AF STEFAN HOLMAGER LARSEN
NATURVEJLEDER GLÆDER SIG OVER MASSEDØD I VADEHAVET
Tre ugers voldsom frost har været hård ved skaldyrene i Vadehavet på den jyske vestkyst, som i stor stil er gået til i ismasserne. Men i stedet for at begræde massedøden, så skal vi hellere glæde os over, at vinteren skaber foryngelse blandt skalddyrene i den danske nationalpark. Det siger Klaus Melbye, der er leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted. Kong Vinter gav i år danskerne en massiv kold skulder, da februarvejret bød på store mængder sne og temperaturer helt ned til 20 graders frost. Mens de kælkende småbørnsfamilier uden tvivl har nydt godt af det hvide drys fra oven, så har kuldegraderne skabt store problemer i de danske havne og langs kysterne, hvor store dele af Danmarks farvande har kæmpet hårdt mod store ismasser. Vadehavet i Vestjylland har ikke været nogen undtagelse, hvor islandskabet har medbragt død og ødelæggelse blandt dyrelivet.
- Ikke mindst skalddyrene; altså hjertemuslinger og blåmuslinger. Vi har endnu ikke overblik over, hvor stort er tab, der er lidt, men de er sandsynligvis i mange tilfælde gået til i de tre ugers frost. Nogle af dem kan godt klare frost, men det er ikke der, hvor udfordringen ligger. Det er den barfrost, der har været, hvor der på havbunden har været en lille smugle isdække på en tør havbund, og det har så betydet, at der ikke er kommet mad ind i tre uger, og samtidig har der så været stærke frostgrader, og det er noget, der kan tage livet af de små skalddyr,
fortæller naturvejleder og leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted, Klaus Melbye. Sidst naturen viste sig fra sin hårde side og udraderede en kæmpe del af marinelivet på den jyske vestkyst var i 2010, hvor hele tre måneders frost og isdække tog livet af en tredjedel af Vadehavets ellers mest hårdføre beboer, østersen.
FOTO: VADEHAVSCENTRET
- Da isen brød var vi straks ude på diget, og da plusgraderne begyndte at komme, der kunne vi simpelthen lugte østersbankerne fra land. Det var meget dramatisk, og vi kunne ikke finde ud af hvad det var for en lugt, før vi kom derud og kunne se, at det var østers. Og når østers bukker under, så er der meget andet, der er bukket under inden da, for det er det stærke dyr i Vadehavet. Men det var tre måneders frost, og det her er kun tre uger, lyder det fra Klaus Melbye. MASSEDØDEN SKABER FORYNGELSE Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, som et gammelt mundheld siger, og således også i tilfældet med massedøden i Vadehavet. I hvert fald hvis man skal stole på Klaus Melbye, som med 30 års erfaring fra området om nogen har kendskab til naturens gang på de kanter. For selvom scenariet umiddelbart lyder aldeles dramatisk, så sætter det nemlig en foryngelse i gang af havets bunddyr.
Klaus Melbye, der har 30 års erfaring fra Vadehavet, er naturvejleder og leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted og står blandt andet for guidede østersture.
24
F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1
- Der forsvinder omkring 300 hjertemuslinger på en kvadratmeter,
og de er hver især i fire til seks års alderen og er 3-4 centimeter store. Ligeså snart vestenvinden kommer igen og østenvinden slipper, så kommer tidevandet ind, og i tidevandet er der tusindvis af larver, der bliver til nye hjertemuslinger, lige om lidt, når varmen kommer. Og dér kan der på én kvadratmeter faktisk sætte sig omkring 80-100.000 nye muslinger, fortæller naturvejleden. De små nye muslinger er i starten ikke større end 1-3 millimeter i størrelsen, og det er en perfekt mundfuld for Vadehavets øvrige dyreliv. Sneppefuglene kan uden problemer spise og fordøje de små skaldyr, som endvidere vil agere et uimodtåeligt tag-selvbord for fladfiskene. - Det vil sige, at når vi når maj måned, hvor vi ser en gigantisk produktion af små fladfisk, der kommer ind med tidevandet, så vil der være masser af muslinger til dem i deres mad også. Jeg gætter på, at når vi går igennem Vadehavet i juni måned i år, der vil vi nede blandt tæerne opleve tusindvis af en halv centimeter store hjertemuslinger, som så er kommet her i foråret. Og det er jo rigtig fugleguf, men det er også fiskeguf. Så foryngelsen ved en isvinter er faktisk kærkommen, og en stor del af Vadehavets dynamik, siger Klaus Melbye. STILLEHAVSØSTERSEN LEVER UFORTRØDENT VIDERE Det er dog ikke alle og enhver, der har haft problemer med vinterkulden. Vadehavets ubudne
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk