FiskerBladet 3-4-2021 by Maritime Media Group

MARITIME DKK 49,50

66. ÅRGANG · APRIL 2021 NR. 3-4

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Glæder sig over massedød Fremtiden stopper ikke med ny flydedok Bæredygtige nybygninger til konsumfiskeri

FISKERBLADET 3-4-2021

TOPHISTORIE

HAVNENYT

BÆREDYGTIGE NYBYGNINGER TIL KONSUMFISKERI Når man sejler i havn i Thyborøn, finder man lidt til højre for indsejlingen havnebassinet Vestre Inderhavn. Her residerer to store skibsværfter, hver med mellem 80-100 medarbejdere og mere end 50 års erfaring, Kynde og Toft A/S og Thyborøn Skibs og Motor A/S. Begge værfter er et par gode eksempler på de mange skræddersyede kundeorienterede løsninger, der findes på Thyborøn Havn.

16 6

STÆRKE KVINDER HAR FOKUS PÅ DET MARITIME ERHVERV I et forsøg på at skabe jobmæssig fremdrift på alle niveauer i den maritime sektor, har kvinder med tilknytning til erhvervet taget teten. Det handler om uddannelsespladser såvel til landssom søværts. Derfor kan man ligeså godt tage fat om generationen, der er ved at vokse op. Det konstaterer en af de mere markante skikkelser og ejer af Orskov Yard, Christina Ørskov, Frederikshavn. Hun har netop adopteret en grundskoleklasse der går i 2. klasse, som herefter vil blive fulgt til udgangen af 9. klasse.

Trods et udfordrende år med corona pandemi aflægger Thyborøn Havn et rigtigt godt regnskab for 2020 med fremgang på industrifisk og gods.

FLERE KAJNÆRE AREALER TIL GODSHÅNDTERING I 2022 De seneste års voksende godsaktivitet på Thyborøn Havn og et ønske om at understøtte udviklingen i retning af øget godstransport ad søvejen for en reduktion af lastbiltransport og dermed i udledningen af CO2, har dannet basis for at endnu en havneudvidelse er nært forestående og tager form i Thyborøn netop nu.

PELAGISK PERSPEKTIV: NØDVENDIG GENSTART AF DANSK FISKERI BREXIT har resulteret i en meget betydelig omfordeling af fiskerimulighederne i Europa. For dansk pelagisk fiskeri indebærer BREXIT et umiddelbart tab i kvoteværdier for mere end 700 mio. kr. Et tab som vi forventer fuld kompensation for som led i udmøntningen af EUs Brexitreserve.

NY MAND I MARITIM AFDELING Må vi præsentere vores nye mand i havnevagten Jan Mossel, som har en lang maritim erfaring fra henholdsvis konsumfiskeri og offshore branchen indenfor både olie og gas og vindenergi.

FREMTIDEN STOPPER IKKE MED NY FLYDEDOK Orskov Yard ligger geografisk godt placeret, det faglige niveau blandt de ansatte er højt, faciliteterne moderne og tidssvarende og så investeres der løbende, så vi til hver en tid kan imødekomme markedskravene. Ordene kommer fra administrerende direktør, Lars Fischer.

THYBORØN HAVN AFLÆGGER ET FLOT REGNSKAB I ET UDFORDRENDE ÅR

THYBORØN HAVNS INITIATIV PRIS 2020, UDDELINGEN BLEV CORONARAMT

SÆL OG SKARV ØDELÆGGER LIVSGRUNDLAGET I FISKERIET De bløde og romantiske medlemmer af Folketinget har intet forstået i forhold til de problemer som dansk fiskeri kæmper med i det daglige. Uanset diverse fiskeriministres lovning på forbedring er intet sket – tværtom strander det hele i bureaukrati. Gråsæl, spættet sæl og skarv tager fortsat godt for sig af fisk som torsk, kulsøer etc. i såvel den øst- som vestlige Østersø og Kattegat.

SKIBE I KØ TIL EFTERSYN OG BEDDINGPLADS I GRENAA De 27 medarbejdere på Grenaa Skibsværft er hverken på arbejdsfordeling eller midlertidig hjemsendelse grundet Corona. Her har man mere end travlt på en arbejdsplads, hvor det ikke skorter på opgaver. Skibsmontører, skibsbyggere, smede og skibsmaler samt lokale håndværkere, servicerer årligt op til 80-90 skibe fra både ind- som udland. Værftets succes på den jyske ”næsetip” Djursland, skal ses i forhold til byen og erhvervslivets ideelle placering ud til T-ruten i Kattegat – hovedvejen - til Polen, de baltiske områder, Finland og ikke mindst Rusland.

NY STOR SNURREVODS BÅD PÅ JOMFRUTUR I NORDSØEN I en sen nattetime i midten af februar efter lastning af flere hundrede fiskekasser, diverse grej, nedvaskning og generel rengøring af skib samt vodoptag på tromlerne fra Nordsøtrawl på kajkanten til olie- og fiskemelskoncernen 999 i Thyborøn, da kunne Thyborøn Skibs og Motor A/S først aflevere sin seneste nybygning snurrevodsbåden ”Sulehav” til det norske familierederi Lending Rederi A/S i Solund yderst i Sognefjorden nordvest for Bergen.

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

NATURVEJLEDER GLÆDER SIG OVER MASSEDØD I VADEHAVET Tre ugers voldsom frost har været hård ved skaldyrene i Vadehavet på den jyske vestkyst, som i stor stil er gået til i ismasserne. Men i stedet for at begræde massedøden, så skal vi hellere glæde os over, at vinteren skaber foryngelse blandt skalddyrene i den danske nationalpark. Det siger Klaus Melbye, der er leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rw@mmg.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Stefan Holmager Larsen, shl@mmg.dk Johannes Hartkopf-Mikkelsen, jhm@mmg.dk Finn Bruun, redaktionen@mmg.dk ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

SKIBSTØMRER SÆTTER FOKUS FRA EGET VÆRFT PÅ MARITIM EL-DRIFT

UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@mmg.dk Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg Advertorial er betalte journalistiske produkter.

EFTER TESTSEJLADSER ER TUCO KLAR MED ”FAST RESCUE BOAT” Den første af tre nye daugther Crafts – Fast Rescue Boats – fra TUCO i Faaborg er klar til aflevering til den hollandske kunde Royal Wagenborg. Skibet skal operere i Nordsøen og indgår i værftets ProZero serie.

MARITIME DKK 49,50

66. ÅRGANG · APRIL 2021 NR. 3-4

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Glæder sig over massedød Fremtiden stopper ikke med ny flydedok Bæredygtige nybygninger til konsumfiskeri

Polar Nattoralik hos Ørskov. Næste udgave: 1. juni 2021

FOTO: JAN HENRY SØRENSEN, ORSKOV YARD

KOLOFON

AF ESBEN SVERDRUP–JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION

PELAGISK PERSPEKTIV

NØDVENDIG GENSTART AF DANSK FISKERI

BREXIT har resulteret i en meget betydelig omfordeling af fiskerimulighederne i Europa. For dansk pelagisk fiskeri indebærer BREXIT et umiddelbart tab i kvoteværdier for mere end 700 mio. kr. Et tab som vi forventer fuld kompensation for som led i udmøntningen af EUs Brexitreserve. Brexit indebærer også et tab i omsætning på ca. 90 mio. kr. årligt i form af fisk der ikke længere landes af danske fiskere og råvarer som ikke længere tilgår den danske forarbejdningsindustri. Den direkte kompensation må prioriteres højest. Såfremt der er midler til overs fra Brexitreserven, er det nødvendigt at der igangsættes initiativer, som kan medvirke til at sikre den fortsatte udvikling i dansk fiskeri. En nødvendig genstart af fiskeriet.

For DPPO er der i lyset af BREXIT, fire nødvendige prioriteter for dansk fiskeri: - Styrkede rammevilkår for sektorens udvikling - Afsøgning af nye fiskerimuligheder - Tiltag som kan understøtte fiskeflådes grønne omstilling - Værdiforøgelse af eksisterende fiskerimuligheder STYRKEDE RAMMEVILKÅR Fiskeriet er et af de mest gennemregulerede erhverv i dansk erhvervsliv. Det gælder for det praktiske fiskeri på havet, men også for fiskeriets grundlæggende rammevilkår for virksomhedsdrift. En betydelig del af reguleringen af virksomhedernes drift og organisering er unik for fiskeriet og virker hæmmende for sektorens udvikling, for sektorens muligheder for at absorbere de negative effekter af Brexit og for at indfri Regeringens mål om reduktion af CO2 udledningen i 2030. DPPO finder det nødvendigt, som en konsekvens af BREXIT, at der nedsættes en uafhængig ekspertkommission, som skal udvikle anbefalinger, som kan understøtte

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1

udviklingen af dansk fiskeri frem mod 2050. DPPO anbefaler, at Kommissionen bl.a. fokuserer på følgende emner: - Reguleringen af ejerforhold og mulighederne for ekstern finansiering (A-status) og vertikal integration - Begrænsninger for intern finansiering i sektoren (herunder forslaget om A/B kvoter) - Mulighederne for generationsskifter - Beskatningsregler for fiskere - Kapacitetsreguleringen - Tiltag som kan accelerere grøn omstilling i fiskeriet AFSØGNING AF NYE FISKERIMULIGHEDER Havet rummer uudnyttede ressourcer. Danske fiskeres evne til at udvikle nye fiskerier er grundlaget for Danmarks styrkeposition i globalt fiskeri. Uden danske fiskeres pionerånd, havde vi i dag ikke kvoter på bl.a. havgalt, blåhvilling, atlantosild, lodde, hestemakrel m.m. Et af de uudnyttede ressourcer som videnskaben peger på, er de mesopelagiske arter. For at kompensere for tabte fiskerirettigheder og undgå en evt.

resulterende strukturtilpasning af fiskeflåden med dertilhørende nedgang i arbejdspladser i land foreslår DPPO, at der afsættes midler til udvikling af et mesopelagisk fiskeri. Mesopelagiske fisk er fisk, som lever på dybder mellem 200-1000 m, såsom lysprikfisk og laksesild. Ressourcen er bl.a. af det norske Havforskningsinstitut vurderet til at udgøre en væsentlig potentiel kilde til fiskemel og olie, som der er en stadig større efterspørgsel på. Man har derfor allerede iværksat projekter til at udvikle fiskeriet. Historisk er fangstrettigheder til nye fiskerier blevet uddelt på baggrund af fiskerihistorik fx senest med havgalt. Det er således nødvendigt, at Danmark også deltager i udviklingen af fiskeriet, for at kunne gøre krav på en del af en kommende kvote. TILTAG SOM KAN UNDERSTØTTE FISKEFLÅDES REDUKTION I CO2 UDLEDNING Regeringen har sat en ambitiøs kurs for Danmarks klimaindsats. DPPO er som partner i Regeringens Klimapartnerskab for det Blå DK en aktiv medspiller i indsatsen for at

reduceret CO2 udledningen med 70 % i 2030. Brexit og de økonomiske konsekvenser der følger, kan sætte en kæp i hjulet på den grønne omstilling i fiskeriet. Med midler fra EU’s Brexitreserve kan vi sikre at udviklingen ikke går i stå. Et værktøj kunne være, at sikre pulje til gratis klimarådgivning ved om- og nybygning af fartøjer. Ved gennemførsel af reparation, service og nybygning skal der skabes øget opmærksomhed om klimaudfordringen gennem viden og rådgivning til den enkelte fisker både på det adfærdsmæssige område og det tekniske felt set fra et klimamæssigt perspektiv. VÆRDIFORØGELSE AF EKSISTERENDE FISKERIMULIGHEDER Danske fiskere har mistet betydelige fiskerimuligheder som følge af Brexit. Vi skal derfor finde nye veje til at optimere de værdier vi har. DPPO ser to muligheder. 1. styrke forvaltningen af de bestande vi fisker på i dag og 2. optimere værdien af de fisk vi fanger på eksisterende og nye markeder.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

1. Forskere organiseret under Nordic Marine Think Tank har med støtte fra Nordisk Råd analyseret udnyttelsen af en lang række bestande i Nordatlanten. Konklusionen er at bl.a. sild i Nordsøen udnyttes på et niveau, der ligger langt under MSY, som ellers den erklærede målsætning i EU’s fiskeripolitik. Der ligger et betydeligt økonomisk potentiale i at styrke forvaltningen af fiskebestande, som i dag er underudnyttede, men det kræver en målrettet indsats fra både forvaltere og det videnskabelige miljø. DPPO anbefaler at der afsættes midler til en styrket indsats med henblik på at sikre fiskeri på MSY-niveau for de bestande der skaber mest værdi for Danmark, herunder sild i Nordsøen.

portmarkederne, brexit forstærker denne situation. Derfor er der brug for, at der gøres en ekstra indsats for at få eksporten tilbage på sporet. DPPO anbefaler, at der skrues op for indsatsen for at ”brande” dansk fisk internationalt som det kvalitetsprodukt det er. Danmark har en af verdens mest moderne og klimavenlige fiskeflåder og måske Verdens mest effektive forvaltnings- og kontrolsystemer. Den fortælling skal bredes ud på verdensmarkedet og skabe merværdi for danske fiskeprodukter og ingredienser. For at identificere de eksportmarkeder med det største potentiale etableres et samarbejde mellem fiskerierhvervet og relevante ministerier. Derved sikres en målrettet og effektiv indsats til gavn for beskæftigelsen og eksporten.

2. Coronakrisen har haft store negative konsekvenser for eks-

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 1

AF JENS NØRGAARD

STÆRKE KVINDER HAR FOKUS PÅ DET MARITIME ERHVERV

I et forsøg på at skabe jobmæssig fremdrift på alle niveauer i den maritime sektor, har kvinder med tilknytning til erhvervet taget teten. Det handler om uddannelsespladser såvel til landssom søværts. Derfor kan man ligeså godt tage fat om generationen, der er ved at vokse op. Det konstaterer en af de mere markante skikkelser og ejer af Orskov Yard, Christina Ørskov, Frederikshavn. Hun har netop adopteret en grundskoleklasse der går i 2. klasse, som herefter vil blive fulgt til udgangen af 9. klasse. Formålet med denne opgave har et ganske klart sigte, fortæller Christina Ørskov i en samtale med Maritime Direct. Vi håber at nogle af de unge senere vil søge uddannelse her på værftet i Frederikshavn indenfor de tekniske fag eller i de mere administrative. For mig personligt handler det om et større fokus på erhvervsuddannelser. Det drejer sig om at forklare de unge – piger som drenge - om mulighederne, og at det ikke er absolut nødvendigt at tage en akademisk uddannelse for at nå sine mål. I den maritime verden er mulighederne mange ikke kun i værftsindustrien men shipping generelt som rederivirksomhed ect. I Nordjylland er der lange traditioner inden for det felt både som hjemsted for maskinmesteruddannelse, nautiske uddannelser, smedeog uddannelsen til skibsmontører med flere. Derudover er der Nordjyllands Brancheudviklingscenter MARLOG, så det skorter bestemt ikke på muligheder for at få de rette maritime indtryk i Vendsyssel for dem der ønsker at vide mere. ”ADOPTIVMOR” FOR SKOLEKLASSE Som ”adoptivmor”, fortsætter Christina Ørskov, skal jeg mødes med ”min” skoleklasse to gange om året her på værftet. Samtlige elever udstyres med gule veste, sikkerhedsbriller og gul hjelm –

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1

det hele med påtrykt navn, så vi ved, hvem der er hvem. Den første introduktion har vi allerede holdt til står fornøjelse for alle parter. Her fik de også den første opgave – ren matematik: -hvor mange Coca Cola går der til at fylde vores tørdok nummer 4. Dokken har en længde på 215 meter og 34 m i bredden. Dybden er 8 meter.

Det blev Christinas bror Jeppe, der i 2003 opsatte de nye mål for Frederikshavns store arbejdsplads – etablering af et reparationsværft – Orskov Yard – som vi kender det i dag. Da Jeppe Ørskov dør ansættes skibsingeniør Lars Fischer og sidestilles med Christina i organi-

sationen. Tre år efter rykker han op i graderne og udnævnes til topchef/administrerende direktør for Orskov Yard. Deri lå et klart strategisk sigte at styrke værftet og investere i nye anlæg som den nybyggede flydedok 5 fra det tyrkiske Hatsan Shipyard nær Istanbul.

Christina Ørskov har siddet med ansvaret for familievirksomheden Orskov Yard gennem de seneste fem år. Hun er oprindelig advokatsekretær uddannet hos HjulmandKaptain og havde i princippet ikke megen forstand på skibe, selvom det dagligt var et tema hjemme ved middagsbordet i Frederikshavn. JEPPE ØRSKOV SÅ RIGTIGT I 2015 dør hendes bror Jeppe Ørskov som følge af sygdom. Alt andet lige så stod det klart, at familien skulle fortsætte ved roret. Det blev Christinas udfordring. Heldigvis havde hun sin far i baghånden. Niels Ørskov, der oprindelig var gået på pension, var tilbage igen efter en periode i Spanien. Det var oprindelig hendes farfar Arne Ørskov Christensen der grundlagde værftet i 1958. Sønnen Niels overtog i 1972 til 2003. Prispresset fra nybygningsværfterne i Fjernøsten blev for stort. Skulle værftet overleve måtte der ske en radikal ændring.

FOTO: JENS NØRGAARD

Ejer og bestyrelsesformand for Orskov Yard, Christina Ørskov, ser optimistisk på fremtid for værftet i skandinavisk sammenhæng, hvor hun også henter inspiration i ”Girl Power Gruppen” som Nordjyllands ubestridte førstekvinde, Frederikshavn kommunes borgmester, Birgit Stenbak Hansen, (A), direktør i Danske havne, Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen og Danske Maritime, (værfterne), direktør Jenny Braat.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

på vores dokkapacitet. Derfor var ankomsten af dok 5 tidligere på året en lettelse.

Dernæst fulgte to dokninger, herunder Polar Seafoods kæmpe trawler ”Polar Nattoralik”, der normalt sejler oppe i ishavet. Vi var lidt spændte på dokningen grundet skibets store dybgang på næsten 8,5 m. Selve skibet måler 80 m i længden og 17 m i bredden. Dokningen foregik uden problemer uanset det var en stor opgave.

MARKEDET SER FORNUFTIGT UD Endnu mangler de landværts nivellerings opgaver ved dok 5. Der skal bl.a. også asfalteres landværts på siden af dokken. Derudover står en række ældre ejendomme med diverse værksteder foran nedrivning. Vi skal på forkant med udviklingen. Produktionsapparatet skal holdes i gang, fortsætter Christina Ørskov. Det primære, marked for os er vedligehold af færger, fiskeskibe som dem fra Polar Seafood, offshore fartøjer og Forsvaret/Søværnet. Her er to af de store atlantgående inspektionsskibe inde til opgradering.

Står det til Christina Ørskov skal værftet fortsætte som reparationsværft og samtidig varetage større ombygningsopgaver. Vi skal ikke tilbage til nybygning af skibe. I øvrigt har vi haft pres

Så der er fornuftig efterspørgsel i et ikke faldende marked. Fortsætter udviklingen som nu kan jeg ikke udelukke yderligere større tiltag som investering i endnu en stor flydedok. Det er fremtidsmu-

FOTO: JENS NØRGAARD

NY DOK HAR STÅET PRØVEN Dokken har i følge Christina Ørskov allerede stået sin første prøve dels ved den første dokning af den tysk indregistrerede FRS højhastigheds katamaran ”Skane Jet” – tidligere ”Fjord Cat” der med sine 92 m.o. og bredde på 26 m lige kunne smyge sig ind for egen kraft i dokken med dets indvendige mål på 30 m.

Som det ses på billedet er Japanske K-Line store ankerhåndteringsfartøj m.m. ”KL Sandefjord” i den nye dok 5. Skibet måler 96 m og 24 m i bredden samt dybgang på 7,8 m. Skibet er inde til grundig eftersyn, og er normalt hjemmehørende i Aalesund. sik men udelukkes kan det aldrig. Vi følger nøje markedets udvikling. Christina Ørskov læner sig tilbage i stolen og ser ud af vinduet på to store kraner som kører på siden af dok 4. De er mere eller mindre værftets bomærke. De trænger til farveskift - fra den grønne farve til vores Blue Color!

Fjerde generation i Ørskov familien er på vej. Sønnen Daniel på 25 år er ved at uddanne sig til maskinmester. Den ældste søn på 28 år går på CBS i København og læser økonomi, men udelukker ikke en fremtid på værftet. Derudover er der min afdøde bror Jeppes to børn - en datter på 18 og en søn på 23. Begge vil gå økonomivejen.

Ship Repair Capacity in our covered floating dock. Lifting capacity 2300 tons, max length 82 m, width max 16.5 m, maximum draft of 6.5 m Hirtshals Yard A/S offers total solutions in ship repair. Each customer is assigned an experienced project manager who follows ship / customer throughout the process.

We offer expertise in: - Steel Repairs and replacement of steel. - Insurance Damage. - Classification of ships. - Conversion. - Mechanical and propulsion works. - Engine works. - Electric, hydraulics, ventillation and cooling technology. - Sandblasting and surface treatment.

The best maritime solutions at the North Sea

AUTORISERET EL-INSTALLATØR www.marine-el.dk

OVERFLADEBEHANDLING www.duusgaard.dk

CERTIFICERET KØLEFIRMA www.koelemadsen.dk

MARITIME ELEKTRONIK www.seamech.dk

SKIBSREPARATION www.vestkajen.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Jens Munksvej DK-9850 Hirtshals Denmark (+45) 96 56 98 99 info@hirtshalsyard.dk www.hirtshalsyard.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 1

FREMTIDEN STOPPER IKKE MED NY FLYDEDOK AF JENS NØRGAARD

Orskov Yard ligger geografisk godt placeret, det faglige niveau blandt de ansatte er højt, faciliteterne moderne og tidssvarende og så investeres der løbende, så vi til hver en tid kan imødekomme markedskravene. Ordene kommer fra administrerende direktør, Lars Fischer, som efter snart seks års ansættelse først som sidestillet direktør til Christina Ørskov nu som CEO for værftskoncernen gennem tre år, hvor han sideløbende kører parløb med bestyrelsesformanden Christina Ørskov. Med tilgangen af den nye Dok 5 har vi øget kapaciteten på værftet med 25 procent. Allerede for nuværende kan vi mærke efterspørgslen fra de store trawlrederier på Grønland og i Canada. Fra Grønland er det især det danskgrønlandske rederi og fiskekonglomerat Polar Seafood og Royal Greenland. De sejler gerne tværs over Atlanten. Hos flere af rederierne også de canadiske er det årelangt samarbejde som giver bonus. Derudover varetager vi også serviceringen af briternes polarforskningsskibe, som det nyeste RRS Sir David Attenborough. Short sea skibe som danske og svenske såvel som segmentet tankskibe er ligeledes vore kunder. Her ser vi efterhånden en fornuftig efterspørgsel i markedet. Kun ved at være på forkant med udviklingen kan vi konkurrere i markedet. Det giver sig også udtryk i de landbaserede faciliteter. Foreløbig har vi med de seneste investeringer passeret de 100 mio. kr. Nyt står på spring og skal løses – en ny værkstedbygning hvor vi skal håndtere propellerretning, opgradere skrueaksler overhale ror og andre komponenter. Bygningen skal opføres ude i værftets ældste del nær Dok 5.

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1

PÅ UDKIG EFTER MULIGHEDER Derudover har vi brug for et nyt stort lager til de tusindvis af komponenter. De indgår iværftets supply chain, fortsætter den 49-årige adm. direktør Lars Fischer, der er uddannet skibsingeniør fra Helsingør Teknikum. Tidligere har han været beskæftiget hos MAN Energy Solutions i Frederikshavn og pumpekoncernen Svanehøj A/S i Svenstrup.

FAKTA OM NY FLYDEDOK Længde: 180 m Bredde indvendig: 30 m Dybde: 14 m Design dybde: 13 m Højde over kølblokke: 8,5 m Løftekapacitet: 10.000 t Kraner: 2 x 10 t

Med krydstogtskibe som italienske Aida med flere oplagt i Aalbæk Bugt kunne markedet måske også være interessant for os. Det kunne i givet fald føre til investering i endnu en flydedok i stor størrelse, men jeg skal skynde mig at tilføje – det ligger ikke i vores agenda umiddelbart. Netop nu har National Geographic, en ankerligger gennem det sidste halve år, liggende uden for havnehullet her i Frederikshavn. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at ankomsten af flydedokken fra Tyrkiet i begyndelsen af året var noget af en milepæl for os alle på værftet. Det tog femten måneder at bygge Dok 5 og 24 dage at slæbe den til Frederikshavn en distance på 3700 sømil hen over bl.a. Biscayen, hvor vejret for en gang skyld opførte sig ordentligt. Bugseropgaven var lagt i hænderne på tyske Fairplay!

En smilende værftsdirektør, Lars Fischer, her ude i sit rette element ved en af dokkene. Sammen med sin bestyrelsesformand Christina Ørskov var han medinitiativtager til dialogen og den nye havneudvidelse i Frederikshavn. Den har foreløbig tilført værftet vigtig kapacitet og muligheder i fremtiden.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

KYNDE & TOFT leverer service af enhver art inden for det maritime område

Nybygning SULEHAV Afleveret februar 2021 til Norge Flydedok • kapacitet på 153 m x 25 m • dybdegang 6,8 m • løftekapacitet på 9000 BRT Bedding • kapacitet på 60 m x 11,7 m • dybdegang 6m • løftekapacitet 500 BRT

Leverandør af el- og elektronikløsninger til de maritime erhverv Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Thyborøn skibs og motor A/S Beddingsvej 5, 7680 Thyborøn Tlf.: 20198501 Mail: 3xj@3xj.dk Web: 3xj.dk

- El & elektronik - Service & projekter - Salg & reparation

- Broudstyr - DP systemer - Engineering

T: +45 97 96 18 88 • www.he-as.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 1

FOTO: BRIT LØTH BAGER, HSM INDUSTRIES A/S

AF JENS NØRGAARD

SKIBE I KØ TIL EFTERSYN OG BEDDINGPLADS I GRENAA

De 27 medarbejdere på Grenaa Skibsværft er hverken på arbejdsfordeling eller midlertidig hjemsendelse grundet Corona. Her har man mere end travlt på en arbejdsplads, hvor det ikke skorter på opgaver. Skibsmontører, skibsbyggere, smede og skibsmaler samt lokale håndværkere, servicerer årligt op til 80-90 skibe fra både ind- som udland. Værftets succes på den jyske ”næsetip” Djursland, skal ses i forhold til byen og erhvervslivets ideelle placering ud til T-ruten i Kattegat – hovedvejen - til Polen, de baltiske områder, Finland og ikke mindst Rusland. Det er ikke megaskibene der søger ind til Grenaa og det lille skibsværft. Det er fartøjer i et mindre segment, der i en lind strøm dagligt passerer næsetippen med f.eks. granitgranulat fra Norge til danske entreprenører. Aftagerne er bl.a. byggekoncerner i de midt- og sønderjyske havnebyer, Nyborg på Fyn, Korsør på Sjælland og sidst

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1

men ikke mindst bro- og tunnelbyggerne ved henholdsvis Storstrøm og tunnelprojektet mellem Danmark og Tyskland i Rødbyhavn. Skibene der søger Grenaa får især udført stål- og hydraulik arbejder. Det kan være sandpumper eller de såkaldte self discharger – der udstyret med en ”gravko” på skin-

ner kan køre hen over lastrummet og losse en bulklast f.eks. granulat til byggeindustrien eller til stabilisering af havvindmøller ude i Nordsøen. STÅLARBEJDE LANGS KAJ Også det danske færgesegment til småøerne søger det østjyske værft. Det omfatter bl.a. Grenaa

Anholt færgefart samt Hundested Rørvig. Sidstnævnte havde i de tidlige forårsmåneder reservefærgen ”Nakkehage” fra 1955 på den ene af værftets to beddinger. Beddingerne dækker kapacitet på henholdsvis 1000 og 500 tons. Det hænder at man må afvise skibe der overstiger bæreevnen på

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Billedet fra Grenaa Skibsværft giver et rigtig godt billede af skibenes trængsel ved værftet i Djurslands fremadstormende havneby. Nederst i billedet ses Hundested-Rørvig færgen ”Nakkehage”.

en af de to beddinger. Men hvad der ikke nødvendigvis behøver at ordnes på land kan i stedet håndteres langs kaj som stålarbejder i lastrummet på en self discharger under rejse fra Norge til Rødbyhavn med granitgranulat. Arbejdet har vundet genklang hos norske rederier. Her sættes pris på hurtig og effektiv klasse arbejde specielt i granulat og sandsugerfarten. Stengranulat og ral er hård ved stål- og rørsystemer. Det ved de alt om i den svenskejede entreprenørkoncern NCC, som af og til sender sandsugeren Baltic forbi den jyske ”næse”. Grenaa Skibsværft er historien om et værft der dukkede op i mellemkrigsårene mellem første og anden verdenskrig, da skibsbygger Jens Vester overtog en enkelt bedding og skabte en driftig virksomhed inden for skibsbygning og vedlige-

KAN DET BETALE SIG AT SEJLE TIL HANSTHOLM FOR AT BLIVE SERVICERET?

hold. Dengang var det fiskekuttere i træ, der udgik fra værftet til de vestjyske fiskere og til UK fiskere. I dag er træskibene historie. I 2010 blev Grenaa Skibsværft overtaget af HSM Industri A/S byens store arbejdsplads med flere end 200 ansatte. Virksomheden ligger på et stort højdedrag ovenfor værftet med en fantastisk udsigt næsten 360 grader rundt. HSM har specialiseret sig i fremstilling af komplekse stålkonstruktioner og rørtekniske anlæg til eksempelvis offshore og marineanlæg med mere. BILLIGERE PÅ PRISEN På værftet handler det om god service, fortæller daglig leder, Klaus Dahl. Er uheldet ude skal vi være der og udbedre skaden. Har vi ikke folk nok med de rette kompetencer, kan vi til enhver tid trække på 30 smede og mere fra HSM

Industri. Det giver os sikkerhed til at løse hastearbejder. Vi har over de senere år hentet flere opgaver i Baltikum og i Polen. Det viser sig at vi kan matche prisen og arbejdet. Hvor vi hidtil har set østeuropæerne løber med opgaver kan vi i dag være med i europæisk sammenhæng. F.eks. sikrede vi os ombygningen af de tidligere DanPilot lodsfartøjer, som nu sejler som patruljeskibe for Frontex – den europæiske grænse- og kystvagt som patruljerer i farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet. For Grenaa Skibsværft handler det ifølge daglig leder Klaus Dahl ikke om vækst for enhver pris. For os handler det om at gå efter opgaver der passer ind i vort segment. Vi følger derfor en organisk vækstplan.

Ja, det kan det og det er der mange, der gør. Vi servicerer trawlere fra Norge, Frankrig, Tyskland og naturligvis Danmark. Så ja, det kan betale sig at sejle til Hanstholm. Vi arbejder effektivt, overholder budget og tidsplan, så fiskeriet kan genoptages hurtigst muligt.

TrawlerBoost™ Spar op til 30% brændstof og forlæng din trawlers levetid TrawlerBoost Servicetjek er et banebrydende koncept, som gennemgår alt, der påvirker energiforbruget ombord. Vi opstiller et komplet energiregnskab, der viser hvad hvert punkt koster og sparer på driften. Det er sund fornuft - for der er mange penge at spare. Og tjene!

Prof. Lundgrens Gade 22 · 7730 Hanstholm · Tel: +45 97 96 27 47 post@northseayard.dk · www.northseayard.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 1

Danish Shipping

NO. 5 in the world

COPENHAGEN, MAY 18TH - 19TH 2022

•D anish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports •M ore than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 •D anish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 •B iggest Danish export business (200 billion DKK) •6 .200 employed land-based – 17.000 seafarers •1 00.000 employees in the Danish Maritime Cluster •9 8% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

APRIL 2021

HAVNENYT

Bæredygtige nybygninger til konsumfiskeri Når man sejler i havn i Thyborøn, finder man lidt til højre for indsejlingen havnebassinet Vestre Inderhavn. Her residerer to store skibsværfter, hver med mellem 80-100 medarbejdere og mere end 50 års erfaring, Kynde og Toft A/S og Thyborøn Skibs og Motor A/S. Begge værfter er et par gode eksempler på de mange skræddersyede kundeorienterede løsninger, der findes på Thyborøn Havn. De nyder begge godt af en kajnær lokation, med kort afstand fra produktion til fartøj, som gør en forskel 365 dage om året i det daglige arbejde. Thyborøn Skibs og Motor A/S ligger placeret ved Beddingskaj og Kynde og Toft A/S ved Tværkaj i Vestre Inderhavn. De mange teknikere og håndværkere i begge virksomheder har således ikke langt frem og tilbage mellem virksomhedens produktionshaller og fartøjerne ved kaj, og det gør en forskel. Nybygningerne fra Thyborøn ser dagens lys og sættes i drift i dette havnebassin. Det tomme skrog importeres typisk fra Polen, af

SIDE 1 THYBORONPORT.DK

og til fra Litauen, men apteringen foregår i det nyrenoverede havnebassin Vestre Inderhavn i Thyborøn. Motorinstallation, design og installation af både hydraulik- og elektroniksystemer, spil og tromler, rigning af fiskegrej, trawl eller snurrevod, foregår alt sammen på havnen i Thyborøn. Det samme gælder installation af velfærdsfaciliteter som kahytter, køkken og afslapningsområder til besætningen, hele

styrehusets indretning og navigationsudstyr. Det bliver alt sammen til i et gigantisk samarbejde mellem mange forskellige virksomheder, som hver især byder ind med deres helt egne spidskompetencer og leverer et udsøgt håndværk. En nybygning er klart et besøg værd. Arbejdsforholdende ombord på et fiskefartøj Fortsætter på næste side

har ændret sig betydeligt siden de gamle trækuttere og lever i dag op til en helt anden standard både hvad angår besætningssikkerhed og -komfort, bæredygtighed og miljø.

følger vi op med eksempler på nybygninger, som enten er igangværende på Thyborøn Havn netop nu eller for nyligt leveret og idriftsat herfra.

Skibsværfterne i Thyborøn arbejder sammen med værfter i både Hvide Sande, Norge og Skagen. De kan dels arbejde som underleverandør men også stå for totalentreprisen, når kunden ønsker det. Hver gang træder de til med den samme service og samme kvalitet i det udførte arbejde. Virksomhederne brænder for at gøre en forskel for kunden og det daglige arbejde ombord på fartøjet mange år fremover.

Nybygningen Tove Kynde L232, der blev leveret af Kynde og Toft A/S sidst i oktober 2020, har skabt stor glæde hos den unge driftige fisker Martin Kynde, der med stort gåpåmod i starten af sin karriere som fisker ønskede at fiske fra en trækutter som sin bedstefar og i dag vil drive et mere bæredygtigt fiskeri, med bedre arbejdsforhold ombord. Den gæve fisker er med nybygningen gået over til en ny topmoderne multifunktions flyshooter og trawler.

I tidligere udgaver af Thyborøn Havnenyt er vi udkommet med en liste over de igangværende nybygninger på Thyborøn Havn. Her

Fartøjet er 23,95 m lang og 7,40 m bred. I forhold til den gamle kutter er lastrummet nu tre gange større. Det forbedrer

rentabiliteten og giver plads til mere hensigtsmæssige arbejdsgange omkring håndteringen af fisk i et ubrudt workflow fra fisken tages ombord, til sortering, rensning og lagring på is. Også bæredygtigheden forbedres med ny drivlinje og mere miljøvenlig motor. Derudover forbedres arbejdsforholdene både i form af øget sikkerhed og besætningskomfort. Egne kahytter og forbedrede toilet- og badeforhold kommer til at gøre en kæmpe forskel i forhold til den gamle trækutter fra 1973. Derfor var forventningsglæden også stor, da Kynde og Toft A/S blev færdig med apteringen af det nye fartøj ved navn Tove Kynde L232. Der er mulighed for, at besætningen vil kunne komme op på 4 mand plus en

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168 vestjyskbank.dk/thyborøn

SIDE 2 THYBORONPORT.DK

lærling og måske et par afløsere på land, så der kan blive basis for lidt øget fritid. På Thyborøn Havn nyder vi i dag at følge det nye skønne fartøj på sin rute ud og ind ad indsejlingen til havnen foran havnekontoret. Hun er et konkret eksempel på, hvordan historien har udviklet sig til bedre arbejdsforhold og øget sikkerhed i fiskeriet og får et venligt smil med på vejen, hver eneste gang hun sejler forbi. Spørger man Martin Kynde, om han nyder hende i dag, så svares der med vi og ikke jeg, for ombord er man et team, og svaret er entydigt og klart, at det er en helt anden verden. Nybygningen Sulehav VL-1-SU er netop leveret til det norske rederi Lending, der satser på søpakket fersk fisk i høj kvalitet, som skal sælges på fiskeauktioner i Danmark. Det store fiskefartøj er designet af Seacon i Norge, med henblik på øget driftsøkonomi, og bygget på skibsværft i Danmark hos Thyborøn Skibs og Motor A/S, der fik totalentreprisen på fartøjet pga. god service, pris og kvalitet. Familien Lending har bestilt fartøjet som ren flyshooter, der dog vil kunnet rigges om til trawl, hvis der skulle blive behov for det senere hen. Besætningen skal bestå af 12 mand, og skipperen er sønnen Werner, der nærmest har været bosat i Danmark, mens skibet blev til. Dette fartøj har været en fest, der begyndte allerede tilbage på Danfish messen i 2019, hvor vi som havn første gang stiftede bekendtskab med nybygningen på Thyborøn Skibs og Motor´s messestand og traf Linne og Magnar Lending fra Solund. Dengang var nybygningen et projekt på en messevæg, i dag fisker det 34,16 meter lange og 9,5 meter brede fartøj i Norge, apteret som flys-

hooter. Det har været en stor fornøjelse at følge med på sidelinjen under hele apteringen af fartøjet på havnen i Thyborøn. Linette L120 apteres i øjeblikket af Thyborøn Skibs og Motor A/S i havnebassinet Vestre Inderhavn. 2021 kommer således til at byde på idriftsættelse af endnu et topmoderne fiskefartøj i Thyborøn, når hun bliver klar til juni. Fartøjet apteres for makkerparret Alfred Fisker og Tommy Svart.

Også dette fartøjs tilbliven har vi fulgt på nært hold på Thyborøn Havn lige fra den regnfyldte dag, hvor det tomme skrog blev bugseret ind i Thyborøn Kanal og i havn. Ja faktisk helt tilbage til maj 2019, da den tidligere model af Linette L120, årgang 2002, pludselig blev solgt til svensk fiskeri, og en ny Linette L120 blev lagt i ordre. Hun er yndig den nye Linette med sin grønne bund, der danner en god naturlig kontrast til vandoverfladen. Fartøjet er en anelse større end sin forgænger med en længde på 28,60 m og en bredde på 9,2 m og har således mere plads til både last, en optimeret fiskehåndtering og mere besætningskomfort. Hun kategoriseres som en multifunktions trawler, der også vil kunne rigges om til flyshooter, og i disse miljøtider er drivlinjen lavet ud fra en målsætning om øget brændstoføkonomi. Besætningen skal bestå af 8 mand. Designet er skabt af Vestværftet i Hvide Sande, og fartøjet bygges og apteres af Thyborøn Skibs og Motor A/S på kajanlægget foran virksomheden på havnen i Thyborøn. Thyborøn Havn ønsker alle fiskere tillykke med deres nye fartøj og er meget stolt over at så mange nye fartøjer ser dagens lys på Thyborøn Havn.

SIDE 3 THYBORONPORT.DK

Thyborøn Havn aflægger et flot regnskab i et udfordrende år Trods et udfordrende år med corona pandemi aflægger Thyborøn Havn et rigtigt godt regnskab for 2020 med fremgang på industrifisk og gods. Det stadfæster havnens position som en af Danmarks største og mest aktive fiskerihavne og efterhånden også betydningsfulde godshavne. 2020 blev endnu et år med god omsætning og et meget tilfredsstillende resultat, selvom der var udfordringer på især transitfiskeriet og bekymringer omkring Brexit. Thyborøn Havn kom ud af 2020 med en omsætning på 47,3 mio. kr., hvilket havnen betegner som meget tilfredsstillende, når man tager udfordringerne i 2020 i betragtning. Resultatet for 2020 blev også ganske tilfredsstillende med et overskud på 6,3 mio. kr. Bestyrelsesformand Karl Kristian Bro udtaler i forbindelse med regnskabet, som netop er godkendt på bestyrelsesmødet d. 24. februar: ”2020 har budt på udfordringer med corona, og derudover har nye kontrolregler indenfor fiskeriet betydet, at især hollandske fiskere har landet færre fisk i Thyborøn. Til trods for det, så lander Thyborøn Havn et regnskab, hvor både omsætning og resultat ligger meget tæt på det, der var budgetteret med. En landingsværdi på 789 mio. kr. for fisk er bestemt tilfredsstillende, når nu landinger til udenlandske fiskeauktioner faldt med 75%. Og det er yderst tilfredsstillende, at godsomsætningen ender med en fremgang på hele 21 % og er tæt på at slå rekorden fra 2017.” Årets resultat bliver overført til egenkapitalen, idet den fortsatte konsolidering skal anvendes til fremtidige investeringer for dermed at sikre Havnens fortsatte udvikling. Thyborøn Havns egenkapital udgør dermed 137,5 mio. kr. Industrifiskeriet fik et godt resultat Industrifiskeriet kom ud af året med et rigtigt fint årsresultat. Der blev landet 259.733 tons fisk til fiskemels- og oliefabrikken TripleNine A/S i 2020. Det er en stigning på 12,8 % i forhold til året før. Værdien kom op på 524 mio. kr., hvilket er en stigning på 11 % og det næstbedste år de seneste 12 år. Gods og skibsafgifter bidrog væsentligt i 2020 til det gode resultat Det er igen lykkedes at øge godsomsætningen på Thyborøn Havn, der i 2020 endte på 1,76 mio. ton. Det er kun knap 18.000 ton mindre end rekordåret 2017, og en stabil fremgang på

SIDE 4 THYBORONPORT.DK

21 % i forhold til 2019. Sten og grusmaterialer fra Jyske Rev er fortsat den helt store godstype i Thyborøn. Det skyldes gode konjunkturer på byggeriet i Danmark, hvor gruset fra Jyske Rev bruges i betonindustrien. Der er også stadigvæk positive takter i udskibningen af grus og sten fra havnen til eksport, et område som forventes at kunne vokse i de kommende år. Også de øvrige godstyper såsom laksefoder, kemikalier, olie, biomasse og fiskemel, teglsten og andre nyere specialprodukter bidrog til en øget godsomsætning i 2020, hvilket efterhånden er med til at placere Thyborøn Havn solidt som en af de større godshavne i Danmark. Thyborøn Havn har ligget stabilt over 1,5 mio. tons gods de seneste fem år og nærmer sig en størrelse blandt de 10 største godshavne i Danmark. Faktisk er alle godsfaciliteter i havnen i form af både kajanlæg og pakhuse ved at nå kapacitetsgrænsen. Derfor tager havnen i disse dage tilløb til endnu en omfattende havneudvidelse med nye faciliteter til godssegmentet. Med de fortsatte gode takter i Thyborøn Havn på både fiskeri og gods står det også klart, at de senere års store investeringer bærer frugt og skaber både omsætning og arbejdspladser i Vestjylland. I de senere år er der investeret større million beløb i forbedring af arbejdsforholdene omkring fiskeauktionen, ved fiskemelsfabrikken TripleNine A/S, ved skibsværfterne i Vestre Inderhavn, og et komplet sværgodskajanlæg er blevet anlagt i Sydhavnen til offshore vind projekter. I alt er der investeret i nærheden af 565 millioner kroner i Thyborøn Havn siden den i 2001 blev en kommunal ejet selvstyrehavn. Og fremtiden byder på endnu mere aktivitet 2021 er godt begyndt, og med tilladelsen i 2020 fra Kystdirektoratet til uddybning af Thyborøn Kanal, så bliver både 2021 og 2022 igen præget af store anlægsaktiviteter i havnen. Udover at Thyborøn Kanal skal uddybes til 10 meters vanddybde, så skal sandet fra uddybningen anvendes til nye arealer på Sydhavnen,

hvor der også skal anlægges endnu en ny kaj på 220 meter ud for det nye område. Vi er rigtig glade for, at vi nu er i gang med uddybningen af Thyborøn Kanal, som har været et ønske på Thyborøn Havn i mere end 10 år. Og vi er faktisk ret stolte af, at havnens solide økonomi gør det muligt at kombinere det med en havneudvidelse i form af nye arealer og kajanlæg, så vi fortsat kan tilbyde vores kunder plads til at vokse med udgangspunkt i Thyborøn. Og planerne stopper ikke her. Fokus i de kommende år vil, udover fisk og gods, fortsat være rettet mod hele havvind sektoren, som forventes at vokse markant i Nordsøen med både Vesterhav Nord og Syd, Thor og også den kommende Energiø. Et område, hvor Thyborøn ligger godt placeret og kan tilbyde virkelig gode faciliteter både i anlægs- og driftsfasen. På Thyborøn Havn vil vi udviklingen og samarbejdet med kunderne i Thyborøn. Både på de traditionelle forretningsområder og på de nye områder som havvind og hele den grønne omstilling. Derfor satsede vi også kræfter og energi i 2020 på at blive ISO-certificeret på hele tre standarder – kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det er der kun ganske få havne i Danmark, der er, så det er også med til at placere også Thyborøn på landkortet som en vigtig og seriøs samarbejdspartner i det danske havnelandskab.”

Ny mand i Maritim Afdeling Må vi præsentere vores nye mand i havnevagten Jan Mossel, som har en lang maritim erfaring fra henholdsvis konsumfiskeri og offshore branchen indenfor både olie og gas og vindenergi. Jan Mossel er ansat som havneassistent i den maritime afdeling på Thyborøn Havn pr 1. marts 2021. Han er frieser, fra det nordlige Holland, og kom allerede som 15-årig til Danmark som transitfisker. Under sin tid som fisker har Jan gjort sig erfaringer med fisketeknikerne bomtrawler, hvor han fiskede efter rødspætter, og flyshooter, hvor han fiskede efter runde fiskearter. Efter bare syv år i fiskeriet blev han afløser skipper på fiskefartøjer i Danmark. I alt 22 år blev det til som skipper i fiskeriet. Jan Mossel har en baggrund som fisker og er uddannet fra fiskeriskolen i Urk. Han stammer ikke selv fra byen Urk men fra det nordlige Holland, fra Friesland, hvor dialægten er så særpræget, at andre hollændere vil mene, at der kræves dialægt pas. Det kræver sin hollænder at forstå en frieser. Jan tog skippereksamen og kystskipperuddannelsen i Danmark og har senere bevæget sig over i at sejle vagtskibe for offshore branchen. Efter at den fornødne sejltidserfaring var i hus, blev han skipper på vagtskibet Cecilie. Her har han de seneste fire år arbejdet med talrige sikkerhedsmæssige opgaver som fx sikring af, at fiskefartøjer ikke kom til at sejle ind på områder med søkabel installationer, sikring af mandskab under besætningsskifte med standby fartøj ved olieboreplatforme og sikring af at havbundsforundersøgelser fx til den kommende havvindmøllepark Thor i Nordsøen kan foregå uforstyrret. Med sin baggrund fra den anden side af bordet kender Jan Thyborøn Havns kunders behov indefra og ved hvad de værdsætter, når de ankommer til Thyborøn. Han har altid selv syntes, at Thyborøn var en hyggelig havn at benytte. En havn som man trygt kan besejle i al slags vejr, og hvor havnevagten giver sig tid til at komme ud til skibene og er friske på en lille snak. Efter mange timer på søen bliver dette værdsat. Jan ved hvilken service, der gør en forskel, når man både som fisker og offshore fartøj kommer i havn. Derudover kender han de mange maritime servicevirksomheder på Thyborøn Havn fra sin egen tid som skipper og vil nemt kunne guide havnens kunder til den helt rigtige serviceydelse. Desuden kender Jan alt til de sikkerhedskrav, som offshore branchen stiller i form

SIDE 5 THYBORONPORT.DK

af både sikkerhedsudstyr og -procedurer. Det er alt sammen erfaringer, som vi er rigtigt glade for og værdsætter på Thyborøn Havn. Jan tænker internationalt og interesserer sig i det hele taget for andre kulturer. Han er selv hollænder men har boet størstedelen af sit liv i Danmark. Det meste af hans familie er fortsat i Holland, dog har han selskab af en bror, der også er flyttet til den danske nordsøkyst. Jan har familie i Canada, og hans kone har forbindelser i Nairobi. Begge ynder de at tage deres børn med ud for at opleve andre kulturer, så de kan lære, hvordan det er at leve andre steder og få forståelse for de forskelligheder, der gør livet spændende. Han taler både hollandsk, dansk og engelsk og forstår tysk og flamsk. På Thyborøn Havn er vi glade for at have fået en ny kompetent kollega i havnevagten, som både har et internationalt mindset og den helt rigtige baggrund til dagligt at kunne sætte sig i vores kunders sted og yde en rigtig god service. Et varmt velkommen til Jan.

Nordsøtrawl A/S har leveret alle vodder til Sulehav, 1 stk 1463 Rockhopper 1 stk 1600 Combi 1 stk 3500 Heigh lift

Nordsøkaj 18 - 7680 Thyborøn - 20 83 19 89 - thy@nordsotrawl.dk

Flere kajnære arealer til godshåndtering i 2022 De seneste års voksende godsaktivitet på Thyborøn Havn og et ønske om at understøtte udviklingen i retning af øget godstransport ad søvejen for en reduktion af lastbiltransport og dermed i udledningen af CO2, har dannet basis for at endnu en havneudvidelse er nært forestående og tager form i Thyborøn netop nu. Godsaktiviteten på Thyborøn Havn har udviklet sig siden 1990´erne og har siden 2015 oplevet en kraftig vækst. Havnen har ligget stabilt på mere end 1,5 mio. tons gods pr år de seneste fem årsregnskaber og var tæt på at slå rekorden fra 2017 med over 1,76 mio. tons gods sidste år. Som udviklingen er gået, så er gods og fiskeri i dag ved at udgøre to lige store dele af havnens omsætning, og havnen er på vej til en position blandt de ti største godshavne i Danmark.

SIDE 6 THYBORONPORT.DK

Hele tre godsterminaler I dag er hele tre godsområder i fuld drift på havnen i Thyborøn. Et første område lige indenfor indsejlingen, ved Langholm kaj, med kajnære pakhuse til oplagring af bulkgods, løst såvel som i big bags. Det næste er et specifikt og kundetilpasset havneanlæg med bulkgodsterminal bestående af 100 000 m2 areal til sortering og håndtering af sand og grus og et dertilhørende kajanlæg til indskibning af råstoffer og udskibning af færdigvarer til byggebranchen. Det sidste men ikke det

mindste er et projektgodskajanlæg med en bæreevne på 23 tons per kvadratmeter til det helt tunge gods og et dertilhørende baglandsareal på 150 000 m2 fx til midlertidig oplagring af både vindmøllefundamenter og -hovedkomponenter før udskibning eller installation i Nordsøen. Alle ovennævnte kajanlæg har i dag 9 m vanddybde. Betragtelige investeringer Siden Thyborøn Havn blev en kommunal selvstyrehavn tilbage i 2001 har udviklingen

taget fart. Der er investeret i alt 565 millioner kroner i havnefaciliteter siden dengang. De næste to til tre år forventes en yderligere investering på 134 millioner kroner hovedsageligt i øget vanddybde til de ti meter i indsejlingen i Thyborøn Kanal og ny havneterminal i Sydhavnen til godsaktiviteter.

med undgåelsen af et belastet vejnet og fremme en mere bæredygtig transport via skibsfart, det er vi helt specielt glade for. Den udvikling vil vi som havn meget gerne støtte op om og investere i. Det nye kajanlæg til godsaktiviteter forventes idriftsat i 2022, hvor også baglandsarealet vil være klart til indflytning af logistikanlæg.

Seneste års udvikling Thyborøn Havn har de seneste fem år udviklet ny havneinfrastruktur til den maritime servicesektor i form af havnebassin til vestkystens største flydedok, øget kajkapacitet og nyt havnebassin til nybygninger. Der er ligeledes udviklet nye faciliteter til offshore- og shippingbranchen i form af sværgodskaj og projektgodsanlæg. Og sidste år blev nye førsteklasses lossekajfaciliteter til pelagisk- og industrifiskeri idriftsat sammen med udvidet kajkapacitet til hollandske og belgiske transitfiskere indenfor konsumfiskeri. Investering i godsaktivitet I det nye havneudvidelsesprojekt er der denne gang 100 % fokus på godssegmentet. Der er projekteret et nyt 220 m langt kajanlæg og et dertilhørende baglandsareal på 150 000 nye m2 syd for havnen, som vil blive skabt af en nyttiggørelse af materialet fra uddybningen af Thyborøn Kanal, som er tæt på at blive igangsat og forventes at stå færdigt sidst i 2021. Stigende efterspørgsel Thyborøn Havn har de seneste år oplevet en stigende interesse fra virksomheder, der har samhandel med Norge, Tyskland, Skotland, England, Holland, Belgien, Grønland, Island og Færøerne og som kan se mulighederne i oplagring af gods på den danske nordsøkyst. Det kunne fx være for midlertidig oplagring af bulkgods før samlet udskibning eller et ønske om at have et kajnært bufferlager til levering til kunder i andre danske regioner og vores nabolande rundt om Nordsøen. Den nærtforestående havneudvidelse åbner et stort potentiale for denne type aktiviteter. Nye transportruter Det kan i mange sammenhænge give mening at nytænke transportruterne og sejle ind til og ud fra Danmark vestfra, hvilket måske er årsagen til den stigende interesse for Thyborøn. Det giver et potentiale for dels at undgå trafikprop på et belastet vejnet i Østjylland, broafgift til Sjælland og slippe for afgiften i Kieler Kanalen for gods til og fra Hamborg. Med både den nye motorvej nord for Holstebro, en god kajnær hovedvejsforbindelse uden overbelastning, havnens besejling i al slags vejr og en nem adgang til produktions Danmark, åbnes der nye solide muligheder for bulkgodsbranchen i de kommende år på Thyborøn Havn. Potentiale for godssegmentet Det nye havneareal vil give plads til etablering af nye godsterminaler og pakhuse til oplagring af bulkgods og derudover give flere virksomheder muligheden for at etablere sig på en både kajnær og hovedvejnær lokation ud til Nordsøen. Thyborøn Havn udvides væk fra bymidten, parallelt med hovedvejen, der er derfor aldrig mere end max 500 m fra kaj til hovedvej. En fornøjelse at give muligheder Det er altid en stor glæde at kunne støtte op omkring vores kunders behov. Vi er meget glade for at have muligheden for at støtte godt op om gods-, logistik-, og shippingbranchen med dette projekt. Som i alle henseender arbejder vi også her for at give branchen nogle rigtigt gode og hensigtsmæssige arbejdsforhold. At vi har mulighed for at støtte op om nytænkning for at sikre et flydende transportflow

SIDE 7 THYBORONPORT.DK

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Thyborøn Havns Initiativ Pris 2020, uddelingen blev coronaramt Lige inden nedlukningen i december blev TripleNine A/S tildelt den 19. initiativpris på Thyborøn Havn, men uddelingen blev, som så mange andre begivenheder i disse tider, desværre coronaramt. Der er heldigvis stadig gang i udviklingen på Thyborøn Havn, og igen i 2020 var der rigtig mange kandidater til initiativprisen, som prisudvalget kunne vælge imellem. Der var dog ikke tvivl om, at fiskemels- og -oliefabrikken TripleNine A/S var topkandidaten og derfor det helt rigtige valg i 2020. Prisen tildeles for: ”Investeringer i fabrik og lossefaciliteter samt initiativer til at tiltrække landinger med industrifisk til Thyborøn Havn” Thyborøn Havn er en af de tre største fiskerihavne i Danmark med mere end 100 års erfaring indenfor fiskeri. Forarbejdning af fisk lokalt har gennem alle årene været en strategisk prioritet for Thyborøn Havn. Det er ingen hemmelighed, at netop industrifiskeriet er en meget væsentlig aktivitet i Thyborøn. At tiltrække landinger af industrifisk er dog ikke noget, havnen kan gøre uden, at industrien er en aktiv medspiller, der også satser på investeringer i kapacitet, kvalitet, effektivitet og gode miljøforhold omkring fiskeriet. Det har TripleNine A/S vist på eksemplarisk vis gennem flere år, hvor der både er investeret i kapaciteten på selve fabrikken, i termisk rensning af røggasser og damp fra fabrikken, og dermed mindre udledninger til luftmiljøet, og senest men ikke mindst investeringer i nye lossefaciliteter med en kapacitet på op til hele 400 tons i timen.

SIDE 8 THYBORONPORT.DK

De samlede investeringer i fabrikken og ikke mindst de seneste investeringer i losseanlæg betyder, at fabrikken i Thyborøn i dag har nogle af verdens mest effektive og miljøvenlige faciliteter, der også tilgodeser en høj kvalitet af den landede fisk i processen. Det er et initiativ og en vilje til at udvikle industrifiskeriet i Thyborøn, som i høj grad er værd at belønne med årets initiativpris. TripleNine A/S og aktionærerne bag har klart vist viljen og opbakning til at satse på fabrikken på Thyborøn Havn som en vigtig del af koncernen. Ikke mindst hovedaktionæren Koppernæs i Norge har en stor del af æren for, at faciliteterne i Thyborøn stadig er nogle af verdens bedste på både effektivitet, kvalitet, kapacitet og miljøforhold. Thyborøn Havn er derfor både stolt og glad for, at priskomiteen blandt mange andre gode initiativer i Thyborøn ikke var i tvivl om, at årets prismodtager skulle være TripleNine A/S.

TripleNine´s administrerende direktør Jes Bjerregaard er også glad for prisen. ”På TripleNine A/S er vi stolte af, at vi er udpeget til at modtage prisen i 2020. Fabrikken i Thyborøn er en af hjørnestenene i TripleNine koncernen, og samarbejdet med havnen om den fortsatte udvikling har stor betydning for os – ikke mindst da det er vigtigt for os at tænke og planlægge langsigtet.” Når coronasituationen igen tillader, at vi mødes fysisk, er der ingen tvivl hverken hos Thyborøn Havn eller TripleNine A/S om, at prisen formelt skal gives over en frokost med fisk på menuen. Den tradition skal der heldigvis ikke laves om på – vi skal blot vente på det rigtige tidspunkt. Med prisen følger, udover æren, en check på 10.000 kr. Tak for jeres høje prioritering og satsning i Thyborøn og et varmt tillykke med initiativprisen TripleNine A/S.

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser

ZEPPELIN DANMARK

Din samarbejdspartner for Cat og MaK motorer, generatorer, reservedele og service.

• Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999

Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

www.tripleninegroup.com

www.zeppelin-cat.dk

Asia-Pacific Europe America

Virtual Maritime Fair events provide an outstanding opportunity for sponsors and exhibitors to engage the audience to elevate brand awareness, develop direct relationships with attendees, generate leads and create calls to action. Sponsorships and exhibitor fees provide you a way to defray the cost of the event and generate revenue. Create sponsorship packages Sponsorship packages offer varying degrees of promotional opportunities at each level and recognition on the event portal. Offer advertising placements Virtual Maritime Fair has banner ads, directory listings and ad placements inside the attendee dashboard. Tie placements to the sponsorship levels.

Offer pre & post show promotion Virtual Maritime Fair sends out emails to attendees pre and post show highlighting the sponsor. Deliver press releases and offer to do video interviews and promote them to attendees. Offer sponsored and featured sessions Allow your sponsors to conduct their own virtual session or sponsor other speakers with a quick advertisement to kick off the session. Deliver promotional incentives for attendees Sponsors participate in a virtual swag bag for attendees. Virtual Maritime Fair lets sponsors award points to attendees that can be redeemed for gift cards or merchandise.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

18 May 2021 19 May 2021 20 May 2021

Create an engaging virtual booth The Virtual Maritime Fair exhibitor booth has a custom header, web pages, banners, text & graphics section & unlimited content. The educational program will be engaging and registration of participants will all be integrated in the same system. Sales Office Phone: +45 7020 4155 E-mail: booking@DanishMaritimeFair.dk Organizers Office Rene Wittendorff, CEO E-mail: rw@maritimemediagroup.dk Phone: + 45 7020 4155

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 1

AF JENS NØRGAARD

NY STOR SNURREVODS BÅD PÅ JOMFRUTUR I NORDSØEN

I en sen nattetime i midten af februar efter lastning af flere hundrede fiskekasser, diverse grej, nedvaskning og generel rengøring af skib samt vodoptag på tromlerne fra Nordsøtrawl på kajkanten til olie- og fiskemelskoncernen 999 i Thyborøn, da kunne Thyborøn Skibs og Motor A/S først aflevere sin seneste nybygning snurrevodsbåden ”Sulehav” til det norske familierederi Lending Rederi A/S i Solund yderst i Sognefjorden nordvest for Bergen. Kursen blev sat mod Kristiansand, hvor de norske søfartsmyndigheder skulle godkende skibet samtidig med at de sidste medlemmer af den seks mands store besætning gik ombord. Den totale besætning er på 12 personer. De fordeler sig i to hold pr tur af fire ugers varighed. Efter et døgns ophold i Kristiansand gik turen rundt Norges sydligste kyststrækning forbi Lindenes fyr og ud i Nordsøen. Her gennem testes Sulehavs effektivitet i snurrevodsfiskeri. Vi går efter hvidfisk, fortæller skibsfører Werner Len-

ding. Det er rundfisk med finner som atlanttorsken, hvilling, kuller, kulmule, sej med flere. NORSK FAMILIESAMMENHOLD Det er Thyborøn Skibs og Motor A/S der har stået for udrustning og tilsyn under hele byggeprocessen. Råskibet er leveret af værftet i Gdansk i Polen. Herfra blev det slæbt til Thyborøn i juni sidste år. Sulehav er designet af norske Seacon i Måløy sydvest for Ålesund. Det er anden gang inden for få år at rederiet Lending får Seacon til at

designe en snurrebåd. Den første var Sulebas i 2014. Rederiet Lending styres af ”husets” daglige leder, Linne Lending. Hun er mor til Sulehavs skipper, Werner Lending, hans søster er fisker ombord på det første skib Sulebas. Sammen med sin mand Magnar, er Linne Lending enig om, at de har fået et fiskeskib præcis som de ville have den. Kort og godt: Flere familiemedlemmer og en god bekendt er aktionær i rederiet, og beskæftiget i tilknytning. Werner Lending har sagt nej til tilbuddet om med-

ejerskab. Fiskeskipperen mener, at det er for risikabelt som ung mand at kaste sig ud i store gældstunge investeringer, som fiskeriet er skruet sammen i dag. TROR PÅ SNURREVOD Med sin udformning har Seacon designet et driftsøkonomisk fartøj endnu inden de første fangster er landet ombord. Hvor det første skib Sulebas er rigget til not og snurrevod/garnfiskeri efter hvidfisk og pelagisk samt frysekapacitet, er Sulehav en ren snurrevods båd men forberedt til trawlfiskeri. Vi har

FOTO: MICHAEL HOLM RASMUSSEN/THYBORØN SKIBS OG MOTOR A/S

Snurrevodsbåden Sulehav her fotograferet på prøvetur.

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

TEKNISKE DATA Længde o.a. 34,16 m Bredde 9,50 m Lastekapacitet 285 m3 Dybgang 4,2 m Brt: 499 Motor: ABC, (Anglo Belgian Corporation: red.), 1000 hk (735 KW)

valgt denne løsning. Det er bedst at satse 100 procent på én ting fremfor at blande fangstmetoderne trawl, garn, vod osv. I Rederiet handler det for os om at vælge et speciale vi tror på i forhold til vort høje kvalitetsloft, fortæller Magnar Lending. Planen er at fange hvidfisk hen over foråret og sommeren i Nordsøen og derefter trække mod nord til Svalbard efter torsk. Når efteråret melder sin ankomst går vi sydover mod Lofoten og senere begynder vi så at fiske forfra i Nordsøen. Sådan lyder den umiddelbare schedule, fortæller skipper Werner Lending til FiskerBladet samtidig med at styrmanden Bjarte Haugsbø, rykker i skibschefen, da tiden presser. De har fortsat en del tovværk og løse fender og stakke af andre sager, der skal i forpeakken oppe under bakken. LEVERER HØJESTE KVALITET Werner Lending når dog lige at fortælle lidt nærmere om, hvorfor de har valgt en snurrebåd. Vi har sat os det mål at yde vores bidrag

til et bæredygtigt fiskeri ud fra de internationale MSC-standarder der er gældende i dag, hvor det handler om bedst praksis for certificering og miljømærkning. Har fisken som vi fanger en MSC mærkning, så ved køberne at fisken lever op til højeste kvalitet. Prisen er også derefter. Vi er i rederiet blevet mere og mere begejstret for den danske snurrevodsopfindelse. Systemet er skånsomt for fisk som vi efter fangst behandler nænsomt i produktionen her på skibet. Her gælder helt særlige regler for håndtering og renlighed. Fisken søpakkes, så den tager sig godt ud på de auktioner hvor vi lander i Tromsø, Ålesund eller i Danmark. Sulehav er udstyret med seks kamre med bad og toilet. De to af kamrene er med dobbelt køje. Interiøret er gennemført og lever op til tidens krav med netopkobling med mere. Det gælder også messen ombord, kabys og dagrum hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legr e ya Sans Bo ld Aleg reya SC Reg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 1

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

NATURVEJLEDER GLÆDER SIG OVER MASSEDØD I VADEHAVET

Tre ugers voldsom frost har været hård ved skaldyrene i Vadehavet på den jyske vestkyst, som i stor stil er gået til i ismasserne. Men i stedet for at begræde massedøden, så skal vi hellere glæde os over, at vinteren skaber foryngelse blandt skalddyrene i den danske nationalpark. Det siger Klaus Melbye, der er leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted. Kong Vinter gav i år danskerne en massiv kold skulder, da februarvejret bød på store mængder sne og temperaturer helt ned til 20 graders frost. Mens de kælkende småbørnsfamilier uden tvivl har nydt godt af det hvide drys fra oven, så har kuldegraderne skabt store problemer i de danske havne og langs kysterne, hvor store dele af Danmarks farvande har kæmpet hårdt mod store ismasser. Vadehavet i Vestjylland har ikke været nogen undtagelse, hvor islandskabet har medbragt død og ødelæggelse blandt dyrelivet.

- Ikke mindst skalddyrene; altså hjertemuslinger og blåmuslinger. Vi har endnu ikke overblik over, hvor stort er tab, der er lidt, men de er sandsynligvis i mange tilfælde gået til i de tre ugers frost. Nogle af dem kan godt klare frost, men det er ikke der, hvor udfordringen ligger. Det er den barfrost, der har været, hvor der på havbunden har været en lille smugle isdække på en tør havbund, og det har så betydet, at der ikke er kommet mad ind i tre uger, og samtidig har der så været stærke frostgrader, og det er noget, der kan tage livet af de små skalddyr,

fortæller naturvejleder og leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted, Klaus Melbye. Sidst naturen viste sig fra sin hårde side og udraderede en kæmpe del af marinelivet på den jyske vestkyst var i 2010, hvor hele tre måneders frost og isdække tog livet af en tredjedel af Vadehavets ellers mest hårdføre beboer, østersen.

FOTO: VADEHAVSCENTRET

- Da isen brød var vi straks ude på diget, og da plusgraderne begyndte at komme, der kunne vi simpelthen lugte østersbankerne fra land. Det var meget dramatisk, og vi kunne ikke finde ud af hvad det var for en lugt, før vi kom derud og kunne se, at det var østers. Og når østers bukker under, så er der meget andet, der er bukket under inden da, for det er det stærke dyr i Vadehavet. Men det var tre måneders frost, og det her er kun tre uger, lyder det fra Klaus Melbye. MASSEDØDEN SKABER FORYNGELSE Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, som et gammelt mundheld siger, og således også i tilfældet med massedøden i Vadehavet. I hvert fald hvis man skal stole på Klaus Melbye, som med 30 års erfaring fra området om nogen har kendskab til naturens gang på de kanter. For selvom scenariet umiddelbart lyder aldeles dramatisk, så sætter det nemlig en foryngelse i gang af havets bunddyr.

Klaus Melbye, der har 30 års erfaring fra Vadehavet, er naturvejleder og leder af Vadehavscentret i Vester Vedsted og står blandt andet for guidede østersture.

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1

- Der forsvinder omkring 300 hjertemuslinger på en kvadratmeter,

og de er hver især i fire til seks års alderen og er 3-4 centimeter store. Ligeså snart vestenvinden kommer igen og østenvinden slipper, så kommer tidevandet ind, og i tidevandet er der tusindvis af larver, der bliver til nye hjertemuslinger, lige om lidt, når varmen kommer. Og dér kan der på én kvadratmeter faktisk sætte sig omkring 80-100.000 nye muslinger, fortæller naturvejleden. De små nye muslinger er i starten ikke større end 1-3 millimeter i størrelsen, og det er en perfekt mundfuld for Vadehavets øvrige dyreliv. Sneppefuglene kan uden problemer spise og fordøje de små skaldyr, som endvidere vil agere et uimodtåeligt tag-selvbord for fladfiskene. - Det vil sige, at når vi når maj måned, hvor vi ser en gigantisk produktion af små fladfisk, der kommer ind med tidevandet, så vil der være masser af muslinger til dem i deres mad også. Jeg gætter på, at når vi går igennem Vadehavet i juni måned i år, der vil vi nede blandt tæerne opleve tusindvis af en halv centimeter store hjertemuslinger, som så er kommet her i foråret. Og det er jo rigtig fugleguf, men det er også fiskeguf. Så foryngelsen ved en isvinter er faktisk kærkommen, og en stor del af Vadehavets dynamik, siger Klaus Melbye. STILLEHAVSØSTERSEN LEVER UFORTRØDENT VIDERE Det er dog ikke alle og enhver, der har haft problemer med vinterkulden. Vadehavets ubudne

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: VADEHAVSCENTRET

Ikke alle har haft problemer med vinterkulden. Vadehavets østers er nemlig langt mere modstandsdygtig overfor frost end muslingerne, da den indeholder en frostvæske, så den kan klare sig i minusgrader i over en måned.

hårdere ting til, siger Klaus Melbye. Det bliver derfor et år i reproduktionens tegn for den vestjyske muslingebestand, mens stillehavsøstersen ufortrødent kan fortsætte sin videre invasion af de danske farvande, og den umiddelbare tanke vil være, at det er en gave af de større, til det i forvejen uvelkommne skalddyr.

gæst, stillehavsøstersen, er nemlig langt mere modstandsdygtig overfor frost end dens danske slægtninge. Østersen indeholder nemlig en frostvæske, så den kan klare sig i minusgrader i over en måned. - Vi har haft nogle østers åbne, som var bundfrosne, og når de så tør op, så lever de stadigvæk. Der

er jeg bange for, at vi skal have længere frost end i år. Jeg kunne godt forestille mig, at nogle af de største, som lå frit af vandet i den her frostperiode, er måske gået til, men langt hovedparten, vil have overlevet den her isvinter. Så stillehavsøstersen kommer vi ikke til livs på denne vis, selvom der er rigtig mange, der gerne vil have dem reduceret. Der skal

one point of contact WWW.DAVAI.DK WWW.DANHIRE.DK

· Rope Access · Skibe · Kraner · Industri · Udlejning af udstyr

· Offshore installationer · Teknisk isolering · Overfladebehandling · Containere løsninger · Overfladebehandling af skibe

- Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange larver af blåmuslingerne og hjertemuslingerne, der går til, fordi de bliver suget ind i østersskallerne, men vi skal stadig huske på, at det jo er millioner af æg, de her skalddyr producerer. Så uanset om halvdelen eller mere dør, så vil der være masser af larver, der bliver til muslin-

ger, så det vil jeg slet ikke være bekymret for. Jeg ved godt, at en stillehavsøsters kan gyde op til 150 millioner æg, og så mange kan hjertemuslingerne ikke, men der er stadig et enormt overskud i den ægproduktion man ser i skalddyr, og de har en meget stærk overlevelsesevne, fortæller Klaus Melbye. En overlevelsesevne der altså starter med massedød og ender i forygelse af muslingerne, som skaber øget føde til både fugle og fladfisk i det vestjyske Vadehav. - I de første år jeg var her, der var vi kede af at opleve alle de her hjertemuslinger, der døde, men i dag der jubler vi, for nu ved vi, at der er mere mad, og den er mere tilgængelig, slutter han.

MOTORRENOVERING

Det er vores speciale!

Vi renoverer alle typer af motorer til marine-, entreprenør- og industrimaskiner samt salg af motorreservedele.

Vi leverer høj kvalitet og certificerede medarbejdere Davai ApS har mange års erfaring inden for industriel overfladebehandling, eftersyn, vedligehold og reparationer af selv de mest komplekse overflader. Kombineret med høj-niveau kompetencer i offshore opgaver.

MANDSKABS UDLEJNING

Vi råder over et stort antal erfarne, veluddannede og højt engagerede medarbejdere, der alle er certificeret – også med kort varsel. Hos Davai får du altid personale med up-to-date uddannelse, de rette kvalifikationer til den konkrete opgave, og som evner at indgå i et team.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

Grenaa · Fiskerikajerne 20 · DK-8500, Grenaa · Tel. +45 8630 1236 · Mail: kio@davai.dk Femern · Finlandsvej 3C · DK-4970, Rødbyhavn · Tel: +45 4019 1236 · Mail: femern@davai.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 1

AF JENS NØRGAARD

SÆL OG SKARV ØDELÆGGER LIVSGRUNDLAGET I FISKERIET

De bløde og romantiske medlemmer af Folketinget har intet forstået i forhold til de problemer som dansk fiskeri kæmper med i det daglige. Uanset diverse fiskeriministres lovning på forbedring er intet sket – tværtom strander det hele i bureaukrati. Gråsæl, spættet sæl og skarv tager fortsat godt for sig af fisk som torsk, kulsøer etc. i såvel den øst- som vestlige Østersø og Kattegat. Især er det galt i de kystnære områder. Det fortæller garnfisker og singlefisker, formand for Bønnerup Strand Fiskeriforening og medlem af bestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening, Per Skødt Hansen, til FiskerBladet. kommet ud af manglende indsigt er et panelindlæg i de trawl som de små trawlere anvender under fiskeri. Panelet måler i maskestørrelsen 30x30 cm i en tre meters længde og monteres foroven efter løftet for enden af posen. Denne foranstaltning skal selektere fangsten af f.eks. torsk, så den ikke havner som konsum-

vare. Sagen er, at panelet ikke sorterer fangsten men lukker alt ud i havet igen. Med paneltiltaget hvor vi i forvejen er ramt på kvoten mister man respekten for lovgiverne. Den siger der kun må fanges 90 kg i levende vægt plus et særligt kystfiskertillæg. I vort erhverv ønsker vi kun at få lov til at fiske under ordnede forhold.

SATSER PÅ TUNGE FISKERI Som garnfisker var det før i tiden rødspætter jeg gik efter, fortsætter Per Skødt Hansen garnfisker. Priserne på dagens auktioner er så langt nede, at jeg har droppet rødspætterne. Nu satser jeg på tunger som jeg henter på 20-30 meter vand. Fisken er langt nede, men får havtemperaturen et nøk

FOTO: JENS NØRGAARD

Ikke nok med at UK og Norge volder fiskerne problemer. Danmarks Miljøminister Lea Wermelin er heller ingen undtagelse kommer det fra en skuffet fiskeriforeningsformand. Ministeren blokerer ved sin passivitet for oprydning i bestandene. Skarv og sæl er ved at ødelægge fiskernes eksistens i de kystnære områder. Her ødelægges garn for tusindvis af kroner af den brutalitet som især gråsæl og skarv udvirker i deres jagt efter rogn i torsk og kulsøer. Kun skeletterne bliver tilbage i garnene, som derudover flænses i småstykker.

Formanden for Bønnerup Fiskeriforening, Per Skødt Hansen, skutter sig i en strid og kold blæst alt imens fiskerne går en svær tid i møde.

I Marstal på Ærø har byens sidste aktive fisker, Hans Erik Stærke, trykket på ”alarmklokkerne”. I Bønnerup på Norddjursland er Per Skødt Hansen trådt i karakter. Den lokale fiskeriformand støtter op om Stærke i håb om gehør hos lovgiverne. Oveni kommer så en håbløs mangel på forståelse for fiskeriet på Christiansborg. Antallet af medlemmer med erhvervserfaring i Folketinget er så begrænset, at det kun kan gå galt – på trods af erhvervslivet betydning for samfundet. MANGEL PÅ INDSIGT Der vedtages love der forvaltes stringent af styrelser uden egentlig at kende til konsekvenserne. Det seneste ”vanvittige” der er

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

op, så ligger jeg på 15 til 18 meter. Så kommer fisken tættere på land og mad samtidig med at den smider rogn. Det er jo de to skærende drifter der styrer, forsætter garnfiskeren. AS75 Mette Skødt i isen i Bønnerup Havn. Hun er klargjort til afgang men vejrliget driller, siger skipper og singlefisker, Per Skødt Hansen.

Området som jeg fisker i er ofte det sydlige Kattegat medens andre ligger omme i Nordsøen. Hvor mange af dem der søger hjem når foråret kommer, er tvivlsomt. Det hænger sammen med den før omtalte ordning, hvor kravet er montage af panelet lige foran løftet i trawlposen. Men det såkaldte løfte er designet til fartøjer mellem 150 og 200 tons. Mit skib AS75 Mette Skødt er 10 m langt og måler 3 m i bredden. Brt er på 8 tons. Mit grej er altså for let til lovens forskrifter. Derfor fik de små skibe dispensation og kunne så fiske med almindeligt grej. Dispensationen bortfaldt og kom ikke med i den nye bekendtgørelse fra 1. september 2020.

INGEN HJÆLP AT FÅ I Danmarks Fiskeriforening har vi kæmpet for at få dispensationen tilbage - lige meget har det hjulpet. Med mine 120 garn fisker jeg hovedsageligt kulsøer/stenbider og tunger. 80 til 90 procent hen-

ter jeg ude på Store Middelgrund mellem Anholt og Gilleleje. Når garnene er sat kaster jeg anker og hviler mig. Efter fem-seks timer er garnene forhåbentlig klar med fangst til at blive hentet ombord. Så sættes kursen mod Bønnerup Strand.

Bønnerup Fiskeriforening har 16 aktive medlemmer. Gennemsnitsalderen er for høj og der er næsten ingen til at tage over. Der er fire fiskere ud af de 16 medlemmer der er under 50 år en enkelt er 30 år og bundgarnsfisker og er derudover gået i tømmerlære.

21025

Få flere havdage med forlængede skifteintervaller OK Analyse kan gøre en forskel, når målet er besparelse og rådgivning om dit smøreolieforbrug. Vi analyserer dine olieprøver og optimerer dine skifteintervaller, så du kan få flere dage på havet. Skal vi hjælpe dig med at optimere dine skifteintervaller? Så giv os et kald på 70 12 12 01. Du kan se mere på ok.dk/marine

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 1

Tømrer, bådebygger og værftsejer Mikael Brøgger har et fast greb til sit håndværk som her, hvor chefen selv tager fat med en skruetvinge for at tilpasse en planke til en ældre og bevaringsværdig ålekvase under renovering.

AF JENS NØRGAARD

SKIBSTØMRER SÆTTER FOKUS FRA EGET VÆRFT PÅ MARITIM EL-DRIFT

Den grønne bølge griber om sig og begynder at agterudsejle de fossile brændstoffer indtil videre i den mindre færgefart som i det sydfynske ø-hav, hvor Ærøfærgerne sidste år efter et længere tilløb kunne tage verdens største 100 procent eldrevne færge ”Ellen” i brug på overfarten Søby-Fynshav. Færgen, der er bygget på Søby Yard, er en succes. Andre i Europa følger nu efter i lidt mindre målestok. På Bønnerup Strand Skibs og Bådebyggeri arbejder skibstømrer og værftsejer Mikael Brøgger også med planer om E-drift i skibsfarten. Vi ser på forskellige muligheder uden at skibstømren dog ønsker at specificere det nærmere. Bønnerup ligger på det nordøstlige Djursland små 10 km fra Grenå. Med sine 1300-1400 indbyggere er det et paradis om sommeren – lidt ensomt om vinteren. Til gengæld kan der tænkes tanker

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1

indendørs i bådebyggeriet i forhold til den daglige produktion på værftet og dels i et hjørne på førstesalen i et kontor, der mest af alt minder om en periode i livet, der har været. FINDER PÅ NYE PROJEKTER Indretningen er spartansk men med imponerende billeder på væggen af sejlmaskiner, som var det optakten til ”Americas Cup” i tidligere tider. Det kræver overblik - hver ting ligger ikke umid-

delbart på sin plads. Det passer til den 50-årige skibstømrer med en færdigrøget ”snadde” på skrivebordet. Brøgger - en bredskuldret person med et halvlangt gennem blæst hår, har fra sit skrivebord udsyn over den ene af reparationshallerne og forpladsen til beddingen. Når fiskerne er på havet og ikke på bedding f.eks., har vi sideløbende produktion af mindre sommerhuse og annekser.

Temperaturen i det fri uden for værftet var på omkring 8-10 minus grader. Der stod en strid blæst ind over Bønnerup Havn, hvor isen var begyndt at få fat. ÅLEKVASE FÅR NYT LIV På gulvet i en af hallerne var én af værftets fire medarbejdere i gang med tilpasse spanter til en gammel ålekvase som er under total renovering – en bevaringsopgave – der udføres for Fonden Rigmor. Den skal være sluttet om ca. fem

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

færgen ”Ragna” fra Randers Fjord Færgefart. Færgen var inde til et ”makeover”. ”Ragna” er en af de mindste i Danmark med plads til 3-4 biler. Rederiet driver to færgeoverfarter på den 30 km langstrakte ferskvandsfjord, der munder ud i Kattegat. Fra Bønnerup er vi flere gange rejst ud for at løse diverse opgaver for Randers Fjord Færgefart. Det har bl.a. omfattet overfarten Udbyhøj Vasehuse-Udbyhøj Syd, som rederiet trafikerer med en ren kabelfærge.

år. Skibet skal tilbageføres til sin fordoms storhedstid, da fiskekuttere og kvaser var gjort af træ. Vores beddingen til havnen, blev fornyet for syv år siden med en kapacitet på 300 tons. Her er der plads til ophal af fem kuttere på det tørre til bundmaling, kalfatring, klasse med mere. I hallen ved siden af hvor der normalt ikke er adgang, når der arbejdes, foretages der bl.a. rengøring og overflade behandling af stålfartøjer. Inden for stod Mellerup-Voer

Bådebyggeriet er en del af Bønnerup Strands identitet. Selv er Mikael Brøgger født og opvokset i Grenå, hvor hans far var fisker. Som barn boltrede han sig med fiske fra en fladbundet pram foran havnehulet til Grenå Havn. Da han blev 17 flyttede Brøgger med sine forældre til Bønnerup. Her kom han i lære som skibstømrer på værftet. Efter uddannelsen tog han ”rygsækken” på nakken og drog ud i verden. Bortset fra det amerikanske kontinent er der stort set ikke det hjørne, han ikke har betrådt og imponeret med sin bådebyggerkunst. HAVNEDE I HVIDE SANDE Mikael Brøgger tjente til dagen og vejen via opgaver som bådebygger. Det finansierede de videre rejser ud i verdenshjørnerne til han i 1994 for første gang havnede i Hvide Sande. Netop bådebyggerens alsidighed blev et af hans kendetegn og gjorde, at man fra det vestjyske flere gange opfordrede ham til at komme ”hjem” igen og bygge skibe i stedet for i det fremmede. Gennem

årene blev det til flere ansættelser. Løbende sagde han jobbene op, men blev hentet tilbage. Medvirkende til at han skiftede på nærmest ”samlebånd” var, som Mikael Brøgger selv udtrykker det, alsidigheden i håndværket. En værftsarbejder er nødt til at være alsidig og kunne beherske både træ og metal. BÅDEBYGGEREN PROVOKEREDE Mikael Brøgger var en sand enfant terrible, der kunne provokere. Det skulle vestjyderne først vende sig til i den syvårige periode, hvor han jobbede – on off - hos Hvide Sande Ship Yard. Resultatet blev et venskab med ledelsen på værftet og et tæt samarbejde. Da Mikael Brøgger beslutter sig for at gå egne veje og overtage det eksisterende skibs og bådebyggeri i Bønnerup efter ejeren Mogens Ring Andersen, blev ledelsen i Hvide Sande rådført. Det er til sommer 20 år siden. Ring Andersen var ud af den sydfynske og verdenskendte bådebygger slægt. Som chef for sine ansatte, som er henholdsvis snedker, tømrer, tillært smed og ufaglært maler/sandblæser og kloakmand deltager bådebyggeren aktivt i produktionen.

SAMARBEJDER MED AARHUS UNIVERSITET Desværre ramte sygdom familien. Det gjorde, at Mikael Brøgger måtte skrue ned for timetallet i jobbet. Med to store teenagedrenge derhjemme var der rigeligt at se til. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg har fået skænket to sunde drenge og ikke en teenagedatter. Modsat drengene ville pigen vel løbende diskutere f.eks. madlavning, sammenlægning af vasketøj etc. Det gør drenge ikke. De acceptere tingenes tilstand, når de ved hvem der bestemmer. Fremtiden for Bønnerup Strand Skib og Bådebyggeri er et billede af værfternes nuværende situation. Det går – vi klager ikke! Her løser vi opgaver for fiskere, småfærger og crewtransfer skibe til Anholt Havvindmøllepark, stenfiskere etc. I princippet er vi godt dækket ind. Derudover deltager jeg personligt i en række maritime seminarer, hvor den grønne omstilling står på dagsorden. Endelig har vi et rigtig godt samarbejde med Aarhus Universitet omkring biologernes multifunktionelle forskningsskib Aurora. Vi afprøver forskelligt udstyr og udvikler nyt til instituttet.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

Est.

1965

BREDGAARD BOATS BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ APS 50 B · 4970 RØDBY Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARDB +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 1

AF JENS NØRGAARD

EFTER TESTSEJLADSER ER TUCO KLAR MED ”FAST RESCUE BOAT”

Den første af tre nye daugther Crafts – Fast Rescue Boats – fra TUCO i Faaborg er klar til aflevering til den hollandske kunde Royal Wagenborg. Skibet skal operere i Nordsøen og indgår i værftets ProZero serie. I alt har den fynske værftskoncern fået tre bestillinger på fartøjstypen. De øvrige to er fortsat under klargøring og forestående testsejladser i det sydfynske øhav. Wagenborg er kendt i de skandinaviske farvande og havne. Rederiet arbejder World Wide med såvel partslaster og break bulk, massegods, ro/ro fart i Østersøen. Senest har hollænderne åbnet en rute mellem Oxelösund nordøst for Norrköbing til Riga – porten til Rusland og Hviderusland. Vindmøllesektoren i Nordsøen er ligeledes blevet et forretningsområde i

hastig udvikling for Wagenborg. I dag er det et af kernekompetancerne i specialfarten.

P&O ventes at indsætte sit redningsskib ud for Elfenbens kysten og Gabon i det vestlige Centralafrika.

Det næste fartøj i trillingeserien går til britiske P&O Maritime Services og ikke som vi fejlagtigt kom til at oplyse i den forrige udgave af Maritime Direct - P&O Nedlloyd Container Line. Den del af det britiske-hollandske rederi blev i 2005 overtaget af Mærsk Line.

Det tredje redningsskib skal opereres fra en russisk isbryder i Ishavet nord for Svalbard, oplyser koncerndirektør Jonas Pedersen Tuco Marine Group.

lukket for vandgennemtrængning. De er forstærket efter de seneste regelsæt, hvilket gør dem spændende at følge i deres forskellige arbejdsområder. Her vil Faaborg Værft kunne hente gode erfaringer i forhold til fremtidig produktion i ProZero serien. Skibenes samlede længde er 33 m og 3,5 m i bredden.

De tre højhastighedsfartøjer, (30 knob +), er at de er hermetisk

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Danmarks Pelagiske Producentorganisation Axeltorv 3, 6. - 1609 København V Tlf: +45 98 94 42 39 - Mail: info@pelagisk.dk

www.dppo.dk

DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION Hovedorganisation for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter som sild, makrel og hestemakrel til konsummarkedet samt tobis, brisling, blåhvilling, sperling og havgalt til produktion af mel og olie. Med et langsigtet fokus på bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, fødevarekvalitet og rentabilitet arbejder Danmarks Pelagiske Producentorganisation for et moderne og bæredygtigt fiskeri, der skaber værdi for fiskere og samfund.

SEAMASTER MARINE ELEKTRONIK

Vi har over 15 år erfaring med Marport fangst sensorer

Den trådløse Netsonde fra Marport giver markedets absolut bedste billede.

HUSK! Vi har altid

GRATIS

TeamViewer support

SeaMaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | Tlf. En MacMini med Scala software er den enkle og

Specialløsninger som er tilpasset det individuelle behov med mange forskellige +45 7512 0444 sensormuligheder.

info@sea-master.dk stabile måde at optimere| www.seamaster.dk fiskeriet på.

SeaMaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | +45 7512 0444 info@sea-master.dk | www.seamaster.dk

FiskerBladet 3-4-2021

Articles inside

SKIBE I KØ TIL EFTERSYN OG BEDDINGPLADS I GRENAA

NATURVEJLEDER GLÆDER SIG OVER MASSEDØD I VADEHAVET

NY STOR SNURREVODS BÅD PÅ JOMFRUTUR I NORDSØEN