

Hans Følsgaard A/S har designet andre sikkerhedsfunktioner ind i stikket, og de bidrager til det nye dual-standard 3H/6H-stiks kvaliteter. En udvendig latch forhindrer, at stikket kan sluttes til, hvis det ikke er korrekt samlet efter montage af ledning eller kabel. Hvis montage-latchen ikke er fuldt lukket, kan bajonettilslutningen af reeferen ikke drejes. Det bidrager til et ret idiotsikkert design af 3H/6H-stikket.

et par år, før teknologien er fuldt ud implementeret, og såvel havnefolk som crews vil vælge skruetrækkeren frem for tangen. Vi kan kun anbefale, at alle lægger mærke til de nye dobbeltstandard 3H/6H-stik, der kan tilpasses i en håndevending. Mærsk har ikke eneret på systemet, og det er så godt et koncept, at vi gerne vil se alle shipping-virksomheder bruge disse stik til alle slags reefere i hele verden, konkluderer Paul Clarke.

- Vi introducerede det nye 3H/6H-stik overalt i koncernen i 2016, og selv om stikket følger en hurtig og ganske intuitiv indlæringskurve, vurderer vi hos Mærsk, at det vil tage endnu

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 37 /

KRYDSTOGTSKIBE AF BENT MIKKELSEN

Så gik den ikke længere for den berømte Scandinavia fra DFDS’ noget uheldige USA-eventyr i begyndelsen af 1980’erne. Efter nogle måneders usikkerhed om skibets fremtid er det nu blevet klart, at skibet er solgt til ophugning på den store genbrugsplads i Alang i Indien. Der får den selskab af et andet krydstogtskib, der blev særdeles kendt i Danmark i midten af 1980’erne.

T

il trods for, at der sikkert er udfoldet ihærdige indsatser i alle mulige retninger, er det ikke lykkedes for ejerne af krydstogtskibet Ocean Gala at få skibet afsat til fortsat drift. Skibet forlod Esbjerg efter en måneds tid langs kaj i Trafikhavnen i venten på nye opgaver.

Derefter blev Ocean Gala sendt sydover mod Middelhavet med samme formål, men endte i begyndelsen af januar 2017 på reden udfor Port Said i Egypten. Stadig uden beskæftigelse, men positioneret til at kunne sejle gennem Suez-kanalen og videre mod de kendte ophugningspladser.

Dermed lukkes det mørke kapitel i DFDS’ historie, som i årene omkring 1982/83 nær havde

/ SIDE 38

kostet selskabet livet, hvis ikke hovedaktionæren - J. Lauritzen Holding - havde stillet midler til rådighed til at lade selskabet arbejde sig gennem uføret fra USA. Det var en gigant investering i at lære amerikanerne at sejle med cruisefærger mellem New York og Freeport på Bahamas (for af omsejle Jonas Act) og videre derfra med andre og mindre cruisefærger til fastlandet i Port Canavaral og Miami.

Det lykkedes ikke at få økonomi i ruten eller den store investering inklusive super-carcruiselineren Scandinavia, der var flagskibet i flåden. Den alene var en investering på 550 millioner kroner. Den blev leveret i 1982 fra Dubigeon Normadie S.A. i Frankrig og navngivet i New York i september 1982 af den

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

norskfødte skuespiller Liv Ullmann. Til trods for PR-indsatsen og reklamer lykkedes det ikke at tilstrækkelig mange amerikanere til at sejle til solskinsstaten Florida, da det i stedet fortrak at køre de små 1.200 miles over land i stedet. I november 1983 måtte DFDS lukke overfarten, der blev markedsført under Scandinavian World Cruises og Scandinavia blev forlod New York og sejlet hjem til København og indsat på ruten København-Oslo.

Når de flittige indiske ophuggere tager fat i selve skibet, ja, så er det hele kun historie, og skibet, som var en del af et katastrofe-projekt i begyndelsen har været et aktivt for ejerne efterfølgende. DFDS fik så også noget positivt ud af bekendtskabet. Det var en kæmpe succes

TIL OPHUGNING at sejle med Scandinavia på København-Oslo ruten og det lærte DFDS at sejle med store cruise-agtige færger på overfarten og sådan har det været lige siden.

CARNIVAL CRUISE Som nævnt får Ocean Gala selskab på stranden ved Alang, men på et af de andre omkring 90 såkaldte plots (selvstændige og forskellige ejere på hvert plot) står krydstogtskibet Hen ex Henna, der var ejet af et kinesisk selskab, der måtte stoppe med krydstogter og efterfølgende måtte erkende at et krydstogtskib fra 1986 ikke var interessant i et marked, hvor nye og moderne skibe i en lind strøm afleveres fra skibsværfter rundt om i verden. Derfor blev løsningen at sejle Henna, der fik navnet kortet op til Hen til Alang, hvor de 21.942 tons (egenvægten) genmaterialer blev sejlet op på stranden 28. april 2017.

Og hvorfor så nævnt et kinesisk krydstogtskib i disse spalter. Jo, oprindelig var Hen ex Henna krydstogtskibet Jubilee hos Carnival Cruise Line,

og det blev leveret i 1986 fra Kockums værft i Malmö. Der var skibet en del af en kontrakt på to søsterskibe, som det svenske værft snuppede for næsen af Aalborg Værft, der i 1985 afleverede Holiday til Carnival. Værftet i Aalborg var meget overbevist om, at Carnival Cruise Line på baggrund af leveringen af Holiday, at det var i spidsen af værfterne til at bygge de to næste til det amerikanske rederi. Men svenskerne tog ordren hjem på baggrund af en lavere byggepris til stor skuffelse i Aalborg, der stod med know-how fra to nybygninger i cruise-sektoren og særdeles bitre erfaringer fra Holiday, der blev for top-tung og måtte forsynes med sponsons rundt om agterskibet efter, at den nær var kæntret under prøveturen.

Kockums-værftet klarede leveringen af de to søsterskibet, der gik navnene Jubilee (# 596) og Celebration (#597), uden problemer, men alligevel blev de to skibe de sidste civile nybygninger fra det ellers traditionsrige værft med adresse i Malmö. Den statsejede svenske værftskoncern Svenska Varv valgte at lukke

værftet for civil skibsbygning og satsede i stedet på bygning af ubåde. Det fortsatte en årrække efter februar 1987, hvor Celebration afsejlede fra Malmö. Set i bakspejlet gaflede det svenske værft en ordre fra Aalborg, men fik ikke megen glæde af erfaringen med bygning af skibene.

Aalborg Værft fortsatte med at skaffe andre ordre og lykkedes i kølvandet på leveringen af Holiday og de tabte ordrer fra Carnival Cruise at få kontrakt med det Sovjetunionens importselskab Sudoimport om bygning af tre køleskibe, der blev leveret i 1985 og 1986. Men det var en stakket frist, og det var et meget svært marked, og der var faktisk stille i et par år før det igen lykkedes Aalborg Værft at skaffe en nybygningskontrakt. Det var fra Østtyskland, der havde brug for en jernbanefærge til overfarten mellem Trelleborg og Sassnitz.

Det blev færgen Sassnitz, der blev slæbt til Frederikshavn og bygget færdig.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 39 /

Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

744.500 7-10.000 81.000

læste artikler per måned

unikke læsere hver dag

unikke brugere pr. måned

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING SALES@MARITIMEDANMARK.DK TLF.: 7020 4155

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2018