Maritimedanmark 10 13

15. årgang · Oktober 2013 · Nr. 10

Maritime Danmark Havne & Skibsfart / Maritim Industri

InstalLationsskibe

REDERIFORENINGEN

klynge

Kamp om havvindmøllerne

Peter Bjerregaard afmønstrer

Fyns maritime klynge

indhold KAMP OM HAVVINDMØLLERNE

20 enheder på markedet

TRIPLE-E

Side 4

DANMARKS REDERIFORENING

Peter Bjerregaard takker af

Side 19

GREENOIL

Side 8

ESBJERG

Fokusmøde om fremtidens offshore

SVENDBORG

Besøg Majestic Maersk

OFFSHORE

Behov for arbejdskraft Side 14 og kompetenceløft DANBOR

Side 21

Side 16

Side 26

SIMAC satser på klyngesamarbejde

Store maritime visioner

Side 22

SVENDBORG

Op ad bakke for Assens Skibsværf

Side 28

Side 23

Klynge godt fra start

Side 36

Vil fordoble feedertrafikken

Side 38

LNG Side 30

Langsomt på vej

Side 40

SKIBSFART

Fyn

Havnen kan det hele

Få styr på de hele

AALBORG HAVN

FYN

SVENDBORG

En blandet landhandel

MARAD

SVENDBORG

Et grønt trespring

SVENDBORG

Side 13

CCJ ser muligheder i klyngesamarbejde

Side 32

Den sidste coaster

Side 42

Fyn

Seamail

Side 24

Vækst i vente for CT Offshore

Side 34

kolofon

15. årgang · OktOber 2013 · nr. 10

Maritime Danmark Havne & SkibSfart / Maritim Industri

Maritime Danmark Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget.

ISSN 1395-4466

Ansvarshavende redaktør Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk Annoncer og administration René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

Udsendes desuden som E-magasin med over Layout 190.000 besøgende (december 12) på Designunivers Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side MaritimeDanmark.dk.

Tryk: PE Offset A/S, Varde

Udgiver Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Næste nummer: 4. november 2013 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

1

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk / Side 2

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

InstalatIonsskIbe

bjerregaard

klynge

Kamp om havvindmøllerne

Peter Bjerregaard takker af

Fyns maritime klynge

Vi ses på

FALCK SAFETY SERVICES NYT NAVN BYGGER PÅ MANGEÅRIG TILLID Fra maj 2013 ændrer Falck Nutec navn til Falck Safety Services, hvilket signalerer et fornyet fokus på sikkerhedstræning som et af Falck Groups fire globale kerneforretningsområder.

Falck Safety Services er globalt førende inden for træning i offshore og maritim sikkerhed, og i mere end hundrede år har navnet Falck været synonymt med sikkerheds- og

Falck Nutec skifter fra dags dato navn til Falck Safety Services og vil med skarp fokus på Falcks værdier tilbyde sikkerhedstræning til over 240.000 mennesker hvert år.

redningstræning i både Danmark og udlandet. Efter opkøbet af Nutec Group i 2004 udviklede Falck Nutec hurtigt et brancheførende udbud af professionelle sikkerhedskurser via mere end 28 uddannelsescentre over hele verden.

Falck Safety Services bygger videre på sit verdensførende renomme og iværksætter nu en ny investerings- og opkøbsstrategi for at opfylde de krav til sikkerhedstræning, som virksomhedens internationale kunder skal opfylde inden for stadig farligere og vanskeligere arbejdsområder.

www.falcksafety.dk

E-mail: falcksafety@falcksafety.dk | Tlf. +45 76 12 13 14

10793_FalckSS_Ann._A4_MaritimeDK_Press.indd 1

09/08/13 12.56

Af Bent Mikkelsen

Kamp om havvindmøllerne Milliarder af dollar er på spil, når kostbare installationsskibe og avancerede jack-up barges slås om at opstille kommende havmølleparker. De 20 enheder der findes på markedet i dag er alle i drift. Men fremtiden er usikker.

D

et danske selskab A2SEA tog teten i slutningen af 2001 med ombygning af containerskibet Ocean Hanne (nu Sea Power) til det allerførste installationsskib i forbindelse med etableringen af Horns Rev 1-parken. Langt hen ad vejen har pioner-selskabet A2SEA været ene på markedet, men i takt med etablering af vindmølleparker i engelske farvande og på kysterne ved Holland, Belgien og senest Tyskland, har andre operatører fået øjnene op for markedet og har bestilt skibe eller ombygget jack-up rigge til installationsbarges.

Samtidig med A2SEAs pioner ombygning, der i løbet af de første år blev til to, da et søsterskib blev ombygget efter samme koncept, blev der bygget det første store installationsskib i Kina.

Det blev leveret i 2003 under navnet Mayflower Resolution og var bestilt af en engelsk investorgruppe. Skibet er fortsat i drift, men nu i / Side 4

kommercielt management hos Vroon Offshore i Holland, der med tre store installationsskibe er blandt de store aktører i Nordsøen.

Aktuelt er den samlede flåde af installationsskibe på 14 enheder i drift. De suppleres af yderligere seks jack-up barges, der i princippet kan det samme som installationsskibene, men kræver slæbebåde for at komme frem mellem vindmølleparken og det landbaserede lager/ montagepladser. Alle 20 enheder er i arbejde i det nordeuropæiske område omkring Nordsøen eller på den vestlige side af England. Der er ingen af skibene, der arbejder udenfor dette område.

Udover de 20 enheder i arbejde er der yderligere fire installationsskibe i ordre eller under bygning.

Det er et fra Korea, et fra Kina, et fra Dubai og et fra Sietas-værftet i Hamburg. Dertil kommer optioner for yderligere tre skibe, hvis der viser

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

sig et behov for flere enheder. Bliver alle skibe bygget, vil der være 27 store installationsskibe til rådighed til udbygning af vindmølleparker på havet. Investeringerne er ganske betydelige for de enkelte operatører, idet et installationsskib ligger i størrelsesordenen 100-160 millioner dollar, svarende til 600 til 890 millioner kroner pr. skib alt efter udstyr og størrelse.

A2SEAs nybygning Sea Challenger, der bliver leveret næste år fra Qindong i Kina har en kontraktpris på 155 millioner dollar.

Fremtiden Foreløbig er alle skibe i arbejde på forskellige projekter rundt om Nordsøen, og udsigterne for det kommende år ser forholdsvis gode ud.

Der er dog udsigt til et magert 2014/2015, hvor der er en række projekter i støbeskeen, men projekterne er endnu ikke er besluttet i den

ejer/operatør

komplicerede proces, hvor det politiske skal spille sammen med det kommercielle. Set overordnet vil der efter alt at dømme være beskæftigelse til skibene over en længere periode på baggrund af udbygningsplanerne for vindmøller i Nordsøen og ved Englands kyster, men der er også her tale om planer for fremtiden og ikke planer, der er endeligt vedtaget og finansieret.

I Tyskland er planerne langt mere fremskredne og vor nabo mod syd har seriøst ambitiøse planer om en voldsom udbygning af vindmølleparker til søs. Indtil videre har Tyskland vedtaget at bygge 40 vindmøllerparker i Nordsøen og Østersøen i årene frem til 2020. Det betyder, at der skal installeres omkring 2.500 store havvindmøller i de kommende år, hvis altså planerne føres ud i livet.

Direktør Jan Kjærsgaard i Siemens Windpower går endnu videre i sin vurdering af fremtiden.

byggeår

Lxb

arbejdssted 1. sept. 2013

A2SEA Sea Installer Sea Challenger Sea Power Sea Energy

2012 2014 2002/1991 2003/1991

132 x 39 m 132 x 39 m 91 x 16 m 91 x 16 m

Barrow-in-Furness, UK Under bygning Qidong Harwich, UK Oplagt Skærbæk

Jack-up barges Sea Jack Sea Worker

2002 2008

87 x 33 m 53 x 32 m

Gwynt Y Mor, Mostyn, UK Gwynt Y Mor, Mostyn, UK

Workfox Seafox 5

2012

151 x 50 m

DanTysk, Esbjerg

Jack-up barges: Seafox 1 Seafox 2 Seafox 4 Seafox 7

1979 1985 1976 2008

65 x 40 m 48 x 45 m 69 x 42 m 56 x 32 m

Immingham, UK Den Helder, NL Wells, UK Mersey Bar

Swire Ocean Pacific Osprey Pacific Orca

2012 2012

161 x 49 m 161 x 49 m

Ostende, BEL Belfast, UK

Fred Olsen Wind Bold Tern Brave Tern

2013 2012

131 x 39 m 131 x 39 m

Esbjerg Belfast, UK

Seajacks International Seajacks Zaratan 2012 91 x 41 m Esbjerg Seajacks Leviathan 2009 62 x 36 m Esbjerg Seajacks Karken 2009 62 x 36 m Immingham, UK Seajacks Hydra 2014 62 x 36 m Under bygning Dubai Seajacks Scylla 2015 Under bygning Samsung Seajacks TBN option Samsung Seajacks TBN option Samsung Vroon MPI Discovery MPI Resolution MPI Adventure

2011 2003 2011

138 x 41 m 130 x 38 m 136 x 41 m

Immingham, UK Zeebrügge/Esbjerg Eemshaven/Riffgat

Gulf Marine Service GMS Endeavour 6101 GMS Endeavour 6102

2011 2011

76 x 36 m 76 x 36 m

Borkum Great Yarmouth

Van Oord Aeolos 2013 139 x 38 m Under bygning Hamburg Sietas 2 Option Sietas HGO InfraSea Solutions Innovation 2012

161 x 44 m

Eemshaven/Riffgat

DBB Jack-Up Wind Wind Pioneer Wind Server Wind TBN

55 x 18 m 57 x 28 m 80 x 32 m 80 x 32 m

Harwich, UK Under ombygning Orskov Under bygning Wismar Under bygning Wismar

2011/1996 2013/2010 2014 2015

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 5 /

Han forudser, at der i 2020 vil være installeret vindmøller til produktion af omkring 500 Giga Watt. Af disse mange watt vil omkring 40 Giga Watt blive installeret på kysterne rundt om Nordsøen.

Montage på land Installationsskibene er udviklet i takt med, at industrien har udviklet større og større vindmøller, og samtidig har ejerne af vindmølleparkerne haft fokus på omkostningerne i forbindelse med etablering af parkerne. Derfor har en række møllefabrikker og entreprenører etableret samlepladser på land, som det er tilfældet på den nye del af Esbjerg havn.

Der samles møllerne i så store moduler, som transporten med installationsskibene tillader.

Derved spares der på de dyre montørtimer ude i mølleparken til havs. Det er dyre timer, og jo mere, der kan laves på land før afsejling, jo mere spares der på installationen. De store installationsskibe vinder også på at kunne transportere store mængder mølledele på hver rejse fra lastehavnen. Flere af de største enheder er i stand til at sejle med op til otte komplette 3,6 MW-møller.

Installationsskibene sejler til rater, der ligger i størrelsesordenen fra 70.000 Euro til rundt 100.000 Euro – svarende til rundt 745.000 kr. om dagen.

/ Side 6

Skibene, som f.eks. A2SEAs nybygninger Sea Installer og Sea Challenger har en besætning på 35 personer inklusive mølleejerens mandskab under en installation. Skibene har fire støtteben, som kan løfte skibet ud af vandet og er 83 meter lange. Derfor kan skibet arbejde på op til 45 meter vand. Møllemontagen sker med den kran, som er en vital del af alle installationsskibene.

Det er ofte en kran fra den hollandske Gustofabrik, og på Sea Installer er det en kran, der kan løfte op til 800 tons med et udlæg på 24 meter eller 600 tons på et udlæg på 30 meter.

Skibets arbejdsdæk er i øvrigt dækket af fem kraner, der løfter op til 20 tons med et udlæg på 25 meter.

installationsskibe, idet DBB mest er engageret i servicering af eksisterende møller. Det betyder, at de møller, som er sat op, kan blive taget ned igen for reparation af vinger, nacelle eller tårn.

Det kan DBB-skibene håndtere, idet de også har store kraner, men med langt mindre løfteevne end de 800 tons. Wind, som er i drift, kan dog løfte en nacelle på 100 tons ned fra et mølletårn på 90 meter og sejle det til land for reparation eller have det på dækket for reparation. DBBs første nybygning, der er ved at blive bygget hos Nordic Yard i Wismar for levering i begyndelsen af 2014, får større kapacitet på løft og mulighed for at have meget lange møllevinger med om bord, når skibet kommer til en vindmøllepark.

De hollandske skibe fra Vroon har en smule anderledes specifikationer. De har en 1.000 tons kran og har også lidt større kapacitet til personel om bord. Der kan være op til 112 personer om bord ad gangen fordelt i 50 dobbeltkabiner og 12 enkelt kamre. Vroon-skibene kan arbejde med op til 35 meter vand, men står så på seks støtteben i stedet for de fire ben på A2SEA-skibene.

Selvom DBB-skibene kommer til at sejle i et lidt andet marked end installationsskibene kan de store skibe også gå ind i serviceringsmarkedet, hvis der ikke er udsigt til installationer i en periode, om end raterne næppe kan dække omkostningerne med de meget store og dyre skibe.

Service-skibe Med på listen over installationsskibe er også DBB Jack-up’s flåde med foreløbig et skib, Wind, der også arbejder med vindmøller til søs.

DBB-skibene adskiller sig dog lidt fra de øvrige

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

DBB Jack Up har også Wind Pioneer under ombygning hos Orskov Yard i Frederikshavn.

Skibet blev købt som en jack-up barge i Korea og transporteret til Danmark for ombygning til selvsejlende jack-up serviceskib.

Ajour Mask

inme

stren

es erh verv

skon fe

2013

Management and Technology

TIL SALG “SOUNDLINK”

rence

Ajour

2013

Oden se Torsd Congress a C Freda g den 28. n enter g den o 29. no vember & vemb er

Maskinmestrenes Forenings erhvervskonference Ajour 2013 sætter fokus på Management and Technology.

Du får inspiration fra flere end 30 faglige foredrag med fokus på blandt andet fremtidens rederivirksomhed og udfordringer inden for offshore-sektoren. Desuden kan du opleve den nyeste teknologi i udstillingen med op mod 150 udstillere.

Particulars: Gt: Nt: Loa: Br: Dr: Engine:

30,31 9,9 13,0 m 4,2 m 2,3 m Volvo Penta Tamd 122A, 221 kW., 9 Kn Single screw 4,0 t Mampaey AK 7 E2 Trälövsläges Varv, SWE, 1974 30 pll 12 (Summer) / 10 (Winter)

ALT I BLÆSEMIDLER

ler d i sem miæ l • b blæse r Mød blandt andre: Besti e • r• ls Propulsion: i d l ler r d ajou tand på e i m l e Bullard Pull: r201 l e 3.dk mid emid æsem miToowing l æ s hook: e b s læ blæs r • bl læse r • Deck bcrane: e l Built: • d r i r Capacity: r • midle ler • b r • e m l e dle l e i d i e s d l e i d m Pax: i m s e id m læ • b blæse læse • blæ æsem sem blæs semi r Bo Cerup-Simonsen, Anne H. Steffensen, direktør, le r • bl • blæ ler • blæ • b i d l e rSyn /rservice i d(tiltræder • Vice President, Maersk MariDanmarks Rederiforening r e m udført cert. l r vedihtnærmere e ler time Technology: Blå vækst 1. oktober): Rederivirksomhed i d aftalel e r • e r • l e kandbeses i danno i d l e s e m i dSkibet e s d l i m gennem grønne løsninger 2013 – udfordringer og muligheder m æ l e i m l Saga Shipping mid emid æsem mi• b b l æ s e l æ s e • b l æ æ s e m med æ sA/S,sSkagen. em l e s r b e b Se hele konferenceprogrammet er • bl • blæ ler • blæ blæs r • bl læse d l e r • r og• tilmeld l i d i m l • Saga le em idler ler • 3311 edig nu påi dwww.ajour2013.dk i dShipping •b r• s d i ler e rA/S -l eTel:r 9844 i d l-elm@saga-shipping.dk m r l m s d d æ e i e m i d l m e l i m e s d æ e l b e i s m r • • blæ blæs r • bl læse læse • blæ æsem sem blæs semid emid læsem mie l b l s r • le b • id b se r læ em idle idler emid idler • ler • midle ler • b r • b idler r • blæ • blæ ler • • blæ s æ sem em læs em id se mid midle sem idle idler emid dler ler • m idl s æ e b s l æ m e bl • blæ ler • blæ blæs r • b læse æse • blæ sem sem læs emi mid l læs sem • r• æ læ r • b læs æse b e l r l b b r • b e d l e r e m i d i d lMarkedsførende • l e b • i • levering i d l eosr både l e r d l e r Vimpåtager s r • m iafd l e l e r • b r • b l i d l e r r • b l æ • i d l e s e mpå silikosefri d i m e æ l e i m d l e i i Danmark. e b æs sblæsemidler se mid midle sem idle idler em b l æmarkedsfører s e m s e2m m i doglbortskaffelse l æ s blæsemidlerne, e m s egennem l æ • æ b s l æ b af affaldet vores unikke meldgaard typer l r æ b • b se se • r• r • b l æreturtagningssystem. æ r • bAffaldet l e r • b til brug b lved industriel blæ æsem sem blæs s l æ e l d • æ l b • i fra blæsemidler l e e d l • b i m idle dler r • genanvendes er • bl • blæ ler • blæ d/lskæring rblæsning • l e i m r l e d r l e i e m i d l æ s e e moverfladebehandling: i d m l • le em idler ler d former s e miiandre d em blæs semi emid læ b æs i mid idler dler • s miljørigtigt for s d • e i m e s m s r • bl æ • æ e i s lAluminiumsilikat m - soml æ hoved- • b industri, l blæ r • b l æ bogl ædus fårrdokumentation • b sagelig l e ranvendes b • b blæse læse • blæ æsem sem blæs r • e d r • l e ved fristrålei r l e d r • i forbindelse l e r m.v.

• b idler r • bl • blæ ler • • b idl sem i d l e l emed m i d i d l e r dtillbrug r • f.eks. i d l epå værfter e d blæsning r e i m m m e s ”Grønne regnskaber”. æ e l e i m hovedsagelig id s æ sem em idle idler emid idler l id s e s- esom l an- e m m s æ s r • b l b l æGarnet æ b m l e s b æ læ sem sem læs em l æ ogbsom s ehvis•dubønsker r • •anlæg, æ r •Kontakt b l æ i lukkede l ossvenligst mid b e l d l e e r • r vendes • æ l e b s l æ b e l d s r • æ l b • i r l b •b r • blæ blæ r • b l e raf •vores i d l ehenvendelse m vedi dvandstråleskæring. r • e r • elleri dbesøg le dler i d l i d l e abrasiv e e l m m s d r l i r e sem læ le dle m e m i æ s e m i d konsulent, som r • midle ler e mgernei dfremkomid e m e l e s l b e i s m d l Levering foregår fra vores nye i s m læs em med l æ bsilikat-anlæg b l æ l e r • • bopførte b l æløsningsforslag s e m s e samt l æ e r • bi Aabenraa. mid læse emid m æ s l æ s emer l • e b s æ b l d s r • æ l b • i uforbindende tilbud på levering og r le r • b • bl ler • blæ blæ r • b blæs læse i d blæsemidlerne r • er • d l e r eleveres e m i d l e i dHerfra e i m l returtagning. id ler le dler i d samt sløst i tankbiler, r • midle ler • r • b idler em i d l pakket d m e m s e m både i i m e s æ l e i s m d l e b æeller æ l æ r • bigbags s e på• paller. blæ æsem sem blæs semi emid læse emid midle sem id l s b lsække æ b b e r • l • lagerkapacitet r • l esikrerr at• bvilaltid• b l æ l e r • • b l æ b l æ s r • b b l æ s l æ s e • b l æ æ s e m i d l e rStor d r i m e e d er ileveringsdygtige. dl sem idle idler emid dler ler • midle er • r • b idler • bl • blæ æs semi em i kani dDEs evære dl idle sem idler dler l æ s e m s e m l æ s ...så i s m b m æ mid e l m æ • æ e b e i s m l æ b • bl ler e l s m s æ • æ e b æs m l æ epå l d e r • b r • b l i d l e r r • b l æsikker r r • kvaliteten! æs r • bl blæse læse • blæ æse b i l b e l • l b m l • d id se idle sem idle idler emid idler ler • midle ler • r • b idler r • bl • b m e b l æ æ s e m SILIKAT s • A/S blæ æsem sem blæs sem emid læse emid midle sem idle idler e l æ l b læ er • blæ læs • b læs • r • b Askelund b• l6200• Aabenraa e r 10 se • blæ sem sem blæs l b • d r æ l b i r l • r • blæ blæ r • le r • b • b e 00 • lwww.meldgaard.com l72 æ er emid dler ler • d l e s e m74 33 e d l i d i d d r • i le r • bl e i m idl r i m e s d d r æ l e i e m i l m e l m e s d b æs se blæ se sem læ sem emi læse emid midl sem idle l l æ7 / s e m • b r • b l æd l e r • • b l æ • b l æ e r • b b l æ • bpå www.maritimedanmark.dk l æ snyheder æ s l æ s e r • bSide Læs daglige l r l b i r • b e e d r l • l e b blæ d r le • em dl le er id mi r•

meldgaard SILIKAT

Peter Bjerregaard takker af

Han har været med helt fra dengang telex var moderne - men efter 39 år i Danmarks Rederiforening, heraf de sidste 22 år som administrerende direktør, siger Peter Bjerregaard nu stop. Den 1. oktober trækker han sig tilbage for at nyde sit otium.

Af Finn Bruun

/ Side 8

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

E

fter mange år i så international en branche som shipping kommer man let til at få sin daglige tale spækket med ord og begreber på engelsk. Ikke at Peter Bjerregaard er særlig ramt af det, men når han skal beskrive, hvordan han gerne vil have omverden til at opfatte skibsfarten, taler han om awareness.

Den nu afgående adm. direktør for Danmarks Rederiforening har en ambition om, at dansk skibsfart skal have en naturlig plads i bevidstheden i det danske samfund; offentligheden, politikerne, administrationen, forsknings- uddannelsesverdenen og ikke mindst blandt de unge. Lidt mere viden var ikke at foragte. Vi er simpelthen en af verdens førende søfartsnationer. Folk måber altid lidt, når man fortæller det, men der er stadig mange at fortælle den historie til.

Et godt stykke ad vejen er han og kollegerne lykkedes med det og han har også en forhåbning om, at efterfølgeren, London-ambassadør Anne H. Steffensen, vil bringe stafetten videre.

Et andet begreb er straight. Troværdighed og no-nonsense har hele tiden været pejlemærket for Peter Bjerregaard såvel som for hans mange rederiforeningsbestyrelser gennem årene – 22 år som direktør, 39 år i alt.

- Jeg er en rimelig åben person og har aldrig spillet med fordækte dagordner. Og jeg hader spin. Af og til tror folk, at vi i en sag har aktiveret f.eks. oppositionen for at komme ud med et bestemt budskab. Men sådan arbejder vi slet ikke. Vi siger, hvad vi mener, fastslår han.

Og det har han gennemgående haft succes med. Den politiske verden lytter faktisk, uanset om det er en borgerlig eller socialdemokratisk ledet regering: - Når vi siger, at vi gerne vil have ændret dette eller hint, så oplever vi oftest stor lydhørhed ikke mindst i forhold til vore bestræbelser på at levere vores del af aftalen, mener han.

Og det er ikke blot hos flertallet af politikerne, at tilliden til Danmarks Rederiforening er reel.

Maritim samling Coherence er hvad, det handler om for Peter Bjerregaard, når det gælder samling af såvel rederiforeningerne som hele det blå Danmark.

- Jeg vil da ikke lægge skjul på, at det i dag er Danmarks Rederiforening, der er lokomotiv i samlingen af det blå Danmark.

Peter Bjerregaard har en forkærlighed for at forbedre sit hus. Han ser sig selv som lidt af en

handy man i fritiden. Og det har han udvidet til også at omfatte den palæagtige bygning i Amaliegade 33 i København. Måske en af grundene til at han kan sige: - Jeg har altid glædet mig til at komme herind om morgenen.

- Jeg kan lide at se det moderniseret, bragt i orden, fungere, siger han, og det går også på bygningens rolle som ”Det Blå Hus”, der i dag samler og servicerer en lang række maritime aktiviteter og på den måde forener mange blå røster i én stemme - dækkende det meste af det maritime cluster.

Peter Bjerregaard kan opremse mange store sager fra sit lange virke. I starten handlede det om fri markedsadgang. – Man kunne ikke bare få lov at sejle til eller at tage laster i f.eks.

Mellemøsten, Sydamerika og Afrika. Der var lukket i 70’erne, og det var en hård kamp at få åbnet. I dag er verden heldigvis meget mere liberaliseret, så den disciplin dyrker vi på en helt anden måde i dag, fortæller han.

- Det samme med sikkerhed for skibe og mandskaber: Uden af forklejne IMO’s indsats i dag, så fokus blevet ændret. Til gengæld er der nu kommet ekstremt stor fokus på det grønne og energibesparelser, fremhæver han.

Hotel fra

545,På Rådhuspladsen

Ryk frem til Rådhuspladsen Bo cool, trendy og midt på Rådhuspladsen. The Square er et hotel i særklasse, der tilbyder et super tilbud, hvis du booker nu. Nu kun 545 kr. pr. person pr. nat i dobbelværelse.

Ring 33 38 12 00 eller book på www.thesquare.dk

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Side 9 /

medlemmerne af Danmarks Rederiforening, og hvad han har oplevet som meget forskellige men altid entusiastiske bestyrelser.

- Folk udefra siger tit: ”Det er jo A.P. Møller, der bestemmer det hele”. Men nej. Sådan er det altså ikke. Der er en utrolig stor grad af konsensus i rederiforeningen, selv om der da kan være skærmydsler ind imellem. Men filosofien er den samme. Og der er stor vilje til at dele og udveksle synspunkter, fremhæver han og kalder foreningen for ét stort formaliseret netværk.

Det er også grunden til at organisationen Danmarks Rederiforening, der med 45 medarbejdere nok er stor men en robåd ved siden af DI’s måske 450 medarbejdere, kan løfte omtrent samme opgave.

- Ikke fordi vi er brilliant dygtige – vi er gode – men fordi vi har det tætte samspil med rederierne. Vi får et stærkt input og kan gå på kryds og tværs blandt hverandre, selv om medlemmerne samtidig er benhårde konkurrenter.

Politisk forståelse - Men al vores knowhow og samspilsstyrke havde ikke været meget værd uden tæt forståelse og samarbejde med det politiske system. Se blot på de lande, hvor det er gået galt.

Helt andre modeller Men den røde tråd tilbage fra dag ét i rederiforeningen er for Peter Bjerregaard meget enkel: Fokus på omkostningerne. Så kan der være kommet nok så mange nye - i hvert fald set i et 40-årigt perspektiv - seriøse tiltag som fokus på markedsføring, CSR. Omkostninger består.

- Før var finansiering knap nok et emne. Normalt fik man et nyt skib finansieret på værfterne. Vi holdt snarere øje med, at ingen gav for store subsidier i forhold til det danske marked. Det har i sandhed ændret sig efter 2008-9. Nu er helt andre modeller kommet i arbejde, ikke mindst risikostyring. De senere års pres på grund af dårlige fragtmarkeder og bankernes vanskeligheder, har jo fået tvunget rederierne til at nytænke, siger han.

- Ikke at vanskeligheder er noget særsyn i et cyklisk erhverv som skibsfart. Også i 70’erne var havet blodrødt: - Mange, især mindre rederier, måtte lukke ned på grund af manglende finansiering. Der skete voldsomme ændringer og omstruktureringer samtidig med, at uden-

/ Side 10

landsk konkurrence steg, fordi det hele blev mere åbent.

- Alligevel har vi i dag et erhverv, som ikke kun er domineret af de store gamle. Vi har fået en ny underskov, som er udsprunget af andre segmenter, siger han og nævner offshore, vind samt hele det operatør mind set, som både store og små rederier er inde i. Det har i sig selv skabt nye virksomheder, og - meget interessant - også trukket udenlandske investorer til. Bredden er stor, fastslår han og vurderer, at de - trods alt - gode rammebetingelser, som rederierne har fået på plads sammen med politikerne er en attraktion.

Knowhow i dansk shipping er ifølge Bjerregaard så stor og attråværdig, at lande som Chile, Indien, USA og Sverige i dag kigger langt efter den.

Meget af dansk skibsfarts succes – tonnagen har aldrig været større – hænger i Peter Bjerregaards optik sammen med det meget tætte samspil, han altid har været så glad for blandt

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

- Vi har altid samarbejdet med myndigheder og Folketinget. Ikke kun regeringen. Som vores formand, Carsten Mortensen, og jeg selv altid har vægtet det: Stabilitet og tiltro er nøgleord.

Vi ved, at politik er omskiftelig, så det er essentielt at fastholde bred politisk forståelse for vores konkurrence-betingelse. Mine stilfærdige bønner går på, at vi også i fremtiden må have politikernes øre.

- Rederierne vil genuint gerne blive i Danmark.

Også fordi her er lettere at være, og vi ikke er bange for at tage samfundsansvar. Før kunne man let flytte skibene, i dag kan man med et snuptag flytte hele forretningen. Vigtigt med fokus på de generelle vilkår, såledees at rederierne bevarer deres hovedkvarter - I virkeligheden ønsker vi det samme som politikerne: Vækst i virksomhederne giver fordele til politikerne og dermed borgerne, siger han og nævner emnet dansk beskæftigelse i erhvervet: - Vi kører en klar og aktiv politik om at fastholde dansk knowhow, specielt på officerssiden. Men kommer der færre matroser, ser vi til gengæld flere på shippingkontorerne, så vi - ligesom i produktionen - kommer højere op i værdikæden. Det forstår politikerne. Vi gør meget ud af at forklare vores agenda.

Hjerteblod Peter Bjerregaard har mødt mange ministre, og vil nødigt fremhæve den ene frem for den anden. De har alle været venligt stemt, men Bendt Bendtsen udviste en ganske særlig glød, når han talte om søfart. Og samme ægte forståelse for erhvervet har han også mødt hos SF’eren Ole Sohn – og håber at finde tilsvarende hjerteblod hos den nye, Henrik Sass Larsen.

Også hr. Møller er blandt de mennesker i branchen, der har inspireret Peter Bjerregaard: - Ikke at vi har været bonkammerater, men han var om nogen eksponent for dem, der har det lange lys på. Det kan gå op og ned, men der er værdier, som skal fastholdes. Jeg har også mødt dette syn hos ”mine” formænd, så forskellige de end har været: Nogle meget udadvendte og sælgende med tilsvarende voksende forretning. Men skal jeg være en anelse spids, så har gode sælgere ikke altid langt lys på.

- Vi er ukorrumperede herhjemme, men ukomplicerede er vi ikke. Og ikke alt vi beder om koster penge.

Her er noget at tage fat på for min efterfølger.

Blandt de sejre, som har glædet Peter Bjerregaard er samlingen af branchen plus DIS-ordningen og tonnageskatten, som har været helt afgørende – og som der har været politisk opbakning til at fintune undervejs. De er så vigtige, at han advarer mod at perforere de gode landvindinger med ødelæggende nålestik som bureaukrati, regelforbistring, indvandrings-fnidder-fnadder etc.

Et plus er også, at det er lykkedes at fastholde den klimadagsorden, som Danmarks Rederiforening tog til sig allerede forud for COP15 i København, og som ikke er blevet droslet ned under krisen. Han fremhæver samfundsansvarligheden og den gode og forpligtende dialog herhjemme omkring klimatiltag, som ikke er nogen selvfølge.

Rekruttering lykkes I hans imaginære pokalskab er der højst tænkeligt gjort plads til en skinnende én med titlen ”Succesfuld rekruttering” for med kampagnen World Careers gennem syv år at åbne de unges øjne for, hvor spændende og nutidig en egentlig søfartsuddannelse er.

- Vi får mange flere kvalificerede ansøgere til skibene, som shippingelever, offshore medarbejdere eller teknologifolk. Jeg er glad for, at det er lykkedes at få rederierne til selv at gøre en uddannelsesindsats i et erhverv, der kører meget op og ned med konjunkturerne. Vi har i dag en stor kontinuerlig kampagne som rederierne så kan hægte sig på.

- Og den sidste streg er ikke slået endnu, siger han og glæder sig over, at dialogen er så kvalificeret: - Vi kan godt kan pege på nogle af de udfordringer, som svovlkravene giver f.eks. DFDS uden at få revet hovedet af og advare det politiske system mod at forhandle løsninger, som endnu ikke kan løftes teknologisk.

Brug for forskning Peter Bjerregaard kunne godt have ønsket sig et større gennembrud for shipping inden for forskning. Men det er ikke for sent at få det Blå Danmark i spil her: - Vi kan godt prale af en stor handelsflåde i Danmark, men strukturen i rederiverdenen gør det jo også åbenlyst, at det er begrænset, hvor mange der har råd til at kaste sig ind i en stor og engageret forskningsindsats. Alligevel bør vi prøve at komme videre ad det spor. Det vil jeg understrege over for min afløser og håbe, at man både fra det offentliges side og private fonde vil prøve at gå sammen om forskningsprojekter, som kunne bringe os videre med førertrøjen, selv om det er svært. EU’s store forskningsprogrammer er ofte for krævende.

Heller ikke dual-ordningen, hvor officersuddannelsen skulle kombinere broen og maskinen er kommet igennem.

Hus på vandet med frit udsyn over Aarhus bugt fra 1. parket i Marselisborg Havn

Den smukkeste udsigt over Århus Bugt og lige midt i centrum af byen, og samtidig med få skridt til badestrand og skov. ”Hus” med 3 soveværelser, hver med dobbeltseng, 2 badeværelser med brus og toilet, det ene med bidé. Stue og køkken med det hele. Overdækket og åbne terrasser.

”Hus”: Vitech Astor 52’ Luksus Motoryacht Længde: 14,95 meter = lille bådkørekort / Bredde: 5 meter.

2 stk. Caterpiller 3208 turbomotorer á 425 HK ca. 2200 timer.

Centralvarme med professionelt oliefyr. Airconditioning. Årgang 1990. Alt i udstyr. Nye tæpper. Smuk træaptering.

1.800.000,- inklusive ”grund” – det svarer ca. til prisen for en 2-værelses lejlighed.

Ring og hør nærmere på 36 96 74 15.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Side 11 /

- Altså, jeg er dybt imponeret over den effektivitet, vi har kunne tilpasse vores uddannelsessystemer med. De skal stå i neon, men det ændrer ikke ved, at dual-projektet ikke har været nogen ubetinget succes. Man skal jo aldrig være dumstædig men jeg tror stadig at det har værdi at arbejde med det koncept. Men set i spejlet: Vi har helt undervurderet de barrierer der er ved at introducere det i en meget traditionelt tænkende verden.

- Derimod er det kanon positivt, at vores universiteter – DTU, CBS, KU, Syddansk osv. seriøst er begyndt at arbejde med shipping.

Ingen guldgrube Han har trods en del slag gennem årene været glad for samarbejdet med såvel erhvervsparterne som værfterne som de søfarendes organisationer. Trods mange slag, har respekten hele tiden været der, og kun én ting skurrer: - Jeg kunne godt undvære gennem 25 år igen og igen at skulle forfægte principperne i DIS-systemet i forhold til en del af fagbevægelsen. Her ville jeg gerne have brugt tiden på noget bedre.

Peter Bjerregaard erkender, at skibsfart ikke er nogen guldgrube i øjeblikket. Der har altid været op- og nedgang, men uden at være dum-optimistisk håber jeg at vi nu humper hen over bunden nu og næste år sætter af og begynder at komme fremad.

- Når det sker, har vi gode udsigter. Der bliver stadig mere at sejle med, og hvis vi gør det godt nok, så er der altid forretning at gøre, hvis man kigger lidt uden for molekanten.

- Det der sker i Europa er bekymrende, men ude i den store verden ligger mulighederne. Har vi konkurrenceevnen, har vi også forretningen.

Og så er cirklen sluttet omkring politikerne og al den attention omkring disse ting, som holder os alle spændstige, siger han.

Flere under fremmed flag - Der vil ligesom i udlandet ske restruktureringer i den danske sektor men jeg er ikke i tvivl om at vi stadig vil være en stor shippingnation.

Måske vil rederier blive tvunget til at sætte nogle af deres skibe under fremmed flag af økonomiske grunde. Men det betyder ikke, at al forretning forsvinder ud af Danmark for good. Danske shippingfolk er dygtige, og der kan stadig laves forretninger fra Danmark, siger han og understreger: Vi skal ikke bare have nogen, der sidder og opererer skibe. Vi kan og skal fortsat have rigtige rederier, måske

i et shipping environment, hvor man har nogle aktiviteter det ene sted og nogle et andet sted.

Peter Bjerregaard går på pension, fordi han fylder 65 år og venter ikke at komme til at savne den hektiske hverdag. Kolleger og branchens mange personligheder, ja. Men ikke rejseriet og en fyldt kalender: - Måske skal jeg have par bestyrelsesposter, hvor man kan bruge min viden, men ellers har jeg ambition om at hygge med min ret store familie og dyrke noget at det forsømte. Læse, motionere, fiske lidt, lave noget med mine hænder og dyrke naturen, siger Peter Bjerregaard.

Survey of different vessels Contract Negotiations Damage Assessment Stability Calculations Design Development Building Supervision Noise Calculations Sea-keeping

OSK-ShipTech A/S / Side 12

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Fokusmøde om fremtidens offshore Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Danske Havne afholder i samarbejde med Maskinmestrenes Forening et fokusmøde på Esbjerg Havn den 9. oktober om - Det Blå Danmarks vækstpotentiale inden for offshore.

D

anmark står rigtig stærkt på offshoreområdet, der trods krisetider oplever stor vækst, ikke mindst i Esbjerg Havn. Men hvordan sikrer vi, at væksten fortsætter, og at der er kompetent arbejdskraft til rådighed for virksomhederne?

Det er nogle af hovedspørgsmålene på mødet, hvor der ud over repræsentanter fra arrangørerne vil være en række nøglepersoner fra til stede fra branchen, regionale og nationale politikere samt pressen. ”Offshore-området er afgjort et lyspunkt i øjeblikket. Selv i disse svære tider vokser branchen, og danske udstyrsleverandører, men også rederier beskæftiget inden for sektoren har fuld gang i ordrebøgerne langt ud i fremtiden – og langt ud i verdenshavene,” siger vicedirektør Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening.

”Derfor er det også naturligt at sætte luppen på Esbjerg Havn, hvor en stor del af offshoreaktiviteterne udspringer fra”, siger han.

Danmarks Rederiforening vurderer at dansk maritim offshore-aktivitet årligt i dag omsætter for op mod 5 mia. kr. årligt og direkte beskæftiger over 5.000 personer.

Deltagerne bydes på dagen velkommen af Esbjergs borgmester Johnny Søtrup, mens Søren Nørgaard Thomsen, Formand for Rederiforeningen af 2010 og adm. direktør i Esvagt vil være en af formiddagens hovedtalere, sammen med formanden for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, der vil tale om det store behov for kvalificeret arbejdskraft til offshore vindindustrien.

Havnechef Ole Ingrisch, Esbjerg Havn og havnechef Kristen Nedergaard, Rømø Havn, vil

sammen med V/COO Hans Schneider, A2Sea og lektor Jens Peter Kofoed, Aalborg Universitet, orientere om fremtidsperspektiverne for dansk offshore industri under Temaet Offshore 2020+.

Endelig vil adm. dir. Henrik Uhd Christensen, VIKING Life-Saving Equipment, fortælle om sikkerheden i offshore-sektoren.

Efter frokost er der rundtur på Esbjerg Havn samt fremvisning af udstyr fra Viking - efterfulgt af et indlæg af Director of Renewables, Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk .

Efter yderligere et par indlæg af director for Projects and Business Development I Danbor, Steen O. Hansen, managing director Niels Tolstrup, Blue Water Shipping, samt havnechef Ole Ingrisch - sluttes arrangementet af med en politisk debat med deltagelse af erhvervspolitikere samt repræsentanter for erhvervet.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Side 13 /

Af Michael Wengel-Nielsen, kontorchef, Rederiforeningerne.

Behov for arbejdskraft og kompetenceløft i offshore sektoren Regeringens vækstplan for Det Blå Danmark ser fortsat den globale skibsfart som det centrale omdrejningspunkt i Det Blå Danmark, men udviklingen har medført, at nye styrkepositioner er vokset frem. Et særligt vækstområde er de maritime tjenesteydelser inden for offshore, både i relation til efterforskning og udvinding af olie og gas samt konstruktion og drift af havvindmøller.

U

dvinding af energi på havet vil være et maritimt vækstområde på den korte bane. Der peges på udbygningen af offshoreaktiviteterne i nærområderne såvel som globalt, som nye store vækstmuligheder for Det Blå Danmark.

Et eksempel er etableringen af havvindmølleparker, hvor den globale kapacitet forventes tidoblet frem mod 2020. Det vil skabe store vækstmuligheder for fx specialskibe i forhold til etablering, drift, sikkerhed, vedligehold og andre tilknyttede serviceydelser.

Det er erkendt, at hvis væksten og arbejdspladserne skal være danske, kræver det, at de danske regler ikke står i vejen, og at den kvalificerede arbejdskraft er til stede.

Der pågår i øjeblikket drøftelser med forskellige myndigheder med henblik på at sikre konkurrenceevnen for danske virksomheders maritime serviceydelser til offshore-sektoren.

En af forudsætningerne for vækst er, udover ordentlige rammebetingelser, adgangen til dygtige og kompetente medarbejdere både på skibene, installationerne og i land på virksomhedernes kontorer. Det handler om at sikre virksomhedernes adgang til at ansætte medarbejdere med relevante kompetencer – herunder tekniske medarbejdere, såsom geologer, ingeniører, maskinmestre, håndværkere og søfarende.

/ Side 14

Regeringen har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe i regi af og med deltagelse af erhverv, uddannelsesinstitutioner og myndigheder, som afdækker offshorebranchens kompetencebehov og skal foreslå initiativer til at imødekomme disse behov.

Det er primært vigtigt, at sikre en international vinkel til de uddannelser, de skal anvendes indenfor offshore-industrien. Markedet for havvindmøller ligger ikke kun i Danmark. Der etableres og planlægges nye havvindmølleparker i den danske, engelske og tyske del af Nordsøen. Det samme gør sig gældende på olie og gasområdet, hvor danske virksomheder udover den danske sektor har muligheder ikke alene på norsk og engelsk sektor, men også i det globale marked.

Der er ikke behov for at opfinde nye uddannelser indenfor sektorerne, men derimod skal de eksisterende mellemlederuddannelser justeres med sprog-, proces- og sikkerhedskompetencer. De håndværksmæssige kompetencer er værdsat i begge sektorer.

Bekymringen går mere på, om der uddannes tilstrækkeligt med den fornødne viden inden for el-, pneumatik- og lignende tekniske kompetencer, som der er behov for både i konstruktionsfasen og i den daglige produktion.

Det er klart at det tekniske område tilbyder mange muligheder for de unge, der påtænker

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

en karriere indenfor en af offshore-sektorerne.

Det er fx svært at se, hvor de nødvendige ingeniører skal komme fra, derfor vil branchen øge fokus på rekruttering til offshorebranchen og de muligheder, det giver.

På det søfartsmæssige område anvendes specielle fartøjer, hvor der især på vindmølleområdet er tale om helt nye koncepter i form af konstruktions- og servicefartøjer.

Det kræver særlige uddannelser udover de normale søfartskompetencer, der erhverves på skolerne. I den forbindelse er det også nødvendigt, at sikre mobilitet indenfor sektorernes forskellige områder. Derfor lægger vi vægt på, at der kan ske merit overførsel mellem de kurser, som kræves af de forskellige myndigheder.

Offshorebranchen er i vækst, og derfor er der behov for kvalificeret og stabil arbejdskraft, der har mod på at arbejde under anderledes forhold, hvor sikkerhed er et nøgleord. Med de ressourcer, som samfundet bruger på at uddanne ledige, kan det undre, at der ikke er uddannet ledige til de potentielle jobs, der ikke alene findes på den danske men fx også den norske sektor. Det er beklageligt, at virksomheder skal afslå nye ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Vi ser meget frem til det udspil, der kommer fra uddannelsesministeren, forhåbentlig inden alt for længe.

DANSK SØFORSIKRING G/S Siden 1884

Nørrejyllands gensidige Søforsikringsforening har ændret navn til Dansk Søforsikring. Dansk Søforsikring har siden stiftelsen i 1884 forsikret en lang række skibe og har gennem årene udviklet sig til at forsikre større coastere, tankskibe og senest supply skibe.

Foreningen har gennem et tæt, gensidigt samarbejde med forsikringstagerne sikret en konkurrencedygtig præmie ved kritisk udvælgelse af medlemmerne. Genforsikring sker direkte på Lloyds of London, hvor syndikaterne har et godt og tæt samarbejde med direktør Claus H. Løkke.

Historisk set har foreningen haft lavere skadesprocenter end det generelle marinemarked, hvorfor det har været muligt at forsikre både nyere og ældre tonnage til konkurrencedygtige præmier. Ønskes uforpligtende kvotering kontakt: Direktør Claus Løkke mobil: +45 2466 9641 loekke@dsgs.dk

Folehavevej 3

9000 Aalborg

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Fmd. Svend Flyvbjerg mobil: +45 4035 7017 hs.flyvbjerg@stofanet.dk

tlf. 9816 1641

Side 15 /

www.dsgs.dk

Af Bent Mikkelsen

Danbor:

En blandet landhandel i Esbjerg Danbor er navnet for den gigantiske blandede landhandel, der fra flere lokaliteter i Esbjerg servicerer kunder med alt fra synåle og madpapir til borerigge og andet hardware i den rigtige store ende.

D

a selskabet blev stiftet i 1974 efter at den første olie blev bragt i land fra den danske sektor, var det primært for at servicere Dansk Undergrunds Consortium og Mærsk Olie og Gas, men over de senere år har selskabet valgt nye strategier og servicerer nu en række eksterne kunder. Det er skete i takt med ændringer, der bl.a. har været at skifte Danbors logo. Det er ikke længere den syvtakkede stjerne, som den øvrige del af A. P. Møller-Mærsk bruger, men en række streger i gult og rødt over navnet Danbor.

- Det har vi valgt fordi det bedre signalerer en uafhængighed af A. P. Møller-Mærsk gruppen.

Der er simpelthen nogle sammenhænge, hvor der er en fordel at skilte med at være en del af den store gruppen, men der også andre

/ Side 16

sammenhænge, hvor der ikke er til gavn. Altså, hvor potentielle kunder vil sige: Vi skal da ikke handle med en konkurrents selskab, forklarer Inge Lise Laursen, der er head of Corporate Communication i Danbor.

– produktionsplatforme samt syv borerigge.

De forsyninger, som kommer fra Esbjerg sejles af fire supplyskibe. Det er tre norske samt Mærsk Frontier, der nu har sejlet for Mærsk Oil & Gas siden skibet blev leveret i 1992 (21 år).

Selvom tilhørsforhold er dæmpet i det visuelle billede på havnen og logo så forklarer selskabets webside fortsat det hele med sætningen: Part of the A. P. Moller-Maersk Group.

En af de seneste kontrakter, der er indgået, er med selskabet Total E & P Danmark B.V., der er datterselskab af det franske olieselskab Total.

Total E & P Danmark skal i de kommende seks år i gang med en efterforskningsperiode, hvor det skal undersøge, om der er mulighed for en produktion af naturgas fra forskellige skiferformationer i den danske undergrund.

Total E & P Danmark har entreret med flere selskaber og et af disse er Danbor, Logistics, Olie & Gas.

Kontrakter Strategien har båret frugt på den måde, at Danbor har sikret sig en række kontrakter med andre kunder end Mærsk Olie og Gas, der står for forsyninger af de mange faste installationer på den danske sektor i Nordsøen

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Ship RepaiR One StOp SeRvice FRedeRikShavn, denmaRk - the beSt Ship RepaiR centRe in euROpe

• 4 docks up to 215 x 34 m.

• cranes up to 100 tonnes • ro-ro pier with crane for mobilisation of all vessel types • no requirements for use of either tug or pilot • top quality, competitive prices and delivery on time • azimuth pit in all docks

newS! double pit in dock 4 by summer 2013

www.ORSkOv.dk visit our website for information about facilities and contact details

Smooth-running projects demand expert teamwork

Selskabet skal, som generalagent, håndtere alt gods og fragt, der kommer med skibe og fly. Det samme gælder godset når det er kommet og skal flyttes hvad enten det er med skib, fly, kurer eller med bil.

- Det er en spændende opgave og der er interessante perspektiver for fremtiden, og derfor sætter vi pris på denne nye forretningspartner, siger Torben Hansen Bredthauer, direktør for Logistics, Olie & Gas. Naturgas-undersøgelserne omfatter også miljømæssige vurderinger af en eventuel udnytte af de forekomster, der ventes at være specielt i Vendsyssel. De geologiske undersøgelser har vist, at der er formationer af skifer (Alum skiferformation), der kunne indeholde naturgas. De ligger i 4000 meters dybde. Der har i øvrigt tidligere være udvundet naturgas i Vendsyssel.

The further out to sea, the tougher the challenges– and the more important in-depth knowhow and well-coordinated teamwork become. With over 800 turbines and

400 foundations already installed, our experts on land and at sea ensure your project is delivered on time, on budget. Every time.

Visit us at www.A2SEA.com.

Pakhus Danbor har siden starten på aktiviteterne i Nordsøen udbygget facili-

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 17 / A2S0032_Maritime-DK_ad_90x128mm_01B_mb.indd 1

18/01/13 13.55

teterne på havnen i Esbjerg, hvor der er tusindvis af kvadratmeter til rådighed i opvarmede pakhuse. Alle pakhuse har et særligt system der gør, at et hvert parti gods kan findes i løbet af nogle få sekunder på computeren, der kan give en henvisning til en bestemt plads på en lagerreol eller på gulvet. Ligesom lagringen er sat i system, er der også et særlig system og flow i transporten ind til lagerne. Lastbiler gelejdes ind på området, hvor gaffeltrucks tager sig af den videre håndtering.

Disse færdigheder - i let lagring og let at finde igen - er også en af de features, som Danbor nu markedsfører til andre kunder end tidligere.

Det er simpelthen muligt at få full-service med alt fra håndtering af levering ved kajkanten, lagring, toldbehandling og derefter levering fra pakhus til en given plads i hele verden - i hvad Danbor kalder Global Logistics.

Danbor har allerede datterselskaber i Holland og i Skotland med afdelinger i den store offshore basehavn Aberdeen og i Montrose syd for Aberdeen.

Esbjerg Seneste skud på datterselskaberne er vindlogistik, der er etableret for at tage del i den stigende håndtering af vindmøller via Esbjerg havn.

- Selskabet har ret meget at lave og beskæftiger allerede 30 personer i kontoret på Esbjerg havn, fortæller Inge Lise Laursen, Danbor.

Her er den Danbors lange erfaring med håndtering af alt mulig forskelligt gods til offshorefelterne, der er et aktiv for datterselskabet. Over årene er der sejlet alle typer komponenter ud til opbygning af olieproduktionen i den danske sektor, og Danbor har medvirket til det meste.

Blandt Danbors datterselskaber er Arctic Base Supply, der ejes sammen med Royal Arctic Line og servicerer boreopgaverne i grønlandske farvande.

Maersk H2S Safe Service A/S, der arbejder med håndtere svovlbrinte i forbindelse med olieboring.

Dette selskab beskæftiger 110 personer.

Danbor faciliteter i Esbjerg omfatter også et såkaldt Yard i et industriområde syd for det nye havneafsnit. Der lagres store komponenter, der ikke kræver pakhus, ligesom en del af de kemikalier og andet farligt gods, der bruges offshore lagre på denne plads.

Byggeri I øjeblikket er der gang i byggeriet af et større kontorhus på grunden nærmest ved adressen Kanalen 1 på Esbjerg. Der var tidligere et frysehus, som er nedrevet og i begyndelsen af 2014 vil et nyt kontorhus stå færdigt. Det skal fremover huse Mærsk Olie & Gas administration i Esbjerg.

De bor i øjeblikket til leje på adressen Kanalen 1 i de kontorfaciliteter, som ejes af Danbor A/S. Når Mærsk Olie & Gas flytter over i eget kontorhus vil Danbor selv bruge en mindre del af faciliteterne, mens de resterende kvadratmeter skal lejes ud. Området omkring Kanalen er over de senere år udviklet som et attraktivt kontormiljø med talrige advokat- og ingeniørkontorer. Retten i Esbjerg har også til hus kun et stenkast fra bygningen på Kanalen 1.

- Vi venter at det bliver ganske attraktivt og forholdsvis let at udleje de kontorfaciliteter, der bliver ledige når Mærsk Olie & Gas flytter ud af vores kontorhus, der blev bygget i 1978 og udvidet i 1990 med et ekstra bygning på den anden side af gaden, siger Inge Lise Laursen.

Danbor beskæftiger omkring 550 personer, hvor af rundt regnet 100 personer virker i forskellige funktioner i Esbjerg. Danbor gruppen omsætter for godt 550 millioner kroner årligt.

/ Side 18

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Besøg et Triple-E skib Det første af de 20 nye Triple-E containerskibe - Mærsk Mc-Kinney Møller - fik massiv opmærksomhed, da det i august ankom til Danmark for første gang.

I uge 39 anløber et søsterskibe - Majestic Maersk - København, og her får alle interesserede, der i tide har sikret sig en billet, mulighed for at komme om bord og besigtige det imponerende skib.

Maritime Danmark aflagde i sidste måned Mærsk Mc-Kinney Møller et besøg i Bremerhaven, få dage inden det ankom til Danmark for første gang.

Her er nogle af de billeder vi optog ved den lejlighed.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 19 /

profil

GreenOil vokser:

Triple-E deltagelse er et grønt trespring

En relativt lille dansk virksomhed har succes med at kombinere grøn teknologi med energieffektivitet og driftsøkonomisk plus. Nu venter verdensmarkedet.

F

or olierensnings-specialisten GreenOil er det en klar blåstempling at være leverandør til Mærsks store Triple-E projekt, der i den grad satser på det grønne og energieffektive.

Som navnet siger er miljø- og energidelen et omdrejningspunkt for GreenOil, der kobler driftsøkonomi sammen med det grønne. Med sit patenterede filtrerings-produkt, er man i stand til at vedligeholde olien i skibes udstyr så godt og længe, at olieskift bliver sjældnere – og et enkelt sparet olieskift er ofte nok til at betale investeringen i produktet.

Og med deltagelsen i Triple-E får den unge virksomhed GreenOil i Ebeltoft ikke alene den anerkendelse, der ligger i at blive valgt som leverandør i så prestigefyldt et projekt.

Mærsk-navnets globale udbredelse og ry er samtidig et nyt vindue til verdensmarkedet, som Green Oil i stigende grad fokuserer på ud fra sin nu etablerede platform.

/ Side 20

For selv om virksomheden kun er få år gammel, har det patenterede produkt allerede bestået sin prøve i flere års praktisk drift ombord på såvel Mærsk-skibe som i andre store og små rederiers flåder både i nybygninger og i retrofit.

Triple-E anerkendelse ”Vores kernekompetence er at tage vand ud af olie på en grøn og energieffektiv måde”, siger adm. direktør Hans Lund. ”Vi er både glade og stolte over at være med i Triple-E projektet. Vi har jo i nogle år gjort vores hoser grønne hos Mærsk og bl.a. leveret filtre til de sidste tre serier hos Mærsk Line, så rederiet har haft lang driftserfaring med vores produkter. Det oplever vi som en blåstempling af både firmaet og vores produkter”, siger Lund. ”Vi lægger vægt på at tilpasse vores produkter til de krav, som kunderne har, typisk i forhold til den begrænsede plads, der er ombord på skibene. Derfor gør vi en dyd ud af at lave nogle installations-sæt til anlæggene, som gør dem meget nemme at montere. Vi kommer ikke blot med en købevare men mødes forinden med rederne og gennemgår tegningerne eller taler med besætningen ombord på fartøjerne for at vide, hvilke dele der skal bruges for at montere, ligesom vi leverer tegninger og vejledning – altså en meget kunderettet tilgang”, siger direktøren.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Selve produktet Det særlige ved GreenOil’s patenterede løsning er, at man kan tage vand ud af olie uden at bruge komponenter eller forbrugsstoffer. ”Traditionelt er det enten meget energikrævende at tage vand ud af olie, eller også bruger man principper, hvor forbrugsstoffer suger vandet ud af olien – lidt i stil med en køkkenrulle. Men vi har udviklet en teknologi, hvor man fjerner vandet uden, at det er særligt energikrævende og uden at anvende forbrugsstoffer. Vi fordamper vandet ud af olien uden at beskadige olien.

Og det er en teknologi, som vi har patenteret og sælger mange stedet rundt omkring til mange forskellige formål”, fremhæver han.

Både til sø og land For selv om GreenOil på et tidligt tidspunkt har valgt at koncentrere sig mest om det maritime, er det også store anvendelsesmuligheder til industrier i land. ”Men vandproblemet i olie er jo stort ombord på et skib, fordi der er meget dæksudrustning, der er betjent af oliesystemer, og skibene oplever meget store temperaturvariationer med meget kondensering fra luften i sine systemer, plus hvad der er af lækager fra søsiden. Det kan vores teknologi håndtere. Og vi oplevede fra start, at der var stor respons fra maritim side – f.eks. fra mindre færger - selv om produktet oprindelig er født som industriel løsning”.

i reducerede vedligeholdelsesomkostninger på det tilknyttede maskineri, hvor slitagen er reduceret på grund af den rene olie. Og tilbagebetalingstiden er skalérbar. Både små og store har fordelen”, siger han og nævner en anden grøn detalje: ”Samtidig er det vigtigt for os, at tilgodese driftsfolkene ombord på skibene. Skifter man oliefilter på en bil, så løber der olie ud, som skal tørres af, og det sviner. I vores anlæg kan filtret skiftes uden, at man spilder en dråbe olie og skal rengøre. Olieeksem er et problem, som mange medarbejdere døjer med. Med vores system får man ikke noget på huden”.

”Produktet er udviklet af to danske teknikere, hvoraf den ene i dag er vores tekniske chef. Selv kom jeg til for fem år siden, da man for alvor begyndte at kommercialisere virksomheden”, siger Hans Lund. ”Det er en 100 procent dansk udvikling, og vi producerer her i landet: Vi monterer, tester og efterundersøger selv. Vi ejer tegningerne og det er vores konstruktion, selv om vi får mange af hovedkomponenterne produceret hos underleverandører. Vi har ingen stor fabrikshal men kan snarere kaldes en lille montagefabrik”.. ”Under udviklingsarbejdet har vi testet tingene af hos kunder og ad den vej fået tilpasset konceptet. Mærsk har oprindelig også været testkunde”, siger han og opsummerer: ”Vi er gået fra en snæver produktrække til et program, hvor vi stort set kan håndtere alt, hvad der findes af olierensningsbehov ombord på skibe – fra små hydrauliksystemer til store smøreoliesystemer. Fra Venø-færgen til Triple-E”. ”Så vi har været i gennem en stor udvikling i de sidste fem år men baseret på det samme oprindelige patenterede koncept. Vi har en stærk platform at udvikle videre på - maritimt og i andre brancher”.

Lidt har også ret Hans Lund vurderer, at gennembruddet skyldes flere ting ud over GreenOil’s teknologi.

”Mærsk går jo efter at anvende grøn energi: TripleE er jo meget fokuseret på energibesparelser, så selv om vores produkter er små i den sammenhæng, kan vi bidrage med et meget lavt energiforbrug for vore produkter samtidig med, at vi sparer udgifter for kunden.

Vores styrke er at gå ind og vedligeholde olien, så den ikke skal skiftes så ofte. Vi fylder ikke meget i deres store olieregnskab, men lidt har også ret, når man fokuserer på besparelser.” ”Så vi slår både på, at driftsøkonomien på vores produkter og på, at også investeringsøkonomien er god. For vores patent er baseret på enkle principper, som gør os meget konkurrencedygtige. Tilbagebetalingstiden for investeringen er oftest under et år i en given case på et system”, påpeger han. ”Vi plejer at sige, at hvis man kan spare at skifte olien i et system én gang med det produkt vi bruger til at holde olien ren med, så kan det faktisk betale for anlægget – et nemt regnestykke, hvor driftsøkonomien alene betaler for anlægget. Den største besparelse ligger dog

Miljøkrav øger interessen GreenOil ser sin nuværende platform som klar til verdensmarkedet, som næppe mister interessen for energieffektiv olierensning foreløbig, idet både IMO krav, miljøkrav og skarp konkurrence mellem rederierne kalder på al den effektivitet, der kan opdrives. ”I Danmark er vi nok kendt af alle rederierne.

Også i Nordeuropa er vi på banen, ligesom vi er på vej i Sydeuropa. Vi har leveret til USA og en del til Fjernøsten, hvor skibsbygningen jo finder sted. Desuden er vi aktive i Mellemøsten, Sydafrika og Australien. Så vi er på vej internationalt”.

Og GreenOil har kapacitet til det hele: ”Vi har jo lagt komponent-produktionen hos underleverandører og bidrager selv med monteringen, så vi kan sagtens mangedoble vores produktion ved at sprede ud til underleverandører, som der er mange af i verden. Det kræver meget små midler for os at skalere virksomheden op. Det er vi bygget til”, fastslår Hans Lund.

GreenOil Julius Kajusvej 14 8400 Ebeltoft Denmark

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Tlf. +45 87 52 00 84 Fax +45 87 52 00 85 info@greenoil.dk www.greenoil.dk

Side 21 /

Af Finn Bruun

Svendborg har store maritime visioner Svendborg skaber nu plads til maritime erhverv gennem en omdannelse af havnen, så det maritime bliver endnu stærkere knyttet til byen. Det fortæller byens borgmester Curt Sørensen.

- Vi har en principbeslutning i vores kommunalbestyrelse, hvor et bredt flertal på 24 ud af 29 har besluttet sig for, at nu vil vi udvikle på vores havn og forfølge en vision om omdannelse, som vi har kaldt den maritime havn, siger Svendborgs borgmester Curt Sørensen

- Vi støtter meget bevidst og målrettet hele denne maritime klynge gennem en særlig indsats i det erhvervssamarbejde, vi har tiltrådt på tværs af kommuner under navnet Udvikling Fyn. Det har jeg også store forventninger til.

- I den skal der være plads til maritime erhverv og andre former for erhvervsudvikling, siger borgmesteren.

Vækstplanen - Det er klart min forventning at dette vil resultete i både udvikling og arbejdspladser. Og regeringens vækstplan om Det Blå Danmark er en understregning af, at det ønsker man også i regering og Folketing.

De forslag der er lagt op til i finanslovsforhandlinger nu, handler om et øget optag af maskinmesterstuderende i Danmark, og SIMAC skal selvfølgelig have sin andel af det ekstraoptag, som ligger der.

Maritime Centrum - Svendborg er jo kendt for at være det maritime centrum for uddannelser. Vi har Maersk Trainingcenter, vi har SIMAC – Svendborg International Maritime Academy, ligesom vi har Søfartsskolen og det nationale lodscenter, DanPilot har jo gså til huse her i Svendborg, siger borgmesteren og tilføjer: - Men det som er så unikt, er at rundt om disse uddannelses- og statsinstitutioner, ligger der intet færre end 300 virksomheder, som på den ene eller anden led har relation til Det Blå Danmark – og det er virksomheder af vidt forskellig art og karakter, som alle tjener penge og leverer serviceydelser og produkter, og har relationer til søfart og maritime erhverv.

/ Side 22

- Desuden har vi en vision omkring udbygningen af SIMAC i tilknytning til udviklingen af vores havn. Og der ser vi gerne at SIMAC med de uddannelses- og udviklingsfunktioner, som ligger der, kan samle sig med elementer af nogle af de virksomheder, der laver produktudvikling i forhold til de maritime erhverv, oplyser borgmesteren.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk www.maritimedanmark.dk

- Det er fortsættelse af det vi har, og der er virksomheder på vores havn, som inden for rammerne af den nye udviklingsplan fortsat vil kunne være der, bl.a. Rich. Andersen vores gamle, vidunderlige træskibsværft, som er unikt i Danmark. Og så samler vi funktionerne hos motorværkstedet Petersen & Sørensen på Frederiksøen.

Ingen selvfølge - Vi har en god dialog med DLG, om hvad der skal til i forhold til miljøcertificering og for at overholde regulativerne, så vi kan leve op til det krævede inden for rammerne af en maritim byhavn. Om det kan lade sig gøre må vi se, men det er den dialog vi har med virksomheden.

Planen indeholder i øvrig blandet kultur- og erhvervsformål – og også boligformål, men naturligvis ikke lige ned til kajkanten, siger Curt Sørensen og fastslår: - Vi er fortsat godt på vej. Svendborg er jo en by, som har stærke rødder i det maritime liv. Men man skal ikke bare tage for givet, at det også er der i fremtiden. Vi skal hele tiden sørge for at udvikle på det og skabe de vækstbetingelser, der skal til for at vi kan få disse styrkepositioner til at rykke, siger Curt Sørensen.

Svendborg havn kan det hele Man kan ikke prale af nogen stor erhvervshavn i Svendborg, men den er der og den løser alle de infrastrukturopgaver, der er brug for. Og så spiller den sammen med et unikt og mangeartet havnemiljø.

S

vendborg havn står for en stor mangfoldighed lige fra erhvervshavnen til sejlerne, skibsværfter, færgerne, oplevelses-aktiviteterne.

Det hele er bundet sammen af den maritime identiet, som historisk har præget byen.

Det er således intet tilfælde at Danmarks skibsmæglere lægger deres årlige konference her.

At Svendborg er stedet, hvor maskinmestre og styrmænd søger til, når de skal fejre noget - julefrokost f.eks.

- Vi har det hele, siger havnemester Hans Søby, Svendborg havn.

- På erhvervssiden er vi en lille spiller, men vi er både en erhvervshavn og en færgehavn med forbindelserne til øhavet. Blandt andet udskiber vi bentonit fra Tåsinge, som er det eneste sted i landet med udvinding af det råstof. Vi vil gerne løse de infrastruktur opgaver, som knytter sig til Svendborg og opland samtidig med, at vi har samspil med hele den maritime klynge og de maritime virksomheder, siger han.

- Vi har jo en udviklingsplan for havnen, men vi håber, at vi også fremadrettet kan løse de infrastruktur opgaver som er i det sydfynske.

- Når vi lægger vægt på, at løse de infrastrukturopgaver, som byen og oplandet efterspørger, er det for at have en vifte af ydelser. Det afgørende i løsningerne af infrastrukturopgaverne er ikke kun en snæver kalkulation, vi gør for at yde service. Vi er ikke tunge forretningsmænd, sådan som de er det i Århus eller Esbjerg.

- Vi har naturligvis kranerne og kajerne, og laster og losser, men meget af vores aktivitet, knytter sig til selve identifikationen med det maritime liv.

Fantastisk havn - Vi oplever jo også, at skibene bliver større og større. Vores vanddybde er jo 7 meter, så tager vi maksimal 5.000 tons skibe, så på et tidspunkt kan skibene ikke komme hertil længere – i hvert fald ikke de tungeste af dem, siger han.

Står stærkt - Havnen er en faktor. Jeg synes faktisk vi står rigtig stærkt i dag. Det man gør i dag, er jo at gå ind, hvor den tunge industri måske er ved at forsvinde - Svendborg var jo en industrihavn - og forsigtigt bringe andre anvendelser ind i miljøet, hvor nogle af de tidligere aktiviteter er væk, siger han.

- Selv om vi ikke er store som erhvervshavn, er det fortsat vigtigt at være en rigtig havn og samtidig give en fornemmelse af aktivitet, når oplevelsesindustrien kommer forbi. Det er mangfoldigheden, vi har i fokus nu, og som vi vil bevare i fremtiden, siger havnemester Hans Søby, som i al beskedenhed betegner Svendborg som en fantastisk havn.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Side 23 /

Petersen & Sørensen Group Shipyard & Engine repair Group Petersen & Sørensen Petersen & Petersen & Sørensen Sørensen Group Shipyard & Engine repair Group Shipyard Shipyard & & Engine Engine repair repair

SVENDBORGS NYE FLYDEDOK

Flydedokken er 140 meter lang og 19 meter bred og kan løfte op til 6.000 tons med en dybde på 6,5 meter er den klar til at klare nye opgaver.

24 timers service

DENMARK

DENMARK Svendborg DENMARK Marstal DENMARK Svendborg Marstal Svendborg Svendborg Marstal Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Marstal

Nordre Kaj DK-5700 Svendborg Tlf. (+45) 6221 2109 - E-mail: p-s@p-s.dk - www.p-s.dk Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 24 /

Af Tina Altenburg

Rederier mødes om strategiske indkøbsaftaler Det strategiske indkøbssamarbejde Seamall er på tre år nået op på at have fået tilslutning fra 14 rederier og 350 skibe, som tilsammen opnår bedre priser på en lang række produkter lige fra skibsmaling til smøreolie.

S

eamall, der blev etableret for tre år siden af blandt andet Per Nykjær Jensen og Klaus Kjærulff, er en fælles indkøbsforening for rederier. Det skal forstås på den måde, at rederierne selv køber ind via deres indkøbsafdelinger, men benytter nogle rammeaftaler, som Seamall har indgået med leverandører af produkter som smøreolie og skibsmaling. Det giver rederierne nogle bedre priser, end dem de selv ville være i stand til at forhandle sig frem til. ”Der er interesse for det fra leverandørernes side, fordi de ikke behøver at indgå kontrakter med 15 forskellige rederier, men kan nøjes med at have én rammeaftale med os. Omvendt kommer det også rederierne til gode, fordi de opnår en bedre pris, når de køber ind via vores rammeaftale. Vi samler simpelt hen rederierne, så de tilsammen får en større købekraft”, forklarer Per Nykjær Jensen, direktør for Seamall.

Skibenes daglige forbrugsvarer De varer, som rederierne kan købe via Seamall’s rammeaftaler er varer som smøreolie og maling, kemikalier og kommunikation. Det vil sige, varer som alle skibe bruger. ”Det er de varer, som alle skibe bruger, hvor volumen derfor kan blive stor nok”, siger Per Nykjær Jensen og tilføjer, at Seamall hele tiden arbejder på at gøre paletten af varer større. ”Bunkerolie er ikke med endnu, men vi arbejder på, at det bliver det næste”.

Der handles for store beløb Per Nykjær Jensen fortæller, at der i gennemsnit handles for to millioner dollar pr. måned, så det er store beløb, og det samme er de besparelser, som rederierne typisk kan opnå.

”Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvad rederierne kan spare. Hvis et rederi i forvejen har en stor kontrakt, vil besparelsen typisk ligge på 5-6 procent, omvendt vil et rederi med mindre volumen nok spare helt op til 20-25 procent. Men den gennemsnitlige besparelse ligger omkring 10 procent”, siger Per Nykjær Jensen.

De 14 medlemsrederier er en blanding af danske og udenlandske rederier. Blandt dem kan nævnes Norden, Clipper, herning shipping, APEX, German Tankers og Pacific Basin.

Målet er 1000 skibe Seamall’s mål er at nå op på 1000 skibe i poolsamarbejdet. For tre år siden startede Seamall op med fem rederier og 100 skibe. Nu er der 14 medlemsrederier og 350 skibe, og der vil nok gå et par år endnu, før Seamall runder de 1000 skibe.

- Vi er åbne for nye rederier. Vi tager gerne en samtale med nye rederier, for at høre, hvad de har brug for og hvad de gerne vil have.

Per Nykjær Jensen understreger, at Seamall er for alle typer skibe, hvad enten det er et mindre kemikalietankskib eller et større bulkskib.

Så vejen til besparelser på driftsbudgettet er såmænd ikke spor lang eller besværlig.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 25 /

Af Susanne Malling Ude Pedersen, Fyns Maritime Udviklingscenter

CCJ ser muligheder i klyngesamarbejde En af de mange fynske virksomheder der gør brug af Fyns Maritime klynge er CC. Jensen, der aktiv deltager i udviklingsgrupperne og møder op hver gang til morgenmøderne der finder sted på SIMAC.

- Vi ønsker at bruge Udviklingsgrupperne til at øge vores produktivitet. Det kan være både indenfor salg, udvikling og produktion. Vi oplever Udviklingsgrupperne som stedet, hvor ice breaking’en finder sted. Det er en fremragende mulighed for at genere gode ideer over en kop kaffe. Vores forventning er, at klyngen arrangerer sessioner, der sætter fokus på, hvad det er kunder og markeder efterspørger, hvor der er udækkede udfordringer og behov, siger teknisk chef i produktionsvirksomheden CC Jensen, Svend Erik Lem.

www.asyard.dk

For ham handler det især om, at klyngen skal være med til at samle og visualisere virksomhedernes kompetencer overfor omverdenen.

- På klyngeniveau handler det især om visualisering af fællesmængden af de kompetencer og muligheder vi har, hvilket er langt mere end vi hver især forestiller os. I sidste ende handler det om at få det arrangeret i en fælles markedsføring. Det er også vigtigt at forstå, at klyngen samler og formidler interesser og skaber arrangementer, som det aldrig ville være muligt for den enkelte virksomhed at

få stablet på benene. Vi har jo hver især travlt med løbende drift og udviklingsopgaver, siger tSvend Erik Lem. Nye kontakter og nye projekter - I relation til klyngen har vi etableret mange nye kontakter herunder kontakter med 4-5 virksomheder, hvor vi har fælles interesser og muligheder for fælles vækst. Vi producerer lokalt og markedsfører globalt og der er ingen tvivl om, at viden og ny teknologi, er det der skal holde os i front og konkurrencedygtige.

Soendre Havnevej 2A - 5610 Assens - Denmark

Floating Dock No. 1 Length: 100 metres Width: 18.5 metres

Lifting capacity: 2,000 tons Draught: 6.5 metres

Floating Dock No. 2 - Roofed and heated Length: 80 metres Lifting capacity: 1,200 tons Width: 14 metres Draught: 6.5 metres

Lad os prissætte din næste reparation! / Side 26

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Vi udvikler patenterede SCRUBBER systemer til skibsfarten

Derfor har vi dialog med bl.a. SIMAC om demonstrationsprojekter, der understøtter vores vækststrategi og løfter teknologi- og kompetenceniveauet. Jeg forventer, at der kommer yderligere spin-off effekter for andre af klynges medlemmer.

OM PURETEQ PureteQ er en ingeniørvirksomhed, der udvikler patenterede højteknologiske procesløsninger inklusiv montering, opstart og indkøring. Vores mål er at løse miljøtekniske problemer for kunder i i den maritime sektor og on- og offshore industrien. Fokus er på løsning af anerkendte problemer fx anvendelse af alternativ energi og andre forbrændingsspørgsmål, herunder rensning og varmegenvinding af røggas, samt rensning af olie- og kemikalieforurenet procesvand fra den maritime og den landbaserede industri.

Svend Erik Lem går videre med at påpege, at klyngen først og fremmest skal agere som en facilitator i regionen.

- Vi ser Fyns Maritime Klynge som en katalysator for teknologisk og økonomisk vækst, for virksomheder og uddannelsesinstitutioner på Fyn. Netværkene er katalysatorer for synenergi, vækstfremme og bæredygtig teknologi. Synergien skabes af tilliden og etablering af personlige relationer mellem de fynske virksomheder og organisationer.

Vækstfremme skabes af gensidig inspiration, kombinationen af videnog teknologi deling og ikke mindst udvikling af ny viden og teknologi.

Og bæredygtigheden tolkes bredt, dels som grønne teknologier og dels som en måde at styrke og udvikle den biodiversitet, der naturligt ligger i mangfoldigheden af maritime virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

SVENDBORG BUGSER A/S

SVENDBORG TOWING COMPANY LTD.

TOWAGE SALVAGE SUPPLY-SERVICES HEAVY-LIFT PROJECTS MARINE CONSTRUCTION PROJECTS CREWING

I forhold til hvilke opgaver klynges sekretariat skal varetage siger Svend Erik Lem: - Sekretariatets fornemmeste opgave er at holde kontakt til det sydfynske og være udadvendte. Det er rigtigt godt, at kontoret ligger på SIMAC. SIMAC har kontakter rundt i hele verden. Vi har været en proces igennem, hvor vi har mistet en del af vores skibsværfter, men der er stadig en masse maritim viden til stede på Fyn, og det skal vi prøve at holde sammen på og gøre værdifuldt. Hvis man kigger på fynske maritime virksomheder, er vi ikke ret meget konkurrenter. Mængden af synenergi uden at være konkurrerende, er større end den direkte konfronterende konkurrencesituation. Når jeg kigger rundt blandt deltagerne i klyngen, vil jeg sige, at der bør være mulighed for masser af synenergi, siger Svend Erik Lem.

Nordre Kajgade 9A · DK-5700 Svendborg Tel: +45 6222 2911 · Fax: +45 6222 2555 E-mail: info@svendborgbugser.dk Web: www.svendborgbugser.dk

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Side 27 /

FOTOS: SIMAC

Af Susanne Malling Ude Pedersen, Fyns Maritime Udviklingscenter

SIMAC satser på klyngesamarbejde SIMAC er meget glad for at være en af de centrale spillere i det fynske klyngesamarbejde. Sammen med Syddansk Universitet, Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), Udvikling Fyn og Ryslinge InnovationsHøjskole, er SIMAC partner i klyngen.

/ Side 28

- Vi er til dels en platform, hvor klyngesamarbejdet kan foregår i praksis med partnermøder og morgenmøder i udviklingsgrupperne. Men vi er også leveringsdygtige i færdige dimittender med kompetencer, som efterspørges i mange af de virksomheder, der er deltagere i klyngesamarbejdet. Som uddannelsesinstitution er vi en medspiller, kontaktformidler og projektsamarbejdspartner, siger direktør for SIMAC, Jesper Bernhardt.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Som svar på spørgsmålet om hvad SIMAC ser som forudsætninger for, at Fyns Maritime Klynge skal blive et succesfuldt initiativ, også i fremtiden, svarer Jesper Bernhardt: - Sammensætningen af klyngen skal være rigtigt. Bliver klyngen for stor og uhomogen, er det svært at finde ”det reelle samarbejde”. Oveni kræver det tillid at være åben om sin virksomheds behov og lade

andre komme helt ind i kontrolrummet. Det er travle mennesker, vi har med i klyngesamarbejdet, og det kræver rigtig meget tid at få en moderne virksomhed til at fungere optimalt. Derfor skal den tid, der investereres i klyngen, give et udbytte hurtigt. Allerede nu er der i klyngen opnået 20 samarbejdsaftaler mellem de deltagende virksomheder og ydereligere 9 samarbejdsaftaler mellem SDU, SIMAC og virksomhederne. Det er vækst, gode råd, innovation og specialviden, der udveksles.

Hvilken betydning har det for SIMAC at være med i klyngesamarbejdet?

- Det betyder, at vi får endnu tættere samarbejde med det erhverv, vi uddanner til. Vi får et godt indblik ind i de behov, udfordringer og løsninger, som erhvervet har. Det betyder også, at vi kan udveksle viden og erfaringer. Vi har undervisere med særdeles gode kompetencer, og vi får samtidig mulighed for at finde specialist kompetencer i erhvervet. Endvidere er der endnu større basis for at finde virksomheder, der passer med vores studerendes bachelorprojekter, og hvor vi faktisk ser muligheder for helt reel anvendelse af de løsninger og ideer, der udvikles i bachelorprojekterne, siger Jesper Bernhardt.

SIMAC er desuden gået meget direkte ind i det Fynske klyngeinitiativ, men bl.a. at tilbyde klyngens partnere lokaler på skolen.

- Vi har på SIMAC inviteret Fyns Maritime Udviklingscenter og Udvikling Fyn indenfor, og tilbudt dem kontorfaciliteter på SIMAC. Nu er de to personer, der arbejder herfra. De er sekretariatet i klyngens daglige virke og med deres tilstedeværelse på SIMAC, er der nemmere vej ud til erhvervet, hvilket i sidste ende skaber mere sammenhæng mellem virksomhederne og de studerende, siger Bernhardt.

Svendborg Søfartsskole

Skibsassistent / HF-Søfart - vejen til styrmand

Vi tilbyder:

Brandkurser STCW Grundkursus røgdykker - 24 timer

Skibsassistentuddannelsen HF-Søfartsuddannelsen Søsikkerhedskurser

Genopfriskning røgdykker - 8 timert Brandlederkursus - 16 timert

Brandbekæmpelse for skibsofficerer - 40 timer

Svendborg Søfartsskole - Overgade 6 - 5700 Svendborg - tlf. 62 21 04 84 - info@svesoef.dk - www.svesoef.dk

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 29 /

Af Bent Mikkelsen

Op ad bakke for Assens Skibsværft Det er op ad bakke uanset hvor mange forskellige strenge, vi spiller på. Sådan lyder det fra Erling Petersen, direktør og ejer af Assens Skibsværft gennem syv år om den aktuelle situation på markedet for skibsreparation, men også for reparation af alt muligt andet.

- Uanset hvor vi vender os hen, så er tingene presset og det er næsten umuligt at få den pris for et givent arbejde, som det rent faktisk koster, når det skal udføres på vores anlæg i Assens, siger Erling Petersen.

- Vi bruger faktisk oceaner af tid på at regne priser på alle mulige projekter og efterfølgende putte dem ind i et tilbud, som så ofte forsvinder ud i ingenting. Der kommer simpelthen ikke noget ud af vort forarbejde, idet opgaven ofte går til andre værfter, og dermed har vi spildt vor tid til ingen verdens nytte. Sommetider er det endda mere grotesk på den måde, at et aktuelt tilbud på opgradering af en færge reelt var det billigste, men nu skal tilbudsrunden gå om, fordi tilbuddet gik over den budgetramme, der var lagt for den pågældende ombygning, siger Erling Petersen.

I øjeblikket har Assens Skibsværft afgivet tilbud på projekter til en værdi af mere end 800 millioner kroner. / Side 30

- Det er nok urealistisk, at det hele kommer hjem, men det giver en ide om, hvor meget krudt vi egentlig bruger på den del af værftets arbejde, siger Erling Petersen.

Det illustrerer nogenlunde den virkelighed som et lille værft, som Assens Skibsværft arbejder i.

Dansk arbejdskraft Assens Skibsværft holder fanen højt i forhold til andre værfter rundt om i Danmark og beskæftiger kun danskere og er dermed i den dyre ende i forhold til den problematik, som er rejst omkring brugen af udenlandske underleverandører på danske værfter. Det er især polske arbejdere (EU-borgere), der er søgt til danske værfter og i nogen grad har trykket priserne i forhold til danske timelønninger. I øjeblikket er der beskæftiget 45 personer, hvoraf tre er lærlinge.

- Jeg synes, vi har en vis forpligtigelse overfor den lokale arbejdskraft i Assens-området og mulighederne for at udvikle den i de kommende

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

år. Derfor har vi til stadighed lærlinge at for sikre gode danske håndværkere i fremtiden, men efterhånden som jeg kan se, at vort overskud skrumper, kan vi da blive tvunget til at tage nye beslutninger, siger Erling Petersen.

Et andet parameter for Assens Skibsværft er, at værftet er i skarp konkurrence i et område, hvor der er flest værfter i Danmark. Indenfor en radius af 50 km. er der fire skibsværfter, der reelt kan det samme som værftet i Assens. Det er Fayard på Lindø, Marstal Værft, Petersen & Sørensen i Svendborg og Søby Værft. Alle har kapaciteter til dokning af skibe i samme størrelse og moderne faciliteter.

- Det var været os til gavn, at vi har fået lavet 100 meter ny kaj med en vanddybde på 7,5 m. og det har også været et aktiv, at vi købte en brugt flydedok fra værftet i Aarhus. Det har bl.a. været medvirkende til, at vi fik fat i nogle trawler-kunder, der med det gamle anlæg ikke kunne komme til Assens for reparation, siger Erling Petersen.

Svendborg motorv-q

01/11/05

9:12

Side 1

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet.

Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer.

Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

H.H. Danship AS

Chartering and shipping services Throughout the world H.H. Danship AS Jessens Mole 15 DK-5700 Svendborg P: +45 6321 2929 F: +45 6222 8191 danship@danship.as www.danship.as

SeaMall – Your Strategic partner Specialists with a global market outlook Competitive supply contracts for ship owners and managers

Skibene I 2012 havde Assens Skibsværft en omsætning på vel over 80 millioner kr. og havde et overskud på godt to millioner kr.

- Det er ikke noget prangende resultat, men det er udtryk for den aktuelle virkelighed. Jeg vil ikke sige at vore ambitioner ikke er til et betydeligt højere overskud, men et eller andet sted er vi da også stolt af, at der trods alt er blevet et overskud, siger Erling Petersen.

Engang var Assens Skibsværft et rigtigt coaster-værft, men i takt med at coaster-flåden er solgt fra og de som var tilbage var uden penge til reparation, har værftet måttet ty til alle muligheder for andre kategorier af skibe. Det er færger, bugserbåde, trawlere,

SeaMall Jessens Mole 1 DK-5700 Svendborg

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Tlf.: +45 3259 5700 e-mail: seamall@seamall.eu www.seamall.eu

Side 31 /

inspektionsskibe etc. Der har været dokning af Havørnen fra Fiskeriministeriet eller coasteren Dan Viking, som i begyndelsen af september var inde til en overhaling.

maritime miljø. Der har været lavet rejsereparationer på skibe i havne – også andre steder end Assens, ligesom der været projektopgaver rundt omkring i f.eks. offshore.

Værftet arbejder også med nybyggeri og har i hvert fald eet projekt undervejs. I begyndelsen af året afleverede Assens Skibsværft to nybygninger til entreprenørselskabet Ove Arkil A/S’ Arkil Fundering. Det var nybygning nr. 332, som var en flattop pram på 23 x 10 m. Sammen med prammen blev der bygget en lille slæbebåd (Arkil 21, # 333) til håndtering af prammen. I december 2011 afleverede værftet sin forrige nybygning, der var færgen Mjølner-Fur til Fur Færgeri.

Faktisk har Assens Skibsværft en tre til fire fynske fabriksanlæg, hvor de fungerer som ad hoc reparatører på såvel opgaver for smede som el-opgaver. Det er fortrinsvis stålopgaver, som beskæftiger folkene ude.

Faktisk har Assens Skibsværft haft rigeligt at gøre til sin stålafdeling over de seneste år, men har i en pæn del af 2013 manglet opgaver til stålfolkene. Udover disse landopgaver har et rejsehold været i Norge for at udføre opgaver på en borerig fra Maersk Drilling. En niche, som Assens Skibsværft satser på i fremtiden.

- Vi er altid friske på at bygge nyt, hvis der viser sig noget på markedet, og vi er som nævnt i gang med et projekt. Vi er også i gang med et projekt med en betydelig ombygning, men det holder vi foreløbig tæt til kroppen af konkurrencehensyn, siger Erling Petersen.

Ude i byen Assens Skibsværft har gennem årene opbygget en kundekreds uden for det egentlige / Side 32

- Vi har haft en spændende opgave i Norge, ligesom vi har haft folk på andre offshorejob og det vil vi dyrke i de kommende år. I øjeblikket har vi en række medarbejdere på offshore-kursus for at sikre os muligheden for at udføre den type opgaver i fremtiden, siger Erling Petersen.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Han nævner også opgaver i forbindelse med vindmølleprojekter til søs. Det har været underentreprenøropgaver for f.eks. A2SEA, der har fået lavet specielle løfte-åg fra Assens Skibsværft og fået disse tilpasse direkte på pladsen, hvor de skulle bruges.

Assens Skibsværft er også skibsreder om end af nød. Det blev en sørgelig kendsgerning, da en færøsk reder måtte konstatere, at hans bank havde smækket kassen i under en reparationsopgave på den coaster, som han var ejer af. Resultatet blev, at Assens Skibsværft måtte tage beslutningen om at klasse skibet færdigt og sætte det i drift for dog at sikre en smule af de penge, der var blevet brugt på projektet.

- Vi er ejer af skibet, som den mest brugelige løsning for at sikre de mange millioner, vi havde brugt på skibet. Vi skal ikke i fremtiden være reder, men skibet sejler godt for en norsk befragter, men skal sælges så snart muligheden byder sig til den rigtige pris. Men kunne jeg gøre det om, så skulle vi ikke have brugt så mange penge på det pågældende skib, siger Erling Petersen.

Af Hanna Vágsheyg, EMUC

Fyns Maritime Klynge godt fra start Fyns Maritime Klynge er sat i verden for at understøtte de fynske maritime virksomheders udvikling og forretningsmuligheder. Initiativet er et samarbejde mellem SIMAC, SDU Erhverv TEK Innovation, Udvikling Fyn, Ryslinge Innovations Højskole samt Europas Maritime Udviklingscenter.

I

april opnåede Fyns Maritime Klynge støtte fra Syddansk Vækstforum og EU´s Socialfond. Initiativet har således nu et økonomisk grundlag for at man, frem til udgangen af 2014, skaber værdi og forretningsudvikling for de 44 maritime virksomheder på Fyn som i dag er medlemmer af klyngen.

Tilsammen tilbyder de fem partnere flere aktiviteter overfor klyngens virksomheder. Disse er bl.a.

Business Netværk mellem virksomhederne indenfor såvel som udenfor klyngen Nye innovationssamarbejder mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner bl.a. nye projekter, teknologioverførsel og vidensopbygning En øget internationaliseringsindsats Fælles markedsføring af klyngen og dens virksomheder med en samlet profil Virksomhederne i klyngen repræsenterer det maritime erhverv bredt med både værfter, havne, rederier, producenter, rådgivere og underleverandører.

Udviklingschef i Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), Jan Boyesen, vurderer, at tilførselen af økonomiske støtte til klyngen er med til at udvikle klyngens aktiviteter til gavn for øens maritime virksomheder.

- Vi bliver bl.a. i stand til at skabe en række netværk, der understøtter virksomhedernes muligheder for at skabe nye forretningsmulig-

Fyns Maritime Udviklingscenter I starten af 2013 slog Fyns Maritime Udviklingscenter (FMUC) dørene op. Som en del af den etablerede maritime medlemsorganisation, Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), er FMUC allerede fra første dag, del af et større nationalt og internationalt netværk.

heder. Der har hidtil ikke været noget forum på Fyn, hvorfra man systematisk og vedvarende kan understøtte maritime virksomheder i at skabe fx øget samarbejde med forsknings og uddannelsesinstitutioner. Med den økonomiske saltvandsindsprøjtning til Fyns Maritime Klynge er vi nu i gang med at facilitere bl.a. nye udviklingsgrupper. EMUC´s lokale sekretariat på SIMAC hjælper, sammen med de andre partnere i klynge, virksomhederne med at opnå viden og erfaringer inden flere vigtige områder, siger Jan Boyesen, udviklingschef i Europas Maritime Udviklingscenter.

Et konkret tiltag siden klyngens start er etableringen af nye udviklingsgrupper, der mødes regelmæssigt på SIMAC. Disse møder har til formål at skabe et forum, hvor idéer, forretningsmuligheder og nye tiltag kan opstå indenfor bestemte temaer. Fyns Maritime Klynge har p.t. udviklingsgrupper indenfor områderne: Konstruktion og Materialer, Maritim Support og Rådgivning, Skibsbygning, Offshore Service og Propulsion/fremdrift.

Ny klyngestrategi – klyngen i fremtiden Jan Boysen fortæller, at foruden at se på hvordan klyngen kan bidrage med output overfor de deltagende virksomheder, så er det vigtigt også at se på det input der rent faktisk skal drive klyngen videre i fremtiden. Hertil har partnerne fået hjælp fra konsulentvirksomheden MADE til at udvikle en strategi for klyngen.

Centret har base på SIMAC i Svendborg og koordinator for det nye maritime udviklingscenter er Susanne Malling Ude Pedersen.

- Vores mål er, at være med til at facilitere øget samarbejde blandt de maritime virksomheder på øen, og vi tror på, at sammen står vi stærkere.

Undersøgelser viser, at klyngeudvikling er et

- Med hjælp fra et konsulenthus har vi fået sat ord på hvad der skal være drivkraften såfremt Fyns Maritime Klynge skal være et ”brand” i fremtiden. I arbejdet med klyngeudvikling er det fornuftigt at kende sine begrænsninger, og ikke placere alle sine æg i samme kurv. Derfor har vi valgt at sige, at Fyns Maritime Klynge skal fokusere på sine styrker og udvikle sin strategi med udgangspunkt i disse. Strategien vil fokusere på Fynske virksomheder som gode underleverandører, understøtte virksomhedernes kompetenceudvikling, skabe forretningsudvikling samt identificere nye markeder.

Jan Boysesen siger endvidere, at klyngestrategien nu vil blive præsenteret for medlemsvirksomhederne, således at de får muligheden for at komme med deres input og kommentarer.

Men indtil da er arbejdet godt i gang med at skabe netværk, øge kompetenceniveauet bland klynges virksomheder, starte nye innovationsprojekter op samt markedsføre den Fynske Maritime Klynge.

Nærmere info om Fyns Maritime Klynge, kan læses på www.fynsmartimeklynge.dk

godt værktøj til at skabe vækst, udvikling og jobs i mindre regioner. Det vil vi gerne arbejde med sammen med de maritime virksomheder på øen, siger Susanne Malling Ude Pedersen.

For mere information kontakt koordinator Susanne Malling Ude Pedersen på sp@maritimecenter.dk eller på tlf. 31 70 88 35.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Side 33 /

profil

Vækst i vente for CT Offshore CT Offshore er ikke et helt almindeligt rederi. Det fynske rederi er nemlig specialiseret i at lægge kabler til offshore vindmølleparker. Selvom finanskrisen betød en opbremsning i investeringer, tror rederiet på, at væksten igen venter lige om hjørnet.

R

ederiet CT Offshore A/S er et relativt ungt rederi. Det blev grundlagt i 2003 som et konsulentfirma, der tilbød konsulenttjenester til den hurtigt voksende offshore vindmøllesektor.

Men siden har CT Offshore udviklet sig til et specialrederi, der sørger for kabelarbejdet i forbindelse med etableringen af havmølleparker.

Det vil sige, CT Offshore sørger for at lægge kabler mellem havmøllerne og til transformerstationen.

-Vi er et projektrederi, mere end et traditionelt rederi, der sejler varer fra A til B. For os er skibet et stykke værktøj, som vi skal bruge for at udføre vores arbejde, forklarer Frank Hansen, adm. direktør for CT Offshore A/S. CT Offshore har været involveret i en række forskellige havmølleparker, både herhjemme og i udlandet. På den efterhånden lange referenceliste kan nævnes, at CT Offshore har været med til London Array havmøllepark, Walney samt Gunfleet Sands.

-Vi udfører surveys, det vil sige, vi laver havbundsundersøgelser, for eksempel inden kablerne bliver lagt ned. Det gør vi for at planlægge, hvilken rute kablet skal følge. Desuden udfører vi selve kabelarbejdet, forklarer Frank Hansen.

-Vi har to skibe, som udfører havbundsundersøgelser samt to større skibe, som vi bruger, når vi skal lægge og installere kablerne på havbunden.

På hvert af de i alt fire skibe har vi en såkaldt ROV (Remote Operated Vehicle), som benyttes i forbindelse med, og som dokumentation af, selve installations- og nedgravningsarbejdet af kablerne.

West of Duddon Sands For øjeblikket er CT Offshore beskæftiget med arbejdet på havmølleparken West of Duddon Sands i det Irske hav. I alt 108 kabler skal CT Offshore lægge der, og indtil videre har man nået at installere 63 kabler.

/ Side 34

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

-Der har vi nået godt og vel halvdelen af arbejdet, og det går godt, siger Frank Hansen.

-Indtil videre er rekorden 2,5 kabel installeret på en dag, hvilket er et fantastisk resultat, tilføjer han.

Samlet pakke CT Offshore sælger som oftest sine ydelser som en samlet pakke, det vil sige både havbundsundersøgelser og kabellægning, men hvis nogen har brug for kun en havbundsundersøgelse, kan det fynske rederi naturligvis også klare det.

-Vi sælger surveys til dem, som har behov for en havbundsundersøgelse.

Det kan for eksempel være i forbindelse med planlægningsfasen af en ny vindmøllepark, eller til overvågning af allerede strømførende kabler i en etableret vindmøllepark eller lignende, giver Frank Hansen som eksempel.

Stop for investeringer CT Offshore er vokset sammen med den stigende opmærksomhed omkring nødvendigheden af grøn energi. Det betyder dog ikke, at rederiet slap for den finanskrise, som har mærket resten af rederibranchen mere eller mindre dybt.

-Krisen har udskudt investeringer i nogle af de havmølleparker, som egentlig var planlagt. Vi har set, at enkelte af nogle af de havmølleparker, som skulle have været igangsat i 2013-14, er blevet udskudt til 2016-18. Det kan vi mærke. Men omvendt, hvis den 2020-plan, som er fremlagt skal overholdes, så får vi rigtig travlt i 2018, siger Frank Hansen

med henvisning til regeringens bebudede mål om at nå 40 procent CO2-reduktion i 2020 ved hjælp af en grøn omstilling i energisektoren.

Lige nu og her har rederiet dog ingen planer om udvidelser. De 160 medarbejdere skal bare koncentrere sig om at gøre en god figur i det nuværende lidt svære marked. Her er der ikke rum til ret mange udvidelser - og så ellers vente på de bedre tider, som rederiet er overbevist om ligger forude og venter.

CT Offshore Svendborgvej 35 5260 Odense S Denmark

Tel: +45 64 87 27 26 mail@ctoffshore.dk www.ctoffshore.dk

Vi kan tilbyde Deres rederi management services som flg.: • Befragtning • Bogholderi • Forsikring

• ISM • ISPS • Teknisk assistance

Se vores hjemmeside og/eller kontakt vort veluddannede personale for yderligere oplysninger: JMB Bjerrum & Jensen ApS Gyldenbjergsvej 10 5700 Svendborg Denmark

Tlf +45 62 21 26 00 Fax +45 62 21 71 05 management@jmb.dk www.jmb.dk

JMB Bjerrum & Jensen ApS blev etableret i 1979. Vi fokuserer specielt på coastere, slæbebåde, sandpumpere, uddybnings- og andre specialskibe, og beskæftiger i dag 7 dygtige og engagerede medarbejdere, samt 2 marine konsulenter på freelance basis.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 35 /

profil

Få styr på vedligehold, certifikater, øvelser, lager og indkøb Med vedligeholdelsesprogrammerne Marad Standard 4 og Marad Online kan man på et hvilket som helst skib, holde styr på vedligehold, eftersyn og de mange certifikater, der knytter sig til skib og besætning.

Det er nemt, og det koster ikke alverden.

D

eckOffice hedder firmaet, som i Skandinavien er agent for hollandske MaraSoft. Det hollandske firma har udviklet de to programmer, Marad Standard 4 og Marad Online, som holder styr på vedligehold på skibet, men som kan meget mere. Programmerne kan bruges til at holde styr på skibets og besætningens mange certifikater, ligesom de kan fungere som lagerstyringsprogram og tjekliste over dagens arbejdsopgaver.

skifte, hvor der kom nye folk om bord, syntes vi, der var et behov for at sætte tingene i system”, siger skibsfører Jesper Rasmussen.

Skibsfører Jesper Rasmussen fra havundersøgelsesskibet RV Dana, der er ejet af DTU, fortæller, at de på RV Dana fik installeret programmet Marad Standard 4 for et års tid siden.

Overblik over dagens arbejdsopgaver Om bord på Sejerøfærgen, der er ejet af Kalundborg Kommune og til daglig sejler mellem Sejerø og Havnsø, fortæller overstyrmand Henrik Mickelsen, at programmet Marad Online i den grad har været med til at gøre dagens arbejdsopgaver mere overskuelige.

”Vi har ikke haft et vedligeholdelsessystem om bord før nu. Det skyldes, at vi tidligere havde nogle folk om bord, som havde været på Dana i mange år, og de vidste præcis, hvad der skulle gøres. Men i forbindelse med et generations-

/ Side 36

”Fordelen ved systemet er, at det er nemt at bruge for os. Både skibsassistenter, navigatører og maskinmester bruger det i dagligdagen, og det rummer det hele, både vedligehold og certifikater!”, fortæller Rasmussen.

”Man ser efter om morgenen, hvilke ting, der skal laves i løbet af dagen, og derefter printer man

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

en jobbeskrivelse ud og giver til den person, som skal udføre opgaven. Der er for eksempel timetællere i programmet, som tæller timer på hovedmotoren og hjælpemotoren. Efter 1000 timer skal motorolien og filtrene udskiftes, og programmet siger selv til, når det skal gøres, siger han og uddyber, at programmet også har betydet bedre plads om bord på færgen”. ”Tidligere havde vi alting i papirudgaver. Nu har vi scannet det hele ind, for eksempel certifikaterne, det giver større overskuelighed.

Desuden siger programmet til to måneder i forvejen, når vi for eksempel skal til søfartslæge”.

Historikken Begge programmer er opbygget, så man også kan se historikken. Man kan for eksempel gå ind i programmet og se, hvornår der sidst er afholdt øvelse om bord og se en beskrivelse

af, hvad det præcist var man lavede den dag. Man kan også udarbejde jobbeskrivelser til alle opgaver om bord, så programmet bliver en slags how-to-do-liste.

Både Jesper Rasmussen og Henrik Mickelsen fremhæver, at programmet har gjort hverdagen nemmere og mere overskuelig – uden at det har kostet en formue.

Internetbaseret eller lokalt installeret Mens Marad Online primært er beregnet til mindre skibe, er Marad Standard 4 anvendeligt på alle skibsstørrelser. Marad Online er en internetbaseret udgave af programmet, et såkaldt webapplikationsprogram, som Henrik Mickelsen har gode erfaringer med. ”Vi bruger det internetbaserede program, og alle har et log-in til det. Det virker fint med vores en megabit-forbindelse”, siger Henrik Mickelsen.

Omvendt har de om bord på RV Dana valgt at have den lokalt installerede udgave af programmet. ”Vi har den løsning, som ligger internt på vores server, og det betyder, at systemet ikke er afhængigt af internetforbindelse hele tiden”, hvilket Jesper Rasmussen fremhæver som en fordel.

Marad Standard 4 synkroniserer automatisk med rederikontoret når det er online.

Begge skibsbesætninger har haft specielle ønsker til indholdet i programmet, og begge giver udtryk for god dialog og godt samarbejde med DeckOffice, som har leveret programmerne.

Kontakt Maraship Crewing For vi klarer alt; finder den rette mand med de kompetencer skibet har brug for, booker en rejse eller finder en bil, klarer alle de nødvendige formaliteter.

Med en bred vifte af registrerede sømænd, kan Maraship Crewing matche skibet med den rette mand – også inden for 24 timer.

Vi har vagt telefon 24/7.

Og sømand: Gør som dine kollegaer - vær med på maraship.com.

Vi finder din næste hyre!

Hjemmesiden deckoffice.dk giver et indtryk af, hvad de 2 systemer kan, men Kasper Schneider, indehaver af DeckOffice, fortæller at han gerne kommer forbi rederiets kontor for en grundig information og demonstration, så fremtidige kunder kan se hvad de 2 systemer kan.

DeckOffice.dk Holmehøj 17 Tlf: +45 61 700 796 8400 Ebeltoft info@deckoffice.dk Danmark www. deckoffice.dk

Kontakt os i dag! info@maraship.com Tlf. +45 2445 1191 www.maraship.com

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Side 37 /

Af Finn Bruun

Aalborg havn vil fordoble feedertrafikken Aalborg havn er overbevist om, at der blandt de mange nordjyske virksomheder er et endnu udækket behov for feedertrafik. Samtidig vil havnen gerne have udlandet til at se nærmere på Aalborg, som også venter øget Grønlands-engagement.

- Grønlandstrafikken er jo klart en af hjørnestenene i Aalborg Havn, og det hænger sammen med, at den er containerbaseret. Så vi har de funktioner, der skal til for at være en moderne containerhavn med gantry-kran, mekanisk håndtering af containere og styresystemer, så vi kan levere de dokumentationer, som rederierne forlanger, siger salgs- og marketingdirektør Ole Brøndum.

- Så på baggrund af Grønlandshavnen har vi bygget et helt feedersystem op, så vi har feeder-forbindelse til primært Rotterdam. På den måde er vi knyttet sammen med verdens containerrederier. Og er du kommet til Rotterdam, kan du komme frem overalt i verden, siger han.

Ud over Grønlandstrafikken, er feedertrafikken således virkelig et satsningsområde. Vores klare fokus er at få mere feedertrafik. Det handler om både trafikken ud af Aalborg og ind.

- Der er jo mange gode virksomheder i det nordjyske, hvoraf mange er baseret på landbrugsproduktion - kød, mejeriprodukter, fisk. Det betyder, at der findes en masse frysecontainere her i området. Og vi tror, at feederruterne kun dækker en lille del af dem, så vores ambition er måske at fordoble den feederkapacitet, vi har i dag.

- I øjeblikket feeder vi noget, der ligner en 12.000 TEU om året, og vi må sige, at feederruten, som nu har eksisteret i tre år, er veletableret hos virksomhederne. Derfor er det nu, vi går ind i spørgsmålet om at tage det næste spring for yderligere at konsolidere, så containertrafikken forbliver et væsentligt element heroppe. / Side 38

- Rotterdam er den store feederhavn for os, men vi kigger da også på om andre muligheder kunne være interessante - eller om vi kunne være interessante for dem. Her kigger vi nok primært mod kontinentet, siger han.

Intelligent havn - Der er mange aktører på feeder- og containerområdet. Ud over afskiberne, de lokale virksomheder og de feederrederier, som skal sejle med godset, er det ikke mindst de mange speditører der findes i området såvel som de oceangående rederier, der også er involveret i hele projektet. Det er mange ender som skal nå sammen, og her kan havnen være katalysatoren, der sikrer, at tingene sker. Det gør vi en del ud af: Vi kalder os jo ”Danmarks intelligente havn”. Selv om vi ikke bliver den største i hverken i kraner, olie eller godsmængde, så forsøger vi altid at gøre tingene lidt mere smart.

Bl.a. i form af de samarbejder, vi søger at etablere med netværk mellem virksomhederne og andre aktører for at få dem til at spille sammen, så tingene lykkes.

- Havnen er jo logistik i bredeste forstand, og kan man levere lidt smartere løsninger, er man hurtigt et skridt foran, siger Ole Brøndum.

Grønlandsk eventyr Grønlandstrafikken har i mange år været tæt sammenkædet med Aalborg, og i år er det 40 år siden, at det hele startede, da M/S Edith Nielsen som det første skib sejlede ud af Grønlandshavnen med

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

- Den industri ligger så at sige direkte på kajen heroppe. Det er f.eks. Bladt Industries, som laver møllefundamenter, transformatorstationer, jackets og offshoreinstallationer. Det er en fantastisk virksomhed at have liggende direkte på havnen, for tingene kan stort set kun sejles ud. Samtidig har vi Europas vel største produktion af vindmøllevinger liggende lige op til havnen, nemlig Siemens Wind Power, som ligger så tæt på, at vi faktisk har lavet en vej ned til deres vindmølleproduktion, så de er fri for at skulle ud på offentlig vej for at transportere til kajkanten. Der kommer nu nogle spændende udfordringer med vindmøllevinger på op til 75 meter, forventer Ole Brøndum.

- Desuden har vi Hub North, hvor næsten 200 nordjyske virksomheder, der leverer til vindmølleindustrien, er med. Det betyder også en del projektlaster som en del af udviklingen. kurs mod Grønland. I dag er samarbejdet cementeret med en ny basishavnsaftale frem til 2022, og Aalborg Havn Vi har investeret ca. 200 mio. i nye faciliteter til grønlandstrafikken, blandt andet nyt logistikpakhus, udvidelse af container terminal, flere reefer-plugs etc., siger han.

Den fremtidige betydning af Grønlandstrafikken afhænger også af udviklingen i de store grønlandske mineral- og olieforventninger.

- Efterforskningsdelen har jo kørt længe. De selskaber, som efterforsker har brug for en base – et site. De har ansatte, som skal spise og have værktøj og forsyninger. Det har vi allerede kunnet mærke på trafikken i det små, og nu må vi se, hvad der kommer i stor skala. Det helt interessante er jo, når mineraludvindingen åbnes, Så bliver der tale om store sites eller minebyer i øde områder – med folk i hundredevis, måske over tusind. Det vil øge trafikken. I hvert fald derop. Jeg tror ikke så meget på, at mange af de mineraler man udvider deroppe vil lande i Aalborg, vurderer Ole Brøndum.

- Hertil kommer så olieefterforskningen. Vi mærker aktiviteten, men de har i høj grad deres egne forsyningsveje, siger han og fremhæver, at havnen følger nøje med i udviklingen med kontakter og på messer, seminarer og konferencer.

- Vi ser hvor det bærer hen og hvor hurtigt vi kan forvente, at der sker noget på nogle af de projekter. Der er jo lange horisonter f.eks. på olieefterforskning. Der kan nemt gå 5-10 år før der sker noget. På miniral-området er man nok tættere på, men det afhænger også af prisen på råstoffer på verdensmarkedet. Grønland ligger jo ikke lige for, så der kan være flere omkostninger forbundet med at arbejde dér. Det skal sammenholdes med verdensmarkedspriserne, når selskaberne laver deres feasibility, påpeger han.

- I Aalborg har vi kontakt til mange af virksomhederne som har interesse i den udvikling og etableret Arctic Business Network, som er et netværk af nordjyske og grønlandske virksomheder, hvor vi holder øje med forskellige områder. Her er ikke mindst råstofgrupperne aktive. Vi holder også kontakt med det politiske liv i Grønland både på nationalt og kommunalt plan. Vi har jo Nuuk som venskabsby og der er masser af kontakt, ligesom vi jo har mange grønlandske studerende i Aalborg, fortæller han.

Offshoremøller En anden stærk aktivitet i Aalborg havn er vindmølleindustrien, ikke mindst offshore.

Ingen grund til klage - På den generelle del af havnen har vi stykgods, bulk, flydende bulk, hvor vi har glæde af den store producent af foderstoffer, HEDEGAARD agro, som er aktiv med både im- og eksport af korn- og foderstoffer. I den mere fashionable ende har vi krydstogttrafikken, som er et plus for os og byen, siger han.

I det hele taget ser Aalborg Havn ret lyst på det hele: - Vi kan ikke klage over tingene, selv om der har været finansiel krise. Tværtimod har vi haft rimelig godt gang i forretningen. Vi har ejendomme og arealer på langtidsudleje. Så vi har egentlig ikke kunnet se nedgang, bortset fra enkelte varegrupper som f.eks. olie.

Men det har vi kompenseret for gennem vækst på andre områder, bl.a. på containerområdet, siger Ole Brøndum.

Har du viljen – kender vi vejen

Har du sat “uddannelseskursen” til din karriere?

Skagen Skipperskole tilbyder maritime uddannelser indenfor såvel fiskerisom handelsflåden:  Fiskeskipper af 3. grad & Fiskeskipper af 1. grad  Kystskipper & Sætteskipper  Styrmand  Maritimt Forberedelse Studiestart 2 gange årligt - primo januar og ultimo juli.

Skagen Skipperskole tilbyder desuden kortere kurser indenfor:  Maritime Radiokurser GMDSS (ROC, LRC, GOC)  § 16 kurser  ECDIS kurser  SSO/CSO kurser  ARPA kurser

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Vi udarbejder gerne særlige kurser i samarbejde med virksomheder.

Skagen SkipperSkole

kuttervej 13 - 9990 Skagen - Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 e-mail: post@skipperskolen.dk - www.skipperskolen.dk

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 39 /

Af Finn Bruun

Teknologien klar:

LNG langsomt på vej som brændstof til skibe Mens de danske rederier foreløbig ser tiden an i forhold til brug af LNG, begynder de strammere svovlkrav fra 2015 at træde ind i horisonten som en faktor, der kan sætte fuld gas på udviklingen.

LNG har i flere år mest befundet sig på konference- og seminar-niveau herhjemme med et enkelt småfærge-udspil som hidtil eneste praktiske resultat. Problemet har hele tiden heddet infrastruktur – hvor skal tankene stå og hvem skal tage initiativet.

Men alle ved, at det bliver dyrt med LNG tanke på havnene. Søfartsstyrelsen har beregnet, at et rigtigt bunker tankanlæg på 50.000 m3 vil koste i nærheden af en milliard kr. og tage flere år at opføre mens et mindre anlæg på 700 m3 løber op i små 100 mio. kr.

Nu har EU valgt at støtte især de svenske bestræbelser, som er største modtager af en støtte til en værdi af i alt 750 mio. kr. Det handler først og fremmest om LNG bunker anlæg i Lysekil ved Göteborg, ligesom et satellitterminal skal udvikles i samklang med et stort LNG bunkerprojekt i Rotterdam.

Det vil især være fragtfærger i Nordsøen og Østersøen, som kalder på LNG-løsninger - eller scrubber-løsninger som DFDS er langt fremme med. IMO’s svovlkrav, som ingen længere tror på bliver udsat til efter 2015, bliver en game changer: Som sekretariatschef i Danske Havne Tom Elmer formulerer det: - Sandheden vil pludselig gå op for mange.

Ellers har det været Norge, som har stået som firstmover på LNG, både med Fjordlines LNG projekt til store færger og forsøg på at sætte gang i ro-ro skibe på gas, og Hirtshals Havn har længe været i spil som terminal for LNG bunkring til de norske færger. Norge har arbejdet med LNG siden 2000.

LNG fødes i stor stil ind i det eksisterende gasledningsnet til nationalt forbrug, men de mindre enheder, som er aktuelle til brug i skibsfarten er stadig få – også på verdensplan.

I transporten handler det først og fremmest om LNG som et alternativ til marine diesel og heavy fuel med klart lavere udledning af SOX, NOX og CO2. Og Erhvervs- og vækstministeriet har klart meldt ud, at LNG i stadig større omfang bliver relevant som brændstof til skibe i Nordsøen og Østersøen, og at Danmark skal være med i den udvikling. / Side 40

Mindre CO2 Et klart plus ved LNG sejlads er, at man kan vente en 20-25 procents reduktion i CO2 udledningen afhængigt af motortype samtidig med, at priserne kommercielt meget vel kan komme ned på niveau med gasolie.

Men LNG er nu også en faktor for oceangående skibe. For nylig har DNV fået til opgave at klasse fem 18.000 TEU containerskibe og fire 14.000 TEU skibe som UASC (United Arab Shipping Company) har bestil hos Hyundai Heavy Industries i Korea og som skal være blandt verdens største og grønneste skibe. Det nye er, at alle skibene bygges forberedt for hurtig retrofitting til LNG – de er LNG-ready til den dag infrastrukturen er på plads. Skibene skal i brug på Asien-Mellemøsten-Nordeuropa og leveres fra slutningen af 2014.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

For nylig har MAN Turbo og Diesel markeret sig med kontrakt på gasmotorer til seks kinesiske skibe.

Skal, skal ikke Herhjemme er der mange, der tæller på knapperne. Det gælder rederier, feedertransport og færger. Men selv om LNG er inde i overvejelserne, er der ikke mange, der har lyst til at træffe beslutningen her og nu. Senest har J. Lauritzen lagt sit lod på scrubber-løsningen for deres fragtskibe i Østersøen.

Så status er afventende formentlig indtil prisen i 2015 på svovlfattig olie bliver kendt.

Danske Havne vurderer, at planen med Læsøfærgen på LNG er at gå forrest for at få andre til at følge efter. Men LNG er ikke eneste nytænkning: F.eks. undersøges eldrift af færger i Esbjerg, ligesom Danske Havne peger på, at scrubbere, som de er gode til af producere i Flensborg, også burde kunne bygges herhjemme.

- Fra havnenes side så vi gerne, at der blev satset på ny teknologi, så RoRo-skibene i højere grad kan sejle på alternativer som LNG, siger Tom Elmer.

- LNG markedet opbygges langsomt, indtil man når et vist punkt, hvor det hele kan lade sig gøre.

Der er allerede en del projekter i gang med de første gennembrud på kortere færgeruter. Østersøen kunne meget vel være stedet, hvor vi først ser et gennembrud for LNG og Norge er jo pænt langt fremme, lyder havnenes vurdering.

vi først ser et gennembrud for LNG og Norge er jo pænt langt fremme. I Østersøen bedømmes det årlige potentiale til at være 4 mio. tons LNG. Teknikken er der Danske Maritime peger på, at LNG-problemet ligger i de store investeringer: - Al teknikken er jo til stede. Og for motorleverandørerne er det intet problem, hvis der skal sejles på gas. Motorerne er i princippet ligeglade, om det er gas eller andet. Det kræver blot justeringer. Og så adgang til LNG. Men alle tanker omkring LNG-drift er allerede tænkt, så man kan faktisk godt gå i gang. Men ingen gør det. De vil først se det i praksis, siger underdirektør Michael Prehn, Danske Maritime

LNG markedet opbygges langsomt, indtil man når et vist punkt, hvor det hele kan lade sig gøre.

Der er allerede en del projekter i gang med de første gennembrud på kortere færgeruter. Østersøen kunne meget vel være stedet, hvor

Han vurderer, at man nok vil starte på kortere ruter og så langsomt gøre dem længere og længere: - Så på kort sigt er f.eks. Østersøen mere interessant end ruter tværs over Stillehavet. Ingen ved i dag, hvad der bliver fremherskende om 10-15 år. Alle vil helst være sikre på at vælge rigtigt, fordi skibe jo har så lang levetid. Men vi er fortrøstningsfulde med hensyn til gassen, fordi der er så meget af den, selv om priserne i modsætning til olie er meget uens, på grund af distributionen.

ship recycling concept Waterproof Recycling

Store spillere I dag er de store designere af skibsmotorer Mitsubishi, Wärtsila og MAN Diesel & Turbo, stærkt fremme i udviklingen af motorer til gasdrift. Den tekniske udfordring handler mest om al den plads LNG kræver i havnene sammen med infrastruktur-udbygningen. Der skal investeres i n ​​ ye systemer til håndtering af LNG hele vejen fra bunkring til opbevaring og levering, ligesom der hele tiden udvikles nye indsprøjtningssystemer. Og sikkerhedskravene er store.

I forvejen står gassen stærkt som brændstof i el-produktionen.

- Men de næste fem år vil den også fremstå som en betydelig transportbrændstof, drevet af rigelige forsyninger samt bekymringer om olieafhængighed og luftforurening, lyder vurderingen fra Det Internationale Energiagentur, IEA, som i det øjeblik infrastrukturens barrierer er overvundet, ser et betydeligt potentiale for ren-energimæssig anvendelse i af LNG i den tunge transport, hvor elektrificering ikke er mulig.

Den direkte vej

To recycle a vessel is a complex matter. Often there are major requirements for safety, environmental issues and economy.

We recycle large scale ships and vessels up to 25000 tonnes.

Our concept is one of the best ship recycling schemes in Northern Europe,and take vital issues as environment, labor safety and time into account.

Contact us today or visit www.hjhansen.dk.

H.J.Hansen Recycling Industry Ltd. A/S Havnegade 100 D l 5000 Odense C l Denmark +45 63 10 91 00 info@hjhansen.dk l www.hjhansen.dk

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 41 /

www.portesbjerg.dk

Af Bent Mikkelsen

Den sidste coaster

Den sidste coaster i almindelig kommerciel fart er Saturn, der har hjemhavn i Nørresundby.

Den er dermed den sidste repræsentant for en gammel tradition på Limfjorden: At være skipper og ejer af eget skib.

S

aturn ejes af skipper Jens Nørgaard Nielsen, der ganske vist bor i Hillerød, men er født i Nørresundby og derfor holder den nordjyske fane højt. Han er den sidste selvejer med en coaster under 1.000 DWT. De sidste mange år har været én lang deroute fra toppen ved årsskiftet 1971/72. Dengang var der 405 fragtskibe i størrelsen fra 100 DWT til 1.000 DWT.

- Jeg har for en del år tilbage fravalgt en hel masse typer laster som sten, skærver, foderstoffer og lignende. Disse laster har aldrig betalt særligt godt, mens udgifterne holder sig oppe på et alt for højt niveau. Jeg går efter specielle laster, der betaler en særlig pris og dermed giver et anderledes dækningsbidrag til skibet, fortæller Jens Nørgaard Nielsen.

Kunsten at drive et skib, som Saturn, der daterer sig tilbage fra 1966, da skibet blev leveret fra værft i Foxhol i Holland, er ikke nem. Faktisk er det kun, fordi skipper Jens Nørgaard Nielsen har valgt en speciel måde at drive skibet, at det er muligt fortsat at sejle videre.

- Ind i mellem disse laster har jeg så valgt at ligge stille med Saturn og i stedet bruge kræfterne på vedligehold sammen med min besætning, der i mange år har bestået af en styrmand og en filippinske og en dansk skibsassistent. Sammen sørger vi for, at skuden er i god stand og ved at udføre arbejdet - alt fra udskiftning af stålplader over

/ Side 42

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

vandlinien til maskinreparation og malerarbejde med egne hænder, ja, så bliver regningerne, som vi skal sejle penge hjem til også mindre. Det har over de seneste 10 år vist sig at være en bedre forretning end at slide skibet op med dårligt betalte laster, siger Jens Nørgaard Nielsen.

Nicherne, som giver liv til Saturn og dets mandskab, er blevet udviklet i samarbejde med Nørresundby Shipping, der gennem årene har stået for befragtning af coasteren.

Opgaverne har været mangeartede gennem årene, men blandt de seneste har været en rejse fra Vesterås i Sverige til Ellesmere Port på Manchester Ship Canal i England, hvor Saturn blev hyret til

HIGH QUALITY MARINE FILTERS

skibsfiltre.dk

BMJ Maskinfabrik A/S

BMJ Machine Factory

• Smaller items are in stock • Larger items within a single production cycle • Filters forBMJ large and small vessels

“A sea-worthy ship without delay... demands filters from BMJ - super delivery times...

- super quality...

- super service...

- super customized products...” at sejle tre transformatorer til den engelske havn. Direkte transport. Eller

det hare været et komplet røg-rensningsanlæg fra Alfa-Laval i Aalborg til Amsterdam.

Tidligere på sommeren 2013 var Saturn også hyret til en helt speciel opgave: At hente en konstruktion i rustfrit stål i Gdynia og sejle konstruktionen, der var en arbejdsplatform til en ny bro, der var under bygning over Hardangerfjorden i Vestnorge, direkte til byggepladsen.

Maskinfabrik A/S

Skalmstrupvej 10 DK-7850 Stoholm J Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

ide W d l r Wo very Deli

Tlf. +45 97 54 22 77 Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 kontakt@bmj-stoholm.dk www.skibsfiltre.dk

www.bmjmarine.com

Det var intet problem for Saturn på sommerhavet. Det viste sig dog, at konstruktionen var blevet omkring en halv meter bredere end først aftalt og dermed var det ikke muligt at sætte konstruktionen ned i lastrummet. Men igen intet problem for skibet, der i stedet tog emnet på lugen og sejlede af sted til Hardangerfjorden. Undervejs mod pladsen, hvor losningen var aftalt, ville modtager, det danske entreprenørselskab MT Højgaard, ændre på lossebetingelserne. Faktisk ville de gerne have mulighed for at løfte konstruktionen op direkte under broen, hvor den skulle bruges. Igen var ordene fra skipper Jens Nørgaard Nielsen: Intet problem, det klarer vi også.

Således blev det. Saturn - under ledelse af Jens Nørgaard Nielsen og med styrmand Egon Baand (en for længst pensioneret selvejerskipper) og skibsassistenterne - blev manøvreret ind under broen (sidepropeller både for og agter) og fik uden problemer afleveret stålkonstruktionen.

I dag siger navneskiltet DANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS. Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

- Det er sådanne projekter, vi skal arbejde med for at kunne overleve i det aktuelle marked og fortsat holde liv i et skib som Saturn, siger Jens Nørgaard Nielsen.

Uanset navnet, er det os eller maskin-fabrikanten du skal henvende dig til.

Han er i øvrigt en usædvanlig mand i søfarts sammenhænge. Selvom han har mere end 25 år til søs har han kun to navne i sin søfartsbog: Danmark og Saturn. Jens Nørgaard Nielsen var i vinteren 1982 med skoleskibet Danmark på et togt. Før dette var han mønstret i sin fars, Poul Nørgaard Nielsen, skib Saturn (en forlænget Caroliner), og der fortsatte han efter rejse med skoleskibet og efterfølgende skipperskole.

I 1988 blev Carolineren solgt og året efter blev det nuværende skib købt i partrederi mellem Poul Nørgaard Nielsen og sønnen Jens, der fik en andel på 25 %. Det blev gradvist øget i takt med at faren gik på pension og i 1998 overtog sønnen helt skibet, men stadig med faren som afløserskipper og styrmand.

NYE OG BRUGTE ORIGINALRESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDER Distributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 43 /

Svendborg Havn er ikke Danmarks STØRSTE – men en absolut sværvægter i mangfoldighed, aktivitet og maritim stemning

1. Ærøfærge

2. Veteranfærgen M/S Helge

3. Lastning af Bentonit

4. S/S Lehmkuhl v. Honnørkajen

5. Sejlskibsbroen

6. Motorreparation

7. Underholdning på Bølgen

8. Svendborg Havnekontor

9. Skarø – Drejø færgen

10. Byhaver

11. Træskibsværftet Ring-Andersen

12. Træskibshavn

3 4

11 6

7 8

svb 2942

10

9 2

1

12

5