Hjallese Kirke Sognenyt Nr. 3 2018

Page 1

Sognenyt SOMMER OG EFTERÅR 2018

Hjallese · 35. årgang · nr. 3 · 2018

TRO TRINITATIS

HØST

KONCERT

UDFLUGT

SALMESWING

KONFIRMANDER

FILM · FOREDRAG SORG BØGER

DEBAT

HILDEGARD

DÅB

LIV

BØRN FILM

SOMMER MINIKONFIRMANDER


Sikke en opstandelse ”Det er så sandt, at ingen så vor Herre ud af graven gå. For det, der aldrig kunne ske, det skulle intet øje se.” (DDS. 238,v.1) Igennem de senere år har jeg været meget optaget af de udlægninger og den teologiske debat, der har været om opstandelsen. Jeg har arbejdet med det i prædikener, læst om det og været på kursus om emnet i Løgumkloster. Et kunstværk, der vedbliver at tilføre tolkningen af opstandelsen nyt liv for mig, er Maja Lisa Engel­hardts altertavle i den lille Lodbjerg Kirke i det jyske. Altertavlens midte er et traditionelt nadverbillede, som er bevaret fra tidligere tider. Uden om har Maja Lisa skabt en spændende fortolkning af opstandelsen. Sidefløjene på alter­tavlen kan lukkes sammen i fastetiden, så de fremstår som den lukkede grav med en kæmpesten foran. Påskemorgen åbnes graven eller alter­tavlens fløje og åbenbarer to relieffer: Til venstre aftrykket af den døde Jesus, der lå i graven. Aftrykket af den døde er mørkt, og uden om er der lys. Til højre den opstandne Kristus, der bryder frem som et lys i mørket med både linjer til skabelsen og opstandelsens morgen. Kristus er fremstillet utydelig, tåget, som streger eller konturer, der ikke giver hele billedet, en væsentlig pointe; for vi får ikke hele billedet af den opstandne, og vi vil aldrig kunne gribe ham, hverken i ord eller billede eller lyd. Den opstandne kommer os lysende i møde. Som et lys, der kan oplyse os i vores tro og i vores tvivl, i vores selvsikkerhed og i vores rådvildhed, i død og i liv. Som en replik til nutidige teologers

Erik Friberg: ”Opstandelse”, Hjallese Kirke. tanker om opstandelsen, der skaber usikkerhed om kødets og legemets opstandelse, er der her Maja Lisas tolkning: Begge sider af altertavlen kan lægges oven på hinanden, og hver eneste detalje modsvares på den modsatte side: Den dødes aftryk svarer fuldstændigt til den opstandnes omrids. Opstandelsen er som et prisme, som bryder lyset, der skinner på det, og kaster det ud i nye retninger, så det lyser på os.

Lisbeth Petersen, sognepræst.

Links til Maja Lisa Engelhardts altertavle-motiv i Lodbjerg: https://aalborgstift.dk/aktuelt/nyheder-og-nyhedsbrev/2016/sydthy-museum-og-galleri-udstiller-kirkekunst-i-saerklasse https://www.tripadvisor.dk/Attraction_Review-g1753864-d3548064-Reviews-Lodbjerg_Kirke-Vestervig_Thisted_North_Jutland_Jutland.html

2


Ny præst og Ordinationsjubilæum VIKARIERENDE SOGNEPRÆST Siden 8. marts 2018 har jeg været ansat som Karen Frendø Ebbesens barselsvikar i Hjallese og Højby Kirker. Det er min første stilling som sognepræst, så det var modigt af Hjallese menighedsråd at sige ja til forslaget om at have mig i huset. Et uprøvet blad. Helt uprøvet er måske en overdrivelse. Jeg har i de seneste godt 25 år hovedsageligt brugt min teologiske kandidatuddannelse som underviser. Så jeg tager både livs- og arbejdserfaring med ind i Hjallese Kirke. Men uprøvet er jeg, når det gælder prædiken og kirkelige handlinger. Så endnu en gang: mange tak til Hjallese menighedsråd for at turde at sige ja! Nu har jeg været i gang i to måneder. Selvom jeg mente og mener, at jeg kender folkekirken godt, så er det noget andet at kende den ”indefra”, som jeg nu er i gang med at lære, end at kende

den ”udefra”. Måske er det ikke så overraskende, men det har overrasket mig. Ja, nu er jeg ikke ”kun” med til gudstjenesten, nu er det mig, der har ansvar for den! Heldigvis ikke alene – der er både dygtige præstekollegaer og kirkens øvrige ansatte at hente viden og gode råd fra. Gabriella Dahm

ORDINATIONSJUBILÆUM - 70 ÅR MED KVINDELIGE PRÆSTER

Lørdag den 28. april 2018 markerede man i Fyens Stift i Odense Domkirke 70-årsdagen for den første ordination af kvinder til præste­ embede i folkekirken. På dagen indgik både et historisk oplæg, en samtale mellem to af landets kvindelige biskopper og

til sidst en præsentation af nyere salmer, forfattede af en nulevende kvindelig teolog, præst og forfatter. Spørgsmålet til biskopperne var: Hvordan har kvinders adgang til præsteembedet præget folkekirken og forholdet mellem kirke og samfund? Dagen blev indledt med en gudstjeneste i Domkirken og efter en kort kaffepause ude i Domkirkens gård, gik deltagerne tilbage til Domkirken og blev klogere på både det historiske og det nutidige. I dag er en majoritet af folkekirkens præster kvinder, omkring 54% på landsplan. Så en af konstateringerne fra dagen blev: uden kvinder, ingen præster! Mere information: se Fyens Stifts hjemmeside. Gabriella Dahm

Her kan du læse mere om dagen: https://www.fyensstift.dk/aktuelt/nyheder/det-kom-ikke-af-sig-selv https://www.fyensstift.dk/aktuelt/nyheder/billeder-fra-70-aars-fejringen 3


Nyt fra menighedsrådet og Sogneudflugt KIRKEKONTORET Kordegnefunktionen er overtaget af Ulla Marie Fisker, som har været ansat ved Hjallese Kirke som kordegnevikar/kirkemedarbejder de seneste 5 år.

AFSKED MED KORDEGN POUL SØRENSEN Vores kordegn gennem rigtig mange år er gået på pension. Det skete den 31. maj. Han kom til Hjallese Kirke i februar 2003. Han har gennem årene gjort en stor indsats og imødekommende og velvilligt svaret på de mange henvendelser, der har været til kordegnekontoret. Han har således givet mange mennesker en god oplevelse og været meget vellidt. Kordegnens rolle har ændret sig. Med digitaliseringen er der kommet færre personlige henvendelser. Det førte til, at vi fra 2011 måtte dele kordegn med Dalum sogn. Vi vil her gerne rette en stor tak til Poul for de mange år ved Hjallese Kirke og ønsker ham en god og aktiv pensionisttid. Kaj Jensen, Menighedsrådsformand

Mandag Lukket Tirsdag kl. 10.00 – kl. 13.00 Onsdag Lukket Torsdag kl. 12.00 – kl. 16.00 Fredag kl. 10.00 - 12.00

KALKNING AF HJALLESE KIRKE Da Hjallese Kirke skal kalkes indvendigt, vil der i perioden 20. august til 7. september blive afholdt gudstjenester og alle kirkelige handlinger (dåb, vielse og bisættelser/begravelser) i menighedssalen. Idet menighedssalen er en del af kirkerummet, er salen godkendt og indviet til brug for kirkelige handlinger. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til kirkekontoret.

SOGNEUDFLUGT TIL MARIBO Lørdag den 25. august Der er endnu få ledige billetter til årets sogneudflugt, som denne gang går til Lolland og Falster, hvor vi skal se Klosterkirken i Nykøbing Falster, ”Pilgrimshuset” i Maribo, kunstmuseet ”Fuglsang” og på hjemvejen lægger vi turen forbi ”Dodekalitten”, som er en skulptur- og musikpark. PRATISKE INFORMATIONER: Kl. 8.00 Afgang fra Hjallese Kirke. Hjemkomst til Hjallese Kirke kl. ca. 21.00. PRIS OG TILMELDING: Kr. 400. Prisen inkluderer bus, entré og rundvisninger, samt fro-

4

kost, eftermiddagskaffe og varm aftensmenu med valgfri drik på færgen fra Tårs (øvrige drikkevarer er for egen regning). Tilmelding og betaling til kirkekontoret senest d. 1. august. Der kan være max. 50 deltagere på turen.


Gudstjenester og arrangementer KIRKEFROKOSTER Efter gudstjenesten søndag den 8. juli og søndag den 12. august Det er dejligt at have nogen at spise sammen med. Derfor vil vi, som noget nyt i Hjallese Kirke, i løbet af året invitere til kirkefrokost efter gudstjenesten. TILMELDING TIL SPISNING: Man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd, men hvis man ved, at man gerne vil spise med, må man gerne give besked på kirkekontoret senest et par dage forinden. PRIS: Kr. 25 for mad og drikkevarer.

EFTERLYSNING: LÆGMANDSLÆSERE Den første søndag i måneden læser én fra menigheden den gammeltestamentlige læsning ved wwhøjmessen i Hjallese Kirke. Hvis du kunne tænke dig at prøve det, så kontakt én af sognepræsterne.

HØSTGUDSTJENESTE OG FROKOST MUSIK MED BLÆSERE FRA ODENSE BRASSBAND

Søndag den 23. september kl. 10.00 Høsten fejres med en stemningsfuld gudstjeneste, hvor kirken er smukt pyntet. Ved gudstjenesten medvirker blæsere fra Odense Brassband sammen med organist Svetlana Prip. Efter gudstjenesten bydes der på frokost og Odense Brassband giver en lille koncert.

Odense Brassband er et af Odenses mange amatør­orkestre. De består af 20 medlemmer, som spiller alt fra underholdning til kirkemusik. TILMELDING: Seneste tilmelding til frokosten er tirsdag den 18. september på kirkekontoret. PRIS: Kr. 30 for frokost.

5


Sogneaftner HILDEGARD AF BINGEN

JEG – EN UPERSONLIG KRISTEN!

Torsdag den 30. august kl. 19.00 Foredrag ved Lene Crone Nielsen, studenterpræst på SDU og sognepræst i Hjallese.

Torsdag den 27. sept. kl. 19.00 Foredrag ved Kristian Bøcker, skribent og sognepræst i Jelling. Nogle kalder sig ’personligt kristne’ og andre ’kulturkristne’. Men hvad ligger der egentlig i udtrykkene? Foredraget forsøger at indkredse fænomenet ”kulturkristendom” og stiller spørgsmålet, om ikke kulturkristendommen rummer en dyb forståelse af, at kristentro ikke er en menneskelig præstation? Og at det måske i bund og grund er dybt personligt at være upersonlig kristen. Foredraget er godt oplæg til efterfølgende samtale og diskussion om spørgsmål som: Hvad er tro? Hvad er religiøs erfaring? Skal gudstjenesten være en religiøs oplevelse? Kristian Bøcker har siden 2015 været sognepræst i Jelling. Ved siden af sit præsteembede er han klummeskribent på Kristeligt Dagblad og redaktør af internet- og facebooksiden ”Hyrdebrevet Søndag Morgen”, som på underholdende vis kommenterer dansk teologi og kirkeliv. Aftenen indledes med en kort gudstjeneste med læsninger, salmer og altergang i kirken ved Lene Crone Nielsen. Derefter er der foredrag. Pris: Kaffe/the og brød kr. 20.

I 1142 skrev den tyske benediktinernonne og abbedisse Hildegard af Bingen (1098-1179) sit første store værk, Scivias, der betyder ”Kend Herrens veje”. Hildegard blev kendt – og anerkendt – i sin samtid som ”Guds talerør i verden”. Ud over at skrive bøger om teologi skrev hun også bøger om lægevidenskab og komponerede musik, og hendes berømmelse rakte langt ud over klostrets mure. Hun var på alle måder en usædvanlig kvinde, som også i dag fascinerer mange mennesker. I foredraget vil der blive fortalt om hendes liv og hendes samtid, og om hendes særlige rolle som Guds udvalgte profet. Aftenen indledes med en kort gudstjeneste ved Lene Crone Nielsen. Derefter er der foredrag. Pris: Kaffe/the og brød kr. 20.

MIN USYNLIGE SØN – KUNSTEN AT LEVE MED SINE DØDE RESTEN AF LIVET Torsdag den 25. oktober kl. 19.00 Foredrag ved Esben Kjær, radiovært, journalist og forfatter I 2016 udgave Esben Kjær bogen ”Min usynlige søn”, som både er baseret på Esben Kjærs egne erfaringer i forbindelse med sønnen Sebastians død og på solid research og interviews med sorgforskere, præster og andre eksperter. Bogen og foredraget er derfor relevant for alle, som har mistet eller som er pårørende til en, som har mistet. Esben Kjær betragter ikke sorgen som et

6

terapeutisk problem eller en sygdom, vi skal have kureret, men han ser sorgen som en voldsom transformation, der ændrer, hvem vi er. Det handler ikke om at komme sig over sorgen, men det handler om, hvad sorgen gør ved os. Aftenen indledes med en kort gudstjeneste ved Anders Aastrup. Derefter er der foredrag. Pris: Kaffe/the og brød kr. 20.


Koncerter

VINGEFANG

Det er magisk og nærværende, når de to unge multi-instrumentalister udfolder sig på deres nye album, Tidens Ekko, der kalder på det evigt foranderlige i folkemusikken. Vingefang har deres egen lyse, letgenkendelige, nordiske klang. Musikerne tager dig med på en spændende rejse fra nordiske toner, over stemningsfulde franske viser, til brasilianske rytmer. Sangtitler som ’Medmennesket’, ’Njia Yangu’, ’La valse sans fin’ og ’Girando na Renda’ viser duoens forkærlighed for det multikulturelle. Og brugen af instrumenter afspejler duoens opfindsomhed. For eksempel bruges violinen som en slags guitar, stemmerne som en groovy basfigur og kroppen som percussioninstrument. Størstedelen af musikken er skrevet af duoen selv.

Lene Høst vokal, guitar, klaver Miriam Ariana vokal, violin, bratsch

Gratis entré.

VINGEFANG

Koncert, søndag den 9. september kl. 16.00

Koncert onsdag den 10. oktober kl. 19.00

DYVOHRAY Dyvohray spiller ukrainsk folkemusik og lettere klassisk musik. En storslået musikalsk oplevelse. Folkemusikensemblet Dyvohray fra Ukraine samler altid fulde huse på deres årlige 6-ugers turné rundt i hele Danmark, hvor de fortryller publikum med musik af verdensformat. Dyvohray har eksisteret i 25 år og består af 5 musikere, som alle er uddannet og ansat ved det meget anerkendte National Philharmonic Society of Ukraine. Gennem deres musik skaber de en magisk variation af folklore, klassisk og moderne musik, der udtrykker skønheden og spiritualiteten i den ukrainske musikkultur. Gratis entré.

7


Konfirmander og minikonfirmander KONFIRMANDUNDERVISNING Skulle der være konfirmander, der bor i Hjallese Sogn eller som går på én af sognets skoler og endnu ikke er blevet indskrevet til konfirmandundervisning, bedes man rette henvendelse til én af sognepræsterne. Hjalleseskolen undervises af Anders Aastrup. Lilleskolen undervises af Gabriella Dahm. Dalumskolens J-klasse undervises af Lene Crone Nielsen. Dalumskolens ABCD-klasser undervises af Lisbeth Petersen.

KONFIRMATIONSDATOER 2019-2021:

2019: Dalumskolen 7. A+B+D: Lørdag 27. april. Dalumskolen J & Lilleskolen: Lørdag 4. maj. Hjalleseskolen: Lørdag 11. maj. 2020: Dalumskolen 7. A+B+C+D: Lørdag 18. april. Dalumskolen J & Lilleskolen: Lørdag 25. april. Hjalleseskolen: Lørdag 2. maj.

Sognepræsterne oplyser holdene om, hvornår konfirmationsforberedelsen finder sted, og hvornår den begynder.

2021: Dalumskolen J & Lilleskolen: Lørdag 17. april. Hjalleseskolen: Lørdag 24. april. Dalumskolen 7. A+B+D: Lørdag 1. maj.

VELKOMMEN TIL NYE KONFIRMANDER

MINIKONFIRMANDER MINIKONFIRMANDWEEKEND

Det kommende års 6 konfirmandhold bydes velkommen i Hjallese Kirke i forbindelse med tre festlige velkomstgudstjenester med musik ved vores organist Svetlana Prip og saxofonist Morten Øberg. Vi håber, at mange vil være med til at tage godt imod de unge mennesker og deres familier. Dalumskolens 7. ABD: Velkomstgudstjeneste søndag den 26. august kl. 10.00 ved Lisbeth Petersen. Hjalleseskolen: Velkomstgudstjeneste søndag den 2. september kl. 10.00 ved Anders Aastrup. Lilleskolen & Dalumskolens J-klasse: Velkomstgudstjeneste søndag den 9. september kl. 10.00 ved Gabriella Dahm og Lene Crone Nielsen.

8

Til efteråret vil eleverne fra Dalumskolens 3. klasser blive inviteret til Minikonfirmandweekend i Hjallese Kirke. I løbet af weekenden skal vi høre bibelhistorie, se på kirken, synge salmer og lave forskellige aktiviteter. Der er selvfølgelig også tid til leg, hygge og til at spise. Som afslutning på weekenden skal minikonfir­ manderne medvirke i en familiegudstjeneste, hvor børnenes familier og alle andre er velkomne! Hvis der er børn i sognet i samme aldersgruppe, som har lyst til at være med på minikonfirmandweekenden, men som ikke går på Dalumskolen, så er de naturligvis også velkomne. Man kan henvende sig til sognepræst Anders Aastrup for nærmere oplysninger.


For børn og deres familier BABYSALMESANG

KIRKENS FØDSELSDAG – Hjallese Kirke fylder 35 år Fredag den 7. september kl. 10.00 SALMESWING med Sille og Palle Kirken fyldes med sød musik, når Sille og Palle spiller. Kom og syng med på de mest elskede salmer og klassikere fra den danske børnesangskat. Sille og Palle spiller musik til hjertet, til sanserne og til dansebenene. Og mon ikke børnene selv får lov at spille med – hvis ellers guitaren vil vågne …. Sille Grønberg og Palle Windfeldt har dannet par i 25 år og er blandt landets mest rutinerede musikere med koncerter og CD´er for børn. I 2011 udgav de ”Børnesalmebogen”, og de har endvidere også lavet musikken til det populære TV-program for børn ”Rosa fra Rouladegade”. Efter forestillingen serveres der en sund og nærende frokost for børnene. Maden er lavet af kirkens frivillige. TILMELDING: Sognets børnehaver inviteres til arrangementet. Alle andre børn i Hjallese sogn i aldersgruppen 3-6 år er naturligvis også hjertelig velkomne sammen med deres forældre eller bedsteforældre. Tilmelding til kirkekontoret senest tirsdag den 4. september på tlf. 6615 2520 eller mail: hjallese.sogn@ km.dk Det koster ikke noget at deltage.

Babysalmesang i Hjallese Kirke er et musiktilbud til forældre med babyer i alderen 0-10 måneder. Gennem musikundervisningen får barnet stimuleret sine sanser, og det åbner for et tæt og unikt samvær mellem barn og forælder. Undervisningen tager udgangspunkt i gamle og nye salmer brugt på en ny og inspirerende måde. Det smukke kirkerum er rammen om sang og leg. Vi synger kendte børnesange og salmer. Musikken og salmerne kommer så at sige ind med modermælken.

Babysalmesang er 45 minutter med ro, glæde og nærvær i kirkens smukke omgivelser. Efter babysalmesangen er der hyggeligt samvær med kaffe/the, brød og frugt for forældrene og deres børn. Musikpædagog Rikke Petersen og sognepræst Anders Aastrup deltager. Nyt hold begynder torsdag den 13. september 2018 kl. 9.30. Der holdes afslutning for holdet fredag den 9. november kl. 17.00. Yderligere information og tilmelding på kirkekontoret tlf. 6615 2520 eller på mail: hjallese.sogn@km.dk Du er også velkommen til at henvende dig til sognepræst Anders Aastrup. Ved tilmelding beder vi om barnets navn og moderens navn, mailadresse og telefonnummer.

SPAGHETTIGUDSTJENESTE Onsdag den 3. oktober kl. 17.00 om HØST Gudstjeneste for familier med mindre børn. Efter en kort gudstjeneste i børnehøjde serveres spaghetti og kødsovs i menighedssalen. Arrangementet slutter senest kl. 18.30. TILMELDING: Senest fredag den 21. september til kirkekontoret eller på mail hjallese.sogn@km.dk FRI: Det koster ikke noget at deltage, men man er velkommen til at give et bidrag til et godt formål, som annonceres ved arrangementets afholdelse. Næste spaghettigudstjeneste: Onsdag den 14. nov. kl. 17.00. Tema: Lys i mørket. Onsdag den 27. feb. kl. 17.00: Fastelavn og spaghetti.

9


Læsekreds – Filmstudiekreds - Filmdag

LÆSEKREDSEN

FILMDAG

I efteråret mødes læsekredsen følgende onsdage kl. 19.30:

Lørdag den 20. oktober kl. 14.30 Der vises film i menighedssalen, og derefter er der spisning og hyggeligt samvær. Nærmere oplysninger om filmen kan fås på kirkekontoret.

12.september: ”En anden gren” af Jesper Wung-Sung. 24.oktober: ”Kvinderne fra Thy” af Marie Helleberg. 21.november: ”I Støv og Aske” af Anna Holt.

TILMELDING OG PRIS: Kr. 75. Beløbet inkluderer film og forplejning. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 66 15 25 20 eller e-mail: hjallese. sogn@km.dk senest onsdagen før arrangementet finder sted.

Både gamle og nye deltagere i læsekredsen er meget velkomne. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller e-mail: hjallese.sogn@km.dk

FILMSTUDIEKREDS Film kan du se i biografen eller derhjemme sammen med nogen eller alene. Vi kan se film alle vegne, men har ikke altid nogen, som vi kan tale med om filmen. Vi afholder filmklub i Hjallese Kirke, fordi gode film skal ses i fællesskab. Det giver tid til omsorg og eftertanke. Identitet – Hvem bestemmer? Du selv eller de andre? Vi skal i løbet af efteråret se tre film, som kredser om ovennævnte tema.

10

Onsdag d. 19. september Torsdag d. 11. oktober Torsdag d. 15. november Alle dage begynder vi kl. 19:00. Mød op til nogle hyggelige samt debatskabende filmaftener. Efter filmen bydes på et lettere traktement – og en samtale om aftenens film. Pris for forplejning kr. 35,Yderligere information kan fås ved henvendelse til sognepræst Anders Aastrup.


Plejehjemsgudstjenester – Besøgstjeneste - Sorggrupper SORGGRUPPE FOR EFTERLADTE

GUDSTJENESTER LIONSPARKEN

Ny gruppe begynder til september At miste et menneske, man har kendt og elsket, trækker dybe spor. Den første tid er ofte fyldt med mange praktiske gøremål, men snart melder hverdagen sig igen, og det er ikke let at finde sig til rette i det forandrede liv. Måske forventer omverdenen, at man er kommet videre, som det hedder, men så let er det ikke, og det kan være svært at tale om; selv med sine nærmeste venner og familie. For sorgen forsvinder ikke, men den bliver en del af os på samme måde, som vi altid bærer de mennesker med os, som vi har elsket. At være ramt af sorg er både smertefuldt og ensomt, men ofte kan det være en hjælp at dele de svære tanker og følelser med andre. I en sorggruppe kan man møde mennesker, som er i samme situation som en selv. Vi mødes 8 onsdage i Hjallese Kirkes lokaler kl. 10-12 hen over efteråret og vinteren 2018/19. Første gang gruppen mødes er onsdag den 26. september. Sorggruppen er åben for alle voksne over 18 år.

Torsdag den 26. juli Torsdag den 30. august (altergang) Torsdag den 27. september Torsdag den 25. oktober (altergang) Alle gudstjenester er kl. 14.00 ved sognepræst Anders Aastrup.

KONTAKT: Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte sognepræst Lene Crone Nielsen på 2927 8713 eller e-mail: LECN@KM.DK

BESØGSTJENESTEN – VI MANGLER BESØGSVENNER Erik og Svend på gåtur.

GUDSTJENESTER HJALLESE PLEJECENTER Onsdag den 4. juli Onsdag den 1. august Onsdag den 5. september (altergang) Onsdag den 3. oktober Alle gudstjenester er kl. 14.00 ved sognepræst Lisbeth Petersen. Vedr. gudstjenester på Hjallese Plejecenter Igennem tre måneder i vinter var det desværre ikke muligt at afholde gudstjenester på Hjallese Plejecenter pga. renovering. Plejecentret har fået etableret nye, fine køkkener i alle opholdsstuer, og al aktivitet i Café Olle blev sat i bero. Mens arbejdet fandt sted, fik beboerne i stedet tilbud om en liftbus til Hjallese Kirke til søndagsgudstjenesterne. I de kommende måneder skal Café Olle renoveres, og i den sammenhæng er vores gode, gamle alter blevet ofret, da det ikke kunne indgå i det nye interiør. Vi har deponeret alle vores ting til gudstjenesterne, f.eks. salmebøger og den 7-armede lysestage, i Hjallese Kirke, så vi kan tage det med, når vi har gudstjeneste. Vi har fået lovning på, at vi kan holde gudstjeneste i én af opholdsstuerne i stedet, mens renoveringen står på. Vi glæder os til at fejre gudstjeneste med beboerne! Vi giver en kop kaffe og et stykke kage efterfølgende. Vel mødt!

Ønsker du en besøgsven, eller kender du nogen, der kunne have glæde af en besøgsven, er du meget velkommen til at kontakte Dalum og Hjallese Kirkers besøgstjeneste. Da der er mange mennesker, der har glæde af en besøgsven, oplever vi i øjeblikket meget stor efterspørgsel, og vi søger derfor nye besøgsvenner. Kunne dette have din interesse er vi meget interesserede i at høre fra dig. Nærmere oplysninger: Kontakt sognepræst Lene Crone Nielsen tlf. 29278713

11


Café og Eftermiddagsklubben FORMIDDAGSCAFÉ Første fredag i hver måned er der formiddagscafé i kirkens kælder kl. 10-12. Over en kop kaffe eller te og et stykke hjemmebagt brød deler vi spændende historier fra ”gamle dage”. De kommende datoer er: fredag 6. juli, 3. august, 7. september og 5. oktober. Alle er hjertelig velkomne.

NOVEMBERMARKEDET VENDER TILBAGE Lørdag den 24. november kl. 9.30 til kl. 15.00 i Hjallese Kirkes lokaler. Efter en pause vender Kirkens Korshærs novembermarked/ julebasar tilbage med fornyet kraft. Som sædvanlig er der masser af julegaveideer. Der kan købes adventskranse og –dekorationer, småkager, syltetøj, håndarbejde og meget andet. Vi har amerikansk lotteri med mange fine gevinster. Kaffe/te og hjemmebagt kage kan nydes i cafeen. Overskud fra salget går til Kirkens Korshærs sociale arbejde. Vi glæder os til at se jer. Sykredsen Kirkens Korshær

HJALLESE KIRKES EFTERMIDDAGSKLUB PROGRAM FOR EFTERÅRET 2018 Tid: Mandag kl. 14.30 – ca. kl. 16.30. Mandag den 3. september og mandag den 10. september er vi nødsaget til at annullere vores mandagsmøder, idet kirken skal kalkes, og kirken flyttes ind i menighedssalen. Mandag den 17. september: Palle Gildberg og Lotte Trap Christensen, Odense. Syng med ”Hiv og Slæv”. Mandag den 24. september: Ole Carlsen, Odense. Metalkoret kommer og synger for os. Mandag den 1. oktober: Bent Andersen, Bullerup. Foredrag m/billeder: ”Forsvundne fynske jernbaner”. Mandag den 8. oktober: Torben Hangaard, Odense. Foredrag: ”De første kristnes liv i Rom”. Mandag den 15. oktober: Poul Strunk, Hjallese. Underholdning med sang og musik med Musikgruppen ”Tre på spil”. Mandag den 22. oktober: Kirsten Skjold, Odense. Foredrag m/billeder: ”Gutzon Borglum – en 2. generationsdansker i USA”. Mandag den 29. oktober: Palle Jensen og Anders, Odense. Syng sammen, ”Sange omkring Limfjorden”. Bestyrelsen for eftermiddagsklubben: Formand Lykke Christensen Brombærvej 16 Næstform. Henny Andersen Jacob Hansens 16 A Kasserer Dorethe Jensen Guldøjevænget 49 Sekretær Ingrid Kallehauge Larsen Lindvedparken 14 Bestyrelse Inge Bærholm Bangs Allé 5 Bestyrelse Ivar Vestergaard Urtehaven 6 Bestyrelse Lisbeth Leere Villadsen Julagervænget 16

Hjallese Hjallese Hjallese Lindved Dalum Hjallese Hjallese

Tlf. 20833419 Tlf. 40519971 Tlf. 51884711 Tlf. 65957502 Tlf. 61785562 Tlf. 66135629 Tlf. 29914599

Kontingent: Kr. 250 årligt, som indbetales til konto nr. 1551 - 3579409940. I forbindelse med indbetaling skal man huske at opgive medlemsnummer og navn. Der betales herudover kr. 15. pr. gang til kaffe/te, som man bedes lægge ved indgangen. Gæster, som ikke er medlemmer, betaler 65.- kr. for kaffe og foredrag.

12


Info fra Hjallese Kirke DÅB I HJALLESE KIRKE – OGSÅ MULIGT OM LØRDAGEN Overvejer man at lade sit barn døbe, og er der nogle spørgsmål, er man altid velkommen til at henvende sig til sognepræsterne for at høre nærmere. På www.folkekirken.dk kan man også læse mere om dåben og se forskellige film, hvor andre fortæller om deres overvejelser om dåben. Dåb er mulig på søndage og andre helligdage samt om lørdagen. Ring og hør nærmere på kirkekontoret vedrørende datoer for lørdagsdåb. Lørdagsdåb skal gerne bestilles mindst en måned før.

VIELSE I HJALLESE KIRKE Det er festligt at fejre sit bryllup i Hjallese Kirke. Om man kommer på egen hånd, sammen med den nærmeste familie eller sammen med hele familien, vennekredsen og en masse andre gæster er op til det enkelte brudepar. En vielse kan, som udgangspunkt, finde sted i kirken tirsdag-lørdag i dagtimerne og er et tilbud fra kirken til alle, der er medlem af folkekirken. Det koster ikke noget. I skal være så hjerteligt velkomne!

Statistik

2015

2016

2017

Fødte

104

120

88

Døbte i Hjallese Kirke

47

49

47

Døbte i andre kirker

32

30

24

Navngivne uden dåb

36

43

31

Konfirmerede

96

86

88

Vielser

3

3

9

Kirkelige velsignelser

0

1

1

Gudstjenestelig markering (af guldbryllup):

1

Døde

97

99

93

Begravede/bisatte fra Hjallese Kirke

26

25

24

Begravede/bisatte fra andre kirker, inkl. udensogns

55

55

64

Bisat uden gejstlig medvirken

4

9

5

Udensogns bisættelser i Hjallese Kirke

1

1

1

9182

9243

9229

9786

9700

9700

8527

8675

9570

22500

22500

22500

Indbyggere i Hjallese Sogn pr. Deltagere i kirkens gudstjenester

ca.

Indsamlede beløb ved gudstjenester Antal besøgende i Hjallese Kirke

ca.

13


DĂĽbsbilleder

Døbefonten i Hjallese Kirke.

14


Praktiske oplysninger KOLLEKTPLAN JULI - OKTOBER

LOKALHISTORISK FORENING

Søndag den 7. oktober og søndag den 14. oktober: KFUK’s Sociale Arbejde i Danmark.

Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening- og arkivs foredragsaften i Hjallese Kirkes menighedssal, tirsdag d. 23. oktober 2018 kl. 19-21.

Søndag den 21. oktober: Det lokale kirkelige ungdomsarbejde. Øvrige indsamlinger går til MAYAJA-Landsbyudvikling i Tanzania under Danmission.

MENIGHEDSRÅDSMØDER Onsdag den 29. august kl. 16.00 Onsdag den 26. september kl. 16.00 Onsdag den 31. oktober kl. 16.00 Onsdag den 28. november kl. 16.00 Alle menighedsrådsmøder er offentlige og foregår i kirkens ”Hjørnestue”.

Hjallese Kirke Hjallesegade 25, 5260 Odense S. Tlf. 6615 2520. Kontortid i Hjallese Kirke: Mandag: Lukket Tirsdag: kl. 10.00 - kl.13.00 Onsdag: Lukket Torsdag: kl. 12.00 - kl.16.00 Fredag: kl. 10.00 - kl.12.00 Hjemmeside: www.hjallesekirke.dk E-mail: hjallese.sogn@km.dk Hjallese Kirke på Facebook: www.facebook.com/HjalleseKirke-164272536951243

Aftenens emne er: Dalum Papirfabriks historie 1873 – 2012 Foredraget er ledsaget af billeder. Der fortælles om fabrikkens vanskelige start, om hvordan der laves papir, om Dalum Fabriksby, og så skal vi se en masse billeder af papirarbejdere gennem tiden. Til slut vises en række luftfotos over fabriksarealet fra forskellige tider, så man kan se de mange forandringer, der skete på området. Efter lukningen i 2012 har fabrikken ligget mennesketom, men området er igen kommet i fokus med aktuelle planer for områdets fremtidige benyttelse. I pausen serveres kaffe og kage til kr. 20,-

Studenter- og sognepræst Lene Crone Nielsen Graabjergvej 4, 5856 Ryslinge. Tlf. 2927 8713. Træffes ikke mandag.

Vikarierende sognepræst Gabriella Dahm Tlf. 2916 6084 Træffes ikke mandag. Organist Svetlana Prip Der henvises til kirkekontoret. Kordegn Ulla Marie Fisker Tlf. 5151 3225

Sognepræst Lisbeth Petersen Jacob Hansens Vej 83, 5260 Odense S. Kirketjener Sanne Nielsen Tlf. 6615 2832. Træffes ikke mandag. Tlf. 2258 9941 Sognepræst Anders Finn Aastrup Aaskovvej 2, 5856 Ryslinge. Tlf. 2961 3463. Træffes ikke mandag.

Kirketjener og kirkesanger Karl Martin Schou Tlf. 2327 2347

KIRKEBIL Alle, som har besvær med transporten til og fra Hjallese Kirke, kan gratis rekvirere kirkebil til alle gudstjenester. Kirkebilen, som henter og bringer på adressen, bestilles ved henvendelse til kirkekontoret, tlf. 6615 2520, senest fredag kl. 12.00.

Hjallese Kirkes menighedsråd: Formand Kaj Oluf Jensen Stensvang 57, 5250 Odense SV Tlf. 2947 1507 Sognenyt Hjallese 35. årg. nr. 3 redigeres af Hjallese Kirkes bladudvalg. Besøgstjeneste & sorggruppe: Henvendelse til sognepræst Lene Crone Nielsen tlf. 2927 8713. Redaktør: Lene Crone Nielsen Tlf. 2927 8713 E-mail: lecn@km.dk Deadline til næste Sognenyt: Mandag den 10. september 2018. Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Ret til ændringer forbeholdes.


Juli

Kalender 2018

1. 10.00 5. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

8. 10.00 6. s. e. trin.

Lene Crone Nielsen

15. 10.00 7. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

22. 10.00 8. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

29. 10.00 9. s. e. trin.

Anders Aastrup

August 5. 10.00 10. s. e. trin.

Anders Aastrup

12. 10.00 11. s. e. trin.

Gabriella Dahm

19. 10.00 12. s. e. trin.

Anders Aastrup

26. 10.00 13. s.e. trin.

Lisbeth Petersen

30. 19.00 Aftengudstjeneste

Lene Crone Nielsen

September 2. 10.00 14. s.e. trin.

Anders Aastrup

7. 10.00 Kirkens fødselsdag

Lisbeth Petersen

9. 10.00 15. s.e. trin.

Lene Crone Nielsen og Gabriella Dahm

16. 10.00 16. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

23. 17.00 Høstgudstjeneste

Anders Aastrup

27. 19.00 Aftengudstjeneste

Lene Crone Nielsen

30. 10.00 18. s. e. trin.

Gabriella Dahm

Oktober 3. 17.00 Spaghettigudstjeneste

Lene Crone Nielsen

7. 10.00 19. s. e. trin.

Lisbeth Petersen

12. 15.30 Gudstjeneste

Lisbeth Petersen

14. 10.00 20. s. e. trin.

Anders Aastrup

21. 10.00 21. s. e. trin.

Gabriella Dahm

25. 19.00 Aftengudstjeneste

Anders Aastrup

28. 10.00 22. s. e. trin.

Lisbeth Petersen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.