MARITIME 11-2020 by Maritime Media Group

MARITIME November 2020 NR. 11 22. ÅRGANG

DKK 49,50

400 MILLIONER TIL AT BEKÆMPE KLIMAGASSER Åbner ”kattelem” til krydstogt Dansk elefant i Indien – 400 års jubilæum

MAGASINET MARITIME 11-2020

TOPHISTORIE

HavneBladet

FESTLIG INDVIELSE I FLOT VEJR Fleksibel kaj er strategisk vigtig investering i erhvervsudvikling og arbejdspladser.

VIGTIG BRIK I UDVIKLINGEN AF NAKSKOV Fleksibel Sydhavnskaj skal sikre mulighederne for fleksibel havnedrift og fortsat erhvervsudvikling.

VELKOMMEN TIL BOLDWIND Nybygget, bredere og længere specialfartøj giver vingetransporten stor kapacitetsudvidelse.

400 MILLIONER KRONER TIL AT BEKÆMPE KLIMAGASSER Det nye Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping er sat i verden for at fjerne skibsfartens udledning af klimagasser, A.P Møllers Fond har doneret 400 millioner kroner til formålet, og der er allerede indgået samarbejder med 7 virksomheder.

EN DANSK ELEFANT I INDIEN I 2020 kan Danmark og Indien fejre 400-års jubilæum for venskabelig samhandel, og det sker på fornem vis. Mette Frederiksen (S) og Indiens premierminister, Narendra Modi, har i efteråret indgået et strategisk grønt samarbejde, og de to statsoverhoveder kan takke en entreprenant konge og admiralskibet ‘Elefanten’ for, at der overhovedet er et jubilæum at fejre.

DIGITALE OFFLINE VÆRKTØJER TILBYDER E-LEARNING FOR DESMIS COMPACTCLEAN BALLASTVANDSYSTEM Smartphone app forbinder computerbaseret træningsprogram support til vedligehold. Maskinmestre og besætningsmedlemmer kan nu træne og erhverve sig viden ift. DESMI Ocean Guards CompactClean ballastvandsystem ved hjælp af to digitale offline værktøjer. Det ene er et computerbaseret træningsprogram (CBT) og det andet en mobil-app.

GODT KAJPROJEKT GRUNDLAGT PÅ SAMARBEJDE Bygning af en ny kaj er et samspil mellem kunder, tekniske specialister, økonomi og beslutningstagere.

NU BYGGES FEMERN-TUNNELEN FBC, et konsortium bestående af Boscalis og Van Oord bygger moler til arbejdshavnen.

LANGELINIE RENOVERES

AMBITIØS BYUDVIKLING I NAKSKOV

TILLADELSE TIL AT UDDYBE SEJLRENDE! Det er stort – det er meget stort! Thyborøn Havn har i 10 år arbejdet på at få vanddybden i Thyborøn Kanal og dermed i indsejlingen til havnen forøget. Nu er det en realitet, tilladelsen er i hus, og det er simpelthen en kæmpe fornøjelse!

US MYNDIGHEDER ÅBNER ”KATTELEM” TIL KRYDSTOGT Topcheferne i den amerikanske krydstogtsindustri har holdt stormøde med repræsentanter fra styret i Det Hvide Hus i Washington DC og ikke mindst den republikanske vicepræsident Mike Pence. På dagsorden stod mulighederne for en genåbning af krydstogtindustrien.

”DEN BLÅ MBA” SET FRA DE STUDERENDES SIDE I sidste nummer af Maritime skrev vi om ”Den Blå MBA” fra CBS, som uddannelse, men hvordan er det at gennemgå uddannelsen, og hvilke muligheder giver den dig. Hvem ved det bedre end de der gennemgår uddannelsen. Vi har derfor spurgt 3 forskellige studerende om deres syn på uddannelsen. Charlotte Røjgaard der er dansk, Habib Mammadov der er azerbaijaner, og Thomas Damsgaard der er dansk-amerikaner. Charlotte Røjgaard og Habib Mammadov er begge i gang med uddannelsen lige nu, og de vil bestå sammen, i det der er kendt som klassen af 2021. Thomas Damsgaard bestod uddannelsen med klassen af 2017.

KOLOFON MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

AABENRAA HAVN STYRKER POSITION I SYDDANMARK

KVINDE PÅ EN MANDEARBEJDSPLADS Mød Dianna Abildtrup hos Thyborøn Nordsøral A/S

MASCOT INTERNATIONAL A/S VÆLGER THYBORØN HAVN

GENBRUG AF SNURREVODSTOV

Den sønderjyske havneby Aabenraa har vokset sig stærkere end nogensinde før viser den seneste kvartalsopgørelse. Havnen har således håndteret mere end 1,3 mio. tons gods over kaj. Det giver en fremgang på hele 23 procent i forhold til samme periode sidste år.

Drift og vedligeholdelse af et fiskefartøj inkluderer også udskiftning af nedslidt fiskegrej. Snurrevodstovet fra fisketeknikken flyshooting indenfor konsumfiskeri er et godt eksempel herpå.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@mmg.dk

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

MARITIME November 2020 NR. 11 22. ÅRGANG

DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Medier ApS CVR.: 30712471 Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

400 MILLIONER TIL AT BEKÆMPE KLIMAGASSER Åbner ”kattelem” til krydstogt Dansk elefant i Indien – 400 års jubilæum

Næste udgave: 4. december 2020

AF PETER BRANDI

o Cerup-Simonsen er indehaver af et af de mest spændende jobs i vor tid. Han er blevet betroet at være CEO for Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping er en almennyttig organisation, der med udgangspunkt i forskning og udvikling fra allerøverste hylde, kaster sig ud på en ambitiøs handlingsdrevet rejse, en rejse hvis mål det er at lægge en ny kurs for shipping industrien. En kurs der styrer industrien hen imod et stop for udledning af klimagasser – og selv om rejsen bliver lang, begynder den allerede i dag.

det uhyre kompliceret at udarbejde livcyklusbetragtninger.”

Det lyder umiddelbart som noget af en ønskedrøm, men når man ser på, hvem der står bag, og de ressourcer der er til rådighed, er der nok en hel del realisme i projektet. For at finde ud af mere om dette spændende projekt, har vi taget en snak med den person, der skal stå i spidsen for rejsen nemlig Bo Cerup-Simonsen.

Det er ikke sort hvidt. Der er rigtig mange nuancer i det, for vi skal også forstå, hvad er det for nogle nye muligheder der er for at mindske den negative effekt fra skibsfarten. Nogle af de nye muligheder, som vi taler om, er f.eks. ammoniak, metanol og brint – og det er ikke enkelt at sammenligne løsninger, og forstå det fulde billede af deres respektive belastning af miljø og klima”

HVAD ER OPGAVEN FOR CENTRET ”Tiden er kommet – nu skal vi gøre noget, der har en ægte effekt på klimaet. Vi skal hurtigst muligt hen til at virksomheder vil lægge store investeringer i fremtidens skibsfart. Men vi er nødt til at starte et andet sted, vi skal have overblik og vi skal forstå system- og livscyklusser indenfor skibsfart. Kun derved undgår vi at investere i løsninger, der senere viser sig, ikke at have den ønskede effekt.” VI SKAL FORSTÅ DE ELEMENTER DER INDGÅR ”Vi skal se på alle de dele der indgår i skibsfart, og især hvilken energi der driver skibsfart. Vi skal se på de primære bæredygtige energikilder, hvordan energien konverteres til brændstof, hvordan den lagres og transporteres og endeligt hvordan den igen anvendes på skibet, og hvad miljøbelastningen er deraf. Det er et kæmpestort og komplekst system, hvilket gør / SIDE 4

FORSTÅELSE ER NØDVENDIG ”Det er en af Centrets opgaver at få etableret en forståelse af, hvordan skibsfart påvirker klimaet. Og for at etablere den forståelse, skal man forstå hvordan 70.000 skibe opererer. Vi skal også forstå, hvad det er for en værdi skibsfarten leverer til verdenssamfundet i dag. Så vi skal forstå hvordan vi kan opretholde værdiskabelsen, samtidig med at vi mindsker den klimabelastning den afstedkommer.

UDVIKLINGEN AF DE NYE MULIGHEDER Der ligger en stor opgave i at tydeliggøre, udviklingspotentialet er for nye brændstoffer. Vi skal forstå det samfundsøkonomiske konsekvenser og deres dekarboniseringspotentiale; altså – hvor meget kan de reelt de-karbonisere, ligesom vi skal forstå sikkerhedsaspekterne til fulde, for nye brændstoffer”

ligger forskellige steder, afhængig af om man ser på bio-fuel, brug af ammoniak, eller metanol.”

MULIGHEDSRUMMET ”Når vi kender mulighedsrummet, så kan vi også identificere, hvad det er så for nogle muligheder, der er bedst for samfundet.

DET STORE LANDKORT ”Når vi er igennem det analytiske arbejde, så har vi det store landkort over en række teknologier der forventes at give mening for den maritime industri. For hver af de løsninger, er der nogle forskellige barrierer som skal fjernes, og ting som skal adresseres, det kan være økonomi, pålidelighed, sikkerhed, miljøvenligheden.

Derfra bliver opgaven så at hjælpe med at accelerere udviklingen af mulighederne, og gennem den opnåede systemforståelse, forklare hvor flaskehalsene er. Vi skal også lokalisere, hvor barriererne er henne i systemet. For barriererne

Når overblikket er på plads, kan vi hjælpe til med at åbne de fundne problemstillinger for universiteter og for virksomheder som kan hjælpe skibsfarten, med at implementere og benytte de nye metoder.”

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

EN HELT NY SAMARBEJDSMODEL ”Vores funktion er primært at være katalysator og igangsætter af processer, vi har derfor behov for en helt ny samarbejdsmodel. Det er en model, hvor der bliver en åben zone, en såkaldt IP fri zone. Det er en zone, hvor vi kan debattere en problemstilling åbent. Et sted hvor vi kan skabe overblik over mulighederne og fokus på de områder, hvor der er udfordringer. Vi kan samarbejde med virksomheder i fortrolighed, med gensidig forståelse for, at de bevarer kontrol over egen viden. Men når vi skal bruge almennyttige ressourcer på et samarbejde, så skal der være en værdi for det almennyttige formål vi har, som er større end de ressourcer vi bruger på det.

Lad mig komme med et eksempel. En person kommer til os og fortæller at han har opfundet en brinttank til skibe. Ham vil vi gerne hjælpe. Det gør vi ved at forklare hvad der skal til for at få en brinttank til at fungere inde i et skib og i forbindelse med havneoperationer. Vi kan også fortælle hvilke operationelle krav der skal opfyldes. Vi kan redegøre for de krav og kriterier der er, for sådan en opfindelse, hvis den skal kunne fungere i skibssammenhæng. Alt det vil vi gerne assistere med, og bruge ressourcer på. Til gengæld for det ønsker vi indsigt i, hvad sådan en brinttank kommer til at koste, om den er skalérbar og hvilke slags operationelle begrænsninger kommer der til at være for den.

For det giver os værdi til vores almennyttige formål; nemlig viden som vi kan dele åbent og som kan danne belæg for at udtale, at vi – som Center – tror på at brint kan være en løsning for visse dele af skibsfarten. Samtidig gør det, at vi kender til denne og andre udviklinger, der sammen peger i retning af, at et sådant brintsystem vil være muligt. Vi vil kunne fortælle, om hvilket omkostningsniveau der er, og hvilke begrænsninger vi ser. Så derfor tror jeg i bund og grund, at vi får etableret en rigtig spændende organisation, som også er almennyttig og dermed af stor værdi for skibsfarten som branche, men også værdifuld for den enkelte partner at arbejde sammen med.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 5 /

Udgangspunktet er en erkendelse af, at hvis vi skal have et effektivt samarbejde med virksomheder, så er vi nødt til at anerkende, at virksomheder i bund og grund er kommercielle, derfor er der visse dele af deres virke, som skal forblive fortroligt og i deres ejerskab. Det giver virksomhederne et incitament til at deltage, men virksomhederne har også en interesse i at få synliggjort mulighederne, som i eksemplet, at brint rent faktisk er muligt. Som virksomhed kan man få information om det større billede og systemperspektivet men vi kan også hjælpe dem med at skabe tillid til, at deres teknologier og deres løsninger rent faktisk har mulighed i fremtiden.” Det er vigtigt at vi er en almennyttig aktivitet ”At vi er en almennyttig aktivitet, med en meget klar mission, er meget stærkt koncept, fordi vi

/ SIDE 6

kommer i høj grad til at involvere universitetsverdenen, opfindere, hele entreprenørmiljøet, de store virksomheder osv. Det der kommer til at kendetegne os er, at vi har en tidslinje og vi har en fast opgave.

afholdes. Det bagved liggende ønske er at det kan indgå i eller accelerere omstillingen hen mod klimavenlig skibsfart, og desuden at vi får tiltrukket og oplært talent til at beskæftige sig med området fremover.”

Så for os vil det være meget vigtigt, at folk, virksomheder, universiteter vil anerkende at anvendelse og systemforandring er vores formål. Det er ikke vores øverste formål at skabe ny indsigt i fænomener, det vil mere være en mellemregning for os.

Afsmittende effekt på en række andre industrier ”Der er meget stærke koblinger til mange andre industrier, vi kan se at de 7 virksomheder der allerede er med, nogle af dem leverer jo også teknologier ind i andre industrier. De har udtrykt stor interesse i at være med her, fordi vi er en sektor, og vi som skibsfart står for 3% af verdens udledning. En anden medvirkende faktor er, at vi har en mission, vi har stillet os selv en opgave, hvor vi ønsker at få skabt tydelighed for de nye løsninger i en fart. Og det synes store virksomheder er interessant at være med i.”

For at få frembragt nye løsninger bliver det vigtigt at fremme fundamental naturvidenskab på en række områder, og her har vi stærkt brug for universiteterne for der er nogle nybrud, der bliver nødvendige, og her kommer vi til at støtte forskningen. Vi kommer til at anerkende artikler, der bliver skrevet og forskningsdiskussioner der

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

man kan sagtens opretholde en fortrolighed til ens partnere og samtidig bygge en viden der kommer fællesskabet til gode. Det er den model som de 7 virksomheder allerede har købt ind i, selvom nogle af dem er konkurrenter på visse områder. Men der er en anerkendelse af, at vi er i en tidlig, pre-kompetitiv fase, hvor man er nødt til at få lavet nogle fælles standarder og et fælles lov-værk, som kan håndhæves. For vi er nødt til at kunne sige, om en ny teknologi bidrager positivt eller negativt til nedbringelse af klimagasser – og hvor meget. I dag findes der ikke en metrik eller en standard., VI SKAL GERNE HAVE IMO PÅ BANEN ”Vi håber også at vi med centerets arbejde kan bidrage til at IMO har tillid til, at det kan lade sig gøre at de-karbonisere skibsfarten. Det er afgørende at IMO indsætter et globalt regelværk, der kan håndhæves og tilse at industrien rent faktisk implementerer forandringerne. Der vil altid være lokal skibsfart som ikke rigtig lader sig regulere. Men jeg håber at vi kan få lavet et globalt rammeværk som regulerer langt størstedelen af skibsfarten.”

EN NY ARBEJDSMODEL Der er tale om en ny arbejdsmodel, hvor man sætter almennyttige penge ind og hyrer eksperter ind, der kan fungere som olien i det maskinrum, der kommer til at bestå af kloge hoveder fra mange steder, her er det springende punkt vel tillid?” Ja det er det, tillid bliver alfa og omega i det her. Vi skal have skabt et forum på Bredgade 6, hvor folk er åbne og hvor de bidrager. Det betyder at de personer som jeg nu ansætter i mit ledelsesteam, er folk der har demonstreret, i deres virke, at de går ind for samarbejde. Jeg tror det starter der, hvor vi fra centrets side går foran i åbenhed og samarbejde. Professionel åbenhed fordi der skal også være en meget stærk bevidsthed om, at de virksomheder vi samarbejder med, har strategisk vidende skal holdes hemmeligt. Det bliver på samme måde som en læge, en jurist eller en konsulent arbejder,

OM ELLER HVORNÅR ”Jeg tror på, at det er et spørgsmål om hvornår, det kommer til at ske, snarere end om det kommer til at ske. Jeg mener at der inden, er rum til at virksomheder på tværs af rederier, kunder og leverandører kan gå sammen og vise vejen frem mod, mere klimavenlig transport, og hvis der er en ekstra omkostning ved det, så finder vi ud af, hvordan den ekstra omkostning skal bæres. Der er generelt meget hård konkurrence indenfor skibsfart, så problemet er, at hvis en skibstransport bliver en lille smule dyrere i en del af shipping, så vil transporten oftest flytte over til den leverandør, der er lidt billigere. Men når man ser på andelen af en vares værdi der udgøres af transporten, så er det oftest en meget, meget lille del. Men kan man finde varegrupper, hvor man faktisk er villig til at betale en ekstra pris for miljøvenlig skibstransport, så kan man sagtens tænke sig, at konsortier af virksomheder der går sammen og tilbyder zero-Carbon shipping – enkelte gør det allerede. Og fra det udgangspunkt finder vi en måde at skalere det op.” SPORET ER LAGT ”Nu er vi ikke en kommerciel operatør så vi kommer til at arbejde omkring fokuspunkter. Det første er at udarbejde en strategi for sektoren – hvad er det for skridt der skal tages for at de-karbonisere skibsfarten. Der er tale om: • udvikling af teknologi, demonstration af nye energimæssige og teknologiske løsninger • u dvikling på det regulatoriske område

• u dvikling på det kommercielle og finansielle område Altså en samlet strategi for, hvordan vi kan se, at denne sektor kommer til at de-karbonisere. Herunder kommer vi til at arbejde med 4 områder Vi skal skabe oversigt over og få accelereret de relevante teknologiske løsninger. Dernæst skal vi arbejde med det regulatoriske område, det er især IMO men det er også EU og anden regional regulering. Det tredje bliver hele det finansielle område. Der foregår rigtig meget i finanssektoren i forhold til at understøtte den grønne omstilling. Og her tror vi på, at vi kan spille en rolle i udviklingen af finansielle instrumenter, der understøtter transitionen for skibsfarten. Det fjerde er så det kommercielle, her kommer vi til at arbejde med, hvordan vi kan bruge kundens efterspørgsel efter zero-Carbon shipping til at få skabt løsningerne. Under det ligger der også et behov for at få skabt et fælles rammeværk/standarder/metoder sådan at vi rent faktisk kan dokumentere at de løsninger vi kommer frem med, har den ønskede effekt. ORGANISATIONEN ER VED AT TAGE FORM ”Vi er klar til at byde ledelses-teamet velkommen før 1. januar. Derefter går vi gang med at konkretisere vores strategier og arbejdsprogrammer endnu mere. Vi kommer til at udarbejde 5 – 8 teknologiprogrammer, der viser, hvordan vi skal starte med at de-karbonisere. Samtidig med det strategiske arbejde, skal de nye ledere i gang med at rekruttere deres egne hold i løbet af første kvartal. Det betyder at i her i løbet af 2021 kommer til at få en ret slagkraftig organisation på plads, som begynder at kunne forholde sig konkret til opgaven med definition af mål og igangsættelse af omfattende arbejdsprogrammer, så 2021 bliver et fantastisk spændende år. Vi skal være her på Bredgade, hvor vi har plads til at vokse og håber at kunne skabe et mangfoldigt miljø med gæster fra hele verden og på tværs af industrien” SUND FORNUFT OG EVENTYR ”Ja og vi har travlt, det er svært og ambitionen er tårnhøj. Og der er et fantastisk potentiale for virksomheder og personer, der ønsker at gøre en forskel for fremtiden: du kan komme ind som enkeltperson og måske finde ud af et eller andet, der gør en kæmpe forskel og du kan komme ind som kæmpevirksomhed og levere enorme løsninger ind. Der er spillerum for alle.”

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 7 /

AF DANIEL CHRISTENSEN

llerede fra begyndelsen på det virtuelle pressemøde den 28. september måtte statsminister Mette Frederiksen (S) opgive at skjule sin begejstring. “Enestående” og “Den bedste nyhed meget, meget længe”, kaldte hun det blandt andet. Og det var da også efter alt at dømme en vigtig aftale, hun kunne løfte sløret for.

DEN FORKERTE MAND TIL JOBBET Ove Giedde var ingen dygtig sømand. Han havde ingen nævneværdig erfaring som hverken navigatør eller forhandler, og hans begrænsede sprogkundskaber levnede ham ikke mange muligheder for at kommunikere med lokale på rejsen.

Et succesfuldt virtuelt topmøde med Indiens premierminister, Narendra Modi, var forinden mundet ud i en aftale om et strategisk grønt partnerskab, der blandt andet skal hjælpe inderne med at leve mere bæredygtigt og give den danske økonomi et boost.

Oprindeligt havde kongen udnævnt den langt dygtigere og mere erfarne Jens Munk. Jens Munk nåede at planlægge hele turen, udpege skibe og besætning og arrangere proviant, inden kongen skiftede mening og i stedet gav roret til Ove Giedde - angiveligt fordi denne var diplomat af adelig slægt, mens Jens Munk sine færdigheder til trods var en bastard og tidligere skibsdreng.

Under topmødet har Modi og Frederiksen næppe sendt den danske rigsadmiral, Ove Giedde, ret mange tanker, men det burde de måske. For havde han ikke taget den lange tur rundt om Kap Det Gode Håb og hele vejen til Indien i 1618, havde der måske slet ikke været basis for en aftale. EN AMBITIØS KONGE OG EN UNG ADMIRAL Som ikke så få andre spændende beretninger begyndte det med Christian IV og dennes ambition om at gøre Danmark til en international stormagt. I 1618 investerede han, hvad der dengang svarede til et halvt års statsbudget, i at sende en flåde med den blot 24-årige admiral, Ove Giedde, i spidsen til Indien. For det havde kongen set nationer som Holland og England gøre med succes. Fem skibe med danske adelsfolk, hollandske sømænd og lejesoldater fra Tyskland drog med admiralskibet ‘Elefanten’ i spidsen mod datidens Ceylon (Sri Lanka i dag). Via en hollandsk gesandt havde Kong Christian indgået en handelsaftale med en indisk kejser, der i bytte for adgang til luksusvarer som bomuld, elfenben og krydderier fik stillet et fuldt udrustet krigsskib til rådighed i den evindelige kamp mod den portugisiske besættelsesmagt. Det var første gang, en dansk flåde sejlede syd om Afrika. Og ifølge admiralens egne noter blev det da mildt sagt også en vanskelig tur.

/ SIDE 8

Det skulle ikke blive nemt for den unge admiral at holde styr på den brogede besætning med blandet baggrund og nationalitet. Flåden skulle da heller ikke langt ind i afrikansk farvand, før der opstod problemer. ANGREBET AF SØRØVERE Ved Kap Verde måtte Admiral Giedde fyre skud mod en angribende gruppe sørøverskibe, som dog overgav sig uden nævneværdig kamp. Et par af skibene blev indlemmet i flåden, og sørøverne og deres kaptajn blev føjet til besætningen. Her begyndte admiralens manglende lederevner særligt at komme til udtryk. Selvom sørøverkaptajnen og dele af den nye besætning skabte uro og forsøgte at flygte, blev de benådet af Giedde. Samtidig skabte admiralen selv uro blandt sine egne folk ved at straffe både højt og lavt rangerede besætningsmedlemmer hårdt med fratrukket løn og kølhalinger for større og mindre overtrædelser. Det var dog heller ikke, fordi Admiral Giedde havde lette arbejdsbetingelser. Det var en højest udisciplineret besætning, der undervejs brød regler for både indtagelse af føde og drikkevand og rygning. Og under en proviantering inden afrejse fra Kap Verde mod Kap Det Gode Håb

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

FOTO: DEN STORE DANSKE

forlod en gruppe soldater deres våben og tøj på stranden for at bade. Ubeskyttet blev de angrebet af lokale, og 10 mand mistede livet. På trods af intensive forhandlinger måtte Giedde efterlade yderligere 12 mand på øen sammen med håbet om at skaffe mad og ferskvand til den lange rejse mod Afrikas sydligste punkt. TRE MÅNEDERS RENDYRKET ELENDIGHED Videre måtte de. Turen til Kap Det Gode Håb blev helt som ventet en hård omgang. Lynnedslag gjorde det svært at holde flåden intakt, strøm og hård vind gjorde det svært at holde flåden samlet, og manglen på varieret og sund kost gjorde det svært at holde besætningen frisk og rask. Strøm og uvejr førte flåden helt over nær Brasiliens kyster, inden kursen kunne sættes mod Sydafrika. I alt tre måneder tog det fra Kap Verde til Afrikas sydligste punkt, og undervejs hærgede især maveonde og skørbug besætningen. Det tvang admiralen til at tænke kreativt og rotere mandskabet, så der altid var nogenlunde friske folk til at klare de mest essentielle opgaver. Det betød også, at alle på skibene herunder trommeslagere og skrivere - og Giedde selv måtte tage en rortørn.

MANDEFALD OG INTRIGER På trods af det glædelige gensyn med land, var stemningen ikke god. Sygdommens hærgen havde kostet 200 mand livet, og et af piratskibene, der som bekendt var blevet føjet til flåden, var forlist ud for den sydamerikanske kyst. Sjusk, mente Ove Giedde, der ville straffe skibets styrmand. Men denne var så syg og svagelig, at manden med leen fik fingrene i ham, før admiralen gjorde. Giedde nærede i stigende grad mistillid til sin besætning. Han inddrog derfor alles post til gennemlæsning, og det havde nær givet ham et mytteri på halsen. I flere af brevene, som de udenlandske dele af besætningen ville sende hjem til Europa med engelske sømænd, de havde mødt i Kap Det Gode Håb, blev den danske del af besætningen kritiseret i skarpe vendinger.

Samtidig var der også direkte kritik af Ove Gieddes evner og beslutningsdygtighed. Det blev altså sværere og sværere for Giedde at holde styr på sin besætning. BESÆTNINGEN SKRUMPER Efter en måneds restitution fortsatte Elefanten og resten af flåden mod Indien. Få dage efter afgang fra Kap Det Gode Håb slap sørøverkaptajnens held op. For gud ved hvilken gang, skabte han uro blandt besætningen, og nu gad Giedde ikke mere. Kaptajnen blev hængt fra Elefantens bovspryd til skræk og advarsel for andre, der måtte overveje at begå mytteri. Det afholdt dog ikke flere af sørøverne fra at forsøge at stikke af, da flåden lagde til kaj ved Comorerne. Nogle blev smidt i fangehullet, mens andre måtte lide samme skæbne som deres tidligere kaptajn.

På det sidste stykke af turen forsvandt dele af flåden flere gange for så at dukke op nogle dage senere. På trods af den længere pause i Sydafrika var det stadig et svækket og sygdomsramt mandskab, og på turen mod Ceylon var der flere, der bukkede under og blev begravet til søs. Den tilbageværende besætning var altså stærkt decimeret og misfornøjet, og der var gentagne gange optræk til optøjer, uden det dog udmøntede sig i decideret mytteri. UGYLDIG AFTALE Efter i alt knap 18 måneders sejlads ankom Elefanten til Ceylon den 16. maj 1620. Men Ove Gieddes kvaler var langt fra ovre. Gesandten, der havde strikket aftalen mellem Kong Christian og den indiske kejser sammen, var død, og den indiske kejser havde ikke jurisdiktion over ret meget af øen. I praksis var den aftale, kongen havde indgået, værdiløs.

FOTO: NATIONALMUSEET

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 9 /

Heldigvis var der andre, der bød sig til. Et af flådens skibe havde sejlet i fortrop og var ankommet til det sydlige Indien næsten et år før Elefanten. I den mellemliggende periode havde skibet bistået en lokal konge på det sydindiske fastland i kamp mod portugiserne, og han inviterede Giedde til forhandling om et muligt samarbejde. Her skulle admiralens evner som diplomat og adelsmand stå sin prøve. TARANGAMBADI PÅ DANSK Efter lange forhandlinger, der strakte sig over en måned, lykkedes det Ove Giedde at nå til enighed med den lokale konge. Sammen med Portugal, som havde lavet en lignende aftale, fik Danmark eneret på al europæisk handel med den sydindiske regent og hans del af landet. Danskerne fik lov at etablere en handelsstation i fiskerlandsbyen, Tarangambadi, der som bekendt på dansk kom til at hedde Trankebar. Ove Giedde blev hængende et halvt års tid, inden han i sommeren 1621 vendte snuden mod Danmark. Hjemturen skulle tage ham næsten halvt så lang tid som turen til Indien. Trankebar var på danske hænder, indtil den i 1845 blev overdraget til England af Kaptajn Steen Bille af Galathea, der repræsenterede den danske stat. Forud var gået en længere periode med krige mellem Danmark og England, der geopolitisk og økonomisk havde efterladt Danmark i ruiner. I alt var Trankebar en dansk koloni i 225 år. ET NYT KAPITEL I år markeres altså 400-året for den første handelsaftale mellem Indien og Danmark. Der har gennem tiden været adskillige skvulp i forholdet landene imellem - de seneste år har Niels Holck-sagen forårsaget en mindre diplomatisk krise. Men den nye strategisk grønne aftale kan være begyndelsen på et nyt kapitel. Det vil nok være en stramning at påstå, at den danske økonomi, her 175 år efter Danmark overgav Trankebar til englænderne, ligger i ruiner, men COVID-19 har været hård ved statens budgetter, og nu håber Mette Frederiksen, at aftalen med Indien kan blive frugtbar for det danske erhvervsliv. Og for miljøet. - Det grønne strategiske partnerskab med Indien er et vigtigt skridt i forhold til Danmarks ønske om at skabe bæredygtig, grøn vækst – både herhjemme og i udlandet. Det er helt afgørende for kampen mod klimaforandringerne, at et så stort land som Indien vælger at gå med i arbejdet for den grønne omstilling. Her kan Danmark bidrage med teknologi og grønne løsninger. Det strategiske partnerskab vil skabe mere eksport og arbejdspladser i Danmark og hos danske virksomheder i Indien, sagde Mette Frederiksen, efter aftalen med Indien kom i hus. Hvad aftalen kan få af betydning for det maritime Danmark, kan du læse nærmere om i decemberudgaven af Maritime.

/ SIDE 10

Der bor både hinduer, kristne og muslimer i Trankebar. Over 23.000 mennesker er i dag bosat i den tidligere danske koloni.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

FOTO: NATIONALMUSEET

I 1784 blev der opført en bolig til de skiftende danske guvernører i byen, og i 2006-2012 gennemgik den en omfattende restaurering.

FOTO: NATIONALMUSEET

MOTORRENOVERING

Det er vores speciale!

Vi renoverer alle typer af motorer til marine-, entreprenør- og industrimaskiner samt salg af motorreservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 11 /

DESMI Ocean Guards digitale træningsværktøjer er et interaktivt e-learning program, som både spænder over teori og øvelser med en blanding af interaktivt Augmented Reality (AR) Views, detaljerede programmer, billeder og beskrivelse af ‘klikbare’ komponenter.

”Da e-learning værktøjerne var under udvikling længe før COVID-19 pandemiens udbrud, kommer de på et godt tidspunkt”, udtaler Mark Kalhøj Andersen, Technical Manager and Head of Projects and Engineering, DESMI Ocean Guard. “Det er en enorm fordel at have disse værktøjer til rådighed, når vi er i en situation, hvor man ikke kan mødes”, fortsætter Mark. “Vi udviklede disse værktøjer som en måde at nå ud til alle vores kunder og internt ud i organisationen med et træningsværktøj, som ville gøre det muligt for / SIDE 12

os at dele viden på en hurtig og effektiv måde. Vores kunder befinder sig rundt omkring i hele verdenen med begrænset internetadgang, og hvor det ikke er muligt at køre alt online. Derfor havde vi brug for at kunne distribuere offline serviceydelser, som fungerer ved at downloade værktøjerne, når man har internetadgang og således bruge dem offline”.

strene med at forstå ballastvandsystemet: hvad det er, hvordan det skal betjenes, og hvordan vedligehold og eftersyn skal foretages.

Værktøjerne vil hjælpe skibsejere med at uddanne mandskabet ift. lovgivningen omkring ballastvand. Samtidigt hjælper de maskinme-

COMPUTERBASERET TRÆNING CBT værktøjet er både et træningskursus og en simulator. Det interaktive træningskursus

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

“Disse værktøjer kan – med en hel dags træning – bringe enhver, der skal betjene eller vedligeholde systemet fra 0% til 80% viden,” fortæller Mark Andersen. “De sidste 20% ligger i hands-on delen.”

ADVERTORIAL begynder med en general beskrivelse og bliver mere detaljeret jo længere brugeren bevæger sig igennem afsnittene om proces og instrumentbrug, hardware og software, fejlfinding og vedligeholdelse. De interaktive features hjælper brugerne med at fordybe sig i detaljerede diagrammer, billeder og pop-up beskrivelser af “hvad er det, og hvorfor er det relevant?” Brugerne kan klikke på forskellige områder eller markeringer i diagrammerne. F.eks. giver programmet mange informationer, såsom varenumrene på reservedele, til alle systemstørrelser. Brugerne kan således lære, hvordan proces- og instrumentdiagrammerne fremadrettet kan hjælpe i forbindelse med driften af deres systemer, og hvordan de kan hjælpe dem med at installere og forstå hele produktet. Ved at klikke sig igennem alle features, vil brugeren erhverve sig viden om, hvordan systemet er sat sammen i detaljer iht. processer og instrumentering. På samme måde tager hardware afsnittet brugerne med ned i de mindste komponenter og alle øvrige features. Softwareafsnittet tager brugerne med igennem hele den driftsmæssige proces af systemet med HMI, human-machine interface. “Ved at gennemføre denne del vil man forstå hvordan ballast water management systemet skal betjenes,” fortæller Mark Kalhøj Andersen. Simulatorafsnittet er et interaktivt værktøj, som giver en 3D visualisering af systemet. Brugerne kan klikke på forskellige features, som f.eks. betjening af ventiler. “Man kan klikke på HMI,

og lære at betjene systemet gennem en digitaliseret ‘hands-on’ oplevelse,” fortsætter han. Øvrige kapitler indeholder fejlfinding og vedligehold. Et testafsnit giver brugerne en indikation på, hvor godt de har forstået systemet (et resultat på 70% udløser et test ”pass”). For at erhverve sig en gratis kopi af CBT værktøjet, kan man besøge CompactClean CBT eller sende en anmodning til DESMI’s BWMS support (ServiceDOG@desmi.com). SMARTPHONE APP DESMI CompactClean appen, som er tilgængelig på Android platforme i Google Play Store, er

et interaktivt trænings- og supportværktøj. Så snart man downloader appen, kan man bruge den offline. Appen er en visuel, interaktiv vedligeholdelsesmanual. Med andre ord er det en banebrydende interaktiv manual til en smartphone til at træne og supportere brugeren på en ny og effektiv måde. Det har ligeledes et 3D visualiseringselement, hvor brugeren kan droppe ind i specifikke vedligeholdelsesdele for de enkelte komponenter ved at trykke på markeringen på komponenten. Derudover er der et afsnit, hvor man kan finde et hurtigt svar på de mest almindeligt stillede spørgsmål. Appen indeholder også et Augmented Reality (AR) værktøj. Brugerne kan rette deres kamera mod en jævn flade, trykke på en knap, og en 3D version af systemet fremstår på skærmen som om det er i det rum, hvor de befinder sig. “Man kan gå rundt om dette system. Og man kan trykke på de forskellige komponenter for at undersøge hvad det er og hvordan vedligeholdelse og service skal udføres”, fortæller Mark Kalhøj Andersen. “Hvis man endnu ikke har et fysisk system, men man er ved at anskaffe sig et, kan man foretage den indledende træning i en digital 3D version med en smartphone. Det er supersejt”.

DOWNLOAD APPEN PÅ GOOGLE PLAY.

Smartphone appen er en ‘visuel, interaktiv vedligeholdelsesmanual’. LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 13 /

AF PETER BRANDI

TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD Beregning af de økonomiske gevinster ved vedligehold bliver stadig vigtigere for maskinmestrene, også de sejlende. Men efteruddannelse kan være svært når man er sejlende maskinmester, sådan at møde fast på skolen den sidste onsdag og torsdag i måneden, må siges at være en umulighed. Hvad gør man så? Fredericia Maskinmesterskole har fundet en løsning.

ars Jenry Petersen der er lektor på Fredericia Maskinmester siger: ”Vi ser på en Uddannelse der systemmæssigt er sat til 2 år. Men de fleste tager den på mellem 3 og 4 år. – Man møder ind to dage om måneden. Om efteråret er det i september, oktober og november. Og så er der eksamen i december. Men det kan man jo ikke gøre på samme måde når vi skal undervise dem der sejler. Derfor er der lavet en ordning, så de sejlende kan komme her, når de er hjemme. Så laver vi en særskilt plan for dem.” – Så I udarbejder altså individuelle løsninger? – ”Ja, det er vi nødt til, ellers får vi dem ikke med i uddannelsesforløbet.” Hvorfor er det vigtigt at de sejlende får denne efteruddannelse? ”Den tid er forbi, hvor man kan forlade sig på, at man i land beregner periodiske eftersyn og vedligeholdelse. I dag har vi skibe, der stort set sejler hele tiden. De forskellige komponenter og enheder har ikke et ensartet slid. Så hvis vi kører med faste intervaller, vil vi bruge for mange penge og tid på nogle dele og for få på andre enheder. Vi må derfor tage udgangspunkt i de enkelte deles pålidelighed, og ikke manualernes stipulerede holdbarheder,” fortæller Lars Jenry Peter og fortsætter. ”Vedligehold har altid været forbundet med økonomi. Videncenter for Drift og Vedligehold på Fredericia Maskinmesterskole har uddannet maskinmestre og andre vedligeholdsansvarlige i adskillige år. Men nu er kravet, om at kunne koble vedligehold og økonomi sammen, blevet så stort, at der tilbydes et nyt uddannelsesmodul ”Vedligeholdsøkonomi”. Uddannelsen skal ses som konsekvens af, at maskinmesteruddannelsen, som selvstændig uddannelse, ikke klæder maskinmestrene tilstrækkeligt på, til at håndtere rollen som vedligeholdschefer. Chefer der skal kunne opstille budgetter og livstidsanalyser – med udgangspunkt i vedligehold. De skal undervises i, hvordan man udarbejder gode ansøgninger til vedligeholdelsesprojekter, projekter der skal fremlægges for økonomichefen

/ SIDE 14

og på direktionsgangen. Her mangler maskinmestrene generelt de nødvendige værktøjer. Når maskinmestrene kommer fra uddannelsen, er de mere teknikere end økonomer. Men alligevel er maskinmestrene til daglig ansvarlige for millionbudgetter. Så derfor er det oplagt, at maskinmestrene får opgraderet deres kompetencer, indenfor økonomi, og evnen til at udarbejde konsekvensanalyser ved forskellige investeringsscenarier.” Der er et par forudsætninger for at kunne deltage i uddannelsen som Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold, man skal være dansk statsborger, og man skal have sejlet som maskinmester i mindst 2 år. Du kan også søge realkompetencevurdering med henblik på at

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

få bevis for dele af eller en hel uddannelse. Uddannelsen har 3 obligatoriske dele: Vedligehold 1: Pålidelighed, teknik og metoder Vedligehold 2: Ledelse, organisation, økonomi og information LKT: Ledelse, kommunikation og teamrelationer Dertil kommer en række valgfrie moduler, som man skal tage nogle af, hvis man skal fuldføre diplomuddannelsen. Læs mere om adgangskrav og indhold i de enkelte fag på denne adresse: http://www.fms.dk/teknologiskdiplomuddannelse-i-vedligehold.

HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

November 2020

Festlig indvielse i flot vejr Fleksibel kaj er strategisk vigtig investering i erhvervsudvikling og arbejdspladser. Solen skinnede fra en skyfri himmel, da borgmester Holger Schou Rasmussen indviede Nakskov Havns ”Ny Sydhavnskaj” tirsdag den 1. september. Som det første skib anløb Skonnert ”Johanne” den nye kaj. Ombord var blandt andre borgmesteren og repræsentanter for Teknisk Udvalg. Skonnerten ”Johanne” er en kendt og værdsat pryd for Nakskov Havn, og den

er ejet af det vellidte skipperpar Bertil og Karin Jensen. Mange tak til Karin og Bertil, som igen velvilligt havde stillet både skib og besætning til rådighed i dagens anledning. Den velholdte skonnert og vejret var en perfekt ramme til at markere et vellykket projektforløb i godt samarbejde med totalentreprenør Per Aarsleff A/S og Sweco Danmark A/S som bygherrerådgiver.

Havnechef Jørgen Buhl bød velkommen, og herefter fulgte et par velvalgte ord fra bygherrerådgiver Anders Helkjær, Sweco Danmark A/S og projektchef René Henriksen fra Per Aarsleff A/S. Borgmester Holger Schou Rasmussen fulgte op med at glæde sig over, at det lykkedes at skaffe midlerne til den ”strategisk vigtige investering i arbejdspladser”. I sin tale fremhævede han Nakskov

Havns store betydning for erhvervslivet på Lolland, og han kom også ind på de store investeringer i byudviklingsprojektet i Nakskov 2030, som på bedste vis fremmer den samlede udvikling af Nakskov. Herefter klippede borgmesteren den røde snor, og da kajen var indviet, kunne de røde pølser indtages.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 15 /

HavneBladet

Vigtig brik i udviklingen af Nakskov Fleksibel Sydhavnskaj skal sikre mulighederne for fleksibel havnedrift og fortsat erhvervsudvikling. ligartede aktiviteter. Af kajens samlede 350 meter er 100 meter udført som en decideret sværdgodskaj. Dybvandskaj med sværgodskaj og et stort attraktivt bagland er også modellen for den nye Sydhavnskaj, der nu fire år senere står klar til brug lige ved indsejlingen til selve havnebassinet.

I 2015 blev der udarbejdet en ny master- og strategiplan for Lolland Kommunes erhvervshavne. På det grundlag er der arbejdet på at udvikle den sydlige side af havnen, da det er her, de store muligheder for at styrke Nakskov Havn ligger.

/ SIDE 16

Masterplanens første store projekt blev gennemført i 2016 og realiserede drømmen om en regulær 350 meter lang dybvandskaj i Nakskov Havn. Kajen blev taget i brug i december 2016 og er nu omdrejningspunkt for mange af Nakskov Havns forskel-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Med en kajgade, der er 30 meter bred, 180 meter lang og med 8,5 meters vanddybde ved kajen, vil den nye kaj passe særdeles godt til selv de største skibe, der kan anløbe Nakskov Havn. Som det blev gjort ved kaj 6, bliver de midter-

ste 90 meter forstærket til tunglastkaj. Kajen kan således klare en overfladebelastning på 20 ton pr. kvadratmeter, hvilket vil muliggøre fremtidig håndtering af sværdgods. Vi er glade for at kunne tilbyde en meget anvendelig kaj og en større fleksibilitet i tildeling af kajplads. Næste brik i den fortsatte udvikling er udretning og større bredde i indsejlingen. Vi er meget bevidste om, hvor presserende behovet for gennemførelsen af dette projekt er, og vi er klar til at gennemføre projektet, når vi får grønt lys fra myndighederne.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Velkommen til Boldwind Nybygget, bredere og længere specialfartøj giver vingetransporten stor kapacitetsudvidelse. Også i Nakskov mærker vi den store satsning på grøn energi og krav til effektivisering af vindindustrien i alle led. Kravet til fortsat større enheder viser sig tydeligt, når de store specialfartøjer anløber Nakskov Fjord og indtager deres vante pladser ved kajerne. Ikke så underligt, at vingeskibenes anløb tiltrækker sig stor opmærksomhed fra Nakskovs havneinteresserede borgere og turister i byen. De store 80 meter lange vindmøllevinger, der bygges hos MHI Vestas Offshore, skal alle udskibes og transporteres ad søvejen. Destinationen for de fuldt lastede skibe varierer, afhængigt af hvor

det aktuelle vindmølleprojekt ligger placeret. Her skal møllen opstilles og til sidst være del i endnu en vindmøllepark til sikring af grøn energi fra havvindmøller. Vingerne er så store, at transport ad søvejen er eneste mulighed. Derfor er det vigtigt at benytte skibe, der effektivt og sikkert kan flytte så mange vinger som muligt. Boldwind har en bruttotonnage på 8.604 ton, er 148 meter lang og 28 meter bred. Sammenlignet med Vestvind, som ofte har anløbet Nakskov efter vinger, er det 1.429 tons bt større, 18,5 meter længere og 3 meter bredere end Vestvind.

Boldwind og Vestvind begge ved kaj 4-5-6 den 10. august 2020

Størrelsen giver mulighed for, at Boldwind kan laste yderligere 3 vinger, hvilket betyder en kapacitetsudvidelse på ikke mindre end 25 %.

Velkommen til Boldwind og tillykke med dette store fremskridt i en krævende og meget specialiseret logistik.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 17 /

HavneBladet

Godt kajprojekt grundlagt på samarbejde

Bygning af en ny kaj er et samspil mellem kunder, tekniske specialister, økonomi og beslutningstagere. I debatterne med kunder og interessenter tilbage i 2015 vidste ingen af os, at udviklingen ville komme til at gå så hurtigt. Men alle muligheder blev grundigt gennemarbejdet, og optimismen blev afspejlet i master- og strategiplanen for Lolland Erhvervshavne fra 2016. Det egentlige anlægsprojekt blev forberedt tidligt i 2018, hvor det stod klart, at behovet for udvidelser var tilstede. På byrådsmødet den 25. april 2018 blev et forprojekt til etablering af ny Sydhavnskaj godkendt, og i september samme år godkendte

/ SIDE 18

byrådet indstillingen fra Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget om en bevilling på 30 mio. kr. for udførelsen. Efter udbud blev der lavet en aftale med SWECO Danmark A/S, hvor ingeniør Anders Helkjær blev valgt til at lede havnen gennem de nødvendige forberedelser. Herunder et helt uventet krav om VVM undersøgelse. Kort inden jul 2019 kunne vi indgå aftale med Per Aarsleff A/S som totalentreprenør på byggeriet. Projektgennemførelsen har været eksemplarisk.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Ingen projekter af den karakter kan gennemføres uden bump på vejen, og det stiller krav til alle parter om et godt og konstruktivt samarbejde. Selve byggeprojektet har gennem hele forløbet været tidsmæssigt presset. Først af et uventet krav om VVM redegørelse. Senere fordi det viste sig nødvendigt for Lolland Forsyning at omlægge flere kabler og rørføringer under indsejlingen. Endelig havde vi ikke forudset, at Covid-19 ville blive en ekstra udfordring under udførelsen.

Det har Covid-19 naturligvis været, og vi har mange gange undervejs glædet os til at kunne mødes rigtigt igen. Det er ikke blevet til mange fysiske møder, og det har vi savnet. Men med et godt samarbejde og en konstruktiv tilgang fra alle har det alligevel været muligt at gennemføre projektet på bedste vis. Resultatet er en god og meget anvendelig kaj, som fremadrettet er med til at give gode muligheder for Nakskov Havn og ikke mindst for virksomhederne på Lolland.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Nu bygges Femern-tunnelen FBC, et konsortium bestående af Boscalis og Van Oord bygger moler til arbejdshavnen. Rødbyhavn og Nakskov Havn mærker aktiviteten med de igangværende arbejder ved Femernbyggeriet. Som oplagte havne for byggeriet var det bestemt også forventet, at Erhvervshavnene ville få nye og spændende opgaver i byggeperioden, ligesom det også har været tilfældet i forberedelserne til byggeriet. Nu er anlægsarbejdet startet, og aktiviteterne præger især Rødbyhavn, som er basis for rigtig mange aktiviteter i projektet.

Begge havne har haft besøg af store gravepramme, der skal lægge sten til havnemolerne og langs den del at sydkysten, hvor Lolland skal blive større. FBC har foreløbigt etableret sig i Rødbyhavn, hvor de har lejet et stykke af kaj 5 og et areal til ”Lay down area” (= materielplads). Ligeledes har de lejet areal til etablering af midlertidigt kontorhus med plads til ca. 70 medarbejdere.

Der er livlig aktivitet ved denne kaj, og samtidig er andre skibe godt i gang med indledende undersøgelser fra andre kajer: • F ugro har en jack-up ude for at undersøge bundforholdene. De har to slæbebåde liggende standby i havnen. • Deep er stadigvæk i gang med at støvsuge tunneltraceen for evt. miner og andre metalgenstande. De arbejder med to skibe. • V ikingeskibsmuseet leder efter gamle vrag og

andre historiske efterladenskaber. Her har også et par af søværnets skibe deltaget. Et af de mere bemærkelsesværdige resultater er fundet af vraget ”Delmenhorst”, der gik til i et søslag i 1644. Rødbyhavn Trafikhavn har forberedt sig længe, og vi glæder os over den store aktivitet på havnen. Samtidig ved vi også, at det kun er den spæde start på alle de kommende opgaver og den aktivitet, det kaster af sig i hele området.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 19 /

HavneBladet

Langelinie renoveres Langeliniekajen i Rødbyhavn, også kaldet kaj 10, skal renoveres, fremtidssikres og forskønnes. Havnen har i en årrække ønsket at renovere kaj 10, der er i en dårlig forfatning.

bliver piftet op. Arbejdet skal udføres i løbet af vinteren 20/21.

Projektet er blevet meget aktuelt, fordi Bachgruppen bygger kontorhus til havnerelateret erhverv, butikker og administrationsbygning ved stranden langs kaj 10. Det er planen, at Femernbelt Development og kommunens tekniske forvaltning skal huses her i en årrække. Derfor skal projektet udføres nu, og vi ser frem til, at hele området

Rådgiveren Sweco er i gang med at klargøre projektet til udbud. Kajen skal have ny spunsvæg, der anbringes foran eksisterende spuns. Der skal en ny brohammer til, og hele kajen skal fremtidssikres ved at hæve den op til samme kote, som eksisterende kajer.

/ SIDE 20

Havnen har været i kontakt med de involverede parter,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

og fået en del gode input til projektet. Renoveringen vil dog kun blive foretaget på den blivende del af arealet. Femern har eksproprieret den yderste del, hvor der skal laves kanal til den projekterede lagunestrand (nuværende strand), og de vil derfor fuldføre fornyelsen på molens østligste del. Ved bådelauget vil der blive mindre plads langs kajen for udsejling af de skibe, der ligger inderst. Der er derfor en løbende dialog

med foreningen om en evt. afkortning af broerne. Samtidig er der drøftelser om at etablere en ny bro inderst i bassinet, hvor der også tidligere har ligget joller og mindre både. For de eksisterende bygninger på kajen vil det betyde, at de kommer til at ligge lavt og under niveau for kajgaden. Det er uundgåeligt, men skal løses bedst muligt i samarbejde med ejerne.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Ambitiøs byudvikling i Nakskov En attraktiv og levende by til gavn for erhvervsliv og havnen.

Initiativet Nakskov 2030 er et partnerskab mellem Realdania, A.P. Møller Fonden og Lolland Kommune om at udvikle Nakskov. Et ambitiøst udviklingsprojekt, der skal udvikle den historiske købstad og levende industriby. Der er afsat 150 millioner kroner til initiativet. Projektet er lagt i hænderne på et sekretariat med programdirektør Tim Jeppesen i spidsen. Han refererer til direktør Bjarne Hansen, Lolland Kommune og til partnerskabsgruppen.

Visionen er en langsigtet og positiv udvikling af Nakskov. Nakskov skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende og en stærk hovedby, der skaber vækst og udvikling til gavn for hele Lolland. Nakskov har unikke fordele og aktiver, der kan bruges som løftestang for ny udvikling. For eksempel en enestående fjordnatur, en historisk bymidte og en dynamisk erhvervshavn.

Udviklingen vil omfatte Hestehovedet og fjorden, havnen og bymidten. 12 konkrete projekter skal til sammen skabe mere og bedre byrum, mere overnatningskapacitet og nye oplevelser. Nakskovs borgere er stolte af deres by og deres havn. Der er en god harmoni og forståelse for det vigtige samspil mellem havn og by, som bunder i en stærk maritim historie og et godt lokalt fællesskab. Nakskov er kendt som en god by at

bo i og besøge. En spændende historisk bykerne, sin aktive og levende industrihavn og det naturskønne fjordlandskab. Nakskovs historiske kvaliteter er i vidt omfang skabt omkring havnen. En attraktiv og levende by er samtidig forudsætningen for de fremtidige muligheder for Nakskov Havn. Havnen ser derfor frem til gennemførelsen af den ambitiøse byudvikling i projekt Nakskov 2030.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 21 /

Bliv klar til den grønne omstilling

Vil du bidrage til en bæredygtig søfart?

TEKNISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De po ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

I 2050 skal CO2-udledningen fraskal denCOglobale Frem mod 2030 -udledningen redu2 ceres med procent. I 2030 til skalathele Danmarks skibsfart være halveret. Det70mål kommer elproduktion baserettil påsøs. vedvarende stille enorme krav til alle, der være arbejder ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren Dine kompetencer vil blive i 2030 skaludfordret være baseret til på vedvarende energikilder. det yderste. Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien. Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder en fleksibel diplomuddannelse i vedligehold, så du kan løfte dine ledelsesmæssige kompetencer – også når du er på søen. En diplomuddannelse giver dig viden og kompetencer, Dette får du ud af valgfaget som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje og • Et overblik overkvalificeret alle relevante gør dig i stand til at bidrage endnu mere til ”grønne” energiteknologier. søfartens bæredygtige omstilling. • Viden om muligheder og udfordringer ved de forskellige teknologier En teknologisk diplomuddannelse i vedligehold styrker • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, drifts• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter sikkerhed og optimering. i den grønne omstilling • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for Lær at organisere og lede vedligeholdsopgaver, impleden grønne omstilling mentere strategier og analysere forbedringsteknikker – og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Søren på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Som led i diplomuddannelsen i vedlige Videncenter for Drift og Vedligehold v Maskinmesterskole valgfaget ”Energi o som retter sig mod maskinmestre og a arbejdere, der deltager i konverteringe brændsler til vedvarende energikilder p virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du k på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herund ske, regulatoriske, juridiske, kommerci ske vilkår, som jeres virksomhed skal a

Alt i alt – får du et bedre videns- og be grundlag for langsigtede investeringer som skal gøre din virksomhed til en de grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som e uddannelsesforløb, selv om du ikke er diplomuddannelsen i vedligehold.

Tilmeldingsfrist: 4. januar 2021

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk

/TECH, COPENHAGEN, NOVEMBER 9TH - 11TH 2021

olitiske

ehold tilbyder ved Fredericia og forsyning” andre meden fra fossile på deres

klædt bedre rammer, som der både politiielle og tekniarbejde ud fra.

eslutningsr i de løsninger, el af den

et selvstændigt i gang med

Danish Shipping

NO. 5 in the world

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

•O rganized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • F ree entrance. Registration in advance or on arrival •C onference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs •H alf-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation

AF JENS NØRGAARD

US MYNDIGHEDER ÅBNER ”KATTELEM” TIL KRYDSTOGT

Topcheferne i den amerikanske krydstogtsindustri har holdt stormøde med repræsentanter fra styret i Det Hvide Hus i Washington DC og ikke mindst den republikanske vicepræsident Mike Pence. På dagsorden stod mulighederne for en genåbning af krydstogtindustrien. Forholdet er, at industrien har en ”none sail order” officielt til 31. oktober i år. Hele krydstogtsbranchen den amerikanske såvel som den europæiske del af verden styrtbløder milliarder af Euro og US-dollar til stor skade for branchen og de tusindvis af ansatte samt følgeindustrierne som værfter og leverandører i indretning og design.

t frustrationerne i krydstogtindustrien har frit løb siger sig selv. Ingen havde drømt om at pandemien som Covid 19, som rammer mennesker over hele kloden, skulle få de følger vi er vidner til. Måske er der et spinkelt håb om igen at sætte gang i den til dato mest sikre ferieform som krydstogt er. Det var konklusionen hos toplederne i de største rederier som Carnival Cruise Line, der ejer aktiemajoriteten i de tonangivne

/ SIDE 24

rederier bl.a. i US, UK, Holland og Italien efter mødet med vicepræsident Mike Pence. I mødet deltog de amerikanske sundhedsmyndigheder som CDC - Centers for Disease Control and Prevention – der bl.a. har ansvar for folkesundheden. Derudover deltog CLIA – Cruise Lines International Association, det er rederiernes overordnede sammenslutning med sæde i Washington DC. At genstarte krydstogterne efter trekvart års nedlukning er sin sag. Alle var enige om at spil-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

lereglerne skal være de samme som på land: -vask hænder, brug håndsprit, brug mundbind, hold afstand og bliv testet. Det gælder foruden gæsterne også besætningerne på skibene. NY LUFTBÅREN OPERATION Målet er nu at klargøre ét skib ad gangen som en døråbner. Det skal ske hurtigst muligt, men er ikke lige til. Det tager ca. fire uger at klargøre et krydstogtskib efter oplæg. Besætninger skal hentes tilbage fra nær og fjern som Philipinerne,

FOTO: JENS NØRGAARD, ARKIV

Royal Caribbean Cruise Line ”Navigator of Seas” her fanget af Maritimes fotograf under besøg I Skagen.

Thailand, Australien og Europa bare for at nævne nogle. Det kræver en større planlægning da flere besætningsmedlemmer på de mange skibe efter nedlukningen ikke mindst fra Fjernøsten, først kom retur til deres hjemlande i en luftbåren operation med store forsinkelser. Når besætningerne igen mønstres skal de i karantæne i fjorten dage og det uanset de lander i Europa eller i USA. På skibene skal de som ekstra sikkerhed igennem en test, før passageren får lov til at gøre deres entré. I det hele taget vil gæsterne møde en ny verden ombord. I stedet for buffet skal gæsterne bestille maden ombord, som så serveres af restaurationspersonalet. Det er nogle af de forandringer som vante krydstogtsgæster vil opleve. Hvilke reaktioner det vil medføre kan kun fremtiden vise, men ordningen er med til at demonstrere viljen til at komme i gang, hedder det hos CLIA efter mødet i Washington. Det fortæller den 56-årige CEO Susan Sadolin - ejer af den dansk-amerikanske virksomhed Shores Global LLC i Miami foruden Shores Europe. Oprindelig er forretningskvinden fynbo men med dybe rødder til det sønderjyske. Sammen med en skare af medarbejder designer hun møbler og stoffer til krydstogtindustrien verden over. En tidligere fabriksbygning mellem Miami og

Fort Lauderdale er platform for hendes ofte ”krøllede” ideer. KRYDSTOGT BRANCHEN ER MEGA Fra hendes tænketank som omfatter arkitekter, skibsingeniører, værfter og designere skabes innovative og bæredygtige interiører ikke kun til nye skibstyper, men i lige så høj grad gennem renovering og ombygning i den eksisterende verdensomspændende flåde af fartøjer. Uanset den voldsomme opbremsning i krydstogtindustrien er der fortsat værfter der levere giganter til rederier som britiske PO Cruises. Rederiet har netop modtaget sin seneste nybygning ”Iona” fra værftskonglomeratet Meier Werft i Papenburg syd for Bremen. Skibet har plads til 5.300 gæster. Krydstogtsgæster kan være et kræsent folkefærd. Det kræver at de bedste innovative hjerner hele tiden er på forkant. Det fik den danske og indflydelsesrige kvinde til at fostre ideen om at skabe en såkaldt ”Innovation Lounge” efter princippet ”One stop Shopping”. Her kan rederierne og dets repræsentanter i ro og mag på nært hold sammen med leverandørerne gennemgå mulighederne for fremtidens interiører.

spinde” i disse Corona tider. Ideen synes at være et pletskud og vil ændre tilgangen til branchen radikalt, fastslår Susan Sadolin. Der er mellem 60 – 70 partnere/leverandører i vores branche. Af dem er 53 med i vort projekt. I november lægger vi ud med åbningen af den første ”Innovation Lounge” i Miami. Indenfor de første måneder af 2021 forventer vi indvielse af en lounge ved kulturperlen St. Pauli direkte ud til Elben i hansestaden Hamborg. Ud på sommeren 2021 følger så et lignende ”State of the Art” projekt i Singapore. ”Innovation Lounges” er ikke noget enkeltmands projekt. Uden én partner, som den amerikanske finansmand og ejer af Lloyds Group, Andrew J. Mueller, ville mine ideer ikke blive ført ud i livet, slutter Susan Sadolin. Når først vi har rejst alle tre Innovation Lounge, forventer vi et årligt estimat på ca. 6 mia. dkr. i omsætningen. Krydstogt branchen er ”mega”. Globalt er der 400 skibe med et gennemsnitlig pax-tal på 1.700. Der er 100 nye skibe under bygning. På floderne udgør de særlige cruiseskibe stort set det samme antal fartøjer. Til gengæld er gennemsnittet på pax betydelig lavere.

Ideen er modtaget positivt i branchen efter det gamle mundheld ”nød lærer nøgen kvinde at

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 25 /

ADVERTORIAL AF PETER BRANDI

”DEN BLÅ MBA” SET FRA DE STUDERENDES SIDE

I sidste nummer af Maritime skrev vi om ”Den Blå MBA” fra CBS, som uddannelse, men hvordan er det at gennemgå uddannelsen, og hvilke muligheder giver den dig. Hvem ved det bedre end de der gennemgår uddannelsen. Vi har derfor spurgt 3 forskellige studerende om deres syn på uddannelsen. Charlotte Røjgaard der er dansk, Habib Mammadov der er azerbaijaner, og Thomas Damsgaard der er dansk-amerikaner. Charlotte Røjgaard og Habib Mammadov er begge i gang med uddannelsen lige nu, og de vil bestå sammen, i det der er kendt som klassen af 2021. Thomas Damsgaard bestod uddannelsen med klassen af 2017.

Charlotte Røjgaard er uddannet kemiingeniør, M.Sc. og arbejder til dagligt som Global Head of Marine Fuel Services, VeriFuel i København. Hvad fik dig til at ønske at få uddannelsen? Jeg har i mange år været i en specialist rolle som teknisk chef, så jeg følte, at tiden var kommet til at udvide den ledelsesmæssige del af mine kompetencer. Hvad synes du, i store træk, at uddannelsen bibringer dig? Udover et fantastisk netværk i industrien, giver uddannelsen en bredt, men dog dybdegående, indsigt i den maritime branche. Opgaverne kan laves med udgangspunkt i eget firma og giver derved en ekstra indsigt i produkt og virksomhed. Hvad synes du om indholdet af uddannelsen, set i forhold til din del af branchen? Strategien for mit firma hænger nøje sammen med, hvordan markedet udvikler sig. Derfor er det indblik, som uddannelsen giver i det maritime marked, en gevinst for mit daglige arbejde. Charlotte Røjgaard: ”Den blå MBA er den perfekte platform for mig, hvor jeg kan øge mine ledelsesmæssige færdigheder indenfor en global industri. Jeg får sammensmeltet mine tekniske færdigheder og viden med den strategiske side af forretningen, hvilket giver mig et unikt 360 graders perspektiv ” siger Charlotte Røjgaard, Global Head of Marine Fuel Services hos Bureau Veritas, VeriFuel, klassen 2021.

Er der dele der noget der kan undværes i forhold til det du arbejder med? Uanset hvilken branche man arbejder i og uanset hvilket kursus/ uddannelse man tager, er der altid

dele, som er mere direkte anvendelige end andre. Når det er sagt, er jeg slet ikke i tvivl om at de dele af uddannelsen, som umiddelbart kan virke mindre relevante, vil komme mig til gode på et tidspunkt. Hvordan har du det med den måde uddannelsen er tilrettelagt på, altså parallelt med at du passer dit fuldtidsjob? For mig passer modulopdelingen i parallelt forløb med mit fuldtidsarbejde rigtig fint. En uge med fordybning i de specifikke emner efterfulgt af opgaveskrivning – ofte relateret til mit firma – det giver mulighed for både personlig og firmamæssig udvikling. Uddannelse kombineret med en fuldtidsstilling stiller store krav til dig, hvordan oplever du det? Det er korrekt, at en uddannelse som den blå MBA kræver tid. For mig personligt ville det være umuligt at få tingene til at gå op, hvis ikke jeg havde opbakning fra både min familie og min arbejdsplads. Samtidig må jeg sige, at klassen fungerer rigtig godt. Sammenholdet giver et ekstra boost og styrker motivationen. Privat er Charlotte Røjgaard gift, og bruger gerne sin sparsomme fritid på havearbejde, madlavning, venner, familie og boksning.

Fortsætter på næste side

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

CBS EXECUTIVE MBA IN SHIPPING & LOGISTICS

“THE BLUE MBA PROVIDES GREAT INSIGHT INTO ESSENTIAL ASPECTS OF THE SHIPPING AND LOGISTICS INDUSTRY. WITH WORLDCLASS TEACHING STAFF AND SENIOR PARTICIPANTS FROM MANY PARTS OF THE INDUSTRY, IT IS A DYNAMIC LEARNING EXPERIENCE COUPLING THEORY AND PRACTICE IN INTERACTION.”

EXECUTIVE MBA IN SHIPPING AND LOGISTICS (THE BLUE MBA) A unique industry needs a unique MBA. Take your career to the very top international level by joining the world’s premier Executive MBA designed specifically for shipping and logistics professionals.

Find out more details from Programme Director, Irene Rosberg Visit bluemba.cbs.dk or email ir.mba@cbs.dk

Bo Cerup-Simonsen, Executive Technical Advisor at A.P. Moller - Maersk (Class of 2009)

Thomas Damsgaard: ”Den blå MBA har virkelig været en fænomenal rejse. Det har gjort det muligt for mig at reflektere over branchen, dissekere trusler og muligheder og analysere udfordringer, så jeg kan finde de rigtige løsninger. ”Siger Thomas Damsgaard, partner i et britisk konsulentfirma, klassen 2017.

Thomas Damsgaard bor til daglig i Houston, Texas. Houston er ud over at være Nord Amerikas største havn for udenlands tonnage, også den maritime hovedstad. Her er Thomas partner i et britisk konsulentfirma, der fokuserer på financial engineering, strategi udvikling & implementering, turn-around, optimering, organisatorisk re-design og værdiskabelse indenfor den maritime sfære.

bale forsyningskæder, hvilket også giver øget usikkerhed, misforståelser, faldgruber osv. At blive ved med at være en relevant partner i værdikæden, kræver en dialog med fokus på løsninger, der ofte bryder med traditionerne. ”Den Blå MBA” giver de nødvendige redskaber og værktøjer til at navigerer i dette miljø og sikre at dialogen er informeret, fokuseret og relevant.

Hvilken type job bestrider du i dag? Jeg har siddet i ledende stillinger og bestyrelsesposter inden for den maritime verden de sidste 20 år, med ansvar for asset baseret virksomheder så vel som asset light service organisationer. Jeg har ledet startup af adskillige firmaer og kontorer i Nord-, Central- og Syd- Amerika.

”Den Blå MBA” er globalt førende indenfor executive maritime uddannelser, så den var derfor et naturligt valg i forbindelse med min videre professionelle udvikling.

Jeg har ledet globale operations teams på 5 kontinenter, og i min sidste opgave som head for Inchcape North America med det overordnede ledelse ansvar for teams delt ud på 40+ kontorer i 8 lande og 4 forskellige forretnings områder. Derudover er jeg maritime arbitrator og kører en non-for profit velgørende organisation Hvad har fået dig til at ønske at få uddannelsen? Efter at have ledet et management buy-out forsøg af Scan-Trans in 2009, erkendte jeg at min forretningsmæssige værktøjskasse havde mangler. Kapitalfonde spiller en større rolle i vores industri, og hvis jeg ville være med ved bordet, blev jeg nødt til at blive dygtigere. Derudover nærede jeg en dyb interesse for at udvikle min personlige ledelses kapacitet. Jeg har en passion for vores industri. Shipping spiller en vigtigere rolle i de integrerede glo-

/ SIDE 28

Hvad synes du, i store træk, at uddannelsen bibringer dig? En bredere forståelse af vores industri både på detailniveau og i den store sammenhæng. En værktøjskasse med redskaber, metoder og processer, der giver en mere struktureret tilgang til de problemstillinger, udfordringer og muligheder vi ser i den maritime industri. Shipping har traditionelt opereret i cyklusser, men i vores tid er det mere ”udbrud af muligheder” som ikke kommer igen, så du skal være klar. ”Den Bl MBA” har givet mig den indsigt og tillid til at gå efter “ udbrud af muligheder”, når de er der. Derudover har det givet et stærkt globalt alumni-netværk at trække på. Hvad er dit karrieremæssige mål indenfor de næste 5 – 10 år? At være en integreret del af den ledende maritime transformation vi er i gang med både digitalt, miljømæssigt og inden for optimering af forsyningskæden. Dette indebær en kompromisløs tilgang til videreuddannelse,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

personlig udvikling og en nysgerrighed der rækker hen over alle vores interessenter både opad og nedad. Den dag vi tror vi ved alt, er den dag vi intet ved. Selv efter 30 år i branchen giver det mig stor tilfredshed at lære nyt hver dag. Hvad synes du om indholdet af uddannelsen, set i forhold til din del af branchen? Indholdet af ”Den Blå MBA” er af høj akademisk karat, og den er understøttet af et stærkt underviser-team. Den personlige coaching igennem forløbet støtter indlæringen og den personlige udvikling. Hvordan har du det med den måde uddannelsen er tilrettelagt på, altså parallelt med at du passer dit fuldtidsjob? Screeningprocessen for ”Den Blå MBA” var vigtigt for mit valg af CBS. Det faktum at du er omgivet af medstuderende der har adskillige års erhvervserfaring fra forskellige segmenter og geografi, giver en dynamisk indlæring. Uddannelse kombineret med en fuldtidsstilling stiller store krav til dig, hvordan oplever du det? Arbejdspresset og balancegangen imellem arbejde, studier og privatliv er en udfordring men det er også en del af den personlige udviklingsproces, som ”Den Blå MBA” tilfører dig. Hvor/hvordan hørte du om ”Den Blå MBA”? Igennem en tidligere kollega I 2019 blev Thomas Damsgaard formelt udnævnt til ambassadør for Executive MBA i Shipping and Logistics (Den Blå MBA). Dermed er antallet af blå MBA-ambassadører nu oppe på syv.

ADVERTORIAL

Habib Mammadov bor til daglig i Baku, Azerbaijan, ved kysten af Det Kaspiske Hav, her er han også født og vokset op. I Baku driver han sammen med en partner et firma der hedder Marintel. Firmaet beskæftiger sig med radio-navigation og telekommunikationssystemer, herunder også Vessel Traffic Management Solutions. Ud over deres virksomhed i Baku, har de også en filial i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. Hvad fik dig til at ønske at få uddannelsen? Jeg ville gerne erhverve mig dybtgående viden om den maritime industri. Lære og anvende de rigtige strategiske teknikker, som de anvendes i den maritime industri, Samtidig med et ønske om at have en stor og bred viden om dette dynamiske marked. Hvad synes du, i store træk, at uddannelsen bibringer dig? Det at lære fra verdens ledende maritime virksomheder, hvis top-medarbejdere deltager i ”Den Blå MBA”, vil definitivt være en excellent oplevelse både for mig personligt og ud fra et karrieresynspunkt. Hvad er dit karrieremæssige mål indenfor den næste 5-10 år? Da jeg er selvstændig erhvervsdrivende, ser jeg på væksten i mit firma, og min evne til

at penetrere nye markeder og regioner, og i det hele taget leve op til udfordringerne samtidig med at jeg har det sjovt. Hvad synes du om indholdet af uddannelsen, set i forhold til din del af branchen? ”Den Blå MBA” er uden tvivl den bedst egnede til det markedssegment jeg er på. Maritim navigation er en essentiel del af skibsfart, desuden er uddannelsen tilrettet og udviklet til dagens realiteter indenfor skibsfart. Er der dele der noget der kan undværes i forhold til det du arbejder med? Jeg oplever indlevelse og individuel tilgang til uddannelsen, ved at man vælger de rette foredragsholdere og coaches. Studenternes online feedback platform er et af de værktøjer, der gør det muligt for CBS at foretage de nødvendige korrektioner. For eksempel er det en fornøjelse at se hvordan CBS anerkender betydningen af digitalisering og cyber-sikkerhed, hvilket er helt i tråd med min forretning.

der har gået på CBS og gennemført ”Den Blå MBA”, blev jeg inspireret til at gå ind i uddannelsen. At gennemgå uddannelsen samtidig med et fuldtidsarbejde, er noget af en udfordring, men på den anden side, så er fordelagtigt, at man kan implementere den friske viden og den seneste teknik direkte i arbejdet. Samtidig er det også en god måde at øve sine lederevner. Uddannelse kombineret med en fuldtidsstilling stiller store krav til dig, hvordan oplever du det? Det er en udfordring at være væk fra den normale arbejdsproces en uge hver anden måned. Men med god delegering af opgaver og ansvar til kolleger, så har det været muligt, og jeg vil varmt anbefale det til andre. Privat er Habib gift, og har tre børn, den sparsomme fritid bruges til at spille snooker og rejse, desuden er han piberyger og -samler og han samler også på ølglas.

Hvordan har du det med den måde uddannelsen er tilrettelagt på, altså parallelt med at du passer dit fuldtidsjob? Jeg har på grund af mit arbejde tilbragt meget tid i Danmark, hvor jeg har mødt mennesker,

Habib Mammadov: ”Den Blå MBA” er uden tvivl den bedst egnede til det markedssegment jeg er på. Maritim navigation er en essentiel del af skibsfart, desuden er uddannelsen tilrettet og udviklet til dagens realiteter indenfor skibsfart.

Europa: America: Asia-Pacific

11-12 November 2020 18-19 November 2020 09-10 December 2020

Sales Office Phone: +45 7020 4155 E-mail: booking@DanishMaritimeFair.dk

En af kerneforretningerne på Aabenraa Havn er håndtering af bulkgods som her granulat. Øverst i venstre side på billedet ses det danske rederi Torms produkttankskib ”Torm Kansas”.

AF JENS NØRGAARD

AABENRAA HAVN STYRKER POSITION I SYDDANMARK

remgangen i Aabenraa er især hentet på bulk produkter. F.eks. fremhæver havnedirektør Henrik Thykjær, at havnen har fået en væsentlig betydning i forhold til håndtering af Covid-19. En stor del af alkoholen til håndsprit og lignende importeres nu over kajen på Aabenraa Havn. Den sønderjyske havn forventer at udviklingen fra tredje kvartal fortsætter resten af året. Dertil kommer, at der via havnen skal udskibes flere end 400 tårnsektioner til kommende vindmølleparker. Disse udskibninger har lagt beslag på

/ SIDE 30

alle arealer i havnen til projektgods. Netop nu må sønderjyderne meddele alt udsolgt hvad angår ledige arealer til midlertidig opmagasinering. Havnedirektør Henrik Thykjær ser derfor frem til at havnen i løbet af det kommende år overtager yderligere arealer fra det tidligere kraftværksområde Enstedværket syd for byen. Det vil ske til sommer erfarer Maritime. Når overdragelserne af arealerne er foretaget vil havnen råde over 400.000 m2 tæt på en dybvandskaj med 18 meters dybde og med mulighed for at etab-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

lere virksomheder i miljøklasse 7. Dermed står Aabenraa Havn i en enestående unik situation i forhold til andre europæiske havne, at kunne placere en virksomhed i miljøklasse 7 tæt på en dybvandskaj. Miljøklasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne. Som hovedregel skal disse virksomheder placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende.

Tilladelse til at uddybe sejlrende! Det er stort – det er meget stort! Thyborøn Havn har i 10 år arbejdet på at få vanddybden i Thyborøn Kanal og dermed i indsejlingen til havnen forøget. Efter overdragelsen af oprensningsansvaret i 2019 indsendte vi straks en ansøgning til Kystdirektoratet om miljøtilladelse til at foretage uddybningen af indsejlingen til Thyborøn Havn. I disse COVID-19 tider har det taget tid at få ansøgningen behandlet og få et endeligt svar herpå. Men nu er det en realitet, tilladelsen er i hus, og det er simpelthen en kæmpe fornøjelse! Thyborøn Havn udvikler sig, og det samme gør vores kunders fartøjer. Fartøjerne har det med at blive større og det indenfor alle havnens forretningsområder. Vi oplever at større og større godsfartøjer anløber Thyborøn Havn. Industrifiskernes fartøjer, der lander fisk til fiskemelsfabrikken, bliver også større og større, hver gang der bygges nye. Også offshore fartøjerne vokser i størrelse i takt med, at havvindmøllerne bliver større. Der er bare et tiltagende behov for øget

THYBORONPORT.DK

vanddybde i indsejlingen til Thyborøn Havn i Thyborøn Kanal. De otte meter vanddybde, som staten garanterede, vil ikke kunne blive ved med at kunne slå til. 10 år har været længe at vente på at kunne følge med udviklingen og udvide kapaciteten i indsejlingen, så den vil kunne følge med de tiltagende behov for øget vanddybde. Derfor besluttede vi som havn at arbejde os hen imod selv at kunne foretage investeringen.

Uddybning trin for trin Første skridt var at få overdraget oprensningsansvaret fra staten, det fik vi i 2019. Det næste var at få miljøtilladelse til at forestå selve uddybningen, og det har vi fået lige nu. Planlægningen af uddybningen har været i gang under hele processen, og nu glæder vi os så til at komme i gang med de indledende Fortsætter på næste side

tiltag til at forestå selve uddybningen og få opgaven sendt i udbud. Udnyttelse af materialet Med vestjysk sindighed gør vi os meget umage med at få mest muligt potentiale ud af de investeringer, som vi foretager. Uddybningen af indsejlingen i Thyborøn Kanal er en stor investering for Thyborøn Havn. Derfor har vi også arbejdet nøje med at finde en god anvendelse til det materiale, der vil blive fjernet under uddybningen af indsejlingen, så vi opnår det helt optimale udbytte. Thyborøn Havn har brug for en udvidelse af sine arealer til en støt stigende godsakti-

vitet. Det giver rigtig god synergi at udnytte materialet fra uddybningen til en decideret havneudvidelse i Sydhavnen. Det er derfor besluttet at anvende materialet til opfyldning og derved indvinding af et nyt område syd for havnen, som der i fremtiden vil kunne etableres nye havnearealer på.

drift under opfyldningen. Disse aktiviteter vil komme til at præge foråret 2021.

Timing I første omgang vil de forberedende tiltag til modtagelse af materialet fra uddybningen i Sydhavnen blive udført. En kølevandsrende til virksomheden FMC vil blive flyttet længere mod syd, og der skal indarbejdes hensyn til vindmølledæmningen på Rønland, så den ikke på noget tidspunkt bliver sat ud af

Ved udgangen af 2021 håber vi således endelig at have en sejlrende med 10 m vanddybde ind til Thyborøn Havn, hele vejen ned til Sydhavnen - og det bliver helt fantastisk spændende at komme videre med. Vi glæder os meget til selve uddybningsarbejdet og til at kunne tilbyde den nye vanddybde for havnens kunder om bare cirka et års tid.

I maj og juni måned kan der af miljømæssige hensyn ikke uddybes i Thyborøn Kanal. Selve uddybningen forventes derfor at ville kunne sættes i gang i sensommeren 2021.

Kvinde på en mandearbejdsplads Mød Dianna Abildtrup hos Thyborøn Nordsøral A/S Thyborøn Havn er Midtog Vestjyllands maritime kraftcenter. Der skabes arbejdspladser fra aktiviteter på Thyborøn Havn, og det er netop havnens mission. 2313 arbejdspladser kan henledes til en aktivitet på Thyborøn Havn, som en større oplandsanalyse udarbejdet af Danske Havne beskriver, og der er skam også plads til kvinder i de ellers tunge mandejobs. På havnen i Thyborøn er det ikke svært at få øje på mandearbejdspladser. Der svejses, køres trucks, tages trosser, foretages tunge kranløft, overfladebehandles, repareres og bygges nye fartøjer, monteres elektronik og meget mere. Kvinderne fylder knap så meget i billedet, men de er der. De sidder i funktioner rundt på kontorerne i mange af de mere end 100 virksomheder på Thyborøn Havn. Og så er der de kvinder, der griber fat i de helt store maskiner, sorterer grus, laster skibe og kører gummiged. Sådan en kvinde er Dianna Abildtrup, der for nyligt har fået nyt job hos Thyborøn Nordsøral A/S. Dianna Abildtrup har været ansat hos Thyborøn Nordsøral A/S i en måned nu, og hun er bidt af at køre de store maskiner. Egentlig

THYBORONPORT.DK

havde hun ikke selv kørt maskinerne før. Men med en far som entreprenør fik hun pludselig til opgave at køre med sand på havnen i Thyborøn med hans noget mindre maskiner. - Det gik ikke ubemærket hen.

Grusvirksomhederne i Sydhavnen kunne lynhurtigt se at denne unge kvinde var som født til at køre de helt store maskiner. Hun havde aldrig prøvet det før og lærte at mestre det på bare Fortsætter på næste side

halvanden uge med sin fars maskiner. Ifølge Erik Thomsen, der er produktionschef ved Thyborøn Nordsøral A/S, er Dianna et vaskeægte naturtalent. ”Sand er det absolut sværeste at køre, og hun gjorde det vanvittigt godt,” fortæller han med den gladeste stemme. ”Derfor oprettede vi straks en ny stilling og tilbød hende et fuldtidsjob. Og hun er kommet rigtig godt fra start,” fortsætter han. Det er ikke gåpåmod, hun mangler denne unge kvinde. Og det har om noget skabt dynamik i teamet på grusområdet at få hende ansat. Stemningen er god, og der bliver pjattet på livet løs. Alle ønsker det absolut bedste for denne kvindelige gruskører, og hun er selv brandbegejstret for sit nye job. Arbejdsglæden lyser ud af hendes øjne, når hun fortæller. ”Jeg kan godt lide at køre de store maskiner, og det er hårdt fysisk arbejde. Der er dage, hvor vi går op i sorteringsanlægget 15 gange på en dag. Det er rigtig god fysisk træning, og det kan jeg godt lide. Dianna løser selv samtlige opgaver på grusområdet. Når et skib kommer ind med råmateriale, er hun selv trossefører. Hun modtager rågruset og sorterer det med sorteringsanlægget. Derefter flytter hun det hen på lageret for færdigvarer. Hun laster lastbiler og skibe med færdigvarer efter behov, når der skal klargøres leverancer. Dianna får mange positive reaktioner fra både lastbilchauffører og kaptajner på de store fartøjer. ”Nej hvor fedt” siger de fleste, når hun kommer kørende i sit monster af en gummiged, som hun lynhurtigt manøvrerer. Lastbilchaufførerne støtter hende. Hvis de kommer med en lidt større lastbil, end Dianna har prøvet at laste før, opfordrer de hende til at springe ud i det og siger ”Kom nu, prøv bare, jeg har god tid i dag.” Sådan kommer Dianna lynhurtigt hele vejen rundt og får tilegnet sig erfaring i at løse samtlige opgaver. ”Det gælder om at huske, at der sidder et menneske i de store maskiner,” siger Dianna, ”og det er langt de fleste chauffører rigtigt gode til”. Dianna skaber relationer, mens hun arbejder. Besætningen på ralsugerfartøjerne, der kommer gentagne gange, er hun ved at kende rigtig godt. Hun har sågar bagt kage til deres kæmpestore overraskelse. Her taler Dianna engelsk, besætningerne er fra Holland og Belgien. Så det er skam også et internationalt job at køre gummiged på havnen i Thyborøn. ”De blev helt rørte, da jeg kom med kage til dem og sagde Thank you so much madame”, fortæller hun leende. Der er ingen tvivl om, at det spreder stor glæde at få en kvinde ind i teamet i denne mandeverden på grusområdet på havnen i Thyborøn. Der er heller ingen tvivl om, at Dianna stortrives med det. ”Man skal selvfølgelig kunne tåle at høre noget fra de mandfolk, som jeg arbejder sammen med, men det er super sjovt,” fortæller Dianna med et kæmpe smil. Og når man hører Erik Thomsen, der har været med til at ansætte Dianna, så lægger heller ikke han skjul på sin begejstring. Det giver så meget dynamik og så meget arbejdsglæde at have fået en kvinde ansat i teamet. Alle synes, at hun bare er sej, og det synes vi bestemt også på Thyborøn Havn. Det er stærkt gået Dianna, kæmpe tillykke med dit nye job hos Thyborøn Nordsøral A/S!

THYBORONPORT.DK

Mascot International A/S vælger Thyborøn Havn At finde den rette lokation til fotografering af nye produkter før lancering, i dette tilfælde en helt ny kollektion, er bestemt ikke uden betydning. Der ligger rigtig mange overvejelser til grund for valget: Det budskab man ønsker at kommunikere, at sikre synlighed og skille sig ud fra sine konkurrenter og vise, hvordan ens produkter gør en forskel for ens kunder hver eneste dag. Ikke at forglemme branding, det at signalere professionalisme og skabe tryghed omkring valget af ens produkter, ja i det hele taget at få kunden til at kunne identificere sig med sine produkter, for det er mindst lige så vigtigt. Alt dette og meget mere kan lægges ind i det helt rigtige billede. I foråret henvendte virksomheden Mascot International A/S, der producerer arbejdstøj og sikkerhedssko, sig til Thyborøn Havn. Deres designere havde været forbi havnen og var absolut begejstrede for grusfaciliteterne i Sydhavnen. De fandt dem ganske enkelt ideelle som baggrund til nye billeder og nye optagelser til en brandingfilm, der skulle bruges til lancering af deres helt nye sikkerhedstøjskollektion i det meste af Europa. Gruset er et råt materiale, der viser kraft og styrke, det passer perfekt sammen med slidstærkt sikkerhedstøj og -sko. Grusets farver er naturlige og lader den gule selvlysende farve i tøjet træde helt frem og få fuld fokus. Det kommunikerer rigtig godt til byggebranchen, der er

en af virksomhedens målgrupper til sikkerhedstøj. Vindmøllerne tæt på Thyborøn Havn kommunikerer rigtig godt til målgruppen vedvarende energi, der også gør stor brug af sikkerhedstøj. Det var en fornøjelse at lægge havn til Mascot International A/S video- og fotosessions hen over sommeren. Og grusleverandøren Thyborøn Nordsøral A/S bakkede fuldt op omkring optagelserne og var stolte af at lægge lokation til de nye optagelser. Deres helt store og meget fotogene maskiner blev flittigt brugt under optagelserne. Mascot International A/S var her af flere omgange og fik hurtigt et godt indblik i Thyborøns DNA, hvor hjælpsomhed og god service er i højsædet. Der gik ikke mange minutter før sætningen, ”Det finder vi ud af ”, kom dem for øre. Der er nemlig ikke det, der ikke kan lade sig gøre i Thyborøn, fordi så mange virksomheder bare er fabelagtigt servicemindede, og i det hele taget har et stort talent for at samarbejde. Det var en fornøjelse at opleve en international arbejdstøjsproducent med et veludbygget forhandlernet over hele Europe blive lige så begejstret for vores havn, som vi selv er, på bare et par minutter. Og det bliver en fornøjelse at følge deres kampagner til lancering af deres nye kollektion i Danmark og i udlandet, på billeder og videoer.

Genbrug af snurrevodstov Drift og vedligeholdelse af et fiskefartøj inkluderer også udskiftning af nedslidt fiskegrej. Snurrevodstovet fra fisketeknikken flyshooting indenfor konsumfiskeri er et godt eksempel herpå. Kordelerne i tovet bliver slidt ned i løbet af to år med fiskesæsoner fra juni til november. Så er der behov for udskiftning til et nyt sæt snurrevodstov. For skipper Tamme Bolt er det afgørende, at det nedslidte snurrevodstov bliver håndteret fornuftigt og genanvendt. Derfor var han glad for at finde en god løsning til nem håndtering af de nedslidte tov. ”Miljøansvar og bæredygtighed optager mig meget som fisker. Vi har et ansvar for at passe på miljøet til havs og passe på den fisk, som vi lever af at fange. Det princip arbejder vi ud fra hver eneste dag,” fortæller Tamme Bolt og fortsætter: ”Vi fisker udelukkende efter bæredygtige fiskeriprincipper og gør os umage med at levere den absolut bedste kvalitet til fiskeauktionen. I den sammenhæng er det også vigtigt for mig at vores nedslidte fiskegrej bliver genanvendt.” Tamme Bolt udøver et miljøcertificeret fiskeri, hans fisk er som langt størstedelen af dansk fiskeri miljømærket med MSC-certificering (Marine Stewardship Councils). MSC miljømærkningen er forbrugernes garanti for, at den fisk, de køber, er sporbar, hele vejen tilbage til fangstområdet, at produktet ikke har bidraget til overfiskning, og at det er fisket bæredygtigt.

SIDE 4 THYBORONPORT.DK

Udskiftning af snurrevodstov Flyshooting er en både skånsom og effektiv fiskemetode, der vinder mere og mere indpas i konsumfiskeriet. Der bruges i dag et sted mellem 3000 – 5000 m tov. Det er derfor ikke uden betydning dels at finde en god metode til nem håndtering af selve udskiftningen af snurrevodstov og gøre det enkelt og ligetil, men også at finde en god metode til genanvendelsen af de lange gamle nedslidte tov. Dette behov har den hollandske virksomhed VCU B.V set muligheder i. Ved bestilling af nye tov tilbyder de fiskerne den service at spole de gamle tov af fartøjet og op på tomme tromler, i samme arbejdsgang som nye tov spoles på fartøjet. De gamle nedslidte tov er således gjort klar til at blive fragtet med retur til genanvendelse i selvsamme arbejdsgang. ”Som fisker vil vi helst ikke ligge for længe i havn. Fartøjet skal være på havet og fiske, og vi er helst kun

i havn for at losse fisk til fiskeauktionen. Med denne løsning er bæredygtighed ikke blevet en byrde, der forsinker vores arbejde. Vi er meget glade for den løsning, som VCU tilbyder, hvor vi på bare 3-4 timer kan få udskiftet vores snurrevodstov med god samvittighed, fordi vi samtidig har vished om, at det gamle tov går til genanvendelse”, siger Tamme Bolt. Nem håndtering af nedslidte tov Snurrevodstov består af en lang stålwire indbundet i et PP-polypropylen reb. Det er dels en kunst at håndtere det lange tunge tov effektivt under udskiftningen, og det er ligeledes en kunst at adskille de to materialer stål og PPpolypropylen for genanvendelse. Albert Hartman manager hos VCU B.V. tog begge udfordringer op og besluttede allerede tilbage i 2008, at der skulle udvikles en god løsning på begge disse udfordringer. Han gik i

Flyshooting en videreudvikling af snurrevod Den effektive og skånsomme fisketeknik snurrevod blev opfundet i Danmark nærmere betegnet på Salling af Jens Væver helt tilbage i 1848. Da fiskeriet blev havgående blev udgangspunktet herfor Thyborøn. Ulempen ved snurrevodsfiskeri er, at metoden kun kan anvendes, mens det er lyst, og det sætter sine begrænsninger i vintersæsonen. Det banede vej for opfindelsen af fiskeri med trawl, der så dagens lys i 1950´erne. Flyshooting er en videreudvikling af snurrevodsteknikken. Til forskel fra snurrevod, så er der med flyshooting fremdrift på, mens voddet er sat ud i Nordsøen. Tidligere fiskede man altid

mod strømmen med snurrevod. Med opfindelsen af flyshooting blev det nu muligt at fiske med strømmen og derved øge farten, hvilket er helt ideelt til fx at fange torsk. Flyshooting bliver mere og mere udbredt som fangstmetode, da det er både skånsomt og effektivt fiskeri. Konsumfiskerne ynder den dag i dag at kombinere deres fiskeri til at være snurrevodsfiskeri sommer, forår og efterår og trawlfiskeri om vinteren. Fartøjet Aaltje Postma er også bygget til af fiske både med flyshotting og trawl alt efter årstiden.

Fartøjet L757 Aaltje Postma er et kombi-fartøj til twin trawl og flyshooting. Tamme Bolt fisker i Nordsøen med udgangspunkt i Thyborøn og sejler op langs den norske kyst og Shetlandsøerne efter fx kulmule. Der fiskes efter mange forskellige arter lige fra rødspætter, rødtunger, pighvar, kulmule, havtaske, kuller, mørksej og til torsk i bedste kvalitet.

gang med at udvikle en effektiv lastbilsløsning til oprulning af de nedslidte tov på tromler under udskiftningen af snurrevodstov. En løsning, der skulle gøre det muligt at køre ud til den havn, hvorfra fiskeren arbejdede, med lastbiler lastet med både nye tov på tromler og tomme tromler til oprulning af de gamle tov. Det gjaldt både om at gøre operationen så hurtig og effektiv som muligt, så fiskeren ikke skulle ligge unødigt længe i havn, og så nem og håndterbar som muligt, så bare en enkel tekniker kunne håndtere opgaven på havnen. Det var målet, at de gamle nedslidte tov skulle gøres klar til transport i samme ombæring, så de let kunne tages med som returfragt tilbage til Holland for genanvendelse. Den anden udfordring omkring adskillelsen af stålwire og PP-polypropylentovet fik VCU B.V. løst i et tæt samarbejde med en anden virksomhed. Der blev specialudviklet en maskine, der kunne separere stålwire fra polypropylen rebet effektivt. Det har været hårdt arbejde at få maskinen til at køre effektivt, og processen

har også givet inputs til selve tovproduktionen således, at der ikke laves unødigt mange splejsninger undervejs i tovet, fordi splejsninger besværliggør adskillelsesprocessen. Når genanvendelse kommer for øje, kan det give rigtig god mening at optimere produktionsprocessen yderligere set i bæredygtighedens lys. Det er denne operation også et rigtig godt eksempel på.

dag, og også de skotske fiskere begynder at få øjnene op for løsningen. Fiskeriet udvikler sig fortsat mere og mere i en bæredygtig retning. Og hvor er det perfekt, når virksomheder med stor idérighed støtter godt op om udviklingen ved at finde rigtig gode løsninger, der passer godt til fiskernes behov.

Høj genbrugsværdi Stålet fra stålwiren i snurrevodstovet har høj genbrugsværdi. Stålkvaliteten er så fin, at stålet kan genbruges til produktion af nyt værktøj. Så det giver rigtig god mening at få det udskilt til genanvendelse. PP-polypropylen sendes i dag videre til en stor genbrugsvirksomhed i Holland. En bæredygtig udvikling Fiskere i flere lande har fået øjnene op for VCU´s tilbud om at tage de gamle tov med retur til genbrug. Talrige fiskere i Holland og Frankrig gør brug af VCU´s serviceydelser i

Virksomheden VCU B.V. blev etableret tilbage i 1922 af de hollandske fiskere og er den dag i dag ejet af fiskerne.

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168 vestjyskbank.dk/thyborøn

SIDE 5 THYBORONPORT.DK

smm-hamburg.com

the leading international maritime trade fair

driving the maritime transition 2 â&#x20AC;&#x201C; 5 feb 2021 hamburg

s e e ke s t ma 1 w ha t h e # M M iler S om /tra

g.c ambur smm-h

smm-hamburg.com/news

linkedin.com/company/smmfair

SMM fuels change in the maritime industry by bringing together its most influential players and presenting solutions that make shipping greener, smarter and safer. Be part of it and see whatâ&#x20AC;&#x2122;s technologically possible, connect with peers and get fresh impetus for your business.

twitter.com/SMMfair #SMMfair

facebook.com/SMMfair

youtube.com/SMMfair

MARITIME 11-2020

Articles inside

GENBRUG AF SNURREVODSTOV

DEN BLÅ MBA” SET FRA DE STUDERENDES SIDE

AABENRAA HAVN STYRKER POSITION I SYDDANMARK

TILLADELSE TIL AT UDDYBE SEJLRENDE

MASCOT INTERNATIONAL A/S VÆLGER THYBORØN HAVN

KVINDE PÅ EN MANDEARBEJDSPLADS

US MYNDIGHEDER ÅBNER ”KATTELEM” TIL KRYDSTOGT