FiskerBladet 7-8-2021 by Maritime Media Group

MARITIME DKK 49,50

66. ÅRGANG · AUGUST 2021 NR. 7-8

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Sikkerhed Har Danmark en fiskeripolitik? Kompensation handler om tabte værdier Kvoteanbefalinger: Videnskabelig rådgivning som er til at leve med

FISKERBLADET 7-8-2021

TOPHISTORIE

KVOTEANBEFALINGER: VIDENSKABELIG RÅDGIVNING SOM ER TIL AT LEVE MED Anbefalingerne for næste års fiskerimuligheder for de forskellige arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er kommet og møder ikke de store protester fra fiskeriet.

DPPO OM BREXIT-KOMPENSATION: VI TROR FAKTISK AT DE LYTTER TIL OS DPPO-direktør Esben Sverdrup-Jensen er fortrøstningsfuld og forventer, at de danske fiskere får en kompensation, der vil kunne lukke det hul i egenkapitalen, som brexitaftalen skaber.

PELAGISK PERSPEKTIV: HAR DANMARK EN FISKERIPOLITIK? Brexit har slået benene væk under dansk fiskeri, men de tabte fiskerimuligheder og den udeblevne økonomiske kompensation på 1,2 mia. kr. er ikke de eneste udfordringer sektoren står overfor.

SIKKERHED – BÅDE ET LOVKRAV OG ET SPØRGSMÅL OM VELFÆRD Brand og redning til havs er forbundet med flere udfordringer end tilsvarende situationer på land. Derfor er forberedelse på nødsituationer også ekstremt vigtig, for når situationen opstår, skal man være klar.

KOMPENSATION HANDLER OM TABTE VÆRDIER Det er en regning af de store, som dansk fiskeri, kommer til at betale som følge af brexit. De kvoter som EU gav væk for at få en aftale med briterne hjem, tangerer efter fiskernes opfattelse ekspropriation. Derfor er forventningerne til en fair kompensation store.

THYBORØN HAVN PÅ TOPPEN NU OG I FREMTIDEN På trods af Brexit og kvoter, i forhold til sidst vi skrev om Thyborøn, går det sådan set godt, som man siger på de kanter.

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

TRAVLT MED NYBYGNINGER MED GRØNNE LØSNINGER

50 ÅR I SEPTEMBER: CHEFBIOLOG CLAUS REEDTZ SPARREVOHN, DPPO FISKERNE ER KLAR TIL OMSTILLING – MEN HVAD MED SYSTEMET Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO, var first movers, da de for otte år siden så behovet for en decideret videnskabelig medarbejder. Det blev havbiolog Claus Reedtz Sparrevohn, som siden har været brobygger mellem den teoretiske verden på universiteterne og den praktiske hverdag ude i fiskeriet.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rw@mmg.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Stefan Holmager Larsen, shl@mmg.dk Johannes Hartkopf-Mikkelsen, jhm@mmg.dk Finn Bruun, redaktionen@mmg.dk ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@mmg.dk Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg Advertorial er betalte journalistiske produkter.

SUNDE SOMMERRULLER MED FRISKE REJER Friske forårs- eller sommerruller er sundere end de dybstegte, fyldet er sprødt og lækkert, og så er det den en fantastisk måde at nyde smagen af friske rejer. Her giver FiskerBladet dig et bud på en lækker opskrift med rejer.

MARITIME DKK 49,50

66. ÅRGANG · AUGUST 2021 NR. 7-8

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Sikkerhed Har Danmark en fiskeripolitik? Kompensation handler om tabte værdier Kvoteanbefalinger: Videnskabelig rådgivning som er til at leve med

Næste udgave: 1. oktober 2021

AF ESBEN SVERDRUP-JENSEN, DIREKTØR DANMARKS PELAGISKE PO

PELAGISK PERSPEKTIV

HAR DANMARK EN FISKERIPOLITIK?

Brexit har slået benene væk under dansk fiskeri, men de tabte fiskerimuligheder og den udeblevne økonomiske kompensation på 1,2 mia. kr. er ikke de eneste udfordringer sektoren står overfor. Skal fiskeriet indfri Regeringens og samfundets krav om grøn omstilling, skal vi lykkes med at skabe mulighederne for generationsskifter i en konkurrencedygtig sektor og skal vi kunne håndtere klimaforandringernes påvirkning af havet, så skal der tænkes langsigtet og helhedsorienteret på Christiansborg. Ikke siden udviklingen af Ny Regulering i 2006 er der blevet arbejdet langsigtet med dansk fiskeripolitik. De seneste års politiske indgreb og tiltag har været kendetegnet af brandslukning, hovsaløsninger og ”Tvind-lovgivning” drevet af enkeltsager og Christiansborg-fnidder. Der har ikke været en egentlig fiskeripolitik, ingen kurs for udviklingen af sektoren og ingen retning for hvor man ønsker at være i 2030 eller 2050 når det gælder dansk fiskeri. Efter Brexit har fiskeriet LF ventilation_Q 11/01/05 brug for en ny og helt anden

og mere pragmatisk tilgang til sektorens udfordringer – en tilgang hvor der kigges grundigt på fiskernes muligheder for at drive virksomhed, for at ruste sig imod klimaudfordringer og hvordan fiskerne tænkes ind i de samlede planer for omstillingen af samfundet til grøn teknologi. Når det er særligt vigtigt at komme ud af sneglehuset nu, så er det ikke mindst fordi Brexit har skabt en meget usikker fremtid for dansk fiskeri, men også fordi man politisk er i gang med at udvikle nye politikker og målsætninger for en lang række sektorer og områder som har betydelig indflydelse på fiskeriet. Det gælder ikke mindst havmiljøet, det gælder vindenergi og det gælder søfart. Hvis ikke fiskeriet tænkes aktivt ind i planerne for fremtidens Danmark – så ender vi med SortePer i kampen om havets res8:53 Side 1 sourcer og i konkurrencen med

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.5555 Smedevænget 3 ••4700 7777 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

landene omkring os, som allerede har defineret hvordan deres fiskeri skal udvikles og vækste. Dansk fiskeri understøtter mere end 16.000 arbejdspladser, hovedsageligt i Nord- og Vestjylland. Det er ikke ligegyldigt, hvordan fremtiden for de mange familier der lever med og af fiskeriet ser ud. Lige nu kigger mange ind i en tæt tågefront. Usikkerheden omkring fremtiden skaber desværre stress og mismod. Resultatet er at nogle af de unge fiskere, som skulle tegne fremtiden for Dansk fiskeri, allerede har forladt erhvervet. Derfor haster det med at komme i arbejdstøjet på Christiansborg. Der skal skabes ro om fremtiden, ro om rammevilkårene og perspektiv i udviklingsmulighederne.

Ingen producerer fødevarer med lavere klimaaftryk end fiskeriet og svaret på de globale fødevareudfordringer ligger i havet – hvis vi gør det rigtigt. Med fornuftige og konkurrencedygtige rammevilkår og et opgør med særregler fra fortiden så kan fiskeriet indfri sit potentiale som et fyrtårn i produktionen af bæredygtige og klimavenlige fødevarer. Fra DPPOs side har vi spillet ind med konkrete forslag til at fremtidssikre fiskeriet og understøtte en fremtid, hvor Danmark fortsat leder den grønne udvikling fra front. Hvis der er politisk vilje, så er vi klar til at gå videre i dialogen med Regeringen og resten af Folketinget om hvad der skal til for at udvikle en dansk fiskeripolitik. Det er nu vi skal i gang.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

DIN PARTNER NÅR DET GÆLDER

930411- reklamehuset.dk

SIKKERHED OMBORD

Totalleverandør af service og udstyr til brand, redning og sikkerhed Lotek er eneforhandler af sikkerhedsprodukter fra kendte kvalitetsmærker som f.eks Gloria, Trelleborg, Interspiro og Riken Keiki gasmålere. Vi tilbyder desuden både kontrol af og vejledning i sikkerheden om bord. Lotek er godkendt af bl.a. DS, Søfartsstyrelsen, Lloyd’s og DNV/GL. Vores omfattende produktprogram indeholder bl.a.: • Håndildslukkere og stationære slukningsanlæg • Røgdykkerudstyr og brandmandsudrustning • Kemikaliedragter og kompressorer • Førstehjælpsudstyr og redningsudstyr • Håndholdt gasmålerudstyr • Service og serviceprogrammer til alt udstyr

www.lotek.dk

Lotek A/S • Rønsdam 10 • 6400 Sønderborg www.lotek.dk • marine@lotek.dk

AF FINN BRUUN

KVOTEANBEFALINGER:

VIDENSKABELIG RÅDGIVN Anbefalingerne for næste års fiskerimuligheder for de forskellige arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er kommet og møder ikke de store protester fra fiskeriet. Både DPPO og Danmarks Fiskeriforening kan måske nok leve med de anbefalinger, som ICES er kommet med, men der er nogle alvorlige tidsler, som de fremhæver hver på deres felt. Det gælder balancen mellem sild og brisling i Østersøen, og det gælder kvaliteten af en corona-påvirket dataindsamling ikke mindst i forhold til torsk og sej. Hvert år udarbejder ICES, det internatio-

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

nale Havundersøgelsesråd, en videnskabelig biologisk status over fiskebestandene med rådgivning omkring bestandenes tilstand og fremtidige fangstmuligheder. Deres rådgivning danner baggrund for de udtalelser, som Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) kommer med til EU-kommissionen om både de biologiske, økonomiske, miljømæssige og tekniske aspekter. I Danmarks Fiskeriforening er man bekymret over, at ICIS’ dataindsamling i år og sidste år kan være påvirket af corona situationen.

”Derfor er også selve rådgivningsforløbet i ECIS påvirket af corona. Og her mener jeg næppe, der kan være tvivl om, at det ikke er til gunst for fiskeriet,” siger adm. direktør CEO i Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer, som vurderer, at det dermed bliver forskellige forsigtighedselementer, der spiller ind. RØDSPÆTTER KONTRA TORSK Fiskerne kan dog for de fleste arters vedkommende sagtens følge den biologiske rådgivning. ”Men vi har nok stadig en udfordring med hensyn til rødspætter, hvor vi synes, at rådgivningen er for positiv i forhold til, det vi ser. Sådan har det været gennem de sidste tre-fire år,” siger han.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

NING SOM ER TIL AT LEVE MED For torsk i særdeleshed og også for mørk sej gælder det omvendte: ”Her er det et problem, hvis rådgivningen er så følsom overfor data i en situation, hvor det ikke har været muligt at indsamle tilstrækkeligt med data til rigtigt at kunne arbejde med det. En sådan påvirkning af rådgivningen i forhold til torsk, giver os en stor udfordring,” mener Kenn Skau Fischer og understreger:

”Her har Danmark også et stort problem. Vi har ikke nogen stor andel af kvoten for sej i Nordsøen, men vi fisker jo betydeligt mere end vores kvoter normalt er, idet vi bytter os til sej fra andre lande. Og som tingene har udviklet sig i de senere år, er det faktisk blevet sværere og sværere at få fat i sej. Så det er også et problem for os, påpeger Kenn Skau Fischer.

”Lige meget hvor man ser hen, så oplever folk jo mange flere torsk, end der bliver signaleret gennem den biologiske rådgivning. Og sådan har det været gennem længere tid. Udfordringen omkring rådgivning for torsk ligger således i, at der nærmest ikke er nogen, som tør andet end at læse rådgivningen med meget strikse øjne, og det selv om rådgivningen jo giver forskellige optioner, man kan gå ind og arbejde med.”

Dialog om kvalificeret rådgivning ”Vi arbejder sammen med vores kolleger i skotsk, engelsk og norsk fiskeri. Vi fire har vel noget i retning af 80-85 procent af fiskeriet efter torsk i Nordsøen og Skagerrak. Sammen har vi dannet en arbejdsgruppe, som prøver af komme i dialog med ICIS i forhold til rådgivning, både for at få evalueret og få givet baggrund for en bredere forståelse af, hvordan rådgivningen hænger sammen og måske kan kvalificeres.”

Sej giver tillige en andet udfordring i den sammenhæng:

”Vi mener, at det er vejen frem at finde en dialog om måden,

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

som disse ting kører på i lyset af, at rådgivningen jo ikke er til at komme udenom – næsten uanset hvilken kvalitet den måtte have. Som nævnt er torsk en stor udfordring i forhold til fiskeriet, men ellers vil jeg sige, at vi er ret enige med den aktuelle rådgivning. Den kan vi godt leve med, siger Kenn Skau Fischer.”

at fastsætte,” siger han og efterlyser en balance: ”Vi vil gerne sikre os, at vurderingen afspejler de forhold vi ser, så der bliver en lidt bedre balance mellem sild og brisling. De to arter er jo for manges vedkommende arter, som fanges i de samme fiskerier, altså på samme tur.”

VIRKELIGHEDEN I HAVET i DPPO, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, har adm. direktør Esben Sverdrup-Jensen fokus på, at den videnskabelige rådgivning skal passe med, hvad fiskerne oplever i praksis.

”Det er vigtigt at den videnskabelig rådgivning om kvoterne også her afspejler virkeligheden i havet, ellers får man nogle udfordringer i forhold til den fangstsammensætning, som fiskerne har. Det er selvfølgelig altid vigtigt at ramme rigtigt, men lige præcis i Østersøen, hvor man har det blandede fiskeri, er det ekstra vigtigt, hvis man kunne fiske effektivt og på en fornuftig måde”, siger Esben Sverdrup-Jensen, som finder, at det endnu er lidt for tidligt at tale om kvoterne i Skagerrak og Nordsøen.

”Kigger vi på Østersøen, som jo er de kvoter, som er kommet længst, så er det rart at se, at den videnskabelige rådgivning også reflekterer den virkelighed, som fiskerne ser derude. Nemlig at der er flere brisling. Hvad vi derimod er lidt bekymrede for, er hvor lav en sildekvote, man lægger op til

F I S K E R B L A D E T / 7- 8· 2 0 2 1

AF FINN BRUUN

DPPO OM BREXIT-KOMPENSATION: VI TROR FAKTISK AT DE LYTTER TIL OS

DPPO-direktør Esben Sverdrup-Jensen er fortrøstningsfuld og forventer, at de danske fiskere får en kompensation, der vil kunne lukke det hul i egenkapitalen, som brexitaftalen skaber. Status i forhold til kompensationen for brexit er, at man fra EU’s side har afsat en ret betydelig mængde euro – fem mia. euro til kompensation for brexit generelt og heraf 600 mio. euro målrettet fiskeriet. Her vurderer DPPO, at den andel, som Danmark får, i princippet godt kan bruges til fiskeriet alle sammen i og med, at ca. en mia. af de penge er målrettet fiskeriet.

”Så vi arbejder lige nu på at finde nogle løsninger, hvor man bedst kan kompensere de danske fiskere for det kvotetab, som de har lidt. Det er jo sådan i Danmark, at det er omsættelige kvoter, så det her er altså kroner og øre for den enkelte fisker. Han har været ude at investere i nogle kvoter, som nu er blevet reduceret med briternes exit. Så der er et konkret økonomisk tab, som man skal forsvare overfor banken og andre,” siger adm. direktør i Danmarks

Pelagiske Producentorganisation, DPPO, Esben Sverdrup Jensen. IKKE DANSK DESIGN ”Men det er systemet som udgangspunkt ikke designet til at kompensere for, fordi man i en del andre EU-lande ikke har vores system med omsættelige kvoter. Så dér tænker man i andre baner, når man skal kompensere, nemlig hvad det er for en omsætning, man har mistet. Det kan også være relevant for nogle dan-

Esben Sverdrup-Jensen, EU, statsministeren og fangst-situationer til søs.

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

ske fiskere, men for langt de fleste handler det mest om at få lukket det hul i egenkapitalen, som brexit har skabt. Så vi arbejder nu på højtryk for at finde en model, som er tilpasset danske forhold, siger han. Det arbejde foregår både i Danmark, i Europa-Parlamentet og i alle andre relevante sammenhænge. Esben Sverdrup-Jensen har den grundholdning, at fornuften kommer til at sejre i sidste ende: ”Når man nu har afsat en masse penge til en rimelig kompensation til en sektor, som i høj grad har betalt regningen for brexit, så er jeg fortrøstningsfuld i forhold til, at man finder en løsning, som reelt er en kompensation, siger han men erkender, at man med den grundholdning og optimisme dagligt bliver udfordret, når man arbejder med EU-forhold i bredere forstand. ”Men nu har vi også fået både ministerens og statsministerens

ord for, at fiskerne skal kompenseres for det tab, som de har lidt. Så jeg går ud fra, at man både fra danske myndigheders og regeringens side kommer til at følge den sag til dørs i Bruxelles, så det bliver en realitet”, siger han og uddyber: KAPLØB MED BANKEN ”Det vil jo være fantastisk ærgerligt at stå i en situation, hvor man rent faktisk har midlerne til at kompensere, hvis man ikke samtidig får de administrative værktøjer, der skal til. Det må man kunne løse. Men samtidig går tiden jo, og for nogle fiskere generelt i Danmark er det klart, at det også er en kamp mod uret. Hvor længe kan man holde banken hen? Vi så det gerne afsluttet nu, men vi må også erkende, vi er i en periode hvor der er ferie, og hvor Bruxelles traditionelt har lukket ned i hele august,” siger Esben SverdrupJensen, som dog hæfter sig ved én vigtig ting: ”Der er i hvert fald nogen, der lytter til, hvad vi siger.”

Mød os på DanFish 2021

Din totalleverandør af sikkerhed til søs VIKING tilbyder et komplet sortiment af professionelt sikkerheds- og redningsudstyr samt service og træning til den globale fiskeriindustri. Vores løsninger er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder, som stiller høje krav til sikkerhed, holdbarhed og komfort.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT WWW.VIKING-LIFE.COM

Annonce_fiskeribladet_B190xH128_juli2021.indd 1

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

19/07/2021 14.42

F I S K E R B L A D E T / 7- 8· 2 0 2 1

AF PETER BRANDI

SIKKERHED – BÅDE ET LOVKRAV OG ET SPØRGSMÅL OM VELFÆRD

Brand og redning til havs er forbundet med flere udfordringer end tilsvarende situationer på land. Derfor er forberedelse på nødsituationer også ekstremt vigtig, for når situationen opstår, skal man være klar. regel er det rutinemæssige eftersyn som vores teknikere bruger deres tid på. Vi ved selvfølgelig, hvornår vores kunders udstyr har behov for eftersyn; så vi ringer til dem, så vi ved hvornår de er i havn. Vi kan selvfølgelig også være medsejlende, når det er nødvendigt. Vi har også 24-7 telefonvagt, så man kan ringe til os, og af og til kan vi hjælpe kunden over telefonen, så det ikke bliver nødvendigt at sejle ind for at få rettet fejlen.” Hvilke kunder betjener I? ”Vi dækker meget bredt, indenfor fiskeri er det lige fra små Uanset om man er på et stort eller lille skib, er der krav til sikkerhedsudstyret ombord, og udstyret skal have et gyldigt certifikat, og være klart til brug. Derfor har man behov for en samarbejdspartner, der har viden og erfaring med sikkerheden ombord, og som selv har de nødvendige certificeringer. En af de store virksomheder på området er Lotek®. Ivan Brunskov, der er afdelingsleder for Lotek® Marine fortæller: ” Det er vores vision at, vi skal være vores kunders foretrukne samar-

bejdspartner inden for brand, redning og sikkerhed. Det kan vi kun, hvis vi har alle de produkter vores kunder har brug for. Ligesom vi selvfølgelig skal være kunderne behjælpelige med installation, eftersyn, reparation og certificering.” Ivan fortsætter: ”Vi skal kunne hjælpe kunder, når de har et akut behov for genopretning af sikkerheden, når de har haft et uheld, eller fejlagtigt er kommet til af affyre/udløse et anlæg. Derfor har vi 9 af branchens dygtigste teknikere, der dækker servicebehovet fra Skagen til Gedser. Men som

fiskerbåde til de største trawlere, indenfor offshore er vi både på platforme og vindmøller, og deres forsynings- og vagtskibe. Vi indgår også i værfternes arbejde med nybygninger, hvor der er tale om installation af fast sikkerhedsudstyr”, siger Ivan Brunskov og afslutter. ”Marinesikkerhed udvikler sig hele tiden, og det er vores opgave at sikre, at vores kunder har den bedst mulige dækning hele tiden. Det gør vi blandt andet ved at samarbejde med de bedste leverandører af sikkerhedsudstyr, og holde øje med udviklingen indenfor branchen internationalt.”

• L otek A/S har mere end 35 års erfaring med materiel til brandsikring, brandbekæmpelse, redning og sikkerhed, de betjener et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, og gennem fire afdelinger sikrer de kunderne den optimale rådgivning inden for alle aspekter af brand, redning og sikkerhed. • L otek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg • E tablerings år: 1982 • A ntal ansatte: 50 • A fdelinger og værksteder: Sønderborg, Fredericia • L otek er en sammenslutning af virksomhederne Jydsk Brandmateriel, Midtjysk Brandteknik, Gloridan Aalborg og Gloridan Sjælland. Samlingen af virksomhederne begyndte i 1990 og blev endelig gennemført d. 1. januar, 2007, da Lotek fusionerede med Gloridan Sjælland. Hundested Propeller

20/11/03

Læs mere på: www.lotek.dk

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AF FINN BRUUN

KOMPENSATION HANDLER OM TABTE VÆRDIER

Det er en regning af de store, som dansk fiskeri, kommer til at betale som følge af brexit. De kvoter som EU gav væk for at få en aftale med briterne hjem, tangerer efter fiskernes opfattelse ekspropriation. Derfor er forventningerne til en fair kompensation store. ”Vi har sammen med Fødevareministeriet lavet en opgørelse over, hvad danske fiskere mister som følge af den TCA-aftale, man har lavet mellem Storbritannien og EU om det fremtidige samarbejde. En aftale som jo indebærer, at EU skal afgive fiskekvoter for en masse arter i de forskellige farvande hele vejen rundt om Storbritannien,” siger adm. direktør Kenn Skau Fischer, Danmarks Fiskeriforening.

”Det rammer jo på forskellig vis fiskeriet i alle de EU-lande, som har fiskekvoter. Nogle bliver ramt hårdere end andre. Nogen oplever således en mindre byrde i forhold til det, som briterne reelt var interesseret i”, siger han og lægger ikke skjul på, at det handler om mange penge: ”Regningen for dansk fiskeri er rimelig stor og er også lidt skævt fordelt i forhold til de store inte-

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

resser, man har i at fiske i britisk farvand. Nationalt set havde Danmark før brexit helt overordnet en mængde på en 15-20 procent af fiskeriet i britisk farvand. Så alt efter måden at regne på, så er det også nogenlunde det vi kommer til at betale.” Kenn Skau Fischer vurderer ud fra Fiskeristyrelsens beregninger, at de fiskekvoter som fiskerne reelt – alt efter opgørelsesmåden - kom-

mer til at afgive over de aftalte fem år, er kvoter, som efter vores og styrelsens beregninger har en værdi på næsten 1,2 mia. kr. i kvoteværdi. EN AFTALE MED NORGE ”De regnestykker indeholder imidlertid ikke de konsekvenser, der følger af mulighederne for at vi indgår en fiskeriaftale med Norge – altså hvor EU kommer med nogle kvoter, og vi så bytter

F I S K E R B L A D E T / 7- 8· 2 0 2 1

os til nogle kvoter i norsk farvand.” ”Der er således nogle afledte negative effekter, som ikke er med i det store regnestykke, nemlig handelsværdien af de kvoter, som folk har lånt til for at erhverve dem. De er efter forårets beregninger oppe på en værdi på 1,2 mia. kr.,” siger han og fremhæver, at Danmarks Fiskeriforening som følge heraf har nævnt tallet 1,5 mia. kr., netop fordi Fiskeristyrelsen ikke har fratrukket de forventede negative effekter i Norgesaftalen. EU GIVER KOMPENSATION Umiddelbart efter, at TCA-aftalen blev indgået kom forslaget fra EUKommissionen om, at der skulle gives brexitkompensation. Heri var indeholdt en pose penge til fiskeriet ud fra nogle faktorer, som Kommissionen havde regnet sig frem til. ”I første omgang havde de tænkt sig, at det var en samlet pulje på 5 milliarder euro, der skulle fordeles. Egentlig var det tanken, at

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

tallet var 4 mia. euro med en milliard mere i reserve til eventuelle uforudsete virkninger, siger Kenn Skau Fischer og fortsætter: ”Men efter forhandlinger i Bruxelles blev man enige om, at dele alle fem mia. ud nu for ligesom at få det overstået. Heri ligger så, at Danmark får 1,8 mia. kr. hvoraf de ca. 1,1 er beregnet til fiskerisektoren.” ”Så kan man sige, at hvis vi har kvoteværdi for 1,2 mia. kr., og der så kommer en kompensation på 1,1 så burde vi jo kunne få en fornuftig aftale. Der er bare det aber dabei, at Kommissionen og dem, der har siddet og forhandlet, åbenbart ikke følte behov for at der skulle ændres i det fastsatte krav om, at støtten skal gives i henhold til de gældende statsstøtteregler,” siger han og stiller spørgsmålet: ”Handler det egentlig om støtte, når folk skal have kompensation for noget, som de har fået taget fra sig? Men det er i hvert fald det regelgrundlag, som nu er

kørt igennem i Bruxelles, og som siger: Du kan få kompensation i form at støtte ud fra statsstøttereglerne, hvilket betyder, at det som Danmark umiddelbart kan tilbyde fiskerne for at få de 1,1 mia. kr. enten er oplægningsstøtte, ophugningsstøtte, statslige investeringsordninger udover de ting, der normalt ligger i IHF-programmet (fremover IHSAF-programmet) – altså fiskeriudvikling og dermed de tilskudsordninger, der normalt ligger her.” DET ER NOK IKKE LIGE NU ”Det er jo lidt diffust det der med investeringstilskuddet, fordi mange vil sige: Det er nok ikke lige nu, at jeg står og skal lave investeringer i mit fartøj, når jeg jo skal afgive nogle fiskerimuligheder, som jeg måske har været nede i banken og låne penge til at erhverve mig. Derfor kan man sige: Hvorfor lave sådanne restriktioner i det hele taget.” ”Oplægningsstøtte betyder normalt, at man i princippet skal lig-

ge stille i forhold til sin aktivitet. Og ophugningsstøtte indebærer jo, at man helt forlader branchen.” For Danmarks Fiskeriforening handler det derfor om, hvordan man sikrer, at de mennesker, som reelt får frataget nogle kvoter, bliver kompenseret for det almindelige mennesker vil opfatte som ekspropriationslignende forhold. ”Her handler det jo ikke om, at den samlede kvote bliver mindre på grund af biologisk rådgivning, men derimod om, at EU skal finde noget betaling til nogle briter for at få en aftale på plads.” LIGNER EKSPROPRIATION Fiskerne finder det beklageligt, at man har kørt alt dette igennem i Bruxelles uden at forholde sig til, at landene regulerer fiskeriet meget forskelligt i den nationale forvaltning. ”Det ligger jo faktisk i grundforordningen for den fælles fiskeripolitik, der specifikt siger, at det bliver fastsat nationalt, hvordan man fordeler kvoterne

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Det må sikres, at de fiskere, som mister kvoter, får kompensation.

og udnytter de fiskerimuligheder, som man får som del af den fælles fiskeripolitik. Det har været et fast element i mange år, fremhæver Kenn Skau Fischer.

tror, at det også har overrasket de danske myndigheder, at de ikke bare kunne få lov til at dele penge ud til dem, der har mistet deres kvoter i denne sammenhæng.

”Ikke alle EU-lande har fiskeri, men for alle dem, der har, gælder, at der næppe er to lande, der har en ens fiskeriforvaltning. Derfor er det ærgerligt, at man ikke har lavet nogle mere brede regler, som giver mulighed for at man kan fordele pengene i overensstemmelse med den nationale fiskeriforvaltning, mener han.

OPRIGTIG VELVILJE ”Jeg har indtryk af, at vore myndigheder oprigtigt gerne vil gøre, hvad de kan for at pengene kommer dem til gavn, som mister noget, så der kommer rimelighed i tingene. Men de er jo også klemt af juraen i EU-restriktionerne, så jeg er meget spændt på, hvordan de får skruet tingene sammen”

”Det er f.eks. ikke alle lande, der har omsættelige kvoter, som i Danmark og Holland. Det har Frankrig og Irland f.eks. ikke, så de synes, at man er landet på en god model. Det hjælper bare ikke os, som jo har individuelt ejerskab til kvoterne i form af omsættelige kvoter, siger Skau Fischer, som egentlig

Hertil kommer Folketingets indstilling til sagen: ”Et eller andet sted er det jo sådan i fiskeripolitik, at man har behov for at søge enighed i hele Folketinget, om hvordan pengene skal anvendes. Så selv om vi har nogle ideer i fiskeriet, så er det jo Folketinget og myndighederne,

der bestemmer, hvordan pengene skal bruges.” ”Fra Danmarks Fiskeriforening har vi sagt: Vi har altså nogle folk her, som har mistet noget. Det kan ikke være rimeligt, at man bare bliver eksproprieret på denne måde. Så hvis man ikke politisk kan levere varen, så folk får deres kompensation uden alt for mange krumspring, ja, så er vi nødt til at få undersøgt, hvordan de juridiske forhold er.” ”Det meldte vi ud lige før sommerferien. Vi er derfor gået i gang med nogle advokater for at se, hvor folk juridisk set står, hvis dette er at sidestille med ekspropriation. Jeg tror dog, at vi kommer til en form for afklaring inden Folketingets åbning i oktober. Ellers er der nok fuld beskæftigelse til advokaterne i lang tid,” vurderer Kenn Skau Fischer.

13. - 15. OKTOBER 2021 / AALBORG

VELKOMMEN TIL DANFISH INTERNATIONAL Vi slår dørene op til en af verdens mest betydningsfulde messer for udstyr til fiskerierhvervet. Kom med til DanFish International 13.-15. oktober.

STED Aalborg Kongres & Kultur Center Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Læs mere og book billet på www.danfish.com

ÅBNINGSTIDER 13. oktober kl. 10-17 14. oktober kl. 10-17 15. oktober kl. 10-16

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 7- 8· 2 0 2 1

AF PETER BRANDI

THYBORØN HAVN PÅ TOPPEN NU OG I FREMTIDEN

På trods af Brexit og kvoter, i forhold til sidst vi skrev om Thyborøn, går det sådan set godt, som man siger på de kanter. Havnedirektør Jesper Holt Jensen giver en status: ”Konsumfiskeriet ser bedre ud end forventet på baggrund af Brexit, transitfiskeriet er ok trods de nye regler. Industrifiskeriet står lidt svagere, Tobiskvoten har påvirket vores første

halvår, men som helhed er det et fiskeri, der går godt. Godsaktiviteterne går rigtig godt, hvilket vi også har forventninger om. Vi har mellem 1,7 og 1,8 mio. tons gods gennem havnen årligt,

Nordsøtrawl A/S har leveret alle vodder til Sulehav, 1 stk 1463 Rockhopper 1 stk 1600 Combi 1 stk 3500 Heigh lift

Nordsøkaj 18 - 7680 Thyborøn - 20 83 19 89 - thy@nordsotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

hvilket er næsten en fordobling i forhold til de 900.000 tons vi flyttede i 2014.” HAVNEUDVIDELSEN ”Efter megen planlægning, rigtig mange undersøgelser og endnu flere ansøgninger, er vi endelig i gang med uddybningen, der skal bringe dybden i havneindløbet fra 8 til 10 meter. Vi har behov for de 10 m. hvis vi fortsat skal kunne betjene de store trawlere, fragtskibe og offshore fartøjer, der efterhånden stikker 8-9 m. Det er Firmaet Rhode Nielsen A/S der står for selve udgravningen. Det drejer sig om rigtig meget sand, men i stedet for at flytte sandet til havs, vil vi bruge det til at udvide havnens areal til 150.000 – 160.000 m², samtidig skal vi have bygget 220m godskaj.

Vi er nødt til at udvide vores kajer til gods, hvis vi fortsat skal vækste, da vi allerede nu har brugt alle vores kajmeter. Hovedparten af godset er råstoffer som sten og grus fra Jyske Rev. Vi er startet på vores nye aktiviteter indenfor offshore, hvor vi fokuserer på de nye vindmølleparker i Nordsøen. Vi har allerede haft gang i de første undersøgelses- og forsyningsskibe – og det bedste er, at det er trafik, der kommer på toppen af den igangværende trafik.” Slutter Jesper Holt Jensen. Men havnen er også meget andet end fisk og fragt, den er med sine ca. 1.000 arbejdspladser nok Lemvig kommunes største. Dog er kun de 19 er i selve havne selskabet, resten af arbejdspladserne er hos de mange virksomheder der er

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168

vestjyskbank.dk/thyborøn

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker indenfor de industri-, serviceog håndværksvirksomheder, der har deres udkomme via havnen. Thyborøn Havn er blandt de 15 største i Danmark, og der er mellem 3.500 g 4.000 kommercielle anløb om året på de eksisterende 5.8 km kajplads. Som ”Kommunal Selvstyre Havn” er Thyborøn Havn en væsentlig spiller i lokalområdet, ikke kun i kraft at sin kommercielle trafik og de derfra kommende aktiviteter, men også som en del af den stigende turisme, der er i området. For eksempel er den inderste del af Thyborøn havn, udlejet til Turistforeningen som gæstesejler faciliteter med gode pladser og topmoderne sejler-

faciliteter, der er plads til ca. 33 både ved pæle, og skulle du have glemt at bestille plads som lystsejler, ”så finder man nok også ud af det”. HAVNEN DELTAGER OGSÅ AKTIVT I AKTIVITETERNE Som eksempel kan nævnes den traditionsrige ”Fiskedag”, der afholdes hvert år på den første lørdag i august. Her kan du få frisk fisk, musikalsk underholdning og hyggeligt samvær for hele familien. Aktiviteten har selvfølgelig haft samme Covidproblemer som alle andre. Men allerede her i 2021 nærmede man sig den ”Fiskedag”, som de mange deltagere er vant til. Så skulle du være på de kanter til august 2022, så er det en god ide at kigge forbi.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

F I S K E R B L A D E T / 7- 8· 2 0 2 1

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AF FINN BRUUN

50 ÅR I SEPTEMBER: CHEFBIOLOG CLAUS REEDTZ SPARREVOHN, DPPO

FISKERNE ER KLAR TIL OMSTILLING – MEN HVAD MED SYSTEMET

Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO, var first movers, da de for otte år siden så behovet for en decideret videnskabelig medarbejder. Det blev havbiolog Claus Reedtz Sparrevohn, som siden har været brobygger mellem den teoretiske verden på universiteterne og den praktiske hverdag ude i fiskeriet. Han har set frygten for overfiskeri blive til en udfordring omkring økosystemkonsekvenserne af store bestande, eksempelvis makrel. Og han ser derfor et stigende behov for en økosystembaseret rådgivning og forvaltning, som ikke kun ser på de enkelte arter, men en helhed. Klimaet påvirker havene, og hvad gør vi, når der pludselig begynder at dukke sardiner op i Nordsøen? Det er et af de spørgsmål han som chefbiolog i en producentorganisation skal forholde sig til: Kan vores forvaltningssystem håndtere bestandenes udbredelser. Er vores mekanismer gode nok. Fiskerne er omstillingsparate, men hvad med systemet. For Claus Reedtz Sparrevohn startede det med, at han læste fiskeribiologi og biologi på Aarhus Universitet og derefter var et år på fiskerihøjskolen i Tromsø. Det tændte for alvor hans interesse for

fiskeri og biologi. Så han skrev speciale og senere Ph.d. på DTU Aqua, hvor han var ansat indtil 2013. ”Det er nok lidt et tilfælde, at jeg kom ind i DPPO, men jeg har været utrolig glad for, at jeg tog skiftet. Jeg kan godt lide, at man arbejder tættere på den mere praktiske del af det, så det ikke kun er teori. Og så synes jeg også, at det har været utroligt givtigt at lære fiskerierhvervet og fiskerne at kende, siger han. EN BOBLE ”Når man er på universitetet, kan man jo godt have en tendens til at befinde sig i en boble, hvor man tror, at professorerne er de klogeste mennesker i hele verden, og der ikke findes nogen udenfor, som også har en indsigt i disse emner. Måske ikke en teoretisk indsigt, men en viden, som er blevet formet af mange år med fingeren på pulsen.”, siger han og vil gerne se sig selv som en, der bygger bro mellem de to måder at se verden på.

”Fiskere har naturligvis svært ved at få indsigt i de mere tekniske aspekter af videnskaben. Omvendt har videnskabsfolk ofte meget svært ved at se ind i de mere praktiske aspekter af fiskeriet. Det går begge veje, og som bindeled skal man gerne kunne ”oversætte.” Claus Reedtz Sparrevohn understreger, at det ikke kun handler om, hvad man faktuelt ser ude på havet: ”Forestiller man sig, at mindstemålet ændres på en eller anden art, kan det jo godt være, at man teoretisk kan beregne, at man på sigt vil kunne fange flere ton af arten, fordi man først fanger dem, når de er blevet lidt større.” ”Det er bare ikke det samme som, at det rent forretningsmæssigt og fiskerimæssigt er muligt at gøre det. Der kan være så mange uhensigtsmæssigheder ved kun at måtte fange fisk af en vis størrelse, at det ikke er praktisk muligt.

Han var den første, som blev ansat i organisationen som rendyrket videnskabelig profil frem for som policy maker eller lobbyist. Opgaven hed at deltage i den videnskabelige proces, informere om den og sikre, at DPPO’s medlemmers indsigt og viden også blev kanaliseret ind i det videnskabelige. ”Siden jeg blev ansat i 2013 er der blevet ansat folk i tilsvarende stillinger i Holland, Skotland og Norge, som har en mere videnskabelig profil. Men det var DPPO, der først så, at den videnskabelige vinkling også var vigtig at være involveret i.” HAVBIOLOGIEN Den udvikling, som Claus Reedtz Sparrevohn har oplevet gennem årene, er karakteriseret ved genopbygningen af mange af de store pelagiske bestande: Makrelbestanden og sildebestanden. ”Hvor man tidligere i min karriere i fiskeribiologi har været meget

Est.

1965

BREDGAARD BOATS BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ APS 50 B · 4970 RØDBY Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARDB +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 7- 8· 2 0 2 1

bekymret for overfiskeri, har vi i dag fået en forvaltningsmæssig udfordring i, at man har for store bestande, så der er for meget konkurrence internt i bestandene. Det betyder dårligere vækst og måske også dårligere ægproduktion. ”Jeg har oplevet - specielt inden for pelagisk - en vinkling fra en bekymring alene om hvorvidt, man overfiskede til også at være en bekymring om, hvordan det økosystemmæssigt er muligt at sikre den rette balance mellem størrelsen på de forskellige fiskebestande.” MILJØ, KLIMA OG OPVARMNING En af hans største udfordringer i dag, er spørgsmålet om vi har et forvaltningssystem, som er i stand til at håndtere ændringer i bestandenes udbredelser. ”Er vores mekanismer gode nok, hvis f.eks. der pludselig begynder at komme rigtig mange sardiner ind i Nordsøen, og vi derfor begyn-

der at opdyrke et fiskeri på dem. Kan systemerne så sikre, at det kommer til at foregå på en korrekt og bæredygtig måde og så vore fiskere i Nordsøen kan få lov at fiske dem dér,” spørger chefbiologen. Professionelt har han og DPPO ingen mening om, hvorvidt verden er ved at gå under sådan som FN’s IPCC siger. ”Jeg tror nu nok, at vi - i hvert fald i den vestlige verden - vil være i stand til at håndtere situationen. Men der er ikke tvivl om, at nogle af de sydlige bestande vil komme til Nordsøen og det bliver en svær udfordring - rent forvaltningsmæssigt. Men fiskerierhvervet og fiskerne er utroligt omstillingsparate. De er gode til at se mulighederne og modige, når det gælder nye eventyr. ”Det som kommer til at fylde meget for os i fremtiden er, at prøve at sikre en mere økosystembaseret rådgivning, som ikke kun handler om de enkelte arter. Man

må se det hele i en større sammenhæng. Det er i særdeleshed blevet vigtigere efter, at man har fået mange store bestande, som begynder at konkurrere med hinanden – og indbyrdes. Derfor bliver man nødt til at se det hele som en helhed – det vi også kalder tæthedsafhængige effekter,” vurderer han. TO SLAGS HAV ”Vi kommer også til at se på havmiljøets tilstand og hvad en god havtilstand er. Ferskvandssøer kan jo have to tilstande: Klarvandede eller uklare pga. alger, hvor enten fredfiskene eller rovfiskene får overtaget. Begge tilstande er naturlige. Og noget, der tyder på, at vi kan få det samme i havet. F.eks. i Østersøen. Og hvad gør man så forvaltningsmæssigt, når man ikke har en men to ret forskellige tilstande. Så står politikerne midt imellem” påpeger Claus Reedtz Sparrevohn, som forudser nogle mere selektive og CO2effektive fiskerier.

Samtidig mener han, at det danske industrifiskeri skal have større interesse: ”Biologisk set giver det god mening at høste på de kortlivede arter, fordi vi her ser en stor vækst og en stor biomasse, men det er lidt svært at overbevise folk om, at tobisfiskeri og brislingefiskeri i virkeligheden er en god og billig måde at få en masse protein på. Men det er nok en mere politisk dagsorden”, erkender han. Claus Reedtz Sparrevohn er født og opvokset i København og Hjørring. Han er gift med Jane Behrens, som er seniorforsker på DTU Aqua. Sammen har de en søn på 13 år. De bor på Frederiksberg og har sommerhus i Sverige. Og så er han lystfisker om en hals. Det er en hobby som fylder virkelig meget og som han dyrker på højt niveau. Han fylder 50 år den 28. september

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legr e ya San s Bol d A legreya SC Regul a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

/TECH, COPENHAGEN, APRIL 26TH - 28TH 2022

WORLD MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE

Danish Shipping

NO. 5 in the world

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Conference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation

DANISHMARITIMEFAIR.DK • MDC.CENTER/WMTC2021

TRAVLT MED NYBYGNINGER MED GRØNNE LØSNINGER

Karstensens Værft i Skagen har gang i nybygninger på stribe, ikke mindst tre trawlere til ”gamle” kunder i henholdsvis Norge, Sverige og Skotland, som alle skal leveres i 2023. Dermed er ordrebogen for fiskefartøjer oppe på 16 for de kommende tre år. Det er Karstensens eget design, som danner baggrund med vægt på sikkerhed arbejdsmiljø og grønne løsninger, Ikke mindst den senest tilkomne nybygning, ”Sille Marie” til Kristiansand, tager et ekstra grønt spring. Kontrakten om design, bygning af levering af den nye 65,90 meter pelagiske trawler, ”Sille Marie”, er indgået med rederiet Sille Marie AS i Kristiansand, som Karstensens kender i forvejen. Vægtningen på det grønne indebærer, at omkring 10 procent af prisen på 305 mio. norske kr. går til bæredygtige løsninger. Værftet har således designet og skræddersyet fartøjet til rederiets behov med et ekstraordinært fokus på reduceret udslip, og en grøn operationsprofil. Projektet er således fyldt med innovative, grønne og bærekraftige løsninger, oplyser værftet. Der har været lagt speciel megen vægt

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen. En nyudviklet, energieffektiv langsomtgående propeller ventes at sætte ny standard. Nybygningen ”Sille Marie” skal afløse det norske rederis nuværende ”Sille Marie”, der har været en del af baggrunden for designønskerne fra rederiet Sille Marie AS fra Søgne ved Kristiansand. Det er rederiets første nybygning. Rederiet driver kombineret trawlfiskeri, dels pelagisk efter sild og makrel og dels efter industrifisk kombineret med konsumfisk/

hvidfisk. Det nye fartøj skal drives efter samme principper. Leder af rederiet er Carl Aamodt i samarbejde med skippere Bastian og Yngvar Salthaug. MINDRE FORBRUG ER MINDRE UDSLIP Under hele design- og specifikationsprocessen har der været meget stort fokus på skibets driftsprofil, optimering af brændstofforbrug og dermed reduceret udslip. Det grønne styrkes især af fuld udslips-rensning, skrogets udformning og integration med en specielt stor, langsomtgående propeller. Den har været genstand for megen undersøgelse og optimering i tæt samarbejde med

leverandøren af fremdrivningsanlægget, MAN Energy Solutions. Hertil kommer en stor batteripakke, som vil reducere forbrug ved aktiv peakshaving samt give ekstra strøm i kritiske driftskonditioner, oplyser Karstensens Værft. Desuden er fartøjet designet med elektriske wincher, som i alle brugskonditioner regenererer overskudsenergi til batteripakken, elektriske fiskepumper, varmegenvinding fra alle motorer, LED belysning. Overalt går man efter lavest mulige energiforbrug. Det elektriske wincheanlæg rigges for 2-trawl med 3 wincher

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

og 4 nettromler. Endvidere arrangeres to pumpestationer på agterskib, SB hhv. BB, for dobbelt indpumpning af fangsten. Fiskepumper er også af elektrisk type. NØJE TILPASSET PROFILEN Skibet indrettes desuden med en state-of-the art fiskefabrik, med maksimal fokus på effektiv arbejdsgang og skånsom fiskebehandling for fartøjets fangst af hvidfisk til humant konsum. Underleverandørerne bliver udvalgt ud fra energioptimering, innovation, kvalitet, og fremdrivningsanlægget vil komme til at bestå af en MAN hovedmotor på 2920 kW med en stor, langsomtgående propeller som måler en diameter på 4,70 meter, tilpasset skibets nøjagtige driftsprofil. Propellerens størrelse og omdrejningstal repræsenterer et banebrydende valg, og det forventes at skibet vil kunne drives med en særdeles god energieffektivitet. GINNETON Samtidig er Karstensens Værft i gang med bl.a. design og bygning af en 63,80 m trawler til det svenske rederi Gifico, ejet af familien Claeson fra Fiskebäck i Sverige. Det nye fartøj ”Gin-

neton” er blevet designet i et meget nært samarbejde mellem rederi og Værft. Rederiet har været optaget af innovative løsninger, og der har været lagt speciel megen vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen, oplyser værftet. Den grønne profil er baseret på det praktiske og effektive med stor fokus på skrogets udformning, og optimering i forhold til ”Ginneton”s driftsprofil for at opnå lavest mulige brændstofforbrug og dermed udslip. Som direkte energioptimering udrustes fartøjet med varmegenvinding fra alle motorer, LED belysning overalt samt en række andre tiltag for at sikre lavest mulige energiforbrug. CHRISTINA S Et tredje aktuelt fartøj er en 77,00 meter pelagisk trawler ”Christina S”, der nybygges for Christina S Fishing Company i Fraserburgh, Scotland. Der er i designet lagt op til optimal fangstkvalitet ligesom arbejdsmiljøet og sikkerhed, har været i fokus hele vejen igennem. WärtsiläS leverer en fuld fremdriftspakke med den prisvindende Wartsila 12V31.

FARTØJETS HOVEDDIMENSIONER: • L ængde overalt 6 5,90 m, • Bredde moulded14,00 m • Dybde shelterdæk8,00 m • Lastekapacitet1550 m3 ØVRIGE TEKNISK DATA: • HovedmotorMAN 8L27/38, 2920 kW • G ear og propellerMAN, d4700 mm • Winch anlægElektrisk • Sidepropellere2 x 700 kW • RSW-anlæg2 x 850 kW

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

one point of contact WWW.DAVAI.DK WWW.DANHIRE.DK

· Rope Access · Skibe · Kraner · Industri · Udlejning af udstyr

· Offshore installationer · Teknisk isolering · Overfladebehandling · Containere løsninger · Overfladebehandling af skibe

Vi leverer høj kvalitet og certificerede medarbejdere Davai ApS har mange års erfaring inden for industriel overfladebehandling, eftersyn, vedligehold og reparationer af selv de mest komplekse overflader. Kombineret med høj-niveau kompetencer i offshore opgaver.

MANDSKABS UDLEJNING

Vi råder over et stort antal erfarne, veluddannede og højt engagerede medarbejdere, der alle er certificeret – også med kort varsel. Hos Davai får du altid personale med up-to-date uddannelse, de rette kvalifikationer til den konkrete opgave, og som evner at indgå i et team.

Grenaa · Fiskerikajerne 20 · DK-8500, Grenaa · Tel. +45 8630 1236 · Mail: kio@davai.dk Femern · Finlandsvej 3C · DK-4970, Rødbyhavn · Tel: +45 4019 1236 · Mail: femern@davai.dk

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

F I S K E R B L A D E T / 7- 8· 2 0 2 1

FOTO: STEFAN HOLMAGER LARSEN

Friske forårsruller med stærk chilidressing.

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN OG ATSANEE GUNHAKHOM

SUNDE SOMMERRULLER MED FRISKE REJER

Friske forårs- eller sommerruller er sundere end de dybstegte, fyldet er sprødt og lækkert, og så er det den en fantastisk måde at nyde smagen af friske rejer. Her giver FiskerBladet dig et bud på en lækker opskrift med rejer. Rejer er lækre i mange retter eller på en decideret rejemad. Den flotte røde farve, søde, neutrale smag og den bløde konsistens klæder ethvert spisebord, hvad enten det er til julefrokosten ved siden af en sildemad, som topping på et stjerneskud på havnen en forårsdag eller som et pil-selv-slaraffenland for rejeelskere. I Danmark er vi dog langt fra de eneste, der har smag for rejerne, og verden over bugner det med fantastiske opskrifter, der fremhæ-

F I S K E R B L A D E T / 7-8· 2 0 2 1

ver de små skaldyrs smag i høj grad. En sådan opskrift er de friske forårsruller, der har sin oprindelse i det vietnamesiske køkken - og navnet til trods, så smager de altså også himmelsk på en sensommerdag! Modsat de friturestegte ruller, som de fleste danskere kender fra friturebrønden på den lokale grillbar, så er friske forårsruller sundere end de dybstegte, med sprødt og lækkert fyld, der fremhæver alt det gode ved rejer.

I vores udgave af den populære spise, har vi på FiskerBladet valgt et fyld bestående af gulerødder, peberfrugt, bladselleri, agurk og lidt blandet salat. Det er sprøde, søde grøntsager, der går godt i spænd med den stærke chilidressing fra Thailand, som vi har valgt at parre rullerne sammen med. Men det gode ved opskriften er, at du ikke behøver følge den slavisk. Prøv derimod at mikse og matche ingredienserne efter, hvad du har

lyst til, og hvad du har på lager - for eksempel med rå, grønne asparges i forårsrullen, eller vælg en aioli som tilbehør hvis chilisovsen - som i øvrigt smager helt fantastisk med dampet fisk - bliver for stærk. FiskerBladets bud på en lækker sensommerret, friske forårsruller med stærk chilidressing, egner sig virkelig godt som en lækker og let forret serveret på terrassen, gerne i selskab med gode venner og et glas kølig hvidvin. Velbekomme!

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FREMGANGSMÅDE FRISKE FORÅRSRULLER Forbered rejerne. Det vil sige kog dem, hvis du bruger ferske rejer, eller optø dem, hvis du bruger frosne. Sørg for at fjerne endetarmen og alle skaller samt haler fra rejerne. Skær gulerødder, peberfrugt, bladselleri og agurk ud i cirka 5 centimeter tynde stænger af samme størrelse. Vask salaten og gør det hele klart til at lave forårsrullerne. FRISKE FORÅRSRULLER MED STÆRK CHILIDRESSING TIL DE FRISKE FORÅRSRULLER SKAL DU BRUGE: • Rispapir • Friske pillede rejer • En halv agurk • 1 rød peberfrugt • 1 stang bladselleri • 2 gulerødder • Friske salatblade

Vacuum Pumps

TIL CHILIDRESSINGEN SKAL DU BRUGE: • 6 stærke grønne chilier • 1 stærk rød chili • 7 fed hvidløg • 5 spsk fiskesovs • 5 spsk limejuice • 1 spsk palmesukker - evt. honning • 1 bundt frisk koriander • 5 korianderrødder - Kan udelades

Rispapiret, som kan købes i de fleste supermarkeder, klargøret ét blad ad gangen ved at dyppe det i lunkent vand i cirka 15-20 sekunder. Når rispapiret er blødt en smule op lægges det på en glat overflade enten på et rent køkkenbord eller på et skærebræt. Læg nu tre rejer på en linje ved siden af hinanden cirka én tredjedel inde på rispapiret. Tilføj herefter grøntsagerne og salaten så det ligger oven på rejerne.

Grading Lines

Fold nu siderne ind over hver ende af indholdet, og rul derefter rispapiret sammen i en stram forårsrulle. De er nu klar til servering. STÆRK CHILIDRESSING Pil hvidløgene og skyld chilier og korianderen godt. Skær koriander og chilier ud i mindre stykker og hæld nu alle ingredienser ned i en blender. Kør herefter det hele sammen til en fin konsistens. Nu kommer den vigtiste del - smag til! Den thailandske dressing er en fin balance mellem surt, sødt, salt og stærkt. Hvis du vil have mere syre, så tilføj lidt mere lime. Hvis du vil have mere sødme, så tilføj mere sukker. Det salte element er fiskesovs, mens færre chilier naturligvis er lig med mindre styrke. Smag dig endelig frem - det er dig, der bestemmer!

Dewatering Systems

Ice Handling

Phone +45 76 11 49 49 • email: iras@iras.dk

www.iras.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

We know how to handle fish

F I S K E R B L A D E T / 7- 8· 2 0 2 1

SEARCHMASTER INTELLIGENT SEARCHLIGHT

Integreret stråle stabilisering med automatisk lysfokusering Automatisk tracking af mål fra AIS eller Radar

Ny revolutionerende søgeprojektør gør arbejdet, til søs, mere sikker med den indbyggede Mand-Overbord funktion.

Searchmaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | +45 7512 0444 info@searchmaster.dk | www.searchmaster.dk

FiskerBladet 7-8-2021

Articles inside

KVOTEANBEFALINGER: VIDENSKABELIG RÅDGIVNING SOM ER TIL AT LEVE MED