LOKALEN
Uge 35 – 2023
Lokalbladet for Hillerslev Sogn
(Nybølle-Hillerslev-Sallinge-Højrup)
Nummer 78
Næste Lokalen er uge 44 - 2023 materialet sendes til Kirsten Bay
SENEST: søndag den 15. oktober 2023
Redaktør: Kirsten Bay
Skerningvej 4, 5750 Ringe
Tlf.: 21 73 71 84 - E-mail: bay@lite.dk
Økonomi: Claes Ipsen
Højrupvej 18, 5750 Ringe
Tlf.: 20 95 08 04 - E-mail: claesipsen@gmail.com
Udbringning af ekstra blade: (til annoncører, kirke m.v.) Bo Utoft
Oversigt over formænd/kontaktpersoner på sognets forskellige foreninger. Så skal du i kontakt med en af foreningerne – kan nedenstående personer kontaktes.
Beboerforening/Lokalråd Formand Grethe Jacobsen 40 98 59 80 Menighedsråd Formand Herdis Holme 62 66 15 94 Hjemly Skoledirektør Brian Bastiansen 62 64 10 24 Idrætsforeningen Midlertidig formand Klaus Ellegaard 25 56 08 60 Husholdningskredsen Formand Agnete Holm Larsson 62 64 16 38
Hillerslev Sogn hjalp Heartland
For at Heartland festivalen kan fungere optimalt er der brug for mange frivillige. I år tilbød Hillerslev Sogns Lokalråd for første gang vores hjælp og arbejdet gik ud på at sørge for renovation under festivalen, hvor der deltog 23.000 mennesker. Arbejdet gik ud på at holde pladsen ren for affald, det indebar at vi gik rundt med en gribetang og samlede /sorterede affald, og holdt øje med affaldsstationer, så de ikke blev overfyldte. Indimellem gik vi rundt med vogne for at tømme affalds stationer. Vi fik rigtig mange søde kommentarer fra gæster, som blandt andet takkede for vores indsats.
Ud over at arbejde i 12 timer fik vi, frivillige, mulighed for at deltage begrænset i festlighederne under arbejdet, det er svært ikke at høre musik når der samles affald under koncerterne og så er man velkommen til at være almindelig festivalgæst uden for arbejdstiden.
Det var hyggeligt, lidt hårdt at have en dobbelt vagt (som jeg selv havde valgt) gik mange skridt, havde stor social værdi og så var musikken ikke så tosset endda.
Nyt fra Lokalrådet
Hillerslev Lokalråd deltager helt sikkert også næste år. Så har du lyst til at være med er datoerne torsdag d. 13. juni til lørdag d. 15. juni 24. Det kræver 2 vagter á 6 timer eller en dobbelt 12 timers vagt. Du får et armbånd & en madbillet, desuden tilbydes du lidt snaks under vagten, Lokalrådet tjener 40 kr. pr. time, som går til et godt formål i vores sogn.
Fællesspisning med Hillerslevs Sogns Lokalråd 25. maj 2023
Torsdag eftermiddag den 25. maj, mødte ca. 30 mennesker op til den sidste fællesspisning som Lokalrådet arrangerede i denne sæson.
Da vejret var fantastisk var der planlagt udehygge ved Aktivitetshuset i Hillerslev. Det startede med et oplæg af Gunnar Landtved fra MitMidtfyn. MitMidtfyn er den lokale underafdeling af Fynsland, som er paraplyorganisation for alle lokalråd i Faaborg-Midtfyn Kommune. Gunnar fungerer som såkaldt Buddy for Hillerslev Sogns Lokalråd og er derfor vores repræsentant i Fynsland.
Efter oplægget forsatte hyggen med fodboldgolf arrangeret af Jørgen Pedersen fra Sallinge, og der blev kæmpet bravt om at komme i mål på færrest spark på de i alt 12 huller. Vinderen blev Claes Ipsen fra Højrup, men præmien var stor nok til at den kunne deles
Efterfølgende, fik Claes æren af at stå for grillen. Der skulle grilles pølser til den store guldmedalje - og der var rigeligt. Lokalrådets formand, Grethe Jacobsen, havde som ekstra tilbehør medbragt hjemmelavet agurkesalat, og der var også 2 slags hjemmebagt kage til kaffen, så ingen behøvede at gå sultne hjem!
Mange tak for en hyggelig aften og vel mødt til næste fællesspisning efter sommerferien!
SAVE THE DATE!
14. september 2023
Fællesspisning –
….mere information om tidspunkt, menu og program følger!
På besøg hos Jesper Christiansen, ejer af JC Auto i Sallinge
Jespers ide om at starte egen virksomhed, er mange
år gammel. For ikke at skulle bruge rigtig mange penge på udgifter til opstart, købte Jesper løbende, værktøj og maskiner så han var klar til at kunne starte som selvstændig.
I januar 2021 åbnede han et mindre værksted i Øster Hæsinge, men pludselig gik det rigtig stærkt, med masser at lave, og for lidt plads, og i januar 2022 åbnede han JC Auto i Sallinge.
Han har været udlært mekaniker i 12 år, og han blev udlært hos en mekaniker i Korinth. Og samme by Korinth, er også stedet hvor Jesper bor med sin kone og 2 børn. Jesper har stor erfaring fra de forskellige steder han har arbejdet. I dag kan han servicere og reparere alle bilmærker, han har maskiner og værktøj til det hele.
Heldigvis er der meget at lave, kunderne kommer fra hele Fyn og det sydlige Jylland. Værkstedet servicerer både private og virksomheder, reparerer alle slags biler og autocampere. Yderligere arbejdes der med dækservice og salg af brugte biler. JC Auto tilbyder også kunderne gratis lånebil, mens deres bil er på værksted.
Kunderne og den personlige kundeservice er meget vigtig for Jesper, det er en selvfølge, at der bliver leveret et rigtig godt stykke arbejde!
Tak for snakken, kaffen og for din tid Jesper.
Kirsten Bay
Vintersæson
Fodbold
Oldboys
Mandag kl. 19.00 – 20.00 + 3. halvleg
Kontaktperson, Mikkel Jensen tlf. 25 11 07 35
Cycling
Indoor cycling - opstart uge 40
Mandag og torsdag kl. 17.30 – 18.30
MTB Mix
Onsdag 17.00 – 19.00 frem til uge 41
Søndag kl. 9.00 – ca. 11.00
Der bliver cyklet 30-35 km med få pauser
Søndag kl. 9.30 – ca. 11.30
Der bliver cyklet 20 – 25 km med lidt flere pauser.
Kontaktperson cycling & MTB, Klaus Ellegaard tlf. 25 56 08 60
Gymnastik og dans
Gymnastik for damer - opstart uge 37
Mandag kl. 14.00 – 15.00
Instruktør: Else Kristensen
Sjov gymnastik for damer og piger - opstart uge 39
Mandag kl. 17.30 – 18.30
Instruktør: Lone Daugaard Yoga
Mandag kl. 19.00 – 20.15 – uge 44 til uge 12
Instruktør: Lone Daugaard
HitFit Dance for alle – opstart uge 37
Onsdag kl. 17.30 – 18.30
Instruktør: Louise Rahbek
Kontaktperson gymnastik og dans Louise Rahbek tlf. 31 66 92 90
Se mere på www.hillerslev-if.dk
John von Essen og hans farfar Hans August von Essen der med 100 års mellemrum, var involveret i samme projekt
Mange af jer der læser dette blad, kender sikkert John von Essen, som i rigtig mange år, har været en del af vores lokalområde.
John var fra 1988/89 til 1995 formand for Hillerslev Idrætsforening og fra 2002 til 2014 formand for Hjemly.
Her er en fin historie om John og hans farfar, der med 100 års mellemrum, var involveret i det samme projekt.
Saint-Gobain Weber DK -Industrivirksomhed
I år fejres 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark, men for Webers sælger, John von Essen, markerer jubilæet også en anden form for genforening – nemlig en med sin nu afdøde farfar.
Rejsen tilbage i tiden for John von Essen opstod i forbindelse med, at der til jubilæumsåret foretages en gennemgående renovering og restaurering af Dybbøl Mølle.
Renoveringsprojektet stiller store krav til både håndværkere og til de materialer, der benyttes, om at være så tro imod den gamle Mølles historiske
konstruktion som muligt. Blandt andet betyder det, at opmuringen omkring
møllehatten – der er den drejelige del øverste del af
møllen – bliver foretaget med mørtel, som minder om det materiale, der blev brugt, da møllen blev opført.
Den særlige type kalkmørtel, med tilslag af velgradueret sandkorn, er Webers vådmørtelværk på Fyn leveringsdygtig af. John von Essen blev i den forbindelse kontaktet af restaureringsarkitekt Bue Beck og blev bekendt med, at det er Møllebygger Petersen A/S, der står for renoveringen. Virksomhedens navn ringede straks en klokke for John, for det var den samme virksomhed, som hans farfar havde været ansat i fra 1920 – 1936.
Johns farfar, Hans August von Essen, kom oprindeligt fra Nordslesvig og havde som ung mand kæmpet på tysk side ved Østfronten under Første Verdenskrig. Efter krigen, og et overstået ophold i engelsk fangenskab, søgte han mod Danmark for at skabe sig et nyt og mere fredeligt liv. Hans August var udlært møllebygger, og Møllebygger Petersen i Avnbøl var den første arbejdsgiver, der hyrede ham i Danmark. Og faktisk var det allerførste projekt, Johns farfar arbejdede på, netop en restaurering af Dybbøl Mølle.
Telefonopkaldet, John modtag, blev derfor starten på en familiemæssig rejse tilbage i tiden, hvor han i en periode kunne gå rundt i sin farfars fodspor. Ringen blev sluttet, da John von Essen – 100 år efter hans farfar var kommet til landet – leverede 10 ton mørtel til den samme byggeplads, til samme type projekt og til samme firma, som havde markeret en ny start på hans farfars liv i Danmark.
Når den færdigrenoverede Dybbøl Mølle efter planen stå klar til åbning i april i år, er der altså hele 100 års Von Essen – og en smule Weber –historie indgraveret i møllen. Og det er da alligevel noget.
Hillerslev Husholdningskreds
Formand Agnete Holm Larsson, Assensvej 174, 5750 Ringe, tlf. 61 69 98 13
Aug. Onsdag d. 23. Udflugt til Medicinhaverne i Tranekær. Vi får en guidet rundvisning kl.13 i Medicinhaverne, hvor der dyrkes 700 forskellige plantesorter, som er inddelt i seks temaer efter menneskets overordnede krops- funktioner. Efter rundvisning og kaffe fortsætter vi til den nyrenoverede havn i Dageløkke.
Samkørsel fra kirkepladsen i Hillerslev kl. 12.
Tilmelding senest torsdag d. 17. til Agnete 61 69 98 13
Pris: kr. 50,- Medbring selv kaffe/te og brød.
Okt. Tirsdag d. 3. kl. 19.00 i Hillerslev Landsbycenter: Jesper Stig Andersen fortæller og viser film om sin ven delfinen Delle, der har holdt til i Svendborgsund siden efteråret 2019. Flere gange om ugen har Jesper Stig Andersen været på vandet, enten i sin båd eller på SUP-board, hvorfra han observerer og kommunikerer med delfinen.
Tilmelding senest 28. september til Agnete 61 69 98 13
Pris kr. 60,- inkl. kaffe/te. Medbring selv kop og brød.
Nov. Onsdag d. 22. Bowling i Bowl’n Fun, Nyborgvej 4 i Svendborg. Vi
skal bowle fra kl. 18.00 – 19.00. Derefter er der reserveret
bord i restauranten til en buffet.
Samkørsel fra kirkepladsen i Hillerslev kl. 16.45. Ankomst og
indtjekning kl. 17.30. Kom og vær med til en hyggelig aften.
Tilmelding senest tirsdag 7. oktober til Karen 62 66 15 48
/42 19 23 48
Pris kr. 200,- for bowling og mad.
Dec. Tirsdag d. 12. kl. 19.00 i Hillerslev Landsbycenter:
Julemøde / julehygge. Vi synger julens sange og spiller
pakkespil.
Medbring en pakke til kr. 25,-.
Der serveres gløgg, æbleskiver, kaffe og te. Gerne tilmelding senest 5. december.
Pris: kr. 40,-
Jan. Onsdag d. 31. kl. 18.30 i Hillerslev Landsbycenter. Vi spiser sammen inden den årlige generalforsamling med kaffe og te.
Der bliver også plads til at synge nogle sange.
Tilmelding pga. maden senest onsdag d. 24. januar til Agnete 61 69 98 13
Pris: kr. 50,- for mad.
Marts Tirsdag d. 12. kl.19.00 i Hillerslev Landsbycenter: Karen
Lindegaard Rasmussen har som lærer i over 40 år undervist i H.C. Andersen. Hun fortæller om hans eventyrlige liv men
fokuserer især på lokalområdet, nemlig hans mange besøg på de fynske herregårde og ophold i Svendborg, Tåsinge og Faaborg. Karen fortæller også nogle anekdoter, som kun få kender og medbringer et par kufferter med HCA. effekter bl.a. hans berømte saks og høje hat.
Tilmelding senest torsdag d. 7. marts til Agnete 61 69 98 13
Pris: kr. 60,- inkl. kaffe/te. Medbring selv kop og brød.
Er du endnu ikke medlem, men har lyst til at være det, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.
Nyt fra præsten
Sommeren er over os, og når i læser dette, er den måske allerede ved at være forbi, og vi kan kigge frem mod efteråret. Lige nu mærker vi alle, at nok synes vi at være herre over meget i vores liv, men det er ikke alt vi kan styre. Således er vi alle underlagt vejrets skiften med alt lige fra tørke og kraftige regn og storme, som har ramt hele landet.
For vi kan ikke alt. Der er mange ting vi gerne vil styre som mennesker, men alt lader sig ikke styre. Når vi tænker på, hvor mange hjælpemidler man kan få, til at tage kontrol over hverdagen, familielivet og alt det der sker, ja så kan man blive helt rundtosset.
Måske det kan være meget godt at give slip og bare håbe. Måske alt ikke skal være i så faste rammer, som vi nogle gange gerne vil. Måske der skal være lidt mere spontanitet og tillid til, at Gud nok skal sørge for os. Det kunne måske ligefrem give rum nok til, at vi også ser/hører svarene på vores bønner – hvem ved!
Men nu ser vi frem mod sommeren og efteråret og jeg ønsker jer alle en velsignet sommer og et frugtbart udkomme af sommer og høst – særligt hvis et udkomme bliver mange nye børn.
Gud velsigne jer
Simon
Kommende arrangementer og aktiviteter
Kirkekor
Nu kan vi med glæde meddele at vores kirkekor begynder igen. Vores organist Amanda vil begynde koret, og det vil være i graverhuset i Vantinge hver tirsdag kl. 20.
Koret begynder 5. september. Har man ikke været med før, og har man lyst til at mødes med en masse søde og hyggelige mennesker, så kommer man bare med den første gang.
Høstgudstjenester
Der arrangeres igen i år høstgudstjenester i alle tre kirker, og her vil den ene være en særlig gudstjeneste, hvor vi efterfølgende vil samles om den traditionsrige pølsevogn.
Høstgudstjenesterne falder som følgende:
● 3. september kl. 10.30 i Vantinge
● 10. september kl. 17 i Hillerslev – med pølsevogn efterfølgende
● 17. september kl. 10.30 i Espe
Sensommerkoncert
Der vil i år være sensommerkoncert i Espe kirke d. 10/10 kl. 19 med Helle Maiken Kvartet. Bandet vil berede os en masse skøn musik og vi glæder os til en skøn og festlig aften. Det er gratis at deltage.
Syng dansk
Den traditionsrige syng dansk aften i Vantinge er i år d. 25/10, hvor Karen Vium, der er organist, kommer og synger med os. Hun vil fortælle lidt imellem de sange vi synger, og efter fællessang er menighedsrådet vært ved en kop kaffe og lidt sødt. Vi mødes i Vantinge forsamlingshus kl. 19.
Praktisk info – læs mere på evhsogne.dk eller kirkens facebookside: Espe, Vantinge og Hillerslev kirker.
Gudstjenesteplan for efteråret
Gudstjenesteplanen for efteråret er ikke med denne gang, men kan altid ses på hjemmesiden evhsogne.dk. Desuden kan man ved kirkerne se en oversigt over kommende gudstjenester, ligesom man i MidtfynsPosten kan se den kommende søndags kirketider. Samtidig annonceres der på kirkens facebookside og på standerne ved vejene.
Da der kan forekomme ændringer, udsendes der ikke en oversigt denne gang, men der henvises alene til de ovennævnte muligheder. Skulle man være helt i tvivl, så er man altid mere end velkommen til at ringe til præsten på 92432525 og spørge.
Konfirmander 2023-2024
Nu nærmer tiden sig for konfirmandundervisning for holdet 2023-2024. Indskrivningen foregår digitalt via konfirmandtilmelding.dk (der er også et link på kirkens hjemmeside evhsogne.dk).
Konfirmanderne skal tilmeldes digitalt, da det skal sikres at der er underskrift fra forældremyndighedsindehaveren/haverne.
Undervisningen begynder i uge 43 hhv. tirsdag og torsdag.
Da der lige nu arbejdes på en nyere ordning med fordeling af konfirmanderne, kan der ikke siges noget om, hvor undervisningen skal være. Dog får man besked via det digitale tilmeldingssystem, hvorfor det er vigtigt inden uge 43 at få sig meldt til.
Der sørges for transport fra konfirmandundervisningen og til skolerne.
Konfirmationsdatoerne i 2024 er:
Hillerslev: 5. maj
Vantinge: 9. maj
Espe: 12. maj
Alle er kl. 10.30.
Kontakt oplysninger til kirken
Mail: 7750@sogn.dk
Sognepræst: Simon Langeskov Jylov
Snarupvejen 6, Espe
5750 Ringe
Tlf.: 92 43 25 25 Mail: sijy@km.dk
Graver Espe, Vantinge og
Hillerslev: Laila Hansen
Tlf.: 61 62 77 53
Mail: ehvhgraver@hotmail.com
Menighedsrådsformand: Herdis Holme, Holmevej 11, Espe
Tlf.: 62 66 15 94 – 60 49 37 92
Mail: herdisholme@yahoo.dk
Næstformand: H. Chr. Lunderskov, Askevænget 4, Espe
Tlf.: 29 60 54 85 - Mail: hclunderskov@hotmail.com
Kasserer og Kirkeværge Torben Nielsen, Dalsmøllevej 9, Vantinge
(Espe + Vantinge):
Tlf.: 20 46 12 51 Mail: tvsn-dals@privat.dk
Kirkeværge Hillerslev: Inger Marie Bæk, Fuglebakken 2A, Hillerslev
Tlf.: 52 23 80 70 Mail: i.m.baek@outlook.com
Mail:
Øvrige medlemmer: Espe: Heidi Michlenborg og Merete Brun-Nielsen (kontaktperson)
Vantinge: Benna Andersen og Hanne Christoffersen (Chris)
Hillerslev: Ellis Andresen, Anette Frømsdorf og
Ejner Kløverpris
Øvrige adr. på Espe – Vantinge - Hillerslev menighedsråd: se www.sogn.dk
Hillerslev Sogns Lokalråd
FORMAND Grethe Jacobsen Lindehusvej 8 Sallinge 40 98 59 80 grethe.n.j@live.dk NÆSTFORMAND Jette Nielsen Kirkegyden 6 Hillerslev 21 76 16 26 jettefn@hotmail.com KASSERER Claes Peter Mylord Ipsen Højrupvej 18 20 95 08 04 claesipsen@gmail.com SEKRETÆR Lykke Veber Mikkelsen Fuglebakken 7 Hillerslev 61 72 08 09 lykkevebermikkelsen@ gmail.com Menigt medlem Per Olsen Assensvej 118 Nybølle 20 16 98 40 Per.Susanne@olsen.mail.dk Menigt medlem Line Lahn Sørensen Lindehusvej 10 Sallinge 30 53 31 95 linelahn@hotmail.com Menigt medlem Lis Svenstrup Assensvej 127 Nybølle 26 35 71 80 Lissvenstrup1961@gmail.com Suppleant Laila Christensen Kirkegyden 7 Hillerslev 42 32 48 14 Hal-hov@hotmail.dk Suppleant Preben Schjøtler Assensvej 109 Nybølle 40 57 84 82 presus@huspost.dk