Maritime Danmark 12.2012

14. årgang · December 2012 · Nr. 12

Maritime Danmark Havne & Skibsfart / Maritim Industri

Scandlines

Danmark

Danish Yachts

drømmer om grøn færgefart

kernen i det maritime Europa

sætter nye standarder

Dansk skibsfart skaber værdi

W W W. S H I P O W N E R S . D K

FORSPRING GENNEM INNOVATION • ENkElT • ØkONOMISk • FlEkSIbEl • EFFEkTIV

www.un-maskinservice.com

UN Maskinservice A/S Crane Care Ternevej 4 - DK-8641 Ternevej 4 • 8641 Sorring • Tlf.Sorring + 45 8695 7599 T +45 8695 7599 - F +45 8695 7098 Mail: info@un-maskinservice.dk info@unmobilkraner.com - www.unmobilkraner.com

Maritime Danmark HAVNE & SKIBSFART / Maritim Industri 12.2012

14. ÅRGANG · DECEMBER 2012 · NR. 12

Maritime Danmark HAVNE & SKIBSFART / Maritim Industri

Indhold 4 Scandlines drømmer om grøn færgefart 6 Bygges i Kina - men med mange danske underleverancer 8 København - Capital of the Oceans: Maritim vækstsatsning skal tiltrække hele verden 11 Danske Havnevirksomheder – bedre rammevilkår giver vækst Scandlines

Danmark

Danish Yachts

drømmer om grøn færgefart

kernen i det maritime Europa

sætter nye standarder

12 Holbæk som skrækeksempel 13 Ny terminal på Kalundborg Havn 14 Hvornår er noget farligt?

Maritime Danmark

14 DHAB 2007 – erfaringen efter fem år

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget.

16 Computermodel giver svar på et skibs miljø-påvirkning 18 Dansk udviklet skibsdesign gør for alvor noget ved brændstofforbruget 20 FOB-nybygning sætter nye standarder

ISSN 1395-4466

22 JD Contractor klar med største skib i flåden

Ansvarshavende redaktør Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk Annoncer og administration René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk Udgiver Maritime Danmark ApS Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Layout: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer: 5. februar 2013

Marstal Navigations-q

11/01/04

23:16

Side 1

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

CO Scandlines drømmer om grøn færgefart

Tanken om at gøre færgefart fuldstændig fri for udledning af CO2 og andre typer emissioner er ikke bare en fjern fremtidsdrøm. Færgerederiet Scandlines ved, hvordan man kan gøre det til virkelighed lige nu og her.

Af Tina Altenburg

Færgerederiet Scandlines vil gerne bygge fire nye og større færger til Rødby-Puttgarden-overfarten, der er fuldstændig emissionsfri, og derfor har rederiet i samarbejde med Future Ships, der er et datterselskab af Germanischer Lloyd, udarbejdet et projekt, som de kalder ”Project Zero”.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at der er rigtig meget politik i det her projekt. På en høring om Fehmern Bælt hørte vi en ekspert udtale, at byggeriet af tunnelen under Fehmern Bælt fører til udledning af 5-6 millioner tons CO2. Det er dog en sjat. Det fik os til at tænke, hvad nu hvis vi tog udgangspunkt i, at der ikke må være nogle emissioner fra færgefarten, forklarer Claus Nikolajsen, vice president i Scandlines om baggrunden for projektet.

- Vi satte os nogle simple og klare mål. Der skal være nul emission af CO2, NOx og SOx, tilføjer han.

4

Mar itime Danmar k / 12·2012

Scandlines’ Kinderæg Det mål vil rederiet nå ved at anvende nye energikilder og ved at reducere energiforbruget. Scandlines forestiller sig at bruge en kombination af brændselsceller, solceller samt det såkaldte Flettner-system.

Scandlines forestiller sig at installere solceller på topdækket på et areal, som i forvejen ikke bruges til andet.

- Solcellerne skal nok betale sig hjem, hvis de er installeret i tilstrækkeligt mange år, og hvis arealet i øvrigt ikke bliver udnyttet til noget fornuftigt i forvejen, siger Claus Nikolajsen.

Og så vil Scandlines især benytte sig af den overskydende strøm, som de mange vindmølleparker, der er i området, producerer om natten. Vindenergien derfra skal bruges til at lade brændselscellerne ombord på færgen op.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

'' O

2 Der skal være nul emission af CO2, NOx og SOx

-Vindenergien vil vi lave om til brint, og det vil vi fodre vores brændselsceller med. Det bliver en kombination af energi, der bliver produceret direkte og en reserve i form af et batteri, siger Claus Nikolajsen.

Desuden vil Scandlines installere Flettner-systemet, som vil bestå af fire roterende cylindre oven på topdækket, der anvender vindenergien til at drive skibet frem. Flettner-systemet kan erstatte op til 25 procent af færgens energiforbrug.

Reduceret energiforbrug Men energiforbruget skulle også meget gerne blive lavere. Ved at designe både skrog, propeller og andre systemer mere optimalt vil rederiet reducere energiforbruget, og desuden vil man optimere afsejlingsplanen.

-I dag håndterer vi 700 biler ind og ud på 15 minutter, men det nye koncept opererer med 850 biler på 10 minutter. Det kræver, at man ikke længere kører i to baner fra hvert dæk, men i fire baner, forklarer Claus Nikolajsen.

Den vanskelige finansiering Scandlines vil investere 500 millioner euro i projektet, hvis politikerne til gengæld går med til at udskyde ibrugtagningen af den faste forbindelse under Fehmern Bælt til 2030. Og så mangler projektet stadig yderligere finansiel støtte fra for eksempel EU, Tyskland og Danmark samt strategiske partnere.

-Vi mener ikke, at den faste forbindelses business case holder.

Trafikken vil ikke udvikle sig stå hurtigt, som man forventer, og i forvejen er tunnelen udsat fra 2018 til 2021, og der kommer vel en eller to forsinkelser mere, uddyber Claus Nikolajsen.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Har du viljen – kender vi vejen

Har du sat “uddannelseskursen” til din karriere?

Skagen Skipperskole tilbyder maritime uddannelser indenfor såvel fiskerisom handelsflåden:  Fiskeskipper af 3. grad & Fiskeskipper af 1. grad  Kystskipper & Sætteskipper  Styrmand  Maritimt Forberedelse

Studiestart 2 gange årligt - primo januar og ultimo juli.

Skagen Skipperskole tilbyder desuden kortere kurser indenfor:  Maritime Radiokurser GMDSS (ROC, LRC, GOC)  § 16 kurser  ECDIS kurser  SSO/CSO kurser  ARPA kurser

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Vi udarbejder gerne særlige kurser i samarbejde med virksomheder.

Skagen SkipperSkole

kuttervej 13 - 9990 Skagen - Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 e-mail: post@skipperskolen.dk - www.skipperskolen.dk

nYSTaRTET!

Skandic diving

Skandic Diving – Ungt og energisk team, der står klar til at rykke ud, når du har brug for det.

• Optimering af skibe –SPAR BRÆNDSTOF OG SLITAGE!!

Vi renser og rengøre propeller, ror og evt. skrog.

• Udskiftning af anoder på skibe og havneanlæg.

• Ultralyd måling af tykkelse og nedbrydning af metalemner under vand.

• Video Inspektion - live og du får kopi. Du kan følge med på skærmen imens dykningen sker.

• Bjærgning/hævning af mindre skibe og emner.

• Eftersøgning af emner, savnede personer samt forliste skibe.

• Entreprenør opgaver.

• Miljøopgaver.

TILBUD • Havne/Værft service I HEL

E BER OG

DECEM

JANUA

R

SPAR 5 Gælder

0%

ikke ma terialer

+45 23 92 92 90 info@skandic-diving.dk

www.skandic-diving.dk

Mar itime Danmar k / 12·2012

5

Bygges i Kina

- men med mange danske underleverancer Danske eller danskejede maritime virksomheder er helt fremme i verdensligaen, når det kommer til produktion af de hundredvis af komponenter, et moderne produkttankskib består af. Derfor er de rigt repræsenteret på den leverandørliste, som Norden har afleveret til GSI-værftet i Kina, hvor rederiet har kontraheret to nye produkttankskibe.

Når et rederi forhandler med et værft om bygningen af et nyt skib, forhandles der ikke kun specifikationer og pris. Værft og rederi skal også blive enige om, hvilke firmaer der skal levere de hundredvis af komponenter, som et skib består af. Værftet har sine forslag, og rederiet har sine, og det ender så med en leverandørliste, som værft og rederi er enige om. ”Vi har et meget klart defineret udgangspunkt, når vi kommer med vores forslag til underleverandører: Det er alene kvaliteten og prisen, der tæller. Vi kan ikke svække på kvaliteten eller bruge løs af aktionærernes penge bare for at få et dansk flag på pakken med

komponenter. Det ville være uprofessionelt og uansvarligt”, siger Norden’s tekniske direktør, Lars Lundegaard. ”Det her er endnu et eksempel på, at Det Blå Danmark er helt fremme i verdensligaen, også når det gælder produktion af komponenter til skibe - fra motorer til redningsbåde, fra kedler til tankmålingsudstyr, fra ventilatorer til brandbekæmpelsesudstyr osv. Da vi netop ikke har lagt vægt på nationale præferencer ved udarbejdelsen af leverandørlisten, kan vi som et dansk rederi kun glæde os over, at danske eller danskejede virksomheder kan konkurrere på såvel kvalitet som pris”.

The Blue Denmark is ranking high in the world league

6

Mar itime Danmar k / 12·2012

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Hans bud er, at de 2 nye produkttankskibe vil få cirka 25 danske underleverandører, og det er rigtig mange og flere end normalt, siger han.

Men dermed ikke være sagt, at komponenterne fra de danske underleverandører vil blive Made in Denmark. Der gælder nemlig det samme for den danske maritime branche som for alle andre brancher. Selv om hovedkontorerne og udviklingsafdelingerne forbliver i Danmark, så foregår produktionen mange steder – i Danmark, men også i f.eks. Kina, hvor de 2 produkttankskibe bygges. ”Men det ændrer ikke ved det faktum, at de danske virksomheder inden for den maritime branche står for høj kvalitet, høj leveringssikkerhed og høj pålidelighed. Vi får altid, hvad vi betaler for, og produkterne holder, hvad de lover - også når garantien er udløbet”, siger Lars Lundegaard.

Det giver i det hele taget Norden nogle fordele, at nybygningerne får så mange danske underleverandører. ”Vi kender jo disse virksomheder i forvejen, vi har gode erfaringer med dem, og vi ved, at de har en god track record. Det er også nemmere for os at holde en tæt kontakt med en virksomhed, der er baseret ”lige om hjørnet” frem for mange tusinde kilometer herfra. De danske underleverandører til værftsindustrien er samtidig meget flinke til løbende at holde os opdaterede på de seneste teknologiske udviklinger, ligesom det er helt naturligt for dem at tilpasse deres produkter til netop Nordens særlige behov og krav,” siger LarsLundegaard.

Kilde: Norden News Efterår 2012

OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø

Værftet hvor vi udfører neden stående opgaver: • Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.

• Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

www.skibsgulve.dk

$& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/

SCANIA & SISU

Marinemotorer & Generatoranlæg (86 HK - 550 HK) & (30 – 600 KVA)

Fordelagtige priser Fast pris på servicekontrakter God driftsøkonomi

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400 www.nordhavn.dk

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Mar itime Danmar k / 12·2012

7

Maritim vækstsatsning skal tiltrække hele verden Af Finn Bruun

8

Mar itime Danmar k / 12·2012

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Foto: Ty Stange / www.copenhagenmediacenter.com

København - Capital of the Oceans:

''

Det skal gøres lettere for udenlandske virksomheder at etablere sig.

Selv om skyerne hænger tungt over dele af verdensøkonomien og skibsfarten har mærket sin del af smerten, er der alligevel samlet kræfter i det danske søfartserhverv til en ny vækst-satsning, så snart det går fremad igen. Ideen om København som ”Capital of the Oceans” får nyt liv. Hovedstaden og dermed Danmark kan måske få status som stedet hvor internationale maritime spørgsmål vendes og der udformes deklarationer – og gøres forretninger.

Det blå Danmark har længe været udpeget som et vækst-område af regeringen- skibsfarten er i dag Danmarks største eksporterhverv – og ved i høj grad at lægge formuleringen af vækst-strategien ud til virksomhederne som deltagere i vækst-teams har regeringen opnået et realistisk bud på de aktuelle muligheder.

Og selv om regeringens udspil først lige er på trapperne er forventningen, at det lægger sig tæt op af anbefalingerne.

I hvert fald fastslog den nye danske erhvervs- og vækstminister Annette Wilhelmsen midt i november, at Regeringen deler vækstteamets vision om, at Danmark skal være kernen i det maritime Europa, og på den baggrund komme med en ambitiøs og realistisk vækstplan for hele Det Blå Danmark.

Frank Jensen

Også i hovedstads-området er opbakningen stor. Overborgmester Frank Jensen er klar til at åbne dørene og gøre alt, hvad København som hovedstadskommune kan for at tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser.

Vi har det allerede Men måske er det I virkeligheden at løbe åbne døre ind. I hvert fald mener lektor ved Copenhagen Business School, Martin Jes Iversen, som nøje følger udviklingen i dansk skibsfart, at København allerede har en position som internationalt centrum i kraft af de mange bosiddende rederier, som ikke alene selv har en

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Mar itime Danmar k / 12·2012

9

stor flåde, men som også har etableret sig som operatører i stort format af skibe fra andre lande og som pool-forvalter.

I dag opereres 5 pct. af verdenstonnagen kommercielt fra Danmark.

Han er ikke i tvivl om, at potentialet for fremtiden er stort, og hvis København yderligere skal udbygge positionen er det afgørende at viden og forskning styrkes gennem et stærkere samspil mellem det offentlige og det private – altså mellem forskningsverdenen og virksomhedernes udviklings-indsats. Han ser gerne en platform som formår at samle blå forsknings-kræfter. CBS har således flere blå forskningsprojekter og uddannelser. Og flere er på vej.

- Det er vigtig at vi kigger på hele pakken – både når man vil etablere sig og når man er på besøg i det ”blå” København. Det skal være enkelt at få visa og opholdstilladelser i perioder hvor man arbejder her. Det skal være enkelt at få sin familie med herop imens.

Så one-stop shopping skal gælde både for den maritime styrelse og i forhold til København Rådhus. De blødere sociale ting må også med, siger han.

- Det er vigtigt for os at tiltrække kompetencer. På samme måde som når vi sender danskere ud i verden som er med til at styrke det blå Danmark, skal vi også have folk udefra til at komme til os.

Business centrum - På forretningssiden vil vi jo gerne lave nogle arrangementer i Danmark for at trække nogle udenlandske gæster ind f.eks. i form af konferencer med internationale vinkler – det kan være inden for rene shipping aktiviteter som sikkerhed og grønne udfordringer, men det kan også være på kapital-området for at få forskellige investorer til at komme.

- Derfor vil vi lave nogle events næste år, som vil interessere internationale beslutningstagere, siger han og nævner muligheden for via egen maritime uge, at sætte emner på dagsordenen, som vil få beslutningstagere fra hele verden til at opfatte København som et focal point for både politiske beslutninger omkring regulering af søfart og miljø såvel som et centrum for forretning og udvikling.

Samtidig kan vi bruge vores konferencefaciliteter og tilhørende aktiviteter, der skaber en win-win situation for alle parter.

Små og store rederier - Alle vores rederier – både store og små – er jo globale i dag og opererer world wide og inden for offshore har mange også en regional dagsorden, men mange af vores redere er vi globale operatører, siger han.

Lektor, Copenhagen Business School, Martin Jes Iversen

Kun én klynge - Regeringens kommende vækstteamrapport handler jo ikke kun om København men hele landet. Alligevel er hovedstaden den centrale spiller, når man taler om at positionere Danmark på verdenskortet, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen, som ikke mener, at man fornærmer nogen ved at bruge betegnelsen Copenhagen – Capital of the Oceans, selv om man reelt tænker på hele Danmark. Landet er så lille, at der i praksis kun er én klynge med en stribe lokale underopdelinger.

- Men for at løfte den internationale udfordring og gøre København globalt attraktiv skal der tages en lang række initiativer. Det skal gøres lettere for udenlandske virksomheder at etablere sig her og investere i Danmark på den ene eller anden måde, siger han og nævner one-stop-shopping og en nemmere behandling af dokumenter

10

Mar itime Danmar k / 12·2012

- De har derfor interesse i, at vi som globalt focus point i København går ind i hvordan søfarten reguleres. Men det er jo klart, at kun de større rederier har ressourcer til selv at tage fat i debatterne. De mindre vil typisk overlade det til rederiforeningerne. Men både midterskoven og underskoven af rederier er lige så afhængige af, at resultaterne af de politiske drøftelser bliver gode.

- Og når vi kommer over i det mere kommercielle og ser på f.eks. mulighederne inden for skibsmanagement, teknisk rådgivning på skibe, som er vigtige områder for både små og store rederier, siger han.

Og selv om besøg af investorer og diskussioner med det internationale bankvæsen nok ikke er for alle, så vil Københavns tiltrækning af også mere regionale investorer – måske med baltisk fokus – have klar interesse for short sea elementet, som så også vil kunne tiltrække events, siger han og håber, at det hele kan munde ud i en form for internationalt forum med diskussion, som glider over i noget a la den ”Copenhagen Accord” eller Københavnererklæring, som Cop15 klimatopmødet endte med.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

DANSKE HAVNEVIRKSOMHEDER

Maritime Danmark Tillæg

DI, INDUSTRIENS HUS, DK-1787 KØBENHAVN V, WWW.DKHV.DK

Af Klaus G. Andersen, administrerende direktør i Fredericia Shipping A/S og formand i Danske Havnevirksomheder:

Danske Havnevirksomheder – bedre rammevilkår giver vækst Omtrent 80 % af Danmarks udenrigshandel målt i tons går over en kaj i en dansk havn. Godset håndteres primært af de private havnevirksomheder, som dermed har en meget vigtig funktion i samfundet.

Havnenes virksomheder skaber mange arbejdspladser og meget stor værdi i lokalområderne. På min egen hjemmebane i Fredericia skaber havnevirksomhederne en samlet aktivitet på knap 2400 arbejdspladser.

fast ugentlig forbindelse til de store tyske containerhavne, så giver det øget lokal aktivitet og understøtter det lokale erhvervsliv.

Sådanne eksempler er der mange af, men der kunne være endnu flere. Det kræver imidlertid bedre vækstvilkår.

Derfor bør kommuner passer på deres havne og havnevirksomheder. Hvis man bygger boliger på en erhvervshavn, så får man måske nogle lejligheder med en fin udsigt, men man mister arbejdspladser og kroner i kommunekassen.

Havnevirksomhederne har de seneste år oplevet stigende byrder indenfor miljø, sikkerhed og administrative forpligtigelser. Visse administrative byrder er selvfølgelig uundgåelige, men alt for mange byrder er overflødige og lægger en dæmper på den aktivitet og vækst, havnevirksomhederne kunne skabe.

Det sker f.eks. i Holbæk, hvor man har bygget boliger på havnen, og hvor havnevirksomheden Holship A/S bliver mødt med skærpede miljøkrav og ekspropriation.

Havnevirksomhederne bør plejes og fremmes, for de rummer store potentialer og kan skabe meget mere aktivitet. Når Schultz Shipping åbner en ny containerterminal på Kalundborg Havn med

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

I brancheforeningen Danske Havnevirksomheder arbejder vi netop på at skabe bedre rammevilkår for at drive havnevirksomhed i Danmark.

Læs mere om Danske Havnevirksomheder på www.dkhv.dk

Mar itime Danmar k / 12·2012

11

DANSKE HAVNEVIRKSOMHEDER Holbæk som skrækeksempel

Holbæk som skrækeksempel Holbæk Havn er gået fra at være en aktiv erhvervshavn til at være et skræmmeeksempel på en kommunes byudvikling af et havneområde.

Torben Ranners, direktør i havnevirksomheden Holship A/S, kigger ud over Holbæk Havn og slår ud med armene. ”Vi kan ikke gøre noget ved, at kommunen vil smide os ud, men de kunne godt give os en fair behandling.”

I år 2000 besluttede Holbæk Kommune at afvikle Holbæk Havn, som på det tidspunkt var en mellemstor erhvervshavn på Sjælland. I stedet satte kommunen gang i en storstilet byudviklingsplan, der skulle give boliger, kontorhuse og masser af liv og mennesker på havnen. Boligerne og kontorhusene er kommet. Men livet og menneskene er der ikke. ”Der er ikke en eneste butik eller café,” siger Torben Ranners og peger ned ad den øde kaj i den halvdel af havnen, som allerede er byomdannet. Boligerne går lige hen til hegnet til Holships ”egen” halvdel af havnen, hvor der er hektisk aktivitet. Holships kaj er fyldt med skærver fra et skib, der lossede 3500 tons dagen før, og der kører trucks og lastbiler frem og tilbage mellem pakhusene. Chaufførerne kan se direkte ind i dagligstuerne på de nye prestigeboliger. ”Det giver naturligvis en del problemer, særligt med støj,” fortæller Torben Ranners. ”Vi er en havnevirksomhed, så vi kan ikke undgå at støje selv. Men vi kan jo ikke gøres ansvarlig for andres

12

Mar itime Danmar k / 12·2012

støj. Skibene er ofte selvlossere, og dem kan vi altså ikke gøre noget ved,” siger Torben Ranners og peger op mod den grå efterårshimmel. ”Selv mågerne har vi fået klager over.”

I august 2011 fik Holship et påbud fra kommunen om at dæmpe støjen. Påbuddet indeholdt imidlertid ikke en eneste officiel støjmåling, men var udelukkende baseret på naboernes egne uverificerede målinger. Derfor ankede Holship påbuddet til Miljøklagenævnet. Da der endnu ikke er faldet en afgørelse, har Holship kunnet fortsætte sine aktiviteter. ”Vi var her jo i forvejen,” siger Torben Ranners. ”Så kommunen vidste, det ville give problemer, at planlægge boliger lige op ad en havnevirksomhed. Men det er desværre meget sigende for sagens forløb.”

Holbæk Kommune har i flere omgange eksproprieret havnevirksomhederne væk fra havnen, så der kunne udrulles nye etaper af byomdannelsen af havnen. ”Vores lejemål løber til 31. december 2015, og så flytter vi ned til Køge Havn, hvor der ikke er boliger.” Torben Ranners skæver til boligerne. ”Hvis vi da overhovedet får lov til at blive her i Holbæk så længe.”

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

DANSKE HAVNEVIRKSOMHEDER Ny terminal på Kalundborg Havn

Ny terminal på Kalundborg Havn Direktør Gustav Jakobsen fra Schultz Shipping A/S fortæller om Kalundborg Container Terminal, som åbnede i maj 2012.

Schultz Shipping A/S åbnede i maj 2012 en helt ny containerterminal sammen med Kalundborg Havn, som dermed blev koblet på det globale containernetværk. Der er kun fem andre containerhavne i Danmark (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia og København), så Kalundborg Container Terminal var en anselig nyskabelse i Danmark.

Unifeeder anløber nu Kalundborg hver mandag i fast rutefart til og fra de store tyske containerhavne i Hamborg og Bremerhaven med forbindelser til resten af verden.

Gustav Jakobsen, direktør i Schultz Shipping, fortæller begejstret om den ny containeraktivitet: ”Det kunne ikke have ladet sig gøre, hvis ikke der havde været gjort et stort forarbejde, og hvis ikke mange virksomheder kunne se mulighederne i containertrafik på Kalundborg Havn. At skabe ny aktivitet er i høj grad et spørgsmål om at have det rette netværk på plads. De lokale virksomheder benytter sig af containerruten til at importere og eksportere, fordi det er billigere, giver større stabilitet og reducerer CO2-udledningen fra transporten. Især Novozymes har været en vigtig samarbejdspartner, da de har været villige til at lægge logistikken om og dermed levere en stor del af de nødvendige mængder til en rentabel containerdrift.”

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Ved at benytte den ny containerrute forventer Novozymes at nedbringe antallet af lastbiler mellem København og fabrikken i Kalundborg med ca. 800 og reducere udledningen af CO2 med ca. 150 tons.

Gustav Jakobsen fortæller, at ruten har haft en positiv udvikling med stigende mængder og flere kunder. ”Vi har investeret i udstyr, så vi kan foretage et højere antal løft pr. time, når et containerskib ligger i havnen. Kalundborg Container Terminal er kommet for at blive.”

KALUNDBORG LINESMEN APS Kalundborg Linesmen wish our customers and business partners a Merry Christmas and a Prosperous New Year KALUNDBORG LINESMEN APS DK-4400 Kalundborg Phone: +45 20 32 93 11 E-mail: kalundborglinesmen@mail.dk WWW.KALUNDORGLINESMEN.DK

Mar itime Danmar k / 12·2012

13

Hvornår er noget farligt?

Royal Arctic Logistics ramt af ulogiske regler for farligt gods.

DHAB 2007 – erfaringen efter fem år

Af Advokat Ulla Fabricius, Bang + Regnarsen

”Reglerne hænger simpelthen ikke sammen.” Så kontant beskriver Benny Skou Mortensen, kvalitetschef i Royal Arctic Logistics A/S, reglerne om oplag af farligt gods på havneterminaler.

Royal Arctic Logistics A/S i Aalborg driver spedition, linjeagentur og står for den praktiske håndtering af gods på Royal Arctic Lines’ rutetrafik mellem Aalborg Havn og Grønland. Noget af godset er eksplosiver og derfor klassificeret som farligt. ”Vi må kun oplagre eksplosiver såfremt sikkerhedsafstanden til naboer er 270 meter”, fortæller Benny Skou Mortensen. ”Er der en mængde på 25 tons eller mere – og det sker tit - så er sikkerhedsafstanden 650 meter. Sikkerhedsafstanden kan reduceres ved at etablere betonmure og jordvolde. Men det vil koste os mellem 15 og 20 mio. kroner. Og det kunne endda gå – hvis reglerne var ens for alle. Imidlertid må vejtransportører henstille alt det farlige gods, de vil i op til 48 timer, lige uden for vores terminal, uden at der skal være nogen som helst sikkerhed. Man kan også laste eksplosiver i næsten ubegrænset mængde på et skib. Ind imellem har vi så containerterminalen. Hvorfor skal vi have helt særlige sikkerhedskrav, når det ikke er påkrævet for de andre led i transportkæden?

I princippet umuliggør det oplag af eksplosiver hos os, selvom der er tale om kort tid. Men den nærliggende Bilka har da f.eks. en god stor parkeringsplads, hvor eksplosiverne gerne må holde i op til 48 timer. Det er ikke logisk.”

Benny Skou Mortensen understreger, at det ikke er et spørgsmål om at udsætte nogen for risici. ”Vi er en ansvarlig virksomhed og er certificeret med både ISO 9001 og 14001, så vi vil ikke bringe nogen i fare. Vi vil bare gerne have regler, som er til at leve med. Det er reglerne om farligt gods på havneterminaler helt åbenlyst ikke,” slutter Benny Skou Mortensen.

Danske Havnevirksomheder vil nu rejse sagen over for Miljøministeriet.

DANSKE HAVNEVIRKSOMHEDER DI, Industriens Hus, DK-1787 København V, www.dkhv.dk

Danske Havnevirksomheders Almindelige Betingelser (DHAB) blev revideret i 2007, så de afspejlede udviklingen i stevedorevirksomhedernes flere og ofte kombinerede arbejdsopgaver.

Efter fem år med DHAB 2007 har jeg kunne konstatere, at der kun har været få konflikter, hvor betingelserne er blevet bragt i spil.

Når der har været konflikt er det typisk fordi, der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om medlemmet af Danske Havnevirksomheder på klar og tydelig vis har gjort sin kunde forståeligt, at man arbejder under DHAB 2007. Navnlig er kunder, når en skade er opstået, blevet overraskede over, at DHAB 2007 begrænser ansvaret for et medlem af Danske Havnevirksomheder.

Det er dog overordnet mit indtryk, at DHAB 2007 er blevet rigtig godt modtaget i branchen og i ganske vidt omfang dækker behovet for et grundigt og balanceret aftalegrundlag mellem Danske Havnevirksomheder og deres kunder.

Det vil imidlertid være en god idé fremadrettet at få en klarere aftale om brugen af DHAB 2007 samt en tydeliggørelse af ansvarsbegrænsningen.

Maritime Danmark Tillæg

Hotel fra

545,På Rådhuspladsen

Ryk frem til Rådhuspladsen Bo cool, trendy og midt på Rådhuspladsen. The Square er et hotel i særklasse, der tilbyder et super tilbud, hvis du booker nu. Nu kun 545 kr. pr. person pr. nat i dobbelværelse.

Ring 3338 1200 eller book på www.thesquare.dk

Computermodel giver svar på et skibs miljøpåvirkning Hans Otto Kristensen og Jacob Kronbak er gået sammen om at udvikle en computermodel, der giver svar på, hvordan og hvor meget et bestemt skib påvirker miljøet.

Af Tina Altenburg

Det er noget af en nyskabelse inden for dansk maritim forskning, men alligevel ikke spor overraskende, at lektor Jacob Kronbak fra Syddansk Universitet i Esbjerg og seniorforsker Hans Otto Kristensen fra Danmarks Tekniske Universitet har valgt at samarbejde om et forskningsprojekt.

Projektet, der tog sin begyndelse i februar 2011 og har fået støtte fra Den Danske Maritime Fond, består af en computermodel, der kan beregne emissioner og eksterne omkostninger for et bestemt skib.

Emissionsberegningsdelen står Hans Otto Kristensen for. Her indtaster man skibstype, kapacitet, hastighed, energiforbrug, motortype, om der er scrubber eller ikke scrubber osv. På baggrund af alle de oplysninger beregner computermodellen skibets emissioner.

-Med programmet kan man eksempelvis se, hvordan det påvirker effekten, hvis man gør bredden på skibet en anelse mindre. EEDI’en regnes ud og sammenlignes med EEDI-kravet. Man kan lave forskellige ting for at forbedre skibets effektivitet og energiforbrug, siger Hans Otto Kristensen og tilføjer: -Eksempelvis kan man bruge programmet til at se, at hvis man ændrer på længden med to procent, vil det reducere energiforbruget med seks procent, og ændrer man på længden med fire procent, er det næsten 12 procent, giver Hans Otto Kristensen som eksempel på de mange oplysninger, man kan indtaste og med det samme se konsekvenserne af.

De eksterne omkostninger Alle data fra emissionsberegningerne bruges derefter i computerprogrammets anden del, som beregner de eksterne omkostninger.

Det er denne del af programmet, som Jacob Kronbak står for.

16

Mar itime Danmar k / 12·2012

Eksterne omkostninger er de omkostninger, som bliver påført andre af dem, som står for en bestemt aktivitet. Inden for skibstrafik er der kun to typer eksterne omkostninger, nemlig luftforurening og global opvarmning.

-Skibstrafik udleder emissioner, det vil sige, der sker en transport af forskellige stoffer, der bliver ledt ud i atmosfæren, der kan ske en koncentration af dem, de kan blive samlet eller spredt i forskellige retninger. Derved sker der en fysisk påvirkning. Derfor er partikelforurening fra skibe i havn værre end på åbent hav, forklarer Jacob Kronbak.

- Der sker en ændring i nytten og tab af velfærd, man laver en værdisætning af det og ender med en omkostning i bunden, tilføjer han.

Som eksempel nævner han beregninger for et 1500 TEU containerskib, der skulle sejle fra Göteborg til Rotterdam, hvor han havde prissat de forskellige eksterne omkostninger i forbindelse med, når skibet ligger ved kaj og er ude at sejle. Af de fire eksterne omkostninger, han har værdisat her – Nox, SOx, partikler og CO2 – er CO2 i øvrigt klart den mindste. Ved kaj i Göteborg har Jacob Kronbak regnet sig frem til, at partikler udgjorde 72 procent af de eksterne omkostninger, mens CO2 kun udgjorde 8 procent, NOx 17 procent og SOx 3 procent.

Ude på åbent hav udgjorde NOx 41 procent af de eksterne omkostninger, mens SOx udgjorde 35 procent, partikler 18 procent og CO2 kun 6 procent.

Generelt konkluderer Jacob Kronbak, at mens NOx og SOx udgør den største del af de eksterne omkostninger, mens skibene sejler på åbent hav, er partikler et meget større problem, når skibene sejler tæt på kyster eller ligger i havn.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Danmarks mest alsidige skibsagent Blue Water Shipping tilbyder skibsmægleri og havnerelaterede services i alle danske havne.

Vores kompetente og erfarne medarbejdere er specialister inden for skibsanløb, lastning og losning af skibe, transport og logistik. Derudover er vi Danmarks mest alsidige transportfirma med integrerede løsninger tilpasset kundernes varer, markeder og behov.

Kon tAK t oS , - og hør mer e om hVo rDA n Vi KAn n.

AVe opg e løS

7913 4032

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk

Miljøtiltag kan virkelig betale sig Jacob Kronbak fortæller, at det reducerer de eksterne omkostninger væsentligt at indføre forskellige miljøtiltag, for eksempel installering af scrubber, 10 procent fartreduktion, optimering af skrogformen og ikke mindst brugen af LNG som brændstof i stedet for almindelig fuel olie. I fem scenarier, han opstiller, består scenarie fem i brug af LNG som brændstof samt 10 procent fartreduktion og optimeret skrogform. Resultatet er, at de eksterne omkostninger reduceres med mere end 90 procent i forhold til scenarie 1 – den føromtalte 1500 TEU containerskib, der sejlede på almindelig fuel olie med normal hastighed.

-Der er relativt meget at spare på de eksterne omkostninger ved at indføre al denne teknologi, pointerer Jacob Kronbak.

Men hvem skal betale Man kan for eksempel se på, hvad den såkaldte benefit/cost ratio er for en scrubberløsning på skibe. Den såkaldte B/C ratio er 17 til 22 gange. Det vil sige, at hvis man installerer en scrubber på et skib, bliver investeringen tilbagebetalt 17 til 22 gange, når man tager de eksterne omkostninger i betragtning.

-Men det er samfundet, der høster al benefit, mens rederen har alle omkostninger. Det er nok lidt for god en forretning for samfundet med alle de nye krav, måske burde man give lidt mere støtte ved implementering af de her teknologier, foreslår Jacob Kronbak.

Projektet bliver endeligt præsenteret i foråret, og hele branchen vil kunne nyde godt af det. Computerprogrammet vil nemlig kunne downloades på DTU’s hjemmeside.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Mar itime Danmar k / 12·2012

17

Dansk udviklet skibsdesign gør for alvor noget ved brændstofforbruget Schmidt Maritime har sammen med Grontmij i de sidste tre år arbejdet med at reducere brændstofforbruget og EEDI for deres skibsdesign Seahorse 35, som er en handysize bulk carrier. Skibsdesignet lever endda op til 2025-kravet i den nye EEDI-ordning.

Af Tina Altenburg Michael H. Schmidt, indehaver af Schmidt Maritime, har udviklet skibsdesignet Seahorse 35 i samarbejde med rådgivningsfirmaet Grontmij.

for hovedmotorer er der sket en kraftig udvikling. Der er vi gået efter, at de forskellige motorer kan levere den samme power til en lavere omdrejningshastighed.

Projektet går i sin helhed går ud på at designe en handysize bulk carrier, så den lever op til alle eksisterende og kendte fremtidige miljøkrav. Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre at leve op til alle miljøkravene, og endda med kendt teknologi.

-Propellerne er designet med en stor diameter for at få en lav belastning på propellerne og en deraf følgende høj effektivitet. Af eksterne fuel savings devices har vi valgt Becker Mewis Duct, siger Michael H. Schmidt.

-Seahorsedesignet er en 35.000 dwt handysize bulk carrier. Vi har på nuværende tidspunkt 45 skibe i kontrakt på ni kinesiske værfter.

Desuden er der allerede leveret 14 skibe, forklarer Michael H. Schmidt.

-Inden for skrogoptimering har vi arbejdet med plads og tilstrømning. Det er et langsomt skib, hvor den største modstand er friktion, så det gælder om at have en lille våd overflade.

Det første skib blev bestilt tilbage i 2008 af Falcon Rederi A/S, og siden har rederier fra en lang række forskellige lande bestilt et Seahorse-skib.

Designet Seahorse 35 opererer med en længde på 180 meter, en bredde på 30 meter og en hastighed på 14 knob.

Skrogoptimering og propeller For at gøre skibet så brændstoføkonomisk som muligt har parterne bag Seahorse-designet arbejdet med både skrogform, propeller og nye brændstofbesparende indretninger.

-Vi har blandt andet arbejdet med at opnå en lav skrogmodstand. Vi har også arbejdet med wake field tilstrømning til propellerne. Inden

18

Mar itime Danmar k / 12·2012

Det oprindelige design af skrogformen fra 2006 var udviklet i samarbejde med Force Technology, men der er sket meget siden da. Derfor fik parterne i 2011 hollandske Marin til at komme med et forslag til en yderligere optimering af skrogformen.

-Vi ligger overordentlig godt i deres sammenligning, pointerer Michael H. Schmidt og tilføjer, at potentialet for yderligere optimering af skrogformen kun var 1,5 procent i forhold til skrogformen på det oprindelige Seahorse 35-design.

Propellerne er NPT propeller (New Profile Type), der er udviklet i Japan. Med den type kan man belaste propellerne hårdere og dermed få en besparelse i power.

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Desuden er der anvendt Becker Mewis Duct, som er en brændstofbesparende indretning, der anbringes lige foran propellerne. Systemet er testet af Force i Danmark og SVA i Potsdam.

Sammenligning med EEDI I forbindelse med det nye Energi Effektivitets Design Indeks (EEDI), der gradvist bliver indført pr. 1. januar 2013, har parterne bag Seahorsedesignet sammenlignet i alt fem versioner af Seahorse 35 i forhold til EEDI-kravene.

Kernen i EEDI-kravene er, at nye skibe bygget efter en bestemt dato skal præstere en EEDI-værdi en bestemt procentdel under EEDI-udgangspunktet. Eksempelvis skal nye skibe bygget efter januar 2025 præstere en EEDI-værdi, der er 30 procent under udgangspunktet pr. 1. januar 2013. På den måde skal skibene være gradvist mere energieffektive.

Svendborg motorv-q

01/11/05

9:12

Side 1

ALT I BLÆSEMIDLER

r idle m se miæ l Svendborgr Motorværksted • b b l æ s e ApS e r i derl et motorværksted, I forhold til EEDI ligger de fem versioner henholdsvis nul procent, fem r • er • dle e i m l l e d m i i højsæde, der altid sætterm kunden procent, 14 procent, 19 procent og 31 procent bedre end EEDI-kravee i døgnet. i d 24stimer iæ sgøres mfaguddannet eved hjælp m æ e b lDette s l e af mandskab, ne. Så konklusionen er, at Seahorse 35 sagtens kan leve op til selv s • b æs blæ r •og installation l e r samt b li æ 2025-kravet.

• års erfaring reparation b l •af motorer.l e r e d • l i r • d r e i m r l e e m påi dkloden. l e De i dVores folk l eerrkvalitetsbevidste, eoveralt i d larbejder mid is d e i m l æ san-s e mservicemindede m s Forskellene mellem de fem versioner af Seahorse 35 liggerbblandt æ e m ealtid arbejdet til den aftalte tid ogmpris. s • b l og udfører r • • og æs læse r • blæ læse blæ det i, at propellerne er forskellige, men dog alle aflNPT-typen, kun b l æ e l r b e d • i r r i d l l eSvendborg r • e r • bMotorværksted version fire og fem har installeret Becker Mewis l e r fem d l e e r • b ApS l eopee mDuct.iIdversion i m s d r • midle l e i d m l i m e s d l reres der desuden med, at farten erbsat til 13 knob. e i m d l æned fras14 e Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg m æ e m læs emi mid se mir • • b l æ b l æ s r • b l l æ s e l æ s eTlf.: +45 æ e b s l 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 e s l • b b •b r 62 21• 37b l78æ· Email: • konkluder l e Michael • blæse i d eksisterende r læ • -Og det er alt sammen med teknologi, e d r r l e b i m r Fax.: +45 info@svendborg-motor.dk l e e d r l r • e H. Schmidt. l æ s mid emid æsem midle midle semi idler idler emidl ler • ler • dle i e b s d l m e i s m s • e b e id s m læ æ ler r • bl • blæ ler • • blæ blæs r • b blæse læse • blæ æsem sem blæs semi d i em idle idler emid idler ler • midle ler • r • b idler r • bl • blæ ler • • blæ s r æ sem em læs em id se mid midle sem idle idler emid dler ler • dle m i s æ e b s l æ m e i bl • blæ ler • blæ blæs r • b læs æse • blæ sem sem læs em mid læse emie b s l • æ b e l d s r r • æ l b • i b levering l e e m i d lMarkedsførende l e osr både er ler b l af l e r • b l æ b l æ r • b b l æ s i dsilikosefri r • e r • Vi påtager • d • på e i m l s d r l e i id ler m i d l e dogl ebortskaffelse id r • midle ler • r • eblæsemidlerne, id m m e s d e m b l æ si Danmark. l b l æ æ s e m sblæsemidler e i m d e i m s m l vores l æ afsaffaldet e s egennem l s e2 typer m emid æse mid midle semi • bmarkedsfører æ s unikke b æ e l r æ • b s l l • b r • b l ædmeldgaard æ l e r • til brug l æ b lfra • b ved æs r • b blæse læse • blæ æsem l e r r • b l returtagningssystem. b l æ l e r • • bAffaldet industriel d r l e e m i blæsemidler • e i l e d d r l • i e id r e m i d l i d l e blæsning id e r genanvendes m l æ s e moverfladebehandling: idle ler • er • b idler r • bl • m i / skæring l e s l e m d m i m s d æ e b i s e sem læ miljørigtigt former se mid midl sem idle idler em e mi andre r • • b l æ b lAluminiumsilikat æ s r • b l b l æ- ssom æfor e mdokumentation s hoved- • b industri, l s æ b se se l æ og du får e anvendes l r • æ l b • blæ æsem sem blæs r l • æ b e l d r r • æ l e sagelig ved fristråleb • i r l • b e d r • l b i dl idle sem idle dler til brug i forbindelse med f.eks. le r • bl • blæ ler • • blæ id ler • er • m idler dler blæsning på værfter m.v. d e i m i m m s ”Grønne regnskaber”. æ e i m hovedsagelig se mid midl sem idle idler emid dler ler æ sem s e s- esom l an- e m æ s r • b l b l æGarnet æ b l e se s b æ l æ e r • anlæg, læ sem sem læs emi mid l æ e r •Kontakt ossvenligst hvis•dub ønsker b l æ •ogbsom l • b i di lukkede æ l i d l e l e r • e r vendes l • r af •vores l henvendelse r • b r • bellerdbesøg blæ • blæ ler • b blæs blæse r • blæ e d r l abrasiv ved vandstråleskæring. l e i d m r l i e d l e i e i d b id ler • er • e m s e m l æ s e m i e m i d æ s e m m i d l konsulent, ler dler e mgernei dfremkomi d l e som idle ler • m s l b e i s m d l Levering foregår fra vores nym e i s m s d e med m læ l æ s e s e samt l æ bsilikat-anlæg b l æ l e r • • bopførte l æ e r • bi Aabenraa. em semi læse emid emid l æ s b l æ s mer • b bløsningsforslag b s æ b l d r • æ l • i uforbindende tilbud på levering og r l • æ e i d blæsemidlerne r • r • b dler • bl • blæ er • b blæs læs r • r • m i d lreturtagning. l e r eleveres e m i d l e i dHerfra e m r l e l e d i sløst i tankbiler, ei i d pakket idl ler • er • b idle r dl idle semi idler dler e m s e m både samt i m s æ s m l m e m æ e b æeller æ l æ r • bigbags bl æse sem blæ sem emi læse emid midl sem idle l s b lsække æ s rpå• paller. b b e • l • esikrer at• bvilaltid• b l æ l e r • b l æ b l æ s r • b l æ s æ s e • b l æ s e m s e m r • l i d l e rStor lagerkapacitet d r i m e d er ileveringsdygtige. dle sem idler idler emid dler • ler • midle er • b r • bl idler • blæ • blæ le æs semi em s ...så m id læ m em ler idl s m i kani dDEs evære er dle blæ • blæ ler • b blæs blæse r • blæ læse æsem • blæ sem semi læse emid midl sem mid b s læ • b • b l l epå e læ d se r r kvaliteten!

• le • b r • b l æd l e r • • b l æ • b l æ e r • b b l æ s l æ d l e s e m i i d l e r i d l e r e m i d d l e r • l e rsikker d i r l e b i m æs semi emid læse emidl midle sem idler idler emid dler • ler • m e m A/S b l æ æ s e m SILIKAT l s b l æ Aabenraa r • 10 æs r • b blæs læse • blæ æsem sem blæs semi emid læse l • l6200 • b r • b l æAskelund b e l b • i d 33 l72 r00 • www.meldgaard.com r • midle ler • r • b idler r • bl • blæ ler • blæ blæs r • b læse e e d l e s e m74 l d i b r le • e id le e id d m r• blæ æsem sem blæs semi emid læse emidl midle sem idle idler emid idler • l s m • b r • b l æd l e r • • b l æ • b l æ e r • b b l æ s l æ s e r • b l æ l æ s e æ s e m b l æ s s e m i l e nyheder Læs i d l l e r • e r • b i d l e r • b • bMl a r i t li meer D•a n m• abr lkæ/ 1 2 · 2 0 1 2 19 ler dler dflere e m påiwww.maritimedanmark.dk d m s r l • e i e id d m r blæ æsem sem blæs semi emid læse emidl midle sem idle idler

meldgaard SILIKAT

Foto: Skagen Havn

FOB-nybygning sætter nye standarder Nybygningen FOB SWATH 2, som netop er afleveret fra Danish Yachts værft i Skagen, kommer til at sætte nye standarder i det ekspansive marked for transport af personel til og fra installationer til søs.

Det er primært til og fra vindmølleparker, men der arbejdes på at finde andre arbejdsområder til søs. Konceptet og konstruktionen af skibet sikre en langt bedre sikkerhed og komfort for de montører og håndværkere, som flyttes til og fra mølleparkerne, primært i og omkring England, Tyskland og Danmark. Der har søsyge og tilsvarende ubehag været et stigende problem fordi de montører oftest ikke er søfarende, der er vant til at sejle med små skibe over havet, og det problem løser FOB-SWATH-nybygningen i større grad. Den illiminere ikke søgang om bord, men via Swath-princippet (Small Waterplace Area Twin Hull) og et særligt patenteret trimming system mindskes bevægelserne betydeligt på FOB SWATH 2 og giver dermed bedre komfort for personerne om bord.

Gert Laisbo, Laisbo Marine, der er repræsentant for den 73-årige norske skibsreder Fredrik Odfjell, der har kontraheret skibet – og flere søsterskibe – via selskabet FOB SWATH AS, siger: Der er ingen tvivl om at FOB SWATH 2 kommer til at flytte barrieren for standarden af den type transporter til søs. Især med tanke på passagerne, der får meget fine omgivelser om bord. Faktisk går vi så vidt så vi har overvejet af bruge et slogan i retning af: Business Class only. Altså kun første klasses transport om bord på vort nye skib.

behøver at lytte til lydsporet til den film, som køres på den store tv-skærm, som alle har udsyn til. Stolene kan lægges tilbage i 45 grader og har indbygget fodskammel. Videre er salonen udstyret med pantry til mindre forfriskninger. Der lagt vægt på at vinduerne i salonen er så store at der udsyn selv når passagerne sidder ned.

På vej til salonen går passagerne forbi et omklædningsrum, hvor overlevelsesdragter hænges til tørre (hvis de er våde af regn eller søsprøjt) og forsynes med tørreslanger indvending.

Med tanke på skibets arbejdsområde, har vi har gjort meget ud af tænke stor-skibsdrift, da vi designede FOB SWATH 2 i fællesskab med Hauschildt Marine, fortæller Gert Laisbo. Altså tænke de features, som kendes fra større oceangående skibe ind i dette meget mindre skib og det højner helt klar kvaliteten af nybygningen. FOB SWATH 2 er bygget som passagerskib og opfylder derfor samme sikkerhedsmæssige krav som andre store passager skibe (f.eks.

Queen Mary 2), siger Gert Laisbo.

FOB SWATH 2, der er designet af Hauschildt Marine i samarbejde med rederen, er udstyret til Det Norske Veritas klassenotation COMF-V (3) som sikrer at skibet opfylder specifikke kriterier for støj og vibrationer der influere komforten for passagerer og besætning, ligesom de adressere sikkerheden og operationaliteten af skibet.

Maximum besætningen på nybygningen er op til fem personer, hvoraf der er tre enkelt kamre og et dobbelt kammer, alle med eget toilet og bad. Og dermed kan FOB SWATH 2 blive til søs i op til en uge (Det er nogenlunde den mængde proviant, og brændstof der kan være om bord) og dermed er der også en fordel for en charter.

Hvis f.eks. montører og håndværkere bor om bord på et hotelskib i nærheden af en vindmøllepark, så kan FOB SWATH 2 blive i nabolaget i stedet for at sejle til base havn, som det er tilfældet med en række af de eksisterende enheder, der bruges i samme fart. De har desuden egen kabys/messe med fulde faciliteter.

I passagersalonen, hvor der er plads til 24 personer, har hver person en flystol med læderbetræk i stil med et flysæde på business class, der er udstyret med udtag til hovedtelefoner, så alle ikke

Skroget til FOB SWATH 2 er bygget af komposit materiale – kulfiber på hver side af et kærnemateriale. Det er udført på Danish Yachts. Valget er faldet på kompositmaterialet for at spare vægt

20

Mar itime Danmar k / 12·2012

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

i konstruktionen og ved at bruge komposit er vægten blev betydelig reduceret, og det kan måles direkte på olieforbrug og på farten.

Med designet af FOB SWATH 2 er der ligeledes tænkt på at reducere den miljømæssige påvirkning fra skibet, og skibet er udstyret med en Clean Sea-notation bl.a. fordi skibets fuel tanke ikke ligger direkte ud til siden, men er placeret i mellem de to skrog, ligesom der er også lagt vægt på sikker bunkering med et lukket bunkersystem, med overflow alarm tank og overflow tank, gennem en central studs med rørforbindelse til at alle tankene.

Systemet med SWATH-skroget virker ved at FOB SWATH 2 sejler med de to nederste pontoner i vandoverflade i såkaldt katamaran-mode under sejlads til og fra hotelskib eller havn til mølleparken og vel fremme ved mølleparken trimmes skibet ned i SWATH ved at tilføre søvand i pontonerne, som dermed kommer under vand og øget stabiliteten betydeligt. Dette system i kombination med det patenterede trimming-systemet, hvor luft bruges til ad suge/trykke vand ind og ud af fire trimtanke (op til 1500 liter vand på tre sekunder) sikre yderligere reducerede bevægelser i højere signifikant bølgehøjde og reducere de kritiske situationer, hvor passagererne skal forlade skibet til vindmøllen og/eller andre skibe. En yderligere særlig feature er at komposit skroget er lettere isforstærket i særlige områder.

Det er nu ikke fordi vi skal sejle i is eller være isbryder, men vi vil gerne sikre en charter muligheden for at arbejde i vinter perioder, hvor f.eks. der er brudt is i en havn eller let is på havet og har derfor valgt at forstærke skroget, siger Gert Laisbo.

Der er også lagt vægt på sikkerheden ved at have separate maskinrum med hovedmaskiner, og hjælpemaskiner i hvert sit rum, hvilket er koblet op med fuld redudans, som så igen betyder at skibet kan være selvhjulpet også selvom en maskine skulle falde ud.

Med FOB SWATH 1 som allerede sejler i charter for Siemens og er af samme type, er det allerede bevist at skibene sagtens kan sejle op og operere sikkert i op til 2,5 meter significant bølgehøjde, samt at det er bevist at dette også kan lade sige gøre med en motor i op til 2 m. signifikant bølge høyde, siger Gert Laisbo.

FOB SWATH 2 og de følgende 3 søsterskibe er allerede fra leveringen sikret beskæftigelse i de kommende fem år, da de er taget på bareboatcharter af A2SEA A/S, der ejes af Siemens Windpower og DONG Energy. Den nuværende ordre gælder p.t. fire enheder, men rederen er har sikret sig optioner for yderligere nybygninger fra Danish Yacht, da der er en stigende opmærksomhed og efterspørgsel for disse skibe som jo dagligt beviser at de fortsætter hvor andre skibe i branchen må give op.

FOB SWATH 2 ejes som nævnt af FOB SWATH AS som driver skibet via Offshore Windservice A/S, som er et dansk selskab med adresse i Hvide Sande, der også er nybygningens hjemhavn. Fredrik Odfjell har siden de første pioner dage i serviceringen af vindmølle branchen valgt at drive sin virksomhed under dansk flag og fra Danmark.

Det startede i 2003 med katamaranen FOB Jr, et lille skib, der viste sig interessant med et kardansk ophængt arbejdsdæk agten for styrehuset. Det gav montørerne en stabil platform. Fredrik Odfjell stod i 2007 for den første trimaran nogensinde bygget til kommercielt brug. Det var FOB TRIM, der er nybygning fra Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri. Den arbejder p.t. i den tyske del af Nordsøen. Navnet FOB er sammensat af Fredrik Odfjell og hustruen Berit.

I dag siger navneskiltet DANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS. Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

Uanset navnet, er det os eller maskin-fabrikanten du skal henvende dig til.

NYE OG BRUGTE ORIGINALRESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDER Distributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

skibsfiltre.dk

BMJ

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

Af Bent Mikkelsen

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Mar itime Danmar k / 12·2012

21

JD Contractor klar med største skib i flåden JD Contractor (tidligere Jydsk Dykkerfirma) er om kort tid klar med det hidtil største skib i flåden. Det er multipurpose enheden Sima, som bliver den 11. større enhed i selskabets flåde af flydende værktøjer til undervandsarbejder.

-Det er faktisk rigtigt at kalde vore skibe for flydende værktøjer fordi det er sådan vi ser på dem, forklarer Gert Normann Andersen, der stiftede JD Contractor tilbage i 1972. Det er teknisk set skibe, men vi ombygger og udvikler vore enheder målrettet til de mange specialopgaver, som er kernen i vores forretning. Vort nyeste skib, Sima, var oprindelig et russisk supply- og ankerhåndteringsskib, som nu er ombygget med henblik på at håndtere stadig større undervandsværktøjer og derfor havde vi brug for en enhed med flere hestekræfter i maskinrummet. Og foreløbig er skibet ombygget til at håndtere en stor ROV (Remote Operated Vehicle), som virkeligheden er slags fjernbetjent gravemaskine, der skal bruges til nedgravning af kabler på havbunden, fortæller Gert Normann Andersen.

Først opgave for Sima bliver at nedgrave et el-kabel, som skal lægges over Lillebælt og graves ned efterfølgende. Der er vanddybden og trykket stort (ca. 40-45 meter) at opgaven skal laves

22

Mar itime Danmar k / 12·2012

med fjernbetjent værktøjer. Samtidig er der stærk strøm i bæltet, hvorfor der kræves et skib med dynamisk positioneringssystem (DP) og god maskinkraft for at holde det på plads under operationen. Ombygningen af Sima, der ved købt havde navnet Neftegaz 66, og som er bygget i Szczecin i 1990, har været ret omfattende.

Apteringen levede ikke op til moderne standard og reelt blev alt den gamle apteringen pillet ud og er nu erstattet af moderne enmands kamre med privat bad og toilet. I alt har Sima aptering til 36 personer. Derudover kommer en omfattende opgradering af det elektriske system samt installation af DP 2-systemet.

-Lige nu er i vi en art kaos-fase, men jeg er ret sikker på at det bliver et godt skib at arbejde med, fortæller skibsfører Michael Nielsen der er en af de to som skal tørne om chef-posten om bord. En af de særlige udfordringer er og har været, at alt skiltning på pultene i styrehuset og maskinrummet er udstyret med russisk tekst og kyrilliske bogstaver. Det skal vi naturligvis have

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

oversat og erstattet af dansk/engelsk tekst. Selve ombygningen er foregået i tre tempi. Efter overtagelsen i Rotterdam kom skibet til Thyborøn, hvor besætningen og håndværkere fra land skiftede apteringen ud og installerede ekstra hjælpemaskineri. Efter nogle måneder langs kaj i Thyborøn blev skibet slæbt til Orskov Yard i Frederikshavn, der fik opgaven med at installere nye thrustere og udføres en række ombygningsarbejder. Det er bl.a. installation af en ramme-kran, der løfter op til 31 tons og som skal bruges til at udsættes ROV’en med. Der er desuden installeret til spil til håndtering af ROV’en. Efter Orskov Yard blev Sima slæbt til Kalundborg, hvor JD Contractor, som er gruppens operationsselskab (skibene ejes af JD Craft A/S), har opført en 2.000 kvm. bygning med lagerplads og kontorfaciliteter. Der gøres Sima færdig og ventes klar i løbet af december 2012. Valget af Kalundborg som basehavn er dels historisk betinget af et tæt samarbejde med NKT, som tidligere havde en kabelfabrik i Kalundborg, dels at Kalundborg er en central placering i forhold til at hvad enten vi skal til Østersøen eller nordover og ud af danske farvande, siger Gert Normann Andersen.

Netop samarbejdet med NKT førte i 2002, at JD Contractor købte NKTs kabelpram Henry P. Lading, og det har efterfølgende haft en afgørende betydning for udviklingen i JD-gruppen, hvor omsætning og overskuddet er drønet i vejret med raket fart gennem flere år. Det hænger bl.a. sammen med mulighederne med Henry P. Lading, som kan håndtere nogle af de største el-kabler, som bliver produceret. På verdensplan er Henry P. Lading et i en gruppe på seks til syv skibe, der kan håndtere denne type kabler. Og siden købet er Henry P. Lading blevet forlænget med 10 meter for at give en højere kapacitet og bæreevne til de store kabler.

-Det er helt sikkert nogle som vil sige, at det er vanvittigt at forlænge et skib, som oprindelig er bygget i 1930, men uanset skibet var 80 år gammelt, da det skete, var den rigtig god disposition, fortæller Gert Normann Andersen. Vi er blevet endnu bedre til de opgaver, som vi i forvejen tilbyde til kunder og rent teknisk er der overhovedet ingen problemer med det nu 82 år gamle skib. Skroget er helt uden tæringer og holder stort set de originale mål på stålpladerne, siger Gert Normann Andersen.

Uanset at Kalundborg fremover bliver basehavn for det meste af JD-gruppen sejlende enheder, så har skibene Holstebros havneby Struer som hjemhavn.

På spørgsmål om hvordan navnet på Neftegaz 66 blev til Sima forklarer Gert Normann Andersen: For år tilbage, da vi så småt begyndte at få flere skibe, var det jo nærliggende at give dem navn efter vore børnebørn: Silja, Marcos, Naja og Victor. De har alle et skib med deres navn på. Problem kom så da vi fik flere skibe og ikke flere børnebørn, så for at holde samme system blev til det til forstavelser af flere navne. Så Sima er sammensat af Silja og Marcos. Vi har også Vina, der så er Victor og Naja.

Udover virksomheden JD Contractors har Gert Normann Andersen gennem årene haft en glødende interesse for maritim historie og har brugt tusindvis af timer af fritid og en pæn del af overskuddet i selskaberne til at sikre historiske vrag på havbunden. Den mest berømte af hans bedrifter i dette segment, var bjærgningen af dele af de to engelske krigsskibe St. George og Defence, som julenat 1811 sank i en storm udfor Torsminde med tab af 1.400 engelske søfarende. Effekterne fra vragene dannede basis for etableringen af Strandingsmuseet i Torsminde, hvor JD-chefen har været og stadig er en af de bærende kræfter.

Sima måler 81 meter i længden og er 16 meter i bredden. Skibet er udstyret med polsk-bygget Sulzer-maskineri med 6.398 kW. Skibet blev leveret til russiske Lukoil’s afdeling i Kaliningrad som Neftegaz 66.

Af Bent Mikkelsen

ship recycling concept Waterproof Recycling

Oprindelige blev skibet bygget i Hebburn, England, som et tankskib på 17.000 DWT til Standard Oil (Esso-gruppen) og kom efter 2. Verdenskrig til Dansk Esso som Esso København. I 1963 blev skibet solgt til ophugning i Odense, men den forreste del af tankskibet blev solgt til NKT og blev til Henry P. Lading.

World Class Ship Repair

Merry Christmas

Jens Munksvej DK-9850 Hirtshals Denmark (+45) 96 56 98 99 info@hirtshalsyard.dk

www.hirtshalsyard.dk

Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

To recycle a vessel is a complex matter. Often there are major requirements for safety, environmental issues and economy.

We recycle large scale ships and vessels up to 25000 tonnes.

Our concept is one of the best ship recycling schemes in Northern Europe,and take vital issues as environment, labor safety and time into account.

Contact us today or visit www.hjhansen.dk.

H.J.Hansen Recycling Industry Ltd. A/S Havnegade 100 D l 5000 Odense C l Denmark +45 63 10 91 00 info@hjhansen.dk l www.hjhansen.dk

Mar itime Danmar k / 12·2012

23

Den direkte vej til det maritime Danmark Maritime Danmark udvider Har du et sælgergen og er serviceminded?

Kunne du tænke dig at indgå i Teamet omkring Danmarks stærkeste Maritime Medieplatform & er du en positivt tænkende, selvstændigt arbejdende person, gerne fra det maritime miljø.

Salgs konsu søges lent

14. ÅRGANG · NOVEMBER 2012 · NR. 10-11

Maritime Danmark HAVNE & SKIBSFART / Maritim Industri

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Lars Thrane

TEMA: Esbjerg

Landstrøm

Tvunget væk fra livsværk

En havn i vækst

Danmark koblet af

Tobis i skudlinjen Grenå værft udvider Åleelskere kan glæde sig Hvad skal du ha’ til frokost?

Så har vi et interessant og meget selvstændigt job til dig!

Det består mest af opsøgende salg pr. telefon, så du skal være god i en telefon.

Du arbejder hjemmefra til en attraktiv provisionsbaseret aflønning.

Lyder det interessant, så kontakt: Rene Wittendorff rw@maritimedanmark.dk