NATURVEJLEDER GLÆDER SIG OVER MASSEDØD I VADEHAVET

from FiskerBladet 3-4-2021

NY STOR SNURREVODS BÅD PÅ JOMFRUTUR I NORDSØEN

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN NATURVEJLEDER GLÆDER SIG OVER MASSEDØD I VADEHAVET

Tre ugers voldsom frost har været hård ved skaldyrene i Vadehavet på den jyske vestkyst, som i stor stil er gået til i ismasserne. Men i stedet for at begræde massedøden, så skal vi hellere glæde os over, at vinteren skaber foryngelse blandt skalddyrene i den danske nationalpark. Det siger Klaus Melbye, der er leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted.

Kong Vinter gav i år danskerne en massiv kold skulder, da februarvejret bød på store mængder sne og temperaturer helt ned til 20 graders frost. Mens de kælkende småbørnsfamilier uden tvivl har nydt godt af det hvide drys fra oven, så har kuldegraderne skabt store problemer i de danske havne og langs kysterne, hvor store dele af Danmarks farvande har kæmpet hårdt mod store ismasser. Vadehavet i Vestjylland har ikke været nogen undtagelse, hvor islandskabet har medbragt død og ødelæggelse blandt dyrelivet. - Ikke mindst skalddyrene; altså hjertemuslinger og blåmuslinger. Vi har endnu ikke overblik over, hvor stort er tab, der er lidt, men de er sandsynligvis i mange tilfælde gået til i de tre ugers frost. Nogle af dem kan godt klare frost, men det er ikke der, hvor udfordringen ligger. Det er den barfrost, der har været, hvor der på havbunden har været en lille smugle isdække på en tør havbund, og det har så betydet, at der ikke er kommet mad ind i tre uger, og samtidig har der så været stærke frostgrader, og det er noget, der kan tage livet af de små skalddyr, fortæller naturvejleder og leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted, Klaus Melbye.

Sidst naturen viste sig fra sin hårde side og udraderede en kæmpe del af marinelivet på den jyske vestkyst var i 2010, hvor hele tre måneders frost og isdække tog livet af en tredjedel af Vadehavets ellers mest hårdføre beboer, østersen.

- Da isen brød var vi straks ude på diget, og da plusgraderne begyndte at komme, der kunne vi simpelthen lugte østersbankerne fra land. Det var meget dramatisk, og vi kunne ikke finde ud af hvad det var for en lugt, før vi kom derud og kunne se, at det var østers. Og når østers bukker under, så er der meget andet, der er bukket under inden da, for det er det stærke dyr i Vadehavet. Men det var tre måneders frost, og det her er kun tre uger, lyder det fra Klaus Melbye.

MASSEDØDEN SKABER FORYNGELSE

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, som et gammelt mundheld siger, og således også i tilfældet med massedøden i Vadehavet. I hvert fald hvis man skal stole på Klaus Melbye, som med 30 års erfaring fra området om nogen har kendskab til naturens gang på de kanter. For selvom scenariet umiddelbart lyder aldeles dramatisk, så sætter det nemlig en foryngelse i gang af havets bunddyr.

- Der forsvinder omkring 300 hjertemuslinger på en kvadratmeter, og de er hver især i fire til seks års alderen og er 3-4 centimeter store. Ligeså snart vestenvinden kommer igen og østenvinden slipper, så kommer tidevandet ind, og i tidevandet er der tusindvis af larver, der bliver til nye hjertemuslinger, lige om lidt, når varmen kommer. Og dér kan der på én kvadratmeter faktisk sætte sig omkring 80-100.000 nye muslinger, fortæller naturvejleden.

De små nye muslinger er i starten ikke større end 1-3 millimeter i størrelsen, og det er en perfekt mundfuld for Vadehavets øvrige dyreliv. Sneppefuglene kan uden problemer spise og fordøje de små skaldyr, som endvidere vil agere et uimodtåeligt tag-selvbord for fladfiskene.

- Det vil sige, at når vi når maj måned, hvor vi ser en gigantisk produktion af små fladfisk, der kommer ind med tidevandet, så vil der være masser af muslinger til dem i deres mad også. Jeg gætter på, at når vi går igennem Vadehavet i juni måned i år, der vil vi nede blandt tæerne opleve tusindvis af en halv centimeter store hjertemuslinger, som så er kommet her i foråret. Og det er jo rigtig fugleguf, men det er også fiskeguf. Så foryngelsen ved en isvinter er faktisk kærkommen, og en stor del af Vadehavets dynamik, siger Klaus Melbye.

FOTO: VADEHAVSCENTRET

Klaus Melbye, der har 30 års erfaring fra Vadehavet, er naturvejleder og leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted og står blandt andet for guidede østersture.

STILLEHAVSØSTERSEN LEVER UFORTRØDENT VIDERE

Det er dog ikke alle og enhver, der har haft problemer med vinterkulden. Vadehavets ubudne

gæst, stillehavsøstersen, er nemlig langt mere modstandsdygtig overfor frost end dens danske slægtninge. Østersen indeholder nemlig en frostvæske, så den kan klare sig i minusgrader i over en måned.

- Vi har haft nogle østers åbne, som var bundfrosne, og når de så tør op, så lever de stadigvæk. Der er jeg bange for, at vi skal have længere frost end i år. Jeg kunne godt forestille mig, at nogle af de største, som lå frit af vandet i den her frostperiode, er måske gået til, men langt hovedparten, vil have overlevet den her isvinter. Så stillehavsøstersen kommer vi ikke til livs på denne vis, selvom der er rigtig mange, der gerne vil have dem reduceret. Der skal hårdere ting til, siger Klaus Melbye.

Det bliver derfor et år i reproduktionens tegn for den vestjyske muslingebestand, mens stillehavsøstersen ufortrødent kan fortsætte sin videre invasion af de danske farvande, og den umiddelbare tanke vil være, at det er en gave af de større, til det i forvejen uvelkommne skalddyr.

- Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange larver af blåmuslingerne og hjertemuslingerne, der går til, fordi de bliver suget ind i østersskallerne, men vi skal stadig huske på, at det jo er millioner af æg, de her skalddyr producerer. Så uanset om halvdelen eller mere dør, så vil der være masser af larver, der bliver til muslinger, så det vil jeg slet ikke være bekymret for. Jeg ved godt, at en stillehavsøsters kan gyde op til 150 millioner æg, og så mange kan hjertemuslingerne ikke, men der er stadig et enormt overskud i den ægproduktion man ser i skalddyr, og de har en meget stærk overlevelsesevne, fortæller Klaus Melbye.

En overlevelsesevne der altså starter med massedød og ender i forygelse af muslingerne, som skaber øget føde til både fugle og fladfisk i det vestjyske Vadehav.

- I de første år jeg var her, der var vi kede af at opleve alle de her hjertemuslinger, der døde, men i dag der jubler vi, for nu ved vi, at der er mere mad, og den er mere tilgængelig, slutter han.

FOTO: VADEHAVSCENTRET Ikke alle har haft problemer med vinterkulden. Vadehavets østers er nemlig langt mere modstandsdygtig overfor frost end muslingerne, da den indeholder en frostvæske, så den kan klare sig i minusgrader i over en måned.

one point of contact

WWW.DAVAI.DK WWW.DANHIRE.DK

· Rope Access · Skibe · Kraner · Industri · Udlejning af udstyr · Offshore installationer · Teknisk isolering · Overfladebehandling · Containere løsninger · Overfladebehandling af skibe

Vi leverer høj kvalitet og certificerede medarbejdere

MANDSKABS UDLEJNING Davai ApS har mange års erfaring inden for industriel overfladebehandling, eftersyn, vedligehold og reparationer af selv de mest komplekse overflader. Kombineret med høj-niveau kompetencer i offshore opgaver. Vi råder over et stort antal erfarne, veluddannede og højt engagerede medarbejdere, der alle er certificeret – også med kort varsel. Hos Davai får du altid personale med up-to-date uddannelse, de rette kvalifikationer til den konkrete opgave, og som evner at indgå i et team.

Grenaa · Fiskerikajerne 20 · DK-8500, Grenaa · Tel. +45 8630 1236 · Mail: kio@davai.dk Femern · Finlandsvej 3C · DK-4970, Rødbyhavn · Tel: +45 4019 1236 · Mail: femern@davai.dk

MOTORRENOVERING

Det er vores speciale!

Vi renoverer alle typer af motorer til marine-, entreprenør- og industrimaskiner marine-, entreprenør- og industrimaskiner samt salg af motorreservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service

Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

AF JENS NØRGAARD SÆL OG SKARV ØDELÆGGER LIVSGRUNDLAGET I FISKERIET

De bløde og romantiske medlemmer af Folketinget har intet forstået i forhold til de problemer som dansk fiskeri kæmper med i det daglige. Uanset diverse fiskeriministres lovning på forbedring er intet sket – tværtom strander det hele i bureaukrati. Gråsæl, spættet sæl og skarv tager fortsat godt for sig af fisk som torsk, kulsøer etc. i såvel den øst- som vestlige Østersø og Kattegat. Især er det galt i de kystnære områder. Det fortæller garnfisker og singlefisker, formand for Bønnerup Strand Fiskeriforening og medlem af bestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening, Per Skødt Hansen, til FiskerBladet.

Ikke nok med at UK og Norge volder fiskerne problemer. Danmarks Miljøminister Lea Wermelin er heller ingen undtagelse kommer det fra en skuffet fiskeriforeningsformand. Ministeren blokerer ved sin passivitet for oprydning i bestandene. Skarv og sæl er ved at ødelægge fiskernes eksistens i de kystnære områder. Her ødelægges garn for tusindvis af kroner af den brutalitet som især gråsæl og skarv udvirker i deres jagt efter rogn i torsk og kulsøer. Kun skeletterne bliver tilbage i garnene, som derudover flænses i småstykker.

I Marstal på Ærø har byens sidste aktive fisker, Hans Erik Stærke, trykket på ”alarmklokkerne”. I Bønnerup på Norddjursland er Per Skødt Hansen trådt i karakter. Den lokale fiskeriformand støtter op om Stærke i håb om gehør hos lovgiverne.

Oveni kommer så en håbløs mangel på forståelse for fiskeriet på Christiansborg. Antallet af medlemmer med erhvervserfaring i Folketinget er så begrænset, at det kun kan gå galt – på trods af erhvervslivet betydning for samfundet.

MANGEL PÅ INDSIGT

Der vedtages love der forvaltes stringent af styrelser uden egentlig at kende til konsekvenserne. Det seneste ”vanvittige” der er kommet ud af manglende indsigt er et panelindlæg i de trawl som de små trawlere anvender under fiskeri. Panelet måler i maskestørrelsen 30x30 cm i en tre meters længde og monteres foroven efter løftet for enden af posen. Denne foranstaltning skal selektere fangsten af f.eks. torsk, så den ikke havner som konsumvare. Sagen er, at panelet ikke sorterer fangsten men lukker alt ud i havet igen. Med paneltiltaget hvor vi i forvejen er ramt på kvoten mister man respekten for lovgiverne. Den siger der kun må fanges 90 kg i levende vægt plus et særligt kystfiskertillæg. I vort erhverv ønsker vi kun at få lov til at fiske under ordnede forhold.

SATSER PÅ TUNGE FISKERI

Som garnfisker var det før i tiden rødspætter jeg gik efter, fortsætter Per Skødt Hansen garnfisker. Priserne på dagens auktioner er så langt nede, at jeg har droppet rødspætterne. Nu satser jeg på tunger som jeg henter på 20-30 meter vand. Fisken er langt nede, men får havtemperaturen et nøk

Formanden for Bønnerup Fiskeriforening, Per Skødt Hansen, skutter sig i en strid og kold blæst alt imens fiskerne går en svær tid i møde.

op, så ligger jeg på 15 til 18 meter. Så kommer fisken tættere på land og mad samtidig med at den smider rogn. Det er jo de to skærende drifter der styrer, forsætter garnfiskeren.

Området som jeg fisker i er ofte det sydlige Kattegat medens andre ligger omme i Nordsøen. Hvor mange af dem der søger hjem når foråret kommer, er tvivlsomt. Det hænger sammen med den før omtalte ordning, hvor kravet er montage af panelet lige foran løftet i trawlposen.

Men det såkaldte løfte er designet til fartøjer mellem 150 og 200 tons. Mit skib AS75 Mette Skødt er 10 m langt og måler 3 m i bredden. Brt er på 8 tons. Mit grej er altså for let til lovens forskrifter. Derfor fik de små skibe dispensation og kunne så fiske med almindeligt grej. Dispensationen bortfaldt og kom ikke med i den nye bekendtgørelse fra 1. september 2020.

INGEN HJÆLP AT FÅ

I Danmarks Fiskeriforening har vi kæmpet for at få dispensationen tilbage - lige meget har det hjulpet.

Med mine 120 garn fisker jeg hovedsageligt kulsøer/stenbider og tunger. 80 til 90 procent henter jeg ude på Store Middelgrund mellem Anholt og Gilleleje. Når garnene er sat kaster jeg anker og hviler mig. Efter fem-seks timer er garnene forhåbentlig klar med fangst til at blive hentet ombord. Så sættes kursen mod Bønnerup Strand. Bønnerup Fiskeriforening har 16 aktive medlemmer. Gennemsnitsalderen er for høj og der er næsten ingen til at tage over. Der er fire fiskere ud af de 16 medlemmer der er under 50 år en enkelt er 30 år og bundgarnsfisker og er derudover gået i tømmerlære. AS75 Mette Skødt i isen i Bønnerup Havn. Hun er klargjort til afgang men vejrliget driller, siger skipper og singlefisker, Per Skødt Hansen.

Få flere havdage med forlængede skifteintervaller

OK Analyse kan gøre en forskel, når målet er besparelse og rådgivning om dit smøreolieforbrug. Vi analyserer dine olieprøver og optimerer dine skifteintervaller, så du kan få flere dage på havet.

Skal vi hjælpe dig med at optimere dine skifteintervaller? Så giv os et kald på 70 12 12 01. Du kan se mere på ok.dk/marine

Tømrer, bådebygger og værftsejer Mikael Brøgger har et fast greb til sit håndværk som her, hvor chefen selv tager fat med en skruetvinge for at tilpasse en planke til en ældre og bevaringsværdig ålekvase under renovering.

AF JENS NØRGAARD SKIBSTØMRER SÆTTER FOKUS FRA EGET VÆRFT PÅ MARITIM EL-DRIFT

Den grønne bølge griber om sig og begynder at agterudsejle de fossile brændstoffer indtil videre i den mindre færgefart som i det sydfynske ø-hav, hvor Ærøfærgerne sidste år efter et længere tilløb kunne tage verdens største 100 procent eldrevne færge ”Ellen” i brug på overfarten Søby-Fynshav. Færgen, der er bygget på Søby Yard, er en succes. Andre i Europa følger nu efter i lidt mindre målestok.

På Bønnerup Strand Skibs og Bådebyggeri arbejder skibstømrer og værftsejer Mikael Brøgger også med planer om E-drift i skibsfarten. Vi ser på forskellige muligheder uden at skibstømren dog ønsker at specificere det nærmere.

Bønnerup ligger på det nordøstlige Djursland små 10 km fra Grenå. Med sine 1300-1400 indbyggere er det et paradis om sommeren – lidt ensomt om vinteren. Til gengæld kan der tænkes tanker indendørs i bådebyggeriet i forhold til den daglige produktion på værftet og dels i et hjørne på førstesalen i et kontor, der mest af alt minder om en periode i livet, der har været.

FINDER PÅ NYE PROJEKTER

Indretningen er spartansk men med imponerende billeder på væggen af sejlmaskiner, som var det optakten til ”Americas Cup” i tidligere tider. Det kræver overblik - hver ting ligger ikke umiddelbart på sin plads. Det passer til den 50-årige skibstømrer med en færdigrøget ”snadde” på skrivebordet.

Brøgger - en bredskuldret person med et halvlangt gennem blæst hår, har fra sit skrivebord udsyn over den ene af reparationshallerne og forpladsen til beddingen. Når fiskerne er på havet og ikke på bedding f.eks., har vi sideløbende produktion af mindre sommerhuse og annekser. Temperaturen i det fri uden for værftet var på omkring 8-10 minus grader. Der stod en strid blæst ind over Bønnerup Havn, hvor isen var begyndt at få fat.

ÅLEKVASE FÅR NYT LIV

På gulvet i en af hallerne var én af værftets fire medarbejdere i gang med tilpasse spanter til en gammel ålekvase som er under total renovering – en bevaringsopgave – der udføres for Fonden Rigmor. Den skal være sluttet om ca. fem

FOTO: JENS NØRGAARD

år. Skibet skal tilbageføres til sin fordoms storhedstid, da fiskekuttere og kvaser var gjort af træ.

Vores beddingen til havnen, blev fornyet for syv år siden med en kapacitet på 300 tons. Her er der plads til ophal af fem kuttere på det tørre til bundmaling, kalfatring, klasse med mere. I hallen ved siden af hvor der normalt ikke er adgang, når der arbejdes, foretages der bl.a. rengøring og overflade behandling af stålfartøjer. Inden for stod Mellerup-Voer færgen ”Ragna” fra Randers Fjord Færgefart. Færgen var inde til et ”makeover”. ”Ragna” er en af de mindste i Danmark med plads til 3-4 biler. Rederiet driver to færgeoverfarter på den 30 km langstrakte ferskvandsfjord, der munder ud i Kattegat.

Fra Bønnerup er vi flere gange rejst ud for at løse diverse opgaver for Randers Fjord Færgefart. Det har bl.a. omfattet overfarten Udbyhøj Vasehuse-Udbyhøj Syd, som rederiet trafikerer med en ren kabelfærge.

Bådebyggeriet er en del af Bønnerup Strands identitet. Selv er Mikael Brøgger født og opvokset i Grenå, hvor hans far var fisker. Som barn boltrede han sig med fiske fra en fladbundet pram foran havnehulet til Grenå Havn. Da han blev 17 flyttede Brøgger med sine forældre til Bønnerup. Her kom han i lære som skibstømrer på værftet. Efter uddannelsen tog han ”rygsækken” på nakken og drog ud i verden. Bortset fra det amerikanske kontinent er der stort set ikke det hjørne, han ikke har betrådt og imponeret med sin bådebyggerkunst.

HAVNEDE I HVIDE SANDE

Mikael Brøgger tjente til dagen og vejen via opgaver som bådebygger. Det finansierede de videre rejser ud i verdenshjørnerne til han i 1994 for første gang havnede i Hvide Sande.

Netop bådebyggerens alsidighed blev et af hans kendetegn og gjorde, at man fra det vestjyske flere gange opfordrede ham til at komme ”hjem” igen og bygge skibe i stedet for i det fremmede. Gennem årene blev det til flere ansættelser. Løbende sagde han jobbene op, men blev hentet tilbage. Medvirkende til at han skiftede på nærmest ”samlebånd” var, som Mikael Brøgger selv udtrykker det, alsidigheden i håndværket. En værftsarbejder er nødt til at være alsidig og kunne beherske både træ og metal.

BÅDEBYGGEREN PROVOKEREDE

Mikael Brøgger var en sand enfant terrible, der kunne provokere. Det skulle vestjyderne først vende sig til i den syvårige periode, hvor han jobbede – on off - hos Hvide Sande Ship Yard. Resultatet blev et venskab med ledelsen på værftet og et tæt samarbejde. Da Mikael Brøgger beslutter sig for at gå egne veje og overtage det eksisterende skibs og bådebyggeri i Bønnerup efter ejeren Mogens Ring Andersen, blev ledelsen i Hvide Sande rådført. Det er til sommer 20 år siden. Ring Andersen var ud af den sydfynske og verdenskendte bådebygger slægt.

Som chef for sine ansatte, som er henholdsvis snedker, tømrer, tillært smed og ufaglært maler/sandblæser og kloakmand deltager bådebyggeren aktivt i produktionen.

SAMARBEJDER MED AARHUS UNIVERSITET

Desværre ramte sygdom familien. Det gjorde, at Mikael Brøgger måtte skrue ned for timetallet i jobbet. Med to store teenagedrenge derhjemme var der rigeligt at se til. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg har fået skænket to sunde drenge og ikke en teenagedatter. Modsat drengene ville pigen vel løbende diskutere f.eks. madlavning, sammenlægning af vasketøj etc. Det gør drenge ikke. De acceptere tingenes tilstand, når de ved hvem der bestemmer.

Fremtiden for Bønnerup Strand Skib og Bådebyggeri er et billede af værfternes nuværende situation. Det går – vi klager ikke! Her løser vi opgaver for fiskere, småfærger og crewtransfer skibe til Anholt Havvindmøllepark, stenfiskere etc.

I princippet er vi godt dækket ind. Derudover deltager jeg personligt i en række maritime seminarer, hvor den grønne omstilling står på dagsorden. Endelig har vi et rigtig godt samarbejde med Aarhus Universitet omkring biologernes multifunktionelle forskningsskib Aurora. Vi afprøver forskelligt udstyr og udvikler nyt til instituttet.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

Est. 1965

BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ 50 B · 4970 RØDBY BREDGAARD BOATS APS +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARDBOATS.COM Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com

AF JENS NØRGAARD EFTER TESTSEJLADSER ER TUCO KLAR MED ”FAST RESCUE BOAT”

Den første af tre nye daugther Crafts – Fast Rescue Boats – fra TUCO i Faaborg er klar til aflevering til den hollandske kunde Royal Wagenborg. Skibet skal operere i Nordsøen og indgår i værftets ProZero serie. I alt har den fynske værftskoncern fået tre bestillinger på fartøjstypen. De øvrige to er fortsat under klargøring og forestående testsejladser i det sydfynske øhav.

Wagenborg er kendt i de skandinaviske farvande og havne. Rederiet arbejder World Wide med såvel partslaster og break bulk, massegods, ro/ro fart i Østersøen. Senest har hollænderne åbnet en rute mellem Oxelösund nordøst for Norrköbing til Riga – porten til Rusland og Hviderusland. Vindmøllesektoren i Nordsøen er ligeledes blevet et forretningsområde i hastig udvikling for Wagenborg. I dag er det et af kernekompetancerne i specialfarten.

Det næste fartøj i trillingeserien går til britiske P&O Maritime Services og ikke som vi fejlagtigt kom til at oplyse i den forrige udgave af Maritime Direct - P&O Nedlloyd Container Line. Den del af det britiske-hollandske rederi blev i 2005 overtaget af Mærsk Line. P&O ventes at indsætte sit redningsskib ud for Elfenbens kysten og Gabon i det vestlige Centralafrika.

Det tredje redningsskib skal opereres fra en russisk isbryder i Ishavet nord for Svalbard, oplyser koncerndirektør Jonas Pedersen Tuco Marine Group.

De tre højhastighedsfartøjer, (30 knob +), er at de er hermetisk lukket for vandgennemtrængning. De er forstærket efter de seneste regelsæt, hvilket gør dem spændende at følge i deres forskellige arbejdsområder. Her vil Faaborg Værft kunne hente gode erfaringer i forhold til fremtidig produktion i ProZero serien. Skibenes samlede længde er 33 m og 3,5 m i bredden.

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Danmarks Pelagiske Producentorganisation Axeltorv 3, 6. - 1609 København V Tlf: +45 98 94 42 39 - Mail: info@pelagisk.dk www.dppo.dk

DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION

Hovedorganisation for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter som sild, makrel og hestemakrel til konsummarkedet samt tobis, brisling, blåhvilling, sperling og havgalt til produktion af mel og olie. Med et langsigtet fokus på bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, fødevarekvalitet og rentabilitet arbejder Danmarks Pelagiske Producentorganisation for et moderne og bæredygtigt fiskeri, der skaber værdi for fiskere og samfund.